Forslag til kollektiv trafikplan

Transkript

1 Svendborg Kommune Forslag til kollektiv trafikplan Teknisk rapport

2 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål Indledning Sammenfatning Rammebetingelser Trafik over kommunegrænser Kørselskontrakt Udbud Borgersynspunkter Lokalruter i landdistrikterne Tåsingeskolen skoledistrikt Vestermarkskolen skoledistrikt Issø-skolen Skoledistrikt Stokkebækskolen Skoledistrikt Skårup skoledistrikt Lokalruternes økonomi Bybussystemet Eksisterende bybusruter Nye bybusruter Bybusruternes økonomi Behovsbestemte systemer Telekørsel i landdistrikter Bybustaxa Flextur Konklusion telekørsel Samlet økonomi Indtægter Udgifter Konklusion... 44

3 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 3 1. Formål Hensigten med beskrivelsen er at redegøre for, hvordan Svendborg Kommunes kollektive trafik foreslås udformet de kommende år. Rapporten danner det tekniske grundlag for kommunens stillingtagen til borgerhøring og den videre proces. Målgruppen er som følge heraf de politiske beslutningstagere og embedsmænd knyttet til projektet. 2. Indledning I samarbejde med ejerkredsen har FynBus i 2010 udarbejdet et nyt trafiksystem med baggrund i, at Region Syddanmark har vedtaget ændrede principper for den regionalt finansierede kollektive bustrafik. Principperne betyder, at regionale ruter betjener de rejsemål, som Region Syddanmark har udpeget til at være af regional betydning. Desuden ønsker regionen, at der køres direkte fra A til B. På trods af et uændret regionalt tilskud var det i samme proces nødvendigt, at balancere udgifter og indtægter, idet stigende kontraktudgifter og vigende indtægter i en årrække, havde medført et større underskud i forhold til regionens bevillingsmæssige muligheder. Derfor reduceres den regionalt finansierede kørsel med 35 % fra 2009 til Principperne har medført, at kommunerne har overtaget ruter, som regionen ikke fortsat ville finansiere, men som kommunerne fandt vigtige at opretholde. Svendborg Kommune indgår derfor i et samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune om rute 121, og med Odense, Faaborg-Midtfyn og Nyborg kommuner om rute Den store omlægning af trafiksystemet på Fyn og øer blev søsat med køreplanen fra 1. august 2010, der samtidig betød starten på en ny kørselskontrakt for den regionale kørsel med blandt andet nye busser tilpasset de mindre mobile kunder, generelt bedre komfort og avancerede trafikinformationssystemer. Med ruterne der overskrider kommunegrænserne på plads, blev en af grundstenene lagt til at analysere og komme med forslag til nyt bussystem i Svendborg, hvor hele bustrafikken tænkes i en integreret sammenhæng som er mulig med det fælles takstsystem, og hvor regionaltog og landstrafik også indgår. Desuden er der gennemført ændringer i skolestrukturen i Svendborg, der får betydning for landruterne. Svendborg Kommune og FynBus igangsatte derfor i efteråret 2010 arbejdet med en ny kollektiv trafikplan. Til udarbejdelsen er nedsat en arbejdsgruppe bestående af: Klaus Johannesen, planafdelingen Svendborg Kommune Anette Bergmann, miljø- og teknikafdelingen Svendborg Kommune Saleh Zaabalawi, planafdelingen FynBus Søren Junker, planafdelingen FynBus COWI har tidligere i processen udarbejdet statusbeskrivelse for den nuværende kollektive trafikbetjening, pendlingsanalyser med mere. Dette arbejde er suppleret med en studenteropgave, der detaljeret har kortlagt brugen af det nuværende system, lokalisering af servicefunktioner, udbygning med udgangspunkt i kommunens fysiske planlægning med mere. Denne dokumentation har indgået i arbejdet med nærværende fremstilling på lige fod med fx projektarbejdet omkring ny trafikterminal.. Den seneste rapport Busvision 2030 har ligeledes været et væsentligt input til vurdering af og forslag til de fremtidige løsninger. Arbejdsgruppen suppleres af referencegrupper bestående af personale fra FynBus Drifts- & Kvalitetsafdeling samt medarbejdere og ledelsesrepræsentanter fra ARRIVA, der har kontrakt på kørslen i Svendborg Kommune.

4 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 4 Arbejdsgruppen refererer til en direktørgruppe bestående af Tim Jeppesen, Svendborg Kommune og Carsten Hyldborg, FynBus. Arbejdsgruppen har i marts 2011 forelagt midtvejsstatus for trafikplanen for Plan- og Kulturudvalget. På grund af ændret skolestruktur og udbud af den lukkede kørsel er arbejdet desuden tæt koordineret med Børn- og Ungeforvaltningen. 3. Sammenfatning Det er besluttet, at kørslen i Svendborg Kommune skal genudbydes til kontraktstart i Desuden er der kontraktudløb for den del af elevbefordringen i Svendborg Kommune, der udføres som lukket kørsel. Det skal derfor besluttes om Svendborg Kommune ønsker at lave et samlet udbud, der omfatter både den åbne rutekørsel og den lukkede kørsel. I den forbindelse foreslås det desuden undersøgt, om dele af elevbefordringen med økonomisk fordel kan varetages integreret i FynBus koordinerede kørsel. Arbejdsgruppens forudsætning har været, at elevbefordringen i landdistrikterne i fremtiden udføres som åben kørsel. Derfor opstår et antal nye lokalruter, der baseres overvejende på skolekørsel og som er optimeret kraftigt mod denne opgave. Det vil sige, at der kun køres på skoledage, og der kun køres det antal afgange, skolerne har brug for det er modelmæssigt forudsat til 5. Ruterne i landdistrikterne tager udgangspunkt i beslutningerne omkring skolestrukturen, og inkluderer friog privatskoler som var de distriktsskoler. I detaljen er ruteforløbene tilrettelagt ud fra en kortlægning af kørselsberettigede elever. Der er indledt en dialog med skolerne om, hvordan skoleskemaer og busser bedst muligt kan koordineres. Beskrivelsen af lokalruterne fremgår af afsnit 6. Udkast til rutekort og køreplaner er gengivet i bilag 1 og 2. Det samlede rutenet fremgår af figur 1. Figur 1, rutekørslen i overblik

5 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 5 Der foreslås et bybusnet, der tager udgangspunkt i 3 ruter. Rutemæssigt betjenes stort set det samme områder som i dag, dog med byudviklingsområdet Tankefuld som et nyt område. Ruterne er tilrettelagt på baggrund af gennemført kortlægning af lokaliseringen af service- og uddannelsesfaciliteter og andre større rejsemål. I videst muligt omfang er det forsøgt at undgå, at bybusserne kører samme steder som regionale- og fælleskommunale ruter. Med et fælles takstsystem er der nu mulighed for, at den kollektive trafik fremstår som et samlet tilbud. Derfor foreslås også, at bussernes stoppestedsmønster harmoniseres. I forslaget er anvendt data fra billetsystemet for at vurdere den nuværende benyttelse og optimere det fremtidige system. Ruterne er lavet i samarbejde med chaufførerne, der har kørt ruterne igennem. Desuden er allerede indhøstede reaktioner på borgerportalen inddraget i planlægningen. I den kommende proces skal tages stilling om Ollerup skal betjenes via Rantzausminde på enkelte afgange af hensyn til Ollerup Friskole, og tilsvarende skal evt. betjening af erhvervsområdet ved Ring Nord besluttes. Beskrivelsen af bybusruterne fremgår af afsnit 7. Udkast til rutekort og køreplaner er gengivet i bilag 3. På trafiksvage tidspunkter foreslås en centerbaseret teleløsning i landdistrikterne. Konceptet er, at borgerne kan komme til en lokalbys servicefaciliteter, og her kan der skiftes til regional trafik eller tog. Forslag til områdeinddeling er vist i figuren herunder. Figur 2, centerstruktur telekørsel i landdistrikter Løsningen er beskrevet i afsnit 8 og bilag 4, hvor eksempel på køreplan og rejseregler er gengivet. I Svendborg by er også foreslået behovsbestemt kørsel i en bybustaxaløsning, med 3 betjeningsområder: Figur 3, bybustaxaområder

6 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 6 Konceptet er lånt fra Holstebro, hvor det har kørt en del år. En mere detaljeret beskrivelse findes i afsnit 8 og bilag 4, hvor en detaljeret beskrivelse af systemet fra Holstebro fremgår. I rammerne for den samlede økonomi har der ikke været stillet sparekrav. I de økonomiske kalkuler er anlagt en samlet vurdering af Svendborg Kommunes økonomi, det vil sige at konsekvenserne af, at lukket kørsel fra Børn- og Ungeforvaltningens budgetområde bliver til åben kørsel, er medtaget. Budgettet for indtægter er fra FynBus budgetoverslag. Udgifterne til rutekørsel er beregnet detaljeret på udkastene til køreplaner ud fra de aktuelle kontraktforhold i 2012 priser på baggrund af Trafikselskaberne i Danmarks skøn over prisudviklingen. Udgifterne til den behovsbestemte kørsel er for kørslen i landdistrikter vurderet ud fra forventninger og erfaringer i andre kommuner, med fokus på Nordfyn, for bybustaxaen er de beregnet ud fra de aktuelle passagertal i busserne på de tidspunkter, hvor kørslen erstattes med taxa. Som det fremgår af Tabel 1er det foreslåede system lidt billigere end det nuværende. Samlet Eksisterende system Udgifter Køreplantimer pr. år Foreslået system Køreplantimer Udgifter pr. år Kontraktudgifter rute- og telekørsel inkl. andel af lukket kørsel Fællesudgifter inkl. adm. af telekørsel Udgifter i alt Indtægter Nettotilskud Tabel 1, sammenligning af nettoudgifter Konklusionen skal dog tages med alle mulige forbehold, både fordi behovsbestemt kørsel er en væsentlig del af tilbuddet og fordi udbudsresultatet kan ændre resultatet markant i både positiv og negativ retning.

7 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 7 4. Rammebetingelser Til at beskrive basale forhold om indbyggertal og eksisterende rutenet er valgt kommuneplanens områdeinddeling og begreber. Bystørrelse for landsbyer er gengivet efter Danmarks Statistiks opgørelsesmetode. Koblet til kommuneplanens begreber medfører det, at en del landsbyer optræder under landdistrikt i tabel 2. "Svendborg By" (indenfor bybusnettet) Tabel 2 - Områdeinddeling Kommuneplanområde Gudbjerg - Gudme - Hesselager Indbyggere iflg Danmarks Statistik Indbyggere iflg. kommunplan Bymidte, Vest, Øst, Nord Lokalbyer Rantzausminde Gudbjerg 507 Thurø By Gudme 954 Troense Hesselager 903 Vindeby Landsbyer Lundeborg 440 Kommuneplanområde Tåsinge Landdistrikter Indbyggere iflg. kommunplan Lokalbyer Kommuneplanområde Stenstrup - Krikeby Lundby 285 Indbyggere iflg. kommunplan Landet 281 Lokalbyer Landsbyer Stenstrup Bjerreby 339 Kirkeby 607 Landdistrikter Landdistrikter Kommuneplanområde Skårup - Oure Kommuneplanområde Ollerup - V. Skerninge Indbyggere iflg. kommunplan Indbyggere iflg. kommunplan Lokalbyer Lokalbyer Skårup Ollerup Oure 583 Vester Skerninge Landsbyer Ulbølle 632 Vejstrup 437 Landsbyer Åbyskov 281 Hundstrup 238 Landdistrikter Landdistrikter Udsnittet af rutekortet på omstående side, Figur 4, viser at lokalbyerne alle betjenes af regionale og fælleskommunale ruter samt toget. Ruterne og jernbanen har Svendborg bymidte som det samlende midtpunkt. 61 % af kommunens indbyggere bor indenfor det nuværende bybusnet. 17 % bor i lokalbyer, 5 % i landsbyer og 17 % i landdistrikter.

8 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 8 Svendborgs betydning fremgår også af pendlingskortet, Figur 5, hvor det fremgår, at bymidten i Svendborg (takstzone 3) indgår i de væsentlige pendlingsrelationer i kommunen. Desuden viser figuren at en meget stor del (53 %) af kommunens pendlingstrafik sker internt i Svendborg. Figur 4 - rutekort for tog og ruter der overskrider kommunegrænsen Figur 5 - pendling i og mellem takstzoner (COWI 2009)

9 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 9 Tabel 3 herunder viser pendlingen til og fra kommunen. Analysen er lavet af COWI i forbindelse med udarbejdelsen af statusrapporter til trafikplanen. I datagrundlaget indgår pendling i forbindelse med uddannelse og erhverv uddannelse omfatter også elever i 8-10 klasse. Pendling mellem Svendborg Kommune og Indpendling Udpendling Fyn % % - Odense Kommune % % - Faaborg-Midtfyn % % - Nyborg Kommune % 677 9% - Langeland Kommune % 564 7% - Øvrige kommuner på Fyn 509 8% 620 8% Jylland 381 6% 711 9% Sjælland 555 8% 719 9% I alt % % Tabel 3 - pendling til og fra Svendborg Kommune (COWI 2009) Tabel 3 viser, at Odense er den væsentligste pendlingsrelation udenfor kommunen. Desuden ses Svendborgs forholdsvis store betydning for Langeland og Faaborg-Midtfyn, blandt andet fordi at ud over koncentrationen af erhvervsaktivitet pendler et stort antal unge under uddannelse. 4.1 Trafik over kommunegrænser Som nævnt består den kollektive trafik over kommunegrænsen af tog samt regionale og fælleskommunale busruter. Tabel 4 viser, hvor busserne kører fra og til samt de lokalbyer, der betjenes. Af tabellen fremgår Region Syddanmarks fokus på pendlingstrafikken, med 3-4 afgange pr. time i myldretiden på de vigtigste ruter. Rute Beskrivelse Afg. pr. time 121 Ringe - Gislev - Kværndrup - Svendborg Hver. 7-9 og Odense - Ørbæk - Gudbjerg - Gudme - Svendborg Hver Rudkøbing - Svendborg - Odense SØ Hver. 7-9 og Lohals/Bagenkop/Spodsbjerg - Rudkøbing - Lundby - Vindeby - Svendborg Faaborg - Ulbølle - Vestre Skerninge - Ollerup - Svendborg Skårup - Vejstrup - Oure - Gudme - Hesselager - Nyborg Tog Odense - Ringe - Stenstrup - Stenstup Syd - Svendborg Vest Svendborg Station Tabel 4 - afgangshyppighed kollektiv trafik over kommunegrænser Hver. 7-9 og Hverdage i øvrigt 1 Lørdage 1 Søndage 1 Hver. 7-9 og Hverdage i øvrigt 1 Lørdage 1 Søndage 1 Hverdage 2 Lørdage 2 Søndage 1 Af særlig betydning for den nuværende trafikplanproces skal 2 ting fremhæves i relation til tog og rutebiler. For det første planlægger DSB at ændre køreplanen på Svendborgbanen i forbindelse med køreplanskiftet i december For at forbedre forbindelsen fra Svendborgbanen til IC-togene i Odense flyttes afgangstiderne 7-8 min, så ankomst- og afgangstiderne fra Svendborg Station ser således ud:

10 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 10 Eksisterende Minuttal Ny køreplan Minuttal Ank. Svendborg Ank. Svendborg 4 35 Afg. Svendborg Afg. Svendborg Tabel 5 - planlagte ændringer på Svendborgbanen Den ændrede køreplan skal tænkes ind i planlægningen af den kommende køreplan for bybusserne, hvis der skal være gode forbindelser mellem bus og tog. For det andet skal rute vurderes. Da ruten blev etableret ønskede Svendborg Kommune, på trods af Region Syddanmarks princip om direkte ruteføringer, at ruten blev ført via Gudme en omvejskørsel på 5-6 min. for passagerer, der ikke har ærinde i Gudme. Derfor rejses der, især fra togpendlere, fra tid til anden ønsker om, at ruten kører direkte mellem Nyborg og Svendborg. I forbindelse med forelæggelse af trafikplanen for Kultur- og Planudvalget midtvejs i forløbet, blev problemstillingen drøftet. Det er besluttet at prioritere mest mulig direkte forbindelse til togtrafikken til og fra København fra Svendborg og Langeland, det vil sige, at bussen fra køreplanskiftet 11. december ikke længere kører via Gudme. 4.2 Kørselskontrakt Kørselskontrakten med ARRIVA udløber 30. juni 2012, hvis den ikke forlænges. FynBus har option på 2 X 1 års forlængelse. Den nuværende kontrakt er lavet med et udsvingsbånd på 10 % af den årlige køreplantimeproduktion, det giver den mulighed for udsving i produktionen som er vist i Tabel 6. I 2009 er der reduceret i produktionen af hensyn til kommunens økonomi. Kørslen i ARRIVA s kontrakt er også reduceret i 2010 for at finansiere Svendborg Kommunes andel af fælleskommunal kørsel. Timer Min. Max. Kontraktindgåelse Produktion Produktion Aktuel produktion budget Rest udsvingsbånd 500 Tabel 6- udvikling i produktion under kørselskontrakt Af tabellen fremgår, at det resterende udsvingsbånd er meget begrænset. Det vurderes desuden, at kørslen måske ikke er udbudt på det mest optimale tidspunkt. Derfor genudbydes i 2011 til kontraktstart i sensommeren 2012.

11 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side Udbud 2012 Parallelt med trafikplanen skal rammerne for udbuddet fastlægges i det tidlige efterår I den nuværende kørselskontrakt med Arriva indgår den lukkede kørsel i kommunen ikke. Den lukkede kørsel administreres af Svendborg Kommune selv og udføres af Vester Skerninge Biler. Kørselskontrakten med Vester Skerninge Biler udløber samtidige med kørselskontrakten med Arriva til sommeren Kontrakten med Vester Skerninge Biler indeholder kørsel til en værdi af ca. 6,6 mio. kr. pr. år. Kontrakten for den lukkede kørsel omfatter elevbefordring for ca. 350 elever. Skolerne i Ollerup og Vester Skerninge samt Stenstrup og Kirkeby har udelukkende været betjent af lukket kørsel, og herudover er varetaget kørsel, der ikke har kunnet passes ind i den almindelige åbne rutekørsel i Gudmeområdet. I beskrivelsen af den fremtidige skolekørsel er forudsat, at den baseres på åben kørsel. Der vil fremtidigt også være kørselsberettigede elever, der ikke kan integreres i den åbne rutekørsel. Derfor skal kommunen tage stilling til, om man ønsker at genudbyde den lukkede kørsel selv eller om udbud af den lukkede kørsel skal udbydes integreret med udbud af den samlede kollektive trafik i kommunen for at udbyde et større kørselsvolumen. Hvis der foretages et samlet udbud er det nødvendigt at specificere kørselsbehovet til ekstern undervisning (fx i svømme- og idrætshaller) samt spontan kørsel i forbindelse med projekter osv.. For elever der ikke kan rummes i den åbne kørsel, foreslås det undersøgt hvad udgiften vil være, hvis kørslen administreres via FynBus bestillingscentral. På samme måde som SBH- tele- og anden kørsel kan elevbefordring koordineres med andre af bestillingscentralens kørselsopgaver, og kørslen udføres med biler (taxaer og minibusser) hvor kapaciteten er fra 4-12 personer. Eleverne afhentes ud fra et oplyst afhentningstidspunkt +/- 10 min. og kommer i skole til mødetid (kørslen tilrettelægges ud fra ankomst tidspunkt ved skolen). Kørslen fastlægges pr. elev i forhold til den enkeltes skoleskema. Det vil sige at man kun skal ringe/kontakte bestillingskontoret eller skolen ved afvigelser fra det normale. I forbindelse med udarbejdelsen af udbudsmaterialet skal der desuden afklares en række specifikke forhold. For eksempel foreslås, at ruter baseret næsten udelukkende på elevbefordring kan betjenes med ældre materiel med stort antal siddepladser, hvorimod at bybusruterne foreslås betjent med egentlige bybusser med lav indstigningshøjde, informations- og realtidssystem samt forholdsvis skrappe miljøkrav af hensyn til nærmiljøet. Et andet eksempel er evt. krav til chaufførens opgavevaretagelse, når eleverne sættes af på den forkerte side af vejen skal chaufføren følge eleverne over vejen? Kravspecifikationen skal også omfatte evt. særlige vilkår i forbindelse med ibrugtagningen af den nye trafikterminal i Et element i forbindelse hermed er, at der til bybusserne foreslås anskaffet et realtidssystem, så dynamisk information på terminalen kan omfatte både tog, regionale- og lokale busser. I sensommeren 2011 igangsættes arbejdet med at afklare de specifikke krav til udbudsmaterialet i samarbejde mellem Svendborg Kommunes indkøbskontor, Børn- og Ungeforvaltningen, Plan- og Kulturforvaltningen samt FynBus.

12 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side Borgersynspunkter Siden november 2010 har borgerne haft mulighed for, at give meninger til kende om ønsker til den fremtidige kollektive trafik på FynBus borgerportal. Der er kommet knap 60 indlæg, og 50 handler om ruter og køreplaner. Input er samlet i temaer i nedenstående tabel. Antal Emne Bemærkninger Forslaget 8 Koordination mellem busser og tog ved stationen Bybusserne og togenes afgangstider passer dårligt sammen. Er tænkt ind i skitsekøreplanen, men DSB ændrer køreplan 11. december 3 Koordination mellem busser og tog ved Svendborg Vest 5 Koordination til ringetider og arbejdstider 8 Koordination bybusruterne imellem 8 Koordination mellem busser der overskrider kommunegrænsen og lokale busser Tabel 7 - temaer fra borgerportalen Rantzausmindeområdet ønsker optimale overgange til toget. Ungdomsuddannelserne i det vestlige Svendborg og Svenborg Sygehus I det skiftende trafikbillede har enkelte busser svært ved at overholde køreplanen i myldretiden. Busserne til og fra Langeland er tilpasset toget i Svendborg Vest og færgen i Spodsbjerg. Busserne til og fra Nyborg er tilpasset IC-tog 7 Flere aftenafgange Busser passer ikke til aften- og nathold på sygehuset Mangler afgange til biografer og teater. 3 Forbindelse mellem Rantzausminde og Ollerup Forbindelse ønskes bevaret af hensyn til elever og Egense Bus og tog kan ikke passe sammen både ved Svendborg Vest og Svendborg Station. Da 75 % af ruten vil være bedst betjent ved at prioritere Svendborg Station foreslås den. Frekvensen hæves i myldretiden, har kunderne opdaget at kører kvartersdrift? Ruter er gennemkørt og køretider justeret. Chauffører mfl. vurderer at korrespondancesystem er problematisk, da der kan være 5-6 minutters forskel på de enkelte ture kan ikke umiddelbart ændres uden færgen ændrer sejltider kan ændres ved ikke at køre via Gudme. Telesystem foreslås Der kan opretholdes enkelte afgange tilpasset skoelskemaet. Alternativt foreslås, at der køres til Ollerup på alle afgange. 1 Elever til Oure Friskole Busforbindelser er vigtig for elevunderlaget På lokalruterne søges friskolerne betjent på lige fod med folkeskoler med hensyn ruter og køreplaner. Nogen tilpasning af ringetider kan være nødvendig 4 Forbindelse mellem Thurø og Hømarksskolen 3 Forbindelse mellem Vestre Skoles distrikt og Rantzausminde Skole Skolestrukturen medfører af 7-9 kl. fra Thurø Skole skal til Hømarksskolen Skolestrukturen medfører af 7-9 kl. fra Vestre Skole skal til Rantzausminde Skole Det vurderes, at der kun er få kørselsberettigede elever ud fra afstandskriteriet. Forslaget indeholder ikke en direkte rute - skal der laves en? Det vurderes, at der kun er få kørselsberettigede elever ud fra afstandskriteriet. Forslaget indeholder ikke en direkte rute. Et gennemgående tema er koordinationen mellem de forskellige trafiksystemer, tog og bus, rutebil og bus samt indbyrdes mellem bybusruterne. Tilpasningen til toget kan forbedres med en ny køreplan, og i myldretiden kan frekvensen på fx rute løse nogle problemer. På trafiksvage tidspunkter er det mere problematisk, da de regionale ruter er bundet på tilslutning til tog og færger i den anden ende. Bybusruterne er en særlig problemstilling fordi køreplanen i dag fremstiller et korrespondancesystem, som ikke kan overholdes i myldretiden. På borgerportalen foreslås forskellige tekniske løsninger, så chaufførerne kan kommunikere med hinanden, men hvis én bus skal vente 5-6 min. på en anden bus, kan det medføre, at begge eller alle busser er forsinket de næste timer.

13 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 13 Ud over input på borgerportalen bemærkes, at der i forbindelse med indførelse af incitament i ARRIVA s kontrakt for bybusserne, er gennemført en undersøgelse af tilfredsheden med ruterne blandt 251 spurgte. Undersøgelsen viser, at 91 % er tilfredse med ruterne det betyder at der skal en stor markedsføringsindsats til, hvis eksisterende kunder skal tage godt imod forandringer i bybusnettet og passagerfrafald skal undgås. I den endelige køreplan skal derfor tages stilling til, om der i køreplanopbygningen skal tilstræbes et korrespondancesystem, vel vidende at især i myldretiden lykkes det ikke. Til gengæld vil et ikke korresponderende system altid medføre ventetid, der bliver mindre jo højere frekvensen er på ruterne. En anden central problemstilling er hensyn til ændringer i skolestrukturen. Hvis elevstrømmene i den vedtagne skolestruktur skal tilgodeses med buskørsel, se Figur 6, foreslås det at ske med ruter der på 1-2 afgange om morgenen og 3-4 afgange er planlagt til formålet. Som det fremgår af figur 3 harmonerer 7-9 klassernes rejsemønster meget dårligt med de største rejsemål i midtbyen og ungdomsuddannelserne i det vestlige af byen. Figur 6 - flows i ny skolestruktur Svendborg by

14 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side Lokalruter i landdistrikterne I landdistrikterne foreslås rutekørsel, der primært er bygget op om befordring af skoleelever. Det foreslås derfor, at lokalruternes busser kun kører på skoledage. Som nævnt i afsnit 4 udføres en stor del af elevbefordringen i Svendborg som lukket kørsel i dag. Arbejdsgruppen har taget afsæt i en forventning om, at størsteparten skal være åben kørsel tilgængelig for alle i fremtiden. Lokalruterne er tilrettelagt ud fra at flest mulige af de kørselsberettigede elever kan benytte den åbne rutekørsel, men at ruterne også bedst muligt betjener områder med mange elever i det hele taget. Udgangspunkt for ruteforløbene er derfor Svendborg Kommunes kortlægning af elever, opdelt efter kørselsberettigede og ikke kørselsberettigede elever jf. folkeskoleloven 26, samt kommunens kortlægning af farlige skoleveje. Betjening af fri- og privatskoler er ikke omfattet af folkeskoleloven, men Svendborg Kommune har vedtaget et serviceniveau som befordringsmæssigt ligestiller fri- og privatskoleeleverne med folkeskolens elever. Det afskærer ikke andre for at benytte busserne, idet et princip også har været at sikre tilstrækkelig kapacitet med forventning til den bustype, der forventes at blive kravspecificeret som en del af udbudsmaterialet. Figur 7 herunder viser forslaget til den fremtidige rutekørsel i overblik. Figur 7 - Trafikplan 2012, overblik over lokal- og bybusruterne Lokalruterne betjener primært skolernes enkelte afdelinger i skoledistriktet, der blev resultatet af processen omkring kommunens nye skolestruktur. Den eneste undtagelse er betjeningen af elever som bor i Lundeborg, der i en årrække fortsat skal til Skårup (overgangsordningen), mens Gudme er den nye overbygningsskole. Tabel 8 viser de skoler/afdelinger der betjenes af de enkelte ruter.

15 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 15 Skoledistrikt Tåsingeskolen Vestermarkskolen Issø-skolen Stokkebækskolen Skårup Ny rutenummer pr. august 2012 Ruten betjener følgende skoler (navne på skolerne før 1. august 2011) 200 Lundby Skole og Sundhøjskolen 201 Lundby Skole 210 Vester Skerninge Skole og Bymarkskolen Ollerup Friskole og Vester Skerninge Friskole 211 Vester Skerninge Skole og Bymarkskolen Ollerup Friskole og Vester Skerninge Friskole 212 Bymarkskolen Ollerup Friskole 215 Stenstrup Skole og Kirkeby Skole Egebjerg Friskole Stenstrup Skole 216 Kirkeby Skole Egebjerg Friskole 220 Gubjerg Skole 221 Gudme Skole og Gudbjerg Skole 222 Hesselager Skole og Gudme Skole 223 Gudme Skole Oure Friskole 225 Skårup Skole Øster Åby Friskole 226 Skårup Skole Øster Åby Friskole Tabel 8 Skoledistrikter og afdelinger i Svendborg Kommune pr. 1. august 2011 På de omstående sider gennemgås betjeningen i de enkelte skoledistrikter. I bilag 1 er kort over ruter, elever med mere samlet og i bilag 2 er vist de skitsekøreplaner, der er grundlaget for økonomiberegninger, og som kan indgå direkte i udbudsmaterialet, hvis forslaget til trafikplan vedtages. Der er indledt en dialog med de enkelte folkeskoler. Dialogen afspejler, at stort set alle skolerne ønsker, at mødetiden er den samme på skolernes enkelte afdelinger. Eleverne kunne tilbydes en lidt bedre service, hvis ringetiderne forskydes beskedent, som det er valgt i andre kommuner. I opstillingen af de første køreplanforslag i bilag 2, er der taget udgangspunkt i ens mødetider, og at skolerne løser evt. opgaver med tilsyn ind til undervisningen starter. Hvis alle afdelinger skulle betjenes helt optimalt til møde- og sluttider ville det medføre større udgifter. Det bemærkes, at fx fri- og privatskolerne endnu ikke har været involveret i processen. Desuden er kortlægningen af kørselsberettigede elever foretaget på elevsammensætningen og skolevejsvurderinger i skoleåret Der er ikke foretaget egentlig individuel sagsbehandling af de ansvarlige på området, så ændringer vil givetvis forekomme frem til skoleåret Til gengæld er kortlægningen konkret nok til opstilling af forslag til ruter og budget.

16 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side Tåsingeskolen skoledistrikt I skoledistriktet findes to fysiske afdelinger i Lundby og Vindeby, som det fremgår af Figur 8 Figur 8 - kortlægning af buskapacitet og turlængder i Tåsingeskolens distrikt Af figuren ses, at skoledistriktet betjenes af rute 200 og 201 samt rute 911, 912 og 913, der kan bringe 10. klasse elever til Svendborg. Busserne kører 5 afgange på skoledage, et antal der løbende tilpasses skolernes behov efter kommunens evt. retningslinier. Betjeningskonceptet er, at rute 200 betjener begge afdelinger i distriktet og rute 201 betjener kun afdelingen i Lundby. Om morgenen samler rute 200 både små og store elever op, og når bussen ankommer til Lundby skifter 7-9 klasseeleverne fra rute 201 til rute 200, da alle overbygningseleverne skal videre til afdeling Sundhøjskolen skal videre med rute 200 for at komme i skole. Figur 9 på næste side viser kørselsberettigede elever og farlige skoleveje. Der er omkring ruterne lagt en bufferzone på 600 m i luftlinie. Zonen symboliserer en gangafstand, der typisk svarer til 1 km i terræn og skal give en visuelt fornemmelse af, hvor langt der er fra hjem til bussen. Som det fremgår af Figur 8 vurderes, at der både rute 200 og 201 er et elevunderlag på kørselsberettigede elever og omtrent det samme antal ikke-kørselsberettigede. Kapacitetsmæssigt vurderes, at 1 bus er tilstrækkeligt til at befordre overbygningseleverne fra Lundby til Vindeby.

17 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 17 Figur 9 - kortlægning af farlig skolevej i Tåsingeskolen Skoledistrikt Figur 10 viser, hvordan køreplan og ringetider kan passe sammen på Tåsingeskolens enkelte afdelinger. Figur 10 - skitsering af Tåsingeskolens busbetjening

18 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side Vestermarkskolen skoledistrikt I skoledistriktet findes tre skoler som skal busbetjenes. Vestermarkskolen med afdelinger i Ollerup og Verster Skerninge, Vester Skerninge Friskole og Ollerup Friskole som skal serviceres med busbetjening. Figur 11 - kortlægning af buskapacitet og turlængde i Vestermarkskolen Skoledistrikt Af Figur 11 ses at skoledistriktet betjenes af rute 210, 211 og 212 samt rute 930. Rute 210, 211 og 212 er tilrettelagt bedst muligt efter skolernes skemaer. Busserne kører 5 afgange på skoledage. Antallet af afgange kan løbende tilpasses skolernes behov efter kommunens retningslinier, da Svendborg Kommune finansierer kørslen. Rute 930 kører hvert 15. minut mod Faaborg, Svendborg eller Nyborg i myldretiden og timesdrift i øvrige tidsrum og kan benyttes af 10. klasse eleverne. Om morgenen samler rute 210 og 211elever op til alle tre skoler i distriktet, rute 212 betjener Vestermarkskolen afdeling i Ollerup og Ollerup Friskole. Rute 212 samler desuden 7-9 klasseelever op, der skifter ved Vestermarkskolen afdeling i Ollerup, da overbygningselever til Vestermarkskolen afdeling i Vester Skerninge eller elever til Vester Skerninge Friskole skal videre med rute 210 eller 211 for at komme i skole. Egense betjenes af rute 212 for at sikre at nuværende elever kan komme til og fra skoledistriktet, selvom Egense fremtidigt er udenfor skoledistriktet. Som det det fremgår af Figur 10 er der beregnet at ca. 65 kørselsberettigede og ca. det samme antal ikke kørselsberettigede, altså tæt på det antal der ville kunne betjenes med 2 busser. Der er anvendt 3busser på grund af de forholdsvis store afstande, og dermed forholdsvis lang transporttid, der er i det relativt tyndt befolkede område. Figur 12 på omstående side viser kortlægningen af elever og distriktets farlige skoleveje.

19 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 19 Figur 12 - kortlægning af farlig skolevej i Vestermarkskolen Skoledistrikt Bufferzonen omkring ruterne i ovenstående figur antyder en gangafstand på 1 km. Figur 13 illustrerer det grundlag skitsekøreplanerne er opbygget efter. Figur 13 - skitsering af skolernes busbetjening i Vestermarkskolen Skoledistrikt

20 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side Issø-skolen Skoledistrikt I skoledistriktet findes to skoler, der skal busbetjenes. Issø-skolen med afdelinger i Stenstrup og Kirkeby samt Egebjerg Friskole med en fysisk afdeling, som skal serviceres med busbetjening. Figur 14 - kortlægning af buskapacitet og turlængde i Issø-skolen Skoledistrikt Skoledistriktet betjenes af rute 215 og 216. Køreplanerne er tilrettelagt efter skolernes skemaer, og busserne kører 5 afgange på skoledage. Antallet af afgange kan løbende tilpasses skolernes behov og den aktuelle økonomi. Både Stenstrup og Kirkeby er togbetjent, med tog hver halve time, så 10. klasseelever kan bruge toget til Svendborg. Desuden kører 121 (Svendborg Ringe) enkelte afgange i distriktets østlige del. Om morgenen betjener rute 215 og rute 216 begge afdelinger som er under Issø-skolen, samt Egebjerg Friskole. Om eftermiddagen starter rute 216 ved afdeling i Stenstrup og forsætter herfra direkte mod Egebjerg Friskole og derefter videre til afdelingen Kirkeby, hvorefter eleverne køres hjem. Elever som er kommet med fra friskolen, som skal videre med mod Stenstrup, skifter over til rute 215. Elever fra afdelingen i Kirkeby som skal mod Stenstrup, skal også benytte rute 215, der starter ved afdelingen i Kirkeby om eftermiddagen og via afdelingen Stenstrup, og derefter eleverne rundt til bopælen. Som det fremgår af Figur 14 er en bus tæt ved at være tilstrækkeligt ud fra en kapacitetsmæssig betragtning. Af hensyn til rimelige transporttider for eleverne i bussen er dog indsat 2 busser, ellers ville der blive meget lange ventetider ved skolerne om eftermiddagen. Figur 15 på omstående side viser områdets farlige skoleveje og kortlægningen af elever.

21 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 21 Figur 15 - kortlægning af farlig skolevej i Issø-skolen Skoledistrikt Udover farlige skoleveje i Figur 15, ses at der omkring ruterne er lagt en bufferzone på 600 m i luftlinie. Zonen symboliserer en gangafstand, der typisk svarer til 1 km i terræn og skal give en visuel fornemmelse af, hvor langt der er fra hjem til bussen.

22 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side Stokkebækskolen Skoledistrikt I skoledistriktet findes to skoler der skal busbetjenes. Stokkebækskolen med tre fysiske afdelinger i Gudme, Hesselager og Gudbjerg samt Oure Friskole. Figur 16 - kortlægning af buskapacitet og turlængde i Stokkebækskolen Skoledistrikt Af ovenstående Figur 16 ses at skoledistriktet betjenes af ruterne 220, 221, 222 og 223. Desuden betjenes området af rute i Hesselager og Oure samt og rute 162. På rute køres hver 15. minut mod Svendborg eller Nyborg i myldretiden og timesdrift i øvrige tidsrum. På rute 162 køres timesdrift mod Svendborg. Ruterne sikrer, at 10. klasserne kan komme i skole i Svendborg. Busserne på rute kører 5 afgange på skoledage tilpasset skolernes skema. Antallet af afgange kan løbende tilpasses skolernes behov. Rute 220 betjener afdeling i Gudbjerg, rute 221 betjener både afdelingen i Gudbjerg og Gudme. Rute 222 betjener afdelingerne i Hesselager og Gudme. Den sidste rute 223 kører via Lundeborg og betjener afdelingerne i Hesselager og Gudme samt Oure Friskole. Rute 220, 222 og 223 samler 7-9 klasseelever op, ved de enkelte afdelinger da overbygningseleverne skal til skole i Gudme. Fra hele skoledistriktet skal elever til Oure Friskole skifte til rute 223ved afdelingen Gudme for at komme i skole. Det vil sige, at Stokkebækskolens distrikt betjenes af 4 busser, og både kapacitet og transporttid passer meget godt til dette antal, som det fremgår af ovenstående Figur 16. Figur 17 på omstående side viser kortlægningen af elever og farlige skoleveje. Det bemærkes, at i hovedbyerne er befolkningstætheden så stor, at mange elever er repræsenteret ved få symboler.

23 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 23 Figur 17 - kortlægning af farlig skolevej i Stokkebækskolen Skoledistrikt Figur 18 viser skematisk sammenhængen mellem køreplan og skolernes møde- og sluttider. Figur 18 - skitsering af skolernes busbetjening i Stokkebækskolen Skoledistrikt

24 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side Skårup skoledistrikt I skoledistriktet findes to skoler, der skal busbetjenes. Skårup Skole og Øster Aaby Friskole. Desuden er i distriktet en del elever til Oure Friskole. Figur 19 - kortlægning af buskapacitet og turlængde i Skaarupskoledistrikt Af Figur 19 ses at skoledistriktet betjenes af rute 225 og 226 samt rute Rute sikrer, at 10. klasserne kan komme i skole i Svendborg. Ligesom i de øvrige distrikter budgetteres der med 5 afgange på skoledage, hvor antallet af afgange løbende kan tilpasses skolernes behov. Rute 225 og rute 226 betjener begge skoler i distriktet. Rute 225 betjener den sydligdel af skoledistriktet, hvorimod rute 226 betjener den nordligdel af distriktet inkl. en direkte forbindelse for eleverne som skal til og fra Lundeborg, samt Oure. Rute 226 kører ind igennem Oure og Vejstrup by, både om morgenen og eftermiddagen. Området betjenes med 2 busser. Betjening af skoledistriktet i forhold til kortlægning af farlige skoleveje og elever, er dokumenteret i omstående Figur 19.

25 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 25 Figur 20 - kortlægning af farlige skoleveje i Skaarup skoledistrikt Udover farlig skolevej i Figur 20, ses at der omkring ruterne er lagt en bufferzone på 600 m i luftlinie. Zonen symboliserer en gangafstand, der typisk svarer til 1 km i terræn og skal give en visuelt fornemmelse af, hvor langt der er fra hjem til bussen. Nedenstående Figur 21 viser sammenhængen mellem køreplan og skemaer. Figur 21 - skitsering af skolernes busbetjening i Skårup Skoledistrikt

26 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side Lokalruternes økonomi Som nævnt i afsnit 4 udføres en ganske stor del af elevbefordringen i Svendborg i dag som lukkede kørsel. Det er oplyst, at kørselsbudgettet er 6,6 mio. kr. pr. år. I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til et rutesystem vurderes, at forslaget vil kunne rumme % af de elever der i dag er i den lukkede del. Der er detaljer omkring servicen, som Svendborg Kommune skal tage stilling til i det videre forløb, for eksempel om chaufførerne skal følge eleverne over vejen på farlige eller utrygge skoleveje. Det kan påvirke den køretid, der er afsat i skitsekøreplanerne. Til gengæld er kørslen tilrettelagt med en meget beskeden gennemsnitshastighed i forhold til dagens situation. I løbet af efteråret detaljeres dette yderligere ved faktiske tidsstudier, når ruterne køres igennem sammen med chaufførerne. Rute Lokalrute, forslag til trafikplan Udgifter pr. år Timeafh. udgifter 200 Lundby - Vårø - Bjerreby - Vemmenæs Lundby - Bjerreby - Skovballe - Bregeninge Vestre Skerninge - Strandhuse - Ballen - Ollerup Vestre Skerninge - Hundstrup - Ulbølle - Ollerup Rødme - Egense - Ollerup Stenstrup - Hundstrup - Løgeskov Kirkeby - Høje - Hønsehave - Brændeskov Gudbjerg - Lakkendrup - Brændeskov Gudme - Gudbjerg - Broholm - Tøjmose Gudme - Hesselager - Vormark - Revsøre Gudme - Gudbjerg - Brudager - Vejstrup - Oure Skårup - Tved - Ellekær - Skårupøre Skårup - Vejstrup - Oure - Lundeborg Sum Rute Lokalrute, eksisterende betjening Tabel 9, lokalruternes økonomi i 2011 og i forslag Udgifter pr. år Timeafh. udgifter Køreplantimer Driftsbusser Busudgifter Køreplantimer Driftsbusser Busudgifter 209 Banegården - Øster Åby Sundhøj - Lundby - Vemmenæs Sundhøj - Søby - Lundby - Sundhøj Gudme - Oure - Hesselager - Bøsøre Gudme - Lundeborg - Oure - Vejstrup Gudme - Galdbjerg - Brænderup - Ellerup Gudme - Gudbjerg - Lakkendrup - Brænderup - Brud Hesselager By - Gudme Sum Det fremgår af Tabel 9, at forslaget til fremtidige lokalruter er knap 2 mio. kr. dyrere (2012 priser) end den nuværende løsning. Det bemærkes, at rute 209 er medtaget i sammenligningen, selv om den i dag nærmest er bybusrute. Forklaringen er, at passagertallene viser, at ruten overvejende betjener elever i Skaarupområdet. I afsnit 7 om bybusnettet fremgår desuden, at 209 s mest bynære del foreslås erstattet af anden bybusbetjening.

27 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 27 Forskellen på 2 mio. kr. opstår af det øgede busforbrug. Her skal udgifterne på 6,6 mio. kr. til den lukkede kørsel erindres, så samlet set potentiale for en betydelig besparelse, da % af eleverne i den lukkede kørsel rummes i det foreslåede system. Et retvisende tal kan ikke oplyses før den lukkede kørsels svømme- og halkørsel med mere er kortlagt, og det er vurderet mere præcist, hvad udgifterne vil være til befordring af de elever, der ikke kan rummes i den foreslåede løsning. Desuden vil udbudsresultatet naturligvis påvirke størrelsen af den endelige besparelse.

28 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side Bybussystemet De eksisterende bybusruter og køreplaner er uændret gennem mange år, et rutekort er vist i nedenstående Figur Eksisterende bybusruter Det har medført nogen kritik, fordi det generelle trafikmønster er ændret, så bussernes køretider nogle steder er under voldsomt pres. Øgede køretider vil nødvendigvis betyde, at produktionen skal planlægges på ny, hvis produktionen skal være ligeså effektiv som i dag. Desuden medfører det fælles takstsystem, at bybusser og rutebiler kan bruges og bør tænkes som et sammenhængende system. Det vil sige, at hvor der er regionale eller fælleskommunale ruter behøver der ikke også at være bybusser. Derfor bør busserne også bruge de samme fælles stoppesteder. Det er faktisk ikke tilfældet alle steder i dag, men foreslås harmoniseret i en ny køreplan. Tilsvarende foreslås stoppesteder, der ligger meget tæt lagt sammen, så busserne ikke skal stoppe med få meters mellemrum. Figur 22 - rutekort over eksisterende ruter

29 Gns. antal påstigere Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 29 Den gennemsnitlige brug af systemet fremgår af Figur Time Figur 23 - gennemsnitlige passagerer rute marts måned 2010 Hverdag Lørdag Søndag Figuren viser, hvor mange rejsehjemler der er registreret i billetsystemet pr. time. Figur 23 viser en markant større efterspørgsel på hverdage end i weekenden. Desuden viser figuren et typisk myldretidsbillede med flest passagerer i morgen- og eftermiddagsmyldretiden. 7.2 Nye bybusruter Der er udarbejdet et forslag til et nyt rutenet. Forslaget bygger på erfaringer fra andre trafiksystemet, fx dokumenteret i EU-projektet HITRANS, et projekt der dokumenterer best practise i en række mellemstore europæiske byer. Erfaringerne herfra viser, at jo større frekvens busruterne har, jo mere fleksibelt og dermed attraktivt er systemet for den enkelte. Erfaringen er desuden, at der skal være færrest mulige rutevarianter. Derfor foreslås rute samlet i 3 ruter, som det fremgår af Tabel 10. Ruterne er dobbeltradiale, og der køres på tværs af byen for at minimere antallet af omstigninger. Rute Bybusrute, forslag til trafikplan Tabel 10 - nye ruter og afgangshyppighed Hverdage ca Lørdage ca Søndage ca Solsikkevej - Banegården - Tankefuld / Bodøvej 30 min 30 min 60 min 240 Rantzausminde - Banegården - Grasten 30 min 30 min 60 min 250 Tved - Banegården - Troense 30 min 30 min 60 min

30 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 30 Som det fremgår af tabellen, er driftsomfanget for buskørslen reduceret noget i forhold til den nuværende køreplan. På tidspunkter hvor efterspøgslen er meget lille foreslås etableret en teleløsning i stedet (se afsnittet Behovsbestemt kørsel). Forslaget til ruteforløb er vist i Figur 24. Det er udarbejdet på baggrund af detaljerede passagertællinger på stoppestedsniveau, og chaufførernes erfaringer fra dagligdagen. I bilag 3 er vist dette afsnits kort i større format, og desuden er vist et første udkast til køreplaner. Figur 24 - forslag til nyt rutenet Tankefuld betjenes med en rutevariant på 230 eren. Da området endnu ikke særligt tæt bebygget, foreslås busbetjening én gang i timen. 230 erens anden variant kører til Porthusvej. I forslaget er betjeningen af industrikvarteret i den nordlige bydel udeladt, da passagertællingerne viser, at benyttelsen er hel marginal. I den konkrete køreplanlægning kan det overvejes om enkelte ture skal køres som sløjfekørsel ved arbejdstids begyndelse og ophør. Som nævnt i afsnittet om lokalruterne er betjening af Skaarup reduceret til skolekørsel. Til Svendborg bymidte betjenes Skaarup mere direkte af rute Ressourcerne fra den nuværende rute 209 er tiltænkt den fremtidige betjening af skoledistriktet i Skårup og Oure. Passagertællingerne viser, at ruten overvejende transporterer elever fra Tved Skole distrikt. De skal fremtidigt på Hømarksskolen. Der skal tages stilling til betjeningen af Ollerup Friskole. I forslaget er skolen ikke betjent via Rantzausminde, da det er principbesluttet, at hensynet til befordring for fri- og privatskolelever ligestilles med folkeskoleeleverne, men kun indenfor distriktet skolen ligger i. I forslaget vendes ved Hellegårdsvej, men køreplanen kan suppleres med enkelte ture til Ollerup. Alternativt kunne elever fra Rantzausminde rejse til bymidten og skifte til rute , der betjener Ollerup 4 gange i timen i myldretiden. Tilsvarende kan det i den konkrete køreplanlægning overvejes, om der kun skal køres til Grasten på enkelte ture på rute 240.

31 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 31 Figur 25 viser, at det foreslåede rutenet betjener de samme rejsemål som i dag med hensyn de daglige aktiviteter omkring indkøb og øvrige servicefaciliteter indenfor sundhed og ældrepleje. Figurernes farvede bånd viser en afstand på 250 m. i luftlinie på hver side af vejen, det svarer typisk til en gangafstand på 400 m. Figur 25 - indkøbsmuligheder, sundhed og ældrepleje Figur 26 viser rutenettets betjening af skoler og uddannelsessteder. Det ses, at alle skoler betjenes med stor tilgængelighed. Figur 26 - uddannelse

32 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 32 Figur 27 viser rutenettets betjening af Svendborgs største arbejdspladser. Som nævnt er erhvervsområdet i den nordlige ikke foreslået betjent på grund af den meget beskedne benyttelse i dag i den proces vurderes om forslaget skal ændres. Figur 27 - arbejdspladser Figuren viser, at rutenettet udover i nord kommer tæt eller meget på de største arbejdspladser.

33 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 33 Figur 28 viser de områder, hvor betjeningen reduceres eller bortfalder. Figur 28 - områder hvor betjeningen bortfalder eller reduceres De stiplede ruter i Vindeby skyldes, at væsentligt forøgede køretider medfører, at det marginalt vil blive meget dyrt at køre dobbelrettet på strækningerne. Da der er få passagerer foreslås sløjfekørsel i stedet. Ulempen er omvejskørsel for kunden enten på vej mod eller fra Svendborg, alternativet er indsættelse af en yderligere driftsbus. Ud over de områder der allerede er berørt i gennemgangen ovenfor er det området omkring Rødeledsvej, der er det største hul i kortet. Det foreslåede ruteforløb, hvor området ikke betjenes, er valgt på grund af kraftig trafiksanering og få passagerer.

34 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side Bybusruternes økonomi Udgifterne til det eksisterende bybusnet fremgår af Tabel 11. Det bemærkes, at udgifter til rute 209, Banegården Skaarup, er medtaget fuldt ud under beskrivelsen af lokalruterne i landdistrikterne selv om ruten også betjener det nordøstlige Svendborg. Rute Bybusrute, eksisterende betjening Udgifter pr. år Timeafh. udgifter 200 Banegården - Troense Banegården - Gråsten Banegården - Ollerup Banegården - Fruerstuevej - Banegården Banegården - Ndr. Ringvej - Banegården Banegården - Wandalsvej - Banegården Banegården - Wandalsvej - Banegården Sum Tabel 11, produktionsudgifter til eksisterende net Tabellen viser at udgifter til bybusdriften er ca. 16,3 mio. kr. pr. år i 2012-priser. Tabel 12 viser produktionsudgifterne til det foreslåede bybusnet. På grund af halvtimesdriften er produktionen ca køreplantimer større end i det nuværende system Rute Bybusrute, forslag til trafikplan Udgifter pr. år Timeafh. udgifter Solsikkevej - Banegården - Tankefuld / Bodøvej Rantzausminde - Banegården - Grasten Tved - Banegården - Troense Sum Tabel 12, produktionsudgifter forslag til bybusnet Udgifterne til det foreslåede net er ca. 2,3 mio. kr. højere end det nuværende. I forbindelse med borgerinddragelsen har direkte ruter fra Thurø til Hømarkskolen og fra Vestre Skole distrikt til Rantzauminde været foreslået. Ud fra en faglig vurdering passer disse rejsemønstre meget dårligt til den betjening bybusruterne i øvrigt skal tilbyde. Skal eleverne befordres foreslås det derfor at ske med en dedikeret løsning. Hvis der skal etableres ruter til befordring af elever til hhv. Hømarkskolen og Rantzauminde Skole anslås udgifterne groft til (elevtal svarende til 3 busser): Køreplantimer Driftsbusser Busudgifter Køreplantimer Driftsbusser Busudgifter Udgifter Timeafh. Busafh. Køreplantimebusser Drifts- Beskrivelse pr. år Udgifter Udgifter Skolekørsel Thurø - Hømarksskolen Skolekørsel Vestre Skole Distrikt - Rantzausminde Skole Tabel 13 - evt. bus til skoler Det meget grove overslag baseres på 5 afgange med hhv. 35 og 40 min. køretid og summerer til knap 4 mio. kr.

35 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side Behovsbestemte systemer Der udvikles løbende på mere fleksible systemer end rutekørsel, hvor kørslen bestilles efter behov. I Svendborg Kommune kendes telebuskørsel allerede på rute 458 og 459 i Gl. Gudme Kommune, på rute 747 og 748 i Gl. Egebjerg Kommune og rute 212 på Tåsinge. Busserne kører kun på hverdage. I princippet er der 3 forskellige udformninger, som vist i Tabel 14. Definition af type Definition af sted Tidspunkt / tidsrum Eksempel Fladebetjening Fra/til- og til/fra adresse (vejkant) Aftalte områder Afgrænsede tidsrum Kerteminde og Ærø kommuner I hele kommunen Flextur i Jammerbugt kommune Flextur i MOVIAs område Centerbetjening Fra/til en bunden adresse til/fra adresse (vejkant) Aftalte områder (flere centre) Fastlagte tider Nyborg, Nordfyn, Assens, (Afgang/ankomst centre) Faaborg-Midtfyn kommuner. Telebusser i gl. Ørbæk. I hele kommunen (ét eller flere centre) Gl. Kerteminde kommune Rutebetjening Køreplanlagt ruteforløb. Fra/til stoppesteder Aftalt ruteforløb (normalt svarende til ordinær rute) Fastlagte tider (ved et eller flere stoppesteder) Flere skoleruter Middelfart Kommune: teletaxaer på bybusruter om aftenen Tabel 14 - principper for telekørsel Telebusløsningerne i Svendborg er overvejende center- eller rutebaserede, og kontraktligt er der ingen forskel på prisen hvis turen køres eller der ingen kunder er der afregnes præcist som for rutekørsel, så fleksibiliteten der opnås er, at et givet område eller en længere rute kan dækkes. FynBus (og de andre trafikselskaber) har med økonomisk succes for ejerne indført koordineret kørsel, hvor der med taxaer og 6-8 personers busser kombineres kørsel så forskellige kørselsopgaver udføres med det samme køretøj for eksempel kan man på en teletur tage en SBH-kunde med også. Alt dette styres i et bestillingssystem, hvor man groft sagt kan sige, at jo større flere ture der er, jo billigere kan kørslen udføres på den enkelte tur. 8.1 Telekørsel i landdistrikter Svendborg Kommunes udgifter til teleruterne er i 2011 budgetteret til: Rute Lokalrute, eksisterende telebusbetjening Tabel 15 - budget for teleruter i 2012 priser Udgifter pr. år Timeafh. udgifter Køreplantimer Driftsbusser Busudgifter 212 Sundhøj - Bjerreby - Landet - Sundhøj (Telebus) Gudme - Gudbjerg - Brudager - Vejstrup - Oure Gudme - Revsøre - Vormark - Lundeborg - Oure - Ve Ollerup - Egebjerg - Kirkeby Sand - Stenstrup Ollerup - Ballen - Fjellebroen - Ulbølle - Vester Ske Sum

36 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 36 FynBus har i efteråret 2010 gennemført en passagertælling i samarbejde med chaufførerne på teleruterne. Tabel 16 viser en gennemsnitlig hverdag, hvor summen af passagerer svarer til ca. 80 om ugen Afg. Time Pass Afg. kl * Pass Afg. kl * Pass Afg. kl ** Pass *** 2-17 *** 1-12 **** Afg. kl Pass ***** afgangen benyttes af ca elever fra Oure Skole til Gudme Hallen fra tirsdag til torsdag. Eleverne fremgår ikke af tabellen. * kører kun fredag ** kører kun skoledage *** elever fra Kirkeby Skole, benyttes mandag til torsdag **** elever fra Egebjerg Friskole, benyttes kun om fredagen ***** elever fra Vester Skerninge Skole, benyttes kun om onsdagen Tabel 16 - passagerer i teleruter Hvis det simuleres, at kørslen i stedet havde været udført under FynBus bestillingscentral, og de produktionspriser, der kendes herfra vil regnestykket se ud som i Tabel 17, under forudsætning af at indtægten pr. tur i gennemsnit ville være 10 kr. pr. passager. Svendborg Kommune (udenfor bybusnettet) Passagerer pr. dag Passagerer pr. år Hverdage Lørdage - - Søndage - - Passagerer pr. år Administr. gebyr 20 kr.pr. pass Servicetid 12 kr. pr. pass. Kørsel 8 kr. pr. km, turlgd. 4 km. Udgifter i alt Indtægter, baseret på tilslutningsrejse Indtægter i alt Nettoudgift Tabel 17 - simulerede udgifter koordineret kørsel Med sædvanligt forbehold for de udsving der kan være, ved at vælge tidspunkt for manuelle tællinger, viser sammenligning mellem Tabel 15 og Tabel 16, at koordineret kørsel i landdistrikterne ville være 3,6 mio. kr. billigere om året end telebuskørslen. Det kræver naturligvis, at halkørsel omkring Gudmehallerne, og anden kørsel med større grupper, kan

37 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 37 pakkes ind i skolekørslen på lokalruterne. Selv med dette beskedne forbehold er potentialet betragteligt, hvad erfaringerne fra fx Nyborg Kommune også dokumenterer. Et forslag til centerstruktur for telekørslen udenfor bybusnettet fremgår af Figur 29. Figur 29 - centerstruktur telekørsel Centerstrukturen giver mulighed for, at man fra landdistrikterne kan komme til lokalbyer med et større servicetilbud og mulighed for omstigning til rutebiler eller tog. De fynske kommuner har valgt meget forskelligt serviceniveau afhængigt af, hvad service man ønsker at tilbyde i landdistrikterne. Figur 30 viser et eksempel fra Nordfyns Kommune, der har valgt at tilbyde telekørsel med 5-8 afgange på hverdage afhængigt af skolebuskørslen, og 6 afgange lørdag- og søndag. Figur 30, eksempel fra Nordfyns Kommune Udgifterne til telekørsel i Nordyns Kommune er i størrelsesordenen kr. om måneden, men det bemærkes, at systemet endnu er forholdsvis nyt. På baggrund af erfaringerne fra Nordfyns Kommune anslås groft, at et tilsvarende servicetilbud i Svendborg landdistrikter kan etableres for kr. pr. år.

38 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side Bybustaxa Som antydet i afsnittet om bybusnettet foreslås en behovsbestemt løsning i bybusnettets område på trafiksvage tidspunkter. En løsning kunne være en bybustaxa som det kendes blandt andet i Holstebro. Konceptet er, at man på faste tidspunkter kan blive kørt til og fra et eller flere centerpunkter, for eksempel Svendborg Station i tilknytning til en togafgang. Svendborg foreslås opdelt i 3 områder, for eksempel som vist i Figur 31. Figur 31 - forslag til bybustaxaområder Kunden kan fra hvert område blive kørt fra adressen til et centerpunkt eller fra et centerpunkt og hjem. For at begrænse turlængden kan der ikke køres mellem områderne. Med de samme økonomiske forudsætninger som i Tabel 17 og passagertallene fra november 2010, kan der opstilles følgende budget, hvis der ikke køres bybuskørsel efter kl. 19 på hverdagsaftener og før kl. 10 og efter kl. 15 i weekenden: "Svendborg By" (indenfor bybusnettet) Passagerer pr. dag Passagerer pr. år Hverdage Lørdage Søndage Passagerer pr. år Administr. gebyr 20 kr.pr. pass Servicetid 12 kr. pr. pass. Kørsel 8 kr. pr. km, turlgd. 4 km. Udgifter i alt Indtægter, baseret på tilslutningsrejse Indtægter i alt Nettoudgift Tabel 18 - simulerede udgifter til bybustaxa Ulempen ved den foreslåede løsning er, at budgetsikkerheden ved fx bybustaxaen er mindre end ved fast rutekørsel, idet prisen afhænger af efterspørgslen.

39 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 39 Det bemærkes, at de generelle erfaringer ved at gå fra rutekørsel til bestillingskørsel er, at efterspørgslen falder, fordi selve det at planlægge og bestille sin rejse med et givet varsel, fx 2 timer, er en adgangsbarriere, der holder ca. det halve af kunderne væk. Hvis det sker reduceres nettoudgiften. Udgiften til bybustaxaen anslås derfor groft til at være fra 1,3-2,6 mio. kr.. Hvis der skal tilbydes rutekørsel med timesdrift på bybusnettet på trafiksvage tidspunkter, kan antallet af køreplantimetimer opgøres som i Tabel 19. Køreplantimer Hverdage 7500 Lørdage 2562 Søndage 2268 Sum Tabel 19, køreplantimer ved rutekørsel på ydertider Med en aktuel timepris på 530 kr. pr. køreplantime vil udgiften være ca. 6,6 mio. kr. pr. år. Bybustaxaen anslås derfor til at være mellem 4-5,3 mio. kr. billigere pr. år end rutekørsel med samme kørsel i samme tidsrum. I Tabel 20 er vist et forslag til hvordan køreplanen kunne se ud i Svendborg. I bilag 5, Bybustaxaen i Holstebro er vist, hvordan bestilling, køreplan og rejseregler fungerer. Afgang til område Dagtype Hverdag Afgangstidspunkter for Bybustaxa fra Svendborg Station Lørdag Søndag Hverdag Lørdag Søndag Hverdag Lørdag Søndag Tabel 20 - Forslag til Bybustaxa køreplan

40 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side Flextur MOVIA og Nordjyllands Trafikselskab har i flere år tilbudt flextur, som en løsning ejerne kan tilbyde sine borgere. FynBus startede en lignende løsning på Ærø den 28. februar. Et eksempel er Jammerbugt Kommune, der valgte at tilbyde et fuldt fleksibelt system, hvor man kan køre fra en hvilken som helst adresse til en hvilken som helst adresse fra 6-23 alle dage. Man startede ud med en forholdsvis høj takst, som man så af et par gange har sænket så turmængde og indtægter passer til det budget, der er sat af til opgaven. Princippet flextur er, at taksten anvendes som adfærdsregulerende værktøj stedet for at bruge centerpunkt og afgangstider. Det vil sige hele kommunen er et sammenhængende teleområde som vist i Figur 32. Figur 32 - flextursområde I Næstved har man i december 2010 startet en flextursløsning, hvor grundtaksten for en tur under 5 km. er 36 kr., herudover er prisen 6 kr. pr. km. Til sammenligning koster en tur i SBH ordningen 4,10 kr. pr. km med en mindstepris på 44 kr.. Hvis der bestilles dagen før inden kl. 14 køres til ½ pris. På Ærø koster en tur 40 kr., hvor kunden også får rabat ved tidlig bestilling. Hvis det forudsættes, at flextur vil være dobbelt så attraktiv som den centerbaserede løsning og bruger taksterne fra Næstved bliver budgettet som i Tabel 21.

41 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side 41 "Svendborg By" (indenfor bybusnettet) Passagerer pr. dag Passagerer pr. år Svendborg Kommune (udenfor bybusnettet) Passagerer pr. dag Passagerer pr. år Hverdage Hverdage Lørdage Lørdage Søndage Søndage Passagerer pr. år Passagerer pr. år Administr. gebyr 20 kr.pr. pass Servicetid 12 kr. pr. pass. Kørsel 8 kr. pr. km, turlgd. 4 km. Udgifter i alt Administr. gebyr 20 kr.pr. pass Servicetid 12 kr. pr. pass Kørsel 8 kr. pr. km, turlgd. 6 km Udgifter i alt Indtægter, baseret på takster fra Næstved Indtægter i alt 36 Indtægter, baseret på takster fra Næstved Indtægter i alt Nettoudgift Nettoudgift Tabel 21 - simulerede udgifter til flextur Som det fremgår af Tabel 21 svarer udgifterne stort set til den nuværende telebuskørsel. 8.4 Konklusion telekørsel Erfaringerne fra Ærø er endnu forholdsvis spinkle, og det er svært at sammenligne med trafiksystemet fx i Svendborg, fordi der på Ærø er gratis buskørsel og flextur er eneste tilbud, når busserne ikke kører. Som omtalt i afsnit 3 har de fleste lokalbyer et bus- eller jernbanetilbud alle ugedage og stort set hele døgnet. Flextursløsningen vurderes, at ville være betydeligt dyrere end en kombination af center- og bybustaxaløsningen. På Ærø er en gennemsnitlig tur omkring 10 km og de månedlige udgifter er indtil nu kr.. Så selvom Flextur tilbyder en løsning, der fuldstændig ligestiller kommunens borgere kan prisen være høj. Det bemærkes desuden, at FynBus bestyrelse ind til videre har prioriteret, at det kollektive trafiktilbud er sammenhængende med hensyn til de rejsehjemler, der kan bruges. Et flexturssystem vil have sit eget takstsystem, da det vurderes at medføre meget store udgifter, hvis fx kort og Bus&Tog rejsehjemler også skulle være gyldige til flextursrejser. Det foreslås derfor at indføre et forsøg med centerbaseret telekørsel og bybustaxa.

42 Forslag til trafikplan i Svendborg kommune side Samlet økonomi Ved regnskabsafslutningen for 2010 var Svendborg Kommunes nettostilskud til busdriften 19,624 mio. kr. fordelt på 10,7 mio. kr. i indtægter og 30,3 mio. kr. i udgifter. Hertil kommer fællesudgifter på 3,7 mio. kr., altså et samlet tilskud på 23,4 mio. kr Indtægter Indtægterne er i budget 2011 beregnet til ca. 8,5 mio. kr.. Som det fremgår af tabel 11 forventes i regnskab 2011 og budget 2012 et noget højere indtægtsniveau er baseret på det forventede regnskab 2011, som baseres på resultatet af indtægtsfordelingen efter FynBus indtægtsfordelingsmodel, der blev anvendt første gang i forbindelse med regnskab Den mere præcise indtægtsfordeling medfører generelt, at kommunerne får flere penge på bekostning af Region Syddanmarks indtægter. Herudover betyder de fælleskommunale ruter, at kommunerne får indtægterne fra dem. Tabel 22, uddrag af budgetoverslag 2012 Forandringer medfører typisk et indtægtstab i implementeringsperioden. Tabet anslås dog at være beskedent, da kørselsmængden i Svendborg by, der bidrager til en stor del af indtægterne, foreslås udvidet i forhold til i dag. Desuden er den fælleskommunale kørsel forudsat uændret. I det endelige budgetforslag ved trafikplanprocessens afslutning medtages budget for indtægter fra teleløsningerne. Teleløsningerne er ind til videre behandlet nettoøkonomisk.