Den autonome og sansende hjerne

Transkript

1 TEMAAFTEN 2 VEJEN Hvordan kan vi forstå vanskeligheder med at indgå i sociale sammenhænge, og hvordan udvikler vi børns følelsesmæssige og sociale kompetencer? Fokus på, hvordan følelsesmæssig udvikling foregår på hierarkisk forbundne niveauer i hjernen, nemlig det sansende, det følende og det mentaliserende niveau. Særligt fokus på, hvordan man kan tage afsæt i lege og aktiviteter, som kan være med til at fremme den følelsesmæssige udvikling.

2 Insula

3 Den autonome og sansende hjerne Arousalregulering Det sympatiske nervesystem Hyperarousal Tolerencetærskel Det parasympatiske nervesystem Hypoarousal

4 Svingningen mellem sympatisk aktivitet og parasympatisk øger individets responsevne, regenerationsevne og stresshåndtering Susan Hart (2006a,2006b).

5 Kampflugt Tolerancetærskel Overaktivering af det sympatiske nervesystem billede Låst i hyperaktivitet Hyper-arousal Forhøjet angstberedskab Hyper-arousal lav tolerancetærskel

6 Freeze Tolerancetærskel Udmattelse billede Energiløs Overgivelse Lav tolerancetærskel Hypo-arousal

7 Almindelig intuitiv forældreadfærd Rytmer Opmærksomhed Imitation Synkronisering Spædbarnsfremkaldt sprog Louis sander Øvreeide & Hafstad Meltzoff Colwyn Trevarthen Arousal gennem ansigtsudtryk, blikkontakt, vokalisering og gestik Stephen Porges, Berøring Kerstin Moberg

8 De blev først fundet i præmotorisk cortex, men er nu også opdaget i områderne: insula, den forreste del af gyrus cingulii det limbiske system samt STS (sulcus temporalis superior) Rizzolatti et al.

9 Rytme, synkronisering og imitation Rytme er en unik menneskelig egenskab. Intet andet væsen vil uden træning spontant følge og imitere rytme, sådan som mennesker gør. Den rytmiske evne er supramodal den kan udføres i enhver motorisk modalitet, herunder hænder, fødder, hoved, mund eller hele kroppen. Colwyn Trevarthen

10 Oxytocin Tilknytningshormon Kærlighedshormon Venskabshormon Beroliger det autonome nervesystem

11 Nysgerrighed, opmærksomhed og have det sjovt Formål: Formålet er at vække børnenes iboende evne til nysgerrighed og opmærksomhed. Nysgerrighed og opmærksomhed skaber grundlag for al senere læring. Lege/aktiviteter: Ballon tennis Sæbebobbeltennis Gå rundt med balloner imellem sig (bane), gå rundt til øjensignaler eller hovedvip, køre rundt på tæppe, de skal vise med øjne, Puste fjer, Sæbebobler, Vatkugle berøring - gæt hvor, Gæt vatkugle eller fjer, Gæt hvad jeg tegner

12 Nysgerrighed, opmærksomhed og have det sjovt Køre rundt på tæppe, de skal vise vej med øjne, Puste fjer, Sæbebobler, Vatkugle berøring - gæt hvor, Gæt vatkugle eller fjer, Gæt hvad jeg tegner Øje/hoved-signal

13 Synkronisering og spejling Formål: Formålet er at få en oplevelse af samhørighed gennem rytmiske og synkroniserede samspil. Lege/aktiviteter: Imitation, Sange, Rytmer, Stomp, Kopier en lyd, evt. med remedier, Gå ture m. Varieret tempo, Boldspil med over/under Spejling, Ballon balance ballon mellem sig

14 Arousalregulering: Formål: formålet er at hjælpe børnene med at kunne regulere deres arousalniveau gennem synkroniserede og spejlende lege og aktiviteter. Lege/aktiviteter:, Vejrudsigt, Stærk og slap, beton og spaghetti, Snurre rundt Tumlelege m. styring, Vugge i et tæppe, fægteleg, Lægge arm, Skubbelege,

15 Arousalregulering Håndtegn, Slå i avis, sneboldkamp af iturevet avis, Slippery, slippery, slip m. Creme på hænderne se om man kan trække hinanden op Balance på puder, hop ned evt. på tælling Frø-spytte-konkurrence (solsikkefrø i spand), kort/langt, ramme noget el. I cirkel

16 Limbisk Indre liv med følelser Seperartionsangst Kategorialfølelser mimik Aflæse kropsudtryk Aflæse ansigtsudtryk Begyndende empatisk sans Protokonversationer Personkonstans Opmærksomhed på selv anden og Fællesskab Turtagning Samarbejde Tilknytningsmøsntre

17 Kategorialfølelser Glæde Overraskelse Nysgerrighed Forventning Vrede Tristhed (sorg) Væmmelse

18 Tilknytningsmønster Tryg: Lader sig trøste og genoptager leg har senere langvarige relationer og venskaber. Utryg: undvigende: Foretrækker at være alene. Går op i ting og aktiviteter i stedet for relationer. Har lært at klare sig selv og ikke bede om hjælp. Utryg ambivalent: Viser kun begrænset legeadfærd. Søger konstant nærhed og anerkendelse for at føle sig tryg. Utryg dependent Viser konstant sin afhængighed på bekostning af selvstændighed. Desorganiseret: Stærkt omsorgssvigtede. Ikke en fast organiseret strategi til at håndtere angst og stress. Ses tydeligst ved konflikter, idet man aldrig ved, hvad reaktionen bliver: vrede, ligegyldighed eller voldsomme reaktioner.

19 Limbiske udfordringer Manglende kontakt med egne følelser og svære at skabe kontakt med og mærke - interagerer, men relaterer sig ikke Svært ved at indgå i et egentligt generationshierark Negativ forventning til kontakt Modstand Tilpassede/føjelige Manglende udvikling af empati. Manglende evne til at aflæse andre. Manglende mimik

20 Limbisk afstemning Kropsholdning Gestik Stemmeføring Øjenkontakt Affektiv afstemning Markeret spejling Lyttende indstilling Musik

21 Limbisk Formål positive: At komme i kontakt med følelser hvor de sidder, hvordan de mærkes, og hvordan de udtrykkes gennem ansigts og kropsudtryk Lege/aktiviteter: Interview m. Forskellig humør, Gå som, Se ud som, Grimasser, Beep and Honk (trykker på næsen og andre steder med lyde evt. som vendespil,

22 Limbisk Push- me-over, pull-me-up, Lav et specielt håndtryk, Partner hiv op, Ikke grine test, spejl Øje signal som før

23 Opmærksomhed på sig selv, andre og fællesskabet Formål: At udvikle børnenes evne til at veksle mellem opmærksomhed på sig selv og andre for derigennem at opbygge en fællesskabsfølelse. Det er ved at veksle mellem opmærksomhed på selv og andre, man udvikler sin evne til at opleve en fælles opmærksomhed på noget tredje og derved opdage en vi-følelse. Lege/aktiviteter: Send berøring ansigtsudtryk, Gæt en følelse, Statuer, Trebenet gang Oplevelse af personlige grænser, hvornår er jeg for tæt på

24 Præfrontalt - mentaliserende niveau Socialisering- kvalitativt skift Skam og stolthed Impulshæmningskapacitet/impulsaktiveringskapacitet. Behovsudsættelse Social refereren, sociale følelser Symboler og som-om leg Mentaliseringskompetence - Ord og forståelser kobles på følelser og sansninger

25 barn J Misafstemning Transformation fra lyst til realitetsprincip mor L Lav arousal barn L barn J Skam Regulering af skam Genopretning af sikker tilknytning mor J mor J

26

27 Mentalisering er at holde hjerte og tænkning sammen. Det handler ikke blot om at tænke klart, men også om at føle klart. Mentalisering er at kunne se sig selv udefra og fornemme andre indefra Forbindelsen mellem strukturer i præfrontal cortex og subcorticaleområder gør, at man kan koble affekter sammen med en evne til at opfatte, forudsige og erkende andres emotioner (Fonagy 2006)

28 Mentalisering er fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd SELV Sanser Følelser Behov Mål Grunde Tanker ANDEN Sanser Følelser Behov Mål Grunde Tanker

29 Vi ved mentalisering skal udvikles og er skrøbelig Sanse klart Mærke klart Føle klart Tænke klart

30 Legeudvikling Sanseprægede aktiviteter Primitiv som-om-leg Samarbejde Turtagning, deles om legetøj Symboler ind i en historie (sprog) Figurer tillægges følelser, intentioner, relationer Catherina Tamis-Lemonda s lab, New York University Forstår ud fra eget perspektiv Forestille sig andres perspektiv Rollelege/Forhandlingslege (0-14 måneder) (ca.14 måneder) (2 ½ -3 år) (ca. 3 år) (ca. 2-2 ½ år) (ca. 3 år) (ca. 3 år) (ca. 4 år) (ca. 4 år)

31 Mentalisering Teleologisk modus: Den psykiske verden er målrettet og knyttet til den fysiske verden i et tilnærmelsesforhold 1:1. den indre og ydre er uløseligt knyttet sammen. Det indre har kun værdi i kraft af det ydre, og det er kun ydre hændelser, der kan ændre den indre tilstand.

32 Mentalisering Psykisk ækvivalens: Opdagelsen af indre mentale tilstande. Barnet udvikler en vis fornemmelse for, at der findes en psykisk virkelighed, og at mennesker handler ud fra, hvad de tænker og føler. Barnet skelner ikke mellem egne tanker og følelser og andres mentale tilstande. Psykisk ækvivalens er for virkelig

33 Mentalisering Som- om leg Modpolen til psykisk ækvivalens er pretend mode. Her spalter barnet det indre og det ydre fra hinanden, så de to verdener ikke har noget med hinanden at gøre. Dette er en form for leg. Pretend mode er en mere moden funktionsmåde end psykisk ækvivalens, da barnet forstår, at der er forskel på den indre og den ydre virkelighed. Barnet overdriver imidlertid forskellen og formår ikke at se, at fantasi og realitetsamtidig med de adskiller sig fra hinanden- hænger sammen og påvirker hinanden. Pretend mode er for uvirkelig

34 Spørgsmål til det autonome niveau Lægger barnet mærke til, om noget er koldt eller varmt, fx maden, det spiser, eller temperaturen i rummet eller udenfor? Hvordan reagerer barnet pa smerte og ubehag, fx sten i skoen; va de sokker; tøj, der kradser; tøj, der ikke sidder rigtigt? Hvordan reagerer barnet pa lyde? Hvordan reagerer barnet pa syns- og lydindtryk? Pa lugte? Pa smag? Pa berøring? Kan barnet falde til ro efter høj aktivitet? Kan barnet komme i gang efter afslappende/stille aktiviteter? Hvor har barnet sit naturlige arousalniveau?

35 Spørgsmål til det autonome niveau Hvordan er barnets arousal, na r noget ga r ham/hende imod? Kan barnet fastholde sin opmærksomhed pa noget, det finder interessant? Kan barnet fastholde sin opmærksomhed i kontakten? Kan barnet let gå fra én aktivitet til en anden? Følger barnet andres energiniveau? Koordinerer barnet sit ansigtsudtryk og sin mimik i samtaler, fx ved at nikke, ryste pa hovedet, have relevante udtryk?

36 Spørgsmål til det limbiske niveau Hvordan er barnets naturlige humør? Kan barnet vise sin glæde? (mimik, tonefald) Kan barnet vise sin nedtrykthed? Kan barnet vise sin vrede? Kan barnet vise sin ængstelse? Kan barnet afstemme sig følelsesmæssigt med andre?

37 Spørgsmål til det limbiske niveau Hvordan reagerer barnet ved afsked og genforening? Indga r barnet i sociale fællesskaber? Hvordan er barnets fokus pa sig selv i samspil med andre? Hvordan er barnets fokus pa andre?

38 Spørgsmål til det præfrontale Hvor udviklet er barnets impulskontrol? Kan barnet regulere sig selv, na r det fa r et forbud? Hvordan udtrykker barnet skam eller flovhed? Kan barnet blive stolt og anerkende sig selv for præstationer? Kan barnet berolige sig selv, na r det bliver usikkert/bange?

39 Spørgsmål til det præfrontale Har barnet skyldfølelse? Er barnet omsorgsfuldt over for andre? Reflekterer barnet over egne indre tilstande? Reflekterer barnet over andres indre tilstande?