Dansk Betondag Torsdag den 15.september på Munkebjerg Hotel ved Vejle og ekskursion fredag den 16.september

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Betondag 2005. Torsdag den 15.september på Munkebjerg Hotel ved Vejle og ekskursion fredag den 16.september"

Transkript

1 Dansk Betondag 2005 Torsdag den 15.september på Munkebjerg Hotel ved Vejle og ekskursion fredag den 16.september

2 Indhold Bygningsingeniøruddannelsen på DTU med speciel vægt på beton som byggemateriale.... Jacob S. Møller, BYG DTU Selvudtørrende beton en overset mulighed?.... Jens M. Frederiksen, Birch & Krogboe a/s 1 6 Udnyt kendskabet til selvkompakterende betons reologiske egenskaber 4C Auto Slump Flow systemet til bestemmelse af de reologiske egenskaber af SCC Claus Pade, Teknologisk Institut Praktiske erfaringer med SCC-Beton til gulve gode som dårlige... Tommy B. Jacobsen, Teknologisk Institut Du kan sove trygt i et betonelementhus testresultater for betonelementer Poul Erik Hjorth, Betonelement-Foreningen Revner og holdbarhed erfaringer fra praksis... Carsten Henriksen, Vejdirektoratet Den faste forbindelse Busan-Geoje i Korea Holdbarhedsdesign for beton til broer og tunneler Carola K. Edvardsen, COWI a/s Københavns Hovedbanegård Betonrenovering og ombygning. Mogens B. Andersen, Carl Bro a/s 32

3 BYG DTU Danmarks Tekniske Universitet Dansk Betondag 2005 Munkebjerg Hotel, Vejle 15. september 2005 Bygningsingeniøruddannelsen på DTU med speciel vægt på beton som byggemateriale Civ.ing., lic.techn., institutleder Jacob Steen Møller Civ.ing., lic.techn., lektor Mette Rica Geiker BYG DTU Brovej bygning Kgs. Lyngby 1 T: E: I:

4 Indledning Der sker store forandringer af bygningsingeniøruddannelserne ved DTU. BYG DTU blev dannet i 2001 ved en sammenslutning af institutter som dækker de fleste bygningsingeniørfag. En strategi for BYG DTU fra 2003, et stort generationsskifte og indførelse af Bolognadeklarationen, som formulerer fælles europæiske retningslinier for de videregående uddannelser, er grundlag for en fornyelse af uddannelsens form og indhold [Møller 2004]. Bygningsingeniøruddannelserne på DTU DTU har ca. 900 forskere, 6000 studerende, 600 ph.d. studerende, og der optages 400 udenlandske studerende om året på engelsksprogede uddannelser. Hertil kommer et omfattende efteruddannelsesprogram. DTU rummer også et sammenhængende innovationssystem, der strækker sig fra forskning og undervisning over patentering til industrielt samarbejde. DTU uddanner diplom- og civilingeniører. Diplomingeniøruddannelsen tager 3½ år, og civilingeniøruddannelsen 5 år. Civilingeniøruddannelsen er fra 2004 iht. Bolognadeklarationen opdelt i en 3-årig civilbacheloruddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse. BYG DTU varetager som et af DTU s 15 institutter bygningsingeniøruddannelserne. Deres struktur fremgår af figur 1. Figur 1: Bygningsingeniøruddannelserne på DTU Som en specialisering inden for den traditionelle diplom-bygningsingeniøruddannelse har DTU siden 2001 tilbudt en uddannelse i arktisk teknologi, hvor de studerende starter med 3 semestre i Sisimiut i Grønland og gennemfører praktikken i Grønland. Uddannelsen (diplom) Architectural Engineering med det formelle navn By- og Byg.ing, startede i 2002 og lægger særlig vægt på samspillet mellem design og konstruktion. De første studerende på Bachelor i Byggeteknologi begyndte i 2004, og de vil starte kandidatuddannelsen til civilingeniør (M.Sc.) i sommeren Civilingeniøruddannelsen 2

5 planlægges at indeholde tre til fire anbefalede specialiseringer (linjer) samt mulighed for helt individuel specialisering. Linjerne er: Anlæg, Bygningskonstruktion, Bygningsinstallation og - energi og muligvis Byggeledelse. Linjerne vil fremgå af eksamensbeviset. Undervisningen på kandidatniveau vil finde sted på engelsk. Kompetencemål Det er målet, at de uddannede ingeniører besidder forståelse for og viden om naturvidenskab og teknologiske principper, og at de vil kunne udnytte denne viden innovativt i en erhvervs- og samfundsmæssig sammenhæng. Der er opstillet tre kategorier af kompetencemål for ingeniøruddannelserne: Faglige kompetencer: - Fællesfaglige generelle kompetencer inden for matematik, fysik og kemi - Polyteknisk helhedsforståelse, specielt evne til modeldannelse og -anvendelse - Specifikke faglige kompetencer knyttet til uddannelse og specialisering Intellektuelle kompetencer (som ikke er snævert koblet til fagindhold): - Indeholder bl.a. evne til at strukturere egen læring og kommunikative færdigheder Praksiskompetencer: - At kunne varetage specifikke jobfunktioner (særligt for diplom) og inddrage og overskue etiske miljømæssige aspekter af fagets løsninger. De overordnede faglige kompetencemål med relation til materialelære, specielt beton, er sammenfattet i tabel 1. De angivne mål er minimumsmål, som den studerende kan supplere med valgfrie kurser, specialkurser og eksamensprojekter. Faglige holdning og indhold Undervisningen benytter i dag en egenskabsorienteret indgang i modsætning til tidligere tiders materialebaserede indgang. Dvs. der lægges vægt på at give de studerende en grundlæggende materialeforståelse ved at lægge vægt på forståelse af sammenhængene mellem struktur og egenskaber så vidt muligt baseret på fysisk-kemiske principper. Specielt på civil-uddannelsen vil der fremover blive lagt særlig vægt på at give en naturlovsbaseret forståelse af materialernes egenskaber. Formålet med dette er bl.a. at sætte de studerende i stand til vurdere risikoen ved variationer i materialeegenskaber samt egenskaberne af fremtidige materialer. Alle uddannelserne vil give et indledende kendskab til byggematerialernes egenskaber, herunder porestruktur, porøsitet, fugttekniske forhold, varmetekniske forhold, mekaniske egenskaber, korrosionslære, volumenbestandighed, miljøpåvirkning. Der vil fremover blive lagt vægt på at sætte materialelæren i relation til konstruktions-, udførelses- og driftsforholdene, idet de studerende skal bibringes en forståelse for samspillet mellem enkeltdisciplinerne i ingeniørens praksis, se figur 2. Den indledende undervisning i materialelære har samme faglige kerne på alle uddannelserne, men der er forskel i eksemplificering og pædagogisk metode, som afspejler diplom- og civiluddannelsernes forskellige sigte. Diplom-bygningsingeniører og civilbachelorer, der følger linjerne Anlæg og Bygningskonstruktion, får praktisk erfaring med materialer og eksperimentelle metoder til materialekarakterisering gennem laboratoriekursus og virksomhedsbesøg. Endvidere får de et grundlæggende kendskab til betons struktur og egenskaber, så de herved erhverver forudsætninger for korrekt valg af delmaterialer og for teknisk og økonomisk korrekt fremstilling og brug af beton. F.eks. gives på bachelorniveau for 3

6 civilingeniørerne et kursus som omfatter: Valg af delmaterialer, cement hydratisering og strukturudvikling (bl.a. Powers' model), egenskabers afhængighed af tid og temperatur (bl.a. den eksponentielle egenskabsudviklingmodel og maturitybegrebet), flydeegenskaber, udførelse (produktion og efterbehandling), mekaniske egenskaber og holdbarhed. Tabel 1: Kompetencemål for materialelære (beton) når revideret kursusplan er fuldt implementeret Diplomingeniør Civilingeniør Architectural Engineering Bygningsingeniør Anlæg Konstruktion Installation Bygge-ledelse Kompetencer som skal opnås på bachelorniveau: Kunne identificere materialer til typiske bygningskonstruktioner under hensyntagen til samspil mellem konstruktion, materialer, udførelse og miljøeksponering Kunne foretage en indledende bedømmelse af indflydelsen af x x x x x x materialevalg på miljøpåvirkning og indeklima x x x x x x Kunne estimere indflydelsen af materialevalg på indeklima og miljøbelastning x Kunne vælge materialer til typiske bygningskonstruktioner under hensyntagen til miljøbelastning, indeklima, æstetik og brug x Kunne estimere enkle samspil mellem betonkonstruktion, materialer, udførelse og miljøeksponering x x x Kunne vælge materialer til gængse betonkonstruktioner under hensyntagen til samspil mellem konstruktion, materialer, udførelse og miljøeksponering Kunne vælge eksperimentelle metoder og udføre simple x x x undersøgelser til karakterisering af byggematerialer x x x Kompetencer som skal opnås på kandidatniveau: Kunne estimere komplekse samspil mellem betonkonstruktion, materialer, udførelse og miljøeksponering x x x x armerede betonkonstruktioner x x Kunne specificere materialer til en given betonkonstruktion Vælge vedligeholdelses- og reparationsstrategier for På kandidatuddannelsen, M.Sc. planlægges oprettet nye kursusforløb, som vil omfatte avanceret betonteknologi; f.eks.hærdeteknologi, nye betontypers egenskaber, udførelsesteknologi, avancerede målemetoder, holdbarhed og levetidsprojektering samt reparation og vedligeholdelse. Videregående økonomisk estimering, ressourceøkonomi og livscyklusanalyse er relevant for specialister i beton på kandidatniveau. På nuværende tidspunkt indgår det ikke i kursusforløbet, men på længere sigt vil BYG DTU lægge større vægt på disse emner. 4

7 Konstruktionsopførsel Vedligehold Konstuktive egenskaber Belastning, inkl. miljø Udførelse Materialegenskaber Konstruktivt design Produktion Delmaterialer Sammensætning Figur 2: Samspil mellem konstruktion, materialer, udførelse, miljø og funktion [Stang og Geiker 2004]. Undervisningens form Undervisningen tilrettelægges med forelæsninger, demonstrationer, teoretiske og eksperimentelle øvelser samt projekter. Materialelæren udmærker sig ved i mange tilfælde at kunne illustreres eksperimentelt. Eksperimenter og undersøgelser af eksisterende konstruktioner er unikke pædagogiske hjælpemidler og bliver i størst muligt omfang inddraget i undervisningen. BYG DTU har som led i udmøntningen af den nye strategi styrket de eksperimentelle faciliteter med en opgradering af betonstøberiet og nyindretning af laboratorier til materialeforskning og undervisning. Til støtte for både forelæsninger og de studerendes selvstudier arbejdes der på at etablere ITbaserede visualiseringsteknikker og opbygge et bibliotek af visuelle learning objects i form af animationer, videoer og MatLab baserede rutiner. BYG DTU og Institut for Produktion og Ledelse (IPL) har etableret det virtuelle klasseværelse, som et supplerende pædagogisk hjælpemiddel, se og [Møller og Geiker 2005]. Referencer P. Møller and M. Geiker: The virtual classroom. Knud Højgaard Conference on Advanced Cement- Based Materials, Research and Teaching, Technical University of Denmark, June Kan downloades fra J.S. Møller: Strategies for Research, Education, and Innovation, A University's Considerations. Building for a European Future: Strategies and Alliances for Construction Innovation; Conference Proceedings, pp Brussels : ECCREDI, Kan downloades fra H. Stang og M. Geiker: Højpræsterende Beton. Arkitekten 2004, 12,

8 Dansk Betondag 2005 Munkebjerg Hotel, Vejle 15. september 2005 Selvudtørrende beton en overset mulighed? Akademiingeniør, specialist, beton- og materialeteknik Jens Mejer Frederiksen, Birch & Krogboe A/S Teknikerbyen 34 DK-2830 Virum Tlf.:

9 Selvudtørrende beton en overset mulighed? Afkortning af byggetiden, forbedret kvalitet og god økonomi anses normalt for uforenelige størrelser. Byggefugt er tit synderen, når der opstår forsinkelser eller skader på nybyggeri. Selvudtørrende beton er ikke nogen ny opfindelse, men implementering mangler. Der er store økonomiske fordele ved at kunne færdiggøre byggerier og renoveringsarbejder hurtigt. Ofte er betonoverfladers fugtindhold afgørende for byggeprocessens fremdrift og færdiggørelse. Ved at bruge en særlig beton kan man reducere byggetiden og helt spare dyr affugtning. Problemstilling Det sker igen og igen, at der støbes betongulve/terrændæk, uden at have overvejet længden af udtørringstiden. Når huset står næsten færdigt ovenpå, kan den sidste bygningsoverflade gulvet ikke blive færdig fordi betonen i dækkonstruktionen stadig er for fugtig. Jamen, dækket blev jo støbt for flere måneder siden! Løsning Denne problemstilling er ikke ny. Og der findes også enkel løsning på problemet. Løsningen er at anvende en betonsammensætning, der opbruger det overskydende blandevand meget hurtigt. Betonen kaldes selvudtørrende. Der er ikke tale om en tør og strid betonblanding, men en blanding, der stort set opfører sig som man er vant til. Betonen kan endda gøres selvkomprimerende ved hjælp af moderne superplastificeringsmidler. TorkaS hjælper I Sverige har man i årevis forsket i mulighederne for at afkorte byggeperioden ved at begrænse mængden af byggefugt herunder byggefugt i beton. Lunds Tekniska Högskole har været i front. På Internetadressen kan man gratis hente programmet TorkaS. TorkaS er et af resultaterne af den årelange forskningsindsats. Med TorkaS kan man beregne betons udtørringsforløb fra støbning til slutsituationen fx det tidspunkt, hvor man planlægger at færdiggøre sin gulvoverflade. 7

10 Hvordan gør man? Med programmet følger en letforståelig manual. Man indtaster sine aktuelle inddata, dvs. støbetidspunkt, tidspunkt for tæt hus, tidspunkt for styret tørring og sluttidspunkt (dvs. hvornår konstruktionsdelen skal være klar til næste arbejde, fx udlægge parketgulv). Derefter vælger man de udendørs klimadata, der er aktuelle. Programmet har vejrdata for svenske lokationer indlagt. For danske forhold er Göteborg ofte et kvalificeret gæt. Betonsammensætningen indtastes og her skal man være opmærksom på at programmet ved vct forstår det rene forhold mellem vand og cement. Herefter kører man beregningen. Betonsammensætningen og tidsplanen passer sammen, hvis betonen er tilstrækkelig tør til tiden, men er det ikke tilfældet må man justere. I planlægningsfasen er det lettest at ændre på betonens sammensætning programmet har visse begrænsninger. Man finder ud af, at hvis tørretiden skal være meget kort og slutfugtigheden under 85% RF, så skal der tilsættes mikrosilica til betonen der kan kun vælges mellem 0 og 5%. Har man støbt betonen uden at tænke på selvudtørrende beton kan TorkaS hjælpe ved planlægningen af den resterende udtørringstid. Muligheder I Birch & Krogboe har vi anvendt denne metodik i flere sammenhænge. Fx ved renovering af boliger. Her er genhusningsomkostningerne og generne for beboerne belastende. En kort byggetid er derfor afgørende. Fx har vi udskiftet terrændæk og blot 10 dage efter støbningen udlagt parketgulv. I forbindelse med museer og magasiner, hvor bygningens fugtforhold fra starten er afgørende for effekternes bevarelse har vi planlagt alle overflader således, at de tørrer meget hurtigt, så et fugtstabilt klima hurtigt kan indstille sig. Også overflader, hvor membranarbejder skal udføres på den nye beton vil selvudtørrende beton være med til at skabe fremdrift i byggeprocessen, dette er fx anvendt i forbindelse med svømmehaller og P-anlæg. Begrænsninger Den selvudtørrende beton bliver meget stærk- måske for stærk. Det skal man tage hensyn til hvis man ønsker at begrænse revnevidder. Revnevidder over 0,2 mm tillades ikke i aggressive miljøer og vil give anledning til kantafskalninger, hvis der bruges køretøjer med små hårde hjul. Derfor skal armeringsmængden afpasses til den stærkere beton eller betonens styrke skal begrænses. Ønsker man at begrænse selvudtørrende betons styrke kan man fx indblande luft i betonen. Hver %-point indblandet luft nedsætter styrken med 4%. Derfor kan indblanding af 10% luft reducere styrken med ca. 40%, hvilket nogen gange er at foretrække. Omkostninger Enhver der har været udsat for forsinkelser i byggeprocessen og kender de økonomiske konsekvenser heraf ved, at der ofres mange penge på at undgå overskridelse af tidsfrister. Udgifter til at drive varmeblæsere for at tørre bygninger ud i vintermånederne eller tørreanlæg i sommermånederne kan også være ganske betydelige. Selvudtørrende beton er dyrere end almindelig beton, men prisen på den selvudtørrende beton er ofte højst 20-30% over prisen for den beton som netop opfylder normkravene til den aktuelle konstruktionsdel. Derfor vil brug af selvudtørrende beton på kort sigt give en merudgift, men på lang sigt (men indenfor byggeperioden) oftest betyde klækkelige besparelser. 8

11 Figur 1. Eksempel på beregningsresultat efter beregninger med TorkaS. Kurven øverst viser den relative luftfugtighed i betonens i dybden 4 cm (40 pct. af tykkelsen) under overfladen. Til venstre ses beregningens forudsætninger. Man har mulig for at udskrive en detaljeret rapport fra programmet. Beregningen viser, at betonen tørrer igennem til under 90% RF på ca. 2 uger. Figur 2. Forudsætninger som i figur 1, men hér er tilsat 5% mikrosilica. Beregningen viser, at betonen tørrer igennem til under 85% RF på ca. 2 uger. 9

12 Dansk Betondag 2005 Munkebjerg Hotel, Vejle 15. september 2005 Udnyt kendskabet til selvkompakterende betons reologiske egenskaber 4C Auto Slump Flow systemet til bestemmelse af de reologiske egenskaber af SCC Seniorkonsulent Claus Pade Teknologisk Institut, Byggeri, Beton Gregersensvej Taastrup Tlf

13 Sammendrag En prototype til bestemmelse af de Bingham reologiske parametre af selvkompakterende beton er blevet udviklet. Ved hjælp af billedanalyse af en videosekvens optaget under udførelse af et automatiseret sætmålskegleløft opnås sammenhørende værdier af tid og betonens udbredelse. Kurven for udbredelse som funktion af tid benyttes efterfølgende til at bestemme Bingham parametrene ved at finde det bedste fit i en database over kurveforløb. Databasen er opbygget på baggrund af simuleringer af betons udbredelse under kegleløft. Det tager mindre end 2 minutter fra kegleløftet er aktiveret, og til at den selvkompakterende betons reologiske egenskaber er bestemt og vist på computerskærmen. Introduktion Ideen bag auto-flydemålsudstyret (4C Auto Slump Flow) var at udvikle et relativt billigt, simpelt og betjeningsvenligt udstyr til bestemmelse af de Bingham reologiske parametre flydespænding, τ 0,og plastisk viskositet, η pl,for selvkompakterende beton (SCC). Når SCCs bearbejdelighed skal beskrives er de mest udbredte metoder i dag empiriske eksempelvis flydesætmål ( D max og T 50 ). Imidlertid afhænger D max og T 50 af kegleorientering, løftehastighed af keglen, samt bundpladens ruhed og fugtighed. Nøjagtigheden af måling af udbredelse vs. tid er især vigtig for T 50. Ydermere er D max and T 50 ikke uafhængige parametre, idet T 50 afhænger af D max, hvorfor disse to parametre ikke giver en entydig beskrivelse en SCCs flydeegenskaber. Det er således ikke muligt direkte at sammenligne flydeegenskaberne af forskellige betoner ved at se på D max and T 50. En anden mulighed er at bestemme de faktiske Bingham reologiske parametre af SCC. Kendskab til de reologiske egenskaber af SCC åbner nogle interessante perspektiver for betonindustrien. Først og fremmest giver det mulighed for direkte at sammen forskellige betonrecepter gennem de to uafhængige parametre τ 0 og η pl. Desuden kan de reologiske egenskaber anvendes til simulering af betons strømning i en hvilken som helst formgeometri. Sådanne simuleringer kan potentielt være en stor fordel i forbindelse valg af design og udstøbningsteknik af en konstruktion. Ligeledes giver kendskab til universelle reologiske parametre mulighed for at genere viden/erfaringsdatabase med information om SCC egenskaber (f.eks. holdbarhed og opførsel under udstøbning), af betoner med specifikke reologiske egenskaber. De instrumenter (betonreometre), som findes på markedet, er alle systemer baseret på principperne for coaxiale cylindre eller parallelle plader. Betonreometrene er imidlertid meget lidt brugt i industrien formodentlig på grund af deres pris, samt at de er tidskrævende at bruge og fordrer en erfaren bruger til at tolke resultaterne. Der er således et behov for et udstyr, som hurtigt og enkelt kan bestemme de reologiske egenskaber af SCC. 4C Auto Slump Flow Systemet 4C Auto Slump Flow systemet er vist i figur 1. Udstyret er basalt set en automatiseret PC-styret flydemålstester, hvor en SCC betons udbredelse som funktion af tid bestemmes ved hjælp af videobilledanalyse. Sætmålskeglen, som er placeret retvendt på en bundplade af sandblæst glas løftes med en konstant hastighed på 7 cm/s. 11

14 Figur 1-4C Auto Slump Flow systemet Det integrerede brugervenlige software har en wizard -funktion, som guider operatøren igennem de nødvendige indtastninger og valg for at gennemføre en test testresultatet bliver automatisk gemt på PC ens harddisk. Når information om den beton, som skal testes er indtastet vil et klik på start measurement -knappen aktiverer selve testforløbet. Sætmålskeglen løftes og betonens strømning ud af sætmålskeglen optages på video. Videosignalet optages i 40 sekunder med en hastighed på ca. 30 billeder pr. sekund og de i alt ca billeder bliver digitaliseret ved hjælp af en framegrabber og streamer software. Betonens udbredelse som funktion af tid bestemmes herefter ved billedanalyse. Hvert billede i videosekvensen bliver binariseret på baggrund af en tærskelværdi, så det kun består af hvide (beton) og sorte (bundplade) pixels. Da størrelsen af hver pixel er kendt, kan positionen af betonfronten bestemmes nøjagtigt for hvert billede. Billedanalysen returnerer ca sammenhørende værdier af udbredelse som funktion af tid. En serie på fem billeder fra den samme test er vist i figur 2 som illustration af billedanalyseprincippet. Efterfølgende findes betonens reologiske parameter ved en best-fit søgning i en database over flydekurver (udbredelse som funktion af tid) opbygget ud fra numeriske simuleringer af flydesætmålet baseret på Bingham-modellen. Til sidst præsenteres de fundne reologiske parameter på PC-skærmen, og en rapport gemmes i pdf-format på PC ens harddisk. 12

15 Figur 2 Billedanalyseprincip Betonfrontens position bestemmes ved at binarisere hver eneste billede optaget af videokameraet. Billedstørrelse i horisontal retning er 232 mm. Resultater Et typisk resultat fra en måling med 4C Auto Slump Flow udstyret er vist i figur 3. Den målte udbredelse som funktion af tid er vist sammen med det bedste fit fra databasen og de dertil hørende reologiske parametre. Som det ses, er der en god overensstemmelse mellem den eksperimentelt målte og den simulerede flydekurve Udbredelse Spread [mm] (mm) Eksperimentelt Experimental Simuleret Simulation Flydespænding: Plastisk viskositet: τ 0 = 23 Pa η pl = 40 Pa s Time [s] Tid (s) Figur 3 Eksperimentelt bestemt(sort) og best-fit simulering (grå) af udbredelse som funktion af tid for en SCC-beton testet med 4C Auto Slump Flow systemet. Konklusion Med 4C Auto Slump Flow systemet opnås en god korrelation imellem den eksperimentelle og simulerede strømning af SCC. De Bingham reologiske materialeparametre, flydespænding og plastisk viskositet, som ligger til grund for simuleringer, er derfor et godt estimat af en SCC betons reologiske egenskaber. 13

16 Dansk Betondag 2005 Munkebjerg Hotel, Vejle 15. september 2005 Praktiske erfaringer med SCC-Beton til gulve gode som dårlige Sektionsleder, ingeniør Tommy Bergenholz Jacobsen Teknologisk Institut Gregersensvej 2630 Taastrup Tlf.:

17 SCC-Beton (selvkompakterende beton) bliver i stigende grad anvendt til gulve. Anvendelsen sker primært inden for bolig- og institutionsbyggeriet, men SCC-Betonen bruges også til industrigulve. Generelt lever SCC-Betongulvene op til bygherrens forventninger og eller fremstår med et acceptabelt udfald. Når de ikke gør det, er det ofte fordi: SCC-Beton ikke var egnet til den specifikke opgave Der opstod udførelsesfejl som følge af manglende kendskab til brugen af SCC-Beton Bygherren var ikke informeret om resultatet af den færdige gulvoverflade Der var fejl ved SCC-Betonen ved leverancen - betonen skulle have været afvist Kan man rette op på disse fejl og bidrage bygherren de rette forventninger er man nået langt. Indeværende indlæg vil prøve at fokusere på nogle af de faldgruber, som under udførelsen afgør, om gulvet bliver en succes eller fiasko. Endvidere på hvordan vi ved at give de rigtige oplysninger, kan få nedbragt de manglende forventninger hos bygherren. SCC-Beton kan bruges til alle gulvtyper Næsten SCC-Beton vil med fordel kunne bruges til en stor del af de danske betongulve. Især kan SCC- Beton med stor fordel anvendes i bolig og institutionsbyggeriet, hvor der i gulvet ofte er samlet mange installationer på et lille område, og hvor kravene til overfladebeskaffenheden er væsentlig mindre end ved de mere specielle industrigulve. De nuværende SCC-Betoner kan ikke umiddelbart bruges til gulvtyper, hvor der stilles store krav til planheden, og eller hvor gulvet udføres med stor hældning (kuvertfald). Det er ikke muligt ved den normale udførelsesteknik at opnå de planheder, som f.eks. kræves i højreollagre, selv med anvendelse af laserbaseret udstyr. Udførelsesfejl som følge af manglende kendskab til brugen af SCC-Beton Gulvstøbninger med SCC-Beton adskiller sig bl.a. fra de traditionelle gulvstøbninger ved, at der f.eks. ikke skal bruges vibratorbjælke til afretning og komprimering af betonen. SCC-Beton er nemlig en selvkompakterende og vibrationsfri beton. Afretningen af gulve med SCC-Beton sker i Danmark med en såkaldt jutter, dvs. et plast rør med et påmonteret skaft. SCC-Beton gulve kan glittes som de traditionelle gulve, men overfladefærdiggørelsen på SCC- Betongulve sker oftest ved en slibning. Med en slibning undgår man den ventetid, der er indtil glitningen kan påbegyndes. Ventetiden kan dog blive noget længere for betongulve med SCC- Beton, hvis ikke betonleverandøren har taget forholdsregler mod dette. 15

18 Jutning af gulv Skal den færdige betonoverflade fremstå som sleben overflade og uden skrabespartling, stiller dette dog store krav til udførelsen af gulvet, idet der efter slibningen ofte ses et stort antal huller i overfladen. Fremkomst af huller efter slibning af SCC-Beton De nuværende SCC-Betoner har en tendens til, at der opstår mange små luftbobler i betonen. Luftboblerne vil kunne give bitte små huller i overfladen ved en slibning. Det er sjældent disse huller, der giver anledning til problemer. Det er derimod væsentlig større huller, som optræder en gang i mellem. Hullerne er forårsaget af indesluttet luft, der søger op mod atmosfæren og efterlader overfladen med et krater eller et hul med lodrette vægge. Der synes umiddelbart at være en sammenhæng mellem tidspunktet for indsættelse af jutningen og fremkomsten af de mere markante lufthuller i overfladen. Kommer man for tidlig på med jutningen, synes risikoen for de markante huller i den færdige overflade at være stor. 16

19 Huller i SCC-Beton gulv med lodrette vægge. En for tidlig jutning ses også at få indflydelse på overfladens planhed og dermed også på det efterfølgende slibearbejde. Ved en for tidlig jutning vil der kunne stå vandfilm mellem jutteren og betonen, som kan medføre punktvise fordybninger i overfladen. En sådan overflade vil kræve en større slibedybde for at opnå en plan overflade. Der ses ofte at være problemer med at få slebet disse fordybninger væk. En tidlig jutning kombineret med en for kraftig jutning og eller et højt flydesætmål vil også kunne resultere i, at der sker en flytning af den øvre del af betonen med kraftig separation til følge. Sleben overflade på SCC-Betongulv der er blevet juttet for tidligt Manglende information til bygherren om resultatet af den færdige gulvoverflade Man bliver nødt til at orientere bygherren om, at betonen efter slibning vil kunne fremstå med huller. Det er lige så vigtigt at orientere bygherren om, at en sleben overflade ikke kan sammenstilles med en glittet betonoverflade. Den opfattelse har mange bygherrer. En bygherre havde i sin beskrivelse angivet, at overfladen i det nye lager skulle fremstå afrettet med vibrationsbjælke som i eksisterende lager, dvs. uden glitning. Dette havde han gjort, fordi denne overflade gav gulvet den friktion, der var nødvendigt for den aktuelle brug. Gulvet blev af entreprenøren udført med SCC-Beton og afrettet med jutter, hvilket medførte, at gulvet ikke fik den 17

20 af bygherren ønskede friktion. Her er det også vigtig at skelne mellem afretning, når det drejer sig om SCC-Beton og afretning af de traditionelle betongulve. SCC-Beton med juttet overflade Materialefejl ved leverancen - betonen skulle have været afvist For tynde eller for stive betoner bør afvises ved ankomsten på pladsen. Sådan er det også med de traditionelle betoner. Men for en SCC-Beton er det utroligt vigtigt, at det sker. For det er svær at rette op på en SCC-beton som er blevet for stiv, når man kun har jutteren til rådighed og har planlagt støbningen efter dette. Hvor der ligger gulvvarme, er der ligeledes stor risiko for en utilstrækkelig omstøbning af slangerne ved en for stiv beton. En for lind beton ofte kaldet Skumbeton (blød beton med stort luftindhold, ofte kun i den øvre del af tværsnittet) vil ligeledes betyde en nedsættelse af gulvets styrkeforhold, specielt slidstyrken vil være markant nedsat. Er en sådan beton blevet indbygget, vil en reparation ofte bestå i en plastbelægning på gulvet. Her kan et enkelt læs beton, der når at blive indbygget, blive en kostbar affære for entreprenøren, idet reparationen ofte løber op i mere end betonen til hele gulvet har kostet. Der ses ofte separation (slamlag) af betonen i varierende dybde inden for samme gulvafsnit, selv om procesudskrifter for disse støbninger viser en ensartet dosering og blanding af betonen. En mulig forklaring kunne være, at målemetoden til flydesætmålet ikke er tilstrækkelig, og eller at det er den tidsmæssige effekt (forskel i køre- og ventetider), der har indflydelse på dette. Der pågår i øjeblikket et stort udredningsarbejde omkring SCC-Betoner i forbindelse med SCCkonsortiets arbejde. 18

21 Dansk Betondag 2005 Munkebjerg Hotel, Vejle 15. september 2005 Du kan sove trygt i et betonelementhus testresultater for betonelementer. Direktør, ingeniør Poul Erik Hjorth Betonelement-Foreningen Kejsergade København K Telefon / Fax

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Fremtidens Betonfolk. Per Goltermann, Docent Anja Bache, Lektor

Fremtidens Betonfolk. Per Goltermann, Docent Anja Bache, Lektor Fremtidens Betonfolk Per Goltermann, Docent Anja Bache, Lektor Fremtidens betonfolk? eller hvorfor holdes dette indlæg.. 1. IDEAL: Ingeniører, konstruktører, arkitekter skal forstå betonen, som materiale

Læs mere

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Ingeniører fra DTU forskellige undervisningsformer forskellige studieordninger Grundlæggende geoteknik obligatorisk del

Læs mere

Selvkompakterende beton med stålfibre til brokonstruktioner

Selvkompakterende beton med stålfibre til brokonstruktioner 20 SEPTEMEBER 2012 Selvkompakterende beton med stålfibre til brokonstruktioner 1 DANSK BETONDAG 2012 Anders Nybroe, MT Højgaard A/S Thomas Kasper, COWI A/S Indhold Stålfiberbeton-konsortiet Demoprojekt

Læs mere

FIBER BETON TEKNOLOGI

FIBER BETON TEKNOLOGI FIBER BETON TEKNOLOGI Omkostningseffektiv, økologisk, innovativ og teknisk avanceret Fiberbeton-teknologien har været vores focus område i over 30 år; det er vores kernekompetence. Vi implementere løbene

Læs mere

Stålfiberarmeret SCC

Stålfiberarmeret SCC Stålfiberarmeret SCC Resultater og erfaringer fra en bundpladestøbning på Eternitgrunden i Aalborg Lars Nyholm Thrane lnth@teknologisk.dk Stålfiberbeton-konsortiet (2010-2013) www.steelfibreconcrete.com

Læs mere

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag 2. UDGAVE ISBN 978-87-571-2766-9 9 788757 127669 varenr. 84016-1 konstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 behandler beregninger af betonkonstruktioner efter den nye

Læs mere

BioCrete TASK 7 Sammenfatning

BioCrete TASK 7 Sammenfatning BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning

Læs mere

Shaping uni-dry SpAR TID, ENERgI THE FUTURE og BEKymRINgER Selvudtørrende Beton Boliger institutioner p-huse museer

Shaping uni-dry SpAR TID, ENERgI THE FUTURE og BEKymRINgER Selvudtørrende Beton Boliger institutioner p-huse museer UNI-Dry Spar tid, energi og bekymringer Selvudtørrende beton boliger institutioner P-huse Museer Kort tørretid og optimal fugtbeskyttelse Traditionel gulvbeton indeholder langt mere vand end cementen kan

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret videregående

Læs mere

Materialeundersøgelser

Materialeundersøgelser Materialeundersøgelser Betonundersøgelser Betonteknologi og korrosion. Specialundersøgelser på bl.a. broer og bygninger. COWI rådgiver om beton i Danmark såvel som i udlandet. Vi finder årsager til problemer,

Læs mere

Resultater og erfaringer med stålfiberarmeret beton fra udførelsen af en ny underføring i forbindelse med Slagelse omfartsvej

Resultater og erfaringer med stålfiberarmeret beton fra udførelsen af en ny underføring i forbindelse med Slagelse omfartsvej Resultater og erfaringer med stålfiberarmeret beton fra udførelsen af en ny underføring i forbindelse med Slagelse omfartsvej Lars Nyholm Thrane Dansk brodag 2013, Tirsdag den 9. April 2013, Nyborg Strand

Læs mere

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Implementering af Eurocode 2 i Danmark Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

Læs mere

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut,

Læs mere

Nørresundbygrenen. Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen

Nørresundbygrenen. Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen Nørresundbygrenen Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen 1 OF af Nørresundbygrenen Opført 1968 Fem fag Længde 152 m Bredde 10,5 m Forspændt beton Butterflyprofil November 2005 2 Formål Sikre at

Læs mere

Studiestart E juni Anbefalede studieforløb. Bachelor i Byggeteknologi

Studiestart E juni Anbefalede studieforløb. Bachelor i Byggeteknologi i Byggeteknologi Studiestart E204 6 juni 204 Anbefalede studieforløb Der er udarbejdet fire forslag til studieforløb, som du kan bruge, når du skal vælge kurser. Ét studieforløb har bygningskonstruktioner

Læs mere

VEJDIREKTORATETS AKR-BROER ARNE HENRIKSEN, INGENIØR, VEDLIGEHOLDELSESOMRÅDET OSLO 12. FEBRUAR 2013

VEJDIREKTORATETS AKR-BROER ARNE HENRIKSEN, INGENIØR, VEDLIGEHOLDELSESOMRÅDET OSLO 12. FEBRUAR 2013 VEJDIREKTORATETS AKR-BROER ARNE HENRIKSEN, INGENIØR, VEDLIGEHOLDELSESOMRÅDET OSLO 12. FEBRUAR 2013 INDHOLD AKR HISTORIE AKR BROER, TIDLIGERE FORSØG BYGHERRER / RÅDGIVERE FORSØG VOSNÆSVEJ 13 betonsygdomme

Læs mere

Ophængt forskalling til støbning af brodæk

Ophængt forskalling til støbning af brodæk SYNOPSIS - 2008 Ophængt forskalling til støbning af brodæk Thomas Nielsen Pladsleder hos E. Pihl & Søn A.S. Akademiingeniør 1990. Telefon 4527 7200, mobil 4093 1509, e-mail thn@pihl-as.dk, web www.pihl-as.dk

Læs mere

Holdbarhed af CRC. Belastede bjælker i saltvand

Holdbarhed af CRC. Belastede bjælker i saltvand Holdbarhed af CRC Matricen i CRC er ekstremt tæt og har stort set ikke nogen kapillarporøsitet - kun gelporer - og derfor er permeabiliteten meget lav. Det betyder at CRC er meget bestandigt overfor påvirkninger

Læs mere

STÆRK PÅ OVERFLADEN. Specialist i overfladebehandling og renovering af stål og beton

STÆRK PÅ OVERFLADEN. Specialist i overfladebehandling og renovering af stål og beton STÆRK PÅ OVERFLADEN Specialist i overfladebehandling og renovering af stål og beton Betonrenovering Overfladebehandling Wire Wrapping Glass Flake Lining Specialbelægninger Unikke kompetencer styrker samarbejdet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Betonkonstruktioners tilstand. En håndbog i tilstandundersøgelse

Betonkonstruktioners tilstand. En håndbog i tilstandundersøgelse Betonkonstruktioners tilstand En håndbog i tilstandundersøgelse 1 Opbygning Eftersyn og tilstandsundersøgelser Gennemgang af principperne bag eftersyn og tilstandsundersøgelser Generelt om beton og armering

Læs mere

September 2003. Faglig sekretær: Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton Telefon: 72 20 22 05

September 2003. Faglig sekretær: Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton Telefon: 72 20 22 05 September 2003 Faglig sekretær: Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton Telefon: 72 20 22 05 E-mail: dansk.betonraad@teknologisk.dk www.danskbetonraad.dk Forord Inspireret af den amerikanske betonbranche

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Udført for: E-mineral Udført af: Jørn Bødker Taastrup, den 27. september 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske. Vejledning til Betonproducenter

Læs mere

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning

Læs mere

Erfaringer fra bæreevnevurdering af brokonstruktioner

Erfaringer fra bæreevnevurdering af brokonstruktioner Dansk Betonforening Mandag den 22. januar 2007 Baggrund Formål: Et bygværk hvor bygværksejeren ønsker at øge levetiden eller at udskyde eller reducere reparationer - uden at bringe sikkerheden i fare Erfaringer

Læs mere

Udførelsesstandard for betonarbejder

Udførelsesstandard for betonarbejder Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/

Læs mere

Geoteknisk Forening, Generalforsamling 2014. Læring. Carsten Steen Sørensen

Geoteknisk Forening, Generalforsamling 2014. Læring. Carsten Steen Sørensen Geoteknisk Forening, Generalforsamling 2014 Læring Carsten Steen Sørensen 1 Læring Lære selv Lære andre Formidling 2 Det at lære Ingeniøreksamen fra Danmarks Ingeniør Akademi i Aalborg i 1977 Ansættelse

Læs mere

Optimal udtørring af beton

Optimal udtørring af beton Optimal udtørring af beton Delprojekt under Produktområdeprojekt vedr. Betonprodukter Formålet var at opnå øget kendskab til de parametre, der betyder noget for betons udtørring og derigennem foreslå mere

Læs mere

Dansk Betonreparationsdag, 18 november 2008. Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m.

Dansk Betonreparationsdag, 18 november 2008. Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m. Dansk Betonreparationsdag, 18 november 2008 Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m. Birit Buhr Jensen (bbu@cowi.dk) COWI 1 Konklusion Undersøgelser - ikke mindst NDT - er et must for

Læs mere

Beton er miljøvenligt på mange måder

Beton er miljøvenligt på mange måder Beton er miljøvenligt på mange måder Beton i DK Færdigblandet Betonelementer Huldæk Letbetonelement er Betonvarer Murermester ca. 2 tons beton per indbygger per år 2,5-5% af al CO 2 -emission kommer fra

Læs mere

VEJDIREKTORATETS AKR-BROER VERSION 2.0

VEJDIREKTORATETS AKR-BROER VERSION 2.0 VEJDIREKTORATETS AKR-BROER VERSION 2. DANSK BETONFORENING DEN 3. OKTOBER 213 ERIK STOKLUND LARSEN UDDRAG FRA ET SÆREFTERSYN 1 Formål: at udføre en screening af mindre broer opført i perioden 196-1986 VD-undersøgelse

Læs mere

JFJ tonelementbyggeri.

JFJ tonelementbyggeri. Notat Sag Udvikling Konstruktioner Projektnr.. 17681 Projekt BEF-PCSTATIK Dato 2009-03-03 Emne Krav til duktilitet fremtidig praksis for be- Initialer JFJ tonelementbyggeri. Indledning Overordnet set omfatter

Læs mere

10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund.

10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund. 10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund. Jeg har været i anlægsbranchen siden 1973. Anlægsmæssigt deltaget i 2 stålværksbyggerier og 2 større brobyggerier.

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Brugen af Stålfibre i betonkonstruktioner

Brugen af Stålfibre i betonkonstruktioner Brugen af Stålfibre i betonkonstruktioner Bo Tvede-Jensen, Tunnel and Underground structures 1 Brugen af Stålfibre i betonkonstruktioner Er det kompliceret? Hvem kan hjælpe mig? Hvorfor skal jeg bruge

Læs mere

Bygherrens syn på holdbarhed. Christian Munch-Petersen IDA

Bygherrens syn på holdbarhed. Christian Munch-Petersen IDA Bygherrens syn på holdbarhed Christian Munch-Petersen IDA 2015-04-27 Bygherrer En-gangs bygherrer Professionelle bygherrer Bygge til sig selv eller til andre? Vejdirektoratet, Banedanmark, Storebælt, Øresund

Læs mere

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Ny Nørreport 2011 2014

Ny Nørreport 2011 2014 Ny Nørreport 2011 2014 Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 v. Mikael Bredsdorff Banedanmarks organisation Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010) NY NØRREPORT 2011-2014 Banebranchen, 11.

Læs mere

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll Styring af revner i beton Bent Feddersen, Rambøll 1 Årsag Statisk betingede revner dannes pga. ydre last og/eller tvangsdeformationer. Eksempler : Trækkræfter fra ydre last (fx bøjning, forskydning, vridning

Læs mere

Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning

Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2017-06-08 Hvorfor er kloridindtrængning interessant? 2 Primært i.f.m. anlægskonstruktioner -

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 1 Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen Niels Bohrs Allé 1 5230

Læs mere

SL-DÆK D A T A B L A D

SL-DÆK D A T A B L A D SLDÆK DATABLAD OM SLDÆKKET SLdækket er et forspændt betondæk som normalt kan anvendes til enkeltspændte etageadskillelser i boliger, erhversbyggeri, industribyggeri, Phuse mv. Dækket består af en kombination

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021

CUNECO PROJEKT 17021 CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Informationsdag 29. August 2007 SCC Hvornår og hvordan?

Informationsdag 29. August 2007 SCC Hvornår og hvordan? Informationsdag 29. August 2007 SCC Hvornår og hvordan? Informationsdag 29. August 2007 Hvorfor SCC frem for traditionel beton? Arbejdsmiljø, pris og produktivitet Lars Gredsted, MT Højgaard a/s 1 Formålet

Læs mere

Selvudtørrende beton

Selvudtørrende beton Selvudtørrende beton - til gavn for byggeriet Anvendelse, specifikation, udførelse og baggrund FABRIKSBETONGRUPPEN 1 Et byggemateriale med store perspektiver Det sker tit, at der støbes betongulve/terrændæk,

Læs mere

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv BR 08 Kritisk fugttilstand -i bygninger I byggetilladelsen kan stilles krav om: 4.1 stk 6 Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst

Læs mere

Undgå dyr fugtisolering af betonbroer

Undgå dyr fugtisolering af betonbroer Vejforum 2002 Undgå dyr fugtisolering af betonbroer Brug latexmodificeret beton som slidlag/fugtisolering Indhold Indledning Økonomi på nye broer Økonomi ved ældre broer Teknisk bedømmelse Holdbarhed Udseende

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

CRC fiberarmeret højstyrkebeton til bærende konstruktioner

CRC fiberarmeret højstyrkebeton til bærende konstruktioner CRC fiberarmeret højstyrkebeton til bærende konstruktioner Af direktør Bendt Aarup, CRC Technology ApS CRC en forkortelse for Compact Reinforced Composite er en fiberarmeret højstyrkebeton, der i stigende

Læs mere

Holdbarhed af stålfiberarmeret beton

Holdbarhed af stålfiberarmeret beton Holdbarhed af stålfiberarmeret beton Anders Solgaard, COWI A/S 1 Introduktion Anders Ole Stubbe Solgaard Civilingeniør (Bygning) In-Plane Shear Test of Fibre Reinforced Concrete Panels PhD Studerende (COWI

Læs mere

Montagevejledning for OP-DECK

Montagevejledning for OP-DECK Montagevejledning for OP-DECK Forberedelse før montering af OP-DECK sandwich paneler Generelt skal de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger tages inden montagestart. (kantbeskyttelse, net osv.)

Læs mere

BETONCOVERMETER OG HALVCELLE ELCOMETER MODEL 331 2

BETONCOVERMETER OG HALVCELLE ELCOMETER MODEL 331 2 STRENOMETER INFORMATION BETONCOVERMETER OG HALVCELLE ELCOMETER MODEL 331 2 BESKRIVELSE Covermeter Et covermeter, eller armeringsjernpejler, er et instrument, der måler tykkelsen på et betonlag som ligger

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand

NOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand NOTAT Projekt Eftersyn af broer på nedlagt banestrækning mellem Haderslev og Vojens Kunde Haderslev Kommune Notat nr. 1 Dato 2011-04-29 Til Fra Haderslev Kommune Rambøll, Thorsteinn Thorsteinsson 1. Indledning

Læs mere

Yderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til:

Yderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til: Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bærende konstruktioner Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Udgivet Dec. 1990 Revideret 19.06.2009 Side 1 af 5 Dette

Læs mere

Drift og vedligehold af betonoverflader

Drift og vedligehold af betonoverflader Drift og vedligehold af betonoverflader Version 4 Maj 2010 Mange betonoverflader forsynes inden aflevering til bygherren med en belægning eller overfladebehandling, som er bestemmende for, hvorledes de

Læs mere

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget 1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på

Læs mere

Betonreparationsdagen Reparation og forstærkning af betonbroer. Ulrik Sloth Andersen

Betonreparationsdagen Reparation og forstærkning af betonbroer. Ulrik Sloth Andersen Betonreparationsdagen Reparation og af betonbroer Ulrik Sloth Andersen (ulsa@ramboll.dk) Reparation og af broer. Disposition A. B. C. Sammenstøbning af konstruktioner, hvordan reduceres revnevidder i nystøbte

Læs mere

DS/EN DK NA:2011

DS/EN DK NA:2011 DS/EN 1992-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-2: Generelle regler Brandteknisk dimensionering Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af og erstatter EN

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation 1. udgave, 2009 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Læs mere

Når vand ikke er nok - skal der Ecoflex til

Når vand ikke er nok - skal der Ecoflex til Når vand ikke er nok - skal der Ecoflex til Når rent bliver grønt Rengøring med rengøringsmiddel eller grønt med rent vand? Hvorfor ikke begge dele - Nilfisk har tænkt fremadrettet og finpudset kunsten

Læs mere

Arkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5

Arkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5 Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Bærende konstruktioner Udgivet Dec. 1990 Revideret 13.11.2002 Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5 Dette

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

KÆMPEALTANER MED UDSIGT

KÆMPEALTANER MED UDSIGT CASE NYBYG KÆMPEALTANER MED UDSIGT Musikhuskvarteret i Aalborg AALBORGS STØRSTE ALTANER MED UDSIGT OVER LIMFJORDEN Musikhuskvarteret har unik beliggenhed med Musikkens Hus og Limfjorden som nærmeste naboer.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner

Læs mere

Temperatur og hærdning

Temperatur og hærdning Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Baggrunden for fremtidens betonkrav

Baggrunden for fremtidens betonkrav Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton

Læs mere

GLASINDDÆKKEDE ALTANER

GLASINDDÆKKEDE ALTANER GLASINDDÆKKEDE ALTANER har du råd til at lade være? Læs resultaterne fra Rambølls rapport HAR DU RÅD TIL AT LADE VÆRE MED AT LAVE GLASINDDÆKKEDE ALTANER FRA BALCO? Ifølge konsulenterne hos Rambøll *, som

Læs mere

GLASINDDÆKKEDE ALTANER

GLASINDDÆKKEDE ALTANER GLASINDDÆKKEDE ALTANER har du råd til at lade være? Læs resultaterne fra Rambølls rapport HAR DU RÅD TIL AT LADE VÆRE MED AT LAVE GLASINDDÆKKEDE ALTANER FRA BALCO? Ifølge konsulenterne hos Rambøll *, som

Læs mere

Betonelement-Foreningen

Betonelement-Foreningen Betonelement-Foreningen 2015-12-02 Vedr.: Memo fra Abeo A/S og DTU af 10. april 2015, Memorandum: Hollow-core slabs & compliance with fire safety regulations I ovennævnte memo [1] fremsættes som en påstand,

Læs mere

Anvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer

Anvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer Anvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer Januar 2003 Indledning I april 1971 blev der på initiativ af Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Betonelement-Foreningen nedsat et udvalg med det

Læs mere

Jackon. Siroc sokkel. Sokkelelement til fundering af terrændæk. Effektiv isolering Let udførelse Tidsbesparende God økonomi F U N D I N G

Jackon. Siroc sokkel. Sokkelelement til fundering af terrændæk. Effektiv isolering Let udførelse Tidsbesparende God økonomi F U N D I N G Jackon Siroc sokkel F U N D ER I N G Sokkelelement til fundering af terrændæk Effektiv isolering Let udførelse Tidsbesparende God økonomi 02-2008 erstatter 09-2007 Siroc sokkel Terrændæk på en enkel måde

Læs mere

Anvendelse af 3D laserscanning på Nørreport station. Bentleyuser.dk årsmøde 2010 Gita Monshizadeh, Chefkonsulent

Anvendelse af 3D laserscanning på Nørreport station. Bentleyuser.dk årsmøde 2010 Gita Monshizadeh, Chefkonsulent Anvendelse af 3D laserscanning på Nørreport station Bentleyuser.dk årsmøde 2010 Gita Monshizadeh, Chefkonsulent Program Lidt om 3D laserscanning generelt Lidt om projektet Ny Nørreport Baggrund for anvendelse

Læs mere

Click to edit Master title style

Click to edit Master title style Click to edit Master title style Direktør Jørgen Lindskov Knudsen SensoByg: Et innovationskonsortium for sensorbaseret overvågning i byggeriet Click SensoByg to edit Master title style 3-årige innovationskonsortium

Læs mere

BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf

BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf Verdens mest anvendte bygningsmateriale Sand, sten, vand og cement. Det er grundingredienserne i en god klassisk beton.

Læs mere

Henrik Elgaard Jensen

Henrik Elgaard Jensen Henrik Elgaard Jensen Kulfiberbroen i Herning Henrik Elgaard Jensen 1 Kulfiberbroen i Herning Ligger i Herning kommune Bygherre Vejdirektoratet Arkitekt Møller og Grønborg Rådgiver COWI Entreprenør C.G.

Læs mere

Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton

Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton Many are fed up with artificial suburbs in concrete and steel and would rather live in another form of urban environment. Wood is one of the few truly sustainable

Læs mere

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse GLAS TIL ELEVATORER Valg af glas til elevatorstolens vægge, elevatordøre og skaktvægge VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse af elevatorer.

Læs mere

Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde

Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde 20/09/13 Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde Indledning I forbindelse med klagesagen over døgnarbejdet på Marmorkirken

Læs mere

Bilag A. Tegninger af vægge V1-V5 og NØ

Bilag A. Tegninger af vægge V1-V5 og NØ SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag A Tegninger af vægge V1-V5 og NØ SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag B Støbeforløb for V1-V5 og NØ Figur B-1 viser et eksempel på temperaturudviklingen

Læs mere

FIBERARMERING AF BETON

FIBERARMERING AF BETON AF: Emil Bøggild S144563 Kursus: 11837 AT Sommerkursus FIBERARMERING AF BETON Vejleder: Lisbeth M. Ottosen Aflevering: 23-08-2015 Fiskenet som fiberarmering i beton. Titelblad Titel: Kursus: Universitet:

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Ældning af synlige betonoverflader

Ældning af synlige betonoverflader Ældning af synlige betonoverflader Resultater og konklusioner af accelererede og udendørs ældningsforsøg Tommy Bæk Hansen, aalborg portland group, september 2007 Indledning De resultater der vises i det

Læs mere

Broer med og uden støbestilladser Leverandørdokumentation ved anvendelse af støbestilladser og forskalling

Broer med og uden støbestilladser Leverandørdokumentation ved anvendelse af støbestilladser og forskalling Broer med og uden støbestilladser Leverandørdokumentation ved anvendelse af støbestilladser og forskalling Teknologisk Institut Morten Sterregaard-Raahauge 2. november 2016 A Leverandørdokumentation for

Læs mere