Tabel 1: Nye reformer kan øge råderummet frem til 2025
|
|
- Ole Bjerre
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Frem til 2025 er der ifølge Finansministeriet et råderum på 41 mia. kr. Dette råderum kan politikerne vælge at anvende på enten skattelettelser eller øget offentligt forbrug. Råderummet kan gøres større ved at gennemføre nye reformer. Dette notat samler en række reformer, der kan øge råderummet med 59 mia. kr. Gennemføres reformerne, vil det samlede råderum være på 100 mia. kr. frem til Reformerne omhandler efterløn, SU, højere pensionsalder, mindreregulering af overførselsindkomster, dimittendsats, dagpenge, sanering af erhvervstilskud, bortfald af seniorjobordning og øget konkurrenceudsættelse i kommuner og regioner. Reformerne er angivet i nedenstående tabel. Tabel 1: Nye reformer kan øge råderummet frem til 2025 mia. kr. Råderum, Reformer, der øger råderummet yderligere: Stop for tilgang til efterløn i SU-reform (lån på kandidatdel+0-regulering ) 3 Fremrykning af forhøjelse af folkepensionsalder fra 2030 til Mindreregulering af indkomstoverførsler i Reduktion af dimittend-sats til kontanthjælpsniveau 1 Reduktion af dagpengesats med 10 pct. 4 Sanering af erhvervstilskud 2 Afskaffelse af seniorjobordning 1 Øget konkurrenceudsættelse i kommunerne 20 Øget konkurrenceudsættelse i regionerne 4 Nye reformer i alt 59 Samlet råderum, inkl. nye reformer 100
2 Frem til 2025 er der ifølge Finansministeriet et råderum på 41 mia. kr. Dette råderum kan politikerne vælge at anvende på enten skattelettelser eller øget offentligt forbrug. Råderummet kan gøres større ved at gennemføre nye reformer. Dette notat samler en række reformer, der kan øge råderummet med 59 mia. kr., jf. tabel 1. Gennemføres reformerne vil det samlede råderum være på 100 mia. kr. frem til Stop for tilgang til efterløn i 2018 kan øge råderummet med 15 mia. kr. i En SU-reform, der omlægger SU til lån på kandidaten og nulregulerer SU en fra , vil øge råderummet med 3 mia. kr. Derudover kan politikerne fremrykke forhøjelsen af folkepensionsalderen til 68 år fra 2030 til 2025, hvilket øger råderummet med 8 mia. kr. i En fortsættelse af Thornings mindreregulering af overførselsindkomster i vil øge råderummet med 1 mia. kr. i Dimittendsatsen kan desuden reduceres til omkring kontanthjælpsniveau (for ikke-forsørgere under 30 år fra kr. til kr.) det øger råderummet med 1 mia. kr. Herudover kan dagpengesatsen reduceres med 10 pct., hvilket øger råderummet med 4 mia. kr. Erhvervsstøtte koster i dag skatteyderne 27 mia. kr. i forbindelse med en skattereform bør erhvervsstøtten reduceres med mindst 2 mia. kr. Afskaffelse af seniorjobordningen øger råderummet med 1 mia. kr. Endeligt kan øget konkurrenceudsættelse i kommunerne give besparelser på op til 20 mia. kr., mens højere grad af konkurrenceudsættelse i regionerne kan øge råderummet med 4 mia. kr. Tabel 1: Nye reformer kan øge råderummet frem til 2025 mia. kr. Råderum, Reformer, der øger råderummet yderligere: Stop for tilgang til efterløn i SU-reform (lån på kandidatdel+0-regulering ) 3 Fremrykning af forhøjelse af folkepensionsalder fra 2030 til Mindreregulering af indkomstoverførsler i Reduktion af dimittend-sats til kontanthjælpsniveau 1 Reduktion af dagpengesats med 10 pct. 4 Sanering af erhvervstilskud 2 Afskaffelse af seniorjobordning 1 Øget konkurrenceudsættelse i kommunerne 20 Øget konkurrenceudsættelse i regionerne 4 Nye reformer i alt 59 Samlet råderum, inkl. nye reformer 100 Anvendes 25 mia. kr. af råderummet på offentligt forbrug, kan væksten i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) udgøre 0,6 pct. årligt frem til ,6 pct. svarer til den vækst, som Helle Thorning gik til valg på i Dermed resterer der 75 mia. kr. til skattelettelser. CEPOS bud på Århundredets skattereform indebar skattelettelser for 60 mia. kr. 1, dvs. at denne reform kan vedtages, og herudover vil der stadig være et råderum på 15 mia. kr. til yderligere skattelettelser. CEPOS bud på Århundredets skattereform indebærer bl.a. marginalskat på løn på 40 pct. (38 pct. for lønindkomst under kr.), ensartet beskatning af al kapitalindkomst på 25 pct., selskabsskat på 12 pct., afvikling af registreringsafgiften, pensionsafkastskat sænkes til 15 pct. samt afskaffelse af både loft over ratepensioner og udligningsskat. Herunder er de enkelte forslag til at øge råderummet uddybet. 1 CEPOS-notat: CEPOS forslag til en sammenhængende skattereform, januar 2015
3 Stop for tilgang til efterløn i 2018 vil øge beskæftigelsen med personer i 2020 og med i Den højere beskæftigelse og de sparede udgifter til efterløn øger råderummet med 15 mia. kr. i pct. af alle efterlønsmodtagere kommer direkte fra job. Dermed skal hovedparten af de berørte blot fortsætte i det job, de har i forvejen. Herudover viser både Danmarks Statistiks og Finansministeriets 3 evaluering af efterlønsreformen fra 2011, at reformen virker efter hensigten. Det fremgår, når man f.eks. betragter effekten af forhøjelsen af efterlønsalderen til 60,5 år i 2014, som er en del af Tilbagetrækningsaftalen fra For de årgange, hvor efterlønsalderen er 60 år, falder beskæftigelsesgraden umiddelbart efter, de er fyldt 60 år. Et tilsvarende fald i beskæftigelsesfrekvensen ved 60 års-alderen ses imidlertid ikke for årgange, hvor efterlønsalderen er 60,5 år her udskydes nedgangen i beskæftigelsesfrekvensen til efter de 60,5 år, jf. figur 1. Tilsvarende finder Danmarks Statistik, at der ikke er tegn på, at andelen af personer på sygedagpenge stiger som følge af reformen. Figur 1. Beskæftigelsesfrekvens for årgange med forskellige efterlønsaldre Pct år 59½ år 60 år 60½ år 61 år 61½ år Jan 53 (efterløn 60 år) Jan 54 (efterløn 60½ år) Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2015, Finansministeriet Den velfungerende efterlønsreform fra 2011 indebærer, at det er oplagt at gå videre ad dette spor og helt stoppe for tilgangen til efterløn. For de personer, der er for nedslidte til at arbejde videre, er der allerede i dag en række ordninger, herunder, sygedagpenge, revalidering, fleksjob, førtidspension og seniorførtidspension. For de personer, der er raske, 2 Jf. beregninger fra DREAM. Se CEPOS-notat: Stop for efterløn øger beskæftigelsen med personer i Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte, DST Analyse, Danmarks Statistik, 29. april 2016 samt Økonomisk Redegørelse, december 2015, Finansministeriet
4 men ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, er der desuden mulighed for at starte udbetalingen af arbejdsmarkedspensionen og individuelle pensionsordninger 5 år før folkepensionsalderen. Danmark har verdens højeste SU, og derfor er en SU-reform et oplagt bidrag til et større råderum i planen. Den danske SU er eksempelvis ca. dobbelt så høj som i Sverige, Finland og Norge. En SU-reform, der omlægger SU til lån for kandidatstuderende og indfører 0-regulering af SU for alle øvrige uddannelser i perioden (dvs. SU-satserne fastholdes nominelt på niveauet i 2016 i kroner og øre), vil øge råderummet med 3 mia. kr. 4 Større SU-reformer kan give et større finansieringsbidrag. Hvis SU en omlægges til lån på alle videregående uddannelser, vil det øge råderummet med 8 mia. kr. Hvis SU en omlægges til lån for alle, (dvs. både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser) vil besparelsen være på 11½ mia. kr. I 2015 besluttede Folketinget at forhøje folkepensionsalderen til 68 år i 2030, dvs. med 15 års varsel, som aftalt i Velfærdsaftalen fra 2006 og Tilbagetrækningsaftalen fra Alternativt kunne folkepensionsalderen forhøjes til 68 år i Forslaget vil ifølge Finansministeriet øge beskæftigelsen med personer i 2025 og med ca personer i Den højere beskæftigelse og de sparede udgifter til folkepension vil forbedre de offentlige finanser med 0,4 pct. af BNP (ca. 8 mia. kr.) i Forslaget skal ses i lyset af, at levetiden er steget langt hurtigere end forventet ved indgåelsen af Velfærdsaftalen i Således er det forventede antal år på folkepension på ca. 19 år i 2019, hvor det forventede antal år på folkepension i Velfærdsaftalen er på 14,5 år. Forslaget betyder, at man bevæger sig lidt hurtigere hen mod målet om en folkepensionsperiode på 14,5 år, men det ændrer ikke på, at man sigter efter en pensionsperiode på 14,5 år. I Thorning-regeringens skattereform fra 2012 blev en del af finansieringen fremskaffet ved at mindreregulere overførselsindkomsterne, så dagpenge, kontanthjælp mv. blev reguleret med lidt mere end inflationen frem for med lønudviklingen i perioden Dvs. købekraften vil fortsat stige for de berørte grupper, men ikke i samme omfang, som med den hidtidige satsregulering. Thornings mindreregulering løber som nævnt frem til I en 2025-plan kan denne mindreregulering videreføres til netop I så fald vil råderummet øges med 1 mia. kr. 8 Videreføres mindrereguleringen frem til 2030 vil budgetforbedringen være på 4 mia. kr. 4 Se CEPOS-notat: SU-reform: Lån til kandidatdelen og 0-regulering til 2023 kan finansiere 5 point lavere topskat, 13. maj Herefter bliver folkepensionsalderen indekseret hvert 5. år fra 2020 med 10 års varsel (dvs. med virkning fra 2030). 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150 (Alm. del) af 6. februar Folkepensionister med lave indkomster får dog fuld kompensation for mindrereguleringen. 8 I skattereformen fra 2012 indgår en mindreregulering på 0,3 pct. point i 2016, 0,4 pct. point i 2017 og på 0,75 pct. point i årene Samlet er mindrereguleringen over hele perioden på 5,1 pct. point, hvilket medfører en besparelse på 3,75 mia. kr. I beregningerne i dette notat er der indregnet en mindreregulering på 0,75 pct. point i 2024 og 2025.
5 Aftalen om Dagpengereformen fra oktober 2015 reducerede dimittendsatsen for ikke-forsørgere fra 82 pct.( kr.) til 71,5 pct. ( kr.) af maksimale dagpenge. Der er imidlertid stadig tale om en meget betydelig og uhensigtsmæssig indkomstfremgang i forbindelse med arbejdsløshed for mange studerende. Det foreslås derfor, at dimittendsatserne nedsættes til kontanthjælpsniveau. Det indebærer, at satsen for enlige forsørgere og forsørgere over 30 år sættes ned fra 82 pct. ( kr.) til 78 pct. ( kr.) af maksimale dagpenge, mens satserne for forsørgere under 30 år i parforhold sættes ned fra 82 pct. til 60 pct. ( kr.) af maksimale dagpenge, jf. tabel 2. For ikke-forsørgere anbefales det at nedsætte dimittendsatsen fra 71,5 pct. ( kr.) til 60 pct. af maksimale dagpenge for personer over 30 år og 45 pct. (8.000 kr.) for dem under 30 år. Tabel 2: CEPOS forslag til nye dimittendsatser Nuværende dimittendsats CEPOS' Forskel forslag Forsørgere over 30 år ( (78 pct.) -725 pct.) Enlige forsørgere under 30 år ( (78 pct.) -725 pct.) Forsørgere i parforhold under 30 år ( (60 pct.) pct.) Ikke-forsørgere over 30 år (71,5 pct.) (60 pct.) Ikke-forsørgere under 30 år (71,5 pct.) (45 pct.) Anm.: Tallene i parentes angiver pct.-andelen af maksimale dagpenge i 2016 Samlet skønnes forslaget at øge den strukturelle beskæftigelse med personer og forbedre de offentlige finanser med ca. 1 mia. kr. Dimittender i Danmark har en i international sammenhæng helt unik særstilling i dagpengesystemet. For det første er der ikke tale om en forsikringsordning, da det ikke er tab af arbejde, som udløser dagpengene. For det andet er der ikke noget krav om, at studerende skal optjene retten til dagpenge ved at arbejde og betale kontingent, før de modtager dagpenge. For det tredje er dagpengenes dimittendsats for mange væsentligt større end den indkomst, de havde, mens de studerede. Den lukrative dagpengeordning for dimittender modsvares af en meget høj ledighed. For personer med en lang videregående uddannelse er dimittendledigheden på ca. 30 pct., jf. figur 2. Selv under den kraftige højkonjunktur i 00 erne var ledigheden aldrig under 15 pct.
6 jan-96 okt-96 jul-97 apr-98 jan-99 okt-99 jul-00 apr-01 jan-02 okt-02 jul-03 apr-04 jan-05 okt-05 jul-06 apr-07 jan-08 okt-08 jul-09 apr-10 jan-11 okt-11 jul-12 apr-13 jan-14 okt-14 jul-15 apr-16 Figur 2. Sæsonkorrigeret bruttoledighedspct. for dimittender med en kandidatalder op til 1 år Pct Kilde: Akademikernes ledighedsstatistik, april 2016 Dagpengemodtagere er blandt de mest arbejdsmarkedsparate overførselsindkomstmodtagere. Og i dag er dagpengesatserne så høje, at en person på maksimale dagpenge uden børn har et tab på 400 kr. om måneden ved at tage et lavtlønsjob. I det lys er det relevant at reducere dagpengesatsen. En reduktion af dagpengesatsen med 10 pct. vil kunne give et mærkbart løft til beskæftigelsen på personer. Det skyldes, at den lavere dagpengesats vil give ledige en øget tilskyndelse til at finde et job frem for at være på dagpenge. Den højere beskæftigelse kombineret med lavere udgifter til dagpenge vil øge råderummet med 4 mia. kr. ifølge beregninger fra Dagpengekommissionen 9. Der er overlap mellem dette forslag og forslaget om at nedsætte dagpengesatsen for dimittender. Gennemføres begge forslag, vil den samlede effekt på råderummet umiddelbart være lidt mindre end den umiddelbare sum af de to forslag. Udgifter til ledige dimittender udgjorde 3 mia. kr. eller 15 pct. af de samlede udgifter på 19 mia. kr. til dagpenge i 2013 ifølge Dagpengekommissionen. Dog er det også muligt at gennemføre begge forslag mht. dimittendsatsen, dvs. både gennemføre den foreslåede nedsættelse ned til kr. og herudover nedsætte satsen med 10 pct.. Seniorjob-ordningen giver seniorer et krav på et job på kommunen 5 år før efterlønsalderen, hvis to kriterier er opfyldt: 1) Man skal have opbrugt sin dagpengeperiode. 2) Man skal have betalt efterlønskontingent. Ordningen tvinger reelt kommunerne til at ansætte personer, som kommunerne ellers ikke ville have ansat. Det reducerer kommunernes produktivitet, fordi kommunerne ansætter personer pga. tvang og ikke fordi, personerne er dygtige til at udføre et job. Desuden skal kommunens ledelse bruge ressourcer på at opfinde job til personer, som de ikke ønsker at ansætte. Der er i dag ca personer på seniorjobordningen. 9 Kilde: Dagpengemodellen, Teknisk analyserapport, Dagpengekommissionen, oktober 2015
7 Man kan derfor overveje at fjerne seniorjobordningen. Det vil medføre en budgetforbedring på ca. 1 mia. kr. I stedet bør seniorerne søge job på det ordinære arbejdsmarked, hvor seniorledigheden i øvrigt er lav. Det ses bl.a. ved, at +55 årige har lavere ledighed end gennemsnittet. Erhvervslivet vil få gavn af en kommende skattereform. Derfor er det oplagt, at erhvervslivet bidrager til finansieringen ved, at man fjerner en række erhvervsstøtteordninger. Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen har i februar 2016 peget på, at der kan findes besparelser for et 1-cifret milliardbeløb, dvs. et sted mellem 1-9 mia. kr. 10 Den samlede statslige erhvervsstøtte beløber sig til ca. 25,8 mia. kr. i Det foreslås at beskære erhvervsstøtten med mindst 2 mia. kr. Eksempelvis kan der fjernes en række innovationsordninger. Her kan der skæres i ordninger for 2 mia. kr., herunder Innovationsfonden og medfinansiering af innovationsmiljøer, jf. tabel 3 på næste side. Det er ikke sundt, at staten udpeger og medfinansierer fremtidens vinderprojekter. Det bør i stedet være en opgave for risikovillige private investorer. Desuden kan man fjerne statens støtte til virksomheder på udenlandske markeder. Her kan der hentes knap ½ mia. kr. ved at fjerne bl.a. eksportfremmeindsatsen. Derudover kan der spares på erhvervsstøtte rettet mod grøn omstilling, kultur, ulandsbistand samt en række andre støtteordninger, jf. tabel 3. I kommunerne var der i 2013 udbudsegnede opgaver for 223 mia. kr. Heraf var det kun opgaver for 58 mia. kr., der blev konkurrenceudsat. Det svarer til, at kun 26 pct. af kommunernes opgaver er konkurrenceudsatte. En række analyser har vist, at der er et besparelsespotentiale på op til knap 20 pct. ved at konkurrenceudsætte kommunale opgaver. På den baggrund vurderer en rapport fra CEPOS og Struensee & Co. 12, at kommunerne igennem øget konkurrenceudsættelse kan spare 20 mia. kr., samtidig med at serviceniveauet for borgerne fastholdes 13. Beregningerne er baseret på, at konkurrenceudsættelsesgraden øges fra de nuværende 26 pct. til 100 pct. Tilsvarende kan der ske øget konkurrenceudsættelse i regionerne. I dag er der et uudnyttet udliciteringspotentiale mht. sundhedsydelser på ca. 27 mia. kr. i regionerne. Det drejer sig fx om knæoperationer, MR-scanninger og fjernelse af brok og galdesten. Flere studier finder en effektiviseringsgevinst ved udlicitering af sundhedsydelser på ca. 15 pct. Dermed kan der opnås besparelser på ca. 4 mia. kr. ved øget konkurrenceudsættelse, jf. Struensee-rapport. Beregningerne er baseret på, at konkurrenceudsættelsesgraden øges fra de nuværende 18 pct. til 100 pct. 10 Det er ikke et tocifret milliardbeløb, for det bliver ikke muligt at finde. Men vi skal have fundet et milliardbeløb på den ene eller den anden måde. Enten i forhold til de direkte erhvervsstøtteordninger eller de indirekte, Troels Lund Poulsen til Børsen d. 5. februar Kilde: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2016, Erhvervs- og Vækstministeriet, maj Hertil kommer 1,5 mia. kr. i erhvervsstøte fra kommuner og regioner, som primært går til fx innovation, vækstfora og turisme. 12 Kilde: Hvordan realiseres gevinsterne ved øget samspil mellem den offentlige og private sektor?, Struensee og Co., marts Alternativt kan konkurrenceudsættelse kombineres med nulvækst, således at serviceniveauet forbedres i kommunerne uden at der tilføres flere midler.
8 Tabel 3. Sanering af erhvervstøtte udvalgte ordninger, 2016 mio. kr. Grøn omstilling Vedvarende energi biobrændsel Tilskud til vindmølle elektricitet (PSO-tilskud) Tilskud til VE-anlæg, decentrale kraftvarmeværker mv. (PSO-tilskud) Vedvarende energi til proces Tilskud til opgradering af biogas Industriel kraftvarme Udbygning af dansk energiforskning og -udvikling Udviklings- og forskningsaktiviteter inden for fødevaresektoren GUDP Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, MUDP 78 - Danmarks Grønne Investeringsfond 40 Innovation og iværksætteri mv Innovationsfonden (Teknologiudvikling og Innovation) Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter Godkendte Teknologiudvikling Serviceinstitutter Medfinansiering af innovationsmiljøer IT-software Innovationsnetværk 79 - Markedsmodningsfonden 56 - Vækstlåneordning for iværksættere 45 - Vækstkaution 24 Global markedsføring og internationale rammevilkår mv Eksport- og investeringsfremme mv VisitDenmark Eksportstipendiater (handelskontorer på eksportmarkeder) 43 - Fælles erhvervsfremstød 38 Erhvervsrettet udviklingsbistand Danida Business Finance Danida Business Partnerships 88 Kulturstøtte Aviser og blade nulmoms Trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede medier Tilskud til spillefilm, kort- og dokumentarfilm samt talentudvikling Afskrivning på kunstkøb 40 Andre støtteordninger Boligjobordning Færgers energiforbrug Persontransport momsfritagelse Promilleafgiftsfonden for landbrug Registreringsafgiften totalskadede biler Flys energiforbrug Fondes bundfradrag 55 Besparelse i alt før tilbageløb Besparelse i alt efter tilbageløb Memoposter: mia. kr. Statslig erhvervsstøtte 25,8 Kommunal og regional erhvervsstøtte 1,5 Samlet erhvervsstøtte 27,3 Kilde: Redegørelse for Erhervsfremme og støtte 2016
Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: BESKÆFTIGELSESGEVINST PÅ 4.000 VED REDUKTION AF DIMITTENDSATSEN Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Dimittender i Danmark har i international
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereREDEGØRELSE OM ERHVERVS- FREMME OG STØTTE 2015
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 188 Offentligt REDEGØRELSE OM ERHVERVS- FREMME OG STØTTE 2015 1. SAMMENFATNING I den årlige redegørelse om erhvervsfremme og støtte gives
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 202 efter boligaftale 04-0-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I forbindelse med boligaftalen har det været
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereSalamimetoden. Pensions- og efterlønsalderen er blevet forhøjet. Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.
Verner Sand Kirk / Michel Klos Salamimetoden 28. marts 2019 Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a-kasse. Danske A-kasser har i denne oversigt
Læs mereEfterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.
Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser
Læs mereTeknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019
Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring
Læs mereSalamimetoden: Skive for skive skæres der af dagpengesystemet
Verner Sand Kirk / Michel Klos Salamimetoden: Skive for skive skæres der af dagpengesystemet 19. februar 2019 Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mereEffekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra
Læs mereResumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereKender du din pensionsalder?
Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en
Læs mereArbejdskraft udfordringer og muligheder?
Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 488 (Alm. del) af 2. september
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereMed finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen
Med finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen pensionskonto i ATP, hvor deres indestående vokser år for år.
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Seniorer på arbejdsmarkedet - de kan og vil 15. januar 2018 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer
Læs mereKonkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen
Oktober 2018 Konkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen LO har i den tekniske baggrundsrapport om dagpengesystemet dokumenteret, at dagpengenes kompensationsgrad er faldet markant i en periode,
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs mereResume. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Skattelettelser siden valget i 2015: Gevinst på 12.000 kr. for en LO-familie 22-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resume Siden valget
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereYdelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget - FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 386 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 2. juli Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni stillet efter ønske
Læs mereArbejdsudbudsteori og Salamimetoden. Verner Sand Kirk, direktør Danske A-kasser NETOEK.DK 17. MARTS 2017
Arbejdsudbudsteori og Salamimetoden Verner Sand Kirk, direktør Danske A-kasser NETOEK.DK 17. MARTS 2017 Hvad er arbejdsmarkedspolitik? Flaskehalse Match Efterspørgsel Udbud Marginalisering Social sikring
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Finanslovsaftalen for 13 på beskæftigelsesområdet Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel i september 1 Internationalt Stigende amerikansk beskæftigelse
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens analyse Ugens tema Regeringen: Det går fremad for dansk økonomi Danmark ud af krisen regningen betalt 8 nye initiativer til bekæmpelse af langtidsledigheden
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mere2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereKONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER
Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereAf Cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: NEDSÆTTELSE AF SELSKABSSKAT FRA 22 TIL 15 PCT. ØGER LØNNEN FOR EN LO-ARBEJDER MED 2.000 KR. 08-07-2016 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I
Læs mereFremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem
Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige
Læs mereLoven medfører kommunale merudgifter til administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om førtidspension.
for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Erhvervsog Beskæftigelsesudvalgets område. Beskæftigelse har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram, der indgår i aftalen
Læs mereIngen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug
ANALYSE Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug Resumé Der er i øjeblikket en diskussion om, hvor meget væksten i det offentlige forbrug skal være fremover. Et af pejlemærkerne er, at
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereSkattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018
Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018 Baggrund Fra 1. januar og frem til den 30. juni 2018 er det muligt at få udbetalt ens efterlønsopsparing skattefrit. Det vedtog Folketinget den 20. december
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereDansk økonomi. Vækst september 2018
Dansk økonomi Vækst 18 28. september 218 Regeringens hjælpepakke til landbruget som følge af tørken Forudsætninger for hjælpepakke Regeringens hjælpepakke er udarbejdet ud fra to forudsætninger: 1) Initiativerne
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereAgenda. Status på afkast i Nordea Pension
Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Svar på Spørgsmål 212 Offentligt J.nr. 2010-318-0306 Dato: 10. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 212 af 13. december 2010.
Læs mereAf chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.
Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset
Læs mereRegeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen
Regeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse for forsørgere. Det månedlige
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyser Regeringens skatteudspil øger beskæftigelsen markant Vismændene forventer moderat vækst og stigende ledighed Ledigheden var stort set
Læs mereSkattereformen udhuler dagpengedækningen markant
Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereBemærkninger til Helhedsplan 2025 Foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg Rejsearbejdere.dk
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del Spørgsmål 141 Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del Bilag 51 Bemærkninger til Helhedsplan 2025 Foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg 23. 11. 2016
Læs mereAftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet
5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt
Læs mereDagpenge til nyuddannede
Dagpenge til nyuddannede Mange nyuddannede har allerede fundet et job, når de afslutter deres uddannelse. Måske har de haft kontakt til en eller flere arbejdspladser i løbet af deres uddannelse eller har
Læs mereOpbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse
AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med juli 2015 2. september 2015 1 Michel Klos jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13
Læs mereAnsvar for fremtiden 2025-planen
Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereBeskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 214-1 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 124 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8
Læs mereFAKTAARK. Oversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere
Læs mereREDEGØRELSE OM ERHVERVS- FREMME OG STØTTE 2015
REDEGØRELSE OM ERHVERVS- FREMME OG STØTTE 2015 MARTS 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2015... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Statslig erhvervsfremme og støtte på områder...
Læs mereBeregning af marginalskat
CEPOS har i dette notat lavet et konkret bud på en forenkling af skattesystemet, der er neutral både mht. ulighed og skatteprovenu. Der er heller ingen effekt på beskæftigelsen. Skatteomlægningen indebærer,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien
Læs mereFigur 1. Forskelsbeløb pr. måned for en enlig på integrationsydelse (fuldt indfaset) ift. lavtlønsjob, 2019
Rød Blok foreslår 1) højere børnecheck (63 pct.) for personer berørt af kontanthjælpsloft og integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse (dvs. ophævelsen af den vedtagne reduktion i integrationsydelse
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Virksomhedernes muligheder for omstilling og tilpasning af produktionen er afgørende for konkurrenceevnen. Arbejdsmarkedets fleksibilitet er centralt, da det bidrager til, at virksomhederne løbende har
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mere50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen
Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt
Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter
Læs mere