Regeringen bør sætte forbruget i bero

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Regeringen bør sætte forbruget i bero"

Stefan Eskildsen
7 måneder siden
Visninger:

Transkript

1 Anders Goul Møller, økonomisk konsulent DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne føre til en udhuling af borgernes velfærd. Med regeringens plan er forbrugsudgifterne pr. borger dog stadig markant højere end tilbage midt i 00 erne. En fremskrivning af det offentlige forbrug som i daglig tale sættes lig det offentlige serviceniveau med regeringens fremsatte 0,3 pct. basisvækst viser, at udgiften pr. borger i alle år frem mod 2025 vil være væsentligt højere, end det var tilfældet i midt 00 erne. Der sker således ikke en udhuling af den offentlige velfærd. Serviceniveauet i den offentlige sektor bør være højt - selv med nulvækst Udvikling i offentligt forbrug som andel af BNP Pct Offentligt merforbrug Udvikling i forbrugsandelen med VLAK-basisvækst Forbrugsandel med demografisk træk (serviceniveau = 2005) Forbrugsandel med nulvækst Anm: "Forbrugsandelen med demografisk træk" er det offentlige forbrug i 2005 fremskrevet med det demografiske træk. Denne kurve viser dermed på hvilket niveau det offentlige forbrug burde ligge, hvis udgiften pr. borger i 2005 skulle holdes konstant. Antagelser vedr. fremskrivninger kan findes i Boks 1 sidst i analysen. Kilde: Grundforløb 2025-plan, Regeringsgrundlag VLAK Økonomisk Redegørelse december samt DI

2 2 Det offentlige serviceniveau afgøres ikke direkte af forbrugsvæksten.. da udgangspunktet for fremskrivningen er essentielt Serviceniveauet fra 2005 kan fremskrives til i dag ved det demografiske træk Det demografiske træk giver et skøn over den nødvendige merudgift for at opretholde serviceniveauet... Og i dag ligger serviceniveauet stadig markant over tidligere tiders niveau Både AE og Kraka har for nyligt bragt analyser, der viser, at der i 2025 vil mangle omkring offentlige ansatte, hvis den velfærd vi kender i dag, som minimum skal opretholdes. Regeringen har planlagt en basis forbrugsvækst på ca. 0,3 pct. årligt fra næste år og frem mod AE og Kraka påpeger, at det demografiske udgiftspres vil kræve en årlig forbrugsvækst på ca. 0,6 pct., hvis den reale forbrugsudgift pr. borger skal holdes uændret. De konkluderer på den baggrund, at regeringen vil spare på vores fælles service for at finde penge til skattelettelser. Men denne konklusion påvirkes selvsagt af, hvilket udgangspunkt man tager og hvilken finanspolitisk kurs, der føres, når man ser på, hvad forbrugsudgifterne skal være for at opretholde et bestemt serviceniveau pr. borger. Det helt centrale spørgsmål er således, hvad udgangspunktet og dermed udgiftsniveauet pr. borger skal være, hvilket er en politisk beslutning. I forhold til den politiske beslutning om forbrugsvæksten i de kommende år, så er det vigtigt også at se på, hvordan serviceniveauet pr. borger i dag ligger i forhold til, hvad man tidligere har haft og fundet tilfredsstillende. DI har derfor lavet en beregning, der fremskriver det offentlige forbrug fra midten af 00 erne med det demografiske træk. Dermed kan det ses, hvordan det offentlige forbrug skulle have udvikle sig, hvis udgiften per borger skulle have været uændret igennem årene på niveauet fra 2005, dvs. inden de offentlige forbrugsudgifter langt overskred det budgetterede i de sidste år op til krisen. Der bør desuden forekomme effektiviseringsgevinster i den offentlige sektor fra år til år, der gør, at borgerne kan tilbydes samme service for færre penge. Ligeledes bør stordriftsfordele bidrage til en lavere gennemsnitlig udgift, i de tilfælde hvor demografien tilsiger et større udgiftsbehov. I denne analyse er der dog for enkeltheds skyld valgt at se bort fra sådanne mulige effektiviseringsgevinster, men de anses ikke desto mindre som påkrævede. Midten af 00 erne er i analysen valgt som udgangspunkt, da 2005 vurderes at være det seneste tidspunkt med en lignende konjunktursituation i dansk økonomi, bl.a. med et arbejdsmarked tæt på kapacitetsgrænsen. På samme måde var finanspolitikken dengang hverken udtalt stram eller lempelig. Selv med den fremsatte finanspolitiske kurs frem mod 2025 fremlagt i VLAK-regeringensgrundlaget medfører udviklingen kun, at det offentlige serviceniveau pr. borger tilpasses ned mod og ikke ned under serviceniveauet fra Det er derfor svært at argumentere for, at den offentlige sektor er udsultet, og at kernevelfærden nu er truet.

3 3 Med regeringsgrundlaget bringes velfærden ikke ned på et uhørt lavt niveau Med udgangspunkt i regeringensgrundlaget, vil forbrugsudgifterne i 2025 ligge på 670 mia. kr., svarende til godt 23,5 pct. af BNP. Dette er stadig godt 40 mia. kr. mere, end hvad et uændret serviceniveau pr. borger fra 2005 tilsiger. Og her ses der endda fuldstændig bort fra de effektiviseringsgevinster, der burde være forekommet over en 20-årig periode. Valgte man f.eks. at føre nulvækst fra 2018 frem til 2020, ville der i 2020 kunne frigives godt 5 mia. kr. til andre politiske prioriteringer, i forhold til hvad den planlagte kurs i VLAK regeringensgrundlaget tilsiger. Og i 2020 vil der tilmed stadig være knap 40 mia. kr. mere at give borgerne bedre velfærd for, end hvis serviceniveauet pr. borger fra 2005 skulle være opretholdt. Nulvækst fører ikke til et kritisk lavt serviceniveau Årligt offentligt forbrug Mia. kr. Udvikling basisvækst VLAK Udvikling med nulvækst Serviceniveau = Anm: De grå søjler viser hvor mange penge der burde bruges i de enkelte år for at opretholde et uændret serviceniveau fra De stribede søjler viser forbruget med nulvækst, mens de blå er skønnede forbrugsudgifter Kilde: Grundforløb 2025-plan, Regeringsgrundlag VLAK, Økonomisk Redegørelse december samt DI Serviceniveauet ligger således på nuværende tidspunkt stadig forholdsvist højt. Selv med nulvækst vil serviceniveauet per borger i 2025 være betragteligt højere, end det var tilbage i midt 00 erne. Der er i den aktuelle arbejdsmarkedssituation ingen grund til at skulle føre lempelig finanspolitik, da dette kan føre til flaskehalse og overophedning. I kriseår kan der være god fornuft i at holde hånden under økonomien og have et relativt højt offentligt forbrug. Det er dog vigtigt, at forbruget tilpasses konjunkturerne og nedbringes, når de værste år er overstået. Nedbringelsen har dog vist sig at være så som så, og selvom vi med den førte politik er på vej mod balance i 2025, vil vi i de kommende år stadig have markante underskud.

4 Sverige Danmark Holland Finland Belgien Frankrig Island Norge Israel Japan Grækenland Østrig Ungarn Estland OECD (gns.) Storbritannien Tyskland Tjekkiet Tjekkiet Spanien Italien Slovenien Portugal Polen Luxembourg Irland Sydkorea USA Chile Schweiz 4 Danmark har i dag det næststørste offentlige forbrug som andel af BNP ud af de 34 OECD-lande. Udfordringen ligger derfor ikke i at tilføre den offentlige sektor flere penge, men i stedet i at effektivisere, og dermed få mere ud af de ressourcer, der allerede bruges på området. Danmark har verdens næststørste offentlige forbrug Det offentlige forbrug i 2015, pct. af BNP Pct Anm.: Gennemsnittet for OECD medtager ikke Australien, Canada, Mexico, New Zealand og Tyrkiet pga. manglende data; data for Israel, Japan og USA er fra 2014; data for Sydkorea og Schweiz er fra Kilde: OECD, Eurostat samt DI-beregninger. Man har tidligere kunnet klare sig for færre midler, og man bør derfor stile efter at gøre dette igen. Ved at levere den samme service for færre penge skabes et råderum til prioritering af andre væsentlige områder som er skitseret i DI s 2025-plan. Den kan læses her.

5 5 Boks 1. Definition og antagelser Demografisk træk Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål for størrelsen af det træk på offentligt forbrug, som befolkningsudviklingen isoleret set medfører, når den reale udgift pr. bruger fastholdes, og når antallet af brugere i hver aldersgruppe følger befolkningsudviklingen (korrigeret for delvis sund aldring). Det er derfor et groft skøn for, hvad det offentlige forbrug skal stige (falde), hvis serviceniveauet per borger skal holdes uændret fra år til år. Kilde: Finansministeriet Fremskrivning af BNP og offentligt forbrug. Nationalregnskabet (NR) er netop revideret op med i alt 42 mia. kr. i Det er i analysen antaget, at de årlige vækstrater i BNP fremsat i Venstre-regeringens 2025 grundforløb, vil være tilsvarende gældende efter revideringen af NR. BNPniveauet i 2025 er dermed fundet ved at fremskrive BNP i 2015, med 2025-grundforløbets BNP-vækstrater. Det samme gør sig gældende i henhold til prisudviklingen, der antages at være det samme frem mod 2025, som skønnet i Venstre-regeringens 2025 grundforløb.

Relaterede dokumenter

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne