GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 15/16 Februar Arkitekturens sted som begivenhed.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 15/16 Februar 2000. Arkitekturens sted som begivenhed."

Transkript

1 GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 15/16 Februar 2000 Arkitekturens sted som begivenhed. XI punkter ved Cort Ross Dinesen og Kasper Nefer Olsen. Indefra og ud I Problemet: arkitekturens efterslæb Arkitekter taler ofte om stedet. Men hvor står arkitekten selv, når han taler? Hvor er arkitekturens sted? Arkitekturen som fag har i mere end hundrede år haft svært ved at stå ved sig selv. Var den kunst, var den videnskab, var den teknik, var den økonomi, var den politik? Det mindste, man kan sige, er at den har vaklet mellem disse og andre muligheder. Heri deler den imidlertid blot skæbne med den moderne kunst som sådan, der ligeledes har snoet sig gevaldigt for at være alt mulig andet end lige netop - kunst. Måske er forskellen blot at arkitekturen aldrig kan blive helt så gennemført selvdestruktiv (selv om det kommer tæt på) som de mindre konkrete (dvs mindre funktionelle ) kunstarter. Derved er arkitekturen - trods imposante avantgarder - kommet lidt bagefter, og ses undertiden hævde en besynderlig identifikation af dilettantisme, folkelighed og tradition, som i sin naive selvtilstrækkelighed ikke hæver sig meget over hvad man kender fra popmusik eller triviallitteratur ( tradition er klamphuggeri, som den østrigske komponist Gustav Mahler så malende udtrykte det). Hvor den rene kunst, takket være åbningen i 80 ernes æstetikdiskussion, omsider er nået frem til det punkt hvor den kan hævde sin egen, autonome diskurs, uden krykker eller proteser, har arkitekturen endnu ikke helt fundet ud af om æstetik blot er det samme som ornamentik, finish, det lækre ved stoffet osv, eller om det muligvis stikker dybere (om det fx har noget mere grundlæggende med kroppen, som et irreduktibelt arkitektonisk referencepunkt, at gøre?). Arkitekterne vil derfor sikkert foretrække at fortsætte deres søgen mod et - måske et hvilket som helst - andet sprog at holde sig til end det som måtte være arkitekturens eget: med økologien som det sidste, dugfriske forsøg. Hvad der viser sig i praxis, er imidlertid at ligegyldigt hvilket sprog arkitekten taler, svarer det ikke til det sted, han står. Det siger med andre ord ikke noget om stedet: det siger blot noget om måden, han står på. Det siger at han ikke står særlig godt dér.

2 Det kunne komme an på en prøve. Byg en arkitektonisk form i 1:1, uden historiske, politiske, æstetiske, osv, forudkodninger, og placér arkitekten i den. Hvad vil han sige, hvis han bliver tvunget til at stå på arkitektur og intet andet? Spørgsmålet vil da stille sig i sin allermest rå form: Hvad er arkitektur? Er alt hvad der er bygget, arkitektur? Hvis ikke, hvem afgør da - og hvorledes - om det byggede er arkitektur? Det afgør vi ved at udpege det som i sin fremtræden rummer udtryk, hvorudfra der kan tales (om) arkitektur. Dette forudsætter, på den ene side, at de erfaringer, vi gør os, kan deles med andre, samtidig med at der, på den anden side, opstår det paradoks at arkitekturens autonomi i denne fremtræden ikke blot har mistet en umiddelbar repræsentation af verden som stof (bortset fra den rene præsentation: dette er arkitektur), men samtidig (netop derfor) i mødet indskrives i iagttagerens verden og så at sige bliver et vindue til verden. Nok sætter templet verden på jorden; men dens fremtræden og dens analogi til kulturens konstrukt peger på en æstetisk mangfoldighed, som bevirker at arkitekturen indsættes i en subtil rolle (jvf. kunsten i øvrigt) der tilbagevendende, uafsluttet, uløseligt, handler om eksistens og ikke-eksistens: som værk rummer og beskriver det sin egen horisont samtidig med at det i mødet kalder på en tolkning, der åbner denne på ny ved på den ene side at rumme en generel erfaring, på den anden side at kræve en refleksion. Mødet bliver uadskilleligt fra det at udforske arkitekturens fremtræden og dens vilkår. Netop den iboende generalitet og en økonomiserende æstetik medfører et behov for tolkning eller udlægning baseret på en særlig erhvervet erfaring eller en i mødet udviklet optik. Denne på én gang direkte, forudsætningsløse tilgang til og samtidig indirekte omgang med arkitekturens fremtræden skaber så det dobbelte paradoks: på den ene side et apriorisk behov for en forankring eller tærskel eller ramme mod verden; på den anden side en forståelse af dette sted ikke som kontekst, men som begivenhed der finder sted: et her, som en fæstnelse - et Arkitekturens sted. II Arkitekturens forspring Skal vi nu ikke blot se bagud, men også frem, må vi imidlertid sige at kunstens autonomi ikke har været en ublandet fordel for den. Den egne diskurs, som kunsten manglede i trange tider (under presset fra den politiske totalitarisme, eller massekulturen), har den omsider fået; men nu tjener den måske blot til at fastholde kunsten i en isolation som den allerede aner et kommende desperat behov for at bryde ud af. Arkitekturen kunne måske skyde en genvej her. Dens hidtidige sprogløshed, dens talefejl, kunne komme den til gode: i stedet for, med vanlig forsinkelse, at indtage diskursive positioner, som den øvrige kunst allerede er i færd med at forlade igen, kunne den gå direkte (tilbage) til sagen. Det kræver utvivlsomt en uvant disciplin; men lad os ikke på forhånd afskrive muligheden. Arkitekturen må indse at selv om den, i en vis forstand, har hele sin virkelighed i detaljen (arkitekturkritik er, karakteristisk nok, altid at slå ned på den kiksede detalje der læses som symptom på at en helhed, som der ikke kan tales om som sådan, er bristet), kan arkitekturens sprog ikke blive ved med at tage udgangspunkt i dette eller hint opprioriterede delaspekt - lys, eller form, eller funktion, eller økonomi, eller tilgængelighed, eller økologi - i bedste fald med en selvdementerende forsikring om at andre aspekter naturligvis også må inddrages. Med fare for at lyde letkøbt, vil vi sige at arkitekturen, i sin diskurs, må tage konsekvensen af at være en byggende praxis: også arkitekturens diskurs må bygges op. Det indebærer at artikulere del og helhed samtidig; det indebærer at gøre rede for stedet, men ikke som noget yderligt, ud over bygningen selv; det indebærer, med andre ord, et forhold 1:1 mellem værk og diskurs. I virkeligheden er det dét der er autonomi, og ikke den rutinemæssige recitation af abstrakte manifester, historiske lovmæssigheder, eller fundamentalistiske dogmer. III Gulv Det bebyggede areal er aldrig identisk med den jord, der kan trædes på: gulvet. Gulvet er ikke det samme som fundamentet. Ikke desto mindre er det muligt at gulvet er det fundamentale. Gulvet er fundamentet

3 betragtet indefra og ud. Lægger vi fundamentet udefra og ind, melder sig straks vilkårligheden: skulle vi denne gang lægge et kvadrat, eller et modulært rektangel, der på forhånd deler rummet ind, praktisk? Eller skulle vi være subtile, og lægge ud med det gyldne snit, en cirkel, eller - helt vildt - en femkant? Det kommer selvfølgelig an på hvad vi vil. Men hvad vil vi? At fundamentet nødvendigvis lægges først, må ikke forlede os til at opfatte det som en én gang givet ramme for det som siden rejser sig. I virkeligheden afsættes gulvet - den jord der kan trædes på - af den samlede form, - på omtrent samme måde som en sti afsættes i omverdenen af det væsen, der betræder jorden, eller et leje af det væsen, der ligger på den. Vort første udkast til en plan for en bygning, der nok i udkastet nedfældes og fastlægges, men ikke herefter står som et ufravigeligt grundlag - snarere som udtryk for et møde og en seen af muligheder for hvad det kunne finde sted, her, er derfor højst foreløbigt: der må lægges til og trækkes fra efterhånden, og hvis planen til sidst ikke svarer til rummet over den, er planen gal. Dette er den eneste måde at komme om ved vilkårligheden. Selv griddet, som kendetegner den modernistiske minimale arkitektur, viser netop kun de rene betingelser for den geometriske orden, som ordner den visuelle fremtræden således, at denne kan erfares fra skiftende positioner, gennem kroppens taktile sansning. Dermed er også sagt at gulvet ikke er rammen for bygningen. Men hvorledes svarer gulvet da til bygningen i det hele taget? Forholdet 1:1 er, modsat hvad man kunne tro, ikke enkelt: der må regnes med modaliteter: det frie, det overdækkede, det passable, det utilgængelige, det omkringliggende, det indesluttede, det overskuende... IV Idé (exkurs) Idé vil sige: synliggjort, skinbarlig, umiddelbart fattelig tanke (græsk idea, jfr latin video). I skyggen af Platon har vi efterhånden fået en lovligt asketisk forestilling om idéen som en abstraktion, en slags skelet uden kød, noget man med besvær læser ud af det færdige værk, - hvis vi da ikke lammes af tvivlen på om den overhovedet er der. Men idéen må være mere end det: den må ikke bare gennemsyre projektet, den må være ét med projektet. Forholdet idé:værk må være 1:1, ikke 0-komma-et-eller-andet :1 (hvad der altid vil ende med 0:1: idéen blev væk undervejs). Idéen - dette gælder i hvert fald den arkitektoniske idé - må finde sin fuldstændige artikulation i det afsluttede værk, og først da (det er derfor, vi i kritikken slår ned på det vilkårlige, det påklistrede ; - i virkeligheden var det dét, Loos mente med sin kritik af ornamentet: ikke at arkitekturen skulle være spartansk eller uskøn, men at det æstetiske må være ét med idéen. - Kan nogen virkelig tro at Loos ville sympatisere med dilatationsfugen?). Æstetikken er i sig selv uden begreber: den udtrykker alene en lystfølelse (Kant), og sætter sig som sådan ud over det begrebsmæssige. Når vi i anden omgang alligevel kommer anstigende med et begrebsapparat, en særlig optik, en analyse, udtrykker dette blot vort behov for at relatere vor erkendelse til værkerne. V Væg Hvis gulvet ikke kan reduceres til planen, i dens foreløbighed, kan væggen endnu mindre reduceres til planens oprejsning. Hvis gulvet dybest set er bygningens afslutning, det der kommer sidst, er væggen det der kommer næstsidst. Væggen slutter til gulvet - snarere end at sluttes med loftet (som om lofthøjden var en begrænsning, der pragmatisk standsede væggens vilkårlige himmelflugt). Væggen tilhører rummet: hvor rummet vil åbne sig, må væggene vige; som flader åbner og lukker de sig og fører os ind, skaber et indre der, om muligt, kan bebos. Døren er det mest uundgåelige eksempel på de modaliteter, som også væggen følgelig må have, men ikke det eneste: det er således ikke sikkert at væggen skal stå på grunden; det kan meget vel tænkes at den må hænge. Væggen er lige så lidt udfyldelsen af en ramme givet med opstalten, som gulvet er udfyldelsen af en ramme givet med planen. Ikke desto mindre sammenføjer arkitekten uophørligt planer og fag, af rammer, der vender forskelligt: Rammerne og deres sammenføjninger bærer sammensætningen af sansninger, holder figurerne oppe, går i ét med med deres egen opretholdelse, deres egen fremtræden. Dette er siderne på sansningens terning [1]. Og alle denne ternings sider er ligeværdige: arkitekten kan lukke himlen ind gennem en sprække foroven, javist; men med nøjagtig samme ret kan han lukke jorden ind gennem en sprække forneden. [1] Gilles Deleuze og Félix Guattiari: Hvad er filosofi? 1991.

4 VI Loft Loftet er blevet kaldt en væg mod himlen, - hvilket i det mindste er at foretrække frem for at opfatte det som et gulv mod himlen. Hvis arkitekturen - som ren statik betragtet - er en ophævelse af tyngdekraften (med tyngdekraftens egne midler), må i det mindste loftet vidne om dette: ikke ved at hænge og tynge, men ved at løfte eller, om man vil, lufte (loft er, etymologisk, samme ord som luft). Ikke uden grund har tidligere tider bemalet loftet med himmel eller luftigt løvhang - en fingeret filtrering af lyset, måske sågar en synliggørelse af det uendelige. I moderne, ikke-repræsentativ arkitektur må tyngdens ophævelse bringes til at fremtræde med andre midler, og andre horisonter. Den må indgå i et spil, der handler om at gøre de mangeartede usynlige kræfter sanselige. Også loftet har derfor modaliteter: det spiller fx en rolle, om det er loft mod himlen, eller blot et loft mod et højere gulv. I det første tilfælde vil styrkeforholdet endeligt/uendeligt kalde på en eller anden form for kuppel ; i det andet tilfælde udtrykkes forholdet endeligt/endeligt måske tværtimod bedst ved en strengt plan flade. VII Foring I arkitekturen findes ingen neutrale, ligeglatte flader. Enhver mur har en ikke-geometrisk, betydningsmæssig (semantisk) krumning : enten konveks, frastødende (en mur, som kroppen fx vil gå langs med, for at søge en åbning, men nødigt læne sig op ad), eller konkav, indtagende (en mur som man fx vil stille et møbel op ad). Modernismens nøgne væg er snarere et forsøg på at fralægge sig ansvaret for denne dimension, og overlade det til brugeren, end den er udtryk for den ærlighed der måske selv foresvæver den. Omvendt er foringen en metode der tager udgangspunkt i at enhver indre væg er semantisk konkav, hvis intet andet fremgår (fordi bygningen er en beholder ), men at tilstedekomsten af et rum kræver et spil mellem det konkav og det konvekse, og altså ikke kan lade det blive ved den nøgne indervæg. Foringen er en synlig og konceptuel fordobling af indervæggen, som - uden nødvendigvis ligefrem at trække den ydre verden indenfor, som hos Frank Lloyd-Wright - gør visse indervægge, eller partier heraf, konvekse, og dermed afsættende et positivt rum inden for murene, hvor rummet ellers kun bestemmes negativt, som begrænsning. Foringen - artikuleringen gennem profilering, af form og materialer - udvirker at blikkets bevægelse søger en fæstnelse i rummets afgrænsning og overgange, og det er gennem disse overgange - denne ornamentering (ikke forstået som udsmykning, men som udfoldning af væggene) - at arkitekturen gennem en sammenføjning af plan og snit griber, afgrænser og udpeger, og således sammensætter sansningen. I denne afgrænsning eller udstrækning af rummet skabes stederne. Ved at behandle disse steder som områder med potentielle muligheder og karakterisere disse, opnås flertydige, men ikke desto mindre positive, forestillinger om hvad dér kunne finde sted: foringen udtrykker boligens mange mulige anvendelsesformer; den tager højde, på forhånd, så vidt det overhovedet er muligt, for beboerens i sidste ende uforudsigelige mangfoldighed af behov. Her møder man således overlappende rumtyper og udpegede steder: mødet gives en bogstavelig dybde gennem mørket, afgrænsningens opsugen af rummet; hér findes nichen til kroppen og et sted som talens rum. Gennem foringen antydes møblet, og gennem dens viklinger, i dens spaltninger, peges på sammenkitningen med en række basale tekniske anlæg og behovet for kropsnær kontakt til indretning. Ornamenteringens evne er således ikke mindst en nedsættelse af blikkets hastighed: gennem ornamenteringens venden af blikket, gribes hånden og lyset viser formerne. Netop lysets vandring over formen og blikkets egen tid, når den afsøger genstanden, bringer tiden ind i iagttagelsen. Tiden sættes i stå gennem sublimeringen af øjeblikket. Kunne det tænkes at den egentlige ornamentering, indsat i sin fulde skalamæssige rolle, bestod i en sammenføjning af uensartede tidsligheder og netop dermed udgjorde en sammenkitning af energier, informationer, til rums-uligheder? Hvad ville der ske hvis vi ophørte med at tale om det metriske rum og alene talte om komprimerede energier og taktile informationer som foringer?

5 VIII Vindue At betragte vinduet som et hul i muren, er virkelig for trist - som om en komplet lukket kasse var det naturlige udgangspunkt. Det var allerede bedre, hvis man omvendt betragtede en komplet åben kasse som udgangspunkt: som om de uigennemsigtige partier af væggen var partielle skodder. Men bedst er det hvis vinduet ikke ses som noget brud med væggen, men som en del af dens artikulation. Vinduet bliver på den måde en slags komplement til foringen: hvor foringens operation er en tilfoldning (1+1), skyldes vinduet omvendt en frafoldning (1-1). Det vil måske her være tilladt kort at berøre en analogi til det organiske: øjet bliver jo faktisk ikke til ved en udskæring ; hele dets subtile morfologi opstår ved at et område (egentlig blot et enkelt punkt) af huden trækkes ind, hvorpå en række sindrige foldninger frembringer synsorganet med dets linse, blænde, beskyttelseslåg, osv. At vinduet, som arkitektonisk øje, synes at skulle opfylde endnu flere funktioner (lysindtag, udluftning, afskærmning mod fremmede blikke), gør ikke en artikulation af tilsvarende subtilitet mindre påkrævet. I stedet for at være en underordnet detalje, som overlades til sammenstødet mellem disparate håndværksfag og i sin fysiske udformning blive derefter - et sår hvor trafikken af væsker, miasmer og smittekim, er ude af kontrol - kunne vinduet blive en prøvesten for formgivningens evne til at samle en mangfoldighed i én singularitet. Ligesom imidlertid det biologiske øje ikke blot er et sanse- eller indtryksorgan, men har mindst lige så stor - hvis ikke større - betydning som udtryksorgan, kan vinduets betydning i arkitekturen ikke reduceres til noget blot og bart informationsmæssigt. Når et hus uden vinduer er så fremmedartet en forestilling at den nærmest har noget inhumant ved sig (således at vor tids kraftværker straks bliver monumentale, overmenneskelige og sublime ), er det fordi vinduet, som formidler af det indre og det ydre, er den vigtigste faktor i bygningens indtagelse af stedet, - i begge ordets betydninger: som tagen-ind og som erobring. En bygning uden vinduer er ikke blot blind for lokaliteten, i den betydning at den ikke er tilgængelig indefra: den kan heller ikke udfylde et sted. En bygning uden vinduer kan ikke stå i verden; den synker (måske rammes også et rent glashus af denne logik?). Vinduet er, i sin skrøbelighed, et synligt udtryk for, med en metafor fra fysikken, at aktion og reaktion modsvarer hinanden, at bygningen har åbnet sig for stedet og stedet for bygningen. Således ses vinduet ikke med urette som det arkitektoniske element, der artikulerer bygningens særlige fysiognomi og som sætter rammen om dens repræsentative fremtræden. Det indfører en forskydning fra elementernes nytteværdi og en forskelsskaben, der introducerer skalaen i arkitekturen. Denne organisering af bygningen - hvor det uendelige trænger sig på gennem boligens åbning og lader lyset slå ind i bygningen, samtidig med at den som bygningsmasse spaltes, udhules, ved kroppens indtrængen, besiddelse - skaber en sammenkædning af skalaerne, det største med det mindste, og dermed (når der tales bolig) en mulig forsoning mellem behovet for den totale egeniscenesættelse: værelse, og visheden om en indskrivning i en større socialitet: til-værelse. Her mødes den mindste og største skala som en sammenfletning af blikke: på den ene side søgen efter overblik og besiddelse, på den anden side fornemmelsen af at blive iagttaget af noget udenfor værende. Hvorledes ville arkitekturen blive beskrevet, hvis vi ophørte med at se skala som en blot analytisk udskillelse af relationer på forskellige niveauer - genstanden/rummet, det lokale/det regionale - og i stedet så den som fletværker af mangeartede relationer, der i et kontinuum sammenvæver fremtrædelsesformerne og dermed skaber udtryksmæssige distinktioner gennem fortætning og udtynding i det kompositoriske? IX Sted Stedet er, med andre ord, først blevet til i og med værket: indefra og ud. Som filosoffen Heidegger skriver, med broen som eksempel: Broen spænder med lethed og styrke hen over floden. Det er ikke således at den forbinder to bredder, som allerede var der: det er først idet broen danner overgang, at de to bredder træder frem som bredder. Broen lader de to ligge over for hinanden på en særlig måde; den ene bred stikker af mod den anden gennem broen. (...) Således kommer broen ikke til at stå et allerede givet sted; men det er omvendt ud fra broen selv at stedet først opstår. Dette gælder naturligvis for enhver bygning. Heideggers tanke var måske endda lettere at vise ud fra fx et hus; men selv om broen, for en overfladisk betragtning, ikke har noget indre, er også den et eksempel på stedet virker indefra og ud : Broen er et sted. Som en

6 sådan ting tilsteder den et rum, hvori jord og himmel, de udødelige og de dødelige er ladt ind. Det rum, som tilstedes af broen, indeholder mange forskellige pladser, i forskellig nærhed og fjernhed fra broen [2]. Dette afklarer måske ikke ligefrem selve det spørgsmål om arkitekturens sted, som vi indledte med at rejse, men peger i det mindste på hvor den gængse forståelse af det sted, vi bygger, kan tænkes at rumme en misforståelse. For betragter vi netop ikke sædvanligvis stedet udefra og ind? Vi ser det an, i dobbelt forstand, fra et punkt - perspektivisk og som et univers: hér er vi i et historisk bycentrum; dér er vi i en birkeskov i Finland: vor arkitektur må rette sig herefter! Men hvis stedet først bliver til gennem bygningsværket, er det en bagvendt måde, som ikke kommer ud over rent udvortes betragtning af såvel stedet som bygningen. Vi fortolker lokaliteten som om den allerede var stedet, i arkitektonisk forstand; men derved svigter vi begge dele. Igen fralægger vi os ansvaret, under påskud af at søge renhed og autenticitet. Det er meget tænkeligt, at vi kun ved at tænke stedet indefra og ud - dvs. arkitektonisk, ud fra arkitekturens primat - yder lokaliteten dén retfærdighed, som den gode vilje tilstræber. Måske vil i virkeligheden én og samme arkitektoniske form, omhyggeligt udtænkt, og derpå placeret, med samme udtryk, i det historiske centrum såvel som i birkeskoven, være den der åbner sig bedst muligt mod begge disse lokaliteters særpræg og samtidig kommer omkring det betydningstab, som en reference til lokaliteten søger at eliminere ved at referere fx geometrisk. Den arkitektoniske tale om kontekst som betydningsmæssig forankring peger snarere på en opfattelse af ikke-steder gennem kroppens og sansernes retten sig mod en flerhed af former for visualisering af rum som flerhed af spatiale udstrækninger, og som ikke-målelige rum. Arkitekturen indtræder gennem fletværker i hastige udvekslinger mellem territorier og står samtidig alene tilbage i en oplyst permanens. Boligen indgår således i mere end én forstand både i den stadig accelerede informationsstrøm, der bringer mange lokaliteter ind og som krydser dens rum, som ét punkt, et afkoblet sted, og samtidig som et sted koblet til universet. [2] Martin Heidegger: Tænke, bygge, bo, in: Ordet (4 forelæsninger, på dansk ved Kasper Nefer Olsen), København X Gang Gangen - korridoren, dvs løbet - er nok kun i anden omgang betegnelsen for et langstrakt forbindelsesrum, uden anden funktion end at sideordne de øvrige rum rækkevis. Gangen er naturligvis først og fremmest menneskets - vi siger her: kroppens - gang gennem boligen som helhed; det handler ikke her om hurtigst muligt at nå frem til målet, men om at indtage - eller udsætte sig for - boligen i dens helhed. Gangen tager tid (en pistolgang tog engang den tid, der adskilte herskab og tjenestefolk; den iscenesatte skellet mellem dem der havde for meget tid, og dem der ikke havde tid nok; i dag, hvor herskabet må betjene sig selv, er den bare spild af tid!); men det er en tid som gives igen hvis boligen er tænkt som én gang. Det handler ikke om at gøre boligen til det skøre hus, en odyssé af tilrettelagte oplevelser eller metafysiske lærestykker, men om at medtænke den tidslige forskydning i de rumlige artikulationer: entréen må have sin tid, såvel som opholdsrummet og soveværelset. De rumlige betydninger ligger måske her tættere på de tidslige end vi sædvanligvis er opmærksom på: begreber som ophold og passage, hvormed vi skelner forskellige slags rum, er samtidig mål for gangens kvalitative tid. XI Byggeklodsen Arkitekturen frembringer et værk som efter sin natur er endeligt, men ikke desto mindre altid har med uendeligheden at skaffe. Det er en byggeklods i den forstand at det altid, som en ion i kemien, må indgå i en sammenhæng større end den selv. Byggeklodsen må være fitted for ikke bare én sådan sammenhæng, men så mange som muligt. Det spørgsmål som Louis Kahn kunne stille murstenen, bygningens enkleste element, må stadig kunne stilles den færdige bygning. Bygningsværket må aldrig blot være et svar, én løsning - som om der ikke var yderligere at tilføje: som værk optræder det gennem sin autonomi mere som et fragment, der ikke blot lægger sig til, men som snarere overlapper, delvis skjuler og samtidig stedse fremkalder sin betydningsmæssige kontekst i en bogstavelig transparens af stadig ombyttelige referencer.

7 Som fragment, fordi det udgør en koncentreret forestilling med centrum i sig selv og ved at give afkald på enheden muliggør nye forbindelser, som ikke søger at undgå helheden, men at overgå det hele. Fragmentet - programmet/værket - udgør en udpegning: ligesom man selv må se det af den anden udpegede, og fylde det med sin egen anskuelse for derigennem at kunne nyde det, således må man selv se den krop, der kaster sine skygger. At relatere kroppen til arkitekturen, henleder opmærksomheden på forskellen mellem den ydre fremtræden som overflade, hud, og som fortættethed, knogle, og den indre fremtræden i form af passage, rum. Et arkitektonisk forhold, som barokken bl.a. peger på med sin uendelige glidninger af overflader, der i særlige skæringer fortættes i knoglelignende udkrængninger. Her erfares det moderne brud mellem krop og arkitektur ved en forskydning af centrumet uden for kroppen. Udgangspunktet kunne da beskrives som dette: at se den byggede model som en sten, som en masse. Denne masse sættes her, og gennem dette peges der ud på en kontekst. Modellen sammenbinder og knytter en sammensathed af rumligheder til et her. Massen svarer som arkitektur på dette ved gennem skalaen at sætte en afgrænsning mellem det uendelige og det endelige. Gennem spaltningen af massen introduceres menneskekroppen, gennem døren og trappen. Kroppen som måleapparat og synet som iagttagende kroppens stående position og udstrækningen af blikket. Her er det flertydige rum, med de mange åbninger og veje, det vi genkender. Gennem spaltningen oprettes der steder for boligens handlinger. Almindeligvis vil man se disse i en bolig som rum, der uanset type peger på funktionssiden og som søger at kvalificere dem gennem udformningen. I modellen Boligen indefra og ud sammenflettes rumlighederne derimod således at deres afgrænsning oprettes gennem deres karakter af steder, og i kraft af bevægelsen mellem disse oprettes punkter hvorfra orienteringen fremtræder som valgmuligheder. Her er ingen dør, ingen rumlige barrierer og andre indbyggede kontrolforanstaltninger. Derimod indskrives det sociale som en modulering i massen gennem fladen og rammens profilering - en vending, der gennem en komprimering/fortætning i det kompositoriske søger at forfine sansningen. Her tænkes altså ikke på materialets æstetiske fremtræden, men på en levet sansning der indbefatter boligens ritualer: det at spise, sove, bade, etc. Denne afvisning eller tilbagetrækning fra boligens specifikke indholdsside betyder ikke at funktionen i arkitekturen eller relationen til indholdet ikke er relevant. Den skal ses som en markering af at arkitekturen, og her tænkes ikke blot på modellen Boligen indefra og ud, må relatere sig til forestillingen om en bolig, således at den ikke blot synliggør et indhold, men søger at skabe en dybde, dvs at rumme og skabe forestilling om mere end blot det synlige ved at tage højde for at ikke alt er synligt. Dvs skabe en rumlighed, der byder sig til og som aktivt indvirker på forestillingen om en mulig besiddelse. Artiklen udgives til maj i en bog, der omhandler Projekt 1:1: Boligen - indefra og ud. Bogen har bidrag fra bl.a.: Henrik B. Andersen, Morten Stræde, Morten Daugaard, Henrik Reeh, Henrik Oxvig, Carsten Thau, Boje Lundgaard, Gregers Algren Ussing, Jens Arnfred, Kisten Birch, Merete Mollerup, Bo Plantin, Claus Bech Danielsen samt tekster og tegninger m.m. fra projektet.

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2 GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 38 Oktober

Læs mere

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 14 Februar 2000. Det Eget Rum. Jeg søger i, og tror at jeg finder, mit eget selv.

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 14 Februar 2000. Det Eget Rum. Jeg søger i, og tror at jeg finder, mit eget selv. GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 14 Februar

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

GRID. Den planetariske hule. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 40 November 2000 - Særnummer i samarbejde med SBI

GRID. Den planetariske hule. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 40 November 2000 - Særnummer i samarbejde med SBI GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 40 November

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Solcelle overdækning - Hvidovre hovedbibliotek og medborgerhus

Solcelle overdækning - Hvidovre hovedbibliotek og medborgerhus Solcelle overdækning - Hvidovre hovedbibliotek og medborgerhus Huset fremstår som et solitært, skarpt afgrænset volume, der elegant nærmest svæver over landskabet. 2 Tiltag skal have respekt for bygningens

Læs mere

Krystallinske Refleksioner

Krystallinske Refleksioner Krystallinske Refleksioner Viera Collaro Forslag til integreret kunst, Syddansk Universitet, Odense, 2012 Krystallinske Refleksioner Skitseforslag til integreret kunst, marts 2012 Syddansk Universitet,

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Grafisk Design rapport Kom/IT

Grafisk Design rapport Kom/IT Grafisk Design rapport Kom/IT Filip Olsen & Frederik Bøgh Indholdsfortegnelse Teoriafsnit Form og farver... 1 Grundfarver... 1 Komposition og layout... 2 Praktisk Folder til teknologiprojektet Bæredygtig

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

PLAN + OPSTALTER 1:100

PLAN + OPSTALTER 1:100 INTRO: Pavillonen er den første i en serie på tre pavilloner, med hver deres unikke tema, som skal opføres i Gl. Holtegaards bakokhave de næste tre år. Temaet for denne pavillon er Orangeri. Beskæftigelsen

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence Forslag Orangeri 2015 ID 29068

Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence Forslag Orangeri 2015 ID 29068 Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence forslaget til Gl. Holteggard Barkokhave pavillon danner rammerne omkring et intimt rum, et sted hvor tankerne kan flyve frit og drømmene opstå. Med dens

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Det første kapitel / hvorledes målestaven skal laves og tilvirkes.

Det første kapitel / hvorledes målestaven skal laves og tilvirkes. Petrus Apianus beskrivelse af jakobsstaven 1533 af Ivan Tafteberg Jakobsen Oversættelse i uddrag fra Petrus Apianus: Instrument Buch durch Petrum Apianum erst von new beschriben. Ingolstadii, 1533. [Findes

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers Tekster: Es 35, 1 Kor 4,1-5, Matt 11,2-10 Salmer: 733: Skyerne gråner 78: Blomstre 89: Vi sidder - 86: Hvorledes skal jeg 438 Hellig 79.6 Velsignet være Gud, vor drot (Mel Alt hvad som fuglevinger) 80:

Læs mere

Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse

Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse Hjemløshed - problemstilling - en bolig er en menneskeret side 2 I Danmark har enhver borger iht. FN s Menneskerettighedserklærings artikel 25 ret til

Læs mere

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012 Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

O R A N G E R I E T 32263

O R A N G E R I E T 32263 ORANGERIET DEL 1 1 Gl.Holtegaard har, udover sin symmetriske pragt, utrolige smukke elementer der tildeler den kontrollede have sin unikke karakter. Haven, har med sin historiske reference fra senbarokken,

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 733 Skyerne gråne 87 - Det første lys 84 Gør døren høj 83 - Glæd dig Zion, glæd dig jord 439 O, du Guds lam 81 v. 7 af Fryd dig du Kristi brud 74

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Opløsning af boligens entydige aftegnelse

Opløsning af boligens entydige aftegnelse Opløsning af boligens entydige aftegnelse af Carl Th. Lyneborg 2009 program indeks: Problemfelt Kontekstlæsning Forhåndsbetingelser Opgavens udgangspunkt Referenceramme og inspiration Opgavens sigte Afleveringsmateriale

Læs mere

Bibliotek SDU Udsmykning af Kirstine Vaaben. Projektbeskrivelse: Arkitekturen

Bibliotek SDU Udsmykning af Kirstine Vaaben. Projektbeskrivelse: Arkitekturen Bibliotek SDU 2012 Udsmykning af Kirstine Vaaben Projektbeskrivelse: Arkitekturen De rum, som udsmykningen tager udgangspunkt i, er dels den eksisterende lounge i det nuværende bibliotek på SDU og bygning

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Version 1.01. Formular: Ophæv magi.

Version 1.01. Formular: Ophæv magi. Magiker magi Magiker formularer skal kastes ved at sige formularen og derefter effekten. Eks. Magisk pil 1 i skade. Men man kan ikke kaste en ny formular før ens energi har rettet sig selv op. Det tager

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

Astrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER

Astrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER Astrid Falk Terrariet - en grundbog ATELIER Forord Kornsnoge er populære beboere i terrariet og opdrættes forholdsvis ofte. Billedet viser en unge, som kun er et par måneder gammel. Ide senere år er antallet

Læs mere

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Salmer: Indgangssalme: DDS 754: Se, nu stiger solen Salme mellem læsninger: DDS 617: Nu bør ej synden mere Salme før prædikenen: DDS 695: Nåden hun er af kongeblod

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Multicenter Præstø. Skitsefremlæggelse Statens Kunstfond d. 13 dec. 2013. Ellen Hyllemose

Multicenter Præstø. Skitsefremlæggelse Statens Kunstfond d. 13 dec. 2013. Ellen Hyllemose Multicenter Præstø Skitsefremlæggelse Statens Kunstfond d. 13 dec. 2013 Ellen Hyllemose Kunstprojekt til Multicenter i Præstø. Med udgangspunkt i oplægget fra indbydelsen til projektet har jeg placeret

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

CICERONEN. Et skitseforslag til torvet ved Sillebroen Shopping i Frederikssund ELISABETH TOUBRO

CICERONEN. Et skitseforslag til torvet ved Sillebroen Shopping i Frederikssund ELISABETH TOUBRO CICERONEN Et skitseforslag til torvet ved Sillebroen Shopping i Frederikssund ELISABETH TOUBRO Opdrag: Sillebroen I det nye byrum foran Sillebroen Shopping, skabes et torv med en unik central beliggenhed

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Simon Schulin, 2013, Adjunkt, Udvikling og Forskning ved Videncenter for Ledelse og Organisationsudvikling Forandring

Læs mere

Aristoteles og de athenske akademier

Aristoteles og de athenske akademier lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.

Læs mere

Helligtrekongers søndag II Salmer: 392, 362, 136, 108, nadversalme 98 (sidste vers), 101

Helligtrekongers søndag II Salmer: 392, 362, 136, 108, nadversalme 98 (sidste vers), 101 Helligtrekongers søndag II Salmer: 392, 362, 136, 108, nadversalme 98 (sidste vers), 101 Storm P har malet billedet, juleaften, som jeg har sat udenpå gudstjenestearket. De fleste kender det nok, det er

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

BFO Rosenlund. fælleslege

BFO Rosenlund. fælleslege BFO Rosenlund fælleslege Indhold 1.Det gyldne skind... 2 2.Fangelege... 3 3.Stjæl æg... 4 4.Høvdingebold... 5 5.Katten efter musen... 5 6.Rundbold... 6 7.Fang fanen... 7 8.Jord... 8 9.Stik bold... 8 10.Alle

Læs mere

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 OPFATTELSER OG OPFORDRINGER VEDRØRENDE REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 SOLRØD STRAND GRUNDEJERFORENING 28. JUNI 2015 1 INDLEDNING Formålet med den nugældende lokalplan 316.2 og tidligere 316 lokalplaner

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Prædiken 23. s.e trinitatis Mk ; Jer ; Fil Salmer: 745, 301, , 448, 321 (alterg.), 13

Prædiken 23. s.e trinitatis Mk ; Jer ; Fil Salmer: 745, 301, , 448, 321 (alterg.), 13 Prædiken 23. s.e trinitatis Mk. 12 38-44; Jer.7 1-11; Fil. 3 17-21 Salmer: 745, 301, 68--750, 448, 321 (alterg.), 13 Lad os alle bede! Kære Herre. Vi beder om at du vil gå i hjertet på os, og gøre os til

Læs mere

Udsmykningsopgave til Roskilde Universitet(RUC) i forbindelse med opførelsen af en ny laboratoriebygning

Udsmykningsopgave til Roskilde Universitet(RUC) i forbindelse med opførelsen af en ny laboratoriebygning Udsmykningsopgave til Roskilde Universitet(RUC) i forbindelse med opførelsen af en ny laboratoriebygning Skitse 1:20 i træ Den endelige skulptur måler ca. h. 6 x br. 7 x dyb. 2 meter. Materialer: 32 mm

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere