Nogle Oplysninger om Aagaard Gods. VED KOMMUNELÆRER P. RØNN CHRISTENSEN, CHARLOTTENLUND.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nogle Oplysninger om Aagaard Gods. VED KOMMUNELÆRER P. RØNN CHRISTENSEN, CHARLOTTENLUND."

Transkript

1 Nogle Oplysninger om Aagaard Gods. VED KOMMUNELÆRER P. RØNN CHRISTENSEN, CHARLOTTENLUND. Forf. takker Den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse for økonomisk Støtte til en Række Studier vedrørende Ø. og V. Han Herreds Historie. NB: Angaaende Aagaards Ejere m. m. henvises een Gang for alle til J. C. Jacobsens Arbejde, trykt i Th. A. Aarbøger 1980 flg. DE GAMLE GODSERS TID er forlængst forbi, men endnu lever i adskillige gamle Gaarde i V. Han Herred en mundtlig Overlevering om en gammel Forbindelse med Herregaarden Aagaard. Det vil derfor muligvis kunne paaregne nogen Interesse at faa fremdraget nogle Oplysninger fra den Tid, da Aagaard Gods eksisterede. Og i hvert Fald er det umuligt at forstaa de Kaar, hvorunder vore Forfædre levede, uden at vi beskæftiger os med de gamle Godsers Historie. Størrelse og Udvikling. Den ældre Gyldenstierne-Slægt havde i Middelalderen samlet en stor Mængde Bøndergods under Aagaard. Den sidste Mand af Slægten, Mourids Nielsen Gyldenstjerne, arbejdede kraftigt paa at befæste og uddybe Besiddelsen af Godset, og i den Anledning blev der optaget adskillige Tingsvidner, Lovhævder o. s. v., hvoraf den Del, der er bevaret, nu er af meget stor Betydning for Egnens Historie 1 ). Gennem en Jordebog 2 ) over Datterens Anne Mouridsdatters Gods faas nærmere Kendskab til den store Godssamling, en af de største i Datidens Jylland. Jordebogen indeholder ikke nogen Tidsangivelse for Affattelsen, men sammenligner man Fæsternes Navne med de Navne paa Bønder, som forekommer i Tingsvidner fra omkr. Aar 1500, ses det let, at den maa være skrevet ved denne Tid. Godset omfattede da ca. 400 Gaarde og nogle Huse. (Der skelnedes ikke, som senere, mellem Gaarde og Bol ). Halvdelen var beliggende i Han Herred og paa Hannæs, en Fjerdedel i Vendsyssel og Resten i Aars og Gislum Herreder samt i Thy (her kun 9 Gaarde ). Saa længe Anne Mouridsdatter levede og endnu nogle Aar efter hendes Død forblev denne store Godsmængde samlet, men ved Skiftet efter hende i 1550 blev Godset delt mellem hendes Børn i een Broderlod og tre Søsterlodder. Sønnen Mourids Olsen og Svigersønnen Knud Gyldenstjerne fik hver en Halvdel af selve Hovedgaarden Aagaard, men sidstnævnte mageskiftede sig dog allerede s. A. til 1 Mo. Ns. Gyldenstjernes Ark. (R. A.), hvoraf en Del er trykt i Danske Magasin 3 III 25l-301; se iøvrigt Repertorium. 2 Trykt i Thiset: Elline Gøes Jordebog, S. 451 ff. Svogerens Halvdel af Hovedgaarden og blev saaledes Ejer af Aagaard med 1 / 5 af det oprindelige Godstilliggende, nemlig 80 Gaarde (heraf ca. 50 i Han Herred og paa Hannæs) 3 ). Af en Jordebog 4 ) over Jytte Podebuskes (gift med Knud Gyldenstjerne) efterladte Gods, forfattet / 9, erhverves nøje Underretning om denne Femtedel af det middelalderlige Aagaard Gods, som efter 1550 forblev ved Gaarden. Imidlertid samlede de følgende Ejere af Aagaard mere Gods i Han Herred til Gaarden, men samtidig fraskiltes efterhaanden det meste af Strøgodset uden for Han Herred 5 ). Det synes som om Godset allerede omkr ) havde faaet det Omfang, det beholdt til Henrik Rantzaus Død i I denne Periode omfattede Aagaard Gods ca. 70 Gde. og Bol i Han Herred og paa Hannæs og ca. 15 Gde. og Bol i Vendsyssel, Himmerland og Thy 7 ). Hertil kom i de sidste tyve Aar endvidere ca. 30 Gaarde og Bol i Han Herred, som kom til Aagaard efter Opløsningen af Øklosters gamle Gods (der havde været under Sejlstrup Len). Da Arvingerne efter den barnløse Henrik Rantzau / 4 paa Rosenholm holdt Skifte 8 ), blev det kun ca. Halvdelen af Godset, som fulgte Aagaard og overtoges af Brodersønnen Frands Rantzau. Dennes Enke, Helle Urne, tilkøbte / 4 en Del Gods (13 Gde. og Bol) i Han Herred, som havde tilhørt hendes anden Mand, Morten Skinkel, og efter at Ritmester Benzon ved Skøde 9 ) fra det kgl. Rentekammer / 1 for 1575 Rdl. havde købt 21 Gde. og Bol i Han Herred (Ryttergods), havde Aagaards Gods omsider 3 Præsteindb i Wulff: Stat. Bidr. t. Vendl. Stifts Hist. og Nyt hist. Tidsskrift III Knud Henriksen Gyldenstjernes Ark. (R. A.). 5 Se saaledes Kr. Skøder / / 8 og Kanc. Brevbøger / 5. 6 Smlg. Aalborghus Skattemandtal / 11 ff. og Aagaards Skattemandt / 11 ff. (R. A.). 7 Aagds. Skmdt ff., Aagds. inds. Jordebøger ca. 1660, Matriklerne Aagds. Jordebøger 1682, 1691 og 1702 i Spec. paa Sædegde , (R. A.). 9 Møineckens Regnskab for bortsolgt Ryttergods 1715, 16 (R. A.).

2 naaet den Størrelse, som det beholdt indtil Gaardene frikøbtes omkring I denne sidste Tid af Godsets Tilværelse er det muligt ret nøje gennem Fæste- og Skifteprotokollerne (paabegyndt 1719) at følge de enkelte Gaarde, Bol og Huses skiftende Fæstere. En Del ældre Fæstebreve er citerede i Han Herreds Tingbøger (og i Fæsteprotokollen), men mange Fæstebreve fra Tiden er ikke fundet nævnt nogetsteds, saaledes at der i dette Tidsrum for nogle Gaardes Vedkommende hersker Usikkerhed angaaende Fæsterens Tiltrædelse. Godset bestod da 10 ) af ca. 80 Gde. og Bol og nogle Huse, alle beliggende i Ø. og V. Han Herred. Landgilde. Kornskylden var Grundstammen i Fæstebøndernes ældgamle Afgifter til Godsherren; den er for Aagaard Gods Vedkommende kun i faa Tilfælde forandret i Tidens Løb. I Jordebogen omkr hedder det x Pd. Korn (1 Pd.=2 Tdr.), men i senere Jordebøger x Tdr. Byg, der atter senere (i Jordebøgerne ca. 1660) forandredes til z Tdr. Byg og y Tdr. Havre. Kornet var den vigtigste af Naturalieafgifterne, efter denne skelnede man mellem 2 Pd.s Gaarde, 3 Pd.s Gaarde o. s. v. Af Smør ydede hver Gaard i Almindelighed 1 Pd. 11 ) (dvs.: 1 / 16 Tdr.) aarligt; en Del Gaarde leverede dog i Stedet for 1 Faar, 1 Lam, 1 Gaas og 2 Høns, ½ Pd. Smør mere. Særlig bemærkelsesværdig er det, at nogle faa Gaarde efter de ældste Jordebøger svarede for hele deres Landgilde: 1 Fjerding, ½ eller 1 Tdr. Smør (dog som Regel ogsaa 1 Svin), thi andre Oplysninger om nogle af disse Gaarde synes at bekræfte Formodningen om, at det har været Gaardenes ringe Kornavl, som foranledigede denne Landgilde, og at det drejer sig om forholdsvis unge Bebyggelser. Efterhaanden som Opdyrkningen skred frem, afløstes Smørafgiften ved disse enkelte Gaarde af de sædvanlige Kornafgifter (1 Td. Smør svarede til 12 Tdr. Byg). Naar slige Forandringer fra Smør- til Korn-Landgilde er skete i den Tid, fra hvilket Jordebøger over Godset findes, er det vist ikke urimeligt at antage en lignende Udvikling ogsaa i ældre Tid, og dette Forhold synes i det hele taget ikke at være uden Interesse for Landets Opdyrknings- og Bebyggelseshistorie. I omtrent alle Gaardenes Landgilde var indbefattet et Svin, 1552: Et Brendsuin, 1577 og senere: Et Skovsvin ; desuden ydede mange Gaarde aarligt: 1 Faar, 1 Lam, 1 Gaas og 2 Høns. Tolv af Aagaards Gaarde leverede ifølge Jordebogen ca hver Sjetteparten i en Ko, men da Leveringen af disse to Køer sikkert ofte har været forbundet med praktiske Vanskeligheder, er denne Byrde ret tidligt blevet afløst med en Pengeydelse. Fra de to ældste Perioder af Aagaard Gods Tilværelse er der flere Vidnesbyrd om, at Godsejeren ofte havde Kvæg eller Heste paa Fæstegaarden. Af den ældste Jordebog erfares det, at de ovenfor omtalte Gaarde, som ydede Smør i Stedet for Korn, i Reglen maatte holde 3 eller 6 af Husbondens Køer paa Fæstegaarden. En Mængde andre Gaarde under Aagaard Gods skulde paa samme Tid holde Et Øg paa Gaarden, men denne Forpligtelse var omkr. Aar 1500 afløst med en Pengeydelse, 3 Sk. eller ½ Mark. I de senere Jordebøger (fra omkr. 1660) nævnes det meget ofte, at Fæstere har et Fødenød (dvs.: En Ko at holde for Godsejeren). Oprindelig maa Gæsteriet have været en Ydelse til Kongen, men antagelig længe før de ældste bevarede Jordebøger over Aagaard Gods blev affattede, er den blevet overdraget til Godsherren, som vel saa har overtaget Forpligtigelsen over for Landets Herre. Gæsteriet synes at være blevet paalignet Godset i Forhold til den egentlige Landgilde (en Hest Gæsteri for hver Td. Korn i Landgilde), men blev efterhaanden erstattet dels med en Havreydelse, dels med Penge. Sandsynligvis har Godsejeren hvert Aar eller for nogle Aar ad Gangen aftinget med Bønderne, hvad de skulde give i Gæsteri, Havre eller Penge eller begge Dele 12 ). Derfor opføres Gæsteriet i denne Tids Jordebøger ofte meget forskelligt. Allerede i Jordebogen fra 1577 nævnes adskillige Steder smaa Pengebeløb som Landgilde Penge imellem en Landgilde, der ellers helt igennem er Naturalier, og dette fortsættes gennem 1600-Tallet. Men naar undtages disse Smaabeløb og de ovenfor nævnte Tilfælde, hvor Naturalieydelsen er blevet afløst af Penge, vedblev den gamle Form for Landgilde at holde sig lige til omkr. Aar Det er en enestaaende Undtagelse, naar det i Jordebogen fra 1662 hedder om Jens Nielsen i Sdr. Skovsgaard (en velhavende og indflydelsesrig Mand): Giver i Stedet for al sin Landgilde 10 Rdl. Penge. Men i Aarene kort før 1700 sker der den store Forandring, at al Landgilden omsættes til en samlet Pengeydelse. Efter et Fæstebrev fra 1697 skal Landgilden ligesom i alle tidligere Fæstebreve erlægges i Naturalier, men i Fæstebreve af 1698 og senere opføres Landgilden som en Pengeydelse. Undertiden tilføjes dog: Eller i Naturalier efter Jordebogen. Gennem 1700-Tallet blev da den engang fastsatte Pengesum ydet i aarlig Landgilde; der er Tilfælde, hvor Summen af en eller anden Grund er blevet forandret, men de er sjældne. Saa begyndte Vanskelighederne efter Aarhundredskiftet. Matthias Hviid gav ofte 10 Se f. Eks. Jordebøger 1737 og 1749 i L. Pb / 5 og / I Han Herred beregnedes oprindelig 1 Td. Smør = 18 Pd. 12 Se Kongebrev til Lensm. paa Aalborghus ca / , der viser, at dette blev praktiseret paa Kongegodset.

