GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 15/16 Februar Arkitekturens sted som begivenhed.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 15/16 Februar 2000. Arkitekturens sted som begivenhed."

Transkript

1 GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 15/16 Februar 2000 Arkitekturens sted som begivenhed. XI punkter ved Cort Ross Dinesen og Kasper Nefer Olsen. Indefra og ud I Problemet: arkitekturens efterslæb Arkitekter taler ofte om stedet. Men hvor står arkitekten selv, når han taler? Hvor er arkitekturens sted? Arkitekturen som fag har i mere end hundrede år haft svært ved at stå ved sig selv. Var den kunst, var den videnskab, var den teknik, var den økonomi, var den politik? Det mindste, man kan sige, er at den har vaklet mellem disse og andre muligheder. Heri deler den imidlertid blot skæbne med den moderne kunst som sådan, der ligeledes har snoet sig gevaldigt for at være alt mulig andet end lige netop - kunst. Måske er forskellen blot at arkitekturen aldrig kan blive helt så gennemført selvdestruktiv (selv om det kommer tæt på) som de mindre konkrete (dvs mindre funktionelle ) kunstarter. Derved er arkitekturen - trods imposante avantgarder - kommet lidt bagefter, og ses undertiden hævde en besynderlig identifikation af dilettantisme, folkelighed og tradition, som i sin naive selvtilstrækkelighed ikke hæver sig meget over hvad man kender fra popmusik eller triviallitteratur ( tradition er klamphuggeri, som den østrigske komponist Gustav Mahler så malende udtrykte det). Hvor den rene kunst, takket være åbningen i 80 ernes æstetikdiskussion, omsider er nået frem til det punkt hvor den kan hævde sin egen, autonome diskurs, uden krykker eller proteser, har arkitekturen endnu ikke helt fundet ud af om æstetik blot er det samme som ornamentik, finish, det lækre ved stoffet osv, eller om det muligvis stikker dybere (om det fx har noget mere grundlæggende med kroppen, som et irreduktibelt arkitektonisk referencepunkt, at gøre?). Arkitekterne vil derfor sikkert foretrække at fortsætte deres søgen mod et - måske et hvilket som helst - andet sprog at holde sig til end det som måtte være arkitekturens eget: med økologien som det sidste, dugfriske forsøg. Hvad der viser sig i praxis, er imidlertid at ligegyldigt hvilket sprog arkitekten taler, svarer det ikke til det sted, han står. Det siger med andre ord ikke noget om stedet: det siger blot noget om måden, han står på. Det siger at han ikke står særlig godt dér.

