DE VENSTREORIENTEREDES DILEMMA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE VENSTREORIENTEREDES DILEMMA"

Transkript

1 DE VENSTREORIENTEREDES DILEMMA 331 A.v Folketingsmannen, fprfattaren HANS J(j)RGEN LEMBOURN De vänsterintellektuella upplever för närvarande ett stort dilemma. De har på ett avgörande sätt påverkat idcdebatten, den kulturella hållningen och den politiska utvecklingen sedan De har upplevt en överväldigande seger. Men de finner i dag, att deras kulturella och moraliska frihetskamp är densamma som den som förs av de liberalkonservativa. Förvirringen för de kulturradikala har blivit total. Från att ha varit folkliga har de blivit intellektuella "aristokrater" och totalt avlägsnat sig från folket. Från att ha varit avantgardister i en social och kulturell frigörelsekamp har de blivit offer för ett tidshat och urartat till extrem absurditet och nihilism. Hans Jorgen Lembourn, författare och folketingsman för Konservative folkeparti, gör en ingående analys av de kulturradikalas svåra situation i denna artikel. För en svensk läsekrets är Lembourn tidigare känd bl. a. för sin humoristiska samhällssatir "Greve Frederik eller den bästa av världar". De venstreorienterede eller de kulturradikale - bruger man betegneisen politisk merres der dermed de intellektuelle socialister - har i det sidste tiår demonstreret en så voldsom forandring i udtrykket, at man kan tale om en forandring i der e s vresen. Fra at vrere bege j strede kammerater i et idemressigt kollektiv - deres indbyrdes forskelligheder til trods var målsretningen feelles - er de blevet oprprere for oprprets skyld. Fra at vrere avantgardister i en social og kulturel frigprelseskamp, er de blevet ofre for et tidshad. H vad er der sket? De venstreorienterede oprprere har afgprende påvirket idedebaten, den kulturelle holdning og den politiske udvikling siden De havde stort set monopol på oprpret. Det er i de sidste hundred år, at kurrsten fik den (tvivlsomme) definitionsbetingelse, at den måtte vrere revolutionrer for at vrere god kunst. Denne lange sejr i kulturkampen skyldes, at de venstreorienterede stod for et uangribeligt - for en humanist et uangribeligt - alternativ, et alment mål som politisk, socialt og kulturelt npdvendigvis måtte gennemfpres, hvis Europa skulle blive mere menneskeligt og mere retfrerdigt. Målet var så medrivende, at de alle, eller nres-

2 332 ten alle, oprigtigt troede, at de ikke krempede for deres egen private frigprelse, men for menneskehedens. For frisindets, retfrerdighedens, tryghedens og fredens skyld ville de alliere sig med staten og gennem en socialistisk politik bekrempe reaktionen og den kapitalistiske egoisme i mennesket og samfundet. Sejren er overvreldende. Så total, at der ingen er at gpre oprpr imod mere. Der er ingen sag. Forvirrede oplever de venstreorienterede, at deres kulturelle og moralske frihedskamp er den samme som den de liberale konservative fprer. Hvis man kantale om en nykonservatisme hvad man sprogligt ikke bpr gpre, fordi konservatismen altid er historisk - så må det vrere den moderne, liberale konservatismes erkendelse af, at man kan ikke krempe for en liberal pkonomi uden at tage den konsekvens, at der også må krempes for kulturel og moralsk liberalitet. Den liberale konservatisme adskiller sig ikke fra den venstreorienterede kulturradikalisme i kampen for at realisere det friere og rerligere personlige liv, som Georg Brandes satte op mod den borgerlige konveniens; der er ingen principielle uoverensstemmelser om npdvendigheden af en effektiv socialpolitik, og konservatismens aktuelle krav om en mere individualiseret form for social stptte vii nreppe mpde modstand hos de venstreorienterede, i hvert fald ikke hvis de kan srette sig ud over taktiske hensyn; også kulturradikalismens kritik mod den pseudo-klassiske og den a-funktionelle arkitektur var så almen og frugtbar, at alle liberale kan deltag e i den; det samme grelder kravet om et mere frit og mere realistisk syn på det sexuelle og det predagogiske. Sagen er almengjort Et politisk monopol på den sociale, kulturelle og moralske frigprelse lader sig ikke opretholde. Oprprets sejr er altid det samme som oprprets endeligt. Upproret som blev till makt Fra midten af forrige århundrede og indtil velfrerds- og velstandsstatens opståen efter den anden verdenskrig har de venstreorienterede intellektuelle og kunstnere kunnet krempe de fattiges og de forfulgtes sag. Sammen med dem var der nogen og noget at hade: politisk enevrelde og en priviligeret overklasse, moralsk hykleri og sexuelle tabu. I de store sociale og demokratiske bevregelser i det 19. århundredes sidste halvdel kunne de tilmed håbe på, at deres revolutionrere ideer ville blive omsat til politisk vir kelighed - og de blev det. Med velfrerds- og velstandsstaten, automationen og de store markedsdannelser er målet stort set nå et: samfundet u den fattigdom, det reelle demokrati hvor ingen på grund af miljpbestemte skel hindres i at udnytte friheds-

3 333 rettighederne. Ganske vist, det blev det kapitalistiske wirtschaftswunder og den social-liberale velfrerdsstat, som gjorde miraklet, og ikke socialismen, men sejren er alligevel åbenbar: den flnskede sociale tryghed er genomf0rt - i dag er det ikke flertallet men enkelte miniorhetsgrupper der er nfldlidende, og det er ikke mere et flkonomisk, men alene et viljesspf!rgsmål at l0se de sidste socialt-materielle probierner- arbejderklassen har erobret regeringsmagten, privilegierne er afskaffet, fagforeningerne er blevet samfundets strerkeste organisationsdannelse, de venstreorienterede har en strerk inflydelse på de offentlige massemeddelelsesmidler, og de meninger og den kunst, de selv foretrrekker, er i overensstemmelse med tidens kritiske mode. Den offentlige kulturpolitik, som i virkeligheden ikke har rueget med kulturpolitik at gf\ re, men snarere er en - if!vrigt tiltrrengt - socialpolitik overfor kunstnerne, sikrer de venstreorienterede kunstnere og kritikerne smagens taburet, skflnt publikum vender sig fra dem og nregter at kflbe deres vrerker. Hvad der ikke er et kriterium for denne kunsts kvalitet eller mangel på kvalitet, men alene er en konstatering af kulturradikalismens cresarisering. At de venstreorienterede i dag med en reaktionrer stredighed kremper for at holde fast på den magt, de har erhvervet, er psykologisk forståeligt. Fra nu af må der ingen forandringer ske, hfljst forbedringer af det bestående. Revolutionen er gennemff\rt, og dens resnitater skal ikke srettes til i nye reformer, der jo kun kan have modsat fortegn det vii sige vrere liberal-konservative. Når man fra at vrere en fattig og ringeagtet revolutionrer blir til en statsfinansieret oprflrer med regeringsmagten bag sig, samt solide indtregter, drives man imidlertid ud i et psykologisk dilemma: man kan ikke få luft hverken for sin gode vilje eller for sine private tranmer gennem hyldestdigte til fagforeningen, staten, den sociale lovgivning. Man kan ikke få sin medff\dte oprflrstrang til at udfolde sig alment og frugtbart mere, for naturligvis gf\r man ikke oprflr mod sine egne erobringer. Freud gjorde den opdagelse, at alle ideer er forlrengelser af private konflikter. Det er en sandhed, selv om det ikke er sandheden. Men den er brugbar for analytikeren, hvis han skal forstå og forklare den goldhed og den splittelse, som prreger de venstreorienterede i dag. De nye udfordringer, som velfrerds- og velstandsstaten har skabt, og som burde kalde på enhver oprflrsk individualists spontane reaktion: organisations tyranniet, statskapitalismen og dens mangel på flkonomisk kontroi og den deraf ff\lgende inflation, dobbeltadministrationen, det offentlige spild, ekspertstyret, monopolismen, embedsmandsbureaukratiet, kan

4 334 man ikke få sig til at angribe, for derved desavouerer man sig selv. Man overiader den nye kritik til de liberale konservative, samtidig med at man håner dem, for de er ikke rigtige oprprere - hvad der er korrekt i den forstand, at konservatismen aldrig kan blive revolutionrer, dens angreb på bestående mangler udfolder sig som en reformivrig skepticisme. (Og så er der naturligvis lumske storkapitalistiske motiver bag de liberal-konservatives tale om en ny individualisme.) Desperation I et desperat forspg på at komme sin intellektuelle arbejdslpshed til livs har de venstreorienterede startet et angreb på underholdningsindustrien, som man påstår har indgået en hemmelig sammensvrergelse med konservatismen om at fordumme folk så effektivt, at de borgerlige partier kan erobre regeringsmagten. I et forord til en antologi om "Nyradikalismen" skriver redaktpren: "Mens konservatismen kun i ringe grad giver sig udtryk i artikler og motiverede manifester, siver der en stadig kraftigere konservativ påvirkning ud ad tilsyneladende uskyldige kanaler. Underholdningsindustrien, dagog ugepressens hyggesnak og måske fprst og fremmest industrien og afsretningens forspg på ved hjrelp af reklamemillionerne at skabe idealforbrugeren der drpmmer om opstigning ad samfundets stige - denne nye situation stiller de radikale over for en langt mregtigere og mere uhåndgribelig modstander end i de gode, gamle dag e". At tale om en sammensvrergelse er nonsens. Underholdningsindustriens folk forbinder intetsomhelst politisk med deres produktion. Og det politiske resultat er lige det modsatte af det de kulturradikale hrevder. Det er den liberale, konservative holdning der rammes af, at pop'en og massekulturen oplpser traditionelle vrerdier og i et stadig hastigere tempo skaber nye behov - også behov for revolte, for dens egen skyld. Samtidigt med at massekulturen gir en stprre ydre tryghed, pges den indre utryghed: dpden blir mere og mere uantagelig for det mrette, sikrede, evigt unge forbrugsmenneske. Man er sig nreppe denne livsangsts ( dpdsangst) egentlige årsager bevidst, man aner den kun, og man ledes derfor ud i et krav om et strerkere samfundssystem, hvor en statsmagt kan overtage evighedssymbolet, så der i det mindste opstår noget ubevregeligt i denne moderne verden, hvor alt synes at flyde. Det er således ikke lykkedes de venstreorienterede og de kulturradikale at skaffe sig en ny beskreftigelse, hvad de velsagtens også er klar over, bag pop-paraden. Når der ikke er brug for ens eget oprpr mere, er det derfor også begribeligt, at man ikke vii acceptere, at der ti1 gengreld behpves reformer med modsat målsretning. Men de behpves, og den almindelige erkendelse

5 335 af deres npdvendighed, fremkalder en uartikuleret, men hidsig vrede hos de venstreorienterede. En afgprende forudsretning for at kunne forklare denne vrede er, at man forstår den fplelse af overflpdighed, som har besat de venstreorienterede. Den prreger dem langt strerkere end deres nedladende skepsis overfor den liberale konservalismes standpunkter. Man såres ikke nrer så meget, hvis ens ideer angribes, som hvis de betragtes som konventionelle. Når ens meninger ikke mere efterspprges, lades man pludselig alene med sig selv. Og det vii for oprprstypen sig e: al ene med sin gode vii j e, som ingen mere vii vide af, og sine indre konflikter. Oprpret skifter retning fra at vrere udadvendt mod de sociale onder til en indadrettet vrede mod en selv og ens svigtende evne til at gpre sig efterspurgt. Den overflpdige situation, man befinder sig i, oplever man som en meningslpshed i sit eget private liv. Og uanset man prpver at almengpre den ved at er-. klrere hele tilvrerelsen for meningslps, hjrelper denne erklrering intetsomhelst Den er en erkendelse, ikke en ide. Sammen med idetabet mister man også freilesskabel med kammeraterue og sine åndelige slregtninge. Man sprrenges fra hinanden i lige så mange udbrud, som man er viljer og personlige konflikter. Allerhpjst er der det frellesskab tilbage, at de gamle revolutionrere - gamle i idemressig forstand, ikke i alder - hader sig selv og hader verden. Den kunst, de venstreorienterede foretrrekker, er hadsk, grotesk i sin galgenhumoristiske skildring af en fortabt, åndlps, idelps verden. Dens artistiske udtryk driver sig selv ud i stadig mere vilde eksperimenter, i et fortvivlet forspg på at vrekke opmrerksomhed hos et publikum, der er ligeglad. En af de mest karakteristiske repliker i et typisk venstreorienteret drama, lyder: "J eg går ud fra at vores generation ikke er i stand til at dp for en god sag. Det har man gjort for os i 30erne og 40erne, da vi var små. Der er ikke flere redle og hellemodige opgaver. Hvis det store knald kommer og vi alle blir udryddet, blir det ikke for de store, gamle idealers skyld. Det blir bare for den Fagre-ny-ingenting-vrersgo-tak. Omtrent så meningslpst og uheroisk som at kaste sig foran en bil". (John Osborne: Ung vrede). "Sig selv nok" Den venstreorienterede holdning inspirerer i dag på grund av denne erkendte (men ikke indrpmmede) overflpdighed en neurotisk kunst, og den glider mere og mere over i nihilistiske meninger. Der er andre og mere almene årsager til det absurde udtryk, årsager som også den liberale holdning bygger på: augsten for det moderne magtmenneskes svigtende åndelige modenhed, det uopfyldte

6 336 krav om en etisk politik og predagogik, massekulturens konformisme. Ved siden af den specielle politisk-psykologiske isolation, som de venstreorienterede befinder sig i, grelder det for os alle, uanset standpunkter og placering, at vi har hårdt brug for det kunstneriske opr~r, der er en erkendelsesproces og en oprydning. Det har vreret n~dvendigt at g~re op med det 19. århundredes, med 20ernes og 30ernes og fascismens forfrerdelige fejltagelser. Det har vreret n~dvendigt at oplyse victorianismens natside, at indse den imperiale nationalismes intolerance og selvovervurdering, at vedgå liberalismens brutalitet. Det har vreret n~dvendigt at sprrenge systerner i luften. Hvordan skulle kunsten da kunne undgå sprrengningens inspiration? Kunne den overhovedet blive til kunst, hvis den ikke gennem sit brud med accepterede smagsnormer pr~vede at tvinge os til at indse, at vi lever i en efter-sprongningstid? Men den venstreorienterede inspiration har vreret med til at drive erkendelsen af den gamle stabilitets fald ud over erkendelsen og ind i en privat betinget maniering, som måske nok er en art selverkendelse, men selvet reprresenterer ikke mere hos den venstreorienterede noget alment. Det er blevet sig selv nok. For at et talent skal kunne blive til kunst, må kunstnerens inderste intention vrere at m~des med verden, ikke at frig~re sig fra den. Det kunstneriske mirakel består i, at kunstner og verden smelter sammen, uden at kunstneren opgir sig sel v. Men disse almene årsager til at vor tids kunst måtte bruge det absurde udtryk er ikke de samme som den, der har gjort den venstreorienterede inspiration til maner. Kulturradikalismen står i dag uden reelle opgaver, og derfor er den blevet mere hadsk end den gang, den virkelig havde en frontlinje. Den er blevet maner. De ubrugtes had rettes karakteristisk i stigende grad mod personer. Man angriber personligt de liberalkonservative partiers ledere, mere end partiernes ideer. Man angriber for at angribe, man er antiborgerlig, negativ, og ender i en anti-isme. Selvf~lgelig g~r de venstreorienterede hvad de kan for at finde nogle institutioner frem, der kan anvendes som inhold i det formelle had. NATO, Frellesmarkedet og De Forenede Stater har vreret pr~veskudsmålene, men andet end pr~veskydning er det ikke blevet til, al den stund det store flertal, og altså også arbejderklassen, intet har imod at deltage i et frelles forsvarssystem mod en kommunisme, som man ved vii ~delregge ens velstand og ens tryghed, og man har ikke noget imod den liberal ~konomiske ide der brerer Frellesmarkedet, fordi den klart nok ~ger levestandarden hurtigere end i no-

7 337 get andet markedsområde i verden, og man nrerer intet had til det Amerika, som i virkeligheden reprresenterer den livsform, man selv j<snsker sig. Den venstreorienterede holdning, som igennem hundred år krempede folkets sag, er blevet ufolkelig. Begejstringen som slutade i nihilism Kulturradikalismens upopularitet viser sig måske tydeligst overfor den kunstneriske stil, den foretrrekker. Selv om en inspirationssammenhreng mellem politisk overbevisning og kunstnerisk stil nreppe er mulig - man kan kun undtagelsevis forestille sig god kunst skabt alene på et politisk krav - så er der en tendens til - også i moderne dansk litteratur - at den episke roman stort set foretrrekkes som form af de liberalkonservative skribenter, mens de venstreorienterede i hj<sjere grad vrelger sig den modernistisk-absurde stil. Samtidig konstaterer man, at de episk, handlingsprregede, alment fortrenende forfatteres vrerker lreses af det store publikum og srelges i betydelige oplag, mens den modernistisk-absurde lyrik og prosa, som roses energisk af den kulturradikale kritik, og som er emne for en vresentlig del af den literrere debat, kun lreses af et fåtal; da de nye love om kunststj<stte skulle realiseres, fremkaldte netop stj<stten til den absurde digtning en voldsom folkelig protest. Man ville ikke vrere med til at betale for en digtning, som man ikke forstod og ikke havde den mindste glrede af. Man ville ikke af staten tvinges til at financiere en kunst, der skildrer meningslj<ssheden, i en tid hvor man eftersps<srger positivisme og forståelige begrundelser for de vrerdier, alle aner man ikke kan leve foruden. Den folkelige protest var ensidig og lige så uac~eptabel fra et demokratisk synspunkt som det modsatte modernistisk-politiske, at der overhovedet ikke kan skabes kunst udenfor det absurde. Men begge standpunkters urimelighed rendrer intet i den kendsgerning at de findes, og at det ene drekker over en voldsom og strerkt udbredt folkelig protest og det andet over en menneskefjendsk aristokratisme. Heller ikke de venstreorienteredes angreb på underholdningsindustrien for at vrere den egentlige årsag til den manglende efterspj<srgsel efter og forståelse for den absurde kunst, har haft nogen folkelig stj<stte. Vetsagtens ikke fordi man i almindelighed er klar over, at tankegangen er bagvendt, men fordi pop'en netop er pop-ulreer. Kritiken er bagvendt, fordi det ikke er pop'en der fj<srer publikum bort fra kunsten; det er kunstnerne selv, der skubber publikum fra sig. Jo mindre almene deres vrerker blir, des frerre vil der vrere, der har noget tilfrelles med dem. Hvad der ikke eo ipso har moget at g0re med deres kvalitet, men alene betyder, at originaliteten fra at vrere en til-

8 338 trrekning er blevet frastf}dende i publikums f}jne. Den absurda konsten Den talentfulde absurde roman er et tusindkunstnervrerk. I en ekspioderende illusion bedf}ves man af strf}mme af ord, der former tallf}se symboler og associationer, hvis eneste indre sammenhamg er en freiles sprrengning. Denne form - eller anti-form - er i sig selv et symbol på situationen: vi befinder os i et åndeligt interregnum mellen to tidsaldre, forvildede lf}ber vi frem og tilbage mellem fortidens tabte stabilitet og fremtidens umulige håb. Den absurde forfatter gf}r imidlertid intet forsf}g på at hjrelpe sin lreser, tvrertimod, han nrerer en dyb foragt for ham, fordi han foragter sig selv, sin tid, sin situation. Men hans egocentriske tidsbad - som han ikke deler med alle absurde kunstnere, men med de venstreorienterede - rummer den artistiske fare, at også udtryksformen, i dette tilfrelde sproget, blir så egocentrisk, at kun den der selv taler det forstår det. Ganske vist, kritiken synes at begribe denne solo- og tungetale, hvad der dog kun betyder, at den moderne kritik befinder sig nrermere kunstneren end publikum, ja, på en måde blir sammensvaren med kunstneren imod det fjendtlige publikum, som ff}ler sig mere og mere forrådt, ikke blot af de neurotiske-sig-selvnok-kunstnere, men også af kritiken. Den således outrerede absurde kunst - og det er den outrerede del, der ff}rst og fremmest skabes af de venstreorienterede kunstnere - pålregger sig så godt som ingen begrrensninger, når den vrelger sine associationer og symboler. Sammenhrengen mellem symbolet og det den absurde kunstner skildrer, findes kun i hans egen hjerne og hans eget liv. Undertiden kan andre ff}lge ham, men ofte er modtagelsen det rene gretteri. Lresningen blir meningslf}s i samme grad som vrerket mister sin almenhed og ender som en psykoanalytisk rapport om kunstnerens personligt/ politiske isolation. Andre G ides sretning: "K unsten lever af tvang og df}r af frihed" er sand, når den forstås rigtigt: k unsten eksisterer i kraft af den tvang, kunstneren selv pålreggcr sig. I modsretning til den manierede absurdismc, som har mistet sin almenhed ved at gf}re oprf}rct privat, tilfredsstiller underholdningsindustriens pop og kulf}rte fortrellinger, i kraft af dens afpersonalisering, behovet for et helhedsbillede som er ovcrskueligt, og som fastholder de umulige, men af alle begrerede generalisationer om det gode og det onde, det smukke og det grimme, det rigc og det fattige. Det kulturradikale angreb på pop'en kan derfor umuligt fånogen falkelig stf}tte. Folkligheten som blev intellektuell aristokrati Overalt er de venstreorienterede

9 339 kommet i samme situation: man har erobret magten, stillingerne, moden, kritiken, massemeddelelsesmidlerne, organisationerne, regeringerne, den intellektuelle beundring, men man opfattes som fjender af folket. Oprf')ret i folket er et helt andet end det oprf')r, venstreorienteringen altid har krempet for og stadig kremper for, skf')nt dets sejr er blevet til konveniens. De venstreorienterede er blevet ministre, chefredaktf')rer, programchefer, anmeldere, professorer, de har erobret opiniondannernes roller - - og opdager, at de ikke mere kan danne opinion. Sandheden om deres situation er, at de er endt i en art oplyst enevrelde - en tilstand meget lig den, de for hundred år siden startede deres revolte imod. Folkets oprf')r håner de, kalder det kulf')rt og småborgerligt, smaglf')st og kapitalistisk, for folket er ved at blive hf')jreorienteret og liberalt, hvilket vii sige, at det f')nsker nihilismen udskiftet med begribelige og uafsrettelige vrerdimål, en etisk målsretning i opdragelsen og politiken, statsmagten decentraliseret, statskapitalismen og dens bureaukrati indskrrenket, organisationernes magt beskåret, ejendomsretten respekteret, f')konomien liberaliseret. Alle disse f')nsker strider mod den venstreorienterede holdning, og den er derfor i dag tilbf')jelig til at betragte folket som ulrert, primitivt og uegnet tii selv at bestemme over sin fritid, sin indkomst, sine forhandlingsmu- ligheder, opdragelsen af bf')rnene, brugen af opsparingen etc. Ganske som de gammejkonservative så på folket under enevrelden og den indskrrenkede grundlovs tid. Oprf')ret er blevet til et intellektuelt aristokrati. Gaullismen, som - med rette - v:rekker de venstreorienteredes voldsomme kritik, er netop den politiske holdning, de er ved at drive sig selv ud i. strider denne analyse ikke mod den kendsgerning, at arbejderpartierne stadig har regeringsmagten i de nordiske lan de? Uoverensstemmelsen er kun tiisyneladende, for det tager lang tid, ff')r en erkendelse omsretter sig i et stemmeomsving på valgdagen. Der er i arbejderen en strerk binding til fortiden; det er ikke l ren ge siden, han var arbejdslf')s. Velfrerdsstaten og den fulde beskreftigelse er ikke mange år gamle. Ff')rst et generationsskifte vii skabe en arbejderklasse, som bedf')mmer den politiske situation på de eksisterende betingelser. Dertii kommer, at de nordiske socialdemokratiske partier i 50erne og 60erne energisk har forsf')gt at slippe vrek fra socialismen og i stedet prf')vet at fpre en mere liberal politik. Socialdemokratiets ledere ved lige så vel som de liberalkonservative, at den der i fremtiden vii opnå det politiske flertal må ff')re liberal politik. Problemet for Socialdemokratiet er snarest, om man kan overbevise folket om, at man ff')rer bedre li-

10 340 beral politik end de liberale partier. På grund af denne bevregelse mod centrum forlader de venstreorienterede efterhånden Socialdemokratiet og stiller sig som socialistisk neutrale kritikere udenfor, eller slutter sig til de nye socialistiske partier. Begge bevregelser - Socialdemokratiels mod midten og de venstreorienteredes bort fra midten - vil fpr eller senere fpre til et tab af magten, for begge grupper. Den allerede nu svindende indflydelse gpr ingen af dem mere tolerante, mere rolige eller mere beherskede. Og deres mismod blir ikke mindre af, at den moderne liberale konservatisme og dens intellektuelle reformister i deres kamp for et liberalt åndsliv og en kulturpolitik, der alene betinger sin stpt- te på kvalitet, kremper sammen med dem, også for at den kunst, der har en socialistisk målsretning, skal modtage al den offentlige stptte, det er kulturpolitisk muligt at få igennem. De venstreorienterede betragter enten de liberalkonservative som politisk naive, fordi de kremper for deres politiske modstanderes ret til at udfolde sig, eller som taktiske lpgnere, der lyver sig til det frisind, som de mener alene hpre socialismen til. Tilbage sidder de venstreorienterede i deres intellektuelle frestning, forvirrede over deres modstanderes tolerance, arrige på deres modstanderes voksende politiske succes, isolerede i et tidshad. De er alene med deres oprprsbegrer, og der er ingen ide at forene sig med mere. Om riksdagsskolk Om någon påstod att bland Andra kammarens 230 ledamöter en så pass stor likgiltighet för kammarens arbete råder, att ofta 100 medlemmar äro frånvarande vid debatterna och 50 vid voteringarna, skulle ett sådant påstående helt visst möta misstroende och förvåning. Men påståendet är riktigt. Svensk Tidskrift 1915

FJELLES POLITISK_ MÅLSJETNING FOR DANMARKS BORGERLIGE PARTIER

FJELLES POLITISK_ MÅLSJETNING FOR DANMARKS BORGERLIGE PARTIER FJELLES POLITISK_ MÅLSJETNING FOR DANMARKS BORGERLIGE PARTIER Af' landsretssag{0rer ALF BENT HERMANN DET BORGERLIGE samarbejde i Danmark mellem Venstre og det konservative folkeparti har nået sin forelpbige

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

DANSK POLITIK. Socialdemokratiet... V enstre... Konservative Folkeparti... Radikale V enstre... Kommunistisk Parti... Hetsforbundet... Andre...

DANSK POLITIK. Socialdemokratiet... V enstre... Konservative Folkeparti... Radikale V enstre... Kommunistisk Parti... Hetsforbundet... Andre... DANSK POLITIK Av direktör HALFDAN HENDRIKSEN VALGET den 28. Oktober 1947 gav det danske Folketing felgende Sammensretning: Socialdemokratiet.... 57 Mandater V enstre.... 49 )) Konservative Folkeparti....

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kronik JP 8 juni 05 Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Den danske ligheds-

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø 1. Social ansvarlighed 101 Retfærdighed 102 Ærlighed 103 Tolerance Lige muligheder for alle, respekt for andres rettigheder Åben, ærlig og oprigtig Respekt for andre, accept af forskellighed 104 Mod 105

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Styrkebaseret Pædagogik på Østerbyskolen

Styrkebaseret Pædagogik på Østerbyskolen Styrkebaseret Pædagogik på Østerbyskolen Af Gry Bastiansen, Udviklingskonsulent for AKT, Dagtilbuds- og Skoleafdelingen Vejen Kommune Vejen kommune har igennem de sidste 4 år haft fokus på den anerkendende

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter af Marianne C. Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Gennem de sidste 20 år

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Demokratiske og politiske ideologier O M

Demokratiske og politiske ideologier O M Demokratiske og politiske ideologier T D A O M K E R I Indhold Holdnings- og argumentationsøvelse om samfundets indretning. Materialet udgør en række udsagn om, hvordan samfundet bedst indrettes, som eleverne

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Inden for film, litteratur og rockmusik opdager man pludselig, at ting, man engang syntes var gode, ikke holder mere.

Inden for film, litteratur og rockmusik opdager man pludselig, at ting, man engang syntes var gode, ikke holder mere. Thorstein Thomsen Sproget er et tog - en børnebogsforfatter om sit arbejde er en fagbog til voksne. Den er udkommet på Dansklærerforeningens Forlag og er derfor målrettet mod dansklærere, men andre f.eks.

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

De 250 almindeligste adjektiver på dansk

De 250 almindeligste adjektiver på dansk De 250 almindeligste adjektiver på dansk n-form t-form e-form komparativ = mere superlativ ubestemt =mest oversættelse absolut absolut absolutte absolut absolut adskillig adskilligt adskillige - - afgørende

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Kreativ projektledelse i kaos

Kreativ projektledelse i kaos Kreativ projektledelse i kaos På et fortov i Rom spurgte min søn mig engang, om der overhovedet ikke fandtes regler i den italienske trafik. Han så kun et virvar af mennesker, scootere og biler; han hørte

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Synes godt om. Kreative unge mellem selvtillid og selvværd

Synes godt om. Kreative unge mellem selvtillid og selvværd Synes godt om Kreative unge mellem selvtillid og selvværd Moderne ungdom Resultat af lommepenge, fritid og familiehygge Unge køber symboler der bekræfter egen kultur Unge og generationer Den klassiske

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Lørdag den 29. november 2014 Bente Juul Neuropædagog PD psyk. Certf. Coach 04-12-2014 1 VISO- specialist Det drejer sig om: -

Læs mere