Imødegåelse af negativ social arv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Imødegåelse af negativ social arv"

Transkript

1 Projektnr.: Projekttitel: Legitimering af mål og afkodning af sproget i de humanistiske fag Pulje: GYM6141 GYM Reform Kontaktperson: Rikke Herold, Skanderborg-Odder Center for Uddannelse Afrapportering vedr FoU projekt: Imødegåelse af negativ social arv Legitimering af mål og afkodning af sproget i de humanistiske fag Deltagende skoler fra SYNERGI-skolerne: Haderslev Handelsskole Lemvig Handelsskole & Handelsgymnasium Skanderborg-Odder Center for uddannelse, Handelsgymnasiet Tønder Handelsskole Varde Handelsskole & Handelsgymnasium

2 Indholdsfortegnelse DEL 1: NETVÆRKETS OVERORDNEDE PROJEKT Netværksgruppen... 1 Problemformulering... 2 Overordnede mål... 2 Mål for de udarbejde forløb... 2 Generelle pædagogiske overvejelser... 3 Proces... 4 Delprojekter... 5 Evaluering... 5 DEL 2: NETVÆRKETS DELPROJEKTER/UNDERVISNINGSFORLØB... 6 Haderslev Handesskole: Afkodning af sprog og begreber... 7 Proces..7 Evaluering på baggrund af elevinterviews..7 Refleksion...8 Lemvig Handelsgymnasium: Skrivekursus i portfolioform... 9 Mål 10 Forventninger Kan vi spore en forskel?...11 Læring elevernes bevidsthed om og syn på læring før og i slutningen af forløbet 11 Problemer og udfordringer undervejs.. 13 Hvad har fungeret efter hensigten, og hvad bør rettes til? Hvordan oplevede eleverne undervisningen?...13 Konklusion 14 Skanderborg-Odder, Center for uddannelse: Genrer: Fra Paradise til eventyr Overvejelser om danskfaget, særligt fagområdet genrer.. 16 Overvejelser om undervisning i genrer med udg.pkt i netværkets samlede mål..17 Forløbet...17 Praktisk gennemførelse.18 Evaluering Tønder Handelsskole Ideen med forløbet Gennemførelse.. 20 Forventning og resultat...21 Hvad siger eleverne? og noget om vores egne frustrationer. 22 Evaluering gennem elevinterviews Varde Handesskole: Overvejelser om gymnasiefremmedes særlige behov.. 24 Tiltag i projektet...24 Evaluering...25

3 BILAG Bilag 1: Skabelon anvendt til beskrivelse af den enkelte delprojekter Bilag 2: Spørgeskema til klarlæggelse af gymnasiefremmede elever Bilag 3: Spørgeramme til elevinterviews Bilag 4: Forløbsbeskrivelse Haderslev Handelsskole Bilag 5: Forløbsbeskrivelse Lemvig Handelsgymnasium Bilag 6: Elevmateriale: Introduktion til arbejdet med portfolio, dansk Bilag 7: Elevmateriale: Introduktion til arbejdet med portfolio, engelsk Bilag 8: Eksempel på elevinstruks, engelsk letter to the editor Bilag 9: Eksempel på elevinstruks, engelsk - article Bilag 10: Eksempel på reflektionsspørgsmål til eleverne Bilag 11: Opsamling af spørgeskemaundersøgelse, Lemvig Bilag 12: Forløbsbeskrivelse SOCU, Handelsgymnasiet Bilag 13: Plan for afholdt blokdag Fra Paradise til eventyr Bilag 14: Forløbsbeskrivelse, Tønder Handelsgymnasium Bilag 15: Forløbsbeskrivelse, Varde Handelsgymnasium Bilag 16: Elevmanual Den lille hjælper Bilag 17: Eksempler på lektieinfomail til elever... 61

4 Netværksgruppe Legitimering af mål og afkodning af sproget i de humanistiske fag på hhx Navn Skole Fag Hanne Hjorth Larsen skolekoordinator Lemvig Spansk Engelsk Anne Stampe Lemvig Dansk Kulturforståelse Ebbe Krogh skolekoordinator Dansk Haderslev Samtidshistorie Psykologi Anne Skov Haderslev Samtidshistorie Engelsk Bent Erik Jensen skolekoordinator Tønder Dansk Samtidshistorie Karen Christiansen Tønder Dansk Samtidshistorie Ann Jakobsson Skolekoordinator Dansk Varde Samtidshistorie Kulturforståelse Jacob Boddum Varde Tysk Design Rikke Herold Projektkoordinator Afsætning Skanderborg-Odder Engelsk Gert Lauge Nielsen Skanderborg-Odder Dansk Samtidshistorie Rikke Svane Hansen Skanderborg-Odder Dansk Kulturforståelse Side 1 af 65

5 Del 1: Netværkets overordnede projekt Problemformulering Legitimering af mål og afkodning af sproget i de humanistiske fag Hvordan legitimerer man fagenes formål og hjælper gymnasiefremmede elever med at afkode sproget i de humanistiske fag i handelsgymnasiet? Overordnede mål for det samlede netværks arbejde At forbedre vores evne som uddannelsesinstitution til at bryde den negative sociale arv at fastholde gymnasiefremmede elever, så de gennemfører uddannelsen og er uddannelsesparate At udarbejde undervisningsforløb inden for centrale emner i de humanistiske fag, hvor der eksplicit arbejdes med: at afkode det gymnasiale sprog og den gymnasiale faglighed at legitimere faget/fagenes og fagets/fagenes mål gennem en anvendelsesorienteret tilrettelæggelse af undervisningen At afprøve de udarbejdede undervisningsforløb og efterfølgende metareflektorisk at evaluere erfaringer med implementering af forløbene At skabe større arbejdsglæde og jobtilfredshed hos lærerne i humanistiske fag gennem forbedrede kompetencer i relation til at legitimere fagets mål og indhold overfor eleverne Overordnet er succeskriteriet at mindske ideelt at nedbryde - den generelle modvilje mod de involverede humanistiske fag blandt de gymnasiefremmede elever på handelsgymnasiet. Mål for de udarbejdede undervisningsforløb (del-projekter) Målet er, at de humanistiske fag legitimeres gennem forståelse: at gøre fagene mere forståelige og derved relevante og indbydende for eleverne således at: Forståelsesbarriererne, som de gymnasiefremmede elever måtte opleve i gymnasiet, nedbrydes Gymnasiefremmede elever opnår hurtigere og mere konsekvent indsigt i, hvad der forventes i en gymnasial uddannelse, fx evnen til at arbejde med abstraktioner Der opbygges en fælles holdning og praksis i forhold til tilgangen til de humanistiske fags indhold og metoder både skriftligt og mundtligt Samt at, eleverne opnår en klar forståelse for nødvendigheden af fagene og fagenes metoder, at se meningen kan genkende, forstå og anvende fagenes kernestof/metoder kan overføre viden fra de humanistiske fags kernestof og metoder til øvrige fag opnår selvindsigt: forstår egne evner og muligheder og indser nødvendigheden af og omfanget af den nødvendige egenindsats Side 2 af 65

6 Generelle pædagogiske overvejelser i forbindelse med netværkets projekt Det er vores tese, at det er altafgørende for gymnasiefremmede elever, at der i undervisningen tages udgangspunkt i elevernes egen verden, så der gribes fat i eleverens forforståelse, der hvor eleverne møder os. Det er ydermere vores tese, at gymnasiefremmede elever har behov for at blive hjulpet hen mod en forståelsesramme af, hvilke forventninger og krav vi i handelsgymnasiet stiller til eleverne indenfor de humanistiske fag, og at eleverne ved at knække den humanistiske kode opnår større mulighed for videnstransfer mht. metode, fx ved analyse og skriftlig fremstilling. Med det formål at skabe en fælles forståelsesramme i netværksgruppen og for at støtte processen mod at legitimerede humanistiske fag repræsenteret i de udviklede del-forløb i forhold til eleverne på hhx har vi lagt os fast på fire punkter som overordnede pædagogiske og didaktiske virkemidler i delprojekterne: 1. Udgangspunktet er i elevernes egen verden (niveau af forforståelse) 2. Stilladsering som pædagogisk grundprincip 3. Motivation gennem valg af materiale 4. Afveklsende arbejdsformer som motivationsfremmende pædagogisk værktøj Ad 1. Udgangspunkt i elevernes egen verden med det formål at gøre undervisning nærværende og tage højde for det aktuelle niveau af forforståelse hos eleverne: Følgende spørgsmål har været diskuteret i netværksgruppen: Hvad har eleverne kendskab til som kan anvendes fagligt? Hvad mener vi egentlig som lærere, når vi beder eleverne læse en tekst, skimme en tekst, finde hovedpunkterne i en tekst, fortolke, tænke abstrakt? Forstår eleverne vores krav? Hvad er lærernes forventninger til en diskussion eller en redegørelse? Hvordan opfatter eleverne opgaverne? På hvilken måde, skal netop denne lektie læses? Skal eleverne have mere hjælp til studieteknik? Ad 2. Stilladsering som pædagogisk grundprincip anvendes for: at sikre progression på en sådan måde, at eleven får medsyn på proces og læring og derved opnår højere grad af faglig forståelse at styrke elevens evne til at forholde sig kritisk til egen læring bl.a. med det formål, at elevens egne produkter styrkes Der arbejdes stringent med overgange, fx evaluering af delemner og tydeliggørelse af vejen herfra og dertil for at tydeliggøre progression. Ad 3. Motivation gennem valg og bearbejdning af materiale: Ved fastlæggelse af indhold og implementering af forløb: anvendes teksttyper/emner/genrer, eleverne har kendskab/holdning til og føler sig trygge ved forklares det abstrakte med konkrete eksempler fra elevernes egen hverdag tilbydes mange hjælpespørgsmål til arbejdet med stoffet skabes tryghed gennem struktureret gruppe- og pararbejde Side 3 af 65

7 gøres eleverne fortrolige med at skrive ved, at skriftlighed indgår i form af små, overskuelige opgaver, respons og tydelige krav til genren (hurtigskrivning, refleksionsskrivning, skriveprocesser, skrivekæder m.m.) Ad 4. Afvekslende arbejdsformer (kollektive og individuelle): Der anvendes og synliggøres afvekslende arbejdsformer (kollektive og individuelle), således at den enkelte elevs læringsparathedsniveau og læringsstil(e) tilgodeses og, at den enkelte elev oplever variation, således at motivation til indlæring styrkes fx ved At støtte gentagne processer uden ensformighed med det formål at give plads til den enkeltes indlæringsrytme og -hastighed At udnytte det sociale aspekt i læring samt give den enkelte elev mulighed for selv at sætte ord på tanker og refleksioner, såledees at den enkelte elev oplever medsyn på egen læring. Proces Aktivitet Dato Sted Deltagere Startkonference for det samlede projekt (forskerne) 3/ Rosborg Gymnasium, Vejle Uddannelsesledere fra de involverede skoler samt projektdeltagere Planlægningsmøde SYNERGI: 3/ SOCU Skolekoordinatorer SYNERGI dagsorden for og indhold i konference for netværksprojekt 6/ Konference SYNERGI: Formål at skabe fælles forståelsesramme 6/ SOCU Alle projektdeltagere SYNERGInetværk Oplægsholder Aase Bitsch Udarbejdelse af eksemplariske undervisningsforløb Uge Projektgrupperne på de involverede SYNERGI skoler Skolekoordinatormøde 8/ SOCU Skolekoordinatorer (forskerprojekt) Besøg af følgegruppen (forsker Aase 3/ SOCU Alle deltagere SYNERGI netværk Bitsch) i eget netværksprojekt (SY NERGI) Møde netværkskoordinatorer (Forskerprojekt) 25/ Kbh Netværkskoordinator Implementering/afprøvning af elementerne i de udarbejdede undervisningsforløb Seminar skolekoordinatorer (forskerprojekt) Skolekoordinatormøde SYNERGI: Fokus = evaluering og afrapportering Evaluering 2 Aug okt 2010 Projektgrupperne på de involverede SYNERGI skoler 26/ Middelfart Gymnasium Skolekoordinatorer SYNERGInetværk 17/ SOCU Skolekoordinatorer SYNERGInetværk November/ Projektgrupperne på de involverede december SYNERGI skoler 2010 Afrapportering Januar 2011 Projektansvarlig Rikke Herold 1 For skabelon anvendt til beskrivelse af de enkelte del-projekter se bilag 1 2 Evaluering er uddybet nedenfor Side 4 af 65

8 Delprojekter 3 De enkelte projekter beskrives nedenfor. Alle delprojekter har arbejdet ud fra samme ramme og ud fra samme fremgangsmåde: 1. Udarbejdelse af forløbsbeskrivelse: Hvad vil vi arbejde med, hvilke overvejelser gør vi os, hvordan tænkes forløbet implementerer 2. Klarlægning af gymnasiefremmede elever (spørgeskema) 3. Implementering af forløb 4. Evaluering bl.a. gennem elevinterviews De fælles overvejelser og grundtanker gældende for alle delprojekter fremgår af ovenstående. Evaluering: Overordnede mål for opsamling på og evaluering af delprojekterne: at klarlægge elevernes bevidsthed om deres eget udgangspunkt for læring særligt i de humanistiske fag (her dansk, samtidshistorie og fremmedsprog) at afklare, om den proces, eleverne har været igennem i forløbene, har været givende Alle involverede skoler har foretaget evaluering som følger: Spørgeskemaundersøgelse til klarlægning af gymnasiefremmede elever 4 Refleksion i prosaform: Hvad har været den grundlæggende tanke bag netop det forløb, der er udviklet og implementeret på skolen i forbindelse med FoU en hvordan blev det forsøgt at navigere i forhold til gymnasiefremmede? Hvad var forventningerne? Kan vi spore en forskel? (større forståelse end vanligt, større interesse for faget, mere elevaktivitet, mere kvalificeret elevaktivitet m.m.) Hvilke problemer/snublesten/udfordringer har der været undervejs? Hvad har fungeret efter hensigten, og hvad bør rettes til? (argumenteret) Hvordan oplevede eleverne undervisningen (som klasse der foretages desuden individuelle interviews med udvalgte elever) Interviews med mindst 3 i projektet medvirkende elever 5 3 For gennemgang af delprojekterne se nedenfor 4 Se skabelon for spørgeskema i bilag 2 5 Se spørgeramme i bilag 3 Side 5 af 65

