Frivillige kompetencer på rette sted

Transkript

1 Frivillige kompetencer på rette sted Katalog over metoder til inddragelse af frivillige med særlige kompetencer i supplerende tilbud til mennesker med handicap med fokus på partnerskab mellem den offentlige, den private og den frivillige sektor.

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk Forfatter: Jacob Brønnum og Stine Weiersøe Villadsen Tryk: publikationen er kun elektronisk Udgivet Download eller se sti til rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Digital ISBN:

3 Indhold Baggrund... 4 Opbygning af kataloget... 4 Metodebeskrivelse for udarbejdelse af kataloget... 5 Resultat af litteratursøgning... 5 Interessentseminar... 6 Henvendelse til danske handicaporganisationer... 6 Sammenfatning... 6 Kriterier for deklarering af metoder... 7 Danske erfaringer... 8 Udenlandske erfaringer BILAG 1: De udvalgte deklareringsspørgsmål

4 Baggrund Regeringen lancerede i efteråret 2013 den Handicappolitiske handlingsplan, der skal sætte rammerne for udviklingen af handicapområdet de næste fem-ti år. Handlingsplanen tager blandt andet udgangspunkt i de bærende principper i dansk handicappolitik om inklusion, respekt for forskellighed, selvbestemmelse og lige muligheder, som også er principper i FN s handicapkonvention. I den handicappolitiske handlingsplan er der identificeret seks centrale indsatsområder: Medborgerskab og deltagelse Uddannelse Beskæftigelse Sammenhæng og kvalitet Innovative løsninger, ny teknologi og øget tilgængelighed Mere viden og bedre effekt For hvert indsatsområde i den handicappolitiske handlingsplan er der beskrevet en række tiltag. Under indsatsområdet Medborgerskab og deltagelse indgår projektet Frivillig faglighed, som har til formål at skabe øget deltagelse og inklusion for mennesker med handicap. Dette skal ske ved at udvikle supplerende tilbud og indsatser ved at: - gøre brug af frivilliges særlige professionelle eller private kompetencer og - skabe øget fokus på frivillighed på handicapområdet i private virksomheder CSR (virksomhedernes sociale ansvar). Projektet Frivillig Faglighed er opdelt i to faser. I første fase gennemføres en videns- og erfaringsopsamling over nationale og internationale erfaringer med frivillig faglighed, som sammenfattes i et katalog over metoder. Indeværende katalog afslutter således første fase af projektet. I anden fase af projektet afprøves en eller flere af metoderne i en dansk kontekst. Opbygning af kataloget Kataloget er opbygget med en indledningsvis metodebeskrivelse af videns- og erfaringsopsamlingen. Dernæst beskrives måden, hvorpå de enkelte metoder er deklareret i forhold til forskellige videnstyper. Efter dette deklareres hver enkelt af de metoder, som videns- og erfaringsindsamlingen har fundet og hver metode gives en samlet vurdering på baggrund heraf. 4

5 Metodebeskrivelse for udarbejdelse af kataloget Med henblik på at indsamle eksisterende viden og erfaring om brug af frivillige med særlige kompetencer og om partnerskaber mellem offentlig-privat-frivillig er der foretaget følgende: - Søgning i nationale og internationale databaser - Afholdt interessentseminar - Henvendelse til danske handicaporganisationer I det følgende beskrives resultaterne af vidensindsamlingen. Resultat af litteratursøgning Hvilke begreber er der søgt på? Frivilligt arbejde, frivilligt socialt arbejde, frivillige organisationer, volunteering and disabilities, skills based volunteering, professional volunteering helping/training disabled people. Der er desuden tilføjet en desk research, hvor der er søgt på begreberne inklusion, deltagelse, frivillighed. Hvilke databaser er der søgt i? SocINDEX, Social Sciences Citation Index, Nationalbibliografien samt via relevante institutioner (Center for frivilligt socialt arbejde, SFI, SFI Campbell, KORA, Socialt Udviklingscenter SUS). Søgninger har været suppleret med tværgående websøgninger via søgemaskiner. Desuden svensk og norsk nationalbibliografi. Søgningen har i første omgang begrænset sig til perioden Den supplerende søgning er primært foretaget i Google Scholar og Google og har fokuseret på perioden Antal hits? I alt er ca hits er fremkommet. Relevante referencer Af den samlede søgning er syv referencer trukket ud som relevante. 5

6 Interessentseminar Socialstyrelsen afholdt i april 2014 et offentligt annonceret interessentseminar med deltagere fra frivillighedsorganisationer, kommuner, private selvejende institutioner og erhvervslivet. Interessentseminaret afdækkede en hel del skjulte initiativer mht. frivillig faglighed eller faglig frivillighed om man vil og supplerede den gennemførte databasesøgning med værdifuldt input om status på initiativer i Danmark. Desuden er der afholdt et møde med projektets følgegruppe, hvor repræsentanter fra CSR-fonden, KL, Center for Frivilligt Socialt Arbejde samt Frivilligt Forum også bidrog med viden om initiativer, som har kunnet supplere søgningen. Henvendelse til danske handicaporganisationer Socialstyrelsen har sendt en skriftlig henvendelse til samtlige 32 medlemsorganisationer i Danske Handicaporganisationer for at få indblik i de erfaringer organisationerne har eller kender til og som ikke nødvendigvis er veldokumenterede, endsige velbeskrevne. Sammenfatning Processen omkring vidensindsamlingen har vist, at det er overordentligt svært at finde metoder, som favner projektets formål, dvs. både: - faglig frivilighed i relation til mennesker med handicap, virksomheder med CSR-profiler inden for handicapområdet samt - partnerskaber mellem kommuner, frivillige organisationer og virksomheder. I stedet har der vist sig en række erfaringer med initiativer og metoder, som har favnet dele af projektets to formål. Den samlede vidensindsamlingsproces har således afdækket syv metoder, som er fundet relevante i forhold til projektets fokus og vil på de kommende sider blive deklareret i forhold til metodernes effekt og formodede implementeringsegnethed i en dansk kontekst. Derudover er syv referencer beskrevet på anden vis. To bygger på samme principper som en deklareret metode, fem er omtalt under afsnittet Internationale erfaringer. 6

7 Kriterier for deklarering af metoder Socialstyrelsens Vidensdeklaration af sociale indsatser og metoder ( ) benyttes til at beskrive og vurdere de metoder, der er fundet videns- og erfaringsopsamlingen. Vidensdeklarationen deklarerer på baggrund af en lang række spørgsmål fem videnstyper: Viden om målgruppe Viden om metoden Viden om implementering af den pågældende metode Viden om effekten af den pågældende metode Viden om økonomien ved implementering af metoden. I det følgende deklareres de metoder, som er kommet frem via søgningen. Deklareringen af de enkelte metoder vil ske med udgangspunkt i vidensdeklarationen med de spørgsmål, som er relevante for det frivillige område. (Se bilag 1 for de udvalgte spørgsmål). Alle metoder er blevet forholdt til de samme udvalgte spørgsmål. Herefter er indsatserne blevet tildelt en vurdering på en skala fra A-D, hvor A indikerer stor viden, mens D indikerer ingen eller meget begrænset viden. Slutteligt er metoden givet en samlet vurdering. 7

8 Danske erfaringer 1 Indsats: It-frivillige i sociale tilbud (Socialt Udviklingscenter SUS) Link: IT-frivillige fra lokalsamfundet (pensionister, it-ansatte, studerende mv.) bidrager på sociale tilbud til at forbedre mennesker med funktionsnedsættelsers adgang til social IT og dermed give borgerne øget livskvalitet. Målgruppe: Målgruppen er defineret som mennesker med funktionsnedsættelse, som benytter sociale tilbud som bosteder og dagtilbud. Målet med indsatsen er øget livskvalitet i form af styrket social kontakt og interaktion med andre ved at give målgruppen adgang til social IT, som beskrives som mere end ipad, Skype og facebook. Det er ikke beskrevet, om indsatsen påvirker andre forhold. Vurdering: B Metode: Der er ingen eksplicit forandringsteori for indsatsen. Det er ikke tydeligt, hvilken teoretisk fundament der måtte ligge bag indsatsen, men der er muligvis tale om empowerment og/eller recovery. Det beskrives, at metoden bygger på ideen om omvendt integration, hvor det lokale civilsamfund integreres i kommunens sociale tilbud. Metoden tilstræber øget livskvalitet for borgerne i sociale tilbud gennem større social kontakt og interaktion med andre. Der aftales individuelle mål mellem frivillig og borger/bosted. Metoden bygger på SUS egen aktuelle viden og erfaring. SUS har gennemført projekter i Gribskov og Gentofte kommune og har på baggrund af erfaringerne fra disse udarbejdet en guide til it-frivillige i kommunen. Der er en række redskaber til brug for etablering af it-frivillige i kommunen. Bostedets ledelse evaluerer løbende og gensidigt med de frivillige. Der foregår så vidt vides ingen monitorering på borgerniveau. Der er ikke beskrevet et egentligt forløb målrettet borgeren, idet metoden primært vedrører rekruttering og samarbejde med frivillige. Det er beskrevet, at indsatsen består af besøg fra den it-frivillige 1-2 gange om måneden. Guiden vedrører primært rekruttering af frivillige og opbygning af samarbejde mellem socialt tilbud, frivilligcenter, kommune. Der laves it-aktiviteter den frivillige og borgeren i mellem. Afsættet er borgerens behov og ønsker. Aktiviteter er ikke beskrevet nærmere. Indsatsen foreskriver, at de frivillige skal være IT-kyndige. Ordet kyndige præciseres ikke yderligere. Der opstilles forventninger til de frivillige, og de udvælges efter jobsamtale og matchmaking med konkrete opgaver. Der er i guiden lagt op til at it-virksomheder kan stille medarbejdere til rådighed som del af virksomhedens CSRstrategi. Det anbefales også at der på kommunalt niveau ansættes en projektkoordinator, som 1 ADHD-foreningen har udarbejdet forældretræningsmetoden Kærlighed i kaos inklusiv manual hertil. Metoden baserer sig på frivillige forældretrænere. SFI er i øjeblikket ved at effektevaluere metoden, hvorfor den ikke er beskrevet og vurderet i kataloget her. 8

9 har kompetencer i projekt- og procesledelse. De organisatoriske rammer for indsatsen er relativt velbeskrevne, men på Frivillig/borgerniveau er indsatsens indhold ikke beskrevet konkret. Kerneaktivitet er forankret hos den frivillige og det sociale tilbud. Der er behov for diverse IT-redskaber som computere, ipads, kommunikationsprogrammer mv. Implementering: SUS har gennemført projekter i Gribskov og Gentofte kommune og har på baggrund heraf udarbejdet en trinvis guide til indførelse af it-frivillige i kommuner. Guiden beskriver også en organisationsmæssig samarbejdsmodel med relativt høj detaljeringsgrad, heri beskrives også tværsektorielt samarbejde mellem socialt tilbud, kommune, frivilligcenter, frivillig og eventuel virksomhed. Heri er det også beskrevet, hvilke resurser der bør afsættes på kommunalt niveau. Der foreligger ingen information om forudsætninger eller barrierer for indsatsens succes. Men en kontekstuel forudsætning er lokalmiljøets engagement. Vurdering: B-C Effekt: Der foreligger ingen viden om evaluering eller effektstudier af indsatsen, men da SUS har valgt at udarbejde en guide på baggrund af erfaringer, formodes der at være gode erfaringer også på borgerniveau. Økonomi: Det er beskrevet, hvor mange medarbejderresurser der bør afsættes på kommunalt plan samt, hvor lang tid en etablering og forankring af social it-frivillighed i kommunen forventes at tage. Dette må bero på nogle økonomiske evalueringer i de to gennemførte projekter, men der er ikke tilgængelig information om økonomisk evaluering. Samlet vurdering: B-C 9

10 Indsats: It-frivillige støtter afasiramte Projektet er et samarbejde mellem HjerneSagen og Kommunikationscenteret i Hillerød og samarbejder med it-virksomheden Flexus. Formålet er at etablere et netværk af kompetente og engagerede frivillige, der kan støtte afasiramte i at anvende elektronisk billedbaseret kommunikation, så de afasiramte herigennem kan opnå øgede muligheder for kontakt med omverdenen. Målgruppe: Indsatsen retter sig mod mennesker med afasi. Målet er at øge de afasiramtes muligheder for kontakt med omverdenen gennem anvendelse af billedbaseret kommunikation. Det er ikke eksplicit beskrevet, om indsatsen påvirker andre forhold vedrørende den afasiramtes liv. Vurdering: B Metoden: Der er ingen eksplicit forandringsteori, men implicit antydes højere livskvalitet som resultat af indsats. Indsatsen bygger muligvis på teori om empowerment. Det er tydeligt beskrevet, hvilken effekt der tilstræbes med metoden i form af øget kommunikation med omverdenen. Der foreligger ikke information om, hvorvidt indsatsen bygger på aktuelt bedste viden. Indsatsen foreskriver, at alle nye it-frivillige gennemgår et undervisningsforløb, hvor de får kendskab til, hvad det vil sige at have afasi, samt hvordan man bedst støtter et menneske med afasi. Centralt er også, at de it-frivillige får kendskab til en bred vifte af kompenserende programmer og metoder til at gøre almene programmer mere brugervenlige. Der er ikke beskrevet et egentligt forløb, men indsatsen skal foregå i borgerens eget hjem 2-4 gange pr. måned. Udstrækning af indsatsen kendes ikke. Bestemte aktiviteter er heller ikke beskrevet, men det ligger implicit i indsatsen, at den it-frivillige skal introducere den afasiramte til forskellige billedbaserede kommunikationsprogrammer og platforme. Indsatsen foreskriver også, at alle frivillige rekrutteres på udvalgte universitetsstudier med relevans for området, og at de frivillige skal have kendskab til målgruppen og have evner inden for IT. Selve den borgerrettede indsats er ikke metodisk beskrevet i detaljen, men det er beskrevet, at de frivillige modtager træning i at bruge særlige kommunikationsværktøjer, som understøtter afasiramtes brug af IT. Implementering: HjerneSagen har kørt sit projekt i et par år, og er undervejs med en evaluering af indsatsen. Den administrative organisering af indsatsen er beskrevet, idet Hjernesagen overtager driften af det frivillige tilbud, mens Kommunikationscentret og Flexus er samarbejdspartnere. Metoden beskriver implicit en samarbejdsmodel mellem de tre samfundssektorer: offentligt, privat (CSR), frivilligt. Der foreligger endnu ikke tilgængelig information om forudsætninger og barrierer for succesfuld implementering, men en evalueringsrapport er som nævnt undervejs. 10

11 Effekt: Der er en evaluering af indsatsen undervejs. Der kendes ikke til effektstudier eller lignende. Økonomi: Der foreligger endnu ingen viden om resurser eller faktiske omkostninger. Samlet vurdering: C 11

12 Indsats: Design af relationer (Designskolen Kolding, Vejle Kommune og Socialstyrelsen) Link: Projekt Design af Relationer er et innovations- og samarbejdsprojekt mellem Designskolen Kolding, Vejle Kommune og Socialstyrelsen. Projektet har haft som mål at forbedre mulighederne for, at borgerne kan skabe bæredygtige og meningsfulde relationer. Dette er sket gennem brug af metoder fra designverdenen. Sigtet har været, at borgerne oplever en forbedret eller bevaret livskvalitet samtidig med, at der frigøres personaletimer. Målgruppe: Målgruppen er tydeligt defineret. Projektet er gennemført på Udviklingscenteret Skansebakken, et botilbud for borgere mellem år med vidtrækkende fysiske og psykiske handicaps, og med forskellige behov for indsats. Borgerne har intet eller et meget begrænset verbalt sprog, de har multiple handicaps og meget lav udviklingsalder. Målet med projektet har været at øge borgernes sociale netværk ved at skabe nye relationer lokalt. Selve metoden fokuserer meget på borgerens ønsker og gemte drømme, som man strukturerer hele indsatsen efter. Vurdering: A Metode: Der er udarbejdet en eksplicit forandringsteori for projektet, men den er ikke offentligt tilgængelig. En forandringsteori fremgår implicit af projektbeskrivelsen. Projektet/indsatsen bygger muligvis på empowermentteori. Projektet bygger på relevant faglig praksis og erfaringsgrundlag fra bostedet Skansebakken. Der er en forventning om, at projektet vil skabe øget livskvalitet for Skansebakkens beboere og at beboerne vil få flere relationer til mennesker fra lokalsamfundet, ved at mennesker fra lokalsamfundet på forskellig vis er frivillige på Skansebakken. Der er foretaget en desk research i forhold til aktuel viden på området. Der beskrives ingen kendte redskaber eller procedurer til at understøtte implementeringen, men det faglige personale får dog undervisning i brug af sociale medier. Indsatsen monitoreres løbende og evalueringens opbygning består af en lang række af evalueringsværktøjer: Optællinger, selvevaluering, start-, midtvejs- og slutmåling, kvalitative gruppeinterview, personlige interview, audit. Der er ikke en entydig beskrivelse af de aktiviteter, borgeren deltager i. De er og kan være meget forskelligartede, og lægger meget op til at den frivillige byder ind med det, han/hun mener at kunne byde ind med. Dermed er der heller ikke klare kriterier for, hvilke faglige kompetencer de frivillige skal have i indsatsen. Det er den enkelte frivilliges kompetencer, som bestemmer indsatsens indhold. Indsatsen foreskriver ikke særlige redskaber. Implementering: Indsatsen er ny i dansk kontekst projektet er et udviklingsprojekt, men det er velbeskrevet. Forudsætninger og barrierer for indsatsens succes er ikke beskrevet, men en vigtig kontekstuel forudsætning er lokalmiljøets engagement. Lokalmiljøet er uundværligt i indsatsen og samarbejdet med lokalmiljøet er derfor også klart beskrevet. Effekt: Vejle Kommune og Socialstyrelsen har sammen udarbejdet en evalueringsrapport (februar 2014). Evalueringsrapporten underbygger en positiv 12

13 effekt på borgerniveau. Borgerne opbygger flere relationer og får øget livskvalitet. Det er imidlertid ikke muligt at fastslå om de positive resultater er resultater af indsatsens karakter eller af det, at der bliver gjort en ekstra indsats. Der foreligger ikke information om eventuelle positive eller negative sideeffekter ved indsatsen. Vurdering: B Økonomi: Det er til dels undersøgt, hvilke resurser indsatsen kræver. Hvad angår de faktiske omkostninger, er det ikke undersøgt i kroner og ører, men de ansattes timeforbrug blev monitoreret under projektet, og her var resultaterne lidt tvetydige. Noget kunne tyde på at den ansattes tid med den enkelte borger kan nedbringes, men resultaterne er ikke samstemmende. Samlet vurdering: B-C 13

14 Indsats: Fritidsguide (Socialstyrelsen) 2 Link: Fritidsguider er en metode til inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv. I tillæg forventes, at målgruppen opnår et større socialt netværk og øget selvværd. Målgruppe: Mennesker med handicap. Vurdering: B Metode: Fritidsguide er en trinvis model, som på sin vis kan ses som en eksplicit forandringsteori. Dele af forandringsteorien synes mere implicit. Sidste trin i modellen er identisk med metodens formål, nemlig inklusion. Metoden er udviklet i Norge og har sit teoretiske fundament knyttet til teorier om normalisering og empowerment. Målet med metoden er, at deltagere i løbet af en begrænset periode bliver inkluderet i selvvalgte kultur- og fritidsorganisationer. Fritid med bistand (den norske metode bag den danske FritidsGuide) er den eneste kendte metode, som synliggør, hvordan man systematisk kan arbejde for at støtte individer i deres inkluderingsproces. Der er ikke kendte redskaber og procedurer til at understøtte metodeintegritet i implementeringen, men forskellige roller i forløbet er beskrevet. Metoden foreskriver, at fritidsguiden følger borgeren indtil fuld inklusion er nået. Eller til det er konstateret, at der ikke bliver tale om inklusion alligevel. På den måde er monitorering fast integreret i indsatsen. Indsatsens forløb er beskrevet i en trinvis model, hvor fritidsguiden er forpligtet til minimum ½ år med jævnlige møder og deltagelse i aktivitet. På baggrund af diverse erfaringer vurderes det, at fritidsguiderne har brugt 28 timer på et inklusionsforløb fra den første kontakt og til borgeren er inkluderet i foreningen. Der er ikke krav til fritidsguidens faglige kompetencer, men det er beskrevet, at fritidsguiden uddannes, men ikke hvorledes. (På den norske hjemmeside er forskellige roller beskrevet og nogle af disse er professionelle, fx sagsbehandler.) Fritidsguiden er ansvarlig for kerneaktiviteten. Socialstyrelsen har udgivet magasinet Fritidsguider, hvori der er en række case-beskrivelser med de fire kommuner, der har afprøvet modellen. Gennem disse cases videregives erfaringer omkring organisering. Metoden foreskriver brug af nogle bestemte redskaber ved forskellige trin i metoden. Disse redskaber er tilgængelige. Desuden er der en folder målrettet borgeren. Vurdering: B Implementering: Socialstyrelsen har afprøvet metoden sammen med Esbjerg, Vejle, Sorø og Københavns kommune. Det ligger delvist i Fritidsguidens rollebeskrivelse qua kontakten til foreninger, udpegning af kontaktperson i forening mv., hvilke forudsætninger der skal være til stede for at indsatsen bliver en succes. Metoden er ikke afhængig af, at borgeren modtager andre parallelle ydelser. Til gengæld er indsatsen afhængig af andre aktører, idet metoden netop handler om inklusion i lokalmiljøet og foreningernes åbenhed og aktive engagement heri. Vurdering: B 2 I afprøvningen af metoden var der tale om ansatte (typisk på botilbud), der som en del af deres arbejde frivilligt kunne melde sig som Fritidsguide i projektperioden. Fritidsguiderne var således ikke frivillige i traditionel forstand. 14

15 Effekt: Der foreligger et projekt med ti danske kommuner. Projektet viste lovende resultater i forhold til metodens mål om at skabe mere inklusion for målgruppen. Metoden stammer fra Norge, hvor der også er lovende erfaringer. Der er ikke beskrevet eventuelle positive eller negative sideeffekter af indsatsen. Økonomi: Hvad angår resurser, er der oplysninger om medarbejdertid svarende til fritidsguidens tid på ét forløb. Ud over dette foreligger der ikke oplysninger om faktiske omkostninger, økonomiske evalueringer eller lignende. Samlet vurdering: B Foreningsguide Metoden Foreningsguider synes at være inspireret af samme model som den norske Fritid med bistand, men med særlig fokus på børn og unge med anden etnisk baggrund. Foreningsguiderne er organiseret under Dansk Flygtningehjælp. Foreningsguiderne er voksne frivillige, der gennem skoler, beboerrådgivere, frivillige og andre skaber kontakt med etniske minoritetsbørn og hjælper dem i gang med en fritidsaktivitet. Foreningsguiderne er organiseret i netværk af frivillige, hvor nogle guider børn, og andre varetager de administrative opgaver. Frivillignet kan etablere en gruppe af foreningsguider i et område. Frivillignet etablerer gruppen, rekrutterer frivillige og varetager den løbende dialog med gruppen. Kommunen dækker til gengæld foreningsguidernes udgifter og stiller lokaler til rådighed. Der er ikke umiddelbart tilgængelig information om effekt og økonomi. Sammenslutningen af Unge med Handicap, SUMH, har netop igangsat et initiativ efter metoden Foreningsguide. 15

16 Indsats: Ideer til livet Drejebog til Corporate Volunteering (Skandia) Link: /Social-engagement-CSR/ Skandia har på baggrund af egne erfaringer udarbejdet en drejebog for etablering og implementering af corporate volunteering. Fokus er på virksomhedens medarbejdere og ikke på de borgere, som den frivillige indsats er rettet mod. Målgruppe: Der er ikke beskrevet en målgruppe for indsatsen. Metoden: Der foreligger ikke en eksplicit forandringsteori, men implicit ligger i drejebogen for Corporate Volunteering, at man gør en forskel for borgerne og for medarbejderne i form af øget arbejdsglæde. Der lægges på projektniveau/enkeltniveau op til formulering af målsætning og succeskriterier i samarbejdet mellem virksomhed og hjælpeorganisation/ngo. Hvis virksomheden vælger en strategisk integreret model, må det formodes, at der udarbejdes forandringsteori. Det er ikke tydeligt, hvilken effekt man ønsker, kun at man ønsker at gøre en forskel. Modellen er rettet mod virksomheder og medarbejdere, og ikke de borgere, som modtager den frivillige hjælp. Indsatsen er ikke eksplicit formuleret på aktuelt bedste viden, der synes ikke at være særlige redskaber, som skal anvendes i indsatsen, og løbende monitorering beskrives heller ikke. Da der er tale om en drejebog, som er rettet mod virksomheder, der ønsker at komme i gang med Corporate Volunteering, er det trinvist beskrevet, hvordan man kommer i gang, hvad man gør undervejs, og at der bør evalueres. Aktiviteter på borgerniveau er ikke beskrevet, fordi indsatsen ikke er centreret om borgeren, men om virksomhed og medarbejder. Indsatsen foreskriver ikke særlig faglighed blandt medarbejderne. Det er muligt at bidrage med sine særlige faglige kompetencer, men også at udføre frivilligt arbejde uden skelen til kompetencer/kerneydelse. Implementering: Corporate Volunteering som model for CSR er i Skandias drejebog delvist velbeskrevet. Corporate Volunteering som model for CSR er i Skandias drejebog bedst beskrevet i forhold til modellen Add on, hvor medarbejderne i en virksomhed kan udføre et hvilket som helst stykke frivilligt arbejde, fx kuvertere for en hjælpeorganisation eller passe en genbrugsbutik drevet af en frivillig organisation. En anden model for CSR, den strategisk integrerede model, er i mindre gad beskrevet. Den strategisk integrerede model er en model, hvor virksomheder vælger en form for CSR, fx frivillighed, som bliver en strategisk integreret del af virksomhedens kerneydelse. Det er i nogen grad beskrevet, hvilken organisering, der understøtter indsatsen: Hvad ligger på virksomhedens bord, hvad ligger på den frivillige organisations bord, når man som virksomhed vil arbejde med Corporate Volunteering. Herunder er det også i nogen grad beskrevet, hvad parterne skal være opmærksomme på i samarbejdet. Vurdering: B Effekt: Skandia har evalueret indsatsen på medarbejderniveau. Evalueringen viste positiv effekt på arbejdsglæde og syn på arbejdsplads. Der foreligger ikke viden om 16

17 effekt på borgerniveau, altså de der har modtaget den frivillige hjælp fra Skandias medarbejdere. Økonomi: Det er ikke beskrevet, hvad indsatsen koster. I stedet er det beskrevet, at det er en forudsætning for succes, at virksomheder indledningsvist fastsætter resurseforbrug. Der findes ikke tilgængelig information om, hvad de faktiske omkostninger ved Corporate Volunteering er. Der er heller ikke tilgængelig information om økonomisk evaluering af indsatsen. Samlet vurdering: C-D 17

18 Indsats: FrivilligBørsen Link: En FrivilligBørs er et kort, koncentreret forløb, hvor frivillige foreninger, virksomheder og offentlige institutioner i systematiseret form sætter ord på ønsker og tilbud til hinanden. På den måde skaber en FrivilligBørs konkrete samarbejdsaftaler, nye netværk og muligheder i lokalsamfundet. Målgruppe: Målgruppen er ikke borgerrettet, idet indsatsen retter sig mod virksomheder, frivillige foreninger og offentlige institutioner. Problemet, der skal løses, er således heller ikke direkte borgerrettet, men handler i stedet om at udveksle lokale resurser optimalt og på den måde løse lokale opgaver og udfordringer. Metode: Der er ingen eksplicit forandringsteori bag, men i de to pilotprojekter i henholdsvis Gladsaxe og Ikast-Brande kommune, som Center for Frivilligt Socialt Arbejde har stået bag, er der en svagt ekspliciteret forandringsteori for hvert af projekterne. På lokalt niveau er det beskrevet, hvilket problem indsatsen stiler mod at løse. Der er tale om matchmaking mellem frivillige foreninger, virksomheder og kommuner. Det er således en metode til at skabe lokalt samarbejde og udnytte lokale resurser. Indsatsen bygger på mange års erfaring fra Holland og Norge. Der synes ikke at ligge teori bag. Der er ikke tale om en indsats, som monitoreres løbende, og der er heller ikke tale om et forløb. Der er tale om ét børsarrangement, som kan gentages så ofte, det synes givtigt, og frem mod hvert arrangement er der en række aktiviteter, som de ansvarlige må varetage. På baggrund af mange års hollandske, nogle års norske og et par danske erfaringer er der vejledninger til etablering og afvikling af FrivilligBørs. Implementering: To danske kommuner, Gladsaxe og Ikast-Brande, har inden for de seneste år gennemført FrivilligBørs og har evalueret deres erfaringer. Der findes ikke tilgængelig information om administrativ organisering, eller forudsætninger eller barrierer for succesfuld implementering. Effekt: Holland har mange års erfaring med FrivilligBørs. Det samme har en kommune i Norge. To danske kommuner har evalueret deres pilotprojekter. Begge evalueringsrapporter er tilgængelige og peger på gode erfaringer i forhold til antallet af indgåede lokale samarbejdsaftaler. Økonomi: Der foreligger ingen viden om resurser eller faktiske omkostninger. Samlet vurdering: C 18

19 Udenlandske erfaringer Tyskland Freiwilliges Soziales Jahr Link: Freiwilliges Soziales Jahr er en frivillighedsordning, som dækker hele Tyskland. Konceptet indebærer, at mennesker i alle aldre kan arbejde i et år på et bosted, institution el. lign. på frivillig basis. Der gives kost og logi samt lommepenge af den ansvarshavende organisation, BFD Bundesfreiwilligesdienst, som også rent organisatorisk står for formidling af de frivillige job, der er spredt ud over ca institutioner. Pt. er ca personer i gang med et frivillighedsår. England I England kendes der flere eksempler på apolitiske organisationer, som på filantropisk grundlag yder indsatser og fungerer som portal for formidling af frivillige job. Organisationerne modtager donationer fra private og fonde og bruger dem på forskellige tilbud til mennesker med handicap. Det forekommer også tydeligt, at nogle af de frivillige jobs dækker områder og opgaver, som i Danmark ligger inden for det offentliges område. Eksempler på dette er forskellige care homes, supportive housing mv. Eksempler på denne type organisationer kunne være: Leonard Chesire, Mencap, Action on Hearing Loss, Royal National Institute og Blindness. 19