National øvelsesvejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National øvelsesvejledning"

Transkript

1 National øvelsesvejledning 1

2 National øvelsesvejledning Indholdsfortegnelse National øvelsesvejledning 1. Introduktion Øvelsestyper 4 2. Øvelsens opdrag 9 3. Organisering af øvelsen Planlægning af øvelsen Gennemførelse af øvelsen Erfaringsopsamling fra øvelsen Implementering af læring fra øvelsen Skabeloner 29 Udgivet af: Datavej Birkerød Telefon Forsidebillede: Istedgade i det centrale København under skybruddet den 2. juli Foto DMI/Anne Christine Imer Eskildsen 2

3 1. Introduktion 1. Introduktion National øvelsesvejledning er et redskab til at komme i gang med beredskabsøvelser eller udvikle nuværende praksis. Vejledningen har til formål at: Understøtte en fælles referenceramme samt definitioner på øvelsesområdet Fungere som manual til planlægning, gennemførelse og erfaringsopsamling fra øvelser Vejledningen skal tjene som inspiration til øvelsesvirket og bidrage til en løbende udvikling af beredskabet. Vejledningen skal ses i sammenhæng med hjemmesiden og de øvrige aktiviteter, som løbende planlægges og gennemføres af Det centrale øvelsesforum. Det centrale øvelsesforum består af repræsentanter fra, Forsvaret, Rigspolitiet og Sundhedsstyrelsen, og vejledningen er således udarbejdet på et myndighedsfælles grundlag. Målgruppen er alle organisationer og personer, der udvikler beredskabet gennem øvelser. Det gælder f.eks. kommuner, regioner, politikredse, ministerier, styrelser eller private virksomheder. Hvad er en øvelse? En øvelse er en aktivitet, som gennemføres med henblik på at træne organisationer og/ eller enkeltpersoner med det formål at gøre sig klar til fremtidens beredskabsmæssige udfordringer. Øvelserne skal bidrage til at skabe organisationer, der kan begrænse konsekvenser og normalisere situationen, når en hændelse indtræffer. Kontrol eller læring? Øvelsesvirksomhed bør, overordnet set, være rettet mod udvikling af organisationens praksis, kompetencer og viden. I den konkrete øvelsesplanlægning kan det omsættes til, at organisationen arbejder med både kontrol og læring. Ved kontrol er øvelsen primært rettet mod at teste deltagernes færdigheder, f.eks. en medarbejders håndtering af en bestemt type materiel eller en procedure i beredskabsplanen. Ved læring er øvelsen i højere grad tilrettelagt med fokus på, at deltagerne skal opnå nye handlemuligheder. Det kan dreje sig om at øve roller og ansvar eller ved at afprøve og udvikle nye koncepter. Ved varslede øvelser har deltagerne mulighed for at forberede sig, hvilket kan optimere den samlede læring. Etabler en læringskultur Øvelser er en mulighed for at træne organisationen og dens medarbejdere inden en skarp hændelse. Afhængigt af formålet er øvelser derfor en oplagt lejlighed til at afprøve nye rutiner og procedurer i et trygt miljø. Når medarbejdere begiver sig ud på nyt terræn, vil det ofte føre til fejl og uhensigtsmæssige handlinger. Derfor bør de deltagende organisationer acceptere uhensigtsmæssighederne og etablere systemer til at opsamle erfaringer og læringspunkter. 3

4 National øvelsesvejledning 1.1. Øvelsestyper Organisationen bør variere brugen af øvelsestyper med henblik på at udvikle den samlede sum af praksis, kompetencer og viden. I denne vejledning opereres med følgende fire øvelsestyper: Procedureøvelser, dilemmaøvelser, krisestyringsøvelser og fuldskalaøvelser. Procedureøvelser Procedureøvelser kan bruges til at afprøve om en eller flere specifikke procedurer i organisationens beredskab virker efter hensigten. Procedureøvelser kan som regel gennemføres uden omfattende planlægning eller udgifter. Procedureøvelser er gode til: At afprøve om nedskrevne procedurer, f.eks. action-cards, fungerer, er opdaterede og hensigtsmæssige samt kan anvendes af relevante medarbejdere At teste om materiel eller elektronik virker samt kan anvendes af relevante medarbejdere Alarmeringsøvelse En organisation ønskede at teste, om en alarm blev modtaget og videresendt i henhold til beredskabsplanen. Der blev derfor gennemført en uvarslet øvelse, hvor vagten telefonisk kontaktede relevante medlemmer af krisestaben på baggrund af en alarmering Test af materiel En organisation ønskede at teste nødstrømsanlægget. Der blev derfor afholdt en procedureøvelse, hvor relevante medarbejdere, i henhold til de beskrevne procedurer, afprøvede overgangen fra almindelig strømforsyning samt anlæggets kapacitet Eksempler på procedureøvelser Dilemmaøvelser Dilemmaøvelser kaldes også diskussionsøvelser eller table-top øvelser. Øvelserne kan bruges til at sætte fokus på konkrete problemstillinger, afveje udfordringer og drøfte alternative fremgangsmåder i indsatsen. Dilemmaøvelser kan gennemføres for egne medarbejdere og/ eller i samarbejde med andre organisationer. Fokus er rettet mod at diskutere, hvordan en konkret opgave kan løses, af hvem og under hvilke omstændigheder. Under øvelsen kan deltagerne bidrage bredt til løsningen af dilemmaerne - også i forhold til det, som ligger uden for det daglige opgaveområde. 4

5 1. Introduktion I øvelsen bør fokuseres på få dilemmaer eller emner, og der bør afsættes tid til, at deltagerne kan diskutere de enkelte problemstillinger grundigt igennem. Dilemmaøvelser er gode til: At diskutere beredskabsplaner og procedurer inden for organisationen At diskutere løsningen af specifikke opgaver eller relevante problemstillinger, f.eks. i forhold til krisestyringen At drøfte erfaringer fra tidligere øvelser At drøfte konkrete problemstillinger som optakt til en større øvelse Dilemmaer i relation til krisekommunikation En organisation ønskede at sætte fokus på dilemmaer i forhold til kommunikation med befolkningen under en hændelse. Der blev gennemført en øvelse, hvor dilemmaet var rettet mod organisationens håndtering af procedurer for udsendelse af korrekt, hurtig og relevant information samtidigt med, at en stor mediebevågenhed skulle håndteres. Øvelsen gav mulighed for at klarlægge roller og ansvar samt opnå bedre kendskab til gældende procedurer i forhold til krisekommunikation Dilemmaøvelse som optakt til fuldskalaøvelse Ofte anvendes dilemmaøvelser som optakt til en større fuldskalaøvelse. Her kan de, som skal fungere som ledere på fuldskalaøvelsen, gennemspille scenariet, f.eks. på et planspilsbord. Fordelen er, at deltagerne har mulighed for at lære grundlæggende elementer, som efterfølgende kan afprøves i praksis ved fuldskalaøvelsen Eksempler på dilemmaøvelser Krisestyringsøvelser Krisestyringsøvelser kaldes ofte stabsøvelser eller kontormedarbejdernes fuldskalaøvelse. I krisestyringsøvelser skal deltagerne øve en rolle, der svarer til deres normale arbejdssituation. Her kan deltagerne, i højere grad end ved dilemmaøvelser, afprøve de praktiske forhold omkring krisestyringen. Beslutninger iværksættes på papiret uden egentlige handlinger i marken. En stor del af udbyttet vil være, at de relevante medarbejdere får kendskab til krisestyringsopgaver, organisationer og personer, som de skal samarbejde med under en virkelig hændelse. 5

6 National øvelsesvejledning I forhold til dilemmaøvelser kræver krisestyringsøvelser en mere omfattende planlægning, f.eks. med brug af øvelsesledelse og observatører og udarbejdelse af f.eks.øvelsesbestemmelser og drejebog. Et eksempel på stort anlagte krisestyringsøvelser er de tværgående nationale krisestyringsøvelser (KRISØV-serien), som normalt afholdes hvert andet år. Krisestyringsøvelser er gode til: At understøtte kendskabet til og brugen af beredskabsplaner At afprøve og udvikle praktiske forhold i relation til krisestyringen At afprøve samarbejdsrelationer og udvikle kendskab til roller og ansvar, både internt og på tværs af organisationer Afprøvning af samarbejde i staben I forhold til at afprøve stabens rolle og ansvar blev krisestaben i en organisation alarmeret og indkaldt til 1. stabsmøde. På den måde fik stabens medlemmer afprøvet den rolle og det ansvar, som de var tildelt, jf. beredskabsplanen Opstilling af situationsbillede I forhold til at afprøve stabens mulighed for at træffe beslutninger gennemførte en organisation en krisestyringsøvelse, hvor formålet var at opstille de væsentlige informationer om organisationens andel af en hændelse. Udgangspunktet var de informationer, som organisationen modtog fra øvelsesledelsens indspilscelle Eksempler på krisestyringsøvelser Fuldskalaøvelser Fuldskalaøvelser retter sig mod det operative niveau og indebærer typisk en indsats på et opmarkeret skadessted, f.eks. brandslukning, håndtering af kemikalieuheld eller håndtering af smitsomme husdyrsygdomme. En fuldskalaøvelse kan indeholde elementer fra en beredskabsindsats, herunder alarmering, indsættelse af mandskab og materiel samt koordination mellem flere forskellige organisationer. Fuldskalaøvelsen giver derfor den mest intense træning og afprøvning af det etablerede beredskab. Det er dog samtidig en ressourcetung øvelsesform. Øvelsestypen indeholder de samme elementer som krisestyringsøvelser, f.eks. øvelsesbestemmelser og drejebog. Hertil kommer logistiske og mandskabsmæssige behov, f.eks. til markeringer og som figuranter til at spille f.eks. ofre og pårørende på det fiktive skadessted. 6

7 1. Introduktion Fuldskalaøvelser er gode til: At afprøve og træne den taktiske/operative indsats i forbindelse med større hændelser At afprøve og træne beredskabsroller under de praktiske forhold, som er gældende til daglig At afprøve beredskabsplaner, f.eks. alarmerings- og mødeplaner, i praksis At afprøve og træne indsatspersonales samarbejde og koordinering på tværs af myndigheder Afprøvning af indsats i relation til skybrud To organisationer ønskede at afprøve planerne for håndteringen af øgede vandmængder som følge af et skybrud. Derfor gennemførte de en fuldskalaøvelse, hvor formålet var at teste de planer og det materiel, som var relevant for skybrudsindsatsen. Organisationerne afprøvede, om de kunne etablere spærringer på strategisk vigtige områder, og om materiellet virkede i praksis Samarbejdsøvelse Myndighederne ønskede at afprøve samarbejdet i relation til indsatsledelsens håndtering af et trafikuheld. De planlagde og gennemførte en fuldskalaøvelse, hvor formålet var at afprøve samarbejdet på skadesstedet, herunder rolle- og ansvarsfordelingen samt en fælles løsning af de logistiske opgaver Eksempler på fuldskalaøvelser 7

8 National øvelsesvejledning Oversigt over øvelsestyperne Formål Procedureøvelse Afprøve eller træne deltagerne i brug af procedurer eller materiel/elektronik Dilemaøvelse Udvikle bestemte fremgangsmåder ved brug af planer samt afveje og vurdere prioriterede opgaver gennem diskussion Krisestyringsøvelse Afprøve og udvikle beredskabsplaner Afprøve konkrete opgaver Afprøve samarbejdsrelationer og kendskab til roller/ansvar Fuldskalaøvelse Træne kapaciteter (mandskab og materiel) under praktiske forhold Afprøve operative opgaver i praksis Fokus Kontrol/læring Læring Læring/kontrol Læring/kontrol Deltagere Sted Planlægning Planlægning varierer mellem 1 dag til? Som hovedregel ressourcetung og kompleks planlægning Gennemførelse Metode for erfaringsopsamling Afrapportering Sammenhæng til øvrige øvelsestyper Funktionsholdere Relevant lokale eller i marken Simpel planlægning (to timer 1 dag) Kan oftest gennemføres enkelt indenfor en kort tidsramme Observation Video Organisatorisk debriefing Interviews Organisatorisk debriefing Rapport Kan fungere som forberedelse til øvrige øvelsestyper Medarbejdere på samme niveau i en organisation eller tværorganisatorisk Møderum Kan planlægges på 1 2 dage Kompleksitet og ressourceforbrug afhænger af formål og mål Kan ofte gennemføres på 2 4 timer, afhængig af dilemmaer og deltagere Observation Time-out Organisatorisk debriefing Organisatorisk debriefing Seminar Kan fungere som afsæt eller opsamling i relation til øvrige øvelsestyper Tværorganisatorisk og på tværs af niveauer og funktioner Relevant lokale eller på normal arbejdsplads Planlægning varierer mellem 1 dag til? Ressourceforbrug og kompleksitet afhænger i høj grad af formål og mål Tiden kan variere mellem 2 timer og 2 dage, afhængig af øvelsens omfang, herunder deltagerantal og delmål Er som udgangspunkt kompleks at gennemføre Observation Gennemgang af skriftligt materiale Organisatorisk debriefing Seminar Spørgeskema Interviews Organisatorisk debriefing Seminar Rapport Deltagere kan forberedes gennem dilemmaøvelse Medarbejdere med ansvar i den operative indsats I marken Tiden kan variere fra to timer og op til to uger. Er som hovedregel ressourcetung og kompleks at gennemføre Observation Organisatorisk debriefing Video Seminar Spørgeskema Interviews Organisatorisk debriefing Rapport Deltagere bør forberedes gennem øvrige øvelsestyper 8

9 2. Øvelsens opdrag 2. Øvelsens opdrag Alle organisationer med et beredskabsansvar bør øve med henblik på at styrke evnen til at håndtere hændelser. Øvelserne bør have afsæt i en klart defineret opgave et opdrag, hvor det beskrives, hvordan øvelsen kan bidrage til at styrke organisationens robusthed. Opdraget bør være omdrejningspunkt for øvelsens øvrige dele. Ved større øvelser vil en styregruppe typisk være opdragsgiveren. Ved mindre øvelser kan opdraget aftales mellem de organisationer eller personer, der deltager i øvelsen. Øvelsens opdrag bør være funderet i organisationens behov og øvelsesplanlægning. En øvelse har til formål at udvikle praksis, kompetencer eller viden, f.eks. ved at: Udvikle medarbejderne i forhold til at kunne varetage opgaverne i en krisesituation Afprøve om beredskabsplaner og procedurer er hensigtsmæssige og kendte af de personer, der skal bruge dem Afprøve om teknologi og materiel fungerer som planlagt Udvikle kendskabet til roller og ansvar Øvelser indgår i beredskabsplanlægningen og skal bidrage til at forberede organisationerne på at håndtere hændelser, hvad enten de er forudsete, uforudsete eller udvikler sig uventet. 1 Beredskabsplaner Organisering Evalueringer Planlægningsgrundlag Ny praksis Planlægning Ledelse Opdrag Øvelser Forebyggelse Implementering af læring Gennemførelse Uddannelse Erfaringsopsamling Øvelsens faser i relation til Helhedsorienteret beredskabsplanlægning 1. Se s vejledning i Helhedsorienteret beredskabsplanlægning på 9

10 National øvelsesvejledning Behovsanalyse For at sikre at øvelserne er relevante, kan organisationen med fordel udarbejde en behovsanalyse med udgangspunkt i f.eks. beredskabsansvar, trusselsbillede, medarbejdersammensætning, planer, materiel og/eller erfaringer fra øvelser/skarpe hændelser. Trin 1. Gennemgå beredskabsplanerne Handling Hvilke trusler står organisationen overfor og hvad er de sandsynlige konsekvenser af disse? Hvilke områder i organisationen er sårbare? Hvad er organisationens nuværende prioriteringer? Hvilke dele af planen kan med fordel øves? 2. Brug erfaringerne fra tidligere øvelser Hvilken type øvelse er sidst gennemført og med hvilket formål? Hvilke dele af organisationen blev sidst øvet? Hvilke samarbejdspartnere indgik i øvelsen? I hvilken grad blev målene for øvelsen nået? Hvad virkede/virkede ikke i øvelsen? Hvordan er der fulgt op på erfaringerne fra øvelsen? 3. Få overblik over tilgængelige ressourcer Hvilke ressourcer (budget og personel) er til rådighed? Hvilke ressourcer (primært personel) er til rådighed for planlægning, erfaringsopsamling og opfølgning? Er der sandsynlige begrænsninger? 4. Overvej og brug resultaterne af analysen Hvilke områder (f.eks. plan, materiel og/eller medarbejdere) er sårbare? Bør samarbejdet med andre organisationer øves? Er der problemer, som gentages? Bør organisationen sætte fokus på en særlig øvelsestype? Hvordan er sammenhængen mellem anvendte ressourcer og det ønskede resultat? Hvilke risici er forbundet med planlægningen og gennemførelsen af fremtidige/kommende øvelser? Eksempel på hvordan organisationen kan gennemføre en behovsanalyse 10

11 2. Øvelsens opdrag Brug kort- og langsigtet øvelsesplanlægning Behovsanalysen bør omsættes til kort- og langsigtet planlægning af organisationens øvelsesaktiviteter. Med udgangspunkt i beredskabsansvaret bør organisationen udarbejde en samlet, langsigtet plan, hvor det beskrives, hvordan øvelsesvirksomheden kan styrke beredskabet. Organisationen bør herefter overveje, hvordan den med planlægningen af enkelte øvelser kan bidrage til den samlede plan, f.eks. ved at variere beredskabsopgaver, scenarier, øvelsestyper og samarbejdspartnere. I planlægningen af de enkelte øvelser bør organisationen forholde sig til følgende spørgsmål: Hvad skal øves? Hvad er det forventede udbytte? Hvem skal deltage i øvelsen? Hvor og hvordan skal øvelsen foregå? Hvordan vil organisationen opsamle erfaringerne fra øvelsen? Organisationen kan ofte have fordel af at foretage en kritisk gennemgang af egen praksis i forhold til arbejdet med øvelser. 11

12 National øvelsesvejledning 3. Organisering af øvelsen Øvelsesvirksomhed bør gribes systematisk an og sættes i en organisatorisk ramme. Uanset antallet af deltagende organisationer og medarbejdere bør der altid være en klar rollefordeling. Herudover hænger organisering af øvelsen sammen med den enkelte øvelses varighed, type og kompleksitet. Øvelsesorganisation Ved afholdelse af større øvelser kan der med fordel etableres en egentlig øvelsesorganisation. Organiseringen af mindre øvelser kræver, at få personer kan løfte en bred vifte af opgaver. Styregruppe Øvelsesleder/ øvelsesledelse Arbejdsgruppe Markering og figurant Arbejdsgruppe Logistik Indspil/ moment Arbejdsgruppe erfaringsopsamling Øvelsesdommere IndspilscelleX/ momentx IndspilscelleY/ momenty Arbejdsgruppe Kommunikation Styregruppen (opdragsgiver) Det er styregruppen, der er opdragsgiver og træffer beslutning om alle overordnede forhold vedrørende øvelsen. Styregruppen udpeger øvelseslederen og godkender de dokumenter, der er centrale for øvelsens fremdrift, f.eks. et øvelsesdirektiv (kommissorium), der fastlægger øvelsens overordnede rammer. Styregruppen er ansvarlig for at følge øvelsen løbende, f.eks. i forhold til en tidsplan, samt til sidst at evaluere det overordnede forløb. Øvelsesledelsen Øvelseslederen, der står i spidsen for øvelsesledelsen, er overordnet ansvarlig for, at planlægning, gennemførelse og erfaringsopsamling udføres i forhold til den opgave, som styregruppen har givet. Øvelseslederen er, sammen med den øvrige øvelsesledelse, ansvarlig for endeligt at fastlægge øvelsens formål og mål samt at omsætte disse til konkrete aktiviteter. Hertil skal øvelsesledelsen udarbejde relevante dokumenter, f.eks. øvelsesbestemmelser, scenariobeskrivelser og information til øvelsestagerne. 12

13 3. Organisering af øvelsen Med henblik på at sikre en klar opgave- og ansvarsfordeling samt forbindelse til de øvrige dele af øvelsen bør eventuelle arbejdsgrupper være repræsenteret i øvelsesledelsen. Øvelsesledelsen bør, så vidt muligt, afspejle de organisationer, som deltager i øvelsen. Arbejdsgruppe Ved større og/eller komplekse øvelser kan øvelsesledelsen med fordel etablere en række arbejdsgrupper, evt. på tværs af deltagende organisationer. Arbejdsgrupperne har til formål at løse en konkret opgave, f.eks. udarbejdelse af markeringer samt brug af figuranter, logistik, erfaringsopsamling og kommunikation, jf. figuren på foregående side. 13

14 National øvelsesvejledning 4. Planlægning af øvelsen Øvelseslederen skal indledningsvist tage stilling til en række overordnede forhold vedrørende planlægning af øvelsen. Det skal sikre, at de deltagende organisationer og medarbejdere får det størst mulige udbytte af øvelsen med det mindst mulige ressourcetræk. Brug projektledelse som arbejdsredskab Ved planlægning af større øvelser med mange aktører bør øvelseslederen benytte projektledelse som et arbejdsredskab. Det bidrager til at sikre, at der er overblik over helheden i øvelsen, f.eks. økonomi og koordination med relevante aktører, inden de enkelte trin i øvelsen planlægges. Skab sammenhæng mellem ressourceforbrug og erfaringer Et stort ressourceforbrug og/eller kompleksitet i øvelsen er ikke ensbetydende med et bedre læringsudbytte. Enkelthed letter planlægningen og øger overskueligheden. Hertil kan brugen af gode erfaringer fra tidligere øvelser mindske ressourceanvendelsen. I øvelseskalenderen på findes eksempler på afholdte øvelser. Hertil kan det være en god ide at bruge mindre ressourcekrævende øvelsestyper (f.eks. procedure- og dilemmaøvelser) med henblik på at træne organisationens medarbejdere inden afholdelse af store og komplekse øvelser. Det kan bidrage til at opfange fodfejl inden de større øvelser, hvor en time-out er en større indgriben, både øvelsesteknisk og ressourcemæssigt. 14

15 4. Planlægning af øvelsen Afhængig af øvelsen kan planlægningen inkludere følgende opgaver: Sikre at kompetencer til planlægning, gennemførelse og erfaringsopsamling er til stede Fastlægge hvad der skal øves Fastlægge øvelsens formål, mål og vurderingspunkter Identificere deltagere: Organisationer og medarbejdere Planlægge med udgangspunkt i deltagernes kompetencer og erfaring Bestemme øvelsestype Bestemme scenario Bestemme brugen af tidsspring i øvelsen Bestemme øvelsens varighed samt tidspunkt Udarbejde kommunikationsplan Vurdere trusler og sårbarheder i forhold til øvelsesplanlægningen Udarbejde relevante styringsdokumenter og dokumentation Lokalisere sted for afholdelse af øvelselsen ud fra forventet pladsforbrug Indhente tilladelser, f.eks. ved forstyrrelse af den offentlige orden eller ved ressourcetræk hos eksterne parter Udfylde behovet for udstyr og materiel Få logistikken på plads (f.eks. transport, mad og overnatning) De markerede opgaver bør generelt indgå i øvelsesplanlægningen og uddybes nedenfor. De ikke markerede opgaver anses som øvelsesspecifikke 15

16 National øvelsesvejledning Fastlægge hvad der skal øves Øvelser bør styrke evnen til at håndtere hændelser ved at opbygge generelle kapaciteter i organisationen. Kapaciteterne skal være fleksible, skalerbare, operative og robuste, så organisationen kan håndtere mange typer hændelser, også hændelser, der ikke er planlagt for. I planlægningen af en øvelse bør styregruppen/øvelseslederen inddrage organisationens behovsanalyse samt den kort- og langsigtede øvelsesplanlægning. Det kan bidrage til at stille skarpt på organisationens nuværende evne til at håndtere hændelser samt udpege de områder, hvor forbedringspotentialerne ligger. I mange tilfælde kan det være en fordel at inddrage krisestyringens fem kerneopgaver, når øvelsen skal planlægges. Kerneopgaverne er de aktiviteter, som anbefaler, at organisationen med kort eller intet varsel sætter i værk for at håndtere følgerne af en hændelse. Formålet er at minimere konsekvenserne af hændelsen og genskabe en normaltilstand hurtigst muligt. Kerneopgaverne er formuleret med henblik på at forbedre organisationernes arbejde med beredskabsplanlægning, men da øvelser ofte tager udgangspunkt i plangrundlaget, kan kerneopgaverne også tjene som inspiration for øvelsesvirket. Træning af evnen til at håndtere kerneopgaverne kan bidrage til en generel kapacitetsopbygning, som gør organisationen i stand til at håndtere de trusler og afledte konsekvenser, som organisationen kan forudse og de, som ikke kan forudses. Evalueringer Formål, opgaver og ansvar 1 2 Aktivering og drift Beredskabsplaner Planlægningsgrundlag Informationshåndtering Ledelse Øvelser Uddannelse Forebyggelse 5 Indsats 4 Krisekommunikation 3 Koordination Krisestyringens kerneopgaver som beskrevet i s vejledning i Helhedsorienteret beredskabsplanlægning 16

17 4. Planlægning af øvelsen Gennemgang af den generelle beredskabsplan Område Beskrivelse Vurderingspunkter Kerneopgave 1: Aktivering og drift af krisestab Formålet med at etablere krisestaben er, at ledelsen har en fast organisatorisk ramme fra det øjeblik, hvor det konstateres, at der er indtruffet en hændelse, som kræver overordnet krisestyring Stabens aktivering: Modtagelse af alarmer Hvem kan beslutte aktivering af staben Kriterier for aktivering af staben Stabens aktiveringsniveauer Procedurer for aktivering af staben Orientering af organisationen om situationen og aktivering af staben Eksempel fra Gennemgang af den generelle beredskabsplan, som kan bruges som inspiration til at planlægge øvelser Fastlægge øvelsens formål, mål og vurderingspunkter På baggrund af de opgaver, der skal indgå i øvelsen, skal øvelseslederen, i samarbejde med styregruppen og øvelsesledelsen, formulere et formål og mål for øvelsen. Det skal bidrage til, at øvelsesplanlæggerne er skarpe på, hvad øvelsen konkret skal resultere i og hvad det kræver at nå resultatet. Fastlæggelsen af formål og mål bør være grundlaget for den øvrige planlægning af øvelsen f.eks. i forhold til udvælgelse af deltagere, scenario, øvelsestype og kompleksitet. Ved øvelser med flere deltagende organisationer kan der opstilles delmål for de enkelte organisationer. Vurderingspunkterne kan bruges til at udlede læringspunkterne fra øvelsen på baggrund af øvelsens mål. 17

18 National øvelsesvejledning Øvelsens formål er en kort og præcis beskrivelse af, hvorfor øvelsen skal gennemføres. F.eks.: Formålet med øvelsen er at afprøve og forbedre kendskabet til møde- og alarmeringsplanen Målet beskriver den ønskede effekt af øvelsen. Effekten vil typisk handle om, hvilken praksis eller hvilke kompetencer organisationen ønsker at afprøve, vedligeholde eller udvikle? F.eks.: Målet er at uddybe vagthavendes forståelse for procedurer for modtagelse og videresendelse af alarm i forhold til det relevante action-card Målene bør være Specifikke, Målbare, Anerkendte, Realistiske og Tidsbestemte ( SMART ) Beskrivelse af øvelsens formål og mål Læs mere i s Vejledning i brug af skabelonen til gennemgang af beredskabsplaner samt Gennemgang af den generelle beredskabsplan på Identificere deltagere: Organisationer og medarbejdere På baggrund af øvelsens formål og mål skal øvelseslederen, i samarbejde med styregruppen, udpege de organisationer, der kan have fordel af at deltage i øvelsen. Graden af de enkelte organisationers deltagelsesniveau (ledelse, medarbejdere og materiel) bør også afklares. I forhold til at bevare enkeltheden, anbefales det kun at øve et niveau ad gangen, med mindre der skal sættes fokus på samarbejdet mellem de forskellige niveauer. En organisation kan også indgå som ressource i planlægningen og gennemførelsen af øvelsen. Planlægge med udgangspunkt i deltagernes kompetencer og erfaring Øvelser skal ses som en mulighed for at afprøve tiltag, der kan udvikle og forbedre organisationens beredskab. Derfor bør øvelsen ses som kompetenceudvikling, der kan bidrage til, at medarbejderne har flere/bedre handlemuligheder ved næste skarpe hændelse. Øvelser bør derfor planlægges, således at deltagerne bliver udfordret på deres kompetencer. Det kan gøres ved at øve udfordringerne i hverdagssituationer, men øvelsesplanlæggerne kan også stile efter at bringe deltagerne ud af komfort-zonen under øvelsen, f.eks. ved at håndtere uvante situationer og relationer. 18

19 4. Planlægning af øvelsen Bestemme øvelsestype Øvelsens type bestemmes på baggrund af tildelte ressourcer, formål og mål samt deltagende organisationer og medarbejdere. I visse tilfælde, f.eks. hvor forskellige medarbejdergrupper skal øves, kan det være gavnligt at kombinere flere typer af øvelser. Således vil formidling af resultaterne i de enkelte øvelser blive en del af øvelsen. Fordele og ulemper ved de forskellige øvelsestyper blev gennemgået i kapitel 1. Bestemme scenario Brugen af scenario bør understøtte øvelsens formål herunder de opgaver, som skal øves. Det valgte scenario skal udvikles til en historie. Det skal bidrage til at skabe sammenhæng mellem øvelsens forskellige dele, men det skal også medvirke til, at øvelsen bliver realistisk for deltagerne. Det væsentlige er, at beskrivelsen giver en klar forståelse af hændelsens type, karakter og omfang samt det miljø som indsatsen skal foregå i. Scenariet bør være kortfattet, men som minimum indeholde: Udgangssituationen Her beskrives den aktuelle situation samt de begivenheder, der er indtruffet umiddelbart før øvelsens start, og som har betydning for øvelsestagernes handlemuligheder Hændelsesbeskrivelsen Her gives et billede af, hvor og hvornår hændelsen er indtruffet, rapporterede skader, tilstedeværende aktører samt de forhold (f.eks. politisk vilje, samarbejdspartnere, trafikale, geografiske og/eller meteorologiske forhold), der kan få indflydelse på indsatsen samt den forventede udvikling Bestemme brugen af tidsspring i øvelsen Brugen af tidsspring i øvelser kan være en fordel, når en organisation skal øve håndteringen af en hændelse, der strækker sig over lang tid og med mange skiftende opgaver. Øvesestagerne bør forberedes på tidsspringet, så de opnår en forståelse for situationen efter tidsspringet. Udarbejde kommunikationsplan Øvelsesledelsen bør udarbejde en plan for, hvem der skal informeres om hvad og hvornår. Det er f.eks. væsentligt, at ledelsen i de deltagende organisationer er informeret om øvelsen. Det kan hjælpe til at få frigivet ressourcer til øvelsen, samt at erfaringerne fra øvelsen efterfølgende implementeres i organisationerne. Hertil kan det være relevant at informere samarbejdspartnere, der ikke selv deltager i øvelsen, om indholdet i øvelsen og om, at de kan få indblik i erfaringerne. Ofte kan det være interessant for udenforstående at opleve en øvelse. Med henblik på at skabe fokus på øvelsen kan øvelsesledelsen invitere ledere og medarbejdere fra egen organisation, samarbejdspartnere og/eller journalister til at deltage som observatører. Ved større øvelser kan det være en fordel at afsætte resourcer til at udarbejde og gennemføre et egentligt gæsteprogram. Her kan det f.eks. fremgå, hvordan gæsterne skal briefes, hvad de skal se, hvordan de skal vises rundt, og hvad de skal bære af udstyr. 19

20 National øvelsesvejledning På dagen for øvelsen kan det være relevant at informere medarbejderne i organisationen om øvelsen, f.eks. via intranettet. Det kan bidrage at sætte fokus på øvelsen og dens resultater i den samlede organisation. Hertil kan det fungere som sikkerhedsforanstaltning, f.eks. ved alarmering eller ved oprettelse af øvelsesplads. Vurdere trusler og sårbarheder i forhold til øvelsesplanlægningen Det er også øvelsesledelsens ansvar at udarbejde en vurdering af forhold, som kan hindre eller forsinke planlægning, gennemførelse og erfaringsopsamling. Vurderingen bør indeholde tre elementer: Vurdering af trusler, vurdering af deres konsekvenser og udarbejdelse af alternative løsninger. Det kan eksempelvis dreje sig om, at en central organisation må trække sig ud af øvelsesledelsen. Hvad får det at betydning for øvelsen og hvordan kan den planlægges anderledes? Udarbejde relevante styringsdokumenter og dokumentation Øvelsesledelsen skal sikre, at øvelsen afvikles i forhold til opdraget. Brugen af styringsdokumenter kan understøtte øvelsesledelsens kontrol med aktiviteterne før, under og efter øvelsen. Det er forholdene for den enkelte øvelse, herunder deltagerantal, kompleksitet, materiel og formål/mål, der afgør hvilke dokumenter, der bør udarbejdes til øvelsen. Mindre øvelser kan f.eks. gennemføres med et øvelsesdirektiv og/eller information til øvelsestagerne. En ikke-udtømmende liste kan omfatte følgende dokumenter: Tids- og projektplan Øvelsesdirektiv Øvelsesbestemmelser Drejebog Indspil Markerings- og figurantplan Sikkerhedsplan Øvelsesinstruks Gæsteprogram og invitationer Skema til organisatorisk debriefing Øvelsesrapport Implementeringsplan De markerede dokumenter beskrives nedenfor og findes desuden som skabeloner i kapitel 8 20

National øvelsesvejledning. Evaluering af øvelser

National øvelsesvejledning. Evaluering af øvelser National øvelsesvejledning Evaluering af øvelser Indholdsfortegnelse Hvorfor evaluerer vi øvelser?... 1 Hvad er evaluering af øvelser?... 1 Introduktion til arbejder med evaluering af øvelser... 2 Udvikling

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

Guide til dilemmaøvelse

Guide til dilemmaøvelse Nuklear ulykke Guide til dilemmaøvelse 1 Guide til dilemmaøvelse Indledning En dilemmaøvelse har til formål at undersøge opgaver, roller og ansvar i forbindelse med håndteringen af ekstraordinære hændelser.

Læs mere

Vejledning om beredskabspolitik og beredskabsprogram

Vejledning om beredskabspolitik og beredskabsprogram Vejledning om beredskabspolitik og beredskabsprogram 1 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail. brs@brs.dk www.brs.dk B nr. 2174 Udgivet: marts

Læs mere

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage

Læs mere

Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning

Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning Beredskabsstyrelsen Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning 1 Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød

Læs mere

Har I styr på sikkerheden? Hans Bruhn Spontesua (den der hjælper)

Har I styr på sikkerheden? Hans Bruhn Spontesua (den der hjælper) Har I styr på sikkerheden? Hans Bruhn Spontesua (den der hjælper) HVORFOR SKAL VI ARBEJDE MED SIKKERHED? Diskuter med sidemanden Diskuter kort med din sidemand, hvorfor sikkerhed er vigtig for DIT arrangement

Læs mere

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning:

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning: NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen TMF-Sekretariat og byggesager Beredskabspolitik for Køge Kommune Indledning: Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Køge Kommune har en ambition

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Beredskabsplan 2013 - Plan for fortsat drift for Varde Kommune Dato for gennemgang: 3. april 2013 Planens dato: 1. februar 2013 BRS sagsnr. 2010/015302

Læs mere

Beredskabsplanlægning går med andre ord ud på at skabe robuste organisationer.

Beredskabsplanlægning går med andre ord ud på at skabe robuste organisationer. Beredskabsplanen 1 DANVA, 13. + 14. marts 2012, Peter Nordahn Forberedt på krisen 2 Beredskabsplanlægning handler om at forberede sig på de hændelser, der ikke kan klares ved hjælp af almindelige ressourcer

Læs mere

UDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune

UDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune Indledning Frederiksberg Kommune har ansvaret for at planlægge og drive en række samfundsvigtige opgaver både i hverdagen, og når uforudsete, større hændelser truer den fortsatte drift. Beredskabspolitikken

Læs mere

KRISØV2011. Planlægning, gennemførelse og evaluering

KRISØV2011. Planlægning, gennemførelse og evaluering KRISØV2011 Planlægning, gennemførelse og evaluering Indhold Om KRISØV 2011 Øvelsestekniske observationer og overvejelser Planlægning Gennemførelse Evaluering Side 2 Om KRISØV 2011 Formål og fokus KRISØV

Læs mere

Det nationale krisestyringssystem

Det nationale krisestyringssystem Hvad er KRISØV? KRISØV er den nationale krisestyringsøvelse KRISØV afholdes hvert andet år, serien er startet i 2003 Det overordnede formål er at øve og afprøve den strategiske del af krisestyringssystemet

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Holbæk kommunes generelle beredskabsplan, Plan for fortsat drift. UDKAST Dato for gennemgang: 051113 Planens dato: 23. oktober 2013 BRS sagsnr.

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Viborg Kommunes Beredskabshandleplan Dato for gennemgang: 23. september 2014 Planens dato: 21. maj 2014 BRS sagsnr. 2014/033669 Anledning til planens

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift i Rebild Kommune Dato for gennemgang: 12. november 2013 Planens dato: 1. juli 2013 BRS sagsnr. 2010/017490 Anledning til

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift - Skanderborg Kommune Dato for gennemgang: 17. maj 2013 Planens dato: 9. april 2013 BRS sagsnr. 2010/015296 Anledning til

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Generel Beredskabsplan 2016 Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner. Dato for gennemgang: 7. april 2016 Planens dato: 2016 BRS sagsnr. 2016/039668 Anledning

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by Beredskabsplan/psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet ved Børnehusene i Assens by. Indledning: Beredskabsplanen beskriver, hvordan man skal forholde sig på arbejdspladsen,

Læs mere

Fra Nationalt Risikobillede til nukleare øvelser. Mads Ecklon, kontorchef Ulrik Keller, souschef Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring

Fra Nationalt Risikobillede til nukleare øvelser. Mads Ecklon, kontorchef Ulrik Keller, souschef Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring Fra Nationalt Risikobillede til nukleare øvelser Mads Ecklon, kontorchef Ulrik Keller, souschef Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring Agenda Udvikling af KRISØV 2015 Nuklear dilemmaøvelse klar

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret? Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.

Læs mere

Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009

Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009 Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009 - evalueringsproces, konklusioner og implementering af læringspunkter Øvelsesseminar den 11. maj 2011 Sigrid Paulsen,

Læs mere

Beredskabsstyrelsen Konsekvensanalyse. Konsekvensanalyse

Beredskabsstyrelsen Konsekvensanalyse. Konsekvensanalyse Konsekvensanalyse Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail. cbk@brs.dk www.brs.dk 2 Indledning Formålet med Konsekvensanalyse er at give organisationer

Læs mere

Tværgående evaluering af krisestyringsøvelse 2009 (KRISØV 2009)

Tværgående evaluering af krisestyringsøvelse 2009 (KRISØV 2009) Tværgående evaluering af krisestyringsøvelse 2009 (KRISØV 2009) Beredskabsstyrelsen Tværgående evaluering af krisestyringsøvelse 2009 - KRISØV 2009 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87 Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system

Læs mere

Udviklingen i risikobilledet - hvordan ser fremtidens trusler ud? Ulrik Keller Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabsplanlægning og krisestyring

Udviklingen i risikobilledet - hvordan ser fremtidens trusler ud? Ulrik Keller Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabsplanlægning og krisestyring Udviklingen i risikobilledet - hvordan ser fremtidens trusler ud? Ulrik Keller Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabsplanlægning og krisestyring Agenda Nationalt risikobillede Uforudsigelighed Håndtering

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan efteråret 2011. Side 1 December 2011 INDHOLD Alarmerings instruks ved drukneulykke 3 Alarmerings instruks ved personskade 4 Indledning definition og

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Projekttilbud. Vejen til den gode arbejdsplads. Trekløveret. Indledning. Formål

Projekttilbud. Vejen til den gode arbejdsplads. Trekløveret. Indledning. Formål Page 1 of 5 Trekløveret Vejen til den gode arbejdsplads COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Projekttilbud Trekløveret er et døgnbaseret tilbud

Læs mere

Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13)

Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13) Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13) Energistyrelsen - 30. november 2012 2 1. Baggrund. Artikel 4 i

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Guide til dilemmaøvelse

Guide til dilemmaøvelse Forhøjet vandstand og stormflod Forhøjet vandstand og stormflod Guide til dilemmaøvelse 1 Guide til dilemmaøvelse Indledning En dilemmaøvelse har til formål at undersøge opgaver, roller og ansvar i forbindelse

Læs mere

Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I

Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Godkendt af byrådet den 10. maj 2011 Niveau I-beredskabsplan for Vejen Kommune Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Sammenhæng mellem

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12 Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb Ansøgningsfrist d. 14. december 2016

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg Projektbeskrivelse Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg 1. Projektets titel Strategi for sygeplejen Indsatsområde:

Læs mere

Myndigheder og organisationer. Kortlægning på baggrund af undersøgelse

Myndigheder og organisationer. Kortlægning på baggrund af undersøgelse Myndigheder og organisationer med beredskabsansvars brug af sociale medier Kortlægning på baggrund af undersøgelse 1. Baggrund Udbredelsen af smartphones og sociale medier har gjort det betydeligt lettere

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

1. projektbesøg - inspirationsslides

1. projektbesøg - inspirationsslides 1. projektbesøg - inspirationsslides Ung og sund: Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet 1 Formål med projektbesøget Sikre klarhed og sammenhæng omkring

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering. Shadowing Designerne observerer real life situationer gennem et stykke tid for at få indsigt i brugeroplevelsen på biblioteket ( Discover ). Herunder forstå, hvordan brugerne reagerer i en given kontekst.

Læs mere

Principper for god beredskabsplanlægning

Principper for god beredskabsplanlægning Principper for god beredskabsplanlægning Fg. kontorchef Mads Ecklon Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Programteori - krisestyring Effekt Mindske konsekvenser Normalisere situationen Proces Krisestyring

Læs mere

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark Krisestyring i Danmark Krisestyring i Danmark 1 Udgivet af: Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk Forsidebillede: Satellitbillede nedtaget af DMI fra den amerikanske

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Helhedsorienteret beredskabsplanlægning

Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk

Læs mere

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Virksomhedssimuleringer

Virksomhedssimuleringer Virksomhedssimuleringer IntHRface benytter sig ofte af virksomhedssimuleringer til at udforske, udvikle og kvalificere nye muligheder og løsninger til en virksomheds udfordringer. Vi benytter os af virksomhedssimuleringer

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning

Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder Langsigtet uddannelsesplanlægning Udarbejdelse af model Denne model er udarbejdet i forbindelse med et tiltag, med det formål at kæde virksomhedens

Læs mere

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 1 Indledning: Virksomhedsplanen (VP)er et redskab for institutionerne til at omsætte og dokumenter mål og indsatsområder. Institutionslederen

Læs mere

Implementering. - udfordringer og muligheder. ved Jesper Høg og Paw Feilbo Myrndorff Center for Uddannelse

Implementering. - udfordringer og muligheder. ved Jesper Høg og Paw Feilbo Myrndorff Center for Uddannelse Implementering - udfordringer og muligheder ved Jesper Høg og Paw Feilbo Myrndorff Center for Uddannelse Den første gode nyhed Alle kommunale redningsberedskaber anvender en eller anden form for evaluering

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om beredskabsarbejde på jernbane- og luftfartsområdet

UDKAST. Bekendtgørelse om beredskabsarbejde på jernbane- og luftfartsområdet UDKAST Bekendtgørelse om beredskabsarbejde på jernbane- og luftfartsområdet I medfør af 147 a, 149, stk. 10 og 152 a, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 29. august 2013, og 8 d, stk.

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Proces for udvikling af ensartede beredskabsplaner i Region Hovedstaden. Nanna Grave Poulsen, konsulent, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet

Proces for udvikling af ensartede beredskabsplaner i Region Hovedstaden. Nanna Grave Poulsen, konsulent, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet Proces for udvikling af ensartede beredskabsplaner i Region Hovedstaden Nanna Grave Poulsen, konsulent, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Nanna Grave Poulsen

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD Alternative title s LISE COLD, PROJEKTLEDER INDHOLD Formål med beredskabsplanen Planlægningsproces og parter Beredskabsplanens indhold og opbygning Værktøjer i

Læs mere

Der foreligger et ydelseskatalog fra 2006. Fremadrettet har vi valgt at fokusere på en fyldest gørende service deklaration.

Der foreligger et ydelseskatalog fra 2006. Fremadrettet har vi valgt at fokusere på en fyldest gørende service deklaration. Ældre og handicap Handlingsplan efter tilsyn Efter hvert tilsyn skal institutionen udarbejde en handlingsplan indenfor en måned efter modtagelse af rapport. Hvis der modtages rapporter, hvor der peges

Læs mere

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer.

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer. 13-12-2010 14:11 Arbejdspladsvurdering Procedure Definitioner Arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet med henblik på at identificere og fjerne, reducere eller informere

Læs mere

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 SERVICENIVEAU Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NDLEDNING....3 2. HVORFOR SKAL VI HAVE ET SERVICENIVEAU?.... 3 3. VEJEN MOD ET

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere