Referat Socialudvalget

Transkript

1 Referat Socialudvalget Mødedato: Tirsdag den 06. maj 2014 Mødetidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:00 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Ib Kirkegaard (O) Duygu A. Ngotho (A) Jens Bertram (C) Lisbeth Læssøe (C) Michael Mathiesen (C) Gitte Kondrup (A) Bente Borg Donkin (F) Fraværende: Michael Mathiesen Træningscenter Poppelgården Fællesmøde med Ældrerådet fra kl til 15.00, Rundtur mv. på Træningscenter Poppelgården kl Forventet sluttidspunkt: kl Philip Læborg (C) var mødt som stedfortræder for Michael Mathiesen (C). Sagsoversigt Side 00. Godkendelse af indkaldt stedfortræder Godkendelse af dagsorden Drøftelse af borgermøde om sundhedshus Magtanvendelser orientering Rammeaftale Udviklingsstrategien for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning Introduktion til Center for Særlig Social Indsats - orientering Ledsagelse og borgernes egenbetaling ved ferier, weekends mv. til borgere i sociale tilbud - orientering Kvalitetsstandarder - evaluering Potentialeafklaring om udbud af ældreområdet Opfølgning på debatmøde om ældreområdet - orientering Udrulning af digitalt værktøj til tidlig opsporing af sygdomstegn Rehabiliteringsteamet - status og ressourcer - orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen pr. 22. april orientering Sager til behandling på kommende møder i Socialudvalget - orientering Meddelelser/Eventuelt Navneændring - Fra Poppelgården til Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter..49 Bilagsliste...51

2 Socialudvalget Mødedato Side Godkendelse af indkaldt stedfortræder Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4459 Socialudvalget Indledning/Baggrund Hvis et udvalgsmedlem har lovligt forfald, kan et andet byrådsmedlem indkaldes som stedfortræder. Udvalgsformand og udvalgssekretær underrettes om afbuddet og årsagen til fraværet oplyses, da det skal fremgå af referatet af mødet. Hvis der ønskes en stedfortræder til mødet, skal udvalgsmedlemmet selv indkalde et andet byrådsmedlem som stedfortræder. Dette skal ske efter aftale med den pågældendes valgruppe. Sagsfremstilling Michael Mathiesen (C) har den 29. april 2014 meldt afbud på grund af ferie. Philip Læborg (C) deltager i stedet. Indstilling Udvalgsformanden indstiller, 1. at det godkendes, at Michael Mathiesen (C) har lovligt forfald. 2. af det godkendes, at Philip Læborg er indkaldt som rette stedfortræder for Michael Mathiesen. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Philip Læborg (C) var mødt som stedfortræder for Michael Mathiesen (C). Indstillingerne godkendt.

3 Socialudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/1489 Socialudvalget Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Philip Læborg (C) var mødt som stedfortræder for Michael Mathiesen (C). Udvalget godkendte optagelse af sag nr. 15 Navneændring Fra Poppelgården til Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter til behandling. Dagsordenen godkendt.

4 Socialudvalget Mødedato Side Drøftelse af borgermøde om sundhedshus Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8719 Socialudvalget Indledning/Baggrund Helsingør Kommune og Region Hovedstaden arbejder på at etablere et fælles sundhedshus i Helsingør. 5. maj 2014 bliver der afholdt borgermøde om etableringen af det fælles sundhedshus. Kommunaldirektør Bjarne Pedersen deltager under punktet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes vision om tidlig indsats. Sagsfremstilling Mandag den 5. maj er der indkaldt til borgermøde om nyt sundhedshus. Borgermødet foregår på Kulturværftet fra kl Forinden har der været afholdt workshop, hvor inviterede borgere, patientforeninger m.fl. har drøftet, hvad de har af ønsker til det kommende sundhedshus. Socialudvalget drøfter hovedindtryk fra borgermødet samt orienteres om den videre proces. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at Socialudvalget drøfter borgermødet om sundhedshuset. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Philip Læborg (C) var mødt som stedfortræder for Michael Mathiesen (C). Sagen blev drøftet. Styregruppen for det fælles sundhedshus arrangerer en workshop om sundhedshuset for

5 Socialudvalget Byrådet inden sommerferien. Mødedato Side 5

6 Socialudvalget Mødedato Side Magtanvendelser orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3611 Socialudvalget Nyt skema - Magtanv. Ældre 2013.doc Skema voksne, PH 2013 Indledning/Baggrund Anvendelse af magt og indgreb i selvbestemmelsesretten skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen. Det gælder såvel lovlig magtanvendelse efter servicelovens bestemmelser herom, som øvrig magtanvendelse, herunder nødret, nødværge og ulovlig magtanvendelse. Udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed følges tæt i forbindelse med vurderingen af indberetninger, tilsyn m.v. Fra 1. januar 2014 er kommunen ikke længere tilsynsmyndighed i forhold til driften af sociale døgntilbud, og vil derfor ikke fremadrettet få indberetninger i sin egenskab af tilsynsmyndighed. Kommunen vil dog fortsat få indberetninger i forhold til egne borgere, som led i det personrettede tilsyn, og i forhold til de tilbud, hvor kommunen er driftsherre. Det er i skrivende stund ikke helt afklaret, hvordan det fulde regelgrundlag m.v. ser ud i forhold til den fremtidige håndtering af indberetninger af magtanvendelser. Oversigten over indberetninger af magtanvendelse, foretaget i 2013, er delt i to: 1. Ældreområdet 2. Det specialiserede socialområde Demenskonsulent Vibeke Schønwandt, Center for Sundhed og Omsorg, pædagogisk konsulent Birthe Bringsjord, Center for Særlig Social Indsats og juridisk konsulent Birgitte Krohn Madsen Center for Erhverv, Politik og Organisation, deltager under Socialudvalgets behandling af punktet. Retsgrundlag Servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse. Bekendtgørelse nr. 716 af 19. juni 2013 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven, jfr. 14, stk. 2. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision eller tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Generelt Enhver form for indgreb i selvbestemmelsesretten og den personlige frihed er som udgangspunkt ikke et lovligt middel i kontakten mellem mennesker. Dette gælder også når

7 Socialudvalget Mødedato Side 7 forholdet er plejer/pædagog over for en borger med en nedsat psykisk funktionsevne. Dog er der i forhold til netop borgere med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne, der modtager en eller flere ydelser efter serviceloven, nogle lovbestemte muligheder for at foretage indgreb i deres selvbestemmelsesret. For de fleste af disse muligheders vedkommende, skal der søges om tilladelse til anvendelse, før indgrebet iværksættes, og derefter skal enhver benyttelse af tilladelsen registreres og indberettes. På baggrund af indberetningerne følges der løbende op på anvendelsen af magt. Det primære anvendelsesområde for magtanvendelse på det specialiserede socialområde er akut fastholdelse og føren. Det primære anvendelsesområde for magtanvendelse generelt, er i praksis over for demente borgere, der på grund af deres demens udsætter sig selv eller andre for fare. Papirgangen i forhold til planlagte tvangsmæssige indgreb er af hensyn til retssikkerheden omstændelig, idet der først skal søges om tilladelse, og når den er givet, skal al anvendelse indberettes. Hensynet til retssikkerheden er imidlertid også på dette område af stor betydning, selv om de formelle regler kan opleves som meget formalistiske og tidskrævende. Socialudvalget besluttede på sit møde den 16. maj 2012, at der skulle rettes henvendelse til daværende socialminister om de bureaukratiske regler, der er i forbindelse med ansøgninger om magtanvendelse. Ministeren har besvaret henvendelsen med henvisning til borgerens retssikkerhed, den personlige frihed og behovet for overblik på et centralt niveau i kommunen. Det fastholdes således, at der er behov for såvel handleplaner, ansøgning og registrering. Det bemærkes, at registrering og indberetning fra juli 2012, kan ske på en valgfri måde, dog således at det sikres, at alle oplysninger, der kræves jfr. skemaet, er til stede. 2. Konkrete bemærkninger i forhold til ældreområdet Der har været afholdt undervisning i magtanvendelse/hvordan man undgår magtanvendelse i de fleste af hjemmeplejegrupperne. Den private leverandør Stabil pleje har fået undervisning for en mindre gruppe medarbejdere. På 2 plejecentre har der været genopfriskning af emnet. Som noget nyt bliver der tilbudt undervisning i magtanvendelse/hvordan man undgår magtanvendelse til alle nyansatte. I 2013 blev det gennemført 2 gange. Undervisningen skal tilbydes 3-4 gange årligt, afhængigt af behovet. SSH- og SSA elever i Helsingør kommune får stadig undervisning i Magtanvendelse/ hvordan man undgår magtanvendelse som led i deres praktikforløb. Visitatorerne er blevet undervist i at vurdere behovet for værgemål. Det kan have særlig relevans i forbindelse med ansøgning om flytning til plejebolig, når en borger ikke er habil, og derfor ikke selv gyldigt kan indgive ansøgning om en plejebolig m.v. En flytning til en plejebolig, vil i sådanne tilfælde, være omfattet af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden samtykke i servicelovens Konkrete bemærkninger fra det specialiserede socialområde

8 Socialudvalget Mødedato Side 8 Der er løbende tilbud fra administrationen om sparring og dialogmøder til botilbud, m.fl. Disse tilbud er blevet benyttet og der har været en god dialog mellem administration og de besøgte steder, hvor der fornemmes en god viden om magtanvendelsesreglerne og baggrunden for disse. Det fremgår af opgørelsen, at der i forbindelse med en oprydning på et tilbud, blev fundet 7 registrerede tilfælde af magtanvendelse, der ikke var indberettet. Da der er tale om flere år gamle hændelser, nogle udaterede, blev det besluttet, at lave et generelt svar, der forholdt sig til de problemstillinger, der kunne ses af registreringerne. Selvom der er tale om hændelser, der for de flestes vedkommende ikke er sket i 2013, forelægges de for fuldstændighedens skyld til orientering. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen forelægges Ældrerådet og Handicaprådet til orientering. Indstilling Center for Særlig Social Indsats samt Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Philip Læborg (C) var mødt som stedfortræder for Michael Mathiesen (C). Orientering foretaget.

9 Socialudvalget Mødedato Side Rammeaftale Udviklingsstrategien for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning Åben sag Sagsnr. 14/6698 : Byrådet Sagen Rammeaftale 2015 Udviklingsstrategi 2015.pdf afgøres Opsummering_Hovedstadsregionens_Udviklingsstrategi_i_Rammeaftale_2015[1].p i: df Bilag: Bilag_3_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Bilag_4_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Bilag_5_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Bilag_6_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Bilag_7_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Indledning/Baggrund Den sociale Rammeaftale består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. KKR Hovedstaden har den 14. marts 2014 drøftet forslag til Udviklingsstrategi for det specialiserede social- og specialundervisningsområde 2015 og anbefaler strategien til godkendelse i kommunalbestyrelserne. Udviklingsstrategien plus bilag forelægges nu for Socialudvalg, Børne- og Uddannelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet. Konsulent Elsa Unden Hende, Center for Særlig Social Indsats deltager under Socialudvalgets behandling af punktet. Retsgrundlag Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK 1021, 2013). Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet (381 af ). Bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud (BEK 683, 2007). Serviceloven (LBK 1093, 2013). Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ikke særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Kommunerne har ansvaret for koordinering af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for at udarbejde den årlige rammeaftale for det specialiserede socialområde. Rammeaftalen for 2015 består af to dele: En udviklingsstrategi for 2015, der skal være godkendt af alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden i juni En styringsaftale for 2015, der skal være godkendt af parterne i oktober 2014.

10 Socialudvalget Mødedato Side 10 Denne dagsorden handler om udviklingsstrategien. 1. Tilbud omfattet af Udviklingsstrategien 2015 Formålet med udviklingsstrategien er at sikre koordination i udviklingen af de særligt specialiserede tilbud og skabe synlighed om kapacitetsudviklingen. De tilbud, som er omfattet af udviklingsstrategien i Rammeaftale 2014 er de højt specialiserede og de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen, dvs.: Tilbud til borgere med de mest komplekse og specialiserede behov. Tilbud til borgere som kræver et stort befolkningsunderlag, for at tilbuddet kan drives rentabelt og med høj faglighed. Desuden er alle regionsdrevne tilbud i hovedstadsregionen omfattet. 2. Bevægelser på det specialiserede social- og specialundervisningsområde Til forarbejdet med udviklingsstrategien har alle kommuner meldt ind, hvilke behov og udviklingstendenser de ser og efter en analyse af indberetningerne, kan følgende konkluderes: På nuværende tidspunkt vurderes der ikke at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategien Generelt forventer kommunerne i hovedstadsregionen i de kommende år en uændret udvikling i målgruppernes størrelse på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen er forsat præget af strategier om inklusion og hjemtagning af borgere fra døgntilbud til typisk mindre indgribende tilbud i nærmiljøet. Kommunerne har stor fokus på styring, effektiv drift og metodeudvikling i den faglige indsats. Stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger og afvigelser fra den generelle udviklingstendens er dog med til at understrege, at der i 2015 fortsat er behov for styring og fælles koordination af området for at sikre den mest hensigtsmæssige tilbudsvifte og organisering af specialiserede social- og undervisningstilbud. I forhold til udviklingen i målgrupperne har kommunerne peget på: Stigning i antallet af borgere inden for målgruppen af voksne med stofmisbrug, voksne med alkoholmisbrug, voksne med sindslidelser, voksne med dobbeltdiagnoser og hjemløse. Stigning i antallet af borgere inden for målgrupperne børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser (ADHD og autisme). Stigning i antallet af børn og unge med sindslidelse, børn og unge med psykosociale problemer samt børn og unge med misbrug. Stigning i antallet af voksne udviklingshæmmede med psykisk sygdom eller demens. Mindre fald i antallet af børn og unge med udviklingshæmning. Med baggrund i kommunernes forventning til udviklingen i målgrupperne er der for 2015 udvalgt en række fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi: Stigende tilgang af hjemløse, herunder særligt unge hjemløse. Nye krav til tilbuddene grundet længere levetid og generel alderdomssvækkelse

11 Socialudvalget Mødedato Side 11 blandt målgrupperne på voksenområdet. Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose. Inklusionsdagsordenen på børne- og ungeområdet og dennes betydning for de højt specialiserede tilbud. Økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder. Efter indmeldingerne fra kommunerne har Fælleskommunalt Sekretariat forelagt materialet for embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse den 17. februar 2014, dernæst for kommunaldirektørkredsen, K 29, den 27. februar 2014 og endelig for KKR Hovedstaden, borgmestrene, den 14. marts Alle tre steder er Udviklingsstrategien blevet anbefalet. 3. Særlige temaer i Hovedstadsregionen Et formål i Udviklingsstrategien er også, at KKR Hovedstaden skal udvælge hvilke særlige temaer, der skal være i fokus i det pågældende år. Derudover har Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold mulighed for at udmelde særlige temaer, der skal indgå i strategien til behandling i For Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2015 er de særlige temaer: Tilbud til borgere med dobbeltdiagnoser (valgt af KKR). Anbragte børn og unges undervisning/uddannelse (temaet valgt af Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold). Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Socialudvalget 6. maj 2014 Børn og Ungeudvalget 12. maj 2014 Økonomiudvalget 19. maj 2014 Byrådet 26. maj 2015 Handicaprådet 19. maj 2014 orientering. Indstilling Center for særlig social indsats indstiller, at Udviklingsstrategien godkendes. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Philip Læborg (C) var mødt som stedfortræder for Michael Mathiesen (C). Indstillingen anbefales.

12 Socialudvalget Mødedato Side Introduktion til Center for Særlig Social Indsats - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/5983 Socialudvalget Præsentation af SSI til SU 6 maj 2014.pptx Indledning/Baggrund Centerchef Charlotte Aagaard præsenterer centret, herunder målgruppe, kommunens tilbud osv. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Præsentation af Center for Særlig Social Indsats omdeles ved mødet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Sagen udsat til næste møde. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Philip Læborg (C) var mødt som stedfortræder for Michael Mathiesen (C). Orientering foretaget.

13 Socialudvalget Mødedato Side Ledsagelse og borgernes egenbetaling ved ferier, weekends mv. til borgere i sociale tilbud - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/28633 Socialudvalget Borgeres_betaling_for_ledsagelse KL notat.pdf Indledning/Baggrund Botilbud over hele landet har gennem årene haft forskellig praksis for beboernes egenbetaling ved personalets ledsagelse på ferie, fritidsinteresser mv. Da lovgivningen ændrede sig, udformede Helsingør Kommune i sommeren 2012 et regelsæt, så praksis kom i overensstemmelse med lovgivningen. Retsgrundlag Serviceloven 107 og 108. Almenboligloven 105 stk. 2 Serviceloven 83 stk. 1, 84 og 85Vejledning nr. 2 til Serviceloven (vejledning nr. 13 af 15. februar 2011). KL: Ledsagelse og støtte i ferier, weekender, mv. til borgere i sociale botilbud mv. af 13. januar Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Handicappolitikken, medborgerpolitikken og kvalitetsstandarderne. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelserne er forpligtet til at yde en række tilbud til voksne med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Tilbuddene skal være gratis for borgerne, og kommunerne må ikke yde hjælp mod betaling fra borgerne. Det er således ikke tilladt kommunerne at opkræve betaling fra borgerne til at dække udgifter, der går til at yde hjælpen. Det drejer sig om udgifter til personalets løn, kost og transport. Udgifter, som kan henføres til personalets arbejde overfor borgerne er kommunernes ansvar og kan indregnes i taksen for det enkelte tilbud. Borgerne skal afholde de udgifter, der konkret vedrører den enkelte som f.eks. frisør, egenbetaling af medicin, beklædning, billetter, forsikring, kost under rejse m.v.. Dette gælder ved afholdelse af såvel aktiviteter som ferier. Som en konsekvens af ovenstående inkluderer Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 85 pædagogisk ledsagelse i døgntilbud. Ifølge kvalitetsstandarden for 85 kan borgerne forvente at blive tilbudt 5 dages ferie årligt; dagene kan afholdes samlet eller delt. KL gennemfører i april 2014 en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne vedrørende socialpædagogisk bistand til ledsagelse. Begrundelsen er, at det har vist sig, at der fortsat er forskelligt praksis i kommunerne omkring den socialpædagogiske bistand til ledsagelse, ligesom der er forskellige serviceniveauer i kommunerne. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ingen afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.

14 Socialudvalget Mødedato Side 14 Kommunikation/Høring Sagen skal til orientering i Handicaprådet den 19. maj Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Philip Læborg (C) var mødt som stedfortræder for Michael Mathiesen (C). Orientering foretaget.

15 Socialudvalget Mødedato Side Kvalitetsstandarder - evaluering 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/160 Socialudvalget Kvalitetsstandard Målrettede pædagogiske opgaver Kvalitetsstandard Afløsning og aflastning Kvalitetsstandard Dag- og døgntilbud Kvalitetsstandard Personlig pleje Kvalitetsstandard Medicinadministration Kvalitetsstandard Visitation Kravspecifikation Sundhed og Omsorg Kvalitetsstandard Forebyggelse og sundhedsfremme Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Ernæring Kvalitetsstandard Anden hjælp Kvalitetsstandard Praktisk hjælp Kvalitetsstandard Indkøbsordning Kvalitetsstandard Undersøgelser og behandling Kvalitetsstandard Træning Kvalitetsstandard Boligtilbud Kvalitetsstandard Plejepakker Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering Kvalitetsstandard Aktiviteter Kvalitetsstandard Madservice Kvalitetsstandard Øvrige ydelser Kvalitetsstandard Plejehjem Ældrerådets høringssvar Indledning/Baggrund Socialministeriets bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. stiller krav om, at kommunalbestyrelsen mindst én gang årligt udarbejder kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp m.v. efter 83 samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter 86 i Lov om Social Service. Socialudvalgets seneste godkendelse af de samlede kvalitetsstandarder for hjemmepleje, hjemmesygepleje, træning, boliger m.v. indenfor Sundhed og Omsorg var den 10. april Social- og Sundhedsudvalget besluttede ved mødet den 9. december 2008, at ændringer i kvalitetsstandarderne, som ikke medfører forringelse i serviceniveau eller øgede udgifter, kan foretages af forvaltningen (nu Center for Sundhed og Omsorg) i løbet af året. Og at Social- og Sundhedsudvalget (nu Socialudvalget) orienteres én gang årlig om ændringer, der er foretaget af forvaltningen i løbet af året. Retsgrundlag LBK nr. 254 af 20/03/ Bekendtgørelse af lov om social service (Serviceloven). BEK nr. 370 af 12/04/ Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. Relation til vision og tværgående politikker Understøtter Helsingør Kommunes vision, samt Ældrepolitikkens fokusområder om at

16 Socialudvalget Mødedato Side 16 vedligeholde egne ressourcer og svage ældre og borgere med en demenssygdom. Sagsfremstilling Socialministeriets bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør stiller krav om, at kvalitetsstandarderne skal indeholde en beskrivelse af det serviceniveau, kommunalbestyrelsen har fastsat for ydelser efter 83 og 86. Beskrivelsen af indholdet, omfanget og udførelsen af hjælpen skal være præcis og skal danne grundlag for, at der sikres sammenhæng mellem serviceniveau, de afsatte ressourcer, afgørelserne og leveringen af hjælpen. Kvalitetsstandarderne skal endvidere indeholde operationelle mål for, hvordan dette sikres, og en beskrivelse af, hvordan der følges op på de fastsatte mål. Af kvalitetsstandarderne skal fremgå, hvilke kvalitetskrav kommunalbestyrelsen stiller til leverandører af hjælp efter lovens 83, herunder krav til personalets kompetencer, arbejdsmiljø m.v. De kvalitetsstandarder, som direkte relaterer til 83 og 86 i Lov om Social Service, og hvor kommunen har mulighed for at beslutte et serviceniveau, er følgende: Anden hjælp, 83 Ernæring, 83 Indkøbsordning, 83 Madservice, 83 Personlig pleje, 83 Praktisk hjælp, 83 Psykisk pleje og omsorg, 83 Træning, 86 Center for Sundhed og Omsorg har ud over de lovpligtige kvalitetsstandarder, udarbejdet kvalitetsstandarder for de fleste af centerets ydelser. Bl.a. hjemmesygepleje, boligtilbud, plejehjem, dag- og døgntilbud, samt for visitation og de lovpligtige forebyggende besøg. Serviceniveauet i disse standarder er en beskrivelse af praksis ud fra ankestyrelse, ordination af behandling o.l. Der er allerede foretaget ændringer i standarderne gældende fra 1. januar Det drejer sig om ændringer foretaget især på baggrund af tidligere besluttede takster, samt mindre redaktionelle ændringer. Center for Omsorg og Ældre har indhentet forslag til ændringer til kvalitetsstandarderne fra både visitatorer og leverandører. Centeret har på baggrund af de indkomne forslag udarbejdet yderligere forslag til ændringer i kvalitetsstandarderne. De foreslåede ændrede kvalitetsstandarder tager alle udgangspunkt i de eksisterende kvalitetsstandarder med ydelser, delydelser og serviceniveau, og disse anvendes både til visitation og levering af indsatser. Den nuværende kravspecifikation og kvalitetsstandarder kan ses på kommunens hjemmeside: De foreslåede kvalitetsstandarder og kravspecifikation for Sundhed og Omsorg er vedhæftet som bilag. Der er følgende forslag til ændringer i kvalitetsstandarderne gældende fra 12. maj Ud for hvert enkelt ændringsforslag er der beskrevet, hvilken standard der er foreslået ændringer i: Kvalitetsstandard Ændringer i standarderne

17 Socialudvalget Mødedato Side 17 Kravspecifikation Observation og dokumentation Disponering og Håndholdt III Ved planlægning af visiterede ydelser skal leverandøren tage hensyn til borgerens funktionsevne og medarbejdernes arbejdsmiljø, og der kan være behov for at være 2 medarbejdere til stede samtidig ved enkelte ydelser hos nogle borgere f.eks. ved levering af forflytninger. Hvis borgeren skal have hjælp til Forflytning 3 st. eller Forflytning 4 st., SKAL der udarbejdes forflytningsskema, og det skal af forflytningsskemaet fremgå, hvis der er behov for 2 medarbejdere til forflytningen. Hvis der er behov for 2 medarbejdere til andre ydelser, SKAL det fremgå af Døgnrytmeplanen. Der kan som udgangspunkt KUN være tale om følgende ydelser, hvor der er 2 medarbejdere til ydelsen på grund af hjælp til forflytning: Bad 3 st. Bad 4 st. Personlig hygiejne 3 st. Personlig hygiejne 4 st. Personlig hygiejne aften st. Toiletbesøg st. Afløsning og aflastning Lovgivningen angiver, at der skal kunne tilbydes afløsning af en pårørende, som passer en bruger med nedsat fysisk og eller psykisk funktionsevne, som medfører at personen ikke kan være alene. Mulighederne i forbindelse med afløsning er nu udvidet efter sag i ankestyrelsen, således at der også skal kunne tilbydes hjælp til aflastende rengøring som en del af afløsningen, selv om den pårørende kan gøre rent. Ny delydelse Aflastende rengøring er oprettet. Det er samme kriterier som til afløsning. Tydeliggørelse i leverancesikkerhed: Aflastning kan så vidt muligt ydes efter varsel 3 måneder før ydelsen skal gives. Der er ændret i takster, således at borgerens betaling for aflastningsophold nu er 137 kr. pr. døgn mod tidligere 135,50 kr. Aktiviteter Den individuelle samtale samt tilbud gruppeaktiviteter på dagcenter er udgået på tidsbegrænsede ophold. Der er ændret i takster, således at borgerens betaling for dagcenter- og aktivitetskontingent nu er 107 kr. pr. måned mod tidligere 106 kr. Boligtilbud Funktionsnedsættelsen at færdes indendørs var tidligere ikke et kriterium, men det foreslås nu at indgå, således at kriterium til Ældrebolig ændres til: 2 forskellige funktionsnedsættelser skal være opfyldt samtidigt: at bade 2 4 og

18 Socialudvalget Mødedato at færdes udendørs 2 4 eller at færdes indendørs 2 4 Side 18 Tilføjelser til betingelser i vurderingen: brugerens nuværende bolig kan ikke forbedres med lette boligændringer, så den passer brugerens funktionsniveau brugeren er bevilget større hjælpemidler, som er svære at anvende i nuværende bolig Tillæg under Øvrigt: Der kan som udgangspunkt ikke visiteres til ældrebolig hvis: - brugerens egne muligheder for at søge en egnet bolig ikke er udtømt, eller hvis - brugeren alene har søgt ældrebolig med følgende begrundelser: brugerens nuværende bolig og evt. udenoms areal er for stor, uoverkommelig eller for dyr brugeren er utryg ved at være alene bruger alene søger på baggrund af høj alder brugeren har solgt sit hus og står uden bolig Dag- og døgntilbud Dagcenter Tidligere skulle alle tre funktionsnedsættelser være opfyldt samtidigt, men det foreslås nu ændret, således at kriterium til delydelsen Lokalt dagcenter 3 ændres til: 2 forskellige funktionsnedsættelser skal være opfyldt samtidig: At foretage toiletbesøg 2 4 eller At spise 2 4 eller At flytte sig 2 4 eller At sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter 2 4 Ændring i indhold i delydelsen Lokalt dagcenter 3: Pleje, f.eks. hjælp til toiletbesøg og forflytning Der er ændret i takster, således at borgerens betaling for dagcenter- og aktivitetskontingent nu er 107 kr. pr. måned mod tidligere 106 kr. Dag- og døgntilbud Tidsbegrænsede ophold Tidligere skulle alle tre funktionsnedsættelser være opfyldt samtidigt, men det foreslås nu ændret, således at kriterium til genoptræningsophold ændres til: 2 forskellige funktionsnedsættelser skal være opfyldt samtidigt: at vaske sig 2 3 eller at flytte sig 2 4 eller at sikre sammenhæng 0-3 Tidligere var det udelukkende fysisk svækkelse efter sygdom, som var kriterium, men dette foreslås udvidet til kriterierne skrevet i kursiv: Brugeren er fysisk svækket på grund af langvarig inaktivitet eller sygdom, som ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Brugeren er for svækket til at kunne deltage i og profitere

19 Socialudvalget Mødedato af ambulant genoptræning. Side 19 Tidligere skulle alle tre funktionsnedsættelser være opfyldt samtidigt, men det foreslås nu ændret, således at kriterium til vurderingsophold ændres til: 2 forskellige funktionsnedsættelser skal være opfyldt samtidigt: at vaske sig 3 4 eller at flytte sig 2 4 eller at sikre sammenhæng 2-4 I indhold på alle delydelser vedr. tidsbegrænsede ophold er der slettet: Individuel samtale om aktivitetstilbud Gruppeaktiviteter i dagcenter slettes Ny delydelse Akutplads er oprettet. Der er ændret i takster, således at borgerens betaling for tidsbegrænsede ophold nu er 137 kr. pr. døgn mod tidligere 135,50 kr. Ernæring Hverdagsrehabilitering Madservice Medicinadministration Ændring i Hyppighed: Det er et ønske, at delydelsen Tilberedning og anretning af varm mad også kan leveres om aftenen med afregning som aftenydelse. Tages op som driftsønske i budget I forbindelse med visitation til hverdagsrehabilitering har det vist sig, at delydelsen Udredning ikke har været anvendt. Man har kunnet vurdere brugerens behov og rehabiliteringspotentiale uden at tildele delydelsen Udredning. Delydelsen Udredning foreslås derfor at udgå. Der er ændret i takster, således at borgerens betaling for udbragt mad nu er 64 kr. for varm hovedret og biret mod tidligere 63,50 kr. Tilføjelse til indhold i delydelsen Dryppe øjne Flere forskellige præparater kan indgå i samme delydelse Ny delydelse Intravenøs medicin er oprettet. Hyppighed på delydelsen Medicinadministration med AKbehandling (behandling med blodfortyndende middel) er ændret til Efter behov. Tilføjelse af punkt Øvrigt på delydelsen Give doseret medicin: Brugeren skal samtidig have visiteret én af følgende delydelser: Medicinadministration Medicinadministration i fm dosisdispensering Målrettede pædagogiske opgaver Ændring i en delydelses navn, således at den nu hedder Oplæring/instruktion praktiske opgaver mod tidligere Oplæring/undervisning praktiske opgaver.

20 Socialudvalget Mødedato Side 20 Personlig pleje I indhold i delydelserne Bad og Personlighygiejne er vask på ryggen og sengeredning udgået. Der er tilføjet: Batteriskift og kontrol af nødkaldsapparat Tømning af postkasse I delydelsen Hjælp til kropsbårne hjælpemidler er der tilføjet Rensning/rengøring/vedligeholdelse af kropsbårne hjælpemidler I delydelserne Forflytning 3 og 4 er der tilføjet, at flere forflytninger kan indgå ved samme levering. Plejehjem Ændring i indhold i delydelsen Praktisk hjælp: På Falkenberg skal brugerne selv medbringe sengelinned, håndklæder mv. Der er ændret i takster, således at borgerens betaling for den fulde servicepakke nu er ca kr. pr. måned mod tidligere ca kr. Plejepakker, tidligere Afregningspakker Begrebet og ydelsen Afregningspakker ændres til Plejepakker, der bedre beskriver, at det handler om plejetyngden. Ændring af kriterier i Plejepakke B3 og B4: I 3. afsnit fjernes pga. en demenssygdom eller psykisk lidelse eller misbrugsproblem, så der kun kommer til at stå noget om hvad det er for et symptom, brugeren kan udvikle. I næste afsnit ændres: Brugeren har behov for at få en socialpædagogisk indsats, således at der iværksættes relevante handlinger, så brugeren undgår /eller det minimeres, at brugerne udvikler uro, angst, aggressiv adfærd eller lignende. Brugeren har behov for personale med stor erfaring og viden om demens, kognitive skader, psykiske lidelser eller misbrugsproblemer Afsnittet særlige forhold ændres til Det forventes at personalet har viden om demens, kognitive skader, psykiske lidelser eller misbrugsproblematikker. Det forventes at personalet har viden om socialpædagogiske handlemåder. Praktisk hjælp Ændring i delydelsen indhold på Rengøring 3 og 4: Hjælpemidler og inventar: Afvaskning af seng, sengeborde og øvrige hjælpemidler, f.eks. bækkenstole og rollatorer Tidligere stod der under hyppighed, at der ikke blev gjort rent ved jul og påske i delydelserne Rengøring 3, 4 og Skift af sengetøj. Det er nu slettet, da ydelserne er genindført ved jul og påske. Træning Tidligere skulle alle tre funktionsnedsættelser være opfyldt

21 Socialudvalget Mødedato Side 21 samtidigt, men det foreslås nu ændret, således at kriterium til delydelsen Genoptræning på genoptræningsophold ændres til: 2 forskellige funktionsnedsættelser skal være opfyldt samtidigt: at vaske sig 2 3 eller at flytte sig 2 4 eller at sikre sammenhæng 0-3 Brugeren er for svækket til at kunne deltage i og profitere af ambulant genoptræning. Tidligere skulle alle tre funktionsnedsættelser være opfyldt samtidigt, men det foreslås nu ændret, således at kriterium til delydelsen Genoptræning på vurderingsophold ændres til: 2 forskellige funktionsnedsættelser skal være opfyldt samtidigt: at vaske sig 3 4 eller at flytte sig 2 4 eller at sikre sammenhæng 2-4 Ændring i kriterierne til delydelsen Genoptræning på Plejehjem: Brugeren er fysisk svækket på grund af langvarig inaktivitet eller sygdom, som Delydelsen Vedligeholdende træning på plejehjem, midlertidige ophold og dagcenter er ændret til Vedligeholdende træning på plejehjem og dagcenter. Midlertidige ophold er udgået. Undersøgelser og behandling Behandling i forbindelse med vejtræknings Tilføjelse til delydelsen indhold: Skift af filter på iltapparat Rensning af ventil Skift og rensning af tracheostomikanyle Ønske om nye delydelser: Sygeplejefaglig udredning og Opfølgning. Disse delydelser skal bruges f.eks. ved 1. gangs besøg hos ny bruger og efter udskrivelse for at forebygge genindlæggelser. Tages op som driftsønske i budget Visitation Tilføjelse til formål med delydelsen Udskrivningskonference: samt tage stilling til nødvendige ydelser i komplekse sager I formålet på alle delydelser er det tydeliggjort, om der sker med besøg hos borgeren eller administrativt. Ændring i Kriterier på delydelsen Udskrivningskonference: Vurdering af brugerens behov sker uden personligt møde med brugeren på hospitalet, men kan f.eks. ske ved modtagelse af plejeforløbsplaner, korrespondancemeddelelser og telefonsamtale med personale på hospital.

22 Socialudvalget Mødedato Side 22 Ændringer til indhold i delydelsen Udskrivningskonference: Ordet lægeunderskrevet medicinliste er ændret til afstemt medicinliste Ordet sygeplejerapport er ændret til udskrivningsrapport Øvrige ydelser Om formulering og ændring af teksten i formål med delydelsen Inkontinenshjælpemidler Om formulering og ændring af teksten i kriterier for delydelsen Inkontinenshjælpemidler. Tilføjet under Øvrigt, at der ikke bevilges inkontinenshjælpemidler i udredningsperioden. Der er ændret i takster, således at borgerens betaling for liftbuskørsel nu er 465 kr. pr. måned mod tidligere 459 kr. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at forslag til ændringer i kvalitetsstandarderne godkendes. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Philip Læborg (C) var mødt som stedfortræder for Michael Mathiesen (C). Indstillingen godkendt.

23 Socialudvalget Mødedato Side Potentialeafklaring om udbud af ældreområdet 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/2671 Socialudvalget Potentialeafklaring for Helsingør Kommune.pdf Ældrerådets høringssvar Høringssvar fra C-MED - Potentialeafklaring om udbud på ældreområdet 2014 Indledning/Baggrund I februar 2013 blev Socialudvalget orienteret om, at Udbudsportalen under Kommunernes Landsforening tilbød at udarbejde en afklaring af potentialet i at udbyde ældreområdet i Helsingør Kommune. Udbudsportalen afleverede potentialeafklaringen maj 2013, hvorefter afklaringen blev drøftet i Socialudvalget august Potentialeafklaringen er et oplæg til politisk drøftelse og en analyse af, om en konkret opgave i en kommune er udbudsegnet, og hvilket potentiale, der er. Gennem potentialeafklaringen belyses det, hvordan der ved et udbud kan tages hånd om relevante problemstillinger ved en eventuel konkurrenceudsættelse. Formålet med potentialeafklaringen er at afdække, om det er muligt for Helsingør Kommune at realisere en gevinst ved udbud af dele af ældreområdet, herunder hjemmepleje og plejehjem. Potentialeafklaringen er udarbejdet af konsulenter fra Udbudsportalen i KL i samarbejde med Center for Omsorg og Ældre i Helsingør Kommune. Desuden har der været bidrag fra KL s økonomiske sekretariat, KL s juridiske kontor, KL s kontor for Social og Sundhed samt Dansk Industri (DI). Sagen forelægges med henblik på drøftelse i Socialudvalget. Retsgrundlag Lov om ændring af lov om social service (LOV nr. 326 af 23/03/2013). Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet trådte i kraft den 1. april Kommunalbestyrelserne vil fortsat være forpligtet til at skabe grundlag for, at visiterede borgere til personlig og praktisk hjælp og madservice, efter servicelovens 83, kan vælge mellem to eller flere leverandører. Men som noget helt nyt, kan borgernes frie valg nu tilvejebringes gennem udbud efter de almindeligt gældende udbudsregler eller ved at tilbyde borgerne et fritvalgsbevis, hvor borgeren selv finder sin leverandør af hjælp. Brugen af fritvalgsbeviser kan dog være forbundet med nogle udfordringer af økonomisk og styringsmæssig karakter. Med de tidligere regler om frit valg og udbud på ældreområdet var den kommunale

24 Socialudvalget Mødedato Side 24 leverandør forpligtiget til også at indgå i udbuddet. Med de nye regler er det derimod muligt for kommunernes leverandører at stå udenfor udbuddet. Det betyder med andre ord, at fx Helsingør Kommunes Hjemmepleje (eller dele heraf) kan fortsætte som leverandør som hidtil, uden at have været en del af udbudsprocessen. Det vil således kun være de dele af ældreområdet, som kommunen ønsker at sætte i udbud, der kommer i udbud. Potentialet i de nye regler er beregnet til 132 mio. kr. for alle landets kommuner under et. I beregningen af potentialet indgår bl.a., at det for alle landets kommuner under et vil være muligt at sænke timeprisen pr. hjemmeplejetime med 20 kr. i gennemsnit som følge af priskonkurrence. Det vil sige, at de 132 mio. kr. svarer til, at alle privat leverede hjemmeplejetimer bliver sænket med 20 kr. Helsingør Kommunes andel af de 132 mio. kr. svarer til knap 1,6 mio. kr. Hvorvidt det er muligt at realisere et fald i timeprisen på 20 kr. vil variere fra kommune til kommune. Det vil bl.a. afhænge af kommunens nuværende timepriser, markedssituationen og tilrettelæggelsen af udbuddet. Formålet med potentialeafklaringen er at afdække, om det er muligt for Helsingør Kommune at realisere kommunens relative andel af det beregnede potentiale, ved at gennemføre et udbud af hjemmeplejen. Potentialeafklaringen for Helsingør Kommune indeholder konkret en drøftelse af fordele og udfordringer ved tre mulige scenarier: 1. Udbud af hjemmeplejen 2. Udbud af hjemmeplejen sammen med et plejehjem 3. Udbud af hjemmeplejen sammen med hjemmesygeplejen For alle scenarier gælder, at Helsingør Kommune fortsætter som leverandør, af hensyn til forsyningssikkerheden og fastholdelsen af viden. I scenarierne 1 og 2 er det tanken, at det skal være udbud af det, som de private leverandører i Helsingør Kommune allerede har mulighed for at byde ind på; personlig og praktisk hjælp samt hjemmesygepleje. Scenarium 1 belyser den situation, hvor det som udgangspunkt kun er den del af opgaverne, der i dag løses af private leverandører, der udsættes for priskonkurrence. Det er vurderingen hos Udbudsportalen/KL, at udbuddet vil realisere en effektiviseringsgevinst, der er mindre end kommunens relative andel af det beregnede potentiale. Effektiviseringsgevinsten vurderes at være knap 1,3. mio. kr. Fordelen ved dette scenarium er, at der skabes bedre muligheder for samarbejde og udvikling med de private leverandører, hvis der er færre og større leverandører. I scenarium 2 er udbuddet udvidet i forhold til scenarium 1, idet et plejehjem er medtaget. Dette scenarium har et større potentiale end scenarium 1, da der er tale om en markant større volumen. Det er forventningen hos Udbudsportalen/KL, at effektiviseringsgevinsten vil overstige kommunens relative andel af det beregnede potentiale. Effektiviseringsgevinsten vurderes at være omkring 2,1. mio. kr. Fordelen ved en større volumen er, at den private leverandør er sikret en indtægt fra driften af plejehjemmet, hvilket kan betyde lavere udbudspris. Scenarium 3 er ligeledes udvidet i forhold til scenarium 1, da hjemmesygeplejen (se note) integreres i udbuddet. Dette scenarium medfører også en større effektiviseringsgevinst end scenarium 1, da der er tale om en større volumen.

25 Socialudvalget Mødedato Side 25 Det er forventningen hos Udbudsportalen/KL, at effektiviseringsgevinsten vil overstige kommunens relative andel af det beregnede potentiale. Effektiviseringsgevinsten vurderes at være knap 1,9. mio. kr. Fordelen ved et endnu større volumen er, at kommunen ved udbud vil få en større økonomisk gevinst. I relation til en vurdering af, hvorvidt Helsingør Kommune kan realisere en effektiviseringsgevinst på 1,6 mio. kr., svarende til kommunes andel af det beregnede potentiale anbefaler Udbudsportalen i KL, at Helsingør Kommune udbyder Hjemmeplejen sammen med et plejehjem jf. scenarium 2 Socialudvalget bør med baggrund i potentialeafklaringen for Helsingør Kommune drøfte, hvorvidt kommunen skal overveje at udbyde dele af ældreområdet i Helsingør Kommune. Som det fremgår af selve potentialeafklaringen, er der en del overvejelser, der skal gøres dels i forhold til hvilken model, der skal anvendes i forhold til at skabe det frie valg, dels i forhold til, hvordan man i et udbud tilrettelægger den optimale udbudssituation. Center-MED OÆ har behandlet punktet om potentialeafklaringen på deres møde den 19. august Center-MED OÆ støtter op om færrest mulige private leverandører så samarbejdet omkring kvalitets- og kompetenceudvikling bliver forbedret. Endvidere er det vigtigt for Center-MED, at medarbejderne inddrages i den videre proces, såfremt man beslutter at gå i udbud. Ældrerådet har ligeledes behandlet potentialeafklaringen. På deres møde den 19. august 2013 bemærker rådet, at kommunen skal sikre en fritvalgsordning, samt at alle medborgerne ikke får ændret på deres visiterede ydelse eller på anden måde lider overlast ved evt. at skulle skifte fra en kendt til en ukendt virksomhed/operatør og dermed skaber utryghed. Ældrerådet finder det også yderst bemærkelsesværdigt, at området nu kan/skal til at udbydes på markedsvilkår i en tid, hvor kommunen må høste godt i forhold til de mange besparelser, der har været i de sidste 2-3-år. Ældrerådet har i mail af 27.april 2014 tilkendegivet, at rådet har samme opfattelse som ved den tidligere fremlæggelse af sagen. Note: Det er ikke lovbestemt, at hjemmesygepleje er en del af fritvalgsordningen. Men i Helsingør Kommune har vi valgt også at tilbyde hjemmesygepleje som frit valg til kommunens borgere. Hjemmesygeplejen en integreret del af Hjemmeplejen. Hjemmesygepleje kan fx være sårpleje, medicindosering, smertebehandling og injektionsgivning. Økonomi/Personaleforhold Sagen har på nuværende tidspunkt ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, 1. at udvalget beslutter om Helsingør Kommune skal gå i udbud. 2. hvis ja til nr. 1, da skal Socialudvalget drøfte, hvilke af de tre scenarier udvalget ønsker at gå videre med:

26 Socialudvalget Mødedato Side Udbud af hjemmeplejen 2. Udbud af hjemmeplejen sammen med et plejehjem 3. Udbud af hjemmeplejen sammen med hjemmesygeplejen Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Philip Læborg (C) var mødt som stedfortræder for Michael Mathiesen (C). Ad 1 Indstillingen godkendt. Ad 2 Et flertal i udvalget Ib Kirkegaard (O), Jens Bertram, Lisbeth Læssøe og Philip Læborg (C) indstiller, at der arbejdes videre med udbud af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen på fritvalgsdelen samt et plejehjem. Gitte Kondrup og Duygu A. Ngotho (A) indstiller, at der arbejdes videre med udbud af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen på fritvalgsdelen. Bente Borg Donkin (F) indstiller, at der arbejdes videre med udbud af hjemmeplejen på fritvalgsdelen. Bente Borg Donkin (F) begærer sagen i byrådet.

27 Socialudvalget Mødedato Side Opfølgning på debatmøde om ældreområdet - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8343 Socialudvalget Ældrerådets høringssvar Indledning/Baggrund Ældrerådet i Helsingør Kommune inviterede til debatmøde på Toldkammeret den 5. marts 2014, hvor også medlemmer fra Socialudvalget deltog. Enkelte spørgsmål blev ikke besvaret, og de medlemmer fra Socialudvalget, der deltog på mødet ønskede, at spørgsmålene skulle besvares i en udvalgssag. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Der blev stillet en række spørgsmål på debatmødet, som enten ikke nåede at blive besvaret eller ikke kunne besvares på selve mødet, herunder: 1. Hvorfor er det ikke muligt at få opkoblet nødkald på IP telefoni (bredbåndstelefoni)? Nødkalds systemet er ikke foreneligt med IP telefoni eller trådløse telefoner. Der må heller ikke være koblet særydelser på abonnementet, for eksempel voic , telefonsvarer eller duetfunktion, da disse vil blokere nødkaldet. Det er derfor en betingelse, at borgeren har en fastnet telefon for, at der kan oprettes nødkald. Det er et generelt problem i alle kommuner, at der ikke kan kobles et nødkald på IP telefoni. Forebyggelse og Visitation i Helsingør Kommune undersøger løbende, om der kommer en teknisk løsning på problemet. 2. Er det muligt at visitere på alder til plejehjem? Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har et særligt behov, en plads på et plejehjem. Det er derfor ikke muligt alene at visitere på alder til en plejehjemsplads, da det ikke indbefatter nogen egentlig vurdering for behovet. Til gengæld er det op til de enkelte kommuner at afgøre, hvilke kriterier, der skal være opfyldt for at få en plejehjemsplads i kommunen. I Helsingør Kommune er der opstillet følgende kriterier for at få en permanent plejehjemsplads: Brugeren har varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, og har behov for hjælp og støtte hele døgnet. Brugeren vil ikke være afhjulpet med dagtilbud eller aflastning. Brugeren har behov for hjælp mere end 8 gange i døgnet.

28 Socialudvalget Mødedato Side 28 Brugeren kan ikke være alene mellem besøgene. Pårørende kan ikke varetage omsorgen mellem besøgene. 3. Hvor mange får afslag på plejehjemspladser årligt? Fra januar til og med december 2013 fik 30 borgere fra Helsingør Kommune afslag til plejebolig. I samme periode fik 11 borgere fra Anden Kommune afslag til plejebolig i Helsingør Kommune. Afslagene begrundes med, at borgerne ikke har opfyldt de kriterier Helsingør Kommune har for at få en plejebolig. 4. Hvor langt bagud med forebyggende hjemmebesøg? Det er ikke muligt at komme med en præcis opgørelse over, hvor langt bagud Forebyggelse og Visitation er med de forebyggende hjemmebesøg. Men Forebyggelse og Visitation er bagud med besøgene. Det skyldes, at enheden prioriterer de almindelige visitationsbesøg over de forebyggende hjemmebesøg. 5. Er det muligt at etablere et tilbud til hjerneskadede i Helsingør Kommune, a la Viemosegård i Hillerød? I teorien er det muligt at etablere et lignende tilbud i Helsingør Kommune. I praksis vurderes det dog ikke som nødvendigt, da behovet for tilbud til afasi- og apopleksiramte bliver dækket af værestedet Viemosegård, hvor også borgere fra Helsingør kan komme. Viemosegård er HjerneSagens værested i Hillerød. Målgruppen er personer, der er blevet ramt af en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Medlemmer af Hjernesagen kan gratis benytte tilbuddene. Viemosegårds brugere kommer fra hele Nordsjælland og benytter egen transport, Movias kørsel eller kører med Henrik, som er en kørselsordning tilknyttet Viemosegård. For øjeblikket benytter fire til fem personer fra Helsingørområdet Viemosegård. Viemosegård/Hjernesagen søger og får årligt tilskud fra Helsingør Kommune via 18 midler. 6. Er det muligt, at der etableres udlån af robotstøvsugere? Center for Omsorg og Ældre kan godt indkøbe et antal robotstøvsugere til gratis udlån. Centeret har imidlertid ikke ressourcer til at administrere udlånet. Det kunne være en mulighed, at Ældrerådet administrerer selve udlånet af robotstøvsugerne. Ældrerådet har i deres høringssvar sendt den 27. april 2014 skrevet, at de vil overveje spørgsmålet om administration af en robotstøvsugerordning, og vende tilbage med et svar. Økonomi/Personaleforhold Eventuelle udgifter til indkøb af et antal robotstøvsugere er ikke opgjort. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Omsorg og Ældre indstiller,

29 Socialudvalget at sagen forelægges til orientering. Mødedato Side 29 Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Philip Læborg (C) var mødt som stedfortræder for Michael Mathiesen (C). Orientering foretaget.

30 Socialudvalget Mødedato Side Udrulning af digitalt værktøj til tidlig opsporing af sygdomstegn Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/23346 Socialudvalget Traige manual - Hjemmeplejen Ældrerådets høringssvar Indledning/Baggrund Center for Sundhed og Omsorg arbejder bredt med at forebygge indlæggelser af kommunens borgere. I februar 2014 blev der iværksat et pilotprojekt med triage i to hjemmeplejegrupper. Triage er et arbejdsredskab til at registrere og inddele borgere efter grundlæggende (habituel) eller ændret almen tilstand. Borgerne bliver inddelt efter tre farvekoder, grøn, gul og rød. Koden grøn betyder, at borgeren er i habituel tilstand, mens gul betyder, at der er ændringer i habituel tilstanden. Endelig betyder den røde kode, at der markante ændringer i habituel tilstanden og indlæggelse er truende. Inddelingen sker med henblik på tidlig opsporing og forebyggelse af tilstande, som på sigt kan medføre indlæggelse eller funktionstab. Center for Sundhed og Omsorg har med projektet ønsket at styrke kvaliteten i plejen af vores ældre borgere. Ideen er, at ved en tidlig indsats (opsporing og behandling) kan indsatsen forhindre, at en tilstand udvikler sig til indlæggelseskrævende behandling eller svære funktionstab. Modellen skal synliggøre og skærpe opmærksomheden mod de borgere, hvor der indtræder ændringer i almentilstanden, så udredning og målrettede, forebyggende indsatser tidligt kan blive iværksat. Nærværende sag giver en overordnet introduktion til konceptet om tidlig opsporing af tilstande hos borgere, som kan medføre en indlæggelse. Endvidere er der en evaluering af pilotprojektet i Hjemmeplejen, samt forslag om udrulning af en digital udgave til tidlig opsporing i resten af Hjemmeplejen. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes vision om tidlig indsats. Sagsfremstilling Projektets hovedformål var at afprøve en digital udgave af et værktøj til tidlig opsporing af tilstande hos borgere som kan medføre indlæggelse eller funktionstab. Værktøjet består af et ændringskema og en triagemodel. Sundhedsstyrelsen anbefaler ændringsskemaet og triagemodellen til brug for hverdagsobservationer hos ældre borgere med kontakt til det nære sundhedsvæsen

31 Socialudvalget Mødedato Side 31 (hjemmepleje og plejehjem). Ændringsskemaet og triagemodellen er et samlet værktøj, som er udarbejdet af en række Nordsjællandske kommuner omkring Hillerød Hospital. Modellen skal synliggøre og skærpe opmærksomheden mod de borgere, hvor der indtræder ændringer i almentilstanden, så udredning og målrettede, forebyggende indsatser tidligt kan blive iværksat. 1. Ændringsskemaet Skemaet er en form for checkliste, som kan bruges til at beskrive, hvordan en borger plejer at være (den habituelle tilstand (se note nederst) og til at vurdere, om borgeren har ændret sig og hvilke ændringer, der gør sig gældende. Der bliver oprettet et ændringsskema for alle borgere, som modtager personlig og praktisk hjælp. Er der ændringer i borgerens tilstand, skal det registreres i ændringsskemaet. Personalet, som kommer i borgerens hjem, er ansvarlige for at skemaet er udfyldt korrekt. Dette gøres i samarbejde med kollegaer, men også med borgeren selv. Hermed tager alle i hjemmeplejen i fællesskab ansvar for, at forebyggelige indlæggelser undgås. Alle ændringer skal tages alvorligt og meldes tilbage til en sygeplejerske eller en social- og sundhedsassistent. Skemaets opbygning med enkelte ord/krydser er overskueligt og giver et hurtigt overblik over borgeren. Derudover kræver det ikke specielle læsefærdigheder. Som social- og sundhedshjælper er man ofte i den situation, at der ikke er tid til meget læsning. Det er et arbejdsredskab, der kan håndteres af både faste hjælpere og afløsere hos borgeren. De tilstande, der er i fokus i ændringsskemaet, er udvalgt på baggrund af Sundhedsstyrelsens og Region Hovedstadens definitioner af forebyggelige diagnoser. De forebyggelige diagnoser er: Nedre luftvejssygdomme Knoglebrud på grund af fald Urinvejsinfektion Forstoppelse Dehydrering Mave-tarm infektioner Ernæringsbetinget blodmangel Tryksår Sociale og plejemæssige forhold 2. Triage modellen Triage er et redskab til at inddele borgere, så borgere med størst behov får øget opmærksomhed og målrettet pleje. Triagen opdeler borgere i tre niveauer, alt efter deres plejebehov: Grøn: Habitualtilstand Gul: Én eller flere mindre ændringer i habitualtilstanden Rød: Ved udskrivelse fra hospital, genoptræning eller midlertidig plads Borgere hvor der er observeret markante ændringer i habitualtilstanden Hvis hospitalsindlæggelse er truende

32 Socialudvalget Mødedato Side 32 Ved gul og rød udarbejdes en handleplan af den sygeplejefagligansvarlige med henblik på at få borgeren tilbage til grøn. Ændringsskemaet og triagemodellen er ikke validerede, men der er rapporteret et fald i antallet af genindlæggelser indenfor gruppen af forebyggelige diagnoser i Allerød Kommune, der var den første kommune, der afprøvede modellen. Kilde: Tidlig opsporing af sygdomstegn hos ældre medicinske patienter 3. Afprøvning af digital løsning i Hjemmeplejen i Helsingør Kommune. Helsingør Kommune har afprøvet Pallas Informatik s digitale løsning til tidlig opsporing i en to måneders periode i to af Hjemmeplejens grupper. Grundprincippet i triagemodellen er visuelt enkelt. Borgeren tildeles en farvekode hhv. grøngul-rød, svarende til aktuel habituel tilstand. Alle gruppens borgere figurerer på en elektronisk oversigtstavle i gruppelokalet. På denne måde synliggøres det for alle medarbejdere hvilke triagegrupper borgerne befinder sig i, og hos hvilke borgere, der er observeret ændringer i habitualtilstanden Den overordnede vurdering er, at Pallas Informatik s digitale løsning til tidlig opsporing kan anvendes af målgruppen, social- og sundhedshjælpere. Løsningen er simpel, med høj grad af brugervenlighed understøttet af design og grafik. Løsningen har ikke krævet nævneværdig oplæring inden brug, hvilket betyder, at oplæring af nyt personale kan varetages internt i gruppen. Løsningen fungerer på medarbejdernes smartphones (PDA ere) og tablets. Løsningen har understøttet den generelle brug af smartphones, som fortsat er en udfordring for en del medarbejdere. De indkøbte oversigtstavler (2x 55 touch-skærme) har udover den tiltænkte funktion om at give oversigt over gruppens borgere, vist sig at fungere optimalt til undervisningsbrug, særligt ift. kompetenceudvikling i brug af omsorgsjournalen/ dokumentation mm. Oversigtstavlen med triageringen af borgerne har som ventet givet overblik over gruppens plejetyngde og kompleksitet. Tavlen har indtaget den centrale plads i alle gruppens møder om borgernes tilstande i de respektive grupper. Dagsordenen på gruppens møder er blevet sat ud fra borgernes triageniveau, hvilket i en tidsknap hverdag, har støttet mødeleder (oftest sygeplejersken) i forhold til god mødekultur og rette prioriteringer. Medarbejdergruppen er vænnet til, i plenum, at træne brugen af triagemetode og system. Den faglige sparring er i højere grad blevet synlig og dette har styrket fornemmelsen af fælles mål og bidraget til større gensidig respekt og bedre kommunikation faggrupperne imellem. Der opleves ikke på nuværende tidspunkt i forløbet en øgning i antallet af henvendelser til sygeplejefaglig vurdering, men respons-tiden synes mindsket og indsatsen opleves mere vedholdende. Desuden fremstår borgers helbredstilstand mere nuanceret end tidligere. Pallas digitale løsning og dens visualisering har haft afgørende betydning for medarbejdernes motivation både ift. at anvende løsningen, men også som en positiv påmindelse om forpligtigelse og ansvar ift. opgaveløsning. Når borgerne skifter triageniveau i positiv retning bliver Den gode indsats mere synlig. Det har i sig selv været motivationsfremmende og styrket arbejdsglæden.

33 Socialudvalget Mødedato Side Den videre proces Pilotprojektets positive resultater gør, at Center for Sundhed og Omsorg ønsker at udrulle triage modellen i alle Hjemmeplejens grupper. Udrulningen skal ske i umiddelbar forlængelse af pilotprojektet i to af Hjemmeplejens grupper. Center for Sundhed og Omsorg ønsker at indgå en aftale om køb af Pallas digitale løsning inden udgangen af maj Efter udrulningen af den digitale løsning til tidlig opsporing af sygdomstegn hos den ældre medicinske patient vil der primo 2015 blive forelagt en evaluering af udrulningen for Socialudvalget. Center for Sundhed og Omsorg ønsker samtidig at indgå i et samarbejde med Pallas Informatik om udvikling af et system til EWS Early Warning Score. Early Warning Score er et såkaldt risikoscoringssystem, hvor patientens vitale værdier såsom blodtryk, puls, temperatur, åndedrætsfrekvens og iltmængde i blodet måles. Hver værdi udløser en pointscore og den udregnede samlede score afgør, hvilken handling, der skal iværksættes. Det kan for eksempel være hyppigere observation af patienten, ilttilskud eller tilkald af forstærkning. Note: Den habituelle tilstand siger ikke noget om, hvor syg eller skrøbelig borgeren er, men kun noget om hvordan borgeren havde det inden aktuelle ændringer. Mange af Hjemmeplejens borgere, lider af nedsat funktionsniveau og almentilstand på grund af kronisk og/eller alvorlig sygdom. Her vil den habituelle tilstand være den tilstand, borgeren havde inden de aktuelle ændringer. Habitualtilstanden ventes at forandre sig over tid. Økonomi/Personaleforhold Indkøb af Pallas Informatik s digitale løsning koster kr. for en firårig aftale. Hertil kommer indkøb af hardware (skærme, pc ere mv.) til otte hjemmeplejegrupper og indkøb af hardware til IT afdelingen (servere mv.). I alt i størrelsesordnen kr. Dertil kommer udgifter til køb af snitflade til Helsingør Kommunes nye omsorgssystem, KMD Care. Udgifter her til er endnu ikke afklaret. Center for Sundhed og Omsorg ønsker samtidig at indgå i et samarbejde med Pallas Informatik om udvikling af et system til EWS Early Warning Score. Udviklingssamarbejdet vil koste Helsingør Kommune kr. Center for Sundhed og Omsorg vil bruge midler fra en pulje til intelligente investeringer, der blev afsat i forbindelse med budgetforhandlingerne for Der er omkring 2,6 mio. kroner tilbage i puljen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at Socialudvalget godkender, at Center for Sundhed og Omsorg udruller det digitale værktøj til tidlig opsporing i alle hjemmeplejegrupper.

34 Socialudvalget Mødedato Side 34 Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Philip Læborg (C) var mødt som stedfortræder for Michael Mathiesen (C). Indstillingen godkendt.

35 Socialudvalget Mødedato Side Rehabiliteringsteamet - status og ressourcer - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8643 Økonomiudvalget Indledning/Baggrund Regeringen og Venstre, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti har indgået en aftale om en reform af førtidspension og fleksjob, så flere får mulighed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv og være en del af fællesskabet. Loven trådte i kraft den 1. januar Det overordnede mål med førtidspensionsreformen er at nedbringe antallet af nye førtidspensionsforløb. Det har særligt været intentionen at nedbringe tilkendelsen af førtidspension til unge under 40 år. Loven har medført store ændringer for kommunerne. Hovedpunkterne i loven er, at der indføres Rehabiliteringsteams og ressourceforløb og at der indføres en ny fleksjobmodel. I denne sagsfremstilling beskrives status og ressourcerne vedrørende Rehabiliteringsteamet og ressourceforløb. Sagen vedrører et ønske om tilførsel af ekstra ressourcer til administrative medarbejdere (konto 6), hvilket hører under Økonomiudvalgets område. Økonomiudvalget skal derfor som fagudvalg tage stilling til sagen, men sagen forelægges Beskæftigelsesudvalget og Socialudvalget til orientering, da de ekstra medarbejdere skal beskæftiges indenfor de 2 udvalgs ressortområde. Retsgrundlag Lov om social pension Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik Lov om aktiv socialpolitik Relation til vision og tværgående politikker Sagen har særskilt relation til vision i forhold til Tidlig indsats og til at styrke Helsingør Kommune som én kommune. Sagsfremstilling Med reformen styrkes den helhedsorienterede og tværfaglige indsats mellem centrene gennem etablering af rehabiliteringsteam og ressourceforløb. Rehabiliteringsteamet skal sikre, at borgere med komplekse problemer får en helhedsorienteret og tværfaglig indsats og at indsatsen bliver koordineret på tværs af beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og uddannelsesområdet. I Rehabiliteringsteamet i Helsingør Kommune indgår følgende fagpersoner: Fagkonsulent fra Center for Job og Uddannelse, der også fungerer som mødeleder Rådgiver fra Center for Særlig Social Indsats Fysioterapeut/sygeplejerske fra Center for Sundhed og Omsorg Sundhedskoordinator fra Regionen (overlæge/læge fra Bispebjerg Hospital)

36 Socialudvalget Mødedato Side 36 Derudover er der tilknyttet en administrativ medarbejder, der sørger for, at sagerne er ordentlig belyst, sørger for at sagerne er klar til teamets medlemmer, koordinerer med Regionen og sikrer de korrekte registreringer. Teamet er velfungerende og bliver anvendt som uddannelsesteam for nyansatte læger fra Regionen. Teamet behandler alle sager inden der træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Teamet holder møder 2 gange om måneden og borgeren, jobkonsulenten og evt. bisidder deltager også. Teamet har i 2013 behandlet 162 sager. Samarbejdet i Rehabiliteringsteamet har bidraget til mere viden om kommunens indsatser og en fælles forståelse og ansvar for, at vi samarbejder om, at flere får mulighed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv og blive en del af fællesskabet. 1. Hvad er et ressourceforløb? Et ressourceforløb er en helhedsorientereret og længerevarende indsats, der går på tværs af centrene. Ressourceforløbene skal sikre afklaring og tilbud i forhold til: beskæftigelse, uddannelse, sociale og sundhedsmæssige indsatser. Et ressourceforløb kan vare 1-5 år ad gangen. Inden udgangen af et ressourceforløb skal der ske en revurdering. Der er lovgivningsmæssigt krav til, at der er hyppigere samtaler og en mere intensiv indsats. Under ressourceforløbet modtager borgeren ressourceforløbsydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen og er uafhængig af ægtefælles indkomst eller formue. Der er til og med marts 2014 bevilget 42 ressourceforløb. Halvdelen af disse borgere bliver visteret fra sygedagpenge og der er tale om borgere, der efter ophør af sygedagpenge ellers ikke ville modtage nogen ydelse på grund af formue eller ægtefælles indtægt. Der er således tale om en tilgang af nye borgere, der ellers ikke ville modtage nogen ydelse og indsats. 2. Udvikling af ny indsats for borgere i ressourceforløb Center for Job og Uddannelse har i samarbejde med Center for Sundhed og Omsorg søgt Arbejdsmarkedsstyrelsen om midler til gennemførelse af et sundheds- og aktivitetsforløb for borgere i ressourceforløb og har fået bevilget 1 mio. kr. Forløbet er sammensat af fysisk træning, kognitiv læring og en høj grad af borgerinddragelse. Forløbet kører i 2014 og vil blive evalueret først i januar Målsætningerne for forløbet er, at de deltagende borgere bliver i stand til at indgå i virksomhedsrettede forløb og at de kan tage hånd om egen sundhed og trivsel. Derudover skal læringen om at arbejde på tværs af centrene udvikles og forankres som en metode. 3. Behov for øget indsats i Rehabiliteringsteamet og flere ressourceforløb Der er generelt en stor tilgang af sager, der skal behandles i Rehabiliteringsteamet, hvorfor det ikke er nok at holde møder 2 gange om måneden. Der er aktuelt 2 måneders ventetid for at få en sag behandlet på teamet. Derudover har regeringen indgået en aftale om en sygedagpengereform, der træder i kraft den 1. juli En stor del af sygedagpengesagerne skal forelægges Rehabiliteringsteamet, hvorved teamet vil skulle mødes væsentlig mere end i dag formentlig 8 gange om måneden. Økonomi/Personaleforhold 1. Hvordan finansieres indsatsen i Rehabiliteringsteamet? Reformen indebærer kommunale merudgifter til administration primært til drift af

37 Socialudvalget Mødedato Side 37 Rehabiliteringsteamet og til afholdelse af samtaler i forbindelse med de bevilgede ressourceforløb. Som følge af Kommune aftalen juni 2013 har Helsingør Kommune modtaget kompensation svarende til 1 årsværk. Denne kompensation dækker dog ikke det øgede ressourceforbrug. Staten skønner midlertidig, at de kommunale merudgifter til drift af Rehabiliteringsteamet og betaling af den lægelige sundhedskoordinator fra Regionen kan finansieres gennem omprioritering af eksisterende midler, f.eks. udgifter til førtidspension og lægeerklæringer. Center for Job og Uddannelse har en årlig udgift på kr til betaling af sundhedskoordinatoren fra Regionen. Denne udgift er i 2013 afholdt inden for egen budgetramme gennem ekstraordinære indtægter. Center for Job og Uddannelse har gennem de seneste 2 år nedbragt udgifter til lægeerklæringer med 2 mio., hvorfor der ikke er mulighed for at omprioritere inden for dette område. Udgifterne til sundhedskoordinatoren vil stige i takt med, at der skal afholdes flere møder. I 2013 havde Center for Job og Uddannelse mulighed for at kompensere en del af personaleressourcerne i Center for Sundhed og Omsorg og Center for Særlig Social Indsats grundet omprioritering af projektmidler, men det er der ikke længere mulighed for. Center for Job og Uddannelse, Center for Særlig Social Indsats og Center for Sundhed og Omsorg investerer egne personaleressourcer til forberedelse til og deltagelse i Rehabiliteringsteamet, hvilket er en udfordring i forhold til deres respektive kerneydelser. Pr. 1. juli 2014 skal mødefrekvensen i Rehabiliteringsteamet sættes op således, at der afholdes 8 møder om måneden som følge af sygedagpengereformen og for at sikre, at der ikke er lang ventetid for at få behandlet sager på Rehabiliteringsteamet. 2. Fald i tilgangen af førtidspension og dermed besparelser I Helsingør Kommune er der bl.a. som følge af reform af førtidspension og fleksjob sket et fald i tilgangen af førtidspension på 46 % svarende til 63 personer i 2013 og der er bevilget 26 ressourceforløb og 29 fleksjob. De resterende forløb er blevet tilbagevisiteret til andre tiltag i beskæftigelseslovgivningen. Størstedelen af de 63 personer ville formentlig have fået førtidspension. I 2014 forventes yderligere et mindre fald i tilgangen af førtidspension og fra 2015 forventes tilgangen at stabilisere sig. Faldet i tilgangen til førtidspension har i 2013 betydet besparelser på dette ydelsesområde på kr. netto 2.6 mio., jfr. tabel 1. Heri er der taget højde for, at borgeren ville modtage en anden ydelse og indtægter fra refusion. Tabel 1 Samlet besparelse i 2013 som følge at reform for førtidspension og fleksjob Helårspersoner Gennemsnitlig årsudgift Refusion Gennemsnitlig årsudgift for kommunen Besparelse Førtidspension Anden 63 Forsørgelsesydelse Forskel Besparelse ialt Øget ressourceforbrug i centrene For at sikre det relevante faglige niveau og at centrene uden problemer kan allokere ressourcer til Rehabiliteringsteamet uden at det forringer servicen i de respektive centre, er

38 Socialudvalget Mødedato Side 38 der behov for, at centrene får tilført ressourcer løbende i 2014 og frem. I 2014 søges der om en tillægsbevilling på kr., mens finansieringen fremadrettet vil indgå som et driftsønske til budgetforhandlingerne for Samlet set vil der fra 2015 og frem være behov for 1,4 mio. kr. fordelt på følgende måde: 1. ½ årsværk til Center for Sundhed og Omsorg kr (deltagelse + forberedelse i Rehabiliteringsteamet) 2. ½ årsværk til Center for Særlig Social Indsats kr (deltagelse + forberedelse i Rehabiliteringsteamet) 3. Sundhedskoordinator fra Regionen kr (deltagelse + forberedelse i Rehabiliteringsteamet) 4. 1 årsværk til Center for Job og Uddannelse kr (deltagelse + forberedelse + ekstra mødeledelse og administrative ressourcer til Rehabiliteringsteamet) For så vidt angår udgifterne i 2014 er der behov for at få tilført følgende ressourcer: ¼ årsværk til Center for Sundhed og Omsorg kr ¼ årsværk til Center for Særlig Social Indsats kr ½ årsværk til Center for Job og Uddannelse kr Sundhedskoordinator kr De øgede udgifter på kr. i 2014 og 1.4 mio. kr. i 2015 og frem modsvares af faldet i forsørgelsesudgifter til førtidspension. Det skal dog bemærkes, at forsørgelsesudgifterne er en overførelsesudgift, mens de ekstra årsværk vil medføre en stigning i kommunens servicedriftsudgifter. Kommunikation/Høring Sagen forelægges også til orientering i Socialudvalget. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Philip Læborg (C) var mødt som stedfortræder for Michael Mathiesen (C). Orientering foretaget.

39 Socialudvalget Mødedato Side Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen pr. 22. april orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8597 Socialudvalget Ankeafgørelser pr Brev til Ældrerådet Indledning/Baggrund Ankeafgørelser forelægges udvalget ca. hver tredje måned. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen modtaget fra den 1. januar til 22. april Ældrerådet orienteres om antallet af sager vedr. lov om social service 83, 84 og 86 jf. aftale med Ældrerådets formand af 16. juni Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Philip Læborg (C) var mødt som stedfortræder for Michael Mathiesen (C). Orientering foretaget.

40 Socialudvalget Mødedato Side Sager til behandling på kommende møder i Socialudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/26740 Socialudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Mødedato Plejehjem/daginstitution i Hornbæk Sundhed og Omsorg Løbende Borgerrådgiverens opgaver orientering Politik og Organisation Primo 2014 Visitation på hjerneskadeområdet Særlig Social Indsats Tilsyn hos borgere i eget hjem - orientering Sundhed og Omsorg Status på midlerne i puljen til bedre ældrepleje - orientering Sundhed og Omsorg Rammepapir Psykiatri Særlig Social Indsats Introduktion til/status på forløbsprogrammer (tværdiagnostiske model, hjertekar, kræft. KOL og diabetes) Sundhed og Omsorg Budget Økonomi og Styrring/ Særlig Social Indsats/ Sundhed og Omsorg/ Borgerservice, IT og Digitalisering Budgetrevision pr. 30. april 2014 Økonomi og Styring Udviklingsprojektet Kirsten Skovgaard Fællesmøder med Ældrerådet Sundhed og Omsorg Ankeafgørelser orientering Politik og Organisation Budgetrevision pr. 31. august 2014 Økonomi og Styring

41 Socialudvalget Mødedato Side 41 Orientering om budget Økonomi og Styring Fælleslegatet legatuddeling Borgerservice, IT og Digitalisering Ultimo 2014 Endelig evaluering af pårørende netværket Sundhed og Omsorg Primo 2015 Embedslægens tilsyn på plejehjem 2014 orientering Sundhedsfaglige tilsyn 2014 Helsingør Kommunes døgntilbud samt de private botilbud i Helsingør Kommune - orientering Sundhed og Omsorg Primo 2015 Sundhed og Omsorg Primo 2015 Magtanvendelse over for voksne orientering Særlig Social Indsats/ Sundhed og Omsorg/ Politik og Organisation Primo Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Kronborg Kollegiet samarbejdsaftalen mellem De Unge Almen Boligselskab/Unges Boligservice og Helsingør Kommune Indsatser for at forebygge indlæggelser Bofællesskaber kvalitetsstandard Kræftrehabilitering Projektansøgning til Socialstyrelsens pulje Den sociale særtilskudspulje Ansvarligt center Særlig Social Indsats Sundhed og Omsorg Særlig Social Indsats Sundhed og Omsorg Særlig Social Indsats Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Philip Læborg (C) var mødt som stedfortræder for Michael Mathiesen (C). Orientering foretaget.

42 Socialudvalget Mødedato Side 42

43 Socialudvalget Mødedato Side Meddelelser/Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/26736 Socialudvalget Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Philip Læborg (C) var mødt som stedfortræder for Michael Mathiesen (C). Udvalget orienteret om praktik i forbindelse med deltagelse i KL s Sociale Temamøde i Ålborg den maj Bente Borg Donkin (F) melder afbud til Socialudvalgsmødet den 3. juni 2014.

44 Socialudvalget Mødedato Side Navneændring - Fra Poppelgården til Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/9714 Socialudvalget Indledning/Baggrund Leder af Poppelgården Henrik Sahlgren forelægger sagen. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Det nye navn Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter Navnet er udfærdiget i en medarbejderinddragende proces hvor mange muligheder har været i spil. Vi valgte Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter, da det dels giver en beskrivelse af hvad der reelt arbejdes med inde i huset (til glæde for både medarbejdere og borgere), dels udskiller institutionen, som en særegen og relevant institutionstype i Helsingørs Sundheds- og Omsorgs-indsats. Vi har forsøgt os med mere mundrette kombinationer, men de mest mundrette versioner indeholder ikke rehabiliterings-begrebet og tages det ud afspejles institutionens opgavebredde ikke nok. Derudover er rehabilitering en trend som alle kommuner er med på og derfor skal Helsingør kommune selvfølgelig også have en sådan. Vi har også skiftet navnet af mere praktiske årsager. Med aktiviteter på 3 adresser er det nødvendigt med et samlenavn, der samler institutionen og så har vi tre stednavne som henviser til den fysiske beliggenhed. Helsingør Rehabilitering og træningscenter befinder sig på følgende adresser Gården, Poppelgården, Nørrevej 95, 3070 Snekkersten Haven, Poppelhaven 1, 3070 Snekkersten Pavillonen, Nørrevej 97, 3070 Snekkersten Der er herfra mange opgaver før navneforandringen er fuldt implementeret og i ledelsen har vi endnu ikke en plan for hvordan vi når i mål. Men det får vi formodentlig snart sammen med medarbejderne i regi af MED-udvalget. Der skal skiftes skilte i vores fysiske omgivelser, hjemmesiden skal justeres, breve skal tilpasses, vores omgivelser skal informeres. Første skridt bliver, at jeg meget i morgen kommer i Helsingør dagblad med navneskiftet,

45 Socialudvalget Mødedato Side 45 sammen med historien om den nye pavillon. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at Poppelgården ændrer navn til Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Philip Læborg (C) var mødt som stedfortræder for Michael Mathiesen (C). Indstillingen godkendt.

46 Socialudvalget Mødedato Side 46 Bilagsliste 3. Magtanvendelser orientering 1. Nyt skema - Magtanv. Ældre 2013.doc (27048/14) 2. Skema voksne, PH 2013 (19269/14) 4. Rammeaftale Udviklingsstrategien for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning 1. Rammeaftale 2015 Udviklingsstrategi 2015.pdf (28697/14) 2. Opsummering_Hovedstadsregionens_Udviklingsstrategi_i_Rammeaftale_2015[1].pdf (29587/14) 3. Bilag_3_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf (29588/14) 4. Bilag_4_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf (29589/14) 5. Bilag_5_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf (29591/14) 6. Bilag_6_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf (29592/14) 7. Bilag_7_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf (29593/14) 5. Introduktion til Center for Særlig Social Indsats - orientering 1. Præsentation af SSI til SU 6 maj 2014.pptx (42258/14) 6. Ledsagelse og borgernes egenbetaling ved ferier, weekends mv. til borgere i sociale tilbud - orientering 1. Borgeres_betaling_for_ledsagelse KL notat.pdf (27204/14) 7. Kvalitetsstandarder - evaluering Kvalitetsstandard Målrettede pædagogiske opgaver (32367/14) 2. Kvalitetsstandard Afløsning og aflastning (31838/14) 3. Kvalitetsstandard Dag- og døgntilbud (31906/14) 4. Kvalitetsstandard Personlig pleje (32054/14) 5. Kvalitetsstandard Medicinadministration (31979/14) 6. Kvalitetsstandard Visitation (32320/14) 7. Kravspecifikation Sundhed og Omsorg (32377/14) 8. Kvalitetsstandard Forebyggelse og sundhedsfremme (32371/14) 9. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg (32360/14) 10. Kvalitetsstandard Ernæring (32353/14) 11. Kvalitetsstandard Anden hjælp (32348/14) 12. Kvalitetsstandard Praktisk hjælp (32334/14) 13. Kvalitetsstandard Indkøbsordning (32330/14) 14. Kvalitetsstandard Undersøgelser og behandling (32303/14) 15. Kvalitetsstandard Træning (32112/14) 16. Kvalitetsstandard Boligtilbud (32021/14) 17. Kvalitetsstandard Plejepakker (31986/14) 18. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering (31954/14) 19. Kvalitetsstandard Aktiviteter (31880/14) 20. Kvalitetsstandard Madservice (31927/14) 21. Kvalitetsstandard Øvrige ydelser (31937/14) 22. Kvalitetsstandard Plejehjem (31930/14) 23. Ældrerådets høringssvar (39582/14) 8. Potentialeafklaring om udbud af ældreområdet Potentialeafklaring for Helsingør Kommune.pdf (66278/13) 2. Ældrerådets høringssvar (19706/13) 3. Høringssvar fra C-MED - Potentialeafklaring om udbud på ældreområdet 2014

47 Socialudvalget (41106/14) Mødedato Side Opfølgning på debatmøde om ældreområdet - orientering 1. Ældrerådets høringssvar (39569/14) 10. Udrulning af digitalt værktøj til tidlig opsporing af sygdomstegn 1. Traige manual - Hjemmeplejen (33904/14) 2. Ældrerådets høringssvar (39578/14) 12. Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen pr. 22. april orientering 1. (Personbilag) 2. Brev til Ældrerådet (37952/14)

48 Bilag: 3.1. Nyt skema - Magtanv. Ældre 2013.doc Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27048/14

49 Magtanvendelse indenfor Ældreområdet 2013 Indgreb Skema 1* Skema 2** Skema 3*** Skema 4**** Leverandør Plejehjemmet 0 3 (2 gange på 0 0 Kristinehøj samme beboer) Plejehjemmet Birkebo 0 3 (2 gange på 1 0 samme beboer) Plejehjemmet 3 - fastspænding Grønnehaven til kørestol Plejehjemmet Strandhøj Plejehjemmet Bøgehøjgård Træningscenter Poppelgården Plejehjemmet Falkenberg Plejehjemmet Montebello Demenskonsulent/ visitator 0 3(samme beboer) 1 (samme beboer som ved skema 2) ( 3 beboere, der har måtte genansøges for) ,2 flytning uden samtykke OG passivitet. Hjemmeplejen Ialt * Magtanvendelse og andre indgreb efter servicelovens 125, 127,128: Personlig alarm, pejlesystemer, særlige døråbnere og tilbageholdelse i boligen samt beskyttelsesmidler ** 126 Fastholdelse herunder indgreb foretaget i nødværge eller som led i nødret. Ikke ansøgt magtanvendelse. *** 126, stk. 2 Fastholdelse i hygiejnesituation

50 **** 129, Optagelse i særlige bo tilbud uden samtykke / passivt.

51 Bilag: 3.2. Skema voksne, PH 2013 Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19269/14

52 Indberetninger af magtanvendelser, Center for Psykiatri og Handicap, 2013 Tilbud Indgreb Voksne SKEMA Registrering og indberetning af godkendt magtanven-delse (personlig alarm, pejlesystem, fastholdelse i hygiejnesituationer mv.) Voksne SKEMA 2 126, stk. 1 Registrering og indberetning af Magtanvendelse efter Servicelovens 126, stk. 1, og andre tilfælde af magtanvendelse, som der ikke er givet tilladelse til Voksne SKEMA stk. 1 eller 2 Registrering og indberetning af optagelse i særlige botilbud efter Servicelovens 129 stk. 1 eller stk.2 Botilbuddet Blå Kors Hjemmet Botilbuddet Gefion og Domus Botilbuddet Vinkelvej Botilbuddet Lindevang Beboer slår medarbejder gange samt bider vedkommende. Episoden ender med at politiet tilkaldes, og beboer surrogatfængsles på lukket psykiatrisk afdeling Med hjemmel Medarbejder tager fat i beboer, for at føre vedkommende til sin bolig, pga uacceptabel adfærd Uden hjemmel Forklaring: Skema 1, skema 2, skema 3 henviser til det nummer Servicestyrelsen har givet skemaet

53 Indberetninger af magtanvendelser, Center for Psykiatri og Handicap, 2013 Seniorhuset Medarbejder tager fat i beboer, for at føre vedkommende til sin bolig, pga uacceptabel adfærd Uden hjemmel To medarbejdere vil have en beboer til at forlade cafeen, og gå til sin bolig. Beboeren føres ud til hoveddøren Uden hjemmel Beboer forsøger at trænge ind til medbeboere, kl Beboeren er endvidere latent og udadreagerende. To medarbejdere fører beboeren til vedkommendes bolig, og tilkalder politi.(borgeren indlægges efterfølgende på lukket afdeling) Med hjemmel Beboer bliver vred på medbeboer, og vil slå med en tung keramikskål. Beboeren føres af en medarbejder hen i mod sin bolig Med hjemmel Beboer slår sig selv i hovedet og hiver hårtotter ud. Vagtlæge tilkaldes, og det vurderes at beboeren er psykotisk og skal indlægges på røde papirer. Der går ca. 2 timer inden politiet kommer, om medarbejderne må på skift sidde i tæt kontakt med beboer, samt tale beroligende Med hjemmel Forklaring: Skema 1, skema 2, skema 3 henviser til det nummer Servicestyrelsen har givet skemaet

54 Indberetninger af magtanvendelser, Center for Psykiatri og Handicap, 2013 Aktivitetshuset Springvandet Opgangsbofællesskabet Sudergade Bofællesskabet Petersborg Helsingør Misbrugcenteret Bofællesskabet Valhalla Pensionatet i Hornbæk Værestedet Klubben Værkstedet Ellehammervej Center for Job og Oplevelse Borger tager dels fat i et personales hår, og hiver endvidere i samme persons hætte. I begge tilfælde må et personale vriste borgerens hænder væk fra borgerens forehavende Varighed få sekunder Med hjemmel Borger går fra CFJO da hun afvises i at deltage i svømning. Igennem flere timer går/sidder borgeren tæt på en vej med massiv trafik. Der var tale om fastholdelse, da borgeren var urolig Med hjemmel SPUC Borger forsøger at angribe sin eks-kæreste. Vedkommendes bostøtte forhindrer dette, ved at spærre/presse vedkommende ind i en krog i det lokale de befinder sig i. Varighed ca. 1 minut Uden hjemmel Forklaring: Skema 1, skema 2, skema 3 henviser til det nummer Servicestyrelsen har givet skemaet

55 Indberetninger af magtanvendelser, Center for Psykiatri og Handicap, 2013 Borger køres i sin kørestol til sin lejlighed, i forsøg på at skabe ro blandt de øvrige beboere. Varighed ikke angivet Uden hjemmel Boligerne Kronborghus Beboer slår ud efter medarbejder og medarbejderen fastholder beboerens arme Uden Hjemmel Beboer slår medarbejder 3 gange. Medarbejder fastholder beboerens arme Uden hjemmel Medarbejder forhindrer beboer i at slå hovedet i både gulv og vægge. Medarbejder forsøger at hive beboeren op fra gulvet Uden hjemmel I forbindelse med oprydning af forstanderkontoret blev der fundet 7 indberetning af magtanvendelse, som ikke var blevet sendt til myndigheden. Nogle af indberetningerne var adskillige år gamle. Der er sendt et fælles svarbrev til botilbuddet. Botilbuddet Kronborgsund Beboer kradser, og køres, i sin kørestol, til sin lejlighed Uden hjemmel Forklaring: Skema 1, skema 2, skema 3 henviser til det nummer Servicestyrelsen har givet skemaet

56 Indberetninger af magtanvendelser, Center for Psykiatri og Handicap, 2013 Andre henvendelser: Modtog en indberetning om magtanvendelse det viste sig at den var sendt forkert. Borgerens handlekommune skulle behandle indberetningen. Tilbud uden for Helsingør Kommune Fonden Solutio Borger knytter en hånd for at slå en medarbejder. Slaget bliver afværget ved at medarbejder får fat i hånden og den ene skulder for at afværge slaget Med hjemmel Borger forsøger at slå medarbejder, der afværges da borgeren fastholdes, borger spytter, slår og river personalet. Falder lidt til ro, men angriber personale endnu engang, og slår igen et personale der får rifter i ansigtet og får sine briller slået af Med hjemmel Borgeren knytter og hæver hånden til et slag mod et personale, som brydes af personalet. Både personale og borger lander på gulvet Med hjemmel Forklaring: Skema 1, skema 2, skema 3 henviser til det nummer Servicestyrelsen har givet skemaet

57 Indberetninger af magtanvendelser, Center for Psykiatri og Handicap, 2013 Bo- og Beskæftigelsestilbuddet Skibbyhøj Beboer har skåret sig adskillige steder på armen og føres ind til sin seng for at falde til ro Med hjemmel Beboer har indtaget 16 Panodil. Fastholdes på eget værelse indtil ambulanceredderne kommer Med hjemmel Forklaring: Skema 1, skema 2, skema 3 henviser til det nummer Servicestyrelsen har givet skemaet

58 Bilag: 4.7. Bilag_7_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29593/14

59 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Januar 2014

60 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger... 5 Hovedtendenser omkring forventninger til efterspørgsel og behov... 7 Kapacitet og belægning samt efterspørgsel og behov på de enkelte tilbud... 9 Center for Døvblindhed og Høretab... 9 Center for Høretab Børneskolen Filadelfia Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Kofoedsminde CFD (Center for Døve) Skolen på Kastelsvej Børnekliniken Institut for Blinde og Svagsynede Geelsgårdskolen Sikrede afdelinger Bilag 1: Oversigt over belægning på de Lands- og landsdelsdækkende tilbud... 24

61 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Indledning De fælleskommunale rammeaftalesekretariater i de fem regioner er, i samarbejde med den administrative styregruppe, ansvarlige for at tilvejebringe den nødvendige information vedrørende de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger beliggende i egen region, der skal danne grundlag for koordinationen af disse tilbud på tværs af de fem regioner. KL har udarbejdet et forslag til procedure for koordination af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Forslaget er blevet til i dialog med de fem rammeaftalesekretariater. Koordineringen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger mellem de fælleskommunale rammeaftalesekretariater i de fem regioner følger årshjulet for rammeaftalerne, herunder særligt de tidsmæssige rammer lovgivningen opsætter for udviklingsstrategien. Hvert år udarbejdes i fællesskab mellem de fælleskommunale rammeaftalesekretariater én samlet beskrivelse af ændringer i kapacitet og efterspørgsel og udviklingstendenser inden for de af tilbuddene omfattende målgrupper. Beskrivelsen bygger på indmeldinger fra tilbuddenes driftsherrer og samtlige kommuner. Hver af de fem fælleskommunale rammeaftalesekretariater er ansvarlig for at indhente oplysninger fra kommuner og regioner vedrørende kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, der er geografisk placeret i pågældende region på kort og lang sigt samt om forventninger om fremtidige behov og udviklingstendenser i efterspørgsel efter disse tilbud. Danmarkskortet nedenfor giver et hurtigt overblik over den geografiske placering af henholdsvis landsdækkende tilbud, landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. 3

62 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kort 1: Geografisk placering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Nærværende notat omfatter den fælles beskrivelse af status over kapacitet og belægning samt forventninger til efterspørgsel og behov. Den fælles beskrivelse lægges til grund for den tværregionale koordination, som sker i regi af styregrupperne i KKR-regi. Endelig skal en fælles beskrivelse, som styregrupperne i fællesskab har godkendt, integreres i hver af de fem regioners udviklingsstrategier. Notatet præsenterer først den samlede kapacitet og belægning for henholdsvis de lands- og landsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger. Derefter gennemgås hovedtendenserne omkring kommunernes forventninger til behov og efterspørgsel. I den resterende del af notatet gennemgås tilbuddene enkeltvis i forhold til kapacitet, belægning og efterspørgsel. 4

63 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger De mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud er nævnt i bekendtgørelsen om principper for kommunernes finansiering af tilbuddene og er følgende: Center for Døvblindhed og Høretab (Region Nordjylland) Center for Høretab (Region Syddanmark) Børneskolen Filadelfia (Region Sjælland) Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs (Region Sjælland) Kofoedsminde (Region Sjælland) CFD (Center for Døve) (Gladsaxe Kommune) Skolen på Kastelsvej (Københavns Kommune) Børnekliniken (Københavns Kommune) Institut for Blinde og Svagsynede (Københavns Kommune) Geelsgårdskolen (Region Hovedstaden) Samlet set har belægningen på de lands- og landsdelsdækkende været på 98 procent i Belægningen på de enkelte tilbud svinger dog fra 14,3 procent til 368 procent på ydelsesniveau. Overordnet set forventer driftsherrerne ikke de store forandringer i tilbuddenes kapacitet frem mod Synscenter Refnæs, Skolen på Kastelvej samt Center for Døve har dog nedjusteret antallet af pladser frem mod 2017, mens Center for Døvblindhed og Høretab og Geelsgårdsskolen har øget antallet af pladser frem mod De øvrige tilbud forventer på nuværende tidspunkt uændret kapacitet frem til Tabel 1: Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud Tekst Antal tilbud Pladstal 9 988, ,9 954,9 951,9 Pladsforbrug samlet 968,4 Belægningsprocent 98 % Pladsforbrug Syddanmark 127,27 Pladsforbrug Midtjylland 101,78 Pladsforbrug Nordjylland 124,48 Pladsforbrug Sjælland 139,65 Pladsforbrug Hovedstaden 463,78 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 11,39 Note: Opgørelsen er eksklusiv Børnekliniken samt en ydelse på Kofoesminde, SEL 108, stk 6. Inklusiv Børnekliniken er der i alt 10 lands- og landsdelsdækkende tilbud. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Nedenstående tabel viser, at de landsdækkende tilbud overvejende har borgere fra kommunerne i beliggenhedsregionen eller de omkringliggende regioner. Der er ingen landsdækkende tilbud i den midtjyske region. I bilag 1 ses den regionvise fordeling af belægningen for de enkelte tilbud. 5

64 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tabel 2: Belægning på de landsdækkende tilbud i 2013 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Nordjylland Sjælland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal , Pladsforbrug samlet 22,8 142,3 127,62 290,6 Pladsforbrug fra Syddanmark 33,3% 10,5% 13,2% 14,2% Pladsforbrug fra Midtjylland 31,6% 22,7% 13,2% 8,1% Pladsforbrug fra Nordjylland 0,0% 28,9% 4,5% 3,1% Pladsforbrug fra Sjælland 26,3% 12,2% 41,8% 18,0% Pladsforbrug fra Hovedstaden 8,8% 22,3% 25,8% 55,8% Pladsforbrug fra andre (Færøerne..) 0,0% 3,6% 1,6% 0,8% Note: Opgørelsen er eksklusiv Kofoesminde, SEL 108, stk 6. Center for Døvblindhed og Høretab samt Center for Høretab har begge både en landsdækkende og en landsdelsdækkende funktion. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, I nedenstående tabel ses den regionsvise fordeling af belægningen på de landsdelsdækkende tilbud. Som det fremgår anvendes disse tilbud primært af kommuner i beliggenhedsregionen, mens borgere fra kommuner i den anden region i landsdelen udgør en mindre andel af pladsforbruget. Der er ingen landsdækkende tilbud i den midtjyske region. I bilag 1 ses den regionsvise fordeling af belægningen for de enkelte tilbud. Tabel 3: Belægning på de landsdelsdækkende tilbud i 2013 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Nordjylland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 55,8 86,9 242,4 Pladsforbrug fra Syddanmark 77,6% 3,9% 0,0% Pladsforbrug fra Midtjylland 14,3% 16,2% 0,0% Pladsforbrug fra Nordjylland 0,9% 78,5% 0,0% Pladsforbrug fra Sjælland 0,0% 0,0% 4,4% Pladsforbrug fra Hovedstaden 3,6% 1,4% 95,6% Pladsforbrug fra andre (Færøerne..) 3,6% 0,0% 0,0% Note: Opgørelsen er eksklusiv Børnekliniken. Inklusiv Børnekliniken er der i alt 10 landsdelsdækkende tilbud. Center for Døvblindhed og Høretab samt Center for Høretab har begge både en landsdækkende og en landsdelsdækkende funktion. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, De sikrede afdelinger er følgende: Kompasset (Region Nordjylland) Koglen (Region Midtjylland) Grenen (Region Midtjylland) Egely (region Syddanmark) Bakkegården (Region Sjælland) Stevnsfortet (Region Sjælland) Sølager (Region Hovedstaden) Sønderbro (Københavns Kommune). Belægningen på de sikrede afdelinger var i 2013 samlet set på 83,7 procent, spændende fra 59,8 til 98,8 procent på de enkelte tilbud. De tilknyttede skoletilbud indgår ikke i opgørelsen. 6

65 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Til sammenligning var belægningsprocenten i 2012 samlet set på 69 %. 1 Antallet af pladser er i perioden 2012 til 2013 nedjusteret med i alt 15 pladser, fra 141 pladser i 2012 til 126 pladser i Tabel 4: Samlet kapacitet og belægning på sikrede afdelinger Tekst Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 105,5 Belægningsprocent 83,7% Pladsforbrug Syddanmark 20,15 Pladsforbrug Midtjylland 13,17 Pladsforbrug Nordjylland 4,46 Pladsforbrug Sjælland 15,84 Pladsforbrug Hovedstaden 47,09 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 4,78 Note: De tilknyttede skoletilbud indgår ikke i opgørelsen Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Som det fremgår af nedenstående tabel bliver pladserne i de sikrede afdelinger primært belagt med borgere fra kommuner i den region, hvor tilbuddet ligger, eller omkringliggende regioner. Borgere fra Hovedstadsregionen er dog forholdsvist højt repræsenteret i alle beliggenhedsregioner. Tabel 5: Belægning på de sikrede afdelinger i 2013 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Midtjylland Nordjylland Sjælland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 16,87 23,2 6,26 24,79 34,3 Pladsforbrug fra Syddanmark 46% 35% 21% 6% 4% Pladsforbrug fra Midtjylland 9% 36% 30% 5% 0% Pladsforbrug fra Nordjylland 1% 8% 39% 0% 0% Pladsforbrug fra Sjælland 11% 10% 1% 32% 11% Pladsforbrug fra Hovedstaden 27% 11% 4% 57% 75% Pladsforbrug fra andre (færøerne..) 5% 0% 5% 0% 11% Note: De tilknyttede skoletilbud indgår ikke i opgørelsen Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Hovedtendenser omkring forventninger til efterspørgsel og behov Som led i fastsættelse af konceptet for koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger blev kravet til informationsniveauet for kommunernes indmeldinger af forventninger til efterspørgsel og behov for begrænset til frivillige bemærkninger omkring tilbuddene. Grundlaget for at konkludere egentlige hovedtendenser i kommunernes efterspørgsel og behov for disse tilbudstyper er således meget begrænset og ikke sammenlignelige, ligesom det alene er et begrænset antal af landets kommuner, der har valgt at anføre bemærkninger herom. 1 Kilde: Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger- Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel, februar

66 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Indberetningerne giver derfor alene nogle ikke-repræsentative indikationer på det kommunale landskabs efterspørgsel og behov efter de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger. Nedenfor er kort opsummeret de helt overordnede hovedtendenser omkring kommunernes efterspørgsel og behov. Kommunernes mere konkrete tilbagemeldinger målrettet de enkelte tilbud fremgår senere i notatet. Gennemgående oplyser kommunerne, at efterspørgslen efter de lands- og landsdelsdækkende tilbud i 2015 vil være uændret. Generelt er tilbuddene kendetegnet ved, at volumen af målgrupperne for tilbuddenes ydelser er lille, hvorfor de enkelte kommuner typisk kun anvender disse tilbud i et meget begrænset omfang. Desuden spiller tilbuddenes geografiske placering umiddelbart en stor rolle i forhold til om kommunerne anvender tilbuddene, således at tilbud i geografisk nærhed af handlekommunen i højere grad anvendes. Generelt fremhæves det fra kommunerne i hele landet, at målgruppen børn, unge og voksne med hørenedsættelse, som tilbuddene Center for Døvblindhed og Høretab, Center for Høretab, Skolen på Kastelvej og CFD (Center for Døve) er målrettet, forventes at være faldende. Årsagen hertil er blandt andet udbredelsen af Cochlear Implant-operationer. Tilsvarende oplyser kommunerne, at efterspørgslen efter de sikrede afdelinger i 2015 gennemgående vil være uændret. Flere kommuner på tværs af landet fremhæver i den forbindelse, at det alene er med afsæt i lægehenvisning eller efter domsafsigelse, der bliver trukket på tilbuddene. Kommunerne oplever det derfor svært at kunne prognosticere på, hvordan henvisnings- og domsmønstre vil være i Der ses en særlig stigende tendens for behov for pladser fra kommuner, som har asylcentre beliggende i kommunen, da der kommer mange udsatte uledsagede flygtningebørn- og unge. Der er ikke nødvendigvis tale om langvarige pladser, men om akutpladser. 8

67 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kapacitet og belægning samt efterspørgsel og behov på de enkelte tilbud I den resterende del af notatet gennemgås de lands- og landsdelsdækkende tilbud enkeltvist i forhold til kapacitet og belægning samt forventet efterspørgsel og behov. De sikrede afdelinger gennemgås enkeltvist i forhold til kapacitet og belægning og samlet i forhold til behov og efterspørgsel. Center for Døvblindhed og Høretab Driftsherre: Region Nordjylland Målgruppe: Børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed og høretab. Type: Døvblindhed er landsdækkende; Høretab er landsdelsdækkende. Finansiering: Undervisningstilbud til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Specialrådgivning til børn og unge er objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tilbuddet varetager desuden et landsdækkende materialecenter, som er fuldt objektivt finansieret. Tabel 6: Oversigt over kapacitet og belægning for Center for Døvblindhed og Høretab Tilbud Paragraf Tekst Døvblindhed Skoleafdeling, børn og unge FSL 20 stk. 3 Pladstal *** 11*** 11*** Belægningsprocent 65,1% Skoleafdeling, voksne LSV 1 stk. 2 Pladstal Belægningsprocent 101,1% Døgnophold, børn og unge SEL 67 nr. 2 Pladstal Belægningsprocent 69,9% Midl. døgnophold, unge SEL 107 Pladstal Belægningsprocent 164,4% Døgnophold, voksne SEL 108 Pladstal 28,42* Belægningsprocent 99,5% Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 127% Høretab Skoleafdeling, børn og unge FSL 20 stk. 3 Pladstal *** 16*** 16*** Belægningsprocent 82,3% Skoleafdeling, voksne LSV 1 stk. 2 Pladstal (lektioner) 50** 50** 50** 50** 50** Belægningsprocent 136,1% Aflastningstilbud SEL 67 nr. 2 Pladstal (stk.) Belægningsprocent 70,4% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Center for Døvblindhed og Høretab er en fusion af tidligere Døvblindecentret og Aalborgskolen. Center for Døvblindhed og Høretab, CDH, omfatter to specialer et landsdelsdækkende kompetencecenter for børn og voksne med høretab samt et landsdækkende helhedstilbud til børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed samt børn og unge med erhvervet døvblindhed. For målgruppen af døvblinde børn og voksne dækker CDH alle landets 98 kommuner, mens CDH på høretabsområdet dækker de 11 nordjyske kommuner samt Favrskov Kommune, Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Randers Kommune, Skive Kommune og Viborg Kommune. 9

68 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Hertil varetager CDH et landsdækkende Materialecenter for visuelle og auditive specialundervisningsmaterialer, samt vejlednings- og rådgivningsydelser. Disse ydelser finansieres gennem objektive kriterier og er derfor ikke medtaget i indberetningen. * Pladsantallet er pr. 15. november 2013 øget fra 27 til 38 pladser, hvilket giver 28,42 helårspladser i ** Ydelsen er fastsat på timebasis med en normering på timer om året. Omregnet til pladser giver det ca. 50. *** Der har været en faldende efterspørgsel i Skoleafdelingen for døvblinde børn samt i Skoleafdelingen for børn med høretab med yderligere funktionsnedsættelser. Der bør derfor være opmærksomhed på den samlede udvikling i efterspørgslen på undervisningsområdet med særligt fokus på børneskoletilbuddet (efter folkeskoleloven). KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en forventning om uændret efterspørgsel efter ydelser fra Center for Døvblindhed og Høretab. I Nordjylland melder en kommune om fald i efterspørgslen. 10

69 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Center for Høretab Driftsherre: Region Syddanmark Målgruppe: Børn og unge med høretab Type Landsdækkende: LSV 1 stk. 3 og SEL 108 Landsdelsdækkende: FSL 20 stk. 3 og SEL 67 nr. 2 Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Specialrådgivning er objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 7: Oversigt over kapacitet og belægning for Center for Høretab Tilbud Paragraf Tekst Skoleafdeling FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 98,6% Elevhjem SEL 67 nr. 2 Pladstal Belægningsprocent 95,9% Skoleafdeling LSV 1 stk. 3 Pladstal (tidligere Nyborgskolen) Belægningsprocent 101,6% Boafsnit SEL 108 Pladstal (tidligere Nyborgskolen) Belægningsprocent 73,9% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Note: Pladserne på Skoleafdeling LSV 1 stk. 3 samt Boafsnit, SEL 108 har været udbudt fra 1. august 2013 Udbyderen forventer ikke ændringer i kapaciteten i årene fremover. Region Syddanmark bemærker, at kapaciteten af pladser tilpasses efter den kommunale efterspørgsel, så jo mere konkrete tilkendegivelser regionen får om den fremtidige efterspørgsel efter disse tilbud, jo bedre et planlægningsgrundlag er der for justering af kapaciteten. Pladserne på Skoleafdeling, LSV 1, stk 3 samt Boafsnit 108 er erstatning for de tidligere pladser på det landsdækkende tilbud Nyborgskolen. Pladserne har kun været udbudt fra 1. august Region Syddanmark har lukket det landsdækkende specialundervisningstilbud Nyborgskolen med udgangen af juli KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommunerne omkring efterspørgslen efter ydelser fra Center fra Høretab er en forventning om en uændret efterspørgsel. I Syddanmark melder en kommune om fald i efterspørgslen. En enkelt kommune melder, at der med fordel kan hjemtages flere konsulentopgaver, opgaver som de lokale audiologopæder varetog indtil Ved at hjemtage disse opgaver kan tiden på landevejen reduceres. 11

70 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Børneskolen Filadelfia Driftsherre: Region Sjælland Målgruppe: Børn i alderen 6-16 år indlagt på Epilepsihospitalets børneafdeling Type: Landsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Specialrådgivning er objektivt finansieret. Tabel 8: Oversigt over kapacitet og belægning for Børneskolen Filadelfia Tilbud Paragraf Tekst Specialundervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 Belægningsprocent 77,7% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Der er ingen forventede kapacitetsændringer på Børneskolen Filadelfia i 2014 og de kommende år. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Generelt er vurderingen på tværs af landet, at efterspørgslen efter Kolonien Filadelfias ydelser i 2015 vil være uændret. Enkelte kommuner bemærker, at de oplever et faldende behov. 12

71 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Driftsherre: Region Sjælland Målgruppe: Blinde og svagsynede børn og unge Type: Landsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Specialrådgivning er objektivt finansieret. Tilbuddet varetager desuden et landsdækkende materialecenter, som fuldt objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 9: Oversigt over kapacitet og belægning for Refsnæsskolen/Synscenter refsnæs Tilbud Paragraf Tekst Undervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 70,4% Undervisning LSV 1 stk. 2 Pladstal Belægningsprocent 134,2% STU STU Pladstal Belægningsprocent 14,3% Døgnophold SEL 66 nr. 6 / 107 Pladstal Belægningsprocent 79,4% Klubtilbud SEL 36 Pladstal 19,5 10,4 10,4 10,4 10,4 Belægningsprocent 55,1% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Generelt er vurderingen på tværs af landet, at efterspørgslen efter Synscenter Refsnæs, Synscenter Refnæs/rådgivning i 2015 vil være uændret. Enkelte fremhæver, at behovet forventes stigende. Der er stadig behov for uddannelse af forældre og medarbejdere. 13

72 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kofoedsminde Driftsherre: Region Sjælland Målgruppe: Voksne domsfældte udviklingshæmmede Type: Landsdækkende Finansiering: Opholdstilbud er fuldt objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 10: Oversigt over kapacitet og belægning for Korfoedsminde Tilbud Paragraf Tekst Sikret ophold SEL 108 stk. 6 Pladstal Belægningsprocent 96,8% Beskyttet beskæftigelse SEL 103 Pladstal Belægningsprocent Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommuner omkring efterspørgslen efter Kofoedsmindes pladser, er en forventning om en uændret efterspørgsel, men hvor nogle kommuner forventer stigende behov. En kommune forventer faldende behov. En kommune fremhæver, at det på voksenområdet kan være vanskeligt at forudsige behovet for pladser. Samlet set ses en stigning i domsfældte udviklingshæmmede, men behovet for en plads på sikret afdeling er vanskeligt at forudsige. 14

73 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger CFD (Center for Døve) Driftsherre: Gladsaxe Kommune Målgruppe: Voksne døve og voksne med høretab Type: Landsdækkende Finansiering: De sociale tilbud er fuldt takstfinansierede. Specialrådgivning er objektivt finansieret. Tabel 11: Oversigt over kapacitet og belægning for CFD (Center for Døve) Tilbud Paragraf Tekst Beskyttet beskæftigelse SEL 103 Pladstal Belægningsprocent 73,4% Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 87,4% Midlertidigt ophold SEL 107 Pladstal Belægningsprocent 79,0% Længerevarende ophold SEL 108 Pladstal Belægningsprocent 98,3% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Antallet af pladser på CFD s beskyttet beskæftigelse ( 103) blev nedjusteret med 3 pladser fra 2013 til Derudover er der en forventning om uændret efterspørgsel. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommunerne omkring efterspørgslen efter ydelser fra CFD (Center for Døve) er en forventning om en uændret efterspørgsel. Der er kommuner som bemærker, at de forventer en faldende efterspørgsel. Årsagen hertil er blandt andet udbredelsen af Cochlear Implant-operationer. Endvidere fremhæves, at på voksenområdet anvendes tilbudet i særligt vanskelige tilfælde. 15

74 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Skolen på Kastelsvej Driftsherre: Københavns Kommune Målgruppe: Børne og unge med nedsat fysisk funktionsevne Type: Landsdelsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Tabel 12: Oversigt over kapacitet og belægning for Skolen på Kastelsvej Tilbud Paragraf Tekst Undervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 99,4% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Der er en forventning om en faldende efterspørgsel i 2014 og de kommende år. Driftsherre bemærker følgende vedr. den faldende normering på Skolen på Kastelsvej: Teknologen indenfor bl.a. Cochlearimplantater er så udviklet, at færre børn forventes at få behov for skolegang på Kastelsvej. De kan derimod løbende inkluderes i den københavnske almenskole. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommuner omkring pladser på Skolen på Kastelvej, er en forventning om, at efterspørgslen i 2015 vil være uændret. Tilsvarende de øvrige tilbud målrettet hørehæmmede, bemærker flere kommuner, at de forventer en faldende efterspørgsel grundet øget udbredelse af Cochlear Implant-operationer. Enkelte kommuner bemærker også i forhold til dette tilbud, at kommunernes gennemgående øget fokus på inklusion af børn og unge i normal- og lokal området, også kan få betydning for den fremtidige efterspørgsel efter denne type tilbud. En kommune melder om forventet øget visitering til tilbuddet. En kommune melder, at de ikke har behov for tilbuddet efter sommer

75 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Børnekliniken Driftsherre: Københavns Kommune Målgruppe: Førskolebørn med kommunikationsvanskeligheder Type: Landsdelsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Specialrådgivning er objektivt finansieret. Tabel 13: Oversigt over kapacitet og belægning for Institut for Børnekliniken Tilbud Paragraf Tekst Udredning og kurser - Aktive sager 369 Udredninger 239 Kursister 288 Børnekliniken er et efterspørgselsdrevet ambulant tilbud, der som udgangspunkt ikke arbejder med en fast kapacitet i antal pladser eller antal forløb. Børnekliniken har i 2013 haft en jævn efterspørgsel på udredningsopgaver og en stigende efterspørgsel på generel rådgivning i form af kursusudbud og supervision. Børnekliniken har i 2013 afvist 191 ansøgere til kursus. Driftsherre forventer fremadrettet en tilsvarende efterspørgsel på udredningsopgaver og kursustilbud. Dog afventes den faktiske efterspørgsel i regi af VISO, som driftsherre forventer at skulle kontrakte med om fremtidige opgaver med virkning fra 1. juli KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Generelt er vurderingen på tværs af landet, at efterspørgslen efter Børneklinikens ydelser i 2015 vil være uændret. Enkelte kommuner bemærker dog, at de forventer en lille stigning i efterspørglen, mens andre kommuner modsat oplever en tendens i retning af en mindre fald i efterspørgslen blandt andet på grund af hjemtagelse af opgaven. Det fremhæves, at Børnekliniken også benyttes til udredning af komplekse sager. Endelig bemærkes det af en kommune, at Børnekliniken ikke anvendes, da kommunen har et godt samarbejde med audiologisk afdeling på Gentofte Hospital. 17

76 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Institut for Blinde og Svagsynede Driftsherre: Københavns Kommune Målgruppe: Voksne blinde og svagsynede Type: Landsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Specialrådgivning er objektivt finansieret Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 14: Oversigt over kapacitet og belægning for Institut for Blinde og Svagsynede Tilbud Paragraf Tekst Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 99,8% Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser Pladstal Belægningsprocent 99,7% Længerevarende ophold SEL 108 Pladstal Belægningsprocent 113,2% Midlertidigt ophold SEL 107 Pladstal Belægningsprocent 87,2% STU STU Pladstal Belægningsprocent 91,3% Synsrehabilitering Rehabilitering, 85 Pladstal Belægningsprocent 92,6% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Driftsherre forventer ikke ændringer i efterspørgslen i 2014 og de kommende år. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommuner omkring efterspørgslen efter ydelser fra Instituttet for Blinde og Svagsynede er en forventning om en uændret efterspørgsel. En kommune i hovedstadregionen melder om fremtidig stigende behov for tilbuddet. Kommuner geografisk beliggende i hovedstadsregionen fremhæver, at Regeringens udmøntning af justeringerne af kommunalreformen bør følges nøje eventuelt med henblik på at skabe et tættere samarbejde i kommunalt regi på kommunikationsområdet for at sikre en opgavemasse, som gør opgaveløsningen og udviklingen heraf bæredygtig 18

77 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Geelsgårdskolen Driftsherre: Region Hovedstaden Målgruppe: Børn og unge med svære fysiske funktionsnedsættelser og døvblinde børn og unge. Type: Landsdelsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 15: Oversigt over kapacitet og belægning for Geelsgårdskolen Tilbud Paragraf Tekst Undervisning på døgntilbud FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 106,3% STU STU Pladstal Belægningsprocent 84,2% Døgntilbud SEL 66 nr. 6 Pladstal Belægningsprocent 100,9% Aflastningstilbud SEL 66 nr. 6 afl Pladstal Belægningsprocent 368,4% Klubtilbud SEL 36 Pladstal Belægningsprocent 108,0% Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 106,0% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, I forhold til Undervisning på døgntilbud samt Klubtilbud forventes en stigende efterspørgsel. Der forventes en faldende efterspørgsel på STU samt aktivitets- og samværstilbud. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Generelt er vurderingen på tværs af landet, at efterspørgslen efter Geelsgårdskolens pladser i 2015 vil være uændret. Enkelte kommuner i hovedstadsregionen bemærker, at efterspøgslen er svagt faldende blandt andet fordi man benytter andre skoler, fx i nærområdet. En kommune fremhæver, at efterspørgselen har været stigende særligt grundet stærke forældreønsker. 19

78 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Sikrede afdelinger Driftsherrer: De fem regioner og Københavns Kommune Målgruppe: Domsanbragte børn og unge samt børn og unge med særligt behov for observation m.v. Type: Landsdækkende Finansiering: Forvaltningsanbringelse er fuldt takstfinansieret. Domsanbringelse er delvist objektivt finansieret. Tabel 16: Kapacitet og belægning på sikrede afdelinger Tilbud Tekst Københavns Kommune Sønderbro Pladstal Pladsforbrug samlet 16,10 Belægningsprocent 89,4% Pladsforbrug Syddanmark 0,25 Pladsforbrug Midtjylland 0,00 Pladsforbrug Nordjylland 0,00 Pladsforbrug Sjælland 0,93 Pladsforbrug Hovedstaden 14,83 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,09 Region Nordjylland Kompasset Pladstal Pladsforbrug samlet 6,26 Belægningsprocent 78,2% Pladsforbrug Syddanmark 1,32 Pladsforbrug Midtjylland 1,87 Pladsforbrug Nordjylland 2,44 Pladsforbrug Sjælland 0,08 Pladsforbrug Hovedstaden 0,22 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,33 Region Midtjylland Grenen - alm. Sikrede Pladstal Pladsforbrug samlet 9,88 Belægningsprocent 98,8% Pladsforbrug Syddanmark 3,58 Pladsforbrug Midtjylland 3,74 Pladsforbrug Nordjylland 0,72 Pladsforbrug Sjælland 1,45 Pladsforbrug Hovedstaden 0,39 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,0 Grenen - særligt Sikrede Pladstal Pladsforbrug samlet 3,80 Belægningsprocent 76,1% Pladsforbrug Syddanmark 0,8 Pladsforbrug Midtjylland 0,88 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,8 Pladsforbrug Hovedstaden 1,32 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Koglen Pladstal Pladsforbrug samlet 9,55 Belægningsprocent 95,5% Pladsforbrug Syddanmark 3,85 Pladsforbrug Midtjylland 3,80 Pladsforbrug Nordjylland 1,04 Pladsforbrug Sjælland 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 0,87 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,0 20

79 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tabel 16: Kapacitet og belægning på sikrede afdelinger fortsat Tilbud Tekst Region Syddanmark Egely - alm. sikrede Pladstal (inkl. sociale pladser) Pladsforbrug samlet 12,6 Belægningsprocent 89,6% Pladsforbrug Syddanmark 6,91 Pladsforbrug Midtjylland 1,46 Pladsforbrug Nordjylland 0,25 Pladsforbrug Sjælland 0,85 Pladsforbrug Hovedstaden 2,54 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,53 Egely særligt sikrede Pladstal (inkl. sociale pladser) Pladsforbrug samlet 4,32 Belægningsprocent 86,4% Pladsforbrug Syddanmark 0,83 Pladsforbrug Midtjylland 0,10 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 1,04 Pladsforbrug Hovedstaden 2,08 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,28 Region Sjælland Bakkegården Pladstal Pladsforbrug samlet 11,97 Belægningsprocent 59,8% Pladsforbrug Syddanmark 0,38 Pladsforbrug Midtjylland 1,33 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 3,36 Pladsforbrug Hovedstaden 6,90 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Stevnsfortet Pladstal Pladsforbrug samlet 12,82 Belægningsprocent 85,5% Pladsforbrug Syddanmark 1,16 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 4,54 Pladsforbrug Hovedstaden 7,12 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Region Hovedstaden Sølager Pladstal Pladsforbrug samlet 18,24 Belægningsprocent 86,9% Pladsforbrug Syddanmark 1,07 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 2,78 Pladsforbrug Hovedstaden 10,83 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 3,56 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner,

80 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger BEMÆRKNINGER FRA DRIFTSHERRER: Kompasset, Region Nordjylland: Der har været en stigende belægning på Kompasset henover 2013 og der har i sidste halvdel af 2013 været flere perioder med fuld udnyttelse af kapaciteten. Det har betydet flere situationer, hvor unge har måttet viderevisiteres på grund af fuld belægning. Grenen, Region Midtjylland: Kapaciteten af pladser tilpasses den kommunale efterspørgsel. Den særlige sikrede afdeling er den eneste særligt sikrede afdeling for unge med psykiatriske lidelser, og har derfor en landsdækkende funktion. Koglen, Region Midtjylland: Kapaciteten af pladser tilpasses den kommunale efterspørgsel. Egely, Region Syddanmark: Drøftelser af udvikling på de sikrede institutioner sker med det af kommunerne nedsatte koordinationsforum og med øvrige driftsherrer gennem Danske Regioner, hvor udviklingen i belægning mm. følges løbende, jf. bl.a. den aftalte fælles tekst vedr. de sikrede institutioner, rammeaftale Der er i efteråret 2013 rettet politisk henvendelse fra regionen til socialministeren vedr. udfordringer omkring magtanvendelsesreglerne på de sikrede institutioner, i forhold til at forhindre tilstedeværelse af ikke-tilladte effekter, rusmidler mm. Dette er formidlet og indgår nu i det af regeringen nedsatte magtanvendelsesudvalg, der pt. ser på magtanvendelsesreglerne på hele børn- og ungeområdet. Dette udvalg har primo januar 2014 således aflagt besøg på Egely. Bakkegården, Region Sjælland Den opgjorte belægningsprocent på Bakkegården tegner ikke et retvisende billede, idet Region Sjælland løbende tilpasser ressourceforbruget til den aktuelle belægning. Ved takstmæssigt overskud underbelægning tilbagebetales kommunerne. Således er der i 2013 for året 2012 til landets kommuner tilbagebetalt ca. 5,24 mio. kr. fsva. Stevnsfortet og ca. 3,1 mio. kr. fsva. Bakkegården. Årsagen til at der budgetteres med 20 pladser på Bakkegården, selvom belægningen i perioder er lavere, er, at Bakkegården har akut modtagepligt. Endvidere kan det oplyses, at der er sket en harmonisering af serviceniveauet på Bakkegården og Stevnsfortet, således at de ordinære driftsudgifter pr. plads nærmer sig samme niveau. Dette medfører, at udgifterne pr. plads pr. døgn på Bakkegården er reduceret i år. Synscenter Refsnæs, Region Sjælland 22

81 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger En særlig udfordring på Synscenter Refsnæs er sammenhængen mellem den landsdækkende specialrådgivning, der er objektivt finansieret og skole -, klub- og botilbud, der er takstfinansieret. Udfordringen er, at den knowhow, der trækkes på i specialrådgivningen, udvikles i skole-, klub- og botilbuddet. Fx løsninger på IKT området. De afprøves og udvikles som del af indsatsen for de børn der har ophold på Refsnæs og er grundlag for den rådgivning der gives de enkeltintegrerede børn i deres hjem og i kommunale daginstitutioner, folkeskoler mv. Igennem de sidste 2 år har Region Sjælland arbejdet med udviklingsprojekt, der igennem nye ydelser til kommunerne skal sikre specialrådgivningen den praksistilknytning, der er dens faglige grundlag. Som eksempler kan nævnes korte og intensive skoleophold og et efterskolelignende tilbud til de blinde/svagtseende teenagebørn. Udviklingsprojektet har været gennemført uden at de kapacitetstilpasninger, der under normale vilkår ville følge af vigende belægning, er gennemført i fuld skala. Dette har været begrundet i dels i uklarhed om den fremtidige finansiering og dels for at sikre udviklingsprojektet de fornødne udviklingsressourcer Som det fremgår, er pladstal i 2014 tilpasset efterspørgslen. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommuner omkring pladser sikrede afdelinger, er en forventning om, at efterspørgslen i 2015 vil være uændret. Dog fremhæver flere kommuner på tværs af landet, at det alene er med afsæt i lægehenvisning eller efter domsafsigelse, at der bliver trukket på de sikrede afdelinger. Kommunerne oplever det derfor svært at kunne prognosticere på, hvordan henvisnings- og domsmønstre vil være i På nuværende tidspunkt er antallet af varetægtsfængslinger faldende, men det er endnu for tidligt at sige, om denne udvikling vil fortsætte, idet området hurtigt kan ændre sig. En komme fremhæver at det kan være svært at planlægge da sagerne kommer i stimer, og at det kan være svært at få placering i nærmiljøet. Enkelte kommuner oplever således en tendens til fald i efterspørgslen, mens enkelte andre bemærker, at der er forventet en mindre stigning i forbruget af de sikrede pladser. Det er særligt kommuner med asylcentre der melder om en stigning i efterspørgslen, da der kommer mange udsatte uledsagede flygtningebørn- og unge. Der er ikke nødvendigvis tale om langvarige pladser, men om akutpladser. En kommune fra region Sjælland fremhæver, at de forventer, at de sikrede afdelinger tilpasser kvalitet og indhold, så der er overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel. 23

82 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Bilag 1: Oversigt over belægning på de Lands- og landsdelsdækkende tilbud Bilaget viser belægningen på lands- og landsdelsdækkende tilbud i 2013 opgjort efter, hvilken region borgerne i de pågældende tilbud kommer fra. Oversigten er eksklusiv Børneklinikken. Tilbud Center for Døvblindhed og Høretab Målgruppe Børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed og høretab Type Døvblindhed: landsdækkende, Høretab: Landsdelsdækkende Paragraf Tekst 2013 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 11 (Døvblindhed) Pladsforbrug samlet 7,2 Belægningsprocent 65,1% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 1,6 Pladsforbrug Nordjylland 4 Pladsforbrug Sjælland 1,6 Pladsforbrug Hovedstaden 0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 LSV 1 stk. 2. Voksne Pladstal 42 (Døvblindhed) Pladsforbrug samlet 42,5 Belægningsprocent 101,1% Pladsforbrug Syddanmark 5 Pladsforbrug Midtjylland 9,2 Pladsforbrug Nordjylland 12 Pladsforbrug Sjælland 4,7 Pladsforbrug Hovedstaden 10 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 1,6 SEL 67 nr. 2 Børn og Unge Pladstal 10 (Døvblindhed) Pladsforbrug samlet 7 Belægningsprocent 69,9% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0,39 Pladsforbrug Nordjylland 4,6 Pladsforbrug Sjælland 2 Pladsforbrug Hovedstaden 0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 107 Børn og Unge Pladstal 11 (Døvblindhed) Pladsforbrug samlet 18,1 Belægningsprocent 164,4% Pladsforbrug Syddanmark 1,3 Pladsforbrug Midtjylland 5,4 Pladsforbrug Nordjylland 3,7 Pladsforbrug Sjælland 2,9 Pladsforbrug Hovedstaden 3 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 1,9 SEL 108 Børn og Unge Pladstal 28,4 (Døvblindhed) Pladsforbrug samlet 28,3 Belægningsprocent 99,5% Pladsforbrug Syddanmark 4,1 Pladsforbrug Midtjylland 6,3 Pladsforbrug Nordjylland 7,3 Pladsforbrug Sjælland 2,1 Pladsforbrug Hovedstaden 8,4 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,1 24

83 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud Center for Døvblindhed og Høretab Målgruppe Børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed og høretab Type Døvblindhed: landsdækkende, Høretab: Landsdelsdækkende Paragraf Tekst 2013 SEL 104 Voksne Pladstal 31 (Døvblindhed) Pladsforbrug samlet 39,4 Belægningsprocent 127% Pladsforbrug Syddanmark 4,5 Pladsforbrug Midtjylland 9,5 Pladsforbrug Nordjylland 9,5 Pladsforbrug Sjælland 4,1 Pladsforbrug Hovedstaden 10,3 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 1,5 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 16 (Høretab) Pladsforbrug samlet 13,2 Belægningsprocent 82,3% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 13,2 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 LSV 1 stk. 2 Voksne Pladstal 50 (Høretab) Pladsforbrug samlet 68,1 Belægningsprocent 136,1% Pladsforbrug Syddanmark 3,4 Pladsforbrug Midtjylland 14,1 Pladsforbrug Nordjylland 49,4 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 1,2 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 67 nr. 2 Børn og Unge Pladstal 8 (Høretab) Pladsforbrug samlet 5,63 Belægningsprocent 70,4% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 5,63 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 25

84 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud Center for Høretab Målgruppe Høretab Landsdækkende: LSV 1. stk. 3 og SEL 108 Type Landsdelsdækkende: FSL 20 stk. 3 og SEL 67, nr. 2. Paragraf Tekst 2013 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 42 Pladsforbrug samlet 41,4 Belægningsprocent 98,6% Pladsforbrug Syddanmark 33,4 Pladsforbrug Midtjylland 5,4 Pladsforbrug Nordjylland 0,5 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 1 SEL 67, nr. 2. Børn og Unge Pladstal 15 Pladsforbrug samlet 14,38 Belægningsprocent 95,9% Pladsforbrug Syddanmark 9,8 Pladsforbrug Midtjylland 2,6 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 1 LSV 1. stk. 3 Voksen Pladstal 13 Pladsforbrug samlet 13,2 Belægningsprocent 101,6% Pladsforbrug Syddanmark 5,6 Pladsforbrug Midtjylland 3,6 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 3 Pladsforbrug Hovedstaden 1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 108 Voksen Pladstal 13 Pladsforbrug samlet 9,6 Belægningsprocent 73,9% Pladsforbrug Syddanmark 2 Pladsforbrug Midtjylland 3,6 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 3 Pladsforbrug Hovedstaden 1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 26

85 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud Børneskolen Filadelfia Målgruppe Børn i alderen 6-16 år indlagt på Epilepsihospitalet Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 11,5 Pladsforbrug samlet 8,9 Belægningsprocent 77,7% Pladsforbrug Syddanmark 1,3 Pladsforbrug Midtjylland 2,1 Pladsforbrug Nordjylland 0,8 Pladsforbrug Sjælland 2,9 Pladsforbrug Hovedstaden 1,8 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Tilbud Refsnæsskolen/ Synscenter Refsnæs Blinde og Målgruppe svagtsynede Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 30 Pladsforbrug samlet 21,1 Belægningsprocent 70,4% Pladsforbrug Syddanmark 0,2 Pladsforbrug Midtjylland 2,3 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 15,1 Pladsforbrug Hovedstaden 3,5 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 LSV 1 stk. 2 Børn og Unge Pladstal 9 Pladsforbrug samlet 12,1 Belægningsprocent 134,2% Pladsforbrug Syddanmark 1,5 Pladsforbrug Midtjylland 1 Pladsforbrug Nordjylland 1 Pladsforbrug Sjælland 4 Pladsforbrug Hovedstaden 4,6 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 36 Børn og Unge Pladstal 19,5 Pladsforbrug samlet 10,7 Belægningsprocent 55,1% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 10,7 Pladsforbrug Hovedstaden 0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 67 nr. 2/ 107 Børn og Unge Pladstal 38 Pladsforbrug samlet 30,2 Belægningsprocent 79,4% Pladsforbrug Syddanmark 2,7 Pladsforbrug Midtjylland 3,3 Pladsforbrug Nordjylland 0,8 Pladsforbrug Sjælland 12,7 Pladsforbrug Hovedstaden 10,7 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 27

86 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud Refsnæsskolen/ Synscenter Refsnæs Målgruppe Blinde og svagtsynede Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 STU Børn og Unge Pladstal 7 Pladsforbrug samlet 1 Belægningsprocent 14,3% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Tilbud Koedsminde Målgruppe Domsfældte udviklingshæmmede Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 SEL 103 Voksen Pladstal 45 Pladsforbrug samlet 43,6 Belægningsprocent 96,8% Pladsforbrug Syddanmark 11,2 Pladsforbrug Midtjylland 8 Pladsforbrug Nordjylland 3 Pladsforbrug Sjælland 8 Pladsforbrug Hovedstaden 11,3 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 2 SEL 108 stk. 6 Voksen Pladstal 34 Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) Tilbud CFD (Center for Døve) Målgruppe Døve og høretab Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 SEL 103 Voksen Pladstal 67 Pladsforbrug samlet 49,2 Belægningsprocent 73,4% Pladsforbrug Syddanmark 13,8 Pladsforbrug Midtjylland 4,5 Pladsforbrug Nordjylland 2 Pladsforbrug Sjælland 7,1 Pladsforbrug Hovedstaden 21,8 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 104 Voksen Pladstal 62 Pladsforbrug samlet 54,2 Belægningsprocent 87,4% Pladsforbrug Syddanmark 4,6 Pladsforbrug Midtjylland 6,4 Pladsforbrug Nordjylland 1,4 Pladsforbrug Sjælland 10,4 Pladsforbrug Hovedstaden 31,4 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 28

87 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud CFD (Center for Døve) Målgruppe Døve og høretab Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 SEL 107 Voksen Pladstal 5 Pladsforbrug samlet 4 Belægningsprocent 79% Pladsforbrug Syddanmark 1,1 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 0,5 Pladsforbrug Hovedstaden 2,3 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 108 Voksen Pladstal 101 Pladsforbrug samlet 99,3 Belægningsprocent 98,3% Pladsforbrug Syddanmark 18,4 Pladsforbrug Midtjylland 11,4 Pladsforbrug Nordjylland 4 Pladsforbrug Sjælland 18 Pladsforbrug Hovedstaden 47,5 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Tilbud Skolen på Kastelsvej Målgruppe Nedsat fysisk funktionsevne Type Landsdelsdækkende Paragraf Tekst 2013 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 33 Pladsforbrug samlet 32,8 Belægningsprocent 99,4% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 2,7 Pladsforbrug Hovedstaden 30,1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Tilbud Institut for Blinde og svagtsynede Målgruppe Blinde og svagtsynede Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 Erhvervsuddannelser Voksen Pladstal 28 Pladsforbrug samlet 27,9 Belægningsprocent 99,7% Pladsforbrug Syddanmark 0,3 Pladsforbrug Midtjylland 0,8 Pladsforbrug Nordjylland 0,2 Pladsforbrug Sjælland 4,5 Pladsforbrug Hovedstaden 21,8 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,4 Rehabilitering 85 Voksen Pladstal 7 Pladsforbrug samlet 6,48 Belægningsprocent 92,6% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0,4 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 6 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,1 29

88 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud Institut for Blinde og svagtsynede Målgruppe Blinde og svagtsynede Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 SEL 104 Voksen Pladstal 16 Pladsforbrug samlet 16 Belægningsprocent 99,8% Pladsforbrug Syddanmark 1 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 2,6 Pladsforbrug Hovedstaden 12,4 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 107 Voksen Pladstal 19 Pladsforbrug samlet 16,6 Belægningsprocent 87,2% Pladsforbrug Syddanmark 0,6 Pladsforbrug Midtjylland 0,4 Pladsforbrug Nordjylland 1 Pladsforbrug Sjælland 3,3 Pladsforbrug Hovedstaden 10 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 1,4 SEL 108 Voksen Pladstal 7 Pladsforbrug samlet 7,9 Belægningsprocent 113,2% Pladsforbrug Syddanmark 1 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 4,5 Pladsforbrug Hovedstaden 2,4 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 STU Voksen Pladstal 10 Pladsforbrug samlet 9,1 Belægningsprocent 91,3% Pladsforbrug Syddanmark 0,5 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 1,5 Pladsforbrug Hovedstaden 6,8 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,4 Tilbud Geelsgårdsskolen Målgruppe Svære fysiske funktionsnedsættelser og døvblinde Type Landsdelsdækkende Paragraf Tekst 2013 SEL 36 Børn og Unge Pladstal 62 Pladsforbrug samlet 67 Belægningsprocent 108% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 2,3 Pladsforbrug Hovedstaden 64,7 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 30

89 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud Geelsgårdsskolen Målgruppe Svære fysiske funktionsnedsættelser og døvblinde Type Landsdelsdækkende Paragraf Tekst 2013 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 78 Pladsforbrug samlet 83 Belægningsprocent 106,3% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 4,1 Pladsforbrug Hovedstaden 78,8 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 STU Voksen Pladstal 18 Pladsforbrug samlet 15,2 Belægningsprocent 84,2% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 1 Pladsforbrug Hovedstaden 14,2 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 104 Børn og Unge Pladstal 11 Pladsforbrug samlet 11,7 Belægningsprocent 106% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 11,7 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 66 nr. 6 Børn og Unge Pladstal 7 Pladsforbrug samlet 7,1 Belægningsprocent 100,9% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 0,4 Pladsforbrug Hovedstaden 6,7 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 66 nr. 6 afl Børn og Unge Pladstal 7 Pladsforbrug samlet 25,8 Belægningsprocent 368,4% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 25,8 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 31

90 Bilag: 4.6. Bilag_6_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29592/14

91 Årsberetning 2013 Samrådet for domfældte udviklingshæmmede i kommunerne i Region Hovedstaden

92 Generelt om Samrådet Samrådet for domfældte udviklingshæmmede i kommunerne i Region Hovedstaden blev etableret i januar 2009 efter beslutning i KKR s Embedsmandsudvalg for Social- og Sundhed. Rudersdal Kommune varetager samrådsopgaven på kommunernes vegne. Der er udarbejdet forretningsorden, kvalitetsstandard og budget for Samrådet. Samrådet består af fem faste medlemmer med suppleanter til alle poster. Samrådet dækker de 25 kommuner, som henhører under Nordsjællands politikreds og Københavns Vestegns politikreds. Af disse har 24 kommuner valgt at være tilknyttet Samrådet. Derudover er Tårnby kommune tilknyttet Samrådet, idet de har forpligtende samarbejde med Dragør kommune på området for domfældte udviklingshæmmede. Der er altså i alt 25 kommuner tilknyttet Samrådet ultimo 2013 hvilket er uændret fra Samrådets budget er fastlagt på baggrund af et forventet årligt antal sager på 30. Samrådsfunktionen finansieres via objektiv finansiering efter antallet af borgere i kommunerne. Denne finansieringsmodel giver kommunerne et kendt økonomisk grundlag for finansiering af opgaveløsningen. Finansieringsformen giver ligeledes mulighed for at opretholde et kvalificeret beredskab uanset antallet af sager. Samrådsmøder og opgaver Samrådets opgave er at afgive en uvildig og tværfaglig udtalelse vedrørende foranstaltninger for udviklingshæmmede borgere. Samrådet udtaler sig til anklagemyndighed og domstole om: Forslag til valg af foranstaltning, dvs. ved hvilken foranstaltning nye lovovertrædelser bedst kan forebygges Forslag til eventuelle vilkår i domme Forslag til ændring af en igangværende sanktion, når det vurderes, at denne ikke er tilstrækkelig kriminalitetsforebyggende Hvorvidt det anbefales, at en igangværende sanktion bør opretholdes eller ophæves På baggrund af foreliggende mentalerklæring med retslægerådets kommentarer, udtaler Samrådet sig ligeledes om, hvorvidt den sigtede tilhører målgruppen for Straffelovens 16 stk. 1 og 2 og derfor bør fritages for straf. Derudover kan samrådet rådgive kommunerne om, hvordan en given dom kan effektueres, og hvordan vilkårene i dommen kan søges opfyldt. Samrådet holder ordinært møde en gang om måneden, når der er indkomne sager til behandling. Hvis der ikke er indkomne sager til behandling eller andre spørgsmål til drøftelse, aflyses mødet. 2

93 Samrådets arbejde i 2013 I 2013 er der afholdt 8 ordinære samrådsmøder samt 2 ad hoc. møder, og Samrådet har behandlet 22 sager. I 2012 og 2011 behandlede Samrådet hhv. 21 og 17 sager. Antallet af sager har været stigende de første år efter Samrådets oprettelse, men har altså været stabilt de seneste to år. Sagerne i 2013 fordeler sig således: 14 sager omhandler anmodning fra Statsadvokaten om udtalelse vedrørende idømte foranstaltninger (anmodning sendes til kommunen, som på den baggrund retter henvendelse til Samrådet). 4 sager omhandler anmodning fra anklagemyndighed bl.a. om udtalelse vedrørende anbefalet foranstaltning, samt om den sigtede tilhører målgruppen for straffelovens 16 stk. 1 og 2. 4 sager omhandler vejledning til kommuner om effektuering af dom og overholdelse af vilkår i dom. Af de 14 sager, hvor Statsadvokaten anmoder om udtalelse vedrørende idømte foranstaltninger, fordeler henvendelserne sig på følgende domstyper: 7 henvendelser har omhandlet domstype 4 (tilsyn hvor domfældte efterkommer tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde, med mulighed for administrativ anbringelse på en boform for personer med vidtgående psykiske handicap) 1 henvendelse har omhandlet domstype 3 (anbringelse på en boform for personer med vidtgående psykiske handicap) 6 henvendelser har omhandlet domstype 2 (anbringelse på en boform for personer med vidtgående psykiske handicap, med mulighed for administrativ overførsel til sikret afdeling) Følgende kommuner har fremsendt sager til Samrådet i 2013: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby/Dragør. Samrådet har i 2013 inviteret sagsbehandlere fra kommunerne til at deltage i samrådsmøderne, når deres fremsendte sag blev behandlet. Enkelte kommuner har benyttet sig af denne mulighed for at deltage i Samrådsmøderne, hvilket er med til at kvalificere Samrådets behandling af sagen. I lighed med tidligere år har der også i 2013 været et stigende antal henvendelser til Samråds sekretariatet, hvor kommunerne søger vejledning om generelle og specifikke spørgsmål vedrørende domfældte udviklingshæmmede. Disse henvendelser drejer sig primært om vejledning i forhold til regelkrydsning mellem serviceloven og straffeloven samt handlemuligheder indenfor en given doms vilkår. I 2013 har der dog også været henvendelser om vejledning i forhold til anvendelse af bestemmelserne om magtanvendelse i servicelovens kapitel 24a. Der har generelt forekommet et øget behov for Samrådets ekspertise. 3

94 Øvrige arbejdsområder for Samrådet i 2013 En stor del af samrådets øvrige arbejde i 2013 har omhandlet lovforslaget om kriminalpræventive indsatser overfor sigtede og domfældte udviklingshæmmede samt den efterfølgende lovændring. Derudover har et medlem af Samrådet afholdt oplæg for kommuner i Region Sjælland om Samrådets opgaver og funktion samt rådgivet i forhold til oprettelse af et Samråd. Lovændring - servicelovens kapitel 24a. D. 1. juli 2013 trådte lovændringen af servicelovens kapitel 24a i kraft. Kapitel 24a omhandler fuldbyrdelse af strafferetslige foranstaltninger mv. overfor voksne, der er anbragt i en 108 boform i henhold til en strafferetlig afgørelse (domstype 1-4) eller som i henhold til en retskendelse er anbragt i varetægtssurrogat. Kap 24a indeholder fire positivt afgrænsede indgrebsmuligheder jf. 137g 137j Indskrænkning i den anbragtes adgang til telefon og internet Undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele Inddragelse af den anbragtes effekter Aflåsning af den anbragtes bolig for natten I modsætning til udgangsbekendtgørelsen kan bestemmelserne i kap 24a godt finde anvendelse i private botilbud, så længe disse er godkendt som længerevarende botilbud efter servicelovens 108. Bestemmelserne i kapitel 24a kan derimod ikke finde anvendelse over for personer, der bor i et midlertidigt botilbud efter servicelovens 107 uanset om dette er et kommunalt/regionalt eller privat tilbud. Anvendelse af indgrebsmulighederne skal indberettes til handlekommunen. Socialstyrelsen har udgivet en håndbog om Indgreb som en del af den kriminalpræventive indsats heri findes også skemaer til brug for indberetning af indgreb. Håndbogen kan læses her: Håndbog fra Socialstyrelsen Samrådet har afgivet høringssvar i forhold til lovforslaget samt rådgivet Rudersdal Kommune vedr. input til KL s høringssvar om vejledningen til lovændringen. Medlemmer fra Samrådet har deltaget i Socialstyrelsens temadag om de nye lovbestemmelser, sagsforløb og forebyggende pædagogiske tiltag samt metoder om risikovurderinger. 4

95 Afholdelse af temadag Samrådet inviterede i oktober 2013 handicapchefer og kontaktpersoner fra de deltagende kommuner til en temadag om de nye lovbestemmelser i servicelovens kapitel 24a. Der var stor tilslutning til temadagen med 34 deltagere fra 17 kommuner samt fra Statsadvokaten i København. Der blev holdt oplæg om: Samrådets opgaver og funktion De nye lovbestemmelser i servicelovens kap. 24a v. Samrådsmedlem og cand. jur. Doris Olsson De nye lovbestemmelsers betydning for pædagogisk praksis v. Samrådsmedlem og pædagogisk konsulent Brit Lorberg Hansen Samrådet planlægger at afholde en ny temadag i Kommunerne vil blive kontaktet vedrørende ønsker om indhold. Organisatoriske ændringer i Samrådet Samrådets jurist Doris Olson og Samrådets sekretær Brit Lorberg Hansen er fratrådt deres poster og der vil blive udpeget nye samrådsmedlemmer som hhv. jurist og pædagogisk konsulent samt en sekretær for Samrådet. Samrådet består fra februar 2013 af: Bitten Christensen, afdelingschef, Psykiatri og Handicap, Rudersdal Kommune (formand) Finn Gerholt, psykiatrisk overlæge, Psykiatrisk Center Nordsjælland, Helsingør Kirsten Schaub, kriminalforsorgsleder, Kriminalforsorgen Nordsjælland (vakant), jurist, Psykiatri og Handicap, Rudersdal Kommune (vakant), pædagogisk konsulent, Psykiatri og Handicap, Rudersdal Kommune Se yderligere information om Samrådet samt vejledning til indsendelse af sager her: Samrådet for domfældte udviklingshæmmede Samrådet ser frem til fortsat godt samarbejde med alle samarbejdspartnere i

96 S A M R Å D E T F O R D O M F Æ L D T E U D V I K L I N G S H Æ M M E D E I K O M M U N E R N E I R E G I O N H O V E D S T A D E N Stationsvej Birkerød

97 Bilag: 4.5. Bilag_5_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29591/14

98 Bilag 5 - Udviklingsstrategi 2015 De mest specialiserede tilbud i Udviklingsstrategi 2015 Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

99 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Indledning Udviklingsstrategi 2015 omfatter ni tilbud på henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet, som er defineret som mest specialiserede tilbud, der har behov for en særlig tværkommunal opmærksomhed. De ni tilbud er udvalgt på baggrund af deres grad af opfyldelse af seks specifikke kriterier. De seks kriterier samt de ni udvalgte tilbud gennemgås nedenfor. For de mest specialiserede tilbud er formuleret en række fælleskommunale procedurer og tiltag, som skal bidrage til at sikre at disse tilbud får en særlig tværkommunal opmærksomhed, herunder om nødvendigt at sikre de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. De fælleskommunale procedurer og tiltag indgår i Styringsaftale og gennemgås ligeledes nedenfor. Opstillingen af kriterier og udvælgelsen af tilbud tager udgangspunkt i en omfattende kortlægning af de mest specialiserede tilbud foretaget i 2012 og Afrapporteringen fra kortlægningen kan findes på Tilbuddene i Udviklingsstrategi 2015 er i forvejen defineret som højt specialiserede tilbud, og er derfor tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af mange kommuner. De mest specialiserede tilbud skal således betragtes som en delmængde af tilbuddene omfattet af udviklingsstrategien. De lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger betragtes ikke som mest specialiserede tilbud, da disse tilbud er særskilt defineret i bekendtgørelser og i forvejen har særlige vilkår og finansieringsformer. Kriterier for definition af de mest specialiserede tilbud Der er opstillet seks kriterier, der beskriver de særlige karakteristika og behov hos målgrupperne, som de mest specialiserede tilbud skal kunne imødekomme. Et givent tilbud leve op til følgende regel for opfyldelse af de seks kriterier for at blive defineret som mest specialiseret: Regel: Tilbuddet skal kunne opfylde mindste fem ud af samtlige seks kriterier, førend tilbuddet kan defineres som mest specialiseret. Det skal understreges, at selvom et givent tilbud ikke lever op til kriterierne, vil det i langt de fleste tilfælde fortsat være omfattet af udviklingsstrategien, og dermed den særlige fælleskommunale opmærksomhed dette medfører. Der vil altså ikke være tale om, at tilbuddet mister den status som højt specialiseret tilbud, som tilbuddet allerede har i dag. Nedenfor gennemgås de seks kriterier enkeltvist i skematisk form. Kriterium 1 er beskrevet selvstændigt for henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet, da udgangspunkterne for de to områder er forskellig. 1 Procedurer og tiltag for de mest specialiserede tilbud vil indgå i Styringsaftale Da Styringsaftalen først vil foreligge godkendt den 15. oktober 2013, er procedurer og tiltag undtagelsesvist også beskrevet i Udviklingsstrategi I fremtidige rammeaftaler vil procedurer og tiltag alene fremgå af styringsaftalen. 2

100 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Kriterium 1 (Børn og unge) Kriterium 1 (Voksen) Beskrivelse Eksempel Målgrupperne skal være af en så lille volumen, at hyppigheden af tilfælde i den enkelte kommune er meget lille. Defineret som i gennemsnit maksimalt 0,5 tilfælde om året pr indbyggere i alderen 0-17 år. Målgrupperne skal være af en så lille volumen, at hyppigheden af tilfælde i den enkelte kommune er meget lille. Defineret som i gennemsnit maksimalt 0,5 tilfælde om året pr indbyggere i alderen år. Formålet med dette kriterium er at kunne adskille de tilbud, som er målrettet de helt små målgrupper fra de øvrige tilbud i Udviklingsstrategien. Definitionen af en lille volumen giver en indikation af omfanget, der kan anvendes som retningsgivende ved konkrete vurderinger af tilbud. Målgrupper, som har en så lille volumen, at den enkelte kommune kun sjældent oplever at have borgere inden for målgruppen, og ofte kan der gå flere år imellem tilfældene i kommunen. Kriterium 2 Målgrupperne skal have en høj kompleksitetsgrad, defineret som minimum fire svære kompleksiteter af længevarende karakter. Beskrivelse Formålet med dette kriterium er at kunne adskille de tilbud i Udviklingsstrategien, som er målrettet de målgrupper med den højeste kompleksitet. Panelerne har sat grænsen ved minimum fire svære kompleksiteter af længevarende karakter. Længevarende karakter kan også dække over en kronisk tilstand, hvor der ikke nødvendigvis er udsigt til forbedring af borgerens funktionsevne, eller hvor forbedringen kræver en varig vedligeholdelse. Hvornår en kompleksitet kan betegnes som værende svær vil primært afhænge af graden af funktionsnedsættelsen. På børne- og ungeområdet kan en svær kompleksitet af længerevarende karakter også være knyttet til de familiemæssige ressourcer. Eksempler - Børn og unge med samtidige svære kompleksiteter såsom svære fysiske funktionsnedsættelser kombineret med svære psykiske lidelser, stærk udadreagerende adfærd og svage familieressourcer. - Voksne med samtidige svære kompleksiteter så som svær udviklingshæmning kombineret med stærke personlighedsforstyrrelser samt en særlig udadreagerende og selvskadende adfærd. - Ovenstående eksempler er ikke udtømmende for, hvad der kan defineres som værende svære kompleksiteter. Vurderingen af, hvad der kan betragtes som værende en svær kompleksitet, bør baseres på konkrete vurderinger af et givent tilbuds målgruppe, hvilket fx kan foretages af en nedsat task force (jf. afsnit 6). Kriterium 3 Beskrivelse Det vurderes nødvendigt at have et tilbud for pågældende målgrupper i hovedstadsregionen for at sikre selvforsyningen i regionen. Formålet med dette kriterium er at definere de tilbud, som varetager en bestemt funktion over for en bestemt målgruppe, som vurderes nødvendig at have til stede i hovedstadsregionen. Nødvendigheden kan være betinget af, at funktionen vurderes som uundværlig af hensyn til bevarelse af kompetencer og viden i regionen m.v. Den pågældende målgruppe, som tilbuddet er målrettet, behøver ikke at have en bestemt størrelse eller en høj kompleksitet for at falde ind under dette kriterium. Kriterium 4 Beskrivelse Målgruppernes høje kompleksitet og behov for helt særlig støtte og behandling betyder, at målgruppens behov ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Formålet med dette kriterium er at afgrænse de målgrupper, hvis behov ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen, og dermed også andre tilbud i udviklingsstrategien. 3

101 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Kriterium 5 Beskrivelse For at kunne opretholde og udvikle tilbuddet samt sikre rentabel drift skal tilbuddet have hele hovedstadsregionen som optageområde. Formålet med dette kriterium er at afgrænse de tilbud, som er afhængige af et optageområde på størrelse med hovedstadsregionen for at kunne drives rentabelt og fagligt. Kriterium 6 Beskrivelse Eksempler Tilbuddene skal kunne dække målgruppernes særlige behov for specialiseret støtte og behandling gennem særlige fysiske rammer, særligt specialiserede kompetencer og/eller anvendelse af avanceret velfærdsteknologi. Formålet med dette kriterium er, at definere de tilbud, som imødekommer målgruppernes helt særlige behov gennem tilbuddets fysiske rammer, specialiserede kompetencer samt anvendelse af avanceret velfærdsteknologi. Fysiske rammer: Skærmede enheder, særligt aldersrettede miljøer, særligt rummelige omgivelser med plads til fysiske aktiviteter/udfoldelser, åbne vidder m.v. Specialiserede kompetencer: Ekspertviden hos enkelte medarbejdere og specialiserede tværfaglige kompetencer i sammensætningen af personalegruppen, der gør at målgruppen kan støttes og udvikles, anvendelse af anerkendte metoder, særlig viden om retsanbragte voksne, særlig tilgang til familie og pårørende m.v. Samtidig er et fokus på udviklingsperspektivet hos borgerne væsentligt. Avanceret velfærdsteknologi: Anvendelse af spiserobotter, kommunikationshjælpemidler m.v. Ovenstående eksempler er ikke udtømmende, for hvad der kan defineres som værende nødvendigt for at imødekomme målgruppernes helt særlige behov. Definitionen afhænger af konkrete vurderinger af et givent tilbuds indsatser. De mest specialiserede tilbud på børne- og ungeområdet På baggrund af de opstillede kriterier er for 2015 udvalgt tre selvstændige tilbud målrettet målgrupper på børne- og ungeområdet med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling, som det vurderes lever op til kriterierne på indeværende tidspunkt. Tilbuddene gennemgås nedenfor enkeltvis i skematisk form. Udvælgelsen af tilbud er et udtryk for et øjebliksbillede af de eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. To af de udvalgte tilbud er helhedstilbud, som omfatter flere tilbud efter paragrafferne i Serviceloven og Folkeskoleloven(fx 32, 66 nr. 6 og 20 stk. 2), og som i sig selv er vurderet helt unikke. Tilbuddene er følgende (i ikke-prioriteret rækkefølge): Børnecenter for Rehabilitering Nødebogård Sofieskolen. Nedenfor beskrives de udvalgte tilbud på børne- og ungeområdet enkeltvis i forhold til målgruppe, driftsherre, opfyldelse af kriterier samt øvrige opmærksomhedspunkter. 4

102 Opfyldelse Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tilbud: Børnecenter for Rehabilitering Paragraf: Ambulant behandlingstilbud tilbud (SEL 11 stk. 4, SUL 20 stk. 3 og 140) Målgruppe: Driftsherre: Børn og unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde ikke aktuelt overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Nej - Tilbuddets målgruppe er børn og unge med erhvervet hjerneskade. Der er ikke nødvendigvis tale om en høj kompleksitet i målgruppen i forhold til definitionen i kriteriet. Tilbuddet lever derfor på nuværende tidspunkt ikke op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Tilbuddet sælger pladser til kommuner i hovedstadsregionen og i region Sjælland. Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe har så særlige behov, at behovene ikke aktuelt kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til minimum hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddet har helt særlige fysiske rammer, som er målrettet målgruppens særlige behov. - Tilbuddet tilbyder højt specialiserede, intensive forløb, omfattende sproglig og fysisk træning, kognitiv rehabilitering i fase 3 genoptræning m.v. - Tilbuddet har en tværfaglig sammensætning af specialiserede personalekompetencer. - Tilbuddet yder desuden sparring (konsulentbistand) til kommuner. - Centret har uklare snitflader til Center for Hjerneskade, hvilket bør afklares. - Kommunerne har generelt begrænset kendskab til centerets ydelser og resultater. - Centret har de seneste år måtte nedlægge pladser på grund af faldende efterspørgsel. 5

103 Opfyldelse Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tilbud: Nødebogård Paragraf: Helhedstilbud (SEL 36, 66 nr. 6 inkl. aflastning, FSL 20 stk. 2) Målgruppe: Driftsherre: Børn og unge med sværest grad af sindslidelse Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er typisk unge med sværest grad af sindslidelse. Der er tale om de svageste inden for målgruppen med lavest funktionsniveau, som omfatter unge med multiple kompleksiteter. Tilbuddet opfylder på nuværende tidspunkt kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe har, grundet sin høje kompleksitet, så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende miljø for unge med netop denne problemstilling i regionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Særlig høj specialiseret viden og videnmiljø (tværfagligt). - Særlig tæt samarbejde med psykiatrien og sammensætningen af faglige kompetencer er afgørende for tilbuddets særlige funktion. - Tilbuddet har, som følge af ændret efterspørgsel, justeret følgende i løbet af 2012: Afdeling for små børn er lukket, der er foretaget en opjustering af dagbehandling, og etableret en mindre voksenafdeling. 6

104 Opfyldelse Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tilbud: Sofieskolen Paragraf: Helhedstilbud (SEL 32, 36, 66 nr. 6, FSL 20 stk. 2) Målgruppe: Driftsherre: Børn og unge med laveste funktionsniveau inden for autisme samt kognitiv udviklingshæmning Gladsaxe Kommune Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde ikke aktuelt overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er børn og unge med de laveste funktionsniveauer inden for autisme samt kognitiv udviklingshæmning, og dermed svære og multiple kompleksiteter. Tilbuddet lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Helhedstilbuddet til denne målgruppe, som det ses på Sofieskolen, findes ikke på nuværende tidspunkt i andre tilbud i hovedstadsregionen. Målgruppens helt særlige behov kan på nuværende tidspunkt ikke imødekommes i andre eksisterende tilbud. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet modtager i dag børn og unge fra hele Sjælland, og har brug for et optageområde af hovedstadsregionens størrelse. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Særligt aldersrettede miljøer for målgruppen. Det er helhedstilbuddet og sammenhængen mellem de forskellige tilbud, som gør Sofieskolen unik. - Særlig socialpædagogisk tilgang og specialiseret viden om den afgrænsede målgruppe. - Faldende efterspørgsel efter skolens tilbud om specialbørnehave og døgntilbud, hvilket udfordrer skolens mulighed for rentabel drift. - Tilbuddet påtænker nedjustering af døgnpladser fra 27 til 20 pladser. - Skolens dagtilbud har tæt på fuld belægning. 7

105 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden De mest specialiserede tilbud på voksenområdet På baggrund af de opstillede kriterier er der på voksenområdet udvalgt seks selvstændige tilbud målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling, som på indeværende tidspunkt lever op til kriterierne. Udvælgelsen af tilbud er et udtryk for et øjebliksbillede af de eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Flere af de seks tilbud er helhedstilbud, som omfatter flere tilbud efter paragrafferne i Serviceloven (fx SEL 104, 107 og 108). Fire af tilbuddene er vurderet helt unikke, mens de resterende to tilbud er er målrettet samme målgruppe. Således er der tale om seks tilbud, som er målrettet fem helt særlige målgrupper. Tilbuddene er følgende (i ikke-prioriteret rækkefølge): Blindenetværket Bredegård Døv/blindeafdeling Jonstrupvang Rønnegård Stokholtbuen og Lyngdal. Årsagen til, at der i det ene tilfælde er udvalgt to tilbud inden for samme målgruppe er, at disse tilbud begge på nuværende tidspunkt vurderes at leve op til kriterierne inden for den pågældende målgruppe, og samtidig er der stor efterspørgsel efter disse to tilbud. I den forbindelse skal det understreges, at der ikke nødvendigvis vil være behov for mere end ét tilbud målrettet de respektive målgrupper, såfremt efterspørgslen falder. Nedenfor beskrives de udvalgte tilbud på voksenområdet enkeltvis i forhold til målgruppe, driftsherre, opfyldelse af kriterier samt øvrige opmærksomhedspunkter. 8

106 Opfyldelse Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tilbud: Blindenetværket Paragraf: Helhedstilbud (SEL 104, 108) Målgruppe: Driftsherre: Voksne multihandicappede, der samtidig er blinde eller svagtseende Gentofte Kommune Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne multihandicappede, der samtidig er blinde eller svagtseende. Der er tale om en gruppe af de allersvageste borgere med lavest funktionsniveau, som omfatter borgere med multiple kompleksiteter, herunder udviklingshæmning, fysiske handicaps, autismespektrumforstyrrelser, manglende sprog m.v. Tilbuddet lever op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Tilbuddet sælger pladser til kommuner i hovedstadsregionen og i region Sjælland. Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe, grundet sin høje kompleksitet, har så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende miljø for personer med netop denne problemstilling i regionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til minimum hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddet har særlige fysiske rammer, som er målrettet målgruppen. - Tilbuddet har opbygget et særligt miljø for målgruppen, hvor borgerne er inddelt i afdelinger efter aldersgrupper. - Tilbuddet er beliggende i et lukket område afskærmet fra trafik m.v. - Tilbuddet besidder specialiseret ekspertise inden for kommunikation med målgruppe, neuropædagogik (sansestimulation). - Tilbuddet anvender særlige velfærdsteknologiske hjælpemidler. - Der forventes på sigt faldende efterspørgsel på grund af fald i diagnose som følge af fosterdiagnostik. - Der forventes en nedjustering i antal botilbudspladser fra 40 til 24. 9

107 Opfyldelse Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tilbud: Bredegård Døv/blindeafdeling Paragraf: Helhedstilbud (SEL 104, 108) Målgruppe: Driftsherre: Voksne døvblindfødte Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Målgruppen for tilbuddets døv/blindeafdeling er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne døvblindfødte. Der er tale om en af de svageste grupper af borgere med lavest funktionsniveau, som omfatter borgere med multiple kompleksiteter, herunder syns- og hørenedsættelse, udviklingshæmning m.v. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe, grundet sin høje kompleksitet, har så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende miljø for personer med netop denne problemstilling i regionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddets døv/blindeafdeling har behov for et optageområde svarende til hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddets døv/blindeafdeling har særlige fysiske rammer, som er målrettet målgruppen. - Tilbuddets døv/blindeafdeling besidder særlig specialiseret viden om kommunikation med målgruppen, herunder taktilt tegnsprog, haptisk kommunikation m.v. - Tilbuddet døv/blindeafdeling imødekommer målgruppens behov for 1:1 støtte i alle former for aktiviteter. - Tilbuddet døv/blindeafdeling har et unikt miljø for målgruppen. - Tilbuddet døv/blindeafdeling anvender særlige velfærdsteknologiske hjælpemidler. - Det er alene tilbuddets døv/blindeafdeling, der betragtes som unikt. - Tilbuddets øvrige tilbud er til dels målrettet samme målgruppe som Blindenetværket. Dog vurderer panelet, at de fysiske rammer på nuværende tidspunkt ikke er tidssvarende på Bredegård. 10

108 Opfyldelse Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tilbud: Jonstrupvang Paragraf: Helhedstilbud (SEL 104, 108) Målgruppe: Voksne spastikere med svære kognitive vanskeligheder og fysiske funktionsnedsættelser Driftsherre: Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne spastikere. Der er tale om en gruppe af de svageste borgere, med svære kognitive vanskeligheder og store fysiske funktionsnedsættelser, der ikke kan rummes i egen bolig. Tilbuddet opfylder på nuværende tidspunkt kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Hyppigheden af tilfælde inden for målgruppen er så sjældne, at hovedparten af kommunerne i hovedstadsregionen ikke kan imødekomme målgruppens behov alene eller i klynger. - Dog findes enkelstående eksempler på, at nogle kommuner godt kan varetage målgruppen inden for eget regi. Således kan det være muligt for en enkelt kommune eller en klynge af kommuner at varetage målgruppens behov. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet sælger både pladser til kommuner i hovedstadsregionen og i region Sjælland, og har således behov for et optageområde svarende til regionens størrelse for at kunne drives rentabelt. - Dog kan det i visse tilfælde være rentabelt for en enkelt kommune eller en klynge af kommuner at drive et tilbud for målgruppen, jf. kriterium Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddet har og udvikler særlige fysiske rammer tilpasset målgruppen samt et særligt miljø for målgruppen, hvor unge-miljøet særligt fremhæves. - Tilbuddet har en tværfaglig sammensætning af personalet, som giver mulighed for en individualiseret tilgang til målgruppen. - Tilbuddet besidder en særlig viden om kommunikation med målgruppen og stor fokus på at udvikle målgruppens egenmestring og ressourcer. - Tilbuddet anvender og deltager i udvikling af særlige teknologiske hjælpemidler, såsom spiserobotter, kommunikationshjælpemidler m.v. - Tilbuddet har på nuværende tidspunkt venteliste. - Enkelte kommuner har etableret egne tilbud til målgruppen i eksisterende tilbud. Dette til trods opleves der et stort og vedvarende behov for at have tilbuddet til rådighed i regionen, idet det langt fra er alle kommuner i hovedstadsregionen, der på nuværende tidspunkt eller i fremtiden vil kunne imødekomme målgruppens behov. 11

109 Opfyldelse Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tilbud: Rønnegård Paragraf: SEL 103, 108 Målgruppe: Driftsherre: Voksne med udviklingshæmning som hoveddiagnose kombineret med svære personlighedsforstyrrelser, udadreagerende og selvskadende adfærd samt personer med tilsyns- og anbringelsesdomme. Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne med udviklingshæmning som hoveddiagnose kombineret med svære personlighedsforstyrrelser, udadreagerende og selvskadende adfærd samt ikke-personfarlig kriminalitet. - Hertil har flere inden for tilbuddets målgruppe tilsyns- og/eller anbringelsesdomme. - Tilbuddet lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe har, grundet sin høje kompleksitet, så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet dækker hele hovedstadsregionen. Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddet er beliggende i landlige omgivelser, der kan tilgodese målgruppens behov for plads og rum. - Tilbuddet besidder særlig viden om målgruppen, herunder neuropædagogik, viden om særlige juridiske forpligtelser og tilgangen til målgruppen. - Tilbuddets skærmede enheder vurderes afgørende. - Tilbuddet har tre særforanstaltninger i tilknytning til de øvrige pladser, som vurderes unikke (og overvejer at udbygge). - Tilbuddet kan etablere særlige projekter jf. SEL Efterspørgslen er på nuværende tidspunkt generelt større end udbuddet af pladser. Der kan derfor være behov for udvidelse af tilbuddet eller lignende, således at ventelisten kan reduceres. 12

110 Opfyldelse Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tilbud: Stokholtbuen og Lyngdal Paragraf: Målgruppe: SEL 104, 108 (skærmede enheder/domæner) Voksne med svære udviklingsforstyrrelser/svær autisme og problemskabende adfærd. Driftsherrer: Stokholtbuen: Ballerup Kommune; Lyngdal: Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddenes målgruppe for de skærmede enheder/domæner er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddenes målgruppe er voksne med svære udviklingsforstyrrelser/ svær autisme og problemskabende adfærd, der typisk har behov for 1:1 normering. Tilbuddenes skærmede enheder/domæner lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud i form af skærmede enheder/domæner til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. Dette kriterium vægter særligt højt i panelets vurdering af disse tilbud. - Tilbuddenes målgruppe har, grundet graden af kompleksitet, meget store vanskeligheder ved at indgå i sammenhæng med andre mennesker. Behovene hos tilbuddenes målgruppe vurderes derfor ikke at kunne imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Nej - Der findes på nuværende tidspunkt to ligestillede tilbud med skærmede enheder/domæner, der er målrettet denne målgruppe, hvorfor dette kriterium ikke er opfyldt. På nuværende tidspunkt er der således grundlag for at drive mere end ét tilbud i regionen. Hvis efterspørgslen falder, kan der dog være behov for at genvurdere behovet for to tilbud i regionen. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddenes skærmede enheder/domæner vurderes unikke, og er i mange tilfælde alternativ til enkeltmandsprojekter. - Tilbuddet besidder særlig faglig kompetence og særlig viden om målrettede metoder. - Det er alene tilbuddenes skærmede enheder/domæner, der vurderes som unikke, og som således karakteriseres som mest specialiseret. - Der er flere tilbud målrettet autister i hovedstadsregionen, men de øvrige tilbud lever aktuelt ikke aktuelt op til kriterium 1 og 2. - Der er på nuværende tidspunkt ventelister på pladser med skærmede enheder/domæner. Det bør derfor overvejes, om der er behov for at opjustere antallet af skærmede pladser/domæner. 13

111 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tværkommunal samarbejdsmodel og procedure De mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen er underlagt en særlig tværkommunal opmærksomhed, som er formuleret i en tværkommunale samarbejdsmodel defineret som nødbremse-modellen. Modellen beskrives nedenfor. Nødbremse-modellen Følgende aspekter er udgangspunkt for den særlige tværkommunal samarbejdsmodel omkring understøttelse af de mest specialiserede tilbud: Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk skal være gældende for alle de mest specialiserede tilbud. Modellen er dynamisk og skal løbende tilpasses udviklingen på det specialiserede socialområde fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk. Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer. Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring. Derudover er det ved omlægning og lukning af de mest specialiserede tilbud relevant at indgå tværkommunale aftaler om, hvordan det vurderes om eventuelle faglige kompetencer og specialiseret viden går tabt, samt hvordan denne eventuelle særlige kompetence eller viden kan bevares eksempelvis ved overførelse til andet tilbud. Det centrale i nødbremse-modellen er, at der først, efter en vurdering med afsæt i en grundig afdækning af tilbuddets økonomi m.v., kan bevilliges særlige vilkår til et tilbud, der opfylde kriterierne for mest specialiserede tilbud. Det er således først, når tilbuddet oplever problemer, at der kan indgås særlige aftaler om tværkommunalt samarbejde eller særlige vilkår for pågældende med henblik på at sikre den forsatte eksistens af et tilbud. Dette vurderes desuden at medvirke til, at driftsherrer for de mest specialiserede tilbud fortsat har incitament til at sikre en rentabel drift af tilbuddet modsat at et tilbud, som er defineret som mest specialiseret, per automatik har særlige fordele. 14

112 Tværkommunal samarbejdsmodel om de mest specialiserede tilbud Grundvilkår Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tilbud, der kan karakteriseres som mest specialiseret, får ikke automatisk tildelt særlige vilkår. Først når et tilbud er i vanskeligheder og efter en grundig afdækning af problemstillingerne hos tilbuddet, kan der blive tale om at tildele tilbuddet særlige vilkår. Målgruppe Udslagsgivende faktor Handling Vurdering Særlige tiltag Forudsætninger De tilbud i hovedstadsregionen, der kan leve op til kriterierne for mest specialiserede tilbud. Tilbud, der er omfattet af målgruppen, og som har en særlig bekymring omkring tilbuddets eksistensgrundlag. Samarbejdsaftalen giver driftherre mulighed for at indstille sit tilbud til behandling i Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse. Indstillingen skal omfatte en detaljeret beskrivelse af den særlige problemstilling, som driftsherre vurderer, at tilbuddet er i, herunder beskrivelser af overordnede økonomiske data, bl.a. udvikling i belægningen m.v. På baggrund af driftherres indstilling foretages en vurdering af tilbuddet i forhold til efterspørgsel, alternativer inden- og uden for regionen, tilbuddets karakter m.v. Det forudsættes, at driftherre forinden selv har ageret som en økonomisk ansvarlig leverandør, herunder vurderet følgende muligheder for at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer, der kan nedbringe omkostninger fx samdrift med andre tilbud, fællesledelse m.m. Embedsmandsudvalget videresender indstilling til den faste task force, og angiver særlige fokusområder og opmærksomhedspunkter, som skal indgå i task forcens grundige afdækning af tilbudets økonomi m.v. Task forcen igangsætter et afdækningsforløb, og har som led heri mulighed for at indhente yderligere dokumentation og data om den konkrete sag. På baggrund af den grundige afdækning vurderer task forcen, hvorvidt der er tale om et tilbud, der fremadrettet skal være til rådighed i hovedstadsregionen for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere, og i givet fald, om der er behov for særlig opmærksomhed. Task forcen indstiller vurderingen til Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse. Vurderes der at være behov for særlig opmærksomhed, kan task forcen (Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse) trække på en liste med mulige tiltag, der kan iværksætte i forhold til det konkrete tilbud. Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse beslutter, om de vil tilslutte sig task forcens indstilling, herunder forslag til tiltag, eller om udvalget oplever behov for ydereligere afdækning i regi af task forcen. Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse indstiller beslutning til KKR Hovedstaden, der træffer den endelig beslutning om handling i forhold til det konkrete tilbud. Særlige tiltag vurderes invividuelt i forhold til den konkrete sag og driftsherre. Inspiration til særlige tiltag kan findes i en værktøjskasse med mulige tiltag, som dog ikke er en udtømmende liste. Der kan derfor komme andre tiltag i spil. Se nedenfor. Der skal afsættes ressourcer, der skal indgå i den særlige task force. De kompetencepersoner, der skal indgå i en task force, udpeges, således at de hurtigst muligt kan træde til, når behovet for afdækning af et tilbud opstår. Der er en klar tidsfrist for afdækningen, som er så kort som mulig (4 måneder). 15

113 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Nedenfor er arbejdsgange og procedure i beslutningsforløbet illustreret via et flowchart: Flowchart over samarbejdsmodel om de mest specialiserede tilbud Mulige tiltag Nedenfor er til inspiration oplistet mulige tiltag, der kan iværksættes i forbindelse med en vurdering af, at særlige tiltag er relevante og nødvendige for at bevare et tilbud, der er omfattet af kriterierne for mest specialiserede tilbud. Det skal dog fremhæves, at listen nedenfor alene er eksempler, og derfor ikke er udtømmende. Der kan derfor også komme andre tiltag i spil. Tilbuddet lukker, men der indgås samarbejde mellem kommuner og eventuelt region om at sikre specialviden og kompetencer i andre tilbud eller tiltag Herunder omplacering af konkrete medarbejdere i andre tilbud eller tiltag i hovedstadsregionen. Samarbejde mellem kommuner og eventuelt region om udvikling af indholdet i tilbuddet Herunder videndeling om særlige pædagogiske forhold, udskillelse af konsulentydelser, og ændre organisering af driften. Forlængede opsigelsesvarsler Vil kunne give en forlænget planlægningshorisont i forhold til tilbud til borgerne. Aktuelle brugerkommuner bør høres inden de pålægges forlængede opsigelsesvarsler. Lavere budgetteret belægningsprocent Dette indebærer reelt en takststigning for tilbuddet. Anden finansieringsmodel - takstfinansiering kombineret med objektiv finansiering 16

114 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden En finansieringsmodel, hvor takstfinansiering kombineres med objektiv finansiering kender kommunerne fra finansieringen af pladser på de landsdækkende sikrede afdelinger. Modellen omfatter, at den ene del af omkostningerne i tilbuddet betales gennem en takst for kommunernes forbrug af pladser, mens den anden del dækkes af objektiv finansiering. Den objektive finansiering er typisk beregnet efter en fordelingsnøgle, eksempelvis antallet af borgere inden for målgruppen. Det er muligt at skrue modellen sammen på flere måder i forhold til vægtning af de to finansieringselementer i deres indbyrdes forhold. Fordelen ved denne model er, at den både indeholde et element af aktivitetsafhængig finansiering, hvilket giver tilbud incitamenter til at tilpasse sit forbrug til takstindtægterne, samt et element af grundfinansiering, der gør tilbuddet mindre sårbart over for store udsving i aktiviteten og derved bidrager til en vis driftssikkerhed. Der bør være stor opmærksomhed på at adskille de to finansieringskilder. Adskilles de ikke kan det give urealistisk budgetlægning eller manglende kapacitetstilpasning, hvilket kan føre til efterregulering af den objektive finansiering. Desuden kan der være en risiko for, at kommunerne, via den objektive finansiering, medfinansiere unødig kapacitet. Task force Den faste task force består af centrale nøglepersoner på både børne- og ungeområdet og voksenområdet, herunder fagpersoner fra både myndigheds- og driftsherrekommuner samt Region Hovedstaden. Der etableres faste procedurer omkring arbejdet i den faste task force. Procedurerne skal blandt andet kunne imødekomme en række opmærksomhedspunkter og hensyn, herunder: at et tilbuds opfyldelse af kriterierne i et år ikke er lig med en varig opfyldelse, at de mest specialiserede tilbud løbende og systematisk skal revurderes, at nyetablerede tilbud og øvrige tilbud omfattet af KKR Hovedstdens Udviklingsstrategi løbende og systematisk skal vurderes i forhold til kriterierne. Task forcen samles med en fast årlig kadence og på to på forhånd fastsatte datoer i løbet af året, således at eventuelle driftsherrer ved, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at indstille tilbud. Derudover vil task forcen kunne samles i forbindelse med akutte behov for vurdering af tilbud, jf. samarbejdsmodellen Desuden vil task forcen årligt eller hver anden år foretage en vurdering af behov for og efterspørgsel efter de mest specialiserede tilbud blandt alle kommuner i hovedstadsregionen. Dette kan blandt andet ske samtidig med indhentning af oplysninger til udviklingsstrategien. Der vil således løbende blive foretaget en vurdering af de tilbud, der i pågældende år opfylder kriterierne for mest specialiserede tilbud, og en vurdering af nyetablerede tilbud og øvrige tilbud omfattet af udviklingsstrategien. Krav til de mest specialiserede tilbud Der er opstillet en række krav til de tilbud, som lever op til kriterierne for de mest specialiserede tilbud. Formålet med kravene er at tydeliggøre, at der med den særlige opmærksomhed, som de mest specialiserede tilbud kan få, hvis de kommer i vanskeligheder, også følger en forpligtelse til at udvikle tilbuddene, stille viden og ekspertise til rådighed, samt at dokumentere indsatserne. Der stilles således følgende krav til de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen: Tilbuddet skal efterstræbe at være på forkant og løbende udvikle sig i forhold til målgruppernes behov, metoder, velfærdsteknologi, kommunernes efterspørgsel efter ydelser og pladser m.v. Tilbuddets viden, ekspertise og pladser skal være tilgængelig for alle kommuner i hovedstadsregionen, og der må ikke gives forrang til borgere fra driftsherres egen kommune eller geografisk nærområde. Tilbuddet skal levere synlig og offentlig tilgængelig dokumentation og effekt af indsatserne i tilbuddet. 17

115 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Den nedsatte task force kan medtage ovenstående krav i forbindelse med løbende vurderinger af de mest specialiserede tilbud. 18

116 Bilag: 4.4. Bilag_4_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29589/14

117 Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2015 Oversigt over belægning og kapacitet på tilbudstyper fordelt efter målgruppe og geografisk placering af tilbuddene Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

118 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Geografisk placering af tilbuddene Indberetninger om kapacitet og belægning vedrørende tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2015 er i forbindelse med analysen grupperet ud fra tilbuddenes geografiske placering i hovedstadsregionen. Den geografiske gruppering er opgjort forskelligt for henholdsvis tilbud på børne- og ungeområdet og voksenområdet. Årsagen er hensynstagen til den tværkommunale organisering af samarbejdsrelationer, der som udgangspunkt varierer alt efter om der er tale om børne- og unge- eller voksenområdet. På børne- og ungeområdet tager grupperingen således udgangspunkt i dels de seks netværk, der er etableret som frivilligt forpligtende netværkssamarbejde i regi af den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS), og dels i forhold til kommunernes geografiske nærhed til hinanden. På voksenområdet er grupperingen dels opgjort med udgangspunkt i de fire planlægningsområder i regionen, som hver har et områdehospital, der tager sig af akutte behandlinger m.v., og dels i forhold til kommunernes geografiske nærhed til hinanden. De geografiske grupperinger afspejler således ikke nødvendigvis driftsherre. Grupperingerne er vist i oversigten nedenfor. Tabel 1: Oversigt over geografiske grupperinger på henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet Område Grupperinger Kommuner Børne- og ungeområdet 1. Nord (netværk 1 + 2) 2. Midt (netværk eksklusiv Frederiksberg) 3. Syd (netværk 6 eksklusiv Tårnby og Dragør) Hørsholm, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Hillerød, Helsingør Kommuner Allerød, Herlev, Egedal, Furesø, Ballerup, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Gentofte, Gladsaxe Kommuner Albertslund, Ishøj, Glostrup, Vallensbæk, Høje-Taastrup, Brøndby, Rødovre, Hvidovre Kommuner 4. Hovedstadsområdet, Amager og øer Dragør, Bornholms, Tårnby, Frederiksberg, Københavns Kommuner Voksenområdet (netværk inklusiv Frederiksberg, Tårnby og Dragør) 1. Nord Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød og Hørsholm Kommuner 2. Midt Ballerup, Egedal, Furesø, Herlev, og Gladsaxe, Rødovre, Gentofte, Lyngby- Tårbæk, Rudersdal Kommuner 3. Syd Hvidovre, Tårnby, Dragør, Brøndby, Glostrup, Albertslund, Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk Kommuner 4. Hovedstadsområdet og Bornholm København, Frederiksberg, Bornholm Kommuner Nedenfor er belægning og kapacitet på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet opgjort efter målgruppe, tilbudstype og tilbuddenes geografiske beliggenhed. 2

119 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tilbudstyper på voksenområdet fordelt efter målgruppe og geografisk placering af tilbuddene Tabel 2: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med sindslidelse Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 37,4 39,3 41 Belægningsprocent for perioden 85% 96% 100% Pladsforbrug egen kommune Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 33,7 35,5 22 Pladsforbrug øvrige regioner 3,6 3,7 0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 2,9 3,3 2,9 Belægningsprocent for perioden 59% 65% 96% Pladsforbrug egen kommune 0 0 1,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 2,9 3,3 1,0 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 18,1 12,5 13,8 Belægningsprocent for perioden 90% 63% 69% Pladsforbrug egen kommune Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 17,4 12,5 11,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,7 0,0 2,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 29,4 25,1 5,5 Belægningsprocent for perioden 98% 96% 91% Pladsforbrug egen kommune 2,2 6,8 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 27,2 18,3 5,5 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) og Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 0 Belægningsprocent for perioden 0% Pladsforbrug egen kommune 0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 0 Pladsforbrug øvrige regioner 0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0 3

120 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 9,1 59,5 84,6 Belægningsprocent for perioden 130% 103% Pladsforbrug egen kommune 0 24,9 33,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 9,1 33,0 48,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 1,5 1,9 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 11,6 11,9 12,1 Belægningsprocent for perioden 96% 99% 101% Pladsforbrug egen kommune 6,2 5,5 5,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 5,4 6,4 6,2 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 28,7 29,6 30,0 Belægningsprocent for perioden 96% 99% 100% Pladsforbrug egen kommune 2,7 5,4 5,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 25,0 23,2 22,9 Pladsforbrug øvrige regioner 1,0 1,0 2,1 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 140,6 98,4 97,8 Belægningsprocent for perioden 94% 98% 98% Pladsforbrug egen kommune 43,5 23,8 24,6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 89,4 69,0 69,1 Pladsforbrug øvrige regioner 7,8 5,6 4,1 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 64,0 60,8 63,3 Belægningsprocent for perioden 97% 95% 99% Pladsforbrug egen kommune 6,3 7,4 10,5 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 57,7 53,3 52,7 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 173,2 163,3 134,8 Belægningsprocent for perioden 97% 97% 98% Pladsforbrug egen kommune 21,3 18,5 21,2 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 148,0 139,4 108,2 Pladsforbrug øvrige regioner 3,8 5,3 5,5 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) og Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 21,4 39,1 37,6 Belægningsprocent for perioden 97% 85% 72% Pladsforbrug egen kommune 4,1 2,5 2,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 17,3 36,6 33,4 Pladsforbrug øvrige regioner 0 0 1,6 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 32,0 33,8 Belægningsprocent for perioden 94% 99% Pladsforbrug egen kommune 0 0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 31,6 32,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,3 1,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 23,7 Belægningsprocent for perioden 99% Pladsforbrug egen kommune 8 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 14,7 Pladsforbrug øvrige regioner 1 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

121 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tabel 3: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med autisme Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 17,6 18,0 14,7 Belægningsprocent for perioden 126% 129% 98% Pladsforbrug egen kommune 3,6 4 2,5 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 13,0 13,0 11,3 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 92,6 97,2 99,6 Belægningsprocent for perioden 100% 102% 96% Pladsforbrug egen kommune 8,4 11,8 15,4 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 83,8 84,9 84,1 Pladsforbrug øvrige regioner 0,5 0,5 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 12,3 14,9 9,8 Belægningsprocent for perioden 77% 93% 61% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 12,3 14,9 9,8 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 3,6 3,7 5,2 Belægningsprocent for perioden 119% 73% 105% Pladsforbrug egen kommune 1,6 1,2 1,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 2,0 2,4 4,2 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 126,5 122,4 113,4 Belægningsprocent for perioden 99% 105% 98% Pladsforbrug egen kommune 14,9 15,6 16,6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 110,6 105,8 95,8 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 18,5 17,9 18,0 Belægningsprocent for perioden 103% 100% 100% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 18,5 17,9 17,6 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,4 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 9, Belægningsprocent for perioden 97% 100% 100% Pladsforbrug egen kommune 1,7 2 1 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 19,6 22,0 Belægningsprocent for perioden 93% Pladsforbrug egen kommune 6,0 7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 13,6 15,0 Pladsforbrug øvrige regioner 0 0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0 0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

122 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tabel 4: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med nedsat psykisk funktionsevne Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 59,3 46,7 44,3 Belægningsprocent for perioden 96% 88% 89% Pladsforbrug egen kommune 0 0 3,2 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 50,3 39,5 34,5 Pladsforbrug øvrige regioner 9,0 7,2 6,6 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 142,7 148,5 149,8 Belægningsprocent for perioden 110% 112% 114% Pladsforbrug egen kommune 47,3 52,4 57,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 91,9 92,4 87,8 Pladsforbrug øvrige regioner 3,5 3,7 5,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal , Pladsforbrug i alt 647,1 676,0 684,7 Belægningsprocent for perioden 93% 100% Pladsforbrug egen kommune 78,2 84,3 93,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 553,6 570,3 568,7 Pladsforbrug øvrige regioner 14,5 20,5 22,3 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,8 0,8 0,8 3. Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 119,7 138,9 160,0 Belægningsprocent for perioden 70% 96% 101% Pladsforbrug egen kommune 16,7 26,0 24,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 101,0 112,9 135,1 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 37,6 34,5 33,2 Belægningsprocent for perioden 104% 96% 92% Pladsforbrug egen kommune 10,8 12,0 13,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 26,8 22,5 20,2 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 2,5 2,4 3,0 Belægningsprocent for perioden 83% 81% 100% Pladsforbrug egen kommune 2,5 2,0 2,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 0,0 0,4 1,0 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 2,0 1,4 1,7 Belægningsprocent for perioden 203% 143% 167% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 2,0 1,4 1,5 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,2 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) afl 2. Midt Pladstal ,5 10,5 10,5 10,5 Pladsforbrug i alt 8,6 8,2 10,9 Belægningsprocent for perioden 78% 75% 99% Pladsforbrug egen kommune 1,2 1,2 0,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 7,4 7,0 10,0 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.)

123 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 250,2 251,8 253,3 Belægningsprocent for perioden 100% 100% 98% Pladsforbrug egen kommune 65,6 69,0 77,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 177,6 177,7 166,2 Pladsforbrug øvrige regioner 6,0 4,2 9,4 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 1 1, Midt Pladstal , Pladsforbrug i alt 433,0 455,9 357,7 Belægningsprocent for perioden 91% 97% 98% Pladsforbrug egen kommune 57,3 68,0 58,3 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 362,3 373,7 290,2 Pladsforbrug øvrige regioner 13,4 14,2 9,3 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 175,8 172,0 174,5 Belægningsprocent for perioden 100% 98% 99% Pladsforbrug egen kommune 28,5 25,0 50,4 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 143,3 142,7 119,3 Pladsforbrug øvrige regioner 3,0 3,3 3,7 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 1 0, Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 36,3 38,8 36,6 Belægningsprocent for perioden 98% 105% 99% Pladsforbrug egen kommune 6,3 9 7,6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 30 29,8 29 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 22,9 26,9 23,0 Belægningsprocent for perioden 100% 117% 100% Pladsforbrug egen kommune 5,9 9,9 6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 17 17,0 17,0 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

124 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tabel 5: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med nedsat fysisk funktionsevne Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 19,2 18,5 18,5 Belægningsprocent for perioden 107% 103% 103% Pladsforbrug egen kommune 3,0 3,0 6,5 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 15,7 15,0 11,5 Pladsforbrug øvrige regioner 0,5 0,5 0,5 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 54,8 56,9 56,5 Belægningsprocent for perioden 100% 103% 103% Pladsforbrug egen kommune 1,5 1,5 2,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 48,3 51,1 49,4 Pladsforbrug øvrige regioner 3,6 2,9 2,7 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 1,4 1,4 1,5 3. Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 9,3 13,2 13,4 Belægningsprocent for perioden 78% 110% 112% Pladsforbrug egen kommune 1,7 3,0 3,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 6,0 6,2 5,7 Pladsforbrug øvrige regioner 1,6 4 4 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 9,3 8,7 8,0 Belægningsprocent for perioden 85% 96% 100% Pladsforbrug egen kommune 3,0 2,1 2,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 4,3 4,6 3,0 Pladsforbrug øvrige regioner 2,0 2,0 3,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 58,0 56,4 69,2 Belægningsprocent for perioden 100% 101% Pladsforbrug egen kommune 3,0 3,0 11,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 46,0 44,4 49,2 Pladsforbrug øvrige regioner 9,0 9,0 9,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0 0, Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 149,2 147,3 149,9 Belægningsprocent for perioden 98% 97% 99% Pladsforbrug egen kommune 6,0 6,5 21,8 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 126,2 127,6 111,2 Pladsforbrug øvrige regioner 16,1 12,2 15,9 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 1 1, Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 50,0 49,7 49,4 Belægningsprocent for perioden 100% 99% 99% Pladsforbrug egen kommune 13,3 14,3 13,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 31,0 29,4 30,8 Pladsforbrug øvrige regioner 5,7 5,9 5,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 14,0 14,0 13,2 Belægningsprocent for perioden 100% 100% 95% Pladsforbrug egen kommune 5,0 5 5,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 8 8,0 7,7 Pladsforbrug øvrige regioner 1 1 0,6 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

125 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tabel 6: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med stofmisbrug Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal (ambulante forløb) Pladsforbrug i alt Belægningsprocent for perioden 93% 73% 82% Pladsforbrug egen kommune Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal (ambulante forløb) Pladsforbrug i alt 792,3 733,6 707,5 Belægningsprocent for perioden 104% 103% 99% Pladsforbrug egen kommune 45,3 44,4 44,1 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 742,2 686,1 659,7 Pladsforbrug øvrige regioner 4,7 3,1 3,8 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal (ambulante forløb) Pladsforbrug i alt 792,3 732,9 694,2 Belægningsprocent for perioden 104% 103% 97% Pladsforbrug egen kommune 45,3 44,2 45,6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 742,2 685,9 645,0 Pladsforbrug øvrige regioner 4,7 2,8 3,6 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 7: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med alkoholmisbrug Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt Belægningsprocent for perioden 62% 65% 62% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 294,0 248,0 163,0 Pladsforbrug øvrige regioner 8,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 3. Syd Pladstal (ambulante forløb) Pladsforbrug i alt 141,6 134,3 145,6 Belægningsprocent for perioden 105% 99% 94% Pladsforbrug egen kommune 48,3 50,7 53,6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 82,1 75,6 81,9 Pladsforbrug øvrige regioner 11,2 8,0 10,1 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Pladstal (dagpladser) Pladsforbrug i alt 2,6 2,9 1,4 Belægningsprocent for perioden 0,3 0,3 Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,3 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 2,1 2,3 1,3 Pladsforbrug øvrige regioner 0,5 0,2 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Pladstal (døgnpladser) Pladsforbrug i alt 4,4 7,5 5,1 Belægningsprocent for perioden 0,7 1,2 Pladsforbrug egen kommune 0,5 0,4 0,1 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 3,4 5,4 4,7 Pladsforbrug øvrige regioner 0,5 1,6 0,3 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt Belægningsprocent for perioden 100% 107% 79% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 253,0 180,0 126,0 Pladsforbrug øvrige regioner 8,0 12,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

126 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tabel 8: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voldsramte kvinder og hjemløse Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Krisecentre Pladsforbrug i alt 16,7 11,5 34,4 Belægningsprocent for perioden 88% 61% 181% Pladsforbrug egen kommune 0,9 1,7 2,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 11,3 6,3 7,1 Pladsforbrug øvrige regioner 4,5 3,5 3,9 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 22,8 2. Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 20,6 20,3 20,4 Belægningsprocent for perioden 98% 97% Pladsforbrug egen kommune 2,3 0,6 1,3 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 16,8 17,6 12,0 Pladsforbrug øvrige regioner 1,4 2,1 7,2 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Forsorgshjem Pladsforbrug i alt 62,4 72,7 73,6 Belægningsprocent for perioden 106% 123% 110% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 7,4 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 50,7 59,6 52,5 Pladsforbrug øvrige regioner 11,7 13,1 13,8 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 2. Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 42,9 46,1 41,7 Belægningsprocent for perioden 100% 107% 97% Pladsforbrug egen kommune 6,12 5,01 5,41 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 29,83 35,90 32,57 Pladsforbrug øvrige regioner 6,95 5,19 3,67 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,00 0,00 0,00 3. Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 36,7 53,8 50,4 Belægningsprocent for perioden 68% 98% 92% Pladsforbrug egen kommune 0,4 6,0 4,4 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 31,4 38,8 39,2 Pladsforbrug øvrige regioner 4,9 9,1 6,8 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) og 3. Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 26,3 25,4 26,4 Belægningsprocent for perioden 105% 102% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 3,6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 22,3 21,1 17,5 Pladsforbrug øvrige regioner 4,0 4,3 5,2 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

127 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tabel 9: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for kommunikationscentre målrettet voksne Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt - - Belægningsprocent for perioden - - Pladsforbrug egen kommune - - Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen - - Pladsforbrug øvrige regioner - - Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt - - Belægningsprocent for perioden - - Pladsforbrug egen kommune - - Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen - - Pladsforbrug øvrige regioner - - Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Hovedstad Pladstal og Bornholm Pladsforbrug i alt - - Belægningsprocent for perioden - - Pladsforbrug egen kommune - - Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen - - Pladsforbrug øvrige regioner - - Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) - - Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for disse tilbud til Udviklingsstrategi Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 10: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for kommunikationscentre målrettet voksne Tilbud Geografisk placering Tekst Antal tilbud Specialtandpleje 2. Midt Pladstal Pladsforbrug i alt - - Belægningsprocent for perioden - - Pladsforbrug egen kommune - - Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen - - Pladsforbrug øvrige regioner - - Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) - - Hjælpemidler 1. Nord Pladstal Pladsforbrug i alt - - Belægningsprocent for perioden - - Pladsforbrug egen kommune - - Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen - - Pladsforbrug øvrige regioner - - Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) - - Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for disse tilbud til Udviklingsstrategi Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

128 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tilbudstyper på børne- og ungeområdet fordelt efter målgruppe og geografisk placering af tilbuddene Tabel 11: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge med sindslidelse Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud nr Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 39,9 29,2 26,1 Belægningsprocent for perioden 91% 75% 59% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 1,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 32,5 22,8 21,7 Pladsforbrug øvrige regioner 7,3 6,4 3,4 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) nr Nord Pladstal Afl. Pladsforbrug i alt 0,0 0,1 0,4 Belægningsprocent for perioden 0% 11% 36% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 0,0 0,1 0,3 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,1 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0, nr. 6 og Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 32,0 29,9 5,5 Belægningsprocent for perioden 0,9 1,1 1,1 Pladsforbrug egen kommune 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 0,2 Pladsforbrug øvrige regioner 0,9 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 12: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge med autisme Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 7,3 7,0 5,2 Belægningsprocent for perioden 91% 88% 84% Pladsforbrug egen kommune 0,2 1,0 1,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 7,1 6,0 4,2 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal 25 Pladsforbrug i alt 18,4 Belægningsprocent for perioden 74% Pladsforbrug egen kommune 2,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 16,4 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0, Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 24,2 21,5 23,8 Belægningsprocent for perioden 97% 86% 75% Pladsforbrug egen kommune 3,5 3,3 4,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 20,3 18,2 18,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,4 0,0 1,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) nr Midt Pladstal , Pladsforbrug i alt 13,4 19,2 18,5 Belægningsprocent for perioden 58% 87% 116% Pladsforbrug egen kommune 1,3 1,5 2,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 12,0 17,7 16,5 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 12

129 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud nr Nord Pladstal afl Pladsforbrug i alt 6,3 7,4 7,5 Belægningsprocent for perioden 89% 106% 123% Pladsforbrug egen kommune 0,81 0,94 0,86 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 5,45 6,49 6,59 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 66 nr Syd Pladstal afl Pladsforbrug i alt 3,8 3,4 3,6 Belægningsprocent for perioden 96% 86% 76% Pladsforbrug egen kommune 2,2 1,7 1,5 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 1,6 1,7 1,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,2 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 13: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne Antal Paragraf Geografisk placering Tekst tilbud Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 34,8 36,3 38,3 Belægningsprocent for perioden 116% 121% 120% Pladsforbrug egen kommune 6,4 5,6 3,4 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 28,4 30,6 34,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 66 nr Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 22,2 22,8 22,3 Belægningsprocent for perioden 106% 109% Pladsforbrug egen kommune 5,5 3,0 2,3 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 16,7 19,8 20,0 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 66 nr. 6 og 1. Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 32,0 29,9 29,4 Belægningsprocent for perioden 91% 107% 105% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 32,0 29,9 29,4 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 2. Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 16,5 16,1 16,6 Belægningsprocent for perioden 97% 101% 103% Pladsforbrug egen kommune 0,7 3,0 3,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 14,8 12,1 11,3 Pladsforbrug øvrige regioner 1,0 1,0 2,3 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 66 nr. 6 afl 1. Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 37,0 37,0 35,6 Belægningsprocent for perioden 90% 92% 89% Pladsforbrug egen kommune 4,26 3,92 3,35 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 32,75 32,94 32,22 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,1 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 2. Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 20,5 19,7 19,9 Belægningsprocent for perioden 85% 90% 91% Pladsforbrug egen kommune 2,2 2,4 3,2 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 18,3 17,1 15,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,3 0,9 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

130 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tabel 14: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge med nedsat fysisk funktionsevne Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud SEL/SUL 2. Midt Pladstal Pladsforbrug i alt - - Belægningsprocent for perioden - - Pladsforbrug egen kommune - - Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen - - Pladsforbrug øvrige regioner - - Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) - - Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for disse tilbud til Udviklingsstrategi Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 15: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge uden specifik målgruppe Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 3,8 8,0 8,8 Belægningsprocent for perioden 95% 133% 171% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 3,4 7,0 7,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,4 1,0 1,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 16: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for kommunikationscentre målrettet børn og unge Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt - - Belægningsprocent for perioden - - Pladsforbrug egen kommune - - Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen - - Pladsforbrug øvrige regioner - - Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt - - Belægningsprocent for perioden - - Pladsforbrug egen kommune - - Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen - - Pladsforbrug øvrige regioner - - Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) - - Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for disse tilbud til Udviklingsstrategi Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

131 Bilag: 4.3. Bilag_3_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29588/14

132 Bilag 3 - Udviklingsstrategi 2015 Oversigt over tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2015 inklusiv kapacitetstal for Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

133 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tilbudstyper på voksenområdet fordelt efter målgruppe og tilbudstype Tabel 1: Oversigt over tilbud målrettet voksne med sindslidelse Antal Antal pladser Driftsherre tilbud Paragraf Tilbud (kommune/region) Skibbyhøj Frederikssund i alt JAC Vestegnen - sindslidelse Brøndby Klintegården Region Hovedstaden Orion-Kulturhuset Region Hovedstaden Skovvænget Region Hovedstaden i alt og 104 Lunden Region Hovedstaden og 104 i alt Behandlingshjemmet Nødebogård 18 år Region Hovedstaden Behandlingshjemmet Nødebogård Østervang Region Hovedstaden Kløverengen Ishøj/Vallensbæk Lindevang Helsingør Måløvgård Ballerup Orion-Hostel Region Hovedstaden Skibbyhøj Frederikssund Klintegården Akutplads Region Hovedstaden i alt Bolero Hørsholm Johannes Hages Hus Fredensborg Juvelhuset Herlev Klintegården Region Hovedstaden Kløverengen Ishøj/Vallensbæk Lindevang Helsingør Parkvænget Glostrup Pilekrogen Gentofte Slotsvænget Lyngby-Taarbæk i alt og 108 Botilbuddet Lunden Region Hovedstaden Fabianhus Gribskov Orion - Flex Region Hovedstaden Skovvænget Region Hovedstaden Orion - Planetstien Region Hovedstaden og 108 i alt Nybrogård Gladsaxe i alt Sindslidende total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

134 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tabel 2: Oversigt over tilbud målrettet voksne med autisme Driftsherre Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud (kommune/region) Espevangen Rødovre Gefion Rudersdal Rudersdal Dagtilbud 2 Rudersdal Stokholtbuen Ballerup Vega - dagtilbud Gribskov i alt Kellersvej 6 Gladsaxe Sofieskolen Gladsaxe i alt Bakkehuset Glostrup Chr. D. X Alle Lyngby-Taarbæk Gefion Rudersdal Skovdiget Gladsaxe Stokholtbuen Ballerup i alt Kellersvej 6 Gladsaxe Vega - boliger Gribskov i alt Autisme total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, 2014 Tabel 3: Oversigt over tilbud målrettet voksne med nedsat fysisk funktionsevne Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Basen i Rødbo Ballerup Basen Taxhuset Høje-Taastrup Jonstrupvang Region Hovedstaden Linden Fredensborg Solgaven Dagcenter Region Hovedstaden i alt Selmersvej Hillerød i alt Bredegård Region Hovedstaden Jonstrupvang Region Hovedstaden Lindegården Fredensborg Solgaven Region Hovedstaden Taxhuset Høje-Taastrup Tilbuddet Rødbo Ballerup i alt Kirkeleddet 8 Gribskov Skipperstræde Gribskov i alt Nedsat fysisk funktionsevne total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, 2014 Tabel 4: Oversigt over tilbud målrettet voksne med nedsat psykisk funktionsevne 3

135 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Driftsherre Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud (kommune/region) Bredegård Værksted Region Hovedstaden Rønnegården Region Hovedstaden i alt Aktivitetscentret Kellersvej Gladsaxe Bank-Mikkelsens Vej Gentofte Birkegården Gentofte Blindenetværket Gentofte Bredegård Døv/Blindeafd. Region Hovedstaden Bøgelunden Bøgen Rudersdal 23,5 23,5 23,5 Center for Job og Oplevelse Helsingør Gnisten Frederikssund Hørkær (Job- og Aktivitetscenter) Herlev JAC Vestegnen - psykisk udviklingshæmning Brøndby Job- og Aktivitetscenter Nord Gentofte Kellersvej 6 Gladsaxe Kobbelhusene - særligt tilrettelagt dagtilbud Gribskov Kobbelhusenes dagtilbud på Kirkeleddet Gribskov Krumtappen Ballerup Lyngdal Lyngen Region Hovedstaden Midgården Halsnæs Pensionistklubben Ebberød Rudersdal Regnbuen Hillerød Rudersdal Dagtilbud 1 Rudersdal Trekløveret Halsnæs UUC Maglemosen Ballerup i alt ,5 985,5 985,5 107 Bakkebo Egedal Boligerne på Herlufsdalsvej Hillerød Boligerne på Skovstien 8-12 Hillerød Hulegården Region Hovedstaden i alt afl Torvevej Ballerup 10,5 10,5 10,5 107 afl i alt 1 10,5 10,5 10,5 108 Anna Anchers Vej Helsingør Bakkebo Egedal Bank-Mikkelsens Vej Gentofte Blindenetværket Gentofte Blomsterhusene Gentofte Boligerne Brøndbyøstervej Brøndby Boligerne Gl. Lyngevej Allerød Boligerne på Skovstien 2-6 Hillerød Bredegård Døv/Blindeafd. Region Hovedstaden Ebberød Rudersdal Frøgård Alle Høje-Taastrup Tabel 4: Oversigt over tilbud målrettet voksne med nedsat psykisk funktionsevne fortsat 4

136 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Driftsherre Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud (kommune/region) Følstruphusene Hillerød Herstedøster Sidevej Albertslund Hulegården Region Hovedstaden Højsletten Herlev Kamager Region Hovedstaden Kellersvej 10 Gladsaxe Kellersvej 8-9 Gladsaxe Kobbelhusene - Gydevej Gribskov Kronborghus Helsingør Lyngdal Region Hovedstaden Midgården Halsnæs Pensionatet Lionslund Brøndby Rosenfeldthusene Frederikssund Rønnegården Region Hovedstaden Skelhøj, Lillestræde Egedal Skovgården Herlev Søvænge Egedal Trekløveret Halsnæs Vestfløjen (Slotsherrens Vænge 6) Rødovre i alt Cathrinegården Gladsaxe Ahornparken Gribskov Kobbelhusene Kirkeleddet 6 Gribskov i alt Nedsat psykisk funktionsevne total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, 2014 Tabel 5: Oversigt over tilbud målrettet voksne med stofmisbrug Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) KABS Glostrup Nordsjællands Misbrugscenter Region Hovedstaden i alt KABS Glostrup i alt Stofmisbrug total Note: De ambulante tilbud er opgjort i antal ambulante forløb. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

137 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tabel 6: Oversigt over tilbud målrettet voksne med alkoholmisbrug Driftsherre Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud (kommune/region) Blå Kors ambulant Høje-Taastrup Blå Kors dag Høje-Taastrup Blå Kors døgn Høje-Taastrup Nordsjællands Misbrugscenter (ambulant) Region Hovedstaden i alt Nordsjællands Misbrugscenter (ambulant) Region Hovedstaden i alt Alkoholmisbrug total Heraf ambulant Note: De ambulante tilbud er opgjort i antal ambulante forløb. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, 2014 Tabel 7: Oversigt over tilbud målrettet voldsramte kvinder og hjemløse Driftsherre Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud (kommune/region) Frederiksværk Krisecenter Halsnæs Krisecentre Hellerup Krisecenter Gentofte Hillerød Kvindekrisecenter Hillerød Krisecentret Røntofte Helsingør Kvindehuset Lyngby-Taarbæk i alt Blå Kors pensionat Høje-Taastrup Forsorgshjem Lænkepensionatet Glostrup Nordsjællands Misbrugscenter Boafsnit Region Hovedstaden Nordsjællands Misbrugscenter Pensionat Region Hovedstaden Overførstegården Gentofte Røde Kors Natherberg Region Hovedstaden Solvang Region Hovedstaden Solvang udslusning Region Hovedstaden Tornehøjgård Gladsaxe i alt og 110 Krisecentret Svendebjerggård Region Hovedstaden og 110 i alt Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, 2014 Tabel 8: Oversigt over kommunikationscentre til voksne Driftsherre Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud (kommune/region) Kommunikationscentret Hillerød Hillerød Kommunikationscentret i Region H Region Hovedstaden Center for Specialundervisning for Voksne København Kommunikationscentre i alt Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for disse tilbud til Udviklingsstrategi Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

138 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tabel 9: Oversigt over øvrige tilbud til voksne Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Specialtandplejen i Rudersdal Rudersdal Specialtandplejen i Gentofte Gentofte Falck Hjælpemiddelcenter Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for disse tilbud til Udviklingsstrategi Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, 2014 Tilbudstyper på børne- og ungeområdet fordelt efter målgruppe og tilbudstype Tabel 10: Oversigt over tilbud målrettet Børn og unge fordelt på målgrupper Antal Antal pladser Driftsherre tilbud Målgruppe Paragraf Tilbud (kommune/region) Sindslidelse 66 nr. 6 Behandlingshjemmet Nødebogård Region Hovedstaden nr. 6 afl Behandlingshjemmet Nødebogård Region Hovedstaden nr. 6 / 107 Nødebogård Mikkelbo Region Hovedstaden Sindslidelse i alt Autisme 32 Sofieskolen Gladsaxe Sofieskolen Gladsaxe nr. 6 Sofieskolen Gladsaxe nr. 6 afl Granbohus Fredensborg nr. 6 afl Ishøjgård Ishøj/Vallensbæk Autisme total Nedsat psykisk funktionsevne 32 Troldemosen Gentofte nr. 6 Camillehusene Gentofte nr. 6 afl 3-Kløveren Region Hovedstaden nr. 6 afl Granbohus Fredensborg nr. 6 afl Lundø Gentofte nr. 6 / Kløveren Region Hovedstaden nr. 6 / 107 Broen Gentofte Nedsat psykisk funktionsevne i alt Nedsat fysisk funktionsevne SEL/SUL Børnecenter for Rehabilitering Region Hovedstaden SEL/SUL Børneterapien Gentofte kommune Nedsat fysisk funktionsevne i alt Ingen specifik målgruppe 36 Behandlingshjemmet Nødebogård Region Hovedstaden Kommunikationscentre Kommunikationscentret Hillerød Hillerød Kommunikationscentret i Region H Region Hovedstaden Kommunikationscentre i alt Børn og unge total Note: 66 nr. 6 aflastning Granbohus målrettet målgruppen nedsat psykisk funktionsevne omfatter også tilbud til unge voksne. Tilbuddet omfatter både psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for Børnecenter for rehabilitering, Børneterapien samt kommunikationscentrene til Udviklingsstrategi Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

139 Bilag: 4.2. Opsummering_Hovedstadsregionens_Udviklingsstrategi_i_R ammeaftale_2015[1].pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29587/14

140 Rammeaftale 2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning Opsummering af konklusioner og fokusområder Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

141 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 Opsummering af konklusioner og fokusområder INDLEDNING Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet på såvel børne- og ungeområdet som voksenområdet. Som følge heraf har kommunerne ansvaret for at udarbejde en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og specialundervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Med overdragelsen af en stor del af det specialiserede socialområde til kommunerne, og dermed også siden arbejdet med den første Udviklingsstrategi i 2011, er der sket et paradigmeskifte på området, der omfatter grundlæggende nye tilgange til at håndtere udvikling i målgrupper og efterspørgsel på tilbud. Der er kommet et øget fokus på omstillingsparathed, fleksibilitet og individuelle løsninger. Kommunernes indsatser er henover de seneste år i langt højere grad blevet kendetegnet ved indsatser i nærmiljøet, inklusion i normalområdet, forebyggelse, rehabilitering og recovery-tilgange Udviklingen medfører, at der ikke, i lige så høj grad som tidligere, er direkte sammenhæng mellem målgruppeudvikling og behov for nye tilbud og opnormering af antal pladser. Indbygget i de nye strategier er således større vægt på, at borgerne kan komme sig, og at borgerne i større udstrækning, hvis de får den rette støtte, bliver i stand til at klare sig med mindre indgribende hjælp. Det betyder, at udviklinger i målgruppernes størrelse i højere grad kan løses fleksibelt i tilbud i egen kommune. Udviklingsstrategien for 2015 omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, og er gældende for perioden 1. januar 2015 til 31. december Nedenfor opsummeres udvalgte centrale konklusioner og fokusområder fra Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning i Rammeaftale for Styringsaftalen for 2015 vil først foreligge i slutningen af Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 samt tilhørende bilag (bilag 1-7) kan findes som særskilte dokumenter på den fælleskommunale hjemmeside TILBUD OMFATTET AF UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 Tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftale er: De højt specialiserede og de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen o Højt specialiserede tilbud til borgere, som kræver et stort befolkningsgrundlag for, at tilbuddet kan drives rentabelt og med høj faglighed. o Tilbud til borgere med de mest komplekse og specielle behov, hvor tilbuddets eksistens er nødvendig for selvforsyning i regionen, og hvor målgruppens behov ikke kan varetages af andre tilbud i regionen. Alle regionsdrevne tilbud i hovedstadsregionen. 3 Der er i hovedstadsregionen særlig opmærksomhed på de mest specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien. Disse tilbud bliver fulgt løbende af en særligt nedsat task force. Derudover er der opstillet fælleskommunale procedurer i Styringsaftale 2014, som kan hjælpe med, at de mest specialiserede kompetencer bevares og udvikles i regionen. BEVÆGELSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIAL- OG SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDE Et formål med Udviklingsstrategien er at undersøge, om der er områder, hvor der er behov for særlig koordination eller samarbejde på tværs af kommunerne og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden. Det kan være regulering af antal pladser blandt de tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, eller andre indsatser eller tiltag i tværkommunalt regi. 1 Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet. 2 Afgrænsningen af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien blev besluttet mellem hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden i forbindelse med Rammeaftalen for Jf. Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet. 2

142 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 Opsummering af konklusioner og fokusområder Der kan konstateres nogle bevægelser og tendenser inden for målgrupperne og tilbudstyperne på det specialiserede socialområde, som har direkte relevans for den tværkommunale koordination i KKR-regi 4. De væsentligste konklusioner er følgende: På nuværende tidspunkt vurderes der ikke at være et behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi Generelt forventer kommunerne i hovedstadsregionen i de kommende år en uændret udvikling i målgruppernes størrelse på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen er fortsat præget af strategier om inklusion og hjemtagning af borgere fra døgntilbud til typisk mindre indgribende tilbud i nærmiljøet. Kommunerne har stort fokus på styring, effektiv drift og metodeudvikling i den faglige indsats. Stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger og afvigelser fra den generelle udviklingstendens er dog med til at understrege, at der i 2015 fortsat er behov for styring og fælles koordination af området for at sikre den mest hensigtsmæssige tilbudsvifte og organisering af specialiserede social- og undervisningstilbud. Væsentlige udviklingstendenser i målgrupperne: En væsentlig andel af kommunerne i hovedstadsregionen forventer en stigning i antallet af borgere inden for målgrupperne voksne med stofmisbrug, voksne med alkoholmisbrug, voksne med sindslidelse, voksne med dobbeltdiagnose og hjemløse voksne. Kommunerne i hovedstadsregionen forventer generelt en stigning i antallet af borgere inden for målgrupperne børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser (såsom ADHD og autisme). En væsentlig andel af kommunerne forventer en stigning i antallet af børn og unge med sindslidelse, børn og unge med psykosociale problemer samt børn og unge med misbrug. En række kommuner forventer, at der sker en stigningen i antallet af voksne udviklingshæmmede med psykisk sygdom eller demens. For enkelte målgrupper vurderer en nævneværdig, men mindre andel af kommunerne, at der vil ske et fald i antal borgere, bl.a. for børn og unge med udviklingshæmning. Med baggrund i ovenstående konklusioner er der for 2015 udvalgt en række fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi: Stigende tilgang af hjemløse, herunder særligt unge hjemløse Nye krav til tilbuddene grundet længere levetid og generelt alderssvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose Inklusionsdagsordenen på børne- og ungeområdet og dennes betydning for de højt specialiserede tilbud Økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder SÆRLIGE TEMAER I HOVEDSTADSREGIONEN Et formål med Udviklingsstrategien er også, at KKR Hovedstaden skal udvælge hvilke særlige temaer, der skal være i fokus i det pågældende år. Derudover har Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i strategien til behandling i For Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2015 er de særlige temaer følgende: Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose (temaet er valgt af KKR Hovedstaden) Anbragte børn og unges undervisning/uddannelse (Temaet er udmeldt af Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold) 4 Der i forbindelse med Udviklingsstrategi 2015 gennemført en dybdegående analyse af kommunernes forventninger til den fremtidige udvikling inden for målgrupperne og til efterspørgslen efter tilbud. Analysen viser også udviklingen i belægning og fremtidig kapacitet. Analysen fremgår af bilag 1 til Udviklingsstrategi 2015, som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside 3

143 Bilag: 4.1. Rammeaftale 2015 Udviklingsstrategi 2015.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28697/14

144 Rammeaftale 2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2015 Version 1.0 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

145 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE Læsevejledning... 4 Indledning... 5 Tilbud omfattet af Udviklingsstrategi De mest specialiserede tilbud... 7 Del 1: Bevægelser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet... 8 Tendenser vedrørende målgrupperne... 9 Tendenser vedrørende udbud af og efterspørgsel efter tilbud Tendenser vedrørende organisering og tilrettelæggelse af indsatserne Fokusområder for den tværkommunale koordination i Stigende antal hjemløse, herunder særligt unge hjemløse Nye krav til tilbuddene grundet længere levetid og generelt alderssvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose Inklusionsdagsordenen på børne- og ungeområdet og dennes betydning for de højt specialiserede tilbud Økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder Del 2: Tværkommunale udviklingsprojekter i hovedstadsregionen Særlige temaer i Særligt tema om anbragte børn og unges undervisning/uddannelse Særligt tema om tilbud til borgere med dobbeltdiagnose Særlige temaer i Særligt tema om ungeområdet Særligt tema om godkendelse og tilsyn Andre særlige udviklingsprojekter i Særligt tema om social- og behandlingspsykiatrien Særligt tema om ny specialisering Særligt tema om familieplejelignede anbringelsestyper Udviklingsprojekter vedrørende hjerneskadeområdet Udviklingsprojekt vedrørende fælles fokus på styring og udvikling af det specialiserede socialområde 20 Del 3: Øvrig tværkommunal koordination lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Lands- og landsdelsdækkende tilbud Sikrede afdelinger Fem principper som grundlag for den tværgående koordination Kapacitet og belægning på de sikrede institutioner Forudsat belægningsprocent Fælles udviklingstema i 2015 om sammenhæng mellem målgrupper, indsatser og pris Kommunikationscentre

146 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Botilbud med over 100 pladser Social tilsyn Bilagsliste

147 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden LÆSEVEJLEDNING Udviklingsstrategi 2015 er udarbejdet med afsæt i indberetninger fra kommunerne i hovedstadsregionen om behov og udviklingstendenser inden for både målgrupper og tilbudstyper samt indberetninger fra kommunale driftsherrer og Region Hovedstaden om belægning og kapacitet. På baggrund af en analyse af disse indberetninger er det muligt at udlede nogle retninger samt udviklingstendenser og perspektiver for det specialiserede socialområde og specialundervisning for børn, unge og voksne i 2015 og årene frem. Udviklingsstrategi 2015 indleder med at opstille rammerne for Udviklingsstrategien, herunder for de tilbud, der er omfattet af strategien. Dernæst er Udviklingsstrategien inddelt i tre overordnede dele: I del 1 gennemgås udviklingsperspektiverne for det specialiserede socialområde og specialundervisning i hovestadsregionen. Udviklingsperspektiverne er udledt på baggrund af kommunernes og Region Hovedstadens indberetninger om behov og udviklingstendenser samt belægning og kapacitet. Afsnittet opridser de helt overordnede hovedtendenser over forventningerne til udviklingen inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, og er således en opsummering af den dybdegående analyse, der ligger til grund for Udviklingsstrategi Dette efterfølges af en beskrivelse af, hvilke elementer inden for bevægelserne og tendenserne, der vurderes at have direkte relevans for den tværkommunale koordination i KKR-regi, herunder hvilke fokusområder der er for den tværkommunale koordination i Under del 2 af Udviklingsstrategien beskrives konkrete samarbejdsprojekter i regi af Rammeaftalen, herunder de særlige temaer for 2015, de særlige temaer igangsat i 2014 og øvrige igangværende udviklingsprojekter i Endelig omfatter del 3 af Udviklingsstrategien beskrivelser af øvrige tendenser og bevægelser med relevans for den tværkommunale koordination, herunder de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger, kommunikationscentrene i regionen, botilbud med over 100 pladser samt det nye socialtilsyn. Bagerst i Udviklingsstrategien findes en liste over de tilhørende bilag. 4

148 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden INDLEDNING Kommunerne overtog med bekendtgørelsen om rammeaftaler på det specialiserede socialområde fra marts 2011 ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde. Koordineringen af området omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Med bekendtgørelsen om rammeaftaler på området for specialundervisning fra april 2012 overtog kommunerne desuden ansvaret for koordinering af specialundervisningsområdet. Denne bekendtgørelse omfatter ligeledes udarbejdelse af en årlig rammeaftale bestående af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Region hovedstaden bidrager til Udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, som regionen er driftsherre for. Med overdragelsen af en stor del af det specialiserede socialområde til kommunerne, og dermed også siden arbejdet med den første Udviklingsstrategi i 2011, er der sket et paradigmeskifte på området, der omfatter grundlæggende nye tilgange til at håndtere udvikling i målgrupper og efterspørgsel på tilbud. Der er kommet et øget fokus på omstillingsparathed, fleksibilitet og individuelle løsninger. Kommunernes indsatser er henover de seneste år i langt højere grad blevet kendetegnet ved indsatser i nærmiljøet, inklusion i normalområdet, forebyggelse, rehabilitering og recovery-tilgange. Det gør sig gældende på såvel børne- og ungeområdet samt voksenområdet og er en væsentlig pointe ved læsning af Udviklingsstrategien særligt i forbindelse med vurdering af behov for pladser. Udviklingen medfører, at der ikke, i lige så høj grad som tidligere, er direkte sammenhæng mellem målgruppeudvikling og behov for nye tilbud samt opnormering af antal pladser. Indbygget i de nye strategier er således større vægt på at borgerne kan komme sig, og at borgerne i større udstrækning, hvis de får den rette støtte, bliver i stand til at klare sig med mindre indgribende hjælp. Det betyder, at udviklinger i målgruppernes størrelse i højere grad kan løses fleksibelt i tilbud i egen kommune. Udviklingsstrategi 2015 omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Formålet med Udviklingsstrategien er: At sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstadsregionen, så alle driftsherrer til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer. At skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og behov for pladser. At sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt. Udviklingsstrategien skal, ifølge bekendtgørelserne, indeholde følgende: Et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af tilbud og pladser. Den faglige udvikling og muligheder for fleksibel anvendelse af undervisningstilbuddene. Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger/botilbud samt særlige forpligtigelser vedrørende tilbud til Grønland og Færøerne. Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser. Bilagsoversigt over alle tilbud beliggende i regionen (jf. bilag 2). Nærværende dokument omfatter alene Udviklingsstrategi i Rammeaftale for 2015, mens styringsaftalen for 2015 først foreligger ultimo Nærmere beskrivelser af processen for Rammeaftalen kan findes i bilag 1. 1 Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet. 5

149 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2015 er godkendt af alle kommuner i hovedstadsregionen og af Region Hovedstaden. Udviklingsstrategi 2015 er gældende for perioden 1. januar 2015 til 31. december TILBUD OMFATTET AF UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 Udviklingsstrategi 2015 er baseret på den afgrænsning af tilbud, som hovedstadsregionens kommuner besluttede sammen med Region Hovedstaden i forbindelse med Rammeaftalen for Afgrænsningen betyder, at strategien som det primære fokuserer på tilbud til borgere med de mest komplekse og specielle behov, og som kræver et stort befolkningsgrundlag, for at tilbud kan drives rentabelt og med høj faglighed. Udviklingsstrategien rummer således de højt specialiserede tilbud samt tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af flere kommuner. Strategien rummer også højt specialiserede enheder, som organisatorisk drives sammen med mindre specialiserede tilbud. Desuden er alle regionsdrevne tilbud inkluderet i Udviklingsstrategien, jf. bekendtgørelsen. Det er således som udgangspunkt koordinationsbehovet, der er afgørende for, om et tilbud er omfattet af Udviklingsstrategien. Nærmere beskrivelser af kriterier for afgrænsningen af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien kan findes i bilag 1. Udviklingsstrategi 2015 omfatter 139 døgn- og dagtilbud på voksenområdet efter paragrafferne i Serviceloven og Sundhedsloven. Tilbuddene er målrettet otte overordnede målgrupper inden for voksenområdet (voksne med autisme, sindslidelse, nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, alkohol- og stofmisbrug samt voldsramte kvinder og hjemløse). Tilbuddene omfatter i 2015 sammenlagt døgn- og dagpladser samt ambulante forløb til misbrugere. Desuden omfatter Udviklingsstrategien på voksenområdet tre kommunikationscentre, to specialtandplejer og Falck Hjælpemiddelcenter. På børne- og ungeområdet omfatter Udviklingsstrategien 15 døgn- og dagtilbud efter paragrafferne i Serviceloven. Tilbuddene er målrettet målgrupperne børn og unge med sindslidelse, autisme samt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Sammenlagt omfatter de 16 tilbud 262 døgn- og dagpladser i Desuden omfatter børne- og ungeområdet to ambulante tilbud for børn og unge med nedsat fysisk funktionsevne samt to kommunikationscentre. De konkrete tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2015 kan ses i bilag 3, som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside Koordineringen af specialundervisningstilbud målrettet børn og unge er i hovedstadsregionen forankret i en særligt funktion, Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS). Tidligere har enkelte specialundervisningstilbud samtidig været omfattet af Udviklingsstrategien, fordi de har været dele af helhedstilbud, der også indeholder tilbud efter paragraffer i Serviceloven. Fra 2014 er foretaget en klar adskillelse af, hvor specialundervisningstilbuddene i hovedstadsregionen er forankret. Bekendtgørelsen om rammeaftaler på specialundervisningsområdet 2 definerer de specialundervisningstilbud, der er indeholdt i rammeaftalesamarbejdet. De specialundervisningstilbud, der ligger herudover, er forankret i regi af KFS og den dertilhørende styregruppe, og er således ikke omfattet af Udviklingsstrategi KFS s årlige redegørelser kan findes på Desuden kan der findes et overblik over specialundervisningstilbud i hovedstadsregionens kommuner på 2 Ifølge bekendtgørelsen omfatter Rammeaftalen på specialundervisningsområdet de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud inklusiv rådgivning og vejledning drevet af Region Hovedstaden og Københavns Kommune samt de regionalt drevne kommunikationscentre. 6

150 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD Siden Udviklingsstrategi 2014 har kommunerne og Region Hovedstaden defineret en delmængde af de højt specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, som værende de mest specialiserede tilbud inden for det specialiserede socialområde. Formålet hermed er, at give tilbuddene en særlig tværkommunal opmærksomhed, og hermed sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Der er opstillet seks kriterier, der beskriver de særlige karakteristika og behov hos målgrupperne, som de mest specialiserede tilbud skal kunne imødekomme. Et tilbud skal kunne opfylde mindste fem ud af samtlige seks kriterier, førend tilbuddet kan defineres som mest specialiseret. De seks kriterier er følgende: 1.a (Børne- og ungeområdet): Målgrupperne skal være af en så lille volumen, at hyppigheden af tilfælde i den enkelte kommune er meget lille. Defineret som i gennemsnit maksimalt 0,5 tilfælde om året per indbyggere i alderen 0-17 år. 1.b (Voksenområdet): Målgrupperne skal være af en så lille volumen, at hyppigheden af tilfælde i den enkelte kommune er meget lille. Defineret som i gennemsnit maksimalt 0,5 tilfælde om året per indbyggere i alderen år. 2. Målgrupperne skal have en høj kompleksitetsgrad, defineret som minimum fire svære kompleksiteter af længevarende karakter. 3. Det vurderes nødvendigt at have et tilbud for pågældende målgrupper i hovedstadsregionen for at sikre selvforsyningen i regionen. 4. Målgruppernes høje kompleksitet og behov for helt særlig støtte og behandling betyder, at målgruppens behov ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. For at kunne opretholde og udvikle tilbuddet samt sikre rentabel drift skal tilbuddet have hele hovedstadsregionen som optageområde. 6. Tilbuddene skal kunne dække målgruppernes særlige behov for specialiseret støtte og behandling gennem særlige fysiske rammer, særligt specialiserede kompetencer og/eller anvendelse af avanceret velfærdsteknologi. Samlet set er ni selvstændige tilbud målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling udvalgt som de mest specialiserede tilbud i Det drejer sig om tre tilbud på børne- og ungeområdet og seks tilbud på voksenområdet. De konkrete tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2015, som på nuværende tidspunkt, defineres som de mest specialiserede tilbud, kan ses i bilag 5. Bilaget kan findes på den fælleskommunale hjemmeside I Styringsaftale 2015 er defineret en række procedurer og tiltag omkring løbende revurderinger af de mest specialiserede tilbud, der blandt andet imødekommer en række opmærksomhedspunkter og hensyn, herunder: At et tilbuds opfyldelse af kriterierne i ét år ikke er lig med en varig opfyldelse. At de mest specialiserede tilbud løbende og systematisk skal revurderes. At nyetablerede tilbud og øvrige tilbud omfattet af Udviklingsstrategien løbende og systematisk skal vurderes i forhold til kriterierne. Procedurerne giver mulighed for at igangsætte særlige fælleskommunale tiltag, såfremt et af de mest specialiserede tilbud bliver truet af lukning. Ingen af de ni mest specialiserede tilbud vurderes på nuværende tidspunkt at være i fare for at lukke i 2015 eller det efterfølgende år. Aktuelt vurderes der således ikke at være behov for at igangsætte særlige fælleskommunale procedurer over for disse tilbud i Tilbuddenes status bliver fulgt løbende af en særligt nedsat task force. 7

151 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden DEL 1: BEVÆGELSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET Et formål med Udviklingsstrategien er at undersøge, om der er områder, hvor der er behov for en særlig koordination eller samarbejde på tværs af kommunerne og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden. Det kan være i form af regulering af tilbud og pladser blandt de højt specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategien eller andre særlige indsatser eller tiltag i tværkommunalt regi. Region Hovedstaden vil indgå i koordinationen, såfremt reguleringen af pladser eller indsatser omfatter regionalt drevne tilbud. På baggrund af analysen af bevægelserne på området vurderes der ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi Behovet for koordination af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien bestemmes af tre faktorer. Første afgørende faktor er udviklingen inden for målgrupperne, herunder denne udviklings betydning for, hvilke tilbud og ydelser, der er behov for, at de enkelte kommuner stiller til rådighed for deres borgere. Stigninger eller fald i antallet inden for målgrupperne kan således have stor indflydelse på behovet for antallet af tilbud og pladser i tværkommunalt regi. Behovet for koordination styres dog ikke alene af udviklingen inden for målgrupperne, men også af en anden faktor, som er kommunernes organisering og tilrettelæggelse af indsatserne. Nogle målgrupper kan kommunerne mest hensigtsmæssigt håndtere inden for eget regi, mens andre målgrupper kræver indsatser, hvor den enkelte kommune ud fra faglige og/eller økonomiske hensyn ikke finder det hensigtsmæssigt at løfte opgaven selv. Kommunernes tilrettelæggelse af indsatserne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet vil i 2015, som i de forrige år, fortsat være præget af de bevægelser og omlægninger, der er et udløb af intentionerne med Kommunalreformen, Barnets Reform, kommunernes overtagelse af ansvaret for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, samt den stramme økonomi på området. Som beskrevet i indledningen går bevægelserne samtidig i retning af et paradigmeskifte på området, hvor der fokus på inklusion, rehabilitering, recovery samt resultat- og effektbaseret styring. Disse tilgange er med til at modsvare og imødese efterspørgslen efter nye tilbud. En tredje faktor, der har indflydelse på behovet for koordination af de højt specialiserede tilbud, er den finansieringsform der anvendes over for tilbuddene. Finansieringen af tilbud på det specialiserede social- og undervisningsområde er i hovedstadsregionen langt overvejende baseret på et omkostningsbaseret takstsystem. I hovedstadsregionen opleves takstfinansieringen grundlæggende som et godt fundament for at sikre fortsat dynamik og omstilling på området samt en incitamentsstruktur, der sikrer omkostningseffektiv drift. Takstfinansiering er derfor et princip, som fortsat i størst muligt omfang, ønskes fastholdt i hovedstadsregionen. I udgangspunktet er takstsystemet selvregulerende, da det er et markedslignende finansieringssystem. Det kan dog i nogle tilfælde være nødvendigt at regulere antallet pladser fx for tilbud med meget små målgrupper eller tilbud med en meget høj specialiseringsgrad. I hovedstadsregionen er der et stort fokus på, at en række funktioner og tilbud forudsætter en meget specialiseret viden. Det er samtidig tilbud, som er målrettet små målgrupper, hvorfor der ikke er befolkningsgrundlag til at pågældende tilbud kan være til stede i alle kommuner. Udgangspunktet for Udviklingsstrategien er derfor, hvilke tilbud der skal stilles til rådighed for borgerne på tværs af kommuner. Som grundlag for Udviklingsstrategi 2015 er der foretaget en dybdegående analyse af kommunernes forventninger til den fremtidige udvikling inden for målgrupperne og til efterspørgslen efter tilbud inden og uden for kommunernes eget regi. Desuden kortlægger analysen udviklingen i belægning og fremtidig 8

152 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden kapacitet på de højt specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategi Formålet med analysen er at beskrive udviklingen inde for målgrupperne, og hvordan denne udvikling via kommunernes tilrettelæggelse af indsatserne, har indflydelse på efterspørgslen efter de højt specialiserede, tilbud. Sammenholdt med udviklingen inden for belægning og kapacitet i tilbuddene, er det således muligt at afdække behovet for koordination af de højt specialiserede tilbud i Udviklingsstrategi På baggrund af analysen kan der konstateres en række bevægelser og tendenser vedrørende målgrupperne og tilbudstyperne på det specialiserede socialområde samt omkring kommunernes organisering og tilrettelæggelse af indsatserne på området. Bevægelser og tendenser, som direkte eller indirekte har betydning for overvejelser i hovedstadsregionen som led i den tværkommunale koordination på området. Disse bevægelser og tendenser beskrives nedenfor. TENDENSER VEDRØRENDE MÅLGRUPPERNE Særligt markante udviklingstendenser for målgrupperne, som er beskrevet i nedenstående, er opsamlet i afsnittet Fokusområder for den tværkommunale koordination i Generelt forventer kommunerne i hovedstadsregionen i de kommende år en uændret udvikling inden for målgrupperne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Som de foregående år er der dog betydelige afvigelser fra den generelle tendens inden for flere specifikke målgrupper. Det gør sig særligt gældende i forhold til en forventning om stigning i antallet af borgere i målgrupperne, som det er beskrevet nedenfor. Kun i få tilfælde er der en forventning om et fald i målgrupperne i en nævneværdig andel af kommunerne. Kommunernes forventninger til udviklingstendenserne i 2015 modsvarer i langt overvejende grad de forventninger, som blev givet til kende for udviklingen i En betydelig andel kommuner forventer en stigning i antallet af borgere inden for målgrupperne voksne med sindslidelse med dobbeltdiagnose (52 % af kommunerne) samt voksne med anden sindslidelse (38 % af kommunerne). Kommunerne havde generelt samme forventning i forbindelse med udmeldinger for Andelen af kommuner med en forventning om stigning i målgrupperne voksne med sindslidelser med dobbeltdiagnose og voksne med anden sindslidelse var dog en smule højere i 2014 end i En betydelig andel af kommunerne vurderer endvidere, at der vil ske en antalsmæssig stigning af borgere i målgrupperne voksne med kognitive vanskeligheder som følge af skade i hjernen (41 % af kommunerne) og voksne med nedsat fysisk funktionsevne, som følge af skade i hjernen (31 % af kommunerne). Lignende tendenser er at finde i forhold til voksne med autisme (62 % af kommunerne forventer en stigning i antal borgere) og voksne med ADHD, hvor 55 % af kommunerne forventer en stigning i antal borgere i målgruppen. Den stigende tendens i kommunernes vurdering i forhold til voksne med ADHD for 2015 er dog aftaget noget sammenlignet med kommunernes vurdering af udviklingen for En række kommuner vurderer tillige, at antallet af personer i målgruppen voksne med stofmisbrug og målgruppen voksne med alkoholmisbrug vil stige i 2015 (henholdsvis 45 % og 34 % af kommunerne). Denne tendens modsvares af en forventning om stigning i antallet af borgere i målgrupperne hjemløse voksne og voksne med psykosociale problemer. I begge tilfælde forventer 48 % af kommunerne et stigende antal borgere i målgrupperne i Der er en nævneværdig større andel kommuner, som forventer en stigning i antallet af hjemløse voksne i 2015 sammenlignet med vurderingerne for På hjælpemiddelområdet forventer 28 % af kommunerne en stigning i antal voksne borgere i målgruppen, mens 24 % af kommunerne forventer, at voksne (18-25-årige) i målgruppen for specialundervisning (STU) vil stige i antal i Analysen af udvikling og efterspørgsel samt belægning og kapacitet fremgår af bilag 1, som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside 9

153 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden 38 % af kommunerne forventer, at der sker en stigningen i antallet af voksne udviklingshæmmede med psykisk sygdom eller demens. Den eneste målgruppe på voksenområdet, hvor en væsentlig andel af kommunerne forventer et fald i antallet af borgere, er i målgruppen voksne med udviklingshæmning (24 % af kommunerne forventer et fald). Det er en svag forstærkning af en tendens, som også var at finde i kommunernes indberetninger for Tendensen er at genfinde på børne- og ungeområdet, hvor 21 % af kommunerne forventer et fald i gruppen af børn og unge med udviklingshæmning. Herudover er det eneste andet område, hvor en betydelig andel af kommunerne (31 %) forventer et fald blandt børn og unge gældende for specialundervisning (STU). Det skal her bemærkes, at kommunernes tilbagemelding samtidig viser en forventning om stigning i målgruppen til STU blandt de årige i flere kommuner, hvilket skyldes at kommunerne indmelder særskilt for henholdsvis deres børne- og ungeområdet og voksenområdet til Udviklingsstrategien. Derimod er der en forventning om stigning i følgende målgrupper (andel kommuner, der forventer en stigning er angivet i parentes); børn og unge med sindslidelse (38 %), børn og unge med autisme (62 %), børn og unge med ADHD (41 %), børn og unge med psykosociale problemer (31 %), børn og unge med misbrug (28 %) og børn og unge med øvrige svære sociale problemstillinger (28 %). TENDENSER VEDRØRENDE UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL EFTER TILBUD Den ovenfor beskrevne forventning om forøgelse af antallet af borgere inden for en række målgrupper kan ikke genfindes i udviklingen inden for kapacitet og belægning på relevante tilbudstyper omfattet af Udviklingsstrategi Antallet af tilbud og pladser omfattet af Udviklingsstrategien på voksenområdet ligger nogenlunde stabilt fra 2011 til På børne- og ungeområdet er antallet af døgn- og dagpladser i tilbuddene i samme periode dog faldet med 16 %, svarende til 51 pladser. Det skal dog bemærkes at størsteparten af nedgangen i antallet af pladser på børne- og ungeområdet skete i perioden , hvorefter antallet af pladser på børne- og ungeområdet er nogenlunde stabilt fra 2013 og frem. Driftsherrerne forventer i forlængelse heraf ingen yderligere justeringer i kapaciteten på tilbuddene omfattet af Udviklingsstrategien i perioden gældende for såvel voksen- som børne- og ungeområdet. Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege, at driftsherrerne udelukkende kommenterer på udviklingen i kapacitet på nuværende tilbud omfattet af Udviklingsstrategien. Der oprettes i flere kommuner nye tilbud og flere støtteforløb under 85 mv. uden at disse indgår i indberetningen jf. beskrivelsen af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien. Den samlede belægning for døgn- og dagpladser på voksenområdet omfattet af Udviklingsstrategien var i 2013 på 100 procent, mens den samlede belægning for døgn- og dagpladser på børne- og ungeområdet var på 97 procent. Den samlede belægning for både voksenområdet samt børne- og ungeområdet dækker dog over variationer inden for de enkelte tilbud og målgrupper. Det er især i lighed med 2012 målgruppen børn og unge med sindslidelse, der udviser lave belægningsprocenter. Indberetningerne af kapacitet og belægning indikerer, at der er fokus på problemstillingen, som er begrænset i omfang, da der kun er ét døgntilbud rettet mod børn og unge med sindslidelse under Rammeaftalen. Kommunernes forventning til efterspørgslen de kommende år efter tilbudstyper omfattet af Udviklingsstrategien er generelt, at der vil være et uændret behov på både voksen og børne- og ungeområdet. I enkelte tilfælde er der dog afvigelser fra den generelle tendens. En væsentlig andel af kommunerne forventer en stigende efterspørgsel efter botilbud til midlertidigt ophold ( 107) på voksenpsykiatriområdet, såvel samlet set som uden for kommunens eget regi. Vurderingerne passer overens med flere kommuners forventning til stigning i antallet af voksne med sindslidelse med dobbeltdiagnose samt voksne med anden sindslidelse. Flere store kommuner forventer samtidig et fald i 10

154 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden efterspørgslen på 107 tilbud uden for eget regi, hvilket forklares med det fortsatte fokus på hjemtagning af opgaver og overgang fra botilbud til støtte i egen bolig. For botilbud til midlertidigt ophold samt botilbud til aflastningsophold ( 107) på voksenhandicapområdet forventer en del af kommunerne en stigende efterspørgsel samlet set. Der er ikke nogen klar tendens i kommunernes vurdering af udvikling i målgrupperne på voksenhandicapområdet, som forklarer denne udvikling med undtagelse af at en del af kommunerne forventer et stigende antal borgere i målgruppen voksne udviklingshæmmede med psykisk sygdom eller demens. Særligt gældende for de store kommuner er der tendens til, at den forventede efterspørgsel efter tilbud på voksenhandicapområdet forventes at falde uden for kommunens regi, samtidig med at der vurderes et uændret eller stigende behov samlet set. Denne tendens underbygger hjemtagningsdagsordenen blandt de store kommuner, som fortsat også er fremherskende på voksenhandicapområdet. Der ses endvidere en stigende efterspørgsel på misbrugstilbud på voksenområdet. Det gælder såvel i forhold til ambulante tilbud, dagtilbud som døgntilbud ( 101). Efterspørgslen vurderes i et nævneværdig antal kommuner at være stigende samlet set. Der er i denne forbindelse sammenhæng med, at en række kommuner vurderer, at antallet af personer i målgruppen voksne med stofmisbrug og målgruppen voksne med alkoholmisbrug vil stige i En klar tendens er, at flere kommuner forventer en stigende efterspørgsel på forsorgshjem ( 110) såvel samlet set som uden for kommunens eget regi. Dette hænger naturligt sammen med kontanthjælpsreformen og en forventning om, at lavere ydelser vil medføre, at flere ikke kan betale deres husleje. Flere kommuner har i den forbindelse en forventning om, at antallet af hjemløse voksne vil stige. Forklaringen på tendensen skal findes i, at der i flere kommuner er mangel på billige boliger til målgruppen. Det er denne boligpolitiske problemstilling, som kommer til udslag i en forventning om stigende efterspørgsel på forsorgshjem uanset det forhold, at det ikke er denne løsning gruppen har behov for eller ønsker. På voksenområdet er der endvidere i flere kommuner en forventning om en stigende efterspørgsel på særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser (STU) samlet set. Forventningen om et stigende behov for tilbudstypen er modsvaret af en forventning blandt flere kommuner, om en stigning i målgruppen for tilbuddet blandt de årige. For de under 18-årige har flere kommuner til gengæld en forventning om et fald i STU. Forskellen skyldes, at kommunerne indmelder til Udviklingsstrategien for henholdsvis børneog ungeområdet og voksenområdet særskilt, og kan samtidig indikere, at inklusionsdagsordenen er slået mere igennem på børne- og ungeområdet i forhold til voksenområdet i kommunerne. En yderligere udvikling på børne- og ungeområdet er, at behovet for specialbørnehaver ( 32) samlet set forventes at stige i flere kommuner i Det er modsat forventningen til 2014, hvor flere kommuner forventede et fald som følge af inklusionsdagsordenen. Om end der kan spores en ændring i kommunernes forventning, er tendensen ikke entydig, da der stadig er kommuner, som forventer et fald i efterspørgslen for Desuden forventer en nævneværdig andel af kommunerne i regionen en stigning i behovet for aflastningstilbud ( 66 nr. 6) målrettet børn og unge både samlet set og uden for kommunens eget regi. TENDENSER VEDRØRENDE ORGANISERING OG TILRETTELÆGGELSE AF INDSATSERNE Den gennemgående tendens i Udviklingsstrategi 2015 er, at kommunernes strategier vedrørende inklusion, netværk og hjemtagning af borgere fra døgntilbud til mindre indgribende tilbud som fx støtte i egen bolig ( 85) stadig er fremherskende. Tendensen ses tydeligt ved, at der på de områder, hvor der forventes et større antal borgere i målgrupperne og forventes større efterspørgsel efter tilbud samlet set, ikke nødvendigvis er en større efterspørgsel efter tilbud uden for kommunens eget regi. Kommunerne øger fortsat deres selvforsyning, og der lægges i stigende omfang vægt på de nære løsninger evt. med inddragelse af frivillige. 11

155 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Der er en tendens til, at borgere i målgruppen for højtspecialiserede tilbud er karakteriseret ved højere grad af komplekse problemstillinger, hvilket til dels også er en følge af, at flere bedre fungerende borgere bliver tilbudt mere inkluderende indsatser i nærmiljøet. Flere kommuner nævner udover stigningen i målgruppen voksne med sindslidelse med dobbeltdiagnose også specifikke problemstillinger i forhold til fx nydanske familier, hvor det er tabubelagt at have handicappede børn. På børne- og ungeområdet er der også en tendens til sammenfald mellem svære sociale problemstillinger såsom misbrug, psykisk lidelse, manglende selvindsigt og manglende motivation for forandring. Den stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger er med til at understrege, at der i 2015 fortsat vil være behov for styring og fælles koordination af området for at sikre den mest hensigtsmæssige tilbudsvifte og organisering af specialiserede social- og undervisningstilbud. Et tydeligt tema for organiseringen og tilrettelæggelsen af indsatsen i mange kommuner er også fortsat omkostningseffektiv drift, styring og effektfokus. En arbejdsgruppe nedsat af K29 har i 2013 gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag, som skulle bidrage til at sikre et fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde. Analyserne viser bl.a. jf. afsnit om udviklingsprojekter at der er behov for, at sammensætte en takstudviklingsmodel, som giver driftsherrerne mulighed for at udvikle tilbuddene, herunder foretage omlægninger og renoveringer. Desuden er der fortsat behov for faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejdere på myndigheds- og udførerdelen samt fokus på anvendelse af velfærdsteknologi og dokumentation af effekterne for indsatserne. Som følge af kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014, er der også i kommunerne øget fokus på samarbejdet mellem jobcenter og det specialiserede socialområde. Der er en klar forventning til en stigning i gruppen af unge hjemløse, da flere unge, som en følge af de lavere ydelser indeholdt i reformen, forventes ude af stand til at betale deres husleje, hvilket vil øge efterspørgslen på forsorgshjem ( 110). Dette er en udfordring, da det er hensigten, at unge i udgangspunktet ikke skal opholde sig på forsorgshjem, særligt da unge erfaringsmæssigt udvikler nye sociale problemstillinger i herbergsmiljøet. Problemstillingen i denne sammenhæng er derfor ikke, at der kan blive mangel på pladser på forsorgshjem men derimod, at der er mangel på billige boliger. Men også inklusionen af flere borgere med lav arbejdsevne på arbejdsmarkedet som følge af førtidspensionsreformen har sat fokus på samarbejdet internt i kommunerne. En væsentlig andel af kommunerne vurderer, at der i de kommende år vil være et fald i antal borgere i målgruppen voksne med udviklingshæmning og børn og unge med udviklingshæmning. På samme tid gør hjemtagningsdagsordenen sig gældende på dette område særligt på voksenområdet i forhold til oprettelse af dag- og døgntilbud. Der er således en potentiel mulighed for udvikling af overkapacitet på området, hvis ikke der sker tilstrækkelig koordination mellem kommunerne i hovedstadsregionen. På børne- og ungeområdet er det særligt den løbende inklusionsdagsorden, som kommer til udslag i en forventning blandt flere kommuner om mindre behov for specialiserede tilbud. Alderdom og generelt aldersvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet, særligt i forhold til udviklingshæmmede voksne, er en problematik, som kommunerne fortsat møder. Flere kommuner oplever, at voksne med udviklingshæmning og demens får et større behov for i perioder at blive skærmet, samt har et øget plejebehov. Som beskrevet i Udviklingsstrategien for 2014 er det en tendens, som ofte belaster kommunens budget i form af tillægsydelser til den i forvejen aftalte takst. Årsagen hertil er blandt andet, at de boformer, hvor pågældende borgere bor, dels ikke er fysisk indrettet hertil og dels, at de rette personalekompetencer og ressourcer ikke forefindes. Dette stiller krav til, at kommunerne nytænker tilbudsviften for fortsat at kunne tilbyde tilbud, der dels er fysisk indrettet til disse målgruppers større plejebehov og som besidder de rette kompetencer og ressourcer, og dels er økonomisk rentable. 12

156 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden FOKUSOMRÅDER FOR DEN TVÆRKOMMUNALE KOORDINATION I 2015 Der vurderes ikke aktuelt at være behov for at indgå aftaler mellem kommunerne i hovedstadsregionen og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi Gennemgangen af udviklingen i målgrupper og efterspørgsel på tilbud giver dog sammenholdt med kommunernes generelle vurderinger grundlag for at identificere nogle udviklingstendenser, der med fordel kan være i fokus i forbindelse med den tværkommunale koordination og det generelle samarbejde i Nærværende afsnit fungerer følgelig også som en opsamling på de identificerede udviklingstendenser fra de foregående afsnit, som giver anledning til særlig interesse. En væsentlig indledende pointe er, at forventning om et stigende antal borgere i flere målgrupper ikke nødvendigvis betyder et behov for at iværksætte tværkommunale aftaler. I mange tilfælde har kommunerne strategier til at afbøde den forventede udvikling, herunder hjemtagning, recovery, rehabilitering og inklusion. Der kan også være en forventning om, at ny teknologi, eksempelvis på hjerneskadeområdet, kan sikre en mere effektiv drift. Det er i høj grad disse strategier og effekterne heraf, der gør, at fortsat forventning om udvikling i målgrupperne ikke giver udslag i behov for højt specialiserede tilbud. De fem identificerede fokusområder er beskrevet nedenfor. STIGENDE ANTAL HJEMLØSE, HERUNDER SÆRLIGT UNGE HJEMLØSE Et væsentligt fokusområde er, at det forventede stigende antal hjemløse, særligt i forhold til den yngre del af målgruppen, kan få konsekvenser for en række tilbud udover forsorgshjem. Et stabilt levegrundlag, hvor basis i form af boligen er på plads for den enkelte har bl.a. været et hovedtema i den netop afsluttede nationale Hjemløsestrategi. Tilgangen har været indsatser med udgangspunkt i Housing First tankegangen og den evidensbaserede betydning af boligen i forhold til mindskning af økonomiske udfordringer, psykiske problemstillinger og misbrug mm. Med de nedsatte ydelser til unge som et resultat af kontanthjælpsreformen kan det forventes, at der vil komme flere unge hjemløse, idet flere unge ikke vil kunne betale deres husleje. Deraf kan det også antages, at der vil komme et yderligere pres på tilbud på det specialiserede voksenområde, hvis evt. latente udfordringer hos den enkelte bryder ud, som resultat af tab af boligen. Det er derfor væsentligt, at der kommer fokus på den landspolitiske problemstilling i forhold til mangel på billige boliger snarere end behov for flere pladser på forsorgshjem. NYE KRAV TIL TILBUDDENE GRUNDET LÆNGERE LEVETID OG GENERELT ALDERSSVÆKKELSE BLANDT MÅLGRUPPERNE PÅ VOKSENOMRÅDET Som tidligere nævnt er alderdom og generel alderssvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet en problematik, som findes i flere kommuner. Undersøgelser viser, at mennesker med udviklingshæmning lever længere end tidligere, således at mennesker med let og moderat udviklingshæmning lever lige så længe eller næsten lige så længe som befolkningen generelt. Dette stiller udfordringer til fagligheden blandt personalet og vurderingen af det rette tilbud til målgruppen, når mennesker med udviklingshæmning bliver plejekrævende. Også på misbrugsområdet findes der en problematik i forhold til at inkludere mennesker med fx dobbeltdiagnoser som er stærkt plejekrævende på plejehjem og deraf følgende behov for oprettelse af Alternative plejehjemspladser. Denne problematik er såvel interessant i forhold til koordinationen og tilrettelæggelsen af tilbud mellem det specialiserede socialområde og ældreområder i kommunerne som i forhold til behovet for specialiserede tilbud på tværs af kommuner. TILBUD TIL BORGERE MED DOBBELTDIAGNOSE Flere kommuner forventer endvidere en stigning i målgruppen borgere med dobbeltdiagnose og en større efterspørgsel på tilbud for målgruppen. Området omfatter dels samarbejdet mellem psykiatrien og de 13

157 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden kommunale indsatser, hvor regeringens psykiatriudvalg lægger op til et øget og mere struktureret samarbejde. Tilbudsviften er kendetegnet ved en række store tværkommunale misbrugsbehandlingstilbud, samtidig med, at flere kommuner selv eller i fællesskab udvikler behandlingstilbud i eget regi. Det er ofte hensigten, at tilbuddene skal fungere tættere på nærmiljøet og i samarbejde mellem de forskellige kommunale indsatser. Regeringens psykiatriudvalg har endvidere udpeget området, som et særligt fokus for den nye nationale koordinationsstruktur. INKLUSIONSDAGSORDENEN PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET OG DENNES BETYDNING FOR DE HØJT SPECIALISEREDE TILBUD Inklusionsdagsordenen på børne- og ungeområdet er som tidligere beskrevet ligeledes fremherskende. Betoning af familiebaserede indsatser afføder et behov for fokus på, at de tværkommunale højt og mest specialiserede tilbud fortsat er til stede til den gruppe af børn og unge, som har behovet. Dette sker blandt andet gennem det særlige fokus på de mest specialiserede tilbud, som blev indført i Udviklingsstrategi Som det fremgår af analysen, forventer en række kommuner desuden en stigende efterspørgsel efter aflastningstilbud til børn og unge, hvilket kan være et udtryk for, at den øgede inklusion i højere grad giver behov for midlertidige aflastningstilbud frem for længevarende opholdssteder. Udviklingen på området for aflastningstilbud til børn og unge vil have et særligt fokus i den permanente task force vedrørende de mest specialiserede tilbud under KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Social og Udddannelse. ØKONOMISTYRING, EFFEKTIV DRIFT OG UDVIKLING AF METODER Endelig er der generelt på tværs af områder fokus på hjemtagning af borgere til mindre indgribende foranstaltninger i egen kommune og/eller at kommuner som følge af fokus på rehabilitering, recovery, inklusion mv. søger netværksbaserede løsninger i nærsamfundet. Botilbud bliver ofte konverteret til støtte i egen bolig eller botilbudslignende forstaltninger ( 85) på voksenområdet. Tendensen skal ses i sammenhæng med det fortsatte fokus på økonomistyring, effektiv drift og følgelig udvikling af metoder, som kan understøtte hjemtagningsstrategier. DEL 2: TVÆRKOMMUNALE UDVIKLINGSPROJEKTER I HOVEDSTADSREGIONEN Et formål med Udviklingsstrategien er, at KKR Hovedstaden skal udvælge hvilke særlige temaer, der skal være i fokus i det år, som Rammeaftalen er gældende i. Udvælgelsen af de særlige temaer tager udgangspunkt i analysen af udviklingstendenser og behov, og de heraf udledte fokusområder, som er opstillet i Udviklingsstrategien. Derudover har Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i strategien. Nedenfor gennemgås de særlige temaer for 2015 og 2014, som er afledt af fokusområderne for de pågældende år, samt andre særlige udviklingsprojekter igangsat i hovedstadsregionen i SÆRLIGE TEMAER I 2015 For Rammeaftale 2015 har KKR Hovedstaden valgt ét særligt tema, som er Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose, mens Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har udmeldt det særlige tema anbragte børn og unges undervisning/uddannelse. Temaerne vil blive behandlet i 2015 og er nærmere beskrevet nedenfor. SÆRLIGT TEMA OM ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING/UDDANNELSE Temaet anbragte børn og unges undervisning/uddannelse er udmeldt af Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Ministeren har i et brev til kommunerne den 16. december 2013 uddybet, at en god skolegang og en efterfølgende ungdomsuddannelse er helt central for de udsatte børn og unges trivsel i det daglige. Det er 14

158 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden ligeledes nøglen til selvforsørgelse og et velfungerende voksenliv. Der er igennem de seneste år med Folkeskolereformen og kommuneøkonomiaftalerne for 2013 og 2014 iværksat en række initiativer for at styrke uddannelsesniveauet for børn og unge. Dertil kommer lovændringer og satspuljeprojekter, der skal understøtte og styrke kvaliteten i samarbejdet mellem de interne skoler på anbringelsessteder og de lokale folkeskoler og skolemyndigheder. Da anbringelse af børn og unge ofte sker på tværs af kommunegrænser, er der tale om et område, hvor det er vigtigt med fokus på tværgående koordinering mellem den anbringende kommune, som står for den sociale indsats, og kommunen eller regionen, hvor barnet/den unge er anbragt og går i skole. Ministeren anmoder på den baggrund om, at anbragte børn og unges undervisning/uddannelse drøftes mellem kommuner og regioner som led i udarbejdelse af udviklingsstrategierne for 2015, samt at der under drøftelserne sættes fokus på samarbejde på tværs af interne skoler og inklusion i det almindelige skolesystem. Der opfordres til, at drøftelserne tager afsæt i de forskellige målgruppers behov og ressourcer. Den konkrete tilgang i KKR Hovedstadens behandling af temaet vil blive besluttet i 4. kvartal SÆRLIGT TEMA OM TILBUD TIL BORGERE MED DOBBELTDIAGNOSE Udviklingsstrategi 2015 viser, at flere kommuner forventer en stigning i målgruppen af borgere med dobbeltdiagnose og en større efterspørgsel på misbrugstilbud. Det gælder såvel i forhold til ambulante tilbud, dagtilbud som døgntilbud ( 101). Formålet med temaet er at sætte fokus på hvordan misbrugsbehandlingstilbud og øvrige socialpsykiatriske tilbud håndterer udviklingen i målgruppen af borgere med dobbeltdiagnose. I forlængelse heraf er det også relevant at se på evt. problemstillinger i samarbejdet mellem socialpsykiatri og den regionale psykiatri i lyset af udviklingen. Temaet ligger herved i forlængelse af, at regeringens psykiatriudvalg lægger op til øget og mere struktureret samarbejde mellem sektorerne som særligt fokusområde, samt at udvalget har udpeget de mest specialiserede tilbud som et særligt fokus for den nye nationale koordinationsstruktur. Tilbuddene på området er bl.a. kendetegnet ved en række store tværkommunale misbrugsbehandlingstilbud, men også at flere men at flere kommuner selv eller i fællesskab udvikler behandlingstilbud i eget regi. Særlige fokusområder i forbindelse med behandlingen af det særlige tema om tilbud til borgere med dobbeltdiagnose kan fx være afdækning af tilrettelæggelsen af indsatser og tilbud på området i tværkommunalt og lokalt regi, specifikke hensyn til sikring af koordineret indsats for målgruppen og opgaveglidning mellem socialpsykiatri/misbrugsbehandling og behandlingspsykiatri. Den konkrete tilgang i KKR Hovedstadens behandling af temaet vil blive besluttet i 4. kvartal 2014, og behandlingen af temaet vil blive påbegyndt umiddelbart i forlængelse heraf med forventet afrapportering ultimo SÆRLIGE TEMAER I 2014 For Rammeaftale 2014 har KKR Hovedstaden valgt ét særligt tema, som er Ungeområdet, mens Social- og Integrationsministeren har udmeldt det særlige tema Godkendelse og tilsyn. Teamet om ungeområdet vil blive behandlet i 2014, mens Social- og Integrationsministerens tema om godkendelse og tilsyn blev behandlet allerede i 2013, hvor det nye Socialtilsyn blev etableret. De to temaer er nærmere beskrevet nedenfor. 15

159 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden SÆRLIGT TEMA OM UNGEOMRÅDET Ungeområde er det særlige udviklingstema, som KKR Hovedstaden har valgt for Rammeaftale Temaet er udvalgt med udgangspunkt i KKR Hovedstadens særlige fokus for 2014 på den stigende tilgang inden for målgrupperne børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser, stofmisbrug samt sindslidelse. Formålet med dette tema er at sætte fokus på kommunernes indsatser overfor unge i alderen (30) år med vanskeligheder. Denne gruppe af unge er meget forskellig og har forskelligartede udfordringer, hvilket kræver forskellig opmærksomhed såvel i det forebyggende arbejde som i forbindelse med udredninger og de indsatsforløb, der iværksættes overfor disse unge. Der opleves gennem de senere år en stigning i tilgangen af unge, der har vanskeligheder. I forlængelse af behandlingen af det særlige tema om social- og behandlingspsykiatrien i 2013 besluttede Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse at igangsættelse en kortlægning af behovet og muligheden for, at kommunerne i fællesskab og i samarbejde med Region Hovedstaden opretter tilbud til unge med svære spiseforstyrrelser (se afsnit nedenfor om særligt tema om social- og behandlingspsykiatrien). Denne kortlægning vil således være fokus for behandlingen af det særlige tema om ungeområdet i Den konkrete tilgang i KKR Hovedstadens behandling af temaet vil blive besluttet i 2. kvartal 2014, og behandlingen af temaet vil således blive påbegyndt umiddelbart i forlængelse heraf med forventet afrapportering ultimo SÆRLIGT TEMA OM GODKENDELSE OG TILSYN Temaet godkendelse og tilsyn blev udmeldt af Social- og Integrationsministeren som et særligt tema, der skulle sættes fokus på i Rammeaftale Ifølge ministerens udmelding skulle behandlingen af temaet omfatte en drøftelse mellem kommuner og regioner om tilrettelæggelsen af det fremtidige samarbejde om tilsynsopgaven. Der skulle tages hensyn til både kommuner, regioner og private som driftsherre, til kommunerne som købere af pladser i tilbuddene og til, at socialtilsynet kan udfylde den rolle, som det får efter loven. Desuden ønskedes det drøftet, hvilke temaer der eventuelt fra starten var behov for at sætte fokus på, og at der i forbindelse med indgåelse af Styringsaftalen for 2014 blev taget en drøftelse af de takster, som socialtilsynet skal fastsætte for tilsynsopgaverne. Da etableringen af socialtilsynet skulle være tilendebragt inden den 1. januar 2014, kunne temaet ikke indgå i den vanlige proces for Udviklingsstrategi I stedet igangsattes i KKR Hovedstaden et afgrænset forløb for det udmeldte ministertema, hvor specifikke ønsker til samarbejdet mellem Frederiksberg Kommune som tilsynskommune og de øvrige kommuner i hovedstadsregionen samt region Hovedstaden blev fremsat, og hovedstadsregionens specifikke målsætninger og værdier for tilsynsområdet i regionen blev kortlagt. Forløbet var organiseret som en møderække, som Frederiksberg Kommune afholdt med kommunerne i hovedstadsregionen samt Region Hovedstaden om det kommende Socialtilsyn. Møderækken påbegyndtes den 22. februar 2013 og fortsatte hen over 2. og 3. kvartal Under denne møderække blev en række temaer taget op, blandt andet med udgangspunkt i de forventninger, som kommunerne over for KKR Hovedstaden havde fremhævet som væsentlige i forbindelse med valget af tilsynskommunen. Derudover fungerede møderækken være udgangspunkt for information og videndeling på området. På KKR Hovedstadens møde den 9. oktober 2013 fremlagde Frederiksberg Kommune en opsummering af temaerne på den gennemførte møderække, ligesom de fremlagde en kommunikationsstrategi for socialtilsynet samt det endelige grundlag for takstberegningen for Kommunikationsstrategi og takster for 2014 kan findes på Socialtilsynets hjemmeside 16

160 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden ANDRE SÆRLIGE UDVIKLINGSPROJEKTER I I Rammeaftale 2013 udvalgte KKR Hovedstaden to særlige temaer samtidig med, at ministeren udvalgte et særligt tema. Udvælgelsen af de særlige temaer tog blandt andet udgangspunkt i de fokuspunkter, som indgik i Udviklingsstrategi Fokuspunkterne skulle fungere som opmærksomhedspunkter for de enkelte kommuners tilrettelæggelse af indsatserne på det specialiserede socialområde, såvel som for det fælleskommunale arbejde. Udviklingsstrategi 2013, herunder fokuspunkterne for 2013, kan findes på den fælleskommunale hjemmeside For Rammeaftale 2013 udvalgte KKR Hovedstaden to særlige temaer, som er Sammenhængende forløb mellem social- og behandlingspsykiatrien og Ny specialisering, mens Social- og Integrationsministeren udmeldte det særlige tema Udviklingen i brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser. Temaerne blev behandlet i 2013, og kan få indflydelse på det tværkommunale samarbejde i 2014, enten i form af konkrete tiltag eller yderligere afdækninger, som igangsættes på baggrund af afrapporteringerne af temaerne. Desuden er der for perioden der i igangsat en række yderligere udviklingsprojekter i regi af Rammeaftalen for hovedstadsregionen henholdsvis vedrørende hjerneskadeområdet og vedrørende et fælles fokus på styring og udvikling af det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen. De tre temaer samt de øvrige udviklingsprojekter beskrives nærmere nedenfor. SÆRLIGT TEMA OM SOCIAL- OG BEHANDLINGSPSYKIATRIEN KKR Hovedstaden igangsatte i 2013 en kortlægning af området sammenhængende forløb mellem social- og behandlingspsykiatrien, der er et af to særlige temaer, som KKR Hovedstaden valgte for Rammeaftale Temaet blev behandlet som en kortlægning af de kommunale indsatser for unge med psykisk sygdom i aldersgruppen 15-25(30) år, herunder med fokus på overgangen mellem børne- og voksenområdet og sammenhængen mellem social- og behandlingspsykiatrien. Den overordnede målsætning var at afdække muligheder og ufordringer for, at unge i hovedstadsregionen med psykiske lidelser i højere grad kan få en tidlig, koordineret og sammenhængende indsats med udgangspunkt i en recovery-tilgang. Behandlingen af temaet blev gennemført som en kortlægning bestående af en kvantitativ i form af en survey udsendt til alle hovedstadsregionen kommuner og en kvalitativ afdækning i form af en tværkommunal arbejdsgruppe, der blandt andet skulle opstille forslag til, hvordan unge i hovedstadsregionen med psykiske lidelser i højere grad kan få en tidlig, koordineret og sammenhængende indsats med udgangspunkt i en recovery-tilgang. Desuden blev der i den kvalitative afdækning afholdt en række dialogmøder med repræsentanter fra Region Hovedstaden Behandlingen af temaet blev afrapporteret til KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Social og Uddannelse den 20. november Afrapporteringen kan findes på den fælleskommunale hjemmeside I rapporten foreslog den tværkommunale arbejdsgruppe blandt andet, at kommunerne gennem efteruddannelse skal skabe større viden hos frontmedarbejdere om tidlig opsporing og indsats for psykisk sårbare unge i folkeskoler, på ungdoms- og erhvervsuddannelser og i jobcentre. Formålet er, at personalet kan bidrage til forebygge udvikling af psykisk sygdom og andre problemstillinger såsom frafald og misbrug og får kompetence til at vejlede unge om, hvilke muligheder der findes for støtte og behandling, såfremt det bliver aktuelt. I rapporten er oplistet eksempler på konkrete tiltag. Et andet central forslag fra arbejdsgruppen er, at kommuner og regionen aktivt arbejder for at skabe en forståelse og viden om hinandens tilgange til og arbejde med rehabiliteringsindsatser i et recoveryperspektiv. Det foreslås, at kommuner og region afholder fælles temadage og/eller undervisning såvel som bilaterale møder mellem kommunerne og de psykiatriske centre med fokus på hinandens tilgange til 17

161 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden recovery og rehabilitering. Formålet hermed er at skabe større faglig forståelse på tværs af sektorerne og dermed også grundlag for, at borgerne sikres en helhedsorienteret tværsektoriel indsats med udgangspunkt i et recovery-perspektiv. Kortlægningen viste desuden, at kendskab og ejerskab til samarbejdsaftalerne er meget begrænset i kommunerne og i regionen, og at de af den årsag ikke efterleves. Derfor præsenterer rapporten en række tiltag, som skal sikre systematisk udbredelse af kendskab og ejerskab til samarbejdsaftalerne, udvikling af samarbejdsprocedurer og værktøjer som supplerer samarbejdsaftalerne samt udvikling af redskaber til tværsektoriel kommunikation. Kortlægningen har haft særligt opmærksomhed på tre fokusmålgrupper; Unge med spiseforstyrrelser, unge med psykisk sygdom og samtidigt misbrug og unge med ikke psykotiske lidelser. I rapporten findes arbejdsgruppens forslag til, hvordan kommuner og region kan arbejde videre med at sikre sammenhængende indsatser for disse målgrupper, hvoraf de to førstnævnte kræver særlig tværkommunal og tværsektoriel opmærksomhed. På baggrund af rapporten har Embedsmandudvalget for Social og Uddannelse anbefalet, at den tværkommunale arbejdsgruppes forslag vedrørende samarbejdsaftalerne og etablering af lokale samarbejdsfora indgår i det arbejdet med udarbejdelse af nye samarbejdsaftaler i regi af Sundhedsaftalen for Desuden besluttede Embedsmandsudvalget, der skulle igangsættes et arbejde med afdækning af behovet og mulighederne for at kommunerne i hovedstadsregionen i fællesskab og I samarbejde med Region Hovedstaden etablerer tilbud til unge med svære spiseforstyrrelser. Denne afdækning vil være fokus for behandlingen af det særlige tema i Udviklingsstrategi 2014 om ungeområdet (se afsnit ovenfor om særligt tema om ungeområdet). SÆRLIGT TEMA OM NY SPECIALISERING I 2013 igangsatte KKR Hovedstaden et udviklingsprojekt vedrørende Ny Specialisering, der er det andet af to særlige temaer, som KKR Hovedstaden valgte for Rammeaftale Ny Specialisering blev behandlet som to temamøder, der blev afholdt i løbet af Den overordnede målsætning med temamøderne var at give kommunerne i hovedstadsregionen aktuel viden og konkrete redskaber med dokumenteret effekt indenfor forebyggelse og inklusion, inddragelse af frivillige og civilsamfund, recovery og rehabilitering samt effektmåling og evidens. Temaerne tog udgangspunkt i fokuspunkterne i Udviklingsstrategi 2013 vedrørende videreudvikling og styrkelse af inklusionsperspektivet og recovery-perspektivet samt fokus på effekter og systematisk dokumentation. Da temamøderne havde til hensigt at sprede gode erfaringer og viden var der inviteret oplægsholdere og deltagere til debatpanelet, der havde enten praktisk erfaring på området eller havde foretaget undersøgelser og analyser på inden for feltet. Mere konkret deltog repræsentanter fra Herning, Horsens og Århus kommuner, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, KORA, NVIE, Deloitte, Frivillighedsrådet, Socialstyrelsen og Social- og integrationsministeriet. Temamøderne blev afholdt under følgende overskrifter: 1. temamøde (28. maj 2013): Udvikling af forebyggelses- og inklusionsperspektivet samt inddragelse af frivillige og civilsamfund 2. temamøde (4. september 2013): Recovery og rehabilitering effektfokus og evidensbegrebet. Temamøderne var som udgangspunkt målrettet ledere og medarbejdere fra relevante fagområder i hovedstadsregionens kommuner. Hensigten er, at kommunerne kan bringe værktøjer og viden ind i deres egen organisation med henblik på at styrke og udvikle indsatserne på det specialiserede socialområde. 18

162 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden På baggrund af temamøderne blev der udarbejdet et samlet inspirationskatalog til Ny Specialisering, som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside SÆRLIGT TEMA OM FAMILIEPLEJELIGNEDE ANBRINGELSESTYPER KKR Hovedstaden udarbejdede i 2013 en kortlægning af udviklingen i brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser, der var udmeldt som særligt tema for rammeaftalerne 2013 af Social- og Integrationsministeren. I KKR Hovedstaden er behandlingen af ministerens tema gennemført som en kortlægning bestående af dels en kvantitativ del i form af en spørgeskemaundersøgelse blandt hovedstadsregionens kommuner og dels en kvalitativ del bestående af en tværkommunal arbejdsgruppe og interviews med udvalgte plejefamilier. Det overordnede formal med kortlægningen var at afdække udfordringer og muligheder for, at kommunerne i hovedstadsregionen kan styrke og udvikle brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser. På baggrund af kortlægningen udvalgte den nedsatte arbejdsgruppe tre fokusområder, hvortil de kommer med en række forslag og anbefalinger. Arbejdsgruppen anbefaler som det første, at der udarbejdes en fælles model for honorering af plejefamilier i hovedstadsregionen, og at det skal undersøges, hvorvidt modellen kan udbredes til de øvrige landsdele. Baggrunden for forslaget er, at kortlægtningen identificerede en tendens til, at plejefamilierne søger mod de kommuner, der opleves som havende de mest fordelagtige ansættelses- og honoreringsforhold. Samtidig er vurderingen, at den nuværende honoreringsmodel medfører økonomiske incitamenter, som kan have negativ indflydelse på plejefamiliernes vurdering af plejebørnenes udvikling og behov for indsatser. I rapporten er der på baggrund af erfaringer fra Aarhus og Københavns kommuner anført konkrete forslag til, hvordan en sådan honoreringsmodel med fordel kan se ud. Kortlægningen viser derudover, at der er potentiale for at styrke den lovpligtige efteruddannelse for plejefamilier. Den enkelte kommune kan have vanskeligt ved at tilbyde et tilstrækkeligt bredt antal kurser, der kan imødekomme plejefamiliernes varierende behov og erfaringsniveauer. Dette gælder særligt for netværks- og slægtsplejefamilier. Derfor anbefales det af arbejdsgruppen, at kommunerne i hovedstadsregionen i højere grad samarbejder i grupper af 4-6 kommuner omkring at udvikle og tilbyde kurser samtidig med, at der tages hensyn til behovet for nærhed til plejefamilierne. Endelig foreslår arbejdsgruppen, at kommunerne enkeltvis eller i grupper af 4-6 kommuner går i dialog med kommunale og regionale døgntilbud til børn og unge om at tilrettelægge tilbuddenes indsatser til at omfatte kortvarige, intensive udredningsforløb og specialiserede forløb. Arbejdsgruppen vurderer, at et stærkere samarbejde med døgntilbud til børn og unge omkring plejefamilierne og en omlægning af brugen af tilbuddene vil medføre en styrkelse af anvendelsen af plejefamilier som anbringelsesform. På baggrund af kortlægningen besluttede KKR Hovedstaden at igangsætte et arbejde omkring definitioner af plejeopgaver og behov i forhold til vederlag, som kan udmunde i en fælles honoreringsmodel. I første omgang skulle det undersøges, hvorvidt an fælles honoreringsmodel kunne gøres landsdækkende. Arbejdet med definitioner og udarbejdelse af en fælles honoreringsmodel vil forløbe i 2014 og KKR Hovedstadens kortlægning af brugen af forskellige former for familieplejeanbringelser kan findes på den fælleskommunale hjemmeside www-rammeaftale-h.dk. UDVIKLINGSPROJEKTER VEDRØRENDE HJERNESKADEOMRÅDET I 2012 gennemførte KKR Hovedstaden en kortlægning af barrierer og muligheder for at sikre koordinerede og målrettede indsatser for voksne med erhvervet hjerneskade. Kortlægningen blev gennemført med inddragelse af repræsentanter fra kommunerne, Region Hovedstaden og eksterne tilbud på området. På baggrund af kortlægningen vedtog KKR Hovedstaden en række anbefalinger til hjerneskadeområdet i hovedstadsregionen, herunder en anbefaling om at igangsætte to parallelle udviklingsforløb i faglige arbejdsgrupper vedrørende henholdsvis definitioner og fælles standarder på området samt klarhed omkring snitflader mellem eksterne tilbud. 19

163 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Formålet med de to forløb er at udarbejde en fælles definition af specialiseringsgrader og klarhed omkring snitflader og kerneydelser hos eksterne tilbud, som vil kunne bidrag til, at faglighed, indhold og specialiseringsgrad bliver afgørende for, hvilke tilbud eller ydelser en borger henvises til. Samtidig vurderes det at skabe bedre grundlag for, at tilbuddene i højere grad kan imødekomme kommunernes efterspørgsel. Desuden er et væsentligt formål at skabe grundlag for et bedre overblik i de enkelte kommuner og muliggøre sammenligninger på tværs af kommunerne. Derudover vurderes det at kunne bidrage til en fælles forståelsesramme på området, som samtidig kan understøtte kommunerne i at opspore og udrede borgere med erhvervet hjerneskade. Endelig vurderes disse tiltag at være en forudsætning for kvalitetssikring, benchmarking og forskning på senhjerneskadeområdet i hovedstadsregionen. I den forbindelse er det selvfølgelig relevant at tage højde for eventuelle tiltag m.v. på landsplan. Til at varetage processen vedrørende definitioner og fælles standarder er nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra kommunerne og Region Hovedstaden. Arbejdsgruppen har fokus på at udvikle en fælles kvalitetsdatabase på tværs af sektorer og forvaltninger, der skal gøre det muligt at følge rehabiliteringsforløbene fra indlæggelse på hospital til gennemførsel af de kommunale indsatser. Databasen vil bidrage til fælles definitioner og standarder, ligesom den vil gøre det muligt at foretage den benchmark af rehabiliteringsindsatsen på tværs af kommuner og hospitaler. Arbejdet med databasen forventes at forløbe i perioden 2014 til I juni 2013 blev der i regi af Den Administrative Styregruppe vedrørende sundhedsaftalerne nedsat to arbejdsgrupper en for børne- og ungeområdet og en for voksenområdet til implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade i hovedstadsregionen. Arbejdsgrupperne forventes at afrapportere i foråret Endelig har KKR Hovedstaden ønsket, at der inden for et par år følges op på kommunernes implementering af anbefalingerne på hjerneskadeområdet, samt på de anbefalinger, der er opstillet i Sundhedsstyrelsens forløbsprogram. UDVIKLINGSPROJEKT VEDRØRENDE FÆLLES FOKUS PÅ STYRING OG UDVIKLING AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE Med henblik på indarbejdelse i Styringsaftale 2015 blev der i andet halvår af 2013 gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag, som skulle bidrage til at sikre et fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde. Kortlægningen blev gennemført af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra K29 og Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse og resulterede i en række forslag til tiltag inden for følgende områder: Samarbejdsformer i regi af Rammeaftalen på politisk og administrativt niveau Fokus på styring af udgifter og udvikling af tilbud og indsatser Flerårig strategi for takstudvikling Måling af takstudvikling og beregning af takster Arbejdsgruppen afrapportering i form af anbefalinger samt analyser og kortlægninger kan efter godkendelse i K29 (marts 2014), findes på den fælleskommunale hjemmeside 20

164 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden DEL 3: ØVRIG TVÆRKOMMUNAL KOORDINATION Nedenfor beskrives øvrige tendenser, bevægelser og tiltag med relevans for den tværkommunale koordination, herunder vedrørende de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger, kommunikationscentrene i regionen samt botilbud med over 100 pladser. LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD OG SIKREDE AFDELINGER I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategien på det specialiserede social- og undervisningsområde har kommunerne ansvaret for at sikre indbyrdes koordination mellem regionerne i forhold til de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Der er i 2015 syv landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. Nedenfor er kort opsummeret de helt overordnede hovedtendenser omkring kapacitet og belægning samt kommunernes efterspørgsel og behov efter disse typer af tilbud. Tilbuddenes udvikling i forhold til kapacitet, belægning og tendenser er beskrevet særskilt for hvert af de tilbud, der i bekendtgørelsen er defineret som henholdsvis lands- og landsdelsdækkende og sikrede afdelinger i bilag 7. LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD Samlet set har belægningen på de lands- og landsdelsdækkende tilbud været på 98% i Belægningen på de enkelte tilbud svinger dog fra 14,3% til 368% på ydelsesniveau. Overordnet set forventer driftsherrerne ikke de store forandringer i tilbuddenes kapacitet frem mod Synscenter Refnæs, Skolen på Kastelvej samt Center for Døve har dog nedjusteret antallet af pladser frem mod 2017, mens Center for Døvblindhed og Høretab og Geelsgårdsskolen har øget antallet af pladser frem mod De øvrige tilbud forventer på nuværende tidspunkt uændret kapacitet frem til De lands- og landsdelsdækkende tilbud bliver overvejende belagt med borgere fra kommunerne i beliggenhedsregionen eller de omkringliggende regioner. Gennemgående oplyser kommunerne, at efterspørgslen efter de lands- og landsdelsdækkende tilbud i 2015 vil være uændret. SIKREDE AFDELINGER Kommunalbestyrelserne skal i dialog med regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede institutioner. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hver af de fem KKR. Koordinationsforum er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. Koordinationsforum har i 2013 haft særligt fokus på de sikrede institutioner, og har på den baggrund udarbejdet følgende forslag til tværgående koordination af de sikrede institutioner for børn og unge. Forslaget bygger på dialog med Danske Regioner og med de regionale driftsherrer. FEM PRINCIPPER SOM GRUNDLAG FOR DEN TVÆRGÅENDE KOORDINATION Koordinationsforum har udarbejdet fem principper, som er udgangspunktet for den tværgående koordination af de sikrede institutioner. De fem principper er: Når et barn eller en ung visiteres til en sikret institution, bør nærhed til bopælskommune vægtes højt (nærhedsprincippet). Nærhedsprincippet skal være kendt af de involverede samarbejdspartere. Der kan dog være hensyn, som gør, at der afviges fra nærhedsprincippet f.eks. i banderelaterede sager eller ved særlige behov hos barnet/den unge mm. 21

165 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Der bør som udgangspunkt være en sikret institution i hver region for at kunne leve op til nærhedsprincippet. Men geografi kan ikke stå alene. Der skal være samarbejde og dialog på tværs af regionerne bl.a. med henblik på at sikre, at kapaciteten er tilpasset lokale og landsdækkende behov. Det gode samarbejde mellem kommuner og de sikrede institutioner om den enkelte unge skal bevares og udvikles. Idet de unge i gennemsnit kun opholder sig 55 dage på en sikret institution, er det væsentligt at have fokus på den gode overgang. Der skal være fokus på kvalitet og effekt af indsatserne. Der arbejdes for et større overblik over de sikrede institutioners målgrupper, ydelser og resultater samt større gennemsigtighed i sammenhæng mellem pris og indhold. Der skal være en tæt dialog mellem region og kommuner om kapacitetsændringer på de sikrede institutioner. Koordinationsforum involveres i beslutning om kapacitetsændringer for at sikre et overblik på landsplan. KAPACITET OG BELÆGNING PÅ DE SIKREDE INSTITUTIONER Kapacitet og belægning på de sikrede institutioner for 2013 fremgår af opgørelsen Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel. Kapaciteten på de sikrede institutioner vurderes som værende på rette niveau for 2015, efter at regionerne i 2012 har lukket en række pladser. Det noteres, at belægningen på de sikrede institutioner i 2013 har udvist følgende tendens. Belægningen på de sikrede afdelinger var i 2013 samlet set på 83,7 pct., spændende fra 59,8 til 98,8 pct. på de enkelte tilbud. Til sammenligning var belægningsprocenten i 2012 samlet set på 69 pct. Antallet af pladser er i perioden 2012 til 2013 nedjusteret med i alt 14 pladser, fra 141 pladser i 2012 til 126 pladser i FORUDSAT BELÆGNINGSPROCENT I forbindelse med kapacitetstilpasningen i 2012 valgte regionerne at sænke den forudsatte belægningsprocent fra 95 pct. til 85 pct. Med styringsaftalen for 2015 hæves den forudsatte belægningsprocent til 90 pct. Det vurderes efterfølgende, hvorvidt der er grundlag for at hæve den forudsatte belægningsprocent for de sikrede institutioner til 95 pct., så den følger belægningsprocenten for de øvrige sociale tilbud. FÆLLES UDVIKLINGSTEMA I 2015 OM SAMMENHÆNG MELLEM MÅLGRUPPER, INDSATSER OG PRIS De sikrede institutioner løfter som udgangspunkt de samme opgaver, men der kan være forskelle i målgrupper og ydelser på de enkelte tilbud. Der er et kommunalt ønske om at få større gennemsigtighed i målgrupper, ydelser, effekt af indsatsen og sammenhæng mellem pris og indhold i de enkelte tilbud. I 2015 vil kommunerne og de regionale driftsherrer/københavns Kommune arbejde med et fælles udviklingstema, som tager afsæt i følgende udviklingspunkter: Dokumentation af målgrupper, ydelser, effekt og sammenhæng mellem pris og indhold på de enkelte tilbud. Tilstræbe ens enhedspriser for ens ydelser. Afdække mulighederne for mere fleksibilitet i kapaciteten, således at antallet af pladser løbende kan tilpasses mindre udsving i behovet. KOMMUNIKATIONSCENTRE 22

166 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Efter drøftelser på tværs af de tre kommunikationscentre i hovedstadsregionen, kommunerne i regionen og Region Hovedstaden i regi af arbejdet med Rammeaftalen samt i forbindelse med udviklingsprojektet på senhjerneskadeområdet, besluttedes det i 2012 at igangsætte en proces med henblik på revision af den eksisterende Visitationsaftale vedrørende kommunikationscentre. Processen forløber i og vil foregå med inddragelse af de tre kommunikationscentre i hovedstadsregionen, repræsentanter fra kommunerne i regionen og Region Hovedstaden. BOTILBUD MED OVER 100 PLADSER I hovedstadsregionen er der ingen botilbud over 100 pladser, der er omfattet af Udviklingsstrategi Der er fem tilbud i hovedstadsregionen, der opfylder kriterierne, og Københavns Kommune er driftsherre for alle fem. Samtlige af disse botilbud er dog karakteriseret som lokale tilbud, som det primært er driftsherren selv, der benytter, hvorfor de fem tilbud ikke er omfattet af Udviklingsstrategien i Udviklingsstrategi SOCIAL TILSYN Lov om Socialtilsyn trådte i kraft den 1. januar Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet, som skal sendes til sekretariaterne for rammeaftalen og socialstyrelsen senest den 1. juli året efter det kalenderår, rapporten vedrører. Rapportens konklusioner skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Det betyder, at rapporten vedrørende 2014 drøftes i forbindelse med styringsaftalen for 2016, og at eventuelle udviklingstemaer først kan indgå i udviklingsstrategien for Socialtilsynet fastsætter takster og den objektive finansiering af socialtilsynenes opgaver. Finansieringen drøftes hvert år i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen som led i rammeaftalerne på det sociale område. Fastsættelse af tilsyns- og godkendelsestaksterne samt den objektive finansiering er dog ikke en del af styringsaftalen som led i rammeaftalen. Det betyder, at takster og den objektive finansiering af socialtilsynene ikke drøftes i forbindelse med styringsaftalen for Kommuner, Region og Socialtilsyn Hovedstaden vil i 2015 fortsætte dialogen og det gode samarbejde, som hidtil har været gældende. Den indsigt i kvaliteten i tilbuddene, som tilsynet giver, er vigtig for kommuner og region i arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene. 23

167 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden BILAGSLISTE Nedenfor fremgår en oversigt over bilag til Udviklingsstrategi 2015: Bilag 1: Dybdegående analyse af behov og udviklingstendenser for 2015 Bilag 2: Oversigt over alle tilbud beliggende i hovedstadsregionen Bilag 3: Oversigt over tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2015 inklusiv kapacitetstal Bilag 4: Oversigt over kapacitet og belægning på tilbudstyper fordelt efter målgruppe og geografisk placering Bilag 5: De mest specialiserede tilbud i Udviklingsstrategi 2015 Bilag 6: Årsberetning Samrådet for domfældte udviklingshæmmede i kommunerne i Region Hovedstaden Bilag 7: Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel. Alle bilagene kan findes i særskilte dokumenter på 24

168 Bilag: 5.1. Præsentation af SSI til SU 6 maj 2014.pptx Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42258/14

169 Center for Særlig Social Indsats Det specialiserede socialområde i Helsingør Kommune voksne Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. Charlotte Aagaard Helsingør 6. Maj 2014

170 Lov om Social Service - formål Formålet med hjælpen efter Lov om Social Service er at fremme den enkeltes muligheder for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelseevaluation og forbedre only. livskvaliteten Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Hjælpen efter denne lov bygger på Ltd. den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte Oplæg - Socialudvalgsmøde 6. maj 2014

171 Serviceloven giver derfor ikke hjemmel til at Indlede en indsats uden borgerens fulde samtykke Bruge tvang Evaluation only. Overvåge borgeren Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Sanktionere borgeren Copyright Aspose Pty Ltd. Oplæg - Socialudvalgsmøde 6. maj 2014

172 Serviceloven udstikker rammerne for den støtte og hjælp der tilbydes borgere med betydelige psykiske og fysiske Evaluation only. funktionsnedsættelser. Created with Aspose.Slides for.net Kommunalbestyrelsen kanclient derfor Profile på en række Copyright fastsætte Aspose et Pty Ltd. paragrafområder serviceniveau Grundlaget for tildeling af støtte er en socialfaglig vurdering af personens funktionsnedsættelser, færdigheder og behov Oplæg - Socialudvalgsmøde 6. maj 2014

173 Serviceloven er subsidiær til andre lovgivninger, bl.a. til Sundhedsloven og Lov om Aktiv Beskæftigelse ServiceEvaluation er en lovgivning only.man bruge i de tilfælde, hvor borgerne ikke kan modtage Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile ydelser efter anden lovgivning Copyright Aspose Pty Ltd. Det er ikke nok bare at være syg eller arbejdsløs. I de tilfælde hvor personen har en væsentlig og varig funktionsevnenedsættelse, er vedkommende omfattet af personkredsen. Hvis vedkommende kommer sig, f.eks af en psykisk lidelse, er vedkommende ikke længere berettiget til ydelser efter SEL Oplæg - Socialudvalgsmøde 6. maj 2014

174 SSI s Målgruppe er borgere med Psykiatriske lidelser Udviklingshæmning Alkoholog stofmisbrug Evaluation only. Hjemløse Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Særlige sociale problemer Copyright Aspose Pty Ltd. Erhvervet hjerneskade Kommunikationsvanskeligheder Stigende tilgang af borgere på landsplan særligt unge på psykiatri, misbrugs- og hjemløseområdet. Desuden stigning i antallet af borgere med behandlingsdom. Oplæg - Socialudvalgsmøde 6. maj 2014

175 SSI s ydelser til borgerne 79 Væresteder 85 Socialpædagogisk støtte 96 Borgerstyret Personlig Assistance 97 Ledsageordning Evaluation only. 98 Kontaktperson for døvblinde Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Støtte kontaktperson (opsøgende) Copyright Aspose Pty Ltd. 100 Merudgifter 101 Stofmisbrugsbehandling 103 Beskyttet beskæftigelse 104 Samværs- og aktivitetstilbud 107 Midlertidige Botilbud 108 Varige Botilbud 110 Herberg/forsorgshjem Oplæg - Socialudvalgsmøde 6. maj 2014

176 SSI sydelser til borgerne Alkoholbehandling efter Sundhedslovens Kompenserende Specialundervisning e Evaluation only. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. Oplæg - Socialudvalgsmøde 6. maj 2014

177 Organisation og budget En Myndighedsdel: 22 medarbejdere Nettobudget 2013: kr Evaluation only. En Foranstaltningsdel: ca. Client 350 medarbejdere Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Profile Samlet netto budget: kr Copyright Aspose Pty Ltd. Oplæg - Socialudvalgsmøde 6. maj 2014

178 SSI s organisation Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. Oplæg - Socialudvalgsmøde 6. maj 2014

179 Boliger og botilbud (1) Bolig Antal Anna Anchersvej Løntoften + Bybjerggaard + Vinkeldamsvej + Strandvejen (bofællesskaber) 43 Kronborgsund 8 Kronborgkollegiet 20 I alt 118 Evaluation only. Anna Anchersvej for Vinkeldamsvej 26 Created with Aspose.Slides.NET 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. Kronborghus 21 Oplæg - Socialudvalgsmøde 6. maj 2014

180 Boliger og botilbud (2) Bolig Antal Hesteskoen 10 Sudergade + Wisborg (opgangsbofællesskaber) Evaluation only. 13 Valhalla 14 Pensionatet 10 Petersborg 13 Broen 4 I alt 119 Lindevang 49 Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Granstien (del af Lindevang) 6 Copyright Aspose Pty Ltd. Oplæg - Socialudvalgsmøde 6. maj 2014

181 Hvor mange borgere modtager ydelser fra SSI? Helsingør Kommune er pt. handle- og betalingskommune for 765 borgere Evaluation only. Disse borgere modtager i alt 1174 Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile foranstaltninger/ydelser Copyright Aspose Pty Ltd. Desuden 97 borgere, hvor en anden kommune er handlekommune og hvor Helsingør Kommune betaler Oplæg - Socialudvalgsmøde 6. maj 2014

182 Fakta om det specialiserede socialområde Et af de velfærdsområder, hvor der på landsplan samarbejdes mest med private leverandører (Petersen et al 2013) Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Væksten på det specialiserede socialområde er Copyright Aspose Pty Ltd. større end på de andre velfærdsområder (Bengtsson 2012 ) Kommunerne bruger ca. 44 mia. skattekroner på området om året kun overgået af skoleområdet (Pedersen 2011) Oplæg - Socialudvalgsmøde 6. maj 2014

183 Det specialiserede socialområde Ca borgere i DK har handicap, misbrug, psykisk lidelse e.l. = ca. 17 pct. af samtlige danskere (Pedersen 2011) Psykiske lidelser udgør 25% af den totale sygdomsbyrde efterfulgt af cancer (17%)og Evaluation only. kredsløbssygdomme(15%) Created with Aspose.Slides for.net 3.5(sundhedsstyrelsen Client Profile ) Copyright Aspose Pty Ltd. Recovery : Man kan komme sig fra en psykisk lidelse. Mellem % af borgere, der diagnosticeres med psykiske lidelser, kommer sig helt eller lærer at leve sindslidelsen(socialstyrelsen) Psykiske lidelser er årsag til 48% af alle førtidspensioner (Sundhedsstyrelsen, 2012) Fordobling i antallet af tilkendelser af førtidspension til 18-39årige med baggrund i psykiske lidelser fra 2000 til 2010 (KL 2012) Oplæg - Socialudvalgsmøde 6. maj 2014

184 Helsingør vs. landsgennemsnittet Helsingør har færre borgere i botilbud til borgere med sindslidelser end landsgennemsnittet (Krevi 2012b ) Helsingør er gennemsnitlig Evaluation only. ift. antallet af døgnpladser pr indbyggere (Krevi Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile c) Copyright Aspose Pty Ltd. Helsingør har højere gennemsnitlig enhedsudgift pr. botilbudsmodtager end landsgennemsnittet (Dørken & Dalsgaard 2013) Helsingør køber færre af sine botilbudspladser af andre driftsherrer end landsgennemsnittet (Krevi 2012a) Se også Boliganalyse 2013 Oplæg - Socialudvalgsmøde 6. maj 2014

185 Flere borgere med diagnoser Flere behandles for ikke-psykotiske sindslidelser, fx angst, depression, tvangsneuroser, spiseforstyrrelser, Aspergers, personlighedsforstyrrelser, Evaluation only. ADHD Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Antallet af borgereaspose i kontakt Copyright Ptymed Ltd. psykiatrien er steget med 40 % fra 2000 til 2008 (Bengtsson 2012) Siden 2001 er tallet af danskere, der behandles for ADHD, steget fra til (Politiken 2013 ) Oplæg - Socialudvalgsmøde 6. maj 2014

186 Bevægelser i SSI (1) Fra Mod Ikkerammestyret økonomi Rammestyret økonomi Silotænkning Koordineret og helhedsorienteret indsats, fælles visitation mellem flere centre og god og sammenhængende sagsbehandling og indsats. Ensidigt fokus på omsorg og støtte Fokus på mål, effekt for borgeren og økonomi Evaluation only. Faglig autonomi Faglig praksis inden for et politisk besluttet Created with Aspose.Slidesserviceniveau for.net (hvor 3.5 Client rammenprofile er kvalitetsstandarder budgettet). Copyright AsposeogPty Ltd. Oplæg - Socialudvalgsmøde 6. maj 2014

187 Bevægelser i SSI (2) Fra Mod Erfaringsbaseret praksis En indsats, som er baseret på dokumenteret viden om, hvad der virker Diagnosticering Fokus på borgerens Evaluation only. mål, håb og ressourcer. Created with Vi Aspose.Slides.NET 3.5 Client Profile støtter Vifor samarbejder med borgeren om løsninger borgeren der virker Copyright Aspose Pty Ltd. Omsorgsbaseret, kompenserende indsats Indsats baseret på rehabilitering og borgerens muligheder for komme sig og blive selvhjulpen (recovery-aspektet) Visitation til ofte lange forløb Hurtig opfølgning, justering og dokumentation af indsatsens effekt. Oplæg - Socialudvalgsmøde 6. maj 2014

188 Igangværende større projekter i SSI Virksomheden Nyruphus Center for Job og Oplevelse i partnerskab med Naturcentret og Naturstyrelsen om STU, afklaringsforløb og flexjobs i en ramme med cafe og naturoplevelser. Evaluation only. Ressourcer i spil fra bruger til borger : Et projekt Created with Aspose.Slides forfrivillighed.net 3.5i socialpsykiatrien Client Profile om inklusion og Copyright Pty Ltd.har indgået TV SPOT Center foraspose Job og Oplevelse partnerskab med Vapnagård TV og TV 1000 om at lave tv fra Helsingør. Etablering af tidssvarende boliger på psykiatriområdet - Teglhuset Effekt for borgeren, virker indsatsen? kompetenceudvikling i myndighed og tilbud Oplæg - Socialudvalgsmøde 6. maj 2014

189 Henvisninger Bengtsson, Steen (2012). Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde. SFI. Dørken, R. og C. Dalsgaard (2013). Sammenhænge på botilbudsområdet. En analyse af sammenhægene mellem kommunernes botilbudspladser, støttemodtagere, udgifter og enhedsudgifter på botilbudsområdet. KL (2012). Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser. Notat. Krevi (2012a). Markedsanalyuse botilbudsområdet. Kommunernes køb og salg af pladser til voksne handicappede og sindslidende. Krevi (2012b). Botilbudsområdet: HVEM HVAD HVOR: Kortlægning af området for botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende. Pedersen, John Storm (2011). De nye krav til og vilkår for socialt arbejde. RUC Petersen, Ole Helby, Leif Olsen, Lena Brogaard og Stella Mia Sieling (2013). Udvikling af offentlig-privat samspil (OPS) på det specialiserede socialområde: En analyse af modeller, erfaringer og muligheder. København: KORA. Politiken 14. april Socialstyrelsen - Besøg 20. marts 2014 Sundhedsstyrelsen (2012) Forebyggelsespakke om mental sundhed Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. Oplæg - Socialudvalgsmøde 6. maj 2014

190 Bilag: 6.1. Borgeres_betaling_for_ledsagelse KL notat.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27204/14

191 Ledsagelse og støtte i ferier, weekender, mv. til borgere i sociale botilbud mv. Resumé Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at yde en række tilbud til voksne med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, jf. serviceloven. Tilbuddene er gratis for borgeren, og kommunen må ikke yde hjælp mod betaling fra borgerne. Dette gælder fx, når borgere har brug for socialpædagogisk bistand i form af ledsagelse eller støtte under ferieophold, på udflugter, weekendture mv. Sagen Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt genoptræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. servicelovens 85. ADMINISTRATIV INFORMATION Den 16. januar 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: RIL@kl.dk Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/2 Socialpædagogisk bistand kan dække mange forskellige typer af støtte. Det kan bl.a. bestå af ledsagelse, både når der er tale om individuelle og fælles aktiviteter, herunder indkøb, lægebesøg, fritids- og kulturtilbud, rejser og aktiviteter af social karakter. Det kan f.eks. være relevant for, at borgeren kan fastholde egen identitet og opnå en mere aktiv livsudfoldelse. Hjælpen ydes uanset boform, og bevilges typisk til borgere, som bor i et botilbud jf. servicelovens 107 eller 108, eller i en almen ældre- eller handicapbolig, jf. almenboliglovens 105. Det er ikke tilladt for kommunen at opkræve betaling fra borgeren til at dække udgifter, der går til at yde hjælpen. Dette gælder fx udgifter til personalets løn, kost, logi, transport, entrébilletter til aktiviteter, mv. Udgifterne til drift af tilbuddene i form af omkostninger relateret til personalets arbejde overfor borgeren er kommunens ansvar og skal evt. regnes med ind i tak-

192 sten for det konkrete tilbud. Det kan fx være relevant ift. taksten for ophold i et botilbud eller en almen ældre- eller handicapbolig. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om hjælp efter serviceloven til den enkelte borger. Til brug for kommunens visitation kan kommunalbestyrelsen beslutte et serviceniveau. Det kan være relevant i forhold til forskellige ydelser til beboere i botilbud. Serviceniveauet kan fx indeholde en beslutning om, at borgere i kommunens botilbud kan modtage støtte til at tage en uge på ferie om året. Personer med nedsat funktionsevne, der har behov for en ledsager til at færdes i det offentlige rum, kan erhverve sig et såkaldt ledsagerkort. Ledsagerkortet giver gratis adgang til en ledsager til en række kulturinstitutioner som fx teatre og museer, til kulturelle arrangementer, i forlystelsesparker og zoologiske haver. Borgere, som modtager kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance (BPA), jf. servicelovens 95-96, er omfattet af andre regler vedr. ledsagelse, end borgere, som har brug for socialpædagogisk bistand til ledsagelse jf. servicelovens 85. Borgere, som modtager hjælp efter serviceloven kan få dækket afledte omkostninger til sine hjælpere efter reglerne i bekendtgørelse om tilskud udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter serviceloven, nr. 647 af 25/06/2012, 10. Hvis du vil vide mere I vejledning til serviceloven, nr. 2 (vejledning nr. 13 af 15/02/2011) er hjælp efter servicelovens 85 nærmere beskrevet. Herunder hvilke former for socialpædagogisk bistand, ledsagelse og støtte, som borgere i botilbud mv. kan være berettiget til. Om ledsagerkortet, læs mere på Danske Handicaporganisationers hjemmeside: Om afledte omkostninger til borgere, som får hjælp efter servicelovens 95-96, læs mere herom i vejledning om borgerstyret personlig assistance, nr. 9 af 15/02/2011, punkt 91. Kontaktperson i KL Konsulent Rigmor Lond, tlf , mail: ril@kl.dk, (kompenserende støtte til børn, unge og voksne med handicap) 2

193 Bilag: 7.1. Kvalitetsstandard Målrettede pædagogiske opgaver Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32367/14

194 Målrettede pædagogiske opgaver Ydelsestype Målrettede pædagogiske opgaver (3) Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven 138 Serviceloven 83 Serviceloven 86 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven 1, stk. 2). Hjælpen efter Lov om social service bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte (Serviceloven 1, stk. 3). Formålet med ydelsen Formålet med ydelsen er ifølge Serviceloven 81: At forebygge at brugerens problemer forværres At forbedre brugerens sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder At forbedre brugerens muligheder for livsudfoldelse For de konkrete formål for delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Kriterier for at få tildelt ydelsen Beskrivelse af ydelsens indhold Brugere, som har behov for undervisning, rådgivning og vejledning. For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser Brugeren gives mulighed for at klare så meget som muligt selv. Der tages hensyn til værdighed, integritet, kultur og livskvalitet. Brugeren medinddrages så meget som muligt. Der lægges stor vægt på omsorg og kommunikation i forbindelse med den målrettede pædagogiske indsats. Ydelsen kan gives som: Motivere / Forebygge. Brugeren motiveres / vejledes til at klare så meget som muligt selv. Træne. Brugeren trænes i at genvinde eller bevare evnen til at klare sig mest muligt. Følgende delydelser indgår: 3.1 Undervisning / rådgivning / vejledning, som er opgaverelateret For det konkrete indhold i delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. I alle delydelser indgår at bære affald ud, hvis brugeren ikke selv kan varetage denne opgave. Den faglige indsats skal leveres med et aktiverende sigte, således at brugeren støttes / vejledes i at udføre de opgaver, brugeren selv kan, og derved fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Ydelsestype: Målrettede pædagogiske opgaver Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

195 Ydelsens omfang Ydelsen kan leveres dagtid, hverdage. Der foregår ikke målrettede pædagogiske opgaver på helligdage. Se hyppigheden under beskrivelsen af de enkelte delydelsers. Den vejledende gennemsnitstid fremgår af en samlet oversigt over gennemsnitstider, som offentliggøres sammen med timeprisen. Krav til leverandøren Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Det anbefales, at leverandøren indhenter referencer på medarbejdere inden ansættelse. Leverandøren skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse af medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Kompetencekrav til medarbejderen Leverandøren er ansvarlig for udførelsen af målrettede pædagogiske opgaver. Medarbejderen skal kunne observere brugerens tilstand og kunne reagere relevant på ændringer i tilstanden. Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at medarbejderen har opdateret viden indenfor fagområdet og er bekendt med kvalitetsstandard og mål og handleplan for ydelsen. Medarbejderen skal kunne bestride det danske sprog i skrift og tale på et forståeligt niveau. Krav til brugeren Brugeren eller dennes pårørende skal give besked til visitator ved væsentlige forandringer. Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Brugeren skal melde afbud i så god tid som muligt, hvis ydelsen ikke kan modtages til aftalt tidspunkt. Brugeren skal være hjemme, mens hjælpen udføres. Krav til observation og dokumentation Leverandøren skal følge retningslinjerne i Krav og vejledning til dokumentation. Leverandøren skal forebygge tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere brugeren til at selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til og / eller f.eks. ved at vejlede og opmuntre brugeren til at klare hverdagen. Ydelsestype: Målrettede pædagogiske opgaver Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

196 Leverandøren skal observere ændringer i brugerens tilstand. Leverandøren skal handle fagligt forsvarligt i forhold til brugeren tilstand. Leverandøren skal dokumentere væsentlige ændringer i brugeren tilstand i elektronisk brugerjournal. Leverandøren skal videregive oplysninger om brugerens tilstand, som medfører længerevarende ændret behov for hjælp, til visitator. Leverancesikkerhed Ydelsen leveres som aftalt +- ½ time. Ved leverancesvigt henvender brugeren sig til visitator. Fleksibel hjemmehjælp Leverandør af ydelsen Betaling for ydelsen Kvalitetsmål og opfølgning Brugeren kan ikke vælge at få udført en anden hjælp Kommunale leverandører, Helsingør Kommune De private leverandører, som har indgået aftale med Helsingør Kommune. Hvis brugerens funktionsevne er midlertidigt nedsat, skal brugeren betale for ydelsen. Betalingen beregnes på grundlag af brugerens og evt. ægtefælles indkomstgrundlag. De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede indsatser at der er kvalitet i de leverede indsatser at der er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne og at fejl og uhensigtsmæssigheder forebygges Opfølgning foretages gennem: anmeldte tilsyn revurdering ved ændring i funktionsniveau leverandørens frivillige egenkontrol For den detailleret beskrivelse af kvalitetsmål, resultatkrav og opfølgning henvises til Kravspecifikationen. Ydelsestype: Målrettede pædagogiske opgaver Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

197 Oplæring / Undervisning navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Hyppighed Oplæring / Undervisning Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138 At brugeren klarer sig selv længst muligt. Brugeren har lette til moderate begrænsninger indenfor et eller flere specifikke funktionsområder og klarer ikke selv opgaven, men vil efter oplæring / undervisning i en kortere tidsbegrænset periode selv kunne udføre hele eller dele af opgaven selv. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Oplæring / undervisning - Injektionsteknik Oplæring / undervisning - Kostvejledning Oplæring / undervisning - Brug af hjælpemidler Oplæring / undervisning - Selvtræning Oplæring / instruktion - Praktiske opgaver Oplæring / undervisning Personlig pleje 4 gange, dagtid hverdage Rådgivning og vejledning navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Hyppighed Rådgivning og vejledning Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138 At brugeren klarer sig selv længst muligt. Brugeren har lette til moderate begrænsninger indenfor et eller flere specifikke funktionsområder og klarer ikke selv opgaven, men vil efter rådgivning / vejledning i en kortere tidsbegrænset periode selv kunne udføre hele eller dele af opgaven selv. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Rådgivning / vejledning Støttestrømper Rådgivning / vejledning Medicin Rådgivning / vejledning Redskaber Rådgivning / vejledning Personlige hjælpemidler Rådgivning / vejledning Kateter / stomi 4 gange, dagtid hverdage Ydelsestype: Målrettede pædagogiske opgaver Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

198 Bilag: 7.2. Kvalitetsstandard Afløsning og aflastning Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31838/14

199 Afløsning og aflastning Ydelsestype Afløsning og aflastning Ydelsens lovgrundlag Formålet med ydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Lov om Social Service 84 At forebygge nedslidning og bevare livskvaliteten hos pårørende Pårørende til brugere, som ikke kan være alene pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Pårørende bor sammen med og passer brugeren. For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser Beskrivelse af ydelsens indhold Følgende delydelser indgår i ydelsen: Afløsning Aflastende rengøring Aflastning For det konkrete indhold i delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Den faglige indsats skal leveres med et aktiverende sigte, således at brugeren støttes / vejledes i at udføre de opgaver, brugeren selv kan, og derved fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Ydelsens omfang Krav til leverandøren Afløsning leveres dagtid. Se beskrivelsen af de enkelte delydelsers omfang. Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Det anbefales, at leverandøren indhenter referencer på medarbejdere inden ansættelse. Leverandøren skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse af medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Kompetencekrav til medarbejderen Ydelsen karakteriseres som elementær / grundlæggende hjælp, hvilket medfører at alt personale efter oplæring kan udføre ydelsen. Hjælperen skal kunne observere brugerens tilstand og kunne reagere relevant på ændringer i tilstanden. Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at hjælperen har opdateret viden og er bekendt med kvalitetsstandard og mål for ydelsen. Medarbejderen skal kunne bestride det danske sprog i skrift og tale på Ydelsestype: Afløsning og aflastning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

200 et forståeligt niveau. Krav til brugeren Brugeren eller dennes pårørende skal give besked til visitator ved væsentlige forandringer. Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Brugeren skal følge de krav, som fastsættes i arbejdspladsvurderingen. Brugeren skal acceptere brug af hjælpemidler. Brugeren eller dennes pårørende skal melde afbud i så god tid som muligt, hvis ydelsen ikke kan modtages til aftalt tidspunkt. Brugeren skal være hjemme, mens hjælpen udføres. Krav til observation og dokumentation Leverandøren skal følge retningslinjerne i Krav og vejledning til dokumentation. Leverandøren skal observere ændringer i brugerens tilstand. Leverandøren skal handle fagligt forsvarligt i forhold til brugeren tilstand. Leverandøren skal dokumentere væsentlige ændringer i brugeren tilstand i elektronisk brugerjournal. Leverandøren skal videregive oplysninger om brugerens tilstand, som medfører længerevarende ændret behov for hjælp, til visitator. Leverancesikkerhed Aflastning kan så vidt muligt ydes efter varsel 3 måneder før ydelsen skal gives. Afløsning og Aflastende rengøring kan ydes i løbet af 10 hverdage efter visitationen er gennemført. Ydelsen leveres som aftalt +- ½ time. Ved leverancesvigt henvender brugeren sig til visitator. Hvis ingen af de godkendte leverandører ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed, kan visitator i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som man selv antager (Serviceloven 95). Forbruget dokumenteres hvert kvartal til visitator. Fleksibel hjemmehjælp Leverandør af ydelsen Ikke aktuel. Kommunale leverandører, Helsingør Kommune Hjælper, udpeget af brugeren og ansat af kommunen, 91 Brugerens eget valg af hjælp, 95 De private leverandører, som har indgået aftale med Helsingør Kommune. Ydelsestype: Afløsning og aflastning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

201 Aflastning leveres af Plejehjemmet Bøgehøjgård. Betaling for ydelsen Der betales for afløsning, hvis modtageren og dennes eventuelle ægtefælles indkomst overstiger et vist niveau. Der skal betales for kost og husholdningsartikler på aflastningsophold på plejehjem, og prisen er 137,00 kr. pr. døgn (2014 niveau). Pengene opkræves via girokort eller pension. Der opkræves ikke betaling for husleje ved aflastningsophold på kommunens plejehjem. Kvalitetsmål og opfølgning De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede ydelser at der er kvalitets i de leverede indsatser at der er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne og at fejl og uhensigtsmæssigheder forebygges Opfølgning foretages gennem: anmeldte tilsyn revurdering ved ændring i funktionsniveau leverandørens frivillige egenkontrol For den detailleret beskrivelse af kvalitetsmål, resultatkrav og opfølgning henvises til Kravspecifikationen. Ydelsestype: Afløsning og aflastning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

202 Afløsning navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Afløsning Lov om Social Service 84 At forebygge nedslidning og bevare livskvaliteten hos pårørende Pårørende passer en bruger med nedsat fysik og/eller psykisk funktionsevne, som medfører at personen ikke kan være alene. Pårørende bor sammen med og passer brugeren helt eller delvist. Pårørende har behov for afløsning. Brugeren er ikke visiteret til Dagcenter 2 eller Dagcenter 3. Brugeren modtager ikke andre offentlige tilbud, som kan sikre afløsning for den pårørende. indhold Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Afløsning i hjemmet Den pårørende skal kunne afløses 3 sammenhængende timer 1 gang ugentlig, hverdage dagtid mellem Ved visitation til afløsningen skal der ved angivelse af omfanget tages hensyn til anden hjælp efter Lov om Social Service 83 og 84, således at der kan leveres 3 sammenhængende timers afløsning pr. uge. I særlige situationer, hvor brugerens pasningsordning er sat ud af kraft f.eks. på grund af sygdom, og den pårørende er ude af stand til at passe brugeren enten pga. arbejde eller egen sygdom, kan afløsningen / aflastningen undtagelsesvis udvides enten i hjemmet eller som tidsbegrænset ophold i plejebolig efter individuel faglig vurdering. Ydelsestype: Afløsning og aflastning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

203 Ydelsestype: Afløsning og aflastning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

204 Aflastende rengøring navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Aflastende rengøring Lov om Social Service 84 At forebygge nedslidning og bevare livskvaliteten hos pårørende Brugeren opfylder kriterierne for at få bevilget ydelsen Afløsning. Pårørende bor sammen med og passer brugeren helt eller delvist. Pårørende klarer stort set selv de praktiske opgaver, men har behov for afløsning. Ved bevilget afløsning gives aflastende rengøring som en del af ydelsen. indhold Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Aflastende rengøring I gang hver anden uge, dagtid hverdag Ydelsestype: Afløsning og aflastning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

205 Aflastning navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Aflastning Lov om Social Service 84 At forebygge nedslidning og bevare livskvaliteten hos pårørende Pårørende passer en bruger med nedsat fysik og/eller psykisk funktionsevne, som medfører at personen ikke kan være alene. Pårørende bor sammen med og passer brugeren helt eller delvist. Pårørende kan ikke passe brugeren f.eks. pga. ferie, sygdom eller indlæggelse, eller fordi den pårørende har brug for aflastning. Hjælp efter Serviceloven 83 i brugerens eget hjem er ikke tilstrækkeligt. indhold Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Aflastning på Plejehjemmet Bøgehøjgård 6 ugers aflastning pr. kalenderår, hvoraf max 3 af disse uger kan gives sammenhængende pr. gang. Indgår som delydelse i Dag- og Døgntilbud Øvrigt Henvendelse vedr. aflastningsophold rettes direkte til Plejehjemmet Bøgehøjgård. Der foretages ikke visitation af visitatorteamet. Ydelsestype: Afløsning og aflastning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

206 Bilag: 7.3. Kvalitetsstandard Dag- og døgntilbud Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31906/14

207 Dag- og døgntilbud Ydelsestype Dag- og døgntilbud Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven 1, stk. 2). Hjælpen efter Lov om social service bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte (Serviceloven 1, stk. 3). Formålet med ydelsen Formålet med ydelsen er ifølge Serviceloven 81: At forebygge at brugerens problemer forværres At forbedre brugerens sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder At forbedre brugerens muligheder for livsudfoldelse For de konkrete formål for delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Kriterier for at få tildelt ydelsen Brugere, som har fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, som ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse (Serviceloven 86). Brugere, som har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, og som har behov for hjælp til at vedligeholde fysiske og / eller psykiske færdigheder (Serviceloven 86, stk. 2). For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Beskrivelse af ydelsens indhold Brugeren stimuleres til at klare så meget som muligt selv. Der tages hensyn til værdighed, integritet, kultur og livskvalitet. Brugeren medinddrages så meget som muligt. Der lægges stor vægt på omsorg og kommunikation. Følgende delydelser indgår: Lokalt dagcenter 2 Lokalt dagcenter 3 Dagcenter demens Mødestedet i Murergade Genoptræningsophold Vurderingsophold Midlertidigt ophold Terminalophold Aflastningsophold Ydelsestype: Dag- og døgntilbud Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

208 Ophold på akutplads For det konkrete indhold i delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Den faglige indsats skal leveres med et aktiverende sigte, således at brugeren støttes / vejledes i at udføre de opgaver, brugeren selv kan, og derved fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Ydelsens omfang Se beskrivelsen af de enkelte delydelsers omfang. Krav til leverandøren Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Det anbefales, at leverandøren indhenter referencer på medarbejdere inden ansættelse. Leverandøren skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse af medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Kompetencekrav til medarbejderen Leverandøren er ansvarlig for udførelsen af indsatserne. Leverandøren skal kunne observere brugerens tilstand og kunne reagere relevant på ændringer i tilstanden. Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at medarbejderen har opdateret viden indenfor fagområdet og er bekendt med kvalitetsstandard, mål og handleplan for ydelsen. Medarbejderen skal kunne bestride det danske sprog i skrift og tale på et forståeligt niveau. Krav til brugeren Brugeren eller dennes pårørende skal give besked til visitator ved væsentlige forandringer. Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Brugeren skal følge de krav, som fastsættes i arbejdspladsvurdering. Brugeren skal acceptere brug af hjælpemidler. Brugeren skal melde afbud i så god tid som muligt, senest dagen før, hvis ydelsen ikke kan modtages til aftalt tidspunkt. Krav til observation og dokumentation Leverandøren skal følge retningslinjerne i Krav og vejledning til dokumentation. Leverandøren skal i samarbejde med brugeren udarbejde en handleplan for pleje og træning. Leverandøren skal udarbejde midtvejs- og slutevaluering på Ydelsestype: Dag- og døgntilbud Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

209 Genoptræningsophold og Vurderingsophold i forhold til fastsat genoptræningsmål. Leverandøren skal forebygge tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere brugeren til at selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til og / eller f.eks. ved at vejlede og opmuntre brugeren til at klare hverdagen. Leverandøren skal observere ændringer i brugerens tilstand. Leverandøren skal handle fagligt forsvarligt i forhold til brugeren tilstand. Leverandøren skal dokumentere indsatser og væsentlige ændringer i brugeren tilstand i elektronisk brugerjournal. Leverandøren skal videregive oplysninger om brugerens tilstand, som medfører ændret behov for hjælp, til visitator. Leverancesikkerhed Leverandøren skal tilstræbe, at brugeren når det fastsatte mål indenfor de givne rammer. Hvis indgåede aftaler ikke overholdes, henvender brugeren sig til visitator. Fleksibel hjemmehjælp Leverandør af ydelsen Betaling for ydelsen Ikke aktuel. Kommunal leverandør, Helsingør Kommune De private leverandører, som har indgået aftale med Helsingør Kommune. For deltagelse i aktivitetstilbud i gruppe på dagcenter skal brugeren være medlem af dagcenter. Kontingentet pr. måned er 107,00 kr. pr. måned (2014 niveau). Herudover betales der for materialer, fester, udflugter m.v. Kaffe, saft og kage kan købes i cafeteria. For ophold på træningscenter eller for midlertidigt ophold og aflastningsophold på kommunens plejehjem skal brugeren betale for kost og husholdningsartikler, og prisen er 137,00 kr. pr. døgn (2014 niveau). Pengene opkræves via girokort eller pension. Kvalitetsmål og opfølgning De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede indsatser at der er kvalitet i de leverede indsatser at der er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne og at fejl og uhensigtsmæssigheder forebygges Opfølgning foretages gennem: revurdering ved ændring i funktionsniveau leverandørens frivillige egenkontrol For den detailleret beskrivelse af kvalitetsmål, resultatkrav og opfølgning henvises til Kravspecifikationen. Ydelsestype: Dag- og døgntilbud Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

210 Ydelsestype: Dag- og døgntilbud Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

211 Lokalt dagcenter 2 navn Lokalt dagcenter 2 lovgrundlag Formål med delydelsen Serviceloven 79 Serviceloven 86 At forebygge eller udskyde øget behov for hjælp, behov for dagcenter 3 eller plejehjem At aflaste brugerens pårørende Kriterier for at få tildelt delydelsen Funktionsniveau: 2 forskellige funktionsnedsættelser skal være opfyldt samtidig: At foretage toiletbesøg 0 1 og/eller At spise 0 1 og At anvende kollektive transportmidler 3-4 Brugeren har varig nedsat fysisk og / eller psykisk funktionsevne, og har et udtalt behov for vedligeholdende træning og aktiviteter. Brugeren klarer stort set selv toiletbesøg og at spise og drikke. Brugeren har svære begrænsninger eller er ikke i stand til at transportere sig selv til generelle tilbud fra aftenskoler, frivillighedsorganisationer, åbne dagcentre o.l. Brugeren bor i eget hjem og brugerens behov for dagcenter 3 eller plejehjem kan udskydes. Brugerens pårørende kan aflastes. indhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Aktiviteter i gruppe ved hvert fremmøde Vedligeholdende træning i gruppe ved hvert fremmøde Individuel vedligeholdende træning efter behov Desuden indgår socialt samvær som en naturlig del i dagcentertilbud. Omfang Lokalt dagcenter, 2.1 =1 gang ugentlig, dagtid, hverdage Lokalt dagcenter, 2.2 = 2 gange ugentlig, dagtid, hverdage 1-2 dage om ugen Åbningstid 4½ time Særlige forhold Øvrigt Brugeren, som er visiteret til dagcenter 2, tilbydes det dagcenter, som ligger nærmest brugerens bopæl. Hvis der ikke er plads på det nærmeste dagcenter, tilbydes brugeren andet dagcenter, som har ledig dagcenterplads. Det forventes, at leverandøren tager individuelle hensyn til brugernes særlige træningsbehov i forbindelse med holdtræning. Ydelsestype: Dag- og døgntilbud Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

212 Lokalt dagcenter 3 navn Lokalt dagcenter 3 lovgrundlag Formål med delydelsen Serviceloven 79 Serviceloven 83 Serviceloven 86 At forebygge eller udskyde øget behov for hjælp eller behov for plejehjem At aflaste brugerens pårørende Kriterier for at få tildelt delydelsen Funktionsniveau: 2 forskellige funktionsnedsættelser skal være opfyldt samtidig: At foretage toiletbesøg 2 4 eller At spise 2 4 eller At flytte sig 2 4 eller At sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter 2-4 Brugeren har varig nedsat fysisk og / eller psykisk funktionsevne, og har et udtalt behov for vedligeholdende træning og aktiviteter samt behov for hjælp og støtte til pleje og måltider. Brugeren har ikke brug for at ligge ned ved skift af ble. Brugeren er ikke i stand til at deltage i generelle tilbud fra aftenskoler, frivillighedsorganisationer, åbne dagcentre o.l. Brugeren bor i eget hjem og brugerens behov for plejehjem kan udskydes. Brugerens pårørende kan aflastes. indhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Gruppeaktiviteter i dagcenter ved hvert fremmøde Vedligeholdende træning i gruppe ved hvert fremmøde Individuel vedligeholdende træning efter behov Pleje f.eks. hjælp til toiletbesøg og forflytning Desuden indgår socialt samvær som en naturlig del i dagcentertilbud. Omfang Lokalt dagcenter, 3.1 = 1 gang ugentlig, dagtid, hverdage Lokalt dagcenter, 3.2 = 2 gange ugentlig, dagtid, hverdage Lokalt dagcenter, 3.3 = 3 gange ugentlig, dagtid, hverdage Lokalt dagcenter, 3.4 = 4 gange ugentlig, dagtid, hverdage Lokalt dagcenter, 3.5 = 5 gange ugentlig, dagtid, hverdage 1-5 dage om ugen Åbningstiden er tilpasset modtagelse og afhentning med kørselsordning. Særlige forhold Øvrigt Brugeren skal kunne tilbydes mulighed for siddende hvile. Det forventes, at leverandøren tager individuelle hensyn til brugernes Ydelsestype: Dag- og døgntilbud Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

213 særlige træningsbehov i forbindelse med holdtræning. Ydelsestype: Dag- og døgntilbud Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

214 Dagcenter demens navn lovgrundlag Formål med delydelsen Dagcenter - demens Serviceloven 79 Serviceloven 83 Serviceloven 86 At forebygge eller udskyde øget behov for hjælp eller behov for plejehjem At aflaste brugerens pårørende Kriterier for at få tildelt delydelsen Funktionsniveau: At kunne sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter 2-4 Brugeren har varig nedsat fysisk og / eller psykisk funktionsevne, og har behov for hjælp og støtte til pleje, socialt samvær og deltagelse i aktiviteter og træning. Brugeren er ikke i stand til at deltage i generelle tilbud fra aftenskoler, frivillighedsorganisationer, åbne dagcentre o.l. Brugeren er diagnosticeret dement. Brugeren vil ikke kunne fungere på et almindeligt dagcenter. Brugeren kan profitere af ophold på demensdagcenter. Brugeren bor i eget hjem, og brugerens behov for plejehjem kan udskydes. Brugerens pårørende kan aflastes. indhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Gruppeaktiviteter i dagcenter ved hvert fremmøde Vedligeholdende træning i gruppe ved hvert fremmøde Individuel vedligeholdende træning efter behov Pleje Desuden indgår socialt samvær som en naturlig del i dagcentertilbud. Omfang Dagcenter demens, 1 = 1 gang ugentlig, hverdage dagtid Dagcenter demens, 2 = 2 gange ugentlig, hverdage dagtid Dagcenter demens, 3 = 3 gange ugentlig, hverdage dagtid Dagcenter demens, 4 = 4 gange ugentlig, hverdage dagtid Dagcenter demens, 5 = 5 gange ugentlig, hverdage dagtid 1-5 dage om ugen Åbningstiden er tilpasset modtagelse og afhentning med kørselsordning. Ydelsestype: Dag- og døgntilbud Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

215 Mødestedet i Murergade navn lovgrundlag Formål med delydelsen Mødestedet i Murergade Serviceloven 79 Serviceloven 83 Serviceloven 86 At møde ligesindede så brugeren kan lære at leve med sin demenssygdom At forebygge eller udskyde øget behov for hjælp eller behov for plejehjem At aflaste brugerens pårørende Kriterier for at få tildelt delydelsen Funktionsniveau: At kunne sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter 1-2 Brugeren har fået diagnosticeret en demenssygdom i lettere grad Brugeren kan profitere af at komme i Mødestedet i Murergade. Brugeren bor i eget hjem. Brugerens behov for hjælp i hjemmet eller plejehjem kan udskydes. Brugeren kan selv komme til Mødestedet i Murergade Brugerens pårørende kan aflastes. indhold Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Gruppeaktiviteter tilpasset aldersgruppe og funktionsniveau Aktiviteterne planlægges af brugerne sammen med personalet Erfaringsudveksling med andre brugere af Mødestedet i Murergade Vejledning i demenssygdomme Mulighed for psykologhjælp i grupper 2 dage om ugen for max. 5 brugere Ydelsestype: Dag- og døgntilbud Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

216 Genoptræningsophold navn lovgrundlag Formål med delydelsen Genoptræningsophold Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138 At bringe brugeren op til tidligere funktionsniveau før sygdom/skade eller på så højt et niveau som muligt ud fra brugerens forudsætninger At forebygge vedvarende eller yderligere svækkelse samt behov for øget hjælp og sygehusindlæggelse Kriterier for at få tildelt delydelsen Funktionsniveau: 2 forskellige funktionsnedsættelser skal være opfyldt samtidig: At vaske sig 2 3 eller At flytte sig 2 4 og At kunne sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter 0-3 Brugeren er ikke middelsvær eller svær dement. Brugeren er fysisk svækket på grund af langvarig inaktivitet eller sygdom, som ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse, og har behov for genoptræning. Brugeren er for svækket til at kunne deltage i og profitere af ambulant genoptræning. Der skal kunne sættes et konkret og realistisk mål for genoptræningen. Målet skal rette sig mod forbedring / genoptræning af færdigheder i hverdagen. Der er faglig begrundet forventet effekt af genoptræningen, således at brugeren kan opnå / genvinde et realistisk færdighedsniveau. Brugeren skal være motiveret til genoptræning. Brugeren kan ikke opnå målet alene ved ambulant genoptræning, hjemmegenoptræning eller faldforebyggelse. indhold Genoptræningsopholdet sigter mod at styrke brugerens sundhedsmæssige funktionsevne på kropsniveau, aktivitetsniveau og deltagelsesniveau. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Ophold på træningscenter med døgnbemanding Tests Træning Pleje Sygepleje Praktisk hjælp Træningen foregår som en integreret del i hele opholdet, således at Ydelsestype: Dag- og døgntilbud Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

217 træningen også indgår i plejen. Desuden indgår daglige aktiviteter og socialt samvær som en naturlig del i tilbud på træningscenter. Omfang Særlige forhold Øvrigt Træningsforløb på ca. 10 uger. Delydelsen foregår for største dels vedkommende på Træningscenter Poppelgården, men genoptræning i brugerens eget hjem indgår også i delydelsen. Leverandøren skal sørge for, at leverancen foregår det sted, hvor leverandøren vurderer, at udbyttet for brugeren bliver størst. Det forventes, at leverandøren tager individuelle hensyn til brugernes særlige træningsbehov i forbindelse med holdtræning. Ydelsestype: Dag- og døgntilbud Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

218 Vurderingsophold navn lovgrundlag Formål med delydelsen Vurderingsophold Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138 At vurdere om brugerens funktionsniveau kan forbedres med henblik på forbliven i eget hjem. At vurdere hvilke indsatser, brugeren har behov for set over hele døgnet. At forebygge vedvarende eller yderligere svækkelse samt behov for øget hjælp og sygehusindlæggelse Kriterier for at få tildelt delydelsen Funktionsniveau: 2 forskellige funktionsnedsættelser skal være opfyldt samtidig: At vaske sig 3 4 eller At flytte sig 3 4 eller At kunne sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter 3-4 Brugerens situation er ikke afklaret, og der er behov for vurdering af fremtidig bolig og indsatser. Brugeren kan ikke vurderes i eget hjem. Der skal kunne sættes et konkret og realistisk mål for opholdet. Målet skal rette sig mod forbedring / genoptræning af færdigheder i hverdagen. Derefter stillingtagen til fremtid i prioriteret rækkefølge: Hjem i egen bolig Genoptræningsophold evt. en kortere periode Midlertidigt ophold i venten på visiteret bolig Midlertidigt ophold i venten på visiteret plejehjem Brugeren skal være motiveret til genoptræning. Brugeren kan ikke opnå målet alene ved ambulant genoptræning, hjemmegenoptræning eller faldforebyggelse. indhold Vurderingsopholdet sigter mod ved en helhedsindsats at vurdere brugerens Døgnrytme Fysiske og mentale færdigheder Behov for indsatser, hjælpemidler, bolig Risiko for udvikling af f.eks. tryksår Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Ophold på træningscenter med døgnbemanding Tests Træning Pleje Sygepleje Praktisk hjælp Ydelsestype: Dag- og døgntilbud Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

219 Træningen foregår som en integreret del i hele opholdet, således at træningen også indgår i plejen. Desuden indgår daglige aktiviteter og socialt samvær som en naturlig del i tilbud på træningscenter. Genoptræning på vurderingsophold indgår hos de brugere, som visitator vurderer har behov for genoptræning. Omfang Særlige forhold Øvrigt Vurderingsforløb på ca. 4 uger. Delydelsen foregår for største dels vedkommende på Træningscenter Poppelgården, men genoptræning i brugerens eget hjem indgår også i delydelsen. Leverandøren skal sørge for, at leverancen foregår det sted, hvor leverandøren vurderer, at udbyttet for brugeren bliver størst. Det forventes, at leverandøren tager individuelle hensyn til brugernes særlige træningsbehov i forbindelse med holdtræning. Ydelsestype: Dag- og døgntilbud Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

220 Midlertidigt ophold navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Midlertidigt ophold Serviceloven 83 Serviceloven 84 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138 At vedligeholde brugerens funktions- og færdighedsevne At forebygge sygehusindlæggelse Brugeren har varig nedsat fysisk og / eller psykisk funktionsevne, og har behov for hjælp og støtte hele døgnet. Brugeren vil ikke være afhjulpet med dagtilbud. Brugeren har behov for hjælp mere end 8 gange i døgnet, og brugeren kan ikke være alene mellem besøgene. Evt. pårørende kan ikke varetage omsorgen mellem besøgene. Ét af følgende kriterier skal være opfyldt: Brugeren venter på visiteret bolig eller plejehjem, og kan ikke vente i eget hjem Brugeren har behov for at komme til kræfter efter et sygdomsforløb i eget hjem. Er sløj, og har behov for omsorg, mad, mv., som ikke kan klares i eget hjem. Har ikke behov for specielle træningsindsatser efter serviceloven. Brugeren har behov for at komme til kræfter efter et sygdomsforløb. Er færdigbehandlet men sløj, og har behov for omsorg, mad, mv., som ikke kan klares i eget hjem. Har ikke behov for specielle træningsindsatser efter serviceloven. Kan have en genoptræningsplan efter sundhedsloven. Brugeren er færdigbehandlet på sygehus, men går fortsat til træning på sygehuset. Har restriktioner / indskrænkninger i bevægelsesmulighederne, som ikke kan overholdes i egen bolig f.eks. efter operationer i hofter, knæ, skuldre, håndled. Brugeren har behov for omsorg, mad m.v. mens ægtefælle er indlagt, og det vides ikke hvornår ægtefællen er klar til at varetage omsorgen Der skal kunne sættes et konkret og realistisk mål for opholdet. Målet skal tage udgangspunkt i det kriterium, der er gældende for opholdet. indhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Ophold på plejehjem eller træningscenter med døgnbemanding Træning, fortrinsvis individuel ADL-træning i dagligdagen Pleje Sygepleje Praktisk hjælp Desuden indgår daglige aktiviteter og socialt samvær som en naturlig del i tilbud på træningscenter. Ydelsestype: Dag- og døgntilbud Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

221 Omfang Øvrigt Efter behov, dog max 3 måneder Det forventes, at leverandøren tager individuelle hensyn til brugernes særlige træningsbehov i forbindelse med holdtræning. Ydelsestype: Dag- og døgntilbud Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

222 Terminalophold navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen indhold Terminalophold Serviceloven 83 Serviceloven 122 Sundhedsloven 138 At sikre en værdig afslutning på livet Brugerens prognose er efter lægelig vurdering kort levetid. Brugeren er døende og ønsker ikke at dø hjemme. Terminalopholdet sigter mod at skabe fysisk og psykisk tryghed og omsorg i forbindelse med livets slut. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Ophold på træningscenter med døgnbemanding Pleje og sygepleje i samarbejde med det palliative team i Region Hovedstaden Palliativ fysioterapi Praktisk hjælp Desuden indgår daglige aktiviteter og socialt samvær som en naturlig del i tilbud på træningscenter. Omfang Efter behov, dog max. 3 måneder Ydelsestype: Dag- og døgntilbud Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

223 Aflastningsophold navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Aflastningsophold Lov om Social Service 84 At forebygge nedslidning og bevare livskvaliteten hos pårørende Pårørende passer en bruger med nedsat fysik og/eller psykisk funktionsevne, som medfører at personen ikke kan være alene. Pårørende bor sammen med og passer brugeren helt eller delvist. Pårørende kan ikke passe brugeren f.eks. pga. ferie, sygdom eller indlæggelse, eller fordi den pårørende har brug for aflastning. Hjælp efter Serviceloven 83 i brugerens eget hjem er ikke tilstrækkeligt. indhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Ophold på Plejehjemmet Bøgehøjgård med døgnbemanding Individuel samtale om aktivitetstilbud Gruppeaktiviteter i dagcenter Træning Pleje Sygepleje Praktisk hjælp Desuden indgår daglige aktiviteter og socialt samvær som en naturlig del i tilbud på træningscenter. Omfang Øvrigt Max 3 uger Henvendelse vedr. aflastningsophold rettes direkte til Plejehjemmet Bøgehøjgård. Der foretages ikke visitation af visitatorteamet. Ydelsestype: Dag- og døgntilbud Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

224 Ophold på Akutplads navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Akutplads Lov om Social Service 83 Sundhedsloven 138 Formålet med ydelsen er, at brugeren kan undgå en unødvendig indlæggelse på hospitalet, samtidig med, at brugeren modtager kvalificeret behandling i trygge rammer, tæt på eget hjem. Tilstande og vilkår, som gør det uholdbart for brugeren at blive ladt alene i hjemmet. Vurdering foretages af Akutteamet og i samarbejde med læge. Eksempler: Dehydrering med symptomer der oprindeligt vil medføre indlæggelse intens rehydrering kan ske ved kontinuerlig overvågning. Ukomplicerede infektioner (fx blærebetændelse) med symptomer der oprindeligt vil medføre indlæggelse opstart af behandling vil kunne ske ved kontinuerlig observation. Borgere med forstoppelse Mobilisering efter eks. brud hvor smertebehandling er utilstrækkelig Generel utilpashed til nærmere observation indhold Omfang Øvrigt Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Ophold på Plejehjemmet Montebello med døgnbemanding Pleje Sygepleje Praktisk hjælp Max 2 uger Det er Akutteamet, i samarbejde med læge, der henviser borgere til en akutplads på Montebello. Ydelsestype: Dag- og døgntilbud Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

225 Bilag: 7.4. Kvalitetsstandard Personlig pleje Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32054/14

226 Personlig pleje Ydelsestype Personlig pleje (1) Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven 1, stk. 2). Hjælpen efter Lov om social service bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte (Serviceloven 1, stk. 3). Formålet med ydelsen Formålet med ydelsen er ifølge Serviceloven 81: At forebygge at brugerens problemer forværres At forbedre brugerens sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder At forbedre brugerens muligheder for livsudfoldelse For de konkrete formål for delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Kriterier for at få tildelt ydelsen Brugere, som midlertidigt eller varigt ikke selv kan varetage personlig pleje eller dele af det. For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser Beskrivelse af ydelsens indhold Brugeren gives mulighed for selv at udføre det, som brugeren kan og i det tempo, som passer brugeren under hensyntagen til den betydning brugeren tillægger personlig pleje. Der tages hensyn til værdighed, integritet, kultur og livskvalitet. Brugeren medinddrages så meget som muligt, og der tages hensyn til brugerens blufærdighed. Der lægges stor vægt på omsorg, kommunikation og nænsomhed i forbindelse med den personlige pleje. Ydelsen kan gives som: Være til stede. Brugeren gives tryghed ved tilstedeværelse, når brugeren selv udfører ydelsen. Motivere / Forebygge. Brugeren motiveres / vejledes til at klare så meget som muligt selv. Træne. Brugeren trænes i at genvinde eller bevare evnen til at klare sig mest muligt. Støtte / udføre med. Brugeren guides / støttes i at klare så meget som muligt selv. Hjælpe / udføre for. Brugeren får udført ydelsen. Følgende delydelser indgår i ydelsen: 1.1 Bad 1.2 Personlig hygiejne Ydelsestype: Personlig pleje Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

227 1.3 Af- og påklædning 1.4 Kateter- og stomipleje 1.5 Toiletbesøg 1.6 Hudpleje 1.7 Hjælp til kropsbårne hjælpemidler 1.8 Forflytning 1.9 Vending og lejring 1.10 Andet For det konkrete indhold i delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. I alle delydelser indgår at bære affald ud, hvis brugeren ikke selv kan varetage denne opgave. Den faglige indsats skal leveres med et aktiverende sigte, således at brugeren støttes / vejledes i at udføre de opgaver, brugeren selv kan, og derved fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Ydelsens omfang Ydelsen kan leveres alle ugens dage over hele døgnet op til max. 8 gange. Se hyppigheden under beskrivelsen af de enkelte delydelsers. Den vejledende gennemsnitstid fremgår af en samlet oversigt over gennemsnitstider, som offentliggøres sammen med timeprisen. Krav til leverandøren Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Det anbefales, at leverandøren indhenter referencer på medarbejdere inden ansættelse. Leverandøren skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse af medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Kompetencekrav til medarbejderen Ydelsen karakteriseres som elementær / grundlæggende pleje, hvilket medfører at alt plejepersonale efter oplæring kan udføre ydelsen. Medarbejderen skal kunne observere brugerens tilstand og kunne reagere relevant på ændringer i tilstanden. Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at medarbejderen har opdateret viden og er bekendt med kvalitetsstandard, instrukser, mål og handleplan (Døgnrytmeplan) for ydelsen. Medarbejderen skal kunne bestride det danske sprog i skrift og tale på et forståeligt niveau. Krav til brugeren Brugeren eller dennes pårørende skal give besked til visitator ved væsentlige forandringer. Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Brugeren skal følge de krav, som fastsættes i Ydelsestype: Personlig pleje Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

228 arbejdspladsvurderingen. Brugeren skal acceptere brug af hjælpemidler. Brugeren skal melde afbud i så god tid som muligt, hvis ydelsen ikke kan modtages til aftalt tidspunkt. Brugeren skal være hjemme, mens hjælpen udføres. Krav til observation og dokumentation Leverandøren skal følge retningslinjerne i Krav og vejledning til dokumentation. Leverandøren skal i samarbejde med brugeren udarbejde en handleplan (Døgnrytmeplan) for de visiterede ydelser, aktiviteter o.l. Leverandøren skal forebygge tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere brugeren til at selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til og / eller f.eks. ved at vejlede og opmuntre brugeren til at klare hverdagen. Leverandøren skal observere ændringer i brugerens tilstand. Leverandøren skal handle fagligt forsvarligt i forhold til brugeren tilstand. Leverandøren skal dokumentere væsentlige ændringer i brugeren tilstand i elektronisk brugerjournal. Leverandøren skal videregive oplysninger om brugerens tilstand, som medfører længerevarende ændret behov for hjælp, til visitator. Leverancesikkerhed Ydelsen leveres som aftalt +- ½ time. Hvis brugeren skal på dagcenter med liftbus, skal brugeren være klar til afhentning senest kl de aktuelle dage. I forbindelse med helligdage kan bad flyttes indenfor 3 hverdage før eller efter badet skulle have været givet. Brugeren orienteres herom inden. Ved leverancesvigt henvender brugeren sig til visitator. Fleksibel hjemmehjælp Leverandør af ydelsen Betaling for ydelsen Brugeren kan vælge at få udført en hel eller delvis anden hjælp indenfor den tid, hjælperen har til rådighed ved det pågældende besøg. Kommunale leverandører, Helsingør Kommune Hjælper, udpeget af brugeren og ansat af kommunen, 91 Brugerens eget valg af hjælp, 95 De private leverandører, som har indgået aftale med Helsingør Kommune. Hvis brugerens funktionsevne er midlertidigt nedsat, skal brugeren betale for ydelsen. Betalingen beregnes på grundlag af brugerens og evt. ægtefælles indkomstgrundlag. Ydelsestype: Personlig pleje Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

229 Kvalitetsmål og opfølgning De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede indsatser at der er kvalitet i de leverede indsatser at der er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne og at fejl og uhensigtsmæssigheder forebygges Opfølgning foretages gennem: anmeldte tilsyn revurdering ved ændring i funktionsniveau leverandørens frivillige egenkontrol For den detailleret beskrivelse af kvalitetsmål, resultatkrav og opfølgning henvises til Kravspecifikationen. Ydelsestype: Personlig pleje Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

230 Bad 2 navn Bad 2 lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Serviceloven 83, stk.1.1 At sikre brugerens velvære, således at brugeren bedst muligt bevarer egne normer for personlig pleje. Funktionsniveau: At bade 2 Brugeren har moderate begrænsninger og klarer ikke selv at varetage dele af badet. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Toiletbesøg se beskrivelse af dette Af- og påklædning Vejning vægt og dato noteres i vægtskema Hårvask og brusebad de steder brugeren ikke kan nå f.eks. fødder Aftørring de steder brugeren ikke kan nå f.eks. fødder Smøre kroppen de steder brugeren ikke kan nå f.eks. fødder Aftørring af fliser og gulv på badeværelset Oprydning på badeværelse / tømme blespand Hjælp til kropsbårne hjælpemidler se beskrivelse af dette Batteriskift og kontrol af nødkaldsapparat Tømning af postkasse 2 gange ugentlig, dagtid hverdag Vejning 1 gang om måneden, hyppigere ved observerede ernæringsproblemer. Ydelsestype: Personlig pleje Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

231 Bad 3 navn Bad 3 lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Serviceloven 83, stk.1.1 At sikre brugerens velvære, således at brugeren bedst muligt bevarer egne normer for personlig pleje. Funktionsniveau: At bade 3 Brugeren har svære begrænsninger og klarer ikke selv at varetage store dele af badet. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Evt. nedre toilette i sengen Toiletbesøg se beskrivelse af dette Af- og påklædning Vejning vægt og dato noteres i vægtskema Brusebad Hårvask Aftørring de steder brugeren ikke selv kan tørre Smøre kroppen de steder brugeren ikke selv kan smøre Rense ører, negle, navle, klippe negle på hænderne de steder brugeren ikke selv kan klare Føntørre håret Tand- og mundpleje, som brugeren ikke selv kan klare Barbering de steder brugeren ikke selv kan klare Tømning af kolbe / bækken / spand Oprydning soveværelse Oprydning og aftørring af fliser og gulv på badeværelset / tømme blespand Hjælp til kropsbårne hjælpemidler se beskrivelse af dette Batteriskift og kontrol af nødkaldsapparat Tømning af postkasse 2 gange ugentlig, dagtid hverdag Vejning 1 gang om måneden, hyppigere ved observerede ernæringsproblemer. Ydelsestype: Personlig pleje Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

232 Bad 4 navn Bad 4 lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Serviceloven 83, stk.1.1 At sikre brugerens velvære, således at brugeren bedst muligt bevarer egne normer for personlig pleje. Funktionsniveau: At bade 4 Brugeren har totale begrænsninger og klarer ikke selv at varetage badet. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Forberede badet Evt. nedre toilette i sengen Toiletbesøg se beskrivelse af dette Af- og påklædning Vejning vægt og dato noteres i vægtskema Brusebad Hårvask Aftørring Smøre hele kroppen Rense ører, negle, navle, klippe negle på hænderne Rede hår, føntørre håret Tand- og mundpleje Barbering Deodorant, kosmetik, eau de cologne Tømning af kolbe / bækken / spand Oprydning i soveværelse Oprydning og aftørring af fliser og gulv på badeværelset / tømme blespand Hjælp til kropsbårne hjælpemidler se beskrivelse af dette Batteriskift og kontrol af nødkaldsapparat Tømning af postkasse 2 gange ugentlig, dagtid hverdag Vejning 1 gang om måneden, hyppigere ved observerede ernæringsproblemer. Ydelsestype: Personlig pleje Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

233 Personlig hygiejne 2 navn Personlig hygiejne 2 lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Serviceloven 83, stk.1.1 At sikre brugerens velvære, således at brugeren bedst muligt bevarer egne normer for personlig pleje. Funktionsniveau: At vaske sig 2 Brugeren har moderate begrænsninger og klarer ikke selv at varetage dele af den personlige hygiejne uden støtte, f.eks. lettere demente. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Nedre toilette Toiletbesøg se beskrivelse af dette Smøre sart hud de steder brugeren ikke selv kan smøre Af- og påklædning Oprydning i soveværelse Oprydning på badeværelse / tømme blespand Hjælp til kropsbårne hjælpemidler se beskrivelse af dette Batteriskift og kontrol af nødkaldsapparat Tømning af postkasse 5 gange ugentlig, dagtid Ydelsestype: Personlig pleje Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

234 Personlig hygiejne 3 navn Personlig hygiejne 3 lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Serviceloven 83, stk.1.1 At sikre brugerens velvære, således at brugeren bedst muligt bevarer egne normer for personlig pleje. Funktionsniveau: At vaske sig 3 Brugeren har svære begrænsninger og klarer ikke selv at varetage store dele af den personlige hygiejne. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Nedre toilette - udføres oftest i sengen Toiletbesøg se beskrivelse af dette Dele af øvre toilette udføres oftest på badeværelset Smøre sart hud de steder brugeren ikke selv kan smøre Af- og påklædning Tand- og mundpleje, som brugeren ikke selv kan klare Barbering, de steder brugeren ikke selv kan klare Tømning af kolbe / bækken / spand Oprydning i soveværelse Oprydning på badeværelse / tømme blespand Hjælp til kropsbårne hjælpemidler se beskrivelse af dette Batteriskift og kontrol af nødkaldsapparat Tømning af postkasse 5 gange ugentlig, dagtid Ydelsestype: Personlig pleje Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

235 Personlig hygiejne 4 navn Personlig hygiejne 4 lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Serviceloven 83, stk.1.1 At sikre brugerens velvære, således at brugeren bedst muligt bevarer egne normer for personlig pleje. Funktionsniveau: At vaske sig 4 Brugeren har totale begrænsninger og klarer ikke selv at varetage den personlige hygiejne. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Nedre toilette - udføres oftest i sengen Toiletbesøg se beskrivelse af dette Øvre toilette udføres oftest på badeværelset Smøre sart hud de steder brugeren ikke selv kan smøre Af- og påklædning Tand- og mundpleje Rense negle Barbering Deodorant, kosmetik, eau de cologne Tømning af kolbe / bækken / spand Oprydning i soveværelse Oprydning på badeværelse / tømme blespand Hjælp til kropsbårne hjælpemidler se beskrivelse af dette Batteriskift og kontrol af nødkaldsapparat Tømning af postkasse 5 gange ugentlig, dagtid Ydelsestype: Personlig pleje Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

236 Personlig hygiejne aften navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Personlig hygiejne aften Serviceloven 83, stk.1.1 At sikre brugerens velvære, således at brugeren bedst muligt bevarer egne normer for personlig pleje. Funktionsniveau: At vaske sig 2-4 Brugeren har moderate, svære eller totale begrænsninger og klarer ikke selv at varetage dele af eller hele den personlige hygiejne. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Toiletbesøg se beskrivelse af dette Af- og påklædning Tand- og mundpleje Lægge i seng Hjælp til kropsbårne hjælpemidler se beskrivelse af dette 1 gang daglig, aftentid Vejning navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Vejning Serviceloven 83, stk.1.1 At sikre brugerens velvære, således at brugeren bedst muligt bevarer egne normer for personlig pleje. Funktionsniveau: At vaske sig 2 Brugeren har moderate begrænsninger, og har brug for at blive vejet pga. ernæringsproblemer. Brugeren er ikke visiteret til bad 2, 3 eller 4. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Vejning vægt og dato noteres i vægtskema 1 gang ugentligt, dagtid hverdag Ydelsestype: Personlig pleje Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

237 Toiletbesøg navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Toiletbesøg Serviceloven 83, stk.1.1 At sikre brugerens velvære, således at brugeren bedst muligt bevarer egne normer for personlig pleje. Funktionsniveau: At foretage toiletbesøg 2-4 Brugeren har moderate, svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage dele af eller hele toiletbesøget. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Hjælpe på toilettet / bækkenstolen Nedre toilette ved behov Skift af ble, sikre korrekt bletype Skift af uridom, kateterpose, stomipose Tømning af katerpose, stomipose Tømning af kolbe / bækken / spand Skylle kolbe / bækken / spand Rengøre yderligere ved behov Sætte kolbe / bækken / spand på plads Max 6 gange daglig Ydelsestype: Personlig pleje Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

238 Kateterpleje skift / tømning af kateterpose navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Kateterpleje skift / tømning af kateterpose Serviceloven 83, stk.1.1 At sikre brugerens velvære, således at brugeren bedst muligt bevarer egne normer for personlig pleje. Funktionsniveau: At foretage toiletbesøg 1-4 Brugeren har lette, moderate, svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage dele af eller hele kateterpleje / stomipleje. Brugeren klarer selv toiletbesøg, evt. med hjælp af pårørende. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Skift af kateterpose Tømning af kateterpose 2 3 gange daglig Stomipleje skift / tømning at stomipose navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Stomipleje skift / tømning at stomipose Serviceloven 83, stk.1.1 At sikre brugerens velvære, således at brugeren bedst muligt bevarer egne normer for personlig pleje. Funktionsniveau: At foretage toiletbesøg 1-4 Brugeren har lette, moderate, svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage dele af eller hele kateterpleje / stomipleje. Brugeren klarer selv toiletbesøg, evt. med hjælp af pårørende. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Skift af stomipose Tømning af stomipose 1 gang daglig, dagtid Ydelsestype: Personlig pleje Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

239 Hjælp til kropsbårne hjælpemidler navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Hjælp til kropsbårne hjælpemidler Serviceloven 83, stk.1.1 At sikre brugerens velvære, således at brugeren bedst muligt bevarer egne normer for personlig pleje. Funktionsniveau: At klæde sig på 2-4 Brugeren har moderate, svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage af- og påsætning af kropsbårne hjælpemidler. Brugeren klarer selv personlig hygiejne og bad, evt. med hjælp af pårørende. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Af- og påsætning af høreapparater Af- og påsætning af briller / kontaktlinser Af- og påsætning af øjenprotese Af- og påsætning af arm- eller benprotese Af- og påsætning af benskinne Af- og påsætning af korsét Rensning / rengøring / vedligeholdelse af kropsbårne hjælpemidler 2 gange daglig Ydelsestype: Personlig pleje Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

240 Støttestrømper navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Støttestrømper Serviceloven 83, stk.1.1 At sikre brugerens velvære, således at brugeren bedst muligt bevarer egne normer for personlig pleje. Funktionsniveau: At klæde sig på 2-4 Brugeren har moderate, svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage af- og påsætning af støttestrømper. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Give støttestrømpe på, gerne med hjælp af gummihandsker Give almindelige strømper og sko på Tage almindelige strømper og sko af Tage støttestrømper af Smøre ben om aftenen 2 gange daglig Ydelsestype: Personlig pleje Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

241 Forflytning 3 navn Forflytning 3 lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Serviceloven 83, stk.1.1 At sikre brugerens velvære At forebygge udvikling af tryksår Funktionsniveau: At flytte sig 3 Brugeren har svære begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage dele af forflytningen. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Forflytning f.eks. fra seng til stol i forhold til situationen ud fra en forflytningsinstruks. Flere forflytninger ved samme levering indgår i delydelsen. 6 gange daglig Forflytning 4 navn Forflytning 4 lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Serviceloven 83, stk.1.1 At sikre brugerens velvære At forebygge udvikling af tryksår Funktionsniveau: At flytte sig 4 Brugeren har totale begrænsninger, og klarer ikke selv at forflytte sig. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Forflytning f.eks. fra seng til stol i forhold til situationen ud fra en forflytningsinstruks. Flere forflytninger ved samme levering indgår i delydelsen. 6 gange daglig Ydelsestype: Personlig pleje Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

242 Vending og lejring navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Vending og lejring Serviceloven 83, stk.1.1 At sikre brugerens velvære At forebygge udvikling af tryksår Funktionsniveau: At flytte sig 4 Brugeren har totale begrænsninger, og klarer ikke selv at vende sig eller flytte sig. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Vende ved hjælp af stiklagen og / eller glidestykke Lejre, evt. ved hjælp af lejringspuder 8 gange daglig GPS-kald navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Omfang GPS-Kald Serviceloven 83, stk.1.1 At dække brugerens akutte behov. Brugeren er bevilget en GPS-sender Brugeren er ikke, hvor brugeren forventes at være. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Opdage / få meldt, at brugeren er savnet Lokalisere brugeren, evt. ved hjælp af Søllerød Brandvæsen Hente brugeren, hvis brugeren er indenfor en radius af ca. 10 km. Foretage nødvendige observationer og handlinger ud fra brugerens tilstand Kontakte politiet, hvis brugeren er udenfor en radius af ca. 10 km. Lokalisering af brugeren skal foretages hurtigst muligt efter at brugeren er opdaget / meldt savnet. Ydelsestype: Personlig pleje Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

243 Nødbesøg navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Nødbesøg Serviceloven 83, stk.1.1 At dække brugerens akutte behov. Brugeren har en akut opstået ændring i tilstanden, som brugeren er ude af stand til selv at løse. Hjælpen skal ud fra en faglig vurdering være uopsættelig. Der er primært tale om hjælp til brugere, som er bevilget nødkald jvf. Lov om social service 112. indhold Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Hjælp efter fald Hjælp ved pludselig opstået sygdom f.eks. diarre eller opkastning Hjælp i forbindelse med uopsættelige toiletbesøg Hjælp til nødvendigt nedre toilette Der skal reageres hensigtsmæssigt efter en konkret faglig vurdering. Hvis der fagligt vurderes at være tale om en akut livstruende situation, skal der umiddelbart ringes 112. Hvis der fagligt vurderes at være tale om en akut ikke livstruende situation, skal nødbesøget leveres så hurtigt som muligt. Hvis der fagligt vurderes at være tale om en ikke akut situation, skal nødbesøget leveres i løbet af 45 minutter fra behovet blev meldt, hvis ikke andet er aftalt med brugeren pr. nødkaldsradio / telefon. Ydelsestype: Personlig pleje Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

244 Løft efter fald i hjemmet navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Løft efter fald i hjemmet Serviceloven 83, stk. 1.1 At løfte brugeren op efter fald Brugeren er faldet i hjemmet og kan ikke selv rejse sig op. Brugeren har et defekt hjælpemiddel, og kan ikke selv eller med hjælp forflytte sig til en midlertidig faglig forsvarlig løsning. Brugeren skal ikke på skadestuen. Brugeren har ikke kerko-alarm. Leverandøren eller det kommunale sygeplejefaglige beredskab på nødbesøg kan ikke hjælpe brugeren op uden brug af løft, jf. retningslinjen: Fald på gulv. indhold Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Hjælp med løft efter akut fald Hjælpen fra den eksterne leverandør forventes leveret indenfor ½ time, fra leverandøren / det kommunale sygeplejefaglige beredskab har tilkaldt hjælpen. Forflytning / løft af terminale brugere navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Forflytning / løft af terminale brugere Serviceloven 83, stk. 1.1 At brugeren kan komme over i plejeseng Brugeren er terminal og kan ikke selv komme over i plejeseng eller medvirke ved forflytning. Brugeren kan ikke gøre brug af forflytningshjælpemidler fra egen seng til plejeseng. Leverandøren kan ikke hjælpe brugeren over i plejeseng, jf. retningslinjen: Personforflytninger. indhold Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Hjælp med forflytning / løft til plejeseng Hjælpen fra den eksterne leverandør forventes leveret indenfor ½ timer, fra leverandøren / det kommunale sygeplejefaglige beredskab har tilkaldt hjælpen. Ydelsestype: Personlig pleje Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

245 Bilag: 7.5. Kvalitetsstandard Medicinadministration Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31979/14

246 Medicingivning / Medicinadministration Ydelsestype Medicingivning / Medicinadministration (6) Ydelsens lovgrundlag Formålet med ydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Sundhedsloven 138 Formålet med ydelsen er ifølge Vejledning om hjemmesygepleje: At forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation til patienter, der har behov for det. Lægeordination eller lægehenvisning på hjælp til medicinadministration. Brugere, som midlertidigt eller varigt har behov for hjælp til medicinadministration. Brugere, som får medicin, som ikke kan dosisdispenseres. For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Beskrivelse af ydelsens indhold Brugeren stimuleres til at klare så meget som muligt selv. Der tages hensyn til værdighed, integritet, kultur og livskvalitet. Brugeren medinddrages så meget som muligt. Der lægges stor vægt på omsorg og kommunikation i forbindelse med hjælpen. Ydelsen kan gives som: Være til stede. Brugeren gives tryghed ved tilstedeværelse, når brugeren selv udfører ydelsen. Motivere / Forebygge. Brugeren motiveres / vejledes til at klare så meget som muligt selv. Træne. Brugeren trænes i at genvinde eller bevare evnen til at klare sig mest muligt. Støtte / udføre med. Brugeren guides / støttes i at klare så meget som muligt selv. Hjælpe / udføre for. Brugeren får udført ydelsen. Følgende delydelser indgår: 6.1 Medicingivning 6.2 Medicinadministration For det konkrete indhold i delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. I alle delydelser indgår at bære affald ud, hvis brugeren ikke selv kan varetage denne opgave. Den faglige indsats skal leveres med et aktiverende sigte, således at brugeren støttes / vejledes i at udføre de opgaver, brugeren selv kan, og derved fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Ydelsens omfang Ydelsen kan leveres alle ugens dage over hele døgnet. Se hyppigheden under beskrivelsen af de enkelte delydelsers. Ydelsestype: Medicingivning og -administration Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

247 Den vejledende gennemsnitstid fremgår af en samlet oversigt over gennemsnitstider, som offentliggøres sammen med timeprisen. Krav til leverandøren Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Det anbefales, at leverandøren indhenter referencer på medarbejdere inden ansættelse. Leverandøren skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse af medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Kompetencekrav til medarbejderen Leverandøren er ansvarlig for udførelsen af medicinydelser. Medarbejderen skal kunne observere brugerens tilstand og kunne reagere relevant på ændringer i tilstanden. Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at medarbejderen har opdateret viden indenfor fagområdet og er bekendt med kvalitetsstandard og mål og handleplan for ydelsen. Medarbejderen skal kunne bestride det danske sprog i skrift og tale på et forståeligt niveau. Krav til brugeren Brugeren eller dennes pårørende skal give besked til visitator ved væsentlige forandringer. Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Brugeren skal følge de krav, som fastsættes i arbejdspladsvurderingen. Brugeren skal acceptere brug af hjælpemidler. Brugeren skal skaffe de remedier, som ikke indgår i sygeplejedepotet f.eks. ugedoseringsæske. Brugeren skal melde afbud i så god tid som muligt, hvis ydelsen ikke kan modtages til aftalt tidspunkt. Brugeren skal være hjemme, mens hjælpen udføres. Krav til observation og dokumentation Leverandøren skal følge retningslinjerne i Krav og vejledning til dokumentation. Leverandøren skal forebygge tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere brugeren til at selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til og / eller f.eks. ved at vejlede og opmuntre brugeren til at klare hverdagen. Leverandøren skal observere ændringer i brugerens tilstand. Ydelsestype: Medicingivning og -administration Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

248 Leverandøren skal handle fagligt forsvarligt i forhold til brugeren tilstand. Leverandøren skal dokumentere væsentlige ændringer i brugeren tilstand i elektronisk brugerjournal. Leverandøren skal videregive oplysninger om brugerens tilstand, som medfører længerevarende ændret behov for hjælp, til visitator. Leverancesikkerhed Ydelsen leveres som aftalt +- ½ time. Ved leverancesvigt henvender brugeren sig til visitator. Fleksibel hjemmehjælp Leverandør af ydelsen Betaling for ydelsen Brugeren kan ikke vælge at få udført en anden hjælp. Kommunale leverandører, Helsingør Kommune De private leverandører, som har indgået aftale med Helsingør Kommune. Ydelsen er gratis. Brugeren skal selv betale for lægemidler inkl. intravenøse væsker. Det er muligt for brugeren at ansøge om tilskud til medicin i form af medicintillæg, eller for terminale brugere efter Lov om social service 122. Kvalitetsmål og opfølgning De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede indsatser at der er kvalitet i de leverede indsatser at der er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne og at fejl og uhensigtsmæssigheder forebygges Opfølgning foretages gennem: anmeldte tilsyn revurdering ved ændring i funktionsniveau leverandørens frivillige egenkontrol For den detailleret beskrivelse af kvalitetsmål, resultatkrav og opfølgning henvises til Kravspecifikationen. Ydelsestype: Medicingivning og -administration Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

249 Give doseret medicin navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Give doseret medicin Serviceloven 83 At sikre brugeren den ordinerede behandling Brugeren klarer ikke selv eller med hjælp af netværk at udføre hele eller dele af opgaven. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Give medicin fra doseringsæske Give medicin fra dosisdispenseret pakke Give medicin fra medicinbæger Stille medicin frem Hyppighed Øvrigt 4 gange daglig Brugerens skal samtidig med delydelsen Give doseret medicin være visiteret til én af følgende delydelser: - Medicinadministration eller - Medicinadministration i fm. Dosisdispensering Dryppe øjne navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Hyppighed Dryppe øjne Sundhedsloven 138 At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling Brugeren klarer ikke selv eller med hjælp af netværk at udføre hele eller dele af opgaven. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Dryppe øjne. Flere forskellige præparater kan indgå i samme delydelse. Efter behov Ydelsestype: Medicingivning og -administration Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

250 Give medicinplaster navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Hyppighed Give medicinplaster Sundhedsloven 138 At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling Brugeren klarer ikke selv eller med hjælp af netværk at udføre hele eller dele af opgaven. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Give medicinplaster Efter behov Insulingivning navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Hyppighed Insulingivning Sundhedsloven 138 At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling Brugeren klarer ikke selv eller med hjælp af netværk at udføre hele eller dele af opgaven. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Give insulin Efter behov Ydelsestype: Medicingivning og -administration Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

251 Medicingivning andet navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Medicingivning andet Sundhedsloven 138 At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling Brugeren klarer ikke selv eller med hjælp af netværk at udføre hele eller dele af opgaven. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Give medicin Give klyx Dryppe øre Give injektion Give inhalation, inkl. system 22 Give ordineret creme på huden Medicin kan gives i alle dispenseringsformer. Hyppighed Særlige forhold Efter behov Leverandøren skal tage nødvendige forholdsregler i forbindelse med medicin som dispenseres som injektion f.eks. beredskab med adrenalin og sikre, at der er udfærdiget skriftlige forholdsregler omkring de enkelte mediciner. Intravenøs medicin navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Hyppighed Særlige forhold Intravenøs medicin Sundhedsloven 138 At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling Brugeren klarer ikke selv eller med hjælp af netværk at udføre hele eller dele af opgaven. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Forberede medicinen Give intravenøs medicininjektion Give intravenøs medicininfusion Observere virkning / bivirkning Seponere kemopumpe Efter behov Leverandøren skal tage nødvendige forholdsregler i forbindelse med intravenøst dispenseret medicin f.eks. beredskab med adrenalin og sikre, at der er udfærdiget skriftlige forholdsregler omkring de enkelte mediciner. Ydelsestype: Medicingivning og -administration Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

252 Medicinadministration i f.m. dosisdispensering navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Medicinadministration i f.m. dosisdispensering Sundhedsloven 138 At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling Brugeren klarer ikke selv eller med hjælp af netværk at administrere hele eller dele af medicinen. Brugeren får medicin, som ikke kan dosisdispenseres. Brugeren har brug for hjælp til at give doseret medicin, som udelukkende er dosisdispenseret medicin. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Sikre hensigtsmæssig opbevaring af medicinen Sikre skriftlig dokumentation af lægeordineret ikke-dosisdispenseret medicin Observere virkning / bivirkning Dosere ordineret ikke-dosisdispenseret medicin Bestille medicin via egen læge Ajourføre den ordinerede medicin på medicinskema Dokumentere medicinhåndtering Kontakt til samarbejdspartnere f.eks. læge, ambulatorium 1 gang hver fjerde uge, dagtid Ydelsestype: Medicingivning og -administration Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

253 Medicinadministration navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Medicinadministration Sundhedsloven 138 At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling Brugeren klarer ikke selv eller med hjælp af netværk at administrere hele eller dele af medicinen. Brugeren er ustabil i sin medicinering, og kan derfor ikke tilbydes dosisdispenseret medicin. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Sikre hensigtsmæssig opbevaring af medicinen Sikre skriftlig dokumentation af lægeordineret ikke-dosisdispenseret medicin Observere virkning / bivirkning Dosere ordineret ikke-dosisdispenseret medicin Bestille medicin via egen læge Ajourføre den ordinerede medicin på medicinskema Dokumentere medicinhåndtering Kontakt til samarbejdspartnere f.eks. læge, ambulatorium 1 gang hver anden uge, dagtid Medicinadministration til AK-behandling navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Medicinadministration til AK-behandling Sundhedsloven 138 At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling Brugeren klarer ikke selv eller med hjælp af netværk at administrere hele eller dele af medicinen. Brugeren er ustabil i sin behandling med blodfortyndende medicin. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Sikre hensigtsmæssig opbevaring af medicinen Sikre skriftlig dokumentation af lægeordineret medicin Observere virkning / bivirkning Dosere ordineret medicin Bestille medicin via egen læge Ajourføre den ordinerede medicin på medicinskema Dokumentere medicinhåndtering Kontakt til samarbejdspartnere f.eks. læge, ambulatorium Efter behov, dagtid Ydelsestype: Medicingivning og -administration Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

254 Bilag: 7.6. Kvalitetsstandard Visitation Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32320/14

255 Visitation Ydelsestype Visitation Ydelsens lovgrundlag Formålet med ydelsen Lov om social service 3, 4, 10 og 12 Lov om retssikkerhed og administration 5, 6, 10, 15 og 16 Formålet med visitation er at sikre korrekt sagsbehandling efter ansøgning at sikre vurdering af funktionsniveau at sikre visitation og afgørelse at give vejledning og information at følge op på kvalitet i levering i eget hjem For de konkrete formål for delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Kriterier for at få ydelsen Ansøgning om hjælp efter Serviceloven 79, 83, 84, 86 Serviceloven 112, 113, 114, 116 Serviceloven 118, 119, 122 Serviceloven 192 og Lov om almene boliger Sundhedsloven , 138 For de konkrete kriterier for delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Beskrivelse af ydelsens indhold Ydelsen Visitationen er en struktureret samtale, som tager udgangspunkt i borgerens ansøgning og aktuelle livssituation. Indholdet i visitation består overvejende af: Indhentning af oplysninger Funktionsvurdering Bevilling / afslag på anmodede ydelser Afgørelse Rådgivning og vejledning Følgende delydelser indgår i ydelsen: Visitationsbesøg Udskrivningskonference Revurderingsbesøg Administrativ visitation Administrativ udskrivningskonference Administrativ revurdering Ydelsens omfang Ydelsen leveres hverdage dagtid Krav til myndigheden Myndigheden skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt, aktindsigt, dataregistrering, sagsbehandling inkl. information om bisidder, pligt til at medvirke, m.v. Myndigheden skal overholde sundhedsaftalerne, som er indgået mellem region og kommune. Ydelsestype: Visitation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

256 Myndigheden skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse af medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Kompetencekrav til medarbejderen Medarbejderen skal have en uddannelse og erfaring, der giver en sundhedsfaglig indsigt, viden om sagsbehandling, indsatser og tilbud både i kommunalt og privat regi. Medarbejderen skal være i besiddelse af kommunikationskompetencer. Krav til brugeren Borgeren har pligt til at medvirke og oplyse sagen. Borgeren skal melde afbud i så god tid som muligt, hvis besøget ikke ønskes eller ikke kan modtages på aftalt tidspunkt. Krav til observation og dokumentation Myndigheden skal observere og dokumentere tab af funktionsevne samt dokumentere handlinger i denne forbindelse, f.eks. vejledning. Myndigheden skal dokumentere de indhentede oplysninger ved visitationen, og de aftaler der indgås i forbindelse med visitationen i elektronisk brugerjournal. Myndigheden skal observere ændringer i borgerens tilstand. Myndigheden skal handle fagligt forsvarligt i forhold til borgerens tilstand. Leverancesikkerhed hos myndighed Leverandør af ydelsen Betaling for ydelsen Myndigheden skal vurdere og afgøre ansøgningen samt give borgeren svar på ansøgningen indenfor de fastsatte svarsfrister. De kommunalt ansatte visitatorer Ydelsen er gratis Kvalitetsmål og opfølgning De overordnede kvalitetsmål for visitationen er: at bevillingsgrundlaget er korrekt at tidsfrister bliver overholdt at afgørelsen indeholder korrekte ydelser, begrundelse og klagevejledning at dokumentationen bliver udført Opfølgning foretages gennem: kvalitetsopfølgning af sagsbehandling Ydelsestype: Visitation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

257 Visitationsbesøg navn Formålet med delydelsen Kriterier for at få ydelsen indhold Visitationsbesøg Formålet med visitationsbesøget er, at afdække brugerens funktionsniveau og behov, samt tage stilling til de ansøgte ydelser Vurdering af brugerens behov sker udelukkende ved personligt møde med brugeren. Med udgangspunkt i brugerens ansøgning og aktuelle livssituation lægges der ved visitationsbesøget vægt på at inddrage brugeren. Samtalen ved visitationsbesøget indeholder brugerens egen oplevelse af sin situation, og hvad der er vigtigt for brugeren brugerens ønske / behov for hjælp og indsatser indhentning af relevante oplysninger og tilladelser i forhold til anmodningen vurdering af brugerens funktionsniveau og ressourcer med udgangspunkt i Fælles Sprog II og God sagsbehandlingsmetode bevilling / afslag på ansøgte ydelser inkl. begrundelse for afgørelse formål og retningsgivende mål med bevilgede indsatser valg af leverandør information om evt. betaling ved midlertidig hjælp Ved besøget skal visitator udvise omsorg og fokusere på sundhedsfremme og forebyggelse. Ved behov giver visitator vejledning og rådgivning, og brugeren henvises til relevante tilbud / foranstaltninger. Visitationsbesøget afsluttes med en sammenfatning af besøget, og hvad der kom ud af det, samt det videre forløb. Ydelsestype: Visitation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

258 Udskrivningskonference navn Formålet med delydelsen Kriterier for at få ydelsen indhold Udskrivningskonference Formålet med udskrivningskonferencen er, at afdække brugerens funktionsniveau og behov, samt tage stilling til nødvendige ydelser i komplekse sager Vurdering af brugerens behov sker udelukkende ved personligt møde med brugeren på hospitalet ud fra følgende kriterier: brugeren er ikke kendt, og har et nyt og væsentligt behov for personlig pleje brugeren er i terminalfasen (især brugere som ikke er kendte) brugeren har været indlagt lang tid med psykiatrisk lidelse, der påvirker opfattelse, adfærd og funktionsniveau brugeren er hjerneskadet brugerens behov for midlertidigt ophold er ikke tydeligt defineret fra hospitalet brugeren er utryg, har lav mestringsevne eller har demenssymptomer Med udgangspunkt i brugerens aktuelle livssituation lægges der ved udskrivningskonferencen vægt på at inddrage brugeren. Samtalen ved udskrivningskonferencen indeholder brugerens egen oplevelse af sin situation, og hvad der er vigtigt for brugeren brugerens ønske / behov for hjælp og indsatser indhentning af relevante oplysninger og tilladelser vurdering af brugerens funktionsniveau og ressourcer med udgangspunkt i Fælles Sprog II og God sagsbehandlingsmetode bevilling / afslag på ansøgte ydelser inkl. begrundelse for afgørelse formål og retningsgivende mål med bevilgede indsatser valg af leverandør information om evt. betaling ved midlertidig hjælp udskrivningstidspunkt, og hvornår hjælpen kan starte i hjemmet Ved udskrivningskonferencen skal visitator udvise omsorg og fokusere på sundhedsfremme og forebyggelse. Ved behov giver visitator vejledning og rådgivning, og brugeren henvises til relevante tilbud / foranstaltninger. Udskrivningskonferencen afsluttes med en sammenfatning af konferencen, og hvad der kom ud af det, samt det videre forløb. Hospitalet oplyses om at sørge for medicin med til 3 døgn, 7 døgn ved dosisdispensering afstemt medicinliste recepter på nye mediciner udskrivningsrapport til leverandør midlertidige hjælpemidler evt. nye ordinationer (KAD, støttestrømpe m.m.) Ydelsestype: Visitation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

259 Revurderingsbesøg navn Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Revurderingsbesøg Formålet med revurderingsbesøget er, at afdække om brugerens funktionsniveau og behov er ændret, samt tage stilling til fortsat hjælp Revurdering af brugerens behov sker udelukkende ved personligt møde med brugeren, da der er sket store ændringer i brugerens funktionsevne og behov. Med udgangspunkt i brugerens aktuelle livssituation lægges der ved revurderingsbesøget vægt på at inddrage brugeren. Samtalen ved revurderingsbesøget indeholder brugerens egen oplevelse af sin situation, og hvad der er vigtigt for brugeren brugerens ønske / behov for hjælp og indsatser indhentning af relevante oplysninger og tilladelser vurdering af brugerens funktionsniveau og ressourcer med udgangspunkt i Fælles Sprog II og God sagsbehandlingsmetode bevilling / afslag på ansøgte ydelser inkl. begrundelse for afgørelse formål og retningsgivende mål med bevilgede indsatser information om evt. betaling ved midlertidig hjælp Revurderingsbesøget indeholder også kvalitetsopfølgning vedr. kvaliteten i de leverede indsatser. Ved revurderingsbesøget skal visitator udvise omsorg og fokusere på sundhedsfremme og forebyggelse. Ved behov giver visitator vejledning og rådgivning, og brugeren henvises til relevante tilbud / foranstaltninger. Revurderingsbesøget afsluttes med en sammenfatning af besøget, og hvad der kom ud af det, samt det videre forløb. Hyppighed Revurdering gennemføres ved henvendelse om ændrede behov, men behøver ikke at foregå som et revurderingsbesøg. Revurdering af tidsbegrænset hjælp gennemføres oftere og senest ved tidsperiodens slut. Ydelsestype: Visitation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

260 Administrativ visitation navn Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Administrativ visitation Formålet med administrativ visitation er, at afdække brugerens funktionsniveau og behov, samt tage stilling til de ansøgte ydelser Vurdering af brugerens behov sker uden personligt møde med brugeren. Med udgangspunkt i brugerens aktuelle livssituation belyses sagen grundigt i samarbejde med den, der ansøger om ydelser. Samtalen ved den administrative visitation indeholder brugerens egen oplevelse af sin situation, og hvad der er vigtigt for brugeren brugerens ønske / behov for hjælp og indsatser indhentning af relevante oplysninger og tilladelser i forhold til anmodningen vurdering af brugerens funktionsniveau og ressourcer med udgangspunkt i Fælles Sprog II og God sagsbehandlingsmetode bevilling / afslag på ansøgte ydelser inkl. begrundelse for afgørelse formål og retningsgivende mål med bevilgede indsatser valg af leverandør information om evt. betaling ved midlertidig hjælp Ved den administrative visitation skal visitator udvise omsorg og fokusere på sundhedsfremme og forebyggelse. Ved behov giver visitator vejledning og rådgivning, og brugeren henvises til relevante tilbud / foranstaltninger. Den administrative visitation afsluttes med en sammenfatning af samtalen, og hvad der kom ud af det, samt det videre forløb. Ydelsestype: Visitation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

261 Administrativ udskrivningskonference navn Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Administrativ udskrivningskonference Formålet med administrativ udskrivningskonference er, at afdække brugerens funktionsniveau og behov, samt tage stilling til nødvendige ydelser Vurdering af brugerens behov sker uden personligt møde med brugeren på hospitalet, men kan f.eks. ske ved modtagelse af plejeforløbsplaner, korrespondancemeddelelser og telefonsamtale med personale på hospital. Med udgangspunkt i brugerens aktuelle livssituation belyses sagen grundigt i samarbejde med hospitalet. Samtalen med hospitalet ved den administrative udskrivningskonference indeholder brugerens egen oplevelse af sin situation, og hvad der er vigtigt for brugeren brugerens ønske / behov for hjælp og indsatser vurdering af brugerens funktionsniveau og ressourcer med udgangspunkt i Fælles Sprog II og God sagsbehandlingsmetode bevilling / afslag på ansøgte ydelser inkl. begrundelse for afgørelse valg af leverandør information om evt. betaling ved midlertidig hjælp udskrivningstidspunkt, og hvornår hjælpen kan starte i hjemmet Ved den administrative udskrivningskonference skal visitator udvise omsorg og fokusere på sundhedsfremme og forebyggelse. Ved behov giver visitator vejledning og rådgivning, og brugeren henvises til relevante tilbud / foranstaltninger. Den administrative udskrivningskonference afsluttes med en sammenfatning af samtalen, og hvad der kom ud af det, samt det videre forløb. Hospitalet oplyses om at sørge for medicin med til 3 døgn, 7 døgn ved dosisdispensering afstemt medicinliste recepter på nye mediciner udskrivningsrapport til leverandør midlertidige hjælpemidler evt. nye ordinationer (KAD, støttestrømpe m.m.) Ydelsestype: Visitation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

262 Administrativ revurdering navn Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Administrativ revurdering Formålet med administrativ revurdering er, at afdække om brugerens funktionsniveau og behov er ændret, samt tage stilling til fortsat hjælp Revurdering af brugerens behov sker uden personligt møde med brugeren, da der ikke er sket store ændringer i brugerens funktionsevne og behov. Den administrative revurdering foregår ved telefonkontakt med brugeren eller leverandøren samt ved gennemgang af dokumentationen. Med udgangspunkt i brugerens aktuelle livssituation lægges der ved den administrative revurdering vægt på at inddrage brugeren. Samtalen ved den administrative revurdering indeholder brugerens egen oplevelse af sin situation, og hvad der er vigtigt for brugeren brugerens ønske / behov for hjælp og indsatser indhentning af relevante oplysninger og tilladelser vurdering af brugerens funktionsniveau og ressourcer med udgangspunkt i Fælles Sprog II og God sagsbehandlingsmetode bevilling / afslag på ansøgte ydelser inkl. begrundelse for afgørelse formål og retningsgivende mål med bevilgede indsatser information om evt. betaling ved midlertidig hjælp Ved den administrative revurdering skal visitator udvise omsorg og fokusere på sundhedsfremme og forebyggelse. Ved behov giver visitator vejledning og rådgivning, og brugeren henvises til relevante tilbud / foranstaltninger. Den administrative revurdering afsluttes med en sammenfatning af besøget, og hvad der kom ud af det, samt det videre forløb. Hyppighed Revurdering skal gennemføres ved henvendelse om ændrede behov, og kan gennemføres telefonisk. Revurdering af tidsbegrænset hjælp gennemføres oftere og senest ved tidsperiodens slut. Ydelsestype: Visitation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

263 Bilag: 7.7. Kravspecifikation Sundhed og Omsorg Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32377/14

264 Kravspecifikation for visitation og levering af indsatser Kvalitetsmål og -opfølgning Kvalitetsstandarder Helsingør Kommune Center for Sundhed og Omsorg Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

265 Indholdsfortegnelse Vurdering...3 Svarsfrister...3 Brugerens egen vurdering...4 Omsorg, forebyggelse og sundhedsfremme...4 Faglig vurdering...5 God sagsbehandling...6 Brugerens hverdagsliv...6 Den faglige vurdering...6 Funktionsområder og aktiviteter...6 Funktionsniveauer...7 Samlet vurdering...8 Visitation...9 Afgørelse...9 Retningsgivende mål med indsatsen...10 Udrede...10 Udvikle...10 Fastholde...10 Lindre / Understøtte...10 Ydelser...11 Ydelsestyper...11 Omfang...11 Levering af visiterede ydelser / indsatser...13 Valg af leverandør...13 Bestilling af ydelser / indsatser...13 Levering af ydelser / indsatser...14 Koordinering af ydelser / indsatser...15 Omsorg, forebyggelse og sundhedsfremme...15 Grundlæggende og komplekse opgaver...16 Akutte behov...16 Fleksibel hjemmehjælp...17 Leverancesikkerhed...17 Indlæggelse, udskrivning, ferie o.l Låst dør...18 Observation og dokumentation...20 Inaktivering af ydelser...21 Faglige oplysninger...21 Dokumentation...21 Handleplaner...22 Disponering og Håndholdt III...22 Fakturering og opgørelser...24 Registrering af midlertidig hjælp...24 Honorering af ydelser, der ligger udenfor normal praksis...25 Kvalitetsmål...27 Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

266 Vurdering Når en bruger henvender sig om hjælp til praktisk hjælp, pleje, sygepleje, træning, anden bolig o.l. skal visitator foretage en samlet individuel vurdering af brugerens situation og behov i forhold til ansøgningen. Visitator skal følge sundhedsaftalen og gældende underaftaler f.eks. Kommunikationsaftalen i forbindelse med indlæggelse og udskrivning. Svarsfrister Når en bruger henvender sig om hjælp eller anden bolig o.l. skal der foretages en visitationssamtale. Aftale om tidspunkt for samtale skal ske indenfor 5 hverdage efter henvendelse. Brugeren kan forvente at få svar på sin ansøgning indenfor de fastsatte svarsfrister. Alle henvendelser vurderes og prioriteres m.h.p. at afdække, om der er tale om et akut behov. Ved akutte behov for hjælpemidler, madservice eller personlig hjælp og pleje skal afgørelse ske i løbet af 1 hverdag. Ved behov for akutteam eller sygepleje sker afgørelsen samme dag. De fastsatte svarsfrister for afgørelse efter henvendelse er: Ydelse Akutteam Dagcenter Hjælpemidler - standardhjælpemidler ved akut behov Hjælpemidler ikke akut behov Madservice akut behov Madservice ikke akut behov Tidsbegrænsede ophold Personlig hjælp og pleje akut behov og pleje af døende i eget hjem Personlig hjælp og pleje ikke akut behov Plejehjem ikke akut Praktisk hjælp Støtte til køb af bil Sygepleje Træning serviceloven Ældrebolig Visitation og afgørelse efter henvendelse Straks 4 uger 1 hverdag 4 uger 1 hverdag 2 uger 4 uger 1 hverdag 2 uger 3 uger 4 uger 5 måneder Ved behov samme dag 2 uger 6 uger Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

267 Brugerens egen vurdering Ved visitationssamtalen er det vigtigt, at brugeren beskriver oplevelsen af sin situation og de ressourcer og begrænsninger, som brugeren oplever indenfor f.eks. måltider, personlig pleje, at købe ind, husarbejde, at komme omkring, interesser, socialt samvær. Det er desuden betydningsfuldt, at brugeren beskriver, hvad der er specielt vigtigt for brugeren f.eks. selv at blive bedre til eller at få hjælp til for dermed at få belyst brugerens motivation. Omsorg, forebyggelse og sundhedsfremme Ved besøget skal visitator udvise omsorg og fokusere på forebyggelse og sundhedsfremme. I alle kontakter med brugeren indgår der omsorg, forebyggelse og sundhedsfremme. Ved omsorg forstås bl.a. at sætte sig ind i andre menneskers situation, at forstå, at bekymre sig om andre, tage vare på andre, medleven, handle ud fra situationen. I omsorg indgår at vise interesse for brugeren og lytte til brugerens situation, spørge ind til brugerens situation, interesser og familieliv, motivere og vejlede, lindre og trøste, kontakte relevante personer. Med forebyggelse forstås en indsats rettet specifikt mod en sundhedstrussel eller truende sygdom. Med sundhedsfremme forstås en indsats for en generel forbedring af levevilkår og livsstil til fremme for sundheden. I forebyggelse og sundhedsfremme indgår at være opmærksom og handle på sikkerhedsrisici som f.eks. faldrisiko, løse ledninger og brandrisiko samt give råd og vejledning f.eks. angående livsstil som kost, motion, egenomsorg. Visitator skal forebygge tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere brugeren til at selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til og / eller f.eks. ved at vejlede og opmuntre brugeren til at klare hverdagen. Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

268 Faglig vurdering Ved samtalen indsamler visitator oplysninger til brug for den faglige vurdering. Oplysningerne indsamles både ved at bede brugeren fortælle, spørge brugeren, observere brugerens tilstand, se på brugerens fysiske omgivelser. Visitator indsamler oplysninger om, hvilke daglige færdigheder brugeren har eller er begrænset i, og årsag til begrænsningerne belyses. Ved behov kan der indhentes oplysninger fra f.eks. pårørende, sygehus, egen læge eller sagsbehandler efter tilladelse fra brugeren for at få belyst brugerens situation både fysisk, psykisk og socialt. Når visitator har indhentet alle relevante oplysninger, vurderer visitator brugerens evne til at selv at klare sig ud fra funktionsvurderingen i God sagsbehandling, som bygger på Kommunernes Landsforenings Fælles sprog II. Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

269 God sagsbehandling Ved visitators individuelle vurdering af brugerens funktionsevne udgås der fra Fælles sprog II, hvor brugerens evne til at klare de daglige aktiviteter belyses ud fra brugerens anmodning om hjælp. Fælles sprog II bygger på, at udvalgte parametre fra den internationale klassifikation af funktionsevne (ICF) vurderes og gradueres ud fra en 5 gradet skala. Brugerens hverdagsliv Oplysninger om brugerens hverdagslivs indsamles overordnet ud fra 10 forskellige områder i forhold til, om det er relevant i relation til brugerens anmodning. Hvis det ikke er relevant, begrunder visitator dette. De områder, der er relevante i forhold til brugerens oplevede begrænsninger, beskrives af visitator ud fra oplysninger fra brugeren brugerens ressourcer oplysninger fra andre, f.eks. pårørende, læge og visitators egen observation Den faglige vurdering Ved hvert af de relevante områder foretager visitator efterfølgende en funktionsvurdering af, om brugeren udfører eller kan udføre konkrete aktiviteter. Funktionsområder og aktiviteter Funktionsområde Aktiviteter Daglig husførelse At gøre rent At vaske tøj/linned At sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter Personlig hygiejne At bade At vaske sig At pleje kroppen At klæde sig af og på At foretage toiletbesøg Måltider At spise At drikke At lave mad Komme omkring At færdes i egen bolig Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

270 At færdes udendørs At anvende kollektive transportmidler At flytte sig Vedligeholdelse af bolig At vedligeholde bolig og have At vedligeholde have Indkøb At sikre indkøb af hverdagens varer Kontakt til familie og Kontakt til familie og venner venner Interesser og hobby Interesser og hobby Arbejde / Uddannelse Har arbejde Funktionsniveauer Hver aktivitet vurderes ud fra 5 niveauer, hvor brugere på funktionsniveau 0 kan udføre aktiviteten selv, og brugere på funktionsniveau 4 slet ikke kan udføre aktiviteten selv. Beskrivelsen af funktionsniveauerne tager udgangspunkt i brugerens aktivitetsniveau / deltagelse samt behov for personassistance. De 5 funktionsniveauer beskrives således: Funktionsniveau 0 Ingen / ubetydelige begrænsninger Brugeren er selvstændig og har ikke behov for personassistance til at udføre aktiviteten Funktionsniveau 1 Lette begrænsninger Brugeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Funktionsniveau 2 Moderate begrænsninger Brugeren er den aktive part og kan under forudsætning af moderat personassistance udføre aktiviteten. Funktionsniveau 3 Svære begrænsninger Brugeren deltager og kan under forudsætning af omfattende personassistance udføre aktiviteten. Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

271 Funktionsniveau 4 Totale begrænsninger Brugeren er ude af stand til at udføre aktiviteten og har brug for fuldstændig personassistance Samlet vurdering Visitator sammenfatter brugerens egen oplevelse og sin egen vurdering i en kort beskrivelse af brugerens og dennes situation. Visitator angiver det overordnede retningsgivende mål for indsatserne. Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

272 Visitation Efter at visitator har fået brugerens egen vurdering, og hvad brugeren oplever som vigtigt og er motiveret for, samt foretaget sin faglige vurdering, skal visitator tage stilling til ansøgningen om hjælp. Der tages udgangspunkt i brugerens vigtighedsområder og funktionsvurderingen samt Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder og serviceniveau. Da en visitation altid skal foretages individuelt, kan det ske, at en brugers totale situation ikke alene afspejles gennem de belyste funktionsvurderingsområder i God sagsbehandling. Der kan derfor undtagelsesvis forekomme enkelte visitationer, hvor visitator må gå udenfor visitationskriterierne fra Fælles sprog II for at kunne tilbyde den rette hjælp til brugeren, men da skal der altid foreligge en faglig begrundelse for at have bevilget hjælpen. I Lov om social service udgås der fra, at alle brugere ønsker at klare sig selv, og hjælpen skal kun bevilges, hvor brugeren ikke selv kan klare sig selv. Visitator informerer brugeren om at deltage så aktivt som muligt i alle opgaver, f.eks. at deltage i rengøringen også på plejehjem. Afgørelse Ved afslag på anmodet hjælp skal visitator fagligt begrunde afslaget. Skriftlig afgørelse med afslag, begrundelse for afslag og klagevejledning sendes til brugeren sammen med funktionsvurdering. Ved bevilling af anmodet hjælp skal visitator tage stilling til og beskrive formålet med hjælpen. Der følges op på f.eks. at brugeren opnår bestemte færdigheder som at klare øvre toilette, at gå på indkøb o.l. Skriftlig afgørelse med bevilling af indsatser, formål med hjælpen, begrundelse for bevilling, leverancesikkerhed og klagevejledning sendes til brugeren. Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

273 Retningsgivende mål med indsatsen For al hjælp der bevilges, skal der være beskrevet et retningsgivende mål. Målet tager udgangspunkt i brugerens situation, brugerens ressourcer og begrænsninger samt de ønsker brugeren har, og angiver på hvilken måde indsatsen skal gives. Der skal altid først tænkes i forebyggelse og træning før kompenserende indsatser indsættes. Udrede Det første retningsgivende mål er, at afklare behov og udviklingspotentiale i relation til senere at kunne opsætte nye retningsvisende målsætninger. Udvikle Det andet retningsgivende mål er, at generhverve brugerens tabte eller udvikle nye funktioner / kompetencer. Involverer ofte målrettet træning eller læring, hvor brugeren selv deltager aktivt. Fastholde Det tredje retningsgivende mål er, at fastholde brugerens eksisterende funktioner / kompetencer. Herunder at forhindre / udsætte yderligere tab af funktioner / kompetencer. Lindre / Understøtte Det fjerde retningsgivende mål er, at bevare brugerens livskvalitet og værdighed til trods for svækkelse / sygdom / handicap. Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

274 Ydelser Alle ydelser, som kan bevilges indenfor ældreområdet, er beskrevet i kvalitetsstandarder, som bl.a. beskriver visitationskriterier, krav til bruger, krav til observationer og indhold i ydelserne. Ydelsestyper I ydelsesbeskrivelserne er der taget udgangspunkt i Kommunernes Landsforenings Fælles sprog 1, hvor 14 forskellige ydelsestyper er beskrevet. I kvalitetsstandarderne er nedenstående 12 af de 14 forskellige ydelsestyper i Fælles sprog 1 beskrevet: 1. Personlig pleje 2. Psykisk pleje 3. Målrettede pædagogiske opgaver 4. Undersøgelser og behandling 5. Ernæring 6. Medicinadministration 7. Rengøring 8. Tøjvask 9. Indkøb 10. Træning 11. Aktivitet 12. Anden hjælp til brugeren Desuden er der kvalitetsstandarder for andre ydelser som f.eks. forebyggende hjemmebesøg, visitation, madservice, dag- og døgntilbud, boligtilbud, plejehjem, inkontinenshjælpemidler m.v. Omfang Til alle ydelser med tid er der knyttet en hyppighed samt tidsrum på døgnet, som angiver takstgruppen, og hvor ydelsen som udgangspunkt forventes leveret. De vejledende gennemsnitstider for de enkelte delydelser offentliggøres sammen med timeprisen. I den vejledende gennemsnitstid indgår tid til at komme ind og ud af brugerens hjem på en pæn og høflig måde. Vejtiden til og fra besøget indgår ikke i den vejledende gennemsnitstid. Der udgås fra, at så mange delydelser som muligt leveres ved samme besøg, for derved at mindske antallet af forskellige hjælpere i brugerens hjem, at Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

275 stimulere til udvikling for medarbejderne samt for at mindske den samlede vejtid. Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

276 Levering af visiterede ydelser / indsatser Når visitator har visiteret ydelser / indsatser til brugeren, skal brugeren vælge leverandør, og visitator bestiller hjælpen hos leverandøren. Leverandøren leverer derefter de visiterede ydelser, samt hjælp ved akutte behov. Leverandøren skal følge sundhedsaftalen og gældende underaftaler f.eks. Kommunikationsaftalen i forbindelse med indlæggelse og udskrivning. Valg af leverandør Når visitator har visiteret ydelser / indsatser til brugeren, skal brugeren vælge leverandør i umiddelbar tilknytning til visitationen. Visitator informerer brugeren og udleverer skriftlig information om valgmulighederne. Brugeren har mulighed for at skifte leverandør ved at henvende sig til visitator, som skal undersøge årsagen til, at brugeren ønsker at skifte leverandør. Skift af leverandør af praktisk hjælp kan ske med 14 dages varsel. Skift af leverandør af andre ydelser f.eks. plejeydelser og madservice kan ske med 1 dags varsel efter vurdering af visitator. Bestilling af ydelser / indsatser Når brugeren har valgt leverandør, skal visitator bestille de visiterede ydelser / indsatser hos den valgte leverandør. Visitator bestiller hjælpen ved at sende bestillingen via en advis i CSC Omsorg Journal til leverandøren. Hvis leverandøren ikke bruger CSC Omsorg Journal, sender visitator bestillingen via fax. Leverandøren skal læse og behandle adviser mindst 2 gang i hver vagt - og gerne 3 gange i dagvagt, som leverandøren dækker, for at sikre at leverandøren har modtaget information om nye brugere, ændringer hos tidligere brugere, indlæggelser, plejeforløbsplaner og udskrivelser. Efter at leverandøren har modtaget en bestilling på hjælp, skal leverandøren iværksætte hjælpen, samt lave et notat om, hvornår hjælpen starter. Leverandøren skal iværksætte hjælpen snarest muligt indenfor nedenstående tidsfrister: Ydelse / Indsats Iværksættelse efter Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

277 afgørelse Akutteam Dagcenter Hjælpemidler - standardhjælpemidler ved akut behov Hjælpemidler ikke akut behov Madservice akut behov Madservice ikke akut behov Tidsbegrænsede ophold Personlig hjælp og pleje akut behov og pleje af døende i eget hjem Personlig hjælp og pleje ikke akut behov Plejehjem ikke akut Praktisk hjælp Sygepleje Træning serviceloven Ældrebolig Straks Ved ledig plads 1 hverdag 3 hverdage 1 hverdag 4 dage Ved ledig plads 1 hverdag 1 hverdag 2 måneder 10 hverdage Ved behov samme dag 3 hverdage Ved ledig bolig og behov Levering af ydelser / indsatser Brugerne skal have leveret de visiterede ydelser / indsatser, og det er leverandørens opgave at tilrettelægge tidspunkt for hjælpen i samarbejde med brugeren og afsætte den nødvendige tid for udførelsen af ydelserne ud fra formålet og det konkrete mål for ydelserne. Dette indebærer i praksis, at brugere, som f.eks. skal være klar til at deltage i aktiviteter kl om morgenen, skal have hjælpen så betids, at opgaverne er udførte inden kl Udgangspunktet for enhver ydelse / indsats er at yde hjælp til selvhjælp. Hjælpen skal altid leveres ud fra opdateret viden og kundskab. Der må ikke forekomme omsorgssvigt, og leverandøren skal være særlig opmærksom på behov hos brugere med nedsat psykisk funktionsevne f.eks. demente, hjerneskadede og/eller psykotiske brugere. Den faglige indsats skal leveres med et aktiverende sigte, således at brugeren støttes / vejledes i at udføre de opgaver, brugeren selv kan, og derved fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

278 Det anbefales, at leverandøren indhenter referencer på medarbejdere inden ansættelse. Leverandøren skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse af medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Koordinering af ydelser / indsatser Hos brugere, som har valgt at få leveret hjælpen i eget hjem af mere end en leverandør, er én af leverandørerne ansvarlig for at koordinere ydelserne / indsatserne på tværs af vagter og leverandører. Hos brugere med hjælp til personlig pleje dagtid, er leverandøren af denne ydelsestype ansvarlig for koordinering af alle indsatser i eget hjem. Hos brugere, som ikke har hjælp til personlig pleje, men som har hjælp til sygepleje, er leverandøren af denne ydelsestype ansvarlig for koordinering af alle indsatser i eget hjem. Koordineringen indebærer at sikre sammenhæng af indsatserne over døgnet og sammenhæng i leveringerne på tværs af leverandører. Koordineringen medfører dermed at sikre, at indsatserne planlægges i fællesskab, og at leverandørerne deler nødvendige oplysninger. Koordineringen indebærer også ansvar for at sende en manuel indlæggelsesrapport på brugere med pleje og/eller sygepleje i relevante situationer ud fra Kommunikationsaftalen. Omsorg, forebyggelse og sundhedsfremme I alle leverancer af hjælp indgår der omsorg, forebyggelse og sundhedsfremme. Ved omsorg forstås bl.a. at sætte sig ind i andre menneskers situation, at forstå, at bekymre sig om andre, tage vare på andre, medleven, handle ud fra situationen. I omsorg indgår at vise interesse for brugeren og lytte til brugerens situation, spørge ind til brugerens situation, interesser og familieliv, motivere og vejlede, lindre og trøste, kontakte relevante personer. Med forebyggelse forstås en indsats rettet specifikt mod en sundhedstrussel eller truende sygdom. Med sundhedsfremme forstås en indsats for en generel forbedring af levevilkår og livsstil til fremme for sundheden. Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

279 I forebyggelse og sundhedsfremme indgår at være opmærksom og handle på sikkerhedsrisici som f.eks. faldrisiko, løse ledninger og brandrisiko samt give råd og vejledning f.eks. angående livsstil som kost, motion, egenomsorg. Leverandøren skal forebygge tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere brugeren til at selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til og / eller f.eks. ved at vejlede og opmuntre brugeren til at klare hverdagen. Grundlæggende og komplekse opgaver Leverandøren skal levere både grundlæggende opgaver og komplekse opgaver. De komplekse opgaver er kendetegnet ved at der hurtigt kan opstå ændringer i brugerens tilstand, og at der kan være mange faktorer, som indvirker på forløbet f.eks. i forbindelse med akutte, truende, terminale forløb eller progredierende lidelser. Leverandøren skal sikre at medarbejderne har kendskab og viden, således at både de grundlæggende som de kompleks opgaver kan varetages fagligt forsvarligt. Leverandører af plejeydelser skal have et sygeplejefagligt beredskab. Akutte behov Akutte behov defineres som behov, der ikke er planlagte, og der kan være tale om behov, der ønskes dækket uden en forudgående visitation. Hvis brugeren i forbindelse med planlagt levering af visiterede indsatser har akutte behov pga. af akut sygdom, skal leverandøren yde brugeren den nødvendige hjælp af personale med de fornødne kvalifikationer uden yderligere betaling, hvis opgavens dækningsgrad ligger indenfor leverandørens kompetence. Ligger opgavens dækningsgrad ud over leverandørens kompetence, skal leverandøren sikre at visitator eller det kommunal beredskab får besked. Hvis brugeren ikke er visiteret til personlig hjælp, og akut på grund af sygdom har behov for personlig hjælp, skal brugeren visiteres til den personlige hjælp, og den valgte leverandør vil få betalt for leveringen. Brugere, som er visiteret til personlig hjælp, og akut på grund af sygdom har behov for personlig hjælp, skal den akutte hjælp ikke visiteres, hvis behovet Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

280 er af kortere varighed op til 1 uge. Leverandøren af den personlige hjælp skal yde brugeren den nødvendige hjælp af personale med de fornødne kvalifikationer uden yderligere betaling. Ved behov i længere tid end 7 dage, skal brugeren visiteres til den personlige hjælp, og leverandøren vil få betalt for leveringen. Hvis det akutte behov er meget omfattende med markant mere pleje, end leverandøren normalt leverer, kan leverandøren henvende sig til visitator og aftale omfang, registrering og betaling af den ekstra plejeindsats. Hvis brugeren kalder nødkald, skal leverandøren reagere fagligt forsvarligt på nødkaldet og yde den nødvendige hjælp til brugeren af personale med de fornødne kvalifikationer. Fleksibel hjemmehjælp Brugeren har mulighed for at bytte den visiterede ydelse med andre ydelser indenfor den planlagte tid. Dette må dog ikke medføre at nødvendige opgaver ikke bliver udført. Det er leverandørens opgave løbende at vurdere i hvilket omfang, det er acceptabelt og forsvarligt at ændre den tildelte hjælp. Hvis der er uenighed mellem leverandøren og brugeren om, hvilken hjælp der skal gives, ydes den visiterede hjælp. Når der udføres andre ydelser end de visiterede, skal ændringerne dokumenteres. Hvis brugeren flere gange efter hinanden ønsker at få udført anden hjælp end den visiterede, skal leverandøren informere visitator. Leverandøren må ikke inden for rammen for fleksibilitet, hvor kommunen betaler for ydelsen, udføre ydelser, som medfører anden takst, eller i øvrigt ændrede betalingsvilkår i forholdet mellem leverandøren og visitator. Leverancesikkerhed Brugerne skal have leveret den visiterede hjælp til den aftalte tid minutter. Hvis ydelsen ikke kan leveres som aftalt, skal brugeren informeres om ændringen og have tilbudt en erstatningsydelse. Kravet om erstatningsydelser fremgår af kvalitetsstandarderne. Det er et krav, at brugeren skal være hjemme, mens hjælpen udføres. Hvis brugeren ikke selv kan åbne døren, eller brugeren har nødkald, skal leverandøren have adgang via nøgle, og der skal opsættes en nøgleboks. Der Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

281 udleveres systemnøgle til nøgleboksen til leverandøren, som er ansvarlig for nøglen uanset hvem hos leverandøren, der har kvitteret for modtagelse af systemnøglen. Indlæggelse, udskrivning, ferie o.l. Hvis leverandøren får besked om, at brugeren indlægges, udskrives, har ferie o.l., skal leverandøren give besked til visitator med det samme. Hvis visitator får besked om at brugeren indlægges, udskrives, har ferie o.l. skal visitator give besked til leverandøren. En tilbagemelding fra egen læge eller vagtlæge om, at en bruger er indlagt, medfører ikke ophør af hjemmehjælp, førend indlæggelsen er bekræftet af sygehuset via en Medcom indlæggelsesadvis, eventuelt via visitator. Baggrunden herfor er, at lægen kun kan henvise til indlæggelse, men at det er sygehuset, der afgør, om brugeren reelt indlægges. Hvis sygehuset trods lægens henvisning ikke indlægger brugeren, (men i stedet sender brugeren hjem), giver sygehuset ikke besked, da der udelukkende gives besked ved indlæggelse og udskrivelse. Det er pleje- og sygeplejeleverandørers ansvar at sende en manuel indlæggelsesrapport på brugere med pleje og/eller sygepleje i relevante situationer ud fra Kommunikationsaftalen. Låst dør Hvis brugeren ikke har meldt afbud, eller leverandøren ikke har fået besked om ændring af hjælpen, og leverandøren kommer til en låst dør, skal leverandøren straks følge op på årsagen. Leverandøren skal om muligt kontakte brugeren pr. telefon om nødvendigt på alle oplyste telefonnumre - for at undersøge årsagen til at brugeren ikke er hjemme. Hvis der ikke opnås kontakt med brugeren, skal leverandøren undersøge via Medcom-adviser, om brugeren er indlagt. Hvis brugeren ikke er indlagt, skal leverandøren om muligt kigge ind gennem vinduer, gennem brevsprække, kontakte pårørende, naboer, varmemester for at sikre, at brugeren ikke er nødlidende. Hvis leverandøren ikke kan finde årsagen til, at brugeren ikke er hjemme, skal leverandøren tage stilling til det videre forløb afhængig af brugerens normale situation, evt. i samarbejde med visitator. Det videre forløb kan være: Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

282 Leverandøren foretager et eller flere nødbesøg efter f.eks. 2 4 timer afhængigt af brugerens normale situation. Leverandøren beder næste vagthold om at foretage et nødbesøg. Hvis en privat leverandør ikke har vagtberedskab, kan visitator eller den private leverandør bede den kommunale leverandør med sygeplejefagligt vagtberedskab om at foretage nødbesøget. Leverandøren skaffer sig adgang til brugerens hjem ved hjælp af nøgle eller låsesmed. Hvis brugeren ikke har meldt afbud, betales udgifter til låsesmed af brugeren. Hvis leverandøren har overset besked om afbud, betales udgifter til låsesmed af leverandøren. Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

283 Observation og dokumentation Visitator dokumenterer brugerens egen vurdering og vigtighedsområder og brugerens ressourcer og behov med udgangspunkt i den anmodede hjælp. Desuden dokumenterer visitator sin faglige vurdering og sagsbehandling, ydelsestildeling og afgørelse af den anmodede hjælp med begrundelse og formål. Dokumentationen foretages i CSC Omsorg Journal. Den skriftlige afgørelse gives til brugeren. Hjælpen bestilles hos den valgte leverandør. Leverandøren skal som udgangspunkt anvende CSC Omsorg Journal. Hvis leverandøren bruger CSC Omsorg Journal, sker bestillingen via advis. Leverandøren skal læse og behandle adviser mindst 2 gange daglig, gerne 3 gange i dagvagt, i hver af de vagter, leverandøren dækker, for at sikre at leverandøren har modtaget information om nye brugere, ændringer hos tidligere brugere, indlæggelser, plejeforløbsplaner og udskrivelser. Leverandøren orienterer sig om brugerens situation og de visiterede ydelser i CSC Omsorg Journal. Leverandøren iværksætter den visiterede hjælp indenfor de fastsatte tidsrammer. Hvis leverandøren ikke bruger CSC Omsorg Journal, sker bestillingen via fax. Stamdata, Vurdering, Visiterede ydelser og Afgørelse faxes til den leverandør, brugeren har valgt, og leverandøren bekræfter samt iværksætter den visiterede hjælp indenfor de fastsatte tidsrammer. Leverandøren skal sikre, at medarbejderne kan bestride det danske sprog i skrift og tale på et forståeligt niveau. Leverandøren skal sikre, at medarbejderne har den fornødne viden og kundskab for at udføre de visiterede ydelser. Medarbejderne skal kunne observere brugernes tilstand både fysisk, psykisk og socialt, og kunne handle relevant ved ændringer. Relevante observationer og handlinger afhængigt af brugerens situation kunne være: Observere sygdomssymptomer, tegn på ensomhed eller nedstemthed Rådgive om kontakt med læge / besøgsven / dagcenter Kontakte social- og sundhedsassistentassistent / sygeplejerske / terapeut / læge Få brugeren indlagt Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

284 Kontakte samarbejdspartnere / pårørende Leverandøren skal observere brugerens tilstand, og ved væsentlige ændringer i brugeren tilstand skal leverandøren give besked til visitator. Ændringen i tilstanden skal dokumenteres i CSC Omsorg Journal i notater, specialark og/eller fokusområder. Hvis leverandøren ikke bruger CSC Omsorg Journal, skal oplysningerne videregives elektronisk til visitator, som derefter registrerer ændringerne i CSC Omsorg Journal. Leverandøren skal give besked til visitator ved ændringer i husstanden, som har betydning for vurdering og tildeling af praktisk hjælp, f.eks. hvis der flytter en voksen borger ind hos en bruger, som er visiteret til hjælp til rengøring. Inaktivering af ydelser Når ydelserne ikke skal gives pga. indlæggelse, ferie o.l., skal ydelserne inaktiveres. Ydelserne inaktiveres af visitator i CSC Omsorg Journal. Hvis brugeren indlægges udenfor visitators åbningstid, og hvis leverandøren bruger CSC Omsorg Disponering, kan leverandøren inaktivere ydelserne i CSC Omsorg Disponering med angivelse af klokkeslæt for inaktiveringen. Når ydelserne atter skal gives f.eks. efter udskrivelse, skal ydelserne genaktiveres. Visitator genaktiverer ydelserne i CSC Omsorg Journal. Hvis brugeren udskrives udenfor visitators åbningstid, og hvis leverandøren bruger CSC Omsorg Disponering, kan leverandøren genaktivere ydelserne i CSC Omsorg Disponering med angivelse af klokkeslæt for genaktiveringen. Faglige oplysninger Hvis visitator beder om yderligere oplysninger f.eks. faglige oplysninger til visitation, grundtakstansøgning, boligansøgning, revurdering, klagesager eller udredning, skal leverandøren levere disse oplysninger om muligt elektronisk i CSC Omsorg Journal. Dokumentation Dokumentationen foregår i CSC Omsorg Journal. Leverandøren skal dokumentere potentielle og aktuelle problemstillinger hos brugere med personlig pleje og / eller sygepleje. Leverandøren skal derudover dokumentere identificerede og bedømte behov og problemer, planlægning, udført pleje og behandling og opnåede resultater. For mere detaljeret beskrivelse af Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

285 dokumentation, henvises der til Krav og vejledning til dokumentation, udarbejdet af Center for Omsorg og Ældre i Helsingør Kommune. Da medicinoplysninger indgår i den sygeplejefaglige dokumentation, og da medicinoplysningerne indgår i de oplysninger, der skal videregives til hospitalet ved indlæggelse, skal leverandøren dokumentere medicin i medicinmodulet i CSC Omsorg Journal. Medicinoplysningerne skal som udgangspunkt hentes via PEM efter samtykke fra brugeren. Handleplaner Leverandøren skal i samarbejde med brugeren udarbejde Døgnrytmeplan hos alle brugere, som får daglig hjælp. Døgnrytmeplanen skal sikre og synliggøre den individuelle tilrettelæggelse af hjælpen med henblik på at opfylde mål for ydelserne og fastholde og/eller udvikle brugernes funktionsniveau. Døgnrytmeplanen skal beskrive den samlede indsats for pleje, omsorg, aktiviteter, træning m.v. for hele døgnet, og Døgnrytmeplanen skal afspejle, at der videst muligt tages hensyn til brugerens livshistorie, vaner, ønsker. Døgnrytmeplanen skal oprettes og vedligeholdes elektronisk i CSC Omsorg Journal. For problemområder, der kræver særlig målrettet og tidsbegrænset bevågenhed f.eks. ernæringsproblemer eller genoptræning, skal der oprettes fokusområder elektronisk i CSC Omsorg Journal, og indsatserne skal evalueres. Disponering og Håndholdt III Leverandøren i eget hjem skal registrere leverede besøg i CSC Håndholdt III på mobil enhed, således at det tydeligt fremgår, hvornår en levering finder sted, og hvilken medarbejder, der har leveret besøget. Dette medfører, at de visiterede ydelser forinden skal planlægges i CSC Omsorg Disponering, og at kalenderplanerne efterfølgende skal godkendes. Ved planlægning af visiterede ydelser skal leverandøren tage hensyn til borgerens funktionsevne og medarbejdernes arbejdsmiljø, og der kan være behov for at være 2 medarbejdere til stede samtidig ved enkelte ydelser hos nogle borgere f.eks. ved levering af forflytninger. Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

286 Hvis borgeren skal have hjælp til Forflytning 3 st. eller Forflytning 4 st., SKAL der udarbejdes forflytningsskema, og det skal af forflytningsskemaet fremgå, hvis der er behov for 2 medarbejdere til forflytningen. Hvis der er behov for 2 medarbejdere til andre ydelser, SKAL det fremgå af Døgnrytmeplanen. Der kan som udgangspunkt KUN være tale om følgende ydelser, hvor der er 2 medarbejdere til ydelsen på grund af hjælp til forflytning: Bad 3 st. Bad 4 st. Personlig hygiejne 3 st. Personlig hygiejne 4 st. Personlig hygiejne aften st. Toiletbesøg st. Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

287 Fakturering og opgørelser Modellen for afregning bygger på en aktivitetsbaseret afregning. Dette indebærer, at leverandøren får betalt for visiterede og leverede ydelser, og ikke får betalt for leveret tid. Beregningen af prisen for den enkelte ydelse har taget udgangspunkt i den fastsatte timepris og den gennemsnitlige leverede tid pr. ydelse. Afregning af leverandører af hjælp i brugerens eget hjem sker som udgangspunkt på baggrund af godkendte planer i CSC Omsorg Disponering. Hvis leverandøren bruger CSC Omsorg Disponering, modsvarer de godkendte planer i CSC Omsorg Disponering både faktura og opgørelse. Kalenderplanerne med leverede besøg / ydelser skal som minimum godkendes senest den 5. i hver måned for den foregående kalendermåned. Afregningen sker ud fra leverede ydelser, hvorfra udløbne ydelser er fratrukket. Leverandører af hjælp i brugerens eget hjem, som ikke anvender CSC Omsorg Disponering, skal senest 5 hverdage efter en 4-ugers periode, sende elektronisk faktura og opgørelse over leverede ydelser i den aktuelle 4-ugers periode. Den aktuelle 4-ugers periode skal altid udgå fra start i uge 1, f.eks. uge 1-4, uge 5-8, uge 9-12 osv. Fakturaen skal som minimum indeholde oplysning om brugerens cpr.nr., ydelsens navn, ydelsens startdato samt antal leverancer i den aktuelle periode. Leverandører på plejehjem skal senest den 5. i hver måned sende elektronisk opgørelse over belægningsprocenten den foregående måned. Leverandører af dagcenterydelser og ambulante træningsydelser efter serviceloven skal senest den 5. i hver måned sende elektronisk opgørelse over fremmøder den foregående måned. Betaling til leverandører sker senest 14 dage efter modtaget faktura. Registrering af midlertidig hjælp Ydelsestype: Kravspecifikation Leverandør af midlertidig hjælp i brugerens eget hjem skal registrere den leverede hjælp på et særligt registreringsskema, som visitator udleverer. Leverandøren skal udfylde dato, ydelsens navn og tidsforbrug, og brugeren skal signere for leveringen. Registreringen sendes sammen med opgørelse og faktura for den aktuelle 4 ugers periode. Registreringen ligger til grund for opkrævning af brugerens egen betaling. Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

288 Honorering af ydelser, der ligger udenfor normal praksis Hvis brugeren har haft akut behov for ekstra leverancer til hjælp til personlige opgaver, vil brugerens leverandør, hvis kompetence dækker opgavens karakter, blive honoreret for levering ud fra om behovene har været af kortvarig eller længere varende karakter. Ved forandringer i brugerens tilstand, som medfører et kortvarigt behov for personlig hjælp (op til og med 7 dage) som f.eks. ved forkølelse, mavebesvær o.l., og brugeren i forvejen er visiteret til personlig hjælp, ydes hjælpen vederlagsfrit og umiddelbart af leverandøren, hvis opgavens dækningskrav ligger indenfor leverandørens kompetence. Hvis brugeren ikke i forvejen er visiteret til personlig hjælp, kontaktes visitator med henblik på vurdering og visitation. Hvis det akutte behov er meget omfattende med markant mere pleje, end leverandøren normalt leverer, kan leverandøren henvende sig til visitator og aftale omfang, registrering og betaling af den ekstra plejeindsats. Hvis forandringer i brugerens tilstand vurderes at være af længerevarende (mere end 7 dage) og måske af varig karakter, og brugeren i forvejen er visiteret til personlig hjælp, ydes hjælpen umiddelbart af leverandøren, hvis opgavens dækningskrav ligger indenfor leverandørens kompetence. Leverandøren skal snarest muligt kontakte visitator med henblik på revurdering, og ekstra leverancer vil blive honoreret med tilbagevirkende kraft, hvis visitator bevilger de ekstra ydelser bagudrettet. Hvis en bruger har nye henvisninger på hjemmesygepleje udenfor visitators åbningstid, ydes hjælpen ved behov samme dag af leverandøren. Leverandøren skal snarest muligt kontakte visitator med henblik på vurdering, og ydelserne vil blive honoreret med tilbagevirkende kraft, hvis visitator bevilger de aktuelle ydelser bagudrettet. Leverandøren vil få betalt for de visiterede ydelser i forbindelse med låst dør. Leverandøren vil få betalt for visiterede ydelser, som ikke er blevet leveret på grund af brugerafbud samme dag. Det er en forudsætning for betaling, at leverandøren ikke har kunnet benytte medarbejderens arbejdstid til andre besøg. Leverandøren vil få betalt for nødkald via tryghedsalarmer, hvor hjælpen er registreret i CSC Omsorg Disponering som Nødbesøg. Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

289 Leverandøren vil få betalt for GPS-kald, som er foranlediget af, at en bruger med GPS-sender er gået fra sit hjem og skal hentes hjem, og hvor hjælpen er registreret i CSC Omsorg Disponering som GPS-Kald. Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

290 Kvalitetsmål At brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede ydelser 1. At brugerne er tilfredse med udførelsen af de leverede ydelser Myndigheden foretager 1 anmeldt tilsyn årligt hos 5 % af hver leverandørs brugere i eget hjem. Myndigheden udfærdiger årligt en rapport om anmeldte tilsyn hos brugere i eget hjem. Myndighed Myndigheden foretager 1 uanmeldt tilsyn årligt hos 10 % af brugerne på alle plejehjem. Myndigheden udfærdiger årligt en rapport om plejehjemstilsyn. Myndighed Visitator foretager revurdering af de leverede indsatser og tilfredsheden hos de brugere, visitator besøger med henblik på revurdering. Visitator kontakter brugerens leverandør ved problemer. Forebyggelse og Visitation At der er kvalitet i de visiterede leverede indsatser Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: At hjemmet er rent efter brugerens egne normer og kommunens serviceniveau 2. At brugeren er velsoigneret ud fra beskrivelsen i Døgnrytmeplanen med udgangspunkt i brugerens egne normer og kommunens Gældende fra: Myndigheden foretager 1 anmeldt tilsyn årligt hos 5 % af hver leverandørs brugere i eget hjem. Myndigheden udfærdiger årligt en rapport om anmeldte tilsyn hos brugere i eget hjem. Myndigheden foretager 1 uanmeldt tilsyn årligt hos 10 % af brugerne på alle plejehjem. 27 Myndighed Myndighed

291 serviceniveau Myndigheden udfærdiger årligt en rapport om plejehjemstilsyn. Visitator foretager revurdering af de leverede indsatser og kvaliteten i indsatserne hos de brugere, visitator besøger med henblik på revurdering. Visitator kontakter brugerens leverandør ved problemer. Forebyggelse og Visitation At der er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne og forebygge fejl og uhensigtsmæssigheder 1. At der er en aktuel Døgnrytmeplan hos brugere med personlig pleje 2. At målrettede tidsbegrænsede indsatser og effekter er dokumenteret hos brugere med pleje, sygepleje og/eller træning 3. At væsentlige ændringer er dokumenteret i Notat M yndigheden foretager 1 anmeldt tilsyn årligt hos 5 % af hver leverandørs brugere i eget hjem. Myndigheden udfærdiger årligt en rapport om anmeldte tilsyn hos brugere i eget hjem. Myndigheden foretager 1 uanmeldt tilsyn årligt hos 10 % af brugerne på alle plejehjem. Myndigheden udfærdiger årligt en rapport om plejehjemstilsyn. Myndighed Myndighed Visitator foretager revurdering af de leverede indsatser og dokumentationen hos de brugere, visitator besøger med henblik på revurdering. Visitator kontakter brugerens leverandør ved problemer. Forebyggelse og Visitation Leverandører gennemfører efter eget behov egenkontrol af dokumentationen. Leverandør Ydelsestype: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

292 Bilag: 7.8. Kvalitetsstandard Forebyggelse og sundhedsfremme Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32371/14

293 Forebyggende hjemmebesøg Ydelsestype Forebyggelse og sundhedsfremme (12) Ydelsens lovgrundlag Formålet med ydelsen Kriterier for at få modtage ydelsen Beskrivelse af ydelsens indhold Serviceloven 79 a Formålet med tilbud om forebyggende hjemmebesøg er at støtte borgerens evne til at klare sig selv bedst muligt at motivere borgeren til at udnytte sine egne ressourcer og handlekompetencer at bevare funktionsniveauet længst muligt at fremme sundhed og skabe rammer for et aktivt ældreliv Borgeren er 75 år og derover og er bosiddende i Helsingør Kommune. Borgeren er 75 år og derover, og modtager ikke varig hjemmehjælp i form af både personlig pleje og praktisk hjælp. Ydelsen er en helhedsorienteret og struktureret samtale, som tager udgangspunkt i borgerens aktuelle livssituation. Indholdet i det forebyggende besøg består overvejende af rådgivning og vejledning omkring sundhedsfremme og livsstil med udgangspunkt i Helsingør Kommunes sundhedspolitik. I vejledningen kan indgå: opfordring til kontakt med læge med henblik på sundhedstjek, rygeafvænning eller hjælp ved alkoholforbrug motionstilbud både kommunalt og privat kostvejledning, cafe- og madordninger både kommunalt og privat vejledning om frivilligt netværk, besøgstjeneste, aflastning, telefonkæde og indkøbsordninger henvisning til egen læge og / eller inddragelse af demenskonsulent / visitator formidling af frivillige og private tilbud om støtte og aflastning af demensramte og deres pårørende kortlægning og opfølgning på udvalgte fokusområder vejledning om kommunens tilbud indenfor serviceloven Ydelsens omfang Ydelsen leveres hverdage dagtid Krav til myndigheden Myndigheden skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Myndigheden skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse af medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Ydelsestype: Forebyggende hjemmebesøg Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget: Gældende fra:

294 Myndigheden er ansvarlig for udførelsen af de forebyggende besøg. Kompetencekrav til medarbejderen Medarbejderen skal have en uddannelse og erfaring, der giver en sundhedsfaglig indsigt, viden om sundhedsfremme, forebyggelse, hjælpeforanstaltninger og tilbud både i kommunalt og privat regi. Medarbejderen skal have viden om kommunikation med borgere i forskellige livssituationer. Krav til brugeren Borgeren skal melde afbud i så god tid som muligt, hvis besøget ikke ønskes eller ikke kan modtages på aftalt tidspunkt. Hvis borgeren ikke er hjemme på aftalt besøgstidspunkt, tilbydes et nyt besøg året efter. Borgeren skal rette henvendelse ved ønske om besøg, efter at have modtaget erindringsbrev. Krav til observation og dokumentation Myndigheden skal dokumentere de indhentede oplysninger ved besøget, og de aftaler der indgås ved besøget i elektronisk brugerjournal. Myndigheden skal observere og handle fagligt forsvarligt i forhold til borgerens tilstand. Leverancesikkerhed hos myndighed Myndigheden skal tilbyde borgere på 75 år et forebyggende hjemmebesøg ud fra de generelle kriterier. Myndigheden tilpasser besøgstilbuddene ud fra de forskellige borgeres behov. For den forventede hyppighed af besøg henvises til beskrivelse af delydelser. Leverandør af ydelsen Betaling for ydelsen De kommunalt ansatte visitatorer. Ydelsen er gratis Kvalitetsmål og opfølgning De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at borgerne oplever at få frigivet bedre handlingskompetence at borgerne er blevet mere aktive i forhold til egen sundhed Opfølgning foretages gennem: kvalitetsopfølgning i forbindelse med forebyggende besøg Ydelsestype: Forebyggende hjemmebesøg Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

295 Svarsfrister navn Formålet med delydelsen Første gangs besøg Formålet med besøget er, at borgeren klarer sig selv længst muligt samt at identificere borgerens behov for forebyggende indsatser. At foretage tidlig opsporing af sundheds- og livsstilsproblemer. Kriterier for at få modtage ydelsen indhold Borgeren er 75 år og derover og er bosiddende i Helsingør Kommune. Borgeren er 75 år og derover, og modtager ikke varig hjemmehjælp i form af både personlig pleje og praktisk hjælp. Med udgangspunkt i borgerens aktuelle livssituation lægges der ved besøget vægt på en anerkendende tilgang, hvor tillid og tryghed opbygges gennem dialog. Samtalen handler om livsstil og levevilkår. Sammen med borgeren identificeres ressourcer og handlekompetence. Samtidig søger visitator at afdække evt. risici ved at fokusere på: manglende aktivitet eller motion selvoplevet træthed kronisk sygdom medicin komplience ernæringsproblem, herunder alkohol, kost og rygning hukommelsesproblem / nedtrykthed oplevelse af isolation / ensomhed kontakt til egen læge tab af ægtefælle / demens / flytning ønske / behov for praktisk hjælp Ved behov formidles og henvises borgeren til relevante tilbud / foranstaltninger. Der ydes vejledning og rådgivning. Hvis borgeren har sundhedsmæssige problemstillinger og udviser symptomer på risikoadfærd, aftales det videre forløb. Ud fra det gennemførte besøg vurderer visitator, hvilken tilbudsform borgeren vil modtage året efter. Hyppighed Et besøg inden borgeren er fyldt 76 år. Ydelsestype: Forebyggende hjemmebesøg Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

296 Opfølgende besøg hos borgere uden kendte risikofaktorer navn Formålet med delydelsen Kriterier for at få modtage ydelsen Opfølgende besøg hos borgere uden kendte risikofaktorer Formålet med besøgene er, at borgeren fastholder et sundt og aktivt liv. Borgeren opfylder de generelle kriterier, samt har en velfungerende livssituation og klarer sig godt uden kendte risikofaktorer. Borgeren henvender sig ved behov for forebyggende indsatser. indhold Med udgangspunkt i allerede kendt information om borgerens livsstil og levevilkår afdækkes borgerens nuværende situation. Sammen med borgeren identificeres ressourcer og handlingskompetencer på ny. Der ydes rådgivning og vejledning, bl.a. om hvordan borgeren kan vedligeholde et sundt og aktivt liv. Ligeledes sikres, at borgeren er velinformeret om og hvordan såvel kommunale som private sundhedstilbud kan anvendes. Besøget afsluttes med orientering til borgeren om, at borgeren kan henvende sig ved behov, og om at borgeren vil modtage erindringsbrev hvert år. Hyppighed Øvrigt Besøg en gang årligt kan aftales efter henvendelse fra borgeren. Hvis borgeren er fyldt 80 år, og borgeren opfylder de generelle kriterier og ikke har henvendt sig om forebyggende besøg, vil borgeren blive tilbudt et forebyggende besøg med et datobrev. Ydelsestype: Forebyggende hjemmebesøg Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

297 Opfølgende besøg hos borgere med kendte risikofaktorer navn Opfølgende besøg hos borgere med kendte risikofaktorer Formålet med delydelsen Formålet med besøgene er, at borgeren motiveres og vejledes til at udvikle et sundere og mere aktivt liv. Kriterier for at få modtage ydelsen indhold Borgeren opfylder de generelle kriterier, samt har kendte risikofaktorer. Med udgangspunkt i allerede kendt information om borgerens livsstil, levevilkår og sundhedsmæssige problemstillinger afdækkes borgerens nuværende situation. Sammen med borgeren identificeres ressourcer og handlekompetencer på ny. Der ydes rådgivning og vejledning i relation til livsstilsproblematikker herunder kost, rygning, alkohol og motion. Der kan evt. skabes kontakt til samarbejdspartnere efter samtykke fra borgeren. Hvis borgeren under besøget ansøger om kompenserende hjælp, indhentes oplysninger til den videre sagsbehandling. Ud fra det gennemførte besøg vurderer visitator, hvilken tilbudsform borgeren vil modtage året efter. Hyppighed Et besøg årligt med mulighed for opfølgning pr. telefon. Øvrigt Hvis borgeren er fyldt 80 år, og borgeren opfylder de generelle kriterier og ikke har henvendt sig om forebyggende besøg, vil borgeren blive tilbudt et forebyggende besøg med et datobrev. Ydelsestype: Forebyggende hjemmebesøg Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

298 Bilag: 7.9. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32360/14

299 Psykisk pleje og omsorg Ydelsestype Psykisk pleje og omsorg (2) Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven 1, stk. 2). Hjælpen efter Lov om social service bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte (Serviceloven 1, stk. 3). Formålet med ydelsen Formålet med ydelsen er ifølge Serviceloven 81: At forebygge at brugerens problemer forværres At forbedre brugerens sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder At forbedre brugerens muligheder for livsudfoldelse For de konkrete formål for delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Kriterier for at få tildelt ydelsen Brugere, som midlertidigt eller varigt har behov for hjælp til at strukturere dagligdagen, dæmpe / aflede angst og hallucinationer, forebygge forværring. Ydelsen visiteres som udgangspunkt for at sikre struktur uden for de tidspunkter, brugeren i øvrigt får hjælp på, og ydelsen bør derfor fortrinsvis leveres uden sammenhæng med andre ydelser. For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser Beskrivelse af ydelsens indhold Brugeren stimuleres til at klare så meget som muligt selv. Der tages hensyn til værdighed, integritet, kultur og livskvalitet. Brugeren medinddrages så meget som muligt. Der lægges stor vægt på omsorg og kommunikation i forbindelse med hjælp til psykisk pleje og omsorg. Ydelsen kan gives som: Være til stede. Brugeren gives tryghed ved tilstedeværelse. Motivere / Forebygge. Brugeren motiveres / vejledes til at klare så meget som muligt selv. Træne. Brugeren trænes i at genvinde eller bevare evnen til at klare sig mest muligt. Støtte / udføre med. Brugeren guides / støttes i at klare så meget som muligt selv. Følgende delydelser indgår i ydelsen: 2.1 Psykisk hjælp og støtte Ydelsestype: Psykisk pleje og omsorg Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

300 For det konkrete indhold i delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. I alle delydelser indgår at bære affald ud, hvis brugeren ikke selv kan varetage denne opgave. Den faglige indsats skal leveres med et aktiverende sigte, således at brugeren støttes / vejledes i at udføre de opgaver, brugeren selv kan, og derved fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Ydelsens omfang Ydelsen kan leveres alle ugens dage over hele døgnet op til max. 6 gange. Se hyppigheden under beskrivelsen af de enkelte delydelser. Den vejledende gennemsnitstid fremgår af en samlet oversigt over gennemsnitstider, som offentliggøres sammen med timeprisen. Krav til leverandøren Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Det anbefales, at leverandøren indhenter referencer på medarbejdere inden ansættelse. Leverandøren skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse af medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Kompetencekrav til medarbejderen Ydelsen karakteriseres som elementær / grundlæggende pleje, hvilket medfører at alt plejepersonale efter oplæring kan udføre ydelsen. Medarbejderen skal kunne observere brugerens tilstand og kunne reagere relevant på ændringer i tilstanden. Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at medarbejderen har opdateret viden og er bekendt med kvalitetsstandard, mål og handleplan (Døgnrytmeplan) for ydelsen. Medarbejderen skal kunne bestride det danske sprog i skrift og tale på et forståeligt niveau. Krav til brugeren Brugeren eller dennes pårørende skal give besked til visitator ved væsentlige forandringer. Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Brugeren skal følge de krav, som fastsættes i arbejdspladsvurderingen. Brugeren skal acceptere brug af hjælpemidler. Brugeren skal melde afbud i så god tid som muligt, hvis ydelsen ikke kan modtages til aftalt tidspunkt. Brugeren skal være hjemme, mens hjælpen udføres. Ydelsestype: Psykisk pleje og omsorg Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

301 Krav til observation og dokumentation Leverandøren skal følge retningslinjerne i Krav og vejledning til dokumentation. Leverandøren skal i samarbejde med brugeren udarbejde en handleplan (Døgnrytmeplan) for de visiterede ydelser, aktiviteter o.l. Leverandøren skal forebygge tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere brugeren til at selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til og / eller f.eks. ved at vejlede og opmuntre brugeren til at klare hverdagen. Leverandøren skal observere ændringer i brugerens tilstand. Leverandøren skal handle fagligt forsvarligt i forhold til brugeren tilstand. Leverandøren skal dokumentere væsentlige ændringer i brugeren tilstand i elektronisk brugerjournal. Leverandøren skal videregive oplysninger om brugerens tilstand, som medfører længerevarende ændret behov for hjælp, til visitator. Leverancesikkerhed Fleksibel hjemmehjælp Leverandør af ydelsen Betaling for ydelsen Kvalitetsmål og opfølgning Ydelsen leveres som aftalt +- ½ time Ved leverancesvigt henvender brugeren sig til visitator. Brugeren kan vælge at få udført en hel eller delvis anden hjælp indenfor den tid, hjælperen har til rådighed ved det pågældende besøg. Kommunale leverandører, Helsingør Kommune Hjælper, udpeget af brugeren og ansat af kommunen, 91 Brugerens eget valg af hjælp, 95 De private leverandører, som har indgået aftale med Helsingør Kommune. Hvis brugerens funktionsevne er midlertidigt nedsat, skal brugeren betale for ydelsen. Betalingen beregnes på grundlag af brugerens og evt. ægtefælles indkomstgrundlag. De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede indsatser at der er kvalitet i de leverede indsatser at der er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne og at fejl og uhensigtsmæssigheder forebygges Opfølgning foretages gennem: anmeldte tilsyn revurdering ved ændring i funktionsniveau leverandørens frivillige egenkontrol For den detailleret beskrivelse af kvalitetsmål, resultatkrav og opfølgning henvises til Kravspecifikationen. Ydelsestype: Psykisk pleje og omsorg Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

302 Psykisk hjælp og støtte 2 navn Psykisk hjælp og støtte 2 lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Serviceloven 83, stk.1.1 At sikre tryghed i brugerens hverdag Funktionsniveau: At sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter 2 Brugeren har moderate begrænsninger, og bliver f.eks. hurtigt forvirret ved ændringer. Har behov for støtte og opmuntring til at have kontakt med andre i en tidsbegrænset periode. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Særlige forhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Påminde og motivere til kontakt med andre Påminde og motivere til deltagelse i aktiviteter Skabe tryghed f.eks. i forbindelse med udskrivning fra sygehuset evt. ved telefonkontakt 2 gange daglig Ydelsen leveres fortrinsvis uden sammenhæng med andre ydelser. Visitator beskrives det individuelle formål med delydelsen. Psykisk hjælp og støtte 3 navn Psykisk hjælp og støtte 3 lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Serviceloven 83, stk.1.1 At sikre struktur og tryghed i brugerens hverdag Funktionsniveau: At sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter 3 Brugeren har svære begrænsninger, og har f.eks. svært ved at strukturere døgnet og kan føle utryghed. Har bl.a. behov for hjælp til aktivitet og til at orientere sig. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Særlige forhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Målrettet strukturere døgnet og fastholde døgnrytmen Målrettet samtale for at aflede / dæmpe angst / hallucinationer Max 6 gange daglig Ydelsen leveres fortrinsvis uden sammenhæng med andre ydelser. Visitator beskrives det individuelle mål med delydelsen. Ydelsestype: Psykisk pleje og omsorg Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

303 Psykisk hjælp og støtte 4 navn Psykisk hjælp og støtte 4 lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Serviceloven 83, stk.1.1 At sikre struktur og tryghed i brugerens hverdag Funktionsniveau: At sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter 4 Brugeren har totale begrænsninger, og kan ikke tage vare på sig selv. Kan være handlingslammet, udadagerende, have voldelig adfærd og kan f.eks. ikke strukturere døgnet. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Særlige forhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Målrettet strukturere døgnet og fastholde døgnrytmen Målrettet samtale for at aflede / dæmpe angst / hallucinationer Målrettet sikre og skærme Målrettet lindre og trøste Målrettet sætte grænser og berolige Max 6 gange daglig Ydelsen leveres fortrinsvis uden sammenhæng med andre ydelser. Visitator beskrives det individuelle mål med delydelsen. Ydelsestype: Psykisk pleje og omsorg Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

304 Tilsyn navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Tilsyn Serviceloven 83, stk.1.1 At sikre tryghed i brugerens hverdag Funktionsniveau: At sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter 2-4 Brugeren har moderate, svære eller totale begrænsninger, og kan ikke tage vare på sig selv. Kan f.eks. have svært ved at huske at slukke for komfuret, eller kan have svært ved at kalde på hjælp ved fald. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Særlige forhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Give tryghed f.eks. ved at observere om brugeren er faldet eller tilstanden er forværret Forebygge ulykker f.eks. at komfuret ikke er tændt Max 6 gange daglig Ydelsen leveres fortrinsvis uden sammenhæng med andre ydelser. Visitator beskrives det individuelle mål med delydelsen. Telefonkontakt navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Telefonkontakt Serviceloven 83, stk.1.1 At sikre tryghed i brugerens hverdag Funktionsniveau: At sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter 2 Brugeren har moderate begrænsninger, og har behov for påmindelse for selv at klare opgaverne. Delydelsen erstatter en anden ydelse, som brugeren ikke længere har behov for. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Telefonkontakt Max 3 gange daglig Ydelsestype: Psykisk pleje og omsorg Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

305 Bilag: Kvalitetsstandard Ernæring Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32353/14

306 Ernæring Ydelsestype Ernæring (5) Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven 1, stk. 2). Hjælpen efter Lov om social service bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte (Serviceloven 1, stk. 3). Formålet med ydelsen Formålet med ydelsen er ifølge Serviceloven 81: At forebygge at brugerens problemer forværres At forbedre brugerens sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder At forbedre brugerens muligheder for livsudfoldelse For de konkrete formål for delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Kriterier for at få tildelt ydelsen Brugere, som midlertidigt eller varigt ikke selv kan varetage opgaver omkring ernæringssituationen eller dele af det. For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser Beskrivelse af ydelsens indhold Brugeren gives mulighed for at indtage tilstrækkelig mad og drikke, samt hjælp til at indtage maden i det tempo, som passer brugeren under hensyntagen til den betydning brugeren tillægger måltidet. Der tages hensyn til værdighed, integritet, kultur og livskvalitet. Brugeren medinddrages så meget som muligt. Der lægges stor vægt på omsorg og kommunikation i forbindelse med hjælp til ernæring. Ydelsen kan gives som: Være til stede. Brugeren gives tryghed ved tilstedeværelse, når brugeren selv udfører ydelsen. Motivere / Forebygge. Brugeren motiveres / vejledes til at klare så meget som muligt selv. Træne. Brugeren trænes i at genvinde eller bevare evnen til at klare sig mest muligt. Støtte / udføre med. Brugeren guides / støttes i at klare så meget som muligt selv. Hjælpe / udføre for. Brugeren får udført ydelsen. Følgende delydelser indgår i ydelsen: 5.1 Tilberedning og anretning af mad 5.2 Hjælp til indtagelse af mad og drikke For det konkrete indhold i delydelserne henvises til beskrivelsen af de Ydelsestype: Ernæring Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

307 enkelte delydelser. I alle delydelser indgår at bære affald ud, hvis brugeren ikke selv kan varetage denne opgave. Den faglige indsats skal leveres med et aktiverende sigte, således at brugeren støttes / vejledes i at udføre de opgaver, brugeren selv kan, og derved fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Ydelsens omfang Ydelsen kan leveres alle ugens dage over hele døgnet. Se hyppigheden under beskrivelsen af de enkelte delydelsers. Den vejledende gennemsnitstid fremgår af en samlet oversigt over gennemsnitstider, som offentliggøres sammen med timeprisen. Krav til leverandøren Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Det anbefales, at leverandøren indhenter referencer på medarbejdere inden ansættelse. Leverandøren skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse af medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Kompetencekrav til medarbejderen Ydelsen karakteriseres som elementær / grundlæggende pleje, hvilket medfører at alt plejepersonale efter oplæring kan udføre ydelsen. Medarbejderen skal kunne observere brugerens tilstand og kunne reagere relevant på ændringer i tilstanden. Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at medarbejderen har opdateret viden og er bekendt med kvalitetsstandard, mål og handleplan (Døgnrytmeplan) for ydelsen. Medarbejderen skal kunne bestride det danske sprog i skrift og tale på et forståeligt niveau. Krav til brugeren Brugeren eller dennes pårørende skal give besked til visitator ved væsentlige forandringer. Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Brugeren skal følge de krav, som fastsættes i arbejdspladsvurderingen. Brugeren skal acceptere brug af hjælpemidler. Brugeren skal melde afbud i så god tid som muligt, hvis ydelsen ikke kan modtages til aftalt tidspunkt. Brugeren skal være hjemme, mens hjælpen udføres. Hvis brugeren skal have hjælp med opvarmning af mad, skal brugeren sørge for at stille en mikrobølgeovn med mindst 800 Watt til rådighed. Ydelsestype: Ernæring Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

308 Brugere med udbragt mad kan købe mikrobølgeovnen gennem leverandøren. Krav til observation og dokumentation Leverandøren skal følge retningslinjerne i Krav og vejledning til dokumentation. Leverandøren skal i samarbejde med brugeren udarbejde en handleplan (Døgnrytmeplan) for de visiterede ydelser, aktiviteter o.l. Leverandøren skal forebygge tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere brugeren til at selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til og / eller f.eks. ved at vejlede og opmuntre brugeren til at klare hverdagen. Leverandøren skal observere ændringer i brugerens tilstand. Leverandøren skal handle fagligt forsvarligt i forhold til brugeren tilstand. Leverandøren skal dokumentere væsentlige ændringer i brugerens tilstand i elektronisk brugerjournal. Leverandøren skal videregive oplysninger om brugerens tilstand, som medfører længerevarende ændret behov for hjælp, til visitator. Leverancesikkerhed Ydelsen leveres som aftalt +- ½ time. Ved leverancesvigt henvender brugeren sig til visitator. Fleksibel hjemmehjælp Leverandør af ydelsen Betaling for ydelsen Kvalitetsmål og opfølgning Brugeren kan vælge at få udført en hel eller delvis anden hjælp indenfor den tid, hjælperen har til rådighed ved det pågældende besøg. Kommunale leverandører, Helsingør Kommune Hjælper, udpeget af brugeren og ansat af kommunen, 91 Brugerens eget valg af hjælp, 95 De private leverandører, som har indgået aftale med Helsingør Kommune. Hvis brugerens funktionsevne er midlertidigt nedsat, skal brugeren betale for ydelsen. Betalingen beregnes på grundlag af brugerens og evt. ægtefælles indkomstgrundlag. De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede indsatser at der er kvalitet i de leverede indsatser at der er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne, og at fejl og uhensigtsmæssigheder forebygges Opfølgning foretages gennem: anmeldte tilsyn revurdering ved ændring i funktionsniveau leverandørens frivillige egenkontrol Ydelsestype: Ernæring Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

309 For den detailleret beskrivelse af kvalitetsmål, resultatkrav og opfølgning henvises til Kravspecifikationen. Ydelsestype: Ernæring Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

310 Tilberedning og anretning af morgenmad navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Tilberedning og anretning af morgenmad Serviceloven 83, stk.1.1 At brugeren får sit væske- og ernæringsbehov dækket. Funktionsniveau: At lave mad 2 4 Brugeren har moderate, svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage dele af eller hele tilberedningen og anretningen af mad. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Lave og servere morgenmad Klargøre drikkevarer, Stille drikkevarer frem Tilberede mellemmåltider Rydde op, Vaske op 1 gang daglig dagtid Tilberedning og anretning af varm mad navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Tilberedning og anretning af varm mad Serviceloven 83, stk.1.1 At brugeren får sit væske- og ernæringsbehov dækket. Funktionsniveau: At lave mad 2 4 Brugeren har moderate, svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage dele af eller hele tilberedningen og anretningen af mad. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Varme, udskære og servere tilberedt mad Klargøre drikkevarer, Stille drikkevarer frem Tilberede mellemmåltider Dække bord Rydde op, Vaske op 1 gang daglig dagtid Ydelsestype: Ernæring Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

311 Tilberedning og anretning af kold mad navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Tilberedning og anretning af kold mad Serviceloven 83, stk.1.1 At brugeren får sit væske- og ernæringsbehov dækket. Funktionsniveau: At lave mad 2 4 Brugeren har moderate, svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage dele af eller hele tilberedningen og anretningen af mad. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Servere kolde snitter Klargøre drikkevarer, Stille drikkevarer frem Rydde op 1 gang daglig aftentid Smøre snitter navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Smøre snitter Serviceloven 83, stk.1.1 At brugeren får sit væske- og ernæringsbehov dækket. Funktionsniveau: At lave mad 2 4 Brugeren har moderate, svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at smøre snitter. Brugeren er visiteret til mindst én af følgende ydelser: - Tilberedning og servering af morgenmad - Tilberedning og servering af varm mad. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Øvrige oplysninger Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Smøre snitter Rydde op 1 gang daglig dagtid Delydelsen leveres i forbindelse med én af følgende ydelser: - Tilberedning og servering af morgenmad - Tilberedning og servering af varm mad. Ydelsestype: Ernæring Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

312 Hjælp til indtagelse af mad og drikke 3 navn Hjælp til indtagelse af mad og drikke 3 lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Serviceloven 83, stk.1.1 At brugeren får sit væske- og ernæringsbehov dækket. Funktionsniveau: Mindst 1 funktionsnedsættelse skal være opfyldt: At spise 3 eller At drikke 3 Brugeren har svære begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage hele ernæringssituationen, skal f.eks. opfordres til at spise og drikke. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Udskære og servere maden Opfordre / guide brugeren til at spise og drikke 1-6 gange daglig, fordelt på 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider. Hjælp til indtagelse af mad og drikke 4 navn Hjælp til indtagelse af mad og drikke 4 lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Serviceloven 83, stk.1.1 At brugeren får sit væske- og ernæringsbehov dækket. Funktionsniveau: Mindst 1 funktionsnedsættelse skal være opfyldt: At spise 4 eller At drikke 4 Brugeren har totale begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage ernæringssituationen. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Sætte brugeren til rette Udskære og servere maden Made brugeren Give drikkevarer Føre væskeskema / kostskema 1-6 gange daglig, fordelt på 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider. Ydelsestype: Ernæring Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

313 Bilag: Kvalitetsstandard Anden hjælp Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32348/14

314 Anden hjælp til brugeren Ydelsestype Anden hjælp til brugeren (13) Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven 1, stk. 2). Hjælpen efter Lov om social service bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte (Serviceloven 1, stk. 3). Formålet med ydelsen Formålet med ydelsen er ifølge Serviceloven 81: At forebygge at brugerens problemer forværres At forbedre brugerens sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder At forbedre brugerens muligheder for livsudfoldelse For de konkrete formål for delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Kriterier for at få tildelt ydelsen Brugere, som midlertidigt eller varigt ikke selv kan varetage visse opgaver eller dele af det. For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser Beskrivelse af ydelsens indhold Der tages hensyn til værdighed, integritet, kultur og livskvalitet. Brugeren medinddrages så meget som muligt. Der lægges stor vægt på omsorg og kommunikation i forbindelse med hjælpen. Ydelsen kan gives som: Motivere / Forebygge. Brugeren motiveres / vejledes til at klare så meget som muligt selv. Træne. Brugeren trænes i at genvinde eller bevare evnen til at klare sig mest muligt. Støtte / udføre med. Brugeren guides / støttes i at klare så meget som muligt selv. Hjælpe / udføre for. Brugeren får udført ydelsen. Følgende delydelser indgår i ydelsen: 13.1 Hjælp til ledsagelse og transport For det konkrete indhold i delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. I alle delydelser indgår at bære affald ud, hvis brugeren ikke selv kan varetage denne opgave. Den faglige indsats skal leveres med et aktiverende sigte, således at brugeren støttes / vejledes i at udføre de opgaver, brugeren selv kan, og derved fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Ydelsestype: Anden hjælp Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

315 Ydelsens omfang Krav til leverandøren Ydelsen leveres dagtid. Se hyppigheden under beskrivelsen af de enkelte delydelsers. Den vejledende gennemsnitstid fremgår af en samlet oversigt over gennemsnitstider, som offentliggøres sammen med timeprisen. Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Det anbefales, at leverandøren indhenter referencer på medarbejdere inden ansættelse. Leverandøren skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse af medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Kompetencekrav til medarbejderen Ydelsen karakteriseres som elementær / grundlæggende hjælp, hvilket medfører at alt personale efter oplæring kan udføre ydelsen. Hjælperen skal kunne observere brugerens tilstand og kunne reagere relevant på ændringer i tilstanden. Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at hjælperen har opdateret viden og er bekendt med kvalitetsstandard og mål for ydelsen. Medarbejderen skal kunne bestride det danske sprog i skrift og tale på et forståeligt niveau. Krav til brugeren Brugeren eller dennes pårørende skal give besked til visitator ved væsentlige forandringer. Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Brugeren skal følge de krav, som fastsættes i arbejdspladsvurderingen. Brugeren skal acceptere brug af hjælpemidler. Brugeren skal melde afbud i så god tid som muligt, hvis ydelsen ikke kan modtages til aftalt tidspunkt. Brugeren skal være hjemme, mens hjælpen udføres. Krav til observation og dokumentation Leverandøren skal følge retningslinjerne i Krav og vejledning til dokumentation. Leverandøren skal i samarbejde med brugeren udarbejde en handleplan (Døgnrytmeplan) for de visiterede ydelser, aktiviteter o.l. Leverandøren skal forebygge tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere brugeren til at selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til Ydelsestype: Anden hjælp Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

316 og / eller f.eks. ved at vejlede og opmuntre brugeren til at klare hverdagen. Leverandøren skal observere ændringer i brugerens tilstand. Leverandøren skal handle fagligt forsvarligt i forhold til brugeren tilstand. Leverandøren skal dokumentere væsentlige ændringer i brugeren tilstand i elektronisk brugerjournal. Leverancesikkerhed Leverandøren skal videregive oplysninger om brugerens tilstand, som medfører længerevarende ændret behov for hjælp, til visitator. Ydelsen leveres som aftalt +- ½ time. Ved leverancesvigt henvender brugeren sig til visitator. Fleksibel hjemmehjælp Leverandør af ydelsen Betaling for ydelsen Kvalitetsmål og opfølgning Brugeren kan vælge at få udført en hel eller delvis anden hjælp indenfor den tid, hjælperen har til rådighed ved det pågældende besøg. Kommunale leverandører, Helsingør Kommune Hjælper, udpeget af brugeren og ansat af kommunen, 91 Brugerens eget valg af hjælp, 95 De private leverandører, som har indgået aftale med Helsingør Kommune. Hvis brugerens funktionsevne er midlertidigt nedsat, skal brugeren betale for ydelsen. Betalingen beregnes på grundlag af brugerens og evt. ægtefælles indkomstgrundlag. De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede indsatser at der er kvalitet i de leverede indsatser at der er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne og at fejl og uhensigtsmæssigheder forebygges Opfølgning foretages gennem: anmeldte tilsyn revurdering ved ændring i funktionsniveau leverandørens frivillige egenkontrol For den detailleret beskrivelse af kvalitetsmål, resultatkrav og opfølgning henvises til Kravspecifikationen. Ydelsestype: Anden hjælp Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

317 Personlig ledsagelse navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Personlig ledsagelse Serviceloven 83, stk. 1.1 At forbedre brugerens muligheder for livsudfoldelse Funktionsniveau: At færdes udendørs 3-4 Brugeren har svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage transporten til og fra cafeteria / dagcenter på nærliggende plejehjem. Brugeren skal bo i en ældrebolig, som er beliggende i umiddelbar nærhed af et plejehjem. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Følge til og fra spisestue / cafeteria Følge til og fra dagcenter 2 gange daglig, dagtid Ydelsestype: Anden hjælp Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

318 Hjælp til nødvendige plejeopgaver til børnefamilie navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Hjælp til nødvendige plejeopgaver til børnefamilie Serviceloven 83, stk. 1.1 At forebygge at brugerens problemer forværres Brugeren har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Brugeren har et eller flere børn. Brugeren, brugerens familie, børnepasningstilbud eller fritidstilbud kan ikke dække plejen af barnet / børnene fuldt ud. Barnet / børnene kan ikke klare opgaverne selv indhold Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Personlig pleje af barn / børn Lægge barn / børn i seng Tage barn / børn op af seng Hjælpe barn / børn med indtagelse af mad og drikke Efter behov 7 døgn om ugen, højst 8 gange i døgnet inklusive praktisk hjælp. Omfanget angives i tid individuelt i forhold til behovet. Øvrigt Pædagogisk støtte til brugeren i forældrerollen og opdragelse af barn / børn indgår ikke i ydelsen. Ydelsestype: Anden hjælp Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

319 Bilag: Kvalitetsstandard Praktisk hjælp Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32334/14

320 Praktisk hjælp Ydelsestype Praktisk hjælp (7, 8, 9) Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven 1, stk. 2). Hjælpen efter Lov om social service bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte (Serviceloven 1, stk. 3). Formålet med ydelsen Formålet med ydelsen er ifølge Serviceloven 81: At forebygge at brugerens problemer forværres At forbedre brugerens sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder At forbedre brugerens muligheder for livsudfoldelse For de konkrete formål for delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Kriterier for at få tildelt ydelsen Brugere, som midlertidigt eller varigt ikke selv kan varetage de praktiske opgaver eller dele af dem, og hvor der ikke er andre i husstanden, som kan udføre opgaverne. For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser Beskrivelse af ydelsens indhold Brugeren medinddrages så meget som muligt. Ydelsen kan gives som: Motivere / Forebygge. Brugeren motiveres / vejledes til at klare så meget som muligt selv. Træne. Brugeren trænes i at genvinde eller bevare evnen til at klare sig mest muligt. Støtte / udføre med. Brugeren guides / støttes i at klare så meget som muligt selv. Hjælpe / udføre for. Brugeren får udført ydelsen. Følgende delydelser indgår i ydelsen 7 Rengøring 8 Tøjvask 9 Indkøb For det konkrete indhold i delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. I alle delydelser indgår at bære affald ud, hvis brugeren ikke selv kan varetage denne opgave. Den faglige indsats skal leveres med et aktiverende sigte, således at brugeren støttes / vejledes i at udføre de opgaver, brugeren selv kan, og derved fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Ydelsestype: Praktisk hjælp Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

321 Ydelsens omfang Krav til leverandøren Ydelsen leveres dagtid hverdage. Se hyppigheden under beskrivelsen af de enkelte delydelser. Den vejledende gennemsnitstid fremgår af en samlet oversigt over gennemsnitstider, som offentliggøres sammen med timeprisen. Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Det anbefales, at leverandøren indhenter referencer på medarbejdere inden ansættelse. Leverandøren skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse af medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Kompetencekrav til medarbejderen Ydelsen karakteriseres som elementær / grundlæggende hjælp, hvilket medfører at alt personale efter oplæring kan udføre ydelsen. Medarbejderen skal kunne observere brugerens tilstand og kunne reagere relevant på ændringer i tilstanden. Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at medarbejderen har opdateret viden og er bekendt med kvalitetsstandard, instrukser og mål for ydelsen. Medarbejderen skal kunne bestride det danske sprog i skrift og tale på et forståeligt niveau. Krav til brugeren Brugeren eller dennes pårørende skal give besked til visitator ved væsentlige forandringer i brugerens tilstand eller husstandens sammensætning. Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Brugeren skal følge de krav, som fastsættes i arbejdspladsvurderingen. Brugeren skal acceptere brug af hjælpemidler. Brugeren skal melde afbud i så god tid som muligt, hvis ydelsen ikke kan modtages til aftalt tidspunkt. Brugeren skal være hjemme, mens hjælpen udføres. Krav til observation og dokumentation Leverandøren skal følge retningslinjerne i Krav og vejledning til dokumentation. Leverandøren skal forebygge tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere brugeren til at selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til og / eller f.eks. ved at vejlede og opmuntre brugeren til at klare hverdagen. Ydelsestype: Praktisk hjælp Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

322 Leverandøren skal observere ændringer i brugerens tilstand. Leverandøren skal handle fagligt forsvarligt i forhold til brugeren tilstand. Leverandøren skal dokumentere væsentlige ændringer i brugeren tilstand i elektronisk brugerjournal. Leverandøren skal videregive oplysninger om brugerens tilstand, som medfører længerevarende ændret behov for hjælp, til visitator. Leverandøren skal videregive oplysninger om husstandens sammensætning, som har betydning for vurdering og tildeling af praktisk hjælp. Leverancesikkerhed Ydelsen leveres som aftalt +- ½ time. Hvis brugeren melder afbud 3 dage før ydelsen skulle have været leveret, tilbydes erstatningsydelse. Hvis leverandøren ikke kan levere ydelsen som planlagt, skal brugeren tilbydes erstatningsydelse op til 2 gange indenfor +- 5 hverdage. Hvis brugeren takker nej begge gange, regnes det som afbud fra bruger. Ved leverancesvigt henvender brugeren sig til visitator. Fleksibel hjemmehjælp Leverandør af ydelsen Betaling for ydelsen Kvalitetsmål / opfølgning Brugeren kan vælge at få udført en hel eller delvis anden hjælp indenfor den tid, hjælperen har til rådighed ved det pågældende besøg. Kommunale leverandører, Helsingør Kommune Hjælper, udpeget af brugeren og ansat af kommunen, 91 Brugerens eget valg af hjælp, 95 De private leverandører, som har indgået aftale med Helsingør Kommune. Hvis brugerens funktionsevne er midlertidigt nedsat, skal brugeren betale for ydelsen. Betalingen beregnes på grundlag af brugerens og evt. ægtefælles indkomstgrundlag. De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede indsatser at der er kvalitet i de leverede indsatser at der er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne og at fejl og uhensigtsmæssigheder forebygges Opfølgning foretages gennem: anmeldte tilsyn revurdering ved ændring i funktionsniveau leverandørens frivillige egenkontrol For den detailleret beskrivelse af kvalitetsmål, resultatkrav og opfølgning henvises til Kravspecifikationen. Ydelsestype: Praktisk hjælp Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

323 Rengøring 3 navn Rengøring 3 Serviceloven 83, stk.1.2 lovgrundlag Formålet med At sikre nødvendig renholdning af brugerens / husstandens hjem delydelsen Kriterier for at få Funktionsniveau: tildelt ydelsen At gøre rent 3 indhold Brugeren / husstanden har svære begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage dele af rengøringen trods brug af hjælpemidler, men klarer kun få opgaver selv. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. Rengøringsydelsen omfatter vedligeholdende rengøring af et areal, der svarer til en 2-værelses lejlighed, dvs. i entré, badeværelse, køkken, opholdsstue samt soveværelse. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Entré: Støvsugning og gulvvask. Tørre støv af, hvor brugeren ikke selv kan nå. Ryste dørmåtte. Badeværelse: Gulvvask. Afvaske tilstødende væg ved håndvask, toilet, badekar og øvrigt inventar. Køkken: Gulvvask. Afvaske / aftørre hårde hvidevarer udvendigt. Efterse og evt. aftørre spild i køleskab og under vask. Soveværelse: Støvsugning og gulvvask. Tørre støv af, hvor brugeren ikke selv kan nå. Opholdsstue: Støvsugning og gulvvask. Tørre støv af, hvor brugeren ikke selv kan nå. Hjælpemidler og inventar: Afvaskning af seng, sengebord og øvrige hjælpemidler f.eks. bækkestol og rollator. Hyppighed Øvrige opgaver: Herudover kan hjælperen rydde op, lufte ud, skifte sengetøj, bære affald ned, påfylde petroleum, afkalke kaffemaskine samt vaske trapper i fællesopgangen, når brugeren er forpligtet til denne opgave via en huslejekontrakt og samtidig tildeles rengøringshjælp. De enkelte opgaver er nærmere defineret som følger: Støvsugning:Gulve, gulvtæpper samt gulvpaneler. Møbler i stue, f.eks. polstrede stole og sofaer efter behov, dog højst 1 gang månedligt. Gulvvask: Gulvvask. Afvaskning:Med vand og rengøringsmiddel i køkken og badeværelse. Afvaskning af køleskab indvendigt efter behov, dog højst 1 gang i kvartalet. Aftørring: Aftørring/tørre støv af på vandrette flader, vindueskarme, borde, hylder med tilbehør (ekskl. bøger). Endvidere aftørring af fjernsyn, radio og lign. Efter behov og højst en gang månedligt aftørring af billeder/malerier, spejle, loftslamper i nå-højde og med almindelige redskaber. Tilsvarende højst 1 gang månedligt og efter behov fjernelse af spindelvæv. 1 gang hver anden uge, dagtid hverdag Ydelsestype: Praktisk hjælp Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

324 Rengøring 4 navn Rengøring 4 lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Serviceloven 83, stk.1.2 At sikre nødvendig renholdning af brugerens / husstandens hjem Funktionsniveau: At gøre rent 4 Brugeren / husstanden har totale begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage rengøringen. indhold Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. Rengøringsydelsen omfatter vedligeholdende rengøring af et areal, der svarer til en 2-værelses lejlighed, dvs. i entré, badeværelse, køkken, opholdsstue samt soveværelse. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Entré: Støvsugning og gulvvask. Tørre støv af. Ryste dørmåtte. Badeværelse: Gulvvask. Afvaske håndvask og tilstødende væg, toilet, badekar og øvrigt inventar. Køkken: Gulvvask. Afvaske / aftørre køkkenbord, vask og hårde hvidevarer udvendigt. Efterse og evt. aftørre spild i køleskab og under vask. Soveværelse: Støvsugning og gulvvask. Tørre støv af. Opholdsstue: Støvsugning og gulvvask. Tørre støv af. Hjælpemidler og inventar: Afvaskning af seng, sengebord og øvrige hjælpemidler f.eks. bækkestol og rollator. Øvrige opgaver: Herudover kan hjælperen vande blomster, rydde op, lufte ud, skifte sengetøj, bære affald ned, påfylde petroleum, afkalke kaffemaskine samt vaske trapper i fællesopgangen, når brugeren er forpligtet til denne opgave via en huslejekontrakt og samtidig tildeles rengøringshjælp. Hyppighed De enkelte opgaver er nærmere defineret som følger: Støvsugning:Gulve, gulvtæpper samt gulvpaneler. Møbler i stue, f.eks. polstrede stole og sofaer efter behov, dog højst 1 gang månedligt. Gulvvask: Gulvvask. Afvaskning:Med vand og rengøringsmiddel i køkken og badeværelse. Afvaskning af køleskab indvendigt efter behov, dog højst 1 gang i kvartalet. Aftørring: Aftørring/tørre støv af på vandrette flader, vindueskarme, borde, hylder med tilbehør (ekskl. bøger). Endvidere aftørring af fjernsyn, radio og lign. Efter behov og højst en gang månedligt aftørring af billeder/malerier, spejle, loftslamper i nå-højde og med almindelige redskaber. Tilsvarende højst 1 gang månedligt og efter behov fjernelse af spindelvæv. 1 gang hver anden uge, dagtid hverdag Ydelsestype: Praktisk hjælp Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

325 Skift af sengetøj navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Skifte sengetøj Serviceloven 83, stk.1.2 At sikre nødvendig renholdning af brugerens / husstandens hjem Funktionsniveau: At gøre rent 2-4 Brugeren / husstanden har moderate, svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at skifte sengetøj. Brugeren har ikke hjælp til Rengøring 3 eller 4 Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Tage brugt sengetøj af Lægge rent sengetøj på 1 gang hver anden uge, dagtid hverdag Rengøring - Oprydning navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Rengøring - Oprydning Serviceloven 83, stk.1.2 At sikre nødvendig renholdning af brugerens / husstandens hjem Funktionsniveau: At gøre rent 3-4 Brugeren / husstanden har svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage den daglige oprydning, har f.eks. svært ved at holde hjemmet i rimelig stand pga. demens, psykisk sygdom, dårligt syn o.l. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Rydde op Tørre af efter spild i køkken Smide gammel mad ud Afvaske toilet og tørre af efter spild i badeværelse Bære affald ud 1 gang daglig, dagtid Ydelsestype: Praktisk hjælp Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

326 Transportere vasketøj til / fra vaskerum navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Transportere vasketøj til / fra vaskerum Serviceloven 83, stk.1.2 At sikre nødvendig renholdning af brugerens tøj Funktionsniveau: At vaske tøj/linned 2-4 Brugeren har moderate, svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage dele af eller hele tøjvasken, har f.eks. svært ved at bære vasketøjet eller gå på trapper. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Transportere vasketøj til vaskerum Transportere rent tøj fra vaskerum Der transporteres max vasketøj modsvarende 2 maskiner tøjvask pr. bruger (modsvarende 8 10 kg tørt tøj) Hvis der er behov for yderligere tøjvask, må brugeren selv sørge for, at dette vaskes på anden vis, f.eks. ved at blive sendt på vaskeri. Hyppighed Særlige forhold 1 gang hver anden uge, dagtid hverdag Der vaskes ikke tøj i møntvaskeri. Ydelsestype: Praktisk hjælp Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

327 Tøjvask i maskine navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Tøjvask i maskine Serviceloven 83, stk.1.2 At sikre nødvendig renholdning af brugerens tøj Funktionsniveau: At vaske tøj/linned 2-4 Brugeren har moderate, svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage dele af eller hele tøjvasken. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Sortere vasketøj Sætte vasketøj over Der vaskes max vasketøj modsvarende 2 maskiner tøjvask pr. bruger (modsvarende 8 10 kg tørt tøj) Hvis der er behov for yderligere tøjvask, må brugeren selv sørge for, at dette vaskes på anden vis, f.eks. ved at blive sendt på vaskeri. Hyppighed Særlige forhold 1 gang hver anden uge, dagtid hverdag Der vaskes ikke tøj i møntvaskeri. Ydelsestype: Praktisk hjælp Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

328 Tørre vasketøj navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Tørre vasketøj Serviceloven 83, stk.1.2 At sikre nødvendig renholdning af brugerens tøj Funktionsniveau: At vaske tøj/linned 2-4 Brugeren har moderate, svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage dele af eller hele tøjvasken. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Tage vasketøj ud af maskinen Centrifugere vasketøj Hænge vasketøj til tørre Lægge vasketøj i tørretumbler Der tørres max vasketøj modsvarende 2 maskiner tøjvask pr. bruger (modsvarende 8 10 kg tørt tøj). Hvis der er behov for yderligere tøjvask, må brugeren sørge for, at dette vaskes på anden vis, f.eks. ved at blive sendt på vaskeri. Hyppighed Særlige forhold 1 gang hver anden uge, dagtid hverdag Der tørres ikke tøj i møntvaskeri. Ydelsestype: Praktisk hjælp Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

329 Lægge vasketøj sammen navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Lægge vasketøj sammen Serviceloven 83, stk.1.2 At sikre nødvendig renholdning af brugerens tøj Funktionsniveau: At vaske tøj/linned 2-4 Brugeren har moderate, svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage dele af eller hele tøjvasken. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Tage vasketøj ud af tørretumbler / ned af tørrestativ Lægge vasketøj sammen Lægge vasketøj på plads Der lægges max vasketøj sammen modsvarende 2 maskiner tøjvask pr. bruger(modsvarende 8 10 kg tørt tøj). Hvis der er behov for yderligere tøjvask, må brugeren sørge for, at dette vaskes på anden vis, f.eks. ved at blive sendt på vaskeri. Hyppighed Særlige forhold 1 gang hver anden uge, dagtid hverdag Der tørres ikke tøj i møntvaskeri. Klatvask navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Klatvask Serviceloven 83, stk.1.2 At sikre nødvendig renholdning af brugerens tøj Funktionsniveau: At vaske tøj/linned 2-4 Brugeren har moderate, svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage dele af eller hele tøjvasken. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Klatvask i hånden af tøj, der ikke kan vaskes i maskine f.eks. støttestrømper, nylonstrømper 1 gang hver anden uge, dagtid hverdag Ydelsestype: Praktisk hjælp Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

330 Bestille varer navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Bestille varer Serviceloven 83, stk.1.2 At sikre fornødne dagligvarer i hjemmet Funktionsniveau: At sikre indkøb af hverdagens varer 2-4 Brugeren / husstanden har moderate, svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at bestille dagligvarer fra indkøbsordning. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Skrive indkøbsliste, evt. kigge i køleskab Bestille varer til udbringning 1 gang ugentlig, dagtid hverdag Ydelsestype: Praktisk hjælp Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

331 Indkøb navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Indkøb Serviceloven 83, stk.1.2 At sikre fornødne dagligvarer i hjemmet Funktionsniveau: At sikre indkøb af hverdagens varer 3 4 og At sikre sammenhæng i hverdagen 3-4 Brugeren / husstanden har svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at bestille dagligvarer eller tage imod dagligvarer fra indkøbsordning. Brugerens / husstandens tilstand er således, at brugeren ikke klarer at indgå i indkøbsordningen heller ikke med på-pladssætning. Det kan f.eks. dreje sig om svært psykisk syge eller demente med låst køleskab eller madboks. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Skrive indkøbsliste, evt. kigge i køleskab Tage imod penge Indkøb af dagligvarer i nærmeste butik Transportere varer Sætte varer på plads Afregne 1 gang ugentlig, dagtid hverdag Ydelsestype: Praktisk hjælp Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

332 Ærinder i bank navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Ærinder i bank Serviceloven 83, stk.1.2 At sikre brugeren rede penge Funktionsniveau: At sikre indkøb af hverdagens varer 3-4 Brugeren har svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage opgaver omkring bankærinder. Der udføres ikke bankærinder, hvis brugeren har pårørende, selv om brugeren ikke ønsker, at de pårørende deltager i pengesager. Der henvises til pensionistvejleder. Der udføres ikke bankærinder, som skulle kunne løses med PBS eller lignende. Der henvises til pensionistvejleder. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Modtage fuldmagt og bankbog Hente penge i bank max kr. Evt. betale regninger, som ikke endnu er kommet på PBS Afregne med brugeren 1 gang hver fjerde uge, dagtid hverdag Ydelsestype: Praktisk hjælp Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

333 Hjælp til nødvendige praktiske opgaver til børnefamilie navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Hjælp til nødvendige praktiske opgaver til børnefamilie Serviceloven 83, stk.1.2 At tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Brugeren har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Brugeren har et eller flere børn. Brugeren, brugerens familie, børnepasningstilbud eller fritidstilbud kan ikke dække de praktiske opgaver omkring af barnet / børnene fuldt ud. Barnet / børnene kan ikke klare opgaverne selv indhold Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Lave og servere morgenmad Lave og servere snitter Lave og servere mellemmåltid Varme og servere tilberedt mad Sende til / følge til institution Hente fra / modtage fra institution Aktivere barn / børn f.eks. gå på legeplads Andre praktiske opgaver Efter behov 7 døgn om ugen, højst 8 gange i døgnet inklusive personlig hjælp. Omfanget angives i tid individuelt i forhold til behovet. Øvrigt Pædagogisk støtte til brugeren i forældrerollen og opdragelse af barn / børn indgår ikke i ydelsen. Ydelsestype: Praktisk hjælp Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

334 Bilag: Kvalitetsstandard Indkøbsordning Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32330/14

335 Praktisk hjælp - Indkøbsordning Ydelsestype Indkøbsordning (9) Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven 1, stk. 2). Hjælpen efter Lov om social service bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte (Serviceloven 1, stk. 3). Formålet med ydelsen Formålet med ydelsen er ifølge Serviceloven 81: At forebygge at brugerens problemer forværres At forbedre brugerens sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder At forbedre brugerens muligheder for livsudfoldelse For de konkrete formål for delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Kriterier for at få tildelt ydelsen Brugere, som midlertidigt eller varigt ikke selv kan varetage de indkøb, og hvor der ikke er andre i husstanden, som kan udføre opgaverne. For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser Beskrivelse af ydelsens indhold Brugeren medinddrages så meget som muligt. Ydelsen kan gives som: Hjælpe / udføre for. Brugeren får udført ydelsen. Følgende delydelser indgår i ydelsen Indkøb For det konkrete indhold i delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Ydelsens omfang Krav til leverandøren Ydelsen leveres dagtid hverdage. Se hyppigheden under beskrivelsen af de enkelte delydelser. Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Leverandøren skal overholde de krav og aftaler, som indgår i kontrakten. Ydelsestype: Praktisk hjælp - Indkøbsordning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

336 Leverandøren skal overholde gældende lovgivning vedrørende transport af fødevarer. Der henvises bl.a. til Bekendtgørelse 198 af 22 marts 2001 om fødevarehygiejne (jf. bekendtgørelsens kap. 6). Leverandøren skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse på medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Kompetencekrav til medarbejderen Ydelsen karakteriseres som elementær / grundlæggende hjælp, hvilket medfører at alt personale efter oplæring kan udføre ydelsen. Medarbejderen skal kunne observere brugerens tilstand og kunne reagere relevant på ændringer i tilstanden. Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at medarbejderen har opdateret viden og er bekendt med kvalitetsstandard, instrukser og mål for ydelsen. Medarbejderen skal kunne bestride det danske sprog i skrift og tale på et forståeligt niveau. Krav til brugeren Brugeren eller dennes pårørende skal give besked til visitator ved væsentlige forandringer i brugerens tilstand eller husstandens sammensætning. Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Brugeren skal følge de krav, som fastsættes i arbejdspladsvurderingen. Brugeren skal acceptere brug af hjælpemidler. Brugeren skal bestille varerne senest 48 timer før planlagt levering. Bestillingen skal foretages på den måde, leverandøren har orienteret om f.eks. via telefon, fax eller on-linebestilling. Brugeren skal melde afbud eller flytning af leveringen senest 2 dage før den planlagte levering, hvis ydelsen ikke kan modtages til aftalt tidspunkt. Brugeren skal være hjemme, mens hjælpen udføres. Krav til observation og dokumentation Leverandøren skal modtage bestilling af ydelser via kommunens omsorgssystem. Leverandøren skal læse adviser mindst 2 gange hver hverdag. Leverandøren skal observere ændringer i brugerens tilstand. Leverandøren skal handle fagligt forsvarligt i forhold til brugeren tilstand. Leverandøren skal videregive oplysninger om brugerens tilstand, som medfører længerevarende ændret behov for hjælp, til visitator. Leverandøren skal videregive oplysninger om husstandens sammensætning, som har betydning for vurdering og tildeling af indkøbsordning. Ydelsestype: Praktisk hjælp - Indkøbsordning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

337 Leverandøren skal straks og senest dagen efter give besked til visitator om afmelding (ophør) fra brugeren eller pårørende. Leverandøren skal straks kontakte visitator telefonisk, hvis brugeren ikke lukker op. Bestilling af varer Leverancesikkerhed Leverandøren skal som minimum tilbyde bestilling via telefon, fax og on-linebestilling. Ydelsen leveres indenfor 5 dage fra tilmelding ved opstart. Ydelsen leveres på fast ugedag, som leverandøren aftaler med brugeren. Leverandøren skal informere brugeren om telefonnummer til brug ved evt. afbud. Ved planlægning af leveringstidspunkter skal leverandøren tage hensyn til brugerens aftaler omkring dagtilbud og træning. Ydelsen leveres som aftalt på fast leveringsdag indenfor et tidsinterval på 2 timer i tidsrummet på hverdage. Ved fast leveringsdag på en helligdag, tilbydes en erstatningsdag, der ligger tidligere end den faste leveringsdag, dog max 2 dage tidligere end en første hverdag før helligdagen. Ved behov for akutlevering efter hospitalsophold, tilbydes akutlevering af basale varer senest den først kommende hverdag efter hjemkomstdagen. Hvis brugeren melder afbud 3 dage før ydelsen skulle have været leveret, tilbydes erstatningsydelse. Ved leverancesvigt henvender brugeren sig til visitator. Brugeren har mulighed for at skifte leverandør indenfor 7 arbejdsdage. Leverandør af ydelsen Varesortiment De private leverandører, som har indgået aftale med Helsingør Kommune. Leverandøren skal som minimum tilbyde følgende produkter i sit varesortiment: almindelige dagligvarer bredt udvalg i færdigretter sæsonvarer vitaminer og kosttilskud økologiske varer fedtfattige varer sukkerfri varer diætvarer frugt og grønt Leverandøren skal sikre, at fødevarer med en holdbarhed under 14 dage ved leveringstidspunktet er så langt fra udløbsdato som praktisk Ydelsestype: Praktisk hjælp - Indkøbsordning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

338 muligt. Brugeren kan som minimum gøre krav på at få leveret 12 kilo varer pr. gang. Leverandøren skal sikre, at brugeren orienteres om varesortiment og priser på en måde, der gør brugeren i stand til på en let, tydelig og overskuelig måde at vælge mellem varerne. Betaling for ydelsen Brugeren skal betale for de leverede varer. Leverandøren skal oplyse om betalingsformer, og som minimum tilbydes betaling via PBS. (der er slettet f.eks. PBS eller Dankort) Hvis brugerens funktionsevne er varigt nedsat, er udbringningen af varerne gratis. Hvis brugerens funktionsevne er midlertidigt nedsat, vil der være brugerbetaling for udbringningen. Betalingen beregnes på grundlag af brugerens og evt. ægtefælles indkomstgrundlag. Kvalitetsmål / opfølgning De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede indsatser at der er kvalitet i de leverede indsatser at der er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne og at fejl og uhensigtsmæssigheder forebygges Opfølgning foretages gennem: anmeldte tilsyn revurdering ved ændring i funktionsniveau leverandørens frivillige egenkontrol For den detaljerede beskrivelse af kvalitetsmål, resultatkrav og opfølgning henvises til Kravspecifikationen. Ydelsestype: Praktisk hjælp - Indkøbsordning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

339 Indkøbsordning navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Indkøbsordning Serviceloven 83, stk.1.2 At sikre fornødne dagligvarer i hjemmet Funktionsniveau: At sikre indkøb af hverdagens varer 2-4 Brugeren / husstanden har moderate, svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at købe ind. Brugeren / husstanden kan ikke selv bestille dagligvarer. Brugeren / husstanden kan selv sætte varer på plads. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Tage imod bestilling af varer fra hjemmehjælp Pakke de bestilte varer Bringe de bestilte varer ud til brugeren Sætte køle- og frysevarer på plads Aflevere kvittering til brugeren 1 gang ugentlig, dagtid hverdag Ydelsestype: Praktisk hjælp - Indkøbsordning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

340 Indkøbsordning med på-pladssætning navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Indkøbsordning med på-pladssætning Serviceloven 83, stk.1.2 At sikre fornødne dagligvarer i hjemmet Funktionsniveau: At sikre indkøb af hverdagens varer 3-4 Brugeren / husstanden har svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at købe ind. Brugeren / husstanden kan enten selv eller med hjælp bestille dagligvarer. Brugeren / husstanden kan ikke selv sætte varer på plads. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Tage imod bestilling af varer fra bruger / husstand / hjemmehjælp Pakke de bestilte varer Bringe de bestilte varer ud til brugeren Sætte alle varer på plads Aflevere kvittering til brugeren 1 gang ugentlig, dagtid hverdag Ydelsestype: Praktisk hjælp - Indkøbsordning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

341 Bilag: Kvalitetsstandard Undersøgelser og behandling Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32303/14

342 Undersøgelser og behandling Ydelsestype Undersøgelser og behandling (4) Ydelsens lovgrundlag Formålet med ydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Sundhedsloven 138 Formålet med ydelsen er ifølge Vejledning til hjemmesygepleje: At forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation til patienter, der har behov for det. Lægeordination eller lægehenvisning på undersøgelser og behandling. Brugere, som midlertidigt eller varigt har behov for hjælp til undersøgelser og behandling. For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser Beskrivelse af ydelsens indhold Brugeren stimuleres til at klare så meget som muligt selv. Der tages hensyn til værdighed, integritet, kultur og livskvalitet. Brugeren medinddrages så meget som muligt. Der lægges stor vægt på omsorg og kommunikation i forbindelse med hjælpen. Ydelsen kan gives som: Være til stede. Brugeren gives tryghed ved tilstedeværelse, når brugeren selv udfører ydelsen. Motivere / Forebygge. Brugeren motiveres / vejledes til at klare så meget som muligt selv. Træne. Brugeren trænes i at genvinde eller bevare evnen til at klare sig mest muligt. Støtte / udføre med. Brugeren guides / støttes i at klare så meget som muligt selv. Hjælpe / udføre for. Brugeren får udført ydelsen. Følgende delydelser indgår: 4.1 Sårpleje 4.2 Behandling i forbindelse med vejrtrækning 4.3 Behandling i forbindelse med kredsløb 4.5 Undersøgelser 4.6 Andet For det konkrete indhold i delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. I alle delydelser indgår at bære affald ud, hvis brugeren ikke selv kan varetage denne opgave. Den faglige indsats skal leveres med et aktiverende sigte, således at brugeren støttes / vejledes i at udføre de opgaver, brugeren selv kan, og derved fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Ydelsens omfang Ydelsen kan leveres alle ugens dage over hele døgnet. Se hyppigheden under beskrivelsen af de enkelte delydelsers. Ydelsestype: Undersøgelser og behandling Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

343 Den vejledende gennemsnitstid fremgår af en samlet oversigt over gennemsnitstider, som offentliggøres sammen med timeprisen. Krav til leverandøren Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Det anbefales, at leverandøren indhenter referencer på medarbejdere inden ansættelse. Leverandøren skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse af medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Kompetencekrav til medarbejderen Leverandøren er ansvarlig for udførelsen af undersøgelses- og behandlingsydelser. Medarbejderen skal kunne observere brugerens tilstand og kunne reagere relevant på ændringer i tilstanden. Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at medarbejderen har opdateret viden indenfor fagområdet og er bekendt med kvalitetsstandarder, mål og handleplan for ydelsen. Medarbejderen skal kunne bestride det danske sprog i skrift og tale på et forståeligt niveau. Krav til brugeren Brugeren eller dennes pårørende skal give besked til visitator ved væsentlige forandringer. Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Brugeren skal følge de krav, som fastsættes i arbejdspladsvurderingen. Brugeren skal acceptere brug af hjælpemidler. Brugeren skal skaffe de remedier, som ikke indgår i sygeplejedepotet f.eks. sårsaks, boks til forbindingsmateriale, kompressionsbind, specialprodukter o.l. Brugeren skal melde afbud i så god tid som muligt, hvis ydelsen ikke kan modtages til aftalt tidspunkt. Brugeren skal være hjemme, mens hjælpen udføres. Krav til observation og dokumentation Leverandøren skal følge retningslinjerne i Krav og vejledning til dokumentation. Leverandøren skal forebygge tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere brugeren til at selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til og / eller f.eks. ved at vejlede og opmuntre brugeren til at klare hverdagen. Ydelsestype: Undersøgelser og behandling Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

344 Leverandøren skal observere ændringer i brugerens tilstand. Leverandøren skal handle fagligt forsvarligt i forhold til brugeren tilstand. Leverandøren skal dokumentere væsentlige ændringer i brugeren tilstand i elektronisk brugerjournal. Leverandøren skal videregive oplysninger om brugerens tilstand, som medfører længerevarende ændret behov for hjælp, til visitator. Leverancesikkerhed Ydelsen leveres som aftalt +- ½ time. Ved leverancesvigt henvender brugeren sig til visitator. Fleksibel hjemmehjælp Leverandør af ydelsen Betaling for ydelsen Brugeren kan ikke vælge at få udført en anden hjælp. Kommunale leverandører, Helsingør Kommune De private leverandører, som har indgået aftale med Helsingør Kommune. Ydelsen er gratis Brugeren skal selv betale for de intravenøse væsker, som er ordineret af egen læge, speciallæger og hospitalslæger, og som ikke dækkes af Lov om Social Service 122. Brugere, som er berettiget til social pension vil kunne søge tillæg, hvis brugeren ikke selv kan afholde udgiften til de intravenøse væsker. Kvalitetsmål og opfølgning De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede indsatser at der er kvalitet i de leverede indsatser at der er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne og at fejl og uhensigtsmæssigheder forebygges Opfølgning foretages gennem: anmeldte tilsyn revurdering ved ændring i funktionsniveau leverandørens frivillige egenkontrol For den detailleret beskrivelse af kvalitetsmål, resultatkrav og opfølgning henvises til Kravspecifikationen. Ydelsestype: Undersøgelser og behandling Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

345 Sårpleje navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Sårpleje Sundhedsloven 138 At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling Brugeren klarer ikke selv eller med hjælp af netværket at udføre sårplejen. Brugeren er ikke i stand til at opsøge egen læge og få udført sårplejen der. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Observation Sårskift Vejledning til brugeren f.eks. vedr. sårhelende foranstaltninger Oprydning Kontakt med samarbejdspartnere f.eks. læge, ambulatorier Efter behov Behandling i forbindelse med vejrtrækning navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Hyppighed Behandling i forbindelse med vejrtrækning Sundhedsloven 138 At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling Brugeren klarer ikke selv eller med hjælp af netværket at udføre opgaven. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Opsuge sekret fra mund og svælg Skift og rensning af tracheostomikanyle Rensning af ventil Iltbehandling Skift af filter på iltapparat PEP-maske / CPAP-behandling Hjælp ved vejrtrækningsøvelser Etablere korrekt lejring/ sidestilling med henblik på frit åndedræt Kontakt med samarbejdspartnere f.eks. læge, ambulatorier Efter behov Ydelsestype: Undersøgelser og behandling Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

346 Behandling i forbindelse med kredsløb navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Hyppighed Behandling i forbindelse med kredsløb Sundhedsloven 138 At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling Brugeren klarer ikke selv eller med hjælp af netværket at udføre opgaven. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Venepumpeøvelser Anlægge kompressionsforbinding. Aftage kompressionsforbinding. Kontakt med samarbejdspartnere f.eks. læge, ambulatorier 2 gange daglig Undersøgelser / måltagning navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Hyppighed Undersøgelser / måltagning Sundhedsloven 138 At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling Brugeren klarer ikke selv eller med hjælp af netværket at udføre opgaven. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Måling af blodtryk Måling af temperatur Måling af puls Måling af urinstiks Tage urinprøver Tage afføringsprøver Efter behov Ydelsestype: Undersøgelser og behandling Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

347 Måling af blodsukker navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Hyppighed Måling af blodsukker Sundhedsloven 138 At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling Brugeren klarer ikke selv eller med hjælp af netværket at udføre opgaven. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Måling blodsukker Efter behov Skyl af kateter navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Hyppighed Skyl af kateter Sundhedsloven 138 At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling Brugeren klarer ikke selv eller med hjælp af netværket at udføre opgaven. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Skylle kateter Påfyldning af kateter-ballon Efter behov Ydelsestype: Undersøgelser og behandling Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

348 Skift af kateter navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Hyppighed Skift af kateter Sundhedsloven 138 At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling Brugeren klarer ikke selv eller med hjælp af netværket at udføre opgaven. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Fjerne kateter Lægge urinrørskateter Lægge topkateter Skifte forbinding omkring topkateter Efter behov Skift af stomiplade navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Hyppighed Skift af stomiplade Sundhedsloven 138 At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling Brugeren klarer ikke selv eller med hjælp af netværket at udføre opgaven. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Fjerne stomiplade Vask og aftørring rundt stomiåbningen skal være helt tørt, evt. spray for at sikre helt tørhed og klæbeevne Sætte stomiplade på Efter behov Ydelsestype: Undersøgelser og behandling Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

349 Sondeernæring navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Hyppighed Sondeernæring Sundhedsloven 138 At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling Brugeren klarer ikke selv eller med hjælp af netværket at udføre opgaven. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Tilberede sondeernæring Kontrollere at sonden er på plads Give sondeernæring Rydde op Føre væskeskema Bestille sondeernæring Efter behov Skift af sonde navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Hyppighed Skift af sonde Sundhedsloven 138 At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling Brugeren klarer ikke selv eller med hjælp af netværket at udføre opgaven. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Fjerne sonde Lægge sonde Kontrollere at sonden er på plads Efter behov Ydelsestype: Undersøgelser og behandling Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

350 Intravenøs ernæring navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Hyppighed Intravenøs ernæring Sundhedsloven 138 At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling Brugeren klarer ikke selv eller med hjælp af netværket at udføre opgaven. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Tilberede intravenøs ernæring Kontrollere at indførselsvejen er i orden Give intravenøs ernæring Rydde op Føre væskeskema Bestille intravenøs ernæring Fjerne intravenøs ernæring Rengøre indførselsvejen Efter behov men oftest 2 gange i døgnet Intravenøs væske navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Hyppighed Særlige forhold Intravenøs væske Sundhedsloven 138 At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling Brugeren klarer ikke selv eller med hjælp af netværket at udføre opgaven. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Tilberede intravenøs væske Kontrollere at indførselsvejen er i orden Ved behov etablere ny indførelsesvej Give intravenøs væske Rydde op Føre væskeskema Bestille intravenøs væske Efter behov, men oftest 2 liter i døgnet Ydelsen visiteres og leveres i de situationer, hvor det skønnes muligt. Brugeren skal selv betale for de intravenøse væsker, som er ordineret af egen læge, speciallæger og hospitalslæger, og som ikke dækkes af Lov om Social Service 122. Brugere, som er berettiget til social pension vil kunne søge tillæg, hvis brugeren ikke selv kan afholde udgiften til de intravenøse væsker. Ydelsestype: Undersøgelser og behandling Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

351 Igangsætte posedialyse navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Hyppighed Igangsætte posedialyse Sundhedsloven 138 At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling At forebygge sygdom Brugeren klarer ikke selv eller med hjælp af netværket at udføre opgaven. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Klare dialysevæsker Klaredialyseapparatet Igangsætte posedialysen 1 gang daglig, oftest aftentid Afslutte posedialyse navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Hyppighed Afslutte posedialyse Sundhedsloven 138 At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling At forebygge sygdom Brugeren klarer ikke selv eller med hjælp af netværket at udføre opgaven. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Aflæse dialyseapparatet Afslutte posedialysen Rydde op efter posedialysen Bestille dialysevarer 1 gang daglig, oftest dagtid Ydelsestype: Undersøgelser og behandling Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

352 Klubben navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen indhold Hyppighed Klubben Sundhedsloven 138 At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling At forebygge sygdom Ydelsen er ikke visiteret til enkeltpersoner, men et tilbud til værestedet Klubbens brugere. Ydelsen visiteres til et fiktivt personnummer. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Forebyggelse og sundhedsfremmende Rådgivning og vejledning Observationer Behandlinger, f.eks. sårpleje Medicinadministration 1 gang ugentlig Ydelsestype: Undersøgelser og behandling Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

353 Bilag: Kvalitetsstandard Træning Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32112/14

354 Træning Ydelsestype Træning (10) Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 86 Serviceloven 86, stk. 2 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven 1, stk. 2). Hjælpen efter Lov om social service bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte (Serviceloven 1, stk. 3). Formålet med ydelsen Formålet med ydelsen er ifølge Serviceloven 81: At forebygge at brugerens problemer forværres At forbedre brugerens sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder. At forbedre brugerens muligheder for livsudfoldelse For de konkrete formål for delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Kriterier for at få tildelt ydelsen Brugere, som har fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, som ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse (Serviceloven 86). Brugere, som har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, og som har behov for hjælp til at vedligeholde fysiske og / eller psykiske færdigheder (Serviceloven 86, stk. 2). For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Beskrivelse af ydelsens indhold Brugeren trænes til at klare så meget som muligt selv. Der tages hensyn til værdighed, integritet, kultur og livskvalitet. Brugeren medinddrages så meget som muligt. Der lægges stor vægt på omsorg og kommunikation i forbindelse med træningen. Ydelsen kan gives som: Genoptræne. Brugeren genoptrænes i at genvinde evnen til at klare sig mest muligt selv. Vedligeholde: Brugeren trænes til at vedligeholde evnen til at klare sig mest muligt selv. Følgende delydelser indgår: 10.1 Genoptræning på genoptræningsophold (T1) 10.2 Genoptræning på vurderingsophold (T2) 10.3 Genoptræning på plejehjem (T3) Ydelsestype: Træning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

355 10.4 Vedligeholdende træning på plejehjem og dagcentre (T4) 10.5 Hjemmegenoptræning (T5) 10.6 Ambulant genoptræning (T6) 10.7 Ambulant vedligeholdende træning (T7) 10.8 Palliativ fysioterapi (T8) 10.9 Faldforebyggelse (T9) For det konkrete indhold i delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Den faglige indsats skal leveres med et aktiverende sigte, således at brugeren støttes / vejledes i at udføre de opgaver, brugeren selv kan, og derved fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Ydelsens omfang Se beskrivelsen af de enkelte delydelsers omfang. Krav til leverandøren Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Det anbefales, at leverandøren indhenter referencer på medarbejdere inden ansættelse. Leverandøren skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse af medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Kompetencekrav til medarbejderen Leverandøren er ansvarlig for udførelsen af træningsydelser. Leverandøren skal kunne observere brugerens tilstand og kunne reagere relevant på ændringer i tilstanden. Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at medarbejderen har opdateret viden indenfor fagområdet og er bekendt med kvalitetsstandard, mål og handleplan for ydelsen. Medarbejderen skal kunne bestride det danske sprog i skrift og tale på et forståeligt niveau. Krav til brugeren Brugeren eller dennes pårørende skal give besked til visitator ved væsentlige forandringer. Brugeren skal være motiveret for træningen. Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Brugeren skal acceptere brug af hjælpemidler. Brugeren skal melde afbud i så god tid som muligt, senest dagen før, hvis ydelsen ikke kan modtages til aftalt tidspunkt. Ydelsestype: Træning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

356 Krav til observation og dokumentation Leverandøren skal følge retningslinjerne i Krav og vejledning til dokumentation. Leverandøren skal i samarbejde med brugeren udarbejde en handleplan for træningen, f.eks. en genoptræningsplan. Leverandøren skal udarbejde midtvejs- og slutevaluering i forhold til fastsat genoptræningsmål. Leverandøren skal forebygge tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere brugeren til at selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til og / eller f.eks. ved at vejlede og opmuntre brugeren til at klare hverdagen. Leverandøren skal observere ændringer i brugerens tilstand. Leverandøren skal handle fagligt forsvarligt i forhold til brugerens tilstand. Leverandøren skal dokumentere indsatser og væsentlige ændringer i brugeren tilstand i elektronisk brugerjournal. Leverandøren skal videregive oplysninger om brugerens tilstand, som medfører ændret behov for hjælp, til visitator. Leverancesikkerhed Leverandøren skal tilstræbe, at brugeren når det fastsatte mål indenfor de givne rammer. Ydelsen leveres som aftalt +- ½ time. Hvis indgåede aftaler ikke overholdes, henvender brugeren sig til visitator. Fleksibel hjemmehjælp Leverandør af ydelsen Betaling for ydelsen Brugeren kan ikke vælge at få udført en anden hjælp. Kommunal leverandør, Helsingør Kommune De private leverandører, som har indgået aftale med Helsingør Kommune. Ydelsen er gratis Kvalitetsmål og opfølgning De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede indsatser at der er kvalitet i de leverede indsatser at der er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne og at fejl og uhensigtsmæssigheder forebygges at brugeren opnår de individuelt fastsatte mål indenfor de givne rammer Opfølgning foretages gennem: lovpligtige uanmeldte tilsyn i forhold til træning på plejehjem revurdering ved ændring i funktionsniveau Ydelsestype: Træning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

357 leverandørens frivillige egenkontrol For den detailleret beskrivelse af kvalitetsmål, resultatkrav og opfølgning henvises til Kravspecifikationen. Ydelsestype: Træning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

358 Genoptræning på genoptræningsophold (T1) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Genoptræning på genoptræningsophold (T1) Serviceloven 86 At brugeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Funktionsniveau: 2 forskellige funktionsnedsættelser skal være opfyldt samtidig: At vaske sig 2 3 eller At flytte sig 2 4 og At kunne sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter 0-3 Brugeren er ikke middelsvær eller svær dement. Brugeren er fysisk svækket på grund af langvarig inaktivitet eller sygdom, som ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse, og har behov for træning. Brugeren er for svækket til at kunne deltage i og profitere af ambulant genoptræning. Der skal kunne sættes et konkret og realistisk mål for genoptræningen. Målet skal rette sig mod forbedring / genoptræning af færdigheder i hverdagen. Der skal være faglig begrundet forventet effekt af genoptræningen, således at brugeren kan opnå / genvinde et realistisk færdighedsniveau. Brugeren skal være motiveret for genoptræning. Brugeren kan ikke opnå målet alene ved genoptræning ambulant. indhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Test af brugerens funktions- og færdighedsevne Genoptræning af funktionsevne på kropsniveau: Genoptræning af specifikke fysiske funktioner som styrke, udholdenhed, ledbevægelighed, koordination, balance, kondition, respiration, sensibilitet Genoptræning af kognitive/intellektuelle funktioner som opmærksomhed, koncentration, hukommelse, overblik, mestringsevne Genoptræning af færdighedsevne på aktivitetsniveau: Genoptræning af almindelige daglige færdigheder/adl som bad, personlig hygiejne, påklædning, toiletbesøg, spisning, mobilitet og gang Genoptræning af daglig husholdning, strukturering af hverdagen Ydelsestype: Træning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

359 Genoptræning af færdighedsevne på deltagelsesniveau: Genoptræning af indendørs og udendørs færden evt. med hjælpemiddel, brug af transportmidler, indkøb, fritidsaktiviteter Genoptræningen foregår enten individuelt eller på hold. Omfang Omfanget af den specifikke træning på genoptræningsophold er: 2 gange i træningsforløbet foretages der test af den fysiske og kognitive funktions- og færdighedsevne med en samlet varighed på 2½ time hver gang. Testene foretages ved forløbets indledning og afslutning. Fysisk grundtræning brugeren tilbydes efter behov 2 ud af 3 træningstilbud, samlet 5 gange om ugen: Styrketræning på hold 60 minutter, 4 deltagere, 2-3 gange om ugen Udholdenhedstræning på hold 30 minutter, 6 deltager, 2-3 gange om ugen Kognitiv -, finmotorisk eller køkkentræning på hold 60 minutter, 4 deltagere, 2 3 gange om ugen Individuel færdighedstræning á 45 minutter, 4 gange ugentlig. Særlige forhold Øvrigt Delydelsen foregår på Træningscenter Poppelgården og i brugerens eget hjem. Leverandøren skal sørge for, at leverancen foregår det sted, hvor leverandøren vurderer, at udbyttet for brugeren bliver størst. Det forventes, at leverandøren tager individuelle hensyn til brugernes særlige træningsbehov i forbindelse med holdtræning. Ydelsestype: Træning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

360 Genoptræning på vurderingsophold (T2) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Genoptræning på vurderingsophold (T2) Serviceloven 86 Serviceloven 86, stk. 2 At brugerens situation bliver afklaret med henblik på boligsituation og indsatser. At afklare hvorvidt et målrettet træningstilbud kan sikre at brugeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne: bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Kriterier for at få tildelt delydelsen Funktionsniveau: 2 forskellige funktionsnedsættelser skal være opfyldt samtidig: At vaske sig 3 4 eller At flytte sig 3 4 eller At kunne sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter 3-4 Brugerens situation er ikke afklaret, og der er behov for vurdering af fremtidig bolig og indsatser. Brugeren kan ikke vurderes i eget hjem. Der skal kunne sættes et konkret og realistisk mål for genoptræningen. Målet skal rette sig mod forbedring / genoptræning af færdigheder i hverdagen. Brugeren skal være motiveret for genoptræning. Brugeren kan ikke opnå målet alene ved genoptræning ambulant. indhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Test af brugerens funktions- og færdighedsevne Genoptræning af funktionsevne på kropsniveau: Genoptræning af specifikke fysiske funktioner som styrke, udholdenhed, ledbevægelighed, koordination, balance, kondition, respiration, sensibilitet Genoptræning af kognitive/intellektuelle funktioner som opmærksomhed, koncentration, hukommelse, overblik, mestringsevne Genoptræning af færdighedsevne på aktivitetsniveau: Genoptræning af almindelige daglige færdigheder/adl som bad, personlig hygiejne, påklædning, toiletbesøg, spisning, madtilberedning, mobilitet og gang Genoptræning af daglig husholdning, strukturering af hverdagen Genoptræning af færdighedsevne på deltagelsesniveau: Genoptræning af indendørs og udendørs færden evt. med hjælpemiddel, brug af transportmidler, indkøb, fritidsaktiviteter Ydelsestype: Træning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

361 Genoptræningen foregår enten individuelt eller på hold. Omfang Omfanget af den specifikke genoptræning på vurderingsophold er: 2 gange i træningsforløbet foretages der test af den fysiske og kognitive funktions- og færdighedsevne med en samlet varighed på 2½ time hver gang. Testene foretages ved forløbets indledning og afslutning. Fysisk grundtræning brugeren tilbydes efter behov 1 ud af 3 træningstilbud, samlet 2-3 gange om ugen: Styrketræning på hold 60 minutter, 4 deltagere, 2 gange om ugen Udholdenhedstræning på hold 30 minutter, 6 deltager, 3 gange om ugen Kognitiv -, finmotorisk eller køkkentræning på hold 60 minutter, 4 deltagere, 2 gange om ugen 2 gange i vurderingsforløbet foretages der tests med en samlet varighed på 1½ timer hver gang. Fysisk grundtræning: Styrketræning på hold 60 minutter, 4 deltagere, 2 gange ugentlig Individuel færdighedstræning á 45 minutter, 3 gange ugentlig Særlige forhold Øvrigt Delydelsen foregår på Træningscenter Poppelgården og i brugerens eget hjem. Leverandøren skal sørge for, at leverancen foregår det sted, hvor leverandøren vurderer, at udbyttet for brugeren bliver størst. Det forventes, at leverandøren tager individuelle hensyn til brugernes særlige træningsbehov i forbindelse med holdtræning. Ydelsestype: Træning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

362 Genoptræning på plejehjem (T3) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Genoptræning på plejehjem (T3) Serviceloven 86 At brugeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Brugeren bor på plejehjem. Brugeren er midlertidigt fysisk svækket på grund af langvarig inaktivitet eller sygdom eller sygehusindlæggelse, og har behov for træning. Der skal kunne sættes et konkret og realistisk mål for genoptræningen. Målet skal rette sig mod forbedring / genoptræning af færdigheder i hverdagen. Der skal være faglig begrundet forventet effekt af genoptræningen, således at brugeren kan genvinde et realistisk færdighedsniveau. Brugeren skal være motiveret til genoptræning. indhold Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Individuel genoptræning Omfanget af individuel træning er efter behov. Delydelsen visiteres ikke af visitator, men indgår i Aktiviteter i ydelsen Plejehjem. Særlige forhold Delydelsen foregår på plejehjem. Ydelsestype: Træning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

363 Vedligeholdende træning på plejehjem og i dagcentre (T4) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Vedligeholdende træning på plejehjem og i dagcentre (T4) Serviceloven 86, stk. 2 At brugeren fastholder funktioner og færdigheder med det mål, at brugeren klarer sig selv mest muligt. At forebygge tab af funktioner og færdigheder. Kriterier for at få tildelt delydelsen Brugeren er på plejehjem eller på visiteret dagcenter. Brugeren har behov for vedligeholdende træning f.eks. Brugeren har varig funktionsnedsættelse, og har behov for hjælp og støtte til at vedligeholde funktionsevnen. Brugeren er i fare for tab af færdigheder f.eks. på grund af inaktivitet og isolation efter ændrede livsvilkår. Brugeren skal være motiveret til træning. Der skal kunne sættes et konkret og realistisk mål for træningen. Målet skal rette sig mod vedligeholdelse af færdigheder i hverdagen. Brugeren kan ikke opnå det realistiske mål alene ved vederlagsfri fysioterapi. indhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Vedligeholdelse af styrke/muskelkraft, kondition, balance, koordination, kommunikation, respiration Vedligeholdelse af almindelige daglige færdigheder/adl, lejring Forebyggelse af kontrakturer Den vedligeholdende træning foregår fortrinsvis på hold. Omfang Omfanget af delydelsen på plejehjem modsvarer: Holdtræning 2 gange om ugen Individuel træning efter behov Omfanget af delydelsen på dagcenter 2 og 3 modsvarer: Holdtræning á 60 minutter, 6 deltagere pr. hold, i forbindelse med hvert fremmøde på dagcenter Individuel træning efter behov Omfanget af delydelsen på dagcenter demens modsvarer: Holdtræning á 60 minutter, 3 deltagere pr. hold, i forbindelse med hvert fremmøde på dagcenter Individuel træning efter behov Delydelsen visiteres ikke af visitator, men indgår i delydelserne: Aktiviteter i ydelsen Plejehjem samt Dagcenter 2, Dagcenter 3, Dagcenter demens og Mødestedet i Murergade i ydelsen Dag- og Døgntilbud. Ydelsestype: Træning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

364 Særlige forhold Øvrigt Delydelsen foregår på plejehjem og på dagcentre. Det forventes, at leverandøren tager individuelle hensyn til brugernes særlige træningsbehov i forbindelse med holdtræning. Ydelsestype: Træning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

365 Hjemmegenoptræning (T5) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Hjemmegenoptræning (T5) Serviceloven 86 At brugeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Funktionsniveau: 2 forskellige funktionsnedsættelser skal være opfyldt samtidig: At færdes i egen bolig 2 3 eller At færdes udendørs 2 4 og At kunne sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter 0-3 Brugeren er ikke middelsvær eller svær dement. Brugeren er fysisk svækket på grund af langvarig inaktivitet eller sygdom, som ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse, og har behov for træning. Der skal kunne sættes et konkret og realistisk mål for genoptræningen. Målet skal rette sig mod forbedring / genoptræning af færdigheder i hverdagen. Der skal være faglig begrundet forventet effekt af genoptræningen, således at brugeren kan opnå / genvinde et realistisk færdighedsniveau. Brugeren skal være motiveret til genoptræning. Brugeren har udelukkende behov for træning af færdigheder knyttet til sin daglige tilværelse i egne omgivelser, fortrinsvis brugere med kognitive eller neurologiske problemer. Effekten af træningen forventes være større ved Hjemmegenoptræning end ved Ambulant genoptræning. indhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Genoptræning af funktionsevne på kropsniveau: Genoptræning af specifikke fysiske funktioner som styrke, udholdenhed, ledbevægelighed, koordination, balance, kondition, respiration, sensibilitet Genoptræning af kognitive/intellektuelle funktioner som opmærksomhed, koncentration, hukommelse, overblik, mestringsevne Genoptræning af færdighedsevne på aktivitetsniveau: Genoptræning af almindelige daglige færdigheder/adl som bad, personlig hygiejne, påklædning, toiletbesøg, spisning, mobilitet og gang Genoptræning af daglig husholdning, strukturering af hverdagen Ydelsestype: Træning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

366 Genoptræning af færdighedsevne på deltagelsesniveau: Genoptræning af indendørs og udendørs færden evt. med hjælpemiddel, brug af transportmidler, indkøb, fritidsaktiviteter Hjemmegenoptræningen foregår individuelt. Omfang Særlige forhold Omfanget af hjemmegenoptræning er: Individuel færdighedstræning á 45 minutter, i gennemsnit 18 gange Delydelsen foregår i brugerens eget hjem. Leverandør af ydelsen er godkendte leverandører, som leverer hjemmepleje i eget hjem. Ydelsestype: Træning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

367 Ambulant genoptræning (T6) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Ambulant genoptræning (T6) Serviceloven 86 At brugeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne: bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Funktionsniveau: 2 forskellige funktionsnedsættelser skal være opfyldt samtidig: At færdes i egen bolig 1-3 eller At færdes udendørs 1 3 og At kunne sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter 0-3 Brugeren er ikke middelsvær eller svær dement. Brugeren er fysisk svækket på grund af længerevarende inaktivitet eller sygdom, som ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse, og har behov for træning. Der skal kunne sættes et konkret og realistisk mål for genoptræningen. Målet skal rette sig mod forbedring / genoptræning af færdigheder i hverdagen. Der skal være faglig begrundet forventet effekt af genoptræningen, således at brugeren kan opnå / genvinde et realistisk færdighedsniveau. Brugeren skal være motiveret til genoptræning. indhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Genoptræning af funktionsevne på kropsniveau: Genoptræning af specifikke fysiske funktioner som styrke, udholdenhed, ledbevægelighed, koordination, balance, kondition, respiration, sensibilitet Genoptræning af kognitive/intellektuelle funktioner som opmærksomhed, koncentration, hukommelse, overblik, mestringsevne Genoptræning af færdighedsevne på aktivitetsniveau: Genoptræning af almindelige daglige færdigheder/adl som bad, personlig hygiejne, påklædning, toiletbesøg, spisning, mobilitet og gang Genoptræning af daglig husholdning, strukturering af hverdagen Genoptræning af færdighedsevne på deltagelsesniveau: Genoptræning af indendørs og udendørs færden evt. med hjælpemiddel, brug af transportmidler, indkøb, fritidsaktiviteter Genoptræningen foregår enten individuelt eller på hold. Ydelsestype: Træning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

368 Omfang Særlige forhold Øvrigt Omfanget af den ambulante genoptræning er: Holdtræning á 60 minutter, 6 deltagere, i gennemsnit 12 gange Individuel træning á 45 minutter, i gennemsnit 18 gange Delydelsen foregår på Plejehjemmet Montebello og i brugerens eget hjem. Leverandøren skal sørge for, at leverancen foregår det sted, hvor leverandøren vurderer, at udbyttet for brugeren bliver størst. Det forventes, at leverandøren tager individuelle hensyn til brugernes særlige træningsbehov i forbindelse med holdtræning. Ydelsestype: Træning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

369 Ambulant vedligeholdende træning (T7) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Ambulant vedligeholdende træning (T7) Serviceloven 86, stk. 2 At brugeren fastholder funktioner og færdigheder med det mål, at brugeren klarer sig selv mest muligt. At forebygge tab af funktioner og færdigheder Kriterier for at få tildelt delydelsen Funktionsniveau: Mindst 1 funktionsnedsættelse skal være opfyldt: At færdes udendørs 1 4 eller At kunne sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter 2-4 Brugeren har behov for vedligeholdende træning f.eks. Brugeren har varig funktionsnedsættelse, og har behov for hjælp og støtte til at vedligeholde funktionsevnen. Brugeren er i fare for tab af færdigheder f.eks. på grund af inaktivitet og isolation efter ændrede livsvilkår. Brugeren skal være motiveret til træning. Der skal kunne sættes et konkret og realistisk mål for træningen. Målet skal rette sig mod vedligeholdelse af færdigheder i hverdagen. Anden form for træning f.eks. i form af egen træningsindsats, tilbud på åbne dagcentre, tilbud fra frivillighedsorganisationer eller aftenskole kan ikke vedligeholde brugerens færdighedsniveau. Brugeren bor i eget hjem, og har ikke behov for visiteret dagcenter for at vedligeholde sine færdigheder. indhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Vedligeholdelse af styrke/muskelkraft, kondition, balance, koordination, kommunikation, respiration Vedligeholdelse af almindelige daglige færdigheder/adl, lejring Forebyggelse af kontrakturer Den vedligeholdende træning foregår på hold. Omfang Særlige forhold Øvrigt Omfanget af ambulant vedligeholdende træning er: Holdtræning á 60 minutter, 8 deltagere pr. hold, 12 gange, max 4 gange årlig pr. bruger Delydelsen foregår på Plejehjemmet Montebello. Det forventes, at leverandøren tager individuelle hensyn til brugernes særlige træningsbehov i forbindelse med holdtræning. Ydelsestype: Træning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

370 Palliativ fysioterapi (T8) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen indhold Omfang Palliativ fysioterapi (T8) Serviceloven 122 At lindre smerter og ubehag. Brugerens prognose er efter lægelig vurdering kort levetid. Én af følgende forudsætninger skal være opfyldt: Brugeren er berettiget til palliative indsatser efter Serviceloven 122 Brugeren bor på plejehjem Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Palliativ fysioterapi Omfanget af den palliative fysioterapi er: ½ time daglig Delydelsen til brugere på plejehjem visiteres ikke af visitator, men indgår i delydelsen: Plejehjem Særlige forhold Øvrigt Delydelsen foregår på Træningscenter Poppelgården, i brugerens eget hjem og på plejehjem. Der indgår ikke lymfeødembehandling i den palliative fysioterapi. Ydelsestype: Træning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

371 Faldforebyggelse (T9) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Faldforebyggelse (T9) Serviceloven 86 Serviceloven 86, stk. 2 At brugeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitiv, emotionelt og socialt. Funktionsniveau: 2 forskellige funktionsnedsættelser skal være opfyldt samtidig: At færdes i egen bolig 1 3 eller At færdes udendørs 2 3 og At kunne sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter 0-3 Brugeren har faldtendens eller har været indlagt pga. fald. Brugeren er ikke middelsvær eller svær dement. Der skal kunne sættes et konkret og realistisk mål for forebyggelsesindsatsen. Målet skal rette sig mod: At forbedre/træne færdigheder i hverdagen At motivere og støtte brugeren til ændring af livsstilsfaktorer, der kan være medvirkende årsag til fald Der skal være faglig begrundet forventet effekt af forebyggelsesindsatsen, således at brugeren kan opnå/genvinde et realistisk færdighedsniveau. Brugeren skal være motiveret for at deltage i den forebyggende indsats. Brugeren har udelukkende behov for træning af færdigheder knyttet til sin daglige tilværelse i egne omgivelser og eventuelt ændring af sundhedsadfærd. indhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Screening af brugerens funktions- og færdighedsevne Træning af funktionsevne på kropsniveau: Træning af specifikke fysiske funktioner som styrke, udholdenhed, ledbevægelighed, koordination, balance, kondition, respiration Træning af kognitive/intellektuelle funktioner som opmærksomhed, koncentration, overblik, mestringsevne Træning af færdighedsevne på aktivitetsniveau: Træning af almindelige daglige færdigheder/adl som bad, personlig hygiejne, påklædning, toiletbesøg, spisning, mobilitet og gang Træning af daglig husholdning, strukturering af hverdagen Ydelsestype: Træning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

372 Træning af færdighedsevne på deltagelsesniveau: Træning af indendørs og udendørs færden evt. med hjælpemiddel, brug af transportmidler, indkøb, fritidsaktiviteter Rådgivning og vejledning med henblik på at ændre sundhedsadfærd: Rådgivning og vejledning om medicin, kost, alkohol, rygning Motivation til at klare og overskue hverdagen Instruktion med henblik på fastholdelse af effekt: Instruktion i fastholdelse af funktionsniveauet Udlevering af selvtræningsplan ved afslutning af ydelsen Indsatsen foregår fortrinsvis individuelt. Omfang Omfanget af den specifikke den forebyggende indsats er: 45 minutter, 21 gange, over 10 uger 2 gange i løbet af indsatsen, ved 1. besøg samt ved afsluttende besøg, foretages test af funktionsevne samt sundhedsadfærd. De sidste besøg skal have karakter af opfølgende besøg. Særlige forhold Delydelsen foregår i brugerens eget hjem eller i nærmiljøet. Leverandør af ydelsen er godkendte leverandører, som leverer hjemmepleje i eget hjem. Ydelsestype: Træning Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

373 Bilag: Kvalitetsstandard Boligtilbud Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32021/14

374 Boligtilbud Ældrebolig navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Ældrebolig Lov om almene boliger At forebygge at brugerens problemer forværres At brugeren bliver mere selvhjulpen At brugeren vil kunne forblive længere i eget hjem Funktionsniveau: 2 forskellige funktionsnedsættelser skal være opfyldt samtidig: At bade 2 4 og At færdes udendørs 2 4 eller At færdes indendørs 2-4 Brugeren har moderate, svære eller totale begrænsninger, og har behov for den specielle indretning, som er i ældreboligen. Betingelser i vurderingen Ydelsens indhold Tilbud om bolig Øvrigt Der indgår følgende betingelser i vurderingen Brugeren har en let til middelsvær fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der skyldes en varig lidelse eller handicap Brugeren bor i en uegnet bolig i forhold til funktionsnedsættelsen Brugerens nuværende bolig kan ikke forbedres med lette boligændringer, så den passer brugerens funktionsniveau Brugeren er bevilget større hjælpemidler, som er svære at anvende i nuværende bolig Brugeren bliver væsentlig mere selvhjulpen i forhold til praktiske opgaver Brugeren bliver væsentlig mere selvhjulpen i forhold til personlig pleje Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Ældrebolig med en speciel indretning, der giver mulighed for at anvende tilstrækkelige hjælpemidler. Ældrebolig med en særlig indretning, der gør det muligt at hjælp i hjemmet kan foregå på en hensigtsmæssig måde. Takker brugeren nej til et tilbud om en egnet bolig, vil brugeren blive flyttet over på en passiv venteliste. Brugeren skal selv henvende sig til Forebyggelse og Visitation, for at bliver flyttet tilbage på listen for aktivt søgende. Der kan som udgangspunkt ikke visiteres til ældrebolig, hvis: brugerens egne muligheder for at søge en egnet bolig ikke er udtømt, eller hvis brugeren alene har søgt ældrebolig med følgende begrundelser: - brugerens nuværende bolig og evt. udenoms areal er for stor, Ydelsestype: Boligtilbud Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

375 uoverkommelig eller for dyr - brugeren er utryg ved at være alene - brugeren søger alene på baggrund af høj alder - brugeren har solgt sit hus og står uden bolig Ydelsestype: Boligtilbud Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

376 Plejehjemsbolig navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Plejehjemsbolig Serviceloven 192 Lov om almene boliger At forebygge at brugerens problemer forværres Funktionsniveau: At flytte sig 3 4 eller At kunne sikre struktur i hverdagens aktiviteter 3-4 Brugeren har varig nedsat fysisk og / eller psykisk funktionsevne, og har behov for hjælp og støtte hele døgnet. Brugeren vil ikke være afhjulpet med dagtilbud eller aflastning. Brugeren har behov for hjælp mere end 8 gange i døgnet. Brugeren kan ikke være alene mellem besøgene. Pårørende kan ikke varetage omsorgen mellem besøgene. Ydelsens indhold Bolig på plejehjem med døgnbemanding. Plejehjemsgaranti Brugeren skal tilbydes en plejehjemsbolig indenfor 2 måneder efter visitation til Plejehjemsbolig, hvis brugeren har valgt at stå på den generelle liste. Hvis brugeren har ønsket et specifikt plejehjem, er der ikke plejehjemsgaranti. Boligtilbud for ægtefælle / samlever / registreret partner navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Ydelsens indhold Særlige forhold Boligtilbud for ægtefælle / samlever / registreret partner Serviceloven 192 Lov om almene boliger At bevare ægteskabeligt samvær Den raske ægtefælle har en ægtefælle / samlever / registreret partner, som er visiteret til plejehjem. Bolig sammen med ægtefælle / samlever / registreret partner. Hvis den raske ægtefælle har behov for hjælp, skal denne hjælp visiteres individuelt til den raske ægtefælle. Ydelsestype: Boligtilbud Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

377 Bilag: Kvalitetsstandard Plejepakker Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31986/14

378 Plejepakker Plejepakke A2 navn Ydelsens lovgrundlag Kriterier for plejepakken Plejepakke A2 Serviceloven 83 Servicelove 86 Sundhedsloven 138 Funktionsniveau: At flytte sig 0 2 eller At kunne sikre struktur i hverdagens aktiviteter 0-2 Brugeren bor allerede på plejehjem. Brugerens funktionsniveau er bedret efter indflytningen på plejehjemmet. Brugerens samlede behov ud fra en helhedsvurdering dækkes med plejepakke A2. Brugeren har delydelsen Boligtilbud for ægtefælle og har behov for hjælp. Plejepakkens indhold Følgende elementer kan indgå i plejepakke A2: Bad 2 Personlig hygiejne 2 Personlig hygiejne aften Servering af mad Give doseret medicin Psykisk hjælp og støtte Hjælp til akutte behov Rengøring 2 Tøjvask Sygepleje Genoptræning T3 Vedligeholdende træning T4 Aktiviteter Desuden indgår daglige aktiviteter og socialt samvær som en naturlig del i tilbud på plejehjem. Den faglige indsats skal leveres med et aktiverende sigte, således at brugeren støttes / vejledes i at udføre de opgaver, brugeren selv kan, og derved fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Ydelsestype: Plejepakker Godkendt i Socialudvalget Gældende fra:

379 Plejepakke A3 navn Ydelsens lovgrundlag Kriterier for plejepakken Plejepakke A3 Serviceloven 83 Servicelove 86 Sundhedsloven 138 Funktionsniveau: At flytte sig 3 eller At kunne sikre struktur i hverdagens aktiviteter 3 Brugeren er visiteret til plejehjem eller tidsbegrænset ophold, eller bor allerede på plejehjem / tidsbegrænset ophold Brugerens samlede behov ud fra en helhedsvurdering dækkes med plejepakke A3. Plejepakkens indhold Følgende elementer kan indgå i plejepakke A3: Bad 3 Personlig hygiejne 3 Personlig hygiejne aften Toiletbesøg Forflytning 3 Servering af mad Give doseret medicin Psykisk hjælp og støtte 3 Tilsyn Hjælp til akutte behov Rengøring 3 Tøjvask Sygepleje Genoptræning T3 Vedligeholdende træning T4 Aktiviteter Desuden indgår daglige aktiviteter og socialt samvær som en naturlig del i tilbud på plejehjem. Den faglige indsats skal leveres med et aktiverende sigte, således at brugeren støttes / vejledes i at udføre de opgaver, brugeren selv kan, og derved fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Ydelsestype: Plejepakker Godkendt i Socialudvalget Gældende fra:

380 Plejepakke A4 navn Ydelsens lovgrundlag Kriterier for plejepakken Plejepakke A4 Serviceloven 83 Servicelove 86 Sundhedsloven 138 Funktionsniveau: At flytte sig 4 eller At kunne sikre struktur i hverdagens aktiviteter 4 Brugeren er visiteret til plejehjem eller tidsbegrænset ophold, eller bor allerede på plejehjem / tidsbegrænset ophold Brugerens samlede behov ud fra en helhedsvurdering dækkes med plejepakke A4. Plejepakkens indhold Følgende elementer kan indgå i plejepakke A4: Bad 4 Personlig hygiejne 4 Personlig hygiejne aften Toiletbesøg Forflytning 4 Servering af mad Hjælp til mad og drikke 4 Give doseret medicin Psykisk hjælp og støtte 4 Tilsyn Vending og lejring Hjælp til akutte behov Rengøring 4 Tøjvask Sygepleje Genoptræning T3 Vedligeholdende træning T4 Aktiviteter Desuden indgår daglige aktiviteter og socialt samvær som en naturlig del i tilbud på plejehjem. Den faglige indsats skal leveres med et aktiverende sigte, således at brugeren støttes / vejledes i at udføre de opgaver, brugeren selv kan, og derved fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Ydelsestype: Plejepakker Godkendt i Socialudvalget Gældende fra:

381 Plejepakke B3 navn Ydelsens lovgrundlag Kriterier for plejepakken Plejepakke B3 Serviceloven 83 Servicelove 86 Sundhedsloven 138 Funktionsniveau: At kunne sikre struktur i hverdagens aktiviteter 3 Brugeren er visiteret til plejehjem eller tidsbegrænset ophold, eller bor allerede på plejehjem / tidsbegrænset ophold. Brugeren udvikler uro, angst, aggressiv adfærd og lignende, når omgivelserne er for store, eller når brugeren er sammen med for mange mennesker. Brugeren har ikke behov for psykiatrisk plejehjem. Brugeren har behov for at få socialpædagogisk indsats, således at der iværksættes relevante handlinger, så brugerens undgår, eller det minimeres, at brugeren udvikler uro, angst, aggressiv adfærd eller lignende. Brugeren har brug for personale med stor erfaring og viden om demens, kognitive skader, psykiske lidelse eller misbrugsproblem og håndtering af specielle behov for socialpædagogisk indsats. Brugeren har brug for let at kunne finde hurtig hjælp, og har derfor behov for mulighed for konstant kontakt med personale. Brugeren har behov for, at personalet er tæt på, men kan være alene i kortere tidsrum. Brugerens samlede behov ud fra en helhedsvurdering kan kun dækkes med plejepakke B3. Plejepakkens indhold Følgende elementer kan indgå i plejepakke B3: Bad 3 Personlig hygiejne 3 Personlig hygiejne aften Toiletbesøg Forflytning 3 Servering af mad Give doseret medicin Psykisk hjælp og støtte 3 Socialpædagogisk indsats Tilsyn Hjælp til akutte behov Rengøring 3 Tøjvask Sygepleje Genoptræning T3 Vedligeholdende træning T4 Aktiviteter Desuden indgår daglige aktiviteter og socialt samvær som en naturlig del i tilbud på plejehjem. Den faglige indsats skal leveres med et aktiverende sigte, således at brugeren støttes / vejledes i at udføre de opgaver, brugeren selv kan, Ydelsestype: Plejepakker Godkendt i Socialudvalget Gældende fra:

382 og derved fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Særlige forhold Det forventes, at personalet har viden om demens, kognitive skader, psykiske lidelser eller misbrugsproblematikker. Det forventes, at personalet har viden om socialpædagogiske handlemåder. Ydelsestype: Plejepakker Godkendt i Socialudvalget Gældende fra:

383 Plejepakke B4 navn Ydelsens lovgrundlag Kriterier for plejepakken Plejepakke B4 Serviceloven 83 Servicelove 86 Sundhedsloven 138 Funktionsniveau: At kunne sikre struktur i hverdagens aktiviteter 4 Brugeren er visiteret til plejehjem eller tidsbegrænset ophold, eller bor allerede på plejehjem / tidsbegrænset ophold. Brugeren udvikler uro, angst, aggressiv adfærd og lignende, når omgivelserne er for store, eller når brugeren er sammen med for mange mennesker. Brugeren har ikke behov for psykiatrisk plejehjem. Brugeren har behov for at få socialpædagogisk indsats, således at der iværksættes relevante handlinger, så brugerens undgår, eller det minimeres, at brugeren udvikler uro, angst, aggressiv adfærd eller lignende. Brugeren har brug for personale med stor erfaring og viden om demens, kognitive skader, psykiske lidelser eller misbrugsproblem og håndtering af specielle behov for socialpædagogisk indsats. Brugeren har brug for let at kunne finde hurtig hjælp, og har derfor behov for mulighed for konstant kontakt med personale. Plejepakkens indhold Brugeren har behov for, at personalet er tæt på, og kan ikke lades alene under aktivitet. Brugerens samlede behov ud fra en helhedsvurdering kan kun dækkes med plejepakke B4. Følgende elementer kan indgå i plejepakke B4: Bad 4 Personlig hygiejne 4 Personlig hygiejne aften Toiletbesøg Forflytning 4 Servering af mad Hjælp til mad og drikke 4 Give doseret medicin Psykisk hjælp og støtte 4 Socialpædagogisk indsats Tilsyn Vending og lejring Hjælp til akutte behov Rengøring 4 Tøjvask Sygepleje Genoptræning T3 Vedligeholdende træning T4 Aktiviteter Desuden indgår daglige aktiviteter og socialt samvær som en naturlig del i tilbud på plejehjem. Den faglige indsats skal leveres med et aktiverende sigte, således at brugeren støttes / vejledes i at udføre de opgaver, brugeren selv kan, Ydelsestype: Plejepakker Godkendt i Socialudvalget Gældende fra:

384 og derved fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Særlige forhold Det forventes, at personalet har viden om demens, kognitive skader, psykiske lidelser eller misbrugsproblematikker. Det forventes, at personalet har viden om socialpædagogiske handlemåder. Ydelsestype: Plejepakker Godkendt i Socialudvalget Gældende fra:

385 Bilag: Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31954/14

386 Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Hverdagsrehabilitering Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 86 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven 1, stk. 2). Hjælpen efter Lov om social service bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte (Serviceloven 1, stk. 3). Formålet med ydelsen Formålet med ydelsen er ifølge Serviceloven 81: At forebygge at brugerens problemer forværres At forbedre brugerens sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder. At forbedre brugerens muligheder for livsudfoldelse For de konkrete formål for delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Kriterier for at få tildelt ydelsen Brugeren har en nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Brugeren vurderes at have rehabiliteringspotentiale, eller skal udredes for vurdering af rehabiliteringspotentiale. Brugeren vurderes at kunne indgå i et samarbejde. For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Forudsætninger Hvis det er kommunens vurdering, at en bruger har et rehabiliteringspotentiale, skal brugeren som udgangspunkt deltage i et rehabiliteringsforløb med henblik på at blive i stand til at klare sig selv. I forbindelse med rehabiliteringsforløbet vil det blive vurderet hvilke ydelser, som brugeren fremadrettet har behov for. Under rehabiliteringsforløbet vil allerede tildelte ydelser blive suspenderet, idet de som udgangspunkt tildeles som en del af rehabiliteringsforløbet. Ønsker en bruger ikke at deltage i et rehabiliteringsforløb, vil tildelingen af ydelser blive afgjort på det foreliggende grundlag. Hvis det i den forbindelse vurderes, at brugeren har et rehabiliteringspotentiale i forhold til en konkret aktivitet, vil der som udgangspunkt ikke blive bevilget sådanne ydelser, som brugeren efter en konkret og individuel vurdering vurderes selv at ville kunne klare efter et rehabiliteringsforløb. Ydelsestype: Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

387 Beskrivelse af ydelsens indhold Brugeren hverdagsrehabiliteres til at klare så meget som muligt selv. Der tages hensyn til værdighed, integritet, kultur og livskvalitet. Brugeren medinddrages, og der lægges stor vægt på kommunikation i forbindelse med hverdagsrehabiliteringen. Følgende delydelser indgår: Udredning Hverdagsrehabilitering Rehab-ydelser For det konkrete indhold i delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Under et hverdagsrehabiliteringsforløb vil der blive bevilget den nødvendige hjælp til det, brugeren ikke selv kan klare i form af Rehab-ydelser. Dertil vil der blive bevilget ydelser i form af Hverdagsrehabilitering og/eller Udredning. Den faglige indsats skal leveres med et aktiverende sigte, således at brugeren støttes / vejledes i at udføre de opgaver, brugeren selv kan, og derved fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Ydelsens omfang Se beskrivelsen af de enkelte delydelsers omfang. Krav til leverandøren Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Det anbefales, at leverandøren indhenter referencer på medarbejdere inden ansættelse. Leverandøren skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse af medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Kompetencekrav til medarbejderen Leverandøren er ansvarlig for udførelsen af hverdagsrehabiliteringsydelser. Leverandøren skal kunne observere brugerens tilstand og kunne reagere relevant på ændringer i tilstanden. Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at medarbejderen har opdateret viden indenfor fagområdet og er bekendt med kvalitetsstandard, mål og handleplan for ydelsen. Medarbejderen skal kunne bestride det danske sprog i skrift og tale på et forståeligt niveau. Krav til brugeren Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Brugeren skal acceptere brug af hjælpemidler. Ydelsestype: Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

388 Brugeren eller dennes pårørende skal give besked til visitator ved væsentlige forandringer. Brugeren skal melde afbud i så god tid som muligt, senest dagen før, hvis ydelsen ikke kan modtages til aftalt tidspunkt. Krav til observation og dokumentation Leverandøren skal følge retningslinjerne i Krav og vejledning til dokumentation. Leverandøren skal i samarbejde med brugeren sætte mål og udarbejde en handleplan for hverdagsrehabiliteringen. Leverandøren skal udarbejde slutevaluering i forhold til fastsatte mål. Leverandøren skal hverdagsrehabilitere brugeren til at opnå bedst mulig funktionsevne. Leverandøren skal forebygge tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere brugeren til at selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til og / eller f.eks. ved at vejlede og opmuntre brugeren til at klare hverdagen. Leverandøren skal observere ændringer i brugerens tilstand. Leverandøren skal handle fagligt forsvarligt i forhold til brugerens tilstand. Leverandøren skal dokumentere indsatser og væsentlige ændringer i brugeren tilstand i elektronisk brugerjournal. Leverandøren skal videregive oplysninger om brugerens tilstand, som medfører ændret behov for hjælp, til visitator. Leverancesikkerhed Leverandøren skal tilstræbe, at brugeren når de fastsatte mål indenfor de givne rammer. Ydelsen leveres som aftalt +- ½ time. Hvis indgåede aftaler ikke overholdes, henvender brugeren sig til visitator. Leverandør af ydelsen Betaling for ydelsen Hjemmeplejen, Helsingør Kommune Ydelsen er gratis Kvalitetsmål og opfølgning De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede indsatser at der er kvalitet i de leverede indsatser at der er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne og at fejl og uhensigtsmæssigheder forebygges at brugeren opnår de individuelt fastsatte mål indenfor de Ydelsestype: Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

389 givne rammer Opfølgning foretages gennem: anmeldte tilsyn revurdering ved ændring i funktionsniveau leverandørens frivillige egenkontrol For den detailleret beskrivelse af kvalitetsmål, resultatkrav og opfølgning henvises til Kravspecifikationen. Ydelsestype: Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

390 Hverdagsrehabilitering navn lovgrundlag Formål med delydelsen Hverdagsrehabilitering st. Serviceloven 86 At brugeren opnår den bedst mulige funktionsevne; fysisk, psykisk og socialt. At bevare eller højne brugerens selvhjulpenhed og medvirke til at øge brugerens livskvalitet. Kriterier for at få tildelt delydelsen Der kan være flere kriterier for tildeling af delydelsen: Brugeren ansøger om hjemmehjælp Brugeren har allerede hjemmehjælp og ansøger om nye ydelser Brugeren har allerede hjemmehjælp og har ændret funktionsniveau Brugeren har allerede hjemmehjælp og har været indlagt på hospital Brugeren har allerede hjemmehjælp og har været på midlertidigt ophold Brugeren har en nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Brugeren har rehabiliteringspotentiale. I samarbejde med brugeren skal der kunne sættes et konkret og realistisk mål for hverdagsrehabiliteringen. Målet skal rette sig mod forbedring af færdigheder i hverdagens gøremål. Brugeren er i stand til at indgå i et samarbejde og kan overholde aftaler. Brugeren er ikke terminal. indhold Gennemsnitligt omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Afdækning og vurdering af brugerens fysiske funktionsniveau Afdækning og vurdering af brugerens psykiske funktionsniveau Afdækning og vurdering af brugerens sociale funktionsniveau Test af brugerens funktions- og færdighedsevne Hverdagsrehabilitering af funktions- og færdighedsevne i hverdagen ud fra handleplan 47 gange Ydelsestype: Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

391 Rehab-ydelser navn lovgrundlag Formål med delydelsen Rehab-ydelser st. Serviceloven 86 At brugeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; fysisk, psykisk og socialt. At bevare eller højne brugerens selvhjulpenhed og medvirke til at øge brugerens livskvalitet. At brugeren får den fornødne hjælp med hverdagsrehabiliterende sigte under udredning og hverdagsrehabilitering. Kriterier for at få tildelt delydelsen Brugeren kan ikke selv klare opgaverne inden og under udredning / hverdagsrehabilitering. Kriterierne følger kriterierne til de modsvarende hjemmehjælpsydelser. Brugeren har en nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Brugeren er i stand til at indgå i et samarbejde og kan overholde aftaler. Brugeren er ikke terminal. indhold Rehab-ydelsernes indhold er det samme som indholdet i de modsvarende hjemmehjælpsydelser, men de leveres med et hverdagsrehabiliterende sigte. Der er følgende rehab-ydelser: Rehab - Bad2 Rehab - Bad3 Rehab - Bad4 Rehab - Personlig hygiejne 2 Rehab - Personlig hygiejne 3 Rehab - Personlig hygiejne 4 Rehab - Personlig hygiejne aften Rehab - Toiletbesøg Rehab - Kateterpleje Rehab Stomipleje Rehab - Vejning Rehab - Hjælp til kropsbårne hjælpemidler Rehab - Støttestrømper Rehab - Forflytning 3 Rehab - Forflytning 4 Rehab - Vending og lejring Rehab - Personlig ledsagelse Rehab - Tilberedning og anretning af morgenmad Rehab - Tilberedning og anretning af varm mad Rehab - Tilberedning og anretning af kold mad Rehab - Smøre snitter Rehab - Hjælp til indtagelse af mad og drikke 3 Ydelsestype: Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

392 Rehab - Hjælp til indtagelse af mad og drikke 4 Rehab - Give doseret medicin Rehab - Psykisk hjælp og støtte 2 Rehab - Psykisk hjælp og støtte 3 Rehab - Psykisk hjælp og støtte 4 Rehab - Tilsyn Rehab - Telefonkontakt Rehab - Oplæring/undervisning i praktiske opgaver Rehab - Rengøring 3 Rehab - Rengøring 4 Rehab - Skifte sengetøj Rehab - Rengøring, oprydning Rehab - Transportere vasketøj til/fra vaskerum Rehab - Tøjvask i maskine Rehab - Tørre vasketøj Rehab - Lægge vasketøj sammen Rehab - Klatvask Rehab - Bestille varer Rehab - Indkøb Rehab - Ærinder i bank Gennemsnitligt omfang Se det gennemsnitlige omfang i de modsvarende hjemmehjælpsydelser Ydelsestype: Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

393 Bilag: Kvalitetsstandard Aktiviteter Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31880/14

394 Aktiviteter Ydelsestype Aktiviteter (11) Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 79 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven 1, stk. 2). Hjælpen efter Lov om social service bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte (Serviceloven 1, stk. 3). Formålet med ydelsen At forbedre mulighederne for brugerens livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær og aktivitet (Serviceloven 79) For de konkrete formål for delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Kriterier for at få tildelt ydelsen Brugeren er på plejehjem, eller brugeren bor i eget hjem og er visiteret til dagcenter. For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser Beskrivelse af ydelsens indhold Brugeren gives mulighed for at klare så meget som muligt selv. Der tages hensyn til værdighed, integritet, kultur og livskvalitet. Brugeren medinddrages så meget som muligt. Der lægges stor vægt på omsorg og kommunikation i forbindelse med aktiviteterne. Ydelsen kan gives som: Være til stede. Brugeren gives tryghed ved tilstedeværelse, når brugeren selv udfører aktiviteten. Motivere / Forebygge. Brugeren motiveres / vejledes til at klare så meget som muligt selv. Vedligeholde. Brugeren trænes til at vedligeholde evnen til at klare sig mest muligt. Støtte / udføre med. Brugeren guides / støttes i at klare så meget som muligt selv. Følgende delydelser indgår: 11.1 Individuel samtale om aktivitetstilbud 11.2 Gruppeaktiviteter For det konkrete indhold i delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Ydelsens omfang Ydelsen kan leveres fortrinsvis dagtid, hverdage. Ydelsestype: Aktiviteter Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

395 Krav til leverandøren Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Det anbefales, at leverandøren indhenter referencer på medarbejdere inden ansættelse. Kompetencekrav til medarbejderen Ydelsen karakteriseres som elementær / grundlæggende aktiviteter, hvilket medfører at alt personale kan udføre ydelsen efter oplæring. Medarbejderen skal kunne observere brugerens tilstand og kunne reagere relevant på ændringer i tilstanden. Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at medarbejderen har opdateret viden og er bekendt med kvalitetsstandard for ydelsen. Medarbejderen skal kunne bestride det danske sprog i skrift og tale på et forståeligt niveau. Krav til brugeren Brugeren eller dennes pårørende skal give besked til visitator ved væsentlige forandringer. Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Brugeren skal følge de krav, som fastsættes i arbejdspladsvurderingen. Brugeren skal acceptere brug af hjælpemidler. Brugeren skal melde afbud i så god tid som muligt, senest dagen før, hvis ydelsen ikke kan modtages til aftalt tidspunkt. Krav til observation og dokumentation Leverandøren skal følge retningslinjerne i Krav og vejledning til dokumentation. Leverandøren skal forebygge tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere brugeren til at selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til og / eller f.eks. ved at vejlede og opmuntre brugeren til at klare hverdagen. Leverandøren skal observere ændringer i brugerens tilstand. Leverandøren skal handle fagligt forsvarligt i forhold til brugeren tilstand. Leverandøren skal dokumentere væsentlige ændringer i brugeren tilstand i elektronisk brugerjournal. Leverandøren skal videregive oplysninger om brugerens tilstand, som medfører ændret behov for hjælp, til visitator. Leverancesikkerhed Hvis indgåede aftaler ikke overholdes, henvender brugeren sig til visitator. Ydelsestype: Aktiviteter Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

396 Fleksibel hjemmehjælp Leverandør af ydelsen Betaling for ydelsen Kvalitetsmål og opfølgning Brugeren kan ikke vælge at få udført en anden hjælp. Kommunal leverandør, Helsingør Kommune De private leverandører, som har indgået aftale med Helsingør Kommune. For deltagelse i aktivitetstilbud i gruppe skal brugeren være medlem af dagcenter eller betale aktivitetskontingent. Dagcenter- og aktivitetskontingentet pr. måned er 107,00 kr. (2014 niveau). Herudover betales der for materialer, fester, udflugter m.v. De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede indsatser at der er kvalitet i de leverede indsatser at der er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne og at fejl og uhensigtsmæssigheder forebygges Opfølgning foretages gennem: lovpligtige uanmeldte tilsyn for brugere på plejehjem revurdering ved ændring i funktionsniveau leverandørens frivillige egenkontrol For den detailleret beskrivelse af kvalitetsmål, resultatkrav og opfølgning henvises til Kravspecifikationen. Ydelsestype: Aktiviteter Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

397 Individuel samtale om aktivitetstilbud navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Individuel samtale om aktivitetstilbud Lov om Social Service 79 At forebygge isolation og ensomhed Brugeren har varig funktionsnedsættelse, og har behov for hjælp og støtte til socialt samvær og deltagelse i aktiviteter. Brugeren er flyttet ind på plejehjem permanent indhold Omfang Særlige forhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Orientering om aktivitetstilbud Motivation til deltagelse i aktivitetstilbud Delydelsen visiteres ikke af visitator, men indgår delydelsen: Aktiviteter i ydelsen Plejehjem Delydelsen foregår i plejehjemsbolig. Ydelsestype: Aktiviteter Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

398 Gruppeaktiviteter navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Gruppeaktiviteter Lov om Social Service 79 At forebygge isolation og ensomhed At sikre at brugere, som bor i eget hjem, kan klare sig længst muligt i eget hjem Brugeren har varig funktionsnedsættelse, og har behov for hjælp og støtte til deltagelse i aktiviteter. Brugeren bor permanent på plejehjem, eller brugeren bor i eget hjem og er visiteret til dagcenter. Brugeren er medlem af dagcentret. Brugeren på plejehjem betaler aktivitetskontingent. indhold Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Grupper sammensat efter behov, funktionsniveau eller diagnose f.eks. demensgruppe, erindringsgruppe, musik og bevægelse, dans, busture. Grupper sammensat efter aktivitetsemne eller interesse f.eks. køkkengruppe, kreativ gruppe, værftsgruppe, studiekreds, quiz, computer, billard, mandegruppe. Grupper som samværstilbud f.eks. højtlæsning, musik, sang, spil, kaffebord. Omfang af delydelsen: Tilbud om aktiviteter i gruppe ved hvert fremmøde Delydelsen visiteres ikke af visitator, men indgår delydelserne: Aktiviteter i ydelsen Plejehjem, samt Lokalt dagcenter 2, Lokalt dagcenter 3, Dagcenter demens og Mødestedet i Murergade i ydelsen Dag- og Døgntilbud. Særlige forhold Delydelsen foregår på dagcenter eller plejehjem. For beboere på plejehjem er delydelsen et supplerende tilbud udover de daglige aktiviteter i beboerens plejehjemsafdeling. Delydelsen er en udadvendt aktivitet, som modsvarer at deltage i aktiviteter på aftenskole, i interesseforeninger o.l. Ydelsestype: Aktiviteter Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

399 Bilag: Kvalitetsstandard Madservice Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31927/14

400 Madservice Ydelsestype Madservice Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven 1, stk. 2). Hjælpen efter Lov om social service bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte (Serviceloven 1, stk. 3). Formålet med ydelsen Formålet med ydelsen er ifølge Serviceloven 81: At forebygge at brugerens problemer forværres At forbedre brugerens sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder At forbedre brugerens muligheder for livsudfoldelse For de konkrete formål for delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Kriterier for at få tildelt ydelsen Brugere, som ikke selv kan tilberede varm mad. Brugeren har behov for et varmt hovedmåltid mindst 4 gange om ugen. Hvis brugeren er på visiteret til dagcenter 4 5 gange om ugen, kan behovet for madservice være 2 3 gange om ugen. Brugeren har behov for et varmt hovedmåltid, og bor et sted der kræver anvendelse af spisebilletter på hverdage. Brugeren har behov for madservice 2 gange om ugen. For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Beskrivelse af ydelsens indhold Følgende delydelser indgår i ydelsen: Normalkost med biret på serveringssted Normalkost uden biret på serveringssted Diætkost / specielkost / energiberiget kost med biret på serveringssted Diætkost / specielkost / energiberiget kost uden biret på serveringssted Normalkost med biret udbragt Normalkost uden biret udbragt Diætkost / specielkost / energiberiget kost med biret udbragt Diætkost / specielkost / energiberiget kost uden biret udbragt Maden skal være ernæringsmæssigt sammensat på en sådan måde, at den udgør 30% af døgnbehovet. Ydelsestype: Madservice Maden skal overholde de anbefalinger, der fremgår af Anbefalinger for den danske institutionskost f.eks. energifordeling, vitaminer, Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

401 mineraler, sammensætning af protein, fedt og kulhydrater. For det konkrete indhold i delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser Ydelsens omfang Se beskrivelse af de enkelte delydelsers omfang. Krav til leverandøren Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Leverandøren skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse af medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Kompetencekrav til medarbejderen Krav til brugeren Ydelsen karakteriseres som levnedsmiddelsydelse. Ydelsen udføres af personale med faglige kundskaber i tilberedning af mad i større produktion. Brugeren eller dennes pårørende skal give besked til visitator ved væsentlige forandringer, f.eks. forværring af tilstanden som medfører behov for diæt eller forbedring af tilstanden som medfører mindsket behov for madservice. Brugeren skal selv sørge for egnet opbevaringsmulighed ved udbragt mad. Brugeren skal selv sørge for opvarmningsmulighed af udbragt mad. Hvis brugeren skal have hjælp med opvarmning af udbragt mad, skal brugeren selv sørge for at stille en mikrobølgeovn med mindst 800 Watt til rådighed. Brugeren kan købe mikrobølgeovnen gennem leverandøren. Hvis brugeren ikke selv kan åbne døren for leverandøren eller er længe om at åbne døren eller ikke er hjemme, skal brugeren udlevere nøgle til leverandøren. Hvis brugeren ikke ønsker at modtage den udbragte mad, skal brugeren eller dennes pårørende melde afbud senest 7 dage før planlagt levering. Hvis tidsfristen for afbud ikke overholdes, vil brugeren blive opkrævet fuld betaling. Krav til observation og dokumentation Krav til hygiejne og egenkontrol Leverandøren skal videregive oplysninger om brugerens tilstand, som medfører ændret behov for hjælp, til visitator. Leverandøren skal leve op til en hver tid gældende regler for hygiejne og egenkontrol, herunder: bekendtgørelse nr. 26 af 18 januar 2002 om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. bekendtgørelse nr. 198 af 22 marts 2002 om fødevarehygiejne Ydelsestype: Madservice Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

402 bekendtgørelse nr. 352 af 30 maj 2002 om egenkontrol i fødevarevirksomheder Leverancesikkerhed Udbragt mad leveres forsvarligt emballeret i brugerens hjem. Varm mad leveres i brugerens køkken, kold mad leveres i brugeres køleskab, og frossen mad leveres i brugerens fryseskab. Udbragt mad leveres på aftalt tidspunkt minutter. Ved leverancesvigt henvender brugeren sig til visitator. Valgmulighed Brugeren skal tilbydes en hovedmenu. Derudover skal leverandøren tilbyde brugeren at vælge mellem flere forskellige hovedretter og biretter. Hvis brugeren ønsker at få andre retter end dem der indgår i hovedmenuen, skal brugeren bestille de retter, brugeren i stedet for ønsker fra oversigten over valgmuligheder. Leverandøren af udbragt mad skal kunne tilbyde brugeren at købe en mikrobølgeovn. Tilkøbsmulighed Leverandør af ydelsen Hvis leverandøren tilbyder det, kan brugeren tilkøbe yderligere måltider f.eks. proteindrik, madpakke, grød, frugtgrød, frugt, salat, råkost, a la carte retter, gæstemiddage. De private leverandører, som har indgået aftale med Helsingør Kommune. Ved anvendelse af godkendelsesmodellen: Den enkelte leverandør skal levere mad udbragt i brugeren hjem og / eller på serveringssted, og behøver ikke at kunne levere begge dele. Der kan ikke stilles krav til de private leverandører om diæter / specialkost / energiberiget kost. Betaling for ydelsen Leverandøren skal tilbyde mindst et måltid med varm hovedret og biret, hvor brugerens pris er 64,00 kr. (2014 niveau). Hvis brugeren vælger andre måltider eller måltidssammensætninger, vil egenbetalingen kunne variere. Kvalitetsmål og opfølgning De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede indsatser at der er kvalitet i de leverede indsatser at der er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne og at fejl og uhensigtsmæssigheder forebygges Opfølgning foretages gennem: anmeldte tilsyn revurdering ved ændring i funktionsniveau leverandørens frivillige egenkontrol For den detaljeret beskrivelse af kvalitetsmål, resultatkrav og opfølgning henvises til Kravspecifikationen. Ydelsestype: Madservice Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

403 Normalkost med biret på serveringssted Ydelsens navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få ydelsen tildelt Normalkost med biret på serveringssted Serviceloven 83, stk. 1.2 At brugeren kan bevare eller genoprette en tilfredsstillende ernæringstilstand. Funktionsniveau: At lave mad 2-4 Brugeren har moderate, svære eller totale begrænsninger, og kan ikke selv lave varm mad. Brugeren har behov for et varmt hovedmåltid mindst 4 gange om ugen, eller brugeren har behov for varm mad og bor i en bolig med tvunget køb af spisebilletter. Brugeren kan selv transportere sig til serveringssted. Brugeren er ikke pensionist og kan derfor ikke benytte det generelle tilbud til pensionister om Cafeordning efter Lov om social service 79. Brugeren har behov for social kontakt for at vedligeholde og undgå tab af ernæringstilstand samt for at forebygge ensomhed og isolation. Ydelsens indhold Valgmulighed Tilkøbsmulighed Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Tilberedt hovedret Tilberedt biret Brugeren skal tilbydes en hovedmenu. Derudover skal leverandøren tilbyde brugeren at vælge mellem flere forskellige hovedretter og biretter. Hvis brugeren ønsker at få andre retter end dem der indgår i hovedmenuen, skal brugeren bestille de retter, brugeren i stedet for ønsker fra oversigten over valgmuligheder. Hvis leverandøren tilbyder det, kan brugeren tilkøbe yderligere måltider f.eks. proteindrik, madpakke, grød, frugtgrød, frugt, salat, råkost, a la carte retter, gæstemiddage. 1 varmt hovedmåltid 4 7 gange om ugen 2 3 gange om ugen for dagcenterbrugere 2 gange om ugen for brugere med tvungne spisebilletter Ydelsestype: Madservice Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

404 Normalkost uden biret på serveringssted Ydelsens navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få ydelsen tildelt Normalkost uden biret på serveringssted Serviceloven 83, stk. 1.2 At brugeren kan bevare eller genoprette en tilfredsstillende ernæringstilstand. Funktionsniveau: At lave mad 2-4 Brugeren har moderate, svære eller totale begrænsninger, og kan ikke selv lave varm mad. Brugeren har behov for et varmt hovedmåltid mindst 4 gange om ugen, eller brugeren har behov for varm mad og bor i en bolig med tvunget køb af spisebilletter. Brugeren kan selv transportere sig til serveringssted. Brugeren er ikke pensionist og kan derfor ikke benytte det generelle tilbud til pensionister om Cafeordning efter Lov om social service 79. Brugeren har behov for social kontakt for at vedligeholde og undgå tab af ernæringstilstand samt for at forebygge ensomhed og isolation. Ydelsens indhold Valgmulighed Tilkøbsmulighed Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Tilberedt hovedret Brugeren skal tilbydes en hovedmenu. Derudover skal leverandøren tilbyde brugeren at vælge mellem flere forskellige hovedretter. Hvis brugeren ønsker at få andre retter end dem der indgår i hovedmenuen, skal brugeren bestille de retter, brugeren i stedet for ønsker fra oversigten over valgmuligheder. Hvis leverandøren tilbyder det, kan brugeren tilkøbe yderligere måltider f.eks. proteindrik, madpakke, grød, frugtgrød, frugt, salat, råkost, a la carte retter, gæstemiddage. 1 varmt hovedmåltid 4 7 gange om ugen 2 3 gange om ugen for dagcenterbrugere 2 gange om ugen for brugere med tvungne spisebilletter Ydelsestype: Madservice Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

405 Diætkost / specialkost / energiberiget kost med biret på serveringssted Ydelsens navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få ydelsen tildelt Diætkost / specialkost / energiberiget kost med biret på serveringssted Serviceloven 83, stk. 1.2 At brugeren kan bevare eller genoprette en tilfredsstillende ernæringstilstand. Funktionsniveau: At lave mad 2-4 Brugeren har moderate, svære eller totale begrænsninger, og kan ikke selv lave varm mad. Brugeren har behov for et varmt hovedmåltid mindst 4 gange om ugen, eller brugeren har behov for varm mad og bor i en bolig med tvunget køb af spisebilletter. Brugeren kan selv transportere sig til serveringssted. Brugeren er ikke pensionist og kan derfor ikke benytte det generelle tilbud til pensionister om Cafeordning efter Lov om social service 79. Brugeren har behov for social kontakt for at vedligeholde og undgå tab af ernæringstilstand samt for at forebygge ensomhed og isolation. Brugeren har lægeordination på særlig diætkost, der skal afhjælpe et svigt i organismen, f.eks. diabeteskost, mælkefri kost o.l. Brugeren har behov for specialkost, som ikke kan tilgodeses gennem normalkost, f.eks. lille eller stor portion normalkost, tyggevenlig kost, flydende kost o.l. Ydelsens indhold Valgmulighed Tilkøbsmulighed Omfang Brugeren har et utilsigtet vægttab / lavt BMI, og har derfor behov for energiberiget kost. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Tilberedt hovedret Tilberedt biret Brugeren skal tilbydes en hovedmenu. Derudover skal leverandøren tilbyde brugeren at vælge mellem flere forskellige hovedretter og biretter. Hvis brugeren ønsker at få andre retter end dem der indgår i hovedmenuen, skal brugeren bestille de retter, brugeren i stedet for ønsker fra oversigten over valgmuligheder. Hvis leverandøren tilbyder det, kan brugeren tilkøbe yderligere måltider f.eks. proteindrik, madpakke, grød, frugtgrød, frugt, salat, råkost, a la carte retter, gæstemiddage. 1 varmt hovedmåltid 4 7 gange om ugen 2 3 gange om ugen for dagcenterbrugere 2 gange om ugen for brugere med tvungne spisebilletter Ydelsestype: Madservice Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

406 Diætkost / specialkost / energiberiget kost uden biret på serveringssted Ydelsens navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få ydelsen tildelt Diætkost / specialkost / energiberiget kost uden biret på serveringssted Serviceloven 83, stk. 1.2 At brugeren kan bevare eller genoprette en tilfredsstillende ernæringstilstand. Funktionsniveau: At lave mad 2-4 Brugeren har moderate, svære eller totale begrænsninger, og kan ikke selv lave varm mad. Brugeren har behov for et varmt hovedmåltid mindst 4 gange om ugen, eller brugeren har behov for varm mad og bor i en bolig med tvunget køb af spisebilletter. Brugeren kan selv transportere sig til serveringssted. Brugeren er ikke pensionist og kan derfor ikke benytte det generelle tilbud til pensionister om Cafeordning efter Lov om social service 79. Brugeren har behov for social kontakt for at vedligeholde og undgå tab af ernæringstilstand samt for at forebygge ensomhed og isolation. Brugeren har lægeordination på særlig diætkost, der skal afhjælpe et svigt i organismen, f.eks. diabeteskost, mælkefri kost o.l. Brugeren har behov for specialkost, som ikke kan tilgodeses gennem normalkost, f.eks. lille eller stor portion normalkost, tyggevenlig kost, flydende kost o.l. Brugeren har et utilsigtet vægttab / lavt BMI, og har derfor behov for energiberiget kost. Ydelsens indhold Valgmulighed Tilkøbsmulighed Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Tilberedt hovedret Brugeren skal tilbydes en hovedmenu. Derudover skal leverandøren tilbyde brugeren at vælge mellem flere forskellige hovedretter. Hvis brugeren ønsker at få andre retter end dem der indgår i hovedmenuen, skal brugeren bestille de retter, brugeren i stedet for ønsker fra oversigten over valgmuligheder. Hvis leverandøren tilbyder det, kan brugeren tilkøbe yderligere måltider f.eks. proteindrik, madpakke, grød, frugtgrød, frugt, salat, råkost, a la carte retter, gæstemiddage. 1 varmt hovedmåltid 4 7 gange om ugen 2 3 gange om ugen for dagcenterbrugere 2 gange om ugen for brugere med tvungne spisebilletter Ydelsestype: Madservice Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

407 Normalkost med biret udbragt Ydelsens navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Normalkost med biret udbragt Serviceloven 83, stk. 1.2 At brugeren kan bevare eller genoprette en tilfredsstillende ernæringstilstand. Funktionsniveau: 2 forskellige funktionsnedsættelser skal være opfyldt samtidig: At lave mad 2 4 og At færdes udendørs 2-4 Brugeren har moderate, svære eller totale begrænsninger, og kan ikke selv lave varm mad. Brugeren har behov for et varmt hovedmåltid mindst 4 gange om ugen, eller brugeren har behov for varm mad og bor i en bolig med tvunget køb af spisebilletter. Brugeren kan ikke transportere sig til et serveringssted. Ydelsens indhold Valgmulighed Tilkøbsmulighed Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Tilberedt hovedret Tilberedt biret Udbringning af tilberedt mad Levering af udbragt mad til brugeren eller i brugerens køleskab / fryser Brugeren skal tilbydes en hovedmenu. Derudover skal leverandøren tilbyde brugeren at vælge mellem flere forskellige hovedretter og biretter. Hvis brugeren ønsker at få andre retter end dem der indgår i hovedmenuen, skal brugeren bestille de retter, brugeren i stedet for ønsker fra oversigten over valgmuligheder. Hvis leverandøren tilbyder det, kan brugeren tilkøbe yderligere måltider f.eks. proteindrik, madpakke, grød, frugtgrød, frugt, salat, råkost, a la carte retter, gæstemiddage. 1 varmt hovedmåltid 4 7 gange om ugen eller 2 3 gange om ugen for dagcenterbrugere eller 2 gange om ugen, når brugerens spisested med tvungne spisebilletter er lukket Hvis maden leveres varm, finder levering sted daglig. Hvis maden leveres kold til opbevaring i køleskab, finder levering sted mindst 2 gange om ugen. Hvis maden leveres frossen til opbevaring i fryseskab, finder levering sted mindst 1 gang om ugen. Ydelsestype: Madservice Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

408 Normalkost uden biret udbragt Ydelsens navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Normalkost uden biret udbragt Serviceloven 83, stk. 1.2 At brugeren kan bevare eller genoprette en tilfredsstillende ernæringstilstand. Funktionsniveau: 2 forskellige funktionsnedsættelser skal være opfyldt samtidig: At lave mad 2 4 og At færdes udendørs 2-4 Brugeren har moderate, svære eller totale begrænsninger, og kan ikke selv lave varm mad. Brugeren har behov for et varmt hovedmåltid mindst 4 gange om ugen, eller brugeren har behov for varm mad og bor i en bolig med tvunget køb af spisebilletter. Brugeren kan ikke transportere sig til et serveringssted. Ydelsens indhold Valgmulighed Tilkøbsmulighed Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Tilberedt hovedret Udbringning af tilberedt mad Levering af udbragt mad til brugeren eller i brugerens køleskab / fryser Brugeren skal tilbydes en hovedmenu. Derudover skal leverandøren tilbyde brugeren at vælge mellem flere forskellige hovedretter. Hvis brugeren ønsker at få andre retter end dem der indgår i hovedmenuen, skal brugeren bestille de retter, brugeren i stedet for ønsker fra oversigten over valgmuligheder. Hvis leverandøren tilbyder det, kan brugeren tilkøbe yderligere måltider f.eks. proteindrik, madpakke, grød, frugtgrød, frugt, salat, råkost, a la carte retter, gæstemiddage. 1 varmt hovedmåltid 4 7 gange om ugen eller 2 3 gange om ugen for dagcenterbrugere eller 2 gange om ugen, når brugerens spisested med tvungne spisebilletter er lukket Hvis maden leveres varm, finder levering sted daglig. Hvis maden leveres kold til opbevaring i køleskab, finder levering sted mindst 2 gange om ugen. Hvis maden leveres frossen til opbevaring i fryseskab, finder levering sted mindst 1 gang om ugen. Ydelsestype: Madservice Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

409 Diætkost / specialkost / energiberiget kost med biret udbragt Ydelsens navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Diætkost / specialkost / energiberiget kost med biret udbragt Serviceloven 83, stk. 1.2 At brugeren kan bevare eller genoprette en tilfredsstillende ernæringstilstand. Funktionsniveau: 2 forskellige funktionsnedsættelser skal være opfyldt samtidig: At lave mad 2 4 og At færdes udendørs 2-4 Brugeren har moderate, svære eller totale begrænsninger, og kan ikke selv lave varm mad. Brugeren har behov for et varmt hovedmåltid mindst 4 gange om ugen, eller brugeren har behov for varm mad og bor i en bolig med tvunget køb af spisebilletter. Brugeren kan ikke transportere sig til et serveringssted. Brugeren har lægeordination på særlig diætkost, der skal afhjælpe et svigt i organismen, f.eks. diabeteskost, mælkefri kost o.l. Brugeren har behov for specialkost, som ikke kan tilgodeses gennem normalkost, f.eks. lille eller stor portion normalkost, tyggevenlig kost, flydende kost o.l. Brugeren har et utilsigtet vægttab / lavt BMI, og har derfor behov for energiberiget kost. Ydelsens indhold Valgmulighed Tilkøbsmulighed Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Tilberedt hovedret Tilberedt biret Udbringning af tilberedt mad Levering af udbragt mad til brugeren eller i brugerens køleskab / fryser Brugeren skal tilbydes en hovedmenu. Derudover skal leverandøren tilbyde brugeren at vælge mellem flere forskellige hovedretter og biretter. Hvis brugeren ønsker at få andre retter end dem der indgår i hovedmenuen, skal brugeren bestille de retter, brugeren i stedet for ønsker fra oversigten over valgmuligheder. Hvis leverandøren tilbyder det, kan brugeren tilkøbe yderligere måltider f.eks. proteindrik, madpakke, grød, frugtgrød, frugt, salat, råkost, a la carte retter, gæstemiddage. 1 varmt hovedmåltid 4 7 gange om ugen eller 2 3 gange om ugen for dagcenterbrugere eller 2 gange om ugen, når brugerens spisested med tvungne spisebilletter Ydelsestype: Madservice Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

410 er lukket Hvis maden leveres varm, finder levering sted daglig. Hvis maden leveres kold til opbevaring i køleskab, finder levering sted mindst 2 gange om ugen. Hvis maden leveres frossen til opbevaring i fryseskab, finder levering sted mindst 1 gang om ugen. Ydelsestype: Madservice Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

411 Diætkost / specialkost / energiberiget kost uden biret udbragt Ydelsens navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Diætkost / specialkost / energiberiget kost uden biret udbragt Serviceloven 83, stk. 1.2 At brugeren kan bevare eller genoprette en tilfredsstillende ernæringstilstand. Funktionsniveau: 2 forskellige funktionsnedsættelser skal være opfyldt samtidig: At lave mad 2 4 og At færdes udendørs 2-4 Brugeren har moderate, svære eller totale begrænsninger, og kan ikke selv lave varm mad. Brugeren har behov for et varmt hovedmåltid mindst 4 gange om ugen, eller brugeren har behov for varm mad og bor i en bolig med tvunget køb af spisebilletter. Brugeren kan ikke transportere sig til et serveringssted. Brugeren har lægeordination på særlig diætkost, der skal afhjælpe et svigt i organismen, f.eks. diabeteskost, mælkefri kost o.l. Brugeren har behov for specialkost, som ikke kan tilgodeses gennem normalkost, f.eks. lille eller stor portion normalkost, tyggevenlig kost, flydende kost o.l. Brugeren har et utilsigtet vægttab / lavt BMI, og har derfor behov for energiberiget kost. Ydelsens indhold Valgmulighed Tilkøbsmulighed Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Tilberedt hovedret Udbringning af tilberedt mad Levering af udbragt mad til brugeren eller i brugerens køleskab / fryser Brugeren skal tilbydes en hovedmenu. Derudover skal leverandøren tilbyde brugeren at vælge mellem flere forskellige hovedretter. Hvis brugeren ønsker at få andre retter end dem der indgår i hovedmenuen, skal brugeren bestille de retter, brugeren i stedet for ønsker fra oversigten over valgmuligheder. Hvis leverandøren tilbyder det, kan brugeren tilkøbe yderligere måltider f.eks. proteindrik, madpakke, grød, frugtgrød, frugt, salat, råkost, a la carte retter, gæstemiddage. 1 varmt hovedmåltid 4 7 gange om ugen eller 2 3 gange om ugen for dagcenterbrugere eller 2 gange om ugen, når brugerens spisested med tvungne spisebilletter er lukket Ydelsestype: Madservice Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

412 Hvis maden leveres varm, finder levering sted daglig. Hvis maden leveres kold til opbevaring i køleskab, finder levering sted mindst 2 gange om ugen. Hvis maden leveres frossen til opbevaring i fryseskab, finder levering sted mindst 1 gang om ugen. Ydelsestype: Madservice Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

413 Bilag: Kvalitetsstandard Øvrige ydelser Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31937/14

414 Øvrige ydelser Inkontinenshjælpemidler navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Inkontinenshjælpemidler Serviceloven 112 At sikre at brugeren i væsentlig grad afhjælpes for de følger, inkontinens har i brugerens hverdag. Brugeren er fyldt 18 år. Brugerens inkontinensproblemer er færdigt udredt hos læge eller på hospital, og behandling eller træning afhjælper ikke problemet. Brugeren har et dagligt inkontinensproblem. Brugerens inkontinensproblem afhjælpes ikke med almindelige bind. indhold Øvrigt Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Bleer Stiklagner Nettrusser Der bevilges ikke inkontinenshjælpemidler i udredningsperioden. Liftbuskørsel navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Liftbuskørsel Serviceloven 117 At tilbyde mulighed for deltagelse i træning udenfor eget hjem Funktionsniveau: At anvende kollektive transportmidler 3-4 Brugeren er visiteret til dagcenter 3. Brugere, som er visiteret til dagcenter 2 og daggenoptræning, tilbydes enten liftbuskørsel eller taxakørsel. Ledige pladser i liftbussen benyttes før der tilbydes taxa. indhold Betaling for ydelsen Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Kørsel med liftbus Brugeren skal betale for kørsel til og fra dagcenter. Brugerbetaling for kørsel er 465,00 kr. pr. måned (2014 niveau). Ydelsestype: Øvrige ydelser Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

415 Pleje af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Pleje af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Serviceloven 118 At tilbyde pårørende mulighed for at passe nærtstående Funktionsniveau: At vaske sig 3-4 Brugeren har en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Alternativet til pasning i eget hjem er døgnophold, eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde. Der er enighed mellem brugeren og den pårørende om etablering af pasningsforholdet. Der er ikke afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pårørende, der passer brugeren. indhold Særlige vilkår for den pårørende Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Pleje og omsorg for brugeren Den pårørende, som ønsker at passe en nærtstående, skal have tilknytning til arbejdsmarkedet. Den pårørende ansættes af den kommune, hvor brugeren bor, i op til 6 måneder. Se Lov om social service 103a angående de nærmere betingelser for ansættelse. Ydelsestype: Øvrige ydelser Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

416 Plejevederlag navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Plejevederlag Serviceloven 119 At tilbyde pårørende mulighed for at passe nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem Brugerens prognose er efter lægelig vurdering kort levetid, oftest 2 6 måneder. Brugeren skal kunne passes i eget hjem (ikke plejehjem). Brugeren er indforstået med at få hjælp af sine nærstående. indhold Særlige forhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Økonomisk hjælp til at passe nærstående, der ønsker at dø i eget hjem Der kan visiteres til ekstra hjælp f.eks. personlig og praktisk hjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler m.v. ud fra Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder. Akutteam navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen indhold Akutteam Sundhedsloven 138 At forebygge indlæggelse Lægeordination til akutteam for at undgå sygehusindlæggelse. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Observationer Pleje Behandling Medicinadministration og -givning Pleje af døende Intravenøs medicinering Ydelsen kan gives i op til 7 dage i almindelige forløb, og i længere tid ved pleje af døende. Delydelsen visiteres ikke af visitator, men ordineres direkte til akutteamet. Ydelsestype: Øvrige ydelser Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

417 Hjælp til sygeplejeartikler navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Hjælp til sygeplejeartikler m.v. Serviceloven 122 At sikre brugeren lignende muligheder som ved sygehusindlæggelse Brugerens prognose er efter lægelig vurdering kort levetid, oftest 2 6 måneder. Brugeren passes i eget hjem (ikke plejehjem) eller på hospice. Ét af følgende kriterier skal være opfyldt: Der er etableret et plejeforhold, hvor en nærstående passer den døende efter Serviceloven 119 Kommunen varetager plejen helt eller delvist eller yder tilskud efter Serviceloven 95 Et hospice varetager plejen Udgifterne dækkes ikke andet sted indhold Øvrigt Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Økonomisk hjælp til ekstra egenudgifter til sygeplejeartikler og lignede som f.eks. sondeernæring og psykologisk bistand, som ville være ydet ved sygehusindlæggelse i overensstemmelse med serviceniveauet i Region Hovedstaden Ved behov for lindrende fysioterapi visiteres delydelsen Palliativ fysioterapi T8, og Træningscenter Poppelgården er leverandør. Der visiteres ikke til lymfeødembehandling. Ydelsestype: Øvrige ydelser Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

418 Bilag: Kvalitetsstandard Plejehjem Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31930/14

419 Plejehjem Ydelsestype Plejehjem Ydelsens lovgrundlag Formålet med ydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Beskrivelse af ydelsens indhold Serviceloven 192 Lov om almene boliger Bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger At tilbyde brugere med behov for tilsyn hele døgnet en bolig med døgnbemanding. Brugere, som er visiteret til permanent plejehjemsplads (beskrevet i kvalitetsstandarden Boligtilbud Plejehjem). Plejehjemmet skal tilbyde brugerne så hjemlige og individuelle rammer som muligt. Der skal tages hensyn til brugernes værdighed, integritet, kultur og livskvalitet, og der skal lægges stor vægt på omsorg og kommunikation. Plejehjemmet skal sikre, at brugerne har medbestemmelse og indflydelse. Der skal lægges vægt på de sociale aspekter og gives muligheder for privatliv og fællesskab. Der skal være mulighed for at brugeren kan deltage i aktivitetstilbud udenfor boligdelen. Der skal så vidt muligt tages hensyn til brugernes ønsker om aktiviteter, ture, besøg o.l. Der skal være fokus på at yde en faglig kvalificeret indsats, både pleje- og omsorgsmæssigt og socialpædagogisk for at inddrage brugerne i det daglige hverdagsliv. Den faglige indsats skal leveres med et aktiverende sigte, således at brugeren støttes / vejledes i at udføre de opgaver, brugeren selv kan, og derved fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Ydelsens omfang Hele døgnet Krav til leverandøren Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Leverandøren skal tilbyde brugeren en servicepakke svarende til den servicepakke, der er politisk godkendt i Helsingør Kommune. Leverandøren skal overholde regler og krav vedr. miljø og hygiejne. Det anbefales, at leverandøren indhenter referencer på medarbejdere inden ansættelse. Leverandøren skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse af medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Ydelsestype: Plejehjem Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

420 Kompetencekrav til medarbejderen Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at hjælperen har opdateret viden og er bekendt med kvalitetsstandard og mål for delydelsen. Der henvises til de kompetencekrav, der er beskrevet i de politisk godkendte kvalitetsstandarder indenfor ældreområdet i Helsingør Kommune. Medarbejderen skal kunne bestride det danske sprog i skrift og tale på et forståeligt niveau. Krav til brugeren Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Brugeren skal følge de krav, som fastsættes i arbejdspladsvurderingen. Brugeren skal acceptere brug af hjælpemidler. Krav til observation og dokumentation Leverandøren skal følge retningslinjerne i Krav og vejledning til dokumentation. Leverandøren skal i samarbejde med brugeren udarbejde en handleplan (Døgnrytmeplan) for den planlagte hjælp, træning, aktiviteter o.l. Leverandøren skal forebygge tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere brugeren til at selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til og / eller f.eks. ved at vejlede og opmuntre brugeren til at klare hverdagen. Leverandøren skal observere ændringer i brugerens tilstand. Leverandøren skal handle fagligt forsvarligt i forhold til brugeren tilstand. Leverandøren skal dokumentere væsentlige ændringer i brugeren tilstand i elektronisk brugerjournal. Leverancesikkerhed Leverandør af ydelsen Leverandøren skal sikre, at der er personale fysisk til stede på plejehjemmet hele døgnet. De kommunale leverandører, som har indgået aftale med Helsingør Kommune. De private leverandører, som har indgået aftale med Helsingør Kommune. Betaling for ydelsen Brugeren skal betale husleje, elektricitet og varme samt evt. indskud og TV-pakke, som beskrevet i Bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger og Lov om almene boliger. På Falkenberg betales der også for vask og tørring af tøj over huslejen. Ydelsestype: Plejehjem Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

421 Brugeren skal tilbydes at købe en servicepakke. Prisen er afhængig af, hvor mange serviceydelser brugeren ønsker at købe, men vælger brugeren at købe alle ydelser i den fulde servicepakke, er prisen ca ,00 kr. pr. måned (2014 niveau). Der kan forekomme forskelle i prisen for den fulde servicepakke afhængigt af brugerens forbrug af f.eks. vaske- og tørremaskiner. Kvalitetsmål og opfølgning De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede indsatser at der er kvalitet i de leverede indsatser at der er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne og at fejl og uhensigtsmæssigheder forebygges Opfølgning foretages gennem: lovpligtige uanmeldte tilsyn revurdering ved ændring i funktionsniveau leverandørens frivillige egenkontrol For den detaljerede beskrivelse af kvalitetsmål, resultatkrav og opfølgning henvises til Kravspecifikationen. Ydelsestype: Plejehjem Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

422 Personlig pleje navn lovgrundlag Formålet med delydelsen indhold Personlig pleje Serviceloven 83, stk. 1.1 At sikre brugerens velvære, således at brugeren bedst muligt bevarer egne normer for personlig pleje. Personlig hjælp omfatter hjælp til den personlige pleje, ernæring, psykisk pleje og omsorg samt målrettede pædagogiske opgaver. I personlige pleje kan indgå hjælp til bad, personlig hygiejne, hudpleje, toiletbesøg, kateterpleje, stomipleje, hjælp med personlige hjælpemidler og støttestrømper, hjælp til forflytning, vending og lejring samt hjælp til ledsagelse til f.eks. spisestue. I psykisk pleje og omsorg kan indgå hjælp med strukturering af dagligdagen og sikkerhedsbesøg samt psykisk hjælp og støtte. I psykisk pleje og omsorg kan desuden indgå socialpædagogiske indsatser rettet mod at hjælpe brugere med specielle behov. I ernæring kan indgå hjælp med tilberedning og anretning af maden, hjælp med at spise og drikke, samt hjælp med at give doseret medicin. I målrettede pædagogiske opgaver kan indgå vejledning og rådgivning om f.eks. kost. I personlig pleje kan desuden indgå hjælp i akutte situationer f.eks. at tage klokker, ledsage til undersøgelse/behandling, samt overvåge ved behov for ubetinget tilstedeværelse. Indsatser omkring indflytning og i forbindelse med dødsfald indgår også i den personlige pleje. Der henvises til kvalitetsstandarder for: Personlig pleje Psykisk pleje og omsorg Målrettede pædagogiske opgaver Ernæring Anden hjælp til brugeren Særlige forhold Brugere, som har inkontinensproblemer, skal udredes. Ved behov for inkontinenshjælpemidler, tilbydes brugeren dette. Ledsagelse til undersøgelser / behandling udføres kun, hvis en forsvarlig aftale med hospitalet / lægen / tandlægen ikke er tilstrækkelig, og hvis brugeren ikke har pårørende, som kan ledsage. Hyppighed Omfanget af den personlige pleje er afhængig af den visiterede hjælp. Udgangspunktet er, at brugeren selv skal gøre, hvad brugeren kan. Hjælpen ydes ud fra brugerens funktionsniveau. Personlig hjælp ydes daglig, med undtagelse af bad inkl. hårvask, som ydes 2 gange ugentlig. Ydelsestype: Plejehjem Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

423 Hjælpen tilpasses ud fra den enkelte brugers evne til at klare sig selv, og derved ud fra brugerens individuelle behov for hjælp. Ydelsestype: Plejehjem Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

424 Praktisk hjælp navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Praktisk hjælp Serviceloven 83, stk. 1.2 At sikre nødvendig renholdning af brugerens / husstandens bolig og brugerens tøj. At sikre brugeren rede penge, og sikre en hensigtsmæssig varetagelse af brugerens økonomi. indhold Praktisk hjælp omfatter rengøring af brugerens bolig, og den del af fællesarealerne, der hører med til boligen, og vask af brugerens eget private tøj og ved behov vaskbare dyner og puder. Desuden kan hjælp til indkøb af tøj m.v., bankærinder og hjælp til brugerens egen administration indgå I rengøring kan indgå hjælp til støvsugning, gulvvask, aftørring af støv, rengøring af toilet og vask, rengøring af køkken samt rengøring af hjælpemidler. I tøjvask kan indgå hjælp til vask af privat tøj, tørre tøj, lægge tøj på plads samt evt. mærkning af tøjet. I bankærinder kan indgå at hente penge i bank, betale regninger, som ikke endnu er kommet på PBS eller anden betalingsordning samt at afregne med brugeren. I hjælp til brugerens egen administration kan indgå at låse penge ind i brugerens egen indkøbte eller faste pengeboks i brugerens bolig, at føre regnskab / lægge kvitteringer for indkøb, at omdele post og at opbevare værdier i forbindelse med skifteretssager. Særlige forhold Brugeren skal tilbydes at købe rengøringsredskaber og rengøringsmidler gennem servicepakken. Hvis brugeren ikke ønsker at købe denne ydelse gennem servicepakken, skal brugeren og / eller dennes pårørende selv sørge for at skaffe og opbevare rengøringsredskaber og rengøringsmidler i brugerens bolig. Rengøringsredskaberne og -midlerne skal være sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarlige. Hvis vinduespudsning ikke indgår i lejekontrakten, skal brugeren tilbydes vinduespudsning gennem servicepakken. Hvis brugeren ikke ønsker at købe denne ydelse gennem servicepakken, skal brugeren og / eller dennes pårørende selv sørge for at få pudset vinduer i brugerens bolig og i andelen af fællesarealerne. Brugeren skal tilbydes at købe tøjvaskeartikler inkl. drift af vaske- og tørremaskiner gennem servicepakken. Hvis brugeren ikke ønsker at købe denne ydelse gennem servicepakken, skal brugeren og / eller dennes pårørende selv sørge for vask af brugerens tøj. På Falkenberg vaskes tøj og sengelinned mv. i enhedens vaskemaskine Ydelsestype: Plejehjem Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

425 med betaling via personligt vaskekort over huslejen. På Falkenberg skal brugerne selv medbringe sengelinned, håndklæder mv. Brugeren skal tilbydes leje og vask af linned, håndklæder og vaskeklude m.m. gennem servicepakken. Hvis brugeren ikke ønsker at købe denne ydelse gennem servicepakken, skal brugeren og / eller dennes pårørende selv sørge for vask af linned og håndklæder m.m. Der udføres kun indkøb i de tilfælde, hvor brugeren ikke har pårørende, som kan udføre hjælpen, eller hvor brugeren har pårørende, men hvor brugeren ikke ønsker, at de pårørende hjælper. Der udføres kun bankærinder i de tilfælde, hvor brugeren ikke har pårørende, som kan udføre hjælpen, eller hvor brugeren har pårørende, men hvor brugeren ikke ønsker, at de pårørende hjælper. Der hæves max 3000 kr. efter modtagelse af fuldmagt. Der udføres ikke bankærinder, som kan løses med PBS eller lignende. Der udføres kun hjælp til brugerens egen administration af penge, hvis det sker efter aftale med brugeren, og brugeren ikke selv er i stand til at varetage sin egen administration, og brugeren ikke har pårørende, som kan varetage opgaven, eller hvor brugeren har pårørende, men hvor brugeren ikke ønsker, at de pårørende hjælper. Hyppighed Omfanget af den praktiske hjælp er afhængig af den visiterede hjælp. Udgangspunktet er, at brugeren selv skal gøre, hvad brugeren kan. Hjælpen ydes ud fra brugerens funktionsniveau. Rengøring af boligen ydes ugentlig. Rengøring af toilet og vask i boligen samt omkring sengen ydes daglig ved behov. Tøjvask ydes ugentlig. Indkøb af tøj m.v. ydes efter behov. Bankærinder ydes månedligt. Hjælp til brugerens egen administration ydes efter behov. Der henvises til Helsingør Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ, 1999 med efterfølgende opdateringer. Ydelsestype: Plejehjem Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

426 Sygepleje navn lovgrundlag Formålet med delydelsen indhold Sygepleje Sundhedsloven 138 At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling. Sygepleje omfatter hjælp til målrettede pædagogiske opgaver, undersøgelser og behandling samt hjælp til medicingivning og medicinadministration. I målrettede pædagogiske opgaver kan indgå vejledning og rådgivning om f.eks. medicin, kost, injektionsteknik, støttestrømper, kateter og stomi. I undersøgelser og behandlinger kan indgå hjælp til sårpleje, kateterskift, stomiskift, sondeskift, sondeernæring, IV-ernæring, IVvæske, posedialyse og målinger af blodsukker, blodtryk, temperatur o.l. I medicingivning og medicinadministration kan indgå hjælp med at få doseret medicinen, at få insulin, injektioner, drop, plaster, klyx, øjendrypning o.l. I sygepleje kan desuden indgå hjælp i akutte situationer f.eks. ved akut sygdom. Indsatser omkring indflytning og i forbindelse med dødsfald kan også indgå i sygepleje. Der henvises til kvalitetsstandarder for: Målrettede pædagogiske opgaver Undersøgelser og behandling Medicingivning / Medicinadministration Særlige forhold Hyppighed Brugere, som har medicin, der kan dosisdispenseres, skal have medicinen dosisdispenseret. Sygepleje ydes efter behov. Ydelsestype: Plejehjem Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

427 Aktiviteter navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Aktiviteter Serviceloven 86 At fastholde funktioner og færdigheder med det mål, at brugeren klarer sig selv mest muligt. At forebygge tab af funktioner og færdigheder. At skabe mulighed for socialt samvær og oplevelser. indhold Aktiviteter omfatter hjælp til træning, hjælp til deltagelse i aktiviteter og målrettede pædagogiske opgaver. I træning kan indgå hjælp til vedligeholdende træning, hjælp til genoptræning efter sygdom samt lindrende fysioterapi i terminalstadiet. Ligeledes foregår der træning, ved at brugeren bliver inddraget aktivt i de daglige gøremål. I aktiviteter kan indgå information om aktivitetsmulighederne, deltagelse i aktiviteter i boligenheden, i dagcenter, udflugter, fester, gåture o.l. I målrettede pædagogiske opgaver kan indgå vejledning og rådgivning om f.eks. hjælpemidler, redskaber og selvtræning. Der henvises til kvalitetsstandarder for: Træning Aktiviteter Målrettede pædagogiske opgaver Særlige forhold Træning og aktiviteter vil som udgangspunkt blive gennemført på hold og i grupper. For deltagelse i aktiviteter enten i dagcenter eller i boligenheden opkræves aktivitetskontingent. Hyppighed Træning ydes generelt 2 gange ugentlig. Træningen tilpasses ud fra den enkelte brugers behov. Aktiviteter i dagcenter tilbydes generelt 2 gange ugentlig. Aktiviteter indgår desuden i hverdagslivet i boligenheden, og tilpasses ud fra den enkelte brugers behov. Ydelsestype: Plejehjem Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

428 Madservice navn lovgrundlag Formålet med delydelsen indhold Madservice Serviceloven 83, stk. 1.2 At brugeren kan bevare eller genoprette en tilfredsstillende ernæringstilstand. Madservice omfatter tilbud om ernæringsmæssigt rigtigt sammensat kost. Maden skal overholde de anbefalinger, der fremgår af Anbefalinger for den danske institutionskost f.eks. energifordeling, vitaminer, mineraler, sammensætning af protein, fedt og kulhydrater. I madservice kan indgå normalkost eller diæter / specialkost, som er lægeordinerede, eller når brugeren har et utilsigtet vægttab / lavt BMI, og derfor har behov for energiberiget kost. Krav til hygiejne og egenkontrol Særlige forhold Leverandøren skal leve op til en hver tid gældende regler for hygiejne og egenkontrol. Brugeren tilbydes madservice gennem servicepakken. Hvis brugeren ikke ønsker at købe hele eller dele af denne ydelse gennem servicepakken, skal brugeren og / eller dennes pårørende selv sørge for indkøb og tilberedning af mad. Maden skal kunne opbevares i brugerens bolig, og den varme mad skal kunne opvarmes i mikrobølgeovn. Brugeren kan afbestille mad og drikkevarer 3 dage før, f.eks. når brugeren ikke er hjemme pga. besøg eller ved planlagt indlæggelse. Ved akut indlæggelse afbestilles maden af personalet samme dag. Brugerens skal tilbydes at kunne købe drikkevarer efter eget ønske til måltiderne. Brugerne skal betale fuld pris for den valgte madservice, uanset størrelsen på de portioner, brugeren spiser. Hyppighed Madservice ydes mindst 5 gange daglig, heraf 3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider. Ydelsestype: Plejehjem Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

429 Drift af plejehjemmet navn lovgrundlag Formålet med delydelsen indhold Drift af plejehjemmet Serviceloven 192 Lov om almene boliger At sikre plejehjemmets drift Driften af plejehjemmet skal sikre, at brugerne kan færdes og opholde sig i fremkommelige og tempererede omgivelser, som er rengjort således, at der ikke er lugtgener eller forhold, der kan karakteriseres som uhygiejniske eller giver forøget sundheds- eller infektionsrisiko. Desuden skal driften sikre, at brugere og pårørende kan blive serviceret administrativt. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Sikring af rene og fremkommelige udendørs gange og stier. Græs, buske og hække samt sne må ikke hindre en sikker fremkommelighed. Sikring af vand- og energiforsyning således at brugerens bolig og plejehjemmet har vand, lys og varme. Sikring af indvendig og udvendig vedligeholdelse ifølge den huslejemæssige aftale omkring plejehjemmet. Sikring af vedligeholdelse og rengøring af servicearealer inklusive vinduespudsning samt drift af vaskeri Sikring af istandsættelse af bolig inden indflytning af ny beboer Sikring af at de fornødne hjælpemidler i form af arbejdsmiljøhjælpemidler og inkontinenshjælpemidler er til stede. Sikring af opkrævning af husleje og servicepakkebetaling inklusive dagcenterkontingent Omfang Omfanget af driften varierer afhængigt af lovgrundlaget. Ydelsestype: Plejehjem Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

430 Servicepakke navn lovgrundlag Formålet med delydelsen indhold Servicepakke Serviceloven 192 Lov om almene boliger At tilbyde brugeren hele eller dele af en servicepakke Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Madservice Vinduespudsning, hvis det ikke indgår i huslejekontrakten Tøjvaskeartikler inkl. drift af vaske- og tørremaskiner, hvis ikke der er direkte brugerbetaling gennem huslejen Leje af linned m.m. (på Falkenberg benyttes eget linned m.m.) Toiletartikler, hvis ikke de tilbydes at kunne købes i kiosken Rengøringsartikler inkl. rengøringsredskaber Aktivitetskontingent Desuden kan leverandøren tilbyde: evt. forsikring evt. copy-dan Særlige forhold Hvis brugeren ikke ønsker at købe hele eller dele af servicepakken, skal brugeren selv eller dennes pårørende sørge for de dele, der indgår i servicepakken. Ydelsestype: Plejehjem Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

431 Bilag: Ældrerådets høringssvar Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39582/14

432 Sag nr. 14/160 Årlig evaluering af kvalitetsstandarder. Ad Plejehjem: Det fremgår ikke klart af ændringsbeskrivelsen (ej heller kvalitetsstandarden), hvorvidt beboerne på Falkenberg skal betale det samme for servicepakken, som beboerne på øvrige plejehjem, når de selv leverer sengetøj. Ældrerådet er tilfreds med, at der i en række kvalitetsstandarder er ændret således, at der kun er 2 ud af 3 kriterier, der skal vær opfyldt for at borgeren kan blive tilbudt en række ydelser imod tidligere, hvor alle 3 kriterier skulle være opfyldt. Ældrerådet er af den opfattelse, at det gør ydelsessystemet mere flexibelt. Ældrerådet opfatter kvalitetsstandardsystemet som meget kompliceret.

433 Bilag: 8.1. Potentialeafklaring for Helsingør Kommune.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 66278/13

434 Potentialeafklaring for hjemmeplejen Helsingør Kommune Maj 2013 Forord Udbudsportalen.dk Weidekampsgade København S 1 Post@udbudsportalen.dk

435 Forord Potentialeafklaringen er udarbejdet af Udbudsportalen i KL i regi af projektet Strategisk forankring af konkurrenceudsættelse. Projektet Strategisk forankring af konkurrenceudsættelse er igangsat af KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Erhvervs- og Vækstministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet. Formålet med projektet er, at bidrage til at sikre et politisk ejerskab og en strategisk forankring af konkurrenceudsættelse i kommunernes topledelser. Som led i projektet tilbydes vederlagsfri assistance til et fremadrettet strategisk arbejde med konkurrenceudsættelse af kommunale serviceopgaver, herunder udarbejdelse af en potentialeafklaring. Potentialeafklaringen er et oplæg til politisk drøftelse og en analyse af, om en konkret opgave i en kommune er udbudsegnet, og hvilket potentiale, der er. Gennem potentialeafklaring belyses det, hvordan der ved et udbud kan tages hånd om relevante problemstillinger ved en eventuel konkurrenceudsættelse. Udbudsportalen i KL, maj

436 Potentialeafklaringen kort Baggrund og formål Den 1. april 2013 trådte nye regler for udbud og frit valg i kraft. De nye regler giver i langt højere grad end tidligere kommunerne mulighed for at bruge udbud som redskab i effektiviseringen af hjemmeplejen. Potentialet i de nye regler er beregnet til 132 mio. kr. for kommunerne under et. Potentialet vil variere for den enkelte kommune. Formålet med denne potentialeafklaring er at afdække, om det er muligt for Helsingør Kommune at realisere kommunens relative andel af det beregnede potentiale ved at gennemføre et udbud af hjemmeplejen. I forlængelse af ovenstående er det hensigten, at potentialeafklaringen danner grundlag for en politisk beslutning om, hvordan de nye regler skal anvendes i Helsingør Kommune. Potentialeafklaringens konklusioner og anbefaling Potentialeafklaringen indeholder konkret en drøftelse af fordele og udfordringer ved 3 mulige scenarier for Helsingør Kommune: 1. Udbud af hjemmeplejen 2. Udbud af hjemmeplejen sammen med 1 plejehjem 3. Udbud af hjemmeplejen sammen med hjemmesygeplejen For alle scenarier gælder, at kommunen bibeholder sin leverandørrolle, altså fortsætter som leverandør. Scenarium 1 belyser den situation, hvor det som udgangspunkt kun er den del af opgaverne, der i dag løses af private leverandører, der udsættes for priskonkurrence. Det er vurderingen, at udbuddet vil realisere en effektiviseringsgevinst, der er mindre end kommunens relative andel af det beregnede potentiale. I scenarium 2 er udbuddet udvidet i forhold til scenarium 1, idet 1 plejehjem er medtaget. Dette scenarium har et større potentiale end scenarium 1, da der er tale om en markant større volumen. Det er forventningen, at effektiviseringsgevinsten vil overstige kommunens relative andel af det beregnede potentiale betydeligt. Scenarium 3 er ligeledes udvidet i forhold til scenarium 1, da hjemmesygeplejen integreres i udbuddet. Dette scenarium medfører også en større effektiviseringsgevinst end scenarium 1, da der er tale om en større volumen. Det er forventningen, at effektiviseringsgevinsten vil overstige kommunens relative andel af det beregnede potentiale. Udbudsportalen i KL anbefaler, at Helsingør Kommune vælger scenarium 2 3

437 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Nye regler for udbud og frit valg Afgrænsning af potentialeafklaringen Organisering af ældreområdet Levering af hjemmepleje i Helsingør Kommune Helsingør Kommunes Hjemmepleje Madservice Ældreområdet i øvrigt Plejehjem Træningscenter Poppelgården Markedsanalyse Hvorfor er de private leverandører billigere? Det lokale leverandørmarked Det regionale og nationale leverandørmarked Et leverandørperspektiv Resume af DI s rundspørge Erfaringer med offentligt-privat samarbejde Erfaringer med offentligt-privat samarbejde inden for hjemmepleje Erfaringer med offentlig-privat samarbejde om drift af ældrecentre Erfaringer med udbud af hjemmeplejen og et plejehjem Virksomhedsoverdragelse Virksomhedsoverdragelsesloven forskellige situationer og virksomhedsoverdragelse Kommunen fastholder sin leverandørrolle, når hjemmeplejen udbydes Kommunen trækker sig som leverandør, når hjemmeplejen udbydes Et plejehjem udbydes sammen med hjemmeplejen Medarbejdertilfredshed ved udlicitering Kontinuitet for medarbejderne Økonomi den indirekte vej Kommunens nuværende timepriser Økonomi på plejehjemmene Konklusion og anbefaling Kommunale idealtyper scenarier for Helsingør Kommune Scenarium 1: Udbud af hjemmeplejen Bemærkninger til scenariet Scenarium 2: Udbud af hjemmeplejen sammen med et plejehjem Bemærkninger til scenariet Scenarium 3: Udbud af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen Anbefaling

438 1 Indledning Denne potentialeafklaring er en del af Helsingør Kommunes grundlag for beslutningen om, hvorvidt og hvordan der skal ske et udbud af hjemmeplejen. Potentialeafklaringen er udarbejdet af konsulenter fra Udbudsportalen i KL i samarbejde med Center for Omsorg og Ældre i Helsingør Kommune. Desuden har der været bidrag fra KL s økonomiske sekretariat, KL s juridiske kontor, KL s kontor for Social og Sundhed samt Dansk Industri (DI). 1.2 Nye regler for udbud og frit valg De nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet trådte i kraft den 1. april I forhold til det frie valg er der ingen ændringer. Kommunen vil stadig være forpligtet til at tilvejebringe et frit valg af leverandører for de borgere, der er visiteret til hjemmepleje, jf. 83 i Serviceloven. Det frie valg betyder, at borgerne skal kunne vælge mellem minimum 2 leverandører, hvoraf den kommunale leverandør kan være den ene. De nye regler giver imidlertid kommunerne langt bedre mulighed for at benytte udbud som et redskab i organiseringen af en effektiv ældrepleje. Fremover kan kommunalbestyrelsen nemlig tilvejebringe det frie valg gennem udbud efter de almindeligt gældende udbudsregler (Udbudsdirektivet). De nuværende særregler på fritvalgsområdet ophører dermed. Lovforslaget følger af Moderniseringsaftalen 2013, som indgår i Aftalen om kommunernes økonomi for Lovforslaget indgår i Finansloven for Potentialet i de nye regler er beregnet til 132 mio. kr. Kommunen kan også med hjemmel i de nye regler fortsætte med godkendelsesmodellen, som den kendes i dag, eller tilvejebringe det frie valg ved udstedelse af fritvalgsbeviser til borgerne. Men hverken et fortsat brug af godkendelsesmodellen eller udstedelse af fritvalgsbeviser, som det eneste redskab i tilvejebringelsen af det frie valg, vil realisere det økonomiske potentiale, der forventes at være. Potentialet realiseres kun gennem udbud. Udbudsportalen i KL driver frem til udgangen af 2013 et projekt, der har til formål at sikre en politisk forankring og et strategisk arbejde med konkurrenceudsættelse i kommunerne. Projektet er finansieret af globaliseringsmidler. Inden for projektets rammer tilbyder Udbudsportalen i KL gratis assistance til en afklaring af, hvad de kommende regler for frit valg og udbud på ældreområdet har af potentialer. 1 Lovændringerne som vedtaget kan findes her: 5

439 Ca. 40 kommuner har valgt at takke ja til den gratis assistance, herunder Helsingør Kommune. For så vidt angår Helsingør Kommune er det aftalt, at der udarbejdes en potentialeafklaring i starten af andet kvartal Afgrænsning af potentialeafklaringen Det er Udbudsportalen i KL s afsæt, at potentialeafklaringen: Omhandler potentialet for kommunen i at tilvejebringe det frie valg gennem udbud, evt. suppleret med fritvalgsbeviser. Potentialeafklaringen omhandler således ikke kommunens fortsatte brug af godkendelsesmodellen og heller ikke udstedelsen af fritvalgsbeviser, når de benyttes som det eneste redskab i tilvejebringelsen af det frie valg. Indeholder anbefalinger i forhold til spørgsmålet, om kommunen forventes at kunne realisere det beregnede potentiale ved at udbyde hjemmeplejen, evt. kombineret med et udbud af andre dele af ældreområdet. Konkret vil potentialeafklaringen resultere i en række forskellige scenarier med forskellige potentialer. Potentialeafklaringen vil være centreret omkring en beskrivelse af følgende 4 emner: Figur 1: Potentialeafklaringens indhold På baggrund af administrative drøftelser i Helsingør Kommune er der endvidere sat følgende rammer for potentialeafklaringen: 6

440 Kommunens rolle som leverandør Det er Helsingør Kommunes ønske, at den kommunale hjemmepleje bevares. Årsagen til dette er et hensyn til forsyningssikkerheden og fastholdelsen af viden. Antallet af private leverandører Det er Helsingørs Kommunes ønske, at antallet af leverandører i hjemmeplejen maximeres til 2, hvoraf kommunen er den ene. Årsagen hertil er, at give den private leverandør optimale forudsætninger for at kunne byde ind med skarpe priser. Madservice holdes uden for udbuddet Det er Helsingør Kommunes overvejelse, at et eventuelt udbud af fritvalgsområdet (Servicelovens 83) alene omfatter praktisk hjælp og personlig pleje. Årsagen er, at Helsingør Kommune og Det Danske Madhus har indgået et offentligt-privat samarbejde omkring madservice til kommunens borgere. Det skal endvidere bemærkes, at der med praktisk hjælp menes rengøring og tøjvask. Godkendelsesmodellen vil fortsat blive anvendt for så vidt angår indkøb. Det er Helsingør Kommunes overvejelse, at praktisk hjælp og personlig pleje udbydes samlet. Et plejehjem eller hjemmesygeplejen kan eventuelt indgå i udbuddet Det er Helsingør Kommunes overvejelse, at 1 af kommunens plejehjem kan indgå i et evt. udbud af fritvalgsområdet såfremt det forventes at give markant skarpere priser eller tiltrække flere relevante leverandører, givet det sikrere kundegrundlag. Det er endvidere Helsingør Kommunes overvejelse, at hjemmesygeplejen kan indgå i et eventuelt udbud afhængig af den forventede effektiviseringsgevinst ved at integrere det i udbuddet. Det er ikke Helsingør Kommunes overvejelse at andre dele af ældreplejen indgår. Fritvalgsbeviser udstedes ikke Det er Helsingør Kommunes ønske, at undlade brugen af fritvalgsbeviser. Årsagen hertil er, at brugen af fritvalgsbeviser kan være forbundet med nogle udfordringer af økonomisk og styringsmæssig karakter. I øvrigt vil den øgede valgfrihed formentlig resultere i nogle højere priser.. 7

441 2 Organisering af ældreområdet Når det skal vurderes, hvorledes en konkurrenceudsættelse optimalt skrues sammen, er det væsentligt at have en god indsigt i opgaven og i snit- og samarbejdsflader til andre opgaver. Nedenfor beskrives organiseringen af ældreområdet i Helsingør Kommune. Hjemmeplejeområdet (ekskl. madservice) har potentialeafklaringens primære fokus. Tilstødende opgaver på ældreområdet beskrives kort med henblik på at belyse sammenhængen mellem disse og hjemmeplejeområdet. I Helsingør Kommune hører ældreområdet under Socialudvalget. Udvalget varetager kommunens forvaltning af sociale og sundhedsmæssige aktiviteter, herunder hjemmepleje-, hjemmesygepleje- og plejehjemsdrift. Administrativt er Helsingør Kommune organiseret i 12 centre samt en direktion. Ældreområdet hører under Center for Omsorg og Ældre, som ledes af en centerchef (der referer til en direktør). Center for Omsorg og Ældre har bl.a. følgende ansvarsområder: Hjemmeplejen (herunder hjemmesygepleje) Plejehjem (7 stk.) Forebyggelse og Visitation Hjemmeplejen samt de enkelte plejecentre er i dag ledet af hver deres leder. Hjemmeplejen er herudover organiseret med en sygeplejefaglig souschef og en økonomisk souschef samt nogle administrative medarbejdere. Forebyggelse og Visitation varetager kommunens myndighedsfunktion på ældreområdet, fx visitation og tilsyn. Medarbejdergruppen i enheden er sammensat med henblik på både at garantere faglig viden og administrative kompetencer til bl.a. sagsbehandling m.v. Ved organiseringen af ældreområdet følger Helsingør Kommune den klassiske BUM-model, således at udførerdelen, holdes adskilt fra myndighedsdelen. 2.2 Levering af hjemmepleje i Helsingør Kommune Kommunerne har jf. Servicelovens 83 pligt til at levere hjemmepleje til borgere i eget hjem. Hjemmepleje udgøres af: 1) personlig hjælp og pleje [Personlig pleje] 2) hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og [Praktisk hjælp] 3) madservice De forskellige ydelser indenfor personlig pleje er blandt andet personlig hygiejne, medicingivning, og hjælp til at indtage mad og drikke. Praktisk hjælp omfatter hjælp til rengøring og tøjvask. 8

442 I Helsingør Kommune leveres den kommunale personlige pleje og praktisk hjælp af Hjemmeplejen. Herudover er der godkendt 3 leverandører til personlig pleje og 7 leverandører til levering af praktisk hjælp. 3 af leverandørerne leverer begge ydelser. 2 af leverandørerne leverer endvidere sygeplejeydelser. Hjemmeboende borgere i Helsingør Kommune modtager madservice fra den private leverandør Det Danske Madhus. Der er således ikke tilvejebragt frit valg på madserviceområdet Helsingør Kommunes Hjemmepleje Hjemmeplejen i Helsingør Kommune dækker som organisatorisk enhed både over hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Den primære årsag til integreringen af sygeplejen og hjemmeplejen er at sikre optimal sparring mellem de forskellige faggrupper. Hjemmeplejen er geografisk opdelt i 9 distrikter. Distrikternes placering i kommunen fremgår af figuren nedenfor. Figur 2: Helsingør Kommunes 9 distrikter Hjemmeplejedistrikter Gruppe 1 - Hornbæk Gruppe 3 - Nordvest Gruppe 4 - Vest Gruppe 5 - Sydøst Gruppe 6 - Centrum Gruppe 8 - Syd Gruppe 9 - Snekkersten Gruppe 10 - Espergærde Gruppe 15 Ålsgårde Størrelsesmæssigt adskiller distrikterne sig. Hornbæk er arealmæssigt markant større end de andre distrikter, og er ca. 4-6 gange så stort som Snekkersten og Ålsgårde, der er de næststørste områder. Centrum og Syd udgør de mindste områder (Centrum er mindst), men udgør til gengæld et byområde. Hvert af de 9 distrikter er tilknyttet en gruppe. Herudover har Hjemmeplejen tilknyttet forskellige grupper, der arbejder på tværs af distrikterne: 9

443 Flyvere En gruppe, der arbejder med faldforebyggelse Aftensygeplejersker Nattevagter Et Akutteam, der tager hånd om borgerens særlige behov, fx hvis borgeren har akut får brug for professionel pleje, eller er alvorligt eller uhelbredelig syg. Som en del af Akutteamet er der second opinion og et indslusningsteam for netop udskrevne borgere. Grupperne samarbejder i øvrigt på tværs af de enkelte distrikter - særligt i weekenderne. Samlet set er der ansat 369 medarbejdere i Hjemmeplejen. Fordelingen på de enkelte grupper fremgår nedenfor. Gruppe Antal medarbejder 1/ Hornbæk 40 3/Nordvest 26 4/Vest 40 5/Sydøst 39 6/Centrum 37 8/ Syd 37 9/ Snekkersten 43 10/ Espergærde 49 15/ Ålsgårde 17 Kilde: Helsingør Kommune (tværgående) 00/Flyver 2 12/ Faldforebyggere 4 13/ Aftensygeplejesker 3 14/ NAT 9 35/ Akutteam 14 Administration 9 I alt 369 Af de 369 medarbejdere i Hjemmeplejen er omkring 50 af dem sygeplejersker. Halvdelen af sygeplejerskerne indgår i grupperne, der er tilknyttet de enkelte distrikter, og indgår som en integreret del af grupperne. Den anden halvdel af sygeplejerskerne er ansat i Akutteamet, Natgruppen eller i Aftengruppen. 3 af sygeplejerskerne er ansat som udviklingssygeplejersker, der skal være med til at give et kompetenceløft af medarbejdere i Hjemmeplejen. Dette er særligt med henblik på at gøre 10

444 medarbejderne klar til at tackle de borgere, der kommer hjem fra sygehuset til egen bolig, samt forebygge indlæggelser. Hvert af de 9 distrikter har tilknyttet en distriktsleder. I perioder dækker distriktslederen 2 distrikter. Akutteamet og udviklingssygeplejerskerne referer dog direkte til den sygeplejefaglige souschef Madservice Helsingør Kommune har ikke et kommunalt produktionskøkken, der står for leveringen af madservice til kommunens hjemmeboende borgere. 2.3 Ældreområdet i øvrigt Plejehjem Helsingør Kommune har 7 plejehjem med i alt 457 boliger, heraf er 2 plejehjem selvejende institutioner. Plejehjemmene ledes af hver deres plejehjemsleder, der refererer til centerchefen. Tabellen nedenfor angiver hvor mange boliger, de enkelte plejehjem har (ekskl. de 2 selvejende institutioner). Der er tilknyttet ca. 500 medarbejdere til plejehjemmene. 2 Tabel 1: Størrelse på Helsingør Kommunes plejehjem Kilde: Helsingør Kommune Plejehjem Antal boliger Grønnehaven 114 Montebello 58 Strandhøj 48 jem Falkenberg 72 Bøgehøjgaard 35 I alt 327 Grønnehaven er langt det største plejehjem med 114 boliger, hvoraf 36 af boligerne er i en skærmet enhed (til fx demente borgere), mens Bøgehøjgaard er et relativ lille plejecenter med 35 boliger. Udover Grønnehaven har plejehjemmet Strandhøj en skærmet enhed med 12 boliger Den geografiske placering af plejecentrene fremgår af figur 3. 2 Medarbejdere på de 2 selvejende institutioner er ikke medregnet. 11

445 Figur 3: Den geografiske placering af Helsingør Kommunes 5 plejehjem Plejehjem 1: Bøgehøjgaard 2: Falkenberg 3: Grønnehaven 4: Montebello 5: Strandhøj Der er ikke et egentligt formaliseret samarbejde mellem Hjemmeplejen og plejehjemmene. Lederne af plejehjemmene og leder og souschef i Hjemmeplejen er dog en del af ledergruppen i Omsorg og Ældre, hvor de bl.a. bruger hinanden til sparring, erfaringsudveksling mv Træningscenter Poppelgården Helsingør Kommune har et træningscenter, Poppelgården i Snekkersten. Træningscenteret Poppelgården varetager både træning for borgere, der er visiteret til døgnforløb, ambulant træning samt forløbsprogrammer til borgere med en kronisk lidelse. Centeret har 42 døgnpladser til borgere, der har behov for plejepersonale hele døgnet i forbindelse med deres genoptræningsforløb. Træningscenteret hører organisatorisk under Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab. 12

446 3 Markedsanalyse En væsentlig forudsætning for at en konkurrenceudsættelse bliver en succes er, at der er eller kan skabes en god konkurrencesituation. Nedenfor belyses dels, hvilke private leverandører Helsingør Kommune i dag samarbejder med, og hvorvidt disse ville være potentielle leverandører efter et udbud, dels hvorledes leverandørsituationen ser ud på regionalt og nationalt plan. Det private marked inden for praktisk hjælp og personlig pleje udvikler sig hastigt i disse år. Der findes i dag mange lokale virksomheder på fritvalgsområdet, men flere og flere større danske og udenlandske virksomheder, der kan favne både personlige pleje, praktisk hjælp og madservice, viser samtidig interesse for at komme ind på markedet. I de skandinaviske lande findes store virksomheder som Attendo, Aleris, Carema, Forenede Care og Norlandia, hvoraf flere allerede er trådt ind på det danske marked. Fx driver Forenede Care et plejehjem i Syddjurs Kommune og fra maj 2013 også et i Holbæk Kommune. 3.2 Hvorfor er de private leverandører billigere? Det umiddelbare svar på ovenstående spørgsmål er, at det heller ikke altid er tilfældet. Altså: de private leverandører kan ikke nødvendigvis løse hjemmeplejeopgaven billigere end kommunen! Men en række faktorer giver formentligt det private leverandørmarked bedre forudsætninger for at løse opgaven til en mere konkurrencedygtig pris end kommunen. Af disse faktorer skal nævnes: Stordriftsfordele o de private leverandører har muligheden for at levere ydelser i flere kommuner og at løse opgaver for private Mersalg o de private leverandører kan sælge tillægsydelser til de visiterede borgere Både stordriften og mersalget giver muligheden for optimal udnyttelse af arbejdskraften/ressourcerne. I forlængelse af ovenstående skal det nævnes, at nylige sager på rengøringsområdet har skabt et fokus på og en uro for social dumping 3. Social dumping kan forebygges ved at regulere rammerne for løn, arbejdsvilkår mv. via kontrakten mellem kommunen og den private leverandør. 3 Betegnelsen social dumping bruges til at beskrive de forhold på arbejdsmarkedet, hvor udenlandske virksomheder opererer i Danmark uden at iagttage danske love og regler eller hvor udenlandske medarbejdere beskæftiges i Danmark uden de fornødne tilladelser eller under vilkår, der er lovstridige for danske medarbejdere. d

447 Helsingør Kommune 3.1 Det lokale leverandørmarked Helsingør Kommune har per maj godkendte private leverandører til personlig pleje og/eller praktisk hjælp, jf. figuren nedenfor. Figur 4: Private leverandører på det lokale marked Praktisk hjælp - Elite Miljø, Neris Ejendomsservice, Servicefirmaet Renell, Strøbæks Rengøring Personlig pleje og Praktisk hjælp - Aleris Ældreservice, Mecides Plejevikar og Stabilpleje Kilde: Helsingør Kommune Alle godkendte leverandører har borgere i Helsingør Kommune. 3 af leverandørerne leverer både personlig pleje og praktisk hjælp, mens 4 af leverandørerne udelukkende leverer praktisk hjælp. I 2012 blev der i alt visiteret til ,03 timer personlig pleje for så vidt angår de borgere, der har valgt en privat leverandør eller egen hjælper 4, jf. tabellen nedenfor. For praktisk hjælp er det tilsvarende tal ,90 timer. Tabel 2: Antal visiterede timer i 2012, som ikke vedrører kommunen Private leverandører og egen hjælper Personlig pleje antal visiterede timer Praktisk hjælp antal visiterede timer I alt , ,90 Kilde: Helsingør Kommune Der er meget stor forskel på, hvor mange visiterede timer de enkelte leverandører har leveret i Egen hjælper er udtryk for at borgeren har valgt fx en pårørende til levering af personlig pleje og praktisk hjælp. Ca af de visiterede timer til personlig pleje vedrører egen hjælper. For praktisk hjælp er det tilsvarende tal knap timer. 14

448 Landsdækkende Region Hovedstaden I Helsingør Kommune har de private leverandører en markedsandel på 16,2 pct. af den personlige pleje og 40 pct. af den praktiske hjælp målt på antal visiterede timer i 2012 givet at Egen hjælper tæller med som privat leverede timer. Til sammenligning har de private leverandører en markedsandel på 5 pct. af den personlige pleje og 45 pct. af den praktiske hjælp på landsplan. I Helsingør Kommune har de private leverandører altså over 3 gange højere markedsandel på personlig pleje sammenlignet med landsplan. Derimod har de private leverandører en lavere markedsandel på praktisk hjælp end landsgennemsnittet. 3.2 Det regionale og nationale leverandørmarked Nedenfor er det illustreret, hvor mange leverandører, der opererer nationalt og regionalt (i minimum 3 kommuner i regionen) ud fra Helsingør Kommunes perspektiv. Figur 5: Private leverandører på det nationale, regionale og lokale marked Praktisk hjælp - Elite Miljø Praktisk hjælp - Bonderosens Erhverv & Hjemmeservice, Rengoering.com, Servicefirmaet Renell, T.S. Service, Valborgs Hjemmehjælp Personlig pleje og Praktisk hjælp - Falck hjemmepleje Personlig pleje og praktisk hjælp - Cura pleje, Kærkommen og Tryghedsplejen Kilde: Fritvalgsdatabasen Oversigten viser, at der er et velfungerende regionalt marked i forhold til både den personlige pleje og praktiske hjælp. Flere af leverandørerne, der leverer til Helsingør Kommune, leverer også ydelser i nabokommunerne. 3.3 Et leverandørperspektiv DI Service har i september 2012 formuleret nogle konkrete politiske anbefalinger i relation til udbud af hjemmeplejen. Den primære anbefaling til kommunerne er, at de udbyder hovedleverandørrollen 5 for henholdsvis praktisk hjælp og personlig pleje i hvert distrikt. Dette vil give de private og selvejende leverandører 5 Heri ligger, at kommunen trækker sig som leverandør. Kommunen kan evt. deltage i udbuddet via et kontrolbud. 15

449 mulighed for at opnå en større markedsandel. Udbud efter en sådan model vil, ifølge DI, gøre det attraktivt for virksomhederne at investere i udviklingen af løsninger 6. DI har i øvrigt primo 2013 forhørt deres medlemmer via en elektronisk rundspørge, hvad der skal til for at gøre et udbud af hjemmeplejen attraktivt at byde på 7. I rundspørgen tages der udgangspunkt i 4 kommunale arketyper, som forsøger at skildre variationen i kommunernes forudsætninger. Arketyperne er defineret af Udbudsportalen i KL og kan beskrives som følger: Figur 6: Kommunale arketyper ARKETYPE 1: Større jysk kommune med flere byer Mange plejecentre Mange distrikter Borgere, der har valgt privat leverandør er ca. 30 % Mange fritvalgsleverandører ARKETYPE 2: Mellemstor jysk kommune med en større by og mange landdistrikter Få plejecentre Fokus på at bibeholde borgeren i eget hjem Mange visiterede timer indenfor Personlig pleje og praktisk hjælp. Få fritvalgsleverandører Geografisk store afstande mellem borgere ARKETYPE 3: Mindre sjællandsk kommune, med mindre kommuner omkring sig Få plejecentre, samarbejde med nabokommuner Mange fritvalgsleverandører Mange plejecentre Mange hjemmeplejedistrikter Tæt befolket Mange fritvalgsleverandører ARKETYPE 4: Storbyer såsom København, Odense og Aarhus Nedenfor gives et resume af rundspørgen. 6 d virksomhedsrepræsentanter har deltaget i rundspørgen. 16

450 3.3.1 Resume af DI s rundspørge Som udgangspunkt mener leverandørerne at alle udbud er interessante, hvis der er muligheder for de private leverandører. I sidste ende er det udbudsmaterialet, der er afgørende for, om udbuddet er interessant for leverandøren. Af generelle betragtninger fra leverandørerne kan nævnes, at enkelte af dem vil være interesseret i udbud, der udelukkende omfatter praktisk hjælp uanset kommunetype. De resterende finder udbud, der samler praktisk hjælp og personlig pleje, mest attraktive. I øvrigt fremhæver virksomhederne nogle forhold, der gør sig gældende i større eller mindre grad inden for den enkelte arketype af kommune. Her gengives alene de forhold, som leverandørerne har nævnt gør sig gældende for arketype 3, idet det er denne arketype Helsingør Kommune vil blive kategoriseret under. Ad arketype 3 Udbuddet af hjemmeplejen kan med fordel suppleres med rehabiliterings- og hjemmesygeplejeydelser. I øvrigt bør der ikke undtages for mange hjemmeplejeydelser, når hjemmeplejen udbydes. 80 pct. af leverandørerne mener, at tøjvask og indkøb skal være en del af udbuddet. Udbud, der vedrører alt mellem 100 og 1000 borgere, vil som udgangspunkt være interessant for leverandørerne. Kommunen bør ikke opdeles i distrikter. Men ved distriktsopdeling bør der være fokus på antallet af borgere og afstanden mellem dem. Rene landdistrikter opfattes af leverandørerne som urentable, hvis oplandet er for stort og langt væk fra en by, hvilket vil afspejle sig i prisen. Udbydes hjemmeplejen sammen med et plejehjem bliver landdistrikter også rentable. Omkring 80 pct. mener, at et plejehjem (20-50 pladser) bør være omfattet af udbuddet. Størstedelen af leverandører mener, at hovedleverandørrollen bør være omfattet af udbuddet, altså at kommunen skal trække sig som leverandør. Samtlige leverandører mener at kommunen som minimum skal trække sig som leverandør i dele af kommunen (fx 1 eller flere distrikter). Leverandørerne tenderer til at være uenige i, at udbuddet er interessant, hvis kommunen forsætter som hovedleverandør og med udgangspunkt i sin nuværende markedsandel 3.4 Erfaringer med offentligt-privat samarbejde Reglerne om frit leverandørvalg betyder, at samtlige kommuner skal have et samarbejde med en eller flere private virksomheder om levering af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice. Greve Kommune har gennemført et udbud på fritvalgsområdet, mens de resterende 97 kommuner tilvejebringer det frie valg i hjemmeplejen ved brug af godkendelsesmodellen 8. Ved brug af 8 Holbæk Kommune har i øvrigt gennemført et udbud af et af kommunens hjemmeplejedistrikter. Pr. 1. maj 2013 overgik driften af dette hjemmeplejedistrikt til en privat leverandør. 17

451 godkendelsesmodellen kan borgeren, efter at være blevet visiteret til hjælp, vælge mellem de leverandører, som er godkendt til at udføre opgaven i kommunen. Kommunen er til gengæld frit stillet med hensyn til at vælge, om kommunen selv vil stå for personlig pleje og praktisk hjælp, sygepleje mv. i kommunens plejecentre, eller om kommunen vil samarbejde om opgaverne med en privat leverandør Erfaringer med offentligt-privat samarbejde inden for hjemmepleje Brugen af godkendelsesmodellen har nogle udfordringer. Først og fremmest ligger det i godkendelsesmodellen, at priserne afregnes på baggrund af den kommunale timepris. Der har således ikke været en afprøvning af markedet med en priskonkurrence til følge. For en række kommuner er det desuden en udfordring at få private leverandører til at lade sig godkende, fordi leverandørerne især i de tyndtbefolkede områder ikke kan opstille en holdbar business case på grund af det usikre kundegrundlag. Det gælder specielt i forhold til den personlige pleje, der er mere kompleks og stiller flere krav til medarbejdernes kompetencer end den praktiske hjælp. På landsplan leverede de private leverandører i forlængelse heraf kun 5 pct. af timerne inden for personlig pleje i 2011, mens det tilsvarende tal var 45 pct. inden for praktisk hjælp. Andre kommuner oplever omvendt overvældende interesse for opgaven hos de private leverandører, hvilket er en administrativ og tilsynsmæssig stor opgave, ligesom det kan være en udfordring i forhold til det faglige samarbejde om borgerne. Et udbud af hjemmeplejen kan tage hånd om udfordringerne. Jf. nedenstående punkter udsættes opgaven for priskonkurrence, det er muligt at begrænse antallet af leverandører, og gennem sammensætningen af udbuddet kan det gøres attraktivt for leverandørerne at byde på opgaven: 1. Kommunen får testet priserne på kommunens opgaveløsning i konkurrence med private leverandører. På den måde kan kommunen sikre, at kommunen får ydelserne leveret bedst og billigst. 2. Hvis antallet af leverandører begrænses til 1 (eller 2), vil den leverandør, som vinder udbuddet, få mulighed for at opnå forretningsmæssige fordele og kan dermed give kommunen en bedre pris. 3. Ydelserne bliver grundigt beskrevet og alle relevante krav bliver fastlagt i kontrakten. Kommunen tager aktivt stilling til de ydelser, som leverandøren skal levere. Eventuelle overflødige delopgaver og uhensigtsmæssigheder kan skæres bort. 4. Udbud af kontrakten skaber tydelighed og gennemsigtighed omkring ydelser, kvalitet og service. 5. Der kan arbejdes med at skabe større fokus på effekt gennem kommunens kvalitetskrav, opfølgning og kontraktstyring. Som et konkret nyligt eksempel kan Greve Kommune nævnes. 18

452 Byrådet i Greve Kommune valgte på årets sidste møde i 2012 at sende hjemmeplejen i den nordlige del af kommunen i udbud i Baggrunden er en forventning om, at et udbud kan give grundlag for yderligere kvalitetsudvikling af hjemmeplejen og en årlig besparelse på 1 mio. kr. Udbuddet vil blive gennemført sådan, at visiterede borgere i det nordlige område af kommunen fremover kan vælge mellem 2 leverandører af hjemmepleje. De 2 leverandører vil enten være den kommunale leverandør og en privat leverandør eller 2 private leverandører. Efter udbuddet vil der være færre leverandører at vælge imellem i den nordlige del af kommunen end der er i dag. Til gengæld vil der hos den enkelte leverandør være mere at vælge imellem. Det skyldes, at kommunen har valgt, at de private, udover praktisk hjælp og personlig pleje, også skal løse nogle typer af sygepleje- og rehabiliteringsopgaver. Derudover skal de tilbyde forskellige muligheder for tilkøb af ydelser Erfaringer med offentlig-privat samarbejde om drift af plejehjem Som det fremgår af kapitel 5 (om økonomi), er det for usikkert entydigt at fastslå, at det er billigere at lade private drive plejehjem, selvom en række erfaringer peger i den retning. Kommunernes hidtidige inddragelse af private leverandører i driften af plejehjem har dog heller ikke kun været økonomisk motiveret. Kommunerne er også motiveret af, at de private plejeøjne kan bidrage til kvalitetsudvikling og videndeling, skabe synergieffekter og øge fleksibiliteten og variationen i kommunens tilbud. 10 Syddjurs Kommune er en af de kommuner, der har de nyeste erfaringer, efter at kommunen i 2011 udbød Plejecentret Søhusparken. Formålet med udbuddet var at få en privat samarbejdspartner ind, der kunne være med til at sikre den gode service og til en god pris. Opgaven blev udbudt som et servicepartnerskab, der indebærer en samarbejdsform, hvor den kommunale institution og den valgte partner samarbejder og udnytter hinandens viden til beboernes bedste. Det blev Forenede Care, der vandt opgaven, og virksomheden har drevet plejehjemmet siden 1. februar Erfaringer med udbud af hjemmeplejen og et plejehjem Når det kan give god mening at udbyde 1 eller flere plejehjem sammen med hjemmeplejen, skyldes det, at leverandøren på den måde kan opnå en base i form af et plejehjem og dermed et fast kunde- og indtjeningsgrundlag, som kan gøre det rentabelt at have et usikkert antal borgere at levere hjemmepleje til. Det må alt andet lige forventes at føre til, at leverandøren kan skærpe prisen på hjemmeplejeydelserne Kommunale erfaringer med private leverandører i ældreplejen, KL,

453 Derved kan det at pulje et plejehjem og ydelserne i hjemmeplejen i ét samlet udbud både føre til lavere priser og gøre det attraktivt for private leverandører at byde ind i kommuner, der med de hidtidige regler har haft svært ved at tiltrække private leverandører og dermed tilvejebringe borgerne et frit valg. Som et konkret eksempel fra nyere tid kan Holbæk Kommune nævnes. Holbæk Kommune valgte som tidligere nævnt at sende et plejehjem samt et hjemmeplejedistrikt i udbud i Holbæk Kommune har indgået en kontrakt med Forenede Care som pr. 1. maj 2013 skal stå for Plejecentret Kastanjely i Svinninge og Hjemmeplejen Øst. Sammenlagt forventer Holbæk Kommune en økonomisk gevinst på op mod 5 mio. kr. årligt. 11 Baggrunden for udbuddet var at få flere forskellige modeller i spil for at udvikle den kommunale service. Leverandøren skal leve op til de politisk vedtagne kvalitetsstandarder, men har ellers fået relativt frie hænder til at finde nye måder at levere servicen på. 12 Gribskov Kommune er i øvrigt i skrivende stund i gang med det største kommunale udbud på velfærdsområdet, der er set i Danmark. Baggrunden for udbuddet er, at kommunen på linje med næsten alle andre kommuner står over for en markant demografisk udfordring og samtidig er underlagt begrænsede økonomiske rammevilkår. Formålet med udbuddet er at få inddraget den private sektor i nytænkningen og innovationen på området med henblik på fx færre indlæggelser blandt ældre borgere, øget hjælp til selvhjælp gennem den rette indsats og højere værdighed og livskvalitet for borgere med fysisk handikap ved anvendelse af fx velfærdsteknologiske løsninger i botilbud. Udbuddet forventes at indeholde følgende portefølje: 13 Hjemmepleje, hjemmesygepleje, træning og relaterede ydelser for borgere i eget hjem Genoptræning efter Sundhedsloven Socialpædagogisk støtte til borgere med handikap og stærkt nedsat funktionsniveau i eget hjem Deltagelse i et udviklingspartnerskab med Gribskov Kommune og andre samarbejdspartnere 11http:// raadet.aspx d d http:// c1257b0b b/$fi LE/Visioner%20og% 20forventede%20omfang%20v.%20Mette%20Bierbaum%20(Centerchef).pdf d

454 4 Virksomhedsoverdragelse Der gælder en række regler for information og inddragelse af medarbejdere i forbindelse med gennemførelse af et udbud og en efterfølgende udlicitering. Nedenfor skitseres, hvilke regler der gælder ved en konkurrenceudsættelse for så vidt angår medarbejderne, i hvilke situationer der vil være tale om virksomhedsoverdragelse af medarbejdere, og hvad effekten af en overdragelse kan være i forhold til medarbejdertilfredshed. I tilfælde, hvor medarbejdere påvirkes af en udlicitering eller skal overdrages til en ny leverandør, skal kommunen sikre information af ledelse og berørte medarbejdere samt inddrage samarbejdsudvalgene efter gældende regler og retningslinjer. Kommunen skal bl.a. være opmærksom på, at SU/MED skal inddrages, inden der træffes endelig beslutning om udbud af opgaven, og at de i øvrigt skal inddrages løbende i processen. Generelt er det en god idé, at kommunen informerer både medarbejdere, der er direkte og indirekte berørte af udbuddet. Det anbefales derfor, at kommunen tidligt i processen fastlægger en informationsstrategi, der sikrer, at medarbejderne løbende bliver informeret om udbudsprocessen og eventuelle følger heraf. 4.1 Virksomhedsoverdragelsesloven Forud for et udbud skal kommunen vurdere, om medarbejderne er omfattet af Lov om virksomhedsoverdragelse (VOL). Hvis loven finder anvendelse, har medarbejderne ret og pligt til at følge med opgaven og overgå til ansættelse hos den/de eksterne leverandør/leverandører. Kort fortalt er der tre betingelser for, at loven finder anvendelse: overførslen skal indebære et arbejdsgiverskifte, overførslen skal ske ved aftale, og overførslen skal vedrøre en virksomhed eller en del heraf, dvs. der skal ske overførsel af en økonomisk enhed, der har bevaret sin identitet VOL regulerer vilkårene for medarbejdernes overgang til en ny leverandør og kommunens informationspligt over for de berørte medarbejdere. Loven beskytter bl.a. medarbejderne mod afskedigelse med begrundelse umiddelbart i udliciteringen og sikrer, at den enkelte medarbejder tager sine individuelle løn- og ansættelsesvilkår med sig over til den nye leverandør. Medarbejderen bevarer som udgangspunkt disse rettigheder i den periode, der resterer i den kommunale kollektive overenskomst. Den eksterne leverandør vil kunne ændre i vilkårene i samme omfang, som kommunen kunne have gjort. For leverandøren gælder det her, at denne skal respektere de varsler, der gælder ved gennemførelse af ændringer i løn- og arbejdsvilkårene. Når overenskomstperioden er udløbet, er det udgangspunktet, at medarbejderen overgår til leverandørens kollektive overenskomst. Loven pålægger kommunen en pligt til at indlede forhandlinger med lønmodtagerrepræsentanten, hvis der i forbindelse med overdragelsen sker væsentlige vilkårsændringer for medarbejderne. Det kan fx være en væsentlig ændring i arbejdsopgaverne eller arbejdstid, eller væsentlig ændring i løn- og 21

455 ansættelsesforhold i øvrigt. Medarbejderen er ikke forpligtet til uden varsel at tåle sådanne vilkårsændringer, og kan efter omstændighederne afslå at blive overdraget til den eksterne leverandør og fratræde med det individuelle opsigelsesvarsel. Kommunen har desuden en informationspligt over for medarbejderne. Det betyder, at kommunen i rimelig tid inden overdragelsen skal informere repræsentanter for medarbejderne om: dato for overdragelsen, årsagen til overdragelsen, overdragelsens juridiske, økonomiske og sociale følger og eventuelle foranstaltninger for medarbejderne, fx omlæggelse af arbejdstid De nærmere krav til leverandørerne med hensyn til overtagelse af medarbejdere fastlægges som led i udarbejdelse af udbudsmaterialet. Kommunen skal være opmærksom på, at tjenestemænd ikke er omfattet af VOL, og ikke har pligt til at følge med over til en privat leverandør. Kommunen vil derfor skulle finde en ordning for eventuelle tjenestemænd, fx i form af en udlånsaftale. I øvrigt skal det bemærkes, at medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår ikke er et konkurrenceparameter, som leverandørerne kan konkurrere på i forbindelse med en udlicitering. Lønog ansættelsesvilkår fastlægges nemlig i kontrakten. Kommunen kan derimod godt lade forhold som samarbejde og processen for overdragelse af medarbejdere indgå i tilbudsvurderingen forskellige situationer og virksomhedsoverdragelse Hvorvidt der skal ske virksomhedsoverdragelse af de kommunale medarbejdere i forbindelse med udliciteringen afhænger af, hvilke opgaver der udliciteres, og hvad kommunens rolle fremadrettet vil være. Generelt kan man tale om 3 forskellige situationer: Kommunen fastholder sin leverandørrolle, når hjemmeplejen udbydes Kommunen trækker sig som leverandør, når hjemmeplejen udbydes Et plejehjem udbydes sammen med hjemmeplejen Nedenfor skitseres kort de forpligtelser, kommunen har over for de berørte medarbejdere/medarbejderrepræsentanter i de forskellige situationer Kommunen fastholder sin leverandørrolle, når hjemmeplejen udbydes Fortsætter kommunen som leverandør, vil de kommunale medarbejdere som udgangspunkt ikke skulle overdrages til nye leverandører i forbindelse med udliciteringen. Det må nemlig forventes, at de borgere, der allerede har valgt den kommunale leverandør, ikke vælger en ny ekstern leverandør, og at den kommunale opgaveløsning og volumen derfor er uændret. 22

456 Opstår der en situation, hvor en række borgere efter endt udbud vælger at overgå fra kommunen til en privat leverandør, således at kommunen evt. må reducere i antallet af medarbejdere, opstår spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne har krav på at blive overdraget til den private leverandør efter reglerne i VOL. Svaret afhænger af de faktiske forhold. Dog vil det kræve, at størstedelen af de borgere, som en medarbejder er tilknyttet, skal vælge en ny leverandør. Hvis der alene er en mindre procentdel af borgere, der skifter til en ekstern leverandør, vil medarbejderen ikke være omfattet af VOL. Ovenstående gælder også, hvis en gruppe af borgere skifter fra en privat leverandør til kommunen. Dvs. at kommunen kan blive forpligtet til at overtage en medarbejder fra en privat virksomhed, hvis opgavevolumen skifter som følge af det frie leverandørvalg. Dette kan være tilfældet, hvis en leverandør opsiger kontrakten (hvis kontrakten giver mulighed for det), eller hvor leverandøren misligholder kontrakten, så kommunen kan opsige samarbejdet og borgerne skal vælge ny leverandør. Situationen kan i øvrigt også opstå med den nuværende organisering, hvis der er private godkendte leverandører Kommunen trækker sig som leverandør, når hjemmeplejen udbydes Ønsker kommunen ikke fremadrettet at være leverandør, vil de kommunalt ansatte medarbejdere være omfattet af VOL s bestemmelser, hvis de er fuldt eller væsentligst beskæftiget med den udbudte opgave. Hvis udbuddet alene omfatter et distrikt, vil vurderingen bygge på, hvorvidt der er medarbejdere, der primært er tilknyttet borgere i det udbudte distrikt. Hvis der er tale om virksomhedsoverdragelse efter VOL, vil medarbejderne efter endt udbud skulle fordeles til de private leverandører. Fordelingen kan imidlertid først ske, når borgerne har valgt leverandør, og der er klarhed om, hvordan opgaven fordeles mellem leverandørerne. Udbudsprocessen kan imidlertid tilrettelægges, så medarbejderne ved kontraktstart har vished for, hvem der bliver deres nye arbejdsgiver Et plejehjem udbydes sammen med hjemmeplejen Hvis et plejehjem udbydes sammen med hjemmeplejen, vil medarbejderne på plejehjemmet være omfattet af VOL, hvis de er fuldt eller væsentligst beskæftiget med det arbejde, der skal overdrages til den private leverandør. Dette vil typisk være tilfældet for de fleste medarbejdere på et plejehjem. Undtagelsen kan fx være ledere eller grupper af medarbejdere (fx sygeplejersker), der er tilknyttet andre plejehjem end det udbudte. 4.3 Medarbejdertilfredshed ved udlicitering Set i et medarbejderperspektiv kan en udlicitering føre til usikkerhed om fremtiden, og rejse en række spørgsmål om bl.a. løn- og ansættelsesforhold, jobsikkerhed samt trivsel og arbejdsmiljø. Selvom medarbejdere ofte er berørte ved udliciteringer af serviceopgaver, er der relativt få analyser af konsekvenserne for medarbejderne. Dette gælder navnligt på ældreområdet, hvor erfaringerne med udlicitering er begrænsede. 23

457 Gribskov Kommunen hører til en af de få kommuner, der har erfaringer med at udlicitere ældreplejen (plejehjem). På 2 plejehjem i kommunen er der gennemført et studie af medarbejderforholdene. Studiet sammenholder medarbejderforholdene før 1999 og efter udliciteringen i Resultaterne viser bl.a., at medarbejdernes løn ikke er blevet forringet som følge af udliciteringen, men at lønnen i langt højere grad end tidligere bygger på et lavere fast timetal kombineret med merarbejde. Der er sket en forskydning fra 37-timers fuldtidsansættelser til deltidsansættelser, primært i form af 28-timers deltidsansættelse. Deltidsansættelsen kan for mange kombineres med mulighed for merarbejde. De mere negative følger af udliciteringen er et stigende arbejdspres som følge af større plejetyngde og stigende krav til medarbejdernes fleksibilitet. Herudover har overgangen fra den offentlige FOA/KLoverenskomst til den private FOA/DI-SBA-overenskomst ført til en forringelse af medarbejdernes arbejdsforhold i forhold til barsel, ferie og barns sygdom. 14 Da studiet fra Gribskov alene omhandler to plejehjem, kan det være vanskeligt at sige, hvorvidt det vil være generelt gældende. På andre serviceområder er der lavet studier, der omfatter flere kommuner og medarbejdere, jf. nedenfor. I 2012 undersøgte Udbudsrådet medarbejderforhold i forbindelse med udlicitering af rengøringsopgaver cases/kommuner indgik i undersøgelsen. Undersøgelsen viser, at medarbejdertilfredsheden efter en udlicitering generelt er steget i 3 cases, faldet i 3 cases og uændret i 1 case. I 1 case var det ikke muligt at måle medarbejdertilfredsheden. Medarbejderne har oplevet såvel forbedringer som forringelser som følge af udliciteringen. Af forbedringer nævner medarbejderne bl.a.: Højere uddannelses- og kompetenceniveau som følge af uddannelse og kompetenceudvikling Nye muligheder, fx nye arbejdsopgaver eller forfremmelser Tættere kontakt til nærmeste leder Af forringelser nævner medarbejderne bl.a.: Højere arbejdstakt, dvs. at medarbejderne skal arbejde hurtigere Ændrede arbejdstider, fx fra dagstimer til morgen- eller eftermiddagstimer Forringede løn-, pensions- og barselsvilkår De ændrede lønvilkår skyldes bl.a., at medarbejderne er gået fra fast løn til timeløn. På rengøringsområdet har dette bl.a. betydning for rengøringspersonale på skoler, der i skolernes sommerferie ikke har arbejdstimer og derfor må søge offentlig forsørgelse. Samme sæsonudsving vil ikke opleves på ældreområdet, hvor behovet for arbejdskraft må anses som mere eller mindre konstant over året. 14 KORA: Fra fuldtid til deltid medarbejderkonsekvenser ved udlicitering, OPP-nyt 2. halvår Udbudsrådet: Effekterne af konkurrencen om kommunal rengøring,

458 Undersøgelsen viser også, at medarbejderne i udgangssituationen ikke er positivt indstillede over for ufrivilligt at skulle skifte arbejdsgiver. Utilfredsheden skyldes bl.a. en usikkerhed om og mangel på information om ændringerne, udsigten til nye arbejdsforhold og en ny arbejdsgiver, samt følelsen af at blive omgået i en beslutningsproces. På længere sigt viser 4 ud af 5 målte cases derimod, at medarbejderne opnår samme eller højere niveau af tilfredshed med jobbet. Tilfredsheden skyldes bl.a. mere varierede arbejdsopgaver og mulighed for flere timer og højere timeløn, bedre styring af opgaverne, og tættere kontakt til nærmeste leder, jf. også ovenstående. En undersøgelse 16 foretaget af det daværende Udliciteringsråd i 2006 viser samme tendens som Udbudsrådets undersøgelse. Udliciteringsrådets undersøgelse tager udgangspunkt i 5 brancher; bustransport, catering, ældrepleje, rengøring og vaskerier, og er en måling på, hvordan en udlicitering påvirker medarbejdernes tilfredshed med deres arbejdssituation, trivsel, arbejdsmiljø og personaleforhold, såsom løn- og ansættelsesforhold 17. Undersøgelsen viser, at medarbejderne i udgangspunktet er negative over for at skulle overgå til en ny leverandør, og helst vil undgå det. Denne undersøgelse viser imidlertid også, at den gruppe af medarbejdere, som stadig er ansat hos de private arbejdsgivere, de overgik til, i det store og hele er lige så tilfredse med deres nuværende job og ansættelsesforhold som med deres tidligere ansættelse. Medarbejdernes tilfredshed må betegnes som høj, idet 74 procent svarer, at de er meget tilfredse eller tilfredse med deres arbejde alt i alt. 4.4 Kontinuitet for medarbejderne Medarbejderne kan desuden opleve en usikkerhed i forhold til det faktum, at de kan risikere at skulle overgå til en ny arbejdsgiver, når kontrakten udløber og skal genudbydes. For at sikre stabilitet og kontinuitet i ansættelsesforholdet kan kommunen overveje en kontraktlængde af en vis varighed, fx 3-6 år. Hensynet til borgerne kan også tale for et relativt langt kontraktforhold, selvom borgerne formentlig ikke vil opleve samme ændringer som medarbejderne, da det personale de møder, som udgangspunkt vil være det samme. Leverandørerne vil typisk også være interesserede i så lang en kontraktperiode som muligt for at sikre deres indtægtsgrundlag og komme godt i gang med opgaven. På den anden siden kan kommunen have et ønske om, at se leverandøren an og ikke være bundet i en lang årrække, såfremt samarbejdet ikke kører optimalt. De modsatrettede hensyn i forhold til et langvarigt, stabilt samarbejde og muligheden for at ændre eller komme ud af kontrakten, kan bl.a. håndteres ved, at en del af kontraktperioden gøres til en option på forlængelse, som kommunen først undervejs i kontraktperioden skal beslutte, om den vil benytte. 16 Udliciteringsrådet: Undersøgelse af medarbejdertilfredshed ved udlicitering, Undersøgelsen blev foretaget for Udliciteringsrådet, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, 3F, HK/Privat, RBF, Sanitørerne under DFF-S, Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros samt Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser. 25

459 Meget lange kontrakter kan i øvrigt være i strid med hensynet til åbningen af konkurrence, der ligger til grund for udbudsreglerne. Desuden begrænser en lang kontrakt kommunens mulighed for at teste markedet i forhold til. pris, kvalitet, velfærdsteknologi mv. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fastsat en tommelfingerregel om, at kontrakter ikke bør løbe i mere end 3-5 år af hensyn til konkurrencen på det pågældende område. Længere kontakter er dog set på de blødere områder og kan accepteres ud fra særlige forhold ved den konkrete opgave. Holbæk Kommunes udbud af et hjemmeplejedistrikt samt et plejehjem i 2012 er med en kontraktlængde på 6 år samt option på op til 2 års forlængelse, som kommune har mulighed for at vælge til. 26

460 5 Økonomi den indirekte vej I et økonomisk perspektiv er et udbud en succes, hvis udbuddet fører til, at en opgave løses på en mere effektiv måde. Det vil sige, at opgaven løses på det samme kvalitetsniveau med lavere omkostninger (til forskel fra en besparelse, hvor der sker en serviceforringelse for at nedbringe omkostningerne). Økonomiske nøgletal og kommunens timepriser på hjemmehjælpsområdet kan bidrage til at tegne billedet af, hvilken form for udbud, der må formodes at rumme det største økonomiske potentiale. Center for Omsorg og Ældre i Helsingør Kommune har for 2014 fået bevilget et samlet budget på 495 mio. kr. Hjemmeplejen, incl. Hjemmesygeplejen står for ca. 31 pct. af dette budget. Det samlede budget for Hjemmeplejen er knap 155 mio. kr., - Hjemmesygeplejens andel er 22 mio. kr. 5.2 Kommunens nuværende timepriser Nedenfor er Helsingør Kommunes timepriser sammenlignet med timepriserne på landsplan og i forskellige grupper af kommuner. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at der knytter sig en række forbehold, når man sammenligner de kommunale timepriser. Eksempelvis kan det variere, hvad en visiteret time indeholder. Tabel 7: Helsingør Kommunes timepriser sammenlignet med timepriserne på landsplan Kategori Pris pr. time / enhed i Helsingør Kommune Helsingør Kommunes placering på landsplan i forhold til den billigste kommune Kommune med billigste pris pr. time / enhed Kommune med dyreste pris pr. time / enhed Praktisk hjælp 432,50 65 Køge: 303,12 Samsø: 576,00 Personlig pleje, 485,00 64 Hjørring: 343,00 Solrød: 610,00 hverdagstimer Personlig pleje, øvrig tider 567,50 39 Billund: 347,00 Kalundborg: 815,00 Kilde: Fritvalgsdatabasen, maj 2013 (priserne er inkl. moms) Sammenligningen af Helsingør Kommunes timepriser med de øvrige timepriser i landet viser, at kommunen med hensyn til praktisk hjælp og personlig pleje i hverdagstimerne befinder sig i den dyreste halvdel af kommunerne. Kommunen ligger således nummer 65 på landsplan for praktisk hjælp og nummer 64 for personlig pleje i hverdagstimerne i forhold til den billigste kommune. For så vidt angår Helsingør Kommunes timepriser på personlig pleje i øvrige timer befinder kommunen sig i den billigste halvdel af landets kommuner. 27

461 Tabel 8-11: Helsingør Kommunes timepris på praktisk hjælp sammenlignet med andre kommuner Nabokommuner Kommune Timepris i kr. Gribskov 331,25 Hillerød 350,00 Hørsholm 358,75 Fredensborg 422,50 Helsingør 432,50 Allerød 446,00 Kommuner med lignende indbyggertal Timepris i Kommune Indbyggertal kr. Frederikshavn Kommune ,50 Svendborg Kommune ,50 Aabenraa Kommune ,30 Gladsaxe Kommune ,75 Helsingør Kommune ,50 Kommuner med lignende areal Kommune Areal i km 2 kr. Timepris i Egedal ,75 Læsø ,75 Fredericia ,75 Helsingør ,50 Kommuner med lignende andel +65-årige Timepris i Kommune Andel i pct. kr. Syddjurs 21,17 409,66 Tønder 21,05 432,00 Helsingør 20,98 432,50 Struer 20,92 515,00 Samsø ,00 Norddjurs 20,96 536,25 Kilde: Fritvalgsdatabasen og Danmarks Statistik, maj 2013 (priserne er inkl. moms) Når timeprisen sammenlignes med Helsingør Kommunes nabokommuner, ligger kommunen over gennemsnittet på 390 kr. Sammenligningen viser i øvrigt, at Helsingør Kommunes timepris på praktisk hjælp ligger i den øverste halvdel, når der sammenlignes med kommuner, der har en tilsvarende andel +65 årige, lignende areal samt lignende indbyggertal. Gennemsnittet for samtlige 17 kommuner (dvs. ekskl. Helsingør), der er nævnt i tabellerne, er knap 419 kr. Helsingør Kommune har altså en timepris, der ligger 13 kr. over gennemsnittet af de sammenlignelige kommuners priser på praktisk hjælp. 28

462 Tabel 12-15: Helsingør Kommunes timepris på personlig pleje i hverdagstimerne sammenlignet med andre kommuner Nabokommuner Kommune Timepris i kr. Hørsholm 390,00 Gribskov 412,13 Fredensborg 460,00 Allerød 473,00 Helsingør 485,00 Hillerød 508,75 Kommuner med lignende indbyggertal Timepris i Kommune Indbyggertal kr. Frederikshavn ,25 Gladsaxe ,75 Svendborg ,50 Aabenraa ,64 Helsingør ,00 Kommune Areal i km 2 Kommuner med lignende areal Kommuner med lignende andel +65 årige kr. Kommune Andel i pct. kr. Timepris i Timepris i Læsø ,75 Tønder 21,05 432,00 Helsingør ,00 Syddjurs 21,17 471,48 Egedal ,75 Helsingør 20,98 485,00 Fredericia ,75 Struer 20,92 515,00 Samsø ,00 Norddjurs 20,96 536,25 Kilde: Fritvalgsdatabasen og Danmarks Statistik, maj 2013 Når Helsingør Kommunes timepriser på personlig pleje i hverdagstimerne sammenlignes med nabokommunerne, kommuner med lignende indbyggertal samt + 65 årige ligger kommunen i den halvdel, der har de højeste timepriser. I forhold til at sammenligne med kommuner, der har et lignende areal, ligger Helsingør Kommune i den halvdel med de billigste timepriser. Gennemsnitsprisen for samtlige af de 17 kommuner (dvs. ekskl. Helsingør), der er nævnt i tabellerne, er 466 kr. for personlig pleje i hverdagstimerne. Helsingør kommunes timepris ligger altså 19 kr. over gennemsnittet af de sammenlignelige kommuners priser. 29

463 Tabel 16-19: Helsingør Kommunes timepris på personlig pleje på øvrige tider sammenlignet med andre kommuner Nabokommuner Kommune Timepris i kr. Gribskov 460,63 Hørsholm 463,75 Fredensborg 548,75 Helsingør 567,50 Allerød 588,75 Hillerød 643,12 Kommuner med lignende indbyggertal Timepris i Kommune Indbyggertal kr. Frederikshavn ,50 Gladsaxe ,25 Helsingør ,50 Aabenraa ,99 Svendborg ,75 Kommuner med lignende areal Kommune Areal i km 2 kr. Timepris i Læsø ,25 Helsingør ,50 Fredericia ,50 Kommuner med lignende andel +65 årige Timepris i Kommune Andel i pct. kr. Tønder 21,05 466,00 Helsingør 20,98 567,50 Syddjurs 21,17 675,63 Egedal ,50 Struer 20,92 716,25 Samsø ,00 Norddjurs 20,96 -- Note: Tal fra Fritvalgsdatabasen og Danmarks Statistik, maj 2013 Helsingør Kommune har generelt en lavere timepris for personlig pleje på øvrige tider end kommuner med hhv. lignende indbyggertal, lignende areal samt andel 65+årige. Kommunens timepris er lidt højere end gennemsnitsprisen for nabokommunerne, som er på ca. 541 kr. (ekskl. Helsingør Kommune). Gennemsnitsprisen for samtlige af de 16 kommuner (dvs. ekskl. Helsingør), der er nævnt i tabellerne, er 584 kr. Helsingør Kommune har altså en timepris, der ligger knapt 17 kr. under gennemsnittet af de andre sammenlignelige kommuners priser. 5.3 Økonomi på plejehjemmene Udbudsrådet offentliggjorde i 2009 en rapport, der dokumenterede, at de samlede omkostninger til drift af et konkurrenceudsat plejehjem er pct. lavere end omkostningerne til driften af et tilsvarende kommunalt plejehjem, der ikke er blevet konkurrenceudsat. 18 Rapporten bygger dog kun på 3 kommuners erfaringer, så tallene kan ikke umiddelbart generaliseres, da potentialet ved at udbyde et plejehjem afhænger af en række lokale forhold fx plejehjemmets størrelse og kompleksiteten i plejen. 18 Effektanalyse af konkurrenceudsættelse af pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne, Udbudsrådet,

464 Helsingør Kommune har 327 plejeboliger fordelt på de 5 kommunale plejehjem i kommunen 19 (ca. 65 boliger i snit pr. sted). Plejehjemmenes budgetter er opdelt i 3 hovedkategorier; Aktivitetsbaseret afregning, Stedspecifik afregning, Indtægter fra brugerbetaling. Plejehjemmene har samlet set fået bevilget ca. 200 mio. kr. i 2013 i forhold til de aktivitetsbaserede og stedspecifikke afregninger. Nedenfor fremgår antallet af boliger på det enkelte plejehjem, plejehjemmets aktivitetsbaseret og stedspecificeret afregning, driftsbudget i alt og den årlige udgift pr. bolig. De plejehjem, der har skærmede enheder, er markeret med *. Tabel 18: Oversigt over boliger, udgifter mv. opdelt på plejehjem Plejehjem Antal boliger Aktivitetsbaseret afregning 1000 kr. Stedspecifik afregning 1000 kr. Driftsbudget i alt 1000 kr. Udgift pr. bolig 1000 kr. Grønnehaven* Montebolle Strandhøj* Falkenberg Bøgehøjgaard I alt/gens Kilde: Helsingør Kommune, budget 2013 Der kan være en lang række forhold, der har betydning for det enkelte plejehjems udgiftsniveau, men oversigten viser, at der umiddelbart er en sammenhæng mellem størrelsen på plejehjemmene og udgiften pr. år. pr. bolig. Eksempelvis har Bøgehøjgaard, som er det mindste plejehjem, den dyreste pladsudgift, hvorimod Falkenberg og Grønnehaven, som er de 2 største plejehjem er billigst i drift, når den årlige budgetterede udgift pr. bolig betragtes. Der synes ligeledes, at være en sammenhæng mellem, om plejehjem har botilbud til ældre med helt særlige behov og plejehjemmets udgiftsniveau. Således har eksempelvis Plejehjemmet Grønnehaven en dyrere årlig pladsudgift end Plejehjemmet Falkenberg, på trods af at plejehjemmet Grønnehaven er større og dermed umiddelbart har stordriftsfordele. 19 De 2 selvejende institutioner er ikke medregnet 31

465 6 Konklusion og anbefaling De ændrede regler for frit valg og udbud indgår i Moderniseringsaftalen 2013, der er en del af aftalen om kommunernes økonomi for Potentialet i de nye regler er beregnet til 132 mio. kr. I beregningen af potentialet indgår bl.a., at det for alle landets kommuner under et vil være muligt a t sænke timeprisen pr. hjemmeplejetime med 20 kr. i gennemsnit som følge af priskonkurrence. 20 Formuleret anderledes svarer de 132 mio. kr. til at alle privat leverede hjemmeplejetimer blev sænket med 20 kr. Hvorvidt det er muligt at realisere et fald i timeprisen på 20 kr. vil variere fra kommune til kommune. Det vil bl.a. afhænge af kommunens nuværende timepriser, markedssituationen og tilrettelæggelsen af udbuddet. 6.2 Kommunale idealtyper På idealtypeplan kan man tale om 3 forskellige kommuner i relation til muligheden for at indhente potentialet: Figur 7: Idealtyper Meget begrænsede muligheder for at realisere potentialet i de nye regler, hvis udbuddet kun omfatter de timer, der i dag leveres af private leverandører. Begrænsede muligheder for at realisere potentialet i de nye regler, hvis udbuddet kun omfatter de timer, der i dag leveres af private leverandører Gode muligheder for at realisere potentialet i de ny regler. Det handler primært om at begrænse antallet af private leverandører Idealtypebetragtningen tager udgangspunkt i en vurdering af flere forhold: Hvordan ser befolkningstætheden/geografien ud? Store landområder med spredte småbyer og en hovedby => rød Landkommune med spredte småbyer og en større hovedby => gul Bykommune med få eller ingen landområder / Storbykommune med landområder => grøn 20 Da reglerne om frit valg blev indført i 2003, skønnes det, at prisen pr. hjemmehjælpstime steg med 20 kr. i de kommuner, der havde udbudt opgaven, men som konsekvens af de nye regler valgte at overgå til godkendelsesmodellen og dermed afregne de private leverandører efter den kommunale timepris. 32

466 Hvor mange private leverandører er der? Der er så få private leverandører, at det ikke er muligt at tilvejebringe borgerne et frit valg inden for alle ydelser => rød Borgerne har i dag et frit valg inden for alle ydelser, men antallet af private leverandører er begrænset, og det er svært at tiltrække nye leverandører => gul Der er et velfungerende marked med flere godkendte leverandører inden for alle ydelser => grøn Hvor stor markedsandel har de private leverandører? De private leverandører har en markedsandel, der samlet set ligger markant under landsgennemsnittet på fem pct. på personlig pleje og 45 pct. på praktisk hjælp => rød De private leverandører har en markedsandel, der samlet set ligger omkring landsgennemsnittet på fem pct. på personlig pleje og 45 pct. på praktisk hjælp => gul De private leverandører har en markedsandel, der samlet set ligger markant over landsgennemsnittet på fem pct. på personlig pleje og 45 pct. på praktisk hjælp => grøn Hvordan ser timepriserne ud? Kommunen har timepriser, der ligger blandt den laveste tredjedel af timepriserne på landsplan inden for personlig og/eller praktisk hjælp => rød Kommunen placerer sig i den tredjedel af kommunerne med de laveste timepriser inden for personlig og/eller praktisk hjælp => gul Kommunen har timepriser, der ligger blandt den øverste tredjedel af timepriserne på landsplan inden for personlig og/eller praktisk hjælp => grøn Der vil formentlig ikke være mange af Danmarks kommuner, der kan beskrives som en af idealtyperne, jf. ovenstående. Altså nogle kommuner, som over hele linjen kan kategoriseres som rød, gul, eller grøn. Helsingør Kommune kategoriseres nedenfor scenarier for Helsingør Kommune I Helsingør Kommune leverede de private leverandører og Egen hjælper timer personlig pleje og timer praktisk hjælp i Dvs timer i alt Hvis disse timer blev leveret efter et udbud og dermed priskonkurrence, og ikke efter en godkendelsesmodel med en kommunalt fastsat timepris, ville det give Helsingør Kommune en årlig effektiviseringsgevinst på knap 1,6 mio. kr., hvis det antages, at timeprisen derved ville være 20 kr. lavere. 21 Det forudsættes at alle ikke-kommunalt leverede timer vil være i spil ved et udbud. 33

467 Spørgsmålet er så, om det forventes at være muligt for Helsingør Kommune at sænke timeprisen med 20 kr. (gns.) ved at skabe priskonkurrence om de privat leverede timer. Som idealtype er det på baggrund af potentialeafklaringen Udbudsportalen i KL s vurdering, at Helsingør Kommune har følgende farvekoder: Figur 6: Helsingør Kommunes farvekoder Befolkningstæthed/geografi Antal private leverandører (praktisk hjælp) Antal private leverandører (personlig pleje) Privat leverandørandel (praktisk hjælp) Privat leverandørandel (personlig pleje) Timepriser (praktisk hjælp) Timepriser (personlig pleje) Dette betyder, at Helsingør Kommune ligger tættest på den grønne idealtype (ud fra en form for gennemsnitlig betragtning), dvs. den idealtype, der har gode muligheder for at realisere potentialet i de nye regler. Det er Udbudsportalen i KL s vurdering, at Helsingør Kommune kan realisere en effektiviseringsgevinst ved at udbyde hjemmeplejen, men samtidig at denne effektiviseringsgevinst vil være lidt mindre end kommunens andel af det beregnede potentiale på de 1,6 mio. kr. Nedenfor ved gennemgangen af scenarium 1 konkretiseres argumenterne for denne vurdering. Det er imidlertid vurderingen, at Helsingør Kommune kan realisere effektiviseringsgevinsten, såfremt andre dele af ældreplejen end de privat leverede hjemmeplejetimer inddrages. I scenarium 2 og 3 nedenfor redegøres for forventningen til indhentning af effektiviseringsgevinst, hvis Helsingør Kommune inddrager et plejehjem henholdsvis sygeplejen i udbuddet. 34

468 6.4 Scenarium 1: Udbud af hjemmeplejen Når Helsingør Kommune vælger at fortsætte som leverandør, må det forventes, at det kun vil være den del af timerne, der i dag leveres af private leverandører (eller Egen hjælper ), der vil blive udsat for priskonkurrence. Det forventes ikke, at de borgere, der i dag har valgt en kommunal leverandør, vil vælge om, blot fordi kommunen gennemfører et udbud. Udbuddet vil således omhandle timer. Af de timer vedrører ca timer personlig pleje, mens de resterende timer vedrører praktisk hjælp. Der vil blive inddraget 1 privat leverandør. Der er aktører på det private marked, der kan løfte opgaven, og opgaven forventes også at være interessant nok til at tiltrække dem. Som nævnt ovenfor er det imidlertid ikke forventningen at Helsingør Kommune kan realisere et potentiale på 1,6 mio. kr. ved et sådan udbud. Forklaringen hænger primært sammen med niveauet for timepriserne. Timepriserne i Helsingør Kommune ligger over de gennemsnitslige timepriser for de sammenlignelige kommuner. Afstanden til gennemsnitstimeprisen er for personlig pleje kr. og for praktisk hjælp 13 kr. Best-case for Helsingør Kommune vurderes at være den situation, hvor timeprisen presses til niveauet for gennemsnitstimeprisen for sammenlignelige kommuner for begge ydelser. For så vidt angår praktisk hjælp ville dette betyde en prisreduktion på 13 kr. Såfremt Helsingør Kommunes timepris på praktisk hjælp blev reduceret med 13 kr. ville det betyde en effektiviseringsgevinst på kr. 23 Med hensyn til personlig pleje ville det betyde en reduktion i prisen på 19 kr. i timen. Hvis Helsingør Kommunes timepris blev reduceret med 19 kr. ville det betyde en effektiviseringsgevinst på kr. 24 Samlet set ville Best-case således generere en effektiviseringsgevinst på knap 1,3 mio. kr., hvilket ligger under men dog forholdsvis tæt på kommunens andel af det beregnede potentiale. Det er Udbudsportalen i KL s vurdering, at der kan indhentes en effektiviseringsgevinst på 1,3 mio. kr. i figur 8 illustreres dette ved at Helsingør Kommunes andel af det beregnede potentiale (blå cirkel) er større end den røde stiplede linje, som symboliserer forventningen til kommunens effektiviseringsgevinst. 22 Der kigges alene på timepriserne for personlig pleje i hverdagstimerne, da det vurderes at hverdagstimerne tegner sig for langt den største del af de visiterede/leverede timer. 23 Svarende til 13 kr. x timer. 24 Svarende til 19 kr. x timer. 35

469 Figur 9: Illustration af effektiviseringsgevinst, scenarium 1 Helsingør Kommunens andel af det beregnede potentiale = 1,6 mio.kr. Helsingør Kommunes forventede potentiale = 0-1,3 mio. kr. Af andre potentialer end økonomiske ved udbuddet, specifikt ved at reducere antallet af leverandører, kan nævnes muligheden for at sætte et større fokus på udvikling i samarbejdet med private leverandører og gensidig læring. Færre leverandører med hver især en større andel af markedet afhængig af hvor mange borgere der vælger dem, eller hvor mange borgere de har i forvejen - betyder forventeligt, at leverandørerne er indstillet på et udviklingssamarbejde med kommunen. Dette navnlig, hvis leverandørerne kan se frem til en relativ lang kontraktperiode. Man kan således benytte udbudsprocessen til at signalere, at et udviklingsfokus er vigtigt for kommunen og samtidig forpligte de private leverandører på at levere nogle timer på et formaliseret samarbejde. Afslutningsvist skal det nævnes at en reduktion i antallet af private leverandører også forventes at nedbringe udgifter og ressourceforbrug til administrations- og tilsyn. Dette mindreforbrug er ikke medregnet i potentialet. Omvendt er der heller ikke medregnet transaktionsomkostninger i relation til udbudsforretningen. Fordele og udfordringer ved scenariet kan opsummeres som følger: 36

470 Figur 10: Fordele og udfordringer, scenarium 1 Kommunen forventes at realisere en effektiviseringsgevinst Priserne for de privat leverede ydelser i hjemmeplejen optimeres Mulighed for at fokusere mere på udvikling Gensidig læring Administrations- og tilsynsopgaven reduceres Kun en mindre andel af opgaverne udsættes for priskonkurrence Effektiviseringsgevinsten forventes at være mindre end kommunens andel af det beregnede potentiale Bemærkninger til scenariet Med henblik på at øge den andel af markedet der konkurrenceudsættes, kan det overvejes i forbindelse med udbuddet at bede borgerne på ny om at vælge leverandør. Således er det principielt muligt for de private leverandører at sætte sig på en større andel af markedet end den, der i dag ligger hos de private. Erfaringer viser dog, at de fleste borgere vil forblive hos den kommunale leverandør. I øvrigt vil det betyde, at borgeren bliver forstyrret. 6.5 Scenarium 2: Udbud af hjemmeplejen sammen med et plejehjem Med et plejehjem sikres leverandøren en base og dermed et sikkert kunde- og indtjeningsgrundlag, jf. at borgerne her ikke kan vælge andre leverandører. Der er et velfungerende marked på dette område, og både aktører på lokalt regionalt og nationalt plan vil kunne løfte opgaven. Det er vurderingen, at dette scenarium skaber optimale forudsætninger for at en privat leverandør kan byde ind med de skarpest mulige priser. Det er derfor forventningen, at der kan opnås priser på hjemmeplejeydelserne som svarer til bestcase i scenarium 1. Det er også forventningen at priserne kan skærpes yderligere. Konkret vurderes det realistisk at holde fast i at kommunen kan realisere dens andel af det beregnede potentiale i moderniseringsaftalen, altså 1,6 mio. kr. I figuren nedenfor er dette illustreret ved at der er sammenfald mellem den blå cirkel og den cirkel der er afgrænset af en rød stiplet linje, som symboliserer henholdsvis kommunens andel af det beregnede potentiale og den forventede effektiviseringsgevinst for hjemmeplejen ved udbuddet. 37

471 Hertil kommer, at langt flere timer udsættes for priskonkurrence i form af timerne på plejehjemmet. Dette vil betyde, at der realiseres et potentiale på mere end 1,6 mio. kr. I figur 11 er det samlede potentiale illustreret ved den sorte stiplede linje. Figur 11: Illustration af effektiviseringsgevinst, scenarium 2 Potentiale, udbud i alt Helsingør Kommunes andel af det beregnede potentiale = kommunens forventede potentiale = 1,6 mio. kr. Størrelsen på det samlede potentiale afhænger bl.a. af, hvor mange timer der er i spil i alt, hvilket igen afhænger af, hvilket plejehjem, der vælges. Forudsat, at plejehjemmet opnår den samme procentvise besparelse som hjemmeplejen, dvs. 1,2 pct. 25 vil der realiseres en effektiviseringsgevinst på knap 0,5 mio. kr. forudsat at der er tale om et gennemsnitligt plejehjem i kommunen 26. Det samlede potentiale vil ud fra ovenstående beregning være 2,1 mio.kr. Det er Udbudsportalen i KL s vurdering, at der som minimum kan forventes et potentiale i ovenstående størrelsesorden, bl.a. sammenholdt med Udbudsrådets konklusioner i deres analyse om pct. besparelser på plejehjemsdriften ved udbud. Af andre potentialer end økonomiske kan - som i scenarie 1 - nævnes muligheden for at sætte et større fokus på udvikling. Det gælder både i relation til hjemmeplejen men også i relation til det udbudte 25 Svarende til 1,6 mio. kr. ud af 133 mio. kr. 26 De 5 plejehjem har tilsammen et budget på ca. 200 mio. kr. svarende til 40 mio. kr. i gennemsnit. 1,2 pct. af 40 mio. kr. er kr. 38

472 plejehjem. Der er efterhånden flere gode erfaringer med samarbejde med private om driften af plejehjem, jf. også kapitel 3. I en række kommuner har man både kommunal og privat drift af plejehjem. Og nogle af de fordele, der nævnes i den forbindelse er gensidig læring mellem plejehjemspersonalet i henholdsvis den kommune og private enhed. En udbudsproces er en god anledning til at få sat et sådan fokus på dagsordenen. Udvælgelsen af et plejehjem bør være genstand for grundige overvejelser. Eksempelvis bør både størrelse, beliggenhed og økonomi have en betydning for valget. I øvrigt skal drøftes om det skal være et plejehjem med skærmede enheder, hvilket gør plejeopgaven mere kompleks. I vurderingen bør synergi og samarbejde mellem de enkelte plejehjem også indgå..fordele og udfordringer ved scenariet kan opsummeres som følger: Figur 12: Fordele og udfordringer, scenarium 2 Der realiseres en effektiviseringsgevinst for hjemmeplejen som er større end når hjemmeplejen udbydes alene. Der realiseres et potentiale for plejehjemdriften Mulighed for fokus på udvikling Gensidig læring Synergi (mellem hjemmepleje og plejecentre og plejecentrene imellem) (Valg af plejehjem) (Håndtering af medarbejdere i forbindelse med virksomhedsoverdragelse) Bemærkninger til scenariet Med henblik på at øge potentialet kan det overvejes at medtage flere plejehjem i udbuddet. Dette er særligt en fordel, hvis mere end 1 privat leverandør ønskes inddraget. Udbudsteknisk er der intet til hinder for at skrue et udbud sammen således at hver privat leverandør skal drive et plejehjem ved siden af leverancerne til hjemmeplejen. En anden variation af scenariet er at udbyde hjemmeplejen i et distrikt sammen med et plejehjem. Godkendelsesmodellen kan bevares i kommunens andre distrikter. Scenariet forventes dog at give en mindre effektiviseringsgevinst end ovenstående, givet det lavere antal af timer i udbuddet. Og det skal også bemærkes, at kommunen ikke får reduceret udgifterne til administration ved denne variation. 39

473 6.6 Scenarium 3: Udbud af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen Ligesom i scenarium 2 gives leverandøren en sikkert kunde- og indtjeningsgrundlag, jf. at borgerne i forhold til sygepleje ikke har frit valg af leverandør. Der er et velfungerende marked på dette område, og i alt fald vil der på regionalt og nationalt plan være leverandører, der kan løfte opgaven. Det er vurderingen, at der skabes optimale forudsætninger for at en privat leverandør kan byde ind med de skarpest mulige priser, hvorfor forventningen er en effektiviseringsgevinst på 1,6 mio. kr. for hjemmeplejen, svarende til kommunens andel af det beregnede potentiale og i lighed med scenarium 2. I figuren er der igen sammenfald mellem den blå cirkel og den cirkel, der er afgrænset af en rød stiplet linje, som symboliserer henholdsvis kommunens andel af det beregnede potentiale og den forventede effektiviseringsgevinst for hjemmeplejen ved udbuddet. Og også ved dette scenarium er der tale om en yderligere effektiviseringsgevinst, givet at der er tale om en større volumen nogle flere timer. Den ekstra effektiviseringsgevinst forventes imidlertid at have en begrænset størrelse, da der er tale om et mindre antal af timer. I figuren er dette illustreret ved en begrænset afstand mellem den sorte stiplede linje, som symboliserer effektiviseringsgevinsten i alt og de 2 andre cirkler, som angiver forventet effektiviseringsgevinst for hjemmeplejen, hvilken er lig med kommunens andel af det beregnede potentiale. Forudsat at hjemmesygeplejen opnår den sammen procentvise besparelse som hjemmeplejen, nemlig 1,2 pct., vil der blive indhentet en effektiviseringsgevinst på kr. Samlet vil udbuddet efter Udbudsportalen i KL s vurdering realisere en effektiviseringsgevinst på knap 1,9 mio.kr. Scenarium 3 kan illustreres ved nedenstående figur. 40

474 Figur 13: Illustration af effktiviseringsgevinst, scenarium 3 Effektiviseringsgevinst, udbud i alt Helsingør Kommunes andel af det beregnede potentiale = kommunens forventede potentiale = 1,6 mio. kr. Ud over en økonomisk effektiviseringsgevinst kan der nævnes andre fordele ved udbuddet, såsom synergi med hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Fordele og udfordringer ved scenariet kan opsummeres som følger: Figur 14: Fordele og udfordringer, scenarium 3 Der realiseres en effektiviseringsgevinst, der er større en kommunes andel af det beregnede potentiale og større end når hjemmeplejen udbydes alene Synergi mellem hjemmepleje og sygepleje Der opnåes en effektiviseringsgevinst som er mindre end den forventede effektivseringsgevinst ved medtagelsen af et plejehjem 41

475 6.7 Anbefaling I relation til en vurdering af, hvorvidt og hvorledes Helsingør Kommune kan realisere en effektiviseringsgevinst på 1,6 mio. kr., svarende til kommunes andel af det beregnede potentiale i Moderniseringsaftalen anbefaler Udbudsportalen i KL: - at Helsingør Kommune udbyder hjemmeplejen sammen med et plejehjem jf. scenarium 2 42

476 Bilag: 8.2. Ældrerådets høringssvar Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19706/13

477 Potentialeafklaring om udbud af ældreplejen Ældrerådet tager sagen til efterretning. Rådet skal dog bemærke, at kommunen skal sikre en fritvalgsordning samt, at alle medborgerne ikke får ændret på deres visiterede ydelse eller på anden måde lider overlast ved evt. at skulle skifte fra en kendt til en ukendt virksomhed/operatør og dermed skaber utryghed. Rådet finder det også yderst bemærkelsesværdigt, at dette område nu kan/skal til at udbydes på markedsvilkår, og dermed konkurrence i en tid hvor kommunen må høste godt i forhold til de mange besparelser, der har været i de sidste 2-3-år, og kan havde indhentet det potentiale, der engang var.

478 Bilag: 8.3. Høringssvar fra C-MED - Potentialeafklaring om udbud på ældreområdet 2014 Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41106/14

479 5. maj /2671 Potentialeafklaring om udbud af ældreområdet 2014 Høringssvar fra Center-MED Omsorg og Ældre i forbindelse med Socialudvalgets behandling af sagen den 27. august 2013: Referat af møde i Center-MED OÆ mandag den 19. august 2013 Center-MED OÆ støtter op om færrest mulige private leverandører så samarbejdet omkring kvalitets- og kompetenceudvikling bliver forbedret. Det er vigtigt, at medarbejderne inddrages i den videre proces, såfremt man beslutter at gå i udbud. Maj 2014: Center-MED i Sundhed og Omsorg har ikke yderligere at tilføje.

480 Bilag: 9.1. Ældrerådets høringssvar Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39569/14

481 14/8343 Opfølgning på debatmøde om ældreområdet orientering Ældrerådet finder besvarelsen af spørgsmålene fyldestgørende og tilfredsstillende. Ældrerådet kunne ønske, at svarene blev offentliggjort i dagspressen, som information til borgerne. Ældrerådet vil overveje spørgsmålet om administration af en robotstøvsugerordning, og vende tilbage med et svar.

482 Bilag: Traige manual - Hjemmeplejen Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 33904/14

483 Tidlig opsporing i Hjemmeplejen Vejledning i brug af Triage og Ændringsskema

484 Baggrund Hvad er kommunal Triage? I forbindelse med Helsingør kommunes strategi for at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser, af den ældre medicinske borger, igangsættes medio februar et pilot projekt i to af kommunens hjemmeplejegrupper. Projektets hovedformål er at afprøve en digital udgave af et værktøj til tidlig opsporing af tilstande hos borgere som kan medføre indlæggelse eller funktionstab. Værktøjet består af et Ændringskema og en Triagemodel. De tilstande der er i fokus i Ændringsskemaet, er udvalgt på baggrund af Sundhedsstyrelsens og Region Hovedstadens definitioner af forebyggelige diagnoser; nedre luftvejssygdomme, knoglebrud på grund af fald, urinvejsinfektion, forstoppelse, dehydrering, mave-tarm infektioner, ernæringsbetinget blodmangel, tryksår samt sociale og plejemæssige forhold. Ældreområdet ønsker med dette initiativ at styrke kvaliteten i plejen af vores ældre borgere. Kongstanken er, at ved en tidlig indsats (opsporing og behandling) kan indsatsen forhindre, at en tilstand udvikler sig til indlæggelseskrævende behandling eller svære funktionstab. Sundhedsstyrelsen anbefaler Ændringsskemaet og Triagemodellen til brug for hverdagsobservationer hos ældre borgere med kontakt til det kommunale sundhedsvæsen (Hjemmepleje og Plejecentre). Ændringsskemaet og Triagemodellen er et samlet værktøj, som er udarbejdet af en række Nordsjællandske kommuner omkring Hillerød Hospital. Triage er et arbejdsredskab, til at registrere og inddele borgere efter habituel eller ændret almentilstand med henblik på tidlig opsporing og forebyggelse af tilstande, som på sigt medfører indlæggelse eller funktionstab. Modellen skal synliggøre og skærpe opmærksomheden mod de borgere, hvor der indtræder ændringer i almentilstanden, således at udredning og målrettede, forebyggende indsatser tidligt kan iværksættes. Grundprincippet i triagemodellen er visuelt enkelt; Borgeren tildeles en farvekode hhv. grøn-gulrød, svarende til aktuel helbredsstilstand. Alle gruppens borgere figurerer på en elektronisk oversigts-tavle i gruppelokalet. På denne måde synliggøres det for alle medarbejdere hvilke triagegrupper borgerne befinder sig i, og hos hvilke borgere der er observeret ændringer i habitualtilstanden. Hvad er habitualtilstanden hos borgeren? Formål med Ændringsskema Grøn: Habituel tilstand Gul: Én eller flere ændringer i habitualtilstanden Rød: Borgere hvor der er observeret en eller flere markante ændringer i habitueltilstanden f.eks. ved sygdom Ved udskrivelse fra hospital, genoptræning eller midlertidige pladser Når hospitalsindlæggelse er truende. Den tilstand (funktionsniveau, almentilstand og behov), som man vender tilbage til efter overstået sygdom. Habitualtilstanden siger ikke noget om, hvor syg eller skrøbelig borgeren er, men kun noget om hvordan borgeren havde det inden aktuelle ændringer. Mange af Hjemmeplejens borgere, lider af nedsat funktionsniveau og almentilstand på grund af kronisk og/eller alvorlig sygdom. Her vil den habituelle tilstand være den tilstand, borgeren havde inden de aktuelle ændringer. Habitualtilstanden ventes at forandre sig over tid. at gøre det muligt at spore og videregive selv små ændringer hos en borger at gøre det let at beskrive små ændringer, der kan være et symptom på begyndende sygdom og som kræver øget opmærksomhed og observation og evt. handling.