Vækst for livet. 26. Maj Vejleder: Jørgen Ravn Elkjær. Roskilde Universitet Virksomhedsledelse modul 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækst for livet. 26. Maj 2014. Vejleder: Jørgen Ravn Elkjær. Roskilde Universitet Virksomhedsledelse modul 2"

Transkript

1 Abstract This paper investigates, how the government through Væksthuset influences and contribute with value to entrepreneurs in the development of their enterprises. The project deals with different theoretical entrepreneurial perspectives, and seeks to describe how Væksthusene influence the entrepreneurs and to challenge if Væskthuset is contributing with value that the entrepreneur could not have created on their own. We investigates this through direct observation of how Væksthuset works, we have also interviewed a selection of participating entrepreneurs, who has provided insight into how they have experienced a course with Væksthuset. Our theoretical framework is based on Joseph A. Schumpeter, Israel Kirzner, Saras Sarasvathy and Karl E. Weick. They have a dynamic view on how the market develops and therefore has a different approach than the classical economic thinkers, who mainly concentrates on equilibrium. With this theoretical framework in hand we investigates for social and economical value that have occurred through a processes between Væksthuset and the entrepreneurs. We investigate how and whom are carrying out the entrepreneurial function

2 26. Maj Vækst for livet Katrine Bjerrum, Thi Nguyet Oanh Nguyen og Alexandra Rahbek Gertov Projektet undersøger entreprenørperspektiverne i Væksthus Hovedstadsregionen samt på hvilken måde Væksthuset giver værdi for brugerne. Vejleder: Jørgen Ravn Elkjær Roskilde Universitet Virksomhedsledelse modul 2 Antal anslag Svarende til antal normal sider: 54,22

3 Indholdsfortegnelse KAPITEL INDLEDNING... 3 PROBLEMFELT... 4 PROBLEMFORMULERING... 7 ERKENDELSESSPØRGSMÅL... 8 PROJEKTDESIGN KAPITEL 2 - METODE EPISTEMOLOGI ONTOLOGI KVALITATIVE INTERVIEWS INTERVIEWERS ROLLE OG INTERVIEWOMGIVELSER SEMISTRUKTUREREDE INTERVIEWS INTERVIEWGUIDES BEARBEJDNING AF INTERVIEWDATA OBSERVATIONSTEKNIK REFLEKSION OVER METODIK OG INDSAMLING AF EMPIRI KAPITEL 3 - TEORI KARL EDWARD WEICK JOSEPH A. SCHUMPETER ISRAEL KIRZNER SARAS SARASVARTHY REFLEKSIONER OVER DET SAMLEDE VALG AF TEORETIKERE KAPITEL 4 - ANALYSESTRATEGI KAPITEL 5 - ANALYSE MARKEDSOPFATTELSE ENTREPRENØRFUNKTION VÆRDITILFØRSEL KAPITEL 6 - DISKUSSION KAPITEL 7 - KONKLUSION KAPITEL 8 - PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE NB: Bilagskompendiet forefindes bagerst i opgaven 2

4 Kapitel 1 Indledning Entreprenørbegrebet har i dag fået en stor betydning i det samfundsvidenskabelige felt. I forlængelse heraf har teorier omhandlende entreprenørbegrebet fået en central rolle i den økonomiske tankegang gennem de seneste årtier (Foss et al.:2012:5). Derudover har begrebet fundet plads inden for andre videnskabelige områder, såsom det sociologiske og organisatoriske felt, hvor entreprenørskab bliver anvendt som forskningsobjekt (Ibid.) og dermed tilfører entreprenørskab flere tværfaglige dimensioner. Som Nicolai J. Foss og Peter G. Klein beskriver i Organizing Entrepreneurial Judgment, tegner der sig et billede af to former for entreprenørskab 1) noget praktisk som iværksætteri, hvor det handler om praktikken i at blive selvledende, og 2) en dynamisk funktionalitet til at agere og handle (Ibid:7). Det sidste har især interesseret økonomerne Joseph A. Schumpeter og Israel Kirzner. For dem handler det om funktionaliteten i entreprenøren, som for eksempel at entreprenøren er i stand til at opdage de muligheder, der allerede foreligger. Ifølge den østrigske skole er entreprenøren en nødvendighed i markedet og er med til at forklare markedets dynamik. I økonomisk teori er forestillingen om ligevægt et vigtigt element, når vi taler udbud og efterspørgsel. Denne tilgang kommer fra de klassiske økonomer, som blandt andet favner Léon Walras, Adam Smith og Alfred Marshall. I den offentlige institution Væksthuset bliver virksomheder, som ønsker sparring og vejledning, mødt med et krav om at udfylde forretningsplaner og kalkulationstabeller. Men giver denne tilgang værdi til virksomhederne? Vi vil i dette projekt undersøge Væksthusets arbejdsmetoder og anskuelse af entreprenørfunktionen. Vi vil blandt andet benytte Joseph A. Schumpeters, Israel Kirzners og Saras Sarasvathys teorier til at problematisere, om Væksthuset skaber værdi hos virksomhederne. 3

5 Problemfelt Som en del af strukturreformen blev der i Danmark i 2007 etableret fem væksthuse: Væksthus Hovedstadsregionen, Væksthus Sjælland, Væksthus Syddanmark, Væksthus Midtjylland og Væksthus Nordjylland (http://startvaekst.dk: ). Formålet med reformen på erhvervsområdet var at fremme udviklingen hos både de lokale og regionale vækstmuligheder, og derved skabe en mere sammenhængende faglig sparring til virksomheder. For at effektivisere tilbuddene blev Erhvervsservicen opdelt i to 1) lokal og 2) specialiseret erhvervsservice (Evaluering af kommunalreformen:211). Væksthusenes overordnede vision er, at Danmark i 2020 er et af de lande i verden med flest vækstvirksomheder pr. indbygger. Denne vision kommer af, at vækstvirksomhed i Danmark er middelmådig i forhold til den internationale målestok(evaluering-vaeksthuse:2). Væksthusene skal koncentrere sig om virksomheder med vækstambitioner og vækstpotentiale. Væksthusene fungerer som selvstændige erhvervsdrivende fonde og er stiftet af kommunerne samt forankret i Lov om Erhvervsfremme. I det følgende citat ses formålet med Lov om erhvervsfremme : 1. Formålet med denne lov er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem fremme af konkurrenceevne og globalisering ved anvendelse af foranstaltninger, der sigter mod (http://lov_om_erhvervsfremme.pdf: ). Væksthusene blev sat i verden for at skabe et mere solidt erhvervsfremmesystem for iværksættere og virksomheder i Danmark. Der kan samtidig drages en parallel mellem Lov om erhvervsfremmes formål og Væksthusenes overordnede vision, som skal medvirke til, at Danmark frem mod 2020 er blandt de lande i verden, der har flest vækstvirksomheder pr. indbygger (Evaluering-vaekshuse- 2013:2f). Væksthusenes kerneopgaver er blandt andet at kortlægge muligheder og udfordringer for både nye og mindre virksomheder med vækstambitioner og vækstpotentiale. Herunder hjælp og rådgivning til problemafklaring og individuel vækstkortlægning. Forventningen er, at opgaverne løses i samarbejde med forskellige private og offentlige aktør. Kortlægningen af virksomheden 4

6 resulterer i en vækstplan og eventuelt en henvisning til relevante aktører, der har de nødvendige kompetencer inden for de områder, hvor virksomheden er udfordret (http://erhvervsstyrelsen.dk: ). Der er fælles retningslinjer for væksthusenes kerneopgaver, organisering og samarbejdspartnere. Væksthus Hovedstadsregionen Vi har valgt Væksthus Hovedstadsregionen som projektets case. Denne afgrænsning har vi sat, da det er vores forventning, at Væksthus Hovedstadsregionen arbejder ud fra samme struktur, som der er beskrevet i det ovenstående. Væksthus Hovedstadsregionen er en del af fem væksthuse landet over. De fem væksthuse blev etableret som selvstændige erhvervsdrivende fonde, stiftet af kommune og forankret i lov om erhvervsfremme. I 2011 overgik finansieringen (basistilskuddet) og styringen af de regionale væksthuse til kommunerne. På trods af dette er væksthusene stadigt et tværgående projekt, som også er støttet af regionerne og staten. Årligt løber midlerne til væksthusene op i 326,8 mio. kr. (Evaluering af væksthusene, 2013:5). I resultatkontrakterne for henholdsvis 2011, 2012, 2013 og 2014 ses det samlede beløb fra den kommunale finansiering til Væksthus Hovedstadsregionen i nedenstående tabel. Tabellen viser, at der er en stigning i den kommunale finansiering på 8 % fra 2011 til Tabel: 1 Den kommunale finansiering til Væksthuset Hovedstadsregion Årstal Beløb opgjort i mio. DKK (Startvaekst.dk/resultatkontrakt: ). For at få indblik i, hvorledes Væksthus Hovedstadsregionen kan bidrage til virksomheders vækst, synes vi, at det er interessant at undersøge, hvilken forståelse af entreprenørbegrebet der ligger til grund for etableringen af Væksthuset. 5

7 Entreprenørskab er et komplekst fænomen, som mange økonomer gennem tiden har forsøgt at give deres definition på. Som eksempler kan nævnes de østrigske økonomer Joseph Schumpeter og Israel Kirzner. Schumpeter argumenterede for, at entreprenørbegrebet er elitært og knytter sig til bestemte mennesketyper med speciel handlekraft (Schumpeter,1934:93). Kirzner mener derimod, at alle kan udøve entreprenørskab, det er blot et spørgsmål om årvågenhed (Kirzner,1979: 170). Alt efter hvilken betydning man tillægger begrebet entreprenør og marked, vil processerne, hjælpemidlerne og strategien i forhold til vækst variere. I forlængelse heraf vil en holdning til, hvorvidt det er markedet, som skaber entreprenørskab eller entreprenørskabet, der skaber markedet også få en betydning. I denne kontekst bliver det relevant at se på, hvad der ligger til grund for regeringsgrundlaget og finanslovens vurdering af, at Væksthus Hovedstadsregionen er en del af den vækststrategi, som kan bidrage til Danmarks vækstudvikling. Frank H. Knight mener, at entreprenørens funktion er at bære risiko. Entreprenøren skal bære den usikkerhed, der er forbundet med entreprenørskab. Usikkerhed opstår i økonomien, da fremtiden ikke kan forudsiges, hvormed efterspørgslen er ukendt (Sarasvathy i Hjorth, 2012: 194f). På baggrund heraf kan man stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er muligt at iværksætte konkrete tiltag, som kan bidrage til innovation og vækst, når man ikke kender det aktuelle marked. Med sit begreb retrospekt problematiserer Karl E. Weick ligeledes udformningen af konkrete virkningsfulde tiltag, da han pointerer, at det kun er muligt at give mening til nutidige handlinger i lyset af tidligere erfaringer (Weick, 1995:24). De ovenstående teoretikere har forskellige tilgange til, hvordan entreprenørskabet fremdrives. Schumpeters har en præskriptiv tilgang til, hvordan entreprenør iværksætter virksomheder. Hos Schumpeter er en del af entreprenørfunktionen det at forholde sig til markedets konjunkturercykler (Borbély,2008:404). Derimod repræsenterer Sarasvarthy en emergerende tilgang, hvor entreprenøren lader sin forretningsidé udfolde sig alt efter hvilke stakeholders, som bliver engageret i forretningsidéen (Saravathy i Hjort,2012:197). Vi vil i projektet problematisere og udfordre Væksthusets funktion ved at undersøge, hvordan de arbejder med vækst og entreprenørskab. Vi vil tage forskellige entreprenørperspektiver i brug, samt bidrag fra organisationsteorien som værktøj til at komme nærmere, hvad Væksthuset gør, når de arbejder med små mellemstore virksomheder og iværksætteri. Hertil vil vi diskutere, hvilken værdi de er med til at realisere. 6

8 Med udgangspunkt i ovenstående entreprenørperspektiver vil vi undersøge følgende problemformulering. Problemformulering Hvordan skaber Væksthuset værdi for virksomhederne, som virksomhederne ikke på egen hånd kan realisere? Begrebsafklaring Ifølge Peter Gundelach og Ole Riis er der 1800 forskellige definitioner på ordet værdi (Jagd i Olsen et al., 2010: 93), hvorfor en definition er nødvendig. Når vi i projektet undersøger, om Væksthuset skaber værdi for virksomhederne, har vi valgt at definere værdi som et begreb, der dækker over to former for værdi: økonomisk og social værdi. I dette projekt ser vi efter en økonomisk værdi, som vi forstår ved: thereby generate [sic] a product or service that has greater market value at the next level of the value chain (Emerson, Wachowicz and Chun, 2001). Det vil sige en værdi, som kan måles ved et økonomisk udbytte, såsom øget salg eller det at modtage en ydelse, som virksomheden ellers ville have betalt for. Og en social værdi som: Social Value is created when resources, inputs, processes or policies are combined to generat improvements in the lives of individuals or society as a whole (Emerson, Wachowicz and Chun, 2001). Den sociale værdi kan opleves ved, at virksomhederne har fået øget motivation eller fået udvidet deres netværk, hvor virksomhedernes erfaring bidrager til at hjælpe andre virksomheder og dermed bidrager til samfundet generelt. 7

9 Erkendelsesspørgsmål For at kunne besvare problemformuleringen, har vi opstillet tre erkendelsesspørgsmål. Erkendelsesspørgsmålene skal være rettesnore for, at vi kan besvare problemformuleringen. 1) Hvilket entreprenørskabsperspektiv udtrykker Væksthus i deres arbejde? Vi vil undersøge dette for at få indsigt i, hvordan Væksthuset arbejder, deres visioner og deres fremgangsmåde. Vi har foretaget et interview med Lasse Sørensen startupkonsulent hos Væksthuset Hovedstadsregionen. Vi har derudover deltaget i et arrangement Pitch din forretningsidé afholdt af Væksthus Hovedstadsregionen og sponsoreret af Hovedstadens Iværksætterprogram. Til dette formål har vi udarbejdet en forretningsplan, som vi in kognito har fået professionel og konstruktiv kritik i forhold til. Ovenstående metodik belyser, hvordan Væksthuset beskriver deres arbejde og resultater. Endvidere giver observationen fra Pitch din forretningsidé os et indblik i, hvordan Væksthusets sparring kan foregå i et indledende møde. 2) Hvilket entreprenørskabsperspektiv kommer til udtryk i brugernes oplevelser af samarbejdet med Væksthuset? For at kunne besvare dette spørgsmål, har vi interviewet to virksomheder, som har været i kontakt med Væksthuset Hovedstadsregionens i forbindelse med forskellige forløb. Interviewene giver os mulighed for at undersøge deres erfaringer med fremgangsmåden og vejledningen i Væksthuset. Endvidere giver interviewene indsigt i, hvilken værditilførsel virksomhederne opnår gennem et forløb med Væksthuset. I analysen vil vi med udgangspunkt i forskellige entreprenørperspektiver undersøge betydningen af, den fremgangsmåde Væksthuset benytter. Empirien fra ovennævnte observation vil også her benyttes til at analysere de handlinger, som Væksthuset Hovedstadsregionen udøver. Vi vil analysere på de spørgsmål og den kritik, som ekspertpanelet til arrangementet Pitch din forretningsidé gav os for at undersøge, hvilke[t] entreprenørperspektiver der danner grobund i deres anbefalinger. 8

10 3) Hvilken sammenhæng er der mellem Væksthusets strategi, Væksthusets udøvelse og brugernes erfaringer med Væksthuset? Vi undersøger med dette erkendelsesspørgsmål, hvilken rolle Væksthuset har i forhold til at skabe værdi for virksomheder. Dette erkendelsesspørgsmål leder op til en diskussion af de resultater, som vi finder i vores analyse. For at besvare dette spørgsmål vil vi diskutere den vækstpolitiske strategi bag etableringen af Væksthuset jf. problemfeltet, i forhold til den værditilførsel vores analyse belyser, at Væksthuset bidrager med. Derved opnår vi erkendelse om sammenhænge og forskelle mellem den strategisk beskrevet værditilførsel, og hvad virksomhedernes erfarer med Væksthusets bidrag. 9

11 Projektdesign Projektet er opbygget med en motiveret indledning om, hvorfor vi netop har valgt at skrive om Væksthuset set ud fra entreprenørperspektiverne. Dernæst er projektets kontekster og problematikker beskrevet i problemfeltet. Herved får læseren hurtigt indblik i, hvad det er for aktører og begivenheder, der er relevante for projektets problemstilling. Herefter er problemformuleringen præsenteret. Til problemformuleringen har vi opstillet tre erkendelsesspørgsmål, for bedre at strukturer vores projekt mod besvarelsen af problemformuleringen. Projektets andet kapitel vil redegøre for vores videnskabsteoretiske ståsted, herunder vores ontologiske og epistemologiske tilgang, samt valg af metoder og refleksioner i forhold til vores metodiske valg. Afsluttende i metodeafsnittet vil vi præsentere vores strategi for analysen. Vi har valgt at indføre et kort teoretisk kapitel, som har til formål at introducere de hovedteoretiker og deres begreber, som vi vil analysere empirien sammen med. I analysen vil den indsamlede empiri blive brugt aktivt til at belyse, hvilken tilgang til entreprenørskab, som Væksthuset arbejde ud fra. Dernæst vil vores analytiske fund blive diskuteret, hvordan den værdi, vi finder i Væksthusets arbejde, bidrager til virksomheder, samt hvordan dette stemmer overens med strategien for Væksthuset. På baggrund af ovenstående vil vi konkludere, på hvilken måde Væksthuset giver værdi til virksomhederne, som virksomhederne ikke på egen hånd kan realisere. Afslutningsvis vil vi perspektivere projektet. Se model over projektets design nedenfor. 10

12 Indledning Problemfelt Entreprenørskab i Danmark Problemformulering: Hvordan skaber Væksthuset værdi for virksomhederne, som virksomhederne ikke selv kan realisere? Erkendelsesspørgsmål 1: Hvilke entreprenørskabsperspektiver udtrykker Væksthus i deres arbejde? Erkendelsesspørgsmål 2: Hvilke entreprenørskabsperspektiver kommer til udtryk i brugernes oplevelser af samarbejdet med Væksthuset? Erkendelsesspørgsmål 3: Hvilken sammenhæng er der mellem Væksthusets strategi, Væksthusets udøvelse og brugernes erfaringer med Væksthuset? Metode: Interview med konsulent Lasse Sørensen fra Væksthuset og observation fra Picth din forretningsidé Metode: Interviews med virksomhederne Danefæ og Jesper K. Thomsen ApS Metode: Diskussion af resultaterne fra analysen og Desktopstudies Analysestrategi Analyseoverskrift: Markedsopfattelse Analyseoverskrift : Entreprenørfunktion Analyseoverskrift: Værditilførsel Diskussion Perspektivering Konklusion 11

13 Kapitel 2 - Metode I det følgende afsnit vil vores videndeskabsteoretiske tilgang og heraf afledte metodiske valg blive beskrevet. Endvidere vil der indgå refleksioner over validiteten af vores valg og undersøgelser. Epistemologi I projektet arbejdes der i et socialkonstruktivistisk perspektiv, herved antages det, at der ikke kan produceres objektiv viden, som eksisterer uafhængigt af vores interaktion og erkendelse (Fuglsang & Olsen, 2005: 349). Den socialkonstruktivistiske metode betyder, at projektet ikke kun er begrænset til at arbejde med enten en kvalitativ metode eller en kvantitativ metode, men derimod giver perspektivet mulighed for, at metoderne kan kombineres (Esmark et al., 2005:14). Vi har i projektet valgt at bruge desktopstudies, observation og interviews. Disse metoder bidrager på hver deres måde til at indsamle den empiri som, vi vurderer, er relevant for projektets problemstilling. I socialkonstruktivisme er alle former for interaktion vigtig (Burr, 1995: 4, i Esmark et al., 2005:20), og med til at give en forståelse af, hvad der bevæger sig i feltet. Weick bidrager også til denne forståelse af, at alle handlinger og erfaringer er bærende for den mening, vi tilskriver noget (Weick, 1995:27). Vores valg af metoder giver mulighed for at analysere på handlinger, skriftlige såvel som aktive. Alle handlinger har det tilfælles, at de indeholder sociale konventioner, der hver især rummer viden om praksisser, rutiner, traditioner med mere. På baggrund af ovenstående har vi i projektet valgt at udarbejde et dybdegående problemfelt, som belyser, hvilke elementer, der har påvirket Væksthus Hovedstadsregionen tilblivelse, værdiskabelse og rammer. Vi bruger problemfeltet aktivt i vores analysedel. Vi er opmærksomme på, at den valgte teori er styrende for, hvordan den indsamlede empiri bearbejdes. De teoretiske begreber, projektet tager udgangspunkt i, er medskaber af empirien. Empirien forandrer sig alt efter, hvilke teoretiske briller beskueren kigger med. Argumentationen for de resultater, vores analyse vil komme frem med, er derfor i stor grad afhængig af teorien. Teorien, empirien og beskueren vil tilsammen konstruerer rummet for analysen (Esmark et al., 2005:11). 12

14 Ontologi Når vi anskuer entreprenørperspektivet i Væksthuset Hovedstadsregionen, tager vi udgangspunkt i, at der ikke er en entydig årsag og effekt, som kan analyseres og kontrolleres. Ontologien er i socialkonstruktivismen styret af epistemologien. Ontologien er tom, men dermed ikke sagt at ontologien ikke er der. Ofte er den ontologiske forståelse af socialkonstruktivismen illustreret ved et løg. Du kan blive ved med at pille blade af løget for at nå ind til en kerne, der er ingen kerne, men altid et lag som konstruerer kernen. Derfor er det vigtigt at understrege, at når vi belyser Væksthuset Hovedstadsregionen entreprenørperspektiv og værdiskabelse, er det ikke for at undersøge, om entreprenørperspektivet er det mest ideelle, i og med, at det ikke er muligt at opdage det, det virkelige. Det, vi derimod ønsker, er at se, hvilke perspektiver Væksthuset Hovedstadsregionen handler ud fra, og hvilke muligheder disse giver Væksthuset Hovedstadsregionen i deres arbejde og værdiskabelse. Den viden, som vi producerer, er kontingent og afhængig af, hvilke konditioner vi har opstillet for projektet (Esmark et al., 2005:22). Kvalitative interviews Dette afsnit vil redegøre for vores valg af kvalitative interviews, som en del af vores metodiske fremgangsmåde. Med afsæt i projektets epistemologiske tilgang er det ikke vores mål at opnå objektive, målbare og definitive svar på, hvilken værdi og hvilke entreprenørperspektiver, der ligger til grund for Væksthus Hovedstadsregionens udbud af aktiviteter og vejledning. Hensigten med interviewene er derimod at belyse, hvordan de enkelte informanter beskriver entreprenørbegrebet, værdiskabelsen og producerer viden, som udtrykker sociale konstruktioners kompleksitet. På baggrund af den sociale kontekst informanterne indgår i, forventes det, at de vil påvirke hinandens handlinger og forståelser (Justesen & Mik-Meyer, 2010:66f). Ud fra denne forståelse har vi foretaget kvalitative, deskriptive og semistrukturerede interviews. Vi har i alt foretaget tre semistrukturerede interviews med startupkonsulent Lasse Sørensen fra Væksthus Hovedstadsregionen, multi-iværksætter Jesper K. Thomsen fra Studio Jesper K. Thomsen ApS samt Louise Hækkerup fra tøjvirksomheden Danefæ. Startupkonsulenten er udvalgt af Væksthus Hovedstadsregionens konsulentchef Jens Nedergaard. Jens var ved udvælgelsen informeret om formålet med interviewet, men vi 13

15 kender ikke til det nærmere grundlag for hans udvælgelse. Ved udvælgelsen af virksomheder kontaktede vi i alt seks virksomheder, der fremgik af Væksthus Hovedstadsregionens hjemmeside. Heraf valgte vi at interviewe to med stor diversitet i forhold til hinanden. Interviewers rolle og interviewomgivelser I tråd med projektet ontologiske tilgang antages det, at viden, handling og forståelse konstrueres i sociale relationer, som også kan beskrives som det intersubjektive. Herved skal det forstås, at viden emergerer mellem intervieweren og informanten. På den måde var vores rolle som interviewer og interviewomgivelserne centrale elementer. For at øge validiteten i undersøgelsen var det derfor væsentligt, at vi var bevidste om vores forudindtagede viden og synspunkter. I forhold til dette projekt er det især væsentligt at reflektere over vores tilgang til Væksthus Hovedstandsregionen jf. Refleksion af metodik og indsamling af empiri. I forlængelse af projektets epistemologiskes perspektiv anses forudindtaget viden som et vilkår, som vi ønsker at beskrive og forholde os reflekterende i forhold til (Justesen & Mik- Meyer, 2010:49f). Vores forudindtagede forståelser kan forstås som den ramme, hvorudfra vi skaber mening og udvælger cues, der kan bidrage til meningsdannelse i forhold til vores senere omtalte meningskondensering (Weick, 1995:107ff). Cues er en form for stikord, som den enkelte især bider mærke i, da de virker unaturlige, anderledes eller bare stikker ud (Ibid.:50). Det kan både være elementer, handlinger eller ord, som individet især reagerer på eller inddrager (Ibid.) Ved valg af interviewomgivelser havde vi fokus på, at de skulle understøtte en atmosfære, hvori informanterne følte sig afslappede, så de åbent ville fortælle om Væksthusets arbejde. Med dette for øje blev interviewene gennemført i omgivelser udvalgt af informanterne (Kvale, 1997:130). Interviewet med Louise Hækkerup blev foretaget i Danefæs baglokale på Østerbro. Interviewet med Jesper K. Thomsen skulle have været foretaget hjemme hos Jesper i Espergærde, men Jesper glemte desværre vores aftale, hvorfor interviewet blev foretaget over Skype (Bilag 11). Interviewet med Lasse Sørensen blev fortaget i Væksthus Hovedstadsregionens lokaler. 14

16 Semistrukturerede interviews Som nævnt foretog vi tre semistrukturerede interviews. Der blev udarbejdet to interviewguides en til startupkonsulenten og en til de to virksomheder. Vi valgte den semistrukturerede struktur, da denne eksplorative tilgang, kan bidrage til viden om specifikke temaer samtidig med, at strukturen giver intervieweren mulighed for at være åben overfor informantens fortællinger, hvorved andre temaer kan komme i spil (Justesen & Mik-Meyer, 2010:55). På den måde var det hensigten at undgå, at vores forudindtagede viden blev for styrende i dataindsamlingen. Interviewguides De to interviewguides jf. Bilag 5 & 6 er struktureret ud fra de samme temaer. I udvælgelsen af temaer, har der været fokus på at belyse, hvordan Væksthuset agerer i deres vejledning for på den måde at synliggøre deres entreprenørperspektiv og skabelse af værdi hos de involverede virksomheder. Temaerne er udvalgt på baggrund af vores viden om centrale begreber i forståelsen af entreprenørfunktionen. Vi har valgt følgende temaer: Væksthus Hovedstadsregionens vejledning, entreprenørens ressourcer og interessenter og afsætning. De to interviewguides indeholder først en briefing. Formålet med denne er, at informanterne skal føle sig trygge ved situationen og det kommende interview. Briefingen indeholder information om formålet med interviewet og praktisk informationen vedrørende optagelse og anonymitet (Kvale, 1997:132). Herefter indeholder guiden faktuelle og direkte spørgsmål. Formålet med disse var at starte interviewet med nogle spørgsmål, som gerne skulle være simple for respondenterne at svare på. Derefter blev der stillet åbne, indirekte, specificerende, sonderende og direkte spørgsmål (Kvale, 1997:137f). De åbne og indirekte spørgsmål, bidrog til at mindske påvirkninger fra vores forudindtagede viden. Som eksempel kan nævnes følgende spørgsmål til de to virksomheder: Kan du beskrive dit første møde med Væksthus Hovedstadsregionen? Dette indirekte spørgsmål gjorde det muligt at få indblik i, hvad Væksthus Hovedstadsregionen prioriterer, at inddrage i deres første rådgivningsmøde, uden at spørge direkte hertil. De specificerende og sonderende spørgsmål gjorde det muligt at få uddybet informanternes besvarelser eksempelvis ved at bede informanterne beskrive et eksempel. De direkte spørgsmål bidrog til at belyse bestemte begreber og temaer, som eksempel herpå kan nævnes følgende spørgsmål til startupkonsulenterne: Hvem tilbyder Væksthus Hovedstandsregionen ikke rådgivning til? 15

17 Interviewene blev afsluttet med en debriefing. Her var der mulighed for, at informanterne kunne stille spørgsmål og intervieweren informerede om, hvordan data ville blive anvendt (Kvale, 1997:132). De to interviewguides blev pilottestet forud for interviewene. Formålet var at mindske risikoen for indforståede spørgsmål og misforståelser (Justesen & Mik-Meyer, 2010:59). For at opnå så brugbart et resultat som muligt blev de to interviewguides testet på personer, der ikke har indgående kendskab eller erfaring med entreprenørbegrebet og Væksthusets arbejde. Bearbejdning af interviewdata Alle interviewene er transskriberet ordret. Ud fra transskriberingerne er udarbejdet meningskondenseringer. Formålet hermed var at sammenfatte informanternes udsagn, så betydningen af det sagte fremstod klart (Kvale, 1997:190). Meningskondenseringerne blev udarbejdet med fokus på undersøgelsens erkendelsesspørgsmål. Til at belyse dette kan Weicks begreb cue anvendes. I meningskondenseringen var der fokus på cues, som flere gange anvendes af respondenterne i deres beskrivelser. Samtidig var der fokus på cues, der har en relation til vores forståelsesramme (Weick, 1995:107ff) og cues, der fortæller noget om informanternes forståelse af entreprenørbegrebet. Observationsteknik Dette afsnit redegøre for vores valg af observation, som en del af vores metodiske fremgangsmåde. Observationsstudiet gav os direkte indblik i, hvordan Væksthus Hovedstadsregionen vejleder virksomheder. Via observationsstudiet har vi fået adgang til uformel og ubearbejdet viden om, hvilket entreprenørperspektiv, der ligger til grund for deres rådgivning. For at kunne udføre observationerne besluttede vi at udarbejde en forretningsplan for en potentiel virksomhed. Forretningsplanen tog vi med til et af Væksthuset arrangementer, hvor formålet var at få feedback på sin virksomhedsidé (Bilag 8). Herved fik vi en enestående mulighed for at opleve, deres tilgang til vores forretningsplan, hvilket belyser, hvad de finder centralt for deres vejledning. Formålet med arrangementet var at pitche sin virksomhedsidé foran et panel af eksperter, som herefter gav feedback på ideen. Panelet var udvalgt af 16

18 Væksthuset, se personprofilerne af panelet i bilag 1. Vi fortalte om vores forretningsplan i 10 minutter, og derefter fik vi 20 minutters feedback fra panelet. Arrangementet var lukket, så det var ikke muligt at observere, at andre præsenterede deres forretningsplan og modtog feedback. Vi kunne derfor ikke benytte os af den ikke forstyrrende observationsteknik, da vi selv var pålagt at deltage for at foretage observationerne. Denne form for observation kan karakteriseres som deltagerobservation. Vi blev selv en del af det observerbare, da de handlinger, vi gjorde, fik betydning for de reaktioner, som vi fik fra panelet (Olsen & Pedersen, 2009: 234). I det vi selv var en del af det observerbare, havde vi lavet en klar ansvarsfordeling. En fra gruppen observerede udelukkende, hvordan de andre udlagde forretningsplanen, samt hvordan interaktionen med panelet foregik. De to andre havde til opgave at præsentere forretningsplanen og observere rummet. Da alle handlinger og effekter har indflydelse på det observerbare, var det vigtigt for os, at få så detaljeret en observation som mulig, så vi på baggrund af denne kunne analysere, hvad Væksthuset lægger vægt på i deres vejledning. For at opnå den meget detaljerede observationen anvendte vi et fyldestgørende observationsskemaer (Bilag 7). Refleksion over metodik og indsamling af empiri Vi har i forlængelse af vores metodevalg haft mange refleksioner over, hvilke betydninger vores valg har for projektets resultater. Valget om at foretage observation in kognito var en vægtning af flere argumenter. For det første var det en enestående mulighed for at komme tæt på et felt, som normalt er for lukkede døre. Endvidere var det en mulighed for at undersøge, hvilke forventninger der var for at deltage i Væksthusets arrangementer. Vi forestillede os, at deres forventninger kunne være med til at synliggøre interessante holdninger til entreprenørskab. For eksempel havde vi i forretningsplanen angivet en meget lille startkapital, der kunne anspore holdninger til, hvad en entreprenør skal have af ressourcer ved opstart af virksomhed. Vi havde dog flere forbehold i forbindelse med observationsstudiet. Vi var blandt andet betænkelige ved, at Væksthus Hovedstadsregion brugte ressourcer på at vejlede os vedrørende vores virksomhed STAFF jf. Bilag 8. Endvidere havde vi kun meget kort tid til 17

19 at udarbejde forretningsplanen, hvorfor alle aspekter ikke var fuldstændig gennemarbejdet og analyseret. Derfor identificerede vi på forhånd enkelte fejlkilder i den empiri, som vi ville indsamle. I det, at vores observationsempiri kommer ud fra en forretningsplan, som vi har udtænkt i forbindelse med projekt, er hele forretningsplanens præmis bygget op omkring at få feedback og ikke nødvendigvis blive aktualiseret. Derfor kan noget af den feedback, vi har fået være mere karikeret på grund af opbygningen eller mangler i forretningsplanen. Under observationen oplevede vi at blive taget seriøse og fik meget konkret feedback. I forbindelse med interviewene var vi meget opmærksom på at få fortalt informanterne, om hvem vi er og formålet med interviewene. Det har været vigtigt for os, at interviewene byggede på fuldstændig åbenhed, så vores interviewempiri ikke også kan fremstå som karikeret på grund af en skjult agenda. Interviewene er på denne måde en god pendant til vores observation, da de i analysen er med til at underbygge eller sætte spørgsmålstegn til vores resultater De to informanter, som repræsenterer de virksomheder, som Væksthus Hovedstadsregionen har vejledt, er begge såkaldte type 2 virksomheder jf. bestemmelserne i strukturreformen. Vi er bevidste om, at de ikke er repræsentative for alle de type 2 virksomheder, der benytter Væksthus Hovedstadsregionen. Der er stor variation i virksomhedernes behov, formål, produktion medvidere. Derfor har det været vigtigt for os at få virksomhederne til, at konkretisere og eksemplificere deres møder med Væksthuset, så vi har haft mulighed for at komme så tæt på rådgivningssituationen mellem virksomheden og Væksthuset som muligt. Vi havde i vores projektproces planlægt at interviewe to eller flere konsulenter fra Væksthus Hovedstadsregionen. Væksthus Hovedstadsregionen havde dog kun lyst til at bidrage til et enkelt interview. Endvidere skrev Lasse Sørensen i vores mailkorrespondance, at han udtalte sig på vegne af sine kollegaer og Væksthus Hovedstadsregionen jf. Bilag 10. Dette har vi dog taget forbehold for, da Lasse Sørensen i sine eksempler trak meget på sine egne erfaringer og handlinger, og fordi Væksthuset har mange forskellige konsulentprofiler, som varetager forskellige fokus i mødet med virksomhederne. 18

20 Kapitel 3 - Teori I følgende afsnit vil vi argumentere for valget af de teoretikere, der primært bliver anvendt som analytiske redskaber i projektet. Endvidere vil vi fremhæve de enkelte teoretikeres centrale begreber og kort beskrive betydningen heraf. Det primære fokus i udvælgelsen af teorier har været, at de skulle bidrage til at besvare vores erkendelsesspørgsmål og dermed besvarelsen af vores problemformulering om, hvordan Væksthus giver værdi, som virksomhederne ikke på egen hånd kunne have realiseret. Karl Edward Weick Vi har valgt at bruge Professor Karl Edward Weicks værk Sensemaking in Organization fra Weick er interessant at benytte, i det at Weicks fokus er, hvordan mening opstår i organisationer. Weicks bidrag til opgaven bliver dermed at underbygge, hvorfor der kan være forskelle i den måde Væksthuset oplever, de arbejder med virksomhederne, og den måde virksomhederne opfatter Væksthusets arbejde. Weick tager i sin teori om meningsdannelse (sensemaking), udgangspunkt i syv egenskaber, der til sammen bidrager til skabelsen af forståelse. Egenskaberne er følgende: Grounded in identity construction Retrospective Enactive of sensible environments Social Ongoing Focused on and by extracted cues Driven by plausibility rather than accuracy I projektets analyse har vi valgt at inddrage det retrospektive [retrospective], det identitets konstruerende [grounded in identity construction], enactment [enactive of sensible environments] og cues [focused on and by extracted cues]. Disse fire egenskaber bliver inddraget i analysen, hvor vi mener, at det kan bidrage til at understøtte eller problematisere analyse elementerne. Vel vidende, at de syv egenskaber skal ses som en kontinuerlig proces, har vi valgt at inddrage de begreber, som viser sig tydeligst i analysen. Dette valg har vi foretaget, da vi 19

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthusene i Danmark - Fakta I alt 5 Væksthuse i Danmark ét i hver region. Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Sådan får du hjælp i Væksthuset til din virksomheds eksport? Steen Lohse Væksthus Hovedstadsregionen. Vækstmøde den 28.

Sådan får du hjælp i Væksthuset til din virksomheds eksport? Steen Lohse Væksthus Hovedstadsregionen. Vækstmøde den 28. Sådan får du hjælp i Væksthuset til din virksomheds eksport? Steen Lohse Væksthus Hovedstadsregionen Vækstmøde den 28. januar 2014 Et Væksthus i hver region Målgruppen er ambitiøse virksomheder og iværksættere

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Social housing & innovation Bæredygtighed i Byggeriet, 12. November, 2014 Ph.d. Stipendiat Anne Vorre Hansen Agenda Baggrund Bærende begreber

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 BILAG 3 13. juni 2013 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 Baggrund/Indledning Væksthusene er, som en del af aftalen fra 2009 mellem KL og regeringen om kommunernes overtagelse

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Regeringens strategi Virksomheder V V Æ V Æ K V Æ K S V Æ K S T 2015 Virksomhedernes udfordringer Fald i Industrieksporten på +16% fra jan 2008

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE - Projektforslag til regional udviklingspulje INDHOLD BAGGRUND... 2 FORMÅL... 2 PLATFORM... 2 INDHOLD... 4 TIDSPLAN... 5 BUDGET

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed - SoSu- hjælpernes kamp for anerkendelse Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 4. semester 2013 Vejleder: Rolf Czeskleba- Dupont D r a g s b æ k, J e s p e r S y s k a & J ø r g e n s e n, A m

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Introduktion Bogens ide Det er en glæde for os at præsentere en af de første danske lærebøger om entreprenørskab. Entreprenørskab er et vigtigt og begivenhedsrigt

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere