Flygtninge i Faxe Budgetmæssige udfordringer

Transkript

1 Flygtninge i Faxe Budgetmæssige udfordringer

2 Indledning og generelle forudsætninger Dette notat er udarbejdet med henblik på at afdække de afledte budgetmæssige konsekvenser af modtagelse af et stigende antal flygtninge i Faxe Kommune. Der er alene opgjort de afledte udgifter, der må forudses indenfor integrationsperioden på 3 år og i perioden I forhold til personer under integration skelnes der mellem egentlige flygtninge og Øvrige, idet de defineres således: Flygtninge Personer fra: Afghanistan, Congo, Congo Dem. Rep., Eritrea, Irak, Iran, Pakistan, Somalia, Statsløse og Syrien. Øvrige Personer fra: Filippinerne, Kina, Rusland, Thailand m.v. Disse er typisk selvforsørgende og har ikke børn. Som det vil fremgå er størstedelen af de afledte udgifter relateret til børn og unge indenfor områderne: Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) Sundhedspleje Tandpleje Modtageundervisning Fripladser i pasningsordninger Det er derfor alene flygtningedelen, der danner grundlag for beregningerne. Der er alene opgjort udgifter udover, hvad tilsvarende aldersgrupper af andre børn og unge i Faxe Kommune medfører og der indgår ikke overhead for ledelse og administration. Kun indenfor tolkning medregnes udgifter til Øvrige. Det forudsættes at antallet af Øvrige" er konstant på 28 (gennemsnittet for januar juni 216) i opgørelsesperioden. D.v.s. at tilgangen frem til 22 udelukkende udgøres af egentlige flygtninge. Som grundlag for fremskrivning af udgifterne frem til og med 22 er forudsat samme årlige tilgang af flygtninge (kvote + familiesammenførte), som den forventes i 216. Der er p.t. ikke noget der indikerer, at det skulle blive hverken færre eller flere, hvorfor Faxe Kommunes befolkningsprognose (marts 216) ikke længere vurderes realistisk i forhold til antallet af flygtninge. Det forudsættes endvidere at tilgangen sker ligeligt fordelt over årets kvartaler. Udover usikkerheden i forhold til hvor mange flygtninge vi vil modtage i Faxe Kommune, er der selvsagt også usikkerhed om alderssammensætningen, der jo har stor indflydelse på fremskrivning af udgiftsniveauet. Som grundlag for den fremtidige alderssammensætning af nye flygtningegrupper er anvendt et gennemsnit af alderssammensætningen for de flygtninge der p.t. er i kommunen, dem der er tilgået i 216 og alderssammensætningen for flygtninge i Faxe Kommunes seneste befolkningsprognose (marst 216) Slutteligt skal det anføres, at beregningerne er bygget op omkring en dynamisk model for til- og afgang af flygtninge under integration. Det medfører, at der kan foretages en løbende opdatering af de forventede udgifter på baggrund af udmeldinger fra Udlændingestyrelsen, samt når faktuelle tal for tilgåede flygtninge for det enkelte kvartal er til rådighed. Modellen kan endvidere løbende udvides med år udover 22. NB: Alle udgifter er beregnet i priser

3 Overordnet grundlag Nedenfor er oplistet de grundliggende tal, der danner grundlaget for beregninger på alle delområder. Reelt Voksne personer omfattet af Integrations program pr. ultimo juni Heraf flygtninge 223 Heraf "Øvrige" 27 Tilgåede flygtninge o. 18 år jan - jun Tilgåede flygtninge u. 18 år jan - jun Gnsn. antal flygtninge under integration jan - jun Gnsn. antal "Øvrige" under integration jan - jun Tilgang 1. halvår 216, kvote 3 Tilgang 1. halvår 216, familiesammenførte 29 Tilgang 1 halvår 216 i alt 59 Forventet Tilgang 2. halvår 216, kvote 5 Tilgang 2. halvår 216, familiesammenførte 54 Tilgang 2. halvår 216 i alt 14 Tilgang 216 i alt 163 Forv. tilgang pr. år

4 Særlige foranstaltninger1) i forhold til børn og unge På servicelovens område er der som udgangspunkt 1% refusion på indsatserne, så længe integrationsperioden pågår. Center for Familie, Social & Beskæftigelse er ved at kortlægge evt. områder, som ikke er omfattet. På sagsbehandlerside opgøres tidsforbruget på de enkelte sager, og der indhentes refusion på lønningerne. Der kan ansættes ekstra personale i takt med at der er finansiering til det. Der vil også efter integrationsperiodens udløb være behov for foranstaltninger og indsatser. Det er ledelsens vurdering, at der i målgruppen er en overrepræsentation af borgere med behov for indsatser, hvorfor der efter integrationsperiodens udløb vil være en permanent kommunal merudgift. Center for Familie, Social & Beskæftigelse vil udarbejde en opgørelse herom til budgettet for 218, idet det er her de første store flygtningeårgange overgår til kommunal finansiering. 1): Særlige foranstaltninger kan eksempelvis være: Anbringelse udenfor hjemmet, mentorstøtte, aktivitetstilbud m.v.

5 PPR PPR varetager sprogscreeningen af flygtningebørn h.h.v. inden skolestart og inden eleverne overgår fra modtageundervisning til normalklasser. De forventede udgifter (tid og transport) er beregnet nedenfor ud fra følgende forudsætninger: Der kan screenes 2 børn pr. gang 1 screening har en varighed på 1 time Til transskription 1), rapportskriving møde med forældre m.v. anvendes efterfølgende gnsn. 4 timer pr. førskole barn og 6 timer pr. barn der skal overgå til normalklasse. Screeningerne foretages ligeligt fordelt mellem Øst og Vest Udover sprogscreeningen anvendes ressourcer på rådgivning af fagpersonale, udredninger m.v. Den samlede udfordring er ikke så meget af egentlig regnskabsmæssig karakter (medarbejdernes løn er budgetteret), men mere det samlede ressourceforbrug. Med et stigende antal flygtninge vil ressourcerne til andre grupper begrænses (lavere serviceniveau), når de samlede til rådighed værende ressourcer er konstante. 1): Selve screeningen optages på bånd, der efterfølgende aflyttes flere gange og der udfærdiges notater. Førskole børn Samlet gnsn. udgift pr screening pr. barn 1) 2.44 Antal skolebørn fra børnehave 1, 7,2 9,5 1,5 1,2 Forv. udgift Modtageundervisning Samlet gnsn. udgift pr screening pr. barn 1) Antal elever overgået til normalklasse 26, 32, 71,6 49,5 51,9 Forv. Udgift ): Heraf udgør kilometer 7 kr.

6 Udgifter i alt - sprogscreening Førskole børn Modtage klasser

7 Sundhedsplejen Sundhedsplejen har udregnet merudgiften til hvert flygtningebarn i det første leveår til ca. 1. kr. (udgiften til andre børn opgøres til 3.5 kr. ). D.v.s. en merudgift på ca. 6.5 kr. pr, barn. Merudgiften fremkommer som følge af tidsforbrug og kørsel i forbindelse med ekstra hjemmebesøg - under såvel graviditet som i det første leveår, Derudover ressourcer i forbindelse med tværfagligt samarbejde. Som for PPR`s vedkommende er den største udfordring: Med et stigende antal flygtninge vil ressourcerne til andre grupper begrænses (lavere serviceniveau), når de samlede til rådighed værende ressourcer er konstante. Forv. antal børn 11,3 14,9 15,7 15,1 14, Merudgift - Sundhedsplejen Forv. løn Forv. kilometer

8 Tandplejen Tandplejen har beregnet, at tidsforbruget for et flygtninge barn er dobbetlt så stort som for andre. Derudover anvendes væsentligt mere narkose i behandlingen. Beregningerne nedenfor er foretaget ud fra følgende øvrige forudsætninger: Herboende børn indgår i Tandplejen fra og med det år de fylder 3 Nytilkomne mellem 3 og 17 år indgår i Tandplejen i kvartallet efter ankomst Den ydeligere udgift (tid og narkose) ligger i de første 3 år i Tandplejen. Herefter er udgiftsniveauet som for andre børn. Tandplejen er i højere grad end PPR og Sundhedsplejen udfordret regnskabsmæssigt, men stadig er den største udfordring: Med et stigende antal flygtninge vil ressourcerne til andre grupper begrænses (lavere serviceniveau), når de samlede til rådighed værende ressourcer er konstante. Årlig merudgift Gnsn. udgift til narkose pr. barn 76,46 Merudgift personale pr. barn 1.766,16 Merudgift i alt pr. barn 2.526,61 Gnsn. Antal børn 15,5 193, 214,2 213,1 217,6 6 5 Merudgifter - Tandplejen Forv. løn Forv. narkose

9 Modtageundervisning Modtageundervisningen er karakteriseret ved at være en ren merudgift, idet elever er tilmeldt en normalklasse og derfor indgår i klassedannelsen og ressourcetildelingen. Beregningerne nedenfor er foretaget ud fra følgende forudsætninger: Alle ankomne 6-13 årige flygtninge indgår i undervisningen. Ankomne elever er fordelt ligeligt mellem "Øst" og "Vest" Eleverne er gennemsnitligt 1½ år i undervisningen. Antallet af elever - der ikke kan betegnes som flygtninge (typisk polakker, bulgarer, lithaurer) - er konstant (9). Disse elever indgår som faktor i hold/klassedannelsen. Der er kun beregnet på den direkte lønudgift til undervisning. Center for Børn & Undervisning arbejder p.t. på udvikling af nye modeller for tildeling af ressourcer (nuværende er pr. hold/klasse). En af de modeller der er "i spil" er baseret på ren elevtildeling og der er på næste side foretaget beregninger ud fra denne model. Der er ved skolestart 8. august elever i modtageundervisningen fordelt med 41 elever i h.h.v. "Øst" og "Vest" Det skal endvidere anføres - at udover et en anden tilgang af 6-17 årige flygtninge end estimeret - vil også et ændret antal af andre elever have indfyldelse på det fremtidige udgiftsniveau qua ændret hold/klasse - dannelse efter den nuværende tildelingsmodel. Gnsn. Antal elever 75,8 97,2 81, 8,8 81,6 Nuværende tildelingsmodel Gnsn. antal elever pr. klasse/hold 9, Gnsn. tildeling pr. klasse/hold Udgifter - elever under integration (nuværende model) Forv. Udgift Gnsn, udgift pr. elev pr. år

10 Evt. ny tildelingsmodel Tildeling pr. elev pr. måned Udgifter - elever under integration (Ny model: elevtildeling) Forv. Udgift Gnsn, udgift pr. elev pr. år 72. Årligt provenu ved ny tildelingsmodel

11 Udgifter til fripladser i pasningsordninger Økonomiske fripladser Tildeling af økonomiske fripladser er lovbestemt og graden (%) gradueres efter hustandsindkomst. I forhold til de ydelser der tildeles personer under integration (jf. Integrationslov 16 stk. 2 i henhold til Lov om aktiv socialpolitik 22), medfører det at alle børn af flygtninge - der er enlige forsørgere - vil få 1 % økonomisk friplads mens børn af par vil få 86 % økonomisk friplads. I forhold til den fordeling der ultimo juni 216 er mellem enlige forsørgere og par med børn under integration kan der udregnes en gennemsnitlig økonomisk fripladsprocent på 89. D.v.s. Faxe Kommune er lovmæssigt forpligtet til - gennemsnitligt - at betale 89 % af taksten på pasningstilbud for børn af flygtninge under integration. Socialpædagogiske fripladser I Faxe Kommune er det praksis at nytilkomne flygtninge tildeles 1 % socialpædagogisk friplads i det første halve år a.h.t. fastholdelse i pasningstilbud og deraf følgende bedre integration. Efter udløb kan der genansøges og praksis er at fripladsen bevilges. Udgifterne til socialpædagogiske fripladser er således muligt at regulere ved fastsættelse af serviceniveau. Konklusion I praksis vil alle børn af flygtninge under integration få tildelt 1 % friplads i Faxe Kommunes pasningsordninger. Nedenfor er opgjort merudgiftene for flygtningebørn - i de forskellige ordninger - forhold til øvrige børn. Dagplejen er ikke opgjort sæskilt, da der kun er 2 relevante børn i ordningen og taksten stort set er som for vuggestue. Vuggestue Anvendelses-% 94,6 Takst Gnsn. friplads-% - flygtninge 88,9 Gnsn. friplads-% - øvrige 11,2 Merudgift af i % af takst 77,7 Gnsn. antal børn 25, 32,9 34,8 33,5 32,9

12 Merudgifter - fripladser - vuggestue Økonomisk friplads Soc. Pæd. Friplads Børnehave Anvendelses-% 94,6 Takst Gnsn. friplads-% - flygtninge 88,9 Gnsn. friplads-% - øvrige 27,5 Merudgift af i % af takst 61,4 Gnsn. antal børn 25, 32,9 34,8 33,5 32,9 Merudgifter - fripladser - børnehave Aksetitel Økonomisk friplads Soc. Pæd. Friplads

13 Sfo Anvendelses-% 1, Takst Gnsn. friplads-% - flygtninge 88,9 Gnsn. friplads-% - øvrige 17,2 Merudgift af i % af takst 71,7 Gnsn. antal børn 37,7 49,7 52,5 5,5 49, Merudgifter - fripladser - sfo Økonomisk friplads Soc. Pæd. Friplads

14 Udgifter til tolkning Til og med 215 blev udgifter til tolkning konteret decentralt på institutions/afdelings niveau (undtaget integration/beskæftigelse - området) som øvrige tjenesteydelser. I november 215 udsendte KL retningelinjer for central kontering og opdeling mellem personer under integration og øvrige. På den baggrund oprettede Faxe Kommune særlige kontoplaner for relevante centre og fagudvalg med virkning fra 216. Henset til den forholdsmæssige korte opgørelsesperiode ( 6 mdr.) er det usikkert om udgiftsniveauet er generelt retvisende. Der synes generelt at være større bevidsthed om en mere rationel anvendelse af tolkning nu i forhold til tidligere. D.v.s. telefontolkning og "bunkning" af tolkeopgaver (transporttid og kilometer udgør en væsentlig del af den samlede udgift) anvendes i stadig højere grad. Det skal envidere anføres, Faxe Kommune - i samarbejde med Solrød Kommune - vil gennemføre et udbud af den samlede tolkeydelse. Det forventes, at der kan opnås et provenu på mellem 1 og 2 % i forhold til den samlede udgift. Udgifter jan - jun 216 Under integration Ej under integration Tolkeudgifter jan - jun 16, i alt Gnsn. Antal personer under integration jan - jun Gnsn. udgift til tolk pr. person under integration jan - jun Helårs virkning 4.534

15 Forv. gnsn. antal voksne under integration 27,1 345,1 358,3 342,8 337, Udgifter - Tolkning Forv. Udgift

16 Overblik over forventede udgifter 1) Overblik - udgifter vedr. personer under integration Tolkning Fripladser Modtageunderv. 2) Tandplejen Sundhedsplejen PPR ): Det er ikke den totale udgift for flygtninge indenfor de respektive områder, men kun den del af udgiften der overstiger udgiften for andre tisvarende befolkningsgrupper i Faxe Kommune 2): Nuværende tildelingsmodel Gnsn. antal børn under integration Gnsn. årlig børne relateret merudgift pr. barn Gnsn. Antal personer - total - under integration Total merudgift pr. person under integration 22.66

17 Øvrigt ressourceforbrug Udover de mere konkrete økonomiske og ressourcemæssige ufordringer beskrevet tidligere bruges der også ressourcer på mere tværgående aktiviteter i relation til flygtninge der placeres i Faxe Kommune. Bl.a.: Udarbejdelse af integrationsplaner Der bruges ca. 1 time pr. nyankommen familie min. én gang om måneden. Der deltager - udover integrationsmedarbejdere - repræsentanter for Sundhedsplejen, skoleområdet, daginstitutionsområdet, og Børn & Unge - området. Skolemøder Afholdes løbende når der ankommer nye børn. Varighed ca. 1 time med deltagelse af familiekonsulenter og 3 medarbejdere fra Center for Børn & Undervisning. Løbende opkvalificering af personale på relevante fagområder. Ovenstående har nødvendigvis ikke direkte regnskabsmæssige konsekvenser, men betyder at de anvendte ressourcer ikke kan anvendes på andre opgave Kilder: KMD-OPERA TEA Pladsanvisningssystemet Prisme FLIS Beregninger fra Tandplejen