SIF s projekthåndbog. Syddansk Universitet. Projekthåndbogen omfatter:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SIF s projekthåndbog. Syddansk Universitet. Projekthåndbogen omfatter:"

Transkript

1 SIF s projekthåndbog Syddansk Universitet Projekthåndbogen omfatter: Vejledning for projektledere Projektbeskrivelser Administrativ forankring af nyt projekt Samarbejdsaftaler Anmeldelse til Datatilsynet og Videnskabsetisk Komité Dataindsamling ved spørgeskema- og interviewundersøgelser Dataindsamling fra registre Dataoparbejdning og analyse af kvantitative data Indsamling og analyse af kvalitative data Dokumentation af projektforløb Formidling af projektets resultater Korrektur og kontrol af publikationer September 2008

2

3 SIF s projekthåndbog September 2008 Syddansk Universitet

4 SIF s Projekthåndbog Revideret version af SIF s Kvalitetshåndbog (udgivet 2001), projektnr. 10. Projektplanlægning forløb og dokumentation. Revideret af: Henrik Brønnum-Hansen Iben Augustsen Lene Krunderup Jakobsen Hanne Mortensen Mathilde Vinther-Larsen Michael Davidsen Nina Maria Hart Schütt Nina Konstantin Nissen Susan Ishøy Michelsen Margit Christiansen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København 2008 Tryk: CSS Reprocenter Oplag: 150 eksemplarer Rapporten kan fås ved henvendelse til: Receptionen Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Telefon

5 Forord Denne bog er en revideret version af afsnit 10 i den kvalitetshåndbog, som blev udarbejdet på Statens Institut for Folkesundhed i Mange medarbejdere har bidraget til dette vigtige arbejde - både i forbindelse med det oprindelige kvalitetsudviklingsprojekt og i revisionen Et veltilrettelagt og velgennemført projekt kræver grundig forberedelse nedskrevet i en projektbeskrivelse. Der skal foreligge klare samarbejdsaftaler med såvel interne som evt. eksterne samarbejdspartnere. Desuden kræves en veltilrettelagt dataindsamling, omhyggelig dataoparbejdning og analyse, god formidling til relevante målgrupper og endelig omhyggelig dokumentation og arkivering ved projektets afslutning. SIF s projekthåndbog kan betragtes som en kogebog for et projektforløb. Dele af vejledningerne har imidlertid karakter af tjeklister, der skal gennemgås. Nogle punkter er ikke relevante for alle projekter. Målsætningen med projekthåndbogen er at opstille standarder og give gode råd vedrørende planlægning af et projekt, projektforløb og projektdokumentation. Projekthåndbogen omfatter 12 dele: 1. Vejledning for projektledere 2. Projektbeskrivelser 3. Administrativ forankring af nyt projekt 4. Samarbejdsaftaler 5. Anmeldelse til Datatilsynet og Videnskabsetisk Komité 6. Dataindsamling ved spørgeskema- og interviewundersøgelser 7. Dataindsamling fra registre 8. Dataoparbejdning og analyse af kvantitative data 9. Indsamling og analyse af kvalitative data 10. Dokumentation af projektforløb 11. Formidling af projektets resultater 12. Korrektur og kontrol af publikationer SIF, SDU September

6 4

7 Indholdsfortegnelse 1. Vejledning for projektledere Hvad er et projekt? Hvad er en projektleder? Den gode projektleder Sikring af projektleder-kompetencer Organisatorisk/faglig støtte til projektlederen Typiske problemer i et projektforløb Procesrelaterede problemer for projektlederen og forslag til handlinger/reaktioner Projektledelse, redskaber Tjekliste for en projektleder Projektbeskrivelser Miniprotokol og forankringsskema Den 5-siders projektbeskrivelse til fondsansøgninger Egentlig projektprotokol Budget Referencer Administrativ forankring af nyt projekt Samarbejdsaftaler Anmeldelse til Datatilsyn og Videnskabsetisk Komité Datatilsynet Videnskabsetisk Komité Dataindsamling ved spørgeskema- og interviewundersøgelser Tjekliste Forslag til baggrundsvariable Skitse til tidsplan Elektronisk/internetbaseret dataindsamling Dataindsamling fra registre Ansøgning om udtræk eller samkøring Validitet af registerdata Sundhedsstyrelsens registre Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister CPR-registeret Danmarks Statistiks registre SIF s registre

8 8. Dataoparbejdning og analyse af kvantitative data Kodebogen Indscanning/indtastning Datakontrol Navngivning af filer og variable Fejlsøgning Fejlretning Oparbejdning af database Analyseplan Indsamling og analyse af kvalitative data Styrker ved kvalitative metoder Videnskabelig kvalitet Kvalitative metoder i praksis Referencer Dokumentation af projektforløb Logbøger Projektregnskab og økonomisk opfølgning Opbevaring af personoplysninger Afslutning af projekt Arkivering af data Formidling af projektets resultater Formidling til forskellige målgrupper God videnskabelig publikationspraksis Den videnskabelige artikel Bidrag til kongresser og konferencer Det videnskabelige foredrag Populærvidenskabelig formidling SIF retningslinier vedr. presse Fremgangsmåde for fremstilling af SIF-bog og rapport Udsendelsesprocedure Formidling via hjemmesiden Korrektur og kontrol af publikationer

9 1. Vejledning for projektledere Hvad er et projekt og hvad er en projektleder? 1.1 Hvad er et projekt? Et projekt på SIF kan være en forsknings- eller udredningsopgave, en IT udviklingsopgave, et afgrænset kursusforløb arrangeret af SIF, en udviklingsopgave inden for vores økonomistyring, udvikling af et nyt koncept for kalenderstyring etc. Det der karakteriserer et projekt er, at det er en tidsbegrænset ikke rutinepræget opgave. I dette kapitel omtales kun projekter af et arbejdsmæssigt omfang svarende til mindst nogle ugers arbejdstid. Et forskningsprojekt omfatter typisk følgende faser: Problemformulering, udarbejdelse af projektbeskrivelse, udarbejdelse af forankringsskema, evt. indhentning af tilladelser fra Videnskabsetisk Komité og Datatilsynet, forundersøgelse (pilottest), dataindsamling, dataoparbejdning og analyse, formidling, evaluering og opfølgning. De enkelte faser er nærmere beskrevet i projekthåndbogen. Projekterne kan inddeles i to hovedgrupper: 1. Én mands projekter 2. Projekter der omfatter flere personer, hvor projektlederen har et koordinerende ansvar for en gruppe. Disse projekter kan have meget forskellig kompleksitet: a. projekter med flere personer inden for samme program b. projekter der går på tværs af programmer c. projekter med eksterne samarbejdspartnere, hvor ansvarsfordelingen kan være af stor betydning for projektlederens rolle: - hovedansvaret hos en SIF medarbejder - hovedansvaret uden for SIF. Desuden kan projekter inddeles efter om der er en ekstern rekvirent eller ej. Nogle af SIF s aktiviteter falder ikke ind under ovenstående definition af et projekt. Det gælder først og fremmest registerdrift og drift af administrative systemer, som ikke er tidsbegrænsede. Hovedparten af de retningslinier, der omtales i dette notat, er imidlertid også gældende for den, der har hovedansvaret for en sådan driftsopgave. Én mands projekterne omfatter typisk en enkelt forsker, en forsker og en sekretær eller en forsker og en student, men kan også være en udviklingsopgave inden for økonomi, IT, formidling eller lignende, hvor der kun er involveret én medarbejder evt. med lidt hjælp fra en anden person. Kravene til en projektleder er naturligvis mere omfattende, når projektlederen skal koordinere arbejdet for en større gruppe, men en del af de forpligtelser, der følger med at være projektleder, gælder dog også for én mands projekter. Projekter kan variere fra kortvarige én mands projekter til flerårige projekter med mange eksterne og interne samarbejdspartnere. Desuden kan projekterne variere hvad angår tidsrammer og økonomi. For nogle projekter med eksterne rekvirenter, skal produktet leveres inden for snævre tidsrammer, mens andre projekter gennemføres på forskerens eget initiativ med eller uden eksterne samarbejdsparter, og hvor SIF deltagelsen finansieres af en fondsbevilling eller af instituttets grundbevilling. Projekter der skal afsluttes med en rapport til en rekvirent, har ofte andre arbejdsbetingelser end et projekt, der skal publiceres som en videnskabelig artikel. Fælles for arbejdet med projekter er, at projektlederne er ansvarlige for at overholde de tidsplaner og økonomiske rammer, der er aftalt ved planlægningen af projektet. 7

10 1.2 Hvad er en projektleder? For hvert projekt udpeges en projektleder, som overfor forskningsleder eller administrativ leder er ansvarlig for planlægning, gennemførelse, rapportering og formidling af projektet. For projekter med flere medarbejdere er det projektlederens opgave at inspirere og motivere projektgruppen og at sikre et positivt og konstruktivt samarbejde i gruppen. Projektlederen er bindeled mellem forskningslederen og projektgruppen. Ansvarsfordelingen mellem forskningsleder og projektleder afhænger af projektlederens kvalifikationer og skal aftales nærmere ved projektets start. Projektlederen er normalt forsker eller seniorforsker, men også ph.d. studerende er projektleder for eget ph.d. projekt. For mindre og afgrænsede projekter kan projektlederansvaret dog også uddelegeres til en videnskabelig assistent, såfremt ansvarsfordelingen er nøje gennemgået og aftalt med forskningslederen. For projekter, der går på tværs af programmer, ligger det overordnede faglige og økonomiske ansvar som hovedregel hos forskningslederen i det program, hvor projektlederen er ansat. Ved projektets start aftaler lederne af de involverede programmer tids- og ressourcerammer for projektet. Hvis disse rammer ændres undervejs i projektet skal det ske efter konkret aftale med de relevante forskningsledere. Projektlederen har det daglige økonomiske ansvar, herunder økonomisk styring af bevillinger. Hvis hovedansvaret for et projekt ligger uden for SIF, skal der stadig udpeges en intern projektleder, som har ansvaret for projektforløbet på instituttet. Funktionsbeskrivelse for en projektleder på SIF Projektlederens ansvarsområde er afhængig af kvalifikationer og erfaring men omfatter følgende punkter: Ansvarsområdet Projektlederen udarbejder faglige oplæg til projektet Projektlederen udarbejder udkast til budget og tidsplan for projektet Projektlederen har indflydelse på valg af øvrige projektmedarbejdere Projektlederen bliver ved projektets start inddraget ved prioritering og allokering af ressourcer til projektet Projektlederen udarbejder sammen med forskningslederen milepæle for projektet Denne funktion vil være meget afhængig af kvalifikationer. En erfaren forsker eller seniorforsker udarbejder på eget initiativ projektidéer og efterfølgende egentlige oplæg, der kan anvendes som grundlag for ansøgninger. Den mindre erfarne projektleder vil ofte arbejde med et projekt helt eller delvist defineret af andre. Dette gælder kun for mere erfarne projektledere, mens den mindre erfarne skal uarbejde udkast i samarbejde med forskningslederen. For nogle projekter overtager projektlederen ansvaret for et allerede defineret projekt. Dette gælder for alle projekter med flere medarbejdere involveret. Dette gælder i princippet for alle projekter med flere medarbejdere involveret. Gælder for alle projekter. 8

11 Ansvarsområdet Projektlederen kontrollerer forbrug af midler igennem projektforløbet Projektlederen varetager den daglige ledelse af projektet Projektlederen indkalder regelmæssigt til projektgruppemøder Projektlederen sikrer formidling af projektet internt og eksternt Dette er et centralt punkt for alle projekter. De nødvendige redskaber skal udvikles, se kap. 10. Gælder for alle projekter. Gælder kun for projekter med 3 eller flere projektmedarbejdere. Når der kun er 2 medarbejdere på projektet forventes en løbende kontakt, som ikke kræver samme grad af formalisering som ved større projektgrupper. Dette gælder for alle projektledere. For mindre erfarne projektledere kan der være tale om et tættere samarbejde med forskningslederen i formidlingsprocessen. Formidlingsstrategien aftales altid med forskningslederen. Projektlederen kan uddelegere ansvaret for udvalgte opgaver til øvrige projektmedarbejdere. Projektlederkompetencer I det følgende er projektlederrollens værdigrundlag beskrevet, dvs. hvilke egenskaber/kompetencer, som forventes hensigtsmæssigt for at kunne styre og gennemføre et projekt. 1.3 Den gode projektleder Projektledelse kræver den fornødne faglige kompetence både i relation til projektets faglige substans og de metoder, der skal anvendes, og ledelsesmæssige kompetence, der omfatter: At sætte realistiske mål dvs. at forstå og tage udgangspunkt i, at der er sammenhæng mellem tid opgavens omfang kvalitet At have et systematisk overblik dvs. have orden på aftaler, planer etc., herunder have kendskab/indsigt i, hvad der kræves for at løfte opgaven At være konkret dvs. selv have gjort sig projektforløbet klart og give konkrete budskaber/tilbagemeldinger At kunne planlægge og koordinere dvs. sikre kontinuerlig og integreret fremgang i projektet At udvise opmærksomhed/empati dvs. forstår at udnytte projektgruppen og umiddelbart imødekomme faglige, tidsmæssige og sociale problemer At træffe beslutninger om prioritering og ansvarsfordeling 9

12 At afholde projektmøder med referat At kunne kommunikere og engagere dvs. sørge for at projektgruppen som team er velorienteret og løbende får inspirerende feedback (såvel ris som ros) At udvise en positiv holdning dvs. kunne motivere projektgruppen ud fra fremgang i projektet At være imødekommende dvs. tage sig tid til kontakt med projektmedarbejdere mm At rapportere de fornødne faglige og administrative oplysninger til instituttets ledelse. 1.4 Sikring af projektleder-kompetencer I det følgende beskrives muligheder, som SIF tilbyder for at blive rustet til projektlederrollen. Undervisning/uddannelse Projektledelse er ikke nødvendigvis noget man naturligt kan, blot i kraft af at man f.eks. har en længerevarende uddannelse eller mange års erfaring. Derfor er der behov for en forståelse af, at det er noget man kan/skal lære. At have en stor faglig viden er ikke nogen garanti for at man egner sig til at lede. Løbende uddannelse af projektledere gennem kurser i projektledelse bør derfor vægtes højt, ikke mindst for de personer der skal lede et større projekt (projekter med mange projektmedlemmer og projekter der strækker sig over længere tid). Introduktion til projektlederrollen på SIF via internt minikursus Alle nye projektledere skal yderligere tilbydes en introduktion til projektlederrollen, f.eks. via kurser, som bl.a. udbydes på SDU. Mentor-ordning På vejen til at blive oplært til projektleder på større projekter skal det tilstræbes, at der er en mentor-ordning, som kan give en viden og forhåndsindsigt i projektledelse. At man får lov at vokse med opgaverne Før man bliver projektleder på et større projekt er det ønskværdigt at man har prøvet kræfter med et mindre projekt forinden, som har givet en række nyttige erfaringer om projektledelse. 1.5 Organisatorisk/faglig støtte til projektlederen I det følgende beskrives en række faktorer, der bidrager til at understøtte en projektleders kompetencer. Forud for et nyt projektforløb skal forskningslederen overveje de mulige projektledere og ud fra deres aktuelle kompetencer vurdere, hvem der bedst kan varetage opgaven og hvem der skal have uddannelse i projektledelse under hensyntagen til projektets art, de potentielle projektlederkandidaters arbejdsbelastning, evner, personlighed og erfaringer. 10

13 At projektlederen har medindflydelse på hvem, der skal indgå i projektgruppen, idet man anerkender, at kemi og personlighedsprofil også har betydning for samarbejdet. At der i den overordnede planlægning, bl.a. når der udarbejdes personalematricer, tages hensyn til den samlede arbejdsbyrde for den enkelte projektleder og projektmedarbejder, således at projektlederen har mulighed for at opstille/ udarbejde realistiske tidsplaner. At projektlederen rådføres og informeres om evt. ændringer i prioritering eller allokering af ressourcer til projektet At der, såfremt der ændres i aftalen om ressourcer og/eller tidsplan for projektet, i samarbejde med forskningslederen aftales nye projektmål og milepæle. At forskningslederen løbende bistår projektlederen med vejledning og støtte. At projektlederen har let adgang til de nødvendige informationer og redskaber, f.eks. økonomisk oversigt over projektet, hvilke bevillinger der er kommet ind, hvilke der mangler at blive anmodet om samt ressourceforbrug herunder løn/timer for de enkelte medarbejdere. At der undervejs i et projektforløb løbende foretages en evaluering af projektet. Hvor er vi? Hvor er vi på vej hen? Er det den rette kurs? Hvordan er fremdriften? osv. At der gennemføres en afsluttende evaluering. Det er et væsentligt instrument der kan sikre, at der gennem en erfaringsopsamling bliver udviklet praktisk brugbare værktøjer, som kan forbedre fremtidige projektforløb. At der sikres sparring. Et af de forhold der har betydning for, om en projektleder er god eller ej, bestemmes af hvorvidt der er en god kommunikation mellem bl.a. projektlederen og de andre gruppemedlemmer. Det gælder ikke kun i forhold til selve kommunikationsprocessen, men også med hensyn til mange andre forhold, f.eks. hvilken metode der er den bedste til at løse en given opgave, hvordan et konkret problem bedst løses osv. 11

14 1.6 Typiske problemer i et projektforløb I dette afsnit beskrives hvilke typiske problemer, der kan opstå i et projekt, hvordan problemerne opfanges på et tidligt tidspunkt og hvad man gør ved dem. Overordnede problemer og forslag til løsninger Problem Kvalitet forventninger og/eller ressourcer står ikke i forhold til aktuelle resultat. Risiko for at budgetter overskrides. Tidsplaner der ikke holder. Manglende projektlederkompetencer (såvel fagligt, ledelsesmæssigt som organisatorisk) og/eller besidder ikke de personlige kvaliteter, der forventes af en projektleder. Løsning/handling Problemet skal identificeres så tidligt som muligt af forskningslederen eller projektlederen. Projektlederen og forskningslederen diskuterer om ambitionsniveau eller ressourceforbrug skal justeres, eller om personalet knyttet til projektet skal ændres. Problemet skal opfanges tidligt. Det kræver ansvarlighed som projektleder bl.a. ved at stille krav om at de nødvendige redskaber, herunder tilgængelige økonomiske oversigter på projektet. Det skal imødegås ved god planlægning, løbende feedback, klare forventninger, milepæle, klar rollefordeling fra starten, samt udmelding om ændrede tidsrammer og løbende opdatering af projektprotokol. Se nærmere under punkt Procesrelaterede problemer for projektlederen og forslag til handlinger/reaktioner Problem Uklarhed om projektlederrollen (herunder hvilke krav, forventninger, ressourcer og beføjelser der knytter sig til rollen). Manglende kendskab til den/de kultur(er) der er på SIF, når man kommer udefra og starter som ny. Gentagne problemer. Hvad gør projektlederen Forskningslederen inddrages mhp. en afklaring af rollefordelinger og aftaler, som skal indføjes i projektprotokollen. Benytter sig af, at der i større projektgrupper altid er mindst et medlem med en vis anciennitet, og bruger ekstra informering/opfølgning fra forskningslederen. Prioriterer evaluering højt for at sikre at man lærer af sine fejl (herunder får udarbejdet nye retningslinier/vejledninger som sikrer, at de samme problemer ikke indtræffer igen). 12

15 Problem Manglende feedback fra forskningslederen og/eller projektgruppen mht. fagligt niveau, tidsplan, økonomi. Begrænsede personaleressourcer. For mange samtidige projekter, der kan forstyrre arbejdsgangen i de enkelte projekter. Store projekter kan opleves belastende, fordi man ofte føler, at man ikke er kommet langt nok. Hvad gør projektlederen Sørger for at der afholdes regelmæssige møder, opdyrkning af en kultur der giver fællesskabsfølelse og ejerskabsfornemmelse. Kræver, at forskningslederen i samråd med projektledere opstiller en realistisk tidsplan ikke blot for det enkelte projekt, men samlet for samtidige projekter. Der gennemføres løbende justering af tidsplan og stillingtagen til konsekvenser heraf. Brug af studenter begrænses til centrale funktioner, der f.eks. fordrer daglig tilgængelighed. Sørger for, at både projektlederen og andre i projektgruppen kan arbejde koncentreret på projektet i samlede perioder f.eks. af mindst en uges varighed. I nogle tilfælde vil der være behov for at flere i projektgruppen samtidig kan arbejde koncentreret på projektet. Markere milepæle undervejs i større projekter, så de små fremskridt bliver synlige. Husk at rose hinanden, når der er grund til det. 1.8 Projektledelse, redskaber Projektlederen skal have de fornødne faglige og personlige kompetencer for at varetage projektlederrollen jf. afsnit 1.2. og skal have kendskab til og anvende en række redskaber, der sikrer kvaliteten i projektledelsen. Det drejer sig først og fremmest om: En projektprotokol, hvor formål, indhold og tidsplan er beskrevet Milepæle aftalt med forskningslederen Logbog Løbende indsigt i ressourceforbruget på projektet Det er projektlederens ansvar i samarbejde med forskningslederen at udarbejde en projektprotokol ved projektets start. Projektbeskrivelsen eller projektprotokollen er beskrevet i kapitel 2. Ved projektets start aftales milepæle, som nedskrives. Milepælene skal være defineret så klart, at alle projektmedarbejdere kan følge med i projektets fremdrift. Formålet med milepæle er at kunne formidle information om tilfredsstillende fremgang i projektet til projektmedarbejderne, men også tidligt at opfange evt. problemer i projektets fremdrift. Ved projektets start oprettes en logbog, hvor alle dokumenter af betydning arkiveres i kronologisk rækkefølge. Det drejer sig om breve, aftaler, vigtige , notater fra telefonsamtaler, hvor væsentlige spørgsmål har været diskuteret, arbejdsnotater, referater fra projektgruppemøder mv. Det er en projektleders opgave at følge projektets ressourceforbrug. Derfor er det nødvendigt, at projektlederen har adgang til relevante økonomiske oversigter. Oversigterne skal leveres minimum en gang hvert kvartal, men skal kunne leveres hver måned, hvis der er behov for det. Oversigterne skal omfatte de enkelte medarbejderes tidsforbrug, øvrige projektudgifter samt det samlede budget for projektet. 13

16 1.9 Tjekliste for en projektleder Den efterfølgende tjekliste for projektledere omhandler primært større forskningsprojekter med flere involverede. En del af punkterne er dog også relevant for én mands projekter og for andre projekter end forskningsprojekter. Forberedelse af projekt a) Projektidé formuleres som udkast til egentlig projektbeskrivelse b) Det aftales med forskningslederen, hvor der bør søges eksterne fondsmidler, herunder hvem skriver ansøgningerne, selv om forskningschefen og evt. forskningslederen formelt er ansøger. Hvis der er tale om et samarbejdsprojekt med eksterne forskere involveret, aftales det med disse, hvilket institut, der skal stå som hovedansøger. c) Forskningslederen og projektlederen vurderer sammen om projektlederen har behov for yderligere faglige eller ledelsesmæssige kompetencer for at kunne lede det konkrete projekt og hvordan disse kompetencer kan opnås f.eks. gennem uddannelse ved at supplere projektgruppen. d) Relevante fagpersoner - primært internt, men også efter behov eksternt - konsulteres for kommentarer til udkast til projektbeskrivelse, og forskningsleder godkender projektbeskrivelse. Hvis der er tale om et samarbejdsprojekt med eksterne forskere involveret, skal disse selvfølgelig inddrages. e) Efter aftale med forskningsleder udfylder projektleder forankringsskema. Forankringsskemaet sendes elektronisk til forskningsleder og sundhedsfaglig direktionsmedarbejder til godkendelse på forskningsledermøde. Projektnr. samt Journalnr. påføres af administrationen. f) Der oprettes en logbog (se afsnit 10.1). g) Tidsplan og budget udarbejdes bl.a. på baggrund af VIP eres og TAP eres erfaringer med tidsforbrug. h) Projektlederen afklarer sammen med forskningslederen, om projektet kræver tilladelser fra Videnskabsetisk Kommité og/eller Datatilsynet og sørger i givet fald for at anmode om disse tilladelser. i) Ambitionerne med projektet, herunder forventninger hos projektleder og forskningsleder drøftes grundigt. For større projekter skrives et notat herom til projektsagen. Det aftales med forskningslederen, hvordan projektet skal prioriteres, og hvem der skal med i projektgruppen. Dette skal indgå som en del af projektprotokollen. j) Ved samarbejde med eksterne drøftes og nedskrives ligeledes ambitioner og hvilke forventninger, der er realistiske inden for de givne rammer, og det aftales med disse, hvem der skal med i projektgruppen fra deres institutter. Projektlederen skal også sørge for, at der bliver udformet en samarbejdsaftale eller i tilfælde af rekvireret arbejde - en bestillingsspecifikation/kontrakt, som skal underskrives af forskningschef, SDU og af samarbejdspartneren eller rekvirenten. Projektlederen inddrages i formuleringen af samarbejdsaftalen eller kontrakten og gennemgår sammen med forskningslederen, hvilke forpligtelser, bindinger og frihedsgrader, 14

17 der er tale om m.h.t. projektets udførelse, og hvordan resultaterne skal rapporteres. SDU s Forskerservice inddrages også (tidligt) i denne proces. Særligt i forbindelse med rekvireret arbejde kan der være behov for at få klargjort f.eks. i hvilket omfang rekvirenten skal inddrages i projektforløbet samt i indhold og udformning af rapport. k) For nogle projekter kan det være formålstjenligt med en følgegruppe, gerne med eksterne forskere, praktikere og/eller administratorer eller andre fremtidige potentielle brugere af projektresultaterne, som kan høres om faglige og anvendelsesmæssige aspekter én eller få gange i løbet af projektet. Projektlederen aftaler med forskningslederen, hvordan en sådan følgegruppe skal sammensættes, kommissoriet for den, det forventede antal møder samt rollefordelingen mellem projektleder og forskningsleder i forhold til følgegruppen. Etablering af projektgruppe a) Initialt sikres en klar arbejdsdeling mellem forskningsleder og projektleder. b) Når projektgruppen er sammensat, holdes et planlægningsmøde, hvor den overordnede tidsplan, inkl. milepæle aftales. Milepælene drøftes med forskningslederen. Arbejdsfordelingen i projektgruppen, herunder f.eks. oparbejdning af data, statistiske analyser, opsætning af rapport, korrekturlæsning etc., aftales. Det aftales allerede på dette møde, hvordan projektet tænkes publiceret, og hvem der skal stå som forfattere på hvad, herunder forfatterrækkefølge. Hvis der er tale om rapporter med forskellige forfattere på kapitlerne, skal det aftales, hvordan forfatterne skal nævnes i publikationen. c) Projektlederen sørger for indkaldelse til statusmøder i projektgruppen med fast interval og et aftalt varsel, og sender dagsorden og evt. materiale ud inden mødet. Nogle sådanne møder kan evt. blive korte, men kan sikre, at der ikke går for lang tid mellem, at alle er ajour med projektforløbet. Det aftales med gruppen, hvad det er hensigtsmæssigt at holde ad hoc møder om i løbet af projektet, og hvordan deltagerne vil blive orienteret om forløbet af projektet, herunder evt. barrierer, forsinkelser og ændringer i projektindholdet. Projektdeltagerne opfordres til at sige til over for projektlederen, hvis der opstår problemer af forskellig karakter, før problemerne har vokset sig store. Det kan være problemer med kommunikation, tid til projektopgaver, uklarhed mht. opgavens art, og hvor meget der er uddelegeret mm. Projektlederen sørger for, at der bliver skrevet beslutningsreferat. d) Projektlederen skal ud fra tidsplanen sørge for i god tid at varsle, hvornår der kan forventes en særlig indsats fra de andre deltagere i projektgruppen, f.eks. udsendelse af spørgeskemaer og registrering af indkomne skemaer, indtastning af svar, etablering af en database, produktion af statistiske tabeller, skrivning af rapport, korrekturlæsning, opsætning af rapport. e) Projektlederen skal gøres opmærksom på, hvis der er usikkerhed hos projektgruppens deltager om hvilke projekter, der i en given periode skal prioriteres højst. Projektlederen skal i givet fald hurtigst muligt bede forskningslederen tage stilling dertil. f) Projektlederen skal i tilfælde af, at tidsplanen eller ressourceforbruget skrider for et projekt, straks kontakte forskningslederen herom. Forskningslederen skal sammen med projektlederen beslutte, hvilke konsekvenser overskridelserne skal medføre: Skal ambitionsniveauet eller tidsplanen ændres? Skal der søges ekstra 15

18 midler? Skal der ske en ændring i prioriteringen i forhold til de andre projekter, som projektleder/projektmedarbejdere i øvrigt er involveret i? g) Projektlederen skal tjekke og sikre opdatering af projektdatabasen med de mellemrum, der aftales på instituttet. h) Projektlederen skal så vidt muligt involvere den faglige ekspertise, der er inden for instituttet på områder af relevans for projektet, og i så god tid i projektforløbet, at man kan nå at foretage de fornødne ændringer i projektet. Spørg evt. forskningsleder eller anden kollega om hvem, der har relevante ekspertiser på SIF. Benyt evt. føromtalte mentor-ordning. Hvis projektlederen bliver opmærksom på, at der er behov for at trække på faglig ekspertise uden for instituttet, i et omfang, hvor honorering kan komme på tale, skal dette aftales i så god tid som muligt med forskningslederen. i) Projektlederen skal give konstruktiv kritik til deltagerne i projektet og ros, når der er anledning til det, samt sørge for, at opnåelse af milepæle bliver markeret. Det kan være gavnligt at minde hinanden om, med jævne mellemrum og især, hvis der er frustrationer over barrierer og forsinkelser hvad formålet med projektet er, og hvorfor vi finder det interessant, nyttigt og spændende at gennemføre. Projektlederen må sørge for, at dette tages op. j) Projektlederen skal i øvrigt sørge for, at man i projektgruppens arbejde efterlever de kvalitetssikringsnormer, der er beskrevet i denne projekthåndbog inden for dataindsamling, analyse, skrivning af rapport eller artikler, formidling af det publicerede. Sikring af dette kan på veldefinerede områder uddelegeres til andre deltagere i projektgruppen. k) Projektlederen (og deltagerne i projektet i øvrigt) kan bringe oplevelser fra projektarbejdet, der trænger til bearbejdning, op, ligesom anden form for sparring og brug af mentor-ordning eller anden uformel sparring, kan være nyttig. Projektafslutning Projektlederen skal sikre, at produktion af projektets publikationer og formidling heraf foregår efter de retningslinier, der gælder på SIF. Projektlederen skal aftale med forskningslederen, hvilke henvendelser fra journalister om publikationerne, der besvares af hvem. Projektlederen skal i samarbejde med øvrige projektmedarbejdere forberede formuleringer af enkle budskaber om resultaterne fra projektet, som egner sig til at formidle ved f.eks. interviews med journalister. Desuden informeres receptionen om hvem der er kontaktperson. Afslutningsskema for projektet udfyldes, herunder sørger projektlederen for at involvere øvrige projektmedarbejdere i evalueringen af projektforløbet. 16

19 2. Projektbeskrivelser Formuleringen af et projekt, en projektbeskrivelse, kan i projektets forskellige faser være: en idé på en serviet et 2-3 siders diskussionsoplæg en ansøgning (typisk på 5 sider) en egentlig drejebog for projektet Formålet med projektbeskrivelsen er at fungere som arbejdsredskab, dokumentation og salgsmateriale. 2.1 Miniprotokol og forankringsskema Det første skridt er at udfylde et såkaldt idéskema eller en miniprotokol (fane 1) i SIF s projektdatabase. Desuden udfyldes forankringsskemaet (fane 2). Projektet får hermed automatisk tildelt et foreløbigt registreringsnummer i projektdatabasen (IDÉxxxx) og kan nu gå videre i forankringsprocessen (se flowdiagram i afsnit 3 om administrativ forankring af nyt projekt). Skøn over tidsforbrug til forskellige faser af et projekt er vigtig og noget, der erfaringsmæssigt volder problemer. Herunder viser det sig ofte, at tidsforbruget er blevet underbudgetteret. Ved planlægningen af tidsforbruget på et projekt er det vigtigt at være realistisk i vurderingen af, hvor stor en del af ens samlede arbejdstid, der reelt bruges til projektarbejde, og hvor meget tid der går til andre aktiviteter (ikke-projektrelaterede møder, videreuddannelse, frokost). Der er for tidsforbrug til projektarbejdet udarbejdet følgende tjekliste: Forskningsmedarbejderen må nøje overveje - og evt. rådføre sig hos en erfaren kollega om - tidsforbrug til udførelse eller supervision af følgende: 1. Litteratursøgning og -gennemgang 2. Kontakt med nøglepersoner (nøglereferencer?, tilgrænsende igangværende projekter?) 3. Relevante møder/konferencer i planlægningsfasen 4. Ansøgninger til fonde 5. Evt. ansøgninger til Datatilsyn og Videnskabsetisk Komité 6. Metodediskussioner internt/eksternt tidligt i planlægningsfasen 7. Udformning af detaljeret projektprotokol 8. Afholdelse af projektgruppemøder 9. Udformning af spørgeskema el. lign. 10. Evt. pilotundersøgelse med efterfølgende tilretning af metode 11. Instruktion af andre i projektgruppen og af eventuelle eksterne interviewere 12. Udsendelse af spørgeskemaer, system med rykkere og registrering af besvarede spørgeskemaer 13. Planlægning af indtastning, fejlretning, kodning/omkodning m.v. 14. Udarbejdelse af programmer til analyser af data 15. Analyser af data 16. Supplerende litteratursøgning 17. Skrivning og tilretning af udkast til publikationer til interne og eksterne kommentarer. 18. Formidling på konferencer m.v. 19. Løbende forespørgsler om emnet fra departementet, eksterne interessenter, pressen m.v. 17

20 2.2 Den 5-siders projektbeskrivelse til fondsansøgninger Ved beskrivelse af formål, hypoteser m.v. er der en række forhold, der er vigtige at tage højde for (1, 2). Som det fremhæves i disse referencer, er et godt gennemarbejdet formål en nødvendig forudsætning for et godt projektforløb. Mange fonde ønsker ansøgningsskemaet vedlagt en kort projektbeskrivelse på max. 5 sider. Ud over disse fem sider er det i varierende omfang tilladt at vedlægge bilag, f.eks. budget. Det er en kunst at beskrive et projekt kort og præcist, og det vil ikke vække jubel hos de faglige bedømmere, hvis man breder sig ud over de fastsatte grænser. Hvis du søger støtte fra en fond, så læs fondens vejledning grundigt igennem. Fonde har som regel forskellige krav til projektbeskrivelsen, især hvad angår omfang og budget. Der er udarbejdet flere udmærkede beskrivelser af projektansøgningen (1, 2, 3). En god 5-siders projektbeskrivelse kan have følgende overskrifter: 1. Formål 2. Baggrund a. Danske og internationale studier b. Behov for viden og hvad det konkrete projekt kan bidrage med 3. Projektplan a. Materiale b. Metode c. Data/statistisk analyse 4. Perspektiver 5. Etik 6. Tidsplan 7. Projektgruppe 8. Formidling 9. Referencer 10. Budget Projektets titel skal fænge og på samme tid beskrive projektets indhold - uden at være for lang. Formålsbeskrivelsen skal være kort og præcis, og problemstillingen skal være klart formuleret. Baggrunden for undersøgelsen beskrives ved en litteraturgennemgang og en gennemgang af evt. egen tidligere forskning samt med fokus på behov for mere viden og hvad det aktuelle projekt kan bidrage med. Projektplanen skal beskrive metoder, materiale, model for dataanalyse. Perspektiver skal omhandle den mulige samfundsmæssige betydning af projektet, f.eks. vidensbaseret forebyggelse. De etiske overvejelser skal bl.a. angive, om projektet er anmeldt til Videnskabsetisk Komité. Tidsplan og forventet tidspunkt for resultaternes offentliggørelse. 18

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Anmeldelse af behandling af data

Anmeldelse af behandling af data - 1. Skema udfyldt af: Dato: Anmeldelse af behandling af data 2. Databehandlingen er omfattet af Region Hovedstadens paraplyanmeldelse vedr.: OBS: kun 1 X 2007-58-0006 Patientbehandling 2012-58-0023 Kliniske

Læs mere

Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Fuldmægtig Signe Astrid Bruun Fuldmægtig Martin Nybye-Petersen Datatilsynet 9. januar 2014 Dagens Program Datatilsynets struktur og arbejdsopgaver

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

Bilag 2. Udkast til anmeldelse til Datatilsynet

Bilag 2. Udkast til anmeldelse til Datatilsynet Side 1 af 6 DATATILSYNET Borgergade 28, 5. 1300 København K Telefon 3319 3200 Bilag 2. Udkast til anmeldelse til Datatilsynet Anmeldelse af behandlinger der foretages for den offentlige forvaltning 1.Dataansvarlig

Læs mere

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET Ansøgning om tilskud fra byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler 2015 Jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014 (Lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

Der søges samtidig om Datatilsynets tilladelse. 1.Dataansvarlig Navn* (projektleder) Stilling*

Der søges samtidig om Datatilsynets tilladelse. 1.Dataansvarlig Navn* (projektleder) Stilling* Blankettype: Privat forskning Datatilsynet Borgergade 28 1300 København K Anmeldelse af behandlinger af oplysninger om rent private forhold der foreta- ges for en privat dataansvarlig, og som udelukkende

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret

Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Juli 2014 Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCCregistret Betingelser, der skal opfyldes,

Læs mere

Fonds- og puljeansøgninger

Fonds- og puljeansøgninger STRUKTUR I ANSØGNINGER Fonds- og puljeansøgninger Vær opmærksom på at mange fonde, har deres egne specifikke ansøgningsskemaer, som skal bruges. Nedenstående er en overordnet guideline til den struktur

Læs mere

Hvordan skrive en projektprotokol?

Hvordan skrive en projektprotokol? Hvordan skrive en projektprotokol? Vejledning til Specielle Interesse Grupper (SIG) i Fagligt selskab for nefrologiske Sygeplejersker (FS nefro) Faser i et projekt BEGREBSFASEN (hvad vil jeg undersøge?)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data Forvaltning af adgang til -data Retningslinjer pr. august 2012 1. Indledende kommentarer -data (HHDD-data) er indsamlet i 2001, 2006 og 2010. Data baserer sig på postomdelte spørgeskemaer, hvori der spørges

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA 22.5.2013 Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA I dette notat beskrives de kompetencer, vi ønsker at opdyrke/understøtte i KORA med afsæt i, at KORA skal have to sidestillede spor

Læs mere

FORSKNINGSPROJEKTER STØTTET AF. Dok-ID: CIT-DIR-97-002 Version: 1.1 Dato: 25. september 1997

FORSKNINGSPROJEKTER STØTTET AF. Dok-ID: CIT-DIR-97-002 Version: 1.1 Dato: 25. september 1997 RÅD, REGLER OG RETNINGSLINIER FOR FORSKNINGSPROJEKTER STØTTET AF CENTER FOR IT-FORSKNING (CIT) Dok-ID: CIT-DIR-97-002 Version: 1.1 Dato: 25. september 1997 Status: Endelig Ansvarlig: Niels Damgaard Hansen

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Administration af EU-finansierede forskningsprojekter

Administration af EU-finansierede forskningsprojekter Videncenter for Innovation og Forskning Region Hovedstaden Region Hovedstaden Videncenter for Innovation og Forskning Administration af EU-finansierede forskningsprojekter Besøg os på www.regionh.dk/vif

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Projektets titel: Udfyldes af projektejer og projektleder. Læs inden du udfylder skabelonen: Svarene udgør den dokumentation projektet besluttes på baggrund af. Spørgsmålene er ment som inspiration til

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojektpuljen er etableret i tilknytning til projektet kulturlink Femern Bælt af Kulturregion Storstrøm og Kulturregion Midt- og Vestsjælland.

Læs mere

Version 2 (den 4. oktober 2012)

Version 2 (den 4. oktober 2012) Regler for administration af bæredygtige energiprojekter der gennemføres med støtte fra Energifonden 2012 (Krav til de projektansvarlige virksomheder, organisationer eller institutioner vedrørende projektbeskrivelse,

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning Kerteminde LAG Overskrift Fra idé til ansøgning Når du vil skrive en ansøgning til Kerteminde LAG.. Formålet med denne lille folder er at hjælpe projektansøgere med at få lavet gode ansøgninger til Kerteminde

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Fredag d. 26. februar kl. 16.00

Fredag d. 26. februar kl. 16.00 25. januar 2010 / SHA Understøttelse af en bedre projektstyring i Konkurrencestyrelsen Konkurrencestyrelsen har i efteråret 2009 gennemført en proces omkring øget fokus på planlægning og prioritering af

Læs mere

Bilag 1 til afrapportering for hele projektperioden med udgangspunkt i programteori for

Bilag 1 til afrapportering for hele projektperioden med udgangspunkt i programteori for Bilag 1 til afrapportering for hele projektperioden med udgangspunkt i programteori for Projekt: Klinik og behandlingskæde for selvmordstruede børn og unge på Fyn (jr.nr. 8651-0028) 1 Kort om anvendelse

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S Sendt til: mt@etikportalen.dk 14. marts 2013 Vedrørende behandling af personoplysninger hos Etik Portalerne ApS Datatilsynet Borgergade 28,

Læs mere

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen Tilbudsbetingelser for CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen 1 1. ORIENTERING 1.1 Udbuddet Erhvervsstyrelsen udbyder hermed opgaven CSR i små

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Har I styr på reglerne? Forsyningsselskabers behandling af persondata

Har I styr på reglerne? Forsyningsselskabers behandling af persondata Har I styr på reglerne? Forsyningsselskabers behandling af persondata Langt de fleste virksomheder vil i forbindelse med deres virke få adgang til persondata af den ene eller anden slags. En forsyningsvirksomhed

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde Funktionsbeskrivelse for Globalt Fokus bevillingssystem 1. Overordnede set-up Dette korte papir vil opridse det overordnede set up og de underliggende principper for Globalt Fokus bevillingssystem, samt

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 2.1 ETAPER I UDVIKLINGSPROJEKTET... 3 2.1.1 ETAPE I - AFKLARING... 3 2.1.2 ETAPE II ANALYSE, DESIGN,

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg Praktikleder: Jørn-Erik Rasmussen mail: jsm@ucsj.dk, tlf. 7248 2822 Praktiksekretær: Lene Vedsted

Læs mere

Opslag om forskningsprojekter:

Opslag om forskningsprojekter: Forsvarsakademiets Bedømmelsesudvalg Opslag 2015 Opslag om forskningsprojekter: Cybersikkerhed og IKT-infrastruktur, som understøtter samfundsvigtige funktioner Ansøgningsfrist: Mandag den 02.03.2015 kl.16.00

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE ESDH. Projektorganisation. Bilag 5

SOLRØD KOMMUNE ESDH. Projektorganisation. Bilag 5 SOLRØD KOMMUNE ESDH Projektorganisation Bilag 5 April 2007 Vejledning Dette bilag beskriver projektorganisationen og skal suppleres af leverandøren på basis af nedenstående: 1.1 Projektorganisation Bilaget

Læs mere

Retningslinjer for administration af forskningsmidler og projekter, som ikke er omfattet af de 1-årige driftsbudgetter ved Hillerød Hospital.

Retningslinjer for administration af forskningsmidler og projekter, som ikke er omfattet af de 1-årige driftsbudgetter ved Hillerød Hospital. Personale. Planlægning og Økonomi Lønservicecentrets projektadministration Dyrehavevej 29 3400 Hillerød Opgang 51A - plan 4 Telefon 4829 5702 Direkte 4829 5702 Fax 48295726 Web www.hillerodhospital.dk

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Vejledning til ansøgning om forskningsstøtte

Vejledning til ansøgning om forskningsstøtte Vejledning til ansøgning om forskningsstøtte Visioner Scleroseforeningens Forskningsudvalgs fordeling af midler muliggør opbygning, udvikling og opretholdelse af forskningsmiljøer og sklerosebehandling

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde 1 Indhold Bestyrelsens arbejde... 3 Generalforsamling og bestyrelse... 3 Bestyrelse... 3 Formandsposten... 4 Næstformandsposten... 4 Kassereren... 5 Sekretæren... 5

Læs mere

Projektansøgning om tilskud fra Nationalpark Vadehavet

Projektansøgning om tilskud fra Nationalpark Vadehavet Projektansøgning om tilskud fra Nationalpark Vadehavet Følgende bør du have klar, inden du starter udfyldningen af ansøgningsskemaet (kontakt evt. Nationalparksekretariatet for vejledning): Personlige

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Standardvilkår for tilskud til projekter under lov om. Markedsmodningsfonden

Standardvilkår for tilskud til projekter under lov om. Markedsmodningsfonden Standardvilkår for tilskud til projekter under lov om Markedsmodningsfonden 2/8 Indholdsfortegnelse: A. Indledning... 3 B. Budget... 3 C. Regnskab... 3 D. Udbetaling af tilskud i projektperioden... 4 E.

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema Vejledning til ansøgningsskema INNOVATIVE OFFENTLIGE INDKØB Ansøgningsrunden september 2014 OFFENTLIGGJORT 16. JULI 2014 ANSØGNINGSFRIST 17. SEPTEMBER 2014, KL.12.00 Side 2/9 1. INDLEDNING Markedsmodningsfonden

Læs mere

Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde

Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde 1 Forretningsordenens hjemmel og formål Forretningsordenen er fastsat af bestyrelsen, og er kun gældende

Læs mere

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen).

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har den 19.11.2014 17.06.2015

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Standardvilkår for tilskud til projekter under lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse

Standardvilkår for tilskud til projekter under lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse Standardvilkår for tilskud til projekter under lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse 2/7 Indholdsfortegnelse: A. Indledning... 3 B. Budget... 3 C. Regnskab... 3 D. Udbetaling af tilskud

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Ansøgningsbetingelser Generelle retningslinjer for ansøgning om støtte fra Gigtforeningens forskningsråd

Ansøgningsbetingelser Generelle retningslinjer for ansøgning om støtte fra Gigtforeningens forskningsråd Senest opdateret: Januar 2015 Ansøgningsbetingelser Generelle retningslinjer for ansøgning om støtte fra Gigtforeningens forskningsråd Nedenfor gennemgås retningslinjerne for ansøgninger om forskningsstøtte

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport

Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport Indkaldelse af ansøgninger 2015 September 2015 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf 33 92 67 00 Fax 33 11 47 43 E-mail: ens@ens.dk

Læs mere

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG 2014 Syddansk Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Version juni 2014 VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG Opdatering af vejledning i forbindelse med implementering af SDUjob rekrutteringssystem

Læs mere

Samarbejdsaftale Klar til Femern Bælt 2012

Samarbejdsaftale Klar til Femern Bælt 2012 Samarbejdsaftale Klar til Femern Bælt 2012 Samarbejdsaftale Mellem Fonden Femern Belt Development CVR. nr. 30058356 Råhavegård, Maribovej 9 4960 Holeby (FFBD) og Erhvervsråd XXXXX Adresse Postnummer/By

Læs mere

REGNSKABS OG DOKUMENTATIONSKRAV TIL PARTNERE I ICI PRO JEKTET

REGNSKABS OG DOKUMENTATIONSKRAV TIL PARTNERE I ICI PRO JEKTET REGNSKABS OG DOKUMENTATIONSKRAV TIL PARTNERE I ICI PRO JEKTET Følgende dokument beskriver de retningslinier der er gældende for partnere i ICI Projektet, der er finansieret med midler fra Den Europæiske

Læs mere

Projekter og U-lands-tv-puljen

Projekter og U-lands-tv-puljen November 2014 D A N I D A S O P L Y S N I N G S B E V I L L I N G Retningslinier for ydelse af tilskud til oplysningsvirksomhed i Danmark om udviklingslandene, udviklingsproblemer og udviklingssamarbejde

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Datatilsynets udtalelse af 15. oktober 2009 vedhæftes.

Datatilsynets udtalelse af 15. oktober 2009 vedhæftes. Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Sendt til kontakt@regionsyddanmark.dk 4. februar 2013 Vedrørende sikkerhedsbrist i Region Syddanmark Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Aftale om Samarbejdsudvalget (SU)

Aftale om Samarbejdsudvalget (SU) Aftale om Samarbejdsudvalget (SU) i Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 2. Samarbejdsudvalgets formål 3. Samarbejdsudvalgets sammensætning 4. Samarbejdsudvalgets opgaver 4.1. Dagligt samarbejde 4.2. Grænsedragning

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole Forretningsorden for bestyrelsen på Waldemarsbo Efterskole 1. BESTYRELSENS OPGAVER Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af skolen, herunder: Ansætter og afskediger den daglige ledelse af skolen

Læs mere

vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du?

vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du? vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du? Indhold 1. Indledende bemærkninger 3 2. Procedure for behandling af sager om aktindsigt

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 Indhold Introduktion... 3 Processen... 3 Betingelser... 3 OPI-projektets titel... 5 Varighed og

Læs mere