VIDENSBOG. for frie skoler i Danmark

Transkript

1 VIDENSBOG for frie skoler i Danmark

2 Indhold Indledning om de frie skoler... 3 Folkehøjskolerne... 4 Efterskolerne... 6 Friskolerne... 6 Hus- og håndarbejdsskolerne...10 Bilag...12 Det du ikke lærer andre steder April

3 Indledning om de frie skoler Betegnelsen de frie skoler knytter sig i dag specielt til de fire skoleformer, som er beskrevet på de følgende sider, nemlig folkehøjskolerne, efterskolerne, husholdnings- og håndarbejdsskolerne og friskolerne. Skoler med samme historiske udspring Grunden til, at netop disse skoler kalder sig de frie skoler, er, at alle fire skoleformer har historiske udspring i den folkelige bevægelse, som opstod og udviklede sig fra midten af 1800-tallet, og som man bredt kan benævne den grundtvigske bevægelse. Det var en bevægelse, som fik afgørende indflydelse på det danske kirkeliv, skole- og uddannelsesliv, erhvervsliv, kultur- og fritidsliv og det politiske liv. Hvornår? 1844 den første folkehøjskole 1851 den første efterskole 1852 den første friskole 1895 den første husholdningsskole Alle fire skoleformer har afsæt i Grundtvigs ideer om menneskeliv og skole. Grundtvig talte om elevernes dannelse og duelighed til at være mennesker i det samfund og den tid, de lever i. Disse grundlæggende ideer har siden været at finde i lovgivningen om formålet for de enkelte skoleformer. Frihedsprincipperne i lovgivningen De fire skoleformer drives i henhold til to skolelove: Lov om frie kostskoler og Lov om friskoler og private grundskoler. I disse lovgivninger er der indlejret en række frihedsprincipper, som undervejs har været sat til diskussion og i nogen grad har ændret sig. Der er først og fremmest tale om en demokratisk begrundet ret til for et mindretal at drive skole ud fra egne opfattelser men samtidig at få statens dvs. flertallets økonomiske støtte til denne skolevirksomhed. Eksistensen af og støtten til de frie skoler er således udtryk for en fornem dansk, demokratisk tradition for beskyttelse af mindretallet. Og når det drejer sig om børneskolen tillige en beskyttelse af forældrenes ret til at bestemme deres børns opdragelse, dannelse og undervisning. Åndsfrihed er således det øverste princip, som de øvrige principper er en konsekvens af. Fem overordnede frihedsprincipper I korthed samler friheden i forhold til staten sig lovgivningsmæssigt om fem principper, som i prioriteret rækkefølge forudsætter og betinger hinanden: 1) Princippet om åndsfrihed dvs. friheden til selv at bestemme det idémæssige (politisk, religiøst, pædagogisk osv.) grundlag for skolens virke. 2) Princippet om pædagogisk frihed dvs. friheden til selv at kunne bestemme indhold og metode i skolens undervisning og hverdag. 3) Princippet om økonomisk frihed dvs. frihed til at bruge skolens ressourcer så de gavner ideen og pædagogikken bedst muligt. 4) Princippet om ansættelsesmæssig frihed dvs. frihed til at ansætte de ledere og undervisere, som man finder bedst egnede til at fremme den valgte idé og pædagogik. Der er ingen formelle uddannelseskrav til leder og lærere i de frie skoler. 5) Princippet om elevfrihed dvs. frihed til at optage og bortvise elever. 3

4 FOLKEHØJSKOLERNE FOLKEHØJSKOLERNES FORENING Hvor: Sekretariat i»højskolernes Hus«, København. Har eksisteret siden: Folkehøjskolernes Forening har eksisteret siden Den første folkehøjskole blev oprettet 1844 i Rødding. Medlemmer: 74 tilskudsberettigede folkehøjskoler samt personlige medlemskab (ansatte, bestyrelsesmedlemmer, skolekredsmedlemmer m.v.) Formålet for Folkehøjskolernes forening i Danmark er»at arbejde for folkehøjskolens ide og skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling«. Folkehøjskolernes Forening har desuden sat fokus på højskolen som skolen for»læring for livet«og»medborgerskab«. Højskolelovens hovedsigte er»livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse«. Folkehøjskoleforeningen har peget på følgende langsigtede mål for foreningen frem mod 2012 : at styrke den folkelige forankring at styrke den politiske anerkendelse at mindst 10 % af de unge og et stigende antal voksne tager på højskole. ELEVER OG SKOLER Godt mennesker går på højskole hvert år. Af dem går cirka 7000 på et langt kursus og cirka højskoleelever deltager på korte kurser. De fleste af eleverne på de lange kurser er mellem 18 og 22 år. De korte kurser domineres derimod af»voksne«mennesker og seniorer. Udviklingen i antal højskoler de seneste 15 år I dag er der 74 højskoler mod 72 i Antallet af folkehøjskoler toppede i 1985 med 107 skoler. De seneste år er der både lukket og oprettet skoler, mens elevtallet har været stigende (7 pct. fra 2008 til 2009). Bredden blandt højskolerne i Danmark er stor: Almene / traditionelle / grundtvigske højskoler (flere faglinjer) Ungdomshøjskoler (16-19 år) Fagspecialiserede højskoler (enkelt fagfokus) Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler Livsstilshøjskoler Religiøse/kristne højskoler og spirituelle højskoler Højskolerne kan frit tilrettelægge undervisningen med fag, foredrag, ekskursioner m.v. Dog skal mindst halvdelen af undervisningen have et alment perspektiv. Derudover er en væsentlig del af et højskoleophold de mange aktiviteter, både pædagogisk tilrettelagte og frie initiativer, der foregår ud over undervisningen. Hvem underviser på højskolerne? Højskolelærerne er fortrinsvist uddannede som lærere/pædagoger, akademikere og udøvende kunstnere. Højskolernes forstandere kommer som regel fra en stilling som højskolelærer, men kan også komme ude fra i form af eksempelvis ledere fra erhvervslivet og organisationer. Samarbejdet mellem elev, skole og eventuelt hjemmet Langt størstedelen af højskolernes elever er myndige personer, og derfor er der kun et minimum af skole-hjem kontakt. Højskolerne betragter det som elevens eget ansvar overfor sig selv og fællesskabet at deltage aktivt i sit højskoleophold. Drivkraften i et ophold er engagementet fra elev og skole. På ungdomshøjskolerne er skolehjem kontakten naturligvis langt større. Højskolerne tilbyder et antal projekter og ordninger, som er målrettet særlige elevgrupper: Mentorordningen for unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse Kombinationsprojektet i samarbejde med erhvervsskolerne Her indtager kommunen eller Ungdommens Uddannelsesvejedning hjemmets rolle i skole-hjem kontakten. Højskolerne i eksterne netværk Højskolerne indgår i mange mindre netværk, hvor forstandere, lærere eller teknisk-administrativt personale mødes med ansatte fra andre højskoler. Derudover samarbejder en række højskoler med andre uddannelsesinstitutioner, eksempelvis erhvervsskoler, professions-højskoler og universiteter, ligesom mange højskoler ofte indgår i fælles udviklingsprojekter. 1 Se uddybning af mål i bilag A side 14 HVEM STÅR BAG FOLKEHØJSKOLEN? Folkehøjskolerne er selvejende institutioner, og den overordnede ledelse af en folkehøjskole varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren. Højskolernes daglige ledelse er forstanderen, der også har det pædagogiske ansvar. 4

5 En folkehøjskole skal have en skolekreds eller et repræsentantskab, der står bag skolens oprettelse og virksomhed. En skole kan derfor ikke oprettes uden rod i en folkelig kreds eller lokalsamfundet, ligesom det nødvendige forarbejde og finansiering typisk vil komme netop her fra. Kredsen vil med tiden ofte komme til at bestå af tidligere elever og ansatte samt folk med faglig baggrund indenfor skolens eventuelle særlige skoleprofil. LOVGIVNINGEN FOR FOLKEHØJSKOLERNE Højskolelovens formålsbeskrivelse siger, at folkehøjskoler skal tilbyde elever undervisning og samvær med»livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse«som hovedsigte, samt at det almene aldrig må vige til fordel for enkelte fag eller faggrupper. Højskolens virksomhed skal desuden have baggrund i skolens selvvalgte værdigrundlag. Et højskoleophold kan i begrænset omfang tilrettelægges sammen med prøveforberedende eller kompetencegivende undervisning af anden art, ligesom skolen på kurser af 12 eller flere ugers varighed skal vejlede eleverne i valg af uddannelse og erhverv. ØKONOMI Hvis en skole lever op til lovens krav, er den berettiget til statstilskud. Tilskuddet, bortset fra grundtilskuddet, gives som et taksametertilskud og er dermed helt afhængig af elevtallet. Der gives en grundtakst for alle elever og derudover tillægstakster, hvis kurset er længerevarende. I runde tal vil en elev på et længerevarende kursus udløse et tilskud på ca kr. pr.uge. Herudover ydes der tilskud til specialundervisning og tilskud til særligt prioriterede elevgrupper. Halvdelen af højskolernes indtægt kommer fra staten. Den anden halvdel kommer i form af elevernes egenbetaling og øvrig indtægtsdækket virksomhed uden for loven. TILSYN Undervisningsministeriet fører tilsyn med folkehøjskolerne. Ministeriet offentliggør hvert år på hvilke områder, der vil være særlig fokus ift. det generelle tilsyn. Udover dette kan ministeriet iværksætte enkeltstående både varslede og uvarslede tilsyn. 5

6 EFTERSKOLERNE EFTERSKOLEFORENINGEN Hvor: Sekretariat i Vartov i København Har eksisteret siden: Efterskoleforeningen blev oprettet Den første efterskole blev oprettet i Ryslinge Medlemmer: Cirka 260 medlemsskoler. Alle med direkte tilknytning til skolerne har ret til medlemskab uden særskilt kontingent. Alle andre, der kan støtte foreningens formål, kan også tegne et medlemskab med samme rettigheder. Aktuelt har foreningen godt medlemmer. Efterskolerne er funderet på lovgivningens formål om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Efterskoleforeningen er forum for debatten om udformning af skoleformens strategiske mål for samfunds- og uddannelsesdebat og i særdeleshed for diskussioner om unges uddannelse og vilkår. Efterskoleforeningens formål er at udbrede kendskabet til skoleformens frie idégrundlag og dens folkelige og kulturelle muligheder og betydning. at skabe de bedste og frieste vilkår for elever, medarbejdere, skoler og skolekredse. Efterskoleforeningen har formuleret følgende visioner på skoleformens vegne: En skoleform, der bidrager til, at eleverne udvikler sig til ansvarlige og engagerede verdensborgere. En skoleform, der reelt er åben for alle uanset social, kulturel eller økonomisk baggrund. En skoleform, der bidrager til at flest muligt unge gennemfører en ungdomsuddannelse. En skoleform, der til stadighed er optaget af centrale samfundsspørgsmål. ELEVER OG SKOLER Størrelsesmæssigt spænder skolerne fra den mindste med 30 elever til den største med over 500 elever, men i gennemsnit er skolerne på cirka 105 elever. Siden Christen Kold tilbød et efterskolelignende ophold på sin første skole i Ryslinge i 1851 og hans tidligere lærer Povlsen Dahl skabte den første egentlige efterskole i Galtrup på Mors i 1879, har der været efterskoler i Danmark, men aldrig så mange på en gang som nu. Efterskoler og elevtalsudvikling År Efterskoler Elever Efterskolernes fordeling på pædagogiske tilbud, i pct Årstal almene special musiske øvrige ,8 4,1 1,0 1, ,4 6,2 2,1 10, ,3 10,7 6,4 15, ,8 13,3 10,3 11, ,8 15,6 18,7 11,8 Antal skoler Der er i disse år en tydelig tendens til, at skoler, der kalder sig ungdomsskoler, tager navneforandring, og nu kalder sig efterskoler. Endvidere har især mange skoler, der tidligere profilerede sig som»grundtvig-koldske skoler«, nu valgt at kalde sig»gymnastik og Idrætsefterskoler«eller på anden vis lade skolens undervisningsmæssige tilbud være en del af skolens navn og profil. EFTERSKOLEELEVERNE Hovedtræk Sammensætningen af de ca efterskoleeleverne svarer til den økonomiske og sociale sammensætningen af den danske befolkning (Danmarks Statistik (1999) og Capacent Epinion (2009 og 2010) Hovedparten af elevgruppen kommer fra Jylland og fra landet/ mindre bysamfund. Kun en meget lille andel af eleverne har anden etnisk baggrund end dansk. Der kan dog være meget store forskelle mellem elevgruppen på en specialefterskoler og på en musikefterskole. Endvidere er der store forskelle på elevsammensætningen på efterskoler, der kun henvender sig til 10. årgang og skoler, der både har 8., 9. og 10. årgang. Godt 65 % af efterskolernes afgangselever vælger en gymnasial uddannelse. Det er veldokumenteret i forskellige forskningsrapporter, at såvel elever som forældre oplever, at de unge ved skiftet til efterskole får lyst til at lære og derfor oplever en faglige udvikling, men at udbyttet især er, at de udvikler deres personlige og sociale kompetencer. Dette forhold skyldes fortrinsvis deltagelsen i et pædagogisk miljø præget af kostskoleformens særlige muligheder for at arbejde med det hele menneske. HVEM STÅR BAG EFTERSKOLEN? Alle efterskoler er private, selvejende institutioner. Bag skolerne står skolekredse eller repræsentantskaber, og der er oftest en bred forankring i skolernes lokalsamfund. 6

7 ØKONOMI Der ydes et tilskud til skolernes drift på ca. knap kr. (Finanslov 2009) pr. elev og yderligere et tilskud til nedsættelse af elevernes egenbetaling på i gennemsnit knap kr. (Finanslov 2009). Indeholdt i driftstilskuddet er beløb til bygningsvedligeholdelse, men der er ikke særlige anlægsmidler, heller ikke til nye skoleinitiativer. På de fleste skoler med over 100 elever udgør de statslige driftstilskud under 50 %, og der har siden 2001 været en meget kraftig stigning i den del af driftsudgifterne, der skal finansieres ved elevbetaling. Egenbetalingen eller brugerbetalingen udgør i % af skolepengene, medens den statslige elevstøtte dækker 48 %. Egenbetalingens andel er steget med 10 % fra 2001 til Specialundervisning 41 efterskoler er godkendt med et samlet særligt tilbud indenfor specialundervisning (ordblinde og elever med særlige behov). Disse efterskoler er størrelsesmæssigt mindre end de øvrige efterskoler, og de får ud over ovennævnte driftstilskud et specia lundervisningstilskud på mellem kr. og kr. pr. elev. Der bliver desuden ofte ydet et kommunalt tilskud til elever på specialefterskoler for at nedsætte egenbetalingen. Integration og dansk som andetsprog Der er på finansloven også særlige tillægstakster, der udløses til flygtninge- og integrationselever og til undervisning i dansk som andetsprog. TILSYN En skolekreds, der ønsker at starte en efterskole, har ret til at søge Undervisningsministeriet om statstilskud, såfremt skolen opfylder lovens krav. Undervisningsministeriet kan fratage en efterskole godkendelsen til tilskud, hvis den ikke overholder lovgivningens bestemmelser eller hvis dens undervisning og øvrige forhold findes åbenbart i strid med sædvanlig praksis for den pågældende skoleform. Det er dog kun sket helt undtagelsesvist. Undervisningsministeriet fører tilsyn med efterskolerne, primært ved at indhente oplysninger fra skolerne. Der lægges vægt på, at både skolernes undervisning og samvær lever op til efterskolelovens formål, at undervisningen af de undervisningspligtige på 8. og 9. klassetrin står mål med folkeskolens undervisning, og at der er betryggende tilsyn med eleverne. 7

8 FRISKOLER DANSK FRISKOLEFORENING Hvor: Sekretariat i Faaborg, Fyn. Elevtalsudvikling Elevtalsudvikling i grundskolen ser sådan ud: Har eksisteret siden: Dansk Friskoleforening blev stiftet i Den første friskole blev startet af Christen Kold i 1852 i Dalby på Fyn. 100% 12,9% 13,2% 13,4% 13,4% 14,1% 90% Medlemmer: 250 medlemsskoler. Alle ansatte, forældre og skolekredsmedlemmer er automatisk medlemmer. Ca elever. 80% 70% 60% Der er i dag syv frie grundskoleforeninger med tilsammen cirka 500 frie grundskoler og elever. Alle frie grundskoler er selvejende institutioner og fungerer efter friskoleloven. 50% 40% 30% 87,1% 86,8% 86,6% 86,6% 85,9% Dansk Friskoleforenings formål er, at styrke vilkårene for at oprette friskoler i Danmark styrke samarbejdet mellem friskolerne fremme forældrenes ret og mulighed for at øve indflydelse i skolespørgsmål. 20% 10% 0% 2004/ / / / /09 Folkeskoler Frie grundskoler Alle medlemsskolerne er inddelt i seks regioner med eget regionsudvalg, som skal styrke fællesskabet og samarbejdet skolerne imellem. Foreningen ledes af en hovedstyrelse på 11 medlemmer inklusive landsformanden. ELEVER OG SKOLER Gennemsnittet for Dansk Friskoleforenings medlemsskoler er cirka 115 elever. Tallet dækker dog over store forskelle, idet enkelte skoler har over 400 elever og andre under 20 elever Dansk Friskoleforenings medlemsskoler repræsenterer en bred vifte af ideologiske, pædagogiske, religiøse, værdipolitiske tilgange til dét at drive skole. Forenklet sagt fordeler medlemsskolerne sig sådan: Grundtvig/koldske friskoler Rudolf Steiner skoler Religiøse friskoler tilknytte adventist- og pinsebevægelsen Muslimske friskoler Pædagogisk definerede friskoler (Run Hubbardskoler) Internationale skoler (godkendt til andet undervisningssprog end dansk) Mentiqa-skoler (for børn med særlig begavelse) Skoler med kostafdeling Friskoler med baggrund i lukkede folkeskoler Friskoler kombineret med en efterskole Samlet set går cirka elever i dag på de cirka 500 frie grundskoler. Det svarer til 13,4 % af alle grundskoleelever. FRISKOLEELEVERNE Hovedtræk Samlet set er der flere ligheder end forskelle, når man sammenligner de socioøkonomiske forhold for elever i frie grundskoler og folkeskolen. En analyse udarbejdet af Danmarks Statistik (2009) viser, at der ikke er forskel på elevklientellet i de frie grundskoler og folkeskolen, når man betragter forældrenes uddannelsesbaggrund, indkomstgrundlag, bopælsstatus m.v. Undersøgelsen viser imidlertid også, at der er forskel på skolerne i hovedstadsområdet og det øvrige Danmark. Desuden viser det sig også, at der er afgørende forskelle, når man opdeler gruppen af frie grundskoler, som jo dækker over en meget bred vifte af forskelligartede skoler (privatskoler, friskoler, lilleskoler osv.) HVEM STÅR BAG FRISKOLERNE? Bag enhver fri grundskole er en skolekreds, som kan bestå af nuværende og tidligere forældre på skolen, lokalt engagerede folk m.v. Den frie grundskole drives som en selvejende institution med en bestyrelse, som den øverste myndighed. 2 Danmarks Privatskoleforening, Lilleskolerne, De Katolske Skoler, Kristne Skoler, Tyske mindretalsskoler, Private gymnasier. 3 Disse skoler har dispensation fra elevtalsgrænserne, som sædvanligvis efter skolens 3. leveår skal være på 32 elever fordelt fra børnehaveklasse til 7. klasse. 8

9 ØKONOMI Der afsættes i alt 3,4 mia. kr. årligt på Finansloven til de frie grundskoler. Statstilskuddet udgør 75 % af den gennemsnitlige udgift til en folkeskoleelev. Kommunerne bidrager med 85 % af det samlede statstilskud. Staten yder de resterende 15 %. Af det samlede beløb tages kr. pr. elev fra til specialundervisning og dansk som andetsprog samt vikardækning. I Finanslov 09 afsættes 218 mio. kr. til specialundervisning og 53 mio. kr. til vikardækning. De resterende midler fordeles derefter i henhold til tilskudsloven med udgangspunkt i tre fordelingsfaktorer: 1. Skolestørrelse (mindre skoler modtager forholdsvis mere i tilskud end store skoler) 2. Regionaliseringsfaktoren 3. Elevfaktoren (elever over 13 år modtager mere i tilskud end øvrige elever). herunder at friskolerne varetager undervisning, der fører frem til at eleverne skal indgå i et samfund der hviler på de demokratiske grundprincipper om folkestyre og lighed mellem kønnene og at undervisningssproget er dansk. Undervisningsministeren kan iværksætte et skærpet tilsyn med en skole, hvis der opstår tvivl om dens undervisning eller at den samlet set lever op til lovgivningen. Undervisningsministeren har mulighed for at fratage en friskole tilskuddet og retten til at være fri grundskole, hvis der konstateres fejl og mangler, som ikke er foreneligt med lovgivningen. Der sættes yderligere årligt 20 millioner kr. af på Finansloven til fripladstilskud i de frie grundskoler. Tilskuddet skal sikre, at forældre uanset indkomst kan gøre brug af det frie skolevalg. Beløbet dækker imidlertid kun cirka 30 % af det ansøgte beløb. På den årlige Finanslov afsættes der cirka 19,4 mio. kr. til elevbefordring i de frie grundskoler. Beløbet er blevet beskåret med cirka 60 procent siden Skolerne skal selv tilvejebringe en egendækning, der minimum udgør 1/8 af statstilskuddet. Generelt dækker skolerne dog via egendækning en langt større del, svarende til mellem 25 % og 30 % af udgifterne på skolen. Specialundervisning Frie grundskoler har ikke lovhjemmel til at oprette specialklasser og kan ikke etablere specialskoler. Den specialundervisning, der ligger ud over, hvad skolerne varetager indenfor det almindelige statstilskud, administreres af SU-styrelsen under Undervisningsministeriet. Her behandles hvert år cirka elevers behov for ekstra undervisning, herunder både almindelig specialundervisning og specialundervisning af svært handicappede. De elever svarer til 6,7 % af eleverne på samtlige frie grundskoler, hertil kommer de elever, hvis specialundervisning varetages indenfor det generelle statstilskud (svarende til samlet set cirka % af alle eleverne på de frie grundskoler). TILSYN Friskolernes undervisning skal ifølge Friskoleloven»stå mål med hvad der kan forventes i folkeskolen«. Til at påse dette skal forældrekredsen efter nærmere regler fastsat af Undervisningsministeriet vælge en eller flere tilsynsførende, der ikke må være nært knyttet til skolen. Der er i juni 2009 vedtaget nye regler for den tilsynsførendes kvalifikationer (certificeringsordning) samt udførelsen af tilsynet, 9

10 HUSHOLDNINGS- OG HÅNDARBEJDSSKOLER FORENINGEN AF HUSHOLDNINGS- OG HÅNDARBEJDSSKOLER Hvor: Sekretariat i Vartov, København Har eksisteret siden: Foreningen af husholdnings- og håndarbejdsskoler blev etableret i Den første husholdningsskole er Sorø Husholdningsskole fra Medlemmer: 15 tilskudsberettigede husholdnings- og håndarbejdsskoler, samt personlige medlemskab (ansatte, bestyrelsesmedlemmer) Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er sammen med folkehøjskolerne og efterskolerne omfattet af lov om frie kostskoler. Der findes 15 husholdnings- og håndarbejdsskoler med op mod 1000 årselever. Skoleformen har de sidste 5 år oplevet en stigning i elevtallet på ca. 20 %. ELEVER OG SKOLER Husholdnings- og håndarbejdsskolerne retter sig mod både unge og voksne. Eleverne skal have afsluttet ni års skolegang eller være fyldt 16 år. Skolerne kan tilbyde 10. klasse. Generelt har husholdningsskolerne mange unge elever, mens omkring halvdelen af håndarbejdsskolernes elever er voksne. Husholdnings- og håndarbejdsskolernes profil Husholdnings- eller håndarbejdsfag har en fremtrædende plads i undervisningen og skal mindst udgøre en tredjedel af den samlede undervisningstid for den enkelte elev. Skolerne har en lang tradition for at kombinere teori og praksis og lægger særlig vægt på de praktiske dannelseselementer, hvor arbejdet med hænderne står i centrum for læringsprocessen. En del husholdningsskoler tilbyder 10. klasse, enkelte koncentrerer sig om unge med særlige behov, andre uddanner ernæringsassistenter, nogle har fastholdt den almene husholdningslinje for alle elever, mens andre har suppleret med linjer i musik, idræt eller heste. Fælles for husholdningsskolerne er fokus på sundhedspolitiske og forbrugerorienterede problemstillinger. Håndarbejdsskolerne koncentrerer sig om æstetiske dannelsesfag, kreative udtryk, viden om designprocesser og fagenes kulturhistorie. Flere håndarbejdsskoler fungerer i praksis som forskoler for senere uddannelser inden for håndværk og design - både i Danmark og udlandet. Elever på husholdnings- og håndarbejdsskolerne Husholdnings- og håndarbejdsskolernes elevgruppe spænder vidt, fra den fremadstormende designerspire til den usikre unge, som 10

11 har brug for at få lært de basale ting ved egen husførelse. Fælles for dem alle er, at de får en oplevelse som kan være et springbræt, til uddannelse, til arbejde og til en sundere livsstil. Husholdnings- og håndarbejdsskolernes elever kan groft opdeles i tre hovedgrupper. Unge der bruger skolerne som et springbræt, og vælger fx at tage 10. Klasse på en moderne husholdningsskole for at afprøve drømmen om kokkeskole, eller tager et ophold på en moderne håndarbejdsskole for at udvikle deres kreative talenter og håndværk. Mange af skolerne har yderligere muligheder indenfor musik, teater, heste osv. Fælles for mange af eleverne er, at de kvalificerer deres fremtidige valg og gennemførselsmuligheder ved et ophold på en husholdnings- og håndarbejdsskole. Unge der bruger et skoleophold som botræning, og udvikling af sociale kompetencer og netværk. De unge udvikler sig og bliver selvstændige. De lærer at klare sig i egen lejlighed, at lave mad, at passe et job etc. Sideløbende får de unge vejledning til uddannelsesvalg, forbedret og udvidet deres faglige kompetencer, hvilket styrker deres fremtidige valg i trygge rammer med venner og lærere i et kostskolemiljø. Unge med særlige behov, det være fysiske og psykiske handikap, udviklingshæmmede unge, unge med autisme og unge med kombinationer af forskellige problematikker. For unge med særlige behov er det oplagt at bruge en husholdnings- og håndarbejdsskole til elementer af eller hele STU-forløb, fordi skolerne netop har som kerne at opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til en videre uddannelse og beskæftigelse. Flere af skolerne tilbyder STU og/eller EGU til denne gruppe af elever. HVEM STÅR BAG HUS- OG HÅNDARBEJDSSSKOLERNE Alle Husholdnings-og håndarbejdsskoler er private, selvejende institutioner. Bag skolerne står typisk skolekredse eller repræsentantskaber, og der er oftest en bred forankring i skolernes lokalsamfund. ØKONOMI Der ydes tilskud efter en takstmodel som er sammenlignelig med folkehøjskolernes taksmodel. Der er dog forskelle på de enkelte taksters størrelse. Der gives stigende tilskud for længerevarende kurser. Elevstøtten udbetales til skolen, som nedsætter elevernes egenbetaling tilsvarende. 11

12 BILAG FRIE SKOLER I DANMARK BILAG A: Folkehøjskoler i Danmark BILAG B: Efterskoler i Danmark BILAG C: Dansk Friskoleforenings medlemsskole BILAG D: Hus- og håndarbejdsskolerne i Danmark 12

13 BILAG A: Folkehøjskoler 74 folkehøjskoler i Danmark Ungdomshøjskole Seniorhøjskole Diget Nordiska folkhögskolan Kungälv, Sverige Vrå Bornholms Nordjyllands Idrætshøjskole Aalborg Sportshøjskole Bornholms Mariager Seniorhøjskolen Nr. Nissum Livsstilshøjskolen Gudum Krabbesholm Gymnastik. Viborg Den Skand. Designhøjskole Nørgaards Væksthøjskolen Hadsten Rønde Højskolen Performers House Egå Ungdomshøj. Europahøjskolen Kalø Silkeborg Idrætshøj. i Århus Djurslands Idræts. Ikast Kolt Senior. Den Europæiske Filmhøjskole Vestjyllands Familiehøjskolen Ry Den Internationale Testrup Brande Odder Rude Strand Senior. Rørvig Krogerup Egmont Grundtvigs Luthersk Missions Den Rytmiske Uldum Samsø Isterød Vallekilde Engelsholm Brandbjerg Vejle Idræts. Kunsthøjskolen Ubberup Børkop Borups Esbjerg Askov Snoghøj Nordfyns Kolding Internationale Brenderup Rødding Andebølle Ungdomshøj. Ungdomshøj. v. Ribe Gerlev Idræts. Musik og Teater. Ryslinge Løgumkloster Oure Højskolen på Helnæs Idræts. Bosei Højsk. Østersøen Gym. i Ollerup Idræts. i Sønderborg Rønshoved Kunsthøj. på Ærø Ærø Teaterhøj. Rødkilde Jaruplund Højskolen Marielyst 13

14 Visioner for højskolerne FFD s handlingsplan for har fokus på højskolen som skole for Læring for livet og Medborgerskab. Under disse overskrifter gemmer sig følgende mål: 1. Læring for livet Styrkelse af den almene undervisning og dannelsesperspektivet Udvikling af det særlige læringsmiljø med kobling mellem almene og faglige aspekter Afdækning af mulige samarbejdsrelationer med formelle uddannelser Fokus på etablering af et bredt samarbejde med vejledningssystemet, inkl. højskolens muligheder i overgangs- og brobygningssammenhænge Arbejde for bred anerkendelse af højskoleophold, herunder realkompetence Medvirke til at fremme skoleudvikling ved at styrke netværket mellem skolerne, bl.a. via relevante uddannelsestilbud. 2. Medborgerskab Medvirke til udvikling af højskolerne som læringsmiljøer for aktivt medborgerskab og kulturmøde Bidrage til skolernes udmøntning af demokratisk dannelse Skabe debatfora vedr. højskolernes samfundsmæssige placering Medvirke til profilering af højskolerne i samfundsdebatten 14

15 15 BILAG B: Efterskoler Cirka 260 efterskoler i Danmark ÅRHUS ODENSE ESBJERG RIBE HADERSLEV SILKEBORG HOLSTEBRO VIBORG VEJLE RANDERS HORSENS KOLDING AALBORG RINGKØBING SVENDBORG HERNING TØNDER GRENÅ THISTED FREDERIKSHAVN KORINTH OLLERUP ULBØLLE RINGE ÆRØ ØSTERSØENS SYDLANGELANDS HUMBLE ØHAVETS LANGELANDS VEJSTRUP OURE MIDTFYNS RYSLINGE NYBORG RÅGELUND KERTEMINDE KLINTEBJERG NISLEVGÅRD EGEBY NORDFYNS NØRRE ÅBY EISBJERGHUS VIBY VESTERDAL GLAMSBJERG GLAMSDALENS BROBY SYDVESTFYNS TOMMERUP VESTFYNS HJEMLY BERNSTORFFSMINDE BILLESHAVE BÅRING STRIB HAARBY THORSGAARD HOBRO ONSILD VESTER THORUP HAN HERREDERS INGSTRUP AABYBRO ØKOLOGISKE VITTRUP HALVORSMINDE HORNE TOLNE HØRBY NORDJYLLANDS ØSTVENDSYSSEL BISNAPGÅRD ØSTHIMMERLANDS LYNGHØJ REBILD HIMMERLANDSCENTRETS HIMMERLANDS MEJLBY BORREMOSE LILLE VILDMOSE TRY RANUM FARSØ STORE ANDST SKIBELUND ØLGOD SKOVLUND ØSE VARDEEGNENS SYDVESTJYLLANDS LADELUND BIERINGHUS FRØSTRUPHAVE BRAMMING HESTLUND FISKERIEFTERSKOLEN NØRRE NISSUM FENSKÆR KONGENSGAARD BØVLING LOMBORG HUSBY VEDERSØ STABY VOSTRUP SØNDER BORK DEJBJERGLUND FJORDVANG BREJNINGGAARD SÆDDING SØNDER FELDINGS FINDERUP HUSFLIDSEFTERSKOLEN SOLGÅRDEN BLAAKILDE LÆGÅRDEN ORKESTEREFTERSKOLEN HARDSYSSEL SØNDBJERG LYNGS RYDHAVE SLOTS NØVLINGSKOV HAMMERUM IKAST VENØ BORK HAVN REJSBY HØJER DESIGN FANØ SINE LØGUMKLOSTER AGERSKOV HOPTRUP RENS LADELUND FRØSLEVLEJRENS TINGLEFF UGE AABÆK SUNDEVED RINKENÆS BROAGERLANDS DYBBØL STRAND NORDBORG SLOTS GRAM VOJENS SOMMERSTED SKAMLINGSBANKE KONGEÅDALENS HØJER EMMERSKE ASKOV MAGLEBY FAABORGEGNENS VESTBIRK BRÅSKOVGÅRD VEJLE IDRÆT BGI AKADEMIET VRIGSTED KRAGELUND FLEMMING ELBÆK HELLEBJERG VESTERLUND MIDTJYSK KOLDINGEGNENS VANDEL ÅGÅRD BREJNING GREJSDALENS VEJLEFJORDSKOLEN SKANDERUP LUNDERSKOV KILDEVÆLD BALLE BJERGET THYLANDS SVANKJÆR GALTRUP SKYUM ROVVIG BLIDSTRUP KONGENSHUS VESTERBØLLE AALESTRUP ØSTERSKOV KLEJTRUP SKALS TJELE BJERGSNÆSSKOLEN HALD EGE GUDENÅDALENS LEVRING HEDEMØLLE SALLING SJØRRINGVOLD NORD-SAMSØ HOU UNGE HJEMS SAMSØ TIRSTRUP FEMMØLLER HELGENÆS MELLERUP HELLE DJURSLANDS BRØRUPHUS GYLLING ERIKSMINDE RUDEHØJ ÅDALEN GØDVAD FRIJSENBORG KLANK SKRØDSTRUP FRYDENSBERG MARIAGER ALTERNA NØRBÆK VIVILD RØNDE HIMMELBJERGEGNENS LYSTRUPHAVE RANTZAUSMINDE ROSKILDE RINGSTED VORDINGBORG SLAGELSE NYKØBING KØBENHAVN GRIB SKOV NORDSJÆLLANDS BAUNEHØJ OSTED BRØNDBY MIDTSJÆLLANDS SKOVBO KASTANIEVEJ KØBENHAVNS HOLTE-HUS ISTERØD SJÆLSØLUND ØRESUND ULSTRUP KLINTSØGAARD ODSHERREDS FAAREVEJLE UBBY TØMMERUP HOLMSTRUP GØRLEV VINDE HELSINGE HINDHOLM HØNG HUSMANDS SOLBAKKEN FLAKKEBJERG HÅRSLEV HASLEV IDRÆTS SYDØSTSJÆLLANDS MAGLESØ TØLLØSE SLOTS SORØ SEJERGAARDSSKOLEN TØLLØSE SMEDEDAL HJEMBÆK BORNHOLMS STEVNS WALDEMARSBO FAXEHUS KARISE ROHOLTE BRØDERUP LUNDBY SVENSTRUP ØSTERGÅRD GRØNSUND STUBBEKØBING GUNSLEVHOLM SOFIE RIFBJERG NÆSGAARD NYSTED BINDERNÆS HALSTEDHUS PEDERSTRUP JEGINDØ

16 BILAG C: Hus- og håndarbejdsskoler 15 Hus- og håndarbejdssskoler i Danmark 16

17 BILAG D: Friskolerne 253 medlemsskoler i Dansk Friskoleforening Hjørring RSS Hjørring Jerslev-Østervrå Region Nordjylland Hanstholm Klim Hune Aabybro Vedsted Sæby Pr. Bonnet Thorsted Østskolen RSS Vokslev Thisted Lyngbjerggård-sk. Vaarst Hundborg Vilsted Sønderhå Bjergby Guldbæk Egense Sundby Skørbæk-Ejdrup Skallerup Nr. Kongerslev-Komdrup Sydthy Haubro-Søttrup Øster Jølby Karby Gregers Krabbe Region Hovedstaden Lødderup Lille Virgils Boddum-Ydby Ørding Fjelsø Hvilsom Rødding Hobro Thyholm Vindblæs Region Sjælland Kvistgård RSS Udefriskolen Bjerregrav Al Irchad Sk. Langsø Region Midtjylland Skive Resen KonTiki Fjaltring Hjelm Hede Mellerup Struer Gjerrild-Bønnerup Bøvling Vejrum-Viskum Fussingø Mammen Starreklinte Høve Ballet-sk. Holstebro Faarevejle Vidar RSS Gudenådalens Lyshøj Ulfborg Vallekilde-Hørve Sahl Michael RSS Athene Sdr. Nissum Den Demokratiske Hinnerup Salix Tømmerup Parkskolen Regnbue-sk. Roskilde Kristoffer Sk. Den Moderne kulturelle Sk. Kalundborg Grønbjerg Freds Sk. Roskilde Pr. Herning Ubby Hammerum RSS Silkeborg Osted Hover-Torsted RSS Århus Reerslev Viby Fri Hestehave-sk. Freja Skolen No Ølstrup Lykke-sk. Sæby-Hallenslev Sydkystens Pr. Studsgård Herborg Gludsted Selam Vinde Helsinge Velling RSS Skanderborg Ringsted Ny Trelleborg Ringsted Pr. Herfølge Pr. København og Frederiksberg: Thorlund Tønning-Træden Landsgrav Midtsjællands Pr. Ahi Int. School Calamus Privatsk. Vestbirk Forlev Al Hikma Skolen DIA Privatskole Klovborg Sønder Vium Helms Druestrup Uhre Odder Lille Samsø Al-Hilal Skolen Frederiksberg Hoven Hedegård Lille Egede Stevns Al Huda Skolen HAY-Skolen Lyne Region Fyn Magleby Al Quds Skole Iqbal Int. Skole Kvong Strellev Karlskov Friskolen af 2008 Amager s Int. Sk. Iqra Privatskole Blåbjerg Grejs As Bjørns Int. Skole Jinnah Int. Skole Hestkær Balle Vejle Sværdborg Bordings Friskole Kildeskolen Johannes RS Mejls-Orten-Tinghøj Fænøsund Øster Egesborg Middelfart Skamby RSS Vordingborg RSS i Esbjerg Gjerndrup Fredericia Stige Guldborgsund Møn Holsted Vejen Kolding Al Salam Kertemindeegnens Skanderup Kgl.Teat.Ballet-sk. Skovby Odense Krumsø Aller Al Salahiyah Sk. Rødding RSS Odense Stokkemarke Ådal-sk. Højby Frøbjerg-Orte Fole Simmersted Sdr. Nærå Ferritslev Brøns-Rejsby Dannevirke-sk. Nørre Lyndelse Refsvindinge Glamsbjerg Køng Nordskovens Ringe Broby Hjemly Ryslinge Branderup Jordløse Rudme Gislev Svindinge Løgumkloster Haastrup Trunderup Åbenrå Oksbøl Bramming Region Sydjylland Thise Børneskolen (Skærgården) Lemming Bakkelandet Eckersberg Gråsten Søgård Østerlund Midtals Kegnæs Nilen Pr. Tandslet Enghave-sk. Vester Skerninge Mentiqa City Odense Krarup Egebjerg Oure Øster Åby Ollerup Kassebølle Nærum Pr. Lyngby Busses Sydbornholms Pr. Livets Skole Landsbyskolen Mariendal Friskole Nord-vest Privatskole RSS i København Sjællands Privatskole Svanevej Privatskole Vanløse Privatskole Øresunds Internat. Sk. (Region Hovedstaden) Ærø Magleby 17

18 De frie grundskolers foreninger 7 frie grundskoleforeninger Dansk Friskoleforening 253 skoler, elever. Danmarks Privatskoleforening 126 skoler, elever. (incl. de katolske skoler, som alle er medlemmer i Danmarks Privatskoleforening) Lilleskolerne 52 skoler, elever. Foreningen af kristne friskoler 37 skoler, elever. Foreningen for tyske mindretalsskoler 15 skoler, elever. Foreningen af private Gymnasier og Studenterkurser 21 skoler, elever. Ialt : Cirka 500 frie grundskoler, elever svarende til 13,4 procent af eleverne i Danmark. 18

19 Elevtalsudvikling på alle grundskoler Indkomstgrundlag frie grundskoler vrs. Folkeskolen Gennemsnitlig bruttoindkomst: Hovedstadskommuner + øvrige Danmark Folkeskoler, øvrige Danmark Folkeskoler, hovedstadskommuner Alle frie grundskoler, øvrige Danmark Alle frie grundskoler, hovedstadskommuner Øvrige private grundskoler, øvrige Danmark Øvrige private grundskoler, hovedstadskommuner Friskoler, øvrige Danmark Friskoler, hovedstadskommuner 19

20 Det du ikke lærer andre steder