Om sted og identitet i Knud Romers Den som blinker er bange for døden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om sted og identitet i Knud Romers Den som blinker er bange for døden"

Transkript

1 Om sted og identitet i Knud Romers Den som blinker er bange for døden Speciale Af Anne Line Bang Nielsen Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet Nykøbing Falster er en by, som er så lille, at den begynder med at holde op Her blev jeg født i 1960, og det var det tætteste, jeg kunne komme på ikke at findes.

2 Om sted og identitet i Knud Romers Den som blinker er bange for døden Speciale ved Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet Af: Anne Line Bang Nielsen Studienummer: Afleveringsdato: Den 12. marts 2009 Anslag: Vejleder: Dan Ringgaard Forsideillustration: Fotografi: Erik V. Pedersen Motiv: Lokalbanen Stubbekøbing Nykøbing F. Nysted s endestation i Nysted 1966 Billedmaterialet er lånt med tilladelse fra hjemmesiden Citat: Den som blinker er bange for døden s

3 Indholdsfortegnelse Indledning s. 4 Romanen i klemme i Pressen s. 4 Om at stavne hjem for at stævne sit hjem s. 6 Sted og stedteori s. 6 Problemformulering s. 7 Opgavens opbygning s. 8 Resumé s. 9 Genrebestemmelse s. 10 Hjemstavnslitteraturen s. 10 Romanen som hjemstavnsroman s. 11 Autofiktionen s. 12 Selvbiografien s. 12 Den magiske realisme s. 13 Romanen som autofiktion s. 14 Teoriafsnit 1 s. 15 Kort om Bakhtin s. 15 Kronotopen s. 16 Grundkronotoperne s. 18 Delkronotoperne s. 18 Analyse: Delkronotopen hjemmet s. 22 Baggrund s. 22 Den historiske tid s. 23 Sammenfatning og perspektiver s. 33 Analyse: Delkronotopen provinsbyen s. 35 Den cykliske tid s. 36 Den kollektive tid s. 38 Den eventyrlige tid s. 46 Sammenfatning og perspektiver s. 55 Teoriafsnit 2 s. 59 Heterotopien s. 59 Analyse: Romanens andre rum s. 64 Hjemmet s. 64 Nykøbing s. 67 Hjemmet og Nykøbing: Modsætninger og forudsætninger s. 69 Den som blinker er bange for døden s. 71 Konklusion s. 72 English summary s. 78 Bilag 1 s. 81 Litteraturliste s. 82 3

4 Indledning Romanen i klemme i Pressen Knud Romers roman, Den som blinker er bange for døden, udkom i juni Det gik ikke stille af. I de skrevne danske medier startede en indædt diskussion om bogens form, en diskussion hvori man glemte at tage bogen seriøst som det, den er, en roman. Den som blinker er bange for døden fremstår i dag således mere som et fænomen, alle har en mening om, end som en roman læst og diskuteret på dens egne præmisser. Diskussionen i medierne koncentrerede sig primært om fiktions- og virkelighedsaspektet. En diskussion om, hvorvidt bogen skal læses som roman eller som autobiografi. Debatten har været hård og følelsesladet og til tider unuanceret. Et godt eksempel finder man i Ella Steehcks læserbrev bragt i Information Knud Romer Jørgensen kunne vel bare have skrevet en frygtelig historie om en dreng med en frygtelig barndom på Falster, og det var så det. Synnøve Søe har gjort det for nylig og med stort held, så det kan sagtens lade sig gøre (hun er så også en rigtig forfatter og ikke sådan et reklame-blålys og dis-count-sandemose som Romer). Men hvad rager hans mor egentlig mig? Jeg er da ligeglad, ligesom jeg også er det med hans far og hans søster (hvis han har sådan en) og hans kone og hans baby! 1 Man må beundre bogens iscenesatte spil omkring fiktion og virkelighed og også bifalde det faktum, at læserne tog aktivt del i debatten. Dog borger denne aktivitet ikke nødvendigvis for bogens litterære kvalitet. Dette kunne afskrække én fra at beskæftige sig yderligere med bogen. Jeg mener, at der er mere at komme efter. Heldigvis er jeg ikke den eneste, der mener det. Lektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker ved Information Marianne Ping Huang meldte sig ind i debatten ved at stille det relevante spørgsmål, om kunstens intervention med virkeligheden gør værket eller kunsten bedre eller mere interessant? 2. Derved søgte hun at grave et spadestik dybere end den pågående debat. Der skulle dog gå yderligere nogle måneder, inden den første rigtige analyse af bogen blev foretaget. Stefan Kjerkegaard, post.doc. ved Aarhus Universitet gav sin artikel i Den Blå Port 3 følgende lidt provokerende titel Knud Romers gravskrift. At læse Den som blinker er bange for døden. I artiklen insisterer Kjerkegaard på at behandle bogen som den roman, den også er og ikke kun som det fænomen, den siden hen er blevet. Hans læsning tager udgangspunkt i tesen om, at romanen kan læses som 1 Steehck 2007 (sic) 2 Ping Huang Kjerkegaard

5 et gravskrift for moderen. Det er mit ønske at bære faklen videre og forsøge mig med en anden læsning af bogen, nemlig en læsning med fokus på stedets betydning for jegfortællerens identitetsdannelse. Min motivation for at lægge et stedsperspektiv på Den som blinker er bange for døden fandt jeg i det faktum, at bogen selv synes at insistere på denne synsvinkel. Det gør den, fordi den på både det formmæssige, det sproglige og indholdsmæssige plan arbejder med interaktionen mellem sted, rum og identitet. Formmæssigt placerer romanen sig i hjemstavnsromangenren bogens fortællemæssige udgangspunkt er altså overordnet knyttet til et sted, nemlig Nykøbing Falster: Nykøbing Falster er en by, som er så lille, at den begynder med at holde op Her blev jeg født i 1960, og det var det tætteste, jeg kunne komme på ikke at findes. (112) Hvad romanens sprog angår, så synes læsningen at være en lang litterær vandring i stedsmetaforer som disse: gryden stod, som den var blevet efterladt et par dage før. Den duftede som Tusind og en nat og Paradisets Have (37), - det var et eventyrland [Danmark] og alting var småt ligesom legetøj. (102) Nykøbing var stadig besat. (117) At stedet er så intenst tilstede i sproget viser mig, at stedet er et vigtigt spor i romanen. Bogen er ligeledes fyldt med karakterer, der hver især er tæt knyttet til det sted, de lever. I visse citater synes sted og person endda at flyde sammen Han [bedstefaderen] så stranden befolket af tusind turister, der badede og legede i sandet, og Østersøen flød over i hans blik. (13), onkel Helmut gik i søvne og marcherede videre gennem den evige vinter. (18f.) At sted og person i visse sekvenser flyder sammen er endnu et konkret eksempel på, at man ikke kan foretage en læsning af romanens personer og deres identitetsprojekter uden at inddrage stedets betydning. Fælles for alle bogens hovedpersoner er, at de hver især livet igennem kæmper en indædt kamp mod det hjemsted, som de aldrig synes at få magten over. Den som blinker er bange for døden er ligeledes en roman fyldt med kortlæggere: Knud kortlægger sin hjemstavn via vandringer gennem byens gader, han tegner sin hjemstavn og sit barndomshjem som et symbollandskab for øjnene af læseren. Faderen kortlægger hjemmet og forsikrer alt ud fra registreringer i sin Maylandkalender. Hildegard kortlægger i erindringen sit barndomsland Tyskland og indretter hjemmet på Hans Ditlevsensgade derefter. Jeg vil nu som sidste kortlægger i rækken forsøge at foretage en kortlægning af romanens steder og rum for at forstå, hvordan de interagerer med og påvirker fortællingens personer, dog hovedsageligt jegfortælleren, Knud. Som just pointeret interagerer sted og identitet 5

6 på flere forskellige niveauer i romanen. Jeg har valgt at fokusere på den indholdsmæssige side. Med Per Thomas Andersens bog Identitetens geografi 4 fandt jeg et redskab til at forme min opgave, og Identitetens geografi kom for mig til at stå som et eksempel på, at man kan foretage en gyldig og relevant sammenlæsning af sted og identitet i litteratur. Om at stavne hjem for at stævne sit hjem Den som blinker er bange for døden er fortællingen om drengen Knuds opvækst i Nykøbing Falster i 1960 erne. Bogen kan som nævnt karakteriseres som en hjemstavnsroman, idet jegfortælleren i erindringen vender tilbage til sin barndoms Nykøbing. At Knud Romer har kastet sig over hjemstavnslitteraturgenren er i sig selv ikke noget banebrydende. Man kan nemlig iagttage en tendens til, at danske forfattere i stigende grad søger tilbage til deres udgangspunkt. Hjemstavn er således blevet det foretrukne tema i en lang række af tidens toneangivende romaner. Disse hjemstavnsberetninger er ofte fortællinger fra udkants-danmark. Bestsellers som Erling Jepsens Kunsten at græde i kor (2002), Knud Romers Den som blinker er bange for døden (2006) og Jens Smærup Sørensens Mærkedage (2007) er alle eksempler på dette. Knud Romers fortælling om hjemstedet er udover at være en udkantsberetning også en fortælling om et voksent menneskes længsel efter at gøre op med en belastet barndom. Den voksne Knud stavner således hjem i erindringen for at stævne sit hjem. Bogen kan som et resultat heraf læses som et jegs forsøg på at gendefinere sig selv som individ ved at nedfælde sin egen fortælling eller måske skrive sin livshistorie væk! Romanen arbejder derfor på to niveauer nemlig med den konkrete fortælling om barndomslandet og med historien om det voksne jegs opgør med selvsamme hjemstavn. Sted og stedteori Provinsbyen og hjemmet kommer til at udgøre hovedsporene i min analyse og fortolkning af romanen, idet jeg opfatter dem som bogens tematiske centre. Det er igennem analyse og fortolkning af disse to steder, at jeg vil forsøge at belyse, hvordan jegfortællerens identitetsprojekt er integreret i stedsfremstillingerne. For at forstå, hvad det er for steder og rum, der skabes i Den som blinker er bange for døden, og hvilken funktion de har i romanen, har jeg valgt at anvende Bakhtins kronotopteori, som 4 Andersen

7 den kommer til udtryk i hans essay Rum, tid og historie 5. På græsk betyder kronos tid og topos rum, kronotop betyder således direkte oversat tid-rum. Kronotopbegrebet betegner fortætningen af tid og rum og spejler den gensidige afhængighed, som råder i relationen mellem de to størrelser. Tiden er således afsat i rummet, og rummet eksisterer i tiden. Dette faktum gælder ikke kun i virkelighedens, men også i litteraturens verden. Selvom tid og rum er gensidigt afhængige betyder det dog ikke, at graden af rumlig og tidslig organisering ikke kan variere i forskellige fiktionsuniverser. I visse genrer er det tidsaspektet, der er i centrum som for eksempel i science fiction, i andre er det stedsaspektet som for eksempel i rejselitteratur. Det er derfor forfatterens privilegium at vælge, om tid og sted skal være ligeligt repræsenteret i værket, eller om rummet eksempelvis skal fremhæves på bekostning af tiden eller omvendt. Som det fremgår ovenfor, er det stedsaspektet, der har min primære interesse, fordi stedet spiller en afgørende rolle både som ramme for fortællingen og som indholdsmæssige betydningsbærende rum. Da tiden er vigtigere end rummet for Bakhtin, har jeg dog valgt at indlede hver af mine kronotopanalyser af provinsbyen og hjemmet med en karakteristik af rummets tid. Jeg arbejder altså med stedet ud fra en forestilling om, hvilket rum en bestemt tid skaber. Derfor er de enkelte analysers overskrifter valgt ud fra Bakhtins tidsbegreber. Afslutningsvis vil jeg forsøge at læse hjemmet og provinsbyen som Foucault ske heterotopier i håb om, at det vil åbne op for erkendelser, jeg ikke kunne nå gennem kronotopanalysen. Min analyse vil tage udgangspunkt i Foucaults essay Andre Rum 6, som er et opgør med den traditionelle strukturalistiske forståelse af rum som enten konkrete steder (real spaces) eller forestillede steder (imagined spaces). Foucaults heterotopibegreb rummer således muligheden for at beskæftige sig med rum, der ikke lader sig kategorisere inden for de gængse stedkategorier det er de marginaliserede og anderledes steder, der er i fokus. Problemformulering Det er min opfattelse, at der i bogen Den som blinker er bange for døden side for side trækkes en usynlig tråd mellem sted og identitet. Nålen føres af det berettende jeg, der via erindringens tale og magisk realisme syer fortællingen sammen til en kompakt håndgranat. 5 Bakhtin Foucault

8 Jeg vil i denne opgave forsøge at gøre Stefan Kjerkegaard kunsten efter og læse Den som blinker er bange for døden på dens egne præmisser, nemlig som en roman. Jeg vil forsøge at få romanens to niveauer, den reale fortælling og jegfortællerens identitetsprojekt i spil og udfolde de budskaber og problemstillinger, der knytter sig til disse. Dette vil jeg gøre ved brug af stedsteori leveret af de to teoretikere Bakhtin og Foucault. Jeg vil undersøge, om det at lægge et stedsperspektiv på romanen kan åbne for nye erkendelser. Specialets opbygning Specialet indledes med en introduktion, hvori opgavens emne aktualiseres og problematiseres. Derefter følger for overblikkets skyld et resumé og et genrebestemmende afsnit. Det genrebestemmende afsnit skal blot opfattes som en introduktion til, hvilke formmæssige aspekter det er væsentlige at have for øje, når man skal analysere indholdet i Den som blinker er bange for døden ud fra et stedsteoretisk synspunkt. Opgavens hoveddel er opdelt i et teoriafsnit om Bakhtins kronotoper, som efterfølges af to analyser, hvor teorien er forsøgt anvendt: henholdsvis afsnittet Delkronotopen hjemmet og Delkronotopen provinsbyen. Derefter følger et teoriafsnit om Foucaults heterotopier, der ledsages af analyser af hjemmet og provinsbyen som heterotopier. Heterotopiafsnittet skal opfattes som en form for afrunding, hvor jeg forsøger at få sagt det, man ikke kunne sige med kronotopteorien. I opgavens analyser inddrager jeg sekvenser fra Dan Turèlls utraditionelle, antropologiske og politiske hjemstavnsskildring Vangede billeder 7, hvor sammenligningen kan være relevant og eventuelt åbne for ny indsigt. Afslutningsvis bringer jeg en konklusion og en litteraturliste. Henvisninger til sidetal i Den som blinker er bange for døden er placeret i parenteser efter citaterne, henvisninger til andre bøger, artikler, essays eller opslagsværker er bragt i fodnoter nederst på siden. 7 Turèll

9 Resumé Den som blinker er bange for døden er fortællingen om drengen Knud, der vokser op i 1960 ernes Nykøbing Falster. Knuds mor Hildegard er en tysk verdensdame, som har oplevet krigens rædsler, men som også lever på minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel. Knuds far, som i bogen kaldes Far, er forsikringsmanden, der ikke tåler uorden, og som forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre alt. I dette hjem symbolsk forskanset mod virkeligheden ved hjælp af faderens forsikringsmæssige foranstaltninger og afsondret fra byens andre beboere på grund af tyskerhadet vokser bogens jegfortæller op. Tyskerhadet og dets stigmatiserende funktion bliver bogens omdrejningspunkt. Knud følger på tætteste hold moderen gå i opløsning i den tyskerforskrækkede provinsby. Han lider med hende, men også under hendes stædige holden fast ved de tyske traditioner. Således udråbes han som tyskerunge og chikaneres i skolen. Knud og hans mor må stå sammen og tåle daglige ydmygelser, hån og latterliggørelse. Samtidig vandrer Knud rundt i et lukket byrum, der har vendt ham ryggen. Han er sammen med familien kun på tålt ophold i Nykøbing Falster. Imellem scener fra skolegården, pinlige fødselsdage og nytårsaftener fortælles der om bedsteforældre, onkler og tanter på begge sider. En samling af originaler, fantaster og drømmere, en familie, der mest på ondt er ramt af historiens tilfældige spil og stedets lune. Knuds største fornøjelse er samtidig hans største hemmelighed, en hemmelighed, der kan sprænge hul ud til den virkelige verden. Knud samler nemlig de russiske granatsplinter, som onkel Helmut livet igennem udstøder fra sin krop, til en hel granat. Da den voksne Knud mange år senere vender tilbage til sin fødeegn, da moderen skal begraves, kaster han den russiske håndgranat ud over byen. Romanen beskriver, hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver den voksne kvindes skæbne, men også, hvordan den bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden. 9

10 Genrebestemmelse Når man skal genrebestemme Den som blinker er bange for døden, kan man tage udgangspunkt i bogens titelblad, hvorpå der står, at bogen er en roman. En roman 8 er en længere episk fortælling, der som oftest skildrer et individs samspil med sine omgivelser. Den traditionelle roman lægger et livsforløb frem for læseren, der får mulighed for at opleve og indleve sig i personens karakter og erfaringer. Romanen bygger på fiktion og er ikke strengt forpligtet på virkeligheden. Når Knud Romer således vælger at understrege, at denne bog er en roman, påberåber han sig forfatterens ret til at lege med og omskrive virkeligheden. Han indgår en kontrakt med læseren, hvori han fralægger sig ansvaret for, om bogen lever op til sandhedskriterierne. Idet genrebestemmelsen roman dækker over mange undergenrer, vil jeg i det følgende forsøge at karakterisere romanen mere præcist, nemlig som en blanding af en hjemstavnsroman og en autofiktion. Hjemstavnslitteraturen Når man taler om hjemstavnslitteratur 9 herhjemme, er det vigtigt at understrege, at begrebet er blevet tillagt forskellig værdi og indhold i forskellige historiske perioder. Almindeligvis daterer man hjemstavnslitteraturens fremkomst i Danmark til omkring år Her debuterede blandt andre Jeppe Aakjær og Johannes Skjoldborg, som senere kom til at gå under navnet de folkelige realister. Disse forfattere bevægede sig i spændingsfeltet mellem højskolebevægelsens formidling af guldalderlitteratur, det moderne gennembruds fornufts-sejrsgang og almuetraditionens erfarede stoflighed. At det nye århundredes forfattere også blev kaldt hjemstavnsdigtere skyldtes, at deres emner og synsvinkler var hentet fra det bondesamfund, hvor de var vokset op. Det folkelige gennembruds digtere talte fra folket til folket. De beskrev landproletariatet og husmændenes forhold og agiterede for forandring. Deres litteratur var et resultat af de strukturelle forandringer, samfundet havde gennemgået. Opbruddet i bondesamfundet skabte identitetskrise. Samtidig pustede den ændrede rollebesætning i det politiske liv til fremskridtstroen, og folk organiserede sig som aldrig før både på landet og i byen. Det man i Dansk litteraturhistories syvende bind kalder den egentlige hjemstavnslitteratur, er dog 8 Min definition af romangenren er lånt fra Gads Litteraturens veje (2000) leksikonafdelingen s Afsnittet om hjemstavnslitteraturen i Danmark er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra kapitlerne Bondeforfatterne og Hjemstavnslitteraturen i Gyldendals Dansk litteraturhistorie (Bind 7) (2000) 10

11 den bevægelse, der fulgte efter det folkelige gennembrud. Bevægelsen blev tegnet af nogle af de gamle folkelige realister samt yngre folk som Jørgen Bukdahl og Thorkild Gravlund. Det var en mellemkrigslitteratur, der skød frem fra alle egne af landet. Den var præget af det kulturelle klima omkring 1. Verdenskrig, som fortalte historien om en civilisation i fordærv, om mistroen til moderniteten og en generel følelse af pessimisme og fremmedgørelse. Som en reaktion mod dette vendte hjemstavnsskribenterne blikket mod fortiden og søgte mening i den oprindelige, ufordærvede natur og hjemstavn. Ved at fastholde den folkekarakter, der knyttede sig til en bestemt egn, kunne man vende anonymitetsfølelsen til en følelse af sammenhold. Hvor de tidlige folkelige realister skrev om bondesamfundet som et samfund, der skulle reformeres, så beskrev hjemstavnslitteraterne i mellemkrigstiden bondesamfundet som en pastoral idyl, hvis dyder var uforfalskede og ægte. Fælles for de to bevægelser var dog deres interesse for at afdække menneskets selvforståelse i en forandringens tidsalder. Romanen som hjemstavnsroman Den som blinker er bange for døden er fortællingen om drengen Knuds opvækst i byen Nykøbing Falster. Bogen kan karakteriseres som en hjemstavnsroman, idet jegfortælleren i erindringen vender tilbage til sit barndoms Nykøbing. At Knud Romer har kastet sig over hjemstavnslitteraturgenren, er, som jeg nævnte det i indledningen, ikke i sig selv banebrydende, han skriver sig tværtimod ind i en samtidstendens. Det er nærliggende at læse denne tendens ind i en samfundsmæssig kontekst, nemlig som et resultat af globaliseringens rasen og verdens åbnen sig op. I dette perspektiv er der således også flere ligheder mellem det stærke fokus på hjemstavnen i nutidens prosa og genrens store gennembrud omkring år Det ligner en tanke med to århundredskifter! Hvis Den som blinker er bange for døden skal karakteriseres som hjemstavnslitteratur, er det dog vigtigt at understrege, at den adskiller sig væsentligt fra de litterære bevægelser, der er nævn ovenfor. Bogens ærinde synes nemlig hverken at være en idyllisering af hjemstavnen som mellemkrigslitteraturen eller en kamp for bedre forhold i udkants- Danmark. I stedet er det beretningen om et jegs tilbagevenden til barndommens Nykøbing for at fortælle historien om at komme fra et sted, hvor man ikke hører hjemme. Romanen er en fortælling om at blive født i Nykøbing Falster i 1960 og i dette øjeblik være det tætteste på ikke at findes. Det er en roman om at skrive sit eget sted for identitetsmæssigt at komme på landkortet. 11

12 Fælles for Romers roman og hjemstavnslitteraterne er dog, at de alle skildrer menneskets ageren i en samfundsmæssig, socialt bestemt kontekst. Endvidere har de alle rod i den egn, de beskriver. Autofiktionen Ordet autofiktion, der er opfundet af den franske litterat og forfatter Serge Doubrovsky, betyder en prosa, hvor indholdet trods navnesammenfaldet mellem forfatter, fortæller og protagonist er helt eller delvis fiktivt. 10 I denne prosa blandes fakta om en empirisk forfatter med elementer, som de fleste læsere ville betegne som tvivlsomme eller fiktive. Autofiktion er et dobbelt retorisk greb, hvor forfatteren trækker på både fiktive og sandfærdige hændelser. Genren er således en sammensmeltning af selvbiografien og den fiktive roman. Før jeg karakteriserer bogens autofiktive træk, vil jeg først opholde mig ved, hvad der er på spil, når man taler om selvbiografier efterfulgt af en kort karakteristik af den magiske realisme, som er denne bogs fiktionsmarkør. Selvbiografien Selvbiografien er jegets genre, fordi Selvbiografiens førstepersonsform er et udtryk for den kendsgerning, at genren hviler på en elementær struktur i sproget, som tillader, at ét og samme individ indtager rollen som talende og som det, der tales om. 11 En selvbiografi er altså et skrift, hvor forfatteren gør sin egen person til centrum for værket, og hvor fortællerens stemme er identisk med forfatterens! Mens romanen som hovedregel bygger på fiktion, er selvbiografien forpligtet på virkeligheden. Idet forfatteren er den eneste, der har ubegrænset adgang til viden om jeget, besidder han det, man kalder et subjektivitetsprivilegium. Søren Kierkegaard formulerer det således Forsaavidt man altid er ene om en Erindring, er enhver Erindring en Hemmelighed. 12 Dette subjektivitetsprivilegium, altså at forfatteren har patent på jegets udformning, fordi denne er én og samme person, gør, at forfatteren til et selvportræt ofte forholder sig suverænt udvælgende til sit livs begivenheder. Denne udvælgelse baserer sig på det billede, forfatteren har dannet sig af sig selv gennem erindringen. Om erindring skriver Kierkegaard i forordet Forerindring til essayet Stadier paa Livets Vei : At erindre er ingenlunde identisk med at huske. Man kan saaledes godt huske en Begivenhed til Punkt og Prikke uden derfor at erindre den. 10 Kjerkegaard 2006, s Kondrup 1994, s Kierkegaard 1999, s

13 Hukommelsen er kun en forsvindende Betingelse. Ved Hukommelsen stiller det Oplevede sig frem for at modtage Erindringens Indvielse. 13 Hukommelsen sætter altså én i stand til med stor nøjagtighed at lagre begivenheder i bevidstheden. Evnen til at huske retter sig alene mod øjeblikket og detaljen. I hukommelsen sondres der i modsætning til i erindringen ikke mellem væsentligt og uvæsentligt. Det er erindringens opgave at underkaste det huskede en fortolkning. Erindringen anskuer således de oplevede begivenheder i forhold til personlige indre sammenhænge - også bestemt som personens idé om sig selv. Erindringen er nemlig Idealiteten, men som saadan ganske anderledes anstrængende og ansvarlig end den ligegyldige Hukommelse. Erindringen vil hævde et Menneske den evige Continuitet i Livet og sikkre ham, at hans jordiske Tilværelse bliver uno tenore, eet Aandedrag, og udsigeligt i Eet. 14 Kierkegaard mener altså, at evnen til at erindre sætter én i stand til at se de helhedsskabende tendenser i fortidens begivenheder. Man kan da spørge, om selvbiografiens intention er rettet mod selverkendelse, som søges opnået gennem erindringens fortolkende rekonstruktion af det levede liv, eller om selvbiografien i højere grad bliver et udtryk for skildringen af den person, man gerne vil være? Hvilke motiver en forfatter end har til at skrive en selvbiografi, er det dog fælles for dem alle, at arbejdet med en selvbiografi er et identitetsprojekt. Den magiske realisme Magisk realisme er en litterær strømning, man ofte forbinder med latinamerikanske forfattere som Gabriel García Márquez og Isabel Allende. Betegnelsen magisk realisme blev dog ikke opfundet i Latinamerika, men ved cafébordene i Paris i 1920 erne og 30 erne, hvor europæiske surrealister vendte rationalismen ryggen for i stedet at interessere sig for den kunst, der blev skabt i såkaldte primitive samfund. Man søgte inspiration i koloniernes autentiske fortællestof og mytologier samt i den mundtlige fortællekultur 15. Den magiske realisme gjorde dog først indtog i læsernes bevidsthed i 1967 med udgivelsen af Márquez bog 100 års ensomhed. Dette værk kom til at danne skole inden for den magiske realistiske genre, som efterfølgende blev defineret således: Magisk realisme har virkeligheden som sin grund og sit udgangspunkt. Virkelighedsskildringen er dog af en særligt vidunderlig eller mirakuløs beskaffenhed. Man må som 13 Kierkegaard 1999, s. 17f. 14 Ibid., s Schmidt 1997, s

14 læser forholde sig til en udvidet version af virkeligheden, et udvidet verdensbillede, hvor fænomener, man ellers ville opfatte som overnaturlige eller naturstridige, indgår som naturligt integrerede elementer 16. Sammenfattende kan man sige, at virkelighedsbilledet i den magiske realisme skal kunne genkendes som vores virkelighedsbillede, men med tilsætning af det magiske element. Det er en ofte set fejltagelse at forveksle magisk realisme med den fantastiske litteratur som blandt andet er repræsenteret ved Edgar Allan Poe og Franz Kafka. Den fantastiske litteratur baserer sig på læserens tøven overfor de uforklarlige hændelser i teksten. I en magisk realistisk tekst præsenteres det umulige og fornuftsstridige som helt naturligt af en upåvirket fortæller. Den afgørende forskel ligger derfor i, at den magiske realistiske litteratur fra starten tegner rammerne for, hvad der kan lade sig gøre i fortælleuniverset, hvorimod den fantastiske litteratur lader læseren i en evig tvivl. Romanen som autofiktion Knud Romers roman Den som blinker er bange for døden skriver sig ind i den autofiktive genre, fordi den synes at tale med to stemmer. Helt overordnet bygger fortællingen på et selvbiografisk materiale. Fortællingens jeg deler navn med forfatteren, vokser op på samme adresse og træder sine barnesko i selvsamme provinsby - Nykøbing Falster i 1960 erne. Knud Romer har dog heller intet gjort for at skjule de selvbiografiske træk i sin promovering af bogen. Tværtimod kan man indvende, at Romer som reklamemand til fulde har udnyttet bogens provokationspotentiale. Det er bogens skildring af en autentisk livshistorie og de krasse realismeeffekter, der er indbygget, som har pirret læsere og anmeldere, og som har skabt grobund for den i min indledning omtalte mediedebat. Idet den selvbiografiske fortælling italesættes gennem erindringsbilleder, er der således også tale om en meget privat fortælling. Det er et identitetsprojekt, der rækker ud over skildringen af provinsialisme og tyskerforskrækkelse og ind i et personligt projekt! Sideløbende flyder en fiktiv åre igennem bogen. Det er denne fiktive åre, som i visse episoder afmonterer erindringens tale. Det gør den ved i udvalgte afsnit at omdanne den på overfladen realistiske hjemstavnsskildring til et magisk realistisk fortælleunivers, hvor fugle tager magten fra mennesket, og Nykøbing synker i havet! Den magisk realistiske fortælleteknik giver fortælleren mulighed for at beskrive stemninger og tanker på en måde, så læseren får adgang til 16 Jacob Bøggilds efterskrift i: Todorov 2007, s

15 hans personlige univers. De fiktive træk dominerer ikke i en sådan grad, at der ikke stadig er tale om en erindringsbog, men de peger på det faktum, at det er erindringer formidlet i romanform! Teoriafsnit 1 Kort om Bakhtin Mikhail M. Bakhtin 17 ( ) levede i en dramatisk periode i Ruslands historie fra den russiske revolution over stalinismen og til den kolde krig. Tvunget af omstændighederne måtte Bakhtin til tider flygte i eksil. Dette satte sit tydelige præg på hans forfatterskab. Således forekommer mange af hans artikler og essays i udkastform, andre er blevet redigeret af hans litterære arvinger, som af hensyn til censur og undertiden under indflydelse af egne ideologiske udgangspunkter har omdannet dem til bakhtinske pseudo-værker 18. Bakhtin var dog selv opmærksom på sine værkers ufærdige fremtræden og på, at de mange ideer og begreber, han anvendte, ofte blev udskiftet fra tekst til tekst: Enheden i ideen som bliver til (udvikles). Heraf også en vis indre uafsluttethed i mange af mine tanker. Men jeg vil ikke gøre en dyd ud af en brist: i mine arbejder findes megen ydre uafsluttethed, ikke i selve tanken, men i dens udtryk og fremstilling. 19 Bakhtins produktion deler sig i tre interessesfærer inddelt i perioder: I den tidlige periode søger Bakhtin inspireret af nykantianismen og fænomenologien at skabe en ny første filosofi, en systematisk æstetik. I den mellemliggende periode beskæftiger han sig primært med romanteori. Afslutningsvis søger han at fremstille en metodologi for humanvidenskaber. Inden for de forskellige perioder ser man ligeledes forskelligheden udfolde sig. Således er romanperioden ikke karakteriseret ved sin enhed, men snarere ved en inspirerende og divergerende idérigdom. Da romanperioden står i centrum for min opgave, vil jeg give et lille overblik over dens forløb: Perioden indledes med Bakhtins opfindelse af begrebet den polyfoniske roman, som betegner forholdet mellem autor og helten. Herefter følger det, som kaldes den stilistiske romanteori, som er karakteriseret ved forsøget på at klarlægge sprogets betydning i litteraturen. Bakhtins tredje og sidste romanteori udvikles primært i artiklen Tidens og kronotopens former i romanen ( ). Her grundlægges det, vi kalder den kronotopiske 17 Dette afsnits oplysninger bygger på det introducerende afsnit Det uafsluttede værk i: Bakhtin Introduktionen er skrevet af Jørgen Bruhn og Jan Lindquist. 18 Bakhtin 2003, s Ibid., 2003, s. 7 15

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

I blev gamle sammen, men det var fint, for I havde stadig hinanden. Så blev hun syg. Du passede hende, indtil hun døde. Og så var du pludselig alene.

I blev gamle sammen, men det var fint, for I havde stadig hinanden. Så blev hun syg. Du passede hende, indtil hun døde. Og så var du pludselig alene. Den Gamle Mand 1 Du blev født. Du voksede op. Du fik en uddannelse som lærer. Du fik en god stilling. Du blev gift. Du fik børn. Du holdt af dit arbejde. Du elskede rollen som ægtefælle og som far. Børnene

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Førlæsning 1. Nedbrudt mål Tegn på læring Aktivitet Evaluering

Førlæsning 1. Nedbrudt mål Tegn på læring Aktivitet Evaluering Noras ark, Anders Johansen, Modtryk 2015 Resumé: Krigen har taget Noras forældre. Far var desertør, og mor døde under et bombeangreb. Så nu lever Nora på en lille vadehavsø hos sin morfar. Noras morfar

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

De gode gamle dage, eller?

De gode gamle dage, eller? De gode gamle dage, eller? Måden verden og samfundet ser ud på i dag, ligger meget langt væk fra den måde verden og samfundet så ud på i gamle dage. Nu er gamle dage jo et enormt vidt begreb, så jeg vil

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere.

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere. Drengen 1 Du blev født. Du voksede op. Du havde en lykkelig barndom i naiv forventning om, at hele verden ville dig det godt, og at livet altid ville forblive trygt og dejligt. Så blev dine forældre skilt,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Analysemodel til billeder

Analysemodel til billeder Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

Uv-materiale til I bølgen blå klasse Uv-materiale til I bølgen blå 7.-10. klasse Sol og ungdom en konstruktion En flok børn løber mod havet. Det er sommer, og solen skinner, så man næsten bliver blændet. Børnenes kroppe er stærke, og lyset

Læs mere

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Analyse af Henning Mortensens novelle Miraklet fra novellesamlingen Ofelia skal ikke være fed. Historier fra sindets hundehuller. Gyldendal,

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Kvinden Med Barnet 1

Kvinden Med Barnet 1 Kvinden Med Barnet 1 Du blev født. Du voksede op. Du blev voksen, flyttede hjemmefra og så dig aldrig tilbage. Du fik dig en god uddannelse. Du blev forelsket, og I blev kærester. I var sammen i flere

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion

Læs mere