Magasinet. 50 år - og lærling. Tillidsfolk med til at sikre arbejdspladser. Ny CO-formand vil mødes med medlemmerne. Ny hjemmeside:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Magasinet. 50 år - og lærling. Tillidsfolk med til at sikre arbejdspladser. Ny CO-formand vil mødes med medlemmerne. Ny hjemmeside: www.co-industri."

Transkript

1 Magasinet Nr. 10 oktober år - og lærling Tillidsfolk med til at sikre arbejdspladser Ny CO-formand vil mødes med medlemmerne Ny hjemmeside:

2 Forside Side 3 Side 4 Side 6 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 19 Side 19 Side 20 Side 22 Side år og lærling Foto: Jens Bach Ny CO-formand vil møde medlemmerne Ny CO-hjemmeside Tillidsfolk med til at sikre arbejdspladser Unge vil have spændende job og indflydelse Flere stole rundt om SU-bordet Fagre nye video-verden - i bestyrelseslokalet 600 medarbejdervalgte med i undersøgelse Tilbage på skolebænken efter 34 år Ingen fremtid for ufaglærte Succes med 48 voksenlærlinge Optaktsmøder til OK 2004 Faglig orientering Erstatning for museskader International fagbevægelse Klip fra fagbladene TR-portræt: Lederne skal opdrages Noter CO-Magasinet udgives af Centralorganisationen af Industriansatte. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax og fax red Medlem af -Magasinet INDHOLD Nr. 10 oktober 2003 Farvel til Max efter 12 år -Magasinet CO-Magasinet 2003 nr. 10 oktober side 2 Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ). CO-Magasinet udsendes primært til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og andre med tillidshverv inden for CO-industri, som alle modtager bladet via registrering i de enkelte forbund. Adresseændring skal ikke meddeles til CO-industri, men til forbundet. Bladet udkommer 11 gange om året - hver måned, undtagen juli. Udgivelsesdatoen er normalt den tredje torsdag i måneden. Oplag: Papir Gallery Art Silk Nordisk Svanemærke Layout: Thomas Olivarius Repro og tryk: Hafnia tryk a s ISSN LEDER Borgerlig umoral Det skal være slut med kammerateri og vennetjenester, var tidligere et af statsminister Anders Fogh Rasmussens store politiske slagnumre. Borgerlige politikere og presse forsømte aldrig nogen lejlighed til at forfølge politiske modstandere og organisationer blot ved den mindste mistanke om kammerateri. Og det skal de ikke høre et eneste ondt ord for. Men det er åbenbart glemt nu. Vi oplever den ene politiske skandale rulle op efter den anden, hvor statsministerens partifæller og politiske allierede i bogstaveligste forstand bliver taget med fingrene nede i pengekassen uden at statsministeren tilsyneladende lader sig ryste af det. Han har jo også Pia Kjærsgaard og hendes støtteparti, der stadig er så benovede over at være blevet taget ind i varmen, at de end ikke kunne drømme om for alvor at true regeringen. Det bliver kun til små forsigtige pip, der af og til kan give plads i tv-nyhederne eller avisoverskrifter, men når det kommer til stykket, kan statsministeren uden videre regne med Dansk Folkepartis støtte som politisk stemmekvæg. Vi har oplevet skandalen omkring den nu fhv. Venstre-borgmester i Farum Peter Brixtofte, hans dyre middage og rejser og hans lemfældige omgang med love og regler. Det koster nu Farum-borgerne dyrt de næste mange år. Minister brød reglerne Vi oplevede en finansminister Thor Pedersen, der havde svært ved at finde ud af, hvor han boede, og om landets love også gælder for ham, når det gælder bopælspligt og opkøb og sammenlægning af landbrugsejendomme. Vi har for nylig set, hvordan en Venstre-borgmester i Greve har haft svært ved at holde sin private virksomheds og kommunens økonomi adskilt og åbenbart har svært vedat holde styr på de kommunale styrelseslove og regler, om sygeorlov. Noget som regeringen ellers vil gøre et stort nummer ud af, når det gælder almindelige lønmodtageres sygefravær. Og vi har set, hvordan en konservativ trafikminister tilsyneladende har fiflet med reglerne så det private udenlandske trafikselskab Arriva kunne overtage driften på store dele af togtrafikken i Midt- og Vestjylland. Ministeren handlede ganske enkelt i strid med det grundlæggende ligebehandlingsprincip, der gælder for EU-udbud, i sagen om udliciteringen af togtrafikken, hvor Arriva overtog driften fra DSB, der tilmed kom med et billigere tilbud. Det har Klagenævnet for Udbud for nylig fastslået efter at Statsansattes Kartel havde anlagt sag mod Trafikministeriet. Havde ministeren overholdt reglerne, havde DSB vundet! Støtte til vennerne På det seneste har vi oplevet, hvordan en stor del af de penge, som Skovog Naturstyrelsens velfærdspulje under Miljøministeriet har fordelt, helt tilfældigt er gået til miljøminister Hans Chr. Schmidts egen hjemby Vojens og pudsigt nok til den skole, hvor han selv før var viceskoleinspektør og nu har orlov fra. Andre dele af puljen er gået til projekter i de byer, hvor de borgerlige partiers miljøordførere er bosat. Ministeren forsvarer sig med, at andre jo bare kunne have søgt. Men ikke en levende sjæl har anet, hvordan og hvor man skulle søge. Ministerens forklaringer i affæren er det efterhånden svært at tage alvorlige. Også i sagen fra Djursland, hvor ministeren egenhændigt greb ind og gav landmænd et års udsættelse med at efterleve vandløbsloven og fylde en å op. Den havde de uden videre uddybet for at undgå oversvømmelse på deres marker. Eksperter i offentlig forvaltning kalder den slags for magtfordrejning. Forhåbentlig bliver det nærmere afdækket, når Ombudsmanden og Statsrevisorerne ser nærmere på sagerne. Det kan også blive et problem, statsministeren må tage sig af, hvis der bare en smule politisk anstændighed tilbage. Eller er det kun kammerateri og vennetjenester hos politiske modstandere, det skal være slut med?

3 - Ser man på de krav, der er sendt ind til OK 2004, vil der være forhandlingstemaer på alle overenskomstområder. Der tegner sig et mere klart billede af nogle overordnede krav. Det er f.eks. højere pension, løn under sygdom, løn under barsel og lærlingelønningerne. Og som noget helt nyt ser det ud til, at også feriepengeprocenten kan komme ind i billedet. Det siger Thorkild E. Jensen, nyvalgt formand for CO-industri. - Vi har endnu ikke drøftet forhandlingsforløbet med vores modpart i Dansk Industri. Det vil vi gøre inden udgangen af oktober eller i starten af november, og først herefter vil vi vide, hvordan vi tilrettelægger forhandlingerne. Thorkild E. Jensen vil ikke på forhånd lægge sig fast på overenskomstperiodens længde. - Det vil altid afhænge af, hvad det er for elementer, der indgår i løsningen. Nogle elementer har omkostningerne i sig, der gør, at man må kigge på en længerevarende overenskomst end den traditionelle 2-årige. Forestiller man sig f.eks. en et-årig overenskomst på minimallønsområdet, vil der ikke være plads til mange nyskabelser. Kontakt med medlemmerne Ny CO-formand vil mødes med medlemmerne Om formandsskiftet vil betyde et stilskifte siger Thorkild E. Jensen: - Jeg vil gøre meget ud af at være i kontakt med organisationen og i den udstrækning det lader sig gøre at møde medlemmerne. - For at forbundenes medlemmer får mulighed for at mødes med dem, der forhandler overenskomsten, har Børge Frederiksen og jeg tilrettelagt foreløbig otte møder rundt i landet, hvor vi vil sørge for, at medlemmerne og tillidsrepræsentanterne kan komme i dialog med de to, der forhandler CO-overenskomsterne. Den nye CO-formand lægger i øvrigt ikke op til markante ændringer. - Heldigvis har CO-industri siden sin etablering været i en dynamisk og organisk udvikling. Det bliver opgaven for mig at fortsætte den udvikling og sørge for, at CO hele tiden er en organisation, som lever op til de ønsker og krav som medlemsforbundene har. Du har talt om bedre vilkår for tillidsrepræsentanterne. Hvordan? - Det er vigtigt for en tillidsrepræsentant, at forbundet, afdelinger og COindustri på hver deres område er klar med rådgivning og vejledning og ikke mindst opbakning. Men også at der er uddannelser inden for specifikke områder. Det er vigtigt, at vi kan omstille tilbuddene hurtigt, så de er i overensstemmelse med de behov, tillidsrepræsentanterne har. - Når man lader sig vælge til tillidshverv, er det vigtigt, at man så ved, at man ikke stilles i en dårligere situation, end man havde før. Derfor skal vi være opmærksomme på, at de regler, der gælder for tillidsrepræsentanter, lever op til det krav, at en tillidsrepræsentant skal føle sig tryg ved at repræsentere sine kolleger og ikke stilles ringere end forud for valget. Der er ingen tvivl om, at der er tillidsrepræsentanter, der kunne ønske sig et længere opsigelsesvarsel. Det er jeg ikke så sikker på i sig selv vil give større tryghed. Respekten for tillidsrepræsentantens rolle er mindst lige så vigtig. De har det klare ønske at varetage medlemmernes interesse og være med til at udvikle virksomheden, så det bliver et bedre sted at arbejde. Det kræver, at arbejdsgiveren har forståelse for den situation, tillidsrepræsentanten er i, og ikke opfatter argumenter og udtalelser som personlige angreb og undergravende virksomhed. Jeg er meget optaget af, at man taler ordentligt til hinanden. Det tror jeg i visse situationer fremmer muligheden for at nå et resultat både i forhandlinger og i forsøget på at overbevise andre om, at ens argumenter er de rigtige. Store krav til TR - Der stilles store krav til tillidsrepræsentanterne i dag. Mange virksomheder inddrager tillidsrepræsentanterne i processer om forandring og udvikling. Det stiller krav om viden til helt andre forhold end lige netop det overenskomstmæssige. Vi skal give dem den nødvendige opbakning og sørge for, at de kan tilegne sig viden om forskellige emneområder. Men det må aldrig blive sådan, at tillidsrepræsentanterne bliver eksperter på alle mulige områder. De skal vide, hvor man kan hente viden, og de skal vide hvem i forbundene eller i CO-industri man henvender sig til, når man har behov for hjælp. - Hvor langt skal man i øvrigt gå som tillidsrepræsentant i at være den person, som medlemmerne kan læsse deres private, sociale og personlige forhold af på? Jeg tror, tillidsrepræsentanterne skal være meget forsigtige med at påtage sig alle opgaver. De skal også huske at spørge medlemmerne: Hvad har du selv gjort? Hvad kom der ud af det? Hvorfor er det nu en sag, der skal løses af tillidsrepræsentanten siger Thorkild E. Jensen. Tæt på medlemmerne Om strukturen i fagbevægelsen er den nye CO-formand overbevist om, at sammenlægningerne mellem forbund vil fortsætte. - Om 5-10 år vil de nuværende 19 LOforbund uden tvivl være reduceret til måske endnu færre. Vi har behov for at samle kræfterne og effektivisere arbejdet. - Det er i de lokale afdelinger medlemmer skal have deres service. Derfor er det vigtigt, at de lokale afdelinger er tæt på medlemmerne. Om det så foregår ved, at man møder frem på kontoret selv, over telefon eller eller en fra afdelingen kommer ud på arbejdspladsen, er mindre afgørende. Det afgørende er, at når man har et problem, så kan man få det løst. Det er givet, at hvis man har stor volumen, så har man også flere ressourcer, ekspertise og service til rådighed for medlemmerne. Jeg mener nødvendigvis ikke, at big is beautiful. Det, der er beautiful, er, at medlemmerne kan få løst deres opgaver og problemer, når de opstår. Det skal vi gøre på en måde, så vi udnytter ressourcerne bedst muligt, siger Thorkild E. Jensen. Se også side 15. Højere pension, fuld løn under sygdom og barsel samt højere feriepengeprocent og lærlingelønninger tegner til at blive blandt hovedkravene ved OK 2004 Af Bjarne Kjær Foto Harry Nielsen CO-industris nye formand Thorkild E. Jensen. side 3 nr. 10 oktober CO-Magasinet 2003

4 Ny CO-hjemmeside Mange nye muligheder på CO-industris hjemmeside Flere tusinde brugere hver eneste dag - Særlig service til tillidsvalgte og medarbejdervalgte i A/S-bestyrelser Forsiden på CO-industris nye hjemmeside med bl.a. de seneste nyheder, pressemeddelelser. Her kan du bl.a. læse de seneste numre af CO-Magasinet. Af Bjarne Kjær Efter et totalt nedbrud og mange og store tekniske problemer hos vores tidligere hjemmesideudbyder er CO-industris nye hjemmeside nu i luften. Og noget tyder på, at den nye side har været savnet. Antallet af brugere stiger hver eneste dag og ligger nu på flere tusinde daglige brugere. Den nye hjemmeside giver en masse nye muligheder. Her kan du finde de seneste nyheder, pressemeddelelser fra CO-industri, og du kan se de seneste numre af CO-Magasinet. Hjemmesiden indeholder desuden en lang række informationer om CO-industri - medlemsforbund, medlemmer af centralledelse, forretningsudvalg, udvalg, industripolitiske udvalg i amterne og en oversigt over samtlige ansatte i CO-industri med arbejdsopgaver og -adresser m.v. Her kan du også via din egen pc bestille pjecer og tryksager. Der er op mod 200 at vælge imellem. Du kan også via hjemmesiden finde en lang række links. Til bl.a. fagforbund, hovedorganisationer, karteller, internationale organisationer samt til radio, tv og stort set samtlige aviser i Danmark. Medlemsservice Som en helt speciel service til medlemmerne kan du under Medlemsservice komme direkte ind i industriens overenskomster med tilhørende faglige voldgifter under de enkelte overenskomstparagraffer. Her er desuden en samlet oversigt over samtlige faglige voldgifter siden 1969 og til i dag. Det omfatter også afgørelser i Arbejdsretten, Afskedigelsesnævnet m.v. Som noget helt nyt på overenskomstdelen ligger der her en speciel søgefunktion, hvor du kan søge på navne, virksomheder, emner m.m. i overenskomster og faglige voldgifter - og lynhurtig få svar på det, du søger. Under Medlemsservice kan du også se samtlige CO-Meddelelser til medlemsforbundene udsendt siden år Her CO-Magasinet 2003 nr. 10 oktober side 4

5 Under Medlemsservice er der via et særligt pasord adgang til industriens overenskomster med tilknyttede fagretslige afgørelser. Med direkte links til de enkelte paragraffer og faglige voldgifter. Under Medlemsservice kan du bl.a. finde samtlige CO-Meddelelser til medlemsforbundene. ligger også et særligt skifteholdsprogram for skifteholdsarbejdere samt industriens nye lønsystem Plusløn. På denne del af hjemmesiden ligger også de aftaler og protokollater, der er indgået mellem CO-industri og Dansk Industri. Adgangen til overenskomstdelen er forbeholdt tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, ansatte i medlemsforbundene, afdelinger og distrikter og andre med tillidshverv i industrien. Der skal bruges et særligt pasord for at komme ind her. Det kan du få ved at henvende dig til dit forbund eller til COindustri (Lisbeth Satina på tlf ). Du kan også bestille pasord direkte fra din egen pc. A/S Service Under Medlemsservice ligger desuden en særlig A/S Service for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Her kan du se de seneste nyheder af betydning for medarbejdervalgte, nyhedsbreve, lovgivning, A/S Håndbogen m.m. Der er adgang til A/S Service via et særligt pasord. Du kan høre herom i CO-industri eller bestille pasord direkte via din egen pc. En del af CO-industris medlemsforbund har allerede via deres interne edbnet eller intranet direkte adgang til den lukkede del af CO-hjemmesiden. Hjemmesiden vil være under fortsat udbygning. F.eks. med en særlig side for medlemmer af de europæiske samarbejdsudvalg og med nyhedsbreve til forskellige grupper. Du kan bestille pjecer og tryksager direkte fra hjemmesiden ved at trykke dig ind på CO-industri/Pjecer og tryksager. Under CO-industri kan du finde informationer om CO-industri medlemsforbund, udvalg og ansatte i sekretariatet. side 5 nr. 10 oktober CO-Magasinet 2003

6 En fantastisk fortælling Tillidsfolk med til at sikre arbejdspladser Af Ingrid Pedersen Foto Harry Nielsen Peer Hull Kristensen undrer sig over, at fagbevægelsen hyrer dyre konsulenter, når det bobler med aktivitet og nye ideer blandt dens egne medlemmer. Tillidsfolkene kan revolutionere samfundet, mener Peer Hull Kristensen, professor på Handelshøjskolen i København - For alle er det en gåde, hvorfor Danmark klarer sig så godt i den internationale økonomi, siger professor Peer Hull Kristensen, Institut for Organisation og Arbejdssociologi på Handelshøjskolen i København. I en ny bog Et grænseløst arbejde en fantastisk fortælling om danske tillidsfolks arbejde med at sikre arbejde, indflydelse og fremtid i multinationale selskaber kommer han med en del af forklaringen. Han mener blandt andet, at det skyldes tillidsfolkene på de store industriarbejdspladser. De er gode til at sikre omstilling, opkvalificering og efteruddannelse af kollegerne. Hans bog er baseret på interviews med 10 tillidsfolk fra danske afdelinger af multinationale selskaber, og han omtaler tillidsmændenes indsats og baggrund som fantastiske fortællinger om, hvordan de har været med til at udvikle og sikre arbejdspladserne i Danmark på tidspunkter, hvor en række virksomheder ellers flytter produktionen til udlandet. Han nævner blandt andet, at topledelsen har kaldt tillidsfolk til hjælp til at løse kriser. - Den fleksibilitet og motivation, som et partnerskab af ledere og tillidsfolk har kunnet demonstrere ved at gå ind og løse problemer og dermed forhindre større økonomisk tab eller tab af en kunde, har skabt ny opmærksomhed om tillidsfolkenes rolle, siger han. Han siger også, at lederne i de multinationale selskaber ikke har forstand på produktion. De har kun forstand på penge, og derfor er samarbejdet med tillidsfolkene afgørende, når produktionen skal gøres mere effektiv og når der skal lægges en langsigtet strategi. De er dem, der kender produktionsforholdene bedst, efter at værkførerne er afskaffet. - Kronjuvelen i hele dette arbejde er erhvervsuddannelsessystemet, der hurtigt kan opkvalificere folk på de områder, der er behov for, siger han og tilføjer, at han undrer sig over, at arbejdsgiverne ikke er i vild krig med den nuværende regering, der ødelægger meget med sine besparelser og krav om brugerbetaling på uddannelserne. Hele byen Peer Hull Kristensen mener, der er endnu større perspektiver i den måde, tillidsfolkenes indsats gavner virksomhederne på. De to parter har en fælles interesse i, at produktionen fortsat sker i Danmark. Derfor mener han, at samarbejdet kan udvides til at gælde en hel by eller lokalsamfund. - Tillidsfolkene i de multinationale firmaers datterselskaber kan bidrage med en analyse af lokalsamfund og i samarbejde med politikere, erhvervsuddannelserne og andre sikre, at der bliver foretaget investeringer i en produktion, der passer til det pågældende samfund. - Gode tillidsfolk kan skaffe sig indflydelse på moderselskabets ledelse og opfordre til investeringer bestemte steder. De skal samtidig gøre ledelsen klart, at der er tale om langsigtede investeringer. Lokalsamfundet vil ikke samarbejde, hvis det kun gælder en produktion i nogle få år, understreger han. Han foreslår også, at DI s lokale repræsentanter indgår i samarbejdet. Ingen overbud Det danske fagforeningssystem er en forudsætning for denne indsats. Ikke alene den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter har indflydelse på arbejdsmarkedspolitikken, men det er også en forudsætning, at der ikke føres overbudspolitik mellem fagforeninger med forskelligt politisk tilhørsforhold. - I Sydeuropa, hvor fagforeningerne har forskellig partitilknytning, er der for meget konkurrence mellem dem. Det betyder, at ingen af dem tør engagere sig i dette arbejde for at forbedre virksomhedens forhold, siger han. Gårsdagens problemer Peer Hull Kristensen kritiserer fagforbundene for at være for dårlige til at opfange alt det nye, der sker blandt tillidsfolkene på virksomhederne. - Der ligger et kæmpe fornyelsespotentiale hos deres egne folk. Derfor kan det CO-Magasinet 2003 nr. 10 oktober side 6

7 undre, at fagbevægelsen ansætter så mange konsulenter til at tænke nyt, når der bobler så mange ting hos dens egne medlemmer, siger han. - Der skulle gøres en indsats for at gøre tillidsfolkenes erfaringer kollektive, og det sker ikke, mener han. - I fagbevægelsen er der en idé om, at man altid skal have svar på rede hånd. Det er i modsætning til f.eks. forskere, der lærer af hinanden og ikke er bange for at udstille deres fejl. Forskere prøver sig frem, begår fejl, opstiller eksperimenter, udveksler erfaringer og lærer af fejlene, men fagbevægelsen har en fiktion om, at der findes et korrekt svar på alting, og det svar er baseret på gårsdagens problemer ikke på nytænkning, understreger han. - Det er vigtigt, at folk i fagbevægelse også tør tage chancer og risikere at tabe ansigt, siger han. Han forstår godt, at der ikke skal foretages eksperimenter, der sætter medlemmernes tryghed eller sikkerhed på spil, - Men indimellem har man en fornemmelse af, at de fagligt valgte bruger mere tid på deres sekretariater end de gør på deres bagland, siger han. - Derfor siger mange tillidsfolk, at det er op ad bakke, når de skal have hjælp af deres forbund. Fagbevægelsen burde hellere sætte ressourcer af til at støtte de gode initiativer, der opstår lokalt, foreslår han. Værdsat af ledelsen I bogen er ingen af virksomhederne eller tillidsfolkene nævnt ved navn, men en af dem, der har leveret erfaringer, er Peer Frickmann. Han har været fællestillidsrepræsentant på Superfos plastfabrik i Hårby, og han siger, at på hans arbejdsplads lægger koncernchef Per Møller aldrig skjul på, at han værdsætter dygtige, veluddannede tillidsfolk. Han fremhæver, at de store virksomheder kender spillereglerne, og koncernchefen tog imod tillidsfolkenes uddannelse med kyshånd også når det drejede sig om sprogkurser eller andet for at kunne fungere bedre i de Europæiske SamarbejdsUdvalg eller lignende. - Det gjorde os til gode medspillere, siger han og fremhæver, at netop de danske tillidsfolks viden og adgang til topledelsen skaber respekt andre steder i koncernen. Han nævner for eksempel, at fabrikken gik glip af en stor italiensk ordre, fordi fabrikschefens økonomiske råderum var for lille. - Jeg skrev til koncernchefen og beklagede dette, og derefter blev fabrikschefens råderum fordoblet, så noget lignende ikke skulle ske igen, fortæller han. Han siger også, at selvfølgelig skal kollegernes løn- og arbejdsforhold være i orden. Er de det, kan tillidsfolkene bruge deres tid og kompetencer på en meget mere frugtbar måde for hele virksomheden. - I de 7-8 år jeg var tillidsmand, har jeg vel højst brugt 1 1 / 2 time i alt på at diskutere løn, fortæller han. Peer Frickmann holdt op som tillidsrepræsentant, da afdelingen i Hårby lukkede for et halvt år siden. Kollegernes ideer En anden bidragyder er fællestillidsrepræsentant Willy Nielsen, Sauer-Danfoss i Nordborg. Virksomheden producerer hydraulik til vejtromler, mejetærskere, plæneklippere og andre langsomtgående køretøjer. - Hvis der skal være arbejdspladser i dansk industri, og det synes vi jo at der skal, og vi skal også have en høj løn, så må vi præstere mere og selv køre processen, siger han og understreger, at arbejdet i selvstyrende grupper er altafgørende for, at produktionen stadig finder sted i Danmark. - Teamopbygningen betyder, at vi hjælper hinanden i stedet for at modarbejde hinanden, så vi kan producere bedre, billigere og hurtigere, understreger han. Han lægger heller ikke skjul på, at der er tale om et kulturskred ikke mindst hos mellemlederne. De skal lære at lytte til medarbejdere, der er lavere placeret i det traditionelle hierarki, og acceptere, at det er dem, der har ideerne. - Lederne er blevet en slags støttefunktion til produktionen. De skal bl.a. løse konflikter, og det er de ikke altid gode til. Willy Nielsen fremhæver, at de timelønnede har gennemgået masser af kurser og uddannelse for at mestre de nye arbejdsformer, men det har ledelsen ikke, og det er et problem. - I produktionen ser vi meget på, hvad der er værdiskabende og hvad der ikke er. Et dårligt arbejdsmiljø og nedslidning - Teamopbygningen betyder, at vi hjælper hinanden i stedet for at modarbejde hinanden, siger Willy Nielsen, fællestillidsrepræsentant på Sauer-Danfoss. er ikke værdiskabende, stress er ikke værdiskabende, mens derimod arbejdsglæde og god stemning giver energi og produktivitet, så det er værdiskabende. Det arbejder vi en del med, siger Willy Nielsen På Sauer-Danfoss har de arbejdet i selvstyrende grupper siden 1999, og alt er bestemt ikke perfekt endnu. - Der er masser af ting, vi stadig diskuterer og ikke har løsninger på, siger han og tilføjer, at det fungerer mange gange bedre end de topstyrede managementteorier, som dyre konsulenter, der troede de vidste det hele, prøvede at sælge for et årti siden. Her arbejder vi konstant med udviklingen, og vi er alle engagerede i den, understreger Willy Nielsen. Peer Hull Kristensen mener, at der er et stort behov for, at klubber og tillidsfolk får meget større mulighed for et tværgående samarbejde, så de kan lære af hinandens succeser og fejl. - Den enkeltes erfaringer skal gøres kollektiv. Men det kniber med forståelse for det i forbundene, siger han. Bogen Et grænseløst arbejde er udgivet af Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Pris 150 kr. Den kan bestilles på tlf eller Arkivfoto side 7 nr. 10 oktober CO-Magasinet 2003

8 De unge vil have spændende job og medindflydelse Hvad kan virksomheden gøre for mig? Af Thomas Davidsen Foto Harry Nielsen - De unge tænker ikke hvad kan jeg gøre for virksomheden?, men hvad kan virksomheden gøre for mig? siger tillidsrepræsentant Nelly Johnsen, Danfoss. En ny generation af individualistiske unge udfordrer både arbejdspladser og fagforeninger til at tænke nyt - I dag er der ingen lærlinge, som har lyst til at stå ved en drejebænk og lave huller i et stykke metal. Hvis de bliver sat til det en enkelt uge, så kommer der ofte en reaktion. "Så kunne vi have taget en hvilken som helst læreplads," siger de. Ordene er tillidsrepræsentant Nelly Johnsens. Hun tager sig specielt af de ufaglærte lærlinge på Danfoss en virksomhed, der i særlig grad har mærket, at det kan være svært at rekruttere og fastholde en ny generation af unge mennesker, som møder op på arbejdsmarkedet med en helt ny form for selvbevidsthed. Intet under, for de sidste par år er de unge blevet tudet ørerne fulde med, hvor eftertragtede de er. Det toppede for et par år siden, da kombinationen af små årgange og højkonjunktur gjorde dem kunstigt efterspurgte. På arbejdsmarkedet ligefrem hoppede og dansede man for at tiltrække årgangene fra omkring 1974 den mindste fødselsårgang i Danmark siden I dag er gassen gået lidt af ballonen. Virksomhederne er noget mere tilbageholdende, og hele atmosfæren er mere afdæmpet. Men de unge har ikke desto mindre stadig prædikaterne "forkælede", "selvcentrerede" og "nærmest umulige at tilfredsstille" siddende på sig. Høje forventninger Ifølge Nelly Johnsen er de unge helt anderledes individualistisk indstillede end tidligere generationer, men det skyldes i høj grad de nye lønsystemer, som de bliver mødt med. - De unge bliver i dag animeret til at skille sig ud fra mængden og tænke på sig selv. Lønsystemerne honorerer på forskellig vis lærlingene på f.eks. deres adfærd, initiativ og fleksibilitet. I alt er der otte forskellige parametre, som går ind på personen. Derfor bliver de også meget fokuserede på, hvad de selv vil. De tænker ikke "hvad kan jeg gøre for virksomheden?", men "hvad kan virksomheden gøre for mig?", siger Nelly Johnsen. På Danfoss har man måttet tage nogle konsekvenser af de nye udfordringer, de unge giver. For at rekruttere og fastholde dem har man sat en gulerod op i form af en bonus, hvis man yder noget ekstra. - Hvis man skal gå efter den bonus og virkelig investere sig selv i arbejdet, så er det jo en helt naturlig udvikling, at man også vil have et spændende job, som man har medindflydelse på. Der skal være udvikling og mulighed for at avancere. De unge vil være med hele vejen. De vil vide, hvor varerne kommer fra, hvor de skal hen, og i hvilken kvalitet de skal laves. - De forventer også at være med til at tilrettelægge arbejdet. Derfor har vi oprettet et trainee center, hvor alle lærlinge er fem uger, før de kommer ud i de forskellige divisioner. Her får de indblik i virksomhedskulturen, og de får mulighed for at udtrykke deres ønsker om arbejdet, fortæller Nelly Johnsen. Socialt indstillede De unge stiller også store krav til det sociale liv på arbejdet. På Danfoss kommer nogle af dem rejsende langvejsfra, og de forventer at få venner på arbejdet. Derfor har man etableret et aktivitetscenter, hvor de kan spille billard, surfe gratis på nettet, slænge sig i en stol, købe sodavand og chips, og hvad de ellers har lyst til. Men selv om de unge på den led er meget socialt indstillede, så appellerer ord som "fællesskab" og "solidaritet" ikke længere så selvfølgeligt til dem. Det har fagforeningerne fået at mærke. - Når de unge starter på arbejdet, så er fagforeningen noget, der ligger dem meget fjernt. Vi hører dem ikke sige noget direkte negativt, men tankegangen er bare ikke i deres bevidsthed. Fagforeninger er jo ikke noget, man i dag snakker om ved middagsbordet ret mange steder. Så for mange af de unge er det første gang, det går op for dem, at de goder, vi i dag kan tilbyde dem, ikke er kommet uden kamp. Det er i høj grad tillidsrepræsentantens opgave at fortælle dem om grundene til at være medlem, for ellers er der ingen der gør det, siger Nelly Johnsen. Maria-Therese Hoppe, som er medlem af det europæiske netværk af fremtidsforskere Global Future Forum, kan godt forstå, at fagforeningerne har fået sværere ved at overbevise de unge om, at der er grund til at betale medlemskontingent. For de har, siger hun, ikke grebet chancen og indrettet sig efter det tids-spring, der har fundet sted. - Fagbevægelsen taler, som så mange andre, om voksende egoisme og manglende solidaritet hos de unge. I stedet burde man pege på sig selv og spørge, om man lever op til fagforeningens fornemste opgave at varetage medlemmernes tarv. - Man hænger stadig fast i den opfattelse, at det drejer sig om arbejdskamp. Det er helt ude af takt med de unges opfattelse af tilværelsen. For dem er arbejdspladsen ikke et sted, hvor der er en kamp. Det er tværtimod et sted, hvor der er venskab, harmoni, og hvor man indgår i et kreativt samvær med andre. - Fagforeningerne må ud af selvtilstrækkeligheden og helt ned i øjenhøjde med de unge og finde nogle redskaber, som matcher de unges liv og deres meget forskellige modeller for deltagelse i arbejdslivet. Fleksibilitet og individualitet er nøgleordene, siger Maria-Therese Hoppe. CO-Magasinet 2003 nr. 10 oktober side 8

9 Flere stole rundt om SU-bordet - Den enkelte har selv et ansvar for at holde sin viden ved lige, sagde TekSam-næstformand Børge Frederiksen på TekSam-årsdagen. EU-direktiv kan medføre, at faggrupper uden for LO skal have plads i samarbejdsudvalgene, blev det oplyst på TekSam s årsdag Samarbejdsaftalen, der senest blev revideret i 1986, står måske over for en markant ændring, der vil give andre faggrupper end LO-forbund plads i virksomhedernes samarbejdsudvalg. Det blev oplyst, da TekSam samarbejdsorganet mellem CO-industri og Dansk Industri holdt årsdag i Kolding. EU har vedtaget et direktiv om information og høring, som skal være gennemført senest i foråret TekSam s formand, direktør Janne Albertsen, DI, sagde på årsdagen, at direktivet utvivlsomt vil betyde, at der skal ses på sammensætningen af samarbejdsudvalgene, så også medarbejdergrupper uden for LO-familien får en naturlig plads i virksomhedens SU. Et bredt SU Nogle virksomheder har allerede SU, der er bredere sammensat. Det gælder bl.a. batterivirksomheden Danionics, som deltog i årsdagen med et temamøde om SU s rolle i medgang og modgang. - Vi er en virksomhed, som fra start af var meget præget af produktudvikling. Derfor var det naturligt for os at danne et SU, der dækkede hele virksomheden og ikke kun produktionen, sagde produktionsdirektør Jens Møller Birkebæk, som sammen med tillidsrepræsentant Laila Nowak fortalte om de udfordringer, som SU (hos Danionics hedder det Power Team) har stået over for, siden virksomheden begyndte produktionen i I medgang og modgang De første år oplevede Danionics en voldsom vækst fra 50 medarbejdere i 1998 til 310 i I begyndelsen var de vigtigste opgaver for Power Team at sikre, at de mange nye medarbejdere blev ordentligt introduceret til arbejdspladsen og jobbet, at informationen fungerede, og at personalehåndbogen blev opdateret. Men i takt med outsourcing og færre ordrer måtte Danionics gennem tre større fyringsrunder. Alle er ansat på funktionærlignende vilkår, og i slutningen af 2002 stod Danionics med en større gruppe medarbejdere, der var sagt op. Laila Nowak: - At have en stor gruppe opsagte gående sammen med en gruppe ikke-opsagte er svært at håndtere for begge grupper. Der var en meget negativ stemning. I Power Team blev vi derfor enige om at sende de opsagte hjem, hvilket straks gav en bedre stemning. Siden drøftede Power Team processerne omkring opsigelser, og Danionics er sluppet noget bedre gennem de to opsigelsesrunder i år. I stedet for at trække nogle medarbejdere til side og meddele dem, at de er sagt op, blev samtlige ansatte kaldt til stormøde, og alle fik et brev i hånden nogle med en opsigelse, nogle uden. Den fremgangsmåde var alle glade for, fortalte Jens Møller Birkebæk. Vi skal lære af hinanden TekSam-årsdagen bestod af i alt otte temamøder, hvor ledere og tillidsfolk fortalte om, hvordan SU på deres virksomhed har arbejdet med konkrete problemer. Dagens hovedindlæg kom fra professor Steen Hildebrandt, Handelshøjskolen i Århus. Han talte om udvikling af kompetencer. - Medarbejderen skal være interesseret i at udvikle sine kompetencer. Før kunne man klare sig med sin uddannelse hele livet. Det holder ikke mere. Nu hedder det livslang kompetenceudvikling. Jeg taler ikke kun om kurser, men også om det, der sker i hverdagen på jobbet. Vi skal lære af hinanden, mens vi arbejder, sagde Steen Hildebrandt. Han kaldte det en oplagt opgave for SU at sikre, at virksomheden har en langsigtet plan for kompetenceudvikling. Blandt andet ved at spørge, om virksomheden kender de fremtidige krav til kompetencer. Og har den en plan for, hvordan den vil imødekomme disse krav? TekSam s næstformand, gruppeformand Børge Frederiksen, SiD, sagde i sin afrunding af årsdagen, at den viden, der udgør vores råstof, skal holdes ved lige. Den enkelte har selv et ansvar for at gøre det. Men vi skal også gøre det i fællesskab, slog han fast. Årsdagen havde rekordstor deltagelse 550 repræsentanter for 120 virksomheder. Af Ulrik Larsen Foto Nils Rosenvold TekSam-årsdagen i Kolding samlede i år rekordstor deltagelse med 550 repræsentanter fra 120 virksomheder. side 9 nr. 10 oktober CO-Magasinet 2003

10 Fagre nye Video-verden Af Erik Sandager Foto Søren Holm/Chili Hjerneforsker Peter Lund Madsen (Hjerne- Madsen) på CO-industris konference for medarbejdervalgte. Fagre nye Video-verden er på vej ind i bestyrelseslokalet. Efter en lovændring med virkning fra 1. oktober er det nu tilladt at holde bestyrelsesmøder og generalforsamlinger ved hjælp af elektroniske medier, uden at deltagerne mødes i samme lokale. - Det er utvivlsomt noget, I vil komme til at opleve i internationale bestyrelser, at der vil komme forslag om at holde elektroniske bestyrelsesmøder. Nogle københavnske advokater vil sikkert også benytte sig af lovændringen, så de kan effektivisere deres bestyrelsesarbejde. Sådan lød det fra juridisk konsulent i CO-industris Jesper Kragh-Stetting til deltagere fra hele Jylland i CO-industris konference for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der blev holdt i Århus i slutningen af september. I fremtiden vil der være mulighed for at afholde generalforsamlingen enten ved fysisk tilstedeværelse i samme lokale, delvist elektronisk eller fuldstændig elektronisk. Bestyrelsen kan beslutte, at generalforsamlingen skal afholdes delvist elektronisk, medmindre vedtægterne bestemmer noget andet. Beslutning om fuldstændig elektronisk generalforsamling kan kun træffes af generalforsamlingen. Bestyrelsen skal drage omsorg for, at generalforsamlingen kan afvikles på betryggende måde. Bestyrelsesmøder kan afholdes ved brug af elektroniske medier i det omfang, det er foreneligt med bestyrelsens opgaver. Efter lovændring pr. 1. oktober er det nu tilladt at holde bestyrelsesmøder og generalforsamlinger ved hjælp af elektroniske medier - Men et bestyrelsesmedlem eller en direktør kan forlange, at et bestyrelsesmøde afholdes ved fysisk fremmøde, oplyser Jesper Kragh-Stetting. Bestyrelsens opgaver og ansvar er uændrede. Generalforsamlingen kan beslutte, at selskabet skal kommunikere elektronisk med aktionærerne. Det betyder, at selskabet kan anvende elektroniske dokumenter og elektronisk post. Underskriftskrav kan opfyldes ved anvendelse af digital signatur eller tilsvarende elektronisk signatur. Aktiebogen, der er en fortegnelse over selskabets aktier, kan ved en vedtægtsbestemmelse gøres tilgængelig for aktionærerne, evt. elektronisk. Fortegnelse over storaktionærer kan føres og gøres tilgængelig i elektronisk form. Ingen begejstring Blandt medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er der ingen begejstring ved udsigten til, at det fremtidige arbejde i bestyrelsen måske kommer til at foregå via video-skærm. I takt med internationaliseringen er sproget i bestyrelsen i de seneste år skiftet fra dansk til engelsk, hvilket besværliggør og komplicerer arbejdet for de danske medarbejdere. Hvis kommunikationen i fremtiden skal foregå via video-skærme, vil samarbejdet tage yderligere skade, frygter nogle medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. - Hvis vi skal til at mødes elektronisk, vil jeg være ked af det, for jeg foretrækker at vi mødes face to face, siger Ove Larsen, fællestillidsrepræsentant og mangeårigt medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i Sabroe A/S, der nu er overtaget af den amerikanske koncern York International. Derimod synes Ove Larsen, at video med fordel kan benyttes som kommunikation fra ledelsen og til medarbejderne. Hvert år indtaler den øverste amerikanske direktør i York International en video-tale, der sendes til koncernens virksomheder med i alt ansatte. CO-industris konferencer for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i Århus, Odense og på Metalskolen i Jørlunde samlede i dette efterår 300 deltagere. Adjunkt Caspar Rose fra Handelshøjskolen i København orienterede om undersøgelsen om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers indflydelse på beslutningsprocessen. Tidligere fællestillidsrepræsentant og medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem Verner Jensen gav et oplæg om, hvordan medarbejderrepræsentanter og fagforeninger aktivt medvirkede ved reetableringen af Det Danske Stålvalseværk til det russisk ejede DanSteel, der i dag har 330 medarbejdere. CO-industris juridiske konsulent, Jesper Kragh-Stetting, orienterede om valgregler i koncernselskaber og datterselskaber. Deltagerne skulle i grupper gennemgå og komme med løsningsforslag til en case fra det virkelige liv. Endelig førte overlæge og hjerneforsker Peter Lund Madsen, også kaldet Hjerne-Madsen, deltagerne gennem hjerneforskningens historie. CO-Magasinet 2003 nr. 10 oktober side 10

11 - Hvilken indflydelse har de medarbejdervalgte medlemmer i bestyrelsen for aktie- og anpartsselskaber? Det spørgsmål vil adjunkt Caspar Rose, Handelshøjskolen i København, med bistand fra Danmarks Statistik og i samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forsøge at få svar på. Det vil ske ved hjælp af den hidtil mest omfattende undersøgelse, der skal kortlægge, hvordan medarbejderrepræsentanter opfatter deres egen rolle, og hvordan de synes de fungerer i bestyrelsen. Undersøgelsen tager udgangspunkt i, hvilke erfaringer de medarbejdervalgte har gjort i bestyrelsen. Til det formål er en stor og repræsentativ gruppe af medarbejdervalgte over 600 udtrukket til undersøgelsen. De vil i løbet af oktober i år blive ringet op og ved hjælp af et omfattende spørgeskema blive udspurgt om, hvordan de opfatter deres rolle i bestyrelsen. Det er interviewere fra Danmarks Statistik, der står for den praktiske del af undersøgelsen, der støttes økonomisk af CO-industri. Når interview-undersøgelsen er afsluttet, vil Caspar Rose sammenfatte og analysere resultater ud fra de mange svar. Spørgeskemaet, der benyttes som værktøj til de mange interview, er blevet testet på mange deltagere i CO-industris konferencer for medarbejdervalgte. I praksis foregår undersøgelsen ved hjælp af telefon-interview i løbet af oktober. Alle interviewes ventes afsluttet i slutningen af oktober, hvorefter forskerne går i gang med at granske svarene på 52 hovedspørgsmål fra interview-skemaet. Det er snart 30 år siden danske lønmodtagere efter en ændring af aktieselskabsloven i 1973 fik ret til at vælge repræsentanter i bestyrelsen for danske aktie- og anpartsselskaber. Men det er hidtil aldrig undersøgt, hvilken indflydelse medarbejderne faktisk har eller ikke har i bestyrelsen. Hver 3. er medarbejdervalgt Medarbejdervalgte udgør kun 1/3 af bestyrelsen. Medarbejderne vil derfor altid være i mindretal i forhold til de aktionærvalgte, der vil udgøre 2/3 af bestyrelsen. Da beslutninger afgøres ved simpelt flertal, behøver de generalforsamlingsvalgte ikke at overlade indflydelse til medarbejdervalgte, i princippet. 600 medarbejdervalgte med i stor undersøgelse Hidtil største undersøgelse af medarbejdervalgte i bestyrelser for aktieselskaber Formålet med undersøgelsen er at kortlægge de medarbejdervalgtes indflydelse på beslutningsprocessen. Hvilke beslutninger deltager de i? Er de med til at udforme virksomhedens strategi? Bliver deres indsigt og viden om virksomheden brugt? Eller er de blot et nødvendigt vedhæng til bestyrelsen? Hvilken informationspolitik praktiseres? - Det er interessant at få undersøgt, om de medarbejdervalgte bliver taget alvorligt, om de bliver hørt, om den øvrige bestyrelse følger op på forslag, de medarbejdervalgte kommer med, fortæller Caspar Rose. Undersøgelsen vil afdække, hvilke informationer de medarbejdervalgte får. Er de tilstrækkelig rustet til at forstå og tolke de informationer, de får? Hvis informationer om et teknisk emne kun foreligger på engelsk, hvad så? Følger de kurser, så de er bedre klædt på til arbejdet? Måske kan undersøgelsen pege på, at der mangler efteruddannelse. Varetager de andre interesser? Hvordan opfatter de medarbejdervalgte deres egen rolle som bestyrelsesmedlemmer? Det er ikke givet, at de medarbejdervalgte kun varetager ejernes interesser. Varetager de andre interesser? Medarbejdernes? Lokalsamfundets? Ejer de aktier i selskabet i så fald har de måske mere sammenfaldende interesser med ejerne. - Det er første gang der er lavet en større undersøgelse af den art om de medarbejdervalgte. Det er en større stikprøve, hvor over 600 medarbejdervalgte bliver udtaget til interview. Det er et bredt og repræsentativt udsnit. Undersøgelsen vil også tegne et billede af de valgte: Hvordan er de sammensat, fordeling på køn, alder, uddannelse? Hvor mange er tillids- og eller sikkerhedsrepræsentanter eller har andre tillidshverv? Værktøjskasse Caspar Rose mener, undersøgelsen kan fungere som en værktøjskasse for de medarbejdervalgte til at sætte fokus på eventuelt behov for øget uddannelse. Eller hvis der er områder, hvor medarbejderne ikke får rettidig og tilstrækkelig information. Nogle kan måske få tips og ideer til at blive mere effektive i bestyrelsen: - Hvis det fremgår, at medarbejdervalgte med netværk har større indflydelse, kan det bruges til eventuelt at opfordre andre til at danne netværk, siger han. Uanset hvilke resultater der kommer ud af undersøgelsen, vil rapporten komme til at fungere som debatoplæg: - Måske kan undersøgelsen bruges, når politikerne skal foretage en kommende revision af aktieselskabsloven. Er det system vi har i Danmark tidssvarende? Skal det udbygges eller ændres? Nogle virksomheder betragter medarbejdernes repræsentation i bestyrelsen som noget, der kan bidrage til værdiskabelsen i virksomheden. Medarbejderne har masser af intern viden, kender forretningsgangen, konkurrenterne. Derfor kan de generalforsamlingsvalgte trække på medarbejdere, der kan fungere som en slags sparringspartnere. Af Erik Sandager Foto Søren Holm/Chili CO-industris tre konferencer for medarbejdervalgte samlede i år omkring 300 deltagere. Her fra konferencen i Århus. side 11 nr. 10 oktober CO-Magasinet 2003

12 50 år og lærling - Det har været en utrolig positiv oplevelse at være voksenlærling. Det er noget helt andet end folkeskolen, siger Arthur Poulsen, der som 53-årig i december 2004 kan fejre svendegilde. Af Erik Sandager Foto Jens Bach efter at han gik ud af 9. klasse i Harboøre Skole er 34år Arthur Poulsen, Lemvig, gået i voksenlære. Hvis alt flasker sig er han udlært og kan som 53-årig fejre svendegilde som faglært procesoperatør 1. december Arthur var en af de i alt 80 specialarbejdere, der sidste efterår søgte om at komme med i et unikt uddannelses- og jobrotationsprojekt på Cheminova, hvor virksomheden tilbød i alt 48 specialarbejdere at komme i voksenlære og blive uddannet som procesoperatører på forkortet læretid. Formålet med uddannelses- og jobrotationsprojektet er at få opkvalificeret 48 ufaglærte til faglærte i løbet af 2 1 / 2 år og dermed få sat turbo på uddannelsesindsatsen (hidtil har virksomheden uddannet 3 procesoperatører om året) Det er 34 år siden Arthur skoletræt gik ud af Harboøre Skole efter 9. klasse men nu er han tilbage på skolebænken og samtidig undgå, at yderligere et antal timelønnede i produktionen måtte afskediges. Derfor blev der oprettet tre hold a 16 voksenlærlinge, således at der hele tiden er et hold på skole og to hold i arbejde/praktik på virksomheden. Modellen går ud på, at der er tre mænd til at passe to mænds arbejde. Før Arthur skulle starte på første modul på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole, deltog han i et særligt tilrettelagt matematikkursus på aftenskolen i Lemvig, men han var alligevel meget spændt på, hvordan det ville være at komme på skolebænken igen. For det er 34 år siden Arthur gik ud af 9. klasse i Harboøre Skole. Skoletræt. Han kom i 1969 ud at fiske og fiskede i 20 år fra Thyborøn og Thorsminde, før han blev ansat på Cheminova hans arbejdsplads i foreløbig 14 år. Sommerfugle i maven Arthur havde på forhånd sommerfugle i maven og var spændt på, om han ville få et kulturchok. Om han ville kunne holde til at sidde stille på skolebænken i 7-8 timer daglig. Om han som alders- CO-Magasinet 2003 nr. 10 oktober side 12

13 præsident den ældste i klassen kunne følge med sine yngre klassekammerater. Men det er gået langt over forventning, og Arthur fortæller med stor begejstring og entusiasme om uddannelsen. Han fremhæver det gode kammeratskab og store sammenhold på holdet og roser lærerne. - Det har været en utrolig positiv oplevelse at være voksenlærling. Det er meget spændende, og jeg har ikke fået noget kulturchok. Det er noget ganske andet end at gå i folkeskolen. Lærerne er fantastisk dygtige til at få os med i undervisningen, til at motivere os. - Undervisningen foregår de fleste dage fra kl. 8 morgen til kl eftermiddag. Om eftermiddagen er der halvanden times lektielæsning. Men det foregår også i fællesskab. Vi er 4 lærlinge der hjælper hinanden. For Arthur har de vanskeligste fag indtil nu været el, automatik, styring og kemi, men han synes ikke han har haft svært ved at følge med. Han føler sig på ingen måde skræmt efter første modul. Fuld løn Hvis Arthur ikke havde fået tilbudt fuld løn under uddannelsen, havde han sagt nej tak og det samme svar ville være kommet fra alle de øvrige lærlinge, mener han: - Alle på mit hold er etablerede de fleste med hus, kone og børn og det kunne ikke lade sig gøre at tage uddannelsen, hvis vi ikke fik fuld løn dog undtaget skifteholdstillæg og weekendtillæg også under skoleophold. Under skoleophold får vi udbetalt lommepenge ca kr. pr. modul ligesom der er fri kost og logi, bøger og undervisningsmateriale. Min kone synes, det er alle tiders chance, jeg har fået. Det er flot, man kan få sådan en uddannelse gratis. Når vi er uddannet, opnår vi en timelønsforhøjelse på 12 kr. Det, jeg mister i tillæg i løbet af uddannelsen, kan jeg tjene ind igen i løbet af 2 1 / 2 år, har Arthur regnet ud. Arthur er den ældste på holdet, den yngste er ca. 30 år, men gennemsnitsalderen anslår han til mellem 35 og 40 år. Langt de fleste af hans kolleger har hjemmeboende børn. De må have haft en snak om, hvordan de skulle indrette hverdagen, mens mændene er i Fredericia. Uden opbakning hjemmefra går det ikke, mener han. - Det er en fordel, synes jeg, at vi bor på skolehjem, for så er der fred og ro til lektielæsning og man kan hjælpe hinanden. Man kan ikke undgå at komme tæt ind på livet af hinanden, når man bor så tæt sammen så længe. Der er en masse hygge forbundet med skoleopholdet og man har fri hver weekend. Det, der har overrasket mig mest, er, at jeg er blevet så positivt overrasket. Jeg glæder mig ligefrem, til jeg skal på skole igen. Vil sikre jobbet Arthur har meldt sig for at beholde sit nuværende job: - Det er for at sikre min fremtid, jeg tager uddannelsen. Mine fremtidsplaner er at blive på Cheminova til jeg skal på pension. Jeg har ingen intentioner om at søge væk. Det er for at beholde mit arbejde, jeg tager uddannelsen. Når vi er færdiguddannet, håber jeg, der bliver etableret flere hold, så flere kolleger får chancen. Interessen er der jo. - Det er fremtiden at få en uddannelse. Det er sørgeligt at sige det, men om nogle år er der ingen ufaglærte tilbage, tror jeg. Når jeg er færdig med uddannelsen, vil på det anlæg, hvor jeg arbejder PMG-anlægget, der fremstiller round up kun hver 3. være ufaglært. På det nyeste anlæg vil de kun have faglærte. Opskrift på succes Arthur mener, at uddannelsesmodellen fra Cheminova med fordel kan udbredes til virksomheder, der har behov for opkvalificering af de ansatte, og som et konstruktivt alternativ til afskedigelser. Hvis virksomheder med succes vil tilbyde specialarbejdere at blive voksenlærlinge, er det dog en forudsætning, at der udbetales fuld løn under uddannelsen, men det er også en god idé at lave så store hold, at alle i klassen kommer fra samme virksomhed, mener Arthur. - Hvis der ikke var blevet oprettet så store hold med 16 voksenlærlinge på hvert hold og fra samme arbejdsplads havde jeg ikke tilmeldt mig. Det betyder meget for mig, at vi er mange der kommer fra samme arbejdsplads, så vi kan støtte hinanden under uddannelsen. Ingen fremtid for ufaglærte - Når jeg er gået i voksenlære som procesoperatør, skyldes det, at jeg godt kan lide at være ansat ved Cheminova, og jeg vil derfor gerne tage en uddannelse, der kan medvirke til at sikre min fremtid. Jeg har været ansat på Cheminova i 4 år og arbejder på det nye Prethroidkompleks, hvor der fremstilles insektmidler. 26-årige Ricki Kristensen fra Lemvig er den yngste af 48 voksenlærlinge fra kemikalievirksomheden Cheminova, der med fuld løn under uddannelsen er kommet i lære som procesoperatør. De 48 voksenlærlinge er delt på 3 hold med hver 16 elever, der følges ad gennem hele forløbet og skiftes til at være 5 uger på skole og 10 uger i praktik i virksomheden. Hvert hold skal på 8 skoleophold af 5 ugers varighed. Alle snart faglærte - På nuværende tidspunkt er der 12 procesoperatører og 15 lærlinge i min afdeling. Uddannelsen som procesoperatør tager 2 1 / 2 år, fordi vi har fået nedsat læretiden på grund af erhvervserfaring. Hvis alt går som det skal, er jeg færdiguddannet den 2. februar Til den tid vil der kun være 1 uden uddannelse tilbage i afdelingen. Det vil være det første anlæg på Cheminova, hvor der kun vil være beskæftiget faglærte procesoperatører. - Uden uddannelse bliver der efter alt at dømme ingen fremtidsmuligheder i den afdeling. Det er baggrunden for, at jeg har valgt at søge om at blive uddannet som procesoperatør. De 15 voksenlærlinge fra min afdeling er fordelt på 3 hold, således at der hele tiden er 5 ansat- Af Erik Sandager Foto Jens Bach side 13 nr. 10 oktober CO-Magasinet 2003

14 te på skole og 10 ansatte på arbejde/ praktik. På den måde passer 3 voksenlærlinge 2 job. Godt sammenhold Ricki Kristensen, der er yngste mand på holdet, var på sit første skoleophold fra 5. august til 4. september på Fredericia- Middelfart Tekniske Skole. Han synes, alle på holdet var utrolig gode til at hjælpe hinanden. - Det kræver et godt sammenhold at være så tæt sammen i så lang tid, men jeg synes vi har været gode til at hjælpe hinanden. Vi er indkvarteret på Sundalhuus, et tidligere kloster fra 1859, der ligger kun 100 meter fra Lillebælt og med flot udsigt. Selv om Ricki Kristensen er yngste mand på holdet, så spiller det en afgørende rolle for ham og de øvrige deltagere, at Cheminova udbetaler fuld løn under hele uddannelsen. Sammen med sin forlovede har han netop købt grund i Lemvig og planlægger at bygge hus, hvor han selv skal være medbygger og udføre en stor del af arbejdet selv. - Hvis vi ikke havde fået tilbudt fuld løn under uddannelsen 123,50 kr. i timen var jeg ikke kommet i gang, for det havde jeg ikke haft råd til, siger han. Det eneste, vi ikke får betaling for under skoleophold, er skifteholds- og weekendtillæg. Ifølge Ricki er de største fordele ved uddannelsen, at han blive bedre til at udføre sit arbejde og får større chancer for at kunne fastholde sit job. Han tror, det bliver vanskeligt at overleve som - Hvis vi ikke havde fået tilbudt fuld løn under uddannelsen, var jeg aldrig kommet i gang, siger Ricki Kristensen. ufaglært i fremtiden. Uddannelsen kan også benyttes i andre virksomheder for eksempel på mejerier. Succes med 48 voksenlærlinge Af Erik Sandager - Det har været en succes hele vejen igennem, siger fællestillidsrepræsentant for SiD-klubben Gunnar Krarup Andersen, Cheminova, der ellers var skeptisk indstillet overfor, hvorvidt det ville lykkes at få 48 specialarbejdere til at gå i voksenlære som procesoperatører. Mange flere end der var plads til på de første 3 hold ønsker at tage en uddannelse som procesoperatører og mener, at en faglig uddannelse vil medføre større tryghed i ansættelsen, og dermed mindre risiko for at blive fyret ved nedskæringer. - Modellen, som Cheminova bruger til at opkvalificere medarbejderne med, kan med fordel bruges af andre virksomheder. Jeg tror det i mange tilfælde kan betale sig for virksomheder at satse på at opkvalificere de ansatte frem for at afskedige, hvis der for eksempel er udsigt til en midlertidig nedgang i beskæftigelsen, mener Gunnar Krarup Andersen. Ifølge evalueringsrapporter fra de tre første hold, der har gennemgået modul 1 på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole, er første skoleophold forløbet tilfredsstillende. Alle hjælper hinanden Et udpluk fra en rapport: Niveau af undervisning højere end forventet Godt sammenhold, socialt samvær Alle hjælper hinanden Godt med positivt afbræk Lærere velforberedte og engagerede Specielt matematik og el har rykket Godt skolemiljø Dejligt at lære noget nyt og nyttigt Godt samarbejde om lektier CO-Magasinet 2003 nr. 10 oktober side 14

15 Optaktmøder til OK 2004 CO-industris formand Thorkild E. Jensen og næstformand Børge Frederiksen mødes med tillidsvalgte ved en række møder over hele landet Thorkild E. Jensen. Børge Frederiksen. Oversigten over de planlagte optaktsmøder ser således ud: Ribe Amt: Lørdag den 8. november 2003 kl Mødested: Esbjerg Højskole. Fyns Amt: Mandag den 10. november 2003 kl. 18. Mødested: Odense Congress Center. Tillidsrepræsentanter for de ansatte i industrien får lejlighed til at mødes med CO-industris topforhandlere, inden forhandlingerne om overenskomstfornyelsen i 2004 for alvor går i gang formentlig i begyndelsen af det nye år. CO-industris nye formand, Thorkild E. Jensen, og CO-industris næstformand, gruppeformand Børge Frederiksen, SiDs industrigruppe, deltager i løbet af næste måned i otte optaktmøder om OK 2004 over hele landet, hvor de tillidsvalgte kan få lejlighed til at mødes med hovedforhandlerne for de ansatte i industrien, der direkte er omfattet af industriens overenskomster. Der er højst plads til 250 deltagere til hvert af de otte optaktsmøder. Det er første gang, CO-industris topforhandlere mødes med så bred en kreds af tillidsrepræsentanter forud for en overenskomstfornyelse. Det er de enkelte industripolitiske udvalg i amterne, der er ansvarlige for afvikling af optaktmøderne. Og det er de industripolitiske udvalg, der udpeger en koordinator, der er ansvarlig for planlægning af arrangementerne. Det er også de industripolitiske udvalg, der udpeger en lokal repræsentant, der byder velkommen til møderne, ligesom udvalgene skal udpege en lokal repræsentant, der skal fungere som ordstyrer/mødeleder under arrangementet. Tillidsrepræsentanter, der ønsker at deltage i optaktsmøderne, skal tilmelde sig direkte til deres lokale afdeling. De Århus Amt: Onsdag den 12. november 2003 Mødested: Scandinavian Congres Center. Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands Amter: Torsdag den 13. november 2003 Mødested: First Hotel Mogenstrup Kro. Nordjyllands Amt: Tirsdag den 18. november 2003 Mødested: Aalborg Kongres og KulturCenter. industripolitiske udvalg er ansvarlige for at fastsætte, hvordan afdelingerne i området skal tilmelde sig de enkelte arrangementer og til hvem. Udvalgene er også ansvarlige for at invitere alle CO-industris 11 medlemsforbunds afdelinger til optaktsmøderne. Da der maksimalt kan deltage 250 personer pr. møde bliver det også de industripolitiske udvalg, der skal fastsætte en eventuel fordelingsnøgle for deltagelse. Bortset fra møderne i Esbjerg og Odense ser programmet således ud: Kl spisning Kl Velkomst Kl Oplæg ved formanden for COindustri Thorkild E. Jensen Kl Oplæg ved næstformanden for CO-industri Børge Frederiksen Kl Debat Kl Afslutning. Frederiksborg og Københavns Amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner: Onsdag den 19. november 2003 Mødested: Metal København. Sønderjyllands og Vejle Amter: Torsdag den 20. november 2003 Mødested: Hotel Comwell, Kolding. Ringkøbing og Viborg Amter: Onsdag den 26. november 2003 Mødested: Metalskolen Holstebro. Af Bjarne Kjær Foto Harry Nielsen side 15 nr. 10 oktober CO-Magasinet 2003

16 Faglig orientering På disse sider bringes de seneste informationer om bl.a. CO-Meddelelser, nye pjecer og tryksager, kurser og konferencer, faglige voldgiftskendelser, OK-nyt m.v. Yderligere oplysninger fås på CO-industris hjemmeside Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OK-delen med faglige afgørelser, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, CO/DI-aftaler og A/S-Service under Medlemsservice på hjemmesiden kræver dog et særligt pasord. Du kan høre nærmere herom i CO-industri på tlf CO-Meddelelser De senest udsendte meddelelser til medlemsforbundene, anført i den rækkefølge, de er udsendt: 2003/120 ISS Danmark / Sonofon A/S, div. afdelinger virksomhedsoverdragelse / overenskomstforhold. 2003/118 Hewlett-Packard Aps/Ericsson Dias A/S virksomhedsoverdragelse/overenskomstforhold. 2003/117 OK /116 Konference om miljøgodkendelser og tilsagn. 2003/115 CO-DI organisationsudvalgsmøde den 28. august /114 Faglige sager på Coloplast A/S. 2003/113 Ny hjemmeside. 2003/111 ISS Danmark A/S/Carl Bro as. - Virksomhedsoverdragelse/- overenskomstforhold. Kurser og konferencer Miljøgodkendelser CO-industri og Dansk Industri holder konference om miljøgodkendelser og tilsagn. Under overskriften Mindre bøvl og mere miljø lægger de to organisationer op til en debat om fremtidens miljøgodkendelser. Konferencen foregår i Industriens Hus, H. C. Andersens Boulevard 18, København, fredag den 31. oktober fra kl til Miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) nedsatte i 2002 et Virksomhedsudvalg, der havde til opgave at vurdere det nuværende miljøgodkendelsessystem og komme med lovforslag til opbygning af et nyt system. Udvalget har afleveret sin rapport til ministeren og et nyt lovforslag er på trapperne. Derfor bliver konferencen en mulighed for at diskutere de nye politiske initiativer på miljøområdet. Blandt indlederne på miljøkonferencen er miljøminister Hans Chr. Schmidt, direktør Kim Graugaard, Dansk Industri, formanden for miljø- og forsyningsudvalget i Kommunernes Landsforening, borgmester Kurt Hockerup, formanden for CO-industris miljøudvalg, Jørgen Bernbom, samt teknisk direktør Willy Mortensen, Danish Crown. Endelig er der lagt op til en paneldebat med miljøordførerne Eyvind Vesselbo (V), Helle Sjelle (K), Jørn Dohrmann (DF) og Torben Hansen (S). Ny hjemmeside CO-industri har fået ny hjemmeside. Adressen er som hidtil Her kan du blandt andet finde informationer om CO-industri, medlemsorganisationer, udvalg, nyheder, pressemeddelelser. Under Medlemsservice er der adgang til industrioverenskomster med tilhørende faglige voldgifter direkte tilknyttet de enkelte OK-paragraffer, samtlige fagretslige afgørelser siden 1969 samt til en særlig service for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Adgangen til OKdelen under Medlemsservice er forbeholdt medlemsforbundenes tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, afdelinger og forbund og andre med tillidshverv i industrien og kræver et særligt pasord. Det samme gælder for adgangen til A/S Service, der er forbeholdt medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Du kan høre nærmere om pasord til de lukkede dele af hjemmesiden i dit forbund eller ved henvendelse til Lisbeth Satina, CO-industri, tlf Du kan også bestille pasord direkte via din pc. (Se i øvrigt siderne 4-5 om CO-industris nye hjemmeside) CO-Magasinet 2003 nr. 10 oktober side 16

17 Faglig orientering Faglige voldgifter Ugyldigt valg af TR En faglig voldgift har kendt valget af en tillidsrepræsentant på en afdeling af virksomheden TripleNine Fish Protein a.m.b.a. i Thyborøn for ugyldigt. Sagen var rejst af Dansk Industri for TripleNine Fish Protein mod CO-industri for SiD, efter at der var opstået uenighed om, hvorvidt medarbejderne havde ret til at vælge tillidsrepræsentant for virksomhedens mellager. På virksomheden er beskæftiget omkring 36 SiD-medlemmer fordelt på 3 produktionshold a 8 mand, 3 hold a 3 mand på mellageret samt 3 mand til oplosning. Striden gik på, om medarbejderne som hævdet af CO-industri har ret til at vælge to tillidsrepræsentanter, så medarbejderne på mellageret vælger deres egen tillidsrepræsentant, eller om de ansatte alene har ret til at vælge én tillidsrepræsentant som hævdet af virksomheden. Parterne har navnlig været uenige om, hvorvidt mellageret opfylder betingelserne i overenskomsten for at kunne betragtes som en værkstedsafdeling i overenskomstens forstand. Da der ikke kunne opnås enighed mellem parterne, tilkendegav opmanden, højesteretsdommer Poul Sørensen, som sin opfattelse af sagen, at det efter bevisførelsen ikke er godtgjort, at mellageret udgør en sådan værkstedsafdeling, jævnfør overenskomstens 1 stk. 1, at medarbejderne på mellageret har ret til at vælge deres egen tillidsrepræsentant. Opmanden lægger navnlig vægt på, at mellageret og produktionen ikke geografisk er adskilt fra hinanden, at mellageret ikke organisatorisk er en selvstændig enhed, at der er ensartet lønordning samt at antallet af medarbejdere på lageret er forholdsvist beskedent. - Ved en eventuel kendelse ville klagers påstand derfor blive taget til følge, således at de på virksomheden ansatte medlemmer af SiD samlet alene er berettiget til at vælge én tillidsrepræsentant, og at valget af en tillidsrepræsentant for medarbejderne på mellageret som følge heraf er ugyldigt, hedder det videre. Herefter enedes parterne om at tage opmandens tilkendegivelse til efterretning og forlige sagen i overensstemmelse med tilkendegivelsen. LEGO dømt i museskadesag For første gang har en domstol nu anerkendt, at skærmarbejde kan føre til museskader. Ved byretten i Grindsted har en tidligere medarbejder på LEGO fået tilkendt en erstatning på kroner. Afgørelsen kan være med til at sætte en ny standard for de mere end 300 sager om museskader, som Teknisk Landsforbund har anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Hidtil er alle sager afvist. Dommen slår fast, at virksomheder har et ansvar og dermed også et erstatningsansvar, når de forsømmer at planlægge og tilrettelægge medarbejderens arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Også når det gælder intensivt skærmarbejde. Byretten i Grindsted har dømt LEGO System A/S i Billund til at betale en 38- årig teknisk assistent godt kroner i erstatning. Sagen var anlagt af den tidligere LEGO-medarbejder Anne-Marie Plougs fagforening Teknisk Landsforbund. Dommen slår fast, at hvis arbejdsgiveren gennem lang tid overhører en medarbejders klager over smerter ved arbejdet, ikke reagerer på medarbejderens anmodninger om bedre arbejdsredskaber og tilmed ignorerer forslag til forbedringer fra Bedriftssundhedstjenesten, så påtager arbejdsgiveren sig ansvaret, hvis medarbejderen pådrager sig en arbejdsskade. Det gælder også, når arbejdsskaden er opstået som følge af intensivt skærmarbejde. Retten i Grindsted fandt det ikke bevist, at LEGO har forsøgt at planlægge og tilrettelægge Anne-Marie Plougs arbejde således, at det kunne udføres sikkerhedsmæssigt- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Retten lagde blandt andet til grund, at Anne-Marie Plougs arbejde med computermus i perioden juni-oktober 1997 gennemsnitligt var over 25 timer om ugen. Anne-Marie Ploug blev ansat på LEGO i 1991, og indtil 1997 havde hun varierende arbejdsopgaver. Fra foråret 1997 fik hun nye opgaver, som næsten udelukkende bestod af intensivt arbejde med skærm og mus. Selv om hun flere gange beklagede sig over smerter og bad om bedre udstyr, skete der intet. Heller ikke en intern undersøgelse af arbejdsmiljøet i efteråret 1997 hjalp. Bedriftssundhedstjenesten konkluderede ved et besøg, at hun sad for mange timer ved skærmen og at det var årsagen til hendes smerter. Alligevel ændrede LEGO ikke forholdene. I oktober 1998 måtte Anne-Marie Ploug, sygemeldes, og hun blev fyret i foråret 1999 og overgik herefter til revalidering. Formanden for Teknisk Landsforbund Ole Skals Pedersen er glad for, at dommen understreger, at arbejdsgiveren ikke blot skal lytte, når teknikerne klager over gener i jobbet. Han skal også gøre noget for at ændre forholdene. Gør han ikke det, står han ikke blot med det moralske, men også med det økonomiske ansvar, når det går galt, siger Ole Skals Pedersen. LEGO har endnu ikke afgjort, om dommen skal ankes. BK side 17 nr. 10 oktober CO-Magasinet 2003

18 International fagbevægelse Faglige ledere fængslet i Zimbabwe Fra en af de tidligere aktioner i Zimbabwe, hvor politi anholder fredelige demonstranter. Myndighederne i Zimbabwe anholdt 8. oktober omkring 150 ledende fagforeningsfolk som led i en ny bølge af overgreb og voldelige angreb på landets fagforbund. Omkring 50 faglige ledere blev tilbageholdt i hovedstaden Harare og omkring 100 andre i byen Mutare. Blandt de anholdte er hele ledelsen for Zimbabwes faglige landsorganisation ZCTU (Zimbabwes Congress of Trade Unions). Formanden for ZCTU Lovemore Matombo og generalsekretær Wellington Chebhebhe er blandt de fængslede. I byen Bulawayo blev flere fagforeningsledere alvorligt kvæstet af regeringsstyrker, og politiet nægtede ambulancer at køre de sårede til byens hospitaler. Regeringens aktion er det seneste af en række grove overgreb mod landets fagbevægelse og skete, mens ZCTU var ved at planlægge en række fredelige protestdemonstrationer mod de voldsomt stigende transport- og energipriser, skatteforhøjelser, mangel på pengesedler og en fortsat undertrykkelse af menneskerettighederne i landet. Frie faglige Internationale (ICFTU), der har 158 millioner medlemmer i 150 lande, har protesteret mod overgrebene og har bedt FNs arbejdsorganisation ILO om at gribe ind. Mange af de anholdte fagforeningsledere bliver holdt fængslet på hemmelige steder, og der er beretninger om overgreb på kvindelige fagforeningsmedlemmer. - Zimbabwe er et land i dyb krise, og de nyeste overgreb, som præsident Mugabes regering står bag, viser, hvor desperat regimet er, siger ICFTU-generalsekretær Gay Ryder. Dansk LO har opfordret den danske regering til at protestere så kraftigt det er muligt imod fængslingerne og har bedt udenrigsminister Per Stig Møller om at reagere direkte over for Zimbabwes regering og kræve de fængslede fagforeningsfolk løsladt omgående. Zimbabwes LO-formand Matombo er inviteret til dansk LO s kongres 26. oktober. Om han kommer er nu usikkert. Du kan se mere om udviklingen i Zimbabwe på ICFTU s og Global Unions hjemmesider. Dem finder du lettest via link direkte fra CO-industris hjemmeside, ved tryk på link/internationalt demonstrerer i Rom Arkivfoto Fra demonstrationen i Rom tidligere på måneden for et mere socialt retfærdigt Europa. Omkring italienske arbejdere demonstrerede tidligere på måneden i Rom for et mere socialt retfærdigt Europa. Demonstrationen fra Piazza della Republica til Piazza del Popolo fandt sted som optakt til denne måneds EU-regeringskonference og EU-topmødet under det italienske EUformandskab. Bag demonstrationen stod sammenslutningen af fagforbund i Europa ETUC og tre italienske fagforbund. Det var samtidig en protest mod initiativer fra den italienske regering under ministerpræsident Berlusconi, der vil forringe lønmodtagernes sociale rettigheder. Dansk støtte i kamp mod Falck-firma i USA Dansk Funktionærforbund er sammen med den amerikanske serviceorganisation SEIU, der repræsenterer 1,5 millioner private sikkerhedsfolk i USA, gået til kamp mod det Falck-ejede sikkerhedsfirma Wackenhut i USA. Aktionen bakkes også op af det internationale faglige samarbejde i servicesektoren UN I og af svensk transportarbejderforbund. De faglige organisationer mener, der er store kontraster mellem Falcks udsagn om at være en førende industrivirksomhed med høje personalestandarder i Europa og koncernens dårlige medarbejdervilkår i USA. Ifølge DFF og SEIU er Falcks datterselskab Wackenhut præget af lave lønninger, dårlige sygeforsikringer, manglende uddannelse af medarbejderne og trusler mod medlemmer af fagforeningen. - Lønnen i Wackenhut er ofte i bund. De betaler helt ned til 7,45 dollar i timen, hvilket giver en månedsløn under fattigdomsgrænsen. De fleste ansatte har ingen sygeforsikring, og hvis de har, gælder den kun dem selv. Bliver deres børn syge, skal de have penge op af lommen, siger Jono Shaffer, formand for SEIU. Formanden for DFF, Villy Nielsen siger, at Falck skulle skamme sig over sit generalieblad i USA. Han kræver, at koncernens europæiske ledelse sørger for, at dens aktiviteter på den anden side af Atlanten kommer i overensstemmelse med de høje standarder, koncernen påstår at ville have for alle sine medarbejdere i hele verden. Group 4 Falck afviser, at arbejdsforholdene i Wackenhut er dårligere end i den øvrige sikkerhedsbranche i USA. Frankrig vil af med 35 timers ugen Den borgerlige franske regering vil afskaffe 35 timers arbejdsugen, der blev gennemført ved lov for fire år siden. Det var den socialistiske regering under Lionel Jospin, der gennemførte 35 timers ugen i håb om, at det ville give flere arbejdspladser. Selv om den kortere arbejdstid formentlig har skaffet til nye job er ledigheden alligevel steget i Frankrig. Den nuværende regering har beregnet, at prisen for den 35 timers uge for den franske statskasse er på 92 milliarder kroner, skriver dagbladet Børsen. Strejker i Serbien Metalarbejdernes fagforbund i Serbien GSM Nezavisnost stod bag en en-dags strejke tidligere på måneden efter sammenbrud i løn- CO-Magasinet 2003 nr. 10 oktober side 18

19 KLIP FRA FAGBLADENE forhandlingerne på den amerikansk ejede virksomhed USS-Serbia. Virksomheden, der tidligere hed Sartid Steel blev købt af US Steel, i september i år. Forhandlingerne om en kollektiv overenskomst er gået i stå p.g.a. uenighed om lønnen. Fagforbundets seneste krav er en lønforhøjelse på 1 US dollar pr. time for skifteholdsarbejdere, overtidsbetaling og betalt frokostpause. Samlet kræver arbejderne en månedlig løn på 333 dollar svarende til ca kr. Gennemsnittet i Serbien er en månedsløn på 285 dollar eller ca kr. - Taber vi denne kamp, bliver vi tabere i den fortsatte globaliserings- og privatiseringsproces, siger fagforbundets formand Aleksandar Todic. Nye strejker i Tyskland Som optakt til efterårets lønforhandlinger i den nordvestlige del af Tyskland gennemførte flere tusinde metalarbejdere i Ruhr-distriktet tidligere på måneden kortvarige advarselsstrejker. Arbejdsgiverne har tilbudt de op mod stål- og metalarbejdere en lønforhøjelse på 1,8 procent som led i en halvandet år lang aftale. Det tyske metalarbejderforbund IG Metall forlanger en lønstigning på 4,5 pct. i en etårig aftale. Forhandlingerne i det nordvestlige Tyskland om en ny overenskomst bliver den første lønkamp efter sommerens dramatiske formandsskifte i IG Metall, hvor Jürgen Peters har overtaget formandsposten efter Klaus Zwickel. Løsladt efter internationale protester Myndighederne i Hviderusland har løsladt formanden for Hvideruslands faglige landssammenslutning (BCD- TU), Alexander Yaroshuk. Han blev fængslet i slutningen af september på falske anklager, og fængslingen førte til omfattende internationale protester bl.a. fra Rusland og Ukraine. Fængslingen blev gennem frie faglige internationale, ICFTU, også indbragt for FNs arbejdsorganisation ILO som endnu et eksempel på overtrædelse af faglige rettigheder under præsident Alexander Lukashenkos regime i Hviderusland. Ved sin løsladelse fra fængslet kritiserede Yaroshuk myndighederne for at forsøge at skjule en voldsom arbejdsløshed og dække over stigende sociale problemer. Talentløse kantiner»de fleste kantiner er gammeldags, talentløse, smagløse, fedende, proteinfattige, usunde. Er der en salatbar, er det værste ikke, når der ikke er salat, men i stedet billige pastaskruer, dåsemajs og i heldigste tilfælde er der brugt dåseananas. I nutidens kantiner åbner man rigtig mange dåsemajs. Men hvorfor det? Kantinerne må tage et ansvar på sig for at gøre sundhed til en pligt. Fremtidens kantineledere skal medvirke til at sikre sundheden gennem den mad, de producerer til kantinen.«forskningsassistent Birthe Linddal Hansen, Institut for Fremtidsforskning, på et brancheseminar om fremtidens kantiner i well done (RestaurationsBranchens Forbund). Uigennemtænkt nedskæring»når regeringen råber på fleksibilitet på arbejdsmarkedet, så er konsekvensen med disse forslag for vores folks vedkommende det stik modsatte. De bliver nærmest tvunget til kun at starte nyt job ved ugens begyndelse. Men det viser bare, hvor uigennemtænkt hele regeringens forslag på dagpengeområdet er. Det fundamentale problem med supplerende dagpenge er i bund og grund, at der ikke er fuldtidsjob nok.«hovedkasserer Hans Søby i Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet) om regeringens planlagte nedskæringer på dagpengeområdet. Syge forsikringer»firmaet siger, det er skattefrit, og at de betaler. Men det bliver jo modregnet ved næste gageregulering, så for mig at se er det bare en måde at trykke lønnen på. Firmaet mener åbenbart, at de har interesse i forsikringen. Derfor foreslår de den. Det handler om, at medarbejderen skal hurtigt tilbage i job, hvis vi bliver syge. Men når forsikringen er til firmaets gavn, så må de betale den selv. Vi andre har jo allerede betalt én gang for at kunne blive behandlet på hospital osv.,. nemlig via vores skat. Jeg vil helt klart ikke betale både over skatten og lønnen.«sikkerhedsrepræsentant for elektrikerne på Atlas Incinerators A/S Claus Nielsen i Elektrikeren (Dansk El- Forbund) om firmaets tilbud om sygeforsikring. Virksomheden har i øvrigt varslet, at Claus Nielsen vil blive fyret. Svært at engagere folk»i dag er det svært at engagere folk til faglig aktivitet. Interessen er mest til stede, når der forhandles overenskomster, for så drejer det sig om at få forholdene forbedret, men i hverdagen er interessen ikke så stor. Det er ærgerligt, for der vil fortsat være brug for fagbevægelsen i den traditionelle forstand og føler man ikke, at fagforeningen følger med tiden, er det ikke nok, at man bare lader stå til. Så har man da en forpligtelse til at være med til at modernisere og inspirere til initiativer og holdninger, der også kan få de yngre til at gøre en indsats.«tillidsrepræsentant for sanitørerne på Rødby-Puttgarden Scanlinesfærgerne Jesper Havn i Service (Dansk Funktionærforbund/Serviceforbundet). Natarbejde stiller store krav»de fleste mennesker er klemt på arbejdstiden og familietiden, og natarbejdere er ekstra klemt, fordi deres arbejde stiller store krav til familien. Det er lidt foruroligende, at mange af dem, der arbejder på skiftehold eller om natten, er enlige. Hvis arbejdslivet fungerer, men hjemmelivet ikke fungerer, har du alligevel en person, der har det skidt. Mange gange ved familien slet ikke, hvad de laver. Og jeg giver dem også mulighed for at snakke om det, og hvordan arbejdet fungerer i forhold til det private. Sommetider kan konerne godt få de der Tarzan-mandfolk til at passe lidt bedre på sig selv.«bedriftslæge Jens Bandt, BST i Århus, i Fagbladet (SiD). Han står for helbredstjek af natarbejderne på S.C. Sørensen i Randers. Svært at få enderne til at mødes»så længe arbejdsgiveren har ret til at disponere over feriefridage, er det svært for KADere med børn at få tingene til at hænge sammen. Derfor er et af kravene på listen til industriens overenskomstfornyelse at afskaffe arbejdsgiverens ret til at disponere over feriefridage. Kravet afspejler klart, at KADerne gerne vil kunne planlægge selv. Det er helt tydeligt, at det kan være svært for familierne at få enderne til at mødes. Især når børnene er syge. Den tendens ser vi igen i kravet om en forlængelse af barnets 1. sygedag og kortere arbejdsuge.«forbundssekretær Tove Møller Pedersen i Kvindernes fagblad (KAD) om nogle af kravene til forårets overenskomstforhandlinger. side 19 nr. 10 oktober CO-Magasinet 2003

20 Valgt på arbejdspladsen Lederne skal opdrages Af Ingrid Pedersen Foto Harry Nielsen - Ærgerligt, at der har været så megen negativ omtale af Lundbeck. For det er faktisk en meget god arbejdsplads, siger fællestillidsrepræsentant Laila Ferdinandsen. Samarbejde med tillidsrepræsentanterne burde være et fag på Handelshøjskolerne, siger Laila Ferdinandsen fra Lundbeck Laila Ferdinandsen kan egentlig ikke lide udtrykket lykkepille om det produkt, hendes arbejdsplads, medicinalvirksomheden Lundbeck, er kendt for. Den antidepressive pille Cipramil udgør 86 pct. af salget. - Men den gør jo ikke folk lykkelige. Den gør bare deprimerede mennesker knap så kede af det og gør dem i stand til overhovedet at fungere og have et liv, understreger hun. Laila Ferdinandsen har været fællestillidsrepræsentant på den store medicinalvirksomhed siden februar 2000 og tillidsrepræsentant for KAD erne siden Foruden arbejdet som tillidsvalgt, der tager det meste af hendes tid, arbejder Laila Ferdinandsen på lageret på fabrikken i Valby. Ingen praktik Laila Ferdinandsen er glad for at arbejde med sine hænder, så efter 9. klasse gik hun på teknisk skole og gennemførte basisåret på efg / erhvervsfaglig grunduddannelse, fordi hun ville være frisør. Desværre fik hun aldrig nogen praktikplads og i stedet fik hun et rengøringsjob på Løvens Kemiske Fabrikker. Her var hun i 7 1 / 2 år, mødte sin mand, og da han fik job på Lundbeck i 1987, fulgte hun efter kort tid senere. - Jeg skal ærligt indrømme, at jeg aldrig havde hørt om Lundbeck på det tidspunkt, siger hun. Men hun blev ansat nogenlunde samtidig med den senere så berømte koncernchef Erik Sprunk-Jansen. Senere er virksomheden bare vokset og vokset, og det er befolkningens kendskab til Lundbeck også, og alene inden for de seneste fem år er antallet af medarbejdere fordoblet. Opbakning hjemmefra Laila Ferdinandsen har fra begyndelsen arbejdet i pakkeriet, men på et tidspunkt blev hun service-mand. Dengang arbejdet foregik ved samlebånd, var det en af de lidt mere attraktive tjanser, og det lykkedes for hende at få den, fordi alle mændene på et tidspunkt var på teambuildingkursus, og da havde hun posten. Da der senere skulle ansættes en ny servicemand, var hun svær at komme udenom. Da havde hun jo vist, at hun duede. At blive tillidsrepræsentant var til gengæld ikke noget, hun specielt stræbte efter. Den tidligere havde været utroligt god til at få kollegerne hevet med til generalforsamling, og på en sådan var Laila kommet til at tage ordet. Så var hun i klubbestyrelsen i 1990, og nogle få måneder senere blev tillidsrepræsentanten valgt til en post i KADs afdeling 1. - Jeg har altid været en stille og genert pige, så jeg stillede kun op, fordi jeg syntes, det var synd, klubarbejdet skulle gå i stykker, siger hun. Laila Ferdinandsen forhørte sig også derhjemme, inden hun sagde ja. Hendes drenge var på det tidspunkt fire og otte år, så hun var klar over, at uden opbakning hjemmefra ville hun knække halsen på opgaven. Manden bakkede op, Laila stillede op blev valgt og fik i den grad blod på tanden, at hun ikke for alvor har overvejet at stoppe som tillidsrepræsentant. Hun syntes, det var en stor mundfuld, da hun i 2000 blev opfordret til at efterfølge fællestillidsrepræsentanten og blev valgt. - Men det er ikke så slemt, som jeg troede, griner hun. Dygtiggørelse Og selvtilliden er vokset med årene. - Der var ingen tvivl om, at med posten som tillidsrepræsentant fulgte også en forpligtelse til at dygtiggøre mig, så jeg føler, at de første fire-fem år var jeg på kursus hele tiden, siger hun. Undervejs har hun også været på ordblindekursus, så hendes ordblindhed ikke generer hende så meget mere. Men hun følte også en forpligtelse til at gøre kollegerne dygtigere. Uddannelse er hendes hjerteblod, og da virksomheden fik de første to industrioperatørelever, kunne hun se, at de var fremtiden, og hun var ikke i tvivl om, at de med årene ville udkonkurrere hendes egne kolleger. - Det ville måske ikke blive sagt direkte, men når der skulle fyres folk, kunne man lige så godt se i øjnene, at de gamle, der ikke havde dygtiggjort sig, ville ryge først, siger hun. Derfor har hun kæmpet for at give kollegerne mulighed for at tage en voksenuddannelse som operatører. Og det har været en succes. For de garvede folk varer uddannelsen 13 måneder, og første hold er færdiguddannet. Tredje hold er lige gået i gang. - Og der er kvinder og mænd på over 40 år, der er i gang med uddannelsen. Det synes jeg er flot, erklærer hun. I seks år har hun selv været censor på AMU-Center København, og det synes hun er utroligt spændende. - Skulle jeg engang holde op som til- CO-Magasinet 2003 nr. 10 oktober side 20

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet Nyvalgt bestyrelsesmedlem i gang med bestyrelsesarbejdet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt bestyrelsesmedlem - i gang med bestyrelsesarbejdet Denne pjece giver nogle råd til medarbejdervalgte

Læs mere

A/S NYT. Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference. Nr.

A/S NYT. Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference. Nr. Nr. 1 - august 2004 A/S NYT Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference Leder I oktober holdes CO-industris A/S-konferencer, hvor medarbejdervalgte,

Læs mere

MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER

MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER CO-industri, Vester Søgade 12.2. sal Tlf. 33638000 Fax 33638099 www.co-industri.dk E-mail:co@co-industri.dk MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER hvilken indflydelse har de? BAT-kartellet Kampmannsgade

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Produktion Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø Forretning Regnskab Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Kurset er for nyvalgte tillidsrepræsentanter, og

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Produktion Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø Forretning Regnskab Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Kurset er for nyvalgte tillidsrepræsentanter, og

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1 OK2014 Urafstemning information om aftalen 1 Kære kollega Vi har nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om forbedringer af industriens overenskomster. I forhandlingerne har vi især lagt vægt på at få

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Fagligt Fælles Forbund for specialarbejder A (konsulent Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for Øsby Entreprenør- og Kloakservice ApS (konsulent Hans Henrik

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen og Tillykke med dit valg som Tillids- og Arbejdsmiljørepræsentant i EFK. Ejendomsfunktionærernes fagforening (EFK) byder dig velkommen

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 De nye overenskomster Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 Introduktion Kollektive overenskomster, herunder hovedaftaler, overenskomster, tiltrædelsesoverenskomster, lokalaftaler, kutymer Overenskomstparter,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere 43 beskyttede medarbejdere opsagt Oprettet: 02-09-2010 Opdateret: 03-09-2010 Det var sagligt, da en virksomhed opsagde 43 tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg. Information om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Hvem kan vælges til bestyrelse, og hvad er formålet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer? Hvad går arbejdet som bestyrelsesmedlem ud på? Hvad

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

De ledelseskompetencer der kommer til udtryk i rapporten er i det efterfølgende dels i tre overordnede kompetencer

De ledelseskompetencer der kommer til udtryk i rapporten er i det efterfølgende dels i tre overordnede kompetencer Projekt hvad gør det bedste bedre har ved interview og feltstudier afdækket hvordan bedrifter med succes og i den øverste top arbejder. Dette er beskrevet i rapporten. Lær af de bedste som blev udarbejdet

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant. April 2013. Velkommen tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant. April 2013. Velkommen tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant April 2013 Velkommen tillidsrepræsentant Indhold Velkommen Introduktion 3 Uddannelse for TR 3 Arrangementer for TR 4 TR og klubben 5 Tid til arbejdet 6 Vilkår for TR 6 Samarbejde

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben Elevarbejdet profil 2000 Velkommen i klubben Velkommen i klubben er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Folderen retter sig mod eleverne på social- og sundhedsskolerne, så de kan få et indblik

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Kurser for tillidsvalgte

Kurser for tillidsvalgte Kurser for tillidsvalgte Nyvalgt tillidsrepræsentant En dygtig og aktiv tillidsvalgt er en gevinst for kollegerne, for HK og for arbejdsgiveren. Det er også en fantastisk mulighed for dig for personlig

Læs mere

Branchekursuskatalog 2015

Branchekursuskatalog 2015 Branchekursuskatalog 2015 Den Offentlige Gruppe ORGANI- SERING VIDEN INSPIRATION FÆLLES- SKAB DEN OFFENTLIGE GRUPPE Kære 3F-medlemmer Velkommen til kursusoversigten 2015 for det offentlige område. Vi tilbyder

Læs mere

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Mandag d. 25. juni kl. 10-17 Store HB Gl. Strand 43 (blev flyttet til andet lokale)

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Mandag d. 25. juni kl. 10-17 Store HB Gl. Strand 43 (blev flyttet til andet lokale) FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Mandag d. 25. juni kl. 10-17 Store HB Gl. Strand 43 (blev flyttet til andet lokale) Dagsorden Mødeleder og referent Referat fra sidste møde Godkendelse af dagsorden Velkommen

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Branchekursuskatalog 2014

Branchekursuskatalog 2014 Branchekursuskatalog 2014 Tillidsvalgte på det offentlige område ORGANI- SERING VIDEN INSPIRATION FÆLLES- SKAB DEN OFFENTLIGE GRUPPE Kære 3F-medlemmer Velkommen til kursusoversigten 2014 for det offentlige

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Emil stryger mod svendebrevet HJÆLP DIN ELEV ELLER LÆRLING GODT I GANG MALERFIRMA HAR SAT LÆRETIDEN I SYSTEM: Tag ansvar for din ELEV OG LÆRLING

Emil stryger mod svendebrevet HJÆLP DIN ELEV ELLER LÆRLING GODT I GANG MALERFIRMA HAR SAT LÆRETIDEN I SYSTEM: Tag ansvar for din ELEV OG LÆRLING Tag ansvar for din ELEV OG LÆRLING Guide: HJÆLP DIN ELEV ELLER LÆRLING GODT I GANG MALERFIRMA HAR SAT LÆRETIDEN I SYSTEM: Emil stryger mod svendebrevet Direktør: Faglærte bliver en mangelvare Indhold 4

Læs mere

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på At forandring fryder er ikke altid til at få øje på Både små og store køkkener oplever i disse år forandringer, der påvirker arbejdsvilkårene for medarbejderne på godt og ondt. Her får du hjælp til at

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 1. april 2014 i faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri for A (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I for Nordisk Wavin A/S (advokat Morten

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre 4.1 Bestyrelsen og ejerne 4.1.1 Flere ejere 4.2 Bestyrelsen og generalforsamlingen 4.3 Bestyrelsen og direktionen 4.4 Bestyrelsen og revisionen 4.4.1 Lovgrundlag for revisionen

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Kandidaternes præsentation af dem selv

Kandidaternes præsentation af dem selv Kandidaternes præsentation af dem selv Formandskandidat (nyvalg) Pia Anne Beck Stæhr, tillidsrepræsentant i Nets, næstformand i Kreds Øst, kredsrepræsentant i Finansforbundets hovedbestyrelse og politisk

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Velkommen til Danske Bioanalytikere

Velkommen til Danske Bioanalytikere Velkommen til Danske Bioanalytikere Copyright 2011 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Foto:

Læs mere

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver samt overvejelser og tiltag bestyrelsen har foretaget

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3F byder dig velkommen som arbejdsmiljørepræsentant og ønsker dig held og lykke med tillidshvervet. At blive valgt til

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Velkommen til PROSA/VEST

Velkommen til PROSA/VEST Velkommen til PROSA/VEST FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE II00I00II Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk akasse-kbh@prosa.dk

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Forhandlingsfællesskabets generelle overenskomstkrav. pr. 1. april 2015 på RLTN s område

Forhandlingsfællesskabets generelle overenskomstkrav. pr. 1. april 2015 på RLTN s område FORHANDLINGSFÆLLESSKABET Sekretariatet 10. december 2014 HKB/jb Sagsnr.: 3852.44 Forhandlingsfællesskabets generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2015 på RLTN s område Forhandlingsfællesskabets overordnede

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

FOLK AF RETTE STØBNING ANSÆTTELSE SOM FÆNGSELSBETJENT

FOLK AF RETTE STØBNING ANSÆTTELSE SOM FÆNGSELSBETJENT KRIMINALFORSORGENS UDDANNELSESCENTER BISKOP SVANES VEJ 69 3460 BIRKERØD TELEFON: 72 55 39 65 BLIVFAENGSELSBETJENT@ KRIMINALFORSORGEN.DK WWW.KUC.DK WWW.RETTESTØBNING.DK WWW.KRIMINALFORSORGEN.DK FOLK AF

Læs mere

HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning

HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning Det talte ord gælder Kære deltagere på TL s repræsentantskabsmøde. Så mødes vi igen - alle i dejlige delegerede og jeres afdelingsbestyrelser

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant TYPISKE TR-OPGAVER Når du er valgt som tillidsrepræsentant, er dine vigtigste opgaver at: arbejde for at fremme ro og orden på arbejdspladsen

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere