Frivillige kompetencer på rette sted

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frivillige kompetencer på rette sted"

Transkript

1 Frivillige kompetencer på rette sted Katalog over metoder til inddragelse af frivillige med særlige kompetencer i supplerende tilbud til mennesker med handicap med fokus på partnerskab mellem den offentlige, den private og den frivillige sektor.

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: Forfatter: Jacob Brønnum og Stine Weiersøe Villadsen Tryk: publikationen er kun elektronisk Udgivet Download eller se sti til rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Digital ISBN:

3 Indhold Baggrund... 4 Opbygning af kataloget... 4 Metodebeskrivelse for udarbejdelse af kataloget... 5 Resultat af litteratursøgning... 5 Interessentseminar... 6 Henvendelse til danske handicaporganisationer... 6 Sammenfatning... 6 Kriterier for deklarering af metoder... 7 Danske erfaringer... 8 Udenlandske erfaringer BILAG 1: De udvalgte deklareringsspørgsmål

4 Baggrund Regeringen lancerede i efteråret 2013 den Handicappolitiske handlingsplan, der skal sætte rammerne for udviklingen af handicapområdet de næste fem-ti år. Handlingsplanen tager blandt andet udgangspunkt i de bærende principper i dansk handicappolitik om inklusion, respekt for forskellighed, selvbestemmelse og lige muligheder, som også er principper i FN s handicapkonvention. I den handicappolitiske handlingsplan er der identificeret seks centrale indsatsområder: Medborgerskab og deltagelse Uddannelse Beskæftigelse Sammenhæng og kvalitet Innovative løsninger, ny teknologi og øget tilgængelighed Mere viden og bedre effekt For hvert indsatsområde i den handicappolitiske handlingsplan er der beskrevet en række tiltag. Under indsatsområdet Medborgerskab og deltagelse indgår projektet Frivillig faglighed, som har til formål at skabe øget deltagelse og inklusion for mennesker med handicap. Dette skal ske ved at udvikle supplerende tilbud og indsatser ved at: - gøre brug af frivilliges særlige professionelle eller private kompetencer og - skabe øget fokus på frivillighed på handicapområdet i private virksomheder CSR (virksomhedernes sociale ansvar). Projektet Frivillig Faglighed er opdelt i to faser. I første fase gennemføres en videns- og erfaringsopsamling over nationale og internationale erfaringer med frivillig faglighed, som sammenfattes i et katalog over metoder. Indeværende katalog afslutter således første fase af projektet. I anden fase af projektet afprøves en eller flere af metoderne i en dansk kontekst. Opbygning af kataloget Kataloget er opbygget med en indledningsvis metodebeskrivelse af videns- og erfaringsopsamlingen. Dernæst beskrives måden, hvorpå de enkelte metoder er deklareret i forhold til forskellige videnstyper. Efter dette deklareres hver enkelt af de metoder, som videns- og erfaringsindsamlingen har fundet og hver metode gives en samlet vurdering på baggrund heraf. 4

5 Metodebeskrivelse for udarbejdelse af kataloget Med henblik på at indsamle eksisterende viden og erfaring om brug af frivillige med særlige kompetencer og om partnerskaber mellem offentlig-privat-frivillig er der foretaget følgende: - Søgning i nationale og internationale databaser - Afholdt interessentseminar - Henvendelse til danske handicaporganisationer I det følgende beskrives resultaterne af vidensindsamlingen. Resultat af litteratursøgning Hvilke begreber er der søgt på? Frivilligt arbejde, frivilligt socialt arbejde, frivillige organisationer, volunteering and disabilities, skills based volunteering, professional volunteering helping/training disabled people. Der er desuden tilføjet en desk research, hvor der er søgt på begreberne inklusion, deltagelse, frivillighed. Hvilke databaser er der søgt i? SocINDEX, Social Sciences Citation Index, Nationalbibliografien samt via relevante institutioner (Center for frivilligt socialt arbejde, SFI, SFI Campbell, KORA, Socialt Udviklingscenter SUS). Søgninger har været suppleret med tværgående websøgninger via søgemaskiner. Desuden svensk og norsk nationalbibliografi. Søgningen har i første omgang begrænset sig til perioden Den supplerende søgning er primært foretaget i Google Scholar og Google og har fokuseret på perioden Antal hits? I alt er ca hits er fremkommet. Relevante referencer Af den samlede søgning er syv referencer trukket ud som relevante. 5

6 Interessentseminar Socialstyrelsen afholdt i april 2014 et offentligt annonceret interessentseminar med deltagere fra frivillighedsorganisationer, kommuner, private selvejende institutioner og erhvervslivet. Interessentseminaret afdækkede en hel del skjulte initiativer mht. frivillig faglighed eller faglig frivillighed om man vil og supplerede den gennemførte databasesøgning med værdifuldt input om status på initiativer i Danmark. Desuden er der afholdt et møde med projektets følgegruppe, hvor repræsentanter fra CSR-fonden, KL, Center for Frivilligt Socialt Arbejde samt Frivilligt Forum også bidrog med viden om initiativer, som har kunnet supplere søgningen. Henvendelse til danske handicaporganisationer Socialstyrelsen har sendt en skriftlig henvendelse til samtlige 32 medlemsorganisationer i Danske Handicaporganisationer for at få indblik i de erfaringer organisationerne har eller kender til og som ikke nødvendigvis er veldokumenterede, endsige velbeskrevne. Sammenfatning Processen omkring vidensindsamlingen har vist, at det er overordentligt svært at finde metoder, som favner projektets formål, dvs. både: - faglig frivilighed i relation til mennesker med handicap, virksomheder med CSR-profiler inden for handicapområdet samt - partnerskaber mellem kommuner, frivillige organisationer og virksomheder. I stedet har der vist sig en række erfaringer med initiativer og metoder, som har favnet dele af projektets to formål. Den samlede vidensindsamlingsproces har således afdækket syv metoder, som er fundet relevante i forhold til projektets fokus og vil på de kommende sider blive deklareret i forhold til metodernes effekt og formodede implementeringsegnethed i en dansk kontekst. Derudover er syv referencer beskrevet på anden vis. To bygger på samme principper som en deklareret metode, fem er omtalt under afsnittet Internationale erfaringer. 6

7 Kriterier for deklarering af metoder Socialstyrelsens Vidensdeklaration af sociale indsatser og metoder (http://www.socialstyrelsen.dk/filer/aeldre/socialstyrelsensvidensdeklaration.pdf/view ) benyttes til at beskrive og vurdere de metoder, der er fundet videns- og erfaringsopsamlingen. Vidensdeklarationen deklarerer på baggrund af en lang række spørgsmål fem videnstyper: Viden om målgruppe Viden om metoden Viden om implementering af den pågældende metode Viden om effekten af den pågældende metode Viden om økonomien ved implementering af metoden. I det følgende deklareres de metoder, som er kommet frem via søgningen. Deklareringen af de enkelte metoder vil ske med udgangspunkt i vidensdeklarationen med de spørgsmål, som er relevante for det frivillige område. (Se bilag 1 for de udvalgte spørgsmål). Alle metoder er blevet forholdt til de samme udvalgte spørgsmål. Herefter er indsatserne blevet tildelt en vurdering på en skala fra A-D, hvor A indikerer stor viden, mens D indikerer ingen eller meget begrænset viden. Slutteligt er metoden givet en samlet vurdering. 7

8 Danske erfaringer 1 Indsats: It-frivillige i sociale tilbud (Socialt Udviklingscenter SUS) Link: IT-frivillige fra lokalsamfundet (pensionister, it-ansatte, studerende mv.) bidrager på sociale tilbud til at forbedre mennesker med funktionsnedsættelsers adgang til social IT og dermed give borgerne øget livskvalitet. Målgruppe: Målgruppen er defineret som mennesker med funktionsnedsættelse, som benytter sociale tilbud som bosteder og dagtilbud. Målet med indsatsen er øget livskvalitet i form af styrket social kontakt og interaktion med andre ved at give målgruppen adgang til social IT, som beskrives som mere end ipad, Skype og facebook. Det er ikke beskrevet, om indsatsen påvirker andre forhold. Vurdering: B Metode: Der er ingen eksplicit forandringsteori for indsatsen. Det er ikke tydeligt, hvilken teoretisk fundament der måtte ligge bag indsatsen, men der er muligvis tale om empowerment og/eller recovery. Det beskrives, at metoden bygger på ideen om omvendt integration, hvor det lokale civilsamfund integreres i kommunens sociale tilbud. Metoden tilstræber øget livskvalitet for borgerne i sociale tilbud gennem større social kontakt og interaktion med andre. Der aftales individuelle mål mellem frivillig og borger/bosted. Metoden bygger på SUS egen aktuelle viden og erfaring. SUS har gennemført projekter i Gribskov og Gentofte kommune og har på baggrund af erfaringerne fra disse udarbejdet en guide til it-frivillige i kommunen. Der er en række redskaber til brug for etablering af it-frivillige i kommunen. Bostedets ledelse evaluerer løbende og gensidigt med de frivillige. Der foregår så vidt vides ingen monitorering på borgerniveau. Der er ikke beskrevet et egentligt forløb målrettet borgeren, idet metoden primært vedrører rekruttering og samarbejde med frivillige. Det er beskrevet, at indsatsen består af besøg fra den it-frivillige 1-2 gange om måneden. Guiden vedrører primært rekruttering af frivillige og opbygning af samarbejde mellem socialt tilbud, frivilligcenter, kommune. Der laves it-aktiviteter den frivillige og borgeren i mellem. Afsættet er borgerens behov og ønsker. Aktiviteter er ikke beskrevet nærmere. Indsatsen foreskriver, at de frivillige skal være IT-kyndige. Ordet kyndige præciseres ikke yderligere. Der opstilles forventninger til de frivillige, og de udvælges efter jobsamtale og matchmaking med konkrete opgaver. Der er i guiden lagt op til at it-virksomheder kan stille medarbejdere til rådighed som del af virksomhedens CSRstrategi. Det anbefales også at der på kommunalt niveau ansættes en projektkoordinator, som 1 ADHD-foreningen har udarbejdet forældretræningsmetoden Kærlighed i kaos inklusiv manual hertil. Metoden baserer sig på frivillige forældretrænere. SFI er i øjeblikket ved at effektevaluere metoden, hvorfor den ikke er beskrevet og vurderet i kataloget her. 8

9 har kompetencer i projekt- og procesledelse. De organisatoriske rammer for indsatsen er relativt velbeskrevne, men på Frivillig/borgerniveau er indsatsens indhold ikke beskrevet konkret. Kerneaktivitet er forankret hos den frivillige og det sociale tilbud. Der er behov for diverse IT-redskaber som computere, ipads, kommunikationsprogrammer mv. Implementering: SUS har gennemført projekter i Gribskov og Gentofte kommune og har på baggrund heraf udarbejdet en trinvis guide til indførelse af it-frivillige i kommuner. Guiden beskriver også en organisationsmæssig samarbejdsmodel med relativt høj detaljeringsgrad, heri beskrives også tværsektorielt samarbejde mellem socialt tilbud, kommune, frivilligcenter, frivillig og eventuel virksomhed. Heri er det også beskrevet, hvilke resurser der bør afsættes på kommunalt niveau. Der foreligger ingen information om forudsætninger eller barrierer for indsatsens succes. Men en kontekstuel forudsætning er lokalmiljøets engagement. Vurdering: B-C Effekt: Der foreligger ingen viden om evaluering eller effektstudier af indsatsen, men da SUS har valgt at udarbejde en guide på baggrund af erfaringer, formodes der at være gode erfaringer også på borgerniveau. Økonomi: Det er beskrevet, hvor mange medarbejderresurser der bør afsættes på kommunalt plan samt, hvor lang tid en etablering og forankring af social it-frivillighed i kommunen forventes at tage. Dette må bero på nogle økonomiske evalueringer i de to gennemførte projekter, men der er ikke tilgængelig information om økonomisk evaluering. Samlet vurdering: B-C 9

10 Indsats: It-frivillige støtter afasiramte Projektet er et samarbejde mellem HjerneSagen og Kommunikationscenteret i Hillerød og samarbejder med it-virksomheden Flexus. Formålet er at etablere et netværk af kompetente og engagerede frivillige, der kan støtte afasiramte i at anvende elektronisk billedbaseret kommunikation, så de afasiramte herigennem kan opnå øgede muligheder for kontakt med omverdenen. Målgruppe: Indsatsen retter sig mod mennesker med afasi. Målet er at øge de afasiramtes muligheder for kontakt med omverdenen gennem anvendelse af billedbaseret kommunikation. Det er ikke eksplicit beskrevet, om indsatsen påvirker andre forhold vedrørende den afasiramtes liv. Vurdering: B Metoden: Der er ingen eksplicit forandringsteori, men implicit antydes højere livskvalitet som resultat af indsats. Indsatsen bygger muligvis på teori om empowerment. Det er tydeligt beskrevet, hvilken effekt der tilstræbes med metoden i form af øget kommunikation med omverdenen. Der foreligger ikke information om, hvorvidt indsatsen bygger på aktuelt bedste viden. Indsatsen foreskriver, at alle nye it-frivillige gennemgår et undervisningsforløb, hvor de får kendskab til, hvad det vil sige at have afasi, samt hvordan man bedst støtter et menneske med afasi. Centralt er også, at de it-frivillige får kendskab til en bred vifte af kompenserende programmer og metoder til at gøre almene programmer mere brugervenlige. Der er ikke beskrevet et egentligt forløb, men indsatsen skal foregå i borgerens eget hjem 2-4 gange pr. måned. Udstrækning af indsatsen kendes ikke. Bestemte aktiviteter er heller ikke beskrevet, men det ligger implicit i indsatsen, at den it-frivillige skal introducere den afasiramte til forskellige billedbaserede kommunikationsprogrammer og platforme. Indsatsen foreskriver også, at alle frivillige rekrutteres på udvalgte universitetsstudier med relevans for området, og at de frivillige skal have kendskab til målgruppen og have evner inden for IT. Selve den borgerrettede indsats er ikke metodisk beskrevet i detaljen, men det er beskrevet, at de frivillige modtager træning i at bruge særlige kommunikationsværktøjer, som understøtter afasiramtes brug af IT. Implementering: HjerneSagen har kørt sit projekt i et par år, og er undervejs med en evaluering af indsatsen. Den administrative organisering af indsatsen er beskrevet, idet Hjernesagen overtager driften af det frivillige tilbud, mens Kommunikationscentret og Flexus er samarbejdspartnere. Metoden beskriver implicit en samarbejdsmodel mellem de tre samfundssektorer: offentligt, privat (CSR), frivilligt. Der foreligger endnu ikke tilgængelig information om forudsætninger og barrierer for succesfuld implementering, men en evalueringsrapport er som nævnt undervejs. 10

11 Effekt: Der er en evaluering af indsatsen undervejs. Der kendes ikke til effektstudier eller lignende. Økonomi: Der foreligger endnu ingen viden om resurser eller faktiske omkostninger. Samlet vurdering: C 11

12 Indsats: Design af relationer (Designskolen Kolding, Vejle Kommune og Socialstyrelsen) Link: Projekt Design af Relationer er et innovations- og samarbejdsprojekt mellem Designskolen Kolding, Vejle Kommune og Socialstyrelsen. Projektet har haft som mål at forbedre mulighederne for, at borgerne kan skabe bæredygtige og meningsfulde relationer. Dette er sket gennem brug af metoder fra designverdenen. Sigtet har været, at borgerne oplever en forbedret eller bevaret livskvalitet samtidig med, at der frigøres personaletimer. Målgruppe: Målgruppen er tydeligt defineret. Projektet er gennemført på Udviklingscenteret Skansebakken, et botilbud for borgere mellem år med vidtrækkende fysiske og psykiske handicaps, og med forskellige behov for indsats. Borgerne har intet eller et meget begrænset verbalt sprog, de har multiple handicaps og meget lav udviklingsalder. Målet med projektet har været at øge borgernes sociale netværk ved at skabe nye relationer lokalt. Selve metoden fokuserer meget på borgerens ønsker og gemte drømme, som man strukturerer hele indsatsen efter. Vurdering: A Metode: Der er udarbejdet en eksplicit forandringsteori for projektet, men den er ikke offentligt tilgængelig. En forandringsteori fremgår implicit af projektbeskrivelsen. Projektet/indsatsen bygger muligvis på empowermentteori. Projektet bygger på relevant faglig praksis og erfaringsgrundlag fra bostedet Skansebakken. Der er en forventning om, at projektet vil skabe øget livskvalitet for Skansebakkens beboere og at beboerne vil få flere relationer til mennesker fra lokalsamfundet, ved at mennesker fra lokalsamfundet på forskellig vis er frivillige på Skansebakken. Der er foretaget en desk research i forhold til aktuel viden på området. Der beskrives ingen kendte redskaber eller procedurer til at understøtte implementeringen, men det faglige personale får dog undervisning i brug af sociale medier. Indsatsen monitoreres løbende og evalueringens opbygning består af en lang række af evalueringsværktøjer: Optællinger, selvevaluering, start-, midtvejs- og slutmåling, kvalitative gruppeinterview, personlige interview, audit. Der er ikke en entydig beskrivelse af de aktiviteter, borgeren deltager i. De er og kan være meget forskelligartede, og lægger meget op til at den frivillige byder ind med det, han/hun mener at kunne byde ind med. Dermed er der heller ikke klare kriterier for, hvilke faglige kompetencer de frivillige skal have i indsatsen. Det er den enkelte frivilliges kompetencer, som bestemmer indsatsens indhold. Indsatsen foreskriver ikke særlige redskaber. Implementering: Indsatsen er ny i dansk kontekst projektet er et udviklingsprojekt, men det er velbeskrevet. Forudsætninger og barrierer for indsatsens succes er ikke beskrevet, men en vigtig kontekstuel forudsætning er lokalmiljøets engagement. Lokalmiljøet er uundværligt i indsatsen og samarbejdet med lokalmiljøet er derfor også klart beskrevet. Effekt: Vejle Kommune og Socialstyrelsen har sammen udarbejdet en evalueringsrapport (februar 2014). Evalueringsrapporten underbygger en positiv 12

13 effekt på borgerniveau. Borgerne opbygger flere relationer og får øget livskvalitet. Det er imidlertid ikke muligt at fastslå om de positive resultater er resultater af indsatsens karakter eller af det, at der bliver gjort en ekstra indsats. Der foreligger ikke information om eventuelle positive eller negative sideeffekter ved indsatsen. Vurdering: B Økonomi: Det er til dels undersøgt, hvilke resurser indsatsen kræver. Hvad angår de faktiske omkostninger, er det ikke undersøgt i kroner og ører, men de ansattes timeforbrug blev monitoreret under projektet, og her var resultaterne lidt tvetydige. Noget kunne tyde på at den ansattes tid med den enkelte borger kan nedbringes, men resultaterne er ikke samstemmende. Samlet vurdering: B-C 13

14 Indsats: Fritidsguide (Socialstyrelsen) 2 Link: Fritidsguider er en metode til inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv. I tillæg forventes, at målgruppen opnår et større socialt netværk og øget selvværd. Målgruppe: Mennesker med handicap. Vurdering: B Metode: Fritidsguide er en trinvis model, som på sin vis kan ses som en eksplicit forandringsteori. Dele af forandringsteorien synes mere implicit. Sidste trin i modellen er identisk med metodens formål, nemlig inklusion. Metoden er udviklet i Norge og har sit teoretiske fundament knyttet til teorier om normalisering og empowerment. Målet med metoden er, at deltagere i løbet af en begrænset periode bliver inkluderet i selvvalgte kultur- og fritidsorganisationer. Fritid med bistand (den norske metode bag den danske FritidsGuide) er den eneste kendte metode, som synliggør, hvordan man systematisk kan arbejde for at støtte individer i deres inkluderingsproces. Der er ikke kendte redskaber og procedurer til at understøtte metodeintegritet i implementeringen, men forskellige roller i forløbet er beskrevet. Metoden foreskriver, at fritidsguiden følger borgeren indtil fuld inklusion er nået. Eller til det er konstateret, at der ikke bliver tale om inklusion alligevel. På den måde er monitorering fast integreret i indsatsen. Indsatsens forløb er beskrevet i en trinvis model, hvor fritidsguiden er forpligtet til minimum ½ år med jævnlige møder og deltagelse i aktivitet. På baggrund af diverse erfaringer vurderes det, at fritidsguiderne har brugt 28 timer på et inklusionsforløb fra den første kontakt og til borgeren er inkluderet i foreningen. Der er ikke krav til fritidsguidens faglige kompetencer, men det er beskrevet, at fritidsguiden uddannes, men ikke hvorledes. (På den norske hjemmeside er forskellige roller beskrevet og nogle af disse er professionelle, fx sagsbehandler.) Fritidsguiden er ansvarlig for kerneaktiviteten. Socialstyrelsen har udgivet magasinet Fritidsguider, hvori der er en række case-beskrivelser med de fire kommuner, der har afprøvet modellen. Gennem disse cases videregives erfaringer omkring organisering. Metoden foreskriver brug af nogle bestemte redskaber ved forskellige trin i metoden. Disse redskaber er tilgængelige. Desuden er der en folder målrettet borgeren. Vurdering: B Implementering: Socialstyrelsen har afprøvet metoden sammen med Esbjerg, Vejle, Sorø og Københavns kommune. Det ligger delvist i Fritidsguidens rollebeskrivelse qua kontakten til foreninger, udpegning af kontaktperson i forening mv., hvilke forudsætninger der skal være til stede for at indsatsen bliver en succes. Metoden er ikke afhængig af, at borgeren modtager andre parallelle ydelser. Til gengæld er indsatsen afhængig af andre aktører, idet metoden netop handler om inklusion i lokalmiljøet og foreningernes åbenhed og aktive engagement heri. Vurdering: B 2 I afprøvningen af metoden var der tale om ansatte (typisk på botilbud), der som en del af deres arbejde frivilligt kunne melde sig som Fritidsguide i projektperioden. Fritidsguiderne var således ikke frivillige i traditionel forstand. 14

15 Effekt: Der foreligger et projekt med ti danske kommuner. Projektet viste lovende resultater i forhold til metodens mål om at skabe mere inklusion for målgruppen. Metoden stammer fra Norge, hvor der også er lovende erfaringer. Der er ikke beskrevet eventuelle positive eller negative sideeffekter af indsatsen. Økonomi: Hvad angår resurser, er der oplysninger om medarbejdertid svarende til fritidsguidens tid på ét forløb. Ud over dette foreligger der ikke oplysninger om faktiske omkostninger, økonomiske evalueringer eller lignende. Samlet vurdering: B Foreningsguide Metoden Foreningsguider synes at være inspireret af samme model som den norske Fritid med bistand, men med særlig fokus på børn og unge med anden etnisk baggrund. Foreningsguiderne er organiseret under Dansk Flygtningehjælp. Foreningsguiderne er voksne frivillige, der gennem skoler, beboerrådgivere, frivillige og andre skaber kontakt med etniske minoritetsbørn og hjælper dem i gang med en fritidsaktivitet. Foreningsguiderne er organiseret i netværk af frivillige, hvor nogle guider børn, og andre varetager de administrative opgaver. Frivillignet kan etablere en gruppe af foreningsguider i et område. Frivillignet etablerer gruppen, rekrutterer frivillige og varetager den løbende dialog med gruppen. Kommunen dækker til gengæld foreningsguidernes udgifter og stiller lokaler til rådighed. Der er ikke umiddelbart tilgængelig information om effekt og økonomi. Sammenslutningen af Unge med Handicap, SUMH, har netop igangsat et initiativ efter metoden Foreningsguide. 15

16 Indsats: Ideer til livet Drejebog til Corporate Volunteering (Skandia) Link: /Social-engagement-CSR/ Skandia har på baggrund af egne erfaringer udarbejdet en drejebog for etablering og implementering af corporate volunteering. Fokus er på virksomhedens medarbejdere og ikke på de borgere, som den frivillige indsats er rettet mod. Målgruppe: Der er ikke beskrevet en målgruppe for indsatsen. Metoden: Der foreligger ikke en eksplicit forandringsteori, men implicit ligger i drejebogen for Corporate Volunteering, at man gør en forskel for borgerne og for medarbejderne i form af øget arbejdsglæde. Der lægges på projektniveau/enkeltniveau op til formulering af målsætning og succeskriterier i samarbejdet mellem virksomhed og hjælpeorganisation/ngo. Hvis virksomheden vælger en strategisk integreret model, må det formodes, at der udarbejdes forandringsteori. Det er ikke tydeligt, hvilken effekt man ønsker, kun at man ønsker at gøre en forskel. Modellen er rettet mod virksomheder og medarbejdere, og ikke de borgere, som modtager den frivillige hjælp. Indsatsen er ikke eksplicit formuleret på aktuelt bedste viden, der synes ikke at være særlige redskaber, som skal anvendes i indsatsen, og løbende monitorering beskrives heller ikke. Da der er tale om en drejebog, som er rettet mod virksomheder, der ønsker at komme i gang med Corporate Volunteering, er det trinvist beskrevet, hvordan man kommer i gang, hvad man gør undervejs, og at der bør evalueres. Aktiviteter på borgerniveau er ikke beskrevet, fordi indsatsen ikke er centreret om borgeren, men om virksomhed og medarbejder. Indsatsen foreskriver ikke særlig faglighed blandt medarbejderne. Det er muligt at bidrage med sine særlige faglige kompetencer, men også at udføre frivilligt arbejde uden skelen til kompetencer/kerneydelse. Implementering: Corporate Volunteering som model for CSR er i Skandias drejebog delvist velbeskrevet. Corporate Volunteering som model for CSR er i Skandias drejebog bedst beskrevet i forhold til modellen Add on, hvor medarbejderne i en virksomhed kan udføre et hvilket som helst stykke frivilligt arbejde, fx kuvertere for en hjælpeorganisation eller passe en genbrugsbutik drevet af en frivillig organisation. En anden model for CSR, den strategisk integrerede model, er i mindre gad beskrevet. Den strategisk integrerede model er en model, hvor virksomheder vælger en form for CSR, fx frivillighed, som bliver en strategisk integreret del af virksomhedens kerneydelse. Det er i nogen grad beskrevet, hvilken organisering, der understøtter indsatsen: Hvad ligger på virksomhedens bord, hvad ligger på den frivillige organisations bord, når man som virksomhed vil arbejde med Corporate Volunteering. Herunder er det også i nogen grad beskrevet, hvad parterne skal være opmærksomme på i samarbejdet. Vurdering: B Effekt: Skandia har evalueret indsatsen på medarbejderniveau. Evalueringen viste positiv effekt på arbejdsglæde og syn på arbejdsplads. Der foreligger ikke viden om 16

17 effekt på borgerniveau, altså de der har modtaget den frivillige hjælp fra Skandias medarbejdere. Økonomi: Det er ikke beskrevet, hvad indsatsen koster. I stedet er det beskrevet, at det er en forudsætning for succes, at virksomheder indledningsvist fastsætter resurseforbrug. Der findes ikke tilgængelig information om, hvad de faktiske omkostninger ved Corporate Volunteering er. Der er heller ikke tilgængelig information om økonomisk evaluering af indsatsen. Samlet vurdering: C-D 17

18 Indsats: FrivilligBørsen Link: En FrivilligBørs er et kort, koncentreret forløb, hvor frivillige foreninger, virksomheder og offentlige institutioner i systematiseret form sætter ord på ønsker og tilbud til hinanden. På den måde skaber en FrivilligBørs konkrete samarbejdsaftaler, nye netværk og muligheder i lokalsamfundet. Målgruppe: Målgruppen er ikke borgerrettet, idet indsatsen retter sig mod virksomheder, frivillige foreninger og offentlige institutioner. Problemet, der skal løses, er således heller ikke direkte borgerrettet, men handler i stedet om at udveksle lokale resurser optimalt og på den måde løse lokale opgaver og udfordringer. Metode: Der er ingen eksplicit forandringsteori bag, men i de to pilotprojekter i henholdsvis Gladsaxe og Ikast-Brande kommune, som Center for Frivilligt Socialt Arbejde har stået bag, er der en svagt ekspliciteret forandringsteori for hvert af projekterne. På lokalt niveau er det beskrevet, hvilket problem indsatsen stiler mod at løse. Der er tale om matchmaking mellem frivillige foreninger, virksomheder og kommuner. Det er således en metode til at skabe lokalt samarbejde og udnytte lokale resurser. Indsatsen bygger på mange års erfaring fra Holland og Norge. Der synes ikke at ligge teori bag. Der er ikke tale om en indsats, som monitoreres løbende, og der er heller ikke tale om et forløb. Der er tale om ét børsarrangement, som kan gentages så ofte, det synes givtigt, og frem mod hvert arrangement er der en række aktiviteter, som de ansvarlige må varetage. På baggrund af mange års hollandske, nogle års norske og et par danske erfaringer er der vejledninger til etablering og afvikling af FrivilligBørs. Implementering: To danske kommuner, Gladsaxe og Ikast-Brande, har inden for de seneste år gennemført FrivilligBørs og har evalueret deres erfaringer. Der findes ikke tilgængelig information om administrativ organisering, eller forudsætninger eller barrierer for succesfuld implementering. Effekt: Holland har mange års erfaring med FrivilligBørs. Det samme har en kommune i Norge. To danske kommuner har evalueret deres pilotprojekter. Begge evalueringsrapporter er tilgængelige og peger på gode erfaringer i forhold til antallet af indgåede lokale samarbejdsaftaler. Økonomi: Der foreligger ingen viden om resurser eller faktiske omkostninger. Samlet vurdering: C 18

19 Udenlandske erfaringer Tyskland Freiwilliges Soziales Jahr Link: Freiwilliges Soziales Jahr er en frivillighedsordning, som dækker hele Tyskland. Konceptet indebærer, at mennesker i alle aldre kan arbejde i et år på et bosted, institution el. lign. på frivillig basis. Der gives kost og logi samt lommepenge af den ansvarshavende organisation, BFD Bundesfreiwilligesdienst, som også rent organisatorisk står for formidling af de frivillige job, der er spredt ud over ca institutioner. Pt. er ca personer i gang med et frivillighedsår. England I England kendes der flere eksempler på apolitiske organisationer, som på filantropisk grundlag yder indsatser og fungerer som portal for formidling af frivillige job. Organisationerne modtager donationer fra private og fonde og bruger dem på forskellige tilbud til mennesker med handicap. Det forekommer også tydeligt, at nogle af de frivillige jobs dækker områder og opgaver, som i Danmark ligger inden for det offentliges område. Eksempler på dette er forskellige care homes, supportive housing mv. Eksempler på denne type organisationer kunne være: Leonard Chesire, Mencap, Action on Hearing Loss, Royal National Institute og Blindness. 19

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN IT-frivillige giver værdi til borgere med funktionsnedsættelser Og borgere med funktionsnedsættelse giver værdi til IT-frivillige IT-frivillighed i samskabelse mellem civilsamfund,

Læs mere

Vidensdeklaration. Socialstyrelsens Vidensdeklaration af sociale indsatser og metoder

Vidensdeklaration. Socialstyrelsens Vidensdeklaration af sociale indsatser og metoder Vidensdeklaration Socialstyrelsens Vidensdeklaration af sociale indsatser og metoder Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

FrivilligBørs. en metode til at skabe lokalt samarbejde

FrivilligBørs. en metode til at skabe lokalt samarbejde FrivilligBørs en metode til at skabe lokalt samarbejde ? Hvad er en FrivilligBørs En FrivilligBørs er en metode, hvor man skaber en møde- og markedsplads, hvor lokale foreninger, virksomheder og offentlige

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv

Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Fritidsguiden Baggrund Fritidsguiden er en metode til inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv.

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2016 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne guide

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 4: Baggrunden for evalueringen af dhuv www.bdo.dk Forfatter: BDO og

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

STRATEGIPLAN Specialfunktionen Job og Handicap

STRATEGIPLAN Specialfunktionen Job og Handicap STRATEGIPLAN 2016 Specialfunktionen Job og Handicap Indhold Indledning... 2 Fokusområde 1: Samarbejde... 3 Fokusområde 2: Viden... 4 Fokusområde 3: Kurser... 5 Fokusområde 4: Virksomhedsindsats... 6 1

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering. på projekt vedr. styrket ledelse på forløbsprogrammer Regionsrådet har besluttet at igangsætte forsøg med fælles ledelse af forløbsprogrammer. Dette er benævnt Forløbsledelse og finansieret af Puljen for

Læs mere

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune Vores vej - Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune Pårørendeforeningen København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for

Læs mere

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER INDLEDNING Dette ekstramateriale supplerer udgivelsen Guide: IT-frivillige i Kommunen af Socialt Udviklingscenter SUS. Ekstramaterialet indeholder

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Tendenser og forskning på Handicapområdet

Tendenser og forskning på Handicapområdet Temamøde om fremtidens handicapområde 2015-2017 i Rudersdal Kommune Tendenser og forskning på Handicapområdet Leif Olsen Rudersdal Kommune 11. november 2015 Jeres projekt afspejler centrale tendenser -

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Inklusion i foreningslivet

Inklusion i foreningslivet Inklusion i foreningslivet Oplæggets struktur Hvorfor er der vigtigt Hvad er problemet? I hvor høj grad deltager mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Hvilke barrierer er der? Kan vi flytte

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Beskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv.

Beskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv. NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Forsøg med fritidsguider Martin Sandø, Servicestyrelsen Kåre Vind, Handicapkontoret, Socialministeriet Beskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014 Udsattepolitik for Aarhus Kommune 1. Resume Socialdemokratiet v/ Tatiana Sørensen

Læs mere

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Handicappolitik. Billund Kommunes. Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som

Handicappolitik. Billund Kommunes. Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som Billund Kommunes Handicappolitik Godk. af Byrådet 15/12-15 Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som Jorden Rundt 7200 Grindsted Tlf. 79 72 72 72 www.billund.dk Indhold Indledning......................................................................................................

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Resumé Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Indledning Socialt Udviklingscenter SUS har i 2012 gennemført en afdækning af arbejdet med social IKT 1 til mennesker med fysiske og/eller psykiske

Læs mere

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

De 9 strategiske pejlemærker

De 9 strategiske pejlemærker De 9 strategiske pejlemærker Socialpsykiatrisk Center Slagelse De 9 strategiske pejlemærker I denne folder præsenteres 9 strategiske pejlemærker for socialpsykiatrien i Slagelse Kommune. Pejlemærkerne

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Møde kontaktforum Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter

Møde kontaktforum Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter Møde kontaktforum 20-9-2012 Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter Præsentation af centret Et 108 botilbud med 27 pladser Givet tilsagn om ved pladsledighed, at være villig til at modtage borgere

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2016 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Sekretariats- og kommunikationsafdelingen att. AC-konsulent Louise Holm Kristineberg 3 2100 København Ø 26.

Region Hovedstadens Psykiatri Sekretariats- og kommunikationsafdelingen att. AC-konsulent Louise Holm Kristineberg 3 2100 København Ø 26. Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden Formand Kirsten Elise Hove Skovbrynet 7 2880 Bagværd Mobil 23 26 03 10 E-mail:psykiatriforening.formand@gmail.com Hjemmeside: www.psykiatriforening.dk

Læs mere

Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen

Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen Navn på kommune: Svendborg Kommune Udfyldt af (navn og titel): Ellen Christensen, Centerleder for Socialpsykiatri

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Socialøkonomi en af fremtidens muligheder Udarbejdelse og implementering af en socialøkonomisk strategi i Haderslev Kommune

Socialøkonomi en af fremtidens muligheder Udarbejdelse og implementering af en socialøkonomisk strategi i Haderslev Kommune Det nationale viden om socialøkonomi Tilbud Socialøkonomi en af fremtidens muligheder Udarbejdelse og implementering af en socialøkonomisk strategi i Haderslev Kommune September 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap Socialforvaltningen NOTAT Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap 1. INDLEDNING... 2 1.1. INDFLYDELSE... 3 1.2. POLITIKKENS RAMMER... 4 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER...

Læs mere

Strømninger på handicapområdet

Strømninger på handicapområdet Strømninger på handicapområdet Kick-off møde den18. maj 2015 v./ kontorchef Randi Lykou, Kontor for kommunikationshandicap, sjældne handicap og specialundervisning, Disposition Den overordnede ramme den

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden?

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? UDREDNING Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. Temaerne: 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? Svar: For at belyse hvordan borgerens funktionsevnenedsættelse

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Indstilling. Innovation i Aarhus Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. februar 2016

Indstilling. Innovation i Aarhus Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. februar 2016 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. februar 2016 Innovation i Aarhus 2013-2014 1. Resume Med ønsket om, at opgaverne i fremtiden løses smartere og mere effektivt, satte byrådet

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere