Helbredsundersøgelse ved psykisk sygdom
|
|
- Gunnar Kristiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Psykiatri Helbredsundersøgelse ved psykisk sygdom Af Julie Damgaard Nielsen, Berit Killerich Andersen og Helle Buch Møller Biografi Julie Damgaard Nielsen er ph.d. og praktiserende læge i en lægepraksis i Skanderborg, hvor Berit Killerich Andersen arbejder som sekretær og Helle Buch Møller som praksis-sygeplejerske. Julie Damgaard Nielsens adresse Lægerne Vestergade 2, 8600 Skanderborg. j.damgaard@dadlnet.dk I denne artikel præsenteres erfaringer med at sætte fokus på patienterne med psykisk sygdom i almen praksis. Julie Damgaard Nielsen og kolleger i praksis har via Datafangst fundet alle deres patienter i antipsykotisk medicinsk behandling og systematisk indkaldt dem til årskontrol. Læs artiklen og bliv inspireret til, hvordan det kan gribes an i praksis. Den megen omtale af overdødelighed blandt psykisk syge patienter har gjort, at vi i vores praksis er begyndt systematisk at lave årskontrol af patienter i behandling med psykofarmaka. I denne artikel vil vi beskrive nogle af de erfaringer, som vi har opnået. Vi håber, at artiklen kan være med til at sætte fokus på denne patientgruppe og håndtering heraf i almen praksis. I et review, der belyser patienter med skizofreni, ser man, at forventet levetid er reduceret med år sammenlignet med den generelle befolkning. I reviewet beskrives fire formodede sammenhænge. For det første en livsstil med usund kost, rygning, alkoholmisbrug og for lidt motion. For det andet bivirkninger fra den antipsykotiske medicin. For det tredje ses ofte komorbiditet med somatisk sygdom, der diagnosticeres senere og behandles insufficient hos patienter med skizofreni. For det fjerde er der observeret højere risiko for selvmord og ulykker hos patienter med skizofreni sammenlignet med baggrundsbefolkningen (1). Hvad var formålet? Vi satte os det mål at få overblik over, hvilke patienter der var i antipsykotisk behandling i vores praksis, og om der evt. skulle ske ændringer i medicinforbruget. Derudover ville vi gerne have et overblik over patien- 219
2 Det er vigtigt at skabe overblik over hvem, der går til kontrol hos psykiater og hvem, der har konkurrerende somatisk sygdom. Foto: Colourbox. Månedsskrift for almen praksis marts ternes livsstil: Hvordan var forbruget af alkohol og tobak, og hvilke kost- og motionsvaner var der? Kunne vi støtte patientgruppen med evt. livsstilsændringer. Vi ville også gerne skabe et overblik over, hvem der går til kontrol hos psykiater, om de har konkurrerende somatisk sygdom, herunder hjerterytmeforstyrrelser og metabolisk syndrom. Endelig ville vi gerne melde os på banen over for denne patientgruppe, så de kunne se, at almen praksis også er der for dem. Hvordan gjorde vi? Til personalemøder diskuterede og gennemgik vi de enkelte arbejdsopgaver. Via Sentinel Datafangst printede sekretæren en liste ud over de patienter, der var i behandling med antipsykotika. Vi fik en liste med i alt 40 patienter ud af mulige, svarende til 1,2%.
3 Nedenfor er beskrevet, hvordan vi rent praktisk fik implementeret en årskontrol for disse patienter i vores praksis. Modellen inkluderer fire elementer: 1. Brev til patienten 2. Konsultation ved sygeplejerske 3. Konsultation i laboratoriet ved praksispersonale 4. Konsultation ved læge 1. Patienterne blev via brev indkaldt til årskontrol Nedenstående er et eksempel på det brev, der blev udsendt til patienterne forud for årskontrollen: Kære XXX Vi skriver til dig, fordi vi gerne vil indkalde dig til en»årskontrol«, idet du får forskellig medicin for nervesystemet. Ved denne»årskontrol«vil vi gennemgå din medicin, tale med dig om du evt. har andre sygdomme, tjekke om du skal have taget nogle blodprøver m.v. Vi vil derfor bede dig medbringe al den medicin, du tager, og vi mener al medicin, både håndkøbsmedicin, kosttilskud, øjendråber osv. Efterfølgende vil du få en tid til blodprøvetagning og svar på disse hos en af vore læger. I første omgang har vi derfor givet dig en tid hos vores sygeplejerske. Hvis tidspunktet ikke passer dig, er du naturligvis velkommen til at ringe og ændre det. Med venlig hilsen Lægerne Vestergade 2. Næste skridt var samtale ved sygeplejerske Nedenstående er den plan, vi havde lavet over, hvad der skulle gennemgås ved sygeplejerskekonsultationen: Konsultation ved sygeplejerske (30-40 min) Medicingennemgang. Komplians. Andre sygdomme: diabetes mellitus, blodtryk, overvægt, stofskifte, cancer, KOL, smerter mv. Alment velbefindende. Mål: blodtryk, vægt, højde, livvidde. Kostvaner, rygestatus, alkohol, motion (KRAM). Tandlægekontrol. Jobsituation. Fritid, netværk og aktiviteter i socialpsykiatrien. Planlæg div. blodprøver, urinprøver og undersøgelser (psykofarmakaprofil + evt. serumværdier af medicin). Give tid til laboratoriet (20 min). Give tid til læge en uge efter laboratoriet (30 min). Lungefunktionsundersøgelse, hvis patienten er ryger eller har astma (20 min). 221
4 Psykiatri 3. Dernæst kom patienten til laboratoriet Her var planen konsultation i laboratoriet ved praksispersonale (30 min): Fasteblodprøver Evt. urinundersøgelse Elektrokardiogram (ekg). 4. Konsultation ved læge Endelig fik patienten en tid hos lægen til gennemgang af resultaterne fra samtalen med sygeplejersken og svar på de parakliniske undersøgelser. Konsultation hos læge (årskontrol) (30 min) 1. Medicingennemgang 2. Sygehistorie: Alment: Har der været besvimelsestilfælde? Ekstrapyramidale symptomer: tremor, rigiditet, bradykinesi, akut dystoni, tardive dyskinesier (ufrivillige bevægelser) 3. Svar på blodprøver. 4. Svar på ekg (kan vi aflæse QTc-interval?) 5. Objektiv undersøgelse: hjerte-lunge-stetoskopi. 6. Diagnoser. Komorbiditet. 7. Socialt: familie, arbejde. 8. Kontrol: socialpsykiatri? Lokalpsykiatri? Bostøtte. 9. Planer for den psykiatriske sygdom. Årskontrol mv. Nye tider til evt. årskontrol for komorbiditetsygdomme. Månedsskrift for almen praksis marts Hvad fandt vi så ud af? Vi identificerede 40 patienter i behandling med antipsykotika på listen fra Sentinel Datafangst via DAK-E. Ti af disse patienter havde ikke fået lavet regelret årskontrol. Tre patienter fordi de i mellemtiden var stoppet med behandlingen. Fire patienter blev i forvejen fulgt meget tæt på psykiatrisk ambulatorium. To patienter havde god kontakt til hjemmeplejen (en patient på plejehjem og en i eget hjem). En patient har vi efterfølgende fået kontakt til, og denne patient er siden henvist til psykiatrisk ambulatorium. Nedenfor er et udpluk af resultaterne af vores årskontroller. Overblik over patienterne Vi kendte patienterne, dels via kontakter i klinikken i forbindelse med infektioner mv. og dels via receptfornyelser. Nogle af patienterne var i forvejen i et fast forløb for deres diabetes eller forhøjede blodtryk. Men vi havde ikke lavet årskontrol for deres psykiatriske sygdom. Vores patienter havde en lang række psykiatriske diagnoser, og flere havde mere end en diagnose. Boks 1 viser de diagnoser, som vores patienter havde.
5 Patienternes livsstil Ved årskontrollen havde vi fokus på livsstil. Vi spurgte til KRAM. Mere end halvdelen af patienterne var rygere. Nogle var i antabusbehandling, og en mindre del havde et erkendt alkoholoverforbrug. Nogle patienter er efterfølgende gået til samtaler og kontrol herom ved vores sygeplejerske. Nogle har fået støtte via bostøttepædagog. Andre via forløb i socialpsykiatrien. Patienternes medicinforbrug Ved sygeplejerskekonsultationen blev medicinforbruget registreret. Kun ni af vores patienter var i monoterapi med antipsykotika. De fleste fik flere slags medicin for deres psykiske sygdom. Derudover var 18 patienter også i behandling for somatisk sygdom. Generelt fik patienterne meget medicin. Patienterne var interesserede i justering og lydhøre over for en fornyet kontrol ved specialist. Nogle af de ændringer, vi lavede, var bl.a. enten op- eller nedjustering af den antipsykotiske medicin, regulering i smertebehandling, påbegyndt behandling med D-vitamin og levothyroxin, seponering af østrogen mv. Kontrol hos psykiater Af de 40 identificerede patienter er knap halvdelen i et forløb hos enten privatpraktiserende psykiater eller i regionspsykiatrien. To af vores patienter følges i børnepsykiatrien, og 21 af de 40 patienter følges udelukkende hos os. Somatisk sygdom Mange af vores patienter havde foruden deres psykiatriske sygdom også somatisk sygdom. Boks 2 viser de somatiske diagnoser, vi registrerede. Boks 1 / Psykiatriske diagnoser. Skizofreni Bipolar depression Posttraumatisk stresssyndrom Angst Unipolar depression Paranoid personlighedsstruktur Alkoholmisbrug Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse Borderline Neurasteni Psykisk udviklingshæmmet PNES (psychogenic non-epileptic seizures) = psykogene nonepileptiske anfald Psykose Autisme 223
6 Psykiatri Boks 2 / Somatiske diagnoser hos patienterne i behandling med antipsykotisk medicin. Hypertension Osteoporose Hyperkolesterolæmi Diabetes Astma Apopleksi Immundefektsygdom Fibromyalgi Muskelsvind Rygdeformitet Migræne Anæmi Alkoholmisbrug Hjerteinsuffficiens KOL Stofskiftesygdom D-vitaminmangel Fokus på det metaboliske syndrom I vores gennemgang viste det sig, at flere patienter havde påvirket lipidstatus, for højt blodsukkerniveau og var overvægtige. Vi registrerede i særdeleshed mange overvægtige. Hjerterytmeforstyrrelse Patienterne fik lavet et kardiogram, og vi undersøgte for rytmeforstyrrelse. Vi ville gerne vide, om der var forlænget overledningstid. Men man kan ikke måle QT-interval med det blotte øje. Det er en beregning, hvor pulsen er en korrigerende faktor, og vores apparat kunne ikke måle det. Vi har derfor kun vurderet, om der var et normalt ekg aflæst med det blotte øje. I vores gennemgang af patienterne fandt vi to patienter med henholdsvis hjerteinsufficiens og abnormt ekg, der nu er henvist og følges på kardiologisk afdeling. Månedsskrift for almen praksis marts At melde sig på banen og det videre arbejde Hvad får patienten ud af en årskontrol? Vi oplevede, at patienterne i gruppen var glade for tilbuddet. De mødte i stort omfang op til de aftalte tider. Der var dog flere udeblivelser. De gav udtryk for glæde over, at der blev fokuseret på den fysiske helbredssituation. De ville gerne gøre noget ved livsstilen, når de fik støtte tilpasset deres situation. Det kunne være målrettede samtaler om kost, hjælp fra bostøtte og motion i socialpsykiatrisk regi mv. Det kan altså lade sig gøre at indkalde denne gruppe af patienter til en helbredssamtale.
7 Vi brugte Sentinel Datafangst til at få overblik over, hvem der var i behandling med antipsykotisk medicin. Vi fik sat fokus på livsstilsfaktorer hos denne patientgruppe. Mange er svært overvægtige, og patienterne er meget indstillede på at gøre noget ved vægten via kost og motion. De har også et ønske om (re) vurdering af medicinen. I den forbindelse er det meget vigtigt at se på, om der kan laves ændringer i medicinen, da det jo ofte ikke kun er livsstilen, der er skyld i svær overvægt. Den kan også skyldes medicinbivirkninger. Vi fik set på medicinen, fik seponeret noget, men der er mange, der får flerstofbehandling, og det gør, at vi bør have specialister i psykiatri til at vurdere, hvordan vi får reduceret i medicinen. Selvom en del patienter bliver fulgt hos psykiater, er der blandt disse stadig mange, der får flere former for psykofarmaka. Vi må have psykiaterne til at gennemgå medicinen nærmere. Vedrørende somatisk sygdom var vi bekendt med flere af diagnoserne; dog fandt vi flere nye patienter med D-vitaminmangel og andre med påvirkede stofskiftetal. Patienterne gav udtryk for, at de var meget taknemmelige over at blive indkaldt til undersøgelse for somatisk sygdom. Blodtrykket er normalt hos denne gruppe af patienter, men de har påvirket lipidstatus, og deres vægt er alt for høj. Flere havde også forhøjede blodsukkerværdier. Kardiogrammerne var for de fleste normale, men vi har ikke undersøgt specifikt for forlænget overledning med QTc-måling. Vedrørende ulykker og selvmord er det svært at sige helt konkret, hvordan man reducerer antallet. Men at se patienterne og høre, hvordan de har det, gør jo, at vi kan prøve at hjælpe dem med at få rettet op en evt. skæv livssituation. Generelt så vi, at vi kunne implementere denne indsats rimeligt problemfrit i vores praksis. Hele personalegruppen er en del af en sådan indsats. Vi har oplevet, hvor sjovt det er at have et lille projekt kørende. Det giver stor arbejdsglæde, at alle i personalegruppen er med, og specielt en indsats som denne, hvor der er en rigtig god og relevant mening med den. Konklusion Sentinel Datafangst via DAK-E er et godt hjælpemiddel til at få overblik over en specifik patientgruppe. Vi har nu overblik over, hvilke patienter der får antipsykotika, og vi har nu også styr på, hvor de går til kontrol. Vi kan gennemføre årskontrol/helbredssamtale med patienter i antipsykotisk behandling. Selvom der var flere, der ikke kom til tiderne, kontaktede vi dem bare igen, og så kom de som regel. Vi har spurgt ind til KRAM-faktorer, og det er blevet positivt modtaget. Der er stadig en del, som vi mangler oplysninger om, men det er ikke altid muligt at få stillet alle spørgsmålene på listen, hvis der er noget, som patienten synes er mere vigtigt. Så får vi ikke spurgt alle til 225
8 Månedsskrift for almen praksis marts 2013 Psykiatri 226 alkohol og får heller ikke helt styr på, om de overhovedet får motion. Men disse mangler får vi måske samlet op ved den næste konsultation. Patienterne i vores opgørelse får meget medicin. Det gør, at vi nu må gennemgå disse patienter igen og se på, hvem der går til kontrol ved psykiater, og her bede om, at der sættes fokus på medicin, muligheder for nedtrapning, seponering eller evt. anden form for terapi. De patienter, der ikke er i forløb hos psykiater, og som er i flerstofbehandling, tænker vi, bør henvises til psykiatrisk ambulatorium mhp. en gennemgang af medicinen og forslag til reduktion eller anden ændring og en plan for, hvor længe behandlingen skal vare. Hos er del patienter kunne vi også selv reducere eller ændre i medicinen. Men i forhold til at få styr på den antipsykotiske medicin mangler vi et tættere samarbejde med regionspsykiatrien og de privatpraktiserende psykiatere. Det er et problem, at vi faktisk ikke ved, hvornår vi»må«stoppe med medicin eller reducere medicinen. Vi mangler samarbejde, hvor vi kan mødes og tale om konkrete patienter. Udskrivningsbreve mangler langsigtede planer for medicinen. I forhold til somatisk sygdom har patientgruppen mange diagnoser. Patienterne i vores opgørelse har ikke metabolisk syndrom, men der er mange med forhøjet triglyceridniveau, og over halvdelen er overvægtige. Kun få har forhøjet blodtryk. Her er det vigtigt, at vi holder ved og fortsat hjælper disse patienter med at forebygge det metaboliske syndrom. Herudover skal vi holde dem fast i, at de skal komme til kontrol for deres somatiske sygdomme, da somatisk sygdom diagnosticeres senere og behandles dårligere hos denne patientgruppe. Vi har nu købt det udstyr, der skal til at måle forlænget overledningstid på ekg et, men stadig er det ikke helt valide oplysninger, vi får. Ifølge IRF og Dansk Cardiologisk Selskab skal der specialister til at vurdere ekg erne. Det gælder ikke blot for patienter i antipsykotisk behandling. SSRI-præparater kan også give forlænget overledningstid og dermed risiko for hjertestop (2, 3). Selvmord og ulykker kan vi måske være med til at forebygge, ved at patienter med psykisk sygdom henvender sig til os både ved fysisk og psykisk sygdom. Vi kan håbe på, at vi kan være med til at opdage, når det går ned ad bakke for dem og derved måske være med til at forhindre ulykker og selvmord. Vi har meldt os på banen, og det er blevet godt modtaget af patienterne. Vi kunne foreslå 1. Samarbejde med psykiaterne ved jævnlige møder om helt konkrete patienter. Disse møder kunne også samtidig bruges til diskussion og læring af generelle ting vedr. terapi og medicinsk behandling. Disse samarbejdsmøder kunne også gøre, at psykiaterne via de praktiserende læger blev opdateret om somatiske symptomer og behandling af disse.
9 2. Samarbejde med kardiologer, hvor vi kunne sende ekg er til et ambulatorium mhp. vurdering. 3. At vi i almen praksis sætter mere fokus på KRAM-faktorer over for denne patientgruppe, der har alvorlig sygdom. Kommunerne har også gang i det via socialpsykiatrien, men det kan måske optimeres ved at sætte mere ind på det. 4. I forhold til selvmord og ulykker bør vi selvfølgelig være opmærksomme. Det kan vi måske ved at have en tættere kontakt til dem. Her er det også vigtigt, at kommunerne holder fast i deres åbne cafélignende tilbud, så patienterne har et sted at komme, hvor der også er psykiatrisk uddannet personale, der kan holde øje med dem og vurdere, om de bør komme til ekstra psykiatrisk tjek. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Litteratur 1. Laursen T, Munk-Olsen T, Vestergaard M. Life expectancy and cardiovascular mortality in persons with schizophrenia. Curr Opin Psychiatry 2012;25: Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab. Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka. DCS & DPS vejledning 2011;(1). 3. Theilade J, Pehrson S. Lægemiddelinduceret QT-forlængelse og arytmirisiko. Rationel Farmakoterapi 2012;(6). Se også supplerende materiale fra MediBox Psykofarmaka indkaldelse til årskontrol Psykofarmaka antipsykotisk medicin standardkonsultation QTc- beregning 227
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Læs mereStrategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark
Oplæg Psykiatrisk Dialogforum den 28. november 2013 Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Forskningsresultater omkring overdødelighed
Læs mereMedicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
Læs mereKRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS
AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:
Læs mereSystematisk opfølgning af somatisk comorbiditet med fokus på kardiovaskulære risikofaktorer hos patienter med skizofreni
Systematisk opfølgning af somatisk comorbiditet med fokus på kardiovaskulære risikofaktorer hos patienter med skizofreni Et kvalitetssikringsstudie i almen praksis Forfattere: Clara Hauge Vinther Maja
Læs mereMonitorering af strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark
Område: Psykiatri- og Socialstaben Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben Journal nr.: 13/7334 Dato: 15. august 2013 Udarbejdet af: Kirsten Frost Lorenzen E-mail: Kirsten.Frost.Lorenzen@rsyd.dk Telefon:
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på
Læs meretil den udarbejdede "psykiatripakke" - der er den samme, som anvendes i Regionspsykiatrien. En sådan "psykiatripakke" omfatter: - Hæmatologiske kvanti
Aftale vedr. Helbredstjek for borgere omfattet af Servicelovens 141 i Randers-klyngen 1 Aftalens parter Aftalen indgås mellem Region Midtjylland og PLO Midtjylland og omfatter alene praktiserende læger
Læs mere5. februar 2019 oplæg v. Anders Meinert. På vej mod ny psykiatriplan Ulighed i sundhed, kvalitet, udvikling, og forskning
5. februar 2019 oplæg v. Anders Meinert På vej mod ny psykiatriplan Ulighed i sundhed, kvalitet, udvikling, og forskning Status på processen Drøftelse i udvalg den 8. januar 2019 ift. indledende behandling
Læs mereSystematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel
Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereSamarbejdet omkring den psykiatriske patient
Samarbejdet omkring den psykiatriske patient Set fra almen praksis 1 Hvilke psykiatriske tilbud er der til mine patienter i en provinsby i Vestjylland? Psykiatrisk afdeling på byens Central sygehus (Holstebro)
Læs mereKlinikpersonalets arbejde med Datafangst
Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,
Læs mereDet fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:
Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede
Læs mereQ1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom?
Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom? Besvaret: 932 Sprunget over: 0 Ja Nej Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke 98,18% 915 1,07% 10 0,75% 7 I alt 932 1 / 12
Læs mereOverdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse
Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs merePakkeforløb for spiseforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereVidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien
Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%
Læs mereNotat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010
Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske
Læs merePSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER
PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk KL s Analyseenhed Præsentation af analyseresultater Knap 1 mio. beboere 220.000 beboere 60.000 borgere Almene Områder med
Læs merebipolar affektiv sindslidelse
Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereFrase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Læs mereLægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa.
Praksisbeskrivelse Læge Ida Gjessing, Ramsherred 8, Aabenraa Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa. Klinikken
Læs mereKunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH
Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereMEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL
4. marts 2019 Jytte Møller, Oksbøl 1 MEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL Gå hjem møde om demens og antipsykotisk medicin 27. februar 2019 Jytte Møller, praktiserende læge Oksbøl 4. marts 2019
Læs mereKontrol af svært psykisk syge i almen praksis
Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kan man tale livsstil og ændre livsstil med en kronisk psykiatrisk patient det tværsektorielle samarbejde? fysisk sygdom, metabolisk syndrom hos psykisk syge
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
Læs mereCurriculum for Systematisk Efteruddannelse Maj 2019
Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Maj 2019 Den diagnostiske udfordring i almen praksis (2 dage = 10 effektive timer) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg
Læs mereLige sund i Region Syddanmark et samarbejde mellem sektorer.
Lige sund i Region Syddanmark et samarbejde mellem sektorer. Formål og disposition Formål: Give en kort status på implementering af strategien, herunder præsentere resultaterne fra forskellige analyser
Læs mereProtecct-M Nyhedsbrev juli 2014
Kære alle Protecct-M deltagere Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, men før vi når dertil, vil vi lade jer vide, hvordan det går for projektet. Vi er nået godt en fjerdedel af vejen mod de 2000
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereGAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED
GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og
Læs mereFase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Læs mere16.00 Opfølgning på gruppearbejde: Forslag til rutiner for receptfornyelse/årskontrol. v/ praktiserende læge Jonas Meile/Jesper Lundh/Janne Unkerskov
Tidspunkt 13.30 Velkomst 13.40 Fokus på behandling med antidepressiva: indikation, kontrol, skift/seponering v/ psykiater Susanne Rosendal 14.30 Ordinationsmønster antidepressiva, antipsykotika, benzodiazepiner
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Læs mereTangkærundersøgelsen. Poul Videbech. Lotte Buxbom. Ulrik Gerdes. Jan Frederiksen. Johanne Lønstrup. Elisabeth Tehrani. Version 2.2 3.10.2008.
Tangkærundersøgelsen af Poul Videbech Lotte Buxbom Ulrik Gerdes Jan Frederiksen Johanne Lønstrup Elisabeth Tehrani Version 2.2 3.10.2008. 1 Indledning I forbindelse med omfattende medieomtale af nogle
Læs mereBilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner
Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord
Læs mereRegionspsykiatrien Randers
Valborg Iversen, oversygeplejerske 5/11-2010 Værdier I Region Midtjylland er ledelse og samarbejde baseret på værdierne: Værdier I Region Midtjylland er ledelse og samarbejde baseret på værdierne: Dialog
Læs mereAudit om. psykofarmaka. og årskontroller
Audit om psykofarmaka og årskontroller Region Hovedstaden Efteråret 217 1 Kolofon: Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Print: Audit om psykofarmaka - Region Hovedstaden Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden
Læs mereKlinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014. "Giv os tiden tilbage"
Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014 "Giv os tiden tilbage" Vi kan gøre en forskel ved at gøre forskel. Dårligere uddannelse, mere sygdom kilde: Den Nationale sundhedsprofil 2013 Dårligere
Læs mereNotat om Motion på Recept
Forebyggelse og rehabilitering Dato: 7. juli 2016 J. nr. 29.09.04-G01-1-16 Sagsbeh.: Helle Rasmussen Lokaltlf. 9945 4441 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Notat om Motion på Recept Lov
Læs merePraksisevaluering af kommunalt sundhedscenter
767 Praksisevaluering af kommunalt sundhedscenter Jens Chr. Pedersen Formålet med Sundhedscenter Nordborg var at etablere et tilbud om øget sygdomsforståelse, træning, rehabilitering og forebyggelse for
Læs mere! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $
" % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1
Læs mereDe sårbare patienter. - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem?
De sårbare patienter - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem? - Og hvad med det sårbare system? En sårbar patient med kronisk sygdom er dysreguleret Eller en patient der ikke kan gennemføre
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri
Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov
Læs mereInformation til patienter i ambulant psykiatrisk behandling
Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten
Læs mereDin deltagelse i projektet hvad sker der?
Din deltagelse i projektet hvad sker der? 1. Første kontakt med projektet Hvis du vælger at deltage i projektet, sender din læge en henvisning til projektet. Du bliver kontaktet af en care manager (en
Læs merePsykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser
2015 Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser Michael Thinggaard Juhl Region Hovedstaden 04-11-2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Opdragsholder til audit... 2 1.2 Baggrund for audit...
Læs merePRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION GRUPPEARBEJDE
GRUPPEARBEJDE 1 Opgave 1 En 52-årig kvinde har været til ½-års kontrol af stofskiftet pga. myksødem. Derefter går hun i fitnesscentret, men er herefter usædvanlig stakåndet og beslutter at få en akut konsultation,
Læs mereKonsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis
NOTAT DSR Analyse Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis Dansk Sygeplejeråd (DSR) har i perioden fra den 11-29. august 2008 gennemført en undersøgelse af konsultationssygeplejerskers
Læs mereOversigtsnotat: Initiativer der har til formål at nedbringe overdødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse
Område: Psykiatri og Socialstaben Afdeling: Psykiatri og Socialstaben Journal nr.: Dato: 14. februar 2012 Udarbejdet af: Asger Krogager Kjellerup E mail: Asger.K.Kjellerup@regionsyddanmark.dk Telefon:
Læs merePsykoser og brug af antipsykotika Anders Fink-Jensen og Janne Unkerskov
Psykoser og brug af antipsykotika 21.09. 2017 Anders Fink-Jensen og Janne Unkerskov CASE del 1 Hanna Nielsen f. 1974 er en 35-årig kvinde, som har været tilknyttet praksis siden 1993. Gift med Peter på
Læs mereV E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I G
OPLÆG PÅ LÆRINGSSEMINAR 31.MAJ -1.JUNI 2017 AFSNIT S2 V E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I
Læs mereKvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011
Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge
Læs mereVeje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst. Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen
Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Øst Psykiatrien Øst Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge, Stevns, Faxe
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereTidlig Interventions Team
Tidlig Interventions Team Introduktionsmappe Maj 2014 - 2 Indholdsfortegnelse Del 1...3 Tidlig Interventions Team på Fyn...3 Målgruppe...3 Henvisning...3 Behandlingen...3 Behandlingsvarighed...4 Samarbejdspartnere...4
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereSamarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereLægedage. Velkommen til Lægedage
Velkommen til Ydelser anvend overenskomsten korrekt v/ Bodil Johnsen Bruno Melgaard Jensen Dagens program 9.00-10.30: Konsultation, Tk, E-K 10.30-11.00: Pause 11.00-12.00 : Årskontrol, Tillægs, P- markering,
Læs mereDemensudredning i almen praksis. Frans Boch Waldorff
Demensudredning i almen praksis Frans Boch Waldorff Program Lidt om almen praksis Demensudredning i almen praksis kliniske vejledninger Hvad er de praktiserende lægers holdning og erfaringer med demensudredning?
Læs mereOplæg om revideret 66-aftale med praktiserende psykiatere i Region Midtjylland om:
Oplæg om revideret 66-aftale med praktiserende psykiatere i Region Midtjylland om: 1) 18-24 årige henvist for behandlingskrævende depression 2) Afklarende samtaler og udredning af øvrige voksne patienter
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs mereHvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?
Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs mereProtecct-M Nyhedsbrev juli 2013
foto: Colourbox Tak for jeres indsats - vi er nu godt på vej! Protecct-M har været meget berørt af konflikten mellem PLO og regionerne, og det har været en svær tid at starte et nyt forskningsprojekt op
Læs mereInformation om BEHANDLING MED ECT
Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse
Læs mereKOL i Almen Praksis. Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne
KOL i Almen Praksis Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne Lidt om mig Rune Ahrensberg Praktiserende læge i Sorø Kvalitets- og efteruddannelseskonsulent i Region Sjælland Lægehuset
Læs mereKURSER 2019 PRAKSISPERSONALE PLO - EFTERUDDANNELSE
KURSER 2019 PRAKSISPERSONALE PLO - EFTERUDDANNELSE Der sker meget nyt i almen praksis Kursuskataloget for praksispersonale ser lidt anderledes ud, end du har været vant til. Det er fordi, der sker så meget
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereHaves: Liv Ønskes: Sundere liv
Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk
Læs mereBilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.
N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereEn undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Procedure 1. Lægepraksis tilmelder sig PROTECCT-M projektet via datafangst Når lægeklinikken giver tilsagn om deltagelse i projektet, sender
Læs mereStyrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne
Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord
Læs mereForbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
Læs mereBilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med skizofreni
Regionshuset Viborg Strategisk Kvalitet Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af
Læs mereAudit om psykofarmaka. med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom
Audit om psykofarmaka med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom Region Syddanmark 215 1 Kolofon: Audit om psykofarmaka Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense
Læs mereIntroduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A
Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs
Læs mereBehandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge
Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med
Læs mereUlighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen
Ulighed i sundhed Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Kortere middellevetid blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Gennemsnitligt 20 år tidligere for
Læs mereTidlig opsporing af KOL
Tidlig opsporing af KOL Tidlig opsporing af KOL sygdommen er afgørende Opsporing sker som et samarbejde påtværs af faggrupper i praksis Opslag i venteværelset eller påskærm til at fange opmærksomheden,
Læs mereAnalyse af borgere i misbrugsbehandling
Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten
Læs merePraktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Medicinsk Sengeafsnit Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9202 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PRÆSENTATION
Læs mere