Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning"

Transkript

1 Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11

2 Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Som et selvstændigt led i landsevalueringen af de boligsociale helhedsplaner med bevilling I , er det fra Landsbyggefondens side besluttet, at alle projekter/helhedsplaner, som modtager støtte fra Landsbyggefonden, en gang årligt skal indsende et selvevalueringsskema til Landsbyggefonden. Datoen for dette er hvert år den 1. oktober. De enkelte skemaer vil blive registreret og bearbejdet og vil indgå i en central opsamling af erfaringer. Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) har udarbejdet nærværende skabelon til selvevalueringsskemaerne og rådgiver helhedsplanerne om udfyldelse af skabelonerne. I dette notat introduceres først principper og centrale begreber i skabelonen, som er en forudsætning for forståelsen og udfyldelsen af skabelonen. Derefter gennemgås en mere konkret vejledning i brugen af skabelonen. Om skabelonen Formålet med skabelonen er, at den skal danne ramme for en ensartet selvevaluering af aktiviteterne i helhedsplanerne. Det muliggør, at der kan skabes et centralt overblik og datamateriale til en generel vurdering af resultater i helhedsplanerne. Selvom fokus i skabelonen er på dokumentation af resultater, kan den med fordel også benyttes til projektstyring og projektledelse. Det er første gang, det er forsøgt at lave en systematisk indberetning af resultater fra hele landets boligsociale helhedsplaner. Det er en stor udfordring at lave en skabelon, som er tilpas enkel og samtidig giver mening for aktørerne i helhedsplanerne. Vi er klar over, at det også er en stor udfordring for jer, der skal udfylde skabelonen, at få de ofte mange og komplekse aktiviteter til at passe ind i et forenklet skema. Derfor vil vi gerne bede jer om at se det som et stykke udviklingsarbejde, hvor I er velkomne til at komme med input undervejs. Vi vil også gøre jer opmærksomme på, at vi ikke forventer, at I kan dokumentere alle jeres aktiviteter og resultater. Det drejer sig derfor om at skære ind til benet og finde frem til de resultater, det er vigtigst at dokumentere. Det er mulighedernes kunst. Det største arbejde med skabelonen ligger i den første indberetning. Det er her, sammenhænge mellem aktivitet og endemål samt de enkelte trin på vejen, skal tænkes igennem. Det er ligeledes i den første indberetning, at der skal lægges en plan for, hvordan dokumentationen for resultaterne undervejs i processen skal fremskaffes (det kommer vi mere ind på senere). Når I først har fået lavet det store forarbejde, bliver indberetningerne nemmere de efterfølgende år. Her vil indberetningerne hovedsageligt dreje sig om at indsende konkrete resultater.

3 Indberetningerne skal ske på aktivitetsniveau Overordnet kan man se helhedsplanernes indsatser og resultater som opdelt i tre niveauer: den overordnede helhedsplan, de forskellige indsatsområder og de konkrete aktiviteter indenfor de enkelte indsatsområder. I boksen nedenfor ses eksempler på indsatsområder og eksempler på aktiviteter. Eksempler på indsatsområder: - Børn og unge - Beskæftigelse - Sundhed - Det sociale liv i boligområdet - Imagepleje - Beboerdemokrati Eksempler på aktiviteter: - Fritidsjobsformidling - Fremskudt beskæftigelse - Kostvejledning - Sommerfest - Pressestrategi - Visionsseminar Det er tanken at skabelonen skal dokumentere resultaterne for hovedaktiviteten under hvert indsatsområde. Dvs. den aktivitet, som I anser for at være den bærende aktivitet for indsatsområdet. Såfremt helhedsplanen indeholder 4 indsatsområder, som f.eks. en børne- og ungeindsats, en imageindsats, en beskæftigelsesindsats og en hærværksindsats, skal der udfyldes i alt 4 skabeloner indeholdende den respektive hovedaktiviteten fra hvert indsatsområde. Forandringsteorien ganske kort Skabelonen er bygget op omkring tankerne i den forandringsteoretiske tilgang, hvor sammenhænge mellem aktivitet og endemål fremlægges, og hvor de enkelte trin på vejen mod endemålet tydeliggøres. Forandringsteorier kan være meget komplekse, og vi vil derfor gerne understrege, at skabelonen blot er inspireret af tilgangen. Skabelonen er temmelig forenklet i sin form, da det er CFBU s vurdering, at en forenkling kan lette arbejdet med at indberette i en travl hverdag. Forandringsteorien bruges til at tydeliggøre de forestillinger man har om, hvordan en aktivitet hænger sammen med den effekt, man ønsker at opnå. Udgangspunktet i forandringsteorien er, at en aktivitet bør bygge på en årsagsvirknings-sammenhæng, hvor de trin man tager i aktivitetsperioden logisk følger hinanden. Ved at dele aktiviteten op i trin og udtænke indikatorer og succeskriterier for hvert enkelt trin, sikres det, at der løbende kan indhentes og afrapporteres dokumentation for aktivitetens resultater. 2

4 Optimalt bør man ved aktivitetens start opstille en forandringsteori. Her starter man så at sige bagfra med at tage udgangspunkt i det mål, man ønsker at opnå på lang sigt. Ud fra det langsigtede mål tænker man bagud og finder frem til en række af forandringer, som er krævet for, at man i sidste ende når det opsatte endemål. Hermed er aktiviteterne det sidste, man forholder sig til. På den måde sikrer man, at det er målet der bestemmer, hvilken aktivitet, man igangsætter og ikke aktiviteten, der bestemmer hvilke mål, man kan have. I de igangværende helhedsplaner vil en del af aktiviteterne allerede være sat i gang, og det vil derfor ikke være muligt at være helt tro mod forandringsteoriens principper om at tage udgangspunkt i endemålet. Alligevel giver det god mening at arbejde med forandringsteoriens fokus på årsag-virknings-sammenhænge, da en bevidsthed om hvilke trin i aktiviteterne, der skal føre til de ønskede resultater, er en forudsætning for at kunne lave en god plan for selvevaluering og dokumentation. Samtidig vil det være en god anledning til at overveje, om målene er både relevante og realistiske i forhold til aktiviteten. Når den logiske sammenhæng mellem aktivitetens trin på vejen og endemål er udarbejdet, tilføjes der indikatorer og succeskriterier til de enkelte trin i skabelonen. Indikatorer: Hvordan kan jeg måle om aktiviteten virker? Indikatoren er det, der måles på for at se, om den ønskede forandring er indtruffet. Her skal man altså tænke på, hvad der kan være et tegn på den ønskede forandring. Der er især to principper, der er vigtige, når man skal udvikle gode indikatorer. For det første er det vigtigt at overveje grundigt, om den indikator, man har fundet frem til, er et godt udtryk for det, man vil måle. For det andet er det vigtigt at finde frem til en indikator, som det er muligt at måle på. Det betyder, at man skal finde en indikator, der kan kvantificeres, dvs. det kan tælles eller vejes. Det kan være oplysninger om antal, andel, hyppighed og udgifter. Eksempelvis kan tryghed ikke i sig selv måles, men derimod kan antal borgere, der føler sig trygge måles. Eksempler på indikatorer: 1) I en helhedsplan ønsker man med en lektiehjælpscafé at opnå, at børnene i boligområdet opnår bedre boglige kompetencer. Et trin på vejen er, at flere børn får lavet deres lektier. Indikatoren bliver for dette trin antallet af børn, som får lavet deres lektier i caféen. 2) I en helhedsplan ønsker man at opnå en større tryghed blandt beboerne ved at sætte gadelygter op og skære buske ned. Antallet af beboere som i et 3

5 spørgeskema angiver at de føler sig trygge i området kan være en indikator for målet. Succeskriterier: hvor langt skal vi være nået hvornår? Når indikatorerne er valgt, skal man tage stilling til, hvilken grad af udvikling der kan forventes for hver enkelt indikator. Hvor stor forandring kan man forvente indenfor et bestemt tidsrum? Hvor stor en reduktion i boligafdelingens udgifter til udbedring af hærværk forventes der, og hvornår skal det være sket? Hvor mange flere beboere skal føle sig trygge i området, og hvornår skal det være opnået? Dette er succeskriterier. Et succeskriterium er altså et kriterium, man opstiller for, hvornår aktiviteten kan siges at have været en succes. Eksempler på succeskriterier: 1) Senest d. 1. december 2013 skal udgifterne til udbedring af hærværk være nedsat med 40 % i forhold til startmåling. 2) Ultimo december 2014 skal antallet af beboere, som i en spørgeskemaundersøgelse angiver, at de føler sig trygge ved at færdes i området, være forøget med 20 % i forhold til startmåling. SMART metoden: Således laves et succeskriterium Det er vigtigt, at man tænker sig godt om, inden man laver sine succeskriterier. En huskeliste over, hvad man skal tænke over, når man udformer succeskriterier, er den såkaldte SMART-metode. SMART skal hjælpe med at sikre, at succeskriterierne er: Specifikke: Er det tydeligt, hvad der skal ske, for hvem, hvordan og hvorfor? Målbare: Kan der konkret indsamles viden om succeskriteriet, og om det opfyldes? Accepterede: Er der enighed i projektgruppen om, at det er et godt succeskriterium? Realistiske (men ambitiøse): Er det realistisk, at succeskriteriet kan nås med de ressourcer, I har til rådighed? Tidsafgrænsede: Hvornår skal det måles, om succeskriteriet er nået? 4

6 Navn på aktivitet: Indsatsområde: Navn på boligsocial helhedsplan: Problem og målgruppe Aktivitet og periode for aktiviteten 1. Trin i aktivitetsperioden 2. Trin i aktivitetsperioden 3. Trin i aktivitetsperioden Endemål efter Aktivitetsperioden Indikator: Indikator: Indikator: Kilde: Kilde: Kilde: Succeskriterium: Succeskriterium: Succeskriterium: Opnået resultat: Opnået resultat: Opnået resultat:

7 Sådan udfyldes skabelonen I det følgende vil vi skridt for skridt gennemgå, hvordan skabelonen kan udfyldes. Til illustration vil vi bruge en tænkt integrationsaktivitet fra Xhave som eksempel. Navn, indsatsområde og helhedsplan I den øverste linje i skabelonen skriver man navnet på den aktivitet, man vil dokumentere resultaterne af. Navnet på den helhedsplan, som aktiviteten hører under, påføres og endelig skal det fremgå, hvilket indsatsområde, aktiviteten er en del af. I Xhave hedder helhedsplanen: Xhave i udvikling. Skabelonen udfyldes for aktiviteten: Rollemodeller for unge nydanskere. Aktiviteten ligger under indsatsområdet: børn og unge. Problem og målgruppe Som det næste, skal man gøre sig klart, hvilket problem man vil løse og hvilken målgruppe, man arbejder med i den aktivitet, man har valgt at gennemgå i skabelonen. Den røde kasse i skabelonen Problem og målgruppe skal indeholde en helt kort beskrivelse af det aktuelle problem, som den aktuelle aktivitet forholder sig til og hvilken målgruppe den retter sig mod. I Xhave er der en bekymring om, at de unge nydanskere ikke er motiverede til at gennemføre folkeskolen og starte på ungdomsuddannelse senere. De unge mangler hjælp fra en voksen, som kan inspirere dem til at gennemføre folkeskolen og finde en ungdomsuddannelse. Målgruppen i Xhaves aktivitet er ca. 50 unge nydanskere i boligområdet, som går klasse. Aktivitet Den næste kasse i skabelonen er den grå kasse Aktivitet. Denne kasse skal indeholde en kort beskrivelse af den aktuelle aktivitet. I Xhave har man startet en rollemodelsaktivitet for de unge nydanskere, hvor den enkelte unge tilknyttes en lidt ældre nydansker, som på trods af en problemfyldt ungdom har gennemført en uddannelse og fundet beskæftigelse. Endemål efter endt aktivitetsperiode Herefter udfyldes den mørkegrønne kasse i skemaet Endemålet efter aktivitetsperioden. Endemålet er det, man på lang sigt ønsker at aktiviteten skal bidrage til at opnå. Med endemålet menes en langsigtet virkning af aktiviteten, som først kan forventes at indtræffe flere år efter aktiviteten er afsluttet og derfor ikke vil finde sted indenfor aktivitetsperioden. Endemålet er endvidere en virkning, som ikke kan forventes udelukkende at være forårsaget af den aktuelle aktivitet, men som snarere er et mål, som man ønsker, at aktiviteten skal bidrage

8 til at opnå. Alligevel er det vigtigt at gøre sig klart, hvad endemålet er, fordi en enighed og bevidsthed om endemålet er et vigtigt pejlemærke for aktiviteten. Endemålet i Xhave er, at de unge nydanskere gennemfører en ungdomsuddannelse. Trin 1, 2 og 3 Når kasserne med problem, endemål og aktivitet er udfyldt, skal de trin, som logisk må følge hinanden indenfor aktivitetsperioden, for at aktiviteten kan nå det ønskede endemål, identificeres. Skabelonens forandringsteori skal laves. Disse trin skrives i de lysegrønne kasser. Det er afgørende, at der er en logisk sammenhæng mellem de enkelte trin, således at det ene trin skal være udført, for at det næste kan finde sted. For at sikre at man hele tiden har fokus på endemålet, starter man i overensstemmelse med forandringsteorien arbejdet med trinene bagfra. Først identificeres trin 3, derefter trin 2 og til sidst trin 1 og hver gang spørger man sig selv; hvad skal der til, for at dette trin kan opnås? Svaret på dette spørgsmål er hver gang; det foregående trin. Det er altså ikke de aktiviteter, som foregår på hvert trin, der indskrives i skabelonen, men de resultater eller virkninger man ønsker at opnå på sin vej for til sidst at kunne nå endemålet. Ofte vil trin 1 være det konkrete resultat af den afholdte aktivitet. I Xhave spørger man: Hvad skal der til, for at de unge nydanskere er i gang med at tage en ungdomsuddannelse. Et svar på dette er, at de unge nydanskere starter på en ungdomsuddannelse. Derfor er trin 3, at de unge starter på en ungdomsuddannelse. Dernæst spørger man: Hvad skal der til, for at de unge nydanskere starter på en ungdomsuddannelse. I eksemplet er svaret på dette spørgsmål trin 2: de unge nydanskere får viden om muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. Dernæst spørger man: Hvad skal der til, for at de unge nydanskere får viden om muligheder for at tage en ungdomsuddannelse? I eksemplet er svaret i trin 1, at: de unge nydanskere tilknyttes en rollemodel. Indikatorer og succeskriterier i Trin 1, 2 og 3 Med disse trin på vejen har vi fået beskrevet hvilke forandringer, der skal til for at nå endemålet. Næste skridt i processen er at tage stilling til, hvordan man kan følge med i, hvorvidt aktiviteten rent faktisk følger den udvikling, man har forestillet sig. Dette gør man ved at opstille indikatorer og succeskriterier. Som det ses i skabelonen, er der en kasse til hvert trin i aktivitetsperioden, som skal udfyldes med indikator, kilde og succeskriterium. I det foregående er det præsenteret, hvad en indikator og et succeskriterium er. 7

9 En kilde er dér, hvor man får den viden, man har brug for til at måle indikatorer og succeskriterier fra. Eksempler herpå er: 1) at projektmedarbejderen får tilsendt data fra boligforeningen om udviklingen i udgifter til hærværk 2) at projektmedarbejderen får oversigt over elevernes fravær fra skolen (efter samtykkeerklæring fra forældrene) 3) at projektmedarbejderen laver en spørgeskemaundersøgelse blandt beboerne. Grunden til at kilden skal skrives separat i skabelonen er, at det kan hjælpe med til at sikre, at man fra starten har gennemtænkt, om det er muligt at opnå denne viden, og hvordan dokumentationen kan indhentes. Det sikrer også, at man i tide får planlagt indhentningen af dokumentation. Skal man for eksempel selv indsamle dokumentation eller kan man få det fra andre, og skal der fx laves optegnelser i logbog, spørgeskemaundersøgelse eller skal der ses på medlemslister fra fritidsklubber? Trin 1: Som nævnt er det første trin i Xhaves rollemodelsaktivitet, at de unge nydanskere tilknyttes en rollemodel. Indikatoren for første trin er antallet unge nydanskere, som har fået en rollemodel. Kilden til denne viden ligger hos projektmedarbejderen, som løbende fører optegnelse. I Xhave mener man, at et realistisk og ønskværdigt succeskriterium er, at minimum 20 unge, er blevet tilknyttet en rollemodel inden 1. august Trin 2: I Xhave er andet trin, at de unge nydanskere får viden om muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. Indikatoren for dette er, andelen af de unge i aktiviteten, som har fået viden om deres muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. Kilden til viden om indikatoren er, at projektmedarbejderen laver en rundspørge blandt de unge, hvor det afdækkes, hvorvidt de har fået større viden om deres muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. I projektgruppen i Xhave besluttes det, at succeskriteriet skal være, at 75 % af de unge, som er tilknyttet en rollemodel, har fået viden om deres uddannelsesmuligheder pr. 1.december Trin 3: Tredje trin i Xhave er, at de unge nydanskere starter på en ungdomsuddannelse. Indikatoren er andelen af de unge i aktiviteten, som indskrives på en ungdomsuddannelse. Kilden til denne viden er, at projektmedarbejderen fører kontrol med, hvilke unge fra aktiviteten, der er startet på en ungdomsuddannelse. Det besluttes at succeskriteriet skal være, at 50 % af de unge i aktiviteten er startet på en ungdomsuddannelse senest d. 1. september Endemål Endemålet skal som det eneste ikke have en indikator og et succeskriterium. Grunden er, at endemålet ligger efter aktivitetsperioden, og derfor ikke kan måles 8

10 inden for aktivitetens tidshorisont. Samtidig er endemålet svært at måle præcist, da det kan forventes, at andre faktorer også påvirker dette langsigtede resultat. Opnået resultat Vi mangler nu kun et punkt i skabelonen, nemlig punktet Opnået resultat. Dette punkt udfyldes undervejs i aktivitetsforløbet på det tidspunkt, hvor succeskriteriet skal være opfyldt. Her noteres, hvad det opnåede resultat er og man kan så se, om det planlagte succeskriterium blev opnået i praksis. I Xhave skal projektmedarbejderen inden d. 1. august 2012 undersøge, om 20 af de unge i aktiviteten har fået tilknyttet en rollemodel. Det faktiske antal anføres under opnået resultat for trin ét. Ligeledes skal projektmedarbejderen inden d. 1. december 2012 undersøge, om 75 % af de unge har fået viden om deres uddannelsesmuligheder og anføre det faktiske resultat under opnået resultat for andet trin. Og ligeså med trin tre. Hvad sker der når trin 3 er opnået og helhedsplanen stadig er i gang? Afsluttes den valgte aktivitet inden, at bevillingsperioden ophører skal der udfyldes et nyt skema for en ny aktivitet under den sammen indsats. 9

11 Navn på aktivitet: Rollemodeller for nydanske unge Indsatsområde: Børn og unge Navn på boligsocial helhedsplan: Xhave i udvikling Problem og målgruppe I Xhave er der en bekymring om, at de unge nydanskere ikke er motiverede til at gennemføre folkeskolen og starte på ungdomsuddannelse senere. De unge mangler inspiration og hjælp fra voksne til at gennemføre folkeskolen og starte på en ungdomsuddannelse. Målgruppen for aktiviteten er de unge nydanskere i boligområdet, som går klasse. Aktivitet og periode for aktiviteten Der startes et rollemodelsprojekt for de unge nydanskere, hvor den enkelte unge tilknyttes en ældre nydansker, som på trods af en problemfyldt ungdom har gennemført en uddannelse og fundet beskæftigelse. Periode: Trin i aktivitetsperioden De unge nydanskere tilknyttes en rollemodel. 2. Trin i aktivitetsperioden De unge nydanskere får viden om muligheder for at tage ungdomsuddannelse. 3. Trin i aktivitetsperioden De unge nydanskere starter på en ungdomsuddannelse. Endemål efter Aktivitetsperioden De unge nydanskere gennemfører en ungdomsuddannelse. Indikator: Indikator: Indikator: Antal unge nydanskere som har fået en rollemodel. Andelen af de unge i projektet, som har fået viden om deres muligheder for ungdomsuddannelse. Andelen af de unge i projektet, som indskrives på en ungdomsuddannelse. Kilde: Projektmedarbejderen fører optegnelse. Kilde: Projektmedarbejderen laver en rundspørge blandt i de unge nydanskere i projektet for at afdække, om de har fået viden om muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. Kilde: Projektmedarbejderen kontakter de unge for at høre, hvornår de er startet på en ungdomsuddannelse. Succeskriterium: Minimum 20 unge nydanskere har fået tilknyttet en rollemodel pr. 1. august Succeskriterium: 75 % af de unge har fået viden om deres uddannelsesmuligheder pr. 1. december Succeskriterium: 50% af de unge er startet på en ungdomsuddannelse senest d. 1. september Opnået resultat: Opnået resultat: Opnået resultat:

12 Referencer og inspiration til videre læsning: I udarbejdelsen af materialet har CFBU trukket på forskellige håndbøger og vejledninger i brug af forandringsteori, indsatsteori og den logiske model. Nedenfor fremgår vores inspirationskilder. Listen nedenfor kan endvidere fungere som inspiration til videre læsning: Den logiske model et værktøj til at planlægge, gennemføre og evaluere sociale indsatser. KREVI, En lærerig ved til resultater. Håndbog i evaluering ved hjælp af indsatsteori. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Viden og virkning en håndbog om dokumentation af frivilligt socialt arbejde, Center for frivilligt Socialt Arbejde, 2009.

Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Byg bro mellem aktiviteter og resultater Byg bro mellem aktiviteter og resultater Introduktion til indsatsteori som værktøj til kvalificering af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Læs mere

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Indsatsteori for øget gennemførelse på erhvervsskolerne

Indsatsteori for øget gennemførelse på erhvervsskolerne Indsatsteori for øget gennemførelse på erhvervsskolerne - Workshop 2 af 3 Frederik Kiørboe og Sanya Pedersen Workshop 1 indsatsteori Bedre kendskab til indsatsteori blandt deltagere på workshop Deltagerne

Læs mere

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis. SMITTE_modellen Inden for de seneste år er der i stigende grad kommet fokus på vigtigheden af at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde i de danske dagtilbud. Kvalitetssikringen kan foregå på mange måder,

Læs mere

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

#JobInfo Criteria=KABside1#

#JobInfo Criteria=KABside1# Ny digital vejledning om boligsociale helhedsplaner KAB har fået bevilget midler af Landsbyggefonden til i samarbejde med BoligsocialNet at udvikle en ny digital vejledning om arbejdet med boligsociale

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks

Læs mere

Eksempel på hvordan arbejdet med individuelle planer kan organiseres og sættes op i Bosted

Eksempel på hvordan arbejdet med individuelle planer kan organiseres og sættes op i Bosted 14.04.11 Eksempel på hvordan arbejdet med individuelle planer kan organiseres og sættes op i Bosted Denne vejledning er en beskrivelse af, hvordan man har organiseret arbejdet med borgerens individuelle

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet 15.25.11.30 Styrkelse af indsatsen over for krænkende børn mv. (St ind kræ bø)

Social- og Integrationsministeriet 15.25.11.30 Styrkelse af indsatsen over for krænkende børn mv. (St ind kræ bø) Social- og Integrationsministeriet 15.25.11.30 Styrkelse af indsatsen over for krænkende børn mv. (St ind kræ bø) Ansøgning sendes til: Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk.

Læs mere

Vejledning til etablering af effektkæder. For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum

Vejledning til etablering af effektkæder. For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum Vejledning til etablering af effektkæder For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum Indhold: Effektkæder - hvorfor... 3 Effektkæder - Hvordan... 3 Dialog med Region Sjælland...

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.

Læs mere

Socialtilsyn Midt. Dokumentationskonferencen 27. Maj v. Ulla B. Andersen

Socialtilsyn Midt. Dokumentationskonferencen 27. Maj v. Ulla B. Andersen Socialtilsyn Midt Dokumentationskonferencen 27. Maj 2015 v. Ulla B. Andersen Hvorfor resultatdokumentation på det specialiserede område? For at sikre, at tilbuddene og plejefamilierne skaber udvikling

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Systematisk problemløsning i operative funktioner

Systematisk problemløsning i operative funktioner Systematisk problemløsning i operative funktioner Nr. 40774 I RELATION TIL FKB 2673 Operationel retshåndhævelse, ebyggelse og efterskning Henning Boddum 2009 Undervisningsministeriet. 18.juni 2009. Materialet

Læs mere

Projektbeskrivelse - Skifteholdet

Projektbeskrivelse - Skifteholdet Projektbeskrivelse - Skifteholdet Fastholdelse af marginaliserede unge, så de påbegynder og gennemfører ungdomsuddannelse. Kvalitativ udvikling af partnerskab mellem unge og virksomheder, herunder metodeudvikling

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens

Læs mere

Social inklusion for voksne. Introduktion til det at arbejde med forandringsteori

Social inklusion for voksne. Introduktion til det at arbejde med forandringsteori Social inklusion for voksne Introduktion til det at arbejde med forandringsteori Kært barn har mange navne Forandringsteori = Den overordnede teori om, årsager og virkninger inden for et felt Fx antallet

Læs mere

Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder

Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder Bydelskonference Greve Nord Louise Aner Institut for Socialt Arbejde Profil Adjunkt på Institut for Socialt Arbejde på Metropol Indgår i evalueringen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Fælles 6-by mål på det sociale område

Fælles 6-by mål på det sociale område Punkt 6. Fælles 6-by mål på det sociale område 2014-157 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalgets godkender At 6-byerne iværksætter systematiske målinger efter

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner

Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner Ministeriet for Ligestilling og Kirke Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner Ansøgning sendes med alm. post eller e-mail til: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Frederiksholms

Læs mere

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet: Projektbeskrivelse Revideret oktober 2008 Behov for indsats En stor del af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere er karakteriserede ved at have andre problemer ud over ledighed. En del af disse problemer

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Introduktion. 4. I beslutter, hvilke metoder I vil bruge til kortlægningen, og hvornår I vil gøre arbejdet.

Introduktion. 4. I beslutter, hvilke metoder I vil bruge til kortlægningen, og hvornår I vil gøre arbejdet. 1 Introduktion Opsamlingsskema til vurdering er et værktøj, som I kan bruge til at skabe overblik over jeres BMV-forløb og løbende dokumentere jeres BMV-arbejde. Efterhånden som arbejdet skrider frem,

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen Projekttitel: Projekt Ældre Milliard. Projektleder: Ruth Siersbæk. Projektgruppe: Puljepigerne. Læsevejledning: SMTTE modellen er oprindeligt udviklet i Norge,

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister. FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Værktøj 1 Projektbeskrivelse Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Samarbejde om sundhed og borgernes arbejdsmarkedsparathed i udsatte boligområder

Samarbejde om sundhed og borgernes arbejdsmarkedsparathed i udsatte boligområder Samarbejde om sundhed og borgernes arbejdsmarkedsparathed i udsatte boligområder Ved Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL og Kathrine Bek Nyboe, boligsocial konsulent

Læs mere

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre Indberetning > Spørgeskema til forældre 1 TEMPERATURMÅLINGEN Kommunen vil gerne udvikle kvaliteten i dit barns dagtilbud. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du vil udfylde dette elektroniske spørgeskema.

Læs mere

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Pilottest af handleplankonceptet Dato 7. november 2007 Århus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt om det fælles handleplankoncept... 1 2. Vejledning

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis?

Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis? Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis? Resultatbaseret styring har stået højt på dagsordenen i de sidste års forvaltningspolitik i Danmark både i staten og kommunerne. Resultatbaseret styring

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Værktøj 2 - Milepælsplan

Værktøj 2 - Milepælsplan Værktøj 2 - Milepælsplan Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de leverancer og delleverancer, som

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. 1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb

Læs mere

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA Waves Education ApS & Madkulturen I forbindelse med MADlejr ønsker vi at teste evalueringsværktøjet Rubric. Rubric er et redskab, der skal hjælpe

Læs mere

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister. FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse Kommune Vælg venligst fra listen. Herning Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Ejnar Tang

Læs mere

Øvrige tilskud til projektet fra Socialstyrelsen

Øvrige tilskud til projektet fra Socialstyrelsen Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Ansøger type Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Organisationens navn og CVR-nummer

Læs mere

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 SERVICENIVEAU Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NDLEDNING....3 2. HVORFOR SKAL VI HAVE ET SERVICENIVEAU?.... 3 3. VEJEN MOD ET

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

FRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart

FRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart FRA IDE TIL AFTALE Her finder I inspiration til, hvordan I med udgangspunkt i en løs idé kan arbejde jer hen imod en aftale om resultatløn. I skal blive klar på jeres formål. I skal formulere mål og målemetoder.

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse

Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen

Læs mere

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014. Sammenfatning

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014. Sammenfatning 28. maj 2014 Evalueringsrapport Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014 Indhold Sammenfatning 1. Indledning 1.1 Om dansk deltagelse på Classical:NEXT 1.2 Organisering af den danske deltagelse

Læs mere

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetdecember2012 ForfattetafSocialRespons: SofieBertoltWinther,EaHelthØgendahlogLotteKarlsgaardThost.

Læs mere

FORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET

FORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB OVERBLIK OVER TRIN OG VÆRKTØJER TRIN FORMÅL VÆRKTØJER Kulturtermometer Finde frem til hvilken

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION ANSØGNINGSSKEMA TIL PULJEN: Det frivillige integrationsarbejde og deltagelse i idræts- og foreningslivet 1. Generelle oplysninger Ansøgers navn og

Læs mere

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Rammeforsøg Aldersintegrerede klasser på mellemtrin 2. Kommunens navn Frederiksberg Kommune Skoler omfattet af Frederiksberg Ny

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

Ansøgningsskema til pulje til Helhedsorienteret boligsocial indsats i udsatte boligområder 14.51.56. Ansøgningsfrist fredag d. 1.

Ansøgningsskema til pulje til Helhedsorienteret boligsocial indsats i udsatte boligområder 14.51.56. Ansøgningsfrist fredag d. 1. Ansøgningsskema til pulje til Helhedsorienteret boligsocial indsats i udsatte boligområder 14.51.56. Ansøgningsfrist fredag d. 1. november 2013 Ansøgning sendes til: Skemaet skal udfyldes elektronisk og

Læs mere

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING GØR EN GØR FORSKEL EN FORSKEL MED DIT MED PROJEKT DIT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD PROJEKT STYRING 3 FORORD 4 INDLEDNING 6 DEL 1: KØBENHAVN KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK 8 DEL 2: FORANDRINGSTEORI TRIN FOR TRIN

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Værktøj til vurdering af trivselsmålingens resultater

Værktøj til vurdering af trivselsmålingens resultater Værktøj til vurdering af trivselsmålingens resultater Værktøjet er en vejledning til vurdering og tolkning af trivselsmålingens resultater med henblik på at identificere indsatser, der kan fremme elevtrivslen.

Læs mere

Drejebog. Tryghedsvandringer i samarbejde med Samrådene

Drejebog. Tryghedsvandringer i samarbejde med Samrådene Drejebog Tryghedsvandringer i samarbejde med Samrådene Tryghedsvandringer i samarbejde med Samrådene En tryghedsvandring er en måde, at skabe et bedre lokalmiljø. Indsatsen iværksættes som en del af Strategien

Læs mere