3 Tilladelse 13 ) til, at Fæsteren foruden det sædvanlige Hoveri maatte arbejde ogsaa for en Del af Landgilden, og da de store Pengevanskeligheder indtraf, blev det rent galt paa Grund af Pengenes skiftende Værdi. Da Staten 1828 overtog Godset, blev det almindeligt, at der i Landgilde foruden en Pengesum svaredes 1 Td. Rug og 1 Td. Byg eller mere Korn, samt Ænder, Høns, Æg o. s. v., og i den sidste Tid, inden Gaardene frikøbtes, ansattes hele Landgilden til en Kornydelse, der betaltes i Penge efter hvert Aars Kapitelstakst. Ved et Fæstes Overtagelse kunde der i Indfæstningen tages Hensyn til Gaardens Tilstand m. m. Det er umuligt nu nøjagtigt at konstruere de forskellige Forhold ved et Fæstes Overtagelse: Besætningen (der dog undertiden er nævnt), Markernes Afgrøde, Bygningernes Tilstand, Aftægt, Fæsterens Formuesforhold o. s. v. Indfæstningens Størrelse varierer meget til de forskellige Tider, i nogle Fæstebreve nævnes den overhovedet ikke, i andre (særligt fra den daarlige Tid i 1800 erne) staar der: Fritages for Indfæstning. Ved Sammenligning med andre Godser kan det synes, som om Landgilden paa Aagaard Gods var forholdsvis høj, men alligevel er den tilsyneladende blevet betalt uden større Vanskeligheder lige indtil de gale Aar omkr Maaske dette delvis har sin Grund i, at Aagaards Ejere indtil denne Tid var saaledes bemidlede, at de var i Stand til at udlevere Gaardene til Bortfæstning med fuld Besætning, i god og forsvarlig Stand. Hoveri. De ældste Oplysninger om Hoveri til Aagaard er meget faa. Ved Middelalderens Slutning ydede ca. Halvdelen af Godset i Han Herred Dagsgerning, men der findes ingen nærmere Oplysninger om Hoveriets Størrelse. Af nogle faa Tilfælde fra Tallet, hvor det oplyses, at Hoveriet paa Grund af særlige Omstændigheder er blevet afløst af et Pengebeløb, ses af dette Beløbs Størrelse, at Hoveriet ikke har været særlig stort. Overhovedet havde Hoveriet kun underordnet Betydning for det ældre Aagaard Gods, men i den sidste Del af 1600-Tallet voksede Hoveriets Betydning stærkt. Før den Tid findes der intet Vidnesbyrd om Gnidninger mellem Fæstere og Godsejer eller dennes Fogeder angaaende Hoveri; de førstnævnte skulde udføre det Arbejde, som fra gammel Tid var blevet forlangt af dem, hvilket vist i Praksis vilde sige, at det Arbejde, som Driften af Hovedgaardens Marker nødvendiggjorde, uden Modvilje udførtes af Bønderne, selv om Arbejdet efterhaanden blev noget større end i gammel Tid opstod der Strid mellem Ridefogden og Bønderne om Hoveriets Størrelse, og efterhaanden mærkes det stadigt tydeligere, at Hoveriet er blevet en trykkende Byrde for Bønderne; det ses bl.a. af Størrelsen af de Arbejdspenge, som de Bønder, der havde Raad til det, maatte give til Afløsning af Hoveriet. Fra Aaret 1770 findes en nøjagtig Specifikation 14 ) over det Arbejde, som hver enkelt Gaard under Aagaard Gods maatte udføre. En Gaard maatte præstere 2-4 Arbejdsdage i Foraarstiden med een Plov, 4-6 Heste, en Karl og en Dreng, samt 6-8 Arbejdsdage af en Karl med Høle, Spade, Lyngle, Skovl eller andet Redskab. Ved en Kommissionskendelse, dateret Aalborg Raadstue 19. Nov ) blev Hoveriet ordnet og nøje fastsat efter de derom udkomne kgl. Forordninger, tydeligt nok under stor Uvilje fra Matthias Hviids Side. For mange Gaarde var Hoveriet blevet afløst af en Pengeafgift regnet efter 30 Rdl. pr. Helgaards Hoveri, tilbage blev 30 hoveripligtige Bønder i Kettrup, Gøttrup og Kollerup Sogne, for hvem Hoveriet meget nøje afgrænsedes. Det oplyses, at Bønderne ikke tidligere havde haft deres bestemte Hovlodder, ligesom der ogsaa paa anden Maade havde hersket stor Uorden og Usikkerhed i Ordningen af Hoveriet. Ved den nye Ordning forblev det saa, indtil Gaardene frikøbtes. Den Arbejdskraft, som Hovedgaarden mistede ved at Gaardene fritoges for Hoveriet, blev erstattet ved de Ugedage, som de mange nye Husmænd maatte yde. Gang paa Gang skete det i Aarene omkring 1800, at Husmænd fik Fæstebreve paa nyopførte Huse mod een Dags Arbejde ugentlig paa Hovedgaarden. Efter Jordebogen 1829 gjorde ialt 30 Husmænd Ugedag, 6 præsterede hver ca. 26 Arbejdsdage om Aaret, medens 5 gjorde 6 eller 12 særlige Sommerdage, een 18 Dages Tømrerarbejde, een 26 Dage i Haven om Sommeren, een 2 Dages Faareklipning o. s. v. I Gennemsnit for hele Aaret havde Hovedgaarden da 5-6 Mand pr. Arbejdsdag. Senere Tider har vistnok ofte givet os en overdreven Forestilling om den Byrde, som Hoveriet var for Bønderne. Naar Hovbønderne fra Kettrup, Gøttrup, Kollerup og flere Sogne samledes paa Aagaards Marker, er det ofte gaaet baade livligt og fornøjeligt til, og meget blev der sjældent bestilt. En gammel Mand fortæller 16 ), at det undertiden kunde hænde, at der ikke blev pløjet mere end 3-4 Omgange, inden man tog hjem. En Mand blev da anbragt ved Højene øst for Gaarden, og naar han gav Signal ved at knalde med Pisken, vidste man, at Forvalteren gik i Marken. Godsets Administration. Ridefogderne var i 1600-Tallet Ungkarle fra det omliggende Bøndergods. I den sidste Halvdel af 14 Gen.-Hoverirglm. efter Forordn. 6 / , (Landv. K., R. A.). 15 Findes i det kgl. Bibliotek. 13 Fæsteprotokollen for Aagaard Gods, (L. A.). 16 Folkemindesaml.

4 Aarhundredet skiftede de ofte, og af de Processer med Godsejeren og andre, som ofte fulgte efter Bortrejsen, ses det, at det i mange Tilfælde langtfra har været nogen økonomisk Fordel for dem at forlade deres Fædrenegaard og blive Foged over Herremandens Bøndergods. Forholdet mellem Fæstebønder og Ridefoged var vist i denne Tid som Regel godt, i hvert Fald er det sjældent, at Uoverensstemmelser mellem dem er naaet frem til Retten, og ofte hjalp Ridefogden Godsets Bønder paa forskellige Maader; det forstaas, naar man læser, at Ridefogden Søren Pedersen (af Tanderup i Haverslev Sogn) slutter et Skattemandtal fra 1629 saaledes: (Disse Bønder) er saa forarmede, at min Husbond dette Aar intet kan faa af dem, men dersom de skal blive udi Gaardene, maa min Husbond hjælpe paa dem med Korn og andet. I Ejendomstrætter og i det hele ved Processer paa Tinget havde Godsherren Brug for en ældre og mere erfaren Mand end Ridefogden, og derfor brugtes ofte en af de mest ansete blandt Godsets Bønder som Delefoged for Aagaard ved slige Lejligheder. Efterhaanden afløstes imidlertid den gamle Type af Ridefogder: Den ugifte, dygtige, unge Bondesøn af god og kendt Familie med en noget anden Type, nemlig den, som vist er almindeligt kendt over hele Landet i 1700-Tallet. Ofte var det Præste- eller Proprietærsønner, undertiden havde de en eller anden Uddannelse, men tit kneb det med Forstaaelse og Sympati over for Fæstebønderne, dog er der ikke for Aagaards Vedkommende fundet noget Tilfælde af Overgreb mod disse. Ridefogdernes vigtigste og almindeligste Hverv var vel nok at sørge for Landgildens Inddrivelse til de bestemte Tider Foraar og Efteraar og for Salg af det indkomne Korn o. s. v., medens Bojer en eller Bojfogden sørgede for, at Bønderne blev budt til Hoveriarbejde, men undertiden kunde de ogsaa komme til at assistere ved særlige Arbejder udover den almindelige Administration. Saaledes foretoges der d. 13. Sept en Ligning af Kettrup By, hvorved Gaardene i Byen gjordes lige store - en Forandring, som selvfølgelig greb dybt ind i Landsbyens Forhold. Ved Landsbyernes Udskiftning af Fællesskabet kom Aagaards Foged ligeledes flere Steder til at gribe ind i Landsbyens Liv, men en nærmere Undersøgelse heraf ligger uden for denne Artikels Ramme. Godsets Opløsning. Længere end noget andet Gods paa Egnen forblev Aagaards Gods samlet, men efter at det fra 1828 til 1842 havde tilhørt Staten, og det viste sig vanskeligt at faa Fæstere, naaede Udviklingen omsider ogsaa Aagaards Fæstegaarde. Den kendte Godssælger E. C. Storm blev Ejer af Aagaard og begyndte i September 1844 at sælge Bøndergodset; i de allerfleste Tilfælde var det Fæsterne, som frikøbte de Gaarde og Huse, hvor deres Forfædre ofte i over Hundrede Aar havde boet som Fæstere under Aagaard. Den 21. Septbr ) udstedtes de tre første Skøder, nemlig til Peder Pedersen Bjerre paa Gdn. Ø. Bjerre (Gøttrup Mtr. Nr. 15), til Jørgen Knudsen paa Kettrup Mtr. 4 og til Gregers Knudsen paa Kettrup Mtr. 8. I 1844 udstedtes endvidere følgende Skøder: 27. Septbr. til Hans Nielsen (Fjerritslev Mtr. 7 c) 18 ), 29. Septbr. til Lars Christian Larsen (Fjerritslev Mtr. 7 d) 19 ), 26. Novbr. til Christen Madsen (Fjerritslev Mtr. 4) 20 ) og 21. Decbr. til Lars Christensen paa Gravengaard i Kollerup Sogn. Men først i Sommeren 1845 begyndte det rigtige store Salg af Fæstegaarde og Huse. I det følgende nævnes Skøderne fra Kettrup, Gøttrup og Kollerup Sogne: 15. Juni ) til Melchior Madsen (Kettrup Mtr. 6 a) og Jens Christian Jørgensen (Kettrup Mtr. 5). 21. Juni) til Mads Christian Rasmussen (Gøttrup Mtr. 54). 25. Juni 22 ) til Christen Larsen (Øslev Mtr. 19 dvs.: Ø. Kjeldgaard). 26. Juni 23 ) til Anders Christian Christensen (Gøttrup Mtr. 102) 27. Juni til Søren Laursen 24 ) (Gøttrup Mtr. 10) og til Svend Pedersen 25 ) (Drøstrup Mtr. 24). 28. Juni til Jens Christensen Kornum 26 ) (Øslev Mtr. 5 og 25 b)., til Jens Sørensen 27 ) (Kollerup Mtr. 5), til Niels Christian Larsen 28 ) (Fjerritslev Mtr. 3), til Ole Christian Jensen 29 ) (Andrup Mtr. 2) og til Peder Andersen 30 ) (Fjerritslev Mtr. 8). 30. Juni til Stephan Andersen 31 ) (Kollerup Mtr. 4). 2. Juli til Joseph Jørgensen 32 ) (Gøttrup Mtr. 14) og til Christen Jensen Bak 33 ) (Andrup Mtr. 7). 16. Juli til Christian Pedersen 34 ) (Gøttrup, Rimmen Mtr. 2). 24. Juli til Søeballe 35 ) Øslev Mtr. 3 og 4 dvs.: Sigaard). 12. August til Lars Agesen 36 ) (Gøttrup Mtr. 12), til Rasmus Madsen 37 ) (Kettrup Mtr. 7), til Niels Christian Holm 38 ) (Husby Mtr. 11 og 5 d), til Søren Andreasen 39 ) (Fjerritslev Mtr. 5), til Jens Christensen 40 ) (Drøstrup Mtr. 21) og til Christen Olesen 41 ) (Fjerritslev Mtr. 7 a og b). 17 Ø. og V. Han H. Pb. 12,207 f. 18 Pb. 12, Pb. 12, Pb. 12, Pb. 12,361 f. 22 Pb. 12, Pb. 12, Pb. 12, Pb. 12, Pb. 12, Pb. 12, Pb. 12, Pb. 12, Pb. 12, Pb. 12, Pb. 12, Pb. 12, Pb. 12, Pb. 12, Pb. 12, Pb. 12, Pb. 13, Pb. 12, Pb. 12, Pb. 13,525.

5 13. August til Niels Hansen 42 ) (Husby Mtr. 1 a, c-g) og til Philip Abrahamsen 43 ) (Husby Mtr. 1 b, h-q). 18. Oktober til Mads Christensen Lunde (Gøttrup Mtr. 11 dvs.: Stierslev) og til Anders Gregersen 44 ) (Drøstrup Mtr. 20). 5. December til Jens Christensen Stærk 45 ) (Øslev Mtr. 3) og til Christen Jensen Norre 46 ) (Øslev Mtr. 8 og 25 a). 19. December til Peder Christensen Møller (Aagaard Mtr. 1 c dvs.: Aagaard Vejrmølle). 26. December til Peder Nicolaisen 47 ) (Gøttrup Mtr. 104) og til Christen Henriksen 48 ) (Gøttrup Mtr. 101). Derefter var der kun nogle faa Gaarde og en Del Huse tilbage af Fæstegodset. Storm solgte endnu Haugaard i Gøttrup (Mtr. 40) til Fæsteren Lars Sørensen Haugaard d. 30. Decbr. 1847, men faa Maaneder derefter overtoges Hovedgaarden og det resterende Fæstegods af Jægermester Roulund. Denne solgte d. 21. Juni 1852 Husby Mtr. 24 til Sigvart Jensen 49 ) og Øslev Mtr. 2 til Christian Brøndum 50 ), men senere solgte han paa een Gang 25 Gaarde og Huse. Skøderne er daterede d. 30. Novbr (de to sidstnævnte dog 2. Dec. s. A.): Peder Andersen 51 ) fik Brøndum Mtr. 7, Lars Jensen Lundtoft 52 ) Andrup Mtr. 9, Niels Larsen 53 ) Andrup Mtr. 6, Peder Antonsen 54 ) Fjerritslev Mtr. 54, Jens Bertelsen 55 ) Fjerritslev Mtr. 47, Peder Korsbech 56 ) Fjerritslev Mtr. 46, Niels Larsen 57 ) Fjerritslev Mtr. 45, Peder Lambertsen 58 ) Kollerup Mtr. 14, Marcus Andreasen 59 ) Kollerup Mtr. 12, Christen Pedersen Ranum 60 ) Kettrup Mtr. 1 og 17, Niels Møller 61 ) Husby Mtr. 5 c og 17, Lars Christian Jacobsen 62 ) Kettrup Mtr. 18, Lars Larsen 63 ) Kettrup Mtr. 19, Lars Christian Larsen 64 ) Kettrup Mtr. 20, Vogn Christensen 65 ) Kettrup Mtr. 24, Niels Christensen 66 ) Gøttrup Mtr. 55, Knud Christensen 67 ) Gøttrup Mtr. 56, Povl Christensen 68 ) Gøttrup Mtr. 57, Anders Simonsen 69 ) Husby Mtr. 18, Peder Nielsen Pind 70 ) Husby Mtr. 20, Niels Nielsen 71 ) Husby Mtr. 21 og 22, Andreas Jepsen 72 ) Husby Mtr. 23, Jens Kornum 73 ) Øslev Mtr. 30 (dvs.: Drøstrup), Peder Jensen 74 ) Kollerup Mtr. 11 og Frands Madsen 75 ) Kollerup Mtr. 15. Tilbage var der kun nogle faa Huse, som siden efterhaanden blev frasolgt Aagaard. (Historisk Årbog for Thisted amt 1935, side ) 42 Pb. 12, Pb. 12, Pb. 12, Pb. 12, Pb. 12, Pb. 13, Pb. 13, Pb. 14, Pb. 14, Pb. 14, Pb. 14, Pb. 14, Pb. 14, Pb. 14, Pb. 14, Pb. 14, Pb. 14, Pb. 14, Pb. 14, Pb. 14, Pb. 14, Pb. 14, Pb. 14, Pb. 14, Pb. 14, Pb. 14, Pb. 14, Pb. 14, Pb. 14, Pb. 14, Pb. 14, Pb. 15, Pb. 14, Pb. 15,319.

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Stagstrup i»gamle dage«

Stagstrup i»gamle dage« 2006 09/06/11 12:00 Side 139 Stagstrup i»gamle dage«af Morten Hammer Artikelforfatteren er født på gården»aagaard«i Stagstrup sogn, som ligger ca. midt i det gamle Thisted amt i Thy. I forbindelse med,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

deres Fødels Stæd I Dyrøe Sogn i Astafiord Sogn i Sans Sogn i Tronæs Sogn i Astafiords i Trones Sogn

deres Fødels Stæd I Dyrøe Sogn i Astafiord Sogn i Sans Sogn i Tronæs Sogn i Astafiords i Trones Sogn Innrulleringsmanntall 1762 for Fauskevåg (Trondenes) [Statsarkivet i Trondheim, Nordland Amt, Ra1] Fortegnelse Over det Unge Mandskab som befindes i Fuschevaags Tingstæd fra 20 og intil 36 Aar gamle; Etter

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far)

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) Aalborg, Hindsted, Astrup, Willestrup, Hovedgaard, 1, FT-1834, C3929 Peter Engelberth Keltinghauche Wegener 30 Gift Forvalter ved Godset Johanne Ottelia

Læs mere

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier Ny Søgning Arkivskaber: Baroniet Lehn Fra Til Officielle navne 1920 Lehn Godsarkiv 1781 1930 Baroniet Lehn Arkivnummer: QB046 Arkivinstitution: Landsarkivet for Fyn, Odense Fra Til Arkivserier 1738 1795

Læs mere

Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol

Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol Side 1 af 6 Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol Sidetallet refererer til billednumrene på den DVD der findes på lokalarkiverne i Jyderup, Svinninge og Tuse Næs. De lige numre svarer til folienummeret

Læs mere

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen.

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen. 01970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00 Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfred ningsnævnet 28-01-1954 Fredningsnævnet 04-01-1953 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

Fæstebonde - selvejerbonde Af Gunnar Kjær Mortensen Slotsgade 26, Tranekær

Fæstebonde - selvejerbonde Af Gunnar Kjær Mortensen Slotsgade 26, Tranekær Fæstebonde - selvejerbonde Af Gunnar Kjær Mortensen Slotsgade 26, Tranekær Denne artikel skal i anledning af stavnsbåndsjubilæet fortælle lidt om fæstebøndernes kår for 200 år siden, belyst ved en enkelt

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

90 Aar. J e r s l e v. Jerslev 80 Aar. Enkefru Røjkjær Jerslev,

90 Aar. J e r s l e v. Jerslev 80 Aar. Enkefru Røjkjær Jerslev, En Folklorist. Lærer Laust Røjkjær, Hellum. Naar Talen er om Vendsyssels Historie, er der et Navn, som ikke maa glemmes, og det er den for 40 Aar siden afdøde Lærer L a u s t R ø j k j æ r, Hellum. I sine

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Da Skyumgårdene blev udflyttet af Paul Stigaard Sørensen, Villerslevvej 17, Villerslev

Da Skyumgårdene blev udflyttet af Paul Stigaard Sørensen, Villerslevvej 17, Villerslev Da Skyumgårdene blev udflyttet af Paul Stigaard Sørensen, Villerslevvej 17, Villerslev Det var skiftedag i Skyum for nu næsten 200 år siden. For udover udskiftningen af jorder og parceller blev i løbet

Læs mere

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke)

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Efter afdøde lokalhistoriker Henry Rinddal Lauridsens håndskrevne notater. Henry Rinddal Lauridsen var murer af Profession, og renskrev over

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

Anedokument dato: 06.09.2013 Brødsgård og Jordrupgård side : 1

Anedokument dato: 06.09.2013 Brødsgård og Jordrupgård side : 1 Brødsgård og Jordrupgård side : 1 Dette anedokument indeholder en afskrift af et dokument, som jeg har fået i fotokopi fra Slægtsgårdsarkivet, Landbrugsmuseet Gl. Estrup. Afskriften er dannet ved en scanning

Læs mere

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010.

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. H vor mange gange har jeg ikke fået spørgsmålet fra familie, venner og interesserede, om vores slægt kan

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

Præsterne i Skjoldborg og deres Tid. Af S. C. Sortfeldt.

Præsterne i Skjoldborg og deres Tid. Af S. C. Sortfeldt. Præsterne i Skjoldborg og deres Tid. Af S. C. Sortfeldt. 1537-1707. (Den ældste Række). I SKJOLDBORG KIRKE hænger der en Series pastorum, hvorpaa alle Præsternes Navne siden Reformationen er anført. Paa

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77 Ejendom 16. Middalshus Aarestrupvej 124 Ejer: 1885 Skøde til Maren Nielsen Siig fra Hans Pedersen ejendom 21 til ny ejendom 16. 1888 Jens Nielsen, hendes brorsøn. 1901 F.B. Edvard Siig. 1901 Køber parcel

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

BIBLIOTEKSVÆSENET AF N. GRØNKJÆR

BIBLIOTEKSVÆSENET AF N. GRØNKJÆR BIBLIOTEKSVÆSENET AF N. GRØNKJÆR Et Rids af Udviklingen gennem Tiderne. For ca. 150 Aar siden gik der en Bølge af Begejstring for Fremskridt og Oplysning hen over Landene, ogsaa over Danmark. Den gav sig

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha.

Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha. Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha. Denne gård bliver ligesom Klostergård udskilt fra Staarupgaard 1719 og er på ca.2 tdr. hartkorn eller ca. 120 tdr. land. Følgende

Læs mere

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild.

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild. 162 skøde videre medførte. Derfor udi rette lagde hendes skriftlig forsæt formeldende, at der angives at Peder Munk skal have ladet hende med Rigens æskning forfølge for en sum penge, hvilke er ham afbetalt,

Læs mere

Slægtsbog. over. slægten. Kragh

Slægtsbog. over. slægten. Kragh Slægtsbog over slægten Kragh Hvad af fædres saga findes bør af efterslægten mindes Efterkommere efter Peder Christensen Kragh side 33 Efterkommere efter Niels Christensen Kragh 73 Efterkommere efter Peder

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg Borgerlige vielser 1906-1910 Side 124 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg 21. december 1906 viedes: Ungkarl Magnus Christian Olsen, Lendum Ugift Hedevig

Læs mere

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts.

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts. Udskrift af Auktionsforretning over Riberhus Ladegårds Jorder samt Fanø, Sønderho og Mandø 1741. (Rigsarkivet. Rentekammeret. Danske Afdeling. 2. Jyske Renteskriverkontor. Journalsager. 1833. Arkivnr.

Læs mere

MINDER FRA MIN BARNDOM OG UNGDOM.

MINDER FRA MIN BARNDOM OG UNGDOM. LUDVIG ANDREAS HANSEN. Født 17 april 1870. Fødested: Kildevang, Ibsker, Øster herred, Bornholms amt. Død 9 december 1958. Formentlig i Aarsdale på Bornholm. Forældre: Lars Hansen (1823-1879) og Gertrud

Læs mere

Taksationsprotokol anno 1845 til anno 1880.

Taksationsprotokol anno 1845 til anno 1880. Brandtaksationer i Øster Horne herred, Ribe amt. Af John Bach Thygesen - Ølgod d. 4. januar 2013 INDEX til arkivalieronline.dk http://www.sa.dk/ao/andre/brandforsikring.aspx Taksationsprotokol anno 1845

Læs mere

NB! Der er IKKE læst korrektur

NB! Der er IKKE læst korrektur NB! Der er IKKE læst korrektur Rød skrift betyder tvivl om tydningen Røde X er betyder at teksten ikke kunne læses Stavemåden er ensrettet og til dels moderne Død:18.apr 1841 Beg:25.apr 1841 15 år Far:

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Anetavle Peder Andreas Sand Else Jensdatters børn

Anetavle Peder Andreas Sand Else Jensdatters børn Anetavle for Peder Andreas Sand og Else Jensdatters børn Interessen for nærværende slægtsbog samler sig vel naturligt nok først og fremmest om anetavlen, den del af bogen som omhandler forfædrene tilbage

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 Våbenskjold udarbejdet til brug for Juels Minde 1813 I 1813 byggede Niels Juel Reetz (ejer

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sponsorflyvning 2009

Sponsorflyvning 2009 Sponsorflyvning 2009 Duenummer Erstatning Firma Plac Præmie Privat Plac Præmie Duemand Plac Præmie Hastighed 068-09-0008 Ole Nielsen 1 5000 Arne Poulsen 1 5000 1.505,70 196-09-9050 196-09-9060 Nordjysk

Læs mere

Joachim Irgens til Vestervig. Ved P. L. Hald.

Joachim Irgens til Vestervig. Ved P. L. Hald. Joachim Irgens til Vestervig. Ved P. L. Hald. MEDENS Mindet om Herremanden og Bondeplageren Peder Mollerup endnu baade gennem Sagn og Historie er i frisk Erindring hos Egnens Befolkning, forholder det

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Slægten fra Grønninglund i Eskelund i Brørup sogn

Slægten fra Grønninglund i Eskelund i Brørup sogn 3. generation (Børnebørn) 4. Hans Pedersen Smed (Peder Hansen 3, Hans 1 ) blev født den 20 Okt. 1765 i Brørup og døde i 1831 i Brørup i en alder af 66 år. Hans Pedersens faddere ved dåben: Anne Andersdatter

Læs mere

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt.

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. CHRISTEN JOHANSEN Husstand: Svendborg, Vindinge, Skellerup, 1834, 17, Skjellerup Bye, En gaard Kildenavn : Hans Hintzesen Alder : 37

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Det sene fæstevæsen på Turebyholm 1770-1860 Til alles bedste?

Det sene fæstevæsen på Turebyholm 1770-1860 Til alles bedste? Christina Franck Det sene fæstevæsen på Turebyholm 1770-1860 Til alles bedste? Når historikerne beskriver dansk landbrug efter 1770, er sigtet næsten altid at undersøge de mange bønder, som overgik fra

Læs mere

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963.

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Foto 1927 Evald Hansen, karl Karen, senere gift Jensen, pige Marie og Henry Houbak Fr. Sørensen 1928-29 og 1929-30 Dagny Andersen 15/4 1/11

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Vvs-branchens Faglæreruddannelse

Vvs-branchens Faglæreruddannelse Arrangement Overnatning den 24. juni 2013 Starttidspunkt tirsdag 25-06-2013 00:00 Sluttidspunkt onsdag 26-06-2013 00:00 Mathies Sørensen Henrik Bertelsen Pernille M. Christensen Niels Tim Brøndel Bent-Ole

Læs mere

Mødet derpaa hævet. H. Christensen A. Winther Jens Chr. Hansen S. Sørensen Mads Jensen

Mødet derpaa hævet. H. Christensen A. Winther Jens Chr. Hansen S. Sørensen Mads Jensen Side 41 A Formue og Leilighed, 6150 Rdlr. Til dette Beløb vedtog Commissionen i Henhold til Vedtægtens 13 at tillægge 313 Rdlr 5 mk 4 sk eller lidt over 5%, altsaa i det hele 6463 Rdlr 5 mk 4 sk. Ved Opsummeringen

Læs mere

Afskrift Fra Jens Chr. Jensens håndskrevne notesbog med optegnelser og efterskrifter

Afskrift Fra Jens Chr. Jensens håndskrevne notesbog med optegnelser og efterskrifter Afskrift Fra Jens Chr. Jensens håndskrevne notesbog med optegnelser og efterskrifter Indhold: Optegnelser, dateret 8. januar 1942 - side 2 Afskrift af brev til Chr. Strande af 7. november 1843 - side 21

Læs mere

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior 60 liggende 5. omgang total 1. division 1 Ballerup 1 1872,6 10 9378,1 50 2 Kolding 1 1865,0 7 9277,0 31 3 DSB/ASF 1 1865,2 7 7431,0 29 4 Viborg 1 1852,7 4 9247,6 22 5 Bredstrup-Pjedsted 1 1843,9 0 9195,7

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] De har ved brev af 4. marts 2002 klaget til Energiklagenævnet

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jyske Lov var gældende i ca. 450 år, indtil 1683, hvor den blev afløst af Christian V s Danske Lov.

Jyske Lov var gældende i ca. 450 år, indtil 1683, hvor den blev afløst af Christian V s Danske Lov. OM LOV OG RET I DANMARK Danmarks første nedfældede "Grundlov" er Jyske Lov fra 1241, givet af danernes konge Valdemar II Sejr. Det skete ved rigsforsamlingens møde i Vordingborg. Jyske Lov var en landskabslov,

Læs mere

Efterkommere efter Christen Pedersen

Efterkommere efter Christen Pedersen Efterkommere efter Christen Pedersen Generation nr. 1 1. CHRISTEN 2 PEDERSEN (PEDER 1 CHRISTENSEN) blev født 1764 i "Madum Kjærgaard", Madum Sogn, og døde 17 april 1837 i "Meldgaard", Rødding, Vildbjerg

Læs mere

FRA DE GAMLE FÆRGESTEDER AF HENRY E PEDERSEN

FRA DE GAMLE FÆRGESTEDER AF HENRY E PEDERSEN FRA DE GAMLE FÆRGESTEDER AF HENRY E PEDERSEN Uløseligt knyttet til Thy og Vester Han Herreds Historie er Beretningen om de gamle Færgesteder. Saa langt tilbage i Tiden, som der kendes skriftlige Efterretninger

Læs mere

GAMLE GAARDE AF KR. ANDERSEN

GAMLE GAARDE AF KR. ANDERSEN GAMLE GAARDE AF KR. ANDERSEN Det lyder maaske lidt mærkeligt, men derfor er det ikke mindre rigtigt, at Herregaardene skylder Skibsfarten deres Oprindelse. I Oldtiden var Jorden nærmest Fælleseje, Broncealderens

Læs mere

Aagaard og dens Ejere. Ved J. C. Jacobsen.

Aagaard og dens Ejere. Ved J. C. Jacobsen. Aagaard og dens Ejere. Ved J. C. Jacobsen. (Fortsat fra forrige Aarbog) UNDER BESTRÆBELSERNE For at erhværve Gods paadrog Mourits Nielsen sig en Mængde Ejendomstrætter. En af de ejendommeligste er Striden

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tilbud paa. Oversat af Henry Ammitzbøll. Byrådssag 1871-unr-01. Levering af c 450 Potter Steenolie at modtage. successive i Løbet af Vinteren.

Tilbud paa. Oversat af Henry Ammitzbøll. Byrådssag 1871-unr-01. Levering af c 450 Potter Steenolie at modtage. successive i Løbet af Vinteren. Byrådssag 1871-unr-01 Tilbud paa Levering af c 450 Potter Steenolie at modtage successive i Løbet af Vinteren. Pr 1 Potte 1½ Pd Steenolie 19½ sk. Frederikshavn den 22 de Septbr. 1871. I. B. Iisager Til

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn Index Hørd Grimkelssøns Saga................ 1 i Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke

Læs mere

En gård i Stagstrup dens historie og beboere gennem tiderne

En gård i Stagstrup dens historie og beboere gennem tiderne En gård i Stagstrup dens historie og beboere gennem tiderne Fotografi af Aagaard 1920 (farvelagt af den kendte gårdmaler Anton Jensen) Aagaards historie udgave 1,00-17. august 2008 side 1 I den sydlige

Læs mere

Aarhus Brandvæsen, Januar 2015. Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling

Aarhus Brandvæsen, Januar 2015. Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling Ledelsen Beredskabschef Lars Hviid Sekretariatsleder Karina Gregersen Sekretariatet Per Dyrvig Forebyggende Afdeling Lene Ø. Hansen Salg & Service Anders Rathcke Operativ Afdeling Staben Stabsmedarbejder

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Danmarks Jægerforbund repræsentanter i Friluftsrådet

Danmarks Jægerforbund repræsentanter i Friluftsrådet 141 Kreds 1 - Vendsyssel 142 Kreds 2 - Nordvest Erik Sørensen Samsøgade 14,2 th 9000 Aalborg Mobil: 40 14 16 45 E-mail: taarnuglen@hotmail.com Hans Chr. Mikkelsen Lyngevej 11 7741 Frøstrup Priv. Tlf.:

Læs mere

De kongelige lensmænd på Vestervig Kloster Af H. A. RIIS-OLESEN

De kongelige lensmænd på Vestervig Kloster Af H. A. RIIS-OLESEN De kongelige lensmænd på Vestervig Kloster Af H. A. RIIS-OLESEN EFTER REFORMATIONEN inddrog kong Christian III det store kirkegods under kronen, og her kom han ikke mindst i Vestervig i besiddelse af meget

Læs mere

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden.

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden. Værgeraadsloven. Efter Straffeloven af 10. Februar 1866 var Handlinger, foretagne af Børn under 10 Aar, straffri; dog kunde der, naar det fandtes fornødent, af det offentlige anvendes Forbedrings- eller

Læs mere