TilFolketinget Skatteudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TilFolketinget Skatteudvalget"

Transkript

1 Skatteudvalget L 81 Bilag 2 Offentligt J.nr Den 17. januar 2014 TilFolketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslagtillov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven (Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med kontante udligningssummer) (L 81). Jonas Dahl / Lise Bo Nielsen 1 / 20

2 Høringsskema Organisation Bemærkninger Kommentarer Advokatsamfundet ATP Danmarks Rederiforening Danmarks Skatteadvokater Dansk Byggeri Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Dansk Byggeri frygter, at man på samme måde som i L 10 laver en alt for bred værnsregel, som har utilsigtede negative effekter. Det rigtige ville være helt at afskaffe udbyttedelen af porteføljeaktiebeskatningen (den resterende del af iværksætterskatten ), en type beskatning som ingen af vores nabolande opererer med. Samtidig overstiger de senere mange års ændringer af på selskabs-, kapital-, avanceog udbyttebeskatning mv. efter Dansk Byggeris opfattelse også i sig selv en kritisk masse i forhold til omverdenens opfattelse af det danske skattesystem, der desværre er omskifteligt og uforudsigeligt. Dermed bidrager L 81 til en yderligere usikkerhed, som i værste fald kan koste investeringer, virksomhedsplaceringer og dermed arbejdspladser. Selv, hvis man går ind på præmissen om, at der måtte være behov for en værnsregel hvilket man nøgternt kan stille spørgsmålstegn ved, idet forslaget iflg. skemaet på s. 11 i høringsmaterialet, ikke har provenumæssige eller nogen andre nævneværdige konsekvenser bortset fra at genere erhvervslivet og skræmme potentielle udenlandske investorer væk så frygter Dansk Byggeri, at der kan være tale om en for bred værnsregel. Dansk Byggeri mener, at man ikke kun rammer kapitalfonde, men også risikerer at ramme helt almindelige virksomheder, der af forskellige helt lødige markedsmæssige grunde kan have et ønske om at opkøbe konkurrenter mv. Der kan ligeledes være gode grunde til, at der enten sker et delsalg af en virksomhed, eller at der vederlægges delvis med kontanter og delvis med aktier. Dansk Byggeri ønsker et rent snit, så iværksætterskatten afvikles helt, dvs. også for udbytter. Subsidiært kan en del af de mere eller mindre tilsigtede negative effekter af L 81 undgås ved, at der indføres Ved lov nr af 18. december 2012 (L 49) blev beskatningen af avancer på unoteredeporteføljeaktier iværksætterskatten - ophævet. Beskatningen af udbytter blev derimod fastholdt. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at begrundelsen for dette var, at der også før indførelsen af iværksætterskatten var skattepligt af udbytter.herudover blev det anført, at en skattefritagelse af udbytter ville medføre, at Danmark må opgive kildebeskatningen af udbytter, der tilfalder udenlandske ejere herunder kapitalfonde og deres bagvedliggende ejere, uanset hvor de er hjemmehørende Regeringen har løbende fokus på at tiltrække investeringer til Danmark, bl.a. via nedsættelsen af selskabsskatten i forbindelse med Aftaler om Vækstplan DK. Det har dog hele tiden været klart tilkendegivet, at Danmark opkræver udbytteskat. Det har vist sig, at det er muligt at omgå beskatningen af udbytter fra unoterede porteføljeaktier. Det er årsagen til, at der nu foreslås indført et værn, der imødegår omgåelsen. Det er tilstræbt at anvende et så præcist indgreb som muligt.værnsreglen skal alene sikre, at det tilsigtede provenu fremkommer, og medfører derfor ikke en yderligere belastning af erhvervslivet. Se endvidere svaret til FSR. Se svaret nedenfor til DVCA. 2 / 20

3 Dansk Ejendomsmæglerforening Dansk Erhverv en dispensationsadgang således, at forretningsmæssigt velbegrundede dispositioner ikke utilsigtet forhindres eller omfattes af reglerne i hele selskabsskattelovens 2 D, som det allerede kendes fra ligningslovens 16 B. Dispensation bør både kunne gives før og efter en virksomhedshandel gennemføres. Ingen bemærkninger Dansk Erhverv mener overordnet set, at det danske skattesystem er for kompliceret og bliver ændret for hyppigt. Dette medfører, at danske virksomheder bliver udsat for store administrative byrder både for at kunne forstå og handle efter det nuværende skattesystem, men også for at implementere alle lovændringer. De hyppige ændringer og mange værnsregler virker desuden ikke befordrende for investeringsklimaet og er formentlig en medvirkende årsag til, at det er så svært at tiltrække investeringer til Danmark. Dansk Erhverv er generelt skeptisk overfor værnsregler, da de som regel rammer bredere end hensigten og dermed også rammer situationer, der intet har med spekulation at gøre, hvilket også gælder i dette lovforslag foreslåede værnsregel. Da man gik bort fra den gamle 3-års regel lykkedes det at skabe en mere enkel beskatning af selskabers aktieindkomst, men med ændringerne sidste år og med den nye foreslåede værnsregel har man formået at gå fra et enkelt system til et kompliceret system med en mængde værnsregler. Dansk Erhverv mener derfor overordnet set, at man i stedet for som nu, at lappe på systemet med en værnsregel, bør overveje, om det ikke var muligt at lave et enkelt og robust aktiebeskatningssystem, hvor der bl.a. ikke er forskel i behandlingen på udbytter og aktieavance, da en sådan indbygget asymmetri uundværligt vil skabe skattemæssige problemer. Det fremhæves i lovforslaget, at værnsreglen er tiltænkt at omfatte alle former for omstruktureringer, hvor der ikke betales udelukkende med aktier. I henhold til bemærkningerne anses dette ikke for at være potentielt problematisk, idet der ikke ses at kunne foreligge tvingende grunde til vederlæggelse som en kombination af aktier og kontante udligningssummer i forbindelse med omstruktureringer. Dansk Erhverv vil gerne stille sig tvivlende overfor denne påstand, og mener, at man Se svaret til Dansk Byggeri. I Danmark er avancer fra selskabersunoterede porteføljeaktier skattefrie, mens udbytter fra unoterede porteføljeaktier er skattepligtige. Denne asymmetri kan give anledning til omgåelse, hvilket er årsagen til, at der indføres de nødvendige værn. Der henvises endvidere til kommentarerne til Dansk Byggeri, om hvorfor beskatning af udbytter er fastholdt. 3 / 20

4 sagtens kan forestille sig rent erhvervsmæssigt begrundede situationer, hvor der sker delsalg af en virksomhed, eller at der sker vederlæggelse delvis med kontanter og med aktier. Dansk Erhverv mener derfor, at denne del af værnsreglen rammer alt for bredt, og at man med lovforslaget som minimum bør sikre sig, at man ikke rammer rent erhvervsmæssigt begrundede situationer. Det fremhæves desuden i lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget ikke har nogen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Dansk Erhverv stiller sig tvivlende overfor denne påstand. Det er tilstræbt at anvende et så præcist indgreb som muligt. Se svaret til Dansk Byggeri. Dansk Industri DVCA Med lovforslaget tilføjes komplekse værnsregler til et i forvejen særdeles kompliceret regelsæt, hvilket vil forøge de administrative byrder for alle virksomheder ikke kun de virksomheder, man konkret ønsker at ramme. DVCA mener, at lovforslaget er skadeligt for Danmark. L81 lægger op til endnu en bred værnsregel for at opretholde udbyttebeskatningen, som blev vedtaget i forbindelse med L49 (Folketingsåret 2012/2013). Konklusionen på L49 må for regeringen være: Avancebeskatningen er ophævet Udbytter beskattes stadig Regeringen har med L10 og nu L81 sikret sig grundlaget for at omdøbe pengestrømme, der er avancer til udbytter, som derefter beskattes stik imod hensigten i L49. Dermed udhuler skatteministeren regeringens politik på området. Endvidere konstateres, at det ikke blot er investorer i virksomheder, der rammes, men også helt almindelige virksomheder, som ønsker at købe konkurrenter mv. Håbeter, at lovforslaget giver anledning til debat i regeringen om skattevilkårene for at overtage, købe og sælge virksomheder. Reglen i L81 er tiltænkt at omfatte alle former for omstruktureringer, hvor der ikke betales udelukkende med aktier. I henhold til bemærkningerne anses dette ikke for at være potentielt problematisk, idet det anføres, at der ses dog ikke umiddelbart at forekomme situationer, hvor der foreligger tvingende grunde til vederlæggelse som en kombination af aktier og kontante udligningssummer i forbindelse med omstruktureringer. Det er Det er tilstræbt at anvende et så præcist indgreb som muligt. Det er konstateret, at det er muligt at omgå udbyttebeskatningen i forbindelse med omstruktureringer. Med lovforslaget sikres det, at udbytter beskattes, som det er tiltænkt, nemlig som udbytter.det er tilstræbt at anvende et så præcist indgreb som muligt. 4 / 20

5 DVCA uenige i. Der kan sagtens være gode grunde til, at der enten sker et delsalg af en virksomhed eller, at der vederlægges delvis med kontanter og delvis med aktier. 2.1 Et konkret eksempel Lad os antage, at Drift i nedenstående er en familieejet virksomhed, hvor 3 børn og en bror til stifteren ejer virksomheden i fællesskab via personligt ejede holdingselskaber. Børnene ejer hver 30,333 pct. af virksomheden. Broderen til stifteren ejer 9 pct. Stifteren har for længst forladt virksomheden. Ejerstrukturen i Drift ser da ud som i nedenstående. Broderen til stifterens holdingselskab er DK4. Figur 1: Ejerstrukturen i Drift Figur 2: Ejerstrukturen efter delvist opkøb DK 1 DK 2 DK 3 DK 4 Køber Nyt holding Drift L81 vil i så tilfælde medføre beskatning efter selskabsskattelovens 2 D af DK4 (holdingselskab tilhørende broderen til stifteren): Drift sælges til en konkurrent, som bruger et nyt holdingselskab til at erhverve virksomheden. Salget betinges af, at de nuværende aktionærer bevarer en ejerandel i Drift eller det købende selskab. Der erlægges derfor både en kontant salgssum og en aktieandel til sælger. Formålet med, at de nuværende aktionærer skal bevare en ejerandel i enten købers holding eller Drift er, at de nuværende ejere skal bære en del af den fremtidige risiko eller, at de nuværende ejere har viden og evner, som er vigtig for den fremtidige drift af den familieejede virksomhed, hvorfor det er vigtigt at tilknytte dem til selskabet via ejerskab. Denne situation er almindeligt forekommende - ikke blot blandt venture-, kapitalfonde og business angels men i dansk erhvervsliv generelt. Ovenstående eksempel medfører beskat- I det konkrete tilfælde vil der ske beskatning efter forslaget, fordi der anvendes et tomt selskab i forbindelse med køberens delvise erhvervelse af Drift, hvorved kontantvederlaget finansieres af reserverne i dette selskab. Kontantvederlaget har derfor reelt karakter af en udbytteudlodning i forbindelse med køberens indtræden. Forslagetskal værne mod, at udbytte konverteres til avance for de aktionærer, der som DK 4 ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefri datterselskabsudbytter. Som anført i bemærkningerne til lovforslaget vil det være muligt at foretage alternative overdragelser, der ikke medfører udbyttebeskatning. 5 / 20

6 ning efter L Avancer bliver beskattet som udbytter Udbytter beskattes som bekendt af hele udbyttesummen. Når man beskatter gevinster i Danmark får man fradrag for hele anskaffelsessummen. Du beskattes altså kun af det du har tjent. Det antages, at de 3 børn og broderen i ovenstående eksempel ikke har arvet, men købt virksomheden af stifteren. Købssummen er 2.000; salgssummen er Salgssituationen er som ovenfor, idet 50 pct. vederlægges med kontanter og 50 pct. med aktier. I eksemplet er der således en kontant gevinst på 100 kr., der skal fordeles mellem 4 ejere. De 3 store ejere får hver 30,33 kr. i gevinst men skal ikke beskattes, da de ejer mere end 10 pct. af virksomheden. Det er ikke tilfældet for den sidste ejer (DK 4). Hans avance er 9 kr. men han beskattes hårdt. Nedenfor kan man se hans skatteregnskab. Regnskabspost Køb Salg Avance Skattebetaling (25 pct. af 99 kr.) Nettogevinst (avance fratrukket skattebetaling) Effektiv skatteprocent Beskatning af investor DK 4 (9 % ejerskab) 90 kr. 99 kr. 9 kr. 24,75 kr. -15,75 kr. 275 pct. Hvis DK 4 i stedet for at sælgetil det tomme selskab sælgerdirekte til den indtrædende køber,vil forslaget ikke medføre udbyttebeskatning.der vil efter forslaget ske beskatning i en situation, hvor overdragelsen sker på en sådan måde, at vederlæggelsen sker dels i aktier, dels i kontanter. I en sådan situation er der en stor risiko for, at der reelt er tale om, at der sker en udbytteudlodning fra selskabet. Aktionærerne får således kontanter ud af selskabet samtidig med, at de bevarer en ejerandel og dermed indflydelse i selskabet. Det er ikke muligt at afgrænse, hvornår der reelt foreligger en udbytteudlodning, og hvornår der er tale om et reelt delvist salg. Da der kan være relevante grunde til fx delsalg, er lovforslaget dog søgt afgrænset således, at det kun rammer de situationer, hvor overdragelsen sker til et såkaldt tomt selskab. Lovforslaget er derfor søgt afgrænset mest muligt. Som det ses af ovenstående, så sker en beskatning af hele salgssummen (99 kr.) og ikke blot den reelle avance på 9 kr. Dermed får DK 4 et tab på 15,75 kr. på en investering, han egentlig har tjent 9 kr. på. DVCA s holdning hertil er, at dette er fuldstændigt uacceptabelt. Bruttobeskatning (kildebeskatning) bør aldrig kunne finde sted af avancer. Det er imod hensigten i L 49. I det mindste burde der være fradrag for en ejers anskaffelsessum på en aktie, når der i forbindelse med en handel af ejerandele afstås aktier. Konklusionen på L49 er ikke mere, at regeringen står bag: Avancebeskatningen er ophævet Udbytter beskattes stadig 6 / 20

7 Regeringens nye politik er desværre: Avancer søges skattemæssigt omklassificeret til udbytter, hvorefter de kildebeskattes af bruttobeløbet og ikke blot avancen. Som skatteministeren selv har beskrevet i lovforslaget vil der være muligheder for at strukturere salgssituationen, så der ikke sker den illustrerede hårde beskatning. DVCA mener ikke, at det er rimeligt at skabe en retsstilling, hvor der uddeles dummebøder for at gennemføre en transaktion med samme resultat på den forkerte måde. Det vil blot betyde, at de virksomhedsejere, der ikke får tilstrækkelig god skatterådgivning, vil blive ramt af lovforslaget. Løsningen er hvilket DVCA foreslog i forbindelse med L10 (i øvrigt med støtte fra en lang række erhvervsorganisationer og de ledende advokat- og revisionskontorer) at der indføres en dispensationsadgang således, at forretningsmæssigt velbegrundede dispositioner ikke utilsigtet forhindres eller omfattes af reglerne i hele selskabsskatteloven 2 D, ligesom det allerede kendes fra ligningsloven 16 B, stk. 2, nr. 6. Dispensation bør både kunne gives før og efter en virksomhedshandel gennemføres. DVCA s forslag går ud på etablering af en tilladelsesordning, hvor akkumulerede beløb i et holdingselskab, der stammer fra salg af holdingselskabets porteføljeselskaber, kan udloddes uden beskatning til aktionæren i holdingselskabet. Det foreslås altså, at aktionæren i et holdingselskab skal have en dispensationsmulighed, så aktionæren stilles, som om holdingselskabets indkomst er optjent direkte af aktionæren. Dette skal gælde i forhold til avancer, der er optjent af holdingselskabet. Denne transparens skal dog ikke gælde i andre forhold, som fx når et holdingselskabs renteudgifter overføres til fradrag i porteføljeselskabernes overskud i stedet for i aktionærenes overskud. Den foreslåede ordning vil betyde, at koncerner i nogle tilfælde vil få en fordel af, at et selskab og en aktionær beskattes hver for sig, mens der i andre tilfælde vil ske beskatning, som om de er ét og samme skattesubjekt. Som beskrevet i forbindelse med L 10, jf. L 10, bilag 21, og igen ved SAU spørgsmål nr. 66 af 4. november 2013,kan en sådan ordning ikke støttes. Etablering af selskabsretli- 7 / 20

8 Specifikke bemærkninger Endeligt skal det anføres, at definitionen af hvilke situationer, der bliver omfattet af de foreslåede regler ikke er helt klar. Således tales der i den foreslåede SEL 2 D, stk. 2, 1. pkt., 1. led om "aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer", mens der i 2. led af samme pkt. og i stk. 4 blot tales om "aktier" og i 2. pkt. i samme stk. og i stk. 4 tales om "aktier m.v.". Dette kan medføre uheldige situationer, hvor der sker vederlæggelse med den samme type værdipapir i en omstrukturering som den pågældende aktioner havde før omstruktureringen, men hvor dette alligevel anses som udbytte. Definitionen bør ensrettes hele vejen igennem SEL 2 D (også den nugældende del), således at asymmetri undgås. ge strukturer har forskellige konsekvenser, som både kan indeholde fordele og ulemper, der må afvejes over for hinanden. Et system, hvor der ensidigt gives mulighed for skattemæssigt at dispensere fra ulemperne ved de selskabsretlige konstruktioner, virker ikke rimeligt. Finansrådet FSR Finansrådet støtter generelt, at der sker de fornødne tiltag til at lukke skattehuller, således at man undgår omgåelse af de danske skatteregler. Finansrådet bemærker dog, at nødvendigheden af dette lovforslag, et år efter vedtagelsen af de underliggende regler, viser kompleksiteten i de danske skatteregler. Denne øgede kompleksitet i de danske skatteregler er uhensigtsmæssig. Reglerne er uigennemskuelige og vanskelig forståelig for de, der skal håndtere reglerne. 1. Overordnede bemærkninger Med L 81 føjes der endnu et lag af kompleksitet til udbyttebeskatningsreglerne. L 81 lider på en række punkter af de samme svagheder som L 10 og L 49, nemlig at forslaget er formuleret så bredt, at det rammer langt ud over formålet. Endvidere medfører den brede formulering betydelig usikkerhed med hensyn til rækkevidden af de foreslåede regler, ligesom der ses at være en række samspilsproblemer med de allerede eksisterende regler. Hertil kommer, at L 81 efter FSRs opfat- Der vil blive stillet et ændringsforslag, der præciserer dette. Det er tilstræbt at anvende et så præcist indgreb som muligt. Det er tilstræbt at anvende et så præcist indgreb som muligt. 8 / 20

9 telse indebærer en markant skærpelse af beskatningen i en række situationer, der ikke kan karakteriseres som omgåelse af udbyttebeskatningen, men derimod er almindelige forretningsmæssigt begrundede dispositioner. Udnyttelse af hullet kan være relevant for aktionærer, der ejer mindre end 10pct. af aktierne i et selskab. For selskaber med en større og spredt ejerkreds, herunder særligt børsnoterede selskaber, må sandsynligheden for, at der vil ske udnyttelse af hullet efter FSRs opfattelse dog antages i praksis at være mindre realistisk. FSR skal anmode Skatteministeriet om at oplyse størrelsen af det forventede årlige provenutab som følge af det angivelige hul. FSR er bekymret over den fortsatte forøgelse af kompleksiteten af udbyttebeskatningen. FSR mener, at der er et stort behov for en samlet gennemgang af udbyttebeskatningsreglerne med henblik på en forenkling. Denne gennemgang bør efter FSRs opfattelse foretages inden lovgivningen kompliceres yderligere. 2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 2.1 Udligningssummer ved skattefrie omstruktureringer (forslagets 1) Forslaget indebærer efter FSRs opfattelse en væsentlig skærpelse i relation til rent forretningsmæssigt begrundede virksomhedssammenlægninger (fusioner), hvor aktionæren i det ene selskab ønsker at udtræde delvist af ejerkredsen i det fusionerede selskab, og som følge heraf modtager en kontant udligningssum i forbindelse med fusionen. Dette kan illustreres med følgende eksempel: Person A ejer 100 pct. af aktierne i Selskab X, der har en markedsværdi på 100. Person B ejer 100 pct. af aktierne i Selskab Y, der ligeledes har en markedsværdi på 100. A og B ønsker at sammenlægge deres selskaber til ét selskab ved en skattefri fusion, hvorved Selskab X fusioneres med Selskab Y, med Selskab Y som modtagende selskab. Da A nærmer sig pensionsalderen, og det derfor er B, som fremadrettet skal påtage sig størstedelen af ansvaret for driften og udviklingen af det fælles selskab, er A og B enige om, at B skal eje en større andel af aktierne i det modtagende selskab (Selskab Y) end A. Dette opnås ved, at A i forbindelse med fusionen af de to selska- Skatteministeriet har ikke statistiske oplysninger, som muliggør en beregning af mindreprovenuet som følge af hullet vedrørende kontante udligningssummer. Det aktuelle mindreprovenu vurderes dog at være af beskeden størrelse, men i fravær af lovforslaget må det antages, at mindreprovenuet ville vokse til et betydeligt beløb, efterhånden som modellen bliver kendt.en fuldstændig ophævelse af udbyttebeskatningen for selskabers unoterede porteføljeaktier vil medføre et væsentligt provenutab. 9 / 20

10 ber alene modtager aktier i det modtagende selskab svarende til en værdi på 50 og herudover modtager et kontant vederlag på 50. A vil herefter eje 33,33 pct. af aktierne i Selskab Y, mens B vil eje de resterende 66,67 pct. Efter de hidtidige regler beskattes de 50, som A i forbindelse med fusionen modtager som kontantvederlag, efter aktieavancebeskatningsloven. Efter de foreslåede regler vil dette beløb blive beskattet som udbytte. Dette vil i de fleste tilfælde medføre en langt større beskatning end hidtil, idet der ikke vil være adgang til fradrag for anskaffelsessummen for de aktier i Selskab X, der ikke ombyttes med aktier i Selskab Y. Som anført i bemærkningerne til lovforslaget er formålet at hindre, at aktionærer kan tømme selskaber for overskudskapital, samtidig med at de bevarer ejerskabet. Ovenstående eksempel synes at falde uden for dette (værns-)formål, idet A jo reducerer sit relative ejerskab i det modtagende selskab som følge af udbetaling af kontantvederlaget. Skatteministeriet synes da også at være opmærksom på, at den foreslåede regel vil ramme alt for bredt og anviser derfor i lovbemærkningernes afsnit 4.1 veje til, hvorledes den foreslåede regel kan undgås ved delvis udtræden af et selskab i forbindelse med en skattefri omstrukturering. Det anføres herom, at dette kan ske ved, at hele vederlaget i forbindelse med den skattefrie omstrukturering udbetales i aktier, hvorefter en del af disse sælges. Problemet i ovenstående eksempel er imidlertid, at A i så fald enten vil skulle sælge aktier tilbage til det udstedende selskab (Selskab Y), hvilket medfører udbyttebeskatning efter ligningslovens 16 B, eller alternativt vil skulle sælge aktier til B. Hvis det antages, at B ikke har kontante midler til at finansiere et sådant aktiekøb, må B finansiere et køb ved udlodning af udbytte fra selskabet, hvilket jo i sagens natur udløser udbyttebeskatning for B. Som alternativ til et salg til B kunne man i ovenstående situation forestille sig, at A og B aftaler, (i) at Selskab Y køber alle A's aktier i X for 100, (ii) at Selskab X herefter fusioneres op i Selskab Y, og (iii) at A herefter foretager en kontant kapitalforhøjelse i Selskab Y på 50. Skatteministeriet bedes venligst oplyse, om denne situation er omfattet af lovforslagets 1. Det kan ved besvarelsen lægges til grund, at der er I eksemplet er ejerkredsen i selskaberne uændret efter fusionen. Dette underbygger, at der er tale om, at kontantvederlaget reelt udgør en udbytteudlodning, idet beløbet er finansieret af de fusionerede selskabers reserver. Derfor bør der også ske udbyttebeskatning af dette beløb. Det bemærkes i øvrigt, at den oprindelige anskaffelsessum ikke mistes. Såvel A som B vil kunne få fradrag for anskaffelsessummen ved et salg af de resterende aktier. Såfremt salget resulterer i et tab, og der er tale om unoterede aktier, vil tabet kunne fradrages i anden indkomst. Der vil ikke ske beskatning efter forslaget, hvis selskaberne i stedet fusioneres udelukkende med vederlag i aktier, og A efterfølgende sælger en del af sin aktiepost til B. 10 / 20

11 indgået aftale mellem A og B om gennemførelse af alle tre transaktioner som en "samlet plan". Skatteministeriet bedes endvidere bekræfte, at den beskrevne situation ikke er omfattet af lovforslagets 2 eller 3, forudsat at Selskab Y ikke er et "tomt selskab", jf. SEL 33 A, stk. 3. Efter FSRs opfattelse kan det ikke betegnes som et hul, og da slet ikke som et pludseligt opstået hul, at det kontantvederlag, som en aktionær modtager i forbindelse med en virksomhedssammenlægning, hvor en af aktionærerne ønsker at reducere sit medejerskab i den sammenlagte virksomhed, beskattes efter aktieavancebeskatningsreglerne. Sådanne situationer bør derfor ikke være omfattet af lovforslaget. FSR skal venligst bede om Skatteministeriets kommentarer til ovenstående. Skatteministeriet bedes bekræfte, at lodrette fusioner, hvorved et datterselskab fusioneres op i sit moderselskab, og hvor der ikke sker udstedelse af aktier eller i øvrigt ydes vederlag, ikke er omfattet af den foreslåede FUL 9 eller SEL 2 D, stk. 4. Efter gældende praksis anses betingelserne for skattefri fusion for opfyldt, hvis bytteforholdet for aktierne i det indskydende selskab og vederlagsaktierne, som det modtagende selskab udsteder til aktionærerne i det indskydende selskab, fastsættes således, at der ikke sker forrykning af værdier mellem de enkelte aktionærer. Dette gælder uanset, om værdien af vederlagsaktierne svarer til værdien af aktierne i det indskydende selskab, når blot der ikke sker forrykning mellem aktionærerne som følge af fusionen, og bytteforholdet ikke i øvrigt konkret har skattemæssig betydning. Skatteministeriet bedes bekræfte, at bytteforholdet ligeledes er uden betydning i relation til den foreslåede FUL 9 (og den foreslåede SEL 2 D, stk. 4) i det omfang, der udelukkende sker vederlæggelse med aktier i det modtagende selskab. Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kontante udligningssummer anses for udbytte i de tilfælde, der er omfattet af bestemmelsen. Skatteministeriet bedes Det anførte illustrerer, at der i disse situationer reelt er tale om en udbytteudlodning, idet kontantvederlaget ønskes finansieret af selskabernes reserver. I denne situation er det sælgeren, der lader det sælgende selskab finansiere salget. Dette svarer til, at der er sket en udbytteudlodning, og der skal følgelig ske beskatning i overensstemmelse hermed. I det anførte eksempel, hvor det er aftalt, at der skal ske en efterfølgende kapitalforhøjelse, og hvor der derfor vil være tale om en samlet transaktion, vil det kontante vederlag blive anset for udbytte for de aktionærer, der deltager i kapitalforhøjelsen og såledesejer aktier i det modtagende selskab efter omstruktureringen. Dette kan bekræftes. Forslaget tilsigter ikke at ændre på, hvornår vederlagskravet er opfyldt. 11 / 20

12 bekræfte, at kontante udligningssummer, der efter bestemmelsen kvalificeres som udbytte, er skattefri, hvis det indskydende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter SEL 2, stk. 1, litra c eller SEL 13, stk. 1, nr. 2 umiddelbart forud for den pågældende omstrukturering. 2.2 Afståelse af aktier på anden måde end ved skattefri omstrukturering (forslagets 2) Vi har følgende bemærkninger til bestemmelsens enkelte led: Overdragelser og aktieombytninger ( 2 D, stk. 2, 1. og 2. pkt.) Den foreslåede bestemmelse rammer efter FSRs opfattelse for bredt og bør derfor begrænses til kun at omfatte tilfælde, der falder inden for bestemmelsens formål. Bestemmelsen synes bl.a. at omfatte følgende situationer, hvor forudsætningen i alle situationerne er: Et driftsselskab er ejet af en bredere kreds af selskabsaktionærer, der hver ejer mindre end 10 pct. af aktierne. Aktionærkredsen består dels af de oprindelige stiftere, og dels af et antal nøglemedarbejdere (der ejer deres aktier via personlige holdingselskaber). Aktierne har for ingen af aktionærerne status af koncernselskabsaktier. Ingen af aktionærerne er udenlandske aktionærer, som kan modtage udbytter skattefrit fra driftsselskabet. Situation 1: Driftsselskabet bliver børsnoteret. I forbindelse med børsnoteringen afstår de eksisterende aktionærer en del af - men ikke alle - deres aktier i driftsselskabet. Nogle af de investorer, der i forbindelse med børsnoteringen køber aktier i selskabet, er "tomme" holdingselskaber, andre er aktive selskaber, mens atter andre er fysiske personer. De sælgende aktionærer kan ikke selv styre, hvem de hver især konkret sælger til, idet salget sker som led i børsnoteringen. Situation 2: Driftsselskabet sælges til en uafhængig investor, der køber via et holdingselskab. Investor kræver, at de oprindelige ejere skal bevare en ejerandel i driftsselskabet. Dette ønske er begrundet i, at der er tale om stiftere og medarbejdere, som det er vigtigt fortsat at have tilknyttet til virksomheden. Situation 3: Ejerne skal successivt overdrage aktier i selskabet, eksempelvis som led i et generationsskifte. Aktierne købes eksempelvis af andre nøglemedarbejdere, der Ved fusion bedømmes vederlaget i forhold til selskabsdeltagerne i det indskydende selskab.kontantvederlaget udgør derfor en udlodning fra det indskydende selskab, som vil være skattefri, hvis selskabsdeltagerne i det indskydende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte fra det indskydende selskab. I de situationer, hvor der afstås aktier til et selskab, som sælger ikke ejer eller vil komme til at eje aktier i, er lovforslaget for bredt. Der vil blive fremsat et ændringsforslag herom. 12 / 20

13 køber via holdingselskaber. Alle de tre situationer synes umiddelbart at være omfattet af den foreslåede SEL 2 D, stk. 2, 1. pkt., med den virkning, at de sælgende aktionærer skal udbyttebeskattes af hele salgssummen. I situation 1 er det dog kun de aktionærer, der anses for at have afstået aktier til "tomme" holdingselskaber, der skal udbyttebeskattes, mens de aktionærer, der anses for at have afstået deres aktier til enten aktive selskaber eller til fysiske personer, derimod anses for at have afstået skattefrie porteføljeaktier. Det er imidlertid umuligt objektivt at fastslå, hvem der har solgt til hvilke købere, og dermed at fastslå, hvilke af de sælgende aktionærer, der skal udbyttebeskattes, og hvilke der er skattefri. Det forekommer urimeligt, at nogen af de ovennævnte situationer overhovedet skal være omfattet af de foreslåede regler. Med de foreslåede regler bliver anvendelsesområdet for SEL 2 D uhensigtsmæssigt bredt, således at også forretningsmæssigt begrundede transaktioner bliver omfattet. Samtidig er konsekvensen af at blive omfattet af reglen ganske alvorlig, idet hele salgssummen bliver beskattet uden hensyn til om investor har avance eller tab på aktierne. Situation 1 illustrerer i øvrigt en generel problemstilling, hvis et selskab afstår en del af sin beholdning i et børsnoteret selskab via en børs. Hvordan fastslår selskabet, hvem der er køber? Dette er jo afgørende for beskatningen af salgssummen. Eftersom avance ved afståelse af børsnoterede porteføljeaktier altid er skattepligtig, synes omgåelseshensyn med de foreslåede regler ikke at kunne begrunde, at de foreslåede regler omfatter børsnoterede aktier. Skatteministeriet bedes venligst kommentere ovenstående. I de oprindelige bemærkninger i L 10 (FT 2012/13) til SEL 2 D præciserede Skatteministeriet, at ombytning med aktier skal forstås indskrænkende, således at det alene er vederlag i aktier i det erhvervende selskab, der ikke skal udbyttebeskattes, hvis de øvrige betingelser i øvrigt er opfyldt. Aktier skal således forstås som aktier. Skatteministeriet bedes bekræfte, at man fortsat er af denne opfattelse. Hvis dette er tilfældet, synes konsekvensen af de foreslåede regler at være, at enhver aktionær, der ombytter tegningsretter med tegningsretter i forbindelse med en aktieombyt- I situation 2 og 3 er ejerkredsen i de involverede selskaber identisk før og efter aktiesalget, og kontantvederlaget vil blive finansieret af det solgte selskabs reserver. Som anført i bemærkningerne til lovforslaget vil der kunne foretages alternative overdragelser, der ikke omfattes af udbyttebeskatningen, jf. i øvrigt også kommentaren til DVCA Se ovenfor. 13 / 20

14 ning, vil skulle udbyttebeskattes af hele værdien af tegningsretterne. Dette forekommer helt urimeligt. Skatteministeriet bedes venligst kommentere dette. Skatteministeriet bedes venligst oplyse, om følgende transaktion vil være omfattet af den foreslåede SEL 2 D: En investor køber alle aktierne i Selskab X mod kontant betaling. Køber betinger købet med, at enkelte eller alle de sælgende aktionærer skal geninvestere en del af salgssummen i investors struktur, dvs. de sælgende aktionærer skal anvende en del af salgsprovenuet til kapitalindskud i køber. Det kan lægges til grund, at køber er selskab, der er "tomt" i henhold til den foreslåede SEL 2 D, stk. 3. Hvis transaktionen er omfattet af den foreslåede SEL 2 D, bedes Skatteministeriet oplyse, hvilket beløb der i så fald skal udbyttebeskattes. Er det den fulde salgssum eller alene det kontante beløb, der ikke geninvesteres? Skatteministeriet bedes endvidere oplyse, om det vil ændre besvarelsen, hvis investors køb af aktierne i Selskab X ikke er betinget af, at de oprindelige investorer geninvesterer, men at de oprindelige investorer frivilligt har mulighed for at geninvestere i køber. Der synes efter FSRs opfattelse at være en række situationer, hvor en transaktion vil være omfattet af såvel den foreslåede SEL 2 D, stk. 2, som af allerede gældende regelsæt, herunder f.eks. LL 16 B, stk. 1. Dette gælder bl.a. følgende situation: Et selskab, A, ejer mindre end 10 pct. af aktierne i det danske selskab, M, der har et helejet datterselskab, D. D blev etableret i 2010 ved en skattefri tilførsel af aktiver fra M, og D er derfor et "tomt" selskab i henhold til den foreslåede SEL 2 D, stk. 3. Hvis A afstår eksempelvis halvdelen af sine aktier i M til D, vil dette salg være omfattet af den foreslåede SEL 2 D, stk. 2, 2. pkt., da A efter aktieoverdragelsen fortsat ejer aktier i M, der er koncernforbundet med det erhvervende selskab D. Salget af aktierne vil imidlertid også være omfattet af LL 16 B, stk. 1, idet A afstår aktier i et selskab (M) til et selskab (D), der kontrolleres af det udstedende selskab. Skatteministeriet bedes venligst redegøre for, hvilket af de to regelsæt, der har forrang, hvordan samspillet mellem bestemmelserne er, og hvilke konsekvenser det i øvrigt har, at transaktionen er omfattet af Det kan bekræftes, at der kan ske ombytning af identiske rettigheder, uden at der sker udbyttebeskatning, og der vil blive stillet et ændringsforslag, der præciserer dette. I det anførte eksempel vil det kontante vederlag blive anset for udbytte for de aktionærer, der deltager i kapitalforhøjelsen, hvis de som følge heraf efter overdragelsen ejer aktier i det købende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber. Udbyttebeskatningen omfatter det beløb, der ikke geninvesteres. Det må afhænge af en konkret vurdering, hvorvidt der skal ske beskatning i den konkrete situation. Det afgørende er, hvorvidt geninvesteringen indgår som en del af en samlet transaktion. 14 / 20

15 begge regelsæt. Ovenstående eksempel illustrerer kompleksiteten i såvel de allerede eksisterende regler som de foreslåede regler, og at samspillet mellem to i sig selv stærkt komplicerede regelsæt har helt uforudsete konsekvenser Skattepligtige fusioner og spaltninger Skatteministeriet bedes bekræfte, at kontantvederlag i forbindelse med skattepligtige fusioner og spaltninger, hvor aktionæren i det indskydende selskab efter omstruktureringen ejer aktier i et eller flere af (i) det indskydende selskab, (ii) det modtagende selskab, (iii) hermed koncernforbundne selskaber, i ingen tilfælde er omfattet af den foreslåede SEL 2 D, stk. 2, men udelukkende af den foreslåede SEL 2 D, stk. 4, og at dette er tilfældet, uanset om der er tale om helt eller delvist vederlag i kontanter. I den foreslåede SEL 2 D, stk. 2, henvises til den gældende SEL 2 D, stk. 1, 2. pkt. Dette indebærer, at kontant vederlag ved overdragelse af aktier til et "tomt" selskab uden for fusions- /spaltningstilfælde ikke behandles som udbytte, når det overdragende selskab kunne modtage skattefrit udbytte fra det overdragede selskab inden overdragelsen af aktier til det tomme selskab. Da der ikke findes en tilsvarende henvisning i den foreslåede SEL 2 D, stk. 4, synes kontantvederlag, som en aktionær modtager ved en skattepligtig fusion eller spaltning, at skulle behandles som udbytte, hvis den pågældende efter omstruktureringen er aktionær i det indskydende eller det modtagende selskab, eller hermed koncernforbundne selskaber. Skatteministeriet bedes venligst bekræfte dette, samt begrunde og redegøre for konsekvenserne af denne forskelsbehandling. Det skal bemærkes, at fusioner ifølge bemærkningerne til lovforslaget allerede er omfattet af SEL 2 D, hvorfor denne del af lovforslaget alene anses som en præcisering. Dette er ikke korrekt, idet udtrykket "en overdragelse af aktier" i SEL 2 D efter FSRs opfattelse ikke kan rumme, at to søsterselskaber fusionerer. I denne situation sker der ingen "overdragelse af aktier" i det indskydende selskab til det modtagende selskab. I stedet ophører det indskydende selskab uden likvidation ved Der vil blive stillet et ændringsforslag, der præciserer, hvad der er omfattet af ligningslovens 16 B. Med forslaget præciseres det, at kontantvederlag i forbindelse med skattepligtige fusioner og spaltninger beskattes som udbytte. Det er Skatteministeriets opfattelse, at den hidtil gældende regel i selskabsskattelovens 2 D, stk. 2, også omfatter afståelse af aktier ved fusioner. Fremadrettet er skattepligtige fusioner og spaltninger kun omfattet af selskabsskattelovens 2, stk. 4, mens skattefri fusioner og spaltninger er omfattet af fusionsskatteloven I den gældende 2 D anses udbyttet for modtaget fra det erhvervende selskab.dette er ikke præcist i forhold til fusion, hvor vederlaget bedømmes i forhold til selskabsdeltagerne i det indskydende selskab.kontantvederlaget beskattes som en udlodning fra det indsky- 15 / 20

16 overdragelse af samtlige aktiver og passiver til det modtagende selskab. Denne del af forslaget er derfor ikke en præcisering, men en stramning, af gældende ret Definitionen af "tomme selskaber" Definitionen af "tomme selskaber" i den foreslåede SEL 2 D er efter FSRs opfattelse for bred, og bør indsnævres, således at i hvert fald transaktioner, der klart falder uden for lovens formål, ikke rammes. Den foreslåede SEL 2 D, stk. 3, henviser til definitionen af tomme selskaber i SEL 33 A, stk. 3, idet erhvervsmæssig aktivitet, der er erhvervet fra et koncernforbundet selskab, dog ikke indgår i vurderingen, ligesom erhvervsmæssig aktivitet i et datterselskab ved transaktioner mellem et moderselskab og et datterselskab ej heller indgår i vurderingen af moderselskabet. Det anføres endvidere i bemærkningerne til 2, at aktivitet, der er i et tomt selskabs datterselskaber før og efter omstruktureringen, heller ikke indgår i vurderingen. Denne brede definition medfører, at et hvilket som helst "akkvisitionsselskab", der af tredjemand stiftes i forbindelse med købet af et dansk selskab i en transaktion mellem uafhængige parter, anses for "tomt" i relation til SEL 2 D. Hvis tredjemand ikke fuldt ud kan finansiere købet af et dansk selskab med kontanter men ønsker, at en del af vederlaget til aktionæren skal bestå i aktier, vil hele den kontante betaling blive behandlet som udbytte. Dette kan illustreres således: En tysk koncern erhverver et dansk selskab, Selskab A, via et til lejligheden etableret dansk datterselskab, Selskab B. Den tyske koncern ønsker ikke at udbetale hele vederlaget for aktierne i Selskab A i form af kontanter, og aktionæren (eller aktionærerne) i Selskab A vederlægges derfor delvis med kontanter og delvis med aktier i det tyske moderselskab. Selskab B er "tomt", fordi aktiviteterne i Selskab A ikke indgår i vurderingen af, om Selskab B er tomt, og da en del af vederlaget til aktionæren i Selskab A består i aktier i et selskab, der er koncernforbundet med Selskab B (nemlig det tyske moderselskab), anses det kontante vederlag for udbytte. Den beskrevne situation er udelukkende forretningsmæssigt begrundet, og der foreligger ikke nogen omgåelse af udbyttebedende selskab, der vil være skattefri, hvis aktionærerne i det indskydende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefri udbytte fra det indskydende selskab. Dette svarer til reglerne for skattefri fusion og spaltning. Retsstillingen er som anført præciseret fremadrettet på dette punkt, således at skattepligtig fusion er omfattet af 2 D, stk. 4. Der vil være tale om et konkret fortolkningsspørgsmål ved anvendelsen af de hidtidige regler, om den afståelse af aktier, der fx sker i forbindelse med en fusion, udgør en overdragelse af aktier i selskabsskattelovens 2 D s forstand. 16 / 20

17 skatningen. Situationer som denne falder efter FSR opfattelse klart uden for de foreslåede reglers formål, og kan ikke anses for at udnytte et hul i lovgivningen, og lovforslaget bør derfor justeres, således at reglerne ikke er til hinder for rent forretningsmæssigt begrundede transaktioner. Ifølge lovforslaget skal der til "erhvervsmæssige aktiviteter" ikke medregnes aktiviteter, der er erhvervet fra et koncernforbundet selskab. Det anføres i bemærkningerne til lovforslagets 2, at denne regel er nødvendig for at hindre omgåelse. Reglen finder anvendelse, uanset på hvilket tidspunkt, den koncerninterne erhvervelse har fundet sted. Konsekvensen heraf er efter FSRs opfattelse, at et selskab, der for 30 år siden erhvervede sin nuværende erhvervsmæssige aktivitet fra et koncernselskab, og siden da har været aktivt, skal behandles som et "tomt selskab". Dette forekommer fuldstændig urimeligt og helt ude af proportioner, og må i øvrigt formodes at være umuligt at administrere og kontrollere såvel fra selskabernes side som fra SKATs side. Reglen, om at koncerninterne erhvervelser ikke medregnes, bør derfor begrænses til omgåelsestilfælde, hvor der kort forinden gennemførelsen af en transaktion overdrages aktiviteter fra et koncernselskab til det selskab, der skal erhverve aktier i et andet selskab. Den "omvendte" situation vil også kunne føre til urimelige resultater: Hvis virksomheden i et selskab overdrages til et datterselskab, f.eks. ved en skattefri tilførsel af aktiver, vil moderselskabet efter overdragelsen - og muligvis for al fremtid - være "tomt" i den foreslåede SEL 2 D, stk. 3's forstand, idet aktiviteten i datterselskabet ikke medregnes ved vurderingen af, om moderselskabet er tomt. Det er derfor FSRs opfattelse, at der er behov for betydelige modifikationer til den foreslåede definition af "tomme" selskaber i SEL 2 D, stk. 3. I eksemplet er ejerkredsen i selskaberne uændret efter aktieoverdragelsen. Dette underbygger, at der er tale om, at kontantvederlaget reelt udgør en udbytteudlodning, idet beløbet vil være finansieret af reserverne i selskab A. Der vil ikke ske beskatning efter forslaget, hvis aktierne i A fx udelukkende betales med vederlag i aktier B, hvoraf en andel herefter sælges til det tyske selskab. 2.3 Fysiske personer Det følger af den foreslåede KSL 2, stk. 1, nr. 6, 4. pkt., at skattepligten omfatter vederlag i form af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber.. Skatteministeriet bedes venligst oplyse, hvilket koncernbegreb denne bestemmelse Der vil blive stillet et ændringsforslag, der begrænser reglen til om- 17 / 20

18 refererer til. 2.4 Indeholdelse af og hæftelse for udbytteskat I forbindelse med udvalgsbehandlingen af L 10 oplyste skatteministeren på forespørgsel fra FSR (L 10, bilag 27), at det erhvervende selskab skal indeholde udbytteskat i overdragelsessummer omfattet af SEL 2 D, og at det erhvervende selskab således hæfter for udbytteskatten. Med den foreslåede udvidelse af SEL 2 D vil der i relation til indeholdelse og hæftelse for udbytteskat efter FSRs opfattelse opstå en række uholdbare situationer. Dette kan illustreres med følgende eksempel: Et dansk selskab, A, sælger til et andet dansk selskab, B, en aktiepost på mindre end 10 pct. i et tredje selskab C, f.eks. et børsnoteret selskab. Overdragelsen omfatter alle A's aktier i C, og købet sker mod kontant betaling til A. B gennemførte i 2010 en omstrukturering, hvorved driftsaktiviteten i B blev skudt ned i et nyetableret datterselskab, D. B har herefter fungeret som et rent holdingselskab for D. B er derfor et "tomt" selskab i henhold til den foreslåede SEL 2 D, stk. 3, hvilket som udgangspunkt betyder, at overdragelsen er omfattet af den foreslåede bestemmelse i SEL 2 D, stk. 2. B indgår som datterselskab i en amerikansk koncern med 400 datterselskaber i 50 forskellige lande. A ejer ikke aktier i B. Hvis A imidlertid ejer aktier - herunder blot en enkelt aktie - i et selskab, der er koncernforbundet med B, vil B's køb af aktier fra A være omfattet af den foreslåede SEL 2 D, stk. 2, og B vil i givet fald skulle indeholde kildeskat i betalingen til A. Dette indebærer, at B's hæftelse for eventuel udbytteskat er afhængig af, om A er aktionær i nogle af B's 400 udenlandske søsterselskaber (eller i B's amerikanske moderselskab). Hvordan skal B skaffe sig oplysning herom? A kan f.eks. have investeret i udenlandske aktier via deltagelse i en investeringspulje e.l., og har ikke nødvendigvis viden om, at et af de selskaber, der via denne pulje er investeret i, er koncernforbundet med B. A har af åbenlyse grunde slet ingen viden herom.det forekommer helt uholdbart, at erhververens eventuelle hæftelse for udbytteskat er afhængig af sælgerens forhold. gåelsestilfælde. Det er herefter kun koncernintern erhvervelse af erhvervsmæssig aktivitet, der er erhvervet inden for de seneste 3 år, der ikkeindgår i vurderingen af, om det erhvervende selskab i det væsentligste er uden erhvervsmæssig aktivitet på overdragelsestidspunktet. Der er tale om koncernbegrebet i ligningslovens 2. Der vil blive stillet et ændringsforslag, der præciserer dette. Eksemplet forekommer mere teo- 18 / 20

19 Kommunernes Landsforening Landbrug & Fødevarer 19 / 20 Ingen bemærkninger Henvisningen til ligningslovens 2 i fusionsskatteloven 9 og i selskabsskattelovens 2 D giver hovedbrud og risiko for at ramme situationer, som bestemmelsen slet ikke er tiltænkt at skulle ramme. Som eksempel på problemerne kan der henvises til den henvisning til ligningslovens 2, der blev indsat i ligningslovens 16 B, stk. 1, ved lov nr af 18. december Bestemmelsen har derved fået et uoverskueligt og utilsigtet omfang. Se eksempler herpå i FSRs henvendelse til Skatteministeriet af 9. august De rådgivere der har læst forarbejderne til de eksisterende og nye bestemmelser, og derfor er bevidst om formålet med reglerne og har disponeret i overensstemmelse hermed vil i mange situationer få sig en slem overraskelse. Dette skyldes, at begrebet bestemmende indflydelse i ligningslovens 2 omfatter en meget stor kreds, og at der bl.a. medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens 16 H, stk. 6. Videre er den bestemmende indflydelse afgørende i relation til, hvornår der er tale om koncernforbindelse i ligningslovens 2 forstand. Eksempelvis har en far, der sidder på plejehjem og aldrig har ejet aktier, bestemmende indflydelse over sønnens selskab. Et andet eksempel er den situation, hvor en far og en datter ejer hver sit selskab. I relation til ligningslovens 2 skal de betragtes som en og samme person, hvorved deres selskaber bliver koncernforbundne. Dette giver eksempelvis problemer i forhold til den foreslåede formulering af fusionsskattelovens 9. Bestemmelserne bør præciseres i relation til den kreds, der skal rammes af bestemmelserne, og kredsen bør gøres mindre bred end ligningslovens 2 kredsen. Eksemplerne ovenfor viser, at det i mange sammenhænge er uoverskueligt at få overblik over, hvem der i grunden har bestemmende indflydelse over hvem og hvad værre er at bestemmelserne rammer unødvendige og utilsigtede situationer. Især generationsskiftetransaktioner mellem retisk end praktisk relevant. Hvis der ikke er udvist forsømmelighed, jf. kildeskattelovens 69, i forbindelse med udbetalingen af kontantvederlaget, indtræder der ikke hæftelse for udbytteskatten. Det afgørende i forhold til regel-

20 familiemedlemmer og deres selskaber. Som selskabsskattelovens 2 D er udformet, vil følgende transaktion rammes. En fars holdingselskab ejer 8 pct. af Drift A/S. Holdingselskabet kan altså ikke modtage skattefrit udbytte. Faderens holdingselskab sælger nu de 8 pct. i Drift A/S til datterens holdingselskab, der ejer 43 pct. af Drift A/S. Faren og datteren er ligningslovens 2 nærtstående. Faderens holdingselskab er derfor koncernforbundet med både driftsselskabet og datterens holdingselskab. Vederlaget består ikke i aktier. Ombytningsvederlaget skal derfor beskattes som udbytte, og faderens holdingselskab får derfor ikke fradrag for anskaffelsessummen. Dette er bare et eksempel, der næppe har været hensigten at ramme med bestemmelsen. sættet er, hvorvidt der er tale om en overdragelse inden for en snæver beslægtet kreds. I regelsættet er der derfor taget udgangspunkt i overdragelser mellem koncernforbundne parter. Dette er netop defineret i ligningslovens 2. Der ses ikke grundlag for i dette regelsæt at ændre på koncernbegrebet. Det mest oplagte eksempel på tilfælde, hvor der netop er tale om overdragelse inden for en beslægtet kreds er mellem forældre og børn. SRF Skattefaglig Forening Ingen bemærkninger 20 / 20

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 247 Offentligt J.nr. 11-0296888 Dato:21. juni 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges et revideret høringsskema vedrørende forslag

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 36 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 25. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater 978 Artikler 229 De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater De ny transparensregler i aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Skattereform - fremsatte lovforslag. Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Skatteministeren har onsdag

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte)

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte) Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Nr. 11 Side: 1 af 5 Introduktion For en ejer af et driftsselskab kan der være flere formål med at etablere et holdingselskab, som fremover helt eller

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 19 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 275 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Danish Venture Capital and Private Equity Association Skatteministeriet Att.: Skatteminister Kristian Jensen Nikolai Eigtveds gade 28 1402 København K Børsen Slotsholmsgade

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 214 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-511-0038 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-511-0045 Dato: 13. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende fornyet høring over visse af elementerne

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde

Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde NYT Nr. 10 årgang 6 OKTOBER 2009 SKAT generationsskifte omstrukturering I denne måneds nyhedsbrev omtaler vi følgende: Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

Skatteministeriet har den 20. marts 2009 udbedt sig bemærkninger til en række forslag til lovændringer som tilsammen udgør Forårspakke 2.0.

Skatteministeriet har den 20. marts 2009 udbedt sig bemærkninger til en række forslag til lovændringer som tilsammen udgør Forårspakke 2.0. 26. marts 2009 KKo/JARA Skatteministeriet Att.: Jesper Leth Vestergaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskerh@skm.dk og jlv@skm.dk Udkast til forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Page 1 of 10 Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Skatteministeriet J.nr.11.2002-511-0189 Den Skatteudvalget (2. samling) (L 194 - bilag 19) (Offentligt) Til Folketingets Skatteudvalg

Læs mere

FSRs kommentar til L 84 FT 2010/2011 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

FSRs kommentar til L 84 FT 2010/2011 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 10 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven og de deraf følgende konsekvenser for selskaber

Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven og de deraf følgende konsekvenser for selskaber Hovedopgave HD (R) Regnskabsvæsen og økonomistyring Den 16. maj 2011 Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven og de deraf følgende konsekvenser for selskaber Opgaveløser: Vejleder: Pernille Pless Kaspar

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til

Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige

Læs mere

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeren har den 27. januar 2010 fremsat lovforslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. marts 2011 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Nye skatteregler for medarbejderaktier

Nye skatteregler for medarbejderaktier - 1 - Nye skatteregler for medarbejderaktier Som et led i Finanslovsaftalen for 2012 er der fastsat skærpede regler om beskatningen af medarbejderaktier. Stramningen omfatter både de generelle ordninger

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Høringssvar til lovforslag om ændring af aktieavancebeskatningsloven

Høringssvar til lovforslag om ændring af aktieavancebeskatningsloven Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 18 1402 København K SkatErhverv: pskerh@skm.dk Høringssvar til lovforslag om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring mellem

Læs mere

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi.

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi. December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken

Læs mere

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K pskerh@skm.dk København, den 31. august 2007 Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. november 2014 Sag 148/2013 (1. afdeling) Lasse Veith Lager (advokat Poul Bostrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen) I tidligere

Læs mere

NYT. Nr. 5 årgang 5 Maj 2008

NYT. Nr. 5 årgang 5 Maj 2008 NYT Nr. 5 årgang 5 Maj 2008 SKAT generationsskifte omstrukturering RETSFORSKRIFTER Lempelse af reglerne om successionsoverdragelser Lovforslag L 167 verserer fortsat. Skatteministeren har siden Nyhedsbrev

Læs mere

Slide 1. Danske skatteadvokater. 27. januar 2011. Jakob Bundgaard

Slide 1. Danske skatteadvokater. 27. januar 2011. Jakob Bundgaard Slide 1 Danske skatteadvokater 27. januar 2011 Jakob Bundgaard Agenda Slide 2 1. Generelt om L 84 2. Opfølgning på skattereform (L 202) 3. Fusionsreglerne og værn mod skattefri udbytter til skattely 4.

Læs mere

Skattefrie omstruktureringer uden tilladelse

Skattefrie omstruktureringer uden tilladelse Cand.merc.aud.-studiet Aalborg Universitet Kandidatafhandling Skattefrie omstruktureringer uden tilladelse Reglernes anvendelighed og muligheder i praksis Forfattere: Vejleder: Chris Bay Bindslev Henrik

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Aktieavancebeskatning for selskaber

Aktieavancebeskatning for selskaber Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. Semester Efteråret 2010 Aktieavancebeskatning for selskaber - Herunder virksomhedens tilpasning af de nye regler omkring koncern-,

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Beskatning af selskabernes beholdning af aktier efter skattereformen 2009. Thomas Pannerup Cand. Merc. Aud. studerende

Beskatning af selskabernes beholdning af aktier efter skattereformen 2009. Thomas Pannerup Cand. Merc. Aud. studerende Beskatning af selskabernes beholdning af aktier efter skattereformen 2009. Thomas Pannerup Cand. Merc. Aud. studerende Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Problemformulering 5 1.2 Afgrænsning 6 1.3

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love

Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 29 Offentligt Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 2. marts 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Læs mere

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. marts 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. marts 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. marts 2015 Sag 196/2013 (1. afdeling) TAKS (advokat Steffen Sværke) mod A, B, C, D, E, F, G, H, I, J og K (advokat Christian Andreasen for alle) I tidligere instanser

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 5, L 64 A Bilag 5, L 64 B Bilag 5 Offentligt

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 5, L 64 A Bilag 5, L 64 B Bilag 5 Offentligt Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 5, L 64 A Bilag 5, L 64 B Bilag 5 Offentligt 21. november 2014 J.nr. 14-2328147 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0034 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0034 Den Skatteudvalget L 28 - Bilag 8 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0034 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 28- forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

Spaltning og fusion af selskaber

Spaltning og fusion af selskaber Spaltning og fusion af selskaber En gennemgang af procedure samt de selskabsretslige, skattemæssige og regnskabsmæssige konsekvenser ved spaltning og fusion HD(R) hovedfagsopgave Mette Ahm Sigh Vejleder:

Læs mere

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget MANDAG DEN 23. FEBRUAR 2015 GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget PALLE HØJ Vicedirektør og chefrådgiver i økonomi 96296650 20249998 pah@hflc.dk SITUATIONEN FOR LANDBRUGET? FINANSMARKEDET

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2014 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Indhold Til selskabernes aktionærer 3 Selvangivelsen 2014 3 UIE United International

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Aktieløn - netop nu. Adjungeret professor Søren Rasmussen

Aktieløn - netop nu. Adjungeret professor Søren Rasmussen Aktieløn - netop nu af Adjungeret professor Søren Rasmussen 1. Indledning Skatten er et centralt element ved indførelse af aktieløn. I december 2000 vedtog Folketinget lovforslag nr. L 37 (lov nr. 1286)

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Temahæfte 4 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004. Skattefri spaltning. når din virksomhed står ved en skillevej

Temahæfte 4 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004. Skattefri spaltning. når din virksomhed står ved en skillevej Temahæfte 4 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Skattefri spaltning når din virksomhed står ved en skillevej Indhold Når din virksomhed står ved en skillevej Forord Når din

Læs mere

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Du betaler 145.000 kr. for at blive ejer af 1/12 af en stor lækker græsk lejlighed, hvor du har adgang til at bruge denne 4 uger om året. Årligt betaler

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

News & Updates Corporate/Commercial. Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status

News & Updates Corporate/Commercial. Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status De fleste virksomhedsejere vil med fordel kunne stille sig

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Reparation af overgangsregler vedrørende investeringsselskaber lovforslag L 55

Reparation af overgangsregler vedrørende investeringsselskaber lovforslag L 55 NYT Nr. 11 årgang 6 NOVEMBER 2009 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e omstrukturering INDHOLD Reparation af overgangsregler vedrørende investeringsselskaber lovforslag L 55 Den nye selskabslov træder

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Aktieavancebeskatning i selskaber

Aktieavancebeskatning i selskaber Institut for Regnskab og Revision Solbjerg Plads 3 2000 Frederiksberg Copenhagen Business School - 2012 Cand.merc.aud. studiet Kandidatafhandling Aktieavancebeskatning i selskaber Konsekvenserne af de

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

F U S I O N S P L A N

F U S I O N S P L A N F U S I O N S P L A N For Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling Sektorallokering Danmark (under navneændring til Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling Danske Aktier) CVR-nr. 18226243

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 20. november 2014 J.nr. 14-0357670 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven Lovforslag nr. L 187 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 30. maj 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere