INNOVATION & SAMARBEJDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INNOVATION & SAMARBEJDE"

Transkript

1 Innovation & samarbejde 1 INNOVATION & SAMARBEJDE STRATEGI FOR teknologioverførsel aarhus universitet 1. Introduktion Strategiens opbygning Strategiens tilblivelse Centrale indsatsområder Mission og vision Mission Vision Sigtelinjer Matchmaking En professionel kommercialiseringsproces En netværksbaseret organisering aktiv støtte til forskerne En professionel, kommunikeret og transparent projektmodel Fire kerneprocesser i arbejdet med teknologioverførsel Patentering og kommercialisering Netværksdannelse Scouting Samarbejdsaftaler Forudsætninger Kompetencer Organisatoriske og kulturelle forandringer Økonomi Handlingsplan for det kommende år... 19

2 2 Innovation & samarbejde Foto: Jesper Rais, AU Kommunikation

3 Innovation & samarbejde 3 1. INTRODUKTION Denne strategi omhandler Aarhus Universitets aktiviteter inden for teknologioverførsel de næste tre år. Ved teknologioverførsel forstås aktiviteter, som sikrer forskningsresultaters konkrete anvendelse og nyttiggørelse i samfundet og erhvervslivet samt kommercialisering af forskningsresultater. Strategien udtrykker Aarhus Universitets intentioner, herunder mål og handlingsplan. Strategien er udarbejdet parallelt med iværksættelsen af den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet. Strategien, dens sigtelinjer og dens handlingsplan vil derfor også indgå som en aktiv del af det videre arbejde med den faglige reorganisering Strategiens opbygning Strategien er opbygget af følgende elementer: En overordnet mission og vision. Fem sigtelinjer, som angiver de vigtigste indsatsområder de kommende tre år. For hver sigtelinje er angivet handlinger på treårs- og etårssigt, som skal sikre strategiens udmøntning. Fire kerneprocesser, som beskriver centrale områder i driften af Aarhus Universitets administrative enhed Technology Transfer Office (TTO). Tre forudsætninger, som skal opfyldes, for at strategien kan implementeres. Opsummering af handlingsplan Strategiens tilblivelse Strategien er blevet til i et forløb, hvor: TTO s medarbejdere og ledelse har deltaget i processen ved at opstille mission og vision samt formulere sigtelinjer og forudsætninger. En lang række interessenter, herunder forskere på Aarhus Universitet, samarbejdspartnere fra relevante virksomheder, investorer, patentbureauer med flere, er inddraget gennem interviews, seminarer med videre. Strategiens tilblivelse har udløst mange frugtbare debatter: Hvilken organisationsform? En central diskussion i forbindelse med strategiens tilblivelse har drejet sig om, hvorvidt dele af TTO skal omdannes til et aktieselskab med det formål at understøtte etableringen af et mere dynamisk og udadvendt miljø. I den rapport, som konsulenterne Sachi Hatakenaka og Quentin Thompson har udgivet som led i den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet, drøfter de også dette emne. Konsulenterne peger i rapporten på de store muligheder, som Aarhus Universitet har for i kraft af sine forskningsresultater at skabe brede kontakter til erhvervslivet og teknologioverførselsaktiviteter af meget høj kvalitet. Samtidig peger Sachi Hatakenaka og Quentin Thompson på, at det afgørende for at sikre dette er at skabe et attraktivt miljø og nogle attraktive incitamenter ikke en specifik organisationsform. I rapporten nævner de således, at nogle af verdens fremmeste teknologioverførselsmiljøer fortsat er integrerede enheder og en del af universiteternes organisation. Intentionen med denne strategi er at anvise konkrete initiativer, som kan sikre udviklingen af et sådant teknologioverførselsmiljø på Aarhus Universitet uden etablering af et egentligt aktieselskab. Dermed er udgangspunktet ønsket om inden for rammerne af den nuværende organisationsmodel med en intern enhed for teknologioverførsel blandt andet at styrke kompetencerne på kommercialiseringsområdet og evnen til at etablere og vedligeholde relevante netværk samt at udvikle et professionelt og forretningsorienteret miljø.

4 4 Innovation & samarbejde 2. Centrale INDSATSOMRÅDER Foto: POUL IB HENRIKSEN De centrale indsatsområder i strategien er udtrykt i de fem sigtelinjer og de tilhørende handlinger, som skal implementeres. Hovedbudskaberne er: Faciliteringen af samarbejdet mellem forskere, virksomheder og andre centrale interessenter skal styrkes. Det er TTO s fremmeste opgave at understøtte samarbejdet og hjælpe de forskere, institutter og centre, der ønsker at se deres forskningsresultater i anvendelse. Kommercialiseringsaktiviteterne skal styrkes, differentieres og udbredes, så de i endnu højere grad bygger på både en høj faglighed i relation til Intellectual Property Rights (IPR) og et dybtgående kendskab til virksomhedernes etablering, rammebetingelser og interesser. TTO vil i de kommende år gennemgå en udvikling, hvor kompetencerne på kommercialiseringsområdet og aktiviteterne i øvrigt skal styrkes. Dette skal ske gennem etableringen af et miljø og en incitamentsstruktur, som tiltrækker og fastholder medarbejdere, der kombinerer en dyb faglig indsigt, herunder høj faglighed inden for blandt andet kommercialisering, med viden om vilkårene i de virksomheder, som Aarhus Universitet samarbejder med. TTO og TTO s omgivelser skal udvikles til en netværksbaseret organisation, hvor interessenthåndtering og -pleje er i centrum. Strategien beskriver flere initiativer, som skal sikre denne udvikling. Et vigtigt initiativ i denne sammenhæng er etableringen af et advisory board (en rådgivende bestyrelse). Det skal rådgive Aarhus Universitets og TTO s ledelse og understøtte og fremme

5 Innovation & samarbejde 5 dialogen med centrale interessenter. Advisory board et udpeges af rektoratet og sammensættes af repræsentanter med international og industrirelevant ekspertise. Det får til opgave at understøtte realiseringen af Aarhus Universitets strategi og ambitioner på området for teknologioverførsel. Støtten til forskerne, institutterne og centrene skal differentieres i både udførelse og intensitet ud fra de meget forskellige behov, der er på Aarhus Universitet. Institut- og centerledere og særligt udvalgte forskere skal i stigende grad inddrages, og uddannelsesaktiviteterne skal styrkes i relation til såvel IPR og kommercialisering som den videnudveksling, der ligger ud over den IPR- og patentbelagte viden (samarbejdsaftaler med videre). Aarhus Universitet vil i de kommende år styrke og understøtte vidensamarbejde som en interaktiv proces, hvor forskere og erhvervsfolk samarbejder om at frembringe anvendelsesorienteret viden og teknologi. Matchmaking, projektsamarbejde og indgåelse af samarbejdsaftaler mellem forskere og virksomheder vil være centrale elementer heri. Entydige og gennemsigtige retningslinjer skal formuleres og kommunikeres. De skal synliggøre de kriterier, der ligger til grund for Aarhus Universitets prioriteringer. TTO opererer i et felt med mange interesser, hvor det er afgørende for oplevelsen af en professionel organisation, at politikker og processer, herunder anvendelsen af et porteføljestyringssystem, er synlige. Det er derfor et strategisk indsatsområde at synliggøre både retningslinjer, politikker og processer. Strategiens opbygning: Til venstre er angivet de centrale sigtelinjer, altså den udvikling, som skal kendetegne hele teknologioverførselsområdet på Aarhus Universitet. Disse sigtelinjer befinder sig i krydsfeltet mellem samfundets og markedets pull og teknologiens push. Figuren uddybes nærmere i afsnit 4 om sigtelinjer. I midten er angivet de centrale kriterier i relation til udvælgelsen af de ideer, forskningsresultater og opfindelser, der skal arbejdes videre med. Figuren uddybes nærmere i afsnit 4.5 om en professionel, kommunikeret og transparent projektmodel. Til højre er angivet de kerneprocesser, som skal drives professionelt og sikkert og håndteres i krydsfeltet mellem samfundets og markedets pull og teknologiens push forstået som de ideer, forskningsresultater og opfindelser, der udvikles på Aarhus Universitet. Figuren uddybes nærmere i afsnit 5 om fire kerneprocesser i arbejdet med teknologioverførsel. Sigtelinjer Udvælgelseskriterier Kerneprocesser Samfundets og markedets behov Samfundets og markedets behov Matchmaking En professionel kommercialiseringsproces En netværksbaseret organisering Aktiv støtte til forskerne En transparent projektmodel Anvendelse Innovationshøjde Markedssituation Patentering og kommercialisering Netværksdannelse Scouting Samarbejdsaftaler Teknologiske muligheder Teknologimodenhed Ressourcer IPR Teknologiske muligheder

6 6 Innovation & samarbejde 3. Mission og vision 3.1. Mission Missionen for teknologioverførsel er at skabe værdi i samfundet ved at fremme udvekslingen af viden mellem erhvervslivet og forskningsmiljøerne. Aarhus Universitet ser det som en helt afgørende del af sit ansvar over for både samfundet i bred forstand og erhvervslivet at sikre, at videnudvekslingen mellem forskningsmiljøer, samfund og erhvervsliv sker på en sådan måde, at forskningsresultaterne bringes i anvendelse og om muligt kommercialiseres Vision Visionen for teknologioverførsel er, at Aarhus Universitet om tre år: Er kendt og anerkendt for sin evne til at bringe forskningsresultater i konkret anvendelse i erhvervslivet og i samfundet som helhed. Har skabt et miljø, som tiltrækker og fastholder de bedste kræfter inden for teknologioverførsel, både som medarbejdere i TTO og gennem kontakter og ambassadører i brede universitetskredse, hos samarbejdspartnere og i erhvervslivet. Har styrket netværk mellem forskere, andre forskningsmiljøer og erhvervslivet, hvor videnudveksling og innovation er omdrejningspunktet. Yder professionel juridisk bistand i forbindelse med forskernes samarbejde med erhvervslivet og andre samarbejdspartnere med henblik på både at værne om publikationsrettigheder og forskningsfrihed og sikre de bedste vilkår for kommercialisering og nyttiggørelse af forskningsresultater. Foto: lars kruse, au kommunikation

7 Innovation & samarbejde 7 4. Sigtelinjer I de følgende afsnit beskrives de sigtelinjer, som Aarhus Universitet vil tage udgangspunkt i på treårs- og etårssigt for at realisere visionen Matchmaking I forbindelse med alle teknologioverførselsaktiviteter er det afgørende at etablere et match mellem Aarhus Universitets forskningsmæssige kompetencer og de potentielle samarbejdspartneres behov. Der er tale om en kompleks proces, som i høj grad er netværksbaseret og personbåret. Teknologioverførsel skal således være funderet på gode netværk nationalt og internationalt. Den enkelte forskers netværk skal benyttes og styrkes, og samtidig skal der skabes nye kontakter, og de rigtige mennesker og komplementære kompetencer skal bringes sammen. Processen er vigtig i flere sammenhænge, blandt andet i relation til: Matchmaking mellem virksomheder, investorer og forskere på Aarhus Universitet. Understøttelse af udveksling af erfaringer, netværk og best practise mellem forskere internt på Aarhus Universitet. Aarhus Universitet vil i sit arbejde de kommende år sikre, at teknologioverførsel ikke blot kommer til at handle om beskyttelse af IPR, men i høj grad også om et aktivt samarbejde med omverdenen særligt virksomheder og investorer som sikrer, at relevant forskning bringes til anvendelse i samfundet. Kommerciel anvendelse af transgene grise Selskabet PixieGene A/S har udviklet en forretningsmodel, der skal gøre transgene grise tilgængelige for udvikling af nye lægemidler til behandling af menneskelige sygdomme. Med licenseringen af patentrettigheder fra Aarhus Universitet til PixieGene A/S er den kommercielle anvendelse af et dansk forskningsgennembrud baseret på anvendelse af transgene grise som sygdomsmodeller tættere på virkeliggørelse. Teknologi: Transgene grise som sygdomsmodeller for udvikling af nye lægemidler til behandling af menneskelige sygdomme. Forskningsmiljø: Institut for Human Genetik, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og Institut for Genetik og Bioteknologi, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Kommerciel partner/aftager: PixieGene A/S. Støtte fra TTO: Patentering og kommercielle aftaler. For at opfylde intentionerne vil Aarhus Universitet i de næste tre år i særlig grad have fokus på: At bygge bro mellem den videnskabelige opfindelse og potentielle markedsrelaterede anvendelsesmuligheder og produkter. At understøtte etablering af innovative netværk og arrangere matchmaking mellem forskere, virksomheder og investorer. At styrke videndeling om best practice i relation til faglig og forskningsmæssig netværksdannelse ved at styrke emnet i forskeruddannelserne. For at opfylde intentionerne vil Aarhus Universitet inden for det næste år i særlig grad have fokus på: At formulere og offentliggøre gennemsigtige retningslinjer om indgåelse af samarbejdsaftaler om forskningsprojekter eller etablering af spin-outs samt licensering eller salg af patenterede opfindelser. At gennemføre flere matchmaking-arrangementer i regi af for eksempel University Technology Network eller andre fora for samarbejde med relevante samarbejdspartnere. Udvikling af fremtidens medicin i ny spin-out-virksomhed Forskere på inano på Aarhus Universitet har udviklet en teknologi, der bruger nanopartikler til at levere såkaldte sirna-molekyler direkte hen til det ønskede sted i kroppen. De såkaldte sirna-lægemidler har været meget svære at udvikle, fordi de er ustabile i kroppen, og det problem kan teknologien chitosan drug delivery potentielt løse. Derfor er spin-out-virksomheden Nanoference ApS blevet stiftet til at videreudvikle teknologien. Novo A/S, der også ejer Novo Nordisk A/S, ser så store kommercielle muligheder i Nanoference ApS, at de har investeret i selskabet. Vi er glade for at investere i Nanoference ApS, der bygger på solid viden fra inano på Aarhus Universitet og en gennemarbejdet patentportefølje. Den nye investering gør selskabet i stand til at udvikle teknologi inden for flere sygdomsområder, siger Principal i Novo Seeds, Novo A/S, Bobby Soni. Teknologi: Nanopartikler til levering af sirna-molekyler som mere stabile lægemidler. Forskningsmiljø: inano, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Kommerciel partner/aftager: Nanoference ApS. Støtte fra TTO: Patentering, proof of concept og kommercielle aftaler.

8 8 Innovation & samarbejde Foto: jesper rais, au kommunikation Samarbejde nøglen til kommercialisering Forskere samarbejder i dag på tværs af institutioner og fagdiscipliner. Resultaterne er ofte nyskabende, og de danner ofte basis for helt nye teknologiske platforme. Tilsvarende samarbejder danske og udenlandske TTO er om at bringe de tværinstitutionelle forskningsresultater frem til kommerciel anvendelse. Et samarbejde mellem en række forskere på de naturvidenskabelige fakulteter på Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har således ført til nye opfindelser inden for brugen af genterapi til behandling af livstruende sygdomme. TTO har efterfølgende samarbejdet med forskerne på begge universiteterne om kommercialisering af opfindelsen, der i dag er licenseret til det danske biotekselskab Santaris Pharma A/S. Teknologi: Genteknologi til behandling af livstruende sygdomme. Forskningsmiljø: Molekylærbiologisk Institut og inano, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, samt Institut for Fysik og Kemi, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. Kommerciel partner/aftager: Santaris Pharma A/S. Støtte fra TTO: Patentering og licensaftale. At afholde to workshops med det formål at fremme samarbejdet med virksomheder. At etablere en incitamentsstruktur, som tiltrækker og fastholder medarbejdere med de ønskede kompetencer til kommercialiseringsområdet En professionel kommercialiseringsproces Det er en central del af teknologioverførselsområdet at sikre en professionel kommercialiseringsproces. Teknologioverførsel skaber værdi for forskerne og omverdenen, når matchet mellem IPR og virksomhedernes behov er rigtigt. Kommercialisering af viden gennem IPR forbedrer Aarhus Universitets position og anerkendelse nationalt og internationalt, øger forskningsfinansieringen, skaber forretningsmuligheder og styrker samspillet med erhvervslivet. Samarbejdet kan antage mange former, men en professionel kommercialiseringsproces er i mange tilfælde indgangsporten. For at opfylde intentionerne vil Aarhus Universitet i de næste tre år i særlig grad have fokus på:

9 Innovation & samarbejde 9 Sammenhængen mellem strategi, projektmodel og kerneprocesser: Figuren illustrerer, at TTO opererer som netværksorganisation via netværk af forskere og ambassadører på institutter og centre samt netværk af virksomheder, investorer og eksterne konsulenter. Dette for at bringe opfindelserne frem fra forskning til kommercialisering. De enkelte teknologier behandles efter en transparent projektmodel med involvering af relevante aktører. Strategi for teknologioverførsel Etablering af netværk med virksomheder Intensiveret samarbejde med institutter og centre Synlige arbejdsgange gennem kendt projektmodel Projektmodel Fase 1 Fase 2 Fase 3 Netværksdannelse Samarbejdsaftaler Scouting Patentering og kommercialisering Kerneprocesser Støtte til forskere i tæt dialog med institutter og centre Samarbejde med virksomheder gennem netværk, workshops og konkrete projekter At opbygge gode og givende relationer mellem Aarhus Universitet og omverdenen, dér, hvor kommercialiseringsmulighederne findes. At skabe gensidig værdi ved at styrke udvalgte forskeres og medarbejderes evne til at inddrage og samarbejde med erhvervsliv, rådgivere og investorer i forbindelse med processen med at kommercialisere opfindelser. At professionalisere IPR-arbejdsgangen ved at synliggøre en ides vej gennem processen og de kriterier, som anvendes i udvælgelsen af den. For at opfylde intentionerne vil Aarhus Universitet inden for det næste år i særlig grad have fokus på: At professionalisere den indsats, som kombinerer IPR-viden og kommercialisering i bred forstand med en betydelig indsigt i industriens og virksomhedernes rammevilkår, behov og muligheder. At etablere nye procedurer for faglig vurdering af opfindelserne, så tomånedersreglen* kan udnyttes mere optimalt. At indføre nye arbejdsrutiner til optimering af porteføljen under hensyntagen til ressourcer og strategi En netværksbaseret organisering Teknologioverførsel handler i høj grad om evnen til at skabe nye forskningssamarbejder og kommercialisere nye opfindelser. Et godt netværk er i den forbindelse afgørende. Der er behov for netværk på flere planer: Netværk mellem forskere og mellem forskere og industrielle partnere begge med særlig fokus på unge forskere. Interdisciplinære netværk på tværs af etablerede forskningsmiljøer. Netværk mellem tætte samarbejdspartnere, relevante forskere og TTO. ) Af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner fremgår, at universitetet inden for to måneder fra indberetning skal få foretaget en vurdering af patenterings- og kommercialiseringsmuligheder og træffe afgørelse om overdragelse af rettighederne til universitetet. Overtager universitetet rettighederne, har universitetet pligt til at søge rettighederne nyttiggjort.

10 Foto: jesper rais, au kommunikation

11

12 12 Innovation & samarbejde Der er således tale om både en arbejdsform, som er en integreret del af teknologioverførslen, og en kompetence, som bæres af både udvalgte forskere og TTO s medarbejdere. At være en netværksbaseret organisation betyder ikke kun, at Aarhus Universitet som helhed driver en række netværk, men også at alle aktører tænker netværksorienteret og således alle bidrager ved at være åbne og aktivt netværksskabende. Centralt placeret i denne indsats er etableringen af et advisory board, som støtter Aarhus Universitets og TTO s ledelse og selv aktivt bidrager til udviklingen. For at opfylde intentionerne vil Aarhus Universitet i de næste tre år i særlig grad have fokus på: At etablere organisationsformer som sikrer, at der er en løbende kontakt med centrale samarbejdspartnere og rådgivere samt ledelser og forskere i de faglige miljøer, som er med til at udvikle området. At udvide og udvikle netværk med erhvervsliv og investorer omkring etablering af samarbejder i forbindelse med forskningsprojekter, kommercialisering af opfindelser og etablering af videnbaserede virksomheder. At sparre med undervisningsmiljøerne i forbindelse med studenteropgaver inden for områderne kommercialisering og forretningsudvikling. At sikre efter- og videreuddannelse af forskerne på Aarhus Universitet samt TTO s medarbejdere og ledelse med henblik på at fremme netværkstankegangen og se netværksdannelsen som et centralt element. For at opfylde intentionerne vil Aarhus Universitet inden for det næste år i særlig grad have fokus på: At etablere et advisory board med det mål: - at udvikle kommercialiseringsaktiviteterne gennem samarbejde med industrielle partnere og investorer. - at gennemføre den nødvendige organisations- og kulturforandring. - at opdatere forskernes, institutternes, centrenes og TTO s virksomhedsnetværk løbende. - At støtte etablering af netværk. At etablere et forskningsfokuseret netværk af ambassadører, som bygger bro mellem forskningsmiljøerne, virksomhederne, samarbejdspartnerne og TTO, og som derfor har til opgave at fremme kulturen og samarbejdet på teknologioverførselsområdet Aktiv støtte til forskerne Succes med teknologioverførsel afhænger kritisk af forskernes interesser og ønsker. Der skal tænkes i anvendelses- og kommercialiseringsmuligheder, og der skal sættes fokus på de potentielle opfindelser. Desuden skal der være opmærksomhed omkring mulighederne for samarbejde med eksterne partnere. Nye midler til forskning gennem salg af spin-out I 2009 købte H. Lundbeck A/S det århusianske biotekselskab NeuronIcon, der er stiftet af forskere på Aarhus Universitet. Samtidig indgik virksomheden en samarbejdsaftale med universitetet, som betyder, at H. Lundbeck A/S støtter Aarhus Universitets fortsatte forskning inden for det område, som NeuronIcon beskæftiger sig med: Sortilin. At aftalen har et interessant perspektiv, påpeger prorektor Søren E. Frandsen, Aarhus Universitet: Vi er utrolig glade for aftalen. Den er et godt eksempel på, hvordan universitetet kan sikre frie midler til grundforskning, som erhvervslivet i dette tilfælde H. Lundbeck A/S så kan drage nytte af efterfølgende, hvis der viser sig interessante resultater og opdagelser. Det er en frugtbar samarbejdsform for begge parter, og vi ser gerne, at den type samarbejde udvikler sig på andre forskningsområder. Teknologi: Lægemidler til behandling af neurologiske sygdomme. Forskningsmiljø: MIND, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Kommerciel partner/aftager: H. Lundbeck A/S. Støtte fra TTO: Samarbejdsaftale. Lille vandmåler med stort potentiale SorbiCell er navnet på et lille vidunder udviklet af Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø på Aarhus Universitet og kommercialiseret af selskabet Sorbisense ApS beliggende hos Agro Business Park A/S. Teknologien anvendes til overvågning af vandkvalitet og jordforurening ved brug af et intelligent filter til måling af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Dermed er SorbiCell et billigt, men avanceret alternativ og supplement til normal stikprøvetagning. Opfindelsen blev i 2006 belønnet med Bayer Crop Sciences Innovation Award. Senest har Sorbisense ApS tiltrukket investering fra Vækstfonden, så produktionen kan opskaleres, og eksportaktiviteterne kan intensiveres. Teknologi: Intelligent sensor til måling af vandkvalitet og jordforurening. Forskningsmiljø: Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Kommerciel partner/aftager: Sorbisense ApS. Støtte fra TTO: Patentering og licensaftale.

13 Innovation & samarbejde 13 Foto: jesper rais, au kommunikation Aarhus Universitet vurderer, at betydeligt flere opfindelser kan bringes i konkret anvendelse både i samfundsmæssige og kommercielle sammenhænge. For at opfylde intentionerne vil Aarhus Universitet i de næste tre år i særlig grad have fokus på: At fremme den igangværende kulturforandring på teknologioverførselsområdet på Aarhus Universitet. At sikre, at støtten til forskerne ikke bæres af TTO alene, men også af ledelsen på Aarhus Universitet rektoratet, dekanerne og institut- og centerlederne. At etablere et netværk af særlige ambassadører, som ud over viden om teknologioverførsel også besidder den faglige viden, som gør, at de er i stand til at sparre meget konkret med forskerne om potentielle opfindelser. At etablere yderligere incitamenter for institutterne, centrene og de enkelte forskere, herunder mulighed for meritering, med det formål at fremme indberetning af opfindelser og gennemføre patenterings- og kommercialiseringsprocessen. At samarbejde med erhvervslivet med henblik på at øge videnen om og kompetencerne omkring kommercialisering af ny viden og teknologi. At tage initiativ til og ansvar for, at forskerne tilbydes undervisning i håndtering af samarbejde med erhvervslivet, herunder blandt andet identifikation, beskyttelse og kommercialisering af opfindelser samt relevant lovgivning i relation til samarbejdsaftaler. At sikre øgede midler til proof of concept af opfindelsers kommercielle potentiale.

14 14 Innovation & samarbejde Fra forside i tidsskriftet Nature til opstartsvirksomhed I 2007 lykkedes det for en gruppe forskere på Aarhus Universitet og Københavns Universitet som de første i verden at afsløre, hvordan cellernes ionpumper ser ud og fungerer. Nyheden blev bragt i tre artikler og på forsiden af det prestigefyldte tidsskrift Nature. Nu fortsætter den kommercielle udvikling af den grundvidenskabelige forskning i et nyt dansk biotekselskab. Pcovery ApS, der udspringer af PUMPKIN på Aarhus Universitet og Københavns Universitet, skal udnytte videnen om ionpumperne til at designe et effektivt lægemiddel mod svampeinfektioner og har licenseret patentrettigheder fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Virksomheden har modtaget støtte fra Novo Nordisk Fonden til videreudvikling af resultaterne, og udviklingsarbejdet har været så lovende, at Novo Seeds, Novo A/S, og Østjysk Innovation A/S i form af lånekapital og kapitalindskud har investeret i selskabet. Pcovery ApS kombinerer fremragende forskning med entusiastisk entreprenørånd, og der er store muligheder for, at virksomheden kan udvikle et effektivt lægemiddel mod svampeinfektioner, siger Investment Director i Novo Seeds, Novo A/S, Stephan Christgau. Teknologi: Krystalstruktur af ionpumper. Forskningsmiljø: PUMPKIN, Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Kommerciel partner/aftager: Pcovery ApS med finansiering fra Novo Seeds, Novo A/S, og Østjysk Innovation A/S. Støtte fra TTO: Patentering, proof of concept, investormatch og licensaftale. For at opfylde intentionerne vil Aarhus Universitet inden for det næste år i særlig grad have fokus på: At identificere særlige ambassadører på institutterne og i centrene med det mål: - at støtte institut- og centerlederne i deres bestræbelser på at skabe en teknologioverførselskultur. - at bidrage til scoutingen og synliggørelsen af de muligheder og den støtte, der tilbydes af TTO. At udvikle et kursus om teknologioverførsel til ph.d.-uddannelsen samt iværksætte undervisning af de særlige ambassadører En professionel, kommunikeret og transparent projektmodel Teknologioverførsel på Aarhus Universitet dækker et fagligt meget bredt område med egne individuelle karakteristika, som kræver, at der tages konkret stilling til, hvordan den enkelte sag behandles. Interessenterne forskerne, virksomhederne, patentbureauerne etc. har et berettiget krav på: At kunne følge og overskue processen fra indberetning til kommercialisering. At kunne få et estimat af, hvor lang tid processen vil tage. At kunne få information om, hvornår afgørende beslutningspunkter indtræffer undervejs i processen. At kunne få information om, hvilke oplysninger, de skal levere hvornår og hvordan etc. Beslutningsprocessen skal professionaliseres herunder skal den indledende tomånedersperiode udnyttes for at sikre det Foto: jesper rais, au kommunikation

15 Innovation & samarbejde 15 bedst mulige beslutningsgrundlag for, om den enkelte ide kan og i givet fald skal realiseres eller ej. TTO vil i højere grad præsentere en gennemsigtig sagsgang, som øger service og overskuelighed for aktørerne gennem en tydeligt kommunikeret projektmodel. TTO s ledelse har det daglige ansvar for at administrere og prioritere projektporteføljen. Arbejdet skal tage afsæt i Aarhus Universitets samfundsmæssige ansvar for videnudveksling og kommercialisering. Til at understøtte prioriteringen vil TTO udvikle et porteføljestyringssystem, som baserer sig på en række klare udvælgelseskriterier: Anvendelse. Innovationshøjde. Markedssituation. Teknologimodenhed. Ressourcer. IPR. For at opfylde intentionerne vil Aarhus Universitet i de næste tre år i særlig grad have fokus på: At etablere en transparent sagsgang for forskellige typer af sager, som omsættes i en projektmodel. Særligt vigtigt for projektmodellen er de entydige beslutningspunkter, som kommunikeres til aktørerne. At implementere en klar politik for, hvordan forskellige interessenter høres og inddrages i forskellige typer af sager. At tilvejebringe klare, kommunikerbare standarder for projektforløb. For at opfylde intentionerne vil Aarhus Universitet inden for det næste år i særlig grad have fokus på: At formulere og synliggøre klare retningslinjer for prioritering, herunder klare vejledninger til, hvordan forskellige interessenter høres og inddrages i processen. At implementere et porteføljestyringssystem og foretage en optimering af porteføljen under hensyntagen til ressourcer og strategi. At implementere en synlig projektmodel, som klart angiver projektforløbet. Systemet vil være tilgængeligt for alle, så interessenter kan bruge det som vejledning til, hvordan prioriteringen vil foregå. Projektprocessen: Ved opfindelse fra virksomhedssamarbejde Ved ophør af aftale Indberetning af opfindelse Business case Patentbeskyttelse Markedsføring Forhandling Licens, option og salgsaftale Opfølgning og audition Royalty Teknisk og markedsmæssig validering Ved manglende validering Aarhus Universitet kommercialiserer ikke Ved manglende marked Opfindere får ansvar for opfindelse

16 16 Innovation & samarbejde 5. FIRE KERNEPROCESSER I ARBEJDET MED TEKNOLOGIOVERFØRSEL I de følgende afsnit beskrives fire kerneprocesser, som er grundlæggende og centrale for arbejdet med teknologioverførsel Patentering og kommercialisering Kommercialisering af en opfindelse indebærer oftest en beskyttelse af de rettigheder, der er knyttet til opfindelsen typisk gennem indlevering af en eller flere patentansøgninger. Det er et omfattende projekt at udarbejde og indlevere en patentansøgning, og opfinderne, eksterne patentagenter og relevante industrikompetencer må nødvendigvis inddrages. Da en opfindelse på Aarhus Universitet oftest udspringer af ny forskning, er der parallelt med patenteringsprocessen en modningsfase, hvor forskerne arbejder på at validere opfindelsens potentiale gennem forsøg eller opstilling af prototyper. Modningen kan foregå i eksisterende forskningsprojekter og i samarbejde med potentielle aftagere af opfindelsen. Der kan i visse tilfælde søges om midler til proof of concept enten på Aarhus Universitet eller gennem Vestdansk Pulje under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Kommercialiseringen af opfindelsen sker blandt andet gennem: Markedsføring over for potentielle aftagere eller investorer. Opfindernes, institutternes, centrenes og andre relevante netværk, hvor opfindelsen præsenteres for netværkets erhvervsmedlemmer. Direkte henvendelse til potentielle aftagere. Deltagelse i internationale matchmaking-fora. Online markedsføring via patentbørser Netværksdannelse Netværk på Aarhus Universitet: Patenterings- og kommercialiseringsaktiviteterne tager udgangspunkt i forskernes ønsker og forskningsresultater, og TTO indgår derfor naturligt i et netværk med andre enheder på Aarhus Universitet, som faciliterer forskning, for eksempel Forskningsstøtteenheden. Netværk med omverdenen: Aftagerne af forskningsresultaterne har oftest den bedste indsigt i de nye teknologiers faglige validitet og markedsmæssige potentiale. Derfor har TTO i samarbejde med andre danske universiteter etableret University Technology Network. Virksomheder og investorer indgår i netværket, hvor de bliver præsenteret for nye opfindelser og deltager i matchmakingevents med universiteternes forskere. Viden om nye markedstendenser og erhvervslivets efterspørgsel efter ny teknologi indhentes ved deltagelse i nationale og internationale branchenetværk og offentlige innovationstiltag. Hertil kommer det generelle samarbejde med innovationsmiljøer, venturefonde og proof of concept boards. I forbindelse med udmøntningen af midlerne til proof of concept fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er der nedsat et board med eksterne medlemmer, som validerer modningen af opfindelserne med henblik på kommercialisering. Der kan endvidere oprettes et spin-out, hvor opfinderne arbejder videre med modningen af opfindelsen i et selskab etableret i samarbejde med offentlige eller private investeringsmiljøer. Opfindelser er ikke de eneste forskningsresultater, der kommercialiseres på Aarhus Universitet. Der kan også ske en kommercialisering af brugsmodeller, hvor rettighederne beskyttes af brugsmodelloven, eller af it-programmer, hvor rettighederne beskyttes af ophavsretsloven. Derudover er der tilfælde, hvor der udvikles viden, der ikke patenteres, men bringes i anvendelse i de virksomheder, der har deltaget i forskningsprojektet, og som via forskernes publikationer formidles til samfundet generelt. Som led i tilblivelsen af strategien er patentprocessen kortlagt, og der er etableret et overblik over denne. Resultatet vil indgå i udviklingen af en endelig projektmodel.

17 Innovation & samarbejde Scouting Universitetet vil i samspil med erhvervslivet bidrage til at udvikle nye virksomheder og ny viden, og det indgår i Aarhus Universitets Strategi , at Aarhus Universitet vil forøge omfanget af teknologioverførsel og forskningsbaseret innovation mellem universitetet og erhvervslivet. Scouting er en central aktivitet i dette arbejde. Formålet med scouting er: At kortlægge og øge kendskabet til forskningen på Aarhus Universitet. At formidle industriens behov og interesser over for forskerne, hvor og når det er relevant. At øge antallet af indberetninger af opfindelser. At forbedre kvaliteten af indberetningerne ved, at forskerne får bedre indsigt i og forståelse for mulighederne for udvikling og kommercialisering af opfindelser. At oplyse om muligheder og forpligtelser i samarbejdet med omverdenen. At synliggøre TTO s serviceydelser og kompetencer. Et centralt værktøj er Inventors Guide, som er udsendt til alle institutter og centre på Aarhus Universitet samt sygehuse i Region Midtjylland. Guiden giver et overblik over den proces, der foregår i forbindelse med patentering, samt de serviceydelser, som TTO tilbyder forskerne. Endelig giver guiden svar på ofte stillede spørgsmål fra forskningsmiljøerne om opfindelser og udveksling af materialer og viden. Guiden findes på Også priser, konkurrencer, camps, site visits, indtjeningsparametre, spin-out-annoceringer med videre kan indgå som væsentlige elementer i forbindelse med scouting. Endvidere har TTO etableret et godt samarbejde med ph.d.- skolerne og deltager i seminarer på disse. Endelig bruges scouting også til at informere forskerne om krav og regler i forbindelse med forskernes samarbejde med omverdenen samt de serviceydelser, som TTO tilbyder i form af legalitetskontrol af aftaler Samarbejdsaftaler Samarbejdsaftaler og Material Transfer Agreements (MTA) er vigtige hjørnesten i arbejdet med teknologioverførsel på Aarhus Universitet. Disse typer af aftaler danner ofte grundlag for omfang og karakter af de rettigheder, som forskerne opnår i et samarbejde med virksomhederne og andre forskningsinstitutioner. Intellectual Property Rights (IPR), der er opstået i samarbejde med en erhvervspartner, har ud fra et makedsføringssynspunkt den fordel, at der umiddelbart findes en interesseret køber. For at realisere dette potentiale er det imidlertid nødvendigt, at der fra start er taget stilling til rettighederne til projektresultaterne, så der er klare aftaler for anvendelse og kommercialisering. Aftalerne normerer de præmisser, der er for rettigheders opståen og fordeling i projektet, samt de rettigheder, som virksomhederne har i forhold til at anvende opfindelser. Intellektuelle rettigheder, der alene opstår på baggrund af forskning, som ikke er udført i samarbejde med erhvervslivet eller andre eksterne partnere, kræver en langt større indsats i relation til markedsundersøgelser og markedsføring, og de er derfor betydeligt mere ressourcekrævende end opfindelser, der udspringer af samarbejdsaftaler. Samarbejdsaftaler har også en betydning for: Retten til publicering og udsættelse af publicering. Retten til frit at forske videre inden for områder, der i øvrigt er overdraget kommercielle rettigheder til. Spørgsmål om fortrolighed, herunder lukning af eksaminer. Spørgsmål om konkurrenceret. Eksklusivitet. Konkurrenceklausuler. Håndteringen af disse forhold skal sikre, at aktiviteterne omkring arbejdet med teknologioverførsel ikke ødelægger eller besværliggør forskningen og undervisningen, som er kerneaktiviteterne på Aarhus Universitet, og har samtidig betydning for risikoprofilen på Aarhus Universitet.

18 18 Innovation & samarbejde 6. FORUDSÆTNINGER 6.1. Kompetencer Det er en forudsætning for realiseringen af strategien, at de interne kompetencer på Aarhus Universitetet matcher strategien og dens ambitionsniveau. Kompetencerne skal i særlig grad styrkes i relation til kommercialisering og netværk. Det er en stor udfordring at tiltrække og fastholde medarbejdere, som forener de mange kompetencer, som tilsammen udgør det perfekte TTO-team. Forretningsforståelse er et grundkrav, eftersom en dyb indsigt i virksomhedernes konkurrencevilkår og barrierer og muligheder for markedssucces er en nødvendig indsigt. Kendskab til opstilling af business cases samt store analytiske evner og kompetencer i salgs- og forhandlingsteknik er et andet grundkrav. Endelig er det afgørende, at kommercialiseringsmedarbejderne, jævnfør strategiens punkter om samarbejde med virksomhederne og støtte til forskerne, har kompetencer som netværker og øjne for at facilitere kontakter, der fremmer synergi og matchmaking. Det er således en hovedudfordring for Aarhus Universitet de kommende år at etablere en incitamentsstruktur, som tiltrækker og fastholder medarbejdere på kommercialiseringsområdet med de ønskede kompetencer. Samtidig skal det understreges, at den perfekte TTO-officer ikke findes. Det er en kombination af de rigtige kompetencer og det rigtige team, der er afgørende Organisatoriske og kulturelle forandringer Teknologioverførsel skal fremstå som en naturlig og integreret del af alle forsknings- og undervisningsaktiviteter på Aarhus Universitet. Det kræver: At universitetsledelsen fortsat bakker aktivt op om udviklingen af teknologioverførselskulturen på Aarhus Universitet. At institut- og centerlederne fortsat aktivt arbejder med at fremme teknologioverførselskulturen på Aarhus Universitet. At TTO udvikler sig som beskrevet, herunder gennemfører de nødvendige organisatoriske og kulturelle forandringer 6.3. Økonomi Realiseringen af strategien kræver, at området tilføres midler, som understøtter strategien. Det drejer sig særligt om: At sikre en tilstrækkelig driftsbevilling, der modsvarer Aarhus Universitets ambitioner og ønsker. At etablere en incitamentsstruktur, som tiltrækker og fastholder de ønskede kompetencer på kommercialiseringsområdet. At understøtte en offensiv indsats i relation til netværksdannelse med virksomheder med videre. Eksempler på centrale kompetencer i det ideelle TTO-team: Viden om markedsføring Solidt juridisk fundament Evne til vurdering af opfindelsers anvendelsesmuligheder Viden om produkt- og markedsanalyser Erfaring med samarbejdsaftaler Forståelse for forskningens kontekst Viden om værdiberegning Produkt- og forretningsforståelse Erfaring med skabelse af netværk og partnerskaber Viden om god klinisk praksis Erfaring med lincensering og etablering af spin-out-selskaber Viden om patentering, IPR med videre Eksempler på centrale kompetencer i det ideelle TTO-team

19 Innovation & samarbejde HANDLINGSPLAN FOR DET KOMMENDE ÅR I de foregående afsnit er en række af de aktiviteter, som Aarhus Universitet som helhed og TTO i særdeleshed vil iværksætte inden for de kommende tre år, beskrevet. De mest markante er: Der etableres et advisory board og arbejdes videre med en organisations- og kulturforandringsproces, der understøtter den dynamiske og netværksbaserede organisation. Der udarbejdes en detaljeret handlingsplan i forlængelse af strategien. Der tages skridt til en lang række initiativer, der tiltrækker og fastholder særlige kompetencer på matchmaking- og kommercialiseringsområdet. Der etableres et meget synligt og aktivt samarbejde med en række forskningsområder gennem udpegning af ambassadører med videre. Der etableres en gennemskuelig, brugervenlig og professionel sagsgang gennem etablering af en projektmodel samt et porteføljestyringssystem og synlige retningslinjer. Foto: lars kruse, au kommunikation

20 INNOVATION & SAMARBEJDE STRATEGI FOR TEKNOLOGIOVERFØRSEL AARHUS UNIVERSITET Copyright Aarhus Universitet Produktion Design: 1508 A/S Layout: Loise Kjærsgaard, Rektoratsstaben Tryk: Chronografisk A/S Oplag: stk. Papir: 240 og 120 g Munken Pure ISBN

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6.

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. November 2014 Innovationsmiljøer giver biotek den kolde skulder. Medwatch 3.11.2014

Læs mere

FORSKNING & INNOVATION

FORSKNING & INNOVATION københavns universitet FORSKNING & INNOVATION Københavns Universitets overordnede principper for samarbejder med eksterne parter En praktisk guide til universitetets forskere FORSKNING & INNOVATION KU

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE 1. JUNI 2010 AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE CENTERDIREKTØR FLEMMING K. FINK TATION præsen1 VIDENSAMARBEJDE: UNIVERSITET, MYNDIGHED, ERHVERVSLIV Universiteter Undervisning og højtuddannede Virksomheder

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

strategi for samarbejde

strategi for samarbejde københavns universitet strategi for samarbejde med myndigheder og organisationer 2012-2016 Udgiver Københavns Universitet Nørregade 10 Postboks 2177 1017 København K www.ku.dk Kontakt Forskning & Innovation

Læs mere

Hvordan tiltrækker du Venture Kapital? Deal flow og beslutningsprocesser

Hvordan tiltrækker du Venture Kapital? Deal flow og beslutningsprocesser Hvordan tiltrækker du Venture Kapital? Deal flow og beslutningsprocesser Novo Seeds MTIC symposium 30 Marts - 2011 Stephan Christgau 2 Venture Kapital Håndtering af Dealflow Hvilken slags venture fond

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet MSSM 2014 maritim sikkerhed sundhed og miljø Thomas Alslev Christensen Head of Operations, COO, Novo Nordisk Fonden 29.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

KLÆDT PÅ TIL ERHVERVSSAMARBEJDE - EN VEJLEDNING TIL FORSKERE INTERN RAPPORT JANUAR 2011 SIGNE HERBERS POULSEN

KLÆDT PÅ TIL ERHVERVSSAMARBEJDE - EN VEJLEDNING TIL FORSKERE INTERN RAPPORT JANUAR 2011 SIGNE HERBERS POULSEN KLÆDT PÅ TIL ERHVERVSSAMARBEJDE - EN VEJLEDNING TIL FORSKERE INTERN RAPPORT JANUAR 2011 SIGNE HERBERS POULSEN DET JORDBRUGSVIDEN - SKABELIGE FAKULTET FAKULTETSSEKRETARIATET KLÆDT PÅ TIL ERHVERVSSAMARBEJDE

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Kommunikation. Og information. V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden

Kommunikation. Og information. V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden Kommunikation Og information V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden 2 Energi Horsens Fonden Hvem vi er Vi investerer i innovative projekter, virksomheder, iværksættere inden for: Energi

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Sundhed, udvikling og samarbejde i Nordjylland

Sundhed, udvikling og samarbejde i Nordjylland Sundhed, udvikling og samarbejde i Nordjylland 1 Velkommen Landskabet Ideklinikken 2012, KL Eir, CV LANDSKABET Eks. på aktiviteter Mulige indgange FORSKNING Teknologisk-klinisk forskning Forskningssamarbejder:

Læs mere

Cleantechdag 15.3.2010

Cleantechdag 15.3.2010 Cleantechdag 15.3.2010 Dagens Program 10.00 Nye virksomheder i Cleantech Partnerskab 10.30 Hvordan får Cleantech virksomheder de bedste muligheder? 11.00 Copenhagen Cleantech Cluster 11.30 Gate 21 11.45

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

VIDEN I KONKURRENCE. Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner

VIDEN I KONKURRENCE. Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner VIDEN I KONKURRENCE Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner 1 Kolofon 2 Titel: Viden I konkurrence Copyright: Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel Udgiver: Det Nationale Netværk for

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Innovation og iværksætteri

Innovation og iværksætteri Innovation og iværksætteri Fritz Henglein, afgående innovationsambassadør Kenny Erleben, tiltrædende innovationsambassadør KUs udviklingskontrakt 2006-08 Resultatmål: 14. Øge antallet af samarbejdskontrakter

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder

Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Direktør Lars Stigel CAPNOVA A/S Formand for FOIN, Forskerparker og Innovationsmiljøer i Danmark Kort om innova+onsmiljøerne Risikovillig statslig

Læs mere

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Visionen Hovedparten af et isbjerg er som bekendt skjult under vand sådan er det ofte også med værdier i virksomheden hovedparten af værdierne er skjulte og ikke

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

OPI Lab - Open Innovation. 27. maj 2014

OPI Lab - Open Innovation. 27. maj 2014 OPI Lab - Open Innovation 27. maj 2014 Dorte Eg Auerbach Projektleder Vækstkonsulent VelfærdsPartnerskaber Væksthus Syddanmark 2 Vores vision og mission Vores mission Væksthus Syddanmarks mission er at

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

-HVADKANVILÆREAFTIÅRSFORSØGPÅAT

-HVADKANVILÆREAFTIÅRSFORSØGPÅAT FRAFORSKNI NG TI LFAKTURA -HVADKANVILÆREAFTIÅRSFORSØGPÅAT TJENEPENGEPÅFORSKNI NG? Bi l agsr appor t : Casest udi eraft eknol ogi over f ør sel si ndsat sen påudval gt euni ver si t et er INDLEDNING OG

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette nes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft samt at understøtte og

Læs mere

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG.

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. Få din virksomhed til at vokse med IPR - SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. 2 INDHOLD Produktudvikling Produktion Salg & Markedsføring Internationalisering

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

Center for Software Innovation. forskning / matchmaking / vidensdeling

Center for Software Innovation. forskning / matchmaking / vidensdeling Center for Software Innovation forskning / matchmaking / vidensdeling Om CSI Stiftet 2003 som en erhvervsdrivende fond Et nationalt Informations- og Kommunikations-Teknologisk kompetencecenter Støttet

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity Erik Holm De mange myter om kapitalfonde Myter De er skadelige for beskæftigelsen (samfundet) De er meget lukkede De skaber kun værdi med låneteknik De

Læs mere

www.futurefoodinnovation.dk

www.futurefoodinnovation.dk Værdi Hvilken værdi vil vi skabe: At styrke den innovationsbaserede vækst i fødevarebranchen, hvor viden, virksomheder og brugere bringes sammen på nye måder, så de kan udvikle, afprøve og dokumentere

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere