Af Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut"

Transkript

1 Overblik Nyt fra Idan Nr 22 Marts 2009 l e d e r Af Henrik H. Brandt, direktør for Idrættens Analyseinstitut Foto: Polfoto/Jens Dige Plads til forbedring Kan man begå sig i international eliteidræt, hvis man kun fokuserer på hård fysisk træning, men glemmer andre aspekter som taktisk og mental træning, kost og træningsforhold, talentrekruttering, udstyr, økonomiske rammer, uddannelse og familie osv. osv.? Nej, selvfølgelig ikke. Det er kendt af de fleste, at det kræver en bred palet af kompetencer og rammeforhold at begå sig i international eliteidræt. Men hvad nu hvis ambitionen bare er, at de generelle rammer for dansk idræt og tilbuddene om idræt og fysisk aktivitet til alle borgere til hver en tid skal være i den internationale elite? Kan man så forestille sig en statslig idrætspolitik uden overblik over hele sektoren og visioner for hele idrætsområdet og uden synderlig koordinering af ressourcer og politik mellem ministerierne? Kan man forestille sig en idrætsverden, hvor idrætsorganisationer og andre aktører med indflydelse og økonomiske ressourcer kun har ringe blik for mange af de opfindere og kreative iværksættere, der udvikler nye løsninger for faciliteter, udstyr, it-systemer eller formidling af idrætten? Kan man forestille sig et idrætsforskningsmiljø, der ikke har nævneværdig forskning, viden eller undervisning på områder som events, sportsøkonomi, medier, professionel sport, facilitetsdrift, teknologi, international idrætspolitik, spillemarked osv. osv..? Indhold: Dyrt skatteløfte med lille effekt Iværksættere udvikler idrætten Fodbolden suger kapital Regeringen må ind i pudekampen Kalender og nyt i vidensbanken Ny bog: Jagten på glæden Ny bog: Kommunal idrætspolitk Skattefri arbejdsgiverbetalt motion i fitnesscentre og foreninger kan koste et trecifret millionbeløb. Dyrt skatteløfte med lille effekt Regeringens løfte om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte medlemskaber af fitnesscentre eller idrætsforeninger kan blive særdeles kostbart at indfri og få begrænset effekt, konkluderer et notat udarbejdet af Idan. Af Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut Samlede kontingentbetalinger på mindst 1,6 mia. kr. fra erhvervsaktive danskere, der i dag er medlem af idrætsforeninger eller fitnesscentre, kommer potentielt i spil til fremtidige skattefradrag, hvis regeringen gør alvor af sine løfter fra regeringsperiodens start om at indføre skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ordninger, der omfatter motion og idræt for medarbejdere i offentlige og private virksomheder. Regeringen har endnu ikke fremsat et konkret forslag til udformning af ordningen, men har flere gange bekræftet løftet, siden det blev fremsat i regeringsgrundlaget og en fælles pressemeddelelse fra Skatteministeriet, Kulturministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i december I et notat udarbejdet på foranledning af Idrættens Fællesråd konkluderer Idan, at der er grund til at overveje indførelsen af en arbejdsgiverbetalt skattefri ordning for motion i idrætsforeninger og fitnesscentre særdeles nøje i forhold til andre tiltag for at styrke befolkningens deltagelse i sport og motion. En skattefri arbejdsgiverbetalt ordning får potentielt nogle meget høje startomkostninger, før den overhovedet aktiverer nye personer med sport eller motion. Ordningen kan samtidig få nogle utilsigtede effekter for det generelle idrætsbillede i Danmark. Stort provenutab Baseret på de seneste tilgængelige tal for kontingentsatser til idrætsforeninger og fitnesscentre samt datamateriale fra bl.a. undersøgelsen Befolkningens motions- og sportsvaner 2007 konkluderer Idan, at der allerede i dag er ca erhvervsaktive medlemmer af kommercielle fitnesscentre og ca erhvervsaktive medlemmer af idrætsforeninger. Hvis blot en fjerdedel af disse medlemskaber i forbindelse med fremtidige løn- og overenskomstforhandlinger konverteres til arbejdsgiverbetalte ordninger, vil det ifølge Idans estimat udløse et årligt skattemæssigt provenutab for staten på 219,8 mio. kr. Hvis halvdelen af de erhvervsaktive medlemmer får held til at lade arbejdsgiveren betale deres kontingent som en del af lønnen, vil provenutabet for staten blive

2 Svaret er ja, det kan man godt forestille sig Desværre. Hvis der er én ting, vi på Idrættens Analyseinstitut har fået bekræftet gennem projekter som Idrættens Iværksættere og under arbejdet i Breddeidrætsudvalget, så er det, at idrætten er en kæmpe sektor med berøring med fantastisk mange grene af samfundet. Dette kalder på en erkendelse af, at idrætten består af en række delsektorer, der på forskellig vis bør tale mere sammen, udvikle mere sammen og debattere mere sammen. På overraskende mange områder mangler der viden, visioner, koordinering og kompetencer, selv om dansk idræt i almindelighed er relativt langt fremme i forhold til andre lande. I dette nyhedsbrev peger vi på nogle af de områder, der klart kan forbedres gennem forskning, debatter og bedre koordination, såsom statens idrætspolitik, iværksætter-området og driften af vore professionelle sportsklubber. Læs det som et konstruktivt indspark til en debat, som vi til hver en tid gerne stiller op til. n y t f r a i n d - o g u d l a n d Idræt savnes i ny handlingsplan Regeringen har fremlagt en handlingsplan, der skal styrke de praktiske, musiske og kunstneriske fag i folkeskolen. Men det er sparsomt, hvad regeringens nye handlingsplan indeholder af tiltag for at styrke folkeskolens idrætsundervisning. Handlingsplanen vil etablere forsøg med afsluttende prøver i musik, billedkunst og det nye valgfag håndværk og design. Men idræt skal fortsat ikke være et prøvefag, og det er et problem for fagets status, mener formanden for Dansk Idrætslærerforening: Det har voldsomme konsekvenser for fagets kvalitet, at der ikke er nogen prøve. Det er især i forhold til kvaliteten af undervisningen. Faget bliver brugt som udfyldning, og det får ingen respekt, hverken fra elever eller lærere. Det bliver lidt opfattet som et frikvarter, siger Martin Elbæk Knudsen til Politiken. Eneste konkrete tiltag i den nye handlingsplan er, at der i perioden skal etableres forsøg med ny sundhedsprofil for faget idræt i samarbejde med hjemkundskab i udskolingen Det er dog muligt, at idrætsfaget vil få større fokus på længere sigt. Undervisningsminister Bertel Harder har over for Politiken udtrykt undren over, at den rådgivningsgruppe, som har lavet forarbejdet til handlingsplanen, ikke har arbejdet med idræt. Han ser samtidigt positivt på muligheden for, at idræt bliver et prøvefag. Andel, der dyrker regelmæssig sport eller motion (pct.) Kvinder Mænd Total Idrætsdeltagelsen varierer blandt forskellige grupper på det danske arbejdsmarked. Erfaringer med andre personalegoder taler for, at skattefri motion sandsynligvis vil blive brugt mest af de erhvervsgrupper, som i forvejen er mest aktive. (Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2007, Idan) på hele 439,5 mio. kr. om året. Dette er altså prisen, før en ny arbejdsgiverbetalt skattefri ordning overhovedet foranlediger én eneste erhvervsaktiv dansker til at tegne et nyt medlemskab af fitnesscenter eller idrætsforening. Idans estimat baseres blandt andet på, at danskere i 2007 ifølge Skat havde en arbejdsgiverbetalt skattefri sundhedsforsikring til en gennemsnitlig pris af 1125 kr., hvilket ifølge Skats egne beregninger udløste et skattemæssigt provenutab på 340 mio. kr. Ikke målrettet de rigtige grupper En anden udfordring ved indførelse af en skattefri arbejdsgiverbetalt ordning bliver at nå de grupper, der har mest brug for at dyrke mere sport eller motion. Ufaglærte mænd og kvinder samt ufaglærte mænd har en relativt lav idrætsdeltagelse, mens øvrige grupper på arbejdsmarkedet har en relativt høj idrætsdeltagelse (se figuren). Generelt har arbejdssøgende en betydeligt lavere idrætsdeltagelse end personer på arbejdsmarkedet. Personalegoder på arbejdsmarkedet rammer imidlertid typisk de mere vellønnede grupper som funktionærer, der i forvejen har en høj idrætsdeltagelse. Allerede i dag har 44 pct. af danskerne på arbejdsmarkedet adgang til forskellige former for motion og sport via arbejdspladsen, og 23 procent af disse benytter tilbuddet mindst en gang om ugen. Samtidig viser tal fra Befolkningens motions- og sportsdeltagelse, at prisen på sport og motion ( har ikke råd ) kun opgives som begrundelse af tre procent af de erhvervsaktive danskere, der i dag ikke dyrker regelmæssig sport eller motion. Svenske erfaringer Idans estimat tager naturligvis det forbehold, at regeringen kan indføre en ordning, hvor der sættes loft over det beløb, der kan trækkes fra for den enkelte medarbejder, eller andre begrænsninger for ordningens anvendelse. I givet fald reduceres incitamentet for den enkelte erhvervsaktive naturligvis tilsvarende, og notatet har derfor set på den svenske praksis for tilsvarende ordninger. Her er det maksimale fradragsberettigede beløb sat til værdien af et årskort til en lokal gymanordning, hvilket eksempelvis i Stockholmsområdet giver en fradragsberettiget værdi på op til svenske kroner om året. De svenske erfaringer viser endnu en utilsigtet effekt af at vurdere medlemskaber af idrætsforeninger eller fitnesscentre ud fra deres sundhedsmæssige værdi: I Sverige er det nemlig ikke tilladt at trække arbejdsgiverbetalte kontingenter til eksempelvis ridning, golf, alpint skiløb eller sejlsport fra i skat, mens det til gengæld regnes for skattefrit, hvis arbejdsgiveren betaler kontingentet eller yder tilskud til eksempelvis håndbold, bandy eller gymnastik. En sådan graduering af idrætsgrene ud fra sundhedsværdi vil være et eklatant brud med principperne i den danske folkeoplysningslov. Download hele Idans notat om skattefri arbejdsgiverbetalt motion på

3 Svensk idræt på finansloven Den svenske regering lægger op til et markant brud med den skandinaviske tradition for at støtte idrætsbevægelsen via de statslige spillemonopoler. Et regeringsforslag indebærer, at den centrale støtte til svensk idræt i fremtiden alene skal finansieres over finansloven i modsætning til i dag, hvor idrætten har del i Svenska Spels overskud. Konkret begrunder regeringen forslaget med, at idrætten vil blive sikret stabile indtægter i fremtiden ved ikke længere at være afhængig af pengene fra spil. For svensk idræt anført af Sveriges Riksidrottsförbund (RF) har koblingen til Svenska Spel ellers været en god forretning. Idrættens indtægter fra Svenska Spel lå frem til 2002 væsentligt under det statslige grundtilskud fra finansloven på cirka 450 mio. svenske kr., men spilleindtægter fra Svenska Spel er i dag den klart største indtægtskilde. Alligevel bliver forslaget positivt modtaget i RF. Vi har bestemt tjent på systemet med Svenske Spels overskudsudlodning i de senere år, men meget taler for, at det vil ændre sig fremover, siger forbundets formand, Karin Mattsson Weijber. Prisen for at komme på den svenske finanslov er en øget kontrol med den svenske idrætsbevægelses offentlige midler. Bl.a. skal årlige evalueringer fremover afdække, hvordan midlerne anvendes. Samtidig understreger forslaget, at statens støtte til børne- og ungdomsaktiviteter skal gå til aktiviteter, der gennemføres ud fra et såkaldt børnerettighedsperspektiv, dvs. er i overensstemmelse med FN s konvention om børns rettigheder, ligesom regeringen vil fremme udviklingen af det svenske elitearbejde. Hård sparerunde i DIF Færre indtægter fra Danske Spil medfører nu omfattende besparelser i Danmarks Idræts-Forbund, som med en ny spareplan vil finde 20 mio. kr. i Pengene er hovedsageligt hentet ved nedskæringer i DIF s centrale aktiviteter, mens de direkte bloktilskud til specialforbundene ikke bliver berørt. Som led i nedskæringerne er stillinger svarende til 11,5 årsværk nedlagt i den centrale administration og blandt servicepersonalet i Idrættens Hus. Samtidig skal DIF s månedsblad, Idrætsliv, fremover kun udkomme en gang i kvartalet, ligesom DIF opgiver sine planer at etablere en ny web-tv-kanal med dansk idræt. Herudover er en del af pengene bl.a. fundet ved at sprede DIF s årlige tilskud til Sport Event Denmark over en længere årrække. Global Goal er et eksempel på lavteknologisk innovation, som både eliten og bredden har glæde af. Iværksættere udvikler idrætten Analyse: Danske iværksættervirksomheder medvirker til at udvikle idrætten, men samarbejdet med idrætten er ofte begrænset. Idans rapport Idrættens Iværksættere anbefaler en langt højere grad af netværk og sparring. Af analytiker Martin Hedal, Idan For første gang har et arrangement på dansk jord udelukkende haft fokus på iværksætteri inden for sportssektoren. Det var tilfældet, da Idan afholdt konferencen Idrættens Iværksættere den 26. februar i Frederikshavn og samtidig offentliggjorde rapporten af samme navn. Iværksætterne brugte bl.a. konferencen til at udveksle erfaringer med hinanden og høre om nye tendenser. Flere af dem ytrede i en afsluttende debat ønske om et langt større samarbejde med idrættens verden og med de andre iværksættervirksomheder. Det er da også en af rapportens pointer, at samarbejde og netværk i høj grad bør styrkes på dette område. Iværksætterne udvikler idrætten og tjener som regel penge på det. De to aspekter er i forening og hver for sig ikke mindst interessante i en tid, hvor bl.a. sundhed og motion, Sportsåret 2009 og arenabyggerier er på dagsordenen. På disse og mange andre områder kan iværksætteri og innovation således blive en vigtig succesparameter. Fra hobby- til gazellevirksomhed Rapporten identificerer over 50 danske iværksættervirksomheder, der arbejder inden for feltet sport og teknologi, og analyserer 25 af disse. Det er en bred vifte af primært mindre virksomheder med mange forskellige, men også flere fælles udfordringer. Ens for dem alle er, at de via mere eller mindre moderne teknologi udvikler idrætten. Teknologiske landvindinger har altid medvirket til at udvikle idrætten, og i dag tager vi højttaleranlæg på stadion, tv-apparatet, målfotos, løbebånd og cykelcomputere for givet. Om få år vil vi sandsynligvis også benytte os af mobil gps-tracking (Endomondo), runde fodboldmål (Global Goal) og 3D-animerede fodboldfinter (Fridrix) uden at tænke videre over teknologien bag. Idræt og teknologi har således ikke mindst i moderne tid gået hånd i hånd, og teknologien har især bidraget til forbedret formidling, forøget motivation i udøvelsen, bedre målemetoder, effektivisering og underholdning i idrættens verden. Foto: Global Goal Meget bureaukrati Trods finanskrisen vil idrætten naturligvis også udvikle sig teknologisk de kommende år. Det vil ikke mindst idrættens iværksættere bidrage til både nationalt og internationalt. Mange af iværksætterne har et godt kendskab til idrætsverdenen, men herfra og til et samarbejde er der imidlertid ofte lang vej. Vi er meget handlingsorienterede. Jeg har ikke lyst til at skulle redegøre for et eller andet foran et udvalg på otte mennesker. For så sker der ikke noget. René Pedersen, Streetgolf, i rapporten

4 Outgames beder om flere penge World Outgames, der til sommer samler homoseksuelle idrætsudøvere fra hele verden i København, er så økonomisk presset, at bestyrelsen har bedt Københavns Kommune om en ekstra underskudsgaranti på fem mio. kroner. Færre donationer og sponsorindtægter i kombination med en reel risiko for blot deltagere kan i værste fald medføre et i hul i budgettet på otte mio. kroner, som underskudsgarantien i så fald skal være med til at dække. På sit møde den 26. marts tilkendegav kommunens kultur- og fritidsudvalg, at man nu arbejder videre i forhold til en finansiering af en underskudsgaranti. Alternativet til garantien vil ifølge World Outgames være, at man bl.a. må skære i programindholdet med risiko for, at det vil medføre massive aflysninger blandt de allerede tilmeldte. Både budgettet og det forventede antal deltagere er i flere omgange blevet nedjusteret. Iværksætterne har forskellige produktprofiler Højteknologisk TrackMan etenzor It Udstyr 442.dk Global Goal Lavteknologisk Eksempler på fire produkter fra idrættens iværksættere. Produkterne kan placeres på to akser: De kan være mere eller mindre højeller lavteknologiske og udstyrs- eller it-relaterede. Læs portrætter af en lang række virksomheder på Idan.dk eller i rapporten Idrættens Iværksættere. Multiarena søger medfinansiering Den nye multiarena i Ørestaden, som Københavns Kommunes borgerrepræsentation i midten af marts gav grønt lys til, kommer til at koste i omegnen af 1 mia. kr. at opføre. Det vurderer Brian Kabatznick, der er vicedirektør i AEG Facilities/Europe, og som i interviews med danske medier løfter en del af sløret for projektet. AEG s arena med plads til tilskuere blev af kommunen foretrukket foran det konkurrerende projekt, Copenhagen Multiarena. I sin indstilling pegede kommunens forvaltning på, at AEG s projekt stod på mere sikker grund i forhold til bl.a. finansieringen. Men netop finansieringen er også hos AEG et af de punkter, som stadig mangler at komme på plads. AEG skal have en finansieringsplan klar senest den 15. juni, og til Børsen siger Brian Kabatznick, at man fortsat arbejder på byggebudgettet. Over for Berlingske Tidende afviser han dog samtidig, at den aktuelle finanskrise vil påvirke muligheden for at skaffe medinvestorer. Vi får først brug for pengene i 2011, og som verdenssituationen hele tiden ændrer sig, tror jeg ikke, det bliver et problem. Foto: AEG/HOK Sport Flere af iværksætterne oplever dele af idrættens verden som bureaukratisk og konservativ. Derfor dropper de hurtigt samarbejdet med idrætten. For der er ikke tid til langsommelige processer, når der skal tjenes penge i sidste ende. Omvendt har nogle af iværksætterne oplevet særdeles frugtbare udviklingssamarbejder med de dele af idrætten, der har haft viljen til at gå i en anden retning. Virksomheden TracTrac har eksempelvis haft stor succes med at samarbejde med orienteringsidrætten og andre idrætsgrene om forbedring af den sportslige formidling via tracking. Inspiration til idrætten Stort set alle iværksættervirksomhederne understreger i rapporten vigtigheden af konstant at være i kontakt med sine slutbrugere og ikke kun kunderne. Det er ikke mindst vigtigt for produktudviklingen, og det bliver dermed meget afgørende for succes på længere sigt. Naturligvis skal de samtidig selv tænke kreativt og til tider være et skridt foran brugernes tankegang. På dette og flere andre punkter i rapporten kan idrætten lade sig inspirere af virksomhedernes iværksætterånd, som faktisk har paralleller til idrættens frivillige arbejde. Motivationen til at gøre en ekstra indsats hænger for iværksætterne ofte sammen med følelsen af at være med til at skabe noget nyt. Der skal imidlertid også bruges masser af iværksætterånd for eksempelvis at gennemføre et succesfuldt Sportsåret 2009 eller DGI s Landsstævne og masser af teknologi. Idrættens Iværksættere fortsætter Idan fortsætter projektet Idrættens Iværksættere. Behovet for mere samarbejde og netværk på området kombineret med udviklingsperspektiverne for både idrætten og iværksætterne kræver yderligere analyser og formidling. Idan fortsætter således bl.a. med at portrættere interessante iværksættere på Idan.dk. Samtidig vil Active Institute, idrættens nye matchmaker ved Aarhus Universitet, i samarbejde med Idan tage fat i rapportens og konferencens konklusioner og igangsætte konkrete netværksinitiativer og projekter, der tænker idrætten ind i nye innovative sammenhænge. Ny Idan-rapport Læs om iværksætternes barrierer og potentialer i rapporten Idrættens Iværksættere, der bl.a. kommer omkring emner som produktudvikling, tilgange til idrætten, eksport, kundetyper, netværk, salg og iværksætterånd. Rapporten henvender sig til en bred skare: Aktører i den danske sportssektor, nuværende iværksættere i sportssektoren, potentielle iværksættere i sportssektoren, iværksættere generelt samt virksomheder, uddannelser og organisationer, der i større eller mindre grad berører feltet. Rapporten kan bestilles for kr. 100 på Idan.dk eller downloades gratis samme sted.

5 Ny analyse af dansk klubfodbold Toppen af dansk klubfodbold klarer sig fornuftigt økonomisk og sportsligt. Til gengæld kæmper klubberne i bunden af Superligaen og i de næstbedste rækker i stigende grad med at få den professionelle fodboldforretning til at løbe rundt. Det konkluderer en ny rapport fra konsulentfirmaet Capacant, der for DBU og Divisionsforeningen har analyseret strukturen i dansk klubfodbold på baggrund af interviews med klubberne, regnskabsanalyser og sammenligninger med udlandet. Analysen peger på flere mulige strategiske tiltag, som kan rette op på nogle af skævhederne. Bl.a. foreslår rapporten, at DBU og Divisionsforeningen overvejer at ændre turneringsstrukturen og samtidig begrænser antallet af professionelle licensklubber til kun at omfatte klubberne i SAS Ligaen og den næstbedste række, Viasat Divisionen. Samtidig bør den næstbedste række have særligt fokus på talentudvikling, ligesom man bør overveje at oprette en ny turnering for superligaklubbernes reserver. Analysen indeholder ingen konkrete forslag til ny turneringsstruktur. Disse forventer Capacent, DBU og Divisionsforeningen at kunne præsentere på et pressemøde den 21. april. Analysen er den første af sin art, siden indførslen af betalt fodbold i Et af målene med arbejdet har været at udrede, hvordan dansk klubfodbold kan leve op til en målsætning om at etablere sig blandt de 15 bedste ligaer i Europa. Læs også senioranalytiker Rasmus K. Storms kommentar til rapporten på Idan.dk. > > k a l e n d e r e n Ny teknologi i sport 2. april 2009: Active Institute og M-commerce er den 2. april i Aalborg værter for konferencen Sport ny teknologi og mobile medier om nyeste tendenser inden for teknologi og idræt. Seneste tilmelding er den 31. marts. Læs mere om programmet på Undtagelsen, der bekræfter reglen, om at fodboldklubber ikke betaler udbytte: FCK gjorde det i Fodbolden suger kapital Finanskrisen kradser, men generelt har det altid været en dårlig forretning at investere i fodboldaktier. Superligaklubberne er tilført 1,2 mia. kr. i aktiekapital fra Kun 22 mio. kr. kom retur i udbytteudbetalinger. Af senioranalytiker Rasmus K. Storm, Idan Research: Lau Tofft-Jørgensen Bortset set fra at investorer kan tjene penge på at købe og sælge aktier på de rigtige tidspunkter, er det ikke videre lukrativt at investere i fodboldaktier. Idan har set nærmere på kapitaludvidelserne i dansk fodbold, og selvom der er tilført en stor mængde kapital herunder store udvidelser af aktiekapitalen i de respektive klubber har dette ikke resulteret i noget nævneværdigt afkast til investorerne. Kun selskabet bag FC København, Parken, Sport og Entertainment A/S har i perioden , som der foreligger offentliggjorte regnskaber for, udbetalt udbytte. Det skete i 2006, da godt 22 mio. kroner flød tilbage til aktionærerne. Stor investeringslyst På trods af dette totalt set magre udbytte for danske fodboldinvestorer er investeringslysten tilsyneladende stor. I alt er der tilført knapt 1,2 mia. kr. til superligaklubberne i perioden. Herunder topper Brøndby IF med aktietilførsler på lige under 300 mio. kr. skarpt forfulgt af FCK med 292 mio. kr. Herefter kommer AaB (koncernen) med 172 mio. kr., AB med 100 mio. kr. samt FC Midtjylland med godt 84 mio. kr. i perioden. Lidt længere er der ned til næste lag, hvor vi blandt andet finder AGF (Aarhus Elite), Foto: Polfoto/Jens Dresling Stadium Design & Technology april 2009: Det britiske Stadia Magazine samler hvert år flere hundrede topledere fra sportsklubber og stadionanlæg til konference og netværksdannelse. I år finder konferencen Stadium Design & Technology sted i Warszawa den april med mulighed for at se nærmere på den polske hovedstads ambitiøse stadionprojekter den 23. april. Læs mere på Aktieudvidelser , mio. kr. 100,2 8% 314,8 27% 172,3 15% 299,3 25% 291,8 25% Brøndby FCK AaB AB Andre Ikke kun sportsligt, men også i forhold til aktieudvidelser rager Brøndby, FCK og AaB op i dansk fodbold, mens AB trods en stor ekstra kapitalindsprøjning er gået markant tilbage sportsligt. De fire klubber tegner sig tilsammen for hovedparten af de samlede aktieudvidelser.

6 Formidlingsrække om coaching Foråret 2009: Institut for Idræt, Københavns Universitet, har taget hul på forårets formidlingsrække Coaching forskning og praksis. De i alt otte forelæsninger, som finder sted i perioden den 18. marts til den 23. juni 2009, spænder fra coaching inden for sportspsykologi over narrativ coaching til anvendelsen af coaching i virksomheder. Forelæsninger foregår på H.C. Ørsted Instituttet, Universitetsparken 5. Deltagelsen er gratis, men tilmelding nødvendig pr. mail til Marianne Brandt- Hansen på Aktieudvidelser i danske superligaklubber opgjort pr. år Mio. kr. Arenaudvikling i Stockholm maj 2009: Arenovation slår den 14. maj dørene op til todageskonferencen Arenautveckling och ny teknik om udviklingen af fremtidens arenaer inden for idræt, kultur og turisme. En række eksperter inden for digitale medier, førende arenaudviklere og innovative teknikudviklere vil præsentere de nye tendenser og vise, hvordan man med hjælp fra nye teknologiske muligheder kan forstærke publikums oplevelse før, under og efter fx en sportskamp eller koncert. Konferencen er samtidig med til at søsætte en helt ny svensk brancheorganisation for aktører, der arbejder med arenaog eventmanagement. Læs mere på CeFU-konference om ungdomsliv 19. maj 2009: Center for Ungdomsforskning, CeFU, afholder den 19. maj konferencen Ungdomsliv - mellem individualisering og standardisering, som også er titlen på en ny bog skrevet af CeFUs forskere. På konferencen vil bogens bidragydere bl.a. diskutere, hvordan individualisering, standardisering og kommercialisering er tre nøglebegreber, når man skal forstå ungdomslivet i dag. Se mere information om konferencen på CeFU s hjemmeside, Kurser i stadiondrift Maj-juni 2009: Briten Ian Nuttall, der flere gange har givet oplæg på Idans seminarer om stadion- og arenadrift, er blandt initiativtagerne til Europas eneste kompetencegivende træningsprogram i planlægning, drift og kommerciel udvikling af større stadion- og arenaanlæg. European Venue Management Institutes såkaldte sommerskole i Stadium Management afvikles som ti moduler over 2 x 2 uger i henholdsvis Frankfurt den maj og Woking ved London den juni. Læs mere på Aktieudvidelserne er sket løbende gennem hele den undersøgte periode. Årligt har selskaberne bag superligaklubberne i gennemsnit fået tilført 107 mio. kr. ad denne vej. Silkeborg, Randers og OB med henholdsvis 64, 45, 36 og 19 mio. kr. Det er meget forskelligt, hvad indtægterne i forbindelse med aktieudvidelser er blevet brugt til i de forskellige klubber. I mange tilfælde er penge gået til konsolidering af klubbernes generelle økonomi, men også nye udviklingsprojekter har været årsagen til flere udvidelser af kapitalgrundlaget. Herudover nævner klubbernes årsberetninger stadionbyggeri, ejendomsinvesteringer og udvidelse af forretningsområdet fra fodbold til andre oplevelsesoplevelsesøkonomiske områder som primære årsager foruden styrkelse af det finansielle grundlag for de sportslige aktiviteter. Hvorfor investeres der? Hvad der ligger bag de mange investorers velvillige investeringer i danske superligaklubber er svært at svare på al den stund, at der ikke herhjemme er gennemført undersøgelser af aktionærmotiver inden for sport. Et umiddelbart bud er dog, at investorerne i større eller mindre grad er følelsesmæssigt tilknyttet den pågældende fodboldklub og derved ønsker at støtte klubben uden nødvendigvis at få noget igen. Investeringen kan derfor økonomisk set betegnes som forbrug. Altså noget, man køber for at være en del af et fællesskab omkring klubben, eller fordi man synes det er værd at støtte den lokale fodboldklub. Det betyder dog ikke, at der ikke også kan ligge rationelle motiver om profit til grund for nogle af investorerne. For nogle handler det formentlig om at blive en del af et større netværk, der kan skaffe kontakter til andre forretningsmæssige områder. I andre tilfælde skyldes investeringen formentlig, at den styrker et kulturelt og sportsligt underholdningstilbud, der øger regionens attraktivitet som bosættelsesområde, hvorved investeringen indirekte kan medvirke til at gøre egen forretning rentabel. Andre motiver kan også tænkes. Den følelsesmæssige forrentning Fraværet af udbyttebetaling i den danske fodboldøkonomi medvirker til at belyse det generelle spørgsmål om, hvorvidt man kan betragte sportsøkonomien som et almindeligt marked. For snarere end at være et marked, hvor profit er et mål i sig selv, agerer fodboldklubberne typisk med henblik på at vinde mesterskaber. Pengene er i højere grad et middel til at nå dette mål, og det, aktionærerne får til gengæld, er som oftest ikke forrentning i klassisk forstand, men en forøget sandsynlighed for sportslig succes, som man kan spejle sig i. Om fremtiden vil bringe større økonomisk afkast til aktionærerne bliver spændende at følge. Indtil videre er det i hvert fald primært den følelsesmæssige forrentning, der kommer til udbetaling i superligaklubberne. Dette i form af såvel sportslige succeser som nedture. Fakta om opgørelsen Opgørelserne bygger på klubbernes årsregnskaber i perioden Aktieudvidelser i 2008 samt stiftelseskapital indgår ikke. For enkelte år er regnskabsmaterialet ikke komplet. Det kan betyde usikkerhed i de fremstillede data, ligesom enkelte klubber kan have formelle begrænsninger på udbytteudbetalinger.

7 n y t i i d a n s v i d e n s b a n k Idræt for alle Rapporten med tilhørende forslag er udmøntningen af Breddeidrætsudvalgets knap toårige arbejde med både at afdække breddeidrættens udfordringer og at komme med langsigtede forslag til, hvordan den brede idræt kan styrkes. Kulturministeriet, marts 2009 Evaluering af elevmedbestemmelse Rapporten Erfaring med elevmedbestemmelse i idrætsundervisningen af de ældste elever evaluerer Skoleidrættens Udviklingscenters projekt i skoleåret 2007/2008 om elevmedbestemmelse i folkeskolens idrætstimer. Rapporten opsamler erfaringerne fra 5 skoler landet over. Pia Paustian, Skoleidrættens Udviklingscenter, 2009 Evaluering af undervisningsdifferentiering Rapporten Erfaringer med undervisningsdifferentiering i idræt evaluerer Skoleidrættens Udviklingscenters projekt i skoleåret 2007/2008 om undervisningsdifferentiering i folkeskolens idrætstimer. Rapporten opsamler erfaringerne fra projekter på i alt 6 skoler landet over. Lene B. Terp, Skoleidrættens Udviklingscenter, 2009 Evaluering af ungdomsuddannelser Rapporten Evaluering af Team Danmarks ordning med forlængede ungdomsuddannelser sammenfatter og perspektiverer resultaterne fra evalueringen af Team Danmarks forlængede ungdomsuddannelser, som Danmarks Evalueringsinstitut og Idrættens Analyseinstitut har gennemført i 2008 på opdrag af Team Danmark. Danmarks Evalueringsinstitut, Idan, 2009 Ældre og fysisk aktivitet En analyse af ældres muligheder for at være fysisk aktive i København. Hovedfokus ligger på de strukturelle rammer for ældreidrætten, dvs. den lovgivning og de politikker, som påvirker ældres muligheder for at være fysisk aktive. Mette Rosenlund Sørensen, Gertrud Pfister, IFI, Københavns Universitet, 2008 Likestilling og mangfold i norsk idrett Rapporten med undertitlen Bedre med flere på banen giver dels et indblik i de ligestillings- og mangfoldighedsudfordringer, som idrætten i Norge står over for i dag, dels et overblik over nuværende idrætspolitiske tiltag som inspiration til idrættens organisationer. Likestillings- og diskrimiringsombudet, 2008 Hent rapporter og analyser i vidensbanken på Staten bør tage sit medansvar for at løse nogle af de udfordringer, som Breddeidrætsudvalget under Kulturministeriet har beskrevet i sin netop udgivne rapport. Kommentar: Regeringen må ind i pudekampen Breddeidrætsudvalgets rapport viser, at kommunerne, idrætsorganisationerne og den enkelte borgers initiativ betyder mest for idrætsdeltagelsen, men det fritager ikke regeringen fra at føre en seriøs idrætspolitik. Af Henrik H. Brandt, direktør i Idan Mange af idrætsverdenens ledende skikkelser vred sig lidt utilpas i stolene, da kulturminister Carina Christensen (K) under lanceringen af Breddeidrætsudvalgets rapport i København den 11. marts foreslog, at landets børn skulle tage en pudekamp hver fredag aften om vinteren som led i hendes løfte om at lave et nationalt inspirationskatalog for at fremme børn og unges bevægelse mindst syv timer om ugen. Idrætsmiljøets beslutningstagere havde næppe forventet, at kulturministerens idrætsbegreb sidestillede pudekampe med fodbold og gymnastik i forening, idrætsstævner, skoleidræt eller løbeture i skoven. Men frem for alt rummer ministerens forslag om pudekampe på børneværelserne en god portion ansvarsfraskrivelse i forhold til en engageret og koordineret statslig idrætspolitik. Historisk har der altid været en ret beskeden statslig indblanding på idrætsområdet. Som skitseret i Breddeidrætsudvalgets rapport støtter staten idrættens centrale organisationer økonomisk via tipsmidlerne og foreningerne lokalt via kommunernes forvaltning af folkeoplysningsloven. Staten blander sig til gengæld ikke synderligt i den konkrete politik i idrætsorganisationer og kommuner. Som de vage konsensusforslag fra Breddeidrætsudvalget da også antyder, passer denne tingenes tilstand idrættens organisationer og kommunerne fortrinligt. På idrætsområdet kan de boltre sig uden mange snærende statslige forordninger. Men fritager dette forhold regeringen for videre ansvar efter lanceringen af Breddeidrætsudvalgets rapport? Nej, naturligvis ikke. Kulturministeren bør som idrættens minister påtage sig rollen som koordinator og forkæmper for at løfte breddeidrætten ud over de fine hensigtserklæringer og den rene symbolpolitik internt i regeringen. Der er mange hjørner af idrætspolitikken, hvor statens indsats er påkrævet, men hvor de væsentligste Foto: Brierley

8 b ø g e r Andel, der dyrker regelmæssig sport eller motion (pct.) Jagten på glæden Hvordan sætter man glæden i højsædet for talenterne i den danske elitesportsverden? Det giver journalist og tidligere danmarksmester i badminton Lise Kissmeyer bud på i bogen Jagten på glæden og det bedste talentliv. William Shakespeare har sagt, at det glade hjerte lever længst. Men det kan være vanskeligt at holde fast i de gode sider af elitesportslivet, når hverdagen som elitesportsudøver består af fysisk udmattende træningspas fra morgen til aften, intens konkurrence, forventningspres og risiko for skader. Det kan være et hårdt liv at være elitesportsudøver. Ikke mindst for talenter med et omskifteligt ungdomsliv. Bogen bygger på undersøgelser og interviews med etablerede stjerner, elitetrænere og talenter og anvender en interessant opdeling mellem fire forskellige glædesuniverser. Men bogen henvender sig primært til de relativt få trænere, ledere og forældre, der omgiver de unge talenter. Og det er samtidig dens begrænsning. Det kunne være interessant, hvis bogens udmærkede analyser af idrætslig glæde blev overført til f.eks. den modsatte gruppe af unge, de inaktive teenagere, som siver ud af idrætsforeninger og risikerer at få et stillesiddende liv. Bogens råd om sportslig motivation er f.eks. også relevante for fysisk inaktive. Som landstræner Ulrik Wilbek siger det: Du kan lave mange gode træninger, men hvis der ikke er et rart miljø, er det ligegyldigt. Hvad enten det handler om elite- eller breddeidræt, så drejer fastholdelsen sig ofte om det samme: Det sociale samvær, legen, præstationen, anerkendelsen kort sagt glæden ved idræt, som bogen definerer den. Jens Bjerregaard Jagten på glæden og det bedste talentliv Lise Kissmeyer Syddansk Universitetsforlag 176 sider, ill. Pris: 99 kr. Figuren viser andelen af uddannelsessøgende fordelt på uddannelser, der regelmæssigt dyrker sport eller motion i fritiden. Elever på erhvervs- eller arbejdsmarkedsrettede uddannelse er markant mindre aktive og får heller ikke tilbud om idræt i forbindelse med uddannelsen. (Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2007, Idan) områder ligger uden for Kulturministeriets ressortområde og ikke prioriteres højt nok. Brug for statslige initiativer Lad os nævne et par eksempler: Et løfte fra daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i den seneste valgkamp fik regeringen til i denne regeringsperiode at love en mulighed for skattefrie arbejdsgiverbetalte medlemskaber til fitnesscentre og idrætsforeninger for ansatte på arbejdsmarkedet. Dette er som beskrevet på forsiden af dette nyhedsbrev et uigennemtænkt og potentielt kostbart løfte, som næppe får den store effekt på den samlede idrætsdeltagelse. Det ved Kulturministeriet udmærket, og derfor kunne der være sund fornuft for kulturministeren i at kæmpe for at konvertere millionerne fra løftet om skattefrie arbejdsgiverbetalte ordninger til en mere heldhedsorienteret udviklingspakke for den samlede idræt. Der er mange områder, hvor staten selv kan og bør spille en mere aktiv rolle i idrætspolitikken: Løft i idrætsundervisningen Undervisningsområdet i regi af Undervisningsministeriet er et helt indlysende statsligt ansvarsområde. Breddeidrætsudvalgets rapport dokumenterer den store socialt betingede skævhed i børns idrætsdeltagelse, og det er bare ikke nok med foreningsidræt, SFOidræt og hjemlige pudekampe, hvis man virkelig vil nå alle børn og unge med inspirerende tilbud om idræt og fysisk aktivitet. Skolernes obligatoriske undervisning er det eneste sted, hvor man stensikkert kan nå alle børn, men skoleidrætten har lavstatus i regeringen. For nylig blev skoleidræt underligt glemt, da regeringen fremlagde en handlingsplan for de praktisk, musiske fag. Evalueringer, forskning og udmeldinger fra idrætslærerne selv viser et kæmpe behov for opgradering af ressourcer, faglige kompetencer og faciliteter på dette område. Ligeledes ændrede undervisningsminister Bertel Haarder (V) for nylig til gymnasielærernes raseri bekendtgørelsen for idrætsundervisningen i gymnasieskolen. Inspireret af fitnessguruen Chris McDonalds evner i et tv-program med en doven gymnasieklasse forlangte Bertel Haarder mere sved på panden i idrætstimerne. Ministerens detaljerede omsorg for gymnasieungdommen burde i den grad overføres til eleverne på de øvrige ungdomsuddannelser, hvor behovet for motivation og inspiration af eleverne er langt større end i gymnasieskolen (se figuren). På de øvrige ungdomsuddannelser er idræt stort set usynlig, hvilket er fatalt, fordi de sociale forskelle i idrætsdeltagelsen og polariseringen mellem de meget idrætsaktive og de frafaldne manifesterer sig netop i teenagealderen. Den statslige politik på området bidrager snarere til at forstærke end til at udjævne de sociale forskelle i idrætsdeltagelsen. Bedre brug af puljemidler Et andet område, hvor kulturministeren kunne gøre en umiddelbar forskel, er de mange målrettede statslige puljer for udsatte gruppers idrætsdeltagelse og

9 Ny bog om kommunal idrætspolitik Idans nye antologi Nye stier i den kommunale idrætspolitik går tæt på de idrætspolitiske udfordringer, som mange kommuner står over for i dag. Ændrede idrætsvaner i befolkningen, kommunernes nye opgaver inden for sundhedsfremme, nye styringsformer og stærkere forvaltninger i de større kommuner er blot nogle af de forhold, som rokker ved idrætspolitikken rundt om i landet. Bogen er redigeret af Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet og beskriver de nye vinde i kommunal idrætspolitik gennem syv casestudier i Skive, Horsens, Fredericia, Sønderborg, Odense, Greve og Gentofte. Bogen afrundes med en opsamlende analyse skrevet af Bjarne Ibsen. I alt ni forfattere bidrager til antologien. Læs mere på Idan.dk, hvor bogen også kan bestilles. Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen (red.) Idrættens Analyseinstitut 291 sider Pris: 300 kr. Udgivet af Idan, Idrættens Analyseinstitut Nummer marts 2009 integration i foreningslivet. Breddeidrætsudvalgets rapport dokumenterer et væld af puljeordninger i forskellige ministerier og påpeger, at for mange statslige kroner gives ud på spredte projekter uden tilstrækkelig vidensopsamling, koordination eller incitament til at omsætte succesfulde forsøg til drift. Her bør Kulturministeren kæmpe for en bedre tværministeriel administration af puljerne. Inspirationen til et fremtidigt statsligt støttekoncept for sociale indsatser gennem idræt ligger lige for i eliteidrætsorganisationen Team Danmark. Spillelovgivningen Et tredje væsentligt område er spillelovgivningen. Det statslige spillemonopol, Danske Spil, er presset af udenlandsk konkurrence og ændrede forbrugsmønstre på den ene side og EU-lovgivningens begrænsninger på den anden side. Overskuddet bløder, og der foregår aktuelt et diskret udredningsarbejde i Skatteministeriet om en mulig liberalisering af dele af spillemarkedet. Arbejdet sker med det klare udgangspunkt, at statens kage skal forøges, selv om alle burde kunne se, at den danske spillelovgivning overordnet er forældet og inkonsistent i sit forsøg på dels at generere øgede indtægter til staten og gode formål, dels at beskytte spillerne. Hvornår går det op for regering og beløbsmodtagere, at man ikke kan liberalisere spillelovgivningen med det formål både at øge statens og beløbsmodtagernes indtægter fra spil og samtidig beskytte spillerne bedre mod spilafhængighed? I dag har Danmark ikke blot et presset spillemonopol, men også et videns- og debatmonopol om et samlet spillemarked til ca. 27 mia. kr., hvor enhver udvikling aftales i et lukket kredsløb mellem regering og beløbsmodtagere. Det ville klæde Kulturministeren at få debatten frem i lyset. Er spil en farlig svøbe eller en oplevelsesøkonomisk sektor i rivende udvikling? Skal fremtidens gode formål overhovedet finansieres af spil eller skal staten finde andre løsninger for finansiering af idræt og andre gode formål? Langtidsholdbar eventsatsning På et enkelt område har Kulturministeriet et direkte ansvar for regeringens politik, nemlig på eliteidræts- og eventområdet. Det står allerede nu klart, at regeringens handlingsplan til 260 mio. kr. i årene for at tiltrække internationale idrætsbegivenheder ikke er tilstrækkeligt gennemtænkt. Planen lægger stort pres på økonomi og ressourcer i DIF og specialforbundene, og den har for lidt fokus på kvalitet og langsigtet bæredygtighed. Handlingsplanen gør for lidt for at sikre kompetencer i idrætten og forskningsmiljøerne på områder som eksempelvis sportsmanagement, medier, sponsorvirksomhed, PR, facilitetsdrift og international idrætspolitik. Uden denne kobling falder satsningen sammen i samme øjeblik, som regeringen trækker stikket til den største statslige satsning på idrætsområdet i nyere tid. Der er endnu tid til at justere kursen, så handlingsplanen bliver mere fremtidssikret og frugtbar. Naturligvis er der også mange andre områder, hvor staten kan og bør spille en større rolle i fremtidens idrætspolitik. Hidtil har de fleste initiativer til en samlet og koordineret statslig idrætspolitik været som at slå i en dyne, men kulturministeren bør med Breddeidrætsudvalgets rapport i hånden overtale hele regeringen til at deltage mere aktivt i pudekampen. Kanonbådsvej 12A 1437 København K Telefon: Fax: Hjemmeside: Redaktion: Søren Bang, journalist Henrik Brandt, direktør (ansv.) Redaktionen er afsluttet den 31. marts Breddeidrætsudvalgets rapport og anbefalinger Børn og unge skal fastholdes i idrætten, faciliteterne og idrætstilbuddene skal matche de voksnes ændrede idrætsvaner, og der skal sættes ind mod den sociale ulighed i idrætten. Med bl.a. disse anbefalinger afsluttede Kulturministeriet breddeidrætsudvalg den 11. marts arbejdet med at afdække breddeidrættens udfordringer og give bud på, hvordan den kan styrkes. Udvalget har 42 forslag til særlige indsatser. Hertil kommer en 500 sider lang baggrundsrapport, som Idan har bidraget med faglige input til. Find og download de to bind med anbefalinger og baggrund i vidensbanken på Idan.dk

Idrættens Iværksættere

Idrættens Iværksættere Idrættens Iværksættere Teknologi og iværksætteri i den danske sportssektor Projektet har 1. defineret Idrættens Iværksættere 2. identificeret Idrættens Iværksættere 3. analyseret Idrættens Iværksættere

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 28. november 2012 Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 1. Indledning og afgrænsning Af bemærkningerne til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri- samt heste

Læs mere

Tættere på medlemmernes behov

Tættere på medlemmernes behov Tættere på medlemmernes behov Fokus på udvikling af bedre tilbud til foreningsmedlemmer med tennisforbundets medlemsanalyse som case. Vejen den 25. maj 2011. Den organiserede (voksen)idræt er under pres

Læs mere

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Idrættens Analyseinstitut Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut Skive Stadion, den

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Overblik over det danske arenamarked

Overblik over det danske arenamarked Overblik over det danske arenamarked Søren Bang Idrættens Analyseinstitut Frederikshavn, 24. februar 2009 Idrættens Analyseinstituts fokus på arenabyggerier: To undersøgelser af stadion- og arenabyggerier

Læs mere

Idrætsskoler, elitekommuner og Team Danmark

Idrætsskoler, elitekommuner og Team Danmark Idrætsskoler, elitekommuner og Team Danmark TOPMØDE om PROJEKT SKOLESPORT 15. april 2008 Idrættens Hus, Brøndby Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk Tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 (mobil)

Læs mere

Foreningskonference DGI. Nordkraft Aalborg, 4. december Henrik H. Brandt Ondskabens Analyseinstitut

Foreningskonference DGI. Nordkraft Aalborg, 4. december Henrik H. Brandt Ondskabens Analyseinstitut Foreningskonference DGI Nordkraft Aalborg, 4. december 2010 Henrik H. Brandt 3266 1030 henrik.brandt@idan.dk Det store ræs om markedsandele på idrætsmarkedet Idrættens Analyseinstitut Idékonference for

Læs mere

Politisk stemmeaftale om idræt

Politisk stemmeaftale om idræt 6. maj 2014 Politisk stemmeaftale om idræt Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance

Læs mere

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Fredag d. 20.11, Kollekolle, Værløse Peter Forsberg Analytiker E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Konference om idrætten i Region Hovedstaden DAGENS PROGRAM Hvem er Idrættens Analyseinstitut,

Læs mere

Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu?

Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu? Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu? 25. november 2014 Vejen Idrætscenter Idrættens største udfordringer IV Henrik

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker?

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kick Off dagen Faaborg-Midtfyn Kommune & DGI Fyn Ringe, den Henrik H. Brandt Direktør, Idan Den største udfordring? Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

Læs mere

DANSKERNES IDRÆTSVANER

DANSKERNES IDRÆTSVANER Idrætsstrategimøde, Køge, 21. juni 2014 Analytiker Trygve Buch Laub DANSKERNES IDRÆTSVANER Hvor er idrætten på vej hen? IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet

Læs mere

Skoleidræt, elitekommuner og Team Danmark

Skoleidræt, elitekommuner og Team Danmark Skoleidræt, elitekommuner og Team Danmark Dansk Skoleidræt Fredericia 16. marts 2007 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk Team Danmarks mission Team Danmark har til formål at udvikle dansk eliteidræt

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Byggeboom i Danmark. Investeringer i opvisningsanlæg 1995-2007 ved Søren Bang, Idan

Byggeboom i Danmark. Investeringer i opvisningsanlæg 1995-2007 ved Søren Bang, Idan Byggeboom i Danmark Tegning: Årstiderne Arkitekter Investeringer i opvisningsanlæg 1995-2007 ved Søren Bang, Idan Byggeboom i Danmark Et overblik over investeringer i superligaklubber og håndboldligaklubbers

Læs mere

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik, Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks

Læs mere

Idrættens nye iværksættere

Idrættens nye iværksættere Idrættens nye iværksættere Teknologi og iværksætteri i den danske sportssektor Kort præsentation Idrættens Analyseinstitut: Fem år Uafhængigt institut Flere analysefelter Debat, analyse, formidling og

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter

Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter Idrættens Rum og Rammer Arena Nord Frederikshavn Henrik H. Brandt Idrættens Analyseinstitut 32661030 henrik.brandt@idan.dk Frederikshavn Stadion 1978 betalingsfodbold:

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

Idrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet

Idrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Idrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet Henrik H. Brandt, Charlottenlund, den 11. april 2013 l Kanonbådsvej 4 A

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE

IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE Peter Forsberg Analytiker Tlf.: 4088 5279 E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE Oplæg til debataften HVEM ER IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT? Selvejende institutioner under Kulturministeriet

Læs mere

Indstilling. Evaluering af Eliteidræt Århus. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 22. september 2008 Århus Kommune

Indstilling. Evaluering af Eliteidræt Århus. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 22. september 2008 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 22. september 2008 Århus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Evaluering af Eliteidræt Århus 1. Resume I forbindelse med

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune Idrætspolitik for Lyngby-Taarbæk Kommune Skole- og Fritidsudvalget vedtog i 2000 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til en Idrætspolitik - arbejdsgruppens kommissorium blev godkendt

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune. Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Idræt og sport i den danske pplevelsesøkonorai

Idræt og sport i den danske pplevelsesøkonorai Rasmus K. Storm og Henrik H. Brandt (red.) Idræt og sport i den danske pplevelsesøkonorai - mellem forening og forretning Imagine.. Indhold Redaktørernes forord 5 Forord 9 Sammenfatning 19 Perspektiver

Læs mere

Talentudvikling i Sønderjylland

Talentudvikling i Sønderjylland Talentudvikling i Sønderjylland tirsdag den 26. april 2011 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk Tlf: 43 26 25 00 51 26 60 62 Team Danmarks mission Team Danmark har til formål at udvikle dansk

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Nye veje til bedre idrætsfaciliteter?

Nye veje til bedre idrætsfaciliteter? Nye veje til bedre idrætsfaciliteter? Velkommen til Syddansk Universitet Institut for Idræt og Biomekanik Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Forsknings- og formidlingsinitiativet: Fremtidens

Læs mere

IDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut

IDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut IDRÆT I GRØNLAND Analyse og anbefalinger Trygve Laub Asserhøj Idrættens Analyseinstitut Konference Fremtidens idræt i Grønland d. 17. august 2016 Oversigt Kort om baggrunden for analysen Analysens resultater

Læs mere

Mundtlig beretning Dagsorden punkt 2, DGI årsmøde 2015

Mundtlig beretning Dagsorden punkt 2, DGI årsmøde 2015 Mundtlig beretning Dagsorden punkt 2, DGI årsmøde 2015 Landsformand Søren Møller Liv i papirtigeren?»idrætsdeltagelsen vil være stigende alligevel«det er foreningsdeltagelsen, som kommer under pres Vil

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

UDKAST. Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

UDKAST. Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune UDKAST Idrætspolitik for Esbjerg Kommune Forord ikke skrevet endnu. Af udvalgsformanden for Kultur & Fritidsudvalget 2 3 Baggrund Idrættens positive betydning for samfundet er stor. Gennem flere generationer

Læs mere

De store internationale idrætsbegivenheder skal markedsføre Danmark i udlandet samt placere Danmark på idrættens verdenskort.

De store internationale idrætsbegivenheder skal markedsføre Danmark i udlandet samt placere Danmark på idrættens verdenskort. NOTAT Kommissorium og vedtægter for Sport Event Denmark gældende for 2014 2. december 2013 Kommissorium Det fremgår af regeringsgrundlaget fra oktober 2011, at det er vigtigt at fortsætte indsatsen for

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Talent- og Eliteidrætspolitik

Talent- og Eliteidrætspolitik Talent- og Eliteidrætspolitik Baggrund og formål Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget besluttede mødet den 2. december 2014 at igangsætte arbejdet med at formulere en politik indenfor talent- og eliteidræt,

Læs mere

Fitnessbølgens bagside: Indsatsen mod doping i danske fitnesscentre

Fitnessbølgens bagside: Indsatsen mod doping i danske fitnesscentre Idrættens største udfordringer V Vejen Idrætscenter 24.-25. maj 2016 Redaktør Søren Bang Fitnessbølgens bagside: Indsatsen mod doping i danske fitnesscentre Fra symbolpolitik til målrettet indsats? Foto:

Læs mere

Tilskud til eliteidrætsanalytiker (SPLISS)

Tilskud til eliteidrætsanalytiker (SPLISS) Tilskud til eliteidrætsanalytiker (SPLISS) Ansøgning til Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund om tilskud til ansættelse af fast eliteidrætsanalytiker og dansk deltagelse i det internationale SPLISS-samarbejde.

Læs mere

Børn, idræt og skole. Henrik H. Brandt Brøndby, den 5. oktober 2006. - præsentation af Idrættens Analyseinstitut. 5. oktober 2006

Børn, idræt og skole. Henrik H. Brandt Brøndby, den 5. oktober 2006. - præsentation af Idrættens Analyseinstitut. 5. oktober 2006 5. oktober 2006 Børn, idræt og skole - præsentation af Idrættens Analyseinstitut Henrik H. Brandt Brøndby, den 5. oktober 2006 Den overfladiske sportspresse 5. oktober 2006 Kampreferater 38,1 % Anden kamprelateret

Læs mere

KULTURMINISTERENS IDRÆTSPOLITISKE ARBEJDSPROGRAM

KULTURMINISTERENS IDRÆTSPOLITISKE ARBEJDSPROGRAM FEBRUAR 2011 IDRÆTSPOLITISK ARBEJDSPROGRAM WWW.KUM.DK KULTURMINISTERENS IDRÆTSPOLITISKE ARBEJDSPROGRAM KULTURMINISTERENS IDRÆTSPOLITISKE ARBEJDSPROGRAM Februar 2011 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste

Læs mere

Idrætssektorens Udviklingsforum

Idrætssektorens Udviklingsforum Opstartsseminar NRGi Arena, Aarhus 13. april 2015 Martin Hedal martin.hedal@idan.dk Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk Idrætssektorens Udviklingsforum Velkommen PROGRAM 10.00-11.00 Introduktion og

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

TEENAGERES IDRÆTSVANER

TEENAGERES IDRÆTSVANER TEENAGERES IDRÆTSVANER Notat på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2016 Steffen Rask Notat / Maj 2017 Idrættens Analyseinstitut 2 www.idan.dk TEENAGERES IDRÆTSVANER Idrættens

Læs mere

Status på danske eliteidræt De første resultater fra SPLISS-undersøgelsen.

Status på danske eliteidræt De første resultater fra SPLISS-undersøgelsen. Status på danske eliteidræt De første resultater fra SPLISS-undersøgelsen. Idrættens største udfordringer II Lau Tofft-Jørgensen Analytiker Lau.tofft@idan.dk En international undersøgelse af eliteidrætten

Læs mere

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport CARSTEN HVID LARSEN Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport PROGRAM 1. Sektion Tre perspektiver på talentudvikling 2. sektion 3 oplæg fra trænere i Ålborg 3. sektion. Vidensdeling og erfaringsudveksling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

ØG Eliteidræt. Eliteidræt, faglighed og fællesskab

ØG Eliteidræt. Eliteidræt, faglighed og fællesskab ØG Eliteidræt Eliteidræt, faglighed og fællesskab Eliteidræt, faglighed og fællesskab vildmedfoto.dk På Øregård brænder vi for idræt. Og vi vil skabe de bedste rammer for vores elever både fagligt og socialt,

Læs mere

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Peter Forsberg Analytiker Idrættens Analyseinstitut Jens Høyer-Kruse Postdoc. Syddansk Universitet Åbningsseminar 'Fremtidens Idrætsfaciliteter' IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Resultater, forskelle og ligheder

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

Hovedlinjer. i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016

Hovedlinjer. i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 Hovedlinjer i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 indholdsfortegnelse 1. Beslutningsproces og høring...3 2. Sammenhængen mellem lovgrundlaget og støttekonceptet...4 3. Tendenser i international eliteidræt...6

Læs mere

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes

Læs mere

Life Skills Hvordan kan uddannelse bruges på fodboldbanen? Carsten Hvid Larsen

Life Skills Hvordan kan uddannelse bruges på fodboldbanen? Carsten Hvid Larsen Life Skills Hvordan kan uddannelse bruges på fodboldbanen? Carsten Hvid Larsen Carsten Hvid Larsen! Sportspsykologisk konsulent, Team Danmark! PhD. indenfor talentudvikling og sportspsykologi! Cand. Scient.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Idræt mellem forening og forretning

Idræt mellem forening og forretning Program (Senest opdateret, den 24. august 2012) Idræt mellem forening og forretning - sportsmanagement i fremtidens danske idrætssektor UCN, Mylius Erichsens Vej, Aalborg, den 18. september 2012 Læs mere:

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Idrætsbilledet i forvandling - udfordringer og muligheder i de næste fem år

Idrætsbilledet i forvandling - udfordringer og muligheder i de næste fem år Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Idrætsbilledet i forvandling - udfordringer og muligheder i de næste fem år Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut Kolding, den 21. april 2012

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012

Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012 Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012 Den samlede evaluering 3 evalueringsrapporter 5 ERFA-møder 2 konferencer Hovedformål

Læs mere

Ny vin på gamle flasker Forandringer i den foreningsorganiserede idræt. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Ny vin på gamle flasker Forandringer i den foreningsorganiserede idræt. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Ny vin på gamle flasker Forandringer i den foreningsorganiserede idræt Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Bevægelse, leg og idræt Forskningsprogram som Nordea fonden har støttet med

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

1. Organisation. Elitekoordinatoren er medlem af Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager i de regelmæssige

1. Organisation. Elitekoordinatoren er medlem af Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager i de regelmæssige Team Danmark og Svendborg Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for talentudvikling og eliteidræt i Svendborg Kommune. Parterne som

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 21. april 2005 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 4824

Læs mere

Elite 2650 Ansøgningsvejledning

Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 er en økonomisk pulje, hvis formål er at støtte og udvikle idrætten på eliteplan. Puljen kan søges af kommunale idrætsklubber og -foreninger, og sigter mod at

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2015-18 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite Koldings nye flagskib Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite Kvindefodbolden i rivende udvikling Danmark har altid været med fremme i kvindefodboldens historie, og vi er fortsat med helt i toppen.

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019 Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Strategi 2019 Frivillige Rammer Indledning fra FIL s formand Anni Frisk Carlsen Med FIL s strategi 2019 er kursen sat for, hvordan FIL kan styrke

Læs mere

Notat Talentudvikling i Team Danmark

Notat Talentudvikling i Team Danmark Notat Talentudvikling i Team Danmark Team Danmark har siden institutionens etablering i midten af 1980 erne i større og mindre omfang beskæftiget sig med talentudvikling. Dette notat beskriver de seneste

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

HØRING OM STRATEGISPOR Ballerup Vildbjerg Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION

HØRING OM STRATEGISPOR Ballerup Vildbjerg Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION HØRING OM STRATEGISPOR 21.11 Ballerup 28.11 Vildbjerg 29.11 - Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION Baggrund for strategiaftale med DIF Historien om Alice i Eventyrland: Søde lille filur-kat, sagde hun

Læs mere

SMUK FODBOLD I DET MEST ATTRAKTIVE FODBOLDCENTER. Vision 2020 i FC Skanderborg FCS VISION 2020

SMUK FODBOLD I DET MEST ATTRAKTIVE FODBOLDCENTER. Vision 2020 i FC Skanderborg FCS VISION 2020 SMUK FODBOLD I DET MEST ATTRAKTIVE FODBOLDCENTER Vision 2020 i FC Skanderborg FCS PERSONLIG UDVIKLING GLÆDE OG FORNØJELSE VISION 2020 KONKURRENCE TOLERANCE Vision FC Skanderborgs vision er at spille smuk

Læs mere

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune 19/05/15 Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - haludviklingsproces! 18. Maj 2015 Opstartsmøde med repræsentanter for hallerne Aftenens program 18.30 Velkomst v. Kultur- og fri+dsudvalgsformand Tim

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Eliteidrætskoordinator netværksmøde Casa Arena Horsens. Kommunens rolle i eliteidræt og talentudvikling 11. oktober 2011

Eliteidrætskoordinator netværksmøde Casa Arena Horsens. Kommunens rolle i eliteidræt og talentudvikling 11. oktober 2011 Eliteidrætskoordinator netværksmøde Casa Arena Horsens Kommunens rolle i eliteidræt og talentudvikling 11. oktober 2011 Team Danmark aftalen Horsens Kommune Dagsorden 1. Støttekoncept. Team Horsens vs.

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Den store jagt på motionsløberne

Den store jagt på motionsløberne Den store jagt på motionsløberne Om medlemskendskab og potentialet for at få motionsløbere i foreninger Idrættens største udfordringer II, Vejen 2012 Analytiker Peter Forsberg, Idrættens Analyseinstitut

Læs mere

IDRÆTSTALENTER I DEN DANSKE FOLKESKOLE

IDRÆTSTALENTER I DEN DANSKE FOLKESKOLE TEAM DANMARK - IDRÆTSPOLITISK KONFERENCE 18. NOVEMBER 2015 IDRÆTSTALENTER I DEN DANSKE FOLKESKOLE JESPER STILLING OLESEN & DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE EMAIL: JEO@EDU.AU.DK & JCN@EDU.AU.DK

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 8 September 2013

Nyhedsbrev Nr. 8 September 2013 Nyhedsbrev Nr. 8 September 2013 Velbesøgt vælgermøde Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Silkeborg Sportscenter Århusvej 45 8600 Silkeborg www.idraet-silkeborg.dk mail@idraet-silkeborrg.dk Forretningsfører

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere