JURIDISK OVERSÆTTELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JURIDISK OVERSÆTTELSE"

Transkript

1 JURIDISK OVERSÆTTELSE Fra teori til praksis, eksemplificeret ved skødet Speciale: Cand.ling.merc. engelsk Af Tina Moberg Studienr.: Vejleder: Sandro Nielsen Isek Handelshøjskolen, Aarhus universitet December 2008

2 Titelblad Specialets titel: Juridisk oversættelse - fra teori til praksis, eksemplificeret ved skødet Engelsk titel: Legal Translation from Theory to Practice, Exemplified by the Transfer Deed Antal tegn: (Ekskl. blanktegn, forside, indholdsfortegnelse, fodnoter, engelsk resume, litteraturliste og bilag) Afleveringsdato: 19. december 2008 Forfatter: Tina Moberg Eksamensnummer: Vejleder: Sandro Nielsen Uddannelse: Cand.ling.merc. i engelsk, profilen tolk og translatør Uddannelsessted: Handelshøjskolen i Århus, Aarhus Universitet Institut: Institut for Sprog og Erhvervskommunikation (ISEK) 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Teori og metode Afgrænsning og empiri Specialets metodiske ramme Ditlevsen et al.s videnskategorier Christiane Nords model for oversættelsesprocessen Christiane Nords model for kildetekstanalyse Ekstratekstuelle faktorer Intratekstuelle faktorer Sammenfatning Oversættelsesteori Generel oversættelsesteori Den lingvistiske tilgang til oversættelse Den funktionalistiske tilgang til oversættelse Juridisk oversættelsesteori Teksttype og tekstfunktion Kilde- og målsprogsorientering Juridiske tekstkonventioner Leksikalske strukturer Terminologi Ordforbindelser Syntaktiske strukturer Nominalstil Modalverber Diatese Lange og komplekse sætningsstrukturer Sammenfatning Faglig og kulturel viden om skødet Definition Skødets retlige indplacering

4 4.3 Kontrakttype Dokumenter i ejendomshandlen De forskellige typer af skøder Sammenfatning Analyse Valg af kildetekst Oversættelsesopdrag Analyse af kildeteksten Ekstratekstuelle faktorer Intratekstuelle faktorer Oversættelsen Valg af oversættelsesstrategi Oversættelse af kildeteksten Kommentarer til oversættelsen Makrostrukturer Mikrostrukturer Sammenligning med oversættelsesopdraget Konklusion Perspektivering Summary Litteraturfortegnelse Bilagsfortegnelse Bilag A..76 Bilag B..81 Bilag C..84 Bilag D..87 Bilag E..92 Bilag F..96 Bilag G.. 98 Bilag H 101 Bilag I.108 4

5 1 Indledning Som følge af den stigende globalisering støder danske jurister oftere og oftere på fremmedsprogede dokumenter i deres arbejde, ikke mindst engelsksprogede dokumenter. Af samme grund er behovet for oversættelser til og fra engelsk også blevet større. Oversættelse af juridiske tekster er dog ikke blot oversættelse fra ét sprog til et andet, men ofte også oversættelse på tværs af retssystemer. Det er således ikke nok med lingvistisk viden. Der kræves også en høj grad af juridisk og kulturel viden for at kunne lave en vellykket oversættelse. Dermed ikke sagt, at oversættere skal være jurister, eller omvendt, at jurister skal være oversættere. Det skal blot understreges, at det er afgørende for oversætteren at kende forskellene på de forskellige former for engelsk inden for juridisk fagterminologi såvel som retssystemerne. Oversættelse af juridiske dokumenter er særligt interessant, idet oversættelsen ikke blot har sproglige, men ofte også juridiske konsekvenser. Emnet for dette speciale er valgt på baggrund af en interesse for oversættelse såvel som jura, og ikke mindst samspillet mellem disse. Som nævnt oven for er netop juridisk fagsprog en særlig svær balanceakt. Dette skyldes blandt andet den manglende universalitet og kravet om en høj grad af interdisciplinær viden. Målet med nærværende speciale er at undersøge, om udvalgte oversættelsesteorier og strategier kan anvendes på juridisk oversættelse, eksemplificeret ved skødet. Formålet med dette er at producere et redskab i form af forslag til forskellige oversættelsesstrategier. Håbet er, at dette ville kunne assistere uddannede oversættere, bachelor- og cand.ling.merc.-studerende, i særdeleshed studerende med profilen tolk og translatør, og andre med interesse inden for juridisk oversættelse. Dette søges gjort ved at besvare følgende problemformulering: 1.1 Problemformulering Formålet med dette speciale er at redegøre for og diskutere udvalgte oversættelsesteorier og strategier i forbindelse med juridisk oversættelse, med særlig fokus på oversættelse af skøder. Dernæst anvendes denne teori i praksis ved oversættelsen af et uddrag af et dansk skøde til engelsk. 5

6 Som en del af redegørelsen og anvendelsen søges nedenstående spørgsmål besvaret i nærværende afhandling: - Hvilke oversættelsesteoretiske og -metodiske overvejelser bør oversætteren gøre sig i forbindelse med juridisk oversættelse? - Hvilke(n) oversættelsesstrategi(er) er hensigtsmæssig(e) at anvende ved oversættelse af et dansk skøde til engelsk? 1.2 Teori og metode Foreliggende speciale er tværfagligt, idet det indeholder teori fra forskellige fagområder med henblik på at besvare problemformuleringen. Der vil således blive redegjort for specialets overordnede metodiske ramme, endvidere inddrages teori om oversættelse, herunder teori om oversættelsesstrategier og juridisk oversættelse. Ligeledes vil den juridiske fagviden angående skødet og dets rammebetingelser blive behandlet. Til sidst anvendes teorien i praksis i analysen og oversættelsen. Således udgøres denne afhandling af følgende kapitler: Kapitel 1 I nærværende kapitel præsenteres specialet. Kapitel 2 I dette kapitel redegøres der for den overordnede ramme for nærværende speciales metode, som baseres på de kriterier for oversættelse, der fremlægges i Ditlevsen et al. (2007). Ligeledes præsenteres Christiane Nords model for oversættelsesprocessen, som beskrives i værket Text Analysis in Translation fra Modellen anvendes i praksis i forbindelse med kapitel 5 og 6. Til sidst introduceres Nords 1 model til kildetekstanalyse i forbindelse med oversættelse, som ligeledes fremstilles i førnævnte værk. Denne model anvendes i afsnit 5.3. Kapitel 3 I dette kapitel redegøres der for udvalgte, generelle oversættelsesteorier og deres anvendelse i forhold til juridisk oversættelse. Herunder præsenteres ligeledes nogle generelle oversættelses- 1 Hovedparten af teorien i nærværende speciale er baseret på Christiane Nords værker. Dette er et bevidst valg, eftersom hendes arbejde danner baggrund for en betydelig del af den nyere forskning inden for oversættelse. 6

7 strategier. Dette baseres hovedsageligt på Christiane Nords fortolkning af den funktionalistiske Skoposteori i værket Translating as a Purposeful Activity og Dorte Madsens artikel Towards a Description of Communication in the Legal Universe: Translation of Legal Texts and the Skopos Theory fra Til sidst gives der en gennemgang af nogle af de mest almindelige, tekstkonventioner i forbindelse med juridiske tekster. Dette afsnit baseres hovedsageligt på Faber et al. og Deborah Caos litteratur. Kapitel 4 For at være i stand til at udfylde de teoretiske rammer, der blev udstukket i forudgående kapitel, er det nødvendigt at have en vis faglig viden. Således vil der i dette kapitel blive kastet lys over forskellige aspekter vedrørende skødets juridiske rammebetingelser. Derfor vil skødet i første omgang søges defineret og placeret inden for de pågældende retssystemer. Herefter bestemmes skødet som kontrakttype, og dernæst hvilken rolle det spiller i ejendomshandlen. Slutteligt gives et overblik over de forskellige typer af skøder. De primære kilder i forbindelse med kapitel 4 udgøres af gældende retskilder på området, herunder Tinglysningsloven og de retningslinjer, der er udstukket af det britiske tinglysningsvæsen, the Land Registry. Kapitel 5 I dette kapitel præsenteres det skøde, som udgør specialets eksemplariske kildetekst. Det skal i denne forbindelse nævnes, at kildeteksten vil være at finde som bilag A. Herefter opgives det oversættelsesopdrag, som vil lægge til grund for oversættelsen af kildeteksten. Til sidst analyseres kildeteksten i henhold til modellen, som blev præsenteret i kapitel 2. Kapitel 6 På baggrund af kildetekstanalysen i kapitel 5 vælges der i en overordnet oversættelsesstrategi, som dernæst anvendes i praksis ved oversættelsen af kildeteksten. Dette kapitel rundes af med en kommentering af de oversættelsesmæssige valg, der blev fortaget i forbindelse med oversættelse af kildeteksten. Oversættelsen vil både være at finde inde i teksten og som bilag B. Kapitel 7 I dette kapitel konkluderes der på specialets problemformulering. Kapitel 8 I specialets sidste kapitel perspektiveres der til fremtidige ændringer på tinglysningsområdet, og den deraf følgende effekt i forbindelse med oversættelse af skøder. 7

8 1.3 Afgrænsning og empiri Der findes utallige eksempler på juridiske tekster inden for en lang række juridiske emner. Det er naturligvis ikke muligt at behandle alle disse dokumenter i én opgave. Det har derfor været nødvendigt at fokusere på et specifikt dokument. I nærværende speciales sammenhæng er valget faldet på skødet. Dette skyldes blandt andet, at skødet, såvel det danske som det britiske, altid skal udfærdiges på nationalsproget, og i henhold til pågældende lands lovgivning. Således ville skødet altid skulle oversættes, i det tilfælde at en af parterne ikke er bekendt med pågældende lands sprog og/eller kultur. Som empiri til den praktiske del af specialet, som omfatter analyse og oversættelse, er valgt et dansk skøde, som skal fungere som eksempeltekst. Den er udvalgt, fordi den er et typisk eksempel på en kildetekst, man kan komme ud for som professionel oversætter, og fordi den ligeledes er et godt eksempel på en juridisk fagtekst, der har de stilmæssige særtræk, som er kendetegnende for denne type tekster. I forbindelse med oversættelse af kildeteksten er der udvalgt de mest interessante passager, set ud fra et oversættelsesmæssigt synspunkt. Der vil således ikke foreligge en oversættelse af hele skødet, dog vil kildeteksten være at finde i sin fulde længde i bilag A. Nærværende speciale vil kun omhandle overdragelse af privat, fast ejendom. Overdragelse af erhvervsejendomme, andelsboliger med videre vil af hensyn til specialets længde ikke blive behandlet her. Det har ligeledes været nødvendigt at afgrænse specialet med hensyn til tid og sted. Således vil kun gældende ret i England og Wales blive behandlet, og som følge der af benyttes britisk engelsk terminologi. Tidsmæssigt er nærværende speciale begrænset til at omhandle den for tiden gældende lovgivning på området, idet der blot gives et deskriptivt øjebliksbillede af omstændighederne for oversættelse af et udvalgt skøde i dag. Disse omstændigheder vil givetvis ændre sig i fremtiden (Jf. afsnit 8). 2 Specialets metodiske ramme I dette kapitel præsenteres de tre modeller, der vil blive anvendt i opbygningen af nærværende speciale, og som skal danne grundlaget for analysen. 8

9 2.1 Ditlevsen et al.s videnskategorier Den overordnede ramme for nærværende speciales opbygning baseres på Ditlevsen et al.s (2007: ) kategorisering af den viden, der er en forudsætning for at kunne lave en funktionel oversættelse. Denne model er særlig interessant i forbindelse med fagsprogsoversættelse, som netop er fokus for denne afhandling (Ditlevsen et al. 2007:289). Fagsprogsoversættelse, og dermed også juridisk oversættelse, kræver tværfaglig viden. Det er således ikke tilstrækkeligt at kende til den teoretiske og metodiske oversættelsesvidenskab. Der kræves ligeledes en høj grad af viden inden for det pågældende fagområde. Ditlevsen et al. inddeler denne viden i følgende to kategorier; den overordnede viden og den specifikke viden, som er forsøgt skitseret i nedenstående figur 1. Oversættelsesprocessen Den overordnede viden Den specifikke viden Praktisk viden Teori- og metodeviden Fagviden Sproglig og kulturel viden Figur 1 Den overordnede viden er ikke direkte afhængig af oversættelsessituationen, men omhandler de generelle rammer for oversættelse. Denne kategori er igen inddelt i underkategorierne praktisk viden og teori- og metodeviden. Den første underkategori inkluderer viden om praktisk håndtering af eksempelvis computerprogrammer og filkonvertering i forbindelse med oversættelse 2, mens den anden underkategori omhandler viden med hensyn til eksempelvis 2 Underkategorien om praktisk viden vil ikke blive behandlet i nærværende speciale, da det falder uden for rammerne, der blev udstukket i problemformuleringen (Jf. afsnit 1.1). 9

10 oversættelsesteorier og strategier og analysemetoder. Den specifikke viden er ligeledes inddelt i to underkategorier; fagviden og sproglig og kulturel viden. I forbindelse med nærværende speciale indebærer fagviden en generel viden om jura, og særlig viden med hensyn til retsområderne tinglysningsret, ejendomsret og kontraktsret. Den sproglige og kulturelle viden omfatter, foruden grammatiske, syntaktiske, leksikalske og andre lingvistiske strukturer, også en genreviden samt en viden om kilde- og målsprogskulturen. I denne forbindelse foreslår Ditlevsen et al., at man opretter et såkaldt korpus, der består af en række paralleltekster, som skal danne grundlaget for en sammenligning af kilde- og måltekstsituationen (Ditlevsen et al 2007: ). I dette speciales sammenhæng udgøres dette korpus til en vis grad af bilagssamlingen, men også af anden litteratur såsom Carlsen et al.s (2004) Juridisk formularbog og Ramages (2003) Kelly s Drafsman. Ditlevsen et al.s måde at anskue oversættelse på danner grundlaget for opbygningen af dette speciale. Således opbygges den overordnede teoretiske og metodiske viden i nærværende kapitel og i kapitel 3, mens den specifikke fagviden genereres i kapitel 4. Den sproglige og kulturelle viden opbygges dels i afsnit 3.5 dels i kapitel Christiane Nords model for oversættelsesprocessen Den viden, der genereres ved anvendelsen af overstående model, bruges i praksis ved gennemførslen af oversættelsesprocessen, som i nærværende speciale udføres i kapitlerne 5 og 6. I denne forbindelse anvendes Nords model for oversættelsesprocessen. 10

11 Figur 2: Oversættelsesprocessen (Nord 2005:39) I Nords figur er det de enkelte processer i oversættelsesarbejdet, der er i fokus. Således er kildeteksten til stede i form af kildetekstanalyse og målteksten i form af måltekstproduktion. Begge processer forgår inden for rammerne af henholdsvis kilde- og måltekstsituationen, som i modellen er markeret ved hjælp af de stiplede kasser. Oversættelsesopdraget er repræsenteret i den øverste kasse, som omhandler fortolkning af dette. Den sidste delproces i forbindelse med oversættelse er ifølge modellen planlægning af oversættelsesstrategi. I modellen er den overordnede oversættelsesproces markeret med tykke pile, der alle peger mod urets retning. Processen starter øverst med opdraget, ud fra hvilket der udledes information, som skal danne baggrund for analysen af kildeteksten. Selve analysen er et redskab til at identificere de elementer og aspekter, som er relevante for oversættelsen. På grundlag af dette besluttes og planlægges den overordnede oversættelsesstrategi, og som sidste fase i processen produceres målteksten. Cirklen afsluttes med, at oversætteren har udformet en funktionel oversættelse, som stemmer overens med opdragsgiverens ønsker, og dermed udgør en vis form for kvalitetssikring (Nord 2005:36-38). Nord kalder også modellen for The looping model, som henviser til, at oversættelsesprocessen ikke er lineær, men at der ofte springes frem og tilbage mellem delprocesserne. I modellen markeres dette ved hjælp af de stiplede pile, der peger frem og tilbage mellem alle delprocesserne. 11

12 For at være i stand til at udføre modellens anden delproces, er det nødvendigt med en model til brug for analysen af kildeteksten. Derfor vil den sidste model, der præsenteres i nærværende kapitel, være Nords model for kildetekstanalyse. 2.3 Christiane Nords model for kildetekstanalyse Most writers on translation theory now agree that before embarking upon any translation the translator should analyse the text comprehensively, since this appears to be the only way of ensuring that the source text (ST) has been wholly and correctly understood. (Nord 2005:1) En analyse af en tekst, der skal oversættes, har ikke blot den fordel, at den afdækker tekstens lingvistiske og tekstuelle strukturer. Oversætteren får også en god forståelse af tekstens funktion, som er en vigtig forudsætning for at fortolke kildeteksten og formulere en funktionel måltekst. Tekstanalysen bør desuden danne grundlaget for de beslutninger, der tages i helt konkrete oversættelsessituationer. Der er mange forskellige tilgange til tekstanalyse. I dette speciale benyttes Christiane Nords model for kildetekstanalyse, da den er specielt udviklet med henblik på oversættelse. I dette afsnit introduceres modellen, som i afsnit 5.3 anvendes i praksis på en kildetekst, der i afsnit 6.2 oversættes på baggrund af kildetekstanalysen. Nords model, som hun beskriver i værket Text Analysis in Translation, baseres på en analyse af de såkaldte ekstratekstuelle og intratekstuelle faktorer i en kildetekst. Disse faktorer bestemmes ud fra en række spørgsmål, som opstilles i følgende figur: 12

13 Ekstratekstuelle faktorer Intratekstuelle faktorer Hvem afsender til hvem Om hvilket emne siges hvad med hvilken hensigt gennem hvilket medie hvor hvornår hvorfor Kommunikativ situation hvad siges ikke i hvilken rækkefølge ved hjælp af hvilke non-verbale elementer med hvilke ord med hvilke sætninger? en tekst med hvilken (kommunikativ) funktion? med hvilken effekt? Figur 3 3 Ifølge Nord er den kommunikative funktion altafgørende for, om man kan definere ytringer som tekst. Man kan således godt forstille sig en tekst, som er syntaktisk og semantisk ukorrekt, men som har en kommunikativ funktion, og dermed defineres som tekst Ekstratekstuelle faktorer En kildeteksts ekstratekstuelle faktorer afgøres af nogle faktorer i den kommunikative situation, hvori teksten fungerer, og som dermed repræsenterer kildetekstens kommunikative funktion (Nord 2005:41). Disse ekstratekstuelle faktorer klarlægges gennem svarene på følgende syv spørgsmål, som er en uddybelse af spørgsmålene i figur 3 (Nord 2005:42): 1. Hvem er afsenderen? 2. Hvem er modtageren? 3. Hvad er afsenderens hensigt med teksten? 4. Igennem hvilket medie kommunikeres teksten? 5. Hvor produceres og modtages teksten? 3 Figuren er baseret på og frit oversat efter Nord (2005:41). 4 F.eks. det såkaldte SMS-sprog. 13

14 6. Hvornår produceres og modtages teksten? 7. Hvorfor er der et behov for denne kommunikation? I forbindelse med det første spørgsmål vedrørende afsenderen skelner Nord mellem afsenderen af teksten og tekstproducenten. I mange tilfælde vil denne person være den samme, men i forbindelse med oversættelse er oversætteren kun tekstproducent, og aldrig afsender. Oversætterens opgave er at overføre afsenders budskab og at skabe den effekt, som afsender ønsker teksten skal have for modtageren af teksten. Oversætteren bør således ikke introducere egne kommunikative hensigter i teksten, men forventes at følge de instrukser, der er opgivet i oversættelsesopdraget. I forbindelse med identifikation af afsenderen, taler Nord om afsenders status, dvs. den kulturelle, sproglige og sociale baggrund, som f.eks. alder og uddannelse (Nord 2005:47-52). Som oversætter er information om modtageren helt afgørende. Hvis man ikke ved, hvem teksten henvender sig til, er det nærmest umuligt at producere en funktionel oversættelse. Det er således vigtigt at kende til modtagerens baggrund, og ikke mindst den kommunikative baggrund, såsom generel viden om verden og viden om emnet, men også faktorer som alder, køn og geografisk oprindelse spiller ind. I forbindelse med oversættelse er det vigtigt at adskille kilde- og måltekstmodtagerne, da de altid vil være forskellige på mindst ét punkt, nemlig det at de tilhører to forskellige samfund med hver deres kultur og sprog (Nord 2005:57-60). For at finde frem til afsenders hensigt med teksten, er det nødvendigt at vide, hvilken funktion afsender ønsker, at teksten skal udfylde, og hvilken effekt afsender ønsker teksten skal have på modtageren. For, som Nord understreger, er det modtageren af teksten, der fuldender den kommunikative handling ved at modtage og bruge teksten i en bestemt funktion, som bestemmes på baggrund af samspillet mellem de situationelle faktorer. Hensigten med teksten kan således være god nok, men der er ingen garanti for, at den modtages og bruges i overensstemmelse hermed. I stedet for at spørge til afsenders hensigt med teksten, kunne man spørge til, hvad afsenderen ønsker at opnå med teksten. For oversætteren er det vigtigt at kende afsenders hensigt med teksten, både med hensyn til indhold og form. Nord påpeger vigtigheden af loyalitetsbegrebet, som vil blive diskuteret i afsnit 3.2, i forbindelse med afsenders hensigt. Ifølge Nord bør oversætteren, så vidt muligt, være tro mod afsenderens hensigt, også selvom tekstfunktionen er ændret i forhold til kildeteksten (Nord 2005:53-56). 14

15 Det fjerde spørgsmål drejer sig om hvilket medie, kildeteksten benytter sig af. Her skelnes der mellem skrift og tale, og i forbindelse med oversættelse, også skrift der overføres til tale, og tale der overføres til skrift. 5 I dette speciales sammenhæng er det dog kun det skrevne medie, der er relevant (jf. afsnit 1.3). Mediet er vigtigt at tage hensyn til i oversættelsesprocessen, eftersom det skaber nogle forventninger til teksten hos modtageren, eksempelvis ville man ikke forvente, at en forhandleraftale er udformet som en brochure (Nord 2005:62-66). Mediet er i dag vigtigere end nogensinde, eftersom der hele tiden komme nye til. I denne forbindelse bør Internettet fremhæves, da det i stigende grad gør sig gældende i forskellige sammenhænge. Teksten skal således tilpasses mediet og de tilhørende tekstkonventioner. De nye medier har også ændret en del i forhold til, hvor teksten produceres og modtages, som der spørges til i spørgsmål fem. Dette henviser nemlig ikke blot til det fysiske sted og den situation, hvori oversættelsen sker, men også til hvor modtageren befinder sig. Med Internettets indtog kan tekst (ligesom lyd og billeder) nå verden rundt på få sekunder. Dermed er det, i visse situationer, nærmest umuligt at bestemme modtagerens geografiske placering. Sted er også vigtigt, hvad angår det sproglige aspekt, eksempelvis tales der engelsk i mange forskellige lande, men i mange forskellige variationer. Det er derfor vigtigt at vide, hvorvidt måltekstmodtageren taler britisk engelsk eller måske kenyansk engelsk. Der kan på samme måde også være store politiske og kulturelle forskelle mellem de samfund, hvori henholdsvis afsenderen og modtageren befinder sig (Nord 2005:67-69). Det sjette spørgsmål vedrører tidspunktet for produktionen og modtagelse af teksten. I forbindelse med oversættelse har dette betydning for valget af oversættelsesstrategi. Eksempelvis vil en oversættelse af Jyske Lov fra 1241 kræve en del tilpasning, hvis modtagergruppen er en nutidig engelsk skoleklasse. Omvendt ville en oversættelse af en moderne rap-tekst muligvis også volde problemer. Tidsaspektet spiller ligeledes en rolle, hvad angår form (Nord 2005:70-72). Det er meget muligt, at den måde en bestemt tekst udføres på i dag, ikke er den måde, man typisk vil fremstille samme type tekst om tyve år. Det syvende og sidste spørgsmål omhandler motivet for kommunikationen. Dette handler ikke kun om, hvorfor en tekst produceres, og til hvilken lejlighed den produceres, men også om modtagerens motiv for at læse teksten. I forbindelse med oversættelse er motivet for produktionen af målteksten ikke altid det samme som motivet for udførslen af kildeteksten. Dette er dog heller ikke altid relevant for selve oversættelsen (Nord 2005:74-77). 5 Her er der nærmere tale om tolkning end egentligt oversættelse. 15

16 På baggrund af svarene på disse syv spørgsmål, som udgør den kommunikative situation, forventes den kommunikative funktion (eller tekstfunktionen) at kunne bestemmes (Jf. figur 3). Nord argumenterer for, at det er nødvendigt at kende kildetekstens kommunikative funktion for at kunne bestemme måltekstens kommunikative funktion, uden at være illoyal over for kildeteksten (Nord 2005:77-82). Den sidste del af kildetekstanalysen består i at afdække tekstens intratekstuelle faktorer Intratekstuelle faktorer Kildetekstens kommunikative situation, og dermed de enkelte ekstratekstuelle faktorer, danner grundlaget for analysen af tekstens intratekstuelle træk (Nord 2005:87), som defineres gennem nedenstående spørgsmål angående tekstens indhold (Nord 2005:41) 6 : 1. Hvad er emnet for teksten? 2. Hvilken information er der i teksten? 3. Hvilken information har afsenderen udeladt, da modtageren forventes at vide det? 4. Hvorledes er teksten opbygget? 5. Hvilke ikke-sproglige elementer optræder i teksten? 6. Hvilken terminologi bruges der i teksten? 7. Hvilke syntaktiske strukturer benyttes? Det første spørgsmål angående emnet er vigtigt i forbindelse med oversættelse. Hvis der er mere end ét emne i en tekst, må man kende forbindelsen mellem dem, for at lave en sammenhængende og logisk måltekst. I visse tilfælde er emnet kulturelt forankret i et bestemt samfund. Denne manglende universalitet må oversætteren kompensere for, når der vælges oversættelsesstrategi. I andre tilfælde er oversætterens viden om emnet så begrænset, at det er nødvendigt at indhente ydereligere information (Nord 2005:93-96). Det andet spørgsmål angår information indeholdt i teksten. Nord definerer denne information, dvs. tekstens indhold, som den tekstuelle reference til objekter eller fænomener i den ekstralingvistiske verden. Disse referencer kommer hovedsageligt til udtryk gennem den semantiske information, der er i tekstens leksikalske og grammatiske strukturer, som f.eks. ord, fraser og tempus (Nord 2005:98-100). 6 I Nords analysemodel (2005:41) er der endnu et spørgsmål, som omhandler intonation og prosodi (dvs. sprogmelodi). Dette er særligt for talte tekster, og er derfor udeladt i nærværende speciales sammenhæng. 16

17 Tredje spørgsmål er en forlængelse af det forudgående. Det går på den information, der er udeladt i teksten, eftersom læseren forventes at have den fornødne baggrundsviden. Læserens forudsætninger for at forstå en given tekst, hvilke informationer, der skal forklares eksplicit, eller hvilke, der er underforstået, hænger nøje sammen med læserens kulturelle, sociale og faglige baggrund. Den udeladte information kan ofte relateres til kildekulturelt realia, dvs. fænomener, der er forankret i kildekulturen og/eller på kildesproget. I forbindelse med oversættelse skaber denne underforståethed ofte problemer. Det kan være svært at undgå at ændre den effekt teksten har på læseren, hvis al den implicitte information forklares. Omvendt risikerer man, at læseren slet ikke forstår tekstens budskab, hvis man helt undlader at forklare (Nord 2005: ). Det fjerde spørgsmål angående intratekstuelle faktorer omhandler tekstens opbygning. I denne forbindelse skelner Nord mellem makro- og mikrostrukturer. Makrostrukturer er eksempelvis afsnit, nummerering og overskrifter. Mikrostrukturer udgøres af syntaktiske og leksikalske enheder, som f.eks. hoved- og bisætninger, tempus og kataforiske og anaforiske referencer, og af overordnede elementer som f.eks. tegnsætning og kursivering (Nord 2005: ). Med hensyn til det femte spørgsmål angående ikke-sproglige elementer er det vigtigt at skelne mellem førnævnte overordnede elementer og non-verbale elementer. Non-verbale elementer omfatter eksempelvis billeder og ikoner (Nord 2005:118). Det sjette spørgsmål omhandler ordvalget i en tekst. Dette afgøres af såvel intratekstuelle som ekstratekstuelle faktorer. En terms semantiske og stilistiske træk, som f.eks. konnotationer og fagsproglighedsgrad, hænger uundgåeligt sammen med indhold, emne og baggrundsviden. De bestemte morfologiske strukturer henviser derimod til intratekstuelle faktorer, som eksempelvis syntaktiske strukturer (Nord 2005: ). De syntaktiske strukturer er også genstand for sidste spørgsmål i analyse-modellen. Sætningsanalyse er helt grundlæggende for oversættelse. Igennem sætningsanalysen danner oversætteren sig et overblik over opbygningen af sætningen og de enkelte elementer, der udgør sætningen. Ligesom på ordniveau gælder det også på sætningsniveau, at disse udformes på baggrund af både intra- og ekstratekstuelle faktorer. Eksempelvis spiller ordvalg og indhold ind, ligesom modtager og medie også afspejles i syntaksen (Nord 2005: ). 17

18 De ekstratekstuelle faktorer kan, i nogle situationer, afgøres inden man læser teksten, blot ved at iagttage den kommunikative situation. Derved opbygger læseren nogle forventninger til teksten, inden den læses, og de intratekstuelle træk afdækkes dermed. Den efterfølgende sammenligning mellem forventninger og tekstens egentlige træk kommer til udtryk i den effekt teksten har på læseren. Det er netop denne effekt på læseren, der ifølge Nord forbinder de ekstra- og intratekstuelle faktorer (Nord 2005:42). Tekstanalysen danner ikke blot baggrunden for de enkelte, lingvistiske valg i oversættelsessituationen, men i høj grad også for selve oversættelsesstrategien. Eksempelvis kan måltekstens formål kræve en tilpasning af nogle ekstra- og intratekstuelle træk. Måske har måltekstens modtager et helt andet fagligt niveau end modtagergruppen, eller måske er kildeteksten retsskabende, hvorimod kildeteksten blot er informerende. For at kunne foretage denne form for tilpasning i målteksten, er det nødvendigt at have analyseret kildeteksten grundigt, således oversætteren ved præcist hvilke elementer, der skal ændres, og hvilke det ikke er hensigtsmæssigt at ændre i forhold til måltekstens formål. 2.4 Sammenfatning I nærværende kapitel blev de tre modeller, der danner grundlaget for specialets opbygning, præsenteret. Det blev endvidere gjort klart, at de tre modeller indbyrdes hænger sammen, idet modellen, baseret på Ditlevsen et al.s videnskategorisering, udgør selve den overordnede ramme for specialet. Nords model for oversættelsesprocessen danner grundlaget for analyse- og oversættelsesdelen, mens modellen for kildetekstanalyse er udgangspunktet for gennemførslen af en af delprocesserne i modellen for oversættelsesprocessen. Således bevæger de tre modeller sig på tre forskellige plan, hvilket illustreres i nedenstående figur 4: 18

19 På trods af at tekster er blevet oversat siden mennesket begyndte at producere skrift for mere end tre tusinde år siden, blev oversættelse først accepteret som en selvstændig akademisk disciplin fra midten af 1900-tallet. De første mange år var dette endda begrænset til de store kulturelle værker såsom Biblen, de klassiske skrifter fra antikken, digte og dramaer (Snell- Hornby 1988:7). Siden har fokus skiftet fra det rent historiske til det nutidige, fra det præskriptive til det deskriptive, fra det teoretiske til det konkrete og fra tekstens mikrostruktur til makrostrukturen (Snell-Hornby 1988: 8). Videnskategorisering Oversættelsesprocessen Kildetekstanalyse Figur 4 I dette afsnit genereredes der således overordnet metodisk viden. I følgende kapitel præsenteres specialets overordnede teoretiske viden i form af oversættelsesteori og -strategier. 3 Oversættelsesteori I dette afsnit opridses kort et par af de mest gængse oversættelsesteorier, da de danner grundlaget for meget af den mere specifikke oversættelsesteori. Dette giver endvidere et indtryk af den historiske udvikling inden for oversættelsesvidenskaben. Dernæst diskuteres det, i hvilken udstrækning teorierne kan anvendes ved juridisk oversættelse. Af samme grund er dette hovedafsnit inddelt i generel og juridisk oversættelsesteori. 19

20 3.1 Generel oversættelsesteori Inden for den generelle oversættelsesteori er der to retninger, der dominerer: den lingvistiske tilgang til oversættelse, der baseres på ækvivalens, og den funktionalistiske tilgang, hvor vægten lægges på måltekstens funktion. Førstnævnte har dog mistet terræn i løbet af de sidste tre årtier (Trosborg 1997:153) Den lingvistiske tilgang til oversættelse I 1960 erne udvikledes en lingvistisk tilgang til oversættelse. Dette syn på oversættelse blev i lang tid defineret som en underdisciplin af anvendt lingvistik, hvis metoder blev overtaget. Som følge af dette var målet, at oversættelse skulle være et rent videnskabeligt studie på linje med matematik (Snell-Hornby 1988:14). Idéen om sprog som universelle koder og oversættelse som kodeskift (Nord 1997a:6-7) understreges bl.a. af britiske Catford i 1965: Translation may be defined as follows: the replacement of textual material in one language by equivalent material in another language. (Catford 1965:20) og af amerikanerne Nida og Taber i 1969: Translating consists in reproducing in the receptor language the closest natural equivalent of the source language message, first in terms of meaning and secondly in terms of style. (Nida 1969:12) I starten af 1970 erne begyndte en mere pragmatisk nyorientering, hvormed fokus skiftede fra ord- og sætningsniveau til tekstniveau, men den fundamentalt lingvistiske tankegang blev ikke brudt. Ækvivalens var stadig hovedbegrebet i forbindelse med oversættelse (Nord 1997a:7). Ifølge den danske lingvist Anna Trosborg er det grundlæggende problem med den ækvivalensbaserede model, at den hovedsageligt fokuserer på kildetekstens strukturelle kvaliteter, og derfor ikke tager hensyn til det iboende forhold mellem ekstratekstuelle (dvs. situationelle) og intratekstuelle (dvs. lingvistiske) kommunikative interaktionsfaktorer (Trosborg 1997:153 + jf. afsnit 2.3). Dette syn deles af Christiane Nord, der påpeger yderligere seks fundamentale ulemper ved ækvivalensmodellen, herunder dens manglende kulturspecificitet, kildetekstens suverænitet og de mange forskellige definitioner på teoriens mest grundlæggende idéer, så som graden af ækvivalens, og på hvilket niveau ækvivalenskravet gør sig gældende. Dette gør den, 20

21 ifølge Nord (1997:44), inkonsekvent og til tider endda selvmodsigende. Hun opstiller derfor en række krav til en alternativ model, som hun mener Hans J. Vermeers funktionalistiske Skoposteori opfylder. Denne teori vil blive diskuteret i det følgende afsnit Den funktionalistiske tilgang til oversættelse Funktionalisme er et overordnet begreb for mange teorier, der har den samme tilgang til oversættelse, men Skoposteorien har dog spillet en hovedrolle i udviklingen af denne tilgang (Nord 1997a:1). Skoposteorien er en del af en generel oversættelsesteori, som blev præsenteret første gang af Vermeer i Vermeer blev oprindeligt inspireret af sin underviser Katarina Reiβ, som var blandt de første, da hun i 1971 inddrog en funktionel kategori i hendes oversættelsesteori, som dog stadig i høj grad tog afsæt i den ækvivalens-baserede teori. Modellen bygger på det funktionelle forhold mellem kildeteksten og målteksten. Reiβ anerkender således, at der er situationer, hvor ækvivalens ikke er mulig eller ønskelig. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis målteksten ikke har den samme funktion som kildeteksten, eller hvis måltekstens målgruppe er en anden. Reiβ mener dog ikke, at sådanne tekster med rette kan kaldes for rigtige oversættelser, men refererer til dem som overførsler (Nord 1997a:9). I Reiβ og Vermeers fælles værk om Skoposteorien, Grundlegung einer allgemeinen Translationstheorie, fra 1984 forsøger hun dog at nærme sig Vermeer, men i udgangspunktet er de to uenige: While Reiβ declares that the source text is the measure of all things in translation, Vermeer regards it as an offer of information that is partly or wholly turned into an offer of information for the target audience. (Nord 1997a:12) Vermeers tilgang til oversættelse medfører, ifølge ham selv, en detronisering af udgangsteksten, som for oversætteren blot bliver et Mittel zum neuen Text (Snell-Hornby 1988:47). Udgangsteksten er altså alene et informationstilbud til modtageren, herunder også oversætteren, som udvælger de for dem vigtigste elementer. I oversættelsessituationen fremkommer dermed et nyt informationstilbud i målsprogssamfundet vedrørende et informationstilbud i kildesprogskulturen og på kildesproget (Nord 1997a:25-26). Skopos er oprindeligt et græsk ord, som betyder formål. Ifølge teoriens grundregel, den såkaldte Skoposregel, er oversætterens vigtigste opgave at oversætte bevidst og konsekvent i 21

22 henhold til måltekstens skopos, hvilket indebærer, at målet helliger midlerne (Nord 1997a:29). En oversættelses skopos bestemmes således af måltekstens kommunikative funktion, og ikke af kildetekstens, da man sagtens kunne forstille sig en måltekst med et andet kommunikativt formål end kildeteksten. 7 Det er derfor vigtigt for oversætteren at kende måltekstens skopos, eksempelvis ved at modtage et oversættelsesopdrag, et såkaldt brief (jf. afsnit ), hvori opdragsgiveren fastlægger måltekstens funktion, der afledes på baggrund af følgende ekstratekstuelle faktorer: afsender, afsenders hensigt, modtager, udgivelsesmedie, sted og tid for udgivelsen af målteksten og motiv for produktionen af målteksten (Nord 1991:70 + jf. afsnit 2.3). I virkelighedens verden er det dog ikke altid oversætteren modtager et sådant oversættelsesopdrag. I disse situationer er det op til oversætteren selv at søge disse informationer fra opdragsgiveren eller selv at udlede dem på baggrund af situationen og erfaringen. I visse tilfælde kan der være mere end ét skopos for en oversættelse, og man taler derfor om subskopoi, hvor forskellige dele af en tekst skal oversættes på forskellige måder. Der kan derfor være tale om anvendelse af forskellige oversættelsesstrategier (Schjoldager 2003:45). Inden for den skoposteoretiske ramme opdeler Nord oversættelsesstrategierne i to: Documentary translation og instrumental translation, som i det følgende kaldes dokumentarisk og instrumentel oversættelse. Ved dokumentarisk oversættelse kommunikerer målteksten ikke til modtageren af målteksten, men derimod er formålet, at modtageren af målteksten bliver i stand til at forstå, hvad afsenderen af kildeteksten havde til hensigt at kommunikere til modtagerne af kildeteksten. Hovedformålet med teksten er derfor metatekstuelt, altså at skabe en tekst om en tekst, hvor måltekstmodtageren blot er observatør (Nord 1997a:47). Nord underinddeler endvidere dokumentarisk oversættelse i følgende fire kategorier: Interlineal, literal, philological og exoticizing translation. Disse fire kategorier udgør en skala over de forskellige grader af dokumentarisk oversættelse. Således er interlineal translation den mest ekstreme form for dokumentarisk oversættelse, hvor selve målet er at gengive kildekulturens sprogsystem så præcist som muligt. Dette gøres ved at bevare kildesprogets morfologiske, leksikalske og syntaktiske strukturer i målteksten. Denne form for oversættelse anvendes kun sjældent, eksempelvis i oversættelser til brug inden for disciplinen 7 F.eks. en kontrakt, der oversættes med henblik på at oplyse måltekstmodtageren om indholdet i kildeteksten, men ikke i sig selv skaber rettigheder og forpligtigelser. 22

23 komparativ lingvistik. Ved valg af oversættelsesstrategien literal translation, som på dansk også kaldes ordret oversættelse, er det netop de enkelte ord i kildeteksten, der fokuseres på. Således stemmer syntaksen overens med de målkulturelle normer, mens termerne fra kildeteksten systematisk er overført til målteksten. Philological translation medfører ligesom literal translation en gengivelse af de leksikalske strukturer. Ydermere tilføjes der forklarende eller oplysende information om kildekulturelle fænomener i eksempelvis fodnoter eller en ordliste. Den sidste underkategori af dokumentariske oversættelsesstrategier er exoticizing translation. Denne strategi bruges ofte ved litterær oversættelse, i de tilfælde hvor det er ønskværdigt, at måltekstlæseren får indtryk af en eksotisk fremmedartethed og kulturel distance, og dermed placeres i kildetekstsituationen (Nord 1997a: Schjoldager 2003:45-47). Ved valg af en instrumentel oversættelsesstrategi tjener kildeteksten som model for den kommunikative situation i målsprogskulturen. I modsætning til dokumentarisk oversættelse fungerer en tekst oversat ved hjælp af en instrumentel oversættelsesstrategi som et selvstændigt dokument, dvs. et dokument af performativ karakter snarer end informativ karakter. Dette betyder også, at afsenderen af målteksten ønsker at kommunikere med måltekstmodtageren, hvilket er det modsatte af hensigten med dokumentarisk oversættelse (Trosborg 1997:154 + Schjoldager 2003:46). Ligesom i forbindelse med den dokumentariske oversættelsesstrategi inddeler Nord også den instrumentelle strategi i underkategorier. Equifunctional, heterofunctional og homologous translation er de tre forskellige grader af instrumentel oversættelse. Formålet med eqifunctional translation er, at målteksten opnår samme funktion som kildeteksten. Denne strategi bruges ofte ved oversættelse af tekniske tekster, som eksempelvis brugsvejledninger, opskrifter og andre teksttyper, hvor det ikke er tydeligt eller interessant for modtageren, at der er tale om en oversættelse. Ved anvendelse af oversættelsesstrategien heterofunctional translation opnås en lignende funktion i forhold til kildeteksten. Således er visse funktioner udeladt eller forandret, eller rækkefølgen, hvori de optræder, er ændret. Den sidste underkategori af instrumentelle oversættelsesstrategier er homologous translation. Denne form for oversættelse foretages, hvor formålet med målteksten er at skabe samme effekt for modtageren af oversættelsen, som kildeteksten har på kildetekstmodtageren. Det forventes, at oversættelsen har samme grad af kulturspecifik originalitet som kildeteksten. Denne strategi anvendes især i forbindelse med oversættelse af poesi, hvor netop ordenes indvirkning på læseren er selve formålet (Nord 1997a: Schjoldager 1997:47-48). 23

24 Det er af afgørende betydning hvilken strategi, der vælges i en given situation, eftersom de lingvistiske valg, og i dette speciales sammenhæng, de juridiske konsekvenser, vil afhænge af den anvendte oversættelsesstrategi. 3.2 Juridisk oversættelsesteori Vermeer hævder, at Skoposteorien kan anvendes på alle teksttyper uanset funktion. Han mener endda, at den er særligt anvendelig, hvad angår LSP-tekster 8 (Madsen 1997:17). Da juridiske dokumenter, og dermed skødet, falder under denne kategori, bør Skoposteorien ifølge Vermeer være den helt rigtige model til brug i nærværende speciale. Det er dog ikke alle teoretikere, der er enige i denne opfattelse (bl.a. Madsen 1997:17 og Christensen 2003:102). Kritikken går på, at Skoposteorien er for unuanceret og for generaliserende (Christensen 2003:108), idet alene måltekstens formål i relation til modtageren er af afgørende betydning for oversætterens valg af oversættelsesstrategi. Ved oversættelse af juridiske tekster er det imidlertid ikke muligt at se bort fra den juridiske kildeteksts betydning og tekstfunktion, dvs. om en kilde- og måltekst har en performativ eller informativ funktion. Det er heller ikke uden betydning hvilket retssystem, der er gældende, eller hvem der er modtager af teksten (Christensen 2003:102). Madsen (1997:17) påpeger, at Skoposteoriens påstand om, at en oversættelse i alle tilfælde bliver en del af målkulturen, ikke passer på alle former for juridisk oversættelse. Eksempelvis kunne man forestille sig en juridisk tekst, der oversættes med et informativt mål for øje, og dermed udelukkende skal informere om kildeteksten og dens ekstralingvistiske ramme. Dermed erklærer Madsen sig også uenig i Vermeers påstand om at detronisere udgangsteksten, i det tilfælde den har sin egen performative funktion (Madsen 1997:25). Madsen videreudvikler i stedet Skoposteorien med følgende to juridiske teksttyper: legal text-for-legal-order-x-over a given period of time og legal text-for-specialist recipient-x-at a given moment. Førstnævnte dækker over de performative, retsskabende tekster, som eksempelvis lovtekster, mens sidstnævnte betegner de informative, akademiske tekster som eksempelvis juridiske lærebøger (Madsen 1997:25). Nord, der ellers er fortaler for Skoposteorien, kritiserer den ligeledes for at være for generel: 8 LSP står for Language for Special (eller Specific) Purposes, og er groft sagt det sprog, der udtrykker begreberne inden for et afgrænset fagområde (Kewley-Draskau 1994:97). 24

25 But translation does not take place in general, a-cultural or supra-cultural surroundings. Translators or interpreters act within a particular culture community, and therefore any practical application of the general theory must take this into consideration. (Nord 1997:47) Nord introducerer derfor begrebet loyalitet i betydningen, den loyalitet oversætteren udviser over for dem, der er involverede i oversættelsessituationen. Dette inkluderer både personer fra kilde- og målsprogskulturen (eksempelvis opdragsgiveren, læseren og forfatteren af originalteksten). Det er således en interpersonel kategori, der refererer til et socialt forhold mellem mennesker i den enkelte situation (Nord 1997:47-48). Man kunne således forestille sig, at måltekst-modtageren forventer en ordret oversættelse af eksempelvis et skøde. Dette er måske ikke muligt, hvis et bestemt begreb, f.eks. trust, ikke findes på målsproget. Oversætteren er således nødsaget til at benytte en anden strategi. Ifølge Nords loyalitetsprincip er det vigtigt i sådanne situationer at oplyse måltekstmodtageren om denne strategiændring og dens årsag, idet oversætteren optræder som kulturformidler. Denne formidling må ikke medføre kulturel imperialisme, hvilket indebærer, at kildesprogssamfundet opfatter deres begreber som overlegne, og at de som følge deraf skal adopteres af målsprogssamfundet (Nord 1997:48). Ifølge Christensen (2003: ) er Nord og Madsen begge enige i, at valget af oversættelsesstrategi bør baseres på, hvorvidt oversættelsen skal fungere som en performativ eller informativ tekst i målkulturen. Hvor Madsen taler om kilde- og måltekstens juridiske rammebetingelser, hvorledes de skal fortolkes og oversættelsens tilknytning til kildetekstens kommunikationssituation, sondrer Nord, som før nævnt, mellem dokumentarisk og instrumentel oversættelse. 3.3 Teksttype og tekstfunktion For at oversætteren er i stand til at vælge oversættelsesstrategi, er der nødvendigt at vide hvilken type tekst, der skal oversættes. Ifølge Engberg (2003:57) er den funktion, som den, der formulerer en juridisk tekst, ønsker, at teksten skal have i forhold til modtageren, det vigtigste kriterium. I forbindelse med oversættelse er det nødvendigt at kende kildetekstens funktion i forhold til kildetekstens modtager, såvel som måltekstens funktion i forhold til måltekstmodtageren. 25

26 Der er gjort mange forsøg på at kategorisere tekster inden for det juridiske tekstunivers. I nærværende speciale anvendes den danske lingvist Anne Lise Kjærs model. I forbindelse med jura, taler hun om, at en teksts funktion kan være at skabe forskellige former for relationer mellem afsender og modtager. Hun opdeler det juridiske tekstunivers i følgende tre planer efter tekstens hovedfunktion: bestemmelses-, handlings- og beskrivelsesplanet. Tekster som hører til bestemmelsesplanet er typisk love og bekendtgørelser, som formulerer en bestemmelse med betydning for modtageren. Tekster der hører til på handlingsplanet er ofte kontrakttekster, der ligesom love skaber juridisk bindende rammer. Forskellen er, at kontrakten skabes inden for de retningslinjer, der er udstukket i lovtekster. Således udføres juridisk bindende handlinger på handlingsniveauet på baggrund af de bestemmelser, der er fastlagt på bestemmelsesniveauet. Hvor formålet med tekster på bestemmelsesplanet er rammefastlæggelse, er formålet med tekster på handlingsplanet at udfylde disse rammer. Det sidste plan er beskrivelsesplanet. Her beskrives tekstfunktionerne på de to føromtalte niveauer. Formålet med tekster på dette plan er altså ikke at skabe rettigheder, men blot at informere om dem (Engberg 2003:58-64). I forbindelse med begrebet tekstfunktion kan de tre planer i Kjærs model inddeles i performativ tekstfunktion og informativ tekstfunktion. Hvor teksterne på beskrivelsesplanet har en informativ, oplysende funktion, er teksterne på bestemmelses- og handlingsplanet performative, hvilket vil sige retsskabende (Christensen 2003:64). Eksempelvis etablerer en kontrakt, i kraft af den juridiske, ekstralingvistiske ramme i form af Aftaleloven, et sagforhold i verden, idet den underskrives. Det er vigtigt, at oversætteren er klar over ytringernes performative henholdsvis informative værdi, eftersom disse ikke nødvendigvis realiseres med samme sproglige midler på kilde- og målsproget (Faber et al 1997: jf. afsnit 3.5). Inden for hver af de tre beskrevne typer af juridiske tekster er der forskellige sproglige kendetegn, som er nødvendige at have for øje i en oversættelsessituation. Det er dog ikke alle tekster inden for samme kategori, der følger samme konventioner. Selv inden for nært beslægtede typer af juridiske dokumenter varierer tekstkonventionerne i større og mindre grad. Når man oversætter juridiske dokumenter til et andet sprog, varierer tekstkonventionerne på henholdsvis kilde- og målsproget ofte. Det er således vigtigt, at oversætteren kender de sproglige kendetegn på både kilde- og målsproget. Som nævnt i begyndelsen af nærværende underafsnit er måltekstens funktion af afgørende betydning for oversætterens valg af oversættelsesstrategi, dvs. om teksten skal orienteres mod kildetekstens tekstkonventioner, og 26

27 dermed resultere i en dokumentarisk oversættelse, eller om målsprogets tekstkonventioner for pågældende teksttype skal være gældende, og en instrumentel oversættelsesstrategi dermed vælges, eller måske en blanding af begge. Dette uddybes nærmere i følgende afsnit, hvorefter de forskellige tekstkonventioner behandles. 3.4 Kilde- og målsprogsorientering Der findes to overordnede oversættelsesstrategier, som gælder ved al oversættelse: den kildesprogsorienterede og den målsprogsorienterede. Førstnævnte strategi indebærer, som navnet antyder, at oversætteren vælger at rette oversættelsens fokus mod kildeteksten. Denne strategi kaldes også den semantiske metode, da det semantiske indhold i det kildesproglige materiale er det vigtigste (Nielsen 2000:156). Endvidere bibeholdes kildesprogskulturens tekstkonventioner, uden hensyntagen til de tekstkonventioner, der findes i målsprogskulturen, hvilket medfører, at oversættelsen ikke ligner en original målsprogstekst. Denne type oversættelse kan dog give problemer for modtageren af oversættelsen, da denne kan have svært ved at afkode teksten, og dermed både gennemskue teksttype og indholdet (Nielsen 2000:156). Det kan dog i nogle situationer være den bedste oversættelsesstrategi afhængig af kommunikationssituationen og måltekstens funktion (Christensen 2003:135). Den målsprogsorienterede oversættelsesstrategi sigter efter, at oversættelsen så vidt muligt skal ligne en original målkulturel tekst. Dette indebærer bl.a. brugen af målsproglige paralleltekster, hvorfra oversætteren kan låne sprogligt materiale og efterligne makrostrukturer (Faber et al 2002:16-17). Det er naturligvis afgørende, at det lingvistiske materiale har samme funktion i kilde- og målteksten, og at genren ligeledes er tilsvarende i de to kulturer. Denne oversættelsesstrategi kaldes også for funktionel, idet fokus ligger på tekstens funktionelle indhold frem for det semantiske (Nielsen 2000:160). I forbindelse med målsproglig orientering af oversættelsen anvendes naturligvis de målsproglige tekstkonventioner. 3.5 Juridiske tekstkonventioner I dette afsnit gives der et overblik over nogle af de tekstkonventioner, der typisk forefindes i juridiske tekster, herunder også skødet. Det er på ingen måde en udtømmende liste, men blot de mest almindelige sproglige kendetegn, der behandles. Nogle af punkterne er muligvis relevante i forbindelse med oversættelse generelt, mens andre punkter er særligt relevante for den juridiske 27

28 genre, mens andre igen kun gælder for bestemte typer af juridiske dokumenter. Først gennemgås nogle af de leksikalske strukturer, hvorefter de vigtigste syntaktiske strukturer behandles Leksikalske strukturer Typisk for den juridiske sprogbrug er den specielle fagsprogsterminologi, som er med til at gøre de fleste tekster inden for dette område svært tilgængelige for almindelige lægfolk. Som oversætter, uden juristbaggrund, er de fagsproglige begreber en af de store udfordringer. Hertil kommer, at der findes forholdsmæssigt mange faste ordforbindelser i det juridiske skriftsprog Terminologi Et af de største problemer ved juridisk oversættelse er manglende ækvivalens sprogene imellem, og ikke mindst den manglende universalitet retssystemerne imellem. Hvert sprog har sine unikke og komplekse juridiske termer, som er grundfæstet i et tilsvarende unikt og komplekst retssystem. Den juridiske oversætter støder således jævnligt på begrebsmæssige huller, hvor der ikke findes tilsvarende begreber og termer på målsproget. Nøglen til at løse disse problemer er frem for alt faktuel viden om de forskellige retssystemer, således at man kan skabe en funktionel og indholdsdækkende oversættelse. Christensen (2003:135) understreger vigtigheden af, at oversættelsesstrategien, også på begrebsniveau, bør afhænge af, om det er den kilde- eller målsproglige ret, der er gældende ved en eventuel tvist. Det vil sige, hvis den kildesproglige ret er gældende, bør oversættelsen afspejle dette. Ifølge Trosborg (1997:157) vil måltekstlæseren nemlig oftest automatisk læse teksten ud fra målkulturens juridiske referenceramme. Faber et al. (2002:22-24) baserer ligeledes deres opdeling af oversættelsesstrategier ved begrebsmæssige huller på mål- og kildesprogsorientering. De opererer således med: direkte overførsel, funktionel og kulturel ækvivalens. Den direkte overførsel er, hvad man kunne kalde en ikke-oversættelse, idet termen blot overføres til kildesproget. Måltekstlæseren forventes således at have tilstrækkelig viden om det kildesproglige retssystem til umiddelbart at kunne forstå den kildesproglige term. Denne strategi medfører muligvis den mest præcise term, men man kan ikke forvente, at en sådan grad af kildesproglig orientering er realiserbar i den virkelige verden. Man må gå ud fra, at hvis måltekstlæseren umiddelbart er i stand til at forstå et komplekst, kildesprogligt, juridisk fænomen uden en målsproglig referenceramme, så er han også i stand til at læse kildeteksten i 28

29 sin originale form. I så fald er det svært at forestille sig, at nogen vil betale en oversætter for (ikke) at oversætte en juridisk tekst. Ved funktionel ækvivalens vælger oversætteren at forklare det kildesproglige begreb, ofte ved hjælp af et målsprogligt overbegreb (Faber et al 2002:23). Denne strategi underbygges ligeledes af Christensen (2003:135). Hun påpeger nemlig, at et overbegreb i sagens natur altid omfatter et underbegreb. Man kunne forestille sig, at denne funktionelle oversættelsesstrategi er den mest fremherskende inden for juridisk oversættelse, idet den både er loyal over for kildeteksten og måltekstlæseren. Den tredje kategori er kulturel ækvivalens. Dette indebærer en målsproglig orientering, hvor oversættelsen baseres på et tilsvarende begreb på målsproget. Denne strategi er anvendelig, hvor læseren blot har brug for at få en overordnet idé om begrebet snarer end en præcis forståelse for et kildesprogligt begreb. Man kunne forestille sig, at kulturel ækvivalens rent sprogligt ofte vil resultere i lidt mere elegante oversættelser sammenlignet med funktionel ækvivalens (Faber et al 2002:23-24) Ordforbindelser Der er en lang tradition for at benytte ordforbindelser i engelske kontrakter, og dermed også i skøder. Disse ordforbindelser består ofte af flere ord inden for samme kategori, og er synonyme eller nær-synonyme. Ifølge Cao (2007:89) skyldes dette bl.a., at jurister har en tendens til at være overordentlig påpasselige, og derfor vil sikre sig imod alle situationer, der muligvis kan opstå i fremtiden. Som følge heraf beskyldes jurister ofte for bevidst at benytte sig af denne form for redundans. Det er ikke kun i engelske kontrakter dette særlige leksikalske træk findes. Her følger et par eksempler, som er meget brugt i danske skøder: [ ]alt ejendommens rette tilliggende og tilhørende. (Jf. bilag A) Ejendommen overdrages i øvrigt, som den nu er og forefindes og af køber beset[ ] (Jf. bilag A) Der findes i øvrigt adskillelige eksempler på faste forbindelser i såvel danske som engelske skøder, både på sætnings- og ordniveau (Jf. f.eks. Simonsen 1996). 29

30 I forbindelse med oversættelse kan netop ordforbindelser skabe problemer, i fald den juridiske måltekst skal fungere som et selvstændigt juridisk dokument med følgende juridiske konsekvenser. Derfor er det yderst vigtigt, at oversætteren får alle aspekterne fra den kildesproglige tekst med over i målteksten. Det kan i visse tilfælde være svært at finde funktionelle oversættelser, der samtidigt kommunikerer det semantiske indhold fuldt ud. I disse situationer kan man som oversætter blive nødsaget til at vælge en kildesprogsorienteret oversættelsesstrategi. Konsekvensen af disse ordrige, altomfattende ordforbindelser viser sig også på det syntaktiske plan i form af nominalstilen og lange, komplekse sætninger Syntaktiske strukturer De syntaktiske strukturer i det juridiske skriftsprog adskiller sig en del fra det, der betegnes som almindeligt skriftsprog. Sætningerne er ofte lange og komplekse, og fokus lægges på handlingen frem for den handlende, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem verbets diatese Nominalstil Et af kendetegnene ved juridisk sprog er brugen af nominalstil. Groft sagt er det en sprogbrug, hvor substantiverne dominerer på verbernes bekostning. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem verbalsubstantiver, præpositionsforbindelser og participier med foranstillede adverbielle led (Faber et al. 1997:53-55). Verbalsubstantivet er, som ordet antyder, et substantiv, der er dannet af et verbum. Verbets handling bliver således til et begreb eller en genstand, og man kan dermed beskrive en handling, uden at personificere agenten, dvs. den handlende (Faber et al 1997:53). F.eks.: I forbindelse med oprettelse af skødet >< I forbindelse med at X opretter skødet (Eget eksempel) Brugen af verbalsubstantiver er med til at understrege det høje formalitetsniveau i kontrakter, skøder og juridiske tekster generelt. Dette kommer ligeledes til udtryk ved brugen af præpositionsforbindelser i stedet for en bisætning (Faber et al 1997:54). F.eks.: Købesummen berigtiges ved overtagelse af ejendommen. >< Købesummen berigtiges, når ejendommen overtages. (Eget eksempel) 30

31 Det sidste kendetegn ved nominalstilen, som berøres i dette speciale, er brugen af participier som modifikation af substantivet frem for relativsætninger. F.eks.: [ ]den [ ] udarbejdede tilstandsrapport, (jf. bilag A) >< tilstandsrapporten, som er udarbejdet. Participalkonstruktionen kompliceres yderligere, når der tilføjes et foranstillet adverbielt led: [ ] den i forbindelse med nærværende handel udarbejdede tilstandsrapport. (Jf. bilag A) De tre anførte kendetegn ved nominalstilen er gældende for juridisk sprog generelt, men optræder som vist også i skøder. I forbindelse med oversættelse er det vigtigt at være opmærksom på nominaliseringer, idet det i visse tilfælde vil være mere hensigtsmæssigt at bruge verbalformen Modalverber Når man i engelske kontrakter ønsker at skabe rettigheder og forpligtigelser, sker det som regel på det syntaktiske plan ved at verbet modificeres af et modalverbum som shall eller must. I danske kontrakter sker det derimod oftest ved at fremsætte ytringer i præsensformen (Faber et al. 2002:21-22). Hvis man som oversætter vælger at benytte sig af en kildesprogsorienteret oversættelsesstrategi, eksempelvis i en situation, hvor et skøde oversættes fra dansk til engelsk, er det endnu engang vigtigt at have de juridiske konsekvenser for øje. Vælger man eksempelvis ikke at indsætte et modalverbum i den engelske måltekst, men blot at overføre præsensformen, risikerer man, at måltekstmodtageren slet ikke opfatter ytringen som en rettighed eller forpligtigelse, eftersom denne form ikke harmonerer med de målkulturelle tekstkonventioner. Omvendt stemmer den engelske brug af modalverber heller ikke overens med de danske konventioner i forbindelse med skøder. Der vil man ofte benytte præsensformen eller en passivkonstruktion i stedet Diatese Et af de træk der adskiller den danske juridiske sprogbrug fra almindeligt skriftsprog er verbernes diatese, dvs. om de er i aktiv eller passiv form. I forbindelse med juridisk sprog bruges den passive verbalform ofte på trods af, at parterne som regel er eksplicitte i kontrakter 31

32 og skøder, i forhold til f.eks. i love, hvor den passive form bruges for at sløre agenten, og dermed generalisere (Faber et al. 1997:36+55). Trods dette er der forholdsmæssigt mange passiver til stedet i de skøder, som danner grundlag for dette speciale, eksempelvis: og Parterne og købesummen ønskes ikke offentliggjort og overdragelsen ikke bekendtgjort i dagspressen. (Bilag D) Købsaftalen med bilag tinglyses ikke. (Bilag E) Verbets diatese, udtrykt i den passive form, bruges således på samme måde som verbalsubstantiverne; til at gøre agenten upersonlig og teksten som helhed mere neutral. Dette medfører, at formalitetsniveauet hæves, hvilket er forventeligt i denne type tekster Lange og komplekse sætningsstrukturer Som nævnt i afsnit er lange og komplekse sætninger i skøder en af konsekvenserne af det juridiske sprogs ordrighed, som skyldes et ønske om at inkludere alle detaljer, f.eks.: Ejendommen med derpå værende enfamilieshus overdrages med de på grunden værende bygninger med grund-, mur- og nagelfast tilbehør, herunder varme- og varmtvandsanlæg med fjernvarme, alle slags ledninger og installationer, herunder faste lamper og fast badeværelsesudstyr, hegn, træer, plantninger og alt ejendommens rette tilliggende og tilhørende. (Bilag A) Sætninger som denne forekommer ofte i skøder, da der er et behov for at præcisere nøjagtigt, hvad der sælges, og dermed undgå, at der opstår retslige tvister. Ovenstående sætning er dog ikke udpræget kompleks, da den hovedsageligt består af underordnede led. Andre typer sætninger kan indeholde elementer, der gør teksten svært tilgængelig for læseren og oversætteren. F.eks. når subjektet og verbet er placeret langt fra hinanden, eller når der gøres brug af anaforisk og kataforisk reference, dvs. referencer til elementer henholdsvis tilbage og fremad i teksten (Cao 2007:92-94). Derfor anbefaler Cao (2007:94), at man ved oversættelse af komplekse sætninger omhyggeligt analyserer sætningsstrukturen og meningen, således man er i stand til at overføre budskabet korrekt. Det er derfor vigtigt for oversætteren at have et godt kendskab til de syntaktiske regler på både kilde- og målsproget. Ved oversættelse af disse sætningsstrukturer er det endnu engang vigtigt at have måltekstens funktion in mente. Det kan i 32

33 visse tilfælde være en god idé at dele lange sætninger op i to eller flere, eller forsøge at gøre komplicerede sætninger mindre komplekse, men kun hvis dette kan lade sig gøre uden at kompromittere måltekstens funktion. 3.7 Sammenfatning I dette hovedafsnit blev der redegjort for og diskuteret udvalgte oversættelsesteorier og - strategier i forbindelse med juridisk oversættelse. Det blev således klargjort, at Skoposteorien alene ikke er anvendelig ved oversættelse af juridiske tekster, eftersom man ikke kan se bort fra kildetekstens retslige kontekst. Derfor introducerer Dorte Madsen to juridiske teksttyper som supplement til Skoposteorien. Første teksttype kalder Madsen legal text-for-legal-order-x-over a given period of time. Dette dækker over tekster med en performativ, retsskabende funktion. Legal text-for-specialist recipient-x-at a given moment betegner de informative, akademiske tekster som eksempelvis juridiske lærebøger. Christiane Nords loyalitetsbegreb indebærer ligeledes en loyalitet i forhold til kildeteksten. Ligesom Madsen to juridiske teksttyper kan Nords dokumentariske og instrumentale oversættelsesstrategier også inddeles i henholdsvis informativ og performativ tekstfunktion. I dette kapitel blev specialets oversættelsesteoretiske baggrund således præsenteret og diskuteret. I det følgende kapitel vil specialets fagspecifikke og kulturelle indhold blive præsenteret i form af skødet og dets juridiske omstændigheder og konsekvenser, eftersom skødet er fokus for nærværende speciale. 4 Faglig og kulturel viden om skødet På trods af at det er åbenlyst for enhver uddannet oversætter, at et vist kendskab til emneområdet er afgørende for oversættelsens kvalitet, særligt når det gælder LSP-tekster, er det ofte den manglende faktuelle og tekstuelle viden om emnet, der fører til dårlige, ufunktionelle måltekster. Dette skyldes ofte, at oversætteren ikke er i stand til at fortolke kildeteksten korrekt, som følge af den manglende viden. Dette påpeges ligeledes i nedenstående citat: [ ], for we cannot forget that sometimes the poor results in a translation derive from a lack of understanding of the original texts. (Acuyo Verdejo 2004:181) 33

34 Mette Hjort-Pedersen og Dorrit Faber (2005:42) understreger vigtigheden af følgende færdigheder ved oversættelse af LSP-tekster: generel viden om verden, sprogkompetencer (kildesproglige såvel som målsproglige), kendskab til teksttyper og oversættelsesprocessen, og sidst men ikke mindst en specialiseret viden om emnet. Det er således nødvendigt at mestre alle disse færdigheder for at kunne forstå en LSP-kildetekst, og være i stand til at kommunikere budskabet til modtageren af målteksten på en funktionel og idiomatisk måde. Som følge af denne erkendelse af at det er vigtigt at have en solid baggrundsviden i forbindelse med oversættelse af LSP-tekster, herunder naturligvis også juridiske tekster, som eksempelvis skødet, vil fokus for nærværende hovedafsnit være den juridiske viden, der er nødvendig ved oversættelse af danske og engelske skøder. 4.1 Definition Begrebet skøde eksisterede allerede i midten af 1100-tallet, og i Jyske Lov af 1241 står der: På tinge skal man jord skøde og ej andetsteds. (Jyske lov 1241:1.bog, kap.37). Formålet med tinglysning har siden da været at skabe offentlighed omkring handlen med fast ejendom og omkring ejendomsretten. I 1500-tallet blev der udformet en række nye love og forordninger, som bl.a. forbød hemmelig skødning og krævede lysning på tinge (deraf tinglysning ), hvilket indebar, at en dommer skulle læse dokumentet højt, ofte for en tom retssal, hvorefter dokumentet indførtes i den rette protokol. Denne procedure fortsatte helt frem til Herefter bekendtgøres tinglysningen blot i Tingbladet (en afdeling af Statstidende), eller efter 2000 også på Internettet ( Fra 2008 indførtes en ny offentlig adgang via Internettet ( Her kan man få en lang række oplysninger om tinglyste skøder (Mortensen 2007:21-22). I henhold til Tinglysningslovens 6 defineres skødet således: Ved et skøde forstås ethvert dokument, der overdrager ejendomsretten til en bestemt fast ejendom eller en del af en sådan, være sig ubetinget eller betinget af købesummens betaling eller andet. Som følge af denne definition er et skøde altså et hvilket som helst dokument, som overdrager ejendomsretten til en ejendom eller en del heraf. Det er således ikke betegnelsen, der er afgørende for, om der er tale om et skøde, men selve funktionen (Mortensen 2007:168). For at beskytte denne rettighed er det nødvendigt at tinglyse skødet: 34

35 Rettigheder over fast ejendom skal lyses til tinge for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. (Tinglysningsloven 1) Det tinglyste skøde sikrer dermed køberen af en fast ejendom tingsretligt. Dette indebærer, at andre ikke kan gøre rettigheder og krav mod ejendommen gældende, hvis de er indstiftet efter tinglysningen af skødet, og strider mod ejeren rettigheder. Et eksempel på dette kan være, at den tidligere ejer erklæres konkurs, og dennes kreditorer ønsker at foretage udlæg i ejendommen. Ved tinglysning af skødet sikrer køber sig således mod disse krav (Danmarks Domstole 2008). Tinglysning er altså ensbetydende med den juridiske overdragelse af ejendommen, hvorimod selve afleveringen blot er af fysisk karakter, og ikke sikrer køber mod ekstinktion, dvs. risiko for at købers rettighed til ejendommen fortrænges (Träff 2005:289). 4.2 Skødets retlige indplacering For at oversætteren kan finde de relevante oplysninger om et juridisk emne, er det nødvendigt at have et vist overblik over retssystemet generelt og de gængse delområder. Hvis der eksempelvis skal laves en oversættelse af et skøde fra dansk til engelsk, skal oversætteren vide, at i Danmark hører ejendomsretten under tingsretten, som er en underkategori under formueretten (jf. figur 5). Under formueretten hører også obligationsretten og, som underemne herfor, kontraktsretten, som begge har betydning i forbindelse med skødet. Obligationsretten behandler fordringsrettigheder, som er rettigheder til at få en bestemt ydelse leveret. Købsaftalen er et eksempel på en obligationsretlig aftale, der reguleres i henhold til Aftaleloven. Sælger har således ret til at kræve, at køber betaler det i aftalen stipulerede beløb for ejendommen, mens køber har ret til at få adkomst til ejendommen. Dermed er køber og sælger begge både kreditorer og debitorer, idet de begge har rettigheder og forpligtigelser over for hinanden. Refusionsopgørelsen er ligeledes af obligationsretlig karakter, eftersom dette er en opgørelse over parternes mellemværende (jf. afsnit 4.4). Køb af fast ejendom er imidlertid ikke underlagt Købeloven, og det er derfor vigtigt, at parterne indgår en ret detaljeret aftale i forhold til, hvis aftalen gjaldt køb af løsøre. Der er dog betydelig retspraksis på området, ligesom aftaler om køb af fast ejendom naturligvis er reguleret af de almindelige obligationsretlige regler (Träff 2005:18-19). Udover et kendskab til det kildekulturelle retssystem må oversætteren også have et overblik over den målkulturelle retsinddeling, i dette tilfælde den engelske, eftersom to forskellige landes retssystemer sjældent er analoge. Der vil i visse tilfælde være kategorier, der slet ikke eksisterer 35

36 i det andet lands retssystem. For at skabe et overblik over de to retsystemer, der er relevante i dette speciales sammenhæng, viser figurerne 5 og 6 henholdvis det danske og det engelske retssystems opbygning (Faber et al 1997: 8-11). 9 Figur 5 (Faber et al. 1997:9) 9 Der er dog mange andre måder at anskue retssystemerne på. 36

37 Figur 6 (Faber et al. 1997:11) Ud fra fig. 5 og 6, kan man se, at det engelske retssystem ikke er bygget op på helt samme måde som det danske. Således opererer det engelske system ikke med formueretten som en overkategori for obligationsretten, men som en kategori på linje med obligationsretten direkte under privatretten. Man kan groft sagt sige, at mens man i det danske retssystem både har begreberne formue- og tingsret, så er disse slået sammen i det engelske system. Der er dog et helt åbenlyst problem ved at lave en sådan sammenligning; dansk ret er nemlig baseret på et kodificeret retssystem i form af politisk vedtaget lovgivning, hvor det engelske retssystem er bygget op omkring Common Law -traditionen. Dette medfører angelsaksisk lovgivning, som er baseret på retspraksis, der udgøres af konkrete fortolkninger af konkrete sager. Denne form for lovgivning kaldes også sædvaneretten. Som konsekvens af denne manglende sammenlignelighed bør oversætteren, i stedet for at sammenligne love og regler, fokusere på disses funktion i pågældende retssystemer (Nielsen 2002:2 + von Eyben 2004:79-81). 37

38 Når oversætteren har fundet frem til den relevante information med hensyn til kildetekstens juridiske funktion og emne, er det nødvendig at undersøge den pågældende teksttype nærmere. 4.3 Kontrakttype I Danmark er aftalers indgåelse og gyldighed reguleret af Aftaleloven. Der opereres ikke med flere typer aftaler, der skal leve op til specielle formkrav for at være gyldige. Dog er der en i praksis ufravigelig regel om skriftlighed i forbindelse med skøder, for at disse kan tinglyses og ejerens ejendomsret kan hævdes (Andersen et al. 2003:340). Der er endvidere en række andre krav til, hvad et skøde skal indeholde, hvilket er stipuleret i Tinglysningsloven (jf. afsnit 4.5). I England derimod er der to forskellige typer aftaler. Den ene svarer til den almindelige danske aftale, og kaldes en simple contract. Denne type kontrakt er kun gældende, hvis der erlægges en modydelse, dvs. et vederlag. Den anden kontrakttype, et deed, også kaldet en specialty contract, er en særlig formbunden aftale, hvortil der knyttes bestemte formkrav. Ved denne type kontrakt er vederlag ikke en betingelse (Faber et al 1997:18-20). I forbindelse med begrebet deed skal oversætteren være opmærksom på, at mens det på britisk engelsk dækker over en bestemt type kontrakt, betyder deed på amerikansk engelsk skøde. På britisk engelsk hedder et skøde enten conveyance eller transfer deed, afhængig af om ejendommen er tinglyst eller ej (jf. afsnit og Nielsen 2002:4). I dette speciales sammenhæng anvendes britisk engelsk terminologi (jf. afsnit 1.3). 10 I England kan ejendomsoverdragelse kun finde sted, hvis skødet er oprettet som et deed. Ligesom det danske skøde skal det være skriftligt. Endvidere skal det fremgå, at det er oprettet som et deed, eksempelvis af overskriften og ved at leve op til formkravene, som oprindeligt lød, at dokumentet skal være signed, sealed and delivered for at have gyldighed som et deed. Indtil 1990 indebar dette officielt, at dokumentet, udover at være underskrevet, skulle bære segl og skulle afleveres personligt. Strengt talt indebar sidstnævnte, at seglet skulle berøres med en finger ved aflevering af skødet, mens man ytrede noget i stil med: I deliver this as my act and deed (Martin 2002:139). Dette blev moderniseret som følge af loven Law of Property (Miscellaneous Provisions) Act 1989, der i paragraf 1, stk. 3 stipulerer følgende: 10 Således henvises der i nærværende afhandling til kontrakttypen, når der blot skrives deed, og til skødet, når termen transfer deed anvendes. 38

39 (3) An instrument is validly executed as a deed by an individual if, and only if (a) it is signed (i) by him in the presence of a witness who attests the signature; or (ii) at his direction and in his presence and the presence of two witnesses who each attest the signature; and (b) it is delivered as a deed by him or a person authorised to do so on his behalf. Således er kravet om forsegling afskaffet. Nu kræves der blot, at deed et er forsynet med vitterlighedspåtegning, hvilket betyder, at ét vidne med sin underskrift bevidner og bekræfter skødeudstederens underskrift, eller to vidnepåtegninger ved underskrivelse under fuldmagt (Martin 2002:139). Uden underskrift er skødet ugyldigt (The Land Registry 2008). Kravene til delivery er ligeledes blevet slækket, idet man ikke behøver at overdrage dokumentet personligt. Det er nu tilladt, at en anden person står for afleveringen. I praksis er det heller ikke nødvendigt at overbringe skødet fysisk. Det er således nok blot at udvise opførsel, der tilkendegiver, at man er forpligtet (Nielsen 1998:70-71). En escrow er også en slags deed, det får dog først retsvirkning og gyldighed, når de nedfældede betingelser er indtrådt. En escrow kan således ikke tilbagekaldes, så længe betingelserne ville kunne blive opfyldt. Forbeholder udstederen sig denne ret, er der således tale om et undelivered deed (Nielsen 1998:72). I forbindelse med oversættelse af skøder er det vigtigt at vide, at det engelske skøde er udformet som et deed, og at kende de deraf følgende formkrav. En escrow kan sammenlignes med det danske betingede skøde (Se afsnit 4.4), men formkravene er de samme som i et deed. Kravet om skriftlighed findes dog også i engelsk ret, uden at der er tale om et deed (Faber et al 1997:20). 4.4 Dokumenter i ejendomshandlen Ved juridisk oversættelse er det vigtigt at vide præcist hvilken type dokument, det drejer sig om. Oversætteren bør kende dokumentets juridiske status og funktion for at være i stand til at træffe funktionelle oversættelsesmæssige valg. Derfor nævnes i dette afsnit nogle af de forskellige dokumenter, der optræder i forbindelse med ejendomshandler i henholdsvis Danmark og England. Formålet er at give et overblik over sammenhængen mellem de forskellige dokumenter. 39

40 I Danmark foregår en ejendomshandel typisk ved, at en potentiel køber henvender sig til en ejendomsmægler. I det tilfælde en bestemt ejendom ønskes, beder køber dernæst ejendomsmægleren udfærdige en købsaftale, som køber underskriver. Dette tilbud om køb sendes til sælger, der med sin underskrift gør aftalen juridisk bindende, dvs. at sælger har skrevet under på, at køber kan købe sælgers ejendom. Ligeledes har køber bundet sig til at købe ejendommen. Denne regel blev dog modificeret pr. 1/1 1996, da Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom (LFEF) trådte i kraft. Denne lov medførte, at køber nu har mulighed for at træde tilbage fra en handel senest seks hverdage efter aftalens indgåelse, mod betaling af 1 % af købesummen (Simonsen 1996:2-3 og LFEF 1996: 8+ 11). Ejendoms-handelen er således indgået, og er endeligt bindende. Dernæst skal handlen berigtiges, dvs. de i kontrakten aftalte rettigheder og forpligtigelser skal opfyldes (Träff 2005:285). Denne tingsretlige problemstilling varetages typisk af en advokat, der således sørger for udvekslingen af ydelserne, som aftalt i købsaftalen. Advokaten har også pligter af obligationsretlig karakter, nemlig refusionsopgørelsen, som er en opgørelse over ejendommens indtægter og udgifter mellem parterne. Dette dokument udfærdiges efter skødet er underskrevet (Träff 2005:289). I nogle tilfælde udfærdiges der først et betinget skøde, eksempelvis kan sælger forbeholde sig, at køber har betalt udbetalingen. Det endelige skøde kan således først underskrives, når betingelserne i det betingede skøde er opfyldt. Herefter sendes skødet til tinglysning og stempling på Tinglysningskontoret (Simonsen 1996:3). Ejendommen er nu overdraget i såvel fysisk som juridisk forstand (jf. afsnit 4.1). Skødets vigtigste funktion er at sikre, at køber bliver registreret som adkomsthaver i Tingbogen. Skødet må ikke indeholde andre bestemmelser, end de der er fastlagt i købsaftalen. Købsaftalen kan dog også tinglyses direkte som et skøde, såfremt aftalen lever op til de formkrav, der er til skøder. Dette kan dog udgøre et sikkerhedsmæssigt problem, idet skødet ikke må overdrages til køber før købesummen er betalt. Der er intet krav om, at skødet skal gengive den obligationsretlige del af købsaftalen, det skal blot leve op til de gældende formkrav (Träff 2005:290). I England starter den potentielle køber med at afgive et tilbud på ejendommen. Hvis sælger accepterer buddet, deponerer køber et mindre beløb hos ejendomsmægleren. Køberen modtager dernæst købsaftalen fra sælger, en udskrift fra den britiske tingbog samt andre oplysninger om ejendommen. Nu kan købsaftalen underskrives, hvilket kan foregå på en af følgende tre måder: personligt, pr. brev eller pr. telefon. Handelen bliver således juridisk bindende ved underskrivelse af købsaftalen. I England opereres der således ikke med seks dages 40

41 fortrydelsesret som i Danmark. Resten af forløbet med betinget og endeligt skøde, refusionsopgørelse, overdragelse og tinglysning foregår i grove træk på samme måde i de to lande (Simonsen 1996:5-6). Der er mange flere dokumenter involveret i ejendomshandel både i Danmark og i England, eksempelvis bygningsattester, tilstandsrapporter, låneansøgninger og kreditværdighedspapirer. De vil dog ikke blive behandlet i dette speciale, da de ligger uden for opgavens fokus. 4.5 De forskellige typer af skøder I Danmark findes der kun én type skøde, som enten kan være betinget eller endeligt. I England derimod opereres der, som nævnt i afsnit 4.3, med to former for skøder nemlig transfer deed, og conveyance. Hvor det første gælder for tinglyst ejendom, gælder sidstnævnte ved utinglyst ejendom (Simonsen 1996:6). Der er dog stadigt sjældnere brug for et conveyance, da praktisk talt al ejendom i England efterhånden er tinglyst. Som følge af Land Registration Act 1925 påbegyndte man lovpligtig tinglysning i forbindelse med ejendomshandel i bestemte områder af England. I 1990 blev tinglysning obligatorisk i hele landet. Det var dog først fra 1998, at den lovpligtige tinglysning også omfattede vederlagsfrie ejendoms-overdragelser og mageskifte (Sarton 2000:26). I forbindelse med boliger, der ikke er handlet eller overdraget i mange år, kan conveyances dog stadig dukke op. I de tilfælde hvor det er nødvendigt at udforme et conveyance, f.eks. i forbindelse med, at en ejendom skal tinglyses første gang, bruges transfer deed et oftes som skabelon, blot med de deraf følgende undladelser og tilføjelser (Sarton 2000:207). Der findes en lang række standardformularer med hensyn til tinglysning, også tinglysning af fast ejendom. Nærværende speciale vil dog kun berøre Form TR1 (Jf. bilag C), som er den formular, der i henhold til ændringer af The Land Registration Rules foretaget i 2008, er gældende ved overdragelse af hele ejendommen. Form TR1 indeholder tolv felter. I det første felt indføres matrikelnummeret. Hvis skødet endnu ikke er tinglyst, efterlades dette felt tomt. Herefter følger ejendommens adresse, dato, køber og sælgers fulde navne samt købers adresse. Under punkt syv stipuleres det, at sælger overdrager ejendommen til køber. Punkt otte omhandler vederlag. Som nævnt i afsnit 4.3 er modydelse ikke et krav ved dokumenter, der ligesom skødet, er udformet som et deed. Således afkrydses, hvorvidt handlen er baseret på penge, og i så fald beløbets størrelse, eller om der ikke er nogen finansiel modydelse involveret i handlen, eller om en anden modydelse lægger til grund, eksempelvis mageskifte. Dernæst afklares om ejendomsretten, der overdrages, er 41

42 begrænset eller ej. Det tiende punkt er kun gældende, hvis køber udgør mere end én person. Det er en slags forvaltningserklæring, hvori et af tre slags ejerforhold bestemmes. Køberne kan således være samejere i særdeles sameje, hvilket vil sige, at de i fællesskab har fælles rettigheder til den faste ejendom. Dette kaldes også lige sameje. Hvis der eksempelvis er to samejere, og den ene dør, overtager den overlevende samejer den afdødes rettigheder til den faste ejendom (Nielsen 1993:73). Dette er den typiske form for ejerskab for ægtepar. Køberne kan også være samejere i et opløseligt sameje. Dette indebærer, at køberne i fællesskab ejer fast ejendom uden nødvendigvis at have ens rettigheder. Hver samejer råder over sin andel, og hvis en samejer går bort overtager pågældende samejers arvinger rettigheden (Nielsen 1993:114). Sidste mulighed er forvaltning af ejendommen under kuratel, dvs. formynderskab. Dette betyder, at køberne råder over ejendommen som ejere, men bestyrer den for en anden person (Nielsen 1993: ). Punkt nummer elleve på standardformularen Form TR1 angår særlige bestemmelser, som eksempelvis påkrævede erklæringer og attester eller aftalte forpligtigelser parterne imellem. Under sidste punkt opretter ejendomsoverdrageren dokumentet som et deed (Jf. afsnit 4.3). I Danmark er alle ejendomme matrikuleret, hvilket vil sige, at de er tinglyste og registreret i Tingbogen ved hjælp af matrikelnumre. Indholdsmæssigt minder det nuværende danske skøde dog mest om et gammeldags conveyance, da begge er ret sprogligt omfattende og gentager mange af informationerne fra købsaftalen (Simonsen 1996:8-9). Dog er der en række specifikke krav, med hensyn til hvad et skøde skal indeholde, bl.a.: Et dokument, der anmeldes til tinglysning, skal indeholde oplysning om vedkommende ejendoms matrikelnummer og adresse. Dokumentet skal desuden indeholde oplysning om person- eller cvr-nummer på de ifølge dokumentet forpligtede og berettigede samt på anmelder, og det skal angive, til hvem meddelelser om tinglysningen med bindende virkning kan sendes. (Tinglysningsloven 9) I henhold til Tinglysningsloven og Tinglysningsbekendtgørelsen er der endvidere krav om, at købesummen skal stipuleres, ligesom overtagelsestidspunktet og ejendomsværdipåtegningen skal påføres skødet. Lig det britiske skøde, skal det danske også underskrives med vitterlighedsvidner for sælger. I Danmark er der dog krav om mindst to vidner, hvor der, som tidligere nævnt, kun kræves én vitterlighedspåtegning i England. Der er endvidere krav om, at skødet skal have genpart, hvilket vil sige, at der findes kopi af skødet, som sendes til Tinglysningskontoret sammen med skødet. Dokumentet skal indeholde de ved lov påkrævede 42

43 erklæringer og tilladelser vedrørende den pågældende ejendomstype eller pågældende køber. Endeligt stipuleres det i Tinglysningsloven 10, stk. 4, at tinglysningspåtegnelsen skal angive, om skødet er betinget eller ubetinget. 4.6 Sammenfatning Fokus for nærværende kapitel er skødet og dets juridiske omstændigheder og konsekvenser. Således blev det gjort klart, at et vist kendskab til og overblik over retssystemerne i både kildeog målkulturerne er afgørende for, om oversætteren er i stand til at indplacere dokumentet i den rette kontekst, og dermed finde de relevante retskilder og paralleltekster. I denne sammenhæng blev det understreget, at det sjældent er muligt at sammenligne to forskellige kulturers retssystemer. Der bør derimod fokuseres på at sammenholde retskildernes funktion. I forbindelse med oversættelses af skøder kommer dette til udtryk ved, at det britiske system, modsat det danske, opererer med to kontrakttyper. Ligeledes sondrer man i England mellem skøder på tinglyst og utinglyst ejendom, hvilket heller ikke er tilfældet i Danmark. I dette kapitel blev der således genereret både specifik fagviden og kulturel viden. Denne viden sammenholdt med den teori- og metodeviden, der blev genereret i kapitlerne 2 og 3, og den sproglige viden præsenteret i afsnit 3.5, udgør, i henhold til figur 1, den overordnede og specifikke viden, der lægger til grund for udførslen af oversættelsesprocessen (Jf. figur 2). 5 Analyse I dette og det følgende kapitel 6 vil Nords model for oversættelsesprocessen (Jf. afsnit 2.2) blive anvendt i praksis. I henhold denne model danner oversættelsesopdaget grundlaget for analysen af kildeteksten. Som metode til analyse af kildeteksten anvendes modellen baseret på Nords metode til kildetekstanalyse (jf. afsnit 2.3). Formålet med analysen er at afdække oversættelsesrelevante problemstillinger. 5.1 Valg af kildetekst Kildeteksten (jf. bilag A) er et dansk skøde, som er fremskaffet via et større advokatfirma i Århus. Skødet er en slutseddel, der er udfærdiget som det endelige skøde. Dette er normal procedure hos pågældende advokatselskab, ligesom det også er det hos mange af deres 43

44 konkurrenter (Friis 2008:samtale). Skødet er fem sider langt, og er affærdiget på dansk. Denne kildetekst er valgt ud fra den opfattelse, at det er et repræsentativt dansk skøde, sådan som det normalt udformes i dag. I forbindelse med oversættelse i nærværende hovedafsnit er der udvalgt de mest interessante passager i kildeteksten, set ud fra et oversættelsesmæssigt synspunkt (jf. afsnit 1.3). Det er dermed også de passager, hvor indholdet af oversættelsesopdraget træder tydeligst frem i forhold til oversættelsen. 5.2 Oversættelsesopdrag Oversættelsen er bestilt af et yngre engelsk ægtepar, som flytter til Danmark i forbindelse med et jobskifte. Parret påregner at bo i landet i en årrække, og har derfor besluttet at købe et hus. Ingen af de to behersker endnu det danske sprog godt nok til at kunne læse og forstå en kontrakt, ligesom de heller ikke har indblik i dansk kultur og det danske retssamfund. Derfor har de valgt at få skødet oversat til engelsk, således de ved, hvad de skriver under på. Endvidere har de bedt en engelsk advokat om at se kontrakten igennem, og forklare dem de juridiske detaljer, før de skriver under. Man har valgt at tinglyse købsaftalen som det endelige skøde, hvilket ikke er usædvanligt i Danmark (Friis 2008:samtale). Oversættelsesopdaget skal, sammenholdt med nedenstående kildetekstanalyse, danne baggrunden for de oversættelsesstrategier, der vælges i forbindelse med oversættelsen af kildeteksten. 5.3 Analyse af kildeteksten Som nævnt i afsnit 2.3 bør oversætteren starte med at analysere kildeteksten, inden selve oversættelsesarbejdet påbegyndes. Dette er nødvendigt for at bestemme kildetekstens skopos, kommunikationssituation, de leksikalske og syntaktiske træk samt kildetekstens effekt på læseren, hvilke alle er afgørende faktorer for, hvorledes målteksten udformes. Det forudsættes naturligvis, at oversætteren har kendskab til det faglige område, som teksten omhandler. I dette speciales sammenhæng er fagområdet juridisk sprog, juridiske tekster og jura, med særlig henblik på skøder. I overensstemmelse med analysemodellen beskrevet i afsnit 2.3 analyseres først kildetekstens ekstratekstuelle faktorer og dernæst de intratekstuelle faktorer. 44

45 5.3.1 Ekstratekstuelle faktorer Afsender Nord skelner mellem afsenderen af en tekst og tekstproducenten (jf. afsnit 2.3.1). I denne kildetekst er tekstproducenten advokatfirmaet, hvilket i praksis vil sige advokaten, som har udfærdiget skødet. Advokaten er dog ikke direkte afsender, idet han ikke er en del af det kontraktuelle forhold mellem de to parter. Hans opgave er groft sagt at formulere teksten og sørge for, at den indeholder de dele, som er aftalt, og at skødet lever op til de gældende krav. Advokaten er dog ikke usynlig, og fungerer som en slags indirekte afsender, idet advokatfirmaets logo, navn og adresse optræder tydeligt på første side, under betegnelsen anmelder, hvilket vil sige den, der anmelder skødet til tinglysning. Eftersom kildeteksten er en kontrakt med to parter, henholdsvis sælger og køber, som begge forpligtiger sig ved underskrift, kan man ikke tale om den ene part som afsender og den anden som modtager. De er således begge afsendere. I kildeteksten er det ikke køber selv, der er underskriver, men fuldmagtshaver, der underskriver på vegne af køber. Dette ændrer imidlertid ikke, at køber, og ikke fuldmagtshaver, er medafsender af teksten. Heller ikke vitterlighedsvidner, der ligeledes skriver under, kan kaldes afsendere, da det ikke er deres kommunikative hensigt, der udtrykkes i skødet. I forbindelse med analyse af kildeteksten bør det bemærkes, at køberne er britiske statsborgere, der ikke forstår dansk, og dermed heller ikke indholdet af den danske kildetekst. Dette har dog ikke den store betydning i forbindelse med udformningen af skødet, eftersom det er de danske regler, der gælder, herunder kravet om, at det gældende skøde skal udfærdiges på dansk (Jf. afsnit 1.3). Endvidere formodes tekstproducenten, dvs. advokaten, at bibeholde de sædvanlige juridiske formularer og formatet, for at kildeteksten let genkendes som et skøde. Desuden må man antage, at modtageren af kildeteksten, såvel som måltekstmodtagerne, er klar over, at det ikke er køber og/eller sælger, der har udformet dokumentet. I denne type tekster har tekstproducenten i høj grad indflydelse på både indhold og udformning af teksten, og afsenderen træder dermed lidt i baggrunden. Af samme årsag er det ikke, i denne forbindelse, nødvendigt at identificere afsenderne nærmere med hensyn til køn, alder og uddannelse. Modtager Som nævnt i ovenstående er det svært at adskille afsender og modtager af kildeteksten, da både køber og sælger passer på begge betegnelser. Heller ikke i forbindelse med modtagerfunktionen spiller det den store rolle, at køber er udenlandsk statsborger og ikke forstår dansk, af samme årsager som nævnt ovenfor. Der er også andre mere implicitte kildetekstmodtagere, men 45

46 bestemt ikke mindre vigtige, eksempelvis tinglysningsmyndighederne, kreditorer, og andre, som måtte stille spørgsmålstegn ved købers adkomst til ejendommen. Fuldmagtshaveren er ligeledes indirekte modtager af kildeteksten, eftersom han med sin underskrift er med til at forpligte køber og sælger, og dermed må forventes at have læst kontrakten. Oversætteren er endnu et eksempel på en indirekte modtager af kildeteksten, idet en tekst nødvendigvis læses før den oversættes. Afsenders hensigt Køber og sælger, som i henhold til ovenstående er defineret som afsendere, har ét overordnet formål med kildeteksten; at skabe rettigheder og forpligtigelser over for hinanden. Køber ønsker at besidde ejendommen og have ejendomsretten, hvorimod sælger ønsker at modtage det aftale vederlag, og at slippe for forpligtigelser i forbindelse med ejendommen. Skødets funktion er dermed at stipulere disse rettigheder og forpligtigelser, således at der ikke er nogen tvivl om, hvem der overdrager hvad, med hvilke byrder og pligter, til hvilken pris og på hvilket tidspunkt. Pågældende skøde er købsaftalen, der er tinglyst som det endelige skøde, og derfor er alle detaljer med. Dette gælder naturligvis ikke, hvor skødet er udfærdiget som et selvstændigt dokument, evt. et minimalskøde (Jf. bilag F). Dog skal, som minimum, alle lovpligtige oplysninger fremgå af skødet, for at det kan tinglyses (Jf. afsnit 4.5). Medie Kildeteksten, som danner grundlaget for analysen i nærværende speciale, er i sagens natur en skreven tekst, da skriftlighed er et ufravigeligt krav i forbindelse med skøder (Jf. afsnit 4.3). Det er udformet i henhold til bestemte krav, og sandsynligvis også på baggrund af praksis i advokatfirmaet. Mange advokater har bestemte skabeloner, som de bruger igen og igen, som eksempelvis ved skødeskrivning (Friis 2008:samtale). Det faktum at køber er fra England, og dermed har et vist kendskab til det britiske retssystem, men kun en meget begrænset viden om det danske, kan betyde, at de undrer sig over skødets udformning. Som nævnt i afsnit 4.5 udformes alle britiske skøder i henhold til en til formålet bestemt formular, som adskiller sig en del fra det typiske danske skøde. Endvidere forgår en stor del af tinglysningsprocessen online i England, hvilket endnu ikke er tilfældet i Danmark (Jf. afsnit 8). Sted og tid Kildeteksten er givetvist udformet på advokatens kontor i Århus, og modtagerne af kildeteksten, inklusive køber og sælger, befinder sig muligvis også i Danmark eller for købers vedkommende i England. Af samme årsager som nævnt i afsnit har den geografiske placering ikke en 46

47 afgørende betydning i forbindelse med udformning af danske skøder. Uafhængig af sted skal teksten nemlig altid udformes på dansk for at få gyldighed som et skøde i Danmark (Jf. afsnit 1.3). Tidsaspektet er heller ikke udslagsgivende i denne sammenhæng, da kildeteksten er udformet i 2007 i henhold til de for tiden gældende regler. Dermed er sprogbrugen såvel som de juridiske rammebetingelser ikke ændret i væsentlig grad siden da. Motiv Motivet for at udfærdige skødet falder i dette tilfælde sammen med afsenders hensigt. Motivet for kommunikationen er således at skabe rettigheder og forpligtigelser køber og sælger imellem, samt at skabe et juridisk bevis for adkomstforholdene til den pågældende ejendom. Modtagers motiv for at læse skødet er selvfølgelig at vide, hvad kontrakten indeholder, og naturligvis om modtager ønsker at binde sig til denne kontrakt ved sin underskrift. Tekstfunktion Tekstens kommunikative funktion, også kaldet tekstfunktion, afgøres på baggrund af ovenstående analyse af de ekstratekstuelle faktorer, som tilsammen udgør tekstens kommunikative situation. Ud fra oplysningerne om bl.a. afsenders hensigt og motivet for kommunikationen, kan det endnu engang afgøres, at det er kildetekstens funktion at skabe retlige forpligtigelser og rettigheder mellem køber og sælger Intratekstuelle faktorer Emne Eftersom kildeteksten er et skøde, omhandler den det overordnede emne jura, og underemner som f.eks. ejendomsret, tinglysning og kontraktsret. Information Kildeteksten er særdeles informationstung, idet hver en tekstdel bærer information, som er vigtig for modtageren. Bl.a. indeholder pågældende skøde information om matrikelnummer, registreringsafgift, køber og sælgers nuværende adresser, ejendommens størrelse og servitutter (Jf. bilag A). Eftersom skødet er et juridisk dokument, udfærdiget af en advokat, og primært skal læses og fortolkes af andre med juridisk kompetence, ud over køber og sælger, er nogle informationer udeladt, som kunne være nyttig for personer uden juridisk baggrund. Som eksempel kan nævnes, hvorledes registreringsafgiften udregnes, oplysning omkring servitutter, og hvad der præcist menes med henvisningen til reglerne i Lov om forbrugerbeskyttelses ved erhvervelse af fast ejendom. 47

48 Tekstens opbygning I forbindelse med nærværende afsnit skelnes der i analysen af kildetekstens opbygning mellem makro- og mikrostrukturer. Først belyses de makrostrukturelle konstellationer, hvorefter mikrostrukturerne behandles. Kildeteksten består af mange forskellige tekstdele, som tilsammen udgør skødet. De forskellige tekstuelle elementer er opført i figur 7, i forsøget på at skabe et overblik. De forskellige dele er nævnt i den rækkefølge, de optræder i kildeteksten. De kursiverede tekstdele er de dele af kildeteksten, der ikke oversættes i nærværende afhandling (jf. afsnit 1.3). Kildetekstens elementer Matrikelnummer Beliggenhed Anmelder Klausul mht. købesummen Tinglysningsafgift Overskrift Sælgers navn og adresse Købers navn og adresse Tingbogsoplysninger Bestemmelse af, hvad der følger med i handlen Rettigheder, byrder, forpligtigelser og servitutter Ejendomsværdivurdering Overdragelsesdato og vilkår Vilkår Købesum Købers betaling af overtagne ydelser Købers betaling til forsyningsselskaber Omkostninger i forbindelse med handlen Underskrifter Vitterlighedserklæringer Figur 7 Ud over forskellige overskrifter bruges også tallene 1-6, som markering af afsnit. De mikrostrukturelle elementer omfatter bl.a. anaforiske og kataforiske referencer, som f.eks.: 48

49 Underskrevne, [XX og YY], Porsevænget 6, 8361 Hasselager, sælger, skøder og endeligt overdrager herved til medunderskrevne [ZZ] den sælger tilhørende faste ejendom, matr.nr. 2 AY Jegstrup By, Tranbjerg, af areal iflg. tingbogen77 m 2, heraf vej 0 m 2, beliggende Porsevænget 6, 8361 Hasselager. (Jf. bilag A) Ovenstående eksempel er fra kildetekstens første side, hvor den kataforiske referent den viser frem i teksten til: faste ejendom, matr.nr. 2 AY Jegstrup By, Tranbjerg, af areal iflg. tingbogen77 m 2, heraf vej 0 m 2, beliggende Porsevænget 6, 8361 Hasselager., og den anaforiske referent heraf viser tilbage til areal iflg. tingbogen77 m 2. Andre mikrostrukturelle elementer i teksten omfatter bl.a. brugen af understregning af tekst og tal, tekst markeret med fed og brugen af versaler. Hvad angår non-verbale elementer i teksten er de begrænset til advokatfirmaets logo i øverste højre hjørne på alle fem sider, og det store røde stempel på forsiden, der indikerer, at kildeteksten blot er en kopi af det originale skøde. Leksikalske og syntaktiske strukturer Ordvalget i et juridisk dokument som skødet er ikke tilfældigt. Det formes bl.a. på baggrund af fagterminologi og sædvane, og hænger uløseligt sammen med de mere eller mindre faste vendinger, der optræder i forbindelse med skøder. Disse syntaktiske strukturer omfatter bl.a. eksemplet i afsnittet Tekstens opbygning. Denne særegne syntaks ses ofte i kontrakter, men forekommer sjældent i andre typer tekster. Følgende sætning er ligeledes hyppigt forekommende i skøder, særligt når der er tale om købsaftaler, der tinglyses som skøde: Ejendommen med derpå værende enfamiliehus overdrages med de på grunden værende bygninger med grund-, mur- og nagelfast tilbehør, herunder varme- og varmtvandsanlæg med fjernvarme, alle slags ledninger og installationer, herunder faste lamper og fast badeværelsesudstyr, hegn, træer, plantninger og alt ejendommens rette tilliggende og tilhørende. (Jf. bilag A) 49

50 Denne type syntaks ses dog også i lovtekster, hvor der er behov for at nævne alle omstændigheder. På det syntaktiske såvel som det leksikalske plan er kildeteksten et typisk eksempel på et dansk skøde. Den effekt kildeteksten har på læseren er ligeledes den, afsenderen af et dansk skøde typisk ønsker at opnå; at læseren anerkender købers adkomst til den faste ejendom og køber og sælgers rettigheder og forpligtigelser over for hinanden. I dette kapitel blev de første to delprocesser i Nords model for oversættelsesprocessen (jf. afsnit 2.2) anvendt. Således blev en del af forberedelsen til oversættelsen behandlet, herunder blev kildeteksten defineret, oversættelsesopdraget klarlagt, ligesom den efterfølgende analyse af de ekstra- og intratekstuelle fakorer i kildeteksten blev beskrevet. I forlængelse af dette udføres de to sidste delprocesser af oversættelsesprocessen i det følgende kapitel. 6 Oversættelsen I nærværende kapitel fuldføres oversættelsesprocessen (jf. afsnit 2.2). Således udstikkes først den generelle oversættelsesstrategi på baggrund af de oversættelsesrelevante problemstillinger, som blev klarlagt i kildetekstanalysen. I henhold til den valgte strategi udformes oversættelsen. Til sidst diskuteres de vigtigste og oversættelsesmæssigt mest relevante valg af strategier, der er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af målteksten. Således sammenholdes måltelksten med oversættelsesopdraget, sådan som modellen forskriver. Kommentering vil blive struktureret således, at der startes fra toppen af oversættelsen, hvorefter de enkelte tekstelementer vil blive behandlet i den rækkefølge, de optræder i oversættelsen. 6.1 Valg af oversættelsesstrategi På baggrund af analysen og oversættelsesopdraget vil den overordnede oversættelsesstrategi for målteksten være kildesproglig, idet formålet med målteksten er at oplyse om indholdet i kildeteksten, og altså ikke at fungere som et selvstændigt instrument. Tekstfunktionen er dermed informativ. På det tekstuelle plan er det dog den målsprogsorienterede oversættelsesstrategi, der dominerer, eftersom det er den britiske advokat, som i sidste ende er modtager af teksten. Som advokat forventes man at være ekspert inden for sit område, men kun i national sammenhæng. Det er derfor oversætterens opgave at hjælpe måltekstmodtageren til en bedre forståelse ved at tilpasse tekstkonventionerne og de kildekulturelle fænomener, dog uden at være illoyal over for kildeteksten. For at bruge Nords terminologi er det således den 50

51 dokumentariske oversættelsesstrategi, der gør sig gældende med hensyn til selve opbygningen af målteksten, mens det på det lingvistiske mikroniveau er det den instrumentelle strategi, der dominerer. 6.2 Oversættelse af kildeteksten Title number of the Property: 2 AY Jegstrup By, Tranbjerg Property: Porsevænget Hasselager Denmark Applicant: Lett Law Firm Vester Allé Aarhus C Denmark Telephone number: File number: MAH NO PUBLICATION OF THE PURCHASE PRICE Registration fee 11 DKK X0, TRANSFER DEED We, YY and XX, Porsevænget 6, 8361 Hasselager, Denmark, hereby convey, sell and conclusively transfer unto ZZ the Property belonging to the Transferor, known as title no. 2 AY Jegstrup By, Tranbjerg, comprising 771 m 2, of which 0 m 2 is road, according to the Danish Land Register, situate at Porsevænget 6, 8361 Hasselager, Denmark The registration fee is fixed by the Danish Registration Fee Act (Act no. 462 of 14 May 2007 as amended).the registration fee is calculated as a basic fee of DKK 1,400 plus a fee of 0.6 % of the higher of the purchase price or the taxable valuation. 51

52 --- The Property is sold subject to and with the benefits of the same rights, encumbrances and covenants with which it belonged to the Transferor and former owners as it must be noted that the following easements are registered on the Property s page in the Danish Land Register: Local plan no Declaration on homeowner s association, supply and transmission systems, parking etc Document on right of way As of October 1 st 2006, the Property is valued at DKK 1,950, of which DKK 494, is land value. Moreover, the transaction is made on the terms and conditions more particularly set forth below: 1. Completion shall take place on September 1 st 2007 from which date the Property shall be held at the expense and risk of the Transferee. In respect of damage by fire, the Property has been held at the risk of the Transferee as from the date of the exchange of contracts/expiry of the coolingoff period, and it is declared that the Property is insured with the Danish insurance company, Danske Forsikring, under the policy number D In such case, the Transferee shall be entitled to receive the insurance sum according to the rules applying, in return for having discharged all liabilities in compliance with this deed, prior to that. The completion date shall be the date of take-over and a customary completion statement will be drawn up the balance of which is payable in cash

53 The transfer deed and other conveyancing documents shall be drawn up by the Transferee s solicitor. Each party shall pay the fees and expenses of its own solicitor. The Danish Land Registry fee shall be paid by the Transferee and the Transferor jointly, in equal shares. The estate agent s fee shall be payable by the Transferor. Aarhus C, Denmark, [Date] Signed as a deed by WW (hereunto authorised by Power of Attorney) at the direction and on behalf of the Transferee, ZZ: WW Hasselager, Denmark, [Date] Signed as a deed by the Transferors: XX YY IN WITTNESS of the authenticity of the signatures, correctness of the date and the contractual capacity of the Transferors: Name: Occupation: Address: Name: Occupation: Address: 53

54 6.3 Kommentarer til oversættelsen Makrostrukturer Det overordnede layout fra kildeteksten er bibeholdt, først og fremmest for at tydeliggøre, at der er tale om en oversættelse og altså ikke et dokument med en selvstændig, juridisk funktion. For det andet ville det heller ikke være hensigtsmæssigt at efterligne det gammeldags conveyance, idet måltekstmodtageren kunne forledes til at tro, at dette, lige som i det britiske system, indebærer at ejendommen ikke er tinglyst (Jf. afsnit 4.5). Den tredje årsag til at vælge det danske skødes opstilling er, at den britiske advokat må formodes at have det originale danske skøde, eller en kopi heraf. Han kan således sammenholde de to dokumenter, og har dermed et bedre udgangspunkt for at sammenligne f.eks. tal og adresser. Det fjerde og sidste argument for at bibeholde kildetekstens layout er, at det ikke er muligt at oversætte kildeteksten, således den ligner en Form TR1 (Jf. bilag C), hvis alle informationer skal med. Som nævnt i afsnit 4.5 har Form TR1 12 punker, hvoraf flere omhandler begreber, der ikke eksisterer i det danske tinglysningssystem. Ligesom der i typiske danske skøder optræder begreber, der ikke passer ind i Form TR1 -skabelonen. Nedenstående figur 8 er en sammenligning mellem kildeteksten og Form TR1, hvor de enkelte tekstelementer fra kildeteksten er opført i venstre kolonne, er de i højre kolonne forsøgt indplaceret i en Form TR1. Kildeteksten Form TR1 Matrikelnummer Pkt. 1 Beliggenhed Pkt. 2 Anmelder - - Evt. stipuleret i et selvstændigt Klausul mht. købesummen dokument (Form EX1) i henhold til 136 i den engelske tinglysningslov (Land Registration Rules 2003) Tinglysningsafgift - Overskrift - Overskrift øverst på første side Sælgers navn og adresse - Pkt. 4 (Kun fulde navn) Købers navn og adresse - Pkt. 5 (Købers navn) + pkt. 6 (Købers adresse efter overtagelsen, evt. også en postboksadresse og e- mailadresse) Tingbogsoplysninger - Pkt. 2 Bestemmelse af, hvad der følger - med i handlen Rettigheder, bryder, - Evt. pkt. 11 forpligtigelser og servitutter Ejendomsvurdering - Overdragelsesdato og vilkår - Pkt. 3 (Overdragelsesdato) + evt. 54

55 Figur 8 12 pkt. 11 (Overdragelsesvilkår) Vilkår - Købesum - Pkt. 8 Købers betaling af overtagne - ydelser Købers betaling til - forsyningsselskaber Omkostninger i forbindelse med - handlen Underskrifter - Pkt. 12 Vitterlighedserklæringer - Pkt. 12 Det fremgår tydeligt ud fra ovenstående figur, at det ikke er muligt at overføre kildeteksten til Form TR1 -formatet, uden at vigtig information går tabt. Således er der ikke noget felt vedrørende anmelder, ligesom tinglysningsafgiften heller ikke optræder i den britiske skødeformular. En række af de vilkår, der typisk optræder i en købsaftale tinglyst som det endelige skøde, som f.eks. hvilke ting, der følger med i handlen, er heller ikke mulige at overføre til nogle af de 12 felter. Endvidere opføres køber og sælgers nuværende adresser ikke i Form TR1, men blot købers adresse efter overtagelsen af ejendomme, da det er denne adresse, hvortil henvendelse til køber skal ske. Man må anføre op til tre forskellige adresser i formularen, hvoraf mindst en skal være en postadresse, de to andre må således gerne være postboksadresser eller elektroniske adresser (Sarton 2000: ). I danske skøder skal det altid være en postadresse. På baggrund af det forudgående ræsonnement er kildetekstens overordnede makrostruktur bevaret i oversættelsen. På trods af denne overordnede orientering mod kildesproget, følger personbetegnelserne the Transferor og the Transferee de målsproglige konventioner, idet de skrives med stort begyndelsesbogstav. Ligeledes gælder det for betegnelsen the Property, hvor der menes den specifikke ejendom, der handles, da denne skrivemåde er udbredt i britiske kontrakter generelt (Faber et al. 2002:10). Dette er med til at gøre teksten genkendelig for advokaten såvel som køberne. Måltekstens makrostrukturer er således generelt set kildesprogsorienteret dog med visse målsprogsorienterede elementer. 12 De kursiverede tekstdele er ikke indeholdt i oversættelsen (jf. afsnit 1.3). 55

56 6.3.2 Mikrostrukturer I modsætning til strukturerne på makroniveau er mikrostrukturerne gennemgående orienteret mod målsproget og målkulturen. Hvad angår de to første tekstdele af kildeteksten, Matr.nr. og Beliggenhed, er overskrifterne på disse oversat ved hjælp af lån fra den britiske formular Form TR 1, således bliver det i oversættelsen til Title number of the property og Property (Jf. bilag C). Der er dermed valgt en kommunikativ og målsprogsorienteret oversættelsesstrategi, frem for de mere semantiske termer, Title number og Situate at eller evt. Adress, som foreslået af f.eks. Frandsen (2006: ) og Simonsen (1996: 21+50). Strategien er igen valgt ud fra hensynet til måltekstmodtageren, uden at der er gået på kompromis med indholdet. Endvidere er ordet Denmark føjet til adressen, for at måltekstmodtageren ikke skal være i tvivl om den geografiske placering. Dog er den danske opstilling med hensyn til vejnavn og nummer bibeholdt, eftersom det er den korrekte måde at angive adressen på, hvis man eksempelvis ønsker at benytte det danske postvæsen eller i andre sammenhænge har brug for at oplyse adressen. Der er ikke tilføjet landebetegnelse til matrikelnummeret, idet det er den faste benævnelse, der er oplyst i tingbogen. Kildetekstens næste information bærer overskriften Anmelder. Her hjælper formularen Form TR1 ikke, idet dette punkt ikke eksisterer. Frandsen (2006: 28) såvel som Simonsen (1996:18) foreslår termen applicant, som også er valgt i oversættelsen, ud fra den opfattelse, at det er den mest kommunikative oversættelsesstrategi. Navnet Lett Advokatfirma er ændret til Lett Law Firm, da virksomheden selv kalder sig dette på deres engelsksprogede hjemmeside ( På denne måde tydeliggøres det overfor blandt andre den britiske advokat, at det er en dansk advokat, der har udfærdiget skødet, og eksempelvis ikke en specialiseret ejendomsmægler, som det ofte er i England. I adressen er der nok en gang tilføjet et Denmark, Århus staves Aarhus, og der er tilføjet +45 til telefonnummeret. Dette er tre eksempler på målkulturel tilpasning af oversættelsen. Forbeholdet angående offentliggørelse af købesummen er endnu et eksempel på den manglende parallelitet mellem det danske skøde og den engelske digitale formular Form TR1. Der er dog en mulighed for at bevare dette element i forbindelse med Form TR1, nemlig ved at udfylde en selvstændig formular, Form EX1 (Jf. figur 8 + bilag G). Dette kræver dog en ansøgning, som skal godkendes af myndighederne. Ifølge den britiske tinglysnings-lovgivning er indholdet i Form TR1 -ansøgninger offentlig tilgængeligt materiale, og der skal derfor være en særlig årsag til at tilbageholde sådanne oplysninger (Land Registration Act Bilag C). Det ville dog ikke være hensigtsmæssigt at lave ekstra bilag til en oversættelse, hvis dette ikke 56

57 stemmer overens med kildeteksten. I et dansk skøde, som er oversat til engelsk af en autoriseret translatør ansat i samme advokatfirma, oversættes frasen vedrørende offentliggørelse af købesummen således: Please do not publish the purchase price [ ] (Jf. bilag H). Simonsen (1996:47) foreslår No publication of the purchase price. Begge forslag kommunikerer budskabet, men det sidstnævnte er valgt i forbindelse med nærværende oversættelse, da denne frase ikke efterlader tvivl om, hvorvidt der er tale om et egentligt forbud, i modsætning til den første, der mere har karakter af en opfordring. Den sidste oplysning på skødet, inden den egentlige kontraktuelle tekst begynder, er Registreringsafgift. Her er dog en terminologisk fejl i den danske kildetekst, idet der burde have stået Tinglysningsafgift. Denne udregnes på baggrund af netop registreringsafgiften, som p.t. er fastsat til 1.400,00 kr., samt værdiafgiften, som udgør 0,6 % af købesummen, eller ejendomsværdien i fald den er højere end værdien af købesummen i henhold til Tinglysningsafgiftsloven 4. Oplysningerne om udregningen af tinglysningsafgiften er nævnt i en fodnote i oversættelsen, idet denne information er vigtig for den britiske advokat. Han har ikke selv mulighed for at undersøge det, eftersom loven endnu ikke foreligger i en engelsk version. Med henvisning til måltekstens funktion er denne information ment som en hjælp til læseren. Denne form for oversættelsesstrategi er den Nord kalder for philological translation, idet der i fodnoten gives forklarende oplysninger om et kildekulturelt fænomen. I forbindelse med selve tinglysningsafgiftsbeløbet er der fortaget nogle målkulturelle tilpasninger. Kr. er oversat til DKK, således valutabetegnelsen er genkendelig for læseren, og at der ikke hersker tvivl om, hvilken møntfod der handles med. Hvad angår brugen af tegnene komma og punktum i forbindelse med talangivelsen, er det den engelske metode, der anvendes i oversættelsen. Dette indebærer, at der byttes om på tegnene i forhold til den danske kildetekst. Dette er igen for at undgå at forvirre måltekstmodtagerne unødigt. Med hensyn til kontraktens overskrift, Endeligt skøde, er der mange mulige ækvivalenter. Frandsen (2006:286) foreslår følgende: (final and) conclusive conveyance, clear title, full title og final title. Simonsen (1996:32) foreslår: transfer, transfer deed, unconditional deed, deed delivered absolutely, conveyance, deed, conclusive conveyance og conclusive transfer. I henhold til afsnit 4.5 kan termen conveyance udelukkes, idet der her er tale om en tinglyst ejendom. I samme afsnit blev det ligeledes klargjort, at deed er den amerikanske betegnelse for skødet, og dermed heller ikke relevant i denne opgaves sammenhæng. Deed er, som nævnt i afsnit 4.5, også betegnelsen for en bestemt kontrakttype, og kan derfor forekomme i denne funktion. Clear, full og final title udelukkes på den baggrund, at de nærmere er 57

58 betegnelser for adkomsten end selve dokumentet (jf. f.eks.( Martin 2002:499) og (Curzon 2002:419)). Tilbage er transfer, transfer deed og conclusive transfer. Transfer er den term, der bruges i den elektroniske formular TR 1, og er derfor den rette term ved en målsproglig oversættelsesstrategi. For måltekstmodtageren kan der dog herske tvivl om, hvorvidt kontrakten er udført som et deed, som det jo skal i henhold til lovgivingen i England. For at tydeliggøre, at kildeteksten opfylder kravene med hensyn til underskrift, vidnepåtegninger, skriftlighed etc., og har funktion som kontrakttypen deed, vælges termen transfer deed, hvilket også er den betegnelse, der benyttes i kapitel 4. Hvad angår den sidste term, conclusive transfer, er denne næppe særlig kommunikativ. En transfer er i sig selv endelig, ellers ville man muligvis kalde dokumentet for et escrow (Jf. afsnit 4.3). 13 Den første sætning i den egentlige kontraktuelle tekst indeholder informationer om hvem, der sælger hvad til hvem. Der er tale om en mere eller mindre fast frase i forbindelse med danske skøder. Umiddelbart ser den kompliceret ud, men den består mest af små specificerende indskud, som eksempelvis: matr.nr. 2 AY Jegstrup By, Tranbjerg, af areal iflg. tingbogen 771 m 2, heraf vej 0 m 2, beliggende Porsevænget 6, Hasselager. (Jf. bilag A) Ovennævnte citat beskriver den sælger tilhørende faste ejendom. Hele tekststykkets hovedsætning består således af: Underskrevne [,,]sælger, skøder og endeligt overdrager herved til medunderskrevne [ ] den sælger tilhørende faste ejendom [, ]. (Jf. bilag A) Den første terminologiske udfordring i ovenstående hovedsætning er betegnelserne underskrevne og medunderskrevne, brugt om de to parter. Frandsen (2006) omfatter ikke dette lemma, men under termen undertegne foreslår hun dog I eller I, the undersigned. Efter nærmere undersøgelse blandt andet på Internettet, fremstår sidstnævnte forslag dog mest brugt i forbindelse med fuldmagter, udtalelser, anbefalinger etc., altså ikke i kontrakter eller andre dokumenter med mere end én underskriver. I, eller i dette tilfælde we, ses dog i kontrakter. Man kunne også vælge helt at udelade betegnelsen, ligesom det er gjort ved medunderskrevne. I nærværende oversættelse er we inkluderet, eftersom det ikke er 13 En Internet-søgning med søgestrengen: conclusive transfer site:.uk, hvilket vil sige en søgning på britiske hjemmesider, gav blot ét resultat. En tilsvarende søgning på transfer deed gav mere end resultater, ud fra hvilke det i mange tilfælde var tydeligt, at der var tale om et endeligt skøde. 58

59 hæmmende for kommunikationen at inddrage et element fra kildeteksten, i henhold til måltekstens skopos. På den anden side er medunderskrevne udeladt, idet de mulige ækvivalenter, co-signer og co-signatory, begge bruges i forbindelse med kautionering. Da termen ikke er afgørende for meningen, og for at undgå misforståelser, er den således ikke overført til målteksten. Denne oversættelsesstrategi kalder Nord for heterofunctional (Jf. afsnit 3.1.2). Længere inde i samme hovedsætning er der endnu en benævnelse for en af parterne, sælger. For sammenhængens skyld inddrages også diskussionen af ækvivalenten for køber her. Den umiddelbare løsning, som også foreslås af både Frandsen (2006) og Simonsen (1996), er enten the Buyer/the Seller eller the Purhaser/the Vendor. Begge termpar benyttes i forbindelse med tilskødning, men ifølge Simonsen (1996:45) er the Buyer/the Seller det mest almindelige i moderne skøder. I nærværende oversættelse er der dog valgt et helt tredje termpar, nemlig the Transferor/the Transferee. Baggrunden for dette valg skal igen findes i formularen TR 1. Det er netop disse betegnelser, der bruges i denne britiske tinglysningsblanket. Endvidere benyttes disse benævnelser i en lang række dokumenter på Internettet samt i den britiske tinglysningslov (Land Registration Act 2002). Dermed er der endnu engang valgt en kommunikativ og målsprogsorienteret oversættelsesstrategi på tekstniveau. Som sidste punkt i forbindelse med kontraktens første sætning behandles de målkulturelle tilpasninger. I forlængelse af adressen er der tilføjet et Denmark. Begrundelsen herfor er nok en gang, at eliminere muligheden for misforståelser, og eventuelle retlige efterspil som følge heraf. Af samme årsag ønskes en konsistent anvendelse af benævnelserne, idet adressen specificeres flere gange, første gang under titlen Beliggenhed som før nævnt. Den anden målkulturelle tilpasning er foretaget ved oversættelsen af termen tingbogen. Ud fra kommunikative hensyn er termen oversat ved hjælp af den britiske ækvivalent Land Register, men for der ikke skal være tvivl om, at det er den danske tingbog, der henvises til, indsættes adjektivet Danish. Næste tekstdel i kildeteksten omhandler bl.a. de på ejendommen tinglyste servitutter. Den første betragtning er servitutten, lokalplan nr Overvejelserne går ikke på terminologien men derimod på valget af oversættelsesstrategi. Den ekstreme udgave af en modtager- og målsprogsorienteret oversættelse ville muligvis indeholde en forklaring på kildetekstfænomenet, eftersom måltekstmodtageren ikke har mulighed for selv at læse det dansksprogede dokument. I dette tilfælde ville det kræve, at oversætteren læser og oversætter den pågældende lokalplan, 59

60 som omfatter 27 sider (Århus kommune 1993:Lokalplan nr. 483). Det er nok de færreste oversættere, der vil ty til så radikale midler. Derfor er Lokalplan nr. 483 i målteksten oversat ved hjælp af en kildesproglig oversættelsesstrategi til; Local Plan no Dette er hvad Nord ville kalde literal translation, altså ordret oversættelse (jf. afsnit 3.2.1). Hvis læseren af oversættelsen ønsker mere information om den konkrete lokalplan, må pågældende person rekvirere en selvstændig oversættelse af denne. Dette gælder naturligvis også for de sidste to servitutter. Hvoraf den første på samme måde gav anledning til overvejelser i forbindelse med termen ledningsanlæg. I dette tilfælde var det nødvendigt at definere den danske term, inden oversættelsen kunne foretages. Vejregelrådet, som hører under Vejdirektoratet, kommer med deres beskrivelse i vejledningen Udbuds- og anlægsforskrifter for etablering af ledningsanlæg i jord : Kommentarer og definitioner til kommissoriet: Ved ledningsarbejder forstås arbejder ved alle ledningsanlæg, f.eks. afløb, vand, gas, fjernvarme, el, kommunikation og øvrige svagstrømsanlæg. (Vejdirektoratet 1994:3) Ud fra ovenstående definition kan det dermed udledes, at termen ledningsanlæg er et overbegreb, der dækker alle former for tilslutninger. I forbindelse med oversættelsesstrategien er der således to valgmuligheder; enten at oversætte alle de forskellige former for ledninger, eller at finde en tilsvarende generel term på målsproget. Første mulighed ville være den mest kommunikative, men indebærer også en fejlmargin, idet oversætteren risikerer at inkludere mere, end det der henvises til i den pågældende servitut. Den sidste mulighed, den kildesprogsorienterede oversættelsesstrategi, er valgt i nærværende måltekst, da den oversatte term derved bevarer den samme, omend informationsfattige, værdi som kildeteksttermen. Efter omfattende søgning på Internettet og i flere tekniske ordbøger, som yder meget varierende resultater, indsnævres det til termerne transmission system og supply system. Begge termerne dækker over forskellige slags ledningsføring, og lever dermed op til kravet om et generelt udtryk. Således er udtrykket supply and transmission systems valgt i oversættelsen. Dette er endnu engang resultatet af det Nord kalder literal translation altså ordret oversættelse. Den sidste servitut gav også anledning til terminologiske overvejelser af samme karakter som førnævnte. Med hensyn til definition af begrebet vejudlæg, var der igen ikke megen hjælp at hente i hverken generelle, tekniske eller juridiske ordbøger. Jurist Grethe Lykke Skov diskuterer termen vejudlæg i sin artikel, hvori hun konkluderer, at vejudlæg altid omhandler en form for vejret (Skov 2007:20-21). Dette medfører ækvivalenterne right of way og easement of way. 60

61 Hvor right of way er en form for overbegreb, gælder en easement kun for dem, til fordel for hvem servitutten blev oprettet. For at undgå juridiske tvister vælges overbegrebet, hvilket vil sige right of way. I forbindelse med benævnelsen af forsikringsselskabet under punktet 1. i kildeteksten, er der foretaget en målkulturel tilpasning, idet der er indsat det præmodificerende led the Danish insurance company. Dette er ment som en hjælp til måltekstmodtageren, og er endnu et eksempel på philological translation (Jf. afsnit 3.1.2) I samme afsnit bruges shall for første gang i oversættelsen. I forbindelse med afsnit blev brugen af modalverber i engelske skøder diskuteret. I henhold til dette er det vigtigt at notere sig, i forbindelse med nærværende oversættelse, at ved blot at overføre præsensformen fra den danske kildetekst til den engelske måltekst, risikeres det, at måltekstmodtageren ikke opfatter ytringen som en rettighed eller forpligtigelse, hvilket er essentielt i forbindelse med kontraktuelle dokumenter. Termen handelsdokumenter under punktet 6 i kildeteksten giver anledning til terminologiske overvejelser, eftersom dette er endnu et eksempel på en generel term med mange mulige betydninger, og som ikke optræder i de gængse ordbøger. Ved at fjerne den første, specificerende, del af det sammensatte substantiv fremkommer det endnu mere uafgrænset udtryk dokument. Dette kan føre til misforståelser, eftersom dette kan indebære alle former for dokumenter, og altså ikke kun dem, der er relevante i forbindelse med handlen. Det er altså nødvendigt med en mere specifik måltekstterminologi. Ved anvendelse af en kildesprogsorienteret oversættelsesstrategi kunne termen commercial documents være det rigtige valg, men eftersom der i denne sammenhæng forsøges bevaret en målsprogsorienteret og kommunikativ oversættelsesstrategi på tekstniveau, er den ikke dækkende. En Internetsøgning viser, at udtrykket Conveyancing documents især bruges om selve skødet og købsaftalen, men også om alle øvrige dokumenter i forbindelse med ejendomshandel. Derfor er denne term valgt i forbindelse med nærværende oversættelse. Den sidste del af kildeteksten er underskriftspåtegningerne. I denne forbindelse er der flere mulige oversættelsesstrategier. De juridiske ordbøger genererer en kildesprogsorienteret oversættelsesstrategi, idet de foreslår by authority eller as agent som mulige ækvivalenter til i henhold til fuldmagt. Denne løsning kunne muligvis forvirre måltekstmodtageren, eftersom man i britiske skøder bruger denne tekstdel til at markere, at skødet er udfærdiget som et deed. Dette gøres med formuleringen signed as a deed by [ ], hvor leddet as a deed er nøgleordene. Hvis dette udelades kan dokumentets status som et deed muligvis anfægtes, og 61

62 den britiske advokat ville muligvis betvivle skødets retsvirkning. En målsprogsorienteret oversættelsesstrategi kunne tage udgangspunkt i den britiske, digitale tingslysningsformular, Form TR1. Ifølge den engelske tinglysningslovgivning skal følgende formulering bruges i Form TR1, når den, som kildeteksten, underskrives i henhold til fuldmagt: B. Where the instrument is to be executed by an individual directing another to sign on his behalf Signed as a deed by (full name of person Sign here the name of the signing) at the direction and on behalf of individual and your own name, (full name of individual) in [his][her] eg: John Smith by Jane Brown presence and in the presence of: Signature of first witness Name (in BLOCK CAPITALS) Address.. Figur 9 (The Land Registry 2003) Signature of second witness I dette tilfælde er det ikke muligt at bruge alle tekstelementerne fra ovenstående paralleltekst, eftersom Name (in det BLOCK danske skøde CAPITALS) henviser til en separat fuldmagt, mens den britiske lovgivning dikterer vidnepåtegninger i selve dokumentet. Da måltekstens skopos ikke foreskriver en oversættelse, Address der skal tillægges retsvirkning, er der i forbindelse med denne oversættelse valgt en strategi, der bibeholder de enkelte tekstelementer fra kildeteksten, men samtidigt forsøger at bevare en kommunikativ funktion. Dette fører dog til en knap så idiomatisk oversættelse. Således. bliver tekststykket Som køber: ZZ I henhold til fuldmagt: i kildeteksten til målteksten: Signed as a deed by WW (hereunto authorised by Power of Attorney) at the direction and on behalf of the Transferee, ZZ:. Med denne formulering gøres det klart, at skødet er udformet med samme retsvirkning som det britiske skøde, idet det som førnævnt udfærdiges som et deed. For at undgå misforståelser med hensyn til fuldmagten er der i parentes tilføjet, at der er udfærdiget et dokument, en Power of Attorney, hvori WW er befuldmægtiget. På trods af at den britiske advokat muligvis er klar over, at der eksisterer en fuldmagt, eftersom det er hans egen klient, der har udstedt den, gøres det klart med den valgte 62

63 oversættelse, at fuldmagten også er inkorporeret i det originale, danske skøde, om end ikke på samme vis, som det er normen i den britiske form TR1. Endvidere er kildetekstelementet, som køber, overført til målteksten ved at indsætte the Transferee i slutningen af sætningen inden angivelsen af købers navn. Dette følger heller ikke de målsproglige tekstkonventioner, men er et vigtigt budskab at overføre, eftersom det danske skøde udfærdiges af sælger såvel som køber. Uden benævnelse af de to parter, kunne der opstå tvivl om parternes kontraktuelle forhold. Af samme årsag er betegnelsen sælger også overført til målteksten, ligesom det igen tydeliggøres, at skødet er udfærdiget med samme retsvirkning som et deed. Vitterlighedspåtegningen er kildesprogsorienteret, da parallelteksten Form TR1 ikke foreskriver lignende formulering. Endvidere er oplysningen vedrørende vitterlighedsvidnernes stillingsbetegnelse af samme årsag bibeholdt i målteksten. 6.4 Sammenligning med oversættelsesopdraget Ud fra ovenstående kommentering og selve oversættelsen er det nu klargjort, at de enkelte oversættelsesmæssige valg, der er foretaget, stemmer overens med måltekstens funktion, som beskrevet i oversættelsesopdraget (jf. afsnit 5.2). Modtagerne af oversættelsen er en britisk advokat og dennes britiske klienter, bestående af et yngre ægtepar. Ingen af dem er i stand til at læse og forstå dansk, ligesom de heller ikke har indblik i dansk kultur og det danske retssamfund. Således har det været mest hensigtsmæssigt at overføre de britiske begreber til målteksten, hvor dette har været muligt. Eftersom måltekstens overordnede funktion er informativ, idet den har til formål at oplyse modtagerne om kildetekstens indhold og om den kildekulturelle referenceramme, er oversættelsens overordnede strategi dokumentarisk. 7 Konklusion Formålet med nærværende speciale er i henhold til problemformuleringen at redegøre for og diskutere udvalgte oversættelsesteorier og -strategier i forbindelse med juridisk oversættelse, med særlig fokus på oversættelse af skøder. Det er blevet fremhævet, at det for en oversætter ikke er tilstrækkeligt blot at besidde en overordnet teori- og metodeviden. Dette er særligt vigtigt, når det gælder fagtekster, som ved juridisk oversættelse. For at være i stand til at analysere og fortolke kildeteksten korrekt, og for at kunne navigere mellem de forskellige oversættelsesstrategier, er det ligeledes nødvendigt at besidde en vis mængde viden om den specifikke faglige, sproglige og kulturelle kontekst. For at 63

64 besvare specialets problemformulering har det således været nødvendigt at inddrage tværfaglig viden, i form af faglig, sproglig og kulturel viden om skødet og de bagvedliggende retskilder i henholdsvis Danmark og England, såvel som teori i forbindelse med juridisk oversættelse. Det første underspørgsmål til problemformuleringen lyder: Hvilke oversættelsesteoretiske og -metodiske overvejelser bør oversætteren gøre sig i forbindelse med juridisk oversættelse? Skoposteorien er en af de mest anerkendte og anvendte teorier inden for oversættelsesvidenskaben, og blev af denne grund fremhævet i forbindelse med diskussionen af forskellige teorier. Det blev dog gjort klart, at Skoposteorien kommer til kort, når det gælder juridisk oversættelse, og dermed oversættelse af skøder. Således kan man ikke se bort fra kildetekstens tekstfunktion og dens ekstralingvistiske ramme, i form af det gældende retssystem, særligt når der er tale om informative tekster, som det er tilfældet med kildeteksteksemplet i nærværende speciale. I forbindelse med metode blev det gjort klart, at man på baggrund af oversættelsesopdraget bør udføre en kildetekstanalyse, for at være i stand til at udvælge den rette oversættelsesstrategi. I forlængelse af dette følger andet underspørgsmål til problemformuleringen: Hvilke(n) oversættelsesstrategi(er) er hensigtsmæssig(e) at anvende ved oversættelse af et dansk skøde til engelsk? Det blev understreget, at den vigtigste faktor for bestemmelse af strategien ved juridisk oversættelse er, om målteksten skal fungere som en informativ eller performativ tekst i målsprogskulturen. Ved oversættelsen af eksempelteksten blev der således, på det overordnede plan, hovedsageligt anvendt en dokumentarisk oversættelsesstrategi, eftersom måltekstens funktion er informativ. Som det ses ud fra oversættelsen og den tilhørende kommentering, gennemføres denne strategi dog ikke på alle niveauer i teksten. På sætnings- og ordniveau er oversættelsesstrategien hovedsageligt orienteret mod målsproget. Dette er valgt ud fra hensynet til modtagerne, som ikke forstår dansk, og heller ikke kender til det danske retssystem. Som det blev gjort klart i kapitel 4, vil modtagerne naturligt læse teksten ud fra deres kendskab til retssystemer, som i dette tilfælde udgøres af britisk ret, som er modtagernes juridiske referenceramme. I denne forbindelse er gode paralleltekster uundværlige for oversætteren. 64

65 Trods den kildesprogsorienterede oversættelsesstrategi på makroniveau er der også flere tilfælde, hvor en målsproglig tekstkonvention anvendes, eksempelvis i forbindelse med personog begrebsbetegnelser. Ligeledes gjaldt det på mikroniveau, at der blev skiftet mellem forskellige strategier alt efter, hvad der var mest hensigtsmæssigt i forhold til måltekstens funktion. Oversættelsen af den udvalgte kildetekst kan således bruges som en generel vejledning til oversættelse af skøder, men udgør blot en deskriptiv analyse af en oversættelse af en enkeltstående eksempeltekst i den for tiden gældende juridiske kontekst. Således er der ikke ét entydigt svar på ovenstående spørgsmål. Der er ikke er én enkelt strategi, der som håndfast regel kan anvendes ved oversættelse af skøder. Derimod er det vigtigt at kende måltekstens funktion, og træffe de enkelte oversættelsesmæssige valg ud fra denne funktion i hver enkelt situation. 8 Perspektivering I skrivende stund skulle der have været indført digital tinglysning i Danmark. Konsekvenserne af dette i forbindelse med oversættelse af skøder ville i så fald have været behandlet i nærværende speciale. Grundet tekniske og praktiske problemer i forbindelse med udviklingen af systemet er denne indførsel nu udskudt til september 2009 (Jf. bilag I). Ifølge Domstolsstyrelsen forventedes al tinglysning af fast ejendom ellers at skulle have foregået digitalt pr. 26. marts Således er det på nuværende tidspunkt kun muligt at gisne om udformningen af det fremtidige, digitale skøde i Danmark. Det nye system vil formentlig indebære særlige digitale formularer lig de britiske udgaver. Endvidere ved man i henhold til 9 i lov om digital tinglysning (lov nummer 539 af 8. juni 2006), at følgende krav til indhold gælder for nuværende såvel som for de kommende digitale skøder: "Et dokument, der anmeldes til tinglysning, skal indeholde oplysning om vedkommende ejendoms matrikelnummer og adresse. Dokumentet skal desuden indeholde oplysning om person- eller cvr-nummer på de ifølge dokumentet forpligtede og berettigede samt på anmelder, og det skal angive, til hvem meddelelser om tinglysningen med bindende virkning kan sendes. 65

66 Som noget nyt i forbindelse med digitaliseringen er der krav om digital signatur, i henhold til samme lovs 7, stk. 3: Tinglysning kan alene ske på grundlag af dokumenter og påtegninger forsynet med digital signatur. Ovenstående vil således kunne forventes at optræde i en mulig, digital standardformular. I forbindelse med oversættelse af skøder mellem sprogene dansk og britisk engelsk, vil dette givetvis medføre ændringer i forhold til nogle af de oversættelsesmæssige valg, der foretages. Layoutet vil givetvis ændres, og dermed vil de meget indholdsrige, tinglyste købsaftaler, som ses i dag, formentlig være fortid. Således er det vigtigt at understrege, at denne afhandling blot repræsenterer et øjebliksbillede, som formentlig vil blive ændret i større eller mindre grad i fremtiden. 66

67 Summary Title: Legal Translation from Theory to Practice, Exemplified by the Transfer Deed Author: Tina Moberg Aarhus School of Business December 2008 The translation of legal texts is not just translation from one language into another; very often it also implies translation across legal systems. Consequently, knowledge of translation theories and methodologies does not suffice when translating legal texts. In order to produce a functional and idiomatic translation, the translator must have some knowledge of the legal topic and the judicial system, in the source language community as well as in the target language community. This is what separates legal translation from e.g. literary translation. The purpose of this thesis is to account for and discuss selected translation theories and strategies in connection with legal translation, with a special focus on the translation of transfer deeds. Then this theory will be put into practice by translating an excerpt from a Danish transfer deed into English. In order to render this possible, this thesis contains both theoretical and practical information which is presented in the following way: First, the three models on which the methodology of this thesis rest are introduced. The next chapter discusses translation theory and different strategies. Initially, a quick overview of the development of general translation theories is provided. Then a deeper discussion of the functional translation theory the Skopos Theory and its applicability in connection with legal translation is carried out. The conclusion drawn from this is that the Skopos Theory is inadequate for the translation of legal texts, given that the function of the source text and its extralinguistic setting consisting of existing laws cannot be disregarded. Instead the choice of translation strategy should depend on whether the function of the target text is informative or performative. As mentioned above, the translator must be knowledgeable about the relevant field of law in order to produce a functional translation. Accordingly, the next chapter accumulates knowledge about the transfer deed. First, the transfer deed is defined according to existing laws. Then it is made clear that a certain knowledge and overview of the legal systems in both the source 67

68 language community and the target language community are crucial in order for the translator to be able to find and apply the right sources of law and parallel texts. In this connection it is emphasised that it is seldom possible to compare two legal systems which are embedded in different cultural settings. Instead, the translator should compare the functions of the sources of law. In connection with this thesis this is manifested by the fact that the British legal system, unlike the Danish system, operates with two types of vesting documents; the transfer deed which is concerned with registered land and the conveyance which deals with unregistered land. Christiane Nord s model of the translation process forms the basis of the next two chapters. First, the interpretation of the translation brief is applied in the analysis of the source text, a Danish transfer deed. This analysis forms a backdrop to the planning of the translation strategy which is applied in the actual production of the target text. The final step of the model is to compare the translation with the function of the translation brief. After the translation has been prepared, the macro and micro level translation strategies are discussed in detail. In the conclusion it is underlined that singling out one strategy, which is applicable in all cases of legal translation, or translation of transfer deeds, is impossible. The translator should rather make the individual translational choices on the basis of the function of the target text. 68

69 Litteraturfortegnelse Bøger: Andersen, Paul Krüger; Clausen, Nis Jul; Edlund, Hans Henrik; Iversen, Bent; Michelsen Aage; Pedersen, Hans Viggo Godsk (2003): Dansk Privatret. Jurist- og økonomforbundets forlag. Cao, Deborah (2007): Translating Law. Clevedon, England: Multilingual Matters. Catford, J. C. (1965): A Linguistic Theory of Translation. London: Oxford University Press. Ditlevsen, Marianne Grove; Engberg Jan; Kastberg, Peter; Nielsen, Martin (2007): Sprog på arbejde kommunikation i faglige tekster. 2. Udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Engberg, Jan (2003): Introduktion til fagsprogslingvistikken. Århus: Systime. Faber, Dorrit; Hjort-Pedersen, Mette; Madsen, Dorte; Tournay, Joan (1997): Introduktion til dansk juridisk sprogbrug. København: Handelshøjskolens Forlag. Faber, Dorrit; Hjort-Pedersen, Mette; Klinge, Alex (2002): Introduction to English Legal Language. 2. udgave, 1. oplæg. København: Handelshøjskolens Forlag. Kewley-Draskau, Jennifer (1994): Om oversættelse af fagsprog. I Pedersen, Viggo Hjørnager; Krogh-Hansen, Niels (ed.) Oversættelseshåndbogen. pp København:Munksgaard. Madsen, Dorte (1996): A model for translation of legal texts. I Snell-Hornby, Mary; Jettmarová, Zuzana; Kaindl, Klaus (ed.) Translation as Intercultural Communication. pp Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins Publishing Company. Mortensen, Peter (2007): Digital tinglysning rettigheder over fast ejendom, 4. udgave. København: Forlaget Thomson A/S. Nida, Eugene A.; Taber, Charles R. (1969): The Theory and Practice of Translation. Leiden: Brill. 69

70 Nord, Christiane (1991): Text Analysis in Translation. Amsterdam/Atlanata: Rodopi. Nord, Christiane (1997): A Functional Typology of Translation. I Trosborg, Anna (ed.) Text Typology and Translation. pp Amsterdam: John Benjamins Publishing Company. Nord, Christiane (1997a): Translating as a Purposeful Activity. Manchester, England: St. Jerome Publishing. Nord, Christiane (2005): Text Analysis in Translation. 2.udgave. Amsterdam/Atlanata: Rodopi. Nielsen, Jesper (1998): Introduktion til engelsk kontraktret. Frederiksberg: Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag. Sarton, Pricilla (2000): Conveyancing. London, England: MacMillan Press Ltd. Snell-Hornby, Mary (1988): Translation Studies An Integrated Approach. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins Publishing Company. Träff, Finn (2005): Køb og salg af fast ejendom. København: Forlaget Thomson A/S. Trosborg, Anna (1997): Rhetorical strategies in legal language: discourse analysis of statutes and contracts. Tübingen: Gunter Narr Verlag Tübingen. Tidskriftsartikler: Acuyo Verdejo, Mª Carmen (2004): Textual Knowledge in Legal Translation. In Hermes, Journal of Linguistics. Nr , pp Hjort-Pedersen, Mette; Faber, Dorrit (2005): Legal Translation Training and Recognition of Information Needs. In LSP & Professional Communication. Vol. 5, nr. 1, pp Madsen, Dorte (1997): Towards a Description of Communication in the Legal Universe: Translation of Legal Texts and the Skopos Theory. In Fachsprache International Journal of LSP. Vol. 19, nr. 1-2, pp

71 Nielsen, Sandro (2000): Translation Strategies for Culture-Specific Textual Conventions in Bilingual Dictionaries. In Lexicographica: International annual for lexicography , Niemeyer, pp Skov, Grethe Lykke (2007): Udlæg af private fællesveje, Refleksioner over vejudlæg, stiftelse af vejrettigheder og sammenhængen mellem privatvejsloven og planloven. I Dansk Vejtidsskrift, marts 2007, Vejforvaltningen pp (10/ ) Afhandlinger: Christensen, Tina Paulsen (2003): Ph.D.-afhandling: Translation memory-systemer som værktøjer til juridisk oversættelse. Odense: Syddansk Universitet, Institut for fagsprog, kommunikation og informationsvidenskab Simonsen, Henrik Køhler (1996): CLM-speciale: Ejendommelige termer i skøder en dansk engelsk fraseordbog. Århus: Engelsk institut, Handelshøjskolen i Århus. Internet-baserede kilder: Danmarks Domstole (2008): Tinglysning som sikringsakt, px (17/ ) Jyske lov (1241): Jyske lov. (17/ ) Land Registration Act 2002 (2002): (10/ ) Land Registration Rules 2008 (2008): (10/ ) Law of Property (Miscellaneous Provisions) Act 1989 (1989): (30/ ) 71

72 Lov om digital tinglysning (2006): (30/ ) Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom (LFEF) (1996): (10/ ) Nielsen, Sandro (2002): Danske jurister og det engelske juridiske sprog. Det erhvervssproglige fakultet, Handelshøjskolen i Århus. (10/ ) The Land Registry (2003): Schedule 2 (10/ ) The Land Registry (2008): Land Registry Practice Guide November (2/ ) Tinglysningsafgiftsloven (2007): (11/ ) Tinglysningsloven (2006): (20/9-2008) Vejdirektoratet (1994): Vejledningen Udbuds- og anlægsforskrifter for etablering af ledningsanlæg i jord, ( 027_MNO.pdf) (16/ ) Århus Kommune (1993): Lokalplan nr (11/11-208) Ordbøger og opslagsværker: Curzon, Leslie Basil (2002): Dictionary of Law. 6. Udg. Harlow,England: Pearson Education Limited 72

73 Frandsen, Helle Pals (2006): Dansk-engelsk juridisk ordbog. 2. Udg. København: Gyldendal Martin, Elisabeth (ed.) (2002): A Dictionary of Law. 5.udg. Oxford/New York: Oxford University Press Nielsen, Sandro (1993): Engelsk-dansk juridisk basisordbog. Munksgaard. Carlsen, Bent K.; Hansen, Jesper Lau; Møller, Jens (2004): Juridisk formularbog. 16. udgave. København: Jurist- og økonomforbundets forlag. Ramage, Roderick W (2003): Kelly s Draftsman. 18. udgave. London:LexisNexis/Butterworths Samtale: Friis, Gitte Bærentzen, advokatsekretær hos Lett Advokatfirma, (3/ ) 73

74 Bilagsfortegnelse Bilag A: Kildeteksten (Venligst udleveret af Lett Advokatfirma) Bilag B: Oversættelsen (af et uddrag af kildeteksten) Bilag C: Form TR1, Kilde: Bilag D: Dansk skøde (Venligst udleveret af Lett Advokatfirma) Bilag E: Dansk skøde (Venligst udleveret af Lett Advokatfirma) Bilag F: Minimalskøde Kilde: Bilag G: Form EX1 Kilde: Bilag H: Dansk skøde oversat til engelsk (Venligst udleveret af Lett Advokatfirma) Bilag I: Pressemeddelelse fra Danmarks Domstole Kilde: gitaltinglysning.aspx 74

75 75

76 Bilag A XX og YY ZZ 76

77 77

78 78

79 79

80 80

81 Bilag B Title number of the Property: 2 AY Jegstrup By, Tranbjerg Property: Porsevænget Hasselager Denmark Applicant: Lett Law Firm Vester Allé Aarhus C Denmark Telephone number: File number: MAH NO PUBLICATION OF THE PURCHASE PRICE Registration fee 14 DKK X0, TRANSFER DEED We, YY and XX, Porsevænget 6, 8361 Hasselager, Denmark, hereby convey, sell and conclusively transfer unto ZZ the Property belonging to the Transferor, known as title no. 2 AY Jegstrup By, Tranbjerg, comprising 771 m 2, of which 0 m 2 is road, according to the Danish Land Register, situate at Porsevænget 6, 8361 Hasselager, Denmark The registration fee is fixed by the Danish Registration Fee Act (Act no. 462 of 14 May 2007 as amended).the registration fee is calculated as a basic fee of DKK 1,400 plus a fee of 0.6 % of the higher of the purchase price or the taxable valuation. 81

82 --- The Property is sold subject to and with the benefits of the same rights, encumbrances and covenants with which it belonged to the Transferor and former owners as it must be noted that the following easements are registered on the Property s page in the Danish Land Register: Local plan no Declaration on homeowner s association, supply and transmission systems, parking etc Document on right of way As of October 1 st 2006, the Property is valued at DKK 1,950, of which DKK 494, is land value. Moreover, the transaction is made on the terms and conditions more particularly set forth below: 1. Completion shall take place on September 1 st 2007 from which date the Property shall be held at the expense and risk of the Transferee. In respect of damage by fire, the Property has been held at the risk of the Transferee as from the date of the exchange of contracts/expiry of the coolingoff period, and it is declared that the Property is insured with the Danish insurance company, Danske Forsikring, under the policy number D In such case, the Transferee shall be entitled to receive the insurance sum according to the rules applying, in return for having discharged all liabilities in compliance with this deed, prior to that. The completion date shall be the date of take-over and a customary completion statement will be drawn up the balance of which is payable in cash

83 The transfer deed and other conveyancing documents shall be drawn up by the Transferee s solicitor. Each party shall pay the fees and expenses of its own solicitor. The Danish Land Registry fee shall be paid by the Transferee and the Transferor jointly, in equal shares. The estate agent s fee shall be payable by the Transferor. Aarhus C, Denmark, [Date] Signed as a deed by WW (hereunto authorised by Power of Attorney) at the direction and on behalf of the Transferee, ZZ: WW Hasselager, Denmark, [Date] Signed as a deed by the Transferors: XX YY IN WITTNESS of the authenticity of the signatures, correctness of the date and the contractual capacity of the Transferors: Name: Occupation: Address: Name: Occupation: Address: 83

84 Bilag C 84

85 85

86 86

87 Bilag D 87

88 88

89 89

90 90

91 91

92 Bilag E 92

93 93

94 94

95 95

96 Bilag F 96

97 97

98 Bilag G Use one form per document. If you need more room than is provided for in a panel, and your software allows, you can expand any panel in the form. Alternatively use continuation sheet CS and attach it to this form. Land Registry is unable to give legal advice but our website www1.landregistry.gov.uk provides guidance on Land Registry applications. This includes public guides and practice guides (aimed at conveyancers) that can also be obtained from any Land Registry office. See www1.landregistry.gov.uk/regional if you are unsure which Land Registry office to send this application to. LAND REGISTRY USE ONLY Record of fees paid Particulars of under/over payments Reference number Fees debited 'Conveyancer' is a term used in this form. It is defined in rule 217(1) of the Land Registration Rules 2003 and includes, among others, solicitor, licensed conveyancer and fellow of the Institute of Legal Executives. Where there is more than one local authority serving an area, enter the one to which council tax or business rates are normally paid. Leave blank if this application accompanies an application for first registration. Insert address including postcode (if any) or other description of the property, for example land adjoining 2 Acacia Avenue. Some register entries refer to documents being filed under a different title number. 1 Local authority serving the property: 2 Title number(s) of the registered estate(s) to which the document relates: 3 Property: 4 Title number under which this document is held (if different from that in panel 2): See fees calculator at www1.landregistry.gov.uk/fees Place 'X' in the appropriate box. The fee will be charged to the account specified in panel 7. 5 Application and fee Application Fee paid ( ) Designation of a document as an exempt information document Fee payment method cheque made payable to 'Land Registry' direct debit, under an agreement with Land Registry 98

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Udarbejdet af: Helle Bækdal Vejlgård Dato: 12. januar 2010. Barbara Dragsted

Udarbejdet af: Helle Bækdal Vejlgård Dato: 12. januar 2010. Barbara Dragsted FUNKTIONEL OVERSÆTTELSESKRITIK AF JURIDISKE OG ØKONOMISKE TEKSTER FRA DANSK TIL ENGELSK EKSEMPLIFICERET VED EN ANALYSE AF DEN ENGELSKE OVERSÆTTELSE AF BEKENDTGØRELSE OM GODKENDTE REVISORERS ERKLÆRINGER

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

At arbejde som translatør

At arbejde som translatør At arbejde som translatør - en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesprocessen i teorien og praksis Marie Lundø Pedersen Cand.ling.merc. Engelsk Translatør/tolk 1. september 2009 Antal

Læs mere

Produktresuméer på engelsk og dansk

Produktresuméer på engelsk og dansk Produktresuméer på engelsk og dansk - En undersøgelse af oversættelsen af medicinsk fagsprog i produktresuméer Sarah Helene Larsen Cand. ling.merc. (engelsk) tolk og translatør Institut for Erhvervskommunikation,

Læs mere

Oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse

Oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse en korpusbaseret analyse af kilde og målsprogsorientering i oversatte lovtekster Af Mette Melchior Juni 2011 Kandidatafhandling, Cand.ling.merc. i spansk Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Institut for

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Harry Potter. og oversætterens univers

Harry Potter. og oversætterens univers Harry Potter og oversætterens univers En skoposteoretisk analyse af Hanna Lützens oversættelse Harry Potter og fønixordenen med fokus på proprier og opfundne ord Specialeskriver: Caroline B. van der Plas

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Oversættelse af juridiske tekster med økonomisk indhold

Oversættelse af juridiske tekster med økonomisk indhold Oversættelse af juridiske tekster med økonomisk indhold - En komparativ analyse af årsregnskabsloven og oversættelsen heraf Speciale, cand.ling.merc. i engelsk med profilen translatør og tolk Vejleder:

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART. FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Nedenstående bedømmelseskriterier i grundfaget dansk er gældende for følgende uddannelsesforløb: Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Dansk niveau

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kreativt projekt i SFO

Kreativt projekt i SFO Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

KAN MAN SURFE SIG TIL EN BEDRE JURIDISK OVERSÆTTELSE?

KAN MAN SURFE SIG TIL EN BEDRE JURIDISK OVERSÆTTELSE? KAN MAN SURFE SIG TIL EN BEDRE JURIDISK OVERSÆTTELSE? Internettet som værktøj til oversættelse af købskontrakter fra dansk til engelsk Cand.ling.merc. speciale Udarbejdet af Stine Eskerod Institut for

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,

Læs mere

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder Institut for Sprog og Erhvervskommunikation HA - tysk Vejledning i udarbejdelse af rapport Tysk 4. semester Økonomi og markeder Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Januar 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Oversættelsen af danske lovtekster til engelsk

Oversættelsen af danske lovtekster til engelsk Speciale Cand.ling.merc. Engelsk Oversættelsen af danske lovtekster til engelsk - Et forslag til en fremgangsmåde til brug for oversættelsen af danske lovtekster til engelsk, eksemplificeret ved den danske

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Censorvejledning engelsk B, HF 2017-læreplan

Censorvejledning engelsk B, HF 2017-læreplan Maj 2019 Line Flintholm, fagkonsulent line.flintholm@stukuvm.dk 33 92 53 83 Indholdsfortegnelse... 1 Det skriftlige opgavesæt HF B... 1 Bedømmelsen af opgaven... 1 Hvad prøves der i?...2 Prøver i opgavens

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Skoposteorien. -ikke kun til fagtekster. Ulla Stigaard Sørensen

Skoposteorien. -ikke kun til fagtekster. Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien -ikke kun til fagtekster Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Speciale af Ulla Stigaard Sørensen, eksamensnr.: 275563 Cand. Ling. Merc. Translatør & Tolk, engelsk

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven Elevmanual til studieretningsopgaven 2g, 2014 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsopgaven - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Oversigt over fag til studieretningsopgaven s. 4 IV. Studieretningsopgavens

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

2. 6. semester projekter på SIV. Retningslinjer og rammer

2. 6. semester projekter på SIV. Retningslinjer og rammer 2. 6. semester projekter på SIV Retningslinjer og rammer 2016 1 Indledning: I relation til dokumentet om 1. semester projektet, som I også kan finde her i Moodle, kan I på de følgende sider læse dels om

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter

Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden

Læs mere

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven

Læs mere

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Micki Sonne Kaa Sunesen

Micki Sonne Kaa Sunesen Micki Sonne Kaa Sunesen Dialog med medieret læring sætningsfuldendelse Et redskab til struktureret dialog Introduktion til redskabet Dialog med medieret læring sætningsfuldendelse er et redskab til at

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere