1. Indledning Problemlegitimering Problemformulering Metode Definitioner Afgrænsninger...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning... 5. 2. Problemlegitimering... 5. 2.1 Problemformulering... 6. 3. Metode... 6. 3.1 Definitioner... 10 3.2 Afgrænsninger..."

Transkript

1 1

2 Abstract Specialet tager udgangspunkt i teoretikerne Giddens, Bauman og Florida samt i oplevelsesøkonomiske teorier og konceptet Guerilla Marketing. På dette teoretiske grundlag vises, at det faldende optag på DB skyldes samfundsmæssige årsager såvel som form- og indholdsmæssige problemer på skolen. Det vises også, at man på DB aktivt skal bruge de senmoderne tendenser, men også definere særskilte nicher for skolen heri. En diskursanalyse af DB s uddannelsesbrochurer afdækker, at formidlingen af skolen centreres om at formidle en bestemt fortælling om DB. Denne fortælling skaber en identitet for DB der handler om det moderne, fleksible og alsidige. I en analyse af fremtidens markedsføring af DB anbefales det, at skolen benytter sig af Guerilla Marketing, da dette koncept vil skabe den synlighed omkring DB, som er afgørende for at skolen kan tiltrække nye studerende. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemlegitimering Problemformulering Metode Definitioner Afgrænsninger Teoriafsnit: Fem forskellige forestillinger om det senmoderne Anthony Giddens: Det senmodernes karakter Zygmunt Bauman: Globalisering og fremmedgørelse Richard Florida: Teknologi, Tolerance og Talent Oplevelsesøkonomi: Der er penge i den gode historie Guerilla Marketing: Opskriften på succes Diskursanalyse Diskursanalysens principper Analysestrategi Analyse Det faldende optag på DB Delkonklusion Det senmoderne og DB DB i oplevelsesøkonomien Den aftraditionaliserede reflekterende institution DB og det sociale ansvar Det kreative DB Delkonklusion Formidlingen af DB, før og nu Diskursanalyse af 2001-brochure Diskursanalyse af 2003-brochure Diskursanalyse af 2006-brochure Diskursanalyse af 2008-brochure Delkonklusion Fremtidens markedsføring af DB Den instrumentelle logik Markedsføring eller ej DB s udfordringer Guerilla Marketing og DB Kampagne 1: Oplev ægte lidenskab bliv bibliotekar

4 6.4.6 Kampagne 2: Bibliotekarisk nødhjælpsarbejde Kampagne 3: Bogbytteren Delkonklusion Konklusion Kildefortegnelse Litteraturliste Elektroniske ressourcer Bilagsoversigt Uddrag af interview med Uwe Bødewadt Uwe: Jeg kunne sagtens forestille mig en biblioteksskole starte med nogle fede seancer og kurser og halløjsaer; hvor folk siger goddag til deres egen krop og hallo! og så have en skuespiller ude... Det kunne jeg sagtens forestille mig. Det ved jeg ikke om I gør? Anne: Det gør vi ikke... 4

5 1. Indledning I Bibliotekspressen nr. 7 indeværende år spørger Bibliotekarforbundets leder Pernille Drost, hvad fremtiden er for Danmarks Biblioteksskole (herefter DB). Hun mener, at DB har brug for klare visioner, og at skolen skal have vendt den negative udvikling som bl.a. manifesteres i det faldende optag på skolen 1. Men udviklingen er svær at vende, når bibliotekarer har et imageproblem, hvilket naturligvis smitter af på de potentielle studerendes lyst til læse på DB. Espen Meyer Højlund fra kommunikationsfirmaet Advice siger: Den evindelige knold i nakken hænger lige så stædigt ved billedet af bibliotekaren som krumme agurker ved EU 2. Den fortælling, der for øjeblikket formidles om DB i det offentlige rum, tager udgangspunkt i den krisestemning som dels er opstået på grund af det faldende optag og den ubesatte rektorstilling, dels fordi bibliotekerne har ondt i identiteten. Bibliotekerne og DB er naturligvis tæt forbundne, og de kæmper samme kamp for at retfærdiggøre deres virke. Det handler altså om at markedsføre DB således, at der bliver skabt et nyt og anderledes billede af bibliotekarer i almindelighed og DB i særdeleshed. 2. Problemlegitimering Institutionen DB må kontinuerligt reflektere over skolens form og indhold, hvilket skyldes den aftraditionalisering som det senmoderne samfund gennemlever. DB er ikke længere sikret automatisk eksistensberettigelse i kraft af at kunne uddanne bibliotekarer til at varetage driften af en af samfundets demokratiske og kulturelle grundpiller, nemlig biblioteket. Derfor har man på DB skabt en ny bacheloruddannelse som handler om videndesign og vidensmedier frem for katalogisering og bibliotekshistorie. Næste logiske skridt er at markedsføre denne nye fortælling om DB til målgruppen af potentielle studerende. Men markedsføring handler ikke blot om lækkert design og et catchy slogan. Hvis DB skal markeres på uddannelsesmarkedet, må man på skolen tage udgangspunkt i specifikke senmoderne tendenser og satse på markedsføringsformer der giver DB det strejf af kreativitet og innovation som gør små uddannelsesinstitutioner interessante. Desuden skal man på DB lære 1 Drost, P. (2008). Biblioteksskolens fremtid? Bibliotekspressen, 7/2008, s Brynskov, M. (2007). Varen er glimrende, men dårligt solgt. Bibliotekspressen, 16/2007, s

6 af tidligere formidlingsindsatser og aktivt bruge denne erfaring i planlægningen af en markedsføringsstrategi, hvor form og indhold dels kommunikerer en klar identitet, dels et entydigt budskab. 2.1 Problemformulering Jeg indleder specialet med en teoridel baseret på sociologerne Anthony Giddens og Zygmunt Bauman og økonomen Richard Florida. Desuden inddrages teori om oplevelsesøkonomi og konceptet Guerilla Marketing. Teoridelen af specialet inkluderer også en diskursanalytisk strategi til at behandle udvalgte formidlingsmaterialer fra DB. Med dette udgangspunkt, søges følgende besvaret: Hvorfor er optaget på DB faldende, og hvilke initiativer bør tages for at afhjælpe det? Hvilke tendenser kendetegner det senmoderne danske samfund, og hvordan kan man på DB aktivt bruge disse? Hvilke diskurser præger og har præget formidlingen af DB og hvordan bruges de til at skabe en fortælling om DB s identitet? Hvad bør fremtidens markedsføring af DB fokusere på? Hvorfor kan Guerilla Marketing bruges til at markedsføre DB og hvordan kan en kampagne for DB funderet i Guerilla Marketing se ud i praksis? 3. Metode Det senmoderne samfund kan ikke forklares fuldstændigt vha. én teoretiker. Spørgsmålet er, om det senmoderne samfund kan overhovedet forklares, eftersom det senmodernes forudsætning er kontinuerlig fornyelse og refleksion. Målet for nærværende speciales teoriafsnit er at skabe et velfunderet udgangspunkt for en analyse af den samtid DB er indlejret i og dermed skal forholde sig til. Derfor er det nødvendigt at inddrage så forskellige teoretikere som Giddens, Bauman og Florida, samt oplevelsesøkonomiske teorier og konceptet Guerilla Marketing. Af Giddens omfattende vidensproduktion er de centrale værker The Consequences of Modernity (1990), Modernitet og Selvidentitet (1996) og Samtaler med Anthony Giddens. At 6

7 forstå moderniteten (2002) valgt til at repræsentere hans tanker. Floridas teorier om den kreative klasse er bedst beskrevet i Den Kreative Klasse (2005), hvorfor denne er valgt som teoretisk fundament for en gennemgang af Florida. Baumans teorier benyttes sådan som de kommer til udtryk i Globalisering. De menneskelige konsekvenser (1998). Teorierne om oplevelsesøkonomi bruges som beskrevet af Jacob Michael Lund et al. i Følelsesfabrikken (2005), af Christian Jantzen og Jens F. Jensen i Oplevelser: Koblinger og Transformationer (2005) og af Dorthe Skot-Hansen i Byen som Scene (2007). Ydermere vil konceptet Guerilla Marketing blive gennemgået med udgangspunkt i Gavin Lucas og Michael Dorrians Guerrilla Advertising. Unconventional Brand Communication (2006), samt i J. C. Levinsons Guerrilla Marketing (1998). I udarbejdelsen af en diskursanalytisk strategi bruges Diskursanalyse Som Teori og Metode (1999) af Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips. Herudover bruges Niels Åkerstrøm Andersens Diskursive Analysestrategier (1999) samt Torben Bech Dyrberg et als Diskursteorien på arbejde (2001). I specialets teoriafsnit vil jeg redegøre for de aspekter af hver enkelt teori som har relevans for nærværende speciale. Eksempelvis vil Giddens teorier om adskillelsen af tid og rum, den øgede refleksivitet, udlejringen af sociale relationer og institutioner samt teorierne om det aftraditionaliserede samfund blive behandlet. Afsnit 5.1 dedikeres til en gennemgang af diskursanalysens principper, og afsnit 5.2 til en udformning af en konkret analysestrategi i forhold til diskursanalysen af det udvalgte formidlingsmateriale fra DB. Analyseafsnittet indledes med en afdækning dels af grundene til det faldende optag på DB, dels af hvilke konkrete initiativer man på DB bør tage for at afhjælpe problematikken. Eksempelvis analyseres konsekvenserne af det endimensionale udtryk som navnet Biblioteksskole giver. I første del af afsnittet vil jeg inddrage publikationen Omverdensanalyse for Danmarks Biblioteksskole (2007), hvor tidligere rektor på DB, Lars Qvortrup, gør rede for DB s nuværende situation, og hvilken strategi skolen skal følge. I anden del af afsnittet vil jeg give personlige bud på årsagerne til det faldende optag og løsningerne herpå. Analysens afsnit 6.2 sætter DB ind i en senmoderne kontekst baseret på afsnit 4. DB vil blive holdt op mod de forskellige senmoderne karakteristika, og det vil blive vurderet hvor 7

8 godt DB håndterer disse. Eksempelvis bliver DB analyseret ud fra et oplevelsesøkonomisk perspektiv, og der gives anbefalinger til, hvorledes DB kan få en eksplicit oplevelsesøkonomisk profil. Det er også nødvendigt at man på DB ved, hvilke samfundstendenser skolen eksisterer under. Derfor vil afsnittet også beskæftige sig med, hvordan DB som institution positionerer sig i det senmoderne samfund, og hvilke karakteristika det senmoderne byder DB at have. I afsnittet vil der løbende være kritik af de forskellige teorier, for på denne måde at skabe diskussion med teorierne frem for ureflekteret at adaptere dem. Afsnit 6.3 er en analyse af den tidligere samt nuværende formidling af DB. Afsnittet baseres bl.a. på et interview med kommunikationsansvarlig på DB, Bodil Christensen. Afsnittet afdækker, hvordan formidlingen af DB konkret kommer til udtryk og hvem der er involveret i formidlingsarbejdet. Prioriteterne og rationalerne i den tidligere og nuværende formidlingsindsats vil blive analyseret, og der vil blive set på selve formidlingsarbejdets historik på DB. For at evaluere den konkrete formidlingsindsats, bruges en diskursanalyse af DB s uddannelsesbrochurer fra hhv. 2001, 2003, 2006 og 2008 til at synliggøre de mønstre, fortællinger og underliggende forsæt som brugers når institutionen formidles. Med afsæt i den analysestrategi som blev fastlagt i afsnit 5.2, vil det blive undersøgt, hvordan sproget og illustrationerne i brochurerne bruges dels til at formidle en fortælling om DB, dels til at formidle DB s identitet. Diskursanalysen vil eksempelvis vise, at der i den nyeste brochure fra 2008 bl.a. bruges en bæredygtighedsdiskurs, som signalerer at DB både er socialt og tidsmæssigt bæredygtig. Analysens sidste afsnit handler om fremtidens markedsføring af DB. Der vil indledningsvis gives forskellige bud på, hvilke strategier man kan bruge når DB skal markedsføres. Eksempelvis bør man på DB benytte sig af en instrumentel logik når skolen skal formidles. At forholde sig til fremtiden fordrer også en stillingtagen til, om en markedsføringsindsats overhovedet giver det forventede resultat i form af flere ansøgere, hvorfor man på DB opfordres til at overveje dette. Herefter følger et underafsnit om Guerilla Marketings relevans for DB. Det vil blive analyseret om DB har brug for denne markedsføringsstrategi, og det bliver forklaret hvordan Guerilla Marketing virker i praksis. Desuden vil tidligere tiders forsøg på at formidle DB vha. 8

9 Guerilla Marketing blive afdækket. For at danne et helhedsbillede af Guerilla Marketing indeholder afsnittet også kritik af konceptet. Slutteligt vil der blive givet tre forskellige bud på konkrete markedsføringskampagner funderet i konceptet Guerilla Marketing. Jeg har taget udgangspunkt i behovet for at gøre DB synlig for potentielle studerende og har derfor skabt tre kampagner som er opsøgende og innovative, og bruger andre virkemidler end den form for markedsføring DB tidligere har brugt. I forbindelse med specialet er der foretaget 3 kvalitative interviews 3 med hhv. kommunikationsansvarlig på DB, Bodil Christensen; Klaus Rix som varetager DB s kampagner på reklamebureauet Bemerk samt med Kulturchefen for Det Kongelige Bibliotek, Uwe Bødewadt. Interviewene har haft et fælles tema om markedsføring af biblioteker i almindelighed og af DB i særdeleshed. Hver af de interviewede har specifikke kompetencer som er vigtige for nærværende speciales problemstilling. Bodil Christensen især i forbindelse med DB s formidlingsindsats fra ca og frem, samt i forhold til de konkrete procedurer, strategier og involverede i processen. Klaus Rix tilknytning til markedsføringen af DB, gør ham til en vigtig kilde dels i forhold til de imagemæssige problemer skolen kæmper med, dels til hvordan den fremtidige markedsføring af DB kan tage sig ud. Endelig bidrog Uwe Bødewadt med viden om, hvordan succesfuld markedsføring af kulturinstitutioner bedrives. Alle interviewede blev desuden bedt om at give personlige bud på fremtidens markedsføring af DB. Specialet igennem vil interviewene blive brugt illustrativt, således at de bringer vægt til et argument eller understøtter en pointe. Jeg har valgt at udføre kvalitative interviews da jeg frem for statistikempiri søger de specifikke erfaringer som de interviewede besidder. Det kvalitative interview vælges også, fordi jeg med denne interviewform tilstræber at føre en samtale med de tre nøglepersoner frem for et klassisk spørgsmål-svar interview. Ifølge Steinar Kvale giver manglen på foreskrevne regelsæt (...) et åbent mulighedsfelt for interviewerens færdigheder, viden og intuition 4. Dette kommer i nærværende speciale eksempelvis til udtryk i kampagneforslagene i afsnit og som er inspireret af samtalerne med hhv. Klaus Rix og Uwe Bødewadt. 3 Se interviewguides i bilag 7, 9 og 11 4 Kvale, S. (1997), s

10 3.1 Definitioner Specialet igennem skriver jeg uddannelserne på DB frem for uddannelsen på DB. Det skyldes, at man på DB både kan blive bachelor i Biblioteks- og informationsvidenskab på 3 år, Bibliotekar DB på 3½ år, samt cand.scient.bibl. på 5 år. Herudover tilbyder skolen en række masteruddannelser, en uddannelse som biblioteksassistent, diplomuddannelser samt efteruddannelse og forskellige kurser. Fokus for nærværende speciale er dog de tre førstnævnte uddannelser. Frem for udtryk som postmoderne, posttraditionelt, postindustrielt, informationssamfund eller netværkssamfund vælger jeg at bruge udtrykket senmoderne om den samtid vi lever i. Det senmoderne er et begreb oftest brugt af Giddens, og dækker de aspekter ved samtiden som jeg finder relevante. I afsnit 4.2 som omhandler Bauman vil udtrykket postmoderne dog bruges, da dette er termen han selv benytter. Før 2006 var der i DB-regi ikke tale om at skolen formidlede sig via deciderede markedsføringskampagner på nettet og i det offentlige rum. Derfor vælger jeg indtil afsnit 6.4 at tale om, at man formidler DB frem for at man markedsfører DB. I ordet markedsføring ligger der en antagelse om store budgetter og brug af reklamebureauer, samt en koordineret indsats gennem mange kanaler, hvilket ikke har været tilfældet for DB. I diskursanalysen foretages der en kombineret retorisk og semantisk analyse. Disse to analyseformer er svære at adskille, men den retoriske analyse må betragtes som den overordnede, da den semantiske analyse af betydningsindholdet ikke ville kunne finde sted, hvis ikke den retoriske analyse af en given teksts udtryk blev udført først. Der vil altså overordnet bare blive refereret til den retoriske analyse. Litteraturen om oplevelsesøkonomi og Guerilla Marketing er primært skrevet med et kommercielt fokus, og følgelig bruges ordet produkt om den enhed der skal sælges eller opleves. Jeg mener, at det kommercielle fokus kan oversættes til at gøre sig gældende i forhold til DB, da skolen kan betragtes som en organisation med et produkt at sælge, upåagtet at dette produkt omhandler uddannelser frem for et decideret fysisk objekt. Ydermere skal DB til stadighed fungere på markedets præmisser, hvilket ikke gør ordet produkt om DB s tilbud mindre relevant. 10

11 3.2 Afgrænsninger Man har på DB altid produceret og brugt brochurer som formidlingskanal for DB, og jeg har derfor valgt at fokusere på den indsats der er gjort hér frem for på internettet, via uddannelsesmesser og i avis- og magasinreklamer. Dette gøres på grund af den manglende konsistens i produktionen af andre materialer end brochurer hen over årene. I kampagnerne fra 2006 og 2008 er der ud over brochurer eksempelvis lavet flyers (et enkelt stykke papir med komprimeret information), men jeg har valgt at fokusere på brochurerne for at have et fair sammenligningsgrundlag med brochurerne fra 2001 og Brochurerne er desuden dækkende for analysebehovet, fordi de indeholder kerneinformationerne om DB. I modsætning til at diskursanalysere eksempelvis en avisartikel, er der i en uddannelsesbrochure ganske lidt regulær tekst. Der er i DB s uddannelsesbrochurer ikke mange retoriske og semantiske lag at undersøge, hvorfor nærværende speciales diskursanalyser fremstår relativt kortfattede. I mit arbejde med diskursanalyser erkender jeg, at det at arbejde med diskursanalysen i sig selv er en naturlig begrænsning, i forhold til de resultater man prøver at opnå. Diskurserne og deres karakteristika som identificeres gennem diskursanalysen kan aldrig hævdes at være endegyldigt sande, da diskurser er ikke noget man finder i virkeligheden, men noget man analytisk konstruerer med udgangspunkt i de spørgsmål, man stiller sig i sit projekt 5. De interviewede vil ikke blive tildelt hver deres specifikke afsnit, men vil indgå i analysen som underbygning af påstande samt til at illustrere holdninger og understrege pointer. I nærværende speciale vil der blive set bort fra eventuelle problemstillinger vedrørende DB s opdeling i afdelinger i København og Ålborg. Når der skrives DB menes der altså DB som et hele og ikke en specifik afdeling. Det har ikke været muligt at fremskaffe originaler af DB s brochure fra 2001, hvorfor den vil være vedlagt specialet som farvekopi. 5 Winther Jørgensen, M. & Philips, L. (1999). S

12 4. Teoriafsnit: Fem forskellige forestillinger om det senmoderne I de følgende afsnit repræsenterer Bauman og Florida hver sin ende af et spektrum, som drejer sig om at afkode senmoderne tendenser. Bauman stiller spørgsmål, er kritisk, pessimistisk og afslørende i sin dissekering af det senmoderne. Florida derimod omfavner tendenserne med optimisme, og stiller ikke spørgsmål til de negative sociale implikationer af samfundsudviklingen. Florida lever af at sælge det senmoderne og oplevelsesøkonomiens positive budskab, og ser tendenserne som en naturlig udvikling, den kloge kan kapitalisere på. Giddens er den teoretiker, som inkluderer både Florida og Bauman tanker i sin tilgang til det senmoderne. Giddens inddrager positive såvel som negative senmoderne aspekter i sit teoriapparat, og tilstræber dermed en holistisk tilgang til samfundsudviklingen. Oplevelsesøkonomien er inddraget i dette teoriafsnit, fordi oplevelsesøkonomien er en af de stærkeste og mest vedholdende tendenser i det senmoderne. Det er måske endda misvisende at tale om oplevelsesøkonomien som en tendens, da begrebet i stadig stigende grad får karakter af et grundvilkår for samfundsudviklingen. Oplevelsesøkonomien bruges for nærværende til at eksemplificere, hvad Bauman foragter og Florida beundrer ved det senmoderne, nemlig den projektorienterede tilgang til formning af selvet, den kalkulerede socialisering og de kreatives fokus på umiddelbar behovsopfyldelse via oplevelser. For at udvide begrebet oplevelsesøkonomi inddrages konceptet Guerilla Marketing. Guerilla Marketing er en marketingsstrategi som på den ene side effektuerer de oplevelsesøkonomiske principper om værdien i den unikke oplevelse. På den anden side er Guerilla Marketing som koncept helt sit eget. Guerilla Marketing er et friere begreb end oplevelsesøkonomien, fordi der ikke er bestemte tankesæt eller handlemønstre man skal følge for at skabe succesfuld Guerilla Marketing. Guerilla Marketing handler om at erkende og følge den idé, at vellykket markedsføring ikke kan styres eller forudses. Den kreative energi skal derimod bruges på at gå mod strømmen og eksempelvis skabe den intime, tankevækkende oplevelse frem for en event der har ambitioner om at være størst, bedst og vildest. Guerilla Marketing er en marketingsstrategi, og bliver i teoriafsnittet ikke sidestillet med eksempelvis Giddens teorier, men bruges her som et billede på de tendenser som afsnittets teorier identificerer som værende senmoderne. I afsnit vil konceptet Guerilla Marketing bliver analyseret og jeg vil forsøge at forklare hvorfor netop denne marketingsform er populær i det senmoderne. 12

13 4.1 Anthony Giddens: Det senmodernes karakter I Giddens værker benævner sig selv som kosmopolit, og favner dermed de senmoderne tendenser med tillid og håb. Ikke desto mindre bliver også de negative sider ved det senmoderne gennemgået, hvorfor begreber som fremmedgørelse, ensomhed og eksklusion også er med til at tegne Giddens billede af senmoderniteten. I denne forbindelse skal det også fremhæves, at det er svært at finde egentlige kritikpunkter i forhold til Giddens teoriapparat omkring det refleksive, aftraditionaliserede senmoderne samfund. I Giddens fremstilling af det senmoderne bliver alle sider af fænomenerne belyst, i modsætning til en teoretiker som Bauman, der er entydigt kritisk over for samfundsudviklingen. På denne måde imødekommer Giddens eventuelle anklager om at være for endimensional i sin argumentation. Det senmoderne samfund kan i Giddens optik opleves som fragmenteret og til tider uoverskueligt, fordi kendte hierarkier bryder sammen. Globaliseringen betyder at den nationale kultur er ikke længere entydigt national, da den udefrakommende påvirkning gennem tv, musik og internet er enorm. Den øgede digitalisering af forskellige samfundsfunktioner betyder også en marginalisering af de befolkningsgrupper, som ikke færdes hjemmevant på www. Der er således en anden dynamik i det senmoderne samfund, end man så det i det moderne samfund. Desuden synes enhedsforklaringer om ideologiske og religiøse ideer ikke fyldestgørende til at forklare det senmoderne samfunds mangfoldighed og kompleksitet 6. Giddens forfatterskab kredser om en mængde nøglebegreber, der forklarer de mekanismer i samfundet, som konstituerer det senmoderne. Af disse nøglebegreber har jeg udvalgt fire, som er relevante for dette speciales problemstilling: aftraditionalisering, refleksivitet, adskillelsen af tid og rum samt teorierne om udlejringen af sociale relationer og institutioner. Det senmoderne samfund er i Giddens optik et aftraditionaliseret samfund, hvilket hans udtryk posttraditionelt samfund også er en indikator for. I det præmoderne samfund rummede traditionen et middel til organisering af det sociale liv 7. Tradition skabte en fornemmelse af stabilitet bl.a. ved hjælp af moralske elementer. Man kunne finde fred i at Verden er, som den er, fordi den er, som den burde være 8. I dag er samfundet 6 Konrad, I. (2002), s Giddens, A. (1996), s Giddens, A. (1996), s

14 aftraditionaliseret på en måde, således at traditioner og skikke står for fald, og disse er åbne for en ny tildeling af mening 9. I det senmoderne samfund er refleksivitet en vigtig del af at kunne begå sig socialt. Refleksivitet i denne sammenhæng betyder, at man konstant definerer og reformerer social praksis i lyset af en stadig strøm af information om denne praksis 10. Men refleksivitet angår ikke bare sociale praksis: Modernitetens refleksivitet strækker sig helt ind i selvets inderste. I en post-traditionel orden bliver selvet med andre ord et refleksivt projekt 11, man bliver altså nødt til at reflektere over de forandringer samfundet undergår, for at kunne bruge disse forandringer konstruktivt i forhold til ens egen selvidentitetsdannelse. Giddens mener, at verden i dag er konstitueret af information snarere end af tradition. Mennesket i det senmoderne samfund er derfor nødt til at være refleksivt i langt højere grad, end tidligere 12. Med den konstante refleksivitet kommer også en usikkerhed: Vi er hvad vi gør os selv til 13. Men hvad hvis man ikke ved, hvad man skal gøre sig selv til? En konsekvens af den refleksive tendens kan være skrøbelige menneskelige identiteter; når identiteten hele tiden skal defineres og redefineres, er der fare for, at selve flygtigheden i den konstante refleksion bliver en del af menneskets identitet, således at der til sidst ikke er tale om egentlig identitet, men blot om øjebliksbilleder af en tilpasningsproces. I en dynamisk globaliseret verden hvor digitaliseringen er en større og større del af vores hverdag, opleves tid og rum som adskilt i hidtil uset grad. I præmoderne sammenhænge var tid og rum forbundet gennem et steds beliggenhed: hvor var forbundet med hvornår 14. Dette har ændret sig med opfindelsen af først uret, dernæst kalendere, tidszoner og i sidste ende internettet. I dag er der derfor en fælles global forståelse af tid, som ikke er afhængig af rum. Globaliseringen og adskillelsen af tid og rum eksisterer i et indbyrdes afhængighedsforhold Globaliseringen kunne ikke opstå uden adskillelsen af tid og rum, men samtidig bliver adskillelsen af tid og rum nødvendig på grund af globaliseringen. I den globaliserede verden løftes sociale relationer ud af lokale sammenhænge, og reartikuleres på tværs af uafgrænsede 9 Giddens, A. & Pierson, C. (2002), s Giddens, A. (1990), s Giddens, A. (1996), s Giddens. A. & Pierson, C. (2002), s Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (Red.). (2000), s Giddens, A. (1996), s

15 tid-rum-områder 15. Derfor betyder globaliseringen ikke kun økonomiske forandringer, men også at bredere strukturelle og institutionelle forandringer manifesterer sig i en grad, så det har en dybtgående effekt på hverdagslivet 16. Denne proces kalder Giddens også for udlejring af sociale relationer eller institutioner 17, det vil sige at sociale relationer og institutioner er udlejrede til sammenhænge, som ikke er bundne af en bestemt kontekst. Det vil sige at man eksempelvis kan få sine sociale behov stillet via digitale netværk. Det senmoderne samfund er karakteriseret ved at være meget dualistisk; hvad der er godt for nogen, er skidt for andre. Mange oplever det senmoderne samfund, som et sted hvor egoismen trives, men samtidig er det senmoderne samfunds relativisme og fleksibilitet et symbol på frihed for andre. For sidstnævnte repræsenterer det senmoderne en vifte af muligheder for at udfolde i sig i et samfund, der ikke er bundet af traditioner. For disse mennesker er identiteten genstand for kontinuerlig refleksion, og adskillelsen af tid og rum gør, at man kan være i konstant dialog med hele verden. For førstnævnte er det senmoderne samfunds præmisser en byrde. Dels føles det som om det senmoderne samfund fostrer utryghed og fremmedgjorthed, dels føler mange, at der faktisk ikke er grund til at smide et mere traditionelt samfund på porten. 4.2 Zygmunt Bauman: Globalisering og fremmedgørelse Zygmunt Bauman er kendt som den, der kritisk spidder de postmoderne tendenser. Han vælger at fokusere på de negative sociale konsekvenser af samfundsudviklingen, og fremhæver, at hvad nogen har tjent, har andre altid tabt. Baumans stærkt kritiske tilgang til det postmoderne eksemplificeres i følgende citat fra Globalisering. De menneskelige konsekvenser (1998): I globaliseringens kabaret opfører staten et stripteasenummer, og når forestillingen er slut, står den med kun det allermest nødvendige: dens magt til undertrykkelse 18. Bauman står for en reflekteret udviklingspessimisme som ikke handler om at forholde sig kritisk til udvikling i sig selv, men om at gennemskue hvad bl.a. globalisering virkelig gør: nemlig at opdele lige så meget som den forener. 15 Giddens, A. (1996), s Giddens, A. & Pierson, C. (2002), s Giddens, A. (1996), s Bauman, Z. (1998), s

16 Samtidig slår han fast, at globaliseringen er vores fælles skæbne; den kan ikke vendes og ikke styres 19. Fordi man i den globaliserede verden mestendels kommunikerer med ligesindede, mener Bauman at det er i mødet med anderledesheden at vi rigtig bliver testet; prøver vi at minimere denne anderledeshed vha. magt, eller prøver vi at kommunikere os frem til en fælles forståelse? Afstand mellem mennesker er et socialt produkt, og ikke en objektiv, upersonlig, fysisk fastlagt størrelse 20, derfor afhænger ophævelsen af afstanden mellem mennesker i sidste ende af deres vilje til kommunikation. Som hos Giddens er en del af Baumans teoriapparat dedikeret til beskrivelsen af ophævelsen af tid/rum-afstanden. Denne ophævelse er en naturlig følge af globaliseringen, men hvor Giddens er tilstræbt neutral omkring fænomenet, er Bauman anderledes kritisk. Bauman mener, at den teknologiske ophævelse af tid/rum-afstanden polariserer snarere end at homogenisere de menneskelige vilkår. Dette kommer til udtryk, når ophævelsen af tid/rumafstanden frigør nogle mennesker fra territoriale begrænsninger, mens den ribber de områder, som andre mennesker fortsat er knyttet til, for dets betydning og identitetsgivende kapacitet 21. Hvad der er meningsskabende frihed for nogen, er altså meningsløshed for andre. Isolation er hvad både vinderne og taberne i globaliseringens spil opnår. Bauman mener, at steder hvor borgerne kan mødes ansigt til ansigt er kraftigt på retur. De rige forskanser sig og offentlige rum eroderer, hvilket betyder, at der ikke er et offentligt sted hvor der er muligheder for at debattere normer, overveje værdier, argumentere for og imod dem, eller til at forhandle 22. Isolationen fra vores medmennesker betyder, at vi lever i socialt ensartede fællesskaber, hvilket ifølge Bauman er farligt, fordi ensartethed avler konformitet, og skyggesiden af konformitet er intolerance. En anden konsekvens af ensartetheden er, at det bliver sværere at opnå de menneskelige kvaliteter og færdigheder, der er brug for til at klare de menneskelige forskelligheder og usikre situationer 23. Uden disse færdigheder vil mennesker begynde at frygte hinanden. Globalisering avler altså frygt, hvis man ikke aktivt opsøger det anderledes og uforståelige. 19 Bauman, Z. (1998), s Bauman, Z. (1998), s Bauman, Z. (1998), s Bauman, Z. (1998), s Bauman, Z. (1998), s

17 I den globaliserede verden har afstande ikke den store betydning, vi er altid på farten som åndeligt rejsende, fordi vi ved, at vi altid kunne være et andet sted end der hvor vi er. Man kan altså ikke slå rødder i den senmoderne verden 24. Denne flygtighed kommer også til udtryk i det globaliserede menneskes forbrug. Samfundet er et forbrugersamfund, og borgerne engageres i deres egenskab af forbrugere. Flygtigheden består i at en forbruger aldrig bør tage noget til sit hjerte; ingen behov bliver nogensinde fuldt tilfredsstillede; ingen ønsker er endelige. Alt er indtil videre 25. Derfor mister vi også hurtigt interessen for den vare man har kastet sin kærlighed på, for kulturen i forbrugersamfundet handler om at glemme, ikke at lære 26. Før handlede livets dilemma om at identificere om man arbejdede for at leve, eller levede for at arbejde. I globaliseringens tidsalder handler de eksistentielle overvejelser ifølge Bauman om, hvorvidt der forbruges for at leve, eller om der leves for at forbruge. Den globaliserede forbruger karakteriseres som manisk søgende forandring, bevægelse og afveksling. Stilstand føles som døden og tilfredsstillelsen er behovets uheld 27. Forbrugeren er altså dømt til et liv med valgmuligheder, men ikke alle har midlerne til at vælge, derfor taler Bauman om den postmoderne frihed, hvor man ikke er bundet af fx et hjem kontra det postmoderne slaveri, hvor man ikke kan vælge eksempelvis at rejse væk fra sit hjem. Denne konflikt eksemplificeres i Baumans tanker om turisten og vagabonden, hvor turisten samler på oplevelser og vagabonden må lide den globaliseringens tort at blive hjemme eller blot flakke omkring 28. Globaliseringen er altså fordelagtig for de få og ekskluderende for resten. Bauman mener at hemmeligheden bag nutidens postmoderne samfund er, at udviklingen er kunstigt skabt og giver en subjektiv fornemmelse af utilstrækkelighed - man må aldrig være tilfreds med det man har 29. Men postmodernismen er kun én af mange mulige fortællinger om den postmoderne virkelighed. En fortælling der ifølge Bauman handler om det støjende, opmærksomhedskrævende og indflydelsesrige Bauman, Z. (1998), s Bauman, Z. (1998), s Bauman, Z. (1998), s Bauman, Z. (1998), s Bauman, Z. (1998), s Bauman, Z. (1998), s Bauman, Z. (1998), s

18 4.3 Richard Florida: Teknologi, Tolerance og Talent Den kreative klasse er ikke opstået fra det ene øjeblik til det andet. Richard Florida mener, at vor tids dybe og vedvarende forandringer ikke er teknologiske, men sociale og kulturelle. De er derfor sværere at få øje på, for de er resultater af den gradvise akkumulering af små, gradvise forandringer i det daglige liv. Disse forandringer har været undervejs i årtier, og er først nu ved at træde i forgrunden 31. Den kreative klasse er altså ikke blot en konstruktion til at forklare samfundets nuværende forandringer, men skal ses som det endelige resultat af en udvikling fra industrisamfundet til en mere kompleks samtid. Richard Florida definerer klasse som en klynge af mennesker, der har fælles interesser, og som er tilbøjelige til at tænke, føle og opføre sig på samme måde, men disse ligheder determineres grundlæggende af en økonomisk funktion 32. Florida mener altså, at klasser er økonomisk motiverede, hvilket hænger godt sammen med hans tanker om hvorfor den kreative klasse er opstået, nemlig for at udnytte menneskers kreative potentiale. Florida vurderer altså, at profit nu og i fremtiden er knyttet til udnyttelse af kreative evner. Richard Florida definerer kernen af den kreative klasse som mennesker der beskæftiger sig med videnskab, ingeniørarbejde, arkitektur, design, uddannelse, kunst, musik og underholdning, mennesker, hvis økonomiske funktion er at skabe nye ideer, ny teknologi og /eller nyt kreativt indhold 33. Fælles for kernen af den kreative klasse og den omkringliggende kreative arbejdskraft er, at de alle besidder den kreative etos, det vil sige en (moralsk) indstilling til verden som gør, at de værdsætter kreativitet og individualitet 34. Den kreative klasse foretrækker arbejdspladser, som fokuserer på læring og udvikling; hvor man selv kan bestemme indholdet af sit arbejde, og selv disponere over sin arbejdstid 35. Den kreative klasse søger kontinuerligt alternative udfordringer i nye jobs, hvilket gør, at den kreative klasse er mere loyale over for deres egne præferencer og udvikling end over for en eventuel arbejdsplads. Den kreative klasse foretrækker at bo et sted, der sætter os i stand til at afspejle og styrke vores identitet som kreative mennesker, til at forfølge den form for arbejde vi vælger og have nem adgang til en række livsstilstilbud 36. I sin fritid prøver den kreative klasse at forfølge en 31 Florida, R. (2005), s Florida, R. (2005), s Florida, R. (2005), s Florida, R. (2005), s Florida, R. (2005), s Florida, R. (2005), s

19 kreativ livsstil ved at søge multidimensionale oplevelser og kulturoplevelser, som bekræfter deres eget selvbillede som kreative. Den kreative klasse er dominerende, også hvad angår velstand og indkomst 37. Denne klasse besidder en økonomisk overlegenhed, og er dermed også en social, kulturel og politisk magtfaktor. Herudover er den kreative klasse toneangivende, når det kommer til udvikling og udnyttelse af moderne teknologi samt sociale og kulturelle tendenser. Den kreative klasse vokser så meget i omfang, at den kun overgås af serviceklassen, som netop nu ekspanderer voldsomt for at kunne imødekomme den kreative klasses behov. I USA er den kreative klasse den normsættende klasse; de har den største indkomst og deraf den største velstand. Richard Florida tillægger derfor den kreative klasse stor betydning i udviklingen af ikke blot den amerikanske økonomi men også af lokale regioner. De lokale regioner som bedst forstår at sammenvæve Floridas tre T er -Teknologi, Tolerance og Talentvil tiltrække kreative mennesker, generere innovation og stimulere til økonomisk vækst 38. En region skal altså have en portion højteknologisk industri, en god del talentfulde uddannede mennesker og besidde stor tolerance i forhold til minoriteter for at tiltrække den kreative klasse og dermed økonomisk vækst. Richard Florida har udviklet sine teser med udgangspunkt i amerikanske tilstande, og de lader sig derfor kun oversætte til danske forhold med forbehold. Men der er nogle generelle globale udviklingstendenser, som kan observeres i Danmark såvel som i USA. Også i Danmark satses der i stigende grad på kreativ arbejdskraft for at tilskynde økonomisk vækst. Det anslås at den kreative klasse i Danmark nu udgør 25% af arbejdsstyrken, det vil sige at denne klasse består af ca danskere 39. Tanken om det kreative som en medspiller i den økonomiske udvikling bliver også taget alvorligt i dansk forskningssammenhæng. Allerede før Floridas bog blev udgivet på dansk, udgav Institut for Fremtidsforskning bogen Creative Man om en ny samfundslogik, der faciliterer, at kreativitet bliver det 21. århundredes mest efterspurgte vare. Ligesom hos Richard Florida er bogens holdning, at den kreative ikke tilpasser sig verden, men at han skaber verden, så den bliver bedre for ham og andre Florida, R. (2005), s Florida, R. (2005), s Sørensen, J. & Wandler, S. (2005, 28. april) Magtfaktor. Danmarks kreative klasse. Sådan ser den ud. Politiken, 2. sek., s Creative Man, s. 7 19

20 I danske medier har den kreative klasse været til livlig debat, og teserne om den kreative klasses indflydelse på økonomisk udvikling har også vakt politikerne interesse. Lars Qvortrup kalder i Information Richard Floridas bog for De Radikales coole bibel 41 hvilket daværende radikale leder Marianne Jelved bekræfter, da hun siger, at det hamrer lige ned i en radikal selvforståelse. Han har været med til at styrke vores argumentation og giver en tydeligere beskrivelse af de ideer, vi arbejder med i forvejen 42. Journalisterne giver den kreative klasse som fænomen en ambivalent behandling: (...) forkælede egoister, der elsker fremmede og bøsser, som tænker mere på sig selv end på den globale verden, de færdes hjemmevant i, og hvis allerstørste problem er tilværelsens ulidelige lethed men samtidig slås det fast, at det er ikke en elite, der læner sig tilbage på andres sved. Det er den mest hårdtarbejdende del af folket. Det er dem, der har de længste arbejdsdage, dem der har flest skilsmisser, dem der har flest problemer med familien og flest mavesår. Det er livsstils- og stresssygdomme, og de bliver ramt, fordi de er drevet indefra Oplevelsesøkonomi: Der er penge i den gode historie I bogen Følelsesfabrikken (2005) spørger forfatterne: om den oplevelsesøkonomiske kejser egentlig har tøj på? 44, og hentyder hermed til en forestilling om, at oplevelsesøkonomien er endnu et betydnings- og perspektivløst buzzword, som bruges til at beskrive dynamikkerne i det senmoderne samfund. Bogens forfattere mener så afgjort, at den oplevelsesøkonomiske kejser har tøj på, blandt andet fordi der er en markant stigning i efterspørgslen af oplevelser. Oplevelser er blevet sat i system, så der i dag observeres en hel oplevelsesøkonomi med en enorm betydning. Oplevelser vurderes til at være en så stor del af vores hverdag, at der ligefrem er tale om en megatrend 45. Når en tendens kan blive en megatrend, skyldes det, at tendensen influerer politiske, sociale og kulturelle niveauer. Oplevelser skal i det senmoderne samfund bruges til at signalere følelser, holdninger og værdier, men samtidig er oplevelser personlige, subjektivt opfattede og evigt flydende 46. Derfor er oplevelsesværdien individuel, selvom der for alle mennesker er visse faste karakteristika, som udgør den gode oplevelse. 41 Qvortrup, L. (2005, 12. april). Den kreative klasse. Information, s Hundevadt, K. (2005, 13. februar). Inspiration: Den radikale guru. Morgenavisen Jyllands-Posten, Indblik, s Hergel, O. (2005, 29. maj). Kreativt borgerdyr. Berlingske Tidende, 2. sek., magasin, s Lund, J. M. et al. (2005), s Lund, J. M. et al. (2005), s O dell, T. & Billing, P. (edt.) (2005), s

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Fornyelse & forandring? René la Cour Sell

Fornyelse & forandring? René la Cour Sell Fornyelse & forandring? René la Cour Sell Pointer om tredje sektor Lallende amatører - med hjerte og smalle behov/interesser Selvrealisation som væsentligste mål hvad for mig? Selvopretholdelse som væsentligste

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi 1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød De unges rolle i revitaliseringen af bymidten I processen hen imod at re-vitalisere bycentrene i Rudersdal fokuserer vi i denne undersøgelse på Birkerød

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Idéerne skal kunne virkeliggøres

Idéerne skal kunne virkeliggøres Idéerne skal kunne virkeliggøres Om Ritzau Management Mere end blot planlægning og praktisk ekspertise 2 Ritzau Management er et event- og marketingbureau, der står for mere end blot planlægning og praktisk

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

5 nøgler til større kreativitet Hvor kommer kreativiteten fra, og er det noget, vi selv kan fremelske?

5 nøgler til større kreativitet Hvor kommer kreativiteten fra, og er det noget, vi selv kan fremelske? Kronik af Jens Schultzer Rådgiver, forfatter og foredragsholder 5 nøgler til større kreativitet Hvor kommer kreativiteten fra, og er det noget, vi selv kan fremelske? Jens Schultzer Østre Pennehavevej

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND T A L E N T B E S K R I V E L S E HVORDAN OPFØRER TALENTET SIG? 1. Strategisk Du har strategisk overblik, kan forudse forhindringer og finder

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav DANSK IT s anbefalinger til styrkelse af danskernes digitale kompetencer Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav I Danmark har den digitale teknologi og dens hastige

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni 2012 for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommune er begunstiget med et stærkt kulturliv, der rummer en mangfoldighed af engagerede kulturaktører.

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere