Dansk Betondag Torsdag den 15.september på Munkebjerg Hotel ved Vejle og ekskursion fredag den 16.september

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Betondag 2005. Torsdag den 15.september på Munkebjerg Hotel ved Vejle og ekskursion fredag den 16.september"

Transkript

1 Dansk Betondag 2005 Torsdag den 15.september på Munkebjerg Hotel ved Vejle og ekskursion fredag den 16.september

2 Indhold Bygningsingeniøruddannelsen på DTU med speciel vægt på beton som byggemateriale.... Jacob S. Møller, BYG DTU Selvudtørrende beton en overset mulighed?.... Jens M. Frederiksen, Birch & Krogboe a/s 1 6 Udnyt kendskabet til selvkompakterende betons reologiske egenskaber 4C Auto Slump Flow systemet til bestemmelse af de reologiske egenskaber af SCC Claus Pade, Teknologisk Institut Praktiske erfaringer med SCC-Beton til gulve gode som dårlige... Tommy B. Jacobsen, Teknologisk Institut Du kan sove trygt i et betonelementhus testresultater for betonelementer Poul Erik Hjorth, Betonelement-Foreningen Revner og holdbarhed erfaringer fra praksis... Carsten Henriksen, Vejdirektoratet Den faste forbindelse Busan-Geoje i Korea Holdbarhedsdesign for beton til broer og tunneler Carola K. Edvardsen, COWI a/s Københavns Hovedbanegård Betonrenovering og ombygning. Mogens B. Andersen, Carl Bro a/s 32

3 BYG DTU Danmarks Tekniske Universitet Dansk Betondag 2005 Munkebjerg Hotel, Vejle 15. september 2005 Bygningsingeniøruddannelsen på DTU med speciel vægt på beton som byggemateriale Civ.ing., lic.techn., institutleder Jacob Steen Møller Civ.ing., lic.techn., lektor Mette Rica Geiker BYG DTU Brovej bygning Kgs. Lyngby 1 T: E: I:

4 Indledning Der sker store forandringer af bygningsingeniøruddannelserne ved DTU. BYG DTU blev dannet i 2001 ved en sammenslutning af institutter som dækker de fleste bygningsingeniørfag. En strategi for BYG DTU fra 2003, et stort generationsskifte og indførelse af Bolognadeklarationen, som formulerer fælles europæiske retningslinier for de videregående uddannelser, er grundlag for en fornyelse af uddannelsens form og indhold [Møller 2004]. Bygningsingeniøruddannelserne på DTU DTU har ca. 900 forskere, 6000 studerende, 600 ph.d. studerende, og der optages 400 udenlandske studerende om året på engelsksprogede uddannelser. Hertil kommer et omfattende efteruddannelsesprogram. DTU rummer også et sammenhængende innovationssystem, der strækker sig fra forskning og undervisning over patentering til industrielt samarbejde. DTU uddanner diplom- og civilingeniører. Diplomingeniøruddannelsen tager 3½ år, og civilingeniøruddannelsen 5 år. Civilingeniøruddannelsen er fra 2004 iht. Bolognadeklarationen opdelt i en 3-årig civilbacheloruddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse. BYG DTU varetager som et af DTU s 15 institutter bygningsingeniøruddannelserne. Deres struktur fremgår af figur 1. Figur 1: Bygningsingeniøruddannelserne på DTU Som en specialisering inden for den traditionelle diplom-bygningsingeniøruddannelse har DTU siden 2001 tilbudt en uddannelse i arktisk teknologi, hvor de studerende starter med 3 semestre i Sisimiut i Grønland og gennemfører praktikken i Grønland. Uddannelsen (diplom) Architectural Engineering med det formelle navn By- og Byg.ing, startede i 2002 og lægger særlig vægt på samspillet mellem design og konstruktion. De første studerende på Bachelor i Byggeteknologi begyndte i 2004, og de vil starte kandidatuddannelsen til civilingeniør (M.Sc.) i sommeren Civilingeniøruddannelsen 2

5 planlægges at indeholde tre til fire anbefalede specialiseringer (linjer) samt mulighed for helt individuel specialisering. Linjerne er: Anlæg, Bygningskonstruktion, Bygningsinstallation og - energi og muligvis Byggeledelse. Linjerne vil fremgå af eksamensbeviset. Undervisningen på kandidatniveau vil finde sted på engelsk. Kompetencemål Det er målet, at de uddannede ingeniører besidder forståelse for og viden om naturvidenskab og teknologiske principper, og at de vil kunne udnytte denne viden innovativt i en erhvervs- og samfundsmæssig sammenhæng. Der er opstillet tre kategorier af kompetencemål for ingeniøruddannelserne: Faglige kompetencer: - Fællesfaglige generelle kompetencer inden for matematik, fysik og kemi - Polyteknisk helhedsforståelse, specielt evne til modeldannelse og -anvendelse - Specifikke faglige kompetencer knyttet til uddannelse og specialisering Intellektuelle kompetencer (som ikke er snævert koblet til fagindhold): - Indeholder bl.a. evne til at strukturere egen læring og kommunikative færdigheder Praksiskompetencer: - At kunne varetage specifikke jobfunktioner (særligt for diplom) og inddrage og overskue etiske miljømæssige aspekter af fagets løsninger. De overordnede faglige kompetencemål med relation til materialelære, specielt beton, er sammenfattet i tabel 1. De angivne mål er minimumsmål, som den studerende kan supplere med valgfrie kurser, specialkurser og eksamensprojekter. Faglige holdning og indhold Undervisningen benytter i dag en egenskabsorienteret indgang i modsætning til tidligere tiders materialebaserede indgang. Dvs. der lægges vægt på at give de studerende en grundlæggende materialeforståelse ved at lægge vægt på forståelse af sammenhængene mellem struktur og egenskaber så vidt muligt baseret på fysisk-kemiske principper. Specielt på civil-uddannelsen vil der fremover blive lagt særlig vægt på at give en naturlovsbaseret forståelse af materialernes egenskaber. Formålet med dette er bl.a. at sætte de studerende i stand til vurdere risikoen ved variationer i materialeegenskaber samt egenskaberne af fremtidige materialer. Alle uddannelserne vil give et indledende kendskab til byggematerialernes egenskaber, herunder porestruktur, porøsitet, fugttekniske forhold, varmetekniske forhold, mekaniske egenskaber, korrosionslære, volumenbestandighed, miljøpåvirkning. Der vil fremover blive lagt vægt på at sætte materialelæren i relation til konstruktions-, udførelses- og driftsforholdene, idet de studerende skal bibringes en forståelse for samspillet mellem enkeltdisciplinerne i ingeniørens praksis, se figur 2. Den indledende undervisning i materialelære har samme faglige kerne på alle uddannelserne, men der er forskel i eksemplificering og pædagogisk metode, som afspejler diplom- og civiluddannelsernes forskellige sigte. Diplom-bygningsingeniører og civilbachelorer, der følger linjerne Anlæg og Bygningskonstruktion, får praktisk erfaring med materialer og eksperimentelle metoder til materialekarakterisering gennem laboratoriekursus og virksomhedsbesøg. Endvidere får de et grundlæggende kendskab til betons struktur og egenskaber, så de herved erhverver forudsætninger for korrekt valg af delmaterialer og for teknisk og økonomisk korrekt fremstilling og brug af beton. F.eks. gives på bachelorniveau for 3

6 civilingeniørerne et kursus som omfatter: Valg af delmaterialer, cement hydratisering og strukturudvikling (bl.a. Powers' model), egenskabers afhængighed af tid og temperatur (bl.a. den eksponentielle egenskabsudviklingmodel og maturitybegrebet), flydeegenskaber, udførelse (produktion og efterbehandling), mekaniske egenskaber og holdbarhed. Tabel 1: Kompetencemål for materialelære (beton) når revideret kursusplan er fuldt implementeret Diplomingeniør Civilingeniør Architectural Engineering Bygningsingeniør Anlæg Konstruktion Installation Bygge-ledelse Kompetencer som skal opnås på bachelorniveau: Kunne identificere materialer til typiske bygningskonstruktioner under hensyntagen til samspil mellem konstruktion, materialer, udførelse og miljøeksponering Kunne foretage en indledende bedømmelse af indflydelsen af x x x x x x materialevalg på miljøpåvirkning og indeklima x x x x x x Kunne estimere indflydelsen af materialevalg på indeklima og miljøbelastning x Kunne vælge materialer til typiske bygningskonstruktioner under hensyntagen til miljøbelastning, indeklima, æstetik og brug x Kunne estimere enkle samspil mellem betonkonstruktion, materialer, udførelse og miljøeksponering x x x Kunne vælge materialer til gængse betonkonstruktioner under hensyntagen til samspil mellem konstruktion, materialer, udførelse og miljøeksponering Kunne vælge eksperimentelle metoder og udføre simple x x x undersøgelser til karakterisering af byggematerialer x x x Kompetencer som skal opnås på kandidatniveau: Kunne estimere komplekse samspil mellem betonkonstruktion, materialer, udførelse og miljøeksponering x x x x armerede betonkonstruktioner x x Kunne specificere materialer til en given betonkonstruktion Vælge vedligeholdelses- og reparationsstrategier for På kandidatuddannelsen, M.Sc. planlægges oprettet nye kursusforløb, som vil omfatte avanceret betonteknologi; f.eks.hærdeteknologi, nye betontypers egenskaber, udførelsesteknologi, avancerede målemetoder, holdbarhed og levetidsprojektering samt reparation og vedligeholdelse. Videregående økonomisk estimering, ressourceøkonomi og livscyklusanalyse er relevant for specialister i beton på kandidatniveau. På nuværende tidspunkt indgår det ikke i kursusforløbet, men på længere sigt vil BYG DTU lægge større vægt på disse emner. 4

7 Konstruktionsopførsel Vedligehold Konstuktive egenskaber Belastning, inkl. miljø Udførelse Materialegenskaber Konstruktivt design Produktion Delmaterialer Sammensætning Figur 2: Samspil mellem konstruktion, materialer, udførelse, miljø og funktion [Stang og Geiker 2004]. Undervisningens form Undervisningen tilrettelægges med forelæsninger, demonstrationer, teoretiske og eksperimentelle øvelser samt projekter. Materialelæren udmærker sig ved i mange tilfælde at kunne illustreres eksperimentelt. Eksperimenter og undersøgelser af eksisterende konstruktioner er unikke pædagogiske hjælpemidler og bliver i størst muligt omfang inddraget i undervisningen. BYG DTU har som led i udmøntningen af den nye strategi styrket de eksperimentelle faciliteter med en opgradering af betonstøberiet og nyindretning af laboratorier til materialeforskning og undervisning. Til støtte for både forelæsninger og de studerendes selvstudier arbejdes der på at etablere ITbaserede visualiseringsteknikker og opbygge et bibliotek af visuelle learning objects i form af animationer, videoer og MatLab baserede rutiner. BYG DTU og Institut for Produktion og Ledelse (IPL) har etableret det virtuelle klasseværelse, som et supplerende pædagogisk hjælpemiddel, se og [Møller og Geiker 2005]. Referencer P. Møller and M. Geiker: The virtual classroom. Knud Højgaard Conference on Advanced Cement- Based Materials, Research and Teaching, Technical University of Denmark, June Kan downloades fra J.S. Møller: Strategies for Research, Education, and Innovation, A University's Considerations. Building for a European Future: Strategies and Alliances for Construction Innovation; Conference Proceedings, pp Brussels : ECCREDI, Kan downloades fra H. Stang og M. Geiker: Højpræsterende Beton. Arkitekten 2004, 12,

8 Dansk Betondag 2005 Munkebjerg Hotel, Vejle 15. september 2005 Selvudtørrende beton en overset mulighed? Akademiingeniør, specialist, beton- og materialeteknik Jens Mejer Frederiksen, Birch & Krogboe A/S Teknikerbyen 34 DK-2830 Virum Tlf.:

9 Selvudtørrende beton en overset mulighed? Afkortning af byggetiden, forbedret kvalitet og god økonomi anses normalt for uforenelige størrelser. Byggefugt er tit synderen, når der opstår forsinkelser eller skader på nybyggeri. Selvudtørrende beton er ikke nogen ny opfindelse, men implementering mangler. Der er store økonomiske fordele ved at kunne færdiggøre byggerier og renoveringsarbejder hurtigt. Ofte er betonoverfladers fugtindhold afgørende for byggeprocessens fremdrift og færdiggørelse. Ved at bruge en særlig beton kan man reducere byggetiden og helt spare dyr affugtning. Problemstilling Det sker igen og igen, at der støbes betongulve/terrændæk, uden at have overvejet længden af udtørringstiden. Når huset står næsten færdigt ovenpå, kan den sidste bygningsoverflade gulvet ikke blive færdig fordi betonen i dækkonstruktionen stadig er for fugtig. Jamen, dækket blev jo støbt for flere måneder siden! Løsning Denne problemstilling er ikke ny. Og der findes også enkel løsning på problemet. Løsningen er at anvende en betonsammensætning, der opbruger det overskydende blandevand meget hurtigt. Betonen kaldes selvudtørrende. Der er ikke tale om en tør og strid betonblanding, men en blanding, der stort set opfører sig som man er vant til. Betonen kan endda gøres selvkomprimerende ved hjælp af moderne superplastificeringsmidler. TorkaS hjælper I Sverige har man i årevis forsket i mulighederne for at afkorte byggeperioden ved at begrænse mængden af byggefugt herunder byggefugt i beton. Lunds Tekniska Högskole har været i front. På Internetadressen kan man gratis hente programmet TorkaS. TorkaS er et af resultaterne af den årelange forskningsindsats. Med TorkaS kan man beregne betons udtørringsforløb fra støbning til slutsituationen fx det tidspunkt, hvor man planlægger at færdiggøre sin gulvoverflade. 7

10 Hvordan gør man? Med programmet følger en letforståelig manual. Man indtaster sine aktuelle inddata, dvs. støbetidspunkt, tidspunkt for tæt hus, tidspunkt for styret tørring og sluttidspunkt (dvs. hvornår konstruktionsdelen skal være klar til næste arbejde, fx udlægge parketgulv). Derefter vælger man de udendørs klimadata, der er aktuelle. Programmet har vejrdata for svenske lokationer indlagt. For danske forhold er Göteborg ofte et kvalificeret gæt. Betonsammensætningen indtastes og her skal man være opmærksom på at programmet ved vct forstår det rene forhold mellem vand og cement. Herefter kører man beregningen. Betonsammensætningen og tidsplanen passer sammen, hvis betonen er tilstrækkelig tør til tiden, men er det ikke tilfældet må man justere. I planlægningsfasen er det lettest at ændre på betonens sammensætning programmet har visse begrænsninger. Man finder ud af, at hvis tørretiden skal være meget kort og slutfugtigheden under 85% RF, så skal der tilsættes mikrosilica til betonen der kan kun vælges mellem 0 og 5%. Har man støbt betonen uden at tænke på selvudtørrende beton kan TorkaS hjælpe ved planlægningen af den resterende udtørringstid. Muligheder I Birch & Krogboe har vi anvendt denne metodik i flere sammenhænge. Fx ved renovering af boliger. Her er genhusningsomkostningerne og generne for beboerne belastende. En kort byggetid er derfor afgørende. Fx har vi udskiftet terrændæk og blot 10 dage efter støbningen udlagt parketgulv. I forbindelse med museer og magasiner, hvor bygningens fugtforhold fra starten er afgørende for effekternes bevarelse har vi planlagt alle overflader således, at de tørrer meget hurtigt, så et fugtstabilt klima hurtigt kan indstille sig. Også overflader, hvor membranarbejder skal udføres på den nye beton vil selvudtørrende beton være med til at skabe fremdrift i byggeprocessen, dette er fx anvendt i forbindelse med svømmehaller og P-anlæg. Begrænsninger Den selvudtørrende beton bliver meget stærk- måske for stærk. Det skal man tage hensyn til hvis man ønsker at begrænse revnevidder. Revnevidder over 0,2 mm tillades ikke i aggressive miljøer og vil give anledning til kantafskalninger, hvis der bruges køretøjer med små hårde hjul. Derfor skal armeringsmængden afpasses til den stærkere beton eller betonens styrke skal begrænses. Ønsker man at begrænse selvudtørrende betons styrke kan man fx indblande luft i betonen. Hver %-point indblandet luft nedsætter styrken med 4%. Derfor kan indblanding af 10% luft reducere styrken med ca. 40%, hvilket nogen gange er at foretrække. Omkostninger Enhver der har været udsat for forsinkelser i byggeprocessen og kender de økonomiske konsekvenser heraf ved, at der ofres mange penge på at undgå overskridelse af tidsfrister. Udgifter til at drive varmeblæsere for at tørre bygninger ud i vintermånederne eller tørreanlæg i sommermånederne kan også være ganske betydelige. Selvudtørrende beton er dyrere end almindelig beton, men prisen på den selvudtørrende beton er ofte højst 20-30% over prisen for den beton som netop opfylder normkravene til den aktuelle konstruktionsdel. Derfor vil brug af selvudtørrende beton på kort sigt give en merudgift, men på lang sigt (men indenfor byggeperioden) oftest betyde klækkelige besparelser. 8

11 Figur 1. Eksempel på beregningsresultat efter beregninger med TorkaS. Kurven øverst viser den relative luftfugtighed i betonens i dybden 4 cm (40 pct. af tykkelsen) under overfladen. Til venstre ses beregningens forudsætninger. Man har mulig for at udskrive en detaljeret rapport fra programmet. Beregningen viser, at betonen tørrer igennem til under 90% RF på ca. 2 uger. Figur 2. Forudsætninger som i figur 1, men hér er tilsat 5% mikrosilica. Beregningen viser, at betonen tørrer igennem til under 85% RF på ca. 2 uger. 9

12 Dansk Betondag 2005 Munkebjerg Hotel, Vejle 15. september 2005 Udnyt kendskabet til selvkompakterende betons reologiske egenskaber 4C Auto Slump Flow systemet til bestemmelse af de reologiske egenskaber af SCC Seniorkonsulent Claus Pade Teknologisk Institut, Byggeri, Beton Gregersensvej Taastrup Tlf

13 Sammendrag En prototype til bestemmelse af de Bingham reologiske parametre af selvkompakterende beton er blevet udviklet. Ved hjælp af billedanalyse af en videosekvens optaget under udførelse af et automatiseret sætmålskegleløft opnås sammenhørende værdier af tid og betonens udbredelse. Kurven for udbredelse som funktion af tid benyttes efterfølgende til at bestemme Bingham parametrene ved at finde det bedste fit i en database over kurveforløb. Databasen er opbygget på baggrund af simuleringer af betons udbredelse under kegleløft. Det tager mindre end 2 minutter fra kegleløftet er aktiveret, og til at den selvkompakterende betons reologiske egenskaber er bestemt og vist på computerskærmen. Introduktion Ideen bag auto-flydemålsudstyret (4C Auto Slump Flow) var at udvikle et relativt billigt, simpelt og betjeningsvenligt udstyr til bestemmelse af de Bingham reologiske parametre flydespænding, τ 0,og plastisk viskositet, η pl,for selvkompakterende beton (SCC). Når SCCs bearbejdelighed skal beskrives er de mest udbredte metoder i dag empiriske eksempelvis flydesætmål ( D max og T 50 ). Imidlertid afhænger D max og T 50 af kegleorientering, løftehastighed af keglen, samt bundpladens ruhed og fugtighed. Nøjagtigheden af måling af udbredelse vs. tid er især vigtig for T 50. Ydermere er D max and T 50 ikke uafhængige parametre, idet T 50 afhænger af D max, hvorfor disse to parametre ikke giver en entydig beskrivelse en SCCs flydeegenskaber. Det er således ikke muligt direkte at sammenligne flydeegenskaberne af forskellige betoner ved at se på D max and T 50. En anden mulighed er at bestemme de faktiske Bingham reologiske parametre af SCC. Kendskab til de reologiske egenskaber af SCC åbner nogle interessante perspektiver for betonindustrien. Først og fremmest giver det mulighed for direkte at sammen forskellige betonrecepter gennem de to uafhængige parametre τ 0 og η pl. Desuden kan de reologiske egenskaber anvendes til simulering af betons strømning i en hvilken som helst formgeometri. Sådanne simuleringer kan potentielt være en stor fordel i forbindelse valg af design og udstøbningsteknik af en konstruktion. Ligeledes giver kendskab til universelle reologiske parametre mulighed for at genere viden/erfaringsdatabase med information om SCC egenskaber (f.eks. holdbarhed og opførsel under udstøbning), af betoner med specifikke reologiske egenskaber. De instrumenter (betonreometre), som findes på markedet, er alle systemer baseret på principperne for coaxiale cylindre eller parallelle plader. Betonreometrene er imidlertid meget lidt brugt i industrien formodentlig på grund af deres pris, samt at de er tidskrævende at bruge og fordrer en erfaren bruger til at tolke resultaterne. Der er således et behov for et udstyr, som hurtigt og enkelt kan bestemme de reologiske egenskaber af SCC. 4C Auto Slump Flow Systemet 4C Auto Slump Flow systemet er vist i figur 1. Udstyret er basalt set en automatiseret PC-styret flydemålstester, hvor en SCC betons udbredelse som funktion af tid bestemmes ved hjælp af videobilledanalyse. Sætmålskeglen, som er placeret retvendt på en bundplade af sandblæst glas løftes med en konstant hastighed på 7 cm/s. 11

14 Figur 1-4C Auto Slump Flow systemet Det integrerede brugervenlige software har en wizard -funktion, som guider operatøren igennem de nødvendige indtastninger og valg for at gennemføre en test testresultatet bliver automatisk gemt på PC ens harddisk. Når information om den beton, som skal testes er indtastet vil et klik på start measurement -knappen aktiverer selve testforløbet. Sætmålskeglen løftes og betonens strømning ud af sætmålskeglen optages på video. Videosignalet optages i 40 sekunder med en hastighed på ca. 30 billeder pr. sekund og de i alt ca billeder bliver digitaliseret ved hjælp af en framegrabber og streamer software. Betonens udbredelse som funktion af tid bestemmes herefter ved billedanalyse. Hvert billede i videosekvensen bliver binariseret på baggrund af en tærskelværdi, så det kun består af hvide (beton) og sorte (bundplade) pixels. Da størrelsen af hver pixel er kendt, kan positionen af betonfronten bestemmes nøjagtigt for hvert billede. Billedanalysen returnerer ca sammenhørende værdier af udbredelse som funktion af tid. En serie på fem billeder fra den samme test er vist i figur 2 som illustration af billedanalyseprincippet. Efterfølgende findes betonens reologiske parameter ved en best-fit søgning i en database over flydekurver (udbredelse som funktion af tid) opbygget ud fra numeriske simuleringer af flydesætmålet baseret på Bingham-modellen. Til sidst præsenteres de fundne reologiske parameter på PC-skærmen, og en rapport gemmes i pdf-format på PC ens harddisk. 12

15 Figur 2 Billedanalyseprincip Betonfrontens position bestemmes ved at binarisere hver eneste billede optaget af videokameraet. Billedstørrelse i horisontal retning er 232 mm. Resultater Et typisk resultat fra en måling med 4C Auto Slump Flow udstyret er vist i figur 3. Den målte udbredelse som funktion af tid er vist sammen med det bedste fit fra databasen og de dertil hørende reologiske parametre. Som det ses, er der en god overensstemmelse mellem den eksperimentelt målte og den simulerede flydekurve Udbredelse Spread [mm] (mm) Eksperimentelt Experimental Simuleret Simulation Flydespænding: Plastisk viskositet: τ 0 = 23 Pa η pl = 40 Pa s Time [s] Tid (s) Figur 3 Eksperimentelt bestemt(sort) og best-fit simulering (grå) af udbredelse som funktion af tid for en SCC-beton testet med 4C Auto Slump Flow systemet. Konklusion Med 4C Auto Slump Flow systemet opnås en god korrelation imellem den eksperimentelle og simulerede strømning af SCC. De Bingham reologiske materialeparametre, flydespænding og plastisk viskositet, som ligger til grund for simuleringer, er derfor et godt estimat af en SCC betons reologiske egenskaber. 13

16 Dansk Betondag 2005 Munkebjerg Hotel, Vejle 15. september 2005 Praktiske erfaringer med SCC-Beton til gulve gode som dårlige Sektionsleder, ingeniør Tommy Bergenholz Jacobsen Teknologisk Institut Gregersensvej 2630 Taastrup Tlf.:

17 SCC-Beton (selvkompakterende beton) bliver i stigende grad anvendt til gulve. Anvendelsen sker primært inden for bolig- og institutionsbyggeriet, men SCC-Betonen bruges også til industrigulve. Generelt lever SCC-Betongulvene op til bygherrens forventninger og eller fremstår med et acceptabelt udfald. Når de ikke gør det, er det ofte fordi: SCC-Beton ikke var egnet til den specifikke opgave Der opstod udførelsesfejl som følge af manglende kendskab til brugen af SCC-Beton Bygherren var ikke informeret om resultatet af den færdige gulvoverflade Der var fejl ved SCC-Betonen ved leverancen - betonen skulle have været afvist Kan man rette op på disse fejl og bidrage bygherren de rette forventninger er man nået langt. Indeværende indlæg vil prøve at fokusere på nogle af de faldgruber, som under udførelsen afgør, om gulvet bliver en succes eller fiasko. Endvidere på hvordan vi ved at give de rigtige oplysninger, kan få nedbragt de manglende forventninger hos bygherren. SCC-Beton kan bruges til alle gulvtyper Næsten SCC-Beton vil med fordel kunne bruges til en stor del af de danske betongulve. Især kan SCC- Beton med stor fordel anvendes i bolig og institutionsbyggeriet, hvor der i gulvet ofte er samlet mange installationer på et lille område, og hvor kravene til overfladebeskaffenheden er væsentlig mindre end ved de mere specielle industrigulve. De nuværende SCC-Betoner kan ikke umiddelbart bruges til gulvtyper, hvor der stilles store krav til planheden, og eller hvor gulvet udføres med stor hældning (kuvertfald). Det er ikke muligt ved den normale udførelsesteknik at opnå de planheder, som f.eks. kræves i højreollagre, selv med anvendelse af laserbaseret udstyr. Udførelsesfejl som følge af manglende kendskab til brugen af SCC-Beton Gulvstøbninger med SCC-Beton adskiller sig bl.a. fra de traditionelle gulvstøbninger ved, at der f.eks. ikke skal bruges vibratorbjælke til afretning og komprimering af betonen. SCC-Beton er nemlig en selvkompakterende og vibrationsfri beton. Afretningen af gulve med SCC-Beton sker i Danmark med en såkaldt jutter, dvs. et plast rør med et påmonteret skaft. SCC-Beton gulve kan glittes som de traditionelle gulve, men overfladefærdiggørelsen på SCC- Betongulve sker oftest ved en slibning. Med en slibning undgår man den ventetid, der er indtil glitningen kan påbegyndes. Ventetiden kan dog blive noget længere for betongulve med SCC- Beton, hvis ikke betonleverandøren har taget forholdsregler mod dette. 15

18 Jutning af gulv Skal den færdige betonoverflade fremstå som sleben overflade og uden skrabespartling, stiller dette dog store krav til udførelsen af gulvet, idet der efter slibningen ofte ses et stort antal huller i overfladen. Fremkomst af huller efter slibning af SCC-Beton De nuværende SCC-Betoner har en tendens til, at der opstår mange små luftbobler i betonen. Luftboblerne vil kunne give bitte små huller i overfladen ved en slibning. Det er sjældent disse huller, der giver anledning til problemer. Det er derimod væsentlig større huller, som optræder en gang i mellem. Hullerne er forårsaget af indesluttet luft, der søger op mod atmosfæren og efterlader overfladen med et krater eller et hul med lodrette vægge. Der synes umiddelbart at være en sammenhæng mellem tidspunktet for indsættelse af jutningen og fremkomsten af de mere markante lufthuller i overfladen. Kommer man for tidlig på med jutningen, synes risikoen for de markante huller i den færdige overflade at være stor. 16

19 Huller i SCC-Beton gulv med lodrette vægge. En for tidlig jutning ses også at få indflydelse på overfladens planhed og dermed også på det efterfølgende slibearbejde. Ved en for tidlig jutning vil der kunne stå vandfilm mellem jutteren og betonen, som kan medføre punktvise fordybninger i overfladen. En sådan overflade vil kræve en større slibedybde for at opnå en plan overflade. Der ses ofte at være problemer med at få slebet disse fordybninger væk. En tidlig jutning kombineret med en for kraftig jutning og eller et højt flydesætmål vil også kunne resultere i, at der sker en flytning af den øvre del af betonen med kraftig separation til følge. Sleben overflade på SCC-Betongulv der er blevet juttet for tidligt Manglende information til bygherren om resultatet af den færdige gulvoverflade Man bliver nødt til at orientere bygherren om, at betonen efter slibning vil kunne fremstå med huller. Det er lige så vigtigt at orientere bygherren om, at en sleben overflade ikke kan sammenstilles med en glittet betonoverflade. Den opfattelse har mange bygherrer. En bygherre havde i sin beskrivelse angivet, at overfladen i det nye lager skulle fremstå afrettet med vibrationsbjælke som i eksisterende lager, dvs. uden glitning. Dette havde han gjort, fordi denne overflade gav gulvet den friktion, der var nødvendigt for den aktuelle brug. Gulvet blev af entreprenøren udført med SCC-Beton og afrettet med jutter, hvilket medførte, at gulvet ikke fik den 17

20 af bygherren ønskede friktion. Her er det også vigtig at skelne mellem afretning, når det drejer sig om SCC-Beton og afretning af de traditionelle betongulve. SCC-Beton med juttet overflade Materialefejl ved leverancen - betonen skulle have været afvist For tynde eller for stive betoner bør afvises ved ankomsten på pladsen. Sådan er det også med de traditionelle betoner. Men for en SCC-Beton er det utroligt vigtigt, at det sker. For det er svær at rette op på en SCC-beton som er blevet for stiv, når man kun har jutteren til rådighed og har planlagt støbningen efter dette. Hvor der ligger gulvvarme, er der ligeledes stor risiko for en utilstrækkelig omstøbning af slangerne ved en for stiv beton. En for lind beton ofte kaldet Skumbeton (blød beton med stort luftindhold, ofte kun i den øvre del af tværsnittet) vil ligeledes betyde en nedsættelse af gulvets styrkeforhold, specielt slidstyrken vil være markant nedsat. Er en sådan beton blevet indbygget, vil en reparation ofte bestå i en plastbelægning på gulvet. Her kan et enkelt læs beton, der når at blive indbygget, blive en kostbar affære for entreprenøren, idet reparationen ofte løber op i mere end betonen til hele gulvet har kostet. Der ses ofte separation (slamlag) af betonen i varierende dybde inden for samme gulvafsnit, selv om procesudskrifter for disse støbninger viser en ensartet dosering og blanding af betonen. En mulig forklaring kunne være, at målemetoden til flydesætmålet ikke er tilstrækkelig, og eller at det er den tidsmæssige effekt (forskel i køre- og ventetider), der har indflydelse på dette. Der pågår i øjeblikket et stort udredningsarbejde omkring SCC-Betoner i forbindelse med SCCkonsortiets arbejde. 18

21 Dansk Betondag 2005 Munkebjerg Hotel, Vejle 15. september 2005 Du kan sove trygt i et betonelementhus testresultater for betonelementer. Direktør, ingeniør Poul Erik Hjorth Betonelement-Foreningen Kejsergade København K Telefon / Fax

Materialeundersøgelser

Materialeundersøgelser Materialeundersøgelser Betonundersøgelser Betonteknologi og korrosion. Specialundersøgelser på bl.a. broer og bygninger. COWI rådgiver om beton i Danmark såvel som i udlandet. Vi finder årsager til problemer,

Læs mere

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Ingeniører fra DTU forskellige undervisningsformer forskellige studieordninger Grundlæggende geoteknik obligatorisk del

Læs mere

Shaping uni-dry SpAR TID, ENERgI THE FUTURE og BEKymRINgER Selvudtørrende Beton Boliger institutioner p-huse museer

Shaping uni-dry SpAR TID, ENERgI THE FUTURE og BEKymRINgER Selvudtørrende Beton Boliger institutioner p-huse museer UNI-Dry Spar tid, energi og bekymringer Selvudtørrende beton boliger institutioner P-huse Museer Kort tørretid og optimal fugtbeskyttelse Traditionel gulvbeton indeholder langt mere vand end cementen kan

Læs mere

Selvudtørrende beton

Selvudtørrende beton Selvudtørrende beton - til gavn for byggeriet Anvendelse, specifikation, udførelse og baggrund FABRIKSBETONGRUPPEN 1 Et byggemateriale med store perspektiver Det sker tit, at der støbes betongulve/terrændæk,

Læs mere

Dansk Betonreparationsdag, 18 november 2008. Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m.

Dansk Betonreparationsdag, 18 november 2008. Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m. Dansk Betonreparationsdag, 18 november 2008 Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m. Birit Buhr Jensen (bbu@cowi.dk) COWI 1 Konklusion Undersøgelser - ikke mindst NDT - er et must for

Læs mere

Udførelsesstandard for betonarbejder

Udførelsesstandard for betonarbejder Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/

Læs mere

Click to edit Master title style

Click to edit Master title style Click to edit Master title style Direktør Jørgen Lindskov Knudsen SensoByg: Et innovationskonsortium for sensorbaseret overvågning i byggeriet Click SensoByg to edit Master title style 3-årige innovationskonsortium

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

BEF Bulletin No 2 August 2013

BEF Bulletin No 2 August 2013 Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 2 August 2013 Wirebokse i elementsamlinger Rev. B, 2013-08-22 Udarbejdet af Civilingeniør Ph.D. Lars Z. Hansen ALECTIA A/S i samarbejde med Betonelement- Foreningen

Læs mere

Drift og vedligehold af betonoverflader

Drift og vedligehold af betonoverflader Drift og vedligehold af betonoverflader Version 4 Maj 2010 Mange betonoverflader forsynes inden aflevering til bygherren med en belægning eller overfladebehandling, som er bestemmende for, hvorledes de

Læs mere

Anvendelse af 3D laserscanning på Nørreport station. Bentleyuser.dk årsmøde 2010 Gita Monshizadeh, Chefkonsulent

Anvendelse af 3D laserscanning på Nørreport station. Bentleyuser.dk årsmøde 2010 Gita Monshizadeh, Chefkonsulent Anvendelse af 3D laserscanning på Nørreport station Bentleyuser.dk årsmøde 2010 Gita Monshizadeh, Chefkonsulent Program Lidt om 3D laserscanning generelt Lidt om projektet Ny Nørreport Baggrund for anvendelse

Læs mere

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 ODENSE LETBANE FORBEDERENDE ARBEJDER BESKRIVELSE AF KONSTRUKTIONSARBEJDER ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

Divisionen for Byggeri og Anlæg. Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind

Divisionen for Byggeri og Anlæg. Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind Divisionen for Byggeri og Anlæg Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind Selvejende, almennyttigt non-profit institut Over 1.000 innovative

Læs mere

Flytning af broer - en ny disciplin

Flytning af broer - en ny disciplin ÅBNING ODENSE - KVÆRNDRUP (Åbning16.september) Af Projektchef Niels Jørgensen, Bro & baneprojekter, Gimsing & Madsen A/S nj@gimsing.dk Flytning af broer - en ny disciplin I forbindelse med etableringen

Læs mere

Tillægsvejledning. Fuldlimning

Tillægsvejledning. Fuldlimning Tillægsvejledning Fuldlimning 1 Fuldlimning med Stauf produkter Douglas, Fyr, Eg For at få et vellykket resultat er det vigtigt, at gulvet lægges korrekt, og at de beskrevne produkter anvendes efter anvisningerne.

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Dansk Brodag, 2015 Kost-effektiv sammenligning af præfab og in situ støbte broer. Poul Linneberg, COWI 24 MARTS 2015 DANSK BRODAG, 2015

Dansk Brodag, 2015 Kost-effektiv sammenligning af præfab og in situ støbte broer. Poul Linneberg, COWI 24 MARTS 2015 DANSK BRODAG, 2015 Dansk Brodag, 2015 Kost-effektiv sammenligning af præfab og in situ støbte broer Poul Linneberg, COWI 1 Agenda 1. Præfab vs. in situ støbte broer 2. Værktøjer til levetidsomkostninger (LCC) og livscyklusanalyser

Læs mere

Anvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer

Anvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer Anvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer Januar 2003 Indledning I april 1971 blev der på initiativ af Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Betonelement-Foreningen nedsat et udvalg med det

Læs mere

Byggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække

Byggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække INDLEDNING I projektet Den Synlige Betonoverflade, delprojekt C5 (Nye formmaterialer) er der planlagt 2 forsøgsrækker, hvoraf den første er blevet gennemført

Læs mere

Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S. Rundt brand- og røgspjæld

Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S. Rundt brand- og røgspjæld Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S Rundt brand- og røgspjæld & PK-I-S EI90S / EI120S Firkantet brand- og røgspjæld Ved Milepælen

Læs mere

Udførelse af betonkonstruktioner

Udførelse af betonkonstruktioner Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt

Læs mere

Montagevejledning for OP-DECK

Montagevejledning for OP-DECK Montagevejledning for OP-DECK Forberedelse før montering af OP-DECK sandwich paneler Generelt skal de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger tages inden montagestart. (kantbeskyttelse, net osv.)

Læs mere

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen?

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Rettelsesblad Revision nr. 1 / 2007 til Beton in situ, elementer og montage Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Murerfaget Tømrer / Træelementer

Læs mere

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE BO-VEST. AFD. 10. HYLDESPJÆLDET SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SÆRUNDERSØGELSE PROJEKTNR.

Læs mere

Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen

Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen September 2011 Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen Censorberetning for bygningsingeniøruddannelsen 2010 Indledning Den følgende censorberetning omfatter uddannelsen til bygningsingeniør

Læs mere

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os.

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os. Rambøll Danmark er toneangivende på det danske marked for teknisk rådgivning. Vi leverer videnbaserede helhedsløsninger inden for hovedområderne: byggeri, transport og trafik, vand og miljø, energi, Olie/Gas,

Læs mere

Hvid beton - sikkerhed og æstetik

Hvid beton - sikkerhed og æstetik Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Hvid beton - sikkerhed og æstetik Project Manager Tommy Bæk Hansen Marketing Manager Brian Schou Nielsen Project Manager Hans Bruun Nissen Aalborg

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies Agenda - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies E. Pihl & Søn A.S. - Stefan Brandt - BIM Manager - sbj@pihl-as.dk 01/14 Pihl Engineering, organisation Pihl Engineering Pihl Engineering

Læs mere

Statisk dokumentation

Statisk dokumentation Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 1-5 Statisk dokumentation 2.060 B1 Statisk projekteringsrapport Totalrådgiver: Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Ingeniører:

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Geoteknik på DTU Byg. Sektionen for geoteknik

Geoteknik på DTU Byg. Sektionen for geoteknik Geoteknik på DTU Byg Sektionen for geoteknik Sektionen for geoteknik VIP Anette Krogsbøll Ida Fabricius Ole Hededal Anders Monzurul Alam Stuhr-Jørgensen Varvara Zania PhD Ahmed Awadalkarim Ernest Mbia

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil!

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Perfekt lydanlæg Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Lyd præger vores hverdag. Uanset hvor vi opholder os, er vi omgivet af lyd. Når vi bliver transporteret, køber ind, hygger,

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Mathias Turac 01-12-2008

Mathias Turac 01-12-2008 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Eksponentiel Tværfagligt tema Matematik og informationsteknologi Mathias Turac 01-12-2008 Indhold 1.Opgaveanalyse... 3 1.1.indledning... 3 1.2.De konkrete krav til opgaven...

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Renovering i og under ejendomme

Renovering i og under ejendomme Renovering i og under ejendomme Rødder i fælles entreprenørkultur Renovering i og under ejendomme Aarsleff Rørteknik er markedsledende i Danmark, når det gælder renovering med strømpeforing i og under

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007 Notat Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007 Indledning Dette notat omhandler sikkerheden under vindpåvirkning af 2 højhuse

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning 7259 Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning Klagers påstand: Der er en revne i en lodret fuge mellem det oprindelige hus og tilbygningen. Revnen burde være omtalt

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Stor styrke og lav vægt

Stor styrke og lav vægt Stor styrke og lav vægt MONTERINGSANVISNING BESKRIVELSE Murer- og reparationsstillads klasse 6/3 P6 er en nyudvikling inden for stilladser. Det er stærkt - det er sikkert og det er let. P står for Paschal

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker.

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 12 UF af Kalvebodløbet, Kalvebodbroen, nord Kalvebodbroen indgår i motorvejstrækningen Jægersborg-Kastrup

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Byggematerialer i topkvalitet til professionelle og gør-det-selv folk. Direkte salg til alle. Svalehaleplader i stål

Byggematerialer i topkvalitet til professionelle og gør-det-selv folk. Direkte salg til alle. Svalehaleplader i stål Odense LAVPRIS Tømmerhandel A/S Lumbyvej 75 DK-5000 Odense C Telf.: +45 66 18 27 93 Fax +45 66 18 06 30 SE nr.: 17 91 90 32 Bil-tlf.: +45 20 45 13 60 E-mail: info@olt.dk www.olt.dk Byggematerialer i topkvalitet

Læs mere

DBR-undersøgelse: Forventninger til nydimitterede ingeniører, der ansættes i betonbranchen

DBR-undersøgelse: Forventninger til nydimitterede ingeniører, der ansættes i betonbranchen 2001-05-01 DBR-undersøgelse: Forventninger til nydimitterede ingeniører, der ansættes i betonbranchen Baggrund DBR har tidligere taget initiativ til undersøgelsen Analyse af betonbranchens behov og ønsker

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Varmeelement til udlægning NPLC-10

Varmeelement til udlægning NPLC-10 DK Installationsbeskrivelse Varmeelement til udlægning NPLC-10 Bemærk! Ved montering af to elementer til samme termostat, skal side 6 læses før installationen påbegyndes. Produktfakta 2-lederkabel med

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010. Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner DANSK STANDARD DESEUROCODESEUROCODESEURCOD

DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010. Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner DANSK STANDARD DESEUROCODESEUROCODESEURCOD DANSK STANDARD DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010 Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner EUROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE DESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner

Læs mere

Syv grunde til at vælge ibinder

Syv grunde til at vælge ibinder Syv grunde til at vælge ibinder 1. Nemt at anvende - kræver ingen forkundskaber 2. Let at beregne driftsomkostningerne 3. Fungerer i ethvert IT-miljøkræver blot en webbrowser 4. Udviklet af mennesker til

Læs mere

Avanceret softwarelogik der optimerer flow management

Avanceret softwarelogik der optimerer flow management Avanceret softwarelogik der optimerer flow management Laboratoriet i Herlev Get your ideas moving Udvikling af mekatronik til industrien og medicosektoren Opstartet i 2009. ApS. 10 mill. i omsætning High

Læs mere

Nyt design og inspiration til lofter

Nyt design og inspiration til lofter Gyptone Kant D2 Nyt design og inspiration til lofter Gyptone D2 giver harmoniske lofter med et fuldendt og let udtryk. Et nyt design til lofter med skjult skinnesystem En følelse af velvære Et loft er

Læs mere

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes er der udarbejdet: Nationale Annekser til de brospecifikke

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Vægelementet Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Vægelementet Vægelementet solide fordele Vægelementet fra H+H Danmark A/S er den professionelle løsning til bagmure og skillevægge. Et effektivt system,

Læs mere

Indadgående kip-drejevindue type BSI, UNI-JET S-CONTURA Brugs- og vedligeholdelsesvejledning Udluftning sker i kipstillingen, rengøring kan foretages i drejestillingen. Når grebet peger nedad, er vinduet

Læs mere

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde Side 1 SIGNATURER: : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hård isolering (vandfast) : Blød isolering : Hul i beton : Udsparing, dybde angivet : Støbeskel : Understøbning/udstøbning : Hul, ø angiver

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

East Harbour Project---

East Harbour Project--- East Harbour Project--- Concert and Conference Centre, Reykjavik Baggrund East Harbour Project har været diskuteret i Island i 15-20 år. Primært mål: At sætte Island/Reykjavik på det kulturelle verdenskort.

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England.

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England. Cookievejledningens Tekniske Guide Den tekniske guide beskriver fem skridt til overholdelse af cookiereglerne: 1. Fastlæggelse af webejendom 2. Undersøgelse af om der sættes cookies på hjemmesiden 3. Afgivelse

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Vi larmer og støver. - Information om byggeriet Frederiks Plads

Vi larmer og støver. - Information om byggeriet Frederiks Plads Vi larmer og støver - Information om byggeriet Frederiks Plads FREDERIKS PLADS: Kort om byggeriet: Projektet er på i alt ca. 48.500 m 2, Ca. 35.000 m2 erhverv (ca. 5000 m 2 butikker) Ca. 12.000 m2 boliger

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015 fermacell Drift og vedligehold Juni 2015 222 Information IHA, Aarhus, Danmark Bygherre Arkitekt Entreprenør Ingeniør Underentreprenører Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S Arkitektfirmaet C. F. Møller

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

BR08 Det nye bygningsreglement

BR08 Det nye bygningsreglement BR08 Det nye bygningsreglement Ernst Jan de Place Hansen, seniorforsker Afd. for Byggeteknik og Design, SBi BR08 - offentliggørelse Offentliggjort 12. dec. 2007 af Bendt Bendtsen med overskriften Bedre

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Hvorfor vælge strålevarme som opvarmningsform? Reduceret termisk reaktionstid Varieret drift

Hvorfor vælge strålevarme som opvarmningsform? Reduceret termisk reaktionstid Varieret drift Hvorfor vælge strålevarme som opvarmningsform? Der findes mange forskellige opvarmningsformer. Og det kan derfor være ganske uoverskueligt at finde det bedst egnede produkt til at løse opgaven. Her nedenfor

Læs mere

TERRASSEPLANK SERIE: NATUR

TERRASSEPLANK SERIE: NATUR TERRASSEPLANK SERIE: NATUR ANVENDELSE OG TEKNISKE SPECIFIKATIONER: Om produktet: Under produktionen tilsættes fibre. Det bedste fra naturen kombineret med ren Polymeren moderne byggemateriale. Kombinationen

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Gulve med selvudtørrende beton - til gavn for byggeriet

Gulve med selvudtørrende beton - til gavn for byggeriet Gulve med selvudtørrende beton - til gavn for byggeriet fabriksbetongruppen 1 Et byggemateriale med store perspektiver Selvudtørrende beton giver byggeriet en række fordele, der i sidste ende udmønter

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

BioDetect System. Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering

BioDetect System. Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering BioDetect System Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering NAC Europe Ellegårdvej 18 6400 Sønderborg Danmark Tlf: +45 7442 6292 Fax: +45 7442 4786 Mobil: +45 4021 4787 info@nac-europe.com

Læs mere

Højisolerede betonelementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede betonelementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede betonelementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Kort om HIBE - elementer HIBE - elementer er højisolerede betonelementer, udført som slanke, bærende og ikke bærende elementer, der monteres

Læs mere

Brug for nyt tag? - vi sikrer dig markedets bedste løsning. compara www.compara.dk. tag-eksperten

Brug for nyt tag? - vi sikrer dig markedets bedste løsning. compara www.compara.dk. tag-eksperten Brug for nyt tag? - vi sikrer dig markedets bedste løsning tag-eksperten compara www.compara.dk Kom sikkert i hus, når taget skal skiftes Det er en stor beslutning at få skiftet tag. Der er mange ting

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Typiske svigt fra de seneste eftersyn. Undertage, fugt og skimmel i tagrum, træelementer m.v. v/ Jens Dons Klassifikationsordning for undertage! Byg

Læs mere