bipsnyt 3 : 14 læs om: 4 bips direktion bliver styrket 7 bips konference: program 28 digitalt byggeri i Vietnam 32 regelbaseret modellering

Transkript

1 bipsnyt 3 : 14 læs om: 4 bips direktion bliver styrket 7 bips konference: program 28 digitalt byggeri i Vietnam 32 regelbaseret modellering

2 what s in it for me? indhold leder bips nyt 3 : 14 2 Lars Coling, formand for bips Vi har sagt det tidligere, og nu viser vi det på bips konferencen: At CCS i stor og lille skala kan bidrage med struktur til den BIM-udvikling, branchen gennemgår i øjeblikket. CCS kan sammen med buildingsmart-værktøjer som IFC og IDM sikre, at informationer fra forskellige kilder beskrivelser, modeller, kalkulationsark, rumdatabaser og meget mere kan kædes sammen på tværs af virksomheder og faser. Det, man kan kalde integreret BIM-samarbejde, og som bl.a. den engelske keynotespeaker Richard Waterhouse fortæller mere om. Leder 2 what s in it for me? Nyt 4 bips direktion bliver styrket 6 ny forskning 6 hvordan skal bips udvikle sine værktøjer fremover? 7 bips konference: program 12 revideret Lagstruktur og Tegningsstandarder 13 hvad har bips gang i? 14 kort nyt 4 7 indhold bips nyt 3 : 14 3 Samtidig kan CCS helt lokalt hjælpe den enkelte virksomhed internt fx med at få styr på de mest gængse bygningsdelstyper gennem en simpel typeidentifikation. 16 inspiration fra fem kontinenter cuneco 18 CCS til eksamen på DTU uddannelsesinstitutioner underviser i CCS På årets bips konference møder du en række virksomheder, der i stor eller lille skala er begyndt at bruge CCS og buildingsmart-værktøjer som IFC og IDM til at skabe struktur på projekterne. 22 1,3 mio. kr. mere til byggeriets digitale kompetenceudvikling 24 nye udgivelser fra cuneco Cases 25 nu skal buildingsmart International være mere strømlinet 1 Du kan høre om EKJ og Lundgaard & Tranberg, der med CCS og en IDM har reduceret arbejdet med Be10-beregninger betragteligt. 28 dansker implementerer BIM i Vietnam 32 regelbaseret modellering sætter hastighedsrekord 28 2 Om BIG, der har udmøntet en BIM-strategi, hvis hovedgreb er, at intet program kan alt, og at man i stedet med IFC og openbim bygger bro mellem en serie af programmer. Udstillercases 36 projektdatabase samler BIM-data og giver overblik i Sigma 38 kommunikation og samarbejde i byggeprojekter 3 Eller om MT Højgaard, der fortæller, hvordan de bruger bips mangelstandard til at registrere fejl og analysere dem, så de kan undgås fremover. Når virksomhederne vælger at arbejde med struktur, er det, fordi de vurderer, det kan betale sig. Og det er netop konferencens kerne: Hvordan fælles standarder bidrager til en sund forretning. Eller blot: What s in it for me? Kom til Nyborg d. 15. september, og hør, hvordan dine kolleger fra andre virksomheder besvarer det spørgsmål. Forside: Den nye undervisningsbygning 324 på DTU (foto: Stamers Kontor) bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 2014 Oplag: Redaktion Lars Coling, formand for bips, ansvarshavende Gunnar Friborg, bips Stig Neumann, bips Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret. Sekretariat for bips Gunnar Friborg Inge Kobberø Helle Petersen Stig Neumann Kim Streuli Solveig Einarsson bips Lyskær Herlev Telefon bips@bips.dk Sekretariat for cuneco Torben Klitgaard Søren Spile Maja Skovgaard Anne Gram Mette Øbro Jesper Salling Nielsen Kristine Dysgaard Design og grafisk tilrettelæggelse Tryk Rosendahls ISSN Bestyrelse Lars Coling (formand), Holm & Grut Arkitekter Niels Ole Karstoft (næstformand), Alectia Bent Feddersen, Rambøll René Kjærsgaard- Nielsen, Julius Nielsen og Søn Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ Aksel Frandsen, Kirkebjerg Christian Koch, Aarhus Universitet Kristian Hagemann, Gottlieb Paludan Peer Leth, Troldtekt Iben Koch, Rudersdal Kommune

3 Tekst: Lars Coling, formand i bips Foto: Black Squid bips direktion bliver styrket Hidtil har bips kun haft én direktør, men fra 1. september udvides og ændres direktionen, så vi nu har en administrerende direktør og en teknisk direktør. 4 Ændringen skal ses som kulminationen af den forandringsproces, bips gennemfører i disse år under overskriften Det ny bips. En omstilling, der blev præsenteret på generalforsamlingen i år, og som bl.a. forandrer rammerne for bips-medlemskab og bipsabonnementer. annonce bips nyt 3 : 14 5 Med de to specialiserede direktørposter får foreningen den sekretariatsmæssige pondus, der er nødvendig, når vi skal realisere omstillingsplanerne og honorere stigende forventninger til bips. Arbejdsdeling Torben Klitgaard bliver som administrerende direktør ansvarlig for den overordnede ledelse af bips. Det handler om strategi, ledelse, kommunikation og fundraising til udviklingsprojekter samt politisk dialog og interessevaretagelse. Gunnar Friborg bliver som teknisk direktør ansvarlig for foreningens faglige dimensioner: udvikling og drift af værktøjer og koordinering med internationale miljøer som buildingsmart og ISO. Det er et stort aktiv for foreningen, at Gunnar Friborg fremover kan koncentrere sig udelukkende om det faglige og tekniske. Stillingerne er vidt forskellige, og det samme er de to profiler, der nu besætter dem. Torben og Gunnars kompetencer supplerer hinanden godt, og det er en fornøjelse som formand at kunne annoncere denne styrkelse af bips direktion. Teknisk direktør Gunnar Friborg var i 17 år en del af Arkitektfirmaet Friborg og Lassen først som ansat, siden som partner og direktør. I 5 år løste han konsulentopgaver for bips, Voldgiftsnævnet, SBS/GI, Erhvervs- og Byggestyrelsen, FRI og Danske Ark, inden han i 2005 blev direktør i bips. Gunnar er arkitekt MAA, byggeøkonom og Chartered Surveyor FRICS. Administrerende direktør Torben Klitgaard var udviklings chef i Dansk Byggeri i 8 år og videns- og teknologichef i Arkitema i 3 år, inden han i 2011 blev projektdirektør for cuneco. Han har desuden i regi af virksomheden LinKS Advice rådgivet bl.a. private og offentlige virksomheder i strategi, organisationsudvikling og ledelse. Han er oprindelig økonom og har siden gennemført en MBA i byggeri ved CBS. THE YEAR IN INFRASTRUCTURE 2014 CONFERENCE Next Practices for Advancing BIM November 4 6, 2014 I Hilton London Metropole I London, UK Join the world s leading executives in the world of infrastructure design, construction, and operations for this unique conference. To learn more and to register, visit:

4 Tekst: Christian Koch, Chalmers tekniska högskola Tekst: Mette Øbro, bips/cuneco ny forskning: Hvordan påvirker byggeinformationsstandarder innovation i hospitalsbyggeri? hvordan skal bips udvikle sine værktøjer fremover? 6 Et fællesnordisk forskningsprojekt skal afdække, hvordan byggeinformationsstandarderne i CCS fremmer og eller hæmmer innovation i hospitalsbyggeri. Innovation i hospitalsbyggeri er vigtigt, fordi er med til at fremtidssikre hospitalerne, og innovation er muligt, fordi hospitalsprojekterne ofte har en størrelse, der tillader innovative tilgange. Hvordan påvirker standardisering innovation? Projektets første fase er et litteraturstudie af sammenhængen mellem standarder og innovation. Hvor ældre forskningsresultater så standarder som en forhindring for innovation, påpeger mange nye studier mulighederne. Samtidig er der en stigende international forståelse for, at standarder har begrænset levetid, og at flere/mange standarder skal sameksistere i et domæne som byggeriet. Vurdering af opnået innovation Projektet vil på udvalgte dele af tre hospitalsbyggerier vurdere effekten af anvendelse af standarderne i CCS. Ikke alle cases er endnu fastlagt, men den danske case bliver Gødstrup hospitalsbyggeriet, der også tidligere har anvendt CCS. Projektets titel: Building Information Standards for Innovation in Public Procurement of Buildings (BISI). Finansiering: Budget på 4,5 mio. norske kroner finansieret af Nordic Innovation og af projektdeltagerne. Projektdeltagere: Norges teknisknaturvitenskapelige universitet, Chalmers tekniska högskola, K-Jacobsen A/S, Betech Data, Region Midtjylland, Region Skåne, Eliassen og Lambertz- Nilssen, COWI Norge mfl. Også bips støtter projektet. Tidsramme: 2014 efterår 2016 Som et led i de forandringer, bips i øjeblikket gennemlever som konsekvens af cuneco-projektet, bliver bips udviklingsmodel gentænkt. Første skridt var to åbne workshops i København og Aarhus i juni. Her gav 22 bips-medlemmer input til, hvordan bips fremover skal udvikle sine værktøjer. Diskussionen havde følgende hovedpointer: Produktudviklingen skal foregå mere effektivt bips skal inddrage brugerne tidligere i udviklingsprocessen Det skal være nemmere at give feedback Flere brugertests Release af prototyper bips skal formidle sine værktøjer bedre med flere vejledninger og eksempler bips skal gøre op med one size fits all og lave anbefalinger til, hvordan bips værktøjer kan anvendes på store hhv. mindre projekter Læs hele opsamlingen af diskussionen på bips.dk/ node/3763. Du kan stadig give din mening til kende, enten på en af bips konferencens sessioner eller på met@bips.dk. Den nye udviklingsmodel bliver udarbejdet i løbet af efteråret og forventes indført pr FÆLLES STANDARDER: WHAT S IN IT FOR ME? På årets bips konference møder du mindst 25 virksomheder, der bruger CCS og buildingsmart-værktøjer som IFC og IDM til at skabe struktur på informationerne i projekterne. 7

5 program bips konference 2014 WHAT S IN IT FOR ME? Tegnestue styrker I et i BIM Bjerg Arkitektur har arbejdet strategisk med BIM siden Nu implementerer de CCS. Ikke fordi de endnu har mødt krav om det nye klassifikationssystem, men fordi de mener, at CCS understøtter selve struktureringen af informationerne i BIMpro cessen. Arkitektfirmaet har særligt fokus på energidata og mængder. Her ser de, at der er værdi at hente her og nu. Hør om tegnestuens arbejde med BIM og CCS, og hvordan de arbejder frem mod at koble bygningsmodeller og beskrivelser. Kenneth Højbjerg, Bjerg Arkitektur 2 Intelligent mangelhåndtering hos MT Højgaard bips-standarden for mangelhåndtering har skabt grobund for MT Højgaards arbejde med strukturerede mangeldata og har fungeret som løftestang for en række analyser. Disse analyser bidrager med indsigt og værdifuld ny viden i arbejdet med mangler i byggeriet. Hør, hvordan MT Højgaard har øget videns- og kompetenceniveauet med intelligent mangelhåndtering, og hvordan det er blevet omsat til øget produktivitet i entreprenørvirksomheden. Nicholas Holst, MT Højgaard 3 Objektet og dets informationer Tilsammen kan CCS Klassifikation, Identifikation og Egenskaber bidrage til at holde konsistens i informationerne om et objekt på tværs af bygningsmodeller og projektmateriale. Når først objektet og dets informationer indgår i bygningsmodellen, giver det en lang række fordele. Fx når der skal sorteres i data til forskellige formål, når der skal trækkes mængder ud, laves energiberegninger mv. Her får du en lavpraktisk introduktion til, hvordan du strukturerer informationer om et objekt med tre helt centrale dele af cuneco classification system. Michael Blom Søefeldt, COWI Registrering og morgenkaffe 9.00 Velkomst v. Gunnar Friborg, bips 9.10 Integreret BIM: Keynote v/ Richard Waterhouse, adm. direktør i RIBA Enterprises, UK Både i Danmark og i udlandet går udviklingen mod integreret BIM, hvor informationer kædes digitalt sammen på tværs af forskellige af bygningsmodeller, beskrivelser, bygningsdelsdatabaser mv. Storbritannien er blandt frontløberne. Her har regeringen fremlagt en ambitiøs, fireårig strategi, hvor de bl.a. stiller krav til de britiske virksomheder om fully collaborative 3D BIM med tilhørende digitaliserede informationer. Målet er bl.a. at reducere omkostningerne i offentligt byggeri med 20 % i Men hvordan udfordrer integreret BIM normerne i branchen? Og hvad skal der til for at opnå fuldt integreret BIM? Richard Waterhouse er tæt på BIM-udviklingen i Storbritannien, og her giver han sit bud What s in it for me? Keynote v/ Torben Klitgaard, bips bips står med en række nye fælles værktøjer til branchen i form af cuneco classification system, når det store udviklingsprojekt cuneco slutter ved udgangen af Overordnet set er det fælles grundlag skabt for, at CCS sammen med andre bips- og buildingsmart-værktøjer mv. kan være med til at kæde informationer digitalt sammen på tværs af branchen. Men hvad kan de fælles standarder gøre nu og her for den enkelte virksomhed? Og hvordan kommer din virksomhed i gang? Det svarer Torben Klitgaard på i sin keynote-tale, hvor han også fortæller, hvordan Det ny bips kommer til at se ud for bips medlemmer og abonnenter i tiden efter cuneco-projektet. SPOR Kaffepause i udstillingen Bygningsdelsdatabase sikrer konsistens på tværs af bygningsmodeller På byggeriet af Nyt OUH har totalrådgiver Medic OUH opbygget en central bygningsdelsdatabase, der sikrer, at de bygningsdele, der bruges på tværs af projektets forskellige fagmodeller, er konsistente. Systemet er fuldt inte greret med Revit, så alle objekter, der anvendes i Revit-modellerne, er godkendte og klassificerede med CCS. På sigt skal systemet udvides med et beskrivelsesmodul og bruges til nemt at opsamle drift- og vedligeholdelsesinformationer til aflevering. Se, hvordan totalrådgiveren håndterer de mange informationer om bygningsdelene. Michael Porskær, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma SPOR 2 Optimering af kommunale kvadratmeter Hvidovre Kommune er i gang med Projekt Bygningsdata, hvor de med stringent navngivning af tegnings materiale og rum vil effektivisere samarbejdet internt i kommunen og med deres eksterne rådgivere. De har valgt at klassificere informationerne om deres tegninger og rum med A104 og CCS. Informationerne samles i et centralt driftssystem, som skal gøre det enkelt at trække data ud til analyser og beregninger af kommunens bygningsarealer, kapaciteten i daginstitutioner osv. Hør, hvordan Hvidovre Kommune har grebet digitaliseringsprocessen an. David Petersson og Mathias Christiansen, Hvidovre Kommune 2 SPOR 3 3 Debat: Hvordan får vi et bedre bips? Hvordan kan bips fremover bedst muligt udvikle de produkter, branchen har behov for? Hør om resultaterne fra to værkstedsmøder med bipsmedlemmer, der blev afholdt i juni, og deltag selv i debatten om, hvordan vi får et bedre bips. Både bips-medlemmer og ikke-medlemmer er velkomne i debatten. Ordstyrer: Torben Klitgaard, bips Rokeringspause FROKOSTBUFFET I RESTAURANTEN Sådan opbygger vi vores objektbibliotek ALECTIA har opbygget et objektbibliotek for at sikre konsistens i informationerne på tværs af projekter. Nu får alle objekter tilknyttet CCS Klassifikation, Type-identifikation og Egenskaber. Målet er at være på forkant med at skabe sammenhæng i projektmaterialet. Se, hvordan ALECTIA tilknytter informationerne til objekterne, og hør om de fordele, det giver, når informationerne om objekterne er struktureret, allerede før virksomhedens byggeprojekter går i gang. Jette Bakgaard Stolberg, ALECTIA Standarder danner grundlag for automatisk energiberegning Ingeniørerne er sluppet for tunge manuelle opdateringer af Be10- energiberegningen på klimaskærmen af Copenhagen Plant Science Center. BYGST har udarbejdet en IDM, hvor arkitekterne skal anvende klassifikation af rum og klimaskærmen i arkitektmodellen med det formål at kunne foretage automatisk energiberegning og arealopmåling. Tilsammen danner det grundlaget for at foretage automatiske opdateringer af energiberegningerne med en BIM-checker, hver gang bygningsmodellen ændres. Marianne Thorbøll, Bygnings styrelsen, Johannes Utoft Christensen, EKJ rådgivende ingeniører og Nanna Snog, Lundgaard & Tranberg Arkitekter 5 år med OpenBIM og IFC NCC Construction A/S har gennem en årrække haft stærk fokus på at implementere Virtual Design & Construction (VDC) i organisationen. Frank Hollinger fra NCC Construction A/S giver en frisk statusrapport efter 5 års daglig brug af IFC-standarden. Du vil se eksempler fra det daglige arbejde med IKT-aftaler, BIM-modeller, konsistensog kollisionskontrol, mængdeudtræk, produktion (4D), og høre, hvordan en gennemgribende digitalisering gavner selve forretningen og ikke mindst samarbejdet med parterne. Frank Hollinger, NCC Sådan kan bygningsmodeller øge projektkvaliteten På byggeriet af Patienthotellet på Rigshospitalet vil man have friheden til at arbejde i de programmer, der giver bedst mening til de enkelte formål. De bruger det åbne filudvekslingsformat IFC til at udveksle informationer mellem programmerne. Det er med til at løse grænsefladeproblematikker mellem bygherre, rådgivere og entreprenører. Hør, hvordan det har bidraget til at skabe større transparens og risikoafdækning i forbindelse med bygherrerådgivers granskning og entreprenørens tilbudsgivning. Thorsten Falk Jensen, NIRAS Revisioner af bips-værktøjer: Hvad er det nye? A104 Dokumenthåndtering, bips lagstruktur og tegningsstandarden for VVS og ventilation er blevet revideret. Revisionen af A104 skal gøre det enklere at navngive dokumenter og oprette mappestrukturer, mens der er skabt bedre sammenhæng mellem tegningsstandarden og lagstrukturen. Hør, hvordan værktøjerne er blevet ændret og optimeret. Jens Kristian Lund Birkmose, COWI og Charlotte Lund-Poulsen, Holm & Grut Arkitekter Fremtidens beskrivelsesværktøj bips beskrivelsesværktøj, der er baseret på en analog platform, har eksisteret siden Med udviklingen af CCS og en referencedatabase er der nu skabt grundlag for digitalisering af beskrivelsesværktøjets data. Informationer vil blive tilknyttet bygningsdele i form af egenskaber, der kan anvendes af forskelligt software og videreføres, sorteres og genbruges af forskellige aktører, fx entreprenører, producenter og driftsorganisationer. Der kan fx skabes digital sammenhæng mellem informationerne i tilbudslister, arbejdsbeskrivelser og bygningsmodeller. Via et digitalt værktøj bliver det muligt at generere bygningsdelsbeskrivelser ved brug af egenskaber. Hør om beskrivelsesværktøjets udvikling. Bent Feddersen, Rambøll, formand for bips beskrivelsesforum Rokeringspause rokeringspause

6 14.10 SOFTWARETIMEN: UDSTILLERNE PRÆSENTERER CASES OG PRODUKTER kaffepause i udstillingen rokeringspause Klare krav til driftsdata allerede i udbuddet Allerede inden udbuddet af om- og tilbygningerne af m 2 på University College Lillebælt er der klare krav om de data, der skal afleveres til drift. Bygherre og bygherrerådgiver har modelleret et af UCL s eksisterende byggerier i 3D og struktureret informationerne om rum og bygningsdele i modellen med CCS. Data er efterfølgende overført til FM-programmet. Ud fra disse erfaringer har byg- og driftsherren på forhånd defineret, hvilke krav de vil stille til de kommende ombygninger. Hør om processen med at strukturere informationerne og definere krav til driften tidligt i byggeprocessen. Helle Ravn, UCL og Kim Jacobsen, K-Jacobsen A/S Klassifikation binder udbud-tilbudsprocessen sammen SlothMøller er blandt de første, der har brugt CCS. Det var et krav fra BYGST ifbm. moderniseringen af de gamle 70 er-laboratorier på Syddansk Universitet i Odense. Hør, hvordan CAD-ansvarlig Maria Bager Olesen har håndteret og koordineret klassifikationen og identifikationen af konstruktioner, vvs og el i fagmodellerne. Og hvordan det bl.a. har gjort, at rådgiverne tidligt i processen fik overblik over projektet og kunne trække mængder ud til tilbudslisterne. Maria Bager Olesen, SlothMøller rokeringspause BIM og 1 konceptuelt design 2 BIG har valgt at redefinere deres BIM-strategi. De satser ikke længere på, at kun ét BIM-program skal kunne løse alle opgaver. I stedet har de har valgt en fleksibel arbejdsmetode, hvor de undervejs i design og projektering benytter de værktøjer, der løser de enkelte opgaver bedst. Filudvekslingen mellem programmerne foregår med IFC. Hør om BIGs strategi for at skabe et optimalt workflow for de konceptuelle arkitekter i virksomheden fra programmering, første skitse og igennem hele projekteringen. Jakob Andreassen, BIG Bygherrekrav og fælles standarder løfter anlægsbranchen Den nye højhastighedsbane fra København til Ringsted er det første anlægsprojekt, hvor bygherren med udgangspunkt i state of the art technology har defineret krav til leverance af 3D digitale data. Kravene dækker samarbejdet mellem forskellige parter og skal sikre sømløs informationsdeling. Hør om bygherrens krav, og hvordan rådgiveren og entreprenøren har håndteret det. Hør også om initiativet Det Digitale Anlæg, som udvikler en række fælles standarder, vejledninger og beskrivelser for anlægsbranchen. Jette Aagaard, Banedanmark, Poul-Erik Olsen, Barslund og Anders Høgdal Larsen, Grontmij Nye digitale services fra bips Roundtable: Hvor er byggeriets nye forretningsområder? Hvordan kan byggeriets virksomheder gribe de digitale værktøjer og skabe nye forretningsområder? Det diskuterer en række af dansk byggeris topdirektører: Christian Listov-Saabye, adm. direktør, MOE Flemming Engelhardt, adm. direktør, DATEA Jakob Kurek, partner, Henning Larsen Architects Michael Schwartz, adm. direktør, Betech Data Mogens Nielsen, adm. direktør, Saint-Gobain ISOVER A/S Thomas Barslund, adm. direktør, Barslund Ordstyrer: Torben Klitgaard, bips 3 bips er i gang med en omfattende digitaliseringsproces, hvor alle værktøjer både de velkendte fra bips og de nye, der er baseret på CCS bliver til enkle digitale services. Se de første udgaver af værktøjerne i interaktiv digital form, og hør om, hvilke værktøjer du kan forvente i den nære fremtid. Fx et værktøj til automatisk navngivning af dokumenter og oprettelse af mappestrukturer og services, der kan generere eller aflæse klassifikation, identifikation og egenskaber for objekter. Og meget andet. Søren Spile, cuneco Stil krav til driftsinformationer med ny standard Rum er ofte den informations bærende enhed, når der skal planlægges arealer, rengøring, forsyning mv. i driften. I dette indlæg vil du se, hvordan informationerne om rum kan håndteres med CCS Egenskaber fra den indledende kravstillelse til driften. Og du vil høre om den nye CCS-standard, som hjælper bygherren til at stille krav om driftsinformationer, og samtidig klargør, hvad rådgiveren skal aflevere. Kjeld Svidt, Aalborg Universitet og Søren Spile, cuneco bips konferencen september, Nyborg Strand Pris pr. person: kr. ekskl. moms KEYNOTE: RICHARD WATERHOUSE Richard Waterhouse har siden 2004 været administrerende direktør i RIBA Enterprises, som er den kommercielle del af the Royal Institute of British Architects. RIBA Enterprises udbyder informationsløsninger og BIM-relaterede services under navnet the National Building Specification (NBS). Richard har en længere historie i NBS, senest som administrerende direktør. Richard er oprindeligt uddannet arkitekt og har arbejdet i en række arkitektvirksomheder, hvor han var blandt de første til at arbejde med CAD. Richard er i øjeblikket formand for den britiske standardiseringskomité, B555, og han var indtil for nylig formand for The International Construction Information Society, ICIS, som bips også er med i. Foto: RIBA Enterprises Tilmeld dig på conferencemanager.dk/ bips2014 UDSTILLERE PÅ KONFERENCEN Betech Data Byggeweb Caretaker CAD-Q Dalux Datanet Cloud Solution Exigo Informi GIS LE34 MainManager NTI CADcenter Sigma Estimats Ajour System A/S Strusoft TEKLA Vester Kopi DRINKS, NETWORKING OG STÅENDE TAPAS I UDSTILLINGEN LODTRÆKNING AF UDSTILLERCHECK OG TAK FOR I DAG V/GUNNAR FRIBORG bips konference 2014 afholdes i samarbejde med cuneco

7 Tekst: Jette Bakgaard Stolberg, ALECTIA revideret Lagstruktur og Tegningsstandarder bips har revideret to værktøjer på CAD-området: Lagstrukturen og Tegningsstandarderne for VVS og ventilation. Begge dele har været i høring henover sommeren. Tekst: Stig Neumann, bips/cuneco hvad har bips gang i? bips allokerer hvert år godt 6 mio. kr. til faglige udviklingsprojekter, og hvis man tæller det store cuneco-projekt med er tallet 12 mio. kr. Her får du en liste over de igangværende bips-projekter. Alle projekterne på listen er finansieret og bemandet. Læs mere om hvert projekt på bips.dk under Viden og udvikling Projekter. 12 Tegningsstandarderne består af 7 dele. Del 1-4 blev revideret i Nu er del 5 (VVS og ventilation) blevet revideret, og senere på året følger del 6 og 7 (el og bygningsautomation). bips Lagstruktur er også revideret, og de to revisioner skal ses i sammenhæng. Kort sagt kan Tegningsstandarderne nu stå alene. Der er indført et nyt afsnit, Det grafiske udtryk, der beskriver linjetykkelse og farve fx at køling frem og køling retur har to forskellige farver, men samme tykkelse og samme linjetype. Det var oplysninger, man tidligere kun kunne finde i Lagstrukturen, men som altså nu indgår i Tegningsstandarderne, som dermed kan stå alene. Ændringen skyldes, at meget af det CAD-/BIMsoftware, der i dag findes på markedet, ikke bruger lag. Hvis man arbejder i sådan et system, kan man nu helt undlade at bruge Lagstrukturen og kun bruge Tegningsstandarderne. Et andet nyt tiltag i Tegningsstandarderne er angivelser af, hvordan udvalgte bygningsdele skal vises i en 3D-model. Det indgik ikke i de gamle Tegningsstandarder fra De reviderede Tegningsstandarder fastslår også, hvad forskellige tegningstyper bør indeholde. Fx hvad der skal optræde på en teknikrumstegning. Det har der ikke været standarder for tidligere. Ændringer i Lagstrukturen Symbolikken er blevet ensartet på tværs af fag. Fx er symbolikken for beton nu ens, uanset om ansvarsområdet er arkitektur eller beton. Også 5. position i lagnavnet er, hvor det har været muligt, ensartet på tværs af fag. Endelig er lagenes farver i nogle tilfælde, primært på VVS-siden, udnyttet bedre. Justeringerne i Lagstrukturen er resultatet af de tilbagemeldinger, der er kommet i løbet af årene siden sidste revision i De reviderede udgaver bliver offentliggjort, når kommentarerne fra høringen, der sluttede d. 28. august, er indarbejdet. maj 2014 c del 5 vvs og ventilation juni 2014 c 211 lagstruktur 2014 cad tegningsstandarder cad lagstruktur Tegningsstandarder (del 5) og Lagstruktur er blevet revideret CAD Opdeling af 3D-modeller Hvordan opdeler man bedst bygningsmodeller? Dette projekt udmønter anbefalinger og gode råd. Opdatering af tegningsstandarder for elinstallationer (del 6) og bygningsautomatik (del 7) Tegningsstandardernes del 1-5 er allerede blevet revideret. De sidste to dele er på vej. Aftale og kommunikation Forprojekt til revision af IKT-specifikationerne IKT-specifikationerne skal gennemgå en grundlæggende form- og indholdsmæssig revision. Dette forprojekt udmønter en række anbefalinger til den store revision. Revision af A104 Dokumenthåndtering A104 bliver justeret i forhold til cuneco-resultater og brugerinputs, særligt fra entreprenør- og driftssiden. Fordeling af ydelser og ansvar ved projektering, leverance og montage af glasfacader og tage Hvem projekterer hvad i forbindelse med glasfacader og -tage? Projektet udmønter en pendant til bips A113, der fastlægger tilsvarende projekteringsydelser på betonområdet. buildingsmart buildingsmart Netværksmøder Hvert år holder building- SMART netværksmøder. Det seneste om erfaringer med IFC, som sammenfattes i en rapport. Beskrivelser Handlingsplan Hvordan skal Beskrivelsesværktøjet udvikles de kommende år? Hvordan bliver det fx påvirket af BIM og digitalisering? Dette projekt lægger strategien. Opdatering af Byggesagsbeskrivelse og Plan for sikkerhed og sundhed Øget fokus på arbejdsmiljø og vejrligsforanstaltninger har skabt behov for, at byggesagsbeskrivelsen og Plan for sikkerhed og sundhed bliver opdateret. HVORDAN BLIVER ET PROJEKT VEDTAGET? bips faglige fora formulerer ideer til nye udviklingsprojekter. I foraene sidder omkring 40 personer fra branchens virksomheder. bips styregruppe, der består af 7 mand ligeledes fra branchens virksomheder, beslutter, hvilke projektforslag der skal realiseres. Revision af ventilationsbeskrivelsen Revision af beskrivelsen fra Revision af bygningsinstallationer Revision af beskrivelsen fra Referencedatabase Beskrivelsernes referencer til normer, standarder og anvisninger bliver samlet i én database, hvor de er lette at overskue og vedligeholde. Gennemgang af referencer I forbindelse med etableringen af Referencedatabasen (se ovenfor) bliver samtlige referencer, der optræder i bips beskrivelser, gået igennem. Sprinklingsbeskrivelse Ny arbejdsbeskrivelse Kølingsbeskrivelse Ny arbejdsbeskrivelse Kontrolanvisning Projektet definerer de begreber, der knytter sig til kontrol, og forbedrer rammerne for at fastlægge kontrol, kontroludbudsplan og kontrolplan. El-arbejder illustrationer og vejledning bips overtager indholdet af TEKNIQ og FRIs bog Elarbejder Illustrationer og vejledning, opdaterer indholdet og stiller det til rådighed digitalt. Bogen rummer i dag 400 illustrationer af best practice inden for elarbejde. Byggetolerancer Projektet udmønter en fælles forståelse af tolerancer på tværs af fag og skaber et toleranceværktøj. Struktur for installationsbeskrivelser Installationsfagene udvikles hastigt, og der er integration på tværs af traditionelle faggrænser. Det skal afspejle sig i bips installationsbeskrivelser, og dette projekt definerer hvordan. cuneco cuneco-projektet udvikler standarder på fire områder: klassifikation, egenskabsdata, informationsniveauer og måleregler. Teknisk set er cuneco et bips-projekt på linje med andre bips-projekter, det er blot langt større. 13

8 deltag i Den Danske BIM Survey 2014 notat om it-kompetencekrav i udførende virksomheder IKT-bekendtgørelsen og IFC: Best practiceguide byggeriets begrebskatalog som app ny mangellistepublikation 14 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde august 2014 U 106 anvisning digital mangelinformation 15 Hvor fremskreden er digitaliseringen i den danske byggebranche? Hvor mange virksomheder arbejder fx objektorienteret, og hvor udbygget er sammenhængen mellem tegninger, bygningsmodeller og beskrivelser? bips gennemfører i øjeblikket spørgeskemaundersøgelsen Den Danske BIM Survey Den henvender sig bredt til byggeriets medarbejdere, ikke blot til BIM-koordinatorer, og resultaterne bliver fremlagt til efteråret. Deltag i undersøgelsen på bips.dk/node/3749. Der er en ipad på højkant blandt dem, der besvarer spørgeskemaet. De udførende virksomheder har over en bred kam ikke taget it til sig i samme tempo som rådgiverne. bips Udførelsesforum belyser i et nyt notat, hvilke it-kompetencer de udførende virksomheder og deres medarbejdere forventes at have, og hvilke udfordringer der er forbundet med forventningerne. Mulige løsninger på de 14 udfordringer nævnes kort og kan blive fulgt op af konkrete aktiviteter. Notatet beretter bl.a. om, at entreprenørerne sjældent er med til at definere, hvilken software man bruger på et projekt. IFC indgår som et krav i IKTbekendtgørelsen både i projektkonkurrencer, ved projektering, udførelse, udbud og aflevering. Hvordan man håndterer kravene var emnet for et buildingsmart-netværksmøde i maj med indlæg fra en bygherre, en rådgiver, en entreprenør og en driftsherre. Der bliver nu lavet en opsamling fra mødet i form af en best practice-vej ledning for IFC i IKTbekendtgørelsen. Vejledningen udarbejdes i samarbejde med deltagerne fra netværksmødet og tilrettelægges som et kortfattet, dynamisk dokument. Byggeriets begrebskatalog definerer en række centrale begreber på tværs af bips og cunecos værktøjer. Nu er begrebskataloget tilgængelig som gratis app til både Android og OSX. Webudgaven ligger på byggerietsbegrebskatalog.dk. bips har hidtil haft to mangellistepublikationer: U104 og C207 fra henholdsvis 2011 og Nu kommer U106 Digital mangelinformation, som dels afløser de to foregående mangellistepublikationer, dels er udvidet med bl.a. krav til digital mangelinformation i IKT-bekendtgørelser og krav til indberetning af evalueret mangelinformation til myndigheder. Alle medlemmer af bips har adgang til den nye publikation.

9 Tekst: Stig Neumann, bips inspiration fra fem kontinenter bips-lignende organisationer fra hele verden mødes hvert år og drøfter de tendenser og udfordringer, der knytter sig til informationsstrømmene i byggeriet. Her får du et overblik. HVAD ER ICIS? International Construction Informations Society (ICIS) består af 17 bips-lignende organisationer fra 5 kontinenter. De mødes hvert år til en konference og udgiver med mellemrum rapporter. 16 bips tekniske direktør Gunnar Friborg var sammen med projektleder Solveig Einarsson i Tallinn til årets ICIS-konference. Nu udpeger Gunnar Friborg nogle af de tendenser, der går på tværs af landegrænser. Trend 1: Mange lande reviderer klassifikationen Mange lande er i gang med at revidere deres klassifikationssystem, ligesom vi gør i Danmark med CCS fx England, Finland og USA. Det betyder også, at mange er optaget af mapping mellem gamle klassifikationer og nye. Mapping er bestemt et stort emne internationalt. Der er ingen smarte løsninger, det er bare hårdt arbejde med at sætte klassifikationssystemerne op ved siden af hinanden. Det arbejde er også i gang i Danmark, hvor CCS bliver mappet til SfB og DBK. Rapporten kan læses på goo.gl/u1d6t1. Trend 3: Avancerede beskrivelsessystemer Der er et stort spænd i de beskrivelsessystemer, man bruger i forskellige lande. I den ene ende af spektret er de systemer, der minder om de såkaldte generalbeskrivelser, vi engang brugte i Danmark. Så er der de beskrivelsessystemer, der er bygget op omkring bygningsdelsbeskrivelser. bips beskrivelsessystem B1.000 hører til den gruppe. Og endelig er der de avancerede systemer, hvor bygningsdelene er beskrevet med parametriske egenskaber. Kun få lande man bruger parametriske egenskaber i beskrivelserne. Norge er ét af de lande. I Danmark bevæger vi os også i den retning med CCS Egenskaber. Læs mere på icis.org. 17 Mange lande er i gang med at revidere deres klassifikationssystem, ligesom vi gør i Danmark med CCS fx England, Finland og USA Der kommer også et arbejde med at mappe de enkelte landes klassifikationssystemer med hinanden. Det arbejde finder sted i regi af buildingsmart Data Dictionary. Når vi er færdige med CCS, har vi mulighed for at lægge det ind i Data Dictionary. Trend 2: Beskrivelser og BIM Mange lande undersøger linket mellem bygningsdelsbeskrivelser og objekter i en bygningsmodel. Det findes der ikke en standard for. En tværgående gruppe i ICIS har skrevet en rapport, der kortlægger syv måder at etablere den sammenhæng. Syv måder, som man ser brugt i praksis i ICIS-medlemslandene. Rapporten anbefaler to af metoderne, der kort fortalt kombinerer en klassifikationskode og en identifikation. Bliver indsigterne fra ICIS omsat til konkrete aktiviteter i bips? Sekretariatet har skrevet en rapport, som bliver afleveret til bips fora, som er de organer, der foreslår, hvilke udviklingsprojekter bips gennemfører. På den måde kan de internationale aktiviteter være med til at præge udviklingsarbejdet i Danmark. Andre internationale trends Styrket producentsamarbejde: I mange lande handler det om at bringe producenternes data i spil. Renovering: Krisen har gjort, at der flere steder er fokus på renovering. I Finland udgør renovering 50 % af branchens aktiviteter. Tablets på byggepladsen: Flere store entreprenører er optaget af at skabe let adgang til projektinformationer på byggepladsen gennem tablets og apps. 17 bips-lignende organisationer diskuterede byggeriets informationsstrømme på årets ICIS-møde i Tallinn.

10 Tekst: Stig Neumann, bips/cuneco CCS til eksamen på DTU DTU har testet CCS Klassifikation af rumanvendelse på en ny undervisningsbygning. Nu foreligger resultaterne. Har CCS bestået prøven? cuneco bips nyt 3 : Forestil dig et eksperiment: En person, der ikke kender CCS, bliver bedt om at klassificere en uddannelsesbygnings rum efter anvendelse. Vil det lykkes? Og imødekommer CCS, der retter sig mod hele byggesektoren, de specifikke behov man har på en uddannelsesinstitution? DTU har sammen med NIRAS gennemført et afprøvningsprojekt, der blandt andet besvarer disse spørgsmål. I centrum for projektet var en ny m 2 undervisningsbygning, hvis rumanvendelse skulle klassificeres med CCS og efterfølgende forankres i DTU s rumdatabase, BIMdatabasen. En rapport, der samler op på processen og resultaterne, kan læses på cuneco.dk. Her er et resumé. 1. Hvorfor overhovedet klassificere? Man skal kun klassificere sine rums anvendelse, hvis man vil bruge oplysningerne senere. Derfor er det centralt at afdække, hvilken opgave klassifikationen skal løse, inden selve klassifikationsarbejdet indledes. Som en forberedelse til afprøvningen kortlagde afprøvningsprojektet derfor DTU s klassifikationsbehov, hvilket skete med udgangspunkt i DTU s eksisterende brug af arealklassifikation. Svaret var klart: Rumoplysninger og arealer danner grundlag for DTU s konkurrencer, arealfordeling, husleje, rengøring, indberetninger og analyser. Det kan med andre ord betale sig for driftsafdelingen på det tekniske universitet at bruge tid på klassifikation af rumanvendelse. 2. Imødekommer CCS kravene fra uddannelsesbyggeri? DTU bruger og brugte på afprøvningstidspunktet deres egne arealbetegnelser, der er tilpasset DTU s bygningsmasse, men kan konverteres til rumklasser, Bygningsstyrelsen tidligere har udmøntet. Kan CCS, der henvender sig til samtlige aktører i byggeriet, imødekomme de samme behov? For at besvare det spørgsmål mappede DTU deres rumklasser med CCS rumanvendelsesklasser. Enkelte rum kunne ikke mappes direkte og måtte placeres på mere overordnede niveauer, men for hovedpartens vedkommende lykkedes mapningen. Fordi rummene kunne mappes, peger pilen på, at CCS kan løse de samme opgaver som DTU s egen rumklassifikation. DTU oplevede imidlertid ikke, at CCS kunne løse opgaver, som deres egen klassifikation ikke kan løse. Rapporten bemærker, at fordelene ved CCS ligger i forestillingen om, at en hel branche potentielt kan bruge samme system. I DTU s interne arbejde giver det ikke en egentlig gevinst at skifte til CCS. 3. Entydig manual for, hvordan rumdata skal afleveres Efter behovsafklaringen og mapningen begyndte et arbejde med at specificere, præcis hvordan rumoplysningerne, inkl. CCS-kode, skulle indlejres i den bygningsmodel, der hører til den m 2 store testbygning. Et klart koncept for afleveringen medvirker til, at oplysningerne efterfølgende kan forankres i DTU s centrale rumdatabase, BIMdatabasen. Som bygherre beder man nemlig ikke bare om klassificerede rum. Man må beskrive, nøjagtig hvordan klassifikation og andre rumoplysninger skal afleveres. Det involverer både en beskrivelse af det overordnede behov og konkrete, tekniske krav i form af egenskaber, formater og procedurer. Beskriver man ikke afleveringen, risikerer man teoretisk set og i værste fald at modtage printede plantegninger med klassifikationskoder påført med kuglepen. Det dur ikke. Sammen med NIRAS udarbejdede DTU derfor en såkaldt IDM (Information Delivery Manual), der specificerer, hvordan rumoplysningerne skal indlejres i bygningsmodellen. IDM en blev udarbejdet ved at tilpasse Bygningsstyrelsens IDM DK-GOV-AREA. Den fremgangsmåde betegner rapporten som en succes. CCS BLIVER TESTET PÅ VIRKELIGE PROJEKTER CCS bliver afprøvet på en række virkelige byggeprojekter. Det største er hospitalet DNV Gødstrup. DTU har gennemført en CCS-afprøvning på en ny m 2 stor undervisningsbygning, og nu foreligger resultaterne. En ny undervisningsbygning dannede rammen om DTU s CCS-afprøvning (foto: Stamers Kontor). En person, der ikke kender CCS, bliver bedt om at klassificere en uddannelsesbygnings rum efter anvendelse. Vil det lykkes? 4. Klassificer! Først på dette tidspunkt begyndte den egentlige CCS-kodning. En testperson fra NIRAS, der ikke kendte CCS indgående, modtog CCS-tabellerne, link til cunecoclassification.dk, Revit-modellen bag testbygningen og IDM en. Denne del af testen lykkedes. Revit-modellen blev klassificeret efter forskrifterne og blev gennem IFC eksporteret til Solibri, hvor det var muligt at visualisere, gruppere og summere arealer efter anvendelse ved hjælp af CCS-koderne. Men testpersonen oplevede at mangle vejledninger, der forklarer, hvordan han skulle bruge CCS rumanvendelsesklasser i den konkrete kodning af modellen. Konklusioner Med baggrund i CCS-koder viser Solibri-modellen rummenes anvendelse (illustration: NIRAS) CCS rumanvendelsesklasser giver ikke mulighed for udtræk eller analyser, DTU ikke i forvejen kunne foretage. Eventuelle fordele ligger i at bruge det samme system, som også andre bygherrer kan bruge. Samtidig viser testen, at CCS rumanvendelsesklasser kan mappes med DTU s eksisterende klasser og dermed opdele arealer efter anvendelse. Og testen viser, at en udenforstående kan klassificere en bygningsmodel med CCS i overensstemmelse med en udleveret IDM, men at han undervejs savner vejledninger. cuneco bips nyt 3 : 14 19

11 Tekst: Mette Øbro og Maja Skovgaard, bips/cuneco Foto: VIA University College 10 uddannelsesinstitutioner underviser i CCS bips og cuneco samarbejder med netværket af byggeriets uddannelser BVU*net, når de studerende skal lære CCS. HVEM ER BVU*NET? BVU*net er en åben forening for Byggeriets Videns- og Uddannelsesinstitutioner, som skal styrke forskning, undervisning og formidling inden for produktivitet, digitalisering og kvalitetsudvikling i byggesektoren. BVU*net omfatter både arkitekt- og ingeniørskoler samt erhvervsakademier, erhvervsuddannelsescentre og forskningsinstitutioner. bvunet.dk cuneco bips nyt 3 : Når der skal tages ny teknologi og værktøjer i brug i byggeriets virksomheder, er nyuddannede medarbejdere ofte nøglen, viser cunecos implementeringsanalyse. Nyuddannede medarbejdere har ofte be skæf tiget sig med den nyeste teknologi på uddannelsen og indgår derfor hyppigt i virksomhedernes implementering af nye værktøjer. Vi er vant til at prøve de nyeste programmer og metoder af. Derfor vil vi også gerne undervise i CCS og udfordre de nye metoder Byggesektorens uddannelsesinstitutioner er ved at tage CCS til sig, og det er glædeligt, mener cunecos projektdirektør Torben Klitgaard. For når de studerende lærer om CCS i deres uddannelse, kan de agere som ambassadører og hjælpe virksomhederne på vej. 2,7 mio. kroner til undervisning i CCS bips og cuneco er indgået i et samarbejde med BVU*net en åben forening af uddannelsesinstitutioner. Undervisningen i CCS på skolerne bliver støttet med i alt 2,7 mio. kr. Indsatsen dækker 10 forskellige skoler og omfatter både arkitektskoler, ingeniørskoler, konstruktørskoler og erhvervsuddannelser. Som uddannelse kan vi være med til at påvirke udviklingen i branchen. Fx har uddannelserne spillet en væsentlig rolle i udbredelsen af 3D-værktøjer. Vi er vant til at prøve de nyeste programmer og metoder af. Derfor vil vi også gerne undervise i CCS og udfordre de nye metoder, fortæller Bjørn Antonsen, underviser på Københavns Erhvervsakademis konstruktøruddannelse (KEA). Sidste år holdt de den første CCSworkshop på KEA med 120 konstruktørstuderende, der over tre dage klassificerede tusindvis af objekter i deres Revit-modeller med CCS. Selve workshoppen gik godt, selvom der var nogle problemer undervejs, både rent teknisk med softwaren og fordi klassifikationskoderne ændrede sig undervejs. Så vi ser frem til de færdige værktøjer og vejledninger. Men vi arbejder med CCS, og vi tror på det. Lige nu er vi i gang med at planlægge, hvordan CCS bliver en del af undervisningen det kommende år. CCS i BIM-undervisningen Det samme sker på VIA i Horsens. Flere af de studerende undersøger CCS i deres opgaver og specialer, mens underviserne er i gang med selv at tilegne sig systemet og tilrettelægge, hvordan CCS skal indgå i undervisningen. Vi synes som uddannelsesinstitution, at det er vigtigt at følge med i det nye, der sker. Flere offentlige bygherrer vil stille krav om CCS, fordi lovgivningen siger, at de skal bruge en form for klassifikation. Det er en del af forudsætningen for, at vi gerne vil prøve CCS af og danne os en mening om det, fortæller Per Christensen fra VIA University College i Horsens, hvor der bl.a. uddannes bygningskonstruktører og bygningsingeniører. CCS skal desuden indgå i BIM-undervisningen, som VIA i Horsens har skærpet fokus på. De har fået sponsoreret et nyt BIM-lab, hvor både studerende og virksomheder i lokalområdet kan arbejde med 3Dmodeller, simuleringsværktøjer mv. Midlerne, som cuneco og bips dedikerer til at udbrede CCS på uddannelserne, stammer fra EU s regionalfond og EU s Socialfond. SAMARBEJDET MELLEM UDDANNELSERNE OG CUNECO cuneco har indgået et samarbejde med BVU*net, hvor cuneco støtter undervisningen i CCS på byggeriets uddannelser med 1,3 mio. kr. Indsatsen fokuserer på at analysere behovet, opkvalificere lærerstaben, udvikle undervisningsmateriale og afprøve det i praksis blandt de studerende. Studerende fra 10 uddannelser bliver undervist i CCS. Her et billede fra konstruktør- og ingeniøruddannelsen i Horsens, VIA University College. SKOLER, DER INDGÅR I SAMARBEJDET: Aalborg Universitet Aarhus Arkitektskole Byggeriets Uddannelser Construction College Aalborg Danmarks Tekniske Universitet Kunstakademiets Arkitektskole Københavns Erhvervsakademi Statens Byggeforskningsinstitut Syddansk Universitet VIA University College De tre uddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden (DTU, KEA og Kunstakademiets Arkitektskole) støttes med yderligere 1,4 mio. kroner via bipsprojektet Digitale kompetencer i byggeriet. De i alt 2,7 mio. kroner, der er dedikeret til at udbrede CCS på uddannelserne, stammer fra EU s Regionalfond og EU s Socialfond. cuneco bips nyt 3 : 14 21

12 Tekst: Maja Skovgaard, bips/cuneco cuneco bips nyt 3 : ,3 mio. kroner mere til byggeriets digitale kompetenceudvikling Nu kan flere virksomheder få gratis undervisning i digitale standarder og værktøjer frem til april næste år. bips har fået yderligere 1,3 mio. kr. oven i de 8 mio. kr., der allerede er bevilget til kompetenceudvikling. Vil du som offentlig bygherre klædes på til at stille krav om IKT? Eller vil du som rådgiver blive klar til at leve op til krav om IKT, fx krav om brug af CCS Klassifikation? Eller vil I gerne have indført stringent navngivning af tegninger og dokumenter i din virksomhed? Det og andre CCS-værktøjer kan du nu få gratis undervisning i af bips. Foreningen har fået flere midler fra EU s Socialfond via Region H til kompetenceudvikling af medarbejdere i digitale metoder. Projektperioden er desuden forlænget, så din virksomhed kan få gratis kompetenceudvikling frem til april Klargøring til krav om CCS De første virksomheder er lige nu i gang med at lære CCS gennem individuelt tilpassede STARTprojekter. De bruger fx CCS til at strukturere informationerne på et konkret byggeprojekt eller strukturere deres objektbibliotek. Undervejs får de undervisning og rådgivning af CCS-rådgivere og andre virksomheder, der selv har prøvet de nye metoder af. Vi oplever, at der allerede er flere offentlige bygherrer, der vælger at stille krav om CCS til deres rådgivere. Ifølge IKT-bekendtgørelsen for offentligt byggeri skal der stilles krav om klassifikation, og CCS er et godt bud på at håndtere det. Med STARTinitiativerne klæder vi både bygherrer, rådgivere og udførende på til at håndtere kravene, fortæller Jesper Salling, som koordinerer STARTinitiativerne. DERFOR ER VI MED I ET STARTPROJEKT Det skal først og fremmest give værdi for os selv Da vi implementerede BIM i Bjerg Arkitektur i 2006, var strategien, at det først og fremmest skal give værdi for os selv. Sådan er det også med CCS. Lige nu og her kan vi se, at der kan være værdi at hente med CCS i forhold til at strukturere energidata og mængder. På den lidt længere bane vil vi arbejde på at lave små plugins til at generere beskrivelser, hvor CCS bruges til at strukturere data. Kenneth Højbjerg, Bjerg Arkitektur (Foto: Bjerg Arkitektur) CCS skal sy processen sammen Vi har en bygherre, der stiller krav om, at vi bruger CCS. Vi vil gerne implementere det på fornuftig vis, så derfor har vi brug for undervisning og en sparringspartner. På sigt tænker jeg, at det vil komme til at sy hele processen sammen omkring en bygning, fra idéen til driften. Det er vi i hvert fald blevet sat i udsigt. Jeg glæder mig til at se, om det holder stik. Katrine Almlund Rose, Sweco Architects (også ingeniørvirksomhederne Rostgaard A/S, Gert Carstensen A/S og A/S Ishøy Madsen deltager i dette STARTprojekt) SÅDAN FÅR DIN VIRKSOMHED GRATIS KOMPETENCEUDVIKLING Med et STARTprojekt kan din virksomhed få hjælp til at lære at bruge digitale standarder. I tager fx afsæt i et af jeres aktuelle byggeprojekter og arbejder eksempelvis med CCS til at klassificere bygningsmodeller eller en objektdatabase alt efter hvad der er relevant for jer. Det kan også være intern oplæring. STARTprojekterne er finansieret med midler fra EU s Socialfond og Region Hovedstaden. Virksomheder, der vil deltage, skal have adresse i Region Hovedstaden. Der vil desuden blive udbudt åbne STARTkurser i løbet af Ensartet projektmateriale skal fremme effektiviteten Vi skal bruge CCS til at klassificere bygningsdele, bl.a. installationer, for at få orden og systematik i projektmaterialet. Vi laver projektgranskning på mange projekter, og der vil vi gerne kunne granske i forhold til CCS også. Samtidig vil vi gerne rådgive vores samarbejdspartnere i, hvordan CCS kan bruges til at skabe sammenhæng mellem objekter, bygningsmodeller, tilbudslister, beskrivelser osv. også set i forhold til at leve op til IKT-bekendtgørelsen. Jens Christian Christensen, LeanDesign (Foto: LeanDesign) cuneco bips nyt 3 : DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid

13 Tekst: Maja Skovgaard, bips/cuneco Tekst: Stig Neumann, bips Foto: buildingsmart nye udgivelser fra cuneco nu bliver buildingsmart International mere strømlinet cuneco bips nyt 3 : Hen over efteråret udgiver cuneco de sidste dele af CCS og de produktblade og eksempelsamlinger, der viser, hvordan systemet anvendes. Her får du et overblik over de seneste udgivelser fra cuneco. Materialet kan downloades fra cuneco.dk/ vaerktoejer, hvor du også kan se de øvrige værktøjer og udgivelsesplanen for CCS. Egenskaber på cunecoclassification.dk De første ca. 50 egenskaber er nu tilgængelige på cunecoclassficiation.dk. De egenskaber, der indtil videre er lagt op på serveren, har fokus på identifikation af typer og forekomster i henhold til principperne i CCS og på specifikation af funktion og konstruktionstyper for bygningsdele inden for arkitektur og konstruktion. Det er muligt at kommentere på de egenskaber, der pt. foreligger og at foreslå nye egenskaber via helpdesk en på cunecoclassification.dk eller pr. bips@ bips.dk. Produktblad: CCS Identifikation CCS Identifikation er den del af CCS, der bruges til at identificere forekomster af objekter, fx rum, bygningsdele, materiel, dokumenter mv. Ethvert objekt kan alt efter behov tildeles et ID for type, produkt, placering og funktion. Identifikationen gør det muligt entydigt at referere til objektet og dets informationer på tværs af bygningsmodeller, tilbudslister, driftsinformationer mv. Produktbladet om identifikation er ude i en opdateret revision og indeholder definitioner, regler og eksempler på, hvordan man bruger CCS Identifikation. Eksempelsamling: Konstruktioner cuneco har udgivet en eksempelsamling inden for områderne arkitektur og konstruktion. Eksempelsamlingen viser gennem en række eksempler og illustrationer, hvordan man bedst muligt kan anvende CCS klassifikation, identifikation og egenskaber til at strukturere projektmaterialet. Eksempelsamling: Installationer Eksempelsamlingen på installationsområdet tager udgangspunkt i en funktionsmæssig tilgang til strukturering af information om bygningsdele. Du får eksempler og diagrammer, der viser, hvordan CCS kan anvendes til at klassificere og identificere bygningsdele med henblik på at opbygge en struktur, der kan gå igen fra projekt til projekt. Klassifikationstabeller på engelsk CCS-klassifikationstabellerne er blevet opdateret med engelske oversættelser. Find dem på cunecoclassification.dk og i Excel på cuneco.dk/vaerktoejer DOWNLOAD PRODUKTBLADE OG EKSEMPELSAMLINGER FRA CUNECO.DK/ VAERKTOEJER Fuldtidsansatte medarbejdere og sponsorater fra erhvervslivet. buildingsmart International gennemfører i øjeblikket en række ændringer, der skal professionalisere organisationen. Går det ud over frivillighed og engagement, spørger vi den nyudnævnte direktør, Richard Petrie. buildingsmart International gennemfører i øjeblikket en række ændringer: fuldtidsansatte medarbejdere og sponsormuligheder. Hvorfor sker det? I de seneste år har vi set en stadig større efterspørgsel på BIM. Regeringer i pionerlande som Danmark og Storbritannien har stillet krav om BIM et stykke tid, og nu breder det sig til andre dele af EU. Der er også større krav til CO 2 -udledningen og til byggeriets professionalisme i det hele taget. Flere steder ser vi en anerkendelse af, at koncepterne i open BIM (som er baseret på buildingsmart-standarder, red.) kan bidrage væsentligt til økonomien. buildingsmart har historisk været en relativt lille, overvejende frivillighedsbaseret organisation. De ændringer, vi gennemfører nu, skal bidrage til, at vi kan levere de åbne standarder, der i stigende grad efterspørges. Hvordan bidrager ændringerne til det? Jeg vil gerne se buildingsmart som det forum, hvor sektoren mødes, identificerer behov og udmønter ideer til bedre interoperabilitet. Organisationen omkring det arbejde skal være robust. Folk skal være sikre på, at når de lægger arbejde i buildingsmart, munder det ud i åbne, frit tilgængelige standarder. Det handler på mange måder om, at buildingsmartorganisationen skal være beredt. Beredt på at reagere på de behov, der opstår. Ét af de nye tiltag er sponsormulighederne. Hvilken indtægtsstigning forventer du det vil give? Jeg vil gerne sammenligne buildingsmart med andre internationale standardiseringsorganisationer som World Wide Web Consortium (W3C) eller Open Geospatial Consortium (OGC). De har typisk ansatte og er uden tvivl modne, veludviklede organisationer. Jeg vil stile mod, at buildingsmart udvikler sig til en tilsvarende størrelse nogle år ude i fremtiden. Kan du sætte flere tal på den udvikling? Udviklingshastigheden afhænger af det tempo, branchen tager buildingsmart til sig i. Men når det er sagt, så sætter vi i øjeblikket midler af til at drive og lede buildingsmarts forandring: Til at udvikle en klarere, skarpere måde at levere standarder. Til at udvikle en mere struktureret certificering af bl.a. software. Og til at styrke kontakten mellem regionale afdelinger af buildingsmart og buildingsmart International. cases bips nyt 3 : 14 25

14 cases bips nyt 3 : buildingsmart har hidtil været drevet meget af engagement. Ændrer professionaliseringen det? Åbent, frivilligt, not-for-profit samarbejde vil fortsat være fundamentet i buildingsmart. Det er nøglen til et tillidsfuldt, positivt standardiseringsmiljø, hvor konkurrencen mellem virksomhederne er sat på pause. Så det kommer vi bestemt til at understøtte fremover. Engagement er absolut afgørende, og det, håber jeg, aldrig vi mister. Frivillighed kommer også til at spille en vigtig rolle fremover, og det bliver afgørende for os at vedligeholde netværksdelen. Hvis man igen sammenligner buildingsmart med andre internationale standardiseringsinstitutioner, har de også stærke netværk. Hvilke buildingsmart-udviklingsprojekter er særligt vigtige i år? IFC og andre buildingsmart-standarder har en stærk historie inden for byggeri. Fremover skal vi udvide det til også at dække anlæg. Et andet område er funktionalitet og brugervenlighed. buildingsmartstandarder skal være mere anvendelige for brugerne. Anlæg er som sagt ét af de områder, der bliver peget på. Og flere peger på certificering af software, der understøtter IFC. Jeg hører indimellem i mit netværk, at IFC i sig selv er et højtudviklet format, men at det ikke er implementeret godt nok i softwaren. Hvad vil du gøre ved den problemstilling? Jeg opmuntrer selvfølgelig til bedre funktionalitet i softwaren, men vi er på et tidligt stadie i hele rejsen mod bedre funktionalitet og interoperabilitet. Det handler bl.a. om at få fortalt, hvad man kan forvente af IFC, for jeg er klar over, at der i øjeblikket er elementer af frustration, både blandt brugere og blandt softwareleverandører. Forventningerne til, hvad IFC kan, er ikke altid afstemt. Vi samler nu aktører inden for specifikke områder med behov for bedre funktionalitet. Efterfølgende vil der blive igangsat konkrete projekter til at løse de definerede behov. Organisationsændringerne i buildingsmart International med bl.a. fuldtidsansatte, sponsorater og bedre projektafvikling skal skabe rammen det. buildingsmart International gennemfører en række ændringer, der professionaliserer organisationen. Som noget nyt er der ansat en direktør, og i foråret etablerede man muligheden for, at virksomheder kan sponsorere organisationen. Samtidig optimerer man måden, udviklingsprojekterne bliver gennemført. Den nyudnævnte direktør fortæller her om ændringerne. Ingeniør Richard Petrie har i over 30 år arbejdet med byggeri, forsyning, skibsværftsindustri, luftfart, olie og gas i England, Algeriet, Indonesien og Finland alt sammen i grænselandet mellem teknik og forretning. Nu er han ansat som buildingsmart Internationals første direktør. cases bips nyt 3 : Men jeg kommer ikke til nu at sige, præcis hvilke projekter og præcis hvilke områder udviklingen bliver koncentreret omkring. Det afhænger af, hvilke ønsker og udviklingsnetværket udpeger. Vi organiserer os sådan, at vi siger til udviklingsnetværket: Fortæl os, hvad I har behov for, og så arbejder vi sammen med jer for at indfri de behov.

15 Tekst: Stig Neumann, bips Foto: René Martin Larsen dansker implementerer BIM i Vietnam Med midler fra bl.a. Danida gennemfører Danmark i øjeblikket et udviklingsprojekt, der skal lære vietnameserne om BIM og bæredygtigt byggeri. Men måske kan vi danskere samtidig lære lidt af vietnamesernes målrettethed? cases bips nyt 3 : De lokale virksomheder kender ikke BIM I Ho Chi Minh City er der en buldrende økonomi, og mange af de store internationale ingeniør-, arkitektog entreprenørvirksomheder er tilstede. De outsourcer noget af deres BIM-arbejde til Vietnam, fordi det er billigt at få lavet BIM-modeller i Vietnam. BIM-udviklingen har været begrænset til de store, internationale virksomheder. De lokale, vietnamesiske virksomheder kender ikke noget til BIM. For os handler det om at flytte noget af den viden fra Danmark til Vietnam og på den måde udvikle bæredygtigt vietnamesisk byggeri bl.a. med hjælp fra BIM. Her i Vietnam har de aldrig hørt om en IKT-aftale, og de har ingen fælles standarder som i Danmark Ingen vietnamesiske bygningskonstruktører Der er ingen bygningskonstruktører i Vietnam, det er en kæmpe mangelvare. I virksomhederne er der udelukkende ingeniører, arkitekter og tekniske tegnere, men bindeleddet mellem dem eksisterer ikke. Vi har fået forespørgsel fra vietnamesiske virksomheder på 24 danske konstruktørpraktikanter. Virksomhederne er meget interesserede i konstruktørernes kompetencer i forhold til teknologi og BIM. De kompetencer er unikke hernede. Vi er samtidig i gang med at etablere en vietnamesisk konstruktøruddannelse i tæt samarbejde med Ho Chi Minh City University of Architecture. Den nye uddannelse er færdig i bips nyt taler om IKT i byggeriet med danskere, der arbejder i udlandet. De kan perspektivere nogle af de hjemlige diskussioner. Sidste gang så vi på Holland, denne gang på Vietnam. Man gør, hvad chefen siger Man griber implementering af teknologi an på meget forskellige måder i Danmark og i Vietnam. I Danmark taler vi fx om medarbejdermotivation, brændende platforme og forandringsledelse. Det er ikke nødvendigt i Vietnam, for her er der langt mere fastlåste hierarkier. Hvis chefen siger, at nu implementerer vi BIM, så gør man det. Det er typisk for asiatisk kultur. På den måde er det lettere og mere direkte at implementere ny teknologi i Vietnam, for vietnameserne sætter ikke spørgsmålstegn på samme måde som medarbejderne i Danmark. Når det er sagt, bruger de lokale, vietnamesiske virksomheder ikke fuld BIM. De virksomheder, der er langt fremme, tegner i Revit, men har stadig lang vej til fuld BIM med integration af alle projektets informationer. RENÉ MARTIN LARSEN Asian Director i Kærsgaard & Andersen A/S Arkitekter og Ingeniører og General Director i Institute of Tomorrows Knowledge, Vietnam Områdedirektør på University College Nordjylland Udviklingschef i Bjerg Arkitektur a/s Uddannet bygningskonstruktør Div. tømrerarbejde Tømrerlærling cases bips nyt 3 : Byggeriet boomer i Vietnam, og store, vestlige virksomheder har afdelinger i Ho Chi Minh City. De lokale virksomheder er imidlertid først nu ved at implementere BIM-metoder.

16 HVAD GÅR DET UD PÅ? cases bips nyt 3 : Hoang Le og Vu Linh Quang er to af de fire ph.d.-studerende, der er ansat på projektet. Ikke vant til struktur I Danmark har vi været vant til fælles lagstrukturer, fælles klassifikation og fælles tegningsstandarder i mange år. Vi har arbejdet struktureret, lang tid før vi begyndte at tale om BIM. Sådan er det ikke i Vietnam. Her har de aldrig hørt om en IKT-aftale, og de har ingen fælles standarder som i Danmark. Det betyder, at de tager springet fra meget ustruktureret arbejde til BIM, hvor struktur er meget vigtigt. Derfor skal vi først indarbejde et mindset omkring struktur. Det har ikke været nødvendigt i Danmark på samme måde. Hvis vi gennemførte det danske BIMkoordinatorkursus i Vietnam, ville vi tabe 70 procent, inden dag 1 var omme. Ekstremt dyre softwarelicenser Autodesk-licenser koster stort set det samme i Vietnam som i Danmark. Jeg synes, licenser er dyre i Danmark, men for vietnamesiske arkitekter og ingeniører er det enormt mange penge. En dygtig vietnamesisk seniorarkitekt fakturerer 100 kr. i timen. Når en virksomhed med de indtægter skal købe softwarelicenser til de samme priser som i Danmark, er det en kæmpe investering. red.) for at sætte skub i implementering, men her i Vietnam oplever jeg, at virksomhederne går i gang af sig selv. De ved godt, at BIM er et konkurrenceparameter og noget, de kan tjene penge på til trods for at licenserne er dyre for dem. De lokale virksomheder kigger på de store, internationale virksomheder med afdelinger i Ho Chi Minh City. Der bruger man BIM, og fra dem ved de lokale virksomheder, at det kan betale sig. Forskning på tværs af klimazoner Vi har oprettet fire ph.d.-stillinger, to i Danmark og to i Vietnam. De skal forske i BIM og bæredygtighed. To af dem med fokus på, hvordan BIM kan understøtte bæredygtighed tidligt i projekteringen. De to andre med fokus på, hvordan BIM kan fremme bæredygtighed i renoveringsprojekter, lige fra registrering til det færdige renoveringsprojekt. Ph.d.erne arbejder sammen i både Danmark og Vietnam, altså på tværs af klimazoner. De resultater, de når frem til, er uafhængige af klimazoner, og det er unikt. Projektet i Vietnam løber fra Undervejs gennemføres kurser for vietnamesiske arkitekt- og ingeniørfirmaer i Ho Chi Minh City. Kurserne minder i udgangspunktet om de BIM-kurser, danske virksomheder har taget gennem de seneste år. Samtidig opgraderer man de vietnamesiske byggeuddannelser og underviser lærerne i ny teknologi, så de kan videregive principperne til kommende årgange af studerende. cases bips nyt 3 : Ingen krav fra myndighederne virksomhederne vil selv Den vietnamesiske stat har ikke stillet krav om BIM, men det er heller ikke nødvendigt. Hjemme i Danmark skal vi opleve krav fra staten (IKT-bekendtgørelsen, Projektet omfatter også aktivhusbyggeri. The Danish Active House In Vietnam bliver opført i Ho Chi Minh City som et skoleeksempel på bæredygtigt byggeri og som ramme for projektets fremtidige aktiviteter. Partnerne bag projektet er Danida, UCN, Kærsgaard & Andersen Arkitekter og Ingeniører, arkitektskolen i Ho Chi Minh City og den vietnamesiske myndighed Energy Conservation Center HCMC. Læs mere på

17 Tekst: Stig Neumann, bips Illustrationer: Romain Janil cases bips nyt 3 : regelbaseret modellering sætter hastighedsrekord Med gratis offentlige data og regelbaseret modellering kan man oprette 3D-modeller af hele byer på ganske kort tid. De kan kommunikere nye projekter til offentligheden, men kan desværre kun i begrænset omfang kobles til resten af byggeriets modeller. Lige nu flyver der droner over Danmark. De scanner landet med den såkaldte Lidar-teknologi, der med hidtil uset præcision kortlægger samtlige bygninger, adskiller dem fra træer og beregner deres højde. Geodatastyrelsen, der står bag projektet, stiller scanningsdataene gratis til rådighed. Hvis man kombinerer dem med frit tilgængelige bygningspolygoner og med data fra BBR, har man grundlaget for at opbygge temmelig nøjagtige 3D-modeller af hele byer på meget kort tid sammenlignet med, hvad det ville tage at modellere det samme i fx SketchUp. Den hurtige modellering sker i programmer som CityEngine. Grunden til, at det går så hurtigt, er, dels at man kan trække på gratis, offentlige data, dels at CityEngine benytter såkaldt regelbaseret modellering (procedual modelling). Man definerer fx ét sted i programmet, at 70 % af bygninger, der ifølge BBR er opført før 1900, skal have røde tegltage, hvilket så slår igennem i hele modellen. Det giver en meget høj modelleringshastighed, men med svingende nøjagtighed i detaljerne. Nøjagtigheden afhænger derfor af reglens kvalitet og af de data, man har til rådighed. Reglerne kan man skrive selv eller downloade. BRUGT I EUROPA Man skal uden for landets grænser, hvis man vil se eksempler på virksomheder, der har brugt CityEngine. Den franske ingeniør og entreprenør Eiffage brugte programmet, da virksomheden skulle visualisere det store byplansprojekt Phosphore 2 i Marseille. Her brugte én mand 1,5 måned på at modellere bygninger. Det er omkring 450 bygninger per arbejdsdag. cases 33 bips nyt 3 : 14 Lige nu flyver der droner over Danmark. De scanner landet med den såkaldte Lidar-teknologi, der med hidtil uset præcision kortlægger samtlige bygninger. Man kan lave en model af samtlige bygninger i en hel by på 1,5 dags tid, siger Kenneth Lindhardt og viser en model af Københavns Havn og de omgivende kvarterer. Han arbejder i Informi GIS, der sælger City- Engine, men tegner her et realistisk billede. Hvad kan man bruge det til? Det lyder smart, men hvad kan byggeriet bruge en model af en hel bydel til? Kenneth Lindhardt, der tidligere har drevet BIMbyen. dk, fortæller, at man kan bruge den store model til at formidle et projekt til borgere, beslutningstagere og andre interessenter, der ikke er teknisk kyndige. Marseille er én af de byer, der er modelleret med CityEngine. Én mand modellerede bygninger på 1,5 måned. Det er omkring 450 bygninger per arbejdsdag.

18 ALTERNATIVER TIL CITYENGINE cases bips nyt 3 : Man opretter en model af en bydel på baggrund af de gratis data og placerer den fremtidige bygning mellem de eksisterende. Man deler efterfølgende modellen i browseren, hvor enhver frit kan panorere rundt. Ved at trække i et håndtag simulerer man den nye bygnings skygger i løbet af dagen, og man ser i det hele taget, hvordan den forholder sig til det eksisterende miljø. Ifølge Kenneth Lindhardt er det mere overskueligt for borgerne end arkitektens fastlåste 2D-visualiseringer af fremtidigt byggeri. En række programmer minder om CityEngine: CityGML, Blender og Suicidor er nogle af dem. Pris, eksportmuligheder og muligheder for at integrere GIS-data varierer mellem programmerne. cases 35 bips nyt 3 : 14 Min mor bor i Rødovre to kilometer fra en grund, hvor man taler om at opføre en relativt høj bygning. Hun er overbevidst om, at hun vil mærke skyggen. Man hører tit den slags. Med de her modeller kan man hurtigt simulere en ny bygnings påvirkning på omgivelserne og dele det med folk, der ikke har adgang til modelleringsprogrammer, siger han. CityEngine tillader også andre analyser, fx om lokalplanens krav om etagemeter bliver overholdt. Det er ikke kun bygninger, der kan dannes på baggrund af eksisterende data. Også veje, broer og trægrupper kan indgå. Stadig ingen IFC Integrationen mellem CityEngine og byggeriets software mangler stadig at blive udbygget. Lige nu understøtter CityEngine ikke IFC, men jeg ved, det er noget, udviklerne arbejder på. Det er nok programmets største ulempe. Det understøtter dog obj-formatet, som 3D Studio Max også understøtter, og der er et direkte plugin til Maya. Og man kan trække CAD-filer ind i CityEngine og på den måde indlejre 2D-planer i modellen. Lige nu understøtter CityEngine ikke IFC, men jeg ved, det er noget, udviklerne arbejder på, siger Kenneth Lindhardt, tidligere BIMbyen-mand, der nu sælger CityEngine. Illustrationen er fra Marseille. Også i Zürich, München og Rotterdam er store projekter blevet visualiseret med CityEngines regelbaserede modeller.

19 Tekst: Nina Munch-Petersen, Sigma projektdatabase samler BIM-data og giver overblik i Sigma udstillercases bips nyt 3 : BIM er i dag meget mere end bare en detaljeret 3D-model. Så selvom en nøjagtig bygningsmodel kombineret med animationer og fly-through er nyttig, skal der mere til for at få fuldt overblik over et byggeri, stort som småt. Det handler om struktur og kvalitetssikring. Jacob Güldner har speciale i intelligent kalkulation, og gennem sit arbejde i ingeniørvirksomheden Grontmij har han draget en lang række solide erfaringer med BIM. En af dem er, at det traditionelle regneark ikke duer til at håndtere og kontrollere BIM-data, i hvert fald ikke på større projekter. Vi benytter Sigma, fordi det er et kalkulationsprogram, fortæller Jacob Güldner, der bl.a. har ansvaret for at kvalitetssikre mængder i byggeriet af Det Nye hospital i Vest, Gødstrup (DNV). Vi har én projektdatabase i Sigma til hele DNV. Hvert fag afleverer deres kalkulationsark i Sigma, og så spejles informationerne priser, mængder og så videre så vi kan styre det hele fra ét sted Projektdatabasen forbinder alt Vi har én projektdatabase i Sigma til hele DNV. Hvert fag afleverer deres kalkulationsark i Sigma, og så spejles informationerne priser, mængder og så videre så vi kan styre det hele fra ét sted. Og fordi Sigma integrerer med Revit, bliver alle informationer implementeret ud i modellerne. Se, dét er BIM, fastslår Jacob Güldner og forklarer, at der, hvor BIM virkelig rykker, er, når alt i modellen er forbundet, så hvis du fx ændrer informationerne beskrivelse, pris m.m. for en væg i projektdatabasen, udsendes disse informationer automatisk til 3D-modellerne. Teknisk kvalitetssikring Dét, at hvert element i bygningsmodellen har en omkostning forbundet med sig, giver mulighed for detaljeret analyse og validering og dermed kvalitetssikring. Det er den femte dimension i BIM. Min opgave er at samle alle kalkulationsark fra de forskellige fag og kontrollere data. Ikke fagligt, men i forhold til om der mangler en væg eller et vindue. Det er mængderne i kalkulationsarkene, jeg kigger på. Det er fatalt, hvis man afleverer forkerte mængder, så vi skal være sikre. Er der døre eller kun 7.000? Det giver jo et kæmpe udslag på prisen, siger Jacob Güldner. Derfor sammenholder han bl.a. 3D-modellerne med tilbudslisterne og tjekker, om der fx er dubletter, eller om der er overlappende geometri. Samtidig kontrollerer han også, at projektets retningslinjer og tilbudsstrategi er fulgt. Jeg ser for eksempel på alle de vægge, der ikke har koder på. Vores erfaringer viser tydeligt, at det er en effektiv måde at sikre struktureret overblik på. Kvalitetssikring af mængder fra 3D-modeller betyder, at de bliver mere præcise, og at økonomien bliver mere realistisk, fortæller Jacob Güldner. Bedre beslutningsgrundlag for ledelsen Jacob Güldner trækker løbende rapporter med nøgletal ud af Sigma. De viser, hvor projektet er i forhold til budget og giver ledelsen økonomisk overblik. De helt overordnede tal for alle fagene står på første side, så ledelsen hurtigt kan se, hvilke dele vi skal have fokus på. Det giver ledelsen langt bedre vilkår at handle ud fra. Det handler om at få overblik og mindske risikoen, og vi er ikke i tvivl. Vi vil også fremover benytte det her set-up, for det er svært at sige, hvad man ikke får med Sigma. Udstillerne fra bips konferencen får ordet Min opgave er at samle alle kalkulationsark fra de forskellige fag og kontrollere data, fortæller Jacob Güldner (foto: Black Squid). 3D- model - Revit BIM Projektdatabase - Sigma Bygningsdelstyring og KS - model og andre ydelser 5D- model - Sigma Økonomi og nøgletal Mængder Kvalitetssikring Rapportering Bygningsdelsinforma/on Tilbudslisteinforma/on Tilbuds- og mængdeliste udstillercases bips nyt 3 : Sigma hjælper med at samle alle projektets informationer om priser og mængder (illustration: Grontmij).

20 Tekst: Mette Rosenstand, Betech Data Illustrationer: Betech Data kommunikation og samarbejde i byggeprojekter Revizto kan konvertere en kompleks 3D-bygningsmodel til en brugervenlig, navigerbar realtime-model. Programmet er bl.a. blevet brugt i Heathrow Airport. udstillercases bips nyt 3 : Store byggeprojekter stiller store krav til samarbejdet og den fælles forståelse blandt projektets aktører. Med de mange aktører følger også mange forskellige fortolkninger af byggeriet, og det resulterer let i misforståelser og fejlkoordineringer. Vi eksporterede Revit-modellen til Revizto, så installationsfolkene på byggepladsen kunne se, hvordan den samlede, koordinerede model så ud. Med Revizto er det muligt på få sekunder at konvertere en kompleks 3D-bygningsmodel til en navigerbar realtime-model, som enkelt kan udveksles mellem alle de aktører, som du vil drøfte projektdetaljer med både professionelle brugere, beslutningstagere og lægmand. Det forbedrer kommunikationen, samarbejdet og den fælles forståelse. Blandt de projekter, som har anvendt Revizto med succes, er Senator/Business Loungen i Heathrow Airport. Hvordan vi opdagede og begyndte at bruge Revizto ReviCAD implementerede Revizto og oplevede en langt mere effektiv kommunikation og et forbedret samarbejde med bl.a. installationsingeniørerne og ejeren/bygherren, fortæller Miles Shrimpton, Revi- CAD Managing Director: Vi blev opmærksomme på Revizto, da vi søgte efter en viewer, der enkelt og hurtigt kunne udnytte Revit-modellen, så vi kunne dele projektet med vores klienter. Vi begyndte at bruge Revizto tidligt i 2013 og kan se, hvordan løsningen siden har udviklet sig. Vi anvender primært Revizto til koordinering og samarbejde Heathrow Airport var det første projekt, hvor vi implementerede Revizto og delte projektmodellerne med vores samarbejdspartnere. Målsætningen med Revizto fra vores kunde, RSE Building Services, var en komplet anvendelse på VVS- og el-installationerne i den nye lufthavnslounge. Vi eksporterede Revit-modellen til Revizto, så installationsfolkene på byggepladsen kunne se, hvordan den samlede, koordinerede model så ud. Det hjalp os sikre, at modellerne altid var up to date gennem hele projektet og opførelsen. Måden, hvorpå projektmodeller kan deles til de forskellige aktører, er en stor fordel for os. Eksempelvis kunne vi kommunikere real time med de forskellige aktører på byggepladsen, som anvender mobile enheder. Vi modtog øjeblikkelig feedback via markers eller fotos. Det betød, at al information og kommunikation var samlet i ét miljø. Anvender nu Revizto i flere projekter Revizto har implementeret de fleste af de ønsker, vi har haft til løsningen, og i version 3.0 bliver vores ønske om muligheden for at måle på modellen implementeret. Det bliver et kæmpe løft for Revizto. Den nye arbejdsmetode kræver lidt vejledning af medarbejderne, specielt dem på byggepladsen i anvendelse af en ipad, da mange er vant til en stak tegninger. Vi bruger også Revizto til kvalitetssikring on-site af bl.a. de tekniske installationer, runderinger og til at give bygherren en god forståelse af 3D-modellen, slutter Miles Shrimpton, ReviCAD Managing Director. I Danmark er Betech Data distributør af Revizto. Udstillerne fra bips konferencen får ordet Heathrow Airport brugte Revizto, da de etablerede et opholdsrum for passager på businessclass. udstillercases bips nyt 3 : 14 39