VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE"

Transkript

1

2

3

4

5 VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE

6 VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE Det Etiske Råd 2010 ISBN: Udgivet af: Det Etiske Råd 2010 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: Peter Waldorph Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk A/S Publikationen kan bestilles på Det Etiske Råds hjemmeside

7 INDHOLD Forord / 7 Fødevarernes klimabelastning et etisk problem / 9 Af Rikke Bagger Jørgensen og Anne Lykkeskov Fødevarernes andel af klimabelastningen / 21 Af Jørgen E. Olesen, professor ved det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Århus Universitet og medlem af FN s klimapanel (IPCC) Fødevarernes klimabelastning hvordan kan en klimavenlig kost se ud? / 35 Af Annika Carlsson-Kanyama, seniorforsker ved Energioch Miljösäkerhets Gruppen, FOI, Stockholm Klimaforandringernes betydning for fødevareforsyningen og social retfærdighed / 45 Af Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Klimaændringer og etik: Har vi et ansvar over for kommende generationer og folk i fjerne lande? / 63 Af Morten Dige, adjunkt ved afdeling for Filosofi, Aarhus Universitet Politik på det godes vegne? Et essay om etik, klima og fødevarer / 75 Af Klemens Kappel, lektor ved afdeling for filosofi, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet Klimavenlig kost - hvordan? Et forbrugssociologisk perspektiv / 91 Af Lotte Holm, professor ved Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet I skyggen af vores moralske forfald / 109 Af Mickey Gjerris, lektor ved Center for Bioetik og Risikovurdering, Københavns Universitet INDHOLD 5

8

9 FORORD Klimaforandringerne er en realitet. De sker langt hurtigere, end vi havde troet, og de rammer allerede en række mennesker kloden over på deres vitale livsgrundlag. Hvis ikke vi handler nu, vil problemerne mangedobles og også true vores børns og børnebørns fremtidsmuligheder. 20% - 30% af EU-landenes samlede udledning af drivhusgasser kommer fra fødevarerne. Jo mere klimabelastende fødevarer vi vælger at fremstille og anvende i vores del af verden, jo mere vil klimaforandringerne ødelægge mulighederne for at dyrke fødevarer i de mest udsatte områder andre steder i verden. For at skabe debat om disse spørgsmål holdt Det Etiske Råd sammen med Forbrugerrådet en debatdag om klima, fødevarer og etik den 1. oktober Vi udgiver her oplæggene fra dagen, som forhåbentlig vil bidrage til offentlig debat og refleksion over vores fælles ansvar for at nedbringe klimabelastningen, ikke mindst på fødevareområdet, hvor meget kan gøres. Det Etiske Råd har fra starten i 1987 arbejdet med spørgsmål om medicinsk etik, og først i 2005 blev mandatet udvidet til også at gælde etiske spørgsmål på miljø-, natur- og fødevareområdet. Debatdagen var således også et led i Rådets egen afklaring af, hvilke etiske temaer vi bør arbejde på at få sat på den offentlige dagsorden. Bag arrangementet stod Rådets arbejdsgruppe om fødevarer, der består af professor, cand.scient. og formand for Det Etiske Råd, Peder Agger, forskningsleder, ph.d., Birte Boelt, seniorforsker, ph.d. og formand for arbejdsgruppen, Rikke Bagger Jørgensen og gårdejer Peder Mouritsen. I Det Etiske Råds sekretariat har cand.comm. Anne Lykkeskov været projektleder for gruppen. Peder Agger Formand for Det Etiske Råd Lise Wied Kirkegaard Sekretariatschef FORORD 7

10

11 FØDEVARERNES KLIMABELASTNING ET ETISK PROBLEM AF RIKKE BAGGER JØRGENSEN OG ANNE LYKKESKOV De fleste eksperter er i dag enige om, at temperaturen stiger over hele kloden, og at klimaforandringerne vil føre til ændrede nedbørsmønstre, mere ekstremt vejr og stigende vandstande i havene. Det kan medføre såvel ørkenspredning som oversvømmelser af lavtliggende områder (IPCC 2007). Mange steder i verden, især i udviklingslandene, vil det give ringere livsvilkår og begrænse mulighederne for fødevareproduktion (IFPRI 2007). Fordelingen af klimaændringernes fordele og ulemper er og vil blive meget ulige; fordelene ved klimabelastende produktion og forbrug vil først og fremmest høstes af den nuværende generation og befolkningerne i de rigeste lande, ulemperne rammer primært kommende generationer og befolkninger i verdens fattigste lande. Derfor er klima- og fødevarespørgsmålene også etiske spørgsmål, som blandt andet handler om lighed, retfærdighed og om, hvordan vi omgås naturen. I det samlede billede spiller fødevarernes udledninger en stor og hidtil forholdsvis upåagtet rolle. Såvel Jørgen E. Olesen som Annika Carlsson-Kanyama gør i deres artikler opmærksom på, at det samlede forbrug af fødevarer ifølge europæiske studier udgør 22% - 31% af EU s samlede bidrag til udledning af drivhusgasser (EIPRO 2006). Men, som de også gør opmærksom på, påvirker forskellige fødevarer klimaet meget forskelligt. For eksempel udvikler drøvtyggerne metan og lattergas i et omfang svarende til 18% 1 af verdens totale udledning af drivhusgasser (Steinfeld et 1 Man skal her være opmærksom på, at opgørelserne fra EIPRO og Steinfeld et al. ikke er umiddelbart sammenlignelige, da der indgår mange faktorer i beregningerne, og der i et vist omfang er forskellig praksis mht. hvad der medregnes. FØDEVARERNES KLIMABELASTNING - ET ETISK PROBLEM 9

12 al. 2006). Samtidig lægger kødkvæget beslag på arealer, som kunne ernære op til 7 gange så mange mennesker, hvis alle spiste vegetarisk (Walker et al. 2005). Derfor har vores valg af fødevarer både stor betydning for, hvor meget madproduktionen påvirker klimaet og for, hvor meget mad der kan produceres på den tilgængelige landbrugsjord. Det er især i industrilandene, vi spiser kød og dermed udleder drivhusgasser. Men de første, der vil blive ramt af klimaforandringerne i form af tørke og oversvømmelser, er ulandenes befolkninger, som mister deres mulighed for at dyrke jorden og skaffe mad. På den måde hænger vores valg af mad direkte sammen med deres manglende mulighed for at blive mætte. Kostens betydning for klimaet Jørgen E. Olesen gør i sit bidrag (side 21) opmærksom på, at den samlede klimabelastning fra en typisk dansk kost er på ca. 3-4 ton CO 2 om året, hvilket svarer til ca. 20% af en gennemsnitsdanskers samlede klimaaftryk. Heraf stammer en meget stor del fra forbruget af animalske produkter (kød, ost og mælk), og det største enkeltbidrag kommer fra oksekødet, der står for op til 1,5 ton CO 2 om året. Han citerer beregninger for, at klimabelastningen fra en danskers fødevareforbrug vil kunne reduceres med ca. 1,9 ton CO 2 om året gennem en kombination af reduktion i klimagasudledningen fra produktionen og ændret adfærd. Det er altså muligt at reducere fødevarernes klimaaftryk betragteligt, blandt andet ved at følge nogle ret enkle kostråd, som Annika Carlsson- Kanyama påviser i sin artikel (side 35). En mere klimavenlig kost indeholder flere vegetabilske og færre animalske produkter. Afgrøder dyrket på friland i lokalområdet har generelt en meget lav klimabelastning, men i gruppen af lavtbelastende produkter findes også en del, der er transporteret langt med båd men ikke med fly. Blandt de animalske produkter belaster oksekød klimaet 3-4 gange mere end svinekød og kylling (afhængigt af produktionsmåden). Alligevel konstaterer Annika Carlsson-Kanyama, at hverken FN s klimapanel eller nationale regeringer har udformet styringsmidler til at indføre klimavenlige kostvaner trods det store potentiale for reducerede drivhusgas-udledninger, som ligger her. Kostomlægninger kan gennemføres uden ekstra omkostninger og, i hvert fald i teorien, fra 10 VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE

13 den ene dag til den anden. Tilmed vil en sådan ændring af kosten mod en større andel vegetabilier kunne gavne de fleste danskeres sundhed. Men når alle data taler deres tydelige sprog om betydningen af at vælge mere klimavenlige fødevarer, hvorfor ændrer vi så ikke bare vores adfærd? Det har sikkert flere grunde, og de forskellige forfattere peger gennem antologien på en række af dem. Problemet med de fjerne mennesker Den første grund kunne vi kalde problemet med de fjerne mennesker dem der lever langt fra os, og dem der endnu ikke er født. Det er de geografisk fjerne mennesker, der først mærker konsekvenserne af klimaudledningerne, og flere af forfatterne peger på, hvordan dette forhold kan gøre klimaproblemerne uhåndgribelige for os. Jørgen E. Olesen taler således om den både rumlige og tidsmæssige adskillelse mellem udledninger og effekter, der gør, at befolkningerne i rige lande som Danmark kun i meget ringe grad oplever, at der er en sammenhæng mellem udledninger af drivhusgasser, klimaændringer og deres effekter på den enkelte borgers levevilkår. Såvel han som Henrik Stubkjær (side 45) gør i forlængelsen heraf opmærksom på de meget store regionale forskelle med hensyn til, hvornår konsekvenserne af klimaændringerne begynder at kunne mærkes. Effekterne er allerede nu mærkbare mange steder i verden, især i ulande, hvor man i forvejen slås med mangel på rent drikkevand og tilstrækkelige mængder fødevarer. Allerede nu beretter Henrik Stubkjær, at han dagligt møder konsekvenserne af klimaforandringerne i sit arbejde for Folkekirkens Nødhjælp, og alle prognoser peger på, at det er i de fattigste lande, ørkendannelse og oversvømmelser vil ramme hårdest fremover. Men som både Morten Dige (side 63) og Klemens Kappel (side 75) gør opmærksom på, er det et kontroversielt synspunkt, at vi faktisk har en etisk forpligtelse overfor mennesker, der lever i fjerne egne af verden - eller som lever i fremtiden. Vi har naturligvis, anfører Morten Dige, alt andet lige alle et etisk ansvar for ikke at påføre andre medborgere ulempe og skade, at træde hjælpende til, når vi kan og at afbøde uretfærdig fordeling af fordele og ulemper. Men spørgsmålene stiller sig på en særlig måde, når vi taler om kommende generationer og folk i fjerne lande. FØDEVARERNES KLIMABELASTNING - ET ETISK PROBLEM 11

14 Indenfor etikken er der to yderpositioner i spørgsmålet om vores ansvar for fjerne mennesker. Den ene er den nærhedsetiske, der hævder, at vores ansvar aftager stejlt med afstanden i tid og rum, så vores primære ansvar gælder de mennesker, vi har kontakt med nu og her. Den anden er den upartiske position, der hævder, at vores ansvar principielt er uafhængigt af, hvor tæt vi er på de mennesker, som påvirkes af vores handlinger. De fleste er nok med på, siger Morten Dige, at vi har et vist ansvar over for kommende generationer og folk i ulandene i og med, at der er behov for, at vi hjælper, at vi har mulighed til at hjælpe, og at vi har medansvar for deres situation blandt andet gennem vores valg af fødevarer. Vi har dog ikke, af grunde han redegør for i artiklen, det samme personlige ansvar for at afhjælpe klimaproblemerne, som vi har for de mennesker, vi møder og agerer med i vores daglige liv. Det interessante spørgsmål bliver så, hvor langt vores ansvar rækker, og hvad det konkret kræver af os. Hvilket etisk perspektiv skal vi anlægge? Vi må altså spørge, hvor langt vil vi gå i forhold til at påtage os etiske forpligtelser for fjerne mennesker? Det vil blandt andet afhænge af, hvilket perspektiv, vi anlægger. Indenfor nytte-etikken vil man forsøge at afveje menneskers interesser for at finde frem til den løsning, der tilgodeser flest mulige mennesker. Afvejningen kan lægge vægt på forskellige faktorer. Men hvis man, som i den klassiske nytteetik, kun lægger vægt på at opnå den maksimale nytte for det størst mulige antal mennesker med de ressourcer, der er til rådighed, er der næppe tvivl om, at der skal gøres en væsentlig indsats til gavn for de fattige i den tredje verden og for kommende generationer. Men det vil også kunne få den konsekvens, at nogle menneskers interesser må ofres for det fælles bedste. En anden tilgang til afvejning af de etiske hensyn er den pligtetiske, som går ud på, at alle mennesker har ret til bestemte fundamentale goder. Det betyder, at visse ulykker, som for eksempel oversvømmelse af øgrupper, som Morten Dige nævner, er etisk uacceptable og derfor skal undgås om ikke for enhver pris så i hvert fald en meget høj pris. En sådan etisk position står Henrik Stubkjær for. Han mener, der er brug for hurtig og massiv handling i forhold til klimaproblemerne, og 12 VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE

15 at handlingen skal ske ud fra en rettighedsramme. Dermed mener han, at vi ikke kommer udenom at anlægge et rettighedsperspektiv, hvor som minimum alle verdens indbyggere har samme ret til atmosfæren og har samme økologiske råderum. Alle lande har også ret til udvikling, og vi i den rige verden må påtage os vores store del af regningen for at afhjælpe konsekvenserne af klimaproblemerne. Regningen må fordeles i forhold til hvert enkelt lands evne til at betale, dets historiske ansvar for udledninger af klimagasser, og ud fra respekt for ulandenes ret til udvikling. Men måske er det ikke blot andre mennesker, vi har forpligtelser overfor? Mickey Gjerris (side 109) står for en miljøetisk position, som er kritisk overfor den historiske udvikling, hvor kristendommen og det naturvidenskabelige verdenssyn gensidigt har understøttet hinanden og er blevet til det nu dominerende antropocentriske, altså menneskecentrerede, natursyn. Vi er kommet til at se på naturen, som om den udelukkende var et instrument, en ressource, vi kan bruge helt efter forgodtbefindende, for vi anser ikke naturen for at have værdi i sig selv. Måske ville motivationen til at ændre vores destruktive adfærd være større, hvis vi også anerkendte en forpligtelse til at indgå i et mere autentisk forhold til den ikke-menneskelige del af naturen, siger Gjerris. For uenigheden om, hvad naturen er i etisk forstand, har også betydning for, hvordan vi forstår klimaforandringerne og hvilke strategier, vi vil vælge, når vi skal søge at afbøde de værste virkninger af dem. Om vi vælger at fortsætte vores hidtidige levevis, der er årsag til blandt andet klimaproblemerne og nedbrydningen af naturen, og bare foretage nogle små justeringer for at undgå de værste bivirkninger. Eller om vi indser, at klimaændringerne er en seriøs advarsel om, at vi skal gentænke vores forhold til den natur, som udgør vores livsgrundlag. Og at en indsats overfor problemerne i virkeligheden vil kræve en radikal omlægning af vores nuværende livsstil. Mens der altså synes at være forskellige syn på, hvor vidtgående hensyn, vi skal tage til fjerne mennesker og til naturen, er der ingen uenighed blandt forfatterne om, at klimaforandringerne kræver handling, og at vi har i hvert fald et vist ansvar for at imødegå konsekvenserne af vores handlinger. Det næste spørgsmål er så, hvilke typer af handling vi bør sætte i gang. FØDEVARERNES KLIMABELASTNING - ET ETISK PROBLEM 13

16 Individuelle strategier En mulighed er jo, at vi alle påtager os et ansvar for at agere klimavenligt i vores dagligdag. Som Klemens Kappel gør opmærksom på, kunne denne strategi umiddelbart virke tiltalende, fordi den respekter borgernes egne moralske valg, hvilket er vigtigt i kontroversielle spørgsmål som klimaspørgsmålet. Samtidig er der dog en række problemer, som både han og Morten Dige diskuterer, i forhold til at kræve af den enkelte borger, at han eller hun personligt skal tilrettelægge sin livsstil med sigte på at redde klimaet. Det vil blandt andet være en demoraliserende stor opgave for den enkelte, hvis indsats ikke kan mærkes i den store sammenhæng. Desuden er mange af os, som også Lotte Holm (side 91) gør opmærksom på, betingede altruister. Det vil sige, at vi gerne gør det moralsk rigtige, selvom det ikke direkte gavner os selv, men kun så længe vi er forvissede om, at andre gør deres del. Ser vi derimod, at andre ikke trækker deres del af læsset, bliver vi demotiverede og holder selv op med at opføre os klimavenligt. Dette peger på, at det er nødvendigt med en koordineret og kollektiv indsats. Ikke for at fratage den enkelte sit ansvar og lade politikerne løse problemet for os, som Morten Dige udtrykker det. Men fordi det er nødvendigt at løse opgaven i fællesskab gennem en koordineret politisk indsats. Kollektive strategier Meget taler altså for, at hvis klimatiltagene skal være effektive, skal det være staten, der, for eksempel ved hjælp af afgiftspolitik, regulerer priserne, så klimabelastende fødevarer bliver dyrere og dermed formentlig mindre efterspurgte end de mindre klimabelastende. De fleste forfattere er da også enige om, at forskellige former for beskatning af klimabelastende fødevareproduktion og forbrug ville være ønskværdigt. Det er dog af flere grunde ikke ukontroversielt at mene, at vores fødevarevalg er et område, staten legitimt kan blande sig i. Især fremhæves to sådanne grunde af flere forfattere. Den første grund er den videnskabelige uenighed, der angiveligt eksisterer i forhold til at fastslå, om der overhovedet er tale om menne- 14 VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE

17 skeskabte klimaforandringer. Som Klemens Kappel skriver, mener nogle aktører i den offentlige debat, at uenighed om de faktuelle antagelser i hele klimaspørgsmålet er en grund til at udvise tilbageholdenhed med lovgivning. Samtidig peger både han selv og de øvrige forfattere dog på, at der faktisk i dette spørgsmål reelt er en meget høj grad af enighed blandt verdens klimaforskere om, at den menneskeskabte udledning af drivhusgasser er årsag til klimaforandringer, og at disse udgør en betydelig trussel for det moderne samfunds trivsel og fortsatte udvikling. Der vil, som Mickey Gjerris anfører, altid være tvivl. Videnskaben kan kun sandsynliggøre årsagerne til noget aldrig bevise dem. Men, fortsætter han, derfor lever og handler vi alligevel på vores naturvidenskabelige viden i masser af sammenhænge og det bør vi også gøre i denne. At udsætte beslutninger og handlinger med henvisning til den videnskabelige usikkerhed kan ganske enkelt ikke længere forsvares. Alligevel vil nogle stadig hævde, at staten ikke kan pålægge os et etisk ansvar for geografisk og tidsligt fjerne mennesker, for dette vil ligge ud over idealet om, hvad en demokratisk stat kan blande sig i. Den anden grund til betænkelighed over statslig indgriben går altså på, at en demokratisk stat bør være neutral i værdimæssige spørgsmål, hvis ikke de deles af alle. Ellers krænker den borgernes ret til at leve deres liv ud fra egne præferencer, værdiforestillinger og livsanskuelser. Det kan de kun, hvis staten er neutral i de spørgsmål, der ligger uden for den sfære, der kan siges at høre til en demokratisk stats værdigrundlag. Både Morten Dige og Klemens Kappel diskuterer denne indvending, men de er enige om at konkludere, at staten på mange områder må føre politikker, der er baseret på værdimæssige holdninger, selvom de ikke deles af alle. Det gælder, siger Klemens Kappel, for eksempel beslutninger om, at vi skal have en folkekirke, yde ulandsbistand og have et offentligt finansieret sundhedsvæsen. Det centrale er, at disse ikke-neutrale politikker besluttes ved demokratiske processer, og dermed er de legitime, selvom de bygger på værdimæssige eller religiøse synspunkter, som ikke alle statens borgere deler. En statslig klimaven- FØDEVARERNES KLIMABELASTNING - ET ETISK PROBLEM 15

18 lig kostpolitik kan på samme måde være legitim, hvis den indføres på baggrund af en åben diskussion, og den vedtages på en passende demokratisk måde. Det er også væsentligt, at politikker som for eksempel kostpolitik ikke er bærende elementer i en demokratisk samfundsorden. Uindskrænket frihed til forbrugsvalg falder ikke ind under de centrale frihedsrettigheder, og en politik, der virker ved prisregulering, vil ikke reelt mindske antallet af mulige etisk relevante valg, vi har til rådighed. Den vil ikke fjerne muligheden for selv at overveje og reflektere, eller muligheden for ved egne beslutninger og handlinger at gøre en etisk forskel. Holdninger og normer Det må altså anses for legitimt, at staten indfører en klimavenlig kostpolitik, hvis den besluttes gennem en demokratisk proces. Men for at komme dertil, er det formentlig nødvendigt med en informationsindsats og en offentlig debat om sammenhængene mellem klimaproblemer og fødevarevalg. Mickey Gjerris formulerer det sådan, at vi kun gennem en fælles indsats har en chance for at få omlagt samfundet, så vi får bremset klimaændringerne. Men det begynder i os selv, siger han, for ellers bliver der aldrig politisk vilje til at træffe de drastiske beslutninger, der skal til. Danskerne er i dag, som Jørgen E. Olesen gør opmærksom på, formentlig det folk i verden, der spiser mest kød og vores kødforbrug er næsten væsentligt forøget siden Det vil kræve en vis ændring af vores fødevarepræferencer, og Lotte Holm spørger i sit bidrag, om det er realistisk at forestille sig, at befolkningen vil være villig til at ændre sine kostvaner i en sådan retning? Her er der faktisk nogle tendenser, der er gunstige i forhold til opbakning til at nedbringe klimabelastningen fra fødevareforbruget. I nyere undersøgelser af befolkningens holdninger til fødevarer er en ny tendens dukket op i nogle befolkningssegmenter. Denne tendens kalder forskerne for fjernomsorg, og hermed refererer de til en tendens til at knytte næromsorg for familie og venner (de spisende) sammen med en generaliseret omsorg for jordens tilstand nu og i fremtiden (jord, vandkvalitet, planter, dyr, natur og behov hos kommende generationer). 16 VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE

19 Men også Lotte Holm peger på, at en varig og effektiv nedsættelse af kødforbruget ikke kan overlades til de kulturelle forandringsprocesser alene. Klimaforandringerne skærper de værdiforandringer i synet på menneske og natur, som har været i gang i de seneste årtier, siger hun. Men værdiforandringerne må kobles til praktiske handlemuligheder, og undersøgelser, også fra andre lande, peger på, at mange forbrugere ønsker at handle klimavenligt, men at de oplever hindringer i form af mangel på information om effektive handlinger, mangel på prisændringer, som fremmer et klimavenligt forbrug, og en følelse af håbløshed, som fører til handlingslammelse: hvordan kan et enkelt individs handlinger have betydning? Og hun slutter sin artikel med dette afsnit, der uden tvivl er dækkende for alle forfatternes holdning: Bevidst gennemførte samfundsmæssige forandringer kræver koordination og samarbejde mellem mange aktører, både private og offentlige, individuelle og kollektive. Det er kun staten eller staterne i internationalt samarbejde - og det politiske system, som kan sikre en sådan koordinering og give den legitimitet og en klar og konsistent retning. Litteratur EIPRO Analysis of the life cycle environmental impact related to the total final consumption of the EU 25. European Commission Technical Report EUR EN. International Food Policy Research Institute The World Food Situation - New Driving Forces and Required Actions. IFPRI: Washington D.C. Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) IPCC Fourth Assessment Report - Synthesis Report. UNEP. Steinfeld, H, P Gerber, T Wassenaar, V Castel, M Rosales & C de Haan Livestock s long shadow. FAO, Rome. Walker, P, P Rhubart-Berg, S McKenzie, K Kelling and R Lawrence Public health implications of meat production and consumption. Public Health Nutrition vol 8 no. 4. FØDEVARERNES KLIMABELASTNING - ET ETISK PROBLEM 17

20

21

22 20 VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE

23 FØDEVARERNES ANDEL AF KLIMABELASTNINGEN AF JØRGEN E. OLESEN, PROFESSOR VED DET JORDBRUGS-VIDENSKABELIGE FAKULTET, ÅRHUS UNIVERSITET OG MEDLEM AF FN S KLIMAPANEL (IPCC) I vores moderne samfund kan det ofte være vanskeligt at erkende den tætte kobling mellem mad, klima og klimaændringer. Vi henter vores mad i supermarkedet, hos slagteren eller ved bageren, eller måske ringer vi bare efter en pizza. Vi kan stort set købe den samme type mad og de samme fødevarer hele året rundt. De friske grønsager i supermarkedet kommer bare ikke nødvendigvis fra lokalområdet. Om sommeren er der for eksempel masser af friske danske tomater, mens tomaterne om vinteren kommer fra de kanariske øer eller endnu længere borte. I gamle dage havde vi et tættere forhold til årstiderne gennem de råvarer, der var til rådighed i køkkenet. Det var årstidens grønsager, der kom på bordet. Om sommeren var der masser af friske grønsager (salat, agurker, tomater, ærter, blomkål, radiser m.v.), mens det om vinteren især var rodfrugter og grønkål, der stod på menuen. Vinteren kan føles temmelig lang, når kosten alene står på rodfrugter. Derfor fester vi jo i Danmark traditionelt omkring juletid med rigelige kødmængder suppleret med rodfrugter, nødder og importerede tropiske frugter. Det nuværende danske madforbrug minder på nogle områder om fest (om end ikke jul) hele året. Vi spiser alt for meget kød faktisk er danskerne blandt verdens mest kødspisende nationer. Danskernes kødforbrug er ifølge internationale statistikker blevet øget med over 70% siden 1980 (tabel 1). Udviklingen i kødforbruget har ikke været nær så dramatisk i vores nabolande. Svenskernes kødforbrug lå i 1980 kun lidt under danskernes, men i Sverige har der kun været en beskeden vækst, så danskernes årlige kødforbrug nu ligger på 146 kg, mens svenskerne nøjes med 76 kg. FØDEVARERNES ANDEL AF KLIMABELASTNINGEN 21

24 Det skal dog fremhæves, at der er betydelige forskelle på opgørelser af danskernes kødforbrug. I kostundersøgelser fås et årligt gennemsnitligt indtag på 50 kg kød pr. dansker. Tal fra Danmarks Statistik viser et årligt kødforbrug på ca. 93 kg mens tallet på 146 kg pr. dansker pr. år i 2002 kommer fra en opgørelse fra World Resources Institute. Forskellene i de forskellige opgørelser skyldes bl.a. forskel i opgørelsesmetode, for eksempel om der regnes i mængder på tallerkenen eller mængder solgt til detailhandelen. Forskelle i opgørelse af kødeksport spiller også en rolle, således at tallene fra World Resources Institute formentlig er for høje og det korrekte tal ligger formentlig omkring kg kød pr. person om året. Kødforbruget er ikke alene et problem for klimaet, fordi CO 2 -udledningerne fra kød er langt større end fra brød og grønsager. Det er også et sundhedsmæssigt problem, fordi især det mættede fedt i kød, mælk og smør øger risiko for hjertekarsygdomme. Denne viden er indbygget i de fleste officielle råd om forebyggelse af livsstilssygdomme uden at det tilsyneladende har påvirket kødforbruget. Det er nu også veldokumenteret, at indtagelse af rødt kød, det vil sige kød fra ko, gris, ged og lam, er forbundet med øget dødelighed af både hjertekarsygdomme og kræft (Sinha et al. 2009). TABEL 1: UDVIKLING I ÅRLIGT BRUTTOKØDFORBRUG PR. INDBYGGER (KG KØD PR. ÅR) FOR UDVALGTE LANDE OVER PERIODEN 1980 TIL Danmark Sverige USA Argentina Kina Kilde: World Resources Institute, 2009 Der er formentlig en række forskellige årsager til det store forbrug af animalske fødevarer i Danmark. Denne sektor har traditionelt spillet en stor rolle i dansk landbrug og i det danske samfund, hvilket har haft afsmittende effekt på madvanerne. Mange af de madopskrifter, der fortsat benyttes i stort omfang i det danske køkken, er udviklet og formidlet af den animalske fødevareindustri i Danmark. Desuden er der 22 VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE

25 i detailhandlen i Danmark en stærk fokus på kød og mælk som slagtilbud i butikkerne. Det fremmer salget (og forbruget), men højner næppe kvalitetssansen hos forbrugerne. Endelig har der i høj grad været en mangel på udmeldinger fra både private og offentlige sundhedsorganisationer om de sundhedsmæssige skadevirkninger ved et stort kødforbrug. Landbruget og fødevareproduktionen spiller en betydelig rolle i klimasammenhængen både i kraft af klimaændringernes betydning for landbrugets produktionsgrundlag, og fordi en meget stor del af de samlede udledninger af drivhusgasser kommer fra landbruget. Klimaudfordringen for fødevareproduktionen er derfor dobbelt, både at tilpasse sig ændringerne og samtidigt at reducere udslippet af drivhusgasser. Det samme kan siges om vores madforbrug vi får mulighed for nye typer lokalt producerede fødevarer, men samtidig må vi skære ned på forbruget af de typer fødevarer (især kød), der udleder mest CO 2. Klimaudfordringen Klimaændringerne er uden tvivl en af de største udfordringer, menneskeheden har stået over for. Det skyldes ikke mindst de enorme konsekvenser, klimaændringerne vil få for verdens økosystemer og for vore levevilkår. Klimaændringer udgør samtidig et kolossalt politisk problem, hvor verdens demokratier nemt risikerer at komme til kort over for de beslutninger, der må træffes (Olesen 2009). Det politiske og demokratiske problem bunder i, at der kun i meget ringe grad opleves at være sammenhæng mellem udledninger af drivhusgasser, klimaændringer og deres effekter på den enkelte borgers levevilkår. Der er nemlig både en rumlig og tidsmæssig adskillelse mellem udledninger og effekter. Verdens industrilande, som udleder langt den største mængde drivhusgasser, er umiddelbart de mindst sårbare over for effekterne af klimaændringerne. Desuden vil alvorlige effekter indtræffe langt senere (årtier til århundreder) end udledningerne. Det kan derfor være meget svært at skabe folkelig opbakning til virkningsfulde indgreb over for udledningerne af drivhusgasser. I det politiske liv tales ofte om at undgå farlige klimaændringer. Hvad der er farligt, beror jo på en politisk beslutning, hvorimod det er op til FØDEVARERNES ANDEL AF KLIMABELASTNINGEN 23

26 forskningen at fremlægge dokumentation for de konsekvenser, forskellig grader af klimaændringer vil have. EU har defineret, at det drejer sig om at undgå klimaændringer, der overstiger 2 grader i global middeltemperatur over førindustrielt niveau, og denne målsætning er på det seneste tiltrådt af G8 landene. Hvorfor har man så valgt at lægge sig på de 2 grader? Der er et vist belæg for denne grænse i vurderingsrapporterne fra FN s Klimapanel (IPCC). Heraf fremgår, at nogle af de værste konsekvenser, blandt andet på vandforsyning, fødevareproduktion, biodiversitet og sundhed, først bliver rigtigt alvorlige, når de globale temperaturstigninger overskrider ca. 2 grader. Men det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der er meget store regionale forskelle på, hvornår konsekvenserne vil optræde. Effekterne er allerede nu mærkbare mange steder i verden, især i ulande, hvor man i forvejen slås med mangel på rent drikkevand og tilstrækkelige mængder fødevarer. Klimaændringerne forværrer uligheden i verden, og for verdens fattigste vil selv en 2 graders stigning i den globale middeltemperatur have meget store negative konsekvenser. Desuden viser ny forskning, at skaderne ved klimaændringerne hele tiden må opjusteres. Det gælder klimaændringernes økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser. Nogle af de simple beregninger, der hævder, at det er billigere at tilpasse sig end at bekæmpe ændringer, bygger på meget spinkle antagelser. Desuden ophører klimaændringernes effekter jo ikke ved udgangen af det indeværende århundrede. De vil fortsætte i mange århundreder fremover, ikke mindst i form af stadigt stigende vandstand i havene især fra øget udstrømning og afsmeltning af is fra Grønland og Vestantarktis. En anden væsentlig grund til 2 graders målsætningen er ønsket om at undgå selvforstærkende klimaændringer. Disse vil kunne opstå, hvis opvarmningen i sig selv fører til øgede udledninger af CO 2. Det er bestemt ikke urealistisk, at opvarmningen vil kunne øges med yderligere 50%, hvis klimaændringer fører til at permafrosten i Sibirien, Alaska og Canada smelter, og der derved frigives enorme mængder kulstof fra de dybe organiske jorder, som nu ligger hen i dybfrost. Samtidigt vil øget tørke andre steder på jorden kunne medføre skovbrande, 24 VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE

FØDEVARERNES ANDEL AF KLIMABELASTNINGEN

FØDEVARERNES ANDEL AF KLIMABELASTNINGEN FØDEVARERNES ANDEL AF KLIMABELASTNINGEN AF JØRGEN E. OLESEN, PROFESSOR VED DET JORDBRUGS-VIDENSKABELIGE FAKULTET, ÅRHUS UNIVERSITET OG MEDLEM AF FN S KLIMAPANEL (IPCC) I vores moderne samfund kan det ofte

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Myte om forbruget af kød

Myte om forbruget af kød Markedsanalyse 14. august 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Highlights: Myte; danskerne spiser mest kød i verden

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere

Læs mere

Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard Published in: Miljoesk Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Vores forbrug af fødevarer har stor betydning for klimaet

Vores forbrug af fødevarer har stor betydning for klimaet Vores forbrug af fødevarer har stor betydning for klimaet Lisbeth Mogensen, Marie Trydeman Knudsen, John E Hermansen Er der noget om, at de røde bøffer påvirker klimaet mere end gulerødderne? Og hvor meget

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: Viden om madspild Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: 1) Mad er essentielt for alle mennesker der er ikke nok mad til

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Fødevarernes klimaaftryk, sammenhæng mellem kostpyramiden og klimapyramiden, samt omfang og effekt af fødevarespild

Fødevarernes klimaaftryk, sammenhæng mellem kostpyramiden og klimapyramiden, samt omfang og effekt af fødevarespild Lisbeth Mogensen 1, Ulla Kidmose 2, John E. Hermansen 1 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø og 2 Institut for Fødevarekvalitet 15. juni

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

BIOBRÆNDSTOF ambivalens, ansvar usikkerhed

BIOBRÆNDSTOF ambivalens, ansvar usikkerhed AARHUS UNIVERSITY 28 th November 2011 BIOBRÆNDSTOF ambivalens, ansvar usikkerhed Mette Jensen Seniorforsker emerita Aarhus Universitet Baggrund Biobrændstof som løsning på transportens forbrug af fossile

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Strategi for CONCITO 2012-2015

Strategi for CONCITO 2012-2015 Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Oversigt. Det gode liv om mennesker, natur, ansvar og e7k. Intro E7k Klimaforandringer Case: Kød Mod 7l at handle? Afslutning 14/11/13

Oversigt. Det gode liv om mennesker, natur, ansvar og e7k. Intro E7k Klimaforandringer Case: Kød Mod 7l at handle? Afslutning 14/11/13 Det gode liv om mennesker, natur, ansvar og e7k Mickey Gjerris Lektor, Ph.d. Københavns Universitet & Det E7ske Råd Intro E7k Klimaforandringer Case: Kød Mod 7l at handle? Afslutning Oversigt 1 Intro 2

Læs mere

Klimabarometeret 2015

Klimabarometeret 2015 Klimabarometeret CONCITOs klimabarometer har siden afdækket danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stort og stabilt flertal af

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010

Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010 1 GRØN SUNDHED I SORØ Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010 Idemager Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Underviser til daglig på Ernæring og sundhed Ankerhus, University College, Sjælland

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Spørgeskema til undersøgelse af kostvaner lærervejledning

Spørgeskema til undersøgelse af kostvaner lærervejledning Kampen om madvanerne Spørgeskema til undersøgelse af kostvaner lærervejledning Formål: Formålet med denne øvelse er at undersøge, om madvanerne i elevernes familier har ændret sig markant over de sidste

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere