Indholdsfortegnelse - Bilag

Transkript

1 Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Evaluering af væksthusene...2 Bilag 1: Bilag om væksthusenes evaluering FØP samarbejdsaftale mellem kommuner og region...10 Bilag 1: Udkast til FØP samarbejdsaftale - bilag...10 Bilag 2: Forslag til sagsfremstilling til en byrådsdagsorden - bilag Styringsaftale Bilag 1: Udkast til Styringsaftale 2014.pdf Oplæg til samarbejds- og opfølgningsmodel på de fælles målsætninger på sundhedsområdet...36 Bilag 1: Oplæg til samarbejdsmodel til opfølgning på sundhedsudspillet...36 Bilag 2: Kommunefordelt udskrivningsark_region Syddanmark...43 Bilag 3: Tabelbemærkninger aprilundersøgelse opfølgning på sundhed Årsrapport 2012 og budget 2014 for socialsekretariat...53 Bilag 1: Årsrapport Bilag 2: Budget bilag...65 Bilag 3: Socialfaglig Forum for Dialog og Viden udvikling - bilag Orientering om RUP en...71 Bilag 1: _v1_Hvordan ser fremtiden ud for de syddanske byer og områder Afrapportering fra møderunden med de 22 syddanske kommuner..pdf Meddelelser...82 Bilag 1: Referat Dialogforum Syddanmark 23 april bilag...82

2 2.1 Evaluering af væksthusene

3 NOTAT Resultater af væksthusevalueringen 2013 Som del af aftalen fra 2009 mellem KL og regeringen om kommunernes overtagelse af finansieringsansvaret for væksthusene, har konsulentvirksomheden Iris Group evalueret væksthusene for KL og Erhvervsstyrelsen. Evalueringen dækker perioden , og er afsluttet april Det er sekretariatets opfattelse, og også væksthusenes, at der er tale om en grundig og lødig evaluering, der kan bidrage til at videreudvikle erhvervsservicen. Væksthusene sætter nu et strategiarbejde i gang, der skal følge op på anbefalingerne. Dette papir gennemgår i hovedtræk evaluators konklusioner og anbefalinger, og sætter fokus på de forbedringspotentialer hhv. KL i samarbejde med staten, KKR og væksthusene må adressere. Det må forventes, at særligt erhvervsorganisationerne og også væksthusenes samarbejdspartnere vil følge op på, om evalueringens resultater fører til ændringer. Den 12. april 2013 Sags ID: SAG Dok.ID: LJO@kl.dk Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/7 Konklusioner: Væksthusene blev, som del af kommunalreformen, etableret som et redskab til at udmønte en politisk målsætning om, at Danmark i 2020 skal være blandt de lande, hvor flest nye virksomheder udvikler sig til vækstvirksomheder. Evalueringen har derfor forholdt sig til, hvor langt væksthusene er ift. at indfri målsætningen. Konklusionerne er i hovedtræk, at: Der er et stærkt rationale bag Væksthusene. Virksomhederne har udbredt behov for uvildig sparring i et neutralt miljø. Det kommer til udtryk både fra virksomheder og private rådgivere. Halvdelen af virksomhederne vurderer, at dialogen med væksthuset styrker deres strategi

4 og vækstambitioner. Væksthusenes sparring fører til øget køb af privat rådgivning. Væksthusene skaber mere vækst hos kunderne Kundernes vurdering af, om væksthusene bidrager til deres udvikling deler sig i 3 grupper. En 1/3 vurderer, at brugen af væksthuset i høj grad har påvirket virksomhedens udvikling. 1/3 mener, at brugen af væksthuset har haft moderat påvirkning. Sidste 1/3 har ikke oplevet nogen påvirkning. Målt ift. en kontrolgruppe af tilsvarende virksomheder viser en effektmåling mervækst i omsætningen hos væksthuskunder på 11 pct. 2 år efter vejledning. Det svarer til en meromsætning på 2,2 mia. kr., hvoraf ca. 50 pct. kan tilskrives væksthusene, da en del af omsætningen ville være blevet realiseret uden brug af væksthusene. På beskæftigelsessiden drejer det sig om mellem 560 til 770 jobs. Det svarer til, at der for 1 offentlig kr. investeret i væksthusene skabes samfundsøkonomisk værdi for 2,6 kr. over en toårig periode. Væksthusene løfter knudepunktsfunktionen Væksthusenes rolle som knudepunkter er generelt styrket. Alle væksthuse har udviklet et tættere samarbejde med nationale erhvervsfremmeaktører, som Eksportrådet og Vækstfonden. Relationerne til private rådgivere og den lokale erhvervsservice er også styrket. Der peges dog på betydelige regionale forskelle, og at et styrket regionalt samarbejde bør være et fremadrettet fokus i de regionale samarbejdsaftaler. Den største udfordring vedrører indsatsen om kompetenceudvikling af væksthusene og den lokale erhvervsservice, som en årrække har været det kommunale aftryk i den nationale væksthusaftale. Dels er der forskelle i de økonomiske rammer for indsatsen, dels er væksthusenes prioritering af opgaven og engagementet fra kommunerne og øvrige erhvervsserviceaktører forskellig. Evaluator påpeger, at kompetenceudvikling er et område, som kræver øget bevågenhed. Væksthusene har beskeden kontakt til vækstlaget En væsentlig forventning til væksthusene må være, at de er i kontakt med vækstlaget. Dette viser sig at være væksthusenes største udfordring. De har kun beskeden kontakt til vækstlaget. Kun 6 pct. af vækstvirksomhederne har benyttet væksthusene i et sparringsforløb. Særligt i Hovedstadsregionen og Sjælland er andelen af vækstvirksomheder, der anvender væksthuset lavt. Regionalt forskellige udfordringer Evaluator beskriver de regionale forskelle, som forskelle i to økosystemer. Det ene økosystem for iværksætteri omfatter Nord- og Midtjylland. Det 2

5 andet omfatter, Syddanmark, Sjælland og Hovedstadsregionen. Beskrivelsen viser, at de to systemer er startet op på vidt forskeligt grundlag. Mens Midt og Nord har haft rammer af en relativt udbygget lokal erhvervsservice, en stor og lang historik med programmer, en rådgiversektor der henviser til væksthuset, så har de øvrige væksthuse i højere skal skulle bygge arbejdet op fra bunden. Den lokale erhvervsservice er særligt i Hovedstadsregionen men også i Sjælland beskedent udbygget, de er kommet senere i gang med programaktiviteter for vækstforum og der har fra start været færre relationer til private rådgivere. For de to økosystemer peger evaluator på, at der for begge dele er nogle udfordringer, der skal tages fat på. For Nord- og Midtjylland er der tale om, at programaktiviteten i et vist omfang har skabt en tilskudskultur, hvor virksomhederne i nogle tilfælde får tilskud til aktiviteter, de ville have gennemført alligevel. Der peges desuden på et uudnyttet potentiale ift. at bringe væksthusenes kompetencer i spil. Virksomhederne udfordres ikke nok ift. deres strategi, mål og forretningsmodel. Salg af programpakker kan skygge for behovet for vækstsparring. For Syddanmark, Sjælland og Hovedstadsregionen peger evaluator for det første på, at især de to sidstnævnte har svagt tag i vækstlaget. Kunderne her er ofte meget små, og der er langt mellem kunder med stort vækstpotentiale. Det betyder, at konsulenterne nogle gange kommer ud i situationer, hvor de har for få erfaringer med højvækstvirksomheder til at kunne give dem sparring på højt niveau. For det andet gør de fleste brugere, der henvises til privat rådgivning ikke brug af den, og for det tredje bruges for meget tid på vejledning, der har karakter af basal erhvervsservice dette gælder igen særligt i væksthus Hovedstadsregionen og Sjælland. Forskellig udbygning af den lokale erhvervsservice Det fremgår, at den forskellige udbygning af kommunernes lokale erhvervsservice påvirker væksthusenes mulighed for at fokusere på vækstindsatsen. En kompetent og velfungerende lokal erhvervsservice er vigtig for, at væksthusene kan udvikle deres profil og fokusere på vækstlaget. Evaluator konkluderer, at den meget forskelligartede udbygning af den lokale erhvervsservice nødvendiggør overlap i kompetencerne lokalt og i væksthusene. Evaluator vurderer desuden, at det er en urealistisk ambition at opstille en skarpt afgrænset arbejdsdeling mellem den lokale erhvervsservice og væksthusene. Aftalesystemet - resultatstyringen 3

6 Væksthusene måles i dag via den nationale og de regionale væksthusaftaler på aktivitetsmål, kvalitetsmål og effektmål. Evalueringen viser, at målene samlet set ikke har virket efter hensigten. Aktivitetsmålet har domineret de øvrige mål ift. at påvirke adfærden i væksthusene. De har medvirket til at skabe en fluebenskultur i dele af konsulentkorpset. Evaluator foreslår på den baggrund en revision af målene, så der bliver færre mål og større fokus på, hvordan vejledningen stimulerer adfærd, mål og ambitioner i den enkelte virksomhed. Der lægges bl.a. op til, at antallet af virksomheder, der skal vejledes fremadrettet fastlægges af KKR i stedet for KL og Erhvervsstyrelsen. Et nyt effektmål kan være, at mindst 30 pct. af kunderne skal være højvækstvirksomheder målsætningen den rigtige vækstmodel er ikke fundet, endnu Ift. målsætningen om, at Danmark i 2020 skal være blandt de lande, hvor flest nye virksomheder udvikler sig til vækstvirksomheder, konkluderer evaluator, at væksthusenes indsats og resultater endnu kun i beskedent omfang har manifisteret sig i flere højvækstvirksomheder. Evaluator peger på fem forklaringer på, hvorfor nogle virksomheder får mere ud af væksthusene end andre. 1) Konsulentkompetencerne. Effekterne af indsatsen er afhængige af den enkelte konsulents kompetencer. 2) Adgangen til programmer. Effekten er større for de virksomheder, der har deltager i programmer. Basisvejledningen, som kommunerne betaler, giver mindre effekt alene. 3) Kerneydelsen er begrænset. Forløbene er for korte, og der følges ofte ikke op. 4) Virksomhedens udviklingsfase. Væksthusene skaber flest resultater i vækstvirksomhedens tidlige udviklingsfaser. 5) Brugersegmentering. Væksthusene mangler specialiserede tilbud til virksomheder med højt vækstpotentiale. Det er evaluators vurdering, at skal 2020 visionen indfries, så haster det med at gennemføre en reform af væksthusenes ydelser, og de programmer, som udbydes til virksomheder med vækstpotentiale. Selvom evalueringen også viser, at væksthusene flere steder er i gang med at videreudvikle deres indsatser, så er der behov for, at væksthusene samlet set redefinerer sig selv, og at der udvikles fælles, overordnede modeller for, hvordan man udvikler vækstvirksomheder i alle regioner. 10 anbefalinger til en ny vækstmodel Evaluator har 10 anbefalinger til, hvordan væksthusenes indsats kan styrkes: 1) Ydelserne bør differentieres mere, så væksthusene har tilbud til virksomheder med særligt højt vækstpotentiale. 2) Brug en større andel af ressourcerne på virksomheder med stort vækstpotentiale og opstil ambitiøse mål og milepæle, som skal 4

7 indfries for yderligere træk på væksthusenes ressourcer og programmer. 3) Der er skal udvikles metoder til talentspotting til tidligt at understøtte iværksættertalenter med stort vækstpotentiale. 4) Organiser flere fælles forløb og netværk mellem virksomheder med ensartede udfordringer. 5) Skab mindre linearitet i vejledningen og højere grad af vekselvirkning mellem sparring og rådgivning. 6) Skab længerevarende relationer mellem erhvervsservicesystemet og virksomheder med højt vækstpotentiale og styrk opfølgning i takt med virksomheden kommer ind i nye udviklingsfaser. 7) Etabler udviklingsforløb til virksomheder med særligt højt vækstpotentiale (hvor hver region fokuserer på egne styrkepositioner). 8) Fortsæt udviklingen i programtilbuddene med henblik på at sikre opfølgning og professionalisering af virksomhederne. 9) Styrk samarbejdet mellem væksthusene på internationaliseringsområdet og del specialistkompetencer på tværs af husene. 10) Lav skarpe kompetenceprofiler og kommunikér Væksthusenes kompetencer, samt hvad de kan bruges til. Evaluator har desuden givet sit bud på, hvordan en ny fælles vækstmodel, der tager højde for anbefalingerne, kan se ud. Det er sekretariatets vurdering, at det er et interessant bud, hvis regionale holdbarhed skal drøftes mere indgående med bl.a. væksthusene og Erhvervsstyrelsen. Det videre arbejde næste skridt Evalueringens konklusioner peger på en række forhold, der bør adresseres, hvis 2020 målsætningen skal nås. Flere af evaluators anbefalinger går direkte på indsatsen og forbedring af ydelserne. Disse skal derfor naturligvis adresseres af væksthusene selv. Men en række af konklusionerne, herunder de forskellige regionale strukturer og barrierer for, at væksthusene får fat i vækstlaget bør adresseres og drøftes i regi af KKR og væksthusene. På nationalt niveau er der behov for, at KL og Erhvervsstyrelsen drøfter, hvordan aftalesystemet i højere kan udformes, så det fører til vækst i virksomhederne, og der er behov for en dialog mellem KL, væksthusene og styrelsen om forslaget til en ny vækstmodel. I den forbindelse lægger væksthusenes formænd vægt på, at aftalen understøtter øget arbejde med eksport og internationalisering, og at væksthusene samarbejder om specialistkompetencer. Evaluators forslag om, at formulering af måltal for antal vejledninger lægges ud til KKR, vil forudsætte en fælleskommunal faglighed, der kan estimere regionens vækstlag og potentielle vækstvirksomheder og på den baggrund 5

8 fastsætte et måltal, som kommunerne politisk kan stå på mål for. KKR har p.t. ikke et fagligt apparat, der kan definere et fælleskommunalt måltal. Dette vil derfor ikke være sekretariatets anbefaling. For den del af udfordringerne, der går på behovet for en velfungerende lokal erhvervsservice, har Erhvervsstyrelsen rettet særskilt henvendelse til KL. Lov om erhvervsfremme åbnes Erhvervsstyrelsen har orienteret KL s sekretariat om, at man ifbm. overgangen til en ny strukturfondsperiode skal justere lov om erhvervsfremme. Loven regulerer også den kommunale erhvervsservice, og styrelsen har, uden at blive konkret, tilbudt KL, at der samtidig kan indføres lovændringer for den kommunale erhvervsservice. Målet er at styrke, at væksthusene i højere grad kan koncentrere sig om den specialiserede erhvervsservice og at reducere overlap i indsatsen ift. den lokale erhvervsservice. Det har ifbm. kommunalreformens evaluering flere gange været skrevet ind i teksten, at der er overlap mellem væksthusene og den lokale erhvervsservice. Det er lykkedes for KL at få det ud, men særligt erhvervsorganisationer er kritiske overfor, at der er overlappende indsatser. Dette var, sammen med et mål om større kritisk masse, et af hovedkriterierne for at etablere et regionalt baseret væksthussystem. KL vil derfor snart blive afkrævet et svar på, hvordan kommunerne vil undgå overlappende indsatser. KL vil også blive afkrævet svar på, om kommunerne ønsker en ændring af lov om erhvervsfremme. Erhvervsserviceopgaven er frivillig for kommunerne, og det er helt op til den lokalpolitiske prioritering, hvor meget der investeres i den lokale indsats. En opgørelse fra 2010 viste et spænd fra 8 kr. pr. indbygger i Hovedstadsregionen til 29. kr. i Nordjylland. Det er sekretariatets vurdering, at der i kølvandet på væksthusenes evaluering kan forme sig den analyse, at kommunernes forskelligartede prioritering af den lokale erhvervsservice er en barriere for at løfte 2020 målsætningen. Analysen er nærliggende. Erhvervsstyrelsen og erhvervsorganisationerne er opmærksomme på den. Der kan dog kun gisnes om, hvorvidt de vil lægge pres på, at kommunerne opgraderer indsatsen. For staten vil definitionen af fx et mindste niveau resultere i et DUT krav fra kommunerne. Fra erhvervsorganisationerne kan der dog godt komme et politisk pres for at erhvervsservice opprioriteres og professionaliseres. 6

9 Fra kommunal side vil man derfor stå sig godt ved en proaktiv tilgang, hvor KL anerkender udfordringen, og opfordrer kommunerne til at gå i dialog med væksthusene om, hvordan en velfungerende lokal erhvervsservice kan sammensættes, så væksthusene kan løfte vækstindsatsen. Det er sekretariatets vurdering, at en politisk dialog i hver region vil være at foretrække fremfor en ændring af loven, hvor frivillighedsprincippet kan sættes ud af spil. 7

10 2.4 FØP samarbejdsaftale mellem kommuner og region

11 Samarbejdsaftale mellem Xxxxx Kommune og Region Syddanmark om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen.

12 1.1. Aftalens regionale part 1.2. Aftalens kommunale part Region Syddanmark Damhaven Vejle Telefonnummer og mailadresse Kommunens navn Adresse Telefonnummer og mailadresse 1.2 Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Region Syddanmark og xx Kommune med baggrund i, at Folketinget den 19. december 2012 vedtog Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love herunder reform af førtidspension og fleksjob. Aftalen omhandler et nyt struktureret samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension samt andre sager i det omfang kommunen ønsker det, og regionen har den nødvendige kapacitet. 1.3 Aftale om opstarten af samarbejdet Grundet usikkerhed omkring volumen i antallet af sager er kommunerne og Region Syddanmark enige om, at aftalen indfases langsomt, så kapaciteten gradvist tilpasses. Det forudsætter en gensidig fleksibilitet, så der i videst muligt omfang sikres, at der ikke opbygges en regional overkapacitet, til gengæld er der fra kommunal side en forståelse for, at der kan opstå midlertidige flaksehalse i opstarten. Der er tale om et nyt samarbejde for begge parter, og derfor er det nødvendigt, at der er en tæt dialog både lokalt og regionalt i den nedsatte følgegruppe, jf. kommissoriet der er vedlagt som bilag. Det er derfor nødvendigt med en konstant dialog om den konkrete arbejdsudførelse og dimensionering af kapaciteten. Der er ligeledes enighed om at kommunerne bør sikres et omkostningseffektivt tilbud, der har den rette kvalitet, og som skal være udgiftsneutral for Region Syddanmark. 2. Forventet antal sager til behandling i rehabiliteringsteamet: Aftalen er en samarbejdsaftale mellem kommunen og regionen om den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsteamet behandler sager om 1) ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension samt 2) andre sager i det omfang, kommunen ønsker det, og regionen har den nødvendige kapacitet. Antal sager: 1. Det forventede årlige antal sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet: 2. Det forventede årlige yderligere antal sager, der efter lokal aftale behandles i rehabiliteringsteamet: Antal forventede sager i alt: En sag defineres som ét forløb igennem den fælles arbejdsgangsbeskrivelse. Den fælles arbejdsgangsbeskrivelse er vedlagt som bilag.

13 I forhold til reguleringen af den løbende afregning aftales det, at kommunerne på baggrund af historiske data hver 3. måned melder det forventede årsforbrug ind, således at der løbende sker overvågning og justering af, om der sker afvigelser i følgende forhold: det skønnede antal sager, der forventes behandlet i rehabiliteringsteamet prisen for vurdering fra klinisk funktion, jf. punkt 4.2, herunder evt. om antallet af sager, der vurderes i klinisk funktion, svarer til det forudsatte. I forhold til det løbende samarbejde aftales, at spørgsmål vedr. almindelig drift skal afklares løbende. Kommunen og regionen udpeger en fast kontaktperson. Kontaktpersonerne drøfter løbende udviklingen i forhold til behovet for rådgivning i løbende sager mv. Herudover aftales, at der nedsættes en fælles følgegruppe der løbende evaluerer samarbejdet mv. Kommissorium for følgegruppen er bilag til denne aftale. Endvidere aftales at der afholdes en årlig samlet evalueringsdag for alle kommunerne og regionen, som regionen afvikler og inviterer kommunerne til. Første evalueringsdag afvikles i marts Sundhedskoordinatorfunktionen Regionen leverer en sundhedskoordinator som repræsentant i rehabiliteringsteamet. Det er sundhedskoordinatorens opgave at bidrage med en sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i de konkrete sager, som kommunen vurderer, skal behandles i rehabiliteringsteamet. Region Syddanmark vil tilstræbe, at der som udgangspunkt er tilknyttet en fast sundhedskoordinator til hver kommune. Rådgivning i løbende sager: Under ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension kan der opstå ændringer i borgerens situation og helbredsforhold, som indebærer, at kommunen til brug for sagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet har behov for sundhedsfaglig rådgivning. Det er fremover sundhedskoordinatoren, der som led i funktionen som sundhedskoordinator for kommunen, skal yde denne rådgivning. Kommunerne og Region Syddanmark er enige om, at den enkelte kommunale sagsbehandler og den regionale sundhedskoordinator skal have et integreret og konstruktivt samarbejde til gavn for borgerens sagsbehandling. Det indebærer at der udover den formelle udveksling af oplysninger, er en løbende kontakt mellem sagsbehandleren og sundhedskoordinatoren omkring sager til rehabiliteringsteamet i form af kortere telefonisk rådgivning mv. Der er enighed om at niveauet for løbende rådgivning, herunder rådgivning i løbende sager, jf. afsnit 2, skal afholdes indenfor de afsatte ressourcer til sundhedskoordinatorens sagsbehandling jf. afsnit 3.2. Derfor er det vigtigt, at der sker en løbende monitorering af, om det aftalte tidsforbrug for sundhedskoordinatoren har et passende niveau, eller om der i forbindelse med en opfølgning på aftalen skal ske en justering af tidsforbruget i udregningen i afsnit 3.2. Der henvises generelt til arbejdsgangene beskrevet i vedlagte bilag om fælles arbejdsgange Der aftales følgende om sundhedskoordinatorfunktionen Sundhedskoordinatoren har lægefaglig baggrund. Arbejdsgangen er - jf. vedlagte bilag om fælles arbejdsgangsbeskrivelse følgende:

14 Forud for mødet i rehabiliteringsteamet udarbejder den kommunale sagsbehandler i samarbejde med borgeren rehabiliteringsplanens forberedende del. Den kommunale sagsbehandler sender sagen den forberedende del og samtlige indhentede helbredsoplysninger inkl. LÆ265 - til sekretariat for sundhedskoordinatorer 10 arbejdsdage før mødet i rehabiliteringsteamet. Sundhedskoordinatoren udarbejder indenfor 5 arbejdsdage et notat/resume til kommunen over de foreliggende sundhedsoplysninger eventuelt suppleret med yderligere indhentede oplysninger. Skønner sundhedskoordinatoren, at der er mangel på oplysninger i det foreliggende materiale, som ikke kan udredes indenfor tidsfristen på 5 arbejdsdage, indstilles det til kommunen, at sagen udsættes. Den kommunale sagsbehandler sender sagsakter inkl. sundhedskoordinatornotat til rehabiliteringsteam og borger senest 5 arbejdsdage før det aftalte møde i rehabiliteringsteamet. For at sikre en optimal udnyttelse af sundhedskoordinatorens arbejdstid, hvilket er forudsat i udregningen i afsnit 3.2, aftales det, at der laves en fælles planlægningsprocedure for alle kommunerne i Region Syddanmark i forhold til rehabiliteringsteammøderne. Planlægningen skal ske kvartalsvis med klinisk funktion som tovholder. Det forudsættes, at der som udgangspunkt er op til fem sager pr. dag med borgerdeltagelse i rehabiliteringsteamet i den enkelte kommune for at sikre, at forudsætningerne for beregningen i afsnit 3.2 holdes. Særlige procedurer i hastende førtidspensionssager etc.: Såfremt døden er nært forstående indenfor få dage kontakter kommunens kontaktperson sekretariatet for sundhedskoordinatorer telefonisk. Relevant lægefaglig dokumentation fremsendes til sekretariatet via den sædvanlige elektroniske adgang. Journalnotat returneres samme dag Pris og afregning Det aftales, at udgangspunktet er, at kommunernes finansiering af sundhedskoordinatorfunktionen akkurat skal dække Region Syddanmarks faktiske udgifter. Såfremt der er større afvigelser mellem finansiering og udgifter, tages der løbende en dialog om, hvordan der skabes overensstemmelse mellem finansiering og udgifter. Denne dialog tages i sammenhæng med den øvrige opfølgning på aftalen. Der afregnes for regionens ydelser til kommunen på følgende vis: Forventet antal sager i alt i rehabiliteringsteamet (jf. punkt 2) Antal sager pr. sundhedskoordinatorårsværk Gennemsnitspris pr. årsværk* overhead Årlig pris for sundhedskoordinatorfunktionen / 606 X X 1,2 = *Prisen baseres på lønstatistik fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Hvis sundhedskoordinatorfunktionen varetages af flere forskellige faggrupper eller stillingsbetegnelser, udregnes prisen efter fordelingen af disse. Priserne reguleres årligt med lønudviklingen.

15 I prisen er indregnet kapacitet til betaling af sundhedskoordinatorens sundhedsfaglige rådgivning (inkl. evt. indhentning af oplysninger fra behandlende instanser) samt udtalelser i løbende sager. Prisen er inkl. overhead til klinisk funktion til dækning af øvrigt personale, supervision af sundhedskoordinator, mødevirksomhed i klinisk funktion, befordring, ferie og pension mm. Kommunen betaler for sundhedskoordinatorfunktionen månedsvis bagud. Det er en forudsætning, at regionen mindst 2 uger forinden har udsendt en faktura. 4. Vurdering fra klinisk funktion Afsnittet vil eventuelt skulle tilrettes når endelig bekendtgørelse foreligger Kommunen kan efter anbefaling fra sundhedskoordinatoren eller rehabiliteringsteamet anmode klinisk funktion om en vurdering af borgerens helbredssituation i forhold til mulighederne for at arbejde eller deltage i uddannelse i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet samt i løbende sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Når det er relevant i den enkelte sag, skal klinisk funktion indhente journaloplysninger fra sygehuse og privatpraktiserende speciallæger eller kontakte den praktiserende læge, behandlende sygehusafdeling, privatpraktiserende speciallæge, psykolog, kiropraktor eller fysioterapeut til uddybning og supplering af foreliggende helbredsoplysninger fra disse. Efter konsultation med borgeren afgiver klinisk funktion sin vurdering til kommunen i form af en attest. Vurderingen i klinisk funktion kan ikke foretages af den læge, som tidligere har behandlet borgerens sag som sundhedskoordinator Der aftales følgende om vurdering fra klinisk funktion De 22 kommuner og Region Syddanmark ønsker en differentieret tilgang til ydelserne fra klinisk funktion. Klinisk funktion leverer rådgivning og vurdering til en gennemsnitspris på op til ,- kr. pr. sag. Det vil sige inklusiv alle nødvendige vurderinger og eventuelle vurderinger fra specialister vedrørende den enkelte borger. Som udgangspunkt tilstræber Region Syddanmark at klinisk funktion giver én entydig, udtømmende og endelig vurdering af borgerens helbredsmæssige forhold. Regionen leverer attesten senest 14 dage efter konsultation og senest 30 dage efter, at regionen har modtaget anmodningen fra kommunen. Der aftales dog en anden frist, hvis der i en konkret sag er omstændigheder, der bevirker, at det ikke er muligt at levere lægeattesten indenfor fristen Pris og afregning Det aftales at udgangspunktet er at kommunernes finansiering af klinisk funktion akkurat skal dække Region Syddanmarks faktiske udgifter. Såfremt der er større afvigelser mellem finansiering og udgifter tages der løbende en dialog om, hvordan der skabes overensstemmelse mellem kommunernes træk på klinisk funktion og Region Syddanmarks faktiske udgifter. Denne dialog tages i sammenhæng med den øvrige opfølgning på aftalen.

16 Priser i Klinisk funktion: Pakke Indhold Pris Pakkens estimerede andel af den samlede sagsvolumen i klinisk funktion A. Kort afklaring af Kort sagsforberedelse specifikt helbredsmæssigt Konsultation i klinisk aspekt i sagen funktion kr. 70 % Vurdering til jobcenter/ B. Grundig udredning af ét til max to helbredsmæssige aspekter C. Generel undersøgelse med samlet vurdering af borgerens funktionsevne epikrise til egen læge Sagsforberedelse Vurdering af sag på lægekonference Konsultation Vurdering til jobcenter/ epikrise til egen læge Sagsforberedelse Vurdering af sag på lægekonference En eller flere konsultationer med speciallæger Vurdering til jobcenter/ epikrise til egen læge kr. 20 % kr. 10 % Gennemsnitspris såfremt skøn over volumen holder stik = kr. MR-scanninger, laboratorieanalyser mv. afregnes efter konkret takst (iht. DRG takst hvor det er muligt ellers afregnes efter sygehusets priskatalog) Øvrige ydelser i henhold til samarbejdsaftalen (lægekonsulent, efteruddannelse, hotline mv.) aftales konkret og afregnes til en timepris på kr. Hertil kommer eventuelle øvrige udgifter indgået i henhold til aftalens afsnit 5.1 og 5.2. Ovenstående priser reguleres i henhold til pris- og lønudviklingen. Kommunen betaler for attesten senest 14 dage efter af regningen er modtaget i kommunen. Det er en forudsætning, at regionen mindst 2 uger forinden har udsendt en faktura, medmindre der er aftalt fast afregning for ydelserne.

17 5. Andre ydelser fra klinisk funktion til kommunen Regionen og kommunen kan lokalt aftale, at klinisk funktion leverer andre ydelser end nævnt under punkt 3 og 4 ovenfor. Det kan fx være andet fremmøde i kommunen, efteruddannelse af eller hotline for praktiserende læger, sagsbehandlere m.fl Regionen og XX kommune har indgået aftale om følgende om andre ydelser: 5.2. Følgende pris og afregning er aftalt: 6. Brug af teknologi i samarbejdet Kommunerne og Region Syddanmark er enige om i videst muligt omfang at benytte ny teknologi til at understøtte samarbejdet (IT- kommunikationssystemer, videokonference mv.). Det aftales konkret, at det fælles IT-system fra leverandøren EG Kommunikation benyttes i al elektronisk kommunikation mellem den enkelte kommune og sundhedskoordinator/klinisk funktion. Det forudsættes, at systemet er i drift senest 1. juli Det aftales, at der efter en indkøringsperiode kan åbnes mulighed for, at sundhedskoordinatoren deltager i rehabiliteringsteammødet via videokonference. Endvidere aftales det, at det ved akut sygdom hos den faste sundhedskoordinator, hvor det ikke er muligt at sikre fysisk fremmøde fra en vikar, evt. kan være en mulighed at sundhedskoordinatoren deltager via videokonference i rehabiliteringsteamets møde. 7. Aftaleperiode og genforhandling af aftalen mv. Aftalen træder i kraft 1. juli Aftalen er gældende i en periode på 2 år med mulighed for genforhandling. I aftaleperioden vil der være mulighed for op- og nedjustering, med henblik på at sikre, at aftalen forbliver udgiftsneutral for Region Syddanmark. Aftalen kan efter de først 2 år opsiges med 9 måneders varsel til den 1. i en måned Dato og regionens underskrift 7.2. Dato og kommunes underskrift Navn og titel Navn og titel Bilag: 1) Fælles arbejdsgangsbeskrivelse 2) Kommissorium for følgegruppe 3) Lægeattester - LÆ 261 Anmodning om lægeattest til Rehabiliteringsteam

18 - LÆ 262 Meddelelse om lægeattest til Rehabiliteringsteam - LÆ Lægeattest til Rehabiliteringsteam 4) Attest fra klinisk funktion (afventer pt. endelig lovbekendtgørelse) 5) Cases for pakker i klinisk funktion

19 2.4 FØP samarbejdsaftale mellem kommuner og region

20 Forslag til sagsfremstilling til en byrådsdagsorden: Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og Region Syddanmark vedr. sundhedskoordinator og klinisk funktion for kommunernes rehabiliteringsteams Sagsfremstilling Reformen af førtidspension og fleksjob indebærer et helt nyt struktureret samarbejde mellem kommuner og sundhedsvæsenet. Det skal sikre en tidlig og hurtig afklaring af mulighederne for at arbejde, hvis borgeren har problemer med helbredet. Den nye samarbejdsmodel skal sikre, at kommunens sagsbehandlere, praktiserende læger og det øvrige sundhedsvæsen altid samarbejder optimalt. Borgerne skal ikke føle, at de kommer i klemme mellem forskellige fagpersoner med forskellige holdninger til helbred og job. Der har pågået forhandlinger mellem de syddanske kommuner og Region Syddanmark om førtidspensionsog fleksjobreformen, hvor regionen skal stille en sundhedskoordinator og klinisk funktion til rådighed for kommunernes rehabiliteringsteams. Det forventes at samarbejdet kan føre til kortere udredningstid og mere effektiv indhentning af lægeerklæringer. Kommunerne og regionen er enige om hensigterne med reformen og har haft en god dialog om en fælles samarbejdsaftale til at lægge til grund for den enkelte kommunes aftale med regionen, man er bl.a. enedes om: Regionen organiserer sundhedskoordinatorerne og klinisk funktion fra Friklinikken i Give i Vejle kommune Da der er en række ubekendte om, hvor mange personer kommunerne sender i rehabiliteringsteams, opbygger regionen sin forventede kapacitet igennem en indkøringsfase Samarbejdsaftalen sigter på en fleksibel model, bl.a. hvor kommunernes forventede, årlige træk på sundhedskoordinatorerne justeres hver tredje måned. I løbet af et par år forventes der igen en nedgang i antallet af behandlede sager i forbindelse med kontanthjælps- og sygedagpengereformer begynder at blive effektueret. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke muligt at give et klart estimat af omfanget Sundhedskoordinatorerne skal være behjælpelig i de løbende sager, når der er behov for helbredsmæssig sparring og indhentelse af helbredsoplysninger. Kommunerne og regionen ønsker dertil en differentieret tilgang til ydelserne fra klinisk funktion, som leverer rådgivning og vurdering til en gennemsnitspris på op til ,- kr. pr. sag. Det vil sige inklusiv alle nødvendige vurderinger og eventuelle speciallægeattester vedrørende den enkelte borger

21 Ud fra en dialog med alle kommuner laver regionen en samlet plan for sundhedskoordinatorernes deltagelse i kommunerne med henblik på en effektiv udnyttelse af tid og ressourcer EG Mediconnect er valgt til at levere en hensigtsmæssig IT-løsning til kommunikation mellem alle relevante parter. EG forventer at kunne gå i test medio juni og være klar til drift 1. juli Udvikling og drift for kommunernes del finansieres af eksisterende licensbetalinger til Mediconnect EG Mediconnect kontakter alle 22 kommuner og regionen for den konkrete integration Der følges op på aftalen i Syddanmark, herunder om økonomi, ressourceforbrug og kapacite En afslutning af forhandlingerne om det endelige standardkontraktforslag fra Arbejdsmarkedsstyrelsen er planlagt til at finde sted den 4. juni, hvor aftalen færdiggøres og efterfølgende sendes ud til alle 22 kommuner umiddelbart efter mødet. Aftalen skal godkendes i alle kommuner senest 1. juli De relevante fagudvalg vil på et senere tidspunkt blive orienteret om samarbejdet om ressourceforløb og opfølgning på aftalen. Økonomi og afledt drift Der pågår forhandlinger mellem Staten og KL om lovforslagets DUT-konsekvenser, hvilket afventes. Staten forudsætter, at udgifterne til rehabiliteringsteamene kan dækkes ved at omprioritere eksisterende udgifter til målgruppen. Det er efter KL s vurdering ikke en realistisk forudsætning. Et af de væsentligste opmærksomhedspunkter er, at den regionale sundhedskoordinator og klinisk funktion kan blive væsentligt dyrere end forudsat af staten. Klinisk funktion får monopol på at bestille sundhedsfaglig bistand, herunder eventuelle lægeerklæringer, til rehabiliteringsteamet. Regionerne har derfor ikke incitamenter til at sikre lave udgifter. Kommunerne bør derfor følge udviklingen meget tæt og indgå i en meget tæt dialog med regionerne om opgaveløsningen i klinisk funktion såvel som Sundhedskoordinatorerne. Prisen for finansiering af Sundhedskoordinatorerne afregnes på følgende vis: Forventet antal sager i alt i rehabiliteringsteamet (jf. punkt 2) Antal sager pr. sundhedskoordinatorårsværk Gennemsnitspris pr. årsværk* overhead Årlig pris for sundhedskoordinatorfunktionen / 606 X X 1,2 = *Prisen baseres på lønstatistik fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Hvis sundhedskoordinatorfunktionen varetages af flere forskellige faggrupper eller stillingsbetegnelser, udregnes prisen efter fordelingen af disse. Priserne reguleres årligt med lønudviklingen.

22 Ydelserne fra klinisk funktion i Friklinikken Give, som leverer rådgivning og vurdering, inddeles i tre ydelsespakker med en gennemsnitspris på op til ,- kr. pr. sag. inklusiv alle nødvendige vurderinger og eventuelle speciallægeattester vedrørende den enkelte borger. Indstilling Det indstilles at: samarbejdsaftalen godkendes med forbehold for den endelige bekendtgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen budgetansvaret placeres i XXX udvalg

23 2.5 Styringsaftale 2014

24 Styringsaftale For det specialiserede socialområde og specialundervisning

25 Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 2 Ambitioner og initiativer Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige økonomiske afdelinger... 4 Håndtering af oprettelse af tilbud og pladser... 5 Ændring af takster og kapacitet i Styringsaftaleperioden... 5 Ændring af kapacitet ved årsskifte... 8 Takstprincipper... 8 Opsigelsesvarsler... 8 Prisstruktur... 9 Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger... 9 Afregningsregler/betalingsaftaler... 9 Overtagelse af tilbud fra region/kommune Takstberegning Kommunikations- og hjælpemiddelområdet De mest specialiserede lands- og landsdækkende tilbud samt de sikrede institutioner... 10

26 Indledning Styringsaftalen 2014 deler overordnet ambition med Udviklingsstrategien for Den overordnede ambition er: Det specialiserede socialområde skal udvikle det høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for de tilbud, som Styringsaftalen omfatter. Styringsaftalen sikrer, at der tages stilling til de styringsmæssige forhold ved kommunernes køb og salg af pladser samt regionens salg af pladser. Styringsaftalen skal med andre ord sikre klare spilleregler for samarbejdet mellem køber og sælger. Styringsaftalen indgås i efteråret i forbindelse med færdiggørelsen af de kommunale budgetter. Styringsaftalen skal indeholde: Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af Styringsaftalen Aftale om udvikling af takster og den økonomiske udvikling Aftaler om prisstruktur Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud/pladser Aftaler om finansiering m.v. ved oprettelse og lukning af tilbud/pladser Aftaler om frister for afregning Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud Styringsaftalen gælder for 2014 og genforhandles årligt. Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at Styringsaftalen alene regulerer køb og salg inden for Syddanmark. I forhold til køb og salg uden for Syddanmark forpligter kommunerne og Region Syddanmark sig derfor til, at der ved hvert køb fremadrettet udarbejdes en konkret og individuel betalingsaftale, der regulerer forpligtelsen for såvel køber som sælger. Betalingsaftalen skal tage udgangspunkt i takstprincipperne i Styringsaftalen i Syddanmark og skal indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning mm. Såfremt driftsherre ikke skriver i de fremadrettede købsaftaler, at det er takstprincipperne i Styringsaftalen i Syddanmark, der er gældende, vil der være 100 procents driftsherre ansvar ved en eventuel underskudsdækning for disse kommuner uden for regionen. 1

27 Tilbud omfattet af Styringsaftalen Alle tilbud, der anvendes af andre kommuner end driftsherrens kommune, er omfattet af Styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud der, som følge af regionens status som udelukkende driftsherre, altid vil indeholde tilbud, der sælges til andre parter. Derudover er lokale tilbud delvist omfattet af Styringsaftalen, idet der skal orienteres om ændringer i normering, hvis det forventes at have en væsentlig indvirkning på andre kommuners tilbud, se afsnit om ændringer i Styringsaftaleperioden. Tilbuddene på det specialiserede socialområde er inddelt i tre kategorier: Højt specialiserede tilbud med regional betydning Tilbud, som af kommunerne i Syddanmark vurderes, at være de mest specialiserede tilbud- fordelt på målgrupper. Disse tilbud er omfattet af Styringsaftalen. Klyngetilbud Tilbud hvor driftskommunen sælger pladser til en eller flere andre kommuner. Klyngetilbud er omfattet af Styringsaftalen. Lokale tilbud Tilbud der er oprettet og drevet med sigte på egne borgere, men hvor der kan ske salg af enkelte pladser til andre kommuner (disse indgår i form af et udtræk fra Tilbudsportalen). De lokale tilbud er delvist omfattet af Styringsaftalen. Hvis der sælges pladser til andre kommuner skal takstprincipperne i Styringsaftalen anvendes. Tilbud kan ikke ændre kategori i løbet af året. Ændret kategorisering sker årligt i forbindelse med Styringsaftalen for det næstfølgende år. Fælles ambitioner og initiativer Kommunerne og Region Syddanmark vil sætte særligt fokus på temaer ved at formulere politiske ambitioner og konkretisere dem ved at indgå aftaler eller igangsætte initiativer, der har til formål at opnå ambitionerne. 2

28 Ambitioner og initiativer 2014 Styring af udgifterne Ambition: Kommunerne ønsker at styre udgifterne på det specialiserede socialområde, så udgiftsudviklingen på området svarer til den generelle udgiftsudvikling for kommunerne, som aftales mellem regeringen og KL. Aftale: Taksterne må maksimalt fremskrives med pris- og lønfremskrivning, så der opnås nulvækst. Anbefalingen måles på driftsherreniveau. Budgetlægning og takstfastsættelse for 2014 skal tage afsæt i den faktiske lønudvikling. Der skal fortsat arbejdes for en reduktion af taksterne gennem effektivisering. Initiativer: En analyse af takstudviklingen fra 2012 til 2014 på udbyderniveau, men hvor andre vinkler også inddrages, som fx takstudviklingen differentieret på målgrupper. Der skal udvikles en metode i forhold til en analyse af det samlede udgiftsniveau, der kan supplere analysen af takstudviklingen. En analyse af udviklingen i særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter fra 2011 til 2013, som foretages på baggrund af de faktiske foranstaltninger. Analysen giver et selvstændigt bidrag til udgiftsudviklingen på netop disse tiltag, men sammenholdt med analyse af takstudviklingen vil den give en tendens til udviklingen på området. Formålet med analysen er blandt andet at undersøge, om takstreduktionerne har reduceret rummeligheden på tilbuddene, så leverandøren i højere grad har indgået aftale med handlekommunen om særforanstaltninger til borgere, der afviger fra gennemsnittet. Der skal udvikles en model til benchmarking på tilbudsniveau. Benchmarkingen skal bidrage med at forklare og kvalificere eventuelle forskelle i takst mm. blandt de forskellige tilbud samt synliggøre de instrumenter, der kan skrues på. Koordinering af kapacitetsudviklingen Ambition: Kommunerne og regionen ønsker at følge og koordinere kapacitetsudviklingen på det specialiserede socialområde på tværs af kommuner og region. 3

29 Initiativer: Kommunerne og regionen vil udarbejde kapacitetsanalyser for at få et overblik over udviklingen af efterspurgte og udbudte pladser for forskellige målgrupper. Udnyttelsesgraden af klyngetilbud og de højt specialiserede tilbud med regional betydning skal løbende følges af Socialdirektørforum, og derfor skal kommunerne og regionen to gange årligt indberette belægningsprocenterne for at sikre et overblik over brugen af disse tilbud. 1. Kommunerne og Region Syddanmark skal senest den 1. maj 2014 indberette de gennemsnitlige belægningsprocenter for første kvartal Kommunerne og Region Syddanmark skal senest den 1. november 2014 indberette de gennemsnitlige belægningsprocenter for de første tre kvartaler i Sikring af effektiv drift Ambition: Der skal sikres en effektiv drift af de sociale tilbud. Aftaler: Den enkelte udbyder af tilbuddene skal løbende tilpasse driftsudgifterne ved vigende belægning. Dette gøres for at minimere en eventuel efterregulering som følge af mindre belægning end forudsat ved udarbejdelsen af taksterne. Der skal også løbende arbejdes på at effektivisere driften som et redskab til at styre udgiftsudviklingen på området. Ved oprettelse af nye pladser, hvortil der skal hjemtages borgere, skal handlekommunerne i så god tid som muligt meddele dette til de berørte udbydere. Det vil give udbyderne mulighed for at foretage de fornødne driftstilpasninger. Ved revisitation af borgere til tilbud i egen kommune forpligter udbyderen sig til at arbejde positivt sammen med handlekommunen i forhold til dennes ønsker om at flytte borgeren. Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige økonomiske afdelinger Det påhviler udbyderen at udvise rettidig omhu i forhold til at informere handlekommuner og betalingskommuner tidligst muligt om mulig lukning af tilbud. Hvis et tilbud må lukke som følge af manglende belægning, efterreguleres der ved lukningen af tilbuddet på følgende måde: Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt mellem betalingskommunerne efter det samlede antal anvendte belægningsdage 1 i to regnskabsår forud for det år, hvori beslutning 1 Se bilag 4 vedr. håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige økonomiske enheder. 4

30 om lukning af tilbud træffes. Herved er det hensigten at sikre, at der fortsat visiteres til et tilbud, som har vigende belægning, så efterreguleringen ikke påvirkes negativt. I efterreguleringen indregnes driftsudgifter og salg af inventar m.v., som er afskrevet. Værdien af bygninger, grunde samt inventar, der ikke er afskrevet, indgår ikke i opgørelsen, mens forrentning og afskrivning kan indregnes i forhold til det antal måneder, tilbuddet har været i drift i det sidste år. Udbyder forpligter sig til at udvise rettidig omhu og afvikle tilbuddet på den økonomisk mest hensigtsmæssige måde for betalingskommunerne. Ligesom udbyder tidligst muligt orienterer handle-betalingskommunerne om lukning. Udbyder skal hurtigst muligt efter lukning af tilbuddet fremsende en foreløbig opgørelse over efterreguleringen samt en fordeling af denne på køberkommuner. Den endelige opgørelse og fordeling skal senest foreligge umiddelbart efter det pågældende års regnskabsafslutning. Reglen om efterregulering ved lukning af tilbud med underskud kan kun anvendes ved lukning af et samlet tilbud eller en selvstændig økonomisk enhed 2. Reglen om håndtering af lukning af tilbud gælder for klyngetilbud og de højt specialiserede tilbud med regional betydning. Håndtering af oprettelse af tilbud og pladser Det er kommunerne frit for at oprette tilbud og pladser samt at indgå aftaler med andre kommuner omkring forholdene ved oprettelsen. Da kommunerne og regionen har som ambition at koordinere den samlede kapacitetsudvikling på det specialiserede socialområde, bør der ved oprettelse af nye tilbud og pladser skelnes til det samlede antal tilbud og pladser i Syddanmark indenfor den pågældende målgruppe. Ændring af takster og kapacitet i Styringsaftaleperioden Takster og antal faste pladser, der er indberettet til Styringsaftalen gælder som udgangspunkt i hele Ændringer skal derfor kun helt undtagelsesvis foretages, hvor der er tale om helt 2 Se bilag 4 vedr. håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige økonomiske enheder. 5

31 ekstraordinære forhold. Det forudsættes, at driftsherre løbende tilpasser driften til belægningsprocenten. Nedenstående proces er derfor udelukkende, hvis driftsherre ser et behov for en varig ændring. Hvis driftsherren ser et behov for en varig ændring kan driftsherren med det samme foretage en midlertidig opnormering eller nednormering. Driftsherren skal med det samme give besked til alle kommuner i Syddanmark og eventuelle andre brugerkommuner. Højt specialiserede tilbud med regional betydning Hvis en udbyder finder, at en takst- eller normeringsændring eller lukning er nødvendig indenfor Styringsaftaleperioden, skal det til høring hos Socialdirektørforum samt meddeles alle kommuner i Syddanmark og eventuelle andre brugerkommuner før varige ændringer kan træde i kraft. Det skal af henvendelsen til Socialdirektørforum samt til kommunerne i Syddanmark og øvrige brugerkommuner fremgå, hvilke konsekvenser ændringen medfører. Der er udarbejdet en skabelon til formålet, der kan findes på Skabelonen udfyldes samt sendes til de angivne kontaktpersoner. De meddelte ændringer af takster og kapacitet i Styringsaftaleperioden kan desuden findes på hjemmesiden Oprettelse af flere pladser Hvis en udbyder ønsker at oprette flere faste pladser i løbet af året, skal udvidelsen begrundes, og der skal gøres rede for, hvordan taksten påvirkes. Nedlæggelse af pladser Hvis en udbyder ønsker at nedlægge faste pladser, skal reduktionen begrundes og der skal gøres rede for, hvordan taksten påvirkes. Dette er dog ikke gældende, såfremt udbyderen blot omlægger en plads midlertidig til eksempelvis et enkeltmandsprojekt. Hvis Socialdirektørforum mener, at pladserne ikke skal nedlægges på grund af pladsernes betydning for den samlede udbudsvifte, skal de økonomiske konsekvenser ved at videreføre pladserne fremgå. Lukning af tilbud Hvis en udbyder ønsker at lukke et tilbud skal dette til høring i Socialdirektørforum, hvor lukningen skal begrundes. Hvis Socialdirektørforum mener, at tilbuddet ikke skal nedlægges på grund af pladsernes betydning for den samlede udbudsvifte, skal de økonomiske konsekvenser ved at videreføre tilbuddet fremgå. 6

32 Takstændringer Hvis en udbyder ønsker at forhøje taksten, skal ændringen begrundes. Herudover skal der gøres rede for, hvordan takstændringen eventuelt vil påvirke serviceniveauet og hvilke økonomiske konsekvenser det vil få for betalingskommunerne. Tidspunktet for ændringens ikrafttrædelse skal fremgå. Ændringerne kan som hovedregel tidligst træde i kraft fra tidspunktet for vedtagelsen. Takstreduktioner og ændringer af taksten, som skyldes tekniske fejl i beregningen, kan umiddelbart iværksættes, og kan have virkning fra årets start. Betalingskommuner og Socialdirektørforum orienteres. Klyngetilbud Hvis takstforhøjelser, normeringsændringer eller lukning er nødvendigt indenfor Styringsaftaleperioden, skal dette meddeles til alle kommunerne i Syddanmark samt eventuelle brugerkommuner. Der er udarbejdet en skabelon til formålet, der kan findes på Skabelonen udfyldes samt sendes til de angivne kontaktpersoner. De meddelte ændringer af takster og kapacitet i Styringsaftaleperioden kan desuden findes på hjemmesiden Oprettelse af flere pladser Hvis en udbyder opretter flere faste pladser i løbet af året, skal udvidelsen begrundes. Herudover skal der gøres rede for, hvordan taksten påvirkes samt de økonomiske konsekvenser for betalingskommunerne. Nedlæggelse af pladser/lukning af tilbud Hvis en udbyder nedlægger faste pladser, skal reduktionen begrundes. Der skal også gøres rede for, hvordan taksten påvirkes samt de økonomiske konsekvenser for betalingskommunerne. Takstændringer Hvis en udbyder forhøjer taksten, skal ændringen begrundes. Herudover skal der gøres rede for, hvordan takstændringen eventuelt vil påvirke serviceniveauet samt hvilke økonomiske konsekvenser det vil få for betalingskommunerne. Lokale tilbud Hvis der foretages ændringer i en kommunes lokale tilbud, der har væsentlig indflydelse på andre kommuners tilbud, skal de berørte tilbud orienteres hurtigst muligt. Der er udarbejdet en skabelon til formålet, der kan findes på Eksempelvis kan oprettelse af et lokalt tilbud i en kommune have indflydelse på kapaciteten i et højt specialiseret tilbud med regional betydning i en anden kommune. 7