Frivillige kompetencer på rette sted

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frivillige kompetencer på rette sted"

Transkript

1 Frivillige kompetencer på rette sted Katalog over metoder til inddragelse af frivillige med særlige kompetencer i supplerende tilbud til mennesker med handicap med fokus på partnerskab mellem den offentlige, den private og den frivillige sektor.

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: Forfatter: Jacob Brønnum og Stine Weiersøe Villadsen Tryk: publikationen er kun elektronisk Udgivet Download eller se sti til rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Digital ISBN:

3 Indhold Baggrund... 4 Opbygning af kataloget... 4 Metodebeskrivelse for udarbejdelse af kataloget... 5 Resultat af litteratursøgning... 5 Interessentseminar... 6 Henvendelse til danske handicaporganisationer... 6 Sammenfatning... 6 Kriterier for deklarering af metoder... 7 Danske erfaringer... 8 Udenlandske erfaringer BILAG 1: De udvalgte deklareringsspørgsmål

4 Baggrund Regeringen lancerede i efteråret 2013 den Handicappolitiske handlingsplan, der skal sætte rammerne for udviklingen af handicapområdet de næste fem-ti år. Handlingsplanen tager blandt andet udgangspunkt i de bærende principper i dansk handicappolitik om inklusion, respekt for forskellighed, selvbestemmelse og lige muligheder, som også er principper i FN s handicapkonvention. I den handicappolitiske handlingsplan er der identificeret seks centrale indsatsområder: Medborgerskab og deltagelse Uddannelse Beskæftigelse Sammenhæng og kvalitet Innovative løsninger, ny teknologi og øget tilgængelighed Mere viden og bedre effekt For hvert indsatsområde i den handicappolitiske handlingsplan er der beskrevet en række tiltag. Under indsatsområdet Medborgerskab og deltagelse indgår projektet Frivillig faglighed, som har til formål at skabe øget deltagelse og inklusion for mennesker med handicap. Dette skal ske ved at udvikle supplerende tilbud og indsatser ved at: - gøre brug af frivilliges særlige professionelle eller private kompetencer og - skabe øget fokus på frivillighed på handicapområdet i private virksomheder CSR (virksomhedernes sociale ansvar). Projektet Frivillig Faglighed er opdelt i to faser. I første fase gennemføres en videns- og erfaringsopsamling over nationale og internationale erfaringer med frivillig faglighed, som sammenfattes i et katalog over metoder. Indeværende katalog afslutter således første fase af projektet. I anden fase af projektet afprøves en eller flere af metoderne i en dansk kontekst. Opbygning af kataloget Kataloget er opbygget med en indledningsvis metodebeskrivelse af videns- og erfaringsopsamlingen. Dernæst beskrives måden, hvorpå de enkelte metoder er deklareret i forhold til forskellige videnstyper. Efter dette deklareres hver enkelt af de metoder, som videns- og erfaringsindsamlingen har fundet og hver metode gives en samlet vurdering på baggrund heraf. 4

5 Metodebeskrivelse for udarbejdelse af kataloget Med henblik på at indsamle eksisterende viden og erfaring om brug af frivillige med særlige kompetencer og om partnerskaber mellem offentlig-privat-frivillig er der foretaget følgende: - Søgning i nationale og internationale databaser - Afholdt interessentseminar - Henvendelse til danske handicaporganisationer I det følgende beskrives resultaterne af vidensindsamlingen. Resultat af litteratursøgning Hvilke begreber er der søgt på? Frivilligt arbejde, frivilligt socialt arbejde, frivillige organisationer, volunteering and disabilities, skills based volunteering, professional volunteering helping/training disabled people. Der er desuden tilføjet en desk research, hvor der er søgt på begreberne inklusion, deltagelse, frivillighed. Hvilke databaser er der søgt i? SocINDEX, Social Sciences Citation Index, Nationalbibliografien samt via relevante institutioner (Center for frivilligt socialt arbejde, SFI, SFI Campbell, KORA, Socialt Udviklingscenter SUS). Søgninger har været suppleret med tværgående websøgninger via søgemaskiner. Desuden svensk og norsk nationalbibliografi. Søgningen har i første omgang begrænset sig til perioden Den supplerende søgning er primært foretaget i Google Scholar og Google og har fokuseret på perioden Antal hits? I alt er ca hits er fremkommet. Relevante referencer Af den samlede søgning er syv referencer trukket ud som relevante. 5

6 Interessentseminar Socialstyrelsen afholdt i april 2014 et offentligt annonceret interessentseminar med deltagere fra frivillighedsorganisationer, kommuner, private selvejende institutioner og erhvervslivet. Interessentseminaret afdækkede en hel del skjulte initiativer mht. frivillig faglighed eller faglig frivillighed om man vil og supplerede den gennemførte databasesøgning med værdifuldt input om status på initiativer i Danmark. Desuden er der afholdt et møde med projektets følgegruppe, hvor repræsentanter fra CSR-fonden, KL, Center for Frivilligt Socialt Arbejde samt Frivilligt Forum også bidrog med viden om initiativer, som har kunnet supplere søgningen. Henvendelse til danske handicaporganisationer Socialstyrelsen har sendt en skriftlig henvendelse til samtlige 32 medlemsorganisationer i Danske Handicaporganisationer for at få indblik i de erfaringer organisationerne har eller kender til og som ikke nødvendigvis er veldokumenterede, endsige velbeskrevne. Sammenfatning Processen omkring vidensindsamlingen har vist, at det er overordentligt svært at finde metoder, som favner projektets formål, dvs. både: - faglig frivilighed i relation til mennesker med handicap, virksomheder med CSR-profiler inden for handicapområdet samt - partnerskaber mellem kommuner, frivillige organisationer og virksomheder. I stedet har der vist sig en række erfaringer med initiativer og metoder, som har favnet dele af projektets to formål. Den samlede vidensindsamlingsproces har således afdækket syv metoder, som er fundet relevante i forhold til projektets fokus og vil på de kommende sider blive deklareret i forhold til metodernes effekt og formodede implementeringsegnethed i en dansk kontekst. Derudover er syv referencer beskrevet på anden vis. To bygger på samme principper som en deklareret metode, fem er omtalt under afsnittet Internationale erfaringer. 6

7 Kriterier for deklarering af metoder Socialstyrelsens Vidensdeklaration af sociale indsatser og metoder (http://www.socialstyrelsen.dk/filer/aeldre/socialstyrelsensvidensdeklaration.pdf/view ) benyttes til at beskrive og vurdere de metoder, der er fundet videns- og erfaringsopsamlingen. Vidensdeklarationen deklarerer på baggrund af en lang række spørgsmål fem videnstyper: Viden om målgruppe Viden om metoden Viden om implementering af den pågældende metode Viden om effekten af den pågældende metode Viden om økonomien ved implementering af metoden. I det følgende deklareres de metoder, som er kommet frem via søgningen. Deklareringen af de enkelte metoder vil ske med udgangspunkt i vidensdeklarationen med de spørgsmål, som er relevante for det frivillige område. (Se bilag 1 for de udvalgte spørgsmål). Alle metoder er blevet forholdt til de samme udvalgte spørgsmål. Herefter er indsatserne blevet tildelt en vurdering på en skala fra A-D, hvor A indikerer stor viden, mens D indikerer ingen eller meget begrænset viden. Slutteligt er metoden givet en samlet vurdering. 7

8 Danske erfaringer 1 Indsats: It-frivillige i sociale tilbud (Socialt Udviklingscenter SUS) Link: IT-frivillige fra lokalsamfundet (pensionister, it-ansatte, studerende mv.) bidrager på sociale tilbud til at forbedre mennesker med funktionsnedsættelsers adgang til social IT og dermed give borgerne øget livskvalitet. Målgruppe: Målgruppen er defineret som mennesker med funktionsnedsættelse, som benytter sociale tilbud som bosteder og dagtilbud. Målet med indsatsen er øget livskvalitet i form af styrket social kontakt og interaktion med andre ved at give målgruppen adgang til social IT, som beskrives som mere end ipad, Skype og facebook. Det er ikke beskrevet, om indsatsen påvirker andre forhold. Vurdering: B Metode: Der er ingen eksplicit forandringsteori for indsatsen. Det er ikke tydeligt, hvilken teoretisk fundament der måtte ligge bag indsatsen, men der er muligvis tale om empowerment og/eller recovery. Det beskrives, at metoden bygger på ideen om omvendt integration, hvor det lokale civilsamfund integreres i kommunens sociale tilbud. Metoden tilstræber øget livskvalitet for borgerne i sociale tilbud gennem større social kontakt og interaktion med andre. Der aftales individuelle mål mellem frivillig og borger/bosted. Metoden bygger på SUS egen aktuelle viden og erfaring. SUS har gennemført projekter i Gribskov og Gentofte kommune og har på baggrund af erfaringerne fra disse udarbejdet en guide til it-frivillige i kommunen. Der er en række redskaber til brug for etablering af it-frivillige i kommunen. Bostedets ledelse evaluerer løbende og gensidigt med de frivillige. Der foregår så vidt vides ingen monitorering på borgerniveau. Der er ikke beskrevet et egentligt forløb målrettet borgeren, idet metoden primært vedrører rekruttering og samarbejde med frivillige. Det er beskrevet, at indsatsen består af besøg fra den it-frivillige 1-2 gange om måneden. Guiden vedrører primært rekruttering af frivillige og opbygning af samarbejde mellem socialt tilbud, frivilligcenter, kommune. Der laves it-aktiviteter den frivillige og borgeren i mellem. Afsættet er borgerens behov og ønsker. Aktiviteter er ikke beskrevet nærmere. Indsatsen foreskriver, at de frivillige skal være IT-kyndige. Ordet kyndige præciseres ikke yderligere. Der opstilles forventninger til de frivillige, og de udvælges efter jobsamtale og matchmaking med konkrete opgaver. Der er i guiden lagt op til at it-virksomheder kan stille medarbejdere til rådighed som del af virksomhedens CSRstrategi. Det anbefales også at der på kommunalt niveau ansættes en projektkoordinator, som 1 ADHD-foreningen har udarbejdet forældretræningsmetoden Kærlighed i kaos inklusiv manual hertil. Metoden baserer sig på frivillige forældretrænere. SFI er i øjeblikket ved at effektevaluere metoden, hvorfor den ikke er beskrevet og vurderet i kataloget her. 8

9 har kompetencer i projekt- og procesledelse. De organisatoriske rammer for indsatsen er relativt velbeskrevne, men på Frivillig/borgerniveau er indsatsens indhold ikke beskrevet konkret. Kerneaktivitet er forankret hos den frivillige og det sociale tilbud. Der er behov for diverse IT-redskaber som computere, ipads, kommunikationsprogrammer mv. Implementering: SUS har gennemført projekter i Gribskov og Gentofte kommune og har på baggrund heraf udarbejdet en trinvis guide til indførelse af it-frivillige i kommuner. Guiden beskriver også en organisationsmæssig samarbejdsmodel med relativt høj detaljeringsgrad, heri beskrives også tværsektorielt samarbejde mellem socialt tilbud, kommune, frivilligcenter, frivillig og eventuel virksomhed. Heri er det også beskrevet, hvilke resurser der bør afsættes på kommunalt niveau. Der foreligger ingen information om forudsætninger eller barrierer for indsatsens succes. Men en kontekstuel forudsætning er lokalmiljøets engagement. Vurdering: B-C Effekt: Der foreligger ingen viden om evaluering eller effektstudier af indsatsen, men da SUS har valgt at udarbejde en guide på baggrund af erfaringer, formodes der at være gode erfaringer også på borgerniveau. Økonomi: Det er beskrevet, hvor mange medarbejderresurser der bør afsættes på kommunalt plan samt, hvor lang tid en etablering og forankring af social it-frivillighed i kommunen forventes at tage. Dette må bero på nogle økonomiske evalueringer i de to gennemførte projekter, men der er ikke tilgængelig information om økonomisk evaluering. Samlet vurdering: B-C 9

10 Indsats: It-frivillige støtter afasiramte Projektet er et samarbejde mellem HjerneSagen og Kommunikationscenteret i Hillerød og samarbejder med it-virksomheden Flexus. Formålet er at etablere et netværk af kompetente og engagerede frivillige, der kan støtte afasiramte i at anvende elektronisk billedbaseret kommunikation, så de afasiramte herigennem kan opnå øgede muligheder for kontakt med omverdenen. Målgruppe: Indsatsen retter sig mod mennesker med afasi. Målet er at øge de afasiramtes muligheder for kontakt med omverdenen gennem anvendelse af billedbaseret kommunikation. Det er ikke eksplicit beskrevet, om indsatsen påvirker andre forhold vedrørende den afasiramtes liv. Vurdering: B Metoden: Der er ingen eksplicit forandringsteori, men implicit antydes højere livskvalitet som resultat af indsats. Indsatsen bygger muligvis på teori om empowerment. Det er tydeligt beskrevet, hvilken effekt der tilstræbes med metoden i form af øget kommunikation med omverdenen. Der foreligger ikke information om, hvorvidt indsatsen bygger på aktuelt bedste viden. Indsatsen foreskriver, at alle nye it-frivillige gennemgår et undervisningsforløb, hvor de får kendskab til, hvad det vil sige at have afasi, samt hvordan man bedst støtter et menneske med afasi. Centralt er også, at de it-frivillige får kendskab til en bred vifte af kompenserende programmer og metoder til at gøre almene programmer mere brugervenlige. Der er ikke beskrevet et egentligt forløb, men indsatsen skal foregå i borgerens eget hjem 2-4 gange pr. måned. Udstrækning af indsatsen kendes ikke. Bestemte aktiviteter er heller ikke beskrevet, men det ligger implicit i indsatsen, at den it-frivillige skal introducere den afasiramte til forskellige billedbaserede kommunikationsprogrammer og platforme. Indsatsen foreskriver også, at alle frivillige rekrutteres på udvalgte universitetsstudier med relevans for området, og at de frivillige skal have kendskab til målgruppen og have evner inden for IT. Selve den borgerrettede indsats er ikke metodisk beskrevet i detaljen, men det er beskrevet, at de frivillige modtager træning i at bruge særlige kommunikationsværktøjer, som understøtter afasiramtes brug af IT. Implementering: HjerneSagen har kørt sit projekt i et par år, og er undervejs med en evaluering af indsatsen. Den administrative organisering af indsatsen er beskrevet, idet Hjernesagen overtager driften af det frivillige tilbud, mens Kommunikationscentret og Flexus er samarbejdspartnere. Metoden beskriver implicit en samarbejdsmodel mellem de tre samfundssektorer: offentligt, privat (CSR), frivilligt. Der foreligger endnu ikke tilgængelig information om forudsætninger og barrierer for succesfuld implementering, men en evalueringsrapport er som nævnt undervejs. 10

11 Effekt: Der er en evaluering af indsatsen undervejs. Der kendes ikke til effektstudier eller lignende. Økonomi: Der foreligger endnu ingen viden om resurser eller faktiske omkostninger. Samlet vurdering: C 11

12 Indsats: Design af relationer (Designskolen Kolding, Vejle Kommune og Socialstyrelsen) Link: Projekt Design af Relationer er et innovations- og samarbejdsprojekt mellem Designskolen Kolding, Vejle Kommune og Socialstyrelsen. Projektet har haft som mål at forbedre mulighederne for, at borgerne kan skabe bæredygtige og meningsfulde relationer. Dette er sket gennem brug af metoder fra designverdenen. Sigtet har været, at borgerne oplever en forbedret eller bevaret livskvalitet samtidig med, at der frigøres personaletimer. Målgruppe: Målgruppen er tydeligt defineret. Projektet er gennemført på Udviklingscenteret Skansebakken, et botilbud for borgere mellem år med vidtrækkende fysiske og psykiske handicaps, og med forskellige behov for indsats. Borgerne har intet eller et meget begrænset verbalt sprog, de har multiple handicaps og meget lav udviklingsalder. Målet med projektet har været at øge borgernes sociale netværk ved at skabe nye relationer lokalt. Selve metoden fokuserer meget på borgerens ønsker og gemte drømme, som man strukturerer hele indsatsen efter. Vurdering: A Metode: Der er udarbejdet en eksplicit forandringsteori for projektet, men den er ikke offentligt tilgængelig. En forandringsteori fremgår implicit af projektbeskrivelsen. Projektet/indsatsen bygger muligvis på empowermentteori. Projektet bygger på relevant faglig praksis og erfaringsgrundlag fra bostedet Skansebakken. Der er en forventning om, at projektet vil skabe øget livskvalitet for Skansebakkens beboere og at beboerne vil få flere relationer til mennesker fra lokalsamfundet, ved at mennesker fra lokalsamfundet på forskellig vis er frivillige på Skansebakken. Der er foretaget en desk research i forhold til aktuel viden på området. Der beskrives ingen kendte redskaber eller procedurer til at understøtte implementeringen, men det faglige personale får dog undervisning i brug af sociale medier. Indsatsen monitoreres løbende og evalueringens opbygning består af en lang række af evalueringsværktøjer: Optællinger, selvevaluering, start-, midtvejs- og slutmåling, kvalitative gruppeinterview, personlige interview, audit. Der er ikke en entydig beskrivelse af de aktiviteter, borgeren deltager i. De er og kan være meget forskelligartede, og lægger meget op til at den frivillige byder ind med det, han/hun mener at kunne byde ind med. Dermed er der heller ikke klare kriterier for, hvilke faglige kompetencer de frivillige skal have i indsatsen. Det er den enkelte frivilliges kompetencer, som bestemmer indsatsens indhold. Indsatsen foreskriver ikke særlige redskaber. Implementering: Indsatsen er ny i dansk kontekst projektet er et udviklingsprojekt, men det er velbeskrevet. Forudsætninger og barrierer for indsatsens succes er ikke beskrevet, men en vigtig kontekstuel forudsætning er lokalmiljøets engagement. Lokalmiljøet er uundværligt i indsatsen og samarbejdet med lokalmiljøet er derfor også klart beskrevet. Effekt: Vejle Kommune og Socialstyrelsen har sammen udarbejdet en evalueringsrapport (februar 2014). Evalueringsrapporten underbygger en positiv 12

13 effekt på borgerniveau. Borgerne opbygger flere relationer og får øget livskvalitet. Det er imidlertid ikke muligt at fastslå om de positive resultater er resultater af indsatsens karakter eller af det, at der bliver gjort en ekstra indsats. Der foreligger ikke information om eventuelle positive eller negative sideeffekter ved indsatsen. Vurdering: B Økonomi: Det er til dels undersøgt, hvilke resurser indsatsen kræver. Hvad angår de faktiske omkostninger, er det ikke undersøgt i kroner og ører, men de ansattes timeforbrug blev monitoreret under projektet, og her var resultaterne lidt tvetydige. Noget kunne tyde på at den ansattes tid med den enkelte borger kan nedbringes, men resultaterne er ikke samstemmende. Samlet vurdering: B-C 13

14 Indsats: Fritidsguide (Socialstyrelsen) 2 Link: Fritidsguider er en metode til inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv. I tillæg forventes, at målgruppen opnår et større socialt netværk og øget selvværd. Målgruppe: Mennesker med handicap. Vurdering: B Metode: Fritidsguide er en trinvis model, som på sin vis kan ses som en eksplicit forandringsteori. Dele af forandringsteorien synes mere implicit. Sidste trin i modellen er identisk med metodens formål, nemlig inklusion. Metoden er udviklet i Norge og har sit teoretiske fundament knyttet til teorier om normalisering og empowerment. Målet med metoden er, at deltagere i løbet af en begrænset periode bliver inkluderet i selvvalgte kultur- og fritidsorganisationer. Fritid med bistand (den norske metode bag den danske FritidsGuide) er den eneste kendte metode, som synliggør, hvordan man systematisk kan arbejde for at støtte individer i deres inkluderingsproces. Der er ikke kendte redskaber og procedurer til at understøtte metodeintegritet i implementeringen, men forskellige roller i forløbet er beskrevet. Metoden foreskriver, at fritidsguiden følger borgeren indtil fuld inklusion er nået. Eller til det er konstateret, at der ikke bliver tale om inklusion alligevel. På den måde er monitorering fast integreret i indsatsen. Indsatsens forløb er beskrevet i en trinvis model, hvor fritidsguiden er forpligtet til minimum ½ år med jævnlige møder og deltagelse i aktivitet. På baggrund af diverse erfaringer vurderes det, at fritidsguiderne har brugt 28 timer på et inklusionsforløb fra den første kontakt og til borgeren er inkluderet i foreningen. Der er ikke krav til fritidsguidens faglige kompetencer, men det er beskrevet, at fritidsguiden uddannes, men ikke hvorledes. (På den norske hjemmeside er forskellige roller beskrevet og nogle af disse er professionelle, fx sagsbehandler.) Fritidsguiden er ansvarlig for kerneaktiviteten. Socialstyrelsen har udgivet magasinet Fritidsguider, hvori der er en række case-beskrivelser med de fire kommuner, der har afprøvet modellen. Gennem disse cases videregives erfaringer omkring organisering. Metoden foreskriver brug af nogle bestemte redskaber ved forskellige trin i metoden. Disse redskaber er tilgængelige. Desuden er der en folder målrettet borgeren. Vurdering: B Implementering: Socialstyrelsen har afprøvet metoden sammen med Esbjerg, Vejle, Sorø og Københavns kommune. Det ligger delvist i Fritidsguidens rollebeskrivelse qua kontakten til foreninger, udpegning af kontaktperson i forening mv., hvilke forudsætninger der skal være til stede for at indsatsen bliver en succes. Metoden er ikke afhængig af, at borgeren modtager andre parallelle ydelser. Til gengæld er indsatsen afhængig af andre aktører, idet metoden netop handler om inklusion i lokalmiljøet og foreningernes åbenhed og aktive engagement heri. Vurdering: B 2 I afprøvningen af metoden var der tale om ansatte (typisk på botilbud), der som en del af deres arbejde frivilligt kunne melde sig som Fritidsguide i projektperioden. Fritidsguiderne var således ikke frivillige i traditionel forstand. 14

15 Effekt: Der foreligger et projekt med ti danske kommuner. Projektet viste lovende resultater i forhold til metodens mål om at skabe mere inklusion for målgruppen. Metoden stammer fra Norge, hvor der også er lovende erfaringer. Der er ikke beskrevet eventuelle positive eller negative sideeffekter af indsatsen. Økonomi: Hvad angår resurser, er der oplysninger om medarbejdertid svarende til fritidsguidens tid på ét forløb. Ud over dette foreligger der ikke oplysninger om faktiske omkostninger, økonomiske evalueringer eller lignende. Samlet vurdering: B Foreningsguide Metoden Foreningsguider synes at være inspireret af samme model som den norske Fritid med bistand, men med særlig fokus på børn og unge med anden etnisk baggrund. Foreningsguiderne er organiseret under Dansk Flygtningehjælp. Foreningsguiderne er voksne frivillige, der gennem skoler, beboerrådgivere, frivillige og andre skaber kontakt med etniske minoritetsbørn og hjælper dem i gang med en fritidsaktivitet. Foreningsguiderne er organiseret i netværk af frivillige, hvor nogle guider børn, og andre varetager de administrative opgaver. Frivillignet kan etablere en gruppe af foreningsguider i et område. Frivillignet etablerer gruppen, rekrutterer frivillige og varetager den løbende dialog med gruppen. Kommunen dækker til gengæld foreningsguidernes udgifter og stiller lokaler til rådighed. Der er ikke umiddelbart tilgængelig information om effekt og økonomi. Sammenslutningen af Unge med Handicap, SUMH, har netop igangsat et initiativ efter metoden Foreningsguide. 15

16 Indsats: Ideer til livet Drejebog til Corporate Volunteering (Skandia) Link: /Social-engagement-CSR/ Skandia har på baggrund af egne erfaringer udarbejdet en drejebog for etablering og implementering af corporate volunteering. Fokus er på virksomhedens medarbejdere og ikke på de borgere, som den frivillige indsats er rettet mod. Målgruppe: Der er ikke beskrevet en målgruppe for indsatsen. Metoden: Der foreligger ikke en eksplicit forandringsteori, men implicit ligger i drejebogen for Corporate Volunteering, at man gør en forskel for borgerne og for medarbejderne i form af øget arbejdsglæde. Der lægges på projektniveau/enkeltniveau op til formulering af målsætning og succeskriterier i samarbejdet mellem virksomhed og hjælpeorganisation/ngo. Hvis virksomheden vælger en strategisk integreret model, må det formodes, at der udarbejdes forandringsteori. Det er ikke tydeligt, hvilken effekt man ønsker, kun at man ønsker at gøre en forskel. Modellen er rettet mod virksomheder og medarbejdere, og ikke de borgere, som modtager den frivillige hjælp. Indsatsen er ikke eksplicit formuleret på aktuelt bedste viden, der synes ikke at være særlige redskaber, som skal anvendes i indsatsen, og løbende monitorering beskrives heller ikke. Da der er tale om en drejebog, som er rettet mod virksomheder, der ønsker at komme i gang med Corporate Volunteering, er det trinvist beskrevet, hvordan man kommer i gang, hvad man gør undervejs, og at der bør evalueres. Aktiviteter på borgerniveau er ikke beskrevet, fordi indsatsen ikke er centreret om borgeren, men om virksomhed og medarbejder. Indsatsen foreskriver ikke særlig faglighed blandt medarbejderne. Det er muligt at bidrage med sine særlige faglige kompetencer, men også at udføre frivilligt arbejde uden skelen til kompetencer/kerneydelse. Implementering: Corporate Volunteering som model for CSR er i Skandias drejebog delvist velbeskrevet. Corporate Volunteering som model for CSR er i Skandias drejebog bedst beskrevet i forhold til modellen Add on, hvor medarbejderne i en virksomhed kan udføre et hvilket som helst stykke frivilligt arbejde, fx kuvertere for en hjælpeorganisation eller passe en genbrugsbutik drevet af en frivillig organisation. En anden model for CSR, den strategisk integrerede model, er i mindre gad beskrevet. Den strategisk integrerede model er en model, hvor virksomheder vælger en form for CSR, fx frivillighed, som bliver en strategisk integreret del af virksomhedens kerneydelse. Det er i nogen grad beskrevet, hvilken organisering, der understøtter indsatsen: Hvad ligger på virksomhedens bord, hvad ligger på den frivillige organisations bord, når man som virksomhed vil arbejde med Corporate Volunteering. Herunder er det også i nogen grad beskrevet, hvad parterne skal være opmærksomme på i samarbejdet. Vurdering: B Effekt: Skandia har evalueret indsatsen på medarbejderniveau. Evalueringen viste positiv effekt på arbejdsglæde og syn på arbejdsplads. Der foreligger ikke viden om 16

17 effekt på borgerniveau, altså de der har modtaget den frivillige hjælp fra Skandias medarbejdere. Økonomi: Det er ikke beskrevet, hvad indsatsen koster. I stedet er det beskrevet, at det er en forudsætning for succes, at virksomheder indledningsvist fastsætter resurseforbrug. Der findes ikke tilgængelig information om, hvad de faktiske omkostninger ved Corporate Volunteering er. Der er heller ikke tilgængelig information om økonomisk evaluering af indsatsen. Samlet vurdering: C-D 17

18 Indsats: FrivilligBørsen Link: En FrivilligBørs er et kort, koncentreret forløb, hvor frivillige foreninger, virksomheder og offentlige institutioner i systematiseret form sætter ord på ønsker og tilbud til hinanden. På den måde skaber en FrivilligBørs konkrete samarbejdsaftaler, nye netværk og muligheder i lokalsamfundet. Målgruppe: Målgruppen er ikke borgerrettet, idet indsatsen retter sig mod virksomheder, frivillige foreninger og offentlige institutioner. Problemet, der skal løses, er således heller ikke direkte borgerrettet, men handler i stedet om at udveksle lokale resurser optimalt og på den måde løse lokale opgaver og udfordringer. Metode: Der er ingen eksplicit forandringsteori bag, men i de to pilotprojekter i henholdsvis Gladsaxe og Ikast-Brande kommune, som Center for Frivilligt Socialt Arbejde har stået bag, er der en svagt ekspliciteret forandringsteori for hvert af projekterne. På lokalt niveau er det beskrevet, hvilket problem indsatsen stiler mod at løse. Der er tale om matchmaking mellem frivillige foreninger, virksomheder og kommuner. Det er således en metode til at skabe lokalt samarbejde og udnytte lokale resurser. Indsatsen bygger på mange års erfaring fra Holland og Norge. Der synes ikke at ligge teori bag. Der er ikke tale om en indsats, som monitoreres løbende, og der er heller ikke tale om et forløb. Der er tale om ét børsarrangement, som kan gentages så ofte, det synes givtigt, og frem mod hvert arrangement er der en række aktiviteter, som de ansvarlige må varetage. På baggrund af mange års hollandske, nogle års norske og et par danske erfaringer er der vejledninger til etablering og afvikling af FrivilligBørs. Implementering: To danske kommuner, Gladsaxe og Ikast-Brande, har inden for de seneste år gennemført FrivilligBørs og har evalueret deres erfaringer. Der findes ikke tilgængelig information om administrativ organisering, eller forudsætninger eller barrierer for succesfuld implementering. Effekt: Holland har mange års erfaring med FrivilligBørs. Det samme har en kommune i Norge. To danske kommuner har evalueret deres pilotprojekter. Begge evalueringsrapporter er tilgængelige og peger på gode erfaringer i forhold til antallet af indgåede lokale samarbejdsaftaler. Økonomi: Der foreligger ingen viden om resurser eller faktiske omkostninger. Samlet vurdering: C 18

19 Udenlandske erfaringer Tyskland Freiwilliges Soziales Jahr Link: Freiwilliges Soziales Jahr er en frivillighedsordning, som dækker hele Tyskland. Konceptet indebærer, at mennesker i alle aldre kan arbejde i et år på et bosted, institution el. lign. på frivillig basis. Der gives kost og logi samt lommepenge af den ansvarshavende organisation, BFD Bundesfreiwilligesdienst, som også rent organisatorisk står for formidling af de frivillige job, der er spredt ud over ca institutioner. Pt. er ca personer i gang med et frivillighedsår. England I England kendes der flere eksempler på apolitiske organisationer, som på filantropisk grundlag yder indsatser og fungerer som portal for formidling af frivillige job. Organisationerne modtager donationer fra private og fonde og bruger dem på forskellige tilbud til mennesker med handicap. Det forekommer også tydeligt, at nogle af de frivillige jobs dækker områder og opgaver, som i Danmark ligger inden for det offentliges område. Eksempler på dette er forskellige care homes, supportive housing mv. Eksempler på denne type organisationer kunne være: Leonard Chesire, Mencap, Action on Hearing Loss, Royal National Institute og Blindness. 19

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN IT-frivillige giver værdi til borgere med funktionsnedsættelser Og borgere med funktionsnedsættelse giver værdi til IT-frivillige IT-frivillighed i samskabelse mellem civilsamfund,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER INDLEDNING Dette ekstramateriale supplerer udgivelsen Guide: IT-frivillige i Kommunen af Socialt Udviklingscenter SUS. Ekstramaterialet indeholder

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Ansøgning: Modelprojekt for indførelse af IKT på bosteder

Ansøgning: Modelprojekt for indførelse af IKT på bosteder Ansøgning: Modelprojekt for indførelse af IKT på bosteder 1. Projektet titel og indhold: Kommunikationsteknologier til understøttelse af kommunikative og kognitive færdigheder hos voksne udviklingshæmmede

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Information til frivillige. IT- frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af sociale netværk og samfundsmæssig tilknytning

Information til frivillige. IT- frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af sociale netværk og samfundsmæssig tilknytning Information til frivillige IT- frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af sociale netværk og samfundsmæssig tilknytning 1 Dette er en informationsfolder til dig, der er frivillig i frivillignetværket

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

GUIDE: SOCIAL IT I KOMMUNEN. Til gavn for mennesker med funktionsnedsættelser

GUIDE: SOCIAL IT I KOMMUNEN. Til gavn for mennesker med funktionsnedsættelser GUIDE: SOCIAL IT I KOMMUNEN Til gavn for mennesker med funktionsnedsættelser KOLOFON Tekst Socialt Udviklingscenter SUS Layout ArtRebels Foto Das Büro Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade 13

Læs mere

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Formålet med ForeningsMentorer i Aarhus er at hjælpe børn og unge mellem 11-14 år i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. ForeningsMentorer i Aarhus

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Information til afasiramte. IT-frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af sociale netværk og samfundsmæssig tilknytning

Information til afasiramte. IT-frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af sociale netværk og samfundsmæssig tilknytning Information til afasiramte IT-frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af sociale netværk og samfundsmæssig tilknytning 1 Dette er en informationsfolder til dig, der er afasiramt og deltager i projekt

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

LØS Landsforeningen af Økosamfund

LØS Landsforeningen af Økosamfund LØS Landsforeningen af Økosamfund Social innovation som redskab for inklusion Niels Aagaard, specialkonsulent Eksklusionens omfang De sidste 25 år har mere end 25% af alle i den arbejdsdygtige alder (16-64

Læs mere

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Den 18. september inviterede borgmester Hans Toft og Handicaprådet til borgermøde på Gentofte Rådhus, hvor temaet var evalueringen

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 Indhold 1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 3.1 Alle medborgeres resurser skal have mulighed for at blive brugt gennem et aktivt medborgerskab... 6 3.2 Fremtidens

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

Regnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Psykiatri og handicap. Korr. budget. Øvrige udvalgsrammer 139.803 149.375 148.008-1.

Regnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Psykiatri og handicap. Korr. budget. Øvrige udvalgsrammer 139.803 149.375 148.008-1. Resultat på drift Psykiatri og Handicap (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: Note Opr. Budget Korr. Regnskab 2014 Mer-/mindre forbrug (i f.t. korr. ) 145.595 150.698 146.029-4.669 Budgetramme 1 1 149.535

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

Årsrapport for Dagtilbuddet. Hviddalen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen

Årsrapport for Dagtilbuddet. Hviddalen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Dagtilbuddet 1. januar 2015 Hviddalen Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Dagtilbuddet Hviddalen Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

JOBPROFIL. Vicedirektør Den Sociale Virksomhed

JOBPROFIL. Vicedirektør Den Sociale Virksomhed JOBPROFIL Vicedirektør Den Sociale Virksomhed 1. Indledning Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en vicedirektør. Jobprofilen

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

Udbredelse af Hjemløsestrategien

Udbredelse af Hjemløsestrategien Udbredelse af Hjemløsestrategien Opstartsseminar den 13. november 2014 Randers Kommune Hjemløsestrategien 2014-2017 i Randers Består af to projekter: Projektet; Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien.

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds handleplan for 2009/2010 præsenterer de strategiske målsætninger og indsatsområder, som FcH vil prioritere i 2010. Handleplanen

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Netværk for Yngre Planlæggere 28. februar 2005 Invitation til kursus i Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Vil du være med til at sætte nye standarder for planlægning i Danmark og eksperimentere

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT

Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT Hvem er Foreningen Nydansker? Medlemsorganisation (NGO) med ca. 130

Læs mere

Bæredygtig inklusion gennem community dannelse

Bæredygtig inklusion gennem community dannelse Bæredygtig inklusion gennem community dannelse Ikke blot individorienteret inklusion gennem egen bolig, aktivering og kontaktperson Ikke blot integration i et lukket institutionsmiljø Inklusion af unge

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

AM 2010 Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Seniorkonsulent Nis Kjær

AM 2010 Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Seniorkonsulent Nis Kjær Workshop om: Social kapital fra teori til handling AM 2010 Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Seniorkonsulent Nis Kjær Oplægsholdere: Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Tlf. : 63751590 Mail: svn@odense.dk

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Nordisk Forum. Invitation til konference: Værdifuld mangfoldighed Tirsdag den 2. november kl. 8.30 18.00

Nordisk Forum. Invitation til konference: Værdifuld mangfoldighed Tirsdag den 2. november kl. 8.30 18.00 Nordisk Forum Invitation til konference: Værdifuld mangfoldighed Tirsdag den 2. november kl. 8.30 18.00 Nordisk Forum for mangfoldighed og værdiskabelse Tre ledende aktører i Norge, Sverige og Danmark

Læs mere