Prædiken til d.25/ s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Lovsangsgudstjeneste Lemvig Bykirke kl Tekst: Ef 6,10-17; Joh 4,46-53.

Transkript

1 Prædiken til d.25/ s.e.trinitatis v/ Brian Christensen Lovsangsgudstjeneste Lemvig Bykirke kl Tekst: Ef 6,10-17; Joh 4, Tema: Til kamp for livet v46 Han kom nu atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort vand til vin. Der var en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg i Kapernaum. v47 Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han hen til ham og bad ham om at komme med derned og helbrede hans søn; for han lå for døden. v48 Da sagde Jesus til ham:»hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.«v49 Den kongelige embedsmand svarede:»herre, kom med derned, før mit barn dør.«v50 Jesus sagde til ham:»gå hjem, din søn lever.«manden troede Jesus på hans ord og gik; v51 og allerede mens han var på vej hjem, kom hans tjenere ham i møde og fortalte, at hans dreng var i live. v52 Han spurgte dem så ud om, i hvilken time han havde fået det bedre, og de svarede:»i går ved den syvende time forlod feberen ham.«v53 Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus havde sagt:»din søn lever.«og han og hele hans husstand kom til tro. v54 Dette sit andet tegn gjorde Jesus, efter at han var kommet fra Judæa til Galilæa.

2 Indledning Til kamp for livet. Livet er værd at kæmpe for. Livet er nødvendigt at kæmpe for. Den unge kvinde oplevede glæden ved livet. Skaberværket: Blomster, frugt, fugle, rindende vand sammen med Gud kunne hun glæde sig over det alt sammen. Det var smukt og fantastisk. Men så kom der en anden i vejen. Fokus ændrede sig fra alt det smukke og gode og hun vendte sig fra Gud. Det var penge og materielle goder der blev interessante, alkohol og der var et skønhedsideal at leve op til og til sidst blev livet fyldt med så mange tomme ting, at det ikke var værd at leve. Og det var ikke til at slippe ud af. Der var stærke kræfter på færde, som holdt hende væk fra livet og Gud kæmpede for at vinde hende tilbage til livet og vandt.

3 Kampen for livet. Måske tænker du: Det oplever jeg ikke så meget. Det går jo meget godt. Hverdagene går jo bare stille og roligt. Ja, sådan er det nok for de fleste. Det er ikke så tit at vi oplever at være truet på livet, hverken menneskeligt eller åndeligt. Men det er det for nogen og det bliver det måske også for os selv en dag og så skal vi være parat til at kæmpe. Og livet kan være truet for nogen vi holder af eller nogen som vi kender og deler skæbne med på den ene eller anden måde. Man kan opleve at sit eget liv er truet. I løbet af den sidste uge har Knæk Cancer kampagnen fyldt meget og der var et stort TV-show i går og der er samlet rigtig mange penge ind (145 mill). For der er mange, som rammes af cancer i dag og hvis man får den besked, den diagnose, at man har kræft, så ved man, at det er alvorligt. Så håber vi på helbredelse, så har vi brug for lægernes hjælp og ikke mindst, så tager vi selv kampen op.

4 Man skal ikke blot sætte sig ned eller resignere, hvis man rammes af sygdom, så man kæmpe for livet. For sin egen skyld og fordi der er nogen, som holder af en. Sådan er det også, hvis det er en af sine nærmeste, som er truet på livet. Så stiller vi op. Så smider vi, hvad vi har i hænderne for at hjælpe den som er syg eller stresset eller hvis en voldsmand vil gøre vores kære ondt. Vi har på konfirmandlejr her i weekenden og den første aften skulle vi lære hinanden lidt at kende, så vi fik nogle spørgsmål og så skulle vi gå rundt imellem hinanden og lære hinanden lidt at kende. Et af spørgsmålene lød: Hvad kan gøre dig vred? Og jeg var ikke i tvivl om svaret: Hvis nogen vil gøre min familie ondt (børn eller kone), så bliver jeg virkelig vred. For vi vil kæmpe for vore kæres liv! Det kan også være andres liv, der er truet. Her kommer der selvfølgelig nogle overvejelser ind over, hvem af alle jordens 7,3 milliarder mennesker

5 eller hvem af Danmarks 5,7 millioner mennesker, som er vores næste. Men uanset hvem det handler om, så kan vi ikke komme uden om at vi også kaldes til at kæmpe for livet for den fattige, der er fare for at dø af sult, den syge der har brug for lægehjælp eller den ufødte, som trues af abort. Hver gang vores vej fører os forbi en flygtning eller en ensom, der ikke har en ven at dele hverdagen med, så ved vi godt, at vi ikke bare kan gå forbi. Menneskelivet er værd at kæmpe for og for nu at vende tilbage til vores konfirmandlejr i weekenden, så hørte vi der et fantastisk foredrag af Anders, som satte en tyk streg under, at alle mennesker har lige stor værdi. Og det er ikke bare noget vi skal tro og mene, men noget vi skal vise i praksis, både overfor andre (at de er lige så meget værd som mig) og overfor mig selv (at jeg er ligeså meget værd som jer).

6 1. del Det er godt at være stærk og kunne klare sig selv og klare livet i vor tid. Styrke er et plus-ord. Vi bryder os ikke om at blive svage og afhængige af andres hjælp. Derfor frygter mange at blive syge eller at miste deres arbejde. Man bryder sig ikke om at kalde sig selv for gammel, heller ikke når man er nået pensionsalderen, for det er et udtryk der signalere svaghed og afmagt. Der er mange bud på, hvad der giver styrke i vor tid. Der er de store katedraler de store indkøbscentre, som man kan komme til og få sine ønsker og behov opfyldt. Det er rart at være købestærk, have penge nok til at købe det man har brug for og realisere sine drømme. Der er det store udbud af sundhed-apostle, der hjælper os med at få en sund krop: slankekure, fedtsugninger, den rette medicin osv. Det giver styrke og kontrol at være sund og spise sundt.

7 Eller man kan vende sig til TV og medieverdenen og følge med i TV-serier og følge med i, hvad der foregår rundt om i verden. Og på de sociale medier giver man sin mening til kende om, hvor tåbelige andres meninger er eller hepper på dem, man er enige med. Det giver styrke at føle sig som en af flokken og være kendt med de kendte. Der er mange bud i vores tid på, hvor vi kan finde styrke og kraft til menneskelivet. Så muligheder er der nok af og Gud er én af dem. Og dog, så er han ikke bare en blandt mange. Gud tilbyder noget helt andet end det vi ellers kan finde rundt om i verden. Gud tilbyder en styrke fra en anden verden, en styrke som vil bestå, når vores penge, krop og menneskelige meninger og fællesskaber hører op. Det som Gud giver er det sande gode liv, som vi også skal kæmpe for at beholde.

8 Det skænkes os ganske gratis Gud gav os liv og fællesskab med ham ved dåben, det skete for de fleste af os, da vi var ganske små. Men det kræver kamp at beholde det og for at vi kan det, så siger Paulus til os: vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Paulus beskriver i Efeserbrevet, hvordan man som kristen skal iklæde sig Guds rustning for at kunne kæmpe den åndelige kamp for livet. Men man kan godt sammenligne det at være en del af kirkens fællesskab med UMAK, Hærens forsyningstjeneste, hvor man får udleveret det militære udstyr til kampen. For det billede som Paulus bruger over for menigheden i Efesos er billedet af en soldat i fuld kampuniform. Kirken er som en UMAK vi får den udrustning vi skal bruge til kampen. Og det ville da være ret tåbeligt, hvis en soldat gik ud til kamp uden hjelm eller gevær. Skal vi kunne kæmpe, så må vi have det rette udstyr.

9 Det er også det som folketinget og regeringen skal finde ud af, hvis danske soldater skal sendes i til Mali på en FN-mission. De skal have det rette udstyr til opgaven. Så vi skal spørge om to ting: Hvem er vores modstander? Og hvordan forsvarer vi os mod fjendens angreb? 1) Nogle gang kan man få fornemmelsen af, at den kamp vi skal kæmpe er mod andre kristne. Men det er det ikke. Selvom der kan være store forskelle på kristne og vi også internt i kirken kan være uenige om mange ting, så står vi på samme side i kampen. Det er heller ikke en kamp mod andre trosretninger, f.eks. muslimer, selvom de mest militante af dem mener at de skal kæmpe mod de kristne. Nej, kampen står ikke mod mennesker, men det er en åndelig kamp mod Den onde og hans tjenere, der vil forsøge at drage ethvert menneske bort fra Gud.

10 Det har altid være hans mål, lige fra bibelens første blade og det vil det være indtil den yderste dag. Vores modstander er altså en åndelig person/kraft. I bibelen kaldes han for Satan, djævelen, den onde, denne verdens fyrste, den gamle slange, Beelsebul, drage, fjende, løgner, frister, modstander. Han er en person med et bestemt mål: at få magt/herske over og besidde mennesker. Ødelægge det gode, smukke og sande og mest af alt at ødelægge forholdet mellem Gud og mennesker. Gennem tiderne har man nogle gange fået det indtryk at kirken særligt forbinder det onde med det materielle. At vi kæmper mod den onde ved at forsage penge, mad eller kroppens behov. Men det er helt forkert. Gud skabte os til at leve i verden og herske over den, som mennesker med sjæl og legeme og vi skal engang opstå til et evigt liv med hud og hår og krop og ben.

11 2) Men hvordan forsvarer vi os så mod fjendens angreb? Det gør vi først og fremmest ved at søge vores styrke i det som Paulus kalder for Guds fulde rustning. Sandhed. Retfærdighed. Villighed til at forkynde fred. Tro og tillid til Guds frelse og ikke mindst Guds ord. Her kan vi hente kraft og styrke til livet som kristen og livet som menneske. Det er Helligånden der iklæder os alt det. Derfor skal vi søge Guds kraft. Hans sandhed lytte til ham. Hans retfærdighed. Hans fred. Helligånden vil fylde os til den åndelige kamp vi står i. Men for at forsvare sig, så er det også godt at kende modstanderens taktik og strategi. Og her tror jeg ikke at Satan bare har den samme strategi, altså den samme måde at gøre tingene på. Den forandrer sig alt efter tid og personer.

12 Lad os prøve at se på nogle eksempler ud fra bibelen, der kan illustrere, hvordan Satan griber det forskelligt an. Det første eksempel er fra det første sted, hvor vi møder det onde, nemlig ved syndefaldet. Her møder slangen Eva og får hende til at tvivle på Guds ord. Den onde er snu. For han går først til Eva fordi hun ikke har hørt buddet af Guds egen mund. Hun har fået det fortalt af Adam og derfor kan slangen sige: Har Gud virkelig sagt at I ikke må spise af træerne i haven. Den onde gør Gud streng/urimelig. Gør buddet latterligt, for hvad skulle der være galt i at spise frugt, det er vel Guds gode gave og skaberværk. Derefter lyver han også om at de ikke skal dø. Vi skal altså være på vagt overfor den stemme som vil gøre Guds bud urimelige og fortælle os at det har ingen konsekvens at bryde dem. Det andet eksempel på djævelens strategi er hans fristelse af Jesus i Ørkenen. Her forsøger han at få

13 Jesus til at bruge sine evner til at lave sten til brød eller kaste sig ud og lade sig gribe. Sådan kan han også hviske os i øret: Hvor er du en god kristen. Sikke evner og nådegaver du har. Målet er at få os til at sætte selv i centrum, så vi glemmer at det hele skyldes Gud. Mange kristne ledere er faldet for fristelsen til at sætte sig selv i centrum og sætte en from laurbærkrans på hovedet i stedet for Frelsens hjelm. Det tredie eksempel er Peter. I Matt kap 16, hører vi om, hvordan han lægger stemme til disciplenes tro på at Jesus er Guds søn og verdens frelser. Men da han så vil tale Jesus fra at gå til Jerusalem og blive dræbt, så siger Jesus til Peter: Vig bag mig, Satan. Peter var så sikker på at Guds vej fremad var kamp og sejr, nu skulle der ske noget, nu skulle missionen sejre. Men Jesus viste en anden vej.

14 Fristelsen er at man glemmer at spørge om Guds vej. Man tror, at man bare ved, hvad der er Guds vilje. Men så er det at spørge spørge: Hvad vil du med mig, Gud. Afslutning Til kamp for livet. Vi har hørt om, at menneskelivet er værd at kæmpe for. Gud har givet mig livet. Han har givet livet til alle mennesker og derfor er alle liv værd at kæmpe for. Men vi kaldes særligt til at beskytte, værne og have respekt for det liv som er givet til os selv og vores næste. Vi skal også kæmpe for vores åndelige liv. Det er ikke en selvfølge at vi bliver bevaret i troen, derfor må vi kende vores modstander og være parat til at stå imod i de fristelser der kommer. Vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Nu kunne jeg vel egentlig godt sige Amen. Men det er som om, der er noget jeg har glemt. Jo, jeg har glemt fortællingen om den kongelige embedsmand.

15 Ham som kom til Jesus for at bede om helbredelse for sin dødssyge søn. Og det fik han. Jesus talte blot et ord og på mange kilometers afstand helbredte han sønnen, så da den kongelige embedsmand var på vej tilbage dagen efter, blev han mødt af tjenere der fortalte at sønnen var blevet rask. Hvordan kunne jeg glemme Jesus? Det er jo ham det hele handler om. Han viser vejen Han kæmpede om nogen for menneskers ret til livet, for de svage og fattige og hjælpeløse. Ham skal vi ligne. Og han viser os sandheden at vi umuligt kan vinde kampen i egen kraft. Det nytter ikke noget, hvis vi tror, at det hele afhænger af vores evner og vilje og gode kristne aktiviteter. Sandheden er at vi ofte lider nederlag og oplever modløshed og svaghed. Derfor må vi ikke glemme Jesus.

16 For Jesus er jo den der viser os livet, skænker os det evige liv. For han kæmpede for os helt ind i døden på korset. Og da han opstod påskemorgen, så vandt han sejr over synd, død og djævel. Jesus har vundet kampen for os. Hans ord har kraft til at helbrede os på krop og sjæl. Hans ord har kraft til at give os mod til at gå i tro. Og en dag vil han selv komme os i møde med det gode budskab: Døden er overvundet. Kampen er forbi. Nu skal vi feste og være glade. I evighed. Amen.