Kostpolitik. Regnbuen

Transkript

1 Kostpolitik Regnbuen 1

2 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Forklaring til kostpolitikken side 3 Økologi og næringsværdi side 4 Måltider side 5 Sukkerforbrug side 7 Udarbejdelse af kostpolitikken side 9 Orientering side 9 Pædagogisk praksis side 10 Børns engagement side 11 Specialkost side 12 Fysisk aktivitet side 12 Bilag, eksempel på madplan side 14 2

3 Forklaring til kostplanen Kommunens sundhedspolitik har den vision, at alle børn og voksne får mulighed for at træffe sunde valg, der giver livskvalitet og livsglæde. Det betyder blandt andet, at de professionelle voksne i dagtilbud, sfo er, skoler og ungdomsskolen samarbejder med forældre, børn og unge om at træffe sunde valg. Ernæringsprincipperne skal bidrage til at børn og unge udvikler sunde madvaner. Dette uddrag er hentet fra folderen Ernæringsprincipper for børn og unge 0-16, Center for Børn og Undervisning og center for Social og Sundhed, Ishøj kommune, januar Folderen kan i helhed læses i institutionen og på Ishøj kommunes hjemmeside. Regnbuens kostpolitik tager udgangspunkt i kommunens ernæringsprincipper. God læselyst 3

4 1. Økologi og ernæringsværdi Det er målet at de måltider, som kommunen serverer eller sælger i skoler og dagtilbud, skal være økologiske og ernæringsmæssigt rigtigt sammensat inden udgangen af 2010 A. Beskriv hvor stor en procentdel af jeres madvarer der er økologiske. Ishøj kommune anvender økologiske produkter for at beskytte miljøet, dyrene og fremme sundheden. I Regnbuen benytter vi os af økologiske fødevarer til børnene. Vores mål er at omkring 50 % - 75 % af de varer som vi indkøber til den daglige kost, skal komme fra økologiske leverandører. Der er varer, som vi i perioder ikke kan købe økologisk. Der prioriterer vi en ikke - økologiske vare i perioden, hvis vi skønner, at det skal til for at opnå en varieret kost. Derfor kan procentdelen af økologiske varer variere i perioder. B. Beskriv hvad i gør for at sikre den ernæringsmæssige værdi. Kosten er af stor betydning for børnenes trivsel. Det er vigtigt, at kosten er varieret og alderssvarende rigtigt sammensat. Vi følger kostvejledningen og de nye ernæringsprincipper fra sundhedsplejen i Ishøj og lader os inspirere af både traditionelle og etniske retter. Vi tager udgangspunkt i årstidens frugt og grønt og årstidens menuer. I Regnbuen er madplanen planlagt således, at børnene får dækket deres energibehov og at de får de nødvendige næringsstoffer de har brug for i deres udvikling. Børnene får serveret rugbrød, frugt, grønsager og mælk hver dag. Derudover vil der være fisk, kød og indmad på menuen i løbet af ugen. C. Beskriv hvad I vil gøre for at opnår en økologisk procent på min. 50 % Vi køber økologiske varer, i det omfang at vi kan få det, og opnår dermed at en høj procentdel af vores indkøb er økologiske varer. Vi vil fortsat arbejde på, at de måltider og fødevarer vi serverer i Regnbuen, hovedsageligt skal være varer og måltider der tilberedes af økologiske varer. 4

5 2. Måltider Børnene skal spise regelmæssigt, for at dække deres energibehov Måltider i Regnbuen A. Beskriv hvilke måltider børnene tilbydes i løbet af dagen, i det tidsrum børnene er hos Jer. Børnene får tilbudt 4 måltider dagligt; morgenmad, morgenhapser, frokost og eftermiddagsmad. Babyer fra 6-10 måneder, får serveret mad, som er indkøbt og tilberedt, så det passer til det enkelte barns alderstrin. Der bliver derudover indkøbt sødmælk og modermælkserstatning til de børn, som har behov herfor. Babyerne spiser når behovet opstår. B. Beskriv hvad de enkelte måltider består af Her følger en overordnet plan over måltiderne over en typisk uge. Der kan fra uge til uge forekomme mindre variationer og ændringer. (bilag, madplan) Morgenmad. Morgenmaden består af havregrød, i børnehaven er der havregryn i stedet for havregrød.. Derudover tilbyder vi rugbrød med smøreost eller rugfras og letmælk. Morgenhapser. Morgenhapser består af årstidens frugt eller grønt, rugbrød, sandwichbrød eller knækbrød med smøreost og letmælk. Frokost. I Regnbuen følger vi en overordnet plan over frokosten i løbet af en uge. Der bliver serveret vand til frokost. 5

6 En dag om ugen er suppedag. Her får børnene mulighed for at få mange forskellige slags grønsager. Suppen bliver altid suppleret med ris, pasta eller linser/bønner og ofte brød. Suppedagen kan blive udskiftet med grøddag. To dage ugentlig er rugbrødsdage. Her vil der som regel være indmad i form af leverpostej. Derudover grønsagspålæg eller æg, et kødpålæg og fiskepålæg. Der bliver serveret årstidens grønsager til. Derudover har vi en dag, hvor der vil være retter med kød, indmad, kylling eller vegetar ret m.m. Der er fast fisk en dag om ugen. Eftermiddagsmad. Eftermiddagsmad følger også en overordnet plan. Der bliver serveret letmælk og/ eller vand. Vi får frugt eller grønsager hver dag, i form af frisk frugt og grønt, frugtgrød, frugtsuppe, tørrede frugter, bagte rodfrugter, mv. I løbet af ugen får vi hjemmebagte boller, brød og speltknækbrød med smøreost og rugbrød med fisk og frugtpålæg. Derudover varierer vi med koldskål, yoghurt naturel, og grød. C. Beskriv hvad I vil gøre for at sikre at alle børn får de anbefalede måltider Vi opfordrer forældrene til at børnene har spist et nærende måltid inden de møder i institutionen. De børn som kommer mellem bliver tilbudt morgenmad. Børn der kommer efter 7.30 og ikke har spist morgenmad hjemme, bliver, i lighed med andre børn, tilbudt morgenhapser, hvor de eventuelt får tilbudt mere rugbrød end de andre. Vi indgår i daglig dialog med forældrene og eventuelt sundhedsplejerske, hvis der er børn, der værger sig mod at spise i institutionen eller på anden vis har en problematik omkring kost, i kortere eller længere perioder. 6

7 3. Sukkerforbrug Ishøj kommunes skoler og dagtilbud arbejder bevidst på at reducere sukkerforbruget A. Beskriv hvornår og hvor tit I vil servere sukkerholdig mad og drikke Vi servere som udgangspunkt ikke sukkerholdig mad og drikke. Til vores åbent hus til jul servere vi æbleskiver og småkager, til vores sommerfest medbringer forældre en ret til vores fælles buffet, og det er ligeledes muligt at medbringe en kage. B. Beskriv hvilke retningslinjer I har på nuværende tidspunkt omkring brug af sukkerholdig mad og drikkevarer. Vi sparer så vidt muligt sukkeret væk i den daglige kost, og vælger i stedet for sunde alternativer. Beskriv hvordan I fejrer fødselsdage og fester Jul. Til vores åbent hus serveres der æbleskiver og småkager. Påske. Efter at have trillet æg på legepladsen, bytter børnene ægget til et lille frugtkugle. Derefter bliver der spist påskefrokost på stuerne. Fastelavn. Vi slår katten af tønden som indeholder rosiner eller figenstænger. I børnehaven er der også popcorn. Sommerfest: Ved den årlige sommerfest tager forældrene selv drikkevarer, middagsretter, desserter og kage med til en fælles buffet. Regnbuen serverer kaffe, te og vand. Bedsteforældredag: Vi servere sandwich, kaffe, the, mælk og vand. Fødselsdage: Vi fejrer børnenes fødselsdag på de enkelte stuer med sang, gave, flag og opslag. Hvis forældrene ønsker det, kan børnene medbringe noget at dele ud. Vi deler ikke kage, slik, is og lignende ud. 7

8 C. Beskriv om der kan foretages ændringer, som vil nedbringe jeres forbrug af sukker og sukkerholdig mad og drikkevarer Vi har i forbindelse med udfærdigelse af den nye kostpolitik, og indførelse af de nye ernæringsprincipper, valgt fremover at minimere indholdet af sukker i den daglige kost og forbeholde indtagelse af sukkerholdig mad og drikke til festlige lejligheder. Regnbuen har på nuværende tidspunkt helt fjernet sukker fra morgenmaden, herunder syltetøj på brød og sukker i og på grød. Vi sigter mod at kosten generelt bliver minimal sukkerholdig. Til fastelavn har vi valgt kun at bruge rosiner, popcorn eller figenstænger til tønden i stedet for slik og chokolade. Vi vil selv bage fastelavnsboller af bolledej, frem for at købe wienerbrødsfastelavnsboller med creme og syltetøj hos en bager. Til Regnbuens fødselsdag vil vi bage en kagemand/kone af bolledej og pynte med frugt, frem for at bage kage som tidligere. Til påske har vi valgt at lave frugtkugler i stedet for chokoladeæg. D. Beskriv jeres holdning til medbragt ved festlige lejligheder. Forældrene medbringer selv mad og drikke til buffeten ved sommerfest og julefest. Vi har valgt ikke at vejlede forældrene i forhold til medbragt mad og drikke, medmindre at de selv spørger. Vi har valgt at det må være op til den enkelte familie at vælge til/fra af retterne på buffeten. Regnbuen serverer ikke sukkerholdige drikke eller madvarer til buffeten. 8

9 Udarbejdelse af kostpolitikken Dagtilbud, den kommunale dagpleje og skoler udarbejder en kostpolitik, som en del af virksomhedsplanen. A. Beskriv processen og hvem der har været med til at udarbejde kostpolitikken. Kostpolitikken i Regnbuen er udarbejdet og formuleret af ledelsen. Vi har taget udgangspunkt i bestående kostpolitik og aktuelle praksis. Spørgsmål og punkter vedrørende udfærdigelse af den nye kostpolitik er diskuteret ved personalemøde med hele personalegruppen i institutionen. Kostplanen er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen. Beskriv hvordan I vil gennemføre og fastholde kostpolitikken. Vi har, ved at drøfte spørgsmål og praksis vedrørende kostpolitikken i personalegruppen, gjort kostpolitikken til et fællesprojekt i Regnbuen. De aftaler der er opstået som følge af drøftelserne af kostpolitikken bliver nedskrevet, og vil fungere som retningslinjer. Folderen med ernæringsprincipper for børn og unge 0-16 år er blevet uddelt til hele personalegruppen. Ledelsen vil informere nyt personale om retningslinjer i forhold til kostpolitikken. Vi vil løbende drøfte kostpolitikken og Regnbuens målsætninger på området på personalemøder og i forbindelse med evaluering af aktiviteter og festligheder. A. Beskriv hvordan i vil dokumentere, at jeres kostpolitik bliver efterlevet. Vi vil på vores personalemøder evaluere målsætningerne, og nedskrive resultatet af samme. Vi vil tage punktet, kostpolitik, op til forældremøde og tage emnet op i nyhedsbrev. 5. Orientering Forældrene orienteres om kommunens ernæringspolitik og de enkelte dagtilbuds kostpolitik A. Beskriv hvordan I vil informere og inddrage det øvrige personale, børn og forældre 9

10 Kostpolitikken er i udfærdigelsen blevet drøftet på personalemøder og vil løbende blive drøftet og evalueret på møder i personalegruppen. Derudover vil kostpolitikken være tilgængeligt på vores hjemmeside, så snart den er godkendt af forældrebestyrelsen. Vi vil ydermere beskrive de nye ernæringsprincipper og indsætte link til Ishøj kommunes hjemmeside, så forældre og personale kan læse Ishøj kommunes ernæringspolitik. Vi vil henvise til kostplanen, de nye ernæringsprincipper og ernæringspolitikken i det næstkommende nyhedsbrev fra Regnbuen. Plakat med ernæringsprincipperne vil blive hængt op i institutionen, så den hænger synligt for personale og forældre. Vi vil igennem vores daglige praksis, direkte og indirekte påvirke børnene til at tage sunde valg. Regnbuen vil via dagligt fokus på sund kost og motion, give børnene gode og sunde vaner. 6. Pædagogisk praksis Alle måltider serveres og spises i en hyggelig atmosfære, så børnene får lyst til at spise A. Beskriv under hvilke former og rammer måltiderne indtages. Vi har en overordnet pædagogisk rutine i Regnbuen. Dog er der på de enkelte stuer mindre variationer i selve stuens praksis før, under og efter måltid. Vi har valgt at beskrive de overordnede linjer i den fælles praksis for måltider. Måltider indtages hovedsageligt på stuerne, siddende ved et eller flere borde. Om sommeren kan det ske, at vi spiser frokost eller eftermiddagsmad ved bordene eller på tæpper på legepladsen. Beskriv hvordan I sikrer, at alle børn får en positiv oplevelse ud af måltidet Vi søger at have en fast rutine før, under og efter måltidet, hvilket bidrager til genkendelighed og tryghed. Vi lægger vægt på en hyggelig stemning under måltidet, hvor børnene kan spise i rolige omgivelser og hvor der er plads og ro til samtale. Vi taler med børnene om hvad vi skal spise og drikke, og dagens oplevelser. Børn og voksne sidder ved bordet under måltidet. 10

11 I vuggestuen starter vi ofte med at synge en madsang og eventuelt andre sange, mens vi venter på vognen. Vi hverken kan eller vil tvinge børnene til at spise. Vi tilbyder børnene det som der bliver serveret, og opfordrer til at smage på maden. Hvis de slet ikke vil spise det, vil de blive tilbudt rugbrød med smør og i vuggestuen havregrød. 7. Børns engagement i tilberedning og servering af mad Så vidt det er muligt skal børnene være med til at lave og servere maden. A. Beskriv hvordan børnene indgår aktivt i måltidernes tilberedning og servering. I vuggestuen går et barn med ud til køkkenet og henter vognen. På stuen hjælper samme barn med at dele service ud til de andre børn. Børnene øser selv maden op og hælder mælk/vand op i det omfang de magter det. Børnene har mulighed for at hjælpe hinanden og være med til at sende kander og skåle rundt til de andre børn. Børnene hjælper gerne med afrydning efter måltidet. I vuggestuen må der, af hygiejnemæssige årsager, ikke være børn i køkkenet. Vi har i løbet af året, fx bagt kager, skåret frugt og sået karse på stuerne, hvor børnene har været med i processen. Vi tager børnene med på indkøb, hvor de hjælper med at lægge varer i indkøbsvognen og sammen plukker børn og voksne frugt på legepladsen til tilberedning af frugtgrød, mv. I børnehaven er to børn på skift med i køkkenet og gøre rullevognen klar. Børnene tæller her tallerkner, bestik og glas op til det antal børn der er tilstede den pågældende dag og sætter madkasser og vandkander på rullevognen. De to børn dækker efterfølgende bord. Når alle børn har spist færdigt, hjælper børnene med at tørre bordene af efter måltidet. Når der er mulighed for det deltager børnene i at tilberede mellemmåltidet om eftermiddagen. B. Beskriv hvilke andre aktiviteter I har omkring sund mad og miljøbevidst forbrug. 11

12 I både vuggestuen og børnehaven har børn og voksne hjulpet hinanden med at samle affald op fra legepladsen. Vi taler med børnene omkring kost og motion, og igennem vores daglige praksis medvirker til at børnene får nogle sunde vaner i forhold til kost og motion. C. Beskriv hvilke tiltag I fremover vil iværksætte, som inddrager børnene. Vi har i Regnbuen for tiden ingen planer om deciderede aktiviteter og temaer der specifikt omhandler kost og motion. Vi vil dog have et dagligt fokus på kost og motion, og medtænke det i forhold til temaer og aktiviteter i løbet af året. 8. Speciel kost Speciel kost skal være lægeligt begrundet. A. Beskriv hvad I gør, når der er børn der har behov for speciel kost. Hvis et barn har allergi overfor én eller flere fødevarer og dermed kræver en speciel diæt, skal der fremvises lægeerklæring fra praktiserende/speciellæge. Personalet vil i samarbejde med forældrene og med udgangspunkt i lægen anvisning sammensætte barnets kost. 9. Fysisk aktivitet. Det er målet at alle børn og unge skal være moderat fysisk aktive 1 time hver dag og intensivt fysisk aktive minutter to gange om ugen. A. Beskriv i hvilket omfang børnene er fysisk aktive. I Regnbuen prioriterer vi at være ude så meget vi kan. I vuggestuen har vi en overordnet planlægning, hvor børnene er på legepladsen tre gange ugentligt, mandag, onsdag og torsdag, fra kl Vi går også ofte på legepladsen de andre dage og om eftermiddagen, hvis vejret er godt. Tirsdag har vi rytmik i forår og efterår, hvor vi samtidig har en gruppe for de største drenge, der går på legepladsen, på tur, mv. Vi tager i idrætscentret hver fredag med de største af børnene. Derudover tager vi på ture om tirsdagen i sommerperioden, hvor vi tager til fx skoven, stranden, ind til byen eller til gåtur til nærområdets legepladser. Vi laver ofte rytmik og sanglege, både inde og ude. 12

13 I børnehaverne er vi ude på legepladsen fra kl til og fra kl til hele året, med mindre vejret er meget dårligt. Om sommeren er vi ude hele eftermiddagen. Der er rig mulighed for fysisk udfoldelse på legepladsen. Vi tager endvidere på gåture til nærområdets legepladser og boldbaner, som byder på andre motoriske udfordringer end vores egen legeplads. I hverdagen tager vi ofte bolde, hinkesten, cykler, mooncars og løbehjul frem på legepladsen, hvilket er aktiviteter der også er med til, at styrke børnenes motoriske udvikling. Derudover har vi vores årlige Regnbue Cup, hvor både vuggestuen og børnehaverne deltager i en fælles aktivitetsdag, hvor vi har en masse aktiviteter, hvor børnene skal bruge kroppen. Vi tager i idrætscentret/hallen hver onsdag med mellembørnene. B. Beskriv hvordan I fremover vil sikre, at alle børn får den fysiske aktivitet, de har behov for. Vi vil fastholde vores daglige rutiner og årlige aktiviteter. Derudover vil vi sætte fokus på de børn, som ikke er særligt motiverede for at bruge kroppen, så vi få alle med. 13

14 Bilag Eksempel på en madplan. Morgen Morgenhapser Frokost Eftermiddag Mandag Havregrød, rugfras, mælk rugbrød m. ost Brød, frugt og mælk Grønsagssuppe med ris Boller med smøreost og frugt Tirsdag Havregrød rugfras, mælk rugbrød m. ost Brød, frugt og mælk Rugbrød med leverpostej, makrel, kartofler, oksekødpølse og grønt Rødgrød med mælk og skorper Onsdag Havregrød rugfras, mælk rugbrød m. ost Brød, frugt og mælk Lasagne med hk. oksekød og grønsager Speltknækbrød med smøreost og frugt Torsdag Havregrød rugfras, mælk rugbrød m. ost Brød, frugt og mælk Fiskefrikadeller med kartofler, grønsager og persillesovs Rugbrød med tunmousse og rosiner Fredag Havregrød rugfras, mælk rugbrød m. ost Brød, frugt og mælk Rugbrød med figenpålæg, æg, leverpostej, oksekødpølse og grønt Hirsegrød med kanel og frugt 14