Motorikdagplejen. En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Motorikdagplejen. En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer"

Malene Damgaard
7 år siden
Visninger:

1 En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer Dagplejen Holstebro 2016 Motorikdagplejen

2 Hvorfor Motorikdagplejen? Dagplejen Holstebro har et antal dagplejere med speciale i motorik. Det betyder, at motorikdagplejeren har særlig viden om børns motoriske og sansemæssige udvikling, og at hun har særlig fokus på sanser og bevægelse i de aktiviteter som foregår i dagplejens hverdag og i legestuen. Motorikdagplejeren arbejder, som alle andre dagplejere, med børnene ud fra alle seks temaer i de pædagogiske læreplaner, men har særlig opmærksomhed på at få bevægelse ind som en del af alle aktiviteter. Motorikdagplejeren arbejder med stimulering af barnets grundlæggende sanser: labyrintsans, følesans og muskel-led sans, og med fokus på barnets egen rytme. Og hvad betyder det for jeres barn i hverdagen? Sansernes betydning Labyrintsansen Labyrintsansen sidder i indre øre, og registrerer hovedets bevægelser og position i forhold til tyngdekraften, og også ændringer i bevægelsestempoet. Det er labyrintsansen, der fortæller os, om vi sidder, går, vender op eller ned, eller om vi er ved at falde. Fungerer labyrintsansen ikke optimalt, bliver vi svimle og får kvalme.

3 Vi kan også få en misvisende oplevelse af højder, og bevægelse vil generelt opleves som farligt eller ubehageligt. Labyrintsansen er grundlæggende i al bevægelse, og skal altid tages som udgangspunkt for udfordringer med motorikken. For at stimulere labyrintsansen skal hovedet hver dag bevæges på 4 måder: Fremover/ bagover. Rundt om sig selv til begge sider. Ned over siden til begge sider. Op og ned. Børn skal elske at: gynge, dreje rundt, tumle vildt, få vendt bunden i vejret, løbe/ trille ned ad bakker, svingture.

4 Følesansen Følesansen består af to dele: den undersøgende og den beskyttende følesans. Den undersøgende følesans er en ydre sans. Den stimuleres med den berøring, vi selv opsøger: det vi rører ved: blødt, hårdt, ru, nopret, glat, varmt, koldt osv. når vi går på forskelligt underlag når baby putter legetøj og ting i munden når tæer og fødder fisker efter ting i en balje vand Den undersøgende følesans er den, som vi lærer med, når følesansen er velstimuleret. Den beskyttende følesans er en indre sans. Den stimuleres med den berøring, vi modtager fra andre: når vi bliver rørt ved af andres hænder når vi går i brusebad eller karbad når regnen slår ind på kinderne når vi passivt får massage eller er i fodspa Den beskyttende følesans er den, som redder os fra noget farligt, og som gør os klar til at lære af sansestimuli. Følesansen er vigtig for overlevelse. Den beskyttende følesans sikrer f.eks., at vi trækker os væk fra den varme kogeplade eller brændeovn.

5 Følesansen og berøring er afgørende for barnets følelsesmæssige udvikling. Muskel-led sansen Muskel-led sansen sidder i vores muskler, led og sener, og giver os besked om kroppens stilling og spænding. Når vi tilpasser en bevægelse f.eks. landing når vi hopper, eller hvor meget styrke armen skal bruge for at løfte en kop, er det muskel-led sansen, der arbejder. Det er ligeledes muskel-led sansen, der arbejder for vores fornemmelse for rum og retning: hvor er jeg i rummet? Hvor langt er der op til munden, når jeg bruger en gaffel? Hvornår skal jeg sætte farten ned for at stoppe scooteren inden jeg rammer nogen?

6 Muskel-led sansen er tæt forbundet med de reflekser, som får barnet til at trille, til at hæve sig op på arme og knæ, og til at sætte sig op naturligt. Muskel-led sansen er afhængig af, at labyrintsansen og følesansen er velfungerende. Hverdagen i Motorikdagplejen Som motorikdagplejer arbejder man med sanserne og med at få bevægelse ind i alle slags aktiviteter. Det betyder, at dagplejeren arbejder mere end almindeligt med f.eks. at gynge, at snurre, at bruge fodspa og massage. Dagplejeren bruger både rummene og indretningen i huset til at understøtte sanserne og bevægelse, og bruger desuden egne udearealer og lokalområdets muligheder til også at få pulsen op og få sved på panderne.

7 Motorikdagplejeren vil i høj grad arbejde med at minimere stress hos børnene. Niveauet af stresshormoner stiger hos børn, når vi afbryder dem i det, de er ved: når vi vækker børn før de er udsovede, når vi afbryder deres leg eller aktivitet. Derfor har dagplejeren stort fokus på at afpasse dagens struktur og rutiner til barnets egen rytme den rytme kroppens systemer har: om man er A- eller B- menneske, om man har brug for kort eller længere tid til omstilling mellem aktiviteter og lign. Udvikling og information Motorikdagplejeren vil løbende få uddannelse og ny inspiration til arbejdet med sanser og motorik. I vil ligeledes løbende få information om aktiviteter og nye tiltag i motorikdagplejen. Har I, som forældre, behov for yderligere information, kan der rettes henvendelse til jeres motorikdagplejer eller til Dagplejen Holstebro via kontaktoplysninger på bagsiden af denne folder.

8 Denne folder er udarbejdet i et samarbejde mellem dagplejens motorikvejleder Dorte Brandt Hansen og dagplejeledelsen. Folderens målgruppe er forældre, som har børn indskrevet hos en af dagplejens motorikdagplejere. For yderligere information kan der rettes henvendelse til Dagplejen Holstebro vi følgende kanaler: Telefon Mail: dagplejen@holstebro.dk Holstebro Kommunale Dagpleje Borregårdsvej Holstebro. Tlf: E-post: dagplejen@holstebro.dk Motorikdagplejen

Relaterede dokumenter

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik