Af Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut"

Transkript

1 Overblik Nyt fra Idan Nr 22 Marts 2009 l e d e r Af Henrik H. Brandt, direktør for Idrættens Analyseinstitut Foto: Polfoto/Jens Dige Plads til forbedring Kan man begå sig i international eliteidræt, hvis man kun fokuserer på hård fysisk træning, men glemmer andre aspekter som taktisk og mental træning, kost og træningsforhold, talentrekruttering, udstyr, økonomiske rammer, uddannelse og familie osv. osv.? Nej, selvfølgelig ikke. Det er kendt af de fleste, at det kræver en bred palet af kompetencer og rammeforhold at begå sig i international eliteidræt. Men hvad nu hvis ambitionen bare er, at de generelle rammer for dansk idræt og tilbuddene om idræt og fysisk aktivitet til alle borgere til hver en tid skal være i den internationale elite? Kan man så forestille sig en statslig idrætspolitik uden overblik over hele sektoren og visioner for hele idrætsområdet og uden synderlig koordinering af ressourcer og politik mellem ministerierne? Kan man forestille sig en idrætsverden, hvor idrætsorganisationer og andre aktører med indflydelse og økonomiske ressourcer kun har ringe blik for mange af de opfindere og kreative iværksættere, der udvikler nye løsninger for faciliteter, udstyr, it-systemer eller formidling af idrætten? Kan man forestille sig et idrætsforskningsmiljø, der ikke har nævneværdig forskning, viden eller undervisning på områder som events, sportsøkonomi, medier, professionel sport, facilitetsdrift, teknologi, international idrætspolitik, spillemarked osv. osv..? Indhold: Dyrt skatteløfte med lille effekt Iværksættere udvikler idrætten Fodbolden suger kapital Regeringen må ind i pudekampen Kalender og nyt i vidensbanken Ny bog: Jagten på glæden Ny bog: Kommunal idrætspolitk Skattefri arbejdsgiverbetalt motion i fitnesscentre og foreninger kan koste et trecifret millionbeløb. Dyrt skatteløfte med lille effekt Regeringens løfte om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte medlemskaber af fitnesscentre eller idrætsforeninger kan blive særdeles kostbart at indfri og få begrænset effekt, konkluderer et notat udarbejdet af Idan. Af Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut Samlede kontingentbetalinger på mindst 1,6 mia. kr. fra erhvervsaktive danskere, der i dag er medlem af idrætsforeninger eller fitnesscentre, kommer potentielt i spil til fremtidige skattefradrag, hvis regeringen gør alvor af sine løfter fra regeringsperiodens start om at indføre skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ordninger, der omfatter motion og idræt for medarbejdere i offentlige og private virksomheder. Regeringen har endnu ikke fremsat et konkret forslag til udformning af ordningen, men har flere gange bekræftet løftet, siden det blev fremsat i regeringsgrundlaget og en fælles pressemeddelelse fra Skatteministeriet, Kulturministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i december I et notat udarbejdet på foranledning af Idrættens Fællesråd konkluderer Idan, at der er grund til at overveje indførelsen af en arbejdsgiverbetalt skattefri ordning for motion i idrætsforeninger og fitnesscentre særdeles nøje i forhold til andre tiltag for at styrke befolkningens deltagelse i sport og motion. En skattefri arbejdsgiverbetalt ordning får potentielt nogle meget høje startomkostninger, før den overhovedet aktiverer nye personer med sport eller motion. Ordningen kan samtidig få nogle utilsigtede effekter for det generelle idrætsbillede i Danmark. Stort provenutab Baseret på de seneste tilgængelige tal for kontingentsatser til idrætsforeninger og fitnesscentre samt datamateriale fra bl.a. undersøgelsen Befolkningens motions- og sportsvaner 2007 konkluderer Idan, at der allerede i dag er ca erhvervsaktive medlemmer af kommercielle fitnesscentre og ca erhvervsaktive medlemmer af idrætsforeninger. Hvis blot en fjerdedel af disse medlemskaber i forbindelse med fremtidige løn- og overenskomstforhandlinger konverteres til arbejdsgiverbetalte ordninger, vil det ifølge Idans estimat udløse et årligt skattemæssigt provenutab for staten på 219,8 mio. kr. Hvis halvdelen af de erhvervsaktive medlemmer får held til at lade arbejdsgiveren betale deres kontingent som en del af lønnen, vil provenutabet for staten blive

2 Svaret er ja, det kan man godt forestille sig Desværre. Hvis der er én ting, vi på Idrættens Analyseinstitut har fået bekræftet gennem projekter som Idrættens Iværksættere og under arbejdet i Breddeidrætsudvalget, så er det, at idrætten er en kæmpe sektor med berøring med fantastisk mange grene af samfundet. Dette kalder på en erkendelse af, at idrætten består af en række delsektorer, der på forskellig vis bør tale mere sammen, udvikle mere sammen og debattere mere sammen. På overraskende mange områder mangler der viden, visioner, koordinering og kompetencer, selv om dansk idræt i almindelighed er relativt langt fremme i forhold til andre lande. I dette nyhedsbrev peger vi på nogle af de områder, der klart kan forbedres gennem forskning, debatter og bedre koordination, såsom statens idrætspolitik, iværksætter-området og driften af vore professionelle sportsklubber. Læs det som et konstruktivt indspark til en debat, som vi til hver en tid gerne stiller op til. n y t f r a i n d - o g u d l a n d Idræt savnes i ny handlingsplan Regeringen har fremlagt en handlingsplan, der skal styrke de praktiske, musiske og kunstneriske fag i folkeskolen. Men det er sparsomt, hvad regeringens nye handlingsplan indeholder af tiltag for at styrke folkeskolens idrætsundervisning. Handlingsplanen vil etablere forsøg med afsluttende prøver i musik, billedkunst og det nye valgfag håndværk og design. Men idræt skal fortsat ikke være et prøvefag, og det er et problem for fagets status, mener formanden for Dansk Idrætslærerforening: Det har voldsomme konsekvenser for fagets kvalitet, at der ikke er nogen prøve. Det er især i forhold til kvaliteten af undervisningen. Faget bliver brugt som udfyldning, og det får ingen respekt, hverken fra elever eller lærere. Det bliver lidt opfattet som et frikvarter, siger Martin Elbæk Knudsen til Politiken. Eneste konkrete tiltag i den nye handlingsplan er, at der i perioden skal etableres forsøg med ny sundhedsprofil for faget idræt i samarbejde med hjemkundskab i udskolingen Det er dog muligt, at idrætsfaget vil få større fokus på længere sigt. Undervisningsminister Bertel Harder har over for Politiken udtrykt undren over, at den rådgivningsgruppe, som har lavet forarbejdet til handlingsplanen, ikke har arbejdet med idræt. Han ser samtidigt positivt på muligheden for, at idræt bliver et prøvefag. Andel, der dyrker regelmæssig sport eller motion (pct.) Kvinder Mænd Total Idrætsdeltagelsen varierer blandt forskellige grupper på det danske arbejdsmarked. Erfaringer med andre personalegoder taler for, at skattefri motion sandsynligvis vil blive brugt mest af de erhvervsgrupper, som i forvejen er mest aktive. (Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2007, Idan) på hele 439,5 mio. kr. om året. Dette er altså prisen, før en ny arbejdsgiverbetalt skattefri ordning overhovedet foranlediger én eneste erhvervsaktiv dansker til at tegne et nyt medlemskab af fitnesscenter eller idrætsforening. Idans estimat baseres blandt andet på, at danskere i 2007 ifølge Skat havde en arbejdsgiverbetalt skattefri sundhedsforsikring til en gennemsnitlig pris af 1125 kr., hvilket ifølge Skats egne beregninger udløste et skattemæssigt provenutab på 340 mio. kr. Ikke målrettet de rigtige grupper En anden udfordring ved indførelse af en skattefri arbejdsgiverbetalt ordning bliver at nå de grupper, der har mest brug for at dyrke mere sport eller motion. Ufaglærte mænd og kvinder samt ufaglærte mænd har en relativt lav idrætsdeltagelse, mens øvrige grupper på arbejdsmarkedet har en relativt høj idrætsdeltagelse (se figuren). Generelt har arbejdssøgende en betydeligt lavere idrætsdeltagelse end personer på arbejdsmarkedet. Personalegoder på arbejdsmarkedet rammer imidlertid typisk de mere vellønnede grupper som funktionærer, der i forvejen har en høj idrætsdeltagelse. Allerede i dag har 44 pct. af danskerne på arbejdsmarkedet adgang til forskellige former for motion og sport via arbejdspladsen, og 23 procent af disse benytter tilbuddet mindst en gang om ugen. Samtidig viser tal fra Befolkningens motions- og sportsdeltagelse, at prisen på sport og motion ( har ikke råd ) kun opgives som begrundelse af tre procent af de erhvervsaktive danskere, der i dag ikke dyrker regelmæssig sport eller motion. Svenske erfaringer Idans estimat tager naturligvis det forbehold, at regeringen kan indføre en ordning, hvor der sættes loft over det beløb, der kan trækkes fra for den enkelte medarbejder, eller andre begrænsninger for ordningens anvendelse. I givet fald reduceres incitamentet for den enkelte erhvervsaktive naturligvis tilsvarende, og notatet har derfor set på den svenske praksis for tilsvarende ordninger. Her er det maksimale fradragsberettigede beløb sat til værdien af et årskort til en lokal gymanordning, hvilket eksempelvis i Stockholmsområdet giver en fradragsberettiget værdi på op til svenske kroner om året. De svenske erfaringer viser endnu en utilsigtet effekt af at vurdere medlemskaber af idrætsforeninger eller fitnesscentre ud fra deres sundhedsmæssige værdi: I Sverige er det nemlig ikke tilladt at trække arbejdsgiverbetalte kontingenter til eksempelvis ridning, golf, alpint skiløb eller sejlsport fra i skat, mens det til gengæld regnes for skattefrit, hvis arbejdsgiveren betaler kontingentet eller yder tilskud til eksempelvis håndbold, bandy eller gymnastik. En sådan graduering af idrætsgrene ud fra sundhedsværdi vil være et eklatant brud med principperne i den danske folkeoplysningslov. Download hele Idans notat om skattefri arbejdsgiverbetalt motion på

3 Svensk idræt på finansloven Den svenske regering lægger op til et markant brud med den skandinaviske tradition for at støtte idrætsbevægelsen via de statslige spillemonopoler. Et regeringsforslag indebærer, at den centrale støtte til svensk idræt i fremtiden alene skal finansieres over finansloven i modsætning til i dag, hvor idrætten har del i Svenska Spels overskud. Konkret begrunder regeringen forslaget med, at idrætten vil blive sikret stabile indtægter i fremtiden ved ikke længere at være afhængig af pengene fra spil. For svensk idræt anført af Sveriges Riksidrottsförbund (RF) har koblingen til Svenska Spel ellers været en god forretning. Idrættens indtægter fra Svenska Spel lå frem til 2002 væsentligt under det statslige grundtilskud fra finansloven på cirka 450 mio. svenske kr., men spilleindtægter fra Svenska Spel er i dag den klart største indtægtskilde. Alligevel bliver forslaget positivt modtaget i RF. Vi har bestemt tjent på systemet med Svenske Spels overskudsudlodning i de senere år, men meget taler for, at det vil ændre sig fremover, siger forbundets formand, Karin Mattsson Weijber. Prisen for at komme på den svenske finanslov er en øget kontrol med den svenske idrætsbevægelses offentlige midler. Bl.a. skal årlige evalueringer fremover afdække, hvordan midlerne anvendes. Samtidig understreger forslaget, at statens støtte til børne- og ungdomsaktiviteter skal gå til aktiviteter, der gennemføres ud fra et såkaldt børnerettighedsperspektiv, dvs. er i overensstemmelse med FN s konvention om børns rettigheder, ligesom regeringen vil fremme udviklingen af det svenske elitearbejde. Hård sparerunde i DIF Færre indtægter fra Danske Spil medfører nu omfattende besparelser i Danmarks Idræts-Forbund, som med en ny spareplan vil finde 20 mio. kr. i Pengene er hovedsageligt hentet ved nedskæringer i DIF s centrale aktiviteter, mens de direkte bloktilskud til specialforbundene ikke bliver berørt. Som led i nedskæringerne er stillinger svarende til 11,5 årsværk nedlagt i den centrale administration og blandt servicepersonalet i Idrættens Hus. Samtidig skal DIF s månedsblad, Idrætsliv, fremover kun udkomme en gang i kvartalet, ligesom DIF opgiver sine planer at etablere en ny web-tv-kanal med dansk idræt. Herudover er en del af pengene bl.a. fundet ved at sprede DIF s årlige tilskud til Sport Event Denmark over en længere årrække. Global Goal er et eksempel på lavteknologisk innovation, som både eliten og bredden har glæde af. Iværksættere udvikler idrætten Analyse: Danske iværksættervirksomheder medvirker til at udvikle idrætten, men samarbejdet med idrætten er ofte begrænset. Idans rapport Idrættens Iværksættere anbefaler en langt højere grad af netværk og sparring. Af analytiker Martin Hedal, Idan For første gang har et arrangement på dansk jord udelukkende haft fokus på iværksætteri inden for sportssektoren. Det var tilfældet, da Idan afholdt konferencen Idrættens Iværksættere den 26. februar i Frederikshavn og samtidig offentliggjorde rapporten af samme navn. Iværksætterne brugte bl.a. konferencen til at udveksle erfaringer med hinanden og høre om nye tendenser. Flere af dem ytrede i en afsluttende debat ønske om et langt større samarbejde med idrættens verden og med de andre iværksættervirksomheder. Det er da også en af rapportens pointer, at samarbejde og netværk i høj grad bør styrkes på dette område. Iværksætterne udvikler idrætten og tjener som regel penge på det. De to aspekter er i forening og hver for sig ikke mindst interessante i en tid, hvor bl.a. sundhed og motion, Sportsåret 2009 og arenabyggerier er på dagsordenen. På disse og mange andre områder kan iværksætteri og innovation således blive en vigtig succesparameter. Fra hobby- til gazellevirksomhed Rapporten identificerer over 50 danske iværksættervirksomheder, der arbejder inden for feltet sport og teknologi, og analyserer 25 af disse. Det er en bred vifte af primært mindre virksomheder med mange forskellige, men også flere fælles udfordringer. Ens for dem alle er, at de via mere eller mindre moderne teknologi udvikler idrætten. Teknologiske landvindinger har altid medvirket til at udvikle idrætten, og i dag tager vi højttaleranlæg på stadion, tv-apparatet, målfotos, løbebånd og cykelcomputere for givet. Om få år vil vi sandsynligvis også benytte os af mobil gps-tracking (Endomondo), runde fodboldmål (Global Goal) og 3D-animerede fodboldfinter (Fridrix) uden at tænke videre over teknologien bag. Idræt og teknologi har således ikke mindst i moderne tid gået hånd i hånd, og teknologien har især bidraget til forbedret formidling, forøget motivation i udøvelsen, bedre målemetoder, effektivisering og underholdning i idrættens verden. Foto: Global Goal Meget bureaukrati Trods finanskrisen vil idrætten naturligvis også udvikle sig teknologisk de kommende år. Det vil ikke mindst idrættens iværksættere bidrage til både nationalt og internationalt. Mange af iværksætterne har et godt kendskab til idrætsverdenen, men herfra og til et samarbejde er der imidlertid ofte lang vej. Vi er meget handlingsorienterede. Jeg har ikke lyst til at skulle redegøre for et eller andet foran et udvalg på otte mennesker. For så sker der ikke noget. René Pedersen, Streetgolf, i rapporten

4 Outgames beder om flere penge World Outgames, der til sommer samler homoseksuelle idrætsudøvere fra hele verden i København, er så økonomisk presset, at bestyrelsen har bedt Københavns Kommune om en ekstra underskudsgaranti på fem mio. kroner. Færre donationer og sponsorindtægter i kombination med en reel risiko for blot deltagere kan i værste fald medføre et i hul i budgettet på otte mio. kroner, som underskudsgarantien i så fald skal være med til at dække. På sit møde den 26. marts tilkendegav kommunens kultur- og fritidsudvalg, at man nu arbejder videre i forhold til en finansiering af en underskudsgaranti. Alternativet til garantien vil ifølge World Outgames være, at man bl.a. må skære i programindholdet med risiko for, at det vil medføre massive aflysninger blandt de allerede tilmeldte. Både budgettet og det forventede antal deltagere er i flere omgange blevet nedjusteret. Iværksætterne har forskellige produktprofiler Højteknologisk TrackMan etenzor It Udstyr 442.dk Global Goal Lavteknologisk Eksempler på fire produkter fra idrættens iværksættere. Produkterne kan placeres på to akser: De kan være mere eller mindre højeller lavteknologiske og udstyrs- eller it-relaterede. Læs portrætter af en lang række virksomheder på Idan.dk eller i rapporten Idrættens Iværksættere. Multiarena søger medfinansiering Den nye multiarena i Ørestaden, som Københavns Kommunes borgerrepræsentation i midten af marts gav grønt lys til, kommer til at koste i omegnen af 1 mia. kr. at opføre. Det vurderer Brian Kabatznick, der er vicedirektør i AEG Facilities/Europe, og som i interviews med danske medier løfter en del af sløret for projektet. AEG s arena med plads til tilskuere blev af kommunen foretrukket foran det konkurrerende projekt, Copenhagen Multiarena. I sin indstilling pegede kommunens forvaltning på, at AEG s projekt stod på mere sikker grund i forhold til bl.a. finansieringen. Men netop finansieringen er også hos AEG et af de punkter, som stadig mangler at komme på plads. AEG skal have en finansieringsplan klar senest den 15. juni, og til Børsen siger Brian Kabatznick, at man fortsat arbejder på byggebudgettet. Over for Berlingske Tidende afviser han dog samtidig, at den aktuelle finanskrise vil påvirke muligheden for at skaffe medinvestorer. Vi får først brug for pengene i 2011, og som verdenssituationen hele tiden ændrer sig, tror jeg ikke, det bliver et problem. Foto: AEG/HOK Sport Flere af iværksætterne oplever dele af idrættens verden som bureaukratisk og konservativ. Derfor dropper de hurtigt samarbejdet med idrætten. For der er ikke tid til langsommelige processer, når der skal tjenes penge i sidste ende. Omvendt har nogle af iværksætterne oplevet særdeles frugtbare udviklingssamarbejder med de dele af idrætten, der har haft viljen til at gå i en anden retning. Virksomheden TracTrac har eksempelvis haft stor succes med at samarbejde med orienteringsidrætten og andre idrætsgrene om forbedring af den sportslige formidling via tracking. Inspiration til idrætten Stort set alle iværksættervirksomhederne understreger i rapporten vigtigheden af konstant at være i kontakt med sine slutbrugere og ikke kun kunderne. Det er ikke mindst vigtigt for produktudviklingen, og det bliver dermed meget afgørende for succes på længere sigt. Naturligvis skal de samtidig selv tænke kreativt og til tider være et skridt foran brugernes tankegang. På dette og flere andre punkter i rapporten kan idrætten lade sig inspirere af virksomhedernes iværksætterånd, som faktisk har paralleller til idrættens frivillige arbejde. Motivationen til at gøre en ekstra indsats hænger for iværksætterne ofte sammen med følelsen af at være med til at skabe noget nyt. Der skal imidlertid også bruges masser af iværksætterånd for eksempelvis at gennemføre et succesfuldt Sportsåret 2009 eller DGI s Landsstævne og masser af teknologi. Idrættens Iværksættere fortsætter Idan fortsætter projektet Idrættens Iværksættere. Behovet for mere samarbejde og netværk på området kombineret med udviklingsperspektiverne for både idrætten og iværksætterne kræver yderligere analyser og formidling. Idan fortsætter således bl.a. med at portrættere interessante iværksættere på Idan.dk. Samtidig vil Active Institute, idrættens nye matchmaker ved Aarhus Universitet, i samarbejde med Idan tage fat i rapportens og konferencens konklusioner og igangsætte konkrete netværksinitiativer og projekter, der tænker idrætten ind i nye innovative sammenhænge. Ny Idan-rapport Læs om iværksætternes barrierer og potentialer i rapporten Idrættens Iværksættere, der bl.a. kommer omkring emner som produktudvikling, tilgange til idrætten, eksport, kundetyper, netværk, salg og iværksætterånd. Rapporten henvender sig til en bred skare: Aktører i den danske sportssektor, nuværende iværksættere i sportssektoren, potentielle iværksættere i sportssektoren, iværksættere generelt samt virksomheder, uddannelser og organisationer, der i større eller mindre grad berører feltet. Rapporten kan bestilles for kr. 100 på Idan.dk eller downloades gratis samme sted.

5 Ny analyse af dansk klubfodbold Toppen af dansk klubfodbold klarer sig fornuftigt økonomisk og sportsligt. Til gengæld kæmper klubberne i bunden af Superligaen og i de næstbedste rækker i stigende grad med at få den professionelle fodboldforretning til at løbe rundt. Det konkluderer en ny rapport fra konsulentfirmaet Capacant, der for DBU og Divisionsforeningen har analyseret strukturen i dansk klubfodbold på baggrund af interviews med klubberne, regnskabsanalyser og sammenligninger med udlandet. Analysen peger på flere mulige strategiske tiltag, som kan rette op på nogle af skævhederne. Bl.a. foreslår rapporten, at DBU og Divisionsforeningen overvejer at ændre turneringsstrukturen og samtidig begrænser antallet af professionelle licensklubber til kun at omfatte klubberne i SAS Ligaen og den næstbedste række, Viasat Divisionen. Samtidig bør den næstbedste række have særligt fokus på talentudvikling, ligesom man bør overveje at oprette en ny turnering for superligaklubbernes reserver. Analysen indeholder ingen konkrete forslag til ny turneringsstruktur. Disse forventer Capacent, DBU og Divisionsforeningen at kunne præsentere på et pressemøde den 21. april. Analysen er den første af sin art, siden indførslen af betalt fodbold i Et af målene med arbejdet har været at udrede, hvordan dansk klubfodbold kan leve op til en målsætning om at etablere sig blandt de 15 bedste ligaer i Europa. Læs også senioranalytiker Rasmus K. Storms kommentar til rapporten på Idan.dk. > > k a l e n d e r e n Ny teknologi i sport 2. april 2009: Active Institute og M-commerce er den 2. april i Aalborg værter for konferencen Sport ny teknologi og mobile medier om nyeste tendenser inden for teknologi og idræt. Seneste tilmelding er den 31. marts. Læs mere om programmet på Undtagelsen, der bekræfter reglen, om at fodboldklubber ikke betaler udbytte: FCK gjorde det i Fodbolden suger kapital Finanskrisen kradser, men generelt har det altid været en dårlig forretning at investere i fodboldaktier. Superligaklubberne er tilført 1,2 mia. kr. i aktiekapital fra Kun 22 mio. kr. kom retur i udbytteudbetalinger. Af senioranalytiker Rasmus K. Storm, Idan Research: Lau Tofft-Jørgensen Bortset set fra at investorer kan tjene penge på at købe og sælge aktier på de rigtige tidspunkter, er det ikke videre lukrativt at investere i fodboldaktier. Idan har set nærmere på kapitaludvidelserne i dansk fodbold, og selvom der er tilført en stor mængde kapital herunder store udvidelser af aktiekapitalen i de respektive klubber har dette ikke resulteret i noget nævneværdigt afkast til investorerne. Kun selskabet bag FC København, Parken, Sport og Entertainment A/S har i perioden , som der foreligger offentliggjorte regnskaber for, udbetalt udbytte. Det skete i 2006, da godt 22 mio. kroner flød tilbage til aktionærerne. Stor investeringslyst På trods af dette totalt set magre udbytte for danske fodboldinvestorer er investeringslysten tilsyneladende stor. I alt er der tilført knapt 1,2 mia. kr. til superligaklubberne i perioden. Herunder topper Brøndby IF med aktietilførsler på lige under 300 mio. kr. skarpt forfulgt af FCK med 292 mio. kr. Herefter kommer AaB (koncernen) med 172 mio. kr., AB med 100 mio. kr. samt FC Midtjylland med godt 84 mio. kr. i perioden. Lidt længere er der ned til næste lag, hvor vi blandt andet finder AGF (Aarhus Elite), Foto: Polfoto/Jens Dresling Stadium Design & Technology april 2009: Det britiske Stadia Magazine samler hvert år flere hundrede topledere fra sportsklubber og stadionanlæg til konference og netværksdannelse. I år finder konferencen Stadium Design & Technology sted i Warszawa den april med mulighed for at se nærmere på den polske hovedstads ambitiøse stadionprojekter den 23. april. Læs mere på Aktieudvidelser , mio. kr. 100,2 8% 314,8 27% 172,3 15% 299,3 25% 291,8 25% Brøndby FCK AaB AB Andre Ikke kun sportsligt, men også i forhold til aktieudvidelser rager Brøndby, FCK og AaB op i dansk fodbold, mens AB trods en stor ekstra kapitalindsprøjning er gået markant tilbage sportsligt. De fire klubber tegner sig tilsammen for hovedparten af de samlede aktieudvidelser.

6 Formidlingsrække om coaching Foråret 2009: Institut for Idræt, Københavns Universitet, har taget hul på forårets formidlingsrække Coaching forskning og praksis. De i alt otte forelæsninger, som finder sted i perioden den 18. marts til den 23. juni 2009, spænder fra coaching inden for sportspsykologi over narrativ coaching til anvendelsen af coaching i virksomheder. Forelæsninger foregår på H.C. Ørsted Instituttet, Universitetsparken 5. Deltagelsen er gratis, men tilmelding nødvendig pr. mail til Marianne Brandt- Hansen på Aktieudvidelser i danske superligaklubber opgjort pr. år Mio. kr. Arenaudvikling i Stockholm maj 2009: Arenovation slår den 14. maj dørene op til todageskonferencen Arenautveckling och ny teknik om udviklingen af fremtidens arenaer inden for idræt, kultur og turisme. En række eksperter inden for digitale medier, førende arenaudviklere og innovative teknikudviklere vil præsentere de nye tendenser og vise, hvordan man med hjælp fra nye teknologiske muligheder kan forstærke publikums oplevelse før, under og efter fx en sportskamp eller koncert. Konferencen er samtidig med til at søsætte en helt ny svensk brancheorganisation for aktører, der arbejder med arenaog eventmanagement. Læs mere på CeFU-konference om ungdomsliv 19. maj 2009: Center for Ungdomsforskning, CeFU, afholder den 19. maj konferencen Ungdomsliv - mellem individualisering og standardisering, som også er titlen på en ny bog skrevet af CeFUs forskere. På konferencen vil bogens bidragydere bl.a. diskutere, hvordan individualisering, standardisering og kommercialisering er tre nøglebegreber, når man skal forstå ungdomslivet i dag. Se mere information om konferencen på CeFU s hjemmeside, Kurser i stadiondrift Maj-juni 2009: Briten Ian Nuttall, der flere gange har givet oplæg på Idans seminarer om stadion- og arenadrift, er blandt initiativtagerne til Europas eneste kompetencegivende træningsprogram i planlægning, drift og kommerciel udvikling af større stadion- og arenaanlæg. European Venue Management Institutes såkaldte sommerskole i Stadium Management afvikles som ti moduler over 2 x 2 uger i henholdsvis Frankfurt den maj og Woking ved London den juni. Læs mere på Aktieudvidelserne er sket løbende gennem hele den undersøgte periode. Årligt har selskaberne bag superligaklubberne i gennemsnit fået tilført 107 mio. kr. ad denne vej. Silkeborg, Randers og OB med henholdsvis 64, 45, 36 og 19 mio. kr. Det er meget forskelligt, hvad indtægterne i forbindelse med aktieudvidelser er blevet brugt til i de forskellige klubber. I mange tilfælde er penge gået til konsolidering af klubbernes generelle økonomi, men også nye udviklingsprojekter har været årsagen til flere udvidelser af kapitalgrundlaget. Herudover nævner klubbernes årsberetninger stadionbyggeri, ejendomsinvesteringer og udvidelse af forretningsområdet fra fodbold til andre oplevelsesoplevelsesøkonomiske områder som primære årsager foruden styrkelse af det finansielle grundlag for de sportslige aktiviteter. Hvorfor investeres der? Hvad der ligger bag de mange investorers velvillige investeringer i danske superligaklubber er svært at svare på al den stund, at der ikke herhjemme er gennemført undersøgelser af aktionærmotiver inden for sport. Et umiddelbart bud er dog, at investorerne i større eller mindre grad er følelsesmæssigt tilknyttet den pågældende fodboldklub og derved ønsker at støtte klubben uden nødvendigvis at få noget igen. Investeringen kan derfor økonomisk set betegnes som forbrug. Altså noget, man køber for at være en del af et fællesskab omkring klubben, eller fordi man synes det er værd at støtte den lokale fodboldklub. Det betyder dog ikke, at der ikke også kan ligge rationelle motiver om profit til grund for nogle af investorerne. For nogle handler det formentlig om at blive en del af et større netværk, der kan skaffe kontakter til andre forretningsmæssige områder. I andre tilfælde skyldes investeringen formentlig, at den styrker et kulturelt og sportsligt underholdningstilbud, der øger regionens attraktivitet som bosættelsesområde, hvorved investeringen indirekte kan medvirke til at gøre egen forretning rentabel. Andre motiver kan også tænkes. Den følelsesmæssige forrentning Fraværet af udbyttebetaling i den danske fodboldøkonomi medvirker til at belyse det generelle spørgsmål om, hvorvidt man kan betragte sportsøkonomien som et almindeligt marked. For snarere end at være et marked, hvor profit er et mål i sig selv, agerer fodboldklubberne typisk med henblik på at vinde mesterskaber. Pengene er i højere grad et middel til at nå dette mål, og det, aktionærerne får til gengæld, er som oftest ikke forrentning i klassisk forstand, men en forøget sandsynlighed for sportslig succes, som man kan spejle sig i. Om fremtiden vil bringe større økonomisk afkast til aktionærerne bliver spændende at følge. Indtil videre er det i hvert fald primært den følelsesmæssige forrentning, der kommer til udbetaling i superligaklubberne. Dette i form af såvel sportslige succeser som nedture. Fakta om opgørelsen Opgørelserne bygger på klubbernes årsregnskaber i perioden Aktieudvidelser i 2008 samt stiftelseskapital indgår ikke. For enkelte år er regnskabsmaterialet ikke komplet. Det kan betyde usikkerhed i de fremstillede data, ligesom enkelte klubber kan have formelle begrænsninger på udbytteudbetalinger.

7 n y t i i d a n s v i d e n s b a n k Idræt for alle Rapporten med tilhørende forslag er udmøntningen af Breddeidrætsudvalgets knap toårige arbejde med både at afdække breddeidrættens udfordringer og at komme med langsigtede forslag til, hvordan den brede idræt kan styrkes. Kulturministeriet, marts 2009 Evaluering af elevmedbestemmelse Rapporten Erfaring med elevmedbestemmelse i idrætsundervisningen af de ældste elever evaluerer Skoleidrættens Udviklingscenters projekt i skoleåret 2007/2008 om elevmedbestemmelse i folkeskolens idrætstimer. Rapporten opsamler erfaringerne fra 5 skoler landet over. Pia Paustian, Skoleidrættens Udviklingscenter, 2009 Evaluering af undervisningsdifferentiering Rapporten Erfaringer med undervisningsdifferentiering i idræt evaluerer Skoleidrættens Udviklingscenters projekt i skoleåret 2007/2008 om undervisningsdifferentiering i folkeskolens idrætstimer. Rapporten opsamler erfaringerne fra projekter på i alt 6 skoler landet over. Lene B. Terp, Skoleidrættens Udviklingscenter, 2009 Evaluering af ungdomsuddannelser Rapporten Evaluering af Team Danmarks ordning med forlængede ungdomsuddannelser sammenfatter og perspektiverer resultaterne fra evalueringen af Team Danmarks forlængede ungdomsuddannelser, som Danmarks Evalueringsinstitut og Idrættens Analyseinstitut har gennemført i 2008 på opdrag af Team Danmark. Danmarks Evalueringsinstitut, Idan, 2009 Ældre og fysisk aktivitet En analyse af ældres muligheder for at være fysisk aktive i København. Hovedfokus ligger på de strukturelle rammer for ældreidrætten, dvs. den lovgivning og de politikker, som påvirker ældres muligheder for at være fysisk aktive. Mette Rosenlund Sørensen, Gertrud Pfister, IFI, Københavns Universitet, 2008 Likestilling og mangfold i norsk idrett Rapporten med undertitlen Bedre med flere på banen giver dels et indblik i de ligestillings- og mangfoldighedsudfordringer, som idrætten i Norge står over for i dag, dels et overblik over nuværende idrætspolitiske tiltag som inspiration til idrættens organisationer. Likestillings- og diskrimiringsombudet, 2008 Hent rapporter og analyser i vidensbanken på Staten bør tage sit medansvar for at løse nogle af de udfordringer, som Breddeidrætsudvalget under Kulturministeriet har beskrevet i sin netop udgivne rapport. Kommentar: Regeringen må ind i pudekampen Breddeidrætsudvalgets rapport viser, at kommunerne, idrætsorganisationerne og den enkelte borgers initiativ betyder mest for idrætsdeltagelsen, men det fritager ikke regeringen fra at føre en seriøs idrætspolitik. Af Henrik H. Brandt, direktør i Idan Mange af idrætsverdenens ledende skikkelser vred sig lidt utilpas i stolene, da kulturminister Carina Christensen (K) under lanceringen af Breddeidrætsudvalgets rapport i København den 11. marts foreslog, at landets børn skulle tage en pudekamp hver fredag aften om vinteren som led i hendes løfte om at lave et nationalt inspirationskatalog for at fremme børn og unges bevægelse mindst syv timer om ugen. Idrætsmiljøets beslutningstagere havde næppe forventet, at kulturministerens idrætsbegreb sidestillede pudekampe med fodbold og gymnastik i forening, idrætsstævner, skoleidræt eller løbeture i skoven. Men frem for alt rummer ministerens forslag om pudekampe på børneværelserne en god portion ansvarsfraskrivelse i forhold til en engageret og koordineret statslig idrætspolitik. Historisk har der altid været en ret beskeden statslig indblanding på idrætsområdet. Som skitseret i Breddeidrætsudvalgets rapport støtter staten idrættens centrale organisationer økonomisk via tipsmidlerne og foreningerne lokalt via kommunernes forvaltning af folkeoplysningsloven. Staten blander sig til gengæld ikke synderligt i den konkrete politik i idrætsorganisationer og kommuner. Som de vage konsensusforslag fra Breddeidrætsudvalget da også antyder, passer denne tingenes tilstand idrættens organisationer og kommunerne fortrinligt. På idrætsområdet kan de boltre sig uden mange snærende statslige forordninger. Men fritager dette forhold regeringen for videre ansvar efter lanceringen af Breddeidrætsudvalgets rapport? Nej, naturligvis ikke. Kulturministeren bør som idrættens minister påtage sig rollen som koordinator og forkæmper for at løfte breddeidrætten ud over de fine hensigtserklæringer og den rene symbolpolitik internt i regeringen. Der er mange hjørner af idrætspolitikken, hvor statens indsats er påkrævet, men hvor de væsentligste Foto: Brierley

8 b ø g e r Andel, der dyrker regelmæssig sport eller motion (pct.) Jagten på glæden Hvordan sætter man glæden i højsædet for talenterne i den danske elitesportsverden? Det giver journalist og tidligere danmarksmester i badminton Lise Kissmeyer bud på i bogen Jagten på glæden og det bedste talentliv. William Shakespeare har sagt, at det glade hjerte lever længst. Men det kan være vanskeligt at holde fast i de gode sider af elitesportslivet, når hverdagen som elitesportsudøver består af fysisk udmattende træningspas fra morgen til aften, intens konkurrence, forventningspres og risiko for skader. Det kan være et hårdt liv at være elitesportsudøver. Ikke mindst for talenter med et omskifteligt ungdomsliv. Bogen bygger på undersøgelser og interviews med etablerede stjerner, elitetrænere og talenter og anvender en interessant opdeling mellem fire forskellige glædesuniverser. Men bogen henvender sig primært til de relativt få trænere, ledere og forældre, der omgiver de unge talenter. Og det er samtidig dens begrænsning. Det kunne være interessant, hvis bogens udmærkede analyser af idrætslig glæde blev overført til f.eks. den modsatte gruppe af unge, de inaktive teenagere, som siver ud af idrætsforeninger og risikerer at få et stillesiddende liv. Bogens råd om sportslig motivation er f.eks. også relevante for fysisk inaktive. Som landstræner Ulrik Wilbek siger det: Du kan lave mange gode træninger, men hvis der ikke er et rart miljø, er det ligegyldigt. Hvad enten det handler om elite- eller breddeidræt, så drejer fastholdelsen sig ofte om det samme: Det sociale samvær, legen, præstationen, anerkendelsen kort sagt glæden ved idræt, som bogen definerer den. Jens Bjerregaard Jagten på glæden og det bedste talentliv Lise Kissmeyer Syddansk Universitetsforlag 176 sider, ill. Pris: 99 kr. Figuren viser andelen af uddannelsessøgende fordelt på uddannelser, der regelmæssigt dyrker sport eller motion i fritiden. Elever på erhvervs- eller arbejdsmarkedsrettede uddannelse er markant mindre aktive og får heller ikke tilbud om idræt i forbindelse med uddannelsen. (Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2007, Idan) områder ligger uden for Kulturministeriets ressortområde og ikke prioriteres højt nok. Brug for statslige initiativer Lad os nævne et par eksempler: Et løfte fra daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i den seneste valgkamp fik regeringen til i denne regeringsperiode at love en mulighed for skattefrie arbejdsgiverbetalte medlemskaber til fitnesscentre og idrætsforeninger for ansatte på arbejdsmarkedet. Dette er som beskrevet på forsiden af dette nyhedsbrev et uigennemtænkt og potentielt kostbart løfte, som næppe får den store effekt på den samlede idrætsdeltagelse. Det ved Kulturministeriet udmærket, og derfor kunne der være sund fornuft for kulturministeren i at kæmpe for at konvertere millionerne fra løftet om skattefrie arbejdsgiverbetalte ordninger til en mere heldhedsorienteret udviklingspakke for den samlede idræt. Der er mange områder, hvor staten selv kan og bør spille en mere aktiv rolle i idrætspolitikken: Løft i idrætsundervisningen Undervisningsområdet i regi af Undervisningsministeriet er et helt indlysende statsligt ansvarsområde. Breddeidrætsudvalgets rapport dokumenterer den store socialt betingede skævhed i børns idrætsdeltagelse, og det er bare ikke nok med foreningsidræt, SFOidræt og hjemlige pudekampe, hvis man virkelig vil nå alle børn og unge med inspirerende tilbud om idræt og fysisk aktivitet. Skolernes obligatoriske undervisning er det eneste sted, hvor man stensikkert kan nå alle børn, men skoleidrætten har lavstatus i regeringen. For nylig blev skoleidræt underligt glemt, da regeringen fremlagde en handlingsplan for de praktisk, musiske fag. Evalueringer, forskning og udmeldinger fra idrætslærerne selv viser et kæmpe behov for opgradering af ressourcer, faglige kompetencer og faciliteter på dette område. Ligeledes ændrede undervisningsminister Bertel Haarder (V) for nylig til gymnasielærernes raseri bekendtgørelsen for idrætsundervisningen i gymnasieskolen. Inspireret af fitnessguruen Chris McDonalds evner i et tv-program med en doven gymnasieklasse forlangte Bertel Haarder mere sved på panden i idrætstimerne. Ministerens detaljerede omsorg for gymnasieungdommen burde i den grad overføres til eleverne på de øvrige ungdomsuddannelser, hvor behovet for motivation og inspiration af eleverne er langt større end i gymnasieskolen (se figuren). På de øvrige ungdomsuddannelser er idræt stort set usynlig, hvilket er fatalt, fordi de sociale forskelle i idrætsdeltagelsen og polariseringen mellem de meget idrætsaktive og de frafaldne manifesterer sig netop i teenagealderen. Den statslige politik på området bidrager snarere til at forstærke end til at udjævne de sociale forskelle i idrætsdeltagelsen. Bedre brug af puljemidler Et andet område, hvor kulturministeren kunne gøre en umiddelbar forskel, er de mange målrettede statslige puljer for udsatte gruppers idrætsdeltagelse og

9 Ny bog om kommunal idrætspolitik Idans nye antologi Nye stier i den kommunale idrætspolitik går tæt på de idrætspolitiske udfordringer, som mange kommuner står over for i dag. Ændrede idrætsvaner i befolkningen, kommunernes nye opgaver inden for sundhedsfremme, nye styringsformer og stærkere forvaltninger i de større kommuner er blot nogle af de forhold, som rokker ved idrætspolitikken rundt om i landet. Bogen er redigeret af Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet og beskriver de nye vinde i kommunal idrætspolitik gennem syv casestudier i Skive, Horsens, Fredericia, Sønderborg, Odense, Greve og Gentofte. Bogen afrundes med en opsamlende analyse skrevet af Bjarne Ibsen. I alt ni forfattere bidrager til antologien. Læs mere på Idan.dk, hvor bogen også kan bestilles. Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen (red.) Idrættens Analyseinstitut 291 sider Pris: 300 kr. Udgivet af Idan, Idrættens Analyseinstitut Nummer marts 2009 integration i foreningslivet. Breddeidrætsudvalgets rapport dokumenterer et væld af puljeordninger i forskellige ministerier og påpeger, at for mange statslige kroner gives ud på spredte projekter uden tilstrækkelig vidensopsamling, koordination eller incitament til at omsætte succesfulde forsøg til drift. Her bør Kulturministeren kæmpe for en bedre tværministeriel administration af puljerne. Inspirationen til et fremtidigt statsligt støttekoncept for sociale indsatser gennem idræt ligger lige for i eliteidrætsorganisationen Team Danmark. Spillelovgivningen Et tredje væsentligt område er spillelovgivningen. Det statslige spillemonopol, Danske Spil, er presset af udenlandsk konkurrence og ændrede forbrugsmønstre på den ene side og EU-lovgivningens begrænsninger på den anden side. Overskuddet bløder, og der foregår aktuelt et diskret udredningsarbejde i Skatteministeriet om en mulig liberalisering af dele af spillemarkedet. Arbejdet sker med det klare udgangspunkt, at statens kage skal forøges, selv om alle burde kunne se, at den danske spillelovgivning overordnet er forældet og inkonsistent i sit forsøg på dels at generere øgede indtægter til staten og gode formål, dels at beskytte spillerne. Hvornår går det op for regering og beløbsmodtagere, at man ikke kan liberalisere spillelovgivningen med det formål både at øge statens og beløbsmodtagernes indtægter fra spil og samtidig beskytte spillerne bedre mod spilafhængighed? I dag har Danmark ikke blot et presset spillemonopol, men også et videns- og debatmonopol om et samlet spillemarked til ca. 27 mia. kr., hvor enhver udvikling aftales i et lukket kredsløb mellem regering og beløbsmodtagere. Det ville klæde Kulturministeren at få debatten frem i lyset. Er spil en farlig svøbe eller en oplevelsesøkonomisk sektor i rivende udvikling? Skal fremtidens gode formål overhovedet finansieres af spil eller skal staten finde andre løsninger for finansiering af idræt og andre gode formål? Langtidsholdbar eventsatsning På et enkelt område har Kulturministeriet et direkte ansvar for regeringens politik, nemlig på eliteidræts- og eventområdet. Det står allerede nu klart, at regeringens handlingsplan til 260 mio. kr. i årene for at tiltrække internationale idrætsbegivenheder ikke er tilstrækkeligt gennemtænkt. Planen lægger stort pres på økonomi og ressourcer i DIF og specialforbundene, og den har for lidt fokus på kvalitet og langsigtet bæredygtighed. Handlingsplanen gør for lidt for at sikre kompetencer i idrætten og forskningsmiljøerne på områder som eksempelvis sportsmanagement, medier, sponsorvirksomhed, PR, facilitetsdrift og international idrætspolitik. Uden denne kobling falder satsningen sammen i samme øjeblik, som regeringen trækker stikket til den største statslige satsning på idrætsområdet i nyere tid. Der er endnu tid til at justere kursen, så handlingsplanen bliver mere fremtidssikret og frugtbar. Naturligvis er der også mange andre områder, hvor staten kan og bør spille en større rolle i fremtidens idrætspolitik. Hidtil har de fleste initiativer til en samlet og koordineret statslig idrætspolitik været som at slå i en dyne, men kulturministeren bør med Breddeidrætsudvalgets rapport i hånden overtale hele regeringen til at deltage mere aktivt i pudekampen. Kanonbådsvej 12A 1437 København K Telefon: Fax: Hjemmeside: Redaktion: Søren Bang, journalist Henrik Brandt, direktør (ansv.) Redaktionen er afsluttet den 31. marts Breddeidrætsudvalgets rapport og anbefalinger Børn og unge skal fastholdes i idrætten, faciliteterne og idrætstilbuddene skal matche de voksnes ændrede idrætsvaner, og der skal sættes ind mod den sociale ulighed i idrætten. Med bl.a. disse anbefalinger afsluttede Kulturministeriet breddeidrætsudvalg den 11. marts arbejdet med at afdække breddeidrættens udfordringer og give bud på, hvordan den kan styrkes. Udvalget har 42 forslag til særlige indsatser. Hertil kommer en 500 sider lang baggrundsrapport, som Idan har bidraget med faglige input til. Find og download de to bind med anbefalinger og baggrund i vidensbanken på Idan.dk

Politisk stemmeaftale om idræt

Politisk stemmeaftale om idræt 6. maj 2014 Politisk stemmeaftale om idræt Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance

Læs mere

Overblik over det danske arenamarked

Overblik over det danske arenamarked Overblik over det danske arenamarked Søren Bang Idrættens Analyseinstitut Frederikshavn, 24. februar 2009 Idrættens Analyseinstituts fokus på arenabyggerier: To undersøgelser af stadion- og arenabyggerier

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Idrætssektorens Udviklingsforum

Idrætssektorens Udviklingsforum Opstartsseminar NRGi Arena, Aarhus 13. april 2015 Martin Hedal martin.hedal@idan.dk Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk Idrætssektorens Udviklingsforum Velkommen PROGRAM 10.00-11.00 Introduktion og

Læs mere

ØG Eliteidræt. Eliteidræt, faglighed og fællesskab

ØG Eliteidræt. Eliteidræt, faglighed og fællesskab ØG Eliteidræt Eliteidræt, faglighed og fællesskab Eliteidræt, faglighed og fællesskab vildmedfoto.dk På Øregård brænder vi for idræt. Og vi vil skabe de bedste rammer for vores elever både fagligt og socialt,

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

At der skal sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteidrætsudøvere, fysisk, personligt

At der skal sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteidrætsudøvere, fysisk, personligt Team Danmark og Randers Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Randers

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune 19/05/15 Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - haludviklingsproces! 18. Maj 2015 Opstartsmøde med repræsentanter for hallerne Aftenens program 18.30 Velkomst v. Kultur- og fri+dsudvalgsformand Tim

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation 1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International

Læs mere

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg.

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 1 Elitesport Aalborg 1 Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 2 Institutionens formål er: at styrke og vedligeholde talentudvikling

Læs mere

Elite 2650 Ansøgningsvejledning

Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 er en økonomisk pulje, hvis formål er at støtte og udvikle idrætten på eliteplan. Puljen kan søges af kommunale idrætsklubber og -foreninger, og sigter mod at

Læs mere

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere.

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere. Team Danmark og Århus Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Århus Kommune.

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Den danske befolknings idrætsvaner

Den danske befolknings idrætsvaner Den danske befolknings idrætsvaner Idrætskonference, Frederikssund, 13. november 2012 Trygve Buch Laub trygve.laub@idan.dk Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet Forskning og overblik

Læs mere

En god forretning for Danmark

En god forretning for Danmark Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 147 Offentligt Ny model for spil på heste En god forretning for Danmark 1 Hestevæddeløbssportens bidrag til Danmark kan øges markant. I Danmark har hestevæddeløbsspillet

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

Til udredningen af idrættens økonomi og struktur Bidrag fra Idrættens Analyseinstitut

Til udredningen af idrættens økonomi og struktur Bidrag fra Idrættens Analyseinstitut Til udredningen af idrættens økonomi og struktur Bidrag fra Idrættens Analyseinstitut 16. december 2013 Scenarie for en mulig fremtidig statslig idrætspolitik Vedhæftede scenarie er et forslag fra Idrættens

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Eliteidræt og uddannelse. For Team Danmark og øvrige eliteidrætselever. Virum Gymnasium. Vi rummer mere... VG - Elite Idræt

Eliteidræt og uddannelse. For Team Danmark og øvrige eliteidrætselever. Virum Gymnasium. Vi rummer mere... VG - Elite Idræt Malene Degn på vej mod VM sølv på MT B Eliteidræt og uddannelse For Team Danmark og øvrige eliteidrætselever Virum Gymnasium Vi rummer mere... 1 Forord til Elite og udannelse Team Danmark ordningen for

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport CARSTEN HVID LARSEN Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport PROGRAM 1. Sektion Tre perspektiver på talentudvikling 2. sektion 3 oplæg fra trænere i Ålborg 3. sektion. Vidensdeling og erfaringsudveksling

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 8 September 2013

Nyhedsbrev Nr. 8 September 2013 Nyhedsbrev Nr. 8 September 2013 Velbesøgt vælgermøde Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Silkeborg Sportscenter Århusvej 45 8600 Silkeborg www.idraet-silkeborg.dk mail@idraet-silkeborrg.dk Forretningsfører

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Idrættens Træner Akademi DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Bliv en bedre og mere målrettet træner. Lær at optimere dine idrætsudøveres præstation og få viden om, hvordan du udvikler elite- og

Læs mere

0 point: Eventens budget kan ikke godkendes af Københavns kommune. 1 point: Eventens budget kan godkendes af Københavns Kommune.

0 point: Eventens budget kan ikke godkendes af Københavns kommune. 1 point: Eventens budget kan godkendes af Københavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen Byudvikling & Events NOTAT Vejledning til vurderingsmodel eventvurdering Den skønsmæssige vurdering af eventen tager udgangspunkt i eventansøgningen. På baggrund af ansøgningen

Læs mere

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER Thomas Christensen Bestyrelsesformand i Divisionsforeningen & adm. direktør i OB Indhold 1. Kommerciel platform og udfordringer 2. Fan

Læs mere

Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena 13-04-2015. Sagsnr.

Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena 13-04-2015. Sagsnr. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena Med World Cup Copenhagen ønsker ansøger at afvikle et World Cup kvalifikationsstævne

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite Koldings nye flagskib Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite Kvindefodbolden i rivende udvikling Danmark har altid været med fremme i kvindefodboldens historie, og vi er fortsat med helt i toppen.

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Visionen for basketballsporten i Danmark er en sportsgren, som i enhver henseende kan betegnes som sund.

Visionen for basketballsporten i Danmark er en sportsgren, som i enhver henseende kan betegnes som sund. Vision, værdier og strategi Vision Basketball den sunde sport i alle led Visionen for basketballsporten i Danmark er en sportsgren, som i enhver henseende kan betegnes som sund. Basketballsporten i Danmark

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Kropslige kompetencer (idrætspraktisk) Demonstrere grundlæggende færdigheder i idrætten med henblik på en forevisning

Kropslige kompetencer (idrætspraktisk) Demonstrere grundlæggende færdigheder i idrætten med henblik på en forevisning Niveau 1 Instruktør og Træner en med Instruktør og Træneruddannelsen er, at du opnår de kompetencer, der gør dig i stand til at fungere som Instruktør eller træner for hold eller individuelle udøvere på

Læs mere

Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune. Idræts SFO 22.05.12 Idrætskonsulent Kurt Curth, Hillerød Kommune

Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune. Idræts SFO 22.05.12 Idrætskonsulent Kurt Curth, Hillerød Kommune Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune Præsentation Bolde i luften Idræts SFO Udfordringer Vision Idræts foreninger Idræts SFO Skoler Team Danmark Hillerød Kommune Breddeidræt

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING DA N S K GOL F U N ION Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING APRIL 2011 Forord Skattemæssigt adskiller golfklubber sig reelt ikke fra andre idrætsforeninger, men golfsporten adskiller sig

Læs mere

Eliteidrætsgymnasier.dk Falconergårdens Gymnasium 4. december 2014 3. DECEMBER 2013. Michael Andersen, direktør ELITEIDRÆTSRÅDET BALLERUP

Eliteidrætsgymnasier.dk Falconergårdens Gymnasium 4. december 2014 3. DECEMBER 2013. Michael Andersen, direktør ELITEIDRÆTSRÅDET BALLERUP Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt Eliteidrætsgymnasier.dk Falconergårdens Gymnasium 4. december 2014 3. DECEMBER 2013 Michael Andersen, direktør ELITEIDRÆTSRÅDET BALLERUP Team Danmarks hovedopgave

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Årets resultat før skat udgør et underskud på -6.1mio.kr. mod et overskud på 10,9 mio.kr. i 2012/13.

Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Årets resultat før skat udgør et underskud på -6.1mio.kr. mod et overskud på 10,9 mio.kr. i 2012/13. Fondsbørsmeddelelse nr. 8 30. september 2014 Årsresultat for 2013/14 i KIF Håndbold Elite A/S Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Årets resultat før skat udgør et underskud på -6.1mio.kr. mod

Læs mere

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 KOLDING KOMMUNE Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik Fritid og Idræt V0_Våben_Rød KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord................................

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Strategi Dansk Volleyball Forbund

Strategi Dansk Volleyball Forbund Strategi Dansk Volleyball Forbund DVBF s strategier vedtages på repræsentantskabsmødet i overensstemmelse med DVBF s loves 12. I DVBF s loves 1 er Dansk Volleyball Forbund defineret som en sammenslutning

Læs mere

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Randers HH Business & EventClub. - et anderledes erhvervsnetværk!

Randers HH Business & EventClub. - et anderledes erhvervsnetværk! RANDERS HERRE HÅNDBOLD SOCIALT ANSVAR OG UDVIKLING GENNEM HÅNDBOLD Randers HH Business & EventClub - et anderledes erhvervsnetværk! Randers HH er byens elitesatsning på herresiden som alle håndboldklubberne

Læs mere

FRA MUDDERHUL TIL TRÆNINGSANLÆG - MED PLADS TIL ALLE ANSØGNING OM STØTTE TIL OPFØRSEL AF KUNSTSTOFBANE OG MULTIBANE I VIBORG NØRREMARKEN, NUGF

FRA MUDDERHUL TIL TRÆNINGSANLÆG - MED PLADS TIL ALLE ANSØGNING OM STØTTE TIL OPFØRSEL AF KUNSTSTOFBANE OG MULTIBANE I VIBORG NØRREMARKEN, NUGF FRA MUDDERHUL TIL TRÆNINGSANLÆG - MED PLADS TIL ALLE ANSØGNING OM STØTTE TIL OPFØRSEL AF KUNSTSTOFBANE OG MULTIBANE I VIBORG NØRREMARKEN, NUGF Nedslidt sandbane Klubhus Sumpet femmands træningsbane Nedslidt

Læs mere

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering tanker om breddeidrættens kommercialisering Oplæg på Idrættens største udfordringer II, 30. maj, 2012. tanker om breddeidrættens kommercialisering 1. Fitnesskulturens logik og historie - den individuelle

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

VK Det bedste fundament for uddannelse

VK Det bedste fundament for uddannelse 2014 VK Det bedste fundament for uddannelse 1 Stephanie, 2.g og rytter Dét at være Team Danmark elev på VK, gør at jeg ikke er nødsaget til at gå på kompromis med min sport pga. min uddannelse, eller omvendt.

Læs mere

Aftale om talentklasser i idræt

Aftale om talentklasser i idræt Den 20. november 2012 Aarhus Kommune i Aarhus Kommune Pædagogik og Integration Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Aftalens parter og indhold Denne aftale om talentklasser i idræt er indgået mellem

Læs mere

Emission 2013. Brøndby skal igen være et fælleskab, en identitet og en rejse af oplevelser som ingen kan tage fra os.

Emission 2013. Brøndby skal igen være et fælleskab, en identitet og en rejse af oplevelser som ingen kan tage fra os. Emission 2013 Brøndby skal igen være et fælleskab, en identitet og en rejse af oplevelser som ingen kan tage fra os. Del 1: En skelsættende begivenhed Den kommende aktieemission er på mange måder en skelsættende

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager?

Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager? Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager? Lige om lidt bryder Giro-feberen så for alvor ud og det hele er i fuld gang. Jeg håber i den forbindelse, at det sure mindretal af mennesker,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve?

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve? Foreningens navn: Spørgeskemaet er udfyldt af, navn: Adresse: Tlf. privat: Bedste træffetid: E-mail: Spm. 1 Med henblik på at belyse jeres forenings idrætslige aktiviteter og tilhørsforhold til de idrætslige

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Fodbold og forretning. 27. februar 2013 Jesper Jørgensen

Fodbold og forretning. 27. februar 2013 Jesper Jørgensen Fodbold og forretning. 27. februar 2013 Jesper Jørgensen Agenda Hvad er udfordringerne som fodboldforretning, og hvilke rammer og forretningslogikker arbejder klubberne under set i et konkurrencemæssigt,

Læs mere

DANMARKS IDRÆTSFORBUNDS VÆKST- OG BESKÆFTIGELSESPOLITISK UDSPIL

DANMARKS IDRÆTSFORBUNDS VÆKST- OG BESKÆFTIGELSESPOLITISK UDSPIL DANMARKS IDRÆTSFORBUNDS VÆKST- OG BESKÆFTIGELSESPOLITISK UDSPIL 2 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSESPOLITISK UDSPIL INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Idrætten skaber vækst og arbejdspladser 4 Fokus på innovation ved

Læs mere

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Hvad er et partnerskab? Hvad er et partnerskab? Et partnerskab er et ligeværdigt, forpligtende og tillidsbaseret

Læs mere

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport.

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport. Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport.dk Baggrund for elitesamarbejde www.holstebroelitesport.dk

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Uddannelse og professionel fodbold

Uddannelse og professionel fodbold Uddannelse og professionel fodbold Match eller mismatch? Emil Bekker Ousager, professionel fodboldspiller i OB Disposition Introduktion Personligt uddannelsesforløb og fodboldkarriere Et (subjektivt) øjebliksbillede

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema

Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema Nyhedsbrev juni 2015 Ugeskema En folkeskole med plads til alle. Undervisningsdifferentiering, inklusion og klasserumsledelse i praksis. En tilgang som fremmer elevernes egen motivation og lyst til læring,

Læs mere

ELITEIDRÆTSKLASSER 7.-9. KLASSE. olen.indd 1 06/11/13 12.03

ELITEIDRÆTSKLASSER 7.-9. KLASSE. olen.indd 1 06/11/13 12.03 ELITEIDRÆTSKLASSER 76 81 37 00 7.-9. KLASSE olen.indd 1 06/11/13 12.03 VEJLE ER ELITEKOMMUNE1 VELKOMMEN: Velkommen som ny elev og forælder på NOVAskolen. Vi glæder os til at have jer på holdet, der vægter

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Elitesport er beskrevet i bilag 1.

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Elitesport er beskrevet i bilag 1. Team Danmark og Holstebro Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Holstebro

Læs mere

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter?

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Jens Høyer-Kruse Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet 2014 Odsherred Kommune (62 ud af 93 ifølge DIF-rapport) Ros til DIF for at forsøge

Læs mere

HHX ELITESPORT HHX - KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE WWW.HHXAALBORG.DK FOR DIG, DER DYRKER SPORT PÅ ELITENIVEAU

HHX ELITESPORT HHX - KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE WWW.HHXAALBORG.DK FOR DIG, DER DYRKER SPORT PÅ ELITENIVEAU HHX ELITESPORT HHX - KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE FOR DIG, DER DYRKER SPORT PÅ ELITENIVEAU WWW.HHXAALBORG.DK KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE ELITESPORT PÅ HANDELSGYMNASIET På Handelsgymnasiet Aalborg kan

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere