(Be)tydningen af barndommens sted

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "(Be)tydningen af barndommens sted"

Transkript

1 (Be)tydningen af barndommens sted Hvad betyder barndommens sted? Sted -begrebet har tydeligvis fået en fremtrædende rolle i en række fag, lige fra geografi, hvor det synes at have fået sit faglige gennembrud, til antropologi, sociologi, arkitektur og filosofi. I denne artikel vil jeg på grundlag af min egen tidligere forskning forsøge at komme med et bud på, hvilken betydning sted har for børn. Men først ønsker jeg at diskutere, hvad begrebet sted egentlig betyder. Betydningen af begrebet sted virker umiddelbart temmelig selvfølgelig, men når man går mere i dybden med det, bliver dets tydning noget mere kompliceret. Brugen af begrebet sted i Skandinavien skal for det første ses i lyset af en større, hovedsagelig engelsksproget, faglig diskurs, hvor nøgleordet er place, et ord der nedstammer fra latin. I Danmark og Norge oversætter man ofte ordet place til det germanske sted (de skandinaviske sprog hører til den germansk sprogfamilie), men man må ikke glemme, at man i Danmark og Norge også bruger varianter af place, som f.eks. plads, parallelt med sted, mens svenskerne synes at foretrække plats frem for sted (se Gunilla Halldéns artikel). Endelig må man heller ikke glemme, at en variant af sted, stead, stadig findes i det engelske sprog. Det engelske stead har nogenlunde samme betydning (og udtale) som det skandinaviske sted. Betydningen af sted i nutidens faglige diskurs er således en blanding af de betydninger, der knytter sig til varianter af ordene sted/plads, stead/place. Hvis man i gængse ordbøger undersøger, hvad begrebet sted, eller place betyder, opdager man, at det aldeles ikke er entydigt. En norsk ordbog giver således følgende definition: 33

2 sted 1 avgrenset område, plass, flekk, gjøre opp på s-et/bestemme tid og s- for et møte/finne et egnet s- til leirplass/smøre salve på det ømme s-et/det forekom feil flere s-er i boka. 2 hus, bopel familien har et vakkert s-/lands-, sommers-/hus el. lokalitet som blir besøkt forlystelsess-, utsiktss-/de går aldri noen s-er holder seg hjemme/et s- å være/et visst s- do, wc. 3 by, bygd, strøk, bo på et lite s-/reise fra s- til s-/han er en av de mektige her på s-et/bos, hjems-, lades-/dra av s- av gårde/være til s-e nærværende/komme til s-e/i s- for litt siden/finne s- foregå. 4 stilling, situasjon tenk deg i mitt s-/komme i s-et for noe(n) til erstatning for/gjøre noe annet i s-et, jf *istedenfor, *i stedet for (Norsk språkråd n.a.: sted). Det, der især gør begrebet sted vanskeligt, er, at det dækker over afgrænsede fysiske områder eller pladser af vidt forskellig størrelse og karakter: f.eks. et hus, en by, en bygd, en gård, samtidig med at det også har en social betydning, der ikke nødvendigvis har et fysisk udtryk. Når begrebet sted indgår i udtrykket tenk dig i mitt sted, har sted ikke et fysisk rumligt udtryk, hvis man med begrebet sted mener alenemor, arbejdsløs, udstødt e.l. Hvis man gransker videre i definitionen, opdager man, at begrebet sted, også når det bruges om et afgrænset fysisk område, ofte knyttes sammen med noget socialt, f.eks. et landsted (en form for sted, der forbindes med noget socialt). Begrebet place har ligesom begrebet sted en flertydig betydning. Det bruges således om noget fysisk, som f.eks. a particular region, center of population, or location (a nice place to visit), a building, part of a building, or area occupied as a home (our summer place) og a public square: PLAZA, a small street or court. Men det benyttes også om a remunerative employment: JOB b: prestige accorded to one of high rank: STATUS (an endless quest for preferment and place Time) (Merriam- Webster 1995: place). Ordet status, der fremhæves som synonym i ordbogen, er faktisk beslægtet med ordet sted. Status, og beslægtede ord som station, estate og state, har alle deres rod i ordet stand (der svarer til stå ). En etymologisk engelsk ordbog fortæller således, at ordet stead kommer fra Middle English stede, from Old English; akin to Old High German stat, place, Old English standan to stand. Der er således en tæt sproglig forbindelse mellem begrebet sted og ord, der betegner, hvor man 34

3 står, dvs. ens ståsted (eller standing på engelsk) i samfundet med andre ord, ens stand (estate på engelsk). Børn har selvfølgelig også et ståsted i samfundet, og man kunne fristes til at sige at de, der hører barndommen til, udgør en slags stand der hører til et bestemt sted i samfundet, ligesom bønder eller akademikere udgør en stand. Denne erkendelse tyder på, at man bør være opmærksom på forbindelsen mellem stedets sociale og fysiske betydninger, når man forsker i barndommens sted. Ved nærmere efterforskning viser det sig, at det ikke mindst er i barndommen, at denne forbindelse knyttes. Forholdet mellem stedsbegrebets fysiske og sociale betydning I et banebrydende skrift om begrebet place sætter den amerikanske geograf Yi-Fu Tuan fingeren på netop det problematiske forhold mellem begrebets fysiske og sociale betydninger: In ordinary usage, place means primarily two things: one's position in society and spatial location. The study of status belongs to sociology whereas the study of location belongs to geography. Yet clearly the two meanings overlap to a large degree: one seems to be a metaphor for the other. We may ask, which of the two meanings is literal and which a metaphorical extension? [It] is clear that I believe the meaning of human relationship to be basic It is possible, as Marjorie Grene suggests, that the primary meaning of 'place' is one's position in society rather than the more abstract understanding of location in space. Spatial location derives from position in society rather than vice versa. The infant's place is the crib; the child's place is the playroom Place, however, is more than location and more than the spatial index of socio-economic status. It is a unique ensemble of traits that merits study in its own right (Tuan 1974: ). Tuan siger således, at vi skal forstå place-begrebets fysiske betydning som en slags billedsproglig metafor for en social tilstand. Sted er ikke en rumlig abstraktion, men noget konkret fysisk, der bruges til at symbolisere noget socialt. Tuan kommer en passant ind på barnets sted, men han går ikke i dybden her (men se også: Tuan 1974: 245; Tuan 1977). Han henviser til gengæld til filosoffen Marjorie Grene, der ser barndommens stade som et vigtig element i dannelsen af den metaforiske forbindelse 35

4 mellem den fysiske og den sociale betydning af place/sted. Grene skriver følgende: Now, since (as [filosoffen Helmuth] Plessner has emphasized) we both are and have bodies, geographical location is indeed a necessary condition for the existence of human beings. But it is neither a sufficient condition, nor indeed is it the primary way, in which persons are related to space A human being, as he achieves humanity, takes his place not only in an environment but in a world. He takes a place defined not so much by geography as by roles, responsibilities, institutions. All his life, his existence as a person is constituted by such place taking (Grene 1968: 173). 1 Hvis man følger Grenes tankegang, vil man således kunne sige, at dannelsen af stedsbegrebets abstrakte sociale betydning i udgangspunktet er en følge af den udvikling, et barn gennemgår, når det ændrer sig fra at være et spædbarn, som er en krop, og som har sin krop som sit sted, til at blive et menneskeligt væsen, der har en bevidsthed om at have en krop og et sted i samfundet. Sted får først sin sociale betydning, når barnet er i stand til at begribe det fysiske sted som et sindsbillede på dets sociale sted. Men hvordan evner barnet at gennemføre dette bevidsthedsmæssige spring? En strukturalistisk kognitiv psykolog som Jean Piaget vil beskrive denne udvikling som et spring fra barndommens egocentriske og konkrete tænkning til den voksnes decentrerede, analytiske tænkning. 2 For Piaget ligger nøglen til at forstå denne kognitive udvikling i barnets voksende evne til at manipulere dets omgivelser og udvikle logisk operativ tænkning. 3 Uden at forklejne Piagets bidrag vil jeg her argumentere, at Piaget undervurderer det, han kalder figurativ tænkning, til fordel for den logiske, operative tænkning. Figurativ tænkning omfatter perception, imitation, mentale billeder og symbolske tegn, og er central inden for åndsområder som billedkunst, religion, myter, riter, magi, poesi og ikke mindst leg. 4 I det følgende vil jeg forsøge at belyse legens betydning ved først at analysere legens betydning for dannelsen af barndommens stedsidentitet, for derefter at illustrere dette gennem digte skrevet af børn om deres hjemsted. 36

5 Leg og sted Barnets mulighed for at udtrykke sig symbolsk ligger i udgangspunktet i fysiske, kropslige handlinger, og f.eks. ikke i anvendelsen af tale. Det er med kroppen, at barnet først leger, og det er gennem leg, mener antropologen Gregory Bateson, at mennesker lærer at skelne mellem den konkrete bærer af symbolsk mening og den abstrakt mening, som symbolet eller den symbolske handling udtrykker. Et enkelt eksempel kunne være en gruppe børn, der vælger at lege kongen på højen (for et andet eksempel på børns leg se Barbara Rogers artikel i dette nummer af Barn). Legen går ud på, at et barn gør sig til konge ved på toppen af en høj (eller i en anden variation inden for en ring tegnet på jorden) at holde stand mod alle andre børn, der forsøger at erobre toppen (eller komme inden for ringen). Legen kommer i gang med, at børnene bliver enige om at lege. Det betyder i praksis, at de voldsomme fysiske overgreb, der skal til for at gennemføre spillet, er leg og ikke alvor. Inden for området, der bliver udnævnt til legestedet, og inden for det tidsrum, legen skal finde sted, bliver børnene dermed enige om ikke at blive vrede på hinanden, når der sker fysiske handlinger, som i andre sammenhænge ville være lig med slagsmål. Det betyder, at hvis legen er god, kommer voldsomme fysiske handlinger ikke til at stå for voldshandlinger, men for noget symbolsk med social betydning: en leg om hvem der skal være bakkens konge, og dermed om, hvordan børnene står i forhold til hinanden. Selve legens fysiske udførsel er en form for symbolsk handling, der samtidig er en måde, hvorpå børn øver sig i at begribe forskellen mellem en symbolsk handling (når man kaster et kongeemne fra bjerget) og vold. Legen kan selvfølgelig gå galt, og blive til blodigt alvor børn kan være nogen af verdens mest pedantiske jurister, når det gælder, om et andet barn har overtrådt mere eller mindre spidsfindige uskrevne regler angående, hvad der er ret og rimeligt, og hvor man er gået over stregen, i en leg. Ved siden af de handlinger, der foregår inden for legens stedlige rammer, ligger der også en kommunikativ handling i selve afgrænsningen af legens stedlige rammer. Dette kalder Bateson for en metakommunikativ handling. Det er gennem en sådan handling, at man afgrænser et felt i tid og rum, hvor voldsomme fysiske handlinger vil blive tolket symbolsk, og man leger, at vinderen er konge. Gennem selve afgrænsningen (og opstillingen af regler for legen) danner børnene metakommunikative grænser, der styrer, hvad der er leg, og hvad der ikke er leg. Det afgrænsede sted, der markerer leg, behøver dog ikke at være noget så konkret som en høj eller en cirkel tegnet i jorden. Når børn f.eks. 37

6 danser i ring og synger en remse, bliver ringen til en kreds, hvori hvert barn har en plads i legen. Hvis man ikke er med i kredsen, er man uden ståsted i legen. I lidt mere sofistikerede ringlege bliver nogle børn fængslet i ringen. Herved opstår tre mulige ståsteder i forhold til legen. Man kan være tilstede i legens kreds, udenfor legens kreds eller låst fast af legen. Et generelt træk ved sådanne gamle lege, som f.eks. Bro, bro, brille eller London Bridge, er, at de ikke primært handler om at skille sig ud som individuelle vindere (som i moderne sport). De handler snarere om at få en plads inde i kredsen. Dvs. disse lege handler om at få lov til at lege med, og dermed få lov til at være en del af et fællesskab, på norsk en slags lag, der afgrænses af (kropsligt) vedtagne regler (en slags meta-sprog), der også kan kaldes legens love eller, på norsk lag. Man ændres herved fra at være et væsen, der er en krop, til at være et menneske, som har en krop, der gennem legen kommer til at stå i forhold til andre børn. At være med i legen betyder, at man får lov til at krydse en mere eller mindre synlig grænse, nemlig grænsen mellem at være alene uden for legens kreds eller at være en del af en fællesskab, eller med på laget, som det heder på norsk. Denne grænse har meget tilfælles med de grænser, som antropologerne Arnold van Gennep og Victor Turner ser som en kerne i overgangsriter og lignende liminale rituelle/festlige handlinger som f.eks. pilgrimsfærd og karneval. Det er igennem sådanne riter, at individer overskrider en mere eller mindre synlig grænse i rum og/eller tid, og fælleskab opstår (Turner 1974). Men der er ikke kun tale om en grænse i form af en streg. Der er tale om markering af et afgrænset areal, place eller sted, som både Yi-Fu Tuan og filosoffen Edward Casey har bemærket (Tuan 1974: 245, Casey 1996). I en overgangsrite, som f.eks. konfirmationen, overskrider barnet en grænse til et nyt stade i livet og en ny placering i fællesskabet. Hvert stade forbindes med sine steder, og børn synes at have et tvetydigt forhold til disse steder. Det bliver barnligt at søge tilbage til hulen bag sofaen, hvor man legede med bamsen, men på et tidspunkt kan fortidens steder alligevel få en vis fascination. Da en datter til nogle bekendte, blev konfirmeret og fik læbestift, nylonstrømper m.m. som gaver, havde hendes bamser længe været parkeret oven på skabet. Bamsen var tilsyneladende et vel overstået stadium i hendes liv. Men en dag fik hun den lyse idé at oprette en Peder Plys (Ole Brumm) klub, og hendes kammerater (som hun havde leget med fra sin tidligste barndom) var straks med på legen. Hovedritualet for klubbens medlemmer bestod i tilbringe natten sammen i et lille rum, hvor man læste højt fra Peder Plys i skæret af en gammeldags olielampe. På en 38

7 måde søgte legen tilbage til et tidligere stadium i barndommen, og den satte dermed en grænse for, hvor langt man kunne gå i legen. Men samtidig blev den et middel til at overskride andre grænser, således at de nu kønsmodne piger og drenge fik mulighed for at overnatte sammen på en uskyldig måde og genvurdere deres forhold til hinanden. Det er ikke kun teenagers, der kan finde på at søge tilbage til barndommens steder. En række undersøgelser viser, at mange voksne mennesker, lige fra kendte kunstnere og filosoffer som Walt Whitman, Søren Kirkegaard og Marcel Proust til helt almindelige norske hverdagslivsfilosoffer, forbinder deres individuelle og sociale identitet med barndommens steder (Cobb 1977, Olwig 1991, Malpas 1994, Gullestad 1996). Stedet har i følge antropologen Marianne Gullestad så stor betydning, at barndommens sted ligefrem er blevet en metafor for barndommen (Gullestad 1996: 293). I og med det synes at være gennem barndommens steder, at mennesker, som børn, lærer at knytte konkrete handlinger til abstrakte begreber og skabe en social identitet, er det forståeligt, at steder får denne betydning. Fra barndommens sted til samfundets sted Hidtil har jeg berørt det helt grundleggende stade, hvor barnet ændres fra at være et individ som er en krop, og som har sin krop som sit sted, til at blive et menneskeligt væsen, der har en bevidsthed om at have en krop og et sted i relation til andre børn i samfundet. Jeg har lagt vægt på leg som middel i denne ændringsproces. Men steder har en plads i folks bevidsthed, som er større og mere abstrakt end de steder, de husker fra barndommen. Det er her, at det får betydning, at digtere og kunstnere har videreudviklet legens figurative former i deres kunst. Hvor børn siger skal vi lege, taler digteren Samuel Taylor Coleridge om the willing suspension of disbelief, der skal til for at leve sig ind i digterens verden, men princippet er det samme. Det, der gør digtning til stor kunst, er digternes evne til at almengøre individets oplevelser til noget fælles. På denne måde bliver Wordsworths barndomsegn i Englands Lake District, hvor han som et andet barn wandered lonely as a cloud blandt påskeliljerne, til hver mands eje. Det bliver også filosofiens eje, et erkendelsesmæssigt grundstof, som kan danne grundlag for det, som Jeff Malpas kalder stedets filosofi. Men digtere skriver ikke bare om deres egen barndom, de skriver også om samfundets barndom, og dets steder. På denne måde blev for eksempel Robin Hood omskabt fra en røverfigur kendt fra middeladerlige spil på markedspladserne til en nøglefigur i dannelsen af en 39

8 fælles normannisk/anglo-saksisk engelsk stedsidentitet, nært forbundet med Sherwood Forest, i Walter Scotts Ivanhoe. Nostalgi betyder egentlig hjemvé, længsel efter barndommens tabte steder (Starobinski 1966). Det er derfor pudsigt, at selv børn synes at have et nostalgisk forhold til samfundets barndom i en fjern fortid. Robin Hood, og gamle dages lege, der er forbundet med Robin Hood (f.eks. brydning med stave), lever videre hos børn, dog under påvirkning af Ivanhoe og de mange film, bogen har affødt. Lege som Bro, bro, brille eller London Bridge er også mange hundrede år gamle. Børn kan godt finde på lege, der hører både nutiden og fremtiden til, men det er påfaldende, hvor utroligt gamle, mange af børnenes lege faktisk er. Mens voksne oplever fortiden som et fremmed land for at bruge David Lowenthals udtryk (Lowenthal 1985), virker det, som om børn føler sig så hjemme i fortidens lege, at de knap nok er bevidste om, at disse lege tilhører en svunden tid. Men børn er ikke alene om dette. Digtere har også nemt ved at lege sig tilbage til både barndommens og samfundets fortidige steder. Denne evne skyldes, at hverken digtere eller børn reducerer steder til deres konkrete fremtrædelsesformer, men leger med det metaforiske forhold mellem steders fremtrædelse som konkrete bærere af symbolsk indhold og deres abstrakte fælles indhold. For mindre børn sker dette gennem deres kropslige praksis i leg, for digtere sker det via sproget i forhold til digtets figurative form og regler. Det er derfor, at hverken børn eller digtere (eller andre kunstnere) har problemer med at foretage store spring i deres opfattelse af steder i både tid og rum. Ethvert barns Hundredemeterskov kan rumme Sherwood Forest, på den samme måde som en mark med påskeliljer kan blive til The Lake District og for den sags skyld indbegrebet af England. Og det er netop denne evne til at abstrahere fra det konkrete sted, som i følge Yi-Fu Tuan befrier mennesker fra en snæver rodfæstethed og giver dem den sense of place, der kendetegner en oplyst samfundsborger (Tuan 1980). Jeg har indtil videre forsøgt at tyde betydningen af begrebet sted i forhold til barndommen på baggrund af en række forskere og filosoffers udsagn. Argumentet er, at betydningen af begrebet sted ligger i tydning af spillet mellem konkrete tegn og deres abstrakte symbolske indhold, hvorved steder afgrænses og gives mening. Men siger disse teorier noget om, hvordan børn selv konstituerer en stedsidentitet? For et par årtier siden udførte jeg et undervisningsforløb om stedsidentitet med børn i forskellig alder, der boede forskellige steder i Danmark. I dette projekt fik børn mulighed til at lege sig ind i deres hjemsteds fortid, nutid og fremtid, 40

9 dels ved at genopleve fortidens leg i deres historiske kontekst, dels ved at lege, at de levede i en anden tid, og dels ved at udtrykke sig gennem digtets legende forhold til sproget. I det følgende vil jeg beskrive undervisningsforløbet og lade børnene komme til orde gennem deres digtning. Fra leg på stedet, til leg med sprog om stedet De lokalområder, hvor undervisningsforløbet foregik omkring 1980, repræsenterede på mange måder stadier i udviklingen af landsbyfællesskabets grundkerne, som er udgangspunktet for de fleste danske lokalsamfund. I Avedøre, på grænsen mellem by og land i den sydlige udkant af Storkøbenhavn, eksisterede landsbykernen stadig, men næsten ingen marker blev dyrket bl.a. som følge af et voldsomt betonbyggeri i 1970 erne. I Karlslunde, længere sydpå langs Køge bugt, var jorden stadig primært under opdyrkning, men S-togets og motorvejens udbygning havde i løbet af det sidste årti skabt basis for et stort anlagt parcelhus- og rækkehusbyggeri, for tilflytning af letindustri og for omdannelsen af landbrug til gartneribrug. Nr. Nissum var en landbrugs- og seminarieby, hvor udviklingen primært mærkedes i form af parcelhusbyggeri og landbrugets intensivering. Det samme gjorde sig gældende i Mogenstrup ved Karup Å, i Jylland, men i mindre målestok, da Mogenstrup stadig var en landsby, men med et mindre parcelhuskvarter for pendlere, der arbejdede i Skive. Den grønne tråd i forløbet var udviklingen fra et lukket fællesskab til et åbent moderne samfund. De primærfag, der var involveret i forløbet, var geografi og dansk. Der blev lagt vægt på, at der skulle være en vekselvirkning mellem abstrakt teoretisk arbejde og en mulighed for at opleve og indleve sig i de ældre livsmønstre og naturudnyttelsesformer. Inden for geografi behandledes emner som landbrugsøkologi og det moderne industrisamfunds åbne, udadvendte infrastruktur. Man så f.eks. på, hvordan fortidens græsarealer (eng, overdrev/fælled, fort/landsbykær), der blev drevet i fællesskab, var af stor værdi for landsbyen, fordi de bidrog med kvægets gødning til reproduktion eller genskabelsen af fertiliteten i de produktive kornmarker, som dyrkedes af den enkelte bonde. I det moderne samfund har disse ikke længere den samme betydning, fordi petrokemikalier hentet langvejs fra ofte erstatter den animalske gødning. Hvis græsarealerne ikke bliver fredet, bliver de således 41

10 ofte drænet og nedpløjet, bebygget eller overbroderet med veje (det er tit de arealer, der er tilovers til omkørselsveje, når et område udbygges). I geografi lærte eleverne således, hvordan lokalsamfundets ydre natur blev udformet og tilpasset landbrugets kredsløb. I dansk-timerne behandledes til gengæld tekster, fortællinger og billedmateriale, der kunne give en forståelse af, hvad disse landskaber betød for lokalsamfundets indre natur eller fælles identitet. Man undersøgte her sagn, overtro og årstidsfester, som var forbundet med genskabelsen af naturens og samfundets frugtbarhed eller med andre ord evnen til at reproducere sig. Man behandlede også leg, sport og andre rekreative aktiviteter, der var tilknyttet disse landskaber. Landskabernes åbne karakter, slidstærkhed og fælles eje gjorde dem velegnede til fællesaktiviteter, ikke mindst de grønne områder ved landsbyens kerne, hvor bl.a. landsbytinget mødtes ved en rundkreds af sten, placeret på grønsværen. I dag er der kun rester af disse traditioner tilbage, som kan indgå i børnenes erfaringsverden. Årstidsfester kendes mest fra første maj, Skt. Hans og høstfest; boldbaner er stadig græsbelagt og er ikke sjældent en udparcelleret og indhegnet gammel eng; og kernefamiliens græsplæne har nogenlunde samme samlende funktion for den lille familie, som landsbykærets omgivelser havde for landsbyfællesskabet. Mindet om det gamle fællesskab lever også videre i en del kunst, skønlitteratur og poesi, som symboliserer demokratiet i kim. Ved tre af skolerne var det også muligt at opleve dette i en håndgribelig form ved at gennemføre specielt tilrettelagte besøg ved Lejre Historisk- Arkæologisk Forsøgscenter eller frilandsmuseet Hjerl Hede. Her fik børnene mulighed for at overføre abstrakt viden fra klasseværelset og studier i lokalområdet til en fungerende modelverden, hvor fortidens slid og glæder kunne opleves på egen krop. Undervisningsforløbet blev planlagt og udført af lærerne ved de enkelte skoler i samarbejde med mig og i forlængelse af et kursus om lokalområdernes stedlige natur og identitet, som jeg holdt ved Danmarks Lærerhøjskole (nu Danmarks Pædagogiske Universitet) i København og Skive. I hovedstadsområdet foregik der en del samarbejde mellem de to skoler i forberedelsesfasen og ved gensidige elevbesøg på skolerne. En væsentlig del af forsøgets succes beroede på den velvilje, som det mødte hos lokalbefolkningen, både finansielt og praktisk f.eks. hjalp lokale folk med at fortælle om fortidens forhold og demonstrerede gamle færdigheder og landbrugsteknikker. Interessen for forsøget skyldes sandsynligvis, at alle lokalsamfund havde gennemgået forandringer, som beboerne oplevede som betydningsfulde. Der syntes at være et behov for at prøve på at 42

11 genskabe en samfundsmæssig kontinuitet. Formålet var dog ikke at svælge i fortiden, men at bruge fortiden som base for at forstå de processer, som skaber fremtiden, og for at skabe en lokalidentitet hos børnene, der kunne give grundlag for et personligt engagement i områdets fremtid. Indtryk fra børnenes digtning Børnenes opfattelse af og evne til at formulere sig om lokalområdets ydre og indre natur kom bedst til udtryk gennem en del af forløbet, der centreredes omkring børnenes evne til at give udtryk for deres følelser i digtning. På tre af de fire skoler digtede forfatteren Peter Poulsen sammen med børnene. Det viste sig, at digtets sprog under kyndig vejledning kan være et fint udtryksmiddel for børn, der ellers er noget hæmmet af fristilens prosaform og den skriftlige fremstillings formålsbestemte krav. Der blev ikke stillet krav til form eller emne, men ikke desto mindre viste en del af digtene en bestemt form og sprogsans, og mange drejede sig om lokalsamfundets og deres egen personlige ydre og indre natur. Digtningens ekspressivt-mimetiske aktivitet med figurative tankeformer er måske særligt velegnet til et emne som lokalområdets stedlige natur eller karakter. Som filosoffen Mogens Pahuus har skrevet: Den ekspressivt-mimetiske aktivitet er alment sagt den aktivitet, hvor vi står i et ikke-målrettet, et ikke-brugende forhold til natur. Det gør vi i indtryksartikulation og den efterlignende omgang med det naturgivne (morfologisk iagttagelse, naturfølelse og naturbetragtning, æstetisk perception, kunstnerisk skabelse og fremfor alt i poesi, maleri og skulptur). Den ekspressivtmimetiske aktivitets genstand er natur den ydre natur såvel som den menneskelige natur, hos andre og hos sig selv. Denne aktivitet er konstitutiv for natur, for så vidt som natur kun fremtræder for denne aktivitet. En bekræftelse herpå kan findes i den almindelige iagttagelse, at kun ved at afholde sig fra målrettethed fremstår tingene med den karakter af selveksistens eller fremmedhed, som udgør deres naturkarakter (Pahuus 1979: 33). Jeg kan tilføje, at det også er ved denne form for legende aktivitet, at man får mulighed for at se ens daglige virkelighed på afstand, således at den kan gøres til genstand for reflektion og derigennem blive symbol på mere abstrakte og universelle følelser og forhold. Digtene viser, at en del 43

12 børn faktisk var i stand til at bruge digtsprog på denne måde. Digtene fortæller derfor meget om børnene og deres stedsidentitet i forhold til lokalmiljøet. Nr. Nissum Ikke alle børn var i stand til at give et digt en kunstnerisk udformning eller udtrykke sig bevidst abstrakt/symbolsk. Denne drengs digt (4. klasse) fortolker jeg dog som et forsøg på at give udtryk for noget, der har betydning for hans identitetsfølelse. For dette landbobarn blev en konkret praktisk handling til en metafor om hans plads på gården: Det var en dag jeg kørte gylle ud på vores mark og det regnede jeg sad fast lige pludselig. Og jeg gik hjem til min far, og fortalte ham at jeg var kørt fast med gyllevognen så sagde min far at han ville komme med den lille traktor. Stedets natur fremkom ofte i Nr. Nissum digtene som en selvfølgelig del af tilværelsen og blev ofte forbundet med rekreation og landbrugets årsrytme. Naturen og de skiftende årstider var også en del af bevidsthedslivet hos parcelhusbørnene. Sensommer, en piges digt (4. klasse), begynder således: Solen skinner stadigvæk og kornet skal høstes æbletræet skal rystes jeg ved at træerne taber bladene årstiden flyver af sted det har lige været sommer og nu er det efterår.* 5 44

13 Efter dansk tradition, kendt fra utallige konfirmationer, bryllupper o.l., afsang børnene deres digte på melodier fra den danske sangskat. Man kunne næsten forledes til at tro, at disse landbobørn levede i en verden, hvor produktions- og reproduktionslivet stadig hang sammen, hvor børn udførte opgaver sammen med voksne i reelle arbejdssituationer, og hvor fælles værdier var intakte. Man mærker intet til personlige krise eller faretruende miljøkatastrofer (selv om kemifabrikken Cheminova lå næsten inden for synsvidde). Men der var åbenbart alligevel en slange i paradiset: fjernsynet. En 5. klasse pige brugte den firkantede kasse som en slags modpol til landbrugets naturtvungne rytmer i et digt, der hedder Høsttiden : det har regnet meget den sidste tid, og når vejret har været godt, er der blevet høstet meget, der er ingen der har tid til at sidde inde og glo på den firkantede kasse.* En anden pige var enig med sin klassekammerat, men hun brugte kassen som en modpol til familielivets restitution (afslapning, hygge) og nydelsen af den nære natur: Fjernsyn alle sidder inde en sommeraften og glor på fjernsyn man må ikke gå ud og lege man bliver søvnig af bare at stirre og stirre på en firkantet kasse i fjernsynet snakker de om mord og lige pludselig tør man ikke se ud alting blir uhyggeligt og alle mulige tanker suser igennem mit hoved sådan går en aften tit. 45

14 Karlslunde Ligesom Nr. Nissum-børnene beskrev Karlslunde-børnene ofte et paradis, der syntes at være uden slanger, men det var et andet slags paradis, hvor verden var klart opdelt i afgrænsede enheder, børn/voksne, arbejde/fritid. Livet i en soveby fremstilles i denne drengs digt (6. klasse) som værende søvndyssende: Karlslunde Landsby Alle kender vel en landsby, som ligger ude på landet Karlslunde ligger også ude på landet. Alt er, som det plejer, ænderne rapper, børnene går i skole, de voksne på arbejde. Når så børnene kommer hjem fra skole går nogle til ridning, nogle til fodbold og andre sportsgrene. Når så man kommer hjem fra de forskellige ting, er ens mor og far også kommet hjem, man spiser bagefter ser man TV. Så går børnene i seng lidt senere går de voksne også i seng. Sådan går dagen i KARLSLUNDE. Langt flere Karlslunde børn end Nr. Nissum børn gav udtryk for splittelse bagved den tilsyneladende rolige overflade. En 8. klasse dreng, som havde andre meningsfæller, gav således udtryk for, at voksne, når de ser fjernsyn, er lukket inde i deres egen verden når børn så vil tale. Men TV var ikke nødvendigvis kun af det onde. Det kan også have givet børnene nye perspektiver på deres søvnige soveby af en forstad, som i dette digt, Karlslunde, skrevet af en pige i 6. klasse: 46

15 Tænk hvis Karlslunde lignede New York eller tænk hvis Karlslunde ikke var her Vi har det godt i Karlslunde Vi mangler ikke noget vi har grillen hvor byens unge samles får sig en øl starter knallerten kører Tjaw Tjaw Karlslunde (foto: Kenneth Olwig) Nogle børn gav udtryk for noget, der kunne minde om en identitetskrise i forhold til deres fremtidig plads i verden, som man kan se i denne 5. klasse piges eksistentielle filosofiske digt, Mennesker : 47

16 Hvorfor lever jeg? eller lever jeg måske er jeg død nogen siger man kommer i himlen er jeg det nu? Hvad er at leve? er det at slås, mobbe hinanden og være modbydelig eller skal man være glad og aldrig slå eller hvad skal man? Hvad er at dø? er det ligesom når man tager en overdosis morfin eller er det som om man er i en have med en masse engler og glade mennesker? Hvad er mennesker? nogle væsener som har overtaget jorden og ødelagt alt med deres krige, atomkraft, olie og forurening er det mennesker? Er jeg menneske? eller er du? er vi mennesker? Hvem ved? du ved måske hvad mennesker er men jeg ved ikke. De fleste Karlslunde-digte var dog ikke identitetssøgende, men udtrykte en vis tilfredshed. Man var bevidst om, at man boede på landet, og lokalområdets stedlige natur fremtrådte hyppigt i digtene som symbol på landsbyidyllen, som børnene tydeligvis var stolte af ikke mindst når de forstyrrede freden i paradisets have, som i dette digt: Ind i haven, kigger sig om, let som en mis op i træet. Æbler i lommer, ærmer og støvler. 48

17 Døren bli'r åbnet. Møgunger Ned igen, Væk i røgsky. Men det at bo på landet var for Karlslunde børnene et relativt begreb: trafikken er lille men dog er der larm, men dobbelt så meget i Storkøbenhavn trafikken braser hele den lange dag på de store veje men stille er der på vores veje motorveje anlægges byer bliver udbygget det hører til vores dagligdag.* Det er forståeligt, at børnenes digtning mest handlede om den grønne idyl i Karlslunde. Stedets natur er jo primært genstand for den legende ekspressiv-mimetiske aktivitet med figurative udtryksformer. Midt i idyllen er der dog nogle, der er betænkelige ved situationen, som f.eks. denne pige fra 6. klasse, der i digtet Karlslunde skrev: Isen flyder hen over Karlslunde og står og gletscher. Der bliver lavet enge og dale, og alting bliver flyttet omkring. En dag smelter isen væk fra Karlslunde, og der er et smukt bakkeland. En dag kommer der en omvandrende. Han bygger et hus i det smukke bakkeland. Og der kommer flere og flere til det smukke stykke land. I dag er Karlslunde tæt bebygget, 49

18 industri er der også. Ja Karlslunde er faktisk blevet en beskidt by. Men her og der er der nu stadig gårde og noget af det smukke bakkeland. En anden pige fra 7. klasse skrev, muligvis under indtryk af skolens udflugt til Avedøre: Børn og unge sne og huse landskabets stilhed naturens renhed mennesker i snavs afmagt, alene-beton. Avedøre I Avedøre var børnenes digte ikke ensomhed og kedsomhed. De klagede ikke over at være alene med fjernsynet, for de var omgivet af butikker, klubber og centre af forskellige typer, og S-togsbanen til den indre by var altid ved hånden. Midt imellem alle aktiviteterne savnede en 7. klasse dreng dog noget stedlig natur, som han gav udtryk for i et digt, der handlede om et gennemgående tema: "Beton": Jeg bor midt i en jungle en beton jungle men solen skinner også i en by som denne. I byen er der græs. Ikke meget, men det er der. Vi får snart et nyt fritidscenter i beton og nye fritidshjem i beton. 50

19 Vi skal have en svømmehal i beton snart er alt beton. Min hverdag bli'r beton. Avedøre (foto: Kenneth Olwig) Men Avedøre havde ikke altid været en betonjungle. Rester af gamle enge og moser kunne spores i områder, og et ophold ved det Historiske Arkæologiske Forsøgscenter ved Lejre, hvor klassen prøvede at være jernalderbeboere i Jernalderlandsbyen med dens offermose, satte tydeligvis fantasien i gang hos denne pige i 6. klasse: Mosemanden Han vidste at han skulle dø, han havde jaget vildt i den skov han ikke måtte jage i, og så skulle han ofres til guderne i mosen, Rummet var koldt og vådt, der lå lidt vådt hø på gulvet. Ved daggry blev han hentet, 51

20 han var bundet på hænderne, og da de kom frem til mosen, fik han bind for øjnene, han kunne lige nå at se manden med øksen, og kurven og bænken, som han skulle ligge over, han satte sig på knæ, og han kunne høre suset af øksen der blev løftet op i luften. Så faldt den, og hovedet med år senere, fandt man liget af ham. med hovedet ved sin side, Nu ligger han på et museum, hvor folk går forbi, og kigger på ham. Naturen figurerede ikke så ofte i Avedøre digtene som i digtene fra de andre skoler, men når den forekom, var det som regel i forbindelse med leg. I flere tilfælde forekom naturen dog som noget, der ikke blev forbundet med aktivitet, men som noget, der i sig selv var symbol på værdier, der ikke længere fandtes i hverdagen. Digtet, Livet, er skrevet af en 7. klasse pige: Når man er færdig med skolen, skal man til den barske virkelighed, Hvor man skal prøve, at finde sig et arbejde. Og tjene penge. Og får måske familie. Og forsørger sig selv og måske sin familie. Og til sidst er man blevet gammel. Og må nu sidde derhjemme. Og se fjernsyn. Og kede sig. Og til sidst er det hele slut. Nogle mennesker siger at der er et liv til, efter døden. Måske lever man som en blomst eller andre ting. Måske en fugl eller et træ.* 52

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Du må være med! -4. Børn må være med

Du må være med! -4. Børn må være med Du må være med! -4 Børn må være med Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning, at de er

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 Den onde djævel havde skabt et spejl, som kunne forvrænge alting, alt skønt blev grimt. De små djævle lo og var fornøjede,

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Vejledning til arbejde bogen Monster.

Vejledning til arbejde bogen Monster. Vejledning til arbejde bogen Monster. Monster, Patrick Ness, Gyldendal, 2015 Dansk 7. 10. klasse Kompetence og læringsmål Der arbejdes med Kompetenceområdet Fortolkning og derunder færdigheds- og vidensmålene

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus. Side 1 Ulvens børn historien om romulus og remus Side 2 Personer: Numitor Amulius Rea Romulus Remus Side 3 Ulvens børn historien om romulus og remus 1 Tronen 4 2 Guden Mars 6 3 To sønner 8 4 Romulus og

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006 Den Talende Kamel MB 2006 2.a s storyline om Aladdin Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: Den Talende Kamel Den Talende Kamel Ørkenscene: Troldmand, 3 kameler: Ali og den bedrøvede og

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

JEG GENTAGER DEN SAMME GAMLE LEKTIE. DET ER EN LEKTIE I LIVET. JEG KASTER EN MASSE TILLID AF MIG OG NÆRMER MIG SELV MED EN FORUDINDTAGET SKEPSIS DER

JEG GENTAGER DEN SAMME GAMLE LEKTIE. DET ER EN LEKTIE I LIVET. JEG KASTER EN MASSE TILLID AF MIG OG NÆRMER MIG SELV MED EN FORUDINDTAGET SKEPSIS DER . JEG GENTAGER DEN SAMME GAMLE LEKTIE. DET ER EN LEKTIE I LIVET. JEG KASTER EN MASSE TILLID AF MIG OG NÆRMER MIG SELV MED EN FORUDINDTAGET SKEPSIS DER GÅR OVER I SYGELIGE FORHOLD TIL GULE TING. DE SIGER

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

ingen er så tryg i fare

ingen er så tryg i fare Syng med Nr 63 - tekstvejledning ingen er så tryg i fare Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Ingen er så tryg i fare ( Syng med, Lohse nr. 42 el. DDS nr. 49). Tekst Se Udvalgt salme Matt 10,29-31

Læs mere

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE LEVENDE FORTÆLLING I M497 DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE Levende fortællinger er en opdigtet fortælling, hvor man møder Biblens personer live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

TAK FOR DIT BREV. JEG KAN SIMPELTHEN IKKE SKRIVE MERE NU, TROR JEG FORTSÆTTER I MORGEN. AKADABAH NA

TAK FOR DIT BREV. JEG KAN SIMPELTHEN IKKE SKRIVE MERE NU, TROR JEG FORTSÆTTER I MORGEN. AKADABAH NA . TAK FOR DIT BREV. JEG KAN SIMPELTHEN IKKE SKRIVE MERE NU, TROR JEG FORTSÆTTER I MORGEN. AKADABAH NA DET ER EN GAMMEL HISTORIE AT MAN UNDER PLEJE VED JOHANNITERORDNEN BLEV TILSKYNDET AT NEDSKRIVE SINE

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Tidlig matematik, Workshop 10. februar 2016 Aktiviteter Hvad er matematik? Gæt hvor mange og hvad Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Hvad er i beholderen?

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Workshop om kvalitet i legemiljøer

Workshop om kvalitet i legemiljøer Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande

Læs mere

Ingvild Sandnes. Hjerterystelse. 24 refleksioner

Ingvild Sandnes. Hjerterystelse. 24 refleksioner Ingvild Sandnes Hjerterystelse 24 refleksioner Indhold Hej og velkommen!... 7 Mellem steder... 11 Livet i limbo... 15 Uro... 19 But I still haven t found what I m looking for... 23 Du må bare satse...

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Min Gud er en stor, stor Gud -2

Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er min Konge! Mål: At lære børnene, at Gud er vores konge og forsørger. Han ønsker at regere i os. Tekst: 1. Kongebog 17, 6-16 (Elias og enken i Sarepta). Visualisering:

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse Gyldendal 1995 Handling Ludvig er en dreng på 12, som flittigt øver på flygelet i Henningsens klaverbutik hver dag efter skoletid. Han skal snart deltage i en stor musikkonkurrence, så det er vigtigt,

Læs mere

Roms fontæner og pinjer

Roms fontæner og pinjer Roms fontæner og pinjer På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille to forskellige musikværker.

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere