> : ^^r. <.. vohomo. l'«'v^tv^^^;^^

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "> : ^^r. <.. vohomo. l'«'v^tv^^^;^^"

Transkript

1 ^^r. <.. > : l'«'v^tv^^^;^^ vohomo

2 f;faf#j^#^f.f.f#a^ K * A A ^j «A o A PAtJ ^ hå b ^ % I A- A >'a,'«^.0/ V A -.1 fifl fl 'l A O A A * A % A I* *\A A i K A. s- :4 ro o A :i K ^Ȧ %' A'A «A &.V 'i A A A 1 (L% o A A K A t' ^V A o A % JlO A, V A V A o A lé>l4^l^^,. hlélé'm 'élé>l^l4. ^lélél^l ' X^l^M lé^él^l^ hlélél^l * A, A. * A A, A, A- * -^ Km *' A * "i 'i A * i;.. * A * t * A, * A, <^ A r^ * A- ^ A. r^ ^ A A K :? A «

3 *> *A»A'<fe**dfe'A*^V<1.0. V V^^^'^^^^^JL ^A'l' A* ^ -A_ A. * r^ r^ * r^ lcf:c*:cc< ^[^[^... ^ -I.. ^ «É» ^ # <#» #> 9? ^ W 'f"é',^ ^, 4 *\a.v A V A V A A o,.*,*æ,fatj é[^wm^[^lé[i ^»*«É. ^ # <i' ^ 4.^é'^^^^^^^^

4

5 FRA AMERIKA

6

7 FRA AMERIKA ET BIDRAG TIL OPLYSNING OM FORHOLDENE I DE NORDAMERIKANSKE FRISTATER AF CARL FISCHER-HANSEN, L. L. B. KØBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG FR. BAGGES BOGTRYKKERI 1903

8

9 Fru EMILIE LILLELUND, født FISCHER. Om Dig, kære Tante Emilie, samler sig de bedste Minder fra min Barndomstid i Danmark. Og saa rige, smukke og lykkelige er de, at mangen en mørk Dag i Amerika blev lysere, fordi de tindrede over den. Ofte har jeg tænkt paa at sende Dig et eller andet, som paa én Gang kunde minde Dig om min Kærlighed og Hengivenhed og tillige give Dig et Billede, eller i det mindste et Omrids, af de Forhold, hvorunder jeg lever hér. Jeg kunde vel sagtens have fundet noget bedre end denne Bog, men jeg tror, det vil glæde Dig at høre lidt om den Verden, hvor nu begge Julies Børn" har deres Hjem, og derfor tilegner jeg Dig denne Bog i Kærlighed og Taknemlighed. New York, den 15de Avgust Din Søstersøn CARL.

10

11 INDHOLD Side Amerika 1 De enkelte Stater 17 Unionens Ment- og Pengevæsen 43 Pengeinstituterne 65 Amerikanske Retsforhold sammenlignet med danske 100 Sagførerstanden 122 Aktieselskaber og Trusts" 131 Religionsforholdene 147 Skolevæsenet 169 Universiteterne 190 Amerikansk Literatur 209 Børsspekulationen 231 Hærvæsenet 252

12

13 ,The mighty west shall bless the East, and sea shau answer sea, And Mountain into Mountain call: Praise God for we are free." John G. Whittier. AMERIKA H vad er Amerika? Det korrekte Svar er naturligvis: den Verdensdel, som er beliggende paa den vestlige Halvkugle og som bestaar af Nord- og Syd-Amerika; men naar man i daglig Tale nævner Amerika, mener man i Almindelighed ikke Verdensdelen Amerika, men derimod den Part deraf, som kaldes de Forenede Stater i Nord-Amerika (the United States of America), den største eksisterende Republik, med et Fladeindhold af 3,692,125 eng. Kvadratmile og 76,215,129 Indbyggere*), med en overordentlig interessant, om end kort historisk Fortid, med en smuk og indflydelsesrig Stilling i Nutiden og med en Fremtid, saa lys og løfterig, at det synes helt vanskeligt for Fantasien at tegne den mere flimrende. Det er dette Amerika", eller rettere forskellige af dets Institutioner og forskellige dér herskende Tilstande og Forhold, som vil blive omtalt i denne I3og. Der tales hyppigt i Evropa om de Forenede Stater ;^anske paa samme Maade, som man taler om England, Frankrig eller Tyskland, det vil sige: man betragter det. som var de én Stat med én Konstitution, én ) Med Kolonierne: Porto Rico, Filippinerne, Guam ogtutuila bliverarealet3,846,019kv.mileogindbyggerantallet84,^3,069. Fischer-Hansen: Fra Amerika. 1

14 Repræsentation, ét Sæt aflove, gældende overalt i Landet, og med en exekutiv Magt i Spidsen for det Hele. Dette er let forklarligt, thi udadtil præsenterer de Forenede Stater en samlet Front og optræder i alle udenrigske Anliggender som én Nation. Men indadtil ser Billedet helt anderledes ud. Det viser os 45 forskellige og i en betydelig Grad uafhængige Stater, foruden 6 Territorier, og enhver af disse 45 Stater har sin egen Forfatning, sin egen lovgivende Forsamling, sine egne Love, sine egne Domstole, civile og kriminale, og sin egen Guvernør, der er aldeles uafhængig af Unionens Præsident. Det er disse 45 selvstændige Stater, der i Henseende til forskellige Statsforhold gaar op i en højere Stats Enhed og saaledes danner Unionen, som derfor kan siges at være en Republik af Republiker. Gennem denne Sammenslutning kommer enhver Amerikaner til ligesom at tjene to Herrer: han er Borger i to Samfund, baade i sin Stat og i de Forenede Stater, han lever under to Regeringer, Statsregeringen og den federale Regering, og han maa lystre to Sæt af Love, som dog naturligvis angaar forskelligartede Lovgivningsæmner og derfor ikke kommer i indbyrdes Konflikt. Det er ved denne dobbelte Statsorganisation, at de Forenede Stater bliver forskellig fra en hvilkensomhelst evropæisk Statsdannelse, Schweitz ikke undtagen, og ganske naturligt paatrænger sig én det Spørgsmaal: Hvorfra kom, og hvilke Omstændigheder hidførte denne ejendommelige Dobbelt-Organisation? Skønt den konstitutionelle Bygning, hvori det amerikanske Folk skulde bo, og en amerikansk Nationalitet skulde fødes, ikke fik en fast endelig Form før i 1787, kan det dog med Sandhed siges, at Grundstenen til den blev lagt allerede i I det Aar samledes nemlig Repræsentanter for ni af de tretten engelske Kolonier langs med Atlanterhavets Kyst i New York. I 1774 var tolv og fra 1775 alle tretten Kolonier repræsenterede.

15 Deres egentlige Formaal var ganske vist kun at organisere en samlet Modstand mod den Undertrykkelse, som Georg III i den engelske Krones Navn udøvede mod Kolonierne, men allerede i 1776 besluttede denne Forsamling, som da mødte i Philadelphia, at Kolonierne skulde løsrive sig fra Englands Herredømme, og den berømte Ualhængighedserklæring (the declaration of independence) vedtoges den 2den Juli og underskreves og offentliggjordes den 4de s. M. Dette historiske Aktstj'kke, som Børnene i Skolerne maa lære udenad og som paa en Maade ligesom er bleven en Del af enhver Amerikaners Kød og Blod, oplæses med megen Veneration rundt om i Landet hvert Aar paa den 4de Juli, hvilken Dag er de Forenede Staters største og med almindelig Deltagelse fejrede Festdag. Dokumentet begynder saaledes: Naar Begivenhedernes Gang tvinger et Folk til,at løse de politiske Baand, hvormed det har været bundet til et andet, og at indtage blandt Jordens Magter den selvstændige Plads og Stilling, hvortil Naturens Love og Guds Love berettiger det, da kræ- ver en sømmelig Agtelse for andres Meninger, at det skal opgive de Grunde, der har bevæget det til Ad- skillelsen. Vi anser disse Sandheder for at være selvind- lysende: at alle Mennesker er skabt lige; at de at»deres Skaber er udstyrede med visse ukrænkelige Rettigheder; at blandt disse er Liv, Frihed og Ar- bejde for egen Lykke; at Menneskene for at sikre»disse Rettigheder har indstiftet Regeringer, der støtter deres Magt og Myndighed paa de regeredes Sam- tykke; at det er Folkets Ret, naarsomhelst en Rege- ringsform bliver ødelæggende for disse Formaal, at forandre eller afskaffe den og at indføre en ny Re- gering, bygget paa de anførte Principer og givet en.saadan Form, som Folket maatte synes at være bedst 1*

16 4 skikket til Fremme af dets Sikkerhed og Lykke. Klogskab byder imidlertid, at man ikke af lette og forbigaaende Aarsager skal forandre Regeringer, som længe har bestaaet, og Erfaringen har derfor ogsaa vist, at Menneskene er mere tilbøjelige til at lide, saalænge Onderne er taalelige, end til at tage sig selv til Rette ved at afskaffe de tilvante Former. Men naar en lang Kæde af Krænkelser og Overgreb, der uafvigelig forfølger det samme Maal, klart og tydeligt røber den Plan, at nedtrykke Folket i ab- solut Despotisme, da er det dets Ret og dets Pligt at afkaste en saadan Regering og at drage Omsorg for nye Vogtere af deres Sikkerhed i Fremtiden. Under disse Lidelser har Kolonierne taalmodigt sukket, indtil Nødvendigheden nu tvinger dem til deres hidtidige Regeringssystem. Den nuværende at forandre storbritanniske Konges Historie er en Historie af gentagne Krænkelser og Overgreb, der alle direkte stiler imod Oprettelsen af et absolut Tyranni over disse Kolonier. Forat bevise dette, fremlægger vi for den upartiske Verden de efterfølgende Kendsger- ninger:" Derefter følger disse Kendsgerninger, fremsatte i 17 Anklagepunkter mod den engelske Konge for Undertrykkelse, Krænkelser etc, hvorefter Dokumentet fortsætter : Paa ethvert Trin af disse Undertrykkelser har vi paa den ydraygste Maade ansøgt om Bedring, men vore gentagne Henvendelser er kun blevne besva- rede med nye Krænkelser. En Fyrste, hvis Karakter er saaledes brændemærket af enhver Handling, der betegner en Tyran, er uskikket til at være Regent over et frit Folk. Ej heller har vi ladet det mangle paa Henven- delser til vore britiske Brødre. Vi har advaret dem

17 Tid efter anden mod Forsøg paa gennem deres Lov- «givning at anmasse sig en uberettiget Indflydelse over os. Vi har mindet dem om Omstændighederne.ved vor Udvandring hertil og Bosættelse her. Vi ^har appelleret til deres medfødte Retfærdighedsfølelse og Højsind, og vi har besvoret dem ved vor fælles.herkomsts Baand at misbillige disse Overgreb, som uundgaaeligt vilde forstyrre vore Forbindelser og Samkvemmet med os. Men de har været døve for.retfærdighedens og Blodets Røst. Vi maa derfor bøje os for den Nødvendighed, som fordrer vor Ad-.skillelse, og vi betragter dem, som vi betragter den øvrige Menneskeslægt: Fjender i Krig, Venner i Fred. Hvorfor vi, Repræsentanter for de Forenede Stater af Amerika, forsamlede i almindelig Kongres, og kaldende Verdens højeste Dommer til Vidne paa Oprigtigheden af vore Hensigter, i Navnet af og med Bemyndigelse af disse Koloniers gode Folk højtidelig vitterliggør og erklærer, at disse forenede Kolonier er og med Rette bør være fri og uafhængige Stater; at de er løste fra alt Undersaatsforhold til den bri- tiske Krone, og at al politisk Forbindelse mellem dem og Storbritannien er og bør være aldeles opløst; og at de som fri og uafhængige Stater har fuldkom- men Magt til at erklære Krig, slutte Fred, indgaa Alliancer, oprette Handelsforbindelser og foretage alle andre Handlinger og Ting, hvortil uafhængige Stater er berettigede.** I det følgende Aar gav Kongressen i Articles of Confederation and Perpetual Union" Sammenslutningen mellem disse uafhængige Kolonier dens første lovmæssige Udtryk, hvori det bestemt fremhæves, at den enkelte Stat forbeholder sig sin Suverænitet, sin Frihed, sin Uafhængighed og overhovedet enhver Magt, Jurisdiktion og Ret, som ikke ved selve Konfederations-Akten er udtrykkelig overgivet til de Forenede Stater forsam-

18 6 lede i Kongres. Denne Unions-Akt blev dog først ratificeret af alle de enkelte Stater i Strængt taget var imidlertid endnu ingen National- Regering organiseret. Dertil manglede den hidtil dannede Union saa at sige baade Hoved og Hale. Der var en Forsamling, i hvilken enhver Stat var repræsenteret ved én Stemme, men den havde paa den ene Side ingen udøvende Repræsentanter og paa den anden Side ingen direkte Forbindelse med den enkelte Borger. Penge kunde saaledes denne Regering ikke erholde uden ved Hjælp af Ydelser fra de enkelte Stater. Efterat Krigen med England var endt i 1783, tabte den derfor hurtigt sin Brugbarhed og følgelig sin Myndighed. Man begyndte at føle, at det var noget bedre og navnlig noget stærkere, man trængte til. Følgen var, at Afsendinge fra fem Stater i 1786 forsamlede sig i Annapolis, i Staten Maryland, for blandt andet at finde Midler til at sætte Fælles-Regeringen i Stand til at gribe ind og ordne alle kommercielle Forhold. Denne Forsamling fordømte de eksisterende Tilstande meget skarpt, men kom dog ikke videre end til at foreslaa en ny og større Forsamling, der skulde møde det følgende Aar i Philadelphia for at diskutere visse nødvendige Forandringer i selve Konstitutionen. I denne ny Forsamling, der begyndte Forhandlingerne den 25de Maj 1787 med Georg Washington som sin Præsident, mødte det bedste, som de forhenværende Kolonier ejede af prøvet Indsigt og politisk Erfaring. Disse Repræsentanters Instrukser gik ganske vist kun ud paa at revidere Konfederations- Artiklerne og at foreslaa Forandringer, der senere skulde forhandles paa selve Konfederationens Kongres; men med et Mod, der fandt sin Belønning, besluttede de mødende sig til at se bort fra disse Instrukser, og de udarbejdede en hel ny Konstitution, som skulde billiges af selve Folket ved Afstemning i Staterne. Denne Forsamling, i historisk Henseende sikkert den betydningsfuldeste, der nogensinde har siddet, be-

19 stod af 55 Afsendinge, men kun 39 af dem underskrev straks Konstitutionen. Forsamlingen sad i fem Maaneder, og dens Møder var hemmelige. Upaatvivlelig stod det ikke klart for alle dens Medlemmer, at de stod i Begreb med at danne en ny Nation, men en Ide herom begyndte dog at dæmre for adskillige af dem. Saaledes sagde Mr. Wilson: Ved at antage denne Konstitution skal vi en Gang udvikle en national Karakter, men dertil er vi endnu for afhængige af andre." Alle Repræsentanterne talte Engelsk, og med Undtagelse af nogle faa Katoliker fra Maryland bekendte de sig alle til den protestantiske Religion. Grundlaget for hele deres Retsbevidsthed og Retsliv var den fortrinlige engelske common-law", men selve England hadede de alle som én. Deres Livsstillinger og Livsvilkaar var ellers forskellige nok. Nogle ejede Slaver; andre Skibe, andre igen kunde man træffe bag Ploven eller paa Værkstedet. Industri, i Ordets snævrere Forstand, var der meget lidt af. Konstitutionen, som skulde træde i Kraft, saasnart den var vedtaget i ni Stater, blev forelagt til Forhandling og sat under Afstemning i alle Staterne, og med nogle faa Forandringer vedtoges den i dem alle i Løbet af Den første Onsdag i Marts 1789 traadte den virkelig i Kraft, og dermed var den dobbelte Organisation, der er saa karakteristisk for de Forenede Stater, fuldbyrdet. En Forbunds-Regering, en virkelig National-Regering, var dannet, bindende de enkelte Stater sammen til en Enhed ved for visse Fonnaal, men ogsaa kun for dem, at ordne deres indbyrdes Retsforhold og trædende i direkte Forhold til den enkelte Borger i Unionen uden at gribe ind i hans Stilling til den enkelte Stats Regering. En Regering af Folket, ved Folket og for Folket, som Præsident Lincoln saa træffende karakteriserede den i sin berømte Tale paa Slagmarken ved Gettysburg i Naturligvis omfatter og regulerer Forbunds-Konstitutionen kun saadanne Regerings-Funktioner, admini-

20 strative, lovgivende eller dømmende, som er fælles for den hele Nation. Dertil hører Krig og Fred, Traktater med og overhovedet Forholdet til fremmede Magter, Hær og Flaade, Forbunds-Domstole, indenrigs (mellem Staterne) og udenrigs Handel, Pengevæsen, Maal og Vægtsystem, Forlagsret og Patentret, det hele Postvæsen, deri indbefattet Postvejene, al Beskatning for disse Formaal og for Bestridelsen af Omkostningerne ved Forbunds- Regeringen, Beskyttelse af enhver Borger mod ukonstitutionel Lovgivning fra den enkelte Stats Side o. s. v. Konstitutionen skal selvfølgelig respekteres af enhver af Staterne, og alle Tvivlsmaal om Forstaaelse af denne Kontrakt mellem dem er hidtil fredeligt bleven forelagt og afgjort af Unionens Højesteret, hvis Afgørelse ufravigeligt er bleven respekteret. Kun i et eneste Tilfælde, nemlig da Spørgsmaalet om, hvorvidt en Stat er berettiget til at trække sig ud af Kontraktsforholdet udmelde sig af Unionen kom op, blev Højesteret ikke spurgt, men Kanonerne maatte afgøre Tvisten. Den langvarige, blodige og kostbare Borgerkrig ( ) blev formelt i al Fald ført paa dette Spørgsmaal, og da Nordstaterne, der hævdede, at en Udmeldelse (a secession) er i Strid med Konstitutionen, gik af med Sejren, blev dermed den Fortolkning slaaet fast som den rigtige. I Spidsen for den federale Regering staar Præsidenten, og Maaden, paa hvilken han vælges, er i alle sine Enkeltheder bestemt ved selve Konstitutionen. Hver Stat vælger ligesaa mange Valgmænd, som den har Repræsentanter i begge Afdelinger af Kongressen, og disse Valgmænd samles saa et Sted i Staten og vælger der Præsident og Vicepræsident, hvilke ikke begge maa være bosiddende i samme Stat. Resultatet skal, forseglet, adresseres til de Forenede Staters Regering og tilsendes Senatets Præsident, som derpaa i Overværelse af Medlemmerne af begge Kongressens Afdelinger aabner Indberetningerne fra alle Staterne.

21 9 Præsidenten vælges for fire Aar, og han kan ikke afsættes uden ved impeachment" o: Anklage, vedtaget af Repræsentanthuset, og derpaa følgende Procedure for og Domfældelse af Senatet under Forsæde af Justitiarius i Unionens Højesteret. Til Domfældelse udkræves kvalificeret Majoritet: to Tredjedele af de mødende Senatorer. Kun én Gang i de Forenede Staters Historie har der været anlagt en saadan Rigsretssag" mod en Præsident, nemlig i 1868 mod den daværende Præsident Andrew Johnson, som imidlertid slap for at blive dømt, rigtignok med Nød og næppe, idet der kun manglede én Stemme i den betingede Majoritet; 35 Senatorer stemte for Domfældelse, medens 19 Senatorer modsatte sig den. Rigsretten" kan kun dømme Præsidenten til Afskedigelse, idet den alene tager Sigte paa Embedet; men han kan endvidere dømmes af de almindelige Domstole til almindelig Straf for den Forbrydelse, han maatte have begaaet. Konstitutionen er tavs med Hensyn til Spørgsmaalet om en Præsident kan genvælges. Skønt det anses for tilladt, gaar den almindelige Opfattelse ud paa, at ingen bør opstilles til Valg, som to Gange har været Præsident. Præsidenten residerer i de Forenede Staters Hovedstad, Washington beliggende i Distriktet Colombia, som er Staternes Fælleseje, i The Executive Mansion**, til daglig Brug sædvanlig kaldet det hvide Hus". Det cr en ganske beskeden Bygning, opført i den i sin Tid meget yndede saakaldte Kolonial-Stil, men Beliggenheden er smuk og Udsigten over Potomac Floden henrivende. Præsidenten har intet Hof, ingen Garde, ingen Kammerherrer og ingen opvartende Kavallerer. Hans Hustru kaldes the first lady of the land", men hun har ingen officiel Stilling, Rang eller Titel. Præsidentens aarlige Gage er 50,000 Dollars. Sammenlignet med, hvad en evropæisk Monark oppebærer i Apanage, er denne Gage unægtelig ringe, thi baade

22 10 hans Myndighed og hans Ansvar er betydelig større end nogen Monarks. Hvis Præsidenten dør eller bliver afsat, træder Vice-Præsidenten straks ind i hans Plads og overtager Embedet. Han vælges samtidigt med og paa samme Maade som Præsidenten; men i Almindelighed er hans Stilling uden synderlig Betydning. Hans eneste officielle Funktion bestaar i at præsidere over Senatet, og han har ingen Stemmeret, undtagen naar Stemmerne er ligelig delte. Præsidenten er endvidere Øverstkommanderende over de Forenede Staters Hær og Flaade og ligeledes over de enkelte Staters Milits, naar denne indkaldes til Tjeneste for selve de Forenede Stater. Han afslutter Traktater med fremmede Magter, dog ikke uden først at have hørt Senatets Mening og opnaaet dets Samtykke, hvilket i dette Tilfælde ikke kan gives ved simpel Stemmeflerhed, men kun naar de to Tredjedele af Senatorerne stemmer derfor. Han udnævner Gesandter, Konsuler, Højesteretsdommere og alle andre højere Unions-Embedsmænd, dog ligeledes kun med Senatets Samtykke. Han har en udstrakt Benaadningsret, men kun overfor saadanne Forbrydere, som har forbrudt sig mod selve Unionslovene. Denne Forret kan han dog ikke benytte, hvor Domfældelse er sket paa Grundlag af det foran omtalte impeachment", hvilken kan besluttes, foruden mod Præsidenten og Vicepræsidenten, mod alle civile Embedsmænd. Det er kun i Rigsretssag" mod selve Præsidenten, at Justitiarius i Højesteret skal præsidere, men i alle Tilfælde udkræves den samme betingede Majoritet for Domfældelse, ligesom Straften ved den nævnte politiske Domstol kun kan blive Embedsfortabelse. Endelig kan Præsidenten sammenkalde ekstraordinære Kongresser, og enhver Lov eller Beslutning af Kongressen kan han nægte at stadfæste; dog har han kun suspensiv Vetoret, idet Kongressen, naar den for-

23 11 kastede Lov er tilbagesendt, med to Tredjedels Majoritet i begge Afdelinger atter kan vedtage den, og den træder da uden videre i Kraft. Strængt taget er der i de Forenede Staters Regering ikke noget, man kan kalde et Kabinet. Præsidenten har sine Ministre, men en saadan Minister er kun Hovedet for et vist Departement ; han har ikke Sæde i den lovgivende Forsamling, og det er Præsidenten, der bærer Ansvaret for Ministrenes Embedshandlinger. I Washingtons Dage var der kun fire saadanne Departementer eller Ministerier, nemlig Statsministeriet, Finansministeriet, Krigsministeriet og Justitsministeriet, og Chefen for hvert Departement førte Titlen af Sekretær. I 1798 oprettedes der imidlertid et Marine-Departement, i 1829 et Post-Departement, i 1849 et Indenrigs- Departement og i 1888 et Agerdyrknings-Departement. Disse otte Sekretærer eller Ministre, der ofte gaar under Navn af ^Præsidentens officielle Familie", danner altsaa, hvad man kunde kalde hans Kabinet. Præsidenten vælger vel selv sine Ministre, men Udnævnelserne maa stadfæstes af Senatet. Hver Minister oppebærer en Gage af 8000 Doll. om Aaret, ingen Pensionsret er knyttet til denne Post. Præsidenten har Ret til at afskedige dem. Den væsentligste Forskel mellem Ministrene og andre Embedsmænd i Statens Tjeneste er den, at de tager Del i Præsidentens Raadslagninger og betragtes som hans fortrolige Raadgivere. Statsministeren indtager den fornemste Plads i Kabinettet, og hans Embede var i forrige Tider hyppigt Trappetrinet, der førte op til selve Præsidentstolen. James Madison, James Monroe og John Quiney Adams var saaledes alle Stats-Sekretærer, inden de blev Præsidenter. Nu derimod synes den Anskuelse at herske, at Statsminister-Embedet snarere er en Hindring for at opnaa Præsident- Værdigheden. Ledelsen af Statens Udenrigs- Politik er Stats-Sekretærens fornemste Opgave. De Forenede Staters lovgivende Forsamling, Kon-

24 1 12 gressen, bestaar af to Afdelinger, Senatet og Repræsentanthuset, der hver har sin bestemt udprægede Karakter. Senatet er sammensat af to Repræsentanter for hver Stat; de er valgte for seks Aar af vedkommende Stats lovgivende Forsamling og kan genvælges. Da der for Øjeblikket er 45 Stater, er der altsaa 90 Senatorer. En Tredjedel træder af hvert andet Aar, hvorved den hele Forsamling fornyes i Løbet af 6 Aar, men saaledes, at der altid er to Gange saa mange gamle, forretningsvante, tradition-bærende Medlemmer til Stede som nye eller nylig ankomne. Senatets Funktioner er baade lovgivende, eksekutive og dømmende. Et Lovforslag, vedtaget af Senat og Repræsentanthus, bliver Lov, aet of Gongress", enten naar det underskrives af Præsidenten, eller naar han undlader at underskrive og tilbagesende det mere end 10 Dage efter, at det er bleven ham tilstillet fra Kongressen. Som ovenfor omtalt kan et vedtaget Lovforslag ogsaa blive til Lov mod Præsidentens Protest, naar det, efter at han har sendt det tilbage til Kongressen for ny Overvejelse, vedtages i begge Afdelinger med kvalificeret Majoritet. Senatets eksekutive Funktioner bestaar i at bekræfte eller forkaste de af Præsidenten foretagne Udnævnelser af Unions-Embedsmænd, saasom Ministre, Gesandter, Højesteretsdommere o. s. v. og i at bekræfte eller forkaste med en kvalificeret Majoritet to Tredjedele de af Præsidenten foreslaaede Traktater. Endelig kan Senatet, som ovenfor omtalt, konstituere sig som Domstol i Tilfælde af impeachment " Medens hver Stat er ligelig repræsenteret i Senatet, nemlig ved to Medlemmer, Senatorer, gør Uligheden mellem Staterne sig bestemt gældende i Repræsentanthuset, hvor den enkelte Stat repræsenteres simpelthen efter sit Folketal, saaledes som dette er konstateret ved den sidst stedfundne tiaarige officielle Folketælling.

25 13 Medlemmer af Repræsentanthuset, hvis Antal for Tiden er 357, vælges hvert andet Aar, altid i et Aar, der har et lige Tal, og saaledes falder hvert andet Repræsentant- Valg altid sammen med Præsident-Valg, en Omstændighed, der er af højeste Retydning, naar et Folk virkelig skal regere sig selv, idet der ellers er Fare for, at Landets Styrelse opløser sig i lutter Forvirring mellem uforenelige Modsætninger. I Repræsentanthuset skal alle Skatteforslag og Pengebevillinger forelægges først, og Anklageretten mod Præsidenten, Vice-Præsidenten og andre civile Embedsmænd tilkommer dette Ting. Formanden kaldes the Speaker**. Pladsen som saadan giver stor Værdighed, lønnes med 8000 Doll. om Aaret og staar i Rang med Dommerne i Højesteret. Demokraterne sidder til højre for Formanden, Republikanerne til venstre. Det talende Medlem henvender sin Tale til Formanden, men naar Henvendelsen undtagelsesvis sker direkte til et enkelt bestemt Medlem af Forsamlingen, betegnes Medlemmet ikke ved Navn, men simpelthen som the gentleman from New York", eller hvad nu den Stat maatte hedde, som vedkommende repræsenterer. Talens Længde er indskrænket til en Time, og ingen kan tale mere end én Gang om den samme Sag uden udtrykkelig Tilladelse fra Forsamlingen, hvilken Tilladelse dog sjældent nægtes. Antallet af Lovforslag, der forelægges Kongressen, løber aarlig op til mange Tusinde. I den sidste Kongres var Antallet 12,152. Ethvert Kongresmedlem oppebærer et aarligt Vederlag af 5000 Dollars og har Ret til at holde sig en Sekretær, der faar 100 Dollars om Maaneden i Gage. Hyppigt er Sekretæren en nær Paarørende af Kongresmedlemmet. Kongressens Medlemmer har en langt betydeligere Indflydelse end en dansk Rigsdagsmand. Mange Embeder besættes i Overensstemmelse med Ønsket af Kongresmedlemmet fra vedkommende Kreds.

26 14 Medens Repræsentanthusets Forretningsorden giver nøje Regler for Diskussionen og for sammes Afslutning, eksisterer der ingen Ordning i den Henseende for Senatet, og ethvert Forsøg paa at vedtage Regler derom er hidtil strandet. Denne Mangel paa Afslutningsret (closure eller cloture) er enkelte Gange bleven misbrugt, og en mindre rosværdig Obstruktionspolitik filibustering, som den kaldes i Amerika er bleven dreven i den Hensigt, ved en trættende Udhaling af Diskussionen at tvinge det stærkere Modparti til at give efter, helt eller delvis. Senatorernes Antal er 90 (to for hver Stat), medens Antallet af Repræsentanthus-Medlemmer var 357; men ved Lov af 16de Januar 1901 blev Antallet forøget til 386, idet den nye Folketælling blev lagt til Grund for Fastsættelsen af Antallet. Nedenstaaende Liste viser Antallet fra hver af de 45 Stater: Tidligere. Nu. Alabama 9 9 Arkansas 6 7 California 7 8 Colorado 2 3 Connecticut Delaware 1 1 Florida 2 3 Georgia Idaho 1 1 Illinois Indiana Jowa Kansas 8 8 Kentucky Louisiana 6 7 Maine 4 4 Maryland 6 6 Massachusetts Tidligere. Nu. Michigan Minnesota 7 9 Mississippi 7 8 Missouri Montana 1 1 Nebraska Nevada 1 1 New Hampshire. 2 2 New Jersey 8 10 New York North Carolina North Dakota. 1 2 Ohio Oregon 2 2 Pennsylvania Rhode Island South Carolina South Dakota. 2 2

27 15 Tidligere. Nu. Tidligere. Nu. Tennessee Washington 2 3 Texas West Virginia Utah 1 1 Wisconsin Vermont 2 2 Wyoming 1 1 Virginia En Kongres varer i to Aar. Den nuværende kaldes den syv og halvtredsindstyvende, den begyndte den 4de Marts 1901 og ender den 4de Marts Republikanerne har Majoritet i begge Ting; 56 findes i Senatet og 198 i Repræsentanthuset, medens der kun er 29 Demokrater i Senatet og 153 i Repræsentanthuset. I Henseende til Kongresmedlemmernes borgerlige Virksomhed stiller Forholdet sig saaledes: Sagførere 290 Landmænd 21 Bankierere 21 Fabrikanter 14 Redaktører og Journalister Købmænd 8 Resten 81 bestaar af Mænd i højst forskellige Livsstillinger. Ingen kan vælges til Senator, som ikke har naaet 30 Aars Alderen og i 9 Aar har været Borger i de Forenede Stater. Han maa have Bopæl i den Stat, hvor han vælges. Ingen kan blive valgt til Repræsentanthuset, som ikke er 25 Aar gammel og i 7 Aar har været Borger i Staterne. Han skal ogsaa være bosiddende i den Stat, hvori han vælges. Formelt set er de to Ting Senatet og Repræsentanthuset ligestillede, idet intet Forslag kan blive til Lov, medmindre det vedtages i samme Skikkelse af begge Ting. Alligevel er det mindre, men vel disciplinerede Senat det dominerende Ting, hvilket forøvrigt

28 16 1 er stik imod, hvad Konstitutionens Forfattere ventede. De gik nemlig ud fra, at den Omstændighed, at Huset kom til at bestaa af et større Antal Medlemmer end Senatet, og at det mere direkte repræsenterede Flertallet af Befolkningen, vilde særlig naar det støttedes af de mest indflydelsesrige Stater faa stor Betydning ved Afgørelsen af saadanne Spørgsmaal, hvor de to Ting stod i Opposition til hinanden. Men det er slet ingen Overdrivelse at paastaa, at Repræsentanthuset nu er reduceret til en temmelig ubetydelig Faktor i Politiken. Finanslove skal ganske vist først fremlægges og behandles dér, men Senatet er berettiget til at stryge, hvad det finder for godt, og til at foreslaa nye Bevillinger som Ændringer til Loven. Denne Ret har Senatet benyttet i en saadan Udstrækning, at Bestemmelsen om Førsteforelæggelsen er bleven ganske betydningsløs. Paa den anden Side har Senatet gjort sin Myndighed i Henseende til Approbation af præsidentielle Udnævnelser af Embedsmænd gældende i videst mulige Omfang. Temmelig hyppigt har Senatet nægtet Stadfæstelse, og det er i Virkeligheden nu kommet saa vidt, at ingen Præsident tør vove at foretage en Udnævnelse, medmindre Senatoren for den paagældende Stat først har bifaldet Udnævnelsen. Ligeledes benytter Senatet fuldt ud sin Ret til at nægte Approbation af Traktater, indgaaet af Præsidenten med fremmede Magter. Paa disse Maader og ogsaa fordi kun de dygtigste, mest erfarne, mest uafhængige og rigeste Politikere vælges til Senatet, har dette Ting, ja hver enkelt Senator, opnaaet en umaadelig Avtoritet og Anseelse, med hvilken Repræsentanthuset og dets Medlemmer aldeles ingen Sammenligning taaler.

29 DE ENKELTE STATER Ua de 13 Republiker Delaware, Pennsylvania, New Jersey, Georgia, Connecticut, Massachusetts, Maryland, South Carolina, New Hampshire, Virginia, New York, North Carolina og Rhode Island i Slutningen af det attende Aarhundrede enedes om, i rigtig Erkendelse af Vigtigheden af Sætningen united we stand, divided we fair, at danne the United States of America, var hver enkelt af disse Republiker fuldkommen uafhængig og i Besiddelse af alle de Rettigheder, der særtegner en suveræn Stat. Det var nogle af disse Suverænitets-Rettigheder, som de afstod til de Forenede Stater, og det var den saaledes overdragne Myndighed me^i de af samme udspringende Forpligtelser, der dannede Unionens egentlige Grundlag. En lignende Ordning har fundet Sted ved Indlemmelsen af syv af de senere optagne Stater. De var nemlig ogsaa uafhængige Republiker, da Optagelsen fandt Sted. Dette har derimod ikke været Tilfældet med de andre, senere tilkomne. Stater, og Indlemmelsen af disse er derfor foregaaet noget anderledes. Sagen er icmlig den, at de, førend de blev Stater, var organierede Landsdele, Territorier, der tilhørte Unionen. Fischer- Hansen: Vr» Anwrika. 2

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

I Al lovgivende magt, som heri indrømmes, skal overdrages til en kongres for De forenede Stater, bestående af et senat og et repræsentanthus.

I Al lovgivende magt, som heri indrømmes, skal overdrages til en kongres for De forenede Stater, bestående af et senat og et repræsentanthus. U.S. Constituion Dansk Nøgledokumenter i USAs historie Forfatningen USA's forfatning, 1787 Vi, De forenede Staters folk, vedtager og opretter denne forfatning for De forenede Stater for at skabe en mere

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat.

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat. LOVE Navn. 1. Unionens navn er: Dansk Træner Union. Forkortet: DTU. Unionen er stiftet under navnet Dansk Fodboldtræner Sammenslutning den 31. marts 1957. Dens hjemsted er formandens adresse. Stk. 2. Stk.

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune.

VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune. VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune. 2. Foreningens formål er at varetage grundejernes nuværende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. 1.2 Foreningens hjemsted er Næstved Kommune 2 2.1 Foreningens formål er i nøje overensstemmelse med lokalplan

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kajakklubben Nova's Love revideret marts 2008

Kajakklubben Nova's Love revideret marts 2008 Kajakklubben Nova's Love revideret marts 2008 1. NAVN OG HJEMSTED Klubbens navn er kajakklubben Nova, og dens hjemsted er Gentofte. 2. FORMÅL Klubbens formål er at dyrke kajaksporten under betryggende

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S Grafisk produktion: hv-grafisk tlf. 86 28 35 55 2 T E G L G Å R D S P A R K E N S Selskabets navn og hjemsted 1. Stk. 1) Selskabet, der er stiftet den 1. januar

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Danish Stem Cell Society (DASCS)

Danish Stem Cell Society (DASCS) Danish Stem Cell Society (DASCS) Vedtægter Indholdsfortegnelse 1. Navn, hjemsted og formål 1 2. Foreningens medlemmer 1 3. Bestyrelsen 3 4. Generalforsamlingen 3 5. Regnskab og formue 4 Notice: For a English

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Gode råd om stiftelse og driften af en forening

Gode råd om stiftelse og driften af en forening Gode råd om stiftelse og driften af en forening Velkommen til Foreningshåndbogen Du sidder med Arbejdernes Landsbanks Foreningshåndbog - Gode råd om stiftelse og drift af en forening, der er en guide til

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Danish Muslim Aid

VEDTÆGTER. for. Danish Muslim Aid VEDTÆGTER for Danish Muslim Aid Med hjemmel i Kongeriget Danmarks Grundlov, 67 1, og med respekt for det land vi lever i og dets love, skal de nedenfor gældende regler gælde indenfor vor forening: 1. Navn,

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN"

Vedtægter for. Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN Vedtægter for Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN" Navn/hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Tranegården 2 Foreningens hjemsted er Hjørring kommune under Hjørring ret, der er foreningens

Læs mere

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Vedtægter for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Foreningens navn og formål 1 Foreningens navn er Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn. Dens formål er at virke

Læs mere

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A Vedtægter for grundejerforeningen Marienlyst Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes

Læs mere

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER Selskabets navn er IC Companys A/S. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene InWear Group A/S og Carli Gry International A/S. 2 Selskabets

Læs mere

Vedtægter "Grundejerforeningen Skovsgården"

Vedtægter Grundejerforeningen Skovsgården Vedtægter "Grundejerforeningen Skovsgården" 3.1 Grundejerforeningens formål er at varetage medlemmernes nuværende og fremtidige fælles interesser af enhver art - som grundejere - i forbindelse med de under

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Foto: Nyrup Bugt, Michael Schmidt Nielsen Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Indhold 1-2 Foreningens navn 3-4 Formål 5-8 Ejernes forpligtelser 9 Generalforsamlingen 10 Stemmeafgivelse 11 Foreningens

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Vedrørende vedtægtsændringer: Det med rødt skal fjernes det med grønt er nye tilføjelser. Artikel 1. Navn, område og hjemsted

V E D T Æ G T E R. Vedrørende vedtægtsændringer: Det med rødt skal fjernes det med grønt er nye tilføjelser. Artikel 1. Navn, område og hjemsted V E D T Æ G T E R Vedrørende vedtægtsændringer: Det med rødt skal fjernes det med grønt er nye tilføjelser Artikel 1 Navn, område og hjemsted 1. Grundejerforeningens navn er Nørgård Koloniens Grundejerforening.

Læs mere

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S Svendborg Rudkøbing Tlf. 6221 0101 post@borch advokater.dk Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S 1. NAVN 1.1 Interessentskabets navn er Aagaard Vindmøllelaug I/S. 1.2 Interessentskabets hjemsted er Kalundborg

Læs mere

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet.

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet. Vedtægter for Indeks 1 Navn, hjemsted og formål 2 Optagelses kriterier 3 Medlems forpligtigelser 4 Eksklusion 5 Bestyrelsen 6 Sekretariatet 7 Møder 8 Foreningens forpligtigelser 9 Generalforsamlingens

Læs mere

BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S CVRNR 83 93 34 10. Brøndby, den 2. januar 2008 FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 2/2008. for. Brøndbyernes I.F.

BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S CVRNR 83 93 34 10. Brøndby, den 2. januar 2008 FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 2/2008. for. Brøndbyernes I.F. 1 af 8 BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S CVRNR 83 93 34 10 Brøndby, den 2. januar 2008 FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 2/2008 VEDTÆGTER for Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S December 2007 2 af 8 Navn, hjemsted og formål

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 2 3 1.1 1.2 2.1 2.2 2.3 3.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. Dens hjemsted er Næstved Kommune. Foreningens formål er i nøje overensstemmelse

Læs mere

Grundejerforeningen Krybily Vest

Grundejerforeningen Krybily Vest NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Krybily Vest Foreningens hjemsted er Fredericia Kommune under Fredericia Ret, der er foreningens værneting. 2 Grundejerforeningens formål

Læs mere

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier.

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier. Vedtægter Selskabets navn og formål Selskabets navn er ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S. 1. 2. Selskabets formål er i ind- og udland, herunder ved investering i andre selskaber, at drive industri, handel og

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK)

Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK) Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK) Navn 1 Klubbens navn er Tommerup Taekwondo Klub. Klubbens hjemsted er Ny Assens Kommune. Formål 2 Klubbens formål er at træne Taekwondo i henhold til Dansk Taekwondo

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er»grundejerforeningen Tofteengen«2. Foreningens hjemsted er Roskilde Kommune under Roskilde retskreds,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Navn, hjemsted og formål. 1 Forenings navn er Grundejerforeningen Elsted Øst. 2 Foreningens hjemsted er Århus kommune under Århus ret, der er foreningens værneting.

Læs mere

Vedtægter for NunaMinerals A/S

Vedtægter for NunaMinerals A/S Vedtægter for NunaMinerals A/S 1. Navn og hjemsted 1.01 Selskabets navn er NunaMinerals A/S. 1.02 Selskabets hjemsted er Nuup Kommunea. 2. Formål 2.01 Selskabets formål er: på kommerciel basis at medvirke

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. 1 Selskabet, der oprindelig er stiftet som interessentskab i 1906, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Hornbæk Vandværk a.m.b.a. Selskabet har

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen "Fuglevang"

Vedtægter for Grundejerforeningen Fuglevang Vedtægter for Grundejerforeningen "Fuglevang" 1. Grundejerforeningens navn er "Grundejerforeningen Fuglevang". Dens hjemsted er Kirke Såby. Dens værneting er Roskilde Herredsret. 2. Grundejerforeningen

Læs mere

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting.

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Harevænget. 2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 2 Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Svømmeklub vedtaget på SSK ekstraordinær generalforsamling 15.april 2013.

Vedtægter for Slagelse Svømmeklub vedtaget på SSK ekstraordinær generalforsamling 15.april 2013. Vedtægter for Slagelse Svømmeklub vedtaget på SSK ekstraordinær generalforsamling 15.april 2013. 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Klubbens medlemskaber 4-7 Medlemskab 8-11 Generalforsamlingen 12-13 Bestyrelsen

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Vedtægter for Skive Søsports Havn

Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Skive Søsports Havn. Foreningens hjemsted er Skive kommune. Foreningens adresse er

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at fremme

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtægter for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling Den 24. marts 2003 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune.

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Navn, medlemmer og formål 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Silkevænget og dens område omfatter de arealer og parceller som er angivet på vedlagte

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Golf Klub

Vedtægter for Roskilde Golf Klub Vedtægter for Roskilde Golf Klub 1. NAVN OG FORMÅL 1. Klubbens navn er Roskilde Golf Klub. 2. Klubben er medlem af Dansk Golf Union. 3. Klubbens formål er som sportsklub: - at give medlemmerne de bedst

Læs mere

Vedtægter KDR Vedtaget den 28. januar 2015

Vedtægter KDR Vedtaget den 28. januar 2015 Vedtægter KDR Vedtaget den 28. januar 2015 Kolding Dame Roklub Gl. Strandvej 3, 6000 Kolding Vedtægter: 1 Navn og formål Klubbens navn er Kolding Dame- Roklub med hjemsted i Kolding Kommune. Klubbens stander

Læs mere

Side 1 af 6 UDDRAG AF Ministeriet for Grønlands lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984 Ajourført med ændringer til og med 12. juni 1996. Kapitel 7 Fuldbyrdelse af domme m.v. A. Civile sager 1. Tvangsfuldbyrdelse

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Jens Martin Knudsens Vej, Låsby. Stk. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Jens Martin Knudsens Vej, Låsby.

Vedtægter for Grundejerforeningen Jens Martin Knudsens Vej, Låsby. Stk. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Jens Martin Knudsens Vej, Låsby. J. nr. 48838-0 Vedtægter for Grundejerforeningen Jens Martin Knudsens Vej, Låsby Navn, hjemsted og formål Stk. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Jens Martin Knudsens Vej, Låsby. Stk. 1. Foreningens

Læs mere

Roskilde Basketball Club

Roskilde Basketball Club Roskilde Basketball Club Vedtægter 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Roskilde Basketball Club. Dens hjemsted er Roskilde Kommune. Klubben er stiftet den 8. april 1968. 2 Formål Klubbens formål er at

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen KILDEBUEN. 2. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune under Retten i Viborg,

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ 1. Foreningens navn og hjemsted. 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rødtjørnvej

Læs mere

1. Navn 2. Formål 3. Medlemmer

1. Navn 2. Formål 3. Medlemmer 1. Navn Stk. 1: Foreningens navn er "Grundejerforeningen Vingeager", dens hjemsted Glostrup kommune. Stk. 2: Foreningens vedtægter vil være at godkende af kommunalbestyrelsen for Glostrup kommune, ligesom

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN.

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Side 1 af 6 V E D T Æ G T E R for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN Navn, hjemsted og formål 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. 2. Foreningens hjemsted er Lejre kommune under Roskilde

Læs mere

Parkbebyggelsen SØNDERSØHAVEN. Vedtægter

Parkbebyggelsen SØNDERSØHAVEN. Vedtægter Parkbebyggelsen SØNDERSØHAVEN Vedtægter 13.06.1984 VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Søndersøhaven Dalsø Park, 3500 Værløse. INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Foreningens navn... 1 2. Foreningens hjemsted...

Læs mere

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp.

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Vedtægter Foreningen Den mobile Retshjælp 1. Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Foreningens hjemsted er Aarhus Kommune. Foreningens formål er, at drive en retshjælpsordning

Læs mere

Vedtægter for. Grandej erforeningen Vrold B ukker

Vedtægter for. Grandej erforeningen Vrold B ukker Vedtægter for Grandej erforeningen Vrold B ukker Vedtægt for Grundejerforeningen Vrold Bakker Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er "Grundejerforeningen Vrold Bakker. 2 Foreningens hjemsted er Skanderborg

Læs mere

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN VEDTÆGTER for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN 1.1. Selskabets navn er Aalborg Boldspilklub A/S med bifirmanavne AaB A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); Aalborg BK A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); AaB Håndbold

Læs mere

5. Ejerforhold og hæftelse 5.1 Virksomhedens kunder og forbrugere har ingen ejerandel i virksomheden eller dens formue.

5. Ejerforhold og hæftelse 5.1 Virksomhedens kunder og forbrugere har ingen ejerandel i virksomheden eller dens formue. Vedtægter Indhold 1. Virksomhedens navn... 2 2. Virksomhedens hjemsted... 2 3. Organisationsform... 2 4. Virksomhedens formål... 2 5. Ejerforhold og hæftelse... 2 6. Kunder og forbrugere... 2 7. Repræsentantskab...

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er: Eldrup v/jens Rønholt Akelejevej 11 9800 Hjørring Foreningens område og medlemskreds: 2. Foreningens hjemsted er Farsø

Læs mere

1 Foreningsnavn, hjemsted og logo.

1 Foreningsnavn, hjemsted og logo. 1 Foreningsnavn, hjemsted og logo. Stk. 1 Foreningens navn er Roskilde Amerikaner Bil Club (Roskilde ABC). Stk. 2 Foreningen er hjemmehørende i Roskilde kommune. Stk. 3 Klubbens officielle mærker er: Rundt

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rønnevangen. 2. Grundejerforeningens hjemsted er 8471 Sabro, Aarhus Kommune.

Læs mere

Vedtægter for Cold Hawaii Kystlivredderklub

Vedtægter for Cold Hawaii Kystlivredderklub Vedtægter for Cold Hawaii Kystlivredderklub Side 1 af 5 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er "Cold Hawaii Kystlivredderklub", med hjemsted i Nørre Vorupør, Thisted Kommune. Foreningen er

Læs mere

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning? GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

Grundejerforeningen Terrasserne Himmelev

Grundejerforeningen Terrasserne Himmelev Grundejerforeningen Terrasserne Himmelev Vedtægter Revideret den 13 juni 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE I. Navn, hjemsted og formål I, 2, 3 side 3 II. Medlemmerne og disses forhold til foreningen 4, 5, 6 side

Læs mere

Ejerlav: Christianshavns Kvarter, København Matr.nr. 615 Ejerlejlighed: 1, 7, 8 og 9 Beliggende: Krudtløbsvej 2A-D 1439 København K

Ejerlav: Christianshavns Kvarter, København Matr.nr. 615 Ejerlejlighed: 1, 7, 8 og 9 Beliggende: Krudtløbsvej 2A-D 1439 København K Ejerlav: Christianshavns Kvarter, København Matr.nr. 615 Ejerlejlighed: 1, 7, 8 og 9 Beliggende: Krudtløbsvej 2A-D 1439 København K UDKAST TIL VEDTÆGTER for Administrationsfællesskabet for Bygning 1 Revideret

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Hjarbæk Fjord Golf Klub. Klubben er stiftet den 3. juni 1991, og golfanlægget er åbnet den 8. august 1992. Golfklubben har hjemsted

Læs mere

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77)

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) På mermaid technology a/s, CVR-nr. 25 49 38 77, Fabriksparken 16, 2600 Glostrup ("Selskabet"s) ekstraordinære generalforsamling den

Læs mere

Vedtægter for Cykle Clubben Hjørring

Vedtægter for Cykle Clubben Hjørring Vedtægter for Cykle Clubben Hjørring 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Cykle Clubben Hjørring, klubben har hjemsted i Hjørring Kommune. 2. Formål Stk. 1. Foreningens formål er at virke for

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager

Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 36 Offentligt (Oversættelse) Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager Kongeriget Danmarks

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN MESTERVEJENE

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN MESTERVEJENE VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN MESTERVEJENE NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL. 1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN MESTERVEJENE. Dens hjemsted er Næstved Kommune. Foreningens vedtægter skal godkendes af

Læs mere

Vedtægter for Beboer- og Grundejerforening Brombjerg

Vedtægter for Beboer- og Grundejerforening Brombjerg Vedtægter for Beboer- og Grundejerforening Brombjerg 1. Navn Foreningens navn er Beboer- og Grundejerforening Brombjerg. 2. Hjemsted Foreningens hjemsted er Sønderborg Kommune under Sønderborg ret, der

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011).

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). Vedtægter Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Skovgårdsparken, Slots Bjergby 2 Foreningens hjemsted er Slagelse

Læs mere

Grundejerforeningen Lynge Nord

Grundejerforeningen Lynge Nord Love for Grundejerforeningen Lynge Nord som ændret på foreningens generalforsamling den 28. april 1977. Navn, hjemsted, omfang og formål. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Lynge Nord. Dens hjemsted

Læs mere

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. Grundejerforeningen Kollekolleparken Side 1 af 5 Vedtægter I Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. 2 Foreningens formål er

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet)

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) 28. april 2011 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) Selskabets bestyrelse indkalder hermed til ekstraordinær

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN TRELLE AGER

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN TRELLE AGER VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN TRELLE AGER NAVN/HJEMSTED/FORMÅL 1: Foreningens navn er Grundejerforeningen Trelle Ager 2: Foreningens hjemsted er Vamdrup 3: Grundejerforeningens formål er at varetage

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2. FORMÅL

Læs mere

Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav

Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav VEDTÆGTER FOR RÅGELEJE OG UDSHOLT STRAND GRUNDEJERLAV (Vedtaget på generalforsamling d. 5 august og 27 september 2007) 1 Navn og hjemsted Grundejerforeningens navn er Rågeleje og Udsholt Strand Grundejerlav,

Læs mere

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede.

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede. 1.0 NAVN 1.1 Selskabets navn er Bornholms Brand A.m.b.a. 2.0 HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er Bornholms Regionskommune. 3.0 FORMÅL 3.1 Selskabets primære formål er at eje aktier i Bornholms Brandforsikring

Læs mere