Byen der fungerer og opleves som en skov Photo: SLA

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Byen der fungerer og opleves som en skov Photo: SLA"

Adam Carlsen
7 år siden
Visninger:

1 Byen der fungerer og opleves som en skov Photo: SLA Anders Busse Nielsen 1

2 Byen der fungerer og opleves som en skov Haves: Skoven er allerede i dag den mest almindelige type af grønne områder i mange byer! Eksempler/tendenser: Skov insirerer udformning af andre typer af grønne områder, og skoven selv gentænkes Efterspørges: Design løsninger hvor gader og parker bliver mere træbevoksede! Byen er en kogeplade Satalite image reveals London s UHI London has recently experienced some very high temperatures that have affected the health and comfort of Londoners and patterns of economic activity 2

3 Anbefaling: En jævnt fordelt grøn struktur, der løber gennem alle byens gader og gårde og som når højt op af facader og henover tage anbefales som den primære foranstaltning mod Urban Heat Island effekter. Bühler, O., Tøttrup, C., Borgstrøm, R., & Jensen, M. B. (2010). Urban heat island i København: beskrivelse af fænomenet, vurdering af omfang i København, input til strategi for håndtering. Skov & Landskab, Københavns Universitet. Kronedækning i byen Nowak-et-al-2010-Sustaining-americs-urban-trees-and-forestsnrs-USDA-General-Technical-Report-NRS-62 3

4 Foto; Johan Östberg 4

5 There are, in fact, no cities anymore. It goes on like a forest Ludwig Mies van der Rohe (1955) Tak til Trine Larsen for tip om dette citat Det konceptuelle afsæt for design af byens grønne områder er i forandring fra at tilføje træer på et åbent kanvas til at foregribe et sammenhængende krone-tag, hvor der kun fjernes træer, hvor det er absolut nødvendigt (Nielsen, 2016) 5

6 New York the city of pocket parks 6

7 2009 Nordhavn får Københavns første lommeskov I efteråret 2015 blev lommeskoven syd for Havnehuset plantet med rækker af paradisæbletræer i et græsareal på 40 x 6 m Tak til Lotte Rosenholm, By og Havn Projekterende: COBE, Sleth, Polyform (og Ramböll) 7

8 Byd skov(viden) velkommen 8

9 Cedric Price, Three Eggs Diagram Skov er blevet en naturlig del af det 21. århundredes bylandskab, og målt i m2 udgør skoven den mest almindelige type af grønne områder i mange byer! I 1865 nedsatte Odense byråd en permanent Comité til byens forskjønnelse. I kommitéens første betænkning blev hovedformålet fastlagt: at give byen og dens nærmeste omegn et mere tiltalende udseende samt tilvejebringe en smukkere og behagligere forbindelse mellem byen og de i dens nærhed værende lystskove. I 1875 købte byrådet kommunens første skov. I løbet af 1900-tallet fik byen vokseværk, og især efter Anden Verdenskrig blev mange småskove opkøbt, efterhånden som byen bredte sig. I dag ejer kommunen mere end 40 småskove spredt over kommunen med et samlet areal på ca. 500 hektar Fra bogen: Odense. Byen i naturen - Naturen i byen (2012) Afsnit om Odenses skove, tekst Ulf Løbner-Olsen, side 46. 9

10 Skovdække i og omkring danske byer > indbyggere 13.5% 9% 8.5% Indenfor bygrænse Byranden (0-2 km) Byens opland (0-5 km) Kilde: Nielsen et al Spatial configurations of urban forest in different landscape and socio-political contexts: identifying patterns for green infrastructure planning. Urban Ecosystems. DOI /s y 10

11 % of woodlands 23/11/2016 Skovenes størrelsesfordeling i danske byer > indbyggere > , , , , , ,9 5-9,9 2-4,9 0,5-1, Forest Mosaic Plain, SE Plain, DK Hver anden skov danskere såvel som svenskere kan besøge indenfor grænsen af byer med indbyggere er mindre end 2 ha. Kilde: Nielsen et al Spatial configurations of urban forest in different landscape and socio-political contexts: identifying patterns for green infrastructure planning. Urban Ecosystems. DOI /s y Udbud af rekreative faciliteter (svar fra 50 danske kommuner) 80,0 70,0 Stisystem c Borde-bænke Parkering Bålplads/shelter < 5 ha 5-20 ha > 20 ha 60,0 b 50,0 b c 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 a a b b b a a b a a a ab a a a a a b b a a aab b b b ab a ab a a a A B C D E F G H I J K L Recreational facility Meget få kommuner har udarbejdet driftplaner for små skove, og kun 1/3 af de små skove har stisystemer Nielsen et al., Municipal woodland in Denmark: resource, governance and management. Scandinavian Journal of Forest Research 28:

12 12

13 SLU, Alnarp s Landskab Laboratorium Skal skov vokse sig gammel for den bliver attraktiv for folk og fæ? Rummer små skove store skovoplevelser? 13

14 Hvornår er nok, nok? Søjlehalstyper 1.0 ha (100x100 m) Bl. bevoksning 0.35 ha (60x60 m) Lavskov 0.1 ha (30x30) Jo større træerne er, og længere afstanden er mellem dem, jo større areal be behøves for at man skal opfatte karakteren. Kilde: Gustavsson og Ingelög Det Nya Landskapet 14

15 Kilde: Gustavsson og Ingelög Det Nya Landskapet 15

16 I Hegnet Nøddegang, SLU Alnarp. Foto: Anna Maria Hansen Skovbælte, SLU Alanrp. Foto: Anna Maria Hansen 16

17 The Japanees Garden, Ronneby Brunnsskog Svend-Ingvar Andersson 17

18 Byen der fungerer og opleves som en skov Byen der fungerer og opleves som en skov Fra kirkegård til skovkirkegård, regnbed til regnskov, lommepark til lommeskov, Små skove til store oplevelser skovdrift til kreativ pleje Fokus på klimatilpasning, bynatur, folkesundhed mm har medført, at skoven og andre typer af af grønne områder i stigende grad kombineres til nye typer af landskab. 18

19 Tak Landskapsarkitekt Dirk Sijmons, H+N+S, Holland Landscape architects don t solve the worlds problems, we make parks of them. forest Anders Busse Nielsen 19

Relaterede dokumenter

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.