Temaartikler: Forsvarsakademiets Stabskursus Forord 3 JISR og agil projektledelse. 4 Peter Børsting Menneskerettigheder nu også i krig

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Temaartikler: Forsvarsakademiets Stabskursus Forord 3 JISR og agil projektledelse 4 Peter Børsting Menneskerettigheder nu også i krig 14 Major Tom Elvius-Brisson Stort problem, stor hammer lille problem, stor hammer 33 Jesper Duevang Rasmussen Danmark og den nye verdensorden 45 Rasmus Jensen Fremtidig kinesisk dominans? 62 Morten Birch-Jensen Magiske macheter om magt og sikkerhed i Nigeria 82 Nicholas H. Karlsen Artikler uden for tema Kavalkade over tre årtier i forskningens tjeneste 101 i anledning af von Kármán-medaljen 2011 Ernst Krogager Operation Unified Protector et maritimt perspektiv Kenneth Øhlenschlæger Buhl Nyt fra bogfronten Anmeldelse af: Et land i krig. Hvordan Danmark blev krigsførende og politikere og generaler famlede i blinde af Jacob Svendsen og Lars Halskov Anmeldt af Peter Viggo Jakobsen Forhøjet beredskab. En feltsygeplejerskes beretning af Christian B. Kummerfeldt Anmeldt af Generallæge Erik Darre Carl von Clausewitz: Strategie im 21. Jahrhundert af Lennart Souchon Anmeldt af major, cand.phil., Claus Eskild Andersen Behavioral Conflict Why understanding people and their motivations will prove decisive in future conflicts af Major General (Retd) Andrew Mackay og Commander (SG), Ph.d. Steve Tatham Anmeldt af Thomas Elkjer Nissen, MA Machiavelli oder Die Kunst der Macht. Eine Biographie af Volker Reinhardt Anmeldt af major, cand.phil., Claus Eskild Andersen The Challenge: Britain against America in the Naval War of 1812 af Andrew Lambert Anmeldt af brigadegeneral Michael H Clemmesen Militært Tidsskrift, 141. årgang - nr. 3 - november 2012, s. 1-2

2 Indholdsfortegnelse Skilsmissen Dansk og norsk identitet før og efter 1814 af Rasmus 131 Glenthøj Anmeldt af kommandør Poul Grooss Grønlands teknologihistorie af Hans P. Stenfos og Jørgen Taagholt 133 Anmeldt af kommandør Poul Grooss Vikingernes verden af Else Roesdahl 134 Anmeldt af kommandør Poul Grooss Skrivevejledning 136 2

3 Forord Kære læsere Så er der er nyt nummer af Militært Tidsskrift på gaden. I dette nummer er temaet Forsvarsakademiets Stabskursus. Nedenfor gives ordet til Kommandørkaptajn Søren Rugaard-Larsen, som nærmere vil præsentere temaet. Inden dette, skal nummerets øvrige tekster, som følger efter temadelen, dog kort præsenteres. Udover temabidragene indeholder dette nummer af Militært Tidsskrift nemlig også andet! Grundet en beklagelig fejl bragte redaktionen i seneste nummer en ufærdig udgave af seniorforsker Ernst Krogagers artikel Kavalkade over tre årtier i forskningens tjeneste i anledning af von Kármán-medaljen Vi beklager meget den opståede fejl og bringer i dette nummer den færdige udgave af artiklen. Efter denne følger Operation Unified Protector et maritimt perspektiv af orlogskaptajn, ph.d. Kenneth Øhlenschlæger Buhl. I artiklen analyseres erfaringerne fra den maritime kampagne under den militære indsats i konflikten i Libyen i Forfatteren gennemgår her en række maritime aspekter af NA- TOs operationer i Libyen. På baggrund af de indhøstede erfaringer vurderer han, operationen understreger vigtigheden af at besidde kapaciteter, der kan yde en bredspektret maritim indsats. Sidst i nummeret følger anmeldelsessektionen. Anmeldelsesredaktør og flittig anmelder er som altid kommandør Poul Grooss. Alle artikelskribenter og anmeldere takkes varmt for deres skrive- og anmeldelseslyst. Kære læser Niels Bo Poulsen, chefredaktør Forsvarsakademiet er den eneste uddannelsesinstitution i Danmark, der leverer en samlet forskningsbaseret uddannelse inden for militære studier. Uddannelsen går i daglig tale under navnet; Stabskursus. Stabskursus kvalificerer ikke alene officeren til at kunne forrette tjeneste som stabsofficer på lederniveauet højeste funktionsniveau. Det har også central betydning for de officerer, der senere udvælges til at blive chefer i Forsvaret - uanset om de skal lede Forsvarets enheder i kamp, eller om de skal bestride chefstillinger inden for administrativt tunge områder. Forsvaret stiller derfor med rette høje krav til alle, der optages på Stabskursus. Dette nummer af Militært Tidsskrift er forbeholdt Stabskursus. Alle artikler er skrevet af studerende, der gennemgik Stabskursus De seks temaartikler er omskrevet/redigeret til lejligheden. Udgangspunktet var seks meget interessante, analytiske og metodisk stærke, godt skrevne og derfor velbedømte specialer, der hen over sommeren er blevet omskrevet til egentlige artikler. Jeg er sikker på, at I dels vil finde artiklerne interessante, dels vil få et ganske nuanceret billede af det moderne Stabskursus. Rigtig god fornøjelse. Søren Rugaard-Larsen, kommandørkaptajn Chef for Stabskursus Militært Tidsskrift, 141. årgang - nr. 3 - november 2012, s. 3

4 Major Peter Børsting JISR og agil projektledelse Agile Manifest: We are uncovering better ways of developing software by doing it and helping others do it. Through this work we have come to value: Individuals and interactions over processes and tools. Working software over comprehensive documentation. Customer collaboration over contract negotiation. Responding to change over following a plan. That is, while there is value in the items on the right, we value the items on the left more. Nærværende artikel omhandler Enterprise Arkitektur [EA] og anvendelsen af agile ledelsesprincipper i forbindelse med udvikling af et integreret og standardiseret Joint Intelligence Surveillance and Reconnaissance [JISR] 1 system i NATO. Artiklens problemformulering lyder: Hvorledes kan agile projektledelsesprincipper anvendes i relation til NATOs konceptuelle udvikling og implementering af JISR? Motivation I forbindelse med mine studier på Forsvarsakademiet beskæftigede jeg med emnet Intelligence Surveillance and Reconnaissance [ISR] og deres anvendelse i Counter Insurgency [COIN] operationer. Jeg stillede her skarpt på Afghanistan og undersøgte, hvorledes ISRkapaciteterne var blevet anvendt. Som empirisk data anvendte jeg to amerikanske rapporter. Den ene er udgivet af Defense Science Board Task Force on Defense Intelligence [DSB] 2, omhandlende ISR i COIN, og den anden er generalmajor Michael Flynns rapport om den generelle efterretningsindsats i Afghanistan. 3 DSB-rapporten konkluderer, at anvendelsen af ISR-ressourcer lider under manglende samtænkning og værnsfælles tankegang. Dette betyder blandt andet, at integrationen og indsættelsen af efterretningsressourcerne på det operative niveau ikke ses hensigtsmæssigt. Informationen tilflyder, men den er ikke struktureret, og efterretningssystemet lider under stovepiping specielt i relation til processing, exploitation, and dissemination [PED] 4 processen i forbindelse med gennemførelse af ISR-efterretningsdisciplinen. Stovepiping eller flaskehalsproblemer betegner her en organisatorisk procestilstand, hvor efterretningsinformation, på grund af manglende tekniske eller Command and Control [C2]-forhold, ikke bliver gjort tværgående og værnsfælles tilgængelig ved relevante organisatoriske elementer. I NATO er denne manglende integration af efterretning allerede 1 Der findes pt. ingen official NATO-definition på JISR. NATO Joint Intelligence Working Group forslag lyder: An operations-intelligence activity that synchronizes and integrates the planning and operation of all collection capabilities with exploitation and processing and the dissemination of the resulting information to the right person, at the right time, in the right format, in direct support of current and future operations. 2 Counterinsurgency [COIN], Intelligence, Surveillance, and Reconnaissance [ISR] Operations. Report of Defense Science Board Task Force on Defense Intelligence (2011). 3 Flynn, Michael T. Major General. Fixing Intel: A Blueprint for Making Intelligence Relevant in Afghanistan. Center for a New American Security, Voices from the field (2010). 4 Joint Publication 2-01, Joint and National Intelligence Support to Military Operations. Department of Defense (2012), s. III-43. Militært Tidsskrift, 141. årgang - nr. 3 - november 2012, s. 4-13

5 JISR og agil projektledelse erkendt. I 2009 blev en koncept vedrørende netop denne problemstilling adresseret og udsendt - NATOs JISR koncept. 5 JISR forsøger at skabe sammenhæng mellem den mængde information, der indhentes, og den information/efterretning der skal behandles. Koncepten er således en beskrivelse af aktiviteter og processer understøttet af teknologi, der gør det muligt at formidle den rigtige viden til den rigtige person på det rigtige tidspunkt. 6 JISR omfatter desuden det aspekt, at der skal opnås sammenhæng mellem mål og midler. Dette skal sikre, at ISR-kapaciteternes egenskaber skal matche den information, der søges indhentet. I NATO forventes dette gennemført i fælles regi ved anvendelse af nuværende og fremtidige fælles samt nationale kapaciteter. Men hvorledes kan dette reelt gennemføres i NATO? Hvorledes kan man udvikle et fælles system, der ikke er 20 år undervejs og dermed forældet, inden det kan implementeres? Hvorledes kan man sikre, at interoperabilitet, i relation til kapaciteter, systemer, eller procesevner arbejder sammen mod et fælles JISR koncept? Opgaveanalyse og problemformulering I de forskellige NATO-lande har der ofte været designet og implementeret militære systemer uden særlig hensyntagen til interoperabiliteten med øvrige NATO-partnere. Ofte kan det på fælles øvelser og missioner konstateres, at landenes systemer ikke umiddelbart kan operere sammen og derfor ikke er brugbare i en kompleks fælles indsættelse. Individuelle systemer er oftest designet uden fælles entreprise standarder, og derfor lider de doktrinære processer herunder. Den nødvendige integration gennemføres ofte på stedet, som ad hoc lappeløsninger af autonome løsninger, der samlet set skaber et kompleks og interdependent system af systemer [SoS], hvor den systemiske og gennemanalyserede EA strategi er svær at følge. JISR er et forsøg på at etablere interoperabilitet i relation til efterretningsindhentningen i NATO og kræver derfor en robust og fælles network centric funktionalitet, der kan understøtte koncepten. JISR er således teknologi og procedurer, der understøtter hinanden. Forsøg på etablering af fælles standarder og kapaciteter i NATO løber ofte panden mod muren, i form af langsommelig sagsbehandling i organisationen eller manglende velvilje fra samtlige partnere i konsensusorganisationen. Den traditionelle model for systemudvikling i NATO-landene vurderes primært at inkludere principperne fra vandfaldsmodellen. 7 Vandfaldsmodellen i relation til udvikling af systemer betragtes som konstant flydende gennem faserne foranalyse, analyse, design, implementering, drift og vedligeholdelse samt udfasning. 8 Modellen findes i flere afarter, idet fasernes navngivning og opdeling varierer, men principperne om en veldefineret og faseopdelt udvikling er de samme. Nærværende opgave vil søge at beskrive NATOs JISR-koncept, som et EA implementeret under anvendelse af agile ledelsesprincipper, i stedet for den mere traditionelle plandrevne ledelsesform i relation til vandfaldsmodellen. Sammenhængen mellem EA og agil udvikling kan umiddelbart virke modstridende. Traditionel EA 9 har store ligheder med, hvorledes NATOs operationsdirektiv [Comprehensi- 5 MC 0532 NATO Joint Intelligence, Surveillance and Reconnaissance (JISR) Concept (NATO RE- STRICTED) 6 AJP-2 (A) Allied Joint Doctrine for Intelligence, Counterintelligence and Security - Working Draft 5 version 1 dated 1. NOV 2011, NATO (2011), s. 2-7/ s Briefing givet af AFDING Gert Hvedstrup, FMT-P-VTICH, den 10. maj Pries-Heje, Jan: Enterprise Arkitektur. Udleveret på FAK (2010), ss. 7-9 og

6 JISR og agil projektledelse ve Operations Planning Directive/COPD] 10 er opbygget. EA-principper er således ikke forbeholdt civil udvikling og projektledelse men kan også findes i den militære operative verden. JISR-koncepten kan dog ikke umiddelbart udvikles og implementeres under anvendelse af NATO COPD, idet COPD formål er operationsplanlægning og ikke koncept- og systemudvikling. JISR udviklingen vurderes derimod at omfatte teknologi, organisation og processer (doktrin). JISR er således mere end blot den teknologiske interoperabilitet mellem platforme og sensorer. Det er samtidig en kognitiv proces og doktrinær tilgang understøttet af teknologi. JISR omfatter således alle aktiviteter, der systematisk integrerer og synkroniserer efterretningsindhentning med henblik på at skabe et opdateret efterretningsbillede til brug for militære beslutningstagere. EA-principper indledes generelt med et forretningsmål (COPD: Mission statement), samt en identifikation af de områder, som kan og skal ændres (COPD: PMESII-analyse). Derefter udarbejdes et scenario, som beskriver det samlede end-state (COPD: CoG og endstate analyse). På baggrund af ovenstående udarbejdes en implementeringsplan (COPD: OPS design samt CoA), som derefter eksekveres. Den traditionelle EA.forståelse ses som top-down, struktureret og planlagt. Dette vurderes i tråd med grundlæggende principper for militær planlægning. Agile principper, som beskrevet i Den Agile Alliances manifest for agile ledelsesprincipper, 11 bygger ligeledes på forretningsmål men vejen dertil er i større grad iterativ og inkrementel. Delmål og løsninger bliver udarbejdet og afleveret til brugeren inden for begrænsede tidsaspekter. Løbende opsamles der ny læring, som anvendes fremadrettet og dermed gør interaktionen mellem udvikler og bruger stor, men samtidig øger det også produktionen. I relation til JISR-koncepten, som et samspil mellem teknologi og brugerdrevne processer (doktriner), vurderes agile principper interessante at undersøge nærmere. Problemformuleringen for denne artikel vil derfor lyde: Hvorledes kan agile projektledelses principper anvendes i relation til NATOs konceptuelle udvikling og implementering af JISR? Operationalisering Joint Intelligence Surveillance and Reconnaissance JISR is a concept that aims to improve force effectiveness, primarily in the area of ISR collection and exploitation. It is a shared collective capability that is tasked and managed by the intelligence and operations staff, but supports a wide range of staff functions. Consequently, JISR has an inherent requirement for a dynamic, agile and coordinated use of platforms, sensors and systems 12. NATOs seneste udkast til Keystone-doktrinen inden for efterretning beskriver i ovenstående uddrag JISR som en koncept, der skal sikre dynamisk og agil efterretning. JISR bygger på fem overordnede principper. Det ene princip er netværksbasseret teknologi understøttet af efterretningsprocedurer udviklet af brugeren: JISR capabilities are network-enabled through data centric and service oriented networks supported by Collection 10 Comprehensive Operations Planning Directive (Interim Version, 17. december 2010 ed.), NATO Supreme Headquarters Allied Powers Europe, (2010), ss AJP-2(A) Allied Joint Doctrine for Intelligence, Counterintelligence and Security - Working Draft 5 version 1 dated 1. NOV 2011, NATO, ss

7 JISR og agil projektledelse Coordination and Intelligence Requirements Management [CCIRM] and information management procedures. 13 Formålet med NATO JISR er således at udvikle og skabe en kapabilitet, der gennem netværksbaserede kapaciteter skal koordinere indhentning, behandle data, disseminere og dele data inden for NATO i relation til ISR. I NATO vil dette skulle omhandle det fremtidige Alliance Ground Surveillance [AGS], det nuværende Airborne Warning and Control System [AWACS] samt de nationale kapaciteter, som måtte indgå i fremtidige operationer. Agile principper Agilitet omhandler dynamisk og fleksibelt iterativt samarbejde mellem kunde og udvikler i relation til udvikling og implementering af systemer og software. Der ses således ligheder mellem JISR udviklingen og agile principper i relation til en forståelse af omverdenens omskiftelighed samt behovet for dynamisk koordination af bruger og udvikler i relation til problemløsningen. Principperne for agile (software) udvikling, som beskrevet i manifestet, ses abstrakte og generaliserende af natur. Deres umiddelbare anvendelse kræver en nærmere udvikling af operationaliserede metoder og modeller. I relation til agile principper findes flere operationaliserede modeller og teknikker så som: DSD [Dynamic System Development Method] extreme Programming [XP] Scrum Ovenstående modeller giver alle, i større eller mindre grad, konkrete anvendelsesanvisninger af de agile principper. I Scrum kaldes iterationer f.eks. for sprint. Et sprint vare typisk dage og indeholder en productbacklog, der sikre kundens ønsker til funktionalitet samt de ønskede ændringer til eksisterende funktionaliteter. 14 Gentagelsen/iterationen er således en præcisering af manifestets 3. princip, 15 men samtidig bevirker det, at manifestets 2. princip 16 efterleves. Hvis SCRUM projektet løber for stærk, idet iterationen eventuelt er fastsat for skarp, vil det agile princip 8 vedrørende stabil udvikling og overanstrengelse have indflydelse på princip 9, som omhandler kvaliteten. Den specifikke Scrum-model og -teknik vil således skulle justeres, således at de overordnede agile principper igen er tilgodeset. Forståelsen af de agile principper er således udgangspunktet for udviklingen og valg af den operationaliserede projektledelsesmodel. Afgrænsning Denne artikels omfang muliggør ikke en differentiering mellem de enkelte og specifikke agile metoder og teknikker. Den vil primært anvende det grundlæggende agile manifest som udgangspunkt for en forståelse af agile principper i relation til NATO JISR. 13 Ibid., ss Pries-Heje, Jan og Lene: Rugby-metoden SCRUM: En ny måde at bedrive projekter på; Økonomistyring & Informatik 27. årgang 2011/2012 nr. 5, ss Deliver working software frequently, from a couple of weeks to a couple of months, with a preference to the shorter timescale Welcome changing requirements, even late in development. Agile processes harness change for the customer's competitive advantage. 7

8 JISR og agil projektledelse JISR-koncepten vil, henset til klassifikation samt artiklens omfang, kun blive analyseret i relation til det konceptuelle niveau. Opgaven vil således ikke fremkomme med anbefalinger til specifikke områder inden for doktrin, organisation eller teknologi. Opgaven er således indsnævret til en analyse af agile principper i relation til JISR som konceptuel udvikling og implementering i NATO. Det danske værnsfælles ISR-koncept understøtter ovenstående JISR-beskrivelse men er i nærværende artikel ikke medtaget henset til klassifikationen. 17 Metode Opgavebesvarelsen søges belyst gennem en redegørende analyse af JISR-koncepten i relation til agil projektledelse. Pladsbegrænsningerne her muliggør ikke en stringent opdeling af redegørelse og analyse. Der vil således blive gennemført en deskriptiv gennemgang af de aspekter, der findes relevant i relation til agil ledelse af JISR-udviklingen. Metoden skal tilsikre en kortfattet analytisk gennemgang af problemstillingen. Analysen afsluttes med en kort sammenfatning og konklusion, der opsamler analysens løbende iagttagelser. Slutteligt gennemføres en perspektivering, der breder agile principper ud til øvrig projektledelse i militær kontekst. Analyse af agil projektledelse i relation til JISR Hvorledes er NATO klar til at iværksætte agile principper i relation til udviklingen og operationaliseringen af JISR? Den agile tilgang kræver, at organisationen besidder kompetente brugere placeret på rette niveau. Brugeren skal involveres i udviklingsprocessen og evne at forstå og vedligeholde operationaliserede beskrivelser af koncepten. Der skal således identificeres en organisation i NATO, der forstår og samtidig styrer interaktionen med udvikleren. Samtidig leder det agile princip omkring daglig interaktion mellem bruger og udvikler til en diskussion og analyse af brugeren : Hvem er brugeren i dette udviklingsprojekt? Agiliteten beror på at kunden, den ultimative bruger af systemet, er involveret i processen. Brugeren skal løbende udgive og beskrive abstrakte brugerhistorier i relation til, hvad der ønskes udviklet. Denne brugerinteraktion kræver udvælgelse af relevante personkategorier, med de nødvendige færdigheder, for at systemets udvikling baseres på korrekte brugerhistorier. Samtidig vil disse brugerhistorier skulle afstemmes mellem de deltagende JISR-lande i NATO. Interoperabiliteten og den fælles forståelse mellem de enkelte NATO-lande og deres brugere vurderes udfordrende for de agile principper. Et veldefineret og godkendt koncept vurderes forudsætningsskabende for det videre effektive og agile projektarbejde. Såfremt brugerne og deres historier er divergerende og i værste fald modstridende, vil bruger/udvikler samarbejdet ikke kunne fungere optimalt. Tiden og ressourcerne vil ikke kunne anvendes hensigtsmæssigt, forkerte sprint og iterationer ville kræve tilbageløb, og projektet vurderes i højere grad at kræve en projektledelse baseret på faseopdelt styring med synlige og styringsrelevante mål. I en kompleks konsensusorganisation kræver agil projektledelse derfor et gennemført forarbejde, der klart fastsætter et tydeligt koncept for projektet, som er politisk accepteret. Dernæst kræver det afklaring af projektorganisationens kompetence, før udviklingsarbej- 17 Forsvarskommandoen, Koncept- og kapacitetsudviklingssektionen: Værnsfælles koncept for udviklingen af intelligence, surveillance and reconnaissance (ISR) i Forsvaret. (TIL TJENESTEBRUG) (2011). 8

9 JISR og agil projektledelse det kan påbegynde. En konstant returnering til basisorganisationen for at indhente godkendelse vurderes dræbende for den agile metode. En politisk accept, hvor kompetence udfordringer umiddelbart kan identificeres, findes inden for krigsførelsens kredsløb 18, hvor eksempler kunne være: Accept af den teknologiske profil, heraf kontrakt og udbudsforhold samt forfordeling af landenes industri. Accept af den doktrinære udvikling, herunder systemets indsættelse og anvendelse i forskellige konfliktscenarier. Den fælles NATO organisations adgang til systemet, herunder nationale efterretning/systemer, politiske restriktioner i relation til Smart Defence. Accept af det organisatoriske design og sammensætning, placering af enheder samt den økonomiske styring af disse. I relation til projektets størrelse vurderes de agile principper udfordret. Det anses ikke for muligt, at flere hundrede mennesker relateret til JISR-udviklingen kan og skal mødes med to ugers sprint intervaller. Afhængig af projektets størrelse og kompleksitet vurderes det hensigtsmæssigt, at sprint og iteration udvides, og at projektet ikke presses ned i en stringent agilmodel, som projektet ikke kan bære. Derudover vurderes det, at agiliteten kan og skal varieres. Projektarbejdet og styringen heraf må forventeligt skulle opdeles i mindre funktionaliteter med forskellige arbejdsområder og delkomponenter. Agiliteten kan således variere og tilpasses det enkelte område. Såfremt det samlede projekt skal baseres på agilitet, skal de forskellige delkomponenters hurtige sprint tandhjul dog inkorporeres i det overordnede projekts langsommere sprint tandhjul. Agiliteten kan således tilpasses de enkelte delprojekters kompleksitet og omfang, og samtidig indgå i et større projekts agilitet. Agile principper ses ikke at anvende den traditionelle vandfaldsmodel, hvor systemudviklingen er skarpt opdelt i faser. En faseopdelt fremdrift giver mulighed for, at organisationen løbende kan godkende fremadrettet og dermed dokumentere en løbende udvikling til godkendelse. 18 Krigsførelsens kredsløb er beskrevet yderligere nedenfor. 9

10 JISR og agil projektledelse Denne model vurderes traditionel og herskende i organisationer, som er underlagt politisk kontrol. Modellen vurderes derfor den typiske og traditionelle model, som anvendes ved udvikling af større NATO projekter. Dette understøttes af egne erfaringer i forbindelse med udvikling og implementering af den opdaterede NATO AWACS-kapacitet i årene Her var det tydeligt, at projektets fremadrettende udvikling skulle dokumenteres, før delkomponenter kunne iværksættes i operativ drift. Den agile metode arbejder jævnfør, manifestet, med kortere tidshorisont samt løbende og inkrementel aflevering af projekter. 19 Disse løbende sprint vurderes udfordrende for et JISR-miljø, som er baseret på efterretningsmiljøets klassifikationsgrader og tillukkede principper. Det skal således beskrives, hvorledes løbende systemtest og certificering i relation til integrationen med nuværende kapaciteter ikke bliver til en show stopper for agiliteten. I NATO JISR, hvor der samtidig er tale om fysiske systemer, er den anvendte agilitetsmodel således nødsaget til at gennemføre System Engineering, hvor samtlige faser er iværksat fra begyndelsen. Dette er søgt illustreret herunder. Vandfaldsmodellen 20 Agile principper 21 Drift Distribuere Producere Design Definering af specifikationer Udvikling Drift Distribuere Producere Design Definering af specifikationer Udvikling I relation til NATO JISR vil dette give udfordringer med hensyn til det organisatoriske, den politiske bevågenhed samt styringen med projektet. Derudover vil organisationen være nødsaget til at iværksætte den doktrinære udvikling som en sideløbende proces for Stevens, Richard et al: System Engineering, coping with complexity. Prentice Hall Europe (1998), s. 3 og briefing givet af AFDING Gert Hvedstrup, FMT-P-VTICH, den 10. maj Modellens opbygning er inspireret fra: design/ /agile-hardware-development---nonsense-or-necessity- 10

11 JISR og agil projektledelse dermed at skabe integration mellem teknologi og processer. I vandfaldsmodellen vurderes det, at den overordnede doktrin vil skulle være udviklet, før kravspecifikationerne kan udvikles. Doktriner er som udgangspunkt baseret på erfaringer inden for et specifikt område. 22 Den doktrinære udvikling vil således altid være baseret på fortid og ikke nødvendigvis udgøre den sidste nye udvikling, henset til opdateringsfrekvensen af operationserfaringerne. I relation til vandfaldsmodellen vil de doktrinære og processuelle aspekter i forhold til JISR skulle identificeres nu, men de først kunne implementeres, når JISR-systemet er leveret. I relation til den agile model, vil doktrin løbende kunne udvikles og opdateres på baggrund af operationserfaringer og samtidig integreres i den samlede JISR-udvikling. Dette kan beskrives ved anvendelse af krigsførelsens kredsløb: 23 Krigsførelsens kredsløb beskriver sammenhængen mellem elementerne organisation, doktrin og teknologi. Udgangspunktet er, at en påvirkning/ændring ved et af elementerne også vil det betyde ændringer/pårvirkninger ved de øvrige elementer. Et JISR-projekt vurderes drevet af en rivende teknologisk udvikling, innovativ C2 samt en politisk virkelighed. Derfor vurderes det relevant at indføre agile principper, der løbende kan inddrage input fra doktrin og organisation (og i krigsførelsens udvidede kredsløb også input fra omgivelserne). Det vurderes derfor relevant, at projekter, hvor End-State er givet, men vejen og midlerne ikke er defineret, i højere grad kan bygge på agile principper. Omvendt vurderes det formålstjenligt, at fastlagte, kendte og veldefinerede projekter vedrørende simpel udvikling af køretøjer, håndvåben og lign., i højere grad kan baseres på den klassiske vandfaldsmodel. En agil projektmodel til udvikling af JISR vurderes i første omgang at omhandle elementerne doktrin og teknologi. Den agile og inkrementelle udvikling, vil betyde, at elementerne kan påvirkes løbende efterhånden, som projektet udvikles. Dette giver mulighed for de øvrige elementer at justere tilsvarende. Man opnår således den fordel, at der ikke gen- 22 AJP-01(D) Allied Joint Doctrine, NATO Standardization Agency (2010), s MJ K.V. Nielsen, Forsvarsakademiet

12 JISR og agil projektledelse nemføres en stor og pludselig ændring ved et element i forbindelse med en afslutning af JISR-projektet. En ændring ved et af elementerne vil naturligt starte den kædereaktion af krav til justering ved de øvrige elementer, som teorien omkring krigsførelsen kredsløb beskriver. Ved anvendelsen af agil projektledelse kan sprint/iteration og delmål løbende introduceres og gennemføres inden for enkelte elementer og dermed i højere grad klargøre de øvrige elementer på forandring og dertilhørende justeringer. De agile principper vurderes derfor i høj grad anvendelige til gennemførelse af projekter, som kræver teknologi og processer baseret på rettidig, fleksibel og opdateret konceptarbejde. Sammenfatning Ovenstående analyse har redegjort for og analyseret agil projektledelse i relation til et større NATO JISR-koncept. Analysen har vist, at agil projektledelses styrke skal findes i udviklingshastighed samt muligheden for løbende at justere og implementere ændringer inden for elementerne af krigsførelsens kredsløb. Analysen viser samtidig, at JISRkonceptens størrelse og kompleksitet betyder, at projektet naturligt må opsplittes i mindre projektgrupper, hvor graden af agilitet derefter må tilpasses den enkelte gruppe. Den samlede projektledelse kan således gennemføres ved, at projektet fødes med agile input fra underliggende projektgrupper. Derved kan agile principper fastholdes i komplekse projektudviklingskoncepter. Analysen viser desuden, at interaktion mellem bruger og udvikler kan blive en udfordring i en konsensusorganisation. Udvælgelse af en kompetencedygtig og relevant brugerprofil er nødvendig, såfremt agilitet skal understøttes. Agilitet og dynamisk udvikling kan have en udfordring i forbindelse med et politisk styret NATO-projekt. Såfremt agilitetsprincipper skal anvendes optimalt, kræver det en veldokumenteret konceptbeskrivelse, hvorpå korrekte brugerhistorierne så kan variere over. Det vurderes dog, at End State og endelige vision skal være politisk accepteret, således man ikke får udviklet et system, som i sidste ende ikke er politisk acceptabel. Agilitetens inkrementelle tilgang ses dog at give muligheder for løbende at acceptere det gennemførte. Derved mindskes sandsynligheden for, at man til slut står med et produkt og system, som ikke kan anvendes. En identificeret fordel ved agil projektledelse skal findes i relation til hastighed og fleksibilitet. Analysen har vist, at den overordnede EA og agile udvikling af JISR vil give mulighed for løbende justeringer af elementerne i krigsførelsens kredsløb. JISR koncepten vil skulle designes, produceres, distribueres og driftes på samme tid. Dog ikke som et samlet system men derimod baseret på den iterative og inkrementelle udvikling. Dermed sikres samtidig en agilitet og dynamisk tilpasningsevne ved organisation, teknologi samt doktrin. Det vurderes derfor, at man i større grad får udviklet et system, der løbende, hurtigere og billigere kan implementeres i organisationen. Konklusion Agile projektledelses principper kan anvendes i relation til udvikling og implementering af JISR. Principperne fordrer en synergi mellem krigsførelsens kredsløb, som bør iagttages. Agilitetens iteration bør tilpasses det nedbrudte koncepts enkeltdele. Der er således tale om agilitet på flere niveauer. Brugeridentifikationen samt den politiske styring og accept af projektets udvikling kan have indflydelse på de agile princippers effektivitet i relation til den kontinuerlige iterative og inkrementelle udvikling. Der er således tale om projektledelsesmodel, der i relation til NATO JISR indeholder fordele og ulemper. Den endelige projektledelses model skal således analysere disse for- 12

13 JISR og agil projektledelse dele og ulemper nærmere og dermed opstille en model, der søger at anvende de agile principper hvor muligt. Perspektivering Ethvert projektledelsesprincip eller metode har indbyggede fordele og ulemper. Der ses ingen projektledelsesmodel, som skødesløst kan implementeres som en enkeltstående og fuldstændig metode. Som med alt anden engineering kræver den enkelte proces en tilpasning til virkeligheden og den enkelte situation. Den agile tilgang samt forståelsen af principperne giver dog mulighed for at indbygge disse, hvor det vurderes relevant. Derved gives der mulighed for, at organisationen kan kapitalisere samt drage fordele, hvor det ses hensigtsmæssigt og samtidig analysere og vælge fra, der hvor principperne ikke giver mening. End State for agil projektledelse må være, at termen agilitet ikke opnår fokus men derimod blot er et indlejret princip, der anvendes hensigtsmæssigt. Uddannelse og forståelse for principperne ses dog i første omgang som det vigtigste. Den iterative og inkrementelle opbygning betyder ikke, at alle kan ændre hvad som helst, når som helst i projektforløbet. I NATO terminologi betyder det derimod, at organisationen, teknologien samt doktrinen kan udvise agilitet i et integreret samspil og sikre, at koncepter og ikke implementeres år for sent og med gammel teknologi eller forældede doktriner. Det amerikanske forsvar har også fået øjnene op for agil projektledelse. Et strategisk eksempel på dette kan ses i forbindelse med en høring fra oktober 2011 i Repræsentanternes Hus, givet af Deputy Chief Management Officer, Department of Defence [DoD] Elizabeth McGrath. I denne høring kommer det klart til udtryk, at den fremtidige amerikanske EA vil inkludere agile principper. 24 Den nuværende erfaring med ledelse af større projekter samt DoD s forsøg på at strømline og modernisere på tværs af værnene, har blot ført til store budgetoverskridelser og ikke givet det fleksible moderniseringsbehov som var identificeret. 25 DoD har således pålagt underliggende organisationer at integrere agile principper i fremtidig projektudvikling. Denne strategiske beslutning i relation til metodevalg, kan kun tolkes i retning mod et EA koncept, der bygger på brugerintegration samt bedre mulighed for dynamisk styring med projekter. Principperne, der umiddelbart var manifesteret i relation til mindre projektudvikling i relation til softwareudvikling, ses således i fremtiden at blive løftet op på det mest komplekse strategiske niveau fremtidig udvikling af kapaciteter og kapabiliteter ved det amerikanske forsvar e87abf2a245b: Statement of The Honorable Elizabeth A. McGrath Deputy Chief Management Officer Department of Defense before the House Armed Services Committee Panel on Defense Financial Management and Auditability Reform October 27, s

14 Menneskerettigheder nu også i krig Major Tom Elvius-Brisson 1 Menneskerettigheder er ikke noget nyt begreb. Danmark ratificerede Den Europæiske Menneskerettighedskonvention [EMRK] den 31. marts Hvad er det så, der gør denne artikels titel interessant, og hvorfor er der løbende kommet mere fokus på menneskerettigheder generelt, og specielt i forhold til krig? Det er denne undren, der ligger til grund for denne artikel. Titlen Menneskerettigheder nu også i krig, kunne indikere, at der er kommet ændringer til menneskerettighedskonventionerne inden for nyere tid. Det er der også, men disse ændringer har kun været i form af protokoller og tillægsprotokoller. Hvad har så ændret sig? For det første kæmpes der i dag en anden type af krig rundt omkring i verden. Mange af disse krige er ikke længere stat mod stat, men er mere en form for støtte til interne væbnede konflikter. For det andet har Danmark valgt at være bannerfører for menneskerettigheder generelt, hvilket tydeligt kommer til udtryk via blandt anden en gennemgang af udenrigsministeriets hjemmeside 3 samt diverse politiske taler. Den tale, der tydeligst fastslår, at menneskerettighederne er noget som Danmark kæmper for og sætter højt, er forsvarsminister Nick Hækkerups 100-dages tale på Center for Militære Studier. 4 I denne tale udtaler ministeren blandt andet, at det er ikke nemt at være ude i verden og kæmpe for menneskerettigheder og de værdier, som er vores. Man kan dermed konkludere, at ministeren ser menneskerettighederne som noget af det, udsendte soldater kæmper for overholdelse af ude i verdenen. Derudover udtaler ministeren, og så ingen kan misforstå det: De værdier, vi tager ud og kæmper for, er ikke alene målet de er en afgørende del af målet. Målet helliger ikke midlet. Kampen for folkeret og menneskerettigheder kræver, at vi lever op til dem, også i kampen for at nå dem. Med andre ord, danske styrker skal overholde menneskerettighederne og krigens love. Artiklens hoverkonklusioner er, at EMRK er gældende for Danmark, selv om vi opererer i henhold til en FN sikkerhedsrådsresolution, hvoraf det fremgår, at all necessary means kan anvendes Under ikke-internationale væbnede konflikter vil det være menneskerettighederne, der er det primære, regulerende regelsæt suppleret af krigens love EMRK er gældende for Danmark, selv om vi opererer i henhold til en FN sikkerhedsrådsresolution, hvoraf det fremgår, at all necessary means kan anvendes Betydningen af EMRK-artiklerne 2 og 8 for det taktiske niveau i rammen af fuldspektrumoperationer i forbindelse med internationale væbnede konflikter er lille men meget stor i forbindelse med ikke-internationale konflikter Der gennemføres ingen uddannelse i forbindelse med den missionsforberedende uddannelse af stabsofficerer om menneskerettighederne og disse betydning i forbindelse med operationsplanlægning Der gennemføres næsten ingen uddannelse på officersskolerne inden for menneskerettighederne. 1 Kommentarer eller bemærkninger til artiklen kan sendes til: @mil.dk. 2 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2011, s Forsvarsminister Nick Hækkerup 100-dages tale ved Center for Militære Studier, januar Militært Tidsskrift, 141. årgang - nr. 3 - november 2012, s

15 Menneskerettigheder nu også i krig Diskussion Den traditionelle opfattelse har tidligere været, at menneskerettigheder og den humanitære folkeret har været to regelsæt, der har fundet anvendelse forskelligt. Den humanitære folkeret i forbindelse med væbnede konflikter og menneskerettighederne i fredstid. Som titlen på denne artikel antyder, er der rykket ved denne opfattelse. For at klarlægge, hvornår hvilke menneskerettigheder finder anvendelse, vil artiklen blive indledt med en redegørelse for hvilke konventioner og love, der finder anvendelse under væbnede konflikter. Væbnede konflikter kan opdeles i internationale- og ikke-internationale væbnede konflikter. I forbindelse med redegørelsen for hvornår de forskellige konventioner og regler er gældende, vurderes det nødvendigt at kigge på, hvad det betyder for en tredje part, der på den ene eller anden måde inddrages i konflikten. En sådanne tredje part kunne være Danmark i forbindelse med vores internationale engagementer, hvorfor denne artikel dermed bliver af stor relevans for dansk forsvar. Afgrænsning Menneskerettigheder er en meget bred betegnelse, som dækker alt lige fra retten til liv 5 over forsamlings- og foreningsfrihed 6 til forbud mod diskriminering. 7 Af samme grund er der 59 artikler og en række protokoller og tillægsprotokoller i EMRK. Da ikke alle disse artikler/menneskerettigheder vurderes at have operativ betydning for måden, hvorpå operationer planlægges (og af hensyn til omfanget af artiklen), udvælges derfor to af disse menneskerettigheder. Retten til liv vurderes jf. EMRK-artikel 2 at være essentiel i forhold til, hvilke muligheder der kan opstilles i forbindelse med planlægning af en operation. Retten til liv bliver derfor den ene af de menneskerettigheder, der arbejdes videre med i denne opgave. Grunden til at retten til liv vurderes at være essentiel er, at der ofte i forbindelse med militær magtanvendelse vil være risiko for situationer, hvor folk bliver slået ihjel. I de operationer, som danske styrker har gennemført siden krigen i det tidligere Jugoslavien, og som de stadig gennemfører i Afghanistan, har Militær Search i form af bl.a. husundersøgelser været en stor del. Jeg vil derfor rette opmærksomhed mod EMRK-artikel 8, som omhandler ret til respekt for privatliv og familieliv. EMRK-artikel 8 omhandler flere faktorer, der kunne have betydning for operationer, herunder eksempelvis indsamling af biometriske data. Fokus i forbindelse med artiklens betydning for operationers planlægning vil dog ligge på mulighederne for at gennemføre husundersøgelser. Det vurderes, at EMRK-artikel 8 på samme måde som EMRK-artikel 2 vil have stor indflydelse på planlægningen af operationer. Det betyder, at når der fremadrettet i denne artikel anvendes betegnelsen menneskerettigheder, er det retten til liv og retten til respekt for privatliv og familieliv, der henvises til. Menneskerettighederne og det taktiske niveau i rammen af fuldspektrumoperationer Væbnede konflikter Krig er ikke længere et begreb, der anvendes i folkeretslig terminologi. I folkeretslig terminologi anvendes i stedet begrebet væbnet konflikt. Som tidligere beskrevet opdeles væbnede konflikter i internationale væbnede konflikter og i ikke-internationale væbnede konflikter. 5 EMRK, Artikel 2. 6 EMRK, Artikel EMRK, Artikel

16 Menneskerettigheder nu også i krig En nagelfast definition på begrebet væbnet konflikt findes ikke, men et bud kunne være, at en væbnet konflikt eksisterer i alle tilfælde, hvor der anvendes væbnet magt mellem stater eller langvarig væbnet voldsanvendelse mellem regeringsmyndigheder og organiserede væbnede grupper eller mellem sådanne grupper inden for en stat. 8 Internationale væbnede konflikter omfatter konflikter, hvor en krig er erklæret, eller hvor der i øvrigt de facto er opstået en væbnet konflikt mellem to eller flere stater, selv om krigs- eller konflikttilstanden ikke anerkendes af den ene eller begge parter. Reglerne om internationale væbnede konflikter gælder endvidere i alle tilfælde af hel eller delvis besættelse af en anden stats territorium, uanset om besættelsen møder væbnet modstand eller ej. 9 Ikke-internationale væbnede konflikter omfatter enhver væbnet konflikt af ikkeinternational karakter, der opstår på en af de deltagende staters territorium. 10 Konventioner og love International Humanitarian Law [IHL] er overliggeren der rummer gældende regler i forbindelse med internationale væbnede konflikter og ikke-internationale væbnede konflikter. Internationale væbnede konflikter reguleres af de fire Genéve-konventioner, Tillægsprotokol I samt af Haager-konventionerne. 11 Ikke-internationale væbnede konflikter er reguleret af den fælles artikel 3 i Genéve-konventionerne og til dels tillægsprotokol II, såfremt den er ratificeret af det pågældende land. 12 For begge typer af væbnede konflikter gælder også den humanitære folkerets sædvaneret. 13 IHL dækker også over menneskerettighederne, som det fremgår af figur 1, og det er disse denne artikel omhandler. Figur 1: Grov visualisering af IHL 8 Den Humanitære Folkeret og Danmark, Dansk Røde Kors, januar 2007, s Ibid. 10 Ibid. 11 Terrorbekæmpelse og menneskeret, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2009 af Peter Veddel Kessing, s Ibid., s Ibid. 16

17 Menneskerettigheder nu også i krig Lex specialis Krigens love er som udgangspunkt lex specialis i forhold til menneskerettighederne. Lex specialis indebærer, at en speciel regel går forud for en generel regel. Det betyder ikke, at menneskerettighederne ikke har nogen betydning i forbindelse med væbnede konflikter af den ene eller den anden slags. Den juridiske litteratur har gennem tiden drøftet denne problemstilling og er nået frem til, at samspillet mellem krigens folkeret og menneskerettighederne overordnet kan udmønte sig på tre måder: Krigens love er lex specialis til menneskerettighederne, når forholdet reguleres af begge, og krigens folkeret i øvrigt er mere detaljeret og præcis. 2. Det vil være i situationer, hvor krigens love ikke regulerer spørgsmålet eller kun gør det overordnet og udetaljeret. I disse situationer kan det med definitionen af lex specialis in mente være mere korrekt at tale om, at menneskerettighederne bliver lex specialis til krigens love. 3. Der kan også være situationer, hvor menneskerettighederne og krigens love skal anvendes parallelt. Det betyder, at stater skal leve op til både krigens love og menneskerettighederne, hvilket vil sige, at der bliver tale om sideløbende forpligtigelser. Menneskerettigheder Som det fremgår af figur 1 under søjlen med menneskerettigheder, er disse opdelt såvel geografisk som interessemæssigt, hvilket de forskellige navne er et godt udtryk for. Det bliver derfor vigtigt at fastlægge, hvorvidt et land har ratificeret den enkelte menneskerettighedskonvention for herigennem at fastlægge, hvad der er gældende for det enkelte land. Som tidligere beskrevet, vil der i denne artikel blive fokuseret på EMRK i relation til Danmark, idet denne vurderes at være mest restriktiv, samt det at den er i besiddelse af egen domstol. EMRK blev underskrevet i Rom den 4. november Dens fulde navn er Konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Konventionen trådte i kraft den 3. september 1953, hvilket er ganske få måneder før grundlovsrevisionen af Grundloven indeholder en række menneskerettigheder og relaterede rettigheder såsom ytrings-, forenings-, forsamlings- og religionsfrihed, ejendomsrettens ukrænkelighed, ret til arbejde og erhverv, personlig frihed (kun for danske statsborgere), boligens ukrænkelighed, undervisning, forsørgelse, prøvelsesretten, dommeres uafhængighed samt ligebehandling uanset trosbekendelse. 15 EMRK er det hidtil eneste menneskeretlige dokument, som er inkorporeret i dansk ret, ved lov nr. 285 af 29. april 1992, og det er således en del af gældende dansk lovgrundlag på samme måde som krigens love. 16 Som beskrevet under punktet om lex specialis er der flere muligheder for samspil mellem menneskerettighederne og krigens love. I forbindelse med internationale væbnede konflikter er der, som det fremgår af figur 1 og som beskrevet i punktet om konventioner og love, ingen tvivl om, at krigens love er meget omfangsrige og detaljerede, hvorfor krigens love som oftest vil være lex specialis i forhold til menneskerettighederne. Men som beskrevet i punktet om lex specialis betyder det ikke, at menneskerettighederne ikke kan finde anvendelse. 14 Ibid. ss Institut for Menneskerettigheder; menneskerettigheder/menneskerettighedernes+gennemf%c3%b8relse+i+dansk+ret. 16 Ibid. 17

18 Menneskerettigheder nu også i krig Under ikke-internationale væbnede konflikter er krigens love mere sparsomme og upræcise, som det også fremgår af figur 1, i særlig grad når det kommer til anvendelsen af militære magtmidler. Samspillet med krigens love skal igen ske ud fra en konkret, individuel vurdering i den enkelte sag. Man kan tale om, at menneskerettighederne som udgangspunkt går hen og bliver lex specialis og dermed den regel, der kommer til at finde anvendelse. Det kan til at underbygge dette også fremhæves, at det fremgår af præamblen til Tillægsprotokol II, at international instruments relating to human rights offer a basic protection to the human person. 17 Jeg vil derfor konkludere, at menneskerettighederne i forbindelse med ikke-internationale konflikter vil være den regulerende faktor, eventuelt suppleret af krigens love på særlige områder og situationer så som egentlige kampsituationer. 18 Dette underbygges også af Isayeva-sagen og Bazorkina-sagen, hvor der er tale om ikke-internationale væbnede konflikter, men hvor EMD udelukkende baserer sine vurderinger på menneskeretslige standarder. 19 På baggrund af ovenstående kan følgende grove konklusion udledes: Under internationale væbnede konflikter vil krigens love være det primære, regulerende regelsæt suppleret af menneskerettighederne, hvorimod det under ikke-internationale væbnede konflikter vil være menneskerettighederne, der er det primære, regulerende regelsæt suppleret af krigens love. FN Sikkerhedsrådsresolutioner Ordene all necessary means fremgår af mange sikkerhedsresolutioner fra FN, når der gives mandat til at løse konflikter rundt omkring i verdenen. Betyder det så, at menneskerettighederne er sat ud af kraft? Som eksempel på resolutioner, hvor formuleringen all necessary means er brugt, kan nævnes Sikkerhedsrådsresolution 687 fra 1991 mod Irak og Sikkerhedsrådsresolution 1973 fra 2011 mod Libyen, men der kunne nævnes mange andre, da det er en meget brugt formulering. Resolutionerne, som Sikkerhedsrådet i FN udarbejder, er juridisk bindende jf. FNpagtens artikel 25, hvoraf det fremgår, at medlemmerne af FN går ind på at anerkende og udføre Sikkerhedsrådets beslutninger i overensstemmelse med pagten. 20 Derudover fremgår det af FN-pagtens artikel 103, at i tilfælde af konflikt mellem de forpligtelser, der påhviler FN-medlemmer ifølge denne pagt, og deres forpligtelser ifølge enhver anden mellemfolkelig overenskomst, går deres forpligtelser ifølge denne pagt forud for de sidstnævnte. På baggrund af ovenstående tekst fra FN-pagten kunne man foranlediges til at drage den konklusion, at menneskerettighederne kan sættes ud af kraft, når man handler i henhold til en FN-Sikkerhedsrådsresolution. Ifølge Marco Sassóli 21 skal teksten i FN- Sikkerhedsrådsresolutionen tolkes i sammenhæng med IHL. 22 Denne tolkning er i tråd 17 Terrorbekæmpelse og menneskeret, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2009 af Peter Veddel Kessing, s Ibid. 19 Ibid. For en mere detaljeret gennemgang af sagerne, se William Abresch, A Human Rights Law of International Armed Conflict. 20 FN pagten: 21 Professor and director of the Department of international law and international organisation of the University of Geneva. 22 The International Legal Framework for Stability Operations: When may International Forces Attack or Detain Someone in Afghanistan?, Marco Sassóli, ss

19 Menneskerettigheder nu også i krig med EMD-dommen i sagen Al-Jedda mod Storbritannien. 23 Af denne dom fremgår det, at Storbritannien i forbindelse med tilbageholdelsen af en engelsk statsborger i Irak ikke kunne tilsidesætte EMRK-artikel 5, selv om der i FN-Sikkerhedsrådsresolution 1546 var brugt formuleringen all necessary means. EMD s afsluttende bemærkning i dommen er, at: In conclusion, the Court considered that United Nations Security Council [UNSC] Resolution 1546 authorised the UK to take measures to contribute to the maintenance of security and stability in Iraq. However, neither Resolution 1546 nor any other UNSC Resolution explicitly or implicitly required the UK to place an individual whom its authorities considered to constitute a risk to the security of Iraq into indefinite detention without charge. In those circumstances, in the absence of binding obligation to use internment, there was no conflict between the UK s obligations under the UN Charter and its obligations under Article 5 1. Given that the provisions of Article 5 1 were not displaced and none of the grounds for detention set out in Article 5 1 applied, Mr Al-Jedda s detention was in violation of Article På baggrund af ovenstående konkluderes det, at EMRK er gældende for Danmark, selv om vi opererer i henhold til en FN-sikkerhedsrådsresolution, hvoraf det fremgår, at all necessary means kan anvendes. Effektiv kontrol Som det fremgår af EMRK-artikel 1, skal staten sikre rettigheder til enhver person, som er under statens jurisdiktion. 25 Med andre ord skal en stat have jurisdiktion over et område, før konventionen er gældende. En stat har, med meget få undtagelser, fuld og ubegrænset jurisdiktionskompetence over eget territorium. Da denne artikel tager udgangspunkt i menneskerettighedernes betydning i forbindelse med væbnede konflikter, bliver det interessant at se på, hvad der skal til, før man kan tale om, at en stat får jurisdiktionskompetence over et andet territorium end sit eget. For at opnå jurisdiktionskompetence over et andet territorium end sit eget, skal en stat udøve effektiv kontrol med et område. Men hvad er effektiv kontrol, og hvornår udøves dette? Dette spørgsmål har været rejst flere gange ved domstolen, men indtil videre har domstolen kun i to tilfælde fundet, at der har været tale om, at en stat har udøvet en sådan effektiv kontrol. 26 Domstolen har dog i forbindelse med domme, hvor der jf. domstolen ikke har været tale om at udøve effektiv kontrol, kommenteret på, hvad den anser, der skal til, før der er tale om udøvelse af effektiv kontrol. Set i et tidsmæssigt perspektiv er det min vurdering, at domstolen har ændret sin holdning til, hvad der skal til for at udøve effektiv kontrol. Denne holdningsændring, samt hvad der skal til for at udøve effektiv kontrol, vil jeg belyse gennem en kort gennemgang af tre sager: Loizidou-sagen, Bankovic-sagen og Issa-sagen. 23 European Court of Human Rights: Tree-year internment of Iraqi civilian by British forces in Iraq violated the European Convention on Human Rights, Press Release issued by the Registrar of the Court, European Court of Human Rights: Tree-year internment of Iraqi civilian by British forces in Iraq violated the European Convention on Human Rights, Press Release issued by the Registrar of the Court, , s Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2011, af Peer Lorenzen, Jonas Christoffersen, Nina Holst-Christensen, Peter Veddel Kessing, Sten Schaumburg-Hansen og Jens Vedsted-Hansen, s Loizidou-sagen og Issa-sagen. 19

20 Menneskerettigheder nu også i krig Loizidou-sagen I Loizidou-sagen, som omhandler Tyrkiets tilstedeværelse på Cypern med en styrke på mere en mand, konkluderede domstolen i sin afgørelse i 1996, at Tyrkiet ydede effektiv kontrol over området i det nordlige Cypern. 27 På baggrund af denne dom kan det konkluderes, at effektiv kontrol kan ydes gennem det at have tropper på jorden i et sådan antal, at man de facto besidder området. Dommen siger ikke noget om, at man skal varetage de forpligtigelser, som en regering normalt ville varetage. Bankovic-sagen I Bankovic-sagen fandt domstolen i 2001 ikke, at landene i North Atlantic Treaty Organization [NATO], der havde gennemført bombninger over det tidligere Jugoslavien, udøvede effektiv kontrol over de personer, der blev dræbt som følge af bombningerne. 28 Sagen vedrørte NATO s bombning af en serbisk radio- og tv-stations hovedkontor i Beograd som led i NATO s luftangreb under Kosovo-konflikten. Som følge af bombningerne blev 16 personer dræbt og yderligere 16 såret. Domstolens begrundelse for at afvise, at der var tale om effektiv kontrol var, at der ikke blev ydet effektiv kontrol over det relevante territorium og dets indbyggere. Domstolen præciserede endvidere, at effektiv kontrol med et område kræver, at der bliver udøvet visse af de beføjelser, som en regering normalt vil udøve på området. 29 I forhold til Loizidou-sagen må afgørelsen i Bankovic-sagen derfor ses som en skærpelse i forhold til, hvad der er påkrævet for at udøve effektiv kontrol over et område. På baggrund af Bankovicsagen kan det konkluderes, at effektiv kontrol med et område nu også kræver, at man udøver visse af de beføjelser, som en regering normalt ville varetage over området. Issa-sagen Sagen vedrører drabet på syv irakiske fårehyrder i det nordlige Irak. Der var ikke enighed mellem klageren og den indklagede stat, Tyrkiet, om sagens faktiske omstændigheder. Ifølge klagerne forlod fårehyrderne deres landsby tæt på den tyrkiske grænse om morgenen den 2. april 1994 for at lede deres fåreflok op i bjergene. Kort tid efter mødte de en gruppe tyrkiske soldater, som på daværende tidspunkt gennemførte militæroperationer i området. Da de tyrkiske tropper den efterfølgende dag forlod området, fandt landsbyens beboere de syv fårehyrder dræbt og lemlæstede. Ifølge klageren havde tyrkerne ca mand i området, og disse var støttet af kampvogne, helikoptere og fly. 30 Den tyrkiske stat bekræftede, at Tyrkiet havde gennemført grænseoverskridende operationer i det pågældende område i perioden fra den 19. marts til den 16. april Operationerne blev gennemført med henblik på at eliminere terrorister, som søgte tilflugt i området. Ifølge det tyrkiske militær havde de ikke været til stede på det pågældende sted 27 Terrorbekæmpelse og menneskeret, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2009 af Peter Veddel Kessing, s Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2011, af Peer Lorenzen, Jonas Christoffersen, Nina Holst-Christensen, Peter Veddel Kessing, Sten Schaumburg-Hansen og Jens Vedsted-Hansen, s Terrorbekæmpelse og menneskeret, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2009 af Peter Veddel Kessing, s Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2011, af Peer Lorenzen, Jonas Christoffersen, Nina Holst-Christensen, Peter Veddel Kessing, Sten Schaumburg-Hansen og Jens Vedsted-Hansen, s