9 Del 2: Netværkets del-projekter/undervisningsforløb Emner og involverede fag for delprojekter 6 Haderslev Handelssksole & Handelsgymnasium: Afkodning af sprog og begreber (manual), Samtidshistorie Lemvig Handelsskole & Handelsgymnasium: Skrivekursus i portfolioform, Dansk og fremmedsprog Skanderborg-Odder, Center for uddannelse, Handelsgymnasiet: Genrer: Fra Paradise til eventyr, Dansk Tønder Handelsskole: Kildeforståelse, dokumentation og informationssøgning, Samtidshistorie Varde Handelsskole & Handelsgymnasium: Afkodning af begreber, der især knytter sig til lektielæsning, Den lille hjælper = manual til lektielæsning (for-forståelse til humanistiske fag, metoder og terminologi) 6 Se forløbsbeskrivelser af de enkelte del-projekter i hhv. bilag 4, 5, 12, 14 og 15 Side 6 af 65

10 Haderslev Handelssksole & Handelsgymnasium: Afkodning af sprog og begreber, Samtidshistorie 7 I et forløb om Mellemkrigstiden har det været hensigten at gøre almene begreber forståelige for eleverne, inden et givent stof gennemgås for derved at forhindre, at en manglende forståelse af begreb virker som en barriere for de gymnasiefremmede elever. Målet har været at nedbryde en barriere hos gymnasiefremmede elever for at modtage undervisning, særligt i faget samtidshistorie. Abstrakt stof kan være svært at forstå for visse elever herunder specielt de gymnasiefremmede. Udfordringen er derfor at få det abstrakte stof til at bevæge sig ind i et område, som er mere konkret - eleverne får derved en bedre opstart til faget, hvorved den generelle modstand mod faget kan nedbrydes. Vi har haft fokus på, at det at være gymnasiefremmed er et udtryk, der ikke er enkelt, fx kan hjemmemiljøet godt kan være bogligt med aviser, selvom ingen af forældrene har en studentereksamen, hvorimod at hjemmemiljøet godt kan være gymnasiefremmed, selvom en af forældrene er student. I et fag som historie favner det gymnasiefremmede begreb videre end til de elever, hvor ingen af forældrene har en studentereksamen. Opmærksomheden bør også henledes på, at historie ifølge vores opfattelse ikke er et dannelsesfag i folkeskolen. Derved har eleverne ikke i så stort omfang en helhedsopfattelse af, hvordan historie og samfundsforhold hænger samme Proces Undervisningen i forløbet tager udgangspunkt i det faglige niveau, som eleverne har opnået i grundskolen og tilrettelægges, således at de gradvist møder større kompleksitet i stofvalg og metodik og oplever større selvstændighed og ansvar i forhold til deres egen faglige udvikling. I specielt sammensatte grupper med gode og dårlige elever har eleverne arbejdet med at definere og forklare forskellige ideologier og begreber. Grupperne har haft ansvar for at fremlægge og forklare ideologierne for hinanden, inden lektien gennemgås i fællesskab. Målet med denne proces har været at skabe en fælles forståelsesramme, inden lektien gennemgåes for på den måde at skabe et samlet fokus. Eleverne har særligt arbejdet med følgende ideologier og begreber: demokrati og diktatur demokrater, republikanere, kapitalisme, New Deal, velfærdssamfund Keynes, krise republik, Weimarrepublik, nazisme forskellige lande og områder i Europa (der vises og forklares ved hjælp af et Europak) Evaluering på baggrund af elevinterviews Selve forsøgsprojektet opfatter de ikke som noget specielt, men bare som en naturlig ting: sådan burde al undervisning være, som en sagde. Generelt er undervisningen i mange fag for abstrakt, og de vil gerne havde den ned på jorden, men de sagde faktisk også, at de syntes, at mange lærere var 7 Forløbsbeskrivelse bilag 4 Side 7 af 65

11 gode til at få undervisningen ned på jorden lærerne er generelt nemme at snakke med, som en sagde. Eleverne opfatter sig som middel eller blandt de bedste og er meget bevidste om, hvor de ligger fagligt. Eleverne gav udtryk for, at de synes, at samtidshistorie er et svært fag, fordi politik og samfund er svært at forstå. Men omvendt så vidste de også, at det var godt at vide noget om. De, der kan lide samtidshistorie, er de elever, der i forvejen synes, at samfundsforhold er spændende - det er mest gældende for drenge, men har ikke noget at gøre med, om det er de mest eller mindst gymnasiefremmede. I vores korte projekt er det ikke så meget eleverne kan have nået at flytte sig, men vores bedste konklusion er, at det har været gavnligt for eleverne. Refleksion: Den grundlæggende tanke bag forløbet har været, at abstrakte begreber for elever kan være blokerende for en forståelse og dermed hindre en optimal indlæring. Forventningerne var, at vores projekt ville gøre begrebsforståelsen nemmere for de gymnasiefremmede elever. Projektet har gjort en positiv forskel på den måde, at elever har udtrykt, at vores måde at indkode begreber på har givet dem en god grundforståelse for begreberne. Elever har udtrykt, at uden vores projekt, ville undervisningen have været vanskeligere for dem. Vi har ikke været udsat for andre problemer, end at eleverne lynhurtigt tog vores projekt som en selvfølge, de ikke kunne undvære (positivt problem). Projektet har fungeret efter hensigten, men kan naturligvis udvides til at gælde andet lærebogsstof. Eleverne opfattede hurtigt vores projekt som en naturlig del af undervisningen. Side 8 af 65

12 Lemvig Handelsskole & Handelsgymnasium: Skrivekursus i portfolioform, Dansk og fremmedsprog 8 Forløbet er et skrivekursus, hvor eleverne arbejder med forskellige skriflighedsformer i portfolioform (elektronisk og fysisk). Der arbejdes med skriveøvelser og refleksionsskrivninger i forløbet, så eleverne bliver fortrolige med de gymnasiale krav til skriftlighed. I forløbet skal eleverne opnå kendskab til genrerne læserbrev og artikel samt til argumentationsformer. Der arbejdes tværfagligt mellem dansk og engelsk med udgangspunkt i emnet dødsstraf. Faget engelsk bidrager med den viden om emnet, der er nødvendig for at lave de skriftlige produkter, læserbrev og artikel, mens de retoriske virkemidler og argumentationsstrategier introduceres i faget dansk. I portfolio samler eleverne undervejs 9 : 1. Svar til spørgsmål og øvelser til film og læste tekster 2. Læserbrev, endelig udgave 3. Artikel, endelig udgave 4. Reflektioner over genrerne læserbrev og artikel 5. Reflektioner over skriftlighed og læring Hvorfor skriftlighed og portfolio? Skrivekompetencen er en vigtig studiekompetence i gymnasiet, og det er denne kompetence vi arbejder med i vores forløb. Vygotsky 10 skelner mellem tre forskellige sprogfunktioner; talesprog, indre sprog og skriftssprog, og han ser især skriftsproget som "tænkningens teknologi 11. Skriftsproget kræver en højere grad af eksplicitering, da man som elev bliver tvunget til at sætte ord på anelser, refleksioner eller ideer. I vores arbejde med skriftligheden og portfoliodidaktikken udnytter vi skriftligheden som en måde at tænke og lære på. I portfoliodidaktikken, hvor eleverne skal reflektere over genrer, faglige mål mm. sættes der ord på, hvad fagene kan og gør. Ved at synliggøre og sprogliggøre fagenes krav og mål kan man hjælpe eleverne med at knække koden til gymnasiets forventninger og krav, og på den måde kan man også arbejde med gymnasiefremmedes problemer med at forstå gymnasiesproget og det førfaglige sprog 12. Didaktiske overvejelser om hvordan vi vil arbejde med skriftlighed Når vi skal hjælpe gymnasiefremmede elever med at komme i gang med at skrive, at opbygge genrekendskab og at knække koden, er det vigtigt med øvelse og med støtte. 8 Forløbsbeskrivelse se bilag 5 9 Eksempler på elevmateriale ses i følgende bilag: Introduktion til arbejdet med portfolio, dansk (bilag 6), Introduktion til arbejdet med portfolio, engelsk (bilag 7), eksempel på elevinstrukser bilag (8 og 9), eksempel på reflektionsspørgsmål (bilag 10) 10 I arbejdet med skriftlighed og portfoliodidaktikken tager vi udgangspunkt i konstruktivistisk læringsteori, og vi bygger især på Vygotskys sociokulturelle tilgang til læring. Vygotsky peger på, at man lærer fagenes sprogbrug ved at tale det og ved at diskutere med andre, og den menneskelige bevidsthed formes og udvikler sig, ifølge Vygotsky, gennem internaliseringsprocesser. Vygotsky udtrykker forholdet mellem tanke og sprog således: En tanke som omsættes i sprog, omstruktureres og forandres. Tanken bliver ikke udtrykt i ordet, den bliver til gennem ordet. Det er altså i processen, hvor man formulerer sig sprogligt, at tænkningen sker. I portfoliodidaktikken er der indvævet sproglige processer i alle de tre stadier og dette gælder både når eleverne arbejder alene eller sammen med andre. Vi forsøger altså at bruge sprogets læringspotentiale - både det kollektive og individuelle. 11 Krogh og Juul Jensen i: PORTFOLIO-evaluering og PORTFOLIO-didaktik. Dansklærerforeningens Forlag, 2008, s Ulriksen, Lars, Susanne Murning og Aase Bitsch Ebbensgaard (2009): Når gymnasiet er en fremmed verden. Samfundslitteratur Side 9 af 65

13 1: Det at skrive kræver øvelse, og for at give eleverne en sådan øvelse, lægger vi små skriveøvelser og refleksionsskrivninger ind undervejs i forløbet, så eleverne vænner sig til at formulere sig skriftligt. De svage og/eller usikre skrivere får på den måde små overskuelige skriveøvelser. 2: Støtte. Vi tager her afsæt i Vygotskys begreb; den nærmeste udviklingszone (NuZo) og især i Bruners Vygotsky-inspirerede begreb stiladsering. Vygotsky beskriver NuZo som: Forskellen mellem det niveau, hvor barnet kan løse en opgave ved hjælp af vejledning fra voksne og det niveau, hvor barnet kan løse opgaven ved egen hånd. Dette bygger på, at mennesker lærer fra et aktuelt udviklingsstadium, og lærerens opgave vil hermed være at støtte elevernes udvikling i retninger, som eleverne ikke ville kunne bevæge sig i ved egen hjælp. Der er dog også nogle problematiske aspekter ved denne tanke, og begrebet stilladsering, der ligger tæt op af tankerne i NuZo, kan ses som mere brugbar i praksis. Stilladsering beskrives som: ( )den proces hvor læreren understøtter den lærende netop så meget som nødvendigt og dermed lader eleven overtage og styre læreprocessen i den takt, eleven magter det. I forløbet prøver vi at opbygge sådanne stilladser omkring elevernes skrivning, dels ved at give individuel lærerrespons på elevernes arbejde, dels ved at lade eleverne coache og give hinanden respons i responsgrupper. Disse responsgrupper kan organiseres og struktureres på forskellige måder bl.a. Cooperative Learning strukturer, hvor responsen bliver sat i system 13. Portfoliodidaktikken kan bruges som en måde at få indblik i de enkelte elevers læringssyn, niveau og arbejdsindsats, og samtidig er det en god mulighed for at vejlede den enkelte elev og finde ud af hvilken og hvor meget stilladsering, vedkommende har brug for, for at udvikle sig, både fagligt og som lærende. Både igennem processkrivningen og den formative evaluering i portfolioprocesserne kan man differentiere undervisningen og tilpasse stilladseringen til den enkelte elev. Mål Første delmål: Eleverne skal opnå en fortrolighed med genrerne (genrebevidsthed) og de begreber, der knytter sig til skriftlighed. Dette opnås gennem træning i de forskellige genrer og processkrivning. Til forsøget har vi valgt at fokusere på de to genrer læserbrev og artikel og har her også indlagt en progression i forløbet, så vi går fra læserbrev til artikel altså en form for stilladsering, hvor man bygger videre fra en mindre opgave til en større. Andet delmål: Eleverne skal vha. portfoliodidaktikken opnå en bevidsthed omkring og et sprog om læring. Vores overvejelser i denne forbindelse er, at eleverne først skal lære i fællesskab og dernæst gennem egen skrivning udbygge deres fortrolighed med genrerne og den dertil knyttede terminologi. Vi veksler mellem kollektive og individuelle arbejdsformer for at udnytte det sociale aspekt i læring og samtidig give den enkelte elev mulighed for selv at sætte ord på tanker og refleksioner. Særlige tiltag i forhold til gymnasiefremmede Vi har arbejdet med små overskuelige opgaver, respons (både fra klassekammerater og lærer) og tydelige krav. Vi har valgt et emne som eleverne må forventes at have en holdning til for at motivere og gøre det nemmere for dem at skrive læserbrevet og artiklen. Endelig er det meningen med elevrespons, at eleverne bliver fortrolige med at hjælpe hinanden og får øvelse i at vurdere tekster. 13 Forskellige måder at organisere processkrivning via Cooperative Learning kan ses i Spencer Kagan og Jette Stenlevs Cooperative Learning. Undervisning med samarbejdsstrukturer. (2009), s Side 10 af 65

14 Forventninger Vores forventninger var, at eleverne opnåede genrebevidsthed og bevidsthed om, hvilke retoriske virkemidler, der benyttes i forskellige genrer. Desuden sigtede vi mod, at eleverne skulle oparbejde en bevidsthed om, hvad læring er, og hvordan de selv lærer. Vi håbede desuden, at eleverne ville blive i stand til at overføre læring om genrerne og argumentationsteknikker fra dansk til engelsk og overføre indsigt i emnet fra engelsk til dansk (transfer). Herudover forventede vi, at den emnekreds, som skriftlighedsforløbet blev bygget op om, nemlig dødsstraf, ville aktivere og motivere eleverne. Endelig havde vi en forhåndsforventning om, at størsteparten af eleverne ville være gymnasiefremmede, da det er vores erfaring, at dette oftest er tilfældet i vores geografiske område. Kan vi spore en forskel? Da der er tale om starten af første år, er det svært at se, om den pågældende klasse har ændret sig, men i sammenligning med tidligere årgange, mener vi at kunne se, at denne klasse generelt har et mere positivt syn på det at skrive og på undervisningen generelt. Ved den seneste spørgeskemaundersøgelse kan vi se, at der er en langt større andel af eleverne i denne klasse, der er meget positive overfor uddannelsen end i de to klasser vi har sammenlignet med 14. Mht. til elevernes syn på de humanistiske fag (her engelsk og dansk), peger nogle af eleverne på, at de er bevidste om, at undervisningen er anderledes end i andre fag, og fortæller, at de synes, at de har lært noget, man kan bruge i andre fag. Dette mener vi viser, at der er opnået transfer, altså at de kan bruge deres læring fra et fag i et andet fag. Vi mener at kunne spore en mere positiv holdning til det at dele ting, man har skrevet, med andre, og også mindre blufærdighed i forhold til at vise klassekammerater ufærdige produkter. Det at eleverne er i stand til at sætte ord på deres egen læring og, at de kan analysere egne produkter retorisk, viser en mere kvalificeret elevaktivitet, end vi normalt ser hos vores elever. Et eksempel fra en elevportfolio lyder: Læserbrevet: Jeg ville gerne ligge vægt på gendrivelse, fordi jeg synes det er en god og fornuftig måde at argumentere på, og så synes jeg også gendrivelse ligger tæt op ad logos fordi man tænker fornuftigt. Jeg ville gerne have at overskriften var lidt provokerende så man fik mere lyst til at læse ( ). Artiklen: Overskriften skulle være et blikfang og derfor synes jeg det var rigtig godt at bruge det serbiske ord for ja, da det også var relevant for artiklen. Jeg fokuserede meget på at skjule min egen mening og derfor er artiklen fokuseret på interviews med forskellige personer (ekspertargument). Her viser eleven, at han kan bruge flere af de begreber, vi har arbejdet med i undervisningen og har blik for nogle af trækkene ved de forskellige genrer. Læring elevernes bevidsthed om og syn på læring før og i slutningen af forløbet For at få indsigt i hvilke opfattelser eleverne havde af læring, og hvilket syn de havde på de humanistiske fag og på det at skrive, lavede vi indledningsvis en spørgeskemaundersøgelse. Vi prøvede bl.a. vha. spørgsmål som: Hvad vil det sige at lære og Jeg lærer bedst ved at få indsigt i, hvilke læringsopfattelser, der kendetegner elevgruppen. 14 Til spørgsmålet Hvad synes du om HHX uddannelsen svarer 16 elever Super mens 4 svarer OK og en har sat kryds mellem de to. Sammenligningsklasserne er en økonomiklasse 1 1. g og en markedsføringsklasse i 2. g, hvor hhv. 6 ud af 11 elever og 5 ud af 14 elever har svaret Super. Side 11 af 65

15 For at kaste lys over elevernes syn på læring, har vi taget udgangspunkt i Gitte Holten Ingerslevs seks læringskategorier 15. Af svarene ses, at 19 elever placerer sig i, hvad Ingerslev kalder, den tryghedsorienterede kategori (som omfatter elever med de tre første læringsopfattelser og en reproducerende tilgang), mens to placerer sig i den udfordringsorienterede kategori (elever med de tre sidste læringsopfattelser og en analytisk tilgang). Der ses altså en tydelig overvægt af elever med den tryghedsorienterede og reproducerende tilgang til læring, hvilket sandsynligvis hænger sammen med mange af elevernes uddannelsesfremmede baggrund. Ingerslev peger endvidere på, at elever i første gruppe typisk fokuserer på, hvad der læres og, at elever i anden gruppe ofte fokuserer på, hvordan der læres. Det første formål var som nævnt ovenfor at eleverne skulle opnå en fortrolighed med genrer og de begreber, der knytter sig hertil. Vi arbejdede i engelsk og dansk med emnet dødsstraf og arbejdede samtidigt med først læserbrev og herpå artikel. Formålet var, at eleverne blev bevidste om de krav, der er til de to genrer, og de forskelle, der er imellem dem. I elevernes overvejelser over egen læring i portfolierne ses en del eksempler på, at eleverne har fået godt fat i centrale træk ved de to genrer. Et eksempel på dette er: Læserbrev: da jeg skrev læserbrevet overvejede jeg hvordan jeg skulle styrke min mening, derfor har jeg brugt styrkemarkører (f.eks. at jeg på det kraftigste mener ). Jeg har også læst en rapport om emnet dødsstraf, hvor jeg f.eks. har brugt nogle historier og faktatal, for at bestyrke min påstand, og styrke min troværdighed, og det inddrager også etos i teksten. I denne opgave har jeg trænet meningsdannelse. Synes at jeg har gjort det så godt jeg kunne, men jeg kunne måske have startet ud med at skrive noget om min mening i stedet for at lægge ud med de faktatal (citat fra elev-portfolio). Et andet eksempel på en elevs overvejelser omkring skriftlighed og læring lyder: ( ) må også sige, at jeg har lært meget ved det, jeg har aldrig lært de ting, når jeg skrev et læserbrev eller en artikel, så har jeg bare fået besked på, at lave et og så aflevere det. Men synes det er godt, at vi så nu får det at vide. For når man så først lærer det, kan man faktisk godt se de ting man har lært, når man læser det. Dette er et godt eksempel på, at en gymnasiefremmed elev har udbytte af at få tydeliggjort genrernes træk Det andet formål med vores projekt var at hjælpe eleverne på vej over mod den mere udfordringsorienterede kategori bl.a. ved at gøre dem bevidste om deres egen læring og give dem et sprog om læring. Vi har arbejdet med denne bevidsthed ved at spørge til elevernes læring og lade dem reflektere over læreprocesser, genrer og undervisningsformer både i små refleksionsskrivninger i timerne og i de afsluttende portfolier. Desuden har vi arbejdet med skrivekompetencehjulet og ekspliciteret de faglige mål undervejs og i den afsluttende portfolio ladet eleverne svare på hvilke faglige mål, der er opfyldt i deres opgaver og hvilke skrivekompetencer, de bruger. I det første spørgeskema kunne vi finde læringssyn som at få mere viden ind i hovedet, og den samme elev skriver efter forløbet i sin portfolio: Ja. Jeg er blevet en del mere positiv omkring det. Før synes jeg det var ret kedeligt, men nu synes jeg det er super godt fordi man tit forstår tingene bedre ved at skrive selv. Her ses en større grad af bevidsthed om det at lære, og eleven har her ryk- 15 Gitte Holten Ingerslev gengiver i sin Ph.d. 6 læringsopfattelser, der er beskrevet således: 1) At lære vil sige at få mere viden ind i hovedet, 2) At lære vil sige at kunne huske og at kunne reproducere viden, 3) At lære vil sige at erhverve kendsgerninger og procedurer som kan bruges i praksis, 4) At lære vil sige at forstå, 5) At lære vil sige at ændre sin viden og derigennem ændre sin tolkning af omverdenen, 6) At lære vil sige at ændre sin tolkning af omverdenen og derigennem ændre sig som person. Ingerslev, Gitte Holten (2002): Forestillinger om dansk en fænomenografisk analyse. En kortlægning af forskellige elev- og lærerpositioner i gymnasiets danskfag samt konsekvenserne af deres sammenstød. Ph.d. afhandling. Danmarks Pædagogiske Universitet Side 12 af 65

16 ket sig fra den tryghedsorienterede kategori til den udfordringsorienterede kategori, ligesom hun viser en bevidsthed omkring måden man lærer på. Problemer og udfordringer undervejs Når eleverne laver opgaver og refleksionsskrivninger, vil mange gerne kende det rigtige svar, og bliver irriterede over, at der ikke er en facitliste. De har i begyndelsen svært ved at forstå, at refleksionsskrivningerne er et læringsredsskab og ikke nødvendigvis noget, der skal rettes og, som man får karakter for. At afvikle et tværfagligt forløb, hvor målet er transfer, og hvor eleverne i fagene skal skrive i samme genre, giver udfordringer. Eleverne skulle fx i engelsk skrive et læserbrev, som skulle være en reaktion på Tookie Williams henrettelse. Eleverne fik klare retningslinier for, hvilken af to mulige rolle de kunne påtage sig. Alligevel sad flere elever med et læserbrev, de havde skrevet i dansk, fremme på PCen - klar til at køre det gennem Google translate! Der er enkelte elever, som ikke har rykket sig i forløbet. Et par af drengene har ikke skrevet noget omkring deres overvejelser i portfolierne, og én af disse har vi interviewet og kan se, at han ikke har opfattet sammenhængen mellem emnekredsen og de skriftlige opgaver. Da vi spurgte ham, hvad vi havde arbejdet med, nævnte han kun emnet og gav ikke udtryk for en bevidsthed om genrerne og retorikken. Han svarer i interviewet, at læring er: At få ny viden og kunne formidle det videre til andre og har ikke rykket sig i sit læringssyn siden den første spørgeskemaundersøgelse. Samme elev giver udtryk for, at kan stof ikke umiddelbart bruges i en forretningssammenhæng, er der ikke noget ved det, og derfor vil han helst bare lære at skrive forretningsbreve i engelsk og mener, at dansk er OK, når man lærer om mediebevidsthed, men skønlitterære forløb er kun beregnet til at blive bedre til at læse. Eleven har karakteriseret sig selv som værende én af de bedste i klassen. Hvad har fungeret efter hensigten, og hvad bør rettes til? Der bliver i to af elevinterviewene givet udtryk for, at det var godt, at der blev arbejdet tværfagligt med genrerne, men at det var kedeligt at have om dødsstraf i begge fag. Det kan overvejes at koble skriftlighedsforløbet med to forskellige emnekredse. Dette vil også have den effekt, at eleverne ikke fristes til at oversætte deres skriftlige produkt fra det ene sprog til det andet. Samtidig ville dette dog kræve mere tid, da engelsk her har bidraget med den viden om emnet, der var nødvendig for at skrive læserbrevet og artiklen, mens de retoriske virkemidler og argumentationsstrategier blev introduceret i dansk. Noget, der i høj grad har fungeret efter hensigten, er en større fortrolighed blandt eleverne i forhold til skriftlighed. I klassen har eleverne vænnet sig til at skrive løs om et emne uden, at det i første omgang behøver at være perfekt, ligesom en meget stor del af eleverne i denne klasse får afleveret deres større afleveringer til tiden. Hvordan oplevede eleverne undervisningen? Vi interviewede 4 elever, 3 som skønnes gymnasiefremmede og en, som ikke skønnes gymnasiefremmed. Vi kan primært se, at en af eleverne har flyttet sig. Hun karakterer sig selv som værende i midten ved starten og mener også selv, at hun har forbedret sig i forhold til uddannelsesstart. Hun peger på, at arbejdsformen har givet hende lyst til at gøre noget selv, og at formen altså virker motiverende. Hun siger, at undervisningen har været anderledes i forhold til andre fag, og at hun har lært nye teknikker, som hun kan bruge fremover og har fået styr på genrerne. Hun får noget ud af processkrivningerne, da hun efter rettelser og efter at have hørt andres holdninger kan skrive mere. Hendes syn Side 13 af 65

17 på læring har også ændret sig, idet hun i første undersøgelse svarede Man finder ud af nye ting og får mere viden og ved interviewet har ændret svaret til Huske det læreren har fortalt og bruge det i noget man skal lave. Her kommer det at kunne bruge ny viden ind i hendes forståelse. Hun er stadig tryghedsorienteret, men har flyttet sig opad i forhold til Gitte Holten Ingerslevs kategorier. De to andre gymnasiefremmede elever viser mindre forståelse for forløbets formål og har ikke flyttet sig nær så meget, hvorimod den ikke-gymnasiefremmede elev fuldt ud forstår, hvad det drejede sig om, og er motiveret både af det valgte emne og af egen lyst til at lære og få en uddannelse. Denne elev har også bevæget sig langt i sit læringssyn som i forhold til interviewet må karakteriseres som Ingerslevs kategori 5. (At lære vil sige at ændre sin viden og derigennem ændre sin tolkning af omverdenen). Hun peger bl.a. selv p,å hvordan hun nu er blevet bevidst om politikernes brug af retorik og argumentationskneb. Vores ikke-gymnasiefremmede interviewperson har altså fået meget ud af forløbet og har lært en masse nyt, men peger samtidig på, at det til tider er meget grundigt og, at der er fare for, at elever, der har nemmere ved det faglige, kan komme til at kede sig under de grundige gennemgange. Klassen har generelt givet positive tilbagemeldinger omkring selve skriftligheden (som mange, i vores indledende spørgeskemaundersøgelse, havde peget på som noget svært i fagene), fx kan man finde følgende udtalelser om skriftlighed i elevportfolierne: For [mig] er det en god ting, da jeg lærer mere ved at skrive det ned end bare høre det. Så for mig er det rigtig godt at bruge skriftlighed i undervisningen. At arbejde med den her portfolio synes jeg er en god ting, for så får man ligesom tænkt grundigt over det vi har arbejdet med det, og det er en kæmpe fordel. Jeg synes egentlig ikke der er de store ulemper ved at skrive portfolio ( ), men hvis der skal være en ulempe ved det tror jeg det vil være at man skal tænke ekstra grundigt over hvad det er man skal skrive. ( ) da jeg nu er sikker på at det er en god ting for mig at skrive det vi laver i undervisningen ned på skrift. Jeg synes at det er helt fint at vi skriver en del i den daglige undervisning, det er som om man lige får lidt bedre ved det hele, og nemmere husker de forskellige ting, når vi har skrevet dem ned. Jeg har ændret syn på at skrive i undervisningen, der ligger mere bag ord end jeg er van til, og man skal uddybe sig mere og bedre. Konklusion Forløbet er egnet til 1. g, da eleverne får skabt en fortrolighed med at skrive og en fortrolighed med to overskuelige genrer. Ligeledes mener vi, at det er godt, at eleverne allerede i starten af uddannelsen vænner sig til at reflektere over egen læring og forholde sig konstruktivt kritisk til andres og egne produkter. Der er i alle tre klasser en klar overvægt af gymnasiefremmede elever 16. Når vi sammenligner vores indledende undersøgelse af elevernes baggrund og læringssyn med den sidste undersøgelse, ser vi generelt tegn på, at flere af eleverne har udviklet sig i en positiv retning. Desuden viser sidste spørgeskemaundersøgelse en større glæde ved skolen og mere motivation til lektielæsning og aflevering (i hvert fald angiver en større andel af eleverne, at de læser lektier og afleverer opgaver), end i de to klasser vi har sammenlignet med. Hvad angår genrebevidsthed, mener vi, at et tilfredsstillende antal af eleverne angiver at have greb om de to genrer, vi har arbejdet med. Det kunne være en ide at udvide forløbet til at omfatte de øv- 16 Det skal dog fremhæves, at der er tale om meget små klasser, og at tilfældigheder kan spille ind Side 14 af 65

18 rige genrer, som eleverne skal kunne og opbygge en værktøjskasse, som eleverne kan bruge både i træningen af skriftlighed og til eksamen. Mange af de gymnasiefremmede elever i klassen peger på, at det var godt at få forklaret, hvilke krav og virkemidler, der knytter sig til de forskellige genrer, så de vidste, hvad de skulle gøre. Samtidig virkede det også motiverende og stilladserende på en stor del af eleverne at få lov til at se andres idéer og få gode råd af de andre i responsgrupperne. Det var dog ikke alle responsgrupper, der fungerede lige godt. Elevrespons er noget, der kræver tillid, respekt og villighed til at yde en indsats og bidrage. Vi vurderer, at skrivekurset i portfolioform, med vægt på retorik og argumentation, har skabt en øget bevidsthed omkring læring, genrekrav, og overordnet set var det et godt opstartsforløb for at få taget hul på den skriftlige dimension i uddannelsen. Side 15 af 65

19 Skanderborg-Odder, Center for uddannelse: Genrer: Fra Paradise til eventyr, Dansk I forbindelse med en blokdag i det sproglige-kulturelle område i Studieområdet del 1, 1. g, arbejdes der med genren eventyr 17. Undervisningsforløbet er et genreforløb, som tager sit udgangspunkt i reality-serien Paradise- Hotel og sigter mod en genreforståelse af dels reality og dels eventyrgenren og stiller spørgsmålet: om disse to genrer har fællesstræk, som taler til noget grundlæggende i os alle. Den grundlæggende tanke har været at tage udgangspunkt i en genre, som eleverne genkender og interesserer sig for, idet en umiddelbar interesse for emnet vil være med til at bære forløbet, ligesom den viden og faglige indsigt, som eleverne gerne skulle udvikle, vil kunne integreres i forløbet uden, at eleverne opfatter det som egentlig teori. Netop denne tilgang er udviklet specielt i forhold til gymnasiefremmede elever, idet reality-genren indeholder nogle genrekoder og sproglige koder, som denne gruppe kender fra deres hverdag og som de er vant til at manøvrere i. Selve forløbet går i gang uden at eleverne på forhånd har fået informationer, idet ønsket er, at de oplever forløbet frem for at de tænker forløbet. Overvejelser om danskfaget, særligt fagområdet genrer Dansk er både et færdighedsfag og et dannelsesfag, og derfor har undervisningen i genrer også både et færdigheds- og et dannelsesperspektiv: Færdighedsperspektivet Det er væsentligt for eleverne at kende en mængde genrer, hvis de skal kunne finde vej i dagens avis eller på internettet, kunne begå sig på et bibliotek og kunne følge med i den kulturelle debat. Man kan diskutere hvilke litterære genrer, eleverne skal kende, og hvor grundigt de skal kende dem, men ikke at de skal kende og være fortrolige med en mængde genrer. Dannelsesperspektivet På den anden side er kendskab til genrer ikke et mål i sig selv, hvis eleverne ikke også har erhvervet sig et nogenlunde personligt forhold til dem, dvs. har haft tid til at fordybe sig i dem, har stillet kritiske spørgsmål og helst også har prøvet at skrive en af slagsen selv. Det er ikke nok at lære mange genrer og genretræk udenad. Det er afgørende, at eleverne selv får en oplevelse af genrebetragtningens værdi i forhold til litteraturlæsning og læsning i øvrig, og at de selv begynder at reflektere over genrer. Undervisning i litteratur skal give eleverne en oplevelse af at blive inddraget i en kulturel sammenhæng af betydning for dem selv og det demokratiske samfund. Mål for elevens genreforståelse Eleverne har kendskab til en række klassiske eller væsentlige genrer inden for fiktion, sagprosa og de elektroniske medier. Kendskabet indebærer, at eleverne er bekendt med væsentlige genretræk og har evne til at skelne mellem genrer. Dette gælder både under læsning og under egenproduktion Eleverne har et grundigere kendskab til en eller flere eksemplariske genrer og disse har overførselsværdi i forhold til forståelsen af andre genrer. Kendskabet kan f.eks. indeholde viden om genrens historiske baggrund og udvikling frem til i dag. 17 For forløbsbeskrivelse se bilag 12 Side 16 af 65

20 Eleverne har en vilje til at udtrykke, diskutere og argumentere for egen tekstfortolkning i relation til genreforhold. Eleverne har en forståelse for, at en genre både er afhængig af nogle indholdskriterier og af nogle formkriterier, og at det er samspillet mellem disse som tilsammen giver teksten mening. Det er især en pointe, at eleverne når frem til at erkende, at genretræk også angår formsproget, og at genrekategorier ikke kun fungerer som indholdsdeklarationer. Overvejelser om undervisning i genrer med udgangspunkt i netværkets samlede mål Særligt for gymnasiefremmede elever kan det være vanskeligt at nå ovenstående mål, idet de gymnasiefremmede elevers ofte manglende forforståelse hæmmer arbejdet med den proces, der styrer mod målopfyldelse. Da medierne fylder mere og mere i elevernes verden, vil det med udgangspunkt i netværkets samlede mål være naturligt at inddrage medier, når bevægelsen mellem forskellige genrer skal bringes ind i undervisningen. Udgangspunktet tages således i elevernes egen verden, idet reality-shows i høj grad er en del af deres interessefelt. Ved at bevægelsen foregår fra elevernes egen verden og over i fiktionen/eventyrets, vil deres bevidsthed omkring ligheder mellem de to genrer vokse. Følgende danskspecifikke mål, der understøtter de gymnasiefremmedes studiekompetence ønskes opfyldt: At skabe en viden/bevidsthed omkring forskellige genrer At kunne mestre eventyr- og realitygenren At kunne gennemskue de virkemidler som medierne benytter sig af Forløbet: Reality-programmet Paradise Hotel har gennem nogle år fyldt godt op i medierne og i vinterferien fulgte en kvart million danskere med, da endnu en sæson blev sat i gang. Det er rekord for det dem år gamle tv-show. Men hvad er det, som i den grad fascinerer seerne som især findes blandt de unge? En forklaring kan være, at Paradise Hotel er bygget op af fortællinger som er nemme at genkende fra de eventyr, som vi alle sammen er vokset op med. Der er noget i os som gør, at vi fortæller og lytter til gode historier med en bestemt opbygning, en opbygning som kan genkendes i både eventyr og Paradise Hotel. Vores interesse lægger sig omkring historier som er kronologisk opbygget, som har skurke og helte, konkurrencer, forbud, medog modgang og i sidste ende en prinsesse/en pose penge som helten kan løbe af med. Idet eventyr op gennem historien har fulgt mennesket, givet gode råd og opdraget og frem for alt indeholder nogle elementer som er dybt plantet i os alle, er det naturligt at vi fanges og fascineres af et program som Paradise Hotel. Programmet er med sin beliggenhed et eventyr men også sprogligt udfolder genren sig, idet det også er en sproglig kamp om at fortælle den bedste historie, akkurat som i Klods Hans og om retten til at bruge ordene. Sproget udvikler sig i samspillet mellem del- Side 17 af 65

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Internationalisering og sprog

Internationalisering og sprog Internationalisering og sprog En international studieretning - hvor sprogfagene indgår i samspil med andre fag og en international virksomhed hvor casepædagogik anvendes som didaktisk værktøj Program Hvad

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Fag: Dansk C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) Hold: dansk C-niveau koncentreret Termin: Juni 2013 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Team 3

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Team 3 Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Læreroplæg Skrivning Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Dansk 10 timer Se tv-programmet

Læs mere

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole Kriterier for god undervisning på Næsby Skole 1. Tydelig struktur på undervisningen Læreren taler i et forståeligt sprog Eleverne ved, hvad opgaverne går ud på Eleverne kender dagsordenen for lektionen/dagen

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 2.1. SRP - Studieretningsprojektet... 4 2.2. Studietur

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Forsøg og udviklingsprojekter

Forsøg og udviklingsprojekter Forsøg og udviklingsprojekter Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd) Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing) Randers HF og VUC (afsluttet juni 2011) Udviklingsprojekt:

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Kom godt i gang OBS! www.wikispaces.com

Kom godt i gang OBS! www.wikispaces.com Introduktion Formålet med dette undervisningsforløb er at arbejde med elever på mellemtrinet på en ny og spændende måde. Elevmaterialet består af en wikispace, som er en 2.0 baseret hjemmeside, hvor samarbejde

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

BILAG 1 BILAG 2. Undervisningsforløb. Tid Indhold og metode Mål Læringsniveau Lektion 1+2 Ons. d. 16. jan.

BILAG 1 BILAG 2. Undervisningsforløb. Tid Indhold og metode Mål Læringsniveau Lektion 1+2 Ons. d. 16. jan. BILAG 1 BILAG 2 Undervisningsforløb Tid Indhold og metode Mål Lærings 1+2 Ons. d. 16. jan. Læring på 0. og 1. Præsentation og begrundelse af forløb Samtale om betydning af medier i elevernes hverdag på

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu):

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu): Dit navn: Skole: Dato: Klasse: ER DU PARAT? Dit valg Efter 9.klasse regner jeg med at starte på (sæt kryds) Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang

Læs mere

KNÆK KODEN. Danglish

KNÆK KODEN. Danglish KNÆK KODEN Danglish Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 9. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 13. april 17. april Lodtrækning om område i klasserne Valg af opgaveformulering Kursus i synopsis

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Ny Nordisk Skole Akademidag

Ny Nordisk Skole Akademidag Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. studievejledning Planlægning, notatteknik læringsstrategi

Læs mere

Case pædagogik et FoU-projekt

Case pædagogik et FoU-projekt Case pædagogik et FoU-projekt Hvad er case pædagogik ECCO som case Forudsætninger Struktur og indhold Pointer og udfordringer SIP2 maj 2014 Palle Guldbrandsen Case pædagogik Et didaktisk værktøj som forhåbentligt

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF. Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen

Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF. Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen Kort om Næstved 1380 elever 146 lærere Stort opland Mange gymnasiefremmede elever Stort udskiftning i lærergruppen

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

IBC Handelsgymnasiet. Handelsgymnasiet HHX HHX. Fredericia Middelfart. Fredericia Middelfart. Marketing og innovation. Studieplan

IBC Handelsgymnasiet. Handelsgymnasiet HHX HHX. Fredericia Middelfart. Fredericia Middelfart. Marketing og innovation. Studieplan IBC Handelsgymnasiet IBC Handelsgymnasiet Marketing og innovation Studieplan Har du interesse for innovative processer og iværksætteri, er Marketing og innovation sikkert studieretningen for dig. Her sætter

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Psykologi C Inger

Læs mere

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Beskrivelse af undervisningslaboratorium i fag: Afsætning A Klasse: HH1c Lærer: KIL Sammenhæng

Læs mere