Dansk pels holder liv i eksporten til Kina

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk pels holder liv i eksporten til Kina"

Transkript

1 Kina UGEBREVET Business Kina #15 Dansk pels holder liv i eksporten til Kina Det er kun i de måneder, hvor der er en ekstra stor eksport af mink, at der er fremgang i den danske eksport til Kina. Bortset fra det ligger den stille, og investeringerne er kun steget beskedent det seneste år Danmark skal hjælpe Kina med at udnytte vinden Kina vil handle mere med de nærmeste naboer Internationale virksomheder satser på Vestkina

2 Indhold 03 Den danske eksport til Kina er stagneret 04 Danske løsninger skal hjælpe Kina med at udnytte vindkraften 06 Atomkraft er langt vigtigere end de alternative energikilder 07 Kina vil styrke samhandlen med de nærmeste naboer 09 Kineserne bygger tusindvis af butikscentre de kommende år 10 Myndighederne holder et vågent øje med de kinesiske bankers gæld 11 Internationale virksomheder satser på det vestlige Kina 12 Kinesiske ph.d-studerende strømmer til Danmark 13 Kort nyt 15 FOKUS: Det kinesiske ejendomsmarked Ugebrevet Business Kina udkommer ikke 18. oktober, men kommer igen 25. oktober. Bestil abonnement på UGEBREVET BUSINESS I KINA Udgives af Berlingske Media Ansv. redaktør: Lisbeth Knudsen. Erhvervsredaktør: Linda Overgaard Redaktion: Hugo Gaarden, Mads Bødstrup og Peter Tegllund (red.) Arkivfoto: Christian Als Danske skind trækker eksporten til Kina op Salget af mink udgør en meget stor del af den danske eksport til Kina. I april strømmede mere end 750 købere fra hele verden heraf 450 kinesere til Kopenhagen Furs auktionshal i Glostrup for at byde på danske minkskind, der er særdeles eftertragtede statussymboler i Kina. Læs mere side 3 2

3 Den danske eksport til Kina er stagneret Stilstand. Det er kun minkeksporten, der engang imellem trækker den danske eksport til Kina op. Bortset fra det ligger den stille, og investeringerne er kun steget beskedent det seneste år. Af Hugo Gaarden Tendensen i dansk eksport til Kina er klar: Siden sidste sommer har der været stagnation, viser eksporttallene fra Danmarks Statistik. Eksporten ligger på omkring 1,5 milliarder kroner om måneden, og det er stort set kun i de måneder, hvor der er en ekstra stor eksport af mink, at der er fremgang. Der er dog en tendes til, at eksporten til det direkte forbrug stiger. Da Kina tæller tungt blandt BRIK-landene, medvirker stagnationen også til, at eksporten til BRIK også udvikler sig svagt. Det er kun i månederne med ekstra stor eksport af mink til Kina, at eksporten til BRIKlandene viser pæne stigninger, ellers ligger den og svinger omkring tre milliarder kroner om måneden. Det er bemærkelsesværdigt, at der er stagnation i eksporten til verdens største vækstmarked med en økonomisk vækst på over 7,5 procent det seneste år. Årsagen ligger i høj grad i, at mange danske firmaer ikke formåede at omstille sig til de dramatiske ændringer i den kinesiske økonomi. De kinesiske politikere satser nu i højere grad på hjemmemarkedet. Dermed er kunderne i mange tilfælde blevet nogle andre, og det er ofte andre varer, der skal sælges. Men en årsag kan også være, at virksomhederne satser mere på at producere i Kina til det kinesiske marked. Det kunne føre til flere investeringer som erstatning for eksport. Men tallene for danske investeringer i Kina er ikke steget voldsomt det seneste år fra et niveau på et par hundrede millioner kroner i kvartalet i 2012 til 500 millioner kroner i første kvartal i år og til 900 millioner kroner i andet kvartal, viser tallene fra Danmarks Statistik. Virksomheder kan investere i Kina via holdingselskaber i f.eks. Luxembourg, Holland og Hongkong, men der har ikke været bemærkelsesværdige investeringer fra danske virksomheder til disse lande det seneste år udover til Holland i 4. kvartal sidste år, hvor investeringerne blev på 11,3 milliarder kroner mod normalt op til to milliarder kroner. Danmarks Statistik har dog ingen tal, der fortæller, hvor pengene flyder hen efter overførslen til holdingselskaber. Men en del virksomheder vælger at investere for de penge, de tjener i Kina. Det gælder f.eks. Grundfos. Det kan være hovedkilden til investeringer og øget salg i Kina fra dansk produktion i Kina. Øget eksport af forbrugsvarer Eksporten blev i august på 1,5 milliarder kroner. Det var et fald på 500 millioner kroner i forhold til august, men i august var eksporten høj på grund af en meget stor minkeksport. I forhold til august sidste år var der tale om en stigning på 16 procent, men august sidste år havdeen meget lav eksport, især på grund af en lav minkeksport. Langt hovedparten af minkeksporten går til Hongkong, så eksporten direkte til Kina svinger meget fra måned til måned. Varer til byerhverv er rundt regnet på en halv milliard kroner om måneden. Maskineksporten er gennem mange år steget på grund af eksport af vindmøller og udstyr til vindmøllebranchen, men Vestas har haft det sløjt i Kina, og det er en af grundene til, at maskineksporten er faldet fra omkring 250 millioner kroner om måneden til 200 millioner kroner i august. Til gengæld synes der at være en tendens til en stigning i eksporten til det direkte forbrug. Denne del af eksporten er steget hele 32 procent siden august sidste år, omend det var fra et lavere niveau end normalt. I august nåede eksporten op på 718 millioner kroner efter pæne stigninger de foregående to måneder. Mens der har været en månedlig eksport omkring millioner kroner, så har tendensen på det seneste været en eksport i retning af 700 millioner kroner. Det kan tyde på, at dansk erhvervsliv er ved at få fat i den stærkt voksende og købedygtige kinesiske middelklasse. Tyskland har fart på Tysk erhvervsliv trænger godt frem i Kina med både eksport og investeringer, men dog ikke i så højt tempo som tidligere. Hamborg-instituttet for Verdensøkonomi, HWWI, vurderer i en analyse, at den tyske eksport vil stige mere end den kinesiske import i de 3

4 kommende seks-syv år, fordi Tyskland leverer nogle af de mest eftertragtede varer biler og avancerede maskiner til den kinesiske industri. Dermed vil den tyske eksport til Kina også ligge over den tyske eksport generelt og dermed bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse i Tyskland, hedder det. Den danske eksport til Tyskland er steget med 11,6 procent i de seneste tre måneder, men det skyldes bl.a. eksport af materiel til udskiftning af tyske vindmøller. I forhold til august sidste år steg eksporten med 12,1 procent. Det viser, at dansk erhvervsliv fortsat er meget afhængig af nærmarkederne, mens den tyske eksport i langt højere grad er eksponeret mod Kina og har højere vækstrater dér end i eksporten generelt. Den samlede danske eksport har siden sidste sommer ligger stabilt på omkring 52 milliarder kroner, og det er først i august, at der har været et ryk opad til knap 54 milliarder kroner, og det skyldes primært Tyskland. Det betyder, at dansk eksport til Kina ikke har løftet sig over eksportudviklingen generelt. Det står i skærende kontrast til den vækststrategi, som regeringen har udarbejdet nemlig at eksporten til BRIK og yderligere ti vækstlande skal stige markant i perioden , nemlig fra 60 til 90 milliarder kroner om året. På nuværende tidspunkt er der ikke udsigt til, at målet kan nås. Danske løsninger skal hjælpe Kina med at udnytte vindkraften Energi. Danmark er i øjeblikket involveret i to kinesiske projekter, der tager sigte på at få forbedret transporten af energi fra vindkraft. Projekterne kan samtidig også være med til at fremme levering af vindmøller til Mongoliet. Af Hugo Gaarden Det er ikke nok at producere mere vedvarende energi. Fordelingen af energien og samspillet med andre energiproducenter og lande er mindst lige så afgørende. Det er en dansk erfaring, som Danmark forsøger at overføre og sælge til Kina via to pilotprojekter i det vindrige og kolde Nordøstkina, og det kan samtidig få betydning for dansk leverance af vindmøller til nye vindmølleparker i Mongoliet. De to pilotprojekter findes omkring byen Harbin. Det ene projekter er i byen Baicheng, og det går ud på at integrere vindmøllestrøm i eksisterende el-systemer. Kina mister op imod 40 procent af den producerede vindmøllestrøm, fordi den ikke bliver brugt. Det skyldes f.eks., at produktionen på kulkraftværker ikke blive justeret op eller ned for at passe til den altid svingende vindmøllestrøm, og selv om der er pligt til at aftage vindenergi som i Danmark så lever kulkraftværkerne i deres egen verden. El fra kulkraftværker er også billigere end el fra vindmølleparker. Derfor får el fra kulkraftværkerne højere prioritering. Projektet i Baicheng skal forsøge at få hele energisystemet til at fungere bedre. Danmark har 25 års erfaring i at få vedvarende energi og el fra kulfyrede værker til at fungere sammen. Det sker bl.a. ved at afsætte overskudsproduktion til nabolande og ved at købe el fra naboerne, når vindmøllerne står stille. Den slags aftaler eksisterer ikke i Kina måske naturligt nok med de enorme afstande. Men der er heller ikke lavet el-net og fordelingsstationer, som kan klare den svingende el-produktion, og der er ikke indgået aftaler mellem de vidt forskellige regioner, så regioner med ringe blæst kan aftage el fra f.eks. Nordøstkina og den kinesiske region Indre Mongoliet, hvor der er ideelle vindforhold. Vil være uafhængig af Rusland og Kina At etablere et bedre fordelingssystem og at lave aftaler med andre regioner kan også få betydning for landet Mongoliet. Den mongolske regering har for nylig haft en delegation i Danmark for at besøge virksomheder, der leverer udstyr til fjernvarmesektoren, for fjernvarmeudstyr er den største eksportartikel fra Danmark til Mongoliet inden for energisektoren. Men samtidig besøgte delegationen også Vestas. Den mongolske regering er interesseret i at etablere store vindmølleparker i det øde og forblæste Mongoliet, men det kræver, at der kan ske en eksport til nabolandene, og at der etableres et effektiv fordelingssystem. Kina, herunder Indre Mongoliet, er den mest oplagte aftager. Mongoliet vil gerne have et alternativ til olie og gas fra Rusland og Kina. Vindkraft kræver dog meget 4

5 Kina er verdens største udleder af CO2 men også verdens største producent af vedvarende energi. Regeringen satser blandt andet massivt på vindkraft, men det har vist sig at være svært at få strømmen ud til hele landet. Foto: Carlos Barria store investeringer, især fordi der skal udbygges et ledningsnet til nabolandene og over meget store afstande. Derfor bliver vindkraft ikke en energikilde de første mange år. Det er effektiviteten i udveksling af vind-energi samt i samspillet mellem forskellige energiproducenter, som bliver det afgørende for de projekter, som Danmark er involveret i. Danmark samarbejder med det nye center for vedvarende energi i Beijing, CNREC, hvor en dansk energiekspert har en central rolle. Der er også et samarbejde med eksperter fra Energistyrelsen. Udover Baicheng er der også et pilotprojekt i Yilan, som primært går ud på at bruge biomasse og på at forbedre fjernvarmen. Det sker i et samarbejde med Århus Kommune. Projekterne spiller sammen, og hensigten er, at de skal danne model for, hvordan andre regioner i Kina kan bruge vedvarende energi mere effektivt og reducere brugen af kul. I Mongoliet er de danske interesser umiddelbart koncentreret om fjernvarmen. Hovedstaden Ulan Bator, der har en befolkning på 1,2 millioner næsten halvdelen af landets befolkning på 2,8 millioner har et udbredt fjernvarmesystem fra sovjettiden, men der er brug for en gennemgribende modernisering. I flere år har danske firmaer som Danfoss, Grundfos, ABB, Kamstrup og Logstor leveret udstyr, men Mongoliet er interesseret i at optrappe arbejdet. En række virksomheder er igang med projekter, hvor de skal levere udstyr. Kontakten mellem Danmark og Mongoliet er tæt, selv om det er et lille marked i forhold til Kina. Men det er interessant på grund af meget høje vækstrater på tocifrede tal. Der er hyppige besøg fra den danske ambassade i Beijing, f.eks. har ambassadør Friis Arne Petersen i de seneste dage været på besøg i Ulan Bator og talt med bl.a. viceenergiminster Dorjpurev Dulamsuren, der var leder af delegationen til Danmark. Ambassaden har arbejdet for få skabt en mere systematisk tilgang til fjernvarmeprojekter i Ulan Bator, og det er ved at lykkes nu i et samarbejde med f.eks. Verdensbanken, der yder lån, og som dermed stiller betingelser. Fjernvarmenettet er splittet op i mange selskaber, og det har gjort det vanskeligt for udenlandske selskaber at få betydelige kontrakter, men nu er arbejdet samlet hos hovedstadens borgmester. Til november afholder ambassaden et seminar om finansiering og planlægning af fjernvarmeprojekterne i Ulan Bator. 5

6 Atomkraft er langt vigtigere end de alternative energikilder Energi II. Efter ulykken på Fukushimaværket i Japan blev der sat en midlertidig stopper for opførelsen af nye kinesiske atomkraftværker. Siden er byggerierne blevet genoptaget, og målsætningen er lige så ambitøs som tidligere: Kina satser målrettet på atomkraft frem for på vind- og solkraft, fordi kerneenergien bedre kan begrænse brugen af kul. Af Hugo Gaarden Kina begynder igen at satse på atomkraft et par år efter Fukushima-ulykken i Japan. Men nu er den politiske ledelse blevet klar over, at befolkningen skal inddrages i høringsrunder. Det illustreres af, at kinesiske medier intenst dækker den frygt, som befolkningen har ved at bruge atomkraft. Ledelsen agter dog ikke at reducere tempoet i atomkraftudviklingen. Eksperterne vurderer, at atomkraft i fremtiden vil få langt større betydning end vindkraft og solenergi, fordi kerneenergien i højere grad kan reducere afhængigheden af kul. Kina er det land, der investerer mest i atomkraft. Frem til 2015 vil der blive bygget mellem fire og seks atomkraftværker i Kina om året, og efter 2020 vil byggeriet være på mindst ti værker om året. vurderer Jian Jingwen, direktør i Kinas kernekraftselskab, i China Daily. Kapaciteten bliver mangedoblet i de kommende år. I 2010 var kapaciteten på 10,6 gigawatt. Den skal stige til 160 gigawatt i I denne periode vil Kina stå for 40 procent af den atomkraftkapacitet, der bygges på globalt plan, viser en rapport fra den amerikanske energiadministration. I 2017 vil den installerede kapacitet være nået op på 50 gigawatt, og det gør det muligt for Kina at leve op til sin målsætning, nemlig at ikke-fossile brændstoffer skal udgøre 13 procent af det samlede energiforbrug. I 2010 var andelen på 8,6 procent. Ved brug af vind- og solkraft kan Kina slet ikke leve op til den målsætning, siger eksperter, og det skyldes De kinesiske myndigheder vil af med stærkt forurenende kraftværker som dette ved i Baotou i Indre Mongoliet og satser derfor målrettet på atomkraft. Arkivfoto: David Gray vanskeligheder med at opmagasinere solenergien og transportere vindenergien over store afstande. Den eneste anden store vedvarende energikilde er vandkraft, som dækker en betydeligt større del af elforsyningen end atomkraft. Befolkningen skal informeres bedre Kul dækker langt den største del, men det er også den største kilde til forurening. Desuden lægger kul alene beslag på omkring halvdelenaf al jernbane- og vandtransport. Luftforureningen i byer som Beijing har skabt øget opmærksomhed i befolkningen om risikoen ved at bruge kul, men Fukushima-ulykken har også vakt modstand mod at bruge atomkraft. I sommer var der protester i byen Jiangmen i Guangdong-provinsen mod opførelsen af et atomkraftværk i den mærliggende by Heshan. Beboerne i Heshan havde derimod ikke de samme betænkeligheder, og det skyldtes en omfattende informationskampagne. Det har fået en embedsmand i atomkraftselskabet, China National Nuclear Corp til at foreslå, at regeringen indfører en tvungen procedure for høringer med befolkningen, inden et projekt iværksættes. Efter Fukushima-ulykken blev der sat en midlertidig stopper for opførelsen af nye atomkraftværker, men siden hen er byggerierne genoptaget, og målsætningen er lige så ambitøs som tidligere. 6

7 Kina vil styrke samhandlen med de nærmeste naboer Relationer. Kinas præsident, Xi Jinping, der har været på storoffensiv i Asien, har foreslået en genetablering af to silkeruter til lands og til vands. Han er også blevet mere fleksibel med hensyn til stridspunkterne i Det Sydkinesiske Hav og har desuden taget initiativer, der skal forbedre Kinas relationer til den arabiske verden. Af Hugo Gaarden Kina har indledt en omfattende asiatisk offensiv for at styrke sin handel og for at styrke sine relationer. Kina bestræber sig åbenlyst på at styrke sin rolle i forhold til USA i sit nærområde, dvs. i Sydøstasien og Østasien. Men samtidig viser Kina også en lidt mere fleksibel holdning end hidtil om stridighederne i Det sydkinesiske Hav. Under sit besøg i Indonesien for nylig anbefalede præsident Xi Jinping, at Kina og ASEAN-landene udvikler et forsvars- og sikkerhedspolitisk samarbejde, og han foreslog, at landene etablerer et eksklusivt forum inden for rammerne af ASEAN-landenes forsvarsministermøder, men inklusiv Kina. Men Xi gik et skridt videre i forbindelse med APECtopmødet på Bali i den forgangne uge. Han sagde, at APEC bør være drivkraften og have den koordinerende rolle i forhandlingerne om handelsaftaler i hele Stillehavsregionen, det vil sige for de 21 lande, der indgår i APEC fra USA over Rusland til Kina og flere lande i Sydøstasien. Xi ser gerne, at der etableres en frihandelsaftale for hele regionen. APEC er en uformel klub. Landene står for 57 procent af verdens økonomi og 45 procent af verdens handel. USA forsøger at etablere et slags Stillehavs-EU, TPP, mellem 12 af APEC-landene, men der er så skrappe krav til optagelsen, at enkelte lande og primært Kina ikke kan blive medlem. Dermed er APEC blevet delt i to grupper. Kina mener, at USA bevidst vil holde Kina uden for TPP som led i en slags inddæmningspolitik, hvad USA dog afviser. Der er i forvejen et hav af samarbejdsrelationer i regionen, herunder over 100 handelsaftaler. Med sine initiativer forsøger Kina mere end nogen sinde at etablere enklere og mere slagkraftige organisationer, selv om Kina også har en tradition for at foretrække bilaterale aftaler. Men via offensiven forsøger Kina øjensynlig at dæmme op for den såkaldte kursændring mod Asien (pivot), som USA har taget fat på under præsident Barack Obama. Nogle eksperter mener, at Kina vil bruge etableringen af den nye frihandelszone i Shanghai til at få en førerposition, når fremtidens internationale handelsregler skal udformes. Om få år bliver Kinas verdens største handelsnation, og så vil Kina have direkte indflydelse på alle aftaler. Derfor arbejder Kina også intenst på at få en stærkere økonomisk integration i Øst- og Sydøstasien, og Kina har allerede taget skridt til at kunne håndtere finansielle kriser i regionen, f.eks. med swap-aftaler med lande i regionen. Udviklingen kan føre til etablering af stærkere, men konkurrerende handelsorganisationer, men det amerikanske Peterson-institut mener, at det lige så vel kan føre til etableringen af en endnu større asiatisk organisation, der afløser de mindre. Hidtil har Kina stået stejlt i internationale forhandlinger, herunder om service og IT-handel IThandelen er på milliarder dollar på globalt plan. Men nu har Kina indtaget en mere fleksibel linje på begge felter. Kina har især været stejl i forbindelse med stridighederne om øer og grænsedragninger i Det sydkinesiske Hav. Kina har afvist at lave aftaler med ASEAN-landene, og Kina afviser pure at lade USA få en rolle som mægler. Men i sidste måned gik Kina dog med til at diskutere en Code of Conduct for havområdet efter forslag fra ASEAN-landene, og dermed har Kina sig mere fleksibel end tidligere. Vil genetablere de gamle handelsruter Xi Jinpings offensiv over for Asien har varet i flere uger. Han har foreslået, at to gamle silkeruter genetableres, nemlig silkeruten gennem Centralasien og på havet langs de sydøstasiatiske lande. Desuden har han foretaget initiativer for at forbedre relationerne til den arabiske verden. 7

8 Offensiven over for den asiatiske verden handler om handel og investeringer. Den kinesiske præsident har med sin henvisning til de gamle silkeruter bevidst slået på en handelsmæssig fokusering, men med Kinas økonomiske styrke og behov for import af råvarer, er der også en investeringsmæssig dimension. Dermed lægger kineserne op til et mere forpligtende samarbejde i den region, der kan få en stærkt voksende betydning i sammenligning med USA og Europa. Fra Stillehavet til de baltiske lande Efter deltagelsen i G20-topmødet i Skt. Petersborg i begyndelsen af september besøgte præsident Xi de centralasiatiske lande, og hér foreslog han en genetablering af Silkeruten, men beskrev projektet som en økonomisk zone omkring fortidens kamelruter, og som skulle gå fra Stillehavet til de baltiske lande det vil sige et område med hele tre milliarder indbyggere, der blandt andet omfatter Indien og dele af den arabiske verden. Præsidenten sagde ikke noget om, hvorvidt der bør etableres en organisatorisk struktur for zonen, men han udstak alligevel en målsætning, som kan få stor betydning. Han underskrev en række handels- og investeringsaftaler med de centralasiatiske lande, især med Kasakstan. De to lande har en stærkt voksende samhandel, på 30 milliarder dollar i år, og der er en stor eksport af olie og gas i rørledninger til Kina. Kinesiske selskaber er også ved at forberede milliardinvesteringer i bl.a. kobberminer i Afghanistan, og Afghanistans præsident, Hamid Karzai, ønsker et stærkere kinesisk engagement i Afghanistan, når USA og NATO trækker hovedparten af sine styrker ud af landet næste år. I forbindelse med det årlige kinesisk-arabiske handelsforum for nylig lagde Xi op til forhandlinger om en frihandelsaftale med de olie- og gasrige arabiske Golfstater. I takt med, at USA reducerer sin import af olie, bliver Kina den suverænt største kunde for de arabiske olielande. Kinas samhandel med de arabiske lande var sidste år på 224 milliarder dollar, og i første halvår importerede Kina 65 millioner ton olie fra de arabiske lande, svarende til 46 procent af Kinas import. Det mest overraskende i relationen til den muslimske verden i hvert fald for de vestlige lande er, at NATO-medlemmet Tyrkiet vil købe for fire milliarder dollar forsvarssystemer fra Kina, herunder ballistiske missilsystemer. Vil fordoble handlen med naboerne Under sit besøg i Indonesien og Malaysiafor nylig sagde præsident Xi, at Kina og de sydøstasiatiske lande bør etablere en maritim silkerute. I århundreder har der været en omfattende handel til søs med kinesisk silke og andre varer mellem Kina og Sydøstasien. Malaysia er den største handelspartner for Kina i regionen. Samhandelen satte rekord sidste år med 95 milliarder dollar, og der var gensidige investeringer på fem milliarder dollar. Malaysia er den tredjestørste asiatiske handelspartner for Kina efter Japan og Sydkorea. Handelen svarer til en fjerdedel af hele samhandelen på 400 milliarder dollar mellem Kina og ASEAN-landene, der blandt andet omfatter Filippinerne, Vietnam, Singapore og Indonesien. Xi foreslog også oprettelsen af en asiatisk investeringsbank, der kan fremme investeringer i regionen, f.eks. i infrastruktur, industri og minedrift. Der er ikke nævnt tal, men der bliver i givet fald primært tale om kinesiske investeringer, ikke mindst i det råstofrige Indonesien, som i stigende grad stiller krav om forarbejdning af råvarerne, inden de sendes ud af landet. Indonesien har fremlagt et investeringsprogram på 400 milliarder dollar i sin infrastruktur, og den kommende investeringsbank ventes at blive involveret i programmet. Kina ventes også at blive involveret i investeringer i jernbaneprojekter mellem Kina og de landfaste sydøstasiatiske lande som Vietnam, Laos og Thailand. For nylig sagde Kinas ministerpræsident, Li Keqiang, at handel og investeringer mellem Kina og ASEAN ventes at blive mere end fordoblet inden 2020, det vil sige en samhandel på mindst milliarder dollar. Li Keqiang talte om et»diamanternes årti«for regionen. De gensidige investeringer til stige med150 milliarder dollar fra i år til 2020, sagde han. Ved udgangen af juni var de samlede kinesiske investeringer i ASEAN på 30 milliarder dollar, og ASEAN-landenes investeringer i Kina beløb sig til 80 milliarder dollar, især fra Singapore. Li Keqiang har deltaget i det østasiatiske topmøde og fortsætter Xis rundrejse ved også at besøge Thailand og Vietnam. 8

9 Kineserne bygger tusindvis af butikscentre de kommende år Shopping. Nye shopping malls skyder op overalt i Kina med nærmest eksplosiv hast. Inden længe vil antallet af centre være mere end tredoblet fra de godt centre i dag til omkring Eksperter er begyndt at advare om overkapacitet og uprofessionel drift. Af Hugo Gaarden Shopping malls i Shanghai og Beijing tager vejret fra de fleste. Magasin og Illum og selv mange af de berømte europæiske og amerikanske shopping malls blegner ved en sammenligning. Der er i dag shopping malls i Kina, og eksperter forudser, at antallet vil blive tredoblet til i Nogle af de største og mest moderne findes i Shanghai, ikke mindst på og ved den kendte butiksgade Huahai Lu. Et par store malls er netop blevet renoveret eller genmemgår en renovering, og det er bl.a. et par Hongkong-developere, der står bag: New World China Land samt SunHung Kai Properties. Men samtidig begynder nogle eksperter og detailhandelsfolk at advare om overkapacitet og om en ikke-professionel drift. Det er slående, så få gæster, der er i de store centre og i de kendte modebutikker, som betaler skyhøje priser for at leje sig ind. Derfor er der kommet en større interesse for at have butikker i de traditionelle, smalle butiksgader, hvor kundestrømmen er tæt, og hvor huslejen er mindre. Nogle danske detailhandelsfolk holder sig bevidst fra shopping malls og foretrækker småbutikkerne i hvert fald under en opstartfase. En mellemløsning er de mere dagligdags butikscentre, der er etableret omkring store varehuse som Parkson og Carrefour. Hér er der mange småbutikker en del af dem med luksusprægede varer til middelklassen. Trods faresignalerne tror mange på, at shopping malls har en stor fremtid. Der er ved at være lige så mange kvadratmetre butikscentre pr. indbygger i storbyerne i Kina som i Europa mellem 0,5 og 0,7 kvadratmeter pr. indbygger men det er en hel del under tallet for USA, hvor der er to kvadratmeter for hver indbygger. Den kinesiske middelklasse vokser så kraftigt både hvad angår antal personer og købekraft, at eksperter venter en ekstremt stærk vækst, der vil bringe Kina op på det amerikanske niveau for shopping malls. En rapport fra det amerikanske magasin Forbes om den velstående del af den kinesiske middelklasse giver et mere interessant indblik i den kinesiske købekraft end de gængse rapporter over velhaverne, f.eks. Hurun-rapporten. Forbes-rapporten fra 2013 definerer den velstående del af middelklassen (mass affluent individuals) som personer med en personlig formue på mellem 0,1 og en million dollar (groft sagt mellem en halv og fem millioner kroner). Den samlede kinesiske formue var ved udgangen af sidste år milliarder kroner, en stigning på 14 procent i forhold til 2011, og der var ved udgangen af sidste år godt ti millioner personer i gruppen. I år ventes der at være 12 millioner. De har godt en million kroner pr. person i snit, der er frigjort til investering. For at sætte udviklingen i perspektiv, så steg middelklassens formue sidste år med ca milliarder kroner. Et års stigning svarer til hele fem gange det samlede bruttonationalprodukt i Danmark, der har et årligt BNP på godt milliarder kroner. Konkurrencen vil reducere afkastet Det er den velstående del af middelklassen, som shopping malls i særdeleshed fokuserer på, for de kan ikke leve af den lille million rige kinesere, der har en formue på mindst ti millioner kroner. Definitionen hos Forbes er kun én af mange. F.eks. mener banken HSBC, at der i 2015 vil være 93 millioner kinesere i middelklassen, og det er en udbredt opfattelse, at middelklassen i de kommende år vil omfatte omkring 100 millioner kinesere. Nogle sætter tallet til betydeligt højere millioner når man tager udgangspunkt i traditionelle mellemklassejobs til eller kroner om året. Men kendetegnet ved Forbes-rapporten er, at den fokuserer på personernes disponible købekraft. Gruppen består typisk af mennesker fra midt- 30erne til midt-40erne. To tredjedele har en højere uddannelse. De har tjent det meste af deres formue ved 9

10 ejendomskøb eller investering i aktier, og 95 procent handler hyppigt med aktier. Byggeriet af shopping malls er i kraftig vækst. En forening for supermarkeder vurderer, at der vil være i 2015, altså en stigning på over 30 procent. Når der investeres så kraftigt, hænger det sammen med, at investorerne får et afkast, der er blevet højere end på kontorbygninger og beboelsesejendomme. Det viser en undersøgelse, som ARA Asset Management i Hongkong har foretaget. Det største afkast sker i centre på mere end en million kvadratmeter. En fond under ARA satser på at få et afkast på 20 procent i Mainland China ved at bygge og drive meget store butikscentre. Fonden har for nylig rejst 441 millioner dollar til investeringer i centre. I Shanghai giver detailhandelsprojekter i snit et afkast på godt seks procent, mens de bedste kontorbygninger giver fem-seks procent og boligkomplekser giver tre-fire procent. Det viser en opgørelse fra mæglerfirmaet Knight Frank, skriver China Daily. Det er en af årsagerne til, at butikscentrenes areal ventes at blive fordoblet i de kommnende fem år i syv af de største kinesiske byer til i alt 87 millioner kvadratmeter. Men holder den udvikling? Mange mener, at der kommer en overkapacitet, og at den benhårde konkurrence vil reducere afkastet. Direktøren i rådgiverfirmaet Cushman & Wakefield China, Annie Lei, peger på en helt anden og farligere udvikling: At mange butikscentre ganske enkelt ikke drives tilstrækkelig professionelt. Der vil komme en ond cirkel med forkert planlægning, forkert placering, dårlig indretning, forkerte varer, det»forkerte«publikum og et personale, der ikke er veltrænet et fænomen som fastboende vestlændinge ser overalt i detailhandelen. Mange developere har ingen lang erfaring med shopping malls, mens de har årelange erfaringer med boligbyggeri. De fleste bør holde sig til boligbyggeriet, som vil fortsætte med at vokse i kraft af tilstrømningen til byerne, mener en forsker i ejendomssektoren. Butikscentre kræver nemlig helt andre kompetencer. Det måske mest afgørende er, at mange af de velstående kunder i middelklassen er blevet trætte af de kendte brands og storcentrene. De foretrækker det unikke, de kan få i småbutikker. De går ikke nødvendigvis efter noget, der er billigere, men de vil have noget anderledes og i en anden atmosfære. Det kan blive den største udfordring for shopping malls. Og det kan blive en af de største chancer for små danske detailhandelsvirksomheder. Myndighederne holder et vågent øje med bankernes og regionernes gæld Tab og vind. De kinesiske banker risikerer i det værst tænkelige tilfælde at tabe helt op til milliarder kroner på dårlige udlån. Risikoen er dog begrænset, men bankerne har fået ordre på at styrke deres kapitalgrundlag. Regeringen har blikket rettet mod både bankernes og lokalregeringernes voksende gæld. Af Hugo Gaarden De kinesiske banker har en langt større indtjening end de amerikanske, og de er ikke nær så forgældede eller har nær så mange tab og hensættelser som de europæiske banker. Alligevel vil regeringen have bankerne til at styrke deres kapitalgrundlag, og det skal ske uden bistand fra staten. Regeringen vil have bankerne til at hente privat kapital, og bankmyndighederne kræver, at bankerne skal leve op til samme høje standard som i Basel III-aftalen. 12 af de 17 største banker har bebudet, at de vil hente ca. 400 milliarder kroner i ny kapital. Men de risikable udlån er dog begrænsede: Officielt udgør de nødlidende lån mindre end én procent af de samlede udlån. Det mener en række udenlandske analytikere dog er undervurderet. De dårlige lån udgør snarere mellem tre og seks procent af udlånene. Men bankernes kapital er dog fortsat så stærk, at de kan klare skærene, selv hvis 20 procent af udlånene er nødlidende, har Reuters beregnet. Goldman Sachs anslår, at i det værst tænkelige tilfælde vil det samlede tab på udlån blive på milliarder kroner om et par år. Så vil tabet nærme sig det niveau målt som andel af bruttonationalproduktet som var tilfældet under bankkrisen for 15 år siden, hvor regeringen reddede bankerne ved at hente de dårlige lån over i en skraldespandbank. De økonomiske forhold er dog helt anderledes 10

11 i dag. For 15 år siden var bankerne ramt af årtiers ophobning af gæld, og de havde kun haft ca. 15 års vækst bag sig. I dag lever de højt på, at de kunne starte på en frisk, og de har haft 15 år med høj vækst. Låner ud til skyggebanker Det største problem for bankerne er, at de har meget store udlån til de såkaldte skyggebanker, der ikke er ulovlige, men som ikke er regulerede. Derfor er der ikke et sikkert overblik over bankernes risici. Kreditvurderingsbureauet Fitch Rating mener, at 36 procen af bankernes udlån er sket til skyggebankerne og andre foretagender, som der ikke er kontrol med. Centralbanken og bankmyndighederne forsøger at få styr på skyggebankerne, men de er den væsentligste finansieringskilde for mindre og mellemstore virksomheder, dvs. hele grundlaget for den indenrigsøkonomi og serviceindustri, som regeringen satser på for at reducere afhængigheden af eksport og investeringer. Så derfor vil der næppe ske store ændringer, før der er etableret et alternativ. Samtidig forsøger regeringen også at gribe ind over for de såkaldte wealth management produkter, der er opsparingsformer, der giver en højere rente end indlånene i bankerne. Men mange af dem bygger på et svagt grundlag, og regeringen vil stimulere etableringen af mere gennemsigtige investeringsformer. Investeringer med dunkel finansiering Det måske største gældsproblem ligger i de lokale regeringer storbyerne og regionerne. Lokalregeringer har investeret heftigt i jord, byggeri og infrastruktur, og det er i mange tilfælde sket med finansieringsmetoder, der mildt sagt kan beskrives som værende i en grå sektor. I disse måneder foretager myndigheder i Beijing en kulegravning for at finde ud af, hvor stor gælden er, og hvor risikabel den er. Problemet hænger bl.a. sammen med, at ejendomsmarkedet udvikler sig meget forskelligt over hele landet. Der er fortsat kraftigt byggeri og store prisstigning i de største byer på østkysten, men i stribevis af mindre byer længere inde i landet har der været en overinvestering, som har ført til prisfald flere steder. Det giver et problem for såvel boligejerne som lokalregeringerne. Det rejser også spørgsmålet, om den relativt høje vækst i Midt- og Vestkina kan fortsætte i de kommende år. Internationale virksomheder satser på det vestlige Kina Udvikling. Giganten Unilever har besluttet at etablere sin tredje fabrik i Kina i den vestlige Sichuan-provins, og Samsung bygger endnu en fabrik i Xi an. De store virksomheder forventer meget af Vestkina, hvor der er nye markeder, rigelig arbejdskraft og råvarer af høj kvalitet. Af Hugo Gaarden Det er ikke bare danske Grundfos, der som beskrevet i Business Kina i sidste uge etablerer et helt nyt selskab for den midterste og vestlige del af Kina. Den kinesiske go west-strategi får mange udenlandske koncerner til at følge sporet, og for nylig har to af de helt store internationale virksomheder besluttet at satse endnu mere på Vestkina. Unilever vil bygge en fabrik i Meishan i Sichuanprovinsen. Det bliver virksomhedens tredje fabrik i Kina. Den første blev etableret i 2002 i Hefei og producerer produkter til husholdning og personlig pleje og har en årlig produktion på 14 milliarder kroner. Siden hen blev der bygget en fabrik i Tianjin. Den nye fabrik i Sichuan, der skal producere vaskemidler, kræver en investering på næsten 300 millioner kroner. Det er ikke blot markedsmulighederne vestpå, som har fået Unilever til at etablere sig i Sichuan. Det skyldes også den rigelige arbejdskraft samt en høj kvalitet af råvarer. På sigt venter Unilever sig meget af det vestlige Kina. Regionen med Chengdu og Chongqing som centre ventes at blive en af de største økonomiske regioner i Kina i Unilever har i en årrække haft tocifrede vækstrater i Kina. Det var også tilfældet i første halvår i år, og vækstlandene udgør samlet hele 60 procent af virksomhedens omsætning. Samsung rykker også mod vest Samsung Electronics rykker også mod vest. Virksomheden har besluttet at investere næsten tre milliarder 11

12 Kinesiske ph.dstuderende strømmer til Danmark Uddannelse. Kina er det land, der har flest ph.d-studerende i Danmark, der aktivt forsøger at tiltrække de kinesiske studerende ved at tilbyde dem jobmuligheder. Af Hugo Gaarden Gamle Mao står der lidt endnu, men der er rift om byggegrundene i det vestkinesiske kraftcenter Chongqing. Mange udenlandske virksomheder rykker mod vest. Foto: Ran We kroner i en emballage- og test-fabrik i Xi an i det midterste/vestlige Kina. Beslutningen kommer kun et år efter, at Samsung investerede hele 40 milliarder kroner i en fabrik, som laver memorychips i Xi ans hi tech-industriudviklingszone. Samsung er dermed det udenlandske selskab, der har foretaget de største investeringer vestpå. Samtidig har Samsung netop åbnet et R&D- og datacenter i Xi an. Det skal udvikle en række produkter, f.eks. mobiltelefoner og tablets, ligesom det skal forske i cloud computing og medicinalprojekter. Investeringerne har en række afledte effekter. Den nye emballage- og testfabrik ventes at tiltrække over 20 andre virksomheder. Det store chip-projekt ventes at tiltrække over 100 virksomheder, der ifølge beregninger vil få en årlig produktion på over 50 milliarder kroner næsten lige så meget som den ventede årlige omsætning på chipfabrikken på godt 60 milliarder kroner. Andre store virksomheder i zonen er Applied Materials, Micron Technology, Huajing Electronics og Huaxun Micro Electronics. Der er kun ganske få danske produktionsvirksomheder i Vestkina, mens Carlsberg har en stor ølproduktion, og Mærsk har et betydeligt logistikcenter i Chengdu. Over ti procent af de udenlandske ph.d-studerende i Danmark kommer fra Kina helt nøjagtigt 47 ud af de 457 ph.dstuderende, som begyndte deres studier i 2012.,viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Dermed er Kina det land, der har flest ph.d-studerende i Danmark. Tyskland ligger på andenpladsen med 46 studerende. Sidste år begyndte i alt internationale studerende en videregående uddannelse i Danmark 13 procent af samtlige nye studerende. Mere end hver anden kommer fra EU. De fleste udenlandske studerende vælger en kandidatuddannelse, nemlig 39 procent. Danmark forsøger via Innovationscentret i Shanghai målrettet at tiltrække flere kinesiske studerende. Forskningsministeriet har udviklet et program, som via informationer på en website samt events på de højere læreanstalter i Kina forsøger at tiltrække studerende. Et vigtigt element i programmet er, at de studerende tilbydes jobmulighed på syv danske virksomheder, som via deres datterselskaber i Kina deltager i programmet. Det er endnu ikke muligt at se, hvad virkningen har været, for den danske statistik over udenlandske studerende er halvandet år gammel, og der er derfor endnu ikke tal, der måler effekten af programmet. Men interessen fra kineserne er stor: Ved de seneste to events i Beijing og Shanghai mødte over studerende op. Kineserne skal betale ca kroner om året for at tage en kandidatuddannelse i Danmark. Derimod får de løn under en ph.d-uddannelse. Danmark er et af de lande, der tilbyder ph.d-studerende de bedste vilkår, og det er en medvirkende årsag til, at der er rift om den type studier herhjemme. 12

13 Kort nyt IMF venter vækst på 7,3 procent i 2014 Den Internationale Valutafond IMF venter, at den kinesiske vækst i år og næste år bliver lidt lavere end tidligere forudsagt, nemlig på 7,6 procent i år og 7,3 procent næste år. I juli vurderede IMF, at væksten næste år ville blive på 7,7 procent. Dermed ser IMF mere negativt på udsigterne end den kinesiske regering, som lægger vægt på at få en vækst på mindst 7,5 procent i de kommende år. IMF understreger, at det er afgørende med»fundamentale reformer«for at styre økonomien i retning af mere internt forbrug og for at stimulere produktivitetsvæksten gennem dereguleringer. Det er dog en politik, som regeringen allerede lægger op til, og der ventes et betydeligt reformprogram fremlagt i næste måned. IMF forudser en vækst i år i vækstlandene på 4,5 procent og en global vækst på 2,9 procent. Nedgang i aktiviteten i servicesektoren Aktiviteten i servicesektoren dæmpedes i september, men der har dog været en opadgående tendens siden foråret. Det viser PMI-serviceindekset fra banken HSBC. Tallet for september blev på 52,4 procent mod 52,8 procent i august. I april var tallet på 51,1 procent. Et indeks på over 50 procent viser fremgang, men aktiviteten i sommerens løb har ligget under trenden, og det viser, at det er besværligt at skabe den vækst i servicesektoren, hvilket regeringen tilstræber i forsøget på at skabe mere vækst i indenrigsøkonomien for at kompensere for en svagere eksport. Julehandlen tegner til at blive dårlig Skal man gå ud fra julebarometret i handelsbyen Yiwu i Zhejiang-provinsen i det østlige Kina, bliver julehandelen i Europa og USA betydeligt dårligere end normalt. Yiwu fungerer som en basar for de tusinder af små og store virksomheder i Zhejiang, der laver varer til julehandelen til hele verden. Eksportøren Jin Xianjuan siger til China Daily, at hun ikke har oplevet en så dårlig eksport i de tiår, hun har været på markedet. I de seneste måneder har der været et kraftigt fald i ordrene, og de ordrer, der kommer fra nu af kan ikke eksekveres inden jul. Så det er altså indkøberne til julehandelen, der er stoppet op. Jin siger, at ordrene er faldet med i snit 50 procent. Den gennemsnitlige ordre er på kroner. I år er der ikke blot færre ordrer de er hver især blevet mindre. Entrepreneurer bliver investorer Mange af Kinas rigeste entrepreneurer begynder i stigende grad at investere i finansielle aktiviteter. De forlader deres kerneforretning og finder en bred vifte af investeringsmuligheder. Det viser en undersøgelse, som Hurun Report har lavet. Liu Yonghao, der har skabt en formue ved at producere dyrefoder, er blevet den rigeste investor med samlede investeringer på 20 milliarder yuan (18,6 milliarder kroner). Liu Yonghao begyndte på bar bund som fattig landarbejder. Han ejer bl.a. 6,7 procent af China Minsheng Banking Corp. Ægteparret Gong Hongjia og Chen Chunmei, der hører til de førende investorer i high-tech-sektoren, er der næstrigeste investorer med 18 milliarder yuan. Dongfeng vil købe 30 procent af Peugeot Kinas næststørste bilfabrik, Dongfeng, vil købe 30 procent af aktierne i den franske bilfabrik PSA Peugeot, der er Europas næststørste bilfabrik, skriver China Business News. Købet vil have en værdi på næsten ti milliarder kroner. Der har i nogen tid været forhandlinger mellem parterne. PSA Peugeot er i økonomiske vanskeligheder og søger derfor en partner, der kan skyde kapital ind i virksomheden. De to fabrikker har i forvejen et samarbejde i Kina, hvor Peugeot har fire fabrikker. Det vil i givet fald være første gang, at en kinesisk bilfabrik foretager et stort køb i en af de største europæiske bilfabrikker. I 2010 købte den kinesiske bilfabrik Geely den svenske fabrik Volvo og producerer Volvo i Kina. Fremgang for japanske biler efter krise Efter et katastrofalt dårligt salg sidste år oplever de japanske bilfabrikker nu fremgang i Kina. Honda havde sidste måned et dobbelt så stort salg som i september sidste år, nemlig med solgte biler. Toyota solgte biler, og det var en stigning på 63 procent. Nissan oplevede en stigning på 83 procent til biler. Mazda havde en stigning på 34 procent. 13

14 Den kinesiske solcelleproducent Suntech kollapsede på grund af en meget kraftig ekspansion og enorme opkøb af silicon, som bagefter faldt dramatisk i pris. Dermed blev Suntechs solpaneler forholdsvis dyre. Foto: Carlos Barria Salget faldt dramatisk sidste år som følge af en opblussen af krisen om Diaoyu/Senkaku-øen i Det Østkinesiske Hav. Toyota havde et fald i salget på 49 procent sidste år i september. Kinesiske byer skal være smarte Efter at Shanghai havde den store udstilling om Bedre Byer, Bedre Liv, har Beijing taget initiativ til at være centret for udvikling af ideer, der kan skabe bedre bymiljøer. Byen holder i disse dage en international designudstilling om temaet: Smart City Artikter og byplanlæggere siger, at interessen for temaet er blusset voldsomt op i takt med den stærkere fokusering på urbaniseringen. I 2050 ventes 70 procent af kineserne at bo i byer. Indtil nu har kineserne været meget optaget af spektakulære bygningsværker, mens ensartede skyskrabere er væltet i vejret uden noget som helst miljø mellem betonklodserne. Nu er der en voksende interesse for at gøre byerne bedre at leve i. F.eks. har direktøren for Beijings byplanlægning, Huang Yan sagt, at de kinesiske byer bør være af europæiske byer som Amsterdam. Beijing vil f.eks. arbejde tæt sammen med bydesignere fra Amsterdam. Boom i boligsalget i Shanghai De høje priser på boliger har endnu ikke afskrækket køberne. I september steg salget af nye boliger i Shanghai med hele 56,7 procent fra august til 1,4 millioner kvadratmeter svarende til salget af boliger på i snit 100 kvadratmeter. I samme måned blev der færdiggjort næsten lige så mange nye boliger, nemlig 1,3 millioner kvadratmeter. Prisen på en ny bolig er i gennemsnit yuan, knap kroner, pr. kvadratmeter. Det vil sige, at en normalbolig typisk koster mellem 1,5 og tre millioner kroner. Solen skinner igen på Suntech Den konkursramte kinesiske producent af solceller Suntech i Wuxi ser ud til at blive reddet. Shunfeng Photovoltaic International, der er børsnoteret i Hongkong, har tilbudt at redde Suntech, der har været verdens største producent af solceller. Shunfeng vil skyde kapital ind i selskabet og restrukturere Suntechs gæld på 1,75 milliard dollar. Shunfeng forelagde sit tilbud på Hongkong-børsen i onsdags. Andre selskaber har budt på Suntech, herunder konkurrenterne Trina Solar og Yingli, men konkursboet i Wuxi har valgt Shunfeng, der har stor erfaring i finansielle operationer, siger en børsanalytiker. Shunfeng har planer om at bygge solkraftværker og kan bruge Suntech til at styrke sin produktionskapacitet. Suntech kollapsede på grund af en meget kraftig ekspansion med enorme opkøb af silicon, som bagefter faldt dramatisk i pris. Dermed blev Suntechs solpaneler forholdsvis dyre. 14

15 FOKUS: Ejendomsmarkedet i Kina UGEBREVET De kinesiske huspriser fortsætter med at stige På trods af den kinesiske regerings forsøg på at lægge en dæmper på priserne, så man i juni den største stigning i ejendomspriserne i næsten to år. Arkivfoto: Reuters Ejendomme. De gennemsnitlige huspriser i Kina steg kraftigt i juni i forhold til året før, viser nye tal fra China Real Estate Index System, CREIS. Men en stigning i udbuddet og bankernes strammere udlånspolitik kan have taget toppen af væksten. Priserne på boliger i de 100 største kinesiske byer steg med 7,4 procent i forhold til året før. Kigger man på den månedlige prisstigning, er priserne kun øget med 0,77 procent mod 0,81procent i maj Af Mads Bødstrup På trods af et stigende antal boliger og en strammere udlånspolitik i de kinesiske banker steg ejendomspriserne alligevel for 13. måned i træk sammenlignet med året før på trods af regeringens bestræbelser på at holde ejendomsprisernes himmelflugt i skak. Regeringen indførte i 2010 nogle stramninger for at lægge en dæmper på ejendomspriserne og forebygge social ustabilitet. Regeringens tiltag omfatter forskellige restriktioner i forbindelse med boligkøb. Bl.a. en højere kontant udbetaling, og højere renter på opførelse af luksusejendomme, som bærer hovedparten af årsagen til regeringens afdæmpende tiltag. Den hårdeste foranstaltning var et direktiv i marts, der pålagde lokale regeringer at håndhæve en beskatning på 20 procent af ejendomsavancen i forbindelse med salg af ejendomme. På trods af regerings forsøg på at lægge en dæmper på priserne, så man i juni den største stigning i ejendomspriserne i næsten to år. Antallet af skilsmisser er nærmest eksploderet i de 15

16 FOKUS: Ejendomsmarkedet i Kina UGEBREVET Oversigt over verdens dyreste byer på baggrund af en pris/løn-ratio Pris/løn-ratio Beijing Shanghai Shenzhen Hong Kong Tianjin Tokyo Sydney Guangzhou London Changqing New York Los Angeles Toronto Wellington Singapore veludviklede og rige storbyer. Men det er ikke fordi kineserne skændes mere end normalt, men snarere fordi nogle de prøver at slippe uden om de statslige restriktioner. Bl.a. ved at bruge falske skilsmisser, og ved at købe kontorlokaler, og bruge dem som bolig. Beijing er verdens dyreste by Baseret på pris/løn-ratioen i overnstående diagram, har kinesiske byer de dyreste ejendomme i verden. Fem kinesiske byer, inkl. Hong Kong rangerer blandt de dyreste boligmarkeder i verden, og overgår dermed berygtede byer der ofte nævnes når snakken falder på dyre ejendomme, såsom New York, London og Tokyo, baseret på tal fra den Internationale Valutafond. Faktisk står Kina for syv ud af de ti dyreste byer i verden, hvis man med medregner Hong Kong. De andre er Beijing, Shanghai, Shenzhen, Tianjin, Guangzhou og Changqing. Det skal understreges, at denne pris/løn-ratio ikke er et udtryk for en absolut ejendomspris, men snarere en angivelse af ejendommens købelighed. Det betyder, at en gennemsnitslejlighed i New York koster 6,2 gange mere end en gennemsnitsfamilie tjener på ét år. Til sammenligning koster en gennemsnitslejlighed i den kinesiske hovedstad Beijing 22,3 gennemsnitlige årslønninger for en familie. F De stigende ejendomspriser i de store byer skyldes hovedsageligt en større efterspørgsel. Selv om udbuddet også stiger, er det ikke tilstrækkeligt til at opveje efterspørgslen. Den store tilflytning af folk fra landområderne er også en vigtig faktor Rosealea Yao, Analytiker ved GK Dragonomics Kilde: Credit Suisse De stigende boligpriser har gjort det næsten umuligt for almindelige kinesere at købe en ejendom i de større byer, og har fået debatten om ejendomsmarkedet til at blusse op. Ligesom den berømte japanske bobleøkonomi i slutningen af 80 erne, er Beijing blevet forvandlet til en stor byggeplads, med et konstant forandrende bybillede. For unge kinesere, er det at eje sit eget hjem blevet en del af»den kinesiske drøm«. Den traditionelle opfattelse er, at den ejendom man bor i bør være ens egen. Og selvom man lejer en nok så skøn lejlighed, tilhører den stadig en anden. Det er en tankegang man særligt ser hos unge nygifte kinesere, der gerne vil købe deres eget sted at bo, sådan som traditionen foreskriver, 16

17 FOKUS: Ejendomsmarkedet i Kina UGEBREVET men som ikke har en ærlig chance på grund af de høje ejendomspriser. Denne tradition har i gennem længere tid gjort de stigende huspriser til et socialt problem i Kina. Kombineret med korruption og manglende jobs til nyuddannede i de større byer, har det efterhånden fået den kinesiske regering til at erkende problemet med de stigende priser på ejedomsmarkedet. I de store byer er førstegangskøbere ofte nødsaget til at låne penge fra deres forældre for at have til udbetalingen, der typisk udgør omkring 30 procent af den samlede købesum, og den månedlige ydelse kan let løbe op i procent af deres løn. I de mindre byer har prisstigningerne været relativ milde, hvorfor beboere har lov til at eje mere end én ejendom, forudsat at de har råd til det, i modsætning til de store byer som Beijing og Shanghai. Her skal man typisk have dispensation for at købe en sekundær ejendom. I Guangzhou må man gerne købe flere, men lånerenterne vil være væsentlig højere. Denne registrering af den faste bopæl er en vigtig del af købsprocessen. Hvis man ikke har en registreret fast bopæl og ønsker at købe en ejendom, skal man kunne fremvise et lokalt arbejdscertifikat og en sundhedsforsikring, der løber i minimum fem år frem, for at blive godkendt til et ejendomskøb. Regeringen mener, at disse købsrestriktioner er effektive midler til at kontrollere huspriserne, men almindelige kinesere efterlyser en større gennemsigtighed. Det er eksempelvis næsten umuligt at få informationer om boligkøb på internettet, hvilket betyder, at ingen ved hvilke ejendomme højtstående regeringsfolk ejer. Kritikere mistænker regeringen for bevidst at hemmeligholde disse oplysninger, fordi en øget gennemsigtighed ville afsløre en masse embedsmænd der besidder mere end det tilladte antal boliger. Som et eksempel kan nævnes den nu tidligere jernbaneminister, som mistede sit job på grund af korruption, da det kom frem, at han ejede ikke mindre end 374 huse. Og han er ikke alene. Andre embedsmænd er ligeledes blevet afskediget fordi de besad alt for mange, og i nogle tilfælde flere hundrede, boliger. De mange historier om korruption på ejendomsmarkedet er også en væsentlig grund til at regeringen forsøger at kontrollere ejendomspriserne. Der har i lang tid været debatteret om Kinas boligmarkedet kunne betegnes som en boble eller ej. Optimisterne afviser at der en boligboble under opsejling, og peger på én ting som den primære årsag: urbaniseringen. I løbet af de næste 20 år, anslås det, at 240 mio. kinesere vil flytte ind til byerne. En af måderne hvorpå Kina har opretholdt de høje vækstrater er ved at investere massivt i byggesektoren for at holde beskæftigelsen høj og for at kompensere for den vigende eksport til USA og Europa. Der er efterhånden opstået flere af de såkaldte spøgelsesbyer, der rummer enorme shoppingcentre, motorveje, og en imponerende infrastruktur. Det eneste der mangler er mennesker, for folk har ikke råd til at betale hvad en bolig koster. De tomme lejligheder, vil, ifølge optimisterne, før eller siden blive besat at nytilflyttede fra landområderne, og dermed er der ikke udsigt til faldene boligpriser lige foreløbig. Da huspriser kortvarigt begyndte at falde i 2011 frygtede de fleste at det skulle være starten på endnu en krise. Men side da er priserne blot steget og steget, hvilket igen rejser spørgsmålet, om hvorvidt Kina er på vej ind i en boligboble. Ifølge Gillem Tulloch, ejendomsanalytiker og Managing Director i Forensic Asia, er det dog kun et spørgsmål om tid, før boligboblen springer:»kina oplever helt klart en boligboble. En boligboble som jeg ikke tror man har set før, og som vil få boligkrisen i USA til at blegne i sammenligning. Der er i øjeblikket 64 mio. ledige lejligheder i Kina, og den stigende byggeaktivitet forbedrer ikke folks levevilkår. Det eneste det gør er at stimulere BNP-væksten. Men mange folk glemmer at BNP-vækst ikke i sig selv er positivt. Det afhænger af hvor den stammer fra. De bygger noget som der ikke er nogen efterspørgsel på, og det vil skabe problemer fremover,«vurderer han. Ifølge Gillem Tulloch er Kinas vækst på boligmarkedet finansieret af andre menneskers penge. Enten i form af gæld eller forbrugerindskud, og sektoren er nu 100 procent gældsfinansieret, hvilket gør den kinesiske ejendomssektor til den højest gearede i Asien. Kombinationen af de tårnhøje priser og en stigende udbud af boliger betyder i følge ejendomsanalytikeren, at boblen snart vil briste. 17

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Rockwool koncernen i Asien

Rockwool koncernen i Asien Rockwool koncernen i Asien Generalforsamling Rockwool International A/S 27. April 2011 1 Asien Største kontinent 30 % af jordens landområder 4 milliarder mennesker (60 % af verdens befolkning) 48 nationer

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET December 214 FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danmark er en stærk fødevarenation. Den danske fødevareklynge er en unik dansk styrkeposition. Fødevareindustrien

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen -

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Agenda Kina i perspektiv Økonomi Indenrigspolitik Dansk-kinesiske relationer 1. Kina i perspektiv Kina i perspektiv Kina i

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Markedet i dag. Leif Beck Fallesen Ansv. Chefredaktør, adm. Dir. Børsen, 04.05.09

Markedet i dag. Leif Beck Fallesen Ansv. Chefredaktør, adm. Dir. Børsen, 04.05.09 Markedet i dag Leif Beck Fallesen Ansv. Chefredaktør, adm. Dir. Børsen, 04.05.09 AGENDA Det økonomiske forår Sommervejret er mere usikkert Den globale og danske kriseterapi Vækst i krisetider - mange kan

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Byggevareeksporten er svag men viser lyspunkter

Byggevareeksporten er svag men viser lyspunkter Mio. Kr. Dansk byggevareeksport i andet kvartal 2013 Byggevareeksporten er svag men viser lyspunkter Mens den samlede danske vareeksport viser en svag, men vedholdende vækst, er der et lille stykke vej

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 -

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 - JANUAR 2010 LANDEANALYSER Thailand Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling De økonomiske forventninger Dansk Erhverv forventer et fald i det Thailandske bruttonationalprodukt på -3,2 procent

Læs mere

Flere på udkig efter en ejerbolig

Flere på udkig efter en ejerbolig NR. 5 JUNI 2015 Flere på udkig efter en ejerbolig Selv om foråret fortsat viser sig fra sin kølige side, tegner boligmarkedet en del lunere end for tre måneder siden. Det næste halve år kan ejendomsmæglere

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse: Udviklingstendenser i den indonesiske økonomi. Udenrigsøkonomisk Analyseenhed

Udenrigsøkonomisk Analyse: Udviklingstendenser i den indonesiske økonomi. Udenrigsøkonomisk Analyseenhed Udenrigsøkonomisk Analyse: Udviklingstendenser i den indonesiske økonomi Udenrigsøkonomisk Analyseenhed Sammenfatning: Den overordnede økonomiske situation og udvikling Med et BNP på 889,8 mia. USD var

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Kina og Indien. - Verdens nye giganter

Kina og Indien. - Verdens nye giganter Kina og Indien - Verdens nye giganter ndhold Indledning Forskellige vækstmodeller Demografi og forbrug Råvareefterspørgsel Kina som eksempel Aktiemarkederne Konklusion akta om Kina og Indien Kina Indien

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik November 2013

Kvartalsnyt fra estatistik November 2013 Eksport og indenlandsk salg på stabilt niveau tysk vækst skaber håb for de mindste eksportvirksomheder Den danske eksport og det indenlandske salg har ligget på et konstant niveau de seneste 6 kvartaler.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Invester i det grønne felt

Invester i det grønne felt Invester i det grønne felt Kinas Marked Teknologi Kapital God Virksomhed (aktie) Kina Hvorfor Kina? Konkurrencedygtig: Handelsoverskud på 200 mia. US$ understreger hvor konkurrencedygtige kinesiske virksomheder

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS 3. kvartal 15 Økonomi Opsvinget har bidt sig fast Den danske økonomi er vokset de seneste syv kvartaler i træk, hvilket afspejler, at opsvinget i den danske økonomi nu for alvor har bidt

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Finland & Baltikum som Eksportmål

Finland & Baltikum som Eksportmål Finland & Baltikum som Eksportmål Nokia Effekten Nokia er finnernes nationale stolthed. Nokia er et symbol for de større forandringer samfundet gennemlevede samt landets entre til den globale finansielle

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Side 1 af 5 Lyset for enden af tunnellen er ikke et modkørende eksprestog 30. marts 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund har i sin portefølje, "Den tekniske investeringsportefølje", skaleret

Læs mere

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus 8. august 2014 Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus I dag koster 80 kvadratmeter ejerlejlighed på landsplan omtrent det samme som 140 kvadratmeter parcelhus. Aldrig

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf godt 8.000 indenfor byggeri.

Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf godt 8.000 indenfor byggeri. HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Kinas Pluto hvad skete/sker der?

Kinas Pluto hvad skete/sker der? Kinas Pluto hvad skete/sker der? Af Karl Aage Jensen Astrologihuset Astrologimagasinet Horoskopet har flere gange skrevet om Kina, der er grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing. Alle forløb,

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere