Generalforsamlingen afholdtes mandag den 21. april 2008 kl i Forsikringens Hus, Amaliegade 10, 1256 København.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Generalforsamlingen afholdtes mandag den 21. april 2008 kl. 16.00 i Forsikringens Hus, Amaliegade 10, 1256 København."

Transkript

1 Referat af ordinær generalforsamling i MP Pension den 21. april 2008 Generalforsamlingen afholdtes mandag den 21. april 2008 kl i Forsikringens Hus, Amaliegade 10, 1256 København. Formanden, Jytte Freisleben bød velkommen til generalforsamlingen i MP Pension Der var mødt 375 medlemmer. Formanden sagde: Vi må dele os lidt i flere lokaler, men jeg håber, at det kommer til at gå. Der er storskærme, og alle kan både høre og se. Og alle der ønsker det, skal også nok kunne komme til orde. Ad pkt. 1. Valg af dirigent Formanden foreslog på bestyrelsens vegne Henrik Oehlenschlæger. Han har været pensionskassens dirigent de sidste 5 år og har dirigeret generalforsamlingen på udmærket vis. Der var ikke andre forslag, og dermed erklærede hun Henrik Oehlenschlæger valgt til dirigent. Dirigenten sagde: Tak for valget. Det første jeg skal gøre er at konstatere, hvorvidt generalforsamlingen er lovligt indvarslet. Det fremgår af kassens vedtægter 5, stk. 2, at indkaldelsen skal ske tidligst 4 uger og senest 8 dage før generalforsamlingen, og at den kan annonceres og indkaldes i organisationernes blade. Jeg har fået forevist Psykolog Nyt fra den 4.4, Gymnasieskolen fra den 3.4 og Magisterbladet fra den 4.4, hvor der er sket indkaldelse til den 21.4, og derved konstateret, at betingelsen for indkaldelsen er opfyldt, således at vi har en lovligt indkaldt generalforsamling. Der er indkaldt til en generalforsamling med en dagsorden, der består af bestyrelsens beretning, forelæggelse af årsrapport 2007, ledelsesberetning, revisionspåtegning til godkendelse, beslutning om anvendelse af overskud og/eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport, bestyrelsens vedtægtsændringer og ændringer i statutten og medlemsforslag, som vi kommer tilbage til, valg af revisorer og revisorsuppleanter og eventuelt. Det er således, jeg gør opmærksom på, at vedtagelse sker ved almindelig stemmeflerhed, dog undtagen for så vidt angår ændringer i vedtægter og statutter, som der også er forslag til, hvor der i foreningens og kassens vedtægter 20 er en bestemmelse om, at der skal ske tiltrædelse af to tredjedele af de afgivne stemmer for at en vedtægtsændring kan blive vedtaget. Det samme er tilfældet for statutændringer, henholdsvis 23 og 24. Det, vi skal være opmærksomme på, er, som Jytte Freisleben også sagde, at der er så mange tilmeldte, at ikke alle kan være i dette lokale. Jeg har derfor allieret mig med medarbejdere fra administrationen, Kenneth og Ann-Jeanette, som vil sørge for, at hvis nogen i de to lokaler, pejsestuen og forhallen, ønsker ordet, så markerer de to medarbejdere, sådan at jeg kan blive opmærksom på det, for jeg kan ikke se dem. Skal vi have afstemning ved håndsoprækning, så har jeg allieret mig med de mest troværdige, vi har, revisionen, som i givet fald vil bistå med at tælle en håndsoprækning. Det er, hvad vi har nu på indkaldelsen. Man kan bede om ordet. Preben Spilling sagde: Jeg har indgivet en indsigelse mod dagsordenen for generalforsamlingen her, idet jeg og den troede jeg egentlig, at jeg havde fået respons på i henhold til vedtægternes 5, stk. 3, der er den ordinære generalforsamling opbygget med en bestemt dagsorden, og der har jeg så hæftet mig ved pkt. 2 bestyrelsens beretning, hvor der er tilføjet efter formandens aflæggelse af beretning vil der blive givet en orientering om det forestående omvalg af pensionsordning, og der har jeg så foreslået, at ud fra både emnemæssig disponering, logisk disponering og i overensstemmelse med tidligere praksis, at orienteringen flyttes ned efter pkt. 4 eller pkt. 5, og det sendte jeg så af sted. Der er jeg faktisk blevet bekræftet i, at det er et rigtigt synspunkt, fordi hvis man studerer indkaldelsen og dagsordenen, vil man faktisk se af nummereringen, at der er taget højde for det. Man vil se, at punkt 5 på dagsordenen ikke svarer til,

2 hvad der står omme i teksten og ligeledes heller ikke punkt 6, så der er skabt hul, så det må jo være indlysende, at bestyrelsen har tænkt på, at man skulle flytte orienteringen til et andet punkt. Torben Rump: Ja, det hænger måske lidt sammen med Preben Spillings indlæg. Jeg vil godt foreslå, at det af Lars Karlsen, Preben Spilling og Henning Sørensen fremsatte forslag behandles før de øvrige medlemsforslag. Og min begrundelse er, at forslaget efter mit skøn er så langt det vigtigste af de fra medlemmerne fremsatte punkter på dagsordenen. Ikke mindst finder jeg det vigtigt at høre den dialog mellem bestyrelse, forslagsstillere og menige medlemmer, som utvivlsomt vil udspille sig, når Preben Spilling er blandt forslagsstillerne. Da det må befrygtes, at en del medlemmer, der som jeg selv skal hjem til provinsen uden den foreslåede fremrykning vil være afskåret fra at overvære og deltage i debatten om netop det forestående omvalg. Derfor må det være i manges interesse, forekommer det mig, at en afstemning kan finde sted, før vi landsbylærere siver. Tak. Dirigenten sagde: Tak, Rump, jamen jeg skal nok tage mig af den nu. Spilling havde som også nævnt på forhånd adviseret, at han ville tage ordet til dagsordenens rækkefølge. Det var venligt, fordi jeg jo dermed har kunnet forberede mig på, hvordan praksis er for noget sådant. Den praksis, der er, det er, at der kan opstå et spørgsmål om at bytte punkter på dagsordenen, og der antager man normalt at nej, dirigenten har ikke ret til at bytte om på det, og end ikke med en flertalsafgørelse i forsamlingen har dirigenten ret til at bytte om på dagsordenens punkter. Det er Kristian Mogensen, der i sin håndbog om dirigenthverv anfører dette, og den begrundelse han giver, det er, at folk kan have indrettet sig på den dagsorden, der er udsendt, således at det er tilrettelagt fra deres side, og derfor kan man ikke pludselig bytte om på dagsordenens punkter. Det er den ene del af det. Den anden del er, at den begrundelse du giver Spilling, at det er en fremadrettet omvalgsproces, der hang sammen med det, vi skal behandle under jeres forslag, altså dit og Kalsens forslag. Det er jeg sådan set ikke enig i, for det der sker her er, at bestyrelsen som et led i sin beretning orienterer om omvalgsprocessen, og derfor vil jeg fastholde dagsordenen, som den er. For så vidt angår Rump, vil jeg tillade mig at vente, til vi når til medlemmernes punkt på dagsordenen for at se, hvor vidt fremskreden vi er og tage stilling til dit forslag på det tidspunkt. Og nej, jeg giver ikke ordet til yderligere bemærkninger, fordi det er den afgørelse, der er truffet Spilling. Derfor går vi videre i dagsordenen og jeg giver ordet til dig, Jytte Freisleben, til aflæggelse af beretning. Ad pkt. 2. Bestyrelsens beretning Formanden sagde, at vi er nu nået til bestyrelsens beretning, og bestyrelsen har jo i de senere år haft en del udfordringer, som vi alle sammen ved. Det har givet anledning til strategiske drøftelser og strategiske overvejelser i bestyrelsen, og vi har fundet frem til nogle initiativer, som vi vil foreslå, og det vil jeg komme ind på lidt senere i beretningen. Jeg vil starte med at fortælle om, at vi jo er en pensionskasse, som er medlemsejet. Det er sådan, at man via sin overenskomst er medlem af pensionskassen, og derfor skal vi ikke ud og annoncere, så vi kan have nogle store økonomiske fordele ved det, Det er også billigere at forsikre akademiske liv, og der er ingen ejere og aktionærer, og de tre ting giver tilsammen, som I kan se nogle procenter mere på slutpensionen, og det er sådan noget som 10-15% mere. Der er også nogle medlemspolitiske fordele, at administrationen i MP ikke har en eller anden ordning, som giver mere provision, som man f.eks. kan se i en bank, så kan de få mere i provision, hvis de sælger det, sådan er det ikke hos os. Der er det medlemmernes interesse, der er udgangspunktet for rådgivningen. Vi ved fra vores medlemsundersøgelse, som vi har gennemført sådan hvert femte år, og sidst her i slutningen af 2007, at medlemmerne er meget glade for, at pensionskassen er medlemsejet og har en bestyrelse, som er valgt blandt egne medlemmer. Men det forpligter jo også at have en pensionskasse på den måde, så vores udfordring er, at vi vil skabe en effektiv og professionel virksomhed, og det betyder jo, at vi skal skaffe en god forretning, vi skal have nogle ordentlige ydelsestilbud til medlemmerne, vi skal have lave administrationsomkostninger, og vi skal have en 2

3 god service til medlemmerne. Det er vores mål, og det er det udgangspunkt, vi skal se de nye initiativer ud fra. Vi er godt klar over, at vi ikke er helt der, hvor vi burde være, men det er vores mål, og det er det, vores initiativer tager sigte imod. Det ene initiativ er omvalg til ny pensionsordning. Den har I hørt om til de sidste to generalforsamlinger, så den kender I. Det er sådan, at rentegarantier i en pensionskasse som vores ikke giver nogen mening. Der er også allerede pensionskasser, som har valgt nye ordninger uden garantier eller delvis uden garantier. Det har ikke givet nogen som helst problemer. Det har kun givet større afkast. Vores nye ordning indeholder også flere fleksible ydelsestilbud. Det ved vi, at der er medlemmer, der ønsker, og vores gamle ordninger er jo lavet ud fra den gamle og noget stivere tjenestemandspensionsordning. Så derfor er der også behov for en modernisering af ordningen. Den nye ordning kan også give anledning til en forenkling administrativt af ordningen. På grund af love og på grund af myndighedernes krav har vi mange vilkår og mange forskellige rentegarantier og regler i vores system, som kan forenkles betydeligt. Omvalget er derfor et nødvendigt projekt. Faktisk kan man sige det sådan, at vi har ikke råd til at lade være. Heldigvis er vi ikke de første, der vælger om. Vi kan se på alle dem, der har valgt om, at det er en succes, og at det giver overskud. Sådan som man har forventninger til i vores bestyrelse. Senere vil bestyrelsen give ordet til vores nye direktør, Niels Erik Eberhard, som vil give en redegørelse for ordningen, som der står i dagsordenen. Et andet projekt, som vi har sat i værk i 2008, er etablering af et administrativt fællesskab. I ser her for første gang, tror jeg, det fælles logo, som vi har valgt. Det er nederst på planchen og viser de to organisationer, vi har lavet administrativt fællesskab med. Det er arkitekterne, det er jordbrugsakademikere og dyrlæger og så er det altså magistre og psykologer. Vi har valgt det her logo. Det er formændene, der har valgt, fordi det er forbundet med betydelige vanskeligheder at vælge logo. Alle har en mening, og alle synes, at det skal se måske lidt anderledes ud, eller at det ikke lige er smart nok. Men vi landede i enighed på det der. De tre formænd var enige om, at det der skulle være vores nye logo. Det, som er fordelen ved vores administrationsfællesskab, og det, der har gjort, at vi har ønsket det, er, at vi kan bevare medlemskabets fordele. Vi kan bevare vores tre pensionskasser, som vi har dem i dag ejet af medlemmerne. Pensionskassevirksomhed og kravene til dem bliver mere og mere komplicerede. Vi ved, at der er rift om de medarbejdere, som har kompetencerne til at udføre dette arbejde, så vi må skabe en større fælles administration, som kan være en attraktiv arbejdsplads for de mennesker, der er sådan en rift om. Og der er rigtig meget rift om dem, skal jeg hilse og sige. Og så forestiller vi os også, at vi kan udnytte de stordriftsfordele, der er ved at sammenlægge administrationer. Det er helt indlysende på IT-området, at tre kasser, der skal anskaffe IT-virksomhed, fælles platform, kan gøre det bedre og billigere i fællesskab. Der er også fordele ved at have en fælles investeringsafdeling frem for at have tre forskellige, og der er også en række andre stordriftsfordele, ved at vi er lagt sammen. Vi har, synes vi, fået en større og mere professionel og robust administration, samtidig med at vi har sikret vores forankring som en pensionskasse for magistre og psykologer. Hvorfor har vi så valgt netop arkitekter og dyrlæger? AP er arkitekterne og PJD er pensionskasse for jordbrugsakademikere og dyrlæger. For det første blev de to pensionskassers administration lagt sammen i Det vil sige, at de har erfaring med sammenlægning af administrationer, og vi har selvfølgelig spurgt dem, hvad de synes om det, hvilke erfaringer de har, og formænd og bestyrelse har samstemmende givet udtryk for, at det har de faktisk kun haft fordele ud af. De har ikke kunnet nævne nogen ulemper for os. Det synes jeg i sig selv er meget interessant. Så har de også gennemført et omvalgsprojekt, som det, MP nu står over for i løbet af 2008, og de har gjort det med stor succes. De har lavet en ordning, som mere end 90 procent af deres medlemmer har sagt ja til. Og det er en ordning, som meget ligner den ordning, vi vil lave. De har også et ydelsesmønster, der ligner vores. De har fleksible og valgfri ordninger. Og så er det nogle faggrupper, som vi i vores bagland har gode relationer til. De to kasser har, som der står nederst på planchen, præsteret gode økonomiske resultater. Det er jo også interessant for os. Og så er de ledelsesmæssigt veldrevne. Så vi synes, at det er et rigtig godt valg, vi har gjort. Men sådan en sammenlægning af en administration, den laver man ikke bare lige sådan. Det har krævet et kæmpe arbejde af vores administration. Det er lykkedes godt. 3

4 Der er en god stemning. Og der er masser af arbejde til alle medarbejderne. Der er både hele ITområdet, som kræver en fantastisk indsats. Der er hele medlemssiden og omvalget i MP, der kræver en fantastisk indsats, og så er der selvfølgelig også de andre områder, investeringsområdet, som kræver megen indsats. Det er noget med nogle kulturer, der bliver lagt sammen, og det ved vi er vanskeligt. Vi har set mange fusioner, hvor det ikke er lykkedes. Og det er imponerende, så godt det er lykkedes i vores administration. Det skal vi være rigtig glade for. Men vores strategiske overvejelser stopper jo ikke her. Vi har kontakt med formænd og direktører i de andre AC-kasser ved jævnlige møder, vi har uformelle møder formænd imellem, vi har uformelle møder direktører imellem, så vi ved, hvad det er der foregår i de andre kasser. Vi ved, hvornår det vil være aktuelt at drøfte yderligere sammenlægning med andre kasser. Det er bestyrelsens opfattelse, at vi fortsat skal sikre en konsolidering af pensionskasserne, så vi bliver så store som muligt i en verden, hvor andre gør det samme omkring os. Som sagt er vi kommet rigtig godt fra start. Vi har nu, hvis vi begynder nedefra, en fælles administration med fælles ledelse, og vi forventer at integrationen af administrationerne vil blive tilendebragt i foråret 2009, hvor vi så har en fælles IT-platform. Opbygning af organisationen kan I se på tavlen. Vi har stadigvæk de tre pensionskasser. De røde det er arkitekterne, de blå det er os vi har altid været de blå og dyrlægerne er grønne. Vi har stadigvæk vores generalforsamling, og vi har stadigvæk vores bestyrelsesvalg ved urafstemning, og bestyrelsen nedsætter sig selv ved det første bestyrelsesmøde og vælger formand og næstformand. Fuldstændig som vi altid har gjort, fordi vi har bevaret vores identitet som magistre og psykologer. Men for at få koordineret bestyrelserne, så vi får fordel af stordriften, har vi nedsat en koordinerende formandsgruppe som består af formænd og næstformænd fra de tre bestyrelser. Der er valgt en formand for den gruppe, og det er i år dyrlægernes formand, viceadministrerende direktør i Danish Meat Association, Erik Bisgaard Madsen, der er formand i år. Næste år bliver det så mig, der er formand og året efter bliver det arkitekternes formand. Det går på skift mellem formændene. Vi koordinerer så de administrative oplæg til bestyrelserne, sådan at vi kan udløse stordriftsfordelen, som jeg sagde. Som I kan se, stiger antallet af medlemmer i pensionskassen fortsat. Det er sådan, at vi i dag er medlemmer cirka, og vi dækker stort set det potentielle område vi har for at få medlemmer, så det er rigtig godt. Der er ikke så meget mere at sige om det. Vores hovedformål er som alle ved, at udbetale pensioner. Vi har pensionister, og ægtefælle- og børnepensionister og dem betaler vi millioner i alt. Så det er jo ikke så mange ud af de , vi er. Men det vokser jo, som I ved. Så har vi lave omkostninger i MP. Vi bruger 2 % af indbetalingerne til administration, og det er faktisk meget lavt. Både i AC-sammenhæng og i forhold til kommercielle forsikringsselskaber. Kommercielle forsikringsselskaber skal bruge penge til flere ting, som jeg var inde på tidligere, og det ligger ikke under 5%, det ligger snarere mellem 10 og 15% i omkostningsprocenter. Det er fordi vi er kollektive ordninger, og vi kan udnytte stordriften ved at have medlemmer, som skal have meget ens ordninger. Selv om vi har lavet fleksible ordninger, så ligner vi hinanden meget mere, end man gør i et forsikringsselskab. Det er sådan, at man i udlandet betragter vores ordning som en god ordning, og den er meget anerkendt af pensionskasserne i udlandet. Vi vil gerne opfordre organisationerne til at medvirke til at fastholde denne meget økonomisk gode ordning for vores medlemmer. Det administrative fællesskab med dyrlæger og arkitekter skal også ses i den sammenhæng, at vi ønsker at fastholde muligheden for at holde administrationsudgifterne lavt. I denne overgangsperiode vil der selvfølgelig være nogle udgifter, som vil gøre, at de administrative udgifter stiger. Det koster noget at blive lagt sammen. De tre pensionskasser bor i MP s lokaler på Lyngbyvej, og der er lige lidt nok plads. Der skal bygges lidt om, før vi kan være der, og på sigt skal vi selvfølgelig have et mere velegnet sted at være, og det vil da koste nogle penge. Hele udarbejdelsen af IT koster også penge. Det ville det have gjort alligevel, fordi vi i forhold til vores 4

5 nye ordning alligevel skal udbygge vores IT-system, så det ville have kostet penge, men det kommer det også til. Vores medlemsservice vil også blive dyrere i år, fordi medlemmerne skal have en rigtig god service, når nu vi skal have det her omvalg og de står hver for sig og skal finde ud af, hvad de egentlig selv synes, er det rigtige for dem. Så skal de have nogen at diskutere det med, hvis de har lyst til det. Så det kan vi forvente. Men på sigt vil det selvfølgelig være sådan, at vores administrative udgifter vil kunne holdes nede. Så er det kompliceret at drive pensionskasser. Det betyder selvfølgelig også noget for de administrative udgifter. Der er noget, der hedder 71-vejledninger. Det er nogle vejledninger, der kræver forretningsgange på rigtig mange områder. Det er næsten en telefontyk bog med forretningsgange, man skal udvikle. I kender det sikkert fra jeres eget område, at dokumentation og sikkerhed og kontrol bliver mere og mere udbredt. Så har vi de gamle trafiklysoplysninger, som vi kender, hvor vores økonomiske konsolidering, vores kapitalstyrke bliver målt på forskellige scenarier i den finansielle sektor. Så kommer der nye EU-solvensregler, der betyder, at pensionskassen skal opgøre sin solvens ud fra egne kriterier og ikke kan gøre det på generelle vilkår, som vi har kunnet før. Det er også en meget omfattende proces. Så er der udvidede regnskabskrav. Det kan I se på regnskaberne. År for år vokser antallet af fodnoter. Det er også fordi, at vi skal dokumentere, hvad bruger vi vores penge til og hvorfor og hvordan. Og til sidst så er pensionsafkastskatten individualiseret. Det vil sige, at vi skal oplyse, hvor meget vi skal betale i skat pr. medlem. Det er jo helt anderledes, end at skulle forholde sig til det på pensionskasseniveau. Ja. Så går vi til afkastet, som er det centrale. Vi har valgt at betegne vores afkast på 1,9% i 2007 som et fornuftigt afkast set i forhold til den virkelighed, vi opererer i. Dels aktiemarkedet og obligationsmarkedet, dels vores vilkår med rentegarantier og rentederivater, som jo er vores forsikring mod at renten falder, som koster os penge, når renten stiger, og som vi kan bruge, når renten falder til at dække den hensætning til pensioner, vi så er nødt til at lave, som bliver større, når renten ligger under vores garanterede rente. Man kan så sige, at der er andre, der har et væsentligt bedre afkast. Det ved vi jo godt. Men vi er bundet af vores rentegarantier. Vi kan ikke lave så langsigtet en investering, som de andre kan. Vi kan ikke købe aktier i så stort et omfang. Så kan vi sige, at aktier kan være risikable i perioder. Det kan vi se i øjeblikket. Det er de helt bestemt lige i øjeblikket, men på det lange sigt er det altid bedre at have aktier i et større omfang, end vi har i vores pensionskasse. Så så længe vi ikke kan føre en langsigtet investeringspolitik, er det svært for os at få et større afkast end det her. Og så længe vi er nødt til at forsikre os med rentederivaterne, har vi det samme problem. Her ser I, hvordan vi ligger i 1992 til 2007 i forhold til de andre pensionskasser. Vi ligger jo under gennemsnittet, og det er vi jo utilfredse med. Det er en af de udfordringer, som vi i bestyrelsen har taget op og som er baggrunden for de initiativer, vi har taget. I kan se, at den røde, arkitekterne, og den grønne, dyrlægerne, ligger væsentligt højere oppe og det er vores mål at nå op i den ende af skalaen. Her ser I så afkastet i 2007 i pensionskassebranchen og der ligger vi da lidt pænere. Vi ligger jo i hvert fald over gennemsnittet, og hvis I kan se det dernede, så ligger vi faktisk også over JØP, som der ellers bliver fortalt, at vi ligger dårligere end. JØP har i deres ordning, som er magen til vores med rentegarantier og rentederivater, et afkast på 1,6 %, og vi har altså et afkast på 1,9%. De giver de medlemmer, der er i den gamle ordning, 4 ¼ % i rente ligesom vi gør, så der er der ikke så stor forskel. Men vi skal alligevel højere op. Det er vores mål. Jeg vil også lige kort nævne, hvor vi ligger dags dato. Aktiemarkedet er, som I ved, meget uroligt, og værdien af aktier er faldet 10 % siden årsskiftet. Og i den sammenhæng kan jeg sige, at vores afkast ligger på minus 1,7 og det må siges at være pænt i sammenhæng med et aktiemarked, der ligger minus 10 % lavere end det gjorde ved årsskiftet. Der er det jo så en fordel, at vi ikke har så mange aktier, men markedet ændrer sig forhåbentligt i løbet af året. Vi har så også haft gavn af vores rentederivater, men den 5

6 rentefordel bruger vi, som jeg sagde før, til at sætte midler til side til de garantier. Vi har jo valgt, som jeg lige var inde på, en stabil rentetilskrivning i de år, hvor vi har ligget lavt i afkast, lavere end de 4 ¼ %. Vi giver 4 ¼ % også til de områder, som ikke har garanteret 4 ¼ %, så vi har en jævn rentetilskrivning som minimum. Og det har vi gjort altid, og det har vi tænkt os at blive ved med både i den ene og den anden ordning. Så har vi retningslinier for de etiske investeringer i pensionskassen, ligesom mange andre pensionskasser har. Vi har formuleret en politik, som vi forsøger at lægge sådan, at den er i overensstemmelse med flest mulige medlemmers holdninger. Vi har jo medlemmer med meget forskellige holdninger. Vi ved, at der er nogle, der ønsker en mere radikal investeringspolitik end den vi har, og vi ved, at der er nogen, der slet ikke ønsker at have retningslinjer for dette her område. Men de medlemsundersøgelser jeg omtalte før der har vi spurgt vores medlemmer om, hvad de mener om vores retningslinjer for etiske investeringer, og der er meget, meget stor opbakning bag vores retningslinjer, så jeg formoder, at vi har ramt rigtigt i forhold til medlemmernes ønsker, men det er selvfølgelig altid noget, der kan diskuteres. Verden udvikler sig også, og tingene kan ændres. Og vi vil meget gerne have en debat om vores etiske retningslinjer, og en generalforsamling er jo et udmærket sted for en sådan debat, hvis nogen måtte ønske det. Vi kan her se dem, vi har. Udgangspunktet er, at vi investerer i virksomheder, der driver god og ordentlig virksomhed i overensstemmelse med lovgivninger og konventioner. Det er det generelle overordnede. Så har vi også nogle helt konkrete principper. Vi vil ikke investere i virksomheder, som fremstiller atomvåbensystemer, og vi vil ikke investere i virksomheder, som er involveret i produktion af landminer og klyngebomber. Og vi vil ikke investere i virksomheder, som overtræder ILO-konventionerne. Og hvordan sikrer vi så, at det er sådan vi investerer? Ja, det gør vi igennem et internationalt anerkendt bureau, der hedder EIRIS, som screener vores aktier for hvad der kan være af aktier eller aktiver i øvrigt, som strider mod vores etiske retningslinjer. Vi har lige i marts gennemført den sidste screening og der var otte virksomheder, som EIRIS fortalte os stred mod vores retningslinjer. De fem af dem har vi så solgt aktierne fra. Det er bl.a. virksomheder, der fremstillede klyngebomber. De andre er vi gået i dialog med for at finde af: Er der tale om noget, der strider mod vores retningslinjer, eller er der ikke? Det er vigtigt for os, at vi er sikre på, at vi sælger aktierne på det rigtige grundlag. Vi har også læst Magisterbladet og set omtalen af vores investeringer og omtalen af vores screeninger og sikkerhed for det. Vi ser det på en lidt anden måde. Vi opfatter faktisk, at der er meget godt styr på vores screeninger, og vi ved, hvad det er for nogen aktier, vi har investeret i. Men vi ved også, at pensionskasser ser meget forskelligt på etiske retningslinjer. Hvis vi skal se nogle forskelle blandt pensionskasser, der har været aktuelle i debatten på det sidste, så kan vi sige, at vi som sagt ikke investerer i våbenaktier. Det gør JØP og Lægernes Pensionskasse for eksempel. Det har også været omtalt i pressen, og det synes de er i orden. Man kan også sige, at den danske stat har klyngebomber, men det er ikke fordi, at vi i bestyrelsen taler for, at vi skal have sådan nogle aktier. Det synes vi faktisk ikke, at vi skal. Så er der nogle, som vælger politisk, som har valgt f.eks. ikke at investere i Burma, fordi det er et brutalt diktatorisk regime. Vi synes også i vores bestyrelse, at det er et brutalt og diktatorisk regime, men vi har valgt ikke at fravælge virksomheder, som investerer i Burma. Det har vi gjort, fordi der er mange virksomheder, der investerer i Burma, og hvis vi vælger Burma, hvorfor skal vi så ikke også vælge Kina. Kina er også et regime, som er brutalt over for deres egne borgere, og som for tiden er meget brutale over for borgerne i Tibet. Der er andre brutale regimer i verden. Bestyrelsen synes ikke, at vi sådan bare skal vælge et land ud og sige, at dem vil vi ikke investere i. Vi synes, at vi skulle have nogle generelle retningslinjer for dette her område, hvis det skal være sådan. Men vi må også se i øjnene, at det er svært at lave sådan nogle generelle retningslinjer, og de vil være relativt omfattende, hvis de skal gå på, om regimerne er diktatoriske og brutale. Men det er selvfølgelig ikke en endegyldig sandhed. Det er da noget, der kan diskuteres. Det som vi har forholdt os til i bestyrelsen, er, at det er vores regering, der fører udenrigspolitik. Hvis regeringen boykotter Burma, jamen så følger vi naturligvis med, ligesom vi gjorde i sin tid i forhold til Sydafrika. 6

7 Så er der nogle pensionskasser, som fravælger virksomheder alene på grund af mistanke og formodninger. Det gør PENSAM for eksempel. Det har vi også fravalgt. Vi synes, at der skal være en reel og sikker grund til at fravælge aktier. Mistanker eller anden offentlig debat om en virksomhed er ikke nok til, at vi ikke investerer i en virksomhed. Vi fravælger heller ikke underleverandører til de virksomheder, vi har fravalgt. Det er en anden måde, man kan afgrænse sine investeringer på. Så har der været en diskussion om screening i tredjelandene, tredjeverdenslandene. Det er sådan, fortæller EIRIS, at det er umuligt at screene i tredjeverdenslandene på nuværende tidspunkt på grund af deres infrastruktur blandet andet. Man kan ikke få nøjagtige oplysninger. De er begyndt at screene i Sydafrika som det første, og de arbejder selvfølgelig på at kunne screene i tredjeverdenslandene, men er ikke kommet så langt endnu. Det man kan gøre, er at bede EIRIS om at gennemløbe sin aktieportefølje og se, er der nogen af dem, der kan være mistanke om, om de overskrider vores retningslinjer for investeringer. Men det er ikke nogen sikker respons, man kan få på det, og igen har vi fravalgt at sælge aktier på usikkert grundlag. Det er så, hvad jeg vil sige om etik i denne omgang, og det er så beretningen bortset fra, at jeg lige til sidst skal takke administrationen atter en gang for det meget store arbejde, de har gennemført med vores sammenlægning og det store arbejde, der forestår. Det er jo ikke noget, der er slut her og nu. Det er noget, der er fortløbende. Det bliver stadig et stort arbejde i hele Det er meget belastende for administrationen, og jeg håber, at I vil vise forståelse, hvis der er lidt ventetid på telefonen, eller der sker nogen fejl. Det må jo ske. Det sker godt nok sjældent. Jeg vil også takke vores moderorganisationer, som har bakket op om vores sammenlægning af administrationer, og som bakker op om vores omvalgsordning i løbet af året her. Og så vil jeg give ordet til vores nye direktør Niels Erik Eberhard, som vil fortsætte beretningen fra bestyrelsens side. Dirigenten sagde: Preben Spilling protesterer imod, at beretningen fortsætter. Det er bestyrelsen der aflægger beretning og vælger, hvordan man aflægger beretning. Du er velkommen til bagefter at kritisere det, men det bliver bagefter. Han gav herefter ordet til Niels Erik Eberhard. Tak for ordet. Det er jo første gang, jeg står foran en generalforsamling her i MP, så derfor synes jeg, at det ville være rigtigt, hvis jeg lige for god ordens skyld ganske kort introducerer mig selv. Jeg har været direktør i MP siden årsskiftet. Altså knapt 4 måneder. Jeg er 49 år. Jeg er uddannet cand. oecon. fra Århus Universitet 1982, og jeg har tilbragt de forløbne godt 25 år i den finansielle sektor. Ud over at være direktør i MP, så er jeg tillige direktør i Arkitekternes Pensionskasse, som vi også kalder AP i daglig tale, og i Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger, også kaldet PJD, som led i det, der hedder administrationsfællesskabet, som vi har etableret mellem de tre pensionskasser. I de to pensionskasser, altså AP og PJD, der har jeg været direktør de sidste otte år, siden de i etablerede et administrationsfællesskab efter det mønster, som MP nu også er blevet en del af. Inden da har jeg været investeringschef, ligesom jeg har været ansat en årrække tidligere endnu i Bankernes Brancheorganisation, Finansrådet. Men herefter tilbage til emnet. Jeg overdriver nok ikke, når jeg siger, at pensionsbranchen som helhed gennem de seneste år har været udsat for en hel del kritik for at være for gammeldags og for at være ufleksibel, og det er en kritik, som i meget vid udstrækning har været rigtig. Det er min personlige holdning, at de pensionsordninger, som vi i MP tilbyder jer som medlemmer i dag skal være fuldt lige så gode, som hvis vi havde startet på en frisk og dannet MP i morgen. Og det er de ikke. Og det halter på tre punkter. Punkt 1. Det er de såkaldte rentegarantier. Rentegarantier fungerer ikke i en pensionskasse. Det påvirker vores økonomiske styring, vores investeringspolitik og tvinger os til at 7

8 gøre begge dele kortsigtet og inoptimalt. Det kan vi ikke leve med. Pensionskassens ordninger blev i sin tid for mange år siden dengang pensionskassen blev dannet, lavet som en privatiseret udgave af tjenestemandspensionssystemet. Altså med et helt stift ydelsesmønster. Det vil sige, at man f.eks. betaler til en børnepension, også selv om man ingen børn har. Det går simpelthen slet ikke i dag. Det er tiden løbet fra. Vi oplever dagligt, at medlemmerne efterspørger større fleksibilitet, de efterspørger valgfrihed og ratekapitalpension, valgfri ægtefælle-/børnepension, valgfri invalidepension osv. Og det tillader det nuværende system ikke. Det sidste punkt, det er rent administrativt. Alle pensionskasser, ikke bare MP, er gennem årene blevet pålagt en masse ændringer ikke mindst af myndighederne. Hver gang vi er pålagt noget nyt, så er vi blevet pålagt det med fremadrettet virkning, mens den bestående opsparing har skullet køre videre på de gamle vilkår. Det er noget rod. Det har resulteret i, at de fleste medlemmer i dag har deres opsparing fordelt på et utal af delordninger. Vi har ikke mindre end fire grundlagsrenter. Dertil har vi noget på det, der hedder et kønsbestemt grundlag. Det er altså der, hvor man har beregningsmæssige forskellige forudsætninger mellem mænd og kvinder, og noget på et unisexgrundlag. Det er der, hvor mænd og kvinder forudsætningsvist bliver regnet ens. Det er bare de færreste medlemmer, der overhovedet er klar over, at tingene er splittet på den måde. Det er også svært at være pensionsrådgiver i så kompleks et miljø. Det er i det hele taget dyrere at administrere. Sådan nogle unødvendigt komplicerede pensionsordninger. Og det er specielt dyrere at udvikle nye IT-systemer. Så derfor er der tre meget gode grunde til at smøge ærmerne op og gøre det bedre. Lad mig vende tilbage til rentegarantierne. Her vil jeg godt prøve at fokusere på, hvad det er, vi med den nye ordning vil væk fra, og hvad det er vi gerne vil over til. En garanti, det er jo en kontrakt mellem to juridisk set modsatrettede parter, men i en pensionskasse som MP, er der jo ikke nogen modsatrettede parter. Ejere og kunder det er den samme kreds af medlemmer, som er gået sammen om at drive en pensionskasse sammen efter ens, kollektive solidariske vilkår. Det jeg siger nu, det er kontroversielt, men det at tænke et garantibegreb ind i en pensionskasse, sådan som det jo har været forsøgt gjort, svarer til at fodre hunden med dens egen hale. Og det er derfor at listen af pensionskasser, som gennem omvalg har afviklet de såkaldte rentegarantier, den efterhånden er ret lang. Og der kommer flere til. Rentegarantibegrebet kom faktisk først ind i pensionskasseverdenen via EU s tredje livsforsikringsdirektiv i begyndelsen af 1990erne. Og pensionskassernes rammebetingelser blev med det, fordi pensionskasser kom ind under forsikringslovgivningen der, i øvrigt som det eneste land i Europa, ændret radikalt, og det har haft en mængde konsekvenser. Vi er f.eks. nødt til at dele årsresultatet op i to halvdele. En til medlemmerne i egenskab af kunder, og en anden til medlemmerne i egenskab af ejere. Det giver ingen mening. En anden konsekvens det er, at vi via beregningsmetoden for pensionshensættelserne er blevet pålagt at lade som om vi har rentegarantier, selv om vi er en pensionskasse. Det har den tekniske konsekvens, at resultatopgørelsen, altså årsresultatet i pensionskassen, bliver meget mere svingende, end den ellers ville være. På en god dag som følge af rentebevægelser, kan der faktisk godt komme og gå en halv milliard kroner, og det er jo nu engang en god regel, at når noget svinger, så skal man enten have nogle buffere eller noget andet og stå imod med. Og de buffere det er så enten en større ufordelt egenkapital, som vi så ikke kan bruge til pensioner, eller det kan være køb af modvirkende såkaldte rentederivater eller renteforsikringer mod rentebevægelser, som på lang sigt ud fra en gennemsnitsforventning koster os penge. Eller det kan være en kombination af de to muligheder. Pointen er, at rentegarantierne koster os dyrt som pensionskasse, og der er ikke andre end medlemmerne selv til at betale den regning. Hertil kommer, at rentegarantierne så også begrænser vores investeringsfrihed og mulighed for at placere pensionskassens midler i en langsigtet investering, som giver et godt, langsigtet afkast. Det er velbeskrevet i den økonomiske faglitteratur, at aktier forventes at give et højere afkast end obligationer på lang sigt, for der er også en risiko på kort sigt. Men kursudsving eller ej, så viser historien med al tydelighed, at på lang sigt giver aktier et højere afkast end obligationer. Derfor er der også mening i at investere mere i aktier, når omvalget er gennemført. 8

9 I figuren her er vist udbyttet af at investere 100 kroner i aktier den røde henholdsvis obligationer den blå i hvert af 20 på hinanden følgende år, hvorefter man hæver pengene. Altså et sæt forudsætninger der minder ganske meget om en pensionskasse. Det er amerikanske data, skal jeg for en god ordens skyld sige, fordi amerikanere har altid været bedre end de fleste af os andre til at have konsistente lange tidsserier. Men selv om grafikken her jo ser ganske overbevisende ud, så vil jeg jo ikke love det kan jeg ikke og det vil jeg ikke at den omvalgte ordning med flere aktier med det samme vil give et højere afkast, men jeg er overbevist om, at det vil ske på den tidshorisont, som en pensionskasse skal operere på. Det er også et argument, der helt åbenlyst har ligget mange af vores kollega-pensionskasser på sinde i de efterhånden ganske mange omvalgsprojekter, der er gennemført i branchen gennem de senere år. Kort fortalt så står vi med nogle utilsigtede effekter af rentegarantierne. Det koster os penge, uden at vi reelt får noget som helst for dem. Jeg vil lige vende tilbage til hunden og halen. For går det godt i pensionskassen, så er der jo penge nok til pensionerne, alle er glade, garantier er for så vidt ligegyldige, for der er penge nok. Mangler der derimod penge i kassen, så er garantier sådan set også ligegyldige, for der er ikke penge i kassen, og der kommer ikke nogen og fylder den op. Med andre ord har vi noget, som koster penge. Vi får ikke andet end falsk tryghed, og det er derfor vi vil over til et system uden rentegarantier, sådan som alle andre nye pensionsordninger bliver lavet i dag og alle andre omvalg i alle andre pensionskasser er blevet lavet. Alle andre? Ja! Lad os prøve at gå over til valgfrihed og fleksible ydelsestilbud. Det er nemlig det andet væsentlige element i den nye pensionsordning, som vi er på vej med. Det er at kunne tilbyde fleksible ydelser ydelsestilbud og valgfrihed. Vi vil gerne tilbyde medlemmerne rate- og kapitalpension, valgfri ægtefælle-/børne-/invalidedækning, så langt som overenskomsterne tillader det. Det kan hverken vi eller andre pensionskasser med den nuværende ordning. Jeg vender lige her tilbage til, at pensionskasser jo blev født som privatiserede tjenestemandspensioner uden valgfrihed og fleksibilitet. I et sådant system betaler de, der ikke er gift eller har børn til resten, og systemet forudsætter, at der er nogle, som aldrig nogensinde har nogen muligheder for at få noget ud af det, er med til at finansiere. Ellers vil det bryde sammen. Det er det, man kan kalde et krydssubsidieret grundlag, altså hvor den ene ydelse/medlemsgruppe så at sige subsidierer den anden. Vi vil ændre det til et system, hvor det enkelte medlem på et kollektivt grundlag betaler for de ydelser, han eller hun har behov for. Dertil kommer, at vi i dag jo bliver ældre, magistre og psykologer bliver også ældre samtidig med, at vi bliver mindre invalide og har mindre risiko for at dø i utide. Sådan set en meget positiv udvikling. Det skal vi være glade for. Men det er også helt naturligt, at vi tilpasser pensionskassen til den udvikling, der sker med års mellemrum. Så er der selvfølgelig spørgsmålet om, hvorvidt omvalget og den nye ordning har nogen ulemper. Jeg kunne godt stoppe her og nøjes med at svare: Nej, det er der ikke. Men for nu at gøre det fuldstændigt, så vil jeg godt omtale et enkelt, hypotetisk punkt, som går på, hvordan pensionskassens penge måtte kunne blive fordelt mellem medlemsgrupper indbyrdes i tilfælde af en tom eller slunken pengekasse. Altså spørgsmålet er, om man i en sådan situation, fordi det er sådan en der skal til, kunne spekulere i en usolidarisk adfærd, hvor man så at sige positionerer sig til at kunne gafle sig en andel af de andre medlemmers penge. Vi er inde i et tankeeksperiment. Lad os føre det til ende. Her skal man tænke sig en situation, hvor pensionskassens pengekasse er slunken. Her vil Finanstilsynet overtage pensionskassen og sætte pensionerne ned. Finanstilsynet kan så vælge at belaste alle mennesker, alle medlemmer ens, uanset grundlagsrente altså omvalgt eller ikke omvalgt. Det ville være konsekvensen af, at Finanstilsynet fulgte den kontributionslovgivning, som de i dag regulerer pensionskasserne efter. Altså en rimelig forudsætning. Men Finanstilsynet kunne jo teoretisk set også vælge at belaste medlemmer på den nye ordning med den lave rente mest og så tilgodese medlemmerne i den gamle ordning på den høje grundlagsrente med henvisning til, at de har en såkaldt rentegaranti. Og her er det vigtigt at understrege, at der ikke findes noget fortilfælde. I det første tilfælde da er der jo ikke nogen fordel ved at forblive på den gamle ordning. Det kan der alene være i det sidstnævnte tilfælde som ud 9

10 over den hypotetiske situation, at pensionskassen skal gå konkurs, tillige forudsætter, at Finanstilsynet sætter sin egen kontributionslovgivning ud af kraft, altså den lovgivning som netop er lavet af Finanstilsynet for at sikre, at pensionskasserne behandler de enkelte medlemsgrupper retfærdigt. Og for at få den hypotetiske mulighed, så skal man naturligvis betale præmien for sin rentegaranti. Og det er derfor, at jeg godt tør vove at sige, at jeg synes, at vi er ret langt ude, og derfor godt tør vove den konklusion, at det på ingen måde overskygger de mange fordele, der er ved omvalget. Så er der spørgsmålet om, hvad andre i branchen har gjort eller gør. Her vil jeg godt starte med at slå fast, at MP på ingen måde er ude i et eksperiment eller prøver ukendt land af. Der er snart en halv snes andre pensionskasser, som gennem de senere år har gennemført lignende omvalgsprojekter eller er på vej med dem. Samtlige disse omvalg har afviklet det gamle rentegarantisystem. En del af dem har så benyttet lejligheden til at indføre valgfrie, fleksible ydelser og til at få ryddet administrativt op. Lad mig lige prøve her at starte med de pensionskasser, som har valgt lidt andre modeller end den, som MP er på vej med. Men fælles for dem er også, at de ligesom MP og andre afvikler rentegarantierne. Det er meget vigtigt. Forskellen ligger udelukkende i, hvordan de indretter mulighederne i den nye ordning. Der er tre, jeg gerne vil omtale. Pædagogernes Pensionskasse, PBU, har også afviklet rentegarantier, men omkring tilbud af fleksible ydelser er de gået den modsatte vej nemlig med helt faste kronebaserede ydelser ved død og invaliditet. De har selv udtrykt, at pædagoger er så ens i hvert fald økonomisk, at det vil være unødvendigt at tilbyde valgfrihed. De har tænkt over det, og de har fået accept af den beslutning i medlemskredsen, og godt 80 % af medlemmerne har sagt ja tak til den nye ordning. Så er der Teknikumingeniørernes Pensionskasse, ISP. De har også afviklet rentegarantier, men de har heller ikke tilbudt valgfrie ydelser. De har i stedet tilbudt en såkaldt markedsrentebaseret model, altså hvor børsudsvingene på aktie- og obligationsmarkedet går direkte ind på pensionskontoen. Det er også den type ordning, som de kommercielle forsikringsselskaber markedsfører meget heftigt i disse år. Det betyder, at når børsudsvingene går direkte ind på kontoen, så kommer pensionstilsagn og pensioner også til at svinge. Det skridt er jeg personligt ikke klar til at tage i en pensionskasse. Og det er der da også en del ingeniører, der heller ikke er, for kun godt 60% af medlemmerne har sagt ja tak til den nye ordning. Så er der Juristernes og Økonomernes Pensionskasse, JØP. De har også afviklet rentegarantier, og de har heller ikke tilbudt fleksible valgfrie ydelser. De har så tilmed gjort det, at de har indregnet pensionsberegningen i den nye ordning på en sådan måde, at medlemmernes her og nu dækning, og det er de erhvervsaktive jeg her taler om, ved død og invaliditet faktisk falder, hvis de vælger den nye ordning. Til gengæld vil pensionen så stige, når man måtte være blevet meget gammel. Det er i min optik en uhensigtsmæssig måde at indrette en pensionskasse på, og nok også en væsentlig baggrund for den lave tilslutning. Kun godt 17% har sagt ja tak. Så lad os prøve at gå tilbage til den kreds, som har valgt den samme model som MP nu er på vej til altså som på én gang afvikler rentegarantier og samtidig indfrier fleksible ydelsestilbud. Det er den model, der har vundet den langt største medlemstilslutning. Det er simpelthen ikke til debat. Den er gennemført i Arkitekternes Pensionskasse, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger, Danske Civil- og Akademiingeniørers Pensionskasse, DIP, og Farmakonomernes Pensionskasse. Overalt med mere end 90 procents medlemstilslutning. Jeg har jo selv været med til det i de to af kasserne, der er nævnt. Stort set ingen har fastholdt den gamle ordning, og dem det ikke er lykkedes at nå, det er enten meget gamle medlemmer, og jeg siger meget gamle medlemmer, på plejehjem, eller små hvilende ordninger, som de pågældende har glemt og ikke interesseret sig nok for til at reagere. Jeg synes godt, at man kan tillade sig at sige, at frivillige tilslutningsprocenter i den størrelsesorden i de nævnte kasser taler deres eget sprog, og det er vel at mærke kasser, som nu har et par års 10

11 erfaring med stor medlemstilfredshed. Ingen problemer har vist sig, og det er alle fire kasser i fremragende økonomisk form. Omvalget er det enkelte medlems beslutning. Det er ikke noget, som vi afgør gennem en flertalsafgørelse. Det er meget vigtigt for mig at sige det her. Efter sommerferien så får hver enkelt af jer et brev med beregninger af pensionsdækningen i den gamle, nuværende ordning og for den nye ordning, så I kan sammenligne, samt en grundig redegørelse for det, jeg lige har gennemgået her. Vi vil også invitere til landsdækkende medlemsmøder. Det er både bestyrelsens og min klare anbefaling, at I alle vælger den nye ordning. Vi er meget glade for også, at organisationerne, DM, DP, GL, helt står bag pensionskasserne her. Det var mine bemærkninger. Tak. Dirigenten sagde: Det var så bestyrelsens samlede beretning, og dermed er ordet nu frit. Jeg noterer de, der begærer ordet og giver det i den rækkefølge, som jeg har set dem, og jeg skal henstille, at de, der får ordet, ikke bare henstille, forlange, at de, der får ordet, kommer herop og tager det, således at alle kan høre det, og de der sidder i de to andre lokaler også kan se den pågældende, og så vil jeg bede om, at man lige siger navnet af hensyn til referatet over for forsamlingen. Jeg tror, at du var først Spilling, og jeg har set dig. Preben Spilling sagde: Jeg var noget forbløffet over forholdsvis kort tid efter sidste generalforsamling, i april 2007, ad forskellige veje at erfare, at MP agtede at indgå i et, noget der blev kaldt et administrationsfællesskab, administrationssamarbejde, og jeg var også i virkeligheden noget overrasket over, at man ikke havde fortalt om det på den pågældende sidste generalforsamling. Jeg har tjekket referatet igennem for at se, om det var mig, der var faldet i søvn på et tidspunkt. Det så ikke ud til at være det. I hvert fald ikke vedrørende det her. Det er så meget mere forbløffende, fordi bestyrelsen i årsrapporten 2006 i foromtalen eller forordet understregede, at man lagde vægt på at forbedre kommunikationen med medlemmerne, at man lagde vægt på at informere medlemmerne bedre. Det har jeg svært ved at sammenholde med, at man indgår et sådant samarbejde uden at fortælle noget som helst om det, når man lige har generalforsamling. Så kunne man have fortalt noget af det her på sidste generalforsamling. Jeg vil også sige, at hvad det egentlig er, der foregår, hvad egentlig meningen er i det hele, forekommer mig mærkeligt, fordi det understreges i materialet her, at der ikke er tale om fusion, men der er tale om integration, integrationsprojekt, samordning, rapport osv., så hvad går det hele ud på? Det synes jeg er rigtig svært at finde ud af. Jeg må også sige, at der har fundet en række omfattende personalerokader sted, og det er lige før, at jeg er begyndt at tænke på: Nå, kommer trojanerne, og ja, nu skal jeg jo så af hensyn til dirigenten sige, at en person, som tiltrækker sig særlig opmærksomhed er selvfølgelig den nye direktør, og vi har kigget lidt, nogle af os, på hvor han kommer fra. Der står så i årsrapporten hvilke eksterne relationer, som den nye direktør har og bortset fra, at jeg undrer mig over, at man både kan være direktør og bestyrelsesmedlem i en organisation, hvilket ikke normalt er muligt inden for EU-zonen, så må jeg så sige, at den nylige fortid, som ikke er længere tilbage end den 30. oktober 2007 jo også er interessant at nævne. På det tidspunkt var direktøren bestyrelsesmedlem i BEC Pension, en virksomhed, et selskab som udvikler, leverer, producerer materiale til pensionsadministrationssystemer. Jeg vil derfor på den baggrund spørge bestyrelsen om Niels Erik Eberhards relationer til alle, økonomiske og på anden vis, til BEC pension er ophørt, og om der for så vidt i selve direktørkontrakten er indskrevet en kunne vi kalde det omvendt klausul gående ud på, at der er lavet et klart snit, og at hvis man skal foretage investeringer, indkøb, osv. af IT-udstyr, at så deltager han ikke, for ellers er han efter min opfattelse funktionelt inhabil. Jeg skal føler mig så også på baggrund af nu kunne jeg jo så sige, at vi er nogle, der har læst Bremer-udvalgets rapport, alle 500 og hvidkål sider. Vi er også nogle, der af interesse for sagen har læst en artikel i Finansinvest nr. 4, 2004, hvor igen Niels Erik Eberhard udruller sin vision. Jeg har hæftet mig ved på baggrund af det, der er blevet sagt, at 11

12 medlemmerne skal, hvis de ikke vælger om, være bekendt med konsekvenserne af deres beslutning, og det kan jeg forstå på baggrunden her, det er den store kødøkse. Jeg skal så igen inspireret af fremlæggelsens form sige, at som nogen vil vide, er der noget der hedder Bank Trelleborg, eller har været. Der er en gruppe af aktionærer, som overvejer, hvorvidt det såkaldte projekt omkring sammenslutningen med Sydbank overholdt de regler, der gælder, overvejer en kollektiv retssag. Jeg kommer til at tænke på det projekt på baggrund af det, jeg lige har hørt her. Og det kunne også bruges til at slå med. Dirigenten gav ordet til: Claus Fynbo Sørensen: I formandens beretning blev der så småt taget hul på behandlingen af et af mine forslag gennem sammenligningen med JØP. Jeg vil gerne bekræfte, at det selvfølgelig er rigtigt, at JØP klarede sig dårligere end MP Pension i Det er ikke første gang det er sket, og jeg synes egentlig ikke, at det er interessant. Det der er interessant, det er forrentningen på lang sigt, og der er det sådan, at JØP konsekvent ligger ca. 2 procentpoint foran MP Pension i forrentning, når vi ser på det over en længere årrække. Det har så også den betydning, at kontorenten i JØP faktisk er sat op til 6 ¼ % og ikke 4 ¼ % som vi har i MP Pension. Det var blot den kommentar. Herefter fik Søren Rønhede ordet: Tillykke med administrationsfællesskabet. Eberhards redegørelse for omvalget var jo overbevisende, og det kommer ikke bag på mig, for jeg har jo selv været med til at sætte det skib i søen, men når målet er at skabe større effektivitet på investeringssiden med henblik på øget aktieandel, så er det jo meget vigtigt, at MP ikke befatter sig med hvad jeg vil kalde for tvivlsomme selskaber. Når jeg siger det, så er det fordi, som en tidligere Novo-direktør har udtrykt det, det kan betale sig at opføre sig ordentligt. Og hvis man ser på den investeringsportefølje, som MP har, så optræder der jo tvivlsomme selskaber. Jeg vil bare nævne Monsanto, som benytter meget kritisable forretningsmetoder. Og så kan man selvfølgelig sige, det kan vi være ligeglade med, afhængig af hvor vores etiske eller politiske standpunkt befinder sig, men det er nu engang sådan, at pensionskassen som bekendt investerer langsigtet, og på det lange sigt betaler det sig altså ikke at opføre sig på den måde, som de mere tvivlsomme selskaber opfører sig på. Hvis vi ser på beretningen, årsrapporten 2007, så er der jo klar tale, der hvor Jytte taler i forordet, om at retningslinjerne er formuleret på en så konkret måde, at vi altid vil kunne stå inde for at de bliver fulgt. Når vi så kommer til side 15, så kommer der lidt mere uld i mund. Screeningsproceduren gennemføres herefter med henblik på at lokalisere selskaber, som ikke lever op til kardinalpunkter i MP s retningslinjer. Og går vi så videre til Magisterbladets dækning, så bliver billedet meget flydende. Man kan vel ikke sige som den gamle græker sagde, at alt flyder, men det bliver i hvert fald mere flydende, og der bemærker jeg jo så som noget gennemgående i bestyrelsens svar i Magisterbladet, at man henviser til screeningfirmaet EIRIS, og det kan være udmærket. Jeg kan komme med et lille råd til bestyrelsen, som man så velvilligt kan overveje, og det er om man skulle supplere EIRIS eller måske erstatte det, det ved jeg ikke, men i hvert fald supplere det med SIRI, som nok har en endnu større erfaring inden for det, der hedder screening. Det bringer mig til det andet spørgsmål, hvor jeg nok synes, at Magisterbladet også har fat i den lange ende, og det er spørgsmålet om åbenhed eller ikke åbenhed. Og der fremkommer man fra administrationens og bestyrelsens side med nogle bemærkninger, ja jeg ved ikke, hvem der skal have prisen, men så vidt jeg kan se af nr. 4, så konkurrerer Eberhard og næstformanden Andresen om prisen for årets søforklaring. Eberhard er undskyldt, fordi han er ny i foretagendet, men når han oplyser, at man har strøget de åbne beholdningslister på grund af det ekstra arbejde, så er det altså ikke rigtigt. Det skyldes omlægning fra et best of class princip. Det er noget med, at man kun investerer i de foretagender, som på en række kriterier viser sig at være dem, der opfører sig bedst. At når man gik fra a best of class princip til udliciteringsprincippet, hvor man altså lader andre investere for sig, så strøg man ved samme lejlighed den der åbenhed, og der ved jeg, at SIRI arbejder med investeringsselskaber, som kombinerer udlicitering med åbenhed omkring 12

13 investeringerne, og det tror jeg egentlig også at man fra bestyrelsens side vil følge, når man får tænkt sig lidt om, for man har en dårlig sag, og at man har en dårlig sag, det viser sig også i næstformandens Bjarne Andresens bemærkninger, fordi han siger til Magisterbladet, at man står dårligt i markedet, hvis det bliver alment kendt, hvilke virksomheder man har større poster i. Hvis man på et tidspunkt ønsker at sælge, så vil det influere på prisen, og så er det lige oven over at det er oplyst, at medlemmer kan da få fat i listerne, hvis de beder om dem. Man skal altså kende et medlem eller altså jeg tror, at Bjarne skal have prisen for årets søforklaring, så jeg vil gerne sige, at det her tror jeg, at bestyrelsen får rettet, når den får tænkt sig om, altså det med åbenheden, og med hensyn til screeningen, der mener jeg, vil jeg anbefale, at man overvejer mit forslag omkring SIRI, også fordi man der faktisk har kombineret det, der hedder best of class princippet, altså man udvælger de dårligste selskaber etisk, målt meget bredt, det er jo ikke kun spørgsmål om miljø eller manglende våben, det er også spørgsmål om hele organisationens opbygning, corporate governance, og hvad man ellers kalder det nu om stunder. Det er simpelthen et spørgsmål om, at man får et godt værktøj i en sammenhæng med, at man vil gå ind i at investere i højere grad at investere i aktier, så hvis man har brug for detaljer, så er jeg leveringsdygtig. Tak. Ib Jørgensen spurgte, om der er konsekvenser for pensionisttillægget? Eva Thune Jacobsen fik herefter ordet og sagde, at hun sådan set var til pensionskassens møde for første gang. Grunden til, at jeg kommer, det er for at diskutere de etiske retningslinjer. Jeg kunne simpelthen ikke lade være. Og så må jeg sige: Jeg starter med at være enig med den sidste taler. Jeg synes, bestyrelsen i forhold til de artikler, der er i Magisterbladet har en rigtig dårlig sag. I beretningen blev der sagt, at man vælger at følge regeringens politik i forhold til boykot af nogle lande, der hvor man ikke vil købe aktier. Og så vil jeg stille et spørgsmål, der hedder: Er det den til enhver tid siddende regering, man så følger? Sådan så man så skifter sine retningslinjer ud, hvis regeringen skifter? Den anden ting jeg vil spørge om, det er: Hvordan kan det være, at klyngebomber er mindre politisk end diktaturer og olieforurening? Så jeg synes faktisk vi trænger til en diskussion af, hvad politik er. I gamle dage, i 70erne, da var der jo rigtig meget, der var politik, og det synes jeg, det kunne være spændende for sådan en pensionskasse og finde ud af, hvad synes vi er politik. Jeg kan simpelthen ikke holde ud, at mine midler bliver brugt i Burma og til olieforurenende ting og sager, sådan som artiklerne dokumenterer, medmindre selvfølgelig det er helt forkert, hvad der står. Tak for ordet. Susanne Flydtkjær fik ordet. Jeg havde den fornøjelse for en del år siden i 90erne at sidde i pensionskassens bestyrelse udpeget af Dansk Magisterforening. Da diskuterede vi også meget etik dengang. Det var jo så også på generalforsamlingen, og alle var sådan set enige i, at vi skulle have rigtig gode investeringer. Dengang kunne man faktisk godt finde virksomheder, der kunne screene aktierne, så man ikke investerede i hverken forurening, atomkraft, krig, blod, og hvad der ellers ligger rundt omkring i verden lige til at samle op, hvor man kan få nogle gode investeringer, når børn arbejder under kummerlige forhold. Så synes jeg virkelig, at det er forunderligt, at man i dag ikke kan finde en virksomhed, der kan screene aktierne for det her, og jeg er fuldstændig enig med de to foregående talere om, at der skal selvfølgelig laves om. Der er virksomheder, der kan screene. Søren Rønhede har nævnt en af dem. Dengang investerede MP også i Østasien eller Sydøstasien. Man kunne godt finde ud af at screene aktierne dengang. Det er sådan, at det har tit været lejerfolket, folk der har boet til leje i pensionskassen, der har stået på denne talerstol og forholdt sig lidt til den noget hårde linje, der har været leveret ude i MP s ejendomme. Svaret har altid været: Jamen, vi investerer i ejendomme for at tjene penge. Men at piske lejerne for at tjene penge, man investerer i jeg ved ikke hvad for at tjene penge, men man kan sgu ikke engang skaffe et ordentligt afkast. Så måske er der god grund til at lave investeringspolitikken om, måske ikke mindst for os som virkelig er interesseret i de langsigtede investeringer. 13

14 Henning Sørensen fik ordet. Ja, god eftermiddag. Dirigenten kan faktisk mange ting. Han kan jo tage ordet fra folk og sådan noget, så jeg vil spørge, om det ikke var muligt for dirigenten at sørge for, at der kom noget mere gennemstrømning af luft i lokalet. Det kunne da være en god ide. Så vil jeg stille nogle spørgsmål, men også spørge dirigenten, om det er sådan, at vi nu har en debat om formandsberetning, for hvis det er meningen vi også ligesom skal have en debat om hr. Eberhards oplæg, hvor vi så altså har oplevet først formanden tale gode ord om omvalget, og så hr. Eberhard, og så kommer vores forslag, for jeg er en af de tre forslagsstillere, til allerallersidst. Så får vi altså, tror jeg, enten en debat her og nu eller også på et grundlag som kun bestyrelsen har bestemt og direktøren, eller også så må vi altså sige, at så er der altså noget galt i den måde, man vil håndtere skal vi sige medlemsdemokratiet og medlemsorienteringen på, og det er faktisk det, der bekymrer mig, for jeg er et af de mennesker, som tror, at I selvfølgelig som bestyrelse gerne vil gøre det så godt for os, men jeg bliver lidt bange, når jeg bliver informeret om, at der er ting, man f.eks. ikke vil fortælle, at man altså ikke vil fortælle om, hvordan hr. Eberhard udtrykte det så gribende, at han kunne ikke drømme om, jeg ved slet ikke, hvad hr. Eberhard ikke kunne drømme om eller kunne drømme om, men han kunne ikke drømme om at orientere om juristernes og økonomernes pensionskasses omvalg, og så begynder jeg at blive lidt bange, og jeg vil gerne stille det spørgsmål, om det egentlig er hensigtsmæssigt, at vi er i en situation, hvor de medlemmer, der gerne vil spørge pensionskassens administration må forvente at få bias eller manipulerede eller tilbageholdte oplysninger, for de kan jo ikke regne med at få neutrale og afbalancerede oplysninger. Tak. Dirigenten sagde til Henning Sørensen, at han bad om to ting: Mere luft, og det kan jeg fuldt ud forstå, men det ligger desværre ikke inden for mit kompetenceområde. Det andet du spørger om, det er, kan vi kun diskutere omvalget her. Jeg har tiltro til, selv med den ringe luftmængde, at forsamlingen kunne erindre sig de bemærkninger, der falder under denne del af diskussionen, således at de ikke nødvendigvis behøver at gentage dem alle sammen under jeres diskussion, men jeg vil ikke afskære nogen bemærkninger under jeres diskussion, selv om der måtte være nogen af dem, der er nævnt nu. Jeg tror lige, at jeg er nødt til faktuelt at korrigere dig, jeg mener ikke, at direktøren sagde, at han ikke kunne drømme om at orientere om, jeg tror nok, at det, han ikke kunne, det var at anbefale, men det kan Eberhard jo selv svare på. Formanden sagde, at Spilling undrede sig over, hvor sent informationen om vores administrationssammenlægning kom ud: Det er jo sådan, at så længe vi planlægger en sammenlægning af en administration med nogle andre pensionskasser, kan vi ikke begynde at diskutere det med medlemmerne eller gøre det offentligt. Vi er nødt til at være sikre på, at alle er med på det, før informationerne kommer ud. Der er ingen der bryder sig om, at man har diskussionerne ude i offentligheden, før det er afgjort. Du kan godt kalde det en fusion af administrationen. Det vi siger, at det ikke er, det er ikke en fusion af pensionskasserne kasserne, pensionskasserne er hver for sig. Det er administrationen af de tre kasser, som er sammenlagt, integreret eller fusioneret, hvad du vil kalde det. Vi har en administrativ ledelse og vi har en administration for tre kasser. Så sagde du, at medlemmerne skulle kende konsekvenserne for deres omvalg. Du mente især dem, der ikke valgte om, men alle medlemmerne skal naturligvis kende konsekvenserne af deres valg, og det sender vi ud, en oversigt til hvert medlem, inden valget skal foregå, hvor der står, hvordan deres pensionstilsagn kommer til at se ud, hvis de vælger den ene ordning, og hvis de vælger den anden ordning. På den måde skulle det være klart for det enkelte medlem, hvad er det de vælger, på hvilket grundlag gør de det. Så sagde Claus Fynbo Sørensen, at det selvfølgelig er forrentning på længere sigt, der er afgørende. Det er vi fuldstændig enige med ham i i bestyrelsen, og vi vil bestræbe os på at ligge bedre i forrentningen på længere sigt. Det er det, vi har forsøgt at tage initiativer til ved vores forslag om både administrationssammenlægning og ny ordning, som især den sidste jo vil kunne sikre os en langsigtet investeringspolitik. Så siger han, at JØP har givet 6 ¼ % i kontorente. Ja, 14

15 men det er i den nye ordning, ikke den ordning, der er magen til vores, der er det stadigvæk 4 ¼ %. Vi har spurgt for at være helt sikre. Så kom Søren det vil Niels Erik Eberhard svare på, og så vil jeg lige sige til Eva Thune Jacobsen, at jeg er enig i, at der er rigtig rigtig meget, der er politik, og derfor er det også rigtig rigtig svært at lave nogen konkrete etiske retningslinjer for investeringer på området, som ikke bliver alt for omfattende, for der er rigtig meget i den her verden, som ikke er som det bør være. Vi har valgt ikke at investere i klyngebomber, fordi det er en krigshandling, der går ud over civilbefolkningen. Man kunne også godt vælge mange andre ting, som er urimelige. Du snakker om oliespild. Det er da rigtig nok, men det vil være frygteligt vanskeligt at få afgrænset det og vi skal også passe på, at vi kan forholde os konkret og kontant til den afgrænsning, vi laver på det etiske område. Om skiftende regeringer vil vælge at boykotte lande på skift, det har jeg så aldrig været ude for, jeg tror at det er meget sjældent at vores regering har boykottet et land. Jeg kan kun huske Sydafrika, og den var faktisk ret stabil fra regering til regering. Men det vi mener, er, at det kan være vanskeligt for os som pensionskasse at føre politik via vores investeringer. Så siger Susanne Flydtkjær, at det var meget nemt i gamle dage. Nu sad jeg også i bestyrelsen, da Susanne Flydtkjær sad der. Der havde vi nogenlunde de samme etiske regler, som vi har nu og vi har haft EIRIS i 10 år. Det er det samme screenings-firma vi har haft, og vi har gjort det på samme måde i alle årene, så jeg forstår ikke helt hvorfor hun synes, det var så meget bedre i gamle dage. Vi havde de samme etiske regler og de samme gennemgange af tingene. Der er ikke særligt meget rod i EIRIS screeninger, de er meget konkrete og der er meget præcise beskrivelser af, hvad det er for noget firmaerne er anklaget for. De har også det firma med som Søren nævnede og fortæller også, hvorfor det har noget med oliespild at gøre. Men det er ikke et kriterium vi har valgt, ikke at investere i virksomheder, der gør sig skyldige i. Vi har meget præcise og konkrete virksomheder, vi forholder os til. Og hvis vi skal lave om på det, så vil jeg foreslå, at det bliver meget, meget konkret, det vi holder os til. Men bestyrelsen vil da overveje grundigt ud fra den diskussion og debat, vi har i dag, og vi har da også planlagt at diskutere vores investeringer ud fra både etik og bæredygtighed senere på året, så det er meget vigtigt for os, at vi hører hvad det er medlemmerne siger om de her emner. Dirigenten sagde: Tak, Jytte. Og jeg forstod at Niels Erik Eberhard har taget sig af at svare på Søren Rønhedes indlæg, og jeg går ud fra, at du også lige husker Jørgensens spørgsmål om konsekvenser for pensionisttillæg, og så havde Spilling en bemærkning vedrørende habilitet. Niels Erik Eberhard vendte tilbage til Spillings spørgsmål om hans rolle i BEC pension: Det var sådan, at jeg for en del år siden sammen med nogle kollegapensionskasser, ikke MP, men en række andre kollegapensionskasser, blandt andet nogle af de andre akademiske, tog initiativ til - fordi jeg har altid syntes, at det var en god idé, at pensionskassebranchen konsoliderede sig lidt mere end tilstanden er i dag. Vi tog initiativ sammen med BEC til at iværksætte et projekt for at udvikle et fælles administrationssystem til denne kreds af pensionskasser. Som led i det sad jeg i bestyrelsen af BEC Pension. Da samarbejdet med MP kom på banen, så var vi selvfølgelig nødt til at tage stilling til rent strategisk, om vi i AP, MP, PJD-samarbejdet skulle vælge at gå BEC-vejen, eller om vi skulle fortsætte af den systemudvikling, som MP havde iværksat parallelt en række år tidligere. Vi valgte den sidste, og som en konsekvens af det, er jeg naturligvis udtrådt af BEC Pensions bestyrelse. Det vil du formentlig også have set, hvis du har tjekket efter. Så er der Fynbos bemærkninger om JØP og kontorenten i ny og gammel ordning. Der er nemlig en forskel. Kontorenten er højere i den nye ordning. Og det var såmænd ikke, fordi jeg ville kommentere det specielt, men måske mere sige, at der fik så Spilling også sin kødløse dag illustreret. Nå, men så bliver det til en kødløs dag, så får du kødøksen i stedet for til den kødløse dag. For der bliver en forskel. Den gamle ordning med sine rentegarantier lægger en belastning, som I også redegør for, på pensionskassen, og det er klart, den skal de medlemmer der har den nye ordning, der ikke har 15

16 den belastning, naturligvis ikke være med til at betale for. Så som Søren Rønhedes bemærkninger om den der pris. Jeg ved ikke om jeg fik den, eller jeg ikke fik den. Lad mig lige starte med Monsanto, som jo har været et udskældt selskab igennem mange år. Jeg er jo direktør i pensionskassens administration. Og I kan få lov at diskutere hvilke retningslinjer pensionskassen skal følge, og hvilke kriterier vi skal screene efter. Men I kan altså ikke få lov at diskutere, om de retningslinjer der nu foreligger, de også bliver fulgt, og om vi administrerer efter dem. Det gør vi. Så hvad end I måtte vælge af retningslinjer, der skal screenes efter og etiske principper, så følger vi dem, det er ikke til diskussion, og der er ingen slinger i valsen i administrationen om det. Og når jeg siger det i forbindelse med Monsanto, så er det også fordi Monsanto har i mange år været et udskældt selskab og er det stadigvæk. Men i forhold til de kriterier som MP screener efter i dag, så falder Monsanto ikke ud på negativlisten fordi Monsanto laver ikke noget af det, vi screener efter og de retningslinjer vi har. Så er der spørgsmål om beholdningslister og åbenhed. Jeg fik vist sådan et lille begynder-point for at tage min begrundelse for ikke at tage og offentliggøre beholdningslister, nemlig for at slippe for anstrengende børsmæglere som synes, at de har lige læst, at vi har den ene eller den anden aktie. Jeg erkender da, at det er en bekvemmelighed, der bliver sat op for administrationen, at vi skal slippe for disse mange børsmæglere, så hvis vi bliver bedt om at offentliggøre beholdningslister, så gør vi det naturligvis. Så var der det sidste spørgsmål som Søren Rønhede rejste, om EIRIS eller andre er bedst. Det havde Susanne Flydtkjær også som et tema i sit indlæg. Det er vores klare formening, og det deler vi i øvrigt med langt hovedparten af vores pensionskassekollegaer, for det er selvfølgelig noget vi snakker meget kollegialt sammen om. At EIRIS og der er et søsterforetagende der hedder Ethics, det er simpelthen de bedste indenfor det her område. Det er vores klare formening. Men selvfølgelig er det noget, vi følger løbende, og hvis der skulle komme nogle opkomlinger som viser sig at kunne gøre det bedre, så er vi da selvfølgelig klare til at skifte leverandør. Vi har da ikke nogen interesse eller ønske om at fastholde en leverandør, som måtte vise sig at blive overhalet af nogle andre, der er bedre. Men lige netop i dag, hvis nogen spørger mig, så er det klart vores formening og indstilling, at EIRIS er de bedste og det er de mest anvendte samarbejdspartnere for pensionskasser i øjeblikket. Så var der Jørgensens spørgsmål om pensionisttillægget. Pensionisttillægget fortsætter sådan set. Men nu fik jeg indgangen via Fynbos indlæg om JØP s nye og gamle ordning, så skal vi jo finde nogle steder at graduere mellem den nye og den gamle ordning. Og pensionisttillægget i den gamle ordning vil også være et af de steder, hvor vi vil, ligesom JØP har gjort det, lade omkostningerne ved rentegarantierne betale derved at der bliver et lavere pensionisttillæg i den gamle ordning end i den nye ligesom JØP har og sandsynligvis også MP kan få en lavere kontorente i fremtiden i den gamle ordning end i den nye og ubelastede ordning. Men i den nye ordning har vi ikke tænkt os at lave om på de principper, som pensionisttillægget bliver udmålt efter i dag. Det var det klare svar. Så var der Henning Sørensens sidste bemærkning, at jeg blev citeret for, at der var noget jeg ikke kunne drømme om, og hvad jeg kunne drømme om, og hvad jeg ikke kunne drømme om. Det skal jeg nok lade være med at holde et langt indlæg om. Men det var ikke en bemærkning, som jeg bilder mig ind jeg brugte her i indlægget. Det er en bemærkning som er faldet i en anden korrespondance, hvor mit ærinde var, at da JØP s omvalgsprojekt er så anderledes som jeg har redegjort for end MP s, så kunne jeg ikke drømme om at lave en-til-en sammenligning mellem de to. Nu har du fået redegørelsen, og så må du høre efter den. Det tror jeg var listen, tak. Søren Rønhede sagde: Ja, det var Jyttes bemærkninger, der gav mig anledning til at bestige talerstolen en gang mere. Og så vil jeg så begynde med at sige, at jeg er da enig med Jytte om, at man ikke kan screene for lande. Det er et ret håbløst projekt det seriøse er at screene for firmaer, fordi der kan jo godt være seriøse firmaer i useriøse lande og så videre. Selvfølgelig er der en sammenhæng, men det er primært firmaer og virksomheder man kan og skal screene på. Men så modsagde Jytte sig selv. For du sagde, Jytte, at det er svært at lave ordninger, som ikke er alt 16

17 for omfattende måske skulle det opfattes som detaljeret, sådan tolkede jeg det i hvert fald, for noget senere i dit indlæg sagde du at hvis der skal laves om, så foreslår jeg, at det bliver meget konkret. Og det er netop det, at det måske skal være mere konkret, det skal for eksempel være så konkret, at sådan et foretagende som Monsanto falder ud af investeringerne. Fordi når I bare siger, at der ikke er slinger i valsen, så er det fint nok. Jeg tror, det ligger i de kriterier og operationaliseringen af kriterierne, det er der at problemet ligger. Og der kender jeg godt de lister, som EIRIS laver, og de er meget lette at gå til. For eksempel var der ikke i bestyrelsen da jeg sad der i tilslutning til, at vi fravalgte porno og var det nogle andre specielle ting, som jeg egentlig godt ville have fravalgt. Man kan så let som ingenting fravælge på de lister som EIRIS udsender, og det var heller ikke, ville jeg sige til Eberhard, det var heller ikke mit forslag, at EIRIS skulle skydes ud, det var mit forslag, at man kunne overveje at supplere med SIRI, lige som man i øvrigt på investeringsområdet benytter sig ikke kun af en, men af flere porteføljemanagere når det drejer sig om udliciteringer for eksempel. Så var der også en mulighed her for at supplere, det var såmænd bare det jeg nævnte, men det vigtigste det er nok det, om bestyrelsen vælger at have en ordning der er lidt omfattende og derfor er svær at screene for, eller om den vælger en ordning som er konkret, som Jytte foreslog, og som det er lettere at screene for. Og det tror jeg faktisk ville tjene os i bestyrelsens arbejde i forbindelse med omvalget, at der er almindelig tryghed til den investeringspolitiske linje som bliver fulgt. Henning Sørensen sagde: Jamen, jeg synes da heller ikke, at vi skal stå og mundhugges. Altså det det drejer sig om for mig, det er at blive ordentligt oplyst omkring en sag, og det var det det går på. Hvis folk gerne vil se debatten, så kan de jo gå ind på debatforum, altså Magistrenes Pensionskasses debatforum, og der kan de se, hvem det er I mener, der så har ret, så det overlader jeg trygt til også andre mennesker at bedømme. Men det jeg gerne vil prøve at vise jer, det er at den måde vores generalforsamling nu er stillet op på, betyder at den orientering om kritiske ting eller ting hvor man kunne sige er vi nu, er I nu opmærksomme på det, den får I først, når mange af jer er gået hjem, eller måtte tage hjem til Jylland, eller hvor det nu er i bor. Og det synes jeg er uhensigtsmæssigt, og læg mærke til at dirigenten fastholder, at det forslag vi har stillet som kun går ud på, at vi gerne vil have en lidt bedre orientering. Det kommer til aller aller sidst. Det er ikke bare tomme ord. Det er ikke bare, fordi det er mest hensigtsmæssigt. Man har valgt for jer. Jeg skal bare prøve at give to eksempler. Det ene eksempel er, at hvis man tager den nye ordning, og jeg siger ikke engang at jeg ikke en gang vil tage den nye ordning, jeg siger bare, at hvis man tager den nye ordning, og det her har I jo formodentligt ikke hørt eller kendt til, så bliver jeres middellevetid længere og det vil sige, at I kommer til at få mindre pension hvert år, fordi nu er der jo f.eks. 22 år, hvor man forventer, at den sum penge, I har sparet op skal fordeles på og ikke 17, og det er den slags ting, jeg siger. Hvorfor må vi ikke få lov til at få sådan nogle ting at vide? Det er da af betydning. Men det må I ikke få, for det ønsker de ikke, og den anden ting jeg vil oplyse jer om, det er at I i JØP, hvor jeg citerer ordret hvor Jytte Freisleben siger JØP har en ordning magen til vores med hensyn til rentegaranti, så er det jo nærliggende så at netop orientere om JØP s ordning. Og der gjorde JØP det eller bestyrelsen det, at de valgte at ville informere neutralt og objektivt. Det kan man altså godt. Og det er det jeg synes, vi skulle have gjort også. Tak. Formanden sagde herefter: Søren Rønhede er så vidt jeg kan forstå enig med bestyrelsen i, at det bedste er at have nogle konkrete kriterier. Han er så ikke helt tilfreds med EIRIS som screeningsfirma, men jeg kan sige, at de har faktisk Monsanto på listen for at dumpe affald og vi har fået den på listen, men den hører jo ikke med til vores kriterier. Det er selvfølgelig noget, vi kan drøfte, om vi vil have på listen, at vi ikke vil investere i firmaer, som dumper affald i steder der ikke er relevante. Det lyder, som om det er noget vi skal diskutere i bestyrelsen. Det vil vi så gøre. Så taler Henning Sørensen om at blive ordentligt oplyst, og det gør vi ikke. Vi gør os virkelig meget umage for at oplyse ordentligt. Det der spørgsmål, jamen det kan godt være der er nogle ting, du synes, du ikke har fået at vide, men det du nævner med, at der i den nye ordning er en længere middellevetid end i den gamle, det orienterede vi om sidste år, vi havde faktisk allerede inden vi begyndte at tale om en ny ordning, forøget middellevetiden for vores medlemmer. Det havde vi 17

18 gjort, så derfor blev den nye ordning ikke så belastet af det, som den ville være blevet, hvis vi ikke havde gjort det på forhånd. Det er der andre pensionskasser, der er kommet lidt i klemme med, blandt andet kom JØP i klemme med det, fordi de ikke havde gjort det i god tid. Det har vi orienteret om, det har jeg selv stået og orienteret om, så jeg ved det er rigtigt. Det jeg sagde om JØP s ordning, der var magen til vores, det var deres gamle ordning, hvor de har rentegarantier, og hvor de har rentederivater, og hvor de har tjent lidt mindre end os i år, men på længere sigt, der er det rigtigt, der har de tjent mere. Og det er selvfølgelig rigtigt, det er ikke tilfredsstillende, og det skal vi arbejde så godt vi kan på at ændre, det er jeg fuldstændig enig i. Men der er ikke nogen i bestyrelsen, der er interesseret i at skjule oplysninger for nogen, og I vil få nogle helt præcise oplysninger ud om, hvad det betyder for jeres pension, om I vælger den ene eller den anden ordning. Det er rigtigt, at bestyrelsen for sig selv hver for sig har besluttet, at vi vil gerne være med i den nye ordning, fordi at vi synes, det er for dyrt med rentederivater, og vi synes det er meningsløst med rentegarantierne, men alt det har vi jo redegjort for. Det er også baggrunden for vores redegørelse. Så derfor er det ikke noget, vi holder skjult. Det vil da også komme ud i materialet, at vi siger hvorfor vi hver for sig i bestyrelsen vælger at gå over på den nye ordning. Hvorfor vi synes, at det er det klogeste. Både af hensyn til pensionskassen og af hensyn til os selv som medlemmer. Det havde jeg også et indlæg om på sidste års generalforsamling, hvorfor det var en fordel for pensionskassen som sådan og for de enkelte medlemmer. Så jeg er da meget ked af, hvis du synes, der er noget vi skjuler, og det ønsker vi faktisk ikke. Dirigenten sagde herefter: Efter mine notater er der svaret på de spørgsmål, der er stillet. Det er selvfølgelig muligt, at de, der har stillet spørgsmålene, ikke synes, at der er svaret tilfredsstillende, men det er så det, vi kommer til at finde ud af nu, jeg skal spørge om forsamlingen kan tage beretningen til efterretning med de faldende bemærkninger. Det vil jeg notere er tilfældet, og med så godt et tilbud hvor man får forlænget middellevetiden, så ville det da også være mærkeligt andet. Det vil sige, at vi nu kommer til årsrapporten, det er punkt 3 og 4. De er så integrerede med hinanden, og jeg havde til hensigt at behandle dem samlet, hvis forsamlingen kan tiltræde det. Som sædvanlig protest er det i orden Spilling, at du noterer, at jeg som sædvanligt afviser den? Tak. Det er jo en af fordelene ved at kende Spilling. Ad pkt. 3. Forelæggelse af årsrapport for 2007 med ledelsesberetning og revisionspåtegning til godkendelse og Ad pkt. 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport Niels Erik Eberhard gennemgik herefter årsrapporten og resultatanvendelsen: Jeg vil ikke gennemgå årsregnskabet i dets fulde udstrækning med alle de mange noter. Det noteapparat, som vokser fra år til år, og som efterhånden gør, at en pensionskasse-årsrapport går hen og bliver fuldstændig uoverskuelig, men jeg vil prøve at nøjes med at fokusere på de hovedpunkter, som er med til at bedømme det regnskab, som pensionskassen nu aflægger her i dag. Og de punkter jeg vil komme ind på her, det er resultatopgørelsen i balancen, det er afkastet, kontorenten, det er omkostningsudviklingen, og det er risikoregnskabet, og herved tænker jeg ikke på investeringsrisiciene, men de såkaldt aktuarmæssige risici. Det er dem, der lige har indebåret den forlængede levetid for kredsen her og årets resultatanvendelse. Til illustration af årsresultatet, som blev på en lille milliard, 982 millioner kroner, så har jeg valgt at illustrere det her i form af to søjler, nemlig hvad der er kommet i kassen af penge i den ene, og hvad de penge de er gået til i årets løb. Og differencen mellem de to det er så den hvide klods, det er årets resultat på de 982 millioner kroner. 18

19 Blandt indtægterne så er der medlemsindtægter for 2,1 milliarder, og så er der investeringsafkast for en lille milliard 939 millioner kroner helt præcist. Blandt udgifterne er der brugt 1,3 milliarder godt og vel til pensioner, og der er hensat 253 millioner kroner til fremtidige pensioner. Forskellen mellem de to tal altså pensionerne, er det aktuelt udbetalte beløb på godt 1,3 milliarder kroner, og hensættelserne er det beløb, som aktuaren har hensat, sådan at han er helt sikker på, at der er penge sat nok til side til fremtidige års pensioner, når de kommer til udbetaling til sin tid. Så er der brugt 40 millioner kroner i omkostninger og den mindste af andelene i år det er pensionsafkastskatten, den er der faktisk ikke betalt noget af, det kommer jeg tilbage til forklaringen på senere. Det er nemlig sådan, at en meget stor del af pensionskassens afkast er pensionsafkastskattefrit. Så er der balancen. Den har jeg også valgt at illustrere med to kolonner, aktiver og passiver, og de skal som bekendt være lige høje. Aktiverne det er jo pensionskassens værdier, altså de penge der er i kassen og hvad de er investeret i, og de er fordelt med 23 % i aktier, 14 % i ejendomme, og resten det er obligationer. Så er der passiverne. Det er det, pengene er øremærket til. De er fordelt mellem 45 milliarder kroner i pensionshensættelser. Det er altså det samlede beløb pensionshensættelserne, der er sat til side for at kunne betale de pensioner i fremtiden, som står på pensionstilsagnene. Resten, 7 ½ milliard kroner, det er egenkapital, og det er i samme terminologi også penge, som er reserveret til fremtiden. Det er jo nemlig sådan, at i en pensionskasse, så er egenkapitalen jo netop medlemmernes penge og ikke nogen som helst andres penge. Afkastet, det blev på 1,9 % før skat, det blev også 1,9 % efter skat, det er jo selvfølgelig en konsekvens af, at der i året ikke er betalt pensionsafkastskat. Jeg har her prøvet at illustrere, hvordan afkastet på de 1,9 % er sammensat, og hvor det kommer fra. Det er jo et afkast, som der er blevet brugt den sådan meget beherskede terminologi om, at det er da et fornuftigt afkast i lyset af de muligheder, som aktie- og obligationsmarkederne har budt i Hvis man dekomponerer det, så kan det komponeres i et afkast fra aktier og obligationer, værdipapirer, på 2,2 %, så er der afkast fra ejendomsporteføljen svarende til 2,1 %, og så er der i den gråblå et negativt afkast på de rentederivater eller renteforsikringer, som der har været investeret i til afdækning af rentegarantierne. Og derfor er nettoafkastet på de 1,9 %. Kontorenten for 2007, den er på 4 ¼, og den er fastsat til det samme som foreløbig sats for Så er der omkostningsudviklingen. Pensionskassen her har meget lave omkostninger. Og det er en af pensionskassens stærke sider. Man kunne godt svinge sig så højt som op til at sige, at det er en af pensionskassens kronjuveler. Der fås ikke lavere omkostningsniveau i den danske pensionsbranche og da slet ikke, hvis man går til den kommercielle del af branchen, hvor omkostningsniveauet kan være en faktor både 3 og 4 og 5 gange så højt som det niveau, der er. Og hver gang man bruger en procent ekstra i omkostninger, så bliver pensionerne en procent mindre. Det er en meget god tommelfingerregel. Det er klart, at en af de forudsætninger, der skal til for at holde et lavt omkostningsniveau i en pensionskasse, det er selvfølgelig også det forhold, at pensionskassen administrerer obligatoriske, kollektive ordninger, fordi det giver netop den mulighed for stordrift til lave omkostninger, som er så mange penge værd i det lange løb. Så var der risikoregnskabet. Altså, det er risiciene på død og invaliditet vi snakker om, og det er i MP ligesom for andre akademiske pensionskasser traditionelt pænt. Akademiske liv er set under et billige at forsikre. Det må være sådan noget med sund livsstil og forskellige andre ting, der gør sig gældende. Men det er også en af de fordele, som de akademiske pensionskasser har, det er, at det er muligt på grund af det netto at forsikre medlemmerne til en meget billig penge. Men som jeg 19

20 også var inde på tidligere, så er der jo sket nogle forskydninger i vores livsmønster, derved at vi jo bliver ældre. Det er det der sker, som sagt, når aktuaren han forlænger middellevetiden. Og samtidig sker der det, at vi bliver mindre invalide og vi dør sjældnere i utide, end vi gjorde for en generation siden. Og det kan man faktisk også se illustreret her, nemlig ved at hele det store overskud på pensionskassen det såkaldte risikoregnskab, det er nemlig det der måler det her det kommer fra en mindre invaliditet og en mindre død i utide, hvorimod der ikke rigtig er noget overskud, det er den hvide, når det hedder pensionistdødeligheden, altså det at vi alle sammen bliver ældre. Og det er klart, at det er selvfølgelig noget, som vi skal være opmærksomme på i driften af pensionskassen, at vi løbende tilpasser pensionskassen, sådan at den også på dette her område er i takt med tiden og udviklingen. Så var der den sidste. Det var resultatanvendelsen. Og der er vi jo i pensionskasseverdenen underlagt nogle regler, at vi skal lave nogle særlige specifikationer af, hvordan vi fordeler årets resultat. Vi skal nemlig og det var sådan set en af de udløbere af, som jeg fortalte før, af at vi jo i Finanstilsynets øjne er et forsikringsselskab, så vi skal opdele årets resultat og det er så i øvrigt ikke engang de 982 millioner kroner, som vi skal fordele, det er et helt andet beløb, vi skal fordele, det er der meget stramme skabeloner for, det skal vi fordele i den andel der går til medlemmerne i deres egenskab af henholdsvis kunder og ejere, så det gør vi. Og fordelingen den er, som det fremgår af grafikken her, at der er gået en ca. en halv milliard i kassen til medlemmerne i egenskab af kunder, og en milliard knap og nap i egenskaben af medlemmer, som ejere, og næste år kan fordelingen mellem den grønne og den blå se helt anderledes ud, og det er fuldstændig ligegyldigt. Dirigenten sagde: Jeg har så aftalt med revisor, at jeg kan sige, at regnskabet det er forsynet med en såkaldt blank revisionspåtegning. Og jeg kan bekræfte, at jeg også har konstateret, at der i regnskabet den trykte udgave, henholdsvis side 24 og side 25, er anført det, der hedder en blank revisionspåtegning. Jeg skal høre, om der er spørgsmål eller bemærkninger til regnskabet. Hvis det ikke er tilfældet, så vil jeg tage det som udtryk for, at forsamlingen kan godkende regnskabet her under forslaget til resultatdisponering. Det er noteret. Ad pkt. 5. Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer Dirigenten sagde: Vi er nu kommet til punkt 5, som er forslag til ændring af vedtægten. Det er på side 4 og frem i jeres indkaldelse. Der er flere forslag. Jeg vil ikke gennemgå dem her, men overlade det til Jytte at gennemgå det første, og jeg forstår, at Bjarne vil gennemgå det andet forslag, og så kommer jeg tilbage. Formanden fik ordet: Det første forslag til vedtægtsændringer som bestyrelsen foreslår, er at give de ansatte i pensionskassen mulighed for optagelse i vores pensionskasse uanset hvilken uddannelsesbaggrund de har. Forslaget er direkte foranlediget af at ansatte i Arkitekternes Pensionskasse og hos Dyrlæger og Jordbrugsakademikere har mulighed for at blive optaget i deres pensionskasser. I fremtiden er alle medarbejderne også ansat i alle tre kasser, så det er nok umuligt ikke at godkende et sådant forslag, men for en ordens skyld så skal vi have det godkendt i vores vedtægter. Dirigenten sagde: Jeg skal spørge, om nogen ønsker ordet til dette forslag. Som jeg anførte før, skal jeg anføre, at det kræver to tredjedeles flertal at vedtage det. Henning Sørensen fandt, at det er en god ide at få valgfrihed. Jeg skal bare spørge meget kort, om bestyrelsen overvejer at tilbyde de eksisterende medlemmer af Magistrenes Pensionskasse at kunne træde ud for at kunne gå over i en anden pensionskasse? Dirigenten brød ind: Det vil jeg tillade mig at afvise, at vi begynder at svare på nu, for det har intet med forslaget at gøre, men der kommer senere et forslag, hvor du kan få lejlighed til at stille det 20

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

Kort og godt om... Din pensionsordning

Kort og godt om... Din pensionsordning Kort og godt om... Din pensionsordning Pension handler om andet end alderdom, gråt hår og petanque! Pension handler både om din fremtid og din nutid. For din pensionsordning er både en opsparing og en

Læs mere

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Det forpligter at rådgive om penge, pension og investeringer Hvad er forskellen på Bankpension og andre pensionsselskaber? Der er flere, men en af

Læs mere

Fusion Juristernes og Økonomernes Pensionskasse

Fusion Juristernes og Økonomernes Pensionskasse Fusion 2019 Juristernes og Økonomernes Pensionskasse Vi anbefaler en fusion med Ingeniørernes Pensionskasse, DIP Kære medlem JØP s bestyrelse anbefaler en fusion med Ingeniørernes Pensionskasse, DIP. Det

Læs mere

Generalforsamling 19. april 2010

Generalforsamling 19. april 2010 Generalforsamling 19. april 2010 Arkitekternes Pensionskasse Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger MP Pension Pensionskassen for Magistre og Psykologer Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens

Læs mere

Generalforsamling 2011

Generalforsamling 2011 Generalforsamling 2011 Velkommen til generalforsamlingen 2 Dagsordenens pkt. 1 Valg af dirigent 3 Dagsordenens pkt. 2 Bestyrelsens beretning 4 Gruppeforsikringen før og efter ændringer 5 Overgangsordning

Læs mere

Baggrund PENSION AF KLAUS KRØIGAARD

Baggrund PENSION AF KLAUS KRØIGAARD PENSION AF KLAUS KRØIGAARD Baggrund MP Pension, tidligere Magistrenes Pensionskasse, har 54.000 medlemmer, alle med en akademisk uddannelse inden for de fagområder, der dækkes af magistre herunder gymnasielærere

Læs mere

Generalforsamling 16. april 2009

Generalforsamling 16. april 2009 Generalforsamling 16. april 2009 Valg af dirigent Bestyrelsens beretning Årsregnskab/resultatanvendelse Forslag fra bestyrelsen Forslag fra medlemmerne Valg af revision Eventuelt Arkitekternes Pensionskasse

Læs mere

Generalforsamling i Arkitekternes Pensionskasse

Generalforsamling i Arkitekternes Pensionskasse Generalforsamling i Arkitekternes Pensionskasse Torsdag 26. april 2012 i Arkitekternes Hus, København Arkitekternes Pensionskasse Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger MP Pension Pensionskassen

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser Klar varedeklaration på alle investeringsbeviser Det kan være vanskeligt at overskue de mange forskellige investeringsmuligheder

Læs mere

Pensionskassens navn er Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger.

Pensionskassens navn er Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger. VEDTÆGT 1. NAVN Pensionskassens navn er Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger. Som binavne anvendes Dansk Agronomforenings Pensionskasse (Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger)

Læs mere

Generalforsamling 21. april 2009

Generalforsamling 21. april 2009 Generalforsamling 21. april 2009 Valg af dirigent Bestyrelsens beretning Årsregnskab Forslag Valg af bestyrelse Valg af revision Eventuelt Arkitekternes Pensionskasse Pensionskassen for Jordbrugsakademikere

Læs mere

Referat fra Garantloekkens generalforsamling

Referat fra Garantloekkens generalforsamling Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 16. marts 2013 kl. 14 i Løkken. Referat: Indledning ved Kristian Andersen.

Læs mere

URAFSTEMNING 30. maj til 13. juni 2013

URAFSTEMNING 30. maj til 13. juni 2013 URAFSTEMNING 30. maj til 13. juni 2013 Bestyrelsen fremsatte et forslag om en ny formålsbestemmelse på generalforsamlingen i april. Forslaget opnåede 61 pct. flertal, men ikke den nødvendige 2/3 tilslutning.

Læs mere

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Lægernes Pension pensionskassen for læger 20.05.2016 31/24 Side 2/5 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pension? Kunne det være bedre for mig som læge

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Generalforsamling 2011

Generalforsamling 2011 Generalforsamling 2011 1 Velkommen til generalforsamlingen 2 Dagsordenens pkt. 1 Valg af dirigent 3 Dagsordenens pkt. 2 Bestyrelsens beretning 4 Gruppeforsikringen før og efter ændringer 5 Bestyrelsens

Læs mere

PJD generalforsamling 2012

PJD generalforsamling 2012 PJD generalforsamling 2012 Onsdag 25. april 2012, Radisson Blu Falconer Hotel & Conference Center, Frederiksberg. Arkitekternes Pensionskasse Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger MP Pension

Læs mere

GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN

GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN DIP generalforsamling 2015 Hovedpunkter i beretning: Afkast Samfundsansvar Pensioner hvordan udvikler pensionerne sig? Pensioner nye tiltag Strategi og fremtiden 2 Værd

Læs mere

Referat af. DIP s ordinære generalforsamling Torsdag den 12. april 2012 kl. 17.00 i Ingeniørhuset

Referat af. DIP s ordinære generalforsamling Torsdag den 12. april 2012 kl. 17.00 i Ingeniørhuset Referat af DIP s ordinære generalforsamling Torsdag den 12. april 2012 kl. 17.00 i Ingeniørhuset 1. Valg af dirigent Advokat Henrik Oehlenschlæger blev valgt til dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Referat af klubbens ordinære generalforsamling fredag den kl på Østvilsund Færgekro.

Referat af klubbens ordinære generalforsamling fredag den kl på Østvilsund Færgekro. Referat af klubbens ordinære generalforsamling fredag den 7.4.2017 kl. 15.00 på Østvilsund Færgekro. 26 af klubbens medlemmer var til stede ved generalforsamlingen. Formand Jan Thomsen bød velkommen til

Læs mere

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 Bankpension pensionskasse for finansansatte Dirch Passer Alle 27, 4 2000 Frederiksberg CVR 21 54 84 13 www.bankpension.dk Halvårsrapport for 1. halvår 2011 Beretning - første

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Generalforsamling. Mandag den 18. april Scandic Copenhagen

Generalforsamling. Mandag den 18. april Scandic Copenhagen Generalforsamling Mandag den 18. april 2016 Scandic Copenhagen Valg af dirigent Bestyrelsen foreslår Lars Svenning Andersen 2 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om pensionskassens

Læs mere

Vedtægter for Dansklærerforeningen

Vedtægter for Dansklærerforeningen Vedtægter for Dansklærerforeningen I. Navn og formål 1 Dansklærerforeningens navn er Dansklærerforeningen. 2.1 Dansklærerforeningens formål er at tjene og udvikle faget dansk alle steder hvor danskundervisning

Læs mere

7. Behandling af forslag, som måtte være fremsat af bestyrelsen eller aktionærer

7. Behandling af forslag, som måtte være fremsat af bestyrelsen eller aktionærer Ordinær generalforsamling 2010 NTR Holding A/SRådhuspladsen 16,1. 1550 København V Tel.: 88 96 86 66 Fax: 88 96 88 06 E-mail: ntr@ntr.dk www.ntr.dk År 2010, den 15. april kl. 15.00 afholdtes ordinær generalforsamling

Læs mere

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper Rente-, risiko- og omkostningsgrupper Finanstilsynet har fastlagt nogle retningslinjer, som skal sikre en rimelig fordeling af overskud til pensionskunder. For dig med pensionsordning i Danica Traditionel

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Pensionskassen for Sundhedsfaglige

Pensionskassen for Sundhedsfaglige Pensionskassen for Sundhedsfaglige Generalforsamling 2018 Forelæggelse af årsrapport, revisionsberetning og godkendelse af resultatopgørelse og balance v/ Finansdirektør Nicolai Ørnstrup Pilehave Fredag

Læs mere

Omlægning fra Danica Traditionel til Danica Balance

Omlægning fra Danica Traditionel til Danica Balance Omlægning fra Danica Traditionel til Danica Balance 1 Omlægning kort fortalt Vi tilbyder i foråret 2017 en række af vores kunder at omlægge deres pensionsopsparing i Danica Traditionel til Danica Balance.

Læs mere

Generalforsamling 2011

Generalforsamling 2011 Generalforsamling 2011 1 Velkommen til generalforsamlingen 2 Dagsordenens pkt. 1 Valg af dirigent 3 Dagsordenens pkt. 2 Bestyrelsens beretning 4 Gruppeforsikringen før og efter ændringer 5 Overgangsordning

Læs mere

LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR

LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR LOKAL FORSIKRING G/S 1. Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Lokal Forsikring G/S. 1.2 Selskabet har følgende binavne

Læs mere

Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale

Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale Generalforsamling 2018 Forelæggelse af årsrapport, revisionsberetning og godkendelse af resultatopgørelse og balance v/ Finansdirektør

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

MP generalforsamling 2012

MP generalforsamling 2012 MP generalforsamling 2012 Mandag 23. april 2012, Radisson Blu Falconer Hotel & Conference Center, Frederiksberg. Arkitekternes Pensionskasse Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger MP Pension

Læs mere

Tilbud om omtegning af din pension

Tilbud om omtegning af din pension læs denne folder, før du beslutter dig Tilbud om omtegning af din pension bestyrelsen anbefaler at omtegne J U R I S T E R N E S O G Ø K O N O M E R N E S P E N S I O N S K A S S E Din pension taber købekraft

Læs mere

Vedtægter for Dansk Affald A/S. 3 ejerkommuner. Vedtægter. for. Dansk Affald A/S

Vedtægter for Dansk Affald A/S. 3 ejerkommuner. Vedtægter. for. Dansk Affald A/S 3 ejerkommuner Vedtægter for Dansk Affald A/S 1 Indhold 1. Navn, hjemsted og formål... 3 2. Kapital og aktier... 3 2.1 Aktiekapital... 3 2.2 Aktierne... 3 2.3 Rettigheder... 3 2.4 Overdragelse... 3 2.5

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Dagsordenens punkt 4: Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægtens formålsbestemmelse

Dagsordenens punkt 4: Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægtens formålsbestemmelse Generalforsamling Bilag til dagsordenens punkt 4 og 5. Her kan du se de uforkortede forslag fra bestyrelsen til Pensionskassens for Jordbrugsakademikere & Dyrlægers generalforsamling 29. april 2013. Dagsordenens

Læs mere

Vedtægter for Begravelseskassen for funktionærer i Privatbanken A/S (afviklingskasse) april 2015 (side 1 til 8) Navn og hjemsted

Vedtægter for Begravelseskassen for funktionærer i Privatbanken A/S (afviklingskasse) april 2015 (side 1 til 8) Navn og hjemsted Navn og hjemsted 1 Kassens navn er Begravelseskassen for Funktionærer I Privatbanken A/S (afviklingskasse), og dens hjemsted er Københavns Kommune. Formål 2 Stk. 1 Kassens formål er umiddelbart efter et

Læs mere

GENERALFORSAMLING 2016 TORSDAG DEN 14. APRIL INGENIØRHUSET

GENERALFORSAMLING 2016 TORSDAG DEN 14. APRIL INGENIØRHUSET GENERALFORSAMLING 2016 TORSDAG DEN 14. APRIL INGENIØRHUSET VALG AF DIRIGENT 2 DAGSORDEN 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning og fremlæggelse af årsrapport 3. Beslutning om fordeling af overskud

Læs mere

Referat af. DIP s ordinære generalforsamling Tirsdag den 12. april 2011 kl i Ingeniørhuset

Referat af. DIP s ordinære generalforsamling Tirsdag den 12. april 2011 kl i Ingeniørhuset Referat af DIP s ordinære generalforsamling Tirsdag den 12. april 2011 kl. 17.00 i Ingeniørhuset 1. Valg af dirigent Advokat Henrik Oehlenschlæger blev valgt til dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen

Læs mere

Forslag til nye Vedtægter

Forslag til nye Vedtægter Snekkersten Borgerforening Forslag til nye Vedtægter Vedtægter for Snekkersten Borgerforening (SBF) 1. Foreningens navn og hjemsted. Foreningens navn er Snekkersten Borgerforening og den er stiftet den

Læs mere

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL VEDTÆGTER 1 NAVN OG HJEMSTED 1.1 Foreningens navn er: Trædballe - Uhrhøj Antenneforening. 1.2 Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. 2 FORMÅL 2.1 Foreningens formål er at etablere, eje og drive fællesantenneanlæg

Læs mere

OMTEGNING AF PENSIONSORDNING

OMTEGNING AF PENSIONSORDNING SPØRGSMÅL SVAR OM OMTEGNING HVOR KAN JEG FÅ MERE INFORMATION OM OMTEGNINGEN? Kontakt pensionskassen på 33 12 21 41. SKAL JEG BRUGE SVARBLANKETTEN? Ja. Du skal returnere den udfyldt blanket i svarkuverten

Læs mere

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet.

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet. Vedtægter for Indeks 1 Navn, hjemsted og formål 2 Optagelses kriterier 3 Medlems forpligtigelser 4 Eksklusion 5 Bestyrelsen 6 Sekretariatet 7 Møder 8 Foreningens forpligtigelser 9 Generalforsamlingens

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne får tilskrevet

Læs mere

Referat fra ekstraordinær generalforsamling den 8. juni 2017

Referat fra ekstraordinær generalforsamling den 8. juni 2017 Referat fra ekstraordinær generalforsamling den 8. juni 2017 1. Valg af dirigent Jens Erk Skovvang blev valgt efter indstilling fra bestyrelsen. Dirigenten startede generalforsamlingen op med at konkludere,

Læs mere

Generalforsamling. Grundejerforeningen Stangkjær. 25. marts 2010

Generalforsamling. Grundejerforeningen Stangkjær. 25. marts 2010 Generalforsamling Grundejerforeningen Stangkjær 25. marts 2010 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse 4. Forslag fra medlemmer og bestyrelse

Læs mere

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2012

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2012 HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2012 Bankpension pensionskasse for finansansatte Dirch Passer Alle 27, 4 2000 Frederiksberg CVR 21 54 84 13 www.bankpension.dk Halvårsrapport for 1. halvår 2012 Beretning - første

Læs mere

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009 Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009 Dagsorden. 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år 3. Aflæggelse af regnskab for året 2004 4. Indkomne

Læs mere

Kollektive og solidariske pensioner. Grundkursus for delegerede

Kollektive og solidariske pensioner. Grundkursus for delegerede Kollektive og solidariske pensioner Grundkursus for delegerede Hvad forstår I ved kollektiv og solidarisk? Fælles værdier Overenskomst Samarbejde Fagforening Fællesskab Hvad gør jeres pensionsordning kollektiv

Læs mere

Vedtægter for PenSam Holding A/S

Vedtægter for PenSam Holding A/S Vedtægter for PenSam Holding A/S 2 Vedtægter for PenSam Holding A/S Kapitel I - Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam Holding A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål

Læs mere

Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA.

Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA. Kære medlem Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA. Til grund for beslutningen ligger en meget grundig gennemgang

Læs mere

Formål 2.1 Organisationen er landsdækkende for virksomheder, der beskæftiger sig med genvinding og genbrug.

Formål 2.1 Organisationen er landsdækkende for virksomheder, der beskæftiger sig med genvinding og genbrug. GI Vedtægter 1. Navn Organisationens navn er: "GenvindingsIndustrien". 2. Formål 2.1 Organisationen er landsdækkende for virksomheder, der beskæftiger sig med genvinding og genbrug. 2.2 Organisationens

Læs mere

Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt

Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt Folketingets Skatteudvalg L 80 - Lige store pensioner 23.04.2012 Hullet der skal lukkes Skatteministeren ønsker at lukke et skattehul. Hullet er opstået,

Læs mere

Generalforsamling. Mandag den 28. april Flintholm Company House

Generalforsamling. Mandag den 28. april Flintholm Company House Generalforsamling Mandag den 28. april 2014 Flintholm Company House Valg af dirigent Bestyrelsen foreslår valg af Lars Svenning Andersen 2 Forslag om taletidsregler Taletidsregler på generalforsamlingen

Læs mere

Hvad er det nu med PenSam?

Hvad er det nu med PenSam? Hvad er det nu med PenSam? Finanstilsynet, som er statens vagthund i den finansielle sektor, var fornylig på en såkaldt inspektion i PenSam Liv, der administrerer pensionsopsparing for FOAs medlemmer.

Læs mere

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I TK DEVELOPMENT A/S

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I TK DEVELOPMENT A/S REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I TK DEVELOPMENT A/S Onsdag den 30. april 2014 kl. 15.00 blev der afholdt ordinær generalforsamling i TK Development A/S, CVR-nr. 24256782, i Aalborg Kongres & Kultur

Læs mere

!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!! Love for Stålforeningen Foreningen af danske Stålgrossister

!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!! Love for Stålforeningen Foreningen af danske Stålgrossister Love for Stålforeningen Foreningen af danske Stålgrossister Fastsat på den stiftende generalforsamling den 3. september 1975 med ændringer, vedtaget på generalforsamlinger af 5. maj 1976, 8. maj 1980,

Læs mere

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede.

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede. 1.0 NAVN 1.1 Selskabets navn er Bornholms Brand A.m.b.a. 2.0 HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er Bornholms Regionskommune. 3.0 FORMÅL 3.1 Selskabets primære formål er at eje aktier i Bornholms Brandforsikring

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Generalforsamling. 24. april 2013 kl. 17.00 på SAS Radisson i Aarhus. Generalforsamling 2013 :: 24. april 2013 :: PMT :: 1

Generalforsamling. 24. april 2013 kl. 17.00 på SAS Radisson i Aarhus. Generalforsamling 2013 :: 24. april 2013 :: PMT :: 1 Generalforsamling 24. april 2013 kl. 17.00 på SAS Radisson i Aarhus Generalforsamling 2013 :: 24. april 2013 :: PMT :: 1 Velkommen: Det nye format DIALOG - alle er med Borddiskussioner i centrum Vandrende

Læs mere

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen 8. november 2006 Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget udkast til bekendtgørelse om puljepension

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

VEDTÆGTER for Foreningen AP Pension f.m.b.a.

VEDTÆGTER for Foreningen AP Pension f.m.b.a. VEDTÆGTER for Foreningen AP Pension f.m.b.a. NAVN, FORMÅL OG MEDLEMSFORHOLD 1 Navn og hjemsted Stk. 1 Foreningens navn er Foreningen AP Pension f.m.b.a. Stk. 2 Foreningens hjemsted er Københavns Kommune.

Læs mere

Vedtægter for PenSam Bank A/S

Vedtægter for PenSam Bank A/S Vedtægter for PenSam Bank A/S 2 Vedtægter for PenSam Bank A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam Bank A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper i Danica Traditionel

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper i Danica Traditionel Rente-, risiko- og omkostningsgrupper i Danica Traditionel Finanstilsynet har fastlagt nogle retningslinjer, som skal sikre en rimelig fordeling af overskud til pensionskunder. For dig med pensionsordning

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper i Traditionel

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper i Traditionel Rente-, risiko- og omkostningsgrupper i Traditionel Finanstilsynet har fastlagt nogle retningslinjer, som skal sikre en rimelig fordeling af overskud til pensionskunder. For dig med pensionsordning i Traditionel

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar)

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar) Vedtægter For Hvalsø Brugsforening (Begrænset ansvar) Navn og hjemsted: Par. 1: Foreningens navn er Hvalsø Brugsforening Amba. Brugsforeningen har sit hjemsted i Hvalsø. Formål: Par. 2: Brugsforeningens

Læs mere

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter:

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter: Frederiksberg, den 26. marts 2012 Investeringsforeningen Fundamental Invest indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes på foreningens adresse Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg,

Læs mere

Vedtægter for Hyllinge og Omegns Støtteforening.

Vedtægter for Hyllinge og Omegns Støtteforening. Vedtægter for Hyllinge og Omegns Støtteforening. Begrænset ansvar. [1] INDHOLDSOVERSIGT 1. Foreningen. Navn: 1 Hjemsted: 2 Formål: 3 2. Medlemmerne. Medlemskab 4 Finansiering og ansvar 5 3. Foreningsmyndighederne.

Læs mere

DVB FYN LANGELAND Generalforsamlingen

DVB FYN LANGELAND Generalforsamlingen DVB FYN LANGELAND Generalforsamlingen Referat fra ordinær generalforsamling tirsdag den 30. juni 2015, kl. 18.00 hos Boligkontoret Danmark, Sivlandvænget 27B, 5260 Odense S. Tilstede: Bestyrelsen: Afdelingerne:

Læs mere

Vedtægt. Vedtægt for Pensionskassen for Farmakonomer CVR-nummer Indhold

Vedtægt. Vedtægt for Pensionskassen for Farmakonomer CVR-nummer Indhold Pensionskassen for Farmakonomer April 2016 Vedtægt Vedtægt for Pensionskassen for Farmakonomer CVR-nummer 10 49 68 37 Indhold Navn, hjemsted og formål 1. Pensionskassens navn 2 2. Pensionskassens formål

Læs mere

vedtægter af 8. marts 2019 for Life Science Law DK (LSL)

vedtægter af 8. marts 2019 for Life Science Law DK (LSL) Life Science Law DK vedtægter af 8. marts 2019 for Life Science Law DK (LSL) Life Science Law DK 2 / 7 INDHOLD 1 Navn, hjemsted og formål... 2 2 Medlemskab og kontingent... 3 3 Bestyrelse... 3 4 Generalforsamling...

Læs mere

KLUBVEDTÆGTER for medlemmer af Dansk El-Forbund i

KLUBVEDTÆGTER for medlemmer af Dansk El-Forbund i KLUBVEDTÆGTER for medlemmer af Dansk El-Forbund i Klubbens navn Indhold: Klubvedtægter 1 Klubbens formål og virke 2 Klub/Fællesklub 3 Medlemmernes kollegiale pligter 4 Urafstemning 5 Generalforsamling

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Vedtægter. for. Danfoss A/S

Vedtægter. for. Danfoss A/S J. nr. 205-20945-8 Vedtægter for Danfoss A/S CVR-nr. 20165715 1/9 2014.04.25 1 Selskabets navn er Danfoss A/S, og dets hjemsted er DK-6430 Nordborg, Sønderborg Kommune. 2 Selskabets formål er at drive

Læs mere

Grundejerforeningen Salvig

Grundejerforeningen Salvig Til Medlemmerne Grundejerforeningen Salvig Orø Orø, d. 15. marts 2015 Indkaldelse til generalforsamling og sammenfatning af bestyrelsens forslag: Vedlagt finder I indkaldelsen til den ordinære generalforsamling

Læs mere

Til interessenterne i I/S Veksø Vandværk

Til interessenterne i I/S Veksø Vandværk Referat fra ordinær generalforsamling i I/S Veksø Vandværk 2014 Til interessenterne i I/S Veksø Vandværk Indkaldelse til ordinær generalforsamling Mødested: Kroen, Veksø Mødetid: Torsdag den 20. marts

Læs mere

Unipension Ansvarlige investeringer

Unipension Ansvarlige investeringer Unipension Ansvarlige investeringer Medlemsundersøgelse december 2012 Arkitekternes Pensionskasse Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger MP Pension - Pensionskassen for Magistre & Psykologer

Læs mere

Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard Nielsen og Per Stig Andersen. Herudover var fremmødt Flemming Hedegaard Petersen og Henning Schmidt.

Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard Nielsen og Per Stig Andersen. Herudover var fremmødt Flemming Hedegaard Petersen og Henning Schmidt. Referat af generalforsamling mandag d. 9. marts 2015 kl. 1700 i Sports- og Lystfiskerforeningen Lucius 96, afviklet hos tidl. formand Flemming Hedegaard Petersen. Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard

Læs mere

Forslag fra bestyrelsen om ændring af Vedtægtens 3, 10 stk. 1, 10 stk. 2, 10 stk. 4 samt 20 stk. 2

Forslag fra bestyrelsen om ændring af Vedtægtens 3, 10 stk. 1, 10 stk. 2, 10 stk. 4 samt 20 stk. 2 Generalforsamling i Foreningen AP Pension f.m.b.a. Dagsordenens punkt 5.b Bilag 4 Forslag fra bestyrelsen om ændring af Vedtægtens 3, 10 stk. 1, 10 stk. 2, 10 stk. 4 samt 20 stk. 2 Generalforsamlingen

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - 2009 I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne

Læs mere

Pensionskassen kan efter nærmere retningslinjer tegne ophørende forsikringer for medlemmerne.

Pensionskassen kan efter nærmere retningslinjer tegne ophørende forsikringer for medlemmerne. VEDTÆGT 1. NAVN Pensionskassens navn er Arkitekternes Pensionskasse. 2. FORMÅL Pensionskassens formål er at drive pensionskassevirksomhed, herunder at yde medlemmerne alders-, invalide-, ægtefælle- og

Læs mere

Halvårsrapport for perioden 1. januar 2008-30. juni 2008

Halvårsrapport for perioden 1. januar 2008-30. juni 2008 Halvårsrapport for perioden 1. januar 2008-30. juni 2008 MP Pension pensionskassen for magistre og psykologer, Lyngbyvej 20, DK-2100 København Ø Telefon 39 15 01 02, fax 39 15 01 99, CVR nr.: 20 76 68

Læs mere

Grundejerforeningsvedtægter.

Grundejerforeningsvedtægter. Grundejerforeningsvedtægter. I medfør af den for Helsingør kommune gældende lokalplan nr. 1.88 for Boligbebyggelse på en del af Kjeldsbjerggårds jorder samt i henhold til deklaration tinglyst d. 22.06

Læs mere

NYT. Over 5 % i rente på pensionen. 28. april LÆS OM: NU FÅR DU EN ENDNU STÆRKERE AKADEMIKER- PENSIONER I I FØRERTRØJEN NR. 1 / APRIL 2015 DIP+JØP

NYT. Over 5 % i rente på pensionen. 28. april LÆS OM: NU FÅR DU EN ENDNU STÆRKERE AKADEMIKER- PENSIONER I I FØRERTRØJEN NR. 1 / APRIL 2015 DIP+JØP NYT NR. 1 / APRIL 2015 JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Husk Generalforsamling 28. april LÆS OM: Over 5 % i rente på pensionen DIP 35 mia. kr. 23.000 med lemmer. 100 mia. kr. 76.000 medlemmer DIP+JØP

Læs mere

Her følger 3 dokumenter 1) Dagsorden ved stiftende generalforsamling i web-lystfiskerforeningen. (side 1) 2) Vedtægter for Fisketips Forening (side 2-4) 3) Praktiske retningslinier for generalforsamling

Læs mere

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Sydjylland.

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Sydjylland. MØDEREFERAT Mødedato og tid 28. August 2013 Sted Rødekro-kro Mødedeltagere Fra Emne Ole O. Madsen Generalforsamling i Sydjysk Mejeristforening (FMF), landsdelskreds nr. 4 Bestyrelsen afholdte et lille

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere