Om sted og identitet i Knud Romers Den som blinker er bange for døden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om sted og identitet i Knud Romers Den som blinker er bange for døden"

Transkript

1 Om sted og identitet i Knud Romers Den som blinker er bange for døden Speciale Af Anne Line Bang Nielsen Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet Nykøbing Falster er en by, som er så lille, at den begynder med at holde op Her blev jeg født i 1960, og det var det tætteste, jeg kunne komme på ikke at findes.

2 Om sted og identitet i Knud Romers Den som blinker er bange for døden Speciale ved Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet Af: Anne Line Bang Nielsen Studienummer: Afleveringsdato: Den 12. marts 2009 Anslag: Vejleder: Dan Ringgaard Forsideillustration: Fotografi: Erik V. Pedersen Motiv: Lokalbanen Stubbekøbing Nykøbing F. Nysted s endestation i Nysted 1966 Billedmaterialet er lånt med tilladelse fra hjemmesiden Citat: Den som blinker er bange for døden s

3 Indholdsfortegnelse Indledning s. 4 Romanen i klemme i Pressen s. 4 Om at stavne hjem for at stævne sit hjem s. 6 Sted og stedteori s. 6 Problemformulering s. 7 Opgavens opbygning s. 8 Resumé s. 9 Genrebestemmelse s. 10 Hjemstavnslitteraturen s. 10 Romanen som hjemstavnsroman s. 11 Autofiktionen s. 12 Selvbiografien s. 12 Den magiske realisme s. 13 Romanen som autofiktion s. 14 Teoriafsnit 1 s. 15 Kort om Bakhtin s. 15 Kronotopen s. 16 Grundkronotoperne s. 18 Delkronotoperne s. 18 Analyse: Delkronotopen hjemmet s. 22 Baggrund s. 22 Den historiske tid s. 23 Sammenfatning og perspektiver s. 33 Analyse: Delkronotopen provinsbyen s. 35 Den cykliske tid s. 36 Den kollektive tid s. 38 Den eventyrlige tid s. 46 Sammenfatning og perspektiver s. 55 Teoriafsnit 2 s. 59 Heterotopien s. 59 Analyse: Romanens andre rum s. 64 Hjemmet s. 64 Nykøbing s. 67 Hjemmet og Nykøbing: Modsætninger og forudsætninger s. 69 Den som blinker er bange for døden s. 71 Konklusion s. 72 English summary s. 78 Bilag 1 s. 81 Litteraturliste s. 82 3

4 Indledning Romanen i klemme i Pressen Knud Romers roman, Den som blinker er bange for døden, udkom i juni Det gik ikke stille af. I de skrevne danske medier startede en indædt diskussion om bogens form, en diskussion hvori man glemte at tage bogen seriøst som det, den er, en roman. Den som blinker er bange for døden fremstår i dag således mere som et fænomen, alle har en mening om, end som en roman læst og diskuteret på dens egne præmisser. Diskussionen i medierne koncentrerede sig primært om fiktions- og virkelighedsaspektet. En diskussion om, hvorvidt bogen skal læses som roman eller som autobiografi. Debatten har været hård og følelsesladet og til tider unuanceret. Et godt eksempel finder man i Ella Steehcks læserbrev bragt i Information Knud Romer Jørgensen kunne vel bare have skrevet en frygtelig historie om en dreng med en frygtelig barndom på Falster, og det var så det. Synnøve Søe har gjort det for nylig og med stort held, så det kan sagtens lade sig gøre (hun er så også en rigtig forfatter og ikke sådan et reklame-blålys og dis-count-sandemose som Romer). Men hvad rager hans mor egentlig mig? Jeg er da ligeglad, ligesom jeg også er det med hans far og hans søster (hvis han har sådan en) og hans kone og hans baby! 1 Man må beundre bogens iscenesatte spil omkring fiktion og virkelighed og også bifalde det faktum, at læserne tog aktivt del i debatten. Dog borger denne aktivitet ikke nødvendigvis for bogens litterære kvalitet. Dette kunne afskrække én fra at beskæftige sig yderligere med bogen. Jeg mener, at der er mere at komme efter. Heldigvis er jeg ikke den eneste, der mener det. Lektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker ved Information Marianne Ping Huang meldte sig ind i debatten ved at stille det relevante spørgsmål, om kunstens intervention med virkeligheden gør værket eller kunsten bedre eller mere interessant? 2. Derved søgte hun at grave et spadestik dybere end den pågående debat. Der skulle dog gå yderligere nogle måneder, inden den første rigtige analyse af bogen blev foretaget. Stefan Kjerkegaard, post.doc. ved Aarhus Universitet gav sin artikel i Den Blå Port 3 følgende lidt provokerende titel Knud Romers gravskrift. At læse Den som blinker er bange for døden. I artiklen insisterer Kjerkegaard på at behandle bogen som den roman, den også er og ikke kun som det fænomen, den siden hen er blevet. Hans læsning tager udgangspunkt i tesen om, at romanen kan læses som 1 Steehck 2007 (sic) 2 Ping Huang Kjerkegaard

5 et gravskrift for moderen. Det er mit ønske at bære faklen videre og forsøge mig med en anden læsning af bogen, nemlig en læsning med fokus på stedets betydning for jegfortællerens identitetsdannelse. Min motivation for at lægge et stedsperspektiv på Den som blinker er bange for døden fandt jeg i det faktum, at bogen selv synes at insistere på denne synsvinkel. Det gør den, fordi den på både det formmæssige, det sproglige og indholdsmæssige plan arbejder med interaktionen mellem sted, rum og identitet. Formmæssigt placerer romanen sig i hjemstavnsromangenren bogens fortællemæssige udgangspunkt er altså overordnet knyttet til et sted, nemlig Nykøbing Falster: Nykøbing Falster er en by, som er så lille, at den begynder med at holde op Her blev jeg født i 1960, og det var det tætteste, jeg kunne komme på ikke at findes. (112) Hvad romanens sprog angår, så synes læsningen at være en lang litterær vandring i stedsmetaforer som disse: gryden stod, som den var blevet efterladt et par dage før. Den duftede som Tusind og en nat og Paradisets Have (37), - det var et eventyrland [Danmark] og alting var småt ligesom legetøj. (102) Nykøbing var stadig besat. (117) At stedet er så intenst tilstede i sproget viser mig, at stedet er et vigtigt spor i romanen. Bogen er ligeledes fyldt med karakterer, der hver især er tæt knyttet til det sted, de lever. I visse citater synes sted og person endda at flyde sammen Han [bedstefaderen] så stranden befolket af tusind turister, der badede og legede i sandet, og Østersøen flød over i hans blik. (13), onkel Helmut gik i søvne og marcherede videre gennem den evige vinter. (18f.) At sted og person i visse sekvenser flyder sammen er endnu et konkret eksempel på, at man ikke kan foretage en læsning af romanens personer og deres identitetsprojekter uden at inddrage stedets betydning. Fælles for alle bogens hovedpersoner er, at de hver især livet igennem kæmper en indædt kamp mod det hjemsted, som de aldrig synes at få magten over. Den som blinker er bange for døden er ligeledes en roman fyldt med kortlæggere: Knud kortlægger sin hjemstavn via vandringer gennem byens gader, han tegner sin hjemstavn og sit barndomshjem som et symbollandskab for øjnene af læseren. Faderen kortlægger hjemmet og forsikrer alt ud fra registreringer i sin Maylandkalender. Hildegard kortlægger i erindringen sit barndomsland Tyskland og indretter hjemmet på Hans Ditlevsensgade derefter. Jeg vil nu som sidste kortlægger i rækken forsøge at foretage en kortlægning af romanens steder og rum for at forstå, hvordan de interagerer med og påvirker fortællingens personer, dog hovedsageligt jegfortælleren, Knud. Som just pointeret interagerer sted og identitet 5

6 på flere forskellige niveauer i romanen. Jeg har valgt at fokusere på den indholdsmæssige side. Med Per Thomas Andersens bog Identitetens geografi 4 fandt jeg et redskab til at forme min opgave, og Identitetens geografi kom for mig til at stå som et eksempel på, at man kan foretage en gyldig og relevant sammenlæsning af sted og identitet i litteratur. Om at stavne hjem for at stævne sit hjem Den som blinker er bange for døden er fortællingen om drengen Knuds opvækst i Nykøbing Falster i 1960 erne. Bogen kan som nævnt karakteriseres som en hjemstavnsroman, idet jegfortælleren i erindringen vender tilbage til sin barndoms Nykøbing. At Knud Romer har kastet sig over hjemstavnslitteraturgenren er i sig selv ikke noget banebrydende. Man kan nemlig iagttage en tendens til, at danske forfattere i stigende grad søger tilbage til deres udgangspunkt. Hjemstavn er således blevet det foretrukne tema i en lang række af tidens toneangivende romaner. Disse hjemstavnsberetninger er ofte fortællinger fra udkants-danmark. Bestsellers som Erling Jepsens Kunsten at græde i kor (2002), Knud Romers Den som blinker er bange for døden (2006) og Jens Smærup Sørensens Mærkedage (2007) er alle eksempler på dette. Knud Romers fortælling om hjemstedet er udover at være en udkantsberetning også en fortælling om et voksent menneskes længsel efter at gøre op med en belastet barndom. Den voksne Knud stavner således hjem i erindringen for at stævne sit hjem. Bogen kan som et resultat heraf læses som et jegs forsøg på at gendefinere sig selv som individ ved at nedfælde sin egen fortælling eller måske skrive sin livshistorie væk! Romanen arbejder derfor på to niveauer nemlig med den konkrete fortælling om barndomslandet og med historien om det voksne jegs opgør med selvsamme hjemstavn. Sted og stedteori Provinsbyen og hjemmet kommer til at udgøre hovedsporene i min analyse og fortolkning af romanen, idet jeg opfatter dem som bogens tematiske centre. Det er igennem analyse og fortolkning af disse to steder, at jeg vil forsøge at belyse, hvordan jegfortællerens identitetsprojekt er integreret i stedsfremstillingerne. For at forstå, hvad det er for steder og rum, der skabes i Den som blinker er bange for døden, og hvilken funktion de har i romanen, har jeg valgt at anvende Bakhtins kronotopteori, som 4 Andersen

7 den kommer til udtryk i hans essay Rum, tid og historie 5. På græsk betyder kronos tid og topos rum, kronotop betyder således direkte oversat tid-rum. Kronotopbegrebet betegner fortætningen af tid og rum og spejler den gensidige afhængighed, som råder i relationen mellem de to størrelser. Tiden er således afsat i rummet, og rummet eksisterer i tiden. Dette faktum gælder ikke kun i virkelighedens, men også i litteraturens verden. Selvom tid og rum er gensidigt afhængige betyder det dog ikke, at graden af rumlig og tidslig organisering ikke kan variere i forskellige fiktionsuniverser. I visse genrer er det tidsaspektet, der er i centrum som for eksempel i science fiction, i andre er det stedsaspektet som for eksempel i rejselitteratur. Det er derfor forfatterens privilegium at vælge, om tid og sted skal være ligeligt repræsenteret i værket, eller om rummet eksempelvis skal fremhæves på bekostning af tiden eller omvendt. Som det fremgår ovenfor, er det stedsaspektet, der har min primære interesse, fordi stedet spiller en afgørende rolle både som ramme for fortællingen og som indholdsmæssige betydningsbærende rum. Da tiden er vigtigere end rummet for Bakhtin, har jeg dog valgt at indlede hver af mine kronotopanalyser af provinsbyen og hjemmet med en karakteristik af rummets tid. Jeg arbejder altså med stedet ud fra en forestilling om, hvilket rum en bestemt tid skaber. Derfor er de enkelte analysers overskrifter valgt ud fra Bakhtins tidsbegreber. Afslutningsvis vil jeg forsøge at læse hjemmet og provinsbyen som Foucault ske heterotopier i håb om, at det vil åbne op for erkendelser, jeg ikke kunne nå gennem kronotopanalysen. Min analyse vil tage udgangspunkt i Foucaults essay Andre Rum 6, som er et opgør med den traditionelle strukturalistiske forståelse af rum som enten konkrete steder (real spaces) eller forestillede steder (imagined spaces). Foucaults heterotopibegreb rummer således muligheden for at beskæftige sig med rum, der ikke lader sig kategorisere inden for de gængse stedkategorier det er de marginaliserede og anderledes steder, der er i fokus. Problemformulering Det er min opfattelse, at der i bogen Den som blinker er bange for døden side for side trækkes en usynlig tråd mellem sted og identitet. Nålen føres af det berettende jeg, der via erindringens tale og magisk realisme syer fortællingen sammen til en kompakt håndgranat. 5 Bakhtin Foucault

8 Jeg vil i denne opgave forsøge at gøre Stefan Kjerkegaard kunsten efter og læse Den som blinker er bange for døden på dens egne præmisser, nemlig som en roman. Jeg vil forsøge at få romanens to niveauer, den reale fortælling og jegfortællerens identitetsprojekt i spil og udfolde de budskaber og problemstillinger, der knytter sig til disse. Dette vil jeg gøre ved brug af stedsteori leveret af de to teoretikere Bakhtin og Foucault. Jeg vil undersøge, om det at lægge et stedsperspektiv på romanen kan åbne for nye erkendelser. Specialets opbygning Specialet indledes med en introduktion, hvori opgavens emne aktualiseres og problematiseres. Derefter følger for overblikkets skyld et resumé og et genrebestemmende afsnit. Det genrebestemmende afsnit skal blot opfattes som en introduktion til, hvilke formmæssige aspekter det er væsentlige at have for øje, når man skal analysere indholdet i Den som blinker er bange for døden ud fra et stedsteoretisk synspunkt. Opgavens hoveddel er opdelt i et teoriafsnit om Bakhtins kronotoper, som efterfølges af to analyser, hvor teorien er forsøgt anvendt: henholdsvis afsnittet Delkronotopen hjemmet og Delkronotopen provinsbyen. Derefter følger et teoriafsnit om Foucaults heterotopier, der ledsages af analyser af hjemmet og provinsbyen som heterotopier. Heterotopiafsnittet skal opfattes som en form for afrunding, hvor jeg forsøger at få sagt det, man ikke kunne sige med kronotopteorien. I opgavens analyser inddrager jeg sekvenser fra Dan Turèlls utraditionelle, antropologiske og politiske hjemstavnsskildring Vangede billeder 7, hvor sammenligningen kan være relevant og eventuelt åbne for ny indsigt. Afslutningsvis bringer jeg en konklusion og en litteraturliste. Henvisninger til sidetal i Den som blinker er bange for døden er placeret i parenteser efter citaterne, henvisninger til andre bøger, artikler, essays eller opslagsværker er bragt i fodnoter nederst på siden. 7 Turèll

9 Resumé Den som blinker er bange for døden er fortællingen om drengen Knud, der vokser op i 1960 ernes Nykøbing Falster. Knuds mor Hildegard er en tysk verdensdame, som har oplevet krigens rædsler, men som også lever på minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel. Knuds far, som i bogen kaldes Far, er forsikringsmanden, der ikke tåler uorden, og som forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre alt. I dette hjem symbolsk forskanset mod virkeligheden ved hjælp af faderens forsikringsmæssige foranstaltninger og afsondret fra byens andre beboere på grund af tyskerhadet vokser bogens jegfortæller op. Tyskerhadet og dets stigmatiserende funktion bliver bogens omdrejningspunkt. Knud følger på tætteste hold moderen gå i opløsning i den tyskerforskrækkede provinsby. Han lider med hende, men også under hendes stædige holden fast ved de tyske traditioner. Således udråbes han som tyskerunge og chikaneres i skolen. Knud og hans mor må stå sammen og tåle daglige ydmygelser, hån og latterliggørelse. Samtidig vandrer Knud rundt i et lukket byrum, der har vendt ham ryggen. Han er sammen med familien kun på tålt ophold i Nykøbing Falster. Imellem scener fra skolegården, pinlige fødselsdage og nytårsaftener fortælles der om bedsteforældre, onkler og tanter på begge sider. En samling af originaler, fantaster og drømmere, en familie, der mest på ondt er ramt af historiens tilfældige spil og stedets lune. Knuds største fornøjelse er samtidig hans største hemmelighed, en hemmelighed, der kan sprænge hul ud til den virkelige verden. Knud samler nemlig de russiske granatsplinter, som onkel Helmut livet igennem udstøder fra sin krop, til en hel granat. Da den voksne Knud mange år senere vender tilbage til sin fødeegn, da moderen skal begraves, kaster han den russiske håndgranat ud over byen. Romanen beskriver, hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver den voksne kvindes skæbne, men også, hvordan den bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden. 9

10 Genrebestemmelse Når man skal genrebestemme Den som blinker er bange for døden, kan man tage udgangspunkt i bogens titelblad, hvorpå der står, at bogen er en roman. En roman 8 er en længere episk fortælling, der som oftest skildrer et individs samspil med sine omgivelser. Den traditionelle roman lægger et livsforløb frem for læseren, der får mulighed for at opleve og indleve sig i personens karakter og erfaringer. Romanen bygger på fiktion og er ikke strengt forpligtet på virkeligheden. Når Knud Romer således vælger at understrege, at denne bog er en roman, påberåber han sig forfatterens ret til at lege med og omskrive virkeligheden. Han indgår en kontrakt med læseren, hvori han fralægger sig ansvaret for, om bogen lever op til sandhedskriterierne. Idet genrebestemmelsen roman dækker over mange undergenrer, vil jeg i det følgende forsøge at karakterisere romanen mere præcist, nemlig som en blanding af en hjemstavnsroman og en autofiktion. Hjemstavnslitteraturen Når man taler om hjemstavnslitteratur 9 herhjemme, er det vigtigt at understrege, at begrebet er blevet tillagt forskellig værdi og indhold i forskellige historiske perioder. Almindeligvis daterer man hjemstavnslitteraturens fremkomst i Danmark til omkring år Her debuterede blandt andre Jeppe Aakjær og Johannes Skjoldborg, som senere kom til at gå under navnet de folkelige realister. Disse forfattere bevægede sig i spændingsfeltet mellem højskolebevægelsens formidling af guldalderlitteratur, det moderne gennembruds fornufts-sejrsgang og almuetraditionens erfarede stoflighed. At det nye århundredes forfattere også blev kaldt hjemstavnsdigtere skyldtes, at deres emner og synsvinkler var hentet fra det bondesamfund, hvor de var vokset op. Det folkelige gennembruds digtere talte fra folket til folket. De beskrev landproletariatet og husmændenes forhold og agiterede for forandring. Deres litteratur var et resultat af de strukturelle forandringer, samfundet havde gennemgået. Opbruddet i bondesamfundet skabte identitetskrise. Samtidig pustede den ændrede rollebesætning i det politiske liv til fremskridtstroen, og folk organiserede sig som aldrig før både på landet og i byen. Det man i Dansk litteraturhistories syvende bind kalder den egentlige hjemstavnslitteratur, er dog 8 Min definition af romangenren er lånt fra Gads Litteraturens veje (2000) leksikonafdelingen s Afsnittet om hjemstavnslitteraturen i Danmark er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra kapitlerne Bondeforfatterne og Hjemstavnslitteraturen i Gyldendals Dansk litteraturhistorie (Bind 7) (2000) 10

11 den bevægelse, der fulgte efter det folkelige gennembrud. Bevægelsen blev tegnet af nogle af de gamle folkelige realister samt yngre folk som Jørgen Bukdahl og Thorkild Gravlund. Det var en mellemkrigslitteratur, der skød frem fra alle egne af landet. Den var præget af det kulturelle klima omkring 1. Verdenskrig, som fortalte historien om en civilisation i fordærv, om mistroen til moderniteten og en generel følelse af pessimisme og fremmedgørelse. Som en reaktion mod dette vendte hjemstavnsskribenterne blikket mod fortiden og søgte mening i den oprindelige, ufordærvede natur og hjemstavn. Ved at fastholde den folkekarakter, der knyttede sig til en bestemt egn, kunne man vende anonymitetsfølelsen til en følelse af sammenhold. Hvor de tidlige folkelige realister skrev om bondesamfundet som et samfund, der skulle reformeres, så beskrev hjemstavnslitteraterne i mellemkrigstiden bondesamfundet som en pastoral idyl, hvis dyder var uforfalskede og ægte. Fælles for de to bevægelser var dog deres interesse for at afdække menneskets selvforståelse i en forandringens tidsalder. Romanen som hjemstavnsroman Den som blinker er bange for døden er fortællingen om drengen Knuds opvækst i byen Nykøbing Falster. Bogen kan karakteriseres som en hjemstavnsroman, idet jegfortælleren i erindringen vender tilbage til sit barndoms Nykøbing. At Knud Romer har kastet sig over hjemstavnslitteraturgenren, er, som jeg nævnte det i indledningen, ikke i sig selv banebrydende, han skriver sig tværtimod ind i en samtidstendens. Det er nærliggende at læse denne tendens ind i en samfundsmæssig kontekst, nemlig som et resultat af globaliseringens rasen og verdens åbnen sig op. I dette perspektiv er der således også flere ligheder mellem det stærke fokus på hjemstavnen i nutidens prosa og genrens store gennembrud omkring år Det ligner en tanke med to århundredskifter! Hvis Den som blinker er bange for døden skal karakteriseres som hjemstavnslitteratur, er det dog vigtigt at understrege, at den adskiller sig væsentligt fra de litterære bevægelser, der er nævn ovenfor. Bogens ærinde synes nemlig hverken at være en idyllisering af hjemstavnen som mellemkrigslitteraturen eller en kamp for bedre forhold i udkants- Danmark. I stedet er det beretningen om et jegs tilbagevenden til barndommens Nykøbing for at fortælle historien om at komme fra et sted, hvor man ikke hører hjemme. Romanen er en fortælling om at blive født i Nykøbing Falster i 1960 og i dette øjeblik være det tætteste på ikke at findes. Det er en roman om at skrive sit eget sted for identitetsmæssigt at komme på landkortet. 11

12 Fælles for Romers roman og hjemstavnslitteraterne er dog, at de alle skildrer menneskets ageren i en samfundsmæssig, socialt bestemt kontekst. Endvidere har de alle rod i den egn, de beskriver. Autofiktionen Ordet autofiktion, der er opfundet af den franske litterat og forfatter Serge Doubrovsky, betyder en prosa, hvor indholdet trods navnesammenfaldet mellem forfatter, fortæller og protagonist er helt eller delvis fiktivt. 10 I denne prosa blandes fakta om en empirisk forfatter med elementer, som de fleste læsere ville betegne som tvivlsomme eller fiktive. Autofiktion er et dobbelt retorisk greb, hvor forfatteren trækker på både fiktive og sandfærdige hændelser. Genren er således en sammensmeltning af selvbiografien og den fiktive roman. Før jeg karakteriserer bogens autofiktive træk, vil jeg først opholde mig ved, hvad der er på spil, når man taler om selvbiografier efterfulgt af en kort karakteristik af den magiske realisme, som er denne bogs fiktionsmarkør. Selvbiografien Selvbiografien er jegets genre, fordi Selvbiografiens førstepersonsform er et udtryk for den kendsgerning, at genren hviler på en elementær struktur i sproget, som tillader, at ét og samme individ indtager rollen som talende og som det, der tales om. 11 En selvbiografi er altså et skrift, hvor forfatteren gør sin egen person til centrum for værket, og hvor fortællerens stemme er identisk med forfatterens! Mens romanen som hovedregel bygger på fiktion, er selvbiografien forpligtet på virkeligheden. Idet forfatteren er den eneste, der har ubegrænset adgang til viden om jeget, besidder han det, man kalder et subjektivitetsprivilegium. Søren Kierkegaard formulerer det således Forsaavidt man altid er ene om en Erindring, er enhver Erindring en Hemmelighed. 12 Dette subjektivitetsprivilegium, altså at forfatteren har patent på jegets udformning, fordi denne er én og samme person, gør, at forfatteren til et selvportræt ofte forholder sig suverænt udvælgende til sit livs begivenheder. Denne udvælgelse baserer sig på det billede, forfatteren har dannet sig af sig selv gennem erindringen. Om erindring skriver Kierkegaard i forordet Forerindring til essayet Stadier paa Livets Vei : At erindre er ingenlunde identisk med at huske. Man kan saaledes godt huske en Begivenhed til Punkt og Prikke uden derfor at erindre den. 10 Kjerkegaard 2006, s Kondrup 1994, s Kierkegaard 1999, s

13 Hukommelsen er kun en forsvindende Betingelse. Ved Hukommelsen stiller det Oplevede sig frem for at modtage Erindringens Indvielse. 13 Hukommelsen sætter altså én i stand til med stor nøjagtighed at lagre begivenheder i bevidstheden. Evnen til at huske retter sig alene mod øjeblikket og detaljen. I hukommelsen sondres der i modsætning til i erindringen ikke mellem væsentligt og uvæsentligt. Det er erindringens opgave at underkaste det huskede en fortolkning. Erindringen anskuer således de oplevede begivenheder i forhold til personlige indre sammenhænge - også bestemt som personens idé om sig selv. Erindringen er nemlig Idealiteten, men som saadan ganske anderledes anstrængende og ansvarlig end den ligegyldige Hukommelse. Erindringen vil hævde et Menneske den evige Continuitet i Livet og sikkre ham, at hans jordiske Tilværelse bliver uno tenore, eet Aandedrag, og udsigeligt i Eet. 14 Kierkegaard mener altså, at evnen til at erindre sætter én i stand til at se de helhedsskabende tendenser i fortidens begivenheder. Man kan da spørge, om selvbiografiens intention er rettet mod selverkendelse, som søges opnået gennem erindringens fortolkende rekonstruktion af det levede liv, eller om selvbiografien i højere grad bliver et udtryk for skildringen af den person, man gerne vil være? Hvilke motiver en forfatter end har til at skrive en selvbiografi, er det dog fælles for dem alle, at arbejdet med en selvbiografi er et identitetsprojekt. Den magiske realisme Magisk realisme er en litterær strømning, man ofte forbinder med latinamerikanske forfattere som Gabriel García Márquez og Isabel Allende. Betegnelsen magisk realisme blev dog ikke opfundet i Latinamerika, men ved cafébordene i Paris i 1920 erne og 30 erne, hvor europæiske surrealister vendte rationalismen ryggen for i stedet at interessere sig for den kunst, der blev skabt i såkaldte primitive samfund. Man søgte inspiration i koloniernes autentiske fortællestof og mytologier samt i den mundtlige fortællekultur 15. Den magiske realisme gjorde dog først indtog i læsernes bevidsthed i 1967 med udgivelsen af Márquez bog 100 års ensomhed. Dette værk kom til at danne skole inden for den magiske realistiske genre, som efterfølgende blev defineret således: Magisk realisme har virkeligheden som sin grund og sit udgangspunkt. Virkelighedsskildringen er dog af en særligt vidunderlig eller mirakuløs beskaffenhed. Man må som 13 Kierkegaard 1999, s. 17f. 14 Ibid., s Schmidt 1997, s

14 læser forholde sig til en udvidet version af virkeligheden, et udvidet verdensbillede, hvor fænomener, man ellers ville opfatte som overnaturlige eller naturstridige, indgår som naturligt integrerede elementer 16. Sammenfattende kan man sige, at virkelighedsbilledet i den magiske realisme skal kunne genkendes som vores virkelighedsbillede, men med tilsætning af det magiske element. Det er en ofte set fejltagelse at forveksle magisk realisme med den fantastiske litteratur som blandt andet er repræsenteret ved Edgar Allan Poe og Franz Kafka. Den fantastiske litteratur baserer sig på læserens tøven overfor de uforklarlige hændelser i teksten. I en magisk realistisk tekst præsenteres det umulige og fornuftsstridige som helt naturligt af en upåvirket fortæller. Den afgørende forskel ligger derfor i, at den magiske realistiske litteratur fra starten tegner rammerne for, hvad der kan lade sig gøre i fortælleuniverset, hvorimod den fantastiske litteratur lader læseren i en evig tvivl. Romanen som autofiktion Knud Romers roman Den som blinker er bange for døden skriver sig ind i den autofiktive genre, fordi den synes at tale med to stemmer. Helt overordnet bygger fortællingen på et selvbiografisk materiale. Fortællingens jeg deler navn med forfatteren, vokser op på samme adresse og træder sine barnesko i selvsamme provinsby - Nykøbing Falster i 1960 erne. Knud Romer har dog heller intet gjort for at skjule de selvbiografiske træk i sin promovering af bogen. Tværtimod kan man indvende, at Romer som reklamemand til fulde har udnyttet bogens provokationspotentiale. Det er bogens skildring af en autentisk livshistorie og de krasse realismeeffekter, der er indbygget, som har pirret læsere og anmeldere, og som har skabt grobund for den i min indledning omtalte mediedebat. Idet den selvbiografiske fortælling italesættes gennem erindringsbilleder, er der således også tale om en meget privat fortælling. Det er et identitetsprojekt, der rækker ud over skildringen af provinsialisme og tyskerforskrækkelse og ind i et personligt projekt! Sideløbende flyder en fiktiv åre igennem bogen. Det er denne fiktive åre, som i visse episoder afmonterer erindringens tale. Det gør den ved i udvalgte afsnit at omdanne den på overfladen realistiske hjemstavnsskildring til et magisk realistisk fortælleunivers, hvor fugle tager magten fra mennesket, og Nykøbing synker i havet! Den magisk realistiske fortælleteknik giver fortælleren mulighed for at beskrive stemninger og tanker på en måde, så læseren får adgang til 16 Jacob Bøggilds efterskrift i: Todorov 2007, s

15 hans personlige univers. De fiktive træk dominerer ikke i en sådan grad, at der ikke stadig er tale om en erindringsbog, men de peger på det faktum, at det er erindringer formidlet i romanform! Teoriafsnit 1 Kort om Bakhtin Mikhail M. Bakhtin 17 ( ) levede i en dramatisk periode i Ruslands historie fra den russiske revolution over stalinismen og til den kolde krig. Tvunget af omstændighederne måtte Bakhtin til tider flygte i eksil. Dette satte sit tydelige præg på hans forfatterskab. Således forekommer mange af hans artikler og essays i udkastform, andre er blevet redigeret af hans litterære arvinger, som af hensyn til censur og undertiden under indflydelse af egne ideologiske udgangspunkter har omdannet dem til bakhtinske pseudo-værker 18. Bakhtin var dog selv opmærksom på sine værkers ufærdige fremtræden og på, at de mange ideer og begreber, han anvendte, ofte blev udskiftet fra tekst til tekst: Enheden i ideen som bliver til (udvikles). Heraf også en vis indre uafsluttethed i mange af mine tanker. Men jeg vil ikke gøre en dyd ud af en brist: i mine arbejder findes megen ydre uafsluttethed, ikke i selve tanken, men i dens udtryk og fremstilling. 19 Bakhtins produktion deler sig i tre interessesfærer inddelt i perioder: I den tidlige periode søger Bakhtin inspireret af nykantianismen og fænomenologien at skabe en ny første filosofi, en systematisk æstetik. I den mellemliggende periode beskæftiger han sig primært med romanteori. Afslutningsvis søger han at fremstille en metodologi for humanvidenskaber. Inden for de forskellige perioder ser man ligeledes forskelligheden udfolde sig. Således er romanperioden ikke karakteriseret ved sin enhed, men snarere ved en inspirerende og divergerende idérigdom. Da romanperioden står i centrum for min opgave, vil jeg give et lille overblik over dens forløb: Perioden indledes med Bakhtins opfindelse af begrebet den polyfoniske roman, som betegner forholdet mellem autor og helten. Herefter følger det, som kaldes den stilistiske romanteori, som er karakteriseret ved forsøget på at klarlægge sprogets betydning i litteraturen. Bakhtins tredje og sidste romanteori udvikles primært i artiklen Tidens og kronotopens former i romanen ( ). Her grundlægges det, vi kalder den kronotopiske 17 Dette afsnits oplysninger bygger på det introducerende afsnit Det uafsluttede værk i: Bakhtin Introduktionen er skrevet af Jørgen Bruhn og Jan Lindquist. 18 Bakhtin 2003, s Ibid., 2003, s. 7 15

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER 1 INTRODUKTION: Dengang Vi Blev Væk er en fysisk og poetisk teaterforestilling der handler om at blive voksen før tid. Det

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Biografien som genre: Livets fortælling

Biografien som genre: Livets fortælling Biografien som genre: Livets fortælling For folkeskolens 7. 9. klasse Varighed: 10 lektioner Af Annemette Hejlsted Folkeskolens ældste elever skal snart til at præsentere sig selv i nye sammenhænge. De

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~ Indvielsens Port Vejen til den 3. Indvielse Lucindra ~ 1 ~ Forsidebillede: Foto taget af Lucindra Udgivet september 2014. Hjemmeside: www.lucindra.dk Andre e-bøger af Lucindra: De Tre Grale - en spirituel

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv

RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv www.karinnilsson.dk Trin 1 Kod din indre GPS Start med at gøre dig klart, hvad du gerne vil opnå. De fleste der kommer til mig ved alt om, hvad de gerne vil være FRI

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere