VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE"

Transkript

1

2

3

4

5 VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE

6 VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE Det Etiske Råd 2010 ISBN: Udgivet af: Det Etiske Råd 2010 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: Peter Waldorph Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk A/S Publikationen kan bestilles på Det Etiske Råds hjemmeside

7 INDHOLD Forord / 7 Fødevarernes klimabelastning et etisk problem / 9 Af Rikke Bagger Jørgensen og Anne Lykkeskov Fødevarernes andel af klimabelastningen / 21 Af Jørgen E. Olesen, professor ved det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Århus Universitet og medlem af FN s klimapanel (IPCC) Fødevarernes klimabelastning hvordan kan en klimavenlig kost se ud? / 35 Af Annika Carlsson-Kanyama, seniorforsker ved Energioch Miljösäkerhets Gruppen, FOI, Stockholm Klimaforandringernes betydning for fødevareforsyningen og social retfærdighed / 45 Af Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Klimaændringer og etik: Har vi et ansvar over for kommende generationer og folk i fjerne lande? / 63 Af Morten Dige, adjunkt ved afdeling for Filosofi, Aarhus Universitet Politik på det godes vegne? Et essay om etik, klima og fødevarer / 75 Af Klemens Kappel, lektor ved afdeling for filosofi, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet Klimavenlig kost - hvordan? Et forbrugssociologisk perspektiv / 91 Af Lotte Holm, professor ved Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet I skyggen af vores moralske forfald / 109 Af Mickey Gjerris, lektor ved Center for Bioetik og Risikovurdering, Københavns Universitet INDHOLD 5

8

9 FORORD Klimaforandringerne er en realitet. De sker langt hurtigere, end vi havde troet, og de rammer allerede en række mennesker kloden over på deres vitale livsgrundlag. Hvis ikke vi handler nu, vil problemerne mangedobles og også true vores børns og børnebørns fremtidsmuligheder. 20% - 30% af EU-landenes samlede udledning af drivhusgasser kommer fra fødevarerne. Jo mere klimabelastende fødevarer vi vælger at fremstille og anvende i vores del af verden, jo mere vil klimaforandringerne ødelægge mulighederne for at dyrke fødevarer i de mest udsatte områder andre steder i verden. For at skabe debat om disse spørgsmål holdt Det Etiske Råd sammen med Forbrugerrådet en debatdag om klima, fødevarer og etik den 1. oktober Vi udgiver her oplæggene fra dagen, som forhåbentlig vil bidrage til offentlig debat og refleksion over vores fælles ansvar for at nedbringe klimabelastningen, ikke mindst på fødevareområdet, hvor meget kan gøres. Det Etiske Råd har fra starten i 1987 arbejdet med spørgsmål om medicinsk etik, og først i 2005 blev mandatet udvidet til også at gælde etiske spørgsmål på miljø-, natur- og fødevareområdet. Debatdagen var således også et led i Rådets egen afklaring af, hvilke etiske temaer vi bør arbejde på at få sat på den offentlige dagsorden. Bag arrangementet stod Rådets arbejdsgruppe om fødevarer, der består af professor, cand.scient. og formand for Det Etiske Råd, Peder Agger, forskningsleder, ph.d., Birte Boelt, seniorforsker, ph.d. og formand for arbejdsgruppen, Rikke Bagger Jørgensen og gårdejer Peder Mouritsen. I Det Etiske Råds sekretariat har cand.comm. Anne Lykkeskov været projektleder for gruppen. Peder Agger Formand for Det Etiske Råd Lise Wied Kirkegaard Sekretariatschef FORORD 7

10

11 FØDEVARERNES KLIMABELASTNING ET ETISK PROBLEM AF RIKKE BAGGER JØRGENSEN OG ANNE LYKKESKOV De fleste eksperter er i dag enige om, at temperaturen stiger over hele kloden, og at klimaforandringerne vil føre til ændrede nedbørsmønstre, mere ekstremt vejr og stigende vandstande i havene. Det kan medføre såvel ørkenspredning som oversvømmelser af lavtliggende områder (IPCC 2007). Mange steder i verden, især i udviklingslandene, vil det give ringere livsvilkår og begrænse mulighederne for fødevareproduktion (IFPRI 2007). Fordelingen af klimaændringernes fordele og ulemper er og vil blive meget ulige; fordelene ved klimabelastende produktion og forbrug vil først og fremmest høstes af den nuværende generation og befolkningerne i de rigeste lande, ulemperne rammer primært kommende generationer og befolkninger i verdens fattigste lande. Derfor er klima- og fødevarespørgsmålene også etiske spørgsmål, som blandt andet handler om lighed, retfærdighed og om, hvordan vi omgås naturen. I det samlede billede spiller fødevarernes udledninger en stor og hidtil forholdsvis upåagtet rolle. Såvel Jørgen E. Olesen som Annika Carlsson-Kanyama gør i deres artikler opmærksom på, at det samlede forbrug af fødevarer ifølge europæiske studier udgør 22% - 31% af EU s samlede bidrag til udledning af drivhusgasser (EIPRO 2006). Men, som de også gør opmærksom på, påvirker forskellige fødevarer klimaet meget forskelligt. For eksempel udvikler drøvtyggerne metan og lattergas i et omfang svarende til 18% 1 af verdens totale udledning af drivhusgasser (Steinfeld et 1 Man skal her være opmærksom på, at opgørelserne fra EIPRO og Steinfeld et al. ikke er umiddelbart sammenlignelige, da der indgår mange faktorer i beregningerne, og der i et vist omfang er forskellig praksis mht. hvad der medregnes. FØDEVARERNES KLIMABELASTNING - ET ETISK PROBLEM 9

12 al. 2006). Samtidig lægger kødkvæget beslag på arealer, som kunne ernære op til 7 gange så mange mennesker, hvis alle spiste vegetarisk (Walker et al. 2005). Derfor har vores valg af fødevarer både stor betydning for, hvor meget madproduktionen påvirker klimaet og for, hvor meget mad der kan produceres på den tilgængelige landbrugsjord. Det er især i industrilandene, vi spiser kød og dermed udleder drivhusgasser. Men de første, der vil blive ramt af klimaforandringerne i form af tørke og oversvømmelser, er ulandenes befolkninger, som mister deres mulighed for at dyrke jorden og skaffe mad. På den måde hænger vores valg af mad direkte sammen med deres manglende mulighed for at blive mætte. Kostens betydning for klimaet Jørgen E. Olesen gør i sit bidrag (side 21) opmærksom på, at den samlede klimabelastning fra en typisk dansk kost er på ca. 3-4 ton CO 2 om året, hvilket svarer til ca. 20% af en gennemsnitsdanskers samlede klimaaftryk. Heraf stammer en meget stor del fra forbruget af animalske produkter (kød, ost og mælk), og det største enkeltbidrag kommer fra oksekødet, der står for op til 1,5 ton CO 2 om året. Han citerer beregninger for, at klimabelastningen fra en danskers fødevareforbrug vil kunne reduceres med ca. 1,9 ton CO 2 om året gennem en kombination af reduktion i klimagasudledningen fra produktionen og ændret adfærd. Det er altså muligt at reducere fødevarernes klimaaftryk betragteligt, blandt andet ved at følge nogle ret enkle kostråd, som Annika Carlsson- Kanyama påviser i sin artikel (side 35). En mere klimavenlig kost indeholder flere vegetabilske og færre animalske produkter. Afgrøder dyrket på friland i lokalområdet har generelt en meget lav klimabelastning, men i gruppen af lavtbelastende produkter findes også en del, der er transporteret langt med båd men ikke med fly. Blandt de animalske produkter belaster oksekød klimaet 3-4 gange mere end svinekød og kylling (afhængigt af produktionsmåden). Alligevel konstaterer Annika Carlsson-Kanyama, at hverken FN s klimapanel eller nationale regeringer har udformet styringsmidler til at indføre klimavenlige kostvaner trods det store potentiale for reducerede drivhusgas-udledninger, som ligger her. Kostomlægninger kan gennemføres uden ekstra omkostninger og, i hvert fald i teorien, fra 10 VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE

13 den ene dag til den anden. Tilmed vil en sådan ændring af kosten mod en større andel vegetabilier kunne gavne de fleste danskeres sundhed. Men når alle data taler deres tydelige sprog om betydningen af at vælge mere klimavenlige fødevarer, hvorfor ændrer vi så ikke bare vores adfærd? Det har sikkert flere grunde, og de forskellige forfattere peger gennem antologien på en række af dem. Problemet med de fjerne mennesker Den første grund kunne vi kalde problemet med de fjerne mennesker dem der lever langt fra os, og dem der endnu ikke er født. Det er de geografisk fjerne mennesker, der først mærker konsekvenserne af klimaudledningerne, og flere af forfatterne peger på, hvordan dette forhold kan gøre klimaproblemerne uhåndgribelige for os. Jørgen E. Olesen taler således om den både rumlige og tidsmæssige adskillelse mellem udledninger og effekter, der gør, at befolkningerne i rige lande som Danmark kun i meget ringe grad oplever, at der er en sammenhæng mellem udledninger af drivhusgasser, klimaændringer og deres effekter på den enkelte borgers levevilkår. Såvel han som Henrik Stubkjær (side 45) gør i forlængelsen heraf opmærksom på de meget store regionale forskelle med hensyn til, hvornår konsekvenserne af klimaændringerne begynder at kunne mærkes. Effekterne er allerede nu mærkbare mange steder i verden, især i ulande, hvor man i forvejen slås med mangel på rent drikkevand og tilstrækkelige mængder fødevarer. Allerede nu beretter Henrik Stubkjær, at han dagligt møder konsekvenserne af klimaforandringerne i sit arbejde for Folkekirkens Nødhjælp, og alle prognoser peger på, at det er i de fattigste lande, ørkendannelse og oversvømmelser vil ramme hårdest fremover. Men som både Morten Dige (side 63) og Klemens Kappel (side 75) gør opmærksom på, er det et kontroversielt synspunkt, at vi faktisk har en etisk forpligtelse overfor mennesker, der lever i fjerne egne af verden - eller som lever i fremtiden. Vi har naturligvis, anfører Morten Dige, alt andet lige alle et etisk ansvar for ikke at påføre andre medborgere ulempe og skade, at træde hjælpende til, når vi kan og at afbøde uretfærdig fordeling af fordele og ulemper. Men spørgsmålene stiller sig på en særlig måde, når vi taler om kommende generationer og folk i fjerne lande. FØDEVARERNES KLIMABELASTNING - ET ETISK PROBLEM 11

14 Indenfor etikken er der to yderpositioner i spørgsmålet om vores ansvar for fjerne mennesker. Den ene er den nærhedsetiske, der hævder, at vores ansvar aftager stejlt med afstanden i tid og rum, så vores primære ansvar gælder de mennesker, vi har kontakt med nu og her. Den anden er den upartiske position, der hævder, at vores ansvar principielt er uafhængigt af, hvor tæt vi er på de mennesker, som påvirkes af vores handlinger. De fleste er nok med på, siger Morten Dige, at vi har et vist ansvar over for kommende generationer og folk i ulandene i og med, at der er behov for, at vi hjælper, at vi har mulighed til at hjælpe, og at vi har medansvar for deres situation blandt andet gennem vores valg af fødevarer. Vi har dog ikke, af grunde han redegør for i artiklen, det samme personlige ansvar for at afhjælpe klimaproblemerne, som vi har for de mennesker, vi møder og agerer med i vores daglige liv. Det interessante spørgsmål bliver så, hvor langt vores ansvar rækker, og hvad det konkret kræver af os. Hvilket etisk perspektiv skal vi anlægge? Vi må altså spørge, hvor langt vil vi gå i forhold til at påtage os etiske forpligtelser for fjerne mennesker? Det vil blandt andet afhænge af, hvilket perspektiv, vi anlægger. Indenfor nytte-etikken vil man forsøge at afveje menneskers interesser for at finde frem til den løsning, der tilgodeser flest mulige mennesker. Afvejningen kan lægge vægt på forskellige faktorer. Men hvis man, som i den klassiske nytteetik, kun lægger vægt på at opnå den maksimale nytte for det størst mulige antal mennesker med de ressourcer, der er til rådighed, er der næppe tvivl om, at der skal gøres en væsentlig indsats til gavn for de fattige i den tredje verden og for kommende generationer. Men det vil også kunne få den konsekvens, at nogle menneskers interesser må ofres for det fælles bedste. En anden tilgang til afvejning af de etiske hensyn er den pligtetiske, som går ud på, at alle mennesker har ret til bestemte fundamentale goder. Det betyder, at visse ulykker, som for eksempel oversvømmelse af øgrupper, som Morten Dige nævner, er etisk uacceptable og derfor skal undgås om ikke for enhver pris så i hvert fald en meget høj pris. En sådan etisk position står Henrik Stubkjær for. Han mener, der er brug for hurtig og massiv handling i forhold til klimaproblemerne, og 12 VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE

15 at handlingen skal ske ud fra en rettighedsramme. Dermed mener han, at vi ikke kommer udenom at anlægge et rettighedsperspektiv, hvor som minimum alle verdens indbyggere har samme ret til atmosfæren og har samme økologiske råderum. Alle lande har også ret til udvikling, og vi i den rige verden må påtage os vores store del af regningen for at afhjælpe konsekvenserne af klimaproblemerne. Regningen må fordeles i forhold til hvert enkelt lands evne til at betale, dets historiske ansvar for udledninger af klimagasser, og ud fra respekt for ulandenes ret til udvikling. Men måske er det ikke blot andre mennesker, vi har forpligtelser overfor? Mickey Gjerris (side 109) står for en miljøetisk position, som er kritisk overfor den historiske udvikling, hvor kristendommen og det naturvidenskabelige verdenssyn gensidigt har understøttet hinanden og er blevet til det nu dominerende antropocentriske, altså menneskecentrerede, natursyn. Vi er kommet til at se på naturen, som om den udelukkende var et instrument, en ressource, vi kan bruge helt efter forgodtbefindende, for vi anser ikke naturen for at have værdi i sig selv. Måske ville motivationen til at ændre vores destruktive adfærd være større, hvis vi også anerkendte en forpligtelse til at indgå i et mere autentisk forhold til den ikke-menneskelige del af naturen, siger Gjerris. For uenigheden om, hvad naturen er i etisk forstand, har også betydning for, hvordan vi forstår klimaforandringerne og hvilke strategier, vi vil vælge, når vi skal søge at afbøde de værste virkninger af dem. Om vi vælger at fortsætte vores hidtidige levevis, der er årsag til blandt andet klimaproblemerne og nedbrydningen af naturen, og bare foretage nogle små justeringer for at undgå de værste bivirkninger. Eller om vi indser, at klimaændringerne er en seriøs advarsel om, at vi skal gentænke vores forhold til den natur, som udgør vores livsgrundlag. Og at en indsats overfor problemerne i virkeligheden vil kræve en radikal omlægning af vores nuværende livsstil. Mens der altså synes at være forskellige syn på, hvor vidtgående hensyn, vi skal tage til fjerne mennesker og til naturen, er der ingen uenighed blandt forfatterne om, at klimaforandringerne kræver handling, og at vi har i hvert fald et vist ansvar for at imødegå konsekvenserne af vores handlinger. Det næste spørgsmål er så, hvilke typer af handling vi bør sætte i gang. FØDEVARERNES KLIMABELASTNING - ET ETISK PROBLEM 13

16 Individuelle strategier En mulighed er jo, at vi alle påtager os et ansvar for at agere klimavenligt i vores dagligdag. Som Klemens Kappel gør opmærksom på, kunne denne strategi umiddelbart virke tiltalende, fordi den respekter borgernes egne moralske valg, hvilket er vigtigt i kontroversielle spørgsmål som klimaspørgsmålet. Samtidig er der dog en række problemer, som både han og Morten Dige diskuterer, i forhold til at kræve af den enkelte borger, at han eller hun personligt skal tilrettelægge sin livsstil med sigte på at redde klimaet. Det vil blandt andet være en demoraliserende stor opgave for den enkelte, hvis indsats ikke kan mærkes i den store sammenhæng. Desuden er mange af os, som også Lotte Holm (side 91) gør opmærksom på, betingede altruister. Det vil sige, at vi gerne gør det moralsk rigtige, selvom det ikke direkte gavner os selv, men kun så længe vi er forvissede om, at andre gør deres del. Ser vi derimod, at andre ikke trækker deres del af læsset, bliver vi demotiverede og holder selv op med at opføre os klimavenligt. Dette peger på, at det er nødvendigt med en koordineret og kollektiv indsats. Ikke for at fratage den enkelte sit ansvar og lade politikerne løse problemet for os, som Morten Dige udtrykker det. Men fordi det er nødvendigt at løse opgaven i fællesskab gennem en koordineret politisk indsats. Kollektive strategier Meget taler altså for, at hvis klimatiltagene skal være effektive, skal det være staten, der, for eksempel ved hjælp af afgiftspolitik, regulerer priserne, så klimabelastende fødevarer bliver dyrere og dermed formentlig mindre efterspurgte end de mindre klimabelastende. De fleste forfattere er da også enige om, at forskellige former for beskatning af klimabelastende fødevareproduktion og forbrug ville være ønskværdigt. Det er dog af flere grunde ikke ukontroversielt at mene, at vores fødevarevalg er et område, staten legitimt kan blande sig i. Især fremhæves to sådanne grunde af flere forfattere. Den første grund er den videnskabelige uenighed, der angiveligt eksisterer i forhold til at fastslå, om der overhovedet er tale om menne- 14 VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE

17 skeskabte klimaforandringer. Som Klemens Kappel skriver, mener nogle aktører i den offentlige debat, at uenighed om de faktuelle antagelser i hele klimaspørgsmålet er en grund til at udvise tilbageholdenhed med lovgivning. Samtidig peger både han selv og de øvrige forfattere dog på, at der faktisk i dette spørgsmål reelt er en meget høj grad af enighed blandt verdens klimaforskere om, at den menneskeskabte udledning af drivhusgasser er årsag til klimaforandringer, og at disse udgør en betydelig trussel for det moderne samfunds trivsel og fortsatte udvikling. Der vil, som Mickey Gjerris anfører, altid være tvivl. Videnskaben kan kun sandsynliggøre årsagerne til noget aldrig bevise dem. Men, fortsætter han, derfor lever og handler vi alligevel på vores naturvidenskabelige viden i masser af sammenhænge og det bør vi også gøre i denne. At udsætte beslutninger og handlinger med henvisning til den videnskabelige usikkerhed kan ganske enkelt ikke længere forsvares. Alligevel vil nogle stadig hævde, at staten ikke kan pålægge os et etisk ansvar for geografisk og tidsligt fjerne mennesker, for dette vil ligge ud over idealet om, hvad en demokratisk stat kan blande sig i. Den anden grund til betænkelighed over statslig indgriben går altså på, at en demokratisk stat bør være neutral i værdimæssige spørgsmål, hvis ikke de deles af alle. Ellers krænker den borgernes ret til at leve deres liv ud fra egne præferencer, værdiforestillinger og livsanskuelser. Det kan de kun, hvis staten er neutral i de spørgsmål, der ligger uden for den sfære, der kan siges at høre til en demokratisk stats værdigrundlag. Både Morten Dige og Klemens Kappel diskuterer denne indvending, men de er enige om at konkludere, at staten på mange områder må føre politikker, der er baseret på værdimæssige holdninger, selvom de ikke deles af alle. Det gælder, siger Klemens Kappel, for eksempel beslutninger om, at vi skal have en folkekirke, yde ulandsbistand og have et offentligt finansieret sundhedsvæsen. Det centrale er, at disse ikke-neutrale politikker besluttes ved demokratiske processer, og dermed er de legitime, selvom de bygger på værdimæssige eller religiøse synspunkter, som ikke alle statens borgere deler. En statslig klimaven- FØDEVARERNES KLIMABELASTNING - ET ETISK PROBLEM 15

18 lig kostpolitik kan på samme måde være legitim, hvis den indføres på baggrund af en åben diskussion, og den vedtages på en passende demokratisk måde. Det er også væsentligt, at politikker som for eksempel kostpolitik ikke er bærende elementer i en demokratisk samfundsorden. Uindskrænket frihed til forbrugsvalg falder ikke ind under de centrale frihedsrettigheder, og en politik, der virker ved prisregulering, vil ikke reelt mindske antallet af mulige etisk relevante valg, vi har til rådighed. Den vil ikke fjerne muligheden for selv at overveje og reflektere, eller muligheden for ved egne beslutninger og handlinger at gøre en etisk forskel. Holdninger og normer Det må altså anses for legitimt, at staten indfører en klimavenlig kostpolitik, hvis den besluttes gennem en demokratisk proces. Men for at komme dertil, er det formentlig nødvendigt med en informationsindsats og en offentlig debat om sammenhængene mellem klimaproblemer og fødevarevalg. Mickey Gjerris formulerer det sådan, at vi kun gennem en fælles indsats har en chance for at få omlagt samfundet, så vi får bremset klimaændringerne. Men det begynder i os selv, siger han, for ellers bliver der aldrig politisk vilje til at træffe de drastiske beslutninger, der skal til. Danskerne er i dag, som Jørgen E. Olesen gør opmærksom på, formentlig det folk i verden, der spiser mest kød og vores kødforbrug er næsten væsentligt forøget siden Det vil kræve en vis ændring af vores fødevarepræferencer, og Lotte Holm spørger i sit bidrag, om det er realistisk at forestille sig, at befolkningen vil være villig til at ændre sine kostvaner i en sådan retning? Her er der faktisk nogle tendenser, der er gunstige i forhold til opbakning til at nedbringe klimabelastningen fra fødevareforbruget. I nyere undersøgelser af befolkningens holdninger til fødevarer er en ny tendens dukket op i nogle befolkningssegmenter. Denne tendens kalder forskerne for fjernomsorg, og hermed refererer de til en tendens til at knytte næromsorg for familie og venner (de spisende) sammen med en generaliseret omsorg for jordens tilstand nu og i fremtiden (jord, vandkvalitet, planter, dyr, natur og behov hos kommende generationer). 16 VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE

19 Men også Lotte Holm peger på, at en varig og effektiv nedsættelse af kødforbruget ikke kan overlades til de kulturelle forandringsprocesser alene. Klimaforandringerne skærper de værdiforandringer i synet på menneske og natur, som har været i gang i de seneste årtier, siger hun. Men værdiforandringerne må kobles til praktiske handlemuligheder, og undersøgelser, også fra andre lande, peger på, at mange forbrugere ønsker at handle klimavenligt, men at de oplever hindringer i form af mangel på information om effektive handlinger, mangel på prisændringer, som fremmer et klimavenligt forbrug, og en følelse af håbløshed, som fører til handlingslammelse: hvordan kan et enkelt individs handlinger have betydning? Og hun slutter sin artikel med dette afsnit, der uden tvivl er dækkende for alle forfatternes holdning: Bevidst gennemførte samfundsmæssige forandringer kræver koordination og samarbejde mellem mange aktører, både private og offentlige, individuelle og kollektive. Det er kun staten eller staterne i internationalt samarbejde - og det politiske system, som kan sikre en sådan koordinering og give den legitimitet og en klar og konsistent retning. Litteratur EIPRO Analysis of the life cycle environmental impact related to the total final consumption of the EU 25. European Commission Technical Report EUR EN. International Food Policy Research Institute The World Food Situation - New Driving Forces and Required Actions. IFPRI: Washington D.C. Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) IPCC Fourth Assessment Report - Synthesis Report. UNEP. Steinfeld, H, P Gerber, T Wassenaar, V Castel, M Rosales & C de Haan Livestock s long shadow. FAO, Rome. Walker, P, P Rhubart-Berg, S McKenzie, K Kelling and R Lawrence Public health implications of meat production and consumption. Public Health Nutrition vol 8 no. 4. FØDEVARERNES KLIMABELASTNING - ET ETISK PROBLEM 17

20

21

22 20 VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE

23 FØDEVARERNES ANDEL AF KLIMABELASTNINGEN AF JØRGEN E. OLESEN, PROFESSOR VED DET JORDBRUGS-VIDENSKABELIGE FAKULTET, ÅRHUS UNIVERSITET OG MEDLEM AF FN S KLIMAPANEL (IPCC) I vores moderne samfund kan det ofte være vanskeligt at erkende den tætte kobling mellem mad, klima og klimaændringer. Vi henter vores mad i supermarkedet, hos slagteren eller ved bageren, eller måske ringer vi bare efter en pizza. Vi kan stort set købe den samme type mad og de samme fødevarer hele året rundt. De friske grønsager i supermarkedet kommer bare ikke nødvendigvis fra lokalområdet. Om sommeren er der for eksempel masser af friske danske tomater, mens tomaterne om vinteren kommer fra de kanariske øer eller endnu længere borte. I gamle dage havde vi et tættere forhold til årstiderne gennem de råvarer, der var til rådighed i køkkenet. Det var årstidens grønsager, der kom på bordet. Om sommeren var der masser af friske grønsager (salat, agurker, tomater, ærter, blomkål, radiser m.v.), mens det om vinteren især var rodfrugter og grønkål, der stod på menuen. Vinteren kan føles temmelig lang, når kosten alene står på rodfrugter. Derfor fester vi jo i Danmark traditionelt omkring juletid med rigelige kødmængder suppleret med rodfrugter, nødder og importerede tropiske frugter. Det nuværende danske madforbrug minder på nogle områder om fest (om end ikke jul) hele året. Vi spiser alt for meget kød faktisk er danskerne blandt verdens mest kødspisende nationer. Danskernes kødforbrug er ifølge internationale statistikker blevet øget med over 70% siden 1980 (tabel 1). Udviklingen i kødforbruget har ikke været nær så dramatisk i vores nabolande. Svenskernes kødforbrug lå i 1980 kun lidt under danskernes, men i Sverige har der kun været en beskeden vækst, så danskernes årlige kødforbrug nu ligger på 146 kg, mens svenskerne nøjes med 76 kg. FØDEVARERNES ANDEL AF KLIMABELASTNINGEN 21

24 Det skal dog fremhæves, at der er betydelige forskelle på opgørelser af danskernes kødforbrug. I kostundersøgelser fås et årligt gennemsnitligt indtag på 50 kg kød pr. dansker. Tal fra Danmarks Statistik viser et årligt kødforbrug på ca. 93 kg mens tallet på 146 kg pr. dansker pr. år i 2002 kommer fra en opgørelse fra World Resources Institute. Forskellene i de forskellige opgørelser skyldes bl.a. forskel i opgørelsesmetode, for eksempel om der regnes i mængder på tallerkenen eller mængder solgt til detailhandelen. Forskelle i opgørelse af kødeksport spiller også en rolle, således at tallene fra World Resources Institute formentlig er for høje og det korrekte tal ligger formentlig omkring kg kød pr. person om året. Kødforbruget er ikke alene et problem for klimaet, fordi CO 2 -udledningerne fra kød er langt større end fra brød og grønsager. Det er også et sundhedsmæssigt problem, fordi især det mættede fedt i kød, mælk og smør øger risiko for hjertekarsygdomme. Denne viden er indbygget i de fleste officielle råd om forebyggelse af livsstilssygdomme uden at det tilsyneladende har påvirket kødforbruget. Det er nu også veldokumenteret, at indtagelse af rødt kød, det vil sige kød fra ko, gris, ged og lam, er forbundet med øget dødelighed af både hjertekarsygdomme og kræft (Sinha et al. 2009). TABEL 1: UDVIKLING I ÅRLIGT BRUTTOKØDFORBRUG PR. INDBYGGER (KG KØD PR. ÅR) FOR UDVALGTE LANDE OVER PERIODEN 1980 TIL Danmark Sverige USA Argentina Kina Kilde: World Resources Institute, 2009 Der er formentlig en række forskellige årsager til det store forbrug af animalske fødevarer i Danmark. Denne sektor har traditionelt spillet en stor rolle i dansk landbrug og i det danske samfund, hvilket har haft afsmittende effekt på madvanerne. Mange af de madopskrifter, der fortsat benyttes i stort omfang i det danske køkken, er udviklet og formidlet af den animalske fødevareindustri i Danmark. Desuden er der 22 VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE

25 i detailhandlen i Danmark en stærk fokus på kød og mælk som slagtilbud i butikkerne. Det fremmer salget (og forbruget), men højner næppe kvalitetssansen hos forbrugerne. Endelig har der i høj grad været en mangel på udmeldinger fra både private og offentlige sundhedsorganisationer om de sundhedsmæssige skadevirkninger ved et stort kødforbrug. Landbruget og fødevareproduktionen spiller en betydelig rolle i klimasammenhængen både i kraft af klimaændringernes betydning for landbrugets produktionsgrundlag, og fordi en meget stor del af de samlede udledninger af drivhusgasser kommer fra landbruget. Klimaudfordringen for fødevareproduktionen er derfor dobbelt, både at tilpasse sig ændringerne og samtidigt at reducere udslippet af drivhusgasser. Det samme kan siges om vores madforbrug vi får mulighed for nye typer lokalt producerede fødevarer, men samtidig må vi skære ned på forbruget af de typer fødevarer (især kød), der udleder mest CO 2. Klimaudfordringen Klimaændringerne er uden tvivl en af de største udfordringer, menneskeheden har stået over for. Det skyldes ikke mindst de enorme konsekvenser, klimaændringerne vil få for verdens økosystemer og for vore levevilkår. Klimaændringer udgør samtidig et kolossalt politisk problem, hvor verdens demokratier nemt risikerer at komme til kort over for de beslutninger, der må træffes (Olesen 2009). Det politiske og demokratiske problem bunder i, at der kun i meget ringe grad opleves at være sammenhæng mellem udledninger af drivhusgasser, klimaændringer og deres effekter på den enkelte borgers levevilkår. Der er nemlig både en rumlig og tidsmæssig adskillelse mellem udledninger og effekter. Verdens industrilande, som udleder langt den største mængde drivhusgasser, er umiddelbart de mindst sårbare over for effekterne af klimaændringerne. Desuden vil alvorlige effekter indtræffe langt senere (årtier til århundreder) end udledningerne. Det kan derfor være meget svært at skabe folkelig opbakning til virkningsfulde indgreb over for udledningerne af drivhusgasser. I det politiske liv tales ofte om at undgå farlige klimaændringer. Hvad der er farligt, beror jo på en politisk beslutning, hvorimod det er op til FØDEVARERNES ANDEL AF KLIMABELASTNINGEN 23

26 forskningen at fremlægge dokumentation for de konsekvenser, forskellig grader af klimaændringer vil have. EU har defineret, at det drejer sig om at undgå klimaændringer, der overstiger 2 grader i global middeltemperatur over førindustrielt niveau, og denne målsætning er på det seneste tiltrådt af G8 landene. Hvorfor har man så valgt at lægge sig på de 2 grader? Der er et vist belæg for denne grænse i vurderingsrapporterne fra FN s Klimapanel (IPCC). Heraf fremgår, at nogle af de værste konsekvenser, blandt andet på vandforsyning, fødevareproduktion, biodiversitet og sundhed, først bliver rigtigt alvorlige, når de globale temperaturstigninger overskrider ca. 2 grader. Men det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der er meget store regionale forskelle på, hvornår konsekvenserne vil optræde. Effekterne er allerede nu mærkbare mange steder i verden, især i ulande, hvor man i forvejen slås med mangel på rent drikkevand og tilstrækkelige mængder fødevarer. Klimaændringerne forværrer uligheden i verden, og for verdens fattigste vil selv en 2 graders stigning i den globale middeltemperatur have meget store negative konsekvenser. Desuden viser ny forskning, at skaderne ved klimaændringerne hele tiden må opjusteres. Det gælder klimaændringernes økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser. Nogle af de simple beregninger, der hævder, at det er billigere at tilpasse sig end at bekæmpe ændringer, bygger på meget spinkle antagelser. Desuden ophører klimaændringernes effekter jo ikke ved udgangen af det indeværende århundrede. De vil fortsætte i mange århundreder fremover, ikke mindst i form af stadigt stigende vandstand i havene især fra øget udstrømning og afsmeltning af is fra Grønland og Vestantarktis. En anden væsentlig grund til 2 graders målsætningen er ønsket om at undgå selvforstærkende klimaændringer. Disse vil kunne opstå, hvis opvarmningen i sig selv fører til øgede udledninger af CO 2. Det er bestemt ikke urealistisk, at opvarmningen vil kunne øges med yderligere 50%, hvis klimaændringer fører til at permafrosten i Sibirien, Alaska og Canada smelter, og der derved frigives enorme mængder kulstof fra de dybe organiske jorder, som nu ligger hen i dybfrost. Samtidigt vil øget tørke andre steder på jorden kunne medføre skovbrande, 24 VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Fødevarernes klimaaftryk, sammenhæng mellem kostpyramiden og klimapyramiden, samt omfang og effekt af fødevarespild

Fødevarernes klimaaftryk, sammenhæng mellem kostpyramiden og klimapyramiden, samt omfang og effekt af fødevarespild Lisbeth Mogensen 1, Ulla Kidmose 2, John E. Hermansen 1 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø og 2 Institut for Fødevarekvalitet 15. juni

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

CO2 VENLIG MAD. -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj.

CO2 VENLIG MAD. -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj. 1 CO2 VENLIG MAD -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj.dk DISPOSITION Det brede sundhedsbegreb Livscyklusanalyser LCA Måling af

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Lotte Holm Professor, Ph.d Fødevaresociologisk faggruppe Dansk Kvægs Kongres 23. februar 2009 Dias 1 Basis for det følgende.. Sociologiske undersøgelser

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen atur råvarer halv halvfabrikata, helfabrikata råvarer, HEL råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen udgivet af økonomaforeningen

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Hvordan kan udslippet af drivhusgasser fra landbrug og fødevareforbrug reduceres? Fremtidens miljø skabes i dag

Hvordan kan udslippet af drivhusgasser fra landbrug og fødevareforbrug reduceres? Fremtidens miljø skabes i dag Hvordan kan udslippet af drivhusgasser fra landbrug og fødevareforbrug reduceres? Fremtidens miljø skabes i dag Indholdsfortegnelse Forord 3 1 Klimaforandringernes betydning for natur og landskab 4 2 Klimaforandringernes

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere