Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK"

Transkript

1 Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi Studieordningens fælles del v/landsnetværket for datamatiker, august 2009 Studieordningens institutions del v/erhvervsakademiet Lillebælt, august 2009

2 Studieordning for uddannelsen til Datamatiker (AK) ved Erhvervsakademierne Gældende pr. 1. august Der tages forbehold for eventuelle trykfejl og ændringer 2

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING STUDIEORDNINGENS STRUKTUR OG INDHOLD STUDIEORDNINGENS STRUKTUR STUDIEORDNINGENS INDHOLD UDDANNELSENS FÆLLESDEL UDDANNELSENS OVERORDNEDE RAMMER Uddannelsens formål Uddannelsens varighed 150 ECTS Dimittendens titel Optagelsesbetingelser UDDANNELSENS INDHOLD Uddannelsens kerneområder 100 ECTS Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer 130 ECTS Uddannelsens praktikdel 15 ECTS Det afsluttende eksamensprojekt 15 ECTS UDDANNELSENS STRUKTUR Uddannelsens obligatoriske elementer Praktik Institutionsspecifikke/valgfrie uddannelseselementer Det Afsluttende Eksamensprojekt PRØVER Generelle regler Første års prøven Prøver på andet studieår: Prøve i afsluttende eksamensprojekt (hovedopgave) UDDANNELSENS INSTITUTIONSSPECIFIKKE DEL INSTITUTIONSSPECIFIKKE UDDANNELSESELEMENTER 20 ECTS Test (10 ECTS)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Udvikling af store systemer (10 ECTS)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Databaser for udviklere (10 ECTS)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4.2 PRAKTIKKENS GENNEMFØRELSE INSTITUTIONSSPECIFIKKE PRØVER Udprøvning af programmering (Ekstern prøve) Udprøvning af systemudvikling (Ekstern prøve) Udprøvning af Institutionsspecifikke uddannelseselementer (Ekstern prøve) MULIGHEDER FOR AT GENNEMFØRE DELE AF UDDANNELSEN I UDLANDET KRAV TIL SKRIFTLIGE OPGAVER OG PROJEKTER UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER Undervisningsformen RETNINGSLINJER FOR DIFFERENTIERET UNDERVISNING REGLER FOR MERIT OG MERITAFTALER Horisontal merit Vertikal merit REGLER OM DELTAGELSE I UNDERVISNINGEN Test midtvejs i semestre... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Første semester case LÆSNING AF TEKSTER PÅ ENGELSK OVERGANGSORDNINGER UDBUD AF ÅBEN UDDANNELSE ØVRIGE FORHOLD DISPENSATION KLAGEADGANG KVALITETSSIKRING IKRAFTTRÆDELSE

4 6. BILAG BILAG 1: LÆRINGSMÅL FOR UDDANNELSENS KERNEOMRÅDER: BILAG 2: UDDANNELSESELEMENTERNES TIDSMÆSSIGE PLACERING BILAG 3: VEJLEDENDE KARAKTERBESKRIVELSE FOR 1. ÅRSPRØVEN BILAG 4: VEJLEDENDE KARAKTERBESKRIVELSE FOR PRØVEN I AFSLUTTENDE EKSAMENSPROJEKT BILAG 5: PRAKTIKVEJLEDNING BILAG 6: VIRKSOMHEDSVEJLEDNING BILAG 7: FORHÅNDSGODKENDELSE BILAG 8: RETNINGSLINIER & RÅD OG VINK BILAG 9: HOVEDOPGAVEVEJLEDNING BILAG 10: VEJLEDENDE KARAKTERBESKRIVELSE FOR PROGRAMMERINGSPRØVEN BILAG 11: VEJLEDENDE KARAKTERBESKRIVELSE FOR SYSTEMUDVIKLINGSPRØVEN

5 1. Indledning Denne studieordning for Datamatikeruddannelsen er udarbejdet i fællesskab af landets erhvervsakademier, som har udbudsgodkendelse til uddannelsen. Samarbejdet skal blandt andet sikre, at de færdiguddannede opnår viden, færdigheder og kompetencer på erhvervsakademiniveau, som beskrevet i Kvalifikationsrammen for videregående uddannelse (jvf. bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v.). Desuden skal den fælles studieordning sikre, at de studerende ved studie- eller institutionsskift godskrives de beståede fag og kan færdiggøre uddannelsen. Den enkelte institution kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af erhvervsakademiet/erhvervsakademierne. Studieordningen har til formål at give den studerende en overordnet orientering om uddannelsens indhold og de regler, der gælder for optagelse, gennemførelse og evaluering m.v. Reglerne fremgår desuden af nedennævnte bekendtgørelser. I vejledningen af den studerende står studieordningen og bekendtgørelserne ikke alene, men suppleres af andre uddannelses- og institutionsspecifikke regler og vejledninger, f.eks. eksamensreglement, vejledning i projektskrivning, speciale- og praktikforløb m.m. 2. Studieordningens struktur og indhold 2.1 Studieordningens struktur Studieordningen er jvf. retningslinjerne i Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser opdelt i en fællesdel, der finder anvendelse på alle erhvervsakademier, som er godkendt til udbud af uddannelsen en institutionsspecifik del, som angiver institutionsspecifikke retningslinjer og krav. Dele heraf kan være udarbejdet i fællesskab af erhvervsakademierne 2.2 Studieordningens indhold Studieordningen er udarbejdet efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (hovedbekendtgørelsen). Desuden gælder følgende bekendtgørelser og love: Akademiloven: Lov nr. 207 af 31. marts 2008 om lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Hovedbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 636 af 29. juni 2009 for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser 5

6 Uddannelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 702 af 3. juli 2009 om Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi (datamatiker AK). Kvalitetsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 635 af 30. juni 2000 om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne. Adgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 106 af 9. februar 2009 om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser. Prøvebekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 782 af 17. august 2009 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Lov om Åben Uddannelse: Lovbek. nr. 939 af 22. september 2008 om åben uddannelse mv. (erhvervsrettet voksenuddannelse) Gennemsigtighed: Lov nr. 880 af 19. september, 2008 om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. For yderligere information henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside som indeholder alle bekendtgørelser i forbindelse med korte videregående uddannelser. 3. Uddannelsens fællesdel I uddannelsens fællesdel beskrives de overordnede rammer for uddannelsen, uddannelsens obligatoriske elementer samt eksamen. Uddannelsens videngrundlag er erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret, hvilket indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for de erhverv, som uddannelsen retter sig mod, samt ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde og ny viden fra forskningsfelter, som er relevante for uddannelsens kerneområder. 3.1 Uddannelsens overordnede rammer Uddannelsens formål Formålet med datamatikeruddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der vedrører nyudvikling, videreudvikling og integration af it-systemer i private og offentlige virksomheder nationalt og internationalt Uddannelsens varighed Uddannelsen er en kort, videregående erhvervsakademiuddannelse med en varighed på 2 ½ år. Uddannelsen er normeret til 2 ½ studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Hele uddannelsen svarer således til 150 ECTS-point. 6

7 3.1.3 Dimittendens titel En erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi giver den uddannede ret til at anvende titlen Datamatiker AK. Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Computer Science, og titlen er AP Graduate in Computer Science Optagelsesbetingelser studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx) - alle med matematik på B-niveau eller, erhvervsuddannelsen i Data- og kommunikation eller anden relevant erhvervsuddannelse med matematik på B-niveau eller adgangseksamen for ingeniøruddannelserne med matematik på B-niveau Der kan gives tilladelse til, at en ansøger søger uddannelsen på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav, hvis ansøgeren efter en realkompetencevurdering skønnes at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed samt at det vurderes, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Tilladelsen betinges af, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, består en kvalifikationsprøve eller gennem en anden form for individuel bedømmelse dokumenterer de nødvendige kvalifikationer. Såfremt der ikke er plads på studiet til alle ansøgere, vil de af erhvervsakademiet vedtagne prioriteringsprincipper træde i kraft. Ved vurdering af egnetheden kan den studerende blive indkaldt til samtale. 3.2 Uddannelsens indhold Datamatikeruddannelsen består af følgende uddannelseselementer: 100 ECTS-point: Undervisning i uddannelsens kerneområder (obligatoriske) 15 ECTS-point: Praktik (obligatorisk) 20 ECTS-point: Institutionsspecifikke/valgfrie uddannelseselementer 15 ECTS-point: Afsluttende eksamensprojekt I alt 150 ECTS-point Uddannelsens kerneområder 100 ECTS Uddannelsen omfatter følgende kerneområder: 40 ECTS-point: Programmering. 25 ECTS-point: Systemudvikling. 20 ECTS-point: Teknologi. 15 ECTS-point: Virksomheden. 7

8 Kerneområderne Programmering og Systemudvikling er de primære fagområder, mens Teknologi og Virksomheden er at betragte som støttefagområder ved at fokusere på den kontekst, hvori systemudvikling og programmering foregår. Undervisningen samt praktikforløbet har følgende mål for læringsudbyttet - opdelt i viden, færdigheder og kompetencer: Viden Den uddannede har viden om almindelig anvendt praksis, teori og metode inden for softwareudvikling, grundlæggende virksomhedsforhold i relation til systemudvikling og de teknologiske begreber og it-systemers teknologiske basering i relation til programmering, fejlsøgning og idriftsættelse. Færdigheder Den uddannede kan metodisk afdække krav til it-systemer, herunder vurdere i hvilket omfang kravene kan realiseres inden for givne rammer, anvende moderne og tidssvarende programmeringsteknikker og værktøjer til softwarekonstruktion, herunder sikre kvaliteten af det udviklede produkt, dokumentere det udførte arbejde i en sådan form, at dokumentationen er brugbar for den angivne målgruppe, anvende den relevante viden i forbindelse med systemudvikling, programmering og idriftsættelse, foretage fejlafdækning på systematisk vis og afhjælpe fejl i forbindelse med itsystemer, vurdere praksisnære problemstillinger inden for it samt opstille og vælge løsningsmuligheder samt formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Den uddannede kan deltage i udvikling af praksis inden for softwareudvikling, deltage i projektarbejde på kompetent vis, deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde i forbindelse med softwareudvikling med en professionel tilgang, deltage i et systemudviklingsforløb under anvendelse af moderne metoder, teknikker og værktøjer og i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til it-branchen, herunder domæneviden og teknologisk viden samt anvendelse af nye metoder, teknikker og værktøjer. 8

9 3.2.2 Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer 130 ECTS Der undervises i de obligatoriske uddannelseselementer efter strukturen vist nedenfor med angivelse af ECTS-point. Undervisningen i de valgfrie uddannelseselementer finder sted på uddannelsens andet år. Datamatiker ECTS fordeling 1. år 2. år 5. sem Programmering 25 ECTS 15 ECTS Systemudvikling ECTS ECTS Teknologi ECTS ECTS 15 Virksomheden ECTS 15 Praktik ECTS 15 Afsluttende projekt ECTS ECTS ECTS ECTS 40 ECTS 25 ECTS 20 ECTS 15 ECTS 15 ECTS 15 ECTS 130 ECTS I bilag 2 findes en mere detaljeret beskrivelse af uddannelseselementernes tidsmæssige placering Emner og ECTS fordeling på uddannelsen kerneområder. Nedenfor findes en oversigt der viser hvilke emner der indgår i uddannelsens kerneområder. For en detaljeret beskrivelser af læringsmålene for hvert kerneområde henvises til bilag 1. Programmering Systemudvikling Teknologi Virksomheden 40 ECTS 25 ECTS 20 ECTS 15 ECTS Indhold beskrevet ved emner: Indhold beskrevet ved emner: Indhold beskrevet ved emner: - Algoritmer - Skabeloner, teknikker og - Modellering - Operativsystemer mønstre - Metode - Sikkerhed - Datastrukturer og - Analyse - Distribuerede abstrakte datatyper - Design systemer - Programmeringssprog - Projektarbejde - Netværk - Programkvalitet - It-værktøjer - Databaser - Sprogteori - Eksperimenter - Teknologiudvikling - Databaseprogrammering - Kvalitet - Samtidighed - Distribueret programmering - Softwarearkitektur Indhold beskrevet ved emner: - Organisation og forretningsforståel se - Forretningsanalyse - IT- og forretningskoncept er - Økonomistyring - ERP-systemer - IT-anskaffelse - Organisation og ITsikkerhed 9

10 Læringsmål for første studieår. Formål 1. studieår skal bibringe den studerende kompetence til selvstændigt og i samarbejde med andre at udvikle primært enkeltbrugersystemer. Fagligt spænder studieåret fra foranalyse til forvaltning og drift. Dette sker via en systematisk fremgangsmåde med inddragelse af teknologiske og erhvervsrettede aspekter. Faget Softwarekonstruktion (Kerneområdet Programmering 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til effektivt at kunne realisere systemer med relevante kvaliteter. Faget har tætte relationer til fagene Softwaredesign og Computerarkitektur og Operativsystemer. Læringsudbytte: Viden: Den studerende har viden om: - kriterier for programkvalitet - beskrivelse af formelle sprogs syntaks og semantik Færdigheder: Den studerende kan anvende det valgte sprog og udviklingsmiljø og det valgte databasesystem til realisering af mindre systemer under hensyntagen til: - en hensigtsmæssig arkitektur - sporbarhed til de øvrige systemudviklingsaktiviteter - kvalitetssikring - hensigtsmæssig anvendelse af fundamentale algoritmer, datastrukturer, mønstre Kompetencer: Udviklingskompetence: - Den studerende kan reflektere over egen praksis. Samarbejdskompetence: - Den studerende kan deltage i fagligt samarbejde om programudvikling. Læringskompetence: - Den studerende kan i forbindelse med løsning af konkrete programmeringsopgaver tilegne sig relevant viden ved anvendelse af fagområdets almindelige informationskilder. 10

11 Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk grundlag under anvendelse af en specifik moderne metode og tilknyttede systemudviklingsværktøjer. Faget skal kvalificere den studerende til at sikre, at de rigtige it-systemer med relevante kvaliteter udvikles effektivt og binder som sådan de øvrige fag på 1. studieår sammen. Læringsudbytte: Viden: Den studerende har viden om: - modellerings betydning i forbindelse med systemudvikling - eksperimenters betydning som del af eller supplement til systemudviklingsmetoden - kvalitetskriteriers betydning for systemudviklingsprocessen og systemets endelige udformning Færdigheder: Den studerende kan anvende den valgte systemudviklingsmetode med relevante værktøjer til udvikling af mindre databasebaserede systemer fra ide til kørende system under hensyntagen til: - en hensigtsmæssig arkitektur - dokumentation og sporbarhed - kvalitetssikring - hensigtsmæssig anvendelse af mønstre - brugerinddragelse - brugergrænsefladedesign Kompetencer: Udviklingskompetence: - Den studerende kan reflektere over egen praksis mht. metode og proces. Samarbejdskompetence: - Den studerende kan indgå som kompetent deltager i et udviklingsprojekt. Faget Computerarkitektur og Operativsystemer (Kerneområdet Teknik 1. år) Formål: Fagområdet skal kvalificere den studerende til at kunne bidrage til valg og anvendelse af teknologi i forbindelse med systemudvikling og programmering af enkeltbruger- og flerbrugerit-systemer, samt give den studerende et grundlæggende kendskab til teknologiske aspekter. Læringsudbytte: Viden: Den studerende har viden om: - faciliteter i og opbygning af moderne operativsystemer - samspil mellem programmeringssprog og operativsystem 11

12 - den teknologiske udvikling, herunder udviklingstendenser - faciliteter i og virkemåde af et moderne DBMS - flerbrugerproblematikker Færdigheder: Den studerende kan: - anvende mekanismer til synkronisering af processer og tråde Kompetencer: Læringskompetence: - tilegne viden om nye operativsystemer og DBMS ere Faget Informationsteknologi i organisationer (Kerneområdet Virksomheden 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til at inddrage relevante virksomhedsaspekter samt forretningsforståelse i forbindelse med systemudvikling. Fagområdet skal kvalificere den studerende til arbejde i en systemudviklingsorganisation samt deltage i udvikling, videreudvikling og integration af it-systemer til forskellige typer af organisationer. Læringsudbytte: Viden: Den studerende har viden om: - centrale organisatoriske begreber - e-business og IT-strategi - IT-anskaffelse Færdigheder: Den studerende kan inddrage relevante virksomhedsaspekter i udvikling, tilpasning og indførelse af IT systemer herunder: - udarbejde forretningsanalyse - analysere organiseringen af IT-sikkerhed - anvendelse af ERP-systemer - økonomistyring Kompetencer: Udviklingskompetence: - forståelse for IT s muligheder for at udvikle forretningen Samarbejdskompetence: - kan samarbejde med repræsentanter for brugerorganisationen og udviklingsorganisation på baggrund af forretningsforståelse - kan indgå i projektarbejde Læringskompetence: - tilegne viden om ny teknologi 12

13 Læringsmål for andet studieår. Formål 2. studieår skal bibringe den studerende kompetence til selvstændigt og i samarbejde med andre at vurdere en virksomheds it-udviklingsmuligheder og på baggrund heraf udvikle, forny og vedligeholde et distribueret it-system fra foranalyse til forvaltning og drift via en situationsbestemt metodisk og systematisk fremgangsmåde. Systemudviklingsmetoder (Kerneområdet Systemudvikling 2. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af distribuerede it-systemer af forskellige typer på et systematisk grundlag under anvendelse af situationsbestemte moderne metoder og systemudviklings-værktøjer. Faget skal kvalificere den studerende til at sikre, at de rigtige it-systemer med relevante kvaliteter udvikles effektivt og binder som sådan de øvrige obligatoriske fag på 2. studieår sammen. Læringsudbytte: Viden: Den studerende har viden om: - kvalitetskriteriers betydning for systemudviklingsprocessen og systemets endelige udformning - relevansen af eksperimenter som del af eller supplement til systemudviklingsmetoder Færdigheder: Den studerende kan: - situationsbestemt vælge en systemudviklingsmetode i en given situation på baggrund af en systematisk sammenligning - arbejde systematisk med et projekt under en valgt systemudviklingsmetode - relatere konkrete metoder til relevante procesmodeller - planlægge, vurdere og regulere et mindre projekt - dokumentere og formidle produkt og proces i forbindelse med systemudvikling Kompetencer: Udviklingskompetence: - situationsbestemt tilpasse en systemudviklingsmetode til et projekt Samarbejdskompetence: - indgå som kompetent deltager i et udviklingsprojekt Læringskompetence: - tilegne sig nye procesmodeller og systemudviklingsmetoder - reflektere over proces og metode i praksis 13

14 Softwarearkitektur og distribuerede programmer (Kerneområdet Programmering 2 år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til effektivt at kunne realisere distribuerede systemer med relevante kvaliteter. Faget er et kernefag med tætte relationer til de øvrige obligatoriske fag på 2. studieår. Læringsudbytte: Viden: - Den studerende har viden om kvalitative og kvantitative egenskaber ved klassiske datastrukturer og algoritmer. - Den studerende har viden om beskrivelse af formelle sprogs syntaks og semantik. - Den studerende har viden om abstraktionsmekanismer i moderne programmeringssprog. Færdigheder: Den studerende kan anvende det/de valgte sprog og IDE med tilhørende API er til at realisere distribuerede systemer og løse komplekse programmeringsopgaver under hensyntagen til: - hensigtsmæssigt valg af fundamentale algoritmer, datastrukturer og mønstre - hensigtsmæssigt valg af arkitektur - samtidighedsproblemer og samarbejdende processer - programkvalitet opnået under anvendelse af relevante værktøjer Kompetencer: Udviklingskompetence: - Den studerende kan deltage i udvikling og tilpasning af programmeringsteknikker og metoder. Samarbejdskompetence: - Kan indgå i dialog med andre fagpersoner om kvalitet af produkt og proces. Læringskompetence: - Den studerende kan reflektere over anvendt programmeringspraksis. - Kan tilegne sig nye programmeringssprog med tilhørende API er og IDE er. Faget Computernetværk og Distribuerede Systemer (Kerneområdet Teknik 2. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til at kunne bidrage til valg og anvendelse af teknologi i forbindelse med systemudvikling og programmering af distribuerede it-systemer, samt give den studerende et uddybende kendskab til teknologiske aspekter. Læringsudbytte: Viden: Den studerende har viden om: - centrale sikkerhedsmæssige begreber og trusler - principper for design og realisering af distribuerede systemer - fundamentale netværksbegreber 14

15 Færdigheder: en studerende kan inddrage relevante teknologiske aspekter i udviklingen af distribuerede systemer herunder: - en hensigtsmæssig systemarkitektur - anvendelse af en programmeringsgrænseflade til kommunikationsnetværk - anvendelse af standardkomponenter til sikker kommunikation - anvendelse af udbredte applikationsprotokoller Kompetencer: Samarbejdskompetence: - kan samarbejde med driftsorganisationen Læringskompetence: - tilegne viden om ny teknologi Uddannelsens praktikdel 15 ECTS Praktikforløb I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende er under praktikken knyttet til en eller flere virksomheder. Praktikforløbet kan tilrettelægges fleksibelt og differentieret og skal kunne danne grundlaget for den studerendes afgangsprojekt. Praktikken placeres efter 1. studieår. Læringsmål for praktik. Formålet med virksomhedspraktikken er at give den studerende mulighed for at afprøve de foregående uddannelseselementers læringsudbytte i praksis ved at agere på joblignende vilkår i en for professionen relevant virksomhed og jobfunktion. At få indsigt i de krav og forventninger virksomhederne har til datamatikerens viden, færdigheder og holdninger til arbejdet At opleve en dagligdag og arbejdsopgaver gennem en længere periode indenfor professionen. Arbejde med udviklingsopgaver i praksis i overensstemmelse med egne læringsmål At få afprøvet den viden og de færdigheder i praksis, der er opnået på datamatikeruddannelsen. At få erfaring med andre arbejdsmetoder og arbejdsredskaber til løsning af konkrete arbejdsopgaver Herudover evt.: At få ideer til et afgangsprojekt og et muligt grundlag for det afsluttende projekt 15

16 3.2.4 Det afsluttende eksamensprojekt 15 ECTS Formål I afsluttende eksamensprojekt (hovedopgave) skal den studerende dokumentere evnen til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for it-området. Hovedopgaven skal omfatte centrale emner i uddannelsen. Forudsætninger Den studerende skal have bestået alle tidligere prøver for at kunne indstilles til afsluttende eksamensprojekt. Desuden skal praktikopholdet være godkendt. Indhold Problemformuleringen til afsluttende eksamensprojekt udarbejdes af den studerende, så vidt muligt, i samarbejde med en virksomhed. Problemformuleringen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Ved løsningen af den opstillede problemstilling er det vigtigt, at den studerende kan anvende centrale teorier og metoder. Uddannelsesinstitutionen udarbejder nærmere retningslinjer med de formelle krav til projektet. Læringsudbytte: Viden: - Den studerende har tilegnet sig den fornødne viden, herunder domæneviden, for at kunne gennemføre projektet Færdigheder: Den studerende kan i et praksisnært projekt: - vurdere og vælge relevante metoder og teknikker i forhold til projektet - beherske de metoder og teknikker, som er anvendt i projektet - planlægge, styre og gennemføre et projekt under anvendelse af relevante metoder og teknikker - dokumentere sine resultater og sin arbejdsproces i henhold til den/de anvendte metoders krav Kompetencer: Udviklingskompetence: - Den studerende er i stand til at tilpasse metoder og teknikker i forhold til de konkrete problemstillinger i projektet. Endvidere er den studerende i stand til at reflektere over og evt. udvikle sin arbejdsproces. Samarbejdskompetence: - Den studerende kan indgå i kvalificeret dialog om projektet med andre fagpersoner og brugere. Læringskompetence: 16

17 Den studerende er i stand til at sætte sig ind i nye teorier, metoder og teknikker i det omfang, det er relevant for projektet. 3.3 Uddannelsens struktur Uddannelsens obligatoriske elementer Semesterinddeling September-start 1. semester ultimo august til medio januar 2. semester medio januar til ultimo juni 3. semester medio august til ultimo december 4. semester primo januar til ultimo juni Januar-start 1. semester ultimo januar til medio juni 2. semester medio august til ultimo december 3. semester medio januar til ultimo maj 4. semester primo august til ultimo december Undervisningens tilrettelæggelse Undervisningen tager udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og kobler praksis og teori. Der inddrages problemstillinger fra de forskellige typer af virksomheder. Undervisningen tilrettelægges varieret bl.a. gennem holdundervisning, forelæsninger, projektarbejder, tværfaglige cases, temaarbejder, gæsteforelæsninger og virksomhedsbesøg. De forskellige indlæringsformer vil ud over det faglige indhold også udvikle den studerendes evne til både at arbejde selvstændigt og at samarbejde med andre. Undervisningen kan tilrettelægges, så fremmedsprog indgår i form af undervisningsmateriale og i undervisningen Praktik Praktikforløbet er af 10 ugers varighed svarende til 15 ECTS og er placeret i første del af 5. Semester. Sigtet med praktikforløbet er at give den studerende mulighed for at tone sin samlede uddannelse ud fra interesse og evt. hensyn til karrieremuligheder. Praktikforløbet kan gennemføres enten i tilknytning til en/flere virksomheder i Danmark eller i udlandet. Erhvervsakademierne udgiver hvert år en vejledning om praktikophold i virksomhed Institutionsspecifikke/valgfrie uddannelseselementer De valgfri uddannelseselementer udgør 20 ECTS og er placeret på 4. semester. Af institutionsdelen fremgår hvilke elementer det enkelte erhvervsakademi udbyder. 17

18 3.3.4 Det Afsluttende Eksamensprojekt Det Afsluttende Eksamensprojekt udgør 15 ECTS og er placeret i sidste del af 5. semester. Problemstillingen, som skal være tværfaglig og falde inden for uddannelsen fagområder, formuleres af den studerende i samråd med skolen og i samarbejde med en virksomhed, idet problemet skal være praksisnært. Erhvervsakademiet godkender opgavens formulering. Erhvervsakademierne udgiver hvert år en vejledning om Det Afsluttende Eksamensprojekt. 3.4 Prøver Formålet med eksamensordningen er at sikre uddannelsens kvalitet og at beståede uddannelseselementer ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved de institutioner, der udbyder uddannelsen. For at have bestået den samlede uddannelse, skal den studerende have bestået praktikprøven samt have opnået beståelseskarakteren i hver af de øvrige prøver. Alle præstationsbedømmelser er individuelle. Såfremt der ligger en gruppebaseret indsats til grund for prøven, kan den studerendes indsats i forhold gruppeprocessen indgå i bedømmelsen Generelle regler Tidskrav Prøver i uddannelsens 1. studieår efter studiestart skal være bestået inden udgangen af den studerendes 2. studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Institutionen kan for den enkelte studerende, hvis det er begrundet i barsel eller usædvanlige forhold, dispensere herfra. Eksamensforsøg Den studerende har ret til 3 eksamensforsøg pr. prøve. Såfremt rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven med hensyn til antallet af eksamensforsøg som påbegyndt. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom. Institutionen kan i tilfælde af sygdom forlange dokumentation i form af lægeerklæring. Bedømmelse og censur Alle prøver gennemføres som individuelle prøver. Ved skriftlige gruppeprojekter o.l. skal den enkelte studerendes bidrag kunne identificeres entydigt. Ved en mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Formålet med prøverne er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes faglige kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, som er fastsat for uddannelsen i studieordningen. Eksamenssprog Prøverne aflægges på det sprog, som undervisningen er gennemført på. Erhvervsakademiet kan dispensere fra dette. 18

19 Særlige prøvevilkår Erhvervsakademiet kan fravige de fastsatte bestemmelser for de enkelte prøver med henblik på at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende i prøvesituationen. Terminer og tidsfrister i forbindelse med prøver Erhvervsakademiets regler og frister for framelding af eksaminer, herunder syge-omprøver, meddeles via uddannelsens intranet. Klager over bedømmelse Klager over bedømmelsen, prøveforløb m.v. skal indgives til institutionen senest 2 uger efter at bedømmelsen er blevet bekendtgjort overfor de studerende. Vejledning findes bl.a. på Eksamensbevis Der udstedes bevis og Diploma Supplement for afsluttet uddannelse, når alle prøver i uddannelsen er bestået. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få attestation for beståede prøver. Attestationen påføres oplysninger om prøvens art og den opnåede karakter Første års prøven Formålet med 1. studieår er at bibringe den studerende kompetence til selvstændigt og i samarbejde med andre at udvikle primært enkeltbrugersystemer. Fagligt spænder studieåret fra foranalyse til forvaltning og drift. Dette sker via en systematisk fremgangsmåde med inddragelse af teknologiske og erhvervsrettede aspekter. Læringsmål Viden Den studerende har viden om: IT forundersøgelse Den valgte systemudviklingsmetode Design Implementering (de valgte værktøjer, metoder, teknikker) Databaser (enkeltbruger) 19

20 Færdigheder Den studerende kan gennemføre et systemudviklingsprojektet fra ide til kørende system under anvendelse af IT forundersøgelsesværktøjer, den valgte systemudviklingsmetode, det valgte sprog og IDE og det valgte DBMS Den studerende kan realisere velvalgte og omfattende dele af systemet under anvendelse af en hensigtsmæssig arkitektur Den studerende kan dokumentere det udviklede system i henhold til den valgte metode med særlig vægt på sporbarhed. Kompetencer Den studerende kan reflektere over egen praksis mht. metode, teknikker, værktøj og proces. Prøvegrundlag er alle 4 fag på 1. studieår. Eksamensform: Projekteksamen med udgangspunkt i et projektarbejde, omfattende væsentlige emneområder på 1. studieår. Prøven er ekstern. Projektet har et omfang på 12 ECTS og gennemføres af projektgrupper med anvendelse af de metoder, teknikker og værktøjer, der er anvendt i undervisningen. Der afleveres en projektrapport på max. 60 normalsider foruden programmer og det kørende system på Cdrom eller lignende. Rapporten bedømmes individuelt, hvilket betyder at det tydelig skal fremgå af rapporten hvem der er ansvarlig for de enkelte dele. Ved den individuelle mundtlige del af prøven er hele projektet udgangspunkt for eksaminationen. Prøvens afvikling: Projektet præsenteres af projektgruppen, max. 30 min. Herefter foretages individuel eksamination á 30 min. varighed inkl. votering. Karaktergivning: Der gives en individuel samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af projektet og den mundtlige del af prøven. Prøven placeres ved udgangen af 1. studieår. Vejledende karakterbeskrivelser i bilag Prøver på andet studieår: Der afholdes en eller flere prøver, som omfatter centrale dele af kerneområderne programmering og systemudvikling, teknologi samt specialisering. Institutionen fastsætter nærmere regler for den eller disse prøver. 20

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknoli I medfør af 22, stk. 1 2, 23, stk. 3, 30 i lov nr. xxx af xxxx 2008 om erhvervsakademiuddannelser professionsuddannelser,

Læs mere

Studieordning Computer Science uddannelsen

Studieordning Computer Science uddannelsen Studieordning for Computer Science uddannelsen Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi på Københavns Erhvervs Akademi (KEA). August 2010 side 1 af 40 Indholdsfortegnelse 1 Tilblivelse

Læs mere

Studieordning Computer Science uddannelsen

Studieordning Computer Science uddannelsen Studieordning for Computer Science uddannelsen Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi på Københavns Erhvervs Akademi (KEA). side 1 af 41 Indholdsfortegnelse 1 Tilblivelse og rammer...

Læs mere

Studieordning for Datamatiker

Studieordning for Datamatiker for Datamatiker 2013 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science Juni 2013 Indhold Del 1: Fællesdel... 4 1 Generelle bemærkninger... 4 Studieordningen...

Læs mere

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2013

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2013 Studieordning Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2013 Indhold Del 1: Fællesdel... 3 1 Generelle bemærkninger... 3 Studieordningen...

Læs mere

Lesiætlan TSÚ. Føroya Handilsskúli. Datamatiker. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Informationsteknologi

Lesiætlan TSÚ. Føroya Handilsskúli. Datamatiker. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Informationsteknologi Lesiætlan TSÚ Datamatiker Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Informationsteknologi Føroya Handilsskúli August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Leisætlan TSÚ... 3 Lesiætlanin er á donskum, hetta tí vit

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Studieordning for Datamatiker

Studieordning for Datamatiker Studieordning for Datamatiker 2014 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science August 2014 Side 1 af 33 Indholdsfortegnelse 1 Del 1 Fælles del.... 4 1.1

Læs mere

STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen

STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2014 Indholdsfortegnelse FÆLLES DEL Indholdsfortegnelse FÆLLES DEL... 3 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret januar 2015 Side 0 af 10 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Information til virksomheder om Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Business Unit Erhvervsakademiet Lillebælt hse@vejlehs.dk tlf: 7216 2898 Hvorfor er det en god ide at have en IT-studerende

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND UDDANNELSESPLAN IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Februar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 3 4. Uddannelsens

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.1 Revideret 04. februar 2014 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Institutionsdel Studieordning Datamatiker 1.9.2014

Institutionsdel Studieordning Datamatiker 1.9.2014 Indhold 1. Tidsmæssig placering af prøverne... 2 2. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 2 2.1 Førsteårsprøven - Prøven i det obligatoriske uddannelseselement Programmering, Systemudvikling,

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi August 2006 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Studieordning for PBA Softwareudvikling

Studieordning for PBA Softwareudvikling Studieordning for PBA Softwareudvikling 2010 Professionsbachelor i Softwareudvikling Bachelor s Degree Programme in Software Development Oktober 2009 version 0.1 Indhold DEL 1: FÆLLES DEL... 3 1. UDDANNELSEN...

Læs mere

IT- teknolog AK Elektronikteknolog og Netværksteknolog Erhvervsakademiuddannelse indenfor netværksteknik og elektronik

IT- teknolog AK Elektronikteknolog og Netværksteknolog Erhvervsakademiuddannelse indenfor netværksteknik og elektronik IT- teknolog AK Elektronikteknolog og Netværksteknolog Erhvervsakademiuddannelse indenfor netværksteknik og elektronik STUDIEORDNING Version 21. marts 2011 Denne studieordning gælder fra august 2012 optaget,

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, stk. 1 og 2, 17 stk. 4, 21, stk. 2 og 22, stk.1 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) uden profil (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Indledning... 4 3 Fælles regler og

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi September 2009 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Studieordning For Multimediedesigner

Studieordning For Multimediedesigner For Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Multimediedesigneruddannelsen på Erhvervsakademiet Lillebælt August 2009 Indholdsfortegnelse Studieordningen... 3

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 Revideret 20. august 2012 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til Logistikøkonom (AK) ved Erhvervsakademierne Copenhagen Business, Erhvervsakademi Sjælland og Erhvervsakademiet

Studieordning for uddannelsen til Logistikøkonom (AK) ved Erhvervsakademierne Copenhagen Business, Erhvervsakademi Sjælland og Erhvervsakademiet Studieordning for uddannelsen til Logistikøkonom (AK) ved Erhvervsakademierne Copenhagen Business, Erhvervsakademi Sjælland og Erhvervsakademiet Lillebælt Gældende pr. 1. august 2013. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, august 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Studieordning del 2-2014

Studieordning del 2-2014 Studieordning del 2-2014 Institutionsdel Datamatikeruddannelsen AP Degree in Computer Science Version 2.1 Revideret august 2014 Side 0 af 18 Indhold - Institutionsdel Indhold - Institutionsdel...1 1. Studieordningens

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

STUDIEORDNING for AU i Informationsteknologi. Revideret maj 2014

STUDIEORDNING for AU i Informationsteknologi. Revideret maj 2014 for AU i Informationsteknologi Revideret maj 2014 Studieordningen er gældende fra August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ)

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) STUDIEORDNING Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Køge Campus Slagelse Campus Nykøbing August 2013 Indholdsfortegnelse Studieordningen...

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20 1 Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 3 Fælles del... 3 1. Uddannelsens struktur... 5 1.1 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 5 1.2 Uddannelsens navn og dimittendernes

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru)

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru) Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru) Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Uddannelsens struktur... 2 3. Uddannelsens kerneområder... 2 3.1 Kerneområdet Udvikling af store systemer... 2 3.2 Kerneområdet Databaser for udviklere...

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Tidsmæssig placering af prøverne... 1 3. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 1 3.1

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (organization and management)

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (organization and management) Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (organization and management) HD 2. del Organisation og ledelse - HD(O) ved Aalborg Universitet 5. semester

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent.

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse 2010

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse 2010 Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse 2010 Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2010 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling Studieordningens fælles del v/ Landsnetværket for Professionsbachelor i Softwareudvikling, august 2009 Studieordningens institutions del v/erhvervsakademiet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI 2000 2 1. GRUNDLAG HD uddannelsen i Afsætningsøkonomi er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august

Læs mere

FORORD... 2 1.INDLEDNING... 3

FORORD... 2 1.INDLEDNING... 3 Indhold FORORD... 2 1.INDLEDNING... 3 2. STUDIEORDNINGENS STRUKTUR OG INDHOLD... 3 2.1 STUDIEORDNINGENS STRUKTUR... 3 2.2 STUDIEORDNINGENS INDHOLD... 3 3. UDDANNELSENS FÆLLESDEL... 4 3.1 UDDANNELSENS OVERORDNEDE

Læs mere

Studieordning for multimediedesigner

Studieordning for multimediedesigner Studieordning for multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelse inden for medie og kommunikation (multimediedesigner AK) Academy Profession Degree Programme in Multimedia Design and Communication Godkendt

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Praktikophold 2010. Til den studerende

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Praktikophold 2010. Til den studerende Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Praktikophold 2010 Til den studerende Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Formål med praktikophold... 1 2. Hvem finder

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Studieordning. cand.merc.(dat.)-studiet. Copenhagen Business School

Studieordning. cand.merc.(dat.)-studiet. Copenhagen Business School Studieordning for den kandidatuddannelse cand.merc.(dat.)-studiet Copenhagen Business School 2004 / 05 I henhold til 7 og 18, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 626 af 28. august 1991 om den erhvervsøkonomiske

Læs mere

Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 01.09.2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning. Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning. Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005 Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005 I henhold til 13, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 674 af 19. august

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Studieordningen er gældende fra 1. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr 1519 af 16/12/2013 Gældende (Eksamensbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 19-12-2013 M inisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Ændrer i/ophæver BEK nr 714 af 27/06/2012

Læs mere