Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1"

Transkript

1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser. Hovedfokus er på, hvorledes den finanspolitiske holdbarhed påvirkes. I første beregning anvendes hele råderummet frem til 2025 til skattelettelser, hvilket delvist finansieres med 0-vækst i det offentlige forbrug frem til 2020, da det frem til 2020 er muligt for Folketinget at fastlægge 0-vækst i det offentlige forbrug via budgetløftende. Efter 2020 stiger det offentlige forbrug på samme vis som i DREAMs grundforløb. Dermed er de samlede skattelettelser underfinansieret med omkring 30 mia. kr. Den finanspolitiske holdbarhed bliver dermed forværret med godt 0,8 procent af BNP, når de økonomiske effekter af skattelettelserne tages i betragtning. I den anden beregning er det blot råderummet frem til 2020, der anvendes til skattelettelser. Dette råderum beregnes dog til at være på 20 mia. kr. (hvor det i Konvergensprogram 2016 beregnes til 10 mia. kr.), da kravet til den strukturelle saldo i 2020 nedjusteres fra at være 0 procent af BNP til at være -0,5 procent af BNP. Skattelettelserne er delvist finansieres med 0- vækst i det offentlige forbrug frem til Dermed er de samlede skattelettelser underfinansieret med omkring 10 mia. kr. Den finanspolitiske holdbarhed forværres med knap 0,3 procent af BNP, når de økonomiske effekter af skattelettelserne tages i betragtning. Slutligt i notatet regnes der på den offentlige sektors beskæftigelse og varekøb i det tænkte eksempel, hvor 0-væksten i det offentlige forbrug fastholdes helt frem til Her konkluderes det, at en fastholdelse af 0-væksten frem til 2025 vil betyde omkring færre offentligt ansatte i forhold til grundforløbet, og omkring 22 mia. kr. mindre til offentligt varekøb sammenlignet med grundforløbet. 1 Beregningen er bestilt af Kraka.

2 Side 2 af 18 Tekniske forudsætninger for beregningerne DREAM-modellen er en langsigtet ligevægts-strukturmodel, der har som hovedformål at analysere den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, og politikændringers konsekvenser for denne. Når DREAM-modellen bruges til at analysere effekter af ændringer i den økonomiske politik, er det dermed de langsigtede strukturelle ændringer, der analyseres, hvorimod kortsigtede og konjunkturafhængige effekter ikke medtages i analysen. Den nærværende DREAM-model er kalibreret via nationalregnskabet fra 2011, hvor nationalregnskabet inden kalibreringen er blevet renset for konjunkturafhængige effekter. Den økonomiske krise er indarbejdet i modellen via Finansministeriets fremskrivning til 2020 ved at tillade, at en række af modellens parametre, der beskriver modellens økonomiske struktur og agenternes adfærd, må afvige fra deres strukturelle niveau. Fra 2020 tilpasses parametrene gradvist til DREAMs strukturelle niveauer. DREAM s grundforløb bygger på den nyeste udgave af DREAM modellen, se DREAM (2015) 2, og medtager alt politik, der var vedtaget i august DREAM s grundforløb er tilpasset til FMs fremskrivning frem til 2020 fra august Eksperimenterne afvikles som stød til økonomien fra og med år 2017, hvor udgangspunktet er DREAMs grundforløb. Herved danner eksperimenterne to alternativforløb, som vurderes op imod DREAMs grundforløb. Grundforløbet DREAMs grundforløb beskrives nedenfor med hovedvægt på de emner, som er i fokus i alternativforløbene. For en uddybning henvises til DREAM (2015). Makroøkonomisk udvikling I Tabel 1 ses vækstregnskabet for DREAMs grundforløb, som dekomponerer væksten i BNP i faste priser. Frem til 2025 forventes en gennemsnitlig vækst på knap 2 procent om året. Derefter forventes væksten at falde en smule frem til 2045, hvorefter den igen forventes at stabilisere sig omkring 2 procent. I tabellen ses det, at den underliggende trendvækst giver et konstant bidrag på 1,5 procent. Den konjunkturbetingende produktivitet trækker dog den anden vej, da denne først forventes at være neutral omkring DREAM (2015): Langsigtet økonomisk fremskrivning København

3 Side 3 af 18 Det samlede arbejdsomfang målt ved antal arbejdstimer er konstant stigende i hele fremskrivningen. Stigningen er dog knap så kraftig fra 2025 til 2045, hvilket blandt andet hænger sammen med den aldrende befolkning. Endelig skal det bemærkes, at Tabel 1 beskriver væksten i Danmarks samlede BNP i faste priser. BNP-væksten per indbygger er lavere, da der er en konstant befolkningsvækst i fremskrivningen. Væksten i BNP per indbygger kan udregnes ved, at man trækker væksten i befolkningen fra væksten i BNP i faste priser. Dermed bliver den gennemsnitlige årlige vækst i real BNP per indbygger på 1,55 procent i perioden 2015 til Tabel 1 - Vækstregnskab for DREAMs grundforløb, gennemsnitlige årlige vækstrater i procent BNP i faste priser Timeproduktivitet Teknologiske fremskridt Faktortilpasning Demografiske effekter* Samlet antal arbejdstimer Gennemsnitlig arbejdstid Beskæftigelse Beskæftigelsesandel Arbejdsstyrken Erhvervsfrekvens Forsørgelsesandel Samlet befolkning Kilde: Egen beregninger på DREAM Anm.: I perioden frem til 2020 påvirkes denne variable ligeledes af konjunkturtilpasningen. I Tabel 2 ses, hvorledes en række makroøkonomiske variable udvikler sig relativt til BNP i DREAMs grundforløb. Det private forbrug forventes at stige svagt frem mod 2030 som andel af BNP, hvorefter det stabiliseres. Det offentlige forbrug forventes at falde frem mod 2020, hvorefter det individuelle offentlige forbrug igen forventes at stige, hvilket skyldes alderssammensætningen i befolkningen, samt at der i DREAMs grundforløb antages en mervækst i sundhedsudgifter og ældreomsorg frem mod Investeringerne forventes at stige frem mod 2020, hvorefter de stabiliseres. Nettoeksporten forventes at falde, hvilket skyldes, at de andre komponenter samlet set stiger, hvorved importen stiger, samt at der forbruges en større mængde af den samlede produktion i hjemlandet, hvilket mindsker eksporten. Beskæftigelsen stiger, hvilket skyldes stigningen i den samlede arbejdsstyrke. Beskæftigelsen stiger både i den private og den offentlige sektor. Stigningen i den offentlige sektor skyldes, at det reale offentlige forbrug stiger i DREAMs grundforløb, hvorved den offentlige sektor har brug for mere arbejdskraft. Nettoledigheden forventes at falde til 2,7 procent af arbejdsstyrken i 2020, hvorefter ledigheden stabiliseres.

4 Side 4 af 18 Tabel 2 Makroøkonomiske variable for DREAMs grundforløb Procent af BNP Privat forbrug Offentligt forbrug Individuelt offentligt forbrug Kollektivt offentligt forbrug Nettoeksport Eksport Import Investeringer Private investeringer Offentlige investeringer personer Beskæftigelse Private sektorer Offentlige sektor Procent af arbejdsstyrken Arbejdsløshed Kilde: Egen beregninger på DREAM Finanspolitisk udvikling Finanspolitikken vurderes til at være holdbar i DREAMs grundforløb med en holdbarhedsindikator på 0,3 procent af BNP 3. Finanspolitikken er dog hovedsageligt holdbar pga. et overskud, som kommer efter I 2020 og 5-6 år frem forventes den primære saldo at være positiv. Derefter forventes den primære saldo at være negativ i en lang årrække. Deraf følger, at underskuddet på den faktiske saldo forventes at blive på mere end 1 % af BNP i en lang årrække. Dette er ikke i overensstemmelse med budgetlovens maksimale tilladte underskud på 0,5 procent af BNP på statens faktiske strukturelle saldo. Udviklingen i statens primære og faktiske saldo kan ses i Figur 1. Fra 2020 og frem kan de to saldi betragtes som strukturelle. 3 Holdbarhedsindikatoren beskrives nærmere i DREAM (2015): Langsigtet økonomisk fremskrivning København

5 Side 5 af 18 Figur 1 Statens primære og strukturelle saldo Kilde: DREAM Definition af det såkaldte råderum Det finanspolitiske råderum, i sin nuværende form, er et relativt nyt begreb. Definitionen af råderummet er derfor ikke triviel, og beregningen af dette, og antagelserne bag, har stor betydning for råderummets størrelse, og forståelsen af landets finanspolitiske muligheder. Råderummet defineres i forbindelse med regeringens mellemfristede fremskrivninger. I disse fremskrives offentlige indtægter og offentlige udgifter til indkomstoverførsler, investeringer, subsidier mm. ifølge de gældende og vedtagede regler. Endelig fremskrives det offentlige forbrug således, at budgetloven overholdes. Råderummet defineres som forskellen mellem det offentlige forbrug og den værdi, som det offentlige forbrug ville have, såfremt det reale offentlige forbrug (eksl. afskrivninger på fast realkapital4) blev fastholdt på et uændret niveau. Man kan også sige, at råderummet er det beløb man har tilbage i slutningen af den 4 Afskrivninger på offentlig kapital indgår både som en udgift i det offentlige forbrug og som en offentlig indtægt (kaldet bruttorestindkomst). Afskrivningerne tages dog ud af det offentlige forbrug, når man udregner grundscenariet for råderummet. Dette skyldes, at afskrivninger kommer som et resultat af de offentlige investeringer, og dermed er det ikke en udgift, som man direkte kan styre i forbindelse med fastsættelse af det offentlige forbrug.

6 Side 6 af 18 mellemfristede fremskrivning, såfremt man har 0-vækst i det offentlige forbrug igennem hele fremskrivningen. I definitionen af det finanspolitiske råderum har man dermed valgt 0-vækst i det reale offentlige forbrug (eksl. afskrivninger) som grundscenarie. Det er særligt dette (subjektive) valg, som har stor betydning for råderummets udvikling og størrelse. Et alternativt (og også subjektivt) valg af grundscenarie kunne være, at lade det reale offentlige forbrug følge det demografiske træk. Såfremt man valgte dette, ville det såkaldte råderum antage en væsentlig mindre størrelse, og ville i nogle tilfælde (f.eks. i 2020) være negativt. Råderum i 2025 Da Regeringens mellemfristede fremskrivning på nuværende tidspunkt går til 2020, er det finanspolitiske råderum dermed også kun defineret frem til Råderummet i 2025 afhænger af en række faktorer, som endnu ikke officielt er fastsatte, og kan derfor ikke præcist fastsættes på nuværende tidspunkt. Det vurderes dog, at råderummet i 2025 vil ligge imellem 30 og 45 mia. kr niveau. I dette notat antages det, at råderummet i 2025 vil være på 40 mia. kr niveau. Råderum i 2020 Råderummet i 2020 er på nuværende tidspunkt på 10 mia. kr., 2016-niveau jf. Konvergensprogram Denne beregning af råderummet i 2020 bygger dog på, at kravet til den strukturelle saldo i 2020 sættes til at være 0. Når planlægningsåret rykkes fra 2020 til 2025 vil kravet til den strukturelle saldo i 2020 ændres til, at den strukturelle saldo blot skal være over 0,5 procent af BNP. Såfremt den strukturelle saldo sættes til 0,5 procent af BNP vil det såkaldte råderum stige til 20 mia. kr., 2016-niveau. Scenarie hvor råderummet frem til 2025 anvendes til skattelettelser Der regnes på de makroøkonomiske effekter af et scenarie, hvor hele råderummet anvendes til skattelettelser, og hvor skattelettelserne kun er finansieret frem til 2020 via et lavere offentligt forbrug. Skattelettelserne består af en sænkelse af topskattesatsen og stigning i beskæftigelsesfradraget. Topskatten sænkes 5 procentpoint frem til 2025 således, at topskattesatsen i 2025 vil være på 10 procent. Beskæftigelsesfradragssatsen (samt grænsen for det maksimale beskæftigelsesfradrag) øges gradvist frem mod 2025 således, at hele råderummet anvendes til skattelettelser. Beskæftigelsesfradraget bliver dermed godt tredoblet i 2025 fra 10,65 procent til 33,80 procent. Samlet set anvendes godt 10 procent af

7 Side 7 af 18 råderummet til topskattelettelser og knap 90 procent af råderummet anvendes på øget beskæftigelsesfradrag. Det mekaniske provenutab ved at sænke topskatten til 10 procent er dermed godt 4 mia. kr. inkl. tilbageløb 5, 2016-niveau, hvor det mekaniske provenutab ved at hæve beskæftigelsesfradraget med 217 procent er på knap 36 mia. kr. inkl. tilbageløb, niveau. Frem til og med 2020 nedjusteres udgifterne til det offentlige forbrug med 10 mia. kr., niveau, relativt til DREAMs grundforløb. Dette svarer til 0-vækst i det offentlige forbrug frem til om med I forbindelse med Finansloven bestemmes det offentlige forbrug for det kommende år, og for de efterfølgende 3 år fastsættes rammerne for det offentlige forbrug via udgiftsloftende. Der er dermed muligt for Folketinget at vedtage udgiftsniveauet for det offentlige forbrug til og med Det offentlige forbrug efter 2020 bestemmes dog først senere af det til den tid sammensatte Folketing. Efter 2020 følger det offentlige forbrug samme udvikling, som det offentlige forbrug følger i DREAMs grundforløb altså blot fra et lavere niveau. De offentlige investeringer holdes fast på samme niveau som i grundforløbet frem til Derefter følger de offentlige investeringer den samme udvikling som i grundforløbet, hvilket i praktisk betyder, at de offentlige investeringer er stort set uændrede i forhold til grundforløbet. Figur 2 Statens primære saldo Kilde: Egne beregninger på DREAM 5 Der regnes med et tilbageløb på 24,5 procent fra indirekte skatter.

8 Side 8 af 18 Den samlede effekt er, at skattelettelserne er fuldt finansieret frem til og med 2020, hvor den negative mekaniske effekt fra lavere skatter modsvares af en tilsvarende positiv mekanisk effekt fra lavere offentligt forbrug. Efter 2020 er skattelettelserne ufinansierede. Dermed er skattelettelserne samlet set underfinansieret med 30 mia. kr., 2016-niveau. Den samlede effekt på den finanspolitiske holdbarhed vurderes til at være negativ med 0,85 procent af BNP. Den finanspolitiske holdbarhedsindikator vurderes altså til at være -0,5 procent af BNP, såfremt der indføres skattelettelser på 40 mia. kr. frem til 2025, som kun delvist finansieres via et lavere offentligt forbrug. I Figur 2 ses det hvorledes den primære saldo forventes at blive påvirket. På kort sigt sker der en forbedring af den primære saldo relativt til grundforløbet. Dette skyldes arbejdsudbudseffekter og andre ligevægtseffekter (ofte omtalt som dynamiske effekter). Det skal dog bemærkes, at disse effekter er strukturelle effekter, og man bør derfor betragte de kortsigtede effekter med en vis varsomhed, da DREAM-modellen er en langsigtet strukturmodel, jævnfør Tekniske forudsætninger for beregningerne. På længere sigt ses det, at den primære saldo forværres med knap 1 procent af BNP, svarende til mellem 20 og 25 mia. kr., 2016-niveau. Underfinansieringen af skattelettelserne bliver dermed i nogen grad modvirket af generelle ligevægtseffekter og øget arbejdsudbud. Figur 3 Virkning på statens primære saldo af skattelettelserne inkl. finansiering, mia. kr niveau Mekanisk effekt, eksl. tilbageløb Mekanisk inkl. tilbageløb og ligevægtseffekt Mekanisk effekt, inkl. tilbageløb Samlet effekt inkl. arbejdsudbudseffekter Kilde: Egne beregninger på DREAM

9 Side 9 af 18 Ligevægtseffekterne dækker over en lang række sammenhænge i DREAM-modellen, som indirekte påvirkes af skattelettelserne samt den delvise finansiering via et lavere offentligt forbrug. På kort sigt ses en positiv effekt, hvilket skyldes, at der sker der en fremrykning af privatforbruget, da husholdningernes fremtidige disponible indkomst stiger som følge af de annoncerede skattelettelser. Dette bevirker en stigning i indirekte skatter som er udover de almindelige tilbageløbseffekter. Denne effekt bør man dog være varsom med at konkludere for skråsikkert på, da mekanismen normalt betragtes som en langsigtet struktureffekt. Arbejdsudbudseffekterne sker på baggrund af skattelettelserne. Skattelettelserne medfører to tyder arbejdsudbudseffekter. En intensiv effekt fremkommer, da marginalskatten på arbejde falder. Dette skyldes både en lavere topskattesats samt et højere beskæftigelsesfradrag. Dermed falder marginalskatten for personer der tjener over topskattegrænsen og for personer, der ikke udnytter det fulde beskæftigelsesfradrag. De intensive arbejdsudbudseffekter bevirker, at den gennemsnitlige arbejdstid stiger med 0,65 procent. Beskæftigelsesfradraget giver også en ekstensiv arbejdsudbudseffekt, da den økonomiske gevinst ved at være i arbejde stiger. Den gennemsnitlige kompensationsgrad falder fra 43,5 procent til 41 procent (2,5 procentpoint svarende til godt 6 procent), hvilket medfører et fald i den strukturelle ledighed på 0,27 procentpoint svarende til knap 10 procent. Dermed stiger antallet af personer i beskæftigelse med knap 0,3 procent. Den samlede effekt af de to arbejdsudbudseffekter er, at den samlede beskæftigelse målt i antal timer stiger med 0,9 procent. Denne arbejdsudbudseffekt bevirker at de offentlige indtægter stiger, samt at BNP ligeledes stiger. Faldet i beskæftigelsen medfører også et lille fald i indkomstoverførslerne til ledige personer. Tabel 3 Finanspolitiske effekter, ændringer i forhold til grundforløbet Ændring i pct. af BNP Budget overskud Primære budget overskud Indtægter Direkte skatter Indirekte skatter Anden indkomst Udgifter Kollektivt forbrug Individuelt forbrug Indkomstoverførsler Investeringer Andre udgifter Nettorenteudgifter Kilde: Egne beregninger på DREAM Grundforløbsniveau i procent af BNP

10 Side 10 af 18 Figur 4 Statens faktiske saldo og nettogæld Kilde: Egne beregninger på DREAM

11 Side 11 af 18 Makroøkonomisk effekt En anvendelse af råderummet frem til 2025 til skattelettelser vil bevirke at BNP i faste priser samlet set vil stige med 1,7 procent relativt til grundforløbet. Dette skyldes hovedsageligt øget arbejdsudbud, som det ses i Tabel 4, og som det er beskrevet tidligere. Dernæst kommer der også et vækstbidrag fra faktortilpasning. Dette dækker over, at det samlede kapitalapparat stiger, når (i) en del af arbejdskraften flyttes fra den offentlige sektor til den private sektor, og (ii) som en afledt effekt af stigningen i arbejdsudbuddet. Kapitalintensiteten er højere i den private produktionssektor end i den offentlige sektor. Dermed kommer der en direkte effekt på forholdet mellem kapital og arbejdskraft, når beskæftigelsen flyttes fra den offentlige sektor til den private sektor, hvilket er konsekvensen af det lavere offentlige forbrug. Det højere arbejdsudbud giver dog også en effekt på faktorforholdet, da det ekstra arbejdsudbud udelukkende finder beskæftigelse i den private sektor, og dermed trækker den private beskæftigelse relativt til den offentlige beskæftigelse yderligere op. Tabel 4 Ændring i gennemsnitlige årlige vækstrater, procentpoint BNP i faste priser Timeproduktivitet Teknologiske fremskridt Faktortilpasning Demografiske effekter Samlet antal arbejdstimer Gennemsnitlig arbejdstid Beskæftigelse Beskæftigelsesandel Arbejdsstyrken Erhvervsfrekvens Forsørgelsesandel Samlet befolkning Kilde: Egen beregninger på DREAM Følsomhed ved ændret sammensætning Såfremt topskattesatsen sænkes med 10 procentpoint, og beskæftigelsesfrekvensen hæves tilsvarende mindre, vil den finanspolitiske holdbarhed blive påvirket en smule mindre negativt. Holdbarhedsforværringen vil i dette tilfælde være på 0,83 procent af BNP imod 0,85 procent af BNP, såfremt topskatten sænkes med 5 procentpoint. Det lille fald i forværringen kommer af, at selvfinansieringsgraden ved en topskattelettelse er en smule højere end ved et stigende beskæftigelsesfradrag.

12 Side 12 af 18 Scenarie hvor råderummet frem til 2020 på 20 mia. kr. anvendes til skattelettelser Der regnes på de makroøkonomiske effekter af et scenarie, hvor råderummet frem til 2020 på 20 mia. kr., 2016-niveau, anvendes til skattelettelser, og hvor skattelettelserne er delvist finansieret via et lavere offentligt forbrug. Skattelettelserne består af en sænkelse af topskattesatsen og stigning i beskæftigelsesfradraget. Topskatten sænkes 5 procentpoint frem til 2020 således, at topskattesatsen i 2020 vil være på 10 procent. Beskæftigelsesfradragssatsen (samt grænsen for det maksimale beskæftigelsesfradrag) øges gradvist frem mod 2020 således, at hele råderummet anvendes til skattelettelser. Beskæftigelsesfradraget bliver dermed fordoblet i 2020 fra 10,65 procent til 21,06 procent. Samlet set anvendes godt 20 procent af råderummet til topskattelettelser og knap 80 procent af råderummet anvendes på øget beskæftigelsesfradrag. Det mekaniske provenutab ved at sænke topskatten til 10 procent er dermed godt 4 mia. kr. inkl. tilbageløb 6, 2016-niveau, hvor det mekaniske provenutab ved at hæve beskæftigelsesfradraget med 98 procent er på knap 16 mia. kr. inkl. tilbageløb, niveau. Frem til og med 2020 nedjusteres udgifterne til det offentlige forbrug med 10 mia. kr., niveau, relativt til DREAMs grundforløb. Dette svarer til 0-vækst i det offentlige forbrug frem til om med De offentlige investeringer fastholdes på samme niveau som i grundforløbet. Dermed er skattelettelserne samlet set underfinansieret med 10 mia. kr., 2016-niveau. Den samlede effekt på den finanspolitiske holdbarhed vurderes til at være negativ med 0,25 procent af BNP. Den finanspolitiske holdbarhedsindikator vurderes altså til at være 0,05 procent af BNP, såfremt der indføres skattelettelser på 20 mia. kr. frem til 2020, som kun delvist finansieres via et lavere offentligt forbrug. I Figur 2 ses det hvorledes den primære saldo forventes at blive påvirket. På sigt ses det, at den primære saldo forværres med knap 0,3 procent af BNP, svarende til 6 mia. kr., 2016-niveau. Underfinansieringen af skattelettelserne på 10 mia. kr. bliver dermed i nogen grad modvirket af generelle ligevægtseffekter og øget arbejdsudbud. 6 Der regnes med et tilbageløb på 24,5 procent fra indirekte skatter.

13 Side 13 af 18 Figur 5 Statens primære saldo Kilde: Egne beregninger på DREAM Figur 6 Virkning på statens primære saldo af skattelettelserne inkl. finansiering, mia. kr niveau Mekanisk effekt, eksl. tilbageløb Mekanisk inkl. tilbageløb og ligevægtseffekt Mekanisk effekt, inkl. tilbageløb Samlet effekt inkl. arbejdsudbudseffekter Kilde: Egne beregninger på DREAM

14 Side 14 af 18 Arbejdsudbudseffekterne forventes at give en positiv effekt på knap 3 mia. kr. De intensive arbejdsudbudseffekter bevirker, at den gennemsnitlige arbejdstid stiger med 0,4 procent. Den ekstensive arbejdsudbudseffekt bevirker at antallet af personer i beskæftigelse stiger med godt 0,1 procent. Samles vurderes det at beskæftigelsen målt i antal timer vil stige med omkring 0,5 procent. Tabel 5 Finanspolitiske effekter, ændringer i forhold til grundforløbet Ændring i pct. af BNP Budget overskud Primære budget overskud Indtægter Direkte skatter Indirekte skatter Anden indkomst Udgifter Kollektivt forbrug Individuelt forbrug Indkomstoverførsler Investeringer Andre udgifter Nettorenteudgifter Kilde: Egne beregninger på DREAM Grundforløbsniveau i procent af BNP Tabel 6 Ændring i gennemsnitlige årlige vækstrater, procentpoint BNP i faste priser Timeproduktivitet Teknologiske fremskridt Faktortilpasning Demografiske effekter Samlet antal arbejdstimer Gennemsnitlig arbejdstid Beskæftigelse Beskæftigelsesandel Arbejdsstyrken Erhvervsfrekvens Forsørgelsesandel Samlet befolkning Kilde: Egen beregninger på DREAM

15 Side 15 af 18 Figur 7 Statens faktiske saldo og nettogæld Kilde: Egne beregninger på DREAM

16 Side 16 af 18 Makroøkonomisk effekt En anvendelse af råderummet frem til 2020 til skattelettelser vil bevirke at BNP i faste priser samlet set vil stige med knap 1 procent relativt til grundforløbet. Dette skyldes både øget arbejdsudbud og et ændret forhold mellem kapital og arbejdskraft, som det ses i Tabel 6. I forhold til det første scenarie ser vi nu at arbejdsudbudseffekterne kun er cirka halvt så store, hvilket hænger sammen med at de samlede skattelettelser er lavere. Følsomhed ved ændret sammensætning Såfremt topskattesatsen kun sænkes med 2,5 procentpoint, og beskæftigelsesfrekvensen hæves tilsvarende mere, vil den finanspolitiske holdbarhed blive påvirket en smule mere negativt. Holdbarhedsforværringen vil i dette tilfælde være på 0,26 procent af BNP imod 0,25 procent af BNP, såfremt topskatten sænkes med 5 procentpoint. Den yderligere forværring kommer af, at selvfinansieringsgraden ved en topskattelettelse er en smule højere end ved et stigende beskæftigelsesfradrag. Den offentlige sektor ved 0-vækst I dette afsnit beskrives udviklingen for den offentlige sektor i det tænkte scenarie, hvor 0- vækst i den offentlige sektor fastholdes helt frem til vækst i det reale offentlige forbrug betyder, at man fra det ene år til det næste kan fastholde det samme antal offentlige ansatte (under forudsætning af at sammensætningen af de offentlige ansatte ikke ændres), og at det offentlige varekøb er uændret. Udregningerne af 0-vækst, og det deraf følgende råderum, er dog forbundet med en række modeltekniske antagelser og effekter, som bevirker, at slutresultaterne afhænger af, hvilken økonomisk model, de er beregnet på. I dette afsnit analyseres effekten af, at det reale offentlige forbrug nedsættes med 40 mia. kr., niveau, i 2025 relativt til DREAMs grundforløb. Dette medfører et svagt fald i den offentlige beskæftigelse på 0,8 procent samt en svag stigning i det reale offentlige varekøb på 3,6 procent fra 2016 til Resultaterne ligger dermed meget tæt op af den normale forståelse af real 0-vækst. På næste side ses udviklingen i antallet af offentlige ansatte i DREAMs grundforløb og ved 0- vækst. I Figur 8 ses også udviklingen i den samlede befolkning.

17 Side 17 af 18 Figur 8 Antal offentlige ansatte og den samlede befolkning, personer Offentligt ansatte, grundforløb Den samlede befolkning (h. akse) Offentligt ansatte, 0-vækst Kilde: Anm.: Egne beregninger på DREAM og Danmarks Statistik (OBESK1, OFFBESK1, FOLK1, FRDK116) Antal offentligt ansatte opgøres forskelligt i OBESK1, OFFBESK1 og i DREAM. Derfor er OFFBESK1 og DREAMs tal korrigeret i forhold til OBESK1. FRDK16 bygger på den nyeste befolkningsfremskrivning fra maj Som det ses er antallet af offentlige ansatte lavere i 2025 i forløbet med 0-vækst relativt til DREAMs grundforløb. Dette skal blandt andet ses i sammenhæng med, at den samlede befolkning stiger med personer (en stigning på 5 procent) i perioden fra 2016 til Det offentlige varekøb i faste priser stiger med 27 mia. kr. i perioden fra 2016 til 2025 i DREAMs grundforløb. Under 0-vækst er stigningen kun på 5 mia. kr. Det offentlige varekøb er dermed 22 mia. kr. lavere i 2025, såfremt 0-væksten fastholdes frem til En ren 0- vækst vil betyde, at det offentlige varekøb i faste priser vil være uændret fra det ene år til det næste. Man kan med andre ord sige, at der i 2025 vil være det samme i medicinskabet som i Dette giver to udfordringer. En mængdemæssig og en kvalitetsmæssig udfordring. Den mængdemæssige udfordring ligger i, at der i perioden fra 2016 til 2025 sker en stigning i befolkningen på 5 procent. Dermed er der ikke den samme mængde per person i 2025, som der var i Eksempelvis vil en stigning i antallet af kræftpatienter betyde, at der er brug for mere kemo-medicin. Dette er der i udgangspunktet ikke afsat midler til under 0-vækst, og man vil dermed være nød til at finde midlerne andetsteds, såfremt der fortsat skal være råd til at give alle patienter den samme medicin i 2025, som de fik i 2016.

18 Side 18 af 18 Den kvalitetsmæssige udfordring ligger i, at der historisk, og formentlig også i fremtiden, bliver opfundet nye og bedre produkter, som kan give en højere værdi i den service, som det offentlige tilbyder til borgerne. Disse nye produkter er der dog ikke afsat midler til under 0- vækst. Det offentlige varekøb kan stige med priserne på de eksisterende varer i den offentlige varekurve under 0-vækst, men nye produkter er altså ikke inkluderet. Historisk har man, overordnet set, ladet det offentlige forbrug stige med den generelle vækst i økonomien. Dermed har produktivitetsvæksten i den private sektor bevirket, at der også har været råd til nye produkter i den offentlige sektor. Såfremt man ønsker, at der fortsat skal være råd til nye produkter under 0-vækst vil det altså kræve, at man enten nedbringer det offentlige varekøb andetsteds, eller at man mindsker antallet af offentligt ansatte. Figur 9 Det offentlige varekøb, mia. kr., 2016-priser Grundforløb 0-vækst Kilde: Egne beregninger på DREAM

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 12. februar 2016 Indledning Dette notat beskriver, hvordan nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af oprindelse.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1 25. november 2015 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser ved en øget erhvervsdeltagelse for udsatte

Læs mere

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 23. juni 2016 Indledning Indvandreres indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er ofte i fokus. Ikke-vestlige indvandreres indvirkning

Læs mere

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Produktiviteten i den offentlige sektor 1 Produktiviteten i den offentlige sektor 1 20. marts 2014 Indhold Indledning...1 Tekniske forudsætninger for beregningerne...3 Offentlige indtægter og udgifter...3 Produktivitetskommissionens...5 Højere

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1.

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Demografiske udgiftstræk Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Januar, 2016 1. Indledning Notatet opsummerer resultaterne af en række marginaleksperimenter udført på

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Beregning af en skattereform 1

Beregning af en skattereform 1 Beregning af en skattereform 1 4. juli 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at en skattereform, som er foreslået af Dansk Erhverv (DE), vil påvirke dansk økonomi. Skattereformen

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Analyse af 11 reformforslag 1

Analyse af 11 reformforslag 1 Analyse af 11 reformforslag 1 6. juni 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at 11 reformforslag vil påvirke den danske økonomi. Reformforslagene er stillet af Dansk

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Analyse. Hvor stort er råderummet for skattelettelser? 10. august Af Jens Hauch og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Analyse. Hvor stort er råderummet for skattelettelser? 10. august Af Jens Hauch og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Analyse 10. august 2016 Hvor stort er råderummet for skattelettelser? Af Jens Hauch og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen I efteråret 2016 indledes forhandlingerne om en skattepakke. Det såkaldte finanspolitiske

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed Fremtidens offentlige udgifter Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Fremskrivning

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Vækst, offentlige finanser og indvandring

Vækst, offentlige finanser og indvandring 113 Vækst, offentlige finanser og indvandring Erik Haller Pedersen og Johanne Dinesen Riishøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Produktionen pr. hoved er et ofte anvendt mål for velstandsniveauet

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013.

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - IMFs Gældskvotemålsætning 1 02-11-2013 Indledning IMF og EU-kommissionen har en målsætning om at ØMU-gældskvoten ikke må overstige 60 procent i henholdsvis

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

Finanspolitisk planlægning. Budgetlov og regneprincipper

Finanspolitisk planlægning. Budgetlov og regneprincipper Finanspolitisk planlægning Februar 13 Oversigt 1. Introduktion om finanspolitik. Erfaringer med finanspolitisk planlægning i Danmark 3. Finanspolitiske styringsmål efter budgetloven. Strukturelle niveauer

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Forslag til skattereform. - harmonisering og sænkelse af skatter

Forslag til skattereform. - harmonisering og sænkelse af skatter Forslag til skattereform - harmonisering og sænkelse af skatter August 2014 Side 2 af 40 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 Tekniske forudsætninger for beregningerne...6 Modellering af de enkelte eksperimenter...7

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister

Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister Danish Rational Economic Agents Model, DREAM 11. februar 2003 3. version Indholdsfortegnelse!"# $!"#

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere