Velfærdsteknologi. Orientering til ældrepolitiske frivillige
|
|
- Eva Johannsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velfærdsteknologi Orientering til ældrepolitiske frivillige 2014
2 Indhold 3 Velfærdsteknologi med et menneskeligt ansigt 4 Ældre Sagen mener 6 Fakta og oplysninger Generelt Samarbejde om telesundhed Fakta spørgsmål til kommunalpolitikerne 19 Mere information Redaktion: Frivilligafdelingen og Samfundsanalyse Grafik/Design: Ole Leif og Ida Magdalene Tryk: Ældre Sagen Ældre Sagens håndbøger i denne serie: Digitalisering Frivilligpolitik Genoptræning Hjemmehjælp Medicinske patienter Pleje og ældreboliger Velfærdsteknologi November 2014
3 Velfærdsteknologi med et menneskeligt ansigt Ældre Sagen arbejder på landsplan med at øge fleksibilitet, livskvalitet og tryghed for den enkelte borger. Det kan velfærdsteknologien være med til at bidrage til. For at det skal blive en succes, er det dog en forudsætning, at velfærdsteknologien bliver tilpasset den enkelte borgers behov. Mange ældre er positive over for velfærdsteknologien, fordi den kan hjælpe dem i deres daglige gøremål og på den måde øge deres livskvalitet. Fx i forbindelse med en kronisk sygdom, hvor man via telemedicinsk udstyr, kan kommunikere direkte med hospitalsafdelingen om blodprøver og andre oplysninger, som er vigtige for behandlingen. Samtidig slipper man for at sidde i et venteværelse og en eventuelt lang køretur til hospitalet og tilbage igen. Også pårørende til demensramte er glade for velfærdsteknologien, hvor en GPS tilknyttet den demensramte, giver mulighed for hurtigt at finde frem til, hvor vedkommende er gået hen. Det giver tryghed i dagligdagen. Men det er vigtigt at være opmærksom på den gruppe af ældre, som ikke føler sig godt tilpas med velfærdsteknologien. Her skal vi sikre, at den ældre selv kan vælge mellem en teknologisk løsning eller de traditionelle pleje- omsorgs og sundhedsydelser. Det er vores opfattelse, at velfærdsteknologi næppe har nogen gavnlig effekt, hvis den anvendes overfor ældre som ikke er trygge eller indforstået med at bruge disse teknologiske hjælpemidler. Derfor er det vigtigt, at frivillige i Ældre Sagen gør en aktiv indsats for at sikre, at velfærdsteknologi i de enkelte kommuner og regioner ikke presses ned over hovedet på borgerne. Det handler om at være med- og modspiller i dialog med lokale politikere og embedsmænd. Ældre Sagens lokale ældrepolitiske indsats er vigtig, og en forudsætning for, at det arbejde, som Ældre Sagen arbejder med på landsplan, også bliver realiseret i de enkelte kommuner. Dette hæfte er ment som et informations- og inspirationsmateriale, suppleret med yderligere materiale på Det kan være nødvendigt at indhente oplysninger på kommunens hjemmeside om lokale forhold, eventuelt bistået af hjælp fra Ældre Sagens foreningskonsulenter. Jeg ønsker jer held og lykke med det lokale arbejde for at sikre, at velfærdsteknologi anvendes ud fra den enkeltes behov, så det giver mest mulig livskvalitet for borgeren i jeres kommune. Bjarne Hastrup Adm. Direktør 3
4 Ældre Sagen mener 1 Visitation Kommunerne skal styrke visitationen af borgerne og blive bedre til at oplyse om velfærdsteknologi. Borgerens evne til at bruge og få gavn af den enkelte teknologi vurderes individuelt set i forhold til borgerens specifikke situation (helbred, funktionsevne mv.). Borgeren skal frit kunne vælge mellem teknologiske løsninger og traditionel pleje-, omsorgs- og sundhedsydelse. Velfærdsteknologi vil næppe have en gavnlig effekt, hvis den er anvendt over for en borger, der ikke er tryg og indforstået med at bruge teknologiske hjælpemidler. Ældre Sagens vision er, at velfærdsteknologi kan give øget fleksibilitet, livskvalitet og tryghed for den enkelte borger. Vi får kun succes med velfærdsteknologien, hvis borgernes behov bliver hørt og sat i centrum. Vi skal indføre velfærdsteknologi med et medmenneskeligt ansigt, og uden at varme hænder bliver til robotarme. Vi hilser velfærdsteknologi velkommen, fordi vi tror på, at den kan give tiltrængt modernisering, kvalitetsløft, større tryghed og bedre sammenhæng i pleje-, omsorgs-, og sundhedsydelserne. I forhold til velfærdsteknologi har Ældre Sagen en række holdninger, der er værd at kigge efter i kommunerne og arbejde for, at de bliver efterkommet. De er opdelt i fire temaer Visitation, Information, Teknologiske krav og Velfærdsteknologipolitik. Borgerne har krav på at afprøve velfærdsteknologien i en testperiode, og have mulighed for at sige ja eller nej til teknologien, eller få den tilpasset. Ældre og kronisk syge skal have ret til - hvis de ønsker det - at vælge telemedicinske eller velfærdsteknologiske løsninger som en del af behandlingen eller plejen, når kvaliteten for borgeren kan øges med uændrede eller færre omkostninger. Personalet følger tæt op på, om borgeren stadig evner at benytte den visiterede velfærdsteknologi. Patienter introduceres til og tilbydes velfærdsteknologi allerede, når en diagnose stilles. 2 Information Borgeren skal selv kunne betjene teknologien. Det er et krav, at der følger vejledning og instruktion med, og at hjælpen følges op jævnligt. Pårørende og frivillige kan med fordel inddrages i instruktionen. Plejepersonalet uddannes til velfærdsteknologien og kan følge op på, hvordan borgeren fungerer med teknologien. 4
5 4 Velfærdsteknologipolitik Velfærdsteknologi må ikke fungere som skjult brugerbetaling i hjemmeplejen, hvor borgere selv skal betale for at få eksempelvis en robotstøvsuger, hvorefter støvsugning ikke længere tildeles som praktisk hjælp. Alle kommuner vedtager en politik for brugerinddragelse i velfærdsteknologi for at få et godt samarbejde til fordel for borgeren og de pårørende. Teknologien må aldrig indføres på bekostning af kvalitet, hygiejne, sikkerhed, etik eller borgerens retssikkerhed. Før teknologien tilbydes, skal der afsættes ressourcer til uddannelse af personalet, så de kan fungere som konsulenter for borgeren. 3 Teknologiske krav Teknologien skal være enkel, funktionel og indlysende at bruge. Teknologien må ikke gå ud over den menneskelige kontakt mellem ældre og plejepersonalet. Det offentlige har en nødplan, hvis teknologien svigter, og borgeren skal være informeret om nødplanen. Der gennemføres uafhængig effektmåling af, hvordan teknologierne virker under realistiske forhold i hverdagen ikke kun i forbindelse med pilotprojekter under optimale forhold. Tidsbesparelser i forbindelse med indførelse af velfærdsteknologi på ældreområdet skal bruges til at opretholde og forbedre en i forvejen hårdt presset ældresektor. Der skal være fair og lige adgang til velfærdsteknologi. Effektmålingen kan gælde bruger - tilfredshed samt kvalitet i behandlingen - økonomi, besparelser og medarbejderforhold. Dokumentation skal give et billede af, hvordan teknologien fungerer, og om vi bruger den nuværende teknologi hensigtsmæssigt. Resultaterne skal udvikle teknologierne og brugen af dem. Forskning, udvikling og design af velfærdsteknologi ved hjælp af brugerinddragelse bør prioriteres højt. 5
6 Fakta og oplysninger Generelt Definition Velfærdsteknologi er et meget bredt begreb. Det er ikke mere end ca. syv år siden, det blev brugt første gang i den offentlige debat. Begrebet kan tillægges et stort indhold, og det er derfor relevant at afgrænse begrebet, således at der kan skabes en fælles forståelse af velfærdsteknologi. Ældre Sagen har i samarbejde med Ingeniør foreningen, IDA og kommunernes Landsforening udarbejdet følgende definition på velfærdsteknologi: "Brugerrettede teknologier, der forsyner eller assisterer brugeren med én eller flere velfærdsydelser. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden. Den er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader". Ældre Sagen arbejder med en forståelse af velfærdsteknologi, som i den kommunale social- og sundhedssektor har fokus på løsning af pleje- og omsorgsopgaver og praktisk bistand samt sundheds-, trænings- og forebyggelsesopgaver, fx telemedicin og telesundhed. Telesundhed Telesundhed er forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser over afstand. Det kan fx være genoptræning i eget hjem, hvor terapeuten er i træningscenteret, og borgeren er i hjemmet med en online kontakt og videoskærm. Eller overvågning af diabetessår, hvor sygeplejersken via sin mobiltelefon sender billeder til hospitalet eller online lægekonsultation via en patientkuffert med videofunktion til lægen på hospitalet. Telesundhed kan både leveres fra hospital og fra kommune eller i et samarbejde mellem hospital og kommune. Telesundhed er et underemne til velfærdsteknologi, men er bredere end telemedicin, som kun omfatter hospitalsydelser i eget hjem ved hjælp af ny teknologi. Kommunernes Landsforenings definition på telesundhed og afgrænsningen i forhold til velfærdsteknologi, som Ældre Sagen støtter op om, er: "Telesundhed er brugen af informations- og kommunikationsteknologi til at understøtte forebyggende, behandlende eller rehabiliterende aktiviteter over afstand". Telemedicin Telesundhed Velfærdsteknologi KL s afgrænsning af telemedicin og telesundhed i forhold til alle velfærdsteknologiske muligheder. 6
7 7
8 Samarbejde om telesundhed Det vil være oplagt, at Ældre Sagens lokale ældre- og sundhedspolitisk frivillige koordinerer arbejdet med telesundhed. Det kan ske i samarbejde med medlemmerne af de regionale sygehusudvalg, som også har en repræsentant i patientinddragelsesudvalgene: Ældre Sagens regionale sygehusudvalg Sender repræsentant Patientinddragelsesudvalg Dialog og koordination om telesundhed Skal høres i forbindelse med udarbejdelse af sundhedsaftaler Ældre Sagens lokale sundhedsog ældrepolitisk frivillige Sundhedsaftaler mellem kommuner om samarbejdet om forebyggelse, behandling, rehabilitering og IT, herunder bl.a. telesundhed og telemedicin Ældre Sagen foreslår følgende fokuspunkter i arbejdet med telesundhed: Teknologi skal forblive et tilbud og aldrig blive en tvang. Telesundhed kan tilbydes som et led i behandlingen/forebyggelsen/rehabiliteringen. Siger man nej tak til en telesundhedsydelse, fordi man ikke mestrer teknologien, skal man ikke miste retten til at få den nødvendige pleje, behandling eller rehabilitering. Vær opmærksom på, om og hvornår etiske skillelinjer overtrædes: Giver teknologien tryghed? Eller kan det også blive til overvågning? Det er vigtigt, at patienterne er helt færdigbehandlede fra hospitalet, og at kommunerne er klar til at overtage pleje- og genoptræningsopgaven ved hurtige udskrivelser. Lokale ældreog sundhedspolitisk frivillige kan forhøre sig med kommunen om, hvilke initiativer de har for at sikre sammenhæng for patienter, der udskrives. Det kan fx være særligt tilrettelagte indsatser for ældre medicinske patienter. Uddannelse, efteruddannelse og træning af personalet er afgørende for, at telesundhed kommer til at fungere godt. Særligt i kommunerne er det vigtigt, at personalet er klar til tæt opfølgning og opbakning til patienten. Derfor kan lokale ældre- og sundhedspolitisk frivillige høre, om kommunen allerede har eller har planer om efteruddannelse af sygeplejersker og hjemmehjælpere i kommunen. Living Labs er en god ide. Et Living Lab er et test-hus, hvor alle kan komme og se/afprøve nye teknologier. De kan både give inspiration til nye løsninger og afklaring på, hvilke teknologier, man har lyst til at bruge eller investere i. Man kan også gå i dialog med kommunen og foreslå ideen om living labs. 8
9 De store sygdomme som KOL, diabetes og hjertesygdomme er oplagte at arbejde med inden for telesundhed. Her vil indsatsen også gå på tværs af sektorer, og det er derfor en god ide, hvis frivillige i lokalafdelingerne og de regionale sygehusudvalg samarbejder om at kontakte kommune og region for at sætte fokus på dette. Der bør være mere fokus på faldforebyggelse på hospital og i kommuner. Lokale ældre- og sundhedspolitisk frivillige kan tage emnet op med kommunen og opfordre til at lave en målrettet indsats. Regionale sygehusudvalg kan tage kontakt med regionerne. Fx kan nødkaldsalarmer skabe tryghed for borgere, som er i fare for at falde i eget hjem. Det er også vigtigt at arbejde for tiltag, der kan skabe tryghed i forbindelse med tidlig udskrivning fra sygehus. Inddragelse af patienter og pårørende er vigtigt. Dette emne vil være oplagt at samarbejde om for lokale ældre- og sundhedspolitisk frivillige og regionale sygehusudvalg. Det siger loven Reglerne om tildeling af velfærdsteknologiske ydelser findes i Lov om Social Service, Serviceloven, i lighed med andre former for hjælpemidler, fx en spiserobot (Serviceloven 112), forbrugsgoder, fx en el-scooter (Serviceloven 113) eller boligindretningsløsninger, fx toilet med skylle- og tørrefunktion (Serviceloven 116). I følge Serviceloven er det ikke alle borgere, der kan få tildelt velfærdsteknologiske hjælpemidler af kommunen. Hjælpemidler kan gives til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet: 1. I væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne. 2. I væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. 3. Er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Herudover kan sundhedsydelser, fx video-understøttet kommunikation med læger og sygeplejersker på hospital være under sundhedsloven. Typer af velfærdsteknologi Der findes mange typer af velfærdsteknologi. I den forbindelse kan en overordnet kategorisering være praktisk. Man kan kategorisere de fleste af de kommunale velfærdsteknologier i følgende typer: Sundhedsløsninger Telemedicinske løsninger Pleje- og omsorgsløsninger Alarm/sporingssystemer Online omsorgsløsninger Vaskekabiner Rehabiliterende løsninger Bevægelses-/træningsmåtter Genoptræningsløsninger Praktisk hjælp Robotstøvsugere Boligindretning Sensormonitorering 9
10 Fakta Ældre Sagen har i gennem en årrække gennemført nogle undersøgelser, der spørger brugere, borgere og kommuner om deres holdninger til velfærdsteknologi. Kendetegnet for indførelsen af velfærdsteknologi i mange kommuner er et fokus på arbejdskraft- og økonomi-ske besparelser fremfor brugeroplevelsen. Dette er et dårligt udgangspunkt for at få noget godt ud af velfærds-teknologi. Flere af undersøgelserne viser: At brugerne er ganske positive overfor ny teknologi. At befolkningen er både positive overfor ny teknologi og en smule bekymrede for de ældre grundet kommunernes tilgang til velfærdsteknologi. At kommunerne betragter brugerne som den største udfordring for at rulle velfærdsteknologi ud i stor skala. Find henvisning til undersøgelserne side 19. Hvad mener brugerne? I en undersøgelse fra januar 2014 har Ældre Sagen undersøgt, hvilke erfaringer ældre brugere af velfærdsteknologiske løsninger har høstet. Helt overordnet viser undersøgelsen, at brugerne er åbne og nysgerrige over for at afprøve mulighederne i velfærdsteknologi. Endvidere gives der udtryk for, at det er helt centralt for en god oplevelse med en ny teknologi, at teknologierne understøtter, hvad de interviewede forstår ved det gode liv. Med det gode liv forstås øget selvhjulpenhed, selvstændighed, værdighed, uafhængighed, tryghed, sikkerhed, meningsfuldhed, samvær og fællesskab. Hvad skal aktører (fx kommuner), være opmærksomme på, når brugernes erfaringer bringes i spil i forhold til en mere udbredt anvendelse af velfærdsteknologi? Det handler i hovedtræk om: at arbejde i retning af at styrke brugernes erfaringer. at skærpe opmærksomheden på, at graden af selvhjulpenhed hos brugerne ændrer sig over tid at italesættelsen af velfærdsteknologi er med til at forme borgernes og andre aktøres krav og forventninger til velfærdsteknologi at skærpe opmærksomheden på, at det giver en række udfordringer for både de ældre og personalet, at borgernes hjem i stigende grad bliver en del af sundheds- og plejepersonalets arbejdsplads at velfærdseffekten ved udbredelse af velfærdsteknologi i praksis er afhængig af, i hvilken grad borgernes individuelle behov, muligheder og begrænsninger tages i øjesyn at vi husker på, at aldring ikke er en sygdom, og at aldring i sig selv ikke må medføre klientgørelse af en stor gruppe borgere, de ældre at skærpe opmærksomheden på, at begrebet velfærdsteknologi bruges om teknologi i hele spektret fra hyldevarer til prototypeforsøg, og at fokus uanset teknologiens art og beskaffenhed set fra brugernes perspektiv, handler om velfærd (nytteværdien af teknologien i dagligdagen) og mindre om teknologi at skærpe opmærksomheden på, at det er alle borgerne i vores velfærdssamfund og ikke kun de ældre der er målgruppen for velfærdsteknologi. De typer af velfærdsteknologiske løsninger, som brugerne finder størst potentiale ved, er GPSalarmsystemer og telemedicinske løsninger. 10
11 11
12 Hvad mente befolkningen i 2012? Her er udvalgte resultater fra Ældre Sagens undersøgelse fra 2012, hvor borgere (fra 18 år og op) er blevet spurgt om deres holdninger til velfærdsteknologi. Figur 1 Mener interviewpersonen, at en øget anvendelse af velfærdsteknologi vil give en bedre eller dårligere ældreomsorg? 45 procent Gælder i højere grad dem, der har børn, hvor børnene er flyttet hjemmefra samt dem, der selv modtager hjemmehjælp fra kommunen i forhold til dem, som hverken selv modtager eller som kender andre, der modtager hjemmehjælp Gælder i højere grad de årige, de studerende, funktionærerne, samt dem med en husstandsindkomst over kr. Bedre ældreomsorg: 41 % 25 Dårligere ældreomsorg: 35 % Helt sikkert dårligere Lidt dårligere Hverken dårligere eller bedre Lidt bedre Helt sikkert bedre Ved ikke KILDE: ÆLDRE SAGEN 2012 Af figur 1 fremgår: At 41 pct. mener, at en øget anvendelse af velfærdsteknologi vil give en bedre ældreomsorg. At 35 pct. mener, at den vil give en dårligere ældreomsorg. I øvrigt mener 60 % af de adspurgte ikke, at den tid der spares ved at indføre velfærdsteknologi, vil blive brugt til at give den enkelte borger mere personlig kontakt og nærvær. 12
13 Figur 2 Er interviewpersonen enig eller uenig i følgende udsagn om velfærdsteknologi, som er tiltænkt svækkede borgere, der er berettiget til at modtage hjælp fra det offentlige? Pct Disse borgere skal have krav på, at det offentlige altid sørger for, at der er en nødplan, hvis teknologien svigter Disse borgere skal have krav på tæt opfølgning fra personalets side, da borgernes helbredstilstand kan ændre sig Disse borgere skal have krav på vejledning og instruktion og hjælp til at benytte velfærdsteknologi Disse borgere skal have krav på at afprøve velfærdsteknologi i en testperiode, hvorefter de har mulighed for at sige ja eller nej til teknologien Disse borgere skal have krav på at få indflydelse på, hvilken velfærdsteknologi der anvendes, og hvordan den anvendes Disse borgere skal have krav på at kunne vælge velfærdsteknologi, hvor sådanne løsninger findes, fremfor at få løst opgaverne på traditionel vis Disse borgere skal have krav på frit valg mellem velfærdsteknologi eller at få løst opgaverne på traditionel vis Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Ved ikke KILDE: ÆLDRE SAGEN 2012 Af figur 2 fremgår bl.a.: At 88 pct. er enige i, at svækkede borgere skal have krav på vejledning, instruktion og hjælp til at benytte velfærdsteknologi. 13
14 Figur 3 Er interviewpersonen enig eller uenig i følgende udsagn om velfærdsteknologi, som er tiltænkt svækkede borgere, der er berettiget til at modtage hjælp fra det offentlige? Pct Brug af velfærdsteknologi må ikke erstatte kontakten til personalet Personalet skal altid være uddannet tilstrækkeligt, så de kan rådgive disse borgere og deres pårørende om brugen af velfærdsteknologi Borgere, der har svært ved at anvende velfærdsteknologi skal have krav på ekstra vejledning og instruktion og hjælp Tidsbesparelser i forbindelse med indførelse af velfærdsteknologi på ældreområdet skal bruges til mere tid til omsorg og nærvær for disse borgere Hvis velfærdsteknologien erstatter en i forvejen gratis ydelse, som disse borgere er berettiget til, skal velfærdsteknologien stadig være gratis for dem Disse borgere må acceptere, at deres hjem laves om, så velfærdsteknologien kan fungere effektivt Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Ved ikke KILDE: ÆLDRE SAGEN 2012 Af figur 3 fremgår bl.a.: At 87 pct. er enige i, at brug af velfærdsteknologi ikke må erstatte kontakten til personalet. Kun 35 pct. er enige i, at borgere skal acceptere, at deres hjem laves om, så teknologien kan virke. 14
15 Figur 4 Hvad er befolkningens holdning til forskellige velfærdsteknologiske løsninger? Pct Hvad er din holdning til alarm/ sporingssystemer som fx GPS til demente? Hvad er din holdning til telemedicinske løsninger? Hvad er din holdning til ny teknologi i forbindelse med træning og genoptræning? Hvad er din holdning til badekabiner? Hvad er din holdning til online omsorgsløsninger? Nogle kommuner er holdt op med at tildele støvsugning og henviser til, at borgerne selv skal anskaffe sig en robotstøvsuger. Hvad er din holdning til det? Meget negativ Overvejende negativ Neutral Overvejende positiv Meget positiv Ved ikke KILDE: ÆLDRE SAGEN 2012 Af figur 4 fremgår, at befolkningen er ganske positivt stemte overfor alarm/sporingsystemer til fx demente. Også telemedicinske løsninger er positive. Derimod er 80 pct. negativt indstillede overfor kommuner, der stopper med at tildele støvsugning og samtidig stiller krav om egenbetaling for anskaffelse af en robotstøvsuger. Befolkningen støtter langt hen ad vejen Ældre Sagens holdninger og mærkesager, hvilket er et godt argument overfor kommunalpolitikere, der skulle have andre meninger. 15
16 Hvordan så kommunerne på indførelse af velfærdsteknologi i 2012? I maj 2012 fik Ældre Sagen lavet en undersøgelse af kommunernes forhold til indførelse af velfærdsteknologi. Af denne undersøgelse fremgår det, at brugerne tilsyneladende udgør den største udfordring. Derimod ses det ikke som et problem, at velfærdsteknologi afløser varme hænder. Se figur 5. Figur 5 Hvilke udfordringer ser kommunerne ved indførelse af velfærdsteknologi? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Brugerne 51 Teknologien i sig selv 48 Organisering af arbejdet 39 Personalet 34 Det er for dyrt 31 Andet, dækker fx pårørende 24 Manglende viden 22 Vurdering af effekt Teknologien/teknologien der afløser varme hænder/ social kontakt Implementeringen Ved ikke 4 Manglende politisk interesse 2 KILDE: ÆLDRE SAGEN APRIL/MAJ
17 17
18 11 spørgsmål til kommunalpolitikerne Når I skal i gang med at kigge nærmere på, hvordan det forholder sig med velfærds teknologi i kommunen, så brug evt. disse spørgsmål til kommunalpolitikerne som inspiration. 1. Hvad er kommunens formål med at bruge velfærdsteknologi? Fx bedre kvalitet i hjemmehjælpen, livskvalitet for borgeren, uafhængighed, imødegå personalemangel, effektiviseringer. 2. Hvilke velfærdsteknologier bruger kommunen i dag? Fx robotstøvsugere, tørre/ skylle-toiletter, spiserobotter, strømpe-påtagere, gps til demente, stolelifte, intelligente låse, loftlifte. 3. Samarbejder kommunen med andre kommuner eller med regionen om velfærdsteknologiske løsninger? Hvis ja, hvordan? 4. Har kommunen en langsigtet plan for, hvilke typer af teknologier man vil introducere? Hvis ja, hvilke? 5. Er etik og jura med i overvejelserne, når kommunen arbejder med velfærdsteknologi? 6. Inddrages pårørende, når en borger tilbydes velfærdsteknologi? 7. Er der mulighed for først at afprøve teknologien, inden man takker ja eller nej til at bruge velfærdsteknologien? 8. Har kommunen planer om at bruge frivillige i forbindelse med indførelse af velfærdsteknologi? Hvis ja, hvordan? 9. Hvor ligger de største udfordringer med at bruge velfærdsteknologi? 10. Hvad mener kommunen ville hjælpe mest i forhold til at løse disse udfordringer? 11. Hvordan informerer kommunen borgerne om tilbud om velfærdsteknologi i hjemmepleje/sundhedspleje? 18
19 Mere information Lovgrundlag Serviceloven (LBK nr.810 af 19. juli 2012) afsnittet om hjælpemidler m.v. aspx?id=141372#afs4_2 Ældre Sagens dokumenter Undersøgelse om erfaringer med teknologi i eget hjem januar dokumentation/documents/teknologi%20i%20 eget%20hjem% pdf Ad hoc-udvalgets notat om velfærdsteknologi - november Kategorisider/Documents/Lokal%20indflydelse/ Velfærdsteknologi%20i%20kommunerne.pdf Undersøgelse af ældres erfaring med velfærdsteknologi april dokumentation/documents/teknologisk pdf Undersøgelse om befolkningens holdninger til velfærdsteknologi maj dokumentation/documents/yougov pdf Notat om brugererfaringer i projekter med velfærdsteknologi oktober om%20brugernes%20erfaringer%20med%20 velf%c3%a6rdsteknologi%20_endelig%20oktober. pdf Velfærdsteknologi i Danmark, med mennesket i centrum dokumentation/documents/med%20mennesket%20i%20centrum.pdf Øvrige dokumenter Kommunernes Landsforening Det Nære Sundhedsvæsen, KL Handlingsplan cf_202/handlingsplan_ pdf KL Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne cf_202/udbredelse_af_velf-rdsteknologi_i_kommunerne_-_akt.pdf Den kommunale hjemmepleje april/maj dokumentation/documents/dias%20fra%20 Gallup% pdf 19
20 Nørregade København K Tlf
Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen
Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Ældre Sagens undersøgelser Brugerundersøgelse: 48 kvalitative interview om: - GPS-alarmer - Robotstøvsugere - Træning - Badekabiner
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereDanskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje
Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.
Læs mereVelfærdsteknologi på ældreområdet
Velfærdsteknologi på ældreområdet Danske Ældreråds ældrepolitiske konference Tirsdag d.12.maj Hotel Nyborg Strand Rikke Sølvsten Sørensen Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? Begrebet er første gang anvendt
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereÆldrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi
Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.
Læs mereOPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE
DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS
Læs mereErgoterapi og velfærdsteknologi
Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet
Læs mereGenoptræning. Orientering til ældrepolitisk frivillige
Genoptræning Orientering til ældrepolitisk frivillige 2014 Indhold 3 Genoptræning og det gode liv 4 Ældre Sagens mærkesager Fakta og oplysninger Generelle fakta om genoptræning Fakta om mærkesager Øvrige
Læs mereDet Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017
Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv
Læs mereNOTAT. Velfærdsteknologi
NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:
Læs mereDanskernes holdning til digital velfærd. September 2013
Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 1. Indledning 2 1.1 Digital velfærd nye muligheder...2 1.2 Hovedresultater...2 2. Danskernes overordnede holdning til digital velfærd 3 2.1 Danskerne
Læs mere2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet
2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereÆldre Sagens Sygehusudvalg
Ældre Sagens Sygehusudvalg - INDSATS FOR ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER Indhold 3 Udfordringer for ældre patienter 3 Ældre Sagens lokale indsats på sundhedsområdet 4 Hvordan har vi organiseret indsatsen? 8
Læs mereVelfærdsteknologipolitik
Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.
Læs mereForslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet
Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet December 2015 Indledning Fredensborg Kommune ønsker, at den ældrepolitik, som skal ligge til grund for at realisere kommunens vision om tilfredse
Læs mereÆldrepolitikken udkast
Ældrepolitikken 2019-2022 1. udkast Struktur forslag Forord Baggrund tendenser på ældreområdet Den demografiske udvikling, flere ældre Sund aldring Forandringer i sundhedsvæsenet, det nære sundhedsvæsen,
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereÆldre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet
Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske
Læs mereDen gode genoptræning
Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet
Læs mereVelfærdsteknologi Handleplan Februar 2015
I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.
Læs mereHVAD ER ET GODT ÆLDRELIV?
KL S DEBATOPLÆG OM ET GODT ÆLDRELIV MARTS 2019 DEBATOPLÆG HVAD ER ET GODT ÆLDRELIV? SAMLING AF DEBATSPØRGSMÅL 2 Forord KL 1. udgave, 1. oplag 2019 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Tryk:
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereKONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK
KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb
Læs mereVelfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden
Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle
Læs mereEt Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den
Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet
Læs mereForslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017
Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 1. Indledning En vigtig del af visionen for Norddjurs Kommune er: Et liv med muligheder og Alle med. Et af hovedformålene med Norddjurs kommunes
Læs mereDen kommunale hjemmepleje 2012
Den kommunale hjemmepleje 2012 Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Juni 2012 Projektnummer: 58464 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. DATAINDSAMLINGSMETODE OG OPNÅET SAMPLE... 3 2. HOVEDKONKLUSIONER... 5 3. ANTALLET
Læs mereRingsted Kommunes Ældrepolitik
Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed
Læs mereHverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard
Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes
Læs mereIshøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune
Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i
Læs mereVærdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune
Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer
Læs mereIndledning. Ældrepolitikken retter sig både
Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed
Læs mereAktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :
Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereKommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1
Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange
Læs mereEvaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper
Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereVelfærdsteknologi. 20. december 2017
20. december 2017 Velfærdsteknologi Flertallet af FOAs medlemmer i hjemmeplejen, på plejehjem/plejecentre og på aktivitetscentre er positivt indstillet over for de fleste typer velfærdsteknologi. Et stort
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet
Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler
Læs mereHjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013
Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereVærdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016
Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal
Læs mereBedre rammer for demens
Bedre rammer for demens DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 I Danmark skal mennesker med demens have et godt liv. Selvom man får en demenssygdom, skal man kunne bevare sin livskvalitet og selvbestemmelse. Vores
Læs mereVærdighedspolitik i Syddjurs Kommune
Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens
Læs mereHjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem. Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010
Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010 Hvad er et hjælpemiddel? Hvem vil betale? Identitet Livskvalitet Kontrol Trivsel Tryghed Værdighed
Læs mereYdelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
Læs mereBeskrivelse af opgaver
Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter sygehusudgifter samt sundhedsmæssige indsatser og forebyggende
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE
VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig
Læs mereButler-stativet er en stor hjælp, når støttestrømper skal på
4. Hverdagsteknologi Den teknologiske udvikling går til stadighed hurtigere, og det påvirker både hverdags- og arbejdslivet. Der sker i disse år rigtig mange forandringer i den kommunale opgaveløsning
Læs mereKommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune
8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen
Læs mereVelfærdsteknologi i Danmark. - muligheder og udfordringer. v/ Maj Vingum Jensen, seniorkonsulent
Velfærdsteknologi i Danmark - muligheder og udfordringer v/ Maj Vingum Jensen, seniorkonsulent Ældre Sagens aktiviteter Søndagscafé Dans Gymnastik/motion/gåture Bowling/kegler/billard Sangkor Bræt- og
Læs mereVELFÆRDSTEKNOLOGI I KOMMUNAL PRAKSIS
VELFÆRDSTEKNOLOGI I KOMMUNAL PRAKSIS D. 19. SEP. FAGLIGT TRÆF ANNA MARIE LASSEN, PH.D. STUD. AAU LEKTOR. V. ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN, UCN INDHOLD HVAD ER VELFÆRDSTEKNOLOGI? HVAD ER VELFÆRDSTEKNOLOGI LØSNINGEN
Læs mereHvidovre Kommunes Ældrepolitik
Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...
Læs mereVærdighedspolitik Sammen om det gode liv
Værdighedspolitik 2019-2022 Sammen om det gode liv Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse... 10 Kvalitet,
Læs mereVærdighedspolitik i Syddjurs Kommune
Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 30. maj 2018 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 30. maj 208 godkendt Syddjurs Kommunes værdighedspolitik 2016-2020. Værdighed er en forudsætning
Læs mereTelemedicin / digital velfærd
Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereStrategi for ældre og værdighed. Lemvig Kommune
Strategi for ældre og værdighed Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereTeknologiens muligheder og begrænsninger
Teknologiens muligheder og begrænsninger Min indgang til mit eget liv, 25. oktober 2013 Inger Kirk Jordansen,, Velfærdsteknologi i botilbud Uafhængighed Livskvalitet Kontrol over eget liv Selvhjulpenhed
Læs mereI Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen.
Dato 02.aug.2018 Dok.nr. 116912/18 Sagsnr. 18-4735 Ref. chzo Værdighedspolitik Kommunerne skal i hver byrådsperiode udarbejde en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Politikken vedtages i byrådet.
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mereNYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen
NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mereDer blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.
Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale
Læs mere- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik
Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål
Læs mereÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv
ÆLDREPOLITIK Vejle Kommune 2018-2025 et godt, aktivt og værdigt ældreliv FORORD Hvad er det gode ældreliv? Netop det spørgsmål giver mange forskellige svar. Det, der er vigtigt for dig, er ikke så vigtigt
Læs mereKvalitetsstandard for vedligeholdende træning
Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning 2014 Løbenr. og år: 150443/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Lovgrundlaget... 3 3. Hvad er formålet med træningen... 3 4. Hvem
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning
Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver
Bevillingsområde 50.52 Tilbud til ældre pensionister 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen omfatter hjælp og omsorg til ældre borgere over 65 år, samt alle aldersgrupper når det gælder visiterede ydelser
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs merePolitik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune
Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereVærdighed i Ældreplejen KORT GUIDE TIL LOKAL INDFLYDELSE
Værdighed i Ældreplejen KORT GUIDE TIL LOKAL INDFLYDELSE APRIL 2016 1 Værdighed i ældreplejen kort guide til lokal indflydelse Tekst: Ældrepolitisk konsulent Rikke Sølvsten Sørensen, Ældre Sagen Produktion:
Læs mereTelemedicin i Danmark
Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereVærdighedspolitik En værdig ældrepleje
Værdighedspolitik 2018 En værdig ældrepleje Livskvalitet og selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng Mad og ernæring En værdig død Pårørende Ny værdighedspolitik Værdighedspolitik Kommunerne
Læs mereTelemedicin i Danmark
Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at
Læs mereVelfærdsteknologi. Sundhed, Ældre og Handicap
Velfærdsteknologi Sundhed, Ældre og Handicap VELFÆRDSTEKNOLOGI I HJØRRING KOMMUNE I Hjørring Kommune vil vi i samarbejde mellem borgere og medarbejdere skabe rammerne for et godt liv for vores borgere.
Læs mereNyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP
Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP Forord I Ældre Sagen har vi talt med ældre mennesker, der modtager hjælp, om, hvad et værdigt liv er for dem. Vi har blandt andet
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereProgrambeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund
Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere
Læs mereVision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen
Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereKommunikation og kompetenceudvikling hvad har det med velfærdsteknologi og arbejdsmiljø at gøre?
Kommunikation og kompetenceudvikling hvad har det med velfærdsteknologi og arbejdsmiljø at gøre? 28. nov. 2013. Oplæg Carenet ved Chris Nørregaard, udviklingskonsulent Konteksten og Giraffen Med udgangspunkt
Læs mereHorsens på Forkant med Sundhed
Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant
Læs mereKommunal telemedicin/telecare strategi - hvordan opnås bedst mulig understøttelse af Det Nære Sundhedsvæsen
Kommunal telemedicin/telecare strategi - hvordan opnås bedst mulig understøttelse af Det Nære Sundhedsvæsen Poul Erik Kristensen, KL, center for social og sundhed Morten Thomsen, Konsulent for KL (Devoteam)
Læs mereSundhedsreformen Ældre Sagens holdninger. Bjarne Hastrup Adm. direktør
Sundhedsreformen Ældre Sagens holdninger Bjarne Hastrup Adm. direktør Regeringens og DF s sundhedsreform Formål: at skabe mere sammenhæng for patienterne i sundhedssystemet, og at flere patienter skal
Læs mereBorgere med demens NOTAT
Borgere med demens I Handleplan for Ældre 2011-2015 præsenteres seks temaer, som alle skal understøtte den overordnende vision for ældreområdet om et aktivt og sundt (ældre) liv med muligheder og ansvar.
Læs mereBeskrivelse af opgaver
Bevillingsramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter hjælp og omsorg til ældre borgere over 65 år, samt alle
Læs mereHandicap politik [Indsæt billede]
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereHvert femte medlem (22 %) anvender ingen af velfærdsteknologierne i undersøgelsen
7. november 2014 Velfærdsteknologi FOA har i perioden den 11. til 21. august 2014 foretaget en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel Medlemspulsen om velfærdsteknologi. Spørgsmålene blev
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereBilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780
Læs mere