Det indre marked og de direkte skatter - en illusion?
|
|
- Arne Frederiksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det indre marked og de direkte skatter - en illusion? Dansk Forening for Europaret Lektor, ph.d.
2 Agenda Klassisk international skatteret The Basic Clash EU-retten og skatteretten Lidt historik Skatteretten og det indre marked Valg mellem frihedsrettigheder Restriktion og diskrimination Tvingende almene hensyn Proportionalitet På vej mod en ny tidsalder? Afsluttende bemærkninger og spørgsmål/diskussion 2
3 Om dommerne ved EU-Domstolen Problemet er ikke, at de ikke ved noget om skatteret. Problemet er heller ikke, at de ikke ved noget om international skatteret. Problemet er, at de ikke selv er klar over det 3
4 Den klassiske internationale skatteret EU-rettens placering i dansk skatteret den 3. dimension 1. Dansk udlandsskatteret SL 4; SEL 1 og 2; KSL 1 og 2; LL 33 og 33 A etc. etc. 2. International skatteret i snæver forstand Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne 3. EU-skatteretten Primær (negativ integration) Sekundær (positiv harmonisering) (Statsstøtteforbuddet) 4
5 Den klassiske internationale skatteret Nationale skattesystemer Statens mulighed for at udskrive skat begrænses alene af de forfatningsretlige regler (GRL 43) Har rod i industrisamfundet (første statsskattelov (SL) fra 1903) Ændret i 1912 og nugældende fra 1922 Skattepligt (subjektiv skattepligt) afgøres af skatteyderens eller indkomstkildens fysiske placering inden for statens jurisdiktion 5
6 Den klassiske internationale skatteret Nationale skattesystemer Skatteyderens/indkomstkildens tilknytning til staten udløser skattepligt Væsentlig sondring: Hjemmehørende/ikke-hjemmehørende Hjemmehørende her i landet ( dansk i skattemæssig henseende ) Fysiske personer => Kildeskatteloven (KSL) 1 (bopæl, fast ophold) Juridiske personer => Selskabsskatteloven (SEL) 1 (registrering/ledelsens sæde) Fondsbeskatningsloven (FBL) 1 (danske fonde/udenlandske fonde med ledelsens sæde i DK) 6
7 Den klassiske internationale skatteret Nationale skattesystemer Hjemmehørende her i landet = fuldt skattepligtige Omfatter af globalindkomstprincippet Skattepligtig her til landet af al indkomst, uanset hvor i verden indkomsten er optjent Også indkomst fra udenlandske kilder Evt. behov for lempelse for dobbeltbeskatningslempelse (ligningsloven (LL) 33, 33 A o.a.) Ret til fradrag i indkomsten som hjemmehørende 7
8 Den klassiske internationale skatteret KSL 1/SEL 1/FBL 1 => SL 4 (globalindkomstprincippet) Indkomst fra udlandet beskattes i DK og evt. i kildelandet = dobbeltbeskatning Lempelse efter creditprincippet (LL 33): modregne skat betalt i udlandet i den skyldige danske skat Lempelse efter exemptionprincippet (LL 33 A): den udenlandske indkomst medregnes ikke til den danske skattepligtige indkomst (gælder kun visse lønindkomster) 8
9 Den klassiske internationale skatteret Nationale skattesystemer Ikke-hjemmehørende her i landet ( udenlandsk i skattemæssig henseende ) Fysiske personer => KSL 2 Juridiske personer => SEL 2 Kun skattepligtig af indkomst med kilde her i landet Løn fra dansk arbejdsgiver; udbytte fra dansk selskab; indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed i DK; rente fra dansk debitor; Royalty fra DK etc. 9
10 Den klassiske internationale skatteret Nationale skattesystemer Ikke-hjemmehørende her i landet = begrænset skattepligtig Skattepligten omfatter kun de indkomstarter, som positivt er opremset i KSL/SEL 2 Kun ret til fradrag, som er medgået til at erhverve den danske skattepligtige indkomst eller bruttobeskatning Særlige regimer (forskerordningen; arbejdsudleje; grænsegængere m.fl.) 10
11 Den klassiske internationale skatteret Skatteyderen er hjemmehørende i udlandet Skattepligten omfatter kun indkomst fra danske kilder, som udtrykkeligt er nævnt i KSL 2/SEL 2 DK DK er kildeland; skatteyderens hjemland beskatter (sandsynligvis) efter et globalindkomstprincip og skal derfor lempe for evt. dobbeltbeskatning; ingen lempelse i DK 11
12 Den klassiske internationale skatteret Nationale skattesystemer Formål: Finansiere samfundets fællesopgaver Udjævning af indkomstforskelle (progressiv skat) Konjunkturudligning Ikke-provenumæssige hensyn, fx miljø 12
13 Den klassiske internationale skatteret Dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO er) Folkeretlige traktater; fortolkes som sådan Wienerkonventionen om Traktatretten OECD s modeloverenskomst med kommentarer FN s modeloverenskomst med kommentarer Fordeler beskatningsretten mellem de kontraherende stater (bilaterale; dog den nordiske multilaterale) Begrænser de kontraherende staters mulighed for at anvende interne skatteregler 13
14 Den klassiske internationale skatteret Dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO er) Rod i industrisamfundet (1899 mellem Prøjsen og Østrig-Ungarn) Bygger på modeller, som tillempes de enkelte landes behov Fra 1920 erne Folkeforbundets udarbejder modeloverenskomster (1928) Efterkrigstiden OEEC/OECD (senest 2014) og FN (senest 2011) 14
15 Den klassiske internationale skatteret Dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO er) Fordeler beskatningsretten mellem de kontraherende stater Væsentlig sondring: domicilland/kildeland Domicilland der hvor skatteyderen har hjemsted Kildeland der hvor indkomsten har kilde 15
16 Den klassiske internationale skatteret Dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO er) Kildelandet Kan kun beskatte indkomst, som kildelandet udtrykkeligt er tillagt beskatningsretten til i DBO en Er forhindret i at beskatte al anden indkomst Domicillandet tillagt beskatningsretten til al indkomst (ret til at beskatte globalindkomsten) Hvis kildelandet er tillagt beskatningsretten til en given indkomst skal domicillandet lempe for dobbeltbeskatning Credit eller exemptionlempelse 16
17 Den klassiske internationale skatteret Dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO er) Primære formål: Fordele beskatningsretten mellem de kontraherende stater Undgå dobbeltbeskatning og dobbelt ikke-beskatning 17
18 Den klassiske internationale skatteret Samlet om den klassiske internationale skatteret De nationale skattesystemer og DBO erne afspejler en fælles forståelse af verden Rod i industrisamfundet Bygger på sondringen hjemmehørende/ikke hjemmehørende (domicilland/kildeland) Forudsætter skatteyderens eller indkomstens tilknytning til statens jurisdiktion Skal sikre statens finanser 18
19 Den klassiske internationale skatteret Eckersberg: Udsigt gennem tre buer i Colloseums tredje stokværk (ca. 1815) 19
20 The basic clash Det indre marked: art. 26, stk. 2 TEUF Det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaterne. De økonomiske frihedsrettigheder (varer, personer, kapital, tjenesteydelser) Forbud mod diskrimination baseret på nationalitet eller dermed beslægtede kriterier (direkte og indirekte diskrimination) Forbud mod at opstille hindringer for udøvelsen af de økonomiske frihedsrettigheder (restriktioner) 20
21 The basic clash Klassisk international skatteret Bygger på sondringen hjemmehørende/ikke-hjemmehørende Forudsætter tilknytning til en bestemt nationalstat Fordeler beskatningsret mellem kontraherende stater Har til formål at sikre statens finansielle behov Uforenelig med tanken om et område uden indre grænser! Finansministeren er næppe ligeglad med, om skattekroner lægges i Tyskland eller i Danmark! Bygger på en nødvendig sondring mellem hjemmehørende/ikke hjemmehørende Systemet forudsætter nationalitetsdiskrimination/indirekte diskrimination 21
22 The basic clash Eckersberg: Udsigt gennem tre buer i Colloseums tredje stokværk (ca. 1815) 22
23 EU-skatteretten lidt historik Før år 0 Erkendelse af behovet for harmonisering af de nationale skattesystemer Krav om enstemmighed Flere forslag, men kun et enkelt direktiv (Bistandsdirektivet 77/799/EØF) Nok en (naiv) forestilling om, at fællesskabsretten var uden betydning for de direkte skatter Dog art. 220, 2. led EØF/art. 293, 2. led EF/ophævet med Lissabon-Traktaten Medlemsstaterne indleder i det omfang, det er nødvendigt, indbyrdes forhandlinger for til fordel for deres statsborgere at sikre: afskaffelse af dobbeltbeskatning inden for Fællesskabet År 0 = 28. januar 1986 C-270/83 (Komm. v Frankrig) Avoir Fiscal 23
24 EU-skatteretten lidt historik C-270/83 Komm. v Frankrig ( Avoir Fiscal ) Franske regler til afskaffelse af økonomisk dobbeltbeskatning ved udbetaling af udbytter ( avoir fiscal ) Blev kun givet til franske selskaber Ved udbytte til udenlandske selskaber: kun avoir fiscal hvis aftalt i en DBO (konkret tilfældet med 4 medlemsstater) EUD: Forskelsbehandling af franske selskaber med aktier i franske selskaber sammenlignet med udenlandske selskaber med aktier i franske selskaber Og af udenlandske selskabers filialer/agenturer i Frankrig med aktier i franske selskaber Overholdelse af fællesskabsretten kan ikke gøres betinget af gensidighed 24 Manglende harmonisering kan ikke begrunde forskelsbehandlingen
25 EU-skatteretten lidt historik Før avoir fiscal (forhistorisk tid) Ingen bekymrede sig rigtig om skatteret og det der europaret Efter avoir fiscal 1. tidsalder (ca ) Få sager i begyndelsen; medlemsstaterne tabte næsten hver gang Afslører det problematiske i harmonisering ved negativ integration Hård medicin for de berørte medlemsstater Problematisk for medlemsstaternes finanser at få underkendt skatteregler (med tilbagevirkende kraft) Lang sagsbehandlingstid, tung proces Skaber ikke nogen egentlig harmonisering EUD nedbryder skattesystemerne; men giver ikke megen vejledning i, hvad der skal træde i stedet 25
26 EU-skatteretten lidt historik Efter avoir fiscal 2. tidsalder (ca ?) Revenge of the Member States Medlemsstaterne har lært (noget) EU-ret EUD har lært (noget) skatteret På vej mod en 3. tidsalder? (ca ?) 26
27 Skatteretten og det indre marked Skat er (stort set) uomtalt i EUF-traktaten Udformningen af nationale skatteregler er overladt til medlemsstaterne Men Selv om direkte beskatning henhører under medlemsstaternes kompetence, skal medlemsstaterne dog udøve denne kompetence under overholdelse af fællesskabsretten (fx C-128/08, Damseaux, pr. 24) Som udgangspunkt testes skatteregler overfor EUFT på samme måde som andre områder Tillempet skatterettens særegne natur 4-leddet test 27
28 Skatteretten og det indre marked 1. Er transaktionen beskyttet af en af de økonomiske frihedsrettigheder? 2. Kan der konstateres en restriktion? 3. Kan restriktionen begrundes i tvingende almene hensyn? 4. Er indgrebet proportionelt? 28
29 Ad 1: hvilken frihedsrettighed Antageligvis ingen forskel på omfanget af beskyttelsen de enkelte frihedsrettigheder imellem Har primært givet anledning til sager om afgrænsningen mellem etableringsfriheden og kapitalens fri bevægelighed Forholdet til 3. lande scenen for de kommende slag Forskel på indadgående og udadgående transaktioner? 29
30 Ad 2 restriktionsforbuddet Det følger ligeledes af fast retspraksis, at alle foranstaltninger, som forbyder, medfører ulemper for eller gør udøvelsen af etableringsfriheden mindre attraktiv, skal betragtes som restriktioner for denne frihed (C-686/13, X AB, pr. 28) Og uanset begrænset rækkevide eller ringe betydning (C-9/02, du Saillant, pr. 43) Tilsyneladende - forbud ikke kun mod (indirekte) diskrimination, men også mod (ikke diskriminerende) restriktioner 30
31 Ad 2 restriktionsforbuddet Problem => Anvendelse af et ægte restriktionsforbud ville gøre skatteopkrævning umulig Eksempel: DK har den højeste marginalskatteprocent for fysiske personers lønindkomst i EU Hvilken effekt har det for en tysker, som ønsker at arbejde i DK? Løsning EU-Domstolen anvender reelt en diskriminationstest, selvom den taler om hindringer og restriktioner Afgørende: forbud mod forskelsbehandling af objektivt sammenlignelige situationer Mange eksempler fra praksis; ses tydeligt i C-686/13, X AB 31
32 Ad 2 restriktionsforbuddet C-686/13, X AB Svensk selskab (X AB) stifter UK datterselskab (Y ltd.) Selskabskapitalen er i USD Påtænker at sælge aktierne i Y ltd., og vil i den forbindelse realisere et valutakurstab på erhvervsmæssige andele Nægtes fradrag med den begrundelse, at hverken kapitaltab eller gevinster medregnes til den svenske indkomstopgørelse Uanset om valutakurstab X AB: dermed mere risikabelt at investere i udenlandske selskaber end i svenske selskaber 32
33 Ad 2 restriktionsforbuddet C-686/13, X AB EUD om restriktionstesten Også hindringer opstillet af oprindelsesstaten (Sverige) kan være i strid med EU-retten Alle foranstaltninger, som forbyder, medfører ulemper for eller gør udøvelsen af etableringsfriheden mindre attraktiv, skal betragtes som restriktioner (pr 28) Svensk ret tillader aldrig fradrag for tab ved afståelse af erhvervsmæssige andele, uanset om tabet skyldes valutakurstab Derfor behandler Sverige ikke investeringer i udlandet mindre 33 fordelagtigt end lignende investeringer, der foretages i Sverige (pr 32)
34 Ad 2 restriktionsforbuddet C-686/13, X AB EUD om restriktionstesten Pr 33: Dette (manglende fradrag) kan medføre en ulempe for et selskab, der har investeret i et selskab etableret i en anden medlemsstat Men: Medlemsstaterne er ikke er forpligtede til at tilpasse deres eget skattesystem til de andre medlemsstaters ( dispariteter ) Der er fordele og ulemper ved at etablere sig i udlandet, og medlemsstaterne er ikke forpligtede til indrette deres skattesystemer, så alle ulemper fjernes 34
35 Ad 2 restriktionsforbuddet C-686/13, X AB Fastslår, at restriktionstesten (ikke-diskriminerende restriktioner) reelt er ren retorik Afgørende er altså en sammenligning af objektivt sammenlignelige situationer (= en diskriminationstest) Går langt i retning af, at formel ligestilling er tilstrækkelig realiteten er uden betydning 35
36 Ad 2 restriktionsforbuddet Medlemsstaterne har lært EU-ret Medlemsstaterne har en række ensartede værsregler, som skal beskytte mod, at indkomst eller indkomstgrundlag flytter til udlandet, eksempelvis: CFC-beskatning: tvungen sambeskatning, når nationale selskaber opretter datterselskaber i lavskattelande og oppebærer mobil indkomst (fx renter, royalty mv.) i disse selskaber Tynd kapitaliseringsregler: nægter fradrag for renter betalt til koncernselskaber i andre lande, når forholdet mellem gæld/egenkapital overstiger visse grænser (fx 4/1) 36
37 Ad 2 restriktionsforbuddet Medlemsstaterne har lært EU-ret Problem: Værnsregler, som kun finder anvendelse i grænseoverskridende situationer, krænker de økonomiske frihedsrettigheder Og kan kun sjældent begrundes i tvingende almene hensyn Omfattende praksis! Kan derfor ikke opretholdes; skattesystemet bliver sårbart overfor flytning af indkomst til andre medlemsstater (men betyder jo blot at skatteyderne kan drage fordel af det indre markeds muligheder, herunder lavere skattesatser i andre lande!) Løsning: Værnsreglerne gælder nu også i rent interne forhold Ingen (formel) forskelsbehandling = intet EU-retligt problem 37
38 Ad 2 restriktionsforbuddet Medlemsstaterne har lært EU-ret Men er der grænser for den formelle ligestilling? Eksempel: Sambeskatning Dansk selskab (X) med dansk datterselskab (Y) Y er underskudsgivende; X kan medregne underskuddet i sin indkomstopgørelse (obligatorisk dansk sambeskatning) Hvis Y er udenlandsk? Ingen ret til at medregne underskuddet i DK MEN international sambeskatning kan tilvælges (frivillig international sambeskatning) I så fald for alle koncernselskab i DK og udlandet 38
39 Ad 2 restriktionsforbuddet Medlemsstaterne har lært EU-ret Status: de danske regler er som udgangspunkt i strid med EU-retten Men den skattepligtige kan vælge international sambeskatning; så ingen forskelsbehandling (og så ingen restriktion) C-440/08, Gielen Hollandske regler forskelsbehandlede hjemmehørende og ikkehjemmehørende Ikke-hjemmehørende => kunne vælge beskatning som hjemmehørende EUD om betydningen af den skattepligtiges valgmulighed: Såfremt man anerkender, at valgmuligheden har en sådan neutraliserende virkning, blive den, at man lovliggør en skatteordning, der isoleret set fortsat er diskriminerende En national ordning, der begrænser etableringsfriheden, er stadig lige uforenelig med 39 EU-retten, uanset om anvendelsen heraf er fakultativ
40 Negativ integration Medlemsstaterne har lært EU-ret C-623/13, Hirvonen Bruttobeskatning af pensionsydelser til ikke-hjemmehørende skatteydere Skatteyderen ønskede rentefradrag kun muligt hvis tilvalg af beskatning som hjemmehørende Skatteyderen påberåbte sig Gielen-dommen: forskelsbehandling kan ikke repareres af en tilvalgsordning EUD: bruttobeskatning med en lav skatteprocent opvejede ulempen ved manglende rentefradrag - samlet set en fordel (vanskeligt at forene med C-330/91, Commerzbank, pr ) 40
41 Negativ integration Medlemsstaterne har lært EU-ret C-440/08, Gielen ctr. C-623/13 Hirvonen En forskelsbehandling kan ikke nødvendigvis neutraliseres, hvis skatteyderen gives mulighed for at vælge mellem beskatningsordninger Men hvis skatteyderen samlet set behandles bedre, må visse ulemper accepteres = en helhedsvurdering Sambeskatning: Opvejes den manglende mulighed for at indregne underskud af fordelen ved ikke at skulle medregne indkomst? Subjektiv eller objektiv vurdering? Andre tilfælde af valgmulighed Grænsegængerreglerne ctr. begrænset skattepligt Eller alm begrænset skattepligt ctr. arbejdsudlejebeskatning 41
42 Ad 3 Tvingende almene hensyn Hvis en restriktiv skatteregel er begrundet i tvingende almene hensyn, kan den opretholdes En række særlige hensyn udviklet i EU-domstolens praksis på området for direkte skatter 1. Sammenhængen i skattesystemet/-ordningen 2. Territorialprincippet 3. Afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen 4. Modvirke dobbeltfradrag af underskud (dobbelt dip) 5. Bekæmpelse af skatteunddragelse og skattesvig (misbrug) 6. Effektiv skattekontrol 7. Effektiv opkrævning af skat 42
43 Ad 3 Tvingende almene hensyn Overordnet om de enkelte hensyn Mange bygger på de enkelte medlemsstaters egen forståelse af klassisk international skatteret og egne finansielle behov Misbrug af skatteregler (værn mod ethvert utilsigtet tab af skatteprovenu) ctr. misbrug af frihedsrettighederne (EUD definerer misbrugsbegrebet) Tidligere ofte påberåbt hensyn: hensynet til statens skatteprovenu På overfladen anerkendelsesværdige formål, men dækker ofte over rent fiskale interesser for den enkelte medlemsstat Eksempelvis effektiv skattekontrol: C-55/98, Bent Vestergaard Kun fradragsret ved kursusdeltagelse her i landet, formodning for turistmæssigt præg ved kursusdeltagelse i udlandet (konkret Kreta) Hindring for retten til at levere tjenesteydelser Kunne ikke begrundes med hensynet til effektiv skattekontrol (thi bistandsdirektivet) 43
44 Ad 3 Tvingende almene hensyn Der sker en udvikling over tid Indholdet af enkelte hensyn ændrer sig EUD s syn på de enkelte hensyn ændrer sig Eksempel: sammenhængen i skatteordningen Anerkendt med C-204/94, Bachmann (OK at nægte fradrag for pensionsindbetalinger, når medlemsstaten ikke kunne beskatte den modsvarende udbetaling) Erklæret død med C-150/04, Komm. mod DK ( den danske pensionssag ) Genopstået med C-157/07, Krankenheim Ruhesitz am Wannsee- Seniorenheimstatt GmbH Nu en delmængde af hensynet til den afbalancerede fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne Jf. C-371/10, National Grid Indus, pr
45 Ad 3 Tvingende almene hensyn Det altoverskyggende hensyn i dag: Hensynet til den afbalancerede fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne Opstod med C-446/03, Marks & Spencer Pr. 23/ var der registreret 142 videnskabelige kommentarer til dommen på Curia (AG Kokott i forslag til C-172/13, Komm. mod UK) 45
46 Ad 3 Tvingende almene hensyn C-446/03, Marks & Spencer UK sambeskatningsregler Tillader overførsel af underskud mellem koncernselskaber, som er hjemmehørende i UK Nægter underskudsoverførsel fra koncernselskaber, som er hjemmehørende i udlandet Konkret en række datterselskaber i kontinentaleuropa 46
47 Ad 3 Tvingende almene hensyn C-446/03, Marks & Spencer Modregning af underskud muligt UK UK Modregning af underskud ikke muligt UK Non -UK 47
48 Ad 3 Tvingende almene hensyn C-446/03, Marks & Spencer EUD Forskelsbehandling af objektivt sammenlignelige situationer Datterselskabsetablering i en anden medlemsstat er objektivt sammenlignelig med datterselskabsetablering i UK Kan restriktionen begrundes Ja, bl.a. af hensyn til den afbalancerede fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne 48
49 Ad 3 Tvingende almene hensyn C-446/03, Marks & Spencer EUD Om den afbalancerede fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne UK kan ikke beskatte overskuddet fra de udenlandske datterselskaber Derfor ikke rimeligt at kræve, at UK skal tillade fradrag for underskud Kan desuden lede til dobbelt underskudsudnyttelse (dobbelt dip) Underskuddet udnyttes i D/S-værtslandet og i UK Kan lede til skatteunddragelse Underskud placeres i medlemsstat med størst skattesats og overskud i medlemsstat med lavest skattesats 49
50 Ad 3 Tvingende almene hensyn Den afbalancerede fordeling af beskatningskompetencen og exitbeskatning Exitbeskatning i en EU-retlig kontekst the basic clash sat på spidsen Skatteyderen er hjemmehørende i en medlemsstat (fx DK) Beskattes af globalindkomsten, herunder eksempelvis afkast fra aktier i form af udbytte og avance ved salg (realisationskriterium) Eksempel: aktieportefølje, anskaffelsessum: 100; aktuel handelsværdi: = latent avance Skat ved afståelse = 27/42 pct. 50
51 Ad 3 Tvingende almene hensyn Den afbalancerede fordeling af beskatningskompetencen og exitbeskatning Skatteyderen fraflytter DK (fx Århus) til Tyskland (fx Flensburg) Exitbeskatning = beskattes som om aktierne var afstået Fraflytning udløser skat på en latent aktieavance Aktieavancebeskatningsloven (ABL) 38 Hvis skatteyderen var flyttet til Tønder i stedet => ingen avancebeskatning Forskelsbehandling af objektivt sammenlignelige situationer Vanskeligt at finde et mere klart eksempel på en fiskal grænse 51
52 Ad 3 Tvingende almene hensyn Den afbalancerede fordeling af beskatningskompetencen og exitbeskatning Problem for medlemsstaten 1. Hvis ingen exitbeskatning => Den latente avance beskattes ikke i fraflytningsstaten Skatteyderen afstår aktierne i den nye domicilstat (Tyskland) Avancen beskattes i Tyskland (eller slet ikke, hvis Tyskland anvender kursværdien på tilflytningstidspunktet som indgangsværdi ( skattemæssigt step-up )) Skatteyderen kan efterfølgende flytte tilbage til DK 2. Hvis ingen exitbeskatning => Fraflytningsstaten berøves muligheden for at beskatte værditilvækst, som er opstået, mens skatteyderen har draget fordel af at være hjemmehørende i den pågældende medlemsstat 52
53 Ad 3 Tvingende almene hensyn Den afbalancerede fordeling af beskatningskompetencen og exitbeskatning EUD Anerkender, at exitbeskatningsregler er udtryk for en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne Mange afgørelser Fysiske personer og aktier: C-9/02, du Saillant og C-470/04, N Selskaber: (C-81/87, Daily Mail); C-371/10, National Grid Indus; C-261/11, Komm. v Danmark; C-164/12, DMC Beteiligungsgesellschaft; C-657/13, Verder LabTec, etc. 53
54 Ad 3 Tvingende almene hensyn Hensynet til at værne mod misbrug Ofte påberåbt hensyn Vanskeligt at være modstander af Problem: hvad er misbrug? Eller nærmere: hvad medlemsstaterne anser for misbrug, anser EUD ikke for at være misbrug! Eksempel: CFC-beskatning C-196/04, Cadbury Schweppes og C-201/05, CFC and Dividend GLO 54
55 Ad 3 Tvingende almene hensyn Hensynet til at værne mod misbrug Eksempel: CFC-beskatning Medlemsstat B (fx Irland) beskatter renteindtægt og kursgevinster lavt En koncern (fx Cadbury Schweppes) ønsker at placere et koncerninternt finansselskab i Medlemsstat B Selskab X, som er hjemmehørende i Medlemsstat A (fx UK) etablerer derfor Selskab Y i Medlemsstat B Efter CFC-reglerne i Medlemsstat A medregnes indkomsten fra udenlandske datterselskaber til indkomsten hos hjemmehørende selskaber, når de udenlandske datterselskaber er lavt beskattede 55
56 Ad 3 Tvingende almene hensyn Hensynet til at værne mod misbrug Overskud i UK datter beskattes først hos UK moder, når overskud udloddes som udbytte UK moder UK datter UK moder CFC Overskud i CFC beskattes automatisk hos UK moder 56
57 Ad 3 Tvingende almene hensyn Hensynet til at værne mod misbrug Eksempel: CFC-beskatning EUD Forskelsbehandling af objektivt sammenlignelige situationer Begrundet i hensynet til at bekæmpe misbrug? Ja, hvis der virkelig er tale om misbrug! Gøre brug af etableringsfriheden til at etablere sig i en medlemsstat med en lav skattesats er ikke misbrug Men hvis ikke etableringen er en reel etablering, der faktisk har til formål at udøve økonomisk virksomhed i værtsmedlemsstaten, så = misbrug C-196/04, Cadbury Schweppes, pr
58 Ad 3 Tvingende almene hensyn Hensynet til at værne mod misbrug Andre eksempler på misbrug fra EUD s praksis Betaling af rente i koncernforhold, hvor rentebetalingen ikke er på kommercielle vilkår (C-524/04, Thin Cap GLO) Overskud i datterselskab overføres til moderselskab som en fradragsberettiget rente, fremfor ikke-fradragsberettiget udbytte Ydelse af rentefrit lån i koncernforhold og betaling af uforholdsmæssig stort bestyrelseshonorar i koncernforhold (C-311/08, SGI) 58
59 Ad 3 Tvingende almene hensyn Påstand ad afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen og misbrug: EU-domstolen har lært skatteret eftersom der ikke på fællesskabsplan er truffet foranstaltninger med henblik på at indføre ensartede eller harmoniserede regler, er medlemsstaterne fortsat kompetente til at fastlægge kriterierne for fordelingen af deres respektive beskatningsbeføjelser, enten gennem overenskomst eller på egen hånd[.] C-303/07, Aberdeen, pr
60 Ad 3 Tvingende almene hensyn Påstand: EU-domstolen har lært skatteret Medlemsstaternes skattesystemer bygger på en grundlæggende sondring mellem hjemmehørende og ikke hjemmehørende skatteydere Og medlemsstaterne fastlægger selv kriterierne herfor Men indbyggede selvmodsigelser Systemet bygger på en (umiddelbart forbudt) sondring baseret på kriterier, som ligner nationalitet (hjemmehørende/ikke hjemmehørende) Medlemsstaterne har et legitimt behov for at undgå, at skatteprovenu forsvinder til de andre medlemsstater Men skatteyderne har udstrakte økonomiske frihedsrettigheder 60
61 Ad 3 Tvingende almene hensyn Påstand: EU-domstolen har lært skatteret Løsningen => den afbalancerede fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne Et juridisk kunstgreb bruges i mange sammenhænge men hvad betyder det? Læren fra praksis 61
62 Ad 3 Tvingende almene hensyn Påstand: EU-domstolen har lært skatteret Marks & Spencer-dommen (og mange andre domme om grænseoverskridende udnyttelse af tab) Koncernselskaber hjemmehørende i UK er omfattet af UK beskatningskompetence Det er selskaberne i andre medlemsstater ikke Reglerne, som forhindrer underskudsanvendelse i UK fra udenlandske datterselskaber, har til formål at afgrænse UK s skattejurisdiktion fra andre medlemsstaters Derfor opretholder UK s regler den afbalancerede fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne helt i tråd med klassiske internationale skatteretlige principper 62
63 Ad 3 Tvingende almene hensyn Påstand: EU-domstolen har lært skatteret Læren fra exitbeskatningssagerne Fortjeneste ved afståelse af formuegoder beskattes således i henhold til artikel 13, stk. 5, i OEDC s modeloverenskomst [.] [det er i overensstemmelse med dette territorialitetsprincip på skatteområdet, som er forbundet med en tidsmæssig komponent, nemlig opholdet i medlemsstaten i den periode, hvor den skattepligtige fortjeneste er konstateret[.] C-470/04, N, pr. 46 en medlemsstat [har] ret til at beskatte den økonomiske værdi, der er skabt ved en latent kapitalgevinst på dens område, selv hvis den omhandlede kapitalgevinst endnu ikke faktisk er realiseret C-371/10, National Grid Indus, pr
64 Ad 3 Tvingende almene hensyn Påstand: EU-domstolen har lært skatteret Læren fra exitbeskatningssagerne Exitbeskatningsregler er udtryk for en fiskal grænse ( havelågeskat ) Afgrænser én medlemsstats skattejurisdiktion fra de øvrige medlemsstaters Indeholder en tidsmæssig komponent Den afbalancerede fordeling af beskatningskompetencen er grundlæggende et udtryk for accept af de fiskale grænser helt i tråd med klassiske internationale skatteretlige principper Reelt en tilståelsessag, jf. henvisningen til OECD-modellen 64
65 Ad 3 Tvingende almene hensyn Påstand: EU-domstolen har lært skatteret Læren fra misbrugssagerne Oprettelse af en reel etablering, der faktisk har til formål at udøve økonomisk virksomhed i værtsmedlemsstaten er ikke misbrug, selvom formålet er at opnår skattemæssige fordele i form af en lav skattesats Men Hvis der ikke er tale om en reel etablering, vil det være i strid med klassiske principper for indkomstallokering at henføre indkomst dertil I dansk ret læren om rette indkomstmodtager 65
66 Ad 3 Tvingende almene hensyn Påstand: EU-domstolen har lært skatteret Læren fra misbrugssagerne Rentebetalinger mellem koncernselskaber, som fraviger kommercielle vilkår = misbrug C-524/04, Thin Cap GLO Ydelse af 0-rentelån og uforholdsmæssigt stort bestyrelseshonorar mellem koncernforbundne parter = misbrug C-311/08, SGI 66
67 Ad 3 Tvingende almene hensyn Påstand: EU-domstolen har lært skatteret Læren fra misbrugssagerne Efter min opfattelse er armslængdeprincippet, der i international skatteret er anerkendt som egnet til at forhindre manipuleringer med grænseoverskridende transaktioner, i princippet et gyldigt udgangspunkt for vurderingen af, om en transaktion er udtryk for misbrug. GA Geelhoeds forslag til afgørelse i C-524/04 Thin Cap GLO, pkt. 66 Misbrug er en fravigelse af det i international skatteret anerkendte armslængdeprincip Art. 9 i OECD s modeloverenskomst 67
68 Ad 4 Proportionalitetsprincippet Indgreb i de økonomiske frihedsrettigheder må ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt og skal være egnede til at nå dette mål EUD balancerer Medlemsstaternes legitime fiskale behov Skatteydernes økonomiske frihedsrettigheder Eksempler Exitbeskatning Synet på misbrug Sambeskatningsregler 68
69 Ad 4 Proportionalitetsprincippet Exitbeskatning Exitbeskatningsregler udgør en hindring Som kan begrundes i hensynet til den afbalancerede fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne EUD finder et kompromis mellem hensynet til balancen og hensynet til frihedsrettighederne Anerkender behovet for exitbeskatning Men anerkender ikke behovet for at opkræve skatten på fraflytningstidspunktet Krav om henstandsordning Skatteyderen skal gives mulighed for at afdrage skatten over en årrække (men hvor længe og hvordan?) 69
70 Ad 4 Proportionalitetsprincippet Synet på misbrug Mange anti-misbrugsregler finder også anvendelse på transaktioner, som ikke er misbrug EUD Misbrugshensynet kan begrunde en indskrænkning af frihedsrettighederne Hvis anti-misbrugsreglen kun finder anvendelse på misbrug Medlemsstatens regler skal finde anvendelse på tilfælde, hvor der er misbrugsrisiko, som kan konstateres på grundlag af objektive omstændigheder, som kan efterprøves af tredjemand Og skatteyderen skal gives mulighed for at afkræfte misbrugsformodningen 70
71 Ad 4 Proportionalitetsprincippet Sambeskatning (Marks & Spencer-doktrinen) Den afbalancerede fordeling af beskatningskompetencen kan retfærdiggøre, at der ikke gives fradrag for tab i udenlandske datterselskaber UK kunne ikke beskatte overskuddet fra de udenlandske selskaber Men hvad med hensynet til skatteyderen og det indre marked? Marks & Spencers tab i udenlandske datterselskaber havde fået M&A til at afvikle sine aktiviteter i udlandet Dvs. tabene var endelige 71
72 Ad 4 Proportionalitetsprincippet Sambeskatning (Marks & Spencer-doktrinen) EUD: Uproportionelt ikke at give fradrag for endelige tab (Marks & Spencerdoktrinen) Givet anledning til en lang række sager siden Foreslået opgivet af GA Kokott (men opretholdt af EUD) i C-172/13 Komm. mod UK. Særligt om doktrinen: det er ikke det mindst indgribende middel, hvilket bl.a. Kommissionen havde gjort gældende EUD: I det omfang det er muligt at finde andre foranstaltninger, der er mindre restriktive, forudsætter sådanne foranstaltninger i øvrigt under alle omstændigheder harmoniserede regler vedtaget af fællesskabslovgiver (pr. 58) 72
73 Den 3. tidsalder? Er vi nået til den 3. tidsalder? JA! i hvert fald hvad angår selskabsbeskatning Riget fattes penge LUX-leaks, Panama Papers mv. Omfattende skattespekulation og teknologisk udvikling har gjort det muligt i vid udstrækning at undgå beskatning OECD s Base Erosion and Profit Shifting (BEPS) projekt Konsekvenser Statsstøttereglerne bruges som redskab til at modvirke skadelig skattekonkurrence mellem medlemsstaterne Har skabt en hidtil uset villighed til harmonisering blandt medlemsstaterne 73
74 Den 3. tidsalder? 2014: indgreb mod hybrid mismatch i Moder- /datterselskabsdirektivet 2015: Omgåelsesklausul i M/D-direktivet (LL 3) 2016: Anit-Tax Avoidance direktivet (ATA) 2016: Genfremsættelse af CCCTB-direktivet 2016: Direktiv om løsning af dobbeltbeskatningstvister 2016: Ændring af ATA-direktivet om indgreb mod hybrid mismatch i relation til 3. lande 74
75 Afsluttende bemærkninger Er det indre marked en illusion på området for de direkte skatter? 75
76 Tak for opmærksomheden Lektor, ph.d. cand.jur cand.merc.jur Aarhus University School of Business and Social Sciences Department of Law Bartholins Allé Aarhus T: / M: annl@law.au.dk 76
EU-rettens påvirkning af skatteretten
EU-rettens påvirkning af skatteretten EU-rettens påvirkning af national ret Ph.d.-kursus Aalborg Universitet 25.- Lektor, ph.d. Agenda Introduktion og overblik Begreb Den EU-retlige test Hvilken frihedsrettighed?
Læs mereAktuelle skattesager ved EU-domstolen
Aktuelle skattesager ved EU-domstolen Danmarks Skatteadvokater Lektor, ph.d. Agenda Exitbeskatning C-657/13, Verder LabTec Udviklingen i praksis og status Valutakurstab ved aktieafståelse C-686/13, X AB
Læs mereRentefradragsbegrænsninger, ACE og EU-retten 2018 CORIT
Rentefradragsbegrænsninger, ACE og EU-retten Overblik Neutralitet i selskabsfinansieringen Egenkapital - ACE Gældsfinansiering - OECD BEPS Action 4 - ATAD art. 4 Rentebegrænsningsregler Særlige nedslag
Læs mereDFEU. 10. april EU-Domstolens dom af 21/ i sag C-593/14 (Masco Denmark/Damixa)
DFEU 10. april 2018 EU-Domstolens dom af 21/12 2016 i sag C-593/14 (Masco Denmark/Damixa) Sagens faktum Damixa Damixa Armaturen GmbH var længe stærkt underskudsgivende og den betydeligt negative egenkapital
Læs mereNotat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 134 Offentligt Notat J.nr. 2011-620-0024 17. februar 2011 Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10 Kommissionen
Læs mereDirektiv om bekæmpelse af skatteundgåelse. Præsentation ved Jesper Leth Vestergaard
Direktiv om bekæmpelse af skatteundgåelse Præsentation ved Jesper Leth Vestergaard Kompromisforslag Formandsskabets generelle indstilling: Formandsskabets kompromisforslag i forbindelse med ECOFIN, 25.
Læs mereATAD II DIREKTIVET OM VÆRN MOD HYBRIDE MISMATCHES I EN DANSK KONTEKST. Niclas Holst Sonne, Partner og leder af skatteafdelingen 18.
DIREKTIVET OM VÆRN MOD HYBRIDE MISMATCHES I EN DANSK KONTEKST Niclas Holst Sonne, Partner og leder af skatteafdelingen 18. Maj 2017 BAGGRUND OG STATUS PÅ side 2 BAGGRUND Politisk agenda BEPS (Action 2)
Læs mereSelskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A.
Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus School of Business, Aarhus University CAND. MERC. STUDIET Sommereksamen 2011 Ordinær eksamen Skriftlig prøve: 19859 International Skatteret Varighed: 3 timer
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011 Sag 469/2007 (1. afdeling) Bendt Knutssøn (advokat Claus Ulrik Holberg, beskikket) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)
Læs mereNiels Winther-Sørensen Martin Poulsen
www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.
Læs mereVejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret
Aage Michelsen Professor Juridisk Institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 21. maj 2008 Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret Vintereksamen 2007/2008 1. spørgsmål Hvorledes
Læs mereREVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1346 af 9/
REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1346 af 9/10 2018 Lovforslag om implementering af skatteundgåelsesdirektivet mv. Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der skal implementere EU-direktiverne
Læs mereTeknisk gennemgang af L 123
Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Teknisk gennemgang af L 123 Folketingets Skatteudvalg, den 12. maj 2016 2.1. Opfølgning på en dom fra EU-Domstolen om genbeskatning
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. april 2016
HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. april 2016 Sag 176/2013 A (advokat Torben Bagge) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen) Appellanten, A, har under forberedelsen
Læs mereÆndring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer)
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 20. april 2018 Ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer) Skatteministeriet har
Læs mereSkatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt
Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
20. april 2018 J.nr. 2018-656. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven (Beskatning
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 4. juli 2018 *
DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 4. juli 2018 *»Præjudiciel forelæggelse artikel 49 TEUF selskabsskat national skattelovgivning, der gør muligheden for at overføre tab, som er lidt af et fast driftssted,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 186 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 186 Offentligt 1. februar 2016 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2016 1) Tiltag mod skatteundgåelse på selskabsskatteområdet
Læs mereEU-Domstolens underkendelse af dansk regel om exitbeskatning af selskaber
12. September 2013 EU-Domstolens underkendelse af dansk regel om exitbeskatning af selskaber Den 18. juli 2013 afsagde EU-Domstolen dom i sagen Kommissionen mod Danmark, C-261/11 ( Afgørelsen ). Sagen
Læs mereSkat ved udstationering og indstationering. Side 1
Skat ved udstationering og indstationering Side 1 Ansættelsesretten regulerer forholdet mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren. Skatteretten regulerer forholdet mellem person og skattemyndighed. Regelsættene
Læs mereForslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien
2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
J.nr. 2008-511-0030 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema omhandlende høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer vedrørende L 187 - forslag
Læs mereRenteloftet og faste driftssteder i udlandet i lyset af Argenta, C-350/11
1 af 5 10-02-2014 09:49 Renteloftet og faste driftssteder i udlandet i lyset af Argenta, C-350/11 af Michael Tell, ph.d., adjunkt ved Juridisk Institut, CBS, og Senior Associate hos CORIT Advisory P/S
Læs mereForslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst
2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)
Læs mereSkatteministeriet har den 3. februar 2016 fremsendt ovennævnte forslag til direktiv til FSR- danske revisorer med anmodning om bemærkninger.
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 7. marts 2016 Høring om forslag til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds
Læs mereA8-0134/ Forslag til direktiv (COM(2016)0687 C8-0464/ /0339(CNS))
20.4.2017 A8-0134/ 001-042 ÆNDRINGSFORSLAG 001-042 af Økonomi- og Valutaudvalget Betænkning Olle Ludvigsson Hybride mismatch med tredjelande A8-0134/2017 (COM(2016)0687 C8-0464/2016 2016/0339(CNS)) 1 Betragtning
Læs mereCFC-beskatning af selskaber
CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)
Læs mereEuropaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt
Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets
Læs mereFolketingets Skatteudvalg
Skatteudvalget L 78 - Bilag 13 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).
Læs mereLovforslaget er blevet kritiseret for ikke at være i overensstemmelse med EUretten.
Skatteudvalget 2004-05 (2. samling) L 121 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Departementet 3. maj 2005 J.nr. 2005-411-0042 Skerh Notat om EU-retlige aspekter ved L 121 forslag til lov om ændring af
Læs mereSkatteudvalget L Bilag 58 Offentligt
Skatteudvalget L 202 - Bilag 58 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellig andre
Læs mereHøring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15
SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 31. marts 2015 Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15 SKAT har den 12. marts 2015 fremsendt ovennævnte udkast til
Læs mereDansk exitbeskatning af selskaber og reglernes overensstemmelse med EUretten
Dansk exitbeskatning af selskaber og reglernes overensstemmelse med EUretten Ronni Birk Specialeafhandling, Juridisk Institut, Aalborg Universitet Side 1 af 53 Titelblad Projekttitel: Dansk exitbeskatning
Læs mereInternational beskatning 2013
International beskatning 2013 Nettoprincippets betydning ved lempelsesberegningen Kvalifikation af udenlandske enheder Nettoprincippets betydning ved lempelsesberegningen Nettoprincippet LL 33 F: Ved beregning
Læs mereSkatteudvalget L 183 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 16. maj 2017 J.nr. 2017-208 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 183 - Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige
Læs mereBeregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi.
December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken
Læs mereSkatteministeriet J.nr Den Spørgsmål 21
Skatteudvalget (2. samling) ERD alm. del - Bilag 45 Svar på Spørgsmål 21 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0175 Den Spørgsmål 21 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål
Læs mereSkatteværn og EU-frihed
Thomas Rønfeldt Skatteværn og EU-frihed værnsregler i dansk skatteret konfronteret med fællesskabsrettens frihedsrettigheder som dynamisk udviklet af EF-domstolen Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2010
Læs mereVejledende løsning til sommereksamen 2012 International skatteret
Aage Michelsen Professor Juridisk Institut Aarhus Universitet 18. juni 2013 Vejledende løsning til sommereksamen 2012 International skatteret 1. spørgsmål Hvilke indkomstskatteretlige konsekvenser er der
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2018-19 L 28, L 28 A, L 28 B Offentligt 12. december 2018 J.nr. 2017-1461 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,
Læs mereEU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering
SANNE NEVE DAMGAARD EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering Jurist- og Økonomforbundets Forlag EU-selskabs- og skatterettens betydning
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 37 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 25. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven
Læs mereSkatteministeriet har d. 09. oktober 2013 fremsendt ovennævnte udkast til FSRdanske revisorer med anmodning om bemærkninger.
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 22. november 2013 Ændring af selskabsskatteloven (Exitbeskatning ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land) H213-13
Læs mereSkatteministeriet J.nr Den
Skatteudvalget L 148 - Bilag 4 O Skatteministeriet J.nr. 2004-311-0070 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 148 - Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af reglerne om begrænset
Læs mereGenerel exitskat på aktiver
Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 Sag 118/2012 (1. afdeling) HSH Nordbank AG, Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes
Læs mereFORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 13. marts 2014 1. Sag C-48/13. Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 13. marts 2014 1 Sag C-48/13 Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret
Læs mereS (2) ejer en filial (fast driftssted) i Danmark, som driver produktions- og salgsvirksomhed.
HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS CAND. MERC.-STUDIET Sommereksamen 2006 Skriftlig prøve i: 19859 INTERNATIONAL SKATTERET Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Direktør A, der har bopæl i Danmark, er direktør og
Læs mereDe danske exitbeskatningsregler i forhold til artikel 49 i TEUF
De danske exitbeskatningsregler i forhold til artikel 49 i TEUF Kandidatafhandling, Cand. Mer. Aud Forfatter: Sidsel Sivebæk Jørgensen Vejleder: Aage Michelsen, Juridisk Institut Aarhus Handelshøjskolen,
Læs mereL 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen).
Skatteudvalget L 116 - Bilag 9 Offentligt J.nr. 2005-411-0057 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 21. november 2002 *
X OG Y DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 21. november 2002 * I sag C-436/00, angående en anmodning, som Regeringsrätten (Sverige) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag.
Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 36 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 25. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 42 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 29. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid
Læs mereRef. Ares(2014) /07/2014
Ref. Ares(2014)2350522-15/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på procedurer
Læs mereRentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.
- 1 Rentekildeskat - SKM2013.4.HR, jf. tidligere SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom ref. i SKM2013.4.HR, men med ændrede præmisser, at et dansk
Læs mereSkatteudvalget L 91 Bilag 4 Offentligt
Skatteudvalget 2013-14 L 91 Bilag 4 Offentligt 1 Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Kongens Lyngby, d. 20. januar 2014 Spørgsmål til Skatteministeren vedrørende L 91 - Forslag til
Læs mereEU-SKATTERETTEN I EN DANSK KONTEKST - Erfaringer fra de første ca. 30 år 2016 CORIT
EU-SKATTERETTEN I EN DANSK KONTEKST - Erfaringer fra de første ca. 30 år Agenda Afgrænsning af EU-skatteretten som disciplin Den EU-retlige bedømmelse af traktatkonformitet Historisk påvirkning af dansk
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2018-19 L 28, L 28 A, L 28 B Offentligt 12. december 2018 J.nr. 2017-1461 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,
Læs mereSkatteudvalget L Svar på Spørgsmål 5 Offentligt. Til Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget L 110 - Svar på Spørgsmål 5 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: 23. februar 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 110 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven,
Læs mereSkatteministeriet J.nr Den
Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 128 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og
Læs mereSkatteministeriet J.nr Udkast
Skatteministeriet J.nr. 2018-656 Udkast Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer) 1 I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereHøringsforslag om nye regler til at imødegå hybride mismatch
www.pwc.dk Høringsforslag om nye regler til at imødegå hybride mismatch Skatteministeriet har nu offentliggjort et lovudkast, der fastsætter, hvordan EU s såkaldte skatteundgåelsesdirektiver (2016/1164/EU
Læs mereSkatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt
Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre
Læs mereFraflytningsbeskatning af aktier og EU-retten
Cand.merc.aud Kandidatafhandling Erhvervsjuridisk institut Forfatter: Christina Støvlbæk Vejleder: Liselotte Hedetoft Madsen Fraflytningsbeskatning af aktier og EU-retten Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
Læs mereExitbeskatningsreglernes overensstemmelse med EU-retten
Bachelorafhandling Juridisk institut Institut for Økonomi Forfatter: Daniel Andersen HA(jur.) Vejleder: Anders Nørgaard Laursen (Juridisk institut) Jane Thorhauge Møllmann (Institut for Økonomi) Exitbeskatningsreglernes
Læs mereÆndringsforslag. til 2. behandling af
Skatteudvalget L 202 - Bilag 61 Offentligt Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Ændringsforslag stillet den 25. maj 2009 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov
Læs mereUdbyttestrømme i koncernstrukturer med hybride selskaber
676 313 Udbyttestrømme i koncernstrukturer med hybride selskaber Af lektor, ph.d. CBS og partner, Jakob Bundgaard, Deloitte og senior konsulent Morten Reinholdt Nielsen, Deloitte Med udgangspunkt i et
Læs mereTvingende almene hensyn der kan begrunde en restriktion af etableringsretten
Indhold 1. Indledning...3 1.1 Problemformulering...4 1.2 Metode...5 1.3 Opgavens opbygning...5 1.4 Afgrænsning...6 2. Sambeskatning...8 2.1 De danske sambeskatningsregler...8 2.1.1 Koncernforbundne selskaber...8
Læs mereDiskriminering af udenlandske investeringsforeninger (C-338/11 C-347/11)
Diskriminering af udenlandske investeringsforeninger (C-338/11 C-347/11) Af advokat Poul Erik Lytken og partner Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun Den 10/5 2012 kendte EU-Domstolen den franske udbytteskat
Læs mereFonds- og foreningsbeskatning
Fonds- og foreningsbeskatning Agenda Subjektiv og objektiv skattepligt Udlejning af fast ejendom Salg af fast ejendom Skattekontrollov og skatteindberetningslov Selvangivelse eller erklæring Fonde og foreningers
Læs mereFraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende
- 1 Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i februar 2015 nye regler om exitbeskatning, dvs. beskatning af erhvervsdrivende,
Læs mereForslag. Lov om ændring af fusionsskatteloven
Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2017-18 Fremsat den 23. marts 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende
Læs mereInvesteringsforeninger
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra
Læs mereKOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.12.2012 C(2012) 8806 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning DA DA KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 26.10.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0943/2006 af Hans-Heinrich Firnges, tysk statsborger, og én medunderskriver, om manglende fradragsberettigelse
Læs mereSambeskatning og udnyttelse af underskud på tværs af grænser Kommissionen
Sambeskatning og udnyttelse af underskud på tværs af grænser Kommissionen mod Storbritannien C-172/13 Af Michael Tell, ph.d., adjunkt ved Juridisk Institut, CBS, og technical advisor hos CORIT Advisory
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2017-18 L 237 A endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 27. august 2018 J.nr. 2018-1675 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 237 A - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven
Læs mereLæs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed
Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET Fri bevægelighed Forord 5 Forkortelser 11 Kapitel 1: Generelt om fri bevægelighed 13 1. Introduktion 13 2. Det indre marked 16 3. Vægtning af relevante retskilder 18
Læs mereREVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1345 af 9/
REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1345 af 9/10 2018 Skattelovforslag - ratificering af ændringer mv. af dobbeltbeskatningsoverenskomster Skatteministeren har fremsat lovforslag om ændring
Læs mere28. marts 2011 mbl (X:\Faglig\MBL\SU\FSRs kommentarer til L84 - ændringsforslag af 25.marts 2011.doc)
Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 41 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93
Læs mereEU-retten og danske rentebeskæringsregler
EU-retten og danske rentebeskæringsregler I artiklen analyseres rentebeskæringsreglerne i selskabsskattelovens (SEL) 11 B og 11 C i lyset af den traktatfæstede etableringsfrihed i art. 49 i Traktaten om
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. januar 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. januar 2016 (OR. en) 5640/16 FISC 11 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 28. januar 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne
Læs mereEU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Det indre marked og introduktion til varernes frie bevægelighed
EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6 Det indre marked og introduktion til varernes frie bevægelighed Hvad skal vi nå i dag? 1. Erstatningstime den 5.10 kl. 14-16 i Kirkesalen 2. Repetition 3. Overblik over det indre
Læs mereEn fælles selskabsskattebase i EU CCCTB
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 198 Offentligt En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB (Common Consolidated Corporate Tax Base) 27. april 2011 Hovedelementerne i forslaget Fælles: Et fælles regelsæt(skattebase)
Læs mereRenteloftet og faste driftssteder i udlandet
http://sogmagnusdkesc-weblibcbsdk/tigerdyr/docview/mi Renteloftet og faste driftssteder i udlandet af af Michael Tell phd, Juridisk Institut, CBS, og CORIT Advisory P/S Artiklen omhandler behandlingen
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0339 (CNS) 6661/17 FISC 56 ECOFIN 151 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS DIREKTIV
Læs mereRentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM ØLR
- 1 Rentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et flertal i Østre Landsret
Læs mereDe nye holdingregler
www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført
Læs mereDansk juridisk nationalrapport
Seminarer Oslo 2000 juridisk nasjonalrapport - dansk Dansk juridisk nationalrapport af professor, dr.jur. Niels Winther-Sørensen, Handelshøjskolen i København 1. Grundlæggende regler om beskatning af erhvervsindkomst
Læs mereFolketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 54 Offentligt J.nr. 2005-418-0272 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. (Alm. del). Kristian Jensen
Læs mereVedlagt følger til delegationerne formandskabets kompromistekst vedrørende ovennævnte kommissionsforslag.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. december 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0339 (CNS) 15066/16 FISC 215 ECOFIN 1141 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Rådet Tidl. dok.
Læs mereKunstnere og skat. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.
- 1 Kunstnere og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Det kan være svært at blive anerkendt som erhvervsdrivende kunstner hos Skat. Anerkendte billedkunstnere, skulptører, forfattere m.v.
Læs mereLovforslag i høring Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 20. marts 2009
20. marts 2009 Kort overblik Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der indføres forøget beskatning af udbytter og avancer på såkaldte
Læs mereSkatteministeriet J.nr Den
Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juni 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juni 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0138 (CNS) 10582/17 ADD 1 FISC 149 ECOFIN 572 IA 115 FORSLAG fra: modtaget: 22. juni 2017 til: Jordi AYET
Læs mereEXITBESKATNING AF DANSKE SELSKABER OG REGLERNES
EXITBESKATNING AF DANSKE SELSKABER OG REGLERNES OVERENSTEMMELSE MED EU- RETTENS ETABLERINGSFRIHED Kandidatafhandling, Cand.merc.(jur.) Forfatter: Torben Vangsgaard (20110435) Vejleder: Aage Michelsen,
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. august 2017
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. august 2017 Sag 273/2016 (1. afdeling) FGNT af 30.10.2012 ApS og FG af 30.10.2012 A/S (advokat Eigil Lego Andersen for begge) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten
Læs mere