BYPLAN NYT årgang juni 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYPLAN NYT 3. 3. årgang juni 2005"

Transkript

1 BYPLAN NYT 3 3. årgang juni 2005 Synliggør de forskellige kulturer og skab et team! Få planlægningen placeret tæt på de politiske beslutningstagere, dvs højt oppe i hierarkiet! - Gode råd - se artiklen om strukturreformen i kommunerne side 4 Tema om de nye planlæggere - præsentation af dem, der medvirker på Den Europæiske Byplanbiennale i København i juni side 6-13: Hvem skulle have troet, at gamle respekterede begreber som fi ngerplan og helhedstanke en dag ville blive beskyldt for på én gang at være stalinistiske og ærkekonservative? 8 af de nye planlæggere præsenteres side 6 Altså, at sjælen i den eksisterende del af Sydhavnen går over og skaber liv i den nybyggede del af Sydhavnen. Og omvendt. Vores opgave er at hjælpe til med at afdække nogle af de potentialer, som er blevet overset, og dernæst dyrke dem. Interview med Urban Task Force side 10 Man ser for ofte, at projektkoncepter er for løse. Liv i gaderne for eksempel, hvad betyder det? Når konceptet er formuleret, producerer vi kommunikation, skriver artikler, laver fi lm, osv. Interview med 2+1 side 12 DBs efteråsprogram bagsiden

2 Synliggør de forskellige kulturer og skab et team! Få planlægningen placeret tæt på de politiske beslutningstagere, dvs højt oppe i hierarkiet! - Gode råd - se artiklen om strukturreformen i kommunerne side 4 Tema om de nye planlæggere - præsentation af dem, der medvirker på Den Europæiske Byplanbiennale i København i juni side 6-13: Hvem skulle have troet, at gamle respekterede begreber som fingerplan og helhedstanke en dag ville blive beskyldt for på én gang at være stalinistiske og ærkekonservative? 8 af de nye planlæggere præsenteres side 6 Altså, at sjælen i den eksisterende del af Sydhavnen går over og skaber liv i den nybyggede del af Sydhavnen. Og omvendt. Vores opgave er at hjælpe til med at afdække nogle af de potentialer, som er blevet overset, og dernæst dyrke dem. Interview med Urban Task Force side 10 Man ser for ofte, at projektkoncepter er for løse. Liv i gaderne for eksempel, hvad betyder det? Når konceptet er formuleret, producerer vi kommunikation, skriver artikler, laver film, osv. Interview med 2+1 side 12 DBs efteråsprogram bagsiden 2 BYPLAN NYT BYPLAN NYT 3. årgang juni Redaktion Ellen Højgaard Jensen (ansv.) Annette Thierry Annoncer Annette Thierry Layout Ziggy Fugmann Arkitektens Forlag ISSN BYPLANNYT nr. 3 / 2005 (3. årgang) Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K Tlf.: Fax: Mail: Forside: Biennale-logo Det globale samfund, udsnit. Ill: Blankspace. DB-kursus Behandling af vanskelige plansager. Foto: Vibeke Meyling. Foran ny moské. Filmklip: 2+1 Repro + tryk Arco Grafi sk A/S Oplag: 4000 Byplannyt udkommer i år med fem numre Signerede artikler står for forfatterens regning, usignerede for den ansvarshavende redaktørs regning Byplanprisen uddeles hvert år til en kommune, et amt eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for at fremme gode og smukke miljøer og landskaber, eller for at satse på nytænkning i planlægningen. FRIST for forslag: hos Byplanlaboratoriet 2. august kl. 12 Se betingelser: Miljøvurderinger (SMV) Temadag med workshop Få praktisk indsigt i miljøvurderinger (SMV) gennem en temadag med workshop i jeres kommune. Med afsæt i jeres plansager fortæller vi om lovgivning, procedurer og metoder for miljøvurdering (SMV), så I bliver klædt på til det videre arbejde. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S har høstet spændende erfaringer med miljøvurdering (SMV) af kommuneplaner og kommuneplantillæg, lokalplaner samt sektorplaner. På temadagen inddrager vi disse eksempler. Prisen for en temadag med workshop er ca kr. ekskl. moms uanset deltagerantal fra kommunen. Yderligere information kan fås hos Joy Alrøe Andersen, tlf eller Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Jens Juuls Vej Viby J. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Aalborg Viborg Århus Esbjerg Odense Roskilde

3 LEDER BYPLAN NYT LIV I BYEN Fra at være en ret teknisk disciplin er byudviklingen blevet tværfaglig, debatskabende og netværksstyret. Magt og interessekonfl ikter er elementer, der belyses i stedet for at blive skjult, og for mange handler det om at gribe chancer for konkrete initiativer i byen i stedet for at udvikle en idealmodel for fremtidens samfund. I dette nummer af Byplannyt præsenterer en række nye tegnestuer, netværk og foreninger deres syn på livet i byen - og på planlægningen. Der gives mange spændende bud, og der gives også drøje hug til den overordnede sammenhængende plan. Tegnestuen UiD kalder den traditionelle planlægning kontrollerende og bestemmende. De mener, den er præget af enkeltmandsværker og traditioner, og at den har et forældet ideal om helhed. Idébureauet 2+1 lægger vægt på en proces, der kan afdække de forskellige interesser for i sidste ende at nå frem til fælles visioner og fælles mål. Urban Task Force samler lokale interessenter i Sydhavnen og bruger den lokale kreativitet til at skabe en udvikling, der kan bygge bro mellem det gamle arbejderkvarter og den hastigt fremvoksende bydel ved havnen. De tre bidragsydere deltager alle i Den Europæiske Byplanbiennale, der afholdes i København i juni. Her vil de afprøve deres metoder i praksis. Det er befriende, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved de gamle dogmer, og der er ingen tvivl om, at den kraftige satsning på processen vil bære frugt. Men det er vigtigt, at kommunerne tager inddragelsesprocessen alvorligt. Vælger de at indgå i et samarbejde med borgere og erhvervsliv, så skal de også være risikovillige og parate til at gå nye veje. Det er tidskrævende, men giver også engagerede borgere, der ønsker at tage vare på deres egen by og deres eget nærmiljø. De store planer kasseres som sagt med hård hånd af bidragsyderne i dette nummer. Det er ærgerligt, at det pt. stilles op som et enten eller. For det er vel et både og. De nye metoder kan bruges i mange situationer, men egner sig bedst til afgrænsede lokalområder eller enkeltindsatser. Ved større plangreb vil den åbne, inddragende og netværksbaserede indsats kunne spille fallit. De stærke vil kunne sætte sig på dagsordenen, og de svageste grupperinger kan blive taberne. Derfor er det stadig fornuftigt, at der fi ndes overordnede planer. De skal naturligvis ikke være strammere end højst nødvendigt. Rammer skal kun opstilles hvor det er tvingende nødvendigt, og hvor der er behov for rammer, skal de gøres så rummelige som muligt. Derfor er det godt, at der hele tiden sættes spørgsmålstegn ved planlægningens dogmer. Dansk Byplanlaboratorium har været med til at sætte planlægningens dogmer til debat. Vi håber, at man i de kommende år vil kunne udvikle en planlægning, hvor de overordnede visioner kan forenes med en parathed til at planlægge for udfoldelse og kreativitet. Det gælder om at give plads til processer og rullende planlægning uden at tabe visionerne af syne. Vi ser frem til debatten og fornyelsen blandt andet på den Europæiske Byplanbiennale i København. Ellen Højgaard Jensen

4 4 BYPLAN NYT PLANER FOR FREMTIDEN Hvordan tackler vi de næste to års arbejde på planområdet? Dette var overskriften for et seminar, Dansk Byplanlaboratorium afholdt i Middelfart den april Omdrejningspunktet var opgave- og strukturreformens betydning for planlægningen i kommunerne. Der var 50 deltagere på seminaret. Størstedelen var kommunale planlæggere fra sammenlægningskommuner, men der deltog også enkelte konsulenter og amtslige planlæggere. Denne artikel tager udgangspunkt i nogle af diskussionerne på seminaret og en række gode råd fra deltagerne. - HER ER GODE RÅD. UNDGÅ SOGNERÅDSPOLITIK I de fleste af de nye større kommuner får politikerne nye roller. Det bliver fremover politikernes primære opgave at udtænke visioner for de nye kommuner. I takt med, at det politiske fokus fl yttes, lægges en række opgaver over til planlæggerne, som således også må redefi nere deres rolle. Fremover bliver det planlæggernes opgave at servicere politikerne i forbindelse med formuleringen af visioner og at tage sig af den praktiske sagsbehandling. Det er planlæggernes opgave at klæde politikerne på til valgkampen, og det bør de begynde på allerede nu, da politikerne skal forholde sig til andet og mere, end de plejer. I valgkampen er det vigtigt, at politikerne undgår sognerådspolitik og i stedet taler om den nye kommune som en helhed. Det kan planlæggerne medvirke til ved at sætte den nye kommunes geografi på dagsordenen og sætte fokus på styrker og svagheder inden for den nye geografi ske enhed. INDDRAG AMTSLIGE MEDARBEJDERE OG BRUG DERES ERFARINGER AKTIVT I forbindelse med opgave- og strukturreformen overtager kommunerne en række opgaver fra amterne. Inden for planlægningen gælder det især på miljøområdet og i forhold til det åbne land. Kommunerne bør allerede nu begynde at indtænke de nye opgaver som en integreret del af deres planlægning. Det anbefales, at de nye kommuner forsøger at etablere et konstruktivt samarbejde med amtet i overgangsfasen og på længere sigt. Det er vigtigt at inddrage de amtslige medarbejdere i arbejdsgrupperne. Det skal ikke kun være cheferne, men også planlæggerne på gulvet, som besidder de kompetencer, som bliver vigtige i de nye kommuner. Det gælder om at bruge deres viden og erfaringer aktivt, for de nye medarbejdere fra amtet kan løse nogle af de nye opgaver, som de nuværende kommunale planlæggere ikke føler sig klædt på til at løse. GODE RÅD FRA DELTAGERNE Udarbejd en planmæssig hvidbog: status over hvor står vi nu? Skab ligeværdighed og respekt og dermed et fælles udgangspunkt. Etabler nye fælles pejlemærker. Inddrag amtslige medarbejdere og brug deres erfaringer aktivt. Ha is i maven i forhold til de nye opgaver fra amtet. Gør planlægningen tilgængelig og forståelig. Synliggør de forskellige kulturer og skab et team. Læg vægt på processen, for den er vigtig både indadtil og udadtil. Formaliser samarbejdet med de nye nabokommuner og den nye region. Få planlægningen placeret tæt på de politiske beslutningstagere, dvs. højt oppe i hierarkiet. Undgå sognerådspolitik og sæt geografi på valgkampen. Tænk nyt angående form og indhold i forhold til den nye kommuneplan. Udform ærlige og realistiske planer. Genetabler det gode forhold til landbruget.

5 BYPLAN NYT GØR PLANLÆGNINGEN TILGÆNGELIG OG FORSTÅELIG Planlægningen tjener mange formål og har flere forskellige funktioner. Dels fungerer planlægningen som et operationelt og teknisk værktøj, dels skal den udtrykke en politisk vision og fungere som et formidlingsredskab i forhold til borgere og erhvervsliv m.fl. Planlægningen skal kunne mange ting, og det betyder, at plandokumenterne ofte bliver omfattende og meget abstrakte og komplekse. Deltagerne på seminaret opfordrer til, at man i de nye kommuner gør en indsats for at gøre planlægningen forståelig og tilgængelig. Planlæggerne skal lære at orientere sig i forhold til deres målgrupper og formidle planlægningen til både borgere, politikere og erhvervsliv mm. På den måde kan planlæggerne vise, at de tager relationen til disse aktører alvorligt. Den nye planstrategi og kommuneplan er et godt sted at starte, da det er planer, der skal fungere som et fælles grundlag for udviklingen i den nye kommune. Deltagerne anbefaler, at man i de nye kommuner tænker nyt i forhold til planernes form og indhold. Lykkes det, kan det være med til at forankre planlægningen lokalt og politisk og medvirke til en højere grad af interesse for planlægningen. Dette ejerskab kan være med til at placere planlægningen centralt i den nye kommune og danne grobund for den nødvendige fællesskabsfølelse. LAV ÆRLIGE OG REALISTISKE PLANER Ligesom planlægningen i princippet altid har burdet være tilgængelig og forståelig for alle, har det også altid været en målsætning at lave ærlige og realistiske planer. Denne målsætning har dog ikke i sig selv været en garanti for, at der ikke er blevet lavet planer, der ignorerer de reelle forudsætninger og lover guld og grønne skove - eller værre endnu planer, som ikke er andet end tomme ord. De nye kommuner skal betragtes som nye geografi ske enheder. Som følge af den nye geografi, står de over for helt nye udfordringer. Derfor er det i denne situation særligt vigtigt, at kommunerne forholder sig til det nye udgangspunkt og tænker nyt, men stadig realistisk omkring de planlægningsmæssige muligheder, styrker og begrænsninger. Ellers bliver visionerne, strategierne og planerne for de nye kommuner ikke brugbare. Det handler om at træffe nogle valg og ikke mindst om at vælge fra. Planerne bliver kun ærlige og realistiske, hvis de nye kommuner satser på det, de hver især er gode til. SYNLIGGØR DE FORSKELLIGE KULTURER OG SKAB ET TEAM Rundt om i kommunerne eksisterer der forskellige kulturer og arbejdsgange, som er mere eller mindre synlige, formelle og formulerede. I forbindelse med kommunesammenlægningerne er udfordringen at synliggøre disse forskellige kulturer og få dem til at spille sammen i en ny organisation. Det handler om at sætte fokus og ord på de uskrevne regler, når det gælder pause- og telefonkulturer, håndteringen af medarbejdernes fejltagelser, det psykiske arbejdsmiljø, forholdet til privatliv og endelig graden af åbenhed omkring lønforhold og job- og karriereønsker internt og eksternt. Det anbefales, at der i de nye kommuner gøres en hurtig indsats for at synliggøre de forskellige kulturer og ryste medarbejderne sammen, så der kan skabes et team på tværs af eksisterende kulturer. Åbenhed og ligeværdighed er vigtige kodeord i denne proces. De enkelte medarbejdere bliver nødt til at skubbe de tidligere kommuneroller i baggrunden og koncentrere sig om at skabe et fælles fodslag. Der er ikke nogen, der skal være eller føle sig som lillebror og indordne sig under gamle regler. Marie Louise Madsen, Dansk Byplanlaboratorium I løbet af efteråret 2005 har Dansk Byplanlaboratorium en række arrangementer med tilknytning til opgave- og strukturreformen - se bagsiden! Dansk Byplanlaboratorium og Skov- og Naturstyrelsen opstarter snart et nyt netværk om kommuneplanlægning i overgangsperioden. Dette netværk sætter rammerne for erfaringsudveksling mellem kommunale planlæggere i sammenlægningsprocessen. På Dansk Byplanlaboratoriums hjemmeside kan du fi nde PowerPoint præsentationer fra oplægsholderne på seminaret i Middelfart. På hjemmesiden kan du også fi nde en elektronisk udgave af pjecen Kommuneplanlægning i en reformtid, som Dansk Byplanlaboratorium har udarbejdet i samarbejde med KL og Miljøministeriet.

6 6 BYPLAN NYT SÅ ER DER OPBRUD! Dette nummer af Byplannyt sætter fokus på de nye byplanlæggere eller de unge, vilde tegnestuer, som de også er blevet kaldt. Idébureauer og lignende kalder nogle af dem sig selv. Hvad er det de vil, som er anderledes? Er det metoderne, som er nye, eller har de også andre mål end den traditionelle planlægning har? På den europæiske byplanbiennale i København, den juni, City Living Living City, er de involveret i flere sammenhænge. 8 tegnestuer, der præsenteres på disse sider, afholder sammen en idéshop og en workshop. Længere inde i bladet interviewes Urban Task Force, der står for en særskilt aktivitet for unge planlæggere, street creativity mm., samt 2+1, der blandt andet har udviklet konceptet for USE Urban Stories of Europe. Hvem skulle have troet, at gamle respekterede begreber som fi ngerplan og helhedstanke en dag ville blive beskyldt for på én gang at være stalinistiske og ærkekonservative? Unge arkitekter og planlæggere holder traditionen ud i strakt arm og ryster på hovedet. De vil noget helt andet og er parate til et brud. Deres første offer er Den Store Plan. Ud med den og alt hvad den indebærer af ensretning, kontrol og forsøg på at styre fremtiden. Næste offer er Den Store Arkitekt, som en gang for alle sætter sig ned og bestemmer, hvordan tusindvis af mennesker skal leve nu og i mange år frem. På biennalen deltager otte unge tegnestuer under den forpligtende fælles titel A New Future for Planning Young Architects Show the Way! De er valgt af tegnestuen UiD, ledet af Det vigtigste for os er at skabe mulighed for, at nye ting kan ske, og måske ligefrem fremprovokere dem Henrik Valeur og svenskeren Fredrik Fritzson, fordi de vil noget andet og tør gøre det. Da Valeur blev færdiguddannet på arkitektskolen i 1994 skulle alting puttes i kasser og underordnes stilarter og -ismer. Det var simpelt hen et helvede. Jeg opponerer imod, at arkitekturen skal lukke tingene og udviklingen inde. Vi vil åbne planlægningen for alle mulige andre fagområder og interesser investorer, græsrødder, developere, politikere og brugere, siger den 38-årige arkitekt, der Jeg synes ikke, planlægning skal gå op i at sikre sig, undgå at og adskille, men hellere afprøve nye ting og nye muligheder og eksperimentere kalder Fingerplanen lidt stalinistisk, fordi den er udtryk for planlægning, der ønsker at kontrollere, bestemme og defi nere. I princippet er det én mands hånd, der bestemmer hvordan en million mennesker skal bo. Problemet er, at man på forhånd mener at vide, hvad der er det rigtige. Måske skulle man være lidt mere ydmyg over for sine egne begrænsninger og perspektiver. Det vigtigste for os er at skabe mulighed for, at nye ting kan ske, og måske ligefrem fremprovokere dem. Målet med styringen må ikke være at låse os fast i en bestemt orden og bestemte idealer, siger han. Vi adskiller os fra den tidligere generation ved, at vi ikke tager udgangspunkt i arkitekturen og arkitekturhistorien. Traditionen interesserer mig ikke så meget. Det samfund, vi lever i i dag, skal bestemme, hvad planlægning er. Den gamle planlægning er indrettet på et samfund, der ikke længere eksisterer. Jeg synes ikke, planlægning skal gå op i at sikre sig, undgå at og adskille, men hellere afprøve nye ting og nye muligheder og eksperimentere. Et godt eksempel på dogmatisk planlægning er Otto Krabbes Plads på Vesterbro. Folk ønskede sig vild, naturlig natur, men fi k det ikke, fordi dogmet siger, at by og natur skal adskilles. Det virker helt uforståeligt på Valeur, som kalder sagen et eksempel på arkitekten som bedrevidende person. - Er hun ikke også det i kraft af sin uddannelse? Jeg taler om en anden måde at arbejde som arkitekt på, en ny rolle. På Otto Krabbes Plads skulle arkitekten have lyttet til beboerne og fundet ud af, hvordan man kunne inddrage dem i arbejdet med deres nye plads. Lytte og skabe noget, der forener ønskerne, men er bedre end hver enkelt del for sig. Det er svært nok. Nu er 68-generationen ved magten, og de er glade for at tale om den særlige nordiske tradition. Den er dødkedelig, mener Valeur. Det hele handler om at se pænt ud og være problemløst. Det nye universitet på Amager er et supereksempel. De har brugt alt deres energi på en finde den rigtige, pæne sten til facaden, og så laver de et fængsel indeni. Min egen generation er ikke meget bedre, men lige efter den er der faktisk en ny generation på vej, som ikke er bundet af traditionen. De er ikke så bange for at komme til at gøre noget forkert, og de er vokset op i en anden tid efter murens fald og med internet, MTV og et internationalt udsyn.

7 BYPLAN NYT BLANKSPACE Blankspace udvikler analyser, koncepter, planlægningsstrategier og projektforslag i et samarbejde mellem to arkitekter, en kunstner og en antropolog. Imagineering er en pragmatisk og løsningsorienteret metode, der konstruerer alternative billeder af virkeligheden og tilhørende planlægningsredskaber. Metoden udpeger og udvikler potentialer i et sammenstød mellem videnskabelige, arkitektoniske og æstetiske betragtningsmodeller og værktøjer. Blankspace har arbejdet med guldalderlandskaber, verdenshavne, motorveje, øsamfund og netværksbyer for blandt andre Vejdirektoratet og Statens Kunstfond. COPENHAGENOFFICE Det arkitektoniske indgreb er COPENHAGENOFFICE s overordnede planlægningsstrategi. Arkitekturens skala bliver vores redskab. Vi arbejder primært med strategiske planlægningsopgaver og bygningsopgaver, der bliver til via bruger-inddragende dialogprocesser, ofte med en multidisciplinær tilgang. Vi har en særlig interesse for dét offentlige rum, den moderne urbane kontekst producerer. Projektet Sydhavnens Kulturhus tænkes realiseret ved at udnytte den økonomi, som er bundet til masterplanens kvaliteter (nye broer, kajer, offentlige rum etc.). Igennem arkitektoniske indgreb i en lille skala, inkorporeres et kulturprogram, der er sensitivt over for dagligdagen i bydelen. Se illustration. EFFEKT Vi kalder det visioneering: EFFEKT arbejder med byudvikling og by-management, content produktion til computerspil-industrien (gamedesign af 3D-miljøer) og forskning. Forståelsesrammen er megatrenden oplevelsesøkonomi. Det betyder fokus på kultur- og oplevelsesstrategier for byer og regioner, og indebærer visioner for samarbejde mellem kultur, erhverv og uddannelse på byskalaniveau. Innovation, vidensdeling og udforskning af digitale mediers potentialer er centrale elementer i alle projekter, vi indgår i. Et eksempel er 1. præmieforslaget i den internationale arkitektkonkurrence om at udvikle vision og værdier til en New Town til mennesker ved Lisbjerg, Århus se illustration. MUTOPIA MUTOPIA udvikler planlægnings- og arkitekturprojekter med fokus på brugerne. Fokus på brugerne, både funktionelt og oplevelsesmæssigt, er den fællesnævner for alle MUTOPIA-projekter, som vi kalder User Focused Design. Det indebærer bl.a. at inddrage brugernes kompetencer som grundlag. Brugernes viden og visioner bliver kortlagt, visualiseret og diskuteret ved hjælp af dialogbaserede redskaber og interaktive internetværktøjer, som vi løbende udvikler. Et eksempel er Livsnerven i Urbanplanen på Amager, hvor brugerne har formuleret idégrundlaget om en fælles infra-struktur og offentlige arealer, og efterfølgende præget projektets udvikling. Illustration: Foranderligt byrum i Urban-planen

8 8 BYPLAN NYT Fra den unge tegnestue Copenhagenoffi ce, der også deltager i biennalen, høres samme angreb på den gamle skole og dens helhedstænkning. Vi tror ikke på den, lyder det kort fra arkitekten Simon Ingvartsen. Vi tror ikke på absolutter, planer og helheder. Byen er sammensat af mennesker, huse og en lang række modsatrettede interesser. Man kan ikke formulere den ud fra en helhedstanke. Tanja Jordan peger på et tydeligt slægtskab mellem de unge, nye arkitekter: Vi er alle sammen interesserede i dialog, især med brugerne. Vi er ikke irriterede over, at de skal blande sig, tværtimod. Det er også en af forskellene på før og nu. Copenhagenoffice tænker ikke i planer, men i den lille skala. De to arkitekter kalder deres arbejde indsættelser og bilder sig ikke ind, at arkitektur og planlægning kan ændre verden eller i sig selv skabe Den Gode By. Men de kan i hvert fald komme med nogle alternativer. Traditionel planlægning starter ofte med store problemer: Vi mangler boliger! eller Vi vil støtte byens erhvervsliv! Det er altid meget stort. Den lille tegnestue er derimod interesseret i mødet mellem forskellige mennesker og kulturer, i indvandringspolitik, i ghettoer for både rige og fattige, i mødet mellem provins og hovedstad. Begge er opdraget på skoler i udlandet (London, New York), hvor arkitekter forstår sig selv som ivrige problemløsere, der kaster sig ud i samfundets store debatter, modsat københavnerskolen, som er meget optaget af form. Hvad betyder det i virkeligheden? Hvad laver de unge tegnestuer egentlig? Det korte svar er, at de først og fremmest tænker. De inviteres til at diskutere og få nye vilde idéer, til at skabe liv og til at tale med de mennesker, der skal bruge stederne, men når det kommer til selve udførelsen af idéerne, tager andre mere garvede over. Oftest af den gamle skole. Det har både Henrik Valeur og Copenhagenoffi ce erfaret. Copenhagenoffi ce oplever, at man kan blive sat i bås som unge og vilde. Det er som om bygherrerne tænker: Lad os nu bare få de vilde idéer. Så laver vi dem på vores egen måde. Vi er glade for dialogprocesserne, men vi vil også gerne udføre dem i stedet for at blive Byen er sammensat af mennesker, huse og en lang række modsatrettede interesser. Man kan ikke formulere den ud fra en helhedstanke skåret af, siger Simon Ingvartsen. De blev inviteret til at indgå i en dialog med forvaltningen og brugerne om de nye boliger i Sydhavnen. Spørgsmålet var, hvordan man får liv og kultur ind i den nye by? Kommunen tænkte straks i kulturhus, tegnestuen igen i den lille skala kanalkanter, broer, bænke og lygtepæle kunne bruges til at sprede kulturen ud i hele området. Vores bud var at droppe sådan-plejer-vi tanken. Broerne skulle være Det er ret typisk, at planlæggere først kommer i tanke om liv og kultur, når alt er færdigt. Man må gøre brug af området, før der overhovedet kommer en by. Der ligger altid noget andet i forvejen, som man kan begynde med en slags levende broer med hver sine forskellige rum. Kajerne skulle være opholdsrum med tribuner, skateboardbaner, og enhver lygtepæl skulle være en reklamefi nansieret billboard og udstillingssted, siger Simon Ingvartsen. Tanja Jordan: Det er ret typisk, at planlæggere først kommer i tanke om liv og kultur, når alt er færdigt. De opdager, at folk pendler til og fra, og stedet er dødt. Man må gøre brug af området, før der overhovedet kommer en by. Der ligger altid noget andet i forvejen, som man kan begynde med. Men i Sydhavnen ender det nok alligevel med det sædvanlige kulturhus. På samme måde var UiD inviteret til den nye by Trekroner af Roskilde Kommune. Opgaven var at høre folks mening, gøre det fra begyndelsen og gøre det utraditionelt. Valeur blandede folk fra vidt forskellige interessegrupper med hinanden: kommunens folk, menighedsrådet, livsstilsgrupper, unge, naturfolk etc. De fem grupper blev ledet af hver sin unge tegnestue, og de begyndte med uderummene i stedet for bygningerne. Resultaterne var gode og varierede, som de bliver, når der ikke er én, der tænker og tegner det hele, siger Henrik Valeur. I hvert fald lige indtil de blev sendt videre til kommunen, hvor en anden gren af forvaltningen med andre idéer tog over. Det første, den gjorde, var at hyre sin egen landskabsarkitekt, som lavede en enkeltmandsplan. Sammenhængende, ensartet og helt efter bogen. Det dummeste, man kan gøre, er at give folk forventninger om indfl ydelse og så tage forventningerne fra dem. Det virker som en boomerang. Men alt går alligevel i retning af indfl ydelse, så man kan lige så godt være med i forkanten af den udvikling end komme halsende bagefter, typisk for planlæggere, siger Henrik Valeur. Pernille Stensgaard, journalist og forfatter

9 BYPLAN NYT NORD Hands up! er titlen på NORDs workshop. Betegnelsen dækker over en række proces-værktøjer som aktiverer de incitamenter, parterne i et projekt besidder. Projektet udvikles derved i relationen mellem en ideal proces og en real proces ved at udstikke visionære rammer som responderer på konkrete behov og ønsker. NORD arbejder med arkitektur, by- og landskabsplanlægning, proces- og brugercentreret design samt samfundsrelateret research. Vi arbejder p.t. bl.a. med skoleudvikling i Gentofte Kommune, udstillingsprojektet Oilism på Sørlandets Kunstmuseum i Norge, en ny handlingsmodel for socialt boligbyggeri og et undervisningskoncept om byen for folkeskolerne. Ill: Nyt bydelscenter - visionsplan for Nørremarken i Vejle. STUDIO FORCE4 Force4 er en tværfaglig design og arkitekt tegnestue. Vi arbejder med samspillet mellem arkitektur, samfund og brugerens oplevelser og værdier. Vi søger at løse vores opgaver i et forum, hvor inddragelse af ekspertiser uden for fagets grænser er med til at skabe helhedsorienterede løsninger. Vi prioriterer analyse- og research-fasen højt i alle vores opga-ver - det er vores måde at gøre os fri for vanetænkning og sikre faglig udvikling. TESTBEDSTUDIO Vi arbejder med en analytisk tilgang, som kombinerer innovative ideer med pragmatiske løsninger, så situationer, som i dag er problematiske, vendes til noget positivt. Vi kalder det Aikido-metoden. Til at løse byplanlægningsopgaver har vi bl.a. udviklet analyser og designkoncepter med følgende temaer: Open Com-munity planlægning af naboskaber og udformning af boliger til bestemte målgrupper, Shrinking Cities skrumpende byer og kommuner under afvikling, Shared Space dele med i stedet for at dele op, Triple Helix innovationsmiljøer og byudvikling. Illustration: The Lyngby Village Green. Forslaget er et eksempel på open community konceptet. UID UiD udvikler redskaber til demokratisering af planlægningsprocesser, hvor alle interessenter involveres i hele forløbet for, gennem gensidig inspiration, at skabe resultater, som er mere end summen af de enkelte interesser. Som konsulenter for Roskilde Kommune i byudviklingen af Trekroner Øst arrangerede vi en 5 dages workshop, hvor bredt sammensatte grupper skabte forslag til fremtidige byrum. Sammen med metascapes.dk udviklede vi desuden en internetbaseret 4D+ model, som muliggjorde en direkte og kontinuerlig dialog mellem planlæggere og brugere. Endvidere udarbejdede vi en 1:1 model, som ville give fremtidige beboere mulighed for at orientere sig i den nye bydel, inden den var realiseret.

10 10 BYPLAN NYT København har fået sin helt egen indsatsstyrke Urban Task Force. En uafhængig forening, der på eget initiativ vil skabe nyt liv i byen. I første omgang har de slået sig ned i Sydhavnen, hvor de iværksætter workshops for områdets beboere og studerende fra både korte og lange videregående uddannelser. Selv kalder de det urban interaktion og procesdesign. På byplanbiennalen i København står Urban Task Force for Street Creativity mm. BYENS UDRYKNINGSHOLD Adressen er Borgmester Christiansens Gade 55. Her mellem high tech bæltet med kendinge som Ericsson og Sonofon, den idylliske fi skerihavn og de endeløse boligkarreer med en hyppig forekomst af Fakta og Netto, har Urban Task Force slået sig ned. Bygningen er en af Sydhavnens sidste efterladte fabrikker, der med sine tre etager har plads til en arkitekt og hans tegnestue, de tre mænd og en enkelt kvinde i Urban Task Force og et par nyudklækkede designstuderende, der prøver lykken med eget fi rma. 780 kvadratmeter rustikke lokaler, hvor der på hver sin måde arbejdes med kreativitet til lyden af en Vores opgave er at hjælpe til med at afdække nogle af de potentialer, som er blevet overset, og dernæst dyrke dem evig drønen fra bilerne på Sydhavnsgade, der løber lige udenfor. Ja, det er noget lidt andet end Krøyers Plads, siger Jan Lilliendahl Larsen, og hentyder til dengang adressen hed Strandgade 100b med café Luftkastellet og havneløb som nabo, og navnet var Supertanker. Foreningen, der på græsrodsniveau slog sig ned på et af byens hotspotsteder, for at skabe debat og liv omkring udviklingen af havnen. I dag er foreningen nedlagt, men metoderne og to af de gamle supertænkere Jan Lilliendahl Larsen og Jens Brandt er stadig de samme. Vi kunne jo se, at mange af de eksperimenter og workshops vi afholdt i Supertanker om havnen, er nogle metoder, man kan bruge mange andre steder. Og havnen er nok noget af det mest komplekse at arbejde med her i byen, så på den måde har vi fået vores ilddåb, siger Jens Brandt. URBANT PROCESDESIGN At skabe nyt liv i byen og i debatten om byens udvikling, må jo siges at være nogle fornemme formålsparagraffer for en forening, der kører på en blanding af frivillige kræfter og svingende indtægter fra fonde og fra workshop-arrangementer rundt omkring i landet. For der fi ndes jo mange andre, både offentlige som private initiativer, der forsøger det samme. Men spørger man holdet bag Urban Task Force skiller de sig alligevel ud. Det helt specielle ved os er, at vi rykker tidligt ud, og at vi bor i det område, vi snakker om. I stedet for bare at sidde på tiende etage i vores elfenbenstårn og snakke om de her spændende områder i byen, der i forskellige faser venter på at blive udviklet, så indtager vi områderne fysisk. På den måde er vi med til at udvikle den kreative debat, så den ikke kun foregår afsondret fra byen. Kreativitet er nemlig ikke kun Hitman eller en anden økonomisk succeshistorie, det er også hverdagens og gadehjørnernes kreativitet. En diskussion som slet ikke er landet, og som vi forsøger at skabe, lyder det fra Jan. Det henviser til, at Urban Task Force var én af hovedkræfterne bag en nyligt afholdt konference om Københavns kreative potentiale med overskriften Kroner og Kreativitet. De fleste aktiviteter er dog forbeholdt Sydhavnen, hvor urbanisternes kreative diskussioner har udmøntet sig i fem workshops, der tog udgangspunkt i de temaer, de lokale mente var vigtige for Sydhavnen. Det var en såkaldt visionsworkshop for ankerpersoner fra forskellige dele af Sydhavnen, efterfulgt af flere workshops for studerende især fra RUC, ITU, Københavns Universitet og Arkitektskolen. Ligesom de også har holdt et dialogmøde om Sydhavnens genforening i samarbejde med det lokale erhvervsnetværk. Mange arrangementer, hvor målet ifølge initiativtagerne først og fremmest handler om at stille spørgsmål og sætte en proces og en udvikling i gang. Det vi laver er urbant procesdesign. Det vil sige, vi stikker en fi nger i jorden, og fi nder ud af, hvad der præcis skal til for at vi stikker en finger i jorden, og finder ud af, hvad der præcis skal til for at skabe mere liv i denne her del af byen skabe mere liv i denne her del af byen. Ud fra den viden vi får, prøver vi så at skrue en proces sammen, som gerne skulle nå nogle mål. Hvor det oplagte mål her i Sydhavnen er at knytte den nye og gamle bydel sammen. Prøve at skabe så meget af det, man kan kalde positiv afsmitning. Altså, at sjælen i den eksisterende del af Sydhavnen går over og skaber liv i den nybyggede del af Sydhavnen. Og omvendt. Vores opgave er at hjælpe til med at afdække nogle af de potentialer, som er blevet overset, og dernæst dyrke dem, lyder det fra Martin Frandsen. MERE END BLOT SNAK Entusiasmen fejler bestemt ikke noget, når man sidder med de fi re urbane task forcer

11 BYPLAN NYT bænket omkring ellipsebordet i et af den gamle fabriks små afl ukker. Spørgsmålet er bare om snakken, diskussionerne og debatterne i sidste ende fører til noget? Får beboerne i et af Københavns lavindkomstområder reelt noget ud af at gå til workshops med ruc ere, byplanlæggere og tilfl yttere? Og omvendt? Det mener vi, at de gør. For vores succeskriterium handler om at skabe et lokalt netværk af personer, der er koblet til forskellige projekter. Hvilket allerede er sket som følge af vores visionsworkshop. De netværk vi etablerer nu, vil vi så forblive i kontakt med, selvom vi rykker andre steder hen i byen. Ligesom vi også måler vores succes ud fra konkrete projekter. Det kunne for eksempel være et nyt Luftkastellet for folk i Sydhavnen. Vores hensigt er så ikke, at vi nødvendigvis selv skal etablere sådan et sted, men sætte en proces i gang, gerne via midlertidige installationer i byens rum, lyder det fra Jan Lilliendahl Larsen. Ja, og så er et af de mere synlige resultater jo den del af det offentlige rum, der hedder pressen. Vi er i hvert fald i fuld gang At skabe nyt liv i byen og i debatten om byens udvikling, må jo siges at være nogle fornemme formålsparagraffer med at skabe en anden opmærksomhed omkring Sydhavnen, og det er også en meget væsentlig del af både processen og succesen, mener Jens Brandt. Holdets næste projekt bliver en række workshops og arrangementer i forbindelse med årets Europæiske Byplanbiennale. Vores bidrag kommer til at bestå af en række sessions, som forløber både før og under biennalen, hvor vi beder studerende, kunstnere og professionelle om at komme med deres eksempler på et stykke street Det helt specielle ved os er, at vi rykker tidligt ud, og at vi bor i det område, vi snakker om creativity. Det vil sige den form for hverdagskreativitet, som de selv synes bidrager positivt til byen. Derefter iværksætter vi en tredages workshop efterfulgt af en masterclass, hvor workshoppens deltagere får lejlighed til at diskutere med nogle af biennalens hovedtalere som f.eks. Coor Wagenaar fra det Technische Universiteit Delft. Det hele resulterer i et charter, som bliver diskuteret på biennalens sidste dag, fortæller Jens Brandt forventningsfuldt. Camilla Lærke Mors, journalist URBAN TASK FORCE Hvem: Arkitekt maa Jens Brandt, geograf og Ph.d. studerende Jan Lilliendahl Larsen, sociolog Martin Frandsen og i øjeblikket praktikant Ane Tonnesen specialestuderende fra RUC. Hvordan: En urban indsatsstyrke, der over en kortere eller længere periode bor i det område, som holdet ønsker at sætte spotlys på. Første tiltag er Sydhavnen. Formål: At skabe mere liv i byen med udgangspunkt i de oversete og til tider kontroversielle områder i København via debatter, workshops og konkrete projekter. Målgruppe: Alle, men retter sig især til områdets beboere, studerende med interesse for byudvikling og byens urbane kultur- og fagfolk. Økonomi: Der søges penge via fonde sideløbende med aktiviteter ud af huset det vil sige som professionelle iværksættere af workshops på for eksempel uddannelsesinstitutioner. Man kan se mere om Urban Task Force og deres aktivitet på Byplanbiennalen på: - tryk street creativity

12 12 BYPLAN NYT GÅR TIL KONCEPTERNE Idébureauet 2+1 har de seneste år har været en aktiv bidragsyder til byplanrelaterede visioner for blandt andet Sydhavnen i København og en grøn identitet til Beder- Malling-Ajstrup ved Århus. På byplanbiennalen i København har de bidraget med udvikling af konceptet for USE - Urban Stories of Europe. Desuden står de for en workshop om erhvervsbyggeriet og arkitekturen på havnen. Sidste år udkom den eneste danske bog, der er skrevet om den verdensberømte arkitekt Rem Koolhaas. Forfatteren er Rasmus Rune Nielsen, medindehaver af 2+1, og det synes derfor naturligt at spørge ham, om der er en sammenhæng mellem 2+1 s arbejde og Koolhaas markante synspunkter om arkitektur og planlægning. Rasmus Rune Nielsen: Koolhaas er interessant, fordi han er et crossover-fænomen. Han er arkitekt, forfatter, kritiker, journalist og fi lmmager. Han har et forhold til sin samtid, som både er accepterende og kritisk. Han er åben over for nye betydninger og muligheder, men han falder ikke på knæ for dem. Åbenhed afløses af analyse, som udleder et koncept, der så skubber tingene i en anden retning. Hans begreb The generic city er udledt af noget konkret, der foregår. Begrebet skaber så furore. Koolhaas ser et potentiale i det, ingen før har set et potentiale i. Mike Lippert, den anden partner i fi rmaet 2+1, betoner også Koolhaas evne til at fortælle: Verden er kompleks, men ved, som Koolhaas, at skabe nogle klare billeder af den, gør man det muligt for alle at være med i en diskussion om nye perspektiver. FORTÆLLINGEN FØR FORMEN Modsat mange arkitekter, der først og fremmest beundrer Koolhaas for hans formgivning, ser 2+1 altså nok så meget et potentiale i den måde, Koolhaas arbejder på. Faktisk ligger den ikke langt fra deres egen. Rasmus Rune Nielsen: Vi starter altid med afklaring og med at formulere ambitioner. På baggrund heraf skaber vi et koncept, et fælles fodslag, der rent faktisk skal få folk til at arbejde mod det samme mål. Man ser for ofte, at projektkoncepter er for løse. Liv i gaderne for eksempel, hvad betyder det? Når konceptet Vi starter altid med afklaring og med at formulere ambitioner. På baggrund heraf skaber vi et koncept, et fælles fodslag, der rent faktisk skal få folk til at arbejde mod det samme mål er formuleret, producerer vi kommunikation, skriver artikler, laver fi lm, osv. Her trækker vi på vores erfaringer fra Danmarks Radio. I forhold til mere traditionelle bygge- og planlægningsprocesser indskyder 2+1, med deres kommunikerende koncepter, et led mellem programmet, der oftest er konkret problemformulerende, eventuelt krydret med nogle meget luftige visioner, og så formgivningen, der entydigt peger på en løsning. Deres koncepter er præcist billedskabende, de angiver en retning mod løsningen, så folk kan samles om en fælles vision. Men de er samtidig tilstrækkeligt åbne til at kunne generere mange forskellige formmæssige løsninger. Mike Lippert: Vi gør det, vi er gode til. Vi er ikke så gode til at tegne, men til gengæld kan vi arbejde med kulturelle sammenhænge og konceptualisere dem på nye måder, skabe sammenhænge og afprøve dem. Der skal rygstød til, for at koncepter kommer ud ad døren. Det kan en fi lm, der får folk til at grine og dåne. For os kommer fortællingen før formen. Et eksempel på, hvad et koncept kan indeholde, kan man finde blandt de tre diskussionsoplæg, 2+1 er ved at forberede til den europæiske byplanbiennale. Under titlen Use religion, har 2+1 lavet en dokumentarfilm, som introducerer den islamiske kultur til planlæggerne. Med dette indlæg håber 2+1 at kunne hæve diskussionen over den mængde af intetsigende plusord, man ellers oplever. Det gælder for eksempel visionen om mangfoldighed. Hvorfor eller rettere hvordan ønsker vi mangfoldighed? Er det bare en variation af facader. Hvad gør vi, når den bliver besværlig, for eksempel når den islamiske kultur skal manifesteres fysisk i form af moskeer?

13 BYPLAN NYT INTEGRATION FØRER TIL BYUDVIKLING For at kunne fremkomme med et fængende koncept, må man forsøge at forstå nye brydninger og bevægelser. Når det handler om storbyen, er en af de største udfordringer, ifølge 2+1, integration. Dette er et gennemgående tema i 2+1s arbejde som startede allerede på studierne ved Moderne Kultur og Kulturformidling. I sidste ende mener 2+1, at byplanlægning er et af flere redskaber til at støtte byens liv. Et eksempel på, hvordan ønsket om integration kan føre til byudvikling, er et Borgerinddragelse Du skal lytte til, hvad de siger. Og du skal bringe det videre, det vil sige udlede det, som har et potentiale Du skal have et mod til at påpege det, du synes er centralt, og så sælge det budskab Det handler om modet til at sige noget nyt, som kan sætte nye ting i værk projekt, 2+1 arbejder på for GAM3, en ung organisation, der arrangerer street-basket for unge københavnere, heriblandt mange 2. generations indvandrere. Da man ikke kan spille street-basket mere end 4 måneder om året i Danmark, har to af de unge spillere foreslået et indendørssted i en fabrikshal på Enghavevej. 2+1 er så med til at udvikle et koncept for dette sted, og det er typisk for deres bidrag, at de har medvirket til at trække projektet ud over den arkitektoniske udfordring, der ligger i at indrette en hal. En af naboerne til hallen er Copenhagen Skatepark. Der fi ndes altså allerede en street-kultur i området. Dette bygger GAM3 og 2+1 videre på i et koncept for udviklingen af hallen og dens omgivelser, som har titlen Street Mekka. Projektet starter med en brugerproces, hvor behovene og ønsker opstilles. Denne kick-startes blandt andet med en fi lm, der handler om de to unge drenge, der fi k ideen til den nye hal. Herefter følger en række workshops, hvor også arkitekterne fra tegnestuen Plot deltager. VI ER IKKE TOTALE DEMOKRATER Street Mekka-projektet er et af mange eksempler på, at brugere i dag inddrages i planlægningsprocesser. Her er det stærke koncept netop et redskab, der gør det muligt for en bred gruppe af interessenter at bidrage konstruktivt, og som kan forhindre, at man ender med laveste fællesnævner. Det sidste har Rasmus Rune Nielsen en meget klar holdning til: Borgerinddragelse er ikke bare at lukke nogen ind i et rum, og så har du hørt på dem. Du skal lytte til, hvad de siger. Og du skal bringe det videre, det vil sige udlede det, som har et potentiale. Der skal være en balance, hvor du ikke falder fuldstændig på knæ for enhver form for demokratisering. Du skal have et mod til at påpege det, du synes er centralt, og så sælge det budskab. Vi er ikke totale demokrater, der mener at enhver form for stemme er lige gyldig. Det handler om modet til at sige noget nyt, som kan sætte nye ting i værk. IDÉBUREAUET 2+1 Lene Dammand Lund, arkitekt MAA, MBA Værdier: Værdi er at skabe mening for andre Mantra: God kommunikation er evnen til at skabe mening og sammenhæng og fortælle, så folk får lyst til at lytte Identitet: Vi måler os på de resultater, vi skaber for vores kunder. 2+1 er grundlagt af Rasmus Rune Nielsen og Mike Lippert, som har en baggrund fra kommunikationsbranchen og Danmarks Radio. Begge er uddannede i Moderne kultur & kulturformidling på Københavns Universitet. Man kan se mere om USE på Byplanbiennalen på: Klip fra fi lmen Use religion

14 14 BYPLAN NYT KORT NYT KALENDEREN Kalender over DB s arrangementer kan ses på DB s hjemmeside Andres arrangementer vedr. planlægning kan ses på hjemmesiden under Begge opdateres løbende. Nyheder af interesse for BYPLANNYTs læsere, meddelelser om arrangementer mv. kan sendes til Masteruddannelser Der tilbydes følgende masteruddannelser på planlægningsområdet til efteråret. Kontakt straks uddannelsesstederne, der kan være intro-møder og tilmeldingsfrist: * Landdistriktudvikling og landskabsforvaltning. Afdeling for By og Land, Center for Skov, Landskab og Planlægning, Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole. * Kulturmiljø og landskabsanalyse. Aarhus Universitet i samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus. eller masteruddannelse * Strategisk byplanlægning. Kunstakademiets Arkitektskole. Finn Kjærsdam ny rektor for Aalborg Universitet Finn Kjærsdam er 61 år og har været ansat ved Aalborg Universitet siden Han er selv uddannet som landinspektør og er professor i fysisk planlægning ved Aalborg Universitet, hvor han i 16 år har fungeret som dekan for Det Teknisk-Naturviden skabelige Fakultet. Øget ghettoisering Tendensen til ghettoisering i de almene boliger er stigende. Andelen af tosprogede i Akacieparken i Valby er steget fra ca. 20 % for 10 år siden til over 70% i dag. I Vollsmose har andelen af tosprogede nu passeret de 70, trods den store indsats de seneste år, og kommunen har opgivet at satse på at ændre beboersammensætningen. I 1995 var 23,7% af beboerne i Københavns Kommunes almene boliger indvandrere eller efterkommere fra tredjelande uden for EU. I 2005 er tallet 40,1 %, ifølge en undersøgelse fra Københavns Kommune. (Information og ) Ghetto-udspil 1 Jørgen Nue Møller, formanden for regeringens ghettoudvalg programbestyrelsen, har foreslået, at man også i Danmark overvejer nedrivning af almene boliger under visse omstændigheder. Hovedformålet er at skabe plads til erhverv og offentlige institutioner, og til boliger med andre ejerformer. Det forudsættes, at der i området ikke er boligmangel, og det skal ske som led i en samlet plan. Intentionen er at skabe et område med blandede funktioner i stedet for et rent boligområde. Hvor der er boligmangel, som i København, bør kommunen overveje at bygge flere almene boliger for at lette presset på områderne med de store problemer. (Berlingske, ) Ghetto-udspil 2 Regeringen har offentliggjort et nyt integrationsudspil. Ét element er initiativer til modvirkning af ghettoisering (Information ): * Der skal afsættes flere penge til renovering * Nedrivning af boliger kan i meget begrænset omfang blive aktuelt * De fattigste kan få fl yttehjælp, hvis de vil væk fra et ghettoområde Ghetto-udspil 3 Boligselskabernes Landsforening (BL) har offentliggjort en plan på 15 punkter, der skal løse problemerne i de belastede boligområder. Planens realisering vil koste godt 8 milliarder kr. over de næste 5 år, og de skal hentes i boligselskabernes egen Landsbyggefonden. Det er socialministeren, der skal afgøre, om pengene i fonden må bruges til dette formål. Hun vil nu indkalde partierne bag boligforliget til forhandlinger herom. Planen omfatter - initiativer, der skal forbedre miljøet og mulighederne for beboerne (tryghedskorps, viceværter på arbejde om aftenen, flere fritidstilbud til de unge, uddannelses- og jobcentre lokalt, nye ansatte til uddannelsesvejledning mm samt til at hjælpe beboere ind på arbejdsmarkedet, butikker, erhverv og institutioner ind i boligområderne) - initiativer direkte til ændring af beboersammensætningen (fl yttehjælp til familier, der vil fl ytte ud, huslejerabat til indfl yttere, der ikke er på overførselsindkomst, konvertering af enkelte blokke til ejerlejligheder, nye boliger til ældre, handicappede og unge) (Berlingske og Jyllandsposten, ) Ghetto-udspil 4 Socialministeren vil sammen med Boligselskabernes Landsforening (BL) oprette en database, der skal synliggøre de almene boliger, der står tomme. Målgruppen er de ressourcestærke, der ofte ikke ved, at der er mange ledige lejemål i den almene sektor. (Jyllandsposten ) Reaktioner Ifølge seniorforsker Hans Skifter Andersen fra SBi er problemet ikke den skæve beboersammensætning, men de sociale problemer, som den medfører. Hvis boligområdet ellers fungerede godt, ville det i princippet være ligegyldigt, om der boede 40% indvandrere eller 60%. Det gælder om at få fjernet de alvorligste problemer ikke mindst kriminaliteten blandt børn og unge. (Berlingske, ) Venstres medlem af integrationsudvalget Eyvind Vesselbo siger om BL s forslag: Det er ikke noget, der rykker. Man skal forstå, at dette ikke blot er et socialt problem, men et socio-kulturelt problem. De, der bliver boende i ghettoerne, gør det af lyst, ikke af

15 BYPLAN NYT nød fordi de er en del af en subkultur Lille Tyrkiet, Lille Afghanistan osv. (Information ) Professor John Andersen fra RUC kalder det politisk fattigdom at rive boliger ned. Det er tekniske løsninger på sociale problemer. Hans Skifter Andersen ser nedrivning som en del af løsningen, hvis kommunen kan tilbyde alternative boliger. Regeringen bør desuden erkende, at der er ghettoområder, der ikke kan udvikles til et blandet boligområde. Eksempelvis Mjølnerparken. Her må man forsøge at få områderne til at fungere så godt som muligt, som de er nu. En helhedsindsats er afgørende, hvis man vil gøre op med ghettoerne, understreger han. (Information, ) TIPS Byer og Bypolitik - er temaet for nr. 2/2005 af bladet Salt. Læs blandt andet Hans Thor Andersen om globalisering og byernes ensliggørelse klip fra førstepræmien i Arkitektskolens konkurrence - John Andersen fra Roskilde Universitetscenter og Jan Lilliendahl Andersen om byudvikling, social udstødning og demokrat i Lars Gemzøe om sammenhængen mellem social balance og udformningen af de offentlige rum. CITATER Venstres integrationsordfører, Eyvind Vesselbo: Regeringens pakke vil overhovedet ikke kunne ændre sammensætningen af ghettoerne. (Berlingske ) * så hvis der ikke gøres noget drastisk, så vil du inden for fem-seks år i realiteten kunne sige, at den almene sektor bygger for tyrkere og tabere, siger Søren Pind. Han opfordrer derfor til at sætte gang i salget af de almene boliger og kæder boligpolitikken sammen med indvandringen. Jo færre almene boliger, jo sværere vil det for fremtiden være for indvandrere at få et opholdsgrundlag, lyder logikken. (Berlingske, ) * Vi kan ikke have, at de kommende 98 kommuner forvalter lovgivningen på hver deres måde over for landbruget. Vi må have en stærk styring gennem lovgivningen. Det er vi nødt til, når vi ikke længere har det regionale mellemled i form af amterne. (Venstres miljø-ordfører, Eyvind Vesselbo, Information, ) * Professor og tidligere chefplanlægger i Hamborg, Egbert Kossak: Det er planlæggernes opgave at opdrage både politikere og investorer! (på konferencen Visioner ved vand, 15. april på Holmen) * Hvorfor kan man ikke helt lade systemerne, hierarkiet og forsvarsmekanismerne falde til jorden og i stedet tænke på, hvilke muligheder den nye kommunegeografi giver os. Hvorfor ikke starte med det planfaglige Det handler mere om, at skabe nogle ideer for den fælles planlægning, end det handler om at administrere sig ud af et bureaukrati. (Dennis Lund, leder i Byplan 2/2005) PUBLIKATION The Grit Beneath the Glitter: Tales from the Real Las Vegas Edited by Hal K. Rothman & Mike Davis University of California Press, sider Al litteratur om Las Vegas har indtil nu handlet om kasinoer og mafi abosser på The Strip (kasino-hovedgaden). Med The Grit Beneath the Glitter tages et forfriskende opgør med netop denne myte om Las Vegas som Sin City. I en række essays sættes der fokus på byens knap 1.5 millioner faste indbyggere og deres forsøg på at føre en normal tilværelse i skyggen af verdens centrum for konsumption og underholdning. Med 6000 nye borgere hver uge er spille-mekkaet i Nevadas ørken USA s hurtigst voksende by. Tilfl ytterne tiltrækkes af lave skatter, lav arbejdsløshed og det milde klima. Som det siges i undertitlen, Tales from the Real Las Vegas, tages læseren ud af kasinoet og præsenteres for de ellers ukendte beretninger om eksempelvis den stærkt organiserede fagforening eller den massive luftforurening. Når den centrale planlægning mangler, og når den urbane udvikling styres af den kapitalstærke kasinoindustri, kommer befolkningen til at lide under vandmangel, utilstrækkelig infrastruktur, mangel på skoler og hospitaler samt store problemer med ludomani, alkoholisme og prostitution. The Grit Beneath the Glitter tilbyder et interessant og nærværende indblik i hvilke konsekvenser det har økonomisk, politisk, socialt, moralsk og miljømæssigt, at byer udvikler sig i et så højt tempo, som det er tilfældet med Las Vegas, og uden overordnet planlægning. SEND TIPS OG CITATER! Vi trækker lod om vin blandt dem, vi bringer.

16 Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K MAGASINPOST B DBS EFTERÅRSPROGRAM 2005 Oversigten opdateres løbende på Dansk Byplanlaboratoriums hjemmeside hvor tilmelding til arrangementerne kan ske online. Her kan du også tilmelde dig vores elektroniske nyhedsbrev, så du får besked, hver gang der lægges nyt ind på hjemmesiden. MILJØVURDERING AF PLANER Seminar juni i Vejle Gentagelse af seminaret fra marts, som var overtegnet. Se programmet på DB s hjemmeside: FRA FORSTÆDER TIL STORBYREGION Hovedstadsseminar 8. september. Nye opgaver kræver sagkundskab og samarbejde på tværs af kommune- og faggrænser. De kræver også, at tidligere tiders skel mellem offentlig og privat nedbrydes. Hvem sætter dagsordenen for byudvikling og bykvalitet i dag, og hvordan kan Hovedstadsområdets kommuner udnytte og supplere hinanden? Seminaret vil tage udgangspunkt i de deltagende kommuners aktuelle planlægningsspørgsmål inden for temaerne bolig og erhverv. Arrangeres i samarbejde med SBS. NYE HVERDAGS-BYRUM Besigtigelseskursus september i Hovedstadsområdet. København arbejder med en handlingsplan for byrum. Vi tager på tværs af et par bydele og får indtryk af, hvordan man ud fra tre temaer arbejder med fornyelse af forskellige typer af byrum, og hvordan de nye byrum begynder at forvandle byen. Desuden besigtigelse af udvalgte nye byrum i nabokommuner. Arrangeres i samarbejde med Jan Gehl og Lars Gemzøe, Center for Byrumsforskning. Det 55. danske Byplanmøde DET NYE DANMARKSKORT den oktober i Trekantområdet Hvilke billeder tegner der sig af det nye Danmarkskort? Hvilke nye muligheder og udfordringer står vi overfor i de nye kommuner og regioner? Hvordan kan vi bidrage til at processen kommer godt fra start, politisk og planfagligt? Foredrag, møder og ekskursioner. STUDIETUR TIL VIETNAM OG CAMBODJA oktober Se programmet på DB s hjemmeside: DEN NYE KOMMUNEPLAN Seminar 31. oktober - 1. november i Middelfart. Nye opgaver og nye kommuner, begge dele kræver nytænkning. Kommunerne får fremover den centrale rolle, og det betyder, at kommuneplanen bliver den bærende plantype. Seminaret vil både forholde sig til, at et administrationsgrundlag skal på plads, og til at der skal nytænkning til. Der gøres status over, hvor langt kommunerne er kommet i arbejdet frem mod en ny kultur, og hvor langt man er kommet i overvejelser om den første planstrategi. Seminaret er en opfølgning af seminaret i april, Hvordan tackler vi de næste to års arbejde? Foto: Vibeke Meyling VVM-KURSUS Endags-kursus i november, uge 46, i Odense. Pr. 1. januar 2006 stopper regionplanlægningen, men VVM-delen fortsætter frem til Det betyder, at der vil være to typer af VVM-sager. På kurset gennemgås regler og procedurer, specielt for overgangsperioden, med eksempler og øvelser. Arrangeres i samarbejde med Landsplanafdelingen/Skov- & Naturstyrelsen. LOKALPLANLÆGNING Kursus november i Svendborg. Med udgangspunkt i en lokalitet og eksisterende planmateriale vælges en strategi og et hovedgreb. Hvornår lokalplan og hvornår ikke? Og de centrale regulerende bestemmelser formuleres. Kurset er en videreudvikling af tidligere afholdte lokalplankurser. PLANLÆGNING MED ELEKTRONISKE REDSKABER Kursus november i Århus. Hvilke data, programmer og systemer kan anvendes, og hvilken organisering skal der til. Hvordan forbedrer man muligheden for at udnytte data i egen og andre forvaltninger og for udveksling med andre myndigheder og samarbejdspartnere. Desuden det helt aktuelle spørgsmål: hvordan kan man forberede sig i forhold til de kommende kommunesammenlægninger. FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER (FBB) Kursus i december - om et nyt værktøj til kortlægning af bevaringsværdige bygninger som grundlag for kommune- og lokalplanlægning. Arrangeres i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. NÆRDEMOKRATI OG BORGERINDDRAGELSE UNDER NYE VILKÅR Endags-seminar den 8. december i Odense I øjeblikket afprøver kommunerne nye modeller, mens landsbyer og lokalsamfund opbygger helt nye organer, der kan varetage netop deres interesser i en større kommune. På seminaret præsenteres forskellige modeller og strategier for en vellykket borgerinddragelse i planlægningen. Vi diskuterer foreningernes rolle, og vi vil specielt trække på de erfaringer, der er blevet opsamlet under kvarterløft og helhedsorienteret byfornyelse.

Bedre Byrum i Roskilde - 5 dages debat om byudvikling

Bedre Byrum i Roskilde - 5 dages debat om byudvikling Bedre Byrum i Roskilde - 5 dages debat om byudvikling Af Henrik Valeur og Jan Bille, Byg- og Planchef, Roskilde Kommune I dagene 11-15. november 2002 var 80 mennesker samlet til workshop for at udforme

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Litteraturliste. Litteratur:

Litteraturliste. Litteratur: 88 Konklusion Dette projekt tager sit udgangspunkt i det nye motorvejsprojekt i og omkring Silkeborg. Den kommende motorvej i Silkeborg får store konsekvenser for byen, både negative og positive. Silkeborg

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EUROPAN 12 EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Strandgade 27B 1401 København K www.dac.dk SEKRETARIATETET FOR EUROPAN

Læs mere

Invitation til Decemberkonference. Tilbud og aktviteter: Ny årsrapport om den frivillige sociale indsats i Danmark. Decemberkonference 2010

Invitation til Decemberkonference. Tilbud og aktviteter: Ny årsrapport om den frivillige sociale indsats i Danmark. Decemberkonference 2010 Invitation til Decemberkonference Oktober, nr. 1, 2010 Torsdag den 16. december 2010 inviterer Center for frivilligt socialt arbejde til Decemberkonference 2010 under overskriften: "Flere frivillige -

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober KSE Ejendomme. SvendborgArchitects

PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober KSE Ejendomme. SvendborgArchitects PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober 2016 Til pressen Kullegaard, Svendborg Architects og Schønherr udvikler nyt område i Roskilde Arkitektvirksomhederne Kullegaard, Svendborg

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM PROGRAM DemokaCity TM Tredje generations byudvikling Demokratiets udfordringer Projekt DemokraCity Aarhus Relationer, Netværk og Social Kapital Netværk og relationer i DemokraCity Aarhus Opsamling PARTNERSKABER

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ)

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) 01 07 Nogle tegnestuer tænker i værker. Det gør Aarhus Arkitekterne ikke. De udvikler projekter i tæt samarbejde med kunden. Og den største ros er, når

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 Del: Danmarks største kommuner håber på bedre integration, når flygtninge

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 TIRSDAG D. 25. SEPTEMBER 2012 KL. 17-20 HEDEHUSENE STATION HOVEDGADEN 437 C 2640 HEDEHUSENE s.2 Forventningsafstemning Hvad er formålet med aftenen?

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi?

Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi? Center for Strategisk Byforskning Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi? Frederiksberg 4.3.2011 Gertrud Jørgensen Forskningschef, professor Skov & Landskab Hvem er vi? Københavns Universitet Institut

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN 02.04.2014 Men hvad skaber vækst? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?..så

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

KOGEBOG TIL VÆRDIBASERET PLANLÆGNING

KOGEBOG TIL VÆRDIBASERET PLANLÆGNING KOGEBOG TIL VÆRDIBASERET PLANLÆGNING Nyp workshop, byplanmødet 2012 Red. af Ane Rottbøll Jørgensen, Lise Juul Madsen & Louise von Müllen Netværk af Yngre Planlæggere & Redaktørerne, 2013 Udgivet af Netværk

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker.

Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker. Bilag 8 Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker. 1. Aarhus fremlægger output fra rum 1 med udgangspunkt

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

De næste tre år arrangerer vi tre store kulturprojekter for og med unge mellem 13 og 20 år

De næste tre år arrangerer vi tre store kulturprojekter for og med unge mellem 13 og 20 år Hygge Factory er en non profit organisation, der laver kunst og kulturprojekter med unge i København. Vi tager unge seriøst som aktive kulturskabere, og udfordrer deres kreative potentialer igennem procesog

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer

Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer Bramstrup dannede rammen om det andet inspirationsarrangement i udviklingsforløbet Hjerteblod og Bundlinje. Overskriften for arrangementet

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Bygherrens indgang til bæredygtigt byggeri

Bygherrens indgang til bæredygtigt byggeri Bygherrens indgang til bæredygtigt byggeri Hanne Ullum, Udviklingschef i Bygherrefpreningen Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk 1 Bygherreforeningen

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Vandet er Kokkedals fremtid

Vandet er Kokkedals fremtid Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset

Læs mere

Planstrategier, kommuneplaner og plankultur

Planstrategier, kommuneplaner og plankultur Planstrategier, kommuneplaner og plankultur Niels Østergård, DB i Kolding 3. december 2008 Plan09 - lige nu og med 13 måneder tilbage 3 strategieksempler og demokratiopfattelser Plan09 - Guldborgsund Plan09

Læs mere

UNGE TÆNDER UNGE GLOSTRUP KULTUR-FOLKEMØDE 2016 VISION OG BAGGRUND FOR PROJEKTET

UNGE TÆNDER UNGE GLOSTRUP KULTUR-FOLKEMØDE 2016 VISION OG BAGGRUND FOR PROJEKTET UNGE TÆNDER UNGE GLOSTRUP KULTUR-FOLKEMØDE 2016 VISION OG BAGGRUND FOR PROJEKTET I Fremtidsfabrik oplever vi blandt progressive unge, at tiden er inde til refleksion, eftertanke og politiske debatter.

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1 Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Velkommen til temadagen Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Center for Forebyggelse i praksis er etableret i KL for en 3- årig periode med en bevilling fra Ministeriet

Læs mere