EVALUERING AF HOME- START

Transkript

1 EVALUERING AF HOME- START HOME-START RAPPORT Marts 2014 AARHUS COPENHAGEN NUUK OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA

2 INDHOLD 1. INDLEDNING Læsevejledning 5 2. KONKLUSION 6 3. ORGANISERING Lokalafdelinger og koordinatorernes rolle Lokale samarbejdspartnere Kommunalt samarbejde Andre samarbejdspartnere De frivillige familievenner Antal og karakteristik af familievennerne Rekruttering af frivillige familievenner Uddannelse, opfølgning og fastholdelse af frivillige En frivillig indsats Markedsføring og rekruttering af familier Karakteristik af familierne INDSATS: HOME-STARTSTØTTEN Matchning af familie og familieven Støttens form og indhold Støttens omfang og varighed varierer meget At være en fremmed i andres hjem Fra praktisk arbejde til menneskelige relationer Familievennens rolle i familien Når forløbet afsluttes RESULTATER OG EFFEKTER Resultater på kort sigt: Et pusterum, en ekstra hånd og tid Effekter på mellemlang sigt: Ro, overskud og selvtillid Effekter på lang sigt: Forebyggelse af kriser 38 2 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

3 5.4 Familievennernes og Home-Starts udbytte METODE OG DATAGRUNDLAG Karakteristik af de familier som har deltaget i evalueringen OM HOME-START 45 3 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

4 1. INDLEDNING Denne rapport indeholder Epinions evaluering af Home-Starts indsats i Danmark. Home-Start er et tilbud, hvor småbørnsfamilier under pres tilbydes støtte, venskab og praktisk hjælp i dagligdagen. Hjælpen ydes på frivillig basis af forældre og andre voksne, der har erfaring med børn og børnefamilier. Som udgangspunkt foregår hjælpen i og omkring familiernes hjem, hvor de familiemæssige vanskeligheder ofte er og fordi, at det inden for rammerne af hjemmet er muligt respektere og beskytte familiernes værdighed, identitet og integritet. Det pri mære formål med Home-Start-indsatsen er at forebygge kriser og sammenbrud i pressede børnefamilier. En uddybende beskrivelse af Home-Starts koncept findes i kapitel 7. Evalueringen har to formål: Dels at evaluere og dokumentere Home-Starts indsats og dens virkning og dels at generere læring til Home-Starts løbende udvikling af indsatsen. Evalueringen er baseret på en kombination af kvantitative og kvalitative data, som inddrager både koordinatorer, frivillige familievenner, familier og kommunale samarbejdspartnere: Kvalitative telefoninterview med alle koordinatorerne Kvalitative telefoninterview med fire kommunale samarbejdspartnere To fokusgruppeinterview med frivillige familievenner; Et i Jylland og et på Sjælland Spørgeskemaindsamling blandt 89 familier, der modtager eller har modtaget Home- Startstøtte. Der blev brugt en kombination af postale, elektroniske og telefoniske interview. 57 spørgeskemaer blev besvaret. Da der er tale om et relativt begrænset antal besvarelser og det ikke er muligt at bestemme deres repræsentativitet, skal fortolkninger af surveydata fortages med forsigtighed. Kvalitative interview med ti familier, som modtager eller har modtaget Home -Startstøtte. Interviewene foregik i familiernes hjem Se yderligere beskrivelse af evalueringsdesign og datagrundlag, herunder karakteristik af de deltagende familier, i kapitel 6. Evalueringen er gennemført af Epinion for Home-Start i perioden oktober 2013 til marts Rapport Evaluering af Home-Start 2013

5 1.1 LÆSEVEJLEDNING Evalueringsrapporten er opbygget med følgende struktur: Kapitel 2 indeholder evalueringens konklusion. Kapitlet afsluttes desuden med en række anbefalinger, som er genereret på baggrund af evalueringen I kapitel 3 evalueres Home-Starts organisering med koordinatorerne og lokalafdelingerne som omdrejningspunkt. Kapitlet fokuserer således på koordinatorernes rolle (afsnit 3.2), samarbejdspartnere (afsnit ), rekruttering, karakteristik og uddannelse af familievenner (afsnit 3.3) samt rekruttering og karakteristik af frivillige (afsnit 3.4) Kapitel 4 indeholder evalueringen af selve støtteforløbet fra matchning (afsnit 4.1) over form og indhold på støtteforløbet (4.2) til støtteforløbets afslutning (afsnit 4.3) I kapitel 5 evalueres Home-Starts resultater og effekter. Der skelnes mellem resultater for familierne på kort sigt (afsnit 5.1), mellemlang sigt (afsnit 5.2) og effekter på lang sigt (afsnit 5.3). Kapitlet afsluttes med et afsnit om familievennernes udbytte (afsnit 5.4) Kapitel 6 indeholder en beskrivelse af evalueringens metode og datagrundlag, herunder en beskrivelse af de deltagende familiers karakteristika (afsnit 6.1) I kapitel 7 findes en beskrivelse af Home-Starts koncept. 5 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

6 2. KONKLUSION Evalueringens hovedkonklusion er, at Home-Start virker. Home-Start har formået at imødekomme et behov fra pressede børnefamilier i Danmark med et tilbud om støtte fra frivillige. Evalueringen peger på, at indsatsens resultater og effekter for familierne kan opdeles i resultater på kort sigt, resultater på mellemlang sigt og effekter på lang sigt. De umiddelbare resultater på kort sigt optræder typisk umiddelbart efter, støtteforløbet er sat i gang -for nogle familier nærmest allerede ved tanken om, at de har udsigt til støtte. På kort sigt oplever familierne at få den ekstra hånd, som de har manglet. Det giver et pusterum i en presset hverdag og tid til hinanden, sig selv og/eller andre ærinder. Mens nogle oplever, at familievennen har hjulpet med de praktiske gøremål, så de i stedet kan bruge aftenen sammen, får andre frigjort tid, mens familievennen er der, idet familievennen passer børnene, så de kan foretage sig andre ting. Det pusterum og ekstra tid, som familierne opnår på kort sigt, medfører på mellemlang sigt et øget overskud hos forældrene. Det kan både være overskud til selv at klare flere ting i hverdagen eller overskud til at være sammen med sine børn. Flere fortæller, at overskuddet giver en mere glad og positiv stemning i hjemmet og en øget ro, som tydeligt smitter af på både børn og voksne. Flere fortæller om øget nærvær og mere rolige og glade børn. Hermed startes en positiv cirkel, hvor det øgede overskud, giver forældrene rum for initiativ til at løse flere udfordringer i hverdagen, hvilket giver øget selvtillid, som igen giver overskud. I denne periode sker der typisk et skift i støttens karakter, som udvides fra primært at være praktisk hjælp til også at bestå i eksempelvis socialt samvær, samtale mv., som særligt for de forældre, som har behov for at udvikle deres forældrekompetence eller blot er meget usikker på forældrerollen, har væsentlig betydning for, at de udvikler sig. På lang sigt vurderes det, at Home-Starts indsats medvirker til at forebygge kriser i familierne. Nogle familier siger selv, at familievennen har forhindret en skilsmisse, fordi støtten har skabt overskud og ro i hjemmet og dermed mere tid til hinanden og øget nærvær. Koordinatorer og familievenner fortæller derudover om familier, hvor ledige forældre kommer i arbejde, sygemeldte forældre raskmeldes, der er færre konflikter i familierne og børnene trives bedre. De kommunale samarbejdspartnere vurderer, at netop disse effekter medvirker til at forebygge potentielle alvorlige sager for kommunen. Resultaterne på kort sigt ser således ud til at være af betydning for opnåelsen af resultaterne på mellemlang sigt og tilsvarende med disses betydning for effekterne på lang sigt. 6 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

7 Derudover kommer effekter for familievennerne bestående i oplevelsen af at have noget at byde på, være værdifuld og kunne gøre en forskel for andre mennesker. For Home-Starts organisation er de positive resultater afgørende, idet word of mouth er central for udbredelsen af kendskabet til organisationen og dermed rekruttering af nye familier og familievenner. Foruden den konkrete tid og hjælp, som familievennerne giver familierne, som i sig selv uden tvivl har stor betydning for resultaterne, så peger alle aktører på, at det har positivt betydning for virkningen af Home-Starts indsats, at støtten ydes på frivillig basis. Nogle forældre fortæller, at de føler sig mindre overvågede og bekymrede for eventuelle konsekvenser, når det er Home -Start, der kommer på besøg, end hvis det var en kommunal medarbejder. De kommunale samarbejdspartnere oplever en væsentlig forskel på, at Home-Starts familievenner bliver inviteret ind i familiernes hjem, mens kommunens medarbejdere inviterer sig selv. De vurderer, at det giver en anden tillid og åbenhed, som gør, at familievennerne får større indblik i familiernes hverdag og familie og familieven knytter sig til hinanden. Bagsiden kan være, at nogle familievenner vil være mindre tilbøjelige til at tage imod nye familier, fordi de stadig har kontakt med tidligere familier og derfor ikke har så meget tid til rådighed. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at halvdelen af de 46 procent, som har besvaret spørgeskemaet, og som har afsluttet det formelle støtteforløb, fortsat har kontakt med familievennen. Dette har uden tvivl stor værdi for særligt familierne, men øger risikoen for, at den frivillige ikke siger ja til at få en ny familie, hvorfor det kan resultere i behov for endnu større rekrutteringsindsats. Evalueringen af den konkrete støtte, som familievenerne yder, viser stor variation, hvilket peger på, at støtten tilpasses den enkelte families behov. Reglerne for støttens omfang, hyppighed og varsel betragtes som vejledende og det vurderes vigtigt, at den anvendes fleksibelt, så den tilpasses familiens behov. Et klart flertal af familierne (92 procent) modtager støtte en gang ugentligt. Besøget varer for 60 procents vedkommende i en til to timer, mens 38 procent modtager støtte i to timer eller mere. En støtteforløb varer ifølge koordinatorerne mellem seks og 12 måneder, det typiske forløb varer omkring i måneder. Indholdet i støtten varierer ligeledes, men hjælp til praktiske gøremål, børnepasning, samvær og samtale er de hyppigst forekommende. Familievennerne fortæller, at de ofte oplever, at familierne har behov for noget andet og mere, end det de selv kan sætte ord på og oplever, at det kan være en udfordring at navigere med respekt for familiens ønsker og de ting, som familievennerne selv kan se et behov for. En forudsætning for opnåelsen af de positive resultater, er en hensigtsmæssig organisering af indsatsen. Home-Starts indsats er organiseret med lokalafdelinger med en lønnet koordinator, som varetager opgaver som synliggørelse af Home-Start, netværksdannelse, samarbejde med kommunale og andre aktører, rekruttering, uddannelse og fastholdelse af frivillige, rekruttering af familier, matchning af familier og familievenner, opfølgning og afslutning af støtteforløb, administrative opgaver mv. I mange lokalafdelinger oplever koordinatorerne at være under et arbejdsmæssigt og økonomisk krydspres, idet der er flere opgaver, end de kan løse inden for den tid, de er ansat til, hvilket oftest får den konsekvens, at de ikke rekrutterer og matcher så mange familier og familievenner, som der 7 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

8 er potentiale for i området. Koordinatorerne finder dog alle en meget stor personlig interesse og tilfredsstillelse i arbejdet i Home-Start, som de mener yder en vigtig indsats. De peger alle på vigtigheden af opbakning og sparringsmuligheder i Lokalbestyrelsen, Landssekretariatet og med de øvrige koordinatorer, som vigtige for, at man ikke oplever sig for isoleret med de udfordringer, de måtte opstå. Det særligt netværket med de øvrige koordinatorer medvirker også positivt til erfaringsudveksling, videndeling og udvikling. En central del af koordinatorernes opgaver, er at sikre en tilstrækkelig tilgang af familier og frivillige til lokalafdelingen. En vis bank af frivillige letter matchningsprocessen, da matchet ikke bare handler om at have lige mange familier og frivillige, men også at de netop matcher hinanden. Evalueringen viser, at størstedelen af de familier, som har besvaret spørgeskemaet, har fået kendskab til Home-Start via sundhedsplejersker eller andre professionelle. Det er de færreste, som selv har fundet det på internettet eller i annoncer. Familierne giver udtryk for, at det kan være svært at tage imod hjælp, og at det derfor letter processen, hvis nogen, de har tillid til, foreslår Home- Start. For nogle familier kan det være professionelle og for andre familie eller venner. Udbredelsen af de gode erfaringer er således central for Home-Starts fortsatte rekruttering. Blandt familievennerne er der derimod en større andel, som selv har fundet Home-Start via annoncer eller søgning på internettet, men de har ofte også en større opmærksomhed på muligheden. Evalueringens resultater bekræftes og understøttes ifølge Home-Start af eksisterende, international forskning om Home-Start. Evalueringens hovedresultater vedrørende indsatsens form, indhold og resultater kan opsummeres i figuren på næste side. 8 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

9 Figur 1. Opsummering af evalueringsresultater 9 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

10 3. ORGANISERING Dette kapitel fokuserer på den organisatoriske opbygning af Home-Start og de betingelser, organiseringen giver for indsatsen, herunder særligt: Koordinatorernes roller Lokale samarbejdspartnere Rekruttering, kvalificering og fastholdelse af frivillige Rekruttering af familier. 3.1 LOKALAFDELINGER OG KOORDINATORERNES ROLLE Der er i alt 10 Home-Start lokalafdelinger i Danmark. Hver lokalafdeling har én lønnet koordinator, som koordinerer Home-Start indsatsen i det område, vedkommende har ansvar for. Det varierer fra afdeling til afdeling, hvor mange timer om ugen, koordinatoren er ansat til. Interviewene med koordinatorerne viser desuden den udfordring, at flere af dem arbejder langt flere timer, end de er ansatte til, men finder stadig, at der ikke er tid nok til at nå alle deres opgaver og derfor må de gå på kompromis med deres faglige opgaver og engagement, fx ved at bruge mindre tid på samtaler med nye familier og familievenner, matchning og synliggørelse i lokalsamfundet. Dette er ifølge koordinatorerne med til at sætte nogle begrænsninger for Home -Starts udvikling, hvis den høje standart skal holdes. Halvdelen af koordinatorerne har været koordinatorer i Home-Start længere tid end ét år, hvoraf enkelte har været med siden 2008/2009. Den anden halvdel har været koordinatorer i knap ét år, og den senest tilkomne startede i oktober Koordinatorernes faglige baggrund spænder vidt fra eksempelvis sundhedsplejerske, skolelærer, viceforstander på efterskole, pædagog, indehaver af genbrugsbutik, boligsocialt arbejde, rejsebranchen, ledelse og coaching. Fælles for dem alle er, at de tidligere har beskæftiget sig med udsatte mennesker på enten frivillig eller lønnet basis. En enkelt koordinator er på nuværende tidspunkt også familieven i Home-Start. Koordinatorerne samarbejder med Lokalbestyrelsen, som fungerer på frivillig basi s, ligesom Landssekretariatet yder en central indsats for eksempelvis vejledning af koordinatorer, støtte i en afdelings opstartsfase mv. Landssekretariatet faciliterer endvidere skypemøder mellem koordinatorerne flere gange årligt med henblik på erfaringsdeling og faglig udvikling. 10 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

11 Landssekretariatet afvikler også to årlige kurser for alle ansatte koordinatorer, hvor de får opgraderet deres faglige viden, og får mere intensiv mulighed for at sparre med hinanden. Koordinatorerne sætter stor pris på den opbakning og faglige støtte, de kan hente i såvel Lokalbestyrelse, som Landssekretariat. En af koordinatorerne udtrykker at: Opbygningen med landssekretariatet med kompetente personer giver mig en tryghed og ro i mit arbejde. Man er aldrig alene og kan altid få sparring, hvis man står med en svær problemstilling. Koordinatorerne oplever generelt, at de altid kan få faglig feedback og vejledning fra landssekretariatet og fra deres lokalbestyrelse, hvilket er af afgørende betydning, når koordinatorerne er de eneste lønnede, administrative medarbejdere i lokalafdelingerne. At Home-Start er struktureret med en landssekretariat og en lokalbestyrelse gør at koordinatorerne altid ved, hvem de skal henvende sig til uanset hvad problemet er. Dette gør også, at der er helt klare rammer om hver beslutning, som giver en ensartethed i organisationen. En koordinator udtaler at: Jeg ved lige, hvem jeg skal kontakte, hvis der er tvivlspørgsmål omkring familierne ex tvivl om, hvorvidt jeg skal underrette, og jeg ved hvem jeg skal kontakte, hvis jeg skal have hjælp til hjemmesiden, og hvem jeg skal kontakte, hvis jeg skal have råd til samarbejdet med kommunen. En anden koordinator er enig i denne betragtning og udtaler at: Vi bruger hinanden og er blevet bedre og bedre til det. Der skal være en landsbestyrelse og et landskontor i alle lande, hvor Home- Start opererer. Så skal der være lokalafdelinger, som alle har en bestyrelse. Jeg kan altid få faglig feedback og faglig respons ovenfra. Da jeg startede, var jeg i tvivl om, om jeg kunne klare arbejdet fagligt men nu har jeg fået en grundig mesterlæring i, hvad Home-Start er. I forlængelse af dette bliver det nævnt fra flere sider, at mesterlæren i Home-Start, hvor koordinatorer lærer af hinanden, af Lokalbestyrelsen og af landssekretariatet, er meget givtigt og derfor en meget vigtig ting i oplæringen af at være en god koordinator. Arbejdet som koordinator rummer en række aspekter, som kan deles op i fire overordnede arbejdsområder: Netværk, Familier, Familievenner og Administrativt arbejde. Arbejdsopgaverne knyttet til familierne og de frivillige familievenner beskrives i særskilte afsnit, mens netværk og administrative arbejde beskrives nedenfor. Netværk/lokal forankring: Det er afgørende for en lokalafdeling, at der er kendskab til Home-Start i området omkring afdelingen; uden kendskab er der ingen familier og familievenner. Derfor bruger koordinatorerne en del ressourcer på at udbrede kendskabet til Home-Start i deres lokalområde. Det gør sig i særdeleshed gældende i de nystartede lokalafdelinger. Størstedelen af koordinatorerne har etableret kontakt til andre sociale foreninger og klubber, og flere koordinatorer tage r også ud til arrangementer i lokalsamfundet og fortæller om Home-Start. Derudover er der flere koordinatorer, der også spreder budskabet gennem egne private netværk, og gennem familievennernes netværk. Samtidig anvender koordinatorerne tid og ressourcer på at etablere, vedligeholde og udbygge samarbejdsrelationen til de kommunale samarbejdspartnere med særligt fokus på sundhedsplejersker og socialrådgivere i kommunen. 11 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

12 Flere koordinatorer fortæller i de kvalitative interview, at det er en udfordring at få skabt en synlighed omkring Home-Start. Derudover kan det kræve meget energi at etablere og vedligeholde netværk og kontakt til lokalområdet, særligt hvis lokalområdet strækker sig over store afstande. Her prøver koordinatorerne at holde fokus på et mindre område, og bevæge sig videre, når dette er oppe at køre. Koordinatorerne er organisationens ansigt udadtil i forhold til frivillige, familier og lokale samarbejdspartnere og derfor vigtige elementer i Home-Starts succes. Både samarbejdspartnere, frivillige og familievenner giver udtryk for, at de har stor tiltro til koordinatorerne, som sidder med en stor viden om lokalafdelingen. Udfordringen hermed er, at Home - Start risikerer stor sårbarhed ved udskiftninger i koordinatorstillingerne. Administrativt arbejde: For at en lokalafdeling kan fungere, skal koordinatoren tage sig af blandt andet økonomi, budget og regnskab, møder med kommunen, ugentlig registrering, planlægning og årsberetninger. Koordinatorernes primære udfordring i forhold til det administrative arbejde er, at det tager tid, som ellers kunne være blevet brugt på familierne og familievennerne. Udover det administrative arbejde kommer også de interne møder med andre koordinatorer, lokalbestyrelsen og landssekretariatet. 3.2 LOKALE SAMARBEJDSPARTNERE Som allerede nævnt er netværket væsentligt for den enkelte lokalafdelings funktion. I dette afsnit skelnes mellem det kommunale samarbejde, som ofte er relativt formaliseret, og øvrige samarbejdspartnere Kommunalt samarbejde Der findes flere former for samarbejde med kommunale parter. Mage lokalafdelinger er delvist finansieret af kommunale midler fra den geografisk tilknyttede kommune. Det kan have en væsentlig betydning for af lokalafdelings økonomi, om den modtager støtte fra kommunen, da den kommunale støtte som regel er funderet i en formaliseret samarbejdsaftale, som løber i en bestemt årrække. I den periode er der således mindre økonomisk pres på lokalafdelingen og koordinatoren. Typisk strækker perioderne sig over 3-4-årige aftaleperioder, og pengene går primært til aflønning af koordinatoren. I omkring halvdelen af lokalafdelingerne har Home-Start en løbende kontakt til kommunen omkring støtteindsatsens form, indhold og virkning. Denne kontakt varetages af såvel lokalbestyrelsen som koordinatoren. I den resterende halvdel arbejder Home-Start uformelt sammen med kommunen under aftaleperioden. 12 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

13 Derudover samarbejder en række af koordinatorerne også med medarbejdere i kommunen i dagligdagen. En kommune tilbyder eksempelvis, at Home-Start kan låne deres lokaler, når de har brug for det, fx til foredrag, spise- og netværksarrangementer. I enkelte kommuner har aftalen den ekstra dimension, at kommunen ønsker, at familievennerne fra Home-Start også skal motivere de pressede familier til at benytte sig af de kommunale tilbud, fx sundhedsplejen. Det kan familievennen kun gøre hvis familievennen ønsker det. Men typisk er der tale om et samarbejde eller en løbende kontakt hvor fx en sundhedsplejerske eller en socialrådgiver i kommunen fortæller familier i Home-Starts målgruppe om muligheden for at modtage støtte fra Home-Start. Andre gange er der tale om, at en presset børnefamilie får en Home-Start-brochure af en af kommunens medarbejdere. En koordinator får kontakt til pressede børnefamilier gennem sit samarbejde med et kommunalt ghetto-projekt, mens en anden koordinator får kontakt til familier gennem et boligsocialt projekt i kommunalt regi. Ifølge koordinatorerne er det vigtigt, at familierne ikke presses over i Home-Start af kommunens medarbejdere, men at familierne selvstændigt træffer en beslutning om, at de vil modtage støtte fra Home-Start. Hvilket understreges af familieinterviewene: Mens nogle familier, som er blevet bekendt med Home-Starts via kommunale medarbejdere, som fx sundhedsplejersker, oplever det positivt, er der andre, som er mindre positive. Mens en forælder fortæller, at dette var med til at give hende tillid til Home -Starts faglighed, fortæller en anden forælder således, at det føltes lidt som et tilbud, hun ikke kunne sige nej til, fordi hun så ikke vidste, hvordan kommunen ville reagere. Det peger således på, at Home-Start skal være meget opmærksom på, hvor grænsen for det kommunale samarbejde skal være. Flere af familierne har været i kontakt med kommunen af den ene eller anden grund, og fortæller hvordan det er ubehageligt at føle sig overvåget, og hvordan de føler, at alt bliver nedskrevet. Modsætningsvist finder de en stor værdi i, at Home-Start ikke kontrollerer eller dømmer dem og videregiver oplysninger. Der er således ingen tvivl om, at samarbejdet med de kommunale parter er værdifuldt i såvel lokalafdelingernes økonomiske sikkerhed og dermed driftssikkerhed, som i arbejdet med at synliggøre organisationens tilbud. Det er blot vigtigt, at der i familiernes bevidst fastholdes en adskillelse af kommune og Home -Start. Fra kommunernes perspektiv, er der også værdifulde elementer at hente i samarbejdet med Home - Start. De kommunale beslutningstagere, Epinion har talt med, fortæller, at de etablerede samarbejdet med Home-Start, fordi de ønskede at understøtte det frivillige sociale arbejde i kommunen, og fordi de ønskede, at kommunens og de frivillige organisationers aktiviteter skulle supplere hinanden på bedre vis. Beslutningstagerne opfatter Home-Start-indsatsen som vigtig på kommunalt plan, fordi den kan være med til at forebygge, at familier havner hos kommunen på et senere tidspunkt. En beslutningstager i kommunalt regi udtaler at: Det mest interessante for os er målgruppen. Home-Start rammer nogen, inden de bliver en målgruppe hos os. Kommunerne ser Home-Start som en vigtig medspiller i forebyggelsesarbejdet, fordi de pressede familier inviterer Home-Start indenfor i deres liv, mens kommunen kun kan invitere sig selv indenfor, når eventuelle problemer i familierne er eskaleret til et kritisk niveau. En af de interviewede 13 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

14 kommunale medarbejdere siger: Hvis indsatsen lykkes med at forebygge bare én social sag, som ellers ville blive en kommunal sag, så er pengene givet godt ud. Én kommune fortæller, at de lærte Home-Start at kende til en frivilligkonference, mens en anden kommune lærte Home-Start at kende gennem en avisannonce. De vælger blandt andet at støtte Home-Start grundet den professionelle tilgang til arbejdet med de sårbare børnefamilier. Som en af de interviewede udtrykker_ Hele deres koncept om uddannelse af frivillige, koordinatorerne mv. er meget professionelt det er alt sammen noget, som gør, at vi har en seriøs samarbejdspartner, hvilket har stor betydning, når vi opererer med den målgruppe, vi gør. Netop den professionelle tilgang og organisering spiller en afgørende rolle for de organisationer, flere af kommunerne vælger at samarbejde med. Én af de kommunale beslutningstagere fortæller, at kommunens medarbejdere indledningsvis havde paraderne oppe i forhold til at etablere samarbejder med Home-Start, fordi de frygtede, at Home- Start ville overtage kommunens sociale opgaver. Denne bekymring blev dog manet til jorden, da koordinatoren deltog i et af kommunens møder, hvor hun fortalte om Home-Start og delte Home- Start-materiale ud. Efter dette møde blev der skabt en gensidig forståelse, hvor kommunens medarbejdere indså, at Home-Start er et supplement til kommunens sociale indsats, og at Home- Start kan noget, kommunen ikke kan. Denne positive holdning bliver bekræftet gennem samarbejdet, hvor kommunernes medarbejdere oplever høj kvalitet, stabilitet og opfølgning Andre samarbejdspartnere Udover samarbejdet med Lokalbestyrelsen, Landssekretariatet og kommunale parter har flere koordinatorer også et løbende samarbejde med organisationer forankret i deres lokalområde, fx personalet i en genbrugsbutik, personer fra det lokale frivilligcenter, et psykiatrisk netværk, Kirkens Korshær, Røde Kors, Red Barnet, Sorgoptimisterne, Ældresagen, Mødrehjælpen og den lokale Y s Men klub. Flere koordinatorer forklarer, at det er fordelagtigt at have samarbejde med andre organisationer for blandt andet at udbrede kendskabet til Home-Start, men også for at have kendskab til aktiviteterne i lokalområdet med henblik på at kunne videreformidle dette til familierne. Generelt opleves det som positivt at samarbejde med andre sociale organisationer i nærområdet, men en enkelt koordinator oplever dog, at der kan opstå konkurrence organisationerne imellem, hvilket er ødelæggende for den ellers positive synergi, som samarbejdet sædvanligvis skaber. Gennem fokusgruppeinterviewene med de frivillige familievenner kommer det frem, at de opfatter disse samarbejder med andre frivillige organisationer som værdifulde, og flere beskriver, at der kan opstå synergier gennem samarbejdet. Fx kan Home-Start drage nytte af 14 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

15 de andre organisationer ved at modtage genbrugstøj til familierne eller ved at tilbyde familierne at deltage i de andre organisationers netværksarrangementer. De andre organisationer kan til gengæld gøre brug af Home-Starts familiemæssige værdier og viden om håndtering af børnefamilier. 3.3 DE FRIVILLIGE FAMILIEVENNER En central del af koordinatorernes arbejde, er rekruttering, uddannelse og vejledning af de frivillige familievenner uden familievenner, ingen Home-Start støtte. I dette afsnit beskrives først antal og karakteristika af familievennerne, rekruttering af de frivillige familievenner, familievennernes motivation for at vælge Home-Start og uddannelse og fastholdelse af familievennerne. Afsnittet afsluttes med et afsnit om betydningen af, at indsatsen er frivillig Antal og karakteristik af familievennerne I de etablerede lokalafdelinger er der familievenner tilknyttet, hvoraf størstedelen er tilknyttet en familie, mens få enten venter på at blive matchet med en familie eller holder en pause efter endt støtteforløb. I de nystartede lokalafdelinger er der omkring 10 familievenner tilknyttet, hvoraf størstedelen af dem er tilknyttet en familie. Antallet af frivillige, der endnu ikke er tilknyttet en familie, varierer på tværs af lokalafdelingerne, men koordinatorerne fortæller, at der ikke anvendes ventelister, da alle familievenner uanset anciennitet kan blive matchet, når den rette familie spørger om hjælp. Flere koordinatorer beskriver, at det er rart at have en gruppe familievenner i reserve, så man har et godt grundlag at matche ud fra. Familievennerne er typisk personer på over 50 år med stor livserfaring, men i enkelte lokalafdelinger er der også yngre familievenner. Flere koordinatorer beskriver, at den typiske familieven er en person, hvis børn er flyttet hjemmefra, og som endnu ikke selv har fået børnebørn. Langt størstedelen er kvinder, men der er også mænd. Beskæftigelsesmæssigt er der en stor spredning; Der er fx folk på efterløn eller pension og folk, der arbejder i sundhedssektoren, pleje- og undervisningssektoren. Netop denne store variation i familievennernes baggrund er en fordel, når koordinatorerne skal finde det rette match til familierne. Udover de almindelige familievenner råder flere lokalafdelinger også over familievenner, der har mere specialiserede roller, fx inden for økonomi, revision og håndværk. Disse familievenner er typisk ikke tilknyttet den samme familie i længere tid, men de bruger i stedet deres specialistkompetence til at hjælpe familier, der har akut behov for hjælp inden for netop det område, familievennen er specialist. Det varierer meget, hvor længe familievennerne er tilknyttet Home-Start. Formelt set binder familievennerne sig for et halvt år, men ofte bliver de i familierne lidt længere tid. Derefter vælger nogen at holde en pause, mens andre bliver matchet med nye familier. Kun enkelte stopper. 15 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

16 Koordinatorerne ser gerne, at familievennerne gennemfører flere støtteforløb, fordi koordinatoren så kender familievennerne i forhold til faglighed og personlighed, men også fordi familievennerne så kan videreføre erfaringer fra tidligere familier. Derfor gør koordinatorerne meget for at fastholde familievennerne hos Home-Start, fx ved at afholde faglige og sociale arrangementer, og en enkelt koordinator fortæller, at hun giver sine familievenner en lille julegave. Flere af koordinatorerne vurderer cirka halvdelen af deres frivillige til at være gengangere. Nogle frivillige er endda i gang med deres tredje og fjerde familie Rekruttering af frivillige familievenner Det første og vigtigste opgave i forbindelse med familievennerne er at rekruttere dem. Det kan til tider være en vanskelig opgave, særligt i de nystartede lokalafdelinger, hvor kendskabet til Home - Start er begrænset. Når koordinatorerne har fået funderet afdelingen og etableret et stærkt netværk omkring den, kommer familievennerne ofte til helt af sig selv. En koordinator fortæller, at hun har været nødt til at afvise enkelte aspirerende familievenner, fordi de var for unge eller ikke havde den tid, det ville kræve. Andre koordinatorer oplever at have familievenner på venteliste, fordi der ikke er tilstrækkeligt mange familier. Generelt er problemet dog at finde familievenner. Dette skyldes ifølge en koordinator primært at: Jeg ved godt, hvor jeg skal finde de frivillige henne, men jeg har desværre ikke tid til at koordinere flere, end jeg allerede gør nu. Det er enormt frustrerende når der er familier som har brug for hjælp, men jeg har jo kun to hænder. Koordinatorerne fortæller, at de søger familievenner ved at annoncere rundt omkring, fx indrykker de annoncer i de lokale aviser, hænger opslag op på biblioteker og i forretninger, deltager i arrangementer, laver mund-til-mund annoncering samt skriver om Home-Start på Facebook. Flere koordinatorer oplever, at avisannoncer er den mest effektive måde til at få nye familievenner, men at der også er meget at vinde ved at komme ud og præsentere Home-Start ved arrangementer, fordi man der kan afkræfte folks eventuelle bekymringer i forhold til det at blive familieven. De interviewede familievennerne hører om Home-Start ad vidt forskellige kanaler: Flere har læst om Home-Start i deres lokale avis, én har hørt om det i en radioudsendelse, én er stødt på det på Jobindex, mens én har læst om det i en landsdækkende avis. Nogen har også hørt om Home-Start fra venner, og andre har hørt om Home-Start til arrangementer, hvor en repræsentant fra Home-Start har været ude og fortælle om organisationens arbejde. Familievennerne er meget bevidste om, at de selv fungerer som ambassadører for organisationen. Flere fortæller således om Home-Start blandt venner og til arrangementer. Efter den første opmærksomhed på Home-Start har enkelte familievenner deltaget i et informationsmøde om Home-Start på det lokale bibliotek, mens andre familievenner tog kontakt til den lokale koordinator telefonisk og tilkendegav deres interesse i at blive familievenner. Dernæst 16 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

17 aflægger den lokale koordinator familievenaspiranten et besøg, hvor hun lærer familievennen at kende, fortæller om rollen som familieven samt lader dem udfylde en børneattest og en fortrolighedserklæring. Der er en vis variation i, hvorfor familievennerne vælger at være frivillige i netop Home-Start. Flere familievenner nævner, at det ligger i deres gener at hjælpe andre mennesker, og at det ikke er afgørende, gennem hvilken organisation hjælpen sker. Størstedelen af familievennerne fremhæver dog, at de aktivt valgte Home-Start, fordi konceptet tiltaler dem: At det er børn, der hjælpes og at det minder om gammeldags nabohjælp, hvor man hjælper folk omkring sig med de ressourcer, man selv har: Al den erfaring vi har haft så mange børn i hænderne. Den viden og erfaring skal da bruges, som en af dem siger. For familievennerne spiller det en stor rolle, at hjælpen er frivillig, og at der ikke er nogen udvælgelse af familierne hjælpen er for alle, der måtte ønske den. Derudover fortæller flere, at de oplever støtten som forebyggende, og én familieven kalder støtten før-forebyggende. Familievennerne finder det også rart, at støtten er afgrænset, hvad angår støttens tidsmæssige omfang og i forhold til støttens form. Særligt den tidsmæssige afgrænsning (to timer om ugen i seks måneder) tiltaler familievennerne, fordi frivilligt arbejde nemt kan komme til at flyde, når der indblandes følelser. Grundet denne ramme, de dygtige koordinatorer og den uddannelse, familievennerne får hos Home-Start, opleves Home-Start indsatsen som ordentlig og god af familievennerne Uddannelse, opfølgning og fastholdelse af frivillige Inden familievennerne bliver matchet med en familie, gennemfører de et 20 timers forberedelseskursus, som gennemføres af den lokale koordinator. Kurset har formelt set til formål at klæde familievennerne på til at yde støtte ude i familierne, og på kurset gennemgås forskellige temaer i relation til engagement, grænser, fortrolighed og hjælpemuligheder. En familieven fortæller med begejstring, at hun blandt andet lærte at komme ud af sit professionelle rum og om, hvordan man beskytter sine og andres følelser, hvordan man lytter og sætter familien i centrum, og hvordan man tackler forskellige situationer, der kan opstå ude i familierne. Fra koordinators perspektiv har kurset også til formål at skabe en relation til de kommende familievenner, så koordinatoren efterfølgende kan afgøre, med hvilken eller hvilke familier den pågældende familieven kan matches. Flere koordinatorer fortæller, at de også bruger kurset til at få familievennerne til at reflektere over, hvad de vil have ud af at være frivillig i Home -Start, fordi de finder det vigtigt at lave en generel forventningsafstemning forud for et støtteforløb. Flere koordinatorer lægger vægt på, at kurset også skal være med til at pille fagligheden ud af familievennerne, så de ikke møder familierne som professionelle, men som mennesker med forældrekompetence. 17 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

18 Flere familievenner fortæller, at de undervejs i kurset blevet undervist af nuvære nde familievenner, som kunne fortælle om det at være familieven på en god og vedkommende måde, mens én familieven fortæller, at der til vedkommendes kursus var et bestyrelsesmedlem, der tidligere selv havde modtaget støtte fra Home-Start. Familievennerne finder det meget positivt, at der også kommer personer, der har været på den ene eller den anden side af Home-Start-støtten, og familievennerne beskriver, at det er givtigt at høre erfaringer fra folk, der har prøvet tingene selv: Vores koordinator gik ud af rummet, da familievennen kom. Så kunne vi spørge om alt. Det var rart at høre en anden, der havde prøvet det hele tidligere. Det er forskelligt, hvornår forberedelseskurset ligger tidsmæssigt i forhold til den første kontakt, familievenner har med koordinatoren. Typisk lægger koordinatorerne kurserne, når de har et tilstrækkeligt antal aspirerende familievenner. Enkelte familievenner fortæller, at kurset lå i ugen efter tilmelding, mens andre oplevede, at der gik flere måneder og helt op til et halvt år, før kurset blev afholdt. Familievennerne, der ventede et halvt år på kurset, udtrykker dog, at det snarere var en fordel end en ulempe, at der var denne ventetid, fordi man så havde mulighed for at tænke over, om det virkelig var det, man ville. Dog nævnes det, at der ikke må gå for lang tid, da nogen så vil blive utålmodige og måske miste interessen. I en af lokalafdelingerne har koordinatoren valgt at opdele kurset i to moduler, hvor de første 12 timer af kurset afholdes, inden familievennen bliver matchet med en familie, mens de resterende otte timer afholdes under støtteforløbet. Ideen bag denne opdeling er, at familievennerne kan få et større udbytte af kurset, når de sideløbende gør sig erfaringer i familierne. Familievennerne, der har deltaget i det todelte kursus, erfarer, at det var gavnligt, at de havde fået praktisk erfaring, inden de skulle gennemføre kursets anden del. Generelt opfatter familievennerne kurset som meget lærerigt, og efter afsluttet kursus føler de sig godt klædt på til at yde støtte i familierne. Som tidligere beskrevet skaber kurset også tillid til Home-Starts faglighed og seriøsitet hos samarbejdspartnere og familier. Undervejs i et støtteforløb er koordinator og familieven i løbende kontakt med hinanden. Frekvensen i denne kontakt afhænger af udfordringerne i familierne og familievennens behov for råd og vejledning, men typisk laver koordinator en telefonisk opfølgning 2-3 uger efter matchning og dernæst hver eller hver anden måned. I de fleste tilfælde kontakter koordinatoren familievennerne, men det forekommer også, at det er familievennerne, der tager kontakt til koordinatoren. Enkelte koordinatorer fortæller, at de også i visse tilfælde mødes ansigt til ansigt med familievennen, hvis dette er nødvendigt. Udover de løbende opfølgninger fortæller flere koordinatorer, at de også lægger vægt på at forkæle familievennerne. Derfor inviterer familievennerne til faglige og sociale arrangementer, fx julefrokoster. Dette giver en følelse af anerkendelse og tilhørsforhold til Home -Start, som vurderes vigtigt i forhold til at fastholde familievennerne. For familievennerne har det en stor betydning, at koordinatorerne er tilgængelige og åbne for sparring. Uanset om familievennerne har en socialfaglig baggrund og professionel erfaring med 18 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

19 mennesker, er det grænseoverskridende at træde ind i andre menneskers hjem og yde støtte netop fordi man møder familien som menneske og ikke som fagperson. I den forbindelse nævner flere familievenner, at de nyder at kunne gøre brug af koordinatoren som sparringspartner. Home-Start afholder et årligt landsmøde for samtlige familievenner, og i lokalafdelingerne afholdes der flere gange årligt (to til fire gange) arrangementer for familievennerne. Landsmødet vurderes af familievennerne som meget lærerigt, og familievennerne sætter stor pris på at møde familievenner fra andre afdelinger og udveksle erfaringer på tværs. Samtidig fortæller familievennerne, at det får dem til at føle sig som en del af noget større. Også arrangementerne, der afholdes af lokalafdelingerne, værdsættes. Familievennerne fortæller, at det er rart at møde de andre familievenner fra lokalafdelingen og - uden at blive specifik omkring familierne på grund af tavshedspligten - give hinanden gode råd i forhold til, hvad der virker ude i familierne En frivillig indsats De kommunale samarbejdspartnere peger på, at det giver Home-Starts indsats nogle særlige muligheder og virkninger, at den er frivillig. En af de interviewede samarbejdspartnere beskriver det således: Det giver god mening for os, at der er nogen, der kan lave et stykke arbejde indenfor et område, hvor vi har svært ved at gøre noget som myndighed. Vi vil ikke blive bedt om at komme inden for hos familierne på det tidspunkt, hvor Home-Start kan det. Vi bliver ikke budt indenfor som social myndighed byder vi os selv indenfor, når vi eller andre har givet besked om, at der måske er noget galt i familien. Så med samarbejdet med Home-Start støtter vi en forebyggende virkning for det, som ellers kunne blive en kommunal indsats senere. Koordinatorerne vurderer ligeledes, at støtten er noget særligt, fordi den bliver givet betingelsesløst: Man skal kun ringe én gang, og så bliver man taget alvorligt. At familierne kan få omsorg, uden at der bliver stillet krav, gør sig også gældende, når familievennerne yder støtte ude i familierne. Her forventer familievennerne ikke at få noget igen. For familievennerne er det mere end tilfredsstillende at se, hvordan deres vedvarende støtte opmuntrer familierne til at mobilisere en styrke og træffe nogle valg, der gør livet sjovere at leve. Derudover træder familievennerne ind i familierne i en unik og menneskelig position: Oplevelsen af, at der er nogen, der kommer helt frivilligt: medmenneskelighed, næstekærlighed. Denne betingelsesløse og frivillige medmenneskelighed giver familierne en tro på, at de er noget værd, selvom det hele ser mørkt ud. Flere forældre fortæller, at det har skabt umiddelbar tillid og tryghed, at det er en frivillig, som yder støtten. Det har også gjort, at de har følt et mindre pres for at præstere: Det er dejligt at tænke på, at der er organisationer, der hjælper folk. De ser folk og ikke kasser. Her er der ikke nogen pengetænkning. Hos det offentlige er det hele paragraffer og regler. En anden fortæller: De [i Home-Start] tænker ikke på, om jeg bor flot. Hvis man har brug for hjælp, så er de der. Uanset om det er psykiske eller materielle problemer, så kan de komme i forbindelse med folk. ( )De ser på personen og ikke det rundt omkring. Hvad du har at sige. De hører på én. 19 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

20 Flere forældre giver udtryk for et ønske om selv at blive frivillig, når de på et tidspunkt får plads til det i hverdagen. De fortæller, at de er rørte over, at nogle mennesker bruger deres frivillige tid på at hjælpe andre familier: Det har påvirket mig personligt. [ ] At hun kom, da det var allersværest. At der er én der vil hjælpe os. Det gjorde et stort indtryk på mig. Flere af disse forældre har slet ikke forestillet sig, at et tilbud som Home-Start fandtes. En forælder siger eksempelvis: Jeg kunne godt forestille mig selv at blive frivillig jeg har slet ikke plads til det nu, men det tror jeg, jeg får en dag. Det har givet mig så meget at have [familievennen], og jeg vil meget gerne kunne gøre det samme for andre familier. En anden supplerer: Når jeg bliver gammel, vil jeg gerne hjælpe nogle familier. Man får lyst at give noget tilbage, når man bliver mødt med det her. De ved ikke hvor stort et arbejde de gør og hvor stor betydning det giver, det har det givet til os. Det er sådan en mekanisme: Noget for noget. 3.4 MARKEDSFØRING OG REKRUTTERING AF FAMILIER I dette afsnit sættes der fokus på de kanaler som medvirker til rekruttering af familier, samt en generel karakteristik af familierne. Koordinatorerne bliver kontaktet af familier i målgruppen med forskellig hyppighed. I de veletablerede lokalafdelinger bliver koordinatorerne kontaktet af familier flere gange ugentligt, mens koordinatorerne i de nystartede afdelinger ikke kontaktes nær så ofte, helt ned til enkelte henvendelser om måneden. Spørgeskemaundersøgelsen (se nedenstående figur) viser, at familierne hører om Home-Start ad forskellige kanaler: Størstedelen hører om Home-Start hos sundhedsplejersken, egen læge eller sagsbehandler. Andre har læst om Home-Start i magasiner eller aviser. Størstedelen af familierne kontakter selv Home-Start, men i visse tilfælde er det koordinatoren, der tager den første kontakt til familierne. Kontakten sker enten på mail eller telefon. 20 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

21 Figur 2. Hvordan fandt du frem til Home-Start? Sundhedsplejeske eller andre professionelle 49% Venner / bekendte / familie 19% Informationskort / brochure / folder Mødte frivillige eller koordinator 9% 11% Annonce Internettet Ved ikke 2% 4% 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Hvor de frivillige familievenner primært rekrutteres gennem annoncer i magasiner, aviser eller via Internettet, gælder det relativt sjældent, at familierne rekrutteres på denne måde. Flere af familierne finder den personlige kontakt helt essentiel i det at skulle bede om hjælp. Dette kan være en sundhedsplejeske som fortæller præcist hvad du i din situation kan få ud af hjælpen, eller en anden familie som fortæller en personlig historie om, hvordan de har fået hjælp. Koordinatorerne ved godt, at den personlige og mundtlige kontakt indfanger flere familier, end en annonce. Derfor sørger flere af dem også for at komme ud til arrangementer samt i områder, hvor de kan møde familierne. Herudover tager frivillige familievenner også ofte med for at f ortælle om, hvordan de har ydet støtte tidligere. Når familierne har kontaktet Home-Start, tager koordinatoren ud og besøger dem i familiens eget hjem. På baggrund af dette besøg danner koordinatoren sig et billede af familiens støttebehov, som anvendes ved matchningen Karakteristik af familierne Familierne spørger Home-Start om hjælp af flere forskellige årsager, men fælles for familierne er, at de oplever at være pressede. Nogle familievenner erfarer, at familierne ikke selv er i stand til at sætte ord på, hvorfor de er pressede, men følgende karakteristika forekommer ofte: Familien har behov for et pusterum i hverdagen Manglende netværk Det er en udfordring at klare hverdagens praktiske gøremål (fx efter at have fået tvillinger) 21 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

22 Forældrene har udfordringer i opdragelsen af deres børn (ofte mangler de selv forældreforbilleder). Dette viser sig nogle gange med urolige, voldsomme eller stille børn Enlige mødre, der mangler tid, overskud og ressourcer Familiemedlemmer med sygdom, psykisk ustabilitet eller handikap Indvandrerfamilier med integrationsvanskeligheder Mødre med fødselsdepression, ensomhed eller et behov for at tale med en, der har en oprigtig interesse i dem. Flere koordinatorer og familievenner fortæller, at det for mange familier er nemmest at formulere et praktisk behov for støtte, men at der ofte også ligger nogle sociale problemer og behov i baggrunden. Der findes også familier, der i begyndelsen er meget tilbageholdende med at spørge familievennen om hjælp, men dette aftager som oftest hurtigt. Flere familievenner oplever, at der ofte er tale om helt almindelige familier, mange med uddannelse og arbejde, som blot befinder sig i en presset periode i livet, hvorefter de igen kommer tilbage på sporet og kan klare dagligdagen på egen hånd. Andre familievenner oplever, at familierne er i en så vanskelig livssituation, at de ikke kan få hverdagen til at hænge sammen uden familievennens støtte med mindre de får etableret et netværk, de kan trække på. I afsnit 6.1 findes en uddybende karakteristik af de familier, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, men da det ikke er muligt at vurdere dens repræsentativitet, er det ikke medtaget her. 4. INDSATS: HOME-STARTSTØTTEN I dette kapitel er fokus på Home-Starts indsats: Selve støtteforløbet fra koordinatorens matchning af familie og familieven over form og indhold på selve støtteforløbet til afslutningen af støtteforløbet. 4.1 MATCHNING AF FAMILIE OG FAMILIEVEN Efter forberedelseskurset er familievennerne parate til at yde støtte i familierne. I lokalafdelingerne med todelt kursusforløb møder nogle familievenner familierne undervejs i kurset. I begge tilfælde bliver familievennen kontaktet af koordinatoren, som inviterer dem til et matchbesøg hos en familie, der efter koordinatorens vurdering passer til familievennen. Forud for matchbesøget fortæller koordinatoren om den pågældende familie til familievennen, fx hvilken type hjælp de efterspørger samt familiens struktur, så familievennen på forhånd ved, hvilken familie de skal møde. De fleste koordinatorer fastholder dog, at det er op til familien, hvor meget og hvad de vil fortælle til 22 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

23 familievenner, så der er som regel fokus på en enkel karakteristik af familien, samt de støttebehov, som koordinator har aftalt med familien. Inden koordinatoren arrangerer matchbesøget, skal der lægges et puslespil, hvor koordinatoren tager hensyn til den geografiske afstand mellem familie og familieven, familiens støttebehov, familievennens støtteprofil (hvilken slags støtte familievennen ønsker at yde, og hvilken slags støtte, familievennen ikke ønsker at yde fx vil nogle familievenner ikke yde støtte i familier med misbrug eller psykisk sygdom), tidspunkter på ugen, familiestruktur, personlighed samt koordinatorens vurdering af, om der vil være en god kemi mellem familie og familieven. Forud for matchbesøget har koordinatoren derfor besøgt familierne. Matchbesøget foregår i familiens hjem, hvor koordinatoren, familievennen og f amilien er til stede. Her faciliterer koordinatoren dialogen mellem familie og familieven, og formålet er, at de skal lære hinanden at kende og aftale nærmere, hvad støtten skal bestå i, samt hvornår den skal finde sted. Flere koordinatorer fortæller, at det gode matchbesøg er det matchbesøg, hvor familien og familievennen taler ubesværet sammen, så koordinatoren kan træde i baggrunden. Koordinatorerne nævner, at man kan gøre en forskel til matchbesøget ved at hjælpe familien og familievennen til at kommunikere tydeligt omkring forventninger og behov i støtten. Efter matchbesøget får både familien og familievennen tid til at overveje matchbesøget, så de kan træffe en velovervejet beslutning. Den efterfølgende dag kontakter koordinatorerne dem for at få høre, om de vil indgå et støtteforløb med hinanden. Familievennerne opfatter denne tænketid som værdig og respektfuld, fordi man ikke skal træffe sin beslutning foran hinanden og på et tidspunkt, hvor man kan være blændet af ens gode hensigter om at hjælpe. Flere koordinatorer fortæller, at de gør det klart over for familievennerne, at ansvaret for matchet ligger hos koordinatoren, så hvis eventuelle mismatch opstår, er det koordinatorens fejl. Det giver ifølge koordinatorerne en ro i både familierne og hos familievennerne. Langt de fleste match foregår ubesværet, og familievennerne føler sig godt klædt på til at støtte familierne. I enkelte tilfælde opstår der dog udfordringer af forskellig karakter. Manglende kemi er den mest hyppige udfordring, hvilket kan skyldes, at familieven og familie har divergerende personligheder eller forventninger til støtteforløbet. Den slags uoverensstemmelser kan i yderste konsekvens betyde, at støtteforløbet må afbrydes. Familierne oplever også i langt de fleste tilfælde at matchingen er rigtig god og gennemtænkt på forhånd inden de bliver præsenteret for hinanden, hvilket anvendes som begrundelse for de oftest succesfulde forløb. Familierne roser Home-Start for at have en struktur, hvor man ikke bliver sat på en venteliste alt efter, hvornår man har søgt om hjælp, eller hvordan ens behov vurderes at være. Det handler i stedet om matchet. Dette er dog også med til at skabe usikkerhed omkring, hvor længe der går inden man får hjælp. Efter det første besøg fra koordinatoren er der stor forskel på hvor længe der går inden man oplever at få hjælp. En mor udtaler at: Jeg var meget heldig at blive matchet efter tre 23 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

24 uger, men jeg kender til en som har ventet i fem måneder nu uden at blive matchet. Var det mig var jeg bukket under fordi det ville være for sent. Når man ber om hjælp må der ikke gå så lang tid. Et er at nogle familier må vente længe på et match, men familierne oplever også frustration omkring kommunikationen fra koordinatorerne efter, at de har bedt om hjælp. En af de interviewede siger: Der gik fire måneder fra jeg havde det første møde med koordinatoren, indtil hun ringede og sagde, at der måske var et match. Jeg havde faktisk næsten opgivet det på det tidspunkt, fordi jeg troede, at hun havde glemt mig. Familierne oplever ikke, at der er nok information om processen inden matchet findes. Som en anden siger: Det er jo bare et ring engang imellem - I de velfunderede lokalafdelinger laver koordinatoren ca. 30 match årligt, mens dette tal er noget mindre i de nystartede lokalafdelinger. Den generelle opfattelse blandt koordinatorerne er, at de sagtens kunne matche flere familier med familievenner, hvis de havde mere tid og et tilstrækkeligt antal frivillige til rådighed. Udover de eventuelle kapacitetsmæssige udfordringer, er den største udfordring koordinatorernes matchningsopgave, at sikre det rette match. Her spiller geografisk afstand en stor rolle, men det er også en udfordring at navigere rundt mellem familierne og sørge for, at ingen familier bliver glemt. Derudover har nogle familier særlige vilkår, fx psykisk sygdom, og så kan det være en udfordring at finde ud af, hvad de har brug for hjælp til, og hvordan den hjælp gives bedst muligt. 4.2 STØTTENS FORM OG INDHOLD Home-Starts koncept definerer et støtteforløb som to timers ugentlig støtte i familiens hjem i seks måneder. I dette afsnit evalueres den faktiske form på og det faktiske indhold i støtteforløbet. Samtidig forholder evalueringens sig til familievennens rolle i familien Støttens omfang og varighed varierer meget Familievennerne besøger som udgangspunkt familierne minimum to timer om ugen i minimum seks måneder. Både familievenner, koordinatorer og familier giver dog udtryk for, at dette er vejledende tal, som tilpasses den enkelte frivilliges og families ønsker og behov. Når først matchet er foretaget, aftaler familien og den frivillige selv, hvornår, hvor ofte og hvor længe ad gangen, de mødes. I de fleste af de interviewede familier finder familievennens besøg i familien sted på hverdage, men tidspunktet på dagen varierer. Den overordnede ramme på to timer ugentligt i seks måneder vurderes dog væsentlig som en guideline, der bidrager til forventningsafstemning mellem familien og den frivillige, og som skal tilpasses den enkelte families behov, hvilket harmonerer med Home - Starts koncept. 24 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

25 Ifølge spørgeskemaet modtager 92 procent af familierne hjælp en gang om ugen. 4 procent siger, at de modtager hjælp to gange om ugen, mens 4 procent modtager hjælp oftere end to gange om ugen. Som det fremgår af nedenstående figur, varierer ligeledes varigheden af hvert besøg. 38 procent får således hjælp i mere end to timer ad gangen. En af de interviewede familier fortæller herom, at: Når hun kommer, så skal vi lige sætte os ned og tale om, hvad vi skal lave, og det tager hurtigt et kvarter eller en halv time. Så begynder hun på det, vi nu aftaler, og inden vi ser os om er de to timer gået. De går alt for hurtigt. Figur 3. Hvor mange timer modtager/modtog du/din familie støtte fra familievennen ad gangen? 0-60 minutter 2% 1-2 timer 60% 2-3 timer 31% Mere end 3 timer 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Nogle af familierne hungrer efter hjælp og finder ikke de to timer en gang om ugen til at være nok. Det er typisk også de familier, som udtrykker ønske om at hjælpen skal have en varighed på mere end seks måneder At være en fremmed i andres hjem Familievennerne fortæller, at familierne tager imod støtten på forskellig vis i begyndelsen af støtteforløbet. Nogle familier er nervøse og kan ikke lide at sætte familievennen til at hjælpe, mens andre er lettede: Hun var sådan: Kom og hjælp mig! Andre familier er positive og taknemmelige, nærmest forbløffede over, at et fremmed menneske vil hjælpe lige netop dem. Endelig er der en gruppe af familier, der har skrevet lister med arbejdsopgaver, der skal løses. Fra familiernes side er der en stor taknemmelighed omkring at få hjælp. Mange føler for første gang i lang tid at de kan få et pusterum i en uoverskuelig hverdag og er dermed ikke så afskrækkede ved at lukke en fremmed ind i deres hjem, som de troede, de ville være. Alligevel er det svært at bede om hjælp: Jeg ved jo godt, hvorfor hun er der, men jeg kan alligevel bare ikke bede hende om at vaske mit tøj. Det er meget svært for mig. 25 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

26 Uanset hvordan familievennen bliver modtaget af familien, betyder det meget for familievennerne, at forventningerne bliver afstemt tidligt i støtteforløbet. I den forbindelse spiller koordinatoren en vigtig rolle til matchbesøget. Også inden for familierne er det vigtigt, at der er enighed om, at man skal involvere en familieven i ens hverdag. Enkelte familievenner erfarer, at fædrene i familierne skulle overbevises om, at familievennens støtte til familien er en god ide særligt i de tilfælde, hvor familievennen er en mand, hvilket kan føre til jalousi, fordi vedkommende kan opleves som en trussel i forhold til faderens rolle i familien. For flere familier er det dog en udfordring åbne op og give nok information til at denne forventningsafstemning bliver skabt 100 procent. Mange af dem udtrykker, at det er som en Pandoras æske, som de ikke vil åbne af frygt for, at det hele skal ramle, eller at familievennen vil blive skræmt væk. Konsekvensen er, at de ofte kun beder om praktisk hjælp, selvom de gerne vil have støtte til fx socialt samvær, samtaler, råd og vejledning mv. Familievennerne erfarer, at de er nødt til at tilsidesætte egne normer, når de træder ind i familiernes hjem. De er vanskeligt, og ofte må de lægge bånd på sig selv i forhold til, hvordan familierne vælger at leve deres liv. De oplever generelt set, at forældrene er trætte, mens børnene er glade, men o gså urolige, temperamentsfulde og svære at styre. I mange tilfælde sidder børnene meget foran TV og computer. Selv om forældrene er trætte, oplever de fleste familievenner, at de er lette at tale med. Mange forældre er også triste og har ikke noget overblik over hverdagen, mens andre forældre er optimistiske og forventningsfulde i forhold til at få den tiltrængte støtte Fra praktisk arbejde til menneskelige relationer Indholdet i støtten dvs. hvad familievennen bruger sin tid i familien på aftales mellem familien og familievennen. I enkelte familier er der på forhånd lavet en liste med gøremål, som familievennen kan tage fat på, mens størstedelen af familierne synes, at gøremålene skal aftales fra gang til gang. Det er op til den enkelte familie at vurdere, om der er behov for at følge en liste med gøremål. I mange familier starter hjælpen som praktisk hjælp, hvor familievennen fx hænger vasketøj op, gør rent i hjemmet, henter børnene i børnehaven eller handler ind. I nogle tilfælde gennemfører familievennen disse aktiviteter alene, så forælderen kan få alene-tid til at lade batterierne op eller ordne andre ærinder, men den praktiske hjælp kan også blive udført i samarbejde med en forælder. Efter få måneder begynder hjælpen i mange familier at ændre form, og familievennerne spiller nu en mere aktiv og familienær rolle i forhold til at få hverdagen til at gå op. Hos mig ændrede det sig fra at gå og lave praktisk arbejde til, at vi nu snakker rigtig meget, og jeg kun laver småting, udtaler en frivillig. Eksempelvis laver nogle familievenner forskellige aktiviteter med familierne, taler om kost og laver madplan, sætter hverdagens gøremål i system, så forældrene får overblik, taler om moderskab og familie eller regninger og opkrævninger, viser familien, at børnene er dejlige, selvom de ikke altid makker ret, stryger moderen på ryggen og fortæller hende, at hun gør det godt. Derudover fortæller flere familievenner, at de også viser familien nogle sunde værdier, fx nye og bedre måder 26 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

27 at gøre tingene på: At give børnene opmærksomhed eventuelt ved at synge for barnet at lave aftaler med børnene, bage julekager og gå ture i skoven, at tale med familien om livet generelt, hvilket omtales af en familieven som samtaleterapi. Enkelte familievenner fortæller, at de efterfølgende ser, at forældrene kopierer deres adfærd, fordi de har erkendt, at det virker. Én familieven har også oplevet, at opgavefordelingen skiftede undervejs i et støtteforløb: I starten klarede familievennen de praktiske ting i hjemmet, mens moderen var sammen med børnene senere klarede moderen de praktiske ting i hjemmet, mens familievennen var sammen med børnene. Også familierne giver udtryk for at hjælpen ændrer sig undervejs. En familie forklarer: I starten har man lidt svært ved at åbne sig op overfor en, som man ikke lige kender. Det kan også godt være flovt at sige, at man ikke kan finde ud af hverdagen. Det kan også være svært bare at sige højt, hvad det rigtige problem er, fordi det er svært at tale om. Som det fremgår af nedenstående figur viser spørgeskemaindsamlingen blandt familierne, at familierne primært har bedt om praktisk hjælp til daglige gøremål, samt samvær med børn, så forældrene får tid til daglige gøremål. Dette har også været udgangspunktet for flere af familierne, men udover dette har formen for hjælp udviklet sig og ændret sig undervejs i flere af forløbene. Figur 4. Hvilken slags støtte modtager/modtog de/din familie af familievennen? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 47% 46% 42% 42% 30% 28% 26% 26% 6% 5% 4% 4% 4% 2% 6% 27 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

28 Flere familievenner oplever, at familierne ikke er i stand til at sætte ord på, hvad de har brug for hjælp til. Andre gange har familierne skrevet lange lister med praktiske gøremål, som familievennen skal tage sig af. Eksempelvis havde en familie bedt om en familieven til at passe barnet, mens moren lavede praktiske ting i hjemmet. Moderen oplevede, at barnet var uroligt, græd og gjorde det svært for hende at udføre de praktiske gøremål. Familievennens oplevelse var, at barnets urolige og opmærksomhedskrævende adfærd skyldtes et savn efter mere nærkontakt med sin mor. Familievennen viste moren hvordan hun kunne lave praktiske gøremål sammen med barnet og på den måde imødekomme barnets behov, samtidig med, at hun fik ordnet de huslige gøremål. Familievennerne fortæller, at mange af familierne har behov for udvikling af forældrekompetence, men at det er et uerkendt behov hos forælderen. Ved at familievennen opfører sig som forælder, kan forældrene se, hvad der virker og tage ved lære af det. I andre tilfælde har familierne bare brug for en ekstra hånd til at få enderne til at nå sammen i en travl dagligdag. Familierne selv fortæller i interviewene, at forholdet til familievennen ofte udvikler sig fra primært at handle om en praktisk hjælp til at eksempelvis socialt samvær, en sparringspartner eller en rollemodel bedre indfanger det reelle behov. Der er dog forskel på hvor hurtigt familierne åbner sig op og at hjælpen kommer til at kredse om det som der reelt er det største behov for. For nogle kan det tage flere måneder, hvorved de i sidste ende ikke føler, at de seks måneder er nok. Nogle familievenner oplever, at det kan være en udfordring at skulle balancere mellem den hjælp, man kan se familien har behov for, men som familien ikke selv italesætter, og den hjælp familien selv beder om. Familievennerne er enige om, at man skal respektere familiernes måde at leve på. Det betyder næsten altid, at man må tilsidesætte sine egne normer, når man træder ind i familiens hjem og fokusere sin hjælp på det, familien efterspørger også selvom de opgaver, familien ønsker hjælp til at få klaret, kan virke nyttesløse i familievennens øjne. Når det lykkedes at balancere, kan familien til gengæld opnå øget erkendelse af egne behov, som denne forælder udtrykker det: Jeg havde et behov i at blive bekræftet i, at jeg var god nok. Det var jeg ikke helt selv klar over, men det fandt jeg ud af, fordi min selvtillid og mit overskud pludselig voksede bare ved at få ros. Enkelte familievenner fortæller, at de godt kan finde på at yde en anden støtte end den, familien efterspørger, hvis de oplever, at problemerne kan løses på anden vis. Fx nævner en familieven, at vedkommende har været nødt til at give et barn opmærksomhed frem for at løse de praktis ke opgaver i hjemmet som moderen oplevede som årsag til barnets problematiske adfærd. Dog kunne familievennen se, at barnet havde behov for opmærksomhed, som det ikke fik fra sin mor. En anden familieven beskriver, at det er nemmere at foreslå familierne at lave praktisk hjælp, fx at gå ned med reklamerne, mens det er mere vanskeligt at give familien råd om normer, fx hvis familievennen oplever, at et barn ikke burde sidde så meget ved computeren, som det gør. Familievennerne er meget forsigtige med at yde alternativ støtte, og de træder altid forsigtigt og mærker efter i familierne, så familierne ikke kan få en oplevelse af, at de ikke gør det godt nok. I den 28 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

29 henseende lægger familievennerne vægt på, at familierne i forvejen har rigeligt besvær med at leve op til udefrakommende krav. Familievennerne oplever det som svært at balancere mellem familiens ønsker til støtte og den støtte, familievennen opfatter som mest effektiv. Det er afgørende, at familien føler sig forstået og føler, at dens grænser respekteres fx har en familieven gode erfaringer med at lytte til familiens behov samtidig med, at vedkommende står ved sin egen holdning. Andre familievenner har haft helt med at tilbyde familien hjælp på en måde, hvor det er familierne, der træffer beslutn ingerne. Generelt synes familievennerne, at det langt hen ad vejen problemfrit at afstemme hjælpen, og kun enkelte kan fortælle om mindre uoverensstemmelser Familievennens rolle i familien Enkelte familievenner opfatter sig selv som venner af familien, mens andre betragter sig selv som neutrale tillidspersoner. Størstedelen af familievennerne fortæller, at de knytter sig til børnene, og i takt med at de kommer og hjælper familien over en længerevarende periode, opstår der en tæt tillidsrelation mellem dem. Ofte opstår venskabet, når familien åbner sig op for familievennen, og når hjælpen går fra at være praktisk til at være mere medmenneskelig. Én familieven erfarer, at forældrene begyndte at åbne sig op, da familievennen begyndte at fortælle om sit eget privatliv. Andre familievenner oplever, at forældrene ikke åbner sig op, uanset hvad familievennen gør. Familierne har svært ved at sætte ord på, hvilken rolle den frivillige indtager, men mange finder, at begrebet en familieven indfanger det meget godt. Andre ser mere relationen som en søster, veninde, en nabo, en reservebedste eller som en praktisk hjælp. Alt efter hvor meget tillid, familierne har til den frivillige, og hvor meget de oplever at åbne sig, så bliver relationen også tættere og mere venskabelig eller familiær. En mor siger: Jeg var bange for at åbne mig for meget, fordi det var for en så kort periode. Men jeg blev enig med mig selv om at lidt var bedre end ingenting, og det har skabt et tæt bånd mellem os. En anden forælder beskriver sin familieven, som en professionel søster eller veninde og forklarer det sådan: Hun har omsorg og fortrolighed som en veninde, men har også en professionel tilgang. Hun ser tingene fra flere sider og giver gode råd. Hun taler mig ikke bare efter munden, men ser også på det fra andre sider, så når jeg bliver usikker på, om det er mig, der er noget galt med, så kan jeg stole på hendes vurdering. En forælder, som ikke aktuelt har relevante forældreforbilleder, beskriver sin familieven således: Hun er en reservebedste hun er blevet lidt en morrolle en del af familien, som jeg aldrig nogensinde slipper. Denne forælder fortæller blandt andet, at hun som nybagt mor havde rigtig svært ved at navigere i de mange råd om, hvad der er godt for barnet, og hvad der ikke er, hvordan man får barnet til at sove, trøster barnet etc. Med familievennen har hun nu én person, som hun har tillid til, som hun kan spørge til råds, hvilket giver hende ro, tryghed og selvtillid som forælder. 29 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

30 4.3 NÅR FORLØBET AFSLUTTES Ifølge koordinatorerne varer støtteforløbene mellem seks og tolv måneder og et typisk støtteforløb omkring ni måneder. Enkelte støtteforløb afsluttes efter kortere tid, hvis familien fx flytter fra området. Initiativet til at afslutte støtteforløbet kan både være familiens, koordinatorens eller familievennens. Flere koordinatorer fortæller, at de aflægger familierne et besøg efter seks til otte måneder. Besøget foregår på et tidspunkt, hvor familievennen er hos familien og fungerer som evalueringsmøde. På mødet samles der op på den hidtidige støtte, og det fortsatte støttebehov. Mødet er aftalt på forhånd med både familieven og familie, og forud for mødet har koordinatoren altid drøftet situationen i familien og støtteforløbet med familievennen. Herefter tages der stilling til det videre forløb. Nogle familier har oplevelsen af, at de selv sammen med familievennen beslutter, hvornår forløbet skal afsluttes, mens andre oplever, at koordinator og familieven efter seks til syv måneder siger, at nu er det jo tid. I enkelte af de interviewede familier, er det familien selv, som har taget initiativ til at afslutte forløbet, fordi ændringer i familiens hverdag har ændret deres behov for hjælp. Eksempelvis fik en familie besøg af familievennen en gang om ugen, hvor familievennen passede familiens barn, mens moren gik til behandling. Da barnet startede i daginstitution, var denne støtte således ikke længere nødvendig for familien. Koordinatorerne erfarer dog, at en typisk udfordring ved afslutningen er, at familien ikke ønsker, at støtten skal ophøre, men at familievennen vurderer, at familien igen er klar til at stå på egne ben. I sådanne situationer kan det hjælpe at tale med familien om afslutningen i god tid, fx to måneder forud for den planlagte afslutning, og i den forbindelse kan man planlægge, hvad der skal nås, inden støttens ophør. Det giver familien en god følelse af medbestemmelse og ansvar. En koordinator foreslår, at der i fremtiden skal sættes større fokus på at udbygge familiernes netværk, så de har folk omkring sig, når støtten ophører, så familierne ikke føler, at vi trækker gulvtæppet væk under dem. Den konkrete afslutning kan foregå på flere forskellige måder. Når beslutningen om afslutning er foretaget planlægges afslutningen i dialog mellem koordinator, familieven og familie. Det sker ved, at man enten vælger at fastsætte en dato, hvor støtten skal ophøre endeligt, eller ved at man planlægger en nedtrapning af støtten, hvor familievennen gradvist kommer sjældnere, fx hver 14. dag til at starte med og siden hver måned, indtil familien igen kan stå på egne ben. Koordinatorerne fortæller, at det er vigtigt, at støtteforløbet afsluttes på en god måde, når både familien og familievennen føler at tiden er inde. I den forbi ndelse evaluerer koordinatoren støtteforløbet sammen med familien og taler om, hvordan familien ser på fremtiden uden familieven. Til denne evaluering vælger flere koordinatorer at referere til de aftaler og mål, man fastsatte ved matchbesøget og derved vise, at familien rent faktisk har rykket sig. Langt de fleste afslutninger er positive og sker med gensidigt samtykke, mens blot få afslutninger kan være udfordrende. Koordinatorerne beskriver de gode afslutninger som dem, hvor familierne er villige til at slippe støtten og har mod på at fortsætte dagligdagen på egen hånd. Disse afslutninger kendetegnes ved, at familien takker familievennen, og nogle gange gives der gaver. Ifølge flere 30 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

31 familievenner kan en god afslutning også være, at man formelt set afslutter støtten, men at man lader familien beholde sit telefonnummer, så de kan få fat i en, hvis de pludselig får brug for hjælp en dag. Home-Start lægger også op til, at familien og familievennen kan udvikle et venskab gennem støtteforløbet, men dette hører ifølge familievennerne og koordinatorerne til sjældenhederne. For størstedelen af familievennerne ophører kontakten til familien, når støtten formelt stopper. Alligevel vælger mange familievenner at aftale med familierne, at de fortsat kan kontakte dem i tilfælde af, at det brænder på hos familien, eller at de pludselig får brug for hjælp. Enkelte familievenner bed er også familierne om lov til at kontakte dem for at høre, hvordan det går, fx via sms. Mange familievenner ser ikke afslutningen som definitiv, og til spørgsmålet om, hvilke overvejelser man gør sig i forhold til, at kontakten til familien måske aldrig slutter, svarer en familieven: Det behøver ikke at blive afsluttet. Flere familievenner beskriver, at det kan være vanskeligt at slippe familierne særligt når man har knyttet sig til børnene. I de situationer vælger nogen at ses af og til på et venskabel igt niveau, mens nogle familievenner har valgt at fortsætte med at hjælpe familien, selvom Home -Start forløbet formelt set er afsluttet. 46 procent af de familier, som har besvaret spørgeskemaet, har afsluttet støtteforløbet. Heraf har 21 procent stadig kontakt til deres frivillige familieven. Dette skyldes primært, at man i forløbet hurtigt er kommet meget tæt på hinanden, og at der mellem familievennen og børnene er blevet knyttet et bånd. At der fortsat er kontakt mellem familierne og familievennen er et aktivt valg fra begge sider. Dog udtrykker flere familievenner i fokusgruppeinterviewene, at det også har været svært at komme ud af en fortsat kontakt hvis man ikke har ønsket det, og at det har givet flere dårlig samvittighed. Mange af de familier som er i gang med et forløb udtrykker også at det vil være svart at undvære kontakten til familievennen både for dem og for deres børn. En siger blandt andet i interviewet: Jeg ved godt at det er planen at det skal slutte efter et halvt år, men jeg håber rigtigt meget på at få perioden forlænget og kan jeg ikke det så håber jeg da stadig på at se hende i lidt mere uformelle rammer. Jeg er ikke sikker på at jeg kan undvære hende som det ser ud nu. En koordinator og flere familier fremhæver fleksibiliteten i varigheden af støtten som en stor styrke ved Home-Start, fordi støtten netop gives på frivillig basis, således at der ikke er en økonomisk grænse for det enkelte støtteforløb. Efter et halvt år er flere koordinatorer åbne for muligheden for, at der kan tilknyttes en ny familieven, hvis familien og familievennen ønsker dette, mens andre koordinatorer lader forløbet mellem familie og familieven strække sig ud over de seks måneder. En koordinator mener eksempelvis, at der efter fem-seks måneder sker noget magisk mellem familie og familieven, hvorfor det giver god mening at fortsætte støtten et par måneder yderligere. Familievennerne er meget glade for støtterammen på seks måneder, fordi familierne nemlig indstille sig på et støtteforløb af netop den varighed, og de arbejde frem mod at skulle stå på egne ben efterfølgende. Derfra kan man altid forlænge om nødvendigt eller afslutte, hvis familievennen ikke føler, at familien har behov for mere støtte, eller hvis familievennen ikke ønsker at fortsætte med at støtte familien. Det ser ud også ud til at have den konsekvens at familierne har lettere ved at slippe 31 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

32 en støtte, som de måske reelt ikke længere har brug for, selvom de helst vil beholde den. En forælder fortæller: [Koordinatoren] sagde, at hun kunne mærke, at vi havde fået det bedre, og så var det tid til at [den frivillige] skulle have en anden familie at hjælpe. ( ) Min første tanke var, at det kan vi ikke leve uden. Men ja, det var egentlig okay. Vi havde fået det en god portion bedre. Eller det havde jeg. Jeg var lidt i tvivl, om det kunne det virke, når hun ikke var der mere. Men det går jo okay indtil videre. I andre familier virker tidsrammen på seks måneder stressende på familien, hvorfor man, -som enkelte familievenner har gjort - må fortsætte støtten uden for rammerne af Home-Start. Disse familier har typisk en struktur eller nogle udfordringer, der gør, at de ikke vil blive i stand til at kunne klare dagligdagen på egen hånd. Eksempelvis nævnes en mor, der er alene med flere børn, hvoraf et er handicappet. Familievennen bekriver morens behov som et enkelt spørgsmål om manglende hænder, som ikke løser sig før børnene er store nok til i højere grad at klare sig selv. En mor s om har modtaget støtte ud over de seks måneder og stadig på interviewtidspunktet modtager støtte fortæller: Vi har ikke lagt planer for, hvor langt ude i fremtiden, det skal vare. Jeg har ikke rigtig forestillet mig noget endnu, jeg har ikke tænkt tanken om, at det skal afsluttes. Jeg kan slet ikke se, hvordan det kan ske. 5. RESULTATER OG EFFEKTER Uanset om man spørger de kommunale beslutningstagere eller familievennerne ude i familierne er opfattelsen den samme: Home-Start indsatsen hjælper familierne til at genvinde kontrollen over deres liv. Det varierer dog meget, hvordan hjælpens effekter konkret ser ud. Koordinatorerne oplever, at hjælpen altid gør en forskel nogle familier har fremskridt allerede efter kort tid, mens andre familier har behov for længere tids støtte, før de rykker sig, men der er også stor forskel på, om en familie har brug for konkret praktisk hjælp til huslige gøremål i en afgrænset periode, eller om familien har længerevarende udfordringer eller eksempelvis behov for udvikling af forældrekompetence. Betragter man Home-Start-støttens virkning processuelt, kan den for familierne opdeles i resultater og effekter på kort, mellemlang og lang sigt. Resultaterne på kort sigt medvirker til opnåelsen af effekter på mellemlang sigt og ligeså med effekterne på lang sigt. Dertil kommer effekter for familievennerne og for Home-Start som organisation. Denne virkningskæde kan illustreres således: 32 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

33 Figur 5. Opsummering af indsatsens resultater og effekter på kort, mellemlang og lang sigt Nedenfor beskrives faserne uddybende. 5.1 RESULTATER PÅ KORT SIGT: ET PUSTERUM, EN EKSTRA HÅND OG TID Mange af familierne udtrykker, at de har fået et stort udbytte af at have modtaget hjælp fra en frivillig familieven. I spørgeskemaundersøgelsen svarer to tredjedele af familierne jævnfør nedenstående figur - at de har fået et pusterum i en travl hverdag. Godt fire ud af ti har fået mere overskud i hverdagen og ca. hver tredje er mindre stressede, har fået mere ro i familien, større overblik over det praktiske i hverdagen og mere kvalitetstid med børnene. Yderligere en fjerdedel er mindre deprimeret og en femtedel har fået redskaber som hjælper i relationen med børnene. 33 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

34 Figur 6. Hvilket umiddelbart udbytte oplever du at få/have fået af den støtte, du får/fik fra din familieven? 80% 70% 67% 60% 50% 44% 40% 35% 33% 32% 32% 30% 20% 10% 25% 19% 16% 11% 11% 9% 9% 5% 12% 0% I de åbne svarmuligheder i spørgeskemaet supplerer en familie: Det har simpelthen givet mig så meget. Det er svært at sætte ord på, hvad det er, men det her er bare et gladere hjem nu. Jeg har også mere overskud og kan lettere se vejen ud af problemerne nu. I spørgeskemaundersøgelsen har deltaget familier i alle faser af et støtteforløb der er familier som for nylig har fået en familieven, familier som har modtaget støtte over en længere periode og familier, som har afsluttet forløbet. Når de hyppigst forekommende selvrapporterede resultater i spørgeskemaundersøgelsen er eksempelvis et pustrum, mere overskud og ro og mindre stress, så kan det skyldes, at det er de virkninger som indtræder først. Det bekræftes af de kvalitative interview med koordinatorer, familievenner og familier, som fortæller, at støtten fra en familieven meget hurtigt medfører netop disse effekter og det er disse effekter, som skaber grundlag for effekterne på mellemlang og lang sigt. Som de næste afsnit viser, starter det lille pusterum på kort sigt en positiv proces, som er af stor betydning for familierne. Den positive proces er illustreret i nedenstående figur. 34 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

35 5.2 EFFEKTER PÅ MELLEMLANG SIGT: RO, OVERSKUD OG SELVTILLID Ifølge familievennerne har støtten fra familievennerne er stor betydning som en form for forbillede. Når støtteforløbet har været i gang i nogle måneder får familierne gradvist mere overskud og ved at se, hvordan familievennen løser de daglige udfordringer, inspireres familierne med oplevelsen af, at deres situation ikke er statisk, men at tingene kan komme i bevægelse: Når andre laver noget, så motiverer det én selv til at lave noget. Mange familier føler sig begravet under en dyne af problemstillinger, og det hele virker uoverskueligt. Når der så kommer et friskt pust af energi, bliver det hele hvirvlet op, og familien ser, at problemerne kan løses, samtidig med at det øgede overskud også giver overblik. Én familieven fortæller, at moderen efter tre måneder på eget initiativ begyndte at lave ting på listen over familievennens opgaver. Om den selvsamme moder fortæller familievennen: I starten lignede hun en hængt kat, i slutningen var hun glad og åben. Både familievenner og koordinatorer fortæller, at støtten typisk starter som praktisk hjælp og gradvist udvikler sig til en mere menneskelig støtte, eksempelvis bestående af socialt samvær, samtale og erfaringsudveksling mv. En koordinator fortæller eksempelvis: Hjælpen starter typisk som praktisk hjælp, men efter 3-4 måneder (ved midtvejsevalueringen) går det op for dem, at det praktiske kun spiller en lille rolle. En forælder fortæller: En kvinde udtrykker under besøget at: Det udviklede sig ret hurtigt til at vi bare talte sammen om stort og småt. Jeg har ikke rigtig nogen kontakt til venner eller familie så det var bare så rart at kunne tale med en anden. Der er jo ikke så meget snak i et etårigt barn. I samme periode karakteriserer det typisk familierne, at de får mere 35 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

36 ro, overblik og selvtillid. Ifølge koordinatorerne genvinder familierne deres overskud i takt med, at de modtager støtte. Ofte giver den indledende støtte til praktiske gøremål og børnepasning et overskud i familierne, som giver dem mulighed for at hæve blikket og forholde sig til deres liv. Det nye overskud kommer børnene til gode og en positiv spiral er startet: De får overskud, som de bruger på deres børn og sig selv, som igen giver overskud, som en koordinator fortæller. En forælders fortælling bekræfter dette: Jeg har fået det bedre og har lavet nogle ændringer i mit arbejdsliv ( ) Så jeg har fået det bedre og har mere tid og lyst til at være nærværende med børnene. Før var jeg underskudsagtig. Nu har jeg selv fået det bedre og så kan man også give det videre. Det er en god cirkel at komme ind i: Kun at være sur 2-3 gange om dagen, når man hele tiden var sur før, fordi man ikke havde overskud. Så det har startet en god cirkel. De interviewede nøglemedarbejdere i samarbejdskommunerne har ligelede s en klar positiv oplevelse af Home-Start indsatsens virkninger. De mener, at det er vigtigt for familierne, at de har noget, der kan se frem til at de ved, at de kan få støtte to timer om ugen: Når man får en pause, får man overskud. Og at de kommer af med bekymringen om, hvordan man klarer to børn fx. En alenemor, der aldrig får søvn: Nu kommer der en, og jeg kan gå mit en tur uden barnevogn. I nedenstående tabel ses det, at familierne i spørgeskemaundersøgelsen primært erklærer sig enige i, at hjælpen har gjort, at de nu oftere får klaret de praktiske gøremål i hverdagen, at de har større tro på at tingene nok skal gå, at de nu kan være mere nærværende overfor børn og eventuelle partner, samt at de er blevet mere opmærksomme på mulighederne for hjælp og støtte i deres omgivelser. 36 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

37 Figur 7. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: 'Siden jeg er begyndt at modtage støtte fra min familieven...'? Føler jeg, at jeg er mere nærværende over for mine børn og eventuelle partner Er jeg blevet mere opmærksom på mulighederne for hjælp og støtte i mine omgivelser 25% 28% 51% 47% 21% 19% 4% 5% Har jeg mere tro på, at tingene nok skal gå 19% 51% 21% 4% 5% Får jeg oftere klaret de praktiske gøremål i hverdagen, som jeg gerne vil Er jeg blevet bedre til at spørge mine venner og familie om hjælp Føler jeg, at jeg er blevet bedre til at klare mange ting i hverdagen Er jeg kommet tættere på at leve det liv, jeg ønsker at leve 33% 30% 18% 18% 37% 37% 35% 33% 25% 26% 32% 35% 5% 2% 9% 2% 5% 5% 4% 2% 7% Føler jeg mig mere sikker i rollen som forælder 19% 25% 44% 5% 4% 4% Har jeg færre konflikter med mit barn/mine børn 11% 25% 53% 5% 2% 5% Er det lettere for mig at overholde aftaler 12% 23% 53% 2% 5% 5% Forstår jeg bedre mit barns/mine børns behov 16% 16% 47% 9% 5% 7% Har jeg færre konflikter med min partner 11% 16% 46% 7% 21% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget Enig Enig Hverken/ eller Uenig Meget Uenig Ved ikke Flere familier fortæller, at alene erfaringen med, at et andet menneske fri villigt vil bruge tid på at hjælpe dem, når de har mest brug for hjælp, giver en personlig styrke. De giver bl.a. udtryk for følelser som taknemmelighed, selvtillid og glæde, når de skal beskrive, hvad det gør ved dem. Familievennerne oplever endvidere, at der kommer en bedre forældre-barn-relation, hvor forældrene igen kan sætte større pris på børnene uanset deres opførsel: Det har givet mig en større glæde. Det er lidt svært at sætte ord på Jeg har fået en større ro og selvsikkerhed. Og det smitter jo også af på min søn. Han er også mere rolig nu og ikke længere så mor-syg. Han sover længere tid ad gangen, og jeg kan lettere have ham med ud, uden han bliver urolig. Forældrenes øgede overskud fører til øget selvstændigheder og flere initiativer. De får fornyet lyst til at gå i gang med ting, der kommer mere struktur og rytme i hverdagen og forældrene bliver generelt gladere og friskere. En forælder beskriver det således: Det blev et dejligt rum at være i. Nogle dage var der god stemning herhjemme, hvilket også er dejligt for børnene. At de oplevede, at deres mor ikke bare var sur. Hun [den frivillige] har trukket mig op. Når hun kom, så gav man den lige en ekstra skalle og samler sig selv lidt op. Så jeg mærkede, at jeg godt selv kunne. Det var en succes for mig. Hun havde rigtigt meget energi og det smittede af. Det var rart rent psykologisk at vide, at hun var der hvis det hele faldt sammen. Hun var der for mig. Hun smittede bare så meget af på os andre. 37 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

38 Således oplever mange familier, at det pusterum og den ekstra hånd, som er resultaterne på kort sigt, giver overskud, overblik og ro i familien. Sammen med relationen ti l den frivillige familieven, øges flere forældres selvtillid og de genvinder gradvist mere og mere magt over hverdagen. 5.3 EFFEKTER PÅ LANG SIGT: FOREBYGGELSE AF KRISER Som tidligere beskrevet omfatter Home-Starts målgruppe nogle meget forskellige familier med meget forskellige ressourcer og behov. Der vil derfor naturligvis også være betydelig forskel på, hvilke effekter familierne opnår. Det skal samtidig understreges, at evalueringens datagrundlag ikke giver mulighed for statistisk at konkludere på langsigtede effekter af indsatsen. Men gennem de kvalitative interview med familier, familievenner, koordinatorer og kommunale samarbejdspartner kan vi pege på nogle tendenser til effekter på længere sigt. I de mest ressourcestærke familier fortæller flere forældre, at de formentlig var kommet gennem den pressede periode og positivt ud på den anden side også uden en familieven fra Home -Start, men at forløbet havde været mere besværligt, uroligt og langvarigt. En forælder fortæller eksempelvis, at hun har fået det psykisk mærkbart bedre gennem den periode, hvor hun har modtaget støtte fra sin familieven. Men hun peger også selv på, at det er usikkert konkret hvilken rolle familievennen spiller i bedringen, idet det sandsynligvis mere er det psykologforløb, hun har fulgt i samme periode, som har haft positiv betydning for hendes begyndende fødselsdepression. Adspurgt om, hvorvidt hun ville have gennemført psykologforløbet uden en familieven, svarer forælderen: Ja, det tror jeg nu nok jeg ville, men det havde givet vores familie nogle helt andre vilkår. Så ville jeg have været nødt til at gå til psykologen sidst på eftermiddagen, hvor min mand kunne være hjemme efter arbejde med vores søn. Og hvad så med indkøb, aftensmad osv.? På den her måde har jeg kunnet gøre det stille og roligt i dagtiden uden betydning for vores families tid sammen. Hun fortæller videre, at det har skabt ro og mulighed for, at hun kunne fokusere på sig selv og sit eget psykologforløb fremfor alle de praktiske ting omkring børnepasning mv. En anden familie oplever ligeledes ikke, at støtten i sig selv har ændret på vedkommendes vilkår, men alligevel har styrket hendes egen håndtering af sin situation. Hun skriver: Efterfølgende er der ikke noget, der er blevet lettere. Min sygdom er her stadig. Men det har gjort, at jeg er kommet hurtigt ud af skilsmissen og ovenpå igen. Fået selvtillid. Hvis hun [familievennen] ikke havde været her, skulle jeg have brugt meget meget længere tid på at finde en hverdag igen. Koordinatorer og familievenner erfarer dog, at flere forældre i de støttede familier er blevet raskmeldt eller kommet i arbejde efter eller undervejs i støtteforløbet, at børnene har fået det bedre, at familierne kommer bedre overens og at familier er blevet hjulpet igennem spidsbelastede perioder, fx efter at have fået tvillinger eller være blevet ramt af alvorlig sygdom. De oplever at selvom der stadig kan være dårlige dage i familierne, forekommer de mindre hyppigt. Familievennerne ser også en positiv effekter for børnene, hvoraf mange blive r mere rolige og sover 38 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

39 bedre om natten. Det koordinatorernes og familievennernes vurdering, at støtten i disse familier forebygger skilsmisser og sammenbrud i familierne. Det bekræftes af flere af de interviewede forældre: [Familievennen] har reddet mit ægteskab. Det har givet noget energi og overskud. Også på forskud. Der er plads til at give noget overskud videre, og der er kommet noget energi på kontoen. Mig og [ægtemanden] kunne sætte os ned. Vi kunne lære hinanden bedre at kende. Det fungerede som et åndehul en gang om ugen. En dag fast om ugen det er det, der har fungeret. Vi fik tid til hinanden og til planlægningen. Til at få noget ekstra tid sammen. Før var det brandslukning hele tiden. Sådan er det, når der ikke er mere energi. Nu er det pludselig overskud. De kommunale samarbejdspartnere beskriver den forebyggende effekt af Home -Start som en af de væsentligste grunde til, at de har valgt at samarbejde med Home-Start. De interviewede personer i de samarbejdskommunerne oplever, at Home-Start i kraft af den frivillige tilgang og dermed ligeværdige tilgang har en forebyggende effekt i familier, som endnu ikke er, men potentielt kunne blive, en social sag for kommunen. En af de interviewede samarbejdspartnere beskriver det således: Det er nogle familier, som har sparsomme netværk. Familien er måske ikke i en situation, hvor det er en social begivenhed altså de er ikke så langt ude, at det er ved at blive en social sag. Med de er pressede på deres livssituation. Mange af dem kunne nemt blive så pressede, så der på sigt ville opstå problematikker, som ville gøre, at vi som social myndighed ville være nødt til at gribe ind. Home-Start kan som sagt netop komme ud til nogle familier, som inviterer dem indenfor. Det gør vi ikke vi inviterer os selv indenfor. Home-Starts indsats rammer en forebyggelse, som vi som kommune ikke kan sætte i gang, men som er rigtig vigtigt. 5.4 FAMILIEVENNERNES OG HOME-STARTS UDBYTTE Det er ikke blot de pressede familier, der har glæde af Home -Start støtten. Også de frivillige familievenner har et stort udbytte af at give støtten. Gennem støtten nyder familievennerne at se familierne blomstre. Det generer dem på ingen måde at skulle lave de praktiske opgaver i hjemmet, for det er netop sådan, at familierne åbner sig op og rykker sig: Jeg vil gerne være pudseklud for denne familie i et halvt år (tage opvask osv.), hvis det kan få familien til at åbne op. Familievennerne går altid fra familierne med en følelse af glæde og af at have gjort en forskel. De finder det meget bekræftende at opleve, at to timers ugentlig støtte kan flytte bjerge i familierne. Flere fortæller, at de nyder at kunne give deres egen livserfaring videre. Og når familierne bliver glade, bliver familievennerne også glade og det skyldes i høj grad, at hjælpen sker på basis af, at familievennen virkelig har lyst til at hjælpe, og at familierne dermed ikke står i gæld til familievennen. Derudover kommunikerer det nogle gode medmenneskelige værdier til familierne, at man vil hjælpe andre mennesker uden at få løn for det. Samtidig føler familievennerne, at de lærer meget om sig selv og om mennesker generelt, når de møder familier, der lever radikalt anderledes end dem selv. 39 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

40 Begejstringen for at yde støtte i Home-Start regi er så stor, at stort set alle familievenner er klar til nye familier, når deres nuværende støtteforløb ophører. Enkelte vil gerne holde en pause, så de kan nulstille hovedet og være klar til den næste familie. Enkelte forventer at vedligeholde relationen til familien privat, når det formelle forløb afsluttes og er derfor ikke sikre på, om de vil matches med nye familier. Koordinatorerne oplever også, at familievennerne rykker sig og udvikler sig personligt. De fortæller til koordinatorerne, at de er glade for at være ude i familierne, fordi de kan se og mærke, at de gør en forskel. Det giver familievennerne stor glæde i dagligdagen, og de udvikler sig personligt. Selvom udviklingen ikke altid er tydelig for familievennerne, ser koordinatoren den altid: Nogle familievenner opfatter ikke selv deres positive udvikling, men jeg ser den i dén grad. Koordinatorerne oplever, at familievennerne bærer rundt på en stor medmenneskelighed, s om de gerne vil dele ud af, og Home-Start tilbyder en optimal ramme for dette: De synes, det er rart at komme af med det, de gerne vil give inden for de rammer Home-Start opstiller 2 timer ugentligt og ikke mere [ ] Her er fuldstændig klare aftaler om, hvad skal vi, og hvad skal vi ikke. For Home-Start er de positive resultater for både familier og familievenner vigtig, da den familiernes og familievennernes positive omtale af Home-Start til familie, venner og netværk er et væsentligt led i synliggørelsen af Home-Start i lokalområdet og dermed rekruttering af nye familier og familievenner. Flere koordinatorer har anvendt dette aktivt ved at få familier eller familievenner til at fortælle om oplevelsen med Home-Start i lokal presse mv. 40 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

41 6. METODE OG DATAGRUNDLAG Evalueringens fokus har været at undersøge og dokumentere indsatsen indhold og form, resultater og effekter af indsatsen, samt forholdet der imellem, dvs. hvordan indsatsen virker. Samtidigt har der i undersøgelsen været fokus på en evaluering af indsatsens organisering. For at gøre dette er der brugt både kvalitative og kvantitative metoder så evalueringen både kommer i dybden og i bredden med alle faser af indsatsen. Herudover er alle relevante aktører inddraget i dataindsamlingen: Koordinatorer, frivillige familievenner, familier og kommunale samarbejdspartnere. Det ses i ovenstående model at datagrundlaget udgøres af interviewmateriale fra kvalitative interviews med Home-Start-koordinatorer, familier og kommunale samarbejdspartnere. Dertil kommer det kvalitative data fra fokusgrupper med frivillige familievenner, samt det kvantitative data fra familiernes besvarelser af spørgeskamaet: 41 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

42 I november og december 2013 blev der gennemført kvalitative telefoninterview med koordinatorerne fra de 10 lokalafdelinger. Hvert interview havde en varighed af omkring en time I november og december 2013 blev der også gennemført kvalitative telefoninterview med fire kommunale samarbejdspartnere. De første to var beslutningstagere i kommunalt regi, mens de sidste to kan betegnes som varme hænder medarbejdere, der har en direkte borgerkontakt Der er i december 2013 gennemført et to timers fokusgruppe interview med fem frivillige familievenner fra Sjælland, mens syv familievenner fra Jylland deltog i fokusgruppeinterviewet i Aarhus i januar 2014 I slutningen af januar 2014 udsendte Epinion spørgeskemaer til i alt 89 familier, der enten modtog eller havde modtaget støtte fra Home-Start. 57 spørgeskemaer blev besvaret, og på baggrund heraf blev 10 familier tilbudt at medvirke i et interview om deres oplevelse af Home-Start støtten I februar 2014 besøgte Epinion 10 familier, der alle på det pågældende tidspunkt havde modtaget støtte eller fortsat modtog støtte fra Home-Start. Familiebesøgene var af en times varighed, hvor familierne fortalte om deres erfaringer med Home-Start gennem semistrukturerede interview Nedenfor følger en beskrivelse af de familier, som har besvaret spørgeskemaet og dernæst en beskrivelse af de familier, som er interviewet i de kvalitative familieinterview. Det er desværre ikke muligt at få baggrundsdata på den samlede population af familier, som har modtaget støtte fra Home-Start, hvorfor evalueringen ikke kan forholde sig til undersøgelsens repræsentativitet. Under alle omstændigheder skal spørgeskemaresultaterne tolkes med forsigtighed, da der er tale om en relativt lille stikprøve. 42 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

43 6.1 KARAKTERISTIK AF DE FAMILIER SOM HAR DELTAGET I EVALUERINGEN Nedenstående oversigt viser, at der blandt de 57 spørgeskemabesvarelser, er flest fra områder på Vestsjælland og i Midtjylland. Figur 8. Geografisk fordeling af spørgeskemabesvarelser De fleste spørgeskemaer (84 procent) er besvaret af kvinder, hvilket ser ud til at være gældende for Home-Starts kontakter generelt. 30 procent af de kvinder, som har besvaret spørgeskemaet er enlige. Deres alder spænder fra 57 år til 23 år, mens gennemsnitsalderen er 36 år. Gennemsnitligt har familierne to børn, som er et par år gamle. Figur 9. Respondenternes familiesituation 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 56% Partner og fælles barn / børn 14% Partner men ikke fælles barn / børn 30% 33% Alene med barn / børn 37% 23% 7% 23% 1 barn 2 børn 3 børn 4 børn Familier med tvillinger 43 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

44 Som det ses i ovenstående tabel har 23 procent af de familier, der har udfyldt spørgeskemaet tvillinger. Flere af disse har oplevet, at der er et særligt samarbejde mellem Home-Start og sygehusene, når det gælder par med tvillinger, da de er blevet præsenteret herfor både af sundhedsplejesker, jordemødre og i mødregruppen. Der er en forholdsvis stor del af de personer, som har besvaret spørgeskemaet, som er udenfor arbejdsmarkedet. Eksempelvis er 18 procent sygemeldte. De kvalitative interview med familierne peger på, at sygemeldinger skyldes såvel kroniske sygdomme, som stress, mobning eller depression (herunder flere med fødselsdepression). Figur 10. Familieres beskæftigelsesstatus 40% 37% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 4% 7% 12% 7% 9% 5% 18% 2% 0% Uddannelsesmæssigt fordeler respondenterne sig med en overvægt af personer med mellemlang uddannelse og omkring procent med grundskole, erhvervsfaglig uddannelse, kort videregående og lang videregående uddannelse. 44 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

45 Figur 11. Familiernes højest fuldførte uddannelse 40% 37% 30% 20% 10% 14% 4% 14% 11% 13% 7% 0% Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Vil ikke oplyse 54 procent af de familier, som har besvaret spørgeskemaet, modtager i øjeblikket støtte. Af de 46 procent som har afsluttet forløbet har 21 procent stadig kontakt til deres frivillige familieven. Familierne i de kvalitative interview I udvælgelsen af de ti familier som der er foretaget besøg hos har Epinion haft stort fokus på at disse lignede de øvrige familier i undersøgelsen så meget som muligt. Der er gennemført fem familieinterview i Jylland og fem på Sjælland og Fyn. Blandt de ti familier er følgende repræsenteret: Familier med tvillinger, familier med få og med mange børn Enlige forældre og par Personer i arbejde og uden for arbejdsmarkedet Spredning på alder og uddannelse Spredning på familier med afsluttede og igangværende støtte-forløb 7. OM HOME-START Home-Start blev grundlagt i England af Margaret Harrison tilbage i Siden da har organisationens aktiviteter forgrenet sig ud i en række andre lande verden over, og i 2005/2006 blev der etableret en afdeling i Danmark. I år 2013 var Home-Start repræsenteret i 20 lande på verdensplan. Home-Start er et tilbud, hvor småbørnsfamilier under pres tilbydes støtte, venskab og praktisk hjælp i dagligdagen. Hjælpen ydes på frivillig basis af forældre og andre voksne, der har erfaring med børn og børnefamilier. Som udgangspunkt foregår hjælpen i og omkring familiernes hjem, hvor de 45 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

46 familiemæssige vanskeligheder ofte er og fordi, at det inden for rammerne af hjemmet er muligt respektere og beskytte familiernes værdighed, identitet og integritet. Det primære formål med Home-Start-indsatsen er at forebygge kriser og sammenbrud i pressede børnefamilier. Det sker ud fra en opfattelse af, at familierne selv er i stand til at genfinde deres selvstændighed og overskud, når de løbende får hjælp og støtte fra en person, der har en oprigtig interesse i dem. Med denne model lægger Home-Start op til, at familierne selv skal finde frem til, hvordan de får den bedst mulige dagligdag, så deres positive udvikling kan fortsætte, når hjælpen fra den frivillige familieven ophører. Alle familier med mindst ét barn under 7 år kan modtage støtte fra Home-Start. Dét er det eneste formelle krav for at modtage støtten. Fælles for familierne, der får tilknyttet en familieven, er, at de oplever at være under pres i dagligdagen, og at de selv har anmodet om at få støtte fra Home-Start. Når familierne har fået en familieven tilknyttet, gives støtten betingelsesløst og på familiens præmisser: Familierne fortæller, hvad de har behov for støtte til, hvor og hvornår, og kun de familievenner, der matcher dette, kommer i betragtning til familien. Støtten fra familievennen kan eksempelvis bestå i at hjælpe familierne med praktiske gøremål, madlavning, snak om sorg og glæde samt leg med børnene. I mange tilfælde gør familievennen også forældrene opmærksomme på mulighederne for at skabe et netværk og få en større kontakt til personer i lokalsamfundet. Det er Home-Starts filosofi, at hjælpen skal komme både forældre og børn til gode. Det sker i praksis ved, at hjælpen først og fremmest rettes mod forældrenes behov, og at hele familien derved hjælpes, fordi forældrene får overskud til at give børnene omsorg samt en mere stabil og velfungerende hverdag. Familievennerne er enten selv forældre eller voksne med en solid erfaring med børn og småbørnsfamilier. De kendetegnes ved at have tid, lyst og overskud til at give familierne støtte, venskab, nærvær og optimisme i en ellers presset hverdag. Alle gennemgår et 20 timers forberedelseskursus forud for, at de skal yde støtte i familierne. På kurset lærer de blandt andet om engagement, grænser, fortrolighed og hjælpemuligheder. Når familierne har takket ja til en familieven, underskriver familievennen en aftale om fortrolighed. Derfra begynder støtten. Familierne bliver i dialog med familievennerne enige om, hvornår og hvordan støtten skal ydes. Som udgangspunkt tilbyder Home-Start, at familierne kan modtage 2 timers ugentlig støtte i hjemmet i minimum et halvt år. Støtten kan bestå i alt fra indkøb, madlavning og rengøring til samtale, leg/spil med børn og børnepasning. Der er altså tale om et frirum, hvor forældrene kan lade batterierne op og eventuelt få klaret alle de gøremål, der måtte have hobet sig op i løbet af ugen, således at de kan vende tilbage til dagligdagen med større overskud til glæde for dem selv og de res børn. 46 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

47 Home-Start erfarer, at familierne typisk efter 6-12 måneders støtte selv har opnået en selvtillid og et overskud, der gør dem i stand til at håndtere dagligdagens udfordringer. Først da afsluttes Home - Start støtten formelt, og så er det op til familien og familievennen, om kontakten skal fortsætte. Et Home-Start forløb ser typisk ud som illustreret på næste side. 47 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

48 1. En presset børnefamilie har brug for støtte og kontakter den lokale Home - Start koordinator. 2. Koordinatoren fra den lokale Home-Start-afdeling besøger familien og spørger ind til, hvilken hjælp familien har behov for. På baggrund af familiens ønsker vurderer koordinatoren, med hvilken familieven familien kan matches. 3. Familien, koordinatoren og familievennen mødes til et matchbesøg i familiens hjem. Formålet med dette møde er, at familien og familievennen skal få en fornemmelse af hinanden, og typisk får de lov til at sove på det, før de skal beslutte, om de vil matches med hinanden. 4. Familien og familievennen mødes ca. 2 timer om ugen, hvor familien modtager støtte til fx indkøb, madlavning og rengøring, samtale om stort og småt, leg med børn og børnepasning. 5. Når familien er klar til at stå på egne ben (typisk efter 6-12 måneder) ophører den formelle støtte, og familien og familievennen beslutter, om de vil fastholde kontakten uformelt. 48 Rapport Evaluering af Home-Start 2013

49 OM OS Vores kerne er faktabaserede konsulentydelser. Vi rådgiver typisk på baggrund af input fra organisationens stakeholders medarbejdere, medlemmer, kunder, samarbejdspartnere osv. EPINION AARHUS NORDHAVNSGADE 1-3 DK AARHUS C T: E: TV@EPINION.DK W: EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F DK COPENHAGEN T: E: TYA@EPINION.DK W: AUSTRIA DENMARK 49 Rapport Evaluering af Home-Start 2013 NORWAY SWEDEN VIETNAM