Bedre Tværfaglig Indsats

Transkript

1 Bedre Tværfaglig Indsats Ensamarbejdsmodel samarbejdsmodel som som skal skalsikre sikreen en bedre bedre tidlig tidlig og og tværfaglig tværfaglig indsats indsats En overfor udsatte udsatte børn børn og og unge unge ii Frederikssund FrederikssundKommune Kommune overfor Marts Marts 11

2 Frederikssund Kommune Marts 2011 Udgivet som led i Frederikssund Kommunes arbejde med Bedre Tværfaglig Indsats

3 Indhold 1. Introduktion 2. Samarbejdsmodellen 3. Handlevejledning 4. Lovgivningens rammer 5. Samarbejdspartnere 6. Praktisk information 1

4 1 Introduktion En samarbejdsmodel Dette hæfte præsenterer en samarbejdsmodel, der underbygger visionen i kommunens børne og ungepolitik om at skabe en helhedsorienteret og tidlig indsats på børne og ungeområdet. Den omfatter alle ansatte i Frederikssund Kommune, som i deres arbejde kommer i berøring med udsatte børn. Det gælder både medarbejdere, som arbejder med børnene, og medarbejdere der i deres arbejde med voksne, er opmærksomme på børns opvækstvilkår. Det kan for eksempel være sagsbehandlere, medarbejdere i psykiatrien eller på behandlingssteder. Samarbejdsmodellen skal supplere eksisterende samarbejdsformer og procedurer i Frederikssund Kommune. Historien bag projektet Samarbejdsmodellen blev iværksat som et pilotprojekt i Jægerspris/Skuldelev med midler fra Servicestyrelsens pulje til Bedre tværfaglig indsats. På baggrund af erfaringerne, er modellen blevet justeret og tilpasset med henblik på at brede den ud til hele Frederikssund Kommune. Formålet At sikre tidlig indsats og medansvar overfor børn hvor der er bekymringer At understøtte det tværfaglige samarbejde og en helhedsorienteret indsats overfor det enkelte barn At sikre at viden om barnet dokumenteres allerede ved den første bekymring At der i indsatser overfor udsatte børn lægges afgørende vægt på inddragelse og dialog med forældrene 2

5 2 Samarbejdsmodellen 3 niveauer af indsatser I samarbejdsmodellen inddeles arbejdet med udsatte børn i tre indsatsniveauer: 1. Lokale, 2. Tværfaglige og 3. Særlige indsatser. De tre niveauer er vejledende, da der i praksis vil være indsatser, der går på tværs af de tre niveauer. Det er vigtigt at starte med en tidlig og forebyggende indsats, så snart man bliver bekymret for et barn. Målet i alt arbejde med børn og unge i Frederikssund Kommune er at handle tidligt med lokale eller tværfaglige indsatser, frem for at vente til problemstillingen er så alvorlig, at der er behov for særlige indsatser. De tre niveauer er her illustreret ved en trekant, idet forventningen er, at der vil være flest lokale indsatser, færre tværfaglige og få særlige indsatser Hvis barnet stadig ikke er kommet i trivsel, kan det blive nødvendigt at inddrage Familieafdelingen eller PPR med henblik på at få iværksat en særlig indsats. Niveau 3 Særlige indsatser Såfremt lokale indsatser ikke er tilstrækkelige til at få barnet i trivsel, kan man inddrage en eller flere fagpersoner udefra med henblik på at få drøftet problemstillinger og løsningsmuligheder. Niveau 2 Foregribende Tværfaglige indsatser En tidlig opsporing er vigtig. Der iværksættes lokale forebyggende indsatser indenfor eget arbejdsområde. Niveau 1 Lokale indsatser 3

6 Stafettankegangen I stafetløb løbes på skift for at levere en samlet god præstation, og stafetten slippes ikke, før en ny har fat. På samme måde er der i samarbejdsmodellen hele tiden en stafetholder, som har ansvaret for at koordinere indsatsen og give vigtige informationer om barnet videre til de relevante parter. Stafetholder Stafetholderen er som udgangspunkt den person, der bliver bekymret for et barn, og tager initiativ til at iværksætte en indsats i samråd med nærmeste leder og kolleger. Stafetholderen kan ikke slippe stafetten, før den er modtaget og accepteret af en ny stafetholder. Stafetholderen er ansvarlig for: At koordinere den samlede indsats, hvis der indgår flere samarbejdspartnere At det relevante stafetskema bliver ajourført At familien inddrages og orienteres om forløbet via stafetskemaerne Stafetholderen har altså et særligt ansvar for koordinering, dokumentation og dialog med forældrene. Men uanset hvilken enhed stafetten ligger i, vil alle de medarbejdere, der er tæt på barnet, fortsat arbejde med indsatser, der kan hjælpe barnet. Hvis stafetten eksempelvis overdrages til en samarbejdspartner i Familieafdelingen, vil medarbejderne i daginstitutionen fortsætte deres indsats. Der kan evt. være behov for nogle justeringer for at støtte op om den indsats, som Familieafdelingen iværksætter. Stafetskemaer Information om bekymringen for barnet og de indsatser, der planlægges, skrives ind i et stafetskema, der svarer til det niveau, som indsatsen foregår på. Det vil sige: Stafetskema 1 bruges til lokale indsatser Stafetskema 2 bruges til tværfaglige indsatser Stafetskema 3 bruges til særlige indsatser Stafetskemaerne udfyldes f.eks. på baggrund af møder med barnets forældre og/eller møder med andre fagpersoner. Dét at udfylde stafetskemaer er med til at sikre, at alle relevante parter kender historien omkring et barn. Stafetskemaerne giver også forældrene mulighed for at holde sig orienteret om indsatsens forløb, og de bekymringer, der ligger til grund for indsatsen. Når en institution har givet stafetten videre til en anden samarbejdspartner i kommunen, er det den nye stafetholders ansvar at få skrevet evt. ændringer i institutionens indsats ind i stafetskemaet. Ved overgang fra børnehave til skole kan stafetskemaer med forældrenes godkendelse gives videre til skolen. 4

7 Mødestruktur for det tværfaglige samarbejde Der indkaldes ikke som udgangspunkt til særlige Bedre Tværfaglig Indsats møder med samarbejdspartnere og forældre. De tværfaglige drøftelser skal ligesom hidtil foregå indenfor de eksisterende rammer for tværfaglige møder. Hvis der viser sig et behov for at mødes med eksterne samarbejdspartnere, kan de enten indkaldes til et særskilt møde eller inviteres til et af de faste tværfaglige møder. Skemaet nedenfor giver et overblik over faste tværfaglige møder. Mødenavn Mødedeltagere Primære formål NETVÆRKSMØDE (Denne type møde kaldes i PPR for dialogmøde. For at skabe ensretning og ikke at forveksle med det dialogmøde, hvor politikere deltager, kaldes det i det tværfaglige samarbejde fremover for Netværksmøde) Alle relevante fagpersoner afhængig af problemstilling og formål med mødet Medarbejdere der er tæt på barnet i dagligdagen Barnets familie SAGSTEAMMØDE Alle relevante fagpersoner afhængig af problemstilling og formål med mødet MØDE I DET TVÆRFAGLIGE TEAM (distriktteammøder) Medarbejdere der er tæt på barnet i dagligdagen Faste medlemmer af teamet: PPR, Familieafdelingen og Sundhedsplejen Medarbejdere fra relevant daginstitution/dagpleje At få afklaret bekymring og problemstilling samt aftale det videre forløb. (Det præcise indhold vil afhænge af, om det er PPR, Familieafdelingen, Sundhedsplejen eller en medarbejder i daginstitution/dagpleje, der indkalder til mødet) Koordinering og afklaring mellem alle de relevante medarbejdere. Anonym rådgivning og sparring omkring en bekymring eller en problemstilling vedrørende et barn. 5

8 3 Handlevejledning Niveau 1 lokale indsatser Hvad gør jeg? Hvis du er bekymret for et barns trivsel og udvikling, skal du, i første omgang, undersøge og afdække bekymringen. I dette forløb afklares problemstillingen og bekymringsniveauet, og på den baggrund vurderes det, hvorvidt barnet kan hjælpes i eget regi, eller om det er nødvendigt at få hjælp fra andre fagområder. Inddrag dine kolleger og leder Det er vigtigt, at du deler dine bekymringer med kolleger og leder. Beskriv bekymringen Først bør I systematisk observere barnet i en periode og løbende forsøge at konkretisere bekymringen. Til dette kan I bruge observationsskemaet, som findes på Intranettet. Når I udfylder observationsskemaet, bør I tænke på barnet ud fra de tre perspektiver, som der også arbejdes med i LP modellen 1. Kontekst: De forskellige kontekster barnet er i 2. Aktør: Hvordan barnet selv opfatter det 3. Individ: Særlige individuelle faktorer, der påvirker barnet Inddrag forældrene Det er vigtigt, at forældrene inddrages i en god og konstruktiv dialog. Allerede fra de tidlige bekymringer og iagttagelser skal forældrene inddrages i samarbejdet for at nuancere og konkretisere bekymringen for barnet. Stafetholder Stafetholderen på niveau 1 vil altid være en medarbejder i den institution eller enhed, der har bekymringen og tager initiativ til at handle. Øje på barnet Stafetholderen vil ofte også være en af de personer, der er tæt på barnet i det daglige, når indsatsen foregår i egen institution. Institution: Barnets navn: Cpr.nr.: Beskriv med dine egne ord, hvorfor du er bekymret? Hvilke opretholdende faktorer kan der være omkring barnet? giv gerne eksempler Hvad kan der ligge af intentioner fra barnet? Hvilke ressourcer har barnet, og hvordan kommer de til udtryk? giv gerne eksempler Beskriv barnets følelsesmæssige udvikling. Tænk på emner som humør, selvtillid og reaktionsmåder ved frustrationer og beskriv barnets situation. Beskriv barnets kompetencer til at indgå i sociale relationer. Tænk på tilknytning til forældre, forhold til andre voksne og forhold til andre børn. Fungerer barnet alderssvarende? Tænk på emner som barnets viden om omgivelserne, interesse, koncentrationsevne, sproglige udvikling, motorik osv. Hvordan er barnets fysiske udvikling? herunder vægt og almene sundhedstilstand. Andre vigtige faktorer hos barnet? Beskrivelse af barnets familiære forhold. Hvilke ressourcer har forældrene i forhold til at understøtte barnets behov/trivsel? Er der ressourcer i familiens netværk? Øvrige relevante bemærkninger. Navn: Underskrift: Observationsskema Dato: 6

9 Hvornår starter en stafet? Observationsskemaet og en evt. LP analyse kan hjælpe med at vurdere, om der skal startes et forløb med stafetskema. Hvor alvorlig bekymringen skal være for at starte en stafet, vil være en individuel vurdering. Når man starter en stafet, er det vigtigt at fastholde de indledende observationer og overvejelser, fordi de ofte kan være svære at huske og tidsfastsætte på et senere tidspunkt. Stafetskema 1 Stafetskema 1 skrives på baggrund af for eksempel: interne møder mellem stafetholder og kollegaer og/eller mellem stafetholder og leder møde eller samtale med forældre om deres perspektiv på bekymringen forløb med observationer foretaget ved hjælp af observationsskemaet opfølgning på en iværksat indsats i egen institution Særligt for daginstitutioner Tidlig indsats og LP modellen Som tommelfingerregel bruger man først LPmodellen til at analysere problemstillingen/bekymringen og arbejder med de opretholdende faktorer, som man har mulighed for i daginstitutionen. Hvis det viser sig, at der er opretholdende faktorer, som ligger uden for daginstitutionens råderum fx hjemmesituationen, kan man starte en stafet og inddrage forældre og evt. relevante fagpersoner. Den viden man får fra LP analysen kan bruges i det tværfaglige samarbejde og i stafetskemaet i det omfang, det er relevant. Men LP analysen er et pædagogisk redskab, som ikke skal vedlægges stafetskemaet. Blandt andet fordi analysen kan indeholde oplysninger om andre børn, som ikke må deles med f.eks. forældrene til det barn, der er en bekymring om. 7

10 STAFETSKEMA 1 NIVEAU 1 INDSATS I EGEN INSTITUTION Dato: Barnets navn Møde: Barnets fødselsdag Forældres navne Stafetholder (Navn, titel, arbejdssted) Hvem har øje på barnet? Beskrivelse af bekymringen Hvornår opstod bekymringen? Hvorfor opstod bekymringen? Hvornår er forældrene blevet orienteret om bekymringen? Hvordan forholder forældrene sig til bekymringen? Kunne forældrene genkende bekymringen? Havde forældrene forklaringer på barnets adfærd og eventuelle løsningsforslag Pædagogisk vurdering af barnets situation Hvad har I (personale og forældre) besluttet at arbejde med i den kommende periode? Hvad er målet med indsatsen? Hvornår tages barnets/familiens situation op igen? 8

11 Niveau 2 tværfaglige indsatser Hvornår starter niveau 2? Hvis du har brug for at drøfte din bekymring omkring et barn med en anden fagperson, er det en indsats på niveau 2. Det kan for eksempel dreje sig om at få ideer eller få vurderet bekymringen. PPR har på dette niveau også mulighed for at anbefale, at en støttepædagog kommer ud i en daginstitution og arbejder med en gruppe af børn i en kortere periode. Forældrene inddrages fortsat aktivt i indsatsen og har adgang til stafetskemaet. Råd og vejledning fra fagpersoner Der er en oversigt i kapitel 5 over nuværende tilbud og procedurer i og udenfor kommunen. Eksempel på samarbejdspartnere kunne være en PPR psykolog, sundhedsplejerske, eller sagsbehandler i Familieafdelingen. Stafetholder Som udgangspunkt vil stafetten fortsat ligge hos medarbejderen eller lederen i den institution eller enhed, der tog initiativ til stafetten. Samarbejde med forældre Inddragelse af andre fagpersoner skal som oftest ske i et samarbejde og i enighed med forældre. Du skal være opmærksom på, at der er et skema (samtykkeerklæringen) til formelt at opnå samtykke fra forældre. Her skal du angive hvem fra kommunen du vil inddrage, og hvad drøftelsen tager udgangspunkt i. Hvis det ikke er muligt at opnå samtykke fra forældre, eller hvis overvejelser taler stærkt imod inddragelse af forældre, kan I kun søge råd og vejledning, hvis I anonymiserer barnet og forældrene. Du kan læse mere om lovgivningens rammer i kapitel 4. Stafetskema 2 Skemaet udfyldes på baggrund af for eksempel: - Møder i det tværfaglige team - Netværksmøder - Sagsteammøder Skabelon til mødedagsorden Der er udarbejdet en skabelon til dagsorden, som kan bruges til møder med forældre eller på tværfaglige møder. Skabelonen findes på intranettet. 9

12 STAFETSKEMA 2 NIVEAU 2 TVÆRFAGLIG INDSATS Dato + møde/samtale Barnets navn Barnets CPR nr. Hvem er stafetholder? (Navn, titel, arbejdssted) Hvem har øje på barnet? Hvilken indsats iværksættes? Hvilke personer er inddraget i indsatsen? Fælles målsætning for barnet Evt. fælles målsætning for andre relevante Familiemedlemmer Hvornår og af hvem følges der op på indsatsen? 10

13 Niveau 3 særlige indsatser Hvornår starter niveau 3? Hvis I vurderer, at barnets problemer ikke kan løses i eget regi med hjælp fra andre fagpersoner, kan Familieafdelingen eller PPR inddrages afhængig af problemstilling. Inddragelse af Familieafdelingen Familieafdelingen kan inddrages i samarbejdet med forældrenes samtykke og/eller ved at udfylde et underretningsskema, som sendes til Familieafdelingen med forståelse fra forældrene. Kan det ikke lade sig gøre af få forældrenes accept, skal I handle med udgangspunkt i jeres pligt til at underrette. Inddragelse af PPR Hvis det er relevant at inddrage PPR, udfyldes et PPR indstillingsskema, som sendes til PPR. Såfremt der er skrevet et stafetskema 1 og 2 om barnet, kan man bruge de informationer, der er relevante til at skrive i indstillingsskemaet. Stafetskema 3 Skema 3 bruges til at dokumentere hovedtrækkene i det forløb, som PPR eller Familieafdelingen igangsætter, samt indsats hos dem der har øje på barnet. Skema 3 udfyldes eksempelvis i forbindelse med: Netværksmøder mellem de relevante medarbejdere og familien Sagsteammøder mellem de relevante medarbejdere Stafetholder Hvis Familieafdelingen er blevet inddraget vil stafetholderen naturligt blive den medarbejder i Familieafdelingen, der er ansvarlig for sagen. Hvis PPR inddrages må det vurderes i forhold til den konkrete sag, om stafetholderen skal være den relevante medarbejder fra PPR eller den medarbejder, der har øje på barnet og er en vigtig nøgleperson for indsatsen. Hvis stafetholderen er en medarbejder fra Familieafdelingen eller PPR er det stafetholderens opgave at orientere de personer, der har øje påbarnet, om indsats og opfølgning. 11

14 STAFETSKEMA 3 NIVEAU 3 SÆRLIG INDSATS Dato + møde/samtale Barnets navn Barnets CPR nr. Hvem er stafetholder? (Navn, titel, arbejdssted) Hvem har øje på barnet? Er der foretaget indstilling til PPR? Er der foretaget underretning til Familieafdelingen? Hvilke indsatser er iværksat? Ja Nej Ja Nej Dato for indstilling: Dato for underretning: Evt. indsats i institutionen/enheden, der støtter op om indsats i PPR og/eller Familieafdelingen 12

15 Hvad gør Familieafdelingen når de modtager en underretning? Hvad gør PPR når de modtager en indstilling? Kvittering for modtagelse Når en underretning modtages i Familieafdelingen, vil der blive fremsendt en kvittering for modtagelsen indenfor 6 dage med angivelse af sagsbehandler. Netværksmøde med underretter og forældre Sagsbehandler indkalder til et netværksmøde med underretter og forældre. På dette møde vil stafetten som udgangspunkt være givet videre til sagsbehandler med mindre andet aftales. Der indkaldes ikke til møde, hvis det vurderes, at der skal reageres på underretningen med det samme, eller forældrene ikke vil deltage eller tillade samarbejdet. Hvis forældrene ikke vil samarbejde med underretter, har underretter mulighed for at forhøre sig i Familieafdelingen om, hvad underretningen har givet anledning til. Modtagelse Når PPR modtager en indstilling, sendes den videre til den eller de relevante faggrupper, som vurderer hvilken type indsats, det anbefales at iværksætte. Såfremt det drejer sig om tale og sprogvanskeligheder, kan der, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, blive tilbudt hjælp fra PPR s talehørelærere. Herudover kan PPR på baggrund af indstillingen og evt. en pædagogisk psykologisk vurdering, anbefale indsatser med inddragelse af støttepædagoger og/eller psykologer. Afdækning af problemstillingen Sagsbehandler skal skabe overblik over problemstillingen og tage beslutning om, der skal foretages en 50 undersøgelse. Hvis undersøgelsen gennemføres, tages der derefter stilling til mulige foranstaltninger. Besluttes det at iværksætte en foranstaltning ift. Serviceloven, skal der indkaldes til tværfagligt netværksmøde med forældrene, hvor alle der er aktive i indsatsen inviteres. 13

16 14. Overblik over handlevejledningen Figuren illustrerer i grove træk forløbet på de tre niveauer fra den første bekymring til en evt. særlig indsats med inddragelse af Familieafdelingen eller PPR.

17 4 Lovgivningens rammer Persondataloven Da stafetskemaerne vil indeholde personfølsomme oplysninger er de underlagt Persondatalovens rammer: Oplysningerne må kun indsamles i det omfang, det er relevant for de opgaver der skal varetages. Oplysningerne skal opbevares, elektroniske såvel som i papirform, så ingen uvedkommende kan få adgang til dem. Oplysningerne skal destrueres, når de ikke længere er relevante for at varetage opgaven. Det skal sikres, at personfølsomme oplysninger ikke tilintetgøres, fortabes eller forringes eller kommer til uvedkommendes kendskab. Opbevaring af udfyldte stafetskemaer Alle stafetskemaer skal udfyldes og opbevares elektronisk, så ingen uvedkommende kan få adgang til det. Alle daginstitutioner vil få et sikret USB stik til rådighed, som er tilknyttet institutionen, og som de skal bruge til at gemme stafetskemaer på. For at sikre en back up af skemaerne, skal den elektroniske version på USB stikket suppleres med et udprint, som sættes i en mappe, der opbevares i et aflåst rum i daginstitutionen. Alle andre medarbejdere skal gemme stafetskemaerne i Captia (kommunens elektroniske arkiveringsprogram) med begrænset indblik. Medarbejdere der ikke har adgang til Captia, gemmer skemaerne på sit personlige H drev. 15

18 Videregivelse af personlige oplysninger Tavshedspligt er en beskyttelse af privatlivets fred jf. Forvaltningslovens 27. Det betyder, at når det er nødvendigt at inddrage fagpersoner uden for eget arbejdsområde, er det vigtigt, at forældrene kan følge med i forløbet vedrørende deres barn. Der skal derfor som hovedregel, gives samtykke fra forældrene, når stafetskemaerne deles med andre fagpersoner. Den eneste undtagelse i forhold til at få forældrenes samtykke er, når hensynet til barnet er klart større end hensynet til forældrene. Denne undtagelsesregel kaldes også for værdispringsreglen. Samtykket skal som hovedregel være skriftligt, og det skal angive, hvilke oplysninger, der videregives til hvem, og med hvilket formål. Samtykket bortfalder senest et år efter, at det er givet. Regler for sundhedspersoners udveksling af oplysninger om patienter findes i Sundhedslovens 41. Et samtykke kan til en hver tid tilbagekaldes. I et sådant tilfælde må det overvejes om hensynet til barnet gør, at samarbejdet skal fortsætte. Forældrene skal i så fald have besked og kan klage over afgørelsen. I forbindelse med samarbejdsmodellen er der udarbejdet et skema til indhentning af forældrenes samtykke til videregivelse af oplysninger om barnet. Skemaet ligger på intranettet sammen med de andre skemaer i forbindelse med Bedre Tværfaglig Indsats. Institution: Dato: Barnets navn: Cpr.nr.: Samtykke til samarbejde Navn på forældre med forældremyndighed Jeg / vi giver som forældre til samtykke til at ovenfor nævnte institution drøfter vores barns behov for støtte med: Vi er indforstået med at drøftelserne om vores barn tager udgangspunkt i: Aftalen er gældende for max et år og forældrene kan trække deres samtykke tilbage. Gældende lovgivning er optrykt i uddrag på bagsiden af dette dokument. Retssikkerhedsloven, Forvaltningsloven og Persondataloven Dato og underskrift 16

19 Nye muligheder i det forebyggende samarbejde Som en del af Barnets Reform er det pr. 1. januar 2011 muligt at udveksle oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde uden forældres samtykke. Det betyder, at de relevante samarbejdspartnere i kommunen kan udveksle private oplysninger om et barn, hvis det anses for nødvendigt, og som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om barnet. Ifølge loven kan udvekslingen ske én gang ved et møde om et konkret barn. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger ved et opfølgende møde. På trods af denne mulighed bør man dog altid stræbe efter at få forældrenes samtykke, da en tidlig inddragelse af forældrene altid skaber det bedste grundlag for samarbejde. Forældreinddragelse i en socialsag Ifølge Retssikkerhedslovens 4 er det helt centralt, at en social sag tilrettelægges, så barn og forældre får mulighed for at medvirke ved sagens behandling. Endvidere er det afgørende, at forældrene og deres netværk systematisk inddrages i behandlingen af sagen efter Servicelovens 47 og for barnets vedkommende efter 48. Ligeledes har forældre og børn ret til at blive medinddraget i forbindelse med en 50 undersøgelse. Hvis forældrene nægter at medvirke eller nægter at give samtykke til indhentning af oplysninger i forbindelse med afklaring af en underretning eller en 50 undersøgelse, kan kravet om samtykke fraviges. Mere information For mere information om udveksling af oplysninger se Socialministeriets hjemmeside Her kan du blandt andet finde: Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene herunder gennemgang af reglerne om underretning og tavshedspligt, også kaldet Dialogvejledningen. Underretningspligt Alle offentligt ansatte har skærpet personlig underretningspligt. Underretningspligten indtræder, når du ikke selv eller med hjælp fra andre har mulighed for at hjælpe barnet i tilstrækkeligt omfang. Du har pligt til at underrette hvis du får kendskab til: at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter Serviceloven at et ufødt barn der umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter Serviceloven på grund af de vordende forældres forhold at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. Underretningsskemaet ligger på intranettet sammen med øvrige skemaer i forbindelse med Bedre Tværfaglig Indsats. Hvordan udfyldes underretningsskemaet? I en underretning er det vigtigt at skelne mellem det, du ved, og det, du formoder. Det, du ved, er det, du iagttager. Iagttagelserne skal være så detaljerede som muligt, og det er gavnligt med flere eksempler. Underretningen skal ikke indeholde dine vurderinger eller forslag til fremtidig handling, men hvad der er gjort, og hvad der har virket. Hvis der er skrevet stafetskemaer på barnet skal det anføres. Hvordan skal forældrene inddrages? Du skal tale med forældrene, inden underretningen sendes til Familieafdelingen. Samtalen med forældrene skal handle om: Din bekymring og din formodning Indholdet i underretningen Formålet med, at I har lavet en underretning. Forældrene har ikke adgang til at ændre indholdet i underretningen. Det anbefales dog at skrive i underretningen, hvordan forældrene forholdt sig til bekymringen samt eventuelle indsigelser. Forældrene må ikke inddrages, hvis der er bekymring for, at barnet har været udsat for et overgreb i form af vold eller seksuelt misbrug og det ikke kan udelukkes, at forældrene er involveret. 17

20 5 Samarbejdspartnere Det tværfaglige team Det tværfaglige team er det team, der hidtil er blevet kaldt distriktteamet. Da strukturen for teamets arbejde, ved færdiggørelsen af dette hæfte, var i gang med at blive revideret, beskrives det her som det tværfaglige team. Det tværfaglige team arbejder konsultativt og skal være med til at sikre en tidlig, sammenhængende og helhedsorienteret indsats i det lokale område. Kernemedlemmerne af det tværfaglige team er repræsentanter fra Sundhedsplejen, Familieafdelingen og PPR. Derudover indkaldes andre relevante fagpersoner. Det tværfaglige team kan som udgangspunkt kun drøfte bekymringssager vedr. konkrete børn med samtykke fra forældrene. Henvendelse til jordmoder, egen læge, Familieafdelingen eller sundhedsplejen. Morgruppe Åben gruppe for kvinder med forskellige kulturbaggrunde om børns udvikling, opdragelse, kost og sygdomme. Indtil den nye form er helt på plads fungerer det tværfaglige team på samme måde som det nuværende distriktteam. Sundhedsplejen Du kan læse om sundhedsplejen i Frederikssund Kommune på under Sundhed. Nedenfor er en liste over Sundhedsplejens faste tilbud til forældre og børn. På hjemmesiden kan du altid finde en opdateret liste over alle tilbud med praktiske oplysninger om tid og sted. Klar til barn Et kursus til begge forældre med undervisning i et spædbarns udvikling og hvad et barn har brug for. Gruppen starter ved 20. graviditetsuge og mødes 3 gange under graviditeten og 1 gang efter. Tidlig indsats til gravide Sundhedsplejen, Familieafdelingen og jordmødrene har et tilbud til kvinder og deres familie, som har brug for særlig støtte under graviditeten og eventuelt efter graviditeten. Ung mødregruppe (midlertidig) Gruppe for unge mødre op til 25 år om barnets trivsel og udvikling. Der er mulighed for vejledning til uddannelse/job efter endt barsel. Hjerterummet Lukkede grupper for kvinder med efterfødselsreaktioner. Børnegrupper Sundhedsplejen og Familieafdelingen tilbyder børnegrupper for børn, der lever i familier med psykisk sygdom og/eller misbrug. Læs mere om børnegrupperne under Familieafdelingen. PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR tilbyder rådgivning, vejledning og supervision for personale i daginstitution og dagpleje i forbindelse med det pædagogiske arbejde med børnene. Rådgivning og vejledning kan gives fra psykologer, tale hørelærere, tosprogskonsulent, småbørnskonsulent samt ergoterapeut. Disse tilbud er en del af indsatserne på niveau 1 og 2. I tilfælde af usikkerhed omkring et barns udvikling, kan institutionen altid kontakte psykolog eller 18

21 anden PPR medarbejder, der betjener institutionen, med henblik på at få afklaret hvem, der evt. yderligere bør inddrages til belysning af sagen. Indstilling til PPR På grundlag af faglig vurdering og efter indstilling til PPR kan der ydes undervisning i forhold til taleog sprogvanskeligheder. Herudover tilbydes efter indstilling til PPR pædagogisk psykologisk vurdering af de børn, der ikke umiddelbart kan skabes udvikling for efter indsatser på niveau 1 og 2. PPR har ikke direkte støttemuligheder, men er central i anbefaling af forskellige former for støtte og er aktiv i tilrettelæggelse af den nødvendige indsats. Familieafdelingen Familieafdelingen varetager den sociale indsats overfor børn og unge under 18 år. Akutte situationer I pjecerne 'Vejledning ved akut opstået eller akut erkendt behov for hjælp til børn' og 'BUFO Børn udsat for overgreb' kan du læse om, hvordan du skal forholde dig og hvem du skal kontakte for at komme videre med sagen. Pjecerne ligger på Intranettet under Direktørområder/Opvækst og Uddannelse/Fælles for Opvækst og Uddannelse. Ved akut behov for hjælp kan du altid kontakte Familieafdelingen via omstillingen i almindelig åbningstid eller Familieafdelingens Sociale Døgnvagt uden for den almindelige åbningstid tlf (Nordsjællands Politi). Tilbud Børnegrupper Popcorn Grupper for børn der lever i en familie, der er ramt af psykisk sygdom og/eller misbrug. Børnegrupperne Popcorn er forløb, der kører 2 timer om ugen over 14 gange. Der er 2 grupper, en for de 6 9 årige og en for de årige. I grupperne taler børnene om, hvordan det er at være barn i en familie, hvor der er psykisk sygdom og/eller misbrug. Børnene får også hjælp til at forstå, hvad psykisk sygdom og misbrug indebærer. Grupperne ledes af en sundhedsplejerske og en familiekonsulent med særlig erfaring i at lede børnegrupper. Sorggruppe Gruppe for børn der har mistet en forælder, søskende eller anden omsorgsperson. Gruppen er for børn i alderen 8 13 år. I gruppen arbejdes der med barnets adskillelsesproces, forløsning af følelser og de nye grundvilkår, der opstår efter tab af en tæt relation. Gruppen ledes af en familiekonsulent med særlig uddannelse indenfor sorg, tab og traume. Det er en åben gruppe, hvor der er løbende optag. Hjælp til egne børnegrupper 3 6 år Det har ikke været muligt at etablere en børnegruppe med 3 6 årige, da det viste sig at være for ressourcekrævende, at én medarbejder skulle gå fra til at følge 1 2 børn til en børnegruppe. Til gengæld er der i forbindelse med pilotprojektet vedr. Bedre Tværfaglig Indsats en række medarbejdere fra daginstitutionsområdet, der er blevet uddannet som børnegruppeledere. Og man er altid velkommen til at kontakte en af familiekonsulenterne i Familieafdelingen for at få hjælp til at etablere en børnegruppe i sin egen institution. Åben anonym rådgivning for børnefamilier Gratis rådgivning til børnefamilier samt børn og unge under 18 år. Der er telefonisk henvendelse torsdag kl på telefon og personlig henvendelse for børn og unge tirsdag kl og for forældre og børn torsdag kl I rådgivningen kan man tale om børns udvikling, sygdom, skilsmisse/sammenbragte børn, dødsfald m.m. Voksenafdelingen Sagsbehandlerne i Voksenafdelingen varetager den sociale indsats for borgere over 18 år dvs. indstilling til dag og døgntilbud, bevilling af 19

22 støttekontaktperson, misbrugsbehandling m.v. Herudover ydes generel vejledning. Sagsbehandlerne træffes på tlf i rådhusets åbningstid. For personlige samtaler er der tidsbestilling. Nordsjællands Misbrugscenter Nordsjællands Misbrugscenter er placeret under Region Hovedstadens psykiatri. Frederikssund Kommune har indgået en samarbejdsaftale med misbrugscenteret om at løse opgaver ift. alkoholog stofmisbrugsproblemer. Hvis borgere henvender sig til kommunen med misbrugsproblemer skal der iværksættes tilbud om behandling senest 14 dage efter. I forhold til børn i familier med alkoholproblemer, er der udover alkoholbehandlingstilbud, tilbud om familiebehandling. Alle pårørende, herunder også børn og børnefamilier kan gøre brug af en gratis vejledningssamtale med en familiebehandler i Nordsjællands Misbrugscenter. Herudover findes tilbud om familiebehandling, som samtaleforløb for det enkelte familiemedlem eller flere familiemedlemmer sammen. Endvidere tilbydes gruppetilbud til børn og unge mellem 11 og 17 år samt gruppetilbud til voksne børn over 18 år. Familiebehandling er en ydelse, som købes af den enkelte kommune eller der er mulighed for egenbetaling. En del af et familiebehandlingsforløb kan være afholdelse af netværksmøder. Dette sker dog altid i tæt samarbejde med Familieafdelingen. Hvis misbrugscenteret i behandlingsforløbet får kendskab til eller hører om nogle børn, som giver anledning til bekymring ift. deres trivsel, er alle centerets medarbejdere omfattet af den skærpede underretningspligt og vil underrette Familieafdelingen. Psykiatrisk Skadestue Alle patienter, der er indlagte, og som har barn/børn under 18 år, tilbydes en familiesamtale. Familiesamtalen har til formål at tale med barnet/børnene og familien som helhed, om det at have en forældre, der er psykisk syg og/eller har et misbrug, og dermed har brug for behandling eller indlæggelse. Vi snakker om, hvad det vil sige at have en psykiatrisk diagnose. Hvilke bekymringer og eventuelle problemer det kan medføre i hverdagen, og hvordan familien bedst muligt kan få det til at fungere med en voksen, der er psykisk syg eller misbrugende. I praksis består familiesamtalen af to samtaler: Først en for familiesamtale om, hvilke emner der skal tages op til den kommende familiesamtale. Dernæst er der selve familiesamtalen, hvor familie og barn/børn deltager. Det er et tilbud, som forældrene frit kan vælge under indlæggelsen. Procedurer vedr. samarbejde med kommunen Hver gang der er grundlag for en bekymring for et barns trivsel, underretter vi Familieafdelingen skriftligt iht. lovgivningen. I nogle tilfælde er Familieafdelingen allerede inde i patientens sag, så der ikke findes grundlag for yderligere skriftlige underretninger. Men hvis vi eller patienten alligevel ønsker, at Familieafdelingen inddrages i den videre plan, så indkalder vi den pågældende sagsbehandler til en planlægningskonference. Til en sådan konference kan der endvidere deltage andre aktører, som er indblandet i patientens sag, evt. sagsbehandler fra andre afdelinger i kommunen. Læs mere på regionh.dk klik på Centre og derunder finder du Psykiatrisk Center Nordsjælland. Læs mere om misbrugscenteret på Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland har decentrale enheder i Frederikssund, Hillerød og Helsingør. Her undersøges og behandles patienter enten ambulant, ved indlæggelse i døgnafsnit eller hjemme via distriktpsykiatrien. Patienter kan henvises fra praktiserende læger, praktiserende speciallæger eller indlægges via psykiatrisk skadestue. 20

23 6 Praktisk information Hvor ligger tomme skemaer og skabeloner? Alle de tomme skemaer og skabeloner vedr. Bedre Tværfaglig Indsats ligger på kommunens intranet. Klik på: Direktørområder Opvækst og Uddannelse Fælles for Opvækst og Uddannelse Bedre Tværfaglig Indsats. Her ligger: De tre stafetskemaer Observationsskema Skabelon til mødedagsorden Skema til indhentning af forældresamtykke Underretningsskema Gem altid skemaet på din egen computer eller USB stik, før du begynder at skrive i det. Hvordan formidles stafetskemaer til forældre? Hvis forældrene skal have en kopi af et stafetskema skal det så vidt muligt gives i hånden eller evt. pr. mail via sikker mail. Læs på intranettet eller kontakt Servicedesken for at få at vide, hvordan du kan sende til forældrene via sikker mail. Hvordan afsluttes et stafetskema? Når et stafetskema er afsluttet, printes det og laves til en PDF fil, da det ikke må være muligt at redigere i det. Hvor opbevares udfyldte stafetskemaer? I daginstitutionerne gemmes skemaerne på det sikrede USB stik, som er tilknyttet institutionen. For at sikre en back up af skemaerne på USB stikket, skal skemaerne også printes og sættes i en mappe, der opbevares i et aflåst rum i daginstitutionen. Alle andre medarbejdere, der ikke er ansat i daginstitutionen, skal gemme stafetskemaerne i Captia (kommunens elektroniske arkiveringsprogram) med begrænset indblik. De medarbejdere der endnu ikke har adgang til Captia, gemmer skemaerne på sit personlige H drev. Hvordan videregives stafetskemaer? Når stafetten gives videre til en ny stafetholder, sendes alle udfyldte stafetskemaer til den nye stafetholder. Skemaerne skal sendes elektronisk vedhæftet som en PDF fil i en mail. Hvis den nye stafetholder har brug for at skrive videre i det samme stafetskema sendes skemaet også som word fil. Af sikkerhedsmæssige årsager må skemaerne kun sendes til interne mailadresser, der ender med frederikssund.dk

24