Nye boliger ved Ho Bugt? Ideoplæg til nye boligtyper og muligheder for at indrette et nutidigt bosætningslandskab ved Ho Bugt.
|
|
- Christen Gustav Hedegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nye boliger ved Ho Bugt? Ideoplæg til nye boligtyper og muligheder for at indrette et nutidigt bosætningslandskab ved Ho Bugt. RESUMÉ URLAND
2 OKSBØL Billumvad JANDERUP Hesselmed VESTER JANDERUP BILLUM SKØDSTRUP Gammelmølle DALEN SØ-LAND BILLUM OXBY ENGE Oveenge BILLUM KIRKEBY Billum Mose Holmen NY SØ-LAND HOLMEN FÆLLEDEN Jandrup Enge Højbjerg VEST BUGTEN Kjelst Bæk TARP Billum Enge Storebæk BUGTEN TARP ENGE KJELST Tarp Enge ØST BUGTEN Ho bugt Varde å Oxby Enge Et nyt boliglandskab ved Ho Bugt Landområderne syd for Oksbøl og Billum rummer potentielt nogle meget spændende og attraktive muligheder i forhold til bosætning. Et rigtigt stærkt supplement til de andre boligmuligheder, som allerede findes i og omkring Esbjerg, med nogle af de helt rigtige elementer, der skal til for at tiltrække nye skatteborgere til Esbjerg-området. Det er et potentiale, som Varde Kommune, og regionen i det hele taget, knap kan tillade sig at lade ligge, hvis man for alvor vil have folk til ikke kun at arbejde, men også at bo i Vestjylland. Det er dog samtidig landområder, som i den gældende planideologi ikke er tiltænkt en rolle som bolig, men primært til skov- og landbrug. Udarbejdet for Varde Kommune af Urland Aps Kigkurren 8G, Kbh S Juni 2016 URLAND Projektet er et ideoplæg til, hvordan nye boligmuligheder kan blive en integreret del af landskabet i Ho Bugt området. Landområderne er i dag bygget op omkring en historisk og forældet bebyggelsesstruktur, baseret på tidligere tiders landbo- og landbrugskultur. Der er både brug for fornyelse af sammenhængen mellem skel, bebyggelser og infrastruktur, og der er brug for nye forståelser af landskabets funktionelle betydning som bosted. Nogle af delelementerne i projektet kan man forestille sig blive til virkelighed nogenlunde inden for rammerne af den eksisterende planlovgivning. Andre skal betragtes som langsigtede visioner, som forhåbentlig kan de være første skridt mod nye retningsvisere for, hvordan vi kan indrette et mere velfungerende landskab, der kan styrke og udvikle bosætningsmulighederne i de landområder, der ligger lidt længere væk fra de store byer. Dokumentet her er en kortfattet udgave af det samlede ideoplæg. Der henvises til det samlede idekatalog for den fulde udgave.
3 En ny måde at bo på Projektet tager udgangspunkt i landområderne omkring den nordlige ende af Ho Bugt. Enkelte af områderne støder op til nærliggende landsbysamfund (Billum og Oksbøl), men ellers er der først og fremmest tale om områder i det åbne land, som i dag ligger i landzone. Områder som, hvis der ellers fandtes flere og bedre boliger her, potentielt vil kunne rumme nogle meget attraktive bosætningsmiljøer. Projektområdet består ikke af én homogen landskabstype, men er en sammensætning af en række mindre områder langs Varde Ådal og marskområderne omkring Ho Bugt, som hver for sig er ret forskellige. For at kunne arbejde mere præcist med tilpassede bebyggelsesstrukturer, har vi analyseret, kortlagt og fininddelt projektområdet i samlet 11 mindre delområder. Forudsætningerne for at gentænke bebyggelsesstrukturerne i hvert af delområderne er så forskellige, at vi for enkelte af områderne foreslår at øge bebyggelsestætheden en del, mens vi for andre foreslår, at der slet ikke skal være byggeri eller anlæg. Nye muligheder for at skabe gode, attraktive bosteder i Ho Bugt området handler først og fremmest om transformation. I den korte, forenklede udgave er vi i et gammelt landbrugslandskab, hvor veje, skel og bebyggelsesstrukturer er indrettet til gård- og husmandssteder, som de så ud i 1800-tallet. Store mængder af områdets landbrugsbyggeri er i dag overflødiggjort. Dels af landbrugets fortsatte udvikling af nye driftsmetoder, og dels af mange ejendommes langsomme overgang til en ny rolle, ikke som base for fuldtidslandmænd, men som bolig for pendlere med job andetsteds. Bebyggelsesstrukturen, som den ser ud i dag, er simpelthen forældet. Det er derfor også naturligt at arbejde med transformation, dvs. sanering og tilpasning af de nedlagte landbrugsanlæg og omlægning nye formål, først og fremmest som beboelse. I dette hjørne af Vestjylland er der stærke potentialer for at skabe et attraktivt boliglandskab som en del af den større sydvestjyske byregion men der er samtidig brug for nye visioner og billeder af mulighederne i et fremtidigt bolig- og rekreativt landskab, for at kunne udløse disse potentialer. Flere boligenheder er et omdrejningspunkt for flere af de skitserede forslag. I landskabet, som det ser ud i dag, er antallet af ejendomme baseret på et oprindeligt behov for jordtilliggender omkring det enkelte gårdeller husmandsted. Boliger har ikke på samme måde som landbrug et stort omkringliggende arealbehov, og derfor har de også mange andre muligheder for at indrette sig i forhold til hinanden. Samtidig har en bolig et betydeligt mindre fodaftryk end et helt gårdanlæg. Der kan derfor naturligt være flere boligenheder i et landområde i forhold til landbrugsanlæg, uden at landskabets samlede bebyggelsestæthed øges.
4 Delområde: Bugten Bugten ligger som et bælte langs Ho Bugt Vej i den sydligste del af projektområdet, som en naturlig landlig forlængelse af de kystnære boligområder op langs Esbjerg s vestlige forstæder: Sædding, Hjerting og videre mod Sjelborg og Koksbang. Nærheden til både Esbjerg-området og kysten gør på samme tid Bugten til et af de mest naturfølsomme arealer og et af de mest spændende og attraktive områder for bosætning og rekreativt indhold i Sydvestjylland. Det er derfor også naturligt at se på området som Varde Kommunes landlige alternativ til direktørboliger i bymiljøerne længere inde mod Esbjerg. Ideforslaget er indrettet med henblik på færre, men mere eksklusive boliger her, frem for mange boliger. Bebyggelsespromillen for Bugten er i dag på knap 50. Med en strategisk sanering af den eksisterende bebyggelsesstruktur, hvoraf en del er gamle landbrugsbygninger, er der i forslaget omlagt til flere boligenheder, uden at øge den samlede bebyggelsestæthed for området. Der kan sættes fokus på at sikre en jævnlig tilpasning og udtynding i beplantningen, som en del af den samlede bebyggelsesstruktur. Det vil forventeligt give mere vind i håret for nye beboere her, men det kan måske betragtes som et rimeligt vilkår for at få lov til at bo med en meget eksklusiv udsigt. Faktaboks Bugten Areal 1,32 km 2 Nuværende bebyggelsespromille 22,7 Fjernet m m 2 Tilføjet m 2 (10 nye boliger) m 2 Ny bebyggelsespromille 21,3
5 46 Delområde: Fælleden Fælleden er arealmæssigt det største af de seks delområder, hvor der foreslås udlæg til nye bebyggelser. Landområderne her giver rigtig spændende muligheder for eksempelvis børnefamilier, der prioriterer den plads og de muligheder, der følger af at bo på landet. Boligerne her er ikke kun et hus med fire vægge og et tag, men en del af en ejendom, hvor små jordstykker til hesten, fårene, grøntsagerne eller pladskrævende gør-det-selv projekter er et spændende alternativ til de mere låste rammer i et traditionelt parcelhuskvarter. Fælleden ligger samtidig med Billum By som nærmeste nabo mod nordøst, og dermed er man tæt på hverdagsfunktioner som for eksempel skolen og fritidsanlægget ved kirken, som gør det lettere at være børnefamilie her. Med en eksisterende bebyggelsespromille på omkring 10 er der rigtig god plads mellem ejendommene på Fælleden. Ideforslaget foreslår at nedlægge en del af de mellemstore, eksisterende landbrugsanlæg og samtidig øge antallet af boligenheder væsentligt. Mindre markstykker, flere hegn og spredte beplantninger samt et større antal boligenheder inden for området, vil både øge bebyggelsestætheden og ændre landskabsudtrykket fra det store, åbne og lidt tekniske landbrugspræg, det har i dag, til et tættere, mere blandet kulturlandskab af boliger, smålandbrug og natur. Faktaboks Fælleden Areal 3,54 km 2 Nuværende bebyggelsespromille 9,7 Fjernet m m 2 Tilføjet m 2 (46 nye boliger) m 2 Ny bebyggelsespromille 12
6
7 For de landsbynære arealer omkring Billum er der en naturlig mening i at tilbyde nye boligmuligheder i tilknytning til den eksisterende landsbystruktur. Ligesom Fælleden kan det udvidede boligområde omkring Billum være en attraktiv mulighed for almindelige børnefamilier. Hvor landområderne mod syd tilbyder plads og dyrkningsmuligheder, er området her derimod tænkt som mindre parceller, hvor der stadig er plads til, at familien kan slå sig lidt løs i uhøjtidelige, naturprægede omgivelser, men uden at behøve at investere al energien i en meget stor grund med have, grøntsager og dyr. En udbygning af landsbyen kan ske på rigtig mange forskellige måder. Vi har i ideforslaget sat fokus på nye boligtyper, der både sætter landskabsressourcerne omkring boligen i centrum, og arbejder med en meningsfuld overgang mellem by og land. Skovplantning har den dobbelte styrke, at det både giver mulighed for nye unikke skovboliger, og samtidig kan fungere som et stærkt rekreativt element for alle de øvrige landsbybeboere. Tilplantning med skov på de lidt højereliggende terræner har historisk været en naturlig måde at udnytte de mere tørre terræner med de sværeste dyrkningsforhold. I Vestjylland har etableringen af plantager som et værn mod den kraftige vind samtidig sin egen historie. I dag kan ny skov, særligt længere inde på land, hvor der ikke er nogen videre visuel kontakt med kystlinjen, udfylde en logisk funktion som både vindafskærmning og et spændende rekreativt element. Faktaboks Billum Areal Nuværende bebyggelsespromille Fjernet m2 Tilføjet m2 (50 nye boliger) Ny bebyggelsespromille 1,66 km2 35,9 0 m m2 43,4
8 Søland og Ny Søland, tager navn efter de nyeste og væsentligste landskabselementer i delområderne her: de markante terrænformer og småsøer, der følger af de betydelige gravearbejder efter råstoffer. Områderne er i naturgeografisk forstand kunstige landskaber, hvor nyere råstofarbejder har sat traditioner og landskabshistorisk kultur ud af kraft. Samtidig er det dog også nogle potentielt meget attraktive bolandskaber, som over tid kan udvikle sig i en meget spændende landskabs- og naturmæssig retning. Ideforslaget for Søland er særligt tænkt som et boligog rekreativt landskab for travle børnefamilier, der gerne vil bo i frisk luft på landet, men også har behov for en praktisk hverdag. Faktaboks Søland Areal Nuværende bebyggelsespromille Fjernet m2 Tilføjet m2 (40 nye boliger) Ny bebyggelsespromille 1,68 km2 7, m m2 6,5 Søland og Ny Søland har i dag en ret lav bebyggelsestæthed i dag, hhv. 7 og 17 promille, og det giver mulighed for at indbygge en del nye boligenheder og stadig bevare oplevelsen af det åbne land med god plads mellem hinanden. Ideforslaget foreslår mindre klynger af enfamilieshuse, som lægger sig omkring de nye kunstige naturelementer: skråninger, småsøer, småskov og krat. Hvor nogle ejendomme ligger sig fælles i et lidt tættere naboskab med hinanden, trækker andre sig lidt mere væk og giver mere plads til privatliv.
9
10 Dalen ligger sig omkring et skarpt landskabsstrøg, der skærer sig gennem projektområdet, op mod det sydøstligste Oksbøl. Med sin særlige landskabskarakter er der kun meget begrænsede udbygningsmuligheder i Dalen, og derfor vil boligejendomme her naturligt rette sig mod en begrænset, mere eksklusiv målgruppe. Udsigtsmulighederne ud over bækdalen og de spredte skov- og naturstykker langs denne, er et vigtigt afsæt for attraktive boliger, hvor oplevelsen af det, der ligger uden for boligens fire vægge, er ligeså vigtigt, som det inde for. Målgrupper, som foretrækker naturprægede grunde med få omkringliggende arealer, der kræver pasning og vedligehold, og som samtidig sætter pris på at kunne dyrke deres naturinteresser lige uden for døren, er oplagte bosættere her. Dalen kan ikke bebygges væsentligt, uden at det vil påvirke oplevelsen af det åbne landskab og det lange kig ned gennem dalstrøget. Den centrale flade, lavtliggende bækdal gennem området vil fortsat friholdes for bebyggelse. Skråningerne på begge sider af dalen har derimod været mark- og landbrugsområder siden gammel tid, og ideforslaget foreslår udlæg af enkelte nye boligenheder her. Faktaboks Dalen Areal 2,46 km 2 Nuværende bebyggelsespromille 2,5 Fjernet m m 2 Tilføjet m 2 (14 nye boliger) m 2 Ny bebyggelsespromille 4,1
11 Perspektiver og planlægning I de tre resterende delområder: Vestbugten, Østbugten og Holmen har vi ikke foreslået nye bebyggelser. Områderne ligger alle i meget tæt forbindelse med Vadehavet. Historisk set har det altid været ulogisk at bygge i det våde terræn her, og det er det for så vidt stadig. De flade åbne marsklandskaber her er samtidig særledes følsomme overfor nye anlæg, som ligger sig i vejen for de langstrakte, frie udsyn. Enkelte af de ideforslag og muligheder, som er slået op her, kan nogenlunde lade sig gøre inden for gældende lovgivningsmæssige rammer. Hertil kommer, at der med en politisk aftale om ændringer af Planloven åbner sig lidt flere muligheder. Det gælder særligt den foreslåede zone med nye boliger omkring Billum. I praksis kan nye boligmuligheder planlægges som en udvidelse af Billum By mod syd og vest, hvor områderne overgår til byzone, og kvaliteten af en ny, samlet bebyggelsesstruktur sikres gennem en ny lokalplan for området. Området ligger inden for kystnærhedszonen, men netop for denne udpegning er der lagt op til en ny administrationspraksis, efter vedtagelsen af en ny Planlov. En udvidelse af de eksisterende byområder kan også være en mulighed for de dele af området Søland, der vender op mod Oksbøl By. Der lægges i den kommende planlovsændring op til betydelig mere kommunal selvbestemmelse i forhold til udlæg og afgrænsning af byområder - uden at det dog er klart, om dette også kan give mulighed for byudvidelser syd for Blåvandvej. Skovrejsning er en del af de overordnede statslige interesser, og muligheden for at opføre skov i området ved Billum kræver afklaring i samarbejde med de statslige myndigheder. Mere bynær skov har dog i en række år været et klart mål på nationalt plan, og tanken om at kombinere dette med spændende boligmuligheder bør ikke ligge langt væk. Vi har ikke planlægningsmæssig tradition for denne type boliger herhjemme man kan dog for eksempel skele mod Sverige, hvor hybrider mellem skov og boligområder blandt andet ses i Skåne. Hvor nye boliger omkring Billum kan ses som en forlængelse af det eksisterende bymiljø her, er de nye, foreslåede boliger på Fælleden derimod tænkt som landboliger i et udpræget landområde, præget af luft og åbne vidder. Området er landzone i dag, og med de foreslåede boligtyper og sammenhængen med det åbne land, de opføres i, giver det fortsat mening at betragte Fælleden som landzone. Som Planloven fungerer i dag, skal områder i landzonen som udgangspunkt friholdes for anden bebyggelse, end den der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Boliger, det at man kan bo i landzonen, hvad end det er som landmand, selvstændig, ansat, pendlerfamilie eller andet, er på den måde ikke tænkt ind i planlovens grundlæggende formål med vores landområder. Som udgangspunkt er der altså behov for en anden måde at tænke planlægning i landzone på, end de nuværende lovgivningsmæssige rammer tillader, hvis det overhovedet skal være muligt at arbejde seriøst med landområder som en ressource for bosætning. Planlovgivningen har i dag nogle undtagelser i forhold til særligt overflødigt landbrugsbyggeri, som muliggør indretning af både nye typer erhverv og, under visse omstændigheder, boliger i tidligere landbrugsbyggeri. Det er en mulighed at arbejde videre med hjemmel i undtagelsesmulighederne ovenfor, for på den måde at komme et skridt nærmere et egentligt boliglandskab på Fælleden, som giver mulighed for at bo og bruge de landlige omgivelser som en del af hjemmet. Undtagelsesmulighederne giver dog ikke grundlag for at gennemføre den mere gennemgribende transformation af landskabet, som mange landområder, ikke mindst områderne omkring Ho Bugt, har brug for. Vi har i projektet her arbejdet med en differentieret, finmasket tilgang til de forskelligartede landskabstyper, der findes i det større landområde omkring Ho Bugt. Det giver grundlag for at bruge bebyggelsestæthed som et aktivt planlægningsredskab. Ideforslagene ønsker ikke at gå på kompromis med oplevelsen af de åbne landskaber, som en kontrast til byen, som de findes i dag. Tværtimod vil vi mene, at en omstrukturering af generationers tilfældige udbygning med landbrugsanlæg, med den rette omtanke og forståelse for det lokale miljø kan danne baggrund for en stærkere understøttelse af de iboende landskabskvaliteter, som allerede findes i landområderne i dag.
12
Landområderne syd for Oksbøl og Billum rummer potentielt nogle meget spændende og attraktive muligheder for bosætning.
Nye boliger ved Ho Bugt Opgavebeskrivelse Landområderne syd for Oksbøl og Billum rummer potentielt nogle meget spændende og attraktive muligheder for bosætning. Hvordan kunne det se ud, hvis vi i stedet
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mere08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
Læs mere04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer
04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde
Læs mereLene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
Læs mereVed større projekter skal der efter planlovens
Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv
Læs mereHvad siger loven? - strategisk planlægning for landsbyer & omdannelseslandsbyer. Sara Aasted Paarup, 25. april 2019
Hvad siger loven? - strategisk planlægning for landsbyer & omdannelseslandsbyer Sara Aasted Paarup, 25. april 2019 Udvalget for levedygtige landsbyer Udvalget er en del af den politiske aftale mellem regeringen,
Læs mereSøgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereSkovby Landsby. Skovby Landsby
KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereTillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab. Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest
Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest Forord Formål Erhvervsministeren har med brev af den 10. februar 2017 inviteret kommunerne til at forberede
Læs mereStrategisk planlægning for landsbyer. Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen
Strategisk planlægning for landsbyer Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen Udvalget for levedygtige landsbyer Udvalget er en del af den politiske aftale mellem regeringen, S og DF om Et Danmark
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereFremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området
Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området Nærværende tilpasningsplan for hele Kalvehaveområdet tager udgangspunkt i de karakteristika der beskriver området, - for at fastholde, og ultimativt
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereOmråde 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs merePlanloven og L128 (kyst- og
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 L 128 Bilag 13 Offentligt Planloven og L128 (kyst- og landzone) Helle Tegner Anker Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), KU hta@life.ku.dk Planloven hovedelementer
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBevaringsværdige bygninger
25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.
Læs mereBilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013
Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 25 HØJBY-ØRBÆK MORÆNEFLADE Højby-Ørbæk Moræneflade ligger centralt på Fyn i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Omkring halvdelen af karakterområdet ligger i nabokommunerne
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mereKelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.
Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde
Læs mereBillum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013
Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de
Læs mereN O T A T. Ansøgning om nyt boligområde i det østlige Skjern. Det ansøgte projekt
N O T A T Afdeling Plan Telefon 99741115 E-post juliane.l.jensen@rksk.dk Dato 22. marts 2017 Sagsnummer 17-006411 Ansøgning om nyt boligområde i det østlige Skjern Det ansøgte projekt Ringkøbing-Skjern
Læs mereSyltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16
Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal
Læs mereKP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn
KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereKommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri
Det kan landskabskaraktermetoden også kan anvendes til: Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Vibeke Nellemann, Skov & Landskab, KU Rådgivende udvalg 24.10.08 Fokus på 2 forskningsområder
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland.
Karakterområde 15 Ramten hede- og moselandskab Stationsbyen Stenvad, der blev center for tørveproduktionen, hvis historie formidles gennem Mosebrugsmuseet indrettet i en tidligere produktionshal i Stenvad.
Læs mereTillæg nr. 32 til Kommuneplan for Viborg Kommune
Tillæg nr. 32 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Udvidelse af landsbyafgrænsningen af Knudby Rammebestemmelser for KNUD.C2.02_T32 Tillæggets område KOMMUNEPLANTILLÆG Tillæg nr. 32 Tillæg nr.
Læs mereDispositionsplan Hjallerup Øst
Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.
Læs mereMejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013
Mejls Orten Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur
Læs mereLandskabskarakteren Den markante og dybe Ørum ådal er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i andelstiden.
Karakterområde 17 Ørum landbrugslandskab Gammelmølle i Ørum ådal. Beliggenhed og afgrænsning Ørum landbrugslandskab ligger nord for Kolindsund. Mod vest afgrænses området af Ramten hede- og moselandskab,
Læs mereStrukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Læs mereBoligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser
Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser Nyt parcelhusområde på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.
Læs mereDen moderniserede planlov. Fokus på vækst og forenkling
Den moderniserede planlov Fokus på vækst og forenkling Hvad går ændringerne ud på? 1. Ændring i planlovens formålsbestemmelser 2. Kort om ændringer i byzonen 3. Liberalisering af landzonereglerne 4. Øget
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster
Læs mereKommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn
Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 10. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens
Læs mereLANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Læs mereKommuneplantillæg nr. 39 Landsbyafgrænsning - Stensby
AFDELING FOR PLAN OG BY JUNI 2018 vordingborg.dk Kommuneplantillæg nr. 39 Landsbyafgrænsning - Stensby Kommune- og lokalplaner Kommuneplantillæg nr. 39 er endelig vedtaget af Udvalget for Plan- og Teknik
Læs mereELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed
ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed Det 140 HA store perspektivareal på Elev Bakke har en unik beliggenhed tæt på skov og sø, eksisterende by og store infrastrukturelle tiltag; letbanen
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne
Læs merePrioritering af ansøgning om lokalplan og kommuneplantillæg for boliger og institutionsformål på ejendommen Roskildevej 264, Vipperød
HOLBÆK KOMMUNE Dato: Sagsb.: 9. august.2019 Jørgen Rasmussen Prioritering af ansøgning om lokalplan og kommuneplantillæg for boliger og institutionsformål på ejendommen Roskildevej 264, Vipperød Bilag
Læs mereKærup. Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013
Kærup Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der
Læs mereNyt boligområde i Smørumnedre
Boligområde med 59 parcelhusgrunde til bæredygtigt byggeri med adgang til naturskønne omgivelser Nyt parcelhusområde på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang
Læs merePLANHÆFTE FOR TINGHØJ
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 1 20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder
Læs merePlanlægning for solcelleparker i Faxe Kommune. Revideret til Plan & Kulturudvalgets møde den 29/5-2018
Planlægning for solcelleparker i Faxe Kommune Revideret til Plan & Kulturudvalgets møde den 29/5-2018 Indhold Solcelleanlæg et teknisk anlæg? Solcelleparker fordele og ulemper Hvor kan vi planlægge for
Læs mereKommuneplantillæg nr. 39 Landsbyafgrænsning - Stensby
AFDELING FOR PLAN OG BY AUGUST 2018 vordingborg.dk Kommuneplantillæg nr. 39 Landsbyafgrænsning - Stensby Kommune- og lokalplaner Kommuneplantillæg nr. 39 er endelig vedtaget af Plan og Teknik udvalget
Læs mereKommuneplantillæg nr Centerområde, Støvring Ådale
Kommuneplantillæg nr. 16 - Centerområde, Støvring Ådale Indholdsfortegnelse Redegørelse 3 Rammer 6 Kommuneplanramme 09.C7 - Centerområde 7 2 Redegørelse Baggrund Støvring har de seneste år oplevet stor
Læs mereSKOVPARCELLER I DREJENS
SAGSNR. 12.4591 1. udkast - d. 30. maj 2014 SKOVPARCELLER I DREJENS forslag TIL NY DISPONERING forslag til ny disponering med åben-lav boliger gældende planforhold arealopgørelse Nærværende projektmappe
Læs mereOdder Kommune. Strukturplan for Saksild
Odder Kommune Strukturplan for Saksild Marts 2007 Side i 1. INDLEDNING OG FORMÅL... 1 2. FORUDSÆTNINGER... 3 2.1 Byens overordnede struktur og udbygningsmuligheder... 3 2.2 Udbygningstakt... 4 2.3 Forudsætninger
Læs mereKuperet skovnært landskab
Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereUdviklingsområder i kystnærhedszonen
Redegørelse LE34 Aalborg Strandvejen 18 9100 Aalborg André Hundahl Esbersen +45 8140 8338 ahe@le34.dk Projekt: 1800421 Dokument: D18-169860 Udviklingsområder i kystnærhedszonen 24-04-2018 Varde Kommune
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 17
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 17 BOLIGOMRÅDE VED RISHØJGÅRD, HOLBÆK vækst og bæredygtighed plan og strategisk forsyning BYBJERG UDBY HAGESTED HØRBY GISLINGE MÅRSØ SVINNINGE TUSE KUNDBY HOLBÆK SØSTRUP REGSTRUP/NR.
Læs mereNotat. Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning. Dato: Version nr.: 1
Notat Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 18-02-2014 Sagsnummer.: 09.17.18-P19-3-13 Version nr.: 1 Hanne og Søren Brems driver en kvægproduktion på Sinebjergvej
Læs mereBevaringsværdige bygninger
25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereLandskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013
Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune Marts-april 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget to ansøgninger med projektforslag til opstilling af vindmøller i to områder
Læs mereOmråde 8 Lammefjorden
Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mereOffentlig høring. Fra den til den Debatoplæg til helhedsplan for Guldbæk
Offentlig høring Fra den 29.03.2017 til den 23.06.2017 Debatoplæg til helhedsplan for Guldbæk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Helhedsplanens baggrund og formål... 3 1.1 Realisering af helhedsplanen...
Læs mereStudietur til Århus/Odder
Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen
Læs mereAlslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013
Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de
Læs mereBevaringsværdige bygninger
22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger
Læs mereBevaringsværdige bygninger
03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12
Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej
Læs mereDebatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing
Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april
Læs mereSIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET
Læs mereSejs-Svejbæk Lokalråds høringssvar til forslag til tillæg nr. 13 til Kommuneplan og forslag til Lokalplan
www.sejs-svejbaek-lokalraad.silkeborgkommune.dk Til: Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Sejs-Svejbæk d. 26. august 2018 Sejs-Svejbæk Lokalråds høringssvar til forslag til tillæg nr. 13 til Kommuneplan
Læs mereNyt erhvervsområde ved Industriområde Nord
Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Udlæg af nye arealer til byzone, Industriområde Nord redegørelse for forholdet til beskyttelsesinteresser Halsnæs Kommune ønsker i forbindelse med Kommuneplan
Læs mere(&# )# "#$%&*+##&%&#%&!! #!- %&%##!!#&#%$&!%#$+ &%,111#$%&%!,%&!! 2%& Side 1
!"#$%&'"#$%&% (&# )# "#$%&*+##&%&#%&!!,-#&&#&%,&#.#,$+& #!- *+#/%#!&%,&#$#$+& -#%#0##&,#$+#%#!! #0#&&!%-#&-## *+#/%#$!&#%&!!,-%$ %&%##!!#&#%$&!%#$+ &##!-&,#& &%,111#$%&%!,%&!! $$&%#&*&###2,111#$%&%34*&5
Læs mereEn atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.
Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden
Læs mereStarup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013
Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der
Læs mereBilag 3. Genbehandling af forespørgsel om arealudlæg på Mølleskovvej til boligformål
Bilag 3. Genbehandling af forespørgsel om arealudlæg på Mølleskovvej til boligformål Byrådet traf den 2. maj 2016 beslutning om, hvilke af de indkomne forslag til kommuneplanrevisionen, der skulle søges
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereRumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden
Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder
Læs mereIDÉhøring Kommuneplan
IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal
Læs mereOmråde 33 Elverdams Å
Område 33 Elverdams Å Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mereForslag til Kommuneplanstrategi 2016
Forslag til 2016 Resumé og forslag til beslutning for indkomne bemærkninger/indsigelser Fanø Kommune januar 2017 Resumé af indkomne bemærkninger og indsigelser til forslag til 2016 Fanø Byråd vedtog den
Læs mereOffentlig høring. Fra den xx.xx.2017 til den xx.xx Helhedsplan for Guldbæk
Offentlig høring Fra den xx.xx.2017 til den xx.xx.2017 Helhedsplan for Guldbæk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Helhedsplanens baggrund og formål... 3 1.1 Grundlaget for helhedsplanen... Fejl!
Læs mereLandskabsinteresser i planlægningen
Landskabsinteresser i planlægningen Mai-Britt Helle Jensen afdelingsleder Udvikling og Kultur Faaborg-Midtfyn Kommune Tidligere regionplanlægger gger i Fyns Amt Udfordringer Størstedelen af landets kommuner
Læs mereEjeren, Ulla Lindstrøm (UL), er sendt et høringssvar, der er vedlagt som bilag.
Partshøring Forslag til lokalplan 424 har været i offentlig høring i perioden 5. december 2017 til 29. januar 2018. Der indkom i perioden fire høringssvar. Høringssvarene samt forvaltningens vurdering
Læs mereSkovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013
Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver
Læs mereForslag til. Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Offentlig høring xx. xxx 2014 til xx. xxx 2014 Kommuneplantillæg Forslaget til Kommuneplantillæg Vordingborg Kommunalbestyrelse har den xxx
Læs mereIndholdsfortegnelse Landsbyer...1/13
Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Mål og midler...3/13 Ishøj Landsby...4/13 Offentlige funktioner...5/13 Helhedsplan for Ishøj Landsby...6/13 En grønnere landsby...7/13 Tranegilde...9/13 Offentlige
Læs mereBevaringsværdige bygninger
18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for
Læs mere1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning
Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning
Læs mere