2 Det kunne komme an på en prøve. Byg en arkitektonisk form i 1:1, uden historiske, politiske, æstetiske, osv, forudkodninger, og placér arkitekten i den. Hvad vil han sige, hvis han bliver tvunget til at stå på arkitektur og intet andet? Spørgsmålet vil da stille sig i sin allermest rå form: Hvad er arkitektur? Er alt hvad der er bygget, arkitektur? Hvis ikke, hvem afgør da - og hvorledes - om det byggede er arkitektur? Det afgør vi ved at udpege det som i sin fremtræden rummer udtryk, hvorudfra der kan tales (om) arkitektur. Dette forudsætter, på den ene side, at de erfaringer, vi gør os, kan deles med andre, samtidig med at der, på den anden side, opstår det paradoks at arkitekturens autonomi i denne fremtræden ikke blot har mistet en umiddelbar repræsentation af verden som stof (bortset fra den rene præsentation: dette er arkitektur), men samtidig (netop derfor) i mødet indskrives i iagttagerens verden og så at sige bliver et vindue til verden. Nok sætter templet verden på jorden; men dens fremtræden og dens analogi til kulturens konstrukt peger på en æstetisk mangfoldighed, som bevirker at arkitekturen indsættes i en subtil rolle (jvf. kunsten i øvrigt) der tilbagevendende, uafsluttet, uløseligt, handler om eksistens og ikke-eksistens: som værk rummer og beskriver det sin egen horisont samtidig med at det i mødet kalder på en tolkning, der åbner denne på ny ved på den ene side at rumme en generel erfaring, på den anden side at kræve en refleksion. Mødet bliver uadskilleligt fra det at udforske arkitekturens fremtræden og dens vilkår. Netop den iboende generalitet og en økonomiserende æstetik medfører et behov for tolkning eller udlægning baseret på en særlig erhvervet erfaring eller en i mødet udviklet optik. Denne på én gang direkte, forudsætningsløse tilgang til og samtidig indirekte omgang med arkitekturens fremtræden skaber så det dobbelte paradoks: på den ene side et apriorisk behov for en forankring eller tærskel eller ramme mod verden; på den anden side en forståelse af dette sted ikke som kontekst, men som begivenhed der finder sted: et her, som en fæstnelse - et Arkitekturens sted. II Arkitekturens forspring Skal vi nu ikke blot se bagud, men også frem, må vi imidlertid sige at kunstens autonomi ikke har været en ublandet fordel for den. Den egne diskurs, som kunsten manglede i trange tider (under presset fra den politiske totalitarisme, eller massekulturen), har den omsider fået; men nu tjener den måske blot til at fastholde kunsten i en isolation som den allerede aner et kommende desperat behov for at bryde ud af. Arkitekturen kunne måske skyde en genvej her. Dens hidtidige sprogløshed, dens talefejl, kunne komme den til gode: i stedet for, med vanlig forsinkelse, at indtage diskursive positioner, som den øvrige kunst allerede er i færd med at forlade igen, kunne den gå direkte (tilbage) til sagen. Det kræver utvivlsomt en uvant disciplin; men lad os ikke på forhånd afskrive muligheden. Arkitekturen må indse at selv om den, i en vis forstand, har hele sin virkelighed i detaljen (arkitekturkritik er, karakteristisk nok, altid at slå ned på den kiksede detalje der læses som symptom på at en helhed, som der ikke kan tales om som sådan, er bristet), kan arkitekturens sprog ikke blive ved med at tage udgangspunkt i dette eller hint opprioriterede delaspekt - lys, eller form, eller funktion, eller økonomi, eller tilgængelighed, eller økologi - i bedste fald med en selvdementerende forsikring om at andre aspekter naturligvis også må inddrages. Med fare for at lyde letkøbt, vil vi sige at arkitekturen, i sin diskurs, må tage konsekvensen af at være en byggende praxis: også arkitekturens diskurs må bygges op. Det indebærer at artikulere del og helhed samtidig; det indebærer at gøre rede for stedet, men ikke som noget yderligt, ud over bygningen selv; det indebærer, med andre ord, et forhold 1:1 mellem værk og diskurs. I virkeligheden er det dét der er autonomi, og ikke den rutinemæssige recitation af abstrakte manifester, historiske lovmæssigheder, eller fundamentalistiske dogmer. III Gulv Det bebyggede areal er aldrig identisk med den jord, der kan trædes på: gulvet. Gulvet er ikke det samme som fundamentet. Ikke desto mindre er det muligt at gulvet er det fundamentale. Gulvet er fundamentet

3 betragtet indefra og ud. Lægger vi fundamentet udefra og ind, melder sig straks vilkårligheden: skulle vi denne gang lægge et kvadrat, eller et modulært rektangel, der på forhånd deler rummet ind, praktisk? Eller skulle vi være subtile, og lægge ud med det gyldne snit, en cirkel, eller - helt vildt - en femkant? Det kommer selvfølgelig an på hvad vi vil. Men hvad vil vi? At fundamentet nødvendigvis lægges først, må ikke forlede os til at opfatte det som en én gang givet ramme for det som siden rejser sig. I virkeligheden afsættes gulvet - den jord der kan trædes på - af den samlede form, - på omtrent samme måde som en sti afsættes i omverdenen af det væsen, der betræder jorden, eller et leje af det væsen, der ligger på den. Vort første udkast til en plan for en bygning, der nok i udkastet nedfældes og fastlægges, men ikke herefter står som et ufravigeligt grundlag - snarere som udtryk for et møde og en seen af muligheder for hvad det kunne finde sted, her, er derfor højst foreløbigt: der må lægges til og trækkes fra efterhånden, og hvis planen til sidst ikke svarer til rummet over den, er planen gal. Dette er den eneste måde at komme om ved vilkårligheden. Selv griddet, som kendetegner den modernistiske minimale arkitektur, viser netop kun de rene betingelser for den geometriske orden, som ordner den visuelle fremtræden således, at denne kan erfares fra skiftende positioner, gennem kroppens taktile sansning. Dermed er også sagt at gulvet ikke er rammen for bygningen. Men hvorledes svarer gulvet da til bygningen i det hele taget? Forholdet 1:1 er, modsat hvad man kunne tro, ikke enkelt: der må regnes med modaliteter: det frie, det overdækkede, det passable, det utilgængelige, det omkringliggende, det indesluttede, det overskuende... IV Idé (exkurs) Idé vil sige: synliggjort, skinbarlig, umiddelbart fattelig tanke (græsk idea, jfr latin video). I skyggen af Platon har vi efterhånden fået en lovligt asketisk forestilling om idéen som en abstraktion, en slags skelet uden kød, noget man med besvær læser ud af det færdige værk, - hvis vi da ikke lammes af tvivlen på om den overhovedet er der. Men idéen må være mere end det: den må ikke bare gennemsyre projektet, den må være ét med projektet. Forholdet idé:værk må være 1:1, ikke 0-komma-et-eller-andet :1 (hvad der altid vil ende med 0:1: idéen blev væk undervejs). Idéen - dette gælder i hvert fald den arkitektoniske idé - må finde sin fuldstændige artikulation i det afsluttede værk, og først da (det er derfor, vi i kritikken slår ned på det vilkårlige, det påklistrede ; - i virkeligheden var det dét, Loos mente med sin kritik af ornamentet: ikke at arkitekturen skulle være spartansk eller uskøn, men at det æstetiske må være ét med idéen. - Kan nogen virkelig tro at Loos ville sympatisere med dilatationsfugen?). Æstetikken er i sig selv uden begreber: den udtrykker alene en lystfølelse (Kant), og sætter sig som sådan ud over det begrebsmæssige. Når vi i anden omgang alligevel kommer anstigende med et begrebsapparat, en særlig optik, en analyse, udtrykker dette blot vort behov for at relatere vor erkendelse til værkerne. V Væg Hvis gulvet ikke kan reduceres til planen, i dens foreløbighed, kan væggen endnu mindre reduceres til planens oprejsning. Hvis gulvet dybest set er bygningens afslutning, det der kommer sidst, er væggen det der kommer næstsidst. Væggen slutter til gulvet - snarere end at sluttes med loftet (som om lofthøjden var en begrænsning, der pragmatisk standsede væggens vilkårlige himmelflugt). Væggen tilhører rummet: hvor rummet vil åbne sig, må væggene vige; som flader åbner og lukker de sig og fører os ind, skaber et indre der, om muligt, kan bebos. Døren er det mest uundgåelige eksempel på de modaliteter, som også væggen følgelig må have, men ikke det eneste: det er således ikke sikkert at væggen skal stå på grunden; det kan meget vel tænkes at den må hænge. Væggen er lige så lidt udfyldelsen af en ramme givet med opstalten, som gulvet er udfyldelsen af en ramme givet med planen. Ikke desto mindre sammenføjer arkitekten uophørligt planer og fag, af rammer, der vender forskelligt: Rammerne og deres sammenføjninger bærer sammensætningen af sansninger, holder figurerne oppe, går i ét med med deres egen opretholdelse, deres egen fremtræden. Dette er siderne på sansningens terning [1]. Og alle denne ternings sider er ligeværdige: arkitekten kan lukke himlen ind gennem en sprække foroven, javist; men med nøjagtig samme ret kan han lukke jorden ind gennem en sprække forneden. [1] Gilles Deleuze og Félix Guattiari: Hvad er filosofi? 1991.

4 VI Loft Loftet er blevet kaldt en væg mod himlen, - hvilket i det mindste er at foretrække frem for at opfatte det som et gulv mod himlen. Hvis arkitekturen - som ren statik betragtet - er en ophævelse af tyngdekraften (med tyngdekraftens egne midler), må i det mindste loftet vidne om dette: ikke ved at hænge og tynge, men ved at løfte eller, om man vil, lufte (loft er, etymologisk, samme ord som luft). Ikke uden grund har tidligere tider bemalet loftet med himmel eller luftigt løvhang - en fingeret filtrering af lyset, måske sågar en synliggørelse af det uendelige. I moderne, ikke-repræsentativ arkitektur må tyngdens ophævelse bringes til at fremtræde med andre midler, og andre horisonter. Den må indgå i et spil, der handler om at gøre de mangeartede usynlige kræfter sanselige. Også loftet har derfor modaliteter: det spiller fx en rolle, om det er loft mod himlen, eller blot et loft mod et højere gulv. I det første tilfælde vil styrkeforholdet endeligt/uendeligt kalde på en eller anden form for kuppel ; i det andet tilfælde udtrykkes forholdet endeligt/endeligt måske tværtimod bedst ved en strengt plan flade. VII Foring I arkitekturen findes ingen neutrale, ligeglatte flader. Enhver mur har en ikke-geometrisk, betydningsmæssig (semantisk) krumning : enten konveks, frastødende (en mur, som kroppen fx vil gå langs med, for at søge en åbning, men nødigt læne sig op ad), eller konkav, indtagende (en mur som man fx vil stille et møbel op ad). Modernismens nøgne væg er snarere et forsøg på at fralægge sig ansvaret for denne dimension, og overlade det til brugeren, end den er udtryk for den ærlighed der måske selv foresvæver den. Omvendt er foringen en metode der tager udgangspunkt i at enhver indre væg er semantisk konkav, hvis intet andet fremgår (fordi bygningen er en beholder ), men at tilstedekomsten af et rum kræver et spil mellem det konkav og det konvekse, og altså ikke kan lade det blive ved den nøgne indervæg. Foringen er en synlig og konceptuel fordobling af indervæggen, som - uden nødvendigvis ligefrem at trække den ydre verden indenfor, som hos Frank Lloyd-Wright - gør visse indervægge, eller partier heraf, konvekse, og dermed afsættende et positivt rum inden for murene, hvor rummet ellers kun bestemmes negativt, som begrænsning. Foringen - artikuleringen gennem profilering, af form og materialer - udvirker at blikkets bevægelse søger en fæstnelse i rummets afgrænsning og overgange, og det er gennem disse overgange - denne ornamentering (ikke forstået som udsmykning, men som udfoldning af væggene) - at arkitekturen gennem en sammenføjning af plan og snit griber, afgrænser og udpeger, og således sammensætter sansningen. I denne afgrænsning eller udstrækning af rummet skabes stederne. Ved at behandle disse steder som områder med potentielle muligheder og karakterisere disse, opnås flertydige, men ikke desto mindre positive, forestillinger om hvad dér kunne finde sted: foringen udtrykker boligens mange mulige anvendelsesformer; den tager højde, på forhånd, så vidt det overhovedet er muligt, for beboerens i sidste ende uforudsigelige mangfoldighed af behov. Her møder man således overlappende rumtyper og udpegede steder: mødet gives en bogstavelig dybde gennem mørket, afgrænsningens opsugen af rummet; hér findes nichen til kroppen og et sted som talens rum. Gennem foringen antydes møblet, og gennem dens viklinger, i dens spaltninger, peges på sammenkitningen med en række basale tekniske anlæg og behovet for kropsnær kontakt til indretning. Ornamenteringens evne er således ikke mindst en nedsættelse af blikkets hastighed: gennem ornamenteringens venden af blikket, gribes hånden og lyset viser formerne. Netop lysets vandring over formen og blikkets egen tid, når den afsøger genstanden, bringer tiden ind i iagttagelsen. Tiden sættes i stå gennem sublimeringen af øjeblikket. Kunne det tænkes at den egentlige ornamentering, indsat i sin fulde skalamæssige rolle, bestod i en sammenføjning af uensartede tidsligheder og netop dermed udgjorde en sammenkitning af energier, informationer, til rums-uligheder? Hvad ville der ske hvis vi ophørte med at tale om det metriske rum og alene talte om komprimerede energier og taktile informationer som foringer?

5 VIII Vindue At betragte vinduet som et hul i muren, er virkelig for trist - som om en komplet lukket kasse var det naturlige udgangspunkt. Det var allerede bedre, hvis man omvendt betragtede en komplet åben kasse som udgangspunkt: som om de uigennemsigtige partier af væggen var partielle skodder. Men bedst er det hvis vinduet ikke ses som noget brud med væggen, men som en del af dens artikulation. Vinduet bliver på den måde en slags komplement til foringen: hvor foringens operation er en tilfoldning (1+1), skyldes vinduet omvendt en frafoldning (1-1). Det vil måske her være tilladt kort at berøre en analogi til det organiske: øjet bliver jo faktisk ikke til ved en udskæring ; hele dets subtile morfologi opstår ved at et område (egentlig blot et enkelt punkt) af huden trækkes ind, hvorpå en række sindrige foldninger frembringer synsorganet med dets linse, blænde, beskyttelseslåg, osv. At vinduet, som arkitektonisk øje, synes at skulle opfylde endnu flere funktioner (lysindtag, udluftning, afskærmning mod fremmede blikke), gør ikke en artikulation af tilsvarende subtilitet mindre påkrævet. I stedet for at være en underordnet detalje, som overlades til sammenstødet mellem disparate håndværksfag og i sin fysiske udformning blive derefter - et sår hvor trafikken af væsker, miasmer og smittekim, er ude af kontrol - kunne vinduet blive en prøvesten for formgivningens evne til at samle en mangfoldighed i én singularitet. Ligesom imidlertid det biologiske øje ikke blot er et sanse- eller indtryksorgan, men har mindst lige så stor - hvis ikke større - betydning som udtryksorgan, kan vinduets betydning i arkitekturen ikke reduceres til noget blot og bart informationsmæssigt. Når et hus uden vinduer er så fremmedartet en forestilling at den nærmest har noget inhumant ved sig (således at vor tids kraftværker straks bliver monumentale, overmenneskelige og sublime ), er det fordi vinduet, som formidler af det indre og det ydre, er den vigtigste faktor i bygningens indtagelse af stedet, - i begge ordets betydninger: som tagen-ind og som erobring. En bygning uden vinduer er ikke blot blind for lokaliteten, i den betydning at den ikke er tilgængelig indefra: den kan heller ikke udfylde et sted. En bygning uden vinduer kan ikke stå i verden; den synker (måske rammes også et rent glashus af denne logik?). Vinduet er, i sin skrøbelighed, et synligt udtryk for, med en metafor fra fysikken, at aktion og reaktion modsvarer hinanden, at bygningen har åbnet sig for stedet og stedet for bygningen. Således ses vinduet ikke med urette som det arkitektoniske element, der artikulerer bygningens særlige fysiognomi og som sætter rammen om dens repræsentative fremtræden. Det indfører en forskydning fra elementernes nytteværdi og en forskelsskaben, der introducerer skalaen i arkitekturen. Denne organisering af bygningen - hvor det uendelige trænger sig på gennem boligens åbning og lader lyset slå ind i bygningen, samtidig med at den som bygningsmasse spaltes, udhules, ved kroppens indtrængen, besiddelse - skaber en sammenkædning af skalaerne, det største med det mindste, og dermed (når der tales bolig) en mulig forsoning mellem behovet for den totale egeniscenesættelse: værelse, og visheden om en indskrivning i en større socialitet: til-værelse. Her mødes den mindste og største skala som en sammenfletning af blikke: på den ene side søgen efter overblik og besiddelse, på den anden side fornemmelsen af at blive iagttaget af noget udenfor værende. Hvorledes ville arkitekturen blive beskrevet, hvis vi ophørte med at se skala som en blot analytisk udskillelse af relationer på forskellige niveauer - genstanden/rummet, det lokale/det regionale - og i stedet så den som fletværker af mangeartede relationer, der i et kontinuum sammenvæver fremtrædelsesformerne og dermed skaber udtryksmæssige distinktioner gennem fortætning og udtynding i det kompositoriske? IX Sted Stedet er, med andre ord, først blevet til i og med værket: indefra og ud. Som filosoffen Heidegger skriver, med broen som eksempel: Broen spænder med lethed og styrke hen over floden. Det er ikke således at den forbinder to bredder, som allerede var der: det er først idet broen danner overgang, at de to bredder træder frem som bredder. Broen lader de to ligge over for hinanden på en særlig måde; den ene bred stikker af mod den anden gennem broen. (...) Således kommer broen ikke til at stå et allerede givet sted; men det er omvendt ud fra broen selv at stedet først opstår. Dette gælder naturligvis for enhver bygning. Heideggers tanke var måske endda lettere at vise ud fra fx et hus; men selv om broen, for en overfladisk betragtning, ikke har noget indre, er også den et eksempel på stedet virker indefra og ud : Broen er et sted. Som en

6 sådan ting tilsteder den et rum, hvori jord og himmel, de udødelige og de dødelige er ladt ind. Det rum, som tilstedes af broen, indeholder mange forskellige pladser, i forskellig nærhed og fjernhed fra broen [2]. Dette afklarer måske ikke ligefrem selve det spørgsmål om arkitekturens sted, som vi indledte med at rejse, men peger i det mindste på hvor den gængse forståelse af det sted, vi bygger, kan tænkes at rumme en misforståelse. For betragter vi netop ikke sædvanligvis stedet udefra og ind? Vi ser det an, i dobbelt forstand, fra et punkt - perspektivisk og som et univers: hér er vi i et historisk bycentrum; dér er vi i en birkeskov i Finland: vor arkitektur må rette sig herefter! Men hvis stedet først bliver til gennem bygningsværket, er det en bagvendt måde, som ikke kommer ud over rent udvortes betragtning af såvel stedet som bygningen. Vi fortolker lokaliteten som om den allerede var stedet, i arkitektonisk forstand; men derved svigter vi begge dele. Igen fralægger vi os ansvaret, under påskud af at søge renhed og autenticitet. Det er meget tænkeligt, at vi kun ved at tænke stedet indefra og ud - dvs. arkitektonisk, ud fra arkitekturens primat - yder lokaliteten dén retfærdighed, som den gode vilje tilstræber. Måske vil i virkeligheden én og samme arkitektoniske form, omhyggeligt udtænkt, og derpå placeret, med samme udtryk, i det historiske centrum såvel som i birkeskoven, være den der åbner sig bedst muligt mod begge disse lokaliteters særpræg og samtidig kommer omkring det betydningstab, som en reference til lokaliteten søger at eliminere ved at referere fx geometrisk. Den arkitektoniske tale om kontekst som betydningsmæssig forankring peger snarere på en opfattelse af ikke-steder gennem kroppens og sansernes retten sig mod en flerhed af former for visualisering af rum som flerhed af spatiale udstrækninger, og som ikke-målelige rum. Arkitekturen indtræder gennem fletværker i hastige udvekslinger mellem territorier og står samtidig alene tilbage i en oplyst permanens. Boligen indgår således i mere end én forstand både i den stadig accelerede informationsstrøm, der bringer mange lokaliteter ind og som krydser dens rum, som ét punkt, et afkoblet sted, og samtidig som et sted koblet til universet. [2] Martin Heidegger: Tænke, bygge, bo, in: Ordet (4 forelæsninger, på dansk ved Kasper Nefer Olsen), København X Gang Gangen - korridoren, dvs løbet - er nok kun i anden omgang betegnelsen for et langstrakt forbindelsesrum, uden anden funktion end at sideordne de øvrige rum rækkevis. Gangen er naturligvis først og fremmest menneskets - vi siger her: kroppens - gang gennem boligen som helhed; det handler ikke her om hurtigst muligt at nå frem til målet, men om at indtage - eller udsætte sig for - boligen i dens helhed. Gangen tager tid (en pistolgang tog engang den tid, der adskilte herskab og tjenestefolk; den iscenesatte skellet mellem dem der havde for meget tid, og dem der ikke havde tid nok; i dag, hvor herskabet må betjene sig selv, er den bare spild af tid!); men det er en tid som gives igen hvis boligen er tænkt som én gang. Det handler ikke om at gøre boligen til det skøre hus, en odyssé af tilrettelagte oplevelser eller metafysiske lærestykker, men om at medtænke den tidslige forskydning i de rumlige artikulationer: entréen må have sin tid, såvel som opholdsrummet og soveværelset. De rumlige betydninger ligger måske her tættere på de tidslige end vi sædvanligvis er opmærksom på: begreber som ophold og passage, hvormed vi skelner forskellige slags rum, er samtidig mål for gangens kvalitative tid. XI Byggeklodsen Arkitekturen frembringer et værk som efter sin natur er endeligt, men ikke desto mindre altid har med uendeligheden at skaffe. Det er en byggeklods i den forstand at det altid, som en ion i kemien, må indgå i en sammenhæng større end den selv. Byggeklodsen må være fitted for ikke bare én sådan sammenhæng, men så mange som muligt. Det spørgsmål som Louis Kahn kunne stille murstenen, bygningens enkleste element, må stadig kunne stilles den færdige bygning. Bygningsværket må aldrig blot være et svar, én løsning - som om der ikke var yderligere at tilføje: som værk optræder det gennem sin autonomi mere som et fragment, der ikke blot lægger sig til, men som snarere overlapper, delvis skjuler og samtidig stedse fremkalder sin betydningsmæssige kontekst i en bogstavelig transparens af stadig ombyttelige referencer.

7 Som fragment, fordi det udgør en koncentreret forestilling med centrum i sig selv og ved at give afkald på enheden muliggør nye forbindelser, som ikke søger at undgå helheden, men at overgå det hele. Fragmentet - programmet/værket - udgør en udpegning: ligesom man selv må se det af den anden udpegede, og fylde det med sin egen anskuelse for derigennem at kunne nyde det, således må man selv se den krop, der kaster sine skygger. At relatere kroppen til arkitekturen, henleder opmærksomheden på forskellen mellem den ydre fremtræden som overflade, hud, og som fortættethed, knogle, og den indre fremtræden i form af passage, rum. Et arkitektonisk forhold, som barokken bl.a. peger på med sin uendelige glidninger af overflader, der i særlige skæringer fortættes i knoglelignende udkrængninger. Her erfares det moderne brud mellem krop og arkitektur ved en forskydning af centrumet uden for kroppen. Udgangspunktet kunne da beskrives som dette: at se den byggede model som en sten, som en masse. Denne masse sættes her, og gennem dette peges der ud på en kontekst. Modellen sammenbinder og knytter en sammensathed af rumligheder til et her. Massen svarer som arkitektur på dette ved gennem skalaen at sætte en afgrænsning mellem det uendelige og det endelige. Gennem spaltningen af massen introduceres menneskekroppen, gennem døren og trappen. Kroppen som måleapparat og synet som iagttagende kroppens stående position og udstrækningen af blikket. Her er det flertydige rum, med de mange åbninger og veje, det vi genkender. Gennem spaltningen oprettes der steder for boligens handlinger. Almindeligvis vil man se disse i en bolig som rum, der uanset type peger på funktionssiden og som søger at kvalificere dem gennem udformningen. I modellen Boligen indefra og ud sammenflettes rumlighederne derimod således at deres afgrænsning oprettes gennem deres karakter af steder, og i kraft af bevægelsen mellem disse oprettes punkter hvorfra orienteringen fremtræder som valgmuligheder. Her er ingen dør, ingen rumlige barrierer og andre indbyggede kontrolforanstaltninger. Derimod indskrives det sociale som en modulering i massen gennem fladen og rammens profilering - en vending, der gennem en komprimering/fortætning i det kompositoriske søger at forfine sansningen. Her tænkes altså ikke på materialets æstetiske fremtræden, men på en levet sansning der indbefatter boligens ritualer: det at spise, sove, bade, etc. Denne afvisning eller tilbagetrækning fra boligens specifikke indholdsside betyder ikke at funktionen i arkitekturen eller relationen til indholdet ikke er relevant. Den skal ses som en markering af at arkitekturen, og her tænkes ikke blot på modellen Boligen indefra og ud, må relatere sig til forestillingen om en bolig, således at den ikke blot synliggør et indhold, men søger at skabe en dybde, dvs at rumme og skabe forestilling om mere end blot det synlige ved at tage højde for at ikke alt er synligt. Dvs skabe en rumlighed, der byder sig til og som aktivt indvirker på forestillingen om en mulig besiddelse. Artiklen udgives til maj i en bog, der omhandler Projekt 1:1: Boligen - indefra og ud. Bogen har bidrag fra bl.a.: Henrik B. Andersen, Morten Stræde, Morten Daugaard, Henrik Reeh, Henrik Oxvig, Carsten Thau, Boje Lundgaard, Gregers Algren Ussing, Jens Arnfred, Kisten Birch, Merete Mollerup, Bo Plantin, Claus Bech Danielsen samt tekster og tegninger m.m. fra projektet.

GRID. Den planetariske hule. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 40 November 2000 - Særnummer i samarbejde med SBI

GRID. Den planetariske hule. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 40 November 2000 - Særnummer i samarbejde med SBI GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 40 November

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Jeg har arbejdet i dialog med

Jeg har arbejdet i dialog med Jeg har arbejdet i dialog med - stedets eksisterende udtryk. Særlig stjernerne rammer noget formelt og æstetisk som findes overalt på stedet, nemlig en klar materiale fornemmelse, materialerne er synlige

Læs mere

Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse

Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse Hjemløshed - problemstilling - en bolig er en menneskeret side 2 I Danmark har enhver borger iht. FN s Menneskerettighedserklærings artikel 25 ret til

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet Samarbejdsprojekt mellem Lundgårdskolen og HEART/ undervisning UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Arkitektur HEART Undervisningsforløb

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L POWER-DESIGN Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Birgit Lynge 2012 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Jeg flyver

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund:

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund: BILAG F. 9. JUNI 2011 VEDR. KONKRET UDPEGNING AF BYGGEFELTER FOR SELVBYGGERHUSE PÅ CHRISTIANIA KULTURARVSSTYRELSEN FORTIDSMINDER H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen er blevet

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Anbefales af Statens Kunstfond ved Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum Generelt: De tre kunstnere udvalget har valgt at pege

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Louisiana DET ARABISKE NU

Louisiana DET ARABISKE NU Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

En flimrende katedral af vand Rune Gade

En flimrende katedral af vand Rune Gade En flimrende katedral af vand Rune Gade Cronhammer tager vellykket livtag med Cisternernes umulige arkitektur og skaber en underjordisk katedral af lys og vand Ingvar Cronhammer: H. Christina Capatillo

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 7/201 3

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 7/201 3 NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 7/201 3 Grazyna Gotz 26/1 0-01 /1 2 Næstved Kunstforening inviterer til fe rnisering af Grazyna Gotz lørdag den 26. okt. fra kl. 1 3.00

Læs mere

HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE

HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE UGE 14 - UGE 22 Perry Kulper, Bleached out 1, Relational drawing HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE UGE 14 - UGE 22 OPGAVENS

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Metaforer. Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014

Metaforer. Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014 Metaforer Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014 Slide 1: Fremmedordbogen: Metafor = (gr. føre over). Billedligt udtryk hvor man erstatter selve sagen med et billede (f.eks. gløde

Læs mere

Tage Lyneborg Tegnestue

Tage Lyneborg Tegnestue Tage Lyneborg Tegnestue St. Annæ Plads 7 1250 København K tlf. 33 15 29 18 fax. 33 15 29 08 e-mail: lyneborg@pc.dk SE: 76 865 213 bank: Nordea 2102 8420107898 Fremtidens Foreningshus 1 Facade mod syd 1:200

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014 OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE 1 DECEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE DET NYE BESØGSCENTER GENERELLE

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Ren minimalisme for ordensmennesker

Ren minimalisme for ordensmennesker Vibeke og Steffen von Monrath Bruun gik grundigt til værks, da de overtog et af de karakteri stiske Friis og Moltke-vinkelhuse på Tingstedet i Brabrand. Huset blev gennemrenoveret og fremstår i dag som

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne

Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne Skitserende programanalyse Opgaven Flemming Deichmann Arkitekt MAA Valget af deltagerne Det var ikke en let opgave at skulle udvælge fem arkitektfirmaer, som deltagere i den skitserende programanalyse.

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Screeningsredskabet HOUSING ENABLER

Screeningsredskabet HOUSING ENABLER 113 Screeningsredskabet HOUSING ENABLER Kortlægningsskema Dato. Navn Boligens adresse...... Identifikationskode 114 Housing Enabler BOLIGENS STANDARD (ifølge Boverket, 2008) FØLGENDE NØDVENDIGE BOLIGFUNKTIONER

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

kuglepennen kan kun dokumentere det nuværende. terra incognita er fortidens og fremtidens. det er ikke tilgængeligt

kuglepennen kan kun dokumentere det nuværende. terra incognita er fortidens og fremtidens. det er ikke tilgængeligt kvinde + atlas kapitel 1: feltarbejde hun knytter hånden og ser på det første fingerled der er bittesmå hår der stritter. hun tager kuglepennen og tegner dem op med små lette bevægelser og tænker på at

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Matematik Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Ole Witt-Hansen, Køge Gymnasium Ovaler og det gyldne snit har fundet anvendelse i arkitektur og udsmykning siden oldtiden. Men hvordan konstruerer

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

BYG NYT. 2 BO BEDRE SPECIALMAGASIN nr. 1 2006. Se adressenøglen bagest i bladet

BYG NYT. 2 BO BEDRE SPECIALMAGASIN nr. 1 2006. Se adressenøglen bagest i bladet Beskyttet udeliv. Den overdækkede terrasse på husets førstesal er 22 m 2 og fungerer som et ekstra udendørsrum hele sommeren. Når duggen falder, eller det småregner, kan man stadig sidde i læ og nyde udsigten

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

Infrarød byggesæt med karbonpaneler

Infrarød byggesæt med karbonpaneler Infrarød byggesæt med karbonpaneler DANSK Indhold: 2 stk. paneler 34 x 105 cm. 6 stk. paneler 44 x 105 cm. 1 Stk. kontrol / Displayboks 1 stk. systemboks 1 stk. temperaturføler 4 stk. ledninger med keramiske

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Det sociale rum. Kommunikation, af latin: communicare, «at gøre fælles».

Det sociale rum. Kommunikation, af latin: communicare, «at gøre fælles». Det sociale rum Kommunikation, af latin: communicare, «at gøre fælles». Kommunikation udgør en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab. Ingen sociale systemer, sociale organisationer eller

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Optiske eksperimenter med lysboks

Optiske eksperimenter med lysboks Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Siloetten Siloen i det grønne

Siloetten Siloen i det grønne CASE Siloetten LOKATION: Siloetten, Aarhus, Danmark. Arkitekt/ designer: C. F. Møller og Christian Carlsen Arkitektfirma. Aarhus, Danmark En gammel kornsilo, der skulle ombygges til moderne lejligheder.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere