Vandhandleplan for Silkeborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandhandleplan 2010-2015 for Silkeborg Kommune"

Transkript

1 Vandhandleplan for Silkeborg Kommune 1

2 Kolofon Titel: Vandhandleplan for Silkeborg Kommune Vedtaget af Silkeborg Byråd 26. november 2012 Udgiver: Silkeborg Kommune Udgivelsesår: 2012 Fotos: Silkeborg Kommune Tryk: Digital udgave Kort: Grundkort Kort- og Matrikelstyrelsen; Tekniske kort Statens GIS-system Den digitale udgave kan hentes på: Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner. Henvendelse om planen kan ske til Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune på eller på telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indhold af vandhandleplanen... 6 Offentlighedsfase og aktiviteter Resumé af de statslige vandplaner Baggrund Indsatsprogram for Silkeborg Kommune Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Indsatser Vandløb Prioritering af vandløbsindsatsen Vandplanens virkemidler for vandløb Indsatskrav spærringer, hvor der skal sikres kontinuitet Indsatskrav genåbning af rørlagte strækninger Indsatskrav okkerbegrænsende tiltag i vandløb Restaurering af vandløb Indsatskrav - ændret vedligeholdelse Grænsevandløb Tilladelser og regulativændringer til vandløbsindsatsen Søer Vådområder Kvælstof-vådområder Fosfor-vådområder Miljøfarlige forurenende stoffer Spildevand Regnbetingede udløb Spredt bebyggelse Akvakultur Grundvand Øvrige indsatser i kommunen Handlingsplaner for klimatilpasning Risikostyringsplaner Badevand Regionplan Landdistriktsprogrammet Husdyrgodkendelser Forholdet til anden relevant planlægning Kommuneplanen Overordnet udvikling (kommuneplankatalog) Rammerne for lokalplaner Råstofplanen Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Vandforsyningsplanen Spildevandsplanen

4 Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Relation til Natura 2000-handleplan

5 1. Forord Silkeborg Kommune skal i lighed med landets øvrige 97 kommuner udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 hovedvandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest 22. december I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for hovedvandoplandene Randers Fjord, Limfjorden, Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord og Århus Bugt og tilhørende indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Silkeborg Kommunes geografiske område. Vandoplande går på tværs af kommunegrænser, og Silkeborg Kommune har derfor indgået i et samarbejde med vores nabokommuner, bl.a. om fordeling af ansvaret for indsatser på vandløbsområdet. Gudenåkomiteen har indgået som en vigtig aktør ved koordinering af samarbejdet i oplandet til Randers Fjord. Virkemidlerne i vandplanernes indsatsprogrammer for Silkeborg Kommune er Vandløbsrestaurering, fjernelse af spærringer og ændret vedligeholdelse af vandløb Forbedret spildevandsrensning i det åbne land og indsats overfor regnbetingede spildevandsudløb Etablering af vådområder til fjernelse af kvælstof og fosfor. Vandhandleplanen for Silkeborg Kommune er alene en plan for realisering af indsatsprogrammet i de statslige vandplaner og indeholder derfor ikke supplerende indsatser, visioner eller retningslinjer for den kommunale administration ud over dette formål i øvrigt. Der skal ske en revision af kommuneplanens afsnit om vandet for at bringe kommuneplanen i overensstemmelse med de statslige vandplaner og den kommunale vandhandleplan. Denne revision vil ske i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplan Silkeborg Kommunes politikker og administrative retningslinjer på vandområdet vil fremgå af kommuneplanen og de tilhørende sektorplaner som for eksempel spildevandsplanen. Silkeborg Kommune lægger stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres ved planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. 5

6 2. Indhold af vandhandleplanen Vandhandleplanen indeholder en beskrivelse af Silkeborg Kommunes plan for realisering af indsatsprogrammet i de statslige vandplaner. Silkeborg Kommune er omfattet af vandplan for hovedvandoplandene 1.5 Randers Fjord, 1.2 Limfjorden, 1.4 Nissum Fjord, 1.8 Ringkøbing Fjord og 1.7 Århus Bugt. Handleplanen er i alt væsentligt disponeret efter Paradigma for Kommunale vandhandleplaner af 1. februar 2012 med efterfølgende rettelser, som Kommunernes Landsforening, KL har stillet til rådighed for kommunerne. De nuværende statslige vandplaner, som trådte i kraft den 22. december 2011, gælder i første planperiode frem til Det overordnede mål med den statslige vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år 2015 eller senest i 2027 ved udgangen af tredje planperiode. De statslige vandplaner kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Realiseringen må ikke være af en karakter, der foregriber det præcise indhold af aftaler eller afgørelser. Handleplanen skal indeholde en redegørelsesdel, herunder en redegørelse for inddragelse af offentligheden. Der skal ske en koordination med Natura 2000-handleplaner, og handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Silkeborg Kommune skal i lighed med landets øvrige kommuner udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner, som skal være endeligt vedtaget den 22. december Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner med retningslinjer erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. På grund af forsinkelse i vedtagelsen af de statslige planer vil vandhandleplanerne for første planperiode kun være gældende fra , hvor miljømålene skal være opnået. For at dette kan nås, er det Miljøministeriets opfattelse, at foranstaltningerne i vandplanernes indsatsprogram skal iværksættes tidligst muligt efter, at de kommunale handleplaner foreligger og senest 22. december Naturstyrelsen betragter i den forbindelse en bevillingskrævende indsats som værende iværksat, hvis kommunen har indsendt ansøgning om forundersøgelse inden 22. december 2014 med henblik på fysisk etablering inden 22. december

7 Silkeborg Kommune er omfattet af 5 statslige vandplaner, fordi kommunen er delt i 5 hovedvandoplande (se fig. 2.1). Gudenåen afvander til opland 1.5 Randers Fjord, Karup Å til opland 1.2 Limfjorden, Storåen til opland 1.4 Nissum Fjord, Skjern Å til opland 1.8 Ringkøbing Fjord og Århus Å til opland 1.7 Århus Bugt. 81 % af kommunens areal ligger i oplandet til Randers Fjord og udgør 22 % af hele oplandet til Randers Fjord. 13 % af kommunens areal ligger i oplandet til Limfjorden, mens Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Århus Bugt udgør henholdsvis 3 %, 1 % og 2 %. Figur 2.1 Kort over Silkeborg Kommune med beliggenhed af hovedvandoplande og nabokommuner Vandplanerne går på tværs af kommunegrænser. Derfor har Silkeborg Kommune koordineret planlægningen af indsatsen i samarbejde med nabokommuner. Det har blandt andet været relevant at fordele ansvaret for indsatser på vandløbsområdet med kommunerne Favrskov, Viborg, 7

8 Skanderborg og Ikast-Brande. Gudenåkomiteen har været en central aktør i samarbejdet, ikke mindst i rollen som vandoplandsstyregruppe ved prioritering af vådområdeindsatsen for kvælstof og fosfor i oplandet til Randers Fjord. Forslaget til vandhandleplan for Silkeborg Kommune har været fremlagt i offentlig høring fra 8. juni til 17. august og fremlagt til vedtagelse af Silkeborg Byråd 26. november Indsatserne er fastlagt i de vedtagne statslige planer og er ikke i sig selv til diskussion. Derfor vil fokus ved inddragelse af offentligheden særligt være rettet mod prioriteringer og tidsrækkefølge for de fastlagte indsatser. Et forslag til kommunal vandhandleplan vil ikke kunne vedtages, hvis andre berørte kommunalbestyrelser eller staten har gjort indsigelse mod handleplanen. Forslaget kan først vedtages, når der er opnået enighed (Miljømålsloven 31e og d). Det er regionerne, der skal fungere som mæglere, hvis der ikke kan opnås enighed mellem to eller flere kommuner (Miljømålsloven 31d stk. 3). Såfremt der ikke kan opnås enighed, skal Regionsrådet forelægge sagen for Miljøministeren, som herefter træffer afgørelse. Miljøministeren kan til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser fremsætte indsigelse mod et forslag til handleplan inden udløbet af høringsperioden. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Hvis der ikke ved forhandling kan opnås enighed, træffer miljøministeren afgørelse. Der er foretaget en strategisk miljøvurdering for samtlige statslige vandplaner. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Loven giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2 - og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Silkeborg Kommune har vurderet, at handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger og derfor ikke skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). Der er ikke indkommet klager over denne vurdering, som blev offentliggjort sammen med forslaget. Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunernes ansvar er at lave en vandhandleplan indenfor den opstillede tidsfrist på et år efter vedtagelsen af vandplanerne, som ikke strider mod vandplanernes mål, dvs. inden den 22. december Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres, inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. 8

9 Figur 2.2: Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere i drøftelsen af alle betydende spørgsmål sker med dette for øje. Fx er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Silkeborg Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Forslaget til vandhandleplan har efter bestemmelserne i miljømålsloven været fremlagt i offentlig høring fra 8. juni frem til 17. august 2012 ved offentliggørelse på kommunens hjemmeside og er endvidere blevet tilsendt statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres. Der er i høringsperioden indkommet 15 høringssvar, heraf 6 fra interesseorganisationer, 5 fra lokale institutioner, 2 fra statslige institutioner og 2 fra enkeltpersoner. Bemærkningerne har i 3 tilfælde givet anledning til at indarbejde justeringer i den endelige plan. Hverken berørte kommunalbestyrelser eller staten har gjort indsigelse mod handleplanen. Silkeborg Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Silkeborg Byråd 26. november 2012 og offentliggjort på kommunens hjemmeside 7. december Det er muligt at indhente informationer om vandplanernes indsatser og kortlægning af disse på et mere detaljeret niveau ved at gå ind på Naturstyrelsens hjemmeside. Man kan finde kort over de af staten fastlagte indsatser på Naturstyrelsens webgis. 3. Resumé af de statslige vandplaner for hovedvandoplandene 1.5 Randers Fjord, 1.2 Limfjorden, 1.4 Nissum Fjord, 1.8 Ringkøbing Fjord og 1.7 Århus Bugt. Vandplanernes overordnede målsætning er, at alle vandområder, som er målsat i vandplanerne, senest i 2015 har opnået mindst god tilstand eller godt potentiale. 9

10 Vandplanernes miljømål skal nås ved anvendelse af generelle og målrettede virkemidler: 10 m dyrkningsfri randzoner langs vandløb og søer, efterafgrøder, regler for jordbearbejdning, kvælstof-vådområder og fosfor-vådområder, ændret vandløbsvedligeholdelse og vandløbsrestaurering, herunder fjernelse af spærringer, åbning af rørlagte strækninger og okkerbegrænsende tiltag, sørestaurering, forbedret spildevandsrensning og flytning af vandindvindingsanlæg og/eller udpumpning af vand i vandløb (kun på Sjælland). Danmark er opdelt i 23 hovedvandoplande, og der er udarbejdet en vandplan for hvert af disse. Silkeborg Kommune er omfattet af vandplanerne for fem af hovedvandoplandene (se figur 2.1): 1.5 Randers Fjord, 1.2 Limfjorden, 1.4 Nissum Fjord, 1.8 Ringkøbing Fjord og 1.7 Århus Bugt. Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder. Vandplanerne indeholder også retningslinjer, der i modsætning til de tidligere retningslinjer i amternes regionplaner har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration, herunder i relation til konkrete sager. Statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder, og de tekniske baggrundsnotater (foreligger kun i udkast) uddyber redegørelsen og beskrivelsen af de krævede handlinger. I vandplanerne er ikke angivet supplerende foranstaltninger i indsatsprogrammet for grundvand/drikkevand i Silkeborg Kommune. Der er udpeget 2 områder til forbedret rensning af spildevandet, hvoraf det ene allerede er omfattet af Silkeborg Kommunes nyligt vedtagne spildevandsplan. Der skal ske en indsats for at nedbringe belastningen med næringsstoffer ved 19 regnbetingede udløb fra fælleskloak. Et enkelt dambrug er udpeget til forbedret rensning. I Silkeborg Kommune er der i indsatsprogrammet for første planperiode krav til fjernelse af 32 faunaspærringer, restaurering af ca. 44 km vandløb, okkerbegrænsende tiltag ved ca. 8 km vandløb og ændret vedligeholdelse af ca. 54 km vandløb af hensyn til de fysiske forhold, samt genåbning af 1,2 km rørlagte vandløbstrækninger. Vådområdeindsatsen i Silkeborg Kommune omfatter et vådområde til kvælstoffjernelse i oplandet til Randers Fjord og vådområder til fosforfjernelse i oplandet til Hinge Sø og Alling Sø. Bortset fra fosfor-vådområderne er der ikke angivet krav til specifikke indsatser af hensyn til opfyldelse af kvalitetsmål for søerne i Silkeborg Kommune, herunder heller ikke sørestaurering. Dog fremgår det af retningslinje 35 for badevandssøer, at Opfyldelse af krav til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af badevandsbekendtgørelsen, som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i de kommunale handleplaner og reviderede spildevandsplaner. Det fremgår også af retningslinje 53 for miljøfarlige stoffer, at der for udpegede vandområder skal ske en vidensopsamling og holdes fokus på en tidssvarende myndighedsbehandling 10

11 4. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft. Direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt med retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 22. december 2011, hvor der med vandplanerne blev vedtaget nye miljømål efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at indfri formålet med vandrammedirektivet skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer vandplanerne som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver krav til de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Dog er indsatsprogrammet ikke opstillet i alle tilfælde, hvis det af forskellige årsager ikke er fundet muligt eller hensigtsmæssigt på det foreliggende grundlag. Ansvar: Ved implementeringen af Vandrammedirektivet har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres gennem udarbejdelsen af vandhandleplaner. Kommunernes ansvar er at lave en handleplan indenfor den opstillede tidsfrist på et år efter vedtagelsen af vandplanerne, som ikke strider mod vandplanernes mål, dvs. inden den 22. december I relation til ansvarsfordelingen henvises i øvrigt til kodeks for samarbejdet mellem staten og 11

12 kommunerne på miljøområdet. Heri understreges betydningen af, at kommunerne bidrager til opfyldelse af de overordnede miljøpolitiske målsætninger og indgåede aftaler med regeringen samt lever op til de lovgivningsmæssige forpligtelser, herunder forpligtelser i henhold til EU s regulering på miljøområdet. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne i vandhandleplanerne nærmere redegøre for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder, og hvordan målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år 2015 (se tabel 4.1). Tabel 4.1. Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand. Den afvigelse, der må være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand, kan jf. tabel 4.1 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks, DVFI) jf. tabel 4.2. Jo højere værdi af DVFI, jo rigere er vandløbsfaunaen. Tabel 4.2 Inddeling af vandløb i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt Naturlige vandområder modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Miljømål Vandløb Mål for Økologisk Faunaklasse (DVFI) Tilstand Høj tilstand 7 Normale 6 God tilstand 5 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale

13 Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer opfyldelse af miljømålet for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder de miljømål for grundvand, som er fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Med hensyn til grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden medfører, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand. Fastlæggelse af konkrete mål for en grundvandsforekomsts kvantitative tilstand skal ske således, at de tilknyttede vådområder og terrestriske økosystemer kan opfylde deres miljømål. Ud fra de opstillede mål er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet virkemiddel efter virkemiddelkataloget 1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. Kataloget giver en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi og gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår indsatsen for spildevand, drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffekt som de virkemidler, de skal erstatte. 5. Indsatsprogram for Silkeborg Kommune Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i indsatsprogram i vandplan for hovedvandopland 1.5 Randers Fjord, 1.2 Limfjorden, 1.4 Nissum Fjord, 1.8 Ringkøbing Fjord og 1.7 Århus Bugt. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Vandplanernes indsatsprogrammer stiller krav om, at der i Silkeborg Kommune skal gøres målrettede indsatser overfor diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider, overfor fysisk påvirkning af vandløb og søer, samt overfor tilførsel af forurenende stoffer fra spildevand og dambrug. Omfanget af konkrete virkemidler, der skal anvendes for at opnå en reduceret påvirkning af overfladevande i Silkeborg Kommune, fremgår af tabel 5.1. De enkelte indsatsers effekt og 1 Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. 13

14 omkostninger er i tabellen skønnet på baggrund af oplysningerne i vandplanernes indsatsprogrammer og Naturstyrelsens Virkemiddelkatalog. Det samlede indsatsprogam for hvert hovedvandopland kan ses i tabel i de statslige vandplaner. Tabel 5.1. Resumé af indsatsprogrammet i Silkeborg Kommune i 1. planperiode, samt angivelse af forventet effekt og samlede årlige omkostninger forbundet med indsatserne. Indsatsen overfor regnbetingede spildevandsudløb er fordelt over både 1. og 2. planperiode. Påvirkninger, som skal reduceres, og de tilhørende virkemidler Anvendelse af virkemidler Effekt på kvælstofreduktion (tons/år) Effekt på fosforreduktion (tons/år) Reduceret fysisk påvirkning Reduceret udledning af iltforbrugende stoffer Effekt på udledning af miljøfarlige forurenende stoffer Samlede årlige omkostninger (1.000 kr./år) Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider Vådområder til fjernelse af fosfor** 29 ha 0,58 Ja 1.589* Vådområder til fjernelse af kvælstof*** 135 ha 14,2 Ja * Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder Ændret vandløbsvedligeholdelse inkl. okkerbegrænsende tiltag 61 km Ja 442 Fjernelse af faunaspærringer 32 stk. Ja 338 Vandløbsrestaurering 44 km Ja 80 Genåbning af rørlagte vandløb 1,2 km Ja 26 Påvirkninger fra punktkilder Spredt bebyggelse forbedret spildevands-rensning 26 ejd. 0,117 0,026 Ja Ja 183 Regnbetingede udløb bassiner / separatkloakering Akvakultur Ferskvandsdambrug (miljøgodkendelse) 19 udløb 0,292 0,11 Ja Ja Ja stk. 0 0,051 Ja Ja Ukendt *Samlet omkostning i hele 1. planperiode. ** Teknisk og ejendomsmæssig forundersøgelse er ikke afsluttet på tidspunktet for vandhandleplanens vedtagelse. *** Teknisk og ejendomsmæssig forundersøgelse er afsluttet på tidspunktet for vandhandleplanens vedtagelse, men der er ikke tage stilling til realisering. Lokaliteterne, hvor de enkelte indsatser skal gennemføres, kan ses på kortene i kapitel 7. 14

15 6. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, kommunen har valgt for at opfylde vandplanens mål. Silkeborg Kommune har overordnet prioriteret indsatsen ud fra følgende kriterier: Fremkommelighed anlægsteknisk og i forhold til lodsejere Allerede igangsatte projekter Tættest på at opfylde målsætningen Længst fra at opfylde målsætningen Synergi til Natura 2000-planer Badevandskvalitet Indsatser med stor effekt Økonomi Samarbejde med andre kommuner Prioriteringen har ført til de realiseringsrækkefølger og tidspunkter for realiseringen, som fremgår af tabellerne 6.1, 6.2, 6.3 og 6.4. I afsnit 7.1 om vandløb og 7.5 om spildevand er der nærmere redegjort for, hvordan indsatserne på de to områder er prioriteret. Realiseringsrækkefølgen er vejledende, da grundlaget for at detailplanlægge de enkelte indsatser inden for de enkelte år endnu ikke foreligger. Den faktiske rækkefølge kan derfor blive forskellig fra den angivne rækkefølge i tabellerne , afhængigt af fremkommeligheden i det enkelte projekt. 15

16 Tabel 6.1. Realiseringsrækkefølge for fjernelse af faunaspærringer og genåbning af rørlagte vandløb. Beskrivelse af de enkelte indsatser findes i afsnit 7.1. Årstal for Projektnavn Vandområde Realiseringsnr. realisering Spærringer, hvor der skal sikres kontinuitet Karolinelund Dalby Bæk 1 Er udført Lillemølle Dalby Bæk Holmstol Dalby Bæk Savværk Gjessø Bæk Vest for Vesterkær Haurbæk Syd for Marienlyst Haurbæk Haurbæk Haurbæk NV for Aunsbjerg Levring Bæk Syd for Lindagergård Levring Bæk Sørkelvej Mølbæk Sø nord for Trimmelskovgård Naderup Bæk Naderup Bæk Naderup Bæk V for Møllebækgård Salten Møllebæk Nørlund Tange Å Allinggårdsværket 1 Hinge Å Allinggårdsværket 2 Hinge Å Skelbæk Skelbæk Vejunderføring Skellerup Bæk Syd Opstrøms Humlemølle Tange Å Kærsholm Mølle Tange Å Mausing Mølle Mausing Møllebæk Vejunderføring Pederstrup Mausing Møllebæk Vejunderføring 1 Mausing Møllebæk Vejunderføring 2 Mausing Møllebæk Vejunderføring 3 Mausing Møllebæk Opstrøms Mørksø Højkol Bæk Nedstrøms Mørksø Højkol Bæk Svejbækgård Svejbæk Svejbæklund Svejbæk Æblegård Svejbæk Nedstrøms Kolsø Afløb fra Kolsø Øst for Krude Mølle Rævekol Bæk Genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger Ved Gudenå Mølbæk Ved Savværk Gjessø Bæk Ved Høvdinghus Vandløb fra Høvdinghus Nørbæk Nørbæk Bjørnholt Bæk 1 Bjørnholt Bæk Bjørnholt Bæk 2 Bjørnholt Bæk

17 Tabel 6.2. Realiseringsrækkefølge for okkerbegrænsende tiltag og restaurering af vandløb. Beskrivelse af de enkelte indsatser findes i afsnit 7.1. Projektnavn Vandområde Realiseringsnr. Årstal for realisering Okkerbegrænsende tiltag i vandløb Frisholm Bæk Frisholm Bæk Grundel Bæk Grundel Bæk Lemming Å Lemming Å Påruplund Bæk Påruplund Bæk Restaurering af vandløb Bryrup Å Bryrup Å Dalsgård Bæk Dalsgård Bæk Gravbæk Gravbæk Naderup Bæk Naderup Bæk Vallerbæk Vallerbæk Frisholm Bæk Frisholm Bæk Grundel Bæk Grundel Bæk Grundet Bæk Grundet Bæk Grølsted Bæk Grølsted Bæk Klausholm Bæk Klausholm Bæk Løgager Bæk Løgager Bæk Toustrup Bæk Toustrup Bæk Funder Å Funder Å Golfbanebæk (Skærbæk) Golfbanebæk (Skærbæk) Katrinelund Bæk Katrinelund Bæk Lemming Å Lemming Å Lillebæk Lillebæk Mollerup Bæk Mollerup Bæk Påruplund Bæk Påruplund Bæk Salten Å (Vrads Kildebæk) Salten Å (Vrads Kildebæk) Serupskov Bæk Serupskov Bæk Sinding Bæk Sinding Bæk Skægkær Bæk Skægkær Bæk Sprækkebjerg Bæk Sprækkebjerg Bæk Tange Å Tange Å Tilløb og afløb fra Kolsø Tilløb og afløb fra Kolsø Tilløb til Tange Sø Tilløb til Tange Sø Vandløb ved Ans Vandløb ved Ans Vandløb i Tovstrup Nørremark Vandløb i Tovstrup Nørremark Vandløb syd for Porskær Vandløb syd for Porskær

18 Tabel 6.3. Realiseringsrækkefølge for ændret vedligeholdelse af vandløb. Beskrivelse af indsatsen findes i afsnit 7.1. Projektnavn Vandområde Realiseringsnr. Årstal for realisering Ændret vedligeholdelse af vandløb Afløb fra Lyngsø og Pøtsø Afløb fra Lyngsø og Pøtsø Afløb fra Ålerenden Afløb fra Ålerenden Afløb Grønbæk Afløb Grønbæk Ansø Bæk Ansø Bæk Bjørnholt Bæk Bjørnholt Bæk Boest Bæk Boest Bæk Bryrup Bæk Bryrup Bæk Donsborg Bæk Donsborg Bæk Dødeå Dødeå Frisholm Bæk Frisholm Bæk Fugsholm Bæk Fugsholm Bæk Gjessø Bæk Gjessø Bæk Grundel Bæk Grundel Bæk Hjarddal Bæk Hjarddal Bæk Ildal Bæk - Thomaskær Bæk Ildal Bæk - Thomaskær Bæk Korskær Bæk Korskær Bæk Kringelbæk - Øvre del Kringelbæk - Øvre del Lemming Å Lemming Å Linå Linå Marbæk Marbæk Nørbæk Nørbæk Påruplund Bæk Påruplund Bæk Risbak Grøft Risbak Grøft Salten Å - Skærbæk - Gudenå Salten Å - Skærbæk - Gudenå Sejling Bæk Sejling Bæk Skrædderdal Bæk - Øvre løb Skrædderdal Bæk Øvre løb Svejbæk - Øvre løb, samt alle Svejbæk - Øvre løb, samt alle Svejbæk-tilløb Svejbæk-tilløb Thomaskær Bæk Thomaskær Bæk Thorning Bæk Thorning Bæk Tilløb til Boest Bæk - Vest fo Tilløb til Boest Bæk - Vest fo Tilløb Vl. i Lille Bredlund Tilløb Vl. i Lille Bredlund Tovstrup Bæk Tovstrup Bæk Trodyb Bæk Trodyb Bæk Vandløb Hinge Vandløb Hinge Vl. i Ladegårds Enge Vl. i Ladegårds Enge Vl. øst for Engetved Sø Vl. øst for Engetved Sø Voel Bæk-tilløb Voel Bæk-tilløb Vrads Bæk - Afl. f. Vrads rens Vrads Bæk - Afl. f. Vrads rens Ålerenden Ålerenden Åresvad Å Åresvad Å

19 Tabel 6.4. Realiseringsrækkefølge for henholdsvis N- og P-vådområder, reduktion af regnbetingede spildevandsudløb, forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse og forbedret rensning på dambrug. Beskrivelse af de enkelte indsatser findes i afsnit 7.3, 7.5 og 7.6. Årstal for Projektnavn Vandområde Realiseringsnr. realisering Vådområder til N-fjernelse Tvilum Bro - Kongensbro Gudenå Vådområder til P-fjernelse Mausing Møllebæk og Haurbæk Hinge og Alling Sø Reduktion af regnbetingede spildevandsudløb KS2442U, Nr. Knudstrup Thorning Bæk 1 Er udført SQ0167U, Virklund Gravbæk 2 Er udført KB2122U, Ans Ans Bæk 3 Er udført SV0205U, Ebstrup Sejling Bæk 4 Er udført KC2209U, Thorning Thorning Bæk 5 Under udførelse KC2202U, Thorning Thorning Bæk TO3801U, Bryrup Bryrup Å TO3805U, Bryrup Bryrup Å TO3806U, Bryrup Bryrup Å TO3912U, Bryrup Bryrup Å TO3914U, Bryrup Bryrup Å KB2106U, Ans Ans Bæk TB3000U, Højkolvej Skrædderdal bæk SC0096U, Ørnsøvej Ørnsø SC0058U, Ørnsøvej Ørnsø 15 Løst SC0103U, Ørnsøvej Ørnsø SC0101U, Ørnsøvej Ørnsø KN2401U, Demstrup Grundel Bæk SM0063U, Resenbro Gudenå Spredt bebyggelse, hvor spildevandsrensningen skal forbedres Sølyst Bæk og Skovgård Bæk Sølyst og Skovgård Bæk Mølbæk Mølbæk Dambrug, hvor rensningen skal forbedres Vrads Dambrug Salten Å - Øst for Bøgelund Banke Silkeborg Kommune griber prioriteringslisten an fra toppen og realiserer indsatserne i den givne rækkefølge. Det bemærkes, at en endelig realisering og tidspunktet for indsatsen på vandløbsområdet er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering. Silkeborg Kommune forventer at påbegynde indsatserne i henhold til statslige bekendtgørelser og vejledninger, så snart finansieringen er til rådighed. Realisering og finansiering af kvælstof- og fosfor-vådområdeindsatsen afhænger af teknisk- og lodsejermæssig fremkommelighed samt de fornødne statslige bevillinger. 19

20 7. Indsatser Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne. Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 5 og 6 og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne og oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet indeholder et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde, hvor der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte, og hvor langt kommunen er nået med eventuelt igangværende indsatser. For hvert indsatsområde redegøres for, hvilke afgørelser der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Vandplanerne forudsætter, at beskrivelse af indsatserne ikke bliver så konkret, at det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forbindelse med gennemførelsen af vandhandleplanen, foregribes. For indsatser, som allerede er sat i gang, redegøres også for den hidtidige indsats. Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal også ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. 7.1 Vandløb I statens vandplaner er fastsat mål for km vandløb, og indsatsen omfatter op til km vandløb. Den samlede vandløbsindsats i Silkeborg Kommune kan ses i tabel 7.1. Tabel 7.1. Den samlede indsats i Silkeborg Kommune på vandløbsområdet. * ca. 1,5 km af de 8 km er i forvejen omfattet af udpegningen til ændret vedligeholdelse på 54 km. Okkerbegrænsende tiltag Genåbning af rørlagte strækninger Restaurering af vandløb Antal spærringer, hvor der skal sikres kontinuitet Ændret vedligeholdelse ca. 8* km ca.1,2 km ca. 44 km 32 ca. 54 km Silkeborg Kommune er omfattet af 5 hovedvandoplande og dermed 5 vandplaner: 1.5 Randers Fjord, 1.2 Limfjorden, 1.4 Nissum Fjord, 1.8 Ringkøbing Fjord og 1.7 Århus Bugt (se fig.2.1). Dog skal der i Silkeborg Kommune ikke fortages indsatser inden for vandopland 1.4 Nissum Fjord i første planperiode. Langt størstedelen af vandløbsindsatsen i Silkeborg Kommune ligger i hovedvandopland Randers Fjord. 20

21 Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er udpegede. Beskyttelsen af udpegede 3- vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation fra Naturbeskyttelsesloven må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Prioritering af vandløbsindsatsen Silkeborg Kommune har valgt at prioritere indsatsen fordelt på de enkelte år fra Der er stor usikkerhed om især lodsejertilgængelighed for de enkelte projekter. Den kronologiske prioritering indenfor de enkelte årstal, som er opstillet i tabel , er derfor alene af vejledende karakter. Som prioriteringskriterier er anvendt: Fremkommelighed Lodsejere: Vandplanens forskellige indsatser vil i forskelligt omfang berøre lodsejere i indsatsomraderne. Indsatsen prioriteres derfor i omrader, hvor der er forholdsvis få lodsejere, eller hvor der er offentlige lodsejere. Der er i prioriteringen også taget højde for lodsejerønsker. Indsatser i kommunale vandløb er derfor ofte prioriteret før indsatser i private vandløb. Anlægsteknisk: Desuden prioriteres indsatserne i forhold den fysiske fremkommelighed i det enkelte vandløb, herunder det anlægstekniske omfang af de enkelte indsatsprojekter. Vandområdernes miljøtilstand I visse tilfælde er indsatsen prioriteret i forhold til vandløbets målsætning og aktuelle tilstand. For nogle indsatser vil det være hensigtsmæssigt at gennemføre indsatsen tidligt i planperioden for at få målsætningen opfyldt inden I andre tilfælde vurderes, at det faglige grundlag for indsatsen er mangelfuldt, eller at miljømålet ikke vil kunne nås inden for planperioden på et rimeligt grundlag. Silkeborg Kommune vil tilstræbe, at disse indsatser lægges sidst i planperioden. Økonomi I forhold til prioritering af indsatserne i vandløb, har staten i vandplanerne taget højde for, at de mest omkostningseffektive virkemidler prioriteres før andre indsatser. Indsatser udover det, der er nødvendigt, kan ikke finansieres. Fx kan en dyrere løsning som at genslynge et vandløb ikke finansieres, hvis det en mindre omfattende indsats er tilstrækkeligt for at målet. Samarbejde med andre kommuner I vandløb, hvor indsatsen involverer to kommuner, er gennemførelsen af indsatsen koordineret med nabokommunen. For indsatserne med at skabe fri passage ved spærringer, åbning af rørlagte vandløb og okkerbegrænsning vurderes alle forhold så som forbedrede levevilkår for dyr og planter, afvandingsmæssige forhold, kulturhistoriske værdier, risiko for okkerudvaskning, ledningsanlæg, stuvningzone, rekreative værdier m.v. I forhold til prioriteringen af indsatser i de enkelte år, er der taget hensyn til ovennævnte forhold. 21

22 Vandplanens virkemidler for vandløb I de følgende afsnit gennemgås Silkeborg Kommunes indsatser på vandløbsområdet. Den endelige realisering og tidspunktet for indsatsen på vandløbsområdet er betinget af, at der opna s statsligt tilsagn om tilstrækkelig finansiering. Ved vandplanernes offentliggørelse var det endnu ikke afklaret, hvordan finansieringen skal ske, men Silkeborg Kommune forventer at pa begynde arbejdet efter vandhandleplanen, når finansieringen foreligger. Der henvises til Naturstyrelsens Virkemiddelkatalog for yderligere oplysninger om de enkelte vandløbsindsatser og økonomien, herunder omkostningsberegninger og kompensationsbeløb for de forskellige tiltag. Den geografiske placering af handleplanens indsatser er vist på fig For en mere detaljeret angivelse af indsatsernes geografiske placering henvises til Naturstyrelsens kortbilag til vandplanerne. Silkeborg Kommune tager forbehold for unøjagtigheder i Naturstyrelsen kortmateriale. Vandplanens virkemidler for vandløb Ændret vandløbsvedligeholdelse Frilægning af vandløb Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet Vandløbsregulering/restaurering inkl. okkerbegrænsende tiltag Indsatskrav spærringer, hvor der skal sikres kontinuitet Spærringer i vandløb kan bestå af flere forskellige typer af konstruktioner, der alle har til det til fælles, at de hindrer eller hæmmer spredningen af fisk og smådyr. Spærringer er typisk anlagt i sammenhæng med forskellige tekniske anlæg. Spærringerne skal fjernes for at skabe sammenhæng i vandløbet, så fisk og smådyr frit kan sprede sig i vandløbet. Fri passage i vandløbet er en forudsætning for at opnå god økologisk tilstand på de opstrøms liggende strækninger. Fremgangsmåden ved fjernelse af spærringer vil være forskellig afhængigt af spærringens karakter og de lokale forhold i øvrigt. Fjernelsen af spærringen kan ske ved at fjerne selve spærringen eller ved at lave en faunapassage forbi spærringen. Dette vil afhænge af de konkrete forhold. I Silkeborg Kommune skal der ifølge vandplanen fjernes 32 spærringer i første planperiode. De planlagte handlinger for de enkelte spærringer gennemgås nedenfor. Den geografiske placering kan ses på figur 7.1, 7.2 og 7.3. I øvrigt henvises til Naturstyrelsens digitale kortmateriale. 22

23 Figur 7.1. Spærringer, hvor der skal sikres kontinuitet i den sydlige del af Silkeborg Kommune, samt rørlagte strækninger, der skal genåbnes. 23

24 Figur 7.2. Spærringer i den vestlige del af Silkeborg Kommune, hvor der skal sikres kontinuitet. 24

25 Figur 7.3. Spærringer i den østlige del af Silkeborg Kommune, hvor der skal sikres kontinuitet, samt rørlagte strækninger, der skal genåbnes. Afløb fra Kolsø I det private vandløb Afløb fra Kolsø skal der fjernes én spærring, som er en opstemning ved Kolsø. Opstemningen består af en høj dæmning, der skaber Kolsø. Der findes kun en kort vandløbsstrækning (ca. 280 m) opstrøms Kolsø, og der er risiko for okkerbelastning, hvis grundvandstanden sænkes i området. Silkeborg Kommune mener derfor, at det bør overvejes yderligere, om der skal etableres fri passage. Silkeborg Kommune vil forsøge at få dette afklaret i planperioden, og indsatsen planlægges derfor gennemført så sent som muligt i forløbet, det vil sige i

26 Dalby Bæk I det kommunale vandløb Dalby Bæk skal 3 spærringer fjernes. Der er allerede etableret fri passage ved den ene af disse, Karolinelund, i form af et stryg. Den anden opstemning findes ved den nedlagte vandmølle Lillemølle. Her er kulturhistoriske interesser. Der skal tages hensyn til risiko for øget okkerbelastning, hvis vandspejlet sænkes ved fjernelse af spærringen. Den tredje spærring findes ved et fald ved vejunderføring under Hammelvej. Der forventes at være stor fremkommelighed for projektet, ud fra de opstillede prioriteringskriterier. Fri passage ved alle spærringerne i Dalby Bæk planlægges derfor gennemført i Gjessø Bæk I det kommunale vandløb Gjessø Bæk skal én spærring fjernes. Spærringen findes ved et nedlagt savværk, og der er således kulturhistoriske interesser forbundet med spærringen. Der skal tages hensyn til risiko for øget okkerbelastning, hvis vandspejlet sænkes ved fjernelse af spærringen. Der forventes at være stor fremkommelighed for projektet ud fra de opstillede prioriteringskriterier. Fri passage planlægges derfor gennemført i Haurbæk I det kommunale vandløb Haurbæk findes 3 spærringer på en rørlagt strækning på ca. 100 m og 2 underføringer. Der forventes at være stor fremkommelighed for projektet ud fra de opstillede prioriteringskriterier. Fri passage for alle spærringer planlægges gennemført i Hinge Å Hinge Å er et kommunalt vandløb. Her skal der skabes kontinuitet ved to spærringer: de to turbiner ved Allinggårdsværket. Der er tale om de største spærringer i Silkeborg Kommune og samtidig er der store kulturhistoriske værdier forbundet med opstemningen ved turbinerne. Der findes et stort vandløbssystem opstrøms, som også omfatter søerne Hinge Sø, Alling Sø og Allinggård Sø. Opstuvningen af vand bag opstemningen har skabt Alling Sø. Strækningen nedstrøms har en meget stor fysisk variation med en ca. 1,5 km urørt grusbund, som dog er negativt påvirket af alger fra søerne. Opstemningen påvirker vandstanden i Alling Sø og Hinge Å på strækningen op til tilløbet Lemming å. Værkets ejer har tidligere oplyst, at der produceres kw strøm om året. Der er måske stor fremkommelighed for projektet ud fra de opstillede prioriteringskriterier, men projektet er meget omfattende. Fri passage ved begge spærringer planlægges gennemført i Højkol Bæk Højkol Bæk er et privat vandløb, hvor der ifølge vandplanen skal fjernes 2 opstemninger. Der er i alt 5 opstemninger/spærringer i Højkol bæk, bl.a. én opstemning ved en sø. Silkeborg Kommune planlægger at udarbejde et projekt for fjernelse af alle 5 spærringer i vandløbet. Der skal tages hensyn til risiko for øget okkerbelastning, hvis vandspejlet sænkes ved fjernelse af spærringen. Der forventes at være dårlig fremkommelighed for projektet, da det er meget omfattende. Da miljømålet for faunaklasse og økologisk tilstand desuden allerede er opfyldt, planlægges fri passage ved begge spærringer gennemført i

27 Levring Bæk Levring Bæk er et privat vandløb. Her skal fjernes 2 rørlagte spærringer i øvre del af bækken. Bækken har god vandløbskvalitet, men er sommerudtørrende opstrøms og ved rørlægningerne. Der forventes at være stor fremkommelighed for projektet ud fra de opstillede prioriteringskriterier. Fri passage planlægges gennemført i Mausing Møllebæk I Mausing Møllebæk skal skabes kontinuitet ved fem spærringer: én ved nedlagt vandmølle med kulturhistoriske interesser og fire ved rørunderføringer. De fem spærringer ligger på den private strækning af Mausing Møllebæk. Fremkommeligheden er ikke kendt. Fri passage planlægges derfor gennemført i Mølbæk I det private vandløb Mølbæk skal en spærring i form af en rørlagt strækning på 428 m mellem Gudenåen og Sørkelvej fjernes. Der ligger flere mindre skovvandløb med høj vandløbskvalitet opstrøms rørlægningen. I 2012 gennemføres en forundersøgelse af et muligt kvælstofvådområdeprojekt i Gudenådalen mellem Tvilum og Kongensbro. En åbning af vandløbet er med i dette projekt. Fri passage planlægges gennemført i 2013, eventuelt som en del af vådengsprojektet. Den økologiske tilstand i Mølbæk er dårlig med en faunaklasse 2. Der forventes at være stor fremkommelighed for projektet, ud fra de opstillede prioriteringskriterier. Fjernelse af spærringen er derfor prioriteret til 2013 for at forbedre tilstanden i bækken mest muligt inden udløbet af indeværende planperiode. Naderup Bæk Naderup Bæk er et privat vandløb. Ca. 550 m opstrøms hovedvej 26 findes en udpeget spærring, som er et underløb ved vej. Der er høj vandløbskvalitet på vandløbsstrækningen opstrøms. Umiddelbart nedstrøms hovedvej 26 findes endnu en rørunderføring og indløb til sø, som også er udpeget. Der forventes at være stor fremkommelighed for projektet, ud fra de opstillede prioriteringskriterier. Fri passage ved begge spærringer planlægges gennemført i Rævekol Bæk Rævekol Bæk er et privat vandløb. Her skal fjernes én spærring, som er naturbetinget på grund af et meget stort fald på vandløbet. Det bør derfor overvejes yderligere, om det er hensigtsmæssigt at etablere fri passage. Silkeborg Kommune vil forsøge at få dette afklaret i planperioden, og indsatsen planlægges derfor gennemført så sent som muligt i forløbet, det vil sige i Salten Møllebæk I det private vandløb Salten Møllebæk skal én spærring fjernes. Spærringen findes på en strækning, hvor vandløbet løber diffust ud over en mark, umiddelbart før udløb i Salten Langsø. Der forventes at være stor fremkommelighed for projektet, ud fra de opstillede prioriteringskriterier. Fri passage planlægges gennemført i Skelbæk I det private vandløb Skelbæk er der udpeget én spærring, der skal fjernes. Spærringen består af en mindre naturlig spærring ved større sten. Strækningen er delvist fælles vandløb med Viborg kommune. Viborg Kommune er, efter aftale med Silkeborg Kommune, ansvarlig for projektets gennemførelse. Fri passage planlægges gennemført i

28 Skellerup Bæk syd I det private vandløb Skellerup Bæk skal én spærring fjernes. Spærringen er en tidligere fødekanal til dambrug fungerer nu som indløb til en put & take-sø. Der er etableret et omløbsstryg, som ikke skaber fri passage, da vandføringen i stryget har for lille vandføring. Gennemførelse af projektet kræver, at der skal afgives mere vand til omløbsstryget for at øge vandføringen. Silkeborg Kommune planlægger at gennemføre dette projekt i Svejbæk Svejbæk er et privat vandløb. Her findes tre spærringer ved vejunderføringer. Der er allerede skabt fri passage ved de 2 nederste spærringer ved etablering af stryg og omlægning af rørunderføringer. Den øverste spærring er naturbetinget på grund af et meget stort fald på vandløbet. Det bør derfor overvejes, om det er hensigtsmæssigt at etablere fri passage. Silkeborg Kommune vil forsøge at få dette afklaret i planperioden, og indsatsen planlægges derfor gennemført så sent som muligt i forløbet, det vil sige i Strækningen er delvis fælles med Skanderborg Kommune. Silkeborg Kommune er efter aftale med Skanderborg Kommune ansvarlig for projektets gennemførelse. Tange Å Tange Å er et kommunalt vandløb, hvor 3 spærringer skal fjernes. To af disse ligger ved kulturhistorisk interessante anlæg: Én ved den nedlagte vandmølle ved Kærsholm, hvor der er et mindre fald, og én ved Humle Mølle, hvor der er en turbine. Elproduktion i kw kendes ikke. Opstemningen påvirker vandløbet ca. 1 km opstrøms. Der skal tages hensyn til risiko for øget okkerbelastning, hvis vandspejlet sænkes ved fjernelse af spærringen. Projektets fremkommelighed forventes vanskeliggjort, blandt andet på grund af kulturhistoriske interesser anlægstekniske udfordringer. Fri passage planlægges gennemført i 2014 ved disse to spærringer. Den tredje spærring er en mindre spærring ved Nørlund ved nogle særligt hårde jordlag i vandløbsbunden (allag), som har skabt en spærring i form af et mindre fald i vandløbet. Denne spærring planlægges fjernet i Indsatskrav genåbning af rørlagte strækninger Rørlægninger i vandløb udgør spærringer for vandløbsfaunaen. Rørlægningerne er i sig selv uegnede som levested for fisk og smådyr og afhængig af længden og faldet på den rørlagte strækning kan mange fiskearter ikke passere rørlægningen og nå frem til opstrøms liggende gydeområder. Genåbning af rørlagte strækninger laves oftest ved at lade de gamle rør ligge og flytter vandløbet til nyt, eventuelt slynget forløb med udlægning af grus. Den geografiske placering af de rørlagte strækninger, hvor der sikres kontinuitet kan ses af figur 7.3. Vi henviser i øvrigt til Naturstyrelsens digitale kortmateriale. Vandløb fra Høvdinghus: Vandløbet er privat og rørlagt på en 41 m lang strækning. Vandløbsstrækningen opstrøms er af høj kvalitet. Den rørlagte strækning planlægges åbnet i

29 Nørbæk: Vandløbet er kommunalt og rørlagt på en 79 m lang strækning. Den rørlagte strækning planlægges åbnet i Mølbæk Vandløbet er privat og rørlagt på en 428 m lang strækning mellem Gudenåen og en vej. Opstrøms rørlægningen findes flere mindre skovvandløb med høj vandløbskvalitet. Silkeborg Kommune er i gang med en forundersøgelse af et muligt vådengsprojekt i Gudenådalen mellem Silkeborg og Kongensbro. Vandløbet indgår i et muligt kvælstof-vådområdeprojekt i Gudenådalen mellem Tvilum og Kongensbro, som forundersøges i Fri passage planlægges gennemført i Gjessø Bæk Vandløbet er kommunalt og rørlagt på en 97 m lang strækning ved et nedlagt savværk, hvor der er kulturhistoriske interesser. Der er risiko for okkerbelastning, hvis grundvandstanden sænkes i området. Fri passage planlægges gennemført i Bjørnholt Bæk Vandløbet er privat og rørlagt på to strækninger på henholdsvis 369 m og 203 m. Det er grænsevandløb til Favrskov kommune, og det er aftalt med Favrskov, at Silkeborg kommune står for indsatsen. Fri passage planlægges gennemført i 2013 for den rørlægning, der ligger på grænsestrækningen mellem Favrskov og Silkeborg Kommune og 2015 for den anden rørlægning. Indsatskrav okkerbegrænsende tiltag i vandløb Okker er iltet jern, der udfælder og lægger sig som et rustrødt lag på vandløbsbund og planter. Det er giftigt for smådyr og fisk i vandløbene. Okker er normalt bundet i jorden og udfældes først, når jorden drænes og derved iltes. Okkerbegrænsning omfatter derfor tiltag, der hæver grundvandstanden, så jernforbindelserne ikke længere iltes. Dette kan bl.a. gøres ved at mindske grødeskæringen og udlægge grus i vandløbet. Der er i første planperiode udpeget ca. 8 km vandløb til okkerbegrænsende tiltag i Silkeborg Kommune. Af de 8 km er en delstrækning på 1,2 km i Lemming Å og en delstrækning på 315 m i Frisholm Bæk samtidigt omfattet af udpegningen til ændret vedligeholdelse, som skal forbedre de fysiske forhold. Virkemidlerne okkerbegrænsende tiltag og ændret vandløbsvedligeholdelse er i første planperiode begge kategoriserede som ændret vedligeholdelse, selvom udpegningen er sket med forskellig begrundelse (henholdsvis for at mindske okkerudvaskning og for at forbedre de fysiske forhold). Den geografiske placering af de strækninger, hvor der skal laves okkerbegrænsende tiltag, er vist på figur 7.4, 7.5 og 7.6. I øvrigt henvises til Naturstyrelsens digitale kortmateriale. Frisholm Bæk Vandløbet er privat. Den berørte strækning udgør samlet 1968 m. De okkerbegrænsende tiltag planlægges som ændret vedligeholdelse og eventuelt udlægning af grus og sten. En del af grøften er vejgrøft ved hovedvej 52. Indsatsen planlægges gennemført i

30 Grundel Bæk Vandløbet er kommunalt. Den berørte strækning udgør 3183 m. De okkerbegrænsende tiltag planlægges som ændret vedligeholdelse og udlægning af grus og sten. Planlægges gennemført i En delstrækning er fælles med Viborg Kommune. Silkeborg Kommune er efter aftale med Viborg Kommune ansvarlig for projektet. Lemming Å Vandløbet er privat. Den berørte strækning udgør 1641 m. De okkerbegrænsende tiltag planlægges som ændret vedligeholdelse og eventuelt udlægning af grus og sten. Indsatsen planlægges gennemført i Påruplund Bæk Vandløbet er privat. Den berørte strækning udgør 1167 m. De okkerbegrænsende tiltag planlægges som ændret vedligeholdelse og eventuelt udlægning af grus og sten. Indsatsen planlægges gennemført i Figur 7.4. Indsatser i vandløb i den sydlige del af Silkeborg Kommune: okkerbegrænsende tiltag, restaurering samt ændret vedligeholdelse. 30

31 Figur 7.5. Indsatser i vandløb i den vestlige del af Silkeborg Kommune: okkerbegrænsende tiltag, restaurering samt ændret vedligeholdelse. 31

32 Figur 7.6. Indsatser i vandløb i den østlige del af Silkeborg Kommune: restaurering samt ændret vedligeholdelse (okkerbegrænsende tiltag indgår ikke i den østlige del). Restaurering af vandløb Restaurering af vandløb omfatter genslyngning og udlægning grus og sten, eventuelt træ, hvor målsætningen ikke kan opnås på grund af dårlige fysiske forhold. I vandløb uden fysisk variation har dyrelivet svært ved at overleve. Fisk har ingen gydesteder, og vandløbsinsekterne mangler levesteder. Ved restaurering skaber man levesteder for vandløbets dyreliv som forudsætning for at 32

33 opnå målopfyldelse. Restaureringen gennemføres ofte i vandløb, hvor ændret vedligeholdelse alene er utilstrækkelig til at opnå god økologisk tilstand. Den geografiske placering af de vandløbsstrækninger, der skal restaureres, er vist på figur 7.4, 7.5 og 7.6. I øvrigt henvises til Naturstyrelsens digitale kortmateriale. Tilløb og afløb fra Kolsø Vandløbet er privat. Den berørte strækning udgør 885 m. Vandløbet er okkerpåvirket. Restaureringen planlægges gennemført i Bryrup Å Vandløbet er kommunalt. Den berørte strækning udgør 1234 m. Vandløbet er søpåvirket. Restaureringen planlægges gennemført i Dalsgård Bæk Vandløbet er kommunalt. Den berørte strækning udgør 2819 m. Vandløbet er okkerpåvirket. Restaureringen planlægges gennemført i Frisholm Bæk Vandløbet er privat. Den berørte strækning udgør 1,65 km. Vandløbet er okkerpåvirket. Restaureringen planlægges gennemført i Funder Å Vandløbet er kommunalt. Den berørte strækning udgør 136 m. Vandløbet er dambrugspåvirket. Restaureringen planlægges gennemført i Golfbanebæk (Skærbækken) Vandløbet er kommunalt. Den berørte strækning udgør 387 m. Vandløbet er tidligere restaureret. Restaureringen planlægges gennemført i Gravbækken Vandløbet er kommunalt. Den berørte strækning udgør 941 m. Vandløbet er søpåvirket. Restaureringen planlægges gennemført i

34 Grundel Bæk Vandløbet er kommunalt. Den berørte strækning udgør 3178 m. Vandløbet er okkerpåvirket. Restaureringen planlægges gennemført i En delstrækning er fælles vandløb med Viborg kommune. Silkeborg Kommune er efter aftale med Viborg Kommune ansvarlig for indsatsen. Grundet Bæk Vandløbet er privat. Den berørte strækning udgør 1247 m. Vandløbet er delvist rørlagt. Restaureringen planlægges gennemført i Grølsted Bæk Vandløbet er privat. Den berørte strækning udgør 2,2 km. Restaureringen planlægges gennemført i Katrinelund Bæk Vandløbet er privat. Den berørte strækning udgør 1128 m. Restaureringen planlægges gennemført i Klausholm Bæk Vandløbet er privat. Den berørte strækning udgør 1434 m. Restaureringen planlægges gennemført i En delstrækning er fælles vandløb med Viborg kommune. Silkeborg Kommune er efter aftale med Viborg Kommune ansvarlig for projektet. Lemming Å Vandløbet er privat. Den berørte strækning udgør 323 m. Vandløbet er okkerpåvirket og sommerudtørrende. Restaureringen planlægges gennemført i Lillebæk Vandløbet er privat. Den berørte strækning udgør 463 m. Restaureringen planlægges gennemført i Løgager Bæk Vandløbet er privat. Den berørte strækning udgør 966 m. Restaureringen planlægges gennemført i Mollerup Bæk Vandløbet er kommunalt. Den berørte strækning udgør 154 m. Vandløbet sommerudtørrer. Restaureringen planlægges gennemført i Naderup Bæk Vandløbet er privat. Den berørte strækning udgør 1724 m. Vandløbet er okkerpåvirket. Restaureringen planlægges gennemført i Påruplund Bæk Vandløbet er privat. Den berørte strækning udgør 1164 m. Vandløbet er okkerpåvirket. Restaureringen planlægges gennemført i

35 Salten Å Vandløbet er privat. Den berørte strækning udgør 364 m. Vandløbet er dambrugspåvirket. Restaureringen planlægges gennemført i Serupskov Bæk Vandløbet er kommunalt. Den berørte strækning udgør 498 m. Vandløbet er okkerpåvirket og er tidligere restaureret ved genslyngning. Restaureringen planlægges gennemført i Sinding Bæk Vandløbet er både privat og kommunalt på den berørte strækning, som udgør 4448 m. Vandløbet er sommerudtørrende. Restaureringen planlægges gennemført i Skægkær Bæk Vandløbet er kommunalt. Den berørte strækning udgør 1452 m. Vandløbet er okkerpåvirket og er tidligere restaureret. Restaureringen planlægges gennemført i Sprækkebjerg Bæk Vandløbet er privat. Den berørte strækning udgør 350 m. Restaureringen planlægges gennemført i Tange Å Vandløbet er kommunalt. Den berørte strækning udgør m. Vandløbet er okkerpåvirket. Restaureringen planlægges gennemført i Tilløb til Tange Sø Vandløbet er privat. Den berørte strækning udgør 119 m. Restaureringen planlægges gennemført i Toustrup Bæk Vandløbet er privat. Den berørte strækning udgør 470 m. Vandløbet sommerudtørrer. Restaureringen planlægges gennemført i Vallerbæk Vandløbet er privat. Den berørte strækning udgør 1715 m. Restaureringen planlægges gennemført i Størstedelen af vandløbet ligger i Viborg Kommune. Kommunerne har derfor aftalt, at Viborg Kommune er projektansvarlig. Vandløb ved Ans Vandløbet er privat. Den berørte strækning udgør 616 m. Restaureringen planlægges gennemført i Vandløb i Tovstrup Nørreskov Vandløbet er privat. Den berørte strækning udgør 968 m. Restaureringen planlægges gennemført i Vandløb syd for Porskær Vandløbet er privat. Den berørte strækning udgør 506 m. Restaureringen planlægges gennemført i

36 Indsatskrav - ændret vedligeholdelse Vandløbsvedligeholdelse omfatter bl.a. grødeskæring og oprensning og tjener til at øge vandløbets vandføringsevne. I nogle vandløb har den hidtidige vedligeholdelse skabt dårlige fysiske forhold i vandløbet og dermed hindret målsætningen i at blive opfyldt. I mange af disse vandløb er en ændret vedligeholdelse af vandløbet tilstrækkelig til at forbedre tilstanden. Ved ændret vedligeholdelse forstås en mere skånsom eller reduceret vedligeholdelse eller ophør med vedligeholdelse. For de offentlige vandløb er vedligeholdelsespraksis beskrevet i vandløbsregulativer. Heri findes bestemmelser om, hvordan vandløbet skal vedligeholdes, og hvilke rettigheder og pligter de enkelte lodsejere langs vandløbet har. For private vandløb gælder, at lodsejer skal vedligeholde vandløbet. For de private vandløb er der også regler for vedligeholdelsen. Det vil i forbindelse med implementering af kravet om ændret vedligeholdelse være nødvendigt at revidere regulativerne for omfattede kommunale vandløb og vedligeholdelsesbestemmelserne for omfattede private vandløb. Den geografiske placering af de strækninger, hvor vandløbsvedligeholdelsen skal ændres, er vist på figur 7.4, 7.5 og 7.6. I øvrigt henvises til Naturstyrelsens digitale kortmateriale. Offentlige vandløb Der udarbejdes nye regulativer, hvor vedligeholdelsen ændres, fx ved ændring af grødeskæringsterminer, færre grødeskæringer, ophør af grødeskæring, ophør af maskinel oprensning, ændret grødeskæring som netværksskæring eller mindre strømrende, eller ved at grene og andet træ ikke fjernes fra vandløbet. Alle vandløb skal opmåles inden regulativudarbejdelse. Udgiften til vedligeholdelse forventes ikke at blive reduceret trods mindre vedligeholdelse på nogle strækninger. Nye regulativer planlægges vedtaget, således at ændret vedligeholdelse kan påbegyndes i 2014 i alle kommunale vandløb. Private vandløb Der udarbejdes nye vedligeholdelsesbestemmelser for alle målsatte private vandløb, således at bestemmelserne tilpasses vandplanens krav om ændret vedligeholdelse. Det kan fx være ved færre grødeskæringer, ophør af grødeskæring, ophør af maskinel oprensning, ændret grødeskæring som netværksskæring eller mindre strømrende, eller ved at grene og andet træ ikke fjernes fra vandløbet. Vandløbsstrækninger omfattet af vandplanen besigtiges, og lodsejere kontaktes om vedligeholdelsen. Nye vedligeholdelsesbestemmelser planlægges vedtaget, således at ændret vedligeholdelse kan påbegyndes i Dette planlægges gennemført for alle målsatte private vandløb. For grænsevandløb er indsatsen koordineret med nabokommunerne, og gennemførelsestidspunktet for indsatsen i disse vandløb kan derfor være anderledes end i Silkeborg Kommunes øvrige vandløb. 36

37 Tabel 7.2. Vandløbsstrækninger, hvor der skal ske ændret vedligeholdelse i Silkeborg Kommune. I tillæg til de ovennævnte strækninger skal der ske ændret vedligeholdelse ved ca. 6,5 km vandløb med henblik på at mindske okkerudvaskningen - se afsnit om okkerbegrænsende tiltag. Vandløb Ansvarlig kommune Ændret vedligeholdelse Målsætning, Længde, km faunaklasse Tilstand, faunaklasse Målsætning, økologisk tilstand Nuværende økologisk tilstand Gennemføres, år Afløb fra Lyngsø og Pøtsø Silkeborg 0, God Dårlig 2014 Afløb fra Lyngsø og Pøtsø Silkeborg 0, God Dårlig 2014 Afløb fra Lyngsø og Pøtsø Silkeborg 0, God Dårlig 2014 Afløb fra Ålerenden Ikast- Brande 0, God Moderat 2014 Afløb Grønbæk Silkeborg 0, God Moderat 2014 Afløb Grønbæk Silkeborg 0, God Moderat 2014 Ansø Bæk Silkeborg 1, God Moderat 2014 Bjørnholt Bæk Favrskov 1, God Moderat 2014 Boest Bæk Silkeborg 1, God God 2015 Bryrup Bæk Silkeborg 0, God Moderat 2014 Bryrup Bæk Silkeborg 0, God Moderat 2014 Donsborg Bæk Silkeborg 0, God Ringe 2014 Dødeå Silkeborg 1, God Moderat 2014 Frisholm Bæk Silkeborg 0, God Ringe 2014 Frisholm Bæk Silkeborg 1, God Moderat 2014 Fugsholm Bæk Silkeborg 0, God Moderat 2014 Fugsholm Bæk Silkeborg 1, God Moderat 2014 Gjessø Bæk Silkeborg 0, God Moderat 2014 Grundel Bæk Silkeborg 3, God Ringe 2014 Grundel Bæk Silkeborg 0, God Moderat 2014 Hjarddal Bæk Silkeborg 0, God Moderat 2014 Hjarddal Bæk Silkeborg 0, God Moderat 2014 Hjarddal Bæk Silkeborg 0, God Moderat 2014 Ildal Bæk - Thomaskær Silkeborg 0, God Moderat 2014 Bæk Korskær Bæk Silkeborg 0, God Moderat 2015 Kringelbæk - Øvre del Silkeborg 0, God Moderat 2014 Kringelbæk - Øvre del Silkeborg 0, God Moderat 2014 Lemming Å Silkeborg 1, God Moderat 2014 Lemming Å Silkeborg 0, God Ringe 2014 Lemming Å Silkeborg 1, God Moderat 2014 Lemming Å Silkeborg 0, God Moderat 2014 Linå Silkeborg 0, God Ringe 2014 Linå Silkeborg 0, God Moderat 2014 Marbæk Silkeborg 1, God Dårlig 2014 Nørbæk Silkeborg 0, God Moderat 2014 Påruplund Bæk Silkeborg 0, God Moderat 2014 Påruplund Bæk Silkeborg 0, God Moderat 2014 Påruplund Bæk Silkeborg 0, God Moderat 2014 Påruplund Bæk Silkeborg 0, God Moderat 2014 Risbak Grøft Silkeborg 0, God Dårlig 2014 Salten Å - Skærbæk - Gudenå Silkeborg 1, God Moderat 2014 Salten Å - Skærbæk - Gudenå Silkeborg 0, God Moderat 2014 Sejling Bæk Silkeborg 2, God Moderat

38 Sejling Bæk Silkeborg 0, God Dårlig 2014 Skrædderdal Bæk - Øvre løb Silkeborg 0, God Dårlig 2014 Svejbæk-tilløb Skanderborg 0, God Moderat 2014 Svejbæk - Øvre løb, samt alle tilløb Silkeborg 0, God Moderat 2014 Thomaskær Bæk Silkeborg 0, God Moderat 2014 Thorning Bæk Silkeborg 2, God Moderat 2014 Tilløb til Boest Bæk - Vest Ikastfor Godthåb Høje Brande 0, God Moderat 2015 Tilløb vandl. i Lille Bredlund Silkeborg 1, God Ringe 2015 Tovstrup Bæk Silkeborg 0, God Dårlig 2014 Tovstrup Bæk Silkeborg 0, God Dårlig 2014 Trodyb Bæk Silkeborg 1, God Moderat 2014 Vandløb Hinge Silkeborg 0, God Moderat 2014 Vandløb i Ladegårds Enge Silkeborg 0, God Moderat 2014 Vandl. øst for Engetved Sø Silkeborg 1, God Moderat 2014 Voel Bæk-tilløb Silkeborg 0, God Moderat 2014 Vrads Bæk Afl. fra Vrads renseanlæg - Salten Å Silkeborg 0, God Moderat 2014 Vrads Bæk - Afl. fra Vrads renseanlæg - Salten Å Silkeborg 0, God Moderat 2014 Ålerenden Silkeborg 2, God Moderat 2015 Ålerenden Silkeborg 0, God Moderat 2015 Åresvad Å Silkeborg 2, God Moderat 2014 Åresvad Å Silkeborg 2, God Moderat 2014 Åresvad Å Silkeborg 1, God Moderat 2014 Total længde vandløb 54,177 Grænsevandløb En række vandløb, som er omfattet af vandplanerne, ligger på tværs af eller langs med kommunegrænser, således at vandløbet hører under to kommuner. For disse vandløb har Silkeborg Kommune koordineret indsatsen med nabokommunerne. Det er aftalt med de pågældende kommuner, hvornår indsatsen skal ske og hvilken kommune, der er ansvarlig for gennemførelsen. Nedenfor findes en oversigt over grænsevandløbene. De konkrete indsatser for grænsevandløbene er gennemgået i de foregående afsnit. Favrskov Kommune Bjørnholt Bæk En strækning af Bjørnholt Bæk er grænsevandløb til Favrskov kommune. På denne strækning findes en rørlagt strækning, som skal genåbnes. Det er aftalt mellem de to kommuner, at Silkeborg Kommune står for gennemførelse af indsatsen. Indsatsen planlægges gennemført i Viborg Kommune Grundel Bæk En delstrækning er fælles vandløb med Viborg kommune. Der skal ske restaurering og ændret vedligeholdelse. Silkeborg Kommune er ansvarlig for indsatserne, som planlægges gennemført i

39 Skelbæk Der er udpeget en spærring, hvor der skal sikres kontinuitet. Viborg kommune er projektansvarlig, og indsatsen planlægges gennemført i Klausholm Bæk Vandløbet skal restaureres på en strækning. Silkeborg kommune er projektansvarlig. Projektet planlægges gennemført i Vallerbæk Vandløbet skal restaureres på en strækning. Viborg kommune er projektansvarlig og planlægger projektet gennemført i Skanderborg Kommune Korskær Bæk Vandløbet er udpeget til ændret vedligeholdelse. En delstrækning er fælles vandløb med Skanderborg Kommune. Ifølge aftale er Skanderborg Kommune ansvarlig for at gennemføre indsatsen, som planlægges gennemført i Linå Her skal ske ændret vedligeholdelse. Ifølge aftale er Skanderborg Kommune ansvarlig for at gennemføre indsatsen i Thomaskær Bæk Her skal ske ændret vedligeholdelse. Ifølge aftale er Skanderborg Kommune ansvarlig for at gennemføre indsatsen i Svejbæk og tilløb En delstrækning er fælles vandløb med Skanderborg Kommune. Silkeborg kommune er ansvarlig for indsatsen, som omfatter fjernelse af spærringer. Indsatsen planlægges gennemført i Ikast-Brande Kommune Boest Bæk En delstrækning er fælles vandløb med Ikast-Brande Kommune. Silkeborg kommune er ansvarlig for indsatsen, som er ændret vedligeholdelse. Indsatsen planlægges gennemført Ålerenden og tilløb ved Lille Bredlund En delstrækning er fælles vandløb med Ikast-Brande kommune. Ikast Brande Kommune er ansvarlig for indsats i Ålerenden, og Silkeborg er ansvarlig for indsatsen i Tilløb ved lille Bredlund. Indsatserne gennemføres i Tilladelser og regulativændringer til vandløbsindsatsen Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Projektet forudsætter tilladelse efter jf. 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering. Som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. 39

40 Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr af 11/12/2007). Vandløbsregulativer Når vandplanerne foreskriver, at vedligeholdelsen af vandløbet skal ændres, kan det betyde, at vandløbsregulativerne skal revideres, hvis ændringen ikke kan omfattes af det eksisterende regulativ. Reguleringer og ændring af fysiske forhold generelt skal godkendes i forhold til vandløbsloven. Som led i disse processer skal der være en høring med inddragelse af relevante interessenter. Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives, herunder en beskrivelse af vandløbet. Gennemførelsen af vandplanens indsatser for ændret vedligeholdelse kræver for flere vandløb i Silkeborg Kommune, at regulativer og vedligeholdelsesforskrifter for de pågældende vandløb revideres (i henhold til henholdsvis 1 og 36 i vandløbsloven 2 ). Silkeborg Kommune planlægger at færdiggøre revisionen af regulativer og vedligeholdelsesforskrifter, så vedligeholdelse efter de nye forskrifter kan begynde i 2014, fx ved færre grødeskæringer, ophør af grødeskæring, ophør af maskinel oprensning, ændret grødeskæring som netværksskæring eller mindre strømrende, eller ved at grene og andet træ ikke fjernes fra vandløbet m.v. Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Omklassificering og nedlæggelse af vandløb Forud for revisionen af vandløbsregulativerne vil Silkeborg Kommune undersøge muligheden for, at foretage en omklassificering af de vandløb, hvor dette efter kommunens vurdering er hensigtsmæssigt. Det kan vise sig hensigtsmæssigt at omklassificere nogle vandløb fra offentlige til private vandløb (nedklassificering), mens andre vandløb kan være hensigtsmæssige at omklassificere fra private til offentlige vandløb (opklassificering). Silkeborg Kommune planlægger at omklassificere efter følgende generelle principper: Nedklassificering: De vandløb, som ikke har samfundsmæssig interesse, overvejes privatiseret. Det vil især være vandløb som primært afleder vand fra landbrugsarealer. Opklassificering: De vandløb, hvor kommunen ønsker at sikre en god miljø- og naturtilstand fx ved restaurering eller ændret vedligeholdelse, skal kunne optages som offentlige vandløb. Det vil betyde, at ikke målsatte vandløb og offentlige vandløb, der er rørlagte, kan privatiseres, og højt målsatte vandløb kan optages som offentlige. En række vandløb i kommunen fungerer udelukkende som afledningskanaler for vand, som er uden eller med kun minimal biologisk værdi, og hvor det vurderes, at tilstanden ikke vil kunne blive bedre. Silkeborg Kommunen planlægger, at sådanne vandløb senest i 2013 skal nedlægges som 2 Bek. 927 af 24/ af Lov om vandløb 40

41 vandløb og overgå til spildevandstekniske anlæg. I Silkeborg Kommunes spildevandsplan findes en oversigt over de vandløb, der ønskes nedlagt. 7.2 Søer Vandplanens virkemiddel for søer, hvor den aktuelle belastning og grundlaget i øvrigt vurderes at være til stede, er sørestaurering. Det kan ske ved hjælp af fosforfældning med aluminium-tilsætning (immobilisering af fosfor) eller biomanipulation ved opfiskning. Der er i alt udpeget 18 danske søer til sørestaurering. Ingen af disse søer ligger i Silkeborg Kommune. Alle søer over 100 m² er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur. Derfor må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden omfattet af vandløbsloven. Målsatte søer i Silkeborg Kommune Søerne i vandplanen er målsat med god eller høj økologisk tilstand som et mål for både biologisk, fysisk og kemisk tilstand. Der er fastsat en værdi for søvandets gennemsnitlige indhold af klorofyl a i sommerperioden som krav til målopfyldelse. Klorofyl a er et udtryk for mængden af alger og dermed vandets gennemsigtighed (sigtdybden). I søer er det som regel mængden af fosfor og i mindre grad kvælstof, der afgør, hvor mange alger der kan leve i vandet. Meget fosfor er ensbetydende med mange svævealger i søvandet, som skygger for lyset til bundplanterne og forarmer livet i søerne. Retningslinje i vandplanerne omhandler søer specifikt, men særligt retningslinjerne 1-5 kan også have stor betydning for kommunernes administration på søområdet. 51 søer i Silkeborg Kommune er specifikt målsatte i de fem statslige vandplaner, som omfatter kommunen. 48 af søerne ligger i hovedvandopland 1.5 Randers Fjord, og tre ligger i hovedvandopland 1.2 Limfjorden. En oversigt over søerne med oplysning om miljømål, tilstand og indsatsbehov er vist i tabel 7.3, og placeringen af søerne kan ses i figur 7.7. De opstillede miljømål er på nuværende tidspunkt kun opfyldt i 17 af de 51 specifikt målsatte søer. Tilstanden i de resterende 34 søer skal forbedres for at opfylde kravet om god økologisk tilstand. Dog har staten i vandplanerne vurderet, at der kun skal ske en begrænsning i næringsstoftilførslen til 10 af søerne i første planperiode. 41

42 Tabel 7.3. Vandplanernes målsætninger for de specifikt målsatte søer i Silkeborg Kommune med angivelse af miljømål, status for målopfyldelse og indsatskrav. Oplysningerne stammer fra Tabel og Tabel 1.3.2b i vandplanerne for Randers Fjord og Limfjorden. Desuden er badevandsmålsætning i kommuneplanen og beliggenhed i Natura 2000-område angivet. 42

43 Indsatser i vandplanerne af betydning for målopfyldelse i søer Regeringen har besluttet at gennemføre en indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Disse virkemidler forventes at føre til en mindre belastning til mange af søerne i Silkeborg Kommune, herunder de 10 søer, hvor der skal ske en indsats. Hund Sø er en af søerne i Silkeborg Kommune, hvor miljømålet ikke er opfyldt. Derfor skal næringsstoftilførslen reduceres, i første omgang dog kun gennem generelle virkemidler. Der skal også ske en reduktion ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Fosforvådområder som virkemiddel er direkte rettet mod to af søerne i Silkeborg Kommune: Hinge Sø (402 kg P/år) og Alling Sø (178 kg P/år), men må også forvente at få en afledt effekt på Allinggård Sø og Tange Sø. Hvis kvælstof-vådområdet i oplandet til Tange Sø bliver gennemført, kan det få en afledt, men mindre betydende, positiv effekt på vandkvaliteten i Tange Sø, fordi algevæksten her primært er styret af fosfor. Kvælstof- og fosforvådområdeindsatsen i Silkeborg Kommune er nøjere beskrevet i afsnit 7.3. Der er ikke sket en vandplan-udpegning af områder til forbedret spildevandsrensning i oplandet til søer i Silkeborg Kommune på trods af kommunens anbefaling til staten om blandt andet at udpege hele Gudenåens opland til forbedret spildevandsrensning. Som allerede omtalt er ingen af søerne i Silkeborg Kommune udpeget til sørestaurering. Staten har anvendt undtagelsesbestemmelserne for 34 af søerne i Silkeborg Kommune, således at tidsfristen for målopfyldelse er udsat. Begrundelsen for hovedparten af disse søer er, at intern fosforbelastning hindrer målopfyldelse. For de resterende er begrundelsen, at der enten ikke er tilstrækkelig viden, eller at de valgte virkemidler ikke er tilstrækkelige til at nedbringe den eksterne belastning i nødvendigt omfang. I tilfældet Vejlbo Mose skyldes udskydelsen af tidsfristen dog, at den generelle målsætning ikke passer til søtypen. 43

44 Udpegning og indsats for søer med miljøfarlige, forurenende stoffer er behandlet i afsnit 7.4. Fig Miljømål for søerne i Silkeborg Kommune med angivelse af søer, der skal have etableret fosforvådområder i oplandet, og søer med badevandsmålsætning i kommuneplanen. Søer i Natura 2000-områder Ud af de 51 søer i Silkeborg Kommune ligger 25 i Natura 2000-områder og indgår i udpegningsgrundlaget for disse områder. Ingen af disse søer vurderes at opfylde kriterierne for 44

45 gunstig bevaringsstatus i statens Natura 2000-planer, men 13 af dem opfylder på nuværende tidspunkt de tildelte miljømål i vandplanerne. I de 12 søer, hvor vandplanernes miljømål ikke er opnået, skal der i første planperiode kun ske en indsats for at begrænse næringsstoftilførslen til tre af dem. Denne indsats er omfattet af de generelle virkemidler og medfører derfor ikke indsatser, der skal indarbejdes i den kommunale handleplan. 7.3 Vådområder Vandplanerne stiller krav om at gennemføre en generel indsats for nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening indgik i 2009 en aftale om en vådområdeindsats, der skal reducere kvælstof- og fosforudledningen med henholdsvis tons og 30 tons inden For at nå målsætningen skal der i perioden skabes ca ha vådområder med henblik på kvælstofreduktionen samt ha vådområder med henblik på fosforreduktionen. Alle projekter skal være sat i gang i De samlede afsatte midler til indsatsen er mio. kr. Vådområderne skal etableres af kommunerne med undtagelse af de supplerende statslige vådområder til fjernelse af yderlige 181 t kvælstof, som efterfølgende blev besluttet i finanslov Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvande eller fosfor til specifikke søer og kan samtidig bidrage til en rigere natur der, hvor de etableres. Et udpeget vådområde gennemgår typisk to faser. Den første fase består af en teknisk og ejendomsmæssig forundersøgelse, der skal afdække, om det er muligt at realisere vådområdet, og hvilke tekniske og ejendomsmæssige forhold, der i øvrigt er at forholde sig til. Anden fase består af selve realiseringen, hvor de tekniske og ejendomsmæssige tiltag planlægges og om muligt også udføres. Alle vådområdeprojekter bygger på en høj grad af frivillighed for lodsejerne. Kvælstof-vådområder Et af virkemidlerne til at mindske kvælstoftilførslen til de kystnære områder er etableringen af kvælstof-vådområder. Kvælstof er særligt et problem langs kysterne, hvor det skaber iltsvind, der dræber dyr og planter. Derfor er kvælstof-vådområder ofte placeret langt ned i vandløbssystemerne, hvor åer leder store mængder vand og dermed kvælstof ud til de marine områder. Kvælstofvådområder anlægges typisk ved gravning og stopning af dræn/afvanding eller andre metoder til at sikre oversvømmelse af landområder. I den oversvømmede jord findes bakterier, der kan omdanne kvælstofforbindelser i vandet og frigør luftformigt kvælstof (N 2 ) ved nedbrydning af organisk materiale. Den naturlige vegetation kan også binde noget af kvælstoffet, og etableringen af vådområderne kan også reducere kvælstofudledningen ved at inddrage arealer, der hidtil har været dyrket. I de fem hovedvandoplande, som omfatter Silkeborg Kommune, skal der ske en reduktion på 91 t kvælstof i vandopland 1.5 Randers Fjord, 415 t i vandopland 1.2 Limfjorden, 40 t i vandopland 1.4 Nissum Fjord og 69 t i vandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Vandopland 1.7 Århus Bugt er ikke omfattet af et reduktionskrav. For hvert af oplandene er nedsat en vandoplandsstyregruppe (VOS), som består af en politisk repræsentant for hver af de kommuner i oplandet, der ønsker at være repræsenteret i VOS en, typisk de kommuner, som er projektansvarlige for vådområderne. Det er VOS ens opgave at udpege de 45

46 vådområder, som skal indgå i en vandoplandsplan (VOP) for det pågældende vandopland for at indfri kvælstof-reduktionskravet. VOP en er dynamisk, fordi der hele tiden kan ske forandringer, efterhånden som undersøgelserne af de enkelte projekter skrider frem. Fx kan en forundersøgelse munde ud i, at det ikke er muligt at realisere det undersøgte projekt, som derfor bortfalder og skal erstattes af andre projekter til opfyldelse af kvælstofkravet. Derfor er nærværende fremstilling et øjebliksbillede, som sandsynligvis vil ændre sig i løbet af planperioden. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. Lodsejere har også haft mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter frem til 24. oktober I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i Gennemførelsen af projekterne foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Staten har afsat 77,8 mio. kr. til at indfri reduktionskravet på 91 tons kvælstof i oplandet til Randers Fjord. Silkeborg Kommune har gennemført en ejendomsmæssig og teknisk forundersøgelse af et vådengsprojekt til kvælstoffjernelse på Gudenå-strækningen fra Tvilum Bro til Kongensbro. Projektet ligger i oplandet til Randers Fjord, som indeholder 6 kommunale projekter pr. 14. september 2012 (tabel 7.4). De øvrige vandoplande omfatter ikke vådområdeprojekter i Silkeborg Kommune. Tabel 7.4 Kvælstof-vådområdeprojekter pr. 14. september 2012 i hovedvandopland Randers Fjord Projektnavn Projektholder Kvælstof reduktion (kg N/år) Størrelse (ha) Romalt Enge Randers 12,3 50,5 Vissing Enge Favrskov 3,6 21,2 Skjern Hovedgaard m.fl. Viborg 5,9 75,9 Gudenåen Tvilum Bro Kongensbro Silkeborg 13,6 131,9 Øster Alling vådenge Norddjurs 29,5 244,0 Tjærby Vestrup Randers 20,0 82,0 I alt 84,9 605,5 Gudenå-projektet består af ændret vandløbsvedligeholdelse i Gudenåens hovedløb i form af ophør med grødeskæring kombineret med tre overrislingsområder, hvor der skabes oversvømmelse ved at sløjfe dræn og grøfter. Projektområdets omtrentlige udbredelse er vist i fig I projektet indgår undersøgelser af foranstaltninger, der kan kompensere for gener som følge af øget vandstand. Det drejer sig bl.a. om hævning af trækstien og afværgeforanstaltninger for ejendomme og anlæg, hvor der er risiko for skader. Udgifterne til forundersøgelse og realisering er anslået til henholdsvis kr. og kr. eksklusiv forundersøgelsen. Forundersøgelsen er afsluttet 15. august Realiseringsfasen er planlagt gennemført indenfor perioden 3. december 2012 til

47 december Tidsplanen kan ændre sig som følge af nye betingelser, efterhånden som projektet skrider frem. Fig Omtrentlig afgrænsning af Gudenå-projektet fra Tvilum Bro til Kongensbro, som er blevet forundersøgt. Resultatet af den ejendomsmæssige forundersøgelse viser, at der ikke er tilstrækkelig opbakning fra lodsejer-side til at realisere et fuldt projekt på frivillig basis. Projektets fremtid kendes derfor ikke på tidspunktet for vandhandleplanens vedtagelse, men det er planen at ansøge om staten om tilsagn til realisering af dele af projektet, hvis grundlaget viser sig at være til stede. 47

48 Fosfor-vådområder Lavbundsarealer i ådale, som i perioder oversvømmes, kan fjerne fosfor fra vandløbene og dermed fra søer nedstrøms vådområderne. I de fleste søer anses fosfor for at være den primært styrende faktor for forekomsten af svævealger, fordi der normalt altid er kvælstof nok til algerne på grund af udvaskning fra landbrugsarealer. Svævealgerne gør søvandet uklart, og derfor kan vandkvaliteten forbedres ved at anlægge fosfor-vådområder. I vandplanerne er etablering af fosfor-vådområder rettet mod fosforfjernelse i oplande til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt uden yderligere reduktion i fosfortilførslen. Etableringen sker derfor kun opstrøms specifikke søer. Fosforvådområder anlægges typisk ved hævning af vandløbsbunden og/eller genslyngning af vandløbet. Herved sker der en oversvømmelse af de vandløbsnære arealer i nedbørsrige perioder, hvor der aflejres partikelbundet fosfor, som bliver liggende, når vandet trækker sig tilbage. I de fem hovedvandoplande, som omfatter Silkeborg Kommune, skal der ske en reduktion på 2598 kg fosfor i vandopland 1.5 Randers Fjord, 6249 kg i vandopland 1.2 Limfjorden, 1990 kg i vandopland 1.8 Ringkøbing Fjord og 280 kg i vandopland 1.7 Århus Bugt. Vandopland 1.4 Nissum Fjord er ikke omfattet af et reduktionskrav. Som for kvælstof-vådområderne er det vandoplandsstyregruppen (VOS), der opstiller en vandoplandsplan (VOP) med prioritering af de projekter, der søges forundersøgt og realiseret hos staten. Staten har besluttet, at det i første omgang er 25 % af indsatsen, der skal gennemføres, efterfulgt af en foreløbig evaluering i slutningen af 2012, før resten af indsatsen iværksættes. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet, mens der i modsætning til kvælstofindsatsen ikke kan søges om private projekter. Der ydes tilskud til forundersøgelse og anlægsudgifter. Projektarealerne må ikke sprøjtes eller dyrkes, men må gerne anvendes til græsning uden tilskudsfordring, samt til høslet. På projektarealerne ydes tilskud i form af 20-årigt tilsagn om tilskud til fastholdelse med op til 3500 kr./ha/år. Det er ikke muligt at opkøbe jord eller tilbyde erstatningsjord, som det er tilfældet for kvælstofvådområderne. Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes de nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter jf. bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter VOS har besluttet, at fosfor-vådområdeindsatsen i Silkeborg Kommune skal indgå som en del af den 25 %-indsats sammen med et projekt fra Favrskov Kommune. På baggrund af en for-screening har Silkeborg Kommune derfor søgt staten om midler til at igangsætte en ejendomsmæssig og teknisk forundersøgelse af et fosfor-vådområde ved Mausing Møllebæk og Haurbæk umiddelbart opstrøms Hinge Sø (se fig. 7.9). Det er tanken, at vådområdeprojektet skal indfri det samlede reduktionskrav for Hinge Sø og den nedstrøms beliggende Alling Sø. Projektet ligger i oplandet til Randers Fjord, som pt. indeholder 14 kommunale projekter (tabel 7.5). Som for kvælstofvådområderne er nærværende fremstilling et øjebliksbillede, som kan ændre sig i løbet af planperioden. Staten har afsat 7,744 mio. kr. til at indfri reduktionskravet på 2598 kg P/år i oplandet til Randers Fjord. De øvrige vandoplande omfatter ikke fosfor-vådområdeprojekter i Silkeborg Kommune. 48

49 Fig Kort over fosfor-vådområde i oplandet til Hinge- og Alling Sø, der indgår i teknisk og ejendomsmæssig forundersøgelse 49

50 Tabel 7.5. Fosfor-vådområdeprojekter pr. 1. juni 2012 i hovedvandopland Randers Fjord Projektnavn Projektholder Sø med indsatsbehov Fosfor-reduktion (kg P/år) Størrelse (ha) P-ådal Hvolbæk/Elbæk Skanderborg Skanderborg Sø 300,0 15,0 P-ådal Hvolbæk Skanderborg Skanderborg Sø 80,0 4,0 P-ådal Gjesing Å Skanderborg Skanderborg Sø 280,0 14,0 P-ådal Rensløkke Bæk/Jordbjerg Bæk Skanderborg Skanderborg Sø 280,0 14,0 Mausing Mølle Hinge- og Silkeborg bæk/haurbæk Alling Sø 596,0 29,8 Stigsbækken Viborg Loldrup Sø 182,0 9,1 Nørremølle Å Viborg Loldrup Sø 340,0 17,0 Mikkelsbæk Viborg Viborg Nørresø 36,0 1,8 Nørremølle Å Viborg Viborg Nørresø 372,0 18,6 Mostgård Bæk Viborg Hald Sø 86,0 4,3 Gjelbæk Viborg Hald Sø 160,0 8,0 Dollerup Bæk Viborg Hald Sø 164,0 8,2 Tulstrup Mølleengen Favrskov Søbygård Sø 196,0 9,8 Mørke Bæk I alt Syddjurs Mørke Mose, Nord 70,0 5, (Statens krav: 2598) 158,6 Planen for fosfor-vådområdet ved Mausing Møllebæk er en genslyngning af vandløbet, så længden af vandløbet i projektområdet bliver ca. 3 gange længere end i dag, og alle de lavtliggende arealer omkring vandløbet kommer i spil i forhold til deponering af fosfor. Projektområdets omtrentlige beliggenhed er vist på fig Projektet er delt i to omtrent lige store områder nedstrøms og opstrøms Engbro umiddelbart ovenfor Hinge Sø. Hvis det viser sig nødvendigt, kan projektområdet udvides med et område langs Haurbæk. Forundersøgelsen skal afdække, om der er grundlag for at søge projektet realiseret. Silkeborg Kommune lægger op til, at hele indsatsen for Hinge Sø og Alling Sø placeres opstrøms Hinge Sø for at gøre projektet så omkostningseffektivt som muligt. Udgifterne til forundersøgelse og realisering er anslået til henholdsvis kr. og kr. eksklusiv forundersøgelsen. Tidsplanen for projektet er ansøgning om forundersøgelse 1. maj 2012 (er sket) og gennemførelse af forundersøgelsen i perioden frem til 1. april Realiseringsfasen planlægges gennemført i perioden 1. juni 2013 til 2. december Tidsplanen kan ændre sig som følge af nye betingelser, efterhånden som projektet skrider frem. Da forundersøgelsen er i gang på tidspunktet for vandhandleplanens vedtagelse, er projektets fremtid ukendt, men forventningerne er positive. Det er planen at ansøge om staten om tilsagn til realisering af projektet, hvis forundersøgelsen viser, at grundlaget er til stede. 7.4 Miljøfarlige forurenende stoffer I vandplanerne er vandløb og søer inddelt i fire kategorier, hvad angår miljøfarlige forurenende stoffer. Kategori 1 er vandområde uden problem, kategori 2 er vandområde under observation, kategori 3 er vandområde med behov for stofbestemt indsats og 4 er vandområde med ukendt tilstand/belastning. 50

51 I vandplanernes retningslinje 52 og 53 er nøjere fastlagt, hvilke forpligtelser, der påhviler miljømyndigheden. Uddrag af vandplanens retningslinje 52 og 53 om miljøfarlige forurenende stoffer: 52: For vandområder i alle 4 kategorier gælder: Udledning fra punktkilder og tilslutninger til offentlig kloak reguleres efter gældende regler og vejledninger ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik og med henblik på opfyldelse af miljøkvalitetskrav Oversigt over oplysninger om eksisterende og planlagte udledninger af forurenende stoffer etableres og opdateres løbende, og udledningernes omfang kvantificeres. 53: For vandområder i kategori 2, 3 og 4 er der yderligere behov for, at a) miljømyndigheden tilvejebringer viden om kilder, belastning og transportveje for forurenende stoffer til vandmiljøet. Det vurderes, om kilder er diffuse eller punktkilder, b) miljømyndigheden sikrer, at udledninger af forurenende stoffer med koncentrationer, der har betydning for vandmiljøet, har udledningstilladelser og tilslutningstilladelser, der er tidssvarende i forhold til gældende regler,.. En uddybende beskrivelse af de enkelte kategorier og den indsats, der skal foretages af myndigheden, fremgår af vandplanernes tabel I vandplanens tabel og er angivet hvilke vandløb og søer, der er placeret i henholdsvis kategori 2 og 3, hvor det er konstateret, at indholdet af bestemte stoffer evt. overskrider de gældende miljøkvalitetskrav. Alle disse vandløb og søer ligger i oplandet til Randers Fjord. I vandplanens tabel og for vandløb og tabel 2.3.8, og for søer er angivet, hvilke miljøfarlige stoffer, det drejer sig om. I Silkeborg Kommune drejer det sig om vandområderne Gudenå nedstrøms Mossø, Ellerup Bæk, Almind Sø, Avn Sø, Bryrup Langsø, Gjessø, Julsø, Hinge Sø, Salten Langsø, Silkeborg Langsø (alle 3 bassiner), Silkeborg Lillesø, Slåen Sø, Ørnsø og endvidere vandløb og søer med væsentlig påvirkning fra spildevand. 51

52 I tabel 7.6 er opgavefordelingen med hensyn til indsats overfor miljøfarlige stoffer i planperioden frem til 2015 angivet. Tabel 7.6 Oversigt over opgaver, som miljømyndighed og vandistriktsmyndighed varetager (tabel i den statslige vandplan). Det fremgår af vandplanen, at Miljømyndighederne i oplandet til Hovedvandopland Randers Fjord bør gennem tilladelser og godkendelser sikre, at udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer begrænses gennem anvendelse af bedst tilgængelig teknologi, ligesom det sikres, at øvrige tiltag iværksættes jf. tabel og retningslinjer kapitel Spildevand De kommunale vandhandleplaner skal indeholde håndteringen af de i vandplanerne angivne indsatser for spildevandsrensning i det åbne land, regnbetingede udløb og renseanlæg. Indsatserne skal gennemføres af hensyn til de opstillede krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder i vandplanen. I Silkeborg Kommune angiver vandplanerne alene indsatser for spildevandsrensning i det åbne land og regnbetingede udløb. Kommunen skal indarbejde vandplanens indsatser på spildevandsområdet i et tillæg til den eksisterende spildevandsplan, som blev vedtaget i Kommunen gennemfører indsatserne i medfør af Miljøbeskyttelsesloven og Spildevandsbekendtgørelsen. Hovedstruktur og vandplanlægningens konsekvenser for den gældende spildevandsplan er beskrevet i kapitel 8 om forholdet til anden planlægning, og forholdet til klimaindsatsen er beskrevet i kap 7.9. Regnbetingede udlø Prioriteringskriterier og virkemidler I vandplanerne er udpeget en række regnbetingede udløb, hvor der skal gøres en indsats for at reducere den mængde fortyndet spildevand, der bliver udledt til vandområder i forbindelse med regn. I Silkeborg Kommune skal der ske en indsats ved 19 udløb, som alle ligger i oplandet til Randers Fjord. Udpegningen er i alle tilfælde begrundet i, at tilførslen af iltforbrugende stoffer (organisk stof) til vandløb skal nedbringes. Ifølge vandplanerne skal etablering af sparebassiner 52

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune 22. juni 2012 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Nordfyns Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

FORSLAG. Vandhandleplan 2010-2015. Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. www.skive.dk

FORSLAG. Vandhandleplan 2010-2015. Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. www.skive.dk FORSLAG Vandhandleplan 2010-2015 Hovedvandopland 1.2 Limfjorden www.skive.dk 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Skive Kommunes planer for realiseringen af den statslige vandplans

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune Indholdsfortegnelse 1. Vandhandleplanens indhold... 3 2. Forord... 4 3. Baggrund... 7 4. Handleplanens indsatser... 11 5. Ikast-Brande Kommunes

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune

FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune Maj 2012 FORSLAG til vandhandleplan for Assens Kommune FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord Vandplanperiode 2010 2015 Vanddistrikt Jylland

Læs mere

Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune

Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune Vanddistrikt Jylland og Fyn 1 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold... 3 2. Resumé af de statslige vandplaner... 4 3. Forord... 5 4. Baggrund... 8 4.1 Målsætninger...

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33 Roskilde Kommune, forslag til VANDHANDLEPLAN planperiode 2010 2015 Indhold Forord... Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune... Side 5 2. Overfladevand 2.1 Indsatser og prioriteringer vandløb...

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE Dato 2012-11-05 Udarbejdet Maj til juni 2012 Udarbejdet af Hvidovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Hvidovre Kommune.

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Miljørapport for vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 611 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 611 1.2 Alternativer... 611 1.3 Indvirkning på miljøet...

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Retningslinjer fra de statslige vandplaner

Retningslinjer fra de statslige vandplaner Retningslinjer fra de statslige vandplaner Myndighedernes administration af miljølovgivningen Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand i Hovedvandopland

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 1.2 Limfjorden

Miljørapport for vandplan. 1.2 Limfjorden Miljørapport for vandplan 1.2 Limfjorden INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 6 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 6 1.2 Alternativer... 6 1.3 Indvirkning på miljøet... 7 1.4 Afhjælpende

Læs mere

Hvordan laver man et høringssvar?

Hvordan laver man et høringssvar? Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1, Postboks 4049, 8260 Viby J Side 1 af 7 Se udsendelsesliste side 5 TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Endelig godkendelse til regulering (rørlægning) af en

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Juni 2010 Indeks side 2 Saltudskylning i Limfjorden EU stridigt Yderligere forsinkelser af miljømålsindsatsen EU retssag mod Danmark på vej. Indeks side 3 Vadehavet den næste nationalpark Så

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.8, Ringkøbing Fjord. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.8, Ringkøbing Fjord. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.8, Ringkøbing Fjord Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Januar 2012 Indholdsfortegnelse på høringsnotater for de konkrete

Læs mere

Svarskrift. Kammeradvokaten. adv. Hans Sønderby Christensen. Kammeradvokaten v/adv. Anders Lotterup. Kammeradvokaten v/adv. Anders Lotterup.

Svarskrift. Kammeradvokaten. adv. Hans Sønderby Christensen. Kammeradvokaten v/adv. Anders Lotterup. Kammeradvokaten v/adv. Anders Lotterup. 6.JULI2012 J.nr.: 7503994 SFS/ANL Svarskrift Til Retten i Hjørring I sagsnr. BS DOBU-591/2012 og BS DOBU-8 23/2012: Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug som mandatar for de i bilag l ca. 3500 anførte

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, maj 2013 Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm - forslag Emneord:

Læs mere

RANDZONER OG VANDPLANER - EN KOMMUNAL UDFORDRING

RANDZONER OG VANDPLANER - EN KOMMUNAL UDFORDRING Indsæt billede: Når du indsætter et billede skal du skifte til placeringen: PowerPointBilleder (L:), hvor alle Bech- Bruun billederne er gemt og Skift billede: Du skifter til et andet billede, ved at slette

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand

Læs mere

Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018

Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 2011 Tillæg nr. 2 Tillægget omfatter: Ny gravitationsledning mellem Billund og Grindsted Nedlæggelse af Billund Renseanlæg Nyt sparebassin ved Billund Renseanlæg

Læs mere

Høringssvar. Forslag til Vandplan. Hovedopland 1.5 Randers Fjord. Vandløbslauget GST. 6. april 2011

Høringssvar. Forslag til Vandplan. Hovedopland 1.5 Randers Fjord. Vandløbslauget GST. 6. april 2011 Vandløbslauget GST 6. april 2011 Høringssvar Forslag til Vandplan Hovedopland 1.5 Randers Fjord Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej 25, Truust 8882 Fårvang

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Ringkøbing Fjord Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord Forhøring, maj 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Forslag til Vandplan for Hovedvandopland

Forslag til Vandplan for Hovedvandopland 6. april 2011 Høringssvar Forslag til Vandplan for Hovedvandopland Limfjorden Teknik og Miljøafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Sagsnr.:10/14446 Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk

Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk Anton Boilesen anton@marienlyst-landbrug.dk 21. november 2014 Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven 1 og bekendtgørelse om vandløbsregulering

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg 2010-2013 Oversigt over Anlæg Anlæg totalt 24.475 7.500 7.500 7.500 Afledt drift totalt 0 200 200 200 Udvalg I alt nye sforslag 6.500 3.500 3.500 3.500 Afledt drift af ovenstående Tude Ådal - naturgenopretning

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3

Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Birger Jensen, Jens Munk, Jesper Kiel, Ove Engstrøm, Ulla Larsen, Flemming Madsen, Søren

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

1. Velkomst Udvalgsformand Kurt Andreassen, Favrskov, bød velkommen til mødet.

1. Velkomst Udvalgsformand Kurt Andreassen, Favrskov, bød velkommen til mødet. Til Gudenåkomitéen Miljø og Teknik Natur og Vand Laksetorvet DK-8900 Randers Telefon +45 89 15 1850 Telefax +45 89151660 ove.noerregaard@randers.dk www.randers.dk 13. marts 2008 Beslutningsreferat fra

Læs mere

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter miljømålslovens 53, stk. 1, nr. 1, om de statslige vandplaners tilvejebringelse 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter miljømålslovens 53, stk. 1, nr. 1, om de statslige vandplaners tilvejebringelse 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 6. december 2012 J.nr.: NMK-400-00063, NMK-400-00067 og NMK-400-00069 Ref.: ssc/nyape AFGØRELSE i sagerne om vedtagelse

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Vandråd Djursland. 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014

Vandråd Djursland. 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014 Vandråd Djursland 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden ved Jens Meilvang, Norddjurs Kommune 2. Godkendelse af sidste referat 3. Gennemgang

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Mette Schmidt, Aalborg Havn Logistik A/S (Pkt. 2)

Mette Schmidt, Aalborg Havn Logistik A/S (Pkt. 2) Referat Forum Limfjordsrådet Embedsmandsgruppen Tid 6. marts 2014, 10.00 14.00 Sted Sundheds- og Kvartershuset, Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg. Sekretariat: Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Hedensted Kommune Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum. Kopi til vedlagt høringsliste

Hedensted Kommune Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum. Kopi til vedlagt høringsliste Hedensted Kommune Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Kopi til vedlagt høringsliste Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Kathrine Mortensen Dir: 79755691 Mob: e-mail: Kathrine.Mortensen

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 88 10 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Emne Velkommen Hvad er en VVM Projektbeskrivelse VVM-resultat Vandløbsregulering Bidragsfordeling Spørgsmål Aktør Michael Kappendrup Bay Rasmus Kruse

Læs mere

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested Forslag Kommuneplantillæg 34 Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested September 2014 Offentlig høring fra den 13. september til den 8. november 2014. HØRING AF FORSLAG

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere