DE VENSTREORIENTEREDES DILEMMA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE VENSTREORIENTEREDES DILEMMA"

Transkript

1 DE VENSTREORIENTEREDES DILEMMA 331 A.v Folketingsmannen, fprfattaren HANS J(j)RGEN LEMBOURN De vänsterintellektuella upplever för närvarande ett stort dilemma. De har på ett avgörande sätt påverkat idcdebatten, den kulturella hållningen och den politiska utvecklingen sedan De har upplevt en överväldigande seger. Men de finner i dag, att deras kulturella och moraliska frihetskamp är densamma som den som förs av de liberalkonservativa. Förvirringen för de kulturradikala har blivit total. Från att ha varit folkliga har de blivit intellektuella "aristokrater" och totalt avlägsnat sig från folket. Från att ha varit avantgardister i en social och kulturell frigörelsekamp har de blivit offer för ett tidshat och urartat till extrem absurditet och nihilism. Hans Jorgen Lembourn, författare och folketingsman för Konservative folkeparti, gör en ingående analys av de kulturradikalas svåra situation i denna artikel. För en svensk läsekrets är Lembourn tidigare känd bl. a. för sin humoristiska samhällssatir "Greve Frederik eller den bästa av världar". De venstreorienterede eller de kulturradikale - bruger man betegneisen politisk merres der dermed de intellektuelle socialister - har i det sidste tiår demonstreret en så voldsom forandring i udtrykket, at man kan tale om en forandring i der e s vresen. Fra at vrere bege j strede kammerater i et idemressigt kollektiv - deres indbyrdes forskelligheder til trods var målsretningen feelles - er de blevet oprprere for oprprets skyld. Fra at vrere avantgardister i en social og kulturel frigprelseskamp, er de blevet ofre for et tidshad. H vad er der sket? De venstreorienterede oprprere har afgprende påvirket idedebaten, den kulturelle holdning og den politiske udvikling siden De havde stort set monopol på oprpret. Det er i de sidste hundred år, at kurrsten fik den (tvivlsomme) definitionsbetingelse, at den måtte vrere revolutionrer for at vrere god kunst. Denne lange sejr i kulturkampen skyldes, at de venstreorienterede stod for et uangribeligt - for en humanist et uangribeligt - alternativ, et alment mål som politisk, socialt og kulturelt npdvendigvis måtte gennemfpres, hvis Europa skulle blive mere menneskeligt og mere retfrerdigt. Målet var så medrivende, at de alle, eller nres-

2 332 ten alle, oprigtigt troede, at de ikke krempede for deres egen private frigprelse, men for menneskehedens. For frisindets, retfrerdighedens, tryghedens og fredens skyld ville de alliere sig med staten og gennem en socialistisk politik bekrempe reaktionen og den kapitalistiske egoisme i mennesket og samfundet. Sejren er overvreldende. Så total, at der ingen er at gpre oprpr imod mere. Der er ingen sag. Forvirrede oplever de venstreorienterede, at deres kulturelle og moralske frihedskamp er den samme som den de liberale konservative fprer. Hvis man kantale om en nykonservatisme hvad man sprogligt ikke bpr gpre, fordi konservatismen altid er historisk - så må det vrere den moderne, liberale konservatismes erkendelse af, at man kan ikke krempe for en liberal pkonomi uden at tage den konsekvens, at der også må krempes for kulturel og moralsk liberalitet. Den liberale konservatisme adskiller sig ikke fra den venstreorienterede kulturradikalisme i kampen for at realisere det friere og rerligere personlige liv, som Georg Brandes satte op mod den borgerlige konveniens; der er ingen principielle uoverensstemmelser om npdvendigheden af en effektiv socialpolitik, og konservatismens aktuelle krav om en mere individualiseret form for social stptte vii nreppe mpde modstand hos de venstreorienterede, i hvert fald ikke hvis de kan srette sig ud over taktiske hensyn; også kulturradikalismens kritik mod den pseudo-klassiske og den a-funktionelle arkitektur var så almen og frugtbar, at alle liberale kan deltag e i den; det samme grelder kravet om et mere frit og mere realistisk syn på det sexuelle og det predagogiske. Sagen er almengjort Et politisk monopol på den sociale, kulturelle og moralske frigprelse lader sig ikke opretholde. Oprprets sejr er altid det samme som oprprets endeligt. Upproret som blev till makt Fra midten af forrige århundrede og indtil velfrerds- og velstandsstatens opståen efter den anden verdenskrig har de venstreorienterede intellektuelle og kunstnere kunnet krempe de fattiges og de forfulgtes sag. Sammen med dem var der nogen og noget at hade: politisk enevrelde og en priviligeret overklasse, moralsk hykleri og sexuelle tabu. I de store sociale og demokratiske bevregelser i det 19. århundredes sidste halvdel kunne de tilmed håbe på, at deres revolutionrere ideer ville blive omsat til politisk vir kelighed - og de blev det. Med velfrerds- og velstandsstaten, automationen og de store markedsdannelser er målet stort set nå et: samfundet u den fattigdom, det reelle demokrati hvor ingen på grund af miljpbestemte skel hindres i at udnytte friheds-

3 333 rettighederne. Ganske vist, det blev det kapitalistiske wirtschaftswunder og den social-liberale velfrerdsstat, som gjorde miraklet, og ikke socialismen, men sejren er alligevel åbenbar: den flnskede sociale tryghed er genomf0rt - i dag er det ikke flertallet men enkelte miniorhetsgrupper der er nfldlidende, og det er ikke mere et flkonomisk, men alene et viljesspf!rgsmål at l0se de sidste socialt-materielle probierner- arbejderklassen har erobret regeringsmagten, privilegierne er afskaffet, fagforeningerne er blevet samfundets strerkeste organisationsdannelse, de venstreorienterede har en strerk inflydelse på de offentlige massemeddelelsesmidler, og de meninger og den kunst, de selv foretrrekker, er i overensstemmelse med tidens kritiske mode. Den offentlige kulturpolitik, som i virkeligheden ikke har rueget med kulturpolitik at gf\ re, men snarere er en - if!vrigt tiltrrengt - socialpolitik overfor kunstnerne, sikrer de venstreorienterede kunstnere og kritikerne smagens taburet, skflnt publikum vender sig fra dem og nregter at kflbe deres vrerker. Hvad der ikke er et kriterium for denne kunsts kvalitet eller mangel på kvalitet, men alene er en konstatering af kulturradikalismens cresarisering. At de venstreorienterede i dag med en reaktionrer stredighed kremper for at holde fast på den magt, de har erhvervet, er psykologisk forståeligt. Fra nu af må der ingen forandringer ske, hfljst forbedringer af det bestående. Revolutionen er gennemff\rt, og dens resnitater skal ikke srettes til i nye reformer, der jo kun kan have modsat fortegn det vii sige vrere liberal-konservative. Når man fra at vrere en fattig og ringeagtet revolutionrer blir til en statsfinansieret oprflrer med regeringsmagten bag sig, samt solide indtregter, drives man imidlertid ud i et psykologisk dilemma: man kan ikke få luft hverken for sin gode vilje eller for sine private tranmer gennem hyldestdigte til fagforeningen, staten, den sociale lovgivning. Man kan ikke få sin medff\dte oprflrstrang til at udfolde sig alment og frugtbart mere, for naturligvis gf\r man ikke oprflr mod sine egne erobringer. Freud gjorde den opdagelse, at alle ideer er forlrengelser af private konflikter. Det er en sandhed, selv om det ikke er sandheden. Men den er brugbar for analytikeren, hvis han skal forstå og forklare den goldhed og den splittelse, som prreger de venstreorienterede i dag. De nye udfordringer, som velfrerds- og velstandsstaten har skabt, og som burde kalde på enhver oprflrsk individualists spontane reaktion: organisations tyranniet, statskapitalismen og dens mangel på flkonomisk kontroi og den deraf ff\lgende inflation, dobbeltadministrationen, det offentlige spild, ekspertstyret, monopolismen, embedsmandsbureaukratiet, kan

4 334 man ikke få sig til at angribe, for derved desavouerer man sig selv. Man overiader den nye kritik til de liberale konservative, samtidig med at man håner dem, for de er ikke rigtige oprprere - hvad der er korrekt i den forstand, at konservatismen aldrig kan blive revolutionrer, dens angreb på bestående mangler udfolder sig som en reformivrig skepticisme. (Og så er der naturligvis lumske storkapitalistiske motiver bag de liberal-konservatives tale om en ny individualisme.) Desperation I et desperat forspg på at komme sin intellektuelle arbejdslpshed til livs har de venstreorienterede startet et angreb på underholdningsindustrien, som man påstår har indgået en hemmelig sammensvrergelse med konservatismen om at fordumme folk så effektivt, at de borgerlige partier kan erobre regeringsmagten. I et forord til en antologi om "Nyradikalismen" skriver redaktpren: "Mens konservatismen kun i ringe grad giver sig udtryk i artikler og motiverede manifester, siver der en stadig kraftigere konservativ påvirkning ud ad tilsyneladende uskyldige kanaler. Underholdningsindustrien, dagog ugepressens hyggesnak og måske fprst og fremmest industrien og afsretningens forspg på ved hjrelp af reklamemillionerne at skabe idealforbrugeren der drpmmer om opstigning ad samfundets stige - denne nye situation stiller de radikale over for en langt mregtigere og mere uhåndgribelig modstander end i de gode, gamle dag e". At tale om en sammensvrergelse er nonsens. Underholdningsindustriens folk forbinder intetsomhelst politisk med deres produktion. Og det politiske resultat er lige det modsatte af det de kulturradikale hrevder. Det er den liberale, konservative holdning der rammes af, at pop'en og massekulturen oplpser traditionelle vrerdier og i et stadig hastigere tempo skaber nye behov - også behov for revolte, for dens egen skyld. Samtidigt med at massekulturen gir en stprre ydre tryghed, pges den indre utryghed: dpden blir mere og mere uantagelig for det mrette, sikrede, evigt unge forbrugsmenneske. Man er sig nreppe denne livsangsts ( dpdsangst) egentlige årsager bevidst, man aner den kun, og man ledes derfor ud i et krav om et strerkere samfundssystem, hvor en statsmagt kan overtage evighedssymbolet, så der i det mindste opstår noget ubevregeligt i denne moderne verden, hvor alt synes at flyde. Det er således ikke lykkedes de venstreorienterede og de kulturradikale at skaffe sig en ny beskreftigelse, hvad de velsagtens også er klar over, bag pop-paraden. Når der ikke er brug for ens eget oprpr mere, er det derfor også begribeligt, at man ikke vii acceptere, at der ti1 gengreld behpves reformer med modsat målsretning. Men de behpves, og den almindelige erkendelse

5 335 af deres npdvendighed, fremkalder en uartikuleret, men hidsig vrede hos de venstreorienterede. En afgprende forudsretning for at kunne forklare denne vrede er, at man forstår den fplelse af overflpdighed, som har besat de venstreorienterede. Den prreger dem langt strerkere end deres nedladende skepsis overfor den liberale konservalismes standpunkter. Man såres ikke nrer så meget, hvis ens ideer angribes, som hvis de betragtes som konventionelle. Når ens meninger ikke mere efterspprges, lades man pludselig alene med sig selv. Og det vii for oprprstypen sig e: al ene med sin gode vii j e, som ingen mere vii vide af, og sine indre konflikter. Oprpret skifter retning fra at vrere udadvendt mod de sociale onder til en indadrettet vrede mod en selv og ens svigtende evne til at gpre sig efterspurgt. Den overflpdige situation, man befinder sig i, oplever man som en meningslpshed i sit eget private liv. Og uanset man prpver at almengpre den ved at er-. klrere hele tilvrerelsen for meningslps, hjrelper denne erklrering intetsomhelst Den er en erkendelse, ikke en ide. Sammen med idetabet mister man også freilesskabel med kammeraterue og sine åndelige slregtninge. Man sprrenges fra hinanden i lige så mange udbrud, som man er viljer og personlige konflikter. Allerhpjst er der det frellesskab tilbage, at de gamle revolutionrere - gamle i idemressig forstand, ikke i alder - hader sig selv og hader verden. Den kunst, de venstreorienterede foretrrekker, er hadsk, grotesk i sin galgenhumoristiske skildring af en fortabt, åndlps, idelps verden. Dens artistiske udtryk driver sig selv ud i stadig mere vilde eksperimenter, i et fortvivlet forspg på at vrekke opmrerksomhed hos et publikum, der er ligeglad. En af de mest karakteristiske repliker i et typisk venstreorienteret drama, lyder: "J eg går ud fra at vores generation ikke er i stand til at dp for en god sag. Det har man gjort for os i 30erne og 40erne, da vi var små. Der er ikke flere redle og hellemodige opgaver. Hvis det store knald kommer og vi alle blir udryddet, blir det ikke for de store, gamle idealers skyld. Det blir bare for den Fagre-ny-ingenting-vrersgo-tak. Omtrent så meningslpst og uheroisk som at kaste sig foran en bil". (John Osborne: Ung vrede). "Sig selv nok" Den venstreorienterede holdning inspirerer i dag på grund av denne erkendte (men ikke indrpmmede) overflpdighed en neurotisk kunst, og den glider mere og mere over i nihilistiske meninger. Der er andre og mere almene årsager til det absurde udtryk, årsager som også den liberale holdning bygger på: augsten for det moderne magtmenneskes svigtende åndelige modenhed, det uopfyldte

6 336 krav om en etisk politik og predagogik, massekulturens konformisme. Ved siden af den specielle politisk-psykologiske isolation, som de venstreorienterede befinder sig i, grelder det for os alle, uanset standpunkter og placering, at vi har hårdt brug for det kunstneriske opr~r, der er en erkendelsesproces og en oprydning. Det har vreret n~dvendigt at g~re op med det 19. århundredes, med 20ernes og 30ernes og fascismens forfrerdelige fejltagelser. Det har vreret n~dvendigt at oplyse victorianismens natside, at indse den imperiale nationalismes intolerance og selvovervurdering, at vedgå liberalismens brutalitet. Det har vreret n~dvendigt at sprrenge systerner i luften. Hvordan skulle kunsten da kunne undgå sprrengningens inspiration? Kunne den overhovedet blive til kunst, hvis den ikke gennem sit brud med accepterede smagsnormer pr~vede at tvinge os til at indse, at vi lever i en efter-sprongningstid? Men den venstreorienterede inspiration har vreret med til at drive erkendelsen af den gamle stabilitets fald ud over erkendelsen og ind i en privat betinget maniering, som måske nok er en art selverkendelse, men selvet reprresenterer ikke mere hos den venstreorienterede noget alment. Det er blevet sig selv nok. For at et talent skal kunne blive til kunst, må kunstnerens inderste intention vrere at m~des med verden, ikke at frig~re sig fra den. Det kunstneriske mirakel består i, at kunstner og verden smelter sammen, uden at kunstneren opgir sig sel v. Men disse almene årsager til at vor tids kunst måtte bruge det absurde udtryk er ikke de samme som den, der har gjort den venstreorienterede inspiration til maner. Kulturradikalismen står i dag uden reelle opgaver, og derfor er den blevet mere hadsk end den gang, den virkelig havde en frontlinje. Den er blevet maner. De ubrugtes had rettes karakteristisk i stigende grad mod personer. Man angriber personligt de liberalkonservative partiers ledere, mere end partiernes ideer. Man angriber for at angribe, man er antiborgerlig, negativ, og ender i en anti-isme. Selvf~lgelig g~r de venstreorienterede hvad de kan for at finde nogle institutioner frem, der kan anvendes som inhold i det formelle had. NATO, Frellesmarkedet og De Forenede Stater har vreret pr~veskudsmålene, men andet end pr~veskydning er det ikke blevet til, al den stund det store flertal, og altså også arbejderklassen, intet har imod at deltage i et frelles forsvarssystem mod en kommunisme, som man ved vii ~delregge ens velstand og ens tryghed, og man har ikke noget imod den liberal ~konomiske ide der brerer Frellesmarkedet, fordi den klart nok ~ger levestandarden hurtigere end i no-

7 337 get andet markedsområde i verden, og man nrerer intet had til det Amerika, som i virkeligheden reprresenterer den livsform, man selv j<snsker sig. Den venstreorienterede holdning, som igennem hundred år krempede folkets sag, er blevet ufolkelig. Begejstringen som slutade i nihilism Kulturradikalismens upopularitet viser sig måske tydeligst overfor den kunstneriske stil, den foretrrekker. Selv om en inspirationssammenhreng mellem politisk overbevisning og kunstnerisk stil nreppe er mulig - man kan kun undtagelsevis forestille sig god kunst skabt alene på et politisk krav - så er der en tendens til - også i moderne dansk litteratur - at den episke roman stort set foretrrekkes som form af de liberalkonservative skribenter, mens de venstreorienterede i hj<sjere grad vrelger sig den modernistisk-absurde stil. Samtidig konstaterer man, at de episk, handlingsprregede, alment fortrenende forfatteres vrerker lreses af det store publikum og srelges i betydelige oplag, mens den modernistisk-absurde lyrik og prosa, som roses energisk af den kulturradikale kritik, og som er emne for en vresentlig del af den literrere debat, kun lreses af et fåtal; da de nye love om kunststj<stte skulle realiseres, fremkaldte netop stj<stten til den absurde digtning en voldsom folkelig protest. Man ville ikke vrere med til at betale for en digtning, som man ikke forstod og ikke havde den mindste glrede af. Man ville ikke af staten tvinges til at financiere en kunst, der skildrer meningslj<ssheden, i en tid hvor man eftersps<srger positivisme og forståelige begrundelser for de vrerdier, alle aner man ikke kan leve foruden. Den folkelige protest var ensidig og lige så uac~eptabel fra et demokratisk synspunkt som det modsatte modernistisk-politiske, at der overhovedet ikke kan skabes kunst udenfor det absurde. Men begge standpunkters urimelighed rendrer intet i den kendsgerning at de findes, og at det ene drekker over en voldsom og strerkt udbredt folkelig protest og det andet over en menneskefjendsk aristokratisme. Heller ikke de venstreorienteredes angreb på underholdningsindustrien for at vrere den egentlige årsag til den manglende efterspj<srgsel efter og forståelse for den absurde kunst, har haft nogen folkelig stj<stte. Vetsagtens ikke fordi man i almindelighed er klar over, at tankegangen er bagvendt, men fordi pop'en netop er pop-ulreer. Kritiken er bagvendt, fordi det ikke er pop'en der fj<srer publikum bort fra kunsten; det er kunstnerne selv, der skubber publikum fra sig. Jo mindre almene deres vrerker blir, des frerre vil der vrere, der har noget tilfrelles med dem. Hvad der ikke eo ipso har moget at g0re med deres kvalitet, men alene betyder, at originaliteten fra at vrere en til-

8 338 trrekning er blevet frastf}dende i publikums f}jne. Den absurda konsten Den talentfulde absurde roman er et tusindkunstnervrerk. I en ekspioderende illusion bedf}ves man af strf}mme af ord, der former tallf}se symboler og associationer, hvis eneste indre sammenhamg er en freiles sprrengning. Denne form - eller anti-form - er i sig selv et symbol på situationen: vi befinder os i et åndeligt interregnum mellen to tidsaldre, forvildede lf}ber vi frem og tilbage mellem fortidens tabte stabilitet og fremtidens umulige håb. Den absurde forfatter gf}r imidlertid intet forsf}g på at hjrelpe sin lreser, tvrertimod, han nrerer en dyb foragt for ham, fordi han foragter sig selv, sin tid, sin situation. Men hans egocentriske tidsbad - som han ikke deler med alle absurde kunstnere, men med de venstreorienterede - rummer den artistiske fare, at også udtryksformen, i dette tilfrelde sproget, blir så egocentrisk, at kun den der selv taler det forstår det. Ganske vist, kritiken synes at begribe denne solo- og tungetale, hvad der dog kun betyder, at den moderne kritik befinder sig nrermere kunstneren end publikum, ja, på en måde blir sammensvaren med kunstneren imod det fjendtlige publikum, som ff}ler sig mere og mere forrådt, ikke blot af de neurotiske-sig-selvnok-kunstnere, men også af kritiken. Den således outrerede absurde kunst - og det er den outrerede del, der ff}rst og fremmest skabes af de venstreorienterede kunstnere - pålregger sig så godt som ingen begrrensninger, når den vrelger sine associationer og symboler. Sammenhrengen mellem symbolet og det den absurde kunstner skildrer, findes kun i hans egen hjerne og hans eget liv. Undertiden kan andre ff}lge ham, men ofte er modtagelsen det rene gretteri. Lresningen blir meningslf}s i samme grad som vrerket mister sin almenhed og ender som en psykoanalytisk rapport om kunstnerens personligt/ politiske isolation. Andre G ides sretning: "K unsten lever af tvang og df}r af frihed" er sand, når den forstås rigtigt: k unsten eksisterer i kraft af den tvang, kunstneren selv pålreggcr sig. I modsretning til den manierede absurdismc, som har mistet sin almenhed ved at gf}re oprf}rct privat, tilfredsstiller underholdningsindustriens pop og kulf}rte fortrellinger, i kraft af dens afpersonalisering, behovet for et helhedsbillede som er ovcrskueligt, og som fastholder de umulige, men af alle begrerede generalisationer om det gode og det onde, det smukke og det grimme, det rigc og det fattige. Det kulturradikale angreb på pop'en kan derfor umuligt fånogen falkelig stf}tte. Folkligheten som blev intellektuell aristokrati Overalt er de venstreorienterede

9 339 kommet i samme situation: man har erobret magten, stillingerne, moden, kritiken, massemeddelelsesmidlerne, organisationerne, regeringerne, den intellektuelle beundring, men man opfattes som fjender af folket. Oprf')ret i folket er et helt andet end det oprf')r, venstreorienteringen altid har krempet for og stadig kremper for, skf')nt dets sejr er blevet til konveniens. De venstreorienterede er blevet ministre, chefredaktf')rer, programchefer, anmeldere, professorer, de har erobret opiniondannernes roller - - og opdager, at de ikke mere kan danne opinion. Sandheden om deres situation er, at de er endt i en art oplyst enevrelde - en tilstand meget lig den, de for hundred år siden startede deres revolte imod. Folkets oprf')r håner de, kalder det kulf')rt og småborgerligt, smaglf')st og kapitalistisk, for folket er ved at blive hf')jreorienteret og liberalt, hvilket vii sige, at det f')nsker nihilismen udskiftet med begribelige og uafsrettelige vrerdimål, en etisk målsretning i opdragelsen og politiken, statsmagten decentraliseret, statskapitalismen og dens bureaukrati indskrrenket, organisationernes magt beskåret, ejendomsretten respekteret, f')konomien liberaliseret. Alle disse f')nsker strider mod den venstreorienterede holdning, og den er derfor i dag tilbf')jelig til at betragte folket som ulrert, primitivt og uegnet tii selv at bestemme over sin fritid, sin indkomst, sine forhandlingsmu- ligheder, opdragelsen af bf')rnene, brugen af opsparingen etc. Ganske som de gammejkonservative så på folket under enevrelden og den indskrrenkede grundlovs tid. Oprf')ret er blevet til et intellektuelt aristokrati. Gaullismen, som - med rette - v:rekker de venstreorienteredes voldsomme kritik, er netop den politiske holdning, de er ved at drive sig selv ud i. strider denne analyse ikke mod den kendsgerning, at arbejderpartierne stadig har regeringsmagten i de nordiske lan de? Uoverensstemmelsen er kun tiisyneladende, for det tager lang tid, ff')r en erkendelse omsretter sig i et stemmeomsving på valgdagen. Der er i arbejderen en strerk binding til fortiden; det er ikke l ren ge siden, han var arbejdslf')s. Velfrerdsstaten og den fulde beskreftigelse er ikke mange år gamle. Ff')rst et generationsskifte vii skabe en arbejderklasse, som bedf')mmer den politiske situation på de eksisterende betingelser. Dertii kommer, at de nordiske socialdemokratiske partier i 50erne og 60erne energisk har forsf')gt at slippe vrek fra socialismen og i stedet prf')vet at fpre en mere liberal politik. Socialdemokratiets ledere ved lige så vel som de liberalkonservative, at den der i fremtiden vii opnå det politiske flertal må ff')re liberal politik. Problemet for Socialdemokratiet er snarest, om man kan overbevise folket om, at man ff')rer bedre li-

10 340 beral politik end de liberale partier. På grund af denne bevregelse mod centrum forlader de venstreorienterede efterhånden Socialdemokratiet og stiller sig som socialistisk neutrale kritikere udenfor, eller slutter sig til de nye socialistiske partier. Begge bevregelser - Socialdemokratiels mod midten og de venstreorienteredes bort fra midten - vil fpr eller senere fpre til et tab af magten, for begge grupper. Den allerede nu svindende indflydelse gpr ingen af dem mere tolerante, mere rolige eller mere beherskede. Og deres mismod blir ikke mindre af, at den moderne liberale konservatisme og dens intellektuelle reformister i deres kamp for et liberalt åndsliv og en kulturpolitik, der alene betinger sin stpt- te på kvalitet, kremper sammen med dem, også for at den kunst, der har en socialistisk målsretning, skal modtage al den offentlige stptte, det er kulturpolitisk muligt at få igennem. De venstreorienterede betragter enten de liberalkonservative som politisk naive, fordi de kremper for deres politiske modstanderes ret til at udfolde sig, eller som taktiske lpgnere, der lyver sig til det frisind, som de mener alene hpre socialismen til. Tilbage sidder de venstreorienterede i deres intellektuelle frestning, forvirrede over deres modstanderes tolerance, arrige på deres modstanderes voksende politiske succes, isolerede i et tidshad. De er alene med deres oprprsbegrer, og der er ingen ide at forene sig med mere. Om riksdagsskolk Om någon påstod att bland Andra kammarens 230 ledamöter en så pass stor likgiltighet för kammarens arbete råder, att ofta 100 medlemmar äro frånvarande vid debatterna och 50 vid voteringarna, skulle ett sådant påstående helt visst möta misstroende och förvåning. Men påståendet är riktigt. Svensk Tidskrift 1915

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Citater fra: Af Jes Dietrich

Citater fra: Af Jes Dietrich Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD

KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD GENERELLE OVERVEJELSER De ideologiske hovedlinier er grundlæggende for samfundsfag, og de bør derfor efter min opfattelse gennemgås omhyggeligt og tidligt i undervisningsforløbet.

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

DET BORGERLIGE SAMARBEJDES BE TYDNING

DET BORGERLIGE SAMARBEJDES BE TYDNING DET BORGERLIGE SAMARBEJDES BE TYDNING Af redaklor EBBE SALOMONSEN Ebbe Salomonsen är chef för Det konservative folkepartis pressoch informationstjänst. Han lämnar i denna artikel en ingående redogörelse

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed! C-Nyt Gladsaxe Vi har for at beholde magten måtte give afkald på borgerlige kerneområder som den personlige frihed og lavere skatter. Blot for at se at Dansk Folkeparti årligt kræve deres pris for at støtte

Læs mere

Grindsted og Urup Kirker. Søndag d. 16. februar 2014 kl. 10.00 og 19.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted og Urup Kirker. Søndag d. 16. februar 2014 kl. 10.00 og 19.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted og Urup Kirker. Søndag d. 16. februar 2014 kl. 10.00 og 19.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til søndag septuagesima, Matt. 25,14-30. 2. tekstrække. Salmer. DDS 404 Lover Herren! han er nær. DDS

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

MÅNEN - dit indre barn?

MÅNEN - dit indre barn? 1 MÅNEN - dit indre barn? Kenneth Sørensen www.visdomsnettet.dk 2 MÅNEN - dit indre barn? Af Kenneth Sørensen Den udviklingsorienterede astrologi betragter Månens placering i horoskopet, som et symbol

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

FJELLES POLITISK_ MÅLSJETNING FOR DANMARKS BORGERLIGE PARTIER

FJELLES POLITISK_ MÅLSJETNING FOR DANMARKS BORGERLIGE PARTIER FJELLES POLITISK_ MÅLSJETNING FOR DANMARKS BORGERLIGE PARTIER Af' landsretssag{0rer ALF BENT HERMANN DET BORGERLIGE samarbejde i Danmark mellem Venstre og det konservative folkeparti har nået sin forelpbige

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Men måske siger teksten i virkeligheden noget helt, helt andet.

Men måske siger teksten i virkeligheden noget helt, helt andet. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Henrik Winther Nielsen 8. januar 2012 kl. 10 1. søndag efter helligtrekonger Mark. 10,13-16 Salmer: 370-307 - 318 320-362 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL DET FÆRØSKE SPØRGSMÅL AFHÆNGIGHEDS- ->G'-)ions;s77mN?z- IB'X >izhionai9siviisa3ainn Mannbjørn Jacobsen Indhold FORORD 13 ER FÆRØERNE EN NATION? 14 Forskellen skabt 14 Lille Danmark 15 Samband skubbes vestpå

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder.

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder. Tillid til mennesket - tro på fremtiden Socialdemokratiets idégrundlag er den demokratiske socialisme. Vort mål er at frigøre mennesket, sikre dets tryghed og give det mulighed for frit at bestemme sit

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Kommentar Maj 2009. Er du dum eller hvem? Et polemisk debatindlæg om irrelevansen af humanister i kulturkampens og demokratiseringens tid

Kommentar Maj 2009. Er du dum eller hvem? Et polemisk debatindlæg om irrelevansen af humanister i kulturkampens og demokratiseringens tid Kommentar Maj 2009 Er du dum eller hvem? Et polemisk debatindlæg om irrelevansen af humanister i kulturkampens og demokratiseringens tid Jakob Egholm Feldt Der er for mange ting, der hænger sammen, til,

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england

Læs mere

Revolutionen er i fuld gang

Revolutionen er i fuld gang Revolutionen er i fuld gang Af HC Molbech, byrådskandidat for Alternativet i Aarhus Kommune, 02.03.2017 Den globale verdensorden baseret på neoliberalisme og uhæmmet kapitalisme fungerer ikke. Systemet

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Etiske dilemmaer i forebyggelse

Etiske dilemmaer i forebyggelse Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende

Læs mere

uge har vi brug for at være sammen, drøfte vores situation og bekræfte hinanden i, at vi sammen vil

uge har vi brug for at være sammen, drøfte vores situation og bekræfte hinanden i, at vi sammen vil (Det talte ord gælder) Kære Landsråd. Lige siden jeg som 17-årig for første gang deltog i det konservative landsråd, har jeg hvert år glædet mig til at komme igen. Men måske mere end nogensinde i år. For

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson.

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson. 1 Upersonlighed Elsa Cairns Williamson www.visdomsnettet.dk 2 Upersonlighed Af Elsa Cairns Williamson Fra The Beacon Udgiver: Lucis Press www.lucistrust.org (Oversættelse: Thora Lund Mollerup) Der er en

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til seksagesima søndag 2015.docx. 08-02-2015 side 1. Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til seksagesima søndag 2015.docx. 08-02-2015 side 1. Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20. 08-02-2015 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20. En lignelse om ord. Kan man sammenligne et ord og et frø? En lignelse fra det vigtigste i landmandens liv. Det vigtigste for

Læs mere

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Shamanisme. Shamaners Veje. Ildledning. At stige i Grad. At bruge shamankræfter. Riter til galder. Genvinding af galder. Galder og Gradpriser

Shamanisme. Shamaners Veje. Ildledning. At stige i Grad. At bruge shamankræfter. Riter til galder. Genvinding af galder. Galder og Gradpriser Shamanisme Ildledning Shamaner er åndetilbedere som typisk kommer fra Treagonn-Sletten. De trækker på ånderne og deres kræfter og har lange hellige og spirituelle traditioner som gør dem i stand til at

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 6.JULI 2014 3.SETRIN KRARUP KL. 9 VESTER AABY KL.10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Salmer: 747,52,365,167,375

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 6.JULI 2014 3.SETRIN KRARUP KL. 9 VESTER AABY KL.10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Salmer: 747,52,365,167,375 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 6.JULI 2014 3.SETRIN KRARUP KL. 9 VESTER AABY KL.10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Salmer: 747,52,365,167,375 Gud lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord Din bror er kommet.

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23.

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. november 2008 Indledning Denne tekst har til formål at afklare en række spørgsmål

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne 100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.

Læs mere

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Prædiken af Morten Munch 3 s e trin / 21. juni 2015 Tekst: Luk 15,1-10 Luk 15,1-10 s.1 GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Den romerske filosof Seneca har en gang sagt, at sand glæde er en alvorlig sag. Glæde er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

fatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu!

fatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu! 3 Gratis E-bog fatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu! Der er brug for handlekraftig ledelse! Den vedtagne arbejdstidsaftale for lærerne medfører allerede nu forandringer. Dette er på trods

Læs mere

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Dansk litteratur historie 7

Dansk litteratur historie 7 Dansk litteratur historie 7 Demokrati og kulturkamp 1901-45 Gunhild Agger Ib Bondebjerg Anker Gemzøe Inger-Lise Hjordt-Vetlesen Hans Jørn Nielsen Anne Birgitte Richard 2008 AGI-Information Management Consultants

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder)

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) 1 Tiden er inde! Tiden er inde! Tiden er inde til en ny start. Tiden er inde

Læs mere

Alt dette materiale tager stort set alt sammen sit udgangspunkt i at skaffe nye kunder, kunder man ikke har. Altså de berømte 10 fugle på taget.

Alt dette materiale tager stort set alt sammen sit udgangspunkt i at skaffe nye kunder, kunder man ikke har. Altså de berømte 10 fugle på taget. Forord Kære læser! Har du kunder? Ønsker du at beholde dem? Hvis du svarer ja, så er denne bog ikke et tilbud den er et påbud. Mennesker ved mere om krig end om fred. Derfor er der gennem årtier skrevet

Læs mere