Projekter om frie skoler II

Transkript

1 Projekter om frie skoler II

2 Udgivet af: Nationalt Videncenter for Frie Skoler Svendborgvej 15, 5762 Vester Skerninge Tlf Redaktion og tilrettelæggelse: Christina Lüthi & Heidi Buxbom Junker Oplag: 200 eksemplarer Tryk: Mark & Storm Grafisk Februar 2013

3 Indhold Forord...4 Igangværende projekter...5 Arbejdstitel: Projekt gode læringsmiljøer/hovedundersøgelse...6 Arbejdstitel: Frie skoler med anderledes afgangsprøve - eleverfaringer og dimittendundersøgelse...7 Arbejdstitel: Forældres valg af en fri grundskole...9 Arbejdstitel: Lærerkompetencer, læreruddannelser og frie skoler...10 Arbejdstitel: Forældres motivation for at vælge en religiøs fri grundskole Arbejdstitel: God praksis i Frie Fagskoler...12 Arbejdstitel: Projekt Grønlands ungdoms- og efterskolepædagogik...13 Arbejdstitel: Fri skoletradition...14 Arbejdstitel: Højskolepædagogikken og dens betydning for elevernes dannelse..16 Afsluttede projekter...18 Titel: Evaluering på frie grundskoler...19 Titel: Elevers veje fra grundskole til ungdomsuddannelse...20 Titel: Uddannelse og dannelse ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler...21 Titel: Gode læringsmiljøer/pilotprojekt...23 Titel: Projekt MUS på frie skoler...24 Titel: Projekt overgang en pilotundersøgelse af overgangen fra efterskoler til ungdomsuddannelser...25 Titel: Samværets betydning på højskolen...27 Titel: Fakta om frie skoler...29 Titel: Pædagogisk praksis: evaluering og udvikling i udskolingen på de prøvefri skoler pilotprojekt...30

4 Forord De frie skoler i Danmark har en lang og stolt tradition bag sig. Skoleformerne har bestandigt udviklet sig, og repræsenterer nu et bredt felt med stor diversitet. Frie skoler defineres her som frie grundskoler (f.eks. friskoler, lilleskoler og privatskoler) og frie kostskoler (efterskoler, højskoler og frie fagskoler). Fælles for de frie skoler er, at de har større frihedsgrader til at vælge deres værdigrundlag og tilrettelægge undervisningen på skolen end f.eks. folkeskolen. Formålet med Nationalt Videncenter for Frie Skoler er at bidrage til viden om de frie skolers pædagogiske praksis og skolevirksomhed bl.a. med henblik på at tilføre samfundsdebatten nye og udviklende dimensioner. Med denne publikation giver vi eksempler på videncenterets projekter, der på hver deres måde kan generere ny viden om de frie skolers arbejde, og som bidrager til at afspejle de frie skolers samfundsmæssige betydning. God læselyst! På vegne af Nationalt Videncenter for Frie Skoler Christina Lüthi Videncenterleder 4

5 Igangværende projekter Projekt gode læringsmiljøer/hovedundersøgelse Frie skoler med anderledes afgangsprøve - eleverfaringer og dimittendundersøgelse Forældres valg af en fri grundskole Lærerkompetencer, læreruddannelser og frie skoler Forældres motivation for at vælge en religiøs fri grundskole God praksis i Frie Fagskoler Projekt Grønlands ungdoms- og efterskolepædagogik Fri skoletradition Højskolepædagogikken og dens betydning for elevernes dannelse 5

6 Arbejdstitel: Projekt gode læringsmiljøer/hovedundersøgelse Baggrund for projektet: Det tyder på, at mange elever fra frie skoler får højere karakterer og i højere grad gennemfører en ungdomsuddannelse end folkeskoleelever, men også når en højere beskæftigelsesgrad senere hen (Venstre, 2011; Christensen, Egelund & Nielsen, 2011; Bestyrelsesposten, 2010). Der findes dog begrænset viden om (hvordan eleverne egentlig oplever) læringsmiljøerne på de frie skoler og på folkeskolerne til en sammenligning. Så hvad foregår der egentlig derude set fra 9.-klasseselevernes perspektiv? Dét spørgsmål er omdrejningspunktet i denne undersøgelse, der er relevant for alle i undervisningssektoren og andre med interesse for at fremme børns læring. Projektet blev indledt med en kvalitativ pilotundersøgelse og fortsætter nu som en kvantitativ hovedundersøgelse. Formål: Projektets formål er tilvejebringelse af ny viden om læringsmiljøerne på frie grundskoler med det mål at styrke skolevirksomhed i Danmark, herunder de frie skolers videre arbejde og udvikling. Undersøgelsesspørgsmål: Hvordan opleves læringsmiljøerne på de frie skoler og folkeskoler set fra 9.-klasseselevers perspektiv? Hvilke forskelle og ligheder kan der spores? Hvilke problem-, indsats- og udviklingsområder kan der identificeres? Og hvordan kan de frie skoler og folkeskolerne med fordel lære af hinanden? Deltagere: Efterskoler, frie grundskoler og folkeskoler. Projektet gennemføres af Nationalt Videncenter for Frie Skoler i et samarbejde med Den frie Lærerskole, University College Lillebælt og University College Syddanmark. Dataindsamlingsmetoder: Hovedprojektet består af en spørgeskemaundersøgelse blandt ca elever. Forventede resultater: Undersøgelsen forventes at kunne give helt konkrete bud på, hvordan skolevirksomhed i Danmark kan forbedres, med Ny Nordisk Skole som perspektiv. Status: Rapportskrivning i sin afsluttende fase. Projektperiode: September 2012 marts

7 Arbejdstitel: Frie skoler med anderledes afgangsprøve - eleverfaringer og dimittendundersøgelse Baggrund for projektet: På baggrund af erfaringer fra pilotprojekter gennemført på Videncenter for Frie Skoler om hhv. grundskoler og efterskoler med alternative afgangsprøver ønskes en undersøgelse af elevernes vej i uddannelsessystemet efter dimission fra en skole uden FSA eller FS10, men med en projektorienteret alternativ afgangsprøve. Der findes på nuværende tidspunkt ganske begrænset viden om denne gruppe af skoler. Formål: Formålet med projektet er at undersøge, om der kan registreres en signifikant forskel på elever fra skoler uden FSA/FS10 og på elever fra skoler med, i forhold til valg af type (gymnasial, erhvervsskoler osv.), overgang til og gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Den enkelte skoles prøveform er selvfølgelig ikke det eneste parameter for elevernes udvikling, og pilotundersøgelserne viser da også, at evaluering ofte hænger sammen med generel pædagogisk filosofi og didaktik på den enkelte skole. Men denne undersøgelse kan afdække, om prøveformen kan være en parameter. Desuden er formålet at få en dybere forståelse af og indblik i, hvordan elever, som selv har oplevet både undervisning, der afsluttes med alternative prøver, og undervisning, der afsluttes med almindelige eksaminer på ungdomsuddannelsen, bruger de forskellige kompetencer. Undersøgelsesspørgsmål: Hvordan ser billedet ud i forhold til start på og gennemførelse af ungdomsuddannelse for elever dimitteret fra en grundskole uden FSA eller FS10, men med alternativ afgangsprøve? Hvilke ungdomsuddannelser vælger disse elever? Hvilke erfaringer og kompetencer har elever fra skoler med alternativ afgangsprøve med sig? Hvordan oplever de mødet med den konventionelle evalueringskultur (karaktersystemet)? Deltagere: Nationalt Videncenter for Frie Skoler, Ulla Højmark, AAU (som samarbejds- og sparringspartner) samt elever dimitteret fra frie grundskoler med alternativ afgangsprøve, som har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse Dataindsamlingsmetoder: Undersøgelsen falder i to dele: en kvantitativ, som på baggrund af data fra Undervisningsministeriets databank kortlægger elevers videre færd gennem uddannelsessystemet. 7

8 Der laves nedslag ved hhv. 6 måneder, 3 år og 5 år efter deres alternative afgangsprøve. Oplysningerne sammenlignes med landsgennemsnittet for alle elever. Desuden laves en kvalitativ undersøgelse, hvor der udføres interviews med elever dimitteret fra en skole med alternativ afgangsprøve, med fokus på erfaringer med evaluering af læring og kompetencer i hhv. grundskolen og på ungdomsuddannelsen. Det tilstræbes, at informanterne dækker så mange typer af ungdomsuddannelser som muligt. Forventede resultater: Det forventes, at undersøgelsen giver et fuldstændigt billede af dimittender fra skoler med alternativ afgangsprøve. Desuden forventes et indblik i elevernes egne erfaringer og tanker i forhold til værdien af kompetencer erhvervet på skoler med alternativ afgangsprøve på den videre vej i uddannelsessystemet. Status: Projektet er i sin indledende fase. Projektperiode: Januar 2013 oktober

9 Arbejdstitel: Forældres valg af en fri grundskole Baggrund: Blandt politikere og i offentligheden generelt debatteres der jævnligt fri- vs. offentlig skole. Debatten præges ofte af holdninger frem for faktuelle kendsgerninger. Emner, der i den forbindelse jævnligt nævnes, er bl.a., at flere og flere forældre vælger en fri grundskole til deres børn ikke ud fra en værdibaseret overbevisning, men ud fra et fravalg af den lokale folkeskole. Eller at det er alle de ressourcestærke børn, der går på frie grundskoler. Men er disse påstande også sande? Hvad er de egentlige grunde til, at forældre vælger en fri grundskole til deres børn, og hvordan ser de forældre ud, der træffer de forskellige valg? For før der findes et sådan svar, kan det vel heller ikke konkluderes, hvorvidt folkeskolen fravælges af de ressourcestærke forældre, og om der rent faktisk er et problem vedr. offentlig og fri skole. Formål: Formålet med undersøgelsen er at tilvejebringe ny viden om forældres valg af en fri grundskole for derved at bidrage til debatten om offentlig vs. frie grundskole, at se på, hvilke typer af forældre der træffer disse valg, samt at styrke og synliggøre det værdibaserede arbejde på de fri grundskoler. Undersøgelsesspørgsmål: Hvad ligger til grund for forældres valg af fri grundskole? Har deres børn tidligere haft skoleskift? Blandt de forældre, der aktivt vælger en frie grundskole, hvor vigtig og betydningsfuld var skolens værdigrundlag for beslutningen eller spiller der andre faktorer ind, såsom beliggenhed og omdømme? Deltagere: Nationalt Videncenter for Frie Skoler, Peter Allerup, DPU/AU (som samarbejds- og sparringspartner), alle frie grundskoleformer samt forældre til børn på frie grundskoler så vidt muligt 5-10 repræsentanter fra hver kommune. Dataindsamlingsmetode: Elektronisk spørgeskemaundersøgelse, der udarbejdes på baggrund af fokusgruppeinterviews. Forventede resultater: Undersøgelsen forventes at kunne give et bud på, hvorfor forældre træffer deres skolevalg, som de gør. Både hvorvidt det er fravalg af folkeskoler, eller om det er tilvalg af værdibaseret skoleform. Desuden forventes undersøgelsen også at kunne tegne et billede af, hvilke kendetegn forældre, der træffer de forskellige valg, har. Status: Projektet er i sin indledende fase. Projektperiode: Januar 2013 oktober

10 Arbejdstitel: Lærerkompetencer, læreruddannelser og frie skoler Baggrund for projektet: Læreruddannelsen har været en af de hyppigst diskuterede professionsuddannelser gennem de sidste årtier. Med øget fokus på sammenhængen mellem folkeskolens målsætninger i det nye politiske projekt Ny Nordisk Skole på den ene side og læreruddannelsens ambition på den anden er en ny læreruddannelsesreform på trapperne. Projektet tager udgangspunkt i de tre lærerkompetencer, som stammer fra det systematiske litteraturreview sammenfattet af Nordenbo et al. 1, nemlig regelledelseskompetence, didaktisk kompetence og relationskompetence. De tre lærerkompetencer er også nævnt og udtrykkeligt taget hensyn til i den nye læreruddannelsesreform. Formål: Projektets formål er at undersøge, hvordan læreruddannelse kan styrkes gennem øget viden om lærerstuderendes baggrund for og opfattelse af de lærerkompetencer, som ville være relevante på henholdsvis den offentlige læreruddannelse og den frie læreruddannelse anno Undersøgelsesspørgsmål: Hvordan er de tre lærerkompetencer afspejlet i de lærerstuderendes fortælling af livshistorier med hensyn til dannelse og uddannelse gennem skoler, familie, fritidsaktiviteter og eventuelt arbejde? I hvilket omfang er de lærerkompetencer, som studerende føler, at de trænger til, afdækket i læreruddannelserne, og hvordan kan det styrkes? Dataindsamlingsmetoder: Kvalitativ undersøgelse i to faser: Fase 1 indebærer udførelsen af livshistoriske interviews med lærerstuderende. Fase 2 omfatter fokusgruppeinterviews med undervisere. Deltagere: Undervisere og lærerstuderende på 1. og 4. årgang på to forskellige læreruddannelsessteder. Forventede resultater: Undersøgelsen forventes at komme med bud på relevante lærerkompetencer i forhold til Nordenbos analyse og at foreslå, hvordan læreruddannelser kan opnå en forbedret balance mellem de kompetencer, der er brug for i grundskolen, og det, der uddannes til på læreruddannelserne. Status: Databearbejdning i gang. Projektperiode: Juli 2012 juni Nordenbo, S.-E. et al. (2008). Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole. Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet, Oslo. København: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Danmarks Pædagogiske Unversitetsskole. 10

11 Arbejdstitel: Forældres motivation for at vælge en religiøs fri grundskole Baggrund for projektet: De religiøse grundskoler boomer. Alene i perioden var der en fremgang på 22 % på de muslimske skoler, 6 % på de katolske og 9 % på de kristne (FSL, 2012) 1. Men hvorfor vælger forældre en religiøs fri grundskole til deres barn? Det er hovedspørgsmålet i denne undersøgelse. Formål: At bidrage til ny viden om de religiøse frie skolers succes. Undersøgelsesspørgsmål: Hvad har betydning for forældrenes skolevalg? Deltagere: Nationalt Videncenter for Frie Skoler og frie grundskoleforeninger. Dataindsamlingsmetoder: Spørgeskema og interviews. Der gennemføres interviews med henblik på at udforme et spørgeskema, der kan tegne et billede af forældrenes motivation for at vælge en fri skole til deres børn. Forældre, der har børn i religiøse skoler (kristne, katolske og muslimske skoler), inviteres til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Forventede resultater: Det forventes, at projektet bidrager med konkrete tal på forældres (eventuelt meget forskellige) begrundelser for skolevalget. Status: Dataindsamling i gang. Projektperiode: Oktober 2012 maj Frie Skolers Lærerforening (2012). Religiøse skoler boomer. Lokaliseret den på 11

12 Arbejdstitel: God praksis i Frie Fagskoler Baggrund for projektet: Frie Fagskoler har en 100 år lang tradition for at undervise i praktiske fag og har også store erfaringer med undervisning på det livspraktiske område. Samtidig er de frie fagskoler midt i en udviklingsproces, hvor fokus er på at blive bedre til at målrette gøremålsundervisningens faglige indhold til det aktuelle uddannelses- og erhvervsliv gennem livspraktiske og erhvervsrettede forløb. Det er især med henblik på i højere grad at integrere boglige fag i den praktiske undervisning. I den forbindelse foretages en undersøgelse af skoleformens tilbud til de unge, med deltagelse af to udvalgte frie fagskoler. Formål: Formålet er at finde frem til eksempler på god praksis, hvor gøremålsundervisningen konkret kan forbedre elevernes praktiske færdigheder og boglige kompetencer. Undersøgelsesspørgsmål: Hvorledes elever og lærere oplever gøremålsundervisning på en fri fagskole, og hvilken læringsmotiverende betydning kan det have for elevernes oplevede praktiske og boglige færdigheder og kompetencer? Deltagere: Nationalt Videncenter for Frie Skoler, Frie Fagskoler og sekretariatet i Frie Fagskoler. Dataindsamlingsmetoder: Interviews og observationer. Forventede resultater: Det forventes, at projektet kan bidrage til at eksemplificere, hvordan gøremålsundervisningen får betydning for de unge, herunder at tydeliggøre, hvad der opleves som særlig motiverende på især de praktisk interesserede (og skoletrætte) elever i undervisningen på en fri fagskole. Status: Rapportskrivning i gang. Projektperiode: Oktober 2012 marts

13 Arbejdstitel: Projekt Grønlands ungdoms- og efterskolepædagogik Baggrund for projektet: Efterskolen er en ny skoleform i Grønland. Det pædagogiske udgangspunkt hentes i de mange erfaringer fra de danske efterskoler, men det er tydeligt, at flere elementer må nytænkes på grønlandske præmisser. Efterskolens primære opgave er at gøre eleverne uddannelsesparate samt mindske frafaldet, som er en særlig udfordring i det grønlandske samfund. Tilsyneladende har Efterskole Villads Villadsen både succes med at nytænke efterskoleformer på grønlandske præmisser og at få flere unge i gang med en uddannelse. Formål: En væsentlig del af projektet vil derfor være at undersøge, beskrive og dokumentere Efterskole Villads Villadsens pædagogiske praksis for herved at klarlægge fundamentet for denne succes. Undersøgelsesspørgsmål: Hvad kendetegner det pædagogiske rum på Efterskole Villads Villadsen? Hvorfor lykkes efterskolepædagogikken på Efterskole Villads Villadsen? Hvordan får man grønlandske unge engageret i deres egen læreproces? Deltagere: Efterskole Villads Villadsen og Nationalt Videncenter for Frie Skoler. Dataindsamlingsmetoder: Empirien vil bestå af skriftlige materialer fra efterskolen (undervisningsplaner, hjemmeside m.m.), kvantitativ spørgeskemaundersøgelse samt kvalitative fokusgruppeinterviews. Status: Rapportskrivning i gang. Projektperiode: Projektet gennemføres i perioden april 2012 juni

14 Arbejdstitel: Fri skoletradition Baggrund for projektet: Inden for den frie skoleverden findes der gode materialer om de enkelte skoleformer, men der findes ikke en samlet skildring og diskussion af, hvad en fri skole er og kan være i fremtiden. I Nationalt Videncenter for Frie Skoler (NVFS) er der i efteråret 2011 udgivet et temahæfte om NVFS arbejde og de frie skoler. Projekt fri skoletradition vil lægge sig i forlængelse af temahæftet og vil være en uddybning af temahæftet for dem, der vil vide mere. Ambitionen med projektet vil være at markere centrale træk ved en fri skoletradition over for de frie skoler selv og i forhold til den almene pædagogiske diskussion om skolevirksomhed i Danmark. Projektet vil kunne sætte ny udviklingsviden i spil, når pædagogiske og didaktiske udfordringer diskuteres. Formål: Indholdsmæssigt vil projektet kredse om de frie skolers virke og frihedstradition i nutid og fremtid og herunder fokusere på tre udviklingsdimensioner, som der er stort fokus på i forhold til skoleudvikling for øjeblikket, og hvor de frie skoler har noget særligt at byde på. For det første må både NVFS, uddannelsesinstitutioner og skoler forholde sig til, at vi lever i en tid, hvor det centrale i skolevirksomheden ikke kun er at formidle eksisterende eksplicit viden, men i høj grad også er at skabe rum for, at ny viden kan opstå. Projektet må på den baggrund give et bud på, hvad viden er. For det andet har forskningsprojektet Dannelse der virker vist en spændende sammenhæng i efterskolerne mellem interessefællesskab og læring, som kan bidrage til den generelle debat om læring, undervisningsdifferentiering og holddannelse. Sluttelig har de frie skoler en tradition for at afslutte og evaluere læringsforløb på andre måder end med test og eksamen. I det kommunale skolesystem er der med frikommuneforsøgene kommet fokus på alternative prøveformer, og flere efterskoler er i gang med eller har tænkt at igangsætte et udviklingsarbejde om alternative prøveformer. Projektet vil samle erfaringerne med alternative prøveformer. 14

15 Deltagere: Projekt fri skoletradition er et samarbejdsprojekt mellem de skoleformer og skoleforeninger, der er repræsenteret i NVFS følgegruppe, Nationalt Videncenter for Frie Skoler, en repræsentant for SDU og UC Syddanmark. Dataindsamlingsmetoder: Projekt fri skoletradition vil være et indlæg i debatten om og udviklingen af skole og undervisning, der placerer sig i spændingsfeltet mellem viden, læring og evaluering af læring. Projektet vil hovedsageligt blive formidlet gennem en antologi. Status: Redigering og skriveproces igangsat. Projektperiode: Projektperioden løber fra april 2012 til april

16 Arbejdstitel: Højskolepædagogikken og dens betydning for elevernes dannelse Baggrund: Det er udgangspunktet for dette udviklingsprojekt, at højskolerne har en særlig pædagogisk praksis, som der til stadighed skal tages hånd om og udvikles. Dette udviklingsprojekt vil forsøge at tage livtag med højskolepædagogikken, ikke for at skille sig af med højskolens særkende, men derimod for at styrke den. Både for at bidrage til skoleformens såvel som de enkelte skolers udvikling, men også for at stå styrket i en dialog med det omgivende samfund i almindelighed og andre pædagogiske miljøer i særdeleshed. Formål: Projektet er et udviklingsprojekt fordelt på seks faser, med fokus på at være med til at sætte ord på en generel og almen højskolepædagogisk praksis, for derigennem at styrke bevidstheden om højskolens særkende og være til hjælp i skolernes arbejde med at udvikle deres egen pædagogiske praksis. Desuden skal afkastet af projektet være med til gøre højskolen i stand til at kunne indgå i en diskussion med den øvrige pædagogiske verden, for derigennem at kunne inspirere og blive inspireret af andre pædagogiske miljøer, med udgangspunkt i en særlig højskolepædagogisk praksis. Dette spor vil også kunne have et politisk sigte i forhold til at kunne dokumentere højskolens særkende. 2. fase af projektet vil være en empirisk vidensindsamling, som har til formål at undersøge elevperspektivet i højskolernes faglige og pædagogiske praksis. Undersøgelsesspørgsmål: Hvordan ser højskoleeleverne den faglighed, som de præsenteres for på højskolen? Hvilke pædagogiske fællestræk opleves af højskoleelever som et særkende ved højskoleformen? Hvilke pædagogiske udfordringer oplever eleverne på en højskole at blive konfronteret med undervejs i et ophold? Hvordan bidrager et højskoleophold til elevernes dannelse som mennesker med ansvar og villighed til at indgå i det samfundsmæssige fællesskab? Deltagere: Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Nationalt Videncenter for Frie Skoler samt højskoler og højskoleelever. 16

17 Dataindsamlingsmetode: Spørgeskemaundersøgelse samt fokusgruppeinterviews. Forventede resultater: Det er en grundlæggende antagelse for projektet, at der findes en almen højskolepædagogik, at denne kan udvikles og beskrives, og at den er særlig for højskolen. Det er et normativt projekt med det for øje, at en almen højskolepædagogik kan være et eklektisk billede med ca. 70 forskellige højskoler. Status: 1. fase i opstart. Projektperiode: Februar 2013 oktober

18 Afsluttede projekter Evaluering på frie grundskoler Elevers veje fra grundskole til ungdomsuddannelse Uddannelse og dannelse ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler Gode læringsmiljøer/pilotprojekt Projekt MUS på frie skoler Projekt overgang en pilotundersøgelse af overgangen fra efterskoler til ungdomsuddannelser Samværets betydning på højskolen Fakta om frie skoler Pædagogisk praksis: evaluering og udvikling i udskolingen på de prøvefri skoler pilotprojekt 18

19 Titel: Evaluering på frie grundskoler Denne rapport er et resultat af en undersøgelse af evalueringsindsatsen på de frie grundskoler. Undersøgelsen bestod i at undersøge og dokumentere, hvordan skolerne bruger deres frihed i forhold til evaluering af elever og undervisning. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i november-december 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse for Nationalt Videncenter for Frie Skoler (NVFS). Skoleledere fra 304 frie grundskoler deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen viser, at 73 % af skolerne selv foretager evalueringer for undervisningen. De mest anvendte metoder er personlig kompetence-måling (30 %), social kompetence-måling (21 %) og portfolio (20 %). Herudover svarer 54 % af skolelederne, at de også bruger andre evalueringsmetoder. 46 % svarer, at de i høj grad benytter evalueringerne til løbende at følge elevernes faglige udvikling, 47 % svarer i nogen grad, 6 % i mindre grad. Skolelederne blev desuden spurgt om, hvor stor eller lille betydning resultaterne af deres evalueringer har for tilrettelæggelsen af undervisningen. Hertil svarer 38 %, at resultaterne har stor betydning, 57 % svarer, at de har nogen betydning, mens 5 % svarer, at de kun havde mindre. Evalueringsresultaterne havde også betydning for differentieringen af undervisningen: 46 % af skolelederne svarer, at resultaterne har stor betydning, 49 % svarer, at de har nogen betydning, 5 % svarer, at resultaterne har mindre betydning. Når det omhandler samarbejde og vidensdelingen mellem lærerne, svarer 72 % af skolelederne, at lærerne altid eller mere end hver anden gang inddrager hinanden ved gennemførelsen af evalueringer. Størstedelen (82 % ) inddrager skolens værdigrundlag i evalueringen af den samlede undervisning. 92 % inddrager arbejdet med undervisningsmålene i evalueringen, og næsten alle adspurgte (90 %) finder, at man inddrager elevernes samlede faglige standpunkter i evalueringen af, om undervisningens mål er nået. Desuden svarer 88 % af skolelederne, at skolen inddrager formålet om at forberede eleverne til at leve i demokratisk samfund i evalueringen af undervisningen. 93 % af skolelederne svarer ja til, at formålet om at sikre, at eleverne får mulighed for en alsidig udvikling, inddrages som en del af evalueringen af undervisningen. 64 % af de adspurgte udarbejder en opfølgningsplan på baggrund af evalueringerne. Udgivet: Under udgivelse i februar. Forventet udgivelse: marts

20 Titel: Elevers veje fra grundskole til ungdomsuddannelse Dette projekt undersøger, hvilken betydning det har for elevernes valg af uddannelsesvej efter 9. klasse, at de har afsluttet 7. klasse på en folkeskole eller på en fri grundskole. Formålet med analysen har således været at sammenligne andelen af elever fra folkeskolen og elever fra frie grundskoler mht. højeste fuldførte uddannelse og igangværende uddannelse i en 4-årig periode, efter at 7. klasse er afsluttet. Analysen sammenligner endvidere, hvilke geografiske forskelle der er på andelen af elever fra folkeskolers og elever fra frie grundskolers højeste fuldførte uddannelse og igangværende uddannelse i en 4-årig periode, efter at 7. klasse er afsluttet. I undersøgelsen indgår elever, der pr. oktober 2007 afsluttede 7. klasse. 85,4 % af eleverne afsluttede 7. klasse i en folkeskole, mens 14,6 % af eleverne afsluttede 7. klasse i en fri grundskole. Undersøgelsen viser, at af de elever, som i 2007 afsluttede 7. klasse i folkeskolen, er 46,3 % i 2011 i gang med en almengymnasial uddannelse. Blandt eleverne fra de frie grundskoler er andelen 56,0 %. Det modsatte billede tegner sig for de erhvervsgymnasiale uddannelser, de erhvervsfaglige grundforløb og de erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb. Her kommer en større andel af eleverne fra folkeskoler end fra frie grundskoler. Samlet set går 39,0 % af eleverne fra folkeskoler på en af disse uddannelser, mens det tilsvarende tal for de frie grundskoler er 30,3 %. Andelen af elever, der, 4 år efter at de afsluttede 7. klasse, ikke er i gang med en uddannelse, er lidt højere for de elever, der afsluttede 7. klasse i folkeskole (12,0 %), end for de elever, der afsluttede 7. klasse i en fri grundskole (10,5 %). For samtlige landsdele gælder, at en større andel af elever, der afsluttede 7. klasse i en fri grundskole, er i gang med en almengymnasial uddannelse end elever, der afsluttede 7. klasse i en folkeskole. For samtlige landsdele gælder ligeledes, at en større andel af elever, der afsluttede 7. klasse i en folkeskole, end elever, der afsluttede 7. klasse i en fri grundskole, er i gang med enten en erhvervsgymnasial uddannelse, et erhvervsfagligt grundforløb eller et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb. I otte landsdele er andelen af elever, der ikke er i gang med en uddannelse, større blandt elever, der afsluttede 7. klasse i en folkeskole, end blandt de elever, der afsluttede 7. klasse i en fri grundskole, og i tre landsdele er andelen større blandt de elever, der afsluttede 7. klasse i en fri grundskole, end blandt de elever, der afsluttede 7. klasse i en folkeskole. Udgivet: Februar

21 Titel: Uddannelse og dannelse ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler Undersøgelsen giver et samlet differentieret billede af de ansatte på de frie grundskoler og efterskoler. Dette dækker lærere, ledere og børnehaveklasseledere på de forskellige typer af skoler, som er repræsenteret hos Frie Skolers Lærerforening (FSL, som har leveret datagrundlaget for undersøgelsen): friskoler, privatskoler, kristne friskoler, det tyske mindretals skoler, Lilleskoler og efterskoler. Tallene i undersøgelsen er, hvor det giver mening, fordelt i skoleforeninger: Danmarks Privatskoleforening, Lilleskolerne, Dansk Friskoleforening, Foreningen af Kristne Friskoler, Efterskoleforeningen og Deutscher Schul- und Sprachverein. Undersøgelsen viser, at 39 % af lederne i de frie grundskoler er kvinder, og 61 % er mænd, mens det for lærerne er næsten direkte omvendt, idet 64 % er kvinder, og 35 % er mænd (1 % er uoplyst). For børnehaveklasseledere er kønsfordelingen endnu skævere, idet 25 % er mænd og 75 % kvinder. På baggrund af undersøgelsen kan der tegnes et overordnet billede af de ansatte på de frie grundskoler anno 2012, der ser således ud: Lederen på en fri grundskole eller efterskole er typisk en mand. Han er mellem 45 og 54 år gammel, og han har en mellemlang videregående uddannelse og tjener brutto lige knap kr. om året. Han er af etnisk dansk oprindelse og har selv gået i folkeskolen. Den typiske lærer på en fri grundskole eller efterskole i 2012 er en kvinde på mellem 35 og 44 år. Hun har en mellemlang videregående uddannelse, og hun er også af etnisk dansk oprindelse og har selv gået i folkeskole. Hun tjener brutto ca kr. om året. Børnehaveklasselederen er en etnisk dansk kvinde på mellem 35 og 44 år, der selv har gået i folkeskolen. Hun tjener brutto knap kr. om året og har en mellemlang videregående uddannelse, men muligvis også en erhvervsuddannelse. Desuden viser undersøgelsen, at dannelsesbegrebet er meget brugt og omdiskuteret, også i den frie skoleverden. Der hersker bred enighed om, at dannelse er vigtigt, men enigheden rækker ikke til en definition af dannelsen. 21

22 Lærernes forståelse af deres egen dannelse medtages ofte ikke, når man taler om lærerkompetencer, skønt den spiller en forholdsvis stor rolle i lærernes egen forståelse af, hvilke kompetencer de bruger i planlægning og udførelse af undervisning. Lærerne bruger betydningsfulde dannelsesoplevelser, både positive og negative, når de vurderer kvaliteten af deres egen undervisning. Udgivet: Under udgivelse i februar. Forventet udgivelse: marts

23 Titel: Gode læringsmiljøer/pilotprojekt Pilotprojektet tager afsæt i spørgsmålet om, hvordan eleverne i 9. klasse oplever læringsmiljøerne på skolerne, og er den direkte forløber for hovedprojektet omtalt på side 6. Formålet med pilotprojektet er at tilvejebringe viden om læringsmiljøerne på frie grundskoler, kostskoler og folkeskoler, der kan bidrage til en mere informeret debat om og udvikling af både de offentlige og de frie skoler i Danmark. Med ungdomsuddannelser som perspektiv er netop læringsmiljøerne i 9. klasse interessante, fordi det er her, den sidste brobygning fra skole til uddannelse for alvor foregår. Pilotundersøgelse er af eksplorativ karakter, gennemført i perioden februar 2012 juni Datamaterialet fra pilotprojektet består af et indledende feltarbejde på en folkeskole, friskole, privatskole og efterskole samt interviews med i alt 36 elever fra de fire skoler. Resultaterne viser, at mange af de deltagende elever oplever, at de tilbydes nogle gode læringsmiljøer. Men der ser også ud til at være plads til forbedringer, hvis flere elever skal få mere ud af deres 9.-klasse. Det handler både om at styrke elevernes fællesskaber og lærernes fagdidaktiske kompetencer, lederkompetencer og relationskompetencer. Udgivet: August

24 Titel: Projekt MUS på frie skoler Tidligere undersøgelser tyder på, at gode medarbejderudviklingssamtaler kan give medarbejdere en høj grad af arbejdsglæde og et stort engagement (Ennova, 2010). Samtidig kan dårlige medarbejderudviklingssamtaler give en ringere grad af arbejdsglæde end slet ingen medarbejdersamtaler (ibid.). Formålet med undersøgelsen var at generere ny viden om medarbejderudviklingssamtaler på de frie skoler. En viden, som kan bidrage til diskussionen om og arbejdet med MUS. Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført medio Spørgeskemaet består af en række forskellige spørgsmål samt en efterfølgende mulighed for at angive en kommentar. 230 ledere og lærere fra frie skoler har deltaget i undersøgelsen. Resultaterne viser, at 60 % af de deltagende ledere ser MUS som et frugtbart ledelsesværktøj, men at nogle også oplever, at samtalens formelle form hæmmer den ledelsesstil, de gerne vil udleve. Undersøgelsen viser også, at både lærere og ledere er i tvivl om samtalens rammer og indhold. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen har 40 % af lærerne angivet, at MUS har værdi for dem selv og arbejdspladsen. Af de 222 lærere, som har valgt at skrive en kommentar, er det kun 11 % af lærerne, som tilkendegiver, at MUS er en positiv oplevelse. Af disse indikeres det, at den positive oplevelse af medarbejderudviklingssamtalen er tæt forbundet med en god ledelse. Ser man dog på den resterende del af kommentarerne, har hovedparten angivet, at de enten ikke har haft en MUS, eller at de har haft dårlige oplevelser med samtalerne. En del lærere fortæller, at samtalen kun afholdes af pligt, og andre, at der mangler tid, eller at samtalen bruges til andet end det intenderede formål. Resultaterne viser desuden, at nogle af lærerne har så dårlige oplevelser med MUS, at de er nervøse for eller ligefrem frygter samtalen. Beskrivelser af ubehag, frygt for reprimander samt følelsen af, at MUS bruges i vurderinger af den enkelte medarbejder i forhold til eventuelle fyringsrunder, er emner, der tages op af lærerne i denne undersøgelse Udgivet: November

25 Titel: Projekt overgang en pilotundersøgelse af overgangen fra efterskoler til ungdomsuddannelser Modernitetens unge er ofte kendetegnet ved, at de vil meget, kan meget og gør meget. Omkring halvdelen af disse unge vælger at afslutte deres grundskoleforløb og starte deres ungdomsuddannelsesforløb ved at tage et år eller to på efterskole. Efterskoleopholdet fremstår for de unge som meget udviklende og givende både menneskeligt og fagligt, og de unge bliver uddannelsesrobuste, når de på efterskolerne gør sig erfaringer med venskabelige fællesskaber, interessefællesskaber, hvor de oplever nytten af faglig fordybelse, og efterskolefællesskaber, som styrker deres myndighed. De unge, der er interviewet i pilotprojektet, giver udtryk for, at man på en efterskole udvikler et særligt efterskolemindset, som man bringer med ind i ungdomsuddannelserne, og som i undervisningen giver plads til, at man tør være sig selv. Det giver tryghed, fordi man tilhører et fællesskab i en ukendt verden, og fordi mindsettet giver en fornemmelse af at dele værdier med andre. Omkring 96 % af de unge vælger en ungdomsuddannelse, men 9% får ikke startet på uddannelsen, og flere får ikke gennemført en ungdomsuddannelse. Tallene viser, at også for efterskoleeleverne er overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne en vanskelig færd, hvor der er forhøjet risiko for ikke at leve op til samfundets, forældrenes og sine egne forventninger om en uddannelse. I Projekt overgang har vi særligt fokus på det uddannelsesrelationelle aspekt i overgangen, fordi eksisterende litteratur om overgange og om vejledningen i efterskolen peger på, at der her ligger et udviklingspotentiale. Den implicitte vejledning, som ligger i uformelle snakke eleverne imellem og mellem lærere og elever, vil vi i det fortsatte udviklingsarbejde forsøge at kvalificere, så den i højere grad kan støtte eleverne i deres valg både før og efter starten af en ungdomsuddannelse. Overgangen fra efterskole til ungdomsuddannelse er ikke kun risikofyldt og ikke kun et udtryk for, at de unge bevæger sig fra ét sted til et andet i deres liv. Ved at bruge det engelske begreb transition markerer vi overgangen som et potentiale i forhold til de unges læring og udvikling, hvor de unge er ekstra åbne for ny viden og nye erfaringer. Med begrebet transition markeres overgangen som et moderne og 25

26 tilbagevendende livsvilkår, man aldrig bliver færdig med at kunne være i og fungere i overgange får betydning for elevernes hele menneskelige udvikling. Transitionen understøttes af nyere psykologisk forskning, der taler om hjernens 2. fødsel. I ungdomsårene sker der ikke kun noget hormonelt med eleverne. Deres hjerner udvikler sig på ny og åbner for nye muligheder, der pædagogisk/didaktisk kan udnyttes ved at yde de unge hjælp til selvhjælp og ved at være opmærksom på, at de unge begynder at kunne bruge sproget på nye og mere avancerede måder til følelsesmæssig og kognitiv selvregulering. Derfor bør samtale og sparring med erfarne voksne have en fremtrædende plads i en ungdomspædagogisk indsats, når de unge skal støttes i overgangen fra efterskole til ungdomsuddannelse. Udgivet: Under udgivelse i februar. Forventet udgivelse: marts

27 Titel: Samværets betydning på højskolen Samværet er centralt for forståelsen af højskolernes bidrag til samfundet. Dette hænger i første omgang sammen med, at kostskoleformen gennem hele skoleformens historie har sat nogle særlige rammer for den måde, hvorpå elever og lærere sammen deltager i lærerprocesser. De danske højskoler har lovmæssigt siden 1993 forpligtet sig til at tilbyde elever samvær på lige fod med undervisning. Samværet kan derfor betragtes som et vitalt element i højskolens virksomhed og er derfor også et oplagt afsæt for udviklingen af skoleformen. Der tales ofte om, at de almindelige samværsformer er under forandring. De er ikke længere så stærkt betinget af geografi, sociale forhold eller traditioner. Den enkelte har mulighed for at engagere sig på tværs af flere mulige fællesskaber alt afhængigt af interesser. Set ud fra et pædagogisk synspunkt er ikke alle samværsformer lige frugtbare. Derfor er der god grund til et kritisk eftersyn af de samværsformer, som højskoleelever indgår i. Det kritiske blik er forudsætningen for at udvikle bedre samværsformer fremover. Inspirationshæftet er et resultat af både kritisk eftersyn og videreudvikling af forskellige højskolers samværsformer. Det er et oplæg til at arbejde pædagogisk med forskellige samværsformer på højskolerne, hvad enten disse sætter sig igennem i eller uden for undervisningen. Hæftet handler om de udfordringer og fordele, der er forbundet med aktivt at udvikle samværsformerne på højskolerne og leverer bud på, hvordan man kan tale om og udvikle samværet på en højskole. Inspirationshæftet udgives som en del af udviklingsprojektet Samværets betydning på højskolen, hvori seks højskoler har deltaget i årene Selve udviklingsprojektet, som inspirationshæftet er baseret på, er forløbet i tre hovedfaser: 1) En undersøgelsesfase, hvor forskere har besøgt de involverede højskoler for at kortlægge og præsentere udfordringer til samværets udformning lokalt og generelt. Metoden, der her har været anvendt, var en kombination af fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse af lærere og elever. 27

28 2) En udviklingsfase, hvor de meget forskellige skoler på baggrund af de opsatte udfordringer har gennemført lokale udviklingsprojekter med fokus på en række fælles udfordringer til skoleformens samværsdimension. 3) Sluttelig en formidlingsfase, hvor medarbejdere i Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) under sparring med en referencegruppe formidler projektet. Inspirationshæftet er derfor sidste led i det store udviklingsprojekt og skulle gerne opfordre til en fælles debat om samværets betydning på landets højskoler. Udgivet: Oktober

29 Titel: Fakta om frie skoler Nationalt Videncenter for Frie Skoler har indsamlet data fra Danmarks Statistik, som tegner et billede af, hvordan de frie skoler matcher de offentlige skoler på udvalgte parametre 1. Rapporten behandler spørgsmålene: Hvordan er landets elever i grundskolen 2 fordelt over regioner, skoletyper, undervisningsformer, klassekvotienter og herkomst? Projektets data baserer sig på tal fra Danmarks Statistik. Resultater: Rapporten viser bl.a., at 80 % af grundskolens elever på landsplan går i folkeskole, mens det fordeler sig på hhv. 14% og 4% på frie grundskoler og efterskoler. Rapporten beskæftiger sig også med klassekvotienter i forskellige skoletyper og regioner. Her ser man, at klassekvotienten er noget højere på folkeskolerne end på de frie grundskoler. I hele landet er der ca. 3 elever flere i klasserne i folkeskolen end i klasserne på de frie grundskoler. Det er en tendens, der ses i både 2009 og Kigger man på fordelingen af grundskoleelever efter herkomst, viser rapporten, at i perioden har andelen af elever, der har indvandrerbaggrund eller er efterkommere, været stort set uændret. Fordelingen af elever, der har anden oprindelse end dansk, er næsten den samme i folkeskolen som på frie grundskoler. Udgivet: Juni Alle elevtal for både offentlige og frie skoler inkluderer alle klassetrin i grundskolen, dvs. også børnehaveklasse og 10./11. klasse. 2. Ved betegnelsen frie skoler skelnes der normalt mellem frie grundskoler og frie kostskoler, hvor efterskoler falder ind under kostskolekategorien. I Danmarks Statistik falder efterskoler ind under kategorien grundskole, med henvisning til at undervisningen foregår på grundskoleniveau. Derfor anvender rapporten også grundskole som en samlebetegnelse for elever på klassetrinnene børnehaveklasse til og med 10./11. klasse, herunder elever, der går på efterskole i klasse. 29

30 Titel: Pædagogisk praksis: evaluering og udvikling i udskolingen på de prøvefri skoler pilotprojekt På 30 frie grundskoler i Danmark arbejdes der med alternative prøveformer. Skolerne har efter Lov om friskoler og private grundskoler mv., 8 a, meddelt Undervisningsministeriet, at de ikke afholder folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse. Skolernes undervisning skal stadig stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen 1. Undersøgelsen bygger på interviews med lærere og ledere på syv af disse skoler. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at skolerne arbejder med formativ evaluering i projektarbejde som alternativ til den summative evaluering, der ligger i folkeskolens afgangsprøve. I projektarbejdet vægtes produkt og proces lige meget, og evaluering af projektarbejde giver plads til anerkendelse af forskellige kompetencer, men det kræver opmærksomhed fra læreren at få lagt vægt på de praktiske og kreative kompetencer i samme grad som på de akademiske. Hvis eleverne har valget, vil de ofte vælge den traditionelle akademiske opgave som projektarbejdsform. Udfordringerne ved den formative evaluering i projektarbejdsformen ligger først og fremmest i at sikre sig, at eleven tilegner sig grundlæggende færdigheder og viden, samt i at få operationaliseret de bagvedliggende didaktiske og pædagogiske idealer, så alle kompetencer får lige mulighed for anerkendelse. At vælge de alternative prøveformer stiller store krav til lærerne og deres arbejde med evaluering og feedback til eleverne. Desuden bliver både lærere og elever ofte mødt med spørgsmål vedrørende legitimering af den alternative prøve. Ligeledes viser undersøgelsen, at lærerne overordnet set er positive over for de alternative afgangsprøver og mener, at arbejdsformen giver dem mulighed for at vurdere flere forskellige kompetencer og anerkende forskellige typer af elever. Det giver mulighed for at udfordre alle elever i forhold til deres svage sider de bogligt stærke kan blive kreativt og praktisk udfordret og vice versa. Derudover udnyttes friheden som fri skole optimalt, ved at man ikke er afhængig af pensum og prøver i tilrettelæggelse af undervisningen. Pilotundersøgelsen sætter fokus på det alternative evalueringsarbejde på de frie skoler og kan kvalificere diskussionen af evaluering af læring i grundskolen og perspektivere den summative evaluerings dominans i undervisningsevalueringskulturen. Udgivet: januar 2013 (2. udgave). 1. Lov om friskoler og private grundskoler mv., 1, stk

31

32