Markedsafgrænsning. Udkast af 26. marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Markedsafgrænsning. Udkast af 26. marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1"

Transkript

1 Engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted (marked 3a) Engrosmarkedet for central netadgang på et fast sted, for så vidt angår masseforhandlede produkter (marked 3b) Engrosmarkedet for netadgang af særlig kvalitet på et fast sted (marked 4) Markedsafgrænsning Udkast af 26. marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 1. Indledning Baggrund Kommissionens henstilling 5 2. Produktafgrænsning af engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted (marked 3a) og engrosmarkedet for central netadgang på et fast sted, for så vidt angår masseforhandlede produkter (marked 3b) Slutbrugerkrav og selskabernes forretningsmodeller Engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted (marked 3a) Produkter omfattet af det tidligere engrosmarked for fysisk netværksinfrastrukturadgang Kommissionens beskrivelse af markedet for lokal netadgang på et fast sted Kerneegenskaber Vurdering af de forskellige platforme Kobbernet Fibernet Kabel-tv-net Trådløse net Sammenfatning af produktafgrænsning af engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted Engrosmarkedet for central netadgang på et fast sted, for så vidt angår masseforhandlede produkter (marked 3b) Produkter omfattet af det tidligere engrosmarked for bredbåndstilslutninger Kommissionens beskrivelse af markedet for central netadgang på et fast sted, for så vidt angår masseforhandlede produkter Kerneegenskaber Vurdering af de forskellige platforme Kobbernet Fibernet Kabel-tv-net Trådløse net Sammenfatning af produktafgrænsning af engrosmarkedet for central netadgang på et fast sted, for så vidt angår masseforhandlede produkter Engrosmarkedet for netadgang af særlig kvalitet på et fast sted (marked 4) Slutbrugerkrav og selskabernes forretningsmodeller 30 INDHOLDSFORTEGNELSE 2

3 3.2. Produkter omfattet af det tidligere engrosmarked for terminerende segmenter af faste kredsløb Kommissionens beskrivelse af markedet for netadgang af særlig kvalitet på et fast sted Produktegenskaber Produktmarkedets udstrækning Engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted (marked 3a) Engrosmarkedet for central netadgang på et fast sted, for så vidt angår masseforhandlede produkter (marked 3b) Sammenfatning af produktegenskaberne for engrosmarkedet for netadgang af særlig kvalitet på et fast sted Branchens bemærkninger til høringen over Analysekonceptet 38 Bilag 1: Oversigt over accesprodukter 40 INDHOLDSFORTEGNELSE 3

4 1. Indledning 1.1. Baggrund Erhvervsstyrelsen er påbegyndt arbejdet med markedsundersøgelserne af bredbåndsmarkederne og sender hermed produktmarkedsafgrænsningerne for engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted (marked 3a), engrosmarkedet for central netadgang på et fast sted, for så vidt angår masseforhandlede produkter (marked 3b), og engrosmarkedet for netadgang af særlig kvalitet på et fast sted (marked 4) i høring. Vedlagt ses en oversigt, der viser hvordan de konkrete engrosprodukter i medfør af produktmarkedsafgrænsningerne efter Erhvervsstyrelsens vurdering fordeles på de tre bredbåndsmarkeder. Baggrunden for at gennemføre en separat høring over afgrænsningerne af produktmarkederne er, at Kommissionen i oktober 2014 har vedtaget en ny henstilling om relevante markeder, der afløser Kommissionens henstilling om relevante markeder fra Siden 2007 er der sket en betydelig teknologisk udvikling på alle platforme. Det har resulteret i betydelige ændringer i udformningen af de engrosprodukter, selskaberne benytter. Blandt andet på den baggrund har Kommissionen fundet behov for at revidere den hidtidige måde at betragte markedsopdelingen mellem de tre bredbåndsengrosmarkeder på. Det skal bemærkes, at beskrivelsen af detailmarkedet for bredbånd og de geografiske afgrænsninger af de pågældende engrosmarkeder ikke behandles i dette dokument, men vil være genstand for høring i forbindelse med, at udkast til markedsanalyser sendes i høring. Erhvervsstyrelsen forventer, at de kommende høringer over udkast til markedsanalyser og udkast til markedsafgørelser vil finde sted i henholdsvis juni 2015 og november 2015, således at høringerne over markedsafgørelser er afsluttet ved udgangen af Inden markedsundersøgelser af bredbåndsmarkederne blev sat i gang, har Erhvervsstyrelsen identificeret en række emner, der skal behandles i regi af markedsundersøgelserne. Med henblik på at sikre, at der forud for de egentlige markedsundersøgelser er en åben proces med inddragelse af branchen, blev styrelsens overvejelser vedrørende disse emner sendt i høring i november Branchen har således haft mulighed for at få et indblik i og afgive bemærkninger til Erhvervsstyrelsens indledende overvejelser vedrørende afgrænsningerne af bredbåndsmarkederne. Erhvervsstyrelsen har i det følgende inddraget branchens bemærkninger vedrørende markedsafgrænsningerne, og i afsnit 4 redegøres der for, hvordan styrelsen har adresseret disse bemærkninger. INDLEDNING 4

5 1.2. Kommissionens henstilling Udgangspunktet for afgrænsningen af engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted (marked 3a), engrosmarkedet for central netadgang på et fast sted, for så vidt angår masseforhandlede produkter (marked 3b), og engrosmarkedet for netadgang af særlig kvalitet på et fast sted (marked 4), skal tages i Kommissionens henstilling af 9. oktober 2014 om relevante produkt- og tjenestemarkeder 1 samt den medfølgende Explanatory Note 2. Henstillingen erstatter den tidligere henstilling om relevante markeder fra 2007, som dannede udgangspunktet for de seneste markedsundersøgelser af bredbåndsmarkederne. Kommissionen har med den nye henstilling haft behov for at revidere den hidtidige måde at betragte markedsopdelingen mellem de tre bredbåndsmarkeder på, og dermed ændre i karakteristika for og grænser mellem de tidligere definerede markeder engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (det tidligere marked 4), engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (det tidligere marked 5) og engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb (det tidligere marked 6). Det betyder for eksempel, at den hidtidige praksis med at skelne mellem engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger og engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb på baggrund af deres fysiske henholdsvis ikke-fysiske egenskaber ikke længere er retningsgivende, blandt andet fordi udviklingen af bredbåndsinfrastruktur (primært NGA-net) og -produkter har bevirket, at de tidligere grænser mellem markederne udviskes. Med den nye henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder anskuer Kommissionen først og fremmest engrosmarkederne fra en horisontal betragtning baseret på netværkstopologi og faktisk anvendelse. Det betyder, at særligt to forhold er af betydning for måden at afgrænse de nye markeder på. For det første er det afgørende, om trafikudvekslingen sker lokalt eller centralt i nettet. For det andet er det afgørende, om trafikken knytter sig til privat- eller erhvervskunder (masseforhandlede produkter vs. produkter af særlig kvalitet). Det vil således ikke længere være afgørende, hvorvidt der er tale om en fysisk eller virtuel adgang, som det er tilfældet efter den tidligere markedsopdeling, hvor netop det forhold har betydning for afgrænsningen mellem engrosmarkedet 1 Jf. Kommissionens henstilling af 9. oktober 2014 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, der kan forhåndsreguleres i overensstemmelse med Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. 2 Explanatory Note Accompanying document to the Commission Recommendation on Relevant Product and Service Markets within the electronic communications sector susceptible to ex ante regulation in accordance with Directive 2002/21/EC of the European Parliament and of the Council on a common regulatory framework for electronic communications networks and services. 5

6 for fysisk netværksinfrastrukturadgang og engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Kommissionen har på den baggrund udpeget følgende engrosbredbåndsmarkeder som egnede til forhåndsregulering: Marked 3: a) Engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted b) Engrosmarkedet for central netadgang på et fast sted, for så vidt angår masseforhandlede produkter Marked 4: Engrosmarkedet for netadgang af særlig kvalitet på et fast sted Engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted omtales som marked 3a og engrosmarkedet for central netadgang på et fast sted, for så vidt angår masseforhandlede produkter, omtales som marked 3b, mens engrosmarkedet for netadgang af særlig kvalitet på et fast sted omtales som marked 4, jf. dets nummer i Kommissionens henstilling om relevante markeder. Ifølge Kommissionen er der overordnet set overensstemmelse mellem engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang og engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted (marked 3a), mellem engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger og engrosmarkedet for central netadgang på et fast sted, for så vidt angår masseforhandlede produkter (marked 3b) samt mellem engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb og engrosmarkedet for netadgang af særlig kvalitet på et fast sted (marked 4). 6

7 2. Produktafgrænsning af engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted (marked 3a) og engrosmarkedet for central netadgang på et fast sted, for så vidt angår masseforhandlede produkter (marked 3b) 2.1. Slutbrugerkrav og selskabernes forretningsmodeller Et grundlæggende krav til de engrosprodukter, der er omfattet af marked 3a og 3b, er, at de giver mulighed for, at engroskunden kan tilvejebringe et detailprodukt, hvorigennem data kan både sendes og modtages mellem slutbrugerens nettermineringspunkt og engroskundens net. Det vil sige, at engroskunden skal kunne producere en bredbåndstjeneste, der giver detailkunden mulighed for både up- og download af datatrafik. Engrosproduktet skal endvidere give mulighed for at etablere en forbindelse, hvorpå der er mulighed for håndtering af flere indholdstjenester, herunder prioritering af datastrømme, ligesom det er et krav, at det er muligt for engroskunden at specificere kvalitet, herunder kapacitet, svartid og stabilitet. Endelig er det et krav, at der er mulighed for at opgradere kvaliteten. Derudover skal engrosproduktet understøtte, at de enkelte bredbåndsforbindelser kan adskilles og de enkelte slutbrugere kan identificeres, således at data kan adskilles mellem slutbrugerne. Dette kan ske gennem en ren fysisk løsning ved leje af den fysiske accesinfrastruktur eller gennem en logisk løsning, det vil sige accesinfrastruktur indeholdende en software-baseret løsning. Teleselskaber, der ønsker at udbyde sådanne bredbåndstjenester på slutbrugermarkedet, kan vælge at basere deres udbud på anvendelse af fysiske eller virtuelle forbindelser på en given infrastruktur. Anvendelse af fysiske forbindelser giver engroskunden mulighed for at tilkoble sit eget udstyr til denne infrastruktur og dermed via en sådan forbindelse tilbyde bredbåndstjenester til slutbrugeren. Den virtuelle adgang er karakteriseret ved, at engroskunden netop ikke får adgang til den fysiske infrastruktur. I stedet udbyder engroskunden bredbåndstjenester via adgang til virtuelle forbindelser og netejerens eller en anden engrosudbyders udstyr. Med nogle varianter af de virtuel- PRODUKTAFGRÆNSNING AF ENGROSMARKEDET FOR LOKAL NETADGANG PÅ ET FAST STED (MARKED 3A) OG ENGROSMARKEDET FOR CENTRAL NETADGANG 7

8 le forbindelser opnår engroskunden desuden tilsvarende muligheder, som hvis der havde været tale om adgang til den fysiske infrastruktur. Et teleselskab, der har opbygget en vis kundebase kan have fordel i at investere i eget transmissionsudstyr og opsamle trafikken lokalt i nettet, dvs. tæt på slutbrugeren (på en central). Dette vil specielt være forretningsmæssigt interessant i tæt befolkede områder, hvor der er mange slutbrugere til at dække investeringsomkostningerne. Med eget transmissionsudstyr på den rå fysiske infrastruktur, har teleselskabet den fulde kontrol over forbindelsen til slutbrugeren, og selskabet har mulighed for på egen hånd og uafhængig af infrastrukturudbyderen at fastsætte kvalitet, hastigheder, fejlrette mv. Det vil samtidig være muligt for teleselskabet at reducere omkostningerne til infrastrukturudbyderen og i mange tilfælde opnå en større margin, idet et øget kundegrundlag giver mulighed for at opnå stordriftsfordele. TDC s opgradering af kobberaccesnettet til et højhastighedsnet (NGA-net) kræver, at transmissionsudstyret placeres endnu tættere på slutbrugeren end på centralen, dvs. i et såkaldt fremskudt indkoblingspunkt. I praksis har det vist sig, at det ikke er lønsomt for de alternative teleselskaber at etablere sig så decentralt i nettet med egen infrastruktur ud til og eget udstyr i det fremskudte indkoblingspunkt. Med introduktionen af vectoring vil en sådan etablering tillige være teknisk umuligt, idet en og samme udbyder skal stå for DSLAM-varetagelsen. Derfor kan andre udbydere ikke samtidig opsætte eget udstyr med henblik på at anvende rå kobberforbindelser, som passerer denne DSLAM. De alternative teleselskaber er i dag i stedet sikret adgang til at aftage et virtuelt netadgangsprodukt (VULA) med opsamling på centralen. Produktet giver selskaberne en høj grad af kontrol og således mulighed for at tilbyde bredbåndstjenester med tilsvarende frihedsgrader som der opnås, når tjenesterne er baseret på fysiske netadgangsprodukter, men uden at skulle foretage de store investeringer, det ville kræve at etablere sig endnu mere decentralt, i de fremskudte indkoblingspunkter. Alternativt kan et teleselskab vælge at opsamle bredbåndstrafikken på et regionalt eller nationalt niveau. Selskabets investeringsomkostninger vil da være betydelig lavere end ved de ovenfor skitserede løsninger, da selskabet kan nøjes med at opsamle trafikken ét eller få steder i nettet. Denne løsning vil derfor være forretningsmæssig interessant i tyndt befolkede områder og for selskaber med en lille kundemasse. Da det alternative teleselskab således aftager et engrosprodukt, hvori engrosudbyderens transmissionsstrækninger indgår, har selskabet begrænset kontrol over forbindelsen til slutbrugeren, og selskabets mulighed for at differentiere sit detailudbud fra konkurrenternes, begrænses. Udgangspunktet for Kommissionens henstilling og for nærværende markedsafgrænsning er således, at selskabernes forskellige forretningsmodeller og størrelse samt demografiske forskelle (befolkningstæthed) betyder, at der er behov for forskelligartede engrosprodukter, der i sidste ende kan anvendes til at udbyde ensartede bredbåndsprodukter og -tjenester på detailmarkedet. 8

9 Nedenfor produktafgrænses således de to markeder 3a og 3b. Engrosprodukter på marked 3a giver mulighed for høj grad af kontrol, men samtidig forudsættes betydelig fysisk tilstedeværelse med eget udstyr og med deraf følgende behov for investeringer. Engrosprodukterne på marked 3b giver mulighed for at tilvejebringe et landsdækkende udbud uden samme forudsætning om fysisk tilstedeværelse og deraf følgende investeringer i eget udstyr, men i modsætning til marked 3a har engroskunden ikke de samme frihedsgrader i forhold til produktudbuddet på detailmarkedet. Nedenstående produktafgrænsning afspejler dette behov for at afgrænse flere engrosmarkeder, med dertil hørende produkter, der afhængig af selskabernes forretningsmodel giver mulighed for at tilvejebringe bredbåndstjenester på detailmarkedet Engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted (marked 3a) Produkter omfattet af det tidligere engrosmarked for fysisk netværksinfrastrukturadgang Erhvervsstyrelsen foretog i 2012 en undersøgelse og analyse af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (det tidligere marked 4). I den forbindelse afgrænsede styrelsen det konkrete relevante marked. Markedet blev på det tidspunkt afgrænset til at omfatte ubundtet adgang via kobber- og fibernet. Som anført ovenfor, er der overordnet set overensstemmelse mellem det hidtidige engrosmarked for fysisk netværksinfrastrukturadgang og marked 3a Kommissionens beskrivelse af markedet for lokal netadgang på et fast sted Kommissionen konstaterer i Explanatory Note, afsnit , side 42, at markedet for lokal netadgang på et fast sted primært består af fysiske engrosprodukter, der giver mulighed for transmission af bredbåndstjenester til slutbrugerne: At present the WLA [Wholesale Local Access] market primarily consists of physical or passive access products enabling transmission of internet and related data services. Kommissionen konstaterer samtidig, at de seneste års praksis har vist et behov for at pålægge adgang til virtuelle adgangsprodukter, enten hvor det ikke er økonomisk eller teknisk muligt at anvende adgang til den fysiske infrastruktur, eller hvor det ikke er muligt at gennemføre en opgradering af nettet samtidig med, at der fastholdes adgang til et fysisk engrosprodukt. På baggrund af dette finder Kommissionen det hensigtsmæssigt også at omfatte virtuelle produkter på nærværende marked, når disse produkter besidder egenskaber, der tilsvarer eller kan sammenlignes med de vigtigste elementer ved de fysiske produkter. 9

10 I Kommissionens Explanatory Note, afsnit , side 43, fremgår det: However, in situations where fibre physical unbundling is not technically or economically feasible or where the implementation of SLU unbundling [copper sub-loop unbundling] would impede the realisation of the full benefits of VDSL2 vectoring (see section ), NRAs have been mandating virtual access products as a more proportionate remedy without prejudice to future technological developments which may allow physical unbundling under appropriate conditions. Against this background, it appears appropriate also to include access based on non-physical or virtual products in the WLA market when they exhibit funcionalities equivalent or comparable to the key features of physical unbundling Kerneegenskaber På baggrund af Kommissionens beskrivelse af engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted bør de produkter, der tilhører markedet have en række fælles egenskaber. Disse egenskaber indebærer efter Erhvervsstyrelsens vurdering, at adgangen sker lokalt, at engroskunden har en høj grad eller fuld kontrol over forbindelsen til slutbrugeren, og at forbindelsen skal være tjenesteuafhængig og uncontended. Nedenfor uddybes, hvad der videre bør forstås ved disse egenskaber Lokal netadgang Adgang på lokalt niveau er karakteriseret ved, at opsamlingen af trafikken sker i et samtrafikpunkt, der er tæt på slutbrugeren i modsætning til regional eller national opsamling af trafik. Engroskunden kan herefter transportere trafikken videre til et punkt mere centralt i nettet via eget net eller via et andet teleselskabs net. Den videre transport af trafikken til et punkt mere centralt i nettet falder imidlertid som udgangspunkt uden for afgrænsningen af engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted Kontrol over forbindelsen Kontrol over forbindelsen indebærer, at engroskunden har rådighed over forbindelsen til slutbrugeren. Engroskunden opnår dermed større fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af tjenester og produkter, end hvis engroskunden kan benytte sig af et produkt med mere begrænset kontrol. Ved en fysisk forbindelse har engroskunden fuld rådighed over forbindelsen, kan bestykke den med eget valgt udstyr og dermed opnå fuld frihed til selv at træffe beslutninger vedrørende forbindelsen til slutbrugeren. I forhold til virtuelle forbindelser indebærer det, at engroskunden uden dog at have den fulde kontrol får en rådighed, der giver mulighed for at overvåge og udføre fejlretning på forbindelsen. Endvidere får engroskunden mulighed for at fastsætte og ændre parametre for eksempel i forhold til Quality of Service og 10

11 hastighed. Engroskunden kan således ikke opnå den fulde kontrol som ved fysiske forbindelser, men vil dog med de anførte parametre have en høj grad (dvs. tilnærmelsesvis samme grad) af kontrol over forbindelsen til slutbrugerne Tjenesteuafhængighed Kravet om, at forbindelsen skal være tjenesteuafhængig, indebærer, at engroskunden ikke er begrænset i sit tjenesteudbud som følge af systemtekniske forhold, som nettet potentielt kan indebære. Engroskunden vil dermed i mindst muligt omfang være begrænset i overføringen af trafikken og behandlingen af de anvendte tjenester. Med tjenesteuafhængighed får engroskunden således i vid udstrækning mulighed for selv at træffe beslutninger om og dermed differentiere sit tjenesteudbud i forhold til andre konkurrerende udbydere af bredbåndstjenester. Engroskunden vil således kunne udvikle tjenester baseret på egne strategiske overvejelser om forretningspotentialet for givne kundegrupper, geografiske områder etc Uncontended forbindelse Kravet om, at forbindelsen skal være uncontended, indebærer, at forbindelsen mellem nettermineringspunktet hos slutbrugeren og samtrafikpunktet er tilegnet den pågældende slutbruger og således ikke er delt mellem flere 3. Engroskunden vil i forhold til fysiske forbindelser i sagens natur have rådighed over den fulde forbindelse mellem nettermineringspunktet hos slutbrugeren og samtrafikpunktet og dermed mulighed for efterfølgende at anvende forbindelsen, så den er uncontended. I forhold til virtuelle forbindelser skal engroskunden opnå en på forhånd aftalt og specificeret kapacitet med mulighed for på samme måde at anvende forbindelsen, så den er uncontended. Med en uncontended forbindelse får engroskunden mulighed for selv at styre graden af udnyttelse (contention), herunder disponere over kapaciteten i forbindelsen, i udbuddet af tjenester til slutbrugerne. Engroskunden har således mulighed for selv at beslutte, om der eksempelvis alene skal tilknyttes en enkelt slutbruger, der dermed får den samlede kapacitet (uncontended udnyttelse), eller om der skal tilknyttes flere slutbrugere (contended udnyttelse). 3 At en forbindelse er uncontended betyder, at kapaciteten i forbindelsen ikke er delt mellem flere brugere. I modsætning hertil er contendede forbindelser. At en forbindelse er contended betyder, at data for en given slutbruger overføres via en eller flere flaskehalse sammen med data fra flere andre slutbrugere. Det indebærer en form for statistisk multipleksering, hvor udbyderen af bredbåndsforbindelser kan overføre data fra mange enkeltforbindelser og samtidigt spare kapacitet, idet alle slutbrugerne ikke bruger maksimal kapacitet samtidigt. Konsekvensen heraf er dog en risiko for, at forbindelsen ikke kan understøtte en angiven kapacitet hele tiden. 11

12 Sammenfatning af kerneegenskaber på engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted Sammenfattende er engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted således karakteriseret ved at omfatte fysiske og virtuelle engrosprodukter med høj grad af kontrol og store frihedsgrader, som giver engroskunden mulighed for at kunne udvikle og udforme detailprodukterne efter egne strategiske overvejelser etc. For at opnå disse frihedsgrader kræves samtidig en omfattende fysisk tilstedeværelse med eget udstyr, dvs. at engroskunden skal være til stede på centralen eller mere decentralt på et fremskudt indkoblingspunkt. Det er ikke afgørende, hvorvidt engrosproduktet reelt bliver handlet mellem teleselskaberne på det danske marked, men derimod hvorvidt det kan produceres på en måde, som lever op til ovenstående kerneegenskaber. Det indebærer, at forbindelser, som et teleselskab producerer til sin egen slutbrugervirksomhed, er en del af det relevante produktmarked, uanset om forbindelsen efterspørges af og afsættes til eksterne engroskunder eller ej. Det betyder, at et teleselskabs interne afsætning også er omfattet af markedet. En tjeneste, som det i praksis ikke er muligt at tilbyde adgang til eller købe, kan derimod ikke være en del af det relevante produktmarked Vurdering af de forskellige platforme Erhvervsstyrelsen har fundet anledning til inden for rammerne af denne markedsafgrænsning at foretage en nærmere undersøgelse af, om følgende platforme er omfattet af engrosmarkedet: Kobbernet Fibernet Kabel-tv-net Trådløse net Kobbernet Kobbernet er den infrastruktur, som hyppigst anvendes til at levere fastnettelefoni, bredbåndstjenester og faste kredsløb til slutbrugere på det danske telemarked. Kobbernet er i dag omfattet af markedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Lokal netadgang betyder, når der er tale om kobbernet, at trafikken opsamles af engroskunden på en central eller et punkt tættere på slutbrugerens adresse, typisk et fremskudt indkoblingspunkt Fysiske forbindelser I kobbernet er der mulighed for som engroskunde at aftage en fysisk forbindelse det vil sige den rå fysiske kobberforbindelse der herefter skal bestykkes med det relevante transmissionsudstyr (DSLAM) for at kunne anvendes til at levere bredbåndstjenester på detailmarkedet. Når engroskunden får adgang til den rå fysiske kobberforbindelse, lejer selskabet i praksis adgang til at benytte den kobberledning, som strækker sig fra 12

13 nettermineringspunktet på en slutbrugeradresse til det punkt i nettet, hvor DSLAM en er placeret. I kobbernet kræves det, at DSLAM en er placeret forholdsvis tæt på slutbrugeradressen, for at der kan etableres en tilfredsstillende forbindelse, og således er DSLAM en altid placeret på en central eller endnu tættere på slutbrugeren i et fremskudt indkoblingspunkt. Da det som beskrevet ovenfor, er engroskunden selv, der opsætter transmissionsudstyret, når der er tale om en fysisk forbindelse, er det således en forudsætning, at engrosproduktet opsamles lokalt. Kriteriet om lokal opsamling er således opfyldt (lokal netadgang). Det forhold, at det er engroskunden, der bestykker den rå kobberinfrastruktur med eget transmissionsudstyr, indebærer, at der opnås en kontrol over den enkelte accesforbindelse, hvormed engroskunden har mulighed for eksempelvis at overvåge forbindelsen og foretage ændringer som følge af slutbrugerens ændrede behov, fx ønsket båndbredde (kontrol over forbindelsen). Den fysiske adgang til kobbernet giver samtidig engroskunden den fulde rådighed over forbindelsen, som derfor er uncontended i sin natur (uncontended forbindelse). Det betyder samtidig, at engroskunden ikke har nogen begrænsninger i forhold til, hvilke tjenester han ønsker at stille til rådighed for slutbrugerne, og dermed giver den lokale fysiske adgang engroskunden mulighed for at differentiere sig på detailmarkedet i forhold til sine konkurrenter (tjenesteuafhængighed). Rådigheden over transmissionsudstyret medfører således i sagens natur, at de øvrige kriterier om kontrol, tjenesteuafhængighed og uncontention er opfyldt. Det skyldes, at disse egenskaber netop tilvejebringes gennem transmissionsudstyret Virtuelle forbindelser Foruden den fysiske adgang, er det i kobbernet desuden muligt at opnå en virtuel adgang. Virtuel adgang har hidtil alene tjent som en mulighed for selskaber, der ville gå på kompromis med flere kontrol- og kvalitetsparametre, mod til gengæld ikke selv at skulle foretage store investeringer i infrastruktur og transmissionsudstyr. Gennem de seneste år er der imidlertid sket en teknologisk udvikling, som har betydet, at det i dag er muligt at få adgang til et virtuelt engrosprodukt, der i vid udstrækning har samme funktionalitet og egenskaber, som kan opnås via rådighed over det fysiske produkt. Som beskrevet i afsnittet om selskabernes forretningsmodeller ovenfor, har NGA-udviklingen i forhold til kobbernet medført, at en efterspørgsel efter sådanne produkter som substitut for den fysiske kobberforbindelse er til stede. Adgang til virtuelle forbindelser, der på den måde udgør en substitut til fysiske forbindelser, sker ved, at engroskunden udover adgang til opsamling af trafik tillige får en separat adgang til visse kontrolfunktioner i netejerens DSLAM. Engroskunden bestykker således ikke selv den rå fysiske forbindelse med udstyr. Fra DSLAM en fører engroskunden selv eller via tredjepart typisk på basis af en lejet rå fiber trafikken videre i nettet. Overdragelsen af trafikken sker via 13

14 en ethernet-grænseflade. Adgangen indebærer, at engroskunden er til stede på centralen eller tættere på slutbrugeren (på et fremskudt indkoblingspunkt), hvor DSLAM en er placeret. Kriteriet om lokal netadgang er derfor opfyldt (lokal netadgang). Da forbindelsen til slutbrugeren er den samme som ved adgang til fysiske forbindelser, og engroskunden endvidere har adgang til kontrolfunktioner i DSLAM en, får engroskunden muligheder svarende til de muligheder, der er ved opsætning af egen DSLAM dvs. mulighed for at kontrollere forbindelsen til slutbrugeren, herunder at overvåge forbindelsen, foretage fejlretning og ændre slutbrugerens hastigheder (kontrol over forbindelsen). På samme måde får engroskunden mulighed for selv at træffe beslutninger om og dermed differentiere sit tjenesteudbud, som hvis engroskunden havde tilsluttet sin egen DSLAM (tjenesteuafhængighed). Kriterierne om kontrol og tjenesteuafhængighed er således opfyldt også for det virtuelle engrosprodukt, der opsamles lokalt. På kobberplatformen er accesdelen af nettet opbygget som et punkt-til-punkt net og udgør derfor en uncontended forbindelse ud til den enkelte slutbruger (i modsætning til backbonenettet, hvor slutbrugerne deles om kapaciteten). Da engroskunden tillige har direkte adgang til opsamling af trafik på DSLAM en, har engroskunden selv kontrol over udnyttelsesgraden videre bagud i nettet. I det omfang DSLAM en er placeret på et fremskudt indkoblingspunkt, men engroskunden opsamler trafikken på den bagvedliggende central, vil forbindelsen til slutbrugeren fortsat være uncontended, når transporten af trafikken på denne strækning sker på basis af en lejet rå fiber (bestykket med engroskundens eget udstyr). Kriteriet om, at virtuelle forbindelser er uncontendede, er opfyldt (uncontended forbindelse). Det betyder, at lokal adgang til virtuelle forbindelser på afgørende områder opfylder de samme kerneegenskaber som en lokal adgang til fysiske forbindelser via kobber og således kan opfattes som værende substituerbart hermed. Der kan også forekomme virtuelle produkter, som ikke i bogstavelig forstand er uncontended, og disse produkter vil derfor i udgangspunktet falde uden for nærværende marked. Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor sådanne produkter må placeres på marked 3a, idet produkterne er umiddelbart sammenlignelige med de uncontendede lokalt opsamlede virtuelle produkter. Det gælder fx tilfælde, hvor engroskunden opsamler et contended virtuelt produkt på centralen. Transporten fra DSLAM en på det fremskudte indkoblingspunkt til centralen vil oftest være baseret på Ethernet-protokollen. Imidlertid vil såvel strækningen mellem slutbrugerens nettermineringspunkt og DSLAM en på det fremskudte indkoblingspunkt som strækningen mellem det fremskudte indkoblingspunkt og den bagvedliggende central i nogle tilfælde være af en sådan kvalitet (på grund af konfigurering og dimensionering i forhold til den faktiske anvendelse), at et sådant produkt er umiddelbart sammenligneligt med et uncontended virtuelt produktet. Som følge heraf må sådanne contendede virtuelle produkter efter Erhvervsstyrelsens vurdering skulle placeres på marked 3a, når trafikken herfra opsamles lokalt. 14

15 Konklusion Sammenfattende er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at såvel adgang til fysiske forbindelser i kobberbaserede accesnet som til virtuelle forbindelser over det kobberbaserede accesnet opfylder de kerneegenskaber, der er kendetegnende for produkterne, der tilhører dette marked. Der findes en reel efterspørgsel efter sådanne engrosprodukter leveret via kobberinfrastrukturen, og produkterne afsættes på det danske marked. På den baggrund er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at kobbernet er omfattet af engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted Fibernet Fibernet er gennem de seneste år blevet en udbredt platform til levering af bredbåndstjenester, fastnettelefoni og faste kredsløb til slutbrugere og indgår i dag på markedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Lokal netadgang via fibernet betyder, at engroskunden opsamler trafikken i et større krydsfelt, en såkaldt ODF, eller i et punkt tættere på slutbrugerne og således får adgang til strækningen mellem disse to punkter Fysiske forbindelser Det er i dag muligt for en engroskunde at aftage en fysisk forbindelse i fibernet på lokalt niveau. Ved at bestykke forbindelsen med transmissionsudstyr kan engroskunden levere bredbåndstjenester til slutbrugerne (lokal netadgang). Når engroskunden anvender en fysiske fiberforbindelse, lejer selskabet i praksis adgang til den fiberforbindelse, som strækker sig fra nettermineringspunktet på en slutbrugeradresse til det punkt i nettet, hvor transmissionsudstyret skal placeres, for at der kan etableres en forbindelse ud til slutbrugeren. Nettopologien for det konkrete fibernet er afgørende for, hvor adgangen opnås. For at få adgang til en fysisk forbindelse i et punkt-til-punkt-net vil en engroskunde skulle tilkoble eget udstyr i ODF en. I et punkt-til-multipunkt-net vil adgangen til den fysiske forbindelse til slutbrugeren ske fra et mere decentralt punkt i nettet det vil sige tættere på slutbrugeren. Det skyldes, at det er her, netejerens udstyr skal placeres. I et punkt-til-multipunkt-net baseret på PON 4 vil engroskunden skulle opsætte udstyr ved den passive splitter, mens det i et AONnet 5 skal ske ved routeren. Der er således i alle tilfælde mulighed for at opsamle trafikken lokalt og kriteriet om lokal opsamling er derfor opfyldt. 4 PON står for Passive Optical Network og udgør den ene af to varianter inden for punkt-til-multipunkttopologien. Med et PON vil fordelingen af signaler fra det fællesudnyttede fiberkabel og ud til de enkelte slutbrugere ske passivt, hvilket vil sige, at alle slutbrugere, der er tilsluttet den samme splitter, vil modtage alle data fra denne splitter. For at sikre, at den enkelte slutbruger kun får de data, der er relevante for ham, sætter man endeudstyr op, der filtrerer, hvilke data slutbrugeren kan tilgå. 5 AON står for Active Optical Network og udgør den anden variant inden for punkt-til-multipunkttopologien. I et AON findes der i modsætning til et PON aktivt udstyr i splitterpunktet, sædvanligvis en router. Det aktive udstyr i splitterpunktet kan håndtere langt flere slutbrugere end splitterudstyret ved et PON, hvilket betyder, at fordelingspunkterne i et AON kan placeres mere centralt end i et PON. 15

16 Den teknologiske udvikling har dog gjort det muligt i en vis udstrækning at eliminere denne forskel mellem punkt-til-punkt-net og punkt-til-multipunkt-net, så trafikken kan opsamles lokalt på ODF en ved brug af begge nettopologier. Teknologien Wavelength-Division Multiplexing (WDM) opdeler en enkelt fiber i flere farvekoder, hvorved forskellige udbydere kan blive tildelt forskellige farver. Herved kan datastrømmen i en enkelt fiber opdeles. Det betyder, at engroskunden i et punkt-til-multipunkt-net kan placere det aktive udstyr ved ODF en på samme måde som i et punkt-til-punkt-net, og at det derfor ikke er nødvendigt for engroskunden at placere udstyr mere decentralt ved den passive splitter for at få en fysisk adgang til den enkelte slutbruger. WDM-teknologien bliver i dag overvejende benyttet i backbonenet, men kan rent teknisk også anvendes i accesnet. Det er derfor muligt, at WDM-teknologi også vil blive taget i brug i accesnet inden for de næste to til tre år. I så fald vil engroskunden også kunne opsamle trafikken lokalt på ODF en i punkt-til-multipunkt-net. Ved herefter at bestykke den fysiske fiberforbindelse med eget transmissionsudstyr vil engroskunden uanset nettopologi kunne råde over den fulde forbindelse. Med eget udstyr og den fulde råderet over forbindelsen har engroskunden fuld kontrol over forbindelsen til slutbrugen (kontrol over forbindelsen). Samtidig har engroskunden også frie muligheder for selv at træffe beslutninger om og dermed differentiere sit tjenesteudbud i forhold til andre konkurrerende udbydere af bredbåndstjenester (tjenesteuafhængighed). Endelig betyder det, at engroskunden i kraft af fuld råderet over hele kapaciteten i forbindelsen kan disponere over den tilgængelige kapacitet og prioritere mellem forskellige datastrømme (uncontended forbindelse). Fysiske fiberforbindelser opsamlet lokalt opfylder således også de øvrige kriterier om kontrol, tjenesteuafhængighed og uncontention Virtuelle forbindelser Udover anvendelse af fysiske forbindelser i fibernet er det også muligt for en engroskunde at anvende virtuelle forbindelser i fibernet. Ved anvendelse af virtuelle forbindelser undgår engroskunden at skulle opstille eget transmissionsudstyr. Trafikken fra virtuelle forbindelser i fibernet opsamles ikke på nuværende tidspunkt lokalt. Sådanne virtuelle forbindelser kan teoretisk opsamles lokalt, men bliver det i praksis ikke. Baggrunden herfor er, at det i givet fald ville kræve fysisk tilstedeværelse med eget udstyr flere eller mange steder i landet og med deraf følgende behov for investeringer. Hvis engroskunden vurderer, at der er økonomisk grundlag for at være til stede flere eller mange steder i landet, vil engroskunden som oftest i stedet vælge at anvende en fysisk forbindelse med eget opsat udstyr og dermed opnå de frihedsgrader, der er forbundet hermed (lokal netadgang). Dertil kommer, at engroskunden med et sådant produkt ikke har fuld eller en høj grad af kontrol over forbindelsen til slutbrugerne (kontrol over forbindelsen). 16

17 Engroskunden vil ligeledes være begrænset i overføringen af trafikken og behandlingen af de anvendte tjenester (tjenesteuafhængighed), ligesom de ikke kan disponere over kapaciteten i forbindelsen og dermed bestemme graden af udnyttelse (uncontended forbindelse). Virtuelle fiberforbindelser opfylder således ikke kriterierne om lokal opsamling, kontrol, tjenesteuafhængighed og uncontention. Der er ikke noget teknisk til hinder for, at nye virtuelle fiberprodukter kan blive udviklet og udbudt. Et nyt virtuelt produkt i fibernet har da også været drøftet i Fiber-arbejdsgruppen under VULA-forum. Konklusionen herfra var, at der ikke på daværende tidspunkt var noget stort behov for VULA på fiber. Samtidig blev det anbefalet, at der i en kommende markedsafgørelse indføres en betinget forpligtelse for TDC til at levere VULA på fiber, der træder i kraft, hvis TDC udbygger selskabets fibernet på en måde, der forhindrer engroskundens adgang til fysiske fiberforbindelser. Det er Erhvervsstyrelsens umiddelbare vurdering, at sådanne produkter i givet fald på samme måde som i kobbernet i nogle tilfælde vil opfylde kriterierne Konklusion Sammenfattende er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at fysiske forbindelser (og i princippet virtuelle forbindelser med de ovenfor nævnte særlige karakteristika) i fibernet opfylder de kerneegenskaber, der er kendetegnende for produkterne, der tilhører dette marked. Der findes en reel efterspørgsel efter produkter leveret via fibernet, og produkterne afsættes på det danske marked. På den baggrund er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at alene fysiske forbindelser i fibernet på nuværende tidspunkt er omfattet af engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted Kabel-tv-net Kabel-tv-net anvendes i dag til levering af bredbåndstjenester og er den næstmest udbredte kablede platform på detailmarkedet efter kobbernet. Den kabelbaserede infrastruktur er ikke i dag omfattet af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastruktur (det tidligere marked 4). Den kabelbaserede infrastruktur er imidlertid omfattet af engrosmarked for bredbåndstilslutninger (det tidligere marked 5). Kommissionen anser det med baggrund i erfaringerne med artikel 7- proceduren ikke for sandsynligt, at kabel-tv-net med de nuværende tekniske begrænsning kan give et indirekte konkurrencepres på lokal engrosadgang i kobber- og fibernet. I et fremrettet perspektiv og med en yderligere teknisk opgradering (til fx DOCSIS 3.1) er det imidlertid ikke utænkeligt, at dette vil ændre sig, og Kommissionen opfordrer på den baggrund medlemslandene til løbende at evaluere substituerbarheden på kabel-tv-net. 17

18 Lokal netadgang vil når der er tale om kabel-tv-net betyde, at trafikken opsamles af engroskunden på det geografiske punkt, hvor CMTS en er placeret eller endnu tættere på slutbrugerens adresse. Der eksisterer i Danmark ikke et kommercielt udbud af bredbånd baseret på engrosadgang til kabel-tv-net, men der er lavet testforsøg, hvor et (fhv.) selskab har testet bredbåndsprodukter baseret på bredbåndstilslutning (tidligere marked 5) via TDC s kabel-tv-net Fysiske forbindelser Kabel-tv-net er opbygget i en træstruktur. En fuld fysisk adgang til denne infrastruktur vil derfor kræve, at den fysiske adgang (og opsætning af transmissionsudstyr) sker helt ude i fortovet ved den enkelte slutbruger. Det er ikke kommercielt muligt og vil i praksis svare til at opbygge et parallelt accesnet Virtuelle forbindelser Den regulerede virtuelle adgang til bredbåndstilslutning via kabel-tv-net (BSA), der er i dag opnås på regionalt eller nationalt niveau. Med den nuværende adgang, hvor kapaciteten deles dynamisk mellem de selskaber, der benytter et givent net, er forbindelsen i høj grad contended i accesdelen af nettet (uncontended forbindelse). Engroskunden har dertil ikke mulighed for at overvåge, fejlrette eller ændre i forbindelserne (kontrol over forbindelsen). Engroskunden har også begrænsninger i forhold til, hvilke tjenester der kan leveres (tjenesteuafhængighed). Opsamlingen vil principielt kunne ske lokalt, men vil isoleret set ikke give engroskunden nogen fordel fremfor en mere central tilslutning, idet de øvrige kriterier ikke vil være opfyldt. Det er derfor ikke økonomisk rentabelt for engroskunden at foretage investeringer i infrastruktur for at kunne overtage datatrafikken lokalt. Hvis engroskunden skulle have fordel af en virtuel forbindelse på lokalt niveau, vil engroskunden skulle have adgang på bagsiden af CMTS en til at levere bredbånd og andre tjenester over egne reserverede frekvenser. En sådan adgang vil samtidig kunne betyde, at engroskunden får mulighed for at kontrollere forbindelsen til slutbrugeren, herunder at overvåge forbindelsen, foretage fejlretning og ændre hastigheder. Engroskunden vil gennem sin råderet over frekvenserne tillige have mulighed for selv at træffe beslutninger om, hvilke tjenester selskabet ønsker at tilbyde på detailmarkedet. En sådan adgang vil således i princippet betyde, at kriterierne, for at kabel-tv-platformen er omfattet af det pågældende engrosmarked, vil være opfyldt (lokal netadgang). I praksis eksisterer denne adgang imidlertid ikke. Det anses heller ikke for sandsynligt, at der med de nuværende tekniske standarder for kabel-tv-net, inden for tidshorisonten af denne markedsundersøgelse, kan tilvejebringes et engrosprodukt som det ovenfor beskrevne. Teknisk set vil løsningen give store begrænsninger i nettene, blandt andet fordi frekvensplanen vil skulle justeres, hver gang en ny engroskunde ønsker adgang. Dertil vurderes kabel-tv-nettenes nuværende 18

19 kapacitetsbelastning at betyde, at der med en sådan løsning kan opstå kapacitetsknaphed. Det vil ske, hvis en række engroskunder hver især skal have adgang til egne reserverede frekvenser. Grundet de nuværende tekniske standarder er kriterierne således ikke opfyldt for virtuelle forbindelser i kabel-tv-net Konklusion Det er samlet set Erhvervsstyrelsens vurdering, at de engrosprodukter, der kan leveres via kabel-tv-net, ikke opfylder kerneegenskaberne for lokal netadgang på et fast sted. En adgang til fysiske forbindelser er som følge af nettenes opbygning kommercielt og teknisk urealistisk, og etablering af virtuelle produkter, der ville kunne opfylde kriterierne, vurderes ikke på nuværende tidspunkt at udgøre en teknisk anvendelig mulighed. Det er dermed Erhvervsstyrelsens vurdering, at kabel-tv-net ikke er omfattet af det relevante produktmarked Trådløse net Ud over bredbåndstjenester baseret på kablede engrosprodukter (kobber-, fiberog kabel-tv-net) anvendes i dag også trådløse engrosprodukter til levering af bredbåndstjenester. Kendetegnende for de trådløse net er, at det som udgangspunkt alene er accesinfrastrukturen, der består af trådløs teknologi. Den videre transport af data i backbonenettet foregår typisk i en fiberbaseret infrastruktur. Trådløse net opbygges enten som punkt-til-multipunkt-net eller som punkt-tilpunkt-net. Punkt-til-multipunkt-net anvendes typisk til mobile bredbåndsløsninger, hvor slutbrugeren ikke befinder sig på et fast sted, mens punkt-til-punkt-net typisk anvendes til faste trådløse bredbåndsforbindelser, hvor slutbrugeren netop befinder sig på et fast sted. I det følgende anvendes derfor betegnelserne mobilnet og faste trådløse net Fysiske forbindelser Trådløse accesnet er baseret på det frekvensspektrum, der er til rådighed for netejerens. Engroskunden kan tilslutte udstyr til basestationen og således anvende det pågældende frekvensspektrum til at fremføre datatrafik i form af radiosignaler. En fysisk adgang til denne infrastruktur vil kræve, at engroskunden får adgang til en given del af en netejers frekvensspektrum. Mobilnet Mobilnet anvendes typisk til mobilt bredbånd (hovedsageligt UMTS (3G) og LTE). Til trods for, at der er sket en markant stigning i antallet af mobile bredbåndsabonnementer, vurderer Erhvervsstyrelsen dog, at denne stigning ikke er et udtryk for, at slutbrugerne i vidt omfang opfatter mobile bredbåndforbindelser som et alternativ til fastnet bredbåndsforbindelser (via kobber, fiber eller kabel-tv). 19

20 Der ses således heller ikke at være sket et tilnærmelsesvis lige så stort fald i antallet af fastnet bredbåndsforbindelser. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at de fleste slutbrugere i højere grad anvender mobile bredbåndsabonnementer som et supplement til fastnet bredbåndsabonnementer. På den baggrund har Erhvervsstyrelsen ikke foretaget en produkttest i forhold til engrosprodukter baseret på mobilnet. Faste trådløse net Faste trådløse net kan baseres på forskellige teknologier med henblik på at kunne tilbyde slutbrugerne forskellige typer af tjenester. I et fast trådløst net er slutbrugeren placeret på et fast sted, og det vil derfor være muligt for engroskunden at tilgå en specifik slutbruger, hvis engroskunden etablerer sig på den pågældende basestation og får adgang til frekvensspektret heri. Herefter kan engroskunden skabe en dedikeret trådløs forbindelse til slutbrugeren via netejerens frekvensspektrum. En engroskunde kan få adgang til at opsamle trafik lokalt ved at være til stede på netejerens basestation og herefter tilslutte sit udstyr til den respektive basestation og hos slutbrugeren med henblik på at tilbyde tjenester til slutbrugeren (lokal netadgang). I et fast trådløst net er den trådløse forbindelse dedikeret til den specifikke slutbruger. Da forbindelsen netop er dedikeret, vil en engroskunde kunne disponere over hver enkelt forbindelse ud til slutbrugeren og bestemme graden af udnyttelse ud fra dennes efterspørgsel (uncontended forbindelse). Samtidig har engroskunden frie rammer til at overføre trafik og behandle de anvendte tjenester. Det gør det muligt for engroskunden at variere udbuddet af tjenester, båndbredde, kvalitet og pris (tjenesteuafhængighed). Der vil dog opstå andre begrænsninger, hvis engroskunde får adgang til en netejers frekvensspektrum, idet frekvenser er en begrænset ressource. Det vil være nødvendigt at opdele frekvensspektrummet mellem netejeren og de engroskunder, der ønsker adgang, og som følge heraf vil alle brugerne kunne blive begrænset i deres kapacitet. Det betyder, at en engroskunde ikke har kontrol over den tilgængelige kapacitet for den enkelte slutbruger og derfor ikke vil have den samme fleksibilitet i forhold til at levere egenproducerede slutbrugertjenester i et fast trådløst net som i et kobber- eller fibernet (kontrol over forbindelse). Samlet set er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at fysiske forbindelser i faste trådløse net ikke opfylder kriterierne, idet engroskunden ikke kan få tilstrækkelig kontrol over forbindelsen til slutbrugeren Virtuelle forbindelser Ved virtuelle forbindelser i trådløse net anvender engroskunden såvel frekvenser som udstyr tilhørende netejeren eller en anden engrosudbyder. Mobilnet 20

Høringsnotat over udkast til markedsafgrænsning af engrosmarkedet

Høringsnotat over udkast til markedsafgrænsning af engrosmarkedet Bilag 2 Høringsnotat over udkast til markedsafgrænsning af engrosmarkedet for (fysisk) netværksinfrastrukturadgang (marked 4) og engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 5) IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Telia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse.

Telia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse. 5. december 2014 Høringsnotat for LRAIC-mobil tale og sms Erhvervsstyrelsen sendte udkast til LRAIC-prisafgørelser for mobilterminering af taleopkald og sms for 2015 med tilhørende LRAIC-model i høring

Læs mere

Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Udkast til markedsafgrænsning og analyse

Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Udkast til markedsafgrænsning og analyse Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) Udkast til markedsafgrænsning og analyse Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk 30. september 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Udkast til markedsafgrænsning og analyse

Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Udkast til markedsafgrænsning og analyse Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Udkast til markedsafgrænsning og analyse Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk 30. september 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)

Analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) > Analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax:

Læs mere

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test TDC A/S regulering@tdc.dk 8. oktober 2013 /chkjgi Fremsendes alene via e-mail Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test Erhvervsstyrelsen har undersøgt, hvorvidt TDC i løbet af kampagnen

Læs mere

af 16. august 2012 på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang 4).

af 16. august 2012 på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang 4). Comflex Networks ApS v/ Finn Lindau finn.lindau@comflex.dk 29. september 2014 /CHASTA Fremsendes alene via e-mail Afgørelse vedrørende klage fra Comflex om TDC s administration af forpligtelsen til netadgang

Læs mere

Markedsafgrænsning af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)

Markedsafgrænsning af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Markedsafgrænsning af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) - til brug for IT- og Telestyrelsens markedsundersøgelser i henhold til telelovens 84a-d 4. december 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at:

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at: Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S Tlf.: 82 33 70 00

Læs mere

Dokumentation af konkurrencemarginmodellen

Dokumentation af konkurrencemarginmodellen 20. marts 2015 Sag Dokumentation af konkurrencemarginmodellen 1. Formål Konkurrencemarginmodellen giver mulighed for at beregne marginen for et fiktivt selskab, som tilbyder detailprodukter landsdækkende

Læs mere

Introduktion til fastnetbredbånd

Introduktion til fastnetbredbånd Introduktion til fastnetbredbånd Oversigt over de meste anvendte begreber Begreb Accessnet Accessforbindelse (-linje) ADSL Aggregeringsnet Arkivtjeneste Backbonenet Bitstream Access Broadcast BSA Central

Læs mere

Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet (marked 3)

Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet (marked 3) Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet (marked 3) xx. xx 2013 FORORD 1 Indholdsfortegnelse SIDE Forord......... 4 1. Markedsafgrænsning...... 5 1.1 Slutbrugermarkedet for fastnettelefoni...

Læs mere

TDC Netstrategi 2020

TDC Netstrategi 2020 TDC Netstrategi 2020 Briefing Jacob Zentio Larsen Vicedirektør, Teknologi og Planlægning Cable Management Forum, 8. juni 2012 1 TDC netstrategi 2020 All-IP målsætning Ved udgangen af 2020 vil TDC s netværk

Læs mere

Det er Telias opfattelse, at det er afgørende for konkurrencesituationen i Danmark, at der sikres en reel adgang til TDC s kabel-tv-net.

Det er Telias opfattelse, at det er afgørende for konkurrencesituationen i Danmark, at der sikres en reel adgang til TDC s kabel-tv-net. Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S

Læs mere

Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet (marked 3) Udkast til markedsafgørelse, [markedsanalyse og markedsafgrænsning]

Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet (marked 3) Udkast til markedsafgørelse, [markedsanalyse og markedsafgrænsning] Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet (marked 3) Udkast til markedsafgørelse, [markedsanalyse og markedsafgrænsning] 10. september 2013 MARKEDSAFGØRELSE 1 Forord Det følger

Læs mere

TDCS PRISER PÅ BREDBÅND

TDCS PRISER PÅ BREDBÅND 18-12 2013 Sagsnr. 12/05180 /LR/MOH/MAN TDCS PRISER PÅ BREDBÅND KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUME... 1 2 INDSTILLING...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 3 SAGSFREMSTILLING...

Læs mere

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge.

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Baggrund De eksisterende bredbåndsmuligheder, som enten er eller fastnet via TDC s telefonkabler (PSTN-net) med lave båndbredder (fra under 1 Mbit og op til maks.

Læs mere

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Erhvervs- og Vækstministerie Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. postmar@erst.dk København den 26. januar 2015 Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Generelle bemærkninger Dansk Erhverv

Læs mere

VULA uncontended løsning 3004-2013 TDC/TWD

VULA uncontended løsning 3004-2013 TDC/TWD 1 VULA uncontended løsning 3004-2013 TDC/TWD Uncontended løsning: Sammenfatning og videre proces Sammenfatning: TDC har på møde med operatørerne 28. februar fremlagt 1. version af flg. præsentation af

Læs mere

KONKURRENCEN PÅ BREDBÅNDS- MARKEDET

KONKURRENCEN PÅ BREDBÅNDS- MARKEDET KONKURRENCEN PÅ BREDBÅNDS- MARKEDET DECEMBER 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Baggrund og metode... 5 2.1 Afgrænsning... 5 2.2 Dialog med branchen... 6 2.3 Eksterne undersøgelser... 7 2.4

Læs mere

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Indholdsfortegnelse 1. PRÆAMBEL... 2 2. DEFINITIONER... 2 3. PRODUKTBESKRIVELSE... 3 3.1 Kundeinstallation... 3 3.2 Provisionering / aktivering...

Læs mere

Bilag 1. Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013.

Bilag 1. Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013. Bilag 1 Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013. Markedsføring af bredbåndsforbindelser Indledning: De generelle krav, der

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. juni 2006. Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. juni 2006. Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 2. juni 2006 Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S Jan Lauridtsen har den 8. marts 2006 indgivet

Læs mere

Engrossalg via TDC s Kabel-tv net. Marts 2015

Engrossalg via TDC s Kabel-tv net. Marts 2015 Engrossalg via TDC s Kabel-tv net Marts 2015 Baggrund Den gældende regulering på marked 5 pålægger TDC at tilbyde, at andre teleselskaber kan aftage bredbåndstilslutninger via TDC s kabel-tv net. TDC kan

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 56 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 56 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 56 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET E-MAIL (postmar@erst.dk) Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET 1. INDLEDNING

Læs mere

Denne Brancheaftale er åben for enhver bredbåndsudbyder, uanset medlemskab af TI.

Denne Brancheaftale er åben for enhver bredbåndsudbyder, uanset medlemskab af TI. BRANCHEAFTALE OM MARKEDSFØRING AF BREDBÅNDSHASTIGHEDER 1. PRÆAMBEL Følgende brancheaftale er et supplement til Forbrugerombudsmandens retningslinjer for god markedsføringsskik på teleområdet (herefter

Læs mere

Etablering af mobildækning

Etablering af mobildækning Slagelse Kommune Att.: Louise Frændemark 21. januar 2015 /RIKROS Etablering af mobildækning I har i jeres mails af 15. december 2014 og 7. januar 2015 stillet en række spørgsmål, der vedrører Slagelse

Læs mere

Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i Lycamobiles mobilnet (marked 7) Markedsafgørelse over for Lycamobile

Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i Lycamobiles mobilnet (marked 7) Markedsafgørelse over for Lycamobile Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i Lycamobiles mobilnet (marked 7) Markedsafgørelse over for Lycamobile samt markedsafgrænsning og analyse 30. november 2012 FORORD 1 Markedsafgørelse I medfør

Læs mere

Engrosmarkedet for terminering af sms i [selskab] mobilnet

Engrosmarkedet for terminering af sms i [selskab] mobilnet Engrosmarkedet for terminering af sms i [selskab] mobilnet Udkast af 15. april 2015 FORORD 1 Indholdsfortegnelse SIDE Forord... 3 1. Markedsafgrænsning... 5 1.1. Slutbrugermarkedet for mobiltjenester...

Læs mere

VULA PairBonding er et produkt, hvor xdsl-forbindelsen produceres på 2 kobberpar for at levere en

VULA PairBonding er et produkt, hvor xdsl-forbindelsen produceres på 2 kobberpar for at levere en Bilag f: Produktbeskrivelse for VULA Pair Bonding. Omfang VULA PairBonding er et produkt, hvor xdsl-forbindelsen produceres på kobberpar for at levere en given hastighed, i stedet for kobberpar.. Indhold.

Læs mere

Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester

Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester Produkttillæg: IP Transmission kabel-tv net til Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester PT_IP_Trans_kabel-tv_net_v_std_190115 Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse 1. PRÆAMBEL... 3 2. PARTER...

Læs mere

Engrosmarkedet for terminering af sms i Hi3G s mobilnet. Markedsafgørelse over for Hi3G samt markedsafgrænsning og analyse

Engrosmarkedet for terminering af sms i Hi3G s mobilnet. Markedsafgørelse over for Hi3G samt markedsafgrænsning og analyse Engrosmarkedet for terminering af sms i Hi3G s mobilnet Markedsafgørelse over for Hi3G samt markedsafgrænsning og analyse 30. november 2012 FORORD 1 Markedsafgørelse I medfør af 40, stk. 1, og 41, stk.

Læs mere

Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester

Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester Produkttillæg: Fiber BSA til Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester PT_FBSA_v_std_220114.docx Side 1 af 7 1 Præambel Dette Produkttillæg indeholder de produktspecifikke vilkår for TDC

Læs mere

Markedsanalyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for terminering af sms i TDC s mobilnet

Markedsanalyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for terminering af sms i TDC s mobilnet > Markedsanalyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for terminering af sms i TDC s mobilnet Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende

De Europæiske Fællesskabers Tidende 17.9.2002 L 249/21 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2014

Telestatistik Første halvår 2014 Telestatistik Første halvår 214 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen.

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen. Notat TF2005-18 Teleforum Eventuelle regelændringer vedrørende alarmforhold på baggrund af IPtelefonianalysen og fastsættelse af regler på baggrund af rapport om stedbestemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner

Læs mere

Kære Lars og øvrige Vectoring gruppe

Kære Lars og øvrige Vectoring gruppe Fra: xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Sendt: 10. december 2012 08:47 Til:xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Læs mere

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via e-mail 25. februar 2014 timepe-erst camped-erst Erhvervsstyrelsens opfølgning i forbindelse med TDC A/S standardtilbud for uncontended VULA på marked 4 Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

Hovedpunktsreferat fra møde den 11. april 2014 i VULAvidereudvikling

Hovedpunktsreferat fra møde den 11. april 2014 i VULAvidereudvikling 23. april 2014 Hovedpunktsreferat fra møde den 11. april 2014 i VULAvidereudvikling /rasjak-erst Deltagere: Telia: Marie Skouenborg, Frederik Siegumfeldt og Lars Høyrup Jensen Concepy: Simon Skals og Nicolai

Læs mere

Bilag 2 og 3 og værktøjer

Bilag 2 og 3 og værktøjer Bilag 2 og 3 og værktøjer Lars Erik Storgaard Geodatastyrelsen, laers@gst.dk Program for workshop Geodatastyrelsen Formål hvorfor workshop? Kvalificering af listen over myndigheder Temakammerater Opmærksomhed

Læs mere

Concepy ApS fremsender hermed selskabets bemærkninger vedr. ovennævnte høring.

Concepy ApS fremsender hermed selskabets bemærkninger vedr. ovennævnte høring. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Vedr.: Høring over Analyse af netadgangen til TDC's kabel-tv-net Concepy ApS fremsender hermed selskabets bemærkninger vedr. ovennævnte

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Bilag 1f. Produktspecifikation for delstrækninger

Bilag 1f. Produktspecifikation for delstrækninger Bilag 1f. Produktspecifikation for delstrækninger Dette bilag udgør bilag 1f til det mellem parterne tiltrådte Produkttillæg for Rå kobber/delt rå kobber eller Standardaftale for Rå kobber eller Standardaftale

Læs mere

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 69 Offentligt Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Foretræde for Udvalget for Landdistrikter og Øer 1 Agenda 1) TDCs

Læs mere

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 Udvalget har bedt Rambøll regne på de forretningsmæssige muligheder for en DTTgatekeeper ved varierende antal MUX til rådighed. Som nævnt vil

Læs mere

Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland

Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland Gennemgang af regeringens udspil»bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark«marts 2013 Baggrundsrapporten er udarbejdet af en kommunal-regional arbejdsgruppe,

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Advokatfirma Plesner Att.: Gitte Holtsø Amerika Plads 37 2100 København Ø. Telenors overtagelse af Tele 2

Advokatfirma Plesner Att.: Gitte Holtsø Amerika Plads 37 2100 København Ø. Telenors overtagelse af Tele 2 Advokatfirma Plesner Att.: Gitte Holtsø Amerika Plads 37 2100 København Ø 4. juli 2007 Sag 4/0120-0401-0016 / FIB / MIK Deres ref. 70035618 GHO/MBU Telenors overtagelse af Tele 2 Telenor Danmark har med

Læs mere

Markedsafgrænsning på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet. Udgivet af:

Markedsafgrænsning på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet. Udgivet af: > Markedsafgrænsning på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet Udgivet af: Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 2100 København Ø Telefon: 3529 1000 Fax: 3546 6001 >

Læs mere

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012 Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Ville du, ved valg af ny bolig, spørge ejendomsmægleren

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Vejledning om markedsleje for mobilantenner og master

Vejledning om markedsleje for mobilantenner og master 1. juli 2014 /ALLVIL Vejledning om markedsleje for mobilantenner og master Denne vejledning beskriver nærmere tre forskellige metoder til, hvordan kommuner og regioner kan fastsætte den rette lejepris

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 status IT- og Telestyrelsen December 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen.

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 196 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER KUN DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ULØ den 16. september 2014 Spørgsmål S stillet efter ønske fra Mette Hjermind

Læs mere

7. Bekendtgørelse om Dansk radiogrænseflade nr. 00 032 for laveffekts

7. Bekendtgørelse om Dansk radiogrænseflade nr. 00 032 for laveffekts Se høringsliste 28. marts 2015 Sag 2015-2686 /PEMAKN Høring om udkast til nye/ændrede bekendtgørelser på radiofrekvensområdet Hermed udsendes i høring følgende udkast til nye/ændrede regler på frekvensområdet:

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST4

It-sikkerhedstekst ST4 It-sikkerhedstekst ST4 Datatransmission af personoplysninger på åbne net Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST4 Version 1 Oktober 2014 Datatransmission af personoplysninger

Læs mere

Bilag 4: Service Level Agreement for rå kobber og delt rå kobber

Bilag 4: Service Level Agreement for rå kobber og delt rå kobber Bilag 4: Service Level Agreement for rå kobber og delt rå kobber Bilag 4 gældende pr. 1. marts 2015. 1 Indhold 1 INDHOLD... 1 2 INDLEDNING... 1 3 KVALITET... 2 4 LEVERINGSPRÆCISION... 3 5 LEVERINGSTID...

Læs mere

VLAN, Trunk & VTP. VLAN: Virtual Local Area Network

VLAN, Trunk & VTP. VLAN: Virtual Local Area Network (C) EC MID 2005 VLAN, runk & VP 2003 EC MID, Heh 1 VLAN: Virtual Local Area Network VLAN s er en logisk opdeling af enheder eller brugere VLAN s fungerer på OI lag 2 ( og 3 ) Opbygget af witche ( og Routere

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Møde om VULAvidereudvikling. 3. September 2013 version 0.94

Møde om VULAvidereudvikling. 3. September 2013 version 0.94 Møde om VULAvidereudvikling 3. September 2013 version 0.94 Indhold 1. Opdateret status på idriftsættelse af VULA 2. Opfølgning på Telias tunnel-løsning fra CPE 3. Dækningsoplysninger i TDCs net 1. AO'ers

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet Sammenfatning Denne vejledning adresserer risikoen for industrispionage fra statssponserede aktører i udlandet mod

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

Åbning for adgang til bredbånd via kabel-tv infrastrukturen på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)

Åbning for adgang til bredbånd via kabel-tv infrastrukturen på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) En Rapport for IT & Telestyrelsen Åbning for adgang til bredbånd via kabel-tv infrastrukturen på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) 11/06 2009 Engagement: 222702310 IT & Telestyrelsen

Læs mere

Status for Netudbygning

Status for Netudbygning Status for Netudbygning Peer Ulf Jacobsen Netplanlægger, Operations Cable Management Forum, 8. juni 2012 1 Udbygning med FTTH i Dong-området Konvertering af DONG s tekniske platform til TDC-DSLAM er med

Læs mere

Høringsnotat over udkast til afgørelse om prisfastsættelse efter LRAICmetoden

Høringsnotat over udkast til afgørelse om prisfastsættelse efter LRAICmetoden Notat Høringsnotat over udkast til afgørelse om prisfastsættelse efter LRAICmetoden 1 Introduktion...1 2 EU-kommissionens bemærkninger i medfør af artikel 7, stk. 3, i rammedirektivet...1 3 Afgørelsesudkast

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen

DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen Udgivet af: DI ITEK Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 978-87-7353-989-7 0.02.13 Kort baggrund Det er på baggrund af EU-lovgivning forbudt af lagre og

Læs mere

En verden af oplevelser ANDELS.NET. Bredbånd til boligforeninger

En verden af oplevelser ANDELS.NET. Bredbånd til boligforeninger En verden af oplevelser Fem gode grunde til at vi er billigere 1: Andels.net ejer selv vores fiberring og lejer os ikke ind på andres. Andels.net står selv for installationerne af netværk og for trækning

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2013

Telestatistik Andet halvår 2013 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

ansvarlighed ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning info hosted pbx mobiltelefoni fibernetværk ip-telefoni internet sikkerhed

ansvarlighed ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning info hosted pbx mobiltelefoni fibernetværk ip-telefoni internet sikkerhed visamlertrådene ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning ansvarlighed én leverandør, der samler trådene og skaber synergi De fleste ved, at der kan være meget at spare ved at samle

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

Statsstøtteretlig vurdering i forbindelse med indkøb af bredbåndsinfrastruktur

Statsstøtteretlig vurdering i forbindelse med indkøb af bredbåndsinfrastruktur København 29. april 2015 Michael Honoré Partner T +45 72 27 33 76 mih@bechbruun.com Sagsnr. 038632-0023 mih/nje/ilp Statsstøtteretlig vurdering i forbindelse med indkøb af bredbåndsinfrastruktur 1. Indledning

Læs mere

Bredbå nd på Långelånd

Bredbå nd på Långelånd Bredbå nd på Långelånd Et notat om den nuværende status på den digitale infrastruktur i Langeland Kommune Center for Netværksplanlægning Aalborg Universitet, Marts 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion...

Læs mere

Godkendelse af Axcels erhvervelse af Silkeborg Data A/S. 1. Indledning

Godkendelse af Axcels erhvervelse af Silkeborg Data A/S. 1. Indledning Dato: 16. april 2014 Sag: TIFS-14/01354 Sagsbehandler: /MTP Godkendelse af Axcels erhvervelse af Silkeborg Data A/S KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN 1. Indledning ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Konkurrence-

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 IT- og Telestyrelsen November 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD

GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD Kikhanebakken og Ørnebakken, 2840 Holte www.holteavlsgaard.dk Holte, d.14-03-2014 Kære medlem af Holteavlsgaards Grundejerlaug. Generalforsamlingsbeslutning om lukning af

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

MOBILMASTER OG -ANTENNER

MOBILMASTER OG -ANTENNER MOBILMASTER OG -ANTENNER UDBYGNING AF MOBILNETTET brochure1.0.indd 1 18-06-2013 14:34:45 MOBILMASTER OG -ANTENNER UDBYGNING AF MOBILNETTET TELEINDUSTRIEN 2013 brochure1.0.indd 2 18-06-2013 14:34:45 GOD

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2011

Bredbåndskortlægning 2011 Bredbåndskortlægning 2011 Publikationen kan hentes på: www.itst.dk ISSN: 1903-3761 Version af 8. marts 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet 5 Tilgængelighed

Læs mere

Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling Sømod Fiberlaug, 04.02.2015 Sted: Lokaler udlånt af Ungdomsskolen på Horsebakken 19, 2400 København NV Deltagere: I alt var 66 medlemmer repræsenteret (heraf 22 ved fuldmagt).

Læs mere

Sikkerhed i trådløse netværk

Sikkerhed i trådløse netværk Beskyt dit trådløse netværk IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 Kbh. Ø Telefon 3545 0000 Telefax 3545 0010 E-post: itst@itst.dk www.itst.dk Rådet for it-sikkerhed www.raadetforitsikkerhed.dk Der

Læs mere

En rapport til Erhvervsstyrelsen. Engrosadgang via kabel-tv infrastrukturen. 10-12 2012 Engagement: 330011753

En rapport til Erhvervsstyrelsen. Engrosadgang via kabel-tv infrastrukturen. 10-12 2012 Engagement: 330011753 En rapport til Erhvervsstyrelsen 10-12 2012 Engagement: 330011753 10-12 2012 Page i Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund... 6 2.0 Metode... 7 2.1 Vurdering af omkostninger... 7 2.2 Omkring Gartners vurderinger

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 5. juni 2013 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, maj 2013. Base: 1009 interviews blandt 15-74 årige. Tabeller viser

Læs mere

Fremsat den (DATO) af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag. til

Fremsat den (DATO) af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag. til Fremsat den (DATO) af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål, lov om elektroniske kommunikationsnet

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål om GovCERT s serviceydelser og sensornetværk

Ofte stillede spørgsmål om GovCERT s serviceydelser og sensornetværk 9. april 2013 Dokumentnr.: CKG Ofte stillede spørgsmål om GovCERT s serviceydelser og sensornetværk Indhold: 1. Organisation...2 2. Serviceydelser...3 3. Teknik...6 4. Gældende regler...9 1/9 1. Organisation

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere