Hvorfor er musik så vigtig ved demenssygdomme? Hanne Mette Ochsner Ridder

Transkript

1 Kommunikation & samspil Hvorfor er musik så vigtig ved demenssygdomme? Hanne Mette Ochsner Ridder En bevægelses timing, dynamik og form Bevægelserne i samspillet: dans og musik Bevægelsesmønstre kan beskrives med rytme og frasering De sagte kan beskrives som melodi, tonehøjde og tonekvalitet Kommunikation & samspil Vi taler således ikke om musik og musikalitet i traditionel forstand, men om at vores interaktioner med andre er musikalske. kan vi få øje på de små musikalske detaljer, som farver vores interaktioner med andre, kan vi øge vores omsorgsgiverkompetencer. Hvorfor musik? Sansning, kroppen og musikalske komponenter (timing, frasering, melodi, ) er centrale for: Genkendelse (Ramme) Neuropsykologi Neuroception (Porges), timalation (Kitwood) Regulering Psykofysiologi Gensidighed, afstemning, dyadisk regulering Relation Psykodynamik Kommunikativ musikalitet Hvorfor musik? Musik er hverken en impuls eller stimulus som vi passivt reagerer på, men virker når vi agerer som del af en helhed og et samspil (s. 55). Musikkering sosial aktivitet fellesmenneskelig kommunikativ musikalitet bygger på de kompetanser og preferanser som hver enkelt deltager bringer inn gjennem sine musikalske erfaringer (Stige 2016, s.51) Musikalsk hukommelse Der er overlap mellem områder i hjernen der vedrører musikalsk hukommelse og mere intakte områder i hjernen hos personer Alzheimer demens. Dette kan forklare den overraskende bevarelse af musikalsk hukommelse ved AD. Jacobsen, J., Stelzer, J., Fritz, T., Chételat, G., La Joie, R., & Turner, R. (2015). Why musical memory can be preserved in advanced Alzheimer's disease. Brain. 1

2 Musik og følelser Musik kan inducere en række både helt grundlæggende og mere komplekse følelser når man lytter. Det sker gennem forskellige psykologiske mekanismer som følelser relateret til musik deler med andre følelser. (Juslin, P.N. & Västfjäll 2008:4) Seks psykologiske mekanismer hvorigennem musik inducerer følelser Musik og smerte (Garza-Villarreal, Vuust et al., 2014) Reduktion af akut og kronisk smerte (Guétin et al., 2012; Roy et al., 2012; Korhan et al., 2013) Bedøvende effekt = veltilpashed, nydelse, følelsesmæssige erindringer, smerteafledning, afslapning (Mitchell et al., 2006; Juslin and Västfjäll, 2008; Roy et al., 2008, 2009; Wiech and Tracey, 2009; Bernatzky et al., 2011; Salimpoor et al., 2011) Afledning = som en kognitiv bedøvende mekanisme (Tracey et al., 2002; Villemure and Bushnell, 2009) Hjernestammereflekser Konditonering Følelsesmæssig afsmitning Visuel billeddannelse Episodisk hukommelse Musikalsk forventning (Juslin, P.N. & Västfjäll 2008:21) Frigivelse af dopamin (Salimpoor et al., 2011) Selvvalgt musik ud fra egne præferencer er særlig effektivt til at lindre smerte (Mitchell and MacDonald, 2006; Mitchell et al., 2006) 7 Musik og bevægelse Det motoriske system påvirkes af musik Ved fx Parkinsson ses mangel på dopamin, og en fastfrysning af bevægelse I Human Movementlab foreslår man at musik kan bypasse basalganglierne således at hjernen kan kompensere for mangel på intern rytme Musik og bevægelse Se filmen Music on the Brain på Derfor musik Musik kan bidrage til fysiologisk regulering og bevægelsesflow trigge erindringer fastholde erindringer i et vist tidsrum give en følelsesmæssig oplevelse af mening og samvær styrke oplevelse af kontinuitet i livet Ældrehelse Ældre Helse Salutogenese vs. patogenese selv hos svært demensramte! 2

3 Netværkssamarbejde med målsætningen at udvikle musik- og musikterapitilbud i ældreomsorgen i et tværfagligt perspektiv Netværket støttet af GC Rieber Fondene, Norge Mono- + tværfaglige seminarer to gange årligt i Bergen i DVD: Lyden af Liv Publicering af ressurshefte Bogudgivelse i et dansk/norsk samarbejde Forord af Knut Engedal om «Når vi blir gamle» samt af redaktørerne om tværfagligt engagement for musik og musikterapi. DEL I HVORFOR MUSIKK? 1. Musik som mulighed og rettighed 2. Musik og hjerne i et nevrobiologisk perspektiv 3. Musik i et personcentreret perspektiv 4. Helsemusikkering i et sosiokulturelt perspektiv DEL II MUSIKK SOM SAMVÆR OG HVERDAGSPRAKSIS 5. Musik som hverdagsressource 6. Seniorkoret 7. Musik og hjemmeboende pasienter 8. Babysang i demensomsorg 9. Musikaktiviteter ledet af omsorgsgivere Eksempel: Seniorkoret Et syngende fællesskab - Og så dette fellesskapet, de gruppene, vi står der og sliter, vi hjælper hverandre å finne tonen, rett og slett, vi hjelper hverandre om du har problemer, så glemmer du dem, du bliver engagjert, sånn er det bare (s.73) DEL III MUSIKKTERAPEUTISK PRAKSIS 10. Musikkterapi i praksis 11. Utredning og psykiatrisk behandling 12. Psykosocial demensomsorg i plejebolig 13. KOL-kor 14. Neurorehabilitering 15. Ældre med vidtgående funktionsnedsættelser 16. Palliativ omsorg Eksempel: Dansecafé Minna plejer at stå ved klaveret og synge med når hun er til DanseCafé. En dag bliver hun budt til dans af en charmerende ung hjælper. Hun ranker ryggen, sænker skuldrene og lægger hånden på hans skulder. Minna er nærværende og fokuseret mens de danser. Efter dansen fortæller Minna: «Jeg har danset i dag jeg kan ikke huske, hvad den unge mand hed, men jeg har danset i dag» (Lykkegaard, 2013 i Stige & Ridder, 2016, s. 102) 3

4 Eksempel: Dansecafé Formål tilbyde træning i en lystbetonet aktivitet Afsæt i viden om hvordan musik motiverer til bevægelse kan fremkalde kropslige erindringer og minder Repertoire tilpasses løbende efter kendskab til ønsker og præferencer Eksempel: Folkedans Formål at aktivere til fysisk bevægelse Tilpasses deltagerne alt efter bevægemuligheder og færdigheder, og uden at der stilles for høje krav. Kan indeholde: dans i rundkreds rækkedans kædedans pardans - med og uden fagter og komplicerede trin. Det er en fordel med levende musik som hele tiden tilpasses deltagerne. Endvidere CDer og DVDer med siddedans og kørestolsdans med dansebeskrivelser fra Dansk Seniordans (2015) Munk Madsen (2000). Musik til krop og samvær - et bevægelsesprogram tilrettelagt for svage ældre. DK: Dafolo. Musik Bevæger. Genudgivelse af øvelsesprogrammer udviklet af Synnøve Friis. Videoklip med instruktion, musik og øvelsesvejledninger vil blive tilgængeligt I 2016 på DEL IV SAMARBEDE OG FAGUDVIKLING 17. Etablering og forankring af musikterapitilbud 18. Musikterapi som læringsrum 19. Magtanvendelse og arbejdsmiljø 20. Lydmiljø: stilhed, støj og musiklytning 21. Fagudvikling i praksis Musikterapiforskning ved AAU Musikterapiuddannelse: BA, MA, ph.d. Videnskabeligt personale: Lars Ole Bonde, prof., psyko-onkologi Hanne Mette Ridder, prof., demens Inge Nygaard Pedersen, lektor, psykiatri Ulla Holck, lektor, autisme, interaktion Niels Hannibal, lektor, psykiatri Charlotte Lindvang, lektor, læringsprocesser Bolette Daniesl Beck, lektor, stress, PTSD Stine Lindahl Jacobsen, lektor, forældrekompetencer Forskergruppe vedr. musik & demens Postdoc Aase Marie Ottesen, PhD, RN, MHH, DCM Postdoc Orii McDermott, PhD, DipMT, MMT Ph.d.-studerende Margrete Bach Madsen, kandidat i MT, MA i læring og filosofi Ph.d.-studerende Jens Anderson-Ingstrup, kandidat i MT, NMT + Hanne Mette Ridder 4

5 Mere info om musikterapi: om praksis og forskning: 5