Lokal udviklingsplan for Dagtilbud 112 Børnegården Sct. Anna November 2010

Transkript

1 Lokal udviklingsplan

2 Forord Den lokale udviklingsplan (LUP) for Børnegården Sct. Anna er en strategiplan for bestyrelse og ledelse i dagtilbuddet. LUP en skal være retningsgivende og styrende for arbejdet i almindelighed, og for de indsatsområder, som der besluttes at arbejde særligt med, i særdeleshed. LUP en skal tegne en retning for dagtilbuddets udvikling og dagtilbuddets anvendelse af resourser i det kommende år. En udvikling som motiverer og kompetenceudvikler medarbejderne til at yde en kvalificeret og professionel indsats og som samtidig imødekommer brugernes ønsker. LUP en forbinder sig til de 9 strategier, som Børn og Unge-afdelingen i Århus Kommune har opstillet for hele organisationen og til Områdeudviklingsplanen for område 1. For at LUP en skal give mening i hele den lokale organisation, skal der være tydelig sammenhæng mellem de overordnede strategivalg og de ydelser, som det forventes at dagtilbuddet kan tilbyde. Der skal ligeledes være sammenhæng mellem de pædagogiske opgaver som medarbejderne forventes at løse, de kompetencer som medarbejderne besidder og med de ressourser som tildeles til løsning af opgaverne. Gennem driftsoverenskomsten med Århus Kommune er det selvejende dagtilbud Børnegården Sct. Anna forpligtet til at følge kommunens Børn og Unge politik og det overordnede værdipolitiske værdigrundlag. LUP en indeholder en beskrivelse af dagtilbuddet, dets brugere, personalet og de indsatsområder som vi specielt vil have fokus på i det kommende år. 2

3 Indholdsfortegnelse Side: Den lokale udviklingsplan Visioner for Børnegården Sct. Anna Præsentation og grundlag Navne og tal At være et selvejende dagtilbud Vores omgivelser De 2 afdelinger Brugergruppen Opgaven Børnegården Sct. Annas værdigrundlag Pædagogiske visioner Personalets mission Lærings og udviklingsforståelse Strategi og indsatsområder i Børnegården Sct. Anna Strategi: Forældresamarbejde Strategi: Trivsel 10..Resoursepædagoger Emner fra seneste kvalitetsrapport Bilag: Læreplan Bestyrelsen og driften Indsats overfor truede børn Projekt For trivsel mod mobning 3

4 1.0 Den lokale udviklingsplan 1.1 Visioner for Børnegården Sct. Anna Bestyrelse og ledelse i Børnegården Sct. Anna har det overordnede ansvar for, at dét pædagogiske arbejde der pågår i dagtilbuddet, lever op til de aftaler, som er opstillet i driftsoverenskomsten og til de krav som brugerne stiller. Visioner for Børnegården Sct. Anna: At vi som selvejende dagtilbud er i stand til at tilbyde et pasningstilbud, der af brugerne ses som et attraktivt bidrag til mangfoldig i pasningsmulighederne i Århus. At bestyrelsen gennem samarbejde med de øvrige selvejende dagtilbud i Århus Kommune får styrket og udbygget selvejetanken. At dagtilbuddet tilbyder og yder den bedste pædagogiske indsats, der opfylder de lovmæssige og politisk bestemte krav til dagtilbud. At medarbejdergruppen tilsammen besidder en stor bredde af relevante faglige kompetencer og ressourser og at medarbejdergruppen anvender hinandens kompetencer og ressourser. At det pædagogiske arbejde med børnene kerneydelsen - giver hvert enkelt barn bedst mulige vilkår for stadig trivsel, udvikling, læring og dannelse. At den nyligt gennemførte fusion fører til et dagtilbud med høj trivsel hos personalet, tilfredshed i brugergruppen og stor søgning til dagtilbuddet fra nye brugere. Indsatsområder det kommende år vil være: Ressoursepædagoger Forældresamarbejde Trivsel og inklusion (mobning) Strategier og mål er uddybende beskrevet i punkt

5 2.0 Præsentation og grundlag 2.1 Navne og tal Lokal udviklingsplan for Børnegården Sct. Anna Åbningstid: Skt. Annagade Århus C Mandag til torsdag: Århus C Fredag: Tlf. vuggestue Tlf. børnehave og Normering : 47: 0-2 årige aktuelt pr. 1/ indskrevne børn 60: 3-6 årige aktuelt pr. 1/ indskrevne børn Personale: Dagtilbudsleder : Birgitte Kammer bikam@aarhus.dk Pædagogiske ledere : Vuggestuen: Anja Fagernæs anfag@aarhus.dk Børnehaven. Martin Kirkegaard marki@aarhus.dk Vuggestuen : 10 pædagoger, 2 lønnede studerende og 5 pædagogmedhjælpere Børnehaven : 7 pædagoger, 1 lønnet studerende og 3 pædagogmedhjælpere Køkken : Carsten Kilian Rengøring: Vi har valgt at ansætte et rengøringsfirma Bestyrelsen valgt 21. september Formand : Karina Nordtorp (Bertil & Albert bh) Næstformand : Kristine Sckerl (Sylvester bv & Viola vug) Medlem : Trine Friis (Rigmor vug) Medlem : Lars Mejdal (hedvig vug & Klara bh) Medlem : Jacob Damsgaard (Frida bh) Medlem : Jesper Emborg (Mikkel vug & Magnus bh) Medlem : Louise Aagaard (Liva & Maya vug) 1. suppleant : Zanne Kilden (Ronja vug & Sally bh) Personalerepræsentanter: Inger Heegaard vuggestuen & Dorte Kjeldsen børnehaven 2.2 At være et selvejende dagtilbud Børnegården er et selvejende dagtilbud med en bestyrelse valgt af og blandt forældre til børn i dagtilbuddet. Dagtilbuddet har driftsoverenskomst med Århus Kommune og følger de strategier og politikker, som er vedtaget for Børn og Unge området i Århus Kommune, herunder udviklingsplan, overordnet værdigrundlag og de ni strategier. I det selvejende dagtilbud har bestyrelsen stor indflydelse på pædagogik, økonomi, personaleansættelse og overordnede principper for dagtilbuddets virke. Driftsoverenskomsten betyder, at vi har samme normeringer og samme økonomi som i et kommunalt dagtilbud. Århus Kommune råder over alle pladser i dagtilbuddet. Administration af drift og løn varetages af vores paraplyorganisation Menighedernes Daginstitutioner i København. Sammen med de øvrige selvejende dagtilbud i Århus Kommune har vi dannet netværket Sammenslutningen af selvejende dagtilbud i Århus. Her kan ledere og bestyrelser udveksle ideer og erfaringer samt hente støtte hos hinanden. Desuden samarbejder ledelsen med 6 andre selvejende dagtilbud i netværket SESAM. Dette netværk har samarbejdsaftale med Århus 5

6 Kommune frem til 2011 og en overordnet bestyrelse tegner dette netværk. Se i øvrigt bilag 2 om bestyrelsen og driften. 2.3 Vores omgivelser Huset vi bor i, er indviet i Huset er bygget til institution af midler indsamlet blandt bedre bemidlede borgere, bidrag fra fagforeninger og ved afholdelse af marked i Århus Hallen. Husets oprindelige navn er Arbejderkvinders Daghjem. Bygningen er renoveret i 1986 og Vi lægger vægt på, at de fysiske rammer understøtter at børn, forældre og personale trives. Det er til stadig diskussion i bestyrelse, personalegruppe og blandt brugere hvordan dette mål kan opfyldes. 2.4 De 2 afdelinger I vuggestueafdelingen i stueetagen er børnene fordelt på fire stamgrupper. Hovedparten af dagen børnene kan lege, hvor i huset de har lyst. Grupperummene er af varierende størrelse og er indrettet med forskellige legetilbud. Børnehaveafdelingen er beliggende på 1. og 2. sal i huset. Børnehaven er indrettet i åben plan med mange forskellige legemiljøer. Børnene er delt i 3 grupper. De yngste 19 børn i én gruppe og de øvrige børn i to aldersintegrerede grupper. Vuggestuens legeplads er løbende fornyet og renoveret. Børnehavens legeplads har netop gennemgået en gennemgribende renovering. Vi lægger vægt på udelivet og forsøger at komme ud mindst en gang dagligt. 2.5 Brugergruppen Hovedparten af de børn som går i dagtilbuddet, kommer fra velfungerende familier. Det betyder, at vi møder børn som er velstimulerede og som får mange oplevelser sammen med deres familier. Derfor lægger vi i det daglige pædagogiske arbejde stor vægt på børnenes sociale udvikling. Her er mulighederne for at indgå i relationer med andre børn og for at deltage i det store fællesskab. Forældrene er meget engagerede og interesserede i deres børn og i den hverdag som dagtilbuddet skal tilbyde. Samtidig er en del af forældrene på et sted i deres liv, hvor de er optagede karrieremæssigt. 2.6 Opgaven Børnegården Sct. Anna skal leve op til dagtilbudsloven, som beskriver grundlaget for at drive dagtilbud i Danmark. Desuden skal vi leve op til de i Århus Kommune politisk vedtagne værdigrundlag for arbejdet på børne- og ungeområdet. Med baggrund i dette, har personalet med deres faglige uddannelse og bestyrelsen med indsigt i brugergruppens ønsker, udviklet Børnegården Sct. Annas værdigrundlag. 2.7 Børnegården Sct. Annas værdigrundlag: Grundlæggende barnesyn Det enkelte barn har krav på at blive mødt med respekt og forståelse for dets egen helt unikke personlighed. Barnet skal først og fremmest betragtes som aktiv i sin egen udviklings- og læreproces og ikke som objekt for andres krav til kvalifikationer og kompetencer. I Børnegården Sct. Anna vil vi, ud fra de ressourcer vi tildeles, gøre vores bedste for, at alle børn får optimale udviklings- og trivselsbetingelser. Hvert enkelt barn tilegner sig gennem livet forskellige erfaringer og vi har den grundlæggende opfattelse, at vi lærer hele livet. Vi betragter udviklingen af det enkelte barns alsidige personlighedsudvikling som fundament for barnets øvrige udvikling. 6

7 2.8 Pædagogiske visioner for det gode barneliv Alle børn skal have de bedst tænkelige muligheder for at udvikle et højt selvværd. De skal tro på, at de er værdifulde mennesker. De skal tro på, at de har noget væsentligt at bidrage til fællesskabet med og de skal turde bidrage. Dette selvværd skal være grobunden i fundamentet, således at barnet kan tilegne sig ny viden, ny erfaring og udvikle nye egenskaber. Barnets tro på eget værd udvikles, når barnet bliver set, hørt og forstået. Dette indbefatter respekt for barnets baggrund og hjemlige forhold. For at barnet skal have et positivt udviklings- og trivselsudbytte af at være i dagtilbuddet, er det meget vigtigt, at der udvikles et gensidigt tillidsforhold mellem dagtilbuddet og barnets familie, et forhold der bygger på gensidig respekt og forståelse. 2.9 Personalets mission Alle medarbejdere skal aktivt medvirke til at skabe et miljø, hvor børnene får et optimalt udviklingsog læringsorienteret udbytte. Børnene skal både passes på (sikkerhed og omsorg), passes godt (trivsel og omsorg) og de skal udfordres, så de kan lære og udvikle sig. Vi vil fremme vores vision ved at tilbyde en personalegruppe med et bredt udvalg af personligheder, hvor de forskellige personer i personalegruppen besidder forskellige kompetencer. Personalet vil til stadighed dygtiggøre sig og fordybe sig, dels for at kunne tilbyde børnegruppen de optimale muligheder for læring og udvikling, dels for at kunne brænde for det faglige arbejde med børnene og deres familier. Vi vil blive ved med at arbejde for, at der i dagtilbuddet skal være et miljø, som rummer og respekterer alle børn og deres familier. Vi skal hver dag arbejde aktivt for, at hvert enkelt barn føler sig set, hørt, forstået og respekteret. Vi skal sikre os, at børnene har mulighed for at fordybe sig i leg, og at de får de bedst tænkelige betingelser for at deltage aktivt i såvel selvvalgte og selvstyrede handlinger, som i mere voksenstyrede aktiviteter. Ligeledes skal vi sørge for, at børnene har mulighed for at trække sig tilbage for at fordøje indtryk, samle kræfter og skabe overblik. Dagtilbuddet er et fællesskab, hvor børn og voksne mødes med de forudsætninger og kompetencer, de hver især har. De voksne har det overordnede ansvar for fællesskabet og alles trivsel. 3.0 Lærings og udviklingsforståelse Børn og Unge afdelingen i Århus Kommune læringsforståelse bygger på: At børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer. At børn har forskellige måder at lære på. At et gensidigt forpligtende samarbejde mellem forældrene og medarbejderne skaber det optimale grundlag for børn og unges trivsel, læring og udvikling. At indsatsen skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i en fælles fastlæggelse af, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings og alderstrin. Børnegården Sct. Annas grundlæggende lærings- og udviklingsforståelse For at leve op til de krav Århus Kommune stiller til børns læring har personalegruppen arbejdet indgående med at formulere Børnegårdens grundlæggende lærings- og udviklingsforståelse. Vi arbejder ud fra følgende læringsforståelse: Læring er den proces som foregår, når vi tilegner os nye erfaringer, ny viden og nye holdninger. Læring er en proces som både er kompleks, kompliceret og flertydig. Desuden er processen forskellig fra person til person dvs. individuel. På denne baggrund er det ikke muligt at tilrettelægge rammer og aktiviteter, der fører til et sikkert resultat. Vi lærer ofte noget helt andet end det tilsigtede. Det er dog muligt at tilrettelægge nogle rammer og skabe nogle aktiviteter der understøtter og sigter på retningsgivet læring. Vi arbejder til stadighed på at skabe et læringsmiljø, der understøtter barnets udvikling. Vi tager 7

8 udgangspunkt i børnenes egen handlinger og aktiviteter, men tilbyder også aktiviteter, som det pædagogiske personale har tilrettelagt og styrer. Et sundt læringsmiljø giver plads og tid til både progression og regression, dvs. barnets aktive deltagelse og barnets tilbagetræk til passivitet, en vekselvirkning mellem det at suge læring til sig og fordøje den. Udover muligheden for aktiv deltagelse, mener vi, at relationer spiller en meget vigtig rolle. I læringsprocessen er det betydningsfuldt, hvordan forholdet udspiller sig mellem børn og voksne samt mellem børnene indbyrdes. Vi har faste aktivitetsgrupper flere formiddage om ugen. Grupperne er aldersopdelte således, at vi sikrer, at alle børn kommer til at deltage i alle aktivitetsgrupper i løbet af deres tid i dagtilbuddet. Evaluering af det enkelte barns udbytte af de læringsorienterede aktiviteter vurderes og evalueres gennem interne evalueringer i personalegruppen og sammen med forældrene i de årlige forældresamtaler. I 3 års alderen tilbydes sprogvurdering. Pædagogerne vurderer, i samråd med forældrene, barnets sproglige udvikling og om sprogvurdering kan være til fordel for barnets udvikling. Alle børn i vuggestueafdelingen får plads i børnehaveafdelingen, hvis forældrene ønsker det. Overgangen mellem vuggestue og børnehave foregår glidende og i grupper, således at børnene oplever et blidt skift. I overgangen mellem børnehave og skole er det i N. J. Fjordsgades Skoledistrikt aftalt, at anvende, det af pædagogisk udviklingsafdeling udarbejdede, materiale Status- udviklingssamtaler til forældresamtalen, når barnet nærmer sig skolealderen. 4.0 Strategi og indsatsområder i Børnegården Sct. Anna I dette afsnit følger en beskrivelse af de områder som bestyrelse og ledelse har besluttet at arbejde særligt med i 2010, 2011 og Strategi Forældresamarbejde Fra B & U s udviklingsplan: Børn og Unge har et særligt ansvar for at skabe konstruktive rammer for samarbejdet med forældrene gennem aktiviteter, møder, formelle rammer, traditioner m.v., der grundlægger en kultur for deltagelse og inklusion af alle forældre. Vi vil derfor arbejde systematisk med at kvalificere de sammenhænge, hvor medarbejdere møder forældre. Det gælder såvel i det daglige samarbejde, hvor barnet eller den unges læring, udvikling og trivsel er i centrum, som ved arrangementer, frivilligt arbejde for/eller i tilbudet, fester etc. og endelig i de formelle fora for indflydelse eks. råd, bestyrelser etc. Et godt samarbejde mellem personale og forældre er grundlaget for at barnet kan trives og udvikle sig i dagtilbuddet. I Børnegården Sct. Anna har samarbejdet mellem forældre og personale høj prioritet. 8

9 På hele 0 til 18 års området i område 1 samarbejdes der om at skabe sammenhæng i børnenes liv. F.eks. er vi netop i gang med projekt Trivsel mod mobning, som også involverer forældrene se bilag 4. Desuden har vi gang i et projekt i N. J. Fjordsgades distrikt, hvor de ældste børnehavebørn og de yngste skolebørn mødes om et rollespilsprojekt. Målet med dette er at skabe sammenhæng mellem dagtilbud og skole, samt at sætte fokus på den kommunale skole i området i et område, hvor mange vælger privatskoler. Vi samarbejder med sundhedplejerske, skoler, familieafd. mv i område 1, for at skabe bedst mulige vilkår for trivsel, dannelse og læring for det enkelte barn. Dette skulle gerne virke således, at familien ser en sammenhæng i hele barnets opvækst fra 0 til 18 år og således at dagtilbuddets pædagogiske arbejde bidrager til at opfylde de mål, som Århus Kommune har opsat for børn og unge. Effekt Vi samarbejder med forældrene om børnenes trivsel, udvikling, dannelse og opdragelse. Forældre og dagtilbud varetager hver sin opgave i forhold til barnet. Barnet socialiseres gennem de to verdener. Derfor skal samarbejdet bygge på fordomsfrihed og en ligeværdig dialog omkring barnets udvikling og opdragelse. Det pædagogiske personale er ansvarlige for at være tydelige i de krav og forventninger der stilles til forældrene. Pædagogerne stiller sig til rådighed med deres faglige viden for vejledning og sparring for forældrene. Resourcer Det uddannede personale i dagtilbuddet er fagligt velfunderede og besidder stor erfaring. Derfor møder forældrene proffesionelle pædagoger, som er i stand til at vejlede, rådgive og sparre forældrene på alle forhold omkring det enkelte barn. Pædagogerne har stor erfaring i at samarbejde med eksterne samarbejdspartnere som f.eks sundhedsplejerske, PPR, skole osv. Der foregår en løbende sparring med ledelse og kolleger om, hvornår en problematik omkring et barn skal føre til at man indhenter viden eller støtte fra eksterne samarbejdspartnere. Omkring overgange er der en eksemplarisk og velbeskrevet praksis for samarbejde. Den øverste myndighed i dagtilbuddet er bestyrelsen, som består af forældre, dette giver optimale muligheder for samarbejdet. Bestyrelsen er hele tiden opdateret på prioriteringer i det pædagogiske arbejde og de giver respons til personalet på, hvordan forskellige tiltag virker for brugergruppen. Bestyrelsesmøderne giver anledning til spændende debatter om, hvordan resourserne skal prioriteres for at tilgodese netop denne gruppe børns behov bedst muligt. Dvs. at der hele tiden er en frugtbar dialog mellem fagfolk og brugere. Ydelse Det daglige samarbejde mellem personale og forældre bæres af en gensidig respekt og en god dialog. Personalet er gode til at sparre med hinanden og med ledelsen, hvis samarbejdet med et forældrepar er svært. Der er i personalegruppen stor erkendelse af og forståelse for, at mennesker er forskellige og at man kan tænke det gode børneliv på mange forskellige måder. Det er grundlæggende vores holdning, at alle forældre gør deres bedste for deres barn ud fra de forudsætninger, som de har. I de årlige forældresamtaler er det et fast (forberedt) punkt at tale om forældrenes oplevelse af at komme i dagtilbuddet og her lægges der op til debat om forbedringer. Dette giver personalet muligheder for hele tiden at tilpasse og forbedre samarbejdet med forældrene. I bestyrelsen diskuteres netop nu et helt nyt projekt til styrkelse af samarbejdet forældrene i mellem. Børnehaven har gennem en årrække lejet et stykke jord i Stavstrup. Nu planlægger en gruppe af forældre at undersøge muligheder for anvendelse af området, både som fast udflugtssted for børn og personale og for forældre i fritiden. 9

10 Evaluering og indikatorer Tilfredsheden ved at have barn i netop dette dagtilbud, skal afspejles i, at der fortælles den gode historie om Børnegården Sct. Anna. Om dette er tilfældet vil bla. vise sig i søgningen til dagtilbuddet. Derfor kan vi via KMD-institution hele tiden måle og kontrollere, hvordan dagtilbuddet pladserer sig i.f.t. andre dagtilbud i området. Ligeledes vil brugerundersøgelser afspejle forældrenes tilfredshed og pege på, hvor vi kan blive bedre. Vi anser det for tilfredsstillende, hvis Børnegården Sct. Anna ligger på top 3 over de mest søgte dagtilbud i distriktet. 4.2 Strategi Trivsel Fra B & U s udviklingsplan: Vi vil skabe og fastholde en attraktiv arbejdsplads og et arbejdsmiljø, der tiltrækker, udvikler og fastholder kvalificerede medarbejdere. Fra område 1 s udviklingsplan: Det er en del af ledelsesopgaven, at iværksætte ydelser med henblik på at skabe attraktive arbejdspladser. Derfor har vi fokus på trivsel og sundhed og på medarbejdernes kompetenceudvikling. Resoursepædagoger For at kunne tilgodese ovenstående vil vi i Børnegården Sct. Anna i de kommende år arbejde henimod at udvikle en pædagoggruppe, der samlet besidder spidskompetencer på de mangfoldige områder, som er relevante for at udføre kerneopgaven på bedst mulig måde. Det er allerede en eksisterende kultur i dagtilbuddet at søge råd, vejledning eller sparring hos en kollega med en særlig viden på et område. Dette vil vi gerne udbygge. Effekt Pilotprojekter i bla. Kolding, Greve og Herning kommuner udført af UdviklingsForum og Esther Nørregård Nielsen, fra Rådgivende Sociologer har vist, at ved at uddanne ressourcepædagoger opleves positive forandringer. Dagtilbuddets samlede faglige viden udbygges. Den enkelte pædagog kvalificeres på et bestemt område og ved bringe sin viden i spil, vokser hun positivt. Et krav til resourcepædagogen er, at hun videreformidler sin viden til de øvrige i personalegruppen og til brugere. Det øger arbejdsglæden, det faglige selvværd og den faglige stolthed, at ens viden bliver brugt af andre. Man møder anerkendelse fra kolleger og forældre og man mærker faglig anerkendelse, når man besidder en særlig viden på et område. Det nedbringer stressnivauet hos de øvrige kolleger, når man ved, at man kan hente viden eller henvise forældre til en pædagog i huset med specialviden altså alle behøver ikke at vide alt. Endeligt sparer det tid at have specialviden i huset, fremfor at skulle ud og opsøge den. Resourser Alle pædagoger i dagtilbuddet har vedligeholdt deres faglige viden gennem kurser, sparring, litteratur og ved at fungere som vejleder for studerende. I 2010 har alle pædagoger deltaget i en uges kursus med overskriften Robuste børn. 6 pædagoger en videreuddannelse på diplomniveau. Én pædagog deltager i efteråret 2010 i diplommodul i Praktikvejlederuddannelse. To pædagoger fra hver afdeling deltager i område 1 s store projekt For trivsel mod mobning og 12 medarbejdere deltager i de fyraftensmøder der er knyttet til projektet se bilag 4. Dagtilbuddets sprogvejleder deltager i videreuddannelse for sprogvejledere og 15 medarbejdere har netop deltaget i fyraftensmøde Få sort bælte i grænsesætning med stort udbytte. Hvert efterår evalueres det forgangne års prioriteringer af kursusmidler og der besluttes fremtidig anvendelse af kursusmidler. Her er ressoursepædagogtanken naturligvis indtænkt. Ydelse Ressoursepædagogerne skal stille sig til rådighed for kolleger, studerende og brugere. Dette skal først og fremmest ske i dagligdagen, når en kollega har behov for sparring eller vejledning for at tackle en situation. Derudover skal ressoursepædagogen tilbyde vejledning til studerende, 10

11 vejledning til forældre og kunne holde oplæg om sit specialområde til personale- og forældremøder. Evaluering og indikatorer Gennem trivselsundersøgelse i APV, brugertilfredshedsundersøgelse, rekruttering af nye medarbejdere og måling af sygefravær skal det tydeligt fremgå, at det at uddanne ressoursepædagoger betyder, at medarbejdere har højt fagligt selvværd og stor glæde ved at være ansat i netop dette dagtilbud. Brugere skal give udtryk for, at de betragter medarbejderne i dagtilbuddet som højt fagligt kvalificerede. Endeligt skal medarbejdernes sygefravær fastholdes på det lave niveau, hvorpå det nu befinder sig. D.v.s. under 10 dage pr. ansat pr. år. 4.3 Emner fra seneste kvalitetsrapport som bestyrelse og personale har valgt at fokusere på: 1. Der er stor forskel på forældretilfredsheden i vuggestue og børnehave 2. Vi skal blive skarpere på at beskrive, hvordan vi vil måle om børnene når de mål, vi har sat i læreplanen, og vi skal beskrive om vi er tilfredse med de resultater vi når. Vedr. punkt 1. Den store forskel på forældretilfredsheden i vuggestue og børnehave. Her har bestyrelsen besluttet, at emnet debateres på bestyrelsesmøde d. 17. november Referat af denne debat og efterfølgende beslutninger vil bliver indføjet i denne LUP senere. Vedr. punkt 2. Sådan vurderer vi, om vi har nået de mål der er sat i læreplanen: I den daglige pædagogiske praksis har det uddannede personale hele tiden øje for det enkelte barns udvikling. Ugentligt er der gruppemøder hvor observationer af børnenes udvikling diskuteres. Hvis personalet observerer, at et barn ikke trives i er der udarbejdet handleplan for indsats - se uddybende beskrivelse i dagtilbuddets politik for Indsats overfor truede børn bilag 3. Ved forældresamtalerne som ligger ca. ½ år før en overgang til enten børnehave eller skole, gennemgår det uddannede personale sammen med forældrene barnets udvikling og gør status på, om barnet har nået de mål, der er sat i læreplanen. Hvis målene ikke er nået for barnet, drøftes dette med forældrene og der anlægges en helhedsvurdering på hele barnets trivsel og udvikling. Her kan også aftales en handleplan for barnet og en overlevering til næste led kan planlægges. I overgangen mellem vuggestue og børnehave ser vi, at ca. 75 % af nye børnehavebørn kommer fra vuggestuen her i huset. Dette forhold giver rigtig gode vilkår for at samarbejde tæt og kontinuerligt om børnenes trivsel, til gavn for alle. Ved overgangen mellem børnehave og skole anvendes materialet Status udviklingssamtaler og der foregår en overlevering af materialet til skolen. Hvis der i udviklingshjulet er en eller flere af læringstemaerne der der viser, at barnet kan ikke eller kan med hjælp, vil der, i samarbejde med forældrene, sættes særligt ind for at støtte barnets udvikling på disse områder. Den løbende kontakt med skolen ved indskrivningssamtalerne, giver lejlighed til at afsøge om de børn, der kommer fra dette dagtilbud er klar til skolen. Den nyligt indførte sprogvurdering af alle børn i 0. klassen, kan også give respons på, om vi er på rette spor. Vi har nået vores mål når 95 % af børnene fra Børnegården Sct. Anna kan starte i 0. klasse uden særlige foranstaltninger her fraregnet allerede udredte børn med fysisk eller psykisk handicap. 11

12 Bilag 1 Læreplan Børnegården Sct. Annas mål og opgaver Vuggestueafdelingen Barnets alsidige personlige udvikling Tryghed er basis for barnets udvikling og læring. Det er vigtigt at respektere barnets personlighed, at møde barnet som det er - acceptere det, forstå det og rumme dets følelser. I vuggestuen oplever børnene, at de er en del af en større sammenhæng. Barnet skal blive bevidst om sin egen rolle i fællesskabet. Vi viser børnene, at alle roller er værdifulde og at alle har noget at give til fællesskabet. Ved at få opmærksomhed, anerkendelse, støtte og omsorg opbygges barnets selvværd. Højt selvværd giver glæde over at være til, de bedste betingelser for at indgå i relationer og evne til at behandle andre mennesker med respekt og velvilje. Jo mere selvværd barnet har, jo bedre er det rustet til at møde modgang. Mål: 1. Børnene skal lære at føle sig værdifulde (selvværd, selvtillid, turde blive set) 2. Børnene skal lære at give udtryk for deres følelser (glæde, vrede, smerte og ked af det ) 3. Børnene skal udvikle begyndende empati Sociale kompetencer Sociale kompetencer er nøglen til fællesskabet. Ved at være en del af fællesskabet oplever barnet glæden ved samspillet med andre børn. I vuggestuen har barnet muligheder for at indgå i relationer med andre mennesker - en forudsætning for at kunne agere i den komplekse verden, som barnet vokser op i. For at kunne fungere i en gruppe er det nødvendigt, at barnet lærer at tage hensyn til og udvise respekt for andre. Børnene skal lære, at der i fællesskabet er plads til at give udtryk for, hvad de gerne vil og har lyst til, men også forstå, at andre, ligesom de selv, har samme behov. Mål: 1. Børnene skal lære at håndtere konflikter 2. Børnene skal lære at indgå/skabe venskaber 3. Børnene skal lære at fungere i en gruppe Sprog Sprog er forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog - talesprog, kropssprog og billedsprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces. Barnets tilegnelse af begreber og ord styrkes, når barnet får mulighed for at gøre sig konkrete og sanselige erfaringer med omverdenen. Det er vigtigt at kende sprogets nuancer for at kunne aflæse, forstå og indgå i relationer med andre mennesker. Mål: 1. Børnene skal lære at koble sproglyde og virkelighed sammen 2. Børnene skal tilegne sig ord og begreber 3. Børnene skal lære rim, remser og sange Krop, bevægelse og kost Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børnenes udvikling af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for generelt at udvikle sig. I vuggestuen er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig. At bruge sin krop og være kendt med sin krops muligheder og begrænsninger giver barnet selvtillid og lyst til at udforske verden. At lære sunde madvaner er også et vigtigt element i dagligdagen i vuggestuen. Børnene får en sund, næringsrig og varieret kost i vuggestuen, som medvirker til en velfungerende krop. 12

13 Mål: 1. Børnene skal lære motoriske færdigheder 2. Børnene skal lære selvhjulpenhed 3. Børnene skal lære glæden ved at bevæge sig og ved at spise sundt og varieret Naturen og naturfænomener Børnene skal udvikle respekt og forståelse for naturen og de skal opleve glæden ved at være i naturen. Naturen sender budskaber som hurtigt lader sig tolke rent følelsesmæssigt. Disse følelser fascinerer og giver impulser til mange forskellige lege. Der findes kræfter der udfordrer og inspirerer børnene: vinden, solen, torden, regnen, årstiderne og grokraften. Mål: 1. Børnene skal lære at være ude i alt slags vejr 2. Børnene skal lære at passe på naturen 3. Børnene skal lære naturens mangfoldighed at kende Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets opfattelse af verden, andre mennesker og dets egne muligheder og potentialer udvikles og styrkes i mødet med et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Kulturelle udtryksformer er ikke kun kunstneriske og kreative, men også den måde vi behandler hinanden på. Mål: 1. Børnene skal lære om danske traditioner 2. Børnene skal lære at udfolde sig kreativt 3. Børnene skal lære at respektere forskelligheder Børnehaveafdelingen Barnets alsidige, personlige udvikling At være i en alsidig personlig udvikling må være et vilkår vi mennesker konstant er underlagt igennem hele livet. Vores empati bliver ustandseligt udfordret og sætter vores rummelighed på prøve. For barnet bliver empatien derfor et nøglebegreb i den alsidige personlig udviklingsproces, hvor forståelsen af/indlevelsen i et andet individ, hviler på om barnet forstår/tror på sig selv. 1. At barnet udvikler en begyndende empati 2. At barnets udvikler en tro på sig selv i form af en positiv selvfølelse. 3. At barnet får en begyndende forståelse for den verden han/hun lever i. Sociale kompetancer Det at have sociale færdigheder er unægtteligt målrettet en vital indføling med et andet individ. Heri ligger implicit også det, at have en fornemmelse for fællesskabet og dets kompleksitet. Det er 13

14 derfor vigtigt, at det enkelte barn har en generel forståelse for og ser det enkelte fællesskab såvel som individet som noget unikt at enhver menneskelig relation rummer en særegenhed som skal fortolkes og forstås. 1. At barnet får en forståelse for forskellige typer fællesskaber 2. At barnet har en naturlig åbenhed mod fællesskabet 3. At barnet lærer, at have modet til, at turde ytre sig i fællesskabet. Den sproglige udvikling I sproget ligger der nogle væsentlige koder og en begrebsverden, som er barnets egne og som udspilles i den sociale relation. Sproget bliver dermed indgangen til relationen og er ofte en forudsætning for om den lykkes eller ej. Vi mener, at det er absolut essentielt, at det enkelte barn kan formulere sig/fortælle om sin egen unikke situation (indre som ydre) for der igennem, at blive forstået. 1. At barnet lærer at italesætte sig selv. 2. At barnet har en naturlig nygerrighed rettet mod sproget. 3. At barnet kan danne sociale relationer via sproget. Krop og bevægelse Det at kunne mærke, føle og sanse verdenen igennem sin krop er en vigtig forudsætning for det, at turde at bevæge sig ind i den. Kroppen og de motoriske færdigheder/bevægelserne (fx at have kontrol over egen krop) bliver derfor et vigtigt bindeled for at eobre verdenen. 1. At barnet via en øget kropsbevidsthed lærer, at kunne mærke sig selv. 2. At barnet oplever at have kontrol over egen krop og bevægelser. 3. At barnet oplever en glæde ved, at kunne bruge sin krop i samspil med andre. Natur og natur fænomener Vi mener at det er vigtigt, at det enkelte barn skal kunne handle i, mærke og føle, samt forstå naturen, som et rum med uanede muligheder og udfordringer. Naturen forstyrrer/stimulerer på sin egen måde barnets sanser, udfordrer motorikken og tilfører barnet en unik viden om livets omskiftlighed og kompleksitet. Yderligere finder vi det vigtigt, at det enkelte barn udvikler en respekt og forståelse for naturen i sammenspil med barnets egen vitalitet for at være i naturens rum. 1. At barnet får et alsidigt kendskab til naturen, som ude et rum. 2. At barnet igennem nygerrighed opnår en naturlig glæde ved, at befinde sig i naturen. 3. At barnet igennem sit alsidige kendskab får forståelse og ydmyghed i forhold til naturen. Kulturelle udtryksformer og værdier At kunne udtrykke sig kulturelt og I et æstetisk formsprog hænger sammen med det fantastiske fantasi univers, som børns indre verden er gjort af. En indre verden der oftest kommer til udtryk i form af en fortælling/æstetisk reproduktion, hvor virkeligheden er blevet fortolket og bearbejdet så barnet selv får en forståelse for denne virkelighed. Barnets fortælling bliver igangsat via en impuls (stemthed) i form af en nygerrighed på den omkring liggende verden der i sig selv giver føde til både individuelle og kollektive fortællinger. 1. At barnet finder glæde ved, at skabe sine egne fortællinger. 2. At barnet er nygerrig på andres fortællinger. 3. At barnet finder glæde ved, at være medskaber af kollektive fortællinger. 14

15 Bilag 2 Bestyrelsen og driften Bestyrelsessamarbejde Fra vedtægterne 6: Dagtilbuddets ledelse består af en bestyrelse, der, inden for lovgivningen og de af Århus Kommune fastsatte mål og rammer, varetager den overordnede ledelse. Bestyrelsen har ansat en dagtilbudsleder og to pædagogiske ledere, der under ansvar overfor bestyrelsen varetager den pædagogiske og administrative ledelse og drift af institutionen. Praksis Der afholdes mindst 5 årlige bestyrelsesmøder. Formand og dagtilbudsleder samarbejder om udsendelse af dagsorden. Den årlige generalforsamling med valg til bestyrelsen afholdes i september. Se i øvrigt vedtægterne. Dagtilbudslederen er mindst 1 gang ugentligt i dialog med bestyrelsesformanden om, hvad der rører sig i dagtilbuddet og om beslutninger som dagtilbudslederen har truffet eller ønsker at træffe. Det kan være beslutninger af økonomisk, strategisk, personalemæssig eller administrativ art. Ledelse Bestyrelsen er arbejdsgiver for personalet herunder ledelsen. Dagtilbudslederen referer til bestyrelsen, i alle spørgsmål der har væsentlig betydning for dagtilbuddets drift og personalemæssige spørgsmål. De pædagogiske ledere refererer til dagtilbudslederen. Bestyrelsen har besluttet at være medlem af Menighedernes Daginstitutioner MDI. Ligeledes har bestyrelsen besluttet at al administration føres hos MDI. Drift Dagtilbudets daglige drift varetages af dagtilbudslederen, som arbejder under ansvar overfor bestyrelsen. Løn og budgetadministration er overdraget til MDI. Personalebudgettet er på ca. kr. 9 millioner årligt. Øvrige budget er på ca. kr. 1 million årligt. Regnskabet 2009 viser en pænt overskud. 15

16 Bilag 3 Indsats overfor truede børn Symptomer på at et barn ikke trives. Barnet ændrer adfærd, hvilket f.eks. ses ved, at barnet græder mere end sædvanligt. Er mindre glad, bliver stille, giver udtryk for angst. Bider, kradser, slår mv. Vil være hos en voksne hele tiden, vil ikke afleveres og/eller hentes. Bliver passivt eller bliver for aktivt. Trækker sig ind i sig selv, ikke vil spise, vil bæres i stedet for at gå selv, kommer i mange konflikter med andre børn eller voksne, isolerer sig, leger ikke alderssvarende. Altså barnet opfører sig og reagerer anderledes end normalt. Når personalet på stuen eller i gruppen får en fornemmelse af, at et barn ikke trives, beskriver man til den pædagogiske leder, hvad man har iagttaget i forhold til barnets ændrede adfærd. Akut-reaktion i forhold barnet: Barnet får øjeblikkeligt ekstra omsorg og nærvær. Dette gøres bl.a. ved, at begrænse antallet af personer som har kontakt med barnet. Barnets dag i dagtilbuddet gøres forudsigelig og overskuelig, ved at personalet er ekstra strukturerede omkring barnets aktiviteter. Derefter går man i gang med at observere barnet nærmere. Dette gøres ved, at iagttage barnet i løbet af dagen for at se, hvordan det opfører sig og hvor det har ændret adfærd. Vi ser på barnets relationer til børn og voksne, barnets initiativer, kontaktformer, kropssporg og om barnets adfærd anderledes i forbindelse med nogle specielle børn eller voksne. Hvornår lykkedes tingene for barnet. De øvrige ansatte i afdelingen informeres således, at de har mulighed for at medobservere på barnet. Personalegruppen besidder en bred vifte af forskellige erfaringer og kompetencer som kan tages i anvendelse i denne situation. Stuens/gruppens personale afgør i samråd med den pædagogiske leder, om der evt. skal foretages en ekstern (person fra anden gruppe) observation på barnet. Sideløbende kører et udvidet forældresamarbejde. Stuens/gruppens pædagoger fortæller hurtigst muligt forældrene, at vi lige nu er ekstra opmærksomme på barnet og af hvilken årsag. Der laves en aftale om en samtale mellem pædagoger og forældre. Her bedes forældrene om at fortælle, om der er forhold i hjemmet, der kan forklare barnets ændrede adfærd. Vi beskriver for forældrene, hvad vi på dette tidspunkt har iværksat. Vi beder forældrene beskrive, hvordan de ser deres barn. Ser forældrene de samme eller lignende ting som vi observerer? Hvordan reageres der hjemme på barnets ændrede adfærd? Samtalen skal få både forældre og personale til at danne helt billede af barnet og dets øjeblikkelige situation. Det er vigtigt, at forældre og personale arbejder sammen for at hjælpe barnet. Derfor sikrer vi en høj grad af kommunikation. Når barnets adfærd er grundigt observeret og beskrevet - Vurderer pædagogerne sammen med den pædagogiske leder, om der er brug for ekstern ekspertice og i givet fald hvilken. Herefter etableres et netværksmøde med deltagelse af de personer der er omkring barnet - f.eks. forældrene, andre i barnets familie, evt. pleje/aflastningsfamilie, sundhedsplejerske, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, talepædagog, pædagog fra evt. søskendes dagtilbud osv. På netværksmødet informerer vi om dagtilbuddets indstilling til videre forløb. Her er det vigtigt, at forældre og 16

17 pædagoger bliver enige om fremtidige handlemåder overfor barnet. En anden mulighed kan være, at pædagogerne giver forældrene vejledning i emner/situationer som forældrene finder svære at tackle i.f.t. barnet. (forældrerollen, barnets udvikling, følelser...) Mødet munder ud i, at der udfyldes et netværksmøde skema til senere brug ved evt. underretning. Dagtilbuddets indsats er altid rettet direkte mod barnet, forstået på den måde, at personalet ikke kan rådgive evt. konflikter forældrene imellem. Vi er barnets advokat og vi har ikke faglig ekspertice til at fungere som terapeuter for forældrene. Men vi henviser gerne forældre videre til familieværksteder, Anonym eller Åben Rådgivning og andre relevante hjælpeforanstaltninger. Stuens/gruppens pædagoger er ansvarlige for, at der bliver handlet i overensstemmelse med ovenstående. Resten af personalet bliver løbende informeret, så alle i afdelingen møder barnet med øje for og handler efter de aftaler der er indgået med forældrene. Hvis samarbejdet med forældrene ikke lykkedes. Kan vi se, at et barns tarv af forskellige årsager ikke kan varetages i familien, kan det føre til en underretning til de sociale mynligheder. 17

18 Bilag 4 Indsats for trivsel mod mobning Udviklingsprojekt i område 1 / Implementering af efteruddannelse Dagtilbud Nummer 112 Børnegården Sct. Anna Navn Om udviklingsprojektet Udviklingsprojektet Indsats for trivsel mod mobning er et stykke pionerarbejde, der har til formål er at implementere den nyeste viden om trivsel og mobning, på både dagtilbudsområdet, skole- og FU-området. Målet er at skabe inkluderende børnefællesskaber i vuggestuen og børnehaven, der lever videre i skolen og i FU-regi. Gennem projektet vil vi sammen udvikle erfaringer, som kan anvendes andre steder i kommunen, så I bliver ambassadører for en indsats og kulturændring, som gradvist vil forankre sig i alle områder i Århus Børn og Unge. Projektet retter sig i første omgang mod de fagvoksne og ledelsen i Område 1. Dels i form af fokus på processer og den nyeste viden inden for in - og eksklusion i børnefællesskaber, som formidles og debatteres på fyraftensmøder, hvor så mange som muligt anbefales at deltage. Dels i form af efteruddannelse af særlige ressourcepersoner fra institutionerne, der sammen med ledelsen, står for den lokale forankring af den nye viden. Projektet forløber henover efterår og vinter 2010 til marts I denne periode vil der for dagtilbuddene blive afholdt: Tre fyraftensmøder. Fire efteruddannelsesdage. Midtvejs- og afsluttende ledelsesmøder. I marts måned vil der desuden blive afholdt fælles konference for jer og forældrerepræsentanter, hvor forældresamarbejdet er i fokus. Efterfølgende arbejder DT videre med indsatsen og tiltagene. Effekt Ved hjælp af observationer, samtaler med forældrene og brugerundersøgelser vil vi vurderer om indsatsen medfører mindre mobning og større rummelighed i børnegruppen. 18

19 Dagtilbuddets egne mål/succeskriterier Forventninger, mål og succeskriterier. - At det pædagogiske personale får gode redskaber med sig. - Få opgraderet det pædagogiske arbejde på relationsområdet. - Få værdier i børneopdragelse sat på dagsordenen sammen med forældrene. - Få styrket fælles faglighed. - Få mere ud af arbejdet med ex. barnets robusthed, og få forældrene involveret i dette arbejde, så det kan ses i den daglige praksis. - At projektet anvendes som et fælles pædagogisk udviklingsarbejde i dagtilbuddet. Fra Status og Udviklingssamtalerne til inspiration Læringsmål og indikatorer angående: Sociale kompetencer/ 3-årige Det pædagogiske læringsmål er, at barnet udvikler kompetence til - At etablere venskaber (Indikatorer: smiler ved synet af bestemte børn, spørger bestemte børn, om de vil deltage, hjælpe, opsøger, roser, efterligner, trøster og taler om bestemte børn gentagne gange.) - At indgå i fællesskabets sociale spilleregler (Indikatorer: Udtrykker ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder, overholder aftaler og regler i adfærd, leg og spil, fortæller andre, hvad de må og ikke må.) - At kommunikere med følelser (Indikatorer fortæller, morer sig og udtrykker sin ked- af- det- hed, vrede eller angst med tale- og kropssprog, giver respons på ængstelse og glæde, viser insisterende, hvad det har lyst til.) Sociale kompetencer / 6-årige Det pædagogiske læringsmål er, at barnet udvikler kompetence til - At etablere og fastholde venskaber (Indikatorer: tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege, snakke og være sammen, fortæller noget positivt om andre børn og bruger begrebet ven, hjælper, er loyal, trøster og genetablerer venskaber.) - At indgå i samspil med andre (Indikatorer: snakker med andre om sine tanker og følelser, lytter, fortæller, svarer, spørger og deltager i samtaler, udtrykker tolerance og accept over for andre.) - At handle i sociale fællesskaber ( samarbejder, søger fælles løsninger og indgår kompromisser, fortæller om, at aftaler, regler i lege og spil skal overholdes og gør det selv, forhindrer at andre udelukkes fra fællesskabet.) OBS på de enkelte udviklingsfaser: Kan ikke endnu; Kan med hjælp fra en anden; Kan næsten selv; Kan. Ressourcer Om afdelingerne Afdelinger i DT Antal ansatte Antal børn 0-3 Antal børn 3-6 Vuggestuen Ca Børnehaven Ca

20 Deltagelse i efteruddannelsen (antal ansatte) Afdeling Fyraftensmøder Efteruddannelse Vuggestuen 7 2 Børnehaven 5 2 Deltagelse i ledelsesmøder Afdeling 1.møde møde 3.møde Vuggestue Børnehave Økonomi Århus Kommune finansierer dele af konferencer og efteruddannelse inden for given budgetramme. Området medfinansierer efteruddannelse i form af personaletid og evt. mindre deltagergebyr. Området stiller med informanter til casestudie. hhv. børn og unge, fagpersoner, ledelse og forældre. Århus Kommune finansierer indsatsens eksterne konsulentbistand (AMOK-konsulenterne, DCUM m.fl.) Videncentrene etablerer og finansierer projektgruppe. Organisering Ledelsen fungerer som ankerpersoner i forhold til projektet. Ledelsen i dagtilbuddet og dets afdelinger Hvilken opgave løser ledelsen? Fungerer som styregruppe. Koordinerer opgaven. Afsætter tid og resurser til formidling. Aftaler indhold med de 4 pædagoger som deltager heldagskurserne. Aftaler forældremøder med bestyrelsen. Fyraftensmøder: Målet er, at så mange som muligt deltager. Optimalt set er det de samme medarbejdere, der tilmeldes de forskellige fyraftensmøder, da der er en rød tråd i mellem dem. Det er vigtigt, at pædagogiske ledere ligeledes deltager i fyraftensmøderne (får indblik i medarbejdernes input). Om deltagerne i fyraftensmøder Afdeling De 2 pædagoger som deltager i heldagskurserne, en fra 20

21 Hele dagtilbuddet ledelsen + mindst en fra hver børnegruppe Alle medarbejdere som ønsker det kan deltage Efteruddannelsen: Uddybende forløb for særlige ressourcepersoner, som arbejder sammen med styregruppen med henblik på forankring. Det anbefales, at disse medarbejdere også er til fyraftensmøderne. Der vil eventuelt blive arrangeret en ekstra uddannelsesdag. Om deltagerne i efteruddannelsen Afdeling Vuggestue Børnehave Om deltagerne 2 pædagoger Ansvarlige for at holde oplæg 2 pædagoger deltager og videreformidler efterfølgende viden til resten af personalegruppen. 2 pædagoger deltager og videreformidler efterfølgende viden til resten af personalegruppen. Projektet er udviklet af arbejdsgruppen for område 1 og videncentrene i Børn og Unge. Derudover er der et tæt samarbejde med AMOK-konsulenterne, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet og Dansk Center for Undervisningsmiljø. Ydelse Dagtilbuddet deltager i udviklingsprojektet Indsats for trivsel mod mobning. Heri indgår implementering af efteruddannelsen. Dette punkt udfoldes senere i forløbet. 21

22 22