> : ^^r. <.. vohomo. l'«'v^tv^^^;^^

Transkript

1 ^^r. <.. > : l'«'v^tv^^^;^^ vohomo

2 f;faf#j^#^f.f.f#a^ K * A A ^j «A o A PAtJ ^ hå b ^ % I A- A >'a,'«^.0/ V A -.1 fifl fl 'l A O A A * A % A I* *\A A i K A. s- :4 ro o A :i K ^Ȧ %' A'A «A &.V 'i A A A 1 (L% o A A K A t' ^V A o A % JlO A, V A V A o A lé>l4^l^^,. hlélé'm 'élé>l^l4. ^lélél^l ' X^l^M lé^él^l^ hlélél^l * A, A. * A A, A, A- * -^ Km *' A * "i 'i A * i;.. * A * t * A, * A, <^ A r^ * A- ^ A. r^ ^ A A K :? A «

3 *> *A»A'<fe**dfe'A*^V<1.0. V V^^^'^^^^^JL ^A'l' A* ^ -A_ A. * r^ r^ * r^ lcf:c*:cc< ^[^[^... ^ -I.. ^ «É» ^ # <#» #> 9? ^ W 'f"é',^ ^, 4 *\a.v A V A V A A o,.*,*æ,fatj é[^wm^[^lé[i ^»*«É. ^ # <i' ^ 4.^é'^^^^^^^^

4

5 FRA AMERIKA

6

7 FRA AMERIKA ET BIDRAG TIL OPLYSNING OM FORHOLDENE I DE NORDAMERIKANSKE FRISTATER AF CARL FISCHER-HANSEN, L. L. B. KØBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG FR. BAGGES BOGTRYKKERI 1903

8

9 Fru EMILIE LILLELUND, født FISCHER. Om Dig, kære Tante Emilie, samler sig de bedste Minder fra min Barndomstid i Danmark. Og saa rige, smukke og lykkelige er de, at mangen en mørk Dag i Amerika blev lysere, fordi de tindrede over den. Ofte har jeg tænkt paa at sende Dig et eller andet, som paa én Gang kunde minde Dig om min Kærlighed og Hengivenhed og tillige give Dig et Billede, eller i det mindste et Omrids, af de Forhold, hvorunder jeg lever hér. Jeg kunde vel sagtens have fundet noget bedre end denne Bog, men jeg tror, det vil glæde Dig at høre lidt om den Verden, hvor nu begge Julies Børn" har deres Hjem, og derfor tilegner jeg Dig denne Bog i Kærlighed og Taknemlighed. New York, den 15de Avgust Din Søstersøn CARL.

10

11 INDHOLD Side Amerika 1 De enkelte Stater 17 Unionens Ment- og Pengevæsen 43 Pengeinstituterne 65 Amerikanske Retsforhold sammenlignet med danske 100 Sagførerstanden 122 Aktieselskaber og Trusts" 131 Religionsforholdene 147 Skolevæsenet 169 Universiteterne 190 Amerikansk Literatur 209 Børsspekulationen 231 Hærvæsenet 252

12

13 ,The mighty west shall bless the East, and sea shau answer sea, And Mountain into Mountain call: Praise God for we are free." John G. Whittier. AMERIKA H vad er Amerika? Det korrekte Svar er naturligvis: den Verdensdel, som er beliggende paa den vestlige Halvkugle og som bestaar af Nord- og Syd-Amerika; men naar man i daglig Tale nævner Amerika, mener man i Almindelighed ikke Verdensdelen Amerika, men derimod den Part deraf, som kaldes de Forenede Stater i Nord-Amerika (the United States of America), den største eksisterende Republik, med et Fladeindhold af 3,692,125 eng. Kvadratmile og 76,215,129 Indbyggere*), med en overordentlig interessant, om end kort historisk Fortid, med en smuk og indflydelsesrig Stilling i Nutiden og med en Fremtid, saa lys og løfterig, at det synes helt vanskeligt for Fantasien at tegne den mere flimrende. Det er dette Amerika", eller rettere forskellige af dets Institutioner og forskellige dér herskende Tilstande og Forhold, som vil blive omtalt i denne I3og. Der tales hyppigt i Evropa om de Forenede Stater ;^anske paa samme Maade, som man taler om England, Frankrig eller Tyskland, det vil sige: man betragter det. som var de én Stat med én Konstitution, én ) Med Kolonierne: Porto Rico, Filippinerne, Guam ogtutuila bliverarealet3,846,019kv.mileogindbyggerantallet84,^3,069. Fischer-Hansen: Fra Amerika. 1

14 Repræsentation, ét Sæt aflove, gældende overalt i Landet, og med en exekutiv Magt i Spidsen for det Hele. Dette er let forklarligt, thi udadtil præsenterer de Forenede Stater en samlet Front og optræder i alle udenrigske Anliggender som én Nation. Men indadtil ser Billedet helt anderledes ud. Det viser os 45 forskellige og i en betydelig Grad uafhængige Stater, foruden 6 Territorier, og enhver af disse 45 Stater har sin egen Forfatning, sin egen lovgivende Forsamling, sine egne Love, sine egne Domstole, civile og kriminale, og sin egen Guvernør, der er aldeles uafhængig af Unionens Præsident. Det er disse 45 selvstændige Stater, der i Henseende til forskellige Statsforhold gaar op i en højere Stats Enhed og saaledes danner Unionen, som derfor kan siges at være en Republik af Republiker. Gennem denne Sammenslutning kommer enhver Amerikaner til ligesom at tjene to Herrer: han er Borger i to Samfund, baade i sin Stat og i de Forenede Stater, han lever under to Regeringer, Statsregeringen og den federale Regering, og han maa lystre to Sæt af Love, som dog naturligvis angaar forskelligartede Lovgivningsæmner og derfor ikke kommer i indbyrdes Konflikt. Det er ved denne dobbelte Statsorganisation, at de Forenede Stater bliver forskellig fra en hvilkensomhelst evropæisk Statsdannelse, Schweitz ikke undtagen, og ganske naturligt paatrænger sig én det Spørgsmaal: Hvorfra kom, og hvilke Omstændigheder hidførte denne ejendommelige Dobbelt-Organisation? Skønt den konstitutionelle Bygning, hvori det amerikanske Folk skulde bo, og en amerikansk Nationalitet skulde fødes, ikke fik en fast endelig Form før i 1787, kan det dog med Sandhed siges, at Grundstenen til den blev lagt allerede i I det Aar samledes nemlig Repræsentanter for ni af de tretten engelske Kolonier langs med Atlanterhavets Kyst i New York. I 1774 var tolv og fra 1775 alle tretten Kolonier repræsenterede.

15 Deres egentlige Formaal var ganske vist kun at organisere en samlet Modstand mod den Undertrykkelse, som Georg III i den engelske Krones Navn udøvede mod Kolonierne, men allerede i 1776 besluttede denne Forsamling, som da mødte i Philadelphia, at Kolonierne skulde løsrive sig fra Englands Herredømme, og den berømte Ualhængighedserklæring (the declaration of independence) vedtoges den 2den Juli og underskreves og offentliggjordes den 4de s. M. Dette historiske Aktstj'kke, som Børnene i Skolerne maa lære udenad og som paa en Maade ligesom er bleven en Del af enhver Amerikaners Kød og Blod, oplæses med megen Veneration rundt om i Landet hvert Aar paa den 4de Juli, hvilken Dag er de Forenede Staters største og med almindelig Deltagelse fejrede Festdag. Dokumentet begynder saaledes: Naar Begivenhedernes Gang tvinger et Folk til,at løse de politiske Baand, hvormed det har været bundet til et andet, og at indtage blandt Jordens Magter den selvstændige Plads og Stilling, hvortil Naturens Love og Guds Love berettiger det, da kræ- ver en sømmelig Agtelse for andres Meninger, at det skal opgive de Grunde, der har bevæget det til Ad- skillelsen. Vi anser disse Sandheder for at være selvind- lysende: at alle Mennesker er skabt lige; at de at»deres Skaber er udstyrede med visse ukrænkelige Rettigheder; at blandt disse er Liv, Frihed og Ar- bejde for egen Lykke; at Menneskene for at sikre»disse Rettigheder har indstiftet Regeringer, der støtter deres Magt og Myndighed paa de regeredes Sam- tykke; at det er Folkets Ret, naarsomhelst en Rege- ringsform bliver ødelæggende for disse Formaal, at forandre eller afskaffe den og at indføre en ny Re- gering, bygget paa de anførte Principer og givet en.saadan Form, som Folket maatte synes at være bedst 1*

16 4 skikket til Fremme af dets Sikkerhed og Lykke. Klogskab byder imidlertid, at man ikke af lette og forbigaaende Aarsager skal forandre Regeringer, som længe har bestaaet, og Erfaringen har derfor ogsaa vist, at Menneskene er mere tilbøjelige til at lide, saalænge Onderne er taalelige, end til at tage sig selv til Rette ved at afskaffe de tilvante Former. Men naar en lang Kæde af Krænkelser og Overgreb, der uafvigelig forfølger det samme Maal, klart og tydeligt røber den Plan, at nedtrykke Folket i ab- solut Despotisme, da er det dets Ret og dets Pligt at afkaste en saadan Regering og at drage Omsorg for nye Vogtere af deres Sikkerhed i Fremtiden. Under disse Lidelser har Kolonierne taalmodigt sukket, indtil Nødvendigheden nu tvinger dem til deres hidtidige Regeringssystem. Den nuværende at forandre storbritanniske Konges Historie er en Historie af gentagne Krænkelser og Overgreb, der alle direkte stiler imod Oprettelsen af et absolut Tyranni over disse Kolonier. Forat bevise dette, fremlægger vi for den upartiske Verden de efterfølgende Kendsger- ninger:" Derefter følger disse Kendsgerninger, fremsatte i 17 Anklagepunkter mod den engelske Konge for Undertrykkelse, Krænkelser etc, hvorefter Dokumentet fortsætter : Paa ethvert Trin af disse Undertrykkelser har vi paa den ydraygste Maade ansøgt om Bedring, men vore gentagne Henvendelser er kun blevne besva- rede med nye Krænkelser. En Fyrste, hvis Karakter er saaledes brændemærket af enhver Handling, der betegner en Tyran, er uskikket til at være Regent over et frit Folk. Ej heller har vi ladet det mangle paa Henven- delser til vore britiske Brødre. Vi har advaret dem

17 Tid efter anden mod Forsøg paa gennem deres Lov- «givning at anmasse sig en uberettiget Indflydelse over os. Vi har mindet dem om Omstændighederne.ved vor Udvandring hertil og Bosættelse her. Vi ^har appelleret til deres medfødte Retfærdighedsfølelse og Højsind, og vi har besvoret dem ved vor fælles.herkomsts Baand at misbillige disse Overgreb, som uundgaaeligt vilde forstyrre vore Forbindelser og Samkvemmet med os. Men de har været døve for.retfærdighedens og Blodets Røst. Vi maa derfor bøje os for den Nødvendighed, som fordrer vor Ad-.skillelse, og vi betragter dem, som vi betragter den øvrige Menneskeslægt: Fjender i Krig, Venner i Fred. Hvorfor vi, Repræsentanter for de Forenede Stater af Amerika, forsamlede i almindelig Kongres, og kaldende Verdens højeste Dommer til Vidne paa Oprigtigheden af vore Hensigter, i Navnet af og med Bemyndigelse af disse Koloniers gode Folk højtidelig vitterliggør og erklærer, at disse forenede Kolonier er og med Rette bør være fri og uafhængige Stater; at de er løste fra alt Undersaatsforhold til den bri- tiske Krone, og at al politisk Forbindelse mellem dem og Storbritannien er og bør være aldeles opløst; og at de som fri og uafhængige Stater har fuldkom- men Magt til at erklære Krig, slutte Fred, indgaa Alliancer, oprette Handelsforbindelser og foretage alle andre Handlinger og Ting, hvortil uafhængige Stater er berettigede.** I det følgende Aar gav Kongressen i Articles of Confederation and Perpetual Union" Sammenslutningen mellem disse uafhængige Kolonier dens første lovmæssige Udtryk, hvori det bestemt fremhæves, at den enkelte Stat forbeholder sig sin Suverænitet, sin Frihed, sin Uafhængighed og overhovedet enhver Magt, Jurisdiktion og Ret, som ikke ved selve Konfederations-Akten er udtrykkelig overgivet til de Forenede Stater forsam-

18 6 lede i Kongres. Denne Unions-Akt blev dog først ratificeret af alle de enkelte Stater i Strængt taget var imidlertid endnu ingen National- Regering organiseret. Dertil manglede den hidtil dannede Union saa at sige baade Hoved og Hale. Der var en Forsamling, i hvilken enhver Stat var repræsenteret ved én Stemme, men den havde paa den ene Side ingen udøvende Repræsentanter og paa den anden Side ingen direkte Forbindelse med den enkelte Borger. Penge kunde saaledes denne Regering ikke erholde uden ved Hjælp af Ydelser fra de enkelte Stater. Efterat Krigen med England var endt i 1783, tabte den derfor hurtigt sin Brugbarhed og følgelig sin Myndighed. Man begyndte at føle, at det var noget bedre og navnlig noget stærkere, man trængte til. Følgen var, at Afsendinge fra fem Stater i 1786 forsamlede sig i Annapolis, i Staten Maryland, for blandt andet at finde Midler til at sætte Fælles-Regeringen i Stand til at gribe ind og ordne alle kommercielle Forhold. Denne Forsamling fordømte de eksisterende Tilstande meget skarpt, men kom dog ikke videre end til at foreslaa en ny og større Forsamling, der skulde møde det følgende Aar i Philadelphia for at diskutere visse nødvendige Forandringer i selve Konstitutionen. I denne ny Forsamling, der begyndte Forhandlingerne den 25de Maj 1787 med Georg Washington som sin Præsident, mødte det bedste, som de forhenværende Kolonier ejede af prøvet Indsigt og politisk Erfaring. Disse Repræsentanters Instrukser gik ganske vist kun ud paa at revidere Konfederations- Artiklerne og at foreslaa Forandringer, der senere skulde forhandles paa selve Konfederationens Kongres; men med et Mod, der fandt sin Belønning, besluttede de mødende sig til at se bort fra disse Instrukser, og de udarbejdede en hel ny Konstitution, som skulde billiges af selve Folket ved Afstemning i Staterne. Denne Forsamling, i historisk Henseende sikkert den betydningsfuldeste, der nogensinde har siddet, be-

19 stod af 55 Afsendinge, men kun 39 af dem underskrev straks Konstitutionen. Forsamlingen sad i fem Maaneder, og dens Møder var hemmelige. Upaatvivlelig stod det ikke klart for alle dens Medlemmer, at de stod i Begreb med at danne en ny Nation, men en Ide herom begyndte dog at dæmre for adskillige af dem. Saaledes sagde Mr. Wilson: Ved at antage denne Konstitution skal vi en Gang udvikle en national Karakter, men dertil er vi endnu for afhængige af andre." Alle Repræsentanterne talte Engelsk, og med Undtagelse af nogle faa Katoliker fra Maryland bekendte de sig alle til den protestantiske Religion. Grundlaget for hele deres Retsbevidsthed og Retsliv var den fortrinlige engelske common-law", men selve England hadede de alle som én. Deres Livsstillinger og Livsvilkaar var ellers forskellige nok. Nogle ejede Slaver; andre Skibe, andre igen kunde man træffe bag Ploven eller paa Værkstedet. Industri, i Ordets snævrere Forstand, var der meget lidt af. Konstitutionen, som skulde træde i Kraft, saasnart den var vedtaget i ni Stater, blev forelagt til Forhandling og sat under Afstemning i alle Staterne, og med nogle faa Forandringer vedtoges den i dem alle i Løbet af Den første Onsdag i Marts 1789 traadte den virkelig i Kraft, og dermed var den dobbelte Organisation, der er saa karakteristisk for de Forenede Stater, fuldbyrdet. En Forbunds-Regering, en virkelig National-Regering, var dannet, bindende de enkelte Stater sammen til en Enhed ved for visse Fonnaal, men ogsaa kun for dem, at ordne deres indbyrdes Retsforhold og trædende i direkte Forhold til den enkelte Borger i Unionen uden at gribe ind i hans Stilling til den enkelte Stats Regering. En Regering af Folket, ved Folket og for Folket, som Præsident Lincoln saa træffende karakteriserede den i sin berømte Tale paa Slagmarken ved Gettysburg i Naturligvis omfatter og regulerer Forbunds-Konstitutionen kun saadanne Regerings-Funktioner, admini-

20 strative, lovgivende eller dømmende, som er fælles for den hele Nation. Dertil hører Krig og Fred, Traktater med og overhovedet Forholdet til fremmede Magter, Hær og Flaade, Forbunds-Domstole, indenrigs (mellem Staterne) og udenrigs Handel, Pengevæsen, Maal og Vægtsystem, Forlagsret og Patentret, det hele Postvæsen, deri indbefattet Postvejene, al Beskatning for disse Formaal og for Bestridelsen af Omkostningerne ved Forbunds- Regeringen, Beskyttelse af enhver Borger mod ukonstitutionel Lovgivning fra den enkelte Stats Side o. s. v. Konstitutionen skal selvfølgelig respekteres af enhver af Staterne, og alle Tvivlsmaal om Forstaaelse af denne Kontrakt mellem dem er hidtil fredeligt bleven forelagt og afgjort af Unionens Højesteret, hvis Afgørelse ufravigeligt er bleven respekteret. Kun i et eneste Tilfælde, nemlig da Spørgsmaalet om, hvorvidt en Stat er berettiget til at trække sig ud af Kontraktsforholdet udmelde sig af Unionen kom op, blev Højesteret ikke spurgt, men Kanonerne maatte afgøre Tvisten. Den langvarige, blodige og kostbare Borgerkrig ( ) blev formelt i al Fald ført paa dette Spørgsmaal, og da Nordstaterne, der hævdede, at en Udmeldelse (a secession) er i Strid med Konstitutionen, gik af med Sejren, blev dermed den Fortolkning slaaet fast som den rigtige. I Spidsen for den federale Regering staar Præsidenten, og Maaden, paa hvilken han vælges, er i alle sine Enkeltheder bestemt ved selve Konstitutionen. Hver Stat vælger ligesaa mange Valgmænd, som den har Repræsentanter i begge Afdelinger af Kongressen, og disse Valgmænd samles saa et Sted i Staten og vælger der Præsident og Vicepræsident, hvilke ikke begge maa være bosiddende i samme Stat. Resultatet skal, forseglet, adresseres til de Forenede Staters Regering og tilsendes Senatets Præsident, som derpaa i Overværelse af Medlemmerne af begge Kongressens Afdelinger aabner Indberetningerne fra alle Staterne.

21 9 Præsidenten vælges for fire Aar, og han kan ikke afsættes uden ved impeachment" o: Anklage, vedtaget af Repræsentanthuset, og derpaa følgende Procedure for og Domfældelse af Senatet under Forsæde af Justitiarius i Unionens Højesteret. Til Domfældelse udkræves kvalificeret Majoritet: to Tredjedele af de mødende Senatorer. Kun én Gang i de Forenede Staters Historie har der været anlagt en saadan Rigsretssag" mod en Præsident, nemlig i 1868 mod den daværende Præsident Andrew Johnson, som imidlertid slap for at blive dømt, rigtignok med Nød og næppe, idet der kun manglede én Stemme i den betingede Majoritet; 35 Senatorer stemte for Domfældelse, medens 19 Senatorer modsatte sig den. Rigsretten" kan kun dømme Præsidenten til Afskedigelse, idet den alene tager Sigte paa Embedet; men han kan endvidere dømmes af de almindelige Domstole til almindelig Straf for den Forbrydelse, han maatte have begaaet. Konstitutionen er tavs med Hensyn til Spørgsmaalet om en Præsident kan genvælges. Skønt det anses for tilladt, gaar den almindelige Opfattelse ud paa, at ingen bør opstilles til Valg, som to Gange har været Præsident. Præsidenten residerer i de Forenede Staters Hovedstad, Washington beliggende i Distriktet Colombia, som er Staternes Fælleseje, i The Executive Mansion**, til daglig Brug sædvanlig kaldet det hvide Hus". Det cr en ganske beskeden Bygning, opført i den i sin Tid meget yndede saakaldte Kolonial-Stil, men Beliggenheden er smuk og Udsigten over Potomac Floden henrivende. Præsidenten har intet Hof, ingen Garde, ingen Kammerherrer og ingen opvartende Kavallerer. Hans Hustru kaldes the first lady of the land", men hun har ingen officiel Stilling, Rang eller Titel. Præsidentens aarlige Gage er 50,000 Dollars. Sammenlignet med, hvad en evropæisk Monark oppebærer i Apanage, er denne Gage unægtelig ringe, thi baade

22 10 hans Myndighed og hans Ansvar er betydelig større end nogen Monarks. Hvis Præsidenten dør eller bliver afsat, træder Vice-Præsidenten straks ind i hans Plads og overtager Embedet. Han vælges samtidigt med og paa samme Maade som Præsidenten; men i Almindelighed er hans Stilling uden synderlig Betydning. Hans eneste officielle Funktion bestaar i at præsidere over Senatet, og han har ingen Stemmeret, undtagen naar Stemmerne er ligelig delte. Præsidenten er endvidere Øverstkommanderende over de Forenede Staters Hær og Flaade og ligeledes over de enkelte Staters Milits, naar denne indkaldes til Tjeneste for selve de Forenede Stater. Han afslutter Traktater med fremmede Magter, dog ikke uden først at have hørt Senatets Mening og opnaaet dets Samtykke, hvilket i dette Tilfælde ikke kan gives ved simpel Stemmeflerhed, men kun naar de to Tredjedele af Senatorerne stemmer derfor. Han udnævner Gesandter, Konsuler, Højesteretsdommere og alle andre højere Unions-Embedsmænd, dog ligeledes kun med Senatets Samtykke. Han har en udstrakt Benaadningsret, men kun overfor saadanne Forbrydere, som har forbrudt sig mod selve Unionslovene. Denne Forret kan han dog ikke benytte, hvor Domfældelse er sket paa Grundlag af det foran omtalte impeachment", hvilken kan besluttes, foruden mod Præsidenten og Vicepræsidenten, mod alle civile Embedsmænd. Det er kun i Rigsretssag" mod selve Præsidenten, at Justitiarius i Højesteret skal præsidere, men i alle Tilfælde udkræves den samme betingede Majoritet for Domfældelse, ligesom Straften ved den nævnte politiske Domstol kun kan blive Embedsfortabelse. Endelig kan Præsidenten sammenkalde ekstraordinære Kongresser, og enhver Lov eller Beslutning af Kongressen kan han nægte at stadfæste; dog har han kun suspensiv Vetoret, idet Kongressen, naar den for-

23 11 kastede Lov er tilbagesendt, med to Tredjedels Majoritet i begge Afdelinger atter kan vedtage den, og den træder da uden videre i Kraft. Strængt taget er der i de Forenede Staters Regering ikke noget, man kan kalde et Kabinet. Præsidenten har sine Ministre, men en saadan Minister er kun Hovedet for et vist Departement ; han har ikke Sæde i den lovgivende Forsamling, og det er Præsidenten, der bærer Ansvaret for Ministrenes Embedshandlinger. I Washingtons Dage var der kun fire saadanne Departementer eller Ministerier, nemlig Statsministeriet, Finansministeriet, Krigsministeriet og Justitsministeriet, og Chefen for hvert Departement førte Titlen af Sekretær. I 1798 oprettedes der imidlertid et Marine-Departement, i 1829 et Post-Departement, i 1849 et Indenrigs- Departement og i 1888 et Agerdyrknings-Departement. Disse otte Sekretærer eller Ministre, der ofte gaar under Navn af ^Præsidentens officielle Familie", danner altsaa, hvad man kunde kalde hans Kabinet. Præsidenten vælger vel selv sine Ministre, men Udnævnelserne maa stadfæstes af Senatet. Hver Minister oppebærer en Gage af 8000 Doll. om Aaret, ingen Pensionsret er knyttet til denne Post. Præsidenten har Ret til at afskedige dem. Den væsentligste Forskel mellem Ministrene og andre Embedsmænd i Statens Tjeneste er den, at de tager Del i Præsidentens Raadslagninger og betragtes som hans fortrolige Raadgivere. Statsministeren indtager den fornemste Plads i Kabinettet, og hans Embede var i forrige Tider hyppigt Trappetrinet, der førte op til selve Præsidentstolen. James Madison, James Monroe og John Quiney Adams var saaledes alle Stats-Sekretærer, inden de blev Præsidenter. Nu derimod synes den Anskuelse at herske, at Statsminister-Embedet snarere er en Hindring for at opnaa Præsident- Værdigheden. Ledelsen af Statens Udenrigs- Politik er Stats-Sekretærens fornemste Opgave. De Forenede Staters lovgivende Forsamling, Kon-

24 1 12 gressen, bestaar af to Afdelinger, Senatet og Repræsentanthuset, der hver har sin bestemt udprægede Karakter. Senatet er sammensat af to Repræsentanter for hver Stat; de er valgte for seks Aar af vedkommende Stats lovgivende Forsamling og kan genvælges. Da der for Øjeblikket er 45 Stater, er der altsaa 90 Senatorer. En Tredjedel træder af hvert andet Aar, hvorved den hele Forsamling fornyes i Løbet af 6 Aar, men saaledes, at der altid er to Gange saa mange gamle, forretningsvante, tradition-bærende Medlemmer til Stede som nye eller nylig ankomne. Senatets Funktioner er baade lovgivende, eksekutive og dømmende. Et Lovforslag, vedtaget af Senat og Repræsentanthus, bliver Lov, aet of Gongress", enten naar det underskrives af Præsidenten, eller naar han undlader at underskrive og tilbagesende det mere end 10 Dage efter, at det er bleven ham tilstillet fra Kongressen. Som ovenfor omtalt kan et vedtaget Lovforslag ogsaa blive til Lov mod Præsidentens Protest, naar det, efter at han har sendt det tilbage til Kongressen for ny Overvejelse, vedtages i begge Afdelinger med kvalificeret Majoritet. Senatets eksekutive Funktioner bestaar i at bekræfte eller forkaste de af Præsidenten foretagne Udnævnelser af Unions-Embedsmænd, saasom Ministre, Gesandter, Højesteretsdommere o. s. v. og i at bekræfte eller forkaste med en kvalificeret Majoritet to Tredjedele de af Præsidenten foreslaaede Traktater. Endelig kan Senatet, som ovenfor omtalt, konstituere sig som Domstol i Tilfælde af impeachment " Medens hver Stat er ligelig repræsenteret i Senatet, nemlig ved to Medlemmer, Senatorer, gør Uligheden mellem Staterne sig bestemt gældende i Repræsentanthuset, hvor den enkelte Stat repræsenteres simpelthen efter sit Folketal, saaledes som dette er konstateret ved den sidst stedfundne tiaarige officielle Folketælling.

25 13 Medlemmer af Repræsentanthuset, hvis Antal for Tiden er 357, vælges hvert andet Aar, altid i et Aar, der har et lige Tal, og saaledes falder hvert andet Repræsentant- Valg altid sammen med Præsident-Valg, en Omstændighed, der er af højeste Retydning, naar et Folk virkelig skal regere sig selv, idet der ellers er Fare for, at Landets Styrelse opløser sig i lutter Forvirring mellem uforenelige Modsætninger. I Repræsentanthuset skal alle Skatteforslag og Pengebevillinger forelægges først, og Anklageretten mod Præsidenten, Vice-Præsidenten og andre civile Embedsmænd tilkommer dette Ting. Formanden kaldes the Speaker**. Pladsen som saadan giver stor Værdighed, lønnes med 8000 Doll. om Aaret og staar i Rang med Dommerne i Højesteret. Demokraterne sidder til højre for Formanden, Republikanerne til venstre. Det talende Medlem henvender sin Tale til Formanden, men naar Henvendelsen undtagelsesvis sker direkte til et enkelt bestemt Medlem af Forsamlingen, betegnes Medlemmet ikke ved Navn, men simpelthen som the gentleman from New York", eller hvad nu den Stat maatte hedde, som vedkommende repræsenterer. Talens Længde er indskrænket til en Time, og ingen kan tale mere end én Gang om den samme Sag uden udtrykkelig Tilladelse fra Forsamlingen, hvilken Tilladelse dog sjældent nægtes. Antallet af Lovforslag, der forelægges Kongressen, løber aarlig op til mange Tusinde. I den sidste Kongres var Antallet 12,152. Ethvert Kongresmedlem oppebærer et aarligt Vederlag af 5000 Dollars og har Ret til at holde sig en Sekretær, der faar 100 Dollars om Maaneden i Gage. Hyppigt er Sekretæren en nær Paarørende af Kongresmedlemmet. Kongressens Medlemmer har en langt betydeligere Indflydelse end en dansk Rigsdagsmand. Mange Embeder besættes i Overensstemmelse med Ønsket af Kongresmedlemmet fra vedkommende Kreds.

26 14 Medens Repræsentanthusets Forretningsorden giver nøje Regler for Diskussionen og for sammes Afslutning, eksisterer der ingen Ordning i den Henseende for Senatet, og ethvert Forsøg paa at vedtage Regler derom er hidtil strandet. Denne Mangel paa Afslutningsret (closure eller cloture) er enkelte Gange bleven misbrugt, og en mindre rosværdig Obstruktionspolitik filibustering, som den kaldes i Amerika er bleven dreven i den Hensigt, ved en trættende Udhaling af Diskussionen at tvinge det stærkere Modparti til at give efter, helt eller delvis. Senatorernes Antal er 90 (to for hver Stat), medens Antallet af Repræsentanthus-Medlemmer var 357; men ved Lov af 16de Januar 1901 blev Antallet forøget til 386, idet den nye Folketælling blev lagt til Grund for Fastsættelsen af Antallet. Nedenstaaende Liste viser Antallet fra hver af de 45 Stater: Tidligere. Nu. Alabama 9 9 Arkansas 6 7 California 7 8 Colorado 2 3 Connecticut Delaware 1 1 Florida 2 3 Georgia Idaho 1 1 Illinois Indiana Jowa Kansas 8 8 Kentucky Louisiana 6 7 Maine 4 4 Maryland 6 6 Massachusetts Tidligere. Nu. Michigan Minnesota 7 9 Mississippi 7 8 Missouri Montana 1 1 Nebraska Nevada 1 1 New Hampshire. 2 2 New Jersey 8 10 New York North Carolina North Dakota. 1 2 Ohio Oregon 2 2 Pennsylvania Rhode Island South Carolina South Dakota. 2 2

27 15 Tidligere. Nu. Tidligere. Nu. Tennessee Washington 2 3 Texas West Virginia Utah 1 1 Wisconsin Vermont 2 2 Wyoming 1 1 Virginia En Kongres varer i to Aar. Den nuværende kaldes den syv og halvtredsindstyvende, den begyndte den 4de Marts 1901 og ender den 4de Marts Republikanerne har Majoritet i begge Ting; 56 findes i Senatet og 198 i Repræsentanthuset, medens der kun er 29 Demokrater i Senatet og 153 i Repræsentanthuset. I Henseende til Kongresmedlemmernes borgerlige Virksomhed stiller Forholdet sig saaledes: Sagførere 290 Landmænd 21 Bankierere 21 Fabrikanter 14 Redaktører og Journalister Købmænd 8 Resten 81 bestaar af Mænd i højst forskellige Livsstillinger. Ingen kan vælges til Senator, som ikke har naaet 30 Aars Alderen og i 9 Aar har været Borger i de Forenede Stater. Han maa have Bopæl i den Stat, hvor han vælges. Ingen kan blive valgt til Repræsentanthuset, som ikke er 25 Aar gammel og i 7 Aar har været Borger i Staterne. Han skal ogsaa være bosiddende i den Stat, hvori han vælges. Formelt set er de to Ting Senatet og Repræsentanthuset ligestillede, idet intet Forslag kan blive til Lov, medmindre det vedtages i samme Skikkelse af begge Ting. Alligevel er det mindre, men vel disciplinerede Senat det dominerende Ting, hvilket forøvrigt

28 16 1 er stik imod, hvad Konstitutionens Forfattere ventede. De gik nemlig ud fra, at den Omstændighed, at Huset kom til at bestaa af et større Antal Medlemmer end Senatet, og at det mere direkte repræsenterede Flertallet af Befolkningen, vilde særlig naar det støttedes af de mest indflydelsesrige Stater faa stor Betydning ved Afgørelsen af saadanne Spørgsmaal, hvor de to Ting stod i Opposition til hinanden. Men det er slet ingen Overdrivelse at paastaa, at Repræsentanthuset nu er reduceret til en temmelig ubetydelig Faktor i Politiken. Finanslove skal ganske vist først fremlægges og behandles dér, men Senatet er berettiget til at stryge, hvad det finder for godt, og til at foreslaa nye Bevillinger som Ændringer til Loven. Denne Ret har Senatet benyttet i en saadan Udstrækning, at Bestemmelsen om Førsteforelæggelsen er bleven ganske betydningsløs. Paa den anden Side har Senatet gjort sin Myndighed i Henseende til Approbation af præsidentielle Udnævnelser af Embedsmænd gældende i videst mulige Omfang. Temmelig hyppigt har Senatet nægtet Stadfæstelse, og det er i Virkeligheden nu kommet saa vidt, at ingen Præsident tør vove at foretage en Udnævnelse, medmindre Senatoren for den paagældende Stat først har bifaldet Udnævnelsen. Ligeledes benytter Senatet fuldt ud sin Ret til at nægte Approbation af Traktater, indgaaet af Præsidenten med fremmede Magter. Paa disse Maader og ogsaa fordi kun de dygtigste, mest erfarne, mest uafhængige og rigeste Politikere vælges til Senatet, har dette Ting, ja hver enkelt Senator, opnaaet en umaadelig Avtoritet og Anseelse, med hvilken Repræsentanthuset og dets Medlemmer aldeles ingen Sammenligning taaler.

29 DE ENKELTE STATER Ua de 13 Republiker Delaware, Pennsylvania, New Jersey, Georgia, Connecticut, Massachusetts, Maryland, South Carolina, New Hampshire, Virginia, New York, North Carolina og Rhode Island i Slutningen af det attende Aarhundrede enedes om, i rigtig Erkendelse af Vigtigheden af Sætningen united we stand, divided we fair, at danne the United States of America, var hver enkelt af disse Republiker fuldkommen uafhængig og i Besiddelse af alle de Rettigheder, der særtegner en suveræn Stat. Det var nogle af disse Suverænitets-Rettigheder, som de afstod til de Forenede Stater, og det var den saaledes overdragne Myndighed me^i de af samme udspringende Forpligtelser, der dannede Unionens egentlige Grundlag. En lignende Ordning har fundet Sted ved Indlemmelsen af syv af de senere optagne Stater. De var nemlig ogsaa uafhængige Republiker, da Optagelsen fandt Sted. Dette har derimod ikke været Tilfældet med de andre, senere tilkomne. Stater, og Indlemmelsen af disse er derfor foregaaet noget anderledes. Sagen er icmlig den, at de, førend de blev Stater, var organierede Landsdele, Territorier, der tilhørte Unionen. Fischer- Hansen: Vr» Anwrika